Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2009 om bedre karrieremuligheder og øget mobilitet: Et europæisk partnerskab for forskere (2008/2213(INI))

P6_TA(2009)0125 A6-0067/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. maj 2008 om bedre karrieremuligheder og øget mobilitet: Et europæisk partnerskab for forskere(KOM(2008)0317) og Kommissionens ledsagende arbejdsdokumenter, navnlig konsekvensanalysen (SEK(2008)1911 og resumeet heraf SEK(2008)1912),

-   der henviser til Rådets beslutning 2006/973/EF af 19. december 2006 om særprogrammet Mennesker til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)(1),

-   der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 3. december 2008(2),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. juni 2001 om en mobilitetsstrategi for det europæiske forskningsrum (KOM(2001)0331) og af 18. juli 2003 om forskere i Det Europæiske Forskningsrum - Et fag, mange muligheder (KOM(2003)0436), og Kommissionens henstilling 2005/251/EF af 11. marts 2005 om et europæisk charter for forskere og en adfærdskodeks for ansættelse af forskere(3),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0067/2009),

A.   der henviser til, at Europa har brug for flere forskere, der bl.a. kan udvikle frontlinjeforskning, da de er en forudsætning for øget produktivitet og konkurrenceevne og bidrager til gennemførelsen af Lissabonstrategiens målsætninger,

B.   der henviser til, at det for at afhjælpe manglen på forskere er nødvendigt at fremme en tilbagevenden af de europæiske videnskabsfolk, der arbejder uden for EU, og fremme adgangen for videnskabsfolk fra tredjelande, der ønsker at arbejde i EU,

C.   der henviser til, at fremme af attraktive karrierer for forskere inden for EU er af den allerstørste betydning for at sikre højtuddannede menneskelige ressourcer og tiltrække sådanne ressourcer fra tredjelande,

D.   der henviser til, at det er nødvendigt, at EU bekæmper de negative økonomiske tendenser ved at fokusere på uddannelse og forskning og gør alt for at sikre beskæftigelse, sikkerhed og mobilitet for forskere, så de bliver i EU,

E.   der henviser til, at forskermobilitet er en af de vigtigste forudsætninger for en fuldstændig gennemførelse af det europæiske forskningsrum (EFR),

F.   der henviser til, at forskernes frie bevægelighed skal sikres, hvis Europa skal kunne sikre en tilfredsstillende udvikling inden for forskning; der henviser til, at et harmoniseret samarbejde i den forbindelse mellem medlemsstaterne og mellem den offentlige og den private sektor derfor er af afgørende betydning,

G.   der henviser til, at adgangen til oplysninger om ansættelsesmuligheder for forskere i mange tilfælde er begrænset, da mange udvælgelsesprøver afholdes internt i forskningsinstitutterne,

H.   der henviser til, at forskningsarbejdsstyrken i Europa aldres, og at der derfor hurtigst muligt er brug for at gøre forskningskarrierer tilgængelige og attraktive for unge, navnlig kvinder,

I.   der henviser til, at det videnskabelige forfremmelsessystem i mange forskningsinstitutter stadig er stift og baseret på anciennitet i stedet for på forskernes resultater,

J.   der henviser til, at komplicerede ansøgningsprocedurer og manglen på administrative færdigheder i forbindelse med udfyldning af blanketter på fremmedsprog og registrering af patenter afskrækker forskere fra at deltage i mobilitetsprojekter,

K.   der henviser til, at mange universiteter endnu ikke har erkendt, hvor vigtigt det er at dele viden med industrien, erhvervslivet og samfundet, hvilket fører til en manglende kontakt med erhvervslivet og svækker konkurrenceevnen i EU,

L.   der henviser til, at sprogkundskaber spiller en vigtig rolle for forskermobiliteten og fremmer mobiliteten til lande med mere udbredt talte sprog og dermed giver andre lande færre muligheder for at udnytte mobile forskeres arbejde,

M.   der henviser til, at mobilitet er en væsentlig del af en doktoruddannelse, da det giver bredere forskningserfaring og karriereudviklingsmuligheder,

N.   der henviser til, at mobilitet er vigtigt for at gøre det muligt for visse medlemsstater at overvinde deres vanskeligheder med at uddanne egne unge forskere inden for områder uden en kritisk masse af doktordisputatsstuderende eller en passende forskningsinfrastruktur,

O.   der henviser til, at samarbejdet mellem forskningsinstitutter, erhvervsliv og industri bør forbedres for at sikre udvekslingen af viden, forbedre innovationen og sikre en mere effektiv udnyttelse af midlerne,

P.   der henviser til, at deltagelse i EU's forskningsprogrammer er en udmærket metode til fremme af forskerkarrierer, idet det giver mulighed for konkurrence på internationalt plan, adgang til multinationale forskningsnetværk og øget støtte til forbedring af deres egne forskningsfaciliteter,

Q.   der henviser til, at kvinder fortsat er underrepræsenteret på de fleste områder inden for forskning, ingeniørvidenskab og i ledende stillinger,

Åben adgang til ansættelse og ret til at overføre tilskud

1.   bifalder og støtter Kommissionens initiativ om et europæisk partnerskab for forskere og mener, at de foreslåede indsatsområder bør være effektive til at fjerne de primære hindringer for EFR;

2.   understreger, at det for at få et europæisk forskningssystem i verdensklasse gennem et omfattende partnerskab mellem Kommissionen og medlemsstaterne er nødvendigt, at alle partnere på regionalt, nationalt og europæisk plan bidrager fuldt ud hertil;

3.   understreger nødvendigheden af at påtage sig forpligtelser i forbindelse med det foreslåede initiativ ved at vedtage konkrete forslag og sikre en hurtig videreførelse af målene i det ovennævnte særprogram Mennesker;

4.   kræver lettere tilgængelig og mere gennemskuelig information om ansættelsesmuligheder for forskere og større åbenhed i ansættelsesprocedurerne fra offentlige institutioner; mener, at information om ansættelse bør offentliggøres på de respektive forskningsinstitutters websted og på Euraxess' websted;

5.   understreger behovet for i fremtiden at definere og indføre en fælles EU-karrieremodel på forskerområdet og oprette et integreret informationssystem vedrørende stillingstilbud og praktikantkontrakter på forskningsområdet i EU, og mener, at dette er afgørende for at skabe et fælles arbejdsmarked for forskere;

6.   understreger endvidere og i lyset af behovet for, at alle parter bidrager, vigtigheden af, at medlemsstaterne dels har viljen til at deltage i processen, og dels at Kommissionen er bevidst om sit ansvar for at fremme processen og aktionerne mellem alle partnerne ved at udarbejde og formidle støttemateriale og præcise informationer og skabe mulighed for at udveksle bedste praksis;

7.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle standarder for gensidig anerkendelse af forskerkvalifikationer og især ikke-formelle kvalifikationer;

8.   gentager vigtigheden af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring(4), og anmoder Kommissionen om at opmuntre medlemsstaterne til og bistå dem med at udarbejde deres egen nationale referenceramme for kvalifikationer med henblik på at forholde sig til den europæiske referenceramme inden 2010;

9.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre en fornyet indsats for at gennemføre de principper, der er opstillet i det ovennævnte europæiske charter for forskere og adfærdskodeksen for ansættelse af forskere;

10.   tilskynder medlemsstaterne og de offentlige forskningsinstitutioner til at sikre forskerne de nødvendige støttetjenester ved at forenkle ansøgningsprocedurerne og lette forskeres adgang til støtte, herunder individuel støtte, som fremmer forskernes muligheder for at udføre forskning i emner, som de selv vælger; kræver i denne forbindelse, at medlemsstaterne og Kommissionen indfører ensartede ansøgningsskemaer vedrørende forskermobilitet;

11.   opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til mobilitets- og partnerskabsprogrammer med tredjelande, som f.eks. Erasmus Mundus, i forbindelse med karrieremæssig interaktion og mobilitetskrav for alle deltagende forskere;

12.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gennemgå de nødvendige betingelser for indførelsen af muligheden for at overføre individuelle forskningstilskud , når dette i højere grad tilgodeser finansieringsorganers forskningsbehov og giver forskernes adgang til faciliteter, de ikke har adgang til i deres hjeminstitutioner; mener, at gennemgangen navnlig bør se på overførslens konsekvenser for forskningsinstitutionen i medlemsstaterne og faren for en ulige fordeling af forskere i EU samt fra og til tredjelande;

13.   mener, at en forøgelse af forskernes mobilitet og en styrkelse af ressourcerne i de institutioner, der tiltrækker forskere fra andre medlemsstater, vil fremme ekspertisecentre og også udbrede denne ekspertise i hele EU;

14.   understreger betydningen af fuldt ud at skabe åbenhed og gennemsigtighed i forbindelse med procedurerne for udvælgelse og ansættelse af mandlige og kvindelige forskere; opfordrer medlemsstaterne til at sikre en bedre balance mellem mænd og kvinder i de organer, der er ansvarlige for ansættelse og forfremmelse af forskere;

15.   mener, at forskermobilitet i Europa bør prioriteres, for at sikre, at viden udbredes, og at innovativ frontlinjeforskning i forskellige discipliner tiltrækker dedikerede og kompetente forskere og øgede finansielle ressourcer;

16.   anmoder om, at udvekslingen af videnskabsfolk og forskere fra tredjelande fremmes ved at oprette særlige ordninger som f.eks. særlige visa for forskere;

17.   mener, at øget mobilitet bør opnås ved at styrke interesserne og fordelene for forskningsinstitutioner og universiteter i at modtage forskere fra andre medlemsstater via et "forskningskuponsystem"; mener, at denne forskningskupon bør bruges til at overføre penge til forskere og følge dem, der deltager i forskningsinstitutioner i andre medlemsstater end deres egen; mener endvidere, at denne yderligere støtte til forskeres mobilitet bør supplere de nuværende finansieringsordninger og, at forskningskuponen vil være et incitament for medlemsstaterne og forskningsinstitutionerne til at konkurrere om at tiltrække de mest talentfulde videnskabsfolk;

Imødekommelse af mobile forskeres behov for social sikring og supplerende pensioner

18.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge mulighederne for at oprette en europæisk pensionsfond for forskere uafhængigt af forskningskontraktens varighed;

19.   minder om, at medlemsstaterne kun vil kunne udarbejde en omfattende national handlingsplan, der kan føre til et omfattende europæisk partnerskab, hvis der tages hensyn til synspunkter fra forskere, nationale forskningsinstitutioner og interesserede parter inden for forskningspolitik;

Attraktive ansættelses- og arbejdsvilkår

20.   opfordrer medlemsstaterne og de offentlige forskningsinstitutioner til at sikre forskere fra andre lande de nødvendige støttetjenester, herunder indkvartering, skoler og børnepasningsfaciliteter; mener, at disse tjenester bør angives på alle websteder om ansættelse af forskere;

21.   kræver mere fleksible arbejdsvilkår for både kvindelige og mandlige forskere, så de kan forene arbejde med privatliv, og kræver en udligning af det kønsbestemte løngab blandt forskere;

22.   anmoder medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger til at lette familiesammenføringen, såfremt begge ægtefæller er forskere;

23.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at søge at forebygge hjerneflugt i EU, sikre en bedre udnyttelse af finansieringsordningerne i ovennævnte særprogram Mennesker; opfordrer medlemsstaterne til at gøre det mere attraktivt for forskerne at vende tilbage til deres hjeminstitutioner ved at forhøje deres lønninger eller tilbyde supplerende ydelser for at sikre, at de økonomiske vilkår svarer til dem, forskerne nød godt af i deres mobilitetsperiode;

24.   opfordrer medlemsstaterne og de offentlige forskningsinstitutioner til at forbedre forskernes karrieremuligheder ved at fremme reformer, der kan gøre forskernes arbejdsmarked mere konkurrencepræget og mindre afhængigt af institutionelle tilknytninger; mener, at forskere ved ansættelsen bør kunne få merit for forskningsophold ved udenlandske uddannelsesinstitutioner;

25.   udtrykker sin bekymring over den manglende fleksibilitet ved kontrakter for erfarne forskere eller forskere, der nærmer sig slutningen af deres karriere, hvilket hindrer deres mobilitet og en hensigtsmæssig udveksling af viden og erfaring; beklager, at den private sektor til tider mangler ordninger til behandling og administration af personale svarende til dem i den offentlige sektor;

26.   opfordrer medlemsstaterne til at fremme deltagelsen i det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)(5) ved at sikre effektive støttetjenester, især nationale kontaktpunkter, og således gøre bedre brug af mulighederne for samfinansiering;

27.   opfordrer medlemsstaterne og de offentlige forskningsinstitutioner til at skabe incitamenter til mobilitet, såsom at mobilitet betragtes som en vigtig kvalifikation ved ansættelse og forfremmelse af forskere, når de vender tilbage efter ophold i andre medlemsstater;

28.   mener, at medlemsstaterne fortsat bør øge de midler, der er afsat til forskning, for at skabe kvalitetsarbejdspladser, der er i overensstemmelse med de grundlæggende etiske principper og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

Styrkelse af europæiske forskeres uddannelse, kvalifikationer og erfaringer

29.   opfordrer medlemsstaterne til at anerkende forskningserfaring fra den industrielle sektor som en værdifuld kvalifikation i en forskers karriereforløb med henblik på at forbedre mobiliteten mellem den private og den offentlige sektor;

30.   opfordrer medlemsstaterne til at investere i anvendt forskning, således at der sikres et tættere samarbejde mellem universiteter, forskningsinstitutioner og den private sektor;

31.   anmoder medlemsstaterne om at forbedre de unge forskeres karrieremuligheder ved f.eks. at øge finansieringen og tillade forfremmelser på grundlag af resultater i stedet for anciennitet, herunder innovationsevne og virksomhedsophold;

32.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at se på de ph.d.-studerendes retsstatus i medlemsstaterne med henblik på at undersøge muligheden for at indføre en ensartet status for ph.d.-studerende i medlemsstaternes beskæftigelseslovgivning;

33.   opfordrer medlemsstaterne til at forbedre de unge forskeres karriereudsigter ved bl.a. at støtte tværfaglig undervisning og anerkende værdien af tværfaglig mobilitet;

34.   opfordrer medlemsstaterne til at fremme innovation ved at tilskynde til tværfaglig og international mobilitet for seniorforskere, også for at bidrage til fremskridt inden for undervisningen af unge forskere;

35.   anbefaler på det kraftigste en bedre uddannelse af forskere gennem hele deres karriereforløb for at forbedre deres ansættelses- og forfremmelsesmuligheder;

36.   understreger, at grundlaget for fremragende forskning i et videnbaseret samfund skabes i skolen; opfordrer derfor medlemsstaterne til at opfylde deres budgetmæssige tilsagn på uddannelsesområdet;

37.   opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere videnskabelig forskning højere i det almindelige budget i overensstemmelse med tilsagnet om at opnå en vækst på 3 % og uddanne 600 000 flere forskere i gennemsnit inden 2010;

38.   understreger, at der bør lægges særlig vægt på ph.d.-studerende, da det generelt repræsenterer starten på en forskningskarriere; mener, at de unge forskeres mobilitet, navnlig inden for ekspertisenetværk, ville øge deres potentiale for at bidrage til udviklingen af den europæiske forskning;

39.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at støtte bedre forbindelser og forsker- og ledermobilitet mellem det akademiske miljø og erhvervslivet ved at fremme særlige ordninger som f.eks. den franske ordning 'Conventions Industrielles de Formation par la Recherche' (CIFRE);

40.   mener, at en øget udveksling inden for rammerne af de relevante EU-programmer for videregående uddannelse med fokus på forskning vil forberede generationer af kommende europæiske forskere og gøre forskningssektoren mere dynamisk;

o
o   o

41.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 400 af 30.12.2006, s. 270. (2) EUT C 175 af 28.7.2009, s. 81. (3) EUT L 75 af 22.3.2005, s. 67. (4) EUT C 111 af 6.5.2008, s. 1. (5) EUT L 412 af 30.12.2006, 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2009 om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen af videospil (2008/2173(INI))

P6_TA(2009)0126 A6-0051/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. april 2008 om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen af videospil (KOM(2008)0207),

-   der henviser til Rådets resolution af 1. marts 2002 om beskyttelse af forbrugere, især unge, ved mærkning af visse videospil og computerspil efter aldersgruppe(1),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/952/EF af 20. december 2006 om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten i forbindelse med den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og online-informationstjenester(2),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. december 2007 om en europæisk fremgangsmåde i forbindelse med mediekendskab i det digitale miljø (KOM(2007)0833),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0051/2009),

A.   der henviser til, at videospil er meget udbredt og har en stigende popularitet i Europa, og at markedet for videospil er hurtigt voksende,

B.   der henviser til, at videospil først og fremmest er ikkevoldelige og underholder brugerne på en måde, der ofte bidrager til at udvikle diverse færdigheder og kundskaber,

C.   der henviser til, at videospil tidligere hovedsageligt fokuserede på mindreårige, hvorimod videospil nu til dags især udvikles til voksne,

D.   der henviser til, at markedet for videospil er globalt,

E.   der henviser til, at det henhører under medlemsstaternes kompetence at træffe afgørelse om foranstaltninger til at begrænse salget af videospil eller forbyde dem,

F.   der henviser til, at beskyttelsen af børns mentale sundhed kræver en nultolerancepolitik og en handlekraftig indgriben ved overtrædelser af bestemmelser til beskyttelse af børn i forbindelse med videospil,

1.   glæder sig over ovennævnte meddelelse fra Kommissionen om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen af videospil;

2.   understreger spilsektorens bidrag til opnåelsen af Lissabondagsordenen og understreger de (multi)kulturelle aspekter ved mange spil;

3.   understreger, at videospil er en fremragende stimulans, der foruden underholdning også kan bruges til uddannelsesformål; er af den opfattelse, at skoler burde holde øje med videospil og informere børn og forældre om fordele og ulemper ved videospil;

4.   understreger, at videospil udgør en af de foretrukne spilleaktiviteter hos borgere i alle aldre og i alle sociale lag; anerkender, at videospillene har en pædagogisk værdi, bl.a. ved at lette mindreåriges tilegnelse af nye teknologier; deler dog Kommissionens bekymring med hensyn til de potentielle farer i forbindelse med mindreåriges ukorrekte brug af videospil;

5.   er af den opfattelse, at videospil kan stimulere indlæring af fakta og færdigheder som strategisk tænkning, kreativitet, samarbejde og nytænkning, som er vigtige færdigheder i informationssamfundet;

6.   understreger fordelene ved videospil inden for medicin, og især at den såkaldte "videospilterapi" har vist sig at være et effektivt middel til genoptræning af folk, der har haft et slagtilfælde, personer med traumatiske hjerneskader, personer med muskelproblemer og autistiske børn;

7.   er af den opfattelse, at harmoniserede mærkningsregler for videospil sikrer et bedre kendskab til mærkningssystemer og samtidig bidrager til, at det indre marked fungerer effektivt; glæder sig derfor over Rådets og Kommissionens arbejde med at fremme vedtagelsen af mærkningsregler for videospil på EU-niveau og udarbejdelsen af en frivillig adfærdskodeks for interaktive spil, der er rettet mod børn;

8.   konstaterer, at markedsforholdene har ændret sig betydeligt fra en situation, hvor videospil først og fremmest blev købt i butikker og spillet på en computer eller konsol, til den aktuelle situation, hvor spil kan købes og downloades via internettet;

9.   konstaterer, at videospil kan spilles på forskellige platforme, såsom spilkonsoller og pc'er, men også i stigende grad på mobile enheder såsom mobiltelefoner;

10.   minder om, at videospil bliver mere interaktive eller endog har dynamisk indhold, der giver brugerne mulighed for selv at udvikle dele af spillet; konstaterer, at brugere i stadig stigende grad kan deltage i forumdiskussioner i form af tekst- eller stemmechat og i grupper, der er integreret i bestemte videospil; minder om differentieringen på markedet med flere spil, der er udviklet specielt til voksne;

11.   er af den opfattelse, at de seneste tendenser understreger betydningen af at sikre tilstrækkelig beskyttelse af mindreårige, bl.a. ved at forhindre, at de får adgang til skadeligt indhold;

12.   minder om, at forældrekontrol bliver stadig vanskeligere, fordi onlinevideospil ikke distribueres i en fysisk emballage med en tydelig og letlæselig mærkat, og fordi børn uden deres forældres vidende eller samtykke kan downloade videospil, som ikke er egnet til deres alder;

13.   påpeger, at selv om vold i videospil ikke automatisk fører til voldelig adfærd, er nogle eksperter af den opfattelse, at udsættelse for brutale scener i videospil over længere tid kan indvirke negativt på brugerne af disse spil og potentielt føre til voldelig adfærd; er derfor af den opfattelse, at overvejelser om spils indvirkning på adfærd, navnlig hos yngre børn, bør tage udgangspunkt i forsigtighedsprincippet;

14.   understreger, at afhængighed er et problem for nogle spillere; opfordrer producenter, forhandlere, forældre og andre relevante aktører til at gribe ind for at undgå negative påvirkninger;

15.   understreger, at den aktuelle udvikling øger behovet for effektive systemer til alderskontrol for spil og især onlinespil;

16.   er af den opfattelse, at forskellige tiltag til at styrke kontrollen med videospil bør undersøges, og anerkender samtidig, at ingen af disse systemer sandsynligvis vil yde fuld garanti for, at børn ikke får adgang til uegnede videospil;

17.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med industrien om at undersøge fordelen ved at udvikle en "rød knap", der kan inkluderes på (mobile) konsoller eller spilenheder og computere, og som deaktiverer et bestemt spil, eller som kan styre adgangen til et spil på bestemte tidspunkter eller til bestemte dele af spillet;

18.   opfordrer til en yderligere indsats i denne henseende, herunder muligheden af at der i PEGI-aldersklassificeringssystemet (Pan-European Game Information) integreres en akustisk advarsel, og påregner, at den professionelle spillesektor systematisk integrerer adgangsmodeller for onlinespil, der kan sikre, at mindreårige ikke udsættes for skadeligt indhold online;

19.   understreger betydningen af passende kontrolforanstaltninger for onlinekøb med hensyn til videospil, inklusive køb med kreditkort eller vouchers;

20.   er af den opfattelse, at udviklingen inden for videospil, og i særdeleshed onlinevideospil, tilskynder til større offentlig bevidsthed om indholdet af videospil, forældrekontrol og instrumenter som PEGI-systemet; bifalder det arbejde, som industrien har udført for at implementere selvregulering;

21.   bifalder PEGI Online-systemet, som er en logisk videreudvikling PEGI, og som anvendes til de videospil, der udbydes over internettet, såsom downloadede spil eller onlinespil; støtter Kommissionens fortsatte medfinansiering af dette system inden for rammerne af Safer Internet-programmet, som har til opgave at varetage spørgsmål om børns sikre brug af internettet og om nye onlineteknologier; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med Safer Internet-programmet at fremme en systematisk undersøgelse af den virkning, videospil har på mindreårige;

22.   glæder sig over det arbejde, som Europarådet har udført for at fastlægge retningslinjer for videospil og for at fremme børns viden om internetsikkerhed generelt;

23.   mener, at der bør organiseres nationale oplysningskampagner for forbrugere og især for forældre for at hjælpe dem med at vælge videospil, som egner sig til deres børns alder og kundskaber, og for at undgå produkter, som ikke er behørigt mærket; opfordrer i denne henseende medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis;

24.   er af den opfattelse, at PEGI-systemet til klassificering af spil er et vigtigt redskab, som har gjort det mere gennemskueligt for forbrugerne, især forældre, at købe spil, idet de nu kan træffe velovervejede valg med hensyn til, om et spil er egnet til børn; beklager dog, at mange forbrugere og især forældre tilsyneladende ikke har et tilstrækkeligt kendskab til videospil og spillenes eventuelle påvirkning af børn;

25.   opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger, der kan bidrage til et sikrere spillemiljø for onlinevideospil, herunder innovative måder, hvorpå mindreårige kan forhindres i at få adgang til onlinevideospil med indhold, som er uegnet for dem;

26.   opfordrer medlemsstaterne til fortsat at arbejde tæt sammen for at fremme beskyttelsen af mindreårige; opfordrer videospil- og videokonsolindustrien til yderligere at forbedre PEGI og PEGI Online-systemerne og i særdeleshed regelmæssig at ajourføre kriterierne for aldersklassificering og mærkning, at gøre mere aktiv reklame for PEGI og udvide antallet af brugere af systemet; tilskynder medlemsstaterne til at sikre, at et eventuelt nationalt klassificeringssystem ikke udvikles på en måde, der medfører en opsplitning af markedet;

27.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med forbrugerorganisationer og andre relevante aktører for at øge bevidstheden blandt forbrugerne, især unge forbrugere og deres forældre via informationskampagner, om de indførte klassificeringssystemer og især PEGI-systemet; understreger betydningen af at udbrede disse oplysninger på skoler;

28.   opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre oplysningskampagner for forældre og skolelærere med henblik på at slå bro over den teknologiske generationskløft og fremme en mere sikker og bevidst brug af de nye teknologier, herunder videospil;

29.   opfordrer Kommissionen til på mere umiddelbar sigt at fremme udvekslingen af bedste praksis blandt de kompetente nationale uddannelsesmyndigheder med henblik på at integrere kendskabet til spil i læseplanerne for grundskolen og i skolens overbygning; opfordrer til en regelmæssig udveksling af erfaringer og informationer mellem alle berørte parter med henblik på at udvikle en bedste praksis vedrørende videospil;

