Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 23. april 2009 - Strasbourg
Decharge 2007: Sektion I, Europa-Parlamentet
 Decharge 2007: Sektion IV, Domstolen
 Decharge 2007: Sektion V, Revisionsretten
 Decharge 2007: Sektion VIII, Den Europæiske Ombudsmand
 Decharge 2007: Sektion IX, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
 Decharge 2007: Eurojust
 Decharge 2007: Det Europæiske Lægemiddelagentur
 Decharge 2007: Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur
 Decharge 2007: Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex)
 Decharge 2007: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme
 Decharge 2007: Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug
 Decharge 2007: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse
 Decharge 2007: Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer
 Decharge 2007: Sektion II, Rådet
 Økonomisk forvaltning og kontrol af europæiske agenturer
 Markedet for buskørsel (omarbejdning) ***II
 Betingelser for udøvelse af landevejstransporterhvervet ***II
 Adgang til markedet for international godskørsel (omarbejdning) ***II
 Bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) ***I
 Kredtivurderingsbureauer ***I
 Passagerrettigheder ved sørejser eller rejser på indre vandveje ***I
 Buspassagerers rettigheder ***I
 Beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder ***I
 Intelligente transportsystemer på vejtransportområdet ***I
 Det andet Marco Polo-program ***I
 Et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport ***I
 Patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser ***I
 Patientsikkerhed *
 Sjældne sygdomme *
 Decharge 2007: Sektion III, Kommissionen
 Decharge 2007: Den 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfond (EUF)
 Decharge 2007: Sektion VI, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
 Decharge 2007: Sektion VII, Regionsudvalget
 Decharge 2007: Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut
 Decharge 2007: Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA)
 Decharge 2007: Det Europæiske Politiakademi (Cepol)
 Decharge 2007: Den Europæiske GNSS-Tilsynsmyndighed
 Decharge 2007: Det Europæiske Jernbaneagentur
 Decharge 2007: Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed
 Decharge 2007: Det Europæiske Genopbygningsagentur
 Decharge 2007: Det Europæiske Miljøagentur
 Decharge 2007: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
 Decharge 2007: Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene
 Decharge 2007: Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur
 Decharge 2007: Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder
 Decharge 2007: EF-Fiskerikontrolagenturet
 Skovrydning og skovødelæggelse
 Handlingsplan for mobilitet i byer
 Handlingsplan for intelligente transportsystemer

Decharge 2007: Sektion I, Europa-Parlamentet
PDF 538kWORD 208k
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 23. april 2009 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, Sektion I - Europa-Parlamentet (C6-0416/2008 – 2008/2276(DEC))
P6_TA(2009)0260A6-0184/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007(1),

–   der henviser til De Europæiske Fællesskabers endelige årsregnskab for regnskabsåret 2007 - Bind I (SEK(2008)2359 - C6-0416/2008)(2),

–   der henviser til beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning for regnskabsåret 2007, sektion I – Europa-Parlamentet(3),

–   der henviser til den interne revisors årsberetning for 2007,

–   der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2007 med de kontrollerede institutioners svar(4),

–   der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248(5),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 10, og artikel 275 samt Euratom-traktatens artikel 179 a,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(6), særlig artikel 145, 146 og 147,

–   der henviser til artikel 13 i de interne bestemmelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget(7),

–   der henviser til finansforordningens artikel 147, stk. 1, hvorefter institutionerne træffer alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i Europa-Parlamentets afgørelse om decharge,

–   der henviser til sin beslutning af 15. marts 2006 om retningslinjerne for 2007-budgetproceduren for sektion II, IV, V, VI, VII, VIII (A) og VIII (B) og foreløbigt forslag til overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter (sektion I) for regnskabsåret 2007(8),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71, artikel 74, stk. 3, og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0184/2009),

A.   der henviser til, at Revisionsretten har fastslået, at alle institutionerne med hensyn til administrationsudgifter i 2007 på tilfredsstillende vis har indført de overvågnings- og kontrolsystemer, der kræves i finansforordningen, og at den ingen væsentlige fejl fandt i de reviderede transaktioner(9),

B.   der henviser til, at generalsekretæren den 3. juni 2008 bekræftede, at han havde opnået rimelig sikkerhed for, at Parlamentets budget er blevet gennemført i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at den iværksatte ramme for kontrol giver de nødvendige garantier med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed,

1.   meddeler sin formand decharge for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget for regnskabsåret 2007;

2.   fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets beslutning af 23. april 2009 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, Sektion I – Europa-Parlamentet (C6-0416/2008 – 2008/2276(DEC))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007(10),

–   der henviser til De Europæiske Fællesskabers endelige årsregnskab for regnskabsåret 2007 – Bind I (SEK(2008)2359 - C6-0416/2008)(11),

–   der henviser til beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning for regnskabsåret 2007, sektion I – Europa-Parlamentet(12),

–   der henviser til den interne revisors årsberetning for 2007,

–   der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2007 med de kontrollerede institutioners svar(13),

–   der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248(14),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 10, og artikel 275 samt Euratom-traktatens artikel 179a,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(15), særlig artikel 145, 146 og 147,

–   der henviser til artikel 13 i de interne bestemmelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget(16),

–   der henviser til finansforordningens artikel 147, stk. 1, hvorefter institutionerne træffer alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i Europa-Parlamentets afgørelse om decharge,

–   der henviser til sin beslutning af 15. marts 2006 om retningslinjerne for 2007-budgetproceduren for sektion II, IV, V, VI, VII, VIII (A) og VIII (B) og foreløbigt forslag til overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter (sektion I) for regnskabsåret 2007(17),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71, artikel 74, stk. 3, og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0184/2009),

A.   der henviser til, at Revisionsretten har fastslået, at alle institutionerne med hensyn til administrationsudgifter i 2007 på tilfredsstillende vis har indført de overvågnings- og kontrolsystemer, der kræves i finansforordningen, og at den ingen væsentlige fejl fandt i de reviderede transaktioner(18),

B.   der henviser til, at generalsekretæren den 3. juni 2008 bekræftede, at han havde fået rimelig sikkerhed for, at Parlamentets budget er blevet gennemført i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at den iværksatte ramme for kontrol giver de nødvendige garantier med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed,

Større ændringer i Parlamentets budgetforvaltning i valgperioden 2004 – 2009

1.   minder om, at denne decharge er den sidste for valgperioden 2004-2009, hvorunder en lang række ændringer i EU's budgetforvaltning generelt og i Parlamentets forvaltning i særdeleshed har fundet sted;

2.   minder om, at den nye finansforordning blev gennemført fuldt ud i denne valgperiode og revideret igen i 2008, hvilket medførte store ændringer i den økonomiske forvaltning, navnlig gennem skærpede regler om indkøbsaftaler og forbedring af kontrolkædestrukturen for de finansielle procedurer, styrkelse af de anvisningsberettigedes ansvar og decentralisering af finanskontrollen; bemærker, at disse ændringer har nødvendiggjort ansættelse af yderligere kvalificerede medarbejdere og medført yderligere administrativt arbejde, og at ændringerne af Parlamentets generaldirektorater anerkendes som effektive midler til styrkelse af forsvarlig økonomisk forvaltning;

3.   bemærker dog, at finansforordningen muligvis skal revideres grundigere, da nogle af procedurerne har vist sig at være for besværlige at gennemføre for Parlamentets tjenester; beklager, at dette har ført til en stigning i antallet af undtagelser (som angivet i bilagene til de årlige aktivitetsrapporter);

4.   minder om, at den nye finansforordning, som kræver en væsentlig forøgelse af antallet af specialiserede medarbejdere, trådte i kraft samtidig med den reviderede tjenestemandsvedtægt og de reviderede regler for de øvrige ansatte(19), hvilket medførte en række begrænsninger for Parlamentets administration;

5.   minder om, at EU i 2004 blev udvidet med ti nye medlemsstater og i 2007 med Bulgarien og Rumænien, hvilket var hovedårsagen til en stigning i antallet af medarbejdere fra 4 662 den 1. januar 2004 (alle kategorier) til 6 101 den 31. december 2008; glæder sig derfor over indsatsen fra Parlamentets administration med henblik på hurtigt at håndtere denne store stigning i antallet af medarbejdere; bemærker også, at næsten alle yderligere stillinger kan sættes i forbindelse med konsekvenserne af udvidelsen, og at nettostigningen i antallet af medarbejdere, som ikke har med udvidelsen at gøre, kun er 1,2 %;

6.   bemærker, at 99,9 % af betalingerne fra godtgørelsen til parlamentarisk assistance i 2007 blev vurderet som berettigede, og at stigningen i denne andel kan tilskrives de forbedrede procedurer, som Præsidiet har indført vedrørende støttedokumentation, samt administrationens betydelige indsats og den øgede bevidsthed om dette spørgsmål blandt medlemmerne;

7.   understreger, at medlemsstaterne for første gang siden Parlamentets oprettelse er blevet enige om en europæisk statut for dets medlemmer, og at alle medlemmer med denne statut sikres lige godtgørelse og forsikring, at der med den sættes en stopper for de store forskelle i medlemmernes nationale lønninger, samt at der med den indføres et gennemskueligt system for alle typer aflønning og godtgørelse;

8.   minder om, at vedtagelsen af en statut for assistenter var en af de fremhævede prioriteringer i beslutningen om retningslinjerne for budgettet 2007; glæder sig i den henseende over Rådets vedtagelse den 19. december 2008 af Kommissionens forslag (KOM(2008)0786) som ændret af Parlamentet(20); mener, at dets ikrafttræden i juli 2009 bør give mulighed for betydeligt øget gennemsigtighed i anvendelsen af disse midler og garantere fuld respekt for assistenternes sociale og beskæftigelsesmæssige rettigheder;

Beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning(21)

9.   bemærker, at Parlamentet i 2007 modtog indtægter, der beløb sig til 144 449 007 EUR (126 126 604 EUR i 2006);

Endeligt årsregnskab 2007 (i EUR)

10.   noterer sig de tal, som dannede grundlag for Parlamentets regnskabsafslutning for regnskabsåret 2007:

a) Disponible bevillinger

Bevillinger for 2007:

1 397 460 174

Ikkeautomatiske fremførsler fra regnskabsåret 2006:

4 817 000

Automatiske fremførsler fra regnskabsåret 2006:

188 746 822,24

Bevillinger svarende til formålsbestemte indtægter for 2007:

42 522 400,66

Fremførsler svarende til formålsbestemte indtægter fra regnskabsåret 2006:

34 640 774,58

I alt:

1 668 187 171,48

b) Udnyttelse af bevillinger i regnskabsåret 2007

Forpligtelser:

1 594 372 252,26

Gennemførte betalinger:

1 329 131 440,46

Udestående betalinger og ikkeforpligtede bevillinger hidrørende fra formålsbestemte indtægter:

263 564 514,64

Fremførte bevillinger, herunder bevillinger hidrørende fra formålsbestemte indtægter:

263 564 514,64

Annullerede bevillinger:

31 691 180,38

c) Budgetindtægter

Modtaget i 2007:

144 449 007,32

d) Samlet balance pr. 31. december 2007

1 788 830 683

11.   bemærker, at godkendte bevillinger i det oprindelige budget for 2007 beløb sig til 1 397 460 174 EUR, hvilket var en stigning på 6 % i forhold til budgettet for 2006 (1 321 600 000 EUR), og at der ikke blev indført et ændringsbudget i 2007;

12.   påpeger, at Parlamentet – som i tidligere år – i stedet for at returnere ikkeanvendte midler til medlemsstaterne besluttede at gennemføre en opsamlingsoverførsel ved årets udgang fra forskellige budgetposter beløbende sig til 25 000 000 EUR (2006: 37 246 425 EUR), der er tiltænkt køb af en bygning i Wien med henblik på etablering af et Europahus sammen med Kommissionen; bemærker imidlertid, at Parlamentet i sin beslutning af 24. april 2007 om decharge for regnskabsåret 2005(22), stillede krav om, at bygningsudgifter for klarhedens skyld skulle opføres i budgettet i stedet for at blive finansieret gennem opsamlingsoverførsler;

13.   glæder sig over, at beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning – som der er blevet anmodet om i tidligere dechargebeslutninger – er blevet en klar og gennemsigtig vejledning til Parlamentets finansielle forvaltning i det regnskabsår, den vedrører;

Parlamentets regnskab

14.   bemærker, at Parlamentets regnskabsfører i sin attestering af det endelige regnskab giver rimelig sikkerhed for, at regnskabet i alt væsentligt giver et retvisende billede af Parlamentets finansielle stilling; bemærker endvidere hans erklæring om, at han ikke er blevet bekendt med forhold, der krævede forbehold;

15.   erindrer om den afgørelse, der er truffet af dets formand vedrørende vedtagelsen af regnskabet for regnskabsåret 2007;

16.   bemærker, at det økonomiske resultat for regnskabsåret 2007 var et negativt resultat på 209 985 279 EUR, som primært kan tilskrives en stigning i passiverne på 256 095 000 EUR svarende til en hensættelse til primære pensioner til visse kategorier af medlemmer, som er direkte finansieret af Parlamentet, jf. bilag III til reglerne om medlemmernes udgifter og godtgørelser;

17.   anmoder generalsekretæren om at angive, hvad den sandsynlige hensættelse til medlemmernes pensioner vil beløbe sig til, når statutten for medlemmer træder i kraft, og hvordan denne hensættelse vil blive håndteret regnskabsmæssigt i Parlamentets balance;

18.   bemærker, at bilagene til balancen værdisætter bygninger ejet af Parlamentet til 1 015 159 978 EUR efter afskrivning i forhold til samlede anskaffelsesomkostninger på 1 650 945 693 EUR; anmoder generalsekretæren om at forelægge en oversigt, hvor den nuværende markedsværdi for hver bygning ejet af Parlamentet angives og sammenlignes med købsprisen;

Generalsekretærens revisionserklæring

19.   glæder sig over erklæring af 3. juni 2008 fra generalsekretæren, den ved delegation bemyndigede ledende anvisningsberettigede, vedrørende de anvisningsberettigedes årlige aktivitetsrapporter for 2007, hvori han bekræfter, at han har fået rimelig sikkerhed for, at Parlamentets budget er blevet gennemført i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at den iværksatte ramme for kontrol giver de nødvendige garantier med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed;

20.   noterer sig dog generalsekretærens bemærkning i erklæringen om, at lovgivningsrammen for godtgørelser fra Parlamentet, herunder udgifter til parlamentarisk assistance, er blevet så kompleks, at den udgør en alvorlig trussel mod korrekt gennemførelse i praksis, og at han derfor har taget initiativ til at etablere et nyt system, som efter planen vil træde i kraft inden juli 2009;

Aktivitetsrapporter fra generaldirektørerne

21.   konstaterer med tilfredshed, at alle generaldirektører kunne afgive en uforbeholden revisionserklæring med hensyn til gennemførelsen af budgettet inden for deres tjenester i 2007;

22.   er opmærksom på, at aktivitetsrapporterne er et internt administrationsværktøj, hvis primære formål er at give generalsekretæren et klart overblik over administrationens aktiviteter og navnlig eventuelle svagheder i den forbindelse;

23.   påpeger, at aktivitetsrapporten for hvert generaldirektorat som bilag indeholder en liste over undtagelser, hvori afvigelser fra finansforordningen og underordnede regler opføres enkeltvis; udtrykker bekymring over, at det samlede antal af sådanne undtagelser væsentligt overstiger det gennemsnitlige årlige antal tilfælde før 2003, hvor der i henhold til finansforordningen fra før reformen – ifølge hvilken alle transaktioner skulle godkendes af finansinspektøren – ikke blev givet tilladelse;

Revisionsrettens årsberetning for 2007

24.   bemærker, at Revisionsretten har fastslået, at alle institutionerne med hensyn til administrationsudgifter i 2007 på tilfredsstillende vis har indført de overvågnings- og kontrolsystemer, der kræves i finansforordningen, og at den ingen væsentlige fejl fandt i de reviderede transaktioner;

25.   noterer sig de specifikke resultater vedrørende Parlamentet i Revisionsrettens årsberetning for 2007 samt Parlamentets svar vedrørende multiplikationsfaktoren for lønninger efter vedtagelsen af den reviderede tjenestemandsvedtægt den 1. maj 2004 og betalinger i 2007 fra bevillinger fremført fra 2006 vedrørende højhastighedstransmissionskameraer, som skulle installeres i D5-Bygningen i 2008;

26.   noterer sig endvidere afsnittet i årsberetningen om opfølgningen på bemærkninger fra tidligere beretninger med hensyn til refusion af opholdsudgifter, som tjenestemænd pådrager sig på tjenesterejser, med et fast beløb, dokumentation vedrørende anvendelsen af godtgørelse af udgifter til parlamentarisk assistance og behovet for i forbindelse med den yderligere frivillige pensionsordning at fastlægge klare regler for ansvar og hæftelse for Parlamentet og medlemmerne af ordningen i tilfælde af underskud;

27.   bemærker Parlamentets svar i den kontradiktoriske procedure med Revisionsretten;

Generalsekretærens opfølgning på den sidste dechargebeslutning

28.   glæder sig over Præsidiets afgørelser af 10. marts 2008, 19. maj 2008 og 7. juli 2008 om gennemførelsesbestemmelser til statutten for medlemmer af Europa-Parlamentet og godtgørelse for parlamentarisk assistance, der er en direkte opfølgning af henstillingerne i forbindelse med decharge for 2006; glæder sig endvidere over formandens løfte om at gennemføre disse afgørelser;

29.   minder om, at Kommissionen og de øvrige institutioner, jf. finansforordningens artikel 147, stk. 1, er forpligtede til at træffe alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i Parlamentets afgørelse om decharge;

30.   lykønsker derfor generalsekretæren med, at han i god tid inden dechargeproceduren for regnskabsåret 2007 forelagde de beretninger, som administrationen blev bedt om i den sidste dechargebeslutning;

31.   bemærker Den Juridiske Tjenestes konklusion af 29. april 2008 (SJ 775/06) vedrørende afsnittene i Parlamentets beslutning af 22. april 2008 om decharge for regnskabsåret 2006 om den frivillige pensionsfond: "Præsidiet har sine egne kompetence- og ansvarsområder i medfør af Parlamentets forretningsorden. Præsidiet kan derfor selv bestemme, om det vil afvige fra den holdning, som Parlamentet vedtog i sin beslutning af 22. april 2008, eller følge den"; finder dog, at denne konklusion på grundlag af Parlamentets forretningsorden ikke er fuldt forenelig med den klare betydning af finansforordningens artikel 147, stk. 1, som er baseret på EF-traktatens artikel 276;

Høring af den interne revisor

32.   bemærker, at den interne revisor på det møde med det kompetente udvalg, som blev afholdt den 20. januar 2009, og som var et åbent møde, der blev transmitteret via webstream, hvor den interne revisor fremlagde sin årsberetning, forklarede, at han i 2007 havde godkendt eller udsendt udkast til 18 beretninger om emner, som omfattede:

   udgifter til tjenesterejser
   it-governance
   forskudsmidler, lager- og budgetstyring i visse informationskontorer
   politiske partier på europæisk plan
   de ansattes individuelle rettigheder
   opfølgning på gennemgangen af den interne kontrolramme
   godtgørelse af udgifter til parlamentarisk assistance;

33.   påpeger, at de væsentligste konklusioner i den interne revisors årsberetning var:

   at strukturen for it-governance i Parlamentet som revideret ikke giver sikkerhed for, at de rigtige it-valg træffes på mellemlang sigt, eller at en passende strategisk it-planlægningsproces er iværksat
   at kontrolaktiviteterne på området for de ansattes individuelle rettigheder bør styrkes væsentligt, at datakvaliteten i de relevante it-administrationssystemer bør forbedres, og at de procedurer og den vejledning, der er nødvendig for at støtte administrations- og kontrolaktiviteterne skal dokumenteres tilstrækkeligt
   at information og dokumentation, som indgives af de europæiske politiske partier ikke altid er tilstrækkelig til at støtte deres ansøgninger om finansielle bidrag eller til at sætte den anvisningsberettigede myndighed i stand til at bekræfte berettigelsen af betalingsanmodningen;

34.   noterer sig og støtter de synspunkter, der fremsættes af den interne revisor med hensyn til:

   betydningen af på centralt niveau at etablere en institutionel adfærdskodeks for forholdet til eksterne konsulenter (som generalsekretæren godkendte retningslinjer for i juli 2008)
   betydningen af at sikre, at et effektivt risikostyringssystem fungerer på centralt niveau med aftalte procedurer med henblik på at identificere og vurdere risici, formulere reaktioner på disse risici og rapportere herom og give de tilsynsførende og beslutningstagende organer sikkerhed for, at risikostyringen er effektiv, og at alle reaktioner på risici, herunder interne kontrolforanstaltninger, er passende;

Kontrakter og offentlige indkøb

35.   minder om, at Parlamentet offentliggør generelle oplysninger om kontrakter på sit websted via "kviklinks"(23), og at det i overensstemmelse med finansforordningen offentliggør i) specifikke oplysninger om kontrakter til en værdi af mere end 60 000 EUR i Den Europæiske Unions Tidende og ii) en liste over kontrakter til en værdi mellem 25 000 EUR og 60 000 EUR på sit websted; glæder sig over det høje niveau af gennemsigtighed, der opnås herved, men anbefaler, at Parlamentets websted for at fremme tilgængeligheden skal indeholde en fuld og udførlig liste over alle aftaler;

36.   bemærker, at administrationens årlige beretning til budgetmyndigheden om offentlige kontrakter indeholder følgende oplysninger om indgåede kontrakter i 2007:

Indgåede kontrakter

2007

2006

Kontrakter til en værdi af 25 000 EUR eller mere

331 500 00 EUR

(249 aftaler)

327 500 000 EUR

(238 aftaler)

Kontrakter til en værdi af 50 000 EUR eller mere

326 500 000 EUR

(133 aftaler)

322 300 000 EUR

(112 aftaler)

Kontrakter til en værdi af mellem 25 000 EUR og 60 000 EUR

5 200 000 EUR

(116 aftaler)

5 200 000 EUR

(126 aftaler)

37.   glæder sig over oplysningen om, at andelen af kontrakter indgået ved den åbne procedure steg fra 2006 til 2007 med hensyn til samlet beløb og også med hensyn til procentdelen af det samlede antal kontrakter:

Proceduretype

2007

2006

Værdi (EUR)

Procentdel

Værdi (EUR)

Procentdel

Åben

Begrænset

Forhandlet

162 124 519

59 593 905

109 763 269

49 %

18 %

33 %

123 936 713

12 438 031

191 162 868

38 %

4 %

58 %

I alt

331 481 693

100 %

327 537 612

100 %

38.   bemærker, at administrationen nu har etableret den database om udelukkelser, der kræves i henhold til artikel 95 i finansforordningen, og at den i øjeblikket afventer anvisninger fra Kommissionen om, hvordan den skal koordineres med de ordninger, der administreres af Kommissionen, på grundlag af den forordning(24) og beslutning, der blev vedtaget af sidstnævnte den 17. december 2008;

39.   bemærker, at finansforordningens regler om indkøb trods ændringerne af den stadig er alt for omstændelige for mindre institutioner, navnlig hvad angår udbud om kontrakter på relativt små beløb; opfordrer Kommissionen til i sit indledende arbejde inden udformning af eventuelle fremtidige forslag til ændring af finansforordningen i vid udstrækning at høre generalsekretærerne og administrationerne for de øvrige institutioner med henblik på at sikre, at der til fulde tages højde for deres bekymringer i det endelige udkast;

Forvaltning i Parlamentets administration
Generaldirektoratet for Ledelsestjenesterne

40.   glæder sig over GD for Ledelsestjenesternes bestræbelser på at fortsætte forbedringerne af den økonomiske forvaltning gennem dybdegående undersøgelser af de forskellige aspekter af budgetgennemførelsen og de tilknyttede procedurer; bemærker navnlig de foranstaltninger, der er truffet for at styrke personalets bevidsthed om budgetmæssige aktiviteter;

41.   minder om dets anmodning, som først blev anført i dechargen for regnskabsåret 2004, om at etablere en stilling som risikochef, som skal besættes af en person med omfattende professionel erfaring på området, uafhængighed og kapacitet til selvstændig beslutningstagning, grundigt kendskab til organisationens struktur og styring samt myndighed, da den pågældende persons mening kan udfordre politiske eller administrative beslutninger;

42.   finder det vigtigt, at denne risikochef indplaceres i en administrativ struktur, der kan sikre fuld overholdelse af disse kriterier;

43.   understreger, at sikkerhedsområdet er en meget følsom sektor i ethvert parlamentet, men endnu mere i et multinationalt parlament med høj synlighed og konstante besøg fra statsledere og regeringsledere fra alle dele af verden; opfordrer generalsekretæren til at redegøre for den aktuelle situation på dette område for det kompetente udvalg; minder i den forbindelse om betydningen af klare kommunikationsprocedurer i tilfælde af alvorlige krænkelser af Parlamentets sikkerhed;

44.   erindrer om Præsidiets afgørelse af 29. november 2006, som godkendte den strategi for videreførelse af forretningsaktiviteter og krisestyring, som generalsekretæren havde foreslået; understreger den absolutte nødvendighed af endelig at gennemføre klare regler, som definerer kommandovejen og strukturen for krisestyring inden for Parlamentets administration, og forventer, at Generaldirektoratet for Ledelsestjenesterne gør alt, hvad der er muligt i denne forbindelse;

45.   udtrykker sin bekymring over det stigende antal tilfælde af småkriminalitet på Parlamentets område, som oftest tyveri af personlige genstande som dokumentmapper, bærbare computere, mobiltelefoner osv.; støtter enhver indsats fra administrationens side for at opnå bedre sikkerhed på Parlamentets område;

46.   bemærker, at Parlamentet i 2005 købte seks kropsscannere efter en sikkerhedsmæssig risikoanalyse og råd fra en ekstern konsulent; bemærker, at Parlamentet efter indkøb af disse scannere stemte mod brugen af sådanne scannere i lufthavne; anmoder derfor generalsekretæren om at undersøge muligheden for at sælge scannerne; opfordrer administrationen til at underrette medlemmerne og inddrage disse i beslutningsprocessen, inden der foretages tilsvarende indkøb i fremtiden;

Generaldirektoratet for Interne Politikker og Generaldirektoratet for Eksterne Politikker

47.   bemærker, at de politiske afdelinger i GD Interne Politikker og GD Eksterne Politikker var fuldt operationelle med et samlet budget på 6 519 600 EUR; bemærker med tilfredshed, at deres primære opgave med at yde assistance til de parlamentariske gruppers arbejde modtages bedre og bedre; glæder sig over de politiske afdelingers tilgang, hvor kvaliteten er det primære mål, når det drejer sig om ekstern ekspertise, og opfordrer disse afdelinger til nøje at overveje, hvilken kontraktmodel, der kan levere rådgivning af den bedste kvalitet til det udvalg, der anmoder herom;

Generaldirektoratet for Kommunikation

48.   bemærker de stadigt stigende krav til GD Kommunikation på området for audiovisuelle projekter samt etableringen af besøgscentret, som går ind i sin sidste fase; bemærker i den forbindelse de lange og tunge procedurer i forbindelse med forberedelserne af det nye besøgscenter, som har resulteret i 13 udbudsprocedurer og 20 separate kontrakter;

49.   opfordrer generalsekretæren til så snart som muligt at besætte de nye stillinger i projektteamet for besøgscentret, som er planlagt for 2009, for at sikre, at det kan åbne dørene for offentligheden i begyndelsen af 2010;

50.   glæder sig over det arbejde, som GD Kommunikation har udført under forberedelsen af lanceringen af web-tv-projektet, som efter nogle vanskeligheder i den indledende udbudsfase nu kører i en testversion; bemærker, at testfasen strakte sig fra september 2008 til marts 2009, og at der blev iværksat en oplysningskampagne i marts 2009 med henblik på at informere og tiltrække borgerne; bemærker vanskelighederne i forbindelse med lanceringen af verdens første web-tv på flere end 20 sprog;

51.   glæder sig over den gennemsigtighed, som web-tv tilfører Parlamentets arbejde, når udvalgsmøder, høringer og andre aktiviteter streames, og interesserede borgere direkte kan følge emner af væsentlig interesse;

52.   noterer sig Præsidiets enstemmige vedtagelse den 22. oktober 2007 af strategien og handlingsplanen for valget til Europa-Parlamentet i 2009, som trådte ind i den første gennemførelsesfase i 2008, og som vil kulminere lige før valget til Europa-Parlamentet;

53.   glæder sig over Parlamentets stadigt stigende engagement i det europæiske sociale og kulturelle liv, herunder begivenheder som Lux-prisen, Europa-Parlamentets pris til journalister, borgernes pris, den europæiske Charlemagne-ungdomspris, Energy Globe Awards, Agora og Youth Media Days, som alle blev lanceret i 2007, ud over de traditionelle arrangementer;

54.   bemærker tilfredsheden blandt brugerne af den nye audiovisuelle infrastruktur i JAN-Bygningen i Bruxelles, som blev etableret mellem 2006 og 2008 for at sikre moderne udstyr til medierne og de interne tjenester;

55.   glæder sig over forbedringerne i forvaltningen af informationskontorerne, hvor navnlig den økonomiske forvaltning tilsyneladende er forbedret i henhold til oplysninger fremlagt af den interne revisor under høringen i det kompetente udvalg den 20. januar 2009; understreger betydningen af den nye beskrivelse af arbejdsopgaver for Parlamentets informationsmedarbejdere, som forbedrer deres synlighed og tilgængelighed over for borgerne;

56.   beklager, at beslutninger om centrale stillinger i GD Kommunikation tog meget lang tid, hvilket resulterede i ubesatte ledelsesstillinger og en ekstra arbejdsbyrde for de nuværende ledere;

Generaldirektoratet for Personale

57.   glæder sig over indførelsen af "Streamline" i GD Personale, som muliggør en væsentlig forbedring af effektiviteten, og som meget nemt kan bruges af alle medarbejdere;

58.   bifalder den screening, som GD Personale har gennemført; opfordrer medarbejderne i GD Personale til at fortsætte arbejdet med screeningen og benytte en metode, der svarer til Kommissionens screening, som skaber væsentlige forbedringer med hensyn til fordeling af personaleressourcer og effektivitet;

59.   bemærker, at de overgangsbestemmelser, som indfører multiplikationsfaktoren (bilag XIII til tjenestemandsvedtægten), der blev vedtaget i forbindelse med reformen, er så uigennemskuelige og endda selvmodsigende(25), at de giver anledning til forskellige fortolkninger mellem de forskellige institutioner og til adskillige sager ved Domstolen; understreger betydningen af tydelighed og enkelhed i udformningen af retsakter; insisterer på, at overgangsperioden mellem den gamle lønskala før reformen i 2004 og den nye lønskala efter reformen skal være så kort som muligt (i Kommissionens redegørelse før reformen blev det anslået, at overgangsperioden ville udløbe i 2006), og afventer med interesse resultatet af den analyse, der vil blive gennemført heraf af den arbejdsgruppe, som generalsekretæren har nedsat;

60.   minder om, at institutionens mulighed for at tiltrække kvalificerede økonomimedarbejdere – samtidig med den betydelige stigning i det påkrævede antal budget- og økonomimedarbejdere som følge af den reviderede finansforordning – blev mindsket, da tjenestemandsvedtægten blev væsentligt revideret i 2004, fordi den bl.a. medførte en betydelig reduktion i lønniveauet og andre ydelser, der betales til nye tjenestemænd ved rekruttering;

61.   konstaterer, at mindst ét generaldirektorat i aktivitetsrapporten understreger nytten af efterfølgende kontrol, når det drejer sig om at finde fejl eller svagheder til fremtidig korrektion; påpeger, at ikke alle generaldirektorater i øjeblikket har en ansvarlig for efterfølgende kontrol;

62.   opfordrer til, at et uafhængigt eksternt organ evaluerer den samlede indvirkning af reformen af tjenestemandsvedtægten i 2004, herunder en analyse af omkostningerne og fordelene ved reformen og navnlig identificering af eventuelle utilsigtede konsekvenser, som har en negativ indvirkning på institutionernes drift; opfordrer generalsekretæren til samtidig at iværksætte en undersøgelse af medarbejdernes tilfredshedsniveauer;

63.   bemærker generalsekretærens oversigt over antallet af ansøgninger til ledige stillinger over afdelingschef-niveau; er foruroliget over, at antallet af kandidater til et stort antal af disse stillinger var begrænset (1 eller 2); anmoder om, at der træffes passende foranstaltninger til at sikre en stigning i antallet af interne kandidater til sådanne stillinger;

Generaldirektoratet for Infrastruktur og Logistik

64.   beklager, at der efter købet af SDM-, WIC- og IP3-bygningerne i Strasbourg blev fundet asbest i meget større mængder end oprindeligt angivet af den franske ekspert; bemærker, at der er truffet en beslutning om at fjerne asbesten af hensyn til den langsigtede beskyttelse af alle, der arbejder i og besøger de pågældende bygninger;

65.   anmoder formanden og generalsekretæren om at sikre, at arbejdet i forbindelse med asbestfjernelsen gennemføres i overensstemmelse med interventionsprotokollen og de ekspertrapporter, der er vedlagt svarene på dechargespørgsmålene som bilag, og under konstant overvågning af eksperter med henblik på at sikre et optimalt beskyttelsesniveau for alle personer, der færdes eller arbejder i bygningerne, mens arbejdet udføres;

66.   bemærker, at de endelige udgiftsskøn for udvidelsen af sportscentret i Bruxelles fastlægges efter afslutning af det igangværende udbud efter forhandling; opfordrer generalsekretæren til at fremlægge de endelige udgiftsskøn for Præsidiet og Budgetudvalget, inden den endelige beslutning om at iværksætte dette projekt træffes; konstaterer, at de hidtidige aktiviteter hverken er i medlemmernes eller de europæiske skatteyderes interesse;

Generaldirektoratet for Oversættelse og Generaldirektoratet for Tolkning og Konferencer

67.   noterer sig med bekymring udtalelsen i GD Oversættelses aktivitetsrapport om, at adfærdskodeksen vedrørende flersprogethed kun overholdes i 60 % af tilfældene, og at den manglende overholdelse af kodeksen er uacceptabelt alvorlig i visse udvalg; mener, at enhver tendens til at gå bort fra flersprogethed vil være til alvorlig skade for demokratiet og den almindelige afvikling af medlemmernes pligter, og opfordrer generalsekretæren til at sikre, at kodeksen anvendes korrekt;

68.   støtter generalsekretærens forslag om at gennemføre foranstaltninger til bevidstgørelse blandt brugerne af oversættelses- og tolketjenester, herunder udvalg, delegationer og politiske grupper, og foreslår, at fremtidige forlag skal indeholde virtuel fakturering af brugere;

69.   bemærker, at Præsidiet på sit møde den 17. november 2008 vedtog en betydeligt revideret adfærdskodeks;

70.   lykønsker GD Oversættelse og GD Tolkning og Konferencer for deres indsats for hurtigt at håndtere den betydelige udvidelse fra 11 officielle sprog i 2004 til 23 sprog i 2009;

71.   bemærker, at arbejdsbetingelserne for tolke er blevet forringet i denne valgperiode som følge af det stadigt stigende arbejdspres og overfortolkning af reglerne om tjenesterejser; opfordrer GD Tolkning og Konferencer til omgående at undersøge dette spørgsmål med henblik på at forbedre tolkenes motivation; påpeger, at disse problemer oftest vedrører de primære sprogkombinationer, som har en meget belastet tidsplan som følge af behovet for deres ydelser;

72.   pålægger sin generalsekretær at udarbejde en oversigt for regnskabsåret 2007 og om muligt for regnskabsåret 2008 over møder, der blev annulleret så sent, at tolke og andet støttepersonale ikke kunne omfordeles, herunder over de samlede omkostninger og over, hvem der måtte betale udgifterne;

Generaldirektoratet for Finans

73.   noterer sig arbejdet i arbejdsgruppen for forenkling; opfordrer generalsekretæren til at fremlægge en kort beretning for det kompetente udvalg om resultatet af denne arbejdsgruppe; forventer, at udvalget vil blive bedt om en formel udtalelse, inden der planlægges eventuelle ændringer af finansielle bestemmelser;

74.   insisterer på, at gennemførelsesbestemmelserne til statutten for medlemmer skal være tydelige og nemme at overholde;

75.   opfordrer generalsekretæren til at etablere en tjeneste, som skal være tilgængelig for alle medlemmer fra juli 2009, og som skal rådgive dem om den korrekte anvendelse af den nye statut, deres rettigheder og forpligtelser under den nye statut for medlemmer og den korrekte håndtering af assistenternes aftaler;

76.   finder, at medlemmerne for at udføre deres parlamentariske pligter bør have ret til at bruge den transportform, der passer bedst til deres parlamentariske arbejdsplan, og som er den mest bekvemme og hurtige for dem samt den billigste for Parlamentet;

77.   opfordrer generalsekretæren til at stille de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed for den hurtige gennemførelse af den nye statut for assistenter;

78.   opfordrer til, at et uafhængigt organ gennemfører en samlet analyse af forsvarlig økonomisk forvaltning og effektivitet i forbindelse med kontrakter med eksterne tjenesteydere på områder som f.eks. it, sikkerhed, barer, restauranter, kantiner, rejsebureau, rengøring, bygningsvedligeholdelse, særlig med hensyn til:

   udvælgelsesmetode
   den mest passende kontrakttype
   muligt tab af ledelseskontrol gennem overdreven outsourcing
   gennemsigtighed af gebyr- og faktureringssystemer
   afhængighed af kommission som godtgørelsesfaktor
   problemet med monopoler i forbindelse med leveringen af visse tjenesteydelser
   begrundelse for betalinger fra Parlamentets budget;

79.   anbefaler, at Parlamentets interne revisor tager ovennævnte områder og spørgsmål i betragtning ved udførelsen af den risikoanalyse, der skal danne grundlag for hans kommende arbejdsprogrammer;

Generaldirektoratet for Innovation og Teknologisk Støtte

80.   minder om, at der i 2007 i henhold til høring i det kompetente udvalg af den interne revisor den 20. januar 2009 var betydelige problemer med tilstanden for it-governance i Parlamentet, som gjorde omfattende ændringer i strukturer, traditioner og ledelsen af institutionens it-politik påkrævet; finder, at det er yderst vigtigt at indføre alle væsentlige krav vedrørende moderne it-governance og planlægningsværktøjer, som kan bringe Parlamentets it-sektor tættere på COBIT (Control Objectives for Information and Related Technology);

81.   understreger, at denne målsætning kræver en tilbundsgående analyse af Parlamentets behov og strategier for at bringe de politiske krav i overensstemmelse med it-instrumenterne på baggrund af det stadigt mere digitaliserede globale miljø, hvor politisk retning bør være drivkraften bag det endelige mål, og hvor it-instrumenter fuldt ud bør støtte disse mål; finder, at denne tilgang kun vil være mulig, hvis strukturer for it-governance er på plads; opfordrer derfor Præsidiet til at træffe de nødvendige afgørelser;

Godtgørelse af udgifter til parlamentarisk assistance

82.   glæder sig over, at det er lykkes for generalsekretæren – som svar på tidligere dechargebeslutninger, beretninger fra Revisionsretten og den interne revisor – at fremskaffe den nødvendige dokumentation til at bringe orden i praktisk talt alle ansøgninger (99,9 % efter beløb) for perioden 2004-2007; noterer sig den forenkling af ansøgningsproceduren, som blev indført den 13. december 2006, hvorved fakturaer og opgørelser af gebyrer, som udstedes af udbetalende myndigheder og tjenesteydere, ikke længere skal indgives af medlemmerne, men i stedet opbevares af dem; i stedet skal medlemmerne nu indgive kopier af udgiftsopgørelser og opgørelser over fakturerede beløb, som udstedes af udbetalende myndigheder og tjenesteydere;

83.   fremhæver punkt 59 og 61 i sin beslutning om decharge vedrørende regnskabsåret 2006(26); anmoder generalsekretæren om at sende en skrivelse til de medlemmer, der har overholdt reglerne om brug af godtgørelse af udgifter til parlamentarisk assistance, med bekræftelse heraf;

84.   glæder sig over generalsekretærens løfte under høringen i det kompetente udvalg den 20. januar 2009 om fra juli 2009 at sikre medlemmerne mindst én udbetalingsmedarbejder pr. medlemsstat, som ansættes af Parlamentet til at administrere aftaler og alle relaterede forhold vedrørende medlemmernes lokale assistenter, samtidig med at de andre muligheder anført i gennemførelsesbestemmelserne ikke glemmes;

85.   opfordrer Præsidiet til at garantere, at lokale assistenter vil få lige adgang til Parlamentets bygninger på de tre arbejdspladser;

Politiske grupper (gennemgang af regnskaber og procedurer - konto 4 0 0 0)

86.   glæder sig over, at regnskaberne for de politiske grupper er offentliggjort på Parlamentets websted(27) sammen med deres interne finansielle regler; påpeger dog den store forskel mellem de interne finansielle regler, som de forskellige politiske grupper har fastsat;

87.   bemærker, at bevillingerne i 2007 på konto 4 0 0 0 blev gennemført som følger:

 

 

 

 

 

 

(i EUR)

Disponible bevillinger i alt på 2007-budgettet

 

 

 

75 211 947

Løsgængere

 

 

 

 

673 575

Grupper

 

 

 

74 538 372

Gruppe

Tildelte bevillinger fra Europa-Parlamentets budget

Gruppens egne indtægter og fremførte bevillinger

Udgifter 2007

Udnyttelsesgrad

Øvre grænse for bevillingsfremførsler *

Fremført til 2008

PPE

18 197 622

9 449 345

18 572 670

67,18 %

9 098 811

9 074 297

PSE

14 165 895

7 265 776

14 827 524

69,19 %

7 082 948

6 604 146

ALDE

6 703 291

3 560 145

7 461 720

72,70 %

3 351 646

2 801 716

Verts/ALE

2 690 396

1 434 335

3 167 057

76,78 %

1 345 198

957 674

GUE/NGL

2 740 154

994 094

2 835 166

75,92 %

1 370 077

899 083

UEN

2 797 063

541 496

2 436 330

72,98 %

1 398 532

902 230

IND/DEM

1 502 292

1 044 042

1 821 789

71,55 %

751 146

724 546

ITS

1 441 708

10 718

1 130 306

77,82 %

720 854

- **

NI

538 048

135 527

450 827

66,93 %

269 024

117 207

I alt

50 776 469

24 435 478

52 703 387

70,07 %

25 388 234

22 508 559

* Jf. artikel 2.1.6 i regler om brug af bevillinger på konto 4 0 0 0.

** Gruppen blev opløst den 14. november 2007 og har efterfølgende tilbagebetalt ikkeanvendte bevillinger til Parlamentet.

88.   påpeger, at regnskaberne for to politiske grupper i 2007 fik en revisionserklæring med forbehold fra deres eksterne revisorer;

89.   bemærker, at Præsidiet uden drøftelse på sit møde den 7. juli 2008 under behandlingen af sin afgørelse om regnskabsafslutningen for 2007:

   tog dokumenter indsendt af grupperne og de endelige konsoliderede regnskaber for løsgængerne til efterretning og godkendte disse
   gav PPE-DE-Gruppen tilladelse til i regnskabet for 2007 at medtage personaleudgifter for perioden 2005-2007, som blev registreret internt i Parlamentet efter den 31. januar 2008
   udsatte afgørelsen om de endelige regnskaber for den tidligere ITS-Gruppe;

90.   bemærker videre, at regnskabet for den tidligere ITS-Gruppe, som blev opløst den 14. november 2007, blev indgivet til formanden for Budgetkontroludvalget den 4. november 2008 og var ledsaget af en revisorerklæring med i) en revisionserklæring med forbehold vedrørende dokumentation for utilstrækkelige interne kontroller, som er attesteret ved udbetaling af godtgørelse til en medarbejder uden kontrakt, og ii) en henvisning til en disciplinærsag mod en tidligere medarbejder;

91.   bemærker, at ITS-Gruppen tilbagebetalte den resterende saldo af gruppens bevilling på 317 310,23 EUR til Parlamentet i april 2008;

Europæiske politiske partier

92.   bemærker, at Præsidiet på sit møde den 7. juli 2008 under behandlingen af sin afgørelse vedrørende afslutningen af regnskabsåret 2007 for de politiske partier uden drøftelse besluttede at godkende de endelige beretninger om gennemførelsen af de respektive programmer og aktiviteter samt regnskaberne for de politiske partier, som modtager tilskud fra Parlamentets budget;

93.   bemærker, at bevillingerne i 2007 på konto 4 0 2 0 blev gennemført som følger:

Gennemførelse af 2007-budgettet i henhold til aftalen (EUR)

Parti

Egne indtægter

Samlet tilskud fra Parlamentet

Indtægter i alt

Tilskud i % af støtteberettigede udgifter

(maks. 75 %)

PPE

1 150 174,16

3 156 413,79

4 306 587,95

75,00 %

PSE

1 033 792,85

2 992 217,56

4 026 010,41

75,00 %

ELDR

382 797,45

1 022 343,98

1 405 141,43

74,00 %

EFGP

243 733,02

631 750,00

875 483,02

74,05 %

GE

179 599,61

524 251,22

703 850,83

75,00 %

PDE

52 861,45

152 610,87

205 472,32

75,00 %

AEN

53 496,02

159 137,64

212 633,66

74,84 %

ADIE

82 775,00

239 410,00

322 185,00

74,46 %

EFA

81 354,87

215 197,63

296 552,50

75,00 %

EUD

73 951,00

226 279,50

300 230,50

75,00 %

I alt

3 334 535,43

9 319 612,19

12 654 147,62

74,81 %

94.   påpeger, at revisorerne i alle beretninger uden forbehold erklærede, at regnskaberne var i overensstemmelse med de primære bestemmelser i forordning (EF) nr. 2004/2003(28), og at de gav et retvisende billede af de politiske partiers situation ved afslutningen af regnskabsåret 2007; bemærker, at vurderingen af overholdelsen af de relevante regler fra Parlamentets interne revisor var noget mere kritisk;

95.   pålægger generalsekretæren at offentliggøre regnskaberne og revisorernes beretninger vedrørende politiske partier, der modtager støtte, på Parlamentets websted;

96.   anmoder om, at det kompetente udvalg informeres om opfølgningen på den interne revisors beretning om gennemførelsen af reglerne om bidrag til politiske partier på europæisk plan, som blev offentliggjort i august 2007 (jf. punkt 55 i Parlamentets beslutning af 22. april 2008 om decharge for regnskabsåret 2006);

97.   bemærker, at to partiers (AEN og PDE) budgetgennemførelse som i 2005 og 2006 i væsentlig grad ikke opfyldte det foreløbige budget, og at den anvisningsberettigede blev pålagt at geninddrive følgende beløb med hensyn til 2007:

- 81 294,07 EUR fra AEN

- 269 153,40 EUR fra PDE

- 49 819 EUR fra ADIE;

98.   minder om, at Præsidiet på sit møde den 8. oktober 2008 noterede sig den foreslåede adfærdskodeks for de politiske partiers valgkampagner i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet;

99.   minder om, at ansøgninger om finansiering fra europæiske politiske fonde fra Parlamentets budget, jf. forordning (EF) nr. 1524/2007(29), blev behandlet for første gang i 2008; pålægger det kompetente udvalg at overveje udnyttelsen af disse fonde i dechargen for regnskabsåret 2008;

Den frivillige pensionsfond

100.   bemærker, at det samlede antal medlemmer af pensionsfonden i foråret 2008 var 1 113, herunder 478 aktive parlamentsmedlemmer (61 % af det samlede antal parlamentsmedlemmer), 493 pensionister (hvoraf 56 var forsørgelsesberettigede pårørende til afdøde medlemmer) og 142 medlemmer med opsat pensionsret;

101.   påpeger, at fondens aktiver pr. 31. december 2007 var 214 887 336 EUR; bemærker, at investeringsafkastet i 2007 var 1,2 %;

102.   bemærker den uafhængige revisors erklæring med forbehold i forbindelse med regnskaberne for Pensionsfonden (ASBL) for Europa-Parlamentets Medlemmer om, at aktiverne gav et aktuarmæssigt underskud på 30 917 229 EUR pr. 31. december 2007 (2006: 26 637 836 EUR);

103.   bemærker videre den eksterne revisors erklæring om, at det endelige ansvar for udbetalingen af ydelser bæres af Parlamentet, jf. artikel 27 i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, som er vedtaget af Parlamentet, og som foreskriver, at erhvervede rettigheder bevares i fuldt omfang;

104.   finder, at denne fortolkning ikke er i fuld overensstemmelse med den oprindelige opfattelse af den frivillige pensionsfond som en selvstyrende enhed inden for institutionens strukturer; opfordrer Juridisk Tjeneste til inden den nye statuts ikrafttrædelse at udtale sig om, hvorvidt det endelige finansielle ansvar for den frivillige pensionsfond påhviler fonden og dens medlemmer eller Europa-Parlamentet, under nøje hensyntagen til de europæiske skatteyderes interesser;

105.   bemærker hensigten om at forhandle sig frem til en aftale mellem Parlamentet og fonden; understreger, at Parlamentet i den aktuelle økonomiske situation under ingen omstændigheder vil yde ekstra bevillinger fra sit budget til dækning af fondens underskud, som det er sket tidligere, og at det, såfremt det skulle garantere pensionsrettigheder, skulle have fuld kontrol med fonden og dennes investeringspolitik;

106.   minder om, at det i en uafhængig aktuarmæssig vurdering(30) af den frivillige pensionsordning bestilt af Parlamentet blev konkluderet, i) at de indgående pengestrømme var tilstrækkelige til at finansiere pensionsudbetalingerne indtil 2015, og at det derefter vil blive nødvendigt at begynde at realisere aktiver for at kunne udbetale skyldige pensioner, og ii) at fonden vil have overskud på ophørsdatoen, hvis de forudsætninger, der anvendes af ordningens aktuar, viser sig korrekte; bemærker, at generalsekretæren har iværksat en opdateret aktuarmæssig undersøgelse af situationen efter den nylige finans- og bankkrise;

107.   glæder sig over oplysningen om, at medlemmerne af fonden, som det er blevet ønsket i tidligere dechargeafgørelser, nu betaler deres eget bidrag på en tredjedel ud af private eksterne konti, og at Parlamentets administration ikke længere foretager et automatisk fradrag i godtgørelsen for generelle udgifter;

108.   bemærker dog, at bidragene fra de berørte medlemmer til den primære pensionsordning, jf. bilag III til reglerne om medlemmernes udgifter og godtgørelser, fortsat opkræves af godtgørelsen for generelle udgifter;

109.   bemærker, at Præsidiet på sit møde den 22. oktober 2007 besluttede ikke at overholde en henstilling fra Den Europæiske Ombudsmand (klage 655/2006/(SAB)ID) om, at Parlamentet skulle give adgang til listen over medlemmerne af den frivillige pensionsordning, til trods for en positiv udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse; opfordrer Præsidiet til at genoverveje sin holdning og offentliggøre listen i overensstemmelse med udtalelsen fra Parlamentets egen Juridiske Tjeneste og i overensstemmelse med EU's åbenhedspolitik, der tilsiger, at det skal være offentligt tilgængeligt, hvem der er de endelige modtagere af bidrag fra EU;

Miljø

110.   minder om, at formanden og generalsekretæren den 27. november 2007 undertegnede en aftale om miljøcertificering af Parlamentets bygninger, og at generalsekretæren parallelt dermed iværksatte de nødvendige procedurer for, at Parlamentet kunne blive anført på listen over organer, der deltager i EMAS (fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision) i Belgien, Frankrig og Luxembourg;

111.   fremhæver, at Parlamentet nu har EMAS-certificering for alle tre arbejdssteder, og at det er den eneste EU-institution med denne certificerede anerkendelse af sin miljøpolitik;

112.   understreger, at Præsidiet den 18. juni 2007 fastsatte en reduktion på 30 % af CO2-udledningen inden 2020 som det første og primære mål for miljøstyringssystemet i overensstemmelse med Parlamentets afgørelse af 24. april 2007 om decharge for regnskabsåret 2005;

113.   pålægger sin generalsekretær rettidigt inden næste års dechargeprocedure at underrette de kompetente udvalg om enhver opfølgning som svar på henstillingerne i Parlamentets beslutning af 24. april 2007 om decharge for regnskabsåret 2005, hvad angår miljøforanstaltninger, herunder præcise tal for den reduktion i CO2-emissioner, der til den tid er opnået;

Sag vedrørende medlemmernes kasse

114.   bemærker, at sagen om differencen på 4 136 125 BEF mellem kasseregnskabet og det almindelige regnskab, som blev konstateret i 1982, blev afsluttet i 2007; bemærker endvidere, at sagen om garantifonde vedrørende forskudsbestyreren og den assisterende regnskabsmedarbejder på det pågældende tidspunkt efterfølgende også blev afsluttet.

(1) EUT L 77 af 16.3.2007.
(2) EUT C 287 af 10.11.2008, s. 1.
(3) EUT C 148 af 13.6.2008, s. 1.
(4) EUT C 286 af 10.11.2008, s. 1.
(5) EUT C 287 af 10.11.2008, s. 111.
(6) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(7) PE 349.540/Bur/ann/def.
(8) EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 311.
(9) EUT C 286 af 10.11.2008, punkt 11.6.
(10) EUT L 77 af 16.3.2007.
(11) EUT C 287 af 10.11.2008, s. 1.
(12) EUT C 148 af 13.6.2008, s. 1.
(13) EUT C 286 af 10.11.2008, s. 1.
(14) EUT C 287 af 10.11.2008, s. 111.
(15) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(16) PE 349.540/Bur/ann/def.
(17) EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 311.
(18) EUT C 286 af 10.11.2008, punkt 11.6.
(19) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 af 22. marts 2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (EUT L 124 af 27.4.2004, s. 1).
(20) EUT L 55 af 27.2.2009, s. 1.
(21) Beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning – Sektion I i EU's budget – Regnskabsåret 2007 (EUT C 148 af 13.6. 2008, s. 1).
(22) EUT L 187 af 15.7.2008, s. 3.
(23) http://www.europarl.europa.eu/parliament/expert/staticDisplay.do?id=62&language=EN
(24) Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 1302/2008 af 17. december 2008 om den centrale database om udelukkelser (EUT L 344 af 20.12.2008, s. 12).
(25) Parlamentets svar på punkt 11.7 i Revisionsrettens årsberetning.
(26) Europa-Parlamentets beslutning af 22. april 2008 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2006, Sektion I - Europa-Parlamentet (EUT L 88 af 31.3.2009, s. 3).
(27) http://www.europarl.europa.eu/groups/accounts_en.htm
(28) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2004/2003 af 4. november 2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan (EUT L 297 af 15.11.2003, s. 1).
(29) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1524/2007 af 18. december 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 2004/2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan (EUT L 343 af 27.12.2007, s. 5).
(30) Endelig rapport om analyse af aktiver og passiver, november 2007 - AON Consulting Belgien NV/SA.


Decharge 2007: Sektion IV, Domstolen
PDF 218kWORD 54k
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 23. april 2009 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret decharge, Sektion IV - Domstolen (C6-0418/2008 – 2008/2278(DEC))
P6_TA(2009)0261A6-0151/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007(1),

–   der henviser til De Europæiske Fællesskabers endelige årsregnskab for regnskabsåret 2007 - Bind I (C6-0418/2008)(2),

–   der henviser til Domstolens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2007,

–   der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2007 med de kontrollerede institutioners svar(3),

–   der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248(4),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 10, og artikel 274, 275 og 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5), særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0151/2009),

1.   meddeler Domstolens justitssekretær decharge for gennemførelsen af Domstolens budget for regnskabsåret 2007;

2.   fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets beslutning af 23. april 2009 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, Sektion IV – Domstolen (C6-0418/2008 – 2008/2278(DEC))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007(6),

–   der henviser til De Europæiske Fællesskabers endelige årsregnskab for regnskabsåret 2007 – Bind I (C6-0418/2008)(7),

–   der henviser til Domstolens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2007,

–   der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2007 med de kontrollerede institutioners svar(8),

–   der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248(9),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 10, og artikel 274, 275 og 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(10), særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0151/2009),

1.   bemærker, at Domstolens disponible forpligtelsesbevillinger i 2007 beløb sig til i alt 275 mio. EUR (2006: 252 mio. EUR(11)) med en udnyttelsesgrad på 96,84 %, hvilket er højere end sidste år;

2.   konstaterer med tilfredshed, at Domstolen i juli 2007 vedtog en adfærdskodeks for medlemmer og forhenværende medlemmer af Domstolen, Retten i Første Instans og Retten for EU-personalesager(12), som indeholder en forpligtelse til at indgive en erklæring om økonomiske interesser til Domstolens præsident; fastholder dog af hensyn til gennemskueligheden, og også selv om der ikke på nuværende tidspunkt foreligger noget retligt krav, sit gentagne krav om, at konkrete erklæringer offentliggøres f.eks. på Domstolens websted; foreslår desuden, at der udnævnes en uafhængig tilsynsførende, som skal have til opgave hvert år offentligt at rapportere om de modtagne erklæringer for således at sikre troværdig overvågning og kontrol;

3.   påpeger, at antallet af tjenestemænd og øvrige ansatte (midlertidigt ansatte og kontraktansatte) i løbet af 2007 steg med 7,9 % til i alt 1 928 hovedsagelig som følge af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse;

4.   glæder sig over forbedringen med hensyn til rekruttering af kvalificeret personale, som ansættes i henhold til personalevedtægten på grundlag af udvælgelsesprøver organiseret af EPSO, og behandlingen af visse vanskeligheder med hensyn til bestemte stillinger (hovedsagelig tolke og it-specialister);

5.   påpeger, at Revisionsretten i punkt 11.19 i årsberetningen for 2007 fremsatte følgende bemærkninger: "Ved revisionen konstaterede Retten, at afgørelsen fra Domstolens administrationsudvalg om rekruttering og ansættelse af kontraktansatte ikke indeholder en procedure for udvælgelse af "kontraktansatte til varetagelse af hjælpefunktioner" [... ] Domstolen har således ikke etableret en formel udvælgelsesprocedure med henblik på ansættelse af personale på korttidskontrakter til at erstatte personer, som midlertidigt er ude af stand til at udøve deres funktioner.";

6.   er enig med Revisionsretten, når den siger: "Da der ikke er fastlagt specifikke procedurer for udvælgelse af kontraktansatte til varetagelse af hjælpefunktioner" (for eksempel anvendelse af udvælgelseskomitéer), sikrer de bestemmelser, der finder anvendelse i Domstolen ikke i sådanne tilfælde, at kravene [...] i "Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne" opfyldes fuldt ud, og at enhver risiko for en ikke-objektiv udvælgelse undgås."; anmoder derfor om, at der også etableres passende ansættelsesprocedurer for denne kategori af kontraktansatte;

7.   giver udtryk for sin tilfredshed med, at der pr. 1. oktober 2007 er oprettet to separate administrative enheder (en intern revisionsenhed og en kontrolenhed) med hver deres kontorchef, hvilket bringer en situation til ophør, som både Revisionsretten og Parlamentet i tidligere år har kritiseret, hvor lederen af den interne revisionsenhed var ansvarlig for den forudgående kontrol af de anvisningsberettigedes transaktioner;

8.   konstaterer med tilfredshed, at Domstolens administrationsudvalg den 12. december 2007 ændrede den interne revisors mandat, således at det årlige arbejdsprogram for den interne revisionsenhed nu vedtages på grundlag af en vurdering af de faktiske risici, institutionen står over for;

9.   konstaterer, at der er indført en ny procedure for behandling af anlægsaktiver i forbindelse med, at der i 2007 blev etableret et nyt integreret system for forvaltning og finanskontrol (SAP), som den 1. januar 2008 erstattede Sucre Abac-systemet for regnskabsføring og finansforvaltning; glæder sig over, at det nye SAP-system er udviklet på interinstitutionelt plan af Rådet, Revisionsretten og Domstolen og derfor indebærer betydelige budgetbesparelser, ligesom det giver de tre involverede institutioner en effektivitetsgevinst;

10.   glæder sig over det frugtbare interinstitutionelle samarbejde med Revisionsretten på uddannelsesområdet;

11.   glæder sig over, at de forhandlede kontrakters andel af de tildelte kontrakter er reduceret fra 34 % i 2006 til 32 % i 2007 (med en værdi på mere end 60 000 EUR – efter ændringen af gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen(13)); opfordrer Domstolen til at fortsætte sine bestræbelser på yderligere at reducere denne andel;

12.   bemærker, at 2006 reelt var det andet år, hvor den nyligt oprettede Retten for EU-personalesager udførte sine judicielle aktiviteter, efter at den påbegyndte sin virksomhed i december 2005, og at dens forretningsorden trådte i kraft den 1. november 2007;

13.   glæder sig for fjerde år i træk over, at varigheden af sagsbehandlingen ved Domstolen er blevet reduceret, samt at antallet af afsluttede sager er steget med næsten 10 % fra 2006; finder det dog foruroligende, at puklen af verserende sager er vokset for alle tre retters vedkommende, især for Retten i Første Instans (+12 % fra 1029 sager i 2006 til 1154 i 2007);

14.   forstår, at denne kraftige stigning i antallet af verserende sager ved Retten i Første Instans skyldes, at antallet af nye sager, der indledes, er stigende, samt at sagerne bliver stadig mere komplekse og forskelligartede; støtter fuldt ud Domstolens bestræbelser på at omlægge sin interne struktur og sine arbejdsprocedurer for at øge effektiviteten og nedbringe sagspuklen;

15.   glæder sig over offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende af en beretning om den budgetmæssige og finansielle forvaltning i regnskabsåret 2007(14), som ledsager Domstolens årsregnskaber for 2007 og bl.a. indeholder en redegørelse for udnyttelsesgraden for bevillingerne og en oversigt over bevillingsoverførsler i løbet af regnskabsåret 2007;

16.   påskønner Domstolens etablerede praksis med at lade aktivitetsrapporten indeholde et kapitel, som beskriver opfølgningen i årets løb på Parlamentets tidligere dechargeafgørelser og Revisionsrettens beretninger;

17.   bemærker, at dens regler om indkøb trods ændringerne i finansforordningen stadig er overdrevent omstændelige for mindre institutioner, såsom Domstolen, navnlig hvad angår udbud af aftaler til relativt små beløb; opfordrer Kommissionen til i sit indledende arbejde inden udformning af eventuelle fremtidige forslag til ændring af finansforordningen i vid udstrækning at høre Domstolens justitssekretær og dennes administration med henblik på at sikre, at der til fulde tages højde for deres betænkeligheder i det endelige forslag.

(1) EUT L 77 af 16.3.2007.
(2) EUT C 287 af 10.11.2008, s. 1.
(3) EUT C 286 af 10.11.2008, s. 1.
(4) EUT C 287 af 10.11.2008, s. 111.
(5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(6) EUT L 77 af 16.3.2007.
(7) EUT C 287 af 10.11.2008, s. 1.
(8) EUT C 286 af 10.11.2008, s. 1.
(9) EUT C 287 af 10.11.2008, s. 111.
(10) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(11) 2005: 232,6 mio. EUR.
(12) EUT C 223 af 22.9.2007, s. 1.
(13) Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1).
(14) EUT C 15 af 21.1.2009, s. 1.


