Indeks 
Vedtagne tekster
Fredag den 24. april 2009 - Strasbourg
Kvindernes rettigheder i Afghanistan
 Støtte til Den Særlige Domstol for Sierra Leone
 Den humanitære situation i Camp Ashraf
 De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder *
 De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (valgfrie protokol) *
 Problemer i forbindelse med profilanalyser
 Årsberetning 2007 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og bekæmpelsen af svig
 Parlamentarisk immunitet i Polen
 Styring i forbindelse med den fælles fiskeripolitik
 Statistik over plantebeskyttelsesmidler ***II
 Miljøvenligt design af energirelaterede produkter (omarbejdning) ***I
 Markedsføring af byggevarer ***I
 Grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet ***I
 Virksomhed som udsteder af elektroniske penge ***I
 Sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum ***I
 Indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne *
 Beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger *
 Afgiftssvig i forbindelse med import og andre grænseoverskridende transaktioner *
 Betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne
 Nanomaterialer
 Årlig drøftelse om de fremskridt, der er gjort i 2008 med hensyn til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EU-traktatens artikel 2 og 39)
 Konklusioner fra G20-topmødet
 Konsolidering af stabilitet og velstand på det vestlige Balkan
 Situationen i Bosnien-Hercegovina
 Ikke-spredning af kernevåben (NPT)
 Handicappedes rettigheder
 25. årsberetning fra Kommissionen om kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (2007)

Kvindernes rettigheder i Afghanistan
PDF 22kWORD 44k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om kvindernes rettigheder i Afghanistan
P6_TA(2009)0309RC-B6-0197/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om Afghanistan, navnlig beslutningen af 15. januar 2009 om budgetkontrol med fællesskabsmidler i Afghanistan(1),

–   der henviser til fælleserklæringen fra Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Afghanistan og det afghanske parlaments underhus, Wolesi Jirga, af 12. februar 2009,

–   der henviser til sluterklæringen fra den internationale konference om Afghanistan i Haag den 31. marts 2009,

–   der henviser til erklæringen fra NATO-topmødet om Afghanistan, der blev udfærdiget af de stats- og regeringschefer, der deltog i Det Nordatlantiske Råds møde i Strasbourg/Kehl den 4. april 2009,

–   der henviser til fælleserklæringen fra EU's udenrigsministre og De Forenede Staters udenrigsminister om lovgivningen i Afghanistan af 6. april 2009,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at Afghanistan er part i flere internationale instrumenter vedrørende menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og konventionen om barnets rettigheder,

B.   der henviser til, at artikel 22 i Afghanistans forfatning af 4. januar 2004, fastsætter, at Afghanistans borgere, både mænd og kvinder, har lige rettigheder og pligter over for loven, og at forfatningen er i overensstemmelse med de internationale aftaler, som Afghanistan har undertegnet,

C.   der henviser til den afghanske familielov, der siden slutningen af 1970'erne har indeholdt visse bestemmelser, der indrømmer kvinderne rettigheder vedrørende sundhed og uddannelse, og til at denne lov er under revision med henblik på at blive gjort forenelig med forfatningen af 2004,

D.   der henviser til, at der blev oprettet en uafhængig menneskerettighedskommission i juni 2002 som følge af Bonn-aftalen af 5. december 2001, med Sima Samar som formand, og at den spiller en hovedrolle i forbindelse med overholdelsen af menneskerettighederne,

E.   der henviser til det nye lovforslag vedrørende de shiitiske kvinders personlige status, der blev vedtaget for nylig af det afghanske parlaments to kamre, og som indeholder alvorlige begrænsninger af kvindernes fri bevægelighed, idet de nægtes ret til at forlade deres hjem, medmindre de har et "legitimt mål", og som kræver, at de underkaster sig deres mænds seksuelle ønsker, hvilket betyder legitimering af voldtægt i ægteskabet, og som endvidere fremmer diskrimination af kvinder i forbindelse med ægteskab, skilsmisse, arv og adgang til uddannelse, hvilket ikke er i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder, navnlig ikke med kvindernes rettigheder,

F.   der henviser til, at dette lovforslag, der vil berøre mellem 15 og 20 % af befolkningen, endnu ikke er trådt i kraft, da det endnu ikke er blevet offentliggjort i den afghanske statstidende, selv om det allerede er blevet undertegnet af Afghanistans præsident, Hamid Karzai,

G.   der henviser til, at samme lovforslag som følge af den kritik, det har fremkaldt både i Afghanistan og i udlandet, er blevet sendt tilbage til det afghanske justitsministerium med henblik på at efterprøve, hvorvidt lovteksten er i overensstemmelse med de forpligtelser, som den afghanske regering har indgået i de internationale konventioner om kvindernes rettigheder, menneskerettighederne i almindelighed og i landets forfatning,

H.   der henviser til, at volden imod aktivister, navnlig personer, der forsvarer kvindernes rettigheder, stadig fortsætter, at mange af disse aktivister er faldet som ofre for militante og radikale, herunder Sitara Achakzai, en afghansk kvindesagsforkæmper og medlem af provinsrådet i Kandahar, Afghanistan, som blev dræbt uden for sit hjem, Gul Pecha og Abdul Aziz, som blev henrettet efter at være blevet anklaget for umoralske handlinger og dømt til døden af et råd bestående af konservative gejstlige, og Malai Kakar, den første kvindelige politibetjent i Kandahar, som har ledet politienheden for forbrydelser mod kvinder i denne by,

I.   der henviser til, at den 23-årige afghanske journalist Perwiz Kambakhsh blev dømt til døden for at omdele en artikel om kvinders rettigheder i islam, og at hans dom blev omstødt til 20 års fængsel som følge af den kraftige protest på internationalt plan,

J.   der henviser til, at der stadig rapporteres om trusler og chikane over for kvinder i det offentlige liv eller kvinder, som arbejder uden for hjemmet, hvilket bekræftes i FN-rapporter; der henviser til nylige rapporter om vanskeligheder i forbindelse med at få flere piger til at deltage i uddannelsessystemet, hvilket militante og radikale er imod,

K.   der henviser til, at der i de senere år er blevet rapporteret om mange tilfælde af unge kvinder, der frivilligt er gået i døden for at undgå tvangsægteskab eller vold i ægteskabet,

1.   kræver, at ovennævnte lovforslag vedrørende de shiitiske kvinders personlige status i Afghanistan revideres, da det er klart, at indholdet ikke er i overensstemmelse med ligestillingsprincippet i forfatningen og de internationale konventioner;

2.   understreger faren ved at vedtage en lovgivning, hvis anvendelse er begrænset til at omfatte bestemte befolkningsgrupper, og som pr. definition opmuntrer til diskrimination og uretfærdighed;

3.   henstiller til den afghanske justitsminister at ophæve alle love, der forskelsbehandler kvinder, og som er i modstrid med internationale traktater, Afghanistan er part i;

4.   mener, at det er afgørende for landets demokratiske udvikling, at Afghanistan er forpligtet af menneskerettighederne i almindelighed og kvinders rettigheder i særdeleshed, idet kvinderne spiller en afgørende rolle i landets udvikling og derfor i fuldt omfang bør kunne udøve deres grundlæggende og demokratiske rettigheder; gentager sin støtte til kampen mod enhver form for forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling på grund af religiøs overbevisning og køn;

5.   minder om, at EU's strategipapir vedrørende Afghanistan for perioden 2007-2013 betragter ligestilling og kvinders rettigheder som en afgørende faktor i den nationale udviklingsstrategi for Afghanistan;

6.   glæder sig over de afghanske kvinders mod og støtter dem, der demonstrerede i Kabul mod det nye lovforslag, fordømmer den vold, de blev udsat for under disse demonstrationer, og kræver, at de afghanske myndigheder garanterer deres sikkerhed;

7.   fordømmer drabene på afghanske menneskerettigheds- og kvindesagsforkæmpere, herunder det nylige drab på Sitara Achikzai, der var medlem af et regionalt parlament;

8.   er rystet over at erfare, at den afghanske højesteret har stadfæstet dommen på 20 års fængsel, som Perwiz Kambakhsh modtog for blasfemi, og opfordrer præsident Karzai til at benåde ham og give tilladelse til hans løsladelse,

9.   opfordrer de afghanske myndigheder, herunder de lokale myndigheder, til at træffe alle foranstaltninger til at beskytte kvinder mod seksuelle overgreb og andre former for kønsbaseret vold og retsforfølge de ansvarlige for sådanne handlinger;

10.   mener, at de fremskridt der er gjort inden for ligestilling mellem mænd og kvinder i løbet af de seneste år ved hjælp af en enorm indsats ikke bør være offer for politiske studehandler før valget;

11.   opfordrer kvinder til at opstille som kandidater til præsidentvalget, som finder sted den 20. august 2009, og insisterer på, at de afghanske kvinder skal kunne deltage i hele beslutningsprocessen, hvilket er en ret, som de har blandt andre rettigheder, herunder retten til at blive valgt og udnævnt til funktioner på højt plan inden for staten;

12.   opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at rejse spørgsmålet om loven vedrørende de shiitiske kvinders personlige status og om alle former for diskrimination mod kvinder og børn i den udstrækning at de er uacceptable og uforenelige med de langsigtede forpligtelser, som det internationale fællesskab har indgået på at Afghanistans rehabilitering og genopbygning;

13.   henstiller til Kommissionen at yde direkte bistand, for så vidt angår finansiering og planlægning, til den afghanske minister for kvindeanliggender, samt fremme en systematisk integration af kønsaspektet i udviklingspolitikken over for Afghanistan;

14.   henstiller til De Forenede Nationers Udviklingsfond for Kvinder (UNIFEM) at være særlig agtpågivende;

15.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Islamiske Republik Afghanistans regering og parlament og formanden for den uafhængige menneskerettighedskommission.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0023.


Støtte til Den Særlige Domstol for Sierra Leone
PDF 119kWORD 39k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om støtte til Den Særlige Domstol for Sierra Leone
P6_TA(2009)0310RC-B6-0242/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger, herunder beslutning af 6. september 2007 om finansiering af Den Særlige Domstol for Sierra Leone(1),

–   der henviser til Cotonou-aftalen mellem EF og AVS-landene og aftaleparternes forpligtelse på fred, sikkerhed og stabilitet, respekt for menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstaten,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at Den Særlige Domstol for Sierra Leone (SDSL) blev oprettet af De Forenede Nationer og Sierra Leones regering i 2000 i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1315 med det formål at retsforfølge de personer, der havde begået alvorlige overtrædelser af humanitær folkeret, navnlig krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden,

B.   der henviser til, at SDSL skaber præcedens på en række vigtige områder inden for international strafferetspleje, fordi det er den første internationale domstol, der finansieres af frivillige bidrag, den første, der er blevet nedsat i et land, hvor de påståede forbrydelser fandt sted, og, i Liberias tidligere præsidents tilfælde, den første, der stævner et siddende afrikansk statsoverhoved for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden,

C.   der henviser til, at SDSL's mandat ophører i 2010, men at Sierra Leones regering har oplyst, at den ikke er i stand til at håndhæve de domme, de anklagede er blevet idømt af SDSL,

D.   der henviser til, at håndhævelsen af domme er et væsentligt element inden for international retsforfølgelse, som spiller en vigtig rolle for fred og videreudvikling af retsstaten,

E.   der henviser til, at det på nuværende tidspunkt af politiske, sikkerhedsmæssige og institutionelle grunde er problematisk for de dømte at afsone deres straf i selve Sierra Leone,

F.   der henviser til, at SDSL har indgået aftaler med stater som Det Forenede Kongerige, Sverige og Østrig for at sikre, at nogle af de dømte kan afsone deres straf i disse lande, og som henviser til, at der er behov for flere aftaler for at sikre, at alle allerede dømte personer og dem, der risikerer en dom i en verserende sag, rent faktisk kommer til at afsone deres straf,

G.   der henviser til, at det i alvorlig grad ville underminere det internationale samfunds bestræbelser for effektivt at gennemføre kampen mod straffrihed, hvis det ikke er muligt at finde passende fængselsfaciliteter for personer, der er blevet dømt for de mest afskyelige forbrydelser, man kan forestille sig,

H.   der henviser til, at kampen mod straffrihed er en hjørnesten i Den Europæiske Unions menneskerettighedspolitik, og at det internationale samfund har et ansvar for at støtte de ansvarlighedsmekanismer, der er blevet etableret,

I.   der henviser til, at andre tribunaler og domstole, som f.eks. Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det Tidligere Jugoslavien og Den Internationale Straffedomstol vedrørende Rwanda, står over for lignende problemer, og til at andre internationale organer som Den Internationale Straffedomstol, Det Særlige Tribunal for Libanon og den ekstraordinære afdeling ved Cambodjas domstole, sandsynligvis kommer til at stå over for samme problem i den nærmeste fremtid i mangel af et uforbeholdent løfte fra stater om at støtte håndhævelsen af international retfærdighed,

J.   der henviser til, at internationale domstole og tribunaler alle spiller en vigtig rolle for fred og retfærdighed i deres respektive regioner, og hver især er forpligtet til at sikre et varigt eftermæle, og bidrage til en yderligere udvikling af retsstaten i den region, hvor forbrydelserne blev begået,

1.   glæder sig over det fremskridt, internationale domstole og tribunaler har bevirket, når det drejer sig om at retsforfølge de ansvarlige for de overgreb, de har begået, og mener, at disse retssager sender et klart signal til ledere i hele verden og andre krigsforbrydere om, at horrible krænkelser af menneskerettighederne ikke længere vil blive tolereret med straffrihed til følge;

2.   opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at finde en løsning sammen med SDSL, så de dømte kan afsone deres straf, idet SDSL's indsats og det internationale samfunds troværdighed, herunder EU's, ellers bliver undermineret i alvorlig grad;

3.   opfordrer medlemsstaterne til at øge deres bidrag til de internationale domstoles og tribunalers arbejde, da de forsøger at nå til en holdbar løsning for håndhævelsen af domme, ved enten at indgå aftaler direkte med de pågældende institutioner med henblik på håndhævelse af domme inden for medlemsstaternes jurisdiktioner eller ved at være behjælpelig med at finde alternative løsninger for at sikre håndhævelsen af domme inden for regionen selv;

4.   opfordrer medlemsstaterne og andre internationale institutioner til at yde yderligere finansiel bistand til SDSL med henblik på at skabe mulighed for, at de personer, SDSL har dømt, kan afsone deres straf i lande, der har kapacitet til at håndhæve domme i overensstemmelse med international standard, men mangler de økonomiske muligheder;

5.   mener, at manglende bistand og støtte udsætter internationale domstole og tribunaler for en enorm risiko, da de ikke vil være i stand til at sikre, at de dømte kommer til at afsone deres straf;

6.   kræver en omfattende undersøgelse, som evaluerer internationale straffedomstoles arbejde, drager erfaringer herfra og kommer med henstillinger om, hvorledes deres funktion og fremtidige finansiering kan forbedres;

7.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Særlige Domstol for Sierra Leone, Den Internationale Straffedomstol, Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det Tidligere Jugoslavien, Den Internationale Straffedomstol vedrørende Rwanda, den ekstraordinære afdeling ved Cambodjas domstole, Det Særlige Tribunal for Libanon, FN's Sikkerhedsråd, alle medlemsstater af Den Afrikanske Union og formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.

(1) EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 242.


Den humanitære situation i Camp Ashraf
PDF 116kWORD 36k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om den humanitære situation for beboerne i Camp Ashraf
P6_TA(2009)0311RC-B6-0248/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Genèvekonventionerne, særlig artikel 27 i den fjerde Genèvekonvention om beskyttelse af civile personer i krigstid,

–   der henviser til Genèvekonventionen af 1951 om flygtninges status og protokollen hertil fra 1967,

–   der henviser til aftalen om styrkernes status mellem USA's og Iraks regering, underskrevet i november 2008,

–   der henviser til sin beslutning af 12. juli 2007 om den humanitære situation for irakiske flygtninge(1) og sin beslutning af 4. september 2008 om henrettelser i Iran(2), som indeholder henvisninger til, at beboerne i Camp Ashraf har status som beskyttede personer i henhold til den fjerde Genèvekonvention,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at Camp Ashraf i det nordlige Irak blev etableret i 1980"erne til medlemmer af den iranske oppositionsgruppe People's Mujahedin Organisation of Iran (PMOI),

B.   der henviser til, at amerikanske styrker i 2003 afvæbnede beboerne i Camp Ashraf og gav dem beskyttelse, eftersom disse beboere havde fået betegnelsen "beskyttede personer" i henhold til Genèvekonventionerne,

C.   der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder i en skrivelse af 15. oktober 2008 indtrængende opfordrede den iranske regering til at beskytte beboerne i Camp Ashraf mod tvangsdeportation, udvisning eller hjemsendelse i strid med non-refoulement-princippet og til at afstå fra handlinger, der kunne bringe deres liv eller sikkerhed i fare,

D.   der henviser til, at Camp Ashraf efter undertegnelsen af aftalen om styrkernes status mellem USA's og Iraks regering kom under de irakiske sikkerhedsstyrker med virkning fra 1. januar 2009,

E.   der henviser til, at myndighederne ifølge udtalelser, der angiveligt skulle være blevet fremsat for nylig af den irakiske sikkerhedsrådgiver, har til hensigt gradvis at gøre den fortsatte tilstedeværelse af beboerne i Camp Ashraf "uacceptabel", og at han angiveligt også omtalte udvisning/udlevering af dem og/eller tvangsforflyttelse af dem i Irak,

1.   opfordrer indtrængende den irakiske premierminister til at sikre, at de irakiske myndigheder ikke foretager handlinger, der krænker Camp Ashraf-beboernes menneskerettigheder, og til at gøre nærmere rede for Iraks regerings intentioner i forhold til dem; opfordrer de irakiske myndigheder til at beskytte Camp Ashraf-beboernes liv samt deres fysiske og moralske integritet og beskytte dem i overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til Genèvekonventionerne, navnlig ved at afstå fra at tvangsforflytte, deportere, udvise eller hjemsende dem i strid med non-refoulement-princippet;

2.   mener for så vidt angår personer, der bor i Camp Ashraf, og disses individuelle ønsker for deres fremtid, at sådanne personer og andre iranske statsborgere, der på nuværende tidspunkt bor i Irak, og som har forladt Iran af politiske årsager, kan være i fare for at få deres menneskerettigheder alvorligt krænket, hvis de hjemsendes til Iran mod deres vilje, og fastholder, at ingen bør hjemsendes, enten direkte eller via et tredjeland, til en situation, hvor den pågældende risikerer tortur eller andre alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

3.   opfordrer den irakiske regering til at ophæve sin blokade af lejren, til at respektere Camp Ashraf-beboernes retsstilling som beskyttede personer under Genèvekonventionerne og til at afstå fra handlinger, der kan bringe deres liv eller sikkerhed i fare, d.v.s. give dem fuld adgang til fødevarer, vand, lægebehandling, lægemidler, medicinsk udstyr, brændstof, familiemedlemmer og internationale humanitære organisationer;

4.   opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til sammen med den irakiske og amerikanske regering, FN's flygtningehøjkommissær og Den Internationale Røde Kors Komité at arbejde på at finde frem til en tilfredsstillende retsstilling for beboerne i Camp Ashraf på længere sigt;

5.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til FN's flygtningehøjkommissær, Den Internationale Røde Kors Komité, Amerikas Forenede Staters regering og Iraks regering og parlament.

(1) EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 609.
(2) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0412.


De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder *
PDF 100kWORD 33k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (KOM(2008)0530 – C6-0116/2009 – 2008/0170(CNS))
P6_TA(2009)0312A6-0229/2009

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2008)0530),

–   der henviser til den valgfrie protokol til De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder ("FN-konventionen"), der blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 13. december 2006,

–   der henviser til EF-traktatens artikel 13, stk. 1, og artikel 300, stk. 2, første afsnit,

–   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0116/2009),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0229/2009),

1.   godkender indgåelsen af konventionen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (valgfrie protokol) *
PDF 100kWORD 33k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af den valgfrie protokol til De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (KOM(2008)0530 – C6-0117/2009 – 2008/0171(CNS))
P6_TA(2009)0313A6-0230/2009

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2008)0530),

–   der henviser til den valgfrie protokol til De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder ("den valgfrie protokol"), der blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 13. december 2006,

–   der henviser til EF-traktatens artikel 13, stk. 1, og artikel 300, stk. 2, første afsnit,

–   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0117/2009),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0230/2009),

1.   godkender indgåelsen af den valgfrie protokol;

2.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at aflægge beretning for Rådet og Parlamentet hvert tredje år om, hvor langt man er nået med gennemførelsen af den valgfrie protokol inden for deres respektive kompetencer;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


Problemer i forbindelse med profilanalyser
PDF 175kWORD 93k
Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af 24. april 2009 om problemer i forbindelse med profilanalyser, især på grundlag af etnisk tilhørsforhold og race og i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme, retshåndhævelse, indvandring, told og grænsekontrol (2008/2020(INI))
P6_TA(2009)0314A6-0222/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Sarah Ludford for ALDE-Gruppen om problemer i forbindelse med profilanalyser, især på grundlag af etnisk tilhørsforhold og race og i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme, retshåndhævelse, indvandring, told og grænsekontrol (B6-0483/2007),

–   der henviser til internationale, europæiske og nationale menneskerettighedsinstrumenter: navnlig Den Internationale Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder (ICCPR), Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder (ECHR), traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten), Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) og medlemsstaternes nationale forfatninger og til de rettigheder og garantier, som de tillægger enkeltpersoner, når det gælder privatlivets fred, databeskyttelse, ikke-forskelsbehandling og fri bevægelighed,

–   der henviser til europæiske databeskyttelsesforanstaltninger fra Europarådet: artikel 8 i ECHR, Europarådets konvention 108 om beskyttelse af enkeltpersoner med hensyn til automatisk behandling af persondata, henstillinger fra Europarådets ministerkomité til medlemsstaterne R(87)15 om anvendelse af persondata inden for politiet(1), R(97)18 om beskyttelse af persondata indsamlet og behandlet til statistiske formål(2) og R(2001)10 om den europæiske kodeks om politietik(3),

–   der henviser til EU-bestemmelser om databeskyttelse: artikel 7 og 8 i chartret, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(4) og Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager(5),

–   der henviser til foranstaltninger mod racediskrimination: Den Internationale Konvention om Afskaffelse af alle Former for Racediskrimination (ICERD), artikel 14 i og protokol 12 til ECHR, artikel 13 i EF-traktaten og Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(6),

–   der henviser til EU-instrumenter inden for sikkerhed og bekæmpelse af terrorisme, herunder politisamarbejde og retligt samarbejde og udveksling af oplysninger og efterretninger, som f.eks. Rådets afgørelse 2005/671/RIA af 20. september 2005 om udveksling af oplysninger og samarbejde vedrørende terrorhandlinger(7), Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA af 18. december 2006 om forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder(8), Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet(9), og afgørelse 2008/616/RIA af 23. juni 2008 om gennemførelse af afgørelse 2008/615/RIA(10),

–   der henviser til eksisterende og planlagte EU-databaser som f.eks. Schengeninformationssystemet, Eurodac og visuminformationssystemet, til indsamling af biometriske data, bl.a. til brug i opholdstilladelser og pas, og til meddelelse af 30. november 2006 fra Kommissionen om en styrket forvaltning af Den Europæiske Unions søgrænser mod syd vedrørende oprettelse af et permanent kystvagtsnetværk for de ydre søgrænser mod syd (KOM(2006)0733) samt til foreslåede overvågningsprojekter som f.eks. Eurosur (europæisk grænseovervågningssystem),

–   der henviser til forslaget om indførelse af "e-grænser" som nævnt i Kommissionens meddelelse af 13. februar 2008 om "Forberedelse af de kommende faser af grænseforvaltningen i EU", hvor der foreslås integreret grænseforvaltning omfattende indførelse af automatisk grænsekontrol, herunder et program med registrerede rejsende og et ind- og udrejsesystem (KOM (2008)0069),

–   der henviser til aftale mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om luftfartsselskabers behandling og overførsel af passagerliste (PNR)-oplysninger til United States Department of Homeland Security (DHS) (PNR-aftale 2007)(11), til forslaget til Rådets rammeafgørelse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse (KOM (2007)0654) og til udtalelserne om dette forslag fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (Agenturet for Grundlæggende Rettigheder), Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Artikel 29-Arbejdsgruppen og Arbejdsgruppen om Politi og Retsvæsen,

–   der henviser til relevant national retspraksis som f.eks. den tyske forfatningsdomstols dom om polizeiliche präventive Rasterfahndung(12) og det britiske overhus' kendelse om det tjekkiske romasamfund(13) og til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, navnlig Timishev mod Rusland(14), Nachova m. fl. mod Bulgarien(15), D.H. m. fl. mod Den Tjekkiske Republik(16) og S. og Marper mod Det Forenede Kongerige(17) og De Europæiske Fællesskabers Domstols retspraksis, navnlig i Huber mod Tyskland(18),

–   der henviser til rapporten fra FN's særlige ordfører om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme, Martin Scheinin(19), dokumentet om "Beskyttelse af retten til privatlivets fred i kampen mod terrorisme" af Europarådets kommitterede for menneskerettigheder, Thomas Hammarberg(20), almindelig politisk henstilling nr. 8 om bekæmpelse af racisme i kampen mod terrorisme(21) og nr. 11 om bekæmpelse af racisme og racediskrimination i politiarbejde(22) fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) under Europarådet og til rapporten om etniske profilanalyser fra Den Europæiske Unions Netværk af Uafhængige Eksperter om Grundlæggende Rettigheder(23),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 114, stk. 3, og artikel 94,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A6-0222/2009),

Profilanalyser og dataminering

A.   der påpeger, at medlemsstaterne i stadig større udstrækning gør brug af nye teknologier via programmer og systemer, der omfatter indsamling, anvendelse, lagring eller udveksling af personoplysninger, som et middel til at bekæmpe terrorisme eller imødegå andre trusler i kampen mod kriminalitet,

B.   der henviser til, at der er behov for, at der på europæisk plan fastsættes en klar definition af profilanalyse under hensyntagen til det konkrete mål, der tilstræbes; der påpeger, at profilanalyse er en undersøgelsesmetode, som de nye teknologier har muliggjort, og som ofte anvendes i handelssektoren, men som nu også i stigende grad anvendes som et retshåndhævelsesinstrument, navnlig med henblik på afsløring og forebyggelse af kriminalitet og i forbindelse med grænsekontrol,

C.   der påpeger, at praksissen med profilanalyser, der ofte gennemføres ved hjælp af automatiseret "minering" af computerdata, bør undersøges og drøftes politisk, da den på kontroversiel vis bryder med den almindelige regel om, at retshåndhævelsesbeslutninger bør hvile på et individs personlige adfærd; der ligeledes påpeger, at profilanalyse er en efterforskningsmetode, hvor man anvender oplysninger fra forskellige kilder om personer, hvilket kan omfatte deres etnicitet, race, nationalitet eller religion, som grundlag for at forsøge at identificere og eventuelt træffe prohibitive foranstaltninger over for de personer, om hvilke der er mistanke om, at de er kriminelle eller terrorister, og metoden kan defineres således:

"systematisk sammenkædning af sæt af fysiske, adfærdsmæssige eller psykologiske karakteristika med bestemte lovovertrædelser og deres brug som grundlag for retshåndhævelsesbeslutninger"(24)

eller på følgende måde, hvor forholdet mellem dataminering og profilanalyse præciseres:

"en teknik, hvor man ud fra tidligere erfaringer tillægger en bestemt persongruppe en række karakteristika, og datamateriale gennemgås derpå for at finde frem til personer, der nøje svarer til disse karakteristika"(25),

D.   der henviser til, at etnisk profilanalyse, der har et specifikt racemæssigt eller etnisk grundlag og dermed giver anledning til alvorlige bekymringer om konflikt med normer om ikke-forskelsbehandling, kan defineres som:

"den praksis systematisk at bruge "race" eller etnisk tilhørsforhold, religion eller national herkomst enten som den eneste faktor eller som en af flere faktorer i beslutninger om retshåndhævelse, uanset om de berørte personer identificeres med eller uden brug af elektronisk databehandling"(26)

eller

"politiets brug af f.eks. race, farve, sprog, religion, nationalitet eller national eller etnisk tilhørsforhold i forbindelse med kontrol, overvågning og efterforskning uden nogen objektiv eller fornuftig begrundelse"(27),

E.   der understreger, at profilanalyse, hvad enten denne sker via dataminering eller politiets eller andre organers praksis, i stigende grad anvendes som et redskab med henblik på retshåndhævelse og grænsekontrol, og at der i utilstrækkelig grad tages hensyn til en vurdering af dens effektivitet og til udvikling og anvendelse af retlige garantier for at sikre, at retten til privatlivets fred respekteres, og forskelsbehandling forebygges,

F.   der påpeger, at profiler kan være:

   i) deskriptive, når de er baseret på vidneudsagn og andre oplysninger om gerningsmænd eller særlige kendetegn ved forbrydelser, der er begået, og dermed støtter pågribelsen af bestemte mistænkte personer eller afsløringen af aktuelle kriminelle aktiviteter, der følger samme mønster, eller
   ii) prædiktive, når de skaber sammenhænge mellem observerbare variabler fra tidligere begivenheder og aktuelle data og efterretninger for at drage slutninger, der antages at identificere de personer, der kan være involveret i fremtidige eller hidtil uafslørede kriminelle aktiviteter(28),

G.   der understreger, at dataminering og profilanalyser udvisker grænserne mellem tilladt målrettet overvågning og problematisk masseovervågning, hvor der indsamles data, fordi de er nyttige, og ikke til nærmere fastlagte formål, hvilket potentielt kan udgøre en ulovlig krænkelse af privatlivets fred,

H.   der påpeger, at uberettigede rejserestriktioner og påtrængende kontrolpraksisser kan have en negativ indvirkning på afgørende økonomiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udvekslinger med tredjelande; understreger følgelig vigtigheden af at minimere risikoen for, at visse grupper, samfund eller nationaliteter udsættes for forskelsbehandling eller diskriminerende foranstaltninger, som ikke kan begrundes objektivt,

I.   der påpeger, at der er fare for, at uskyldige personer kan blive udsat for vilkårlige tilbageholdelser, forhør, rejserestriktioner, overvågning eller sikkerhedsalarmer, fordi en statslig repræsentant har føjet oplysninger til deres profil, og at dette - hvis oplysningerne ikke straks fjernes - via udveksling af oplysninger og gensidig anerkendelse af afgørelser kan medføre, at de pågældende personer nægtes visum, udrejse- eller indrejsetilladelse, placeres på overvågningslister, opføres i databaser, rammes af ansættelses- eller bankforbud, udsættes for arrestationer eller frihedsberøvelse eller andre indskrænkninger af deres rettigheder, uden at der måske er mulighed for at klage,

Retlige forpligtelser

J.   der understreger, at retshåndhævelse altid skal ske under overholdelse af grundlæggende rettigheder, herunder retten til privatlivets fred og retten til et familieliv, beskyttelse af persondata og ikke-forskelsbehandling; et tæt internationalt samarbejde er absolut nødvendigt i kampen mod terrorisme og alvorlig kriminalitet, men alle former for et sådant samarbejde skal overholde folkeretten og europæiske normer og værdier om ligebehandling og ordentlig retlig beskyttelse, ikke mindst således at EU ikke undergraver sin troværdighed som forkæmper for menneskerettigheder inden for sine egne grænser og på internationalt plan,

K.   der påpeger, at EU bør undgå efterforskningsmetoder, som unødigt kunne skade diplomatiske forbindelser, hindre et sådant internationalt samarbejde eller skade det billede, som verden har af EU, og EU's troværdighed som fortaler for international ret; der ligeledes påpeger, at de europæiske standarder for ligebehandling, ikke-forskelsbehandling og retlig beskyttelse fortsat bør være foregangseksempler,

L.   der påpeger, at både deskriptiv og prædiktiv profilanalyse kan være legitime efterforskningsredskaber, når de hviler på specifikke, pålidelige og rettidige oplysninger i modsætning til uafprøvede generaliseringer, der bygger på stereotyper, og når de foranstaltninger, der træffes på grundlag af sådanne profiler, opfylder de retlige krav om nødvendighed og proportionalitet; der dog understreger, at der uden tilstrækkelige juridiske restriktioner og sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til anvendelse af oplysninger om etnisk tilhørsforhold, race, religion, nationalitet og politisk tilhørsforhold er en stor risiko for, at profilanalyse kan føre til forskelsbehandling,

M.   der henviser til den rettesnor, der er indeholdt i den europæiske kodeks om politietik, og som går ud på, at "politiets efterforskning som et minimum skal hvile på en rimelig mistanke om en faktisk eller mulig lovovertrædelse eller forbrydelse"; der påpeger, at det hævdes, at der er sandsynlighed for en krænkelse af menneskerettighederne(29), som truer enkeltpersoner og samfundet som helhed, hvis der ikke findes en sådan rimelig mistanke, når profilanalyserne baseres på stereotyper eller fordomme,

N.   der påpeger, at "prædiktiv profilanalyse", hvor der anvendes brede profiler udviklet ved krydshenvisninger mellem databaser, og som afspejler utestede generaliseringer eller adfærdsmønstre, der skønnes sandsynligvis at indikere, at der i fremtiden vil blive begået en kriminel handling eller terrorhandling, der hidtil ikke er afsløret, giver anledning til alvorlige bekymringer vedrørende privatlivets fred og kan udgøre en indblanding i retten til respekt for privatlivets fred i henhold til artikel 8 i ECHR og artikel 7 i chartret(30),

O.   der gør opmærksom på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis gør det klart, at fravigelser af artikel 8, stk. 2, i ECHR kun er tilladt, hvis de er i overensstemmelse med loven og nødvendige i et demokratisk samfund(31), hvilket blev stadfæstet i dens nylige ovennævnte dom i S. og Marper mod Det Forenede Kongerige, da domstolen fastslog, at Generelle og vilkårlige (...) "beføjelser til at opbevare fingeraftryk, celleprøver og DNA-profiler af personer, der er mistænkt, men ikke dømt for lovovertrædelser", udgør en krænkelse af artikel 8 i ECHR,

P.   der understreger, at det forhold, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i ovennævnte sag S. og Marper mod Det Forenede Kongerige fastslog, at det indebar en "fare for stigmatisering", at personer, der ikke er dømt for nogen lovovertrædelse, behandles på samme måde som dømte lovovertrædere i Det Forenede Kongeriges DNA-database, også må give anledning til spørgsmål om lovligheden af profilanalyser, der bygger på behandling af persondata vedrørende personer, som domstolene ikke har fundet skyldige(32),

Q.   der påpeger, at programmet med eftersøgning af kriminelle ved hjælp af computer, i hvilket de tyske politimyndigheder indsamlede persondata fra offentlige og private databaser om mænd mellem 18 og 40, der var eller tidligere havde været studerende, og som man formodede var af muslimsk tro, i et (mislykket) forsøg på at identificere terrormistænkte, blev kendt forfatningsstridigt af den tyske forfatningsdomstol i dens ovennævnte dom, i hvilken domstolen fastslog, at dataminering er et ulovligt indgreb i persondata og privatlivets fred, som ikke kan retfærdiggøres som et svar på en almindelig trusselssituation af den slags, der har eksisteret permanent med hensyn til terrorangreb siden den 11. september 2001, men kræver påvisning af en "konkret fare" som f.eks. forberedelse eller udførelse af terrorangreb,

Effektivitet

R.   der påpeger, at der er sået tvivl om nytten af dataminering og profilanalyser i forskellige amerikanske undersøgelser, blandt hvilke

  i) det i en undersøgelse udført for Cato Institute hedder:

selv om dataminering har mange værdifulde anvendelser, er denne metode ikke velegnet, når det gælder problemet med afsløring af terrorister. Det ville være uheldigt, hvis dataminering til afsløring af terrorisme vandt frem inden for den nationale sikkerhed, retsvæsnet og teknologikredse, fordi en fortsat anvendelse af dataminering til dette formål ville være et spild af skatteydernes penge, indebære en unødvendig krænkelse af privatlivets fred og borgerlige frihedsrettigheder, og mænd og kvinder, der beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende den nationale sikkerhed, ville spilde værdifuld tid og energi herpå(33)
   ii) det amerikanske nationale forskningsråd i en undersøgelse om teknologier til dataminering og overvågning af adfærdsmæssige karakteristika for ministeriet for national sikkerhed nåede frem til følgende konklusion:

automatiseret identifikation af terrorister ved hjælp af dataminering ... er hverken en gennemførlig målsætning eller et ønskværdigt mål for den teknologiske udvikling(34)

S.   der gør opmærksom på, at effektiviteten af dataminering svækkes af problemet med at "finde en nål i en høstak", hvor analytikerne skal gennemgå en meget stor mængde tilgængelige data, og at omfanget af "digitale spor", som lovlydige borgere efterlader sig, er endnu større end for kriminelle og terrorister, der gør sig betydelige anstrengelser for at skjule deres identitet, samt at der er et betydeligt antal "forkerte positive", hvor ikke alene helt uskyldige personer kommer under mistanke, hvilket eventuelt afstedkommer et indgreb i privatlivets fred for disse personer, men de personer, som med føje er mistænkt, forbliver uidentificerede,

T.   der understreger, at det modsatte problem udgøres af risikoen for, at forbrydere, der ikke svarer til profilen, ikke afsløres; der henviser til, at et eksempel herpå er hovedmanden bag bombeattentaterne i London den 7. juli 2005, som "efterretningstjenesterne var blevet opmærksomme på i en gruppe af mænd, der var mistænkt for at være indblandet i et komplot om gennemførelse af terrorbombninger ... men ... som man ikke fortsatte efterforskningen af, fordi han ikke opfyldte tilstrækkelig mange af kriterierne i den profil for terrormistænkte, der fandtes før juli 2005"(35),

U.   der betoner, at profilanalyser, der ødelægger de gode forhold i samfundet og indebærer, at visse samfundsgrupper afskrækkes fra at samarbejde med de retshåndhævende myndigheder, ville virke mod hensigten, idet de ville vanskeliggøre indsamling af efterretninger og effektive foranstaltninger mod kriminalitet og terrorisme(36),

V.   der påpeger, at effektiv indsamling af oplysninger om specifikke mistænkte og efterforskning af særlige spor er den bedste måde at afsløre og modvirke terrorisme på, og som et supplement hertil kan stikprøvekontroller, som alle kan udsættes for, og som terrorister ikke kan undslippe, være mere effektive end profilanalyser i indsatsen for at bekæmpe terrorisme(37),

Etnisk profilanalyse

W.   der understreger, at anvendelse af faktorer som etnicitet, nationalitet eller religion i kriminalefterforskninger ikke er udelukket, så længe en sådan anvendelse er i overensstemmelse med reglerne om ikke-forskelsbehandling, bl.a. artikel 14 i ECHR, men en sådan anvendelse skal gennemgås nøje og afprøves ud fra kriterier om effektivitet, nødvendighed og proportionalitet, hvis den skal betragtes som en legitim afvigende behandling, der ikke udgør forskelsbehandling,

X.   der konstaterer, at profilanalyser baseret på stereotype formodninger kan fremkalde følelser af fjendtlighed og fremmedhad i offentligheden over for personer med en vis etnisk, national eller religiøs baggrund(38),

Y.   der påpeger, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sin retspraksis har fastslået, at hvis race udelukkende danner grundlaget for retshåndhævelsesskridt, er der tale om forbudt forskelsbehandling(39); der understreger, at det i praksis ikke altid er klart, om race eller etnisk oprindelse udelukkende dannede grundlaget for eller var den afgørende grund til sådanne skridt, og det er ofte kun, når mønstre i retshåndhævelsesmetoder analyseres, at det klart fremgår, om disse faktorer har haft en fremtrædende betydning,

Z.   der understreger, at selv om der ikke findes nogen international eller europæisk norm, der udtrykkeligt forbyder "etnisk profilanalyse", bekræfter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis denne slutning, og både CERD (Komité vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination) og ECRI (Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance) har gjort det klart, at en sådan praksis udgør en overtrædelse af forbuddet med forskelsbehandling(40),

AA.   der henviser til, at i det handlingsprogram, der blev vedtaget på verdenskonferencen mod racisme i 2000, opfordres staterne til at udforme, gennemføre og håndhæve effektive foranstaltninger til afskaffelse af "racemæssig profilanalyse"(41), at Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance i sin ovennævnte henstilling nr. 8 om bekæmpelse af racisme i kampen mod terrorisme opfordrede regeringerne til at sikre, at der ikke sker nogen forskelsbehandling som følge af lovgivning og administrative bestemmelser eller gennemførelsen heraf på retshåndhævelsesområdet, samt at EU's netværk af uafhængige eksperter om grundlæggende rettigheder mener, at profiler af terrorister på grundlag af karakteristika som f.eks. nationalitet, alder eller fødested "udgør en væsentlig risiko for forskelsbehandling"(42),

AB.   der konstaterer, at der er behov for en omfattende evaluering af efterforskningsmetoder og databehandlingssystemer i EU og de medlemsstater, der anvender profilanalyser eller skaber grundlag for en sådan anvendelse, for at sikre, at disse metoder er i fuld overensstemmelse med lovfæstede forpligtelser på nationalt, europæisk og internationalt plan, og at uberettigede diskriminatoriske virkninger eller indgreb i privatlivets fred undgås,

AC.   der påpeger, at følgende retningslinjer bør finde anvendelse på sådanne aktiviteter, og at der kræves en kombination af disse beskyttelsesforanstaltninger for at sikre fuld og effektiv beskyttelse,

1.   retter følgende henstillinger til Rådet:

   a) Al behandling af persondata med henblik på retshåndhævelse og bekæmpelse af terrorisme bør hvile på offentliggjorte lovbestemmelser med grænser for anvendelse, der er klare, specifikke og bindende, og bør overvåges nøje og effektivt af uafhængige databeskyttelsesmyndigheder, og der bør kunne idømmes strenge straffe ved overtrædelse; masselagring af data i forebyggende øjemed står ikke i et rimeligt forhold til de grundlæggende krav om en effektiv bekæmpelse af terrorisme.
   b) Der bør fastsættes en retlig ramme, der på en klar måde definerer, hvad der forstås ved profilanalyse, det være sig via automatiseret "minering" af computerdata eller på anden måde, således at der kan fastsættes klare regler for lovlig anvendelse heraf og for de begrænsninger, der bør gælde. Samtidig bør der fastsættes de nødvendige garantier for beskyttelse af enkeltpersoners rettigheder, og fastlægges ansvarsordninger.
   c) Indsamling og lagring af persondata og anvendelse af profilanalyser i forbindelse med personer, der ikke er mistænkt for en bestemt forbrydelse eller trussel, bør være genstand for særlig strenge nødvendigheds- og proportionalitetstest.
   d) Der bør sondres klart mellem faktuelle data og efterretningsdata og data om forskellige grupper af registrerede.
   e) Der bør kun gives adgang til politiets og efterretningstjenesternes arkiver fra sag til sag og til nærmere bestemte formål, og denne adgang bør være underlagt domstolskontrol i medlemsstaterne.
   f) Profilanalyser bør ikke indskrænke det målrettede efterforskningsarbejde, der udføres af medlemsstaternes polititjenester, og restriktiv lovgivning om profilanalyser bør ikke hindre legitim adgang til databaser, der er en del af sådanne målrettede efterforskninger.
   g) Der bør være tidsgrænser for lagring af personoplysninger.
   h) Etniske statistikker er et vigtigt redskab til at afsløre retshåndhævelsesmetoder, der på en uforholdsmæssig, ubegrundet og uberettiget måde retter opmærksomheden mod etniske minoriteter. Tilvejebringelse af et højt beskyttelsesniveau for personoplysninger (oplysninger knyttet til en identificerbar person) udelukker derfor ikke generering af anonyme statistiske data, herunder variabler om etnicitet, "race", religion og national oprindelse, der er nødvendig for at indkredse diskriminering i forbindelse med retshåndhævelsesmetoder. Artikel 29-Arbejdsgruppen bør anmodes om at fastsætte retningslinjer om dette spørgsmål.
   i) Indsamling af oplysninger om personer udelukkende på grundlag af, at de har en bestemt racemæssig eller etnisk oprindelse, religiøs overbevisning, seksuel orientering eller adfærd, politiske opfattelser eller er medlemmer af bestemte bevægelser eller organisationer, som ikke er forbudt ved lov, bør forbydes. Der bør fastsættes garantier for beskyttelse mod og muligheder for at klage over diskriminerende anvendelse af retshåndhævelsesinstrumenter.
   j) Det bør kun i undtagelsestilfælde og under anvendelse af strenge sikkerhedsforanstaltninger tillades, at private eller offentlige organer udelukkende anvender computere, når der skal træffes beslutninger om personer, uden at et menneske vurderer sagen.
   k) Der bør være strenge lovfæstede garantier, der sikrer en passende og effektiv retslig og parlamentarisk kontrol med politiets og efterretningstjenesternes virksomhed, herunder deres aktiviteter til bekæmpelse af terrorisme.
   l) I betragtning af de eventuelle konsekvenser for enkeltpersoner bør der være en effektiv klageadgang med klar information til den registrerede om gældende procedurer ledsaget af retten til adgang hertil og til berigtigelse af oplysningerne.
   m) Der bør fastsættes en række kriterier, der gør det muligt at vurdere effektiviteten, retmæssigheden og foreneligheden med Den Europæiske Unions værdier af alle aktiviteter i forbindelse med profilanalyser. Eksisterende og foreslået national og EU-lovgivning vedrørende anvendelse af profilanalyser bør gennemgås nøje for at sikre, at den opfylder de retlige krav i EU-lovgivningen og i de internationale traktater. Der bør om nødvendigt overvejes en reform af EU-lovgivningen, for at der kan fastsættes bindende regler, der forebygger overtrædelser af de grundlæggende rettigheder, under hensyntagen til Europarådets kommende henstilling om profilanalyser.
   n) Det bør undersøges, i hvilken udstrækning direktiv 2000/43/EF forbyder eller regulerer foranstaltninger og praksis omkring profilanalyser, og der bør overvejes en reform med henblik på at afskaffe bestemmelsen om, at lufthavne og havne er undtaget fra direktivets anvendelsesområde.
   o) Rådet bør bestille en undersøgelse, der bygger på den relevante lovgivning og de eksisterende metoder, og som Kommissionen skal have ansvaret for at gennemføre i samråd med Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og, hvis det er relevant, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse samt retshåndhævelsesmyndigheder og efterretningstjenester, og som skal omfatte den faktiske og potentielle anvendelse af metoder i forbindelse med udarbejdelse af profilanalyser, disse metoders effektivitet med hensyn til at identificere mistænkte og deres forenelighed med de borgerlige rettigheder, menneskerettighederne og kravene om beskyttelse af privatlivets fred. Medlemsstaterne bør anmodes om at fremlægge tal for kropsvisiteringer og andre indgreb som følge af profilanalyser.

2.   pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og til orientering til Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtaget af ministerkomiteen den 17. september 1987 på det 410. møde mellem ministrenes stedfortrædere.
(2) Vedtaget af ministerkomiteen den 30. september 1997 på det 602. møde mellem ministrenes stedfortrædere.
(3) Vedtaget af ministerkomiteen den 19. september 2001 på det 765. møde mellem ministrenes stedfortrædere.
(4) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
(5) EUT L 350 af 30.12.2008, s. 60.
(6) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
(7) EUT L 253 af 29.9.2005, s. 22.
(8) EUT L 386 af 29.12.2006, s. 89.
(9) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.
(10) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 12.
(11) EUT L 204 af 4.8.2007, s. 18.
(12) Afgørelse truffet af den tyske forfatningsdomstol, BVerfG, 1 BvR 518/02 af 4.4.2006, præmis nr. (1-184).
(13) House of Lords, 9 December 2004, R v. Immigration Office at Prague Airport and another (Respondents) ex parte European Roma Rights Centre and other (Appellants) [2004], UKHL 55, punkt 101.
(14) Timishev mod Rusland, 13. december 2005, nr. 55762/00 og 55974/00, ECHR 2005-XII.
(15) Nachova m. fl. mod Bulgarien [GC], 26. februar 2004, nr. 43577/98 og 43579/98, ECHR 2005-VII.
(16) D.H. m. fl. mod Den Tjekkiske Republik, 13. november 2007, nr. 57325/00.
(17) S. og Marper mod Det Forenede Kongerige, 4. december 2008, nr. 30562/04 og 30566/04.
(18) Afgørelse af 16. december 2008 i sag C-524/06, [endnu ikke offentliggjort i] Samling af Domstolens afgørelser.
(19) FN-dokument A/HRC/4/26, 29. januar 2007.
(20) CommDH/Issue Paper (2008)3, Strasbourg, 17. november 2008.
(21) CRI (2004) 26, vedtaget den 17. marts 2004.
(22) CRI (2007) 39, vedtaget den 29. juni 2007.
(23) CFR-CDF, udtalelse 4.2006, tilgængelig på følgende adresse: http://ec.europa.eu/justice_home/cfr_cdf/doc/avis/2006_4_en.pdf.
(24) Udtalelse fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder af 28. oktober 2008 om forslaget til Rådets rammeafgørelse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse, punkt 35.
(25) House of Lords Report: Clarke R, Profiling: A Hidden Challenge to the Regulation of Data Surveillance, 1993, punkt 33, fodnote 41.
(26) De Schutter, Oliver and Ringelheim, Julie (2008), "Ethnic Profiling: A Rising Challenge for European Human Rights Law," Modern Law Review, 71(3):358-384.
(27) Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) generel henstilling nr. 11, ovenfor, stk. 1.
(28) Rapport fra FN's særlige ordfører om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme, punkt 33.
(29) Idem, punkt 33. Se også rapporten om "Etnisk profilanalyse" fra Den Europæiske Unions Netværk af Uafhængige Eksperter om Grundlæggende Rettigheder, ovenfor, s. 9-13.
(30) Udtalelse fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder af 28. oktober 2008 om forslaget til Rådets rammeafgørelse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse, punkt 4.
(31) For en kort oversigt over relevant retspraksis se E. Brouwer, Towards a European PNR System?, en undersøgelse, der er gennemført for Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker, Direktoratet for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, dokument PE 410.649, januar 2009, punkt 5, s.16-17.
(32) Dom afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen S. og Marper mod Det Forenede Kongerige, ovenfor, punkt 125.
(33) Cato Institute Policy Analysis No 584, 11 December 2006, "Effective Terrorism and the limited role of predictive data-mining" by Jeff Jonas and Jim Harper.
(34) Protecting Individual Privacy in the Struggle Against Terrorists: A Framework for Program Assessment.Free executive summary available at http://www.nap.edu/catalog/12452.html, s. 4.
(35) "Detectives draw up new brief in hunt for radicals," The Times, 28. december 2005.
(36) Rapport fra FN's særlige ordfører om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme, punkt 62.
(37) Idem, punkt 31.
(38) Idem, punkt 40.
(39) Dom afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen Timishev mod Rusland, ovenfor.
(40) Udtalelse fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder af 28. oktober 2008 om forslaget til Rådets rammeafgørelse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse, punkt 39.
(41) Rapport fra verdenskonferencen mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og intolerance (A/CONF.189/12), handlingsprogram, punkt 72.
(42) EU's netværk af uafhængige eksperter om grundlæggende rettigheder, "The balance between freedom and security in the response by the European Union and its member States to the Terrorist Threats" (2003), s. 21.