30.   understreger, at ikke alle medlemsstater i øjeblikket har regler, der sikrer, at forhandlerne kun sælger voldelige spil til voksne, og opfordrer indehavere af internetcafeer til at forhindre børn i at spille spil, der er klassificeret til en højere aldersgruppe, på deres cafeer; henviser til Eurobarometer-undersøgelsen "På vej mod en sikrere brug af internettet for børn i EU - forældrenes perspektiv"(3), offentliggjort den 9. december 2008, hvori det konstateres, at 3,2 % af børn mellem 6-17 år går på internettet på internetcafeer uden opsyn af voksne; er af den opfattelse, at der er behov for en fælles tilgang med henblik på indførelse af strenge sanktioner over for forhandlere og ejere af internetcafeer; opfordrer derfor medlemsstaterne til at indføre passende foranstaltninger for at forhindre, at børn køber og spiller spil, der er klassificeret til en højere aldersgruppe, f.eks. via identitetskontrol; støtter Kommissionens forslag om at indføre en paneuropæisk adfærdskodeks for forhandlere og producenter af videospil med henblik på at undgå salg af voldelige og skadelige videospil til mindreårige;

31.   opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde en særlig lovgivning af civil- og strafferetlig karakter om detailsalg af voldelige tv-, video- og computerspil; mener, at der især bør fokuseres på onlinespil, som hovedsagelig henvender sig til børn og unge og har til formål at give indtægter;

32.   opfordrer Kommissionen til ved hjælp af specifikke lovgivningsforanstaltninger at hindre misbrug af onlinespil til uhæderlige kommercielle aktiviteter såsom aktiviteter, der på uhæderlig vis får mindreårige brugere til at indgå juridiske forpligtelser (f.eks. via automatiserede abonnementer eller opringningsprogrammer, der ringer op til dyre betalingsnumre), og som sender konkurrenceforvridende reklamebudskaber (f.eks. produktplacering eller andre skjulte marketingsteknikker);

33.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med myndigheder i andre dele af verden for at fremme vedtagelsen af retningslinjer, mærkningssystemer og adfærdskodekser og indføre globale klassificeringssystemer for videospil og onlinespil;

34.   er af den opfattelse, at industrien skal opfordres til yderligere at udvikle og forbedre selvregulerende systemer, og at der i øjeblikket ikke er behov for en lovgivning på EU-niveau på dette område;

35.   erindrer om vigtigheden af, at nutidens medier øger ansvarsfølelsen hos forældre og begrænser reklamer for voksne videospil til sendetidspunkter, hvor der i mindre grad ses fjernsyn af børn;

36.   er af den opfattelse, at de offentlige myndigheder med ansvar for at forbyde videospil bør underrette deres modparter i de andre medlemsstater og offentliggøre forbuddet ved at udsende en automatisk varslingsmeddelelse via PEGI-systemet;

37.   opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af Media-programmet og nationale afgiftsfritagelsesordninger at støtte nye udviklinger i denne hastigt voksende del af den kreative vidensøkonomi, særligt ved at fremme de uddannelsesmæssige, multimedierelaterede og kulturelle aspekter af videospil, og gennem tilsvarende uddannelsesmuligheder og studieforløb;

38.   opfordrer Kommissionen til at fastlægge retningslinjer for at hindre mulige interessekonflikter inden for klassificeringsorganerne og for at bevare sådanne organisationers uafhængighed af industrirelaterede interessegrupper;

39.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 65 af 14.3.2002, s. 2. (2) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 72. (3) http://ec.europa.eu/public_opinion/flash/fl_248_en.pdf.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2009 om en dagsorden for et fælles luftfartsområde med Israel (2008/2136(INI))

P6_TA(2009)0127 A6-0090/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. november 2007 om en dagsorden for et fælles luftfartsområde med Israel (KOM(2007)0691),

-   der henviser til sin beslutning af 17. januar 2006 om en dagsorden for EU's luftfartspolitik over for tredjelande(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0090/2009),

A.   der henviser til, at tilnærmelse af bestemmelserne er en forudsætning for en vellykket indgåelse af omfattende luftfartsaftaler, især i forbindelse med bestemmelserne om sikkerhed, konkurrence, statsstøtte, miljø og arbejdstagernes rettigheder,

B.   der henviser til, at Kommissionen under forhandlingerne med Israel om luftfarttransport bør drage nytte af medlemsstaternes og andre berørte parters sagkundskab og viden og bør inddrage dem før, under og efter forhandlingerne,

C.   der henviser til, at Israel med sin strategiske placering som bindeled mellem Europa og Mellemøsten og til områder, der ligger endnu længere væk, og det store vækstpotentiale på landets luftfartsmarked er det vigtigste luftfartsmarked i Mellemøsten,

1.   glæder sig over indledningen af forhandlingerne med Israel om en samlet luftfartsaftale;

2.   understreger vigtigheden af aftalen for at skabe forudsætningerne for udvidelsen af det fælles luftfartsområde;

3.   lægger vægt på, at aftalen ikke må begrænse det niveau af markedsadgang, der allerede er opnået i de eksisterende bilaterale aftaler;

4.   understreger, at aftalen skal være afbalanceret med hensyn til markedsadgang; derudover skal åbningen af markedet være gradvis, gensidig og bæredygtig;

5.   fremhæver, at tilnærmelse af bestemmelserne inden for sikkerhed, miljø, statsstøtte og konkurrencelovgivning samt arbejdstagernes rettigheder skal være en forudsætning for åbning af markederne, og at graden af liberalisering skal være afhængig af, hvorvidt skabelsen af ensartede betingelser inden for disse områder opnås;

6.   erkender, at luftfarten på mellem- og langdistancen tilbyder den hurtigste forbindelse mellem lande, steder og mennesker og fortsat vil være den mest attraktive transportform med hensyn til rejsetid og omkostninger;

7.   erkender luftfartsindustriens betydelige rolle ved både direkte og indirekte at skabe beskæftigelse, især ved at skabe forbindelse til områder i verden, som ingen andre transportmidler har adgang til; henstiller imidlertid til anvendelse og udvikling af intermodalitet og af andre transportformer;

8.   erkender, at luftfartsindustrien har visse negative indvirkninger på miljøet, især som støjkilde og som en vigtig årsag til forurenende emissioner; betragter det derfor som yderst vigtigt, at aftalen gør det muligt at gribe ind i EU i miljøspørgsmål for at kunne afbøde luftfartens konsekvenser for vand- og luftkvaliteten samt støjniveauet;

9.   understreger, at aftalen skal sikre strenge regler for luftfartssikkerhed;

10.   understreger, at forhandlingerne skal gennemføres i tæt samarbejde med medlemsstaterne, der har den nødvendige sagkundskab og viden i at bistå under sådanne forhandlinger;

11.   anmoder Kommissionen om, at sikre at Europa-Parlamentet og alle relevante parter bliver fuldt ud informeret og hørt under forhandlingerne;

12.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Staten Israels regering og parlament.

(1) EUT C 287 E af 24.11.2006, s. 84.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2009 om forslag til Rådets forordning om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet (KOM(2009)0093 - C6-0081/2009 - 2009/0029(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2009)0093),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0081/2009),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og 134,

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Forslag til forordning Betragtning 3 a (ny) (3a)  ICCAT's genopretningsplan tilskynder de kontraherende parter til frivilligt at reducere deres fangst af almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i 2009 som en måde til at fremme genopretningen af bestanden; det er der nogle kontraherende parter, der har gjort. Ændring 4 Forslag til forordning Artikel 2 – litra g g) "fælles fiskeri": ethvert fiskeri, der udøves i fællesskab af to eller flere fangstfartøjer, som fører forskellige CPC'ers eller medlemsstaters flag, og hvor ét fangstfartøjs fangst tildeles ét eller flere andre fartøjer efter en fordelingsnøgle g) "fælles fiskeri": ethvert fiskeri, der udøves i fællesskab af to eller flere fangstfartøjer, som fører forskellige CPC'ers eller medlemsstaters flag, eller af fangstfartøjer, der fører det samme flag, og hvor ét fangstfartøjs fangst tildeles ét eller flere andre fartøjer efter en fordelingsnøgle Ændring 5 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 6 – afsnit 3 Flagmedlemsstaten kan kræve, at fartøjet øjeblikkeligt skal sejle til en havn, som den har udpeget, når den individuelle kvote skønnes opbrugt. Flagmedlemsstaten suspenderer tilladelsen til fiskeri af almindelig tun og kan kræve, at fartøjet øjeblikkeligt skal sejle til en havn, som den har udpeget, når den individuelle kvote skønnes opbrugt. Ændring 6 Forslag til forordning Artikel 21 – stk. 1 – indledning 1.  Uanset artikel 7 i forordning (EØF) nr. 2847/93 meddeler føreren af et EF-fiskerfartøj, jf. artikel 14 i denne forordning, eller dennes repræsentant mindst fire timer før forventet ankomst i havn de kompetente myndigheder i den medlemsstat (herunder flagmedlemsstaten) eller CPC, hvis havne eller landingsfaciliteter fartøjet ønsker at benytte, oplysninger om: 1.  Uanset artikel 7 i forordning (EØF) nr. 2847/93 meddeler føreren af et EF-fiskerfartøj, jf. artikel 14 i denne forordning, eller dennes repræsentant mindst fire timer før forventet ankomst i havn eller, hvis afstanden til havnen er mindre, ved afslutning af fiskeriet og inden tilbageturen påbegyndes, de kompetente myndigheder i den medlemsstat (herunder flagmedlemsstaten) eller CPC, hvis havne eller landingsfaciliteter fartøjet ønsker at benytte, oplysninger om: Ændring 7 Forslag til forordning Artikel 23 – stk. 2 – litra a a) forventet ankomsttidspunkt a) dato, ankomsthavn og forventet ankomsttidspunkt Ændring 8 Forslag til forordning Artikel 30 – stk. 2 – litra a a) observatørdækning for mindst 20 % af sine aktive notfangstfartøjer på over 24 m a) observatørdækning for 100 % af sine aktive notfangstfartøjer på over 24 m Ændring 9 Forslag til forordning Artikel 30 – stk. 2 – litra b b) i tilfælde af fælles fiskeri, at der er en observatør til stede under fiskeriet. b) i tilfælde af fælles fiskeri, at der er en observatør til stede under fiskeriet på hvert enkelt fangstfartøj.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2009 om forværringen af den humanitære situation i Sri Lanka

P6_TA(2009)0129 B6-0140/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 91 og artikel 90, stk. 4,

A.   der henviser til, at et skønnet antal på 170.000 civile befinder sig i en nødsituation, hvor de er fanget i krigszonen mellem Sri Lankas hær og De Tamilske Tigre (LTTE) uden adgang til den mest basale hjælp,

B.   der henviser til, at FN-organisationer har dokumenteret mere end 2 300 civile dødsfald og mindst 6 500 personskader siden slutningen af januar 2009,

1.   opfordrer til en omgående våbenhvile mellem Sri Lankas hær og LTTE for at give civilbefolkningen mulighed for at forlade krigszonen; fordømmer alle voldshandlinger og overgreb, der forhindrer civile i at forlade konfliktområdet;

2.   fordømmer angrebene på civile, som dokumenteret af International Crisis Group;

3.   opfordrer begge parter til at respektere international humanitær ret og til at beskytte og hjælpe civilbefolkningen i krigszonen såvel som i det sikre område;

4.   er bekymret over rapporter om alvorlig overbefolkning og dårlige forhold i de flygtningelejre, der er oprettet af Sri Lankas regering;

5.   kræver, at såvel de internationale og nationale humanitære organisationer som journalister indrømmes fuld og uhindret adgang til krigszonen og flygtningelejrene;

6.   opfordrer Sri Lankas regering til at samarbejde med lande og hjælpeorganisationer, der er villige til og i stand til at evakuere civile;

7.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Sri Lankas regering, FN's generalsekretær og til orientering til Kommissionen.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2009 om forringelse af landbrugsarealerne i EU og navnlig i Sydeuropa: en udfordring for EU's landbrugspolitiske instrumenter (2008/2219(INI))

P6_TA(2009)0130 A6-0086/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til De Forenede Nationers konvention af 1994 om bekæmpelse af ørkendannelse i de lande, der er ramt af alvorlig tørke og/eller ørkendannelse, særlig i Afrika og af 1992 om den biologiske mangfoldighed,

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandlingen af 14. november 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammebestemmelser om beskyttelse af jordbunden(1),

-   der henviser til sin beslutning af 9. oktober 2008 om indsatsen mod vandknaphed og tørke i Den Europæiske Union(2),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0086/2009),

A.   der henviser til, at landbruget er en økonomisk sektor, som er stærkt afhængig af naturlige fænomener, men hvor der samtidig er betydelige interventionsmuligheder,

B.   der henviser til, at landbruget er den bedste metode til at undgå jordbundsforringelse, og at der derfor er behov for en passende strategi til at fremme bevarelsen af denne aktivitet,

C.   der henviser til det bidrag, som EU's landbrugere har ydet til bekæmpelse af ørkendannelse, og den afgørende rolle, som EU's landbrugsproducenter spiller for vedligeholdelse af beplantningen i områder, der er berørt af vedvarende tørke; der ligeledes henviser til de gavnlige virkninger, som især flerårige afgrøder, græsarealer og skovarealer har for vandindvinding,

D.   der henviser til, at navnlig landbrugsjorden i Sydeuropa, men også i andre regioner i Unionens medlemsstater, er genstand for en miljøforringelsesproces, der skyldes det negative samspil mellem menneskelige aktiviteter og klimatiske begivenheder,

E.   der henviser til, at også intensiv dyrkning af arealer kan bidrage til at erodere jorden og medføre, at den ikke længere kan give udbytte,

F.   der henviser til, at ørkendannelse i dag anses for at være et af de fænomener, der i højeste grad truer jorden i Middelhavslandene,

G.   der henviser til, at jorden er grundlaget for produktionen af fødevarer, foderstoffer, tekstiler og brændstoffer, og at den spiller en væsentlig rolle med hensyn til CO2-opsamling; der ikke desto mindre henviser til, at jorden nu mere end nogensinde udsættes for uoprettelig skade som følge af vinderosion og laminar erosion, forurening, forsaltning, befæstelse af jorden, tab af organiske stoffer og tab af jordbundens biodiversitet,

H.   der henviser til, at de negative effekter, der allerede er konstateret, vedrører hydrogeologisk forringelse, indtrængen af havvand i de vandførende lag ved kysterne, forsaltning af jorden, tab af landbrugsjord, forringelse af biodiversiteten og øget sårbarhed over for fænomener som brand, plantesygdomme og dyresygdomme,

I.   der henviser til, at de nævnte ændringer i samspillet mellem det naturlige-menneskeskabte miljø og produktionsmiljøet har store konsekvenser for dyre- og planteavlssystemerne, jordens produktionsretning og udbuddet af fødevarer, hvilket har tydelige følgevirkninger for spørgsmålet om fødevaresikkerheden og - fordi landbrug opgives - for den sociale, kulturelle og økonomiske struktur i de berørte områder og også medfører hydrogeologiske konsekvenser,

J.   mener, at kunstvanding ligeledes bidrager til at bevare jordens fugtighed og øge grundvandsressourcerne, og at der bør tages hensyn til disse faktorer ved udarbejdelsen af den fælles landbrugspolitik,

K.   der henviser til, at vandknaphed og tørke skærper prisstigningen for landbrugsråvarer yderligere, men at det er nødvendigt at garantere en kontinuerlig forsyning af befolkningen med fødevarer,

L.   der henviser til, at forvaltningen af skov- og landbrugssystemerne giver mulighed for at intervenere i det generelle CO2-budget, hvilket kan bidrage til en reduktion af drivhusgasemissionerne,

M.   minder om ovennævnte FN-konvention om bekæmpelse af ørkendannelse, hvis målsætning det er at bekæmpe ødelæggelse af dyrkbar jord og tørke, og om, at Parlamentet støtter denne konvention,

N.   erkender, at vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF(3)) udgør et retsgrundlag og et basisinstrument til beskyttelse af jorden, fremme af det tværregionale samarbejde, bæredygtig vandanvendelse og beskyttelse af disponible vandressourcer, og at det samtidig bidrager til at afbøde virkningerne af oversvømmelse og tørke,

O.   der henviser til, at det er nødvendigt med en integreret og tværfaglig tilgang for at undgå at skulle lede efter nødløsninger, hvilket risikerer at medføre yderligere negative konsekvenser og en kædereaktion af skadevirkninger,

P.   der henviser til, at det er hensigtsmæssigt at foretage en overvågning af situationen hvad angår udviklingen af de igangværende fænomener og fremkomsten af nye risikosituationer ved hjælp af specialisering i anvendelsen af satellitovervågningssystemer og pedologiske (kartografiske) modeller,

Q.   der henviser til, at forekomsten af ekstreme vejrforhold er blevet hyppigere, idet der skiftevis er tørkeperioder og kraftige regnskyl, som fremskynder litosfærens forringelsesproces, navnlig i de områder i både Nordeuropa og Sydeuropa, hvor jorden strukturelt set er mere sårbar,

R.   der henviser til, at fødevareefterspørgslen og -priserne er steget på verdensplan,

1.   anser det for nødvendigt, at man blandt den fælles landbrugspolitiks retningslinjer og forvaltningsmetoder udtrykkeligt medtager principper og instrumenter til klimabeskyttelse i almindelighed og til at begrænse skaderne som følge af jordens forringelse i særdeleshed;

2.   understreger, at Fællesskabets finansiering af foranstaltninger til at tilpasse landbrugssektoren til klimaændringerne skal bygge på en territorial tilgang, hvor der skal tages hensyn til sårbarhedsgraden for de forskellige regioner i Unionen; henviser til, at landbrugsjorden i Sydeuropa i henhold til troværdige vurderinger, der er foretaget på internationalt og europæisk niveau, er mere følsom over for konsekvenserne af klimaændringerne;

3.   beklager manglen på visioner hos stats- og regeringscheferne, da de vedtog at beskære midlerne til udviklingen af landdistrikter, og konstaterer, at der er afsat for få midler under anden søjle til at leve op til de nye udfordringer i forbindelse med klimaændringerne;

4.   mener, at de nuværende problemer med fødevaremangel, vandknaphed, temperaturstigninger, evapotranspiration og risiko for jordforringelse kræver, at der anvendes nye, integrerede og videnskabelige landbrugspolitikker, der er tilpasset klimaforholdene i Middelhavsområdet; mener, at EU-institutionerne og de nationale institutioner bør bidrage til at sikre, at disse politikker afspejler forskning og udvikling af afgrøder, som tilpasses de nye miljømæssige udfordringer, herunder vandbesparelse, samtidig med at landbrugernes indtægt er tilstrækkelig til, at de kan opretholde en europæisk levestandard;

5.   mener, at den fælles landbrugspolitiks principper om god landbrugs- og miljømæssig stand i strategien til jordbundens bevarelse i højere grad skal fremme foranstaltninger, der tager sigte på at kontrollere og forbedre de eksisterende dræningssystemers funktionalitet og økologiske bæredygtighed ved at udarbejde økologisk bæredygtige, lokalt tilpassede vandforvaltningsplaner og rådgive landmændene på lokaliteter, der er truet af tørke, til at dyrke afgrøder med lavt vandforbrug, som passer til lokaliteten;

6.   går ind for, at Unionen i højere grad skal støtte forbedring af vandforvaltningen til landbrugsarealer; i denne forbindelse er det nødvendigt at indføre mere effektive vandingsanlæg, som er tilpasset de enkelte afgrøder, at fremme forskningen på dette område og at stimulere udnyttelsen af de bioteknologiske fremskridt;

7.   er af den opfattelse, at det er nødvendigt ved hjælp af kooperativer at oprette og forvalte "minireservoirer" til vandingsbrug (opstemningsbassiner) og til brandbekæmpelse, der er placeret i områder, som på grund af den naturlige hældning umuliggør vanding, idet man anvender de bedste betingelser for driftsomkostningerne, og idet man også anvender spildevand, der er behandlet ved hjælp af rensningsteknikker med planterensning eller spildevandslaguner;

8.   henviser til, at etablering af terrasser er vigtig for at bekæmpe erosion og forbedre jordens evne til at holde på vandet, og anser det for fornuftigt at træffe foranstaltninger til at bevare, genoprette og etablere terrasser;

9.   mener, at landbrugs- og skovbrugsordningerne skal omfatte programmer til skovrejsning på marginal eller forurenet landbrugsjord, eftersom buskenes rødder kan sikre det øvre ustabile lags forankring til den stabile underliggende klippe, der fungerer som rensningsgrundlag;

10.   går ind for at indføre en fælles skovpolitik med det hovedformål at bekæmpe klimaændringen;

11.   anser det desuden for nødvendigt at tilbyde incitamenter til landbrugsmæssige foranstaltninger til at bevare plantedækket, så der ikke sker en erosionsfremkaldt tilsaltning af flodsengene;

12.   understreger, at mange middelhavsbuskarter har en god modstandsdygtighed mod brand og en glimrende gendannelsesevne og derfor bør opprioriteres, og at deres rodsystemer desuden har karakteristika, der er egnede til at modvirke jordens erosionsprocesser;

13.   er af den opfattelse, at man til dette formål kunne tilstræbe at dyrke arter, som kræver mindre vand, eller at man i visse tilfælde kunne erstatte forårsafgrøder med vinterafgrøder, som ikke kun kræver mindre vanding, men også udgør en effektiv beskyttelse af jorden, idet de skaber plantedække i den kritiske vinterperiode;

14.   mener, at fødevareproduktionen på lokalt niveau kan producere økotyper, som er bedre tilpasset miljøet, og anvendelsen heraf bør derfor fremmes ved hjælp af særlige foranstaltninger;

15.   opfordrer til at fremme beskyttelsen og plantningen af levende hegn, navnlig i områder, hvor disse i de seneste år er forsvundet;

16.   anerkender den vigtige rolle, som plantegenetiske ressourcer spiller for landbrugets tilpasning til de ændrede klimabetingelser; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde programmer, som fremmer landbrugeres og gartneres samt små og mellemstore planteavlsvirksomheders bevaring og videreudvikling af plantegenetiske ressourcer;

17.   minder om, at braklægning er vigtig for genoprettelse af landbrugsjord og jordens vandbindingsevne; anmoder Kommissionen og de berørte medlemsstater om at fremme landbrugssystemer, der er tilpasset jordbunden i økosystemerne i Middelhavsområdet;

18.   mener, at den fælles landbrugspolitiks principper om god landbrugs- og miljømæssig stand blandt kriterierne for bevarelse af organisk stof i jordbunden skal fremme systemerne til CO2-absorption og -fiksering via en optimering af brugen af "dry farming" (minimal forarbejdning på overfladen, afgrøderotation, genotyper, der passer til miljøet, evapotranspirationskontrol, målrettet gødning, integreret bekæmpelse osv.);

19.   opfordrer de kompetente organer på territorialt plan til at gøre en indsats for at tilrettelægge forvaltningsplaner og teknologier for anvendelsen af vand til kunstvanding på baggrund af de ændrede behov og miljøbetingelser, tage højde for en målrettet brug af vandressourcerne i forhold til kvaliteten og gøre en indsats inden for organerne for forvaltning af vand til kunstvanding for at optimere forvaltningen af de disponible vandressourcer i betragtning af nødvendigheden af at mindske ressourcespild i distributionssystemerne;

20.   går ind for at oprette et EF-tørkeobservatorium som en særlig afdeling af Miljøagenturet i København og øge kapaciteten til en brandbekæmpelse, som koordineres af Unionen, fordi tørke og brande bidrager væsentligt til ørkendannelse og forringelse af landbrugsarealer, især i Middelhavsregionen;

21.   understreger behovet for at øge effektiviteten af medlemsstaternes udveksling af oplysninger og koordineringen mellem medlemsstaterne;

22.   anbefaler, at der udvikles et hurtigt varslings- og overvågningssystem for jordens tilstand for at kunne handle rettidigt mod erosion, organisk ødelæggelse, som medfører emissioner af drivhusgasser, samt tab af dyrkbar jord og biodiversitet;

23.   anmoder derfor Kommissionen om, at den i forbindelse med sit forslag, som vil blive stillet i 2009, om en ny definition af bjerg- og øområder og andre områder, der er kendetegnet af naturbetingede ulemper, medtager de overvågede områders grad af risiko for jordforringelse og ørkendannelse blandt de vigtige prioriteringsparametre;

24.   mener, at der er behov for at styrke forskning, udvikling og innovation med særlig vægt på områder, der især er berørt af vandmangel og tørke, og under hensyntagen til de bioteknologiske fremskridt;

25.   opfordrer Kommissionen til i forbindelse med midtvejsrevisionen af det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, som også vil finde sted i 2009, at overveje større incitamenter for at støtte forsknings- og udviklingsprogrammer i flere medlemsstater, som tager sigte på at forbedre kendskabet for at opnå en mere bæredygtig forvaltning af jorden og de områder, der er berørt af forringelsesfænomenerne;

26.   opfordrer Kommissionen til at undersøge, om det er nødvendigt at etablere en ramme, som kunne anvendes til at bekæmpe årsagerne til klimaændringen og dens konsekvenser, navnlig forringelsen af jorden;

27.   mener, at passende uddannelses- og videreuddannelsesprogrammer skal rettes mod både sektorens ansatte og offentligheden med det dobbelte formål at lede efter specifikke løsninger og at gøre brugerne opmærksomme på det fælles ansvar for brugen af territoriets ressourcer;