Decharge 2007: Sektion V, Revisionsretten
PDF 217kWORD 54k
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 23. april 2009 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, Sektion V - Revisionsretten (C6-0419/2008 – 2008/2279(DEC))
P6_TA(2009)0262A6-0152/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007(1),

–   der henviser til De Europæiske Fællesskabers endelige årsregnskab for regnskabsåret 2007 - Bind I (C6-0419/2008)(2),

–   der henviser til Revisionsrettens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2007,

–   der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2007 med de kontrollerede institutioners svar(3),

–   der henviser til den uafhængige revisors beretning om Revisionsrettens regnskaber for regnskabsåret 2007(4),

–   der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248(5),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 10, og artikel 274, 275 og 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(6), særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0152/2009),

1.   meddeler Revisionsrettens generalsekretær decharge for gennemførelsen af Revisionsrettens budget for regnskabsåret 2007;

2.   fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets beslutning af 23. april 2009 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, Sektion V – Revisionsretten (C6-0419/2008 – 2008/2279(DEC))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007(7),

–   der henviser til De Europæiske Fællesskabers endelige årsregnskab for regnskabsåret 2007 - Bind I (C6-0419/2008)(8),

–   der henviser til Revisionsrettens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2007,

–   der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2007 med de kontrollerede institutioners svar(9),

–   der henviser til den uafhængige revisors beretning om Revisionsrettens regnskaber for regnskabsåret 2007(10),

–   der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248(11),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 10, og artikel 274, 275 og 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(12), særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0152/2009),

1.   bemærker, at Revisionsrettens disponible forpligtelsesbevillinger i 2007 beløb sig til i alt 122 mio. EUR (2006: 114 mio. EUR (13)) med en udnyttelsesgrad på 90,21 %, hvilket er under gennemsnittet for de øvrige institutioner (93,82 %);

2.   minder om, at Revisionsrettens årsregnskab for 2007 blev revideret af et uafhængigt firma, PricewaterhouseCoopers (i de foregående år af KPMG), som nåede frem til følgende konklusioner:

   a) hvad angår nøjagtigheden af regnskaberne for regnskabsåret 2007: "Det er [revisorernes] opfattelse, at dette årsregnskab giver et retvisende billede af Den Europæiske Revisionsrets finansielle stilling pr. 31. december 2007 samt af resultatet af dens transaktioner og af dens pengestrømme i det regnskabsår, der afsluttedes pr. denne dato, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002, Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til denne rådsforordning og Den Europæiske Revisionsrets regnskabsregler." og
   b) hvad angår anvendelsen af de midler, Retten har fået tildelt, og tilstrækkeligheden af de eksisterende kontrolprocedurer i regnskabsåret 2007: "[Revisorerne er] ikke blevet opmærksom på forhold, der giver anledning til at mene, at: a) de midler, Retten har fået tildelt, ikke i al væsentlighed og på grundlag af (nærmere fastlagte) kriterier er blevet anvendt i overensstemmelse med hensigten [og] b) de indførte kontrolprocedurer ikke i al væsentlighed og på grundlag af ovennævnte kriterier frembyder den fornødne garanti, så det sikres, at de finansielle transaktioner stemmer overens med de gældende regler og forordninger.";

3.   glæder sig over, at det nye integrerede system for forvaltning og finanskontrol (SAP), som har været anvendt siden den 1. januar 2008, er udviklet på interinstitutionelt plan af Rådet, Revisionsretten og Domstolen og derfor indebærer betydelige budgetbesparelser, ligesom det giver de tre involverede institutioner en effektivitetsgevinst;

4.   glæder sig over det frugtbare interinstitutionelle samarbejde med Domstolen på uddannelsesområdet;

5.   konstaterer, at Revisionsrettens interne revisors beretning for 2007 stort set var positiv og fastslog, at forvaltningen af K2-bygningsprojektet var effektiv, samt at K2-Bygningen var blevet overdraget flere måneder før overdragelsesfristen og havde holdt sig inden for den fastsatte bevillingsramme; glæder sig i denne forbindelse over, at de fleste af den interne revisors anbefalinger er blevet accepteret og indarbejdet i korrigerende handlingsplaner;

6.   konstaterer, at Revisionsretten har fået to nye medlemmer i løbet af 2007 efter Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse; bemærker, at det oprindelige styrende princip for den europæiske revisionsmyndighed – nemlig et medlem fra hver medlemsstat – har medført en organisation, der styres af et kollegium bestående af 27 medlemmer; er overbevist om, at denne struktur har nået sine grænser, og at der er behov for en gennemgribende reform og styrkelse af EU's eksterne revisionsordninger; understreger, at jo stærkere Revisionsretten er, jo stærkere er dechargemyndigheden og jo bedre er kontrollen med den udøvende myndighed; opfordrer derfor medlemsstaterne til at indlede en drøftelse af reformen af Revisionsretten og inddrage Parlamentet i disse drøftelser;

7.   bemærker, at der i december 2008 blev forelagt en peerevalueringsrapport udarbejdet af en international peerevalueringsgruppe; beklager, at peerevalueringen gik uden om det centrale spørgsmål, nemlig om EU's eksterne revisionsmyndigheds nuværende struktur er adækvat;

8.   bemærker i forbindelse med medlemmernes erklæringer om økonomiske interesser, at medlemmerne af Revisionsretten i overensstemmelse med Revisionsrettens adfærdskodeks indgiver en erklæring om deres økonomiske interesser og andre aktiver (herunder aktier, konvertible obligationer og investeringsbeviser såvel som grunde og fast ejendom samt deres ægtefælles erhvervsaktiviteter) til Revisionsrettens formand, som opbevarer dem fortroligt, og at disse erklæringer ikke offentliggøres;

9.   gentager sit krav om, at medlemmerne af alle EU-institutioner principielt og af hensyn til gennemsigtigheden anmodes om at indgive en erklæring om økonomiske interesser, som bør være tilgængelig på internettet via et offentligt register; er ikke enig i, at Revisionsretten som foreslået bør vente, indtil der foreligger et standardiseret format for alle EU-institutioner; foreslår, at der udnævnes uafhængige tilsynsførende i samtlige institutioner, som skal have til opgave hvert år offentligt at rapportere om de modtagne erklæringer;

10.   anmoder i den forbindelse Revisionsretten om at indføje et afsnit i den kommende aktivitetsrapport med en detaljeret redegørelse for opfølgningen i årets løb på Parlamentets tidligere dehargeafgørelser, herunder eventuelt forklaringer på, hvorfor henstillingerne ikke er blevet fulgt;

11.   bemærker, at finansforordningens bestemmelser om indkøbsaftaler til trods for ændringerne stadig er alt for omstændelige for mindre institutioner som f.eks. Revisionsretten, navnlig hvad angår udbudsprocedurer for kontrakter til relativt små beløb; opfordrer Kommissionen til – når den gennemfører det indledende arbejde inden udarbejdelsen af fremtidige forslag til ændring af finansforordningen – i vid udstrækning at rådføre sig med Revisionsrettens generalsekretær og administration for at sikre, at der i fuldt omfang tages højde for deres bekymringer i et endeligt forslag.

(1) EUT L 77 af 16.3.2007.
(2) EUT C 287 af.10.11.2008, s. 1.
(3) EUT C 286 af 10.11.2008, s. 1.
(4) EUT C 318 af 12.12.2008, s. 1.
(5) EUT C 287 af 10.11.2008, s. 111.
(6) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(7) EUT L 77 af 16.3.2007.
(8) EUT C 287 af.10.11.2008, s. 1.
(9) EUT C 286 af 10.11.2008, s. 1.
(10) EUT C 318 af 12.12.2008, s. 1.
(11) EUT C 287 af 10.11.2008, s. 111.
(12) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(13) 2005: 107,5 mio. EUR.


Decharge 2007: Sektion VIII, Den Europæiske Ombudsmand
PDF 216kWORD 55k
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 23. april 2009 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, Sektion VIII - Den Europæiske Ombudsmand (C6-0423/2008 – 2008/2282(DEC))
P6_TA(2009)0263A6-0156/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007(1),

–   der henviser til De Europæiske Fællesskabers endelige årsregnskab for regnskabsåret 2007 - Bind I (C6-0423/2008)(2),

–   der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2007,

–   der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2007 med de kontrollerede institutioners svar(3),

–   der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248(4),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 10, og artikel 274, 275 og 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5), særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0156/2009),

1.   meddeler Den Europæiske Ombudsmand decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Ombudsmands budget for regnskabsåret 2007;

2.   fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets beslutning af 23. april 2009 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, Sektion VIII – Den Europæiske Ombudsmand (C6-0423/2008 – 2008/2282(DEC))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007(6),

–   der henviser til De Europæiske Fællesskabers endelige årsregnskab for regnskabsåret 2007 – Bind I (C6-0423/2008)(7),

–   der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2007,

–   der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2007 med de kontrollerede institutioners svar(8),

–   der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248(9),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 10, og artikel 274, 275 og 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(10), særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0156/2009),

1.   bemærker, at Den Europæiske Ombudsmands (Ombudsmanden) disponible forpligtelsesbevillinger i 2007 samlet udgjorde 8,2 mio. EUR (i 2006: 7,7 mio. EUR(11)) med en udnyttelsesgrad på 90,48 %, hvilket er under gennemsnittet for de øvrige institutioner (93,84 %);

2.   bemærker, at forpligtelsesbevillingerne i perioden 2003-2007 er steget støt fra 4,4 mio. EUR til 8,2 mio. EUR (næsten +86 %), at stillingerne i denne periode er steget fra 31 til 57 enheder (+84 %), mens antallet af klager er steget fra 2 436 til 3 217 (+32 %), og antallet af nyåbnede undersøgelser er steget fra 253 til 308 (+22 %); bemærker desuden, at antallet af stillinger ikke er steget for andet år i træk;

3.   påpeger, at det af Revisionsrettens årsberetning fremgår, at revisionen ikke gav anledning til væsentlige bemærkninger, hvad angår Ombudsmanden;

4.   bemærker, at det ifølge den interne revisors beretning nr. 08/03 fremgik af den interne revisors arbejde i 2007, at hvis de vedtagne aktioner blev gennemført fuldt ud, var institutionens interne forvaltnings- og kontrolsystemer effektive og gav en rimelig sikkerhed for, at institutionens kontrolmålsætninger blev overholdt konsekvent;

5.   erindrer om, at den interne revisors beretning nr. 06/04, der blev udarbejdet for at fastslå, om forvaltnings- og kontrolprocedurerne i forbindelse med fastsættelsen af personalets individuelle rettigheder var tilstrækkelige, ikke påviste områder med væsentlig risiko i forvaltnings- og kontrolprocedurerne, men at det blev bekræftet, at institutionen skulle tage en række specifikke spørgsmål op; erindrer desuden om, at der efterfølgende blev indgået en aftale mellem den interne revisor og institutionen, og at fristen for gennemførelsen heraf blev fastsat til den 30. september 2007; glæder sig over, at alle de punkter, der var omfattet af handlingsplanen vedrørende forvaltningen af de individuelle rettigheder, ifølge konklusionerne af opfølgningsrevisionen i december 2007 var gennemført fuldt ud;

6.   bemærker, at opfølgningsrevisionen af den aftalte handlingsplan vedrørende overholdelse af reglerne om offentlige indkøb viste, at der var sket visse fremskridt, men at Ombudsmanden endnu ikke fuldt ud havde gennemført de to uafsluttede foranstaltninger fra den interne revisors beretning nr. 06/03; opfordrer Ombudsmanden til snarest at afslutte gennemførelsen af disse foranstaltninger i overensstemmelse med den interne revisors henstillinger; finder det glædeligt, at den interne revisor med udgangspunkt i resultatet af sine undersøgelser indføjede en revision af processen for offentlige indkøb i sit arbejdsprogram for 2008, og afventer resultaterne af denne opfølgningsrevision;

7.   bemærker oplysningerne fra den ved delegation bemyndigede ledende anvisningsberettigede i 2007-aktivitetsrapporten om, at der i begyndelsen af 2008 på ny blev gennemført en vurdering af den interne kontrolrammes effektivitet i Ombudsmandens tjenestegrene, og at det overordnede billede fra denne undersøgelse viste, at de interne kontrolstandarder generelt var gennemført tilfredsstillende (88 % mod 85 % i 2006 og 74 % i 2004);

8.   bemærker endvidere, at der dog var behov for større effektivitet inden for visse områder (identifikation af følsomme områder, forbedret planlægning og programmering samt resultatindikatorer); opfordrer Ombudsmanden at gøre alt, hvad der er muligt, for yderligere at forbedre effektiviteten af institutionens interne kontrolramme;

9.   bemærker med tilfredshed, at den nye, tidsubegrænsede rammeaftale om samarbejde mellem Ombudsmanden og Europa-Parlamentet, der trådte i kraft den 1. april 2006, begyndte at bære frugt i 2007; bemærker desuden, at aftalen vedrører leveringen af visse administrative tjenester, herunder bygninger, it, kommunikation, juridisk rådgivning, lægetjeneste, uddannelse, oversættelse og tolkning;

10.   påskønner, at Ombudsmanden har fortsat sine bestræbelser på at udvikle interinstitutionelle forbindelser med andre organer (især Publikationskontoret, Den Europæiske Forvaltningsskole og Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor) og med Oversættelsescentret; bemærker, at 70 % af Ombudsmandens aktionsudgifter blev forpligtet og anvendt på grundlag af interinstitutionelt samarbejde;

11.   bemærker med tilfredshed, at der fra maj 2007 er blevet gennemført en vellykket omstrukturering af Juridisk Tjeneste, der sikrer effektiv overvågning og fastholdelse af momentum i forbindelse med gennemførelsen af undersøgelser og forberedelsen af afgørelser;

12.   bemærker, at der ifølge Ombudsmandens årsberetning har været færre vanskeligheder end de foregående år med hensyn til ansættelse af kvalificerede jurister og stor personaleudskiftning;

13.   glæder sig over, at Ombudsmanden den 14. december 2007 vedtog en afgørelse om Ombudsmandens årlige erklæring om økonomiske interesser; bemærker med tilfredshed, at denne erklæring offentliggøres på Ombudsmandens hjemmeside;

14.   glæder sig over, at Ombudsmanden ved afgørelse af 2. juni 2008 vedtog at tiltræde den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)(12) og anvende den ordning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1073/1999(13); bemærker med tilfredshed, at Ombudsmanden samme dato vedtog en afgørelse om betingelser og nærmere vilkår for de interne undersøgelser i forbindelse med bekæmpelse af svig, bestikkelse og enhver anden ulovlig aktivitet til skade for Fællesskabernes interesser;

15.   anmoder Ombudsmanden om at indføje et afsnit i sin kommende aktivitetsrapport (regnskabsåret 2008) med en detaljeret redegørelse for opfølgningen i løbet af året på Parlamentets tidligere dehargeafgørelser, herunder eventuelt forklaringer på, hvorfor henstillingerne ikke er blevet fulgt.

16.   bemærker, at dens regler om indkøb trods ændringerne i finansforordningen stadig er overdrevent omstændelige for mindre institutioner, såsom Ombudsmanden, navnlig hvad angår udbud af aftaler til relativt små beløb; opfordrer Kommissionen til i sit indledende arbejde inden udformning af eventuelle fremtidige forslag til ændring af finansforordningen i vid udstrækning at høre Ombudsmandens generalsekretær og dennes sekretariat med henblik på at sikre, at der til fulde tages højde for deres betænkeligheder i det endelige udkast.

(1) EUT L 77 af 16.3.2007.
(2) EUT C 287 af 10.11.2008, s. 1.
(3) EUT C 286 af 10.11.2008, s. 1.
(4) EUT C 287 af 10.11.2008, s. 111.
(5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(6) EUT L 77 af 16.3.2007.
(7) EUT C 287 af 10.11.2008, s. 1.
(8) EUT C 286 af 10.11.2008, s. 1.
(9) EUT C 287 af 10.11.2008, s. 111.
(10) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(11) I 2005: 7,2 mio. EUR.
(12) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1).


Decharge 2007: Sektion IX, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
PDF 214kWORD 51k
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 23. april 2009 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, Sektion IX - Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (C6-0424/2008 – 2008/2283(DEC))
P6_TA(2009)0264A6-0154/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007(1),

–   der henviser til De Europæiske Fællesskabers endelige årsregnskab for regnskabsåret 2007 - Bind I (C6-0424/2008)(2),

–   der henviser til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2007,

–   der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2007 med de kontrollerede institutioners svar(3),

–   der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248(4),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 10, og artikel 274, 275 og 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5), særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0154/2009),

1.   meddeler Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2007;

2.   fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets beslutning af 23. april 2009 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, Sektion IX – Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (C6-0424/2008 – 2008/2283(DEC))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007(6),

–   der henviser til De Europæiske Fællesskabers endelige årsregnskab for regnskabsåret 2007 – Bind I (C6-0424/2008)(7),

–   der henviser til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2007,

–   der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2007 med de kontrollerede institutioners svar(8),

–   der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248(9),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 10, og artikel 274, 275 og 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(10), særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0154/2009),

1.   bemærker, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses disponible forpligtelsesbevillinger i 2007 samlet udgjorde 5 000 000 EUR (i 2006: 4 100 000 EUR(11)), hvilket udgør en stigning på næsten 20 % i forhold til 2006 med en udnyttelsesgrad på 86,14 % under gennemsnittet i de andre institutioner (93,84 %);

2.   bemærker stigningen i faste stillinger fra 24 i 2006 til 29 i 2007 (+21 %) afsat til Den Europæiske Tilsynsførende; glæder sig i denne forbindelse over, at Den Europæiske Tilsynsførende har til hensigt at begrænse udvidelsen af både opgaver og personale for gennem kontrolleret vækst at sikre, at nye medarbejdere får en god indkøring og bliver integreret og uddannet på hensigtsmæssig vis;

3.   påpeger, at det af Revisionsrettens årsberetning fremgår, at revisionen ikke gav anledning til væsentlige bemærkninger, hvad angår Den Europæiske Tilsynsførende;

4.   minder om, at aftalen om administrativt samarbejde, der blev indgået mellem Kommissionens, Europa-Parlamentets og Rådets generalsekretærer og Den Europæiske Tilsynsførende, den 7. december 2006 blev forlænget for en yderligere periode på tre år med virkning fra den 16. januar 2007;

5.   bemærker, at den administrative forvaltning af Den Europæiske Tilsynsførendes tjenesterejser på grundlag af ovennævnte samarbejdsaftale varetages af Kommissionens Kasse, og at der gælder de samme interne regler for godtgørelse af opholdsudgifter i forbindelse med tjenesterejser for de to kategorier, de to medlemmer og personalet;

6.   bemærker, at Den Europæiske Tilsynsførende ved sin afgørelse af 7. november 2006 vedtog at indføre en intern kontrolstruktur, som passer til institutionens aktiviteter og behov; bemærker, at den første evaluering, som Den Europæiske Tilsynsførende har gennemført, har vist, at det interne kontrolsystem fungerer og er effektivt;

7.   bemærker med tilfredshed, at den første revisionsberetning, der blev udarbejdet af den interne revisionstjeneste (IAS), blev modtaget i september 2007, og at den omhandlede visse områder, hvor der var brug for forbedringer; er tilfreds med, at gennemførelsen af IAS-henstillingerne, som blev fastsat af Den Europæiske Tilsynsførende, var et prioriteret område i 2008, og at der som følge deraf blev udarbejdet en handlingsplan i begyndelsen af 2008; opfordrer den Europæiske Tilsynsførende til fuldt ud at gennemføre denne handlingsplan;

8.   glæder sig over, at Den Europæiske Tilsynsførende og den assisterende Europæiske Tilsynsførende hvert år offentliggør skriftlige erklæringer om deres finansielle interesser i en form, der ligner den, som Parlamentets medlemmer udfylder hvert år, og som indeholder alle relevante oplysninger om forhold som erhvervsaktiviteter, lønnede hverv eller aktiviteter;

9.   glæder sig over, at Den Europæiske Tilsynsførende ved afgørelse af 12. september 2007 vedtog at tiltræde den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)(12) og anvende den ordning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1073/1999(13);

10.   anmoder Den Europæiske Tilsynsførende om at indføje et afsnit i sin kommende aktivitetsrapport (regnskabsåret 2008) med en detaljeret redegørelse for opfølgningen i løbet af året på Parlamentets tidligere dehargeafgørelser, herunder eventuelt forklaringer på, hvorfor henstillingerne ikke er blevet fulgt;

11.   bemærker, at dens regler om indkøb trods ændringerne i finansforordningen stadig er overdrevent omstændelige for mindre institutioner, såsom Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, navnlig hvad angår udbud af aftaler til relativt små beløb; opfordrer Kommissionen til i sit indledende arbejde inden udformning af eventuelle fremtidige forslag til ændring af finansforordningen i vid udstrækning at høre Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og dennes sekretariat med henblik på at sikre, at der til fulde tages højde for deres betænkeligheder i det endelige udkast.

(1) EUT L 77 af 16.3.2007.
(2) EUT C 287 af 10.11.2008, s. 1.
(3) EUT C 286 af 10.11.2008, s. 1.
(4) EUT C 287 af 10.11.2008, s. 111.
(5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(6) EUT L 77 af 16.3.2007.
(7) EUT C 287 af 10.11.2008, s. 1.
(8) EUT C 286 af 10.11.2008, s. 1.
(9) EUT C 287 af 10.11.2008, s. 111.
(10) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(11) 2005: 2 800 000 EUR.
(12) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1).


Decharge 2007: Eurojust
PDF 127kWORD 70k
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 23. april 2009 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Eurojust for regnskabsåret 2007 (C6-0436/2008 – 2008/2263(DEC))
P6_TA(2009)0265A6-0161/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Eurojust for regnskabsåret 2007(1),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Eurojust for regnskabsåret 2007 med Eurojusts svar(2),

–   der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 - C6-0060/2009),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(3), særlig artikel 185,

–   der henviser til Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet(4), særlig artikel 36,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0161/2009),

1.   meddeler direktøren for Eurojust decharge for gennemførelsen af Eurojusts budget for regnskabsåret 2007;

2.   fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Eurojust, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets afgørelse af 23. april 2009 om afslutning af regnskaberne for Eurojust for regnskabsåret 2007 (C6-0436/2008 – 2008/2263(DEC))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Eurojust for regnskabsåret 2007(6),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Eurojust for regnskabsåret 2007 med Eurojusts svar(7),

–   der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 - C6-0060/2009),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(8), særlig artikel 185,

–   der henviser til Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet(9), særlig artikel 36,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(10), særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0161/2009),

1.   noterer sig, at det endelige årsregnskab for Eurojust ser ud som vedføjet til Revisionsrettens beretning;

2.   godkender afslutningen af regnskaberne for Eurojust for regnskabsåret 2007;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Eurojust, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3.Europa-Parlamentets beslutning af 23. april 2009 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Eurojust for regnskabsåret 2007 (C6-0436/2008 – 2008/2263(DEC))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Eurojust for regnskabsåret 2007(11),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Eurojust for regnskabsåret 2007 med Eurojusts svar(12),

–   der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 - C6-0060/2009),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(13), særlig artikel 185,

–   der henviser til Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet(14), særlig artikel 36,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(15), særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0161/2009),

A.   der henviser til, at Revisionsretten fastslog, at den har fået rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet for regnskabsåret 2007 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige,

B.   der henviser til, at Europa-Parlamentet den 22. april 2008 meddelte decharge til Eurojusts direktør for gennemførelsen af Eurojusts budget for regnskabsåret 2006(16) og i beslutningen med bemærkningerne til afgørelsen bl.a.

–   noterede sig Revisionsrettens bemærkning i beretningen for 2006 om, at 33 % af bevillingerne til driftsudgifter og 30 % af bevillingerne til aktionsudgifter blev fremført, at der blev foretaget et stort antal bevillingsoverførsler fra en budgetpost til en anden, og at dokumentationen herfor i mange tilfælde ikke var tilstrækkelig detaljeret, hvorved budgetprincippet om specificering ikke blev overholdt fuldt ud;

–   noterede sig endvidere Revisionsrettens bemærkninger om, at reglerne for offentlige indkøb ikke blev overholdt strengt, at der ikke var udarbejdet et register over anlægsaktiver med alle aktiver og deres værdi, og at et sådant register ikke blev anvendt til overvågning af Eurojusts værdier; anmodede Eurojust om at gennemføre udbudsbestemmelserne nøje, især hvad angår rammekontrakter;

–   udtrykte bekymring over erklæringen i Eurojusts årsberetning om, at der stadig var mange muligheder for at videreudvikle Eurojusts forhold til OLAF, bl.a. gennem en formel samarbejdsaftale,

1.   bemærker, at selv om Revisionsrettens revisionserklæring er positiv, fremgår det af dens bemærkninger, at der stadig er strukturelle problemer inden for budgetgennemførelse, indkøb og rekrutteringsplanlægning;

2.   er tilfreds med oplysningen i Eurojusts årsberetning for 2007 om, at Eurojust indførte ABAC (Accrual Based Accounting) den 1. oktober 2007;

3.   noterer sig på baggrund af Eurojusts årsberetning for 2007, at Eurojust som følge af sin hurtige vækst og det deraf følgende behov for et nyt hovedkvarter samarbejder med værtsstaten om at sikre yderligere midlertidige kontorlokaler; noterer sig på baggrund af Eurojusts årsberetning for 2007, at værtsstaten er forpligtet til at stille egnede nye lokaler til rådighed inden 2012;

4.   anmoder om, at Eurojust medtager oplysninger om fremskridt i forhandlingerne om det nye hovedkvarter, midlertidige ordninger og finansielle virkninger i sin årsberetning for 2008;

Højt niveau af fremførte bevillinger

5.   bemærker Revisionsrettens bemærkning om, at 5 200 000 euro af de 18 000 000 euro, som blev forpligtet i 2007, blev fremført;

6.   er bekymret over Revisionsrettens konklusion om, at det store beløb, der er fremført, ikke er i overensstemmelse med princippet om etårighed, og det tyder på, at der er svagheder i programmeringen og overvågningen af Eurojusts aktiviteter;

7.   noterer sig Eurojusts svar om, at det store beløb, der er fremført, skyldtes mangel på egnet personale til kapitalstyring og med implementeringen af det nye udbudssystem; bemærker, at kun 95 af de 147 stillinger i stillingsfortegnelsen for 2007 var besat;

8.   bemærker, at Eurojust indførte en strategi til reduktion af fremførsler i 2008;

Svagheder i udbudsprocedurerne

9.   påskønner, at Eurojust efter de senere års anbefalinger fra Revisionsretten har centraliseret forvaltningen af sine udbudsprocedurer i en specialiseret enhed;

10.   beklager imidlertid, at Revisionsretten, som i de to foregående år, stadig fandt svagheder i udbudsprocedurerne;

11.   udtrykker overraskelse over Revisionsrettens bemærkning om, at Eurojust forlængede eksisterende kontrakter på en måde, som var i strid med reglerne, selv om kontrakternes udløb havde været kendt gennem lang tid;

12.   støtter fuldt ud Revisionsrettens anbefaling om, at den anvisningsberettigede bør indføre en effektiv plan for forvaltningen af procedurerne for offentlige indkøb;

13.   bemærker, at Eurojust fastlagde en overordnet plan for offentlige indkøb for 2008 og vedtog en beslutning om udbudsorganiseringen og tilknyttede opgaver, og at alle de kontrakter, som Revisionsretten nævnte, blev sendt i udbud igen, i overensstemmelse med reglerne;

Svagheder i rekrutteringsplanlægningen

14.   noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at stillingsfortegnelsen for 2007 omfattede 147 stillinger, sammenlignet med 112 stillinger i 2006, og at kun 87 stillinger var besat ved udgangen af 2006;

15.   udtrykker sin bekymring over, at Revisionsretten bemærkede, at det ikke lykkedes Eurojust at ansætte de 60 ansatte, som var nødvendige for at besætte alle stillinger i stillingsfortegnelsen i 2007, men at kun 95 stillinger var besat ved udgangen af 2007;

16.   er enig med Revisionsretten i, at dette viser, at der er svagheder i Eurojusts rekrutteringsplanlægning;

17.   beklager, at den omfattende mangel på personale havde en negativ indvirkning på gennemførelsen af Eurojusts budget, således som Eurojust har anerkendt det;

18.   bemærker, at Eurojust ifølge sit svar sigtede mod at besætte stillingerne i stillingsfortegnelsen i 2008;

19.   bemærker, at 130 ud af 175 stillinger i stillingsfortegnelsen for 2008 var besat ved udgangen af 2008; glæder sig over, at Eurojust har reduceret mængden af ledige stillinger fra 34 % ved udgangen af 2007 til 25 % ved udgangen af 2008; henstiller til Eurojust at gøre en yderligere indsats for at besætte de ledige stillinger hurtigst muligt;

20.   forstår af Eurojusts årsberetning for 2007, at det:

   udarbejdede en flerårig plan for personalepolitikken for perioden 2007-2010,
   indførte en ny rekrutteringspolitik med en beskrivelse af den retlige ramme, principperne, udvælgelsesprocessen, rollerne og de implicerede aktører,
   havde til hensigt at underskrive den interinstitutionelle arbejdsmarkedsaftale;

Opfølgning på dechargeproceduren for 2006

21.   opfordrer Eurojust til at følge op på Revisionsrettens anbefalinger, navnlig med hensyn til budgetgennemførelse, udbud og rekruttering, og redegøre detaljeret for trufne foranstaltninger i sin årsberetning for 2008;

22.   er tilfreds med indgåelsen af den praktiske aftale om samarbejdsaftalerne mellem Eurojust og OLAF(17) den 24. september 2008;

o
o   o

23.   henviser vedrørende øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 23. april 2009 om økonomisk forvaltning og kontrol af EU's agenturer(18).

(1) EUT C 278 af 31.10.2008, s. 57.
(2) EUT C 311 af 5.12.2008, s. 142.
(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(4) EFT L 63 af 6.3.2002, s. 1.
(5) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(6) EUT C 278 af 31.10.2008, s. 57.
(7) EUT C 311 af 5.12.2008, s. 142.
(8) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(9) EFT L 63 af 6.3.2002, s. 1.
(10) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(11) EUT C 278 af 31.10.2008, s. 57.
(12) EUT C 311 af 5.12.2008, s. 142.
(13) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(14) EFT L 63 af 6.3.2002, s. 1.
(15) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(16) EUT L 88 af 31.3.2009, s. 234.
(17) EUT C 314 af 9.12.2008, s. 3.
(18) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0274.


Decharge 2007: Det Europæiske Lægemiddelagentur
PDF 126kWORD 74k
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 23. april 2009 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2007 (C6-0435/2008 – 2008/2262(DEC))
P6_TA(2009)0266A6-0162/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2007(1),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2007 med agenturets svar(2),

–   der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 - C6-0060/2009),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(3), særlig artikel 185,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur(4), særlig artikel 68,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0162/2009),

1.   meddeler direktøren for Det Europæiske Lægemiddelagentur decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2007;

2.   fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Lægemiddelagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets afgørelse af 23. april 2009 om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2007 (C6-0435/2008 – 2008/2262(DEC))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2007(6),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2007 med agenturets svar(7),

–   der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 - C6-0060/2009),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(8), særlig artikel 185,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur(9), særlig artikel 68,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(10), særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0162/2009),

1.   noterer sig det endelige årsregnskab for Det Europæiske Lægemiddelagentur, der er vedføjet som bilag til Revisionsrettens beretning;

2.   godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2007;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Det Europæiske Lægemiddelagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3.Europa-Parlamentets beslutning af 23. april 2009 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2007 (C6-0435/2008 – 2008/2262(DEC))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2007(11),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2007 med agenturets svar(12),

–   der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 - C6-0060/2009),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(13), særlig artikel 185,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur(14), særlig artikel 68,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(15), særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0162/2009),

A.   der henviser til, at Den Europæiske Revisionsret fastslog, at den havde fået rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet for regnskabsåret 2007 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt korrekte,

B.   der henviser til, at Europa-Parlamentet den 22. april 2008 meddelte decharge til Det Europæiske Lægemiddelagenturs administrerende direktør for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2006(16), og for beslutningen med bemærkningerne til afgørelsen om decharge bl.a.

–   noterede sig Revisionsrettens udtalelse i dens beretning for 2006 om, at udnyttelsesgraden for forpligtelsesbevillinger vedrørende administrationsudgifter var under 60 %;

–   noterede sig, at et betydeligt antal budgetbevillinger for 2006 var fremført til 2007 som følge karakteren af de projekter, som agenturet beskæftigede sig med;

–   noterede sig, at agenturets bestyrelse i december 2006 besluttede at foretage en revision af gebyrsatserne i samråd med de kompetente nationale myndigheder,

1.   understreger, at agenturets budget finansieres delvis over EU's budget, og at det primært finansieres af gebyrer, som den farmaceutiske industris ansøgere betaler for at opnå eller bevare en fællesskabsmarkedsføringstilladelse; bemærker dog, at EU's generelle bidrag steg med 24,48 % mellem 2006 og 2007 og udgør 24,13 % af de samlede indtægter i 2007; er i denne forbindelse opmærksom på nye opgaver i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug(17) og en forøgelse af budgetposten for sjældne lægemidler;

2.   glæder sig over agenturets bestræbelser for at yde mere videnskabelig rådgivning i de tidlige faser af udviklingen af nye lægemidler, samt over indførelsen af foranstaltninger, der skal fremskynde vurderingen af lægemidler, som er yderst vigtige for folkesundheden, og fremskynde udvikling og gennemførelse af telematikprogrammer;

3.   betragter agenturet som en kilde til vigtig videnskabelig rådgivning, forskningsbaserede anbefalinger og bedste praksis for medicinevaluering og -overvågning i Europa og glæder sig over bidragene til Kommissionen og medlemsstaterne hen mod en harmonisering af normerne på internationalt niveau;

4.   opmuntrer agenturet til at fortsætte sin aktion inden for lægemidler til sjældne sygdomme; fraråder imidlertid nedsættelsen af bidraget til lægemidler til sjældne sygdomme, som navnlig skyldes en ændring i politikken for reducerede gebyrer for lægemidler til sjældne sygdomme som følge af den fleksibilitet, der blev indført med Rådets forordning (EF) Nr. 297/95 af 10. februar 1995 om fastsættelse af gebyrer til Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering(18), som ikke desto mindre fører til (skaber) en reduktion på 26,25 % i 2007 i forhold til 2006;

5.   understreger agenturets rolle med hensyn til at overvåge lægemiddelsikkerheden gennem netværket for lægemiddelovervågning; opfordrer dog til konstant at forbedre overvågningsniveauet;

Svagheder i budgetforvaltningen vedrørende Telematikprogrammet

6.   noterer sig Revisionsrettens kritik af, at det høje niveau af fremførsler til administrative udgifter ligesom i 2006 hovedsagelig skyldtes Telematikprogrammet; noterer sig Revisionsrettens erklæring om, at denne situation var i strid med princippet om budgettets etårighed, og at agenturet skulle sikre bedre planlægning og overvågning af programmets gennemførelse;

7.   noterer sig Revisionsrettens henstilling om, at agenturet burde overveje anvendelse af systemet for differentierede bevillinger for Telematikprogrammet, som var mere velegnet til budgetforvaltningen af sådanne programmer;

8.   opfordrer agenturet til at straks at følge op på Revisionsrettens henstilling om at anvende differentierede bevillinger for Telematikprogrammet; anmoder agenturet om at redegøre for de trufne foranstaltninger i dets årlige aktivitetsrapport for 2008;

Svagheder i indkøbsprocedurerne

9.   noterer sig Revisionsrettens bemærkning om indkøbsprocedurer, som lød på, at

   de valgte procedurer i to tilfælde ikke var tilstrækkeligt begrundede
   evalueringsmetoderne for priskriteriet i tre tilfælde var mangelfulde
   mængden af tjenesteydelser, der skulle præsteres, i et tilfælde med fælles indkøbsprocedure med fem andre agenturer ikke var blevet tilstrækkeligt identificeret;

10.   noterer sig agenturets svar i henhold til hvilke

   det fastlagde en fordelingsnøgle for objektiv prisregulering som et tildelingskriterium med virkning fra den 17. marts 2008;
   det oprindelige skøn i tilfælde af fælles indkøbsprocedure skulle revurderes som følge af de teknologiske fremskridt, der var gjort mellem fastlæggelsen af tjenesteydelser, der skulle præsteres, og indledningen af indkøbsproceduren;

11.   anmoder agenturet om at imødekomme ovennævnte svagheder i indkøbsprocedurerne og redegøre for trufne foranstaltninger i sin årlige aktivitetsrapport for 2008;

Fremskridt mod sikring af overensstemmelse med forordningen om gebyrer

12.   noterer sig, at Revisionsretten i sin årsrapport for 2006 erklærede, at agenturets praksis var i strid med forordningen om gebyrer af følgende årsager: agenturets kunder var blevet faktureret et beløb, der var delt op i to dele, nemlig agenturets omkostninger og et beløb, som blev tilbagebetalt til medlemsstaternes rapportører til dækning af deres egne omkostninger; medlemsstaternes rapportører leverede imidlertid aldrig fuld dokumentation for deres faktiske omkostninger;

13.   noterer sig, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2007 fulgte op på disse konklusioner, idet den erklærede, at agenturets bestyrelse skulle sammensætte en omkostningsgruppe; denne fremsatte et forslag til et alternativ til betaling til rapportørerne i slutningen af 2007;

14.   fastholder i overensstemmelse med Revisionsrettens henstilling, at agenturet skal gøre yderligere fremskridt for at løse dette problem samt redegøre for trufne opfølgende foranstaltninger i sin årlige aktivitetsrapport for 2008;

o
o   o

15.   henviser vedrørende øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 23. april 2009 om økonomistyring og kontrol med EU-agenturer(19).

(1) EUT C 278 af 31.10.2008, s. 10.
(2) EUT C 311 af 5.12.2008, s. 27.
(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(4) EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1.
(5) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(6) EUT C 278 af 31.10.2008, s. 10.
(7) EUT C 311 af 5.12.2008, s. 27.
(8) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(9) EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1.
(10) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(11) EUT C 278 af 31.10.2008, s. 10.
(12) EUT C 311 af 5.12.2008, s. 27.
(13) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(14) EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1.
(15) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(16) EUT L 88 af 31.3.2009, s. 175.
(17) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 1.
(18) EFT L 35 af 15.2.1995, s. 1.
(19) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0274.


Decharge 2007: Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur
PDF 120kWORD 60k
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 23. april 2009 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2007 (C6-0439/2008 – 2008/2266(DEC))
P6_TA(2009)0267A6-0163/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2007(1),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2007 med agenturets svar(2),

–   der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 - C6-0060/2009),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(3), særlig artikel 185,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur(4), særlig artikel 60,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0163/2009),

1.   meddeler den administrerende direktør for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2007;

2.   fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integreret del heraf, til den administrerende direktør for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets afgørelse af 23. april 2009 om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2007 (C6-0439/2008 – 2008/2266(DEC))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2007(6),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2007 med agenturets svar(7),

–   der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 - C6-0060/2009),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(8), særlig artikel 185,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur(9), særlig artikel 60,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(10), særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0163/2009),

1.   noterer sig, at det endelige årsregnskab for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur er vedlagt som bilag til Revisionsrettens beretning;

2.   godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2007;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3.Europa-Parlamentets beslutning af 23. april 2009 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2007 (C6-0439/2008 – 2008/2266(DEC))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2007(11),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2007 med agenturets svar(12),

–   der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 - C6-0060/2009),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(13), særlig artikel 185,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur(14), særlig artikel 60,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(15), særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0163/2009),

A.   idet Revisionsretten fastslog, at den har fået rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet for regnskabsåret 2007 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt korrekte;

B.   idet Europa-Parlamentet den 22. april 2008 meddelte decharge til Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs direktør for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2006(16), og i beslutningen, der ledsager afgørelsen om decharge, bl.a.

   bemærkede, at Revisionsretten understregede, at agenturet i samarbejde med Kommissionen skal revidere den gældende vederlagsordning for at sikre, at agenturets omkostninger i forbindelse med certificeringsaktiviteterne er berettigede, og at de dækkes af vederlagene,
   anmodede agenturet og Kommissionen om at gennemgå agenturets vederlagsstruktur for at afbalancere omkostninger og indtægter i forbindelse med certificeringsaktiviteterne,
   noterede sig agenturets svar om, at forordningen om gebyrer og afgifter(17), der trådte i kraft den 1. juni 2007, skal generere indtægter, der kan dække omkostningerne til certificeringsaktiviteterne,
   opfordrede agenturet til at etablere et effektivt system til inddrivelse af fordringer, herunder eventuelt renter for sene betalinger,

1.   konstaterer, at agenturet har modtaget 72 045 000 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra budgettet for 2007;

2.   noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at stillingsfortegnelsen for 2007 indeholdt 467 midlertidige stillinger, men at budgetbevillingerne for personaleomkostninger ikke dækkede de faktiske personaleomkostninger for disse stillinger, og at agenturet derfor i samråd med Kommissionen besluttede at reducere antallet af stillinger til maksimalt 342 stillinger, hvoraf 333 var besat inden udgangen af året,

3.   noterer sig agenturets svar om, at reduktionen af personale skyldtes den omstændighed, at indtægterne i de to første år af gennemførelsen af forordningen om gebyrer og afgifter ikke var utilstrækkelige til at dække de forventede omkostninger; og bemærker, at agenturet henviser til en plan for personalepolitikken for 2008-2010, som er godkendt af Kommissionen, og som afspejler reduktionen af personalet,

4.   observerer, at ubalancen mellem omkostninger og indtægter, som er fremhævet i den foregående afgørelse om decharge, medførte et behov for at reducere det planlagte personaleantal med 25 %, fra 467 til maksimalt 342 ansatte;

5.   forventer, at agenturet inkluderer oplysninger i sine årsregnskaber for regnskabsåret 2008 om, i hvor høj grad der kan opnås en balance mellem omkostninger og indtægter i forbindelse med certificeringsaktiviteterne ved gennemførelsen af den nye forordning om gebyrer og afgifter;

6.   noterer sig Revisionsrettens kritik af, at ændringerne for agenturets personale i 2007 ikke var afspejlet i stillingsfortegnelsen, som ikke var ændret i overensstemmelse hermed;

7.   støtter fuldt ud Revisionsrettens henstilling til, at agenturet nøje undersøger sine omkostningsprognoser, som danner grundlag for budgetmyndighedens afgørelser, især med hensyn til personaleomkostninger; og anmoder agenturet om at sikre, at stillingsfortegnelsen svarer til den aktuelle situation;

8.   bemærker, at Revisionsretten og agenturet er uenige i beregningen af et beløb på 14 900 000 EUR i formålsbestemte indtægter for agenturet i 2007 med henblik på at dække fremtidige certificeringsomkostninger; noterer sig Revisionsrettens opfattelse af, at agenturet fejlagtigt inkluderede afgifter pålagt under den tidligere forordning om gebyrer og afgifter i sin beregning; og bemærker, at agenturet klarlagde beregningen med en angivelse af, at agenturet havde ret til at inkludere de pågældende afgifter i beregningen i henhold til den grundlæggende forordning;

9.   noterer sig Revisionsrettens kritik af adskillige indkøbsprocedurer; bemærker, at Revisionsretten fandt, at der var en uigennemsigtig procedure, i henhold til hvilken tilbudsgivere modtog mangelfulde oplysninger om tildelingskriterierne og beregningen heraf; og bemærker, at Revisionsrettens udtalelse om, at den begrænsede procedure var anvendt i tre tilfælde, selv om der skulle have været et åbent udbud, da den samlede værdi af tjenesterne overskrider loftet;

10.   anmoder om, at agenturet indfrier det løfte, som det gav i sine svar, om fuldt ud at overholde indkøbsbestemmelserne og i særlig grad fokusere på fremlæggelsen af tydelige oplysninger til eventuelle tilbudsgivere;

11.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at agenturet for fremtiden opretholder streng finansiel disciplin og altid arbejder inden for de aftalte budgetter;

12.   henviser vedrørende øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 23. april 2009 om økonomistyring og kontrol med europæiske agenturer(18).

(1) EUT C 278 af 31.10.2008, s. 16.
(2) EUT C 311 af 5.12.2008, s. 20.
(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(4) EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.
(5) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(6) EUT C 278 af 31.10.2008, s. 16.
(7) EUT C 311 af 5.12.2008, s. 20.
(8) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(9) EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.
(10) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(11) EUT C 278 af 31.10.2008, s. 16.
(12) EUT C 311 af 5.12.2008, s. 20.
(13) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(14) EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.
(15) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(16) EUT L 88 af 31.3.2009, s. 201.
(17) Kommissionens forordning (EF) Nr. 593/2007 (EUT L 140, 1.6.2007, s. 3).
(18) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0274.


Decharge 2007: Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex)
PDF 241kWORD 76k
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 23. april 2009 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser for regnskabsåret 2007 (Frontex) (C6-0445/2008 – 2008/2272(DEC))
P6_TA(2009)0268A6-0166/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser for regnskabsåret 2007(1),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser for regnskabsåret 2007 med agenturets svar(2),

–   der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 - C6-0060/2009),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(3), særlig artikel 185,

–   der henviser til sin beslutning af 18. december 2008 om evalueringen og den fremtidige udbygning af FRONTEX-agenturet og det europæiske grænseovervågningssystem EUROSUR(4),

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser(5), særlig artikel 30,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0166/2009),

1.   meddeler direktøren for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2007;

2.   fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets afgørelse af 23. april 2009 om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser for regnskabsåret 2007 (C6-0445/2008 – 2008/2272(DEC))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser for regnskabsåret 2007(7),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser for regnskabsåret 2007 med agenturets svar(8),

–   der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 - C6-0060/2009),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(9), særlig artikel 185,

–   der henviser til sin beslutning af 18. december 2008 om evalueringen og den fremtidige udbygning af FRONTEX-agenturet og det europæiske grænseovervågningssystem EUROSUR(10),

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser(11), særlig artikel 30,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(12), særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0166/2009),

1.   bemærker, at det endelige regnskab for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser ser ud som vedføjet til Revisionsrettens beretning;

2.   godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser for regnskabsåret 2007;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3.Europa-Parlamentets beslutning af 23. april 2009 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser for regnskabsåret 2007 (C6-0445/2008 – 2008/2272(DEC))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser for regnskabsåret 2007(13),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser for regnskabsåret 2007 med agenturets svar(14),

–   der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 – C6-0060/2009),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(15), særlig artikel 185,

–   der henviser til sin beslutning af 18. december 2008 om evalueringen og den fremtidige udbygning af FRONTEX-agenturet og det europæiske grænseovervågningssystem EUROSUR(16),

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser(17), særlig artikel 30,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(18), særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0166/2009),

A.   der henviser til, at Revisionsretten fastslog, at den havde fået rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet for regnskabsåret 2007 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige,

B.   der henviser til, at Parlamentet den 22. april 2008 meddelte decharge til direktøren for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2006(19) og bl.a.

   noterede sig Revisionsrettens bemærkning i beretningen for 2006 om, at der i regnskabsåret 2006 blev indgået forpligtelser for 85 % af bevillingerne, at over 70 % af regnskabsårets bevillinger samlet set blev fremført, at næsten 85 % af bevillingerne til driftsudgifter blev fremført, og at bevillingsoverførslerne mellem forskellige kapitler eller afsnit i løbet af året oversteg det loft på 10 %, som er fastsat i finansforordningen, hvorved budgetprincippet om specificering ikke blev overholdt strengt
   opfordrede agenturet til at forbedre den økonomiske forvaltning, navnlig hvad angår stigningerne i 2007- og 2008-budgetterne,

C.   der henviser til, at 2007 er andet år, hvor agenturet er fuldt operationelt,

1.   bemærker, at agenturets 2007-budget (42 100 000 EUR) er mere end fordoblet i forhold til 2006-budgettet (19 200 000 EUR);

2.   bemærker Revisionsrettens kritik af, at de forpligtelser, der var blevet fremført til 2008, vedrørende tilskudsaftaler knyttet til operationelle aktiviteter, beløb sig til 18 400 000 EUR, og at en væsentlig del af disse forpligtelser skyldtes, at udgifterne var ansat for højt;

3.   erkender, at agenturets overslag over udgifter, som fremhævet i agenturets svar til Revisionsretten, er særligt komplicerede, fordi agenturets operationer er afhængige af udstyr fra medlemsstaterne;

4.   bemærker, at agenturet har oprettet en central fortegnelse over teknisk udstyr (CRATE) for materiel fra medlemsstaterne, som kan bruges til operationer; bemærker, at der i forbindelse med CRATE anvendes en fælles metode til omkostningsberegning, hvilket bør give en mere effektiv fordeling af budgetmidlerne;

5.   er bekymret over Revisionsrettens konklusion om, at fordi der ikke er nogen likviditetspolitik, bliver det store kontantbeløb, som agenturet har stående på bankkonti med en alt for lav rente, ikke brugt; bemærker, at ifølge regnskabet (balancen) havde agenturet den 31. december 2007 32 600 000 EUR i kontanter og likvide midler;

6.   bemærker agenturets svar, at det vil forsøge at forhandle om vilkårene med sin bank og undersøge, om det kan få bedre vilkår i andre banker;

7.   opfordrer indtrængende agenturet til at vedtage en likviditetspolitik og rapportere om de trufne foranstaltninger og resultaterne deraf i sin almindelige beretning for 2008;

Opfølgning på dechargeproceduren for 2006

8.   minder om, at regnskabsåret 2006 var det første år, hvor agenturet var finansielt uafhængigt og underlagt dechargeproceduren;

9.   beklager, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2007 fandt flere svagheder, som den allerede havde gjort opmærksom på i sin årsberetning for 2006, herunder især:

   et højt antal fremførsler og annulleringer: næsten 70 % af de disponible bevillinger i 2007 blev ikke brugt,
   retlige forpligtelser indgået før budgetforpligtelser,
   ansættelsesprocedurer, som ifølge Revisionsretten ikke var i overensstemmelse med reglerne, navnlig med princippet om ligebehandling, idet det antal års erfaring, der mindst krævedes for en given stilling, ikke var det, som var blevet aftalt mellem agenturet og Kommissionen;

10.   bemærker agenturets svar angående det høje antal fremførsler, at dette til dels skyldtes et beløb på 7 000 000 EUR, som Kommissionen havde bevilget i juni 2007 til havoperationer, som kræver fartøjer og fly fra medlemsstaterne og er komplekse og tidskrævende, hvilket betød, at forpligtelserne først kunne gennemføres sidst på året i 2007;

11.   er dog bekymret over det høje antal fremførsler, Revisionsretten har observeret, og anmoder agenturet om at løse dette problem, der allerede blev påpeget af retten i dens rapport fra 2006; påpeger, at reserven på 19 900 000 EUR fra agenturets budget for 2007 først blev frigivet i juni 2007; tager behørigt hensyn til agenturets svar i denne henseende;

12.   opfordrer agenturet til at løse de tilbagevendende problemer med forpligtelsessystemet, som observeret af Revisionsretten;

13.   glæder sig over, at agenturet i 2008 vedtog en handlingsplan for at tage hånd om svaghederne i sit forpligtelsessystem; bemærker, at handlingsplanen bl.a. omfatter fastsættelse af tidsfrister for medlemsstaternes fremsendelse af budgetoverslag vedrørende deres samfinansiering med henblik på at få fastlagt det endelige støttebeløb og dermed undgå ex post-underskrifter;

14.   opfordrer agenturet til at rapportere om de resultater, der er opnået med handlingsplanen, i sin almindelige beretning for 2008;

15.   mener, at der er en forbindelse mellem den særlige samarbejdsform mellem agenturet og medlemsstaterne, hvor medlemsstaterne skal stille udstyr til rådighed for agenturets operationer, og de svagheder, som Revisionsretten bemærkede vedrørende budgetplanlægning, herunder især udgiftsskøn, og budgetgennemførelse, herunder især fremførsler og problemet med ex post-underskrifter;

16.   minder om, at Parlamentet i sin ovennævnte beslutning af 18. december 2008:

   a) opfordrede agenturet til at sende en rapport til Parlamentet og Rådet om den reelle udnyttelse af og adgang til udstyr fra medlemsstaterne, hvor eventuelle vanskeligheder fremhæves
   b) opfordrede medlemsstaterne til, hvis der vedvarende ikke står tilstrækkelige midler til rådighed, hurtigt at tilpasse agenturets budget for at sætte agenturet i stand til at udføre sine opgaver og eventuelt undersøge de juridiske aspekter af fremtidig leje og/eller indkøb af materiel til dette formål
   c) mindede om, at Parlamentet i sin egenskab af budgetmyndighed allerede har forhøjet agenturets budget siden dets oprettelse og fører kontrol med, at budgettet gennemføres korrekt og tilpasses udviklingen i agenturets opgaver;

17.   opfordrer agenturet til at forbedre sin økonomiske forvaltning på linje med Revisionsrettens observationer; bemærker, at agenturet i sine svar til Revisionsretten fremhævede den særlige samarbejdsform mellem agenturet og medlemsstaterne, hvor agenturets operationer er afhængige af udstyr fra medlemsstaterne;

18.   er fast besluttet på i fremtiden at overvåge indvirkningen af agenturets samarbejde med medlemsstaterne om den økonomiske forvaltning;

19.   beklager, at agenturet ikke fuldt ud kunne anvende de normale ansættelsesprocedurer i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne til tjenestemandsvedtægten på grund af vanskelighederne med at tiltrække højt kvalificerede specialister;

20.   bemærker, at agenturet med hensyn til ansættelsesprocedurerne ikke vil acceptere Revisionsrettens kritik om, at det ikke respekterede princippet om ligebehandling, idet det antal års erfaring, der mindst krævedes for en given stilling, ikke var det, som var blevet aftalt mellem agenturet og Kommissionen; bemærker, at agenturet mener, at dets praksis er i overensstemmelse med reglerne, da det skulle tiltrække meget specialiserede medarbejdere under vanskelige betingelser; bemærker, at det i tjenestemandsvedtægten fastlægges, at Fællesskabets agenturer skal vedtage deres almindelige gennemførelsesbestemmelser efter aftale med Kommissionen; bemærker, at Kommissionen har udarbejdet modelbeslutninger for de almindelige gennemførelsesbestemmelser; bemærker, at Kommissionen endnu ikke har godkendt det udkast til almindelige gennemførelsesbestemmelser, som agenturet har indsendt; opfordrer agenturet til, i overensstemmelse med Rådets henstilling, nøje at respektere udvælgelseskriterierne i tjenestemandsvedtægten for at sikre ligebehandling med hensyn til det antal års erfaring, der kræves til en stilling;

21.   opfordrer agenturet til at forbedre den økonomiske forvaltning, navnlig hvad angår stigningerne i 2008- og 2009-budgetterne;

o
o   o

22.   henviser til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 23. april 2009 om den økonomiske forvaltning og kontrol med europæiske agenturer(20).

(1) EUT C 278 af 31.10.2008, s. 7.
(2) EUT C 311 af 5.12.2008, s. 34.
(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(4) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0633.
(5) EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1.
(6) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(7) EUT C 278 af 31.10.2008, s. 7.
(8) EUT C 311 af 5.12.2008, s. 34.
(9) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(10) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0633.
(11) EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1.
(12) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(13) EUT C 278 af 31.10.2008, s. 7.
(14) EUT C 311 af 5.12.2008, s. 34.
(15) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(16) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0633.
(17) EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1.
(18) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(19) EUT L 88 af 31.3.2009, s. 226.
(20) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0274.


Decharge 2007: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme
PDF 225kWORD 61k
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 23. april 2009 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2007 (C6-0441/2008 – 2008/2268(DEC))
P6_TA(2009)0269A6-0170/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2007(1),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2007 med centrets svar(2),

–   der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 - C6-0060/2009),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(3), særlig artikel 185,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse og kontrol med sygdomme(4), særlig artikel 23,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0170/2009),

1.   meddeler direktøren for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme decharge for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2007;

2.   fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets afgørelse af 23. april 2009 om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2007 (C6-0441/2008 – 2008/2268(DEC))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2007(6),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2007 med centrets svar(7),

–   der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 - C6-0060/2009),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(8), særlig artikel 185,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse og kontrol med sygdomme(9), særlig artikel 23,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(10), særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0170/2009),

1.   noterer sig, at det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme ser ud som vedføjet til Revisionsrettens beretning;

2.   godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2007;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3.Europa-Parlamentets beslutning af 23. april 2009 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2007 (C6-0441/2008 – 2008/2268(DEC))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2007(11),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2007 med centrets svar(12),

–   der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 – C6-0060/2009),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(13), særlig artikel 185,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme(14), særlig artikel 23,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(15), særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0170/2009),

A.   der henviser til, at Revisionsretten fastslog, at den har fået rimelig sikkerhed for, at det endelige årsregnskab for regnskabsåret 2007 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

B.   der henviser til, at Parlamentet den 22. april 2008 meddelte decharge til direktøren for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2006(16) og bl.a. noterede sig, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2006 bemærkede, at næsten 45 % af de forpligtelser, der blev indgået i årets løb, blev fremført, og at der i andet halvår af 2006 blev foretaget mange overførsler, hovedsageligt på grund af unøjagtige overslag over personalebehov, uden at bestyrelsen var blevet rettidigt informeret herom;

1.   bemærker, at centrets budget steg fra 17 100 000 EUR i 2006 til 28 900 000 EUR i 2007;

2.   anser centret for at være en central institution for styrkelse og udvikling af sygdomsovervågningen i Europa samt for vurdering og formidling af kendskabet til aktuelle og spirende trusler mod menneskers sundhed som følge af infektionssygdomme;

3.   bemærker med tilfredshed, at centret i 2007 var i stand til at udvikle et betragteligt antal produkter og tjenester inden for epidemiologi, overvågning og forebyggelse af samt kontrol med smitsomme sygdomme og udgav en række forskellige videnskabelige rapporter;

4.   bemærker, at procentsatsen for fremførte forpligtelser i 2006 var på næsten 45 %, og at der ikke skete nogen væsentlige forbedringer i 2007, hvor den var tæt på 43 %, hvilket viser, at centret har problemer med at gennemføre sit budget;

5.   noterer sig endvidere Revisionsrettens bemærkning om, at omfanget af budgetændringsforslag afslørede svagheder i overvågningen af budgetgennemførelsen;

6.   er foruroliget over Revisionsrettens konklusion om, at denne situation er i modstrid med principperne om etårighed og specificering;

7.   noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at budgetændringsforslagene, selvom centrets arbejdsprogram for 2007 var aktivitetsbaseret, ikke blev ledsaget af en analyse af deres indvirkning på arbejdsprogrammet og opfyldelsen af målsætningerne;

8.   er tilfreds med centrets svar om, at det fra 2008 har ajourført sit arbejdsprogram i forbindelse med budgetændringsforslag;

9.   bemærker Revisionsrettens kritik vedrørende den regnearksbaserede lagerbeholdnings begrænsede pålidelighed;

10.   er tilfreds med, at centret i mellemtiden har indført et nyt system til opgørelse af aktiverne, som vil blive benyttet ved afslutningen af regnskaberne for 2008;

11.   er bekymret over Revisionsrettens bemærkning om, at centret anvendte 500 000 EUR på renovationsarbejde på de bygninger, der er lejet ud til centret, og at der ligesom i 2006 blev truffet afgørelse om dette arbejde ved en direkte aftale mellem centret og ejeren, uden at arbejdets art, tidsfristerne og betalingsbetingelserne blev specificeret; bemærker, at denne praksis ifølge Revisionsretten ikke overholdt finansforordningen og var i strid med princippet om sparsommelighed;

12.   opfordrer centret til hurtigst muligt at bringe sin praksis i overensstemmelse med finansforordningen og princippet om sparsommelighed og til at rapportere om opfølgningen på Revisionsrettens bemærkninger i sin beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i 2008;

13.   bemærker de fremskridt, der er gjort i forbindelse med gennemførelsen af centrets rekrutteringsplan, men understreger, at der er behov for en yderligere indsats for at nå op på det fulde antal ansatte;

Opfølgning på tidligere dechargeprocedurer

14.   bemærker, at Revisionsretten ligesom i 2006 fandt svagheder med hensyn til budgetgennemførelsen, navnlig et højt niveau af fremførte bevillinger;

15.   opfordrer centret til at følge op på Revisionsrettens anbefalinger, særligt med hensyn til budgetgennemførelsen, og til at rapportere om den indsats, der er udført, samt om de opnåede resultater i den kommende årsrapport for 2008;

o
o   o

16.   henviser vedrørende øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 23. april 2009 om økonomisk forvaltning og kontrol med EU-agenturer(17).

(1) EUT C 278 af 31.10.2008, s. 48.
(2) EUT C 311 af 5.12.2008, s. 122.
(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(4) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1.
(5) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(6) EUT C 278 af 31.10.2008, s. 48.
(7) EUT C 311 af 5.12.2008, s. 122.
(8) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(9) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1.
(10) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(11) EUT C 278 af 31.10.2008, s. 48.
(12) EUT C 311 af 5.12.2008, s. 122.
(13) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(14) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1.
(15) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(16) EUT L 88 af 31.3.2009, s. 126.
(17) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0274.


Decharge 2007: Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug
PDF 123kWORD 58k
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 23. april 2009 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2007 (C6-0431/2008 – 2008/2258(DEC))
P6_TA(2009)0270A6-0175/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2007(1),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2007 med centrets svar(2),

–   der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 - C6-0060/2009),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(3), særlig artikel 185,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1920/2006 af 12. december 2006 vedrørende Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug(4), særlig artikel 15,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0175/2009),

1.   meddeler direktøren for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug decharge for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2007;

2.   fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets afgørelse af 23. april 2009 om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2007 (C6-0431/2008 – 2008/2258(DEC))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2007(6),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2007 med centrets svar(7),

–   der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 - C6-0060/2009),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(8), særlig artikel 185,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1920/2006 af 12. december 2006 vedrørende Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug(9), særlig artikel 15,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(10), særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0175/2009),

1.   noterer sig, at det endelige årsregnskab for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug ser ud som vedføjet til Revisionsrettens beretning;

2.   godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2007;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3.Europa-Parlamentets beslutning af 23. april 2009 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2007 (C6-0431/2008 – 2008/2258(DEC))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2007(11),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2007 med centrets svar(12),

–   der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 - C6-0060/2009),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(13), særlig artikel 185,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1920/2006 af 12. december 2006 vedrørende Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug(14), særlig artikel 15,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(15), særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0175/2009),

A.   der henviser til, at Revisionsretten fastslog, at den har fået rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet for regnskabsåret 2007 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige,

B.   der henviser til, at Europa-Parlamentet den 22. april 2008 meddelte decharge til Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrugs direktør for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2006(16) og i beslutningen med bemærkningerne til afgørelsen noterede sig, bl.a. på baggrund af centrets arbejdsprogrammer for 2007 og for perioden 2007 til 2009, følgende strategiske mål:

   udarbejdelse af en efterfølgende kontrol af finansielle transaktioner,
   tilvejebringelse af intern kapacitet til risikovurdering og intern revision,
   udvikling af værktøjer og procedurer til styring af integrerede ressourcer og fremme af eksterne synergier, særlig i samarbejde med Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA), der også findes i Lissabon,
   implementering af en mere struktureret og effektiv personalepolitik,
   vellykket afslutning af flytningen til det nye hovedsæde i Lissabon,

1.   noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at budgetposten for it-drift var mere end 80 % højere i det endelige budget som vedtaget i oktober 2007 i forhold til det oprindelige budget for 2007, som blev vedtaget i december 2006;

2.   noterer sig centrets forklaring om, at det øgede behov for it-udstyr først var kendt i tredje kvartal 2007, hvor tidsplanen for centrets indflytning i de nye lokaler og de tekniske behov blev fastsat;

3.   noterer sig Revisionsrettens konstatering af, at der er uenighed mellem centret og Norge om Norges finansiering af centrets arbejde, som skyldes en forskel mellem den formular, som er fastlagt i den oprindelige underskrevne aftale, som anvendes af centret, og den aftale, som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, som anvendes af Norge; endvidere noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at centrets beregning af bidraget på grund af de forskellige formularer, der anvendes, er ca. 80 000 EUR højere end Norges beregning;

4.   er tilfreds med centrets oplysning til ordføreren om, at der siden er opnået et kompromis, ifølge hvilket Norge har ydet et engangsbeløb på 34 230 EUR og accepteret centrets afkald på et eksisterende overskud i forhold til Norges bidrag til centret svarende til den resterende del af ovenstående difference, som skyldes proceduren i 2007, og om, at centrets beregningsmetode vil blive anvendt i 2008, og Norges beregningsmetode vil blive anvendt fra 2009 og fremover;

5.   noterer sig, at centrets direktør overtog posten som koordinator for agenturets netværk den 1. marts 2008 og indtil den 28. februar 2009;

Opfølgning på tidligere dechargeprocedurer

6.   noterer sig i centrets årlige aktivitetsrapport for 2007, at den indførte procedurer og redskaber til regelmæssig tilsynskontrol og efterfølgende kontrol og videreudviklede personaleforvaltningen, navnlig ved at oprette en personaleportal på sit intranet, som indeholder oplysninger om gældende regler og processer;

7.   glæder sig over, at centret arbejder tæt sammen med EMSA, der også findes i Lissabon, med henblik på at være fælles om de samme bygninger og anvende de samme infrastrukturer og tjenesteydelser; noterer sig endvidere, at indflytningen i bygningen er fastsat til første kvartal i 2009;

o
o   o

8.   henviser vedrørende øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 23. april 2009 om økonomistyring og kontrol med EU-agenturer(17).

(1) EUT C 278 af 31.10.2008, s. 67.
(2) EUT C 311 af 5.12.2008, s. 164.
(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(4) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 1.
(5) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(6) EUT C 278 af 31.10.2008, s. 67.
(7) EUT C 311 af 5.12.2008, s. 164.
(8) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(9) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 1.
(10) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(11) EUT C 278 af 31.10.2008, s. 67.
(12) EUT C 311 af 5.12.2008, s. 164.
(13) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(14) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 1.
(15) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(16) EUT L 88 af 31.3.2009, s. 134.
(17) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0274.