Årsberetning 2007 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og bekæmpelsen af svig
PDF 68kWORD 93k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om beskyttelsen af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og bekæmpelsen af svig - årsberetning 2007 (2008/2242(INI))
P6_TA(2009)0315A6-0180/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sine beslutninger om tidligere årsberetninger fra Kommissionen og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF),

–   der henviser til Kommissionens beretning af 22. juli 2008 til Rådet og Europa-Parlamentet om "Beskyttelsen af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og bekæmpelsen af svig - årsberetning 2007" (KOM(2008)0475) og bilagene dertil (SEK(2008)2300 og SEK(2008)2301),

–   der henviser til OLAF's aktivitetsrapport for 2007(1), til sin anden rapport af 19. juni 2008 om gennemførelsen af Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder samt til de retningslinjer, der erstatter OLAF's vademecum,

–   der henviser til aktivitetsrapport fra Overvågningsudvalget for OLAF for perioden juni 2007 til maj 2008(2),

–   der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2007(3),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 276, stk. 3, og artikel 280, stk. 5,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) 1995/2006 af 13. december 2006 om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(4),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Landbrug (A6-0180/2009),

Omfang af anmeldte uregelmæssigheder

1.   bifalder indføjelsen af et kapitel om direkte udgifter, men understreger, at den forventer, at kapitlet udbygges yderligere med mere omfattende information i de kommende beretninger;

2.   gentager sin opfordring til, at årsberetningerne om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og de tilsvarende beslutninger fra Parlamentet medtages på Rådets dagsorden, og at Rådet følgelig fremsætter sine bemærkninger til Parlamentet og Kommissionen; er dybt skuffet over, at Rådet endnu ikke har formået at gøre dette trods Parlamentets opfordring og Kommissionens krav;

3.   bemærker, at hvad angår egne indtægter, landbrugsudgifter, strukturforanstaltninger og direkte udgifter, beløb de indberettede uregelmæssigheder sig i 2007 til i alt 1 425 000 000 EUR (sammenlignet med 1 143 000 000 EUR i 2006); de beløb, som medlemsstaterne indberettede til Kommissionen i 2007, fordeler sig som følger:

   egne indtægter: 377 000 000 EUR (353 000 000 EUR 2006)
   landbrugsudgifter: 155 000 000 EUR (87 000 000 EUR 2006)
   strukturforanstaltninger: 828 000 000 EUR (703 000 000 EUR 2006)
   førtiltrædelsesmidler: 32 000 000 EUR (14 000 000 EUR 2006)
   direkte udgifter: 33 000 000 EUR;

4.   bifalder den kendsgerning, at Kommissionen efter Parlamentets betænkning i fjor har defineret forskellen mellem uregelmæssigheder og svig i sin beretning; definitionen af "mistanke om svig" skaber dog stadig problemer for medlemsstaterne;

Generelle overvejelser

5.   glæder sig over den indsats, som medlemsstaterne allerede har gjort, men understreger endnu en gang, at de bør sikre, at deres finanskontrolmekanismer er tilstrækkelige, og understreger betydningen af, at medlemsstaterne træffer forebyggende foranstaltninger for at forbedre afsløringen af uregelmæssigheder, før der foretages nogen faktiske udbetalinger til modtagerne; understreger, at alle medlemsstater til stadighed er forpligtet til at bekæmpe svig og korruption, og at der desuden er behov for en samordnet indsats for at opnå reelle forbedringer;

6.   understreger, at det er nødvendigt at opnå en større harmonisering af metoder til at indsamle og anvende oplysninger med henblik på at oprette en standardiseret ramme, der giver mulighed for mere effektivt at vurdere risikoen for svig i forbindelse med en øget strategi for forebyggelse;

7.   glæder sig over de nationale forvaltningserklæringer, som nogle medlemsstater afgiver om europæiske midler, der forvaltes nationalt; anmoder de øvrige medlemsstater om at iværksætte tilsvarende initiativer og opfordrer Kommissionen til at sætte alt i værk for at sikre, at der afgives lignende nationale forvaltningserklæringer i hele EU;

Egne indtægter

8.   bemærker, at det beløb, der skønnes at være berørt af uregelmæssigheder, steg med 6 %; fjernsyn og cigaretter er ligesom de foregående år de varer, der er mest berørt af uregelmæssigheder;

9.   beklager den forsinkede vedtagelse af ændret forslag til forordning om gensidig administrativ bistand med henblik på beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser mod svig og enhver anden ulovlig aktivitet (KOM(2006)0473) og opfordrer derfor Rådet til snarest at vedtage forordningen;

10.   bifalder den kendsgerning, at Kommissionen efter sin meddelelse om det nødvendige i, at der udvikles en samordnet strategi til forbedring af bekæmpelsen af skattesvig (KOM(2006)0254), har vedtaget en meddelelse om udformningen af strategien for bekæmpelse af momssvig i EU (KOM(2007)0758) og følger med særlig opmærksomhed såvel Kommissionens forslag til Rådets direktiv vedrørende gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (KOM(2009)0028) som Kommissionens forslag til Rådets direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (KOM(2009)0029);

11.   fastholder, at der er behov for nyt politisk incitament for at opnå væsentlige fremskridt i samarbejdet om bekæmpelsen af momssvig;

12.   beklager, at OLAF, der ikke har adgang til de oplysninger, der udveksles mellem medlemsstaterne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift(5), ikke kan tilføre en merværdi til efterretningen og forebyggelsen af momssvig samt støtte medlemsstaternes foranstaltninger mod svig; beklager i denne forbindelse, at OLAF ikke behandlede en eneste sag om momssvig i 2007;

13.   minder medlemsstaterne om at være opmærksomme på det betydelige antal tværnationale sager om momssvig;

14.   beklager forværrelsen af svig i forbindelse med produkters oprindelse, ikke kun hvad angår præferencetoldforanstaltninger, men også GATT's toldkontingenter;

15.   opfordrer Kommissionen til at foretage en specifik vurdering af risikoen for svig pr. produkt og pr. land og samtidig tage højde for muligheden for at gennemføre systematisk og målrettet og eventuelt permanent kontrol, både på oprindelsesstedet og bestemmelsesstedet, hvor der lægges særlig vægt på karruselfænomenet;

Landbrugsudgifter

16.   minder om, at medlemsstaterne fra og med den 1. januar 2007 er forpligtede til at oplyse Kommissionen om uregelmæssigheder, der beløber sig til mere end 10 000 EUR, idet tærsklen blev indført af Kommissionens forordning (EF) nr. 1848/2006 af 14. december 2006 om uregelmæssigheder og tilbagebetaling af beløb, der uberettiget er udbetalt inden for rammerne af finansieringen af den fælles landbrugspolitik, samt om oprettelse af et informationssystem på dette område(6); bemærker, at antallet af indberettede sager om uregelmæssigheder er faldet med 53 % (1 548 sager i forhold til 3 294 sager i 2006); påpeger, at dette relativt lave antal af uregelmæssigheder kan forklares ved den højere indberetningstærskel;

17.   bemærker, at det beløb, der skønnes berørt, er steget med 44 %, en stigning, der delvist skyldes sager med væsentlige økonomiske konsekvenser, som opstod eller blev opdaget i de foregående år, men som først blev indberettet i 2007; bemærker, at de mest berørte sektorer var mælk og mælkeprodukter, frugt og grøntsager, sukker, udvikling af landdistrikter samt okse- og kalvekød;

18.   påpeger, at sektorerne mælk, frugt og grøntsager, sukker og udvikling af landdistrikter tilsammen står for ca. 77 % af de samlede uregelmæssigheder, og at udviklingen af landdistrikter alene udgør ca. 38 % af alle indrapporterede uregelmæssigheder; bemærker desuden, at det højeste antal uregelmæssigheder inden for udvikling af landdistrikter rapporteres for støtteforanstaltningen "skovbrug", og at det højeste antal uregelmæssigheder rapporteres for støtteforanstaltningen "miljøvenligt landbrug"; anmoder derfor OLAF om i sin næste årsrapport at rette særlig opmærksomhed mod uregelmæssigheder i forbindelse med udvikling af landdistrikter;

19.   påpeger, at andelen af indberetninger, navnlig rettidige indberetninger, varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat; beklager, at tidsrummet mellem opdagelse af og rapportering om uregelmæssigheder for Østrigs og Sveriges vedkommende i høj grad overstiger det gennemsnitlige tidsrum (1,2 år); henholdsvis 3,4 og 2,3 år;

20.   er enig med Revisionsrettens erklæring i punkt 5.20 i sin ovennævnte årsberetning om, at det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) fortsat er et effektivt kontrolsystem, der begrænser risikoen for uregelmæssige udgifter, hvis systemet gennemføres korrekt, og hvis de data, der indføres, er nøjagtige og pålidelige; henstiller til, at anvendelsen af systemet udvides til at omfatte nye områder, der på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af det; konstaterer dog, at kvantiteten og kvaliteten af de kontrolundersøgelser, der foretages under dette system, bør optrappes for at styrke bekæmpelsen af svig;

21.   opfordrer Kommissionen til at tage en fast politisk beslutning, hvis de græske myndigheder undlader at overholde de frister, der fastsættes i handlingsplanen for indførelsen af et nyt operationelt markidentifikationssystem/geografisk informationssystem;

22.   gentager sin opfordring til Kommissionen om i sin næste årsberetning at evaluere effektiviteten og gennemsigtigheden af overvågningssystemerne for landbrugeres indbetalinger;

Strukturforanstaltninger

23.   bifalder de forenklede og klarere regler i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(7) og gennemførelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006(8); er dog bekymret over Revisionsrettens erklæring i punkt 6.31 i sin ovennævnte årsberetning om, at medlemsstaternes overvågnings- og kontrolsystemer og Kommissionens overvågning af driften af dem kun er delvist effektive;

24.   erkender, at der i en lang række medlemsstater forekommer uregelmæssigheder med hensyn til anvendelsen af EU-midler som følge af dårlig forvaltning og undertiden sågar svig; bemærker, at medlemsstaterne indberettede 3 832 uregelmæssigheder i 2007 (hvilket er en stigning på 19,2 % sammenlignet med 2006), at det samlede involverede beløb i 2007 var på omkring 828 millioner EUR (hvilket svarer til lidt under 1,83 % af forpligtelsesbevillingerne), at mistanke om svig udgjorde omkring 12-15 % af det samlede antal indberettede uregelmæssigheder i 2007, og at det samlede beløb, der var behæftet med uregelmæssigheder, for Den Europæiske Regionaludviklingsfonds vedkommende var steget med 48 % sammenlignet med 2006;

25.   fremhæver betydningen af handlingsplanen til styrkelse af tilsynsfunktionen ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger vedtaget af Kommissionen den 19. februar 2008, som har til formål at reducere omfanget af fejl i anmeldte udgifter fra medlemsstaterne; er overbevist om, at denne nye handlingsplan vil medføre væsentlige forbedringer af situationen, ikke mindst i kraft af, at medlemsstaterne bistås med at forbedre deres evne til at vurdere, om et projekt er støtteberettiget; bemærker, at den første situationsrapport vedrørende denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af nogle positive indledende resultater;

26.   støtter Kommissionens holdning gående ud på, at der skal skrides korrigerende ind, hvis der konstateres uregelmæssigheder af alvorlig karakter, herunder gennem suspendering af betalinger og tilbagebetaling af uretmæssigt eller fejlagtigt foretagede udbetalinger; erindrer om, at Kommissionen skal aflægge rapport fire gange om året om det fremskridt, der er opnået med hensyn til gennemførelsen af dens handlingsplan. men opfordrer alligevel Kommissionen til at støtte medlemsstaterne med at forebygge uregelmæssigheder og indføre den fornødne knowhow hos de ansvarlige nationale og regionale myndigheder;

27.   glæder sig over kvaliteten af de resultater, der er opnået med næsten alle projekter, og understreger nødvendigheden af, at man, for at det ikke skal gå ud over opfølgningen og den korrekte anvendelse af strukturfondene, skelner mellem:

   administrative uregelmæssigheder, som skal korrigeres
   svig (som berører 0,16 % af de betalinger, som Kommissionen har foretaget mellem 2000 og 2007), som skal straffes;

28.   erkender, at effektiv udnyttelse af strukturfondsbevillingerne har udgjort en stor udfordring, navnlig for de nye medlemsstater, da disse skal opfylde strenge og ofte komplicerede krav for at kunne udnytte disse bevillinger; glæder sig derfor over den indsats, som disse medlemsstater har ydet med henblik på at øge deres gennemførelseskapacitet, og opfordrer dem til at intensivere dette arbejde, således at de kan fremvise håndgribelige resultater inden for en acceptabel tidshorisont;

29.   anmoder Kommissionen om at tage hensyn til de administrationsomkostninger afholdt af de nationale, regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne under opfyldelsen af de ofte komplicerede og bekostelige krav i forbindelse med overvågning og kontrol af de medfinansierede projekter;

30.   beder såvel Kommissionen som medlemsstaterne om at arbejde metodisk i denne retning for at opstille måder til undgåelse af uregelmæssigheder og administrative fejltagelser og fiaskoer;

31.   opfordrer indtrængende Kommissionen til yderligere at forenkle forvaltnings- og kontrolprocedurerne i forbindelse med strukturfondsprogrammer, som til en vis grad bærer ansvaret for de uregelmæssigheder, medlemsstaterne gør sig skyld i ved gennemførelsen af disse programmer;

32.   er chokeret over medlemsstaternes manglende indberetningsdisciplin efter en årrække; finder det uacceptabelt, at seks medlemsstater(9) stadig ikke anvender elektronisk indberetning, at 14(10) ikke har overholdt fristerne for indberetning, og at nogle(11) ikke har klassificeret nogen af deres indberettede sager om uregelmæssigheder; opfordrer Kommissionen til, ud over overtrædelsesprocedurer, at finde effektive løsninger for at håndtere situationen og til seriøst at overveje indførelsen af et effektivt system for økonomiske sanktioner i de kommende forordninger og anvende det systematisk;

33.   understeger, at klassificeringen af uregelmæssigheder (angivelse af, hvorvidt der er tale om mistanke om svindel) er et element i medlemsstaternes indberetning, der bør styrkes, eftersom flere medlemsstater stadig mangler at fremlægge en form for kvalifikation, mens andre medlemsstater kun har kunnet fremlægge en klassificering for en begrænset del af deres indberettede uregelmæssigheder;

34.   opfordrer de medlemsstater, der stadig ikke anvender de elektroniske moduler AFIS/ECR til elektronisk indberetning, til hurtigt at tage dem i brug for at forbedre deres datakvalitet og sikre en rettidig indberetning inden udgangen af 2009; bemærker, at Kommissionen er ved at udarbejde et nyt webbaseret indberetningssystem, et system til forvaltning af uregelmæssigheder (IMS), der bliver indført i sommeren 2009, hvilket sandsynligvis vil forbedre indberetningsdisciplinen;

35.   henstiller til, at der gøres en større indsats for at sikre en mere harmoniseret indberetning af uregelmæssigheder, navnlig hvad angår Samhørighedsfonden;

36.   beklager, at databasen på Kommissionens websted er ufuldstændig, selv om navnene på alle direkte støttemodtagere under EU's samhørighedspolitik skal offentliggøres af forvaltningsmyndighederne i henhold til reglerne for gennemførelsen af strukturfondene for 2007-2013 (Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006); opfordrer derfor Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne for at fremskynde opdateringstempoet, så databasen kommer til at fungere mere effektivt inden for rammerne om åbenhed; opfordrer desuden medlemsstaterne og Kommissionen til at overholde denne åbenhedsforpligtelse fuldt ud og især inden juni 2009, som er den frist, der fastsættes i Parlamentets beslutning af 19. februar 2008 om åbenhed i finansielle anliggender(12);

37.   støtter inden for rammerne af Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)(13), kravet til medlemsstaterne om, at de systematisk underretter OLAF om opfølgningen af de sager, som OLAF har fremsendt; påpeger, at det kan forbedre indberetningsdisciplinen i forbindelse med nationale domstoles afgørelser i sager om svigagtig anvendelse af strukturfonde;

Førtiltrædelsesmidler

38.   henleder opmærksomheden på den kendsgerning, at selv om antallet af uregelmæssigheder faldt, steg de økonomiske konsekvenser med en faktor 2,2, og de økonomiske konsekvenser af mistanke om svig steg med en faktor 3, hvilket i overvejende grad skyldes ikkestøtteberettigede udgifter;

39.   bemærker, at Kommissionen har offentliggjort en række detaljerede, tilbundsgående rapporter, hvori den kritisk vurderer Bulgariens og Rumæniens fremskridt i retning af en reform af retsvæsenet og af korruptionsbekæmpelsen under mekanismen for samarbejde og kontrol, og en særlig rapport om forvaltningen af fællesskabsmidler i Bulgarien, hvori man sætter fokus på behovet for et vedvarende politisk engagement og implementering i praksis, hvis de benchmarks, der blev opstillet på tidspunktet for tiltrædelsen, skal opfyldes fuldstændig; bemærker ligeledes, at Kommissionen navnlig i forhold til Bulgarien definitivt har suspenderet en del af EU-midlerne under Phare-programmet på grund af uregelmæssigheder, som den har konstateret takket være sit kontrol- og revisionssystem; opfordrer derfor disse medlemsstater til hurtigt at skride til handling for at gennemføre de konkrete opfølgningsforanstaltninger, der foreslås i disse rapporter; støtter endelig de bestræbelser, der gøres af disse medlemsstater, og opfordrer dem til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger i den forbindelse;

40.   er forbeholden over for det faktum, at der ifølge OLAF ikke var nogen sager om mistanke om svig i forbindelse med ISPA i 2007; bemærker, at Cypern og Litauen ikke rapporterede om nogen sager i 2007;

41.   understreger, at de indberettede oplysningers utilstrækkelige kvalitet fortsat er et stort problem; bemærker, at de indberettede oplysninger er mest upålidelige i Bulgarien og Rumænien; ungarske anmeldelser er dog relativt set de mindst pålidelige; bemærker, at rettidige indberetninger også især er et problem i fire medlemsstater og i et kandidatland(14);

42.   mener, at der ligeledes vil være problemer med gennemførelsen af strukturfondene og Samhørighedsfonden, eftersom der er alvorlige problemer med pålideligheden af de indberettede oplysninger og graden af opfyldelse af kravene i EU-12 medlemsstaterne (dvs. de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union i 2004 og i 2007), hvilket indikerer, om den administrative struktur i modtagerlandets indberetningsmekanisme er stærk eller meget svag; mener, at der bliver tilsvarende problemer med gennemførelsen af struktur- og samhørighedsfonde; opfordrer derfor de berørte medlemsstater til at samarbejde med Kommissionen for at søge at afhjælpe denne situation;

Direkte udgifter

43.   påpeger, at ekstern bistand er en sektor, der i stigende grad berøres af uregelmæssigheder og svig;

44.   er bekymret over resultaterne i OLAF's årlige aktivitetsrapport, ifølge hvilke OLAF's efterforskere på området for ekstern bistand ofte støder på en modus operandi, der er kendetegnende for organiseret svig, hvilket skyldes mangelfuld koordinering mellem de forskellige internationale donororganisationer;

45.   anmoder Kommissionen om at være opmærksom på problemet med dobbeltfinansiering af projekter; anmoder navnlig Kommissionen om, at den i forbindelse med indgåelse eller ændring af aftaler om internationale organisationers ledelse og gennemførelse af projekter systematisk sender alle organisationernes interne og eksterne revisioner om anvendelse af fællesskabsmidler til Den Europæiske Revisionsret samt til Kommissionens interne revisor;

Inddrivelser

46.   beklager, at inddrivelsessatsen fortsat er lav, særligt i de sektorer, hvor medlemsstaterne står for inddrivelsen; påpeger, at der ifølge OLAF's rapport er omkring 3,75 mia. euro, der mangler at blive inddrevet;

47.   støtter det faktum, at inddrevne beløb indsættes på den samme budgetpost, som de uretmæssigt blev udbetalt fra;

48.   bifalder offentliggørelsen af den nye centrale database om udelukkelser for de modtagere af fællesskabsmidler, der har begået svig(15); påpeger, at den bør være driftsklar 1. januar 2009 og anmoder Kommissionen om en evalueringsrapport i begyndelsen af 2010;

49.   påpeger, at der er behov for en hurtigere og mere hensigtsmæssig inddrivelsesprocedure; gentager derfor sin opfordring til Kommissionen om at indføje bindende og forebyggende elementer i fremtidig lovgivning om delt forvaltning, således at uregelmæssige betalinger kan blive inddrevet i slutningen af inddrivelsesproceduren;

50.   anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at indføre et sikkerhedssystem, f.eks. ved at indskyde et vist beløb i en reserve eller øremærke det, for at fremskynde inddrivelsen af udestående beløb;

OLAF's samarbejde med Europol og Eurojust

51.   bemærker med tilfredshed, at Eurojust og OLAF den 24. september 2008 undertegnede en praktisk aftale om samarbejdsaftalerne, der indeholder retningslinjer for et tæt og øget samarbejde(16) og bestemmelser om udveksling af generelle oplysninger og personoplysninger; støtter indgåelsen af en lignende aftale med Europol;

52.   mener, at det er af afgørende betydning at skabe et solidt grundlag for operationelle og efterretningsmæssige synergier med Eurojust og Europol, f.eks. med nedsættelsen af en fælles operationel og efterretningsmæssig gruppe, da det med sikkerhed vil tilføre merværdi til bekæmpelsen af svig;

53.   påpeger også, at de overlappende kompetencer, som disse organer har på nuværende tidspunkt, bør klarlægges;

OLAF's samarbejde med medlemsstaterne

54.   støtter det overordnede mål i forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1073/1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (KOM(2006)0244) med hensyn til styrkelsen af OLAF's uafhængighed; minder dog om vigtigheden af at sammenkæde arbejdet og resultaterne i OLAF, Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaternes myndigheder gennem effektive kommunikationskanaler, hvorved dobbeltarbejde og manglende oplysninger undgås;

55.   påpeger, at OLAF er den eneste institution, der fuldt ud kan udøve sine efterforskningsbeføjelser til at bekæmpe og forebygge svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet i strid med EU's almindelige budget; understreger derfor, at OLAF's efterforskningsfunktion bør styrkes yderligere, særligt i forbindelse med strukturfondene og den eksterne bistand, der står for de fleste indberettede uregelmæssigheder;

56.   påpeger, at opfølgningen af sager har været stadigt stigende siden 2003, og at OLAF i 2007 kunne afslutte de fleste sager med henstillinger om finansiel inddrivelse eller retslig opfølgning; konkluderer, at det betyder, at OLAF's efterforskningsresultater er positive for medlemsstaterne og EU-institutionerne;

57.   bemærker, at OLAF's henstillinger ikke er bindende, og at de nationale myndigheder derfor uafhængigt af hinanden træffer de relevante beslutninger og pålægger sanktioner; mener, at oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed vil kunne bidrage til at løse de problemer, der opstår i grænseoverskridende sager;

58.   fremhæver behovet for at strømline retsinstrumenterne, eftersom definitionerne af svig, mistanke om svig og andre uregelmæssigheder er fordelt på en række forskellige retsinstrumenter trods Parlamentets gentagne krav om en omarbejdning af reglerne om bekæmpelse af svig;

59.   bemærker det kvalitative problem i medlemsstaterne i forbindelse med anvendelsen af artikel 4 og 5 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser(17); mener, at de nationale domstole i tilfælde af tvetydighed bør anmode EF-Domstolen om en præjudiciel afgørelse;

60.   bifalder offentliggørelsen af OLAF's ovennævnte anden rapport om kontrol og inspektion på stedet, hvori der for hvert kontroltrin redegøres for god praksis, samt den nye version af OLAF's vademecum (retningslinjer); anmoder Kommissionen om at fremsende den opdaterede og omfattende version af OLAF's manual til Europa-Parlamentets kompetente udvalg inden september 2009;

61.   anbefaler behovet for klarere procedurebestemmelser og bindende tidsfrister for de kompetente myndigheders ydelse af nødvendig bistand samt generelt flere bindende bestemmelser om samarbejde, hvori den nationale myndighed, der har ansvaret for at yde bistand, udpeges; fastholder - i bestræbelserne på at løse dette problem - nyttigheden af sin holdning af 20. november 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1073/1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)(18);

62.   kræver, at Kommissionen træffer passende foranstaltninger, herunder overtrædelsesprocedurer, mod de medlemsstater, der ikke bistår dens tjenestegrene med udførelsen af kontroller på stedet i henhold til Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder(19);

63.   bemærker, at eftersom en udbredt retslig opfølgning af sager er blevet konstateret, men OLAF ved de nationale domstole kun har begrænset adgang til indsamlet bevismateriale, er målet at forbedre den retslige støtte af OLAF's efterforskningsfunktion; mener endvidere, at Eurojust bør underrettes, når oplysninger eller slutrapporter fremsendes til de retslige myndigheder, hvis de vedrører alvorlige former for grænseoverskridende kriminalitet, og to eller flere medlemsstater er involveret;

64.   minder Kommissionen om Parlamentets anmodning om at medtage en analyse af de af medlemsstaternes strukturer, der er involveret i bekæmpelsen af uregelmæssigheder, i beretningen om beskyttelse af finansielle interesser for 2008;

65.   beklager medlemsstaternes utilstrækkelige tilbagemelding om de tiltag, der iværksættes i de informations- eller slutrapporter, som OLAF fremsender; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres kompetente myndigheder i en rapport til OLAF redegør for opfølgningen af de oplysninger eller henstillinger, som de har modtaget fra OLAF;

66.   bemærker, at de nationale revisionsmyndigheder har udbredte kompetencer med hensyn til revision af EU-midler, og at de udgør den første informationskilde for både de nationale anklagemyndigheder og EU-institutionerne; mener derfor, at det yderligere ville styrke beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser at optimere samarbejdet og informationsstrømmen mellem nationale revisionsmyndigheder, nationale anklagemyndigheder og OLAF;

67.   bemærker, at medlemsstaterne i henhold til ovennævnte holdning af 20. november 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1073/1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), systematisk skal informere OLAF om opfølgningen på de sager, som OLAF har fremsendt dem, og anmoder derfor OLAF om at medtage dette emne i sin næste årsrapport;

68.   påpeger, at OLAF's koordineringstjenester for bekæmpelse af svig (AFCOS) er yderst vigtige informationskontaktcentre for OLAF i de medlemsstater, der tiltrådte EU efter 2004; påpeger imidlertid, at så længe disse kontorer ikke er uafhængige af den nationale administration, er deres funktionelle merværdi minimal (navnlig med hensyn til rapportering af uregelmæssigheder til Kommissionen); opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte et forslag for det kompetente udvalg i Parlamentet om at gøre disse kontorers arbejde mere værdifuldt, og finder det også nødvendigt at forbedre samarbejdet med kandidatlandene;

Tobaksaftale med Philip Morris

69.   beklager, at Kommissionen ikke har været i stand til at fremlægge en omfattende rapport om opfølgningen af Parlamentets beslutning af 11. oktober 2007 om konsekvenserne af aftalen mellem Fællesskabet, medlemsstaterne og Philip Morris om at intensivere bekæmpelsen af svig og cigaretsmugling og opfølgning af henstillingerne fra Europa-Parlamentets Midlertidige Undersøgelsesudvalg om Ordningen for Fællesskabsforsendelse(20), navnlig af dens artikel 49, hvori Parlamentet udtrykkeligt opfordrer Kommissionen til at forelægge en sådan rapport inden udgangen af 2008; forventer, at Kommissionen fremlægger denne rapport inden afslutningen af dechargeproceduren for regnskabsåret 2007;

70.   kan ikke acceptere, at Kommissionen i stedet for at anlægge en fælles tilgang sendte omkring 90 % af de 1,65 mia. USD, som Fællesskabet efter Philip Morris- og Japan Tobacco-aftalerne modtog til bekæmpelse af svig, direkte til medlemsstaternes finansministre uden at være øremærkede; opfordrer Rådet og Kommissionen til at nedsætte en trepartsarbejdsgruppe med Europa-Parlamentet med henblik på at finde passende løsninger til at gøre hensigtsmæssig og bedre brug af denne og andre lignende af Unionens indtægter; mener, at det er uacceptabelt, at milliarder af euro af bøder, som er betalt af større virksomheder, efter at de har overtrådt de europæiske konkurrenceregler til skade for de europæiske forbrugere, i tider med økonomisk nedgang ikke anvendes af Unionen til at stimulere økonomien til fordel for arbejdsløse og/eller til at hjælpe de udviklingslande, som vil lide mest under krisen, men i stedet blot sendes til de nationale statskasser;

Organiseret kriminalitet

71.   bifalder offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse af 20. november 2008 om udbytte af organiseret kriminalitet (KOM(2008)0766), der behandler konfiskation og inddrivelse af udbytte fra strafbare forhold, og er enig med Kommissionen i, at konfiskation er en af de mest effektive måder at bekæmpe organiseret kriminalitet på, og at der bør iværksættes foranstaltninger for at øge det begrænsede antal konfiskationssager og de beskedne beløb, der inddrives;

72.   understreger, at det er yderst vigtigt at indføre hensigtsmæssige og effektive mekanismer til at fastfryse og konfiskere udenlandske aktiver, og at en omarbejdning af de eksisterende retlige rammer for EU derfor bør overvejes; understreger, at Rådets afgørelse 2007/845/RIA bør gennemføres som en hastesag for at sikre, at alle medlemsstater etablerer eller udpeger kontorer for inddrivelse;

73.   gentager sin opfordring til Kommissionen om at forelægge Parlamentet en detaljeret analyse af det system eller de systemer, der bruges inden for organiseret kriminalitet til at undergrave Fællesskabernes finansielle interesser; finder Europols årlige trusselsvurdering af organiseret kriminalitet (OCTA) nyttig men ikke tilstrækkelig i denne henseende;

74.   beklager, at konventionen af 1995 om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og protokollerne hertil af 1996 og 2007 stadig ikke er blevet ratificeret af Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Malta og Polen, at den ene af de to protokoller ikke er blevet ratificeret af Estland og Italien, og at gennemførelsen af bestemmelserne er mangelfuld i syv medlemsstater;

o
o   o

75.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Domstolen, Revisionsretten, Overvågningsudvalget for OLAF og OLAF.

(1) http://ec.europa.eu/atwork/synthesis/aar/doc/olaf_aar.pdf
(2) http://ec.europa.eu/anti_fraud/reports/sup-com_en.html.
(3) EUT C 286 af 10.11.2008, s. 1.
(4) EUT L 390 af 30.12.2006, s. 1.
(5) EFT L 264 af 15.10.2003, s. 1.
(6) EUT L 355 af 15.12.2006, s. 56.
(7) Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25).
(8) EUT L 371 af 27.12.2006, s. 1.
(9) Frankrig, Irland, Sverige, Spanien, Letland og Luxembourg; efter november 2008 er situationen forbedret, idet Tyskland og Estland bruger elektronisk indberetning og ikke papirindberetning.
(10) Rettidig indberetning er især et problem i Spanien, Frankrig og Nederlandene.
(11) Spanien, Frankrig, Irland og Luxembourg.
(12) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0051.
(13) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.
(14) Kroatien, Ungarn, Slovakiet, Bulgarien og Polen overholdt ikke indberetningsfristerne.
(15) EUT L 344 af 20.12.2008, s. 12.
(16) EUT C 314 af 9.12.2008, s. 3.
(17) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.
(18) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0553.
(19) EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.
(20) EUT C 227 E af 4.9.2008, s. 147.


Parlamentarisk immunitet i Polen
PDF 23kWORD 44k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om parlamentarisk immunitet i Polen (2008/2232(INI))
P6_TA(2009)0316A6-0205/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 9 og 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter,

–   der henviser til artikel 12, stk. 3, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne i Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 105 i Republikken Polens forfatning af 2. april 1997,

–   der henviser til artikel 7b i den polske lov af 9. maj 1996 om udførelse af mandatet som medlem af Sejm eller senatet,

–   der henviser til artikel 9 og 142 i den polske lov af 23. januar 2004 om valg til Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sin beslutning af 23. juni 2005 om ændring af afgørelsen af 4. juni 2003 om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer(1),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 6, 7 og 45,

–   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0205/2009),

A.   der henviser til, at Parlamentet og dets Retsudvalg, som det kompetente udvalg, i den indeværende valgperiode har behandlet anmodninger om ophævelse af immuniteten for medlemmer valgt i Polen, og er stødt på visse vanskeligheder, hvad angår fortolkningen af lovbestemmelser, der kan finde anvendelse på disse medlemmer,

B.   der henviser til, at det kompetente udvalg især er blevet anmodet om at træffe afgørelse om, hvorvidt anmodninger om ophævelse af immunitet, der er fremsat direkte af privatpersoner til formanden for Europa-Parlamentet, kan antages til behandling; der henviser til, at privatpersoner i henhold til polsk lovgivning har ret til at indgive en direkte anmodning til begge kamre i det polske parlament (Sejm eller Senat) om ophævelse af immuniteten for et af dets medlemmer i tilfælde af lovovertrædelser, der kan være undergivet privat påtale, og henviser til at de relevante bestemmelser i polsk lovgivning tilsyneladende ikke klart tager hensyn til alle de mulige scenarier i straffesager vedrørende lovovertrædelser, der er undergivet privat påtale,

C.   der henviser til, at disse bestemmelser også finder anvendelse på medlemmer af Europa-Parlamentet, der er valgt i Polen, men at antagelsen af disse anmodninger til behandling rejser vanskelige spørgsmål i forbindelse med forretningsordenen, navnlig artikel 6, stk. 2, der henviser til "en kompetent myndighed",

D.   der henviser til, at det kompetente udvalg i henhold til forretningsordenens artikel 7, stk. 7, har beføjelse til at efterprøve, hvorvidt en anmodning om ophævelse af immuniteten kan antages til behandling, herunder spørgsmålet om den nationale myndigheds kompetence til at indgive en sådan anmodning; der henviser til, at en åbenbar modstrid mellem de relevante bestemmelser i den polske lovgivning og forretningsordenen i henhold til de nuværende bestemmelser imidlertid vil skulle løses ved at fastslå, at anmodninger om ophævelse af immuniteten fra privatpersoner ikke kan antages til behandling,

E.   der henviser til, at formålet med forretningsordenens artikel 6, stk. 2, er at sikre, at Parlamentet kun modtager anmodninger i sager, der allerede har været genstand for medlemsstatens myndigheders opmærksomhed; der henviser til, at det også sikrer Parlamentet, at de anmodninger om ophævelse af immuniteten, som det modtager både materielt og processuelt, er i overensstemmelse med national ret, hvilket endvidere er en yderligere garanti for, at Parlamentet, når det træffer afgørelse i henhold til sine immunitetsprocedurer, iagttager både medlemsstatens nationale lovgivning og sine egne beføjelser; der henviser til, at der i andre bestemmelser i artikel 6 og 7 tydeligt henvises til begrebet "myndighed" i forbindelse med procedurer vedrørende immunitet,

F.   der henviser til, at det er utilfredsstillende at betragte anmodninger om ophævelse af immuniteten fra privatpersoner som uantagelige til behandling, idet dette kan indvirke på deres rettigheder i retssager og udelukke anklagere i visse sager fra at anmode om ophævelse af immunitet; der henviser til, at dette kan anses for at medføre urimelig og ulige behandling af ansøgerne,

G.   der henviser til, at det imidlertid bør være muligt for medlemsstaterne at fastsætte bestemmelser for udøvelsen af sådanne rettigheder i forbindelse med medlemmer af Europa-Parlamentet i lyset af reglerne og procedurerne for dets funktionsmåde,

H.   der henviser til, at 25 medlemsstater ved skrivelse af 29. september 2004 og af 9. marts 2005 i henhold til forretningsordenens artikel 7, stk. 12, blev opfordret til at oplyse, hvilke myndigheder, der har kompetence til at indgive en anmodning om ophævelse af et medlems immunitet; der henviser til, at det til dato kun er Østrig, Belgien, Den Tjekkiske Republik, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Litauen, Nederlandene, Portugal, Slovenien, Sverige og Det Forenede Kongerige, der har afgivet svar,

I.   der henviser til, at det kompetente udvalg i sine drøftelser også behandlede spørgsmålet om de mulige følger af en ophævelse af immuniteten for medlemmer af Europa-Parlamentet valgt i Polen,

J.   der henviser til, at såfremt et medlem er findes skyldig af en domstol og straffes for en forsætlig lovovertrædelse i en sag rejst af en offentlig anklagemyndighed, kan en ophævelse af immuniteten føre til en automatisk fortabelse af valgbarhed, hvilket igen fører til, at medlemmet mister sit mandat i Parlamentet,

K.   der henviser til, at denne automatik de facto er en yderligere straf, der idømmes sammen med dommen,

L.   der henviser til, til, at selv mindre lovovertrædelser i praksis kan føre til fortabelse af valgbarhed, på trods af kravet om, at en lovovertrædelse kun kan føre til fortabelse af valgbarhed, hvis den er undergivet offentlig påtale og begået forsætligt,

M.   der henviser til, at der ikke findes tilsvarende bestemmelser, der finder anvendelse på medlemmer af det polske Sejm eller senat, der ikke ophører med at være valgbare i sådanne tilfælde,

N.   der henviser til, at medlemsstaterne frit kan vedtage bestemmelser om at trække et medlem af Europa-Parlamentets mandat tilbage, når medlemmets mandat som følge heraf bliver ledigt; henviser imidlertid til, at ligebehandlingsprincippet, der er et af de grundlæggende principper i EU-retten, kræver, at ens situationer behandles ens, og at der er en åbenbar forskel i behandlingen af medlemmer af det polske Sejm eller senat på den ene side og medlemmer af Europa-Parlamentet valgt i Polen på den anden side, for så vidt angår fortabelse af valgbarhed; der henviser til, at fortabelse af valgbarhed direkte og automatisk fører til, at det pågældende medlem fortaber sit mandat og ikke kan genvælges,

O.   der henviser til, at Kommissionen blev gjort opmærksom på denne forskelsbehandling ved en mundtlig forespørgsel, der blev fremsat af ordføreren for Retsudvalget, på udvalgets vegne, og drøftet i Europa-Parlamentet; der henviser til, at den retlige situation desuagtet er forblevet, som den var,

P.   der henviser til, at ligebehandling af medlemmer af det nationale parlament og medlemmer af Europa-Parlamentet bør sikres snarest muligt, navnlig med henblik på det kommende valg i 2009,

1.   opfordrer Kommissionen til nærmere at undersøge forskellene mellem den retlige situation for medlemmer af Europa-Parlamentet valgt i Polen og for medlemmer af det polske Sejm og senat og til snarest at tage kontakt med de kompetente myndigheder i Polen med henblik på at fastslå, hvorledes denne åbenbare forskelsbehandling mellem medlemmerne af de to parlamenter vedrørende deres valgbarhed kan fjernes;

2.   opfordrer særskilt Republikken Polen til at vurdere den nuværende situation, hvor betingelserne for valgbarhed og fortabelse af mandat for medlemmer af de to parlamentariske forsamlinger klart er forskellige, og til at træffe foranstaltninger med henblik på at bringe denne forskelsbehandling til ophør;

3.   opfordrer Kommissionen til at gennemføre sammenlignende undersøgelser med henblik på at fastslå, hvorvidt forskelsbehandling mellem medlemmer i nationale parlamenter og medlemmer af Europa-Parlamentet eksisterer i de medlemsstater, der er tiltrådt Den Europæiske Union den 1. maj 2004 eller senere, samt at meddele Parlamentet resultaterne af denne undersøgelse;

4.   opfordrer medlemsstaterne til at respektere de rettigheder, som udspringer af EU-borgerskabet, herunder valgret og valgbarhed i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet, og som har særlig betydning forud for valget i 2009, herunder princippet om ligebehandling af personer i ens situationer;

5.   anmoder medlemsstaterne og navnlig Republikken Polen om at sikre, at der indføres proceduremæssige foranstaltninger, der sikrer, at anmodninger om ophævelse af immuniteten for medlemmer af Europa-Parlamentet altid fremsendes af "den kompetente myndighed" i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 6, stk. 2, med henblik på at garantere, at de materielle og processuelle bestemmelser i national ret iagttages, herunder privatpersoners processuelle rettigheder, og Parlamentets prærogativer;

6.   opfordrer med henblik på at undgå enhver tvivl medlemsstaterne til at oplyse Europa-Parlamentet om, hvilke myndigheder, der er kompetente til at indgive en anmodning om ophævelse af et medlems immunitet;

7.   gentager, at der er behov for en fælles statut for Europa-Parlamentets medlemmer, og minder i den forbindelse om det tilsagn, der blev givet af repræsentanter for medlemsstaterne under et møde i Rådet den 3. juni 2005, om at behandle Parlamentets anmodning om en ændring af de relevante bestemmelser i protokollen fra 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, for så vidt angår den del heraf, der omhandler medlemmer af Europa-Parlamentet, med henblik på snarest muligt at nå frem til en konklusion;

8.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, De Europæiske Fællesskabers Domstol, den Europæiske Ombudsmand samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 133 E af 8.6.2006, s. 48.


Styring i forbindelse med den fælles fiskeripolitik
PDF 34kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om styring i forbindelse med den fælles fiskeripolitik: Europa-Parlamentet, regionale rådgivende råd og øvrige aktører (2008/2223(INI))
P6_TA(2009)0317A6-0187/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik(1),

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 657/2000 af 27. marts 2000 om en forbedring af dialogen med fiskerisektoren og de involverede kredse om den fælles fiskeripolitik(2),

–   der henviser til Kommissionens afgørelser 71/128/EØF, 1999/478/EF og 2004/864/EF,

–   der henviser til Kommissionens afgørelse 93/619/EF, fornyet i 2005 ved Kommissionens afgørelse 2005/629/EF,

–   der henviser til Kommissionens afgørelser 74/441/EØF og 98/500/EF,

–   der henviser til Rådets afgørelse 2004/585/EF af 19. juli 2004 om oprettelse af regionale rådgivende råd som led i den fælles fiskeripolitik(3) ændret ved Rådets afgørelse 2007/409/EF af 11. juni 2007(4),

–   der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 17. juni 2008 om rapport om de regionale rådgivende råds virke (KOM(2008)0364),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6-0187/2009),

A.   der henviser til, at institutionel styring af den fælles fiskeripolitik omfatter Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur (ACFA), Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), Sektordialogudvalget inden for Havfiskeriet (SSDC), samt de regionale rådgivende råd,

B.   der henviser til, at styringen af den fælles fiskeripolitik også omfatter medlemsstaternes nationale og regionale administrationer,

C.   der henviser til, at Fællesskabet deltager i adskillige regionale fiskeriorganisationer, samt at der ligeledes er indgået fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande,

D.   der henviser til, at Parlamentet i henhold til Lissabontraktaten fortsat ville være udelukket fra fastsættelsen af samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter,

E.   der henviser til, at medlemmer af Parlamentets deltagelse i møder i regionale fiskeriorganisationer kun foregår ad hoc,

F.   der henviser til, at kommunikation om, hvorledes fiskeripartnerskabsaftaler reelt fungerer, herunder arbejdet i fælles overvågningsudvalg -, kunne være mere tilfredsstillende,

G.   der henviser til, at STECF blev dannet i 1993, at en Rådgivende Komité for Fiskeri blev oprettet i 1971 og omdøbt til Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur (AFCA) i 1999, mens Sektordialogudvalget inden for Havfiskeriet så dagens lys i 1999 til afløsning for Det Paritetiske Udvalg, der havde eksisteret siden 1974,

H.   der henviser til, at alle syv regionale rådgivende råd nu er operationelle,

I.   der henviser til, at der er blevet oprettet en fælleskomité for de regionalt rådgivende råd , som har koordineringsmøder med Kommissionen,

J.   der henviser til, at Kommissionen for nylig har evalueret AFCA og de regionale rådgivende råd, men endnu ikke arbejdet i STECF,

K.   der henviser til, at evalueringen af AFCA har medført en række operationelle henstillinger og forslag om dets fremtidsperspektiver på lang sigt,

L.   der henviser til, at evalueringen af de regionale rådgivende råd har været positiv, men at Kommissionen har peget på en række foranstaltninger til forbedring af deres arbejde, som ikke kræver ny lovgivning,

M.   der henviser til, at alle parter er enige om, at en mere intensiv dialog mellem eksperter og fiskere er påkrævet, samt at de regionale rådgivende råd ligeledes har efterlyst et bedre socioøkonomisk grundlag for beslutningstagningen,

N.   der henviser til, at regionale rådgivende råd og medlemmer af Parlamentet har udtrykt et ønske om mere formelle forbindelser,

O.   der henviser til, at begrænsede midler og Kommissionens alt for bureaukratiske og ufleksible forvaltning af og finanskontrol med de midler, der er afsat til de regionale rådgivende råd, gør det vanskeligt for disse at udfolde øget aktivitet,

P.   der henviser til, at Kommissionen efter sigende vil lytte til Parlamentets, Rådets og de berørte parters synspunkter, inden nye retsregler indføres,

Q.   der henviser til, at Kommissionens repræsentanter hyppigt undlader at deltage i møderne i de regionale rådgivende råds arbejdsgrupper,

R.   der henviser til, at der imidlertid allerede foreligger bevis for, at øget overholdelse af den fælles fiskeripolitiks bestemmelser skyldes, at de berørte parter inddrages i udarbejdelsen og gennemførelsen heraf,

S.   der henviser til, at der findes utallige former for fiskeri inden for Fællesskabet, som hver har deres eget særpræg,

T.   der henviser til, at der allerede er indledt høringer om reformen af den fælles fiskeripolitik,

U.   der henviser til, at der ikke altid i behørig grad tages hensyn til de regionale rådgivende råds henstillinger, især når disse ikke er vedtaget med enstemmighed af eksekutivkomiteerne,

1.   anmoder om, at medlemmerne af dets Fiskeriudvalg gives observatørstatus ved fiskeriministrenes møder i Rådet;

2.   opfordrer Rådet, Kommissionen og Parlamentet til at afslutte arbejdet med henblik på at nå frem til en egentlig aftale om regler for deltagelse af medlemmer af Parlamentets Fiskeriudvalg i de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og andre internationale organisationer, som på deres møder drøfter emner af relevans for den fælles fiskeripolitik, uden at det på nogen måde berører deres nuværende observatørstatus på de møder, hvor der er indgået aftale om en sådan ordning;

3.   opfordrer desuden Rådet samt Kommissionen og Parlamentet til at acceptere, at medlemmerne af Parlamentets Fiskeriudvalg deltager i de blandede udvalg, der indgår i fiskeripartnerskabsaftalerne, så de kan føre det nødvendige tilsyn med overholdelsen af disse aftaler; henviser i denne forbindelse til, at Parlamentets beføjelser vil blive udvidet betydeligt med Lissabontraktatens ikrafttræden, idet fiskeripartnerskabsaftalerne skal godkendes efter proceduren med samstemmende udtalelse;

4.   fremhæver betydningen af at sikre en mere regelmæssig deltagelse af Kommissionens repræsentanter i møderne i de regionale rådgivende råds arbejdsgrupper og i eksekutivkomiteerne;

5.   anmoder Kommissionen om at underrette Parlamentet om alle høringer vedrørende den fælles fiskeripolitik og havpolitik;

6.   opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af STECF;

7.   noterer sig resultatet af evalueringen af AFCA, samt at Kommissionen afventer AFCA's egne henstillinger vedrørende:

   en klarere definition af dens rolle og målsætninger, med en repræsentativ sammensætning, der på fyldestgørende vis afspejler disse, samt en reel repræsentativ og mere intensiv deltagelse fra de nye medlemsstaters side;
   dens arbejdsmetoder med hensyn til opdelingen af aktivitet mellem plenarmøder og arbejdsgrupper, antallet heraf og indlæg, samt deres procedurer;
   bedre formulering af spørgsmål stilet til den;
   forbedret kommunikation og information ved brug af elektroniske medier, mere direkte adgang til data og forbedrede oversættelses- og tolkefaciliteter;
   tilstrækkelig økonomisk støtte og optimale midler til opretholdelse af støttefunktioner;

8.   understreger betydningen af at undgå overlapning, især med arbejdet i de regionale rådgivende råd;

9.   betoner, at fiskerisektorens deltagelse i de afgørelser, der berører den, fortsat anses for mangelfuld; understreger forskellene - med hensyn til rolle og funktion - mellem ACFA og de regionale rådgivende råd, idet den førstnævnte rådgiver om den fælles fiskeripolitik som sådan og dækker hele Fællesskabet, mens de sidstnævnte yder specifik rådgivning inden for deres indflydelsessfærer; mener derfor, at sameksistensen af de forskellige rådgivende organer bidrager til at sikre overensstemmelse med hav- og marinpolitik, samt integreret kystzoneforvaltning;

10.   opfordrer Kommissionen til at tage følgende skridt med hensyn til de regionale rådgivende råd:

   at øge deres synlighed og tilskynde langt flere interessenter til at deltage;
   at forbedre deres adgang til videnskabelig dokumentation og data, samt forbindelse til STECF;
   at inddrage dem så tidligt som muligt i høringsprocessen;
   at fastsætte benchmarks, som giver mulighed for dels at vurdere, hvorvidt deres rådgivning stemmer overens med den fælles fiskeripolitiks målsætninger, og dels at udspørge dem om brugen heraf;

11.   anfører, at de regionale rådgivende råd er underfinansierede set i lyset af det arbejde, de udfører; gør opmærksom på, at Kommissionen har udarbejdet retningslinjer vedrørende økonomisk styring, men er af den opfattelse, at det er nødvendigt at drøfte dette spørgsmål mere indgående, og at man bør undersøge alternativer til det eksisterende system;

12.   mener, at udvidet deltagelse i regionale rådgivende råd kræver en fornyet vurdering af deres sammensætning, men at den nuværende balance mellem fiskeindustrien og andre organisationer ikke bør forrykkes;

13.   er bekymret over, at bestemte organisationer, der indgår i de regionale lovgivende råd under kategorien "andre interessegrupper", gentagne gange udnytter deres deltagelse til at blokere afgørelser, der er truffet af et flertal af repræsentanterne fra fiskerisektoren, og til at hindre vedtagelse af afgørelser med konsensus, selv om de er i mindretal;

14.   kræver tættere forbindelser mellem de regionale rådgivende råd og Parlamentet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg;

15.   kræver en opdeling af tekniske og politiske afgørelser; de politiske afgørelser bør træffes ud fra en regional synsvinkel og tekniske afgørelser ud fra en videnskabelig synsvinkel;

16.   anmoder Fiskeriudvalget om i overensstemmelse med de forskriftsmæssige godkendelsesprocedurer:

   at udpege et eller flere medlemmer af Fiskeriudvalget som forbindelsesled til hvert regionalt rådgivende råd, samt at rapportere om dets aktiviteter;
   at sikre, at regionale rådgivende råd regelmæssigt indbydes til at deltage i Fiskeriudvalgets arbejde med henblik på at rådgive eller komme med henstillinger, især når der på dagsordenen er opført emner, som de er involveret i som rådgivere, eller som er omfattet af deres henstillinger;
   at indføre en procedure, så sekretariaterne for Fiskeriudvalget, de regionale rådgivende råd og fælleskomitéen for de regionale rådgivende råd kan opretholde regelmæssige kontakter med henblik på at udveksle og indhente oplysninger i forbindelse med deres aktiviteter, rådgivning og henstillinger;
   at afholde en årlig konference med deltagelse af de regionale rådgivende råd og Kommissionen;

17.   opfordrer budgetmyndighederne til at afsætte tilstrækkelige midler til ovenstående;

18.   anmoder de regionale rådgivende råd om at holde medlemmerne af Fiskeriudvalget underrettet om deres aktiviteter, rådgivning og henstillinger, samt at indbyde dem til at deltage i deres møder;

19.   henstiller, at fremtidig lovgivning vedrørende regionale rådgivende råd giver medlemmer af Parlamentet formel status som aktive observatører på deres møder;

20.   anmoder Kommissionen og fælleskomitéen for de regionale rådgivende råd om at nå til enighed om at lade medlemmer af Parlamentets Fiskeriudvalg deltage i deres koordineringsmøder;

21.   fremhæver den fælles fiskeripolitiks betydning som et middel til at sikre de standarder, principper og regler, der gælder i alle Fællesskabets farvande og for alle fællesskabsfartøjer;

22.   anmoder Kommissionen om fuldt ud at acceptere og respektere de regionale rådgivende råds rolle som rådgivere og med henblik på reformen af den fælles fiskeripolitik at foreslå, at de regionale rådgivende råd gradvist bør gives ledelsesansvar;

23.   mener ligeledes, at der med den kommende reform af den fælles fiskeripolitik fuldt ud bør drages fordel af konsolideringen af de regionale rådgivende råd med henblik på en gradvis decentralisering af den fælles fiskeripolitik, således at de fælles foranstaltninger, der vedtages, kan gennemføres i de forskellige områder i tråd med de særlige karakteristika, der er kendetegnende for forskellige former for fiskeri og fiskeforhold;

24.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, de regionale rådgivende råd, Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur, Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Sektordialogudvalget inden for Havfiskeriet, samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 358 af 31.12.2002, s.59.
(2) EFT L 80 af 31.3.2000, s. 7.
(3) EUT L 256 af 3.8.2004, s. 17.
(4) EUT L 155 af 15.6.2007, s. 68.


Statistik over plantebeskyttelsesmidler ***II
PDF 579kWORD 849k
Beslutning
Konsolideret tekst
Bilag
Bilag
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistik over plantebeskyttelsesmidler (11120/2/2008 - C6-0004/2009 - 2006/0258(COD))
P6_TA(2009)0318A6-0256/2009

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Rådets fælles holdning (11120/2/2008 - C6-0004/2009)(1),

–   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0778),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 62,

–   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0256/2009),

1.   godkender den fælles holdning som ændret;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 24. april 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2009 om statistik over plantebeskyttelsesmidler

P6_TC2-COD(2006)0258


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram(5) erkendes det, at virkningerne af pesticider for sundheden og miljøet, især virkningerne af plantebeskyttelsesmidler, der anvendes i landbruget, skal begrænses yderligere. Afgørelsen betoner behovet for en mere bæredygtig anvendelse af pesticider og slår til lyd for en betydelig samlet nedsættelse af risiciene og af pesticidanvendelsen, der dog skal være forenelig med den nødvendige afgrødebeskyttelse.

(2)  Kommissionen erkender i sin meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg "Mod en tematisk strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider" behovet for detaljerede, harmoniserede og ajourførte statistikker over afsætning og anvendelse af pesticider i Fællesskabet. Disse statistikker er nødvendige for at kunne vurdere Den Europæiske Unions politikker for bæredygtig udvikling og udarbejde relevante indikatorer for de sundheds- og miljørisici, der er forbundet med anvendelsen af pesticider.

(3)  Det er meget vigtigt at råde over harmoniserede og sammenlignelige EF-statistikker over afsætning og anvendelse af pesticider for at kunne udforme og overvåge Fællesskabets lovgivning og politikker som led i den tematiske strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider.