28.   kræver, at EU tilbyder oplysnings- og uddannelsesforanstaltninger specielt rettet mod unge landbrugere, som fremmer indførelsen af landbrugsmetoder, der har en gavnlig virkning på bevarelsen af jordbunden, navnlig vedrørende klimaændringerne og landbrugsproduktionens rolle i forhold til klimaet;

29.   minder om, at projektfinansieringen i henhold til Parlamentets beslutning af 5. juni 2008 om unge landbrugeres fremtid inden for rammerne af reformen af den fælles landbrugspolitik(4) først og fremmest skal bevilges til de aktiviteter, der kan fremme unge landbrugeres etablering inden for landbrugssektoren;

30.   anser det for nødvendigt, at Unionen styrker og forbedrer foder- og fødevareautonomien og -selvforsyningen, navnlig ved hjælp af en bedre beskyttelse af landbrugsjorden og dens produktivitetskarakteristika, at den især opfordrer til bæredygtig udnyttelse af brakjord til kvægbrug (gennem programmer, der tilskynder til forbrug af græsningskvæg og til at indføre præmier for naturvenlig forvaltning af græsarealer etc.) for at opnå større uafhængighed af foderimport; mener, at landbrugspolitikken skal arbejde i retning af et afbalanceret forhold mellem planteproduktion, dyreproduktion og energiproduktion i Unionens landbrug, hvis det skal yde et bidrag til fødevaresikkerheden og bæredygtigheden i verden;

31.   anmoder om, inden for rammerne af et globalt CO2-marked, at der opfordres til bevaring og genvinding af skove, idet de medlemsstater, som har mistet deres arv af naturlige skove, prioriteres højt, og understreger behovet for inden for Unionen at iværksætte en integreret og bæredygtig forvaltning af skovene;

32.   understreger skovenes betydning for vandcyklussen og betydningen af en afbalanceret blanding af skove, græsarealer og dyrket jord for en bæredygtig vandforvaltning; fremhæver navnlig betydningen af jord med et højt organisk indhold og tilpasset vekseldrift; advarer om, at det øgede forbrug af jord er en trussel mod landbruget, fødevaresikkerheden og bæredygtig vandforvaltning;

33.   anmoder om, at man i forbindelse med landbrugsaktiviteter vedrørende vedligeholdelse af marker, permanente græsarealer og skove anerkender muligheden for at knytte udstedelsen af "grønne" certifikater til produktionen af offentlige goder (CO2-lagring, biodiversitet, jordbundsbevarelse);

34.   anmoder om, at medlemsstaterne bruger anden søjle i den fælles landbrugspolitik til at give præmier for landbrugsaktiviteter vedrørende vedligeholdelse af marker, permanente græsningsarealer og skovarealer og dermed yder et bidrag til produktionen af offentlige goder (CO2-opsamling, biodiversitet, jordbundsbevarelse); opfordrer Kommissionen til at behandle bevaring af brakjord som en prioritet;

35.   anmoder Rådet og Kommissionen om at undersøge strategier til genoprettelse af beskadigede jordområder ved hjælp af tilskyndende foranstaltninger, der skal begrænse forringelse af jorden;

36.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 281. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0473. (3) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0258.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2009 om arbejdstagerdeltagelse i selskaber med en europæisk statut og andre ledsageforanstaltninger

P6_TA(2009)0131 B6-0110/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. juni 2008 med titlen "Tænk småt først" - "Small Business Act for Europa" (KOM(2008)0394) og Kommissionens arbejdsprogrammer for 2008 og 2009,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.   der henviser til, at en statut for et europæisk privat selskab vil lette SMV'ernes virksomhed i det indre marked, men også vil være tilgængelig for større selskaber,

1.   opfordrer Kommissionen til at indlede en konsultation af arbejdsmarkedets parter på grundlag af EF-traktatens artikel 138 med henblik på at vurdere bestemmelserne om arbejdstagerdeltagelse i det indre marked og om nødvendigt strømline dem, formulere nye eller styrke eksisterende bestemmelser;

2.   opfordrer Kommissionen til at vurdere virkningen af den eksisterende statut for det europæiske selskab og de relevante domme fra Den Europæiske Domstol (f.eks. "Daily Mail and General Trust", "Sevic Systems", "Inspire Art", "Überseering" og "Cartesio") hvad angår arbejdstagerdeltagelse i virksomhedernes bestyrelser og mulig forebyggelse af omgåelse af de relevante nationale bestemmelser;

3.   opfordrer Kommissionen til at tage fat på de grænseoverskridende problemer med hensyn til virksomhedsledelse, skattelovgivning og arbejdstagernes økonomiske deltagelse i aktieprogrammer i forbindelse med denne konsultation; kræver, at en eventuel revision og/eller nye forslag drøftes med Rådet og Parlamentet;

4.   opfordrer Kommissionen til med henblik på statutten for et europæisk selskab at overveje indførelse af en regel om at tilbagebetaling af et lån eller et andet bidrag fra en aktionær efterstilles, hvis det ville have været mere hensigtsmæssigt med et bidrag til aktiekapitalen (f.eks. i tilfælde af, at selskabets gæld er for stor); mener, at det bør overvejes at indføre en regel om, at aktionæren skal refundere det tilbagebetalte beløb, hvis det er blevet udbetalt i en periode, hvor selskabet var tæt på at være insolvent;

5.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2009 om børn af vandrende arbejdstagere efterladt i oprindelseslandet

P6_TA(2009)0132 B6-0112/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989, navnlig artikel 3 og 20,

-   der henviser til den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder, særlig artikel 38, 42 og 45,

-   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 24,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at den fri bevægelighed for arbejdstagere er til fordel for alle medlemsstaterne økonomier og giver EU-borgerne mulighed for økonomisk og personlig udvikling,

B.   der henviser til, at disse positive virkninger kan begrænses af visse uønskede bivirkninger ved migration, herunder dårlige levevilkår for børn, der bliver tilbage i oprindelseslandet, når deres forældre udvandrer til en anden medlemsstat,

C.   der henviser til, at antallet af vandrende arbejdstagere er steget støt i løbet de sidste årtier, og at de fleste af verdens internationale vandrende arbejdstagere - 64 millioner - på nuværende tidspunkt befinder sig i EU,

D.   der henviser til, at migration i høj grad kan bidrage til at fremme udviklingen, men at der også er uløste problemer i både oprindelses- og bestemmelseslandene,

E.   der henviser til, at ifølge en undersøgelse foretaget i Rumænien af UNICEF og Social Alternatives havde op til 350 000 børn mindst en forælder, der arbejdede i udlandet, mens næsten 126 000 børn var berørt af, at begge af forældre var udvandret,

F.   der henviser til, at migration kan have en positiv indvirkning på husholdninger i oprindelseslandet, idet den via pengeoverførsler og andre kanaler mindsker fattigdommen og bidrager til investering i menneskelig kapital,

G.   der henviser til, at der også er mulige negative aspekter for børn, som er efterladt af forældre, der arbejder i en anden medlemsstat, herunder risikoen for en generel mangel på pleje med hensyn til fysisk og psykisk sundhed og følger relateret til mental sundhed som f.eks. depression, manglende fritid til at lege og udvikle sig, manglende deltagelse i skolen og i uddannelsen generelt, fejlernæring og børnemishandling,

H.   der henviser til, at mens der findes en omfattende politik for at forbedre levevilkårene og uddannelsen for børn af vandrende arbejdstagere, som flytter med deres forældre til bestemmelseslandet, har der ikke været meget opmærksomhed på fænomenet børn, der er efterladt i oprindelseslandet,

I.   der henviser til, at børn ofte er efterladt i oprindelseslandet som følge af manglende oplysninger om de muligheder og fordele, som bestemmelseslandet tilbyder,

1.   opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse på EU-plan for at vurdere omfanget af børn af vandrende arbejdstagere, som efterlades i oprindelseslandet og indsamle oplysninger i EU om dette fænomen;

2.   opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at forbedre situationen for børn, som er efterladt i oprindelseslandet, og sikre deres normale udvikling med hensyn til uddannelse og samfundslivet;

3.   opfordrer medlemsstaterne til at indføre samarbejdsmekanismer for at forebygge negative følger for familier, og navnlig børn, ved at leve adskilt og som følge af de afstande, de skal tilbagelægge;

4.   opfordrer medlemsstaterne til at orientere vandrende arbejdstagere bedre om deres rettigheder og deres familiemedlemmers rettigheder med hensyn til fri bevægelighed og om de tilgængelige oplysninger på nationalt og europæisk plan om at leve i udlandet og vilkårene og betingelserne for at arbejde i en anden medlemsstat;

5.   opfordrer Kommissionen til at foreslå alle interesserede parter til hensigtsmæssigt at anvende de allerede eksisterende metoder til at hjælpe vandrende arbejdstagere såvel som deres børn, som forbliver i oprindelseslandet;

6.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at inddrage arbejdsmarkedets parter og ngo'erne i foranstaltningerne, som fokuserer på at forbedre vilkårene for børn af vandrende arbejdstagere;

7.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Regionsudvalget, Det Europæiske Sociale og Økonomiske Udvalg, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt arbejdsmarkedets parter.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2009 om statusrapport 2008 for Kroatien

P6_TA(2009)0133 B6-0104/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets beslutning af 3. oktober 2005 om indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Kroatien,

-   der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om statusrapport 2007 for Kroatien(1),

-   der henviser til Kommissionens statusrapport 2008 for Kroatien af 5. november 2008 (SEK(2008)2694),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.   der henviser til, at Kroatien har gjort omfattende fremskridt på alle de områder, som Københavnskriterierne omfatter,

B.   der henviser til, at disse betydelige resultater skal underbygges og modsvares af en vedvarende indsats til vedtagelse og gennemførelse af de reformer, som er nævnt i Kommissionens rapport og i denne betænkning,

C.   der henviser til, at EU har taget skridt til at forbedre kvaliteten af udvidelsesprocessen,

D.   der henviser til, at Kommissionens meddelelse af 6. november 2007 med titlen "Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2007-2008" (KOM(2007)0663) lægger stor vægt - allerede fra de tidlige stadier af tiltrædelsesforhandlingerne - på retsstatsprincippet og god regeringsførelse, især hvad angår bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet, reformer af administration og retsvæsen og udviklingen af civilsamfundet,

E.   der henviser til, at det fælles mål for alle involverede parter fortsat skal være afslutning af optagelsesforhandlingerne med Kroatien senest i 2009,

F.   der henviser til, at de drab og overfald, der fandt sted i 2008, har fremhævet behovet for en hurtig og grundig indsats til bekæmpelse af korruptionen og den organiserede kriminalitet i Kroatien,

G.   der henviser til, at der er blevet udnævnt en ny indenrigsminister, en ny justitsminister og en ny politichef, som alle har fået til opgave at tage sig af disse forhold,

Generelle bemærkninger

1.   lykønsker Kroatien med de gode resultater, landet har opnået i løbet af 2008, hvad angår vedtagelsen af den lovgivning og det reformarbejde, som kræves for at kunne opnå EU-medlemskab;

2.   bemærker med særlig tilfredshed, at lovgivnings- og styringsarbejdet omsider er blevet modsvaret af bestræbelser på at udbygge og forbedre den administrative kapacitet, der er nødvendig for at kunne gennemføre sådanne reformer;

3.   mener, at målet om at afslutte forhandlingerne i 2009 i overensstemmelse med den vejledende køreplan, Kommissionen for nylig har fremlagt, kan nås, såfremt den kroatiske regering intensiverer indsatsen for navnlig at løse de følsomme spørgsmål, der knytter sig til tiltrædelsesprocessen, herunder bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption, og dermed endelig også når målene på disse områder, og ligeledes såfremt Rådet er i stand til og er villigt til at åbne alle forhandlingskapitler uden yderligere forsinkelse;

4.   glæder sig over Kommissionens henstilling til Rådet om at oprette en teknisk arbejdsgruppe på ad hoc-basis med ansvar for udarbejdelsen af tiltrædelsestraktaten; foreslår desuden, at denne gruppe arbejder sideløbende med forhandlingerne og derfor påbegynder sit arbejde i første halvdel af 2009; glæder sig endvidere over, at Kommissionen har i sinde i løbet af 2009 at fremlægge en meddelelse om de finansielle konsekvenser af Kroatiens tiltrædelse;

Politiske kriterier

5.   glæder sig over de fremskridt, der er gjort på nogle områder gennem vedtagelsen af nøgledokumenter og -lovgivning, navnlig om bekæmpelse af forskelsbehandling, kvinders rettigheder, mindretalsrettigheder og flygtninges tilbagevenden; gør opmærksom på, at hurtig og effektiv gennemførelse nu er afgørende;

6.   påpeger dog behovet for fortsatte reformer af den offentlige administration gennem indførelse af et nyt lønsystem og en gennemgribende rationalisering af de administrative procedurer med sigte på at øge gennemskueligheden og fastlæggelsen af ansvar og på at gøre den kroatiske embedsstand politisk uafhængig; anmoder indtrængende om, at der tages særligt hensyn til de regionale og lokale forvaltninger, hvis kapacitet til at påtage sig nye ansvarsområder er afgørende for, om decentraliseringsprocessen lykkes;

7.   understreger vigtigheden af at yde udenlandske investorer retssikkerhed og lighed for loven, og opfordrer i denne forbindelse de kroatiske myndigheder til i overensstemmelse med den kroatiske forfatningsdomstols afgørelser at afslutte de tilbageværende sager om tilbagegivelse af fast ejendom;

8.   mener, at der inden for retsvæsenet er behov for en mere helstøbt indsats for at fjerne de grundlæggende årsager til ophobningen af uafsluttede sager og den meget lange sagsbehandlingstid for at give impuls til en grundig og gennemgribende rationalisering af domstolene, som omfatter alle retsinstanser, for indførelse af objektive og gennemskuelige udvælgelsesprocedurer såvel som individuelle evaluerings- og forfremmelseskriterier for dommere, at sørge for, at krigsforbrydelser behandles i overensstemmelse med de fælles standarder, uanset etniske forhold, og endelig for at finde metoder til at løse problemet med retsforfølgelse og domfældelser in absentia, især gennem en styrkelse af det regionale samarbejde;

9.   tager den udtalelse til efterretning, som anklageren ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien forelagde FN's Sikkerhedsråd den 12. december 2008, hvoraf det fremgår, at Kroatien har imødekommet de fleste af anklagemyndighedens anmodninger om assistance, men hvori det samtidig understreges, at visse militære nøgledokumenter vedrørende Gotovina-sagen endnu ikke er fremskaffet; opfordrer den kroatiske regering til at intensivere bestræbelserne på snarest muligt at gøre disse vigtige dokumenter tilgængelige for tribunalet;

10.   glæder sig over, at den kroatiske regering omsider har taget yderligere skridt til at bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet; fremhæver, at direktoratet for bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitets (USKOKs) øgede efterforsknings- og retsforfølgningsindsats må modsvares af en tilsvarende indsats fra politi- og retsvæsen, hvis disse aktiviteter skal kunne udmunde i resultater; mener, at nultolerance på alle niveauer er nødvendig, og at domme skal afsiges og efterleves, herunder beslaglæggelse af aktiver; glæder sig i denne forbindelse over Justitsministeriets initiativ til midlertidigt at indefryse aktiver tilhørende alle personer, der anklages for korruption og organiseret kriminalitet;

11.   konstaterer med glæde, at fire forskellige domstole nu har indledt arbejdet i de afdelinger, der specifikt skal beskæftige sig med bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, og at de tres dommere, disse afdelinger har fået tildelt, nu er blevet gennemgået kritisk og vil få betydelige økonomiske fordele, der afspejler de komplekse og følsomme opgaver, de skal udføre;

12.   opfordrer i denne forbindelse den kroatiske regering til at sikre, at politi og retsvæsen får den handlefrihed og selvstændighed og de menneskelige og finansielle ressourcer, der er nødvendige for, at de kan efterleve deres mandat til at bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet;

13.   glæder sig over forholdene for pressefriheden i Kroatien, men henleder opmærksomheden på de nylige tilfælde af trusler mod og endog mord på journalister, der efterforskede sager om korruption og organiseret kriminalitet; opfordrer politiet og retsvæsenet til beslutsomt at efterforske og retsforfølge i disse sager for dermed at genoprette et positivt klima i landet og sikre fortsat overholdelse af de politiske kriterier for tiltrædelse; understreger i denne forbindelse nødvendigheden af fuld respekt for menneskerettighederne, som der ikke kan forhandles om politisk;

14.   glæder sig over Kroatiens regerings vedtagelse af en handlingsplan for gennemførelsen af forfatningsloven om nationale mindretal og over bevillingen af flere midler; opfordrer Kroatiens myndigheder til at gennemføre planen i samarbejde med ikke-statslige organisationer, der repræsenterer mindretalssamfund; understreger endvidere behovet for at fokusere på mindretallenes økonomiske og sociale rettigheder, især deres adgang til beskæftigelse, og for at udforme en langsigtet strategi for mindretallenes beskæftigelse inden for den offentlige forvaltning og retsvæsenet; anmoder endvidere indtrængende om, at rådene for de nationale mindretal finansieres uden om budgetterne for de lokale myndigheder, som rådene skal rådgive, således at de kan udøve deres mandat i fuld uafhængighed;

15.   glæder sig over resultaterne inden for minoritetspolitik i Kroatien, især at landets mindretal er blevet sikret både uddannelsesmuligheder og parlamentarisk repræsentation;

16.   glæder sig over de stadige fremskridt inden for uddannelse af mindretal; er dog bekymret over, at de nuværende strukturer fastholder adskillelsen, snarere end de sigter mod integration af forskellige etniske grupper (f.eks. gennem blandede klasser) er også, navnlig i forbindelse med romaerne, bekymret over, at disse forhold kan føre til en ringere undervisning end den, der finder sted i almindelige klasser;

17.   konstaterer, at der, selvom der er opnået håndgribelige resultater vedrørende betingelserne for flygtninges tilbagevenden, fortsat er meget at gøre med sigte på at sikre et holdbart forløb af denne tilbagevenden, i form af genhusning, især for tidligere lejere i byområder, integration og adgang til arbejdsmarkedet; fremhæver behovet for at implementere tilbagevendelsesprogrammerne således, at de er afstemt med andre social- og beskæftigelsesprogrammer;

18.   glæder sig endvidere over vedtagelsen af en omfattende lovgivning til bekæmpelse af forskelsbehandling, og lægger stor vægt på en effektiv anvendelse af disse bestemmelser; opfordrer myndighederne på nationalt og lokalt plan til at udvise nultolerance i sager om racehad og andre former for had og til at sikre, at sådanne sager behørigt prøves ved domstolene; opfordrer desuden de nationale myndigheder til at beskytte seksuelle mindretal;

Økonomiske kriterier

19.   glæder sig over stigningen i beskæftigelsen og den fortsatte økonomiske vækst i Kroatien; peger dog på de fortsat høje ledighedstal blandt unge og minoritetsgrupper og på den indvirkning, som de stigende fødevarepriser og, overordnet set, inflationen har på almindelige menneskers udkomme;

20.   peger på behovet for at håndtere de voksende underskud på henholdsvis handels- og betalingsbalancen, såvel som udlandsgælden, idet disse forhold gør den kroatiske økonomi mere sårbar og udsat; fremhæver, at det er nødvendigt at fremskynde gennemførelsen af strukturreformer for at kunne opretholde de nuværende økonomiske vækstrater og sætte Kroatien i stand til at nå samme niveau som EU's medlemsstater;

21.   henleder opmærksomheden på nødvendigheden af, i snævert samarbejde med alle aktører, at fremme en politik, der forener energisikkerhed med bæredygtig udvikling; opfordrer de kroatiske myndigheder til at overholde målsætningerne i EU's klimapakke og på passende vis at prioritere energieffektivitet og vedvarende energikilder, navnlig i kystområderne; erindrer Kroatien om de finansieringsmuligheder, EU tilbyder Middelhavslandene på dette område; glæder sig over vedtagelsen af en handlingsplan for gennemførelse af Kyotoprotokollen, og opfordrer myndighederne til at træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger til effektivt at mindske industriens udledninger;

Evnen til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab

22.   er generelt set tilfreds med tempoet i arbejdet med at tilpasse lovgivningen; mener dog, at der bør tages større hensyn til lovgivningens kvalitet; tilskynder de kroatiske myndigheder til at fastholde indsatsen for at udvikle den administrative kapacitet, som er nødvendig for at kunne gennemføre den etablerede fællesskabsret i national ret;

23.   glæder sig over fremskridtene i privatiseringsprocessen inden for stålindustrien og telekommunikationsbranchen og de kroatiske myndigheders beslutning om at iværksætte udbudsproceduren for privatiseringen af de kroatiske skibsværfter, som forventes afsluttet i 2009, og understreger, at salget af skibsværfterne skal ske gennemskueligt og i overensstemmelse med EU's konkurrenceregler; opfordrer den kroatiske regering til, med støtte fra Kommissionen, at træffe specifikke foranstaltninger til at afbøde de sociale omkostninger ved omstruktureringen; opfordrer Kommissionen og Rådet til at tage hensyn til den nuværende økonomiske krise ved evalueringen af de fremskridt, som Kroatien har gjort i gennemførelsen af de påkrævede reformer;

24.   konstaterer, at fremskridtene i landbrugssektoren er ujævnt fordelt, idet områder med kvalitetspolitik og økologisk landbrug er langt fremme i udviklingen, mens evnen til at absorbere støttemidler til udvikling af landdistrikter må forbedres; understreger, at en forbedret administrativ kapacitet og reform af de nationale landbrugsstøtteordninger er nødvendige for, at overgangen til EU's fælles landbrugspolitik kan forløbe uden problemer, og for at begrænse de sociale konsekvenser af denne overgang;

25.   anmoder de kroatiske myndigheder om at vise, at de formår at absorbere EU's førtiltrædelsesmidler og gøre forberedelser, på både centralt, regionalt og lokalt plan, til de strukturer og den ekspertise, som kræves til forvaltningen af midler fra EU's struktur- og samhørighedsfonde;

Regionalt samarbejde

26.   beklager dybt, at tiltrædelsesforhandlingerne reelt har stået stille i længere tid på grund af visse bilaterale problemer,

27.   understreger, at bilaterale spørgsmål ikke bør være en hindring for fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne, forudsat at disse forhandlinger ikke anvendes til at foregribe den endelige løsning på sådanne problemer; anmoder dog indtrængende den kroatiske regering og nabolandenes regeringer om snarest muligt at løse alle de uoverensstemmelser, der består imellem dem;

28.   understreger, at gode relationer til nabolandene fortsat er et afgørende element i den europæiske integrationsproces og opfordrer Kroatien og nabolandene til aktivt at fremme det regionale samarbejde og til at foretage øgede investeringer i grænseoverskridende samarbejdsprojekter;

29.   erindrer om den uformelle aftale, der den 26. august 2007 blev indgået mellem den kroatiske og den slovenske premierminister om at indbringe de to landes tvist om grænsedragning for et internationalt organ, glæder sig over Kroatiens og Sloveniens villighed til at acceptere Kommissionens mæglingstilbud, og finder, at denne mægling bør gennemføres på grundlag folkeretten; ser i denne sammenhæng frem til en hurtig fremgang i tiltrædelsesforhandlingerne;

o
o   o

30.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til Kroatiens regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0120.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2009 om statusrapport 2008 for Tyrkiet

P6_TA(2009)0134 B6-0105/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens statusrapport om Tyrkiet for 2008 af 5. november 2008 (SEK(2008)2699),

-   der henviser til sine tidligere beslutninger af 27. september 2006 om Tyrkiets fremskridt imod tiltrædelse(1), af 24. oktober 2007 om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet(2) og af 21. maj 2008 om statusrapport 2007 for Tyrkiet(3),

-   der henviser til forhandlingsrammen for Tyrkiet, der godkendtes den 3. oktober 2005,

-   der henviser til Rådets afgørelse 2008/157/EF af 18. februar 2008 om principperne, prioriteterne og betingelserne for tiltrædelsespartnerskabet med Republikken Tyrkiet(4) ("tiltrædelsespartnerskabet") samt til Rådets tidligere afgørelser om tiltrædelsespartnerskabet af 2001, 2003 og 2006,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.   der henviser til, at der indledtes tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet den 3. oktober 2005 efter Rådets godkendelse af forhandlingsrammerne, og at indledningen af disse forhandlinger har været udgangspunktet for en varig og tidsubegrænset proces,

B.   der henviser til, at Tyrkiet har afgivet tilsagn om gennemførelse af reformer, gode naboskabsforbindelser og en gradvis tilpasning til EU, og at disse bestræbelser skal opfattes som en mulighed for, at Tyrkiet selv gennemfører yderligere moderniseringer,

C.   der henviser til, at fuldstændig overholdelse af alle Københavnskriterierne fortsat er en grundlæggende forudsætning for tiltrædelse af EU i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december 2006, da EU er et fællesskab, der bygger på fælles værdier,

D.   der henviser til, at Kommissionen har konkluderet, at 2008 har været præget af stærke politiske spændinger, og at den tyrkiske regering til trods for sit robuste mandat ikke har fremlagt et konsekvent og omfattende program for politiske reformer,

E.   der henviser til, at Tyrkiet fortsat ikke har gennemført bestemmelserne i medfør af associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet og den tilhørende tillægsprotokol,