Decharge 2007: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse
PDF 116kWORD 56k
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 23. april 2009 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2007 (C6-0427/2008 – 2008/2254(DEC))
P6_TA(2009)0271A6-0177/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2007(1),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2007 med centrets svar(2),

–   der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 - C6-0060/2009),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(3), særlig artikel 185,

–   der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 af 10. februar 1975 om oprettelse af et europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse(4), særlig artikel 12a,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0177/2009),

1.   meddeler direktøren for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse decharge for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2007;

2.   fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets afgørelse af 23. april 2009 om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2007 (C6-0427/2008 – 2008/2254(DEC))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2007(6),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2007 med centrets svar(7),

–   der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 - C6-0060/2009),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(8), særlig artikel 185,

–   der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 af 10. februar 1975 om oprettelse af et europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse(9), særlig artikel 12a,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(10), særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0177/2009),

1.   noterer sig, at det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse ser ud som vedføjet til Revisionsrettens beretning;

2.   godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2007;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3.Europa-Parlamentets beslutning af 23. april 2009 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2007 (C6-0427/2008 – 2008/2254(DEC))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2007(11),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2007 med centrets svar(12),

–   der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 - C6-0060/2009),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(13), særlig artikel 185,

–   der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 af 10. februar 1975 om oprettelse af et europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse(14), særlig artikel 12a,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(15), særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0177/2009),

A.   der henviser til, at Revisionsretten fastslog, at den har fået rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet for regnskabsåret 2007 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige,

B.   der henviser til, at Europa-Parlamentet den 22. april 2008 meddelte decharge til Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelserne for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2006(16), og i beslutningen med bemærkningerne til afgørelsen bl.a. henledte opmærksomheden på bemærkninger fra Revisionsretten vedrørende den store andel af fremførsler og annulleringer, fraværet af en passende procedure for udarbejdelse af aktivfortegnelsen til identifikation, registrering og kapitalkonvertering af aktiver, den ufuldstændige dokumentation af interne styringsprocesser og problemerne vedrørende en indkøbsprocedure,

1.   lykønsker centret med, at det i modsætning til tidligere år har fået en positiv revisionserklæring fra Revisionsretten vedrørende regnskabsåret 2007, ikke kun med hensyn til regnskaberne, men også med hensyn til de underliggende transaktioner;

2.   noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at målsætninger og resultatindikatorer ofte ikke var målbare, selv om der i centrets arbejdsprogram for 2007 var anført specifikke målsætninger for hver aktivitet og en detaljeret beskrivelse af de resultater, der skulle opnås; er enig med Revisionsretten i, at dette gør det vanskeligt at vurdere resultaterne;

3.   bemærker, at centret arbejder på en mere præcis formulering af målsætningerne og resultatindikatorerne, og at det har indført aktivitetsbaseret budgetlægning for regnskabsåret 2008;

4.   støtter Revisionsrettens anbefaling om, at centret definerer præcise målsætninger og i sit program fastlægger klare forbindelser mellem målsætningerne og de budgetmidler, der er nødvendige for at opfylde dem;

5.   forventer, at centret rapporterer om de specifikke trufne opfølgende foranstaltninger med hensyn til Revisionsrettens anbefalinger i aktivitetsrapporten for 2008;

6.   henviser vedrørende øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 23. april 2009 om økonomistyring og kontrol med europæiske agenturer(17).

(1) EUT C 278 af 31.10.2008, s. 45.
(2) EUT C 311 af 5.12.2008, s. 130.
(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(4) EFT L 39 af 13.2.1975, s. 1.
(5) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(6) EUT C 278 af 31.10.2008, s. 45.
(7) EUT C 311 af 5.12.2008, s. 130.
(8) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(9) EFT L 39 af 13.2.1975, s. 1.
(10) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(11) EUT C 278 af 31.10.2008, s. 45.
(12) EUT C 311 af 5.12.2008, s. 130.
(13) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(14) EFT L 39 af 13.2.1975, s. 1.
(15) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(16) EUT L 88 af 31.3.2009, s. 109.
(17) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0274.


Decharge 2007: Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer
PDF 218kWORD 59k
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 23. april 2009 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2007 (C6-0434/2008 – 2008/2261(DEC))
P6_TA(2009)0272A6-0178/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2007(1),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2007 med centrets svar(2),

–   der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 - C6-0060/2009),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(3), særlig artikel 185,

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2965/94 af 28. november 1994 om oprettelse af et oversættelsescenter for Den Europæiske Unions organer(4), særlig artikel 14,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0178/2009),

1.   meddeler direktøren for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer decharge for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2007;

2.   fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets afgørelse af 23. april 2009 om afslutning af regnskaberne for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2007 (C6-0434/2008 – 2008/2261(DEC))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2007(6),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2007 med centrets svar(7),

–   der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 - C6-0060/2009),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(8), særlig artikel 185,

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2965/94 af 28. november 1994 om oprettelse af et oversættelsescenter for Den Europæiske Unions organer(9), særlig artikel 14,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(10), særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0178/2009),

1.   noterer sig, at det endelige årsregnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer ser ud som vedføjet til Revisionsrettens beretning;

2.   godkender afslutningen af regnskaberne for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2007;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3.Europa-Parlamentets beslutning af 23. april 2009 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2007 (C6-0434/2008 – 2008/2261(DEC))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2007(11),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2007 med centrets svar(12),

–   der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 – C6-0060/2009),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(13), særlig artikel 185,

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2965/94 af 28. november 1994 om oprettelse af et oversættelsescenter for Den Europæiske Unions organer(14), særlig artikel 14,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(15), særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0178/2009),

A.   der henviser til, at Revisionsretten fastslog, at den har fået rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet for regnskabsåret 2007 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige,

B.   der henviser til, at Europa-Parlamentet den 22. april 2008 meddelte decharge til direktøren for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2006(16) og i beslutningen med bemærkningerne til afgørelsen bl.a.

–   noterede sig Revisionsrettens bemærkning i dens beretning for 2006 om, at det akkumulerede budgetoverskud for 2006 var på 16,9 mio. EUR, og at centret ville refundere 9,3 mio. EUR til sine kunder i 2007; var enig med Revisionsretten i, at en sådan akkumulering af overskud indikerede, at den prisfastsættelsesmetode, som centret anvendte, ikke var præcis nok

–   udtrykte håb om, at der snart ville blive fundet en løsning på spørgsmålet om arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag,

1.   noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at dens revision af indkøbsprocedurerne viste, at vurderingen af tildelingskriterier ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, eftersom der manglede en cost-benefit-analyse af de forskellige foreslåede alternativer til begrundelse af de endelige valg;

2.   bemærker, at Revisionsretten fandt, at der i en ud af seks af de reviderede rekrutteringsprocedurer ikke var sikret gennemsigtighed i proceduren, eftersom den fandt uregelmæssigheder i dokumentationen i en ud af seks af de reviderede rekrutteringsprocedurer;

3.   bemærker centrets villighed til at følge op på de problemer, som Revisionsretten konstaterede med hensyn til indkøbs- og rekrutteringsprocedurer, og til at tilpasse procedurerne i overensstemmelse dermed;

4.   forventer, at centret rapporterer om de trufne opfølgende foranstaltninger og resultaterne heraf i sin aktivitetsrapport for 2008;

Opfølgning på tidligere dechargeprocedurer

5.   bemærker, at centret i 2007 refunderede 9 300 000 EUR til sine kunder fra resultater, som var fremført fra tidligere regnskabsår;

6.   kan ikke acceptere, at selv om dette spørgsmål er blevet fremhævet i dechargebeslutningerne i mange år, er der endnu ikke fundet en løsning på konflikten mellem centret og Kommissionen vedrørende arbejdsgiverens andel af pensionsbidragene til de ansatte;

7.   bemærker, at centret oprettede en reserve til denne eventuelle betaling, og at denne reserve for 2007 er 2 228 928 EUR;

8.   insisterer på, at Kommissionen og centret bestræber sig på at løse konflikten om pensionsbidragene til de ansatte hurtigt; anmoder centret om at underrette dechargemyndigheden om resultatet af forhandlingerne;

o
o   o

9.   henviser vedrørende øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 23. april 2009 om økonomistyring og kontrol med europæiske agenturer(17).

(1) EUT C 278 af 31.10.2008, s. 42.
(2) EUT C 311 af 5.12.2008, s. 116.
(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(4) EFT L 314 af 7.12.1994, s. 1.
(5) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(6) EUT C 278 af 31.10.2008, s. 42.
(7) EUT C 311 af 5.12.2008, s. 116.
(8) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(9) EFT L 314 af 7.12.1994, s. 1.
(10) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(11) EUT C 278 af 31.10.2008, s. 42.
(12) EUT C 311 af 5.12.2008, s. 116.
(13) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(14) EFT L 314 af 7.12.1994, s. 1.
(15) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(16) EUT L 88 af 31.3.2009, s. 118.
(17) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0274.


Decharge 2007: Sektion II, Rådet
PDF 207kWORD 96k
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 23. april 2009 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, Sektion II - Rådet (C6-0417/2008 - 2008/2277(DEC))
P6_TA(2009)0273A6-0150/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007(1),

–   der henviser til De Europæiske Fællesskabers endelige årsregnskab for regnskabsåret 2007 - Bind I (C6-0417/2008)(2),

–   der henviser til Rådets årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2007,

–   der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2007 med de kontrollerede institutioners svar(3),

–   der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248(4),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 10, og artikel 274, 275 og 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5), særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

–   der henviser til afgørelse nr. 190/2003 truffet af generalsekretæren/den højtstående repræsentant om refusion af rejseudgifter for medlemmer af rådsmedlemmernes delegationer(6),

–   der henviser til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(7),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0150/2009),

1.   udsætter sin afgørelse om decharge til Rådets generalsekretær for gennemførelsen af Rådets budget for regnskabsåret 2007;

2.   fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets beslutning af 23. april 2009 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, Sektion II - Rådet (C6-0417/2008 - 2008/2277(DEC))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007(8),

–   der henviser til De Europæiske Fællesskabers endelige årsregnskab for regnskabsåret 2007 - Bind I (C6-0417/2008)(9),

–   der henviser til Rådets årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2007,

–   der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2007 med de kontrollerede institutioners svar(10),

–   der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248(11),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 10, og artikel 274, 275 og 276,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(12), særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

–   der henviser til afgørelse nr. 190/2003 truffet af generalsekretæren/den højtstående repræsentant om refusion af rejseudgifter for medlemmer af rådsmedlemmernes delegationer(13),

–   der henviser til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(14) (IIA),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0150/2009),

A.   der henviser til, at Rådet nægter at udlevere den fuldstændige oversigt over gennemførelsen af Rådets budget og den fuldstændige årlige aktivitetsrapport til Parlamentet og kun har udleveret den interne revisors årlige aktivitetsrapport,

B.   der henviser til, at Rådet nægter at holde et officielt møde med Parlamentet om decharge for gennemførelsen af Rådets budget,

C.   der henviser til, at der i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Köln den 3. og 4. juni 1999 tilskyndes til at give Rådet kapacitet til at handle med henblik på at styrke den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (FESFP),

D.   der henviser til, at Rådet i sin afgørelse nr. 190/2003 gør det meget klart, at det gennemfører bevillinger inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) efter bestemmelserne i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, og især at Rådets generalsekretær/den højtstående repræsentant [...] bistået af vicegeneralsekretæren har det fulde ansvar for forvaltningen af bevillingerne under Sektion II – Rådet i De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre forsvarlig forvaltning heraf og anvender bevillingerne i henhold til bestemmelserne i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget,

E.   der henviser til, at der med Rådets afgørelse 2004/197/FUSP(15) af 23. februar 2004 blev oprettet en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, benævnt Athena, og at denne afgørelse sammen med afgørelse 2004/582/EF truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 28. april 2004 om privilegier og immuniteter for Athena(16) indfører en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, tildeler den privilegier og immuniteter og giver Rådet kapacitet til at handle,

F.   der henviser til, at det fastsættes i Rådets afgørelse 2000/178/FUSP af 28. februar 2000 om ordningen for nationale eksperter på det militære område, som udstationeres ved Generalsekretariatet for Rådet i en overgangsperiode,(17) og Rådets afgørelse 2001/80/FUSP af 22. januar 2001 om oprettelse af Den Europæiske Unions Militærstab(18), at udgifter hidrørende fra udstationering af militære eksperter afholdes over Rådets budget,

G.   der henviser til, at årsrapporten fra Rådet vedrørende de vigtigste aspekter og de grundlæggende valg inden for FUSP, som forelægges for Parlamentet i medfør af punkt 43 i IIA, er begrænset til en beskrivelse af FUSP's aktiviteter som f.eks. fælles holdninger, fælles aktioner og gennemførelsesafgørelser,

1.   bemærker, at Rådets disponible forpligtelsesbevillinger i 2007 beløb sig til i alt 650 mio. EUR (2006: 626 mio. EUR) med en udnyttelsesgrad på 81,89 %, hvilket er lavere end i 2006 (91,79 %) og under gennemsnittet for de øvrige institutioner (93,82 %);

2.   bekræfter den holdning, det gav udtryk for i sin beslutning af 25. april 2002 om decharge for regnskabsåret 2000, hvori det henviser til, at "[...] Parlamentet og Rådet ikke tidligere har foretaget en kritisk gennemgang af gennemførelsen af deres respektive sektioner i budgettet; henviser til, at de udgifter, der finansieres over Rådets driftsbudget på det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område og på området retlige og indre anliggender, i stadig stigende grad antager form af aktionsudgifter, og mener, at de pågældende bestemmelser derfor bør afklares med henblik på at sondre mellem traditionelle driftsudgifter og udgifter til aktioner på disse nye politikområder"(19);

3.   afviser Rådets påstand om, at det skyldes en gentlemanaftale, at Parlamentet og Rådet ikke tidligere har foretaget en kritisk gennemgang af gennemførelsen af deres respektive sektioner i budgettet; mener i betragtning af, at udgifterne i stadig stigende grad antager form af aktionsudgifter, at Rådets udgifter burde gennemgås på samme måde som de øvrige institutioners som led i dechargeproceduren i traktatens artikel 276;

4.   gentager den holdning, det gav udtryk for i punkt 3 i beslutningen af 22. april 2008 om decharge for regnskabsåret 2006, hvori det "beklager, at Rådet i modsætning til andre institutioner ikke forelægger Europa-Parlamentet en årlig aktivitetsrapport under henvisning til gentlemanaftalen fra 1970 [...], og at finansforordningen ikke indeholder noget tilsvarende krav; opfordrer Rådet til at genoverveje beslutningen om ikke at offentliggøre og sende en aktivitetsrapport til Parlamentet med henblik på at være mere ansvarlig over for offentligheden og skatteyderne"(20); minder om, at denne erklæring også er helt i overensstemmelse med punkt 44 og 45 i dets beslutning af 19. februar 2008 om åbenhed i finansielle anliggender(21); opfordrer Rådet til at genoverveje beslutningen om ikke at offentliggøre aktivitetsrapporten på sin hjemmeside;

5.   gentager den holdning, det gav udtryk for i punkt 12 i beslutningen af 24. april 2007 om decharge for regnskabsåret 2005, hvori det: "kræver den størst mulige åbenhed inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP); anmoder Rådet om at sikre, at der ifølge punkt 42 i den interinstitutionelle aftale [...] ikke må forekomme nogen aktionsbevillinger inden for området FUSP i Rådets budget; forbeholder sig ret til i tilfælde af en overtrædelse af aftalen at træffe de nødvendige forholdsregler"(22);

6.   kræver, at Rådet angiver udgifternes præcise karakter, artikel for artikel og konto for konto i afsnit 3 (Udgifter ved institutionens udførelse af særlige opgaver), for at give Parlamentet mulighed for i overensstemmelse med IIA at kontrollere, at ingen af udgifterne i Rådets budgetgennemførelse er aktionsudgifter;

7.   gentager den holdning, det gav udtryk for i punkt 58 i beslutningen af 23. maj 2007 om årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for Den Europæiske Unions almindelige budget – 2005(23), hvori det: "mener, at en effektiv vurdering af de finansielle virkninger for EU-budgettet hidtil er blevet forhindret af manglen på proaktiv information fra Rådets side [...]; mener, at det nu, hvor der er indgået en ny interinstitutionel aftale, er på tide, at disse bestemmelser, der dermed er blevet klart formaliseret, gennemføres i både ånd og bogstav";

8.   mener, at der, når FUSP-personale i Rådets sekretariat planlægger, forbereder og kontrollerer en transaktion, er tale om grundlæggende og elementære dele af transaktionen, og at sådanne aktiviteter udføres som led i politikker og transaktioner og ikke som led i sekretariatets almindelige arbejde i Rådet;

9.   konstaterer med undren, at en væsentlig del (op til 66 %) af bevillingerne på konto 2 2 0 2 er blevet overført fra tolkning til rejser i forbindelse med FUSP/ESFP; konstaterer, at beløbet i 2006 var på 12 672 984 EUR, og anmoder om at blive underrettet om beløbet for denne budgetpost i 2007; anmoder om, at der for at sikre større gennemsigtighed oprettes en passende budgetpost til disse formål;

10.   kræver gennemsigtighed med hensyn til de bevillinger, der afsættes til og anvendes af EU's antiterror-koordinator;

11.   anmoder Rådet om at forelægge ex post-evalueringer af de enkelte ESFP-aktioner;

12.   bekræfter den holdning, det gav udtryk for i punkt 47 i ovennævnte beslutning af 23. maj 2007, hvori det: "gentager, at det er skuffet over, at Rådet har begrænset sig til blot at informere Parlamentet og fremsende en fortegnelse med en beskrivelse af FUSP-aktiviteter, der er gennemført det foregående år, hvilket Rådet selv oplyser i forordet til årsrapporterne, i stedet for reelt at høre Parlamentet i starten af hvert år om de vigtigste aspekter og afgørende valg for det pågældende år, herunder de finansielle virkninger, som fastsat i EU-traktatens artikel 28, og efterfølgende underrette Parlamentet om hvorvidt - og i givet fald hvordan - der er taget hensyn til Parlamentets bidrag, og understreger, at denne praksis udgør en de facto krænkelse af selve substansen i EU-traktatens artikel 21";

13.   konstaterer, at Rådet har vedtaget en afgørelse, der forhindrer, at der ved pensionering foretages restudbetaling i forbindelse med afspadseringsdage, og indfører en obligatorisk ordning, der har til formål at afvikle al resterende årlig ferie inden udgangen af 2009; opfordrer Rådet til at overholde denne frist, som det selv har pålagt sig;

14.   glæder sig over, at det nye integrerede system for forvaltning og finanskontrol (SAP), som har været anvendt siden den 1. januar 2008, er udviklet på interinstitutionelt plan af Rådet, Revisionsretten og Domstolen og derfor indebærer betydelige budgetbesparelser, ligesom det giver de tre involverede institutioner en effektivitetsgevinst;

15.   beklager, at Rådet ifølge den årlige aktivitetsrapport fra den interne revisor ikke har været i stand til at besætte de ledige stillinger i den interne revisionstjeneste;

16.   tager til efterretning, at den interne revisor ifølge samme årlige aktivitetsrapport anbefaler fuldstændig afskaffelse af konti uden for budgettet ("comptes hors budget"); kræver, at Rådet øjeblikkelig afskaffer alle disse konti;

17.   anmoder Rådet om at løse problemet med verifikation af fakturaer ("vérification des factures"), som anbefalet af Rådets interne revisor;

18.   mener, at Parlamentets gentagne anmodning om større gennemsigtighed og tættere parlamentarisk kontrol med Rådets udgifter til FUSP/FUFP, som hidtil altid er blevet afvist, bør underbygges med budgetændringsforslag, der tager sigte på at få visse relevante budgetposter opført i reserven i Rådets budget for 2010;

19.   minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 4. december 2008 om Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 8/2007 om medlemsstaternes samarbejde om momskontrol(24) opfordrede Rådet til at vedtage formelle konklusioner vedrørende Den Europæiske Revisionsrets konklusioner; beklager, at Rådet ikke har fulgt denne opfordring; anmoder Rådet om at oplyse Parlamentets kompetente udvalg om årsagerne til, at det ikke har vedtaget formelle konklusioner, og om dets opfølgning på ovennævnte særberetning;

20.   anmoder Revisionsretten om i sin kommende årsberetning at være særlig opmærksom på budgetgennemførelsen i Rådet;

Grundene til udsættelse af afgørelsen om decharge

21.   anfører, at der er følgende grunde til at udsætte afgørelsen om decharge:

   a) Rådet har ikke accepteret en indbydelse til officielt og formelt at mødes med Parlamentets kompetente udvalg eller ordføreren for at drøfte forhold omkring budgetgennemførelsen for 2007;
   b) hverken det kompetente udvalg eller ordføreren modtog noget udtømmende skriftligt svar inden udvalgets afstemning om udkastet til betænkning den 16. marts 2009, der kunne have givet Parlamentet den information og dokumentation, der ønskedes af Rådet i overensstemmelse med bilaget til skrivelse af 18. februar 2009 undertegnet af ordføreren og koordinatorerne for det kompetente udvalg;
   c) Parlamentet har ikke modtaget grundlæggende dokumenter fra Rådet, som f.eks. den årlige aktivitetsrapport og en fuldstændig fortegnelse over budgetoverførsler;
   d) denne mangel på gennemskuelighed og åbenhed fra Rådets side med hensyn til en officiel og formel dialog baner ikke vej for en reel dechargeproces, og dette hindrer i særdeleshed Parlamentet i at få mulighed for i overensstemmelse med IIA at kontrollere, at ingen af udgifterne i Rådets budgetgennemførelse er aktionsudgifter;

Yderligere foranstaltninger, der skal træffes, og dokumenter, der skal forelægges Parlamentet

22.   opfordrer generalsekretæren for Rådet/Den Højtstående Repræsentant for FUSP til senest den 15. maj 2009 at forelægge Parlamentets kompetente udvalg udtømmende skriftlige svar på følgende spørgsmål:

A. vedrørende dets "comptes hors budget" (jf. den interne revisors anbefaling R.2 af 2007):

- hvor mange konti "hors budget" havde Rådet i 2007?

- hvornår blev disse konti etableret og til hvilke formål?

- hvilket retsgrundlag anvendes for disse konti? Hvilke beløb dækkes af de enkelte konti?

- listen over samtlige transaktioner for hver enkelt konto for regnskabsåret 2007 samt en liste over de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede for de enkelte budgetposter.

B. vedrørende "vérification des factures" (jf. den interne revisors anbefaling R.1 af 2007):

- på hvilket grundlag kom den interne revisor til den konklusion, at den forudgående kontrol ikke fungerede tilfredsstillende?

- er samtlige budgetposter genstand for en forudgående og/eller efterfølgende kontrol?

- hvor mange fakturaer blev kontrolleret, hvilken procentdel af fakturaer indgik i stikprøven, og hvor stor en procentdel af disse var behæftet med fejl?

- forelagde Rådet nogen handlingsplan for at løse dette problem, og hvornår bliver denne i bekræftende fald gennemført?

C. vedrørende budgetpost 2 2 0 2 (udgifter til tolkning):

- grundene til fordoblingen (fra 2006-2007) af budgetpost 2 2 0 2 vedrørende tolkning

- hvorfor er Rådet nødt til at overføre bevillinger fra denne budgetpost til de delegeredes rejseudgifter?

- hvorfor anvendte Rådet en bevilling på 12 672 000 EUR fra tolkning til dækning af delegeredes rejseudgifter i 2006?

- hvorfor forhøjede Rådet ikke den specifikke budgetpost med et tilsvarende beløb for 2007?

- hvilket specifikt beløb overførte Rådet vedrørende regnskabsåret 2007 fra denne budgetpost til budgetpost 2 2 0 0 eller andre budgetposter?

D. vedrørende budgetpost 2 2 0 0 (Rejseudgifter, der afholdes af delegationerne):

- retsgrundlaget for denne budgetpost er til dels Rådets afgørelse nr. 190/2003 truffet af generalsekretæren/den højtstående repræsentant, som ikke er offentliggjort i EUT.

- af hensyn til gennemskueligheden bedes Rådet offentliggøre samtlige afgørelser på hjemmesiden og i registeret.

E. vedrørende budgetpost 3 0 0 2 (Særlige rådgivere i forbindelse med ESFP/FUSP):

- hvilket beløb overførte Rådet til denne budgetpost for 2007, og hvor mange særlige rådgivere drejede det sig om?

23.   opfordrer generalsekretæren for Rådet/Den Højtstående Repræsentant for FUSP til senest den 15. maj 2009 at forelægge Parlamentets kompetente udvalg:

   en udtømmende liste over budgetoverførsler vedrørende Rådets 2007-budget
   den årlige aktivitetsrapport for regnskabsåret 2007
   en liste over de sammenslutninger, der modtog bevillinger i regnskabsåret 2007 med angivelse af de beløb, der blev modtaget af de enkelte sammenslutninger (budgetpost 2 2 3 7 - Andre driftsudgifter).

(1) EUT L 77 af 16.3.2007.
(2) EUT C 287 af 10.11.2008, s. 1.
(3) EUT C 286 af 10.11.2008, s. 1.
(4) EUT C 287 af 10.11.2008, s. 111.
(5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(6) Afgørelse baseret på Rådets forretningsorden af 22. juli 2002 (EFT L 230 af 28.8.2002, s. 7).
(7) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(8) EUT L 77 af 16.3.2007.
(9) EUT C 287 af 10.11.2008, s. 1.
(10) EUT C 286 af 10.11.2008, s. 1.
(11) EUT C 287 af 10.11.2008, s. 111.
(12) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(13) Afgørelse baseret på Rådets forretningsorden af 22. juli 2002 (EFT L 230 af 28.8.2002, s. 7).
(14) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(15) EUT L 63 af 28.2.2004, s. 68.
(16) EUT L 261 af 6.8.2004, s. 125.
(17) EFT L 57 af 2.3.2000, s. 1.
(18) EFT L 27 af 30.1.2001, s. 7.
(19) EFT L 158 af 17.6.2002, s. 66.
(20) EUT L 88 af 31.3.2009, s. 20.
(21) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0051.
(22) EUT L 187 af 15.7.2008, s. 21.
(23) EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 309.
(24) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0581, punkt 21.


Økonomisk forvaltning og kontrol af europæiske agenturer
PDF 43kWORD 62k
Europa-Parlamentets beslutning af 23. april 2009 om økonomisk forvaltning og kontrol af europæiske agenturer (2008/2207(INI))
P6_TA(2009)0274A6-0148/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet af 15. oktober 2008 om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2006 (KOM(2008)0629) og Kommissionens arbejdsdokument (SEK(2008)2579), som ledsagede det,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2008 med titlen Europæiske agenturer - vejen frem (KOM(2008)0135),

–   der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2008 om en strategi for den fremtidige regulering af de institutionelle aspekter ved reguleringsagenturer(1),

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(2),

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(3), særlig artikel 96,

–   der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 5/2008 om den Europæiske Unions organer: resultatopnåelse,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0148/2009),

A.   der henviser til, at denne beslutning for hvert enkelt organ, jf. artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, indeholder de horisontale bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelserne i henhold til artikel 96 i forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002, og artikel 3 i Bilag V, til Parlamentets forretningsorden,

B.   der henviser til, at efter ovennævnte meddelelse fra Kommissionen, har Parlamentet, Rådet og Kommissionen relanceret projektet med udarbejdelse af fælles rammer for agenturerne og nedsættelsen af en interinstitutionel arbejdsgruppe,

Indledning

1.   bemærker, at i 2007 reviderede Den Europæiske Revisionsret 23 decentrale agenturer, tre forvaltningsorganer og Euratoms Forsyningsagentur, et organ, der er oprettet i henhold til Euratom-traktaten; bemærker, at tilskuddene fra fællesskabsbudgettet i 2007 til decentrale agenturer beløb sig til 452 000 000 EUR; understreger, at der er blevet afsat mere end 1 000 000 000 EUR til agenturernes budgetter gennem andre indtægter, såsom egne indtægter fra gebyrer, bidrag fra EFTA-lande og særlige bidrag fra fællesskabsprogrammer;

2.   bemærker, at antallet af agenturer, der er underlagt dechargeproceduren, er vokset kraftigt i de senere år, fra otte i 2000 til 21 decentraliserede plus tre forvaltningsorganer i 2007, fraregnet tre agenturer, der revideres af Revisionsretten, men ikke er underlagt Parlamentets dechargeprocedure;

3.   påpeger, at budgetmyndigheden har givet bemyndigelse til 3 487,5 stillinger i stillingsfortegnelsen for decentrale agenturer; bemærker, at ifølge Revisionsrettens oplysninger er 2 823 stillinger blevet besat direkte, mens 961,5 stillinger er besat med kontraktansatte og nationale eksperter;

4.   glæder sig over Kommissionens ovennævnte beretning til Europa-Parlamentet om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2006;

5.   understreger på ny, at fællesskabsretten ikke har nogen juridisk definition af et agentur, og er enig i definitionen af agenturer som "organer nedsat af Fællesskaberne, der er juridiske personer"(4); minder om de tre kategorier af agenturer, der er i overensstemmelse med denne definition, dvs. decentrale agenturer, forvaltningsorganer og andre organer;

6.   bekræfter i denne forbindelse betegnelsen "decentralt agentur" som en overordnet betegnelse for de traditionelle agenturer; mener, at udtrykket "reguleringsorgan", som i stigende grad anvendes som det generiske udtryk, er misvisende, da ikke alle decentrale agenturer har tilsynsopgaver;

7.   minder om, at decentrale agenturer oprettes gennem fællesskabslovgivningen med en række forskellige formål såsom levering af bestemte tjenester, ansættelse af specialister og eksperter og udførelse af tilsynsopgaver;

8.   anser udarbejdelsen af de decentraliserede organers budget og vurderingen af gennemførelsen af det pågældende budget for at være et af Budgetudvalgets grundlæggende ansvarsområder;

9.   opfordrer indtrængende Revisionsretten til af hensyn til gennemskueligheden at medtage de tre kategorier af agenturer i den næste årsberetning;

10.   bemærker, at Revisionsretten har registreret en forbedring med hensyn til den finansielle disciplin i forhold til regnskabsåret 2006, men at der fortsat forekommer mangler i nogle agenturer med hensyn til ansættelse og indkøb, og at de anvisningsberettigede skal tage disse spørgsmål op;

11.   beklager, at Revisionsretten på ny har konstateret alvorlige problemer i mange agenturer med hensyn til anvendelsen af indkøbsreglerne og tjenestemandsvedtægten; kan ikke længere acceptere disse mangler, der har eksisteret i mange år; mener, at ændringen af forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 ikke vil afhjælpe disse problemer, og at der er behov for en omfattende revision af rammebestemmelserne;

12.   tager Kommissionens bemærkning til efterretning, ifølge hvilken der er ydet den nødvendige støtte til de agenturer, der ønsker at migrere til periodiseret regnskabsførelse; bemærker, at agenturerne i nogle tilfælde har anset denne støtte for at være utilstrækkelig;

Budgetplanlægning og -gennemførelse

13.   bemærker, at problemet med agenturer, der overvurderer deres likviditetsbehov, blev taget op i den ændrede forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002, som indeholder bestemmelser, der skærper agenturernes forpligtelse til i deres betalingsanmodninger at fremlægge præcise prognoser for deres reelle likviditetsbehov i løbet af året for at undgå unødige pengeoverførsler;

14.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje teknisk kompensation, for at sænke overskuddet i tilfælde af lave gennemførelsessatser og et vedvarende højt antal ubesatte stillinger, hvilket også vil medføre en reduktion i de formålsbestemte indtægter;

15.   bemærker i denne forbindelse de vanskeligheder, de decentrale agenturer har med at rekruttere højt kvalificeret personale og eksperter; opfordrer Kommissionen og Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor til at forbedre deres støtteindsats;

16.   opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at kontrollere agenturernes budgetgennemførelse for 2008 og 2009 og at foretage de nødvendige justeringer af agenturernes budgetforslag;

17.   glæder sig over Kommissionens bestræbelser på siden det foreløbige budgetforslag (FBF) for 2009 systematisk at tage hensyn til de sidst kendte overskud (i tilfældet med FBF for 2009, dem fra år n-2), når den beregner fællesskabsbidraget; opfordrer Kommissionen til, for at forbedre gennemsigtigheden og effektiviteten, som princip at forelægge detaljerede oplysninger om udregnings- og regnskabsprocedurerne for alle typer formålsbestemte indtægter, der står til rådighed for agenturet, især dem, der stammer fra tidligere års overskud;

18.   bifalder Kommissionens beslutning om at følge budgetmyndighedens anmodning om, at der tages hensyn til de formålsbestemte indtægter under udarbejdelsen af det foreløbige budgetforslag for de decentrale agenturer for 2009; mener, at dette utvivlsomt er et skridt i retning af mere budgettransparens;

19.   gør opmærksom på, at den nuværende anvendelse af instrumenterne med formålsbestemte indtægter stadig indebærer en risiko for budgetgennemsigtigheden og for den forsvarlige økonomiske forvaltning af EU's midler, idet det fortsat er vanskeligt at udarbejde skøn over de formålsbestemte indtægter, og fordi de forskellige former, oprindelsesår og procedurer for frigørelse af disse indtægter ikke gør det muligt at integrere dem i budgetplanlægningen og -forvaltningen på en tydelig måde;

20.   bemærker, at tre forvaltningsorganer i 2007 afgav forpligtelser for hen ved 550 000 000 EUR af midlerne fra Fællesskabets programmer; ud over aktionsbevillingerne blev der anvendt 47 000 000 EUR til administrative formål, dvs. til drift af de pågældende forvaltningsorganer; bemærker, at der var 119 midlertidigt ansatte og 279 kontraktansatte i disse agenturer;

21.   gentager, at de beløb, der tages fra de operationelle programmers budget, anvendes til at finansiere rent administrative funktioner; opfordrer Budgetkontroludvalget til nøje at overvåge den fremtidige udvikling af outsourcing af Kommissionens administrative opgaver;

22.   bemærker, at Euratoms Forsyningsagentur fungerer som en administrativ enhed i Kommissionen, hvilket afspejles i kontoplanen og i det faktum, at generaldirektøren er ansat i Kommissionen;

Overholdelse af de finansielle bestemmelser og tjenestemandsvedtægten

23.   anser der for et alvorligt problem, at en række agenturer gentagne gange er blevet kritiseret for ikke at følge reglerne såsom forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, i særdeleshed indkøbsreglerne og tjenestemandsvedtægten; bemærker, at hovedårsagen er, at de fleste regler er udformet med henblik på større institutioner, og at de fleste af de små agenturer ikke har den kritiske masse, der er nødvendig for at opfylde disse lovgivningsmæssige krav;

24.   beklager, at Kommissionen, på trods af Parlamentets anmodning i 2006-dechargebeslutningerne vedrørende agenturerne, ikke har fremlagt en hurtig løsning, og anmoder derfor Kommissionen om på ny at søge en hurtig løsning for at styrke effektiviteten ved at samle de forskellige agenturers administrative funktioner i samme gruppe;

25.   opfordrer Kommissionen til at styrke sin indsats for at yde al den nødvendige administrative bistand til de relativt små og navnlig de nyoprettede agenturer; opfordrer i betragtning af tidligere negative erfaringer Kommissionen til snarest at udsende særlige retningslinjer for agenturerne vedrørende anvendelse af de finansielle bestemmelser i forbindelse med ansættelse, offentlige indkøb m.m.;

26.   vil i denne forbindelse meget nøje vurdere undersøgelsen med titlen "Muligheden for og gennemførligheden af at etablere fælles støttetjenester for fællesskabsagenturer", som er bestilt af Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget;

Intern revision

27.   er tilfreds med, at Kommissionens interne revisionstjeneste, i sin årlige aktivitetsrapport for 2007 fjernede sit forbehold fra året før, hvor den erklærede, at den på grund af manglende ressourcer ikke var i stand til at revidere hvert enkelt operationelt decentralt agentur en gang om året;

28.   glæder sig over det pragmatiske samarbejde mellem Kommissionens interne revisorer og andre med ansvar for den interne revision i agenturerne;

29.   minder om, at Parlamentet i sin 2006-dechargebeslutning vedrørende agenturerne opfordrede disse til at oplyse, om og hvordan de ville opfylde deres forpligtelser i forhold til forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 til at forelægge dechargemyndigheden og Kommissionen en årlig beretning om intern revision; beklager, at selv om 21 agenturer er underlagt dechargeproceduren for 2007, har Parlamentet kun modtaget sådanne beretninger fra to af dem (Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse og Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur);

Evaluering af agenturernes resultater

30.   bemærker, at Kommissionen har fulgt op på beslutningerne om decharge for 2006 og i september 2008 afsluttede:

   a) en oversigt over evalueringen af de europæiske decentrale agenturers rolle, der indeholder en fortegnelse over de agenturer, der allerede er blevet evalueret, og en sammenfatning af de vigtigste resultater,
   b) et dokument om status over og planlægningen af evalueringen af de decentrale agenturer, og
   c) en "metaevaluering" af de decentrale agenturer: en tværgående analyse af resultaterne af evalueringen, udarbejdet af en ekstern leverandør;

31.   er overbevist om, at den evaluering af de decentrale agenturer, som er indført og overvåget af Kommissionen, og som skal være afsluttet inden udgangen af 2009, vil bidrage til vurderingen af manglerne i agenturerne; er tilfreds med, at Kommissionen har oprettet en referencegruppe, der skal iværksætte undersøgelsen;

32.   minder om Kommissionens horisontale evaluering af de decentrale agenturer, der er omtalt i ovennævnte meddelelse, og hvis resultat skal foreligge i 2009-10; opfordrer Kommissionen til at sikre, at evalueringerne af agenturerne bliver mere gennemsigtige til gavn for både agenturerne og de interesserede parter;

Disciplinære procedurer

33.   minder om, at Parlamentet i sine beslutninger om decharge for 2006 vedrørende agenturerne opfordrede disse til at overveje et fælles disciplinærudvalg for agenturerne; bemærker, at der er gjort fremskridt, men at der fortsat er vanskeligheder, navnlig på grund af problemer med at få personale fra den relevante stillingsgruppe som medlemmer af dette udvalg; opfordrer agenturerne til at oplyse dechargemyndigheden, hvorvidt det fælles disciplinærudvalg lader sig indføre, og om nødvendigt at foreslå en alternativ løsning;

Revisionsrettens særberetning nr. 5/2008

34.   glæder sig over Revisionsrettens rettidige offentliggørelse af den nævnte særberetning, og opfordrer indtrængende de decentrale agenturer til at tage de mangler op, der er omtalt i rapporten, og at træffe foranstaltninger, der er i overensstemmelse med Revisionsrettens henstillinger;

35.   påpeger, at agenturernes basisretsakter skal indeholde en klar definition af deres opgaver og kompetencer og sætte fokus på den resultatbaserede metode, agenturerne arbejder på;

36.   understreger, at agenturerne skal udarbejde flerårige arbejdsprogrammer i overensstemmelse med den flerårige fællesskabsstrategi inden for sektoren; mener, at det pågældende årlige arbejdsprogram bør opstille klare, specifikke og kvantificerbare mål, som skal udgøre grundlaget for handlinger, ressourcer, metoder og tidsplaner for at sikre, at de forventede resultater nås; understreger, at arbejdsprogrammerne bør respektere begrænsningerne i budgettet, som er godkendt af budgetmyndigheden;

37.   kræver, at EU-agenturernes bestyrelser sikrer den størst mulige overensstemmelse mellem planlægningen af opgaverne og ressourcerne (både de finansielle og menneskelige ressourcer) ved at indføre opstilling og forvaltning af budgettet efter aktivitetsområder (ABB/ABM), og understreger, at agenturerne er omfattet af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og budgetdisciplin;

38.   bemærker, at det enkelte agenturs arbejde bør ledsages af en risikovurdering for at opnå det optimale udbytte af udgifterne og af forvaltningen af de menneskelige ressourcer;

39.   anbefaler, at Revisionsretten fortsat reviderer agenturernes forvaltning regelmæssigt, men at den i endnu højere grad fokuserer på agenturernes interne effektivitet og bedømmer, i hvor høj grad de overholder dens henstillinger;

Interinstitutionel dialog om fælles rammer for agenturerne

40.   minder om sit forslag, som var indeholdt i ovennævnte beslutning, om at den interinstitutionelle arbejdsgruppe bl.a. bør tage sig af behovet for en standardmetode til fremlæggelse af agenturernes aktiviteter i løbet af det pågældende regnskabsår;

41.   udtrykker tilfredshed med Formandskonferencens beslutning af 18. december 2008 om at udnævne fem medlemmer til Europa-Parlamentets delegation til den interinstitutionelle arbejdsgruppe om forvaltningsorganernes rolle;

42.   anser Parlamentets ovennævnte beslutning om en strategi for den fremtidige regulering af de institutionelle aspekter ved reguleringsagenturer som mandat til, at Parlamentets delegation kan deltage i den interinstitutionelle arbejdsgruppe;

43.   understreger behovet for at fastsætte fælles mindstestandarder med hensyn til oprettelsen af fremtidige decentrale agenturer;

44.   anmoder Kommissionen og agenturerne om i mellemtiden at stille den finansielle dokumentation, som agenturet har udarbejdet, til rådighed i komplet, sammenlignelig og ajourført form på det fælles websted, Kommissionen og de decentrale agenturer har oprettet på Kommissionens intranet;

45.   opfordrer den interinstitutionelle arbejdsgruppe til, i lyset af dechargeproceduren for 2007, at overveje

- årsagerne til problemerne med budgetgennemførelsen, navnlig manglen på en top-down-metode vedrørende agenturernes budget og personalesituation,

- spørgsmålet om, hvorfor efterlevelse af reglerne om rekruttering og indkøb er et tilbagevendende problem i mange agenturer,

- de specifikke erfaringer, som Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig har indhøstet i forbindelse med agenturerne,

- hvordan agenturernes gennemførelse af foranstaltninger kan gøres mere omkostningseffektiv, f.eks. ved at samle de forskellige agenturers administrative funktioner i samme gruppe,

- hvordan Kommissionens forskellige hjælpefunktioner og -tjenester kan gøres mere reaktive, så der kan reageres hurtigere på agenturernes behov;

o
o   o

   46. pålægger sin formand at sende denne beslutning til de agenturer, der er underlagt dechargeproceduren, til Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0495.
(2) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(3) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(4) Se argumenterne i undersøgelsen af decharge for agenturerne, offentliggjort af Europa-Parlamentets kontor for budgetassistance, december 2006.


Markedet for buskørsel (omarbejdning) ***II
PDF 9kWORD 73k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. april 2009 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel (omarbejdning) (11786/1/2008 - C6-0016/2009 - 2007/0097(COD))
P6_TA(2009)0275A6-0215/2009

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Rådets fælles holdning (11786/1/2008 - C6-0016/2009)(1),

–   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0264),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 62,

–   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0215/2009),

1.   godkender den fælles holdning som ændret;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 23. april 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel og om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006 (omarbejdning)

P6_TC2-COD(2007)0097


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved andenbehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. ...).

(1) EUT C 62 E af 17.3.2009, s. 25.
(2) Vedtagne tekster af 5.6.2008, P6_TA(2008)0249.


Betingelser for udøvelse af landevejstransporterhvervet ***II
PDF 9kWORD 71k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. april 2009 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (11783/1/2008 - C6-0015/2009 - 2007/0098(COD))
P6_TA(2009)0276A6-0210/2009

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Rådets fælles holdning (11783/1/2008 - C6-0015/2009)(1),

–   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0263),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 62,

–   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0210/2009),

1.   godkender den fælles holdning som ændret;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 23. april 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF

P6_TC2-COD(2007)0098


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved andenbehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. ...).

(1) EUT C 62 E af 17.3.2009, s. 1.
(2) Vedtagne tekster af 21.5.2008, P6_TA(2008)0217.


Adgang til markedet for international godskørsel (omarbejdning) ***II
PDF 9kWORD 73k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. april 2009 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (omarbejdning) (11788/1/2008 - C6-0014/2009 - 2007/0099(COD))
P6_TA(2009)0277A6-0211/2009

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Rådets fælles holdning (11788/1/2008 - C6-0014/2009)(1),

–   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0265),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 62,

–   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0211/2009),

1.   godkender den fælles holdning som ændret;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 23. april 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2009om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (omarbejdning)

P6_TC2-COD(2007)0099


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved andenbehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. ...).

(1) EUT C 62 E af 17.3.2009, s. 46.
(2) Vedtagne tekster af 21.5.2008, P6_TA(2008)0218.


Bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) ***I
PDF 469kWORD 287k
Beslutning
Konsolideret tekst
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (KOM(2008)0780 - C6-0413/2008 - 2008/0223(COD))
P6_TA(2009)0278A6-0254/2009

(Fælles beslutningsprocedure - omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0780),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0413/2008),

–   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(1),

–   der henviser til Retsudvalgets skrivelse af 3. februar 2009 til Udvalget om Industri, Forskning og Energi i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 80a, stk. 3,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 80a og 51,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Retsudvalget (A6-0254/2009),

A.   der henviser til, at dette forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer,

1.   godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og som ændret i det nedenstående;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. april 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/.../EFom bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning)

P6_TC1-COD(2008)0223


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

efter proceduren i traktatens artikel 251(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne(5)er tidligere blevet ændret væsentligt(6). Da der nu skal foretages flere substantielle ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)  De naturressourcer, som i henhold til traktatens artikel 174 skal udnyttes forsigtigt og rationelt, omfatter olieprodukter, naturgas og faste brændstoffer, som er vigtige energikilder, men også de vigtigste kilder til CO2-udledning.

(3)  Da bygninger står for 40 % af det samlede energiforbrug i EU er nedsættelse af energiforbruget og anvendelse af energi fra vedvarende kilder i bygningssektoren et vigtigt led i indsatsen for at nedsætte EU's energiafhængighed og udledningen af drivhusgasser. Sammen med øget anvendelse af energi fra vedvarende kilder vil foranstaltningerne med sigte på at reducere EU's energiforbrug gøre det muligt for EU at efterleve Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og dennes langsigtede mål om at holde den globale temperaturstigning på 2 °C og dets tilsagn om inden 2020 at reducere de samlede udledninger af drivhusgasser med mindst 20 % i forhold til 1990, og med 30 %, hvis der indgås en international aftale. Desuden er det vigtigt at nedsætte energiforbruget og øge anvendelsen af energi fra vedvarende kilder for at øge energiforsyningssikkerheden, fremme den teknologiske udvikling og skabe muligheder for beskæftigelse og regionaludvikling, navnlig i landområder.

(4)  Styring af energiefterspørgslen er et vigtigt redskab, hvormed Fællesskabet kan påvirke det globale energimarked og dermed forsyningssikkerheden på længere sigt.

(5)  I marts 2007 understregede Det Europæiske Råd, at det var nødvendigt at øge energieffektiviteten for at reducere Fællesskabets energiforbrug med 20 % i tiden frem til 2020, og opfordrede til en grundig og hurtig gennemførelse af hovedopgaverne i Kommissionens meddelelse med titlen "Handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet". I denne handlingsplan pegede Kommissionen på, at der var store omkostningseffektive energibesparelser at hente i bygningssektoren. Europa-Parlamentets har i en beslutning af 31. januar 2008 opfordret til, at bestemmelserne i direktiv 2002/91/EF styrkes, og har adskillige gange, senest i sin beslutning af 3. februar 2009 om den anden strategiske energiredegørelse(7), opfordret til, at energieffektivitetsmålet på 20 % i 2020 gøres bindende. Desuden opstilles der i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020(8) bindende nationale mål for CO2 reduktion, for hvilke energieffektivitet i bygninger er afgørende, og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder(9) opfordres der til fremme af energieffektiviteten inden for rammerne af et bindende mål om, at vedvarende energi i 2020 skal stå for 20 % af EU's samlede energiforbrug.

(6)  Det Europæiske Råd i marts 2007 bekræftede Fællesskabets tilsagn om at udvikle energi fra vedvarende kilder i Fællesskabet ved at fastsætte et obligatorisk mål på 20 % energi fra vedvarende kilder i 2020. Direktiv 2009/28/EF fastlægger en fælles ramme for fremme af energi fra vedvarende kilder. Det understreger nødvendigheden af at inkorporere en faktor for energi fra vedvarende kilder i forbindelse med opfyldelsen af kravene til den minimale energimæssige ydeevne i direktiv 2002/91/EF med henblik på at fremskynde indførelsen af mindsteværdier for anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder i bygninger.

(7)  Bolig- og tertiærsektoren, hvis energiforbrug i høj grad er forbundet med bygninger, står for cirka 40 % af det endelige energiforbrug i Fællesskabet, og sektoren er i vækst, hvilket nødvendigvis vil øge dens energiforbrug og dermed dens udledning af kuldioxid.

(8)  Der er brug for mere konkrete foranstaltninger med det formål at gennemføre de store urealiserede energisparemuligheder i bygninger og mindske de store forskelle mellem medlemsstaternes resultater på dette område.

(9)  Foranstaltninger til yderligere forbedring af bygningers energimæssige ydeevne bør tage hensyn til klima og lokale forhold samt indeklimamiljø og omkostningseffektivitet. Disse foranstaltninger bør ikke berøre andre krav til bygninger såsom tilgængelighed, sikkerhed og bygningens forudsatte anvendelse.

(10)  Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en fælles metode med objektive variabler, som tager hensyn til regionale klimaforskelle, og som foruden bygningens termiske egenskaber omfatter andre forhold, der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- køle- og ventilationssystemer, varmegenvinding, zonekontrol, anvendelse af vedvarende energi, bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, beskygning, indendørs luftkvalitet, måling af tilstrækkeligt dagslysindfald, isolerings- og belysningssystemer, overvågnings- og kontrolsystemer og bygningens udformning. Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun i opvarmningssæsonen. Metoden bør tage hensyn til eksisterende europæiske standarder.

(11)  Medlemsstaterne bør opstille mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne. Kravene bør sigte mod den omkostningsoptimale balance mellem investeringer og sparede energiomkostninger i hele bygningens levetid. Medlemsstaterne bør regelmæssigt kunne revidere deres mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne i lyset af den tekniske udvikling.

(12)  Dette direktiv gælder kun i det omfang, andet ikke følger af traktatens artikel 87 og 88. Begrebet incitament, som det benyttes i dette direktiv, bør derfor ikke fortolkes, som om det omfatter statsstøtte.

(13)  Kommissionen bør fastlægge en fælles metode til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne. Denne metode bør stemme overens med den, der anvendes i Fællesskabets lovgivning om krav til ydeevnen for de produkter, komponenter og tekniske bygningsinstallationer, bygningen består af. Medlemsstaterne bør benytte denne fælles metode til at vedtage mindstekravene til energimæssig ydeevne ▌. Resultatet af denne beregning og de data, der er anvendt til at nå frem til disse resultater, bør jævnligt indberettes til Kommissionen. Disse indberetninger bør sætte Kommissionen i stand til at vurdere og aflægge rapport om medlemsstaternes fremskridt hen imod omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne. ▌Medlemsstaterne bør anvende denne metode, når de reviderer og fastlægger deres mindstekrav til energimæssig ydeevne ▌.

(14)  Bygninger påvirker energiforbruget på lang sigt væsentligt. På baggrund af den lange renoveringscyklus for eksisterende bygninger bør nye og eksisterende bygninger, der skal undergå en væsentlig renovering, derfor opfylde mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er tilpasset stedets klima. Da mulighederne i alternative energiforsyningssystemer generelt ikke udnyttes fuldt ud, bør ▌alternative energiforsyningssystemer undersøges for nye og eksisterende bygninger, uanset deres størrelse, efter princippet om først at sikre, at energibehovet til opvarmning og køling er nedbragt til et omkostningsoptimalt mindsteniveau.

(15)  Større renoveringer af eksisterende bygninger giver uanset bygningernes størrelse anledning til at foretage omkostningseffektive indgreb for at forbedre den energimæssige ydeevne for bygningerne som helhed. Fastsættelse af krav om omkostningseffektive foranstaltninger vil sikre, at der ikke skabes hindringer, der kan afholde nogen fra at foretage større renoveringer.

(16)  Undersøgelser viser, at bygningssektoren er ineffektiv, hvilket fører til, at de endelige omkostninger er betragteligt højere end de optimale omkostninger. Beregninger viser, at byggeomkostningerne vil kunne reduceres med op til 30-35 % ved at hindre spild under byggeriet og i forbindelse med mange byggevarer. Ineffektiviteten i bygningssektoren udgør en reel trussel mod dette direktivs sigte og formål, da de urimeligt høje omkostninger til bygning og renovering mindsker omkostningseffektiviteten og dermed sektorens energieffektivitet. For at sikre, at dette direktiv kommer til at fungere korrekt, bør Kommissionen evaluere, hvordan bygningssektoren fungerer, og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet sine konklusioner og forslag. Medlemsstaterne bør stræbe efter at sikre gennemskuelig prissætning i forbindelse med byggeri og renovering og derudover træffe passende foranstaltninger til at fjerne hindringer for adgang til markedet og til relevante faciliteter for nye aktører, navnlig små og mellemstore virksomheder.

(17)  Med sigte på øget energieffektivitet, for så vidt angår husholdningsapparater, opvarmning og køling, bør der udvikles og anvendes informationsteknologier, idet målet skal være "intelligente bygninger".

(18)  Der er brug for en indsats for at øge antallet af bygninger, der ikke kun opfylder de nuværende mindstekrav til energimæssig ydeevne, men mindst sikrer et omkostningsoptimalt niveau for energimæssig ydeevne. Med dette formål bør medlemsstaterne udarbejde nationale planer for at øge antallet af energineutrale bygninger ▌og jævnligt indberette sådanne planer til Kommissionen.

(19)  For at undgå, at medlemsstaterne overbebyrdes med indberetningspligter, bør de indberetninger, dette direktiv kræver, kunne indgå i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er omhandlet i artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester ║(10). I hver medlemsstat bør den offentlige sektor gå i spidsen med energimæssigt ydedygtige bygninger, og derfor bør de nationale planer opstille mere ambitiøse mål for bygninger, der benyttes af offentlige myndigheder.

(20)  Medlemsstaterne bør tilskyndes til at træffe foranstaltninger ud over dem, der anføres i dette direktiv, med henblik på at fremme øget energieffektivitet i bygninger. Sådanne foranstaltninger kan omfatte økonomiske og skattemæssige incitamenter for virksomheder, boligejere og lejere, herunder nedsat moms for renoveringstjenester.

(21)  Medlemsstaterne bør undgå en forvridende regulering af energipriserne for forbrugerne, da dette ikke skaber incitamenter til at foretage energibesparelser.

(22)  Energiattesten bør give potentielle købere og lejere af en bygning eller dele af en bygning korrekte oplysninger om bygningens energimæssige ydeevne og praktiske råd om, hvordan den kan forbedres. Ejere af og lejere i erhvervsbygninger bør også forpligtes til at udveksle information om det aktuelle energiforbrug for at sikre, at alle oplysninger, der gør det muligt at træffe velfunderede afgørelser om nødvendige forbedringer, er til rådighed. Attesten bør også give oplysninger om opvarmningens og kølingens faktiske betydning for bygningens energibehov, for dens forbrug af primærenergi og for dens udledning af kuldioxid. Ejere af bygninger bør på ethvert tidspunkt kunne anmode om attestering eller en ajourført attest, og ikke kun når bygningerne udbydes til leje, sælges eller moderniseres.

(23)  De offentlige myndigheder bør gå foran med et godt eksempel og gennemføre anbefalingerne i energiattesten inden for dens gyldighedsperiode. Medlemsstaternes nationale planer bør omfatte foranstaltninger, der tilskynder de offentlige myndigheder til at blive de første, der tager forbedringer af energieffektiviteten i brug, og til at gennemføre anbefalingerne i energiattesten inden for dens gyldighedsperiode. Medlemsstaterne bør under udarbejdelsen af de nationale planer høre repræsentanterne for lokale og regionale myndigheder.

(24)  I overensstemmelse med kravene om installering af smarte målere i direktiv 2006/32/EF bør ejere af og lejere i bygninger gives præcise realtidsoplysninger om energiforbruget i de bygninger, de benytter.

(25)  Bygninger, som anvendes af offentlige myndigheder, og bygninger, som offentligheden ofte besøger, bør vise andre et godt eksempel på, hvordan der kan tages miljø- og energimæssige hensyn, og de bør derfor energiattesteres med jævne mellemrum. Viden om energimæssig ydeevne bør formidles til offentligheden, ved at disse energiattester opslås på iøjnefaldende steder. Hvis medlemsstaterne vælger at medtage energiforbruget som en del af energiattesteringskravene, bør det være muligt at benytte en lokalt baseret tilgang, således at en samling bygninger i samme område, der bruges af samme organisation, kan anvende de samme energimålere.

(26)  Det kan blive vigtigt at sikre gensidig anerkendelse af energiattester udstedt af andre medlemsstater for udviklingen af et grænseoverskridende marked for finansielle tjenesteydelser og andre tjenesteydelser, der fremmer energieffektivitet. For at lette dette bør Kommissionen fastsætte fælles minimumstandarder for attesternes indhold og udformning og for godkendelsen af eksperter. Enhver energiattest skal være til rådighed både på ejerens og lejerens sprog med henblik på at gøre anbefalingerne let forståelige.

(27)  Antallet af klimaanlæg i de europæiske lande er steget i de senere år. Det giver store problemer i spidsbelastningsperioder, forhøjer prisen på elektricitet og forstyrrer energibalancen i alle medlemsstater. Strategier, der forbedrer bygningers termiske ydeevne i sommerperioden, bør prioriteres. Der bør med henblik herpå videreudvikles passive køleteknikker, først og fremmest køleteknikker, som forbedrer indeklimaet og mikroklimaet omkring bygningerne.

(28)  Ved regelmæssigt at lade kvalificerede personer efterse varme- og klimaanlæg kan man bidrage til at sikre, at disse anlæg hele tiden er korrekt indstillet i overensstemmelse med produktspecifikationen, så deres ydelse bliver miljømæssigt, sikkerhedsmæssigt og energimæssigt optimal. En uafhængig vurdering af hele varme- og klimaanlægget, bør foretages jævnligt i hele anlæggets livscyklus, navnlig inden udskiftning eller forbedring. Medlemsstaterne bør for at reducere den administrative byrde på ejere af bygninger og lejere sørge for, at energiattesteringer omfatter et eftersyn af varme- og klimaanlæg, og at eftersynet af varmeanlæg og klimaanlæg så vidt muligt gennemføres samtidigt.

(29)  En fælles fremgangsmåde for attestering af bygningers energimæssige ydeevne og for eftersyn af varme- og klimaanlæg, som gennemføres af kvalificerede og godkendte eksperter, hvis uafhængighed skal sikres på grundlag af objektive kriterier, vil bidrage til at skabe lige vilkår for medlemsstaternes bestræbelser på at spare energi i bygningssektoren og desuden give potentielle ejere eller brugere bedre oplysning om energimæssig ydeevne på Fællesskabets ejendomsmarked. For at sikre energiattesternes kvalitet og kvaliteten af eftersynet af varme- og klimaanlæg i hele Fællesskabet, bør der indføres en uvildig kontrolmekanisme i hver medlemsstat.

(30)  Lokale og regionale myndigheder er af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse af dette direktiv. Deres repræsentanter bør høres om ethvert aspekt af gennemførelsen af direktivet på nationalt eller regionalt plan. Lokale planlæggere og bygningsinspektører bør modtage tilstrækkelig vejledning og tilstrækkelige ressourcer til udførelse af de nødvendige opgaver.

(31)  I det omfang adgangen til eller udøvelsen af erhvervet som montør er lovreguleret, er betingelserne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer(11). Anvendelsen af nærværende direktiv berører derfor ikke direktiv 2005/36/EF. Selv om direktiv 2005/36/EF fastlægger krav om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, herunder for arkitekter, er der stadig behov for at sikre, at arkitekter og planlæggere omhyggeligt tager stilling til, hvordan højeffektive teknologier kan indgå i deres planer og design. Medlemsstaterne bør derfor opstille klare retningslinjer. Retningslinjerne bør opstilles med forbehold af bestemmelserne i direktiv 2005/36/EF, særlig artikel 46 og 49.

(32)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(12).

(33)  Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at tilpasse visse dele af de generelle rammebestemmelser i bilag I til den tekniske udvikling, til at opstille en fælles metode til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne og til at opstille en definition af energineutrale bygninger, idet der tages hensyn til normale regionale vejrforhold og forudsatte ændringer i vejrforholdene med tiden. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere direktivet med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(34)  Eftersom belysning i dag tegner sig for omkring 14 % af den energi, der anvendes inden for EU, og eftersom de moderne mest avancerede belysningssystemer kan sikre energibesparelser på mere end 80 % og samtidig opretholde belysningsforhold i overensstemmelse med de europæiske standarder, hvilket ikke i tilstrækkelig grad udnyttes som et bidrag til Den Europæiske Unions opfyldelse af EU's 2020-mål, bør Kommissionen tage passende skridt i retning af vedtagelsen af et direktiv om belysningsdesign, der kan supplere foranstaltningerne og målene i nærværende direktiv. Øget energieffektivitet ved hjælp af bedre belysningsdesign og anvendelse af energieffektive lyskilder i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/... af... [om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (omarbejdning)](13) menes at kunne forbedre bygningernes energimæssige ydeevne betragteligt.

(35)  Målene for dette direktiv, nemlig at højne bygningers energimæssige ydeevne, kan - på grund af bygningssektorens kompleksitet og de nationale boligmarkeders utilstrækkelige evne til at reagere på udfordringerne, hvad angår den energimæssige ydeevne - ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(36)  Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til det tidligere direktiv. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der ikke er foretaget ændringer, følger af det tidligere direktiv.

(37)  Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktivet ─

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Genstand

Dette direktiv fremmer bygningers energimæssige ydeevne i Fællesskabet under hensyntagen til udeklima og lokale forhold, samt indeklimakrav og omkostningsoptimale niveauer for energimæssig ydeevne.

Dette direktiv indeholder krav vedrørende:

   a) ▌en metode til beregning af den samlede energimæssige ydeevne for bygninger og dele af bygninger, komponenter af bygninger og tekniske bygningsinstallationer
   b) anvendelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne for nye bygninger og dele af nye bygninger
   c) anvendelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne for eksisterende bygninger ▌, der skal gennemgå omfattende renoveringsarbejder, og komponenter af bygninger og tekniske bygningsinstallationer, når disse udskiftes eller eftermonteres
   d) nationale planer og mål for at øge antallet af energineutrale bygninger ▌
   e) energiattestering af bygninger eller dele af bygninger
   f) regelmæssigt eftersyn af varme- og klimaanlæg i bygninger
   g) systemer for uvildig kontrol med energiattester og eftersynsrapporter
   h) uddannelse, faglig uddannelse og krav om gensidig anerkendelse medlemsstaterne imellem af eksperter i attestering af bygningers energimæssige ydeevne og inspektion af varme- og klimaanlæg
   i) nationale planer for ophævelse af hindringer i bygnings-, leje- og fredningsbestemmelserne og indførelse af finansielle incitamenter.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

   1) "bygning": en konstruktion med tag og mure, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet;
   2) "ny bygning" en bygning, for hvilken den relevante byggetilladelse udstedes efter dette direktivs ikrafttræden
   3) "dele af en bygning": lejligheder eller enheder bestemt til særskilt anvendelse i bygningsblokke
   4) "energineutral bygning": en bygning, hvis samlede årlige forbrug af primærenergi som følge af bygningens meget høje energieffektivitet er lig med eller mindre end energiproduktionen fra vedvarende energikilder på stedet
   5) "teknisk bygningsinstallation": teknisk udstyr til opvarmning, køling, ventilation, produktion af varmt vand, belysning og elproduktion, målings-, overvågnings- og kontrolsystemer eller en kombination heraf
   6) "en bygnings energimæssige ydeevne": den energimængde, der ifølge beregninger eller målinger er behov for til dækning af den primære energiefterspørgsel, som er forbundet med en typisk brug af bygningen udtrykt i kWh/m2 pr. år, herunder bl.a. energi til rumopvarmning, varmt brugsvand, køling, ventilation og indbygget belysning med hensyntagen til passive solenergisystemer, solafskærmning og naturlig belysning
   7) "primærenergi": energi fra vedvarende og ikke-vedvarende energikilder, som ikke har gennemgået nogen omdannelses- eller transformationsproces
   8) "energi fra vedvarende energikilder": energi fra vedvarende ikke-fossile kilder i form af: vindenergi, solenergi, geotermisk energi, aerotermisk energi, hydrotermisk energi og havenergi, vandkraftenergi, biomasseenergi, gas fra affaldsdepoter, gas fra spildevandsanlæg og biogasser
   9) "klimaskærm": de integrerede bygningsdele, der adskiller bygningens indre fra det ydre miljø ▌
   10) "komponent af bygning": en selvstændig bygningsdel, som har indflydelse på bygningens energimæssige ydeevne, og som ikke er omfattet af den tekniske bygningsinstallation, herunder vinduer, beskygning, yderdøre, vægge, fundament, terrændæk, loft, tag og isoleringssystemer
   11) "større renoveringsarbejder": renovering af en bygning, der indebærer,
   a) at de samlede renoveringsomkostninger for klimaskærmen eller de tekniske bygningsinstallationer udgør mere end 20 % af bygningens værdi, som i så tilfælde skal baseres på aktuelle byggeomkostninger i den pågældende medlemsstat, eksklusive værdien af den grund, bygningen står på, eller
   b) at over 25 % af bygningens klimaskærm, som har en direkte effekt på bygningens energimæssige ydeevne, renoveres
   12) "europæisk standard": en standard, der er vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisation, Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering eller Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation og stillet til rådighed for offentligheden
   13) "energiattest ": et certifikat, der er anerkendt af medlemsstaten eller af en af denne udpeget juridisk person, og som viser den energimæssige ydeevne for bygningen eller dele af bygningen beregnet efter en metode, der er vedtaget efter bestemmelserne i artikel 3
   14) "kraftvarme": samtidig produktion i én proces af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk energi
   15) "omkostningsoptimalt niveau": det niveau, hvor cost-benefit-analysen beregnet over en bygnings ▌livscyklus er positiv under hensyntagen til mindst den nuværende nettoinvesteringsværdi og driftsomkostninger (inklusive energiomkostninger), vedligeholdelse, indtægter fra produceret energi og eventuelle bortskaffelsesomkostninger
   16) "klimaanlæg": en kombination af de komponenter, der er nødvendige til en form for behandling af indeluften, inklusive ventilation
   17) "kedel": en kombination af kedelbeholder og brænder, der er konstrueret til at overføre forbrændingsvarme til en væske
   18) "nominel nytteeffekt ": den af fabrikanten fastsatte og garanterede maksimale varmeeffekt, udtrykt i kW, ved kontinuerlig drift under overholdelse af den af fabrikanten angivne virkningsgrad
   19) "varmepumpe": en maskine, anordning eller et anlæg, som overfører varme fra naturlige omgivelser såsom luft, vand eller jordbund til bygninger eller industrielle anordninger ved at vende den naturlige varmestrøm om, således at den flyder fra en lavere til en højere temperatur. Mængden af energi fra omgivelserne, der opfanges af varmepumper, og som kan anses som vedvarende energi i dette direktiv, er den, der er fastlagt i henhold til direktiv 2009/28/EF
   20) "energifattigdom": en situation, hvor en husstand må bruge mere end 10 % af sin indtægt på energiregninger for at opvarme hjemmet til en acceptabel standard på grundlag af de niveauer, som Verdenssundhedsorganisationen anbefaler
   21) "belysningsanlæg": den sammensætning af komponenter, der er nødvendig for at levere et bestemt lysniveau
   22) "fjernvarme eller fjernkøling": distribution af termisk energi i form af damp, varmt vand eller afkølede væsker fra et centralt produktionssted gennem et net til et større antal bygninger til rum-eller procesopvarmning eller -nedkøling eller vandopvarmning
   23) "belysningsdesign": et skema eller tegning, der detaljeret angiver konfiguration eller design af belysningslegemer, herunder tilhørende kontroludstyr.