(4)  Da virkningerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter(6) først vil blive synlige et godt stykke tid efter 2006, når den første evaluering af aktivstoffer til brug i biocidholdige produkter afsluttes, har hverken Kommissionen eller de fleste medlemsstater i øjeblikket tilstrækkelig viden eller erfaring til at foreslå yderligere foranstaltninger på biocidområdet. Anvendelsesområdet for denne forordning bør derfor begrænses til de plantebeskyttelsesmidler, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../… af ... [om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler](7), for hvilke man allerede har stor erfaring med dataindsamling.

(5)  Kommissionens mangeårige erfaringer med indsamling af data om afsætning og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler har vist, at der er behov for en harmoniseret metodologi til indsamling af statistiske oplysninger på fællesskabsplan både på omsætningsstadiet og hos brugerne. Da målet i henhold til målsætningerne i den tematiske strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider er at udarbejde nøjagtige risikoindikatorer, skal de statistiske oplysninger desuden opdeles efter aktivstoffer.

(6)  Blandt de forskellige alternative muligheder for dataindsamling, der blev evalueret i konsekvensanalysen af den tematiske strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider, blev obligatorisk dataindsamling anbefalet som den bedste løsning, fordi den vil gøre det muligt at udarbejde nøjagtige og pålidelige data om omsætning og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler hurtigt og omkostningseffektivt.

(7)  Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker(8) udgør referencerammen for bestemmelserne i denne forordning. Den kræver bl.a., at udarbejdelsen af statistikker skal være karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, relevans, omkostningseffektivitet, statistisk fortrolighed samt gennemsigtighed.

(8)  Fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger er underlagt bestemmelserne i forordning (EF) nr. 322/97 og Rådets forordning (Euratom, EØF) nr. 1588/90 af 11. juni 1990 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor(9). Hvis de foranstaltninger, der træffes, er i overensstemmelse med disse forordninger, er der sikkerhed for, at fortrolige data beskyttes fysisk og logisk, og at der ikke sker uretmæssig videregivelse og anvendelse i ikke-statistisk øjemed, når EF-statistikker bliver udarbejdet og formidlet.

(9)  Den nødvendige beskyttelse af fortrolige data med kommerciel værdi bør sikres, bl.a. gennem en hensigtsmæssig aggregering ved statistikkernes offentliggørelse.

(10)  For at sikre sammenlignelige resultater bør statistikkerne over plantebeskyttelsesmidler udarbejdes med en bestemt opdeling, i en hensigtsmæssig form og inden for en bestemt frist efter udløbet af et referenceår, jf. bilagene til denne forordning.

(11)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tildeles Kommissionen(10).

(12)  Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at definere det område, der er behandlet, og til at tilpasse bilag III. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, jf. artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(13)  Målet for denne forordning, nemlig fastlæggelse af en fælles ramme for systematisk udarbejdelse af fællesskabsstatistikker om omsætning og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitets-princippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(14)  Udvalget for det statistiske program, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom(11), er blevet hørt -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand, anvendelsesområde og mål

1.  Ved denne forordning fastsættes der fælles regler for systematisk udarbejdelse af EF-statistikker over omsætning og anvendelse af de pesticider, der er plantebeskyttelsesmidler, som defineret i artikel 2, litra a), nr. i.

2.  Statistikkerne vedrører

   de mængder plantebeskyttelsesmidler, der årligt bringes i omsætning, jf. bilag I
   de mængder plantebeskyttelsesmidler, der årligt medgår til landbrugsmæssig anvendelse, jf. bilag II.

3.  Statistikkerne skal navnlig sammen med andre relevante data opfylde formålene med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv …/…/EF af ... [om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider](12).

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

   a) "plantebeskyttelsesmidler": plantebeskyttelsesmidler som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. …/… [om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler]
   b) "stoffer": stoffer som defineret i artikel 3, nr. 2, i (EF) nr. .../... [om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler], herunder aktivstoffer, safenere og synergister
   c) "aktive stoffer": aktive stoffer som defineret i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. .../... [om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler]
   d) "safenere": safenere som defineret i artikel 2, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. .../... [om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler]
   e) "synergister": synergister som nævnt i artikel 2, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. .../... [om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler]
   f) "omsætning": omsætning som defineret i artikel 3, nr. 8 i forordning (EF) nr. .../... [om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler]
   g) "godkendelsens indehaver": godkendelsens indehaver som defineret i artikel 3, nr. 20 i forordning (EF) nr. .../... [om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler]
   h) "landbrugsmæssig anvendelse": enhver form for anvendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, direkte eller indirekte i forbindelse med produktion af planteprodukter som led i en landbrugsbedrifts økonomiske aktivitet
   i) "professionel bruger": professionel bruger som defineret i artikel 3, litra a) i direktiv .../.../EF [om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider]
   j) "landbrugsbedrift": landbrugsbedrift som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../... [om en række undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur og en undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget](13).

Artikel 3

Indsamling, fremsendelse og bearbejdning af data

1.  Medlemsstaterne indsamler de oplysninger, som er nødvendige for at kunne opfylde kravene i bilag I og II, ved hjælp af:

   undersøgelser
   forpligtelser vedrørende omsætning af plantebeskyttelsesmidler, navnlig forpligtelser i medfør af artikel 67 i forordning (EF) nr. .../... [om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler]
   forpligtelser for professionelle brugere baseret på journaler over anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, navnlig forpligtelser i medfør af artikel 67 i forordning (EF) nr. .../... [om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler]
   administrative kilder eller
   en kombination af disse metoder, herunder statistiske skøn baseret på ekspertvurderinger eller modeller.

2.  Medlemsstaterne fremsender de statistiske resultater, herunder fortrolige data, til Kommissionen (Eurostat) efter den tidsplan og med den hyppighed, der er fastlagt i bilag I og II. Dataene opstilles efter klassificeringen i bilag III.

3.  Medlemsstaterne fremsender dataene elektronisk i et egnet teknisk format, der vedtages af Kommissionen (Eurostat) efter forskriftsproceduren i artikel 6, stk. 2.

4.  Af hensyn til fortroligheden aggregerer Kommissionen (Eurostat) dataene efter kemisk gruppe eller produktkategori forud for offentliggørelsen, jf. bilag III, under behørig hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger i de enkelte medlemsstater. I overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EF) nr. 322/97 anvender de nationale myndigheder og Kommissionen (Eurostat) udelukkende de fortrolige oplysninger til statistiske formål.

Artikel 4

Kvalitetsvurdering

1.  I denne forordning finder følgende kvalitetsvurderingskriterier anvendelse på data, der skal indberettes:

   "relevans": angiver, i hvilket omfang statistikkerne opfylder brugernes nuværende og potentielle behov
   "nøjagtighed": angiver graden af overensstemmelse mellem estimater og de ukendte korrekte værdier
   "aktualitet": vedrører tidsrummet mellem oplysningernes tilgængelighed og den begivenhed eller det fænomen, de beskriver
   "punktlighed": vedrører tidsrummet mellem datoen for offentliggørelse af dataene og den dato, hvor de skulle have været offentliggjort
   "tilgængelighed" og "klarhed": vedrører betingelserne og bestemmelserne for brugernes adgang til, anvendelse af og fortolkning af dataene
   "sammenlignelighed": vedrører målingen af virkningen af forskelle i anvendte statistiske begreber og måleværktøjer og måleprocedurer, når statistikker sammenlignes mellem geografiske områder, mellem sektorer eller over tid
   "kohærens": angiver dataenes egnethed til at blive kombineret på forskellige måder og til forskellige formål.

2.  Medlemsstaterne forelægger Kommissionen (Eurostat) rapporter om kvaliteten af de indberettede data, jf. bilag I og II. Kommissionen (Eurostat) vurderer kvaliteten af de indberettede data.

Artikel 5

Gennemførelsesforanstaltninger

1.  Kommissionen vedtager det egnede tekniske format til fremsendelse af dataene efter forskriftsproceduren i artikel 6, stk. 2.

2.  Kommissionen vedtager definitionen af det område, der er behandlet, som omhandlet i bilag II, afsnit 2. Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 6, stk. 3.

3.  Kommissionen kan ændre den harmoniserede klassificering af stoffer som defineret i bilag III for at tilpasse den til ændringer i den liste over aktive stoffer, der vedtages efter artikel 78, stk. 3, i forordning (EF) nr. …/... [om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler]. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 6, stk. 3.

Artikel 6

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af Udvalget for det Statistiske Program.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 7

Rapport

Kommissionen forelægger hvert femte år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af denne forordning. Denne rapport skal navnlig indeholde en evaluering af kvaliteten af de indberettede data, jf. artikel 4, af byrden for virksomhederne, landbrugsbedrifterne og de nationale forvaltninger og af de statistiske oplysningers anvendelighed i forbindelse med den tematiske strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider, navnlig for så vidt angår de i artikel 1 nævnte mål. Den skal om nødvendigt indeholde forslag til en yderligere forbedring af datakvaliteten og aflastning af virksomheder, landbrugsbedrifter og nationale forvaltninger.

Den første rapport indsendes senest den 1. januar …(14).

Artikel 8

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ║

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Statistikker over omsætning af plantebeskyttelsesmidler

AFSNIT 1

Dækning

Statistikkerne skal dække de stoffer, der er anført i bilag III, som er indeholdt i de plantebeskyttelsesmidler, der bringes i omsætning i medlemsstaterne. Der skal udvises særlig påpasselighed for at undgå dobbelttælling i tilfælde af en ny præsentation af produktet eller overdragelse af en godkendelse mellem godkendelsens indehavere.

AFSNIT 2

Variabler

Mængden af hvert af de i bilag III anførte stoffer, som er indeholdt i de plantebeskyttelsesmidler, der bringes i omsætning, angives.

AFSNIT 3

Indberetningsforanstaltning

Dataene udtrykkes i kg stoffer.

AFSNIT 4

Referenceperiode

Referenceperioden er kalenderåret.

AFSNIT 5

Første referenceperiode, hyppighed og fremsendelse af resultater

1.  Den første referenceperiode er det andet kalenderår efter…(15)

2.  Medlemsstaterne indsender data for hvert kalenderår, der følger efter den første referenceperiode.

3.  Dataene fremsendes til Kommissionen (Eurostat) senest 12 måneder efter udløbet af referenceåret.

AFSNIT 6

Kvalitetsrapport

Medlemsstaterne indsender en kvalitetsrapport, jf. artikel 4, til Kommissionen (Eurostat), hvori de angiver

   den metodologi, der er anvendt til at indsamle dataene
   relevante kvalitetsaspekter i forhold til den metodologi, der er anvendt til at indsamle dataene
   en beskrivelse af anvendte skøn, aggregeringer og udelukkelsesmetoder.

Denne rapport fremsendes til Kommissionen (Eurostat) senest 15 måneder efter udløbet af referenceåret.

BILAG II

Statistikker over landbrugsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler

AFSNIT 1

Dækning

1.  Statistikkerne skal dække de stoffer, der er anført i bilag III, som er indeholdt i de plantebeskyttelsesmidler, der er anvendt i landbruget på hver af de udvalgte afgrøder i medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne skal foretage en udvælgelse af de afgrøder, der skal være omfattet af statistikkerne i den femårsperiode, der er defineret i afsnit 5. Udvælgelsen skal være repræsentativ for de afgrøder, der dyrkes i medlemsstaten, og de stoffer, der anvendes.

Der skal ved udvælgelsen af afgrøder tages hensyn til de afgrøder, som er mest relevante for de nationale handlingsplaner, der er omhandlet i artikel 4 i direktiv …/.../EF [om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider].

AFSNIT 2

Variabler

For hver udvalgt afgrøde skal følgende variabler angives:

   a) mængden af hvert af de i bilag III anførte stoffer, som er indeholdt i de plantebeskyttelsesmidler, der er anvendt på denne afgrøde, og
   b) det område, der er behandlet med hvert stof.

AFSNIT 3

Indberetningsforanstaltninger

1.  Mængderne af stoffer angives i kg.

2.  Behandlede arealer angives i ha.

AFSNIT 4

Referenceperiode

1.  Referenceperioden er i princippet en periode på højst 12 måneder, der omfatter alle de plantebeskyttelsesbehandlinger, der er foretaget af afgrøden.

2.  Referenceperioden indberettes som det år, hvor høsten af afgrøden begyndte.

AFSNIT 5

Første referenceperiode, hyppighed og fremsendelse af resultater

1.  Medlemsstaterne udarbejder for hver femårsperiode statistikker over anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på hver af de udvalgte afgrøder i en referenceperiode, jf. afsnit 4.

2.  Medlemsstaterne kan frit vælge referenceperioden inden for den pågældende femårsperiode. Der kan vælges forskellige referenceperioder for hver udvalgt afgrøde.

3.  Den første femårsperiode begynder med det første kalenderår, der følger efter…*(16).

4.  Medlemsstaterne indsender data for hver femårsperiode.

5.  Dataene fremsendes til Kommissionen (Eurostat) senest 12 måneder efter udløbet af hver femårsperiode.

AFSNIT 6

Kvalitetsrapport

Sammen med resultaterne indsender medlemsstaterne en kvalitetsrapport, jf. artikel 4, til Kommissionen (Eurostat), hvori de angiver

   stikprøvemetodologiens udformning
   den metodologi, der er anvendt til at indsamle dataene
   et skøn over de omfattede afgrøders relative betydning i forhold til den samlede mængde plantebeskyttelsesmidler, der er anvendt
   relevante kvalitetsaspekter i forhold til den metodologi, der er anvendt til at indsamle dataene
   en sammenligning mellem oplysningerne om de plantebeskyttelsesmidler, der er anvendt i femårsperioden, og de plantebeskyttelsesmidler, der er bragt i omsætning i de pågældende fem år.

BILAG III

Harmoniseret klassificering af stoffer

HOVEDGRUPPER

Kode

Kemisk gruppe

Stoffer

(fællesnavne)

CAS RN-nr.(17)

CIPAC-nr.(18)

Produktkategorier

Den fælles nomenklatur

Fungicider og baktericider

F0

Uorganiske fungicider

F1

F1.1

KOBBERFORBINDELSER

ALLE KOBBER-FORBINDELSER

44

F1.1

BORDEAUXVÆSKE

8011-63-0

44

F1.1

KOBBERHYDROXID

20427-59-2

44

F1.1

KOBBEROXYCHLORID

1332-40-7

44

F1.1

TRIBASISK KOBBERSULFAT

1333-22-8

44

F1.1

KOBBEROXID (I)

1319-39-1

44

F1.1

ANDRE KOBBERSALTE

44

F1.2

UORGANISK SVOVL

SVOVL

7704-34-9

18

F1.3

ANDRE UORGANISKE FUNGICIDER

ANDRE UORGANISKE FUNGICIDER

Fungicider på basis af carbamater og dithiocarbamater

F2

F2.1

CARBANILATFUNGICIDER

DIETHOFENCARB

87130-20-9

513

F2.2

CARBAMATFUNGICIDER

BENTHIAVALICARB

413615-35-7

744

F2.2

IPROVALICARB

140923-17-7

620

F2.2

PROPAMOCARB

24579-73-5

399

F2.3

DITHIOCARBAMAT-FUNGICIDER

MANCOZEB

8018-01-7

34

F2.3

MANEB

12427-38-2

61

F2.3

METIRAM

9006-42-2

478

F2.3

PROPINEB

12071-83-9

177

F2.3

THIRAM

137-26-8

24

F2.3

ZIRAM

137-30-4

31

Fungicider på basis af benzimidazoler

F3

F3.1

BENZIMIDAZOL-FUNGICIDER

CARBENDAZIM

10605-21-7

263

F3.1

FUBERIDAZOL

3878-19-1

525

F3.1

THIABENDAZOL

148-79-8

323

F3.1

THIOPHANAT-METHYL

23564-05-8

262

Fungicider på basis af imidazoler og triazoler

F4

F4.1

CONAZOLFUNGICIDER

BITERTANOL

55179-31-2

386

F4.1

BROMUCONAZOL

116255-48-2

680

F4.1

CYPROCONAZOL

94361-06-5

600

F4.1

DIFENOCONAZOL

119446-68-3

687

F4.1

DINICONAZOL

83657-24-3

690

F4.1

EPOXICONAZOL

106325-08-0

609

F4.1

ETRIDIAZOL

2593-15-9

518

F4.1

FENBUCONAZOL

114369-43-6

694

F4.1

FLUQUINCONAZOL

136426-54-5

474

F4.1

FLUSILAZOL

85509-19-9

435

F4.1

FLUTRIAFOL

76674-21-0

436

F4.1

HEXACONAZOL

79983-71-4

465

F4.1

IMAZALIL (ENILCONAZOL)

58594-72-2

335

F4.1

METCONAZOL

125116-23-6

706

F4.1

MYCLOBUTANIL

88671-89-0

442

F4.1

PENCONAZOL

66246-88-6

446

F4.1

PROPICONAZOL

60207-90-1

408

F4.1

PROTHIOCONAZOL

178928-70-6

745

F4.1

TEBUCONAZOL

107534-96-3

494

F4.1

TETRACONAZOL

112281-77-3

726

F4.1

TRIADIMENOL

55219-65-3

398

F4.1

TRICYCLAZOL

41814-78-2

547

F4.1

TRIFLUMIZOL

99387-89-0

730

F4.1

TRITICONAZOL

131983-72-7

652

F4.2

IMIDAZOLFUNGICIDER

CYAZOFAMID

120116-88-3

653

F4.2

FENAMIDON

161326-34-7

650

F4.2

TRIAZOXID

72459-58-6

729

Fungicider på basis af morpholiner

F5

F5.1

MORPHOLINFUNGICIDER

DIMETHOMORPH

110488-70-5

483

F5.1

DODEMORPH

1593-77-7

300

F5.1

FENPROPIMORPH

67564-91-4

427

Andre fungicider

F6

F6.1

ALIFAFISKE NITROGENFUNGICIDER

CYMOXANIL

57966-95-7

419

F6.1

DODIN

2439-10-3

101

F6.1

GUAZATIN

108173-90-6

361

F6.2

AMIDFUNGICIDER

BENALAXYL

71626-11-4

416

F6.2

BOSCALID

188425-85-6

673

F6.2

FLUTOLANIL

66332-96-5

524

F6.2

MEPRONIL

55814-41-0

533

F6.2

METALAXYL

57837-19-1

365

F6.2

METALAXYL-M

70630-17-0

580

F6.2

PROCHLORAZ

67747-09-5

407

F6.2

SILTHIOFAM

175217-20-6

635

F6.2

TOLYLFLUANID

731-27-1

275

F6.2

ZOXAMID

156052-68-5

640

F6.3

ANILIDFUNGICIDER

CARBOXIN

5234-68-4

273

F6.3

FENHEXAMID

126833-17-8

603

F6.4

ANTIBIOTISKE FUNGICIDER OG BAKTERICIDER

KASUGAMYCIN

6980-18-3

703

F6.4

POLYOXINER

11113-80-7

710

F6.4

STREPTOMYCIN

57-92-1

312

F6.5

AROMATISKE FUNGICIDER

CHLORTHALONIL

1897-45-6

288

F6.5

DICLORAN

99-30-9

150

F6.6

DICARBOXIMIDFUNGICIDER

IPRODION

36734-19-7

278

F6.6

PROCYMIDON

32809-16-8

383

F6.7

DINITROANILINFUNGICIDER

FLUAZINAM

79622-59-6

521

F6.8

DINITROPHENOLFUNGICIDER

DINOCAP

39300-45-3

98

F6.9

ORGANISKE FOSFORFUNGICIDER

FOSETYL

15845-66-6

384

F6.9

TOLCLOFOS-METHYL

57018-04-9

479

F6.10

OXAZOLFUNGICIDER

HYMEXAZOL

10004-44-1

528

F6.10

FAMOXADON

131807-57-3

594

F6.10

VINCLOZOLIN

50471-44-8

280

F6.11

PHENYLPYRROLFUNGICIDER

FLUDIOXONIL

131341-86-1

522

F6.12

PHTHALMIDFUNGICIDER

CAPTAN

133-06-2

40

F6.12

FOLPET

133-07-3

75

F6.13

PYRIMIDINFUNGICIDER

BUPIRIMAT

41483-43-6

261

F6.13

CYPRODINIL

121552-61-2

511

F6.13

FENARIMOL

60168-88-9

380

F6.13

MEPANIPYRIM

110235-47-7

611

F6.13

PYRIMETHANIL

53112-28-0

714

F6.14

QUINOLINFUNGICIDER

QUINOXYFEN

124495-18-7

566

F6.14

8-HYDROXYQUINOLINSULFAT

134-31-6

677

F6.15

QUINONFUNGICIDER

DITHIANON

3347-22-6

153

F6.16

STROBILURINFUNGICIDER

AZOXYSTROBIN

131860-33-8

571

F6.16

DIMOXYSTROBIN

149961-52-4

739

F6.16

FLUOXASTROBIN

361377-29-9

746

F6.16

KRESOXIM-METHYL

143390-89-0

568

F6.16

PICOXYSTROBIN

117428-22-5

628

F6.16

PYRACLOSTROBIN

175013-18-0

657

F6.16

TRIFLOXYSTROBIN

141517-21-7

617

F6.17

UREAFUNGICIDER

PENCYCURON

66063-05-6

402

F6.18

IKKE-KLASSIFICEREDE FUNGICIDER

ACIBENZOLAR

126448-41-7

597

F6.18

BENZOESYRE

65-85-0

622

F6.18

DICHLOROPHEN

97-23-4

325

F6.18

FENPROPIDIN

67306-00-7

520

F6.18

METRAFENON

220899-03-6

752

F6.18

2-PHENYPHENOL

90-43-7

246

F6.18

SPIROXAMIN

118134-30-8

572

F6.19

ANDRE FUNGICIDER

ANDRE FUNGICIDER

Herbicider, afsvidningsmidler og mosdræbere

H0

Herbicider på basis af phenoxyphytohormoner

H1

H1.1

PHENOXYHERBICIDER

2,4-D

94-75-7

1

H1.1

2,4-DB

94-82-6

83

H1.1

DICHLORPROP-P

15165-67-0

476

H1.1

MCPA

94-74-6

2

H1.1

MCPB

94-81-5

50

H1.1

MECOPROP

7085-19-0

51

H1.1

MECOPROP-P

16484-77-8

475

Herbicider på basis af triaziner og triazinoner

H2

H2.1

METHYLTHIOTRIAZIN-HERBICIDER

METHOPROTRYN

841-06-5

94

H2.2

TRIAZINHERBICIDER

SIMETRYN

1014-70-6

179

H2.2

TERBUTHYLAZIN

5915-41-3

234

H2.3

TRIAZINONHERBICIDER

METAMITRON

41394-05-2

381

H2.3

METRIBUZIN

21087-64-9

283

Herbicider på basis af amider og anilider

H3

H3.1

AMIDHERBICIDER

BEFLUBUTAMID

113614-08-7

662

H3.1

DIMETHENAMID

87674-68-8

638

H3.1

FLUPOXAM

119126-15-7

8158

H3.1

ISOXABEN

82558-50-7

701

H3.1

NAPROPAMID

15299-99-7

271

H3.1

PETHOXAMID

106700-29-2

665

H3.1

PROPYZAMID

23950-58-5

315

H3.2

ANILIDHERBICIDER

DIFLUFENICAN

83164-33-4

462

H3.2

FLORASULAM

145701-23-1

616

H3.2

FLUFENACET

142459-58-3

588

H3.2

METOSULAM

139528-85-1

707

H3.2

METAZACHLOR

67129-08-2

411

H3.2

PROPANIL

709-98-8

205

H3.3

CHLORACETANILID-HERBICIDER

ACETOCHLOR

34256-82-1

496

H3.3

ALACHLOR

15972-60-8

204

H3.3

DIMETHACHLOR

50563-36-5

688

H3.3

PRETILACHLOR

51218-49-6

711

H3.3

PROPACHLOR

1918-16-7

176

H3.3

S-METOLACHLOR

87392-12-9

607

Herbicider på basis af carbamater og biscarbamater

H4

H4.1

BISCARBAMATHERBICIDER

CHLORPROPHAM

101-21-3

43

H4.1

DESMEDIPHAM

13684-56-5

477

H4.1

PHENMEDIPHAM

13684-63-4

77

H4.2

CARBAMATHERBICIDER

ASULAM

3337-71-1

240

H4.2

CARBETAMID

16118-49-3

95

Herbicider på basis af dinitroanilinderivater

H5

H5.1

DINITROANILIN-HERBICIDER

BENFLURALIN

1861-40-1

285

H5.1

BUTRALIN

33629-47-9

504

H5.1

ETHALFLURALIN

55283-68-6

516

H5.1

ORYZALIN

19044-88-3

537

H5.1

PENDIMETHALIN

40487-42-1

357

H5.1

TRIFLURALIN

2582-09-8

183

Herbicider på basis af urea-, uracil- eller sulfonylureaderivater

H6

H6.1

SULFONYLUREA-HERBICIDER

AMIDOSULFURON

120923-37-7

515

H6.1

AZIMSULFURON

120162-55-2

584

H6.1

BENSULFURON

99283-01-9

502

H6.1

CHLORSULFURON

64902-72-3

391

H6.1

CINOSULFURON

94593-91-6

507

H6.1

ETHOXYSULFURON

126801-58-9

591

H6.1

FLAZASULFURON

104040-78-0

595

H6.1

FLUPYRSULFURON

150315-10-9

577

H6.1

FORAMSULFURON

173159-57-4

659

H6.1

IMAZOSULFURON

122548-33-8

590

H6.1

IODOSULFURON

185119-76-0

634

H6.1

MESOSULFURON

400852-66-6

663

H6.1

METSULFURON

74223-64-6

441

H6.1

NICOSULFURON

111991-09-4

709

H6.1

OXASULFURON

144651-06-9

626

H6.1

PRIMISULFURON

113036-87-6

712

H6.1

PROSULFURON

94125-34-5

579

H6.1

RIMSULFURON

122931-48-0

716

H6.1

SULFOSULFURON

141776-32-1

601

H6.1

THIFENSULFURON

79277-67-1

452

H6.1

TRIASULFURON

82097-50-5

480

H6.1

TRIBENURON

106040-48-6

546

H6.1

TRIFLUSULFURON

135990-29-3

731

H6.1

TRITOSULFURON

142469-14-5

735

H6.2

URACILHERBICIDER

LENACIL

2164-08-1

163

H6.3

UREAHERBICIDER

CHLORTOLURON

15545-48-9

217

H6.3

DIURON

330-54-1

100

H6.3

FLUOMETURON

2164-17-2

159

H6.3

ISOPROTURON

34123-59-6

336

H6.3

LINURON

330-55-2

76

H6.3

METHABENZTHIAZURON

18691-97-9

201

H6.3

METOBROMURON

3060-89-7

168

H6.3

METOXURON

19937-59-8

219

Andre herbicider

H7

H7.1

ARYLOXYPHENOXYPRO-PIONHERBICIDER

CLODINAFOP

114420-56-3

683

H7.1

CYHALOFOP

122008-85-9

596

H7.1

DICLOFOP

40843-25-2

358

H7.1

FENOXAPROP-P

113158-40-0

484

H7.1

FLUAZIFOP-P-BUTYL

79241-46-6

395

H7.1

HALOXYFOP

69806-34-4

438

H7.1

HALOXYFOP-R

72619-32-0

526

H7.1

PROPAQUIZAFOP

111479-05-1

713

H7.1

QUIZALOFOP

76578-12-6

429

H7.1

QUIZALOFOP-P

94051-08-8

641

H7.2

BENZOFURANHERBICIDER

ETHOFUMESAT

26225-79-6

233

.

H7.3

BENZOESYREHERBICIDER

CHLORTHAL

2136-79-0

328

H7.3

DICAMBA

1918-00-9

85

H7.4

BIPYRIDYLIUMHERBICIDER

DIQUAT

85-00-7

55

H7.4

PARAQUAT

4685-14-7

56

H7.5

CYCLOHEXANEDION-HERBICIDER

CLETHODIM

99129-21-2

508

H7.5

CYCLOXYDIM

101205-02-1

510

H7.5

TEPRALOXYDIM

149979-41-9

608

H7.5

TRALKOXYDIM

87820-88-0

544

H7.6

DIAZINHERBICIDER

PYRIDAT

55512-33-9

447

H7.7

DICARBOXIMID-HERBICIDER

CINIDON-ETHYL

142891-20-1

598

H7.7

FLUMIOXAZIN

103361-09-7

578

H7.8

DIPHENYLETHER-HERBICIDER

ACLONIFEN

74070-46-5

498

H7.8

BIFENOX

42576-02-3

413

H7.8

NITROFEN

1836-75-5

170

H7.8

OXYFLUORFEN

42874-03-3

538

H7.9

IMIDAZOLINON-HERBICIDER

IMAZAMETHABENZ

100728-84-5

529

H7.9

IMAZAMOX

114311-32-9

619

H7.9

IMAZETHAPYR

81335-77-5

700

H7.10

UORGANISKE HERBICIDER

AMMONIUM SULFAMAT

7773-06-0

679

H7.10

CHLORATER

7775-09-9

7

H7.11

ISOXAZOLHERBICIDER

ISOXAFLUTOL

141112-29-0

575

H7.12

MORPHACTINHERBICIDER

FLURENOL

467-69-6

304

H7.13

NITRILHERBICIDER

BROMOXYNIL

1689-84-5

87

H7.13

DICHLOBENIL

1194-65-6

73

H7.13

IOXYNIL

1689-83-4

86

H7.14

ORGANISKE FOSFORHERBICIDER

GLUFOSINAT

51276-47-2

437

H7.14

GLYPHOSAT

1071-83-6

284

H7.15

PHENYLPYRAZOLHERBICIDER

PYRAFLUFEN

129630-19-9

605

H7.16

PYRIDAZINONHERBICIDER

CHLORIDAZON

1698-60-8

111

H7.16

FLURTAMON

96525-23-4

569

H7.17

PYRIDINCARBOXAMID-HERBICIDER

PICOLINAFEN

137641-05-5

639

H7.18

PYRIDINCARBOXYLSYRE-HERBICIDER

CLOPYRALID

1702-17-6

455

H7.18

PICLORAM

1918-02-1

174

H7.19

PYRIDYLOXYEDDIKESYRE-HERBICIDER

FLUROXYPYR

69377-81-7

431

H7.19

TRICLOPYR

55335-06-3

376

H7.20

QUINOLINHERBICIDER

QUINCLORAC

84087-01-4

493

H7.20

QUINMERAC

90717-03-6

563

H7.21

THIADIAZINHERBICIDER

BENTAZON

25057-89-0

366

H7.22

THIOCARBAMATHERBICIDER

EPTC

759-94-4

155

H7.22

MOLINAT

2212-67-1

235

H7.22

PROSULFOCARB

52888-80-9

539

H7.22

THIOBENCARB

28249-77-6

388

H7.22

TRIALLAT

2303-17-5

97

H7.23

TRIAZOLHERBICIDER

AMITROL

61-82-5

90

H7.24

TRIAZOLINONHERBICIDER

CARFENTRAZON

128639-02-1

587

H7.25

TRIAZOLONHERBICIDER

PROPOXYCARBAZON

145026-81-9

655

H7.26

TRIKETONHERBICIDER

MESOTRION

104206-82-8

625

H7.26

SULCOTRION

99105-77-8

723

H7.27

IKKE-KLASSIFICEREDE HERBICIDER

CLOMAZON

81777-89-1

509

H7.27

FLUROCHLORIDON

61213-25-0

430

H7.27

QUINOCLAMIN

2797-51-5

648

H7.27

METHAZOL

20354-26-1

369

H7.27

OXADIARGYL

39807-15-3

604

H7.27

OXADIAZON

19666-30-9

213

H7.27

ANDRE HERBICIDER, AFSVIDNINGSMIDLER OG MOSDRÆBERE

ANDRE HERBICIDER, AFSVIDNINGSMIDLER OG MOSDRÆBERE

Insekticider og acaricider

I0

Insekticider på basis af pyrethroider

I1

I1.1

PYRETHROIDINSEKTICIDER

ACRINATHRIN

101007-06-1

678

I1.1

ALPHA-CYPERMETHRIN

67375-30-8

454

I1.1

BETA-CYFLUTHRIN

68359-37-5

482

I1.1

BETA-CYPERMETHRIN

65731-84-2

632

I1.1

BIFENTHRIN

82657-04-3

415

I1.1

CYFLUTHRIN

68359-37-5

385

I1.1

CYPERMETHRIN

52315-07-8

332

I1.1

DELTAMETHRIN

52918-63-5

333

I1.1

ESFENVALERAT

66230-04-4

481

I1.1

ETOFENPROX

80844-07-1

471

I1.1

GAMMA-CYHALOTHRIN

76703-62-3

768

I1.1

LAMBDA-CYHALOTHRIN

91465-08-6

463

I1.1

TAU-FLUVALINAT

102851-06-9

432

I1.1

TEFLUTHRIN

79538-32-2

451

I1.1

ZETA-CYPERMETHRIN

52315-07-8

733

Insekticider på basis af chlorderivater af carbonhydrider

I2

I2.1

ORGANISKE KLOREREDE INSEKTICIDER

DICOFOL

115-32-2

123

I2.1

TETRASUL

2227-13-6

114

Insekticider på basis af carbamater og oximcarbamat

I3

I3.1

OXIMCARBAMAT-INSEKTICIDER

METHOMYL

16752-77-5

264

I3.1

OXAMYL

23135-22-0

342

I3.2

CARBAMATINSEKTICIDER

BENFURACARB

82560-54-1

501

I3.2

CARBARYL

63-25-2

26

I3.2

CARBOFURAN

1563-66-2

276

I3.2

CARBOSULFAN

55285-14-8

417

I3.2

FENOXYCARB

79127-80-3

425

I3.2

FORMETANAT

22259-30-9

697

I3.2

METHIOCARB

2032-65-7

165

I3.2

PIRIMICARB

23103-98-2

231

Insekticider på basis af organophosphater

I4

I4.1

INSEKTICIDER MED ORGANISK FOSFOR

AZINPHOS-METHYL

86-50-0

37

I4.1

CADUSAFOS

95465-99-9

682

I4.1

CHLORPYRIFOS

2921-88-2

221

I4.1

CHLORPYRIFOS-METHYL

5589-13-0

486

I4.1

COUMAPHOS

56-72-4

121

I4.1

DIAZINON

333-41-5

15

I4.1

DICHLORVOS

62-73-7

11

I4.1

DIMETHOATE

60-51-5

59

I4.1

ETHOPROPHOS

13194-48-4

218

I4.1

FENAMIPHOS

22224-92-6

692

I4.1

FENITROTHION

122-14-5

35

I4.1

FOSTHIAZATE

98886-44-3

585

I4.1

ISOFENPHOS

25311-71-1

412

I4.1

MALATHION

121-75-5

12

I4.1

METHAMIDOPHOS

10265-92-6

355

I4.1

NALED

300-76-5

195

I4.1

OXYDEMETON-METHYL

301-12-2

171

I4.1

PHOSALONE

2310-17-0

109

I4.1

PHOSMET

732-11-6

318

I4.1

PHOXIM

14816-18-3

364

I4.1

PIRIMIPHOS-METHYL

29232-93-7

239

I4.1

TRICHLORFON

52-68-6

68

Insekticider på basis af biologiske og botaniske produkter

I5

I5.1

BIOLOGISKE INSEKTICIDER

AZADIRACHTIN

11141-17-6

627

I5.1

NIKOTIN

54-11-5

8

I5.1

PYRETHRINER

8003-34-7

32

I5.1

ROTENON

83-79-4

671

Andre insekticider

I6

I6.1

INSEKTICIDER FREMSTILLET VED GÆRING

ABAMECTIN

71751-41-2

495

I6.1

MILBEMECTIN

51596-10-2

51596-11-3

660

I6.1

SPINOSAD

168316-95-8

636

I6.3

BENZOYLUREAINSEKTICIDER

DIFLUBENZURON

35367-38-5

339

I6.3

FLUFENOXURON

101463-69-8

470

I6.3

HEXAFLUMURON

86479-06-3

698

I6.3

LUFENURON

103055-07-8

704

I6.3

NOVALURON

116714-46-6

672

I6.3

TEFLUBENZURON

83121-18-0

450

I6.3

TRIFLUMURON

64628-44-0

548

I6.4

CARBAZATINSEKTICIDER

BIFENAZAT

149877-41-8

736

I6.5

DIAZYLHYDRAZIN-INSEKTICIDER

METHOXYFENOZID

161050-58-4

656

I6.5

TEBUFENOZID

112410-23-8

724

I6.6

INSEKT-VÆKSTREGULERINGS-MIDLER

BUPROFEZIN

69327-76-0

681

I6.6

CYROMAZIN

66215-27-8

420

I6.6

HEXYTHIAZOX

78587-05-0

439

I6.7

INSEKTFEROMONER

(E,Z)-9-DODECENYL ACETAT

35148-19-7

422

I6.8

NITROGUANIDIN-INSEKTICIDER

CLOTHIANIDIN

210880-92-5

738

I6.8

THIAMETHOXAM

153719-23-4

637

I6.9

ORGANOTININSEKTICIDER

AZOCYCLOTIN

41083-11-8

404

I6.9

CYHEXATIN

13121-70-5

289

I6.9

FENBUTATINOXID

13356-08-6

359

I6.10

OXADIAZININSEKTICIDER

INDOXACARB

173584-44-6

612

I6.11

FENYLETHERINSEKTICIDER

PYRIPROXYFEN

95737-68-1

715

I6.12

PYRAZOL (PHENYL-) INSEKTICIDER

FENPYROXIMAT

134098-61-6

695

I6.12

FIPRONIL

120068-37-3

581

I6.12

TEBUFENPYRAD

119168-77-3

725

I6.13

PYRIDININSEKTICIDER

PYMETROZIN

123312-89-0

593

I6.14

PYRIDYLMETHYLAMIN-INSEKTICIDER

ACETAMIPRID

135410-20-7

649

I6.14

IMIDACLOPRID

138261-41-3

582

I6.14

THIACLOPRID

111988-49-9

631

I6.15

SULFITESTERINSEKTICIDER

PROPARGIT

2312-35-8

216

I6.16

TETRAZININSEKTICIDER

CLOFENTEZIN

74115-24-5

418

I6.17

TETRONSYREINSEKTICIDER

SPIRODICLOFEN

148477-71-8

737

I6.18

(CARBAMOYL-) TRIAZOLINSEKTICIDER

TRIAZAMAT

112143-82-5

728

I6.19

UREAINSEKTICIDER

DIAFENTHIURON

80060-09-9

8097

I6.20

IKKE-KLASSIFICEREDE INSEKTICIDER

ETOXAZOL

153233-91-1

623

I6.20

FENAZAQUIN

120928-09-8

693

I6.20

PYRIDABEN

96489-71-3

583

I6. 21

ANDRE INSEKTICIDER/ACARI-CIDER

ANDRE INSEKTICIDER/ACARI-CIDER

Molluscicider, i alt:

M0

Molluscicider

M1

M1.1

CARBAMATMOLLUSCICIDER

THIODICARB

59669-26-0

543

M1.2

ANDRE MOLLUSCICIDER

FERRIPHOSPHAT

10045-86-0

629

M1.2

METALDEHYD

108-62-3

62

M1.2

ANDRE MOLLUSCICIDER

Plantevækstreguleringsmidler, i alt:

PGR0

Fysiologiske plantevækstreguleringsmidler

PGR1

PGR1.1

FYSIOLOGISKE PLANTEVÆKSTREGULERINGSMIDLER

CHLORMEQUAT

999-81-5

143

PGR1.1

CYCLANILID

113136-77-9

586

PGR1.1

DAMINOZID

1596-84-5

330

PGR1.1

DIMETHIPIN

55290-64-7

689

PGR1.1

DIPHENYLAMIN

122-39-4

460

PGR1.1

ETHEPHON

16672-87-0

373

PGR1.1

ETHOXYQUIN

91-53-2

517

PGR1.1

FLORCHLORFENURON

68157-60-8

633

PGR1.1

FLURPRIMIDOL

56425-91-3

696

PGR1.1

IMAZAQUIN

81335-37-7

699

PGR1.1

MALEINHYDRAZID

51542-52-0

310

PGR1.1

MEPIQUAT

24307-26-4

440

PGR1.1

1-METHYLCYCLOPROPEN

3100-04-7

767

PGR1.1

PACLOBUTRAZOL

76738-62-0

445

PGR1.1

PROHEXADION CALCIUM

127277-53-6

567

PGR1.1

NATRIUM 5-NITROGUAIACOLAT

67233-85-6

718

PGR1.1

NATRIUM O-NITROPHENOLAT

824-39-5

720

PGR1.1

TRINEXAPAC-ETHYL

95266-40-3

8349

Antispiringsmidler

PGR2

PGR2.2

ANTISPIRINGSMIDLER

CARVONE

99-49-0

602

PGR2.2

CHLORPROPHAM

101-21-3

43

Andre plantevækstreguleringsmidler

PGR3

PGR3.1

ANDRE PLANTEVÆKST-REGULERINGSMIDLER

ANDRE PLANTEVÆKST-REGULERINGSMIDLER

Andre plantebeskyttelsesmidler, i alt:

ZR0

Mineralolier

ZR1

ZR1.1

MINERALOLIER

JORDOLIER

64742-55-8

29

Vegetabilske olier

ZR2

ZR2.1

VEGETABILSKE OLIER

TJÆREOLIER

30

Jordsterilanter (inkl. nematicider)

ZR3

ZR3.1

METHYLBROMID

METHYLBROMID

74-83-9

128

ZR3.2

ANDRE JORDSTERILANTER

CHLORPICRIN

76-06-2

298

ZR3.2

DAZOMET

533-74-4

146

ZR3.2

1,3-DICHLORPROPEN

542-75-6

675

ZR3.2

METAMNATRIUM

137-42-8

20

ZR3.2

ANDRE JORDSTERILANTER

Rodenticider

ZR4

ZR4.1

RODENTICIDER

BRODIFACOUM

56073-10-0

370

ZR4.1

BROMADIOLON

28772-56-7

371

ZR4.1

CHLORALOSE

15879-93-3

249

ZR4.1

CHLOROPHACINON

3691-35-8

208

ZR4.1

COUMATETRALYL

5836-29-3

189

ZR4.1

DIFENACOUM

56073-07-5

514

ZR4.1

DIFETHIALON

104653-34-1

549

ZR4.1

FLOCOUMAFEN

90035-08-8

453

ZR4.1

WARFARIN

81-81-2

70

ZR4.1

ANDRE RODENTICIDER

Alle andre plantebeskyttelsesmidler

ZR5

ZR5.1

DESINFEKTIONSMIDLER

ANDRE DESINFEKTIONS-MIDLER

ZR5.2

ANDRE PLANTE-BESKYTTELSESMIDLER

ANDRE PLANTE-BESKYTTELSESMIDLER

(1) EUT C 38 E af 17.2.2009, s. 1.
(2) EUT C 66 E af 20.3.2009, s. 98.
(3) EUT C 256 af 27.10.2007, s. 86.
(4) Europa-Parlamentets holdning af 12.3.2008 (EUT C 66 E af 20.3.2009, s. 98), Rådets fælles holdning af 20.11.2008 (EUT C 38 E af 17.2.2009, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 24.4.2009.
(5) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.
(6) EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1.
(7) EUT L…
(8) EFT L 52 af 22.2.1997, s. 1.
(9) EFT L 151 af 15.6.1990, s. 1.
(10) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(11) EFT L 181 af 28.6.1989, s. 47.
(12) EUT L
(13) EUT L
(14)* EUT: Indsæt venligst året otte år efter året for denne forordnings vedtagelse.
(15)* EUT: Indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden.
(16)* EUT: Indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden.
(17) Chemical Abstracts Service Registry Numbers.
(18) Collaborative International Pesticides Analytical Council.


Miljøvenligt design af energirelaterede produkter (omarbejdning) ***I
PDF 106kWORD 43k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (omarbejdning) (KOM(2008)0399 - C6-0277/2008 - 2008/0151(COD))
P6_TA(2009)0319A6-0096/2009

(Fælles beslutningsprocedure – omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0399),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0277/2008),

–   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(1),

–   der henviser til skrivelse af 9. oktober 2008 fra Retsudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 80a, stk. 3,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 80a og 51,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0096/2009),

A.   der henviser til, at dette forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de eksisterende retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation uden indholdsmæssige ændringer,

1.   godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og som ændret i det nedenstående;

2.   tager Kommissionens erklæring, som er vedføjet denne beslutning, til efterretning;

3.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. april 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/.../EF om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (omarbejdning)

P6_TC1-COD(2008)0151


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2009/125/EF).

BILAG

Erklæring fra Kommissionen

"Kommissionen erklærer, at vedtagelsen af den foreslåede udvidelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter ikke vil påvirke gennemførelsen af det fastlagte arbejdsprogram.

Kommissionen vil endvidere tage behørigt hensyn til de erfaringer, der er gjort inden for rammerne af direktivet under udarbejdelsen af arbejdsprogrammet og fremlæggelsen forslag til nye gennemførelsesforanstaltninger i henhold til det omarbejdede direktiv. Kommissionen vil i tråd med direktivets artikel 15, stk. 2, og principperne om bedre lovgivning navnlig bestræbe sig på at sikre en fortsat overordnet sammenhæng inden for EU's lovgivning om produkter.

Tilmed vil Kommissionen, når den vurderer hensigtsmæssigheden af at udvide direktivets anvendelsesområde til at omfatte ikke-energirelaterede produkter, overveje behovet for at tilpasse de metoder, der anvendes til at identificere og behandle betydelige miljømæssige parametre for sådanne produkter."

(1) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.


Markedsføring af byggevarer ***I
PDF 503kWORD 346k
Beslutning
Konsolideret tekst
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer (KOM(2008)0311 - C6-0203/2008 - 2008/0098(COD))
P6_TA(2009)0320A6-0068/2009

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0311),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0203/2008),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og til udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0068/2009),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. april 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2009 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer

P6_TC1-COD(2008)0098


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ║,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Medlemsstaternes regler kræver, at bygge- og anlægsarbejder konstrueres og udføres på en sådan måde, at menneskers, husdyrs og ejendoms sikkerhed ikke bringes i fare, og at naturen og det menneskeskabte miljø ikke forringes.

(2)  Disse regler har direkte betydning for kravene til byggevarer. Disse krav kommer derfor til udtryk i nationale produktstandarder, nationale tekniske godkendelser og andre nationale tekniske specifikationer og bestemmelser vedrørende byggevarer. Som følge af disse kravs forskelligartethed hæmmer de samhandelen inden for Fællesskabet.

(3)  Formålet med Rådets direktiv 89/106/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer(4) var at fjerne de tekniske handelshindringer for byggevarer for at fremme den frie bevægelighed i det indre marked.

(4)  For at opfylde dette mål, indeholdt direktiv 89/106/EØF bestemmelser om etablering af harmoniserede standarder for byggevarer og om tildeling af europæiske tekniske godkendelser.

(5)  Direktiv 89/106/EØF bør erstattes for at forenkle og tydeliggøre de nuværende rammer og forbedre de eksisterende foranstaltningers gennemskuelighed og effektivitet.

(6)  Det er nødvendigt at indføre bestemmelser for forenklede procedurer for udarbejdelse af ydeevnedeklarationer for at lette den økonomiske byrde for SMV'erne og især mikrovirksomhederne.

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om akkrediterings- og markedstilsynskrav i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93(5) og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF(6) fastsætter horisontale retlige rammer for markedsføring af produkter i det indre marked. Nærværende forordning bør derfor tage hensyn til disse retlige rammer.

(8)  Varer, der fremstilles på byggepladser, bør ikke betragtes som henhørende under anvendelsesområdet for levering af byggevarer på fællesskabsmarkedet. Fabrikanter, der fremstiller deres byggevarer i bygværker bør have lov men ikke være forpligtede til at deklarere disse produkters ydeevne i overensstemmelse med denne forordning.

(9)  Fjernelsen af tekniske handelshindringer på byggeområdet kan kun opnås ved etablering af harmoniserede tekniske specifikationer for vurdering af byggevarers ydeevne.

(10)  En byggevares ydeevne defineres ikke kun ud fra tekniske standarder og væsentlige egenskaber, men også ud fra de sundheds- og sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med brug af produktet i hele dets livscyklus.

(11)  Disse harmoniserede tekniske specifikationer bør omfatte prøvning, beregning og andre midler defineret i harmoniserede standarder og europæiske vurderingsdokumenter (European Assessment Documents - EAD) med henblik på vurdering af ydeevne med hensyn til byggevarers væsentlige egenskaber.

(12)  De metoder, der anvendes af medlemsstaterne i deres krav til bygværker, samt andre nationale regler med hensyn til byggevarers væsentlige egenskaber, skal være i overensstemmelse med harmoniserede tekniske specifikationer.

(13)  Det er nødvendigt at fastlægge grundlæggende krav til bygværker for at skabe et grundlag for udarbejdelse af mandater og harmoniserede standarder samt for udarbejdelsen af europæiske vurderingsdokumenter (EAD) for byggevarer.

(14)  Til vurdering af bæredygtig brug af ressourcer og bygværkers påvirkning af miljøet bør der benyttes miljøvaredeklarationer.

(15)  Hvor det er hensigtsmæssigt, bør der tilskyndes til anvendelsen af harmoniserede standarder for ydeevneklasser i forbindelse med byggevarernes væsentlige egenskaber, således at der tages hensyn til forskellige niveauer af grundlæggende krav til visse bygværker og til forskelle i klima, geologi og geografi og i andre fremherskende forhold i medlemsstaterne. Har Kommissionen ikke allerede fastlagt sådanne klasser, bør de europæiske standardiseringsorganer have ret til at fastlægge sådanne klasser på grundlag af et revideret mandat.

(16)  Hvor det er hensigtsmæssigt, bør ydeevneniveauet for de væsentlige karakteristika, der skal opfyldes af byggevarer i medlemsstaterne, fastlægges i de harmoniserede tekniske specifikationer, således at der tages hensyn til forskellige niveauer af grundlæggende krav til bygværker for bestemte værker og for forskellige forhold med hensyn til klima, geologi og geografi samt andre forskellige fremherskende forhold i medlemsstaterne.

(17)  Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) anerkendes som kompetente organisationer til vedtagelse af harmoniserede standarder i overensstemmelse med de generelle retningslinjer(7) for samarbejdet mellem Kommissionen og disse to organisationer, der blev undertegnet den 28. marts 2003.

(18)  Disse harmoniserede standarder bør give hensigtsmæssige værktøjer for den harmoniserede vurdering af ydeevne med hensyn til byggevarers væsentlige egenskaber. Der bør udarbejdes harmoniserede standarder, der omfatter de relevante familier af byggevarer, på grundlag af mandater vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6 i Europa-parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter for informationssamfundets tjenester(8). Kommissionen bør tage skridt til at udvide rækken af produkter, der er omfattet af harmoniserede standarder.

(19)  Det er nødvendigt, at repræsentative organer for de vigtigste erhverv inden for udvikling, fremstilling og anvendelse af byggevarer deltager i de europæiske tekniske organer for at sikre, at de fungerer på en retfærdig og gennemsigtig måde, og for at sikre markedseffektivitet.

(20)  For at sikre, at den information, som fabrikanten giver, er forståelig, bør ydeevnedeklarationen udarbejdes på det officielle sprog eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, i hvilken varen bringes i omsætning. Hvis en medlemsstat har flere officielle sprog, bør valget af det sprog, der anvendes ved udarbejdelsen af ydeevnedeklarationen, ske med modtagerens samtykke.

(21)  Procedurerne i direktiv 89/106/EØF til vurdering af ydeevnen med hensyn til væsentlige egenskaber for byggevarer, der ikke er omfattet af en harmoniseret standard, bør forenkles for at gøre dem mere gennemskuelige og reducere omkostningerne for fabrikanter af byggevarer.

(22)  For at gøre det muligt for fabrikanter og importører af byggevarer at udarbejde en ydeevnedeklaration for byggevarer, der ikke er omfattet fuldt ud eller ikke er omfattet af en harmoniseret standard, er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser om en europæisk teknisk vurdering.

(23)  Fabrikanter og importører af byggevarer bør kunne anmode om gennemførelse af europæiske tekniske vurderinger af deres byggevarer på grundlag af de retningslinjer for europæiske tekniske godkendelser, der er opstillet i henhold til direktiv 89/106/EØF. Derfor bør disse retningslinjers fortsatte gyldighed som europæiske vurderingsdokumenter ║ sikres.

(24)  Udarbejdelsen af ▌ europæiske vurderingsdokumenter ║ og udstedelse af europæiske tekniske vurderinger bør overlades til tekniske vurderingsorganer (Technical Assessment Bodies - TAB), der udpeges af medlemsstaterne. For at sikre, at de tekniske vurderingsorganer er i besiddelse af den nødvendige kompetence til udførelse af disse opgaver, bør kravene i forbindelse med deres udpegelse fastsættes på europæisk plan. Det er derfor også nødvendigt at indføre bestemmelser om regelmæssig evaluering af tekniske vurderingsorganer ║ , som skal udføres af tekniske vurderingsorganer ║ fra andre medlemsstater.