F.   der henviser til, at der i 2008 blev åbnet fire forhandlingskapitler,

1.   er bekymret over for tredje år i træk at kunne iagttage en gradvis stagnation i reformprocessen i Tyrkiet og opfordrer den tyrkiske regering til at demonstrere sin politiske vilje til at videreføre den reformproces, som det forpligtede sig til i 2005; understreger, at en sådan modernisering først og fremmest er i Tyrkiets egen interesse og til fordel for det tyrkiske samfund som helhed;

2.   er foruroliget over den fortsatte polarisering af det tyrkiske samfund og mellem de vigtigste politiske partier, der er taget til i løbet af 2008 og har indvirket negativt på de politiske institutioners funktion og på reformprocessen;

3.   understreger, at de politiske reformer står i centrum for reformprocessen, og hilser det velkommen, at den tyrkiske regering har udarbejdet og godkendt det nationale program for overtagelsen af den etablerede fællesskabsret;

4.   opfordrer indtrængende lederne af de politiske partier til reelt at tilstræbe en dialog og, idet de viser vilje til kompromis, at nå til enighed om en reformdagsorden for modernisering af Tyrkiet, så landet udvikler sig til et stabilt, demokratisk, pluralistisk, verdslig og velstående samfund på grundlag af princippet om respekt for menneskerettigheder og baseret på retsstatsprincipperne;

I.Opfyldelse af Københavnskriterierne
Demokrati og retsstatsforhold

5.   beklager, at de indledningsvise bestræbelser på en omfattende reform af forfatningen resulterede i en strid om tørklædespørgsmålet og førte til yderligere polarisering af samfundet; opfordrer den tyrkiske regering til at genoptage sit arbejde på en ny, civil forfatning, der sætter beskyttelsen af menneskerettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder i centrum, og opfordrer indtrængende regeringen til at sikre, at de politiske partier og civilsamfundet så vel som de etniske og religiøse mindretal inddrages snævert i denne forfatningsprocedure;

6.   er bekymret over sagerne vedrørende forbud mod to partier i parlamentet, der indledtes i 2008, navnlig den stadig verserende sag mod DTP (Det Demokratiske Samfundsparti); understreger nødvendigheden af at prioritere en ændring af lovgivningen om politiske partier for at bringe den i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) retspraksis og henstillingerne fra Europarådets Venedigkommission;

7.   opfordrer den tyrkiske regering til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at tillade, at alle partier, der deltager i lokalvalget i marts 2009, repræsenteres i valgkommissionen;

8.   beklager, at der ikke er gjort fremskridt med hensyn til at etablere fuldstændig civil kontrolfunktion med militæret og en styrkelse af den parlamentariske kontrol med militær- og forsvarspolitikken;

9.   bemærker de fremskridt, der er gjort med udvikling af en strategi for en reform af retsvæsenet; påpeger dog, at der er et påtrængende behov for yderligere systematiske bestræbelser på at øge domstolenes upartiskhed og professionalisme, sikre, at domstolenes medlemmer afstår fra at blande sig i den politiske debat, og at de respekterer standarderne i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK);

10.   beklager, at der ikke er gjort fremskridt med hensyn til oprettelse af ombudsmandens kontor; bemærker forfatningsdomstolens negative afgørelse vedrørende loven om ombudsmanden og opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til så hurtigt som muligt at genfremsætte forslag til den lovgivning, der er nødvendig for at etablere dette kontor, som både regeringen og parlamentet tidligere har støttet;

11.   beklager, at den tyrkiske regering ikke har forelagt nogen omfattende strategi til bekæmpelse af korruptionen; understreger behovet for at styrke den parlamentariske kontrol med de offentlige udgifter og behovet for ny lovgivning om revisionsretten;

12.   bifalder indledningen af retssagen imod dem, der sigtes for at være medlemmer af den kriminelle organisation Ergenekon; opfordrer myndighederne til at fortsætte efterforskningen og helt afdække organisationens netværker, der strækker sig ind i statens strukturer; er bekymret over rapporter vedrørende behandlingen af de tiltalte i denne sag; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at sikre dem en retfærdig retssag og nøje overholde retsstatsprincipperne;

Menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretallene

13.   beklager, at ytringsfrihed og pressefrihed stadig ikke er fuldstændig beskyttet i Tyrkiet; er af den opfattelse, at i et demokratisk, pluralistisk samfund styrkes pressefriheden ikke af hyppige forbud mod hjemmesider eller pression mod og retssager mod den kritiske del af pressen; mener desuden, at ændringerne af straffelovens artikel 301, som blev vedtaget i april 2008, ikke var tilstrækkelige, eftersom personer fortsat retsforfølges for at udtrykke ikkevoldelige synspunkter i henhold til denne og andre artikler i straffeloven, antiterrorloven eller presseloven, som det har været tilfældet med Sakharovprismodtageren for tankefrihed i 1995 Leyla Zana; gentager, at det er nødvendigt at ophæve artikel 301 samt at gennemføre en grundlæggende reform af straffeloven og de øvrige love, der anvendes til vilkårlig undertrykkelse af ikkevoldelige synspunkter, for at sikre, at ytringsfriheden overholdes i overensstemmelse med EMRK;

14.   glæder sig over den undskyldning, som justitsminister Mehmet Ali Sahin på regeringens vegne rettede til Engin Cepers familie, på grund af dennes død i fængslet som følge af mishandling; er i lighed med det tyrkiske parlaments menneskerettighedsudvalg bekymret over, at retsvæsenet ikke har været i stand til at rejse sag i tilfælde af tortur og mishandling, som forekommer i stadig større antal; opfordrer den tyrkiske regering til at udfolde yderligere bestræbelser på at afskaffe tortur og mishandling i og uden for offentlige tilbageholdelsessteder og at eliminere kulturen med straffrihed; understreger i denne forbindelse, at ratifikation og gennemførelse af den valgfri protokol til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf ville øge troværdigheden af disse bestræbelser væsentligt; er desuden bekymret over tilfælde af mishandling fra politiets side i forbindelse med offentlige demonstrationer;

15.   bifalder det arbejde, som den tyrkiske nationalforsamlings undersøgelsesudvalg vedrørende menneskerettigheder har gjort i forbindelse med sin efterforskning af tortur og mishandling i fængsler og af mordet på journalisten Hrant Dink; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til fuldstændig opfølgning af udvalgets rapporter såvel som konklusionerne i rapporten fra det premierministerielle tilsyn; er ligeledes af den opfattelse, at teorien om Ergenekons involvering i andre sager, der hidtil ikke er blevet opklaret som mordet på Hrant Dink, bør tages mere alvorligt;

16.   glæder sig over det tyrkiske parlaments vedtagelse af loven om stiftelser i februar 2008 og glæder sig over Kommissionens vurdering, ifølge hvilken der med loven om stiftelser tages fat på en række uløste spørgsmål om ejendomsrettigheder, der vedrører ikke-muslimske samfund; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at sikre, at loven gennemføres i overensstemmelse med EMRK's retspraksis og løser det endnu uløste spørgsmål med ejendom, der er beslaglagt og solgt til tredjepart, samt spørgsmål vedrørende ejendom tilhørende stiftelser, der er sluttet sammen inden vedtagelsen af den nye lovgivning;

17.   gentager, at retlige rammer udviklet i overensstemmelse med EMRK's retspraksis stadig er nødvendige for at gøre det muligt for alle religiøse samfund at fungere uden uberettigede begrænsninger, især hvad angår deres juridiske status, uddannelse af gejstlige, valg af deres hierarki, religionsundervisning og bygning af religiøse steder; tilskynder de tyrkiske myndigheder, alle politiske partier, civilsamfundet og de berørte samfund til at engagere sig i skabelsen af et miljø, der er fremmende for fuldstændig respekt for religionsfrihed i praksis; gentager sin opfordring til øjeblikkelig genåbning af det græsk-ortodokse Halki-præsteseminarium og offentlig brug af den kirkelige titel økumenisk patriark; glæder sig over regeringens seneste initiativer og dens igangværende forhandlinger med alawiernes ledere om langsigtede problemer, såsom alawiernes bedesteder og etableringen af et mindesmærke til minde om Sivasmassakren, og opfordrer den tyrkiske regering til ufortøvet at tage alawiernes sag op og at gøre den statslige religionsundervisning frivillig; beklager den planlagte ekspropriation af det syrisk-ortodokse klosters St. Gabriel i Tur Abdin og retssagerne mod klostrets repræsentanter;

18.   opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at prioritere et politisk initiativ, der fremmer en varig løsning på det kurdiske problem, idet dette initiativ skal tage sigte på de kulturelle, økonomiske og sociale muligheder, der er til rådighed for borgere af kurdisk oprindelse, herunder reelle muligheder for at lære kurdisk i det statslige og private skolesystem og at anvende sproget i radio- og tv-udsendelser og i adgangen til offentlige ydelser; og at tillade folkevalgte embedsmænd at bruge et andet sprog end tyrkisk, når de kommunikerer med deres vælgere; glæder sig over, at der er oprettet en offentlig tv-kanal, der siden den 1. januar 2009 har sendt på kurdisk 24 timer i døgnet;

19.   fordømmer de voldshandlinger, som PKK (Det Kurdiske Arbejderparti) og andre terrorgrupper har begået på tyrkisk område; gentager sin solidaritet med Tyrkiet i kampen mod terrorisme og opfordrer igen PKK til at erklære og respektere øjeblikkelig og betingelsesløs våbenhvile;

20.   opfordrer DTP og alle dets valgte medlemmer til at klart at tage afstand fra PKK og dets voldsanvendelse, og appellerer til alle parter om at bidrage til en løsning, der øger den tyrkiske stats stabilitet, velstand og integritet;

21.   konstaterer, at den tyrkiske regering har besluttet at færdiggøre planen for udviklingen af det sydøstlige Anatolien (GAP) om udvikling af det sydøstlige Tyrkiet; gør i denne forbindelse opmærksom på de sociale, miljømæssige, kulturelle og geopolitiske konsekvenser, herunder konsekvenserne for vandforsyningen i nabolandene Irak og Syrien, og opfordrer regeringen til fuldt ud at tage hensyn til disse spørgsmål, at beskytte den berørte befolknings rettigheder og at sikre et snævert samarbejde med de lokale og regionale myndigheder, når den går videre med planerne; opfordrer Kommissionen til at forelægge en undersøgelse af GAP og af planens konsekvenser;

22.   gentager, at de europæiske værdier pluralisme og mangfoldighed omfatter respekt for en langt bredere definition af mindretal i henhold til Lausannetraktaten (1923); er bekymret over den fortsatte fjendtlighed og vold over for mindretal; er foruroliget over, at Tyrkiet ikke har gjort fremskridt med hensyn til at sikre kulturel mangfoldighed og fremme respekten for og beskyttelsen af mindretal i overensstemmelse med standarderne i EMRK; opfordrer den tyrkiske regering til omsider at indlede en dialog med OSCE's Højkommissær for Nationale Mindretal om spørgsmål som mindretallenes deltagelse i det offentlige liv og radio- og tv-udsendelser på mindretalssprog;

23.   opfordrer den tyrkiske regering til at skride ind over for organisationer og grupper, der oppisker til fjendtlighed mod mindretal, og at beskytte alle, som er truet og frygter for deres liv, og samtidig gøre en vedvarende indsats for at skabe et miljø, der bidrager til fuld respekt for grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder;

24.   opfordrer den tyrkiske regering til at søge løsninger for at bevare den dobbeltkulturelle karakter af de tyrkiske øer Gökçeada (Imvros) og Bozcaada (Tenedos) og tage fat på de problemer, som medlemmerne af det græske mindretal står over for, hvad angår deres uddannelse og ejendomsrettigheder;

25.   glæder sig over, at der i det tyrkiske parlament er blevet nedsat et ligestillingsudvalg; bifalder Kommissionens vurdering, ifølge hvilken den rammelovgivning, der sikrer kvinders rettigheder og ligestilling mellem mænd og kvinder, stort set er på plads; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at sikre, at lovgivningen gennemføres på en sådan måde, at den får en positiv indvirkning på kvindernes situation i Tyrkiet; peger på de snarlige lokalvalg som en anledning til at rette op på kvindernes beskedne repræsentation i politik;

26.   er bekymret over det voksende antal såkaldte "æresdrab", som der berettes om i Tyrkiet, og opfordrer de tyrkiske myndigheder og civilsamfundet til at intensivere deres indsats for at forhindre disse drab, vold i hjemmet og tvangsægteskaber; glæder sig over stigningen i antallet af krisecentre, men opfordrer indtrængende til at sørge for effektive og bæredygtige politikker for budget- og personaleanliggender og for støtte til kvinder og deres børn, når de har de forladt krisecentrene; anmoder den tyrkiske regering om at bekæmpe handelen med kvinder i tæt samarbejde med medlemsstaterne;

27.   glæder sig over den øverste appeldomstols beslutning om ikke at bekræfte beslutningen om at forbyde interessegruppen Lambda Istanbul; opfordrer indtrængende regeringen til at garantere lighed uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller overbevisning, handicap, alder eller seksuel orientering;

Tilstedeværelsen af en fungerende markedsøkonomi

28.   bifalder Kommissionens vurdering, der klassificerer Tyrkiet som en fungerende markedsøkonomi;

29.   konstaterer, at Tyrkiets økonomiske resultater generelt har vist, at den tyrkiske økonomis grundlag og ydeevne er væsentligt stærkere end for nogle år siden, til trods for at den økonomiske vækst blev langsommere i 2008; konstaterer, at den globale finanskrises virkninger for det tyrkiske banksystem hidtil har været begrænsede, men er bekymret over krisens indvirkning på den økonomiske vækst; opfordrer Kommissionen til specifikt at aflægge beretning om krisens følger for den tyrkiske økonomi; tilskynder den tyrkiske regering til at fortsætte sit nære samarbejde med Den Internationale Valutafond og de andre internationale og europæiske finansinstitutioner;

Evne til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab

30.   beklager, at et antal forpligtelser, som Tyrkiet har indgået som led i toldunionen mellem EU og Tyrkiet, stadig ikke er opfyldt, hvilket forvrider de bilaterale handelsforbindelser;

31.   bemærker, Tyrkiet medfør af toldunionen er forpligtet til at indgå frihandelsaftaler med de tredjelande, som EU har indgået sådanne aftaler med; opfordrer Rådet og Kommissionen til at medtage Tyrkiet i konsekvensanalyserne af potentielle frihandelsaftaler mellem EU og tredjelande og til yderligere at styrke informationsformidlingen om EU's holdninger og om status for frihandelsaftaleforhandlingerne;

32.   beklager, at associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet og tillægsprotokollen hertil endnu ikke er gennemført fuldt ud af den tyrkiske regering; erindrer om, at manglende opfyldelse af Tyrkiets forpligtelser fortsat alvorligt vil påvirke forhandlingsprocessen; opfordrer Rådet til fortsat at følge op på og evaluere de fremskridt, som gøres i de spørgsmål, der er omfattet af erklæringen fra Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater af 21. september 2005, i overensstemmelse med dets konklusioner af 11. december 2006;

33.   roser Tyrkiet for dets fremskridt inden for uddannelse og kultur; gentager, at adgang til uddannelse for alle ikke bare er en hensigtsmæssig strategi for integration af mindretal, men også basis for et velstående og moderne samfund; ser planen om at oprette afdelinger for armenske og kurdiske studier på tyrkiske universiteter som et tegn på velvilje, som må følges op af konkret handling;

II.Forøgelse af velstanden
Forøgelse af den sociale samhørighed og velstand

34.   påpeger, at en socialt orienteret markedsøkonomi er grundlaget for et socialt sammenhængende samfund og en af nøglerne til stabilitet og velstand; bifalder i denne forbindelse vedtagelsen af loven om socialforsikring og almen sundhedsforsikring som et bidrag til styrkelsen af den sociale samhørighed i det tyrkiske samfund;

35.   bifalder også det tyrkiske parlaments vedtagelse af beskæftigelsespakken i maj 2008, som tager sigte på at fremme kvinders, unges og handicappedes beskæftigelsesmuligheder; er dog bekymret over arbejdsmarkedets vedvarende svaghed, idet kun 43 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder finder beskæftigelse, og er især foruroliget over de generelt faldende beskæftigelsestal for kvinder; tilskynder den tyrkiske regering til at tage yderligere skridt til at løse problemet med den uformelle økonomi;

36.   gentager sin opfordring til den tyrkiske regering om at tage yderligere håndgribelige skridt til at give kvinder mere indflydelse i den politiske, økonomiske og sociale sektor, for eksempel gennem midlertidige foranstaltninger til at øge deres aktive engagement i politik; understreger nødvendigheden at træffe effektive foranstaltninger til at øge kvinders adgang til uddannelse, der beklageligvis stadig er den laveste blandt OECD-landene;

37.   konstaterer de fremskridt, der er sket på området for sundhedsbeskyttelse; er dog bekymret over, at der ikke kan berettes om fremskridt på området for mental sundhed; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at stille flere ressourcer til rådighed for mental sundhedspleje og finde en løsning på problemet med utilstrækkelig generel medicinsk pleje og behandling af folk med mentale handicap på psykiatriske hospitaler og rehabilitationscentre; opfordrer til, at behandlingen af handicappede børn og voksne på institutioner fuldt ud er i overensstemmelse med deres rettigheder;

38.   beklager, at der ikke er sket nogen fremskridt med hensyn til at ændre lovgivningen om fagforeningsrettigheder og opfordrer det tyrkiske parlament til at vedtage en ny lov om fagforeninger, der er i overensstemmelse med konventionerne fra Den Internationale Arbejdsorganisation; beklager, at på trods af, at bestemmelserne om dannelse og medlemskab af en fagforening blev lempet i 2004, er fagforeningsaktiviteter stadig underlagt begrænsninger; opfordrer de tyrkiske myndigheder til sammen med fagforeningerne at finde frem til en løsning, så der kan afholdes fredelige 1. majdemonstrationer på Taksimpladsen i Istanbul under overholdelse af foreningsfriheden;

39.   gør endnu en gang opmærksom på nødvendigheden af at tage fat på problemet med forskelle i udvikling mellem de tyrkiske regioner og mellem by- og landområder, som er en væsentlig hindring for, at det tyrkiske samfund kan opnå velstand; beklager derfor, at den tyrkiske regering ikke har forelagt en omfattende strategi til løsning af dette problem, og er skuffet over, at Kommissionen ikke har forelagt information om EU's bidrag under Instrumentet for Førtiltrædelsesbistand til denne strategiske planlægning, som Parlamentet anmodede om i sin ovennævnte beslutning af 21. maj 2008;

III.Opbygning af gode naboskabsforbindelser

40.   understreger nødvendigheden af en omfattende løsning på Cypern-spørgsmålet baseret på FN's Sikkerhedsråds resolutioner og på de principper, som Den Europæiske Union bygger på; glæder sig over tilsagnet fra de politiske ledere fra begge sider om at nå frem til en forhandlingsløsning og støtter de igangværende direkte forhandlinger mellem de to ledere af de to samfund i Cypern og vil acceptere enhver aftale, som de når frem til, forudsat at den er i overensstemmelse med de principper, som EU bygger på, herunder de fire grundlæggende frihedsrettigheder, med forbehold af midlertidige overgangsundtagelser og at den godkendes ved en folkeafstemning; opfordrer den tyrkiske regering til at fremme et passende forhandlingsklima ved at trække de tyrkiske styrker tilbage fra Cypern og tillade de to leder at forhandle frit om deres lands fremtid;

41.   opfordrer Tyrkiet til at overholde sine forpligtelser i medfør af folkeretten, de relevante resolutioner vedtaget af FN's Sikkerhedsråd og EMD's kendelse om Cyperns fjerde mellemstatslige klage mod Tyrkiet vedrørende savnede personers skæbne; anmoder indtrængende alle EU's medlemsstater til at opfordre Tyrkiet til at tage passende skridt i dette overvejende humanitære anliggende;

42.   opfordrer til større grænseoverskridende samarbejde mellem lokale myndigheder, forretningsfolk og andre lokale partnere med nabolandene, EU's medlemsstater Grækenland og Bulgarien;

43.   bifalder den kommunikation og det samarbejde, der er udviklet i løbet af det seneste år mellem de tyrkiske og de irakiske myndigheder, herunder kontakterne mellem Tyrkiet og de kurdiske regionale myndigheder i det nordlige Irak; tilskynder disse myndigheder til yderligere at intensivere deres samarbejde for at sikre, at terrorangreb fra irakisk territorium forhindres under irakisk ansvar, og til at sikre stabiliteten og bidrage til den økonomiske udvikling af hele det tyrkisk-irakiske naboskabsområde; minder om sine tidligere appeller til den tyrkiske regering om, når den gennemfører antiterroroperationer, at respektere Iraks territoriale integritet, menneskerettighederne og retsstatsprincipperne og sikre, at der ikke omkommer civile;

44.   bifalder præsident Güls besøg i Armenien i september 2008 efter en indbydelse fra præsident Sarkisian og håber, at det reelt vil skabe et klima, der er gunstigt for en normalisering af forbindelserne mellem deres lande; opfordrer den tyrkiske regering til at genåbne sin grænse til Armenien og genoprette fulde økonomiske og politiske forbindelser med landet; opfordrer igen den tyrkiske og den armenske regering til at indlede en forsoningsproces vedrørende nutiden og fortiden, der gør det muligt åbent og ærligt at drøfte fortidens begivenheder; opfordrer Kommissionen til at lette denne forsoningsproces;

45.   bifalder den tyrkiske og den græske regerings fortsatte bestræbelser på at forbedre de bilaterale forbindelser; gentager, at tilbagekaldelsen af den casus belli-trussel, som den tyrkiske nationalforsamling erklærede i 1995, ville skabe en væsentlig impuls til yderligere at forbedre disse forbindelser; minder om, at Tyrkiet har forpligtet sig til gode naboskabsforbindelser og opfordrer den tyrkiske regering til at gøre seriøse og ihærdige bestræbelser på at løse ethvert stadig eksisterende stridsspørgsmål på fredelig vis og i overensstemmelse med FN-pagten, andre relevante internationale konventioner og bilaterale aftaler og forpligtelser;

IV.Styrkelse af det bilaterale samarbejde mellem EU og Tyrkiet

46.   opfordrer Rådet til at overveje at gøre fremskridt med hensyn til indledning af forhandlinger om de kapitler, hvor Tyrkiet i henhold til Kommissionens vurdering opfylder betingelserne for åbning;

47.   anerkender Tyrkiets ambition om at blive et omdrejningspunkt for energi i de eurasiske lande og den rolle, som landet kan spille ved at bidrage til Europas energisikkerhed; roser de fremskridt, som Tyrkiet har opnået på energiområdet; minder om sin ovennævnte beslutning af 24. oktober 2007, der støtter indledning af forhandlingerne om dette kapitel, og beklager, at man ikke er nået til enighed om dette i Rådet; opmuntrer Tyrkiet til at tilslutte sig Det Europæiske Atomenergifællesskab som fuldgyldigt medlem for at styrke energisamarbejdet mellem EU og Tyrkiet, hvilket kan gavne alle involverede parter; opfordrer Tyrkiet til fuldt ud at støtte Nabucco-rørledningsprojektet, som er et europæisk prioriteret projekt, og forventer, at der snart vil blive indgået en mellemstatslig aftale med henblik på at tage rørledningen i brug;

48.   konstaterer de fremskridt, der er sket på området for migration og asyl; beklager dog, at Tyrkiet siden december 2006 ikke har genoptaget forhandlingerne om en tilbagetagelsesaftale med EU, idet undertegnelsen af en sådan aftale er forudsætningen for, at der kan indgås en aftale om lettelse af udstedelsen af visa; og opfordrer den tyrkiske regering til at intensivere sit samarbejde med EU om migrationsforvaltning, blandt andet gennem reglementeret implementering af de eksisterende bilaterale tilbagetagelsesaftaler og protokoller med medlemsstaterne; konstaterer, at der ikke kan registreres nogen fremskridt med hensyn til tilpasning til EU's visumlister; opfordrer Kommissionen og den tyrkiske regering til at indlede forhandlinger om en aftale om lettelse af visumudstedelse; tilskynder medlemsstaterne til at lette visumrestriktionerne for rejsende i god tro såsom studerende, akademikere eller forretningsfolk; opfordrer til fuld respekt for asylsøgeres og flygtninges menneskerettigheder, herunder åben og uhindret adgang til alle tilbageholdelsescentre for De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge;

49.   bifalder, at der i september 2008 blev indledt en ny generation af projekter med det formål at udvide dialogen mellem civilsamfundet i Tyrkiet og i EU; opfordrer Kommissionen til at aflægge beretning om de aktiviteter, der udføres inden for rammerne af civilsamfundsdialogen mellem EU og Tyrkiet; gentager sin opfordring til den tyrkiske regering om i øget grad at inddrage civilsamfundet i reformprocessen;

50.   konstaterer, at Kommissionen har til hensigt kun at forelægge vurderinger af virkningerne på nogle politikområder(5); opfordrer Kommissionen til at aflægge en mere omfattende rapport om virkningerne som opfølgning på den, der blev forelagt i 2004, og ufortøvet forelægge den for Parlamentet;

51.   anmoder den tyrkiske regering og de judicielle myndigheder om at samarbejde bedre med EU-medlemsstaterne og deres myndigheder i straffesager, hvor EU-borgere og indbyggere er blevet udsat for svindel som i tilfældet med de såkaldte "grønne fonde" (islamiske investeringsfonde med base i Tyrkiet) og i tilfældet med "Deniz Feneri", en velgørenhedsfond med base i Tyskland;

Samarbejde om internationale og globale spørgsmål

52.   glæder sig over Tyrkiets indsats for at bidrage til en løsning for mange af verdens kriseregioner, især Mellemøsten og det sydlige Kaukasus, og også hvad angår forbindelserne mellem Afghanistan og Pakistan; påskønner især Tyrkiets aktive og konstruktive engagement efter konflikten mellem Rusland og Georgien, hvor Tyrkiet forsøgte at fremme fred og stabilitet i det sydlige Kaukasus, navnlig gennem sit forslag om et program for stabilitet og samarbejde i Kaukasus; opfordrer Rådet og Kommissionen til at intensivere samarbejdet med Tyrkiet og finde frem til, hvor Tyrkiet og EU gennem sammenlagte bestræbelser kan forstærke den fælles indsats i disse regioner;

53.   lykønsker Tyrkiet med dets valg til FN's Sikkerhedsråd og tilskynder den tyrkiske regering til at vedtage en strategi inden for FN, som er nøje koordineret med EU's holdning;

54.   glæder sig over det tyrkiske parlaments undertegnelse af Kyotoprotokollen;

55.   hilser Tyrkiets vedholdende bidrag Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik og NATO-operationerne velkommen; beklager dog, at det strategiske samarbejde mellem NATO og EU, der rækker ud over "Berlin Plus", fortsat blokeres af Tyrkiets modstand, der har negative følger for beskyttelsen af det udsendte EU-personale, og opfordrer indtrængende Tyrkiet til at opgive disse indvendinger så snart som muligt; anmoder Rådet om at høre Tyrkiet, som er en af de stater, der stiller flest tropper, i forbindelse med planlægningen og beslutningsprocessen i forbindelse med den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik;

56.   opfordrer den tyrkiske regering til at underskrive og forelægge statutten for Den Internationale Straffedomstol til ratifikation og således yderligere øge Tyrkiets bidrag til og engagement i det globale multilaterale system;

o
o   o

57.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Europarådets generalsekretær, præsidenten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Tyrkiske Republiks regering og parlament.

