(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0852),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 71, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0509/2008),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0220/2009),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ║,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Inden for rammerne af Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse og fællesskabsstrategien for bæredygtig udvikling er oprettelsen af et indre jernbanemarked, navnlig hvad angår godstransport, et vigtigt vækstelement i forbindelse med virkeliggørelsen af bæredygtig mobilitet.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur ║(4) var et vigtigt skridt hen imod oprettelsen af et indre jernbanemarked.

(3)  For at være konkurrencedygtig i forhold til andre transportformer bør de internationale og nationale jernbanegodsmarkeder, der blev åbnet for konkurrence den 1. januar 2007, have adgang til en jernbaneinfrastruktur af høj kvalitet, dvs. en infrastruktur, der giver mulighed for at levere jernbanegodstransport på tilfredsstillende måde både hvad angår kommerciel effektivitet og transporttider, samt en pålidelig jernbaneinfrastruktur, dvs. at de tjenester, infrastrukturen tilbyder, reelt svarer til de kontraktlige forpligtelser, der er indgået med jernbaneselskaberne.

(4)  Liberaliseringen af jernbanegodstrafikken har gjort det muligt for nye operatører at benytte nettet, men markedsmekanismerne alene kan ikke sikre, at trafikken organiseres og reguleres, samt at der er sikre forhold. Optimeringen af trafikken og sikring af dennes driftsikkerhed forudsætter en styrkelse af procedurerne for samarbejde og tildeling af kanaler mellem infrastrukturforvalterne.

(5)  I konklusionerne fra samlingen den 7. ║april 2008 understregede Rådetbehovet for at fremme en effektiv brug af infrastrukturerne og om nødvendigt forbedre jernbaneinfrastrukturernes kapacitet gennem foranstaltninger på europæisk og nationalt plan og navnlig ved hjælp af retsakter.

(6)  I den forbindelse vil opbygningen af et jernbanenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport, hvor godstog kan køre på gunstige betingelser og let skifte fra et nationalt netværk til et andet, være med til at forbedre betingelserne for brug af infrastrukturen.

(7)  De initiativer, der hidtil er taget med hensyn til jernbaneinfrastrukturen for at opbygge et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport, viser, at oprettelsen af internationale korridorer, der opfylder de specifikke behov, som er klart identificeret på et eller flere segmenter på godsmarkedet, er den mest passende metode.

(8)  Opbygningen af et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport bør foregå i sammenhæng med det transeuropæiske transportnet ("TEN-T") og korridorerne i det europæiske jernbanetrafikstyringssystem (ERTMS). Med henblik herpå er en koordineret udvikling af banenettene nødvendig og særlig integreringen af internationale korridorer til godstog i det eksisterende TEN-T-net og ERTMS-korridorerne. Derudover bør der fastsættes harmoniseringsregler på fællesskabsplan for disse godstogskorridorer. Der bør i givet fald ydes finansiel støtte til oprettelsen af disse korridorer inden for rammerne af TEN-T-programmet ║, forskningsprogrammer, Marco Polo-programmet samt andre fællesskabspolitikker og -fonde som f.eks. Samhørighedsfonden.

(9)  Ved etableringen af en godstogskorridor bør der tages højde for den særlige betydning, den planlagte udvidelse af TEN-T-nettet har for de lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik (ENP), med hensyn til sikring af bedre forbindelser med jernbaneinfrastrukturen i europæiske tredjelande.

(10)  Inden for rammerne af en godstogskorridor bør der sikres en god koordinering mellem medlemsstaterne og infrastrukturforvalterne, tages bedre og tilstrækkelig hensyn til godstogstrafikken, stilles effektive og tilstrækkelige forbindelser med andre transportformer til rådighed for at udvikle et effektivt og integreret godstransportnet og skabes gunstige vilkår for udvikling af konkurrencen mellem leverandører af jernbanegodstransport.