(25)  De tekniske vurderingsorganer ║ bør oprette en organisation for at koordinere og garantere gennemsigtigheden af procedurerne for udarbejdelse af europæiske vurderingsdokumenter ║ og udstedelse af europæiske tekniske vurderinger. Denne organisation skal navnlig sørge for, at fabrikanten modtager fyldestgørende oplysninger, og at de af de tekniske vurderingsorganer nedsatte arbejdsgrupper om nødvendigt hører en uafhængig videnskabelig ekspert og/eller en faglig organisation, der er udpeget af den pågældende fabrikant.

(26)  Blandt de væsentlige egenskaber bør de egenskaber, for hvilke minimumskravene til ydeevneniveauer eller -klasser fastsættes af Kommissionen under en passende udvalgsprocedure, og egenskaber, som gælder uafhængigt af, hvor byggevaren bringes i omsætning, holdes særskilt.

(27)  Når der bringes byggevarer i omsætning, der er omfattet af en harmoniseret standard, eller for hvilke der er udstedt en europæisk teknisk vurdering, bør disse ledsages af en angivelse af byggevarens ydeevne med hensyn til de væsentlige egenskaber i henhold til de relevante harmoniserede tekniske specifikationer.

(28)  Det er nødvendigt at indføre bestemmelser for forenklede procedurer for udarbejdelse af ydeevnedeklarationer for at lette den økonomiske byrde for SMV'erne og især mikrovirksomhederne.

(29)  For at sikke, at ydeevnedeklarationen er nøjagtig og pålidelig, bør byggevarens ydeevne vurderes, og produktionen på fabrikken bør kontrolleres i overensstemmelse med et hensigtsmæssigt system til vurdering og kontrol af konstansens af byggevarers ydeevne.

(30)  I betragtning af byggevarers særegenheder og det særlige fokus på systemet til vurdering af dem er overensstemmelsesvurderingsprocedurerne i afgørelse nr. 768/2008/EF og de moduler, der indgår i denne beslutning, ikke hensigtsmæssige for disse varer. Der bør derfor opstilles særlige metoder til vurdering og kontrol af ydeevnens konstans med hensyn til byggevarers væsentlige egenskaber.

(31)  Som følge af forskellen i betydningen af CE-mærkning af byggevarer i forhold til de generelle principper i forordning (EF) nr. 765/2008 bør der indføres særlige bestemmelser, for at tydeliggøre forpligtelsen til at anbringe CE-mærket på byggevarer og følgerne af denne mærkning.

(32)  Ved at anbringe eller lade CE-mærket anbringe på en byggevare, bør fabrikanten, en bemyndiget repræsentant eller importøren være ansvarlig for denne byggevarers overensstemmelse med den deklarerede ydeevne.

(33)  CE-mærkningen bør anbringes på alle byggevarer, for hvilke fabrikanten har udarbejdet en ydeevnedeklaration i henhold til denne forordning. ▌

(34)  CE-mærkningen bør være den eneste mærkning til angivelse af, at en byggevare er i overensstemmelse med den deklarerede ydeevne og kravene i Fællesskabets gældende harmoniseringsforskrifter. Der kan dog benyttes andre former for mærkning, forudsat at disse bidrager til at forbedre beskyttelsen af brugere af byggevarer og ikke er omfattet af Fællesskabets harmoniseringsforskrifter.

(35)  For at undgå unødig prøvning af byggevarer for hvilke ydeevnen allerede er blevet tilfredsstillende påvist af tidligere stabile prøvningsresultater eller andre foreliggende data, bør fabrikanten på de betingelser, der er opstillet i harmoniserede tekniske specifikationer eller i en beslutning fra Kommissionen, kunne deklarere et bestemt ydeevneniveau eller en bestemt ydeevneklasse uden prøvning eller uden yderligere prøvning.

(36)  For at undgå gentagelse af allerede udførte prøvninger bør en fabrikant af en byggevare være berettiget til at gøre brug af prøvningsresultater opnået af en tredjepart.

(37)  For at reducere omkostningerne for mikrovirksomheder i forbindelse med at bringe varer i omsætning er der nødvendigt at fastsætte bestemmelser om forenklede procedurer til vurdering og kontrol af ydeevnens konstans, når de pågældende byggevarer ikke indebærer betydelige sikkerhedsrisici.

(38)  For at garantere et effektivt markedstilsyn og et højt niveau af forbrugerbeskyttelse er det væsentligt, at de forenklede procedurer for udarbejdelse af ydeevnedeklarationer, som gør det muligt at deklarere et bestemt niveau eller en bestemt klasse for denne ydeevne uden at foretage prøvninger eller yderligere prøvninger, ikke finder anvendelse på importører, som bringer et produkt i omsætning under deres eget navn eller varemærke, eller som modificerer en byggevare, der allerede er bragt i omsætning, på en sådan måde, at det kan påvirke overensstemmelsen med den deklarerede ydeevne. Dette vedrører anvendelse af stabile resultater af tidligere prøvninger eller af andre eksisterende data og anvendelse af resultater af prøvninger udført af en tredjepart. Den omfatter desuden den forenklede procedure, som finder anvendelse på mikrovirksomheder.

(39)  For en individuelt konstrueret og fremstillet byggevare bør fabrikanten være berettiget til at anvende forenklede procedurer til vurdering og kontrol af ydeevnens konstans, hvis det kan påvises, at den byggevare, der bringes i omsætning, er i overensstemmelse med gældende bestemmelser.

(40)  Det er vigtigt at sikre adgang til nationale tekniske forskrifter, således at virksomhederne og herunder navnlig SMV'erne kan indsamle pålidelige og nøjagtige oplysninger om gældende ret i den medlemsstat, hvor de agter at bringe deres varer i omsætning. Produktkontaktpunkter oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 764/2008 af 9. juli 2008 om procedurer for anvendelsen af visse nationale tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt i en anden medlemsstat, og om ophævelse af beslutning nr. 3052/95/EF(9) bør derfor også give oplysninger om regler gældende for indbygning, samling eller montering af en specifik type byggevare. Desuden bør de kunne give enhver fabrikant alle oplysninger vedrørende de appelprocedurer, der er til rådighed i tilfælde af anfægtelse af betingelserne for adgang til CE-mærkning for en eller flere af fabrikantens varer, herunder passende appelprocedurer mod afgørelser truffet som et resultat af evalueringen.

(41)  Med henblik på at sikre en ækvivalent og konsistent håndhævelse af Fællesskabets harmoniseringslovgivning bør medlemsstaterne udføre et effektivt markedstilsyn. ║ Forordning (EF) nr. 765/2008 indeholder de grundlæggende betingelser for et sådant markedstilsyn.

(42)  Medlemsstaternes ansvar for sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige og andre forhold, som er omfattet af de grundlæggende krav til bygværker på deres område, bør anerkendes i en beskyttelsesklausul, hvori der fastsættes passende beskyttelsesforanstaltninger.

(43)  Eftersom det er nødvendigt at sikre, at vurderingsorganerne foretager ensartede vurderinger og kontrol af konstansen af byggevarers ydeevne i hele Fællesskabet, og eftersom alle sådanne organer bør udøve deres funktioner på en ensartet måde på lige konkurrencemæssige vilkår, bør der fastsættes krav til ydeevnevurderingsorganer, der ønsker at blive notificeret til at udføre de i denne forordning omhandlede opgaver. Der bør ligeledes fastsættes bestemmelser om, at der skal være tilstrækkelige oplysninger om sådanne organer til rådighed, og at der skal føres tilsyn med disse organer.

(44)  For at sikre et ensartet kvalitetsniveau ved vurdering og kontrol af konstansen af byggevarers ydeevne er det også nødvendigt at fastsætte krav, som skal opfyldes af de myndigheder, der har ansvaret for at udpege de organer, der udfører disse opgaver, og give meddelelse herom til Kommissionen og de andre medlemsstater.

(45)  Målet for denne forordning, nemlig at sikre, at det indre marked for byggevarer fungerer ved hjælp af harmoniserede tekniske specifikationer, der udtrykker byggevarers ydeevne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(46)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(10).

(47)  Navnlig bør Kommissionen være bemyndiget til at fastsætte betingelser, under hvilke ydeevnedeklarationen kan gøres tilgængelig på et websted, at bestemme i hvor lang en periode fabrikanter, importører og distributører skal kunne stille den tekniske dokumentation og ydeevnedeklarationen til rådighed, at fastsætte ydeevneklasser for byggevarers væsentlige egenskaber, at etablere systemet til vurdering af ydeevne og kontrol af, at den deklarerede ydeevne for en given byggevare eller famille af byggevarer er konstant, at fastlægge formatet for den europæiske tekniske vurdering, at fastlægge procedurerne for evaluering af de tekniske vurderingsorganer ║ og at ændre bilag I-VI. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, bl.a. ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(48)  Eksisterende mandater til udarbejdelse af europæiske harmoniserede standarder bør tages i betragtning. CEN bør fastsætte standarder, der præciserer det grundlæggende bygningskrav nr. 7 "Bæredygtig udnyttelse af naturressourcer".

(49)  Det grundlæggende bygningskrav nr. 7 bør tage hensyn til genvinding af bygværker og deres materialer og dele efter nedrivning, bygværkers holdbarhed og anvendelse af miljøkompatible råvarer og sekundære materialer i bygværker.

(50)  Da der er brug for et vist tidsrum til at sikre, at de rammer, der er nødvendige for at denne forordning kan fungere efter hensigten, udskydes anvendelsen af forordningen, bortset fra bestemmelserne om udpegelse af tekniske vurderingsorganer ║ , om notificerende myndigheder og notificerede organer, om etableringen af en organisation af tekniske vurderingsorganer ║ og om oprettelse af et stående udvalg.

(51)  Kommissionen og medlemsstaterne bør i samarbejde med interessenter lancere oplysningskampagner for at informere byggesektoren, navnlig de erhvervsdrivende og brugerne, om fastsættelsen af et fælles teknisk sprog, ansvarsfordelingen mellem de forskellige erhvervsdrivende, anbringelsen af CE-mærkningen på byggevarer, revisionen af de grundlæggende bygningskrav og systemet med vurdering og kontrol af ydeevnens konstans.

(52)  Kommissionen bør senest et år efter denne forordnings ikrafttrædelse forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om revision af det europæiske standardiseringssystem for at øge gennemsigtigheden af systemet generelt, men frem for alt for at sikre en afbalanceret deltagelse af interessenter i de europæiske standardiseringsorganers tekniske udvalg og for at forebygge interessekonflikter blandt disse. Samtidig bør der træffes foranstaltninger for at fremskynde vedtagelsen af europæiske standarder samt deres oversættelse til alle de officielle sprog i Den Europæiske Union og især oversættelsen af retningslinjer til SMV'er -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter betingelserne for markedsføring af byggevarer ved at fastsætte regler for, hvorledes byggevarers ydeevne udtrykkes med hensyn til deres væsentlige egenskaber, og for anvendelse af CE-mærkning på disse byggevarer.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) "byggevare": enhver vare eller ethvert system, som fremstilles og bringes i omsætning med henblik på at indgå varigt i bygværker eller dele heraf på en sådan måde, at en demontering af varen forringer bygværkets ydeevne, og en demontering eller udskiftning af varen udgør byggearbejde

  2) "varer, der ikke er omfattet eller ikke fuldt ud er omfattet af en harmoniseret standard": enhver byggevare, hvis væsentlige egenskaber og ydeevne ikke kan vurderes fuldt ud i henhold til en eksisterende harmoniseret standard, bl.a. fordi:
   a) produktet ikke henhører under en eksisterende harmoniseret standards anvendelsesområde
   b) produktet ikke svarer til en eller flere definitioner på egenskaber, der er indeholdt i en sådan harmoniseret standard
   c) en eller flere væsentlige egenskaber ved produktet ikke på passende vis er omfattet af en sådan harmoniseret standard, eller
   d) en eller flere prøvningsmetoder, der er nødvendige for at vurdere produktets ydeevne, ikke eksisterer eller ikke kan finde anvendelse
   3) "bygværker": bygninger og anlægsarbejder
  4) "væsentlige egenskaber": de af byggevarens egenskaber, der vedrører de grundlæggende krav til bygværket i bilag I. Blandt disse væsentlige egenskaber, der er fastsat i de harmoniserede tekniske specifikationer, skelnes mellem:
     a) egenskaber, der findes på det sted, hvor fabrikanten eller importøren agter at bringe varen i omsætning, og
   b) egenskaber, der skal anmeldes, uanset hvor varen bringes i omsætning, og for hvilke minimumskravene for så vidt angår ydeevneniveauer eller

-klasser fastsættes for hver familie af byggevarer i bilag V, tabel 1, og efter anvendelsestype af de europæiske standardiseringsorganer i samråd med Kommissionen og det i artikel 51, stk. 1, omhandlede stående byggeudvalg.

     For hver familie af byggevarer i bilag V, tabel 1, fastsættes de egenskaber, der er nævnt i litra b) i dette nr., i givet fald af Kommissionen efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 2; de vedrører bl.a. spørgsmål af almen interesse som f.eks. miljøet, sikkerhed og evaluering af eventuelle sundhedsfarer i hele byggevarens livscyklus
   5) "en byggevares ydeevne": ydeevne med hensyn til væsentlige individuelle egenskaber udtrykt som værdi, niveau, klasse eller grænse eller i en beskrivelse
   6) "niveau": minimumsværdien for et produkts ydeevne. Et niveau kan være teknisk eller normativt og kan gælde for en enkelt egenskab eller omfatte en række egenskaber
   7) "klasse": en skala for et produkts ydeevne, som afgrænses af en minimums- og maksimumsværdi for ydeevnen. En klasse kan gælde for en enkelt egenskab eller omfatte en række egenskaber
   8) "harmoniserede tekniske specifikationer": harmoniserede standarder og europæiske vurderingsdokumenter
   9) "europæisk teknisk vurdering": en vurdering, der bygger på et europæisk vurderingsdokument, og som er forbeholdt byggevarer, der ikke er eller ikke i fuldt omfang er omfattet af en harmoniseret standard
   10) "harmoniseret standard": en standard vedtaget af et af de europæiske standardiseringsorganer, der er anført i bilag I til direktiv 98/34/EF, på grundlag af en anmodning fra Kommissionen i henhold til artikel 6 i nævnte direktiv
   11) "Europæisk vurderingsdokument": et dokument, der er vedtaget af organisationen af tekniske vurderingsorganer med henblik på udstedelse af en europæisk teknisk vurdering, og som vedrører en vare, der ikke er omfattet eller ikke i fuldt omfang er omfattet af en harmoniseret standard
   12) "erhvervsdrivende": fabrikanten, importøren, distributøren og den bemyndigede repræsentant
   13) "fabrikant": enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller en byggevare eller får en sådan vare fremstillet og markedsfører varen under sit navn eller varemærke
   14) "importør": enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Fællesskabet, og som bringer en byggevare fra et tredjeland i omsætning på Fællesskabets marked
   15) "distributør": enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, bortset fra fabrikanten eller importøren, som gør en byggevare tilgængelig på markedet
  16) "bemyndiget repræsentant": enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Fællesskabet, og som af fabrikanten har fået fuldmagt til at handle på dennes vegne i forbindelse med specifikke opgaver

b)enhver vare, der fremstilles på og/eller uden for byggepladsen, og som af fabrikanten indarbejdes i et bygværk, uden at den bringes i omsætning
   17) "gøre tilgængelig på markedet": enhver levering af en byggevare med henblik på distribution eller anvendelse på Fællesskabets marked som led i erhvervsvirksomhed, mod eller uden vederlag; dette omfatter ikke:
     a) enhver vare, der som led i erhvervsvirksomhed og til eget brug forarbejdes på byggepladsen af en bruger
   18) "bringe i omsætning": første tilgængeliggørelse af en byggevare på Fællesskabets marked
   19) "tilbagetrækning": enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at en byggevare i forsyningskæden gøres tilgængeligt på markedet
   20) "tilbagekaldelse": enhver foranstaltning, der har til formål at opnå, at en byggevare, der allerede er gjort tilgængeligt på markedet, returneres
   21) "akkreditering": akkreditering som defineret i forordning (EF) nr. 765/2008
   22) "bruger": enhver fysisk eller juridisk person, som er ansvarlig for sikker indbygning af en byggevare i et bygværk
   23) "teknisk vurderingsorgan": et organ, der er udpeget af en medlemsstat til at bidrage til udviklingen af europæiske vurderingsdokumenter og til at vurdere de væsentlige egenskabers ydeevne for byggevarer, der ikke er omfattet eller ikke fuldt ud er omfattet af en harmoniseret standard inden for de produktområder, som er angivet i bilag V
   24) "produkttype": ydeevne for en byggevare fremstillet ved anvendelse af en given kombination af råvarer eller andre elementer i en bestemt produktionsproces
   25) "fabrikkens egen produktionskontrol": intern løbende produktionskontrol udført af fabrikanten til sikring af, at fremstillingen af byggevaren og det fremstillede produkt er i overensstemmelse med de tekniske specifikationer
   26) "mikrovirksomhed": en mikrovirksomhed som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder(11)
   27) "livscyklus": de konsekutive og indbyrdes forbundne trin i en vares liv, fra erhvervelse af råvarer eller frembringelse ud fra naturlige ressourcer til den endelige bortskaffelse
   28) "et system": et sæt på mindst to separate komponenter, der skal kombineres for at blive monteret permanent i det pågældende bygværk for at blive et samlet system.

Artikel 3

Grundlæggende krav til bygværker og byggevarers væsentlige egenskaber

║ Byggevarers væsentlige egenskaber fastlægges i harmoniserede tekniske specifikationer i relation til de grundlæggende krav til bygværker, som anført i bilag I.

KAPITEL II

Ydeevnedeklaration og CE-mærkning

Artikel 4

Betingelser for udarbejdelse af ydeevnedeklaration

1.  Når en byggevare bringes i omsætning, udarbejder fabrikanten eller importøren en ydeevnedeklaration, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

   a) byggevaren er omfattet af en harmoniseret standard ▌
   b) der er udstedt en europæisk teknisk vurdering for den pågældende vare.
  

2.  Medlemsstaterne formoder, at den ydeevnedeklaration, der er udarbejdet af fabrikanten eller importøren, er nøjagtig og pålidelig.

Artikel 5

Ydeevnedeklarationens indhold

1.  Ydeevnedeklarationen skal udtrykke byggevarers ydeevne med hensyn til de to typer af væsentlige egenskaber, der er fastsat i artikel 2, nr. 4) i overensstemmelse med de relevante harmoniserede tekniske specifikationer.

2.  Ydeevnedeklarationen skal indeholde følgende:

   a) angivelse af hvilken produkttype, den er udarbejdet for
   b) en fuldstændig liste over de væsentlige egenskaber fastsat i den harmoniserede tekniske specifikation for byggevaren, og for hver væsentlig egenskab enten de deklarerede værdier, klasser eller niveauer med hensyn til ydeevne eller angivelsen "ingen ydeevne fastlagt"
   c) referencenummeret for og navnet på den harmoniserede standard, det europæiske vurderingsdokument eller den specifikke tekniske dokumentation, der er blevet brugt til vurdering af hver enkel væsentlig egenskab
     d) den generiske tilsigtede anvendelse fastsat i den harmoniserede tekniske specifikation
   e) oplysninger om den anvendte procedure til vurdering og kontrol af ydeevnens konstans; hvis det system til vurdering af ydeevne, der skal finde anvendelse, er erstattet med den forenklede procedure i artikel 27 eller 28, angiver fabrikanten følgende: "STD - forenklet procedure"
   f) oplysninger om farlige stoffer i byggevarer som omhandlet i bilag IV og oplysninger om farlige stoffer, der skal angives i henhold til andre af Fællesskabets harmoniseringsbestemmelser.

Artikel 6

Ydeevnedeklarationens form

1.  Når en vare bringes i omsætning, skal der medfølge et eksemplar af ydeevnedeklarationen i papirudgave eller i elektronisk form.

Hvis et parti af samme vare leveres til en enkelt bruger, er det imidlertid tilstrækkeligt, at der medfølger ét eksemplar af ydeevnedeklarationen.

2.  Fabrikanten skal sende ydeevnedeklarationen i papirform, hvis modtageren anmoder herom.

3.  Som undtagelse fra stk. 1 og 2 kan indholdet af ydeevnedeklarationen gøres tilgængelig på et websted i overensstemmelse med betingelser, som fastsættes af Kommissionen.

Fastsættelsen af disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen ved at supplere denne, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 2.

4.  Ydeevnedeklarationen udarbejdes ved anvendelse af modellen i bilag III på det officielle sprog eller på et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor byggevaren bringes i omsætning.

Artikel 7

Brug af CE-mærkning

1.  CE-mærkningen ▌ anbringes på de byggevarer, for hvilke fabrikanten har udarbejdet en ydeevnedeklaration i henhold til artikel 4, 5 og 6. Hvis ydeevnedeklarationen mangler, kan CE-mærkningen ikke anbringes.

Hvis fabrikanten ikke har udarbejdet en ydeevnedeklaration i henhold til artikel 4, 5 og 6, må CE-mærkningen ikke anbringes på byggevarer.

Ved at anbringe eller lade CE-mærkningen anbringe på en byggevare påtager fabrikanten eller i påkommende fald importøren sig ansvaret for denne byggevares overensstemmelse med den deklarerede ydeevne.

2.  CE-mærkningen skal være den eneste mærkning, ved hvilken byggevarens overensstemmelse med den deklarerede ydeevne attesteres.

Medlemsstaterne må ikke indføre nationale foranstaltninger og skal tilbagetrække alle henvisninger til en overensstemmelsesmærkning bortset fra CE-mærkningen.

3.  Medlemsstaterne må ikke forbyde eller hindre, at byggevarer med CE-mærkning gøres tilgængelige på markedet eller anvendes på deres område eller under deres ansvar, når kravene med hensyn til den pågældende anvendelse i den pågældende medlemsstat svarer til den deklarerede ydeevne.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at anvendelsen af byggevarer med denne mærkning ikke hindres af regler eller betingelser pålagt af offentlige organer eller private organer, der optræder som et offentligt foretagende eller offentligt organ på grundlag af en monopolstilling eller under et offentligt mandat, når kravene vedrørende denne anvendelse i den pågældende medlemsstat svarer til den deklarerede ydeevne.

Artikel 8

Regler og betingelser for anbringelse af CE-mærkningen

1.  CE-mærkningen er underlagt de almindelige principper i artikel 30 i forordning (EF) nr. 765/2008.

2.  CE-mærkningen anbringes på byggevaren ▌, mærkepladen, emballagen og i følgedokumenterne, så den er synlig, let læselig og ikke kan slettes ▌.

3.  CE-mærkningen efterfølges af ▌ fabrikantens navn eller identifikationsmærke og den unikke identifikationskode for byggevaren ▌.

4.  CE-mærkningen anbringes, før byggevaren bringes i omsætning. Der kan efter CE-mærkningen anbringes et piktogram eller en anden form for angivelse vedrørende risiko- eller brugskategori.

5.  Medlemsstaterne benytter eksisterende mekanismer for at sikre en korrekt anvendelse af CE-mærkningsordningen og tager passende skridt i tilfælde af ukorrekt anvendelse af mærkningen. Medlemsstaterne indfører sanktioner for overtrædelser, der kan omfatte strafferetlige sanktioner for alvorlige overtrædelser. Sanktionerne skal stå i et rimeligt forhold til overtrædelsens alvor.

Artikel 9

Produktkontaktpunkter

Hver medlemsstat skal sikre, at de produktkontaktpunkter, der er oprettet i henhold til forordning (EF) nr. 764/2008, også giver oplysninger på en gennemskuelig og letforståelig måde om:

   a) eventuelle tekniske regler eller lovbestemmelser vedrørende indbygning, samling eller montering af en bestemt byggevare inden for den pågældende medlemsstats område;
   b) de appelmuligheder, der i givet fald er til rådighed for enhver fabrikant, som anfægter betingelserne for adgang til CE-mærkning for en eller flere af sine varer, herunder passende appelprocedurer mod afgørelser truffet som følge af evalueringen.

Produktkontaktpunkterne er uafhængige af ethvert organ eller enhver organisation, der er involveret i proceduren for adgang til CE-mærkning. Kommissionen udarbejder retningslinjer for kontaktpunkternes rolle og ansvar, som vedtages af det i artikel 51, stk. 1, omhandlede stående byggeudvalg.

KAPITEL III

Erhvervsdrivendes forpligtelser

Artikel 10

Fabrikanternes forpligtelser

1.  Fabrikanterne udarbejder den påkrævede tekniske dokumentation, der beskriver alle de relevante elementer vedrørende den gældende attestering af deklareret ydeevne.

Fabrikanterne udarbejder ydeevnedeklarationen i henhold til artikel 4, 5 og 6, og anbringer CE-mærkningen i overensstemmelse med artikel 7 og 8.

2.  Fabrikanterne opbevarer den tekniske dokumentation og ydeevnedeklarationen i den periode, der fastsættes af Kommissionen for hver familie af byggevarer på baggrund af forventet levetid og byggevarens rolle i bygværket.

Fastsættelsen af disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen ved at supplere denne, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol ║ i artikel 51, stk. 2.

3.  Fabrikanterne sikrer, at der er etableret procedurer, således at en seriefremstilling opretholder den deklarerede ydeevne. Der tages behørigt hensyn til ændringer i produkttypen og de gældende tekniske harmoniserede specifikationer.

4.  Fabrikanterne skal sikre, at deres byggevarer er forsynet med et type-, parti- eller serienummer eller en anden form for angivelse, ved hjælp af hvilken de kan identificeres, eller ▌ at de krævede oplysninger fremgår af emballagen eller af et dokument, der ledsager varen.

5.  Fabrikanterne skal angive deres navn, registrerede firmabetegnelse eller fabriksmærke og den adresse, hvor de kan kontaktes, på byggevaren ║ eller ▌ emballagen eller i et dokument, der følger med byggevaren.

6.  Hvis en fabrikant finder eller har grund til at tro, at en byggevare, han har bragt i omsætning, ikke er i overensstemmelse med den deklarerede ydeevne, skal han straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at bringe den pågældende byggevare i overensstemmelse med lovgivningen eller om nødvendigt trække den tilbage fra markedet og kalde den tilbage fra slutbrugerne. Han skal straks orientere de nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor han har gjort byggevaren tilgængelig, herom og give nærmere oplysninger om særlig den manglende overensstemmelse med lovgivningen og om de foranstaltninger, han har truffet.

7.  Fabrikanterne skal på grundlag af en begrundet anmodning fra de kompetente nationale myndigheder give dem al den information og dokumentation, der er nødvendig for at påvise byggevarens overensstemmelse med den deklarerede ydeevne. De skal, hvis disse myndigheder anmoder herom, samarbejde med dem om enhver foranstaltning til forebyggelse af risici, som byggevarer, de har bragt i omsætning, udgør.

Artikel 11

Bemyndigede repræsentanter

Fabrikanter kan ved skriftlig fuldmagt udpege en bemyndiget repræsentant.

Udarbejdelsen af teknisk dokumentation må ikke indgå i den bemyndigede repræsentants mandat.

2.  Hvis fabrikanten har udpeget en bemyndiget repræsentant, skal denne som minimum:

   a) sørge for, at ydeevnedeklarationen og den tekniske dokumentation står til rådighed for de nationale tilsynsmyndigheder i den periode, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2
   b) på de kompetente nationale myndigheders anmodning give dem al den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere produktets overensstemmelse med den deklarerede ydeevne
   c) samarbejde med de kompetente myndigheder, hvis disse anmoder herom, om foranstaltninger, der træffes for at undgå risici, som de byggevarer, der er omfattet af deres fuldmagt, udgør.

Artikel 12

Importørernes forpligtelser

1.  Importørerne skal, når de bringer en byggevare i omsætning, handle med fornøden omhu over for kravene i denne forordning.

2.  Før de bringer en byggevare i omsætning, sikrer importørerne, at vurderingen og kontrollen af den deklarerede ydeevnes konstans er blevet udført af fabrikanten. De kontrollerer, at fabrikanten har udarbejdet den tekniske dokumentation, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, første afsnit. De udarbejder ydeevnedeklarationen i overensstemmelse med artikel 4, 5 og 6. De kontrollerer også, at varen er forsynet med den krævede CE-mærkning, er ledsaget af den krævede dokumentation, og at fabrikanten har opfyldt kravene i artikel 10, stk. 4 og 5.

Hvis en importør finder eller har grund til at tro, at en byggevare ikke er i overensstemmelse med ydeevnedeklarationen, må han ikke bringe denne byggevare i omsætning, før den opfylder den medfølgende ydeevnedeklaration eller ydeevnedeklarationen er rettet.

3.  Importører skal angive deres navn, registrerede firmabetegnelse eller fabriksmærke og den adresse, hvor de kan kontaktes, på byggevaren, eller hvis dette ikke er muligt, på emballagen eller i et dokument, der følger med byggevaren.

4.  Importørerne skal sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for byggevarer, som de har ansvaret for, ikke bringer deres overensstemmelse med den deklarerede ydeevne i fare.

5.  Hvis en importør finder eller har grund til at tro, at en byggevare, han har bragt i omsætning, ikke er i overensstemmelse med ydeevnedeklarationen, skal han straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at bringe den pågældende byggevare i overensstemmelse med lovgivningen eller om nødvendigt trække den tilbage fra markedet og kalde den tilbage fra slutbrugerne. Han skal straks orientere de nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor han har gjort byggevaren tilgængelig, herom og give nærmere oplysninger om særlig den manglende overensstemmelse med lovgivningen og om de foranstaltninger, han har truffet.

6.  Importørerne skal i den periode, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, opbevare en kopi af ydeevnedeklarationen, så den er til rådighed for markedstilsynsmyndighederne, og sikre, at den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for disse myndigheder, hvis de anmoder herom.

7.  Importørerne skal på grundlag af en begrundet anmodning fra de kompetente nationale myndigheder give dem al den information og dokumentation, der er nødvendig for at påvise byggevarens overensstemmelse med den deklarerede ydeevne. De skal, hvis disse myndigheder anmoder herom, samarbejde med dem om enhver foranstaltning til forebyggelse af risici, som byggevarer, de har bragt i omsætning, udgør.

Artikel 13

Distributørernes forpligtelser

1.  Distributørerne skal, når de gør et produkt tilgængeligt på markedet, handle med fornøden omhu over for kravene i denne forordning.

2.  Distributørerne skal, før de gør en byggevare tilgængelig på markedet, sikre, at den er forsynet med den krævede CE-mærkning og er ledsaget af den dokumentation, der kræves i henhold til denne forordning, og af anvisninger og sikkerhedsoplysninger på et sprog, der let forstås af brugerne i den medlemsstat, hvor varen gøres tilgængelig på markedet, og at fabrikanten og importøren har opfyldt kravene i artikel 10, stk. 4 og 5, og artikel 12, stk. 3.

Hvis en distributør finder eller har grund til at tro, at en byggevare ikke er i overensstemmelse med ydeevnedeklarationen, må han ikke gøre denne byggevare tilgængelig på markedet, før den opfylder den medfølgende ydeevnedeklaration eller ydeevnedeklarationen er rettet. Distributøren underretter fabrikanten eller importøren samt markedstilsynsmyndighederne herom, når varen udgør en risiko.

3.  En distributør skal sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for byggevarer, som han har ansvaret for, ikke bringer deres overensstemmelse med den deklarerede ydeevne i fare.

4.  Hvis en distributør finder eller har grund til at tro, at en byggevare, han har gjort tilgængelig på markedet, ikke er i overensstemmelse med ydeevnedeklarationen, skal han straks sikre, at der træffes de nødvendige foranstaltninger for at bringe den pågældende byggevare i overensstemmelse med lovgivningen eller om nødvendigt trække den tilbage fra markedet og kalde den tilbage fra slutbrugerne. Han skal straks orientere de nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor han har gjort varen tilgængelig, herom og give nærmere oplysninger om særlig den manglende overensstemmelse med lovgivningen og de foranstaltninger, han har truffet.

5.  Distributørerne skal på grundlag af en begrundet anmodning fra de kompetente nationale myndigheder give dem al den information og dokumentation, der er nødvendig for at påvise byggevarens overensstemmelse med den deklarerede ydeevne. De skal, hvis disse myndigheder anmoder herom, samarbejde med dem om enhver foranstaltning til forebyggelse af risici, som byggevarer, de har gjort tilgængelige på markedet, udgør.

Artikel 14

Tilfælde, hvor fabrikantens forpligtelser finder anvendelse på importøren og distributøren

En importør eller distributør anses for at være en fabrikant for så vidt angår denne forordning, hvis han bringer en vare i omsætning under eget navn eller varemærke eller ændrer en byggevare, der allerede er bragt i omsætning, på en sådan måde, at overensstemmelsen med den deklarerede ydeevne kan påvirkes heraf, og skal følgelig være underlagt fabrikantens forpligtelser i henhold til artikel 10.

Artikel 15

Identifikation af erhvervsdrivende

Erhvervsdrivende skal i den periode, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, på anmodning kunne identificere følgende over for markedstilsynsmyndighederne:

   a) enhver erhvervsdrivende, som har leveret dem en vare
   b) enhver erhvervsdrivende, som de har leveret en vare til.

KAPITEL IV

Harmoniserede tekniske specifikationer

Artikel 16

Harmoniserede standarder

1.  Harmoniserede standarder udarbejdes af de europæiske standardiseringsorganer, der er anført i bilag I til direktiv 98/34/EF, på grundlag af anmodninger indgivet af Kommissionen i henhold til artikel 6, stk. 3, første led, i nævnte direktiv og af det i artikel 5, stk. 1, i direktivet omhandlede stående udvalg.

De europæiske standardiseringsorganer sikrer, at ingen kategori af aktører inden for en sektor omfatter over 25 % af deltagerne i et teknisk udvalg eller en arbejdsgruppe. Hvis en eller flere kategorier af aktører ikke kan deltage i en arbejdsgruppe eller vælger ikke at gøre det, kan dette krav tages op til fornyet vurdering, hvis alle deltagere er enige heri.

2.  De harmoniserede standarder udgør metoderne til og kriterierne for at vurdere byggevarers ydeevne og holdbarhed med hensyn til deres væsentlige egenskaber.

De harmoniserede standarder skal i givet fald fastsætte den generelle påtænkte anvendelse; de skal endvidere fastsætte de egenskaber, for hvilke minimumskravene til ydeevneklasser eller -niveauer fastsættes af Kommissionen efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 2, for hver produktfamilie på grundlag af bilag V, tabel 1, og efter anvendelsesform.

De harmoniserede standarder skal, når det er hensigtsmæssigt, fastsætte metoder, der kræver færre omkostninger end prøvning, til vurdering af byggevarers ydeevne med hensyn til deres væsentlige egenskaber.

3.  De europæiske standardiseringsorganer fastlægger i harmoniserede standarder fabrikkernes egen produktionskontrol, som skal tage hensyn til de særlige forhold for fremstillingsprocessen for de pågældende byggevarer.

4.  Kommissionen vurderer, om de harmoniserede standarder udarbejdet af de europæiske standardiseringsorganer er i overensstemmelse med det relevante mandat.

Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende en liste over referencer for harmoniserede standarder, der er i overensstemmelse med de relevante mandater, og fastsætter datoerne for anvendelse af disse standarder.

Kommissionen offentliggør enhver ajourføring af denne liste på sit websted.

Artikel 17

Formel indsigelse mod harmoniserede standarder

1.  Finder en medlemsstat eller Kommissionen, at en harmoniseret standard ikke fuldt ud dækker de krav, som er fastsat i det relevante mandat, forelægger Kommissionen eller den pågældende medlemsstat sagen for det stående udvalg, der er nedsat ved artikel 5, stk. 1, i direktiv 98/34/EF med angivelse af begrundelsen herfor. Efter at have hørt de relevante europæiske standardiseringsorganer afgiver udvalget straks udtalelse.

2.  På baggrund af udvalgets udtalelse træffer Kommissionen beslutning om at offentliggøre, ikke at offentliggøre, at offentliggøre med begrænsninger, at opretholde, at opretholde med begrænsninger eller at tilbagetrække henvisningerne til den pågældende harmoniserede standard i Den Europæiske Unions Tidende.

3.  Kommissionen underretter det berørte europæiske standardiseringsorgan og anmoder om nødvendigt om ændring af de pågældende harmoniserede standarder.

4.  Når en harmoniseret standard er godkendt af et europæisk standardiseringsorgan, kan det i artikel 51, stk. 1, omhandlede stående byggeudvalg tage ansvaret for al kontrol med henblik på at sikre, at standarden opfylder alle kravene i det mandat, der er udstedt af Kommissionen eller en medlemsstat.

Artikel 18 ║

Ydeevneniveauer og -klasser

1.  Kommissionen kan fastsætte ydeevneklasser for byggevarers væsentlige egenskaber.

Fastsættelsen af disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen ved at supplere denne, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 2.

2.  Når Kommissionen ikke fastsætter ydeevneklasser for byggevarers væsentlige egenskaber, kan sådanne fastsættes af de europæiske standardiseringsorganer i harmoniserede standarder.

Hvis Kommissionen har fastsat ydeevneklasser for byggevarers væsentlige egenskaber, skal de europæiske standardiseringsorganer anvende disse klasser i harmoniserede standarder på grundlag af et revideret mandat.

3.  De europæiske standardiseringsorganer opstiller i harmoniserede standarder, for så vidt som det er angivet i det relevante mandat, niveauer for minimumsydeevnen i forbindelse med væsentlige egenskaber og i givet fald den tilsigtede endelige anvendelse, der skal opfyldes af byggevarer i medlemsstaterne.

4.  Kommissionen kan fastlægge betingelser for, hvornår en byggevare skal anses for at opfylde et bestemt ydeevneniveau eller en bestemt ydeevneklasse uden prøvning eller uden yderligere prøvning.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer i denne forordning ved at supplere denne, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 2.

Når Kommissionen ikke fastlægger sådanne betingelser, kan de fastlægges af de europæiske standardiseringsorganer i harmoniserede standarder på grundlag af et revideret mandat.

5.  Medlemsstaterne kan kun fastsætte ydeevneniveauer eller -klasser, der skal opfyldes af byggevarer i forbindelse med byggevarers væsentlige egenskaber i overensstemmelse med de klassificeringssystemer, der er fastsat af de europæiske standardiseringsorganer i harmoniserede standarder eller af Kommissionen.

Artikel 19 ║

Vurdering og kontrol af ydeevnens konstans

1.  Vurderingen og kontrollen af konstansen af byggevarers deklarerede ydeevne med hensyn til deres væsentlige egenskaber skal foretages i overensstemmelse med et af systemerne i bilag VI.

2.  Kommissionen fastsætter, hvilket system der er gældende for en given byggevare eller familie af byggevarer efter følgende kriterier:

   a) betydningen af byggevaren med hensyn til de grundlæggende krav til bygværker
   b) byggevarens art
   c) virkningerne af variationerne af byggevarens væsentlige egenskaber i varens driftslevetid
   d) risikoen for, at der opstår fejl ved fremstillingen af varen.

I hvert tilfælde skal Kommissionen vælge det system med færrest omkostninger, der er foreneligt med en sikker anvendelse af den pågældende byggevare i anlægsarbejdet.

Fastsættelsen af disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen ved at supplere denne, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 2.

3.  Det således fastsatte system og oplysningerne om den påtænkte generiske anvendelse er angivet i mandaterne for harmoniserede standarder og i de harmoniserede tekniske specifikationer.

Artikel 20 ║

Europæisk vurderingsdokument

1.  For byggevarer, der ikke er omfattet eller ikke fuldt ud er omfattet af en harmoniseret standard, vedtages det europæiske vurderingsdokument ║ af den organisation af tekniske vurderingsorganer, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, efter anmodning om en europæisk teknisk vurdering fra en fabrikant eller en importør efter proceduren i bilag II.

2.  Den organisation af tekniske vurderingsorganer, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, skal i det europæiske vurderingsdokument ║ fastsætte metoderne og kriterierne for vurdering af ydeevnen med hensyn til de af byggevarens væsentlige egenskaber, der vedrører den af fabrikanten tilsigtede anvendelse.

3.  Organisationen af tekniske vurderingsorganer omhandlet i artikel 25, stk. 1, fastsætter i det europæiske vurderingsdokument ║ specifikt fabrikkernes egen produktionskontrol, som skal tage hensyn til de særlige forhold for fremstillingsprocessen for de pågældende byggevarer.

4.  Når Kommissionen finder, at der er opbygget tilstrækkelig teknisk og videnskabelig ekspertise vedrørende et europæisk vurderingsdokument, giver den de europæiske standardiseringsorganer mandat til at udarbejde en harmoniseret standard på grundlag af det pågældende europæiske vurderingsdokument.

Artikel 21 ║

Europæisk teknisk vurdering

1.  For byggevarer, der ikke er omfattet eller ikke fuldt ud er omfattet af en harmoniseret standard, udstedes den europæiske tekniske vurdering (European Technical Assessment - ETA) efter anmodning af en fabrikant eller importør af et teknisk vurderingsorgan på grundlag af et europæisk vurderingsdokument efter proceduren i bilag II.

2.  Kommissionen fastlægger formatet for den europæiske tekniske vurdering ║.

Fastsættelsen af disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen ved at supplere denne, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 2.

KAPITEL V

Tekniske vurderingsorganer

Artikel 22 ║

Udpegelse af tekniske vurderingsorganer

1.  Medlemsstaterne kan udpege tekniske vurderingsorganer ║ for de produktområder, der er anført i tabel 1 i bilag V.

Medlemsstater, der har udpeget et teknisk vurderingsorgan ║, skal meddele de andre medlemsstater og Kommissionen navn og adresse på det pågældende tekniske vurderingsorgan ║ og det produktområde, som det er udpeget for.

2.  Kommissionen gør listen over tekniske vurderingsorganer ║ offentligt tilgængelig, idet den angiver de produktområder, de er udpeget for.

Kommissionen gør enhver ajourføring af denne liste offentligt tilgængelig.

Artikel 23 ║

Krav, der skal opfyldes af tekniske vurderingsorganer ║

1.  De tekniske vurderingsorganer ║, skal opfylde kravene i tabel 2 i bilag V.

2.  Hvis et teknisk vurderingsorgan ║ ikke længere opfylder de krav, der er henvist til i stk. 1, skal medlemsstaten tilbagetrække udpegelsen af det pågældende tekniske vurderingsorgan ║.

3.  Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om deres nationale procedurer for vurdering af tekniske vurderingsorganer ║ og overvågning af deres aktiviteter, samt om eventuelle ændringer af disse oplysninger. Kommissionen gør disse oplysninger offentligt tilgængelige.

Artikel 24 ║

Evaluering af tekniske evalueringsorganer ║

1.  De tekniske vurderingsorganer ║ skal kontrollere, om andre tekniske vurderingsorganer ║ opfylder de relevante kriterier i tabel 2 i bilag V.

Evalueringen organiseres af den organisation, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, og foretages en gang hvert fjerde år inden for de produktområder anført i tabel 1 i bilag V, som de tekniske vurderingsorganer ║ er udpeget for.

2.  Kommissionen fastsætter gennemsigtige procedurer for evalueringens udførelse, herunder passende og tilgængelige appelprocedurer mod afgørelser truffet som et resultat af evalueringen.

Fastsættelsen af disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen ved at supplere denne, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 2.

Evaluering af et teknisk vurderingsorgan ║ må ikke udføres af et teknisk vurderingsorgan ║ fra samme medlemsstat.

3.  Den organisation, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, meddeler resultaterne af evalueringerne af de tekniske vurderingsorganer ║ til alle medlemsstaterne og Kommissionen.

Kommissionen fører i samarbejde med medlemsstaterne tilsyn med overholdelsen af reglerne for evaluering af tekniske vurderingsorganer ║, og med at denne evaluering udføres på behørig vis.

Artikel 25 ║

Koordinering af de tekniske vurderingsorganer ║

1.  De tekniske vurderingsorganer skal oprette en organisation af tekniske vurderingsorganer ║.

2.  Organisationen af tekniske vurderingsorganer ║ skal udføre følgende opgaver:

   a) koordinere anvendelsen af de regler og procedurer, der er fastsat i artikel 19 og i bilag II, samt yde den støtte, der er nødvendig i forbindelse hermed
   b) to gange om året informere Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende udarbejdelse af europæiske vurderingsdokumenter ║ og ethvert aspekt vedrørende fortolkningen af de regler og procedurer, der er henvist til i artikel 19 og i bilag II
   c) vedtage europæiske vurderingsdokumenter ║
   d) organisere evalueringen af tekniske vurderingsorganer ║
   e) sikre koordineringen af tekniske vurderingsorganer ║
     f) sikre ligebehandling af tekniske vurderingsorganer inden for organisationen af tekniske vurderingsorganer
     g) sikre, at de i artikel 19 og bilag II fastlagte procedurer er gennemsigtige, og at fabrikanten høres som led i disse procedurer.

3.  Kommissionen kan yde hjælp til organisationen af tekniske vurderingsorganer ║ til udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i stk. 2, litra e). Kommissionen kan med henblik herpå indgå en partnerskabsrammeaftale med organisationen af tekniske vurderingsorganer ║.

4.  Medlemsstaterne skal sikre, at de tekniske vurderingsorganer ║ bidrager til organisationen af tekniske vurderingsorganer ║ med finansielle og menneskelige ressourcer.

KAPITEL VI

FORENKLEDE PROCEDURER

Artikel 26 ║

Anvendelse af specifik teknisk dokumentation

1.  Når fabrikanten bestemmer produkttypen, kan han erstatte typeafprøvningen eller typeberegningen med specifik teknisk dokumentation (Specific Technical Documentation - STD) hvis:

   a) byggevaren, for så vidt angår en eller flere væsentlige karakteristika af den byggevare, han bringer i omsætning, anses for at opfylde et bestemt ydeevneniveau eller en bestemt ydeevneklasse uden prøvning eller beregning, eller uden yderligere prøvning og beregning, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i de relevante harmoniserede tekniske specifikationer eller i en beslutning fra Kommissionen,
   b) den byggevare, han bringer i omsætning, deler produkttype med en anden byggevare fremstillet af en anden fabrikant og allerede prøvet i overensstemmelse med den relevante harmoniserede tekniske specifikation. Når disse betingelser er opfyldt, er fabrikanten berettiget til at deklarere en ydeevne svarende til alle eller en del af prøvningsresultaterne for denne anden vare. Fabrikanten må først anvende prøvningsresultater opnået af en anden fabrikant, efter at have fået tilladelse hertil af den pågældende fabrikant, som forbliver ansvarlig for prøvningsresultaternes nøjagtighed, pålidelighed og stabilitet; eller
   c) den byggevare, han bringer i omsætning, er et system bestående af komponenter, som han samler ved nøje at følge præcise anvisninger fra leverandøren af et sådant system eller en komponent heri, som allerede har ladet dette system eller den komponent prøve for en eller flere af dettes/dens væsentlige egenskaber i overensstemmelse med den relevante harmoniserede tekniske specifikation. Når disse betingelser er opfyldt, er fabrikanten berettiget til at deklarere en ydeevne svarende til alle eller en del af prøvningsresultaterne for det system eller den komponent, der er blevet leveret til ham.

Fabrikanten må først anvende prøvningsresultater opnået af en anden fabrikant eller systemleverandør, efter at have fået tilladelse hertil af den pågældende fabrikant eller systemleverandør, som forbliver ansvarlig for prøvningsresultaternes nøjagtighed, pålidelighed og stabilitet. Fabrikanten forbliver ansvarlig for, at det pågældende produkt er i overensstemmelse med ydeevnedeklarationen i henhold til den relevante harmoniserede tekniske specifikation. Fabrikanten sikrer, at varens ydeevne ikke ændres i negativ retning på et senere trin i fremstillings- og monteringsprocessen.

2.  Den specifikke tekniske dokumentation kontrolleres af et relevant certificeringsorgan, som omhandlet i bilag VI, hvis den byggevare, der er omhandlet i stk. 1, tilhører en familie af byggevarer, for hvilke det gældende system for vurdering og kontrol af ydeevnens konstans som fastsat i bilag VIer

     - system 1+ eller 1 for varer i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, litra a (uden prøvning/uden yderligere prøvning)
   system 1+, 1 eller 3 for varer i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, litra b (fælles anvendelse af typeafprøvning)
   system 1+ eller 1 for varer i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, litra c (kaskadering af typeafprøvning).

3.  Denne artikel gælder ikke for importører, der bringer en vare i omsætning under eget navn eller varemærke eller ændrer en byggevare, der allerede er bragt i omsætning, på en sådan måde, at overensstemmelsen med den deklarerede ydeevne kan påvirkes heraf, jf. artikel 14.

Artikel 27 ║

▌ Anvendelse af specifik teknisk dokumentation i mikrovirksomheder, som fremstiller byggevarer

1.  Mikrovirksomheder, som fremstiller byggevarer, kan erstatte det gældende system for vurdering af byggevarers deklarerede ydeevne med en specifik teknisk dokumentation ║. Den specifikke tekniske dokumentation ║ skal påvise, at byggevaren er i overensstemmelse med de gældende krav.

2.  Hvis den byggevare, der er omhandlet i stk. 1, tilhører en familie af byggevarer, for hvilke det gældende system for vurdering og kontrol af ydeevnens konstans er system 1+ eller 1, som fastsat i bilag VI, skal den specifikke tekniske dokumentation ║ kontrolleres af et relevant certificeringsorgan, som omhandlet i bilag VI.

3.  Den specifikke tekniske dokumentation sikrer et ligeværdigt sundheds- og sikkerhedsniveau for personer og for andre almene interesser. Fabrikanten er fortsat ansvarlig for varens overensstemmelse med de egenskaber, der er anført i ydeevnedeklarationen. Fabrikanten fremlægger oplysninger om varens tilsigtede anvendelse.

4.  Senest ...(12) udarbejder Kommissionen en rapport om gennemførelsen af denne artikel, hvori det bl.a. vurderes, om dens anvendelse kan udvides til at omfatte andre virksomheder, om den bør tilpasses fremstilling af små serier, eller om den bør ophæves. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, eventuelt ledsaget af forslag til retsakter.

5.  Denne artikel gælder ikke for importører, der bringer en vare i omsætning under eget navn eller varemærke eller ændrer en byggevare, der allerede er bragt i omsætning, på en sådan måde, at overensstemmelsen med den deklarerede ydeevne kan påvirkes heraf, jf. artikel 14.

Artikel 28 ║

Anvendelse af specifik teknisk dokumentation ║ for individuelt fremstillede varer

1.  For en byggevare, der er konstrueret og fremstillet i en ikke-industrialiseret fremstillingsproces for at opfylde en bestemt ordre, og som monteres i et enkelt identificeret bygværk, kan fabrikanten erstatte det gældende system for ydeevnevurdering med en specifik teknisk dokumentation ║, der påviser, at varen er i overensstemmelse med de gældende krav. Den specifikke tekniske dokumentation skal sikre et tilsvarende niveau af tillid og pålidelighed med hensyn til ydeevne, hvad angår de væsentlige bygningskrav.

2.  Hvis den byggevare, der er omhandlet i stk. 1, tilhører en familie af byggevarer for hvilke det gældende system for vurdering og kontrol af ydeevnens konstans er system 1+ eller 1, som fastsat i bilag VI, skal den specifikke tekniske dokumentation ║ kontrolleres af et relevant certificeringsorgan, som omhandlet i bilag VI.

KAPITEL VII

Notificerende myndigheder og notificerede organer

Artikel 29 ║

Notifikation

Medlemsstaterne notificerer Kommissionen og de andre medlemsstater om organer, der er blevet bemyndiget til at udføre tredjepartsopgaver i processen med vurdering og kontrol af ydeevnens konstans i henhold til denne forordning.

Artikel 30 ║

Notificerende myndigheder

1.  Medlemsstaterne skal udpege en notificerende myndighed, som er ansvarlig for at indføre og gennemføre de nødvendige procedurer for vurdering og notifikation af de organer, der skal bemyndiges til at udføre tredjepartsopgaver i forbindelse med processen med vurderingen og kontrollen af den deklarerede ydeevnes konstans i henhold til denne forordning, og for overvågningen af notificerede organer, herunder overensstemmelse med artikel 33.

2.  Hvis notifikationen er baseret på et akkrediteringscertifikat, kan medlemsstaterne bestemme, at den i stk. 1 omhandlede vurdering og overvågning skal foretages af deres nationale akkrediteringsorganer som defineret i og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008.

3.  Hvis den notificerende myndighed uddelegerer, giver i underentreprise eller på anden måde overlader vurderingen, notifikationen eller overvågningen, som omhandlet i stk. 1, til et organ, som ikke er en del af en myndighed, skal det organ, til hvilket disse opgaver uddelegeres, gives i underentreprise eller på anden måde overlades, være en juridisk enhed og skal mutatis mutandis opfylde kravene i artikel 33. Desuden skal sådanne organer have truffet foranstaltninger til dækning af erstatningsansvar i forbindelse med sine aktiviteter.

4.  Den notificerende myndighed påtager sig det fulde ansvar for de opgaver, der udføres af delegerede eller på anden måde betroede organer.