Artikel 3

Vedtagelse af en metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevne

1.  Kommissionen indfører inden den 31. marts 2010 efter høring af de relevante aktører og især repræsentanter for lokale, regionale og nationale myndigheder en fælles metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevne i overensstemmelse med de generelle rammebestemmelser, der er anført i bilag I.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 2.

2.  Medlemsstaterne gennemfører denne fælles metode ▌.

3.  Bygningers energimæssige ydeevne udtrykkes gennemskueligt, bl.a. ved hjælp af en indikator for efterspørgsel efter primærenergi.

Artikel 4

Fastsættelse af mindstekrav til energimæssig ydeevne

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der fastsættes mindstekrav til energimæssig ydeevne i bygninger, bygningskomponenter, tekniske bygningssystemer samt dele heraf med sigte på mindst at opnå omkostningsoptimale niveauer, og at de beregnes i overensstemmelse med den fælles metode i artikel 3.

Ved fastsættelsen af krav hører medlemsstaterne offentlige myndigheder og andre relevante berørte parter og kan sondre mellem nye og eksisterende bygninger og mellem forskellige kategorier af bygninger.

Disse krav skal være i overensstemmelse med anden gældende fællesskabsret og tage hensyn til almindelige indeklimabetingelser og indendørs og udendørs belysningsforhold, med henblik på at undgå mulige negative effekter som for eksempel utilstrækkelig ventilation, utilstrækkelig naturlig belysning, samt til lokale forhold og bygningens anvendelse og alder.

Kravene revurderes jævnligt og mindst hvert fjerde år og ajourføres ▌i takt med med den tekniske udvikling inden for byggeriet.

Bestemmelserne i denne artikel er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan støtte opførelsen af nye bygninger, større renovationer og forbedring af komponenter og tekniske systemer, som opfylder mere vidtgående krav end dette direktivs mindstekrav.

2.  Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte eller anvende kravene i stk. 1 for følgende kategorier af bygninger:

   a) bygninger, der er officielt beskyttet som en del af et særligt udpeget miljø eller på grund af deres særlige arkitektoniske eller historiske værdi, hvis overholdelse af et specifikt mindstekrav til energimæssig ydeevne ville indebære en uacceptabel ændring af deres karakter eller udseende
   b) bygninger, der anvendes til gudstjenester og andre religiøse formål
   c) midlertidige bygninger, som det er planlagt at anvende i mindre end 18 måneder, industrianlæg, værksteder og landbrugsbygninger med lavt energiforbrug, der ikke anvendes til beboelse, samt landbrugsbygninger, der ikke anvendes til beboelse og anvendes af en sektor, der er omfattet af en national sektoraftale om den energimæssige ydeevne
     d) fritliggende bygninger med et samlet nytteareal på under 50 m2.

3.  Fra den 30. juni 2012 yder medlemsstaterne kun incitamenter til opførelse eller renovering af bygninger eller dele af bygninger, herunder komponenter af bygninger, hvor resultaterne mindst opfylder mindstekrav til energimæssig ydeevne, der ligger på niveau med resultaterne af den i artikel 5, stk. 2, omhandlede beregning.

4.  ▌Medlemsstaterne reviderer senest den 30. juni 2015 deres mindstekrav til energimæssig ydeevne, som fastsat i overensstemmelse med stk. 1, og sikrer for at disse krav mindst ligger på niveau med resultaterne af den i artikel 5, stk. 2, omhandlede beregning.

5.  Medlemsstaterne yder tilskud og teknisk rådgivning til historiske bygninger eller centre med henblik på gennemførelse af specifikke programmer for tilpasning til kravene om energieffektivitet.

6.  For systemer til fremstilling af energi og isoleringsforanstaltninger i historiske centre skal der foretages visuelle konsekvensanalyser.

Artikel 5

Beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne

1.  Senest den 31. marts 2010 fastlægger Kommissionen efter høring af de relevante aktører og især repræsentanter for lokale, regionale og nationale myndigheder og på grundlag af principper, der er anført i bilag IV, en fælles metode til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne gældende for bygninger eller dele af bygninger. I denne fælles metode kan der henvises til relevante europæiske standarder, og der skal:

     - skelnes mellem nye og eksisterende bygninger og mellem forskellige kategorier af bygninger
     - tages hensyn til de forskellige klimaforhold i de forskellige medlemsstater og den sandsynlige ændring i disse forhold i den pågældende bygnings levetid og
     - redegøres for fælles antagelser eller beregningsmetoder for energiomkostninger.

Kommissionen reviderer og om nødvendigt ajourfører den fælles metode hvert femte år.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 2.

2.  Til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne anvender medlemsstaterne ▌den fælles metode, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1, og relevante parametre, f.eks. klimaforhold ▌.

Medlemsstaterne indberetter alle grunddata og antagelser i disse beregninger og alle beregningsresultater til Kommissionen. Indberetningen skal ske i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF ║. Medlemsstaterne indberetter disse oplysninger til Kommissionen hvert tredje år. De indberettes første gang senest den 30. juni 2011.

3.  Kommissionen offentliggør en statusrapport om medlemsstaternes fremskridt med hensyn til anvendelsen af denne artikel.

Artikel 6

Nye bygninger

▌Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at nye bygninger opfylder de mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er fastsat i medfør af artikel 4, og er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 9.

For nye bygninger fremmer medlemsstaterne anvendelsen af højeffektive alternative systemer. Disse alternative systemer kan omfatte, men er ikke begrænset til:

   a) decentrale energiforsyningssystemer baseret på ▌energi fra vedvarende energikilder
   b) kraftvarme
   c) fjernvarme- eller gruppeopvarmningsanlæg eller fjern- eller gruppekøleanlæg, hvis det er tilgængeligt, navnlig sådanne, som helt eller delvist er baseret på energi fra vedvarende energikilder
   d) varmepumper
   e) ikt-udstyr til overvågning og kontrol.

Artikel 7

Eksisterende bygninger

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den energimæssige ydeevne forbedres med henblik på mindst at opfylde mindstekravene til energimæssig ydeevne, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt, når bygninger gennemgår større renoveringsarbejder, eller når bygningskomponenter og tekniske bygningsinstallationer eller dele af installationerne moderniseres eller udskiftes. Medlemsstaterne fastsætter disse mindstekrav til energimæssig ydeevne i overensstemmelse med artikel 4 og under hensyntagen til bestemmelserne i artikel 9. Kravene ▌fastsættes både for de renoverede systemer og komponenter til bygninger, når disse moderniseres eller udskiftes, og for den renoverede bygning som helhed i tilfælde af større renoveringsarbejder.

Medlemsstaterne opfordrer i forbindelse med bygninger, der gennemgår større renoveringsarbejder, til, at følgende højeffektive alternative systemer vurderes, og at der tages hensyn til dem:

   a) decentrale energiforsyningssystemer baseret på energi fra vedvarende kilder
   b) kraftvarme
   c) fjernvarme- eller gruppeopvarmningsanlæg eller fjern- eller gruppekøleanlæg, hvis det er tilgængeligt, især dem, der helt eller delvist er baseret på energi fra vedvarende kilder
   d) varmepumper
   e) ikt-udstyr til overvågning og kontrol.

Artikel 8

Tekniske bygningsinstallationer og komponenter af bygninger

1.  Medlemsstaterne fastsætter mindstekrav til energimæssig ydeevne for komponenter af bygninger og tekniske bygningsinstallationer, der installeres og sættes i drift i bygninger, og som ikke er dækket af direktiv 2009/.../EF [om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter] og dets gennemførelsesforanstaltninger. Kravene fastsættes for driftstekniske anlæg, tekniske bygningsinstallationer og komponenter af bygninger og dele heraf, som er nye, som installeres ved udskiftning, og som moderniseres, og anvendes, for så vidt det er teknisk og funktionelt muligt.

Der fastsættes navnlig krav til følgende komponenter:

   a) kedler, andre varmeproducerende enheder eller varmevekslere i varmeanlæg, bl.a. fjernvarme- eller gruppeopvarmningsanlæg eller fjern- eller gruppekøleanlæg
   b) vandvarmere i varmtvandsanlæg
   c) centralenheder eller køleenheder i klimaanlæg
     d) belysning
     e) komponenter af bygninger.

2.  De mindstekrav til den energimæssige ydeevne, der fastsættes i medfør af stk. 1, skal være forenelige med alle lovforskrifter for det eller de produkter, installationen og komponenterne af bygninger udgøres af, og forudsætte, at produktet eller produkterne er korrekt installeret, og at den tekniske bygningsinstallation er justeret og styres hensigtsmæssigt. Ved tekniske bygningsinstallationer skal kravene sikre, at de justeres korrekt ved idriftsættelsen, at der opnås en korrekt hydraulisk balance i vandbaserede varmeanlæg, og at der anvendes et produkt eller produkter af passende dimensioner og passende type i forhold til den tekniske bygningsinstallations forudsatte anvendelse.

3.  Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/…/EF af... [om fælles regler for det indre marked for elektricitet](14), at der installeres intelligente målere i alle nye bygninger og i bygninger, der gennemgår en større renovering, samt når der udskiftes målere, ligesom de opfordrer til installering af aktive kontrolsystemer såsom automatisering og kontrol- og overvågningssystemer, når det er hensigtsmæssigt.

Artikel 9

Energineutrale bygninger ▌

1.  Medlemsstaterne udarbejder nationale planer for at øge antallet af energineutrale bygninger.

Medlemsstaterne sikrer, at alle nye bygninger senest i den 31. december 2018 som minimum er energineutrale.

Medlemsstaterne fastsætter for henholdsvis 2015 og 2020 mål for, hvilken procentdel af bygningerne, der skal være energineutrale, udtrykt som en procentdel af det samlede antal bygninger og en procentdel af bygningsmassens samlede nytteareal.

Særskilte mål fastsættes for:

   a) nye og moderniserede boliger
   b) nye og moderniserede bygninger uden for boligsektoren
   c) bygninger, der anvendes af de offentlige myndigheder.

Medlemsstaterne fastsætter separate mål for både nye og eksisterende bygninger, jf. litra c), hvilket er mindst tre år før de i denne artikel fastlagte respektive mål, under hensyntagen til, at de offentlige myndigheder bør gå i spidsen med at øge deres bygningers energimæssige ydeevne.

2.  Den nationale plan i stk. 1 skal udarbejdes efter høring af alle relevante aktører, inklusive lokale og regionale myndigheder og skal bl.a. omfatte følgende elementer:

     a) delmål for, hvor mange procent sådanne bygninger skal udgøre af det samlede antal bygninger og af bygningsmassens samlede nytteareal i henholdsvis 2015 og 2020
     b) en nærmere beskrivelse af de nationale krav vedrørende minimumsniveauerne for vedvarende energi i nye bygninger og eksisterende bygninger, der gennemgår større renoveringsarbejder, i henhold til direktiv 2009/28/EF og nærværende direktivs artikel 6 og 7
   c) en oversigt over alle foranstaltninger og oplysninger om, hvad der gøres for at fremme sådanne bygninger
     d) nationale, regionale eller lokale programmer, der understøtter foranstaltninger til fremme af disse bygninger, f.eks. skatteincitamenter, økonomiske instrumenter eller nedsat momssats.

3.  Medlemsstaterne sender Kommissionen de i stk. 1 omhandlede nationale planer senest den 30. juni 2011 og indberetter hver tredje år til Kommissionen, hvordan det går med at gennemføre dem. De nationale planer og indberetningen skal indgå i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF ║.

4.  Kommissionen kan, senest to måneder efter at en medlemsstat har givet meddelelse om en national plan i henhold til stk. 3, under fuld hensyntagen til subsidiaritetsprincippet forkaste planen eller ethvert aspekt af den med den begrundelse, at den ikke opfylder alle kravene i denne artikel. I så fald foreslår den pågældende medlemsstat ændringer. Senest en måned efter, at Kommissionen har modtaget disse forslag, meddeler den sin godkendelse eller anmoder om yderligere forslag til ændringer. Kommissionen og den pågældende medlemsstat træffer alle rimelige foranstaltninger med henblik på at opnå enighed om den nationale plan inden fem måneder fra datoen for den første meddelelse.

5.  Kommissionen fastsætter senest pr. 31. december 2010 i overensstemmelse med definitionen i artikel 2 en detaljeret fælles definition på energineutrale bygninger.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 2.

6.  Kommissionen offentliggør senest den 30. juni 2012 og herefter hvert tredje år en rapport om, hvilke fremskridt der gøres i medlemsstaterne med at øge antallet af energineutrale bygninger ▌. På grundlag af denne rapport udarbejder Kommissionen en handlingsplan og stiller om nødvendigt forslag til foranstaltninger for at øge antallet af sådanne bygninger.

Artikel 10

Økonomiske incitamenter og hindringer på markedet

1.  Medlemsstaterne udarbejder senest den. 30. juni 2011 nationale handlingsplaner, der omfatter foreslåede foranstaltninger med sigte på at opfylde kravene i dette direktiv ved at mindske de eksisterende juridiske og markedsmæssige hindringer og ved at udvikle eksisterende og nye økonomiske og fiskale instrumenter med henblik på at øge både nye og eksisterende bygningers energimæssige ydeevne.

Disse foreslåede foranstaltninger skal være tilstrækkelige, effektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende, støtte gennemførelsen af henstillingerne i energiattesterne, sigte mod at tilskynde til væsentlige forbedringer af bygningernes energimæssige ydeevne, hvor forbedringer ellers ikke ville være økonomisk mulige, og omfatte foranstaltninger til at understøtte husholdninger, der risikerer at blive udsat for energifattigdom.

Medlemsstaterne sammenholder deres økonomiske og fiskale instrumenter med dem, der er anført i bilag V, og gennemfører, med forbehold for national lovgivning, mindst to foranstaltninger fra dette bilag.

2.  Medlemsstaterne fremsender disse nationale handlingsplaner til Kommissionen ved at inkludere dem i de handlingsplaner for energieffektivitet, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF, og ajourfører dem hvert tredje år.

3.  Kommissionen forelægger på grundlag af en konsekvensanalyse senest den 30. juni 2010 passende forslag til retsakter med sigte på at styrke de eksisterende og indføre nye økonomiske fællesskabsinstrumenter med henblik på at fremme gennemførelsen af dette direktiv.

I disse forslag tages hensyn til følgende foranstaltninger:

     a) i forbindelse med revisionen af Europea-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling(15)for den næste programmeringsperiode en væsentlig stigning i maksimumsbeløbet for den bevilling fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som kan anvendes til at fremme investeringer i energieffektivitet, herunder fjernvarme og fjernkøling og vedvarende energi i boliger samt en udvidelse af antallet sådanne projekter, der kan modtage støtte
     b) anvendelse af andre fællesskabsmidler til fremme af forskning og udvikling, oplysningskampagner eller undervisning i energieffektivitet
     c) etablering af en energieffektivitetsfond, baseret på bidrag fra Fællesskabets budget, Den Europæiske Investeringsbank og medlemsstaterne, der skal fungere som katalysator til at øge private og offentlige investeringer i projekter til forøgelse af bygningers energieffektivitet, og herunder vedvarende energi i bygninger eller bygningskomponenter senest i 2020. Denne fond integreres i programmeringen af andre former for strukturel fællesskabsbistand. Kriterierne for bevillingerne til fonden defineres i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden(16)og fonden gennemføres senest i 2014
     d) nedsat moms for tjenester og varer, inklusive vedvarende energi i bygninger eller bygningskomponenter, der vedrører energieffektiviteten.

Artikel 11

Energiattester

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at oprette et system for attestering af bygningers energimæssige ydeevne. En energiattest skal oplyse den pågældende bygnings energimæssige ydeevne og indeholde referenceværdier som f.eks. mindstekravene til den energimæssige ydeevne, så ejere eller lejere af bygningen eller dele af bygningen kan ▌vurdere dens energimæssige ydeevne og let kan sammenligne den med andre boliger og andre bygninger. For andre bygninger end boliger kan energiattesten også, hvis det er hensigtsmæssigt, indeholde den målte mængde energi, der årligt forbruges, som anført i bilag I.

Når en bygning sælges eller udlejes inden den er opført, skal sælgeren forelægge en nøjagtig skriftlig vurdering af dens fremtidige energimæssige ydeevne.

2.  Attesten skal indeholde råd om, hvordan den energimæssige ydeevne for bygningen eller dele af bygningen kan forbedres mest omkostningsoptimalt.

Energiattesten skal indeholde anbefalinger om:

   a) foranstaltninger i forbindelse med større renoveringsarbejder på klimaskærmen, herunder isoleringssystemerne, eller den eller de tekniske bygningsinstallationer
   b) foranstaltninger, der vedrører enkelte dele eller elementer af en bygning uden sammenhæng med større renoveringsarbejder på klimaskærmen, herunder isoleringssystemerne, eller den eller de tekniske bygningsinstallationer.

3.  Anbefalingerne i energiattesten skal være teknisk gennemførlige for den pågældende bygning og indeholde klare oplysninger, herunder som et minimum en klar angivelse af foranstaltningens beregnede energibesparelsespotentiale, nettonutidsværdien og investeringsomkostningerne for den pågældende bygning eller bygningstype. Vurderingen af omkostningerne skal bygge på et sæt standardvilkår, der mindst omfatter et skøn over energibesparelserne, de tilgrundliggende energipriser, finansielle eller skattemæssige incitamenter og renterne på de investeringer, der er nødvendige for at gennemføre anbefalingerne.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at offentlige myndigheder og offentlige og andre institutioner, der yder finansiering til køb eller renovering af bygninger, tager hensyn til den anførte energimæssige ydeevne og anbefalingerne i energiattesterne ved fastsættelsen af niveauet og betingelserne for økonomiske incitamenter, beskatningsforanstaltninger og lån.

5.  Energiattesten skal give oplysning om, hvor ejeren eller lejeren kan få nærmere oplysninger om de foranstaltninger, der anbefales i attesten. Den skal desuden oplyse, hvilke skridt der skal tages for at gennemføre anbefalingerne, herunder information om tilgængelige beskatningsmæssige og økonomiske incitamenter og finansieringsmuligheder.

6.   Offentlige myndigheder skal, i betragtning af den ledende rolle, de bør spille i forbindelse med bygningers energimæssige ydeevne, gennemføre anbefalingerne i energiattesten for bygninger, de anvender, inden for dennes gyldighedsperiode.

7.  Attestering for lejligheder eller enheder til særskilt brug i bygningskomplekser kan baseres på:

   a) en fælles attestering for hele bygningen for bygningskomplekser med fælles varmeanlæg, eller
   b) en vurdering af den relevante lejligheds eller enheds energimæssige ydeevne.

8.  For enfamiliehuse kan attesteringen bygge på en vurdering af en anden repræsentativ bygning af lignende udformning og størrelse med en tilsvarende faktisk energimæssig ydeevne, hvis den ekspert, der udsteder energiattesten, kan garantere denne overensstemmelse.

9.  Energiattestens gyldighed må ikke overstige ti år.

10.   Kommissionen vedtager senest den 30. juni 2010 retningslinjer, der fastsætter minimumsstandarder for energiattesters indhold, sprog og udformning.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 2.

11.   Medlemsstaterne anerkender attester udstedt af andre medlemsstater i overensstemmelse med disse retningslinjer og begrænser ikke den fri udveksling af tjenesteydelser af årsager forbundet med, at en attest er udstedt i en anden medlemsstat.

12.   Inden 2011 vedtager Kommissionen på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne og efter høring af de berørte sektorer en frivillig EU-attestering for den energimæssige ydeevne i bygninger, der ikke anvendes til bolig.

Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 2.

Inden 2012 indfører medlemsstaterne i deres lande den i første afsnit omhandlede frivillige EU-attestering, som skal fungere sideløbende med de nationale attesteringsordninger.

Artikel 12

Udstedelse af energiattester

1.  Medlemsstaterne sikrer, at der udstedes energiattester for bygninger eller dele af bygninger, der bygges, sælges eller lejes ud, og for bygninger, der hyppigt besøges af offentligheden, med et nytteareal på over 250 m2 og for bygninger, der bruges af en offentlig myndighed.

2.  Medlemsstaterne kræver, at sælgeren eller den uvildige ekspert, jf. artikel 17, der udsteder energiattesten, ║ ved opførelse af en bygning eller en del af en bygning overdrager en energiattest til ejeren.

3.  Medlemsstaterne kræver, at energiattestens indikatortal for energimæssig ydeevne anføres i enhver annoncering, når bygninger eller dele af bygninger udbydes til salg, og at energiattesten forevises for den potentielle køber.

Sælgeren overdrager energiattesten til køberen senest i det øjeblik, salgsaftalen for bygningen eller dele af bygningen indgås.

4.  Medlemsstaterne kræver, at energiattestens indikatortal for energimæssig ydeevne anføres i enhver annoncering, når bygninger eller dele af bygninger udbydes til leje, og at energiattesten forevises for den potentielle lejer.

Ejeren overdrager energiattesten til lejeren senest i det øjeblik, lejeaftalen indgås.

5.   En ejer af en bygning kan til enhver tid anmode en godkendt ekspert om at udarbejde, omberegne og ajourføre en energiattest, uanset om bygningen er ved at blive opført, moderniseret, udbudt til leje eller solgt.

6.  Medlemsstaterne kan undtage de kategorier af bygninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, fra anvendelsen af stk. 1, 2, 3 og 4 i denne artikel.

Artikel 13

Opslag af energiattester

║Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at energiattesten opslås iøjnefaldende og klart synligt for offentligheden, når en bygning anvendes af offentlige myndigheder, eller når en bygning med et nytteareal på over 250 m2 hyppigt besøges af offentligheden.

Artikel 14

Eftersyn af varmeanlæg

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre regelmæssigt eftersyn af varmeanlæg med kedler, som opvarmes med ikke-vedvarende flydende eller fast brændsel, og som har en nominel nytteeffekt på over 20 kW. Eftersynet skal omfatte en vurdering af kedlens effektivitet og dens dimensionering i forhold til bygningens opvarmningsbehov. Medlemsstaterne kan undlade at stille krav om eftersyn, hvis der er installeret elektroniske overvågnings- og kontrolsystemer.

2.  Medlemsstaterne kan fastsætte forskellige hyppigheder for eftersynet på grundlag af varmeanlæggenes type og nominelle nytteeffekt. Når medlemsstaterne fastsætter disse hyppigheder, tager de tager hensyn til omkostningerne ved at efterse varmeanlægget og til de besparelser i energiomkostninger, eftersynet anslås at kunne medføre.

3.  Varmeanlæg med kedler med en nominel nytteeffekt på mere end 100 kW efterses mindst hvert andet år.

For gaskedler kan denne periode udvides til fire år.

4.  Uanset stk. 1, 2 og 3 kan medlemsstaterne beslutte at træffe foranstaltninger for at sikre rådgivning af brugerne med hensyn til udskiftning af kedlen, andre ændringer af varmeanlægget og alternative løsninger for at vurdere kedlens effektivitet og passende størrelse. Den samlede virkning af denne metode skal svare til virkningen af bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3.

Medlemsstater, der vælger at træffe foranstaltninger som anført i første afsnit sender senest den 30. juni 2011 Kommissionen en rapport om ækvivalensen af disse foranstaltninger med dem, der er fastsat i stk. 1, 2 og 3. En sådan rapport forelægger medlemsstaterne for Kommissionen hvert tredje år. Rapporterne kan indgå i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF ║.

Mener Kommissionen, at den rapport fra medlemsstaten, der er nævnt i andet afsnit, ikke viser ækvivalensen af en foranstaltning som omhandlet i stk. 1, kan den senest seks måneder efter modtagelsen af rapporten anmode den pågældende medlemsstat om enten at indsende yderligere dokumentation eller gennemføre særlige yderligere foranstaltninger. Er Kommissionen ikke senest et år efter at have fremsat denne anmodning tilfreds med den indhentede dokumentation eller de yderligere foranstaltninger, kan den trække undtagelsen tilbage.

Artikel 15

Eftersyn af klimaanlæg

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der regelmæssigt foretages eftersyn af klima- og ventilationsanlæg og reversible varmepumper med en nominel nytteeffekt på over 5 kW. Eftersynet skal omfatte en vurdering af klimaanlæggets effektivitet og dens dimensionering i forhold til bygningens kølebehov. Eftersyn af ventilationssystemer skal også omfatte en vurdering af luftstrømmene.

Medlemsstaterne kan undlade at stille krav om eftersyn, hvis der er installeret elektroniske overvågnings- og kontrolsystemer, der gør det muligt at fjernovervåge systemernes effektivitet og sikkerhed.

2.  Medlemsstaterne kan fastsætte forskellige hyppigheder for eftersynet på grundlag af klimaanlæggenes, ventilationssystemernes eller de reversible varmepumpers type og nominelle nytteeffekt. Når medlemsstaterne fastsætter disse hyppigheder, tager de tager hensyn til omkostningerne ved at efterse klimaanlægget og til de besparelser i energiomkostninger, eftersynet anslås at kunne medføre.

3.   Ved fastsættelsen af de i stk. 1 og 2 nævnte foranstaltninger sikrer medlemsstaterne, for så vidt det er økonomisk og teknisk muligt, at eftersyn gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne for eftersyn af varmeanlæg og andre tekniske installationer, jf. artikel 14, og bestemmelserne om kontrol for lækager fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af 17. maj 2006 om visse fluorholdige drivhusgasser(17).

4.  Som undtagelse fra stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne træffe foranstaltninger, der sikrer, at brugerne får rådgivning om udskiftning af klimaanlæg eller om andre ændringer af klimaanlægget, hvilket kan omfatte eftersyn med henblik på at vurdere, om klimaanlægget er effektivt og har en passende størrelse. Den samlede virkning af denne metode skal svare til virkningen af bestemmelserne i stk. 1, og 2.

Hvis medlemsstaterne anvender de foranstaltninger, der er fastsat i første afsnit, fremsender de senest den 30. juni 2011 en rapport til Kommissionen om disse foranstaltningers ækvivalens med foranstaltningerne i stk. 1 og 2. En sådan rapport forelægger medlemsstaterne for Kommissionen hvert tredje år. Indberetningen kan ske i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF.

Hvis Kommissionen mener, at den rapport fra medlemsstaten, der er nævnt i andet afsnit, ikke viser ækvivalensen af en foranstaltning, der er fastsat i stk. 1, kan den senest seks måneder efter modtagelsen af rapporten anmode den pågældende medlemsstat om enten at indsende yderligere dokumentation eller gennemføre særlige yderligere foranstaltninger. Hvis Kommissionen senest et år efter at have fremsat denne anmodning ikke er tilfreds med den indhentede dokumentation eller de yderligere foranstaltninger, kan den trække undtagelsen tilbage.

Artikel 16

Rapporter om eftersyn af varme- og klimaanlæg

1.  Denne artikel finder anvendelse på rapporter om eftersyn af varme- og klimaanlæg.

2.  Der udarbejdes jævnligt eftersynsrapporter om hvert efterset anlæg. En eftersynsrapport omfatter:

  a) en sammenligning af det eftersete anlægs energimæssige ydeevne med den energimæssige ydeevne for
   i) det bedste anlæg, som det er muligt og realistisk at installere, og
   ii) et anlæg tilsvarende type, i hvilket alle relevante komponenter opfylder den gældende lovgivnings krav om energimæssig ydeevne
   b) anbefalinger af, hvordan der kan gennemføres omkostningseffektive forbedringer af den energimæssige ydeevne for anlægget i bygningen eller dele af bygningen.

De i litra b) omhandlede anbefalinger skal være specifikke for anlægget og oplyse klart, hvor omkostningseffektive de er. Vurderingen af omkostningseffektiviteten skal bygge på et sæt standardvilkår, som f.eks. et skøn over energibesparelserne, de tilgrundliggende energipriser og renterne på investeringer.

3.  Eftersynseksperten overdrager eftersynsrapporten til bygningens ejer eller lejer.

Artikel 17

Uvildige eksperter

1.  Medlemsstaterne sikrer, at attestering af bygningers energimæssige ydeevne og eftersyn af varmeanlæg og klimaanlæg udføres uvildigt af kvalificerede og godkendte eksperter, hvad enten de er selvstændige eller ansat i offentlige organer eller private virksomheder.

Eksperterne godkendes på grundlag af deres kompetence og uvildighed.

2.   Medlemsstaterne sikrer gensidig anerkendelse af nationale kompetencer og godkendelser.

3.   Senest i 2011 fastsætter Kommissionen retningslinjer, herunder anbefalinger med mindstestandarder for løbende uddannelse af eksperter.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 2.

4.   Medlemsstaterne stiller oplysninger om uddannelse og godkendelse til rådighed for offentligheden. Medlemsstaterne udarbejder og offentliggør også en liste over kvalificerede og godkendte eksperter.

Artikel 18

Uvildigt kontrolsystem

1.  Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes et system for uvildig kontrol med energiattester og med eftersynsrapporter for varme- og klimaanlæg i overensstemmelse med bilag II. Medlemsstaterne indfører opdelte håndhævelsesmekanismer for organisationer, der er ansvarlige for håndhævelse af energiattester og rapporter om eftersyn af varme- og klimaanlæg.

2.  Medlemsstaterne kan uddelegere ansvaret for, at systemerne for uvildig kontrol gennemføres, forudsat at de sikrer, at disse systemer gennemføres i overensstemmelse med bilag II.

3.  Medlemsstaterne forlanger, at energiattesterne og eftersynsrapporterne, jf. stk. 1, på begæring registreres eller stilles til rådighed for de kompetente myndigheder eller de organer, som de kompetente myndigheder har uddelegeret ansvaret til for at gennemføre systemerne for uvildig kontrol.

Artikel 19

Revision

Kommissionen evaluerer, bistået af det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 22, dette direktiv og overvejer en revision i 2015 i lyset af de erfaringer, der er gjort med dets anvendelse, og de fremskridt, der er opnået, og forelægger om nødvendigt forslag vedrørende bl.a.:

   a) metoder til at vurdere bygningers energimæssige ydeevne ud fra deres forbrug af primærenergi og deres CO2-udledning
   b) generelle incitamenter til at træffe yderligere foranstaltninger for at øge bygningers energieffektivitet
   c) indførelse af et fællesskabskrav om, at eksisterende bygninger skal være energineutrale.

Artikel 20

Oplysning

1.  Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger for at oplyse ejere og lejere af bygninger eller dele af bygninger om de forskellige metoder, der kan bidrage til at forbedre den energimæssige ydeevne.

2.  Medlemsstaterne oplyser særlig ejere og lejere af bygninger om energiattester og eftersynsrapporter og om disses nytteværdi og formål, om omkostningseffektive måder, hvorpå bygningens energimæssige ydeevne kan forbedres og om de økonomiske konsekvenser på mellemlangt og langt sigt af ikke at gøre noget samt om de tilgængelige økonomiske instrumenter til at forbedre bygningens energimæssige ydeevne. Oplysningskampagner skal sigte på at tilskynde ejere og lejere til at mindst opfylde mindstestandarderne i artikel 4 og 9.

Kommissionen skal, når medlemsstaterne anmoder herom, bistå med gennemførelsen af oplysningskampagner til opfyldelse af stk. 1 og første afsnit i nærværende stk., der kan indgå i fællesskabsprogrammer.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at lokale og regionale myndigheder inddrages i udformningen af programmer med sigte på oplysning, uddannelse og øget bevidstgørelse.

4.   Medlemsstaterne sikrer også sammen med lokale og regionale myndigheder, at de ansvarlige for gennemførelsen af dette direktiv får adgang til passende vejledning og uddannelse gennem planlægning og håndhævelse af byggestandarder. Vejledningen og uddannelsen skal særlig øge betydningen af at forbedre den energimæssige ydeevne og give mulighed for at overveje den optimale kombination af forbedringer af energieffektiviteten, anvendelse af vedvarende energi og anvendelse af fjernvarme og -køling i forbindelse med planlægning, udformning, opbygning og renovering af industri- eller boligområder.

5.   Ejere og lejere af erhvervsbygninger er forpligtede til at udveksle oplysninger om det faktiske energiforbrug.

6.  Medlemsstaterne sender oplysninger til Kommissionen vedrørende:

     a) støtteordninger på nationalt, regionalt og lokalt niveau til fremme af energieffektivitet og anvendelse af energi fra vedvarende energikilder i bygninger
     b) den andel af energi fra vedvarende energikilder, der anvendes på bygningsområdet på nationalt og regionalt niveau, herunder særlige oplysninger om, hvorvidt den vedvarende energi stammer fra lokale anlæg, fjernvarme og -køling eller kraftvarme.

Disse oplysninger indgår i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF.

7.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at uddanne flere montører og til at sikre uddannelse til et højere kompetenceniveau til installationen og integrationen af den nødvendige energieffektive og vedvarende teknologi, således at den kan spille en central rolle i forbindelse med forbedring af bygningers energieffektivitet.

8.  Senest i 2010 opretter Kommissionen et websted, som indeholder de følgende oplysninger:

     a) den seneste udgave af den enkelte energieffektivitetshandlingsplan, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF
     b) en nærmere beskrivelse af de foranstaltninger, som er indført på fællesskabsplan med henblik på at forbedre bygningers energimæssige ydeevne, herunder anvendelige økonomiske og skattemæssige instrumenter, passende anvendelse eller kontaktoplysninger
     c) en nærmere beskrivelse af nationale handlingsplaner og af nationale, regionale og lokale foranstaltninger, der er indført i den enkelte medlemsstat for at forbedre bygningers energimæssige ydeevne, herunder gældende økonomiske og skattemæssige instrumenter, passende anvendelse eller kontaktoplysninger
     d) eksempler på bedste praksis på nationalt, regionalt og lokalt plan vedrørende forbedring af bygningers energimæssige ydeevne.

De oplysninger, der er anført i første afsnit, skal være affattet på en sådan måde, at de er let tilgængelige og let forståelige for almindelige lejere, ejere og virksomheder fra alle medlemsstater samt for alle lokale, regionale og nationale myndigheder. De skal have en form, som vil hjælpe disse personer og organisationer med at få let adgang til den tilgængelige støtte med henblik på at forbedre bygningers energimæssige ydeevne og at sammenligne de enkelte medlemsstaters støtteforanstaltninger.

Artikel 21

Tilpasning af bilag I til den tekniske udvikling

Kommissionen tilpasser bilag I, punkt 3 og 4, til den tekniske udvikling.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 2.

Artikel 22

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af et udvalg.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 23

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelse heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 31. december 2010 Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne. Medlemsstaterne fremsender dokumentation for, hvor effektive sanktionsreglerne i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF, er.

Artikel 24

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2010 de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktivs artikel 2-18, artikel 20 og 23 samt bilag I og II. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser senest fra den 31. december 2010 for så vidt angår artikel 2, 3, 9, 11-13, 17, 18, 20 og 23.

For så vidt angår artikel 4-8, artikel 14-16 og artikel 18 anvender medlemsstaterne disse bestemmelser på bygninger, der anvendes af offentlige myndigheder, senest fra den 31. december 2010 og på andre bygninger senest fra den 31. januar 2012.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til det direktiv, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.

2.  Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 25

Ophævelse

Direktiv 2002/91/EF, som ændret ved den forordning, der er anført i bilag III, del A, ophæves med virkning fra den 1. februar 2012, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til den i bilag III, del B, angivne frist for gennemførelse af direktivet i national ret.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag VI.

Artikel 26

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 27

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ║

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Generelle rammebestemmelser for beregning af bygningers energimæssige ydeevne (jf. artikel 3)

1.  En bygnings energimæssige ydeevne bestemmes ud fra den beregnede eller målte mængde primærenergi, der årligt forbruges for at opfylde de forskellige behov, som er forbundet med sædvanlig brug af bygningen, og afspejler behovene for varmeenergi og køleenergi (energi, der medgår til at undgå overopvarmning) for at opretholde de planlagte temperaturforhold i bygningen. Forbruget skal, hvor det er muligt, vejes op imod energi fra vedvarende energikilder på stedet.

2.  En bygnings energimæssige ydeevne skal udtrykkes gennemskueligt, bl.a. ved hjælp af en talindikator for ▌forbrug af primærenergi, udtrykt i kWh/m2 pr år.

Beregningsmetoden for bygningers energimæssige ydeevne skal anvende europæiske standarder og relevant EU-lovgivning, herunder direktiv 2009/28/EF.

Ved vurderingen af den energimæssige ydeevne af elektricitetsanvendelsen i en bygning skal der i konversionsfaktoren fra endelig energi til primærenergi tages hensyn til det årlige vægtede gennemsnit af det brændstofmix, der er anvendt til produktion af elektriciteten.

3.  Metoden fastlægges under hensyntagen til mindst følgende forhold:

  a) følgende faktiske termiske egenskaber ved bygningen, inklusive dens indre skillevægge
   i) varmekapacitet
   ii) isolering opnået med de termisk mindst ledende materialer, der er til rådighed
   iii) passiv opvarmning
   iv) kølende bygningsdele og
   v) kuldebroer
   b) opvarmningsanlæg og varmtvandsforsyning, herunder deres varmeisoleringskarakteristika
   c) klimaanlæg, inklusive køleanlæg
   d) naturlig og mekanisk ventilation, herunder eventuelt lufttæthed
   e) indbyggede belysningssystemer, der er udformet under hensyntagen til det passende lysniveau for de funktioner, der skal udføres i de pågældende rum, tilstedeværelsen af personer, tilstedeværelsen af en passende mængde naturligt lys, fleksibel justering af lysniveauer, der tager hensyn til de forskellige funktioner og til, om installationen skal anvendes i eller uden for boligsektoren
   f) bygningens udformning, placering og orientering, herunder udeklima
   g) passive solenergisystemer og solafskærmning
   h) indeklima, herunder det projekterede indeklima
   j) intern belastning.

4.  I beregningen tages der, hvor det er relevant, hensyn til den positive virkning af følgende forhold:

   a) den lokale soleksponering, aktive solenergisystemer og andre opvarmnings- og elforsyningssystemer, der bygger på vedvarende energi
   b) elektricitet fremstillet på kraftvarmeanlæg
   c) fjernvarme- eller gruppeopvarmningsanlæg og fjern- eller gruppekøleanlæg
   d) dagslysindfald.

5.  I forbindelse med denne beregning bør bygninger på passende vis opdeles i følgende kategorier:

   a) forskellige typer af enfamiliehuse
   b) lejlighedskomplekser
   c) kontorer
   d) uddannelsesbygninger
   e) sygehuse
   f) hoteller og restauranter
   g) idrætsanlæg
   h) ║ detailhandelsbygninger
     i) engros- og logistikbygninger
     j) andre typer af energiforbrugende bygninger.

BILAG II

Systemer for uvildig kontrol med energiattester og eftersynsrapporter

1.  De kompetente myndigheder eller de organer, som de har uddelegeret ansvaret for at gennemføre systemet for uvildig kontrol til, udtager en stikprøve på mindst 0,5 % af alle årligt udarbejdede energiattester fra hver ekspert og kontrollerer energiattesterne. Udarbejder en uafhængig ekspert kun få attester, udtager de kompetente myndigheder eller organer mindst en stikprøve og undersøger den. Kontrollen udføres på et af de tre nedenfor angivne alternative niveauer, og på hvert niveau udføres der mindst kontrol med en statistisk signifikant andel af de udvalgte attester:

   a) validitetskontrol af de grunddata for bygningen, der er anvendt ved udstedelsen af energiattesten, og af de resultater, der er oplyst i attesten
   b) kontrol af grunddataene og kontrol af resultaterne i attesten, inklusive anbefalingerne
   c) fuld kontrol af de grunddata for bygningen, der er anvendt ved udstedelsen af energiattesten, fuld kontrol af resultater, der oplyses i attesten, inklusive anbefalingerne, og fysisk inspektion af bygningerne for at kontrollere overensstemmelsen mellem de specifikationer, der er anført i energiattesten, og den bygning, attesten er udstedt for.

2.   Viser kontrollen manglende overensstemmelse, udtager de kompetente myndigheder eller organer som stikprøve yderligere fem attester, der er udarbejdet af samme ekspert og kontrollerer attesterne. De kompetente myndigheder eller organer skal iværksætte sanktioner over for eksperterne, hvis disse yderligere kontroller viser manglende overensstemmelse. De alvorligste overtrædelser kan straffes med tilbagetrækning af eksperternes godkendelser.

3.  De kompetente myndigheder eller de organer, som de har uddelegeret ansvaret for at gennemføre systemet for uvildig kontrol til, udtager en stikprøve på mindst 0,1 % af alle årligt udarbejdede eftersynsrapporter fra hver ekspert og kontrollerer rapporterne. Udsteder en uafhængig ekspert kun få eftersynsrapporter, udtager de kompetente myndigheder eller organer mindst en stikprøve og kontrollerer den. Kontrollen udføres på et af de tre nedenfor angivne alternative niveauer, og på hvert niveau udføres der mindst kontrol med en statistisk signifikant andel af de udvalgte eftersynsrapporter:

   a) validitetskontrol af de grunddata for den tekniske bygningsinstallation, der er anvendt ved udstedelsen af energiattesten, og af de resultater, der er oplyst i eftersynsrapporten
   b) kontrol af grunddataene og kontrol af resultaterne i eftersynsrapporten, inklusive anbefalingerne
   c) fuld kontrol af de grunddata for den tekniske bygningsinstallation, der er anvendt ved udstedelsen af eftersynsrapporten, fuld kontrol af resultater, der oplyses i eftersynsrapporten, inklusive anbefalingerne, og fysisk inspektion af bygningerne for at kontrollere overensstemmelsen mellem de specifikationer, der er anført i eftersynsrapporten, og den eftersete tekniske bygningsinstallation.

4.   Viser kontrollen manglende overensstemmelse, udtager de kompetente myndigheder eller organer som stikprøve yderligere fem eftersynsrapporter, der er udstedt af samme ekspert, og kontrollerer rapporterne. De kompetente myndigheder eller organer skal iværksætte sanktioner over for eksperterne, hvis disse yderligere kontroller viser manglende overensstemmelse; de alvorligste overtrædelser kan straffes med tilbagetrækning af eksperternes godkendelser.

BILAG III

Del A

Ophævet direktiv med ændringer

(jf. artikel 25)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF

(EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1137/2008

(EUT L 311 af 21.11.2008, s. 1)

Kun bilagets punkt 9.9.

Del B

Frister for gennemførelse i national ret og anvendelse

(jf. artikel 25)

Direktiv

Frist for gennemførelse

Anvendelsesdato

2002/91/EF

4. januar 2006

4. januar 2009

for så vidt angår

artikel 7, 8 og 9

BILAG IV

Principper for en fælles metode til at beregne omkostningsoptimale niveauer

Ved fastsættelsen af den fælles metode til beregning af omkostningsoptimale niveauer tager Kommissionen mindst hensyn til følgende principper:

   definition af referencebygninger, der er karakteriseret ved deres funktionalitet og deres geografiske beliggenhed, herunder indendørs og udendørs klimaforhold, og som er repræsentative herfor. Referencebygningerne skal omfatte beboelsesejendomme og ejendomme til andre formål, både nye og eksisterende
   definition af tekniske pakker af energieffektivitets- og energiforsyningsforanstaltninger, der skal evalueres (f. eks. isolering af bygningernes klimaskærm eller dele heraf eller mere energieffektive tekniske bygningsinstallationer)
   definition af samlede tekniske pakker, der er beregnet til at sikre energineutrale bygninger
   vurdering af referencebygningernes behov for varme- og køleenergi, den producerede energi, den på stedet producerede vedvarende energi, den anvendte primærenergi og CO2-udledningen (herunder de anvendte definerede tekniske pakker)
   vurdering af energiinvesteringsomkostningerne, energiomkostningerne og øvrige omkostninger ved de tekniske pakker, der er anvendt i forbindelse med referencebygningerne, ud fra et samfundsmæssigt perspektiv og ud fra ejendomsindehaverens eller -investorens perspektiv
   regionale/lokale arbejdskraftrelaterede omkostninger, herunder materialer.

Omkostningseffektiviteten af forskellige niveauer af mindstekrav til energimæssig ydeevne vurderes ved beregning af en bygnings livscyklusomkostninger på grundlag af de tekniske pakker af foranstaltninger, der er anvendt ved en referencebygning og ved at sætte dem i forhold til den energimæssige ydeevne og CO2-udledningen.

BILAG V

Økonomiske instrumenter til forbedring af bygningers energimæssige ydeevne

Med forbehold for national lovgivning skal medlemsstaterne gennemføre mindst to foranstaltninger fra følgende liste:

   a) nedsatte momssatser for energibesparelser, høj energimæssig ydeevne og varer og tjenesteydelser baseret på vedvarende energi
   b) andre afgiftsnedsættelser for energibesparende varer og tjenesteydelser eller energieffektive bygninger, bl.a. nedsat skat på indtægter eller ejendomsskatter
   c) direkte tilskud
   d) rentelettede låneordninger eller lavrentelån
   e) tilskudsordninger
   f) lånegarantiordninger
   g) krav til eller aftaler med energileverandører om at tilbyde økonomisk bistand til alle kategorier af forbrugere.

BILAG VI

Sammenligningstabel

Direktiv 2002/91/EF.

Nærværende direktiv

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2, indledning

Artikel 2, indledning

Artikel 2, nr. 1)

Artikel 2, nr. 1)

-

Artikel 2, nr. 5)

Artikel 2, nr. 2)

Artikel 2, nr. 6), og bilag I

-

Artikel 2, nr. 7), 9) 11) og 12)

Artikel 2, nr. 3)

Artikel 2, nr. 13)

Artikel 2, nr. 4)

Artikel 2, nr. 14)

-

Artikel 2, nr. 15)

Artikel 2, nr. 5)

Artikel 2, nr. 16)

Artikel 2, nr. 6)

Artikel 2, nr. 17)

Artikel 2, nr. 7)

Artikel 2, nr. 18)

Artikel 2, nr. 8)

Artikel 2, nr. 19)

Artikel 3

Artikel 20 og bilag I

Artikel 4, stk. 1

Artikel 4, stk. 1

Artikel 4, stk. 2

-

Artikel 4, stk. 3

Artikel 4, stk. 2

-

Artikel 4, stk. 3

-

Artikel 4, stk. 4

-

Artikel 5

Artikel 5

Artikel 6, stk. 1

-

Artikel 6

Artikel 7

-

Artikel 8

-

Artikel 9

Artikel 7, stk. 1

Artikel 11, stk.7, og artikel 12, stk. 1, 2, 3, 4 og 6

Artikel 7, stk. 2

Artikel 11, stk. 1 og 2

Artikel 7, stk. 3

Artikel 13

-

Artikel 12, stk.4, 7 og 8

Artikel 8, indledning

Artikel 14, indledning

Artikel 8, litra a)

Artikel 14, stk. 1 og 3

-

Artikel 14, stk. 2

Artikel 8, litra b)

Artikel 14, stk. 4

Artikel 9

Artikel 15, stk. 1

-

Artikel 15, stk. 2

-

Artikel 16

Artikel 10

Artikel 17

-

Artikel 18

Artikel 11, indledning

Artikel 19, indledning

Artikel 11, litra a)

-

-

Artikel 19, litra a)

Artikel 11, litra b)

Artikel 19, litra b)

Artikel 12

Artikel 20

Artikel 13

Artikel 21

Artikel 14, stk. 1

Artikel 22, stk.1

Artikel 14, stk. 2

Artikel 22, stk. 2

-

Artikel 23

Artikel 15, stk. 1

Artikel 24, stk. 1 og 2

Artikel 15, stk. 2

-

-

Artikel 25

Artikel 16

Artikel 26

Artikel 17

Artikel 27

Bilag

Bilag I

-

Bilag II-VI

(1) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.
(2) Udtalelse af 13. maj 2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(3) Udtalelse af 21. april 2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(4) Europa-Parlamentets holdning af 23.4.2009.
(5) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65.
(6) Jf. bilag IV, del A.
(7) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0038.
(8) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136.
(9) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.
(10) EFT L 114 af 27.4.2006, s. 64.
(11) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.
(12) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(13) EUT L ...
(14) EUT L ...
(15) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 1.
(16) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.
(17) EUT L 161 af 14.6.2006, s. 1.


Kredtivurderingsbureauer ***I
PDF 10kWORD 31k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer (KOM(2008)0704 - C6-0397/2008 - 2008/0217(COD))
P6_TA(2009)0279A6-0191/2009

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0704),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0397/2008),

–   der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 23. april 2009 forpligtede sig til at godkende forslaget som ændret, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, første led,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Retsudvalget (A6-0191/2009),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. april 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2009 om kreditvurderingsbureauer

P6_TC1-COD(2008)0217


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. ...).


Passagerrettigheder ved sørejser eller rejser på indre vandveje ***I
PDF 314kWORD 156k
Beslutning
Konsolideret tekst
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivningen om forbrugerbeskyttelse (KOM(2008)0816 - C6-0476/2008 - 2008/0246(COD))
P6_TA(2009)0280A6-0209/2009

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0816),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 71, stk. 1, og artikel 80, stk. 2, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0476/2008),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Retsudvalget (A6-0209/2009),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. april 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2009om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivningen om forbrugerbeskyttelse

P6_TC1-COD(2008)0246


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, stk. 1, og artikel 80, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen║,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Handling fra Fællesskabets side, når det drejer sig om søtransport, bør bl.a. sigte på at sikre et lige så højt beskyttelsesniveau for passagererne som ved andre transportmåder. Derudover bør der tages fuldt hensyn til forbrugerbeskyttelseskrav i almindelighed.

(2)  Da passageren er den svageste part i en befordringskontrakt, bør passagerernes rettigheder i den henseende beskyttes uanset deres statsborgerskab og bopæl i Fællesskabet.

(3)  Det indre marked for personbefordring ad søvejen og ad indre vandveje bør komme alle borgere til gode. Handicappede og bevægelseshæmmede bør derfor, uanset om årsagen til deres handicap eller bevægelseshæmning er invaliditet, alder eller andre forhold, have muligheder, som er sammenlignelige med andre borgers muligheder, for at benytte erhvervsmæssig passagersejlads ║. Handicappede og bevægelseshæmmede har samme ret som alle andre borgere til fri bevægelighed, valgfrihed og ikke-diskrimination.

(4)  På baggrund af artikel 9 i De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder og for at give handicappede og bevægelseshæmmede samme mulighed for at rejse med skib som alle andre borgere bør der fastsættes regler for ikke-diskrimination og assistance under rejsen. Handicappede og bevægelseshæmmede bør derfor kunne blive befordret og ikke nægtes befordring som følge af deres handicap eller bevægelseshæmning ▌. De bør have ret til assistance i havne og, hvor der ikke er nogen havn, på ind- og udskibningsstedet samt om bord på passagerskibe. Af hensyn til den sociale integration bør denne assistance være gratis for de pågældende. Transportørerne bør fastsætte tilgængelighedsregler, fortrinsvis efter det europæiske standardiseringssystem.

(5)  Ved fastlæggelse af, hvordan eventuelle nye havne og terminaler skal indrettes, og i forbindelse med større ombygninger bør havnens forvaltningsorgan og den transportør, der skal benytte havnen, ▌ tage hensyn til handicappedes og bevægelseshæmmedes behov. Tilsvarende bør transportørerne ▌ tage hensyn til sådanne behov ved beslutninger om konstruktionen, når passagerskibe nybygges eller ombygges i overensstemmelse med Rådets direktiv 98/18/EF af 17. marts 1998 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe(4).

(6)  Assistance i havne, som ligger på en medlemsstats område, hvor traktaten finder anvendelse, bør blandt andet gøre det muligt for handicappede og bevægelseshæmmede at komme fra et nærmere angivet ankomstmødested i en havn til et passagerskib og fra passagerskibet til et nærmere angivet udgangsmødested i havnen, herunder at komme om bord og fra borde.

(7)  Assistancen bør finansieres på en sådan måde, at byrderne fordeles ligeligt mellem alle en transportørs passagerer, og at ingen afskrækkes fra at befordre handicappede og bevægelseshæmmede. Den bedste finansieringsmåde er antagelig at pålægge hver passager, der benytter en transportør, en afgift, som inkluderes i billettens grundpris. Der bør være fuld åbenhed om afgifternes fastsættelse og anvendelse.

(8)  Transportørerne bør ved tilrettelæggelsen af assistancen til handicappede og bevægelseshæmmede og uddannelsen af deres personale følge Den Internationale Søfartsorganisations henstilling om konstruktion og drift af passagerskibe, så de imødekommer ældres og handicappedes behov(5).

(9)  Bestemmelserne vedrørende indskibning af handicappede og bevægelseshæmmede passagerer bør ikke berøre gældende generelle internationale og nationale regler samt fællesskabsregler om indskibning af passagerer.

(10)  Der bør i tilfælde af aflysning eller forsinkelse af en sejlads gives fyldestgørende oplysninger til passagererne. Oplysningerne skal hjælpe passagererne til at træffe de nødvendige forholdsregler og om nødvendigt indhente oplysninger om alternative forbindelser.

(11)  Passagerernes ulemper som følge af aflysning eller lang forsinkelse af deres rejse bør reduceres. Med dette for øje bør der på passende vis sørges ║ for passagererne, og de bør enten kunne annullere deres rejse og få billetten refunderet eller få tilbudt en anden rejserute på tilfredsstillende vilkår.

(12)  Transportørerne bør påtage sig at betale kompensation til passagerne i tilfælde af forsinkelse eller aflysning af en sejlads, beregnet som en procentdel af billetprisen, medmindre aflysningen eller forsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet.

(13)  Operatørerne bør samarbejde om på nationalt eller europæisk plan at træffe foranstaltninger til at forbedre den omsorg og bistand, de tilbyder passagererne, når deres rejse afbrydes, især ved langvarige forsinkelser.

(14)  Denne forordning bør ikke berøre andre passagerrettigheder, der er fastlagt ved Rådets direktiv 90/314/EØF om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure(6). Hvis en pakketur aflyses af andre årsager end aflysning af sejladsen, bør denne forordning ikke finde anvendelse.

(15)  Der bør gives udtømmende oplysninger til passagerne om deres rettigheder ifølge denne forordning, således at de er i stand til reelt at udøve disse rettigheder. Det hører til passagerernes rettigheder i forbindelse med befordring ad søvejen og ad indre vandveje at få oplysninger om sejladsen før og under rejsen. Alle vigtige oplysninger til skibspassagerer bør tillige gives i en form, der er tilgængelig for handicappede og bevægelseshæmmede║.

(16)  Medlemsstaterne bør overvåge og sikre overholdelsen af denne forordning og udpege et egnet organ til at forestå håndhævelsen. Denne overvågning berører ikke passagerernes ret til domstolsprøvelse i henhold til national ret.

(17)  Passagererne bør kunne udøve deres rettigheder ved egnede klageprocedurer hos transportørerne eller ved, at klagen indgives til det organ, medlemsstaten har udpeget dertil.

(18)  Klager over assistancen i en havn eller på et ind- eller udskibningssted bør indbringes for det organ til håndhævelse af denne forordning, som er udpeget af den medlemsstat, hvori havnen er beliggende ║. Klager over en transportørs assistance bør indbringes for det organ til håndhævelse af denne forordning, som er udpeget af den medlemsstat, der har udstedt transportørens fartstilladelse. Det organ, der er udpeget til at håndhæve denne forordning, bør have beføjelser og kapacitet til at undersøge klager fra enkeltpersoner og mægle med henblik på udenretsligt forlig.

(19)  Kommissionen bør foreslå klare regler for passagerrettigheder for så vidt angår ansvar, erstatningsansvar, tilgængelighed samt handicappedes og bevægelseshæmmedes rettigheder i forbindelse med passagerers transitpunkter mellem sø- og landtransport eller transport på indre vandveje.

(20)  Medlemsstaterne bør fastsætte sanktioner for overtrædelse af denne forordning og sikre, at disse sanktioner finder anvendelse. Sanktionerne, der kan omfatte påbud om betaling af erstatning til den pågældende person, bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(21)  Målene for denne forordning, som består i at sikre et højt og ensartet beskyttelses- og assistanceniveau for passagererne overalt i medlemsstaterne og et indre marked med harmoniserede betingelser for erhvervsudøvelsen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(22)  I forbindelse med et kommende europæisk lovgivningsinitiativ om passagerrettigheder ville det være mere hensigtsmæssigt at anvende en horisontal lovgivningsmetode, der dækker alle former for transport, i lyset af nødvendigheden af at anvende kombineret transport.

(23)  Håndhævelsen af denne forordning bør bygge på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse ("forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde")(7). Nævnte forordning bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(8) bør håndhæves strengt for at garantere beskyttelse af privatlivets fred for skibspassagerer og sikre, at de forlangte oplysninger udelukkende anvendes til at opfylde forpligtelserne til assistance som fastlagt i denne forordning og ikke anvendes til skade for passagererne.

(25)  Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter regler med hensyn til følgende:

   1) ikke-diskrimination af passagererne hvad angår de transportvilkår, transportørerne tilbyder
   2) ikke-diskrimination og obligatorisk assistance til handicappede og bevægelseshæmmede
   3) transportørernes forpligtelser over for passagerne i tilfælde af aflysning eller forsinkelse
   4) mindstekrav til oplysninger til passagererne
   5) behandling af klager
   6) håndhævelse af passagerernes rettigheder.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  Denne forordning finder anvendelse på erhvervsmæssig befordring af passagerer over havet og på indre vandveje med passagerskib, herunder krydstogter, fra, til og mellem havne og ind- og udskibningssteder, som er beliggende på en medlemsstats område, hvor traktaten finder anvendelse.

2.  Medlemsstaterne kan undtage ruter, der er omfattet af kontrakter om offentlig tjeneste, hvis kontrakten sikrer passagerne samme rettigheder som denne forordning.

3.  Medlemsstaterne har ret til at undlade at anvende bestemmelserne i denne forordning på transporttjenester i byområder og forstæder, hvis de giver garanti for, at forordningens mål nås ved hjælp af andre reguleringsforanstaltninger, og at de sikrer passagerernes rettigheder på samme niveau som i denne forordning.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

   a) "handicappet" eller "bevægelseshæmmet": en person, hvis bevægelighed i forbindelse med benyttelsen af transportmidler er nedsat på grund af et fysisk handicap (sensorisk eller motorisk, permanent eller forbigående), mentalt eller psykosocialt handicap eller nedsat funktionsevne af andre årsager eller alder, og hvis situation kræver passende opmærksomhed og, at de ydelser, alle passagerer har adgang til, tilpasses til den pågældendes særlige behov
   b) "aflysning": en planlagt sejlads, hvortil der var mindst én reservation, men som ikke gennemføres
   c) "forsinkelse": forskellen mellem det tidspunkt, passageren skulle afrejse eller ankomme ifølge den offentliggjorte fartplan, og tidspunktet for vedkommendes faktiske eller forventede afrejse eller ankomst
   d) "transportør": en person, med hvem eller på hvis vegne der er indgået en befordringskontrakt, eller undertransportøren, uanset om befordringen faktisk udføres af vedkommende eller af en undertransportør, dog ikke et rejsebureau
   e) "erhvervsmæssig passagersejlads": passagerbefordring med skib, der udføres af en transportør i form af rutetrafik eller ikke-regelmæssig trafik, og som udbydes til offentligheden mod vederlag, enten for sig eller som led i en pakkerejse
   f) "undertransportør": en anden person end transportøren og rejsebureauet, som faktisk udfører transporten eller en del af den
   g) "havn": et område med landjord og vand, som er anlagt og udstyret på en sådan måde, at det først og fremmest tillader anløb af skibe, lastning og losning af skibe, oplagring af gods, modtagelse og afsendelse af gods med landtransport, samt ind- og udskibning af passagerer
   h) "indskibningssted / udskibningssted": et andet land- og vandområde end en havn, hvor passagerer regelmæssigt bringes om bord eller fra borde
   i) "skib": et fartøj til sejlads på havet og indre vandveje, dog ikke et luftpudefartøj
   j) "befordringskontrakt": en kontrakt om befordring, indgået mellem en transportør ▌og en passager om udførelse af en eller flere transporttjenester, uanset om billetten er købt hos transportøren, et rejsebureau, en billetudsteder eller via internettet
   k) "billet": et gyldigt dokument, der giver ret til befordring, og som er udstedt eller autoriseret af transportøren eller dennes autoriserede billetudsteder, herunder tilsvarende dokumentation i papirløs eller elektronisk form
   l) "billetudsteder": en mellemhandler, der sælger befordring med skib, herunder befordring som led i en pakkerejse, på vegne af en transportør eller et rejseburea
   m) "rejsebureau": rejsearrangør ▌ som omhandlet i artikel 2, nr. 2 ▌, i direktiv 90/314/EØF, dog ikke en transportør
   n) "reservation": en tilladelse på papir eller i elektronisk form, som giver ret til befordring ifølge på forhånd bekræftede personlige befordringsarrangementer
   o) "passagerskib": et skib, der befordrer flere end 12 passagerer
   p) "havnemyndighed" eller "havnens forvaltningsorgan": et organ som, eventuelt i forbindelse med andre aktiviteter, i henhold til nationale love eller administrative bestemmelser har til opgave at administrere og forvalte havneinfrastrukturerne og at koordinere og styre den virksomhed, der drives af forskellige operatører i en havn eller et havnesystem; det kan bestå af flere særskilte organer og være ansvarligt for mere end én havn
   q) "krydstogt": sejlads med passagerer, suppleret med kahytsfaciliteter og andre faciliteter, af mere end én dags varighed (overnatning), som ikke er en regelmæssig eller fast passagerrute mellem to eller flere havne, men hvor passagererne i reglen vender tilbage til indskibningshavnen
   r) "i tilgængelig form": alle passagerer har adgang til de samme oplysninger i henholdsvis tekst-, blindskrift-, lyd-, video- og/eller elektronisk format. Eksempler på tilgængelige former omfatter, men er ikke begrænset til, piktogrammer, talesyntese og undertekster, og kan variere afhængig af den teknologiske udvikling
   s) "passager": en person, der rejser i henhold til en befordringskontrakt, med undtagelse af de personer der følger med køretøjer, anhængere eller varer, der transporteres som fragt eller handelsvarer
   t) "ankomst": det specifikke tidspunkt, hvor skibet er sikret ved fortøjningspladsen
   u) "afgang": det specifikke tidspunkt, hvor skibet er sikret og parat til at afgå fra fortøjningspladsen
   v) "billetpris": den pris, der er betalt for transport og indkvartering om bord. Den omfatter ikke måltider, andre aktiviteter eller indkøb foretaget ombord
   w) "force majeure": en hændelse eller omstændighed, der ikke kunne have været forhindret, selv om alle passende forholdsregler var truffet, såsom krig, invasion, fjendtlige handlinger (hvad enten der er erklæret krig eller ej), borgerkrig, oprør, revolution, opstand, militær eller civil magtovertagelse eller konfiskering, terrorhandlinger, nationalisering, statslige sanktioner, blokade, embargo, arbejdskonflikt, strejke, lockout, lejlighedsvis eller total afbrydelse af strømforsyningen, eller naturkatastrofer såsom brand, oversvømmelse, jordskælv, storm eller orkan. Tilfælde af force majeure kan desuden opstå på grund af ekstreme tidevandsforhold, stærk vind, overskridelse af den signifikante bølgehøjde og isdannelse.