(11)  Opbygningen af en godstogskorridor bør baseres på forslag fra medlemsstaterne i samråd med jernbaneinfrastrukturforvalterne. I anden fase bør den godkendes på europæisk niveau efter procedurer, der er gennemsigtige og klart definerede. Kriterierne for opbygningen af godskorridorer bør defineres på en måde, der svarer til medlemsstaternes og infrastrukturforvalternes specifikke behov, og som giver dem tilstrækkeligt spillerum i beslutnings- og forvaltningsprocessen ▌.

(12)  For at stimulere koordineringen mellem medlemsstaterne, infrastrukturforvalterne og jernbaneselskaberne bør der for hver enkelt godstogskorridor oprettes et styreorgan, der består af de forskellige infrastrukturforvaltere, der er berørt af denne godstogskorridor. der består af de forskellige infrastrukturforvaltere, der er berørt af denne godstogskorridor.

(13)  For at kunne opfylde markedets behov bør der forelægges en iværksættelsesplan om de nærmere vilkår for oprettelsen af en godstogskorridor, som bør indeholde en beskrivelse af og en tidsplan for gennemførelsen af de foranstaltninger, som kan være nyttige for at forbedre godstogstrafikkens ydelser. For at sikre, at de påtænkte eller gennemførte foranstaltninger om oprettelse af en godstogskorridor opfylder markedets behov og forventninger, bør alle jernbaneselskaber, der benytter korridoren, desuden regelmæssigt høres i henhold til passende procedurer, der fastsættes af styreorganet.

(14)  For at sikre sammenhæng og kontinuitet i den disponible infrastrukturkapacitet langs godstogskorridoren bør investeringerne i godstogskorridoren samordnes mellem de berørte medlemsstater, infrastrukturforvaltere og jernbaneselskaber samt i givet fald mellem medlemsstater og europæiske tredjelande og planlægges i forhold til de reelle behov. Programmet for opbygningen af korridorerne bør offentliggøres for at sikre, at oplysningerne når ud til de jernbaneselskaber, der ønsker at drive trafik på korridoren. Det bør omfatte en række indsatsprojekter vedrørende udvikling af interoperable systemer og forøgelse af togenes kapacitet.

(15)  Af samme årsager bør omfattende vedligeholdelsesarbejde, som meget ofte har en væsentlig indvirkning på jernbaneinfrastrukturens kapacitet, også koordineres af godstogskorridoren og ledsages af en ny offentliggørelse.

(16)  Oprettelse af infrastrukturer og systemer til udvikling af intermodal godstransport er tillige nødvendig for at fremme udviklingen af godstogstrafikken i Fællesskabet.

(17)  De berørte medlemsstater og de relevante nationale sikkerhedsmyndigheder på godstogskorridoren kan indgå aftaler om gensidig anerkendelse af henholdsvis køretøjer og lokomotivførere. Sikkerhedsmyndighederne fra de medlemsstater, der er berørt af godstogskorridoren, bør samarbejde for at sikre gennemførelsen af disse aftaler.

(18)  For at lette adgangen til infrastrukturkapaciteten for den internationale jernbanetrafik bør der indføres en one-shop-ordning for hver godstogskorridor. Dette bør baseres på eksisterende initiativer, særlig de initiativer, der er iværksat af RailNetEurope, en organisation, der fungerer som koordineringsinstrument for infrastrukturforvalterne, og som yder visse tjenester til de internationale jernbaneselskaber.

(19)  Under hensyntagen til de forskellige fartplaner for de forskellige trafiktyper bør det tilstræbes, at anmodninger om infrastrukturkapacitet til godstransport er kompatible med persontrafikken, navnlig i betragtning af deres respektive socioøkonomiske værdi. Afgifterne for brug af infrastrukturen bør variere efter kvaliteten af og driftssikkerheden i den tildelte kanal.

(20)  Tog, der transporterer gods, der kræver hurtig og præcis service som fastsat af styreorganet, bør have fortrinsret, når der er forstyrrelser i togtrafikken.