5.  Den notificerende myndighed kontrollerer, at overensstemmelsesvurderingerne udføres korrekt i den forstand, at virksomhederne ikke pålægges en unødvendig byrde, og at der tages tilstrækkeligt hensyn til virksomhedernes størrelse, byggebranchens særlige karakter og struktur, den pågældende vares teknologiske kompleksitet og fremstillingsprocessens art, omfang og frekvens.

Artikel 31 ║

Krav vedrørende notificerende myndigheder

1.  Den notificerende myndighed skal være oprettet på en sådan måde, at der ikke opstår interessekonflikter med notificerede organer.

2.  Den notificerende myndighed skal være organiseret og arbejde på en sådan måde, at der i dens arbejde sikres objektivitet og uvildighed.

3.  Den notificerende myndighed skal være organiseret på en sådan måde, at alle beslutninger om notifikation af et ydeevnevurderingsorgan træffes af kompetente personer, der ikke er identiske med dem, der foretog vurderingen.

4.  Den notificerende myndighed må ikke tilbyde eller levere nogen opgave, som udføres af de notificerede organer, eller yde rådgivningstjenester på kommercielt grundlag eller konkurrencegrundlag.

5.  Den notificerende myndighed skal sikre, at de indhentede oplysninger behandles fortroligt.

6.  Den notificerende myndighed skal have et tilstrækkelig stort kompetent personale til, at den kan udføre sine opgaver behørigt.

Artikel 32 ║

Oplysningskrav for notificerende myndigheder

Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om deres nationale procedurer for vurdering og notifikation af ydeevnevurderingsorganer og overvågning af notificerede organer og om eventuelle ændringer af disse oplysninger.

Kommissionen gør disse oplysninger offentligt tilgængelige.

Artikel 33 ║

Krav vedrørende notificerede organer

1.  I forbindelse med notifikation skal et ydeevnevurderingsorgan opfylde kravene i stk. 2-11.

2.  Ydeevnevurderingsorganet skal oprettes i henhold til national lovgivning og være en juridisk person.

3.  Ydeevnevurderingsorganet skal være et tredjepartsorgan, der er uafhængigt af den organisation eller den byggevare, det vurderer.

Et organ, der er medlem af en erhvervssammenslutning eller et erhvervsforbund, der repræsenterer virksomheder, der er involveret i konstruktionen, fremstillingen, leveringen, samlingen, brugen eller vedligeholdelsen af de byggevarer, som de vurderer, kan, hvis det kan påvises, at det er uafhængigt, og at der ikke er nogen interessekonflikt, anses for at være et sådant organ.

4.  Ydeevnevurderingsorganet, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre tredjepartsopgaverne i processen med vurdering og kontrol af den deklarerede ydeevnes konstans, må ikke være en konstruktør, fabrikant, leverandør, montør, køber, ejer, bruger eller et vedligeholdelsesorgan for den byggevare, som det vurderer, og heller ikke en bemyndiget repræsentant for nogen af disse parter. Dette skal ikke udelukke anvendelse af vurderede byggevarer, der er nødvendige for det notificerede organs drift, eller af personlig anvendelse af varerne.

Det må ikke være direkte involveret i konstruktion, fremstilling, markedsføring, installering, anvendelse eller vedligeholdelse af disse byggevarer eller repræsentere parter, der er involveret i disse aktiviteter. Det må ikke deltage i aktiviteter, som kan være i strid med dets uafhængighed eller vurderingsevne og integritet i forbindelse med de aktiviteter, som det er blevet notificeret til at udføre.

Det notificerede organ skal sikre, at dets dattervirksomheders eller underentreprenørers aktiviteter ikke påvirker fortroligheden, objektiviteten og uvildigheden af dets aktiviteter inden for vurdering og/eller kontrol.

5.  Det notificerede organ og dets personale skal udføre tredjepartsopgaverne, med fuld gennemsigtighed i forhold til fabrikanten, i processen med vurdering og kontrol af den deklarerede ydeevnes konstans med den størst mulige faglige integritet og den nødvendige tekniske kompetence på det specifikke område og må ikke påvirkes af nogen form for pression og incitament, navnlig af økonomisk art, som kan have indflydelse på dets afgørelser eller resultaterne af dets vurderings- og eller kontrolaktiviteter, særlig fra personer eller grupper af personer, som har en interesse i resultaterne af disse aktiviteter.

6.  Det notificerede organ skal kunne udføre alle de tredjepartsopgaver i processen med vurdering og kontrol af den deklarerede ydeevnes konstans, der er overdraget et sådant organ i henhold til bilag VI, og som det er blevet notificeret til at udføre, uanset om disse opgaver udføres af det notificerede organ, på vegne af dette eller under dettes ansvar.

På alle tidspunkter og for hvert system til vurdering og kontrol af ydeevnens konstans, og for hver art eller kategori af byggevarer, egenskaber og opgaver, med hensyn til hvilke det er notificeret, skal et notificeret organ råde over:

   a) det nødvendige personale med teknisk viden og tilstrækkelig og passende erfaring til at udføre tredjepartsopgaver i processen med vurdering og kontrol af ydeevnens konstans
   b) den nødvendige beskrivelse af procedurer i henhold til hvilke ydeevnevurderingen udføres, således at disses gennemskuelighed og reproducerbarhed sikres. Det skal have en passende politik ║, der skelner mellem opgaver udført som notificeret organ og andre aktiviteter
   c) de nødvendige procedurer til at udføre dets aktiviteter under hensyntagen til virksomhedernes størrelse, sektor og strukturer, den pågældende produktteknologis kompleksitet, og om der er tale om en fremstillingsproces med masseproduktion eller serieproduktion.

Det skal have de fornødne midler til at udføre de tekniske og administrative opgaver i forbindelse med de aktiviteter, som det er notificeret til at udføre, på en hensigtsmæssig måde og skal have adgang til alt nødvendigt udstyr og alle nødvendige faciliteter.

7.  Det personale, der er ansvarligt for udførelsen af de aktiviteter, som organet er blevet notificeret til at udføre, skal være i besiddelse af følgende:

   a) en solid teknisk uddannelse og erhvervsuddannelse, der omfatter alle tredjepartsopgaverne i processen med vurdering af den deklarerede ydeevnes konstans inden for det relevante område for hvilket organet er blevet notificeret
   b) et tilstrækkeligt kendskab til kravene vedrørende de vurderinger og den kontrol, de foretager, og den nødvendige bemyndigelse til at udføre sådanne opgaver
   c) tilstrækkeligt kendskab til og forståelse af de gældende harmoniserede standarder og de relevante bestemmelser i denne forordning
   d) den nødvendige færdighed i at udarbejde de attester, redegørelser og rapporter, som dokumenterer, at vurderingerne og kontrollen er blevet foretaget.

8.  Det skal sikres, at det notificerede organ, dets øverste ledelse og vurderingspersonalet arbejder uvildigt.

Aflønningen af det notificerede organs øverste ledelse og vurderingspersonalet må ikke være afhængig af antallet af foretagne vurderinger eller af resultatet af disse vurderinger.

9.  Det notificerede organ skal tegne en ansvarsforsikring, medmindre staten er ansvarlig i henhold til national lovgivning, eller medlemsstaten selv er direkte ansvarlig for den udførte vurdering og/eller kontrol.

10.  Det notificerede organs personale har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger, det kommer i besiddelse af ved udførelsen af dets opgaver i henhold til bilag VI, undtagen over for de kompetente administrative myndigheder i den medlemsstat, hvor aktiviteterne udføres. Ejendomsrettigheder skal beskyttes.

11.  Det notificerede organ skal deltage i eller sikre, at dets vurderingspersonale er orienteret om de relevante standardiseringsaktiviteter og aktiviteterne i den koordineringsgruppe af notificerede organer, der er nedsat i henhold til denne forordning, og som generelle retningslinjer anvende de administrative afgørelser og dokumenter, som er resultatet af den nævnte gruppes arbejde.

12.  De notificerede organer skal orientere deres kunder og rådgive dem bedst muligt.

Artikel 34

Overensstemmelsesformodning

Hvis et ydeevnevurderingsorgan kan dokumentere, at det opfylder kriterierne i de relevante harmoniserede standarder eller dele deraf, hvortil der er offentliggjort en henvisning i Den Europæiske Unions Tidende, formodes det at opfylde kravene i artikel 33, for så vidt den gældende harmoniserede standard dækker disse krav.

Artikel 35 ║

Dattervirksomheder og underentreprise i tilknytning til notificerede organer

1.  Hvis det notificerede organ giver bestemte opgaver i forbindelse med tredjepartsopgaverne i processen med vurdering og kontrol af ydeevnens konstans i underentreprise eller anvender en dattervirksomhed, skal det sikre, at underentreprenøren eller dattervirksomheden opfylder kravene i artikel 33, og oplyse det notificerende organ herom.

2.  Det notificerede organ har det fulde ansvar for de opgaver, der udføres af underentreprenører eller dattervirksomheder, uanset hvor disse er etableret.

3.  Aktiviteter kan kun gives i underentreprise eller udføres af en dattervirksomhed, hvis kunden har givet sit samtykke.

4.  Det notificerede organ skal kunne stille de relevante dokumenter vedrørende vurderingen af underentreprenørens eller dattervirksomhedens kvalifikationer og det arbejde, som underentreprenøren eller dattervirksomheden har udført i henhold til bilag VI, til rådighed for de nationale myndigheder.

Artikel 36 ║

Bevidnede prøvninger

1.  Hvis det er begrundet ud fra tekniske, økonomiske eller logistiske forhold, kan notificerede organer beslutte at udføre de prøvninger, der er henvist til i bilag VI, eller lade sådanne prøvninger udføre under deres tilsyn, enten i fabrikationsanlægget med anvendelse af fabrikantens interne laboratorieudstyr eller, med forudgående accept fra fabrikantens side, på et privat eller et offentligt laboratorium med anvendelse af prøvningsudstyret på det pågældende laboratorium.

2.  Før udførelse af disse prøvninger skal det notificerede organ kontrollere, om prøvningsudstyret har et hensigtsmæssigt kalibreringssystem, og om dette system er operationelt.

Artikel 37 ║

Ansøgning om notifikation

1.  For at opnå bemyndigelse til at udføre tredjepartsopgaver i processen med vurdering og kontrol af ydeevnens konstans skal et organ indsende en ansøgning om notifikation til den notificerende myndighed i den medlemsstat, hvor det er etableret.

2.  Ansøgningen skal ledsages af en beskrivelse af de aktiviteter, der skal udføres, og de vurderings- og/eller kontrolprocedurer, som organet hævder at være kompetent til, samt af en eventuel akkrediteringsattest udstedt af et nationalt akkrediteringsorgan som defineret i forordning (EF) nr. 765/2008, hvori det godtgøres, at organet opfylder kravene i artikel 33.

3.  Hvis det pågældende organ ikke kan forelægge en akkrediteringsattest, forelægger det den notificerende myndighed al den dokumentation, der er nødvendig for at kontrollere, anerkende og regelmæssigt overvåge, at det opfylder kravene i artikel 33.

Artikel 38 ║

Notifikationsprocedure

1.  De notificerende myndigheder må kun notificere organer, som opfylder kravene i artikel 33.

2.  De skal underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater ved hjælp af det elektroniske notifikationsværktøj, der er udviklet og forvaltes af Kommissionen.

Undtagelsesvis accepteres en papirudskrift af notifikationen for de horisontale notifikationer, der er omhandlet i stk. 3, andet afsnit, for hvilke der ikke findes et hensigtsmæssigt elektronisk værktøj.

3.  Notifikationen skal indeholde alle enkeltheder med hensyn til, hvilke funktioner der skal udføres, henvisning til den relevante tekniske specifikation og, for så vidt angår det system, der er omhandlet i punkt 1.4 i bilag VI, de væsentlige egenskaber med hensyn til hvilke organet er kompetent.

En henvisning til den relevante harmoniserede tekniske specifikation kræves dog ikke med hensyn til følgende væsentlige egenskaber:

   a) reaktion ved brand
   b) brandbestandighed
   c) udvendige brandmæssige egenskaber
   d) støjabsorption.

4.  Når en notifikation er baseret på en akkrediteringsattest, leverer den notificerende myndighed Kommissionen og de andre medlemsstater al dokumentation, der påviser, det notificerede organs kompetence og de ordninger, der er etableret, for at sikre, at der føres regelmæssigt tilsyn med organet, og at det fortsat vil opfylde kravene i artikel 33.

5.  Det pågældende organ må først udføre et notificeret organs opgaver, når der ikke af Kommissionen eller de andre medlemsstater er gjort indsigelser inden for to uger efter en notifikation, hvis der er anvendt en akkrediteringsattest, og inden for to måneder efter notifikation, hvis der ikke er anvendt akkreditering.

Kun et sådant organ anses for at være et notificeret organ i denne forordnings forstand.

6.  Kommissionen og de øvrige medlemsstater skal underrettes om eventuelle efterfølgende relevante ændringer af notifikationen.

Artikel 39 ║

Identifikationsnumre for og lister over notificerede organer

1.  Kommissionen tildeler de notificerede organer ét identifikationsnummer.

Hvert notificeret organ tildeles kun et identifikationsnummer, også selv om organet er bemyndiget i henhold til flere fællesskabsretsakter.

2.  Kommissionen offentliggør listen over organer, der er notificeret i henhold til denne forordning, herunder de identifikationsnumre, de er blevet tildelt, og de aktiviteter, for hvilke de er notificeret.

Kommissionen holder listen ajourført.

Artikel 40 ║

Ændringer af notifikationen

1.  Hvis en notificerende myndighed har konstateret eller er blevet orienteret om, at et notificeret organ ikke længere opfylder kravene i artikel 33, eller at det ikke opfylder sine forpligtelser, skal den notificerende myndighed begrænse, suspendere eller inddrage notifikationen, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt, afhængigt af alvoren af den manglende opfyldelse af kravene eller forpligtelserne. Den skal straks underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

2.  Hvis en notifikation inddrages, begrænses eller suspenderes, eller hvis det notificerede organ har indstillet sine aktiviteter, skal den pågældende notificerende medlemsstat træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sagerne enten behandles af et andet notificeret organ eller står til rådighed for de ansvarlige notificerende myndigheder og markedstilsynsmyndigheder efter anmodning.

Artikel 41 ║

Anfægtelse af notificerede organers kompetence

1.  Kommissionen skal undersøge alle sager, hvor den tvivler på et notificeret organs kompetence eller på, at et notificeret organ fortsat opfylder de krav og forpligtelser, der påhviler det, og tilfælde, hvor den bliver gjort opmærksom på en sådan tvivl.

2.  Den notificerende medlemsstat skal efter anmodning forelægge Kommissionen alle oplysninger om grundlaget for notifikationen eller det notificerede organs fortsatte kompetence.

3.  Kommissionen skal sikre, at alle oplysninger, den indhenter som led i sine undersøgelser, behandles fortroligt.

4.  Hvis Kommissionen konstaterer, at et notificeret organ ikke eller ikke længere opfylder kravene vedrørende dets notifikation, skal den underrette den notificerende medlemsstat herom og anmode den om at træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder om nødvendigt inddragelse af notifikationen.

Artikel 42 ║

Operationelle forpligtelser for notificerede organer

1.  Notificerede organer skal udføre tredjepartsopgaver i overensstemmelse med de systemer for vurdering og kontrol af ydeevnens konstans, der fastlagt i bilag VI.

2.  Vurderinger og kontrol af ydeevnens konstans skal udføres på passende måde, idet unødige byrder for erhvervsdrivende skal undgås. De notificerede organer udfører deres aktiviteter under hensyntagen til de involverede virksomheders størrelse, sektor og strukturer, kompleksiteten af den produktteknologi, der anvendes til varerne, og om der er tale om en seriemæssig fremstilling.

De skal dog i denne forbindelse overholde den grad af stringens, der kræves med hensyn til varen i henhold til denne forordning og varens rolle med hensyn til bygværkets sikkerhed.

3.  Når et notificeret organ under den tilsynsaktivitet, der har til formål at kontrollere konstansen af den fremstillede varers ydeevne, finder, at en byggevare ikke længere har samme ydeevne som produkttypen, skal det kræve, at fabrikanten træffer de nødvendige afhjælpende foranstaltninger, og hvis det er nødvendigt, skal det suspendere eller inddrage fabrikantens attest.

4.  Hvis der ikke træffes afhjælpende foranstaltninger, eller hvis disse ikke har den ønskede virkning, skal det notificerede organ begrænse, suspendere eller inddrage eventuelle attester, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt.

Artikel 43 ║

Oplysningskrav for notificerede organer

1.  De notificerede organer skal oplyse den notificerende myndighed om:

   a) tilfælde, hvor udstedelse af en attest er blevet nægtet, samt om begrænsninger, suspenderinger eller inddragelser af attester
   b) forhold, der har indflydelse på omfanget af og betingelserne for notifikationen
   c) enhver anmodning om oplysninger om udførelse af aktiver inden for vurdering og/eller kontrol af ydeevnens konstans, som de har modtaget fra markedstilsynsmyndighederne
   d) efter anmodning tredjepartsopgaver i overensstemmelse med systemerne for vurdering og kontrol af ydeevnens konstans udført inden for deres notifikations dækningsområde samt enhver anden udført aktivitet, herunder grænseoverskridende aktiviteter og underentrepriser.

2.  De notificerede organer giver de andre organer, der er notificeret i henhold til denne forordning og udfører lignende tredjepartsopgaver i overensstemmelse med systemerne til vurdering og kontrol af ydeevnens konstans og omfattende samme byggevarer, relevante oplysninger om spørgsmål vedrørende negative og, efter anmodning, positive resultater fra disse vurderinger og/eller kontroller.

Artikel 44 ║

Erfaringsudveksling

Kommissionen sørger for, at der foregår erfaringsudveksling mellem medlemsstaternes nationale myndigheder med ansvar for notifikationspolitik.

Artikel 45 ║

Koordinering af notificerede organer

Kommissionen sikrer, at der etableres koordinering og samarbejde mellem organer, der er notificeret i henhold til artikel 29, og at denne koordinering og dette samarbejde fungerer efter hensigten, i form af grupper af notificerede organer, både sektorspecifikke og på tværs af sektorerne.

Medlemsstaterne sikrer for, at de organer, de har notificeret, deltager i arbejdet i sådanne grupper, enten direkte eller gennem udpegede repræsentanter.

KAPITEL VIII

Markedstilsyn og beskyttelsesprocedurer

Artikel 46 ║

Procedure i tilfælde af byggevarer, der udgør en risiko på nationalt plan

1.  Hvis markedstilsynsmyndighederne i en af medlemsstaterne har truffet foranstaltninger i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. 765/2008, eller hvis de har tilstrækkelig grund til at antage, at en byggevare ikke opfylder den deklarerede ydeevne og/eller udgør en risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed eller for andre almene samfundshensyn, der er omfattet af denne forordning, skal de i samarbejde med de relevante erhvervsdrivende foretage en evaluering af den pågældende vare omfattende alle de krav, der er fastlagt i denne forordning. De berørte erhvervsdrivende skal i ethvert nødvendigt omfang samarbejde med markedstilsynsvirksomhederne.

Hvis markedstilsynsmyndighederne i forbindelse med denne evaluering konstaterer, at byggevaren ikke opfylder kravene i denne forordning, skal de straks anmode den pågældende erhvervsdrivende om at træffe alle fornødne foranstaltninger for at bringe byggevaren i overensstemmelse med disse krav eller for at trække produktet tilbage fra markedet eller kalde det tilbage inden for en rimelig tidsfrist, som de fastsætter i forhold til risikoens art.

Markedstilsynsmyndighederne underretter det relevante notificerede organ.

Artikel 19 i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på de ovenfor omhandlede foranstaltninger.

2.  Hvis markedstilsynsmyndighederne konstaterer, at den manglende overensstemmelse med kravene ikke er begrænset til medlemsstatens område, skal de underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af evalueringen og om de foranstaltninger, de har pålagt den erhvervsdrivende at træffe.

3.  Den erhvervsdrivende skal sikre, at der træffes foranstaltninger over for alle de pågældende byggevarer, som han har gjort tilgængelige på Fællesskabets marked.

4.  Hvis den pågældende erhvervsdrivende inden for den frist, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, ikke træffer de fornødne foranstaltninger, skal markedstilsynsmyndighederne træffe de nødvendige foreløbige foranstaltninger for at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af byggevaren på det nationale marked eller for at trække byggevaren tilbage fra markedet eller kalde den tilbage.

De underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om sådanne foranstaltninger.

5.  Den i stk. 4 omhandlede information skal indeholde alle tilgængelige oplysninger, særlig hvad angår de nødvendige data til identifikation af den byggevare, der ikke opfylder kravene, byggevarens oprindelse, arten af den pågældende risiko og arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger. Markedstilsynsmyndighederne skal navnlig oplyse, om den manglende overensstemmelse med kravene skyldes:

   a) at varen ikke opfylder kravene vedrørende menneskers sundhed eller sikkerhed eller andre almene samfundshensyn som fastlagt i denne forordning
   b) at der er mangler i de harmoniserede tekniske specifikationer eller i den specifikke tekniske dokumentation ║ .

6.  De andre medlemsstater end den medlemsstat, der har indledt proceduren, skal straks underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de trufne foranstaltninger og om yderligere information om den pågældende byggevarers manglende overensstemmelse med kravene, som de måtte råde over, og om deres indsigelser, hvis de ikke er indforstået med den meddelte nationale foranstaltning.

7.  Hvis der ikke inden for femten arbejdsdage efter modtagelsen af de i stk. 4 omhandlede oplysninger er blevet gjort indsigelse af en medlemsstat eller Kommissionen mod en foreløbig foranstaltning truffet af en medlemsstat over for den pågældende byggevare, anses foranstaltningen for at være berettiget.

8.  Medlemsstaterne sikrer, at der straks træffes passende begrænsende foranstaltninger over for den pågældende byggevare, som f.eks. tilbagetrækkelse af byggevaren fra deres marked.

Artikel 47 ║

Beskyttelsesprocedure på fællesskabsplan

1.  Hvis der efter afslutningen af proceduren i artikel 46, stk. 3 og 4, gøres indsigelse mod en medlemsstats nationale foranstaltning, eller hvis Kommissionen finder, at den nationale foranstaltning er i modstrid med fællesskabslovgivningen, skal Kommissionen straks drøfte spørgsmålet med medlemsstaterne og den eller de pågældende erhvervsdrivende og vurdere den nationale foranstaltning. På grundlag af resultaterne af denne vurdering skal Kommissionen træffe afgørelse om, hvorvidt foranstaltningen er berettiget eller ej.

Kommissionen retter sin afgørelse til alle medlemsstaterne og meddeler den straks til den eller de relevante erhvervsdrivende.

2.  Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, skal samtlige medlemsstater træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den byggevare, der ikke er i overensstemmelse med kravene, trækkes tilbage fra deres marked. Medlemsstaterne underretter Kommissionen herom. Hvis den nationale foranstaltning anses for ikke at være berettiget, skal den pågældende medlemsstat trække foranstaltningen tilbage.

3.  Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, og hvis byggevarens manglende overensstemmelse med kravene tilskrives mangler ved de harmoniserede standarder som omhandlet i artikel 46, stk. 5, litra b), skal Kommissionen indbringe sagen for det stående udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 5, stk. 1, i direktiv 98/34/EF. Udvalget skal høre de relevante europæiske standardiseringsorganer og straks afgive udtalelse.

Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, og hvis byggevarens manglende overensstemmelse med kravene tilskrives mangler ved det europæiske vurderingsdokument ║ eller den specifikke tekniske dokumentation ║ som omhandlet i artikel 46, stk. 5, litra b), skal Kommissionen vedtage passende foranstaltninger.

Artikel 48 ║

Byggevarer, som er i overensstemmelse med kravene, men som alligevel udgør en risiko for sundheden og sikkerheden

1.  Hvis en medlemsstat efter at have foretaget en vurdering i henhold til artikel 46, stk. 1, finder, at en byggevare, selv om den opfylder kravene i denne forordning, udgør en risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed eller for andre almene samfundshensyn, pålægger medlemsstaten den pågældende erhvervsdrivende at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den pågældende byggevare, når den bringes i omsætning, ikke længere udgør en risiko, eller for at trække den tilbage fra markedet eller kalde den tilbage inden for en rimelig tidsfrist, som den fastsætter i forhold til risikoens art.

2.  Den erhvervsdrivende skal sikre, at der træffes foranstaltninger over for alle de pågældende byggevarer, som han har gjort tilgængelige på Fællesskabets marked.

3.  Medlemsstaten underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom. Informationen skal indeholde alle tilgængelige oplysninger, særlig hvad angår de nødvendige data til identifikation af den pågældende byggevare, varens oprindelse og forsyningskæden, arten af den pågældende risiko og arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger.

4.  Kommissionen skal straks drøfte spørgsmålet med medlemsstaterne og den eller de pågældende erhvervsdrivende og vurdere den nationale foranstaltning. På grundlag af resultaterne af denne vurdering skal Kommissionen træffe afgørelse om, hvorvidt foranstaltningen er berettiget eller ej, og om nødvendigt foreslå passende foranstaltninger.

5.  Kommissionen retter sin afgørelse til alle medlemsstaterne og meddeler den straks til den eller de relevante erhvervsdrivende.

Artikel 49 ║

Formel manglende overensstemmelse med kravene

1.  Uanset artikel 46 skal en medlemsstat, hvis den konstaterer et af følgende forhold, pålægge den pågældende erhvervsdrivende at bringe den manglende overensstemmelse med kravene til ophør:

   a) CE-mærkningen er anbragt i modstrid med artikel 7 eller artikel 8
   b) CE-mærkningen er ikke blevet anbragt, selv om dette er påkrævet i henhold til artikel 7, stk. 1
   c) der er ikke udarbejdet en ydeevnedeklaration, selv om dette er påkrævet i henhold til artikel 4
   d) ydeevnedeklarationen er ikke udarbejdet i overensstemmelse med artikel 4, 5 og 6
   e) den tekniske dokumentation er ikke tilgængelig eller ikke komplet.

2.  Hvis der fortsat er tale om manglende overensstemmelse som omhandlet i stk. 1, skal medlemsstaten træffe alle nødvendige foranstaltninger for at begrænse eller forbyde, at byggevaren gøres tilgængeligt på markedet, eller sikre, at den kaldes tilbage eller trækkes tilbage fra markedet.

KAPITEL IX

Afsluttende bestemmelser

Artikel 50 ║

Ændring af bilag

1.  Kommissionen kan ændre bilag I-VI.

2.  Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 2.

Artikel 51 ║

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af et udvalg, der benævnes det stående byggeudvalg.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at medlemmerne af det i stk. 1 nævnte udvalg er uafhængige af de parter, der er involveret i vurdering af byggevarers overensstemmelse.

Artikel 52 ║

Ophævelse

1.  Direktiv 89/106/EØF ophæves.

2.  Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til denne forordning.

Artikel 53 ║

Overgangsbestemmelser

1.  Byggevarer bragt i omsætning i overensstemmelse med direktiv 89/106/EØF før den 1. juli 2011 anses for at være i overensstemmelse med denne forordning.

2.  Fabrikanter og importører kan udfærdige en ydeevnedeklaration på grundlag af en overensstemmelsesattest eller en overensstemmelseserklæring, som er blevet udstedt inden den 1. juli 2011 i overensstemmelse med direktiv 89/106/EØF.

3.  Retningslinjer for europæiske tekniske godkendelser offentliggjort før den 1. juli 2011 i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 89/106/EØF og fælles fortolkninger af procedurer for vurdering af byggevarer vedtaget af EOTA før den 1. juli 2011 i henhold til artikel 9, stk. 2, i direktiv 89/106/EØF kan anvendes som europæiske vurderingsdokumenter. Når Kommissionen finder, at der er opbygget tilstrækkelig teknisk og videnskabelig ekspertise vedrørende retningslinjerne for europæiske tekniske godkendelser, giver den de europæiske standardiseringsorganer mandat til at udarbejde en harmoniseret standard på grundlag af disse retningslinjer i henhold til artikel 20, stk. 4.

4.  Fabrikanter og importører kan anvende europæiske tekniske godkendelser udstedt i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 89/106/EØF før den 1. juli 2011 som europæiske tekniske vurderinger, så længe disse godkendelser er gyldige.

Artikel 54 ║

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3-21, 26, 27, ║ 28, ║ 46-50, 52 og 53 samt bilag I, II, III og VI finder dog anvendelse fra den 1. juli 2011.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ║

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Grundlæggende krav til bygværker

Bygværker som et hele samt deres enkelte dele skal være egnede til den tilsigtede anvendelse under hensyntagen til de berørte personers sundhed og sikkerhed i bygværkernes samlede levetid.

Grundlæggende krav til bygværker skal med forbehold af normal vedligeholdelse være opfyldt gennem en økonomisk rimelig levetid.

1.  Mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet

Bygværker skal være konstrueret og opført på en sådan måde, at de påvirkninger, de vil kunne komme ud for under opførelse og brug, ikke fremkalder nogen af følgende skader:

   a) sammenstyrtning af hele bygværket eller dele heraf
   b) større deformationer i uacceptabelt omfang
   c) beskadigelse af andre af bygværkets dele eller af installationer eller fast udstyr som følge af en større deformation af de bærende dele
   d) beskadigelse ved ydre påvirkning, som ikke står i et rimeligt forhold til den oprindelige årsag.

2.  Brandsikring

Bygværker skal være konstrueret og opført på en sådan måde, at følgende krav kan opfyldes i tilfælde af brand:

   a) man skal kunne regne med bygværkets bæreevne i et bestemt tidsrum
   b) udvikling og spredning af ild og røg inde i selve bygningen skal være begrænset
   c) ilden må kun i begrænset omfang kunne brede sig til nabobygninger
   d) redningsmandskabets sikkerhed skal være taget i betragtning.

3.  Hygiejne, sundhed og miljø

Bygværker skal være konstrueret og opført på en sådan måde, at de i hele deres levetid ikke udgør nogen risiko af hygiejne- eller sundhedsmæssig art for arbejdstagere, personer i bygværkerne eller naboer og i hele deres levetid ikke har en uforholdsmæssig stor indvirkning på den miljømæssige kvalitet eller på klimaet, under opførelse, brug og nedrivning, navnlig på grund af følgende:

   a) afgivelse af giftige gasser
   b) emissioner af farlige stoffer, flygtige organiske forbindelser (VOC), drivhusgasser eller farlige partikler til luften indendørs eller udendørs
   c) afgivelse af farlig stråling
   d) afgivelse af farlige stoffer til drikkevand, grundvand, marine vande eller jord
   e) mangelfuld udledning af spildevand, emission af røggas eller mangelfuld bortskafning af fast eller flydende affald
   f) fugtdannelse i dele af bygværket eller på overflader inden i dette.

4.  Sikkerhed ved anvendelsen

Bygværker skal være konstrueret og opført på en sådan måde, at anvendelsen heraf ikke indebærer en uacceptabel risiko for drifts- eller arbejdsulykker såsom glidning, fald, sammenstød, forbrændinger, elektriske stød og forvoldelse af eksplosionskader.

5.  Beskyttelse mod støj

Bygværker skal være konstrueret og opført på en sådan måde, at den støj, der opfattes af personer i bygningen eller i nærheden, holdes nede på et sådant niveau, at det ikke frembyder nogen sundhedsfare, og at de pågældende personer kan sove, hvile og arbejde under tilfredsstillende forhold.

6.  Energibesparelser og varmeisolering

Bygværker og deres varme-, køle-, belysnings- og ventilationsanlæg skal være konstrueret og udført på en sådan måde, at energiforbruget ved anvendelse heraf er moderat under hensyn til stedets klimatiske forhold og til beboerne. Byggematerialerne skal desuden være energieffektive. De skal bruge så lidt energi som muligt i deres livscyklus.

7.  Bæredygtig udnyttelse af naturressourcer

Bygværker skal konstrueres, opføres og nedrives på en sådan måde, at naturressourcer anvendes på en bæredygtig måde og mindst sikrer følgende:

   a) genvinding af bygværker, deres materialer og dele efter nedrivning
   b) bygværkers holdbarhed
   c) anvendelse af miljøkompatible råvarer og sekundære materialer i bygværker.

BILAG II

Procedure for vedtagelse af et europæisk vurderingsdokument og for udstedelse af en europæisk teknisk vurdering for byggevarer, der ikke er omfattet eller ikke fuldt ud er omfattet af en harmoniseret standard

1.  Et tekniske vurderingsorgan ║ foretager vurderingen og udsteder den europæiske tekniske vurdering (ETA) inden for det produktområde, som der er udpeget til.

De bestemmelser i dette bilag, der gælder for fabrikanterne, finder også anvendelse på importørerne.

2.  Udarbejdelsen og vedtagelsen af et europæisk vurderingsdokument finder sted i overensstemmelse med punkt 2.1-2.11.

2.1.  Det relevante tekniske vurderingsorgan skal efter aftale med de tekniske vurderingsorganer på det valgte målmarked foretage vurderingen i overensstemmelse med bestemmelserne i den anden kontrakt og udkastet til arbejdsprogram, udstede den relevante europæiske tekniske vurdering og sende den til Kommissionen og alle de øvrige tekniske vurderingsorganer, der er udpeget for samme produktområde, i henhold til tabel 1 i bilag V.

2.2.  Det tekniske vurderingsorgan ║, der modtager en anmodning om en europæisk teknisk vurdering ║ (herefter benævnt "det ansvarlige tekniske vurderingsorgan") for en byggevare, underretter den organisation af tekniske vurderingsorganer, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, og Kommissionen om indholdet af anmodningen og om referencen til den kommissionsbeslutning om vurdering og kontrol af ydeevnens konstans, som det tekniske vurderingsorgan agter at anvende for den pågældende byggevare, eller om, at en sådan kommissionsbeslutning ikke findes.

2.3.  Det relevante tekniske vurderingsorgan skal efter aftale med den andre tekniske vurderingsorganer foretage vurderingen i overensstemmelse med bestemmelserne i den anden kontrakt og udkastet til arbejdsprogram, udstede den relevante europæiske tekniske vurdering og sende den til Kommissionen og de øvrige tekniske vurderingsorganer, der er udpeget for samme produktområde, i overensstemmelse med tabel 1 i bilag V.

2.4.  Det ansvarlige tekniske vurderingsorgan indhenter i samarbejde med fabrikanten de relevante oplysninger om byggevaren og den tilsigtede anvendelse heraf. Det ansvarlige tekniske vurderingsorgan meddeler fabrikanten, om byggevaren er helt eller delvist omfattet af en anden harmoniseret teknisk specifikation. Det ansvarlige tekniske vurderingsorgan udarbejder derefter et udkast til den første kontrakt, der skal indgås med fabrikanten, i hvilken vilkårene for udarbejdelse af arbejdsprogrammet fastsættes.

2.5.  Inden for én måned efter indgåelsen af den første kontrakt, fremsender fabrikanten et teknisk dossier, der beskriver byggevaren, den tilsigtede anvendelse heraf og nærmere oplysninger om fabrikkens egen produktionskontrol til det ansvarlige tekniske vurderingsorgan.

2.6.  Inden for én måned efter modtagelse af det tekniske dossier udarbejder det ansvarlige tekniske vurderingsorgan et udkast til en anden kontrakt og udkast til arbejdsprogram, der indeholder alle de detaljerede aspekter og handlinger, som det vil udføre for at vurdere ydeevnen med hensyn til byggevarens væsentlige egenskaber i relation til den tilsigtede anvendelse, og fremsender dette til fabrikanten. Udkastet til arbejdsprogram skal mindst omfatte følgende dele:

   a) del 1: vurderingsprogrammet med angivelse af prøvningsmetoder, beregningsmetoder, deskriptive metoder, parametre og alle andre midler, herunder de vurderingskriterier, der anses for egnede til identifikation af varen, til vurdering af ydeevnen med hensyn til dens væsentlige egenskaber i relation til den tilsigtede anvendelse, samt holdbarhedsaspekter for de relevante væsentlige egenskaber
   b) del 2: aktiviteter i forbindelse med den indledende inspektion af det anlæg, hvor den byggevare, der er omfattet af anmodningen, fremstilles
   c) del 3: de steder, hvor prøvningerne vil blive udført
   d) del 4: forventet tidsplan og omkostninger.

2.7.  Efter indgåelse af den anden kontrakt, der omfatter det aftalte arbejdsprogram, mellem det ansvarlige tekniske vurderingsorgan og fabrikanten, sender det ansvarlige tekniske vurderingsorgan arbejdsprogrammets del 1 og den del af det tekniske dossier, der vedrører beskrivelsen af byggevaren og dens tilsigtede anvendelse, til alla de andre tekniske vurderingsorganer, der er udpeget for samme område af byggevarer, som omhandlet i tabel 1 i bilag V. Disse tekniske vurderingsorganer skal udgøre en arbejdsgruppe, som koordineres af det ansvarlige tekniske vurderingsorgan.

Fabrikanten kan anmode om, at ovennævnte arbejdsgruppe hører en uafhængig videnskabelig ekspert efter eget valg til supplering af de oplysninger, der gøres tilgængelige for de tekniske vurderingsorganer. Arbejdsgruppen er forpligtet til at gennemføre denne høring.

Inden for to uger efter at alle de berørte tekniske vurderingsorganer har modtaget disse dokumenter fra det ansvarlige tekniske vurderingsorgan, udarbejder arbejdsgruppen et udkast til et europæisk vurderingsdokument, der indeholder vurderingsmetoder og ydeevnekriterier for de relevante væsentlige egenskaber, baseret på arbejdsprogrammets del 1 og på relevante og begrundede tekniske bidrag fra gruppens medlemmer.

2.8.  Udkastet til europæisk vurderingsdokument skal derefter fremsendes af det ansvarlige tekniske vurderingsorgan, sammen med den relevante del af det tekniske dossier med en beskrivelse af byggevaren og den tilsigtede anvendelse, til alle de andre tekniske vurderingsorganer.

Inden for to uger meddeler disse andre tekniske vurderingsorganer det ansvarlige tekniske vurderingsorgan de relevante oplysninger vedrørende deres nationale bygningsbestemmelser og andre love eller administrative bestemmelser, der finder anvendelse på byggevaren og dens tilsigtede anvendelse. Det ansvarlige tekniske vurderingsorgan meddeler medlemmerne af arbejdsgruppen og fabrikanten indholdet af disse bidrag.

2.9.  Det ansvarlige tekniske vurderingsorgan lader, efter høring af arbejdsgruppen, disse bidrag indgå i udkastet til europæisk vurderingsdokument, som det fremsender til organisationen af tekniske vurderingsorganer omhandlet i artikel 25, stk. 1. Efter meddelelse af det endelige udkast til europæisk vurderingsdokument til fabrikanten, som skal have én uge til at reagere, og efter at have hørt mindst én faglig organisation, der er udpeget af fabrikanten, hvis denne udtrykker ønske herom, vedtager organisationen af tekniske vurderingsorganer det europæiske vurderingsdokument som et foreløbigt dokument. Organisationen af tekniske vurderingsorganer sender en kopi af det vedtagne foreløbige europæiske vurderingsdokument til fabrikanten og Kommissionen. Hvis Kommissionen inden for femten arbejdsdage efter modtagelsen sender organisationen af tekniske vurderingsorganer sine bemærkninger til det foreløbige europæiske vurderingsdokument, ændres det i overensstemmelse hermed af organisationen af tekniske vurderingsorganer. Efter denne periode begynder det ansvarlige tekniske vurderingsorgan forberedelserne til at udføre vurderingen.

2.10.  Det ansvarlige tekniske vurderingsorgan udfører vurderingen i henhold til bestemmelserne i det vedtagne foreløbige europæiske vurderingsdokument ║ og udsteder efterfølgende den europæiske tekniske vurdering ║, der svarer dertil.

2.11.  Så snart den første europæiske tekniske vurdering ║ er blevet udstedt på grundlag af et givent foreløbigt europæisk vurderingsdokument ║ af det ansvarlige tekniske vurderingsorgan, justeres dette europæiske vurderingsdokument ║, hvis relevant, på grundlag af et forslag fra det ansvarlige tekniske vurderingsorgan. Det endelige europæiske vurderingsdokument ║ vedtages derefter af organisationen af tekniske vurderingsorganer og fremsendes til Kommissionen. Kommissionen offentliggør referencen for det endelige europæiske vurderingsdokument ║ i Den Europæiske Unions Tidende.

3.  Når referencen for det endelige europæiske vurderingsdokument ║ er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, gennemføres udarbejdelsen af europæiske tekniske vurderinger ║ på grundlag af enhver efterfølgende anmodning vedrørende byggevarer med lignende væsentlige egenskaber med hensyn til deres tilsigtede anvendelse, i overensstemmelse med dette endelige europæiske vurderingsdokument ║.

4.  En repræsentant for Kommissionen må deltage som observatør i alle møderne i den arbejdsgruppe, der er omhandlet i punkt 2.7.

5.  Hvis ikke alle tekniske vurderingsorganer og fabrikanten er nået til enighed om det europæiske vurderingsdokument ║, fremsender organisationen af tekniske vurderingsorganer sagen til Kommissionen, der træffer en passende afgørelse.

BILAG III

1.  Nr. ……………. (byggevarens unikke identifikationskode)

2.  Fabrikantens (eller dennes bemyndigede repræsentants) navn og identifikationsmærke:

.................................................................................................................................

.................................................................................................................................

3.  Denne ydeevnedeklaration udstedes på fabrikantens eneansvar:

.................................................................................................................................

.................................................................................................................................

4.  Byggevareidentifikation (som muliggør sporing) og angivelse af den forventede generiske anvendelse:

.................................................................................................................................

.................................................................................................................................

5.  Ydeevnen for den byggevare, der er identificeret ovenfor, er i overensstemmelse med den deklarerede ydeevne i punkt 7.

   6. .................................................. (det notificerede organs navn, nummer, hvis relevant)
  

udførte …………..…………………………. (beskrivelse af dets intervention)

  

og udstedte …...................................... (overensstemmelsesattest for produktet, overensstemmelsesattest for fabrikkens egen produktionskontrol, prøvningsrapporter – hvis relevant):

  

ifølge system .................. [nr.] til vurdering og kontrol af ydeevnens konstans

  

........................................................................................................................

  

........................................................................................................................

7.  Ydeevnedeklaration (lister, niveauer eller klasser og referencer til de tilsvarende harmoniserede tekniske specifikationer/specifikke tekniske dokumentation anvendt til vurdering af ydeevne med hensyn til de deklarerede væsentlige egenskaber)

Benævnelse af deklareret væsentlig egenskab

Ydeevneniveau eller klasse for den deklarerede væsentlige egenskab

Reference for den harmoniserede tekniske specifikation/specifikke tekniske dokumentation

Underskrevet for og på vegne af: ………………………….

...........................................................................................

(sted og dato) (navn, stilling) (underskrift)

BILAG IV

Farlige stoffer, som skal deklareres i ydeevnedeklarationen

1.  Særligt problematiske stoffer

     a) stoffer på kandidatlisten i REACH (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur(13))
     b) stoffer, som i henhold til REACH (forordning (EF) nr. 1907/2006) er persistente, bioakkumulerende eller giftige (PBT)
     c) stoffer, som i henhold til REACH (forordning (EF) nr. 1907/2006) er meget persistente eller meget bioakkumulerende (vPvB)
     d) stoffer, som i henhold til Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om indbyrdes tilnærmelse af love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer(14)er kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske i kategori 1 eller 2.

2.  Stoffer med en særlig klassificering

Stoffer, som opfylder kriterierne for klassificering som fastsat i direktiv 67/548/EØF, for følgende kategorier:

     a) stoffer, som er kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske i kategori 3
     b) stoffer med kronisk toksicitet (R48)
     c) stoffer, som er farlige for miljøet, med mulige langtidsvirkninger (R50-53)
     d) ozonnedbrydende stoffer (R59)
     e) stoffer, som kan give overfølsomhed ved indånding (R42)
     f) stoffer, som kan give overfølsomhed ved kontakt med huden (R43).

3.  Prioriterede farlige stoffer

Prioriterede farlige stoffer som opført på listen i bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(15) (vandrammedirektivet).

BILAG V

Produktområder og krav til tekniske vurderingsorganer ║

Tabel 1 - produktområder

Områdekode

Produktområde

Familier af byggevarer

a

anlægsarbejder

Geotekstiler og relaterede produkter - Vejudstyr - Gulv- og terrænbelægning, brolægning og vejbelægning - Tilslagsmaterialer - Vejbygningsprodukter - Rør, tanke og hjælpeudstyr, der ikke i berøring med drikkevand - Gulv- og terrændæk, herunder flydende undergulve, veje og andre trafikområder - Ultratynd asfaltbeton - Spildevandstekniske byggevarer - Systemer til beskyttelse mod nedfaldende sten - Vandtætningssæt til anvendelse på brodæk i flydende form - Ekspansionsfuger til vejbroer

b

PRÆFABRIKEREDE HELE/delvise bygningsenheder

Præfabrikerede byggesystemer med træskelet- og tømmerkonstruktion - Kølelagerbyggesæt og byggesæt til klimaskærme til kølelagre - Præfabrikerede bygningsenheder - Byggesystemer med betonskelet - Byggesystemer med metalskelet

c

BÆRENDE MATERIALER OG KOMPONENTER

Bærende konstruktionsdele af træ og tilbehør - Cement, byggekalk og andre hydrauliske bindemidler - Armerings- og forspændingsstål til beton - Bærende konstruktionsdele af metal og tilbehør - Byggevarer til beton, mørtel og injektionsmørtel - Bærelejer - Præfabrikerede betonvarer - Præfabrikerede trappesystemer - Lette træbaserede kompositbjælker og - søjler - Efterspændingssystemer til bærende konstruktioner - Ankerbolte

d

TAGDÆKNING OG KLIMASKÆRM

Curtain walling-systemer - Tagdækninger, ovenlys og tilhørende produkter - Planglas, profilglas og produkter støbt i glas - Udvendige og indvendige døre og vinduer, tagåbninger og ovenlys - Flydende påførte tagmembraner - Systemer til udvendig vægbeklædning - Glasfacadesystemer med kraftoverførende klæbning - Systemer af mekanisk fæstnede, fleksible vandtætningsmembraner til tage - Selvbærende, gennemskinnelige tagsystemer - Præfabrikerede, træbaserede, bærende stressed skin-paneler og selvbærende, sammensatte letvægtspaneler

E

INDVENDIGE/UDVENDIGE BYGNINGSKOMPONETER/BYGNINGSSYSTEMER

Sanitetsudstyr - Træbaserede plader - Murværk og byggevarer til murværk - Indendørs og udendørs væg- og loftsbeklædning - Gipsprodukter - Sæt til indervægge - Vandtætte beklædningssystemer til gulve og vægge i vådrum - Ikke-bærende blivende forskallingssæt/-systemer baseret på hule blokke eller paneler af isoleringsmateriale og undertiden beton

F

VARME/VENTILATION/ISOLERING

Skorstene, røgrør og særlige byggevarer - Varmeapparater - Varmeisolerende byggevarer - Kompositsystemer til udvendig varmeisolering - Isoleringssystemer til omvendte tag - Udvendig facadeisolering (vetures)

G

FASTGØRELSESFORSEGLINGER/KLÆBESTOFFER

Lime til byggeri - Stifter til konstruktionssamlinger/konnektorer - Tredimensionelle sømplader - Ankerbolte/skruer - Murremme af rustfrit stål. - Fugtisolering til hulmure - Befæstninger for beklædninger til ydervægge og flade tage eller skråtage - Konnektorer til sandwichelementer i beton - Gas- og vandtætte forseglinger for væg- og gulvgennemføringer - Tætningssystemer, profiler og lister - Tætningsmasser til tætning af samlinger - Elastiske ophængte beslag - Trækstænger - Punkt-befæstelser - Repellente overfladebehandlinger og coatingbehandlinger - Niveaubefæstninger for tage, vægge og indvendigt udstyr - Produkter til vandtætning/behandling

H

BRANDSIKRINGOG RELATEREDE VARER

Brandalarm, branddetektor, fast brandslukningsudstyr, byggevarer til brand- og røgkontrol og eksplosionsundertrykkende byggevarer - Brandtætnende, brandisolerende og brandbeskyttende byggevarer

I

ELEKSTRISKE INSTALLATIONER

Alle byggevarer relateret til elektriske installationer

J

GASINSTALLATIONER

Alle byggevarer relateret til gasinstallationer

K

VANDFORSYNING OG SPILDEVAND

System omfattende vandlås med delvis mekanisk lukning, monteret i nedløbsbrønd uden vandlås - Systemer for mandehulsdæksler bestående af dæksel og plastikringe, til forskellige formål - Rør- og slangesystemer til varmt og koldt vand, herunder til drikkevand - Rør- og slangesystemer til afløb og spildevand, under tryk eller uden - Fleksibelt forbindelsesstykker til afløbs- og spildevandsledninger, under tryk eller uden - Komposteringstoilet

Tabel 2 – krav til tekniske vurderingsorganer

Kompetence

Kompetencebeskrivelse

Krav

1. Risikoanalyse

Identifikation af mulige risici og fordele ved brug af innovative byggevarer, når der ikke findes etableret/konsolideret teknisk information om deres ydeevne, når de monteres i bygværker.

Et teknisk vurderingsorgan skal være uafhængigt af interessenterne og af særinteresser.

Desuden skal et teknisk vurderingsorgan have et personale, der besidder:

a) objektivitet og sund teknisk dømmekraft

b) et detaljeret kendskab til bestemmelser og andre krav, der er gældende i medlemsstaterne, inden for de områder, som det udpeges for

c) en generel forståelse for byggepraksis og detaljeret teknisk viden inden for de områder, som det udpeges for

d) detaljeret kendskab til særlige risici i byggeprocessen og tekniske aspekter i forbindelse hermed

e) detaljeret kendskab til eksisterende harmoniserede standarder og prøvningsmetoder inden for de områder, som det udpeges for

f) tilstrækkelige sprogkundskaber.

2. Fastsættelse af tekniske kriterier

Omsætte resultaterne af risikoanalysen til tekniske kriterier til vurdering af byggevarers opførsel og ydeevne med hensyn til opfyldelse af gældende nationale krav;

den tekniske information, der er nødvendig for dem, der indgår i byggeprocessen som potentielle brugere af byggevarerne (fabrikanter, konstruktører, entreprenører, montører).

3. Fastsættelse af vurderingsmetoder

Udarbejdelse og validering af passende metoder (prøvninger eller beregninger) til vurdering af ydeevne med hensyn til byggevarers væsentlige egenskaber, under hensyntagen til den seneste udvikling.

4. Fastsættelse af fabrikkens produktionskontrol

Forstå og vurdere fremstillingsprocessen for den specifikke byggevare for at identificere passende metoder til at sikre varens konstans gennem den givne fremstillingsproces.

Et teknisk vurderingsorgan skal råde over personale med passende kendskab til forholdet mellem fremstillingsprocessen og byggevarens egenskaber i relation til fabrikkens egen kontrol.

5. Vurdering af byggevaren

Vurdering af ydeevnen for byggevarers væsentlige egenskaber på grundlag af harmoniserede metoder og i forhold til harmoniserede kriterier.

Ud over kravene i punkt 1, 2 og 3, skal et teknisk vurderingsorgan have adgang til de nødvendige midler og udstyr til vurdering af byggevarers ydeevne med hensyn til væsentlige egenskaber inden for de områder, som det skal udpeges for.

6. Generel ledelse

Sikring af konsekvens, pålidelighed, objektivitet og sporbarhed gennem konstant anvendelse af passende ledelsesmetoder.

Et teknisk vurderingsorgan skal være i besiddelse af:

a) dokumenteret erfaring med overholdelse af god administrativ adfærd

b) en politik og understøttende procedurer til sikring af fortrolighed med hensyn til følsomme oplysninger inden for det tekniske vurderingsorgan og i samarbejdet med dets partnere

c) et dokumentkontrolsystem, der sikrer registrering, sporbarhed, vedligeholdelse og arkivering af alle relevante dokumenter

d) en mekanisme for intern revision og gennemgang af ledelsesforhold for at sikre regelmæssig kontrol af overensstemmelse med passende ledelsesmetoder

e) en procedure til objektiv behandling af indsigelser og klager.