(1) EUT C 306 E af 15.12.2006, s. 284. (2) EUT C 263 E af 16.10.2008, s. 452. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0224. (4) EUT L 51 af 26.2.2008, s. 4. (5) Europa-Kommissionen: Action taken on Parliament's non-legislative resolutions (opfølgning af Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutninger) maj II 2008.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2009 om statusrapport 2008 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

P6_TA(2009)0135 B6-0106/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003, hvor der blev givet tilsagn til samtlige stater på det vestlige Balkan om, at de ville blive medlemmer af Den Europæiske Union,

-   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner S/RES/817 af 7. april 1993 og S/RES/845 af 18. juni 1993,

-   der henviser til Det Europæiske Råds beslutning af 16. december 2005 om at give Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien status som kandidatland til EU-medlemskab og til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 15.-16- juni 2006 og 14.-15. december 2006,

-   der erindrer om interimsaftalen fra 1995 mellem Den Hellenske Republik og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien,

-   der henviser til EU-Vestbalkan-erklæringen, der blev enstemmigt vedtaget af alle EU-medlemsstaternes udenrigsministre og udenrigsministrene fra landene på det Vestbalkan i Salzburg den 11. marts 2006,

-   der henviser til konklusionerne fra det fjerde møde i Stabiliserings- og Associeringsrådet EU-Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien den 24. juli 2007,

-   der henviser til aftalerne om lempelse af visumreglerne og tilbagetagelse af 18. september 2007 mellem EU og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien,

-   der henviser til Rådets afgørelse 2008/212/EF af 18. februar 2008 om principperne, prioriteterne og betingelserne for tiltrædelsespartnerskabet med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien(1),

-   der henviser til Brdo-erklæringen: Ny fokus på Vestbalkan, fremsat af EU-formandskabet den 29. marts 2008, der understregede behovet for nye impulser i forbindelse med Thessaloniki-dagsordenen og Salzburg-erklæringen,

-   der henviser til Kommissionens statusrapport 2008 for Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (SEK(2008)2695),

-   der henviser til sin beslutning af 10. juli 2008 om Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2007(2),

-   der henviser til sin beslutning af 23. april 2008 om statusrapport 2007 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien(3),

-   der henviser til henstillingerne fra Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien af 29.-30. januar 2007 og 26.-27. november 2007,

-   der henviser til sin holdning af 24. oktober 2007 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om lempelse af reglerne for udstedelse af visa til kortvarigt ophold(4),

-   der henviser til sin holdning af 24. oktober 2007 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om tilbagetagelse(5),

-   der henviser til Rådets afgørelse 2007/824/EF af 8. november 2007 om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om lempelse af reglerne for udstedelse af visa(6),

-   der henviser til Rådets afgørelse 2007/817/EF af 8. november 2007 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse(7),

-   der henviser til den endelige erklæring fra Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU- Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien vedtaget den 28. november 2008,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. november 2008 med titlen "Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2008-2009" (KOM(2008)0674) og konklusionerne fra Rådet (Almindelige Anliggender og Eksterne Forbindelser) den 9. december 2008,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.   der henviser til, at retsstatsprincipperne og god regeringsførelse tillægges stor betydning i Kommissionens udvidelsesstrategidokument fra 2007 – fra de indledende faser af denne strategi og videre frem - især i forbindelse med bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, administrative reformer og reform af retsvæsenet samt udvikling af civilsamfundet,

B.   der henviser til, at EU har taget skridt til at forbedre kvaliteten af udvidelsesprocessen,

C.   der henviser til, at medlemsstaten Grækenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien for øjeblikket er midt i en forhandlingsproces, der foregår i FN-regi, med henblik på at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning på spørgsmålet om valg af navn til dette kandidatland; der henviser til, at det stadig er vigtigt, at der opretholdes gode naboskabsforbindelser og findes gensidigt acceptable løsninger på uafklarede problemer med nabolande i overensstemmelse med Salzburg-erklæringen af 11. marts 2006,

1.   glæder sig over, at regeringspartierne og oppositionen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien med bred støtte fra civilsamfundet og den offentlige opinion i fællesskab stræber efter at opfylde København-kriterierne for EU-medlemskab tiltræde EU så hurtigt som muligt, idet det er vigtigt, at det ikke i første række drejer sig om at opfylde krav udefra, men om en forbedring af kandidatlandets egen fremtid;

2.   bekræfter atter sin fulde støtte til de europæiske perspektiver for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og alle de øvrige lande på det vestlige Balkan, hvilket er vigtigt for regionens stabilitet, forsoning og fredelige fremtid;

3.   glæder sig over, at landets parlament syv år efter Ohrid-aftalen vedtog loven om brugen af sprog inden for administration og undervisning; bifalder navnlig de øgede muligheder for videregående uddannelser, som åbning af nye fakulteter i flere byer giver, heriblandt uddannelser med undervisning på forskellige sprog; bemærker den mere retfærdige repræsentation af medlemmer af mindretalssamfund, især i den offentlige administration, politiet og militæret;

4.   roser de fremskridt, landet har gjort i dialogen om visumliberalisering, især det store antal biometriske rejse- og identitetsdokumenter, der udstedes, gennemførelsen af den integrerede grænseforvaltningsordning og oprettelsen af et nationalt visuminformationssystem; bemærker med tilfredshed de fremskridt, der er sket, i bekæmpelsen af menneskehandel, illegal migration og korruption og opfordrer regeringen til at fortsætte bestræbelserne på dette område; bifalder implementeringen af tilbagetagelsesaftalen med EU og slår til lyd for et tættere samarbejde med Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex), Den Europæiske Politienhed (Europol) og Den Europæiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust); tager de vanskeligheder til efterretning, som borgere fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien står over for, som følge af at en af EU's medlemsstater ikke anerkender landets pas; opfordrer kommissionen til på baggrund af de opnåede fremskridt snarest at anbefale Rådet at indføre visumliberalisering for borgere fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og afskaffe visumpligten;

5.   roser de bestræbelser, som Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens regering har gjort på det økonomiske område, og som har resulteret i væsentlige fremskridt, hvad angår opfyldelse af de økonomiske kriterier og således bringe landet tættere på en funktionsdygtig markedsøkonomi; bifalder navnlig lettelsen af skattebetalingsprocedurerne, reformen af "one-stop-shop"-registreringen, lettelsen af udenrigshandelen og indskrænkning af bureaukratiet; opfordrer regeringen til at fortsætte sin politik med sigte på en stabil BNP-vækst, en lav inflationsrate, budgetdisciplin og en styrkelse af det generelle forretningsklima;

6.   konstaterer, at regeringen efter en række forsøg på at forstyrre parlamentsvalget den 1.juni 2008, navnlig i landets nordvestlige del, har truffet hensigtsmæssige foranstaltninger til gennem et delvis omvalg og effektiv overvågning af valghandlingerne at sikre et korrekt valgresultat; bifalder indledningen af retssager med henblik på at straffe gerningsmændene bag overtrædelserne under valget; roser vedtagelsen af ændringsforslagene til valgloven, som i det store og hele er i overensstemmelse med henstillingerne fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR), og stoler på, at der vil blive gjort alt, hvad der er muligt, for at imødegå eventuelle forsøg på at forstyrre fremtidige valg, som f.eks. præsident- og lokalvalget i marts 2009;

7.   bifalder de fremskridt, der er gjort i skabelsen af de nødvendige strukturer for decentraliseret forvaltning af instrumentet til førtiltrædelsesbistand; støtter regeringens bestræbelser på at opbygge administrative kapaciteter, der vil muliggøre implementering af Kommissionens beslutning om at overdrage forvaltningen af instrumentet for førtiltrædelsesbistand til de nationale myndigheder;

8.   konstaterer, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien med et bredt flertal i parlamentet lige som de fleste EU-stater anerkendte nabolandet Kosovos uafhængighed samtidig med Montenegro til trods for de problemer, dette på kortere sigt kunne have for ønsket om at bevare de gode forbindelser til nabolandet Serbien; bifalder den aftale, der er indgået med Kosovos myndigheder vedrørende demarkation af grænsen;

9.   der henviser til, at den øgede interesse for Serbien, der i 2009 muligvis kan føre til, at dette land opnår status som kandidatland, ikke må medføre, at interessen for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien svækkes i EU, eller at tiltrædelsesprocessen sinkes yderligere;

10.   konstaterer, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien træffer foranstaltninger til at opfylde kriterierne for medlemskab af EU, og noterer sig de fremskridt, der er gjort, i gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen undertegnet i 2001 og Ohrid-rammeaftalen og de nylige fremskridt, hvad angår gennemførelsen af Kommissionens benchmarks; beklager dog, at der tre år efter tildelingen af status som kandidatland endnu ikke er indledt tiltrædelsesforhandlinger, hvilket er en uholdbar situation, der har demotiverende virkninger for landet, og som risikerer at virke destabiliserende på regionen; finder det ønskeligt, at denne specielle situation ophører; opfordrer til forøgelse af tempoet og erindrer om, at Parlamentet i sin ovennævnte beslutning af 23. april 2008 gav udtryk for sine forhåbninger om, at der ville blive truffet en afgørelse i 2008 om tidspunktet for indledning af tiltrædelsesforhandlinger, i bevidstheden om at de resterende problemer, der hindrer en hurtig tiltrædelse, må løses i de år, hvor de forestående forhandlinger skal afholdes; opfordrer indtrængende Rådet til at fremskynde denne proces ved at vedtage en dato for indledning af tiltrædelsesforhandlingerne i løbet af 2009, selv om den fuldstændige gennemførelse af de vigtigste prioriteter i tiltrædelsespartnerskabet endnu ikke er afsluttet;

11.   understreger i overensstemmelse med konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 19.-20. juni 2008 og møderne i Rådet (Generelle Anliggender og Eksterne Forbindelser) den 8.-9. december 2008 atter betydningen af, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien som kandidatland fortsat fremmer et godt naboskab og prøver at løse stadig uløste spørgsmål med sine naboer, herunder en gensidig acceptabel forhandlingsløsning på navnespørgsmålet på grundlag af sine internationale forehavender og sine bilaterale og multilaterale og bilaterale engagementer og forpligtelser;

12.   støtter formidler Matthew Nimetz' bestræbelser på under FN's auspicier – som fastlagt i FN's Sikkerhedsråds ovennævnte resolutioner S/RES/817 og S/RES/845 fra 1993, der tager sigte på at løse den strid, der er opstået omkring statens forfatningsmæssige navn, for så hurtigt som muligt at opnå definitiv enighed mellem Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Grækenland – samt på grundlag af hans forslag af 6. oktober 2008 at finde frem til en måde, hvorpå sondringen mellem de områder, der hører til forskellige stater, men samlet kaldes Makedonien, kan afklares internationalt; er klar over, at dette forslag betragtes med tøven af begge parter; noterer sig udnævnelsen af en ny forhandler fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien; anmoder begge parter om fortsat at engagere sig i forhandlingerne under FN's auspicier og nå frem til en kompromisløsning, så dette problem ikke fortsætter med at udgøre en hindring for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens medlemskab af internationale organisationer, som det er fastlagt i den ovennævnte interimsaftale fra 1995, som stadigvæk er i kraft; advarer om, at manglende hurtig enighed mellem de to stater kan føre til en langvarig forsinkelse af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens mulighed for at tiltræde EU; er af den opfattelse, at sådanne uafklarede bilaterale spørgsmål på Balkan ikke bør være til hinder for tiltrædelse eller have forrang for den europæiske integrationsproces;

13.   noterer sig den ansøgning, som Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har indgivet for Den Internationale Domstol vedrørende artikel 11 i interimsaftalen; giver udtryk for sine forhåbninger om, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Grækenland fortsat forpligter sig til at fortsætte forhandlingerne til trods for den retssag, der er indledt ved Den Internationale Domstol vedrørende gennemførelsen af interimsaftalen; giver udtryk for sine forhåbninger om, at alle regeringer i de omkringliggende lande i den nye forhandlingsrunde, der er planlagt i den såkaldte Nimetz-proces, vil støtte landets optagelse i EU og således bidrage til regionens stabilitet og velstand;

14.   bifalder Den Tidligere Jugoslaviske Republiks myndigheders bestræbelser på at samarbejde med tilgrænsende EU-medlemslande med henblik på at undersøge eventuelle uoverensstemmelser og fejlfortolkninger af historien, der vil kunne føre til uenighed, og opfordrer indtrængende til, at den del af landets kulturelle og historiske arv, som det har tilfælles med sine nabolande, værdsættes i fællesskab; er bekymret over de manglende fremskridt i bekæmpelse af den genopblussen af hadefulde ytringer ("hate speech"), som finder sted, navnlig i medierne og uddannelsessystemet, over for nabolandene og opfordrer fortsat regeringen til at sikre, at myndighederne overholder EU's og Europarådets standarder;

15.   henviser til, at der i et demokrati foregår et samspil mellem regering og opposition, hvor der altid er plads til afvigende meninger, opmærksomhed omkring alternative løsninger og mulighed for at opnå enighed om en ændret politik, og at det er vigtigt at sikre, at der i dele af befolkningen opstår frygt for, at denne tolerance begrænses, hvis ét parti opnår parlamentarisk flertal, således som det har været tilfældet i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien siden det seneste valg;

16.   opfordrer indtrængende til, at borgere, der klager over magtmisbrug og/eller korruption, ved indgivelsen af deres klage får udleveret et dokument, hvoraf dette tydeligt fremgår; bifalder den praksis, der følges, med at orientere borgerne om de skridt, der er taget i sagen, samt om det endelige resultat og det faktum, at disse klager registreres ensartet og overskueligt af politi og retsvæsen;

17.   opfordrer Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens regering til at optrappe bekæmpelsen af forbindelserne mellem organiseret kriminalitet i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Kosovo og Albanien;

18.   beklager, at den nye lov om kirkers, religiøse samfunds og religiøse gruppers juridiske status af 20. september 2007 endnu ikke har ført til, at tilhængere af forskellige trosretninger føler, at de har samme muligheder for at udøve og udbrede deres tro og til med henblik herpå at eje, anvende og opføre bygninger som de to traditionelt største trosretninger i landet, nemlig den "makedonsk"-ortodokse kirke og islam; erindrer om, at myndighederne har til opgave at sikre tolerancen over for anderledes tænkende og retten til at have en anden tro;

19.   beklager det øgede pres, medierne udsættes for af kræfter i regeringen, især under valgkampen; opfordrer til opretholdelse af den uafhængige og mangesidede information via radio og tv, således at de divergerende meninger i samfundet kommer frem, både ved at sikre den redaktionelle frihed til informationsformidling og ved at hindre, at kommercielle kanaler bliver snævert forbundet med bestemte partier eller politikere; er også bekymret over avisers og tv-kanalers store afhængighed af regeringens reklamer og den indkomst, dette giver, hvilket kan lægge hindringer i vejen for en kritisk journalistisk tilgang;

20.   konstaterer, at der heller ikke efter vedtagelsen af ændringerne til beskæftigelsesloven fra 2005 er klarhed over, hvorledes de forskellige fagforbund kan indgå juridisk gyldige aftaler med regering og arbejdsgivere, navnlig fordi den nugældende bestemmelse om, at fagforbundene skal organisere 33 procent af de berørte arbejdstagere, inden de kan indgå aftaler, hindrer mangfoldighed og medfører, at de berørte parter løbende stiller spørgsmålstegn ved medlemsniveauet i disse fagforeninger;

21.   opfordrer Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens regering til hurtigt at udvikle nye affaldsbortskaffelsessteder samt lukke og rense gamle affaldsbortskaffelsessteder, samtidig med at der udvikles praktiske foranstaltninger til modernisering af den integrerede affaldscyklus, herunder differentieret affaldsindsamling, blandt andet gennem sammenslutninger, og etablering af anlæg for udnyttelse af affaldet til energi og omdannelse til brændstof;

22.   ønsker en forbedring og bevarelse af vandkvaliteten og vandstanden i grænsesøerne Ohrid, Prespa og Dojran og effektive aftaler herom med nabostaterne Albanien og Grækenland; glæder sig også over lovforslaget om vandforvaltning og opfordrer til snarlig behandling i parlamentet;

23.   har med foruroligelse bemærket de skadelige virkninger for mennesker og miljø af olieraffinaderiet OKTA, der er i drift i byen Ilinden i nærheden af Skopje, og som anses for landets største forureningskilde;

24.   advarer om, at vandforsyningen til byerne kan komme i fare, hvis der ikke foretages nye investeringer i oplagring, behandling og transport af vand;

25.   opfordrer Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens regering til at genstarte processen med liberalisering og privatisering af lokale offentlige tjenester, idet der lægges særlig vægt på elproduktion, transport og distributionsindustrier;

26.   beklager, at jernbanenettets er blevet ringere gennem de senere år; konstaterer navnlig, at såvel antallet af indenlandske afgange som af gennemgående forbindelser til nabolandene er reduceret til et minimum, og at det rullende materiel, der anvendes, er mindre egnet til passagertransport over relativt korte afstande, således at der er behov for nye investeringer, hvis persontransporten med jernbane skal overleve på længere sigt; beklager de manglende fremskridt med hensyn til bygning af jernbaneforbindelsen mellem Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Bulgarien, som ville kunne bidrage til den økonomiske udvikling og stabiliteten i regionen som helhed;

27.   tilskynder regeringen til at fremskynde planlægning og produktion fra vedvarende energikilder, navnlig med hensyn til sol- og vindenergi; opfordrer i denne forbindelse myndighederne i Skopje til at gøre enhver bestræbelse på at udvikle en energipolitik i tråd med EU's målsætninger og til at støtte EU's standpunkter på den kommende konference i København om en aftale efter Kyoto-aftalen;

28.   er bekymret over stigningen i det store antal meldinger om ofre for vold i hjemmet og opfordrer til, at der som supplement til den allerede eksisterende familielov vedtages en særlig lov, der gør det muligt for anklagemyndigheden at anklage personer, der begår vold i hjemmet;

29.   er foruroliget over romamindretallets dårlige stilling i landet, blandt andet i lyset af den seneste rapport fra Amnesty International, ifølge hvilken 39 % af romakvinderne modtager lidt eller ingen undervisning, 83 % har aldrig været i officielt lønnet beskæftigelse, og 31 % lider af kroniske sygdomme, hvilket er procentdele, der er strukturelt højere end gennemsnittet for kvinder, der ikke er romaer;

30.   bifalder det fremskridt, der foreløbig er gjort med hensyn til romaernes politiske repræsentation; opfordrer samtidig indtrængende regeringen til at fremskynde og stille passende midler til rådighed for gennemførelsen af den nuværende romapolitik;

31.   glæder sig sammen med De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) over, at ingen medlemmer af de fra Kosovo flygtede mindretal, der ikke har fået varig opholdstilladelse, er blevet tvunget til at rejse, og håber, at der snarest opnås enighed mellem regeringen og UNHCR om ansvaret for finansiel støtte til denne gruppe;

32.   opfordrer, på baggrund af at den internationale finansielle krise har nået Europa og indirekte kan påvirke handel og udenlandske investeringer på Vestbalkan, Kommissionen til at følge udviklingen og om nødvendigt vedtage passende foranstaltninger for at sikre, at stabiliserings- og associeringsprocessen vedrørende Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og de andre lande på det vestlige Balkan, som er en vigtig faktor for stabiliteten i regionen og i EU's egen interesse, kan forløbe uden problemer;

33.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til regeringen og parlamentet i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

(1) EUT L 80 af 19.3.2008, s. 32. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0363. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0172. (4) EUT C 263 E af 16.10.2008, s. 402. (5) EUT C 263 E af 16.10.2008, s. 402. (6) EUT L 334 af 19.12.2007, s. 120. (7) EUT L 334 af 19.12.2007, s. 1.

Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af 12. marts 2009 om mandatet til Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det Tidligere Jugoslavien (2008/2290(INI))

P6_TA(2009)0136 A6-0112/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Annemie Neyts-Uyttebroeck m.fl. for ALDE-Gruppen om mandatet til Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det Tidligere Jugoslavien ("Krigsforbryderdomstolen") (B6-0417/2008), der omfatter republikkerne i det territorium, der indtil den 25. juni 1991 udgjorde Den Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien, dvs. Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien, Kosovo og Slovenien,

-   der henviser til, at Krigsforbryderdomstolen er en FN-domstol baseret i Europa, der behandler europæiske sager, og som blev oprettet i 1993 som en midlertidig institution med det særlige formål at undersøge alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret begået i det tidligere Jugoslavien siden 1991 og at bringe de ansvarlige for en domstol,

-   der henviser til, at det nationale retsvæsen i det tidligere Jugoslavien på daværende tidspunkt ikke var i stand til eller indstillet på at efterforske sagerne og bringe de mest ansvarlige for en domstol,

-   der henviser til, at Krigsforbryderdomstolen har rejst tiltale mod 161 enkeltpersoner, at den har afsluttet restsager mod 116 tiltalte, at en lang række tiltalte i øjeblikket befinder sig i forskellige retssagsfaser ved Krigsforbryderdomstolen, at kun fem tiltalte fortsat befinder sig i fasen forud for en retssag og således afventer indledningen af deres retssag, og at kun to af dem, Ratko Mladić og Goran Hadžić, stadig er på fri fod(1),

-   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution S/RES/ 1503 (2003) og S/RES/ 1534 (2004), hvori Krigsforbryderdomstolen opfordres til at træffe enhver mulig foranstaltning for at afvikle sit arbejde inden udgangen af 2010 ("afviklingsstrategien"),

-   der henviser til, at de datoer, der er fastsat i afviklingsstrategien, er måldatoer, men ikke endelige tidsfrister,

-   der henviser til de vurderinger, der forelægges af formanden for og anklageren ved Krigsforbryderdomstolen hver sjette måned i henhold til punkt 6 i FN's Sikkerhedsråds resolution S/RES/ 1534 (2004) om de fremskridt, der er opnået med hensyn til gennemførelsen af afviklingsstrategien,

-   der henviser til resolution A/RES/63/256 fra FN's Generalforsamling om et omfattende forslag til indførelse af passende incitamenter til at fastholde personalet ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol for Rwanda og Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det Tidligere Jugoslavien, vedtaget ved konsensus den 23. december 2008,

-   der henviser til EU's og dens medlemsstaters betydelige og vedvarende støtte til Krigsforbryderdomstolen,

-   der henviser til, at fuldt samarbejde med Krigsforbryderdomstolen er blevet et centralt referencepunkt i EU's politik over for landene på det vestlige Balkan,

-   der henviser til sin beslutning af 15. januar 2009 om Srebrenica(2),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 114, stk. 3, og artikel 83, stk. 5,

-   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0112/2009),

A.   der henviser til, at Krigsforbryderdomstolen i Haag og dens arbejde fortjener fortsat fuld støtte fra EU og dens medlemsstater,

B.   der henviser til, at Krigsforbryderdomstolen har afsagt præcedensskabende domme i sager om folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden; der desuden henviser til, at den allerede har bidraget væsentligt til en forsoningsproces på det vestlige Balkan og således til genskabelse og opretholdelse af fred i regionen,

C.   der henviser til, at fuldt samarbejde med Krigsforbryderdomstolen har været et af de strenge krav, som EU har stillet ved indgåelsen af kontraktlige forpligtelser med lande i regionen,

D.   der henviser til, at Krigsforbryderdomstolen har bidraget til at skabe grundlaget for nye standarder for konfliktløsning og postkonfliktudvikling globalt, har skaffet et erfaringsgrundlag for fremtidige ad hoc-krigsforbryderdomstole og har vist, at det er muligt at skabe et effektivt og gennemsigtigt internationalt retssystem; der desuden henviser til, at dens bidrag til udviklingen af international strafferet er bredt anerkendt,

E.   der henviser til, at en række af Krigsforbryderdomstolens anklager, afgørelser og domme er blevet opfattet som kontroversielle i forskellige dele af det vestlige Balkan og i andre lande; der henviser til, at der kan drages nyttige erfaringer af disse reaktioner, der vil være en del af Krigsforbryderdomstolens eftermæle, men at de også understreger behovet for et appelkammer samt et "outreach"-program,

F.   der henviser til, at Krigsforbryderdomstolen fortsat gennemfører en lang række forskellige "outreach"-aktiviteter med det formål at bringe domstolens arbejde tættere på de berørte lande, herunder ved at gøre det nemmere for de lokale medier at dække retssager, ved at indgå i direkte dialog med lokalsamfundet gennem domstolens lokale repræsentanter og ved at gennemføre kapacitetsopbygningstiltag i samarbejde med nationale retsinstanser, der beskæftiger sig med krigsforbrydelser, og en række projekter, der har til formål at fastlægge bedste praksis,

G.   der henviser til, at Krigsforbryderdomstolen og Den Internationale Krigsforbryderdomstol for Rwanda i ovennævnte resolutioner S/RES/1503 (2003) and S/RES/1534 (2004) fra FN's Sikkerhedsråd opfordredes til at afslutte alle undersøgelser inden udgangen af 2004, alle første instans-sager inden udgangen af 2008 og alt arbejde senest i 2010; der henviser til, at Krigsforbryderdomstolen har meddelt, at den ikke vil kunne afslutte første instans-sagerne før sent i 2009, bl.a. fordi der er mange appelsager; der derfor henviser til, at der er behov for en ny afgørelse fra FN's Sikkerhedsråd, så Krigsforbryderdomstolens mandat kan blive forlænget,

H.   der henviser til, at Krigsforbryderdomstolen har taget initiativ til at udarbejde en plan, der er godkendt af FN's Sikkerhedsråd i de ovennævnte resolutioner og kendt som "afviklingsstrategien", der har til formål at sikre en vellykket og rettidig afslutning af domstolens arbejde i samarbejde med nationale retssystemer i de berørte lande,

I.   der henviser til, at planen omfatter tre faser og måldatoer for afslutningen af Krigsforbryderdomstolens mandat, og at det nuværende mål er at afslutte alle sager (retssager og appelsager) inden 2011 med nogle få efterdønninger i 2012; der henviser til, at Krigsforbryderdomstolen for at nå dette mål fokuserer på højtstående ledere, der mistænkes for at stå bag forbrydelser begået inden for domstolens jurisdiktion, og har overført sager anlagt mod tiltalte på mellemniveau og underordnet niveau til kompetente nationale domstole og ført fælles retssager, selv om der skal udvises forsigtighed med henblik på at sikre, at dette ikke krænker de tiltaltes rettigheder; der henviser til, at nationale anklagemyndigheder og domstole også kan indlede og behandle sager, hvilket også sker, men at nogle nationale domstole måske er ude af stand til eller ikke indstillede på at føre straffesager i henhold til internationale standarder og normer for retfærdig rettergang, og overførsel til nationale domstole i nogle tilfælde er blevet mødt af modstand fra direkte involverede ofre og vidner,

J.   der henviser til, at de tre rettergangskamre og appelkammeret i Krigsforbryderdomstolen har arbejdet på fuld kapacitet og behandler sager med flere tiltalte; der henviser til, at overførslen af sager til kompetente nationale domstole har haft en betydelig indvirkning på Krigsforbryderdomstolens samlede arbejdsbyrde, men at en række faktorer, som domstolen ikke selv er herre over, har forårsaget en række forsinkelser, og at det ikke kan udelukkes, at der kommer yderligere uforudsete forsinkelser,

K.   der henviser til, at de to resterende tiltalte, Ratko Mladić og Goran Hadžić, skal stilles for retten, og at deres anholdelse vil afhænge af staternes opfyldelse af deres forpligtelser til at samarbejde i henhold til artikel 29 i Krigsforbryderdomstolens statut, der bl.a. omfatter søgning efter og anholdelse og udlevering af personer på flugt samt udlevering af bevismateriale, der f.eks. er arkiveret i nationale arkiver; der desuden henviser til, at der ikke altid har været vilje til anholdelse og udlevering af tiltalte personer på flugt og udlevering af bevismateriale,

L.   der henviser til, at enhver tiltalt har ret til at være til stede under domsforhandlingen i henhold til artikel 21 i Krigsforbryderdomstolens statut, og at Krigsforbryderdomstolen således ikke kan føre retssager in absentia, heller ikke selv om den er i besiddelse af omfattende bevismateriale,

M.   der henviser til, at det anerkendes, at Krigsforbryderdomstolen er forpligtet til at afslutte sit mandat hurtigst muligt, men at de resterende sager skal afgøres uden et urealistisk tidspres, idet et sådant tidspres kan berøre de tiltaltes ret til en retfærdig rettergang; der henviser til, at der ikke kan skydes genveje, der yderligere kan true sikkerheden for ofre og vidner, som vidner ved Krigsforbryderdomstolen; og der henviser til, at den fastsatte måldato i Krigsforbryderdomstolens afviklingsstrategi ikke bør føre til straffrihed for de to resterende personer på flugt eller til et unødigt tidspres i forbindelse med behandlingen af verserende sager,

1.   fremfører følgende over for Rådet:

2.   pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og til orientering til Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd og formanden for Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det Tidligere Jugoslavien.

(1) Skrivelse fra formanden for Krigsforbryderdomstolen til FN's Sikkerhedsråd, S/2008/729, 24. november 2008. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0028.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2009 om vand i forbindelse med det femte verdensvandsforum i Istanbul fra den 16. til den 22. marts 2009

P6_TA(2009)0137 B6-0113/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til ministererklæringerne fra de fire første verdensvandsfora, som blev afholdt henholdsvis i Marrakesh (1997), Haag (2000), Kyoto (2003) og Mexico City (2006),

-   der henviser til erklæringen fra Dublin-konferencen om vand og bæredygtig udvikling (1992), som anbefaler, at der indføres en integreret forvaltning af vandressourcerne i anerkendelse af vands værdi for alle dets anvendelsesformer, og som indfører princippet om vandafgifter,

-   der henviser til resolution A/RES/58/217 fra FN's Generalforsamling, der har udråbt årene 2005–2015 til det internationale årti til indsats for vandet og udråbt 22. marts hvert år til international vanddag,

-   der henviser til ministererklæringen fra den internationale konference om ferskvand i Bonn (2001), der understreger det presserende behov for at fremme nye finansieringskilder fra alle tænkelige kategorier af investorer, og nødvendigheden af at styrke den offentlige finansiering af vandforsyningen ved hjælp af bidrag fra privat kapital, samtidig med at der tilskyndes til initiativer på lokalt niveau,

-   der henviser til konferencen i Monterrey (2002), der introducerede begrebet om globale vandpartnerskaber (GWP), som er en flerdimensionel dialog mellem ligeværdige partnere, inklusive virksomheder, finansinstitutioner og civilsamfundet, og som er videreført af det nye partnerskab for Afrikas udvikling (NEPAD) og af G8 i Genova i 2001 og af forummet for partnerskab med Afrika i 2003,

-   der henviser til konventionen fra FN's Økonomiske Kommission for Europa, der blev vedtaget i Helsinki i 1992 og trådte i kraft i 1996, og som opstiller de juridiske rammer for det regionale samarbejde om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandveje og internationale søer,

-   der henviser til det internationale FN-topmøde om årtusindet (New York, den 6.–8. september 2000), hvor udarbejdelsen af årtusindudviklingsmålene (MDG-målene) fandt sted, og som opererer med en halvering frem til 2015 af den procentandel af befolkningen, der ikke har stabil adgang til drikkevand,

-   der henviser til det charter, der blev vedtaget i Zaragoza i 2008 om "A New Comprehensive Vision of Water" og henstillingerne fra Water Tribune, der blev vedtaget den 14. september 2008 ved afslutningen af den internationale udstilling i Zaragoza og fremsendt til FN's generalsekretær,

-   der henviser til FN's globale rapport om forvaltningen af vandressourcerne med titlen "Water, a shared responsibility" (Vand - et fælles ansvar), der blev offentliggjort i 2006,

-   der henviser til sin beslutning af 11. marts 2004 om strategien for det indre marked: Prioriteringer 2003–2006(1), hvori det i punkt 5 anføres, at "vand er menneskehedens fælles gode, og at forvaltningen af vandressourcerne derfor ikke bør underkastes det indre markeds bestemmelser",

-   der henviser til UNDP's rapport fra 2006 om den menneskelige udvikling, der indeholder et kapitel om "vand mellem magt og fattigdom", hvori dette FN-agentur påviser, at fattigdom snarere end den fysiske knaphed på vand er den vigtigste årsag til manglende adgang til vand for mere end én milliard mennesker,

-   der henviser til sin beslutning af 15. marts 2007 om lokale myndigheder og udviklingssamarbejde(2),

-   der henviser til sin beslutning af 15. marts 2006 om det fjerde Verdensvandforum i Mexico By (16.-22. marts 2006)(3),

-   der henviser til, at det europæiske civilsamfund i Europa-Parlamentets regi har taget betydelige initiativer om vand og adgang til drikkevand for alle, såsom "verdensforsamlingen af folkevalgte og borgere for vand" (AMECE, den 18.–20. marts 2007) og "fred med vand" (den 12.–13. februar 2009) såvel som det forhandlede "memorandum om en international protokol om vand",

-   der henviser til forespørgsel til Kommissionen til mundtlig besvarelse B6-0113/2009 om det femte verdensvandsforum i Istanbul, fra den 16.–22. marts 2009,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at vandknaphed og manglende rensning hvert år medfører otte millioner dødsfald, at mere end én milliard mennesker ikke har let eller økonomisk overkommelig adgang til drikkevand, og at næsten 2,5 milliarder mennesker ikke råder over metoder til rensning af vand,

B.   der henviser til, at 2,8 milliarder mennesker lever på steder med en kritisk vandsituation, og at dette tal vil stige til 3,9 milliarder frem mod 2030,

C.   der henviser til, at de fattige befolkninger er mere sårbare over for klimaændringer og også dårligere i stand til at tilpasse sig disse ændringer,

D.   der henviser til, at den multinationale industri og landbrugsindustrien er verdens største forbrugere af ferskvand (70 % af verdens vandbeskatning), som de modtager til spotpriser, og at overudnyttelsen af vandressourcerne har medført en forværring og en spredning af vandforureningen og den generelle udpining af jorden, hvilket er årsagen til de stadig mere tilbagevendende problemer med tørke af en stigende strukturel karakter,

E.   der henviser til, at de tjenesteydelser, som knytter sig til vandforbrug og en rationel forvaltning heraf, bør være afgørende for fastsættelse af en pris, der kan forhindre visse sektorers overudnyttelse og muliggøre investeringer i vedligeholdelse og forbedring af infrastrukturer kombineret med supplerende foranstaltninger til sikring af en ligelig vandfordeling og det offentliges støtte med det formål at sikre, at fattige familier har råd til at betale for deres grundlæggende vandbehov,

F.   der henviser til, at generelle vandstøtteordninger, der fører til kunstigt lave priser på vand, resulterer i, at visse sektorer overudnytter denne ressource, hvilket er en af de vigtigste årsager til knapheden på vand,

G.   der henviser til, at adgangen til vand er ekstremt ulige, selv om den burde være en grundlæggende og universel ret, og at det ville være mest hensigtsmæssigt at tilrettelægge og styre den på lokalt niveau,

H.   der henviser til, at liberaliseringen og afviklingen af den offentlige regulering af vandforsyningen i udviklingslandene, og især i de mindst udviklede lande, i mangel af en konsekvent regelramme omkring disse tiltag kan resultere i prisstigninger for de fattigste og begrænse deres adgang til vand,

I.   der henviser til, at offentlig-private partnerskaber, der bør knytte konsekvent og gennemskuelig lovgivning sammen med offentligt ejerskab og private investeringer, bør være rettet mod en forbedring af adgangen til og rensningen af vand for alle, såvel som til en mere effektiv udnyttelse i forhold til omkostningerne,

J.   der henviser til, at de største forhindringer for en effektiv vandforvaltning er utilstrækkelig politisk prioritering af vandspørgsmålet, dårlig forvaltning, utilstrækkelige lovgivningsrammer, korruption, uigennemskuelige kontraktforhandlinger og -tildelinger samt manglende drøftelser om prisfastsættelser,

K.   der henviser til, at ifølge Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) udgør den officielle udviklingsbistand (ODA), der anvendes på vand og vandrensning, kun 9 % af den bilaterale ODA og 4,5 % af den multilaterale ODA, og at den er dårligt fordelt, eftersom de mindst udviklede lande kun modtager 24 % af midlerne, selvom de har det største behov,

L.   der henviser til, at verdensvandforummet, der forsamles hvert tredje år, er et forum for drøftelser og fastlæggelse af retningslinjer vedrørende internationale politiske beslutninger om vandforvaltning og vandressourcer, og beklager, at forummets tiltag hidtil ikke i udpræget grad er blevet indarbejdet i FN's arbejde,

1.   erklærer, at vand er menneskehedens fælles gode og bør være en grundlæggende og universel rettighed; kræver, at der gøres den nødvendige indsats for at sikre adgang til drikkevand for den fattigste del af befolkningerne inden 2015;

2.   erklærer, er eftersom vand betragtes som et fælles gode, bør forvaltningen heraf være underlagt offentlig kontrol, hvad enten forvaltningen foretages helt eller delvist af den private sektor;

3.   understreger, at vandforvaltningspolitikken også bør integrere hensynet til den offentlige sundhed og beskyttelsen af miljøet, og at verdensvandsforummet bør bidrage på demokratisk, deltagerorienteret og konsensussøgende vis til at udvikle strategier, der kan fremme et udviklingsmønster inden for økonomi og landbrug, der vil sikre en høj vandkvalitet;

4.   tilskynder til afvikling af de generelle støtteordninger for vandforsyning, idet de undergraver incitamentet til at forvalte vandforsyningen effektivt og medfører overforbrug, således at der frigøres midler til målrettede støtteformål, især for fattige grupper og landbefolkninger med henblik på at sikre alle adgang til vand;

5.   understreger betydningen af at etablere fælles organer for vandforsyningen mellem lande, der grænser op til de samme vandområder med henblik på at skabe eller forstærke solidaritetsmekanismer, der er hensigtsmæssige i forhold til at forhindre eller løse konflikter;

6.   minder om kvinders afgørende rolle i forbindelse med vandforsyning og -forvaltning samt bevarelsen af vandressourcerne;

7.   anmoder medlemsstaterne om, trods finanskrisen, at forhøje deres bidrag til ODA med henblik på at nå årtusindudviklingsmålene vedrørende drikkevandsforsyningen, idet behovene på investeringssiden beløber sig til 180 000 000 000 USD årligt;

8.   anmoder om, at midlerne til "EU-vandfonden" til fordel for staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) styrkes inden for rammerne af den tiende europæiske udviklingsfond (EUF) og at der udvikles nye finansieringsmetoder, herunder inddragelse af private midler, og innovative partnerskaber, især solidarisk finansiering;

9.   ønsker, at den bilaterale ODA anvendes til støtte for visse multilaterale tiltag såsom det afrikanske initiativ om vand;

10.   mener, at ODA bør anvendes sammen med de lokale myndigheders ressourcer, frivillige bidrag, banklån og privat kapital, for at vandsektoren kan sikres så fuldstændig en finansiering som muligt;

11.   opfordrer indtrængende til, at finansierings- og udviklingsorganer udvikler og indfører garantimekanismer, der kan imødegå investorernes tilbageholdenhed på vandmarkedet;

12.   fremhæver, at staten, idet den står for formuleringen af politiske tiltag og nødvendige foranstaltninger, valg af partnerskaber og fordeling af ansvar, , er en af de vigtigste aktører inden for vandforsyningspolitikken, og at den samtidig uddelegerer det udøvende ansvar til de lokale myndigheder;

13.   understreger, at forvaltningen af vandressourcer er baseret på en decentral, deltagerorienteret og integreret tilgang, der knytter brugere og beslutningstagere til formuleringen af vandpolitikken på lokalt niveau;

14.   anmoder Kommissionen om at udvikle programmer, der kan udbrede kendskabet til vandforsyningsspørgsmålet både i EU og dens partnerlande;

15.   betoner nødvendigheden af at støtte lokalmyndighederne i deres bestræbelser på at gennemføre en demokratisk vandforvaltning, der både er effektiv, gennemskuelig, reguleret og overholder de bæredygtige udviklingsmål med henblik på at imødekomme befolkningens behov;

16.   anmoder Rådet og Kommissionen om at anerkende den grundlæggende betydning, som de lokale myndigheder har for beskyttelsen og forvaltningen af vandressourcerne, således at de overalt bliver ansvarlige for forvaltningen af vandsektoren, og beklager, at lokalmyndighederne i EU kun gives begrænsede kompetencer gennem EU-programmerne til samfinansiering;

17.   anmoder derfor Rådet og Kommissionen om at tilskynde lokalmyndighederne i EU til at afsætte en del af de skatteindtægter, der opkræves hos brugerne for offentlig forsyning og rensning af vand, til decentrale samarbejdsinitiativer;

18.   anmoder i forbindelse med opretholdelsen af det offentlige ejerskab og opstillingen af fyldestgørende lovgivnings- og reguleringsrammer om, at der gøres en øget indsats for at inddrage den private sektor i vandforsyningen med det formål at drage fordel af dennes kapital, ekspertise og teknologi til forbedring af adgangen til og rensningen af vand for alle og til anerkendelse af adgangen til vand som en grundlæggende rettighed;

19.   mener, at det er medlemsstaternes opgave at inddrage de mindre private udbydere af tjenesteydelser i de nationale strategier for vandforsyning;

20.   er af den opfattelse, at systemerne til offentlig-private partnerskaber, hvorunder det offentlige bibeholder ejerskabet af infrastrukturen, men indgår kontrakter om forvaltning med den private sektor, kan være en metode til forbedring af den økonomisk overkommelige adgang til vand og vandrensning;

21.   lægger vægt på fremme af nye tilgange, såsom kunstvanding i landdistrikter og anlæggelsen af grønne bælter omkring byer, for således at styrke fødevaresikkerheden og det lokale selvstyre;

22.   mener, at ngo'ers rolle i landdistrikterne som mellemled med befolkningerne er en uerstattelig faktor til sikring af en vellykket gennemførelse af projekter i fattige lande;

23.   ønsker en udjævning af prissatserne, således at de mest ugunstigt stillede grupper kan få adgang til vand til overkommelige priser;

24.   er overbevist om, at der også bør anvendes lokal opsparing, velvidende at dette forudsætter, at staten fjerner alle retlige, skattemæssige og administrative forhindringer for udviklingen af lokale finansmarkeder;

25.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en bistandspolitik om vandforvaltning, baseret på princippet om universel, rimelig og ligelig adgang til rent vand;

26.   anmoder om, at Kommissionen og medlemsstaterne letter og støtter udviklingslandenes indsats for at tilpasse sig og begrænse virkningerne af klimaændringerne; minder i den forbindelse om betydningen af hurtigst muligt at gennemføre den globale alliance mod klimaændringer;

27.   anmoder om, at vandressource- og vandforvaltningsproblematikken og retten til adgang til vand for alle føjes til dagsordenen for de aftaler, der skal færdigforhandles på FN's klimakonference (COP 15) i København (den 7.-18. december 2009) om fremtiden for Kyotoprotokollen, ikke mindst i lyset af FN's Klimapanels arbejde med klimaudviklingen;

28.   understreger betydningen af at tage hensyn til de fattiges behov i udarbejdelsen af vandforsynings- og vandforvaltningspolitikker, især med blik for de befolkningsgrupper, der er mest sårbare over for klimaændringerne;

29.   kræver, at formandskabet udøver følgende mandat, når det repræsenterer EU ved det kommende verdensvandforum i Istanbul:

30.   ønsker, at der indledes forhandlinger i FN-regi, der kan munde ud i en international traktat, der anerkender retten til adgang til drikkevand; anmoder EU's medlemsstater og formandskab om at tage politiske og diplomatiske initiativer i denne henseende inden for FN's Generalforsamling og FN's Menneskerettighedsråd;

31.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, AVS-EU-Ministerrådet, FN's generalsekretær og generalsekretariatet for det internationale udvalg under World Water Contract.

(1) EUT C 102 E af 28.4.2004, s. 857. (2) EUT C 301 E af 13.12.2007, s. 249. (3) EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 294.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2009 om en fremgangsmåde for EF's udviklingsbistand til sundhedstjenester i Afrika syd for Sahara

P6_TA(2009)0138 B6-0114/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til særberetning fra Revisionsretten nr. 10/2008 om EF's udviklingsbistand til sundhedstjenester i Afrika syd for Sahara,

-   der henviser til De Forenede Nationers millenniumerklæring af 18. september 2000, der opstiller millenniumudviklingsmålene (MDG-mål) som det internationale samfunds fælles kriterier for udryddelse af fattigdom,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. oktober 2005 med titlen "Hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene - Den Europæiske Unions bidrag" (KOM(2005)0132),

-   der henviser til handlingsprogrammet vedtaget i 1994 af den internationale konference om befolkning og udvikling(1),

-   der henviser til beslutning vedtaget den 22. november 2007 af den 14. samling i Den Blandede Parlamentariske Forsamling om adgang til sundhedspleje og lægemidler med særlig fokus på oversete sygdomme(2),

-   der henviser til temastrategidokumentet 2007-2013 med titlen "Investering i mennesker" i forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde,

-   der henviser til Verdenssundhedsorganisationens (WHO) Verdenssundhedsrapport fra 2008 med titlen "Primære sundhedsydelser – nu mere end nogensinde",

-   der henviser til sin beslutning af 20. juni 2007 om millenniumudviklingsmålene - midtvejsstatus(3) og sin beslutning af 4. september 2008 om mødredødelighed forud for FN's højniveaumøde om millenniumudviklingsmålene den 25. september 2008(4),

-   der henviser til mundtlig forespørgsel til Kommissionen om Revisionsrettens særberetning nr. 10/2008 om EF's udviklingsbistand til sundhedstjenester i Afrika syd for Sahara (O-0030/2009 - B6-0016/2009),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at Fællesskabets sundhedssektorfinansiering som andel af Fællesskabets samlede udviklingsbistand ikke er steget siden 2000 på trods af Kommissionens målsætninger om opfyldelse af MDG-målene og sundhedskrisen i Afrika syd for Sahara,

B.   der henviser til, at Fællesskabet ikke systematisk har sørget for sundhedsekspertise nok til at gennemføre sin sundhedspolitik i tilstrækkelig grad,

C.   der henviser til, at selv om den generelle budgetstøtte i sin nuværende udformning har forbindelser til sundhedssektoren, er disse forbindelser ikke blevet udnyttet tilstrækkeligt i gennemførelsen og har ikke haft fokus på de fattigste befolkningsgruppers behov,

D.   der henviser til, at Kommissionen kun i ringe omfang har anvendt sektorbudgetstøtten, som fokuserer på sundhedssektoren, i Afrika syd for Sahara,

E.   der henviser til, at halvdelen af befolkning i Afrika syd for Sahara stadig lever i fattigdom, og at Afrika er det eneste kontinent, der ikke gør fremskridt, hvad angår opfyldelsen af de tre sundhedsrelaterede MDG-mål - om børnedødelighed, mødredødelighed samt bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria - der er afgørende for bekæmpelse af fattigdom, men som er de mål, der er mindst sandsynlighed for at nå inden 2015,

F.   der henviser til, at på trods af problemer med bæredygtigheden af projekter inden for sundhed, har denne form for bistand vist sig at være værdifuld i forbindelse med støtte til sundhedssektoren i Afrika syd for Sahara,

G.   der henviser til, at der hvert år dør 3,5 mio. børn før deres fem års fødselsdag som følge af diarré og lungebetændelse,

1.   finder at svage sundhedssystemer, herunder den katastrofale mangel på menneskelige ressourcer, er en af de betydeligste hindringer for opnåelse af MDG-målene for sundhed, og understreger, at styrkelsen af sundhedssystemerne bør være et væsentligt element i bekæmpelsen af fattigdom; finder, at basal sundhedsinfrastruktur har behov for en stabil og langsigtet finansiel støtte, således at MDG-målene på sundhedsområdet kan opfyldes;

2.   finder, at for at opnå bedre resultater på sundhedsområdet og opfylde de internationalt vedtagne udviklingsmål for sundhed, er det nødvendigt med et fælles engagement; glæder sig i den forbindelse over, at udviklingslandene i Abuja har forpligtet sig til at arbejde hen imod et mål på 15 % af de nationale budgetter til investeringer på sundhedsområdet i overensstemmelse med de forpligtelser de afrikanske ledere påtog sig i Abuja, Nigeria i april 2001 (Abuja-målet på 15 %); beklager, at Fællesskabet kun tildelte 5,5 % af den samlede bistand under den niende Europæiske Udviklingsfond (EUF) til sundhed;