(21)  For at udvikle konkurrencen mellem udbyderne af jernbanegodstransport på godstogskorridoren bør andre ansøgere end jernbaneselskaberne eller sammenslutninger af disse kunne anmode om infrastrukturkapacitet.

(22)  For at optimere forvaltningen af godstogskorridoren og sikre større fleksibilitet og effektivitet i den internationale jernbanegodstransport er det nødvendigt at sikre en god koordinering af kontrolorganerne for jernbanetrafikken fordelt på de forskellige netværker i godstogskorridoren. For at sikre en bedre udnyttelse af jernbaneinfrastrukturerne er det nødvendigt at koordinere forvaltningen af disse infrastrukturer og strategiske terminaler langs godstogskorridoren.

(23)  For at lette adgangen til oplysninger om anvendelse af alle de vigtigste infrastrukturer i godstogskorridoren og sikre en ikke-diskriminerende adgang til alle de tilknyttede tjenester forekommer det ønskeligt at stille et referencedokument med alle disse oplysninger til rådighed for alle internationale udbydere af jernbanegodstransport.

(24)  For objektivt at måle fordelene ved bestræbelserne med at oprette en godstogskorridor og sikre en effektiv opfølgning heraf bør der indføres og regelmæssigt offentliggøres indikatorer for serviceniveauet langs godstogskorridoren. Fastsættelsen af præstationsindikatorer bør foregå i samråd med de aktører, der leverer og anvender jernbanegodsydelser.

▌

(25)  Målet for denne forordning, nemlig at oprette et europæisk jernbanenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport bestående af godstogskorridorer, kan ikke i tilstrækkelig grad ║ opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(26)  Der bør indføres rimelige regler, der bygger på et samarbejde mellem de infrastrukturforvaltere, der skal levere tjenester af høj kvalitet til jernbaneselskaberne inden for rammerne af en international godstogskorridor, vedrørende koordineringen af investeringer og styringen af kapacitet og trafik.

(27)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(5).

(28)  Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at fastlægge de nødvendige betingelser og kriterier for gennemførelsen af denne forordning. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning og at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(29)  Formålet med denne forordning er at forbedre jernbanegodstransportens effektivitet i forhold til andre transportformer, men dette mål bør også forfølges gennem politiske tiltag og under medlemsstaternes og Den Europæiske Unions finansielle medvirken. Der bør foretages en koordinering på højeste plan mellem medlemsstaterne for at sikre, at godstogskorridorerne fungerer så effektivt som muligt. Finansielle forpligtelser til infrastruktur og teknisk udstyr, såsom ERTMS, bør have som mål at øge jernbanegodstransportens kapacitet og effektivitet sideløbende med opfyldelsen af denne forordnings mål -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  I denne forordning fastsættes regler for oprettelse og organisering af et europæisk jernbanenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport i internationale jernbanekorridorer med henblik på konkurrencebaseret godstransport (║ "godstogskorridorer"). Den fastsætter regler for valg og tilrettelæggelse af godstogskorridorer samt samarbejdsprincipper for planlægning af investeringer og for styring af kapaciteten og trafikken.

2.  Denne forordning finder anvendelse på forvaltning og brug af jernbaneinfrastrukturer til national og international jernbanetrafik med undtagelse af:

Artikel 2

Definitioner

1.  Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 2 i direktiv 2001/14/EF anvendelse.

2.  Ud over de i stk. 1 nævnte definitioner forstås ved:

KAPITEL II

UDFORMNING OG FORVALTNING AF ET EUROPÆISK BANENET MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEBASERET GODSTRANSPORT

Artikel 3

Valg af godstogskorridorer

1.  Godstogskorridoren skal forbinde mindst to medlemsstater og give mulighed for at drive international eller national jernbanedrift ▌. Den er kendetegnet ved følgende:

2.  Oprettelse eller ændring af en godstogskorridor besluttes af de berørte medlemsstater, efter de har underrettet Kommissionen herom og vedlagt et forslag, som er udarbejdet sammen med de berørte infrastrukturforvaltere, og under hensyntagen til initiativer og udtalelser fra jernbaneselskaber, der anvender korridoren eller er interesseret heri, samt de kriterier, der er fastsat i bilaget. Jernbaneselskaber, der måtte have interesse heri, kan deltage i processen, såfremt vigtige investeringer omfatter dem.