BILAG VI

Vurdering og kontrol af ydeevnens konstans

SYSTEMER TIL VURDERING OG KONTROL AF YDEEVNENS KONSTANS

  1.1. System 1+ – Ydeevnedeklaration for byggevarens væsentlige egenskaber afgivet af fabrikanten på grundlag af følgende:
  a) fabrikanten gennemfører:
   i) fabrikkens egen produktionskontrol (FPC)
   ii) yderligere prøvning af stikprøver udtaget på fabrikken efter en fastlagt afprøvningsplan
  b) det notificerede organ udsteder en overensstemmelsesattest for byggevaren på grundlag af:
   i) bestemmelse af produkttypen på grundlag af typeprøvning (herunder stikprøveudtagning), typeberegning, tabelværdier eller deskriptiv dokumentation for byggevaren
   ii) indledende inspektion af fabriksanlæg og fabrikkens egen produktionskontrol
   iii) kontinuerlig overvågning, vurdering og evaluering af fabrikkens egen produktionskontrol
   iv) kontrolafprøvning af stikprøver udtaget på fabrikken.
  1.2. System 1 – Ydeevnedeklaration for byggevarens væsentlige egenskaber afgivet af fabrikanten på grundlag af følgende:
  a) fabrikanten gennemfører:
   i) fabrikkens egen produktionskontrol ║
   ii) yderligere prøvning af stikprøver udtaget af fabrikanten på fabrikken efter en fastlagt afprøvningsplan
  b) det notificerede organ udsteder en overensstemmelsesattest for byggevaren på grundlag af:
   i) bestemmelse af produkttypen på grundlag af typeprøvning (herunder prøveudtagning), typeberegning, tabelværdier eller deskriptiv dokumentation for byggevaren
   ii) indledende inspektion af fabriksanlæg og fabrikkens egen produktionskontrol
   iii) kontinuerlig overvågning, vurdering og evaluering af fabrikkens egen produktionskontrol.
  1.3. System 2+ – Ydeevnedeklaration for byggevarens væsentlige egenskaber afgivet af fabrikanten på grundlag af følgende:
  a) fabrikanten gennemfører:
   i) bestemmelse af produkttypen på grundlag af typeprøvning (herunder stikprøveudtagning), typeberegning, tabelværdier eller deskriptiv dokumentation for byggevaren
   ii) fabrikkens egen produktionskontrol ║
   iii) prøvning af stikprøver udtaget på fabrikken efter en fastlagt afprøvningsplan
  b) det notificerede organ udsteder en overensstemmelsesattest for fabrikkens egen produktionskontrol ║ på grundlag af:
   i) indledende inspektion af fabriksanlæg og fabrikkens egen produktionskontrol
   ii) kontinuerlig overvågning, vurdering og evaluering af fabrikkens egen produktionskontrol.

1.4.  System 3 – Ydeevnedeklaration for byggevarens væsentlige egenskaber afgivet af fabrikanten på grundlag af følgende:

   a) fabrikanten gennemfører fabrikkens egen produktionskontrol fabrikkens egen produktionskontrol
   b) det notificerede organ foretager en bestemmelse af produkttypen på grundlag af typeprøvning (på grundlag af stikprøveudtagning foretaget af fabrikanten), typeberegning, tabelværdier eller deskriptiv dokumentation for byggevaren.

1.5.  System 4 – Ydeevnedeklaration for byggevarens væsentlige egenskaber afgivet af fabrikanten på grundlag af følgende:

  a) fabrikanten gennemfører:
   i) bestemmelse af produkttypen på grundlag af typeprøvning, typeberegning, tabelværdier eller deskriptiv dokumentation for byggevaren
   ii) fabrikkens egen produktionskontrol ║
   b) ingen opgaver for det notificerede organ.

2.  ORGANER INVOLVERET I VURDERING OG KONTROL AF YDEEVNENS KONSTANS

Der skelnes funktionelt mellem følgende notificerede organer involveret i vurdering og kontrol af byggevarers ydeevne og dennes konstans:

   (1) certificeringsorgan: statsligt eller ikke-statsligt, der besidder den nødvendige kompetence og det nødvendige ansvar til at foretage en certificering i overensstemmelse med de fastlagte procedure- og forvaltningsregler
   (2) tilsynsorgan: et notificeret organ, der råder over den organisation, det personale, den kompetence og den integritet, der skal til for efter specifikke kriterier at udføre følgende funktioner: vurdering, anbefaling vedrørende accept og efterfølgende kontrol af fabrikantens kvalitetskontroloperationer og udvælgende og vurdering af byggevarer på fabrikken i henhold til specifikke kriterier
   (3) prøvningslaboratorium: et notificeret laboratorium, der måler, undersøger, afprøver, kalibrerer eller på anden måde bestemmer materialernes eller byggevarernes ydeevne.

(1) Udtalelse af 25.2.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) EUT C ...
(3) Europa-Parlamentets holdning af 24.4.2009.
(4) EFT L 40 af 11.2.1989, s. 12. ║
(5) EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30.
(6) EUT L 218 af 13.8.2008, s. 82.
(7) EUT C 91 af 16.4.2003, s. 7.
(8) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.
(9) EUT L 218 af 13.8.2008, s. 21.
(10) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. ║
(11) EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.
(12)* Fem år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
(13) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
(14) EFT 196 af 16.8.1967, s. 1.
(15) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.


Grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet ***I
PDF 10kWORD 35k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet (KOM(2008)0640 - C6-0352/2008 - 2008/0194(COD))
P6_TA(2009)0321A6-0053/2009

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0640),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0352/2008),

–   der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 25. marts 2009 forpligtede sig til at godkende forslaget som ændret, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, første led,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Retsudvalget (A6-0053/2009),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. april 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001

P6_TC1-COD(2008)0194


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. 924/2009).


Virksomhed som udsteder af elektroniske penge ***I
PDF 10kWORD 34k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge, om tilsyn med en sådan virksomhed og om ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (KOM(2008)0627 - C6-0350/2008 - 2008/0190(COD))
P6_TA(2009)0322A6-0056/2009

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0627),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, artikel 47, stk. 2 og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0350/2008),

–   der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 25. marts 2009 forpligtede sig til at godkende forslaget som ændret, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, første led,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0056/2009),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. april 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/.../EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF

P6_TC1-COD(2008)0190


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2009/110/EF).


Sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum ***I
PDF 12kWORD 72k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (forordningen om animalske biprodukter) (KOM(2008)0345 - C6-0220/2008 - 2008/0110(COD))
P6_TA(2009)0323A6-0087/2009

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0345),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 152, stk. 4, litra b, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0220/2008),

–   der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 1. april 2009 forpligtede sig til at godkende forslaget som ændret, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, første led,

–   der henviser til omfanget af de beføjelser, der tildeles Kommissionen i den fremtidige forordning om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum ("fremtidig forordning"),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0087/2009),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde sit udkast til gennemførelsesbestemmelser til den fremtidige forordning med den nødvendige tekniske ekspertise, som var tydeligt til stede under drøftelserne, og inden datoen for anvendelsen af den fremtidige forordning, således at der i udkastet til gennemførelsesbestemmelser kan blive taget højde for Parlamentets mere specifikke forslag vedrørende behandlingen af visse tekniske spørgsmål;

4.   opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet dette udkast til bestemmelser med henblik på en drøftelse, inden den indleder forskriftsproceduren med kontrol, for at lette udøvelsen af Parlamentets medbestemmelsesret;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. april 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter)

P6_TC1-COD(2008)0110


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. 1069/2009).


Indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne *
PDF 113kWORD 50k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 332/2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (KOM(2009)0169 – C6-0134/2009 – 2009/0053(CNS))
P6_TA(2009)0324A6-0268/2009

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2009)0169),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 308, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0134/2009),

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne(1) og Parlamentets holdning af 6. september 2001 til forslag til Rådets forordning om indførelse af en enhedsmekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne(2),

–   der henviser til sin holdning af 20.november 2008(3) til forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 332/2002 og til sin beslutning af samme dag om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne(4),

–   der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 20. april 2009 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 332/2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 134,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0268/2009),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning - ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 3
Forordning (EF) nr. 332/2002
Artikel 3a
Kommissionen og den pågældende medlemsstat indgår et aftalememorandum, som indeholder de betingelser, der er vedtaget af Rådet.
Kommissionen og den pågældende medlemsstat indgår et aftalememorandum, som indeholder de betingelser, der er vedtaget af Rådet. Kommissionen forelægger aftalememorandummet for Europa-Parlamentet og Rådet.
Ændring 2
Forslag til forordning - ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 332/2002
Artikel 5
1.  Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger for med regelmæssige mellemrum og i samarbejde med Det Økonomiske og Finansielle Udvalg at kontrollere, at den økonomiske politik i den medlemsstat, som har modtaget et lån fra Fællesskabet, er i overensstemmelse med genopretningsprogrammet og eventuelle andre betingelser, der er vedtaget af Rådet i henhold til artikel 3. Med henblik herpå stiller medlemsstaten alle nødvendige oplysninger til rådighed for Kommissionen og samarbejder fuldt ud med Kommissionen. Afhængigt af resultaterne af denne kontrol træffer Kommissionen, efter at have indhentet udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, afgørelse om de successive udbetalinger af raterne.
1.  Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger for med regelmæssige mellemrum og i samarbejde med Det Økonomiske og Finansielle Udvalg at kontrollere, at den økonomiske politik i den medlemsstat, som har modtaget et lån fra Fællesskabet, er i overensstemmelse med genopretningsprogrammet og eventuelle andre betingelser, der er vedtaget af Rådet i henhold til artikel 3, og aftalememorandummet, der henvises til i artikel 3a. Med henblik herpå stiller medlemsstaten alle nødvendige oplysninger til rådighed for Europa-Parlamentet og Kommissionen og samarbejder fuldt ud med Kommissionen. Afhængigt af resultaterne af denne kontrol træffer Kommissionen, efter at have indhentet udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, afgørelse om de successive udbetalinger af raterne.
Rådet træffer afgørelse om eventuelle tilpasninger af de oprindeligt fastsatte økonomisk-politiske betingelser.
2.  Rådet træffer afgørelse om eventuelle tilpasninger af de oprindeligt fastsatte økonomisk-politiske betingelser i overensstemmelse med Fællesskabets vigtigste økonomiske målsætninger.
Ændring 3
Forslag til forordning - ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 6 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 332/2002
Artikel 10
6a)  Artikel 10 affattes således:
"Artikel 10
"Rådet undersøger hvert andet år på grundlag af en rapport fra Kommissionen, efter høring af Europa-Parlamentet og efter udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, om de principper, retningslinjer og lofter, der gælder for den indførte mekanisme, fortsat er i overensstemmelse med de behov, der gav anledning til dens indførelse."

(1) EFT L53 af 23.2.2002, s. 1.
(2) EFT C 72 E af 21.3.2002, s. 312.
(3) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0560.
(4) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0562.


Beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger *
PDF 577kWORD 370k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Rådets direktiv til ændring af direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (KOM(2008)0727 - C6-0464/2008 - 2008/0215(CNS))
P6_TA(2009)0325A6-0244/2009

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2008)0727),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 94, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0464/2008),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkningen fra Økonomi- og Valutaudvalget og til udtalelserne fra Retsudvalget (A6-0244/2009),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2/Euratom-traktatens artikel 119, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 26
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 9 a (ny)
(9a)  I overensstemmelse med Økofin-Rådets konklusioner fra maj 1999 og november 2000 blev den oprindelige beslutning om at udelukke alle innovative finansielle produkter fra anvendelsesområdet for direktiv 2003/48/EF ledsaget af en udtrykkelig erklæring om, at spørgsmålet skulle tages op på ny i forbindelse med den første revision af direktivet med henblik på at finde frem til en definition omfattende alle værdipapirer, der svarer til fordringer, for at sikre et effektivt direktiv i et omskifteligt klima og forebygge markedsforvridninger. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at medtage alle innovative finansielle produkter under direktivets anvendelsesområde. I overensstemmelse hermed bør definitionen på rentebetaling dække enhver indtægt fra investeret kapital, hvor afkastet er fastsat på forhånd, og afkastet af en transaktion er af en beskaffenhed, som svarer til enhver form for renteindtægt. For at sikre en konsekvent fortolkning af denne bestemmelse i alle medlemsstater bør den suppleres med en positivliste over de pågældende finansielle produkter. Kommissionen bør vedtage denne liste efter forskriftsproceduren i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen1.
______________________________
1EFT L 184, 17.7.1999, s. 23.
Ændring 1
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 10 a (ny)
(10a)  Det Europæiske Fællesskab bør fremme skattemæssig forvaltning på globalt plan i overensstemmelse med Rådets konklusioner fra 23. oktober 2006, i henhold til hvilke Kommissionen opfordredes til at undersøge muligheden for at forhandle specifikke aftaler med Hongkong, Macao og Singapore om beskatning af indtægter fra opsparing med henblik på at indgå en international aftale om anvendelse af foranstaltninger svarende til dem, medlemsstaterne anvender i medfør af direktiv 2003/48/EF.
Ændring 2
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 12 a (ny)
(12a)  I henhold til Rådets konklusioner af 21. januar 2003 anvender Amerikas Forenede Stater foranstaltninger svarende til foranstaltningerne i direktiv 2003/48/EF. Det vil imidlertid være formålstjenligt at medtage visse juridiske former og retlige arrangementer i bilag I til direktiv 2003/48/EF for at sikre en effektiv beskatning.
Ændring 3
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 13 a (ny)
(13a)  I sin gennemgang af, hvorledes direktiv 2003/48/EF fungerer, skal Kommissionen være særlig opmærksom på visse former for kapitalindkomst, f. eks. kapitalindkomst afledt af livsforsikringsprodukter, livrenter, swap-aftaler og visse pensionsformer, som endnu ikke falder under direktivets anvendelsesområde.
Ændring 4
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. -1 (nyt)
Direktiv 2003/48/EF
Betragtning 8
-1)  Betragtning 8 affattes således:
"(8) Dette direktiv har et dobbelt formål, dels at muliggøre, at indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, som udbetales i en medlemsstat til retmæssige ejere, der er fysiske personer med skattemæssig bopæl i en anden medlemsstat, gøres til genstand for reel beskatning i overensstemmelse med lovgivningen i sidstnævnte medlemsstat, dels at sikre en reel minimumsbeskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, som udbetales i en medlemsstat til retmæssige ejere, der er fysiske personer med skattemæssig bopæl i en anden medlemsstat."
Ændring 5
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. -1 a (nyt)
Direktiv 2003/48/EF
Betragtning 19
-1a)  Betragtning 19 affattes således:
"(19) De medlemsstater, der anvender kildeskat, bør overføre størstedelen af provenuet af denne kildeskat til den retmæssige ejers bopælsland. Den del af det provenu, som de pågældende medlemsstater kan tilbageholde, skal være forholdsmæssigt afpasset til de administrative omkostninger, der er forbundet med håndteringen af provenudelingsordningen, iberegnet omkostningerne ved udveksling af oplysninger."
Ændring 6
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. -1 b (nyt)
Direktiv 2003/48/EF
Betragtning 24 a (ny)
-1b)  Følgende betragtning indsættes:
"(24a) Så længe Hongkong, Singapore og andre lande og territorier, som er opført i bilag I, ikke alle træffer foranstaltninger, der svarer til, eller er de samme som dem, der opstilles i dette direktiv, udgør kapitalflugt til disse lande og territorier en hindring for opnåelsen af dette direktivs mål. Det er derfor nødvendigt, at Fællesskabet tager de nødvendige skridt for at sikre indgåelsen af en aftale med disse lande og territorier, hvorved de forpligtes til at træffe sådanne foranstaltninger."
Ændring 7
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. -1 c (nyt)
Direktiv 2003/48/EF
Artikel 1 – stk. 1
-1c)  Artikel 1, stk. 1, affattes således:
"1. Formålet med dette direktiv er:
-at muliggøre, at indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, som udbetales i en medlemsstat til retmæssige ejere, der er fysiske personer med skattemæssig bopæl i en anden medlemsstat, gøres til genstand for reel beskatning i overensstemmelse med den sidstnævnte medlemsstats lovgivning
- at sikre en reel minimumsbeskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, som udbetales i en medlemsstat til retmæssige ejere, der er fysiske personer med skattemæssig bopæl i en anden medlemsstat."
Ændring 8
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 1
Direktiv 2003/48/EF
Artikel 1 – stk. 2
"2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de opgaver, der er nødvendige til gennemførelse af dette direktiv, udføres af betalende agenter etableret på deres område, uanset hvor debitor for den fordring, der giver renten, eller udsteder af værdipapiret, der danner baggrund for rentebetalingen, er etableret."
"2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de opgaver, der er nødvendige til gennemførelse af dette direktiv, udføres af økonomiske aktører og betalende agenter etableret på deres område, uanset hvor debitor for den fordring, der giver renten, eller udsteder af værdipapiret, der danner baggrund for rentebetalingen, er etableret."
Ændring 9
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 2 – litra a – nr. i
Direktiv 2003/48/EF
Artikel 2 – stk. 1 – indledning
I dette direktiv og med forbehold af artikel 4, stk. 2, forstås ved "retmæssig ejer" enhver fysisk person, der modtager en rentebetaling, eller enhver fysisk person, for hvem en sådan betaling er sikret, medmindre han fremlægger bevis for, at betalingen ikke er modtaget eller sikret til hans egen fordel, dvs.
1.  I dette direktiv og med forbehold af artikel 4, stk. 2, forstås ved "retmæssig ejer" enhver fysisk person, der modtager eller formodes at have modtaget en rentebetaling, eller enhver fysisk person, for hvem en rentebetaling er sikret eller formodes at være sikret, medmindre han fremlægger bevis for, at betalingen ikke er modtaget eller sikret til hans egen fordel, dvs.
Ændring 10
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 3
Direktiv 2003/48/EF
Artikel 3 -stk. 2 - afsnit 1 – litra b
b)  For kontraktlige forbindelser, der er optaget, eller, hvis sådanne kontraktlige forbindelser ikke findes, for transaktioner, der er gennemført på eller efter den 1. januar 2004, fastlægger den betalende agent den retmæssige ejers identitet i form af navn, adresse og fødested og, hvis den retmæssige ejer har adresse eller på anden måde forelægger dokumentation for at have skattemæssig bopæl i en af de medlemsstater, der optræder på listen i bilag II, det skattemæssige identifikationsnummer eller tilsvarende, der er tildelt af den pågældende medlemsstat.
b)  For kontraktlige forbindelser, der er optaget, eller, hvis sådanne kontraktlige forbindelser ikke findes, for transaktioner, der er gennemført på eller efter den 1. januar 2004, fastlægger den betalende agent den retmæssige ejers identitet i form af navn, adresse og fødested og, hvis den retmæssige ejer har adresse eller på anden måde forelægger dokumentation for at have skattemæssig bopæl i en af de medlemsstater, der optræder på listen i bilag II, det skattemæssige identifikationsnummer eller tilsvarende, der er tildelt af den pågældende medlemsstat, når dette nummer eller tilsvarende fremgår af de forelagte identifikationsdokumenter.
Ændring 11
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 3
Direktiv 2003/48/EF
Artikel 3 –stk. 2 – afsnit 2
Oplysningerne, der henvises til i stk. 1, litra b), fastlægges på grundlag af passet, det officielle identitetskort eller et andet af de officielle dokumenter, der optræder på listen i bilag II, der forevises af den retmæssige ejer. Oplysninger, der ikke er anført i passet, i det officielle identitetskort eller i det officielle dokument, fastlægges på grundlag af ethvert andet dokument, der beviser identiteten, som forevises af den retmæssige ejer og som er udstedt af en offentlig myndighed i det land, hvor vedkommende har adresse eller på anden måde bevisligt har skattemæssig bopæl.
Oplysningerne, der henvises til i stk. 1, litra b), fastlægges på grundlag af et pas, et officielt identitetskort eller et andet af de officielle dokumenter, der optræder på listen i bilag II, som forevises af den retmæssige ejer. Oplysninger, der ikke er anført i et pas, i et officielt identitetskort eller i ethvert andet officielt dokument, fastlægges på grundlag af ethvert andet dokument, der beviser identiteten, som forevises af den retmæssige ejer og som er udstedt af en offentlig myndighed i det land, hvor vedkommende har adresse eller på anden måde bevisligt har skattemæssig bopæl.
Ændring 12
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 3
Direktiv 2003/48/EF
Artikel 4 –stk. 2 – afsnit 2
I stk. 2, første afsnit, anses et retligt arrangement for at have hovedsæde i det land, hvor den person, som primært er indehaver og primært forvalter dets ejendom og indtægter, har fast adresse.
I stk. 2, første afsnit, anses et retligt arrangement for at have hovedsæde i det land, hvor den person, som primært er indehaver og primært forvalter dets ejendom eller indtægter, har fast adresse.
Ændring 13
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 3
Direktiv 2003/48/EF
Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 7
Enhver økonomisk aktør, der foretager en rentebetaling til, eller sikrer en rentebetaling for en enhed eller et retligt arrangement, der optræder på listen i bilag III, meddeler den kompetente myndighed i sin etableringsmedlemsstat navnet på og stedet for hovedsædet for enheden eller, i tilfælde af et retligt arrangement, navn og fast adresse på den person, der primært er indehaver og primært forvalter det retlige arrangements ejendom og indtægter, og meddeler ligeledes det samlede beløb for rentebetalinger, som er foretaget til eller sikret for enheden eller det retlige arrangement. Hvis enhedens eller det retlige arrangements hovedsæde befinder sig i en anden medlemsstat, videregiver den kompetente myndighed disse oplysninger til denne anden medlemsstat.
Enhver økonomisk aktør, der foretager en rentebetaling til, eller sikrer en rentebetaling for en enhed eller et retligt arrangement, der optræder på listen i bilag III, meddeler den kompetente myndighed i sin etableringsmedlemsstat navnet på og stedet for hovedsædet for enheden eller, i tilfælde af et retligt arrangement, navn og fast adresse på den person, der primært er indehaver og primært forvalter det retlige arrangements ejendom eller indtægter, og meddeler ligeledes det samlede beløb for rentebetalinger, som er foretaget til eller sikret for enheden eller det retlige arrangement. Hvis enhedens eller det retlige arrangements hovedsæde befinder sig i en anden medlemsstat, videregiver den kompetente myndighed disse oplysninger til denne anden medlemsstat.
Ændring 14
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 3
Direktiv 2003/48/EF
Artikel 4 – stk. 3
3.  De enheder og retlige arrangementer, der henvises til i stk. 2, og hvis aktiver eller indtægter der umiddelbart ikke er nogen retmæssig ejer af på tidspunktet for modtagelse af en rentebetaling, kan i henhold til dette direktiv behandles som et institut for kollektiv investering eller som en anden kollektiv investeringsfond eller ordning som henvist til i stk. 2, litra a).
udgår
Hvis en enhed eller et retligt arrangement gør brug af denne mulighed, udsteder den medlemsstat, hvor enhedens eller det retlige arrangements hovedsæde ligger, en attest til dette formål. Enheden eller det retlige arrangement forelægger denne attest for den økonomiske aktør, der foretager eller sikrer rentebetalingen.
Medlemsstaterne fastlægger de nærmere regler for denne mulighed for enheder og retlige arrangementer, som har hovedsæde på deres område, og sikrer, at enheder eller retlige arrangementer, som gør brug af denne mulighed, optræder som betalende agent i henhold til stk. 1, op til det samlede beløb af modtagne rentebetalinger, hver gang en retmæssig ejer umiddelbart bliver indehaver af deres aktiver eller indtægter.
Ændring 27
Forslag til direktiv - ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 4
Direktiv 2003/48/EF
Artikel 6 – stk. -1 (nyt)
-1.  Uden at dette berører bestemmelserne i denne artikel er det generelle princip i dette direktiv, at der ved "rentebetaling" forstås enhver indtægt fra investeret kapital, hvor afkastet er fastsat på forhånd, og afkastet af en transaktion er af en beskaffenhed, som svarer til enhver form for renteindtægt. For at sikre en konsekvent fortolkning af denne bestemmelse i alle medlemsstater skal den suppleres med en positivliste over de pågældende finansielle produkter. Kommissionen vedtager senest denne liste ... [på den i artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger fastsatte dato] i overensstemmelse med forskriftsproceduren i artikel 18b, stk. 2, i dette direktiv.
Ændring 15
Forslag til direktiv - ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 4
Direktiv 2003/48/EF
Artikel 6 − stk. 1 − afsnit 1 − litra c − nr. ii
ii) enheder eller retlige arrangementer, der gør brug af muligheden i artikel 4, stk. 3
udgår
Ændring 16
Forslag til direktiv - ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 4
Direktiv 2003/48/EF
Artikel 6 − stk. 1 − afsnit 1 − litra d − nr. ii
ii) enheder eller retlige arrangementer, der gør brug af muligheden i artikel 4, stk. 3
udgår
Ændring 35
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 4
Direktiv 2003/48/EF
Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 1 − litra e
(e) udbytte af en livsforsikringsaftale, hvor kontrakten giver dækning af biometriske risici, som, udtrykt som et gennemsnit for kontraktens varighed, er lavere end 5 % af den forsikrede kapital, og dens nuværende ydelse er fuldt forbundet med den type renter eller indtægter, der henvises til i litra a), aa), b), c) og d); i denne forbindelse anses enhver forskel mellem de beløb, som er betalt i henhold til en livsforsikringsaftale og summen af alle betalinger til livsforsikringen under samme livsforsikringsaftale for at være udbytte fra livsforsikringsaftaler.
(e) hvis der er tale om forsikringsaftaler:
(i) differencen mellem forsikringsydelsen og summen af indbetalte bidrag i tilfælde af indfrielse af aftalen ved kapitallivsforsikringer, hvis der ikke er tale om livslang pension
(ii) udbytte af en livsforsikringsaftale, hvor kontrakten giver dækning af biometriske risici, som, udtrykt som et gennemsnit for kontraktens varighed, er lavere end 10 % af den oprindeligt forsikrede kapital, og dens nuværende ydelse enten er forbundet med den type renter eller er udtrykt i eller direkte forbundet med enheder, og mere end 40 % af de underliggende aktiver er investeret i den type indtægter, der henvises til i litra a), aa), b), c) og d).
Dersom en betalende agent i forbindelse med en forsikringsaftale forbundet med enheder ikke har nogen oplysninger om procentsatsen for de underliggende aktiver, der er investeret i fordringer eller i relevante værdipapirer, anses denne procentsats for at være højere end 40 %.
I denne forbindelse anses enhver forskel mellem de beløb, som er betalt i henhold til en livsforsikringsaftale og summen af alle betalinger til livsforsikringen under samme livsforsikringsaftale for at være udbytte fra livsforsikringsaftaler.
Hvis forsikringsgiver, forsikringstager og begunstiget i forbindelse med aftalen ikke er en og samme person, anses dækningen af den biometriske risiko for at være lavere end 10 %.
Ændring 36
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 4
Direktiv 2003/48/EF
Artikel 6 – stk. 1 – litra e a (nyt)
ea) indtægter fra strukturerede produkter. Strukturerede produkter er obligationer, hvor afdragsforpligtelsens størrelse afhænger af udviklingen i en eller anden form for aftalt basisværdi. Ved indtægt forstås også differencen mellem anskaffelsessum og salgsprovenu, refusion eller indløsning af det strukturerede produkt.
Ændring 37
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 4
Direktiv 2003/48/EF
Artikel 6– stk. 1 – litra e b (nyt)
eb) udbytte, der sikres af et kreditinstitut eller finansieringsinstitut til fordel for den retmæssige ejer.
Ændring 18
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 4
Direktiv 2003/48/EF
Artikel 6 – stk. 9
9.  De i stk. 1, litra aa), omhandlede indtægter, betragtes kun som en rentebetaling for så vidt værdipapirerne, der danner baggrund for indtægterne, først er udstedt den eller efter den 1. december 2008.
9.  De i stk. 1, litra aa), omhandlede indtægter, betragtes kun som en rentebetaling, for så vidt værdipapirerne, der danner baggrund for indtægterne, først er udstedt seks måneder efter datoen for offentliggørelsen af dette direktiv eller senere.
Ændring 19
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 4
Direktiv 2003/48/EF
Artikel 6 – stk. 10
10.  Udbytte fra livsforsikringsaftaler anses kun for at være en rentebetaling i henhold til stk. 1, litra e), for så vidt livsforsikringsaftalen, der giver anledning til et sådant udbytte, først er indgået den eller efter den 1. december 2008.
10.  Udbytte fra livsforsikringsaftaler anses kun for at være en rentebetaling i henhold til stk. 1, litra e), for så vidt livsforsikringsaftalen, der giver anledning til et sådant udbytte, først er indgået seks måneder efter datoen for offentliggørelsen af dette direktiv eller senere.
Ændring 20
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 5 a (nyt)
Direktiv 2003/48/EF
Artikel 10 – stk. 2
5a)  Artikel 10, stk. 2, affattes således:
"Overgangsperioden slutter senest den 1. juli 2014 eller ved udgangen af det første fulde skatteår efter den af følgende datoer, der kommer sidst, forudsat at denne ligger før den 1. juli 2014:
- datoen for ikrafttrædelsen af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab, i henhold til en enstemmig afgørelse truffet af Rådet, og det sidste af landene: Det Schweiziske Forbund, Fyrstendømmet Liechtenstein, Republikken San Marino, Fyrstendømmet Monaco og Fyrstendømmet Andorra om udveksling af oplysninger på anmodning som fastlagt i OECD-modelaftalen om udveksling af oplysninger i skattesager, der blev offentliggjort den 18. april 2002 (i det følgende benævnt "OECD-modelaftalen"), vedrørende rentebetalinger, som defineret i dette direktiv, som udbetales af betalende agenter etableret på deres respektive områder til retmæssige ejere, der er hjemmehørende i det område, hvor direktivet finder anvendelse, idet samme lande samtidig opkræver kildeskat af sådanne betalinger med den sats, der er fastlagt for de tilsvarende perioder, der er nævnt i artikel 11, stk. 1
- den dato, hvor Rådet enstemmigt konstaterer, at USA har forpligtet sig til at udveksle oplysninger på anmodning som fastlagt i OECD-modelaftalen med hensyn til rentebetalinger som defineret i dette direktiv, der udbetales af betalende agenter etableret på dets område til retmæssige ejere, der er hjemmehørende i det område, hvor direktivet finder anvendelse
- datoen for Rådets enstemmige anerkendelse af, at Hongkong, Singapore og andre lande og territorier opført under bilag I har forpligtet sig til på anmodning at udveksle information i henhold til OECD's aftalemodel vedrørende rentebetalinger, som defineret i direktivet, foretaget af betalende agenter etableret på deres område til de retmæssige ejere med bopæl i det område, hvor direktivet er gældende."
Ændring 21
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 6 a (nyt)
Direktiv 2003/48/EF
Artikel 12 – stk. 1 og 2
6a)  Artikel 12, stk. 1 og 2, ændres således:
"1. Medlemsstater, der opkræver kildeskat i henhold til artikel 11, stk. 1, beholder 10 % af deres provenu og overfører 90 % af provenuet til den retmæssige ejers bopælsland.
2.  Medlemsstater, der opkræver kildeskat i henhold til artikel 11, stk. 5, beholder 10 % af deres provenu og overfører 90 % af provenuet til de andre medlemsstater i samme forhold som de overførsler, der foretages i medfør af stk. 1."
Ændring 22
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 10
Direktiv 2003/48/EF
Artikel 18
Artikel 18, første punktum, affattes således:
Artikel 18 affattes således:
"Artikel 18
Revision
1.  Kommissionen fremlægger senest den 31. december 2010 en komparativ analyse af fordele og ulemper ved både systemet til informationsudveksling og til kildebeskatning med henblik på at vurdere målsætningen om bekæmpelse af skattesvig. Denne komparative analyse bør især omhandle gennemskuelighed, respekt for medlemsstaternes skattepolitiske suverænitet, retfærdighed på skatteområdet og den administrative byrde, der er forbundet med et eller begge systemer.
"Kommissionen forelægger hvert tredje år beretning for Rådet om, hvorledes dette direktiv virker, på baggrund af de i bilag V omhandlede statistikker, som skal indgives af hver medlemsstat til Kommissionen."
2.  Kommissionen forelægger hvert tredje år beretning for Rådet og Europa-Parlamentet om, hvorledes dette direktiv virker, på baggrund af de i bilag V omhandlede statistikker, som skal indgives af hver medlemsstat til Kommissionen. På grundlag af disse beretninger og den analyse, der henvises til i stk. 1, og især vedrørende afslutningen på den overgangsperiode, der henvises til i artikel 10, stk. 2, skal Kommissionen, hvor det er hensigtsmæssigt, foreslå Rådet de ændringer til dette direktiv, som er nødvendige for at sikre effektiv beskatning af indtægter fra opsparinger og for at fjerne uønsket konkurrenceforvridning.
3.  Kommissionen undersøger i forbindelse med analysen og beretningerne i stk. 1 og 2 især hvorvidt det er hensigtsmæssigt at udvide dette direktivs anvendelsesområde til at omfatte alle finansielle indtægtskilder, inklusive dividender og kapitalgevinster såvel som betalinger til enhver juridisk person."
Ændring 23
Forslag til direktiv - ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 11
Direktiv 2003/48/EF
Artikel 18 b –stk. 3 a (nyt)
3a.  Kommissionen bistået af udvalget foretager hvert andet år fra den 1. januar 2010 en evaluering af de procedurer, dokumenter og fælles formater, der er omhandlet i artikel 18a, og vedtager foranstaltninger, der er nødvendige med henblik på en forbedring heraf i overensstemmelse med forskriftsproceduren i artikel 18b, stk. 2.
Ændring 24
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Bilag – nr. 2
Direktiv 2003/48/EF
Bilag I

Kommissionens forslag

BILAG I

Liste over de juridiske former, som enheder og retlige arrangementer, der er omfattet af artikel 2, stk. 3, kan antage, på grund af deres hovedsædes beliggenhed på bestemte landes og jurisdiktioners område

1. Enheder og retlige arrangementer, hvis hovedsæde er beliggende i et land eller en jurisdiktion uden for direktivets territoriale dækning som angivet i artikel 7, der ikke optræder på listen i artikel 17, stk. 2:

Antigua og Barbuda

International Business Company

Bahamas

Trust

Foundation

International Business Company

Bahrain

Financial trust

Barbados

Trust

Belize

Trust

International Business Company

Bermuda

Trust

Brunei

Trust

International Business Company

International trust

International Limited Partnership

Cookøerne

Trust

International trust

International company

International partnership

Costa Rica

Trust

Djibouti

Fritaget selskab

(Udenlandsk) trust

Dominica

Trust

International Business Company

Fiji

Trust

Fransk Polynesien

Société (selskab)

Société de personnes (insteressentskab)

Société en participation (joint venture-selskab)

(Udenlandsk) trust

Guam

Company

Enkeltmandsforetagende

Partnership

(Udenlandsk) trust

Guatemala

Trust

Fundación (fond)

Hongkong

Trust

Kiribati

Trust

Labuan (Malaysia)

Offshore company

Malaysian offshore bank

Offshore limited partnership

Offshore trust

Libanon

Selskaber, der benytter sig af "offshore company regime"

Macao

Trust

Fundação (fond)

Maldiverne

Alle selskaber, interessentskaber og udenlandske trusts

Nordmarianerne

Foreign sales corporation

Offshore banking corporation

(Udenlandsk) trust

Marshalløerne

Trust

Mauritius

Trust

Global business company cat. 1 and 2

Mikronesien

Company

Partnership

(Udenlandsk) trust

Nauru

Trusts/nominee company

Company

Partnership

Enkeltmandsforetagende

Udenlandsk testamente

Udenlandsk ejendom

Andre former for virksomheder efter aftale med regeringen

Ny Kaledonien

Société

Société civile

Société de personnes

Joint venture

Afdød persons ejendom

(Udenlandsk) trust

Niue

Trust

International Business Company

Panama

Fideicomiso (trust)

Fundación de interés privado (fond)

Palau

Company

Partnership

Enkeltmandsforetagende

Repræsentationskontor

Credit union (finansielt kooperativ)

Cooperative

(Udenlandsk) trust

Filippinerne

Trust

Puerto Rico

Estate

Trust

International banking entity

Saint Kitts og Nevis

Trust

Foundation

Fritaget selskab

Saint Lucia

Trust

Saint Vincent og Grenadinerne

Trust

Samoa

Trust

International trust

International company

Offshore bank

Offshore insurance company

International partnership

Limited partnership

Seychellerne

Trust

International Business Company

Singapore

Trust

Salomonøerne

Company

Partnership

Trust

Sydafrika

Trust

Tonga

Trust

Tuvalu

Trust

Provident fund (forsorgskasse)

De Forenede Arabiske Emirater

Trust

De Amerikanske Jomfruøer

Trust

Fritaget selskab

Uruguay

Trust

Vanuatu

Trust

Fritaget selskab

International company

2. Enheder og retlige arrangementer med hovedsæde i et land eller en jurisdiktion, der fremgår af artikel 17, stk. 2, og for hvilke artikel 2, stk. 3, finder anvendelse, indtil det berørte land eller den berørte jurisdiktions her vedtaget bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i artikel 4, stk. 2:

Andorra

Trust

Anguilla

Trust

Aruba

Stichting (fond)

Selskaber, der benytter sig af offshore-selskabsordningen

De Britiske Jomfruøer

Trust

International Business Company

Caymanøerne

Trust

Fritaget selskab

Guernsey

Trust

Zero tax company

Øen Man

Trust

Jersey

Trust

Liechtenstein

Anstalt (trust)

Stiftung (fond)

Monaco

Trust

Fondation (fond)

Montserrat

Trust

De Nederlandske Antiller

Trust

Stichting (fond)

San Marino

Trust

Fondazione (fond)

Schweiz

Trust

Fond

Turks- og Caicosøerne

Fritaget selskab

Limited partnership

Trust

Ændring

BILAG I

1. Enheder og retlige arrangementer, der er omfattet af artikel 2, stk. 3, kan antage følgende juridiske former:

Aktieselskaber, anpartsselskaber eller kapitalselskaber med begrænset ansvar med ansvarsbegrænsning i form af aktier, sikkerhed eller anden mekanisme

- Internationale aktieselskaber, anpartsselskaber eller kapitalselskaber

- Fritagne aktieselskaber, anpartsselskaber eller kapitalselskaber

- "Protected cell companies" (selskaber med adskilte porteføljer)

- "Incorporated cell companies" (indregistrerede selskaber med adskilte porteføljer)

- Internationale banker, herunder aktieselskaber med lignende navn

- Offshore-banker, herunder aktieselskaber med lignende navn

- Forsikringsselskaber

- Genforsikringsselskaber

- Andelsselskaber og kooperativer

- Spare- og låneforeninger

- Partnerskaber af enhver art, inklusive (uden begrænsninger) interessenter med ubegrænset ansvar, kommanditselskaber, kommanditselskaber med begrænset ansvar og internationale partnerskaber

- Konsortier

- Truster

- Fideikommiser

- Stiftelser

- Afdød persons ejendom

- Fonde af enhver art

- Afdelinger af enhver af de enheder og arrangementer, der her er opført

- Repræsentationskontorer for enhver af de enheder og arrangementer, der her er opført

- Faste driftssteder for enhver af de enheder og arrangementer, der her er opført

- Mangeartede stiftelser/fonde, uanset betegnelse

2. De lande og jurisdiktioner uden for direktivets territoriale dækning som angivet i artikel 7, og som ikke optræder på listen i artikel 17, stk. 2, og for hvilke artikel 2, stk. 3, finder anvendelse med hensyn til de juridiske former, som enheder og retlige arrangementer, som der henvises til i 1. del af dette bilag, kan antage, hvis deres hovedsæde er beliggende heri, omfatter:

- Anjouan

- Antigua og Barbuda

- Bahamas

- Bahrain

- Barbados

- Belize

- Bermuda

- Brunei

- Cookøerne

- Costa Rica

- Djibouti

- Dominica

- Dubai

- Fiji

- Fransk Polynesien

- Ghana

- Grenada

- Guam

- Guatemala

- Hongkong

- Kiribati

- Labuan (Malaysia)

- Libanon

- Liberia

- Macao

- Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

- Maldiverne

- Montenegro

- Nordmarianerne

- Marshalløerne

- Mauritius

- Mikronesien

- Nauru

- Ny Kaledonien

- Niue

- Panama

- Palau

- Filippinerne

- Puerto Rico

- Saint Kitts og Nevis

- Saint Lucia

- Saint Vincent og Grenadinerne

- Samoa

- São Tomé og Príncipe

- Seychellerne

- Singapore

- Salomonøerne

- Somalia

- Sydafrika

- Tonga

- Tuvalu

- De Forenede Arabiske Emirater

- Den amerikanske delstat Delaware

· Den amerikanske delstat Nevada

- De Amerikanske Jomfruøer

- Uruguay

- Vanuatu

3. De lande og jurisdiktioner, der optræder på listen i artikel 17, stk. 2, og for hvilke artikel 2, stk. 3, finder anvendelse indtil de pågældende lande og jurisdiktioner har vedtaget bestemmelser, der svarer til bestemmelserne artikel 4, stk. 2, med hensyn til de juridiske former, som enheder og retlige arrangementer, som der henvises til i 1. del af dette bilag, kan antage, hvis deres hovedsæde er beliggende heri, omfatter:

- Andorra

- Anguilla

- Aruba

- De Britiske Jomfruøer

- Caymanøerne

- Guernsey, Alderney eller Sark

- Øen Man

- Jersey

- Liechtenstein

- Monaco

- Montserrat

- De Nederlandske Antiller

- San Marino

- Sark

- Schweiz

- Turks- og Caicosøerne

4. De juridiske former, som enheder og retlige arrangementer, som der henvises til i 1. del af dette bilag, kan antage, er omfattet af artikel 2, stk. 3, hvis deres hovedsæde er beliggende i et af de lande eller en af de jurisdiktioner, der er opført i 2. og 3. del af dette bilag, for hvilke følgende er gældende:

a) Et land eller en jurisdiktion, som der henvises til i 2. og 3. del, kan ansøge udvalget i artikel 18b om, at en af de juridiske former, som enheder og retlige arrangementer, som der henvises til i 1. del, kan antage, ikke tages i betragtning for det pågældende land eller jurisdiktion med den begrundelse, at de pågældende juridiske former, som enheder og retlige arrangementer kan antage, ikke kan have hovedsæde heri eller fordi det allerede sikres, at der sker en passende beskatning af renteindtægter, der udbetales til disse juridiske personer eller arrangementer

b) Udvalget offentliggør sine begrundede beslutninger senest tre måneder efter indgivelsen af en sådan anmodning for en periode, der ikke kan overskride to år, men som kan forlænges efter anmodning fra det land eller den jurisdiktion, der har indgivet anmodningen, og anmodningen herom kan ikke indgives tidligere end seks måneder inden periodens udløb.

Ændring 25
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Bilag – nr. 2
Direktiv 2003/48/EF
Bilag III

Kommissionens forslag

BILAG III

Liste over "betalende agenter efter modtagelse" i henhold til artikel 4, stk. 2

INDLEDNING

Truster og lignende retlige arrangementer optræder på listen for de medlemsstaters vedkommende, som ikke har en national skatteordning for beskatning af indtægter modtaget på vegne af sådanne retlige arrangementer af den person, som primært er indehaver og primært forvalter deres ejendom og indtægter, og som har bopæl på deres område. Denne liste henviser til truster og lignende retlige arrangementer, hvis hovedsæde for deres aktiver i andet end fast ejendom er i disse lande (bopæl for hovedformueforvalteren eller en anden administrator med ansvar for aktiver i andet end fast ejendom), uanset i henhold til hvilke love disse truster og lignende retlige arrangementer er etableret.

Lande

Liste over enheder og ordninger

Bemærkninger

Belgien

- Société de droit commun / maatschap (civilretligt selskab eller kommercielt selskab uden juridisk status)

- Société momentanée / tijdelijke handelsvennootschap (selskab uden juridisk status, hvis formål er at foretage en eller flere specifikke transaktioner)

- Société interne / stille handelsvennootschap (selskab uden juridisk status, hvor en eller flere personer har interesse i transaktioner, som en eller flere andre personer forvalter på deres vegne)

- "Trust" eller lignende retlige arrangementer

Se artikel 46, 47 og 48 i den belgiske selskabslov

Disse "selskaber" (det navn, der angives på fransk og nederlandsk) har ikke juridisk status, og med hensyn til beskatning anvendes "look-through-tilgangen"

Bulgarien

- Drujestvo sys specialna investicionna cel (selskab med særligt investeringsformål)

- Investicionno drujestvo (investeringsselskab, som ikke er omfattet af artikel 6)

- "Trust" eller lignende retlige arrangementer

Enhed, som er fritaget for selskabsskat

Trusts kan børsnoteres i Bulgarien og er fritaget for selskabsskat

Tjekkiet

- Veřejná obchodní společnost (ver. obch. spol. eller V.O.S.) (interessentskab)

- Sdruženi (forening)

- Drustvo (kooperativ)

- Evropské hospodářské zájmové sdružení (EHZS) (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))

- "Trust" eller lignende retlige arrangementer

Danmark

- Interessentskaber

- Kommanditselskaber

- Partnerselskaber

- Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG)

- "Trust" eller lignende retlige arrangementer

Tyskland

- Gesellschaft bürgerlichen Rechts (civilretligt selskab)

- Kommanditgesellschaft ‐ KG, offene Handelsgesellschaft ‐ OHG (kommercielt interessentskab)

- Europäische Wirtschaftliche Interessenvereinigung (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))

Estland

- Täisühing- TÜ (interessentskab)

- Usaldusühing-UÜ (kommanditselskab)

- "Trust" eller lignende retlige arrangementer

Interessentskaber og kommanditselskaber beskattes som separate skatteenheder, og deres udlodninger betragtes som udbytte (genstand for udlodningsskat)

Irland

- Interessentskab og investeringssammenslutning

- Europæisk økonomisk firmagruppe

Irske statsborgere, som er formueforvaltere, beskattes for indtægter, der hidrører fra trusten

Grækenland

- Omorrythmos Eteria (OE) (interessentskab)

- Eterorythmos Eteria (EE) (kommanditselskab)

- "Trust" eller lignende retlige arrangementer

Interessentskaber er pålagt selskabsskat. Op til 50 % af udbyttet fra interessentskaber beskattes imidlertid hos de enkelte parter til deres personlige skattesats

Spanien

Enheder, som pålægges udbyttebeskatning:

- Sociedad civil con o sin personalidad jurídica (civilretligt selskab med eller uden status som juridisk person)

- Agrupación europea de interés económico (AEIE) (europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))

- Herencias yacentes (en afdød persons ejendom)

- Comunidad de bienes (fælles ejerskab)

- Andre enheder, der ikke har status som juridisk person, og som udgør en selvstændig økonomisk enhed eller en separat gruppe af aktiver (artikel 35, stk. 4, i Ley General Tributaria).

- "Trust" eller lignende retlige arrangementer

Frankrig

- Société en participation (joint venture-selskab)

- Société ou association de fait (de facto-selskab)

- Indivision (fælles ejerskab)

- "Trust" eller lignende retlige arrangementer

Italien

- Società semplice (civilretligt selskab og ligestillet enhed)

- Ikke-kommerciel enhed, der ikke er en juridisk person

- "Trust" eller lignende retlige arrangementer

Kategorien af enheder, der behandles som "società semplici" omfatter: "società di fatto" (ulovligt eller "de facto"-interessentskab), som ikke har til formål at foretage kommercielle transaktioner, og "associazioni" (sammenslutninger) etableret af kunstnere eller professionelle med henblik på udførelse af deres kunstneriske virksomhed eller profession i sammenslutning, uden at disse er juridiske personer

Kategorien af ikke-kommercielle enheder, der ikke er en juridisk person, er bred og kan omfatte forskellige typer organisationer: foreninger, fagforeninger, udvalg, ikke-udbyttegivende organisationer o.a.

Cypern

- Syneterismos (interessentskab)

- Syndesmos eller somatio (forening)

- Synergatikes (kooperativ)

- "Trust" eller lignende retlige arrangementer

- Ekswxwria Eteria (offshore-selskab)

Trusts etableret under cypriotisk jurisdiktion betragtes i den nationale lovgivning som gennemsigtige enheder

Letland

- Pilnsabiedrība (interessentskab)

- Komandītsabiedrība (kommanditselskab)

- Eiropas Ekonomisko interešu grupām (EEIG) (europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))

- Biedrības un nodibinājumi (forening og fond)

- Lauksaimniecības kooperatīvi (landbrugskooperativ)

- "Trust" eller lignende retlige arrangementer

Litauen

- Europos ekonominių interesų grupės (europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))

- Asociacija (forening)

- "Trust" eller lignende retlige arrangementer

Rente- og kapitaludbytte fra aktier eller obligationer i foreninger er fritaget for selskabsskat

Luxembourg

- Société en nom collectif (interessentskab)

- Société en commandite simple (kommanditselskab)

- "Trust" eller lignende retlige arrangementer

Ungarn

- "Trust" eller lignende retlige arrangementer

Ungarn anerkender trusts som "enheder" efter national ret

Malta

- Soċjetà in akomonditia (interessentskab "en commandite"), hvis kapital ikke deles op i andele

- Arrangement in participation (forening "en participation")

- Investment club

- Soċjetà Kooperattiva (kooperativt selskab)

Interessentskaber "en commandite", hvis kapital ikke deles op i andele, er genstand for almindelig selskabsskat

Nederlandene

- Vennootschap onder firma (interessentskab)

- Commanditaire vennootschap (lukket kommanditselskab)

- Europese economische samenwerkingsverbanden (EESV) (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))

Interessentskaber, lukkede kommanditselskaber og europæiske økonomiske firmagrupper er gennemsigtige af skattemæssige hensyn

- Vereniging (forening)

- Stichting (fond)

- "Trust" eller lignende retlige arrangementer

Verenigingen (foreninger) og stichtingen (fonde) er ubeskattede, medmindre de udøver kommercielle eller lignende aktiviteter

Østrig

- Personengesellschaft (interessentskab)

- Offene Personengesellschaft (kommercielt interessentskab)

- Kommanditgesellschaft, KG (kommanditselskab)

- Gesellschaft nach bürgerlichem Recht, GesBR (civilretligt selskab)

- Offene Erwerbsgesellschaft (OEG) (professionelt interessentskab)

- Kommandit-Erwerbsgesellschaft (professionelt kommanditselskab)

- Stille Gesellschaft (stille interessentskab)

- Einzelfirma (enkeltmandsforetagende)

- Wirtschaftliche Interessenvereinigung (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))

- Privatstiftung (privat fond)

- "Trust" eller lignende retlige arrangementer

Interessentskaber betragtes som gennemsigtige, også selv om de anses for at være enheder med udbytteberegning til formål

Behandles som et almindelig "interessentskab"

Beskattes som et selskab, hvis renteindtægter beskattes til en reduceret sats på 12,5 %

Polen

- Spólka jawna (Sp. j.) (interessentskab)

- Spólka komandytowa (Sp. k.) (kommanditselskab)

- Spólka komandytowo-akcyjna (S.K.A.) (gensidigt kommanditselskab)

- Spólka partnerska (Sp. p.) (professionelt interessentskab)

- Europejskie ugrupowanie interesów gospodarczych (EUIG) (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))

- "Trust" eller lignende retlige arrangementer

Portugal

- Sociedade civil (civilretligt selskab), som ikke har kommerciel form

- Inkorporerede firmaer, som er engageret i bestemte erhvervsaktiviteter, hvor alle parter er fysiske personer inden for samme erhverv

- Agrupamento de Interesse Económico (AIE) (indenlandsk økonomiske firmagruppe)

- Agrupamento Europeu de Interesse Económico (AEIE) (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))

- Sociedade gestora de participacoes sociais (SGPS) (holdingselskaber, som enten kontrolleres af en familiegruppe eller ejes fuldt ud af højst fem medlemmer)

- Herencias yacentes (en afdød persons ejendom)

- Forening uden status som juridisk person

- Offshore-selskab, der opererer i frihandelszoner i Madeira eller på Azorerne i Santa Maria

- "Trust" eller lignende retlige arrangementer

Civilretlige selskaber, som ikke har kommerciel form, inkorporerede firmaer engageret i angivne professionelle aktiviteter, ACE'er (af typen inkorporeret joint venture), europæiske økonomiske firmagrupper og selskaber med aktiver, som hverken kontrolleres af en familiegruppe eller ejes fuldt ud af højst fem medlemmer, er skattemæssigt gennemsigtige.

Andre inkorporerede interessentskaber behandles som selskaber og beskattes i henhold til de generelle IRC-regler.