Artikel 4

Befordringskontrakt og ikke-diskriminerende kontraktbestemmelser

1.  Transportørerne udsteder en eller flere billetter til passagererne som dokumentation for indgåelse af befordringskontrakten. Billetterne bekræfter, indtil det modsatte er bevist, indgåelse af befordringskontrakten og giver derved de rettigheder, der er fastsat i denne forordning.

2.  Transportørers og billetudstederes kontraktbestemmelser og takster skal tilbydes til alle uden nogen form for diskrimination på grundlag af slutkundens nationalitet eller bopæl eller transportørens eller billetudstederens hjemsted i Fællesskabet, jf. dog de forpligtelser til offentlig tjeneste, som indebærer reducerede takster til særlige sociale grupper.

Artikel 5

Opfyldelsespligt

1.  Forpligtelser i henhold til denne forordning kan ikke begrænses eller ophæves ved f.eks. en undtagelse eller en restriktiv klausul i befordringskontrakten.

2.  Transportørerne kan tilbyde kontraktbestemmelser, der er gunstigere for passageren end bestemmelserne i denne forordning.

Kapitel II

Handicappedes og bevægelseshæmmedes rettigheder

Artikel 6

Pålæg om befordring

1.  Transportører, billetudstedere og rejsebureauer må ikke under henvisning til en persons handicap eller bevægelseshæmning nægte

   a) at acceptere reservation eller udstede billet til en rejse, hvorpå denne forordning finder anvendelse ║
   b) at tage en handicappet eller en bevægelseshæmmet om bord i en havn eller på et ind- eller udskibningssted, hvis den pågældende har gyldig billet eller reservation.

2.  Reservationer og billetter skal tilbydes handicappede og bevægelseshæmmede personer uden ekstra omkostninger.

Artikel 7

Fravigelser og særlige bestemmelser

1.  Uanset bestemmelserne i artikel 6 kan transportører, billetudstedere og rejsebureauer ▌ nægte at acceptere en handicappets eller en bevægelseshæmmets reservation, at udstede billet til vedkommende eller at tage vedkommende om bord ▌hvis passagerskibets konstruktion gør det fysisk umuligt at tage den handicappede eller bevægelseshæmmede om bord eller befordre vedkommende, eller hvis vedkommende ikke kan tilbydes det normale ydelsesniveau på en sikker, værdig og operationelt mulig måde.

Nægtes reservation under henvisning til de forhold, der er nævnt i første afsnit, træffer transportøren, billetudstederen eller rejsebureauet rimelige foranstaltninger til at foreslå et acceptabelt alternativ for den pågældende person.

I tilfælde af forhåndsreservation skal en handicappet eller en bevægelseshæmmet ▌og den person, der eventuelt ledsager den pågældende i henhold til stk. 2, tilbydes tilbagebetaling af billetprisen eller omlægning af rejsen i henhold til bilag I. ▌

2.  Transportøren, billetudstederen eller rejsebureauet kan ▌ forlange, at en handicappet eller bevægelseshæmmet ledsages af en anden person, som er i stand til at yde den nødvendige assistance til den pågældende.

3.  En transportør, en billetudsteder eller et rejsebureau, der gør brug af en undtagelse i henhold til stk. 1 eller 2, underretter straks den handicappede eller bevægelseshæmmede om årsagerne hertil. Transportøren, billetudstederen eller rejsebureauet skal efter anmodning meddele disse årsager skriftligt til den handicappede eller bevægelseshæmmede inden fem arbejdsdage fra anmodningen.

Artikel 8

Adgang, tilgængelighed og information

1.  Transportørerne fastsætter under de nationale håndhævelsesorganers tilsyn og med aktiv inddragelse af repræsentative organisationer for havnene, de handicappede og de bevægelseshæmmede sådanne ikke-diskriminerende regler for handicappedes og bevægelseshæmmedes og deres ledsageres adgang til befordring og eventuelle begrænsninger for befordring af disse personer og handicaphjælpemidler af hensyn til passagerskibes konstruktion, at gældende sikkerhedskrav kan opfyldes. Reglerne skal omfatte alle betingelser for adgang til den pågældende rute, herunder de benyttede skibes tilgængelighed og faciliteter om bord samt de tilpassede hjælpemidler.

2.  Transportører og billetudstedere gør reglerne i stk. 1 offentligt tilgængelige, i fysisk form eller på internettet, senest på reserveringstidspunktet i en form, der er tilgængelig for handicappede og bevægelseshæmmede, på passende måde på de samme sprog, som oplysninger normalt gives til alle passagerer på. Ved udlevering af oplysningerne tages der særligt hensyn til handicappedes og bevægelseshæmmedes behov.

3.  På anmodning udleverer transportørerne i en form, der er tilgængelig for handicappede og bevægelseshæmmede, de bestemmelser i folkeretten, fællesskabsretten eller den nationale ret om sikkerhedskrav, som de ikke-diskriminerende adgangsregler bygger på.

4.  Rejsebureauer udleverer de af reglerne i stk. 1, som finder anvendelse på rejser, der indgår i pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure, som de tilrettelægger, sælger eller udbyder til salg.

5.  Transportører, billetudstedere og rejsebureauer sikrer, at alle relevante oplysninger om befordringsbetingelser, om rejsen og om tilgængelighed og en skriftlig bekræftelse af tilsagnet om ydelse af assistance foreligger i en form, der er ▌tilgængelig for handicappede og bevægelseshæmmede; dette gælder også online-reservation og -information.

Artikel 9

Ret til assistance i havne

1.  Transportøren er ansvarlig for at sikre, at den i bilag II omhandlede assistance ydes gratis til handicappede og bevægelseshæmmede ved disses afrejse fra, transit gennem og ankomst til en havn, således at vedkommende personer kan komme om bord i det afgående fartøj og i land fra det ankommende fartøj, vedkommende har købt billet til, jf. dog adgangsreglerne i artikel 8, stk. 1. Assistancen tilpasses den handicappedes eller bevægelseshæmmedes individuelle behov.

2.  Transportøren kan yde assistancen selv eller indgå aftaler med en eller flere andre parter om ydelse af assistancen. Transportøren kan indgå en sådan aftale eller sådanne aftaler på eget initiativ eller efter anmodning, bl.a. fra en havnemyndighed, under hensyn til de eksisterende tjenester i den pågældende havn.

Når en transportør indgår aftaler med en eller flere andre parter om ydelse af assistance, er transportøren fortsat ansvarlig for, at assistancen ydes, og at kvalitetsstandarderne i artikel 14, stk. 1, overholdes.

3.  Transportørerne kan på ikke-diskriminerende grundlag pålægge alle passagerer en særlig afgift til finansiering af assistance i havne. Den særlige afgift skal være rimelig, omkostningsrelateret og gennemsigtig.

4.  Transportørerne stiller en revideret årsoversigt over de afgifter og udgifter, der er blevet henholdsvis opkrævet og afholdt i forbindelse med assistance til handicappede og bevægelseshæmmede, til rådighed for det eller de håndhævelsesorganer, der er udpeget i medfør af artikel 27, stk. 1.

5.  I overensstemmelse med artikel 12 er havnens forvaltningsorgan, hvor det er nødvendigt, ansvarlig for at sikre havnens tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede.

Artikel 10

Ret til assistance på ind- og udskibningssteder for passagerer

Hvis der ved en bestemt destination eller etape ikke findes nogen havn, arrangerer transportøren assistance på indskibnings/udskibningsstedet i overensstemmelse med artikel 9.

Artikel 11

Ret til assistance om bord på skibe

Transportørerne yder vederlagsfrit mindst den i bilag III omhandlede assistance til handicappede og bevægelseshæmmede, når de afrejser fra, ankommer til eller rejser gennem en havn, hvorpå denne forordning finder anvendelse ║.

Artikel 12

Betingelser for ydelse af assistance

Transportører, havnenes forvaltningsorganer, billetudstedere og rejsebureauer samarbejder om at yde assistance til handicappede og bevægelseshæmmede i henhold til artikel 9, 10 og 11 i overensstemmelse med det nedenfor anførte:

   a) Assistancen ydes på den betingelse, at den transportør, den billetudsteder eller det rejsebureau, hos hvem billetten er købt, får besked om den pågældendes behov på reserveringstidspunktet eller mindst 48 timer, før der er behov for assistancen, medmindre der er aftalt en kortere oplysningsfrist mellem passageren og den, der skal yde assistancen, dog med undtagelse af krydstogter hvor behovet for assistance skal angives, når reservationen foretages. Når billetten gælder for flere rejser, er én meddelelse tilstrækkelig, forudsat at der gives passende oplysninger om planlægningen af de efterfølgende rejser.

b)  Transportører, billetudstedere og rejsebureauer spørger, om passageren har behov for assistance, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at kunne modtage handicappedes og bevægelseshæmmedes besked om dette. Passageren modtager en bekræftelse, der angiver, at behovet for assistance er registreret. Disse forpligtelser gælder alle salgssteder, også ved telefonsalg og salg via internettet.

   c) Hvis der ikke modtages besked i overensstemmelse med litra a), træffer transportøren, billetudstederen og rejsebureauet alle rimelige foranstaltninger for at yde den handicappede eller bevægelseshæmmede tilstrækkelig assistance til at komme om bord i det afgående fartøj, stige om til et andet fartøj eller komme i land fra et ankommende fartøj, som vedkommende har købt billet til.
   d) Med forbehold af andre enheders beføjelser med hensyn til områder uden for havneområdet udpeger en havns forvaltningsorgan eller en anden bemyndiget person ankomst- og afgangsmødesteder inden for havneområdet i og/eller uden for terminalbygningerne, hvor handicappede og bevægelseshæmmede kan melde deres ankomst og bede om assistance; disse steder skal være klart markeret og stille de vigtigste oplysninger om havnen og den assistance, der kan ydes, til rådighed i tilgængelig form.
  e) Assistancen ydes på betingelse af, at den handicappede eller bevægelseshæmmede er til stede på det angivne sted ║
   det tidspunkt, transportøren har angivet, og som højst må være 60 minutter før det planlagte afgangstidspunkt ║
   senest 30 minutter før det planlagteombordstigningstidspunkt, medmindre andet er aftalt mellem passageren og den, der skal yde assistancen, eller
   når der er tale om et krydstogt: på det tidspunkt, transportøren har angivet, og som højst må være 60 minutter før det offentliggjorte indcheckningstidspunkt.
   f) Når en handicappet eller en bevægelseshæmmet har behov for at benytte en servicehund, skal dette behov imødekommes, forudsat at der er givet meddelelse herom til transportøren, billetudstederen eller rejseselskabet i overensstemmelse med eventuelle gældende nationale regler for befordring af anerkendte servicehunde om bord på passagerskibe.

Artikel 13

Videregivelse af oplysninger til tredjepart

1.  Hvor ydelse af assistance er givet i underentreprise, og når transportøren ▌ får meddelelse om behov for assistance senest 48 timer før det planlagte afgangstidspunkt for rejsen, videregives de relevante oplysninger, således at de er underkontrahenten i hænde hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 36 timer før det planlagte afgangstidspunkt for rejsen.

2.  Hvor ydelse af assistance er givet i underentreprise, og når transportøren ▌ ikke får meddelelse om behov for assistance senest 48 timer før det planlagte afgangstidspunkt for rejsen, videregives de relevante oplysninger til underkontrahenten snarest muligt.

Artikel 14

Kvalitetsstandarder for assistance

1.  Transportørerne fastsætter i samarbejde med organisationer, der repræsenterer handicappede og bevægelseshæmmede, kvalitetsstandarder for den i bilag II og III omhandlede assistance og fastlægger de ressourcer, der er nødvendige til opfyldelse af disse standarder.

2.  Ved fastsættelsen af sådanne standarder tages der fuldt hensyn til internationalt anerkendte politikker og adfærdskodekser til lettelse af befordringen af handicappede og bevægelseshæmmede, især Den Internationale Søfartsorganisations henstilling om konstruktion og drift af passagerskibe, så de imødekommer ældres og handicappedes behov.

3.  Transportørerne offentliggør deres kvalitetsstandarder i en form, der er tilgængelig for handicappede og bevægelseshæmmede.

Artikel 15

Uddannelse

Transportørerne sørger for

   a) at deres eget personale og det personale, der er ansat af eventuelle underkontrahenter, og som yder direkte assistance til handicappede eller bevægelseshæmmede, har kendskab til, hvordan de behov, som personer med forskellige former for handicap eller bevægelseshæmning har, imødekommes
   b) at alt personale i havnen, som er i direkte kontakt med de rejsende, uddannes i ydelse af handicapassistance og med henblik på øget bevidsthed om handicappede, jf. bilag IV
   c) at alle nyansatte, der har direkte kontakt med de rejsende, straks ved ansættelsen får handicaprelateret uddannelse, og at personalet får genopfriskningskurser efter behov.

Artikel 16

Erstatning for kørestole og handicaphjælpemidler

1.  Hvis kørestole eller andre handicaphjælpemidler eller dele deraf bortkommer eller beskadiges under håndteringen i havnen eller transporten om bord på skibet under eller efter rejsen, udbetales erstatning til ejeren af hjælpemidlet, alt efter hvem der havde ansvaret for hjælpemidlet på tidspunktet for bortkomsten eller beskadigelsen, undtagen i de tilfælde, hvor ejeren af hjælpemidlet allerede har fået erstatning i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 392/2009 af 23. april 2009 om transportørers erstatningsansvar ved ulykker under passagertransport ad søvejen og indre vandveje(9).

Når det er påkrævet, skal der så vidt muligt hurtigt fremskaffes erstatningshjælpemidler, der passer til den pågældende passagers behov.

2.  Det erstatningsbeløb, der udbetales i henhold til denne artikel, er ikke underlagt begrænsninger.

Kapitel III

Transportørens forpligtelser ved afbrydelse af en rejse

Artikel 17

Informationspligt

1.  Ved forsinkelser skal transportøren eller havnens forvaltningsorgan, hvis det er relevant, underrette passagererne ▌senest 30 minutter efter det planlagte afgangstidspunkt og en time inden det planlagte ankomsttidspunkt. Transportøren underretter passagererne om det forventede afgangs- og ankomsttidspunkt, hvis disse oplysninger er tilgængelige.

2.  Passagerer, der ikke kan nå en tilslutningsforbindelse på grund af forsinkelse, underrettes i rimeligt omfang af undertransportøren om alternative forbindelser.

3.  Transportøren eller havnens forvaltningsorgan sikrer, at handicappede eller bevægelseshæmmede passagerer modtager de i stk. 1 og 2 krævede oplysninger i en form, der er tilgængelig for dem.

Artikel 18

Ret til assistance

1.  Hvis en transportør forventer, at en passagersejlads bliver forsinket mere end 60 minutter i forhold til det planlagte afgangstidspunkt, skal der til passagererne tilbydes gratis måltider og forfriskninger i rimeligt forhold til ventetiden, hvis de forefindes eller kan leveres på rimelige vilkår om bord eller i havnen.

2.  Ved forsinkelser, der kræver en eller flere overnatninger eller et længere ophold end, hvad passageren havde til hensigt, skal passagererne ║ tilbydes gratis hotel eller anden indkvartering og befordring mellem havnen og indkvarteringsstedet ud over måltiderne og forfriskningerne i stk. 1. De ekstraomkostninger, der er forbundet med indkvartering og befordring, og som skal afholdes af transportøren, kan ikke overstige det dobbelte af billettens pris.

3.  Hvis sejladsen ikke kan fortsætte, skal transportøren, når det er muligt og snarest muligt, arrangere alternative transporttjenester for passagererne.

4.  Når stk. 1, 2 og 3 finder anvendelse, skal undertransportøren især være opmærksom på handicappedes og/eller bevægelseshæmmedes og deres eventuelle ledsageres behov.

Artikel 19

Omlægning af rejsen og tilbagebetaling

1.  Når en transportør med rimelighed forventer, at en passagersejlads bliver forsinket mere end 120 minutter i forhold til det planlagte afgangstidspunkt, skal passageren omgående

   a) tilbydes alternative transporttjenester under rimelige betingelser eller, hvis det ikke er praktisk muligt, have oplysning om egnede alternative transporttjenester fra andre transportører
   b) tilbydes tilbagebetaling af billetprisen, hvis vedkommende beslutter ikke at rejse med den pågældende transportør.

Tilbagebetalingen sker på de betingelser, som gælder for betaling af kompensation, i artikel 20, stk. 3, 4 og 5.

2.  Uanset bestemmelserne i stk. 1 vil krydstogtpassagerers rejse blive omlagt eller billetprisen herfor tilbagebetalt i overensstemmelse med direktiv 90/314/EØF.

Artikel 20

Kompensation for billetprisen

1.  En passager, der må forvente forsinket ankomst ▌, kan forlange kompensation af transportøren uden at fortabe retten til befordring. Kompensationsbeløbet er på mindst

   a) 25 % af billetprisen i tilfælde af en forsinkelse på 60-119 minutter
   b) 50 % af billetprisen i tilfælde af en forsinkelse på 120 minutter eller mere
   c) 100 % af billetprisen, hvis transportøren hverken kan tilbyde alternativ transport eller de i artikel 19, stk. 1, litra a), omhandlede oplysninger.

2.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på krydstogtpassagerer. Disse kan gøre krav på kompensation i overensstemmelse med direktiv 90/314/EØF.

3.  Kompensationen betales senest én måned efter indgivelse af kompensationsanmodningen. Kompensationen kan udbetales i form af værdikuponer og/eller andre tjenesteydelser, hvis betingelserne er fleksible, navnlig med hensyn til gyldighedsperiode og bestemmelsessted. Kompensationen udbetales kontant på passagerens anmodning.

4.  Hvis transportøren mindst tre dage før den planlagte afgang har meddelt, at overfarten aflyses eller udsættes, eller at overfartstiden forlænges, er der ingen ret til kompensation.

Artikel 21

Force majeure

Forpligtelserne i artikel 18, 19 og 20 gælder ikke i tilfælde af force majeure, som forhindrer udførelse af en transporttjeneste.

Artikel 22

Andre krav

Denne forordning udelukker ikke, at passagerer kan søge erstatning for tab som følge af aflysning eller forsinkelse af transporttjenester ved de nationale domstole. Den kompensation, der ydes i henhold til denne forordning, kan fratrækkes en eventuel supplerende kompensation, der er ydet.

Artikel 23

Andre foranstaltninger til fordel for passagererne

Under de nationale håndhævelsesorganers tilsyn, samarbejder transportørerne om at træffe foranstaltninger på nationalt plan eller fællesskabsplan, hvori de inddrager interesseparter, faglige organisationer og kunde-, passager-, havne- og handicaporganisationer. Foranstaltningerne skal tage sigte på bedre omsorg for passagererne, især i tilfælde af lange forsinkelser og afbrydelse eller aflysning af rejser.

Kapitel IV

Informering af passagererne og behandling af klager

Artikel 24

Ret til rejseinformation

Havnenes forvaltningsorganer og transportørerne giver under hele rejsen passagererne fyldestgørende oplysninger i en form, der er tilgængelig for handicappede og bevægelseshæmmede, og på de gængse sprog. Der skal tages særligt hensyn til handicappedes og bevægelseshæmmedes behov.

Artikel 25

Informering om passagerernes rettigheder

1.  Transportøren sikrer, at passagererne senest ved afrejsen modtager passende og forståelige oplysninger om deres rettigheder i henhold til denne forordning. I det omfang oplysningerne er givet af enten transportøren eller undertransportøren, har den anden ikke pligt til at give oplysningerne. Oplysningerne stilles til rådighed i en form, der er tilgængelig for handicappede og bevægelseshæmmede, og på de gængse sprog. Ved udlevering af oplysningerne tages der særligt hensyn til handicappedes og bevægelseshæmmedes behov.

2.  Transportørerne og havnenes forvaltningsorganer sikrer, at oplysninger om passagerers rettigheder ifølge denne forordning er offentligt tilgængelige såvel om bord på skibene som i havnene. I oplysningerne skal indgå kontaktoplysninger for det håndhævelsesorgan, medlemsstaten har udpeget i henhold til artikel 27, stk. 1.

Artikel 26

Klager

1.  Medlemsstaternes myndigheder skal indføre en uafhængig klageordning, som er tilgængelig for alle passagerer, herunder handicappede, bevægelseshæmmede og personer med nedsat førlighed, vedrørende de rettigheder og forpligtelser, der er omhandlet i denne forordning.

2.  Passagererne kan indgive klage til en transportør i en måned regnet fra den dag, hvor en sejlads er gennemført eller skulle have været gennemført. Modtageren af klagen skal inden 20 hverdage enten give et begrundet svar eller i behørigt begrundede tilfælde oplyse passageren om, hvornår vedkommende kan forvente svar. Besvarelsestiden må ikke være længere end to måneder regnet fra modtagelsen af klagen.

3.  Er der ikke modtaget noget svar inden udløbet af fristen i stk. 2, anses klageren for at have fået medhold.

Kapitel V

Håndhævelse og nationale håndhævelsesorganer

Artikel 27

Nationale håndhævelsesorganer

1.  Medlemsstaterne udpeger hver især et organ, som har ansvaret for håndhævelsen af denne forordning. Hvert organ træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at reglerne for adgang og tilgængelighed i artikel 8 fastsættes, samt at disse regler og passagerernes rettigheder overholdes. Hvert organ skal med hensyn til organisation, finansiering, retlig form og beslutningstagning være uafhængigt af kommercielle interesser.

2.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilket organ der er udpeget i overensstemmelse med denne artikel, og om organets ansvarsområde.

3.  Enhver passager kan klage over påstået overtrædelse af denne forordning til det pågældende organ, som er udpeget af en medlemsstat i medfør af stk. 1 ▌.

4.  De medlemsstater, der har valgt at undtage visse ruter i henhold til artikel 2, stk. 2, sikrer en tilsvarende mekanisme for håndhævelse af passagerernes rettigheder.

Artikel 28

Rapport om håndhævelse

1.  Hvert år den 1. juni offentliggør de håndhævelsesorganer, der er udpeget i medfør af artikel 27, en rapport om deres virksomhed i det foregående år, som bl.a. indeholder følgende:

   a) en beskrivelse af, hvad der er gjort for at iværksætte bestemmelserne i denne forordning
   b) en henvisning til proceduren for afgørelse af klager fra enkeltpersoner
   c) et resumé af de adgangsregler, der gælder for handicappede og bevægelseshæmmede i den pågældende medlemsstat
   d) aggregerede data om klager, herunder om udfaldet og fristerne for afgørelse
   e) nærmere oplysninger om anvendte sanktioner
   f) øvrige spørgsmål, som har betydning for bedre håndhævelse af forordningen.

2.  For at blive i stand til at udarbejde sådanne rapporter fører håndhævelsesorganerne statistik over klager fra enkeltpersoner opdelt på emner og selskab. Sådanne data stilles efter anmodning til rådighed for Kommissionen eller de nationale myndigheder, der foretager undersøgelser, i op til tre år efter hændelsen.

Artikel 29

Samarbejde mellem håndhævelsesorganer

De nationale håndhævelsesorganer, der er udpeget i medfør af artikel 27, stk. 1, udveksler oplysninger om deres arbejde, beslutningstagningsprincipper og praksis, således at passagerer nyder samme beskyttelse overalt i Fællesskabet. Kommissionen bistår dem med dette arbejde.

Artikel 30

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne, der kan omfatte påbud om betaling af kompensation til den pågældende person, skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse regler og underretter den hurtigst muligt om alle senere ændringer af dem.

Kapitel VI

Afsluttende bestemmelser

Artikel 31

Rapport

Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om forordningens anvendelse og virkninger senest ...(10). Om fornødent ledsages rapporten af forslag til retsakter om mere detaljeret iværksættelse af forordningens bestemmelser eller om ændring af den.

Artikel 32

Ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004

I bilaget til forordning (EF) nr. 2006/2004 tilføjes følgende:"

19.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2009 af … [om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivningen om forbrugerbeskyttelse(11)]

"

Artikel 33

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den ...(12). Artikel 6, 7, 26, 27 og 30 anvendes fra den …(13)*.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ║

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Ret til tilbagebetaling eller omlægning af rejsen i tilfælde af forhåndsreservation for handicappede og bevægelseshæmmede

1.  Når der henvises til dette bilag, tilbydes handicappede og bevægelseshæmmede valget mellem følgende:

a)  - tilbagebetaling inden syv dage af billettens fulde pris på købstidspunktet for den eller de dele af rejsen, der ikke er gennemført, og for den eller de dele, som allerede er foretaget, hvis rejsen ikke længere tjener noget formål i forhold til passagerens oprindelige rejseplan, enten kontant, ved elektronisk bankoverførsel, med bankanvisning eller bankcheck, samt, hvis det er relevant,

   en returrejse til vedkommendes første afgangssted ved førstgivne lejlighed
   b) omlægning af rejsen under sammenlignelige transportbetingelser til vedkommendes endelige bestemmelsessted ved førstgivne lejlighed
   c) omlægning af rejsen under sammenlignelige transportbetingelser til vedkommendes endelige bestemmelsessted på en senere dato efter passagerens eget valg, hvis der er ledige pladser.

2.  Punkt 1, litra a), gælder også for passagerer, hvis rejser er en del af en pakkerejse, medmindre retten til tilbagebetaling følger af direktiv 90/314/EØF ║.

3.  Hvis en by, et byområde eller en region betjenes af flere havne, og en transportør tilbyder en passager en rejse til en alternativ havn i forhold til den, som reservationen gælder for, betaler transportøren omkostningerne ved at overføre passageren fra den alternative havn enten til den havn, som reservationen blev foretaget til, eller til et andet nærliggende bestemmelsessted efter aftale med passageren.

BILAG II

Assistance i havne

Assistance og arrangementer, som gør det muligt for handicappede og bevægelseshæmmede at:

   melde deres ankomst til havnen og bede om assistance
   komme fra ankomstmødestedet til en eventuel indcheckningsskranke eller til skibet
   checke ind og registrere eventuel bagage
   komme fra en eventuel indcheckningsskranke til skibet, herunder opfylde udrejse-, told- og sikkerhedsformaliteter
   komme om bord under anvendelse af de nødvendige hjælpemidler
   komme fra skibets dør til deres pladser
   henstille og afhente bagage på skibet
   komme fra deres pladser til skibets dør
   komme fra borde under anvendelse af elevator eller kørestol eller med anden fornøden assistance, alt efter behov
   afhente eventuel bagage, herunder opfylde indrejse- og toldformaliteter
   komme fra bagagehallen eller udskibningsstedet til et udpeget udgangsmødested
   komme til at benytte toiletfaciliteter.

Assisteres en handicappet eller en bevægelseshæmmet af en ledsager, skal denne efter anmodning have adgang til at yde den fornødne assistance i havnen og ved ind- og udskibning.

Håndtering af alle nødvendige handicaphjælpemidler, herunder hjælpemidler som f.eks. elektriske kørestole.

Midlertidig erstatning af beskadigede eller bortkomne hjælpemidler, ikke nødvendigvis helt de samme, men med tilsvarende tekniske og funktionelle egenskaber.

I givet fald ground handling af anerkendte servicehunde.

Formidling af information, der er nødvendig for ind- og udskibning, i tilgængelig form.

BILAG III

Assistance om bord på skibe

Befordring af anerkendte servicehunde på skibet under iagttagelse af nationale regler.

Befordring af medicinsk udstyr og desuden højst to stk. hjælpemidler pr. handicappet eller bevægelseshæmmet, herunder elektriske kørestole.

Formidling af væsentlige oplysninger, der vedrører en sejlads, i tilgængelig form.

Alle rimelige foranstaltninger for at tilpasse siddepladsen efter den enkelte handicappede eller bevægelseshæmmedes behov efter anmodning, med forbehold af sikkerhedsbestemmelserne og for så vidt det er muligt.

Assistance til at komme til at benytte toiletfaciliteter.

Assisteres en handicappet eller bevægelseshæmmet af en ledsager, træffer transportøren alle rimelige foranstaltninger for at give vedkommende en siddeplads ved siden af den handicappede eller bevægelseshæmmede.

BILAG IV

Handicaprelateret uddannelse

Handicapbevidstgørende uddannelse

I uddannelsen af personale, som er i direkte kontakt med de rejsende, skal følgende indgå:

   opmærksomhed og hensigtsmæssig adfærd over for passagerer med fysisk, sensorisk (syn og hørelse) eller skjult handicap eller indlæringsvanskeligheder, herunder konstatering af, hvad personer med reduceret mobilitet, orienteringsevne og kommunikationsevne selv er i stand til at gøre
   de barrierer, som står i vejen for bevægelseshæmmede, herunder holdningsmæssige barrierer, omgivelsesmæssige/konkrete barrierer og organisationsmæssige barrierer
   anerkendte servicehunde, herunder deres rolle og behov
   hvordan uventede situationer håndteres
   interpersonelle færdigheder og kommunikationsmetoder i relation til døve og hørehæmmede, synshæmmede, talehæmmede og personer med indlæringsvanskeligheder
   generel viden om IMO's henstilling om konstruktion og drift af passagerskibe, så de imødekommer ældres og handicappedes behov
   hvordan kørestole og andre handicaphjælpemidler håndteres med omhu, så de ikke beskadiges (alt personale med ansvar for eventuel bagagehåndtering).

Uddannelse i handicapassistance

I uddannelsen af personale, der direkte assisterer bevægelseshæmmede, skal følgende indgå:

   hvordan en kørestolsbruger hjælpes op af og ned i kørestolen
   færdigheder i at assistere bevægelseshæmmede, der rejser med en servicehund, herunder sådanne hundes rolle og behov
   teknikker til at ledsage blinde og synshæmmede ▌
   kendskab til de typer hjælpemidler, som kan være til assistance for bevægelseshæmmede, og viden om, hvordan sådanne hjælpemidler benyttes
   brugen af de benyttede hjælpemidler til ind- og udskibning og viden om, hvilke procedurer for assistance til ind- og udskibning der tilgodeser bevægelseshæmmedes sikkerhed og værdighed
   tilstrækkelig viden om, at assistance skal ydes på sikker og professionel måde; desuden opmærksomhed på, at nogle handicappede passagerer kan føle sig sårbare under rejser, da de er afhængige af at få assistance
   kendskab til førstehjælp.

(1) EUT C ...
(2) EUT C ...
(3) Europa-Parlamentets holdning af 23.4.2009.
(4) EFT L 144 af 15.5.1998, s. 1.
(5) IMO - Maritime Safety Committee, Circ. 735 af 24. juni 1996, på tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning.
(6) EFT L 158 af 23.6.1990, s. 59.
(7) EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1.
(8) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
(9) EUT L 131 af 28.5.2009, s. 24.
(10)* Tre år efter denne forordnings ikrafttræden.
(11) EUT C ....
(12)* To år efter denne forordnings offentliggørelse.
(13)** Et år efter denne forordnings offentliggørelse.


Buspassagerers rettigheder ***I
PDF 219kWORD 155k
Beslutning
Konsolideret tekst
Bilag
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om buspassagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (KOM(2008)0817 - C6-0469/2008 - 2008/0237(COD))
P6_TA(2009)0281A6-0250/2009

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0817),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 71, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0469/2008),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6–0250/2009),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. april 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2009om buspassagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse

P6_TC1-COD(2008)0237


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen║,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Fællesskabets indsats inden for bustransport bør bl.a. have til formål at sikre passagererne et lige så højt beskyttelsesniveau som det, der gælder for andre transportmåder, uanset hvor de rejser. Derudover bør der tages fuldt hensyn til forbrugerbeskyttelseskrav i almindelighed.

(2)  Da buspassageren er den svageste part i en befordringskontrakt, bør passagerers rettigheder i den henseende beskyttes uanset deres statsborgerskab og bopæl i Fællesskabet.

(3)  Medlemsstaterne bør have mulighed for at undtage transport i byer og forstæder fra denne forordnings anvendelsesområde, hvis de sikrer tilsvarende passagerrettigheder gennem alternative lovgivningsbestemmelser. Disse bestemmelser bør tage hensyn til passagerchartre for multimodale offentlige transportnet, der dækker de forhold, som er opregnet i denne forordnings artikel 1. Kommissionen bør undersøge muligheden for at indføre fælles passagerrettigheder for transport i byer, forstæder og regioner, som dækker alle transportformer, og bør forelægge Europa-Parlamentet en beretning, der om nødvendigt ledsages af et forslag til retsakt.

(4)  Medlemsstaterne bør fremme udviklingen af passagerchartre for busdrift i byer, forstæder og regioner, som fastlægger busselskabernes forpligtelser vedrørende forbedring af deres service og forbedret imødekommelse af passagerernes behov.

(5)  EU's foranstaltninger til forbedring af passagerrettigheder inden for bustrafikken bør tage hensyn til de særlige karakteristika ved denne transportsektor, som hovedsageligt består af små og mellemstore busselskaber.

(6)  Buspassagerer bør kunne nyde godt af lige så vidtrækkende regler om erstatningsansvar som dem, der gælder for andre transportmåder i tilfælde af ulykker, der forårsager død eller tilskadekomst.

(7)  Passagerer bør have ret til et forskudsbeløb til dækning af deres umiddelbare økonomiske behov som følge af en ulykke.

(8)  Passagerer, der har lidt skade som følge af et uheld, der er dækket af en forsikringsgaranti, bør som første skridt indgive deres erstatningskrav, som omhandlet i denne forordning, til busselskabet og kan først indgive deres erstatningskrav til forsikringsselskabet, hvis transportselskabet undlader at behandle kravet.

(9)  Busselskaber bør være erstatningsansvarlige for bortkommet eller beskadiget bagage på samme vilkår som dem, der gælder for andre transportmåder.

(10)  Bustransporttjenester bør komme alle borgere til gode. Handicappede og bevægelseshæmmede bør derfor, uanset om årsagen til deres handicap eller reducerede mobilitet er invaliditet, alder eller andre forhold, have samme mulighed for at rejse med bus som andre borgere. Handicappede og bevægelseshæmmede har samme ret som alle andre borgere til fri bevægelighed, valgfrihed og ikke-diskriminering.

(11)  I lyset af artikel 9 i FN's konventionen om handicappedes rettigheder bør der for at kunne give handicappede og bevægelseshæmmede samme muligheder for at rejse med bus som alle andre borgere fastsættes regler om ikke-diskriminering og assistance under rejsen. Handicappede og bevægelseshæmmede bør derfor have adgang til befordring og bør ikke nægtes befordring som følge af deres handicap eller reducerede mobilitet, medmindre der er tale om lovfæstede begrundede sikkerhedshensyn. De bør have ret til assistance i busterminalerne og om bord i busserne, herunder i forbindelse med ind- og udstigning. Af hensyn til den sociale integration bør denne assistance ydes omkostningsfrit for de pågældende. Busselskaberne bør fastsætte bestemmelser om adgang, helst på grundlag af det europæiske standardiseringssystem.

(12)  Det er nødvendigt, at busselskaber specifikt uddanner deres personale, så de på en korrekt måde kan assistere handicappede og bevægelseshæmmede personer. Uddannelsen bør finde sted inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej(4). Medlemsstaterne bør så vidt muligt bistå busselskaberne med at udarbejde og/eller gennemføre relevante uddannelsesprogrammer.

(13)  Ved fastlæggelse af, hvordan nye busterminaler skal indrettes, og i forbindelse med større ombygninger bør busterminalernes forvaltningsorganer uden undtagelse tage hensyn til handicappedes og bevægelseshæmmedes behov. Busterminalernes forvaltningsorganer skal under alle omstændigheder udpege ankomstmødesteder, hvor handicappede kan meddele deres ankomst og anmode om assistance.

(14)  Busselskaber bør tilsvarende tage hensyn til disse behov, når de fastlægger indretningen af nye og ombyggede køretøjer.

(15)  Medlemsstaterne bør, når det er påkrævet, forbedre de eksisterende infrastrukturer, for at busselskaberne kan sikre adgang for handicappede og bevægelseshæmmede og yde passende assistance.

(16)  EU's foranstaltninger til forbedring af barrierefri tilgængelighed bør primært fremme barrierefri tilgængelighed ved busterminaler og busstoppesteder.

(17)  Ifølge konklusionerne i COST 349-projektet om turist- og langtursbusser bør Kommissionen foreslå initiativer vedrørende tilgængelig infrastruktur og interoperabilitet på EU-plan ved busterminaler og busstoppesteder.

(18)  Buspassagerers rettigheder bør omfatte ret til oplysninger om den service, der ydes før og under rejsen. Alle væsentlige oplysninger til buspassagererne bør også formidles på alternative måder, som er tilgængelige for handicappede og bevægelseshæmmede.

(19)  Denne forordning må ikke begrænse busselskabernes ret til at søge erstatning hos enhver person, herunder tredjemand, i overensstemmelse med gældende lovgivning.

(20)  Passagerernes ulemper som følge af aflysning eller lang forsinkelse af deres rejse bør gøres mindst mulige. Med dette for øje bør der sørges passende for passagererne, og de bør gives fyldestgørende oplysninger. Passagerer bør enten kunne annullere deres rejse og få billetterne refunderet eller få tilbudt en anden rejserute på tilfredsstillende vilkår eller modtage oplysninger om alternativ transport. Hvis et busselskab undlader at yde passagerer den nødvendige assistance, bør passagererne have ret til finansiel kompensation.

(21)  Busselskaberne bør samarbejde om på nationalt eller europæisk plan at træffe foranstaltninger til at forbedre den omsorg og assistance, de tilbyder passagererne i tilfælde af rejseafbrydelser og især ved langvarige forsinkelser.

(22)  Denne forordning bør ikke berøre passagerernes rettigheder i henhold til Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, pakkeferier og pakketure(5). Hvis en pakkerejse aflyses af andre årsager end aflysning af busafgangen, bør denne forordning ikke finde anvendelse.

(23)  Der bør gives udtømmende oplysninger til passagererne om deres rettigheder ifølge denne forordning, således at de reelt kan udøve disse rettigheder.

(24)  Passagererne bør kunne udøve deres rettigheder ved hjælp af egnede klageprocedurer, som busselskaberne har indført, eller ved, at klagen indgives til det eller de organer, medlemsstaten har udpeget dertil.

(25)  Medlemsstaterne bør sikre og overvåge, at deres busselskaber generelt efterlever denne forordning, og de bør udpege et organ til at håndhæve den. Overvågningen bør ikke berøre passagerers og busselskabers ret til domstolsprøvelse i henhold til national lov.

(26)  Medlemsstaterne bør fastsætte, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af denne forordning, og sikre, at de anvendes. Sådanne sanktioner skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(27)  Målene for denne forordning, nemlig at sikre et højt og ensartet niveau for beskyttelse og ydelse af assistance til buspassagerer overalt i medlemsstaterne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor på grund af foranstaltningens internationale dimension bedre nås på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(28)  Denne forordning bør ikke berøre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(6).

(29)  Håndhævelsen af denne forordning bør være baseret på EuropaParlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse ("forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde")(7). Nævnte forordning bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(30)  Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som især anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Kapitel I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Emne

Denne forordning fastsætter regler med hensyn til følgende:

   1) ikke-diskriminering med hensyn til de befordringsvilkår, som busselskaberne tilbyder passagererne
   2) busselskabernes erstatningsansvar i tilfælde af ulykker, der medfører passagerers død eller tilskadekomst eller bortkomst eller beskadigelse af deres bagage
   3) ikke-diskriminering af og obligatorisk assistance til handicappede og bevægelseshæmmede buspassagerer
   4) busselskabernes forpligtelser over for passagererne i tilfælde af aflysning eller forsinkelse
   5) mindstekrav til oplysninger til passagererne
   6) behandling af klager
   7) håndhævelse af passagerernes rettigheder.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  Denne forordning finder anvendelse på busselskabers befordring af passagerer ad faste ruter.

2.  Medlemsstaterne kan fritage de bustransporttjenester, der varetages i byer og forstæder ▌, fra denne forordnings anvendelsesområde, hvis denne transport er omfattet af offentlige tjenesteydelseskontrakter, der sikrer passagererne samme rettigheder som dem, der er fastsat i denne forordning.

3.  Lejlighedsvis kørsel er kun omfattet af kapitel II.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås der ved:

   1) "busselskab": en transportvirksomhed, der har tilladelse i den medlemsstat, hvor den har hjemsted, til at udføre personbefordring med bus på de betingelser for adgang til markedet, der er fastsat i national lovgivning, eller en transportvirksomhed med en gyldig tilladelse til at drive international personbefordring med bus udstedt af Fællesskabet i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 684/92 af 16. marts 1992 om fælles regler for international personbefordring med bus(8)
   2) "lejlighedsvis kørsel": kørsel som omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 684/92
   3) "rutekørsel": kørsel som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 684/92
   4) "befordringskontrakt": kontrakt om befordring af passagerer mellem et busselskab ▌og en passager om udførelse af en eller flere transportydelser, uanset om billetten er købt af et busselskab, et rejsebureau eller en billetudsteder
   5) "billet": et gyldigt dokument, der giver ret til befordring, herunder tilsvarende dokumentation i papirløs eller elektronisk form, som er udstedt eller autoriseret af et busselskab eller dettes autoriserede billetudsteder
   6) "billetudsteder": en formidler, der sælger bustransportydelser også som led i en pakkerejse på vegne af et busselskab eller et rejsebureau
   7) "rejsebureau": en rejsearrangør ▌som omhandlet i artikel 2, nr. 2, i direktiv 90/314/EØF
   8) "handicappet" eller "bevægelseshæmmet person": en person, hvis bevægelighed i forbindelse med benyttelsen af transportmidler er nedsat på grund af et fysisk handicap (sensorisk eller bevægelsesmæssigt, permanent eller midlertidigt), mentalt handicap eller nedsat funktionsevne af andre årsager eller på grund af alder, og hvis situation kræver passende opmærksomhed og tilpasning af de ydelser, alle passagerer har adgang til, efter den pågældendes særlige behov
   9) "reservation": en tilladelse på papir eller i elektronisk form, som giver ret til befordring, med forbehold af på forhånd bekræftede personlige befordringsarrangementer
   10) "et forvaltningsorgan for en busterminal": en forvaltningsenhed i en medlemsstat, der er ansvarlig for forvaltningen af en busterminal
   11) "aflysning": en bestemt, planlagt afgang, hvortil der var mindst én konkret reservation, som ikke gennemføres
   12) "forsinkelse": forskellen mellem det tidspunkt, passageren skulle afrejse eller ankomme ifølge den offentliggjorte køreplan, og hans eller hendes faktiske eller forventede ankomsttidspunkt
   13) "tilgængelig form": adgang for alle passagerer til de samme informationer i form af tekst, f.eks. i form af blindeskrift, auditiv eller visuel og/eller elektronisk formidling.

Artikel 4

Befordringskontrakt og ikke-diskriminerende kontraktbestemmelser

1.  Busselskaberne udsteder en eller flere billetter til passagererne som dokumentation for indgåelse af befordringskontrakten. Billetterne betragtes som umiddelbart bevis på indgåelse af befordringskontrakten og giver derved de rettigheder, der er fastsat i denne forordning.

2.  Busselskabers og billetudstederes kontraktbestemmelser og takster skal tilbydes til offentligheden uden nogen form for diskriminering på grundlag af slutkundens nationalitet eller bopæl eller busselskabets eller billetudstederens hjemsted i Fællesskabet, jf. dog eventuelle forpligtelser til offentlig tjeneste, som indebærer reducerede takster til særlige sociale grupper.

Artikel 5

Opfyldelsespligt

1.  Forpligtelser over for passagererne i henhold til denne forordning kan ikke indskrænkes eller fraviges ved f.eks. undtagelsesbestemmelser eller begrænsende klausuler i befordringskontrakten.

2.  Busselskaberne kan tilbyde kontraktbetingelser, der er gunstigere for passageren end betingelserne i denne forordning.

Kapitel II

Busselskabers erstatningsansvar over for passagerer og deres bagage

Artikel 6

Erstatningsansvar i tilfælde af død eller tilskadekomst

1.  I henhold til dette kapitel er busselskaber erstatningsansvarlige for tab og skader, der opstår, hvis en passager, mens han eller hun befinder sig om bord i eller er ved at stige ind i eller ud af bussen, lider fysisk ▌skade eller dør som følge af en ulykke, der sker under busdriften.

2.  Busselskabers erstatningsansvar uden for kontraktforhold i tilfælde af skader er ikke underlagt finansiel begrænsning ved nogen lov, konvention eller kontrakt.

3.  Et busselskab kan ikke unddrage sig eller begrænse sit erstatningsansvar for skader, hvis der er tale om erstatningskrav på op til 220 000 EUR pr. passager, ved at bevise, at det har truffet alle nødvendige forholdsregler for at undgå skaden, jf. stk. 4, litra a), medmindre det samlede erstatningskrav overstiger det beløb, for hvilket der i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor bussen er hjemmehørende, skal tegnes en lovpligtig forsikring i overensstemmelse med Rådets andet direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer(9). I sådanne tilfælde begrænses erstatningsansvaret til dette beløb.

4.  Et busselskab er ikke erstatningsansvarligt som omhandlet i stk. 1:

   a) hvis ulykken skyldes forhold, der ikke vedrører busdriften, eller som operatøren trods anvendelsen af den omhu, som forholdene krævede, ikke har kunnet undgå, eller hvis følger denne ikke har kunnet afværge
   b) hvis ulykken skyldes en fejl fra passagerens side eller dennes forsømmelighed.

5.  Intet i denne forordning:

   a) indebærer, at det alene er busselskabet, der er erstatningspligtigt, eller
   b) begrænser busselskabets ret til domstolsprøvelse i henhold til national lov.

Artikel 7

Skadeserstatning

1.  Hvis en passager dør, omfatter den skadeserstatning, der skal udbetales i henhold til artikel 6:

   a) de nødvendige udgifter, der er opstået i forbindelse med dødsfaldet, navnlig med hensyn til transport af afdøde og begravelsesomkostninger
   b) i tilfælde af, at døden ikke indtræder straks, den erstatning, der er fastsat i stk. 2.

2.  Ved passagerens tilskadekomst eller enhver anden fysisk eller mental skade omfatter skadeserstatningen:

   a) de nødvendige udgifter, især til behandling og transport
   b) kompensation for finansielle tab, som passageren har lidt, enten fordi erhvervsevnen er gået helt eller delvis tabt, eller fordi dennes behov er forøget.

3.  Hvis afdøde havde eller ville have haft lovmæssig forsørgerpligt over for personer, der ved dødsfaldet mister deres forsørger, skal sådanne personer også kompenseres for deres tab.

Artikel 8

Forskudsudbetaling

1.  Hvis en passager dør eller pådrager sig nogen som helst form for fysisk ▌ skade som følge af en ulykke, der sker under busdriften, og hvis passageren ikke er dækket af nogen anden rejseforsikring, skal busselskabet omgående og inden for en frist på 15 dage efter, at den erstatningsberettigede person er blevet identificeret, udbetale sådanne forskudsbeløb, der måtte være nødvendige til dækning af øjeblikkelige økonomiske behov, og som står i forhold til omfanget af skaden, forudsat at der foreligger prima facie-bevis for, at årsagen kan tilskrives transportselskabet.

2.  Uanset stk. 1 må en forskudsudbetaling ved dødsfald ikke være under 21 000 EUR for hver passager.

3.  Forskudsudbetaling er ikke ensbetydende med anerkendelse af erstatningsansvar og kan fraregnes et eventuelt senere erstatningsbeløb, som udbetales i henhold til denne forordning, men skal kun tilbagebetales i de tilfælde, hvor skaden skyldes passagerens forsømmelighed eller fejl, eller hvis den person, som har modtaget forskudsudbetalingen, ikke er den erstatningsberettigede person, eller såfremt den faktiske skade var mindre end forskudsbetalingen.

Artikel 9

Erstatningsansvar for bortkommet eller beskadiget bagage

1.  Busselskaber er erstatningsansvarlige for bortkommet eller beskadiget bagage, som de har fået overdraget ansvaret for. Det maksimale erstatningsbeløb er på 1 800 EUR pr. passager.

2.  Hvis der sker en ulykke under busdriften, er busselskaber erstatningsansvarlige for bortkomst eller beskadigelse af de personlige effekter, som passagererne havde på sig eller med sig som håndbagage. Det maksimale erstatningsbeløb er på 1 300 EUR pr. passager.

3.  ▌Et busselskab er ikke ansvarlig for de i stk. 1, og stk. 2, nævnte skader:

   a) hvis ulykken skyldes forhold, der ikke vedrører busdriften, og som busselskabet trods anvendelsen af den omhu, som forholdene krævede, ikke har kunnet undgå, og hvis følger dette ikke har kunnet afværge
   b) i det omfang ulykken skyldes passagerer eller grov uagtsomhed fra disses side.

Kapitel III

Handicappedes og bevægelseshæmmedes rettigheder

Artikel 10

Pålæg om befordring

1.  Busselskaber, deres billetudstedere og rejsebureauer må ikke under henvisning til en persons handicap eller nedsatte mobilitet nægte:

   a) at acceptere reservation eller udstede billet til en rejse, der er omfattet af denne forordning
   b) den handicappede eller bevægelseshæmmede person at stige om bord, hvis den pågældende har en gyldig billet og reservation.

2.  Reservationer og billetter skal tilbydes handicappede og bevægelseshæmmede uden ekstra omkostninger.

Artikel 11

Fravigelser og særlige betingelser

1.  Uanset bestemmelserne i artikel 10 må busselskaber, deres billetudstedere og rejsebureauer under henvisning til en persons handicap eller nedsatte mobilitet nægte at acceptere reservation fra eller udstede billet til den handicappede eller bevægelseshæmmede eller at lade vedkommende stige om bord:

     a) hvis køretøjets konstruktion gør det fysisk eller praktisk umuligt at tage den handicappede eller bevægelseshæmmede om bord eller befordre vedkommende
   b) hvis køretøjet eller infrastrukturen på afgangs- eller ankomststedet eller mellem disse to steder ikke er tilstrækkelig til at garantere sikker transport af handicappede eller bevægelseshæmmede personer.

Nægtes reservation under henvisning til de forhold, der er nævnt i første afsnit, litra a) eller b), træffer busselskabet, billetudstederen eller rejsebureauet rimelige foranstaltninger til at foreslå den pågældende person et acceptabelt alternativ.

2.  Nægtes en handicappet eller bevægelseshæmmet ombordstigning under henvisning til vedkommendes handicap eller reducerede mobilitet, skal vedkommende tilbydes enten tilbagebetaling af billetprisen eller acceptabel alternativ transport til bestemmelsesstedet inden for en rimelig frist.

3.  Busselskabet, billetudstederen eller rejsebureauet kan ▌forlange, at den handicappede eller bevægelseshæmmede ledsages af en anden person, som er i stand til at yde den nødvendige assistance til den pågældende, hvis dette er strengt nødvendigt, såfremt

   a) de i stk. 1, litra a), eller b), nævnte vilkår er opfyldt, eller
   b) personalet på det pågældende køretøj kun består af en enkelt person, som er køretøjets chauffør, og som ikke har mulighed for at yde den i bilag I nævnte assistance til den handicappede eller bevægelseshæmmede person.

4.  Et busselskab, en billetudsteder eller et rejsebureau, der gør brug af den undtagelse, der er fastsat i stk. 1, skal straks informere den handicappede eller bevægelseshæmmede om årsagerne hertil og skal på anmodning meddele vedkommende disse oplysninger skriftligt senest fem arbejdsdage efter, at anmodningen er indgivet.

Artikel 12

Adgang, tilgængelighed og information

1.  Busselskaberne skal i samarbejde med organisationer, der repræsenterer handicappede og bevægelseshæmmede, og de håndhævelsesorganer, der er nævnt i artikel 27, fastsætte ikke-diskriminerende regler for handicappedes og bevægelseshæmmedes og ledsageres adgang til befordring for at opfylde gældende sikkerhedskrav. Reglerne skal omfatte alle betingelser for adgang til den pågældende busrute, herunder de benyttede bussers tilgængelighed og faciliteter om bord og monteret hjælpeudstyr.

2.  Busselskaberne og billetudstederne gør senest på reservationstidspunktet de regler, der er fastsat i stk. 1, offentligt tilgængelige i tilgængelig form og på de samme sprog, som de normalt gives til alle passagerer på. Ved udlevering af disse oplysninger tages der særligt hensyn til behovene hos handicappede og bevægelseshæmmede.

3.  På anmodning skal busselskaberne øjeblikkeligt udlevere de bestemmelser i folkeretten, fællesskabsretten eller den nationale ret om sikkerhedskrav, som de ikke-diskriminerende adgangsregler bygger på. Disse skal udleveres i tilgængelig form.

4.  Rejsebureauerne udleverer de regler i stk. 1, som finder anvendelse på rejser, der indgår i pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure, som de tilrettelægger, sælger eller udbyder til salg.

5.  Busselskaberne, billetudstederne og rejsebureauerne sikrer, at alle relevante oplysninger om befordringsvilkår, om rejsen og om tilgængelighed, herunder online-reservation og -information, foreligger i en form, der er ▌tilgængelig for handicappede og bevægelseshæmmede inklusive personer, der ikke kan rejse uden ledsager på grund af høj eller ung alder, og disses ledsagere.

Artikel 13

Ret til assistance

1.  Busterminalernes forvaltningsorganer og busselskaberne skal sikre, at der før, efter og om muligt under rejsen ydes passende gratis assistance som fastsat i bilag I til handicappede og bevægelseshæmmede. Denne assistance tilpasses den handicappede eller bevægelseshæmmede persons individuelle behov.

2.  Busterminalernes forvaltningsorganer og busselskaberne kan yde assistancen selv eller indgå aftaler med en eller flere andre parter om ydelse af assistancen. De må indgå en sådan aftale eller sådanne aftaler på eget initiativ eller efter anmodning.

Når et forvaltningsorgan for en busterminal og/eller et busselskab indgår aftaler med en eller flere andre parter om ydelse af assistance, er forvaltningsorganet og busselskabet fortsat ansvarlige for, at assistancen ydes.

3.  Bestemmelserne i dette kapitel er ikke til hinder for, at forvaltningsorganerne eller busselskaberne yder assistance, der er af højere kvalitet end den, der er omhandlet i bilag I, eller at de yder andre tjenester i tillæg til dem, der er specificeret deri.

Artikel 14

Ret til assistance i busterminaler

1.  Medlemsstaterne skal senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden udpege busterminaler, hvor der skal ydes assistance til handicappede og bevægelseshæmmede, idet der tages hensyn til behovet for at sikre, at der er adgang til tjenesterne fra så mange geografiske områder som muligt. Medlemsstaterne underretter Kommissionen herom. Kommissionen offentliggør en liste over de udpegede busterminaler på internettet.

2.  Forvaltningsorganet for en busterminal, som medlemsstaten har udpeget i henhold til stk. 1, er ansvarligt for at sikre, at handicappede og bevægelseshæmmede ydes assistance som omhandlet i bilag I, litra a), vederlagsfrit, forudsat at vedkommende opfylder betingelserne i artikel 16.

3.  Hvis anvendelse af en anerkendt servicehund er påkrævet, imødekommes dette krav under forudsætning af, at busselskabet eller billetudstederen orienteres herom i overensstemmelse med de gældende nationale bestemmelser om befordring af servicehunde.

Artikel 15

Ret til assistance om bord

Busselskaber skal ▌ved ind- og udstigning vederlagsfrit mindst yde den assistance, der er omhandlet i bilag I, litra b), til handicappede og bevægelseshæmmede, forudsat at disse personer opfylder betingelserne i artikel 16.

Artikel 16

Betingelser for ydelse af assistance

1.  Busselskaberne, busterminalernes forvaltningsorganer, billetudstederne og rejsebureauerne skal samarbejde om at yde assistance til handicappede og bevægelseshæmmede, forudsat at der gives besked om behovet for assistance til busselskabet, forvaltningsorganet, billetudstederen eller rejsebureauet mindst 24 timer, før der er behov for assistance, medmindre assistanceyderen fastsætter en kortere frist, eller en sådan aftales mellem assistanceyderen og passageren.

2.  Busselskaberne, billetudstederne og rejsebureauerne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at kunne modtage handicappedes og bevægelseshæmmedes meddelelse om behov for assistance. Passageren modtager bekræftelse af, at behovet for assistance er noteret. Denne forpligtelse gælder alle salgssteder, herunder telefonsalg og salg via internettet.

3.  Hvis der ikke modtages besked i overensstemmelse med stk. 1, træffer busselskabet, forvaltningsorganet, billetudstederen og rejsebureauet alle rimelige foranstaltninger for at yde den handicappede eller bevægelseshæmmede tilstrækkelig assistance til at kunne stige om bord i den afgående bus, skifte til en anden forbindelse eller stige ud af den ankommende bus, som vedkommende har købt billet til.

4.  Assistancen ydes på betingelse af, at den handicappede eller bevægelseshæmmede møder op på det angivne sted:

   på det tidspunkt, busselskabet har angivet på forhånd, og som højst må være 60 minutter før den offentliggjorte afgangstid, eller
   senest 30 minutter før den offentliggjorte afgangstid, hvis der ikke er angivet noget tidspunkt, medmindre andet er fastsat af assistanceyderen eller aftalt mellem assistanceyderen og passageren.

5.  Forvaltningsorganet for en busterminal, som medlemsstaten har udpeget i henhold til artikel 14, stk. 1, skal under hensyntagen til de lokale forhold og med forbehold af andre enheders beføjelser med hensyn til områder uden for busterminalen udpege ankomst- og afgangsmødesteder både inden for busterminalens område og på områder, der er under forvaltningsorganets direkte kontrol uden for terminalbygningerne, hvor handicappede og bevægelseshæmmede kan melde deres ankomst og bede om assistance.

6.  Deankomst- og afgangsmødesteder, der er omhandlet i stk. 5, skal være klart markeret med skilte og være tilgængelige og genkendelige for handicappede og bevægelseshæmmede og skal stille de nødvendige oplysninger om busterminalen til rådighed i tilgængelig form.

Artikel 17

Videregivelse af oplysninger til tredjepart

1.  Er ydelsen af assistance udliciteret, og får busselskabet, billetudstederen eller rejsebureauet meddelelse om behov for assistance senest 48 timer før den offentliggjorte afgangstid for rejsen, videregives de relevante oplysninger, således at underkontrahenten modtager meddelelsen senest 36 timer før den offentliggjorte afgangstid.

2.  Er ydelsen af assistance udliciteret, og får busselskabet, billetudstederen eller rejsebureauet ikke meddelelse om behov for assistance senest 48 timer før den offentliggjorte afgangstid for rejsen, videregives de relevante oplysninger, således at underkontrahenten modtager beskeden hurtigst muligt.

Artikel 18

Uddannelse

Busselskaberne og busterminalernes forvaltningsorganer sørger for at:

   a) deres eget personale og det personale, der er ansat af eventuelle underentreprenører, og som yder direkte assistance til handicappede eller bevægelseshæmmede, har kendskab til, hvordan de imødekommer de behov, som personer med forskellige former for handicap eller reduceret mobilitet har
   b) uddanne alt personale, som er i direkte kontakt med de rejsende, med henblik på øget bevidsthed om og ydelse af assistance til handicappede, jf. bilag II
   c) alle nyansatte straks ved ansættelsen får handicaprelateret uddannelse, og at personalet får genopfriskningskurser efter behov.

Artikel 19

Erstatning for kørestole og handicaphjælpemidler

1.  Hvis kørestole eller andre handicaphjælpemidler eller dele deraf bortkommer eller beskadiges under håndteringen i terminalen eller transporten om bord i bussen, udbetaler busselskabet eller busterminalens forvaltningsorgan erstatning til ejeren af hjælpemidlet alt efter, hvem der havde ansvaret for hjælpemidlet på tidspunktet for bortkomsten eller beskadigelsen.

Når det er påkrævet, sættes der alt ind på hurtigt at fremskaffe erstatningshjælpemidler, der har samme tekniske og anvendelsesmæssige funktioner som dem, der er beskadigede eller bortkomne.

2.  Et busselskab er ikke ansvarligt for de i stk. 1, nævnte skader:

   a) hvis ulykken skyldes forhold, der ikke vedrører busdriften, og som busselskabet trods anvendelsen af den omhu, som forholdene krævede, ikke har kunnet undgå, og hvis følger dette ikke har kunnet afværge
   b) hvis ulykken skyldes passageren eller grov uagtsomhed fra dennes side.

3.  Det erstatningsbeløb, der udbetales i henhold til denne artikel, skal svare til den faktiske skade.

Kapitel IV

Busselskabers forpligtelser i tilfælde af rejseafbrydelser

Artikel 20

Ansvar i forbindelse med aflysninger og lange forsinkelser

1.  Busselskaber er ansvarlige for aflysninger, overbooking og ▌forsinkelser, hvis en afgang udsættes med mere end to timer. Busselskabet kan imidlertid kun holdes ansvarligt, hvis der er tale om omstændigheder, som ligger inden for selskabets indflydelse. Ansvaret omfatter ikke forsinkelser, der skyldes kødannelse, grænse- og/eller fartkontroller. I alle tilfælde, hvor busselskaber er ansvarlige skal de berørte passagerer mindst:

   a) have tilbudt alternativ transport uden yderligere omkostninger og på rimelige vilkår eller, hvis dette er upraktisk, informeres om andre transportselskabers acceptable alternativer
   b) modtage refusion af billetprisen, medmindre de accepterer de alternative transporttjenester, der er omhandlet i litra a)
   c) ud over den i litra b) omhandlede refusion have ret til kompensation på op til 50 % af billetprisen, hvis busselskabet ikke sørger for at tilbyde alternativ transport eller formidle informationer som omhandlet i litra a). Kompensationen skal betales senest en måned efter, at ansøgningen om kompensation er indgivet
   d) hvis de vælger at tage imod tilbuddet om alternativ transport, have ret til kompensation svarende til 50 % af billetprisen, uden at miste retten til transport. Billetprisen er den samlede udgift, som passageren betaler for den forsinkede del af rejsen. Kompensationen skal betales senest en måned efter, at ansøgningen om kompensation er indgivet
   e) tilbydes bespisning og forfriskninger i et omfang, der svarer til ventetiden, hvis disse ydelser med rimelighed kan fremskaffes
   f) tilbydes hotelophold eller andet logi og transport mellem terminalen og indlogeringsstedet, såfremt overnatning bliver nødvendig inden rejsen kan fortsættes
   g) hvis køretøjet bliver uanvendeligt, tilbydes transport fra det uanvendelige køretøj til et passende afventningssted og/eller terminal, hvorfra den videre rejse er mulig.

2.  I tilfælde, der ikke er omfattet af stk. 1, er busselskaberne erstatningspligtige for forsinkelser ved ankomst på over to timer, hvis forsinkelsen skyldes

   chaufførens forsømmelighed eller fejl
   teknisk sammenbrud i køretøjet.

   a) have ret til kompensation svarende til 50 % af billetprisen; billetprisen er den samlede udgift, som passageren betaler for den forsinkede del af rejsen. Kompensationen skal betales senest en måned efter, at ansøgningen om kompensation er indgivet.
   b) tilbydes assistance i overensstemmelse med stk. 1, litra e), f) og g), i denne artikel.

3.  Busselskabet fritages for dette ansvar, når aflysningen eller forsinkelsen skyldes:

   a) forhold, der ikke vedrører busdriften, og som busselskabet trods anvendelsen af den omhu, som forholdene krævede, ikke har kunnet undgå, og hvis følger dette ikke har kunnet afværge
   b) passagerens egen uagtsomhed, eller
   c) tredjemands handling, som busselskabet trods anvendelsen af den omhu, som forholdene krævede, ikke har kunnet undgå, og hvis følger dette ikke har kunnet afværge.

Artikel 21

Oplysningspligt

1.  Ved forsinkelser skal busselskabet eller busterminalens forvaltningsorgan, hvis det er relevant, underrette passagererne om den forventede afgangs- og ankomsttid, så snart sådanne oplysninger foreligger, dog senest henholdsvis 30 minutter efter den køreplanmæssige afgangstid og en time før den køreplanmæssige ankomsttid. Disse informationer skal også foreligge i tilgængelig form for handicappede og bevægelseshæmmede.

2.  Hvis passagerer ikke når en tilslutningsforbindelse på grund af forsinkelse, skal busselskabet træffe rimelige foranstaltninger til at underrette de pågældende om alternative forbindelser.