3.  Godstogskorridorerne oprettes efter følgende nærmere bestemmelser:

4.  Kommissionen noterer sig de i stk. 2 omhandlede forslag til oprettelse af godstogskorridorer og undersøger deres overensstemmelse med evalueringskriterierne i bilaget. Kommissionen kan gøre indsigelse eller foreslå ændringer i det omfang, den finder hensigtsmæssigt.

5.  Godstogskorridoren kan omfatte dele af andre europæiske tredjelandes jernbanenet. Disse dele skal i givet fald være i overensstemmelse med politikken for TEN-T.

▌

6.  Opstår der tvister mellem to eller flere medlemsstater i forbindelse med oprettelsen eller ændringen af en godstogskorridor, der berører jernbaneinfrastrukturen på deres område, rådfører Kommissionen sig med det i artikel 18 omhandlede udvalg om dette emne på anmodning fra en af de berørte medlemsstater. Udtalelsen fra udvalget sendes til de berørte medlemsstater. De berørte medlemsstater tager hensyn til denne udtalelse med henblik på at finde en løsning.

7.  Foranstaltninger, ║ der har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer i denne forordning ved tilpasning af bilaget, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 18, stk. 3.

Artikel 4

Forvaltning af godstogskorridorer

1.  De medlemsstater, der er berørt af godstogskorridoren, samarbejder for at sikre udviklingen af godstogskorridoren i overensstemmelse med iværksættelsesplanen. De fastlægger de generelle mål for godstogskorridoren og sikrer, at iværksættelsesplanen tager sigte på disse mål.

2.  For hver godstogskorridor skal de berørte infrastrukturforvaltere ║ oprette et styreorgan, som har til opgave at definere og forvalte udførelsen og gennemførelsen af iværksættelsesplanen for godstogskorridoren. De interesserede jernbaneselskaber eller grupper af jernbaneselskaber, der anvender korridoren jævnligt, deltager i dette organ som høringsinstans. Dette styreorgan skal regelmæssigt rapportere om sine aktiviteter til de berørte medlemsstater og i givet fald til Kommissionen og de europæiske koordinatorer for de i godstogskorridoren integrerede prioriterede TEN-T-projekter, som er nævnt i artikel 17a i Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet(9) og er integreret i godstogskorridoren.

3.  De berørte medlemsstater kan nedsætte en bestyrelse med ansvar for at godkende styreorganets iværksættelsesplan for korridoren og for at overvåge planens gennemførelse. De enkelte medlemmer af bestyrelsen får i givet fald mandat af medlemsstaternes kompetente myndigheder.

4.  Styreorganet er en uafhængig, retlig enhed. Det kan etableres som en europæisk økonomisk firmagruppe ifølge Rådets forordning (EØF) nr. 2137/85(10) med status som en sådan gruppe.

5.  Medlemmerne af styreorganet udpeger deres direktør, hvis mandat løber i mindst tre år.

6.  Der oprettes en arbejdsgruppe, der består af forvaltere og indehavere af strategiske terminaler i godstogskorridoren, herunder sø- og indlandshavne, jf. artikel 9. Denne arbejdsgruppe kan afgive udtalelse om forslag fra styreorganet, som har direkte indvirkning på investeringerne og styringen af de strategiske terminaler. Styreorganet kan ikke tage beslutninger, der går imod denne udtalelse.