3.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke dens støtte til sundhedstjenester i Afrika syd for Sahara og til at tage fordelingen af fællesskabsmidler med henblik på at prioritere støtte til sundhedssystemer op til overvejelse;

4.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at forøge de midler, der er afsat til sundhedssektoren ved midtvejsevalueringen af det 10. EUF, uanset en nødvendig omfattende strategi, der omfatter støtte til sektorer, som har en bred indflydelse på sundhedsresultaterne, som f.eks. uddannelse, vand og sanitet, udvikling af landdistrikter og forvaltning;

5.   understreger, at forpligtelsen på grundlag af instrumentet for udviklingssamarbejde til at afsætte 20 % af bevillingerne til sundhed og almen uddannelse inden 2009 bør gælde for alle udgifter som led i europæisk udviklingspolitik, herunder EUF, for at sikre konsekvens; anmoder Kommissionen om inden den 10. april 2009 at informere Parlamentets kompetente udvalg, hvilken procentsats per land af den samlede udviklingsbistand, der var allokeret til Afrika syd for Sahara, blev forpligtet til foranstaltninger inden for grundlæggende og sekundær uddannelse og grundlæggende sundhed;

6.   anmoder Rådet om at inkorporere EUF i EU's budget, hvilket Parlamentet gentagne gange har opfordret til, hvilket vil give større politisk sammenhæng og parlamentarisk overblik over udviklingsudgifter,

7.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at der er tilstrækkelig sundhedsekspertise til at spille en effektiv rolle i dialogen med sundhedssektoren ved at sørge for, at alle delegationer i lande, hvor sundhed er en målsektor, har sundhedsspecialister, ved at arbejde tættere sammen med Det Europæiske Fællesskabs Kontor for Humanitær Bistands (ECHO) sundhedsrådgivere i postkonfliktlande, ved at danne tættere partnerskaber med WHO's landekontorer for at kunne trække på deres ekspertise, og ved at indgå formelle aftaler med EU-medlemsstater om at gøre brug af deres ekspertise; opfordrer Kommissionen til inden den 10. april 2009 at fremsende til Parlamentets kompetente udvalg en oversigt over antallet af henholdsvis sundheds- og uddannelsesspecialister, som Kommissionen har stillet til rådighed i regionen på såvel delegationsniveau som i dets hovedsæde samt en præcis tidsplan/oversigt for 2009 og 2010, der angiver, hvorledes den vil øge dette antal, og hvor disse personer vil blive placeret, således at Kommissionens svar kan tages i betragtning ved dechargeproceduren for 2007;

8.   anmoder om, at Kommissionen yder faglig bistand til den globale fond mod hiv/aids, tuberkulose og malaria (GFATM) på landeniveau under udarbejdelsen af tilskudsansøgninger og gennemførelsen af tilskudskontrakter og giver feed-back til Fællesskabets hovedsæde for at sikre, at den kan optræde mere effektivt i GFATM's bestyrelse;

9.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge dens personalemæssige og finansielle kapacitet i både hovedsædet og på delegationsniveau med henblik på at støtte dens sundhedsstrategi i landene og sikre effektiviteten af GFATM's udbetalinger; opfordrer til, at sygdomme, der let kan forebygges, som f.eks. diarrésygdomme, og som i vidt omfang kunne undgås ved almen adgang til vand og hensigtsmæssige oplysningskampagner om det vigtige i at vaske hænder, får større prioritet;

10.   opfordrer indtrængende Kommissionen til i større omfang at anvende den generelle budgetstøtte til at styrke sundhedsplejen med resultatindikatorer af fremskridt i opfyldelsen af Abuja-målet på 15 % og gennemførelsesprocenter (specifikke svagheder vedrørende forvaltningen af de offentlige finanser og indkøb i sundhedssektoren), faglig bistand i dialogen med sundhedssektoren og velfungerende statistiksystemer;

11.   bekræfter, at kontrakter om MDG-målene har potentiale til at sikre bæredygtig, langsigtet investering i sundhed i udviklingslande og til at hjælpe dem med at nå MDG-målene, men kun såfremt Kommissionen sikrer, at kontrakter om MDG-målene primært fokuserer på sundheds- og uddannelsessektorer; understreger imidlertid, at kontrakter om MDG-målene kun er en del af løsningen, når det drejer sig om at forbedre bistandens effektivitet og fremskynde opnåelsen af MDG-målene om sundhed; opfordrer indtrængende Kommissionen til også at udvikle alternative metoder, navnlig for de lande, der endnu ikke er berettigede til kontrakter om MDG-målene, og som ofte er længere væk fra at nå MDG-målene om sundhed og har de største behov for øget udviklingsbistand;

12.   anmoder Kommissionen om at anvende mål, der direkte måler resultatet af politikker og indfører mekanismer og overvågningsredskaber, som skal sikre, at en passende andel af den generelle budgetstøtte anvendes til støtte for de grundlæggende behov, navnlig sundhed og uddannelse; understreger, at dette bør ledsages af støtte til kapacitetsopbygning; opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2009 at underrette Parlamentet om de foranstaltninger, den har truffet;

13.   opfordrer til kapacitetsopbygning i alle ministerier med henblik på at sikre større effektivitet inden for sundhed gennem budgetstøtte, da landenes ejerskab alt for ofte er begrænset til finansministerierne;

14.   opfordrer indtrængende Kommission til at anvende sektorbudgetstøtte i større udstrækning; anmoder Kommission om at overveje det generelle krav om, at sektorbudgetstøtte kun kan anvendes, hvis sundhed er en målsektor, og tage sin nuværende fordeling af ressourcerne til sektorbudgetstøtte og generel budgetstøtte op til fornyet vurdering;

15.   opfordrer Kommissionen til at yde støtte til parlamenters, civilsamfundets og lokale myndigheders kontrol af budgetstøtte med henblik på at sikre en stærk og klar forbindelse mellem budgetstøtte og opfyldelsen af MDG-målene;

16.   beklager at sundhed kun var valgt som en målsektor under det 10. EUF i et begrænset antal partnerlande (seks); opfordrer indtrængende Kommissionen til systematisk at tilskynde landene til at forhøje deres nationale sundhedsbudget ved i finansieringsaftalerne om den generelle budgetstøtte at fastsætte resultatindikatorer for sådanne forhøjelser;

17.   opfordrer Kommissionen til at spille en meget stærkere rolle som drivkraften for dialogen mellem partnerlandenes regeringer og civilsamfund, den private sektor og de nationale parlamenter;

18.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde og udsende klare vejledninger om, hvornår de forskellige instrumenter bør anvendes, og hvordan de kan kombineres for at opnå maksimal synergi; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der er sammenhæng mellem forskellige finansielle instrumenter under hensyntagen til situationen i de individuelle lande med henblik på at sikre fremskridt, for så vidt angår sundhedsrelaterede MDG-mål;

19.   insisterer på, at Kommissionen og medlemsstaterne gør brug af EU-adfærdskodeks om arbejdsdeling i udviklingspolitik for at sikre, at udgifter til sundhedsområdet og sundhedsprogrammerne koordineres bedre og for at sikre mere fokus på oversete lande, der ikke modtager så stor støtte, herunder lande i krise og sårbare lande;

20.   opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med Revisionsretten at identificere, hvorledes de svagheder, der er omtalt i Revisionsretten beretning kan behandles, og fremlægge en rapport om resultatet af disse drøftelser for Parlamentets kompetente udvalg inden udgangen af 2009;

21.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Revisionsretten og de berørte afrikanske landes regeringer og parlamenter.

(1) A/CONF.171/13/Rev.1. (2) EUT C 58 af 1.3.2008, s. 29. (3) EUT C 146 E af 12.6.2008, s. 232. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0406.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2009 om gennemførelsen af det fælles eurobetalingsområde (SEPA)

P6_TA(2009)0139 B6-0111/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til den fælles udtalelse fra Kommissionen og Den Europæiske Centralbank af 4. maj 2006 om det fælles eurobetalingsområde,

-   der henviser til Den Europæiske Centralbanks lejlighedsskrift nr. 71 fra august 2007 om det fælles eurobetalingsområdes økonomiske betydning,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked(1) (betalingstjenestedirektivet),

-   der henviser til Kommissionens forslag af 13. oktober 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet (KOM(2008)0640),

-   der henviser til Den Europæiske Centralbanks sjette SEPA-statusrapport fra november 2008,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at det fælles eurobetalingsområde (SEPA) skal ses som et integreret marked for betalingstjenester, hvor der er effektiv konkurrence, og hvor der ikke skelnes mellem grænseoverskridende og nationale betalinger i euro,

B.   der henviser til, at SEPA ikke kun er et selvregulerende initiativ fra European Payments Council (EPC), men også et vigtigt offentligt politikinitiativ, idet det styrker både Den Økonomiske og Monetære Union og Lissabondagsordenen; der henviser til at SEPA støttes af betalingstjenestedirektivet, der udgør det nødvendige, harmoniserede retsgrundlag; og der henviser til, at dets succes derfor er af særlig interesse for Parlamentet,

C.   der henviser til, at overgangen til SEPA officielt startede den 28. januar 2008 med lanceringen af SEPA-betalingsinstrumentet til pengeoverførsel, at SEPA-kortbetalingsbestemmelserne har været i kraft siden den 1. januar 2008, og at SEPA-ordningen om direkte debitering ifølge planen skal starte den 1. november 2009,

D.   der henviser til, at der ikke er fastsat nogen endelig, retligt bindende frist for overgangen til SEPA-instrumenterne; og der henviser til, at alle involverede parter i dag er enige om, at det er absolut nødvendigt at fastsætte en frist, hvis SEPA skal lykkes,

E.   der henviser til, at overgangen til SEPA er foregået trægt, idet kun 1,7 % af samtlige transaktioner var foretaget ved hjælp af SEPA-proceduren for pengeoverførsler pr. 1. oktober 2008,

F.   der henviser til, at det er vigtigt, at alle relevante parter - lovgiverne, banksektoren og brugerne af betalingstjenester (navnlig den offentlige sektor, som er storbruger af betalingsprodukter) - bidrager til gennemførelsen af SEPA,

G.   der henviser til, at anvendelsen af SEPA-instrumenter udelukkende til grænseoverskridende betalingstransaktioner ikke vil være ensbetydende med et vellykket SEPA-projekt, da der stadig ville finde en fragmentering sted, og de forventede fordele for banksektoren og dens kunder ikke ville kunne opnås,

H.   der henviser til, at Kommissionen og Den Europæiske Centralbank den 4. september 2008 meddelte EPC, at de ville være rede til at støtte ideen om et multilateralt interbankgebyr (MIF) for grænseoverskridende direkte debitering som led i SEPA på betingelse af, at et sådant gebyr blev objektivt begrundet og kun blev anvendt i en begrænset periode,

I.   der henviser til, at Kommissionen har understreget, at der er betænkeligheder ved de nuværende MIF, og at banksektoren har vanskeligheder med at udarbejde en fast løsning,

J.   der henviser til, at der også bør findes frem til en løsning på anvendelsen af MIF i forbindelse med en EU-kort-løsning baseret på SEPA-kortbetalingsbestemmelserne,

K.   der henviser til, at det bør sikres, at de eksisterende mandater om direkte debitering fortsat er retsgyldige, eftersom forpligtelsen til at undertegne nye mandater, når der skiftes fra national direkte debitering til SEPA-ordningen om direkte debitering, ville blive omstændelig,

1.   understreger, at det fortsat støtter gennemførelsen af SEPA, hvor der er effektiv konkurrence, og hvor der ikke skelnes mellem grænseoverskridende og nationale betalinger i euro;

2.   opfordrer Kommissionen til at fastsætte en klar, hensigtsmæssig og bindende frist, som ikke bør være senere end den 31. december 2012, for overgangen til SEPA-instrumenter, hvorefter samtlige betalinger i euro skal foretages ved hjælp af SEPA-standarder;

3.   opfordrer Kommissionen til at skabe juridisk klarhed med hensyn til anvendelsen af MIF for grænseoverskridende direkte debiteringer og navnlig at fastsætte fastsætte en overgangsperiode, efter hvis udløb det bør være muligt at bibeholde de multilaterale interbankgebyrer, forudsat at Kommissionens retningslinjer overholdes; mener, at disse retningslinjer bør vedtages så hurtigt som muligt og baseres på princippet om gennemsigtighed og sammenlignelighed samt tage udgangspunkt i omkostninger og gebyrer forbundet med de tjenester, som udbyderne af betalingstjenesterne yder;

4.   opfordrer Kommissionen til at skabe yderligere klarhed med hensyn til at kræve MIF for kortbetalinger;

5.   opfordrer til at øge bestræbelserne på at finde hensigtsmæssige løsninger i medlemsstaterne for at sikre, at de eksisterende mandater om direkte debitering bibeholder deres retsgyldighed i SEPA-ordningen om direkte debitering;

6.   opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde deres offentlige myndigheder til at anvende SEPA-instrumenterne så hurtigt som muligt og lade dem overtage opgaven som katalysator i overgangsfasen;

7.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at overgangen til SEPA-instrumenter ikke resulterer i et dyrere betalingssystem for Unionens borgere;

8.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1.

Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af 12. marts 2009 om et strategisk partnerskab EU-Brasilien (2008/2288(INI))

P6_TA(2009)0140 A6-0062/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Véronique De Keyser for PSE-Gruppen om et strategisk partnerskab EU-Brasilien (B6-0449/2008),

-   der henviser til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union,

-   der henviser til rammeaftalen om samarbejde mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Føderative Republik Brasilien(1),

-   der henviser til den mellemregionale rammeaftale om samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Sydamerikanske Fællesmarked (Mercosur) og dets deltagerstater på den anden side(2),

-   der henviser til sin beslutning af 15. november 2001 om et globalt partnerskab og en fælles strategi for forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Latinamerika(3),

-   der henviser til sin beslutning af 27. april 2006 om et styrket partnerskab mellem Den Europæiske Union og Latinamerika(4),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "På vej mod et strategisk partnerskab mellem EU og Brasilien" (KOM(2007)0281),

-   der henviser til fælleserklæringen fra det første topmøde mellem EU og Brasilien, vedtaget i Lissabon den 4. juli 2007,

-   der henviser til sin beslutning af 24. april 2008 om det 5. topmøde Latinamerika/Den Europæiske Union og Caribien i Lima(5),

-   der henviser til Limaerklæringen, vedtaget på det 5. topmøde mellem stats- og regeringscheferne fra Latinamerika, Caribien (LAC) og Den Europæiske Union i Lima, Peru, den 16. maj 2008,

-   henviser til fælleserklæringen fra det andet topmøde mellem EU og Brasilien, vedtaget i Rio de Janeiro den 22. december 2008,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 114, stk. 3,

-   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A6-0062/2009),

A.   der henviser til, at Brasilien er blevet en stadig vigtigere regional og global aktør og har udviklet sig til at være en af de primære samarbejdspartnere for EU,

B.   der henviser til, at Brasilien og Den Europæiske Union er partnere, der har samme syn på verden og vil kunne arbejde for forandringer og løsninger på verdensplan,

C.   der henviser til, at det første topmøde mellem EU og Brasilien var indledningen på det strategiske partnerskab EU-Brasilien med udgangspunkt i de snævre historiske, kulturelle og økonomiske bånd mellem partnerne, og at der på det andet topmøde mellem EU og Brasilien blev vedtaget en fælles handlingsplan, som skal danne rammen for indsatsen som led i det strategiske partnerskab i en treårig periode,

D.   der henviser til, at partnerne har væsentlige værdier og principper til fælles, såsom demokrati, retsstatsprincippet og fremme af menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder samt markedsøkonomi og social samhørighed, der udgør væsentlige betingelser for etableringen af et strategisk partnerskab,

E.   der henviser til, at de politiske og økonomiske integrationsprocesser, den stadig mere omfattende økonomiske globalisering og omfanget af debatten om bl.a. demokrati, menneskerettigheder og miljø, har bevirket en ændring af prioriteterne på de to regioners dagsorden,

F.   der henviser til, at Brasilien har været førende i den latinamerikanske integrationsproces gennem dannelsen af Unionen af Sydamerikanske Nationer (UNASUR),

G.   der henviser til, at det strategiske partnerskab vil være en vigtig tilskyndelse til, at der inden 2012 kan etableres et euro-latinamerikansk område for et samlet interregionalt partnerskab som foreslået af Europa-Parlamentet i dets ovennævnte beslutning af 27. april 2006,

H.   der henviser til, at oprettelsen af Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (EuroLat) har været et afgørende skridt hen imod styrkelse af den demokratiske legitimitet og den politiske dimension af forbindelserne mellem EU og Latinamerika, og at Mercosur-parlamentets integration i forsamlingen vil styrke dens betydning som et permanent forum for politisk dialog mellem de to regioner,

1.   retter følgende henstillinger til Rådet:

2.   pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og til orientering til Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og til Den Føderative Republik Brasiliens præsident og Nationalkongres.

(1) EFT L 262 af 1.11.1995, s. 54. (2) EFT L 69 af 19.3.1996, s. 4. (3) EFT C 140 E af 13.6.2002, s. 569. (4) EUT C 296 E af 6.12.2006, s. 123. (5) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0177. (6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41).

Europa-Parlamentets henstilling af 12. marts 2009 til Rådet om strategisk partnerskab EU-Mexico (2008/2289(INI))

P6_TA(2009)0141 A6-0028/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til henstilling til Rådet af José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra for PPE-DE-Gruppen om strategisk partnerskab EU-Mexico (B6-0437/2008),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juli 2008 om et strategisk partnerskab EU-Mexico (KOM(2008)0447),

-   der henviser til sin beslutning af 11. oktober 2007 om kvindedrabene i Mexico og Mellemamerika og EU's rolle i bekæmpelsen af dette fænomen(1),

-   der henviser til aftalen om økonomisk partnerskab og politisk samordning og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dettes medlemsstater på den ene side og De Forenede Mexicanske Stater på den anden side(2), undertegnet den 8. december 1997 (den globale aftale),

-   der henviser til de erklæringer, der hidtil er vedtaget efter afholdelse af fem topmøder mellem Den Europæiske Union og stats- og regeringscheferne fra Latinamerika og Caribien (EU-LAC), der afholdtes i henholdsvis Rio de Janeiro (28.-29. juni 1999), i Madrid (17.-18. maj 2002), i Guadalajara (28.-29. maj 2004), i Wien (12.-13. maj 2006) og i Lima (16.-17. maj 2008),

-   der henviser til fælleserklæringen fra det fjerde topmøde mellem Mexico og EU i Lima, den 17. maj 2008,

-   der henviser til fælleserklæringen fra det ottende møde i Det Blandede Udvalg for EU og Mexico i Mexico City den 13.-14. oktober 2008,

-   der henviser til fælleserklæringen fra det syvende møde i Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Mexico i Mexico den 28.-29. oktober 2008,

-   der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13. oktober 2008,

-   der henviser til meddelelsen fra Den Euro-Latinamerikanske Forsamling på det femte topmøde mellem Latinamerika og Caribien og EU den 1. maj 2008,

-   der henviser til sin beslutning af 24. april 2008 om det 5. topmøde mellem Latinamerika og Caribien og Den Europæiske Union i Lima(3),

-   der henviser til San Salvador-erklæringen, der blev vedtaget på det attende iberoamerikanske topmøde mellem stats- og regeringscheferne den 29.-31. oktober 2008,

-   der henviser til sin beslutning af 14. februar 2006 om menneskerettigheds- og demokratiklausulen i EU-aftaler(4),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 114, stk. 3, og artikel 83, stk. 5,

-   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A6-0028/2009),

A.   der henviser til, at Mexico og Den Europæiske Union har et sæt grundlæggende værdier og principper samt historiske og kulturelle bånd til fælles,

B.   der henviser til, at respekten for de demokratiske principper og menneskerettighederne, som der henvises til i demokratiklausulen, er et grundlæggende element i det strategiske partnerskab i lighed med den globale aftale, og at disse principper bør anvendes af begge parter,

C.   der henviser til, at Mexicos politiske betydning i verden til stadighed styrkes, både på globalt plan, hvad der bekræftes af, at landet netop er blevet valgt til ikke-permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd (for 2009-2010), og på regionalt plan, idet Mexico beklæder formandskabet i Riogruppens midlertidige sekretariat (2008-2010),

D.   der henviser til, at EU bør anerkende Mexicos bidrag til det multilaterale system, da multilateralismen er et grundlæggende princip, som begge parter, Mexico og EU, har forpligtet sig til at fremme i international sammenhæng,

E.   der henviser til, at Mexico har iværksat en række strukturreformer inden for strategiske sektorer og nu er verdens tiendestørste økonomiske magt, er medlem af G-20 og G-5 (Brasilien, Kina, Indien, Sydafrika og Mexico) og desuden er det eneste latinamerikanske land, som er medlem af OECD,

F.   der henviser til, at Mexico har en befolkning på over 100 millioner indbyggere med en stor andel af unge, idet 45 % af befolkningen er under 20 år, og at landet har en vigtig geostrategisk placering som et bindeled mellem Nord- og Sydamerika og mellem Caribien og Stillehavsområdet,

G.   der henviser til, at den globale aftale om økonomisk partnerskab og politisk samordning og samarbejde mellem Mexico og EU, hviler på tre søjler: politisk dialog, gradvis etablering af et frihandelsområde og samarbejde; der desuden henviser til, at forbindelserne mellem de to parter siden denne aftales ikrafttræden i 2000 er blevet uddybet og konsolideret både på det politiske område, og for så vidt angår samhandel og samarbejde,

H.   der henviser til, at EU og Mexico på topmødet i Lima understregede den positive udvikling for handels- og investeringsstrømmene i forbindelse med partnerskabsaftalen,

I.   der henviser til, at EU og Mexico både på bilateralt plan og som led i den globale aftale har intensiveret deres kontakter på alle niveauer, især på det parlamentariske, med Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Mexico og Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling,

J.   der henviser til, at forslaget om et strategisk partnerskab fremsættes samtidig med den globale finansielle og økonomiske krise, og at denne kan påvirke den økonomiske og sociale balance i forbindelse med de bilaterale forbindelser,

K.   der henviser til, at uddybningen af forbindelserne mellem Mexico og EU kan fremme en konsensus mellem Den Europæiske Union og dens latinamerikanske partnere om regionale og globale spørgsmål og vil gøre det muligt for begge parter at fremme deres fælles værdier og interesser i internationale og regionale sammenhænge,

L.   der henviser til, at det strategiske partnerskab vil udgøre et kvalitativt fremskridt i forbindelserne mellem EU og Mexico på to forskellige niveauer: på det multilaterale plan gennem en gensidig samordning i forbindelse med spørgsmål af global betydning, og på det bilaterale plan gennem udbygning af de indbyrdes forbindelser og gennemførelse af specifikke initiativer,

M.   der henviser til, at de politiske og økonomiske integrationsprocesser, den økonomiske globaliserings øgede resultater og betydningen af en debat om bl.a. demokrati, menneskerettigheder og miljø har ændret prioriteringerne i forbindelse med begge regioners dagsorden,

N.   der henviser til, at Mexicos strategiske situation og dets netværk af handelsaftaler gør, at landet har stor strategisk betydning for den europæiske eksport, da Den Europæiske Union er Mexicos næststørste kilde til udenlandske investeringer,

O.   der henviser til, at frihandelsområdet mellem EU og Mexico spiller en vigtig rolle for EU's bilaterale forbindelser, idet det dækker mange områder (varer, tjenesteydelser, offentlige indkøb, konkurrence, intellektuelle ejendomsrettigheder, investeringer og dermed forbundne betalinger),

P.   der henviser til, at den mexicanske udvandring, bl.a. til Den Europæiske Union er et af de vigtigste og mest følsomme emner i Mexico set i lyset af det store antal mexicanske indvandrere i EU, hvoraf mange er højtuddannede,

1.   retter følgende henstillinger til Rådet:

2.   pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og til orientering til Kommissionen og til regeringerne og parlamenterne i Den Europæiske Unions medlemsstater og til De Forenede Mexicanske Staters regering og Kongres.