Artikel 22

Andre krav

Denne forordning indskrænker på ingen måde en passagers ret til yderligere kompensation. Kompensation i henhold til denne forordning kan fratrækkes en sådan yderligere kompensation.

Artikel 23

Andre foranstaltninger til fordel for passagererne

Operatørerne samarbejder om at træffe foranstaltninger på nationalt plan eller EU-plan, hvori de inddrager interesseparter, faglige sammenslutninger og kunde-, passager- og handicaporganisationer. Foranstaltningerne skal tage sigte på bedre omsorg for passagererne, især i tilfælde af lange forsinkelser og afbrydelse eller aflysning af rejser, idet der gives prioritet til omsorg for passagerer med særlige behov på grund af handicap, nedsat førlighed, sygdom, høj alder, graviditet, samt mindre børn og ledsagende passagerer.

I tilfælde af langvarige forsinkelser, afbrydelser eller aflysning af rejsen, tager omsorgen sigte mod at yde passagererne medicinsk bistand, mad og drikke i nødvendigt omfang, regelmæssig information om rejsesituationen og, hvis det er hensigtsmæssigt, alternative rejsemuligheder og logi.

Kapitel V

Informering af passagerer og behandling af klager

Artikel 24

Ret til rejseoplysninger

Forvaltningsorganerne for busterminaler og busselskaberne giver under hele rejsen passagererne fyldestgørende oplysninger, der foreligger i tilgængelig form.

Artikel 25

Informering om passagerernes rettigheder

║ Busselskaberne og busterminalernes forvaltningsorganer sikrer, at passagererne senest ved afrejsen og under rejsen modtager passende og forståelige oplysninger om deres rettigheder i henhold til denne forordning. Disse ▌skal stilles til rådighed i tilgængelige former. I oplysningerne skal indgå kontaktoplysninger for det håndhævelsesorgan, medlemsstaten har udpeget i henhold til artikel 27, stk. 1.

Artikel 26

Klager

1.  Busselskaberne skal, hvor der ikke allerede findes en sådan, indføre en klageordning, der skal være tilgængelig for alle passagerer, herunder handicappede og bevægelseshæmmede, vedrørende de rettigheder og forpligtelser, der er omhandlet i denne forordning

2.  Passagerer kan indgive klage til et busselskab i en måned regnet fra den dag, hvor vedkommende blev befordret eller skulle have været befordret. Modtageren af klagen skal inden for en frist på 20 hverdage enten give et begrundet svar eller i behørigt begrundede tilfælde oplyse passageren om, hvornår vedkommende kan forvente svar. Besvarelsestiden må ikke være længere end to måneder regnet fra modtagelsen af klagen.

3.  Er der ikke modtaget noget svar inden tidsfristen i stk. 2, anses klagen for at være accepteret.

4.  Busselskaberne offentliggør hvert år en rapport indeholdende antallet af klager og deres indhold, det gennemsnitlige antal dage, der medgår til besvarelsen, og de gennemførte afhjælpende foranstaltninger.

Kapitel VI

Håndhævelse og nationale håndhævelsesorganer

Artikel 27

Nationale håndhævelsesorganer

1.  Medlemsstaterne udpeger hver især et eller flere organer, som har ansvaret for at håndhæve denne forordning. Hvert organ træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at passagerernes rettigheder overholdes, herunder reglerne for adgang i artikel 12. Organerne skal med hensyn til organisation, finansiering, retlig form og beslutningstagning være uafhængige ▌.

2.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke organer der er udpeget i overensstemmelse med denne artikel, og om deres respektive ansvarsområder.

3.  Disse organer skal samarbejde med de organisationer, der repræsenterer busselskaber og forbrugere, herunder organisationer, som repræsenterer handicappede og bevægelseshæmmede.

4.  Enhver passager kan klage over påstået overtrædelse af denne forordning til det organ, der er udpeget i henhold til stk. 1.

5.  De medlemsstater, der har valgt at undtage visse ruter i henhold til artikel 2, stk. 2, sikrer en tilsvarende mekanisme for håndhævelse af passagerernes rettigheder.

Artikel 28

Rapport om håndhævelse

1.  Hvert år den 1. juni offentliggør de håndhævelsesorganer, der er udpeget i henhold til artikel 27, stk. 1, en rapport om deres virksomhed i det foregående år, som bl.a. indeholder følgende:

   a) en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at anvende bestemmelserne i denne forordning
   b) en henvisning til proceduren for afgørelse af klager fra enkeltpersoner
   c) et resumé af de regler, der gælder for handicappedes og bevægelseshæmmedes adgang i den pågældende medlemsstat
   d) aggregerede oplysninger om klager, herunder om afgørelsen og sagsbehandlingstidens varighed
   e) nærmere oplysninger om anvendte sanktioner
   f) øvrige spørgsmål, som har betydning for bedre håndhævelse af forordningen.

2.  For at kunne udarbejde sådanne rapporter skal håndhævelsesorganerne føre statistik over klager fra enkeltpersoner opdelt på emner og selskab. Sådanne oplysninger skal efter anmodning stilles til rådighed for Kommissionen eller de nationale myndigheder, der foretager undersøgelser, i op til tre år efter hændelsen.

Artikel 29

Samarbejde mellem håndhævelsesorganer

De håndhævelsesorganer, der er udpeget i henhold til artikel 27, stk. 1, udveksler oplysninger om deres arbejde, beslutningstagningsprincipper og praksis, således at passagerer nyder samme beskyttelse overalt i Fællesskabet. Kommissionen bistår dem med dette arbejde.

Artikel 30

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne, der kan omfatte påbud om betaling af erstatning til den pågældende passager, skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse regler og underretter den hurtigst muligt om alle senere ændringer heraf.

Kapitel VII

Afsluttende bestemmelser

Artikel 31

Rapportering

Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om forordningens anvendelse og virkninger senest ...(10). Om fornødent ledsages rapporten af forslag til retsakter om mere detaljeret gennemførelse af denne forordnings bestemmelser eller om ændring af den.

Artikel 32

Ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004

I bilaget til forordning (EF) nr. 2006/2004 tilføjes følgende:"

18.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../... af ... om buspassagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse ("forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde") (EUT L ...)

"

Artikel 33

Ikrafttræden

1.  Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.  Den anvendes med virkning fra ...(11).

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ║

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Assistance til handicappede og bevægelseshæmmede

a)  Assistance i busterminaler

Assistance og arrangementer, der er nødvendige for at gøre det muligt for handicappede og bevægelseshæmmede at:

   meddele deres ankomst i terminalen og anmode om assistance ved de udpegede mødesteder
   bevæge sig fra mødestedet til indcheckningsskranken, ventesalen eller afgangshallen.

b)  Assistance i bussen

Assistance og arrangementer, der er nødvendige for at gøre det muligt for handicappede og bevægelseshæmmede at:

   stige om bord under anvendelse af en lift eller kørestol eller med anden fornøden assistance
   anbringe bagage
   hente bagage
   stige ud af køretøjet
   komme til at benytte toiletfaciliteter, hvis det er muligt
   medbringe en anerkendt servicehund om bord i bussen, i den udstrækning det er muligt
   indtage sin plads
   få de oplysninger, der er nødvendige for turen, i tilgængelig form
   stige ind og ud under pauser, hvis det kan lade sig gøre.

BILAG II

Handicaprelateret uddannelse

a)  Handicapbevidstgørende uddannelse

Uddannelsen af personale, som er i direkte kontakt med de rejsende, skal omfatte følgende:

   viden om og hensigtsmæssig adfærd over for passagerer med fysisk, sensorisk (syn og hørelse) eller skjult handicap eller indlæringsvanskeligheder, herunder hvordan der skelnes mellem, hvad personer med reduceret mobilitet, orienteringsevne og kommunikationsevne selv er i stand til at gøre
   de barrierer, som stilles i vejen for bevægelseshæmmede, herunder holdningsmæssige barrierer, omgivelsesmæssige/konkrete barrierer og organisationsmæssige barrierer
   anerkendte servicehunde, herunder deres rolle og behov
   håndtering af uventede situationer
   interpersonelle færdigheder og kommunikationsmetoder i relation til døve og hørehæmmede, synshæmmede, talehæmmede og personer med indlæringsvanskeligheder
   hvordan kørestole og andre handicaphjælpemidler håndteres forsigtigt, så de ikke beskadiges (alt personale, der er ansvarligt for eventuel bagagehåndtering).

b)  Uddannelse i handicapassistance

Uddannelsen af personale, der direkte assisterer handicappede og bevægelseshæmmede, skal omfatte følgende:

   hvordan hjælpes en kørestolsbruger med at komme op af og ned i kørestolen
   færdigheder i at assistere handicappede og bevægelseshæmmede, der rejser med en anerkendt servicehund, herunder sådanne hundes rolle og behov
   teknikker til at ledsage blinde og synshæmmede passagerer og til at håndtere og transportere anerkendte servicehunde under hensyntagen til, at servicehunde er trænet i udelukkende at adlyde deres ejeres kommandoer, og ikke bør håndteres af personalet, mens de er i tjeneste
   kendskab til de typer hjælpemidler, som kan være til hjælp for handicappede og bevægelseshæmmede, og viden om, hvordan sådanne hjælpemidler benyttes
   brugen af de benyttede hjælpemidler til ind- og udstigning og viden om, med hvilke procedurer for assistance til ind- og udstigning de handicappedes og bevægelseshæmmedes sikkerhed og værdighed kan tilgodeses
   tilstrækkelig forståelse for, at assistancen skal være pålidelig og professionel, og opmærksomhed på, at nogle handicappede passagerer kan føle sig sårbare under rejser, da de er afhængige af, at der ydes assistance
   kendskab til førstehjælp.

(1) EUT C ...
(2) EUT C ...
(3) Europa-Parlamentets holdning af 23.4.2009.
(4) EUT L 226 af 10.9.2003, s. 4.
(5) EFT L 158 af 23.6.1990, s. 59.
(6) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
(7) EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1.
(8) EFT L 74 af 20.3.1992, s. 1.
(9) EFT L 8 af 11.1.1984, s. 17.
(10)* EUT: Tre år efter denne forordnings ikrafttræden.
(11)* EUT: To år efter denne forordnings ikrafttræden.


Beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder ***I
PDF 454kWORD 82k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EF om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder (KOM(2008)0464 - C6-0281/2008 - 2008/0157(COD))
P6_TA(2009)0282A6-0070/2009
BERIGTIGELSER

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0464),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, artikel 47, stk. 2, artikel 55 og 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0281/2008),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Kultur og Uddannelse (A6-0070/2009),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. april 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/.../EF om ændring af ║ direktiv 2006/116/EF om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder

P6_TC1-COD(2008)0157


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, samt artikel 55 og 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ║,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

efter proceduren i traktatens artikel 251(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EF af 12. december 2006 om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder(3) er beskyttelsestiden for udøvende kunstnere og fonogramfremstillere 50 år.

(2)  For udøvende kunstneres vedkommende starter denne periode ved fremførelsen, eller, hvis optagelsen af en fremførelse udgives eller offentliggøres inden 50 år efter fremførelsen, med denne første udgivelse eller offentliggørelse, alt efter hvilken dato der er den første.

(3)  For fonogramfremstillere starter perioden ved optagelsen af fonogrammet eller ved dets udgivelse inden for 50 år efter optagelsen eller, hvis det ikke udgives, ved dets offentliggørelse inden for 50 år efter optagelsen.

(4)  Den anerkendte samfundsmæssige betydning af udøvende kunstneres kreative virke må afspejles i et beskyttelsesniveau, der påskønner deres kreative og kunstneriske bidrag.

(5)  Udøvende kunstnere indleder normalt deres karriere som ganske unge, og den nuværende beskyttelsestid på 50 år for optagelse af fremførelser ▌beskytter i mange tilfælde ikke fremførelsen i hele kunstnerens levetid. En del udøvende kunstnere kan derfor miste indkomst i slutningen af deres levetid. De kan i mange tilfælde heller ikke påberåbe sig nogen ret til at forhindre eller begrænse for dem eventuelle uacceptable anvendelser af deres fremførelser, medens de endnu lever.

(6)  Indtægterne fra enerettighederne til reproduktion og tilrådighedsstillelse, som foreskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet(4), samt rimeligt vederlag for reproduktioner til privat brug i den i nævnte direktiv fastsatte betydning, og indtægterne fra enerettigheder til distribution og udlejning i den betydning, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret(5), bør være til rådighed for udøvende kunstnere i det mindste i hele deres levetid.

(7)  Beskyttelsestiden for optagelser af fremførelser og for fonogrammer bør derfor udvides til 70 år efter den relevante begivenhed.

(8)  ▌Rettighederne til optagelsen af fremførelsen bør atter tilfalde den udøvende kunstner, hvis en fonogramfremstiller enten afstår fra at udbyde et fonogram, som ville være offentlig ejendom, hvis ikke beskyttelsestiden var forlænget, til salg i tilstrækkeligt mange eksemplarer, som defineret i den internationale konvention om beskyttelse af udøvende kunstnere og fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender, eller afstår fra at gøre et sådant fonogram tilgængeligt for offentligheden. Denne mulighed bør være til rådighed, efter at fonogramfremstilleren har haft en rimelig tidsfrist til at udføre begge former for udnyttelseshandlinger. Fonogramfremstillerens rettigheder til fonogrammet bør derfor ophøre for at undgå, at disse rettigheder kommer til at bestå samtidig med den udøvende kunstners rettigheder til optagelsen af fremførelsen, når sidstnævnte rettigheder ikke længere er overdraget til fonogramfremstilleren.

(9)  Ved indgåelse af et kontraktforhold med en fonogramfremstiller er udøvende kunstnere normalt nødsaget til at overdrage deres enerettigheder til reproduktion, distribution, udlejning og tilrådighedsstillelse af optagelser af deres fremførelser. Til gengæld modtager nogle udøvende kunstnere et forskud på royalties og får kun yderligere betaling, når fonogramfremstilleren er holdt skadesløs for forskuddet og har foretaget alle de i kontrakten fastsatte fradrag. Andre udøvende kunstnere ▌overdrager ▌deres enerettigheder mod et engangshonorar (ingen løbende vederlag). Dette er navnlig tilfældet for udøvende kunstnere, der medvirker i baggrunden og ikke figurerer på listen over medvirkende ("ikke-krediterede udøvende kunstnere"), men sommetider også for udøvende kunstnere, der figurer på listen over medvirkende (krediterede kunstnere).

(10)  For at sikre, at udøvende kunstnere, der har overdraget deres enerettigheder til fonogramfremstilleren, ▌har fordel af forlængelsen, bør der indføres en række ledsageforanstaltninger.

(11)  En første ledsageforanstaltning bør være, at fonogramfremstillere er forpligtede til mindst én gang om året at hensætte et beløb, der svarer til 20 procent af indtægterne ▌fra enerettighederne til distribution, reproduktion og tilrådighedsstillelse af fonogrammer. Ved "indtægter" forstås fonogramfremstillerens indtægter inden fradrag af omkostninger.

(12)  Disse betalinger bør udelukkende forbeholdes udøvende kunstnere, hvis fremførelser er optaget på et fonogram, og som har overdraget deres rettigheder til fonogramfremstilleren mod et engangshonorar. Disse hensatte betalinger bør fordeles til studiemusikerne mindst én gang om året på individuel basis. En sådan fordeling bør overlades til rettighedshaverorganisationer, og nationale regler om indtægter, som ikke kan fordeles, kan finde anvendelse For at undgå en uforholdsmæssig byrde ved indsamlingen og forvaltningen af disse indtægter kan medlemsstaterne regulere, i hvilket omfang mikrovirksomheder er forpligtet til at bidrage, når sådanne betalinger ville forekomme urimelige i forhold til omkostninger ved indsamling og forvaltning af sådanne indtægter.

(13)  I henhold til artikel 5 i direktiv 2006/115/EF har udøvende kunstnere imidlertid i forvejen en ufravigelig ret til et rimeligt vederlag for udlejning af bl.a. fonogrammer. Det er desuden ikke almindelig kontraktmæssig praksis, at udøvende kunstnere overdrager en fonogramfremstiller deres rettigheder til et rimeligt, samlet vederlag for udsendelse via radio eller fjernsyn og offentliggørelse i henhold til artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115/EF og til rimelig kompensation for reproduktioner til privat brug i henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29/EF. Ved beregningen af det samlede beløb, en fonogramfremstiller skal betale som supplerende vederlag, bør der derfor ikke tages hensyn til fonogramfremstillerens fortjeneste fra udlejning af fonogrammer eller fra et rimeligt, samlet vederlag for udsendelse via radio og fjernsyn og offentliggørelse eller rimelig kompensation modtaget for privat kopiering.

(14)  En anden ledsageforanstaltning for atter at skabe ligevægt i de aftaler, hvorefter udøvende kunstnere overdrager deres enerettigheder på royalty-basis til en fonogramfremstiller, bør være, at "tavlen viskes ren" for de udøvende kunstnere, der har overdraget deres ovennævnte enerettigheder til fonogramfremstillere for royalties eller vederlag. For at udøvende kunstnere kan drage fuld nytte af forlængelsen af beskyttelsestiden bør medlemsstaterne sikre, at der i henhold til aftalerne mellem fonogramfremstillere og udøvende kunstnere udbetales en royalty- eller vederlagssats, der ikke hindres af forudbetalinger eller kontraktmæssige fradrag, til udøvende kunstnere i den forlængede beskyttelsestid.

(15)  Af hensyn til retssikkerheden bør det fastsættes, at medmindre andet ║ tydeligt fremgår af kontrakten, vil en kontraktmæssig overdragelse af rettigheder til optagelsen af fremførelsen, der er aftalt før den dato, på hvilken medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme dette direktiv, fortsat være gældende i den forlængede beskyttelsestid.

(16)  Medlemsstaterne bør kunne bestemme, at visse beskyttelsestider i kontrakter, som omhandler løbende vederlag, kan genforhandles til fordel for de udøvende kunstnere. Medlemsstaterne bør have de fornødne procedurer på plads, hvis genforhandlingen mislykkes.

(17)  Målene for de foreslåede ledsageforanstaltninger kan ikke i tilstrækkelig grad║ opfyldes af medlemsstaterne, fordi nationale foranstaltninger på dette felt enten vil medføre fordrejning af konkurrencevilkårene eller påvirke rækkevidden af fonogramfremstillerens enerettigheder, som er fastsat i EF-retten, og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; ║Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(18)  Dette direktiv berører ikke nationale regler og aftaler, som er forenelige med dets bestemmelser, f.eks. kollektive aftaler, der er indgået i medlemsstaterne mellem organisationer, der repræsenterer udøvende kunstnere, og organisationer, der repræsenterer producenterne.

(19)  I visse medlemsstater gælder der en fast beskyttelsestid for musikstykker med tekst, som beregnes fra det tidspunkt, hvor den længstlevende forfatter dør, hvorimod der i andre medlemsstater anvendes forskellige beskyttelsestider for musik og lyrik. I langt de fleste tilfælde har musikstykker med tekst flere forfattere. For operaers vedkommende er de ofte skabt af en librettist og en komponist. Inden for genrer som jazz, rock og popmusik er det desuden almindeligt, at den kreative proces finder sted i et samarbejde.

(20)  Derfor er harmoniseringen af beskyttelsestiderne for musikstykker med tekst, hvis tekster og musik er skabt med henblik på at blive anvendt sammen, ufuldstændig og giver anledning til hindringer af den fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser, f. eks. i forbindelse med kollektiv rettighedsforvaltning på tværs af grænserne. For at sikre, at sådanne hindringer fjernes, bør alle sådanne værker, som er beskyttet på den dato, hvor medlemsstaterne skal gennemføre dette direktiv, være omfattet af samme harmoniserede beskyttelsestid i alle medlemsstater.

(21)  Direktiv 2006/116/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(22)  I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning tilskyndes medlemsstaterne til både i egen og i Fællesskabets interesse at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændring af direktiv 2006/116/EF

I direktiv 2006/116/EF foretages følgende ændringer:

1)  Følgende stykke tilføjes til artikel 1:"

7.  Beskyttelsestiden for et musikstykke med tekst udløber 70 år efter det tidspunkt, hvor den længstlevende af følgende personer dør, uanset om disse personer anses som medophavsmænd: tekstforfatteren eller komponisten til musikstykket, såfremt begge bidrag specifikt blev skabt til det pågældende musikstykke med tekst.

"

2)  Artikel 3 ændres således:

stk. 1, andet afsnit, affattes således:"

Hvis

b) i stk. 2, andet og tredje punktum, erstattes tallet "50" med tallet "70"

   en optagelse af en fremførelse på et andet medie end et fonogram udgives lovligt eller offentliggøres lovligt inden for dette tidsrum, udløber rettighederne dog 50 år efter datoen for første lovlige udgivelse eller første lovlige offentliggørelse, alt efter hvilken dato der er den første
   en optagelse af en fremførelse på et fonogram udgives lovligt eller offentliggøres lovligt inden for dette tidsrum, udløber rettighederne dog 70 år efter datoen for første lovlige udgivelse eller første lovlige offentliggørelse, alt efter hvilken dato der er den første.

Hvis fonogramproducenten 50 år efter, at fonogrammet blev udgivet lovligt, eller, såfremt en sådan udgivelse ikke har fundet sted, 50 år efter, at fonogrammet blev offentliggjort lovligt, ikke udbyder eksemplarer af fonogrammet til salg i tilstrækkeligt antal eller ikke gør det tilgængeligt for offentligheden ved trådbunden eller trådløs udsendelse på en sådan måde, at medlemmer af offentligheden har adgang til det fra steder og på tidspunkter, de selv vælger, kan den udøvende kunstner hæve overdragelseskontrakten, i henhold til hvilken en udøvende kunstner overdrager sine rettigheder for optagelsen af sin fremførelse til en fonogramfremstiller (herefter benævnt "overdragelseskontrakt"). Retten til at hæve kontrakten kan udøves, hvis producenten senest et år efter, at den udøvende kunstner i overensstemmelse med det foregående punktum har meddelt, at han agter at hæve kontrakten, ikke udfører begge de former for udnyttelseshandlinger, der er nævnt i dette punktum. Den udøvende kunstner kan ikke give afkald på denne hæveret. Hvis et fonogram indeholder optagelse af flere udøvende kunstneres fremførelser, kan de hæve deres overdragelseskontrakter i henhold til gældende national lovgivning. Hvis overdragelseskontrakten hæves i henhold til dette stykke, ophører fonogramfremstillerens rettigheder til fonogrammet.

   c) følgende stykker indsættes:

2b.   Hvis en overdragelseskontrakt giver den udøvende kunstner ret til et engangshonorar, har den pågældende ret til et årligt supplerende vederlag fra fonogramfremstilleren for hvert hele år, der følger umiddelbart efter udløbet af de 50 år efter, at fonogrammet blev udgivet lovligt, eller, såfremt en sådan udgivelse ikke har fundet sted, de 50 år efter, at det blev offentliggjort lovligt. Den udøvende kunstner kan ikke give afkald på retten til et årligt supplerende vederlag.

2c.   Det samlede beløb, en fonogramfremstiller hensætter til betaling af det i stk. 2b nævnte supplerende vederlag, svarer til 20 % af hans fortjeneste i året forud for det, i hvilket det nævnte vederlag betales, fra reproduktion, distribution og tilrådighedsstillelse af disse fonogrammer efter udløbet af de 50 år efter at fonogrammet blev udgivet lovligt, eller, såfremt en sådan udgivelse ikke har fundet sted, de 50 år efter, at fonogrammet blev offentliggjort lovligt.

Medlemsstaterne sikrer, at det kræves af fonogramfremstillerne, at de efter anmodning forelægger de kunstnere, som er berettiget til det i stk. 2b nævnte årlige supplerende vederlag, oplysninger, som kan være nødvendige for at sikre betalingen af dette vederlag.

2d.  Medlemsstaterne sikrer, at retten til at modtage det i stk. 2b nævnte årlige supplerende vederlag administreres af rettighedshaverorganisationer.

2e.   Hvis en kunstner har ret til et løbende vederlag, skal hverken forudbetaling eller i kontrakten fastsatte fradrag fratrækkes fra betalingerne til kunstneren efter de 50 år efter, at fonogrammet blev udgivet lovligt, eller, såfremt en sådan udgivelse ikke har fundet sted, de 50 år efter, at fonogrammet blev offentliggjort lovligt.

"

3)  I artikel 10 indsættes følgende stykker:"

5.  Artikel 3, stk. 1, til artikel 3, stk. 2, litra e), som ændret ved direktiv .../.../EF(6), finder ▌anvendelse ▌på optagelser af fremførelser og fonogrammer, hvortil den udøvende kunstners og fonogramfremstillerens rettigheder i medfør af disse bestemmelser fortsat er beskyttede den ...(7)*, og på optagelser af fremførelser og fonogrammer, der skabes efter denne dato.

6.   Artikel 1, stk. 7, som tilføjet ved direktiv .../.../EF(8), finder anvendelse på musikstykker med tekst, hvoraf mindst musikstykket eller teksten er beskyttet i mindst en medlemsstat inden …**, og på musikstykker med tekst, der skabes efter denne dato.

Første afsnit berører ikke nogen udnyttelseshandling, der har fundet sted før den …**. Medlemsstaterne vedtager de bestemmelser, der er nødvendige for navnlig at beskytte tredjemands erhvervede rettigheder.

"

4)  Følgende artikel indsættes║:"

Artikel 10a

Overgangsforanstaltninger vedrørende gennemførelse i national ret af direktiv .../.../EF*

1.  Medmindre andet er klart angivet i kontrakten anses en overdragelseskontrakt som er indgået inden den ...(9)*, ▌for fortsat at være gældende efter det tidspunkt, hvor den udøvende kunstners ▌rettigheder i henhold til ordlyden af artikel 3, stk. 1, før ændringen ved direktiv .../.../EF* trådte i kraft, ikke længere ville være beskyttede ▌.

2.  Medlemsstaterne kan beslutte, at overdragelseskontrakter, hvorefter en udøvende kunstner har ret til et løbende vederlag, og som er indgået inden den …(10)kan ændres efter udløbet af de 50 år efter, at fonogrammet var lovligt udgivet, eller såfremt en sådan udgivelse ikke har fundet sted, de 50 år efter, at fonogrammet var offentliggjort.

"

Artikel 2

Rapport

Kommissionen forelægger senest den ...(11)* Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om nærværende direktivs anvendelse i lyset af udviklingen af det digitale marked og forelægger om nødvendigt et forslag til yderligere ændring af direktiv 2006/116/EF.

Artikel 3

Vurdering

Kommissionen skal udføre en vurdering af det eventuelle behov for en forlængelse af beskyttelsestiden for udøvende kunstnere og producenter i den audiovisuelle sektor og underretter senest den 1. januar 2010 Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om resultatet af en sådan vurdering. Kommissionen forelægger om nødvendigt en forslag til ændring af direktiv 2006/116/EF.

Artikel 4

Gennemførelse i national ret

1.  Medlemsstater sætter senest den …(12) de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser ▌.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv og skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 5

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 6

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ║

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Udtalelse af 14.1.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) Europa-Parlamentets holdning af 23.4.2009.
(3) EUT L 372 af 27.12.2006, s. 12.
(4) EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10.
(5) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 28.
(6)* EUT L ...
(7)** To år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.
(8)* EUT: indsæt venligst nummeret på dette direktiv.
(9)** To år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.
(10)* To år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.
(11)** Fem år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.
(12)* To år efter dette direktivs ikrafttræden.


Intelligente transportsystemer på vejtransportområdet ***I
PDF 199kWORD 126k
Beslutning
Konsolideret tekst
Bilag
Bilag
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af rammer for udbygning af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet samt etablering af kontaktflader med andre transportformer (KOM(2008)0887 - C6-0512/2008 - 2008/0263(COD))
P6_TA(2009)0283A6-0226/2009

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0887),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 71, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0512/2008),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0226/2009),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. april 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/.../EF om fastlæggelse af rammerne for ibrugtagning af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportmåder

P6_TC1-COD(2008)0263


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ║,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den tiltagende vejtransport, der følger af væksten i den europæiske økonomi og borgernes krav om mobilitet, er en af hovedårsagerne til, at overbelastningen af vejinfrastrukturen og energiforbruget øges, og at der opstår miljø- og samfundsmæssige problemer.

(2)  Disse betydelige udfordringer kan ikke blot imødegås med traditionelle midler, herunder en udvidelse af den eksisterende vejtransportinfrastruktur. i bestræbelserne på at finde egnede løsninger for Fællesskabet kommer innovation til at spille en vigtig rolle.

(3)  Intelligente transportsystemer (ITS) er avancerede applikationer, som - uden at besidde intelligens som sådan - har til formål at levere innovative tjenester vedrørende transportformer og trafikstyring og give forskellige brugere mulighed for at blive informeret bedre og gøre sikrere, bedre koordineret og mere intelligent brug af transportnettet.

(4)  Anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier i vejtransportsektoren og til dens grænseflader til andre transportmåder (ITS) vil yde et betydeligt bidrag til bedre miljøresultater, større effektivitet, herunder energieffektivitet, bedre sikkerhed og bedre sikring i forbindelse med vejtransport og passager- og godsmobilitet, samtidig med at der sikres et velfungerende indre marked, bedre konkurrenceevne og højere beskæftigelse.

(5)  Flere avancerede applikationer og samfundsmekanismer er blevet udviklet til forskellige transportformer, såsom jernbanetransport (ERTMS og TAF-TSI), søtransport og transport ad indre vandveje (LRITS, SafeSeaNet, VTMIS og RIS), lufttransport (SESAR) og landtransport, f.eks. transport af levende dyr.

(6)  Fremskridt med anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi inden for andre transportmåder bør nu overføres til udviklingen i vejtransportsektoren, navnlig med henblik på at sikre større integration mellem vejtransport og andre transportformer.

(7)  I nogle medlemsstaters vejsektor er nationale applikationer af disse teknologier allerede taget i brug, men den form for ibrugtagning forbliver opsplittet og ukoordineret og kan ikke føre til geografisk ubrudte ITS-tjenester i hele Fællesskabet.

(8)  For at sikre en koordineret og effektiv ibrugtagning af ITS i Fællesskabet som helhed bør der indføres fælles specifikationer. I første omgang bør der gives forrang til fire hovedområder for udvikling og ibrugtagning af ITS.

(9)  De fælles specifikationer bør bl.a. tage hensyn til og bygge på de allerede opnåede erfaringer og resultater på området, bl.a. fra eSafety-initiativet(4), som Kommissionen iværksatte i april 2002. Kommissionen oprettede som led i dette initiativ et eSafety-forum for at fremme og gennemføre henstillinger om at støtte udvikling, ibrugtagning og anvendelse af eSafety-systemer.

(10)  Køretøjer, som overvejende drives af historisk interesse, og som oprindeligt var registreret og/eller typegodkendt og/eller taget i brug inden ikrafttrædelsen af dette direktiv og dets gennemførelsesforanstaltninger, bør ikke være omfattet af bestemmelserne og procedurerne i dette direktiv.

(11)  ITS bør bygge på interoperable systemer på grundlag af åbne offentlige standarder, som alle udbydere og brugere af applikationer og tjenester har til rådighed uden forskelsbehandling.

(12)  Det er nødvendigt for eftertiden at sikre interoperabiliteten mellem de applikationer og tjenester, som tilvejebringes af ITS-udbygningen, og som, hvor det måtte være relevant, omfatter bagudkompatibilitet for ITS-applikationer og -tjenester.

(13)  Ibrugtagning og anvendelse af ITS-applikationer og -tjenester indebærer behandling af personoplysninger. Behandlingen bør foregå i overensstemmelse med fællesskabsreglerne, således som de er fastsat i bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(5) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor(6).

(14)  Ibrugtagning og anvendelse af ITS-applikationer og -tjenester, navnlig trafik- og rejseinformationstjenester, indebærer behandling af vej-, trafik- og rejsedata fra dokumenter, som er i medlemsstaternes offentlige myndigheders besiddelse. Behandlingen bør foregå i overensstemmelse med fællesskabsreglerne, således som de er fastsat i bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer(7).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF(8) fastlægger en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, medens Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF(9) og 2003/37/EF(10) omhandler henholdsvis standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer og typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel. Skønt bestemmelserne i disse direktiver omfatter ITS-relateret udstyr, der er monteret i køretøjer, finder de ikke anvendelse på ITS-udstyr og -software til ekstern vejinfrastruktur, som derfor er omfattet af nationale typegodkendelsesprocedurer.

(16)  For ITS-applikationer og -tjenester, der kræver nøjagtig og garanteret tids- og positionsbestemmelse, bør der benyttes satellitbaseret infrastruktur eller enhver anden teknologi, såsom dedikerede kortdistancekommunikationer (DSRC), som tilbyder et tilsvarende præcisionsniveau(11).

(17)  Væsentlige interessenter såsom ITS-tjenesteudbydere, ITS-brugersammenslutninger, transport- og anlægsoperatører, repræsentanter for fremstillingsindustrien, arbejdsmarkedets parter, faglige sammenslutninger og lokale myndigheder bør have mulighed for at rådgive Kommissionen om forretningsmæssige og tekniske aspekter ved ibrugtagning af intelligente transportsystemer i Fællesskabet.

(18)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(12).

(19)  Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at vedtage foranstaltninger vedrørende ændring af bilagene og foranstaltninger, der fastsætter mere udførlige specifikationer for udvikling, gennemførelse og anvendelse af interoperable intelligente transportsystemer. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(20)  Med henblik på at garantere en koordineret fremgangsmåde bør Kommissionen sikre, at der er sammenhæng mellem aktiviteterne i det udvalg, som nedsættes ved dette direktiv, og aktiviteterne i de udvalg, som er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/52/EF af 29. april 2004 om interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer i Fællesskabet(13), Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20 december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport(14) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer(15).

(21)  Målene for dette direktiv, nemlig at sikre koordineret ibrugtagning og brug af interoperable intelligente transportsystemer i Fællesskabet som helhed, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. EF-traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Ved dette direktiv opstilles der en ramme for koordineret og sammenhængende ibrugtagning og anvendelse af ITS, herunder interoperable ITS, i Fællesskabet og for udvikling af de dertil krævede specifikationer.

Det finder anvendelse på alle ITSfor passagerer, køretøjer og infrastruktur samt deres interaktiontransportområdet, herunder mobilitet i byområder og grænseflader til andre transportmåder.

Anvendelsen af dette direktiv og af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4, berører ikke medlemsstaternes krav i relation til den offentlige orden og den offentlige sikkerhed.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

   a) "intelligente transportsystemer (ITS)": systemer, hvori der anvendes informations- og kommunikationsteknologi til støtte for vejtransport (herunder infrastruktur, køretøjer og brugere) og trafik- og mobilitetsstyring og for grænseflader til andre transportformer, herunder multimodale interoperable billetsystemer
   b) "interoperabilitet": systemers og de bagvedliggende forretningsprocedurers evne til at udveksle data og dele information og viden
   c) "ITS-applikation": et operationelt instrument, som kan udnytte ITS
   d) "ITS-tjeneste": ibrugtagning af en ITS-applikation inden for en veldefineret organisatorisk og operationel ramme for at bidrage til brugersikkerhed, effektivitet og komfort og/eller at lette eller støtte transport- og rejseaktiviteter
   e) "ITS-tjenesteudbyder": enhver offentlig eller privat udbyder af ITS-tjenester
   f) "ITS-bruger": enhver bruger af ITS-applikationer eller -tjenester, herunder rejsende, bløde trafikanter, vejtransportinfrastrukturbrugere og -operatører, vognparkadministratorer og operatører af beredskabstjenester
   g) "flytbart udstyr": en kommunikations- eller informationsenhed, som føreren kan medbringe i et køretøj og anvende under kørslen, f.eks. mobiltelefoner, navigationssystemer og lommecomputere
   h) "platform": de funktionsmæssige, tekniske og operationelle omgivelser, der åbner mulighed for at ibrugtage, levere eller udnytte ITS-applikationer og -tjenester
   i) "bløde trafikanter": ikke-motoriserede trafikanter såsom fodgængere og cyklister samt motorcyklister og handicappede eller bevægelseshæmmede personer
   j) "minimumsniveauet for ITS-applikationer og -tjenester": det grundlæggende niveau for ITS-applikationer og tjenester, som er uundværlige elementer i transeuropæiske transportnet (TEN-T).

Artikel 3

Ibrugtagning af ITS

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre koordineret ibrugtagning og anvendelse af effektive interoperable ITS-applikationer og -tjenester i Fællesskabet.

2.  Hvor det er muligt, skal medlemsstaterne sikre bagudkompatibilitet for ITS-applikationer og -tjenester i Fællesskabet.

3.  Medlemsstaterne skal navnlig:

   a) sikre, at der stilles pålidelige, regelmæssigt opdaterede og relevante vejtransportdata til rådighed for ITS-brugere og ITS-tjenesteudbydere
   b) sikre, at vejtrafik- og rejsedata og andre relevante oplysninger kan udveksles mellem de kompetente trafikinformationscentre og trafikstyringscentre i forskellige regioner og medlemsstater
   c) anvende ITS til alle transportformer og grænsefladerne mellem dem og således sikre en høj grad af integration mellem alle transportformer
   d) træffe de nødvendige foranstaltninger for at integrere sikkerheds- og sikringsrelaterede ITS-systemer i køretøjer og vejinfrastruktur og udvikle sikre grænseflader mellem menneske og maskine (HMI), bl.a. for flytbart udstyr
   e) træffe de nødvendige foranstaltninger for at integrere forskellige ITS-applikationer, herunder informationsudveksling og kommunikation mellem køretøjer og vejinfrastruktur, inden for en fælles platform.
   f) undgå at skabe geografisk opsplitning og manglende kontinuitet.

4.  Til ITS-applikationer og -tjenester, der kræver global, kontinuerlig, nøjagtig og garanteret tids- og positionsbestemmelse, benyttes satellitbaseret infrastruktur eller enhver anden teknologi, såsom DSRC, som tilbyder et tilsvarende præcisionsniveau.

5.  Når medlemsstaterne vedtager de i stk. 1 og 2 omhandlede foranstaltninger, kræver de overholdelse af principperne i bilag I.

6.  Medlemsstaterne skal tage hensyn til geografisk isolerede regioners morfologiske kendetegn og de afstande, der skal tilbagelægges for at nå dem, og om nødvendigt gøre undtagelser fra princippet om omkostningseffektivitet, jf. bilag I.

Artikel 4

Specifikationer

1.  Kommissionen definerer specifikationerne for ibrugtagning og anvendelse af ITS ▌ inden for følgende prioriterede områder:

   a) optimal udnyttelse af vej-, trafik- og rejsedata
   b) kontinuitet i ITS-tjenester til trafik- og godsstyring i europæiske transportkorridorer og i byområder
   c) færdselssikkerhed og -sikring
   d) integration af køretøjet i transportinfrastrukturen.

2.  Kommissionen fastlægger specifikationerne for den obligatoriske ibrugtagning og anvendelse af minimumsniveauet for ITS-applikationer og -tjenester, navnlig på følgende områder:

     a) tilrådighedsstillelse af EU-dækkende tidstro trafik- og rejseinformation
     b) data og procedurer for vederlagsfri tilrådighedsstillelse af generelle trafikinformationstjenester
     c) harmoniseret indførelse af eCall i hele Europa
     d) passende foranstaltninger vedrørende sikrede parkeringspladser til lastbiler og erhvervskøretøjer og om telematik-kontrollerede parkerings- og reservationssystemer.

3.  Kommissionen fastlægger specifikationer for den nødvendige ibrugtagning og anvendelse af ITS ud over minimumsniveauet for ITS-applikationer og -tjenester i tilfælde af EF-medfinansieret opførelse eller vedligeholdelse af det transeuropæiske vejnet (TERN).

4.  Specifikationerne skal overholde principperne i bilag I og som minimum omfatte de centrale elementer, som er fastlagt i bilag II.

5.  For at sikre interoperabilitet og fordelingen af forpligtelser skal Kommissionen, om nødvendigt, supplere de centrale elementer, der er fastsat i bilag II med specifikationer for planlægning, gennemførelse og praktisk anvendelse af ITS-tjenester og fastlægge indholdet af tjenesterne og tjenesteudbyderes forpligtelser.

6.  Specifikationerne fastsætter endvidere, under hvilke betingelser medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen kan indføre supplerende regler for levering af disse tjenesteydelser på hele eller en del af deres område.

7.  De foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1 til 6 og som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 9, stk. 3.

8.  Kommissionen foretager en passende konsekvensanalyse forud for vedtagelsen af de specifikationer, der er omhandlet i stk. 5 og 6.

9.  Supplerende principper og/eller centrale elementer i udbudsbetingelser, som ikke er medtaget i dette direktiv, indsættes i bilag I og/eller II efter proceduren i artikel 251 i traktaten.

Artikel 5

Typegodkendelse af vejinfrastrukturrelateret ITS-udstyr og -software

1.  Når det er nødvendigt af hensyn til effektiviteten, herunder energieffektiviteten, sikkerheden, sikringen eller miljøbeskyttelsen, skal ITS-udstyr og -software, der ikke er omfattet af direktiv 2002/24/EF, 2003/37/EF eller 2007/46/EF, typegodkendes, inden det tages i brug.

2.  For det ITS-udstyr og de ITS-softwareapplikationer, som er omhandlet i stk. 1, skal de relevante specifikationer vedrørende ansvar formidles til de nationale organer, som er ansvarlige for typegodkendelse af det ITS-udstyr og de ITS-softwareapplikationer, som er omfattet af dette direktiv.

3.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke nationale organer der er ansvarlige for typegodkendelsen af ITS-udstyr og -software, herunder certificeringen af leverandører af ITS-software, som er omfattet af dette direktiv. Kommissionen videregiver disse oplysninger til de øvrige medlemsstater.

4.  Alle medlemsstaterne anerkender typegodkendelser, som er udstedt af de i stk. 3 nævnte nationale organer i medlemsstaterne.

5.  ITS-udstyr og -software kan markedsføres og tages i brug, forudsat at det, når det installeres og vedligeholdes korrekt og anvendes til rette formål, ikke er til fare for personers sikkerhed og sundhed og miljøet i henhold til gældende fællesskabsret, og, i givet fald, personers ejendom.

6.  ITS-udstyr og -software formodes at opfylde de vedtagne specifikationer som omhandlet i artikel 4, hvis de er i overensstemmelse med de nationale standarder, der gennemfører de relevante nationale eller europæiske standarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester(16).

Artikel 6

Det Stående Udvalg for Tekniske Standarder og Forskrifter

Finder en medlemsstat eller Kommissionen, at de standarder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 6, ikke fuldt ud opfylder de vedtagne specifikationer i artikel 4, indbringer den pågældende medlemsstat eller Kommissionen sagen for det stående udvalg, der er nedsat ved artikel 5 i direktiv 98/34/EF, med angivelse af begrundelsen. Udvalget afgiver en hasteudtalelse.

På baggrund af udvalgets udtalelse underretter Kommissionen medlemsstaterne om, hvorvidt det er nødvendigt at tilbagekalde de pågældende standarder fra de meddelelser, der er omhandlet i artikel 5 i dette direktiv.

Artikel 7

Regler for fortrolighed, sikkerhed og videreanvendelse af oplysninger

1.  Medlemsstaterne sikrer, at indsamling, opbevaring og behandling af persondata i forbindelse med brugen af ITS, foregår i overensstemmelse med fællesskabsreglerne for beskyttelse af enkeltpersoners grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig direktiv 95/46/EF og direktiv 2002/58/EF.

2.  Med henblik på at sikre privatlivets fred opfordres der til at anvende anonyme oplysninger, hvor dette er muligt, til afvikling af ITS-applikationen og/eller -tjenesten.

3.  Personoplysninger behandles kun, hvis behandlingen er nødvendig til afvikling af ITS-applikationen og/eller -tjenesten.

4.  Når der er tale om særlige kategorier af oplysninger som omhandlet i artikel 8 i direktiv 95/46/EF, skal disse oplysninger kun behandles, når den registrerede person har givet sit udtrykkelige samtykke til behandlingen af de pågældende data på et kvalificeret grundlag.

5.  Medlemsstaterne skal ▌sikre, at ITS-data og -registre beskyttes mod misbrug, herunder ulovlig adgang, ændring eller tab, og ikke anvendes til andre formål end dem, der er nævnt i dette direktiv.

6.  Direktiv 2003/98/EF║ finder anvendelse.

Artikel 8

Programmering

1.  Senest ...(17) udarbejder Kommissionen første gang et årligt arbejdsprogram på grundlag af de centrale elementer, der er fastsat i bilag II.

2.  Kommissionen tager hensyn til resultaterne af det arbejde, der udføres af udvalg nedsat i overensstemmelse med andre fællesskabsretsakter, som vedrører de forskellige områder af ITS, herunder den europæiske rådgivende ITS-gruppe, der er omhandlet i artikel 10.

3.  Kommissionen sikrer, i tæt samarbejde med medlemsstaterne, at ibrugtagningen af ITS generelt er i overensstemmelse med og komplementerer andre relevante fællesskabspolitikker, -programmer og -aktioner.

4.  Kommissionen samarbejder aktivt med europæiske og internationale standardiseringsorganer om de bestemmelser, der er fastsat i bilag I og II.

5.  Kommissionen handler efter forskriftsproceduren i artikel 9, stk. 2, i forbindelse med:

     a) vedtagelse og ændring af de årlige arbejdsprogrammer
     b) fastsættelse af prioriterede områder for det internationale samarbejde.

Det årlige arbejdsprogram og de prioriterede områder for det internationale samarbejde skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

6.  I overensstemmelse med forskriftsproceduren med kontrol i artikel 9, stk. 3, skal Kommissionen senest ...(18) vedtage et arbejdsprogram med målsætninger og frister for gennemførelsen af de centrale elementer, der er omhandlet i bilag II.

Artikel 9

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af et udvalg, Det Europæiske ITS-udvalg ║, som består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har en repræsentant for Kommissionen som formand.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 10

Europæisk rådgivende ITS-gruppe

1.  Kommissionen nedsætter en europæisk rådgivende ITS-gruppe med henblik på at modtage rådgivning om forretningsmæssige og tekniske aspekter af ibrugtagning og anvendelse af ITS i Fællesskabet. Gruppen består af repræsentanter på højt niveau fra relevante ITS-tjenesteudbydere, brugersammenslutninger, transport- og anlægsoperatører, fremstillingsindustrien, arbejdsmarkedets parter, faglige sammenslutninger, lokale myndigheder og andre relevante fora.

2.  Kommissionen sikrer, at repræsentanterne i den europæiske rådgivende gruppe for ITS er kompetente, og at de industrisektorer og brugere, som er berørt af de foranstaltninger, der eventuelt vil blive foreslået af Kommissionen på grundlag af dette direktiv, er repræsenteret i tilstrækkeligt omfang i gruppen.

3.  Den europæiske rådgivende gruppe for ITS opfordres til at afgive en teknisk udtalelse om udarbejdelsen af specifikationerne i artikel 4.

4.  Arbejdet i den europæiske rådgivende gruppe for ITS skal udføres på en gennemsigtig måde.

Artikel 11

Rapportering

1.  Medlemsstaterne forelægger senest ...(19) Kommissionen en udførlig rapport om deres nationale aktiviteter og projekter i relation til de prioriterede områder, jf. artikel 4, stk. 1, herunder det minimum af oplysninger, som er fastsat i bilag III.

2.  Medlemsstaterne forelægger senest ...(20)* Kommissionen deres planer for nationale ITS-foranstaltninger for de efterfølgende fem år, herunder det minimum af oplysninger, som er fastsat i bilag III.

3.  Medlemsstaterne rapporterer derefter hvert år om de opnåede fremskridt med gennemførelsen af disse planer.

4.  Kommissionen rapporterer hvert halve år til Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af dette direktiv, ledsaget af en analyse af, hvordan de regler, der er fastsat i bilag I og II, fungerer, og den skal vurdere behovet for at ændre dette direktiv.

Kommissionen rapporterer hvert halve år til Europa-Parlamentet og Rådet, navnlig om status for finansiering, og om nødvendigt forelægger Kommissionen et forslag om finansieringsgrundlaget for gennemførelsen af minimumsniveauet for ITS-applikationer og -tjenester.

Artikel 12

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest ...(21). De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 13

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 14

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ║

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

PRINCIPPER FOR IBRUGTAGNING AF ITS SOM OMHANDLET I ARTIKEL 3

Udvælgelse og ibrugtagning af ITS-applikationer og -tjenester skal bygge på en vurdering af behovet og følge nedenstående principper:

   a) effektivitet - evnen til at yde et mærkbart bidrag til at afhjælpe de centrale udfordringer, der påvirker vejtransporten i EU (f.eks. føre til mindre trafikbelastning, lavere emissioner, bedre energieffektivitet eller højere sikkerheds- og sikringsniveauer samt håndtere spørgsmål vedrørende bløde trafikanter)
   b) omkostningseffektivitet - forholdet mellem omkostningerne og de resultater, der tilgodeser målene
   c) geografisk kontinuitet - evnen til at sikre en ubrudt tjeneste i hele EU og ved de ydre grænser, især i det transeuropæiske transportnet
   d) interoperabilitet - systemers evne til at udveksle data og muliggøre deling af information og viden
   e) modenhedsgrad - udviklingsstadiet
   f) intermodalitet - overflytning af godstransport fra vejene til nærskibsfart, jernbanetransport, indlandsskibsfart eller en kombination af transportformer, hvori vejtransporten er så effektiv som muligt.

BILAG II

SPECIFIKATIONERNES CENTRALE ELEMENTER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 4

1)  Optimal udnyttelse af vej-, trafik- og rejsedata

I specifikationerne for optimal udnyttelse af vej-, trafik- og rejsedata skal følgende indgå:

  a) Definition af de nødvendige krav for at gøre tidstro trafik- og rejseinformation nøjagtig og tilgængelig på tværs af landegrænserne for ITS-brugere, navnlig:
   tilgængelighed af nøjagtige offentlige vejdata og tidstro trafikdata, som anvendes af ITS-tjenesteudbydere til tidstro trafik- og rejseinformation
   let elektronisk udveksling mellem de relevante offentlige myndigheder og interessenter og de relevante ITS-tjenesteudbydere på tværs af landegrænser
   rettidig opdatering af offentlige vej- og trafikdata, som benyttes af de relevante offentlige myndigheder og interessenter til tidstro trafik- og rejseinformation
   - ITS-tjenesteudbydernes rettidige opdatering af tidstro trafik- og rejseinformation.
  b) Definition af de nødvendige krav til de relevante offentlige myndigheders indsamling af vej- og trafikdata (herunder f.eks. trafikplaner, færdselsregler og anbefalede ruter, bl.a. for lastbiler) og levering heraf til ITS-tjenesteudbyderne, navnlig:
   tilgængelighed af offentlige vej- og trafikdata (herunder f.eks. trafikplaner, færdselsregler og anbefalede ruter), som de relevante offentlige myndigheder indsamler til ITS-tjenesteudbyderne
   let elektronisk udveksling mellem de relevante offentlige myndigheder og ITS-tjenesteudbyderne
   de relevante offentlige myndigheders rettidige opdatering af offentlige vej- og trafikdata (herunder trafikplaner, færdselsregler og anbefalede ruter)
   - ITS-tjenesteudbydernes rettidige opdatering af ITS-tjenester og -applikationer med anvendelse af disse offentlige vej- og trafikdata.
  c) Definition af de nødvendige krav for at gøre offentlige vej- og trafikdata, der benyttes til digitale kort, nøjagtige og tilgængelige for producenter af digitale kort og tjenesteudbydere, navnlig:
   tilgængelighed af offentlige vej- og trafikdata til digitale kort for producenter af digitale kort og tjenesteudbydere
   let elektronisk udveksling mellem de relevante offentlige myndigheder og interessenter og producenter og udbydere af digitale kort
   de relevante offentlige myndigheders og interessenters rettidige opdatering af offentlige vej- og trafikdata til digitale kort
   rettidig opdatering af digitale kort, foretaget af producenter af digitale kort og tjenesteudbydere.
  d) Definition af mindstekrav til en vederlagsfri tilrådighedsstillelse af "generelle trafikmeldinger" til alle vejbrugere, herunder deres minimumsindhold, navnlig:
   anvendelse af en standardiseret liste over sikkerhedsrelaterede trafikhændelser ("generelle trafikmeldinger"), som bør meddeles ITS-brugerne uden vederlag
   kompatibilitet og integration af "generelle trafikmeldinger" i ITS-tjenesterne med henblik på tidstro trafik- og rejseinformation.

2)  Kontinuitet i ITS-tjenester til trafik- og godsstyring i europæiske transportkorridorer og i byområder

I specifikationerne for kontinuitet i og interoperabilitet mellem trafik- og godsstyringstjenester i de europæiske transportkorridorer og i byområder skal følgende indgå:

  a) Definition af mindstekrav / nødvendige krav til kontinuitet i ITS-tjenester for gods og passagerer i transportkorridorerne på tværs af transportmåder, navnlig:
   let elektronisk udveksling af trafikdata og -information mellem de relevante trafikinformationscentre og trafikstyringscentre på tværs af landegrænser og regioner og mellem områder uden for byerne og byområder
   anvendelse af standardiserede informationsstrømme eller trafikgrænseflader mellem de relevante trafikinformationscentre og trafikstyringscentre.
  b) Definition af de nødvendige foranstaltninger til at anvende innovative ITS-teknologier (radiofrevensidentifikation (RFID), DSRC eller Galileo/EGNOS) ved virkeliggørelsen af ITS-applikationer (bl.a. "tracking and tracing" af gods under transporten og på tværs af transportmåder) til godstransportlogistik (eFragt), navnlig:
   tilgængelighed af relevante ITS-teknologier for ITS-applikationsudviklere og deres anvendelse heraf
   integration af positionsbestemmelser (via eksempelvis RFID, DSRC og/eller Galileo/EGNOS) i trafikstyringsværktøjer og -centre.
  c) Definition af de nødvendige foranstaltninger til at udvikle en ITS-arkitektur for mobilitet i byområder, herunder en integreret multimodal metode til rejseplanlægning, transportefterspørgsel og trafikstyring, navnlig:
   tilgængelighed af offentlig transport, rejseplanlægning, transportefterspørgsel, trafikdata og parkeringsdata til kontrolcentre i byområder
   let elektronisk dataudveksling mellem de forskellige kontrolcentre for offentlig eller privat transport i byområder for alle transportmåder
   integration af alle relevante data og informationer i en fælles arkitektur.
   d) Definition af de nødvendige foranstaltninger for at sikre gnidningsfri ITS-tjenester inden for Fællesskabet og ved de ydre grænser.

3)  Færdselssikkerhed og -sikring

I specifikationerne for ITS-applikationer inden for færdselssikkerhed og -sikring skal følgende indgå:

  a) Definition af de nødvendige foranstaltninger til harmoniseret indførelse af fælleseuropæisk eCall, herunder:
   tilgængelighed af de nødvendige ITS-data i køretøjerne, som skal udveksles
   tilgængelighed af det nødvendige udstyr i de vejinfrastrukturcentre (redningscentre) (Public Service Access Points), der modtager data fra køretøjerne
   let elektronisk dataudveksling mellem køretøjerne og vejinfrastrukturcentrene (redningscentre) (Public Service Access Points).
   b) Definition af de nødvendige foranstaltninger til at yder vejbrugerne sikkerhed i relation til grænsefladen mellem menneske og maskine i køretøjet og brug af flytbart udstyr samt sikring af kommunikationen i køretøjet.
   c) Fastlæggelse af foranstaltninger for at garantere sikkerheden for bløde trafikanter ved anvendelse af mobilitetsstyringssystemer for tjenesteudbydere og brugere og indførelse af førerstøttesystemer (Advanced Driver Assistance Systems (ADAS) og HMI.
   d) Definition af de nødvendige foranstaltninger til at gøre alle ITS-applikationer sikre og bekvemme at bruge for sårbare vejbrugere.
  e) Definition af de nødvendige foranstaltninger til at skaffe sikrede parkeringspladser for lastbiler og erhvervskøretøjer og ITS-baserede parkerings- og reservationssystemer, navnlig:
   tilgængelighed af tilstrækkelige parkeringsfaciliteter
   tilgængelighed af oplysninger om brugernes parkeringsmuligheder ved vejen
   let elektronisk dataudveksling mellem parkeringspladserne ved vejene, centrene og køretøjerne
   integration af relevante ITS-teknologier i såvel køretøjer som parkeringsfaciliteter ved vejene, således at oplysningerne om ledige parkeringspladser bliver opdateret med henblik på reservation.

4)  Integration af køretøjet i transportinfrastrukturen

I ITS-specifikationerne for integration af køretøjet i transportinfrastrukturen skal følgende indgå:

  a) Definition af de nødvendige foranstaltninger til at integrere forskellige ITS-applikationer i en åben platform i køretøjet, navnlig baseret på:
   identifikation af funktionskravene til eksisterende og nye ITS-applikationer
   definition af en åben arkitektur, som sikrer interoperabilitet/sammenkobling med infrastruktursystemer og faciliteter
   "plug and play"-integration af fremtidige nye eller opgraderede ITS-applikationer i en åben platform i køretøjet
   brug af standardiseringsprocesser til at tilpasse arkitekturen og specifikationerne for åbne platforme i køretøjerne.
  b) Definition af de nødvendige foranstaltninger til at gøre yderligere fremskridt med udvikling og implementering af samarbejdende systemer (mellem køretøjer og infrastruktur), navnlig:
   let data- og informationsudveksling mellem køretøjerne indbyrdes, mellem køretøjer og infrastruktur og mellem infrastrukturerne indbyrdes
   tilgængelighed af relevante data eller information, der skal udveksles, for de pågældende parter (køretøj eller vejinfrastruktur)
   brug af et standardiseret meddelelsesformat for denne dataudveksling mellem køretøj og infrastruktur
   definition af en kommunikationsinfrastruktur for de enkelte udvekslingstyper (mellem køretøjerne indbyrdes, mellem køretøjer og infrastruktur og mellem infrastrukturerne indbyrdes)
   definition af et regelsæt om HMI med henblik på at behandle ansvarsspørgsmålene og sørge for en mere pålidelig tilpasning af ITS' funktionssikkerhedssystemer til menneskelig adfærd
   tilpasning af de pågældende arkitekturer ved hjælp af standardiseringsprocesser.

BILAG III

RETNINGSLINJER FOR INDHOLDET I RAPPORTER OM NATIONALE ITS-FORANSTALTNINGER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 11

1)  Rapporterne om de prioriterede områder i artikel 4, stk. 1, som medlemsstaterne forelægger i medfør af artikel 11, skal dække nationalt. De kan dog, hvis det er relevant, udvides til at dække regionalt og/eller lokalt.

2)  De rapporter, der forelægges i medfør af artikel 11, stk. 1, skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

   a) den aktuelle nationale ITS-strategi
   b) dens mål og bagvedliggende motiver
   c) en kort status over ITS-ibrugtagningen og rammevilkårene for den
   d) prioritetsområder for igangværende tiltag og dertil hørende foranstaltninger
   e) en skitse af, hvordan denne strategi og disse tiltag og foranstaltninger støtter koordineret og interoperabel ibrugtagning af ITS-applikationer og kontinuitet i ITS-tjenesterne (jf. artikel 4, stk. 1).

3)  De rapporter, der forelægges i medfør af artikel 11, stk. 2, skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

   a) den nationale ITS-strategi og dens mål
   b) en nøje beskrivelse af ITS-ibrugtagningen og rammevilkårene for den
   c) planlagte prioritetsområder for tiltag og dertil hørende foranstaltninger, herunder en skitse af, hvordan de griber ind i de prioriterede områder i artikel 4, stk. 1
  d) nærmere oplysninger om igangværende og planlagte tiltag med hensyn til
   redskaber
   ressourcer
   høring og aktive interessenter
   milepæle
   overvågning.

(1) Udtalelse af 13.5.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) EUT C ...
(3) Europa-Parlamentets holdning af 23.4.2009.
(4) http://www.esafetysupport.org/download/European_Commission/048-esafety.pdf
(5) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
(6) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.
(7) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 90.
(8) EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.
(9) EFT L 124 af 9.5.2002, s. 1.
(10) EUT L 171 af 9.7.2003, s. 1.
(11) Se Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 ║ (EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1), og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 ║ (EUT L 196 af 24.7.2008, s. 1).
(12) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(13) EUT L 166 af 30.4.2004, s. 124.
(14) EFT L 370 af 31.12.1985, s. 8.
(15) EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.
(16) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.
(17)* EUT: Tre måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
(18)* EUT: Seks måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
(19)* EUT: Seks måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
(20)** EUT: To år efter dette direktivs ikrafttræden.
(21)* EUT: 12 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.


Det andet Marco Polo-program ***I
PDF 10kWORD 34k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1692/2006 om det andet Marco Polo-program for EF-tilskud til forbedring af godstransportsystemets miljøpræstationer ("Marco Polo II") (KOM(2008)0847 - C6-0482/2008 - 2008/0239(COD))
P6_TA(2009)0284A6-0217/2009

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0847),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, artikel 71, stk. 1, og artikel 80, stk. 2, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0482/2008),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0217/2009),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. april 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1692/2006 om det andet Marco Polo-program for EF-tilskud til forbedring af godstransportsystemets miljøpræstationer ("Marco Polo II")

P6_TC1-COD(2008)0239


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. 923/2009).


Et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport ***I
PDF 356kWORD 137k
Beslutning
Konsolideret tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (KOM(2008)0852 - C6-0509/2008 - 2008/0247(COD))
P6_TA(2009)0285A6-0220/2009

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0852),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 71, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0509/2008),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0220/2009),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. april 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2009 om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport

P6_TC1-COD(2008)0247


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ║,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Inden for rammerne af Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse og fællesskabsstrategien for bæredygtig udvikling er oprettelsen af et indre jernbanemarked, navnlig hvad angår godstransport, et vigtigt vækstelement i forbindelse med virkeliggørelsen af bæredygtig mobilitet.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur ║(4) var et vigtigt skridt hen imod oprettelsen af et indre jernbanemarked.

(3)  For at være konkurrencedygtig i forhold til andre transportformer bør de internationale og nationale jernbanegodsmarkeder, der blev åbnet for konkurrence den 1. januar 2007, have adgang til en jernbaneinfrastruktur af høj kvalitet, dvs. en infrastruktur, der giver mulighed for at levere jernbanegodstransport på tilfredsstillende måde både hvad angår kommerciel effektivitet og transporttider, samt en pålidelig jernbaneinfrastruktur, dvs. at de tjenester, infrastrukturen tilbyder, reelt svarer til de kontraktlige forpligtelser, der er indgået med jernbaneselskaberne.

(4)  Liberaliseringen af jernbanegodstrafikken har gjort det muligt for nye operatører at benytte nettet, men markedsmekanismerne alene kan ikke sikre, at trafikken organiseres og reguleres, samt at der er sikre forhold. Optimeringen af trafikken og sikring af dennes driftsikkerhed forudsætter en styrkelse af procedurerne for samarbejde og tildeling af kanaler mellem infrastrukturforvalterne.

(5)  I konklusionerne fra samlingen den 7. ║april 2008 understregede Rådetbehovet for at fremme en effektiv brug af infrastrukturerne og om nødvendigt forbedre jernbaneinfrastrukturernes kapacitet gennem foranstaltninger på europæisk og nationalt plan og navnlig ved hjælp af retsakter.

(6)  I den forbindelse vil opbygningen af et jernbanenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport, hvor godstog kan køre på gunstige betingelser og let skifte fra et nationalt netværk til et andet, være med til at forbedre betingelserne for brug af infrastrukturen.

(7)  De initiativer, der hidtil er taget med hensyn til jernbaneinfrastrukturen for at opbygge et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport, viser, at oprettelsen af internationale korridorer, der opfylder de specifikke behov, som er klart identificeret på et eller flere segmenter på godsmarkedet, er den mest passende metode.

(8)  Opbygningen af et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport bør foregå i sammenhæng med det transeuropæiske transportnet ("TEN-T") og korridorerne i det europæiske jernbanetrafikstyringssystem (ERTMS). Med henblik herpå er en koordineret udvikling af banenettene nødvendig og særlig integreringen af internationale korridorer til godstog i det eksisterende TEN-T-net og ERTMS-korridorerne. Derudover bør der fastsættes harmoniseringsregler på fællesskabsplan for disse godstogskorridorer. Der bør i givet fald ydes finansiel støtte til oprettelsen af disse korridorer inden for rammerne af TEN-T-programmet ║, forskningsprogrammer, Marco Polo-programmet samt andre fællesskabspolitikker og -fonde som f.eks. Samhørighedsfonden.

(9)  Ved etableringen af en godstogskorridor bør der tages højde for den særlige betydning, den planlagte udvidelse af TEN-T-nettet har for de lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik (ENP), med hensyn til sikring af bedre forbindelser med jernbaneinfrastrukturen i europæiske tredjelande.