Artikel 5

Foranstaltninger til iværksættelse af godstogskorridoren

1.  Iværksættelsesplanen, som er godkendt og regelmæssigt tilpasses af styreorganet, omfatter mindst:

2.  Der gennemføres en markedsundersøgelse, der ajourføres jævnligtvedrørende den konstaterede og forventede udvikling i trafikken på godstogskorridoren og transportsystemet i tilknytning hertil med henblik på at udvikle eller eventuelt tilpasse den pågældende iværksættelsesplan. I markedsundersøgelsen analyseres udviklingen i de forskellige trafikformer og omfatter de vigtigste elementer i den socioøkonomiske analyse, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), samt de mulige scenarier for omkostninger og nyttevirkninger og den langsigtede finansielle virkning.

3.  Et program til oprettelse og forbedring af godstogskorridorens ydelse vil blive udarbejdet. Dette program omfatter navnlig de fælles målsætninger, de tekniske valg og en tidsplan for det arbejde med jernbaneinfrastrukturerne og deres udstyr, der er nødvendigt for at gennemføre alle de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 7 til 16. Disse foranstaltninger skal føre til, at begrænsninger af kapaciteten undgås eller reduceres til et minimum.

Artikel 6

Høring af ansøgere

1.  Med henblik på passende inddragelse af de ansøgere, ║ som forventes at benytte godstogskorridoren, indfører styreorganet en række høringsmekanismer.

2.  Ansøgere, herunder operatører inden for jernbanegodstransport og passagertransport samt afsendere, speditører og disses repræsentative organer, som benytter godstogskorridoren, vil blive hørt af styreorganet, inden iværksættelsesplanen godkendes og i forbindelse med dens ajourføring. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem styreorganet og ansøgerne vil ansøgerne kunne forelægge sagen for de i artikel 17 omhandlede tilsynsorganer.

KAPITEL III

INVESTERINGER I GODSTOGSKORRIDOREN

Artikel 7

Investeringsplanlægning

1.  Styreorganet udarbejder og godkender følgende:

Investeringsplanerne indeholder en liste over planlagte projekter til forlængelse, fornyelse eller omlægning af jernbaneinfrastrukturerne og deres eksisterende udstyr langs godstogskorridoren og de tilknyttede finansielle behov og finansieringskilder.

2.  De i stk. 1 nævnte investeringsplaner omfatter en strategi for indførelse af de interoperable systemer langs godstogskorridoren, som overholder de væsentlige krav og tekniske specifikationer for interoperabilitet vedrørende jernbanenet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (omarbejdning)(11). Denne strategi er baseret på en cost/benefit-analyse af indførelsen af disse systemer. Strategien skal være sammenhængende med de nationale og europæiske planer om indførelse af interoperable systemer og navnlig med planen om indførelse af ║ ERTMS samt i givet fald med grænseoverskridende forbindelser og interoperable systemer med europæiske tredjelande.

3.  Såfremt det er relevant, skal Fællesskabets påtænkte bidrag i forbindelse med TEN-T-programmet eller andre politikker, fonde eller programmer angives i investeringsplanen, og dets sammenhæng med disse skal begrundes.

4.  De i stk. 1 nævnte investeringsplaner skal ▌omfatte en strategi vedrørende forøgelse af godstogenes kapacitet på godstogskorridoren, dvs. vedrørende fjernelse af identificerede flaskehalse samt opgradering af eksisterende og bygning af ny infrastruktur. Denne strategi kan omfatte foranstaltninger rettet mod forøgelse af tilladt længde, sporvidde, fritrumsprofil, hastighedsstyring, trukket bruttovægt eller akseltryk for de tog, der kører i godstogskorridoren.

5.  De i stk. 1 nævnte investeringsplaner skal offentliggøres i det i artikel 15 nævnte dokument og skal regelmæssigt ajourføres. De er en del af iværksættelsesplanen for godstogskorridoren.

