Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger, herunder beslutning af 6. september 2007 om finansiering af Den Særlige Domstol for Sierra Leone(1),

–   der henviser til Cotonou-aftalen mellem EF og AVS-landene og aftaleparternes forpligtelse på fred, sikkerhed og stabilitet, respekt for menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstaten,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at Den Særlige Domstol for Sierra Leone (SDSL) blev oprettet af De Forenede Nationer og Sierra Leones regering i 2000 i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1315 med det formål at retsforfølge de personer, der havde begået alvorlige overtrædelser af humanitær folkeret, navnlig krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden,

B.   der henviser til, at SDSL skaber præcedens på en række vigtige områder inden for international strafferetspleje, fordi det er den første internationale domstol, der finansieres af frivillige bidrag, den første, der er blevet nedsat i et land, hvor de påståede forbrydelser fandt sted, og, i Liberias tidligere præsidents tilfælde, den første, der stævner et siddende afrikansk statsoverhoved for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden,

C.   der henviser til, at SDSL's mandat ophører i 2010, men at Sierra Leones regering har oplyst, at den ikke er i stand til at håndhæve de domme, de anklagede er blevet idømt af SDSL,

D.   der henviser til, at håndhævelsen af domme er et væsentligt element inden for international retsforfølgelse, som spiller en vigtig rolle for fred og videreudvikling af retsstaten,

E.   der henviser til, at det på nuværende tidspunkt af politiske, sikkerhedsmæssige og institutionelle grunde er problematisk for de dømte at afsone deres straf i selve Sierra Leone,

F.   der henviser til, at SDSL har indgået aftaler med stater som Det Forenede Kongerige, Sverige og Østrig for at sikre, at nogle af de dømte kan afsone deres straf i disse lande, og som henviser til, at der er behov for flere aftaler for at sikre, at alle allerede dømte personer og dem, der risikerer en dom i en verserende sag, rent faktisk kommer til at afsone deres straf,

G.   der henviser til, at det i alvorlig grad ville underminere det internationale samfunds bestræbelser for effektivt at gennemføre kampen mod straffrihed, hvis det ikke er muligt at finde passende fængselsfaciliteter for personer, der er blevet dømt for de mest afskyelige forbrydelser, man kan forestille sig,

H.   der henviser til, at kampen mod straffrihed er en hjørnesten i Den Europæiske Unions menneskerettighedspolitik, og at det internationale samfund har et ansvar for at støtte de ansvarlighedsmekanismer, der er blevet etableret,

I.   der henviser til, at andre tribunaler og domstole, som f.eks. Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det Tidligere Jugoslavien og Den Internationale Straffedomstol vedrørende Rwanda, står over for lignende problemer, og til at andre internationale organer som Den Internationale Straffedomstol, Det Særlige Tribunal for Libanon og den ekstraordinære afdeling ved Cambodjas domstole, sandsynligvis kommer til at stå over for samme problem i den nærmeste fremtid i mangel af et uforbeholdent løfte fra stater om at støtte håndhævelsen af international retfærdighed,

J.   der henviser til, at internationale domstole og tribunaler alle spiller en vigtig rolle for fred og retfærdighed i deres respektive regioner, og hver især er forpligtet til at sikre et varigt eftermæle, og bidrage til en yderligere udvikling af retsstaten i den region, hvor forbrydelserne blev begået,

1.   glæder sig over det fremskridt, internationale domstole og tribunaler har bevirket, når det drejer sig om at retsforfølge de ansvarlige for de overgreb, de har begået, og mener, at disse retssager sender et klart signal til ledere i hele verden og andre krigsforbrydere om, at horrible krænkelser af menneskerettighederne ikke længere vil blive tolereret med straffrihed til følge;

2.   opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at finde en løsning sammen med SDSL, så de dømte kan afsone deres straf, idet SDSL's indsats og det internationale samfunds troværdighed, herunder EU's, ellers bliver undermineret i alvorlig grad;

3.   opfordrer medlemsstaterne til at øge deres bidrag til de internationale domstoles og tribunalers arbejde, da de forsøger at nå til en holdbar løsning for håndhævelsen af domme, ved enten at indgå aftaler direkte med de pågældende institutioner med henblik på håndhævelse af domme inden for medlemsstaternes jurisdiktioner eller ved at være behjælpelig med at finde alternative løsninger for at sikre håndhævelsen af domme inden for regionen selv;

4.   opfordrer medlemsstaterne og andre internationale institutioner til at yde yderligere finansiel bistand til SDSL med henblik på at skabe mulighed for, at de personer, SDSL har dømt, kan afsone deres straf i lande, der har kapacitet til at håndhæve domme i overensstemmelse med international standard, men mangler de økonomiske muligheder;

5.   mener, at manglende bistand og støtte udsætter internationale domstole og tribunaler for en enorm risiko, da de ikke vil være i stand til at sikre, at de dømte kommer til at afsone deres straf;

6.   kræver en omfattende undersøgelse, som evaluerer internationale straffedomstoles arbejde, drager erfaringer herfra og kommer med henstillinger om, hvorledes deres funktion og fremtidige finansiering kan forbedres;

7.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Særlige Domstol for Sierra Leone, Den Internationale Straffedomstol, Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det Tidligere Jugoslavien, Den Internationale Straffedomstol vedrørende Rwanda, den ekstraordinære afdeling ved Cambodjas domstole, Det Særlige Tribunal for Libanon, FN's Sikkerhedsråd, alle medlemsstater af Den Afrikanske Union og formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.

(1) EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 242.