Offshore-selskaber, der opererer i frihandelszoner i Madeira eller på Azorerne i Santa Maria, er fritaget fra selskabsskat og kildeskat af udbytte, renter, royalties og lignende betalinger til det udenlandske moderselskab

De eneste trusts, der tillades i henhold til portugisisk lovgivning, er trusts, som er etableret under udenlandsk lovgivning af juridiske personer i det internationale erhvervscenter på Madeira, og deres aktiver udgør en selvstændig del af værdierne hos den juridiske person, der optræder som formueforvalter

Rumænien

- Forening (interessentskab)

- Cooperative (kooperativ)

- "Trust" eller lignende retlige arrangementer

Slovenien

- Samostojni podjetnik (enkeltmandsforetagende)

- "Trust" eller lignende retlige arrangementer

Slovakiet

- Verejná obchodná spoločnosť (interessentskab)

- Európske združenie hospodárskych záujmov (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))

- Komanditná spoločnosť (kommanditselskab), når det gælder indtægter tildelt en komplementar

- Združenie (forening)

- Enheder, som ikke er oprettet med henblik på at drive virksomhed: handelskamre, frivillige civile foreninger, Nadácia (fonde)

- "Trust" eller lignende retlige arrangementer

Beskatningsgrundlaget beregnes først for kommanditselskabet som helhed og tildeles derpå komplementarer og kommanditister. De udbytteandele, som komplementarerne modtager fra et kommanditselskab, beskattes på komplementarniveau. Kommanditisternes øvrige indtægter beskattes indledningsvist på interessentskabsniveau i henhold til selskabsreglerne

Ubeskattede indtægter omfatter indtægter, der hidrører fra aktiviteter, som er formålet med organisationens etablering, med undtagelse af indtægter, hvoraf der opkræves kildeskat

Finland

- yksityisliike (uregistreret firma)

- avoin yhtiö / öppet bolag (interessentskab)

- kommandiittiyhtiö / kommanditbolag (kommanditselskab)

- kuolinpesä / dödsbo (en afdød persons ejendom)

- eurooppalaisesta taloudellisesta etuyhtymästä (ETEY) / europeiska ekonomiska intressegrupperingar (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))

- "Trust" eller lignende retlige arrangementer

Sverige

- handelsbolag (interessentskab)

- kommanditbolag (kommanditselskab)

- enkelt bolag (simpelt interessentskab)

- "Trust" eller lignende retlige arrangementer

Det Forenede Kongerige

- General partnership (interessentskab)

- Limited partnership (kommanditselskab)

- Limited liability partnership (kommanditselskab med begrænset ansvar)

- EEIG (europæisk økonomisk firmagruppe)

- Investment club (investeringsklub, hvor medlemmerne har krav på bestemt andel af aktiverne)

Interessentskaber, lukkede kommanditselskaber og europæiske økonomiske firmagrupper er gennemsigtige af skattemæssige hensyn

Ændring

BILAG III

Liste over "betalende agenter efter modtagelse" i henhold til artikel 4, stk. 2

INDLEDNING

Truster og lignende retlige arrangementer optræder på listen for de medlemsstaters vedkommende, som ikke har en national skatteordning for beskatning af indtægter modtaget på vegne af sådanne retlige arrangementer af den person, som primært er indehaver og primært forvalter deres ejendom og indtægter, og som har bopæl på deres område. Denne liste henviser til truster og lignende retlige arrangementer, hvis hovedsæde for deres aktiver i andet end fast ejendom er i disse lande (bopæl for hovedformueforvalteren eller en anden administrator med ansvar for aktiver i andet end fast ejendom), uanset i henhold til hvilke love disse truster og lignende retlige arrangementer er etableret.

Lande

Liste over enheder og ordninger

Bemærkninger

Belgien

- Société de droit commun / maatschap (civilretligt selskab eller kommercielt selskab uden juridisk status)

- Société momentanée / tijdelijke handelsvennootschap (selskab uden juridisk status, hvis formål er at foretage en eller flere specifikke transaktioner)

- Société interne / stille handelsvennootschap (selskab uden juridisk status, hvor en eller flere personer har interesse i transaktioner, som en eller flere andre personer forvalter på deres vegne)

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

Se artikel 46, 47 og 48 i den belgiske selskabslov.

Disse "selskaber" (det navn, der angives på fransk og nederlandsk) har ikke juridisk status, og med hensyn til beskatning anvendes "look-through-tilgangen".

Bulgarien

- Drujestvo sys specialna investicionna cel (selskab med særligt investeringsformål)

- Investicionno drujestvo (investeringsselskab, som ikke er omfattet af artikel 6)

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

Enhed, som er fritaget for selskabsskat

Trusts kan børsnoteres i Bulgarien og er fritaget for selskabsskat

Tjekkiet

- Veřejná obchodní společnost (ver. obch. spol. eller V.O.S.) (interessentskab)

- Sdruženi (forening)

- Drustvo (kooperativ)

- Evropské hospodářské zájmové sdružení (EHZS) (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

Tjekkiet

Danmark

- Interessentskaber

- Kommanditselskaber

- Partnerselskaber

- Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG)

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

Tyskland

- Gesellschaft bürgerlichen Rechts (civilretligt selskab)

- Kommanditgesellschaft ‐ KG, offene Handelsgesellschaft ‐ OHG (kommercielt interessentskab)

- Europäische Wirtschaftliche Interessenvereinigung (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

Estland

- Täisühing- TÜ (interessentskab)

- Usaldusühing-UÜ (kommanditselskab)

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

Interessentskaber og kommanditselskaber beskattes som separate skatteenheder, og deres udlodninger betragtes som udbytte (genstand for udlodningsskat)

Irland

- Interessentskab og investeringssammenslutning

- Europæisk økonomisk firmagruppe

- "General partnership" (interessentskab)

- "Limited partnership"(kommanditselskab)

- "Investment partnership"(investeringsinteressentskab)

- "Non-resident limited liability company" (ikke-hjemmehørende aktie- eller anpartsselskab)

- "Irish common contractual fund"(irsk kollektiv investeringsfond)

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

Irske statsborgere, som er formueforvaltere, beskattes for indtægter, der hidrører fra trusten

Grækenland

- Omorrythmos Eteria (OE) (interessentskab)

- Eterrorythmos Eteria (EE) (kommanditselskab)

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

Interessentskaber er pålagt selskabsskat. Op til 50 % af udbyttet fra interessentskaber beskattes imidlertid hos de enkelte parter til deres personlige skattesats

Spanien

Enheder, som pålægges udbyttebeskatning:

- Sociedad civil con o sin personalidad jurídica (civilretligt selskab med eller uden status som juridisk person)

- Agrupación europea de interés económico (AEIE) (europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))

- Herencias yacentes (en afdød persons ejendom)

- Comunidad de bienes (fælles ejerskab)

- Andre enheder, der ikke har status som juridisk person, og som udgør en selvstændig økonomisk enhed eller en separat gruppe af aktiver (artikel 35, stk. 4, i Ley General Tributaria).

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

Frankrig

- Société en participation (joint venture-selskab)

- Société ou association de fait (de facto-selskab)

- Indivision (fælles ejerskab)

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

Italien

- Società semplice (civilretligt selskab og ligestillet enhed)

- Ikke-kommerciel enhed, der ikke er en juridisk person

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

Kategorien af enheder, der behandles som "società semplici" omfatter: "società di fatto" (ulovligt eller "de facto"-interessentskab), som ikke har til formål at foretage kommercielle transaktioner, og "associazioni" (sammenslutninger) etableret af kunstnere eller professionelle med henblik på udførelse af deres kunstneriske virksomhed eller profession i sammenslutning, uden at disse er juridiske personer

Kategorien af ikke-kommercielle enheder, der ikke er en juridisk person, er bred og kan omfatte forskellige typer organisationer: foreninger, fagforeninger, udvalg, ikke-udbyttegivende organisationer o.a.

Cypern

- Syneterismos (interessentskab)

- Syndesmos eller somatio (forening)

- Synergatikes (kooperativ)

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

- Ekswxwria Eteria (offshore-selskab)

Trusts etableret under cypriotisk jurisdiktion betragtes i den nationale lovgivning som gennemsigtige enheder

Letland

- Pilnsabiedrība (interessentskab)

- Komandītsabiedrība (kommanditselskab)

- Eiropas Ekonomisko interešu grupām (EEIG) (europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))

- Biedrības un nodibinājumi (forening og fond)

- Lauksaimniecības kooperatīvi (landbrugskooperativ)

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

Litauen

- Europos ekonominių interesų grupės (europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))

- Asociacija (forening)

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

Rente- og kapitaludbytte fra aktier eller obligationer i foreninger er fritaget for selskabsskat

Luxembourg

- Société en nom collectif (interessentskab)

- Société en commandite simple (kommanditselskab)

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

Ungarn

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

Ungarn anerkender trusts som "enheder" efter national ret

Malta

- Soċjetà in akomonditia (interessentskab "en commandite"), hvis kapital ikke deles op i andele

- Arrangement in participation (forening "en participation")

- Investment club

- Soċjetà Kooperattiva (kooperativt selskab)

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

Interessentskaber "en commandite", hvis kapital ikke deles op i andele, er genstand for almindelig selskabsskat

Nederlandene

- Vennootschap onder firma (interessentskab)

- Commanditaire vennootschap (lukket kommanditselskab)

- Europese economische samenwerkingsverbanden (EESV) (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))

Interessentskaber, lukkede kommanditselskaber og europæiske økonomiske firmagrupper er gennemsigtige af skattemæssige hensyn

- Vereniging (forening)

- Stichting (fond)

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

Verenigingen (foreninger) og stichtingen (fonde) er ubeskattede, medmindre de udøver kommercielle eller lignende aktiviteter

Østrig

- Personengesellschaft (interessentskab)

- Offene Personengesellschaft (kommercielt interessentskab)

- Kommanditgesellschaft, KG (kommanditselskab)

- Gesellschaft nach bürgerlichem Recht, GesBR (civilretligt selskab)

- Offene Erwerbsgesellschaft (OEG) (professionelt interessentskab)

- Kommandit-Erwerbsgesellschaft (professionelt kommanditselskab)

- Stille Gesellschaft (stille interessentskab)

- Einzelfirma (enkeltmandsforetagende)

- Europäische Wirtschaftliche Interessenvereinigung (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))

- Privatstiftung (privat fond)

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

Interessentskaber betragtes som gennemsigtige, også selv om de anses for at være enheder med udbytteberegning til formål.

Behandles som et almindelig "interessentskab"

Beskattes som et selskab, hvis renteindtægter beskattes til en reduceret sats på 12,5 %

Polen

- Spólka jawna (Sp. j.) (interessentskab)

- Spólka komandytowa (Sp. k.) (kommanditselskab)

- Spólka komandytowo-akcyjna (S.K.A.) (gensidigt kommanditselskab)

- Spólka partnerska (Sp. p.) (professionelt interessentskab)

- Europejskie ugrupowanie interesów gospodarczych (EUIG) (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

Portugal

- Sociedade civil (civilretligt selskab), som ikke har kommerciel form

- Inkorporerede firmaer, som er engageret i bestemte erhvervsaktiviteter, hvor alle parter er fysiske personer inden for samme erhverv

- Agrupamento de Interesse Económico (AIE) (indenlandsk økonomiske firmagruppe)

- Agrupamento Europeu de Interesse Económico (AEIE) (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))

- Sociedade gestora de participacoes sociais (SGPS) (holdingselskaber, som enten kontrolleres af en familiegruppe eller ejes fuldt ud af højst fem medlemmer)

- Herencias yacentes (en afdød persons ejendom)

- Forening uden status som juridisk person

- Offshore-selskab, der opererer i frihandelszoner i Madeira eller på Azorerne i Santa Maria

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

Civilretlige selskaber, som ikke har kommerciel form, inkorporerede firmaer engageret i angivne professionelle aktiviteter, ACE'er (af typen inkorporeret joint venture), europæiske økonomiske firmagrupper og selskaber med aktiver, som hverken kontrolleres af en familiegruppe eller ejes fuldt ud af højst fem medlemmer, er skattemæssigt gennemsigtige.

Andre inkorporerede interessentskaber behandles som selskaber og beskattes i henhold til de generelle IRC-regler.

Offshore-selskaber, der opererer i frihandelszoner i Madeira eller på Azorerne i Santa Maria, er fritaget fra selskabsskat og kildeskat af udbytte, renter, royalties og lignende betalinger til det udenlandske moderselskab

De eneste trusts, der tillades i henhold til portugisisk lovgivning, er trusts, som er etableret under udenlandsk lovgivning af juridiske personer i det internationale erhvervscenter på Madeira, og deres aktiver udgør en selvstændig del af værdierne hos den juridiske person, der optræder som formueforvalter

Rumænien

- Forening (interessentskab)

- Cooperative (kooperativ)

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

Slovenien

- Samostojni podjetnik (enkeltmandsforetagende)

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

Slovakiet

- Verejná obchodná spoločnosť (interessentskab)

- Európske združenie hospodárskych záujmov (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))

- Komanditná spoločnosť (kommanditselskab), når det gælder indtægter tildelt en komplementar

- Združenie (forening)

- Enheder, som ikke er oprettet med henblik på at drive virksomhed: handelskamre, frivillige civile foreninger, Nadácia (fonde)

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

Beskatningsgrundlaget beregnes først for kommanditselskabet som helhed og tildeles derpå komplementarer og kommanditister. De udbytteandele, som komplementarerne modtager fra et kommanditselskab, beskattes på komplementarniveau. Kommanditisternes øvrige indtægter beskattes indledningsvist på interessentskabsniveau i henhold til selskabsreglerne.

Ubeskattede indtægter omfatter indtægter, der hidrører fra aktiviteter, som er formålet med organisationens etablering, med undtagelse af indtægter, hvoraf der opkræves kildeskat

Finland

- yksityisliike (uregistreret firma)

- avoin yhtiö / öppet bolag (interessentskab)

- kommandiittiyhtiö / kommanditbolag (kommanditselskab)

- kuolinpesä / dödsbo (en afdød persons ejendom)

- eurooppalaisesta taloudellisesta etuyhtymästä (ETEY) / europeiska ekonomiska intressegrupperingar (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

Sverige

- handelsbolag (interessentskab)

- kommanditbolag (kommanditselskab)

- enkelt bolag (simpelt interessentskab)

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

Det Forenede Kongerige

- General partnership (interessentskab)

- Limited partnership (kommanditselskab)

- Limited liability partnership (kommanditselskab med begrænset ansvar)

- EEIG (europæisk økonomisk firmagruppe)

- Investment club (investeringsklub, hvor medlemmerne har krav på bestemt andel af aktiverne)

- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer

- For så vidt angår enheder og retlige arrangementer, hvis hovedsæde er beliggende i bl.a. Gibraltars jurisdiktion:

- Aktieselskaber, anpartsselskaber eller kapitalselskaber med begrænset ansvar med ansvarsbegrænsning i form af aktier, sikkerhed eller anden mekanisme

- Internationale aktieselskaber, anpartsselskaber eller kapitalselskaber

- Fritagne aktieselskaber, anpartsselskaber eller kapitalselskaber

- "Protected cell companies"(selskaber med adskilte porteføljer)

- "Incorporated cell companies" (indregistrerede selskaber med adskilte porteføljer)

- Internationale banker, herunder aktieselskaber med lignende navn

- Offshore-banker, herunder aktieselskaber med lignende navn

- Forsikringsselskaber

- Genforsikringsselskaber

- Andelsselskaber og kooperativer

- Spare- og låneforeninger

- Partnerskaber af enhver art, inklusive (uden begrænsninger) interessenter med ubegrænset ansvar, kommanditselskaber, kommanditselskaber med begrænset ansvar og internationale partnerskaber

- Konsortier

- Fonde

- Fideikommiser

- Stiftelser

- Afdød persons ejendom

- Fonde af enhver art

- Afdelinger af enhver af de enheder og arrangementer, der her er opført

- Repræsentationskontorer for enhver af de enheder og arrangementer, der her er opført

- Faste driftssteder for enhver af de enheder og arrangementer, der her er opført

- Mangeartede stiftelser/fonde, uanset betegnelse

Interessentskaber, lukkede kommanditselskaber og europæiske økonomiske firmagrupper er gennemsigtige af skattemæssige hensyn


Afgiftssvig i forbindelse med import og andre grænseoverskridende transaktioner *
PDF 211kWORD 55k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår afgiftssvig i forbindelse med import og andre grænseoverskridende transaktioner (KOM(2008)0805 - C6-0039/2009 - 2008/0228(CNS))
P6_TA(2009)0326A6-0189/2009

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2008)0805),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 93, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0039/2009),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0189/2009),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 5
(5)  Momsen skal betales af den person, som er afgiftspligtig over for skattemyndighederne. For at sikre betalingen af momsen kan medlemsstaterne imidlertid fastsætte, at en anden person under visse omstændigheder hæfter solidarisk for betalingen af momsen.
(5)  Momsen skal betales af den person, som er afgiftspligtig over for skattemyndighederne. For at sikre betalingen af momsen kan medlemsstaterne imidlertid fastsætte, at en anden person under visse omstændigheder hæfter solidarisk for betalingen af momsen. I den forbindelse bør medlemsstaterne sikre, at eventuelle foranstaltninger til bekæmpelse af svig står i et rimeligt forhold til formålet og er målrettet mod personer, der har begået svig.
Ændring 2
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 6
(6)  For at sikre, at en leverandør af varer, som bidrager til et momstab, når momsfritagne varer erhverves af en anden person, også kan komme til at hæfte solidarisk for betalingen af den moms, som skyldes for erhvervelse inden for Fællesskabet af disse varer i en medlemsstat, hvor den pågældende leverandør ikke er etableret (ikke-etableret leverandør), er det hensigtsmæssigt at indføre mulighed herfor.
(6)  For at sikre, at en leverandør af varer, som bidrager til et momstab, når momsfritagne varer erhverves af en anden person, også kan komme til at hæfte solidarisk for betalingen af den moms, som skyldes for erhvervelse inden for Fællesskabet af disse varer i en medlemsstat, hvor den pågældende leverandør ikke er etableret (ikke-etableret leverandør), er det hensigtsmæssigt at indføre mulighed herfor. Inden den ...*bør Kommissionen foretage en evaluering af virkningen af den solidariske hæftelse og om nødvendigt forelægge et forslag til ændring heraf.
___________________
*Fem år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.
Ændring 3
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 2
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 205 – stk. 2
2.  I det i artikel 200 omhandlede tilfælde hæfter den person, som har leveret varerne i overensstemmelse med betingelserne i artikel 138, solidarisk for betalingen af momsen på erhvervelse inden for Fællesskabet af disse varer, når han ikke har opfyldt den i artikel 262 og 263 fastsatte forpligtelse til at indgive en oversigt med oplysninger om leveringen, eller når den indgivne oversigt ikke indeholder de oplysninger om leveringen, som er krævet i henhold til artikel 264.
2.  I det i artikel 200 omhandlede tilfælde hæfter den person, som har leveret varerne i overensstemmelse med artikel 138, solidarisk for betalingen af momsen på erhvervelse inden for Fællesskabet af disse varer, når vedkommende ikke kar opfyldt den i artikel 262 og 263 fastsatte forpligtelse til at indgive en oversigt med oplysninger om leveringen, eller når den indgivne oversigt ikke indeholder de oplysninger om leveringen, som er krævet i henhold til artikel 264
Inden leverandøren af varerne i overensstemmelse med betingelserne i artikel 138 hæfter solidarisk, underretter de myndigheder, som vedkommende skal indsende oversigten til i henhold til artikel 262, personen om den manglende overholdelse og giver vedkommende mulighed for at begrunde undladelsen inden for en periode, der ikke er kortere end to måneder.
Første afsnit finder dog ikke anvendelse i følgende tilfælde:
Første afsnit finder ikke anvendelse, når:
a) når kunden for den periode, i hvilken afgiften er forfaldet for den pågældende transaktion, har indgivet en momsangivelse som anført i artikel 250, der indeholder alle oplysninger om transaktionen
a) kunden for den periode, i hvilken afgiften er forfaldet for den pågældende transaktion, har indgivet en momsangivelse som anført i artikel 250, der indeholder alle oplysninger om transaktionen
b) når den person, som leverer varerne i overensstemmelse med de i artikel 138 fastlagte betingelser, til de kompetente myndigheders tilfredshed behørigt kan begrunde den i første afsnit omhandlede undladelse.
b) den person, som leverer varerne i overensstemmelse med artikel 138, over for de kompetente myndigheder, som oversigten skal indsendes til i overensstemmelse med artikel 262, behørigt kan begrunde den i første afsnit omhandlede undladelse, eller
c) der er gået mere end to år mellem leveringen af varerne og den dato, hvor leverandøren af varerne i henhold til artikel 138, modtager den i andet afsnit omhandlede meddelelse.
Ændring 4
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 a (ny)
Artikel 1a
Kommissionens evaluering
Inden den ...* udarbejder Kommissionen en rapport med en evaluering af virkningen af solidarisk hæftelse som omhandlet i artikel 205 i direktiv 2006/112/EF, herunder virkningen på administrative omkostninger for leverandørerne og skatteindtægter for medlemsstaterne. Om nødvendigt og forudsat at Kommissionen kan påvise, at momsinformationsudvekslingssystemets (VIES) database og udvekslingen af oplysninger medlemsstaterne imellem fungerer tilfredsstillende, forelægger Kommissionen et forslag til ændring af artikel 205 i direktiv 2006/112/EF.
___________________
*Fem år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

Betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne
PDF 21kWORD 42k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne
P6_TA(2009)0327B6-0256/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag af 8. april 2009 til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 332/2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (KOM(2009)0169),

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne(1) og til Parlamentets holdning af 6. september 2001 til forslag til Rådets forordning om indførelse af en enhedsmekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne(2),

–   der henviser til sin holdning af 20. november 2008(3) til forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 332/2002 og sin beslutning af samme dag om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne(4),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 100 og 119,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.   der henviser til, at Rådet allerede har fordoblet rammebeløbet for mellemfristet finansiel støtte til 25 000 000 000 EUR fra oprindeligt 12 000 000 000 EUR på grundlag af traktatens artikel 119 og 308 gennem vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1360/2008 af 2. december 2008(5) om ændring af forordning (EF) nr. 332/2002,

B.   der henviser til, at Fællesskabet sammen med de ordninger, der var indgået af andre internationale finansinstitutter, ydede et lån til Ungarn på 6 500 000 000 EUR og til Letland på 3 100 000 000 EUR, og at nogle medlemsstater individuelt forpligtede sig til at stille yderligere 2 200 000 000 EUR til rådighed for Letland,

C.   der henviser til, at Fællesskabet har vedtaget at stille mellemfristet finansiel bistand til rådighed for Rumænien på 5 000 000 000 EUR i betragtning af de negative følger af den internationale finanskrise for den økonomiske og finansielle situation i Rumænien,

D.   der henviser til, at en individuel strategi for mellemfristet finansiel støtte for alle medlemsstater er at foretrække, således at der tages hensyn til hver enkelt medlemsstats specifikke situation,

E.   der henviser til, at følgerne af den nuværende internationale finansielle og økonomiske krise bør tages i betragtning,

F.   der henviser til, at det er nødvendigt at udvise fuld solidaritet med de medlemsstater, som for nylig er blevet medlem af Den Europæiske Union,

G.   der henviser til, at der er behov for en politik, som tager fat på de særlige problemer for disse medlemsstaters økonomier på baggrund af den internationale finanskrise og den økonomiske nedgang, der breder sig i Den Europæiske Union,

1.   mener, at den nuværende situation er et yderligere bevis på, at euroen er relevant, når det drejer sig om at beskytte medlemsstaterne i euroområdet, og opfordrer de andre medlemsstater til at tilslutte sig euroområdet , lige så snart de opfylder Maastrichtkriterierne;

2.   opfordrer på ny Kommissionen til at analysere virkningerne af, at visse banker har flyttet deres aktiver fra medlemsstater, der for nylig er tiltrådt EU;

3.   opfordrer Kommissionen til snarest muligt at meddele resultatet af denne undersøgelse til sit ansvarlige udvalg, Økonomi- og Valutaudvalget;

4.   erkender, at det er nødvendigt at foretage en betydelig forhøjelse af rammebeløbet for den samlede hovedstol for de lån, der skal ydes medlemsstaterne, og som er fastsat i forordning (EF) nr. 332/2002, som følge af den nuværende finansielle og økonomiske krise, idet der også tages hensyn til Parlamentets kalender; understreger, at en sådan forhøjelse ville øge Fællesskabets muligheder for at reagere mere fleksibelt på yderligere anmodninger om mellemfristet finansiel støtte;

5.   bifalder de frivillige aftaler mellem banker og medlemsstater, der for nylig er tiltrådt EU, hvorefter førstnævnte undlader at begrænse kreditlinjer (f.eks. for så vidt angår Rumænien og Wien-aftalen), og opfordrer til yderligere initiativer af denne art;

6.   bemærker, at denne betydelige forhøjelse giver mulighed for en maksimal udnyttelse af Kommissionens lånemuligheder på kapitalmarkeder eller hos finansinstitutter; bemærker endvidere, at der ikke findes et specifikt retsgrundlag for Fællesskabets udstedelse af obligationer på det globale marked, men at Kommissionen er i gang med det forberedende arbejde med henblik på at sætte to eller flere medlemsstater i stand til i fællesskab at udstede obligationer med pålydende i euro;

7.   opfordrer indtrængende Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank til i fællesskab at undersøge, hvordan kreditstramningen i realøkonomien kan afhjælpes gennem nye, innovative finansielle instrumenter; understreger, at der findes en række finansielle instrumenter, der kan anvendes til at sikre fleksibilitet med hensyn til mekanismen for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne;

8.   bemærker, at en forhøjelse af låneloftet ikke ville have budgetmæssige følger, fordi Kommissionen ville optage lånene på finansmarkederne, og fordi de begunstigede medlemsstater skulle tilbagebetale dem; understreger, at det kun vil få følger for budgettet, hvis en medlemsstat ikke ville være i stand til at indfri sin gæld;

9.   glæder sig over den rolle, som Revisionsretten i givet tilfælde tildeles i ovennævnte forslag fra Kommissionen;

10.   mener, at de betingelser, der knytter sig til ydelsen af finansiel støtte, bør være i overensstemmelse med og fremme EU's målsætninger, for så vidt angår de offentlige udgifters kvalitet, bæredygtig vækst og sociale sikringsordninger, fuld beskæftigelse, bekæmpelse af klimaændringer og energieffektivitet;

11.   minder om, at traktatens artikel 100 finder anvendelse for samtlige medlemsstater, og opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til forordning om fastlæggelse af betingelserne for gennemførelse af den relevante bestemmelse; minder om, at det i traktatens artikel 103 hedder, at medlemsstaterne "hæfter ikke for og må heller ikke påtage sig forpligtelser indgået af centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i en medlemsstat, idet dette dog ikke gælder for gensidige finansielle garantier for gennemførelsen af et bestemt projekt i fællesskab", og at "om nødvendigt kan Rådet, der træffer afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 252, fastlægge definitioner med henblik på gennemførelsen af de forbud, der er omhandlet i artikel 101 og i nærværende artikel";

12.   anmoder om, at Parlamentet informeres om de aftalememoranda, der blev indgået mellem Kommissionen og de pågældende medlemsstater, og som fastlægger lånevilkårene;

13.   anmoder Kommissionen om at sikre koordineringen af den økonomiske politik på EU-plan i økonomiske nedgangsperioder og oprette en ekspertgruppe sammen med Parlamentet og udarbejde en ramme og retningslinjer for aftalememoranda mellem Kommissionen og de berørte medlemsstater, der fastlægger lånevilkårene;

14.   minder om, at Parlamentet i sine ovennævnte holdninger af 6. september 2001 og 20. november 2008 krævede, at Rådet hvert andet år på grundlag af en rapport fra Kommissionen, efter høring af Parlamentet og efter udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg undersøger, om den indførte mekanisme fortsat er i overensstemmelse med de behov, der gav anledning til dens indførelse; ønsker oplyst af Rådet og Kommissionen, om der er blevet udarbejdet sådanne rapporter siden vedtagelsen af forordning (EF) nr. 332/2002;

15.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Eurogruppen og medlemsstaternes regeringer.

(1) EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1.
(2) EFT C 72 E af 21.3.2002, s. 312.
(3) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0560.
(4) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0562.
(5) EUT L 352 af 31.12.2008, s. 11.


Nanomaterialer
PDF 131kWORD 99k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om de lovgivningsmæssige aspekter ved nanomaterialer 2008/2208(INI)
P6_TA(2009)0328A6-0255/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juni 2008 om "De lovgivningsmæssige aspekter ved nanomaterialer" (KOM(2008)0366) samt Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokument, der er tilknyttet denne meddelelse (SEK(2008)2036),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. maj 2004: "Mod en europæisk strategi for nanoteknologi" (KOM(2004)0338),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2005 om "Nanovidenskab og nanoteknologi: En europæisk handlingsplan for 2005-2009" (KOM(2005)0243) ("handlingsplanen") og Parlamentets beslutning af 28. september 2006(1) om handlingsplanen,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. september 2007 "Nanovidenskab og nanoteknologi: En europæisk handlingsplan for 2005-2009. Første rapport om gennemførelsen 2005-2007" (KOM(2007)0505),

–   der henviser til udtalelser fra Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici (VKNNPS) om definitioner og risikovurdering i forbindelse med nanomaterialer(2),

–   der henviser til udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Forbrugsvarer (VKF) om sikkerheden ved nanomaterialer i kosmetiske produkter(3),

–   der henviser til Kommissionens henstilling om en adfærdskodeks for ansvarsbevidst nanovidenskabelig og nanoteknologisk forskning (KOM(2008)0424) ("Adfærdskodeks"),

–   der henviser til Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologis udtalelse til Kommissionen om etiske aspekter af nanomedicin(4),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH)(5),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter(6),

–   der henviser til Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet(7) og datterdirektiverne hertil,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed(8) samt specifik produktlovgivning, navnlig Rådets direktiv 76/768/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler(9),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed(10), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer(11), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler(12), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer(13) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser(14),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006(15),

–   der henviser til Fællesskabets miljølovgivning, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening(16), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(17) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald(18),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 om vildledende og sammenlignende reklame(19),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0255/2009),

A.   der henviser til, at anvendelse af nanomaterialer og nanoteknologier (herefter kaldet "nanomaterialer") indebærer vigtige fremskridt med mange fordele for forbrugere, patienter og miljøet i utallige anvendelser, da nanomaterialer kan frembyde andre eller nye egenskaber sammenlignet med samme stof eller materiale i normal form,

B.   der henviser til, at fremskridtene med hensyn til nanomaterialer forventes at få en betydelig indvirkning på de politiske beslutninger inden for områder som folkesundhed, beskæftigelse, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, informationssamfundet, energi, transport, sikkerhed og rum,

C.   der henviser til, at EU til trods for iværksættelsen af en europæisk strategi for nanoteknologi og konsekvente bevillinger til det syvende rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) på ca. 3 500 000 000 EUR til forskning i nanovidenskab er bagud i forhold til sine vigtigste konkurrenter, USA, Japan og Sydkorea, som står for mere end halvdelen af investeringerne og to tredjedele af de patenter, der er registreret på verdensplan,

D.   der henviser til, at nanomaterialer på den anden side på grund af deres diminutive størrelse kan indebære væsentlige nye risici som f.eks. større reaktivitet og mobilitet, som kan føre til øget toksicitet i forening med ubegrænset adgang til menneskelegemet, eventuelt med helt nye former for vekselvirkning med menneskers, dyrs og planters fysiologi,

E.   der henviser til, at sikker udvikling af nanomaterialer i høj grad kan bidrage til at EU's økonomi bliver konkurrencedygtig og til opfyldelsen af Lissabonstrategien,

F.   der henviser til, at den nuværende diskussion om nanomaterialer er kendetegnet ved en betydelig mangel på oplysninger og viden, hvilket fører til uenighed allerede angående definitionerne:

   a) størrelsen: omtrentlig angivelse af størrelsen ("indtil ca. 100 nm") contra en specifik størrelsesangivelse ("mellem 1 og 100 nm")
   b) forskellige/nye egenskaber: forskellige/nye egenskaber som følge af størrelsen, herunder antallet af partikler, overfladestrukturen og overfladeaktiviteten, anses for at udgøre et selvstændigt kriterium eller sådanne egenskaber anses for at være et yderligere kriterium ved definitionen af nanomaterialer
   c) problematiske egenskaber: definitionen af nanomaterialer begrænses til visse egenskaber (f.eks. uopløselige eller persistente) eller der foretages ikke en sådan begrænsning,

G.   der henviser til, at der for øjeblikket ikke findes noget fuldstændigt sæt harmoniserede definitioner, men at der findes en række internationale standarder, og der er flere under udarbejdelse, som definerer nanoskala som "en eller flere dimensioner på indtil ca. 100 nm", og som ofte skelner mellem:

   nanoobjekter, der defineres som "adskilte stykker materialer med en, to eller tre udvendige dimensioner i nanoskala", dvs. som materialer, der består af isolerede objekter med meget små dimensioner
   nanostrukturerede materialer, der defineres som materialer med en indvendig struktur eller overfladestruktur i nanoskala, dvs. som udviser hulrum med små dimensioner,

H.   der henviser til, at der ikke findes nogen klare oplysninger om den faktiske anvendelse af nanomaterialer i forbrugsvarer, f.eks.:

   fortegnelser fra velrenommerede institutioner indeholder over 800 produkter, der i øjeblikket er på markedet, og som af producenterne identificeres som værende baseret på nanoteknologi; de samme producenters brancheorganisationer sætter dog spørgsmålstegn ved disse tal, idet de hævder, at tallene er overdrevne, uden at de selv fremlægger konkrete tal,
   virksomhederne bruger gladelig "nano-anprisninger", da udtrykket "nano" synes at have en positiv virkning på afsætningen, men de er helt imod objektive mærkningskrav,

I.   der henviser til, at klare krav om anmeldelse af anvendelsen af nanomaterialer, forbrugeroplysninger samt en fuldstændig gennemførelse af direktiv 2006/114/EF er nødvendige for at der kan gives troværdige oplysninger om anvendelsen af nanomaterialer,

J.   der henviser til, at det ved præsentationer af nanoteknologiernes mulige fordele spås, at der vil være en næsten uendelig mangfoldighed af fremtidige applikationer for nanomaterialer, men at der ikke gives troværdige oplysninger om den aktuelle anvendelse,

K.   der henviser til, at der er store diskussioner om muligheden for at vurdere sikkerheden ved nanomaterialer; der konstaterer, at EU's videnskabelige komiteer og agenturer peger på alvorlige mangler, ikke blot når det gælder vigtige data, men også de metoder, der anvendes for at nå frem til disse data; der henviser til, at der således er behov for, at EU investerer flere midler i en tilstrækkelig vurdering af nanomaterialer, således at hullerne i videngrundlaget kan lukkes, og således at der hurtigst muligt kan udvikles vurderingsmetoder og en passende og harmoniseret nomenklatur i samarbejde med EU's agenturer og internationale partnere,

L.   der henviser til, at SCENIHR har identificeret en række specifikke sundhedsrisici samt giftige virkninger på miljøorganismer for nogle nanomaterialer; der henviser til, at SCENIHR desuden fandt en generel mangel på eksponeringsdata af høj kvalitet for såvel mennesker som miljø, og konkluderer, at viden om metoden til såvel eksponeringsberegning som risikoidentifikation skal udvikles, valideres og standardiseres yderligere,

M.   der henviser til, at der under det syvende rammeprogram for forskning aktuelt er afsat alt for få midler til finansiering af forskning i nanomaterialernes miljø-, sundheds- og sikkerhedsaspekter; der henviser til, at vurderingskriterierne for tildeling af forskningsprojekter til vurdering af nanomaterialers sikkerhed under det syvende rammeprogram er for restriktive (dvs. de har en snæver innovationsmargen), og at de således ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser den presserende nødvendige udvikling af videnskabelige metoder til vurdering af nanomaterialer; der henviser til, at det er afgørende at der tildeles tilstrækkelige midler til forskning i sikker udvikling og anvendelse af nanomaterialer,

N.   der henviser til, at viden om de potentielle sundheds- og miljømæssige virkninger af nanomaterialer halter meget bagefter udviklingen på markedet, når henses til den meget hurtige udvikling, der sker inden for området for nanomaterialer, hvilket således rejser det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt den gældende lovgivning er egnet til at håndtere nye teknologier, såsom nanomaterialer, i realtid,

O.   der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 28. september 2006 om nanovidenskab og nanoteknologi har krævet, at virkningerne af nanopartikler, der er svært opløselige eller svært biologisk nedbrydelige, undersøges i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, inden sådanne partikler sættes i produktion og bringes i omsætning,

P.   der henviser til, at værdien af Kommissionens ovennævnte meddelelse om de lovgivningsmæssige aspekter ved nanomaterialer er ret begrænset som følge af mangelen på oplysninger om nanomaterialers specifikke egenskaber, faktiske anvendelse eller mulige risici og fordele, og således ikke indeholder nogen overvejelser om de lovgivningsmæssige og politiske udfordringer, som følge af nanomaterialers specifikke beskaffenhed, hvilket blot har resulteret i en generel oversigt over lovgivningen, som viser, at fællesskabslovgivningen ikke for øjeblikket indeholder nogen nanospecifikke bestemmelser,

Q.   der henviser til, at nanomaterialer bør være undergivet et pluralistisk og differentieret regelsæt, som kan tilpasses, og som er baseret på forsigtighedsprincippet(20), princippet om producentansvar og princippet om, at forureneren betaler, med henblik på at sikre en sikker fremstilling, anvendelse og bortskaffelse af nanomaterialer inden teknologien bringes i omsætning, samtidig med at en systematisk anvendelse af generelle moratorier eller en udifferentieret behandling af forskellige applikationer af nanomateriale undgås,

R.   der henviser til, at den næsten ubegrænsede anvendelse af nanoteknologier i så forskellige sektorer som elektronik, tekstil, biomedicin, produkter til personlig pleje og sundhed eller rengøringsprodukter, landbrugsfødevarer og energi gør det umuligt at indføre en fælles lovramme på fællesskabsniveau,

S.   der henviser til, at der i forbindelse med REACH allerede blev opnået enighed om, at der er behov for yderligere vejledning og rådgivning om nanomaterialer, navnlig om stofidentifikation, samt en tilpasning af risikovurderingsmetoderne; der henviser til, at en nærmere granskning af REACH afslører mange yderligere mangler med hensyn til behandlingen af nanomaterialer,

T.   der henviser til, at affaldslovgivningen som følge af manglen på nanospecifikke bestemmelser risikerer ikke at blive korrekt gennemført,

U.   der henviser til, at nanomaterialer gennem hele deres livscyklus stiller store fordringer til arbejdsmiljøet og sikkerheden på arbejdspladsen, da mange arbejdstagere i produktionskæden udsættes for disse materialer uden at vide, om de gennemførte sikkerhedsprocedurer og de trufne beskyttelsesforanstaltninger er tilstrækkelige og effektive; bemærker, at antallet og forskelligartetheden af arbejdstagere, der udsættes for virkningerne af nanomaterialer, forventes at stige i fremtiden,

V.   der henviser til, at de vigtige ændringer angående nanomaterialer, som Rådet og Europa-Parlamentet blev enige om ved førstebehandlingen i forbindelse med omarbejdningen af kosmetikdirektivet(21) og de vigtige ændringer, som Europa-Parlamentet vedtog ved førstebehandlingen af revisionen af forordningen om nye fødevarer(22), understreger, at der er et behov for at ændre den relevante fællesskabslovgivning, så den på passende vis tager højde for nanomaterialer,

W.   der henviser til, at den aktuelle debat om de lovgivningsmæssige aspekter ved nanomaterialer i høj grad er begrænset til ekspertkredse, selv om nanomaterialer potentielt kan afstedkomme omfattende samfundsmæssige ændringer, som kræver vidtrækkende høringer af offentligheden,

X.   der henviser til, at bred anvendelse af patenter på nanomaterialer, ligesom de urimeligt høje omkostninger ved patentering og meget små virksomheders og små og mellemstore virksomheders manglende adgang til patenter risikerer at hæmme yderligere innovation,

Y.   der henviser til, at nanoteknologi sandsynligvis vokser sammen med bioteknologi, biologi, kognitiv videnskab og informationsteknologi, hvilket rejser alvorlige spørgsmål med hensyn til etik, sikkerhed og respekten for grundlæggende rettigheder, som skal analyseres i en ny udtalelse fra Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi,

Z.   der henviser til, at adfærdskodeksen er et vigtigt instrument til sikker, integreret og ansvarlig forskning i nanomateriale; der henviser til, at adfærdskodeksen skal gennemføres og overholdes af alle producenter, der agter at fremstille eller markedsføre varer,

AA.   der henviser til, at revisionen af den relevante fællesskabslovgivning bør gennemføres efter princippet om "ingen data, intet marked" for nanomaterialer,

1.   er overbevist om, at anvendelsen af nanomaterialer bør opfylde borgernes reelle behov, og at fordelene ved disse kun kan opnås på en sikker og ansvarlig måde inden for en klar lovgivningsmæssig og politisk ramme (lovgivningsmæssige og andre bestemmelser), som udtrykkeligt omhandler aktuelle og fremtidige applikationer for nanomaterialer samt selve karakteren af de potentielle problemer med hensyn til sundhed, miljø og sikkerhed;

2.   beklager, at der ikke er foretaget nogen ordentlig evaluering af den faktiske anvendelse af de almindelige bestemmelser i EU-lovgivningen i lyset af nanomaterialernes virkelige beskaffenhed;

3.   er, så længe der ikke er sket en passende evaluering af gældende fællesskabslovning og ikke findes nanospecifikke bestemmelser i fællesskabslovgivningen, ikke enig i Kommissionens konklusion om, a) at den nuværende lovgivning i princippet dækker de relevante risici i forbindelse med nanomaterialer, og b) at beskyttelsen af sundheden og sikkerheden samt miljøbeskyttelsen hovedsagelig skal forbedres gennem en forbedret gennemførelse af den gældende lovgivning, når den på grund af manglen på passende data og metoder til at vurdere risiciene ved nanomaterialer i realiteten ikke er i stand til at modvirke risiciene ved disse materialer;

4.   mener, at idéen om en sikker, ansvarlig og integreret tilgang til nanoteknologier, som EU slår til lyd for, sættes over styr som følge af manglen på oplysninger om anvendelsen af og sikkerheden ved de nanomaterialer, der allerede er på markedet, navnlig i følsomme anvendelser med direkte eksponering af forbrugerne;

5.   opfordrer Kommissionen til at gennemgå al relevant lovgivning inden for to år for at sikre sikkerhed for alle anvendelser af nanomaterialer i produkter med potentielle sundheds-, miljø- eller sikkerhedsmæssige virkninger i produkternes livscyklus og til at sikre, at lovgivningens bestemmelser og gennemførelsesværktøjerne afspejler nanomaterialernes særlige kendetegn, som arbejdstagerne, forbrugerne og/eller miljøet eventuelt udsættes for;

6.   understreger, at en sådan revision ikke blot er nødvendig for at beskytte menneskers sundhed og miljøet på passende måde, men også for at skabe sikkerhed og forudsigelighed for økonomiske aktører og styrke offentlighedens tillid;

7.   opfordrer til, at der indføres en omfattende, videnskabelig definition af nanomaterialer i fællesskabslovgivningen som en del af nanospecifikke ændringer af relevant horisontal og sektorspecifik lovgivning;

8.   opfordrer Kommissionen til at fremme vedtagelsen af en harmoniseret definition af nanomaterialer på internationalt plan og tilpasse den relevante EU-lovgivningsramme i overensstemmelse hermed;

9.   anser det for særlig vigtigt udtrykkeligt at behandle nanomaterialer inden for rammerne af i det mindste kemikalielovgivningen (REACH, biocidholdige produkter), fødevarelovgivningen (fødevarer, tilsætningsstoffer til fødevarer, fødevarer og foder på basis af genetisk modificerede organismer), den relevante lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne samt lovgivningen om luftkvalitet, vandkvalitet og affald;

10.   opfordrer til, at de fabrikanter, der ønsker at markedsføre nanomaterialer, underlægges en pligt til at udvise ansvarlighed, og kræver, at de overholder den europæiske adfærdskodeks for ansvarsbevidst nanovidenskabelig og nanoteknologisk forskning,

11.   opfordrer specifikt Kommissionen til at vurdere behovet for en revision af REACH vedrørende bl.a.:

   forenklet registrering af nanomaterialer, der fremstilles eller importeres, for mængder under et ton
   alle nanomaterialer anses for at være nye stoffer
   en kemisk sikkerhedsrapport med eksponeringsvurdering for alle registrerede nanomaterialer
   krav om registrering af alle nanomaterialer, der bringes i omsætning på markedet alene, i præparater eller i produkter

12.   opfordrer specifikt Kommissionen til at vurdere behovet for en revision af affaldslovgivningen vedrørende bl.a.:

   et separat punkt om nanomaterialer på den liste over affald, der fremgår af beslutning 2000/532/EF(23),
   revision af kriterierne for modtagelse af affald i deponeringsanlæg i beslutning 2003/33/EF(24),
   revision af relevante emissionsgrænseværdier for affaldsforbrænding, hvor de massebaserede målinger suppleres med et målesystem baseret på antallet af partikler og/eller overfladen;

13.   opfordrer specifikt Kommissionen til at vurdere behovet for en revision af emissionsgrænseværdierne og miljøkvalitetsstandarderne i lovgivningen om luft og vand, hvor de massebaserede målinger suppleres med et målesystem baseret på antallet af partikler og/eller overfladen med henblik på at tage behørigt højde for nanomaterialer;

14.   understreger, hvor vigtigt det er for Kommissionen og/eller medlemsstaterne at sikre, at principperne i EU's arbejdsmiljølovgivning overholdes i fuldt omfang og håndhæves, når det gælder nanomaterialer, herunder passende uddannelse til arbejdsmiljøeksperter, med henblik på at forhindre potentielt skadelig eksponering for nanomaterialer;

15.   opfordrer specifikt Kommissionen til at vurdere behovet for en revision af lovgivningen om beskyttelse af arbejdstagere vedrørende bl.a.:

   en anvendelse af nanomaterialer udelukkende i lukkede systemer eller på andre måder, som forhindrer, at arbejdstagerne udsættes for eksponering, så længe det ikke er muligt på pålidelig vis at påvise og kontrollere eksponeringen
   at ansvaret i forbindelse med anvendelse af nanomaterialer helt klart påhviler producenter og arbejdsgivere
   hvorvidt alle eksponeringsveje (indånding, eksponering af huden m.v.) er dækket ind;

16.   opfordrer Kommissionen til inden juni 2011 at udarbejde en opgørelse over de forskellige typer og anvendelser af nanomaterialer på det europæiske marked, samtidig med at berettigede forretningshemmeligheder som f.eks. recepter respekteres, og at gøre denne opgørelse offentligt tilgængelig; opfordrer desuden Kommissionen til samtidig at aflægge rapport om disse nanomaterialers sikkerhed;

17.   gentager sit krav om forbrugeroplysning om anvendelse af nanomaterialer i forbrugsvarer; bestanddele i form af nanomaterialer i stoffer, blandinger eller artikler bør klart angives i produktmærkningen (i listen over bestanddele bør navnet på sådanne bestanddele f.eks. følges af ordet "nano" i parentes);

18.   opfordrer til, at direktiv 2006/114/EF gennemføres fuldt ud for at sikre, at der ikke opstår vildledende reklame med nanomaterialer;

19.   kræver, at der snarest muligt udvikles passende testprotokoller og målesystemstandarder til vurdering af faren ved og arbejdstageres, forbrugeres og miljøets eksponering for nanomaterialer i hele deres livscyklus, herunder i ulykkestilfælde, ved hjælp af en tværvidenskabelig metode;

20.   opfordrer til, at finansieringen af forskning i miljø-, sundheds- og sikkerhedsaspekter ved nanomaterialer i hele deres levetid øges markant, f.eks. gennem oprettelse af en særlig europæisk fond under det syvende rammeprogram; opfordrer konkret Kommissionen til at revidere vurderingskriterierne under det syvende rammeprogram, så programmet tiltrækker og finansierer langt mere forskning med henblik på at forbedre den videnskabelige metode til vurdering af nanomaterialer;

21.   opfordrer Kommissionen til at fremme medlemsstaternes koordination af og udveksling om forskning og udvikling, risikovurdering, udarbejdelse af vejledninger og regulering af nanomaterialer ved anvendelse af de eksisterende mekanismer (f.eks. REACH Competent Authorities Subgroup on Nanomaterials) eller ved eventuelt at oprette yderligere mekanismer;

22.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at foreslå dels et permanent europæisk net, der er uafhængigt og har beslutningskompetence, og som skal overvåge nanoteknologierne og nanomaterialerne, og dels et program for grundforskning og anvendt forskning i metoderne for denne overvågning (bl.a. metrologi, sporing, toksicitet og epidemiologi);

23.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om på EU-plan at iværksætte en borgerdebat om nanoteknologier og nanomaterialer og de lovgivningsmæssige aspekter ved nanomaterialer;

24.   anerkender, at det er vigtigt at fjerne hindringerne for adgangen til patenter, særligt for meget små og små og mellemstore virksomheder, og kræver samtidig, at patentrettighederne begrænses til specifikke anvendelser eller produktionsmetoder for nanomaterialer og kun ekstraordinært udstrækkes til nanomaterialerne som sådanne, med henblik på at undgå at hæmme innovationen;

25.   mener, at der i rette tid bør udarbejdes strenge etiske retningslinjer, især for nanomedicin, som f.eks. respekt for privatlivets fred, et frit og informeret samtykke, fastsatte grænser for ikketerapeutiske indgreb i menneskekroppen, samtidig med at der sker en stimulering af dette lovende tværfaglige område med banebrydende teknologier som molekylær billeddannelse og diagnose, som kan have meget store fordele for tidlig diagnosticering og intelligent og omkostningseffektiv behandling af mange sygdomme; opfordrer Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi til at komme med en udtalelse om dette emne, der hviler på dens udtalelse nr. 21 af 17. januar 2007 om etiske aspekter af nanomedicin, og som endvidere bygger på etiske udtalelser fra nationale etiske organer i EU samt det arbejde, der udføres i internationale organisationer såsom UNESCO;

26.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på de sociale aspekter af udviklingen inden for nanoteknologi; mener endvidere, at de berørte arbejdsmarkedsparters aktive deltagelse skal sikres fra det tidligst mulige tidspunkt.

27.   opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for en revision af lovgivningen med henblik på en regulering for på en omkostningseffektiv måde at tage højde for nanomaterialer, der opstår som utilsigtede biprodukter i forbrændingsprocesser;

28.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 306 E af 15.12.2006, s. 426.
(2) Opinion on "The scientific aspects of the existing and proposed definitions relating to products of nanoscience and nanotechnologies"; 29 November 2007"; http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_scenihr/docs/scenihr_o_012.pdf And accompanying Information by Commission services concerning the SCENIHR Opinion on Scientific Aspects of Existing and Proposed Definitions relating to Products of Nanoscience and Nanotechnologies; http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_scenihr/docs/scenihr_oc_012.pdf Opinion on The Appropriateness of the Risk Assessment methodology in accordance with the technical guidance documents for new and existing substances for assessing the risks of nanomaterials; 21.-22. June 2007; http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_scenihr/docs/scenihr_o_010.pdf Modified opinion (after public consultation) on The appropriateness of existing methodologies to assess the potential risks associated with engineered and adventitious products of nanotechnologies; 10. marts 2006; http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_scenihr/docs/scenihr_o_003b.pdf Opinion on Risk Assessment of Products of Nanotechnologies; 19 January 2009; http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_scenihr/docs/scenihr_o_023.pdf
(3) Opinion on  Safety of nanomaterials in cosmetic products; 18. december 2007; http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_sccp/docs/sccp_o_123.pdf
(4) Opinion No 21, 17 January 2007.
(5) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
(6) EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1.
(7) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.
(8) EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4.
(9) EFT L 262 af 27.9.1976, s. 169.
(10) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.
(11) EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16.
(12) EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29.
(13) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 24.
(14) EFT L 43 af 14.2.1997, s. 1.
(15) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.
(16) EUT L 24 af 29.1.2008, s. 8.
(17) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.
(18) EUT L 114 af 27.4.2006, s. 9.
(19) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 21.
(20) Kommissionens meddelelse af 2. februar 2000 om forsigtighedsprincippet (KOM(2000)0001).
(21) Europa-Parlamentets holdning af 24. marts 2009, vedtagne tekster P6_TA(2009)0158.
(22) Europa-Parlamentets holdning af 25. marts 2009, vedtagne tekster P6_TA(2009)0171.
(23) Kommissionens beslutning 2000/532/EF af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald (EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3).
(24) Rådets beslutning 2003/33/EF af 19. december 2002 om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg i henhold til artikel 16 og bilag II i direktiv 1999/31/EF (EFT L 11 af 16.1.2003, s. 27).