Artikel 8

Koordinering af infrastrukturarbejde

Infrastrukturforvalterne af godstogskorridoren skal på passende vis og inden for en rimelig tidsramme samt under overholdelse af deres respektive kontraktlige forpligtelser, jf. artikel 6 i direktiv 2001/14/EF koordinere deres programmering af alt arbejde på infrastrukturen og dens udstyr, der vil begrænse nettets tilgængelige kapacitet.

Artikel 9

Strategiske terminaler

1.  Styreorganet vedtager sammen med den i artikel 4, stk. 6, nævnte arbejdsgruppe en integreret strategi for udvikling af strategiske terminaler, navnlig intermodale knudepunkter langs godskorridoren, så de kan opfylde jernbanetransportens behov på godstogskorridoren. Dette omfatter samarbejde med regionale, lokale og nationale myndigheder, tilvejebringelse af arealer til udvikling af jernbanegodsterminaler og fremme af adgang til midler for at fremme sådanne nyanlæg. Styreorganet sikrer, at der bygges et tilstrækkeligt antal terminaler på strategiske steder med udgangspunkt i det forventede trafikvolumen.

2.  Styreorganet tager passende foranstaltninger for at gennemføre denne strategi. Strategien ajourføres regelmæssigt.

KAPITEL IV

FORVALTNING AF GODSTOGSKORRIDOREN

Artikel 10

One-stop-shop til ansøgning om internationale kanaler

1.  Styreorganet skal indføre en one-stop-ordning for at besvare ansøgninger om kanaler til godstog, der kører over mindst én grænse langs godstogskorridoren eller anvender flere banenet.

2.  De enkelte infrastrukturforvaltere af en korridor kan overdrages funktionen som forkontor for one-stop-shoppen i forhold til ansøgerne.

3.  De i ║ artikel 17 nævnte styreorganer sikrer, at one-stop-ordningens aktiviteter foregår på gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår.

Artikel 11

Standardkategorier for kanaler i godstogskorridoren

1.  Styreorganet definerer standardkategorier for kanaler, der er gyldige på hele godstogskorridoren, og opdaterer dem løbende. Mindst én af disse kategorier af kanaler omfatter en kanal med en hurtig og præcis transporttid (║"faciliteretgods").

2.  Kriterierne for identifikation af standardkategorier for godstrafik vedtages af styreorganet efter høring af de ansøgere, som forventes at benytte godstogskorridoren.

Artikel 12

Tildeling af kanaler til godstog

1.  Ud over de i artikel 20, stk. 2, i direktiv 2001/14/EF nævnte tilfældebevarerde berørte infrastrukturforvaltere en reserveret kapacitet på grundlag af en bedømmelse af markedets behov for kapacitetsreserver. Infrastrukturforvalteren offentliggør en køreplan for den nødvendige rute for at opfylde kravene til international faciliteret godstogstrafik for den efterfølgende kapacitetstildeling inden den årlige fastlæggelse af køreplanen, jf. artikel 18 i direktiv 2001/14/EF, på grundlag af den konstaterede godstrafik og den markedsundersøgelse, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2 i nærværende forordning.

2.  Infrastrukturforvalterne opretholder, efter den foreløbige evaluering af det hensigtsmæssige behov for at opføre en kapacitetsreserve for ad hoc-ansøgninger, en sådan reserve, og sikrer samtidig et passende serviceniveau for den tildelte kanal, både hvad angår køretiden på kanalen og de tidsplaner, der er tilpasset den internationale faciliterede godstrafik, inden for den endelige køreplan, for at de hurtigt kan reagere på forventede ad hoc-ansøgninger om kapacitet, jf. artikel 23 i direktiv 2001/14/EF. ▌

▌

3.  Medmindre der er tale om et tilfælde af force majeure, kan en kanal, der i henhold til denne artikel er tildelt en transport af faciliteret gods, ikke annulleres senere end en måned før den planlagte køreplan, hvis den berørte ansøger ikke giver sit samtykke til hertil. Ansøgeren kan forelægge sagen for tilsynsorganet. Som omhandlet i direktiv 2001/14/EF artikel 27 kan infrastrukturforvaltere i deres netvejledning redegøre nærmere for, i hvilket omfang der tages hensyn til tidligere udnyttelse af faciliterede kanaler, når der foretages en prioritering ved tildelingen af infrastrukturkapacitet.