(10)  Inden for rammerne af en godstogskorridor bør der sikres en god koordinering mellem medlemsstaterne og infrastrukturforvalterne, tages bedre og tilstrækkelig hensyn til godstogstrafikken, stilles effektive og tilstrækkelige forbindelser med andre transportformer til rådighed for at udvikle et effektivt og integreret godstransportnet og skabes gunstige vilkår for udvikling af konkurrencen mellem leverandører af jernbanegodstransport.

(11)  Opbygningen af en godstogskorridor bør baseres på forslag fra medlemsstaterne i samråd med jernbaneinfrastrukturforvalterne. I anden fase bør den godkendes på europæisk niveau efter procedurer, der er gennemsigtige og klart definerede. Kriterierne for opbygningen af godskorridorer bør defineres på en måde, der svarer til medlemsstaternes og infrastrukturforvalternes specifikke behov, og som giver dem tilstrækkeligt spillerum i beslutnings- og forvaltningsprocessen ▌.

(12)  For at stimulere koordineringen mellem medlemsstaterne, infrastrukturforvalterne og jernbaneselskaberne bør der for hver enkelt godstogskorridor oprettes et styreorgan, der består af de forskellige infrastrukturforvaltere, der er berørt af denne godstogskorridor. der består af de forskellige infrastrukturforvaltere, der er berørt af denne godstogskorridor.

(13)  For at kunne opfylde markedets behov bør der forelægges en iværksættelsesplan om de nærmere vilkår for oprettelsen af en godstogskorridor, som bør indeholde en beskrivelse af og en tidsplan for gennemførelsen af de foranstaltninger, som kan være nyttige for at forbedre godstogstrafikkens ydelser. For at sikre, at de påtænkte eller gennemførte foranstaltninger om oprettelse af en godstogskorridor opfylder markedets behov og forventninger, bør alle jernbaneselskaber, der benytter korridoren, desuden regelmæssigt høres i henhold til passende procedurer, der fastsættes af styreorganet.

(14)  For at sikre sammenhæng og kontinuitet i den disponible infrastrukturkapacitet langs godstogskorridoren bør investeringerne i godstogskorridoren samordnes mellem de berørte medlemsstater, infrastrukturforvaltere og jernbaneselskaber samt i givet fald mellem medlemsstater og europæiske tredjelande og planlægges i forhold til de reelle behov. Programmet for opbygningen af korridorerne bør offentliggøres for at sikre, at oplysningerne når ud til de jernbaneselskaber, der ønsker at drive trafik på korridoren. Det bør omfatte en række indsatsprojekter vedrørende udvikling af interoperable systemer og forøgelse af togenes kapacitet.

(15)  Af samme årsager bør omfattende vedligeholdelsesarbejde, som meget ofte har en væsentlig indvirkning på jernbaneinfrastrukturens kapacitet, også koordineres af godstogskorridoren og ledsages af en ny offentliggørelse.

(16)  Oprettelse af infrastrukturer og systemer til udvikling af intermodal godstransport er tillige nødvendig for at fremme udviklingen af godstogstrafikken i Fællesskabet.

(17)  De berørte medlemsstater og de relevante nationale sikkerhedsmyndigheder på godstogskorridoren kan indgå aftaler om gensidig anerkendelse af henholdsvis køretøjer og lokomotivførere. Sikkerhedsmyndighederne fra de medlemsstater, der er berørt af godstogskorridoren, bør samarbejde for at sikre gennemførelsen af disse aftaler.

(18)  For at lette adgangen til infrastrukturkapaciteten for den internationale jernbanetrafik bør der indføres en one-shop-ordning for hver godstogskorridor. Dette bør baseres på eksisterende initiativer, særlig de initiativer, der er iværksat af RailNetEurope, en organisation, der fungerer som koordineringsinstrument for infrastrukturforvalterne, og som yder visse tjenester til de internationale jernbaneselskaber.

(19)  Under hensyntagen til de forskellige fartplaner for de forskellige trafiktyper bør det tilstræbes, at anmodninger om infrastrukturkapacitet til godstransport er kompatible med persontrafikken, navnlig i betragtning af deres respektive socioøkonomiske værdi. Afgifterne for brug af infrastrukturen bør variere efter kvaliteten af og driftssikkerheden i den tildelte kanal.

(20)  Tog, der transporterer gods, der kræver hurtig og præcis service som fastsat af styreorganet, bør have fortrinsret, når der er forstyrrelser i togtrafikken.

(21)  For at udvikle konkurrencen mellem udbyderne af jernbanegodstransport på godstogskorridoren bør andre ansøgere end jernbaneselskaberne eller sammenslutninger af disse kunne anmode om infrastrukturkapacitet.

(22)  For at optimere forvaltningen af godstogskorridoren og sikre større fleksibilitet og effektivitet i den internationale jernbanegodstransport er det nødvendigt at sikre en god koordinering af kontrolorganerne for jernbanetrafikken fordelt på de forskellige netværker i godstogskorridoren. For at sikre en bedre udnyttelse af jernbaneinfrastrukturerne er det nødvendigt at koordinere forvaltningen af disse infrastrukturer og strategiske terminaler langs godstogskorridoren.

(23)  For at lette adgangen til oplysninger om anvendelse af alle de vigtigste infrastrukturer i godstogskorridoren og sikre en ikke-diskriminerende adgang til alle de tilknyttede tjenester forekommer det ønskeligt at stille et referencedokument med alle disse oplysninger til rådighed for alle internationale udbydere af jernbanegodstransport.

(24)  For objektivt at måle fordelene ved bestræbelserne med at oprette en godstogskorridor og sikre en effektiv opfølgning heraf bør der indføres og regelmæssigt offentliggøres indikatorer for serviceniveauet langs godstogskorridoren. Fastsættelsen af præstationsindikatorer bør foregå i samråd med de aktører, der leverer og anvender jernbanegodsydelser.

(25)  Målet for denne forordning, nemlig at oprette et europæisk jernbanenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport bestående af godstogskorridorer, kan ikke i tilstrækkelig grad ║ opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(26)  Der bør indføres rimelige regler, der bygger på et samarbejde mellem de infrastrukturforvaltere, der skal levere tjenester af høj kvalitet til jernbaneselskaberne inden for rammerne af en international godstogskorridor, vedrørende koordineringen af investeringer og styringen af kapacitet og trafik.

(27)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(5).

(28)  Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at fastlægge de nødvendige betingelser og kriterier for gennemførelsen af denne forordning. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning og at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(29)  Formålet med denne forordning er at forbedre jernbanegodstransportens effektivitet i forhold til andre transportformer, men dette mål bør også forfølges gennem politiske tiltag og under medlemsstaternes og Den Europæiske Unions finansielle medvirken. Der bør foretages en koordinering på højeste plan mellem medlemsstaterne for at sikre, at godstogskorridorerne fungerer så effektivt som muligt. Finansielle forpligtelser til infrastruktur og teknisk udstyr, såsom ERTMS, bør have som mål at øge jernbanegodstransportens kapacitet og effektivitet sideløbende med opfyldelsen af denne forordnings mål -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  I denne forordning fastsættes regler for oprettelse og organisering af et europæisk jernbanenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport i internationale jernbanekorridorer med henblik på konkurrencebaseret godstransport (║ "godstogskorridorer"). Den fastsætter regler for valg og tilrettelæggelse af godstogskorridorer samt samarbejdsprincipper for planlægning af investeringer og for styring af kapaciteten og trafikken.

2.  Denne forordning finder anvendelse på forvaltning og brug af jernbaneinfrastrukturer til national og international jernbanetrafik med undtagelse af:

   a) særskilte lokale og regionale banenet til passagerbefordring på jernbaneinfrastrukturer, medmindre befordringen foregår på en del af en godstogskorridor
   b) banenet, der kun er beregnet til passagerbefordring i byer og forstæder
   c) regionale banenet, som kun anvendes til regional godstransport af et jernbaneselskab, som ikke er omfattet af Rådets direktiv 91/440/EØF af 29. juli 1991 om udvikling af Fællesskabets jernbaner(6), indtil en anden ansøger anmoder om kapacitet på dette net
   d) privatejede banenet, der kun tjener ejerens eget brug med henblik på dennes godstransport.

Artikel 2

Definitioner

1.  Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 2 i direktiv 2001/14/EF anvendelse.

2.  Ud over de i stk. 1 nævnte definitioner forstås ved:

   a) "godstogskorridor": alle de jernbanestrækninger, der er etableret på medlemsstaternes område og i givet fald i andre europæiske tredjelande, der forbinder to eller flere strategiske terminaler ▌, der består af en hovedrute, alternative ruter og ruter, der er forbundet med disse, samt jernbaneinfrastrukturer og udstyr, godsterminaler, rangerbanegårde og togformeringsfaciliteter samt sporforbindelser til disse og alle de ydelser, der skal leveres til jernbanevirksomheden, jf bilag II til direktiv 2001/14/EF
   b) "iværksættelsesplan": et dokument, der beskriver den strategi, de foranstaltninger og de midler, som de berørte parter planlægger at gennemføre for at udvikle de aktiviteter, der er nødvendige og tilstrækkelige for at opbygge godstogskorridoren inden for en bestemt periode
   c) "omfattende vedligeholdelsesarbejde": ethvert indgreb eller reparation på jernbaneinfrastrukturen og dens udstyr, der er planlagt mindst et år i forvejen og er nødvendig for togdriften langs godstogskorridoren, og som kræver reservation af infrastrukturkapacitet i henhold til artikel 28 i direktiv 2001/14/EF
   d) "terminal": et anlæg langs godstogskorridoren, der er specielt indrettet til på- og aflæsning af godstog og integrering af jernbanegodstransporten med landevejstransport, søtransport, flodtransport og lufttransport, enten til oprangering eller omrangering af godstog
   e) "strategisk terminal": en terminal i godstogskorridoren, der er åben for alle udbydere og allerede spiller eller forventes at spille en vigtig rolle i forbindelse med jernbanegodstransporten langs godstogskorridoren
   f) "one-stop-shop": en fælles instans oprettet af hver enkelt infrastrukturforvalter af godstogskorridoren, som giver ansøgere mulighed for ▌at anmode om tildeling af kanaler på en strækning, der løber over mindst én grænse.

KAPITEL II

UDFORMNING OG FORVALTNING AF ET EUROPÆISK BANENET MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEBASERET GODSTRANSPORT

Artikel 3

Valg af godstogskorridorer

1.  Godstogskorridoren skal forbinde mindst to medlemsstater og give mulighed for at drive international eller national jernbanedrift ▌. Den er kendetegnet ved følgende:

   a) den er en del af eller som minimum kompatibel med TEN-T-nettet, eller eventuelt med ERTMS-korridorerne. Om nødvendigt kan et antal sektioner, der ikke er omfattet af TEN-T-nettet og har et højt eller potentielt højt godstrafikvolumen, inkluderes i korridoren
   b) den giver mulighed for i væsentlig grad at udvikle jernbanetrafikken og tager højde for, hvor der forefindes store handelsstrømme og store mængder godstrafik
   c) den er begrundet i en socioøkonomisk analyse. Den omfatter en analyse af virkningerne på de dele af transportsystemet, hvor tildelingen af infrastrukturkapacitet på godstogskorridorerne har væsentlig betydning for gods- og persontrafikken. Den omfatter en analyse af de vigtigste virkninger i form af eksterne omkostninger
   d) den giver bedre forbindelser mellem medlemsstater ved EU's ydre grænser og tilgrænsende europæiske tredjelande
   e) den tager udgangspunkt i en iværksættelsesplan.

2.  Oprettelse eller ændring af en godstogskorridor besluttes af de berørte medlemsstater, efter de har underrettet Kommissionen herom og vedlagt et forslag, som er udarbejdet sammen med de berørte infrastrukturforvaltere, og under hensyntagen til initiativer og udtalelser fra jernbaneselskaber, der anvender korridoren eller er interesseret heri, samt de kriterier, der er fastsat i bilaget. Jernbaneselskaber, der måtte have interesse heri, kan deltage i processen, såfremt vigtige investeringer omfatter dem.

3.  Godstogskorridorerne oprettes efter følgende nærmere bestemmelser:

   a) senest ...(7) skal hver medlemsstat, der har mindst to direkte jernbaneforbindelser med andre medlemsstater, fremlægge mindst et forslag om en godstogskorridor
   b) senest ...(8)* skal hver medlemsstat indføre mindst ║ én godstogskorridor.

4.  Kommissionen noterer sig de i stk. 2 omhandlede forslag til oprettelse af godstogskorridorer og undersøger deres overensstemmelse med evalueringskriterierne i bilaget. Kommissionen kan gøre indsigelse eller foreslå ændringer i det omfang, den finder hensigtsmæssigt.

5.  Godstogskorridoren kan omfatte dele af andre europæiske tredjelandes jernbanenet. Disse dele skal i givet fald være i overensstemmelse med politikken for TEN-T.

6.  Opstår der tvister mellem to eller flere medlemsstater i forbindelse med oprettelsen eller ændringen af en godstogskorridor, der berører jernbaneinfrastrukturen på deres område, rådfører Kommissionen sig med det i artikel 18 omhandlede udvalg om dette emne på anmodning fra en af de berørte medlemsstater. Udtalelsen fra udvalget sendes til de berørte medlemsstater. De berørte medlemsstater tager hensyn til denne udtalelse med henblik på at finde en løsning.

7.  Foranstaltninger, ║ der har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer i denne forordning ved tilpasning af bilaget, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 18, stk. 3.

Artikel 4

Forvaltning af godstogskorridorer

1.  De medlemsstater, der er berørt af godstogskorridoren, samarbejder for at sikre udviklingen af godstogskorridoren i overensstemmelse med iværksættelsesplanen. De fastlægger de generelle mål for godstogskorridoren og sikrer, at iværksættelsesplanen tager sigte på disse mål.

2.  For hver godstogskorridor skal de berørte infrastrukturforvaltere ║ oprette et styreorgan, som har til opgave at definere og forvalte udførelsen og gennemførelsen af iværksættelsesplanen for godstogskorridoren. De interesserede jernbaneselskaber eller grupper af jernbaneselskaber, der anvender korridoren jævnligt, deltager i dette organ som høringsinstans. Dette styreorgan skal regelmæssigt rapportere om sine aktiviteter til de berørte medlemsstater og i givet fald til Kommissionen og de europæiske koordinatorer for de i godstogskorridoren integrerede prioriterede TEN-T-projekter, som er nævnt i artikel 17a i Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet(9) og er integreret i godstogskorridoren.

3.  De berørte medlemsstater kan nedsætte en bestyrelse med ansvar for at godkende styreorganets iværksættelsesplan for korridoren og for at overvåge planens gennemførelse. De enkelte medlemmer af bestyrelsen får i givet fald mandat af medlemsstaternes kompetente myndigheder.

4.  Styreorganet er en uafhængig, retlig enhed. Det kan etableres som en europæisk økonomisk firmagruppe ifølge Rådets forordning (EØF) nr. 2137/85(10) med status som en sådan gruppe.

5.  Medlemmerne af styreorganet udpeger deres direktør, hvis mandat løber i mindst tre år.

6.  Der oprettes en arbejdsgruppe, der består af forvaltere og indehavere af strategiske terminaler i godstogskorridoren, herunder sø- og indlandshavne, jf. artikel 9. Denne arbejdsgruppe kan afgive udtalelse om forslag fra styreorganet, som har direkte indvirkning på investeringerne og styringen af de strategiske terminaler. Styreorganet kan ikke tage beslutninger, der går imod denne udtalelse.

Artikel 5

Foranstaltninger til iværksættelse af godstogskorridoren

1.  Iværksættelsesplanen, som er godkendt og regelmæssigt tilpasses af styreorganet, omfatter mindst:

   a) en beskrivelse af godstogskorridorens karakteristika, iherunder potentielle flaskehalse, samt et iværksættelsesprogram for de foranstaltninger, der er nødvendige for at fremme opbygningen af den
   b) de vigtigste elementer fra markedsundersøgelsen, jf. stk. 2
   c) styreorganets mål og program for forbedring af godstogskorridorens ydelse i henhold til bestemmelserne i artikel 16.

2.  Der gennemføres en markedsundersøgelse, der ajourføres jævnligtvedrørende den konstaterede og forventede udvikling i trafikken på godstogskorridoren og transportsystemet i tilknytning hertil med henblik på at udvikle eller eventuelt tilpasse den pågældende iværksættelsesplan. I markedsundersøgelsen analyseres udviklingen i de forskellige trafikformer og omfatter de vigtigste elementer i den socioøkonomiske analyse, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), samt de mulige scenarier for omkostninger og nyttevirkninger og den langsigtede finansielle virkning.

3.  Et program til oprettelse og forbedring af godstogskorridorens ydelse vil blive udarbejdet. Dette program omfatter navnlig de fælles målsætninger, de tekniske valg og en tidsplan for det arbejde med jernbaneinfrastrukturerne og deres udstyr, der er nødvendigt for at gennemføre alle de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 7 til 16. Disse foranstaltninger skal føre til, at begrænsninger af kapaciteten undgås eller reduceres til et minimum.

Artikel 6

Høring af ansøgere

1.  Med henblik på passende inddragelse af de ansøgere, ║ som forventes at benytte godstogskorridoren, indfører styreorganet en række høringsmekanismer.

2.  Ansøgere, herunder operatører inden for jernbanegodstransport og passagertransport samt afsendere, speditører og disses repræsentative organer, som benytter godstogskorridoren, vil blive hørt af styreorganet, inden iværksættelsesplanen godkendes og i forbindelse med dens ajourføring. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem styreorganet og ansøgerne vil ansøgerne kunne forelægge sagen for de i artikel 17 omhandlede tilsynsorganer.

KAPITEL III

INVESTERINGER I GODSTOGSKORRIDOREN

Artikel 7

Investeringsplanlægning

1.  Styreorganet udarbejder og godkender følgende:

   a) en langsigtet fælles investeringsplan vedrørende infrastrukturen i godstogskorridoren på mindst 10 år
   b) eventuelt en fælles investeringsplan på mellemlang sigt (mindst to år) på godstogskorridoren.

Investeringsplanerne indeholder en liste over planlagte projekter til forlængelse, fornyelse eller omlægning af jernbaneinfrastrukturerne og deres eksisterende udstyr langs godstogskorridoren og de tilknyttede finansielle behov og finansieringskilder.

2.  De i stk. 1 nævnte investeringsplaner omfatter en strategi for indførelse af de interoperable systemer langs godstogskorridoren, som overholder de væsentlige krav og tekniske specifikationer for interoperabilitet vedrørende jernbanenet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (omarbejdning)(11). Denne strategi er baseret på en cost/benefit-analyse af indførelsen af disse systemer. Strategien skal være sammenhængende med de nationale og europæiske planer om indførelse af interoperable systemer og navnlig med planen om indførelse af ║ ERTMS samt i givet fald med grænseoverskridende forbindelser og interoperable systemer med europæiske tredjelande.

3.  Såfremt det er relevant, skal Fællesskabets påtænkte bidrag i forbindelse med TEN-T-programmet eller andre politikker, fonde eller programmer angives i investeringsplanen, og dets sammenhæng med disse skal begrundes.

4.  De i stk. 1 nævnte investeringsplaner skal ▌omfatte en strategi vedrørende forøgelse af godstogenes kapacitet på godstogskorridoren, dvs. vedrørende fjernelse af identificerede flaskehalse samt opgradering af eksisterende og bygning af ny infrastruktur. Denne strategi kan omfatte foranstaltninger rettet mod forøgelse af tilladt længde, sporvidde, fritrumsprofil, hastighedsstyring, trukket bruttovægt eller akseltryk for de tog, der kører i godstogskorridoren.

5.  De i stk. 1 nævnte investeringsplaner skal offentliggøres i det i artikel 15 nævnte dokument og skal regelmæssigt ajourføres. De er en del af iværksættelsesplanen for godstogskorridoren.

Artikel 8

Koordinering af infrastrukturarbejde

Infrastrukturforvalterne af godstogskorridoren skal på passende vis og inden for en rimelig tidsramme samt under overholdelse af deres respektive kontraktlige forpligtelser, jf. artikel 6 i direktiv 2001/14/EF koordinere deres programmering af alt arbejde på infrastrukturen og dens udstyr, der vil begrænse nettets tilgængelige kapacitet.

Artikel 9

Strategiske terminaler

1.  Styreorganet vedtager sammen med den i artikel 4, stk. 6, nævnte arbejdsgruppe en integreret strategi for udvikling af strategiske terminaler, navnlig intermodale knudepunkter langs godskorridoren, så de kan opfylde jernbanetransportens behov på godstogskorridoren. Dette omfatter samarbejde med regionale, lokale og nationale myndigheder, tilvejebringelse af arealer til udvikling af jernbanegodsterminaler og fremme af adgang til midler for at fremme sådanne nyanlæg. Styreorganet sikrer, at der bygges et tilstrækkeligt antal terminaler på strategiske steder med udgangspunkt i det forventede trafikvolumen.

2.  Styreorganet tager passende foranstaltninger for at gennemføre denne strategi. Strategien ajourføres regelmæssigt.

KAPITEL IV

FORVALTNING AF GODSTOGSKORRIDOREN

Artikel 10

One-stop-shop til ansøgning om internationale kanaler

1.  Styreorganet skal indføre en one-stop-ordning for at besvare ansøgninger om kanaler til godstog, der kører over mindst én grænse langs godstogskorridoren eller anvender flere banenet.

2.  De enkelte infrastrukturforvaltere af en korridor kan overdrages funktionen som forkontor for one-stop-shoppen i forhold til ansøgerne.

3.  De i ║ artikel 17 nævnte styreorganer sikrer, at one-stop-ordningens aktiviteter foregår på gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår.

Artikel 11

Standardkategorier for kanaler i godstogskorridoren

1.  Styreorganet definerer standardkategorier for kanaler, der er gyldige på hele godstogskorridoren, og opdaterer dem løbende. Mindst én af disse kategorier af kanaler omfatter en kanal med en hurtig og præcis transporttid (║"faciliteretgods").

2.  Kriterierne for identifikation af standardkategorier for godstrafik vedtages af styreorganet efter høring af de ansøgere, som forventes at benytte godstogskorridoren.

Artikel 12

Tildeling af kanaler til godstog

1.  Ud over de i artikel 20, stk. 2, i direktiv 2001/14/EF nævnte tilfældebevarerde berørte infrastrukturforvaltere en reserveret kapacitet på grundlag af en bedømmelse af markedets behov for kapacitetsreserver. Infrastrukturforvalteren offentliggør en køreplan for den nødvendige rute for at opfylde kravene til international faciliteret godstogstrafik for den efterfølgende kapacitetstildeling inden den årlige fastlæggelse af køreplanen, jf. artikel 18 i direktiv 2001/14/EF, på grundlag af den konstaterede godstrafik og den markedsundersøgelse, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2 i nærværende forordning.

2.  Infrastrukturforvalterne opretholder, efter den foreløbige evaluering af det hensigtsmæssige behov for at opføre en kapacitetsreserve for ad hoc-ansøgninger, en sådan reserve, og sikrer samtidig et passende serviceniveau for den tildelte kanal, både hvad angår køretiden på kanalen og de tidsplaner, der er tilpasset den internationale faciliterede godstrafik, inden for den endelige køreplan, for at de hurtigt kan reagere på forventede ad hoc-ansøgninger om kapacitet, jf. artikel 23 i direktiv 2001/14/EF. ▌

3.  Medmindre der er tale om et tilfælde af force majeure, kan en kanal, der i henhold til denne artikel er tildelt en transport af faciliteret gods, ikke annulleres senere end en måned før den planlagte køreplan, hvis den berørte ansøger ikke giver sit samtykke til hertil. Ansøgeren kan forelægge sagen for tilsynsorganet. Som omhandlet i direktiv 2001/14/EF artikel 27 kan infrastrukturforvaltere i deres netvejledning redegøre nærmere for, i hvilket omfang der tages hensyn til tidligere udnyttelse af faciliterede kanaler, når der foretages en prioritering ved tildelingen af infrastrukturkapacitet.

4.  Infrastrukturforvalterne og den i artikel 4, stk. 6, omtalte arbejdsgruppe fastlægger procedurer for at sikre en optimal koordinering af udnyttelsen af den kapacitet, der omhandles i denne artikel, idet der tages højde for adgang til strategiske terminaler, jf. artikel 9.

5.  I betingelserne for benyttelse af godstogskorridoren inkluderer infrastrukturforvalterne en afgift for kanaler, der tildeles, men i sidste ende ikke benyttes. Afgiftens størrelse er rimelig, afskrækkende og effektiv.

Artikel 13

Godkendte ansøgere

Som undtagelse fra artikel 16, stk. 1 i direktiv 2001/14/EF kan ansøgninger om kanaler til godstransport indgives af andre ansøgere end jernbanevirksomheder og internationale sammenslutninger af jernbanevirksomheder, når disse kanaler strækker sig over ▌flere dele af godstogskorridoren.

Artikel 14

Styring af trafikken

1.  Efter forslag fra styreorganet for godstogskorridoren og under overholdelse af principperne og planerne i stk. 2 udarbejder og offentliggør infrastrukturforvalterne af godstogskorridoren prioritetsregler for de forskellige kanaler, navnlig kanaler til forsinkede tog, i tilfælde af forstyrrelser i togtrafikken for hver af godstogskorridorens dele i den i artikel 3 og i bilag I til direktiv 2001/14/EF nævnte netvejledning.

2.  De i denne forordnings stk. 1 nævnte prioritetsregler skal med undtagelse af spidsbelastningsperioder, hvor dette stk. ikke finder anvendelse, mindst sørge for, at den kanal, der er tildelt et tog med faciliteret gods, som overholder de oprindelige bestemmelser for kanalen, overholdes så vidt muligt eller skal i det mindste mindske forsinkelser overordnet set, især forsinkelser vedrørende tog med faciliteret gods. Styreorganet udarbejder og offentliggør sammen med ansøgerne:

     a) principper for styring af togtrafikken, der sikrer, at tog med faciliteret gods får den bedst mulige behandling, hvad angår tildeling af den begrænsede kapacitet
     b) beredskabsplaner med udgangspunkt i disse principper i tilfælde af forstyrrelser på korridoren.

De enkelte medlemsstater definerer gennem infrastrukturforvalteren spidsbelastningsperioderne i netvejledningen. Spidsbelastningsperioder gælder kun for arbejdsdage og begrænses til højst 3 timer om morgenen og højst 3 timer om eftermiddagen. Ved definitionen af spidsbelastningsperioder tages der hensyn til regional- og langdistancepassagertrafik.

3.  Infrastrukturforvalterne fastlægger procedurer for koordineringen af trafikstyringen langs godstogskorridoren.

4.  Infrastrukturforvalterne og den i artikel 4, stk. 6, omtalte arbejdsgruppe fastlægger procedurer for at sikre en optimal koordinering af udnyttelsen af jernbaneinfrastrukturen og de strategiske terminaler, jf. artikel 9.

Artikel 15

Oplysninger om betingelserne for benyttelse af godstogskorridoren

Styreorganet udarbejder og offentliggør en rapport, der omfatter:

   a) alle oplysningerne i de nationale netvejledninger, som vedrører godstogskorridoren, udarbejdet i henhold til proceduren i artikel 3 i direktiv 2001/14/EF
   b) en liste over de strategiske terminaler og deres karakteristika samt alle oplysninger om betingelserne og reglerne for adgang til de strategiske terminaler.

Artikel 16

Godskorridorens servicekvalitet

1.  Infrastrukturforvalterne af godstogskorridoren sikrer sammenhæng i gældende præstationsordninger langs godstogskorridoren, jf. artikel 11 i direktiv 2001/14/EF. Denne sammenhæng kontrolleres af tilsynsorganerne, som samarbejder om denne kontrol, jf. artikel 17, stk. 1 i nærværende forordning.

2.  For at måle servicekvaliteten og kapaciteten af den nationale og internationale jernbanegodstransport på godstogskorridoren hører styreorganet de ansøgere, som sandsynligvis kommer til at anvende korridoren, og kunder til jernbanegodsydelser om en række præstationsindikatorer for godstogskorridoren. Efter denne høring definerer og offentliggør styreorganet dem mindst en gang om året

Artikel 17

Tilsynsorganer

1.  De i artikel 30 i direktiv 2001/14/EF omhandlede tilsynsorganer har ansvaret for at føre tilsyn med de internationale infrastrukturforvalteres og ansøgeres aktiviteter på godstogskorridoren. De rådfører sig med hinanden og udveksler oplysninger. De anmoder i givet fald infrastrukturforvalterne i den medlemsstat, de har ansvaret for, om nødvendige oplysninger. Infrastrukturforvaltere og andre tredjeparter, der er involveret i tildeling af international kapacitet, har pligt til ufortøvet at give de relevante tilsynsorganer alle nødvendige oplysninger om de internationale kanaler og den internationale kapacitet, de er ansvarlige for.

2.  Hvis en ansøger indgiver en klage vedrørende den internationale jernbanetransport eller i tilfælde af en undersøgelse på eget initiativ, rådfører det berørte tilsynsorgan sig med tilsynsorganet i alle de medlemsstater, hvorigennem den berørte godstogskorridor løber, og anmoder det om de nødvendige oplysninger, inden det tager en beslutning. De andre tilsynsorganer leverer alle de oplysninger, som de selv har ret til at anmode om i overensstemmelse med deres nationale lovgivning. Det tilsynsorgan, som har fået forelagt sagen, eller som har indledt undersøgelsen på eget initiativ, overfører sagen til det kompetente tilsynsorgan med henblik på at træffe foranstaltninger i forhold til de berørte parter i overensstemmelse med den procedure, der blev indført ved artikel 30, stk. 5 og 6, i direktiv 2001/14/EF.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 18

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af et udvalg.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1 til 4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 19

Dispensation

Hvor det er relevant, kan en medlemsstat fravige bestemmelserne i denne forordning. Med henblik herpå indgiver medlemsstaten en begrundet dispensationsanmodning. Kommissionen træffer en beslutning om denne anmodning efter rådgivningsproceduren i artikel 18, stk. 2, under hensyntagen til den geografiske situation og udviklingen af jernbanegodstransporten i den medlemsstat, der indgiver dispensationsanmodningen.

Artikel 20

Opfølgning af gennemførelsen

Hvert andet år fra og med oprettelsen af godstogskorridoren fremsender de berørte medlemsstater en statusrapport over det i artikel 4, stk. 1, omhandlede samarbejde til Kommissionen. Kommissionen analyserer denne rapport og informerer det i artikel 18 omhandlede udvalg herom.

Artikel 21

Rapport

Kommissionen evaluerer regelmæssigt anvendelsen af denne forordning. Den forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet første gang ...(12) og derefter hvert tredje år.

Artikel 22

Revision

Ændres ║TEN-T-retningslinjerne i henhold til reglerne i artikel 18, stk. 3, i beslutning nr. 1692/96/EF, skønner Kommissionen, om det er hensigtsmæssigt at tilpasse denne forordning til disse retningslinjer og forelægger i givet fald et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af denne forordning i overensstemmelse hermed. Ligeledes kan visse beslutninger, der træffes i henhold til denne forordning, medføre behov for at ændre TEN-T-retningslinjerne.

Artikel 23

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ║

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

Kriterier for evaluering af forslag til oprettelse af en godstogskorridor

Valget af de i artikel 3 nævnte godstogskorridorer samt opbygningen af et banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport udføres efter følgende kriterier:

   a) de berørte medlemsstater skal udarbejde en hensigtserklæring, som bekræfter deres vilje til at oprette godstogskorridoren
   b) når godstogskorridorens rute falder sammen med en sektion (eller en del af en sektion) af et eller flere prioriterede TEN-T-projekter(13), skal denne sektion integreres i godstogskorridoren, medmindre den er forbeholdt personbefordring
   c) den foreslåede godstogskorridor skal løbe igennem mindst tre medlemsstater eller mindst to medlemsstater, hvis strækningen mellem jernbaneknudepunkterne, der betjenes af den foreslåede godstogskorridor, er over 500 kilometer
   d) den økonomiske gennemførlighed og de socioøkonomiske fordele ved godstogskorridoren
   e) sammenhængen i alle de godstogskorridorer, der foreslås af medlemsstaterne for at sikre oprettelsen af et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport
   f) sammenhængen i de eksisterende europæiske jernbanenet såsom ERTMS-korridorerne og de korridorer, der er defineret af RailNetEurope
   g) gode forbindelser til de andre transportmidler, navnlig i kraft af et passende netværk af strategiske terminaler, herunder i sø- og indlandshavne
   h) den foreslåede fremgangsmåde til gennemførelse af bestemmelserne i artikel 4 til 16.

(1) EUT C ...
(2) EUT C ...
(3) Europa-Parlamentets holdning af 23.4.2009.
(4) EFT L 75 af 15.3.2001, s. 29.
(5) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(6) EFT L 237 af 24.8.1991, s. 25.
(7)* EUT: Et år efter denne forordnings ikrafttræden.
(8)** EUT: Tre år efter denne forordnings ikrafttræden.
(9) EFT L 228 af 9.9.1996, s. 1.
(10) EFT L 199 af 31.7.1985, s. 1.
(11) EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1.
(12)* EUT: Fem år efter denne forordnings ikrafttræden.
(13) Nævnt i bilag III til beslutning nr. 1692/96/EF.


Patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser ***I
PDF 369kWORD 239k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (KOM(2008)0414 - C6-0257/2008 - 2008/0142(COD))
P6_TA(2009)0286A6-0233/2009

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0414),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0257/2008),

–   der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og 35,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Retsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6–0233/2009),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. april 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/.../EF om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser

P6_TC1-COD(2008)0142


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ║,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse(3),

efter proceduren i traktatens artikel 251(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  I henhold til traktatens artikel 152, stk. 1, skal der sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter. Dette indebærer, at der også skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, når Fællesskabet handler i henhold til andre traktatbestemmelser.

(2)  Da betingelserne for anvendelse af traktatens artikel 95 som retsgrundlag er opfyldt, skal fællesskabslovgiver påberåbe sig dette retsgrundlag, selv når beskyttelse af folkesundheden er en afgørende faktor for de trufne valg; i denne forbindelse hedder det udtrykkeligt i traktatens artikel 95, stk. 3, at det ▌ bør sikres, at der er et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, idet der tages hensyn til navnlig enhver ny udvikling baseret på videnskabelige kendsgerninger.

(3)  Europa-Parlamentet vedtog den 9. juni 2005 med 554 stemmer mod 12 en beslutning om patienters mobilitet og den fremtidige udvikling inden for sundhedspleje i Den Europæiske Union(5), hvori det krævede retssikkerhed og klarhed vedrørende rettigheder og procedurer for patienter, ansatte i sundhedssektoren og medlemsstater.

(4)  Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og følger de generelle retsprincipper, som særlig er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(6)("chartret"). Adgang til sundhedsydelser og lægehjælp på de betingelser, der er fastsat ved medlemsstaternes lovgivning og praksis, er rettigheder, der er anerkendt ved artikel 35 i chartret. Navnlig skal dette direktiv gennemføres og anvendes under behørig hensyntagen til charterets artikel 7, 8, 20, 21 og 47 vedrørende respekt for privatliv og familieliv, beskyttelse af personoplysninger, lighed for loven, ikke-forskelsbehandling og adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol.

(5)  Fællesskabets sundhedssystemer er en central del af Europas høje niveau for social beskyttelse og bidrager til social samhørighed og social retfærdighed samt til bæredygtig udvikling. De indgår også i det omfattende regelsæt om tjenesteydelser af almen interesse.

(6)  Dette direktiv respekterer og berører ikke medlemsstaternes frihed til at vælge, hvilken form for sundhedsydelser de finder hensigtsmæssige. Ingen bestemmelser i dette direktiv bør fortolkes på en sådan måde, at de undergraver medlemsstaternes grundlæggende etiske valg.

(7)  EF-Domstolen har ved flere lejligheder bekræftet, at alle former for medicinsk behandling er omfattet af traktaten, og har samtidig påpeget deres særlige karakter.

(8)  EF-Domstolen har allerede behandlet en række spørgsmål vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser, navnlig godtgørelse af sundhedsydelser leveret i en anden medlemsstat end den, i hvilken modtageren af sundhedsydelserne er bosat. ▌ Det er vigtigt at behandle disse spørgsmål i en specifik fællesskabsretsakt for at opnå en mere overordnet og effektiv anvendelse af de principper, som EF-Domstolen har udviklet i sin praksis.

(9)  I sine konklusioner af 1.-2. juni 2006 vedtog Rådet for Den Europæiske Union en erklæring om fælles værdier og principper i Den Europæiske Unions sundhedssystemer(7)(Rådets konklusioner af 1.-2. juni 2006) og påpegede, at der ligger en særlig værdi i et initiativ vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser, der sikrer klarhed for de europæiske borgere om deres rettigheder, når de flytter fra en EU-medlemsstat til en anden, af hensyn til retssikkerheden.

(10)  Dette direktiv har til formål at skabe en generel ramme for levering af sikre og effektive grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet i Fællesskabet, hvad angår både patientmobilitet ▌ og et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, samtidig med at der fuldt ud tages hensyn til medlemsstaternes ansvar for at fastlægge socialsikringsydelserne inden for sundhed og tilrettelægge og for at levere sundhedsydelser og medicinsk behandling samt socialsikringsydelser, særlig i forbindelse med sygdom.

(11)  Dette direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser finder anvendelse på alle sundhedsydelser. Som bekræftet af EF-Domstolen bevirker deres særlige beskaffenhed eller den måde, hvorpå de er tilrettelagt eller finansieret, ikke, at de ikke er omfattet af det grundlæggende princip om fri bevægelighed. Med hensyn til langtidspleje gælder direktivets bestemmelser ikke bistand og støtte til familier eller enkeltpersoner, der i en længere periode har et særligt behov for behandling, støtte eller pleje, hvis dette indebærer specifik ekspertbehandling eller hjælp, der ydes gennem en socialsikringsordning, herunder først og fremmest de langtidsplejeydelser, der skønnes nødvendige for, at den person, der behøver pleje, kan leve et så fuldstændigt og uafhængigt liv som muligt. Direktivet omfatter heller ikke plejehjem eller andre ældreinstitutioner, støtte til ældre eller børn, der ydes af socialarbejdere eller frivillige plejere eller fagfolk, som ikke er sundhedsprofessionelle.

(12)  Dette direktiv finder ikke anvendelse på organtransplantationer, da disse som følge af deres særlige art vil blive reguleret ved et separat direktiv.

(13)  I dette direktiv forstås ved "grænseoverskridende sundhedsydelser" udelukkende brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat end den, hvori patienten er forsikret. Dette betegnes som "patientmobilitet".

(14)  Som anerkendt af medlemsstaterne i Rådets konklusioner af 1.-2. juni 2006 er der et sæt operative principper, der er fælles for sundhedssystemerne i Fællesskabet. Disse operative principper indbefatter kvalitet, sikkerhed, pleje, der bygger på dokumentation og etik, inddragelse af patienterne, klageadgang, respekt for privatlivets fred hvad angår behandling af personoplysninger og tavshedspligt. Patienter, sundhedsprofessionelle og de for sundhedssystemerne ansvarlige myndigheder må kunne have tillid til, at disse fælles principper bliver overholdt i hele Fællesskabet, og at der ligeledes i hele Fællesskabet er strukturer, der gør det muligt at gennemføre dem. Det bør derfor kræves, at det er myndighederne i den medlemsstat, på hvis område sundhedsydelserne leveres, der er ansvarlige for at sikre, at disse operative principper overholdes. Det er nødvendigt at sørge for, at patienterne har tillid til grænseoverskridende sundhedsydelser, idet der ellers ikke kan opnås patientmobilitet ▌og et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. På trods af disse fælles værdier accepteres det dog, at medlemsstaterne af etiske årsager træffer forskellige beslutninger med hensyn til udbuddet af visse behandlinger og de konkrete betingelser for adgang hertil. Dette direktiv berører ikke etisk diversitet.

(15)  Da det er umuligt på forhånd at vide, om en given sundhedstjenesteyder kommer til at levere sundhedsydelser til en patient fra en anden medlemsstat eller en patient fra sundhedstjenesteyderens egen medlemsstat, er det af hensyn til retten til at levere og gøre brug af grænseoverskridende sundhedsydelser, som er formålet med dette direktiv, nødvendigt at sikre, at sundhedsydelserne leveres efter fælles principper, og at der gælder klare kvalitets- og sikkerhedsstandarder for alle sundhedsydelser. Medlemsstaternes myndigheder skal overholde de fælles overordnede principper vedrørende universalitet, adgang til sundhedsydelser af god kvalitet, lighed og solidaritet, som allerede af fællesskabsinstitutionerne og af alle medlemsstaterne er bredt anerkendt som et sæt værdier, der er fælles for sundhedssystemerne i Europa. Medlemsstaterne skal også sikre, at disse værdier respekteres, når der er tale om patienter og borgere fra andre medlemsstater, og at alle patienter behandles lige på grundlag af deres behov for sundhedsydelser frem for på grundlag af, hvilken medlemsstats socialsikringssystem de er omfattet af. Medlemsstaterne skal i den forbindelse overholde princippet om fri bevægelighed for personer i det indre marked, ikke-forskelsbehandling bl.a. med hensyn til nationalitet ▌ og om, at eventuelle begrænsninger i den frie bevægelighed skal være nødvendige og stå i et rimeligt forhold til formålet. Dette direktiv indebærer imidlertid ikke, at sundhedstjenesteydere skal acceptere planlagt behandling eller give førsteret til patienter fra andre medlemsstater til skade for andre patienter med lignende sundhedsbehov, f.eks. ved at øge ventetiden på behandling. For at gøre det muligt for patienter at træffe et informeret valg, når de søger sundhedsydelser i en anden medlemsstat, bør medlemsstaterne sikre, at patienter efter anmodning modtager relevante oplysninger om de sundheds- og kvalitetsstandarder, der er gældende i behandlingsmedlemsstaten, samt om kendetegnene ved de sundhedsydelser, der leveres af en bestemt sundhedstjenesteyder. Sådanne oplysninger bør også stilles til rådighed i formater, der er tilgængelige for handicappede.

(16)  Endvidere bør patienter fra andre medlemsstater behandles på samme måde som behandlingsmedlemsstatens egne borgere, og ifølge de generelle principper om lighed og ikke-forskelsbehandling, som anerkendt i chartrets artikel 21, bør der under ingen omstændigheder ske forskelsbehandling af patienter på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering. Medlemsstaterne må gerne differentiere den behandling, de giver forskellige grupper af patienter, hvis de kan dokumentere, at det er berettiget af lægelige grunde, f.eks. i tilfælde af specifikke tiltag for kvinder eller for særlige aldersgrupper (f.eks. gratis vaccination af børn eller ældre). Da dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og følger de principper, som særlig er anerkendt i chartret, skal det desuden gennemføres og anvendes under behørig hensyntagen til retten til lighed for loven og princippet om ikke-forskelsbehandling i overensstemmelse med de almindelige retsprincipper som omhandlet i chartrets artikel 20 og 21. Dette direktiv finder anvendelse, uden at det berører Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(8), Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser(9), Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(10) og Rådets direktiv 2009/.../EF af ... om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering(11) som alle har traktatens artikel 13 som retsgrundlag. På baggrund heraf foreskriver direktivet, at patienter skal behandles på samme måde som behandlingsmedlemsstatens egne borgere; dette omfatter også beskyttelse mod forskelsbehandling i henhold til fællesskabsretten såvel som til lovgivningen i behandlingsmedlemsstaten.

(17)  Medlemsstaterne bør i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv sikre, at patienter ikke tilskyndes til at modtage behandling uden for deres forsikringsmedlemsstat mod deres vilje.

(18)  Det er også vigtigt at træffe foranstaltninger for at sikre, at kvinder gives fyldestgørende adgang til offentlige sundhedsordninger og sundhedspleje, der er specielt beregnet til dem, navnlig gynækologisk-obstetrisk sundhedspleje.

(19)  Under alle omstændigheder bør foranstaltninger truffet af medlemsstaterne for at sikre, at sundhedsydelser leveres efter klare kvalitets- og sikkerhedsstandarder, ikke udgøre nye hindringer for sundhedsprofessionelles frie bevægelighed som fastsat i traktaten og navnlig reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer(12).

(20)  Der bør udfoldes systematiske og vedvarende bestræbelser på at sikre, at kvalitets- og sikkerhedsstandarder forbedres i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 1.-2. juni 2006 og under hensyntagen til internationale lægevidenskabelige fremskridt, alment anerkendt god medicinsk praksis samt nye sundhedsteknologier.

(21)  Det fremgår af forskningsresultater, at der opstår skader i forbindelse med sundhedsydelser i omkring 10 % af tilfældene. Det er derfor vigtigt at sikre, at behandlingsmedlemsstaterne har ordninger (herunder levering af efterbehandling), der sætter dem i stand til at reagere påståede skader opstået i forbindelse med sundhedsydelser, som defineret af behandlingsmedlemsstaten, for at undgå manglende tillid til disse ordninger, idet dette vil være en hindring for at anvende grænseoverskridende sundhedsydelser. At der i den medlemsstat, hvor behandlingen foregår, er skadesforsikringsdækning og adgang til erstatning, bør ikke berøre medlemsstaternes mulighed for at lade deres nationale systemer dække patienter fra en medlemsstat, som søger behandling i en anden medlemsstat, hvis dette er til større gavn for patienten, særlig i tilfælde hvor det er nødvendigt for patienten at blive behandlet i en anden medlemsstat.

(22)  Medlemsstaterne bør sikre, at der for sundhedsydelser, der udføres på deres område, findes ordninger, der beskytter patienterne og giver ret til erstatning i tilfælde af skader, og at de er afstemt efter risikoens art og omfang. Det er dog op til den enkelte medlemsstat at fastlægge, hvilken type ordning den vil indføre, og/eller hvordan den nærmere skal udformes.

(23)  Retten til beskyttelse af personoplysninger er en grundlæggende rettighed, der er anerkendt ved artikel 8 i chartret. Hvis der skal være kontinuitet i de grænseoverskridende sundhedsydelser, er det nødvendigt at udveksle personoplysninger om patientens sundhedstilstand. Disse personoplysninger bør kunne sendes frit fra den ene medlemsstat til den anden, men samtidig bør der ikke ske krænkelser af personers grundlæggende rettigheder. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(13) har personer ret til indsigt i oplysninger om deres helbredsforhold, f.eks. i patientjournaler med oplysninger om bl.a. diagnose, resultater af undersøgelser, behandlende lægers vurdering og eventuelle behandlinger og indgreb. Disse bestemmelser finder også anvendelse i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser omfattet af dette direktiv. Patienten bør når som helst kunne standse videregivelsen af sine personoplysninger og derefter modtage bekræftelse på, at oplysningerne er blevet slettet.

(24)  EF-Domstolen har i flere domme fastslået, at patienter i deres egenskab af forsikrede har ret til gennem den lovpligtige socialsikringsordning at få godtgjort udgifter til sundhedsydelser afholdt i en anden medlemsstat. EF-Domstolen har fastslået, at traktatens bestemmelser ▌ omfatter frihed for modtagerne af sundhedsydelser, herunder personer, der har behov for lægebehandling, til at rejse til en anden medlemsstat for at modtage ydelserne der. ▌ Fællesskabslovgivningen indskrænker ikke medlemsstaternes beføjelser til selv at tilrettelægge deres sundhedssystemer og socialsikringsordninger ▌.

(25)  I overensstemmelse med de principper, som EF-Domstolen har fastslået, bør der, uden at den økonomiske ligevægt i medlemsstaternes sundhedssystemer og socialsikringsordninger forrykkes, skabes større retssikkerhed vedrørende godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser for patienter og for sundhedsprofessionelle, sundhedstjenesteydere og socialsikringsorganer.

(26)  Dette direktiv berører ikke spørgsmålet om overtagelse af udgifter til sundhedsydelser, som er nødvendige af lægelige grunde under forsikrede personers midlertidige ophold i en anden medlemsstat. Dette direktiv berører heller ikke patienters ret til at opnå tilladelse til behandling i en anden medlemsstat, hvis de betingelser, der er fastsat i forordningerne om koordinering af socialsikringsordningerne, særlig artikel 22 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet(14), og artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger(15).

(27)  ▌ Patienterne bør sikres godtgørelse af udgifterne til ▌ sundhedsydelser og varer forbundet med sundhedsydelser leveret i en anden medlemsstat end forsikringsmedlemsstaten på mindst samme niveau, som hvis den samme eller ligeså effektive behandling var blevet ydet, eller de samme eller ligeså effektive varer var blevet købt, i forsikringsmedlemsstaten. Dette er fuldt ud i overensstemmelse med, at medlemsstaterne har ansvaret for at bestemme, i hvilket omfang deres borgere skal være dækket i tilfælde af sygdom, og har ikke væsentlige konsekvenser for finansieringen af de nationale sundhedssystemer. Medlemsstaterne kan dog i deres nationale lovgivning fastsætte, at udgifterne til behandlingen godtgøres efter de satser, der gælder i behandlingsmedlemsstaten, hvis dette er mere gunstigt for patienten. Dette kan navnlig være tilfældet i forbindelse med behandling gennem europæiske netværk af referencecentre, jf. artikel 17 i dette direktiv.

(28)  For patienten er de to ordninger derfor parallelle; enten finder dette direktiv anvendelse eller også finder forordning (EØF) nr. 1408/71 anvendelse. Under alle omstændigheder skal forsikrede, der anmoder om tilladelse til at modtage den behandling, der er relevant for vedkommendes sygdom, i en anden medlemsstat, altid gives en sådan tilladelse på de betingelser, der er fastsat i forordning (EØF) nr.1408/71 og (EF) nr. 883/2004, hvis de ikke kan få den pågældende behandling inden for en tidsfrist, som er medicinsk forsvarlig under hensyn til deres helbredstilstand og det forventede forløb af deres sygdom. Patienter bør ikke fratages de gunstigere rettigheder, som forordningerne giver.

(29)  Patienten kan vælge, hvilken ordning han foretrækker, men hvis forordning (EØF) nr. 1408/71 er mere gunstig for patienten, bør patienten under alle omstændigheder ikke fratages de rettigheder, som forordningen giver.

(30)  Patienten bør dog ikke have økonomisk fordel af, at sundhedsydelserne leveres,eller varerne købes, i en anden medlemsstat. ║ Kun de faktiske udgifter ▌ bør derfor godtgøres. Medlemsstaterne kan beslutte at dække andre hermed forbundne udgifter, f.eks. udgifter til terapeutisk behandling, under forudsætning af, at de samlede udgifter ikke er højere end det beløb, der skal betales i forsikringsmedlemsstaten.

(31)  Dette direktiv har heller ikke til formål at skabe krav på godtgørelse af behandling eller af udgifter til køb af varer i en anden medlemsstat, hvis en sådan behandling eller sådanne varer ikke indgår i de ydelser, som er omfattet af lovgivningen i forsikringsmedlemsstaten. Ej heller forhindrer dette direktiv medlemsstaterne i at udvide deres naturalydelsesordning til også at omfatte sundhedsydelser, der leveres, og varer, der købes, i en anden medlemsstat, i overensstemmelse med direktivets bestemmelser. I dette direktiv anerkendes det, at retten til behandling ikke altid fastslås af medlemsstaterne på nationalt plan, og at medlemsstaterne kan tilrettelægge deres egne sundheds- og socialsikringssystemer på en sådan måde, at retten til behandling fastslås på regionalt eller lokalt plan.

(32)  I tilfælde, hvor der er flere mulige metoder til behandling af en bestemt sygdom eller skade, bør patienten have ret til godtgørelse for alle de behandlingsmetoder, der er tilstrækkeligt efterprøvet og godkendt af den internationale lægevidenskab, selv om de ikke udbydes i patientens forsikringsmedlemsstat.

(33)  Dette direktiv vedrører heller ikke overførsel af socialsikringsrettigheder mellem medlemsstaterne eller andre former for koordinering af socialsikringsordninger. Bestemmelserne om forhåndstilladelse og godtgørelse af sundhedsydelser leveret i en anden medlemsstat har alene til formål at give mulighed for fri udveksling af sundhedstjenesteydelser for både patienter og sundhedstjenesteydere og at fjerne ubegrundede hindringer for denne grundlæggende frihed i forsikringsmedlemsstaten. Direktivet anfægter derfor ikke på nogen måde forskellene mellem de nationale sundhedssystemer og medlemsstaternes ansvar for at tilrettelægge og levere sundhedsydelser og medicinsk behandling.

(34)  Dette direktiv giver også en patient ret til at gøre brug af et hvilket som helst lægemiddel eller medicinsk udstyr, som det er tilladt at markedsføre i behandlingsmedlemsstaten, selv om det ikke er tilladt at markedsføre lægemidlet eller det medicinske udstyr i forsikringsmedlemsstaten, da det er nødvendigt for at få netop denne effektive behandling af patienten i en anden medlemsstat.

(35)  Medlemsstaterne kan opretholde generelle betingelser, behandlingskriterier og lovgivningsmæssige og administrative formaliteter for brug af sundhedsydelser og godtgørelse af udgifter hertil, f.eks. kravet om at skulle opsøge en almenpraktiserende læge før en speciallæge eller før behandling på hospital, også for patienter, der ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, forudsat at sådanne betingelser er nødvendige, står i rimeligt forhold til det tilstræbte mål og ikke er vilkårlige og diskriminerende. Det bør derfor kræves, at disse generelle betingelser og formaliteter anvendes på en objektiv, gennemsigtig og ikke-diskriminerende måde og er kendt på forhånd, at de først og fremmest er baseret på medicinske overvejelser, og at de ikke indebærer yderligere byrder for patienter, der ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, i forhold til patienter, der behandles i forsikringsmedlemsstaten, og at afgørelserne træffes hurtigst muligt. Dette berører ikke medlemsstaternes ret til at fastlægge kriterier eller betingelser for forhåndstilladelse, hvis der er tale om patienter, der ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i forsikringsmedlemsstaten.

(36)  Alle sundhedsydelser, der ikke anses som hospitalsbehandling efter bestemmelserne i dette direktiv, bør anses som sundhedsydelser, der ikke kræver hospitalsindlæggelse. I lyset af EF-Domstolens praksis vedrørende den frie bevægelighed for tjenesteydelser bør der ikke være krav om forhåndstilladelse i forbindelse med godtgørelse ydet af den lovpligtige socialsikringsordning i forsikringsmedlemsstaten af udgifter til andre sundhedsydelser end hospitalsbehandling. I det omfang godtgørelse af sådanne ydelser holder sig inden for rammerne af den dækning, som garanteres af sygesikringsordningen i forsikringsmedlemsstaten, vil det ikke bringe de sociale sikringsordninger ud af økonomisk ligevægt, at der ikke kræves forhåndstilladelse.

(37)  Der findes ingen definition på, hvad der forstås ved hospitalsbehandling, i Fællesskabets forskellige sundhedssystemer, og de forskellige fortolkninger kan derfor udgøre en hindring for patienternes frihed til at gøre brug af sundhedsydelser. For at fjerne denne hindring er det nødvendigt at fastsætte en fællesskabsdefinition på hospitalsbehandling. Ved hospitalsbehandling forstås normalt, at patienten indlægges mindst en nat. Det kan imidlertid være hensigtsmæssigt også at lade andre former for sundhedsydelser falde ind under ordningen for hospitalsbehandling, hvis disse sundhedsydelser kræver brug af højt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr (f.eks. højteknologiske scannere, der anvendes til diagnosticering) eller indebærer behandlinger, der udgør en særlig risiko for patienten eller befolkningen (f.eks. behandling af alvorlige infektionssygdomme). ▌

(38)  Den foreliggende dokumentation tyder på, at anvendelsen af principperne om fri udveksling af tjenesteydelser på brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat inden for de dækningsrammer, som den lovpligtige sygesikringsordning i forsikringsmedlemsstaten giver, ikke vil være et indgreb i medlemsstaternes sundhedssystemer eller bringe deres socialsikringsordninger ud af økonomisk ligevægt. EF-Domstolen har imidlertid fastslået, at det ikke kan udelukkes, at risiko for et alvorligt indgreb i den sociale sikringsordnings økonomiske ligevægt eller målet om at opretholde en stabil læge- og hospitalstjeneste, som alle har adgang til, kan udgøre et tvingende alment hensyn, som kan begrunde en begrænsning af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser. EF-Domstolen har også fastslået, at spørgsmål som antallet af hospitaler, deres geografiske fordeling, deres organisation, det udstyr, de er forsynet med, og de lægelige ydelser, de kan tilbyde, skal kunne planlægges. Dette direktiv bør indeholde bestemmelser om en ordning med forhåndstilladelse i forbindelse med godtgørelse af udgifter til hospitalsbehandling i en anden medlemsstat, hvis følgende betingelser er opfyldt: hvis behandlingen havde fundet sted på den berørte medlemsstats område, ville den være blevet dækket af dens socialsikringsordning, og hvis udstrømningen af patienter som følge af direktivets anvendelse er eller forventes at være et alvorlig indgreb i socialsikringsordningens økonomiske ligevægt, og/eller denne udstrømning af patienter har eller forventes at få alvorlige konsekvenser for den planlægning og rationalisering i hospitalssektoren, der gennemføres for at undgå overkapacitet på hospitalerne, ubalance i udbuddet af hospitalsbehandling samt logistisk og økonomisk spild, opretholdelsen af et afbalanceret system for læge- og hospitalsbehandling, der er tilgængeligt for alle, eller opretholdelsen af behandlingskapacitet eller medicinsk kompetence på den berørte medlemsstats område. Da vurderingen af den præcise virkning af den forventede udstrømning af patienter kræver komplekse antagelser og beregninger, åbner direktivet mulighed for et system med forhåndstilladelse, hvis der er tilstrækkelig grund til at antage, at socialsikringsordningen bringes i alvorlig fare. Dette bør også omfatte allerede eksisterende systemer med forhåndsgodkendelse, som er i overensstemmelse med betingelserne i artikel 8.

(39)  Hvis en medlemsstat beslutter at indføre en ordning med forhåndstilladelse i forbindelse med godtgørelse af hospitalsbehandling eller specialistbehandling i en anden medlemsstat i henhold til dette direktiv, bør udgifterne til en sådan behandling i en anden medlemsstat også godtgøres af forsikringsmedlemsstaten med et beløb, der mindst svarer til de udgifter, der ville være blevet godtgjort, hvis en behandling, som er den samme eller lige så effektiv for patienten, var blevet ydet i forsikringsmedlemsstaten, uden at beløbet dog kan overstige de faktiske udgifter til de pågældende sundhedsydelser. Hvis betingelserne i artikel 22, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1408/71 er opfyldt, bør tilladelsen gives og ydelserne leveres i overensstemmelse med den nævnte forordning. Dette gælder særlig tilfælde, hvor tilladelsen gives efter en administrativ eller retslig prøvelse af anmodningen, og den pågældende person har modtaget behandlingen i en anden medlemsstat. I så fald bør artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv ikke finde anvendelse. Dette er i overensstemmelse med EF-Domstolens praksis, ifølge hvilken patienter, der har fået afslag på tilladelse, har ret til at få udgifterne til behandling i en anden medlemsstat fuldt godtgjort i overensstemmelse med lovgivningen i behandlingsmedlemsstaten, hvis afslaget senere viser sig at være ugrundet.

(40)  En forhåndstilladelse bør kun kunne afslås inden for rammerne af en retfærdig og gennemsigtig procedure. De regler, som medlemsstaterne fastlægger for ansøgninger om tilladelse, samt de eventuelle årsager til at afslå en tilladelse, bør meddeles på forhånd. Afslag bør begrænses til det absolut nødvendige og stå i et rimeligt forhold til målsætningerne med indførelsen en forhåndstilladelsesordning.

(41)  Patienter med en livstruende sygdom, som er på venteliste til lægebehandling i deres hjemland og har akut behov for behandling, er ikke underlagt krav om forhåndstilladelse, da denne procedure kunne forhindre patienter i at få rettidig behandling i en anden medlemsstat.

(42)  Medlemsstaternes procedurer for grænseoverskridende sundhedsydelser bør give patienterne sikkerhed for objektivitet, ikke-diskriminering og gennemsigtighed, så det sikres, at de nationale myndigheders afgørelser træffes i tide og under behørig hensyntagen til både disse overordnede principper og de individuelle forhold i hver sag. Dette gælder også den faktiske godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser i en anden medlemsstat efter patientens hjemvenden. Patienter bør normalt have en afgørelse vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser inden for 15 kalenderdage. Denne tidsfrist bør dog være kortere, hvis den pågældende behandling haster. Anerkendelsesprocedurerne og bestemmelserne om levering af tjenesteydelser i ║direktiv 2005/36/EF ║ bør ikke være berørt af disse generelle bestemmelser.

(43)  Det er nødvendigt med passende information om alle vigtige aspekter af grænseoverskridende sundhedsydelser, hvis patienterne skal have mulighed for at gøre brug af deres ret til grænseoverskridende sundhedsydelser i praksis. For grænseoverskridende sundhedsydelsers vedkommende er den bedste måde at give denne information på at oprette centrale kontaktpunkter i hver medlemsstat, som patienterne kan henvende sig til, og som kan give oplysninger om grænseoverskridende sundhedsydelser også under hensyn til sundhedssystemet i den pågældende medlemsstat. Da spørgsmål om aspekter af grænseoverskridende sundhedsydelser også vil kræve koordinering mellem myndighederne i forskellige medlemsstater, bør disse centrale kontaktpunkter også indgå i et netværk, som mest effektivt kan behandle sådanne spørgsmål. Kontaktpunkterne bør samarbejde med hinanden og bør give patienterne mulighed for at træffe informerede valg om grænseoverskridende sundhedsydelser. De bør også informere om løsningsmuligheder, hvis der opstår problemer med grænseoverskridende sundhedsydelser, særlig om udenretslige ordninger til løsning af grænseoverskridende tvister. Når medlemsstaterne etablerer ordninger til formidling af oplysninger om grænseoverskridende sundhedsydelser, bør de tage hensyn til behovet for at stille oplysninger til rådighed i tilgængelige formater og til potentielle kilder til supplerende bistand til sårbare patienter, handicappede og personer med komplekse behov.

(44)  Hvis en patient gør brug af sundhedsydelser i en medlemsstat, der ikke er vedkommendes forsikringsmedlemsstat, er det vigtigt, at patienten på forhånd ved, hvilke regler der er gældende. Der er behov for en tilsvarende grad af klarhed i de tilfælde, hvor ▌ sundhedsydelser leveres på tværs af grænserne, f.eks. ved telemedicinydelser. I disse tilfælde gælder de regler vedrørende sundhedsydelser, der er fastsat i behandlingsmedlemsstatens lovgivning i overensstemmelse med de generelle principper i artikel 5, eftersom det er medlemsstaterne, der har ansvaret for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling, jf. traktatens artikel 152, stk. 5. Dette vil gøre det nemmere for patienter at træffe informerede valg og vil forhindre misforståelser. Det vil også skabe et højt tillidsniveau mellem patient og sundhedstjenesteyder.

(45)  Medlemsstaterne bør træffe afgørelse om disse nationale kontaktpunkters form og antal. De nationale kontaktpunkter kan også indgå i eller bygge på aktiviteter i eksisterende informationscentre, forudsat at det tydeligt fremgår, at de også er nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser. De nationale kontaktpunkter bør have egnede faciliteter til at give information om de vigtigste aspekter af grænseoverskridende sundhedsydelser og til at yde patienterne praktisk bistand, hvis der er behov herfor. Medlemsstaterne bør sikre, at organer, der repræsenterer sundhedsprofessionelle, deltager i disse aktiviteter. Etableringen af nationale kontaktpunkter bør ikke udelukke, at medlemsstaterne kan etablere andre indbyrdes forbundne kontaktpunkter på regionalt eller lokalt plan, der afspejler deres sundhedssystems særlige opbygning. De nationale kontaktpunkter bør kunne give patienter relevante oplysninger om grænseoverskridende sundhedsoplysninger og hjælpe dem. Dette bør ikke omfatte juridisk rådgivning.

(46)  Det kræver ▌samarbejde mellem udbydere, brugere og myndigheder i forskellige medlemsstater på nationalt, regionalt eller lokalt plan ║ at skabe sikre og effektive ydelser af høj kvalitet på tværs af grænserne. Dette gælder særlig for samarbejde i grænseregioner, hvor grænseoverskridende sundhedsydelser kan være den mest effektive måde at tilrettelægge sundhedsydelser for lokalbefolkningen på, men hvor sådanne grænseoverskridende ydelser kun kan leveres på vedvarende basis, hvis der finder et samarbejde sted mellem forskellige medlemsstaters sundhedssystemer. Et sådant samarbejde kan omfatte fælles planlægning, gensidig anerkendelse eller tilpasning af procedurer og standarder, interoperabilitet mellem de nationale ikt-systemer, praktiske mekanismer til at sikre kontinuitet i behandlingen eller lettelse i praksis af sundhedsprofessionelles levering af grænseoverskridende sundhedsydelser på midlertidig eller permanent basis.▌

(47)  Kommissionen bør fremme samordningen mellem medlemsstaterne på de områder, der er omhandlet i kapitel IV i dette direktiv, og kan i henhold til traktatens artikel 152, stk. 2, tage ethvert passende initiativ for at lette og fremme denne samordning. Der bør lægges særlig vægt på mulig anvendelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde.