(1) EUT C 227 E af 4.9.2008, s. 140. (2) EFT L 276 af 28.10.2000, s. 45. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0177. (4) EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 107.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2009 om 50-års-dagen for opstanden i Tibet og dialogen mellem Hans Hellighed Dalai Lama og den kinesiske regering

P6_TA(2009)0142 RC-B6-0135/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Kina og Tibet, navnlig sin beslutning af 10. april 2008 om Tibet(1) og af 10. juli 2008 om situationen i Kina efter jordskælvet og før De Olympiske Lege(2),

-   der henviser til den erklæring, som Hans Hellighed Dalai Lama afgav til Europa-Parlamentet den 4. december 2008,

-   der henviser til erklæringerne om Tibet fra USA's regering og Den Europæiske Union fra topmødet mellem USA og EU den 10. juni 2008,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at marts 2009 markerer 50-års-dagen for Hans Hellighed Dalai Lamas flugt fra Tibet og begyndelsen af hans eksil i Indien,

B.   der henviser til, at otte runder af drøftelser mellem Hans Hellighed Dalai Lamas udsendinge og repræsentanter for de kinesiske myndigheder ikke har resulteret i et gennembrud, og at der ikke er planer om yderligere drøftelser,

C.   der henviser til, at det tibetanske memorandum om reel selvstændighed for det tibetanske folk (Memorandum on Genuine Autonomy for the Tibetan People), der er blevet udarbejdet efter anmodning fra den kinesiske regering og fremlagt af Hans Hellighed Dalai Lamas udsendinge under den 8. runde af drøftelser i november 2008 i Beijing, respekterer principperne i den kinesiske forfatning og Folkerepublikken Kinas territoriale integritet, men blev afvist af den kinesiske regering som et forsøg på "delvis uafhængighed" og "skjult uafhængighed",

D.   der henviser til, at Hans Hellighed Dalai Lama appellerer om ikke-vold, blev tildelt Nobels fredspris i 1989 for sin indsats og ikke kræver et uafhængigt Tibet, men genoptagelse af forhandlingerne med de kinesiske myndigheder med henblik på at nå frem til en samlet politisk aftale om reel selvstændighed inden for rammerne af Folkerepublikken Kina,

E.   der henviser til, at de kinesiske myndigheder i løbet af de seneste dage har strammet sikkerheden i Tibet, og journalister og udlændinge har fået forbud mod at besøge regionen, og tilladelser, der allerede er udstedt til udlændinge, er blevet inddraget, og således gennemføre en kampagne, hvor der bliver slået hårdt ned på det tibetanske folk,

F.   der henviser til, at et stort antal munke fra An Tuo-klosteret i den kinesiske provins Qinghai blev anholdt den 25. februar 2009 under en fredelig march i anledning af det tibetanske nytår,

1.   opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at behandle Memorandum for Genuine Autonomy for the Tibetan People af november 2008 som et grundlag for substansdrøftelser hen imod positive og reelle ændringer i Tibet i overensstemmelse med principperne i Folkerepublikken Kinas forfatning og lovgivning;

2.   opfordrer Rådet til at fastslå, hvad der nøjagtigt skete under drøftelserne mellem Folkerepublikken Kina og Hans Hellighed Dalai Lamas udsendinge;

3.   opfordrer Rådets formandskab til at vedtage en erklæring i anledning af 50-årsdagen for Hans Hellighed Dalai Lamas eksil i Indien med en opfordring til den kinesiske regering til at indlede en konstruktiv dialog med henblik på at nå frem til en samlet politisk aftale og inkludere en henvisning til Memorandum for Genuine Autonomy for the Tibetan People;

4.   fordømmer alle voldelige handlinger, uanset om de udføres af demonstranter eller er et led i en overdreven undertrykkelse fra ordensmagtens side;

5.   opfordrer den kinesiske regering til straks og betingelsesløst at løslade dem, der udelukkende er fængslet for at have deltaget i fredelige protester, og aflægge beretning om alle dem, der er blevet dræbt eller er forsvundet, samt alle de fængslede og sigtelserne mod dem;

6.   anmoder de kinesiske myndigheder om at give udenlandske medier adgang til Tibet, herunder til de tibetanske områder uden for den autonome region Tibet, og afskaffe de særlige tilladelser for adgang til den autonome region Tibet;

7.   opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at give FN's menneskerettighedseksperter og anerkendte internationale ikke-statslige organisationer uhindret adgang til Tibet med henblik på at undersøge situationen i Tibet;

8.   henstiller til Rådets formandskab at tage initiativ til at sætte spørgsmålet om Tibet på dagsordenen for et møde med Rådet (almindelige anliggender) for at drøfte, hvordan EU kunne fremme en løsning for Tibet;

9.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Folkerepublikken Kinas præsident, regering og parlament og Hans Hellighed Dalai Lama.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0119. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0362.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2009 om Guinea-Bissau

P6_TA(2009)0143 RC-B6-0115/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EU-formandskabets erklæring af 2. marts 2009 om de tragiske begivenheder i Guinea-Bissau,

-   der henviser til præsidentvalget i juni og juli 2005 og parlamentsvalget den 16. november 2008 i Guinea-Bissau,

-   der henviser til erklæringen af 3. marts 2009 fra De Forenede Nationers Sikkerhedsråd om den aktuelle politiske krise i Guinea-Bissau,

-   der henviser til erklæringen af 2. marts 2009 fra Kommissionen for Den Afrikanske Union,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at Guinea-Bissaus præsident João Bernardo Vieira den 2. marts 2009 blev dræbt af en gruppe tidligere soldater dagen efter et bombeangreb, der havde dræbt hærchefen, general Batista Tagmé Na Waié, og at drabene gik ud over to meget magtfulde skikkelser og rivaler, som havde undsluppet flere mordforsøg i de seneste fire måneder,

B.   der henviser til, at angrebene ikke er blevet betragtet som et kup, og at Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd ikke har suspenderet Guinea-Bissau, som det gjorde med Guinea og Mauritanien efter kuppene i disse lande sidste år,

C.   der henviser til, at den nyligt valgte formand for Nationalforsamlingen, Raimundo Pereira, er blevet indsat som præsident for en begrænset periode, indtil der afholdes valg, som foreskrevet i forfatningen, og at Raimundo Pereira har appelleret til det internationale samfund om at hjælpe med til at stabilisere landet,

D.   der henviser til, at de ustabile politiske forhold i Guinea-Bissau, der har stået på i flere årtier, har ført landet ud i en dyb krise med manglende adgang til rent vand, sundhedspleje og uddannelse og med embedsmænd i mange ministerier, hvis lønudbetalinger er flere måneder bagude, og der henviser til, at landet er et af den håndfuld stater, som er på dagsordenen for De Forenede Nationers (FN) Fredsopbygningskommission, der søger at hjælpe fattige lande med at undgå at blive ført ud i krig og kaos igen; der henviser til, at drabene er sket på et tidspunkt, hvor EU og det internationale samfund har øget bestræbelserne på at skabe et demokratisk og stabilt Guinea-Bissau,

E.   der henviser til, at EU siden juni 2008 har bistået med rådgivning og assistance i forbindelse med reformen af sikkerhedssektoren i Guinea-Bissau, hvilket er sket gennem ESFP-missionen "EU Security Sector Reform (SSR) Guinea-Bissau",

F.   der henviser til, at parlamentsvalget i november 2008 var en vigtig test for Guinea-Bissau, hvis overgang til demokratisk styreform havde stærkt brug for et nyt skub i den rigtige retning; der henviser til, at valget blev rost af både borgerne og de internationale observatører, især EU's valgovervågningsmission, og at det banede vejen for øget FN-støtte til landets fredsopbyggende indsats; der henviser til, at militæret i valgperioden holdt sig ude af valgprocessen og helligede sig den opgave at sikre fredelige forhold,

G.   der henviser til, at drabene ser ud til at være forbundet med politiske spændinger hidrørende fra gamle rivaliseringer, etnisk splittelse og ustabilitet i de militære grader samt den stadig stigende udbredelse af den ulovlige narkotikahandels interesser i landet, hvilket udgør en meget kompleks og farlig baggrundssituation, der konstant undergraver landets evne til at komme på fode igen,

H.   der henviser til, at den ulovlige narkotikahandel er et problem for Guinea-Bissau, og at landet er et vigtigt narkotikatransitland mellem Sydamerika og Europa, og at den ulovlige handel med narkotika udgør en alvorlig trussel mod den politiske stabilitet i landet,

I.   der henviser til, at det stigende omfang af den ulovlige narkotikahandel i og gennem regionen viser, hvordan den er blevet en stor fare for hele Vestafrika og også allerede udgør en stor trussel for EU, fordi naboregionerne er påvirket heraf,

1.   fordømmer kraftigt drabene på Guinea-Bissaus præsident, Joao Bernardo Vieira, og chefen for landets væbnede styrker, general Tagmé Na Waié;

2.   sender familierne til den afdøde præsident, João Bernardo Vieira, og den afdøde chef for de væbnede styrker, general Tagmé Na Waié, samt Guinea-Bissaus folk sin oprigtige kondolence;

3.   anmoder indtrængende myndighederne i Guinea-Bissau om at undersøge disse forbrydelser til bunds og at retsforfølge de ansvarlige og opfordrer det internationale samfund til at udøve al den nødvendige indflydelse og yde al den støtte, der påkrævet for at nå dette mål; påpeger, at sagerne om drabene på generalerne Ansumane Mané (2000) og Veríssimo Correia Seabra (2004) endnu ikke er blevet opklaret, ligesom de pågældende drabsmænd stadig ikke er blevet pågrebet, tiltalt og retsforfulgt; betoner, at straffrihed ikke er nogen løsning;

4.   finder det glædeligt, at hæren har lovet at respektere Guinea-Bissaus forfatning, og tilskynder til streng overholdelse af landets forfatningsorden;

5.   opfordrer kraftigt alle parter til at løse deres stridigheder med politiske og fredelige midler inden for rammerne af Guinea-Bissaus institutioner og modsætter sig ethvert forsøg på at ændre regeringen med ikke-forfatningsmæssige midler;

6.   håber, at der vil blive afholdt præsidentvalg inden for 60 dage, som fastsat i forfatningen, og anmoder medlemsstaterne og det internationale samfund om at sørge for, at Guinea-Bissau modtager den finansielle og tekniske støtte, landet behøver for at afholde troværdige valg;

7.   understreger, at der er fare for, at Guinea-Bissau vil blive ved med at være ustabilt og ude af stand til at løse problemet med den omsiggribende korruption eller ændre sin status som nøglenarkotikatransitland, så længe landets institutioner forbliver strukturelt svage;

8.   opfordrer Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, De Forenede Nationer, Den Afrikanske Union, Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (Ecowas), Fællesskabet af Portugisisktalende Lande (CPLP) og andre medlemmer af det internationale samfund til at overvåge udviklingen i Guinea-Bissau, bistå med at opretholde landets forfatningsorden og fortsætte med at støtte de fredsopbyggende bestræbelser i landet;

9.   opfordrer til øjeblikkelige samtaler mellem de forskellige politiske grupperinger i landet med det formål at udforme et program, som alle aktører kan gå ind for, og som vil indebære, at reformen af sikkerhedssektoren fremskyndes, at valgloven ændres, at der gennemføres en reform af den offentlige administration, at der iværksættes foranstaltninger til bekæmpelse af korruptionen, at der tilstræbes en makroøkonomisk stabilisering, og at civilsamfundet høres om den nationale forsoning;

10.   finder det glædeligt, at Ecowas den 3. marts 2009 besluttede at udsende en delegation til Guinea-Bissau bestående af ministre fra Nigeria, Burkina Faso, Kap Verde, Gambia og Senegal, der var ledsaget af Ecowas-Komissionens formand, og at CPLP samme dag på tilsvarende måde besluttede at udsende en politisk delegation til Guinea-Bissau under ledelse af den portugisiske statssekretær for udenrigsanliggender og samarbejde – begge delegationer med den opgave at involvere alle parter i bestræbelserne på at genskabe tilliden blandt de politiske aktører, hos sikkerhedsstyrkerne og i civilsamfundet og få landet tilbage til en normal forfatningssituation;

11.   henleder med stor bekymring opmærksomheden på den trussel, som omladningen af narkotikapartier fra så fjerne lande som Colombia og Afghanistan udgør for en konsolidering af freden i Guinea-Bissau og for stabiliteten i det vestafrikanske region, og anmoder FN's agenturer om med passende støtte fra Ecowas at udvikle en regional handlingsplan for at tackle denne udfordring;

12.   anmoder FN's Fredsopbygningskommission om at hjælpe med til at sikre, at den lovede donorbistand (af både finansiel og teknisk art) fortsat kommer frem, især til gavn for sikkerhedssektoren og de administrative reformer samt bekæmpelsen af den ulovlige narkotikahandel;

13.   anmoder Rådet og Kommissionen om at vedblive at bistå med rådgivning og assistance gennem ESFP-missionen "EU SSR Guinea-Bissau" til støtte for reformen af sikkerhedssektoren i Guinea-Bissau og om at aflægge rapport om de fremskridt, der allerede er gjort;

14.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, FN's og Ecowas' generalsekretærer, institutionerne i Den Afrikanske Union, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, CPLP's sekretariat og Guinea-Bissaus regering og parlament.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2009 om Filippinerne

P6_TA(2009)0144 RC-B6-0121/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EU-formandskabets erklæring af 15. september 2008 om situationen på Mindanao,

-   der henviser til den henstilling, som blev udsendt af ambassadørerne fra EU og USA samt den australske ambassades vicedelegationsleder den 29. januar 2009,

-   der henviser til den tredje samling blandt de tre parter, der kontrollerer gennemførelsen af fredsaftalen fra 1996 mellem Morofolkets Nationale Befrielsesfront (MNLF) og den filippinske regering, og som mødtes den 11. - 13. marts 2009,

-   der henviser til den fælles Haag-erklæring fra den filippinske regering og Filippinernes Nationale Demokratiske Front (NDFP) af 1. september 1992 og til den første og anden fælles Oslo-erklæring af 14. februar og 3. april 2004,

-   der henviser Kommissionens landestrategidokument 2007-2013 for Filippinerne, stabilitetsinstrumentets program for støtte til fredsprocessen og forhandlingerne om en partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Filippinerne,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Filippinerne, særlig beslutningen af 26. april 2007(1), og bekræfter sin støtte til fredsforhandlingerne mellem den filippinske regering og NDFP, som kom til udtryk i beslutningerne af 17. juli 1997(2) og 14. januar 1999(3),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at adskillige væbnede grupper, navnlig Morofolkets Islamiske Befrielsesfront (MILF) har kæmpet mod regeringstropper i den sydlige del af Filippinerne siden 1969 i en af Asiens længstvarende opstande,

B.   der henviser til, at konflikten mellem den filippinske regering og oprørerne i Filippinernes Nationale Demokratiske Front (NDFP) har kostet over 40 000 mennesker livet, og at der fortsat har været sporadisk voldsudøvelse trods våbenhvilen i 2003 og fredsforhandlingerne,

C.   der henviser til, at fjendtlighederne mellem regeringsstyrkerne og MILF på Mindanao blev genoptaget i august 2008, efter at den filippinske højesteret havde fastslået, at aftalememorandummet mellem MILF og den filippinske regering om det historiske hjemland, der ville have givet Bangsamoro-nationen væsentlig autonomi, var forfatningsstridigt,

D.   der henviser til, at de genoptagede kamphandlinger har bevirket, at over 100 mennesker har mistet livet, og at ca. 300 000 mennesker er blevet fordrevet, hvoraf mange stadig opholder sig i evakueringscentre,

E.   der henviser til, at Malaysia, der har optrådt som fredsmægler, trak sine våbenhvileobservatører tilbage fra Mindanao i april 2008, fordi der ikke blev gjort fremskridt i fredsprocessen, men er indstillet på at tage sin rolle op til fornyet overvejelse, hvis den filippinske regering præciserer sin forhandlingsposition,

F.   der henviser til, at fredsforhandlingerne mellem den filippinske regering og NDFP har stået i stampe siden 2004, og at den norske regering har gjort sig de ihærdigste anstrengelser for at få parterne til at genoptage formelle forhandlinger,

G.   der henviser til, at hundredvis af aktivister, fagforeningsfolk, journalister og religiøse ledere er blevet dræbt eller bortført i Filippinerne siden 2001, og at den filippinske regering benægter, at sikkerhedsstyrkerne og hæren er involveret i disse politiske drab, selv om der foreligger talrige beviser for det modsatte,

H.   der henviser til, at der forekom adskillige sager i 2008, hvor lokale domstole fastslog, at aktivister var blevet anholdt og tilbageholdt ulovligt og beordrede dem frigivet, hvorefter de selvsamme mennesker blev anholdt igen og tiltalt for oprør eller drab,

I.   der henviser til, at dommerstanden i Filippinerne ikke er uafhængig, og at advokater og dommere også udsættes for chikane og drab; der henviser til, at vidner er i en så sårbar position, at det er umuligt at gennemføre en effektiv efterforskning af kriminalitet og strafforfølge de ansvarlige,

J.   der henviser til, at de fleste af disse udenretslige drab ikke har givet anledning til formel efterforskning, og at gerningsmændene ikke er blevet straffet, selv om regeringen gentagne gange har hævdet, at den har vedtaget foranstaltninger for at standse drabene og strafforfølge gerningsmændene,

K.   der henviser til, at FN's Menneskerettighedsråd i april 2008 undersøgte situationen i Filippinerne og fastslog, at de ansvarlige for de udenretslige drab og tvungne forsvindinger ikke var blevet straffet, og henviser til, at den filippinske regering afviste henstillinger om en opfølgningsrapport,

L.   der henviser til, at det er påkrævet at behandle de grundlæggende økonomiske, sociale og kulturelle årsager til de voldelige tilstande i Filippinerne for at sætte en stopper for bortførelser og udenretslige drab,

1.   er dybt foruroliget over, at hundredtusinder af mennesker er internt fordrevne på Mindanao; opfordrer den filippinske regering og MILF til at gøre deres yderste for at skabe en situation, hvor disse mennesker kan vende hjem, og opfordrer til, at der gøres en forstærket national og international indsats for at beskytte fordrevne personer og arbejde for deres rehabilitering;

2.   er helt overbevist om, at der kun kan findes en løsning på denne konflikt gennem dialog, og at det er uhyre vigtigt at finde en løsning på denne langvarige opstand for at sikre hele udviklingen i Filippinerne;

3.   opfordrer den filippinske regering til omgående at genoptage fredsforhandlingerne med MILF og til at præcisere, hvilken status og hvilke fremtidsperspektiver der er for aftalememorandummet efter den filippinske højesterets ovennævnte afgørelse; glæder sig over, at den filippinske regering har meddelt, at den ikke længere stiller forhåndsbetingelser for at genoptage forhandlingerne;

4.   glæder sig over, at der ved Norges mellemkomst blev gennemført drøftelser mellem den filippinske regering og NDFP i Oslo i november 2008, og håber, at de formelle forhandlinger ligeledes i dette tilfælde hurtigt kan genoptages; opfordrer parterne til at efterleve deres bilaterale aftaler inden for rammerne af JMC (den fælles overvågningskomité), til at mødes i overensstemmelse med den samlede aftale om respekt for menneskerettigheder og humanitær folkeret (CARHRIHL) og til at åbne mulighed for fælles efterforskning af menneskeretskrænkelser;

5.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at yde og fremme støtte og bistand til parterne ved gennemførelsen af CARHRIHL, særlig ved hjælp af udviklings-, bistands- og rehabiliteringsprogrammer;

6.   opfordrer Det Europæiske Råd og Kommissionen til at støtte den filippinske regering i dens bestræbelser på at fremme fredsforhandlingerne, særlig ved hjælp af mægling efter anmodning, samt ved hjælp af støtte til den internationale observatørgruppe, der har ansvaret for at kontrollere våbenhvilen mellem militæret og MILF;

7.   mener, at den internationale observatørgruppes rolle kan styrkes, hvis gruppen får et udvidet mandat til at gennemføre efterforskning, og hvis der bliver opnået enighed om, at gruppen skal offentliggøre sine efterforskningsresultater;

8.   opfordrer den filippinske regering til at øge udviklingsbistanden til Mindanao for at forbedre lokalbefolkningens håbløse levevilkår og glæder sig over, at EU har ydet over 13 mio. EUR i støtte i form af fødevarer og anden bistand, siden kampene blev genoptaget i august 2008;

9.   er dybt foruroliget over de hundredvis af tilfælde af udenretslige drab på politiske aktivister og journalister, der har fundet sted i de seneste år i Filippinerne, og over den rolle, som sikkerhedsstyrkerne har spillet ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af disse drab;

10.   opfordrer den filippinske regering til at efterforske tilfælde af udenretslige drab og tvungne forsvindinger; opfordrer samtidig den filippinske regering til at etablere en uafhængig overvågningsmekanisme, der kan kontrollere efterforskningen og strafforfølgningen af gerningsmænd af sådanne handlinger;

11.   opfordrer den filippinske regering til at vedtage foranstaltninger for at standse den systematiske intimidering og chikane af politiske aktivister og menneskerettighedsaktivister, medlemmer af civilsamfundet, journalister og vidner i straffesager og til at sikre en virkeligt effektiv vidnebeskyttelse;

12.   anmoder atter de filippinske myndigheder om at give de særlige FN-organer, der beskæftiger sig med beskyttelse af menneskerettigheder, uhindret adgang til landet; opfordrer endvidere indtrængende myndighederne til snarest at vedtage og gennemføre lovgivning for at inkorporere de internationale menneskerettighedsinstrumenter, der er blevet ratificeret (f.eks. mod tortur og tvungne forsvindinger), i national ret;

13.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at EU's finansielle bistand til økonomisk udvikling i Filippinerne ledsages af kontrol med mulige krænkelser af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, og at der lægges særlig vægt på at fremme dialog og inddragelse af alle samfundsgrupper;

14.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Republikken Filippinernes præsident og regering, MILF, NDFP, FN's højkommissær for menneskerettigheder og regeringerne i ASEAN-medlemsstaterne.

(1) EUT C 74 E af 20.3.2008, s. 788. (2) EFT C 286 af 22.9.1997, s. 245. (3) EFT C 104 af 14.4.1999, s. 116.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2009 om udvisning af ngo'er fra Darfur

P6_TA(2009)0145 RC-B6-0127/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til den erklæring, formandskabet udsendte på Den Europæiske Unions vegne den 6. marts 2009 efter Den Internationale Straffedomstols (ICC) afgørelse om arrestordren mod Sudans præsident Omar Hassan al-Bashir,

-   der henviser til kommissær Louis Michels erklæring af 5. marts 2009 om udvisningen af humanitære ngo'er fra Sudan,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Sudan/Darfur, hvori det især har givet udtryk for sin fortsatte støtte til ICC,

-   der henviser til Rom-statutten for ICC og dens ikrafttræden den 1. juli 2002,

-   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution S/Res/1593 (2005) vedtaget den 31. marts 2005, der henviste spørgsmålet om situationen i Darfur til ICC,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at ICC's forundersøgelsesafdeling den 4. marts 2009 udstedte en arrestordre mod Sudans præsident Omar Hassan al-Bashir for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i den konfliktplagede sudanske provins Darfur,

B.   der henviser til, at den sudanske regering som reaktion på ICC's afgørelse besluttede at udvise 13 førende ngo'er fra Darfur,

C.   der henviser til, at hjælpeorganisationer i Darfur gennemfører verdens mest omfattende humanitære aktion; der henviser til, at De Forenede Nationer oplyser, at op til 4,7 millioner mennesker, herunder 2,7 internt fordrevne, har behov for hjælp,

D.   der henviser til, at udvisningen af hjælpeorganisationerne kan resultere i øget dødelighed og sygelighed som følge af afbrydelsen af sundhedstjenesternes arbejde og udbrud af smitsomme sygdomme som f.eks. diarré og luftvejsinfektioner; der henviser til, at udvisningen også kan føre til mindre immuniseringsdækning og øget dødelighed blandt børn, hvis de ikke har adgang til terapeutiske bespisnings- og ernæringstjenester,

E.   der henviser til, at ngo'erne er blevet udvist på et tidspunkt, hvor der er et vitalt behov for deres tjenester, især fordi der for øjeblikket er en meningitisepidemi i Vestdarfur; der henviser til, at udvisningen betyder, at de, der er ramt af epidemien, vil have meget begrænset eller slet ingen adgang til lægebehandling,

F.   der henviser til, at det fastsættes i FN's doktrin om "beskyttelsesansvar", at andre har ansvaret for den nødvendige beskyttelse, såfremt de nationale myndigheder åbenlyst ikke formår at beskytte deres befolkninger,

G.   der henviser til, at Sudans regering, da Sudan er medlem af FN, er forpligtet til at samarbejde med ICC i henhold til resolution S/Res/1593 (2005), som Sikkerhedsrådet vedtog under dets kapitel 7-beføjelser,

H.   der er dybt rystet over, at Sudans regering siden udstedelsen af arrestordren gentagne gange har nægtet at samarbejde med ICC og i stadig flere tilfælde har trodset ICC og det internationale samfund,

1.   fordømmer kraftigt udvisningen af 13 humanitære hjælpeorganisationer fra Darfur som reaktion på den internationale arrestordre, som ICC udstedte mod præsident al-Bashir den 4. marts 2009;

2.   kræver umiddelbar og betingelsesløs frigivelse af alle de medarbejdere fra den belgiske afdeling af Læger uden Grænser (MSF), der blev bortført den 11. marts 2009 fra det belgiske MSF-kontor i Sarif Umra, 200 km vest for hovedbyen El Fasher i det nordlige Darfur;

3.   er stærkt foruroliget over den øjeblikkelige virkning, som disse udvisninger har på ydelsen af den humanitære bistand, der har afgørende betydning for hundredtusindvis af mennesker;

4.   kræver, at Sudans regering øjeblikkelig annullerer sin afgørelse om at udvise de 13 hjælpeorganisationer og giver dem tilladelse til at fortsætte deres vigtige arbejde for at sikre sårbare befolkningsgruppers overlevelse i Darfur; opfordrer Rådet og Kommissionen til at forstærke deres bestræbelser på at få Den Afrikanske Union, Den Arabiske Liga og Kina til at lægge pres på Sudans regering for at få den til at gøre dette;

5.   opfordrer Sudans regering til at tage positive skridt til at sikre, at menneskerettighedsforkæmpere i Sudan ikke forfølges, hvis de udtaler sig positivt om ICC's afgørelse, og afholde sig fra enhver form for chikane imod eller intimidering af menneskerettighedsforkæmpere;

6.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU's særlige repræsentant for Sudan, Sudans regering, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd, Den Afrikanske Unions institutioner, Den Arabiske Ligas institutioner og Den Internationale Straffedomstols anklagemyndighed.