4.  Infrastrukturforvalterne og den i artikel 4, stk. 6, omtalte arbejdsgruppe fastlægger procedurer for at sikre en optimal koordinering af udnyttelsen af den kapacitet, der omhandles i denne artikel, idet der tages højde for adgang til strategiske terminaler, jf. artikel 9.

5.  I betingelserne for benyttelse af godstogskorridoren inkluderer infrastrukturforvalterne en afgift for kanaler, der tildeles, men i sidste ende ikke benyttes. Afgiftens størrelse er rimelig, afskrækkende og effektiv.

Artikel 13

Godkendte ansøgere

Som undtagelse fra artikel 16, stk. 1 i direktiv 2001/14/EF kan ansøgninger om kanaler til godstransport indgives af andre ansøgere end jernbanevirksomheder og internationale sammenslutninger af jernbanevirksomheder, når disse kanaler strækker sig over ▌flere dele af godstogskorridoren.

Artikel 14

Styring af trafikken

1.  Efter forslag fra styreorganet for godstogskorridoren og under overholdelse af principperne og planerne i stk. 2 udarbejder og offentliggør infrastrukturforvalterne af godstogskorridoren prioritetsregler for de forskellige kanaler, navnlig kanaler til forsinkede tog, i tilfælde af forstyrrelser i togtrafikken for hver af godstogskorridorens dele i den i artikel 3 og i bilag I til direktiv 2001/14/EF nævnte netvejledning.

2.  De i denne forordnings stk. 1 nævnte prioritetsregler skal med undtagelse af spidsbelastningsperioder, hvor dette stk. ikke finder anvendelse, mindst sørge for, at den kanal, der er tildelt et tog med faciliteret gods, som overholder de oprindelige bestemmelser for kanalen, overholdes så vidt muligt eller skal i det mindste mindske forsinkelser overordnet set, især forsinkelser vedrørende tog med faciliteret gods. Styreorganet udarbejder og offentliggør sammen med ansøgerne:

De enkelte medlemsstater definerer gennem infrastrukturforvalteren spidsbelastningsperioderne i netvejledningen. Spidsbelastningsperioder gælder kun for arbejdsdage og begrænses til højst 3 timer om morgenen og højst 3 timer om eftermiddagen. Ved definitionen af spidsbelastningsperioder tages der hensyn til regional- og langdistancepassagertrafik.

3.  Infrastrukturforvalterne fastlægger procedurer for koordineringen af trafikstyringen langs godstogskorridoren.

4.  Infrastrukturforvalterne og den i artikel 4, stk. 6, omtalte arbejdsgruppe fastlægger procedurer for at sikre en optimal koordinering af udnyttelsen af jernbaneinfrastrukturen og de strategiske terminaler, jf. artikel 9.

Artikel 15

Oplysninger om betingelserne for benyttelse af godstogskorridoren

Artikel 16

Godskorridorens servicekvalitet

1.  Infrastrukturforvalterne af godstogskorridoren sikrer sammenhæng i gældende præstationsordninger langs godstogskorridoren, jf. artikel 11 i direktiv 2001/14/EF. Denne sammenhæng kontrolleres af tilsynsorganerne, som samarbejder om denne kontrol, jf. artikel 17, stk. 1 i nærværende forordning.