(48)  Hvis lægemidler er godkendt i patientens medlemsstat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler(16), herunder fremtidige direktiver om forfalskede lægemidler og lægemiddelovervågning, og der er blevet udskrevet recept på dem i en anden medlemsstat til en bestemt patient, bør sådanne recepter i princippet kunne anerkendes lægeligt eller på apoteker og anvendes i patientens egen medlemsstat. Fjernelsen af lovgivningsmæssige og administrative hindringer for denne anerkendelse berører ikke behovet for, at patientens behandlende læge eller farmaceut i hvert enkelt tilfælde godkender recepten behørigt, hvis dette er nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og er nødvendigt og står i rimeligt forhold til dette mål. Uanset en sådan lægelig anerkendelse kan forsikringsmedlemsstaten træffe afgørelse om at lade sådanne lægemidler være omfattet af de ydelser, der dækkes af den socialsikringsordning, som patienten er forsikret i, og uden at dette berører gyldigheden af nationale prisfastsættelses- og betalingsregler. Det vil være lettere at gennemføre princippet om anerkendelse, hvis der vedtages de nødvendige foranstaltninger til at varetage patientens sikkerhed og til at forebygge misbrug eller fejlanvendelse af lægemidler.

(49)  Europæiske netværk af referencecentre bør yde sundhedsydelser til alle patienter, hvis tilstand kræver en særlig koncentration af ressourcer eller ekspertise, så der kan tilbydes økonomisk overkommelige og omkostningseffektive ydelser af høj kvalitet, og kan også være centrum for medicinsk uddannelse og forskning, informationsformidling og evaluering. Ordningen for etablering og udvikling af de europæiske netværk af referencecentre bør fastsættes med det mål på europæisk plan at give lige adgang til fælles ekspertise på højt niveau på et givet medicinsk område for alle patienter og for sundhedsprofessionelle.

(50)  Den teknologiske udvikling inden for grænseoverskridende levering af sundhedsydelser gennem brug af ikt kan skabe uklarhed for så vidt angår medlemsstaternes udøvelse af tilsynsbeføjelser og kan dermed hindre den frie bevægelighed for sundhedsydelser og give anledning til yderligere potentielle sundhedsrisici, når ydelserne leveres på denne måde. Der anvendes meget forskellige og inkompatible formater og standarder ved levering af grænseoverskridende sundhedsydelser ved hjælp af ikt i Fællesskabet, og dette skaber hindringer for denne form for levering af grænseoverskridende sundhedsydelser og indebærer samtidig potentielle sundhedsrisici. Det er derfor nødvendigt at sørge for harmonisering på fællesskabsplan på disse områder ved at bemyndige Kommissionen til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger, så ansvarsfordelingen og standarderne på dette område kan fastlægges tilstrækkelig hurtigt til, at det er muligt at følge den konstante udvikling inden for de relevante teknologier og teknikker.

(51)  Interoperabiliteten mellem elektroniske sundhedsydelser (e-sundhed) bør sikres under overholdelse af sådanne nationale bestemmelser om levering af sundhedsydelser, som er vedtaget for at beskytte patienterne, herunder nationale bestemmelser om internetapoteker, navnlig nationale forbud mod postordresalg af receptpligtige lægemidler i overensstemmelse med Domstolens retspraksis og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg(17).

(52)  Der kræves regelmæssige statistikker og supplerende data om grænseoverskridende sundhedsydelser, hvis sundhedsydelser generelt og grænseoverskridende sundhedsydelser specielt skal kunne overvåges, planlægges og forvaltes effektivt, og udarbejdelsen heraf bør i videst muligt omfang integreres i de eksisterende dataindsamlingssystemer, så der i den relevante overvågning og planlægning kan tages højde for grænseoverskridende sundhedsydelser, herunder relevante strukturer på fællesskabsplan som f.eks. Fællesskabets statistiske system og særlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 af 16. december 2008 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø(18), det sundhedsinformationssystem, der er indført som led i det ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF af 23. september 2002 om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008)(19) fastsatte sundhedsprogram, og andre overvågningsaktiviteter, f.eks. dem, der udøves af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme(20).

(53)  Den konstante udvikling inden for lægevidenskab og sundhedsteknologi indebærer både muligheder og udfordringer for medlemsstaternes sundhedssystemer. Evaluering af sundhedsteknologier såvel som mulig begrænsning af adgangen til nye teknologier som følge af visse beslutninger truffet af administrative organer rejser dog en række grundlæggende samfundsspørgsmål, som kræver deltagelse af en stor gruppe aktører såvel som udarbejdelse af en model for bæredygtig forvaltning. Derfor bør ethvert samarbejde inddrage ikke blot de kompetente myndigheder i alle medlemsstaterne, men også alle de berørte parter, inklusive sundhedsprofessionelle, patientrepræsentanter og repræsentanter for industrien. Derudover bør dette samarbejde bygge på bæredygtige principper for god forvaltning såsom gennemsigtighed, åbenhed, objektivitet og upartiskhed i procedurerne.

(54)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(21).

(55)  Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til i samarbejde med relevante eksperter of interessenter at vedtage en liste over ▌særlige kriterier og betingelser, som europæiske netværk af referencecentre skal opfylde, og proceduren for etablering af europæiske netværk af referencecentre. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF;

(56)  Målet for dette direktiv, nemlig at fastlægge en generel ramme for ydelse af sikre og effektive grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet i hele Fællesskabet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor, på grund af den påtænkte handlings omfang, bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(57)  Forsikringsmedlemsstaten og behandlingsmedlemsstaten bør i et forudgående bilateralt samarbejde og i samråd med patienten sikre, at der stilles passende efterbehandling og støtte til rådighed i den ene af disse medlemsstater efter den godkendte lægebehandling, og at der stilles klare oplysninger om efterbehandlingsmuligheder og omkostninger til rådighed for patienterne. Med henblik herpå bør medlemsstaterne træffe foranstaltninger for at sikre, at de nødvendige oplysninger om sundhedsydelser og sociale ydelser overføres under fornøden hensyntagen til patientoplysningernes fortrolige karakter, og at professionelle inden for sundheds- og socialplejen i begge lande kan henvende sig til hinanden for at sikre den kvalitetsmæssigt bedste behandling og efterbehandling (herunder social støtte) for patienten.

(58)  Ved at fremme patienternes frie bevægelighed inden for EU vil dette direktiv utvivlsomt skabe konkurrence mellem sundhedstjenesteydere. En sådan konkurrence vil givetvis medvirke til at forbedre kvaliteten af sundhedsydelser for alle og fremme etableringen af ekspertisecentre -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Kapitel I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Formål

║ Dette direktiv fastlægger regler for adgang til sikre sundhedsydelser af høj kvalitet i en anden medlemsstat og etablerer mekanismer for samarbejde mellem medlemsstaterne om sundhedsydelser under fuld hensyntagen til de nationale beføjelser til at tilrettelægge og levere sundhedsydelser.

Ved anvendelsen af dette direktiv tager medlemsstaterne hensyn til principperne om adgang til sundhedsydelser af god kvalitet og lighed.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Dette direktiv finder anvendelse på levering af grænseoverskridende sundhedsydelser, uanset hvordan de tilrettelægges, finder sted og finansieres, og om det sker i offentligt eller privat regi. Det berører ikke den eksisterende lovgivningsmæssige ramme for koordinering af de sociale sikringsordninger som fastlagt i forordning (EØF) nr. 1408/71 og dennes efterfølger, forordning (EF) nr. 883/2004.

Dette direktiv finder ikke anvendelse på sundhedsydelser med hovedsigte på langtidspleje, herunder ydelser, der strækker sig over en længere periode og har til formål at hjælpe personer, der har brug for hjælp til at klare rutinemæssige, dagligdags opgaver.

Dette direktiv finder heller ikke anvendelse på organtransplantation.

Artikel 3

Sammenhæng med andre fællesskabsbestemmelser

1.  Dette direktiv berører ikke:

   a) direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
   b) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel")(22)
   c) direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)(23)
   d) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur(24) og direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler
   e) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/20/EF af 4. april 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om anvendelse af god klinisk praksis ved gennemførelse af kliniske forsøg med lægemidler til human brug(25)
   f) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser(26)
   g) ║ Direktiv 2000/43/EF ║ om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse
   h) Direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser
   i) Direktiv 2000/78/EFom generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv
   j) Direktiv 2009/.../EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering
   k) forordningerne om koordinering af socialsikringsordningerne, særlig artikel 22 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 ║ om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og ║ forordning (EF) nr. 883/2004 ║ om koordinering af de sociale sikringsordninger
   l) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS)(27)
   m) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF af 27. januar 2003 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution af humant blod og blodkomponenter(28)
   n) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler(29)
   o) Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring(30), for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.

2.  Dette direktiv berører ikke spørgsmålet om godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser, som er nødvendige af lægelige grunde under en forsikret persons midlertidige ophold i en anden medlemsstat. Dette direktiv berører heller ikke patienters ret til at opnå tilladelse til behandling i en anden medlemsstat, hvis de betingelser, der er fastsat i forordningerne om koordinering af de sociale sikringsordninger, særlig artikel 22 i forordning (EØF) nr. 1408/71 og artikel 20 i Rådets forordning (EF) nr. 883/2004, er opfyldt.

3.  Medlemsstaterne anvender bestemmelserne i dette direktiv i overensstemmelse med ║ traktaten.

Artikel 4

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

   a) "sundhedsydelser": sundhedsydelser eller varer såsom lægemidler og medicinsk udstyr, der leveres eller ordineres af sundhedsprofessionelle til patienter for at vurdere, bevare eller genetablere deres sundhedstilstand eller forhindre dem i at blive syge, uanset hvordan de tilrettelægges, leveres og finansieres, og om sundhedsydelserne leveres i offentligt eller privat regi
   b) "sundhedsoplysninger": alle oplysninger vedrørende en persons fysiske eller psykiske helbredstilstand eller vedrørende levering af sundhedsydelser til personen; sådanne oplysninger kan omfatte: oplysninger om registreringen af en person med henblik på levering af sundhedsydelser; oplysninger om betalinger eller berettigelse til sundhedsydelser vedrørende en person; et tal, et symbol eller en bestemt oplysning tildelt til en person med henblik på entydig identifikation af vedkommende til sundhedsformål; alle oplysninger om en person indsamlet i forbindelse med levering af sundhedsydelser til vedkommende; oplysninger indhentet fra prøver eller undersøgelser af en legemsdel eller legemlig substans; identifikation af en person (sundhedsprofessionel) som leverandør af sundhedsydelser til en person
   c) "grænseoverskridende sundhedsydelser": sundhedsydelser, der leveres i en anden medlemsstat end forsikringsmedlemsstaten ▌
   d) ""sundhedsprofessionel": en læge eller en sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje eller en tandlæge eller en jordemoder eller en farmaceut som defineret i direktiv 2005/36/EF eller en anden, der udøver en form for erhvervsmæssig virksomhed i sundhedssektoren, der er begrænset til et lovreguleret erhverv, jf. artikel 3, stk. 1, litra a), i direktiv 2005/36/EF, eller en person, der lovligt leverer sundhedsydelser i behandlingsmedlemsstaten
   e) "sundhedstjenesteyder": en sundhedsprofessionel som defineret i litra d) eller en juridisk person, der lovligt leverer sundhedsydelser på en medlemsstats område
   f) "patient": en fysisk person, der gør brug af eller ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en medlemsstat
   g) "forsikret": en person, der er forsikret efter bestemmelserne i definitionen i artikel 1, litra c), i forordning (EF) nr. 883/2004, eller som defineret i de policymæssige betingelser i private sygesikringsordninger

h)   "forsikringsmedlemsstat": den medlemsstat, hvori patienten er forsikret, eller den medlemsstat, hvori patienten bor, hvis denne medlemsstat ikke er den samme som den medlemsstat, hvori patienten er forsikret

Når sundhedsforsikringsinstansen i patientens opholdsmedlemsstat i henhold til henholdsvis forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EF) nr. 883/2004 har ansvaret for at levere ydelser i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende medlemsstat, betragtes denne medlemsstat som forsikringsmedlemsstaten i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv

i)   "behandlingsmedlemsstat": den medlemsstat, på hvis område de grænseoverskridende sundhedsydelser faktisk udføres

   j) "medicinsk udstyr": medicinsk udstyr som defineret i Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinske anordninger(31), Rådets direktiv 90/385/EØF af 20. juni 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aktive, implantable medicinske anordninger(32)eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF af 27. oktober 1998 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik(33)
   k) "varer til brug i forbindelse med sundhedsydelser": varer, der bruges til at bevare eller forbedre en persons helbred, f.eks. medicinsk udstyr og lægemidler
   l) "lægemiddel": et lægemiddel som defineret i direktiv 2001/83/EF
   m) "recept": en recept som defineret i direktiv 2001/83/EF, herunder recepter, der udstedes og sendes elektronisk (e-recepter)
   n) "sundhedsteknologi": lægemidler, medicinsk udstyr, lægelige og kirurgiske procedurer samt foranstaltninger til sygdomsforebyggelse, diagnosticering eller behandling anvendt i forbindelse med sundhedsydelser
   o) "skade": i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser defineres skade under henvisning til gældende lovgivning i behandlingsmedlemsstaten, eftersom fortolkningen af dette begreb kan variere fra medlemsstat til medlemsstat
   p) "patientjournal": alle dokumenter med oplysninger, vurderinger og information af enhver art om en patients situation og udvikling gennem hele behandlingsprocessen.

Kapitel II

Myndigheder i medlemsstaterne med ansvar for overholdelse af de fælles principper for sundhedsydelser

Artikel 5

Ansvar påhvilende behandlingsmedlemsstatens myndigheder

1.  Behandlingsmedlemsstaterne er ansvarlige for organisationen og leveringen af sundhedsydelser. De skal i den forbindelse og under hensyntagen til principperne om universalitet, adgang til sundhedsydelser af god kvalitet, lighed og solidaritet fastsætte klare kvalitetsstandarder for sundhedsydelser, der leveres på deres område, og sikre overholdelse af eksisterende EU-lovgivning om sikkerhedsstandarder, og at:

   a) sundhedsydelser, når de leveres i en anden medlemsstat end patientens forsikringsmedlemsstat, leveres i overensstemmelse med behandlingsmedlemsstatens lovgivning
   b) de i litra a) omhandlede sundhedsydelser leveres i overensstemmelse med kvalitetsstandarder og kvalitetsretningslinjer fastlagt af behandlingsmedlemsstaten
   c) patienter og sundhedstjenesteydere fra andre medlemsstater fra behandlingsmedlemsstatens nationale kontaktpunkt modtager information, bl.a. ad elektronisk vej, om kvalitetsstandarder og kvalitetsretningslinjer, herunder retningslinjer for overvågning, og om udbud, kvalitet og sikkerhed, behandlingsmuligheder, priser, resultater af leverede sundhedsydelser og adgang for handicappede samt om sundhedstjenesteyderens registreringsstatus og forsikringsdækning eller andre former for personlig eller kollektiv erhvervsansvarsdækning
   d) sundhedstjenesteyderne stiller al relevant information til rådighed for patienterne, så disse kan træffe et informeret valg ▌
   e) patienterne har klageadgang og ret til at søge erstatning, hvis de lider skade forårsaget af sundhedsydelser, de har gjort brug af, og der findes mekanismer til sikring af retsmidler
   f) der for behandlinger, der ydes på deres område, findes ordninger for erhvervsansvarsforsikring eller en garanti eller en lignende ordning, ▌ som er afstemt efter risikoens art og omfang
   g) de grundlæggende rettigheder til beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med behandling af personoplysninger respekteres i overensstemmelse med de nationale foranstaltninger til gennemførelse af fællesskabsbestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, særlig direktiv 95/46/EF og direktiv 2002/58/EF
   h) patienter fra andre medlemsstater behandles på samme måde som behandlingsmedlemsstatens egne borgere, også når det gælder beskyttelse mod direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, køn, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering i overensstemmelse med fællesskabsretten og gældende lovgivning i behandlingsmedlemsstaten. Dog forpligter dette direktiv ikke sundhedstjenesteyderne i en medlemsstat til at levere sundhedsydelser til en forsikret person fra en anden medlemsstat eller til at prioritere leveringen af sundhedstjenesteydelser til en forsikret person fra en anden medlemsstat på bekostning af en person, der har et tilsvarende behandlingsbehov og er forsikret i behandlingsmedlemsstaten
   i) patienter, der har modtaget behandling, har ret til en skreven eller elektronisk journal over den pågældende behandling og over eventuel lægelig rådgivning af hensyn til kontinuiteten i deres videre pleje.

2.  De offentlige myndigheder i behandlingsmedlemsstaten undersøger regelmæssigt adgangen til, kvaliteten af og den økonomiske situation i deres sundhedssystemer på grundlag af data indsamlet i henhold til dette direktivs artikel 21.

3.  For at højne patientsikkerheden mest muligt påser behandlings- og forsikringsmedlemsstaterne, at:

   a) patienterne har mulighed for at klage, og at de sikres retsmidler og erstatning, når de lider skade som følge af de sundhedsydelser, de modtager
   b) behandlingsmedlemsstatens kvalitets- og sikkerhedsnormer offentliggøres på et sprog og i et format, der er klart og tilgængeligt for alle borgere
   c) der sikres ret til kontinuitet i behandlingen, navnlig ved fremsendelse af relevante lægelige oplysninger om patienten under behørig iagttagelse af bestemmelserne i stk. 1, litra g), og i henhold til artikel 15, og at patienter, der har modtaget behandling, har ret til en skreven eller elektronisk journal over den pågældende behandling og over eventuel lægelig rådgivning af hensyn til kontinuiteten i deres videre pleje
   d) forsikringsmedlemsstaten i tilfælde af komplikationer som følge af sundhedsydelser, der er leveret i udlandet, eller hvis en særlig lægelig opfølgning viser sig nødvendig, garanterer leveringen af sundhedsydelser svarende til dem, som modtages på dens område
   e) de omgående og proaktivt underretter hinanden, når der træffes forskriftsmæssige foranstaltninger mod sundhedstjenesteyderes eller sundhedsprofessionelles registrering eller ret til at levere ydelser

4.  Kommissionen vedtager i overensstemmelse med forskriftsproceduren i artikel 22, stk. 2, de nødvendige foranstaltninger til opnåelse af et fælles sikkerhedsniveau for sundhedsoplysninger på nationalt plan og tager i denne forbindelse hensyn til allerede eksisterende tekniske standarder på dette område.

5.  I det omfang, det er nødvendigt for at lette leveringen af grænseoverskridende sundhedsydelser, og med udgangspunkt i et højt sundhedsbeskyttelsesniveau kan Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne udarbejde retningslinjer for at fremme gennemførelsen af stk. 1.

6.  Med henblik på anvendelsen af denne artikel skal medlemsstaterne oprette en gennemsigtig ordning til beregning af den betaling, der skal opkræves for leverede sundhedsydelser. Denne beregningsordning baseres på objektive og ikke-diskriminerende kriterier, der er kendt på forhånd, og anvendes på det relevante administrative niveau i tilfælde, hvor behandlingsmedlemsstaten har et decentraliseret sundhedssystem.

7.  I betragtning af den store betydning, navnlig for patienterne, af at sikre grænseoverskridende sundhedsydelsers kvalitet og sikkerhed, inddrager de organisationer, der udarbejder de i stk. 1 og 5 omhandlede standarder og retningslinjer, som et minimum patientorganisationer (navnlig grænseoverskridende patientorganisationer).

Kapitel III

Grænseoverskridende sundhedsydelser║

Artikel 6

Ansvar påhvilende forsikringsmedlemsstatens myndigheder

1.  Uanset bestemmelserne i dette direktiv, særlig artikel 7, 8 og 9, sikrer forsikringsmedlemsstaten, at forsikrede, der tager til en anden medlemsstat for at gøre brug af sundhedsydelser der eller ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, ikke hindres i at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, hvis den pågældende behandling indgår i de ydelser, som er omfattet af lovgivningen, administrative bestemmelser, retningslinjer og lægelige professioners adfærdskodekser i forsikringsmedlemsstaten, og som den forsikrede har krav på. Uanset forordning (EØF) nr. 1408/71 og fra dennes anvendelsesdato forordning (EF) nr. 883/2004 godtgør forsikringsmedlemsstaten behandlingsmedlemsstaten eller den forsikrede de udgifter, som ville være blevet dækket af dens lovpligtige socialsikringsordning, hvis en lige så effektiv behandling var blevet ydet på dens område. Hvis forsikringsmedlemsstaten nægter at godtgøre udgifterne til behandlingen, skal den forelægge en lægelig begrundelse for sin afgørelse. Det er under alle omstændigheder forsikringsmedlemsstaten, der afgør, hvilke sundhedsydelsesomkostninger der dækkes, uanset hvor ydelserne leveres.

Patienter, der lider af sjældne sygdomme, bør have ret til at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat og til at få udgifterne hertil godtgjort, selv om den pågældende behandling ikke indgår i de ydelser, som er omfattet af lovgivningen i forsikringsmedlemsstaten.

2.  Udgifterne til sundhedsydelser leveret i en anden medlemsstat godtgøres eller betales direkte af forsikringsmedlemsstaten i henhold til bestemmelserne i dette direktiv med et beløb, der mindst svarer til de udgifter, der ville være blevet godtgjort ║ i forsikringsmedlemsstaten for den samme lidelse på de i stk. 1 fastsatte betingelser, uden at beløbet dog kan overstige de faktiske udgifter til de pågældende sundhedsydelser. Medlemsstaterne kan beslutte at dække andre hermed forbundne udgifter, f.eks. udgifter til terapeutisk behandling og indlæggelse samt rejseudgifter.

3.  De ekstraudgifter, som handicappede måtte have, når de gør brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat som følge af ét eller flere handicap, godtgøres af forsikringsmedlemsstaten i overensstemmelse med national lovgivning og forudsat, at der forelægges fyldestgørende dokumentation for disse udgifter.

4.  Forsikringsmedlemsstaten kan for en patient, der ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, fastsætte de samme betingelser, behandlingskriterier og lovgivningsmæssige og administrative formaliteter, det være sig på lokalt, nationalt eller regionalt plan, for brug af sundhedsydelser og godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser, som den ville fastsætte, hvis de pågældende sundhedsydelser var blevet leveret på dens område, forudsat at de ikke er diskriminerende eller udgør en hindring for den frie bevægelighed for patienter og varer såsom lægemidler og medicinsk udstyr og kendes på forhånd. Dette kan omfatte et krav om, at den forsikrede med henblik på anvendelsen af disse betingelser, kriterier eller formaliteter vurderes af sundhedsprofessionelle eller sundhedsadministratorer, som leverer tjenesteydelser til forsikringsmedlemsstatens lovpligtige socialsikringsordning, hvis en sådan vurdering også er en forudsætning for at kunne gøre brug af sundhedsydelser i forsikringsmedlemsstaten.

5.  Med henblik på anvendelsen af denne artikel skal medlemsstaterne råde over en gennemsigtig ordning til beregning af udgifter, som den lovpligtige socialsikringsordning eller en anden lovpligtig offentlig ordning skal godtgøre ▌ for sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat. Denne ordning skal være baseret på objektive, ikke-diskriminerende kriterier, der er kendt på forhånd, og de udgifter, der godtgøres efter ordningen, må ikke være mindre end dem, der ville være blevet godtgjort, hvis de pågældende sundhedsydelser var blevet leveret på forsikringsmedlemsstatens område. Ordningen skal anvendes på det relevante administrative niveau i tilfælde, hvor forsikringsmedlemsstaten har et decentraliseret sundhedssystem.

6.  Patienter, der gør brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat end deres forsikringsmedlemsstat, eller som ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, sikres adgang til deres journaler i overensstemmelse med de nationale foranstaltninger til gennemførelse af fællesskabsbestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, særlig direktiv 95/46/EF og direktiv 2002/58/EF. Hvis journalerne opbevares i elektronisk form, sikres patienterne ret til at rekvirere en kopi af dem eller til at få fjernadgang til dem. Overførsel af data skal kun ske efter udtrykkeligt skriftligt samtykke fra patienten eller dennes pårørende.

7.  Bestemmelserne i dette kapitel berører ikke indgåelsen af grænseoverskridende aftaler om planlagte sundhedsydelser.

Artikel 7

Sundhedsydelser, der ikke kræver hospitalsindlæggelse

Forsikringsmedlemsstaten kræver ikke forhåndstilladelse til godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser, der ikke kræver hospitalsindlæggelse, og som er leveret i en anden medlemsstat, eller køb af varer i forbindelse med sundhedsydelser i en anden medlemsstat, hvis udgifterne til disse ydelser, hvis de var blevet leveret på dens område, eller til disse varer, hvis de var blevet købt på dens område, ville være blevet dækket af dens socialsikringsordning.

Artikel 8

Hospitalsbehandling

1.  I forbindelse med godtgørelse af sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat i henhold til dette direktiv begrænses den af forsikringsmedlemsstaten fastlagte definition af hospitalsbehandling til:

   a) sundhedsydelser, der kræver indlæggelse af den pågældende patient mindst en nat
   b) sundhedsydelser, der er højt specialiserede og/eller kræver brug af omkostningskrævende medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr, eller
   c) sundhedsydelser, der indebærer behandlinger, der udgør en særlig risiko for patienten eller befolkningen.

2.  Forsikringsmedlemsstaten kan indføre en ordning med forhåndstilladelse til godtgørelse gennem dens socialsikringsordning af udgifter til hospitalsbehandling i en anden medlemsstat, hvis følgende betingelser er opfyldt:

   a) var sundhedsydelsen blevet udført på dens område, ville den være blevet dækket af medlemsstatens socialsikringsordning, og
  b) manglen på en forhåndstilladelse kunne gribe alvorligt ind i eller formentligt gribe ind i:
   i) den økonomiske ligevægt i medlemsstatens socialsikringsordning og/eller
   ii) den planlægning og rationalisering i hospitalssektoren, der gennemføres for at undgå overkapacitet på hospitalerne, ubalance i udbuddet af hospitalsbehandling samt logistisk og økonomisk spild, opretholdelsen af et afbalanceret system for læge- og hospitalsbehandling, der er tilgængeligt for alle, eller opretholdelsen af behandlingskapacitet eller medicinsk kompetence på den berørte medlemsstats område.

En sådan ordning berører ikke forordning (EØF) nr. 1408/71 og fra dennes anvendelsesdato forordning (EF) nr. 883/2004.

3.  Forhåndstilladelsesordningen skal anvendes med forbehold af artikel 3, stk. 2, og være begrænset til det, der er nødvendigt og rimeligt, være baseret på klare og gennemsigtige kriterier og ║ ikke udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en hindring for patienters frie bevægelighed.

4.  Når der er søgt om forhåndstilladelse, og denne er givet, sikrer forsikringsmedlemsstaten, at patienter kun forventes at erlægge forskudsbetaling for de udgifter, de ville skulle betale på denne måde, hvis ydelserne var blevet leveret i deres forsikringsmedlemsstats sundhedssystem. For alle andre udgifters vedkommende tilstræber medlemsstaterne at overføre midler direkte mellem dem, der finansierer, og dem, der leverer ydelserne.

5.  Der skal etableres ordninger for ansøgning om forhåndstilladelser på lokalt/regionalt plan, og disse skal være tilgængelige og gennemsigtige for patienterne. Reglerne for ansøgning om og afslag på forhåndstilladelser skal være tilgængelige forud for indgivelse af ansøgning, således at der kan ansøges på rimelig og gennemsigtig vis.

6.  Patienter, der ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, skal sikres ret til at ansøge om forhåndstilladelse i forsikringsmedlemsstaten.

7.  Forsikringsmedlemsstaten offentliggør alle relevante oplysninger om de forhåndstilladelsesordninger, der er indført i henhold til stk. 3, herunder om klagemuligheder i tilfælde af, at tilladelsen ikke gives.

8.  For så vidt angår enhver anmodning om tilladelse til at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, som indgives af en forsikret, kontrollerer forsikringsmedlemsstaten, om betingelserne i forordning (EF) nr. 883/2004 er opfyldt, og giver i bekræftende fald forhåndstilladelse i henhold til nævnte forordning.

9.  Patienter med sjældne sygdomme er ikke underlagt krav om forhåndstilladelse.

Artikel 9

Proceduremæssige garantier vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser ║

1.  Forsikringsmedlemsstaten sikrer, at de administrative procedurer i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser ║ for så vidt angår eventuel forhåndstilladelse som omhandlet i artikel 8, stk. 2, godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser i en anden medlemsstat og andre betingelser og formaliteter som omhandlet i artikel 6, stk. 4, er baseret på objektive, ikke-diskriminerende kriterier, som er offentliggjort på forhånd, og som er nødvendige og står i et rimeligt forhold til målet. Under alle omstændigheder skal en forsikret person altid have en tilladelse i henhold til de forordninger om koordinering af socialsikringsordningerne, der er omhandlet i dette direktivs artikel 3, stk. 1, litra k), når betingelserne i artikel 22, stk. 1, litra c), og i artikel 22, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1408/71 er opfyldt.

2.  Der skal være let adgang til sådanne proceduresystemer, og de skal kunne sikre, at anmodninger behandles objektivt og upartisk inden for rimelige tidsfrister, der er fastsat og offentliggjort på forhånd af medlemsstaterne.

3.  Forsikringsmedlemsstaten sikrer, at patienter, der har modtaget forhåndstilladelse til grænseoverskridende sundhedsydelser, kun skal erlægge forskudsbetalinger eller supplerende betalinger til sundhedssystemerne og/eller sundhedstjenesteyderne i behandlingsmedlemsstaten i det omfang, sådanne betalinger kræves erlagt i forsikringsmedlemsstaten selv.

4.  Medlemsstaterne skal, når de fastsætter frister for behandlingen af ansøgninger om brug af grænseoverskridende sundhedsydelser, og når de behandler disse ansøgninger, sørge for, at der tages hensyn til:

   a) patientens helbredstilstand
   b) patientens personlige omstændigheder
   c) patientens smerteniveau
   d) arten af patientens handicap og
   e) patientens evne til at udøve erhvervsmæssig virksomhed.

5.  Ordninger for ansøgning om forhåndstilladelser skal gøres tilgængelige på det niveau, der er hensigtsmæssigt for forvaltningen i medlemsstatens sundhedssystem, og skal være tilgængelige og gennemsigtige for patienterne. Reglerne for ansøgning om og afslag på forhåndstilladelser skal være tilgængelige forud for indgivelse af ansøgning, således at der kan ansøges på rimelig og gennemsigtig vis.

6.  Medlemsstaterne skal sikre, at administrative eller lægelige afgørelser om brug af grænseoverskridende sundhedsydelser i det enkelte tilfælde kan underkastes en lægelig undersøgelse eller påklages administrativt eller indbringes for domstolene, herunder at der findes foreløbige retsmidler.

7.  Kommissionen gennemfører senest to år efter dette direktivs ikrafttræden en undersøgelse af muligheden for at etablere et clearingcenter med henblik på at gøre det lettere at godtgøre omkostninger, der opstår i medfør af dette direktiv, på tværs af grænser, sundhedssystemer og valutazoner og aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet og fremsætter om nødvendigt et lovgivningsmæssigt forslag.

Artikel 10

Forudgående underretning

Medlemsstaterne kan tilbyde patienter en frivillig ordning med forudgående underretning, hvorefter patienten til gengæld for en sådan underretning modtager en skriftlig bekræftelse på det maksimumbeløb, der vil blive betalt. Denne skriftlige bekræftelse kan derefter medbringes til det behandlende hospital, hvorefter forsikringsmedlemsstaten vil erlægge betalingen direkte til dette hospital.

Artikel 11

Europæisk ombudsmand for patienter

Kommissionen forelægger senest 18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden et lovgivningsmæssigt forslag om oprettelse af en europæisk ombudsmandsinstitution for patienter. En europæisk ombudsmand for patienter skal behandle klager fra patienter vedrørende forhåndstilladelser, godtgørelse af udgifter eller skader og om nødvendigt mægle i disse sager. Henvendelse til en europæisk ombudsmand for patienter skal kun ske, når alle klagemuligheder i den relevante medlemsstat er udtømt.

Artikel 12

Oplysning til patienter om brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat

1.  Forsikringsmedlemsstaterne skal sikre, at der findes let tilgængelige ordninger, herunder elektroniske ordninger, så patienterne efter anmodning straks kan få oplysning om brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat og om betingelserne herfor, herunder oplysninger om patienternes rettigheder, om procedurer for at gøre brug af disse rettigheder og om klage- og prøvelsesprocedurer, hvis patienten fratages sådanne rettigheder, bl.a. i tilfælde af, at der sker skader som følge af sundhedsydelser, der er leveret i en anden medlemsstat. Disse oplysninger skal offentliggøres i formater, der er tilgængelige for handicappede. Medlemsstaterne skal høre berørte parter, herunder patientsammenslutninger, for at sikre, at oplysningerne er klare og tilgængelige. I oplysninger om grænseoverskridende sundhedsydelser skal der foretages en klar skelnen mellem de rettigheder, som patienter har i medfør af dette direktiv, og de rettigheder, der følger af de i artikel 3, stk. 1, litra k), omhandlede forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Ud over de i stk. 1 omhandlede oplysninger, skal oplysninger om sundhedsprofessionelle og sundhedstjenesteydere gøres let tilgængelige ad elektronisk vej af den medlemsstat, hvori de sundhedsprofessionelle og sundhedstjenesteyderne er registreret, og de skal omfatte navn, registreringsnummer og adresse på den sundhedsprofessionelles praksis samt oplysning om de restriktioner, den enkelte sundhedsprofessionnelle måtte være pålagt.

Artikel 13

Regler for sundhedsydelser, der leveres i en anden medlemsstat

1.  Når sundhedsydelser modtages i en anden medlemsstat end forsikringsmedlemsstaten, ▌ leveres sådanne sundhedsydelser i henhold til behandlingsmedlemsstatens lovgivning, jf. artikel 5.

2.  Denne artikel gælder ikke for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Artikel 14

Nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser

1.  Medlemsstaterne udpeger nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser og meddeler Kommissionen disses navne og kontaktoplysninger. Medlemsstaterne sikrer, at patientorganisationer, sygekasser og sundhedstjenesteydere er omfattet af nationale kontaktpunkter. De nationale kontaktpunkter etableres på en effektiv og gennemsigtig måde.

Oplysninger om de nationale kontaktpunkters eksistens videreformidles til alle medlemsstaterne, således at patienterne har let adgang til oplysningerne.

2.  De nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser kan også indgå i eksisterende informationscentre i medlemsstaterne.

3.  Det nationale kontaktpunkt i forsikringsmedlemsstaten skal ▌ stille oplysninger til rådighed for patienter og sundhedsprofessionelle, om nødvendigt på et websted, om brugen af sundhedsydelser i en anden medlemsstat og om de betingelser, der gælder herfor, særlig om patienternes rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser som fastlagt i artikel 6. Det nationale kontaktpunkt skal hjælpe patienterne med at beskytte deres rettigheder og med at klage, hvis de kommer ud for skader som følge af brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat.

4.  Det nationale kontaktpunkt i behandlingsmedlemsstaten skal stille oplysninger til rådighed for patienter, om nødvendigt på et website, om de i artikel 5, stk. 1, litra c), omhandlede spørgsmål og om beskyttelsen af personoplysninger, om niveauet for adgang til sundhedsydelsesfaciliteter for handicappede og om klageprocedurer og erstatningsmuligheder i forbindelse med sundhedsydelser modtaget i behandlingsmedlemsstaten. Det skal særlig oplyse patienter og sundhedsprofessionnelle om reglerne for professionelle og tjenesteydere og for at tage forskriftsmæssige foranstaltninger og om mulighederne for tvistbilæggelse og bistå med valg af egnet udenretslig tvistbilæggelsesordning i den konkrete sag ▌.

5.  Det nationale kontaktpunkt i en medlemsstat skal indgå i et snævert samarbejde med andre kompetente myndigheder, med nationale kontaktpunkter i andre medlemsstater, med patientsammenslutninger og med Kommissionen.

6.  De nationale kontaktpunkter skal stille de i stk. 2 og 3 omhandlede oplysninger til rådighed i formater, der er let tilgængelige for handicappede.

7.  Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 22, stk. 2:

   a) de nødvendige foranstaltninger║ til forvaltning af netværket af nationale kontaktpunkter som omhandlet i denne artikel
   b) hvilken art og type data, der skal indsamles og udveksles inden for netværket
   c) retningslinjer for den information, som patienter skal have, jf. nærværende artikels stk. 2 og 3.

Kapitel IV

SAMARBEJDE OM SUNDHEDSYDELSER

Artikel 15

Samarbejdspligt

1.  Medlemsstaterne yder hinanden den bistand, der er nødvendig for gennemførelsen af dette direktiv.

2.  Medlemsstaterne fremmer samarbejdet om grænseoverskridende sundhedsydelser udført på regionalt og lokalt plan samt ved hjælp af ikt, grænseoverskridende sundhedsydelser udført midlertidigt eller på ad hoc-basis og andre former for grænseoverskridende samarbejde.

3.  Medlemsstaterne, navnlig nabolande, kan indgå aftaler med hinanden om videreførelse eller potentiel videreudvikling af samarbejdsordninger.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at registre over sundhedsprofessionelle kan konsulteres af andre medlemsstaters relevante myndigheder.

5.  Medlemsstaterne udveksler straks og proaktivt oplysninger om resultaterne af disciplinær- og straffesager mod sundhedsprofessionelle, når sådanne sager indvirker på deres registrering og deres ret til at levere ydelser.

Artikel 16

Anerkendelse af recepter udstedt i en anden medlemsstat

1.  Hvis et lægemiddel er godkendt på deres område i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2001/83/EF, skal medlemsstaterne sikre, at recepter på dette lægemiddel udstedt af en autoriseret person i en anden medlemsstat til en bestemt patient kan anvendes på deres område, og at der ikke er hindringer for anerkendelsen af individuelle recepter, medmindre disse:

   a) er begrænset til det, der er nødvendigt og rimeligt af hensyn til folkesundheden, og ikke udgør et middel til forskelsbehandling eller
   b) er baseret på legitim og berettiget tvivl om den pågældende recepts ægthed eller indhold eller om receptudstederens status.

   i) nationale bestemmelser for ordinering og udlevering af lægemidler, herunder generisk substitution
   ii) nationale bestemmelser for godtgørelse af recepter udstedt i en anden medlemsstat
   iii) en erhvervsmæssig eller etisk pligt for farmaceuten til at nægte at udlevere det ordinerede lægemiddel, hvis recepten havde været udstedt i forsikringsmedlemsstaten.

2.  For at lette gennemførelsen af stk. 1 vedtager Kommissionen:

   a) foranstaltninger, der gør det muligt for en farmaceut eller anden sundhedsprofessionel at kontrollere, om recepten er ægte, og om den i en anden medlemsstat er udstedt af en autoriseret person, ved at udvikle en fællesskabsmodel for recepter og ved at fremme interoperabiliteten af e-recepter; der tages hensyn til databeskyttelsesforanstaltninger, og disse indarbejdes lige fra første fase af denne udviklingsproces
   b) foranstaltninger, der skal sikre, at lægemidler ordineret i en medlemsstat og udleveret i en anden medlemsstat identificeres korrekt, og at oplysningerne til patienten om midlet er forståelige, herunder at der hersker klarhed med hensyn til anvendelsen af forskellige navne for det samme lægemiddel
   c) foranstaltninger, der, i fald der er behov herfor, sikrer kontakt mellem den receptudstedende part og den part, der udleverer lægemidlet, for at sikre, at der hersker fuldstændig klarhed med hensyn til behandlingen samtidig med, at den fortrolige karakter af patientoplysninger respekteres.

3.  I tilfælde, hvor der i behandlingsmedlemsstaten udstedes recept på lægemidler, der ikke normalt kan fås på recept i forsikringsmedlemsstaten, er det op til sidstnævnte medlemsstat at afgøre, om lægemidlet undtagelsesvis kan udleveres, eller om der skal udleveres et alternativt lægemiddel, som anses for at være lige så effektivt.

4.  Foranstaltningerne i stk. 2, litra a), ║ b) og c), vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 22, stk. 2. ▌

5.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på lægemidler, hvortil der kræves en særlig recept som omhandlet i artikel 71, stk. 2, i direktiv 2001/83/EF.

Artikel 17

Europæiske netværk af referencecentre

1.  Medlemsstaterne fremmer etableringen af europæiske netværk af sundhedstjenesteydere, der fungerer som referencecentre, navnlig på området sjældne sygdomme, og som trækker på samarbejdserfaringer på sundhedsområdet, der er høstet i europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS). Disse netværk skal til enhver tid være åbne for nye sundhedstjenesteydere, som måtte ønske at deltage i dem, forudsat at disse sundhedstjenesteydere opfylder de fastsatte betingelser og kriterier.

2.  Formålet med europæiske netværk af referencecentre er:

   a) at bidrage til at udnytte potentialet ved europæisk samarbejde om højt specialiserede sundhedsydelser for patienter og sundhedssystemerne, når der finder innovationer sted inden for lægevidenskab og sundhedsteknologi
   b) at bidrage til pooling af viden om sygdomsforebyggelse og behandling af vigtige og almindeligt forekommende sygdomme
   c) at bidrage til at fremme adgang til omkostningseffektive sundhedsydelser af høj kvalitet for alle patienter, hvis sundhedsmæssige tilstand kræver en særlig koncentration af ressourcer eller ekspertise
   d) at gøre anvendelsen af ressourcerne så omkostningseffektiv som muligt ved at koncentrere dem i fornødent omfang
   e) at bidrage til videndeling og til uddannelse af sundhedsprofessionelle
   f) at fastsætte benchmarks for kvalitet og sikkerhed og at bidrage til at udvikle og formidle bedste praksis inden for og uden for netværket
   g) at bistå medlemsstater, der ikke har nok patienter med en særlig sundhedsmæssig tilstand eller mangler teknologi eller ekspertise, med at stille et komplet sæt højt specialiserede ydelser af højeste kvalitet til rådighed
   h) at indføre instrumenter, der muliggør bedst mulig anvendelse af eksisterende ressourcer på sundhedsydelsesområdet i tilfælde af alvorlige ulykker, navnlig i grænseregioner.

3.  Kommissionen vedtager i samarbejde med relevante eksperter og berørte parter:

  a) en liste over specifikke kriterier og betingelser, som de europæiske netværk af referencecentre skal opfylde, herunder også en liste over de mere sjældne sygdomsområder, der skal dækkes, samt betingelser og kriterier vedrørende sundhedstjenesteydere, der ønsker at blive medlemmer af de europæiske netværk af referencecentre, særlig med henblik på at sikre, at de europæiske netværk af referencecentre:
   i) har tilstrækkelig kapacitet til at diagnosticere, foretage opfølgning på og forvalte patienter og har dokumentation for gode resultater, for så vidt det er relevant
   ii) har tilstrækkelig kapacitet og et tilstrækkeligt aktivitetsniveau til at kunne tilbyde relevante ydelser og opretholde kvaliteten af de udførte ydelser
   iii) har kapacitet til at yde ekspertrådgivning, stille eller bekræfte diagnoser, udarbejde og følge retningslinjer for god praksis og gennemføre statusmålinger og kvalitetskontrol
   iv) kan demonstrere tværfaglighed
   v) har et højt ekspertise- og erfaringsniveau dokumenteret gennem publikationer, donationer eller udmærkelser og undervisningsaktiviteter
   vi) yder væsentlige forskningsbidrag
   vii) er involveret i epidemiologisk overvågning, f.eks. registre
   viii) har tætte forbindelser til og samarbejder snævert med andre ekspertcentre og -netværk på nationalt og internationalt plan og har kapacitet til at indgå i netværk
   ix) har tætte forbindelser til og samarbejder snævert med eventuelle patientsammenslutninger
   x) har passende og effektive forbindelser til teknologiudbydere.
   b) proceduren for etablering af europæiske netværk af referencecentre.

4.  Foranstaltningerne i stk. 3, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 3.

Artikel 18

Forsøgsområder

I samarbejde med medlemsstaterne kan Kommissionen udpege grænseregioner som forsøgsområder, hvor innovative grænseoverskridende sundhedsinitiativer kan testes, analyseres og evalueres.

Artikel 19

E-sundhed

Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 22, stk. 2, de særlige foranstaltninger, der er nødvendige for at opnå interoperabilitet i ikt-systemer på sundhedsområdet, og som skal anvendes, når en medlemsstat beslutter at indføre sådanne systemer. Disse foranstaltninger skal være i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning i den enkelte medlemsstat og skal ligeledes afspejle udviklingen inden for sundhedsteknologi og lægevidenskaben, herunder telemedicin og telepsykiatri, og må ikke krænke den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger ▌. De skal særlig fastlægge de nødvendige standarder og den nødvendige terminologi for interoperabilitet i de relevante ikt-systemer med henblik på levering af sikre og effektive grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet.

Medlemsstaterne sikrer, at anvendelsen af e-sundhed og andre telemedicinydelser:

   a) opfylder de samme professionelle lægelige kvalitets- og sikkerhedsstandarder som dem, der gælder for ikke-elektronisk levering af sundhedsydelser
   b) yder patienterne tilstrækkelig beskyttelse, navnlig gennem indførelse af passende forskriftsmæssige krav til leverandører af e-sundhedsydelser svarende til dem, der gælder for ikke-elektronisk levering af sundhedsydelser.

Artikel 20

Samarbejde om forvaltning af ny sundhedsteknologi

1.  Kommissionen fremmer i samråd med Europa-Parlamentet etableringen af et netværk mellem de nationale myndigheder eller organer, der er ansvarlige for sundhedsteknologivurdering. Dette netværk skal være baseret på principperne om god forvaltningsskik, herunder gennemsigtighed, objektivitet, retfærdige procedurer og bred og fuld inddragelse af berørte aktører fra alle relevante grupper, bl.a., men ikke udelukkende, sundhedsprofessionelle, patientrepræsentanter, arbejdsmarkedets parter, videnskabsfolk og erhvervsfolk, samtidig med, at medlemsstaternes kompetence på området for sundhedsteknologivurdering skal respekteres.

2.  Netværket for sundhedsteknologivurdering har til opgave:

   a) at støtte samarbejdet mellem de nationale myndigheder eller organer
   b) at finde bæredygtige måder til at skabe balance mellem målsætningerne om adgang til lægemidler, belønning af innovation og forvaltning af sundhedsbudgetter
   c) at fremme levering af objektive, pålidelige, aktuelle, gennemsigtige og formidlelige oplysninger om effektiviteten på kort og længere sigt af sundhedsteknologier og at muliggøre en effektiv udveksling af disse oplysninger mellem de nationale myndigheder eller organer
   d) at undersøge, hvilken form for og hvilken type oplysninger, der kan udveksles.

3.  Medlemsstaterne udpeger de myndigheder eller organer, der deltager i netværket som omhandlet i stk. 1, og meddeler Kommissionen disse myndigheders eller organers navne og kontaktoplysninger.

4.  Kommissionen vedtager efter forskriftsproceduren i artikel 22, stk. 2, de nødvendige foranstaltninger til etablering og forvaltning af dette netværk og til, at det fungerer på en gennemsigtig måde.

5.  Kommissionen tillader kun deltagelse i netværket for de myndigheder, der overholder principperne om god forvaltningsskik som defineret i stk. 1.

Artikel 21

Indsamling af data til statistisk brug og overvågningsformål

1.  Medlemsstaterne indsamler statistiske ▌ data til overvågningsformål om grænseoverskridende sundhedsydelser, om de udførte ydelser, sundhedstjenesteyderne og patienterne, udgifterne og resultaterne. De indsamler sådanne data som led i deres generelle system til indsamling af sundhedsdata i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og fællesskabslovgivningen om udarbejdelse af statistikker og om beskyttelse af persondata, navnlig artikel 8, stk. 4, i direktiv 95/46/EF.

2.  Medlemsstaterne indsender de i stk. 1 omhandlede data til Kommissionen mindst en gang om året, undtagen de data, der allerede indsamles i henhold til direktiv 2005/36/EF.

3.  Uden at dette berører foranstaltningerne til gennemførelse af Fællesskabets statistiske program eller til gennemførelse af ║ forordning (EF) nr. 1338/2008, vedtager Kommissionen efter forskriftsproceduren i artikel 22, stk. 2, foranstaltninger til gennemførelse af denne artikel.

Kapitel V

Gennemførelsesbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 22

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand. Kommissionen sikrer i den forbindelse, at eksperter fra de relevante patient- og faggrupper bliver hørt på en hensigtsmæssig måde, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv. Den forelægger en rapport om disse høringer.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til 3 måneder.

Vedrører gennemførelsesforanstaltningerne behandlingen af personoplysninger, høres Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 23

Rapporter

Kommissionen udarbejder inden fem år efter den i artikel 25, stk. 1, nævnte dato en rapport om gennemførelsen af dette direktiv, herunder statistikker om patientstrømme som følge af dette direktiv, og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet.

Med henblik herpå, og uden at det berører artikel 25, meddeler medlemsstaterne Kommissionen enhver foranstaltning, de har truffet, ændret eller opretholdt med henblik på gennemførelse af procedurerne i artikel 8 og 9.

Artikel 24

Henvisninger til anden lovgivning

Fra datoen for anvendelsen af ║ forordning (EF) nr. 883/2004 ║:

   betragtes henvisninger til ║ forordning (EØF) nr. 1408/71 i dette direktiv som henvisninger til forordning (EF) nr. 883/2004
   betragtes henvisninger til artikel 22 i ║ forordning (EØF) nr. 1408/71 i dette direktiv som henvisninger til artikel 20 i forordning (EF) nr. 883/2004.

Artikel 25

Gennemførelse

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den ...(34).

De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 26

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 27

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Udtalelse af 4.12.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) EUT C 120 af 28.5.2009, s. 65.
(3) EUT C 128 af 6.6.2009, s. 20.
(4) Europa-Parlamentets holdning af 23.4.2009.
(5) EUT C 124 E af 25.5.2006, s. 543.
(6) EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.
(7) EUT C 146 af 22.6.2006, s. 1.
(8) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
(9) EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.
(10) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(11) EUT L ...
(12) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22. ║
(13) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
(14) EFT L 149 af 5.7.1971, s. 2. ║
(15) EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.
(16) EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67. ║
(17) EFT L 144 af 4.6.1997, s. 19.
(18) EUT L 354 af 31.12.2008, s. 70.
(19) EFT L 271 af 9.10.2002, s. 1.
(20) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1.
(21) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. ║
(22) EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1
(23) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37. ║
(24) EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1. ║
(25) EFT L 121 af 1.5.2001, s. 34.
(26) EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.
(27) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19.
(28) EUT L 33 af 8.2.2003, s. 30.
(29) EUT L 102 af 7.4.2004, s. 48.
(30) EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1.
(31) EFT L 169 af 12.7.1993, s. 1.
(32) EFT L 189 af 20.7.1990, s. 17.
(33) EFT L 331 af 7.12.1998, s. 1.
(34)* Et år efter dette direktivs ikrafttrædelse.


Patientsikkerhed *
PDF 342kWORD 147k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. april 2009 om forslag til Rådets henstilling om patientsikkerhed, herunder forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet (KOM(2008)0837 - C6-0032/2009 - 2009/0003(CNS))
P6_TA(2009)0287A6-0239/2009

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2008)0837),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 152, stk. 4, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0032/3009),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0239/2009),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til henstilling
Betragtning 2
(2)  Det skønnes, at mellem 8 % og 12 % af de patienter, der indlægges på EU's hospitaler, udsættes for utilsigtede hændelser i forbindelse med deres behandling.
(2)  Det skønnes, at mellem 8 % og 12 % af de patienter, der indlægges på EU's hospitaler, udsættes for utilsigtede hændelser i forbindelse med deres behandling, hvilket svarer til mellem 6,7 og 15 mio. patienter, og at over 37 mio. patienter, der modtager primære sundhedsydelser, udsættes for utilsigtede hændelser.
Ændring 2
Forslag til henstilling
Betragtning 2 a (ny)
(2a)  Det skønnes, at infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet gennemsnitligt rammer én patient ud af tyve, hvilket svarer til 4,1 mio. patienter i EU om året, og at ca. 37 000 dødsfald om året skyldes følgevirkningerne af en sådan infektion.
Ændring 3
Forslag til henstilling
Betragtning 3
(3)  Dårlig patientsikkerhed udgør både et alvorligt folkesundhedsproblem og en stor økonomisk belastning af de begrænsede sundhedsressourcer. En stor del af de utilsigtede hændelser kan forebygges både i hospitalssektoren og i den primære sundhedssektor, idet de fleste af dem kan tilskrives systemiske faktorer.
(3)  Dårlig patientsikkerhed udgør både et alvorligt folkesundhedsproblem og en stor økonomisk belastning af de begrænsede sundhedsressourcer. En stor del af de utilsigtede hændelser, herunder sådanne, som skyldes fejldiagnose og/eller fejlbehandling, kan forebygges både i hospitalssektoren og i den primære sundhedssektor, idet de fleste af dem kan tilskrives begrænsede finansielle midler samt systemiske faktorer
Ændring 4
Forslag til henstilling
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  Det vurderes, at infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet er en af de former for utilsigtede hændelser, der lettest kan undgås. Det er nødvendigt, at medlemsstaterne indfører redskaber, der skal nedbringe det antal personer i EU, der årligt udsættes for utilsigtede hændelser, med 20 %.
Ændring 5
Forslag til henstilling
Betragtning 7
(7)  Undersøgelser viser, at EU's medlemsstater befinder sig på forskellige niveauer, når det gælder udvikling og gennemførelse af effektive og omfattende strategier for patientsikkerhed. Hensigten med dette initiativ er derfor at skabe en ramme, der skal fremme politikudviklingen og den fremtidige indsats i og mellem medlemsstaterne med henblik på at løse de centrale problemer på patientsikkerhedsområdet, som EU står over for.
(7)  Undersøgelser viser, at EU's medlemsstater befinder sig på forskellige niveauer, når det gælder udvikling og gennemførelse af effektive og omfattende strategier for patientsikkerhed. Hensigten med dette initiativ er derfor at skabe en ramme, der skal fremme politikudviklingen og den fremtidige indsats i og mellem medlemsstaterne, især styrke ansvaret for folkesundheden hos organer og institutioner på sundhedsområdet, med henblik på at løse de centrale problemer på patientsikkerhedsområdet, som EU står over for. Der må dog i henhold til EF-traktatens artikel 152 ikke gribes ind i medlemsstaternes ansvarsområde.
Ændring 6
Forslag til henstilling
Betragtning 8
(8)  Patienterne skal oplyses og myndiggøres ved at blive involveret dem i patientsikkerhedsprocessen; de bør oplyses om sikkerhedsniveauer og om, hvordan de finder tilgængelig og forståelig information om klage- og erstatningsmuligheder.
(8)  Patienterne skal oplyses og myndiggøres ved at blive involveret i patientsikkerhedsprocessen; de bør oplyses om sikkerhedsniveauer og om, hvordan de finder tilgængelig og forståelig information om klage- og erstatningsmuligheder. Kompensationens art og den procedure, der skal følges for at opnå kompensation, hører dog under den enkelte medlemsstats ansvarsområde.
Ændring 7
Forslag til henstilling
Betragtning 10
(10)  Der bør indsamles sammenlignelige og aggregerede data på fællesskabsplan med henblik på indførelse af effektive og gennemsigtige patientsikkerhedsprogrammer, -strukturer og –politikker, og bedste praksis bør udbredes i medlemsstaterne. For at lette den gensidige læring, skal der gennem samarbejde mellem medlemsstaterne og Europa-Kommissionen udvikles en fælles terminologi for patientsikkerhed og fælles indikatorer, idet der tages hensyn til de relevante internationale organisationers arbejde.
(10)  Der bør indsamles sammenlignelige og aggregerede data på fællesskabsplan med henblik på indførelse af effektive og gennemsigtige patientsikkerhedsprogrammer, -strukturer og –politikker, og bedste praksis bør udbredes i medlemsstaterne. Disse data må kun anvendes til at sikre patientsikkerheden i forbindelse med bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet. For at lette den gensidige læring skal der gennem samarbejde mellem medlemsstaterne og Europa-Kommissionen udvikles en fælles terminologi for patientsikkerhed og fælles indikatorer, idet der tages hensyn til de relevante internationale organisationers arbejde.
Ændring 8
Forslag til henstilling
Betragtning 11
(11)  Informations- og kommunikationsteknologiværktøjer, bl.a. elektroniske journaler eller e-recepter, kan medvirke til at forbedre patientsikkerheden, f. eks. ved systematisk at screene for potentielle lægemiddelinteraktioner eller lægemiddelallergier.
(11)  Informations- og kommunikationsteknologiværktøjer, bl.a. elektroniske journaler eller e-recepter, kan medvirke til at forbedre patientsikkerheden, f. eks. ved systematisk at screene for potentielle lægemiddelinteraktioner eller lægemiddelallergier, hvilket fremgår af Kommissionens henstilling 2008/594/EF af 2. juli 2008 om grænseoverskridende interoperabilitet mellem elektroniske patientjournalsystemer1.
1 EUT L 190 af 18.7.2008, s. 37.
Ændring 9
Forslag til henstilling
Betragtning 12 a (ny)
(12a)  Ældre mennesker er mere sårbare over for smitsomme sygdomme under hospitalsophold, og der bør derfor forskes i denne særlige gruppes behov og tages skridt til at imødekomme deres behov med henblik på at fremme deres helbredelse og tilbagevenden til en ordentlig sundhedstilstand.
Ændring 10
Forslag til henstilling
Betragtning 15
(15)  De foreliggende data om infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet er ikke tilstrækkelige til, at overvågningsnettene kan foretage fornuftige sammenligninger mellem institutionerne, og til at man kan overvåge epidemiologien af de patogener, der er erhvervet i sundhedsvæsenet, og evaluere og fastlægge retningslinjer for politikker vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet. Derfor bør man oprette eller udbygge overvågningssystemer på sundhedsinstitutionsplan og på regionalt og nationalt plan.
(15)  De foreliggende data om infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet er ikke tilstrækkelige til, at overvågningsnettene kan foretage fornuftige sammenligninger mellem institutionerne, og til at man kan overvåge epidemiologien af de patogener, der er erhvervet i sundhedsvæsenet, og evaluere og fastlægge retningslinjer for politikker vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet. Derfor bør man oprette eller udbygge overvågningssystemer på sundhedsinstitutionsplan og på regionalt og nationalt plan. En forbedring af indsamlingen af oplysninger på regionalt, nationalt og europæisk plan bør give mulighed for at lettere at kunne fastlægge den direkte sammenhæng mellem kvaliteten af de indførte politikker, systemer og strukturer inden for patientsikkerhed og de resultater, der opnås på området.
Ændring 11
Forslag til henstilling
Betragtning 15 a (ny)
(15a)  Medlemsstaterne skal sættes i stand til at nedbringe antallet af personer, der udsættes for infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet. Blandt de forskellige mulige redskaber er et vigtigt redskab ansættelsen af et større antal sygeplejersker, der er specialiserede i infektionskontrol.
Ændring 12
Forslag til henstilling
Betragtning 15 b (ny)
(15b)  Medlemsstaterne og deres sundhedsinstitutioner bør overveje at tilknytte personale til på klinisk niveau at støtte specialsygeplejersker på skadestuer og i andre lokale fælles sundhedsfaciliteter.
Ændring 13
Forslag til henstilling
Betragtning 15 c (ny)
15c.  Med henblik på at nedbringe antallet af utilsigtede hændelser i forbindelse med behandling opfordres medlemsstaterne til at fastsætte lokale og nationale mål for ansættelsen af sundhedspersonale med speciale i infektionskontrol med et anbefalet måltal på 1 sygeplejerske for hver 250 hospitalssenge inden 2015.
Ændring 14
Forslag til henstilling
Betragtning 16 a (ny)
(16a)  Kommissionen bør fremsætte forslag til at hindre omsætningen af forfalskede lægemidler og de skader, som patienter og sundhedspersonale kan blive påført kanylestik.
Ændring 15
Forslag til henstilling
Del I - kapitel I a (nyt) - overskrift
Ia.  MÅL FOR NEDBRINGELSE
Ændring 16
Forslag til henstilling
Del I - kapitel I a (nyt) - punkt 1
1)  Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til at nedbringe det årlige antal personer inden for EU, der udsættes for utilsigtede hændelser i forbindelse med behandling i sundhedsvæsenet, med 20 %, hvilket svarer til målet om at nedbringe disse hændelser med 900 000 tilfælde om året frem til 2015.
Ændring 17
Forslag til henstilling
Del I – kapitel II – punkt 1 – litra a
a) udpege den eller de ansvarlige myndigheder for patientsikkerhed på deres område
a) udpege den eller de på de forskellige niveauer inden for den statslige og lokale forvaltning ansvarlige myndigheder for patientsikkerhed på deres område og føre tilsyn med samt koordinere foranstaltningerne til forbedring af folkesundheden
Ændring 18
Forslag til henstilling
Del I – kapitel II – punkt 1 – litra c
c) støtte udviklingen af sikrere systemer, processer og værktøjer, herunder anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi.
c) støtte udviklingen af sikrere systemer, processer og værktøjer, der er lette at anvende, herunder anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi.
Ændring 19
Forslag til henstilling
Del I – kapitel II – punkt 2 – litra b a (nyt)
ba) oplyse patienterne om behandlingsrisici og indføre retslige mekanismer, der kan gøre det lettere at gøre erstatningskrav gældende over for medicinalfirmaer i tilfælde af sundhedsskader
Ændring 20
Forslag til henstilling
Del I – kapitel II – punkt 3 – litra a
a) giver relevante oplysninger om omfanget og typer af samt årsager til fejl, utilsigtede hændelser og nærfejl
a) giver relevante oplysninger om omfanget og typer af samt årsager til fejl, utilsigtede hændelser og nærfejl, samt hvilke personer der er ansvarlige herfor
Ændring 21
Forslag til henstilling
Del I – kapitel II – punkt 3 – litra b a (nyt)
ba) gøre det muligt på fortrolig måde at udveksle oplysninger mellem sundhedsmyndighederne i forskellige medlemsstater om sundhedspersonale, der er blevet fundet skyldige i uagtsomhed eller uregelmæssigheder.
Ændring 22
Forslag til henstilling
Del I – kapitel II – punkt 4 – litra b a (nyt)
ba) tilbyde hensigtsmæssig uddannelse og oplæring af alle sundhedsarbejdere i en korrekt brug af medicinsk teknologi i overensstemmelse med de i brugsanvisningen anførte funktioner og specifikationer, således at sundhedsfarer og bivirkninger kan forebygges, herunder sådanne, som opstår ved genbrug af udstyr.
Ændring 23
Forslag til henstilling
Del I – kapitel II – punkt 5 – litra c
c) indsamle og udveksle sammenlignelige data og oplysninger om typer og antal af patientsikkerhedsresultater på EU-plan for at lette den gensidige læring og fastsætte prioriterede områder.
c) indsamle og udveksle sammenlignelige data og oplysninger om typer og antal af patientsikkerhedsresultater på EU-plan for at lette den gensidige læring og fastsætte prioriterede områder. Omfanget af og midlerne til dataindsamlingen samt anvendelsen af dataene skal tilpasses den forventede nyttevirkning. Der må kun indsamles data med henblik på, ved gensidig læring, at nedbringe antallet af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet.
Ændring 24
Forslag til henstilling
Del I – kapitel II – punkt 6 – litra b a (nyt)
ba) fremme mulighederne for at samarbejde og udveksle erfaring og bedste praksis mellem hospitalsledelser, behandlerteams og patientgrupper over hele EU for så vidt angår patientsikkerhedsinitiativer på lokalt plan.
Ændring 25
Forslag til henstilling
Del I – kapitel III – punkt 1 – litra -a (nyt)
-a) tilbyde effektive mekanismer for risikovurdering, herunder diagnostisk screening af patienter inden indlæggelse, for hurtigt at identificere tilstande, som kræver yderligere sikkerhedsforanstaltninger
Ændring 26
Forslag til henstilling
Del I – kapitel III – punkt 1 – litra -a a (nyt)
-aa) sikre hensigtsmæssig beskyttelse af sundhedspersonalet ved hjælp af vaccination, postekspositionsprofylakse, rutinemæssig screening, udlevering af personligt beskyttelsesudstyr og anvendelse af medicinsk teknologi, der nedsætter eksponeringen for blodtransmitterede infektioner
Ændring 27
Forslag til henstilling
Del I – kapitel III – punkt 1 – litra -a b (nyt)
-ab) sikre effektiv forebyggelse og kontrol med infektioner i langtidspleje- og rehabiliteringsfaciliteter