Årlig drøftelse om de fremskridt, der er gjort i 2008 med hensyn til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EU-traktatens artikel 2 og 39)
PDF 35kWORD 61k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om den årlige drøftelse om de fremskridt, der er gjort i 2008 med hensyn til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EU-traktatens artikel 2 og 39)
P6_TA(2009)0329B6-0192/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 2, 6 og 39 i EU-traktaten samt artikel 13, 17-22, 61-69, 255 og 286 i EF-traktaten, der er det vigtigste retsgrundlag for udviklingen af EU og Fællesskabet som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed,

–   der henviser til sin forespørgsel til mundtlig besvarelse til Rådet (B6-0489/2008) og til Kommissionen (B6-0494/2008), som drøftedes på plenarmødet den 17. december 2008,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at det ti år efter Amsterdam-traktatens ikrafttrædelse er et faktum,

   at omfanget af den gældende EU-ret vedrørende frihed, sikkerhed og retfærdighed er vokset markant, hvilket er en blåstempling af medlemsstaternes beslutning om i vid udstrækning at inddrage EU-institutionerne i den politiske beslutningstagning på dette område for dermed at sikre EU-borgerne frihed, sikkerhed og retfærdighed,
   at hovedparten af EU-borgerne ifølge de periodiske Eurobarometer-undersøgelser har en stadig stærkere følelse af, at EU's aktioner har en merværdi sammenlignet med de aktioner, der udelukkende iværksættes på nationalt plan, og at to tredjedele af borgerne støtter de EU-aktioner, der fremmer og beskytter grundlæggende rettigheder (herunder børns rettigheder), samt indsatsen mod organiseret kriminalitet og terror, mens kun 18 % mener, at EU-aktioner ikke har haft nogen yderligere nyttevirkning,

B.   der henviser til, at de ovennævnte positive faktorer ikke kan opveje

   - EU-beslutningsprocessens vedvarende juridiske svagheder og komplicerede karakter, især på områder som f.eks. politisamarbejdet og det strafferetlige samarbejde, som hverken er underlagt nogen hensigtsmæssig demokratisk kontrol eller domstolskontrol på EU-plan,
   modviljen hos hovedparten af medlemsstaterne mod at fremme politik knyttet til grundlæggende rettigheder og borgernes rettigheder; samtidig har det vist sig at være stadig vigtigere ikke kun at fokusere på grænseoverskridende sager for at undgå dobbelte standarder i samme medlemsstat,
   det vedvarende behov for, at EU's fælles indvandrings- og asylpolitik, der er forsinket i forhold til den tidsplan, der blev aftalt Haagprogrammet og den europæiske pagt om indvandring og asyl, udvikles yderligere og gennemføres korrekt,
   - Kommissionens problemer med at sikre rettidig og korrekt gennemførelse af en stor del af den nyligt vedtagne fællesskabslovgivning samtidig med forvaltningen af den omfattende korrespondance, samt de mange klager og stadig flere traktatbrudssager,
   behovet for i højere grad at involvere Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i at evaluere EU-lovgivningens reelle virkning i praksis,
   det stadig underudviklede net af repræsentanter for civilsamfundet og berørte parter i forbindelse med enhver politik, der vedrører området med frihed, sikkerhed og retfærdighed; det er værd at bemærke, at medlemsstaternes justitsministre først for nylig besluttede at oprette et netværk til gensidig styrkelse af deres nationale lovgivning, hvilket ligeledes burde ske for de øvrige områder vedrørende frihed, sikkerhed og retfærdighed,
   den kendsgerning, at samarbejdet selv mellem EU's agenturer kun udvikler sig langsomt, og at situationen risikerer at blive endnu mere kompleks med en mangedobling af andre organer med operationelle opgaver på EU-plan,

C.   der henviser til, at det er nødvendigt at henlede opmærksomheden på

   - Rådets og Kommissionens fortsatte forsigtige holdning efter vedtagelsen af Parlamentets beslutning af 25. september 2008 om den årlige drøftelse om de fremskridt, der er gjort i 2007 med hensyn til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EU-traktatens artikel 2 og 39)(1), og under plenarforsamlingens drøftelser i december 2008 om beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union og om fremskridt med hensyn til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed,
   de nationale parlamenters støtte til et udvidet interparlamentarisk samarbejde, især på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvilket fremgår af deres bidrag til den generelle debat og ved særlige lejligheder, som f.eks. i forbindelse med revisionen af EU-reglerne om gennemsigtighed, Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme(2), den nye EU-lovgivning om PNR-oplysninger(3), gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område(4), evalueringen af Rådets direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne(5), samt hvad angår gennemførelsen af det strafferetlige og civilretlige samarbejde,

1.   opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret Lissabontraktaten, til at gøre dette snarest muligt, da den afhjælper de største mangler, hvad angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, ved

   at skabe et mere konsekvent, gennemsigtigt og retssikkert regelværk,
   at øge beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder ved at gøre Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret") bindende og ved at gøre det muligt for Unionen at tilslutte sig den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,
   at øge unionsborgernes og civilsamfundets indflydelse ved at inddrage dem i lovgivningsprocessen og give dem udvidet adgang til at indbringe sager for De Europæiske Fællesskabers Domstol,
   at inddrage Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i evalueringen af EU's politik, hvorved de europæiske og nationale myndigheder i højere grad vil skulle stå til ansvar;

2.   opfordrer Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen til

   a) formelt at inddrage det nyvalgte Europa-Parlament i vedtagelsen af det næste flerårige program for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed for perioden 2010-2014, da dette program efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse hovedsagelig bør gennemføres af Rådet og Parlamentet under anvendelse af den fælles beslutningsprocedure; da et sådant flerårigt program bør være langt mere vidtrækkende end de forslag, der er indeholdt i rapporterne fra Rådets fremtidsgrupper, bør de nationale parlamenter også involveres, da disse bør spille en væsentlig rolle ved udformningen af prioriteringerne og disses gennemførelse på nationalt plan,
   b) at fokusere på de fremtidige flerårige programmer og primært på fremme af grundlæggende rettigheder og borgerrettigheder i overensstemmelse med Parlamentets nylige henstillinger i beslutningen af 14. januar 2009 om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2004-2008(6) ved at videreudvikle de mål og principper i chartret, som institutionerne proklamerede i Nice i 2000 og igen i Strasbourg den 12. december 2007;

3.   finder det overordentlig vigtigt og hensigtsmæssigt, at Kommissionen

   a) straks tager initiativ til at forbedre beskyttelsen af borgerrettigheder som f.eks. databeskyttelse, diplomatisk og konsulær beskyttelse, samt retten til fri bevægelighed og ophold,
   b) gennem høringsmekanismer og støtte til berørte parters netværk udvikler en mekanisme, som sikrer, at borgerne i højere grad inddrages i definitionen af, hvad et unionsborgerskab indebærer,
   c) forelægger et fuldt færdiggjort program med EU-foranstaltninger til styrkelse af tiltaltes processuelle rettigheder og nødvendige garantier før og efter retssager, især når det drejer sig om personer, som ikke er statsborgere i det pågældende land, og mere generelt udvikler en screening af EU's strafferetssystem og sikkerhedsforanstaltninger, hvad angår beskyttelse af borgernes rettigheder,
   d) regelmæssigt indsamler og udbreder alle relevante neutrale data vedrørende udviklingen af de vigtigste politikker for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, såsom migrationsstrømme, udviklingen inden for organiseret kriminalitet og især terrorisme (se EU's trusselsvurdering af organiseret kriminalitet i EU (OCTA) og Europols rapport om situationen og udviklingen med hensyn til terrorisme i Europa 2008 (TE-SAT)),
   e) snarest muligt forelægger de retsakter, der er under forberedelse om andre kategorier af arbejdstagere fra tredjelande, såsom sæsonarbejdere, virksomhedsinternt udstationerede og lønnede praktikanter, der skal være omfattet af EU's "blå kort"-ordning, og om FRONTEX' mandat; navnlig sikrer, at FRONTEX har tilstrækkelige ressourcer til at opfylde sine mål og holde Parlamentet fuldt underrettet om forhandlingerne om aftaler med tredjelande vedrørende indvandring,
   f) indfører en europæisk indre sikkerhedspolitik, som bør supplere nationale sikkerhedsplaner, således at EU-borgerne og de nationale parlamenter får et klart billede af EU-aktionernes merværdi; især forstærker EU's politik vedrørende bekæmpelsen af visse former for organiseret kriminalitet, såsom it-kriminalitet, menneskehandel, seksuel udnyttelse af børn eller korruption, ved hjælp af en effektiv indsats og under anvendelse af alle til rådighed stående samarbejdsværktøjer for at opnå konkrete resultater, herunder tiltag med henblik på at vedtage en retsakt om konfiskering af internationale kriminelle organisationers finansielle aktiver og ejendom og om genanvendelse heraf til sociale formål,
   g) fortsætter gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser i både civil- og strafferetlige sager og på alle stadier i retsproceduren, især hvad angår strafferet, for at sikre, at der skabes et EU- system for anerkendelse og gensidig godkendelse af beviser, idet der tages størst muligt hensyn til respekten for de grundlæggende rettigheder,
   h) komplementerer udviklingen med hensyn til gensidig anerkendelse via en række foranstaltninger til fremme af gensidig tillid, især gennem en vis tilnærmelse af materiel strafferet og strafferetsplejen samt processuelle rettigheder, bedre gensidig evaluering af, hvorledes retssystemerne fungerer, og bedre metoder til skabelse af gensidig tillid mellem det juridiske erhvervs udøvere f.eks. ved at intensivere den juridiske videreuddannelse og yde støtte til netværk,
   i) skaber en gennemsigtig og effektiv ydre EU-strategi for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, baseret på en troværdig politik, især der hvor Fællesskabet alene har kompetence, f.eks. i forbindelse med aftaler om tilbagetagelse, beskyttelse af de ydre grænser og visumpolitik (som det er tilfældet i spørgsmålet om amerikansk visumfritagelse),
   j) opfordrer Rådet til regelmæssigt at høre Parlamentet, også i spørgsmål om internationale aftaler vedrørende strafferetligt samarbejde og politisamarbejde, eftersom Rådets aktuelle modvilje mod at gøre dette er i modstrid med princippet om loyalt samarbejde og om EU's demokratiske ansvarliggørelse; især fremlægge kriterier for udviklingen af en reel EU- politik for aftaler med tredjelande om gensidig retshjælp eller udvisning i straffesager under hensyntagen til princippet om ikke-diskriminering mellem EU-borgere og det pågældende tredjelands borgere,
   k) forelægger specifik lovgivning, som giver alle EU-borgere diplomatisk og konsulær beskyttelse, uanset om den pågældende medlemsstat er repræsenteret på tredjelandets territorium eller ej,
   l) fremlægger nye forslag med henblik på at efterkomme EF-Domstolens afgørelser om beskyttelse af grundlæggende rettigheder i forbindelse med fastfrysning af fysiske og juridiske personers aktiver, også under henvisning til EF-Domstolens afgørelser om personer på listen i bilaget til Rådets afgørelse om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme(7),
  m) styrker gensidig tillid og solidaritet mellem medlemsstaternes myndigheder ved
   i samarbejde med Europarådet at fastsætte højere normer for kvaliteten af såvel det retlige samarbejde(8) som politisamarbejdet,
   at styrke og demokratisere de mekanismer for gensidig evaluering, der allerede eksisterer i forbindelse med Schengensamarbejdet og bekæmpelsen af terrorisme,
   at udvide den model for gensidig evaluering og hjælp mellem medlemsstaterne, som blev indført med Schengen, til at omfatte alle politikker vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som har at gøre med statsborgere fra andre medlemsstater eller fra tredjelande (såsom migrations- og integrationspolitik og ved gennemførelse af programmer til bekæmpelse af terrorisme og radikalisering),
   n) skaber udvidet koordinering og komplementaritet mellem de eksisterende og fremtidige EU-agenturer, såsom Europol, Frontex og Cepol, da disse organer bør komme videre end deres begrænsede og usikre samarbejde og etablere tættere forbindelser med deres modsvarende nationale organer ved at opnå højere effektivitets- og sikkerhedsstandarder og vise større ansvarlighed og gennemsigtighed i forholdet til Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter,
   o) fortsætter med løbende at udvikle og styrke den fælles unionspolitik vedrørende grænseforvaltning og samtidig understreger behovet for snarest muligt at få defineret en global struktur for unionens grænsestrategi samt få fastlagt, hvorledes alle beslægtede programmer og projekter bør samvirke og fungere som en helhed, med henblik på at optimere den måde, hvorpå de indvirker på hinanden, og undgå dobbeltarbejde og inkonsekvens;

4.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger med henblik på at afslutte de berørte projekter og sikre, at visuminformationssystemet (VIS) og anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) kan træde i kraft så hurtigt som muligt;

5.   anbefaler, at Kommissionen afstår fra at fremlægge forhastede forslag til retsakter om indførelse af nye systemer - navnlig indrejse- og udrejsesystemet - indtil VIS og SIS II er kommet rigtig i gang; anbefaler, at det reelle behov for et sådant system evalueres, da der tydeligvis er tale om overlapning med allerede eksisterende systemer; mener, at det er vigtigt at undersøge alle påkrævede ændringer af de eksisterende systemer og sørge for et korrekt skøn over hele processens reelle omkostninger;

6.   opfordrer Kommissionen til i sit forslag om et flerårigt program at medtage de ovenfor beskrevne henstillinger samt de henstillinger, Parlamentet fremsatte i sine ovennævnte beslutninger af 25. september 2008 og 14. januar 2009 samt i følgende beslutninger:

   af 2. april 2009 om unionsborgerskabets problemer og perspektiver(9),
   af 27. september 2007 om anvendelsen af Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(10),
   af 10. marts 2009 om de kommende faser af grænseforvaltningen i Den Europæiske Union og tilsvarende erfaringer i tredjelande(11), og
   af 10. marts 2009 om det fremtidige fælles europæiske asylsystem(12);

7.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0458.
(2) EUT L 164 af 22.6.2002, s. 3.
(3) Forslag til Rådets rammeafgørelse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse (KOM(2007)0654).
(4) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77.
(5) EUT L 31 af 6.2.2003, s. 18.
(6) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0019.
(7) EFT L 344 af 28.12.2001, s. 70.
(8) Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om kvaliteten af strafferetsplejen og harmonisering af medlemsstaternes straffelovgivning (EUT C 304E af 1.12.2005, s. 109).
(9) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0204.
(10) EUT C 219 E af 28.8.2008, s. 317.
(11) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0085.
(12) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0087.


Konklusioner fra G20-topmødet
PDF 154kWORD 69k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om G20-topmødet i London den 2. april 2009
P6_TA(2009)0330RC-B6-0185/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til ledernes udtalelse (den globale plan for genoprejsning og reform) efter G20-landenes topmøde i London og deres erklæring af 2. april 2009 om at styrke det finansielle system og tildele ressourcer gennem internationale institutioner,

–   der henviser til statusrapporten fra ØCD af 2. april 2009 om "The jurisdictions surveyed by the OECD global forum in implementing the internationally agreed tax standard", der kræver udveksling af information efter anmodning for så vidt angår alle skatteoplysninger med henblik på forvaltning og håndhævelse af national skattelovgivning,

–   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 19. og 20. marts 2009,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. marts 2009 om fremdrift i den europæiske genopretning (KOM(2009)0114),

–   der henviser til rapporten af 25. februar 2009 fra Højniveaugruppen vedrørende Finansielt Tilsyn i EU under ledelse af Jacques de Larosière,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. oktober 2008 om overvindelse af den finansielle krise: et europæisk handlingsgrundlag, (KOM(2008)0706),

–   der henviser til sin beslutning af 11. marts 2009 om en europæisk økonomisk genopretningsplan(1),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. april 2009 om støtte til udviklingslandene med henblik på overvindelse af krisen (KOM(2009)0160),

–   der henviser til den nyligt offentliggjorte rapport fra Den Internationale Valutafond (IMF) af marts 2009med titlen "The Implications of the Global Financial Crisis for Low-Income Countries",

–   der henviser til FN's årtusindudviklingsmål (MDG-målene) og medlemsstaternes støtteforpligtelser med henblik på bekæmpelse af sult og fattigdom,

–   der henviser til rapporten fra De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) med titlen "Out of Crisis – Opportunity" af 16. februar 2009, hvori G20 indtrængende opfordres til at fremlægge en global grøn New Deal,

–   der henviser til rapporten fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og International Institute for Labour Studies om "den finansielle og økonomiske krise, A Decent Work Perspective" af 24. marts 2009, hvori G20 indtrængende opfordres til at fremlægge en koordineret stimuleringspakke vedrørende social beskyttelse og jobskabelse,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at verden bliver ramt af en stadig dybere recession, hvis konsekvenser intet land og ingen sektor kan undgå, og til, at der verden over er en stærk tilbagegang i de økonomiske resultater i løbet af 2009, og at der i de mest optimistiske prognoser kun forventes en langsom bedring i 2010,

B.   der henviser til, at finanskrisens konsekvenser for realøkonomien medfører ekstraordinære økonomiske forhold, der kræver rettidige, målrettede og forholdsmæssige beslutninger og handling med det formål at finde løsninger på en hidtil uset verdensomspændende økonomisk og beskæftigelsesmæssig situation,

C.   der henviser til, at den største udfordring i forbindelse med håndteringen af nedgangen inden for den internationale og den europæiske økonomi er den manglende tillid til finans- og kapitalmarkederne og den stigende arbejdsløshed samt nedgangen i den internationale samhandel,

D.   der henviser til, at den aktuelle recession bør udnyttes som lejlighed til at fremme Lissabon-Göteborg-målene og den globale forpligtelse til at bekæmpe klimaændringen og reducere energiforbruget,

E.   der henviser til, at den globale plan for genoprejsning og reform (den globale plan) omfatter følgende mål: (1) genskabelse af tillid, vækst og job, (2) reparation af det finansielle system med henblik på at genoprette mulighederne for udlån, (3) styrkelse af reguleringen af finansmarkederne med henblik på at genopbygge tilliden, (4) finansiering og reformering af de internationale finansielle institutioner med henblik på at overvinde krisen og forhindre fremtidige kriser, (5) fremme af global handel og investering og understøttelse af velfærdsgrundlage samtidig med en afvisning af protektionisme og (6) opbygning af en omfattende, miljøvenlig og bæredygtig økonomi,

F.   der henviser til, at international koordinering er yderst vigtig både med hensyn til at genoplive og dernæst genopbygge den globale økonomi,

G.   der henviser til, at medlemskab af euroområdet har vist sig at øge den økonomiske stabilitet i de relevante medlemsstater, hvilket først og fremmest skyldes deres bestræbelser på at overholde Maastrichtkriterierne samt stabilitets- og vækstpagten, og at de har forskånet deres økonomier for valutakursudsving,

H.   der henviser til, at adskillige medlemsstater er stødt på alvorlige betalingsbalanceproblemer, og visse medlemsstater derfor har måttet søge støtte hos Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Union,

I.   der henviser til, at MDG-målene, navnlig udryddelse af ekstrem fattigdom og sult må ligge til grund for AVS/EU-samarbejdet inden for Cotonou-partnerskabsaftalens rammer,

J.   der henviser til, at visse donorlande som følge af finanskrisen har reduceret deres finansielle bidrag til den statslige udviklingsbistand (ODA) til udviklingslande, og dermed har bragt MDG-målene i fare,

K.   der henviser til, at AVS-landene er afhængige af deres eksport af basisprodukter, der tegner sig for mere end 50 % af deres tilførsel af fremmed valuta, og at finanskrisen medfører fald i eksporten fra og pengestrømmene til mange udviklingslande, begrænset adgang til kredit, færre direkte udenlandske investeringer og fald i råvarepriser,

L.   der henviser til, at offshorecentre forholder sig på en sådan måde, at der gives mulighed for korrupt undgåelse og omgåelse af skattebestemmelser og finansielle bestemmelser,

M.   der henviser til, at væksten i den internationale handel er lavere som følge af manglen på lån og finansiering samt den generelle nedgang i verdensøkonomien,

N.   der henviser til, at intenst multilateralt samarbejde er nødvendigt for at undgå de protektionistiske foranstaltninger, som den finansielle/økonomisk krise eventuelt kan fremprovokere,

Generelle bemærkninger

1.   hilser G20-topmødets globale plan velkommen; bemærker, at den globale plan er i overensstemmelse med de bestræbelser, der allerede er truffet inden for EU med henblik på at undgå modstridende politikker, hvis virkninger gensidigt udelukker hinanden; bifalder erkendelsen i G20 af, at en global krise kræver en global løsning og en integreret strategi for at genskabe tillid, vækst og arbejdspladser; mener, at en sådan erkendelse kræver en seriøs opfølgning på det kommende møde i G20, der vil blive afholdt i det tidlige efterår 2009;

2.   mener ikke, at verdensledernes kommende opgave består i at lappe på det aktuelle finansielle og økonomiske system, men erkende, at der skal skabes en ny balance i reguleringsrammen, som tager højde for den miljømæssige og sociale holdbarhed, muligheder, genoprettet økonomisk vækst og jobskabelse samt social retfærdighed og deltagelse; kræver bedre og altomfattende regulering og kontrol og indførelse af en ny regulerings- og styringsramme; mener, at G20 skulle have behandlet problematikken omkring den globale ubalance inden for handels- og finanssektoren, hvilket spillede en afgørende rolle i den aktuelle økonomiske krise;

3.   understreger, at alle indgåede forpligtelser skal respekteres fuld ud, indføres hurtigt og mere udførligt på nationalt og internationalt plan med henblik på at genopbygge tilliden og bevirke størst mulig effektivitet; noterer sig, foranstaltningerne fra Financial Stability Board (FSB) og at IMF har forpligtet sig til at overvåge udviklingen i forbindelse med den globale plan, og opfordrer dem til at fremlægge deres rapport for Parlamentet;

4.   understreger, at den umiddelbare prioritering må være at få gang i realøkonomien igen, at sikre kapitalmarkedernes og långivningens funktion, at bevare og fremme beskæftigelsen og beskytte mennesker mod de negative følger af krisen med særlig hensyntagen til de fattigste og mest sårbare;

5.   roser G20 for i vid udstrækning at have valgt løsninger baseret på lån og garantier, som vil optimere de økonomiske virkninger og samtidig bidrage til at reducere den langsigtede virkning, som foranstaltningspakken på over 1 000 mia. USD har på statskasserne;

Genskabelse af tillid og arbejdspladser

6.   bifalder aftalen om at stille 832 mia. EUR supplerende finansielle midler til rådighed for IMF, andre finansielle institutioner og til finansiering af handel og forpligtelsen til at gøre en holdbar fiskal indsats for at genskabe långivning, vækst og arbejdspladser i verdensøkonomien, samtidig med, at den fiskale holdbarhed sikres; bemærker imidlertid, at der ikke blev truffet aftale om supplerende europæiske skatteincitamenter; erkender, at dispositionsmargenen er forskellig for de enkelte lande, men at det enkelte land skal udnytte sine muligheder fuldt ud;

7.   anerkender centralbankernes vigtige rolle i forbindelse med disse bestræbelser og deres hurtige rentenedsættelser, og hilser G20's forpligtelse til at afholde sig fra at foretage konkurrencebetingede devalueringer af de nationale valutaer, hvilket ville kunne starte en ond cirkel; glæder sig over ECB's på hinanden følgende rentesænkninger for at fremme vækst, og dens hurtige vedtagelse af kortsigtede finansielle instrumenter, der tager sigte på at genoplive lånevirksomheden bankerne imellem; minder om nødvendigheden af at skabe betingelser, som vil gøre det lettere for låntagerne at drage fordel af rentesænkningerne; kræver, at alle foranstaltninger skal sikre, at de finansielle markeder kommer til at fungere korrekt igen, herunder en hurtig genopretning af den indenlandske långivning og de internationale kapitalstrømme;

8.   bemærker med bekymring den hurtige stigning i offentlig gæld og budgetunderskud; understreger betydningen af hurtigst muligt at etablere sunde offentlige finanser og garantere langsigtet skattemæssig holdbarhed for at undgå, at fremtidige generationer pålægges for tunge byrder, dog således, at dette skal ses i lyset af den totale gæld i det enkelte tilfælde;

9.   beklager, at G20-topmødet ikke behandlede de globale ubalancer, som er den egentlige årsag til den finansielle krise; minder om, at det er nødvendigt at behandle de underliggende årsager (f.eks. et usædvanlig stort US-underskud, som finansieres af usædvanligt store kinesiske handelsoverskud), hvis finansielle kriser skal undgås i fremtiden, og at det har følger, der rækker langt videre end bankvirksomhed og regulering af finansmarkederne og institutionel forvaltning; mener, at en effektiv multilateral løsning på krisen kræver en multilateral håndtering af årsagerne til ubalancen i valutakurserne og volatilitet i forbindelse med råvarepriser; opfordrer derfor indtrængende Det Europæiske Råd til at vedtage en fælles holdning med henblik på at løse disse spørgsmål på det næste G20-topmøde i New York;

Styrkelse af finanstilsynet og -reguleringen

10.   glæder sig over den fælles tilgang til en bedre regulering af finanssektoren og et forbedret finanstilsyn på basis af større konsekvens og et systematisk samarbejde mellem landene, opfordrer indtrængende alle regeringer til at handle i overensstemmelse med de forpligtelser, de indgik på G20-mødet; mener, at G20-topmødets beslutninger og forpligtelser repræsenterer et minimum og ikke et maksimum; glæder sig over, at EU er mere ambitiøs, hvad angår reguleringens og tilsynets omfang og krav;

11.   understreger vigtigheden af at genopbygge tilliden til den finansielle sektor, som er nøglen til at genoprette långivningen til realøkonomien og de internationale kapitalstrømme; insisterer på behovet for omgående at håndtere de forringede bankaktiver, som forhindrer långivning; opfordrer indtrængende medlemsstaternes regeringer og kompetente myndigheder til at sørge for, at bankerne på fuldstændig og gennemsigtig vis angiver alvorlige regnskabsforværringer under hensyntagen til Kommissionens meddelelse om behandlingen af dårlige aktiver inden for Fællesskabets banksektor(2), og at de samarbejder under overholdelse af konkurrencereglerne; opfordrer G20-regeringerne til at fremlægge, hvorledes deres programmer for dårlige aktiver fungerer, og hvilke resultater de har opnået hermed; anbefaler, at det internationale samarbejde øges mest muligt, og afviser finansiel og lovgivningsmæssig protektionisme;

12.   bifalder beslutningen om at regulere og overvåge alle systemisk vigtige markeder og instrumenter (herunder hedgefonde), men mener, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at eliminere overdreven spekulation, og at regulering og overvågning skal omfatte aktiviteter, hvis størrelse individuelt kan anses for at være ikke-systemiske, men som taget samlet udgør en potentiel risiko for den finansielle stabilitet; insisterer på behovet for at udvikle effektive mekanismer for samarbejde og informationsudveksling nationale myndigheder imellem for at sikre et effektivt grænseoverskridende tilsyn og samtidig bibeholde åbne markeder;

13.   bifalder G20's beslutning om at vedtage Basel II-rammeaftalen om kapitalkravsregler og den intention om at styrke tilsyns- og lovgivningsstandarder hurtigst muligt;

14.   anser det for yderst vigtigt, at der hurtigst muligt gennemføres overordnede principper for grænseoverskridende samarbejde på højt plan i forbindelse med krisehåndtering; opfordrer i lyset af den stigende interaktion mellem nationale finanssystemer indtrængende relevante myndigheder til at samarbejde på internationalt plan og forberede sig på, hvorledes finansielle kriser skal håndteres;

15.   hilser G20's beslutning om at fremme integriteten og gennemsigtigheden på de finansielle markeder og øge ansvarligheden hos de finansielle aktører velkommen; bifalder G20's løfte om at reformere aflønningsordninger på en mere bæredygtig måde som et led i revideringen af de finansielle regler, og insisterer på vigtigheden af at sammenkoble incitamenter for langsigtede resultater, undgå incitamenter, som tilskynder til uansvarlighed, og garantere brancheomfattende anvendelse af de nye principper med sigte på at sikre fælles spilleregler; agter at være yderst årvågen over for en effektiv gennemførelse af principperne for vederlag og aflønning i finansielle institutioner og opfordrer EU til at vedtage mere stringente foranstaltninger på dette område, herunder lovgivningsmæssige forslag;

16.   hilser foranstaltningerne i forbindelse med kreditvurderingsinstitutternes, der har til formål at øge gennemsigtigheden og fremme samarbejdet mellem nationale tilsynsmyndigheder, velkommen; er fortsat bekymret over manglen på konkurrence inden for denne sektor og opfordrer til, at hindringerne for markedsadgangen reduceres betydeligt;

17.   bifalder ønsket om at nå til enighed om et enkelt sæt regnskabsstandarder, men beklager, at FASB har ændret definitionen på dagsværdi for markedsaktører i USA og henstiller til Kommissionen at tilpasse IAS 39 til denne aftale uden at afvente IASB's afgørelse;

18.   opfordrer det kommende G20-topmøde til at vedtage en koordineret og konkret foranstaltning for både at eliminere alle skatte- og reguleringsly og lukke "onshore" skatte- og reguleringshuller, der muliggør udbredt skatteunddragelse, endog inden for større finanscentre; bifalder G20's erklæring om bankhemmeligheden og går ind for automatisk udveksling af information som det mest effektive værkstøj til bekæmpelse af skatteunddragelse; anbefaler, at den Europæiske Union for eget vedkommende vedtager en passende lovgivningsmæssig ramme for skattely, og opfordrer sine internationale partnerne til at gøre det samme;

Styrkelse af de globale finansielle institutioner

19.   støtter fuldt ud beslutningen om at tildele det nyligt omdøbte og udvidede FSB den centrale rolle i forbindelse med koordineringen af den aftalte dagsorden; støtter G20's beslutning om at tildele FSB et stærkere institutionelt fundament og øgede beføjelser; understreger betydningen af at dele fælles principper og sikre konsekvente regler inden for sektoren for finansielle tjenester for at håndtere de globale markedsaktører;

20.   glæder sig over og støtter fuldt ud den anmodning, som Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling EUROLAT fremsatte den 8. april 2009 over for EU-LAC-landene, om øjeblikkeligt at fjerne alle centre for skattely på deres område og arbejde på internationalt plan med henblik på at fjerne de resterende centre og anvende sanktioner over for virksomheder og enkeltpersoner, der søger skattely;

21.   bifalder G20's plan om at reformere internationale finansielle institutioner og opfordrer til, at disse reformer indledes hurtigst muligt; forventer vidtrækkende reformer af den globale økonomiske og finansielle styring, som skal fremme demokrati, gennemskuelighed og ansvarlighed og sikre sammenhæng mellem politikker og procedurer inden for internationale økonomiske og finansielle institutioner, og henstiller til en revision af de betingelser, der opstilles for de fleste lån fra IMF og Verdensbanken;

22.   kræver endvidere, at udviklingslandenes repræsentation i internationale finansielle institutioner skal forbedres; bifalder løftet om en åben, gennemskuelig udvælgelsesprocedure baseret på fortjeneste, når der skal udnævnes ledere til de internationale finansielle institutioner; henstiller til, at den Europæiske Union som konsekvens taler med en stemme;

23.   anmoder Kommissionen om at evaluere forhøjelsen af IMF's særlige trækningsrettigheder i forhold til, hvad der måske bliver nødvendig, og anmoder ligeledes om ECB's vurdering af en sådan udvidelses indvirkning på prisstabiliteten verden over;

Bekæmpelse af protektionisme og fremme af global handel og investering

24.   bifalder G20's løfte om at øge de globale finansielle institutioners tilgængelige ressourcer med 850 mia. USD for at støtte væksten på nye markeder og i udviklingslandene; glæder sig over den betydelige forhøjelse af midlerne til IMF, som er den vigtigste leverandør af finansiel støtte til lande med betalingsbalanceproblemer, herunder medlemsstaterne, og som gennem dens handlinger støtter væksten i vækstmarkederne og udviklingslandene;

25.   hilser de fremskridt velkommen, som IMF har opnået med den nye fleksible kreditlinje, der fjerner sig fra de hidtidige fastlagte, strenge udlåns- og betingethedsrammer, hvilket fremgår af IMF's rapport om følgerne af den globale finanskrise for lavindkomstlande ("The implications of the global financial crisis for low-income countries"), hvori IMF udtaler, at man ved udarbejdelsen af udgiftspolitikker bør prioritere at beskytte eller udvide sociale programmer eller fremskynde godkendte investeringer, og generelt opretholde tempoet med hensyn til at opnå MDG-målene;

26.   hilser den bekræftede forpligtelse i den globale plan til at overholde MDG-målene og løftet om at stille yderligere 50 mia. USD til rådighed for at støtte den sociale beskyttelse, accelerere handelen samt sikre udviklingen i lavindkomstlande velkommen; kræver, at disse midler ikke kun uddeles som lån, men også i form af direkte tilskud, hvor dette er muligt, for at fremme den sociale beskyttelse og sætte gang i handlen;

27.   beklager, at G20's løfter om støtte til handel (Aid for Trade) og udviklingsbistand (ODA) har været utilstrækkelige; understreger, at der til trods for, at den globale plan indeholder en række finansielle foranstaltninger, som har til formål at øge midlerne til udviklingslandene gennem Verdensbanken og IMF, ikke blev afgivet nogen specifikke løfter om, at Aid for Trade indebærer, at der vil blive stillet yderligere midler til rådighed;

28.   glæder sig over løftet om at fremme den globale handel og investering; er imidlertid foruroliget over nedgangen i verdenshandlen, der truer med at forværre den globale recession; understreger betydningen af at nå frem til en hurtig og positiv afslutning af Doha-runden, der skal afhjælpe ubalancen i verdenshandelssystemet, der har skadet udviklingslandene;

29.   afviser enhver form for protektionisme både i realøkonomien og finanssektoren som en reaktion på den økonomiske nedgang og den faldende verdenshandel;

30.   opfordrer det næste G20-møde til også at beskæftige sig med reformen af verdenshandelssystemet og styringen af WTO med henblik på at fremme fair handel, vende den tiltagende ulighed mellem nord og syd, forbedre sammenhængen mellem handels-, social- og miljøpolitikken og gøre WTO mere demokratisk, gennemskuelig og ansvarlig;

31.   opfordrer EU-medlemsstaterne til at redegøre for de foranstaltninger og instrumenter, de har indført som reaktion på krisen i udviklingslandene, så den Europæiske Union kan reagere koordineret; kræver, at gennemførelsen af de identificerede foranstaltninger evalueres i den næste Monterrey-rapport om finansiering af udvikling;

32.   henleder opmærksomheden på den vedvarende fødevarekrise, som kræver omgående vedtagelse af foranstaltninger og reformer for at sikre en bæredygtig landbrugsproduktion i udviklingslandene;

Fair og holdbar genopretning for alle

33.   hilser G20's anerkendelse af, at det er vigtigt at gøre den globale økonomi mere bæredygtig, velkommen; påpeger, at det er nødvendigt at indgå en bindende aftale om klimaændringer på FN's kommende konference i København; understreger imidlertid, at G20-lederne bør anerkende den brede karakter af udfordringerne i forbindelse med at skabe global bæredygtighed, bl.a. for så vidt angår kriser i forbindelse med fiskeriet, skovene og havene, som hovedsageligt påvirker befolkningerne i udviklingslandene;

34.   anmoder Kommissionen om i forbindelse med dens overvejelser om den bæredygtige udviklingsstrategis fremtid at iværksætte de nødvendige processer for at tage fuld højde for konsekvenserne af klimaændringerne i alle de eksisterende politikker;

35.   understreger nødvendigheden af en effektiv gennemførelse af klima- og energipakken og af flere investeringer i vedvarende energi, kulstoffattig energi og energieffektivitet, som bør udgøre en central del af energihandlingsplanen for 2010-2014;

36.   opfordrer det næste G20-topmøde til at behandle en dagsorden for anstændigt arbejde, som foreslået af ILO, som navnlig bør indeholde en forpligtelse på almindelig respekt for menneskerettighederne på arbejdspladsen, kernestandarder på arbejdsmarkedet og afskaffelse af børnearbejde;

o
o   o

37.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, G20-landenes regeringer og parlamenter og Den Internationale Valutafond.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0123.
(2) EUT C 72 af 26.3.2009, s. 1.


Konsolidering af stabilitet og velstand på det vestlige Balkan
PDF 153kWORD 64k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om konsolidering af stabilitet og velstand på det vestlige Balkan (2008/2200(INI))
P6_TA(2009)0331A6-0212/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i København den 21.-22. juni 1993,

–   der henviser til den erklæring, der vedtoges på topmødet mellem EU og det vestlige Balkan i Thessaloniki den 21. juni 2003,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. januar 2006 "Det vestlige Balkan på vej til EU: styrke stabiliteten og øge velfærden" (KOM(2006)0027),

–   der henviser til erklæringen fra EU og det vestlige Balkan, som blev enstemmigt vedtaget af udenrigsministrene i alle medlemsstaterne og udenrigsministrene i det vestlige Balkans stater i Salzburg den 11. marts 2006,

–   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 14. december 2007 og den 19.-20. juni 2008 samt erklæringen om det vestlige Balkan som bilag hertil, og til konklusionerne vedtaget af Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 10. december 2007, den 18. februar 2008 og den 8.-9. december 2008,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2008 med titlen "Det vestlige Balkan: en forbedring af det europæiske perspektiv" (KOM(2008)0127),

–   der henviser til Brdoerklæringen: "Nyt fokus på Vestbalkan" fremsat af EU-formandskabet den 29. marts 2008, hvori behovet for nye impulser i forbindelse med Thessalonikidagsordenen og Salzburgerklæringen understreges,

–   der henviser til Kommissionens udvidelsesstrategi og individuelle landesituationsrapporter fra november 2008,

–   der henviser til sin beslutning af 18. december 2008 om udviklingsperspektiver for freds- og nationsopbygning efter konflikter(1),

–   der henviser til sin beslutning af 13. januar 2009 om økonomiske og handelsmæssige forbindelser med det vestlige Balkan(2),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A6-0212/2009),

A.   der henviser til, at det vestlige Balkan udgør en ubestridelig del af Europa, og at den bedste fremtid for landene i denne region ligger i at blive fuldt integrerede medlemsstater i Den Europæiske Union;

B.   der henviser til, at udsigten til et EU-medlemskab og deraf følgende fordele er den primære garant for stabilitet og den største drivkraft for reformer for landene på det vestlige Balkan, en del af Europa, som i nyere tid har været plaget af krige, etniske udrensninger og totalitært styre;

C.   der henviser til, at arven fra krigene i 1990'erne fortsat udgør en væsentlig hindring for at skabe vedvarende sikkerhed og politisk stabilitet i regionen; der henviser til, at dette skaber nye og unikke udfordringer for EU's udvidelsesstrategi, og at der må gribes tilbage til alle de redskaber, som den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)/Unionens fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP) stiller til rådighed som et led i en overordnet tilgang, der er skræddersyet til de behov, der gør sig gældende for samfund, der har gennemlevet en konflikt;

D.  Da. der henviser til, at en række af EU's regionale partnere fortsat har uløste problemer med deres naboer; der samtidig henviser til, at EU og landene på det vestlige Balkan er enige om, at et godt naboskab og regionalt samarbejde fortsat er vigtige faktorer med henblik på at fremme tiltrædelsen af EU,

1.   understreger, at nyttevirkningen af EU og dens mulighed for at fungere som en stabilitetsfremmende faktor og en drivkraft for reformer på det vestlige Balkan afhænger af troværdigheden af dens tilsagn om at tillade fuldt EU-medlemskab til alle de stater i regionen, som fuldt ud opfylder Københavnskriterierne; påpeger derfor, at Kommissionen og medlemsstaterne skal opretholde et fast tilsagn om, at fremtidige udvidelser omfatter det vestlige Balkan;

2.   understreger, at det er nødvendigt, at landene i det vestlige Balkan selv tager ansvaret for tilnærmelsen til EU; understreger, at integrationsprocessen skal iværksættes indefra, og at en vellykket tiltrædelse afhænger af tilstedeværelsen af et stærkt civilt samfund, begrænset korruption og en generel overgang til videnbaserede økonomiser og samfund;

3.   understreger, at de nuværende traktater stadig teknisk tillader nødvendige institutionelle justeringer, som er nødvendige for yderligere udvidelser indtil Lissabontraktaten træder i kraft; mener ikke desto mindre, at ratifikation af Lissabontraktaten er af afgørende betydning;

4.   understreger, at medlemsstaterne ikke uretmæssigt må forsinke udarbejdelsen af Kommissionens udtalelse om mulige kandidatlande, som har indsendt ansøgninger om medlemskab, og opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at behandle de seneste og fremtidige ansøgninger om medlemskab hurtigst muligt;

5.   understreger, at tiltrædelsesprocessen skal baseres på en rimelig og nøje overholdelse af konditionalitetsprincippet, hvorefter hvert land alene vil blive vurderet ud fra dets evne til at opfylde Københavnskriterierne, betingelserne i stabiliserings- og associeringsprocessen og alle de køreplaner, som er fastlagt i forbindelse med de forskellige specifikke forhandlingstrin og som en konsekvens heraf, at tiltrædelsesprocessen ikke må forsinkes eller blokeres for lande, som har overholdt de hidtidige krav;

6.   understreger, at tiltrædelsesprocessen skal opretholde et klart regionalt perspektiv, og at der skal gøres en indsats for at undgå, at forskelle i integrationshastigheden resulterer i, at der opstår nye hindringer i regionen, navnlig med hensyn til visaliberaliseringsprocessen; støtter det regionale samarbejdsråds rolle med hensyn til at styrke regional selvstændighed og i dets egenskab af EU's nøglesamtalepartner i alle sager vedrørende regionalt samarbejde i Sydøsteuropa;

7.   opfordrer medlemsstaternes parlamenter til omgående at give deres samtykke til de stabiliserings- og associeringsaftaler, der for øjeblikket er inde i ratificeringsprocessen;

8.   understreger, at alle berørte parter skal gøre en alvorlig indsats for at finde fælles acceptable løsninger på udestående bilaterale uoverensstemmelser mellem medlemsstater og det vestlige Balkan og mellem landene i det vestlige Balkan indbyrdes; understreger i denne forbindelse, at gode naboskabsforbindelser og respekt for den respektive kulturarv og historiske arv er overordentlig væsentlig for at bevare freden og øge stabiliteten og sikkerheden; mener, at indledning af tiltrædelsesforhandlinger med landene i det vestlige Balkan og åbning og lukning af individuelle forhandlingskapitler ikke bør forpurres eller blokeres på grund af spørgsmål i forbindelse med bilaterale uoverensstemmelser, og at landene derfor bør enes om procedurer for løsning af bilaterale spørgsmål, inden tiltrædelsesforhandlingerne indledes;

9.   noterer sig i denne sammenhæng, at visse lande i det vestlige Balkan har besluttet at indgive en klage eller anmode om en rådgivende udtalelse fra Den Internationale Domstol i forbindelse med bilaterale uoverensstemmelser; mener, at EU bør gøre alt for at bistå og lette en omfattende og varig løsning af de endnu uafklarede spørgsmål;

10.   anser det for nødvendigt at fortsætte med at fremme den interetniske og den interkulturelle dialog for at overvinde dels byrden fra fortiden og spændingerne i forholdet mellem landene i Balkanområdet; mener, at civilsamfundsorganisationer og kontakter mellem folkene indbyrdes (såvel mellem landene i det vestlige Balkan som mellem disse lande og EU) kan bidrage til at fremme forsoning, lette den gensidige forståelse og fremme en fredelig interetnisk sameksistens; opfordrer derfor Kommissionen til at lægge større vægt på og stille flere midler til rådighed for initiativer, der fremmer forsoning, tolerance og dialog mellem forskellige etniske gruppe, og til at støtte gennemførelsen af interetniske aftaler;

11.   giver sin fulde støtte til ESDP-missionerne og EU's særlige repræsentanter (EUSR), som er indsat i regionen, og som forsat spiller en central rolle med hensyn til at opretholde stabilitet og sikre, at der fortsat sker fremskridt i forbindelse med opbygningen af fungerende stater, som kan opfylde Københavnskriterierne; understreger, at ingen ESDP-mission må afsluttes og intet EUSR-kontor lukkes før de fuldt ud har løst deres opgaver;

12.   støtter fuldt ud bestræbelserne på inden 2010 at etablere en omfattende investeringsramme for det vestlige Balkan til koordinering af støtte og lån, som tilbydes af Kommissionen, internationale finansielle institutioner og individuelle donorlande; hilser oprettelsen af en infrastrukturprojektfacilitet velkommen, og understreger, at sådanne projekter på områderne for transport, miljø, energi og den sociale sektor skal være udviklet og udført med et klart regionalt perspektiv; understreger behovet for tættere koordinering for at sikre effektiv komplementaritet, sammenhæng og effektivitet i forbindelse med støtten til det vestlige Balkan; mener, at disse koordinerede faciliteter for lån/støtte bør rettes direkte mod især potentielle kandidatlande, som ikke har adgang til midler fra alle fem strukturelementer i førtiltrædelsesinstrumentet(3) (IPA); understreger betydningen af regionalt samarbejde på området for bedste praksis i relation til adgang til førtiltrædelsesbistand;

13.   minder om, at konflikten om gasforsyningen mellem Rusland og Ukraine i januar 2009 medførte alvorlige afbrydelser af energiforsyningen til landene i det vestlige Balkan; opfordrer til diversificering af transitruterne og bedre indbyrdes forbindelse mellem energinet i regionen med støtte fra EU;

14.   minder om, at transportinfrastruktur er vigtig for økonomisk udvikling og social samhørighed; opfordrer følgelig Kommissionen til at støtte oprettelsen af et tilstrækkeligt intermodalt transportsystem mellem EU og landene i det vestlige Balkan og inden for dette område fremme fri og hurtig bevægelighed for varer og personer, især gennem udvikling af Den Paneuropæiske Transportkorridor VII;

15.   bifalder den nye civilsamfundsfacilitet, som er etableret under IPA, og som indebærer en tredobling af de midler, som står til rådighed for civilsamfundsorganisationer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke lokal selvstændighed i forbindelse med udvikling af civilsamfund og til at skabe mulighed for regelmæssig kontakt med og høring af lokale civilsamfundsorganisationer med henblik på at inkludere deres synspunkter i planlægnings- og programmeringsfaserne for støtte via IPA; opfordrer indtrængende Kommissionen til at oprette et regionalt diskussionsforum bestående af civilsamfundsorganisationer for at formidle bedste praksis med hensyn til adgang til førtiltrædelsesbistand;

16.   opfordrer endvidere Kommissionen til at ofre mere opmærksomhed på fremme af små, mellemstore og ikke bymæssige civilsamfundsorganisationer i regionen, navnlig ved at yde en større del af sin bistand til sådanne organisationer, ved at forenkle ansøgningsprocedurerne for EU-støtte, og ved at reevaluere bestemmelserne vedrørende samfinansiering af projekter for små og mellemstore civilsamfundsorganisationer;

17.   understreger vigtigheden af liberaliseringen af Schengen-visaordningen for borgerne i landene i det vestlige Balkan som en metode til at gøre det muligt for folk i denne region at stifte bekendtskab med EU; bifalder dialogen om visaliberaliseringen, og opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at gennemføre denne proces med den størst mulige gennemsigtighed og med klart definerede køreplaner med henblik på at forenkle den eksterne overvågning og øge ansvaret for processen over for offentligheden;

18.   påpeger, at en kompliceret visumprocedure kombineret med underbemanding af konsulater og ambassader i regionen sandsynligvis vil skabe en negativ indstilling til EU blandt befolkningen i regionen på et tidspunkt, hvor EU's popularitet er det største incitament til fremme af reformer;

19.   tilskynder landene i det vestlige Balkan til at fremskynde deres indsats for at opfylde de krav, der er fastlagt i de individuelle køreplaner, for at sikre afskaffelse af visumkravet for deres lande så hurtigt som muligt; mener, at opfyldelsen af disse betingelser er afgørende for at fremskynde processen for tiltrædelse af Den Europæiske Union; er af den opfattelse, at førtiltrædelsesinstrumentet bør støtte den indsats, som modtagerlandene gør for at opfylde kravene i køreplanen for visumliberalisering;

20.   støtter fuldt ud den øgede finansiering og det øgede antal stipendier til studier og forskning i EU, der er til rådighed for studerende og forskere fra Vestbalkan under Erasmus Mundus-programmet med henblik på at gøre befolkningerne og institutioner i landene i det vestlige Balkan fortrolige med EU's dagsorden og fremme deres uddannelseskvalifikationer; opfordrer modtagerlandene til at træffe alle de nødvendige dispositioner, herunder PR- og informationskampagner, med henblik på at give deres borgere chance for fuldt ud at udnytte disse muligheder; opfordrer de pågældende lande til at intensivere de forberedende administrative foranstaltninger for at opfylde adgangskriterierne til programmet for livslang læring;

21.   understreger den afgørende rolle, som uddannelse og erhvervsuddannelse spiller i de videnbaserede økonomier i dag; fremhæver i denne sammenhæng behovet for at styrke og stimulere iværksætterånd og innovation på alle uddannelsesniveauer;

22.  Støtter fuldt ud det vestlige Balkans deltagelse i Fællesskabets programmer og agenturer; påpeger navnlig disse landes deltagelse i energifællesskabstraktaten og planlagte deltagelse i en transportfællesskabstraktat som rollemodeller for kandidatlandes og potentielle kandidatlandes fuldstændige integration i Fællesskabets strukturer samt tilpasning af de nationale lovgivninger med gældende fællesskabsret på et så tidligt stadium som muligt i tiltrædelsesprocessen;

23.   understreger, at miljøbeskyttelse er et vigtigt element i forbindelse med bæredygtig udvikling i den vestlige Balkanregion; opfordrer derfor regeringerne i det vestlige Balkan til at overholde principperne og målsætningerne for energifællesskabet for Sydøsteuropa med henblik på at fremme sunde og miljøvenlige politikker og strategier, især på området for vedvarende energi i overensstemmelse med EU's miljøstandarder og EU's politik for klimaændring;

24.   støtter den interparlamentariske dialog på regionalt plan og understreger vigtigheden af helt og fuldt at inddrage de nationale parlamenter på det vestlige Balkan i den europæiske integrationsproces; mener, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i medlemsstaterne har en vigtig rolle at spille i forbindelse med dialogen og samarbejdet med parlamenterne i landene på det vestlige Balkan; mener, at Europa-Parlamentets interparlamentariske møder bør forbedres med henblik på at skabe et funktionelt og effektivt system for tilrettelæggelse af mere fokuserede og praksisorienterede debatter og workshops;

25.   understreger betydningen af, at man gør en indsats for at nedbringe alle told- og ikke-toldmæssige handelshindringer inden for regionen og mellem det vestlige Balkan og EU som en central prioritet med sigte på at fremme økonomisk udvikling, regional integration og direkte personlige kontakter; understreger den centraleuropæiske frihandelsaftales (CEFTA) centrale rolle med hensyn til at fremme handelsliberaliseringen i regionen, og hilser Kommissionens finansielle støtte til CEFTA- sekretariatet velkommen;

26.   udtrykker sin solidaritet med landene i det vestlige Balkan i den globale finanskrise og bekræfter på ny sin støtte til den økonomiske og sociale konsolidering i regionen; bifalder derfor Kommissionens nylige forslag om at udvide den europæiske økonomiske genopretningsplan til at omfatte det vestlige Balkan og opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at være årvågen og om nødvendigt vedtage relevante foranstaltninger for at sikre en velfungerende stabiliserings- og associeringsproces;

27.   opfordrer indtrængende til, at CEFTA-parterne fortsætter bestræbelserne på at reducere alle ikke-toldmæssige handelshindringer og alle bestemmelser vedrørende told og kvoter for handel med landbrugsprodukter; opfordrer medlemmerne af Pan-Euro-Med-gruppen til at fortsætte med at arbejde hen imod en løsning af de uafklarede spørgsmål, som i øjeblikket forhindrer en udvidelse af Pan-Euro-Med-ordningen for diagonal kumulation til også at omfatte landene på det vestlige Balkan;

28.  Opfordrer Rådet og Kommissionen til at gennemføre alle passende foranstaltninger for at tilskynde til stærkere integration af landene i det vestlige Balkan i verdenshandelen og det økonomiske system, navnlig gennem tiltrædelse af WTO; understreger, at liberalisering af handelen bør gå hånd i hånd med nedbringelse af fattigdom og arbejdsløshed og fremme af økonomiske og sociale rettigheder samt respekt for miljøet; opfordrer Kommissionen til på behørig vis og rettidigt at forelægge Parlamentet eventuelle nye forslag med henblik på at yde ekstraordinær budgetbistand til staterne i det vestlige Balkan til godkendelse;

29.   opfordrer staterne i regionen til at lægge stor vægt på bekæmpelse af korruption, idet korruption er en alvorlig hindring for samfundsmæssige fremskridt; opfordrer de pågældende stater til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at bekæmpe organiseret kriminalitet og handel med mennesker og narkotika;

30.   opfordrer indtrængende til fortsat EU-støtte til regionale samarbejdsinitiativer inden for retslige og indre anliggender (RIA), samt til bestræbelser, der sigter imod en retlig og retslig harmonisering, såsom blandt andet politisamarbejdskonventionen for Sydøsteuropa, det sydøsteuropæiske retshåndhævelsescenter (SELEC) og Southeast European Prosecutors Advisory Group (SEEPAG); noterer sig den igangværende og planlagte finansielle støtte til Prosecutors' Network i South-Eastern Europe (PROSECO) og til etableringen af International Law Enforcement Coordination Units (ILECU'er), og opfordrer Kommissionen til at koordinere disse projekter med de førnævnte initiativer;

31.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at identificere prioriterede projekter og præcisere, hvilke krav den stiller til de forskellige nationale og regionale institutioner med hensyn til samarbejdet mellem staterne og det interinstitutionelle samarbejde på RIA-området; understreger vigtigheden af at udvikle initiativer på eJustice-området som et led i EU's støtte til e-forvaltningsinitiativer med henblik på at forbedre samarbejdet og øge gennemsigtigheden inden for retsprocedurer og interne forvaltningssystemer;

32.   udtrykker sin kritik af de gældende forfatningsmæssige og/eller retlige bestemmelser i alle landene i det tidligere Jugoslavien, som forbyder udlevering af deres egne statsborgere, der står tiltalt i en anden stat i regionen, samt af de retlige forhindringer, som hæmmer overførsel af retsforfølgning i straffesager af alvorlig art til en domstol i et andet af regionens lande; opfordrer Rådet og Kommissionen til indtrængende at opfordre landene i regionen til at tage initiativ til en koordineret fjernelse af alle