2.  For at måle servicekvaliteten og kapaciteten af den nationale og internationale jernbanegodstransport på godstogskorridoren hører styreorganet de ansøgere, som sandsynligvis kommer til at anvende korridoren, og kunder til jernbanegodsydelser om en række præstationsindikatorer for godstogskorridoren. Efter denne høring definerer og offentliggør styreorganet dem mindst en gang om året

▌

Artikel 17

Tilsynsorganer

1.  De i artikel 30 i direktiv 2001/14/EF omhandlede tilsynsorganer har ansvaret for at føre tilsyn med de internationale infrastrukturforvalteres og ansøgeres aktiviteter på godstogskorridoren. De rådfører sig med hinanden og udveksler oplysninger. De anmoder i givet fald infrastrukturforvalterne i den medlemsstat, de har ansvaret for, om nødvendige oplysninger. Infrastrukturforvaltere og andre tredjeparter, der er involveret i tildeling af international kapacitet, har pligt til ufortøvet at give de relevante tilsynsorganer alle nødvendige oplysninger om de internationale kanaler og den internationale kapacitet, de er ansvarlige for.

2.  Hvis en ansøger indgiver en klage vedrørende den internationale jernbanetransport eller i tilfælde af en undersøgelse på eget initiativ, rådfører det berørte tilsynsorgan sig med tilsynsorganet i alle de medlemsstater, hvorigennem den berørte godstogskorridor løber, og anmoder det om de nødvendige oplysninger, inden det tager en beslutning. De andre tilsynsorganer leverer alle de oplysninger, som de selv har ret til at anmode om i overensstemmelse med deres nationale lovgivning. Det tilsynsorgan, som har fået forelagt sagen, eller som har indledt undersøgelsen på eget initiativ, overfører sagen til det kompetente tilsynsorgan med henblik på at træffe foranstaltninger i forhold til de berørte parter i overensstemmelse med den procedure, der blev indført ved artikel 30, stk. 5 og 6, i direktiv 2001/14/EF.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 18

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af et udvalg.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

▌

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1 til 4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

▌

Artikel 19

Dispensation

Hvor det er relevant, kan en medlemsstat fravige bestemmelserne i denne forordning. Med henblik herpå indgiver medlemsstaten en begrundet dispensationsanmodning. Kommissionen træffer en beslutning om denne anmodning efter rådgivningsproceduren i artikel 18, stk. 2, under hensyntagen til den geografiske situation og udviklingen af jernbanegodstransporten i den medlemsstat, der indgiver dispensationsanmodningen.

Artikel 20

Opfølgning af gennemførelsen

Hvert andet år fra og med oprettelsen af godstogskorridoren fremsender de berørte medlemsstater en statusrapport over det i artikel 4, stk. 1, omhandlede samarbejde til Kommissionen. Kommissionen analyserer denne rapport og informerer det i artikel 18 omhandlede udvalg herom.

Artikel 21

Rapport

Kommissionen evaluerer regelmæssigt anvendelsen af denne forordning. Den forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet første gang ...(12) og derefter hvert tredje år.

Artikel 22

Revision

Ændres ║TEN-T-retningslinjerne i henhold til reglerne i artikel 18, stk. 3, i beslutning nr. 1692/96/EF, skønner Kommissionen, om det er hensigtsmæssigt at tilpasse denne forordning til disse retningslinjer og forelægger i givet fald et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af denne forordning i overensstemmelse hermed. Ligeledes kan visse beslutninger, der træffes i henhold til denne forordning, medføre behov for at ændre TEN-T-retningslinjerne.

Artikel 23

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ║

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C ... (2) EUT C ... (3) Europa-Parlamentets holdning af 23.4.2009. (4) EFT L 75 af 15.3.2001, s. 29. (5) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. (6) EFT L 237 af 24.8.1991, s. 25. (7) * EUT: Et år efter denne forordnings ikrafttræden. (8) ** EUT: Tre år efter denne forordnings ikrafttræden. (9) EFT L 228 af 9.9.1996, s. 1. (10) EFT L 199 af 31.7.1985, s. 1. (11) EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1. (12) * EUT: Fem år efter denne forordnings ikrafttræden.

Kriterier for evaluering af forslag til oprettelse af en godstogskorridor

(1) Nævnt i bilag III til beslutning nr. 1692/96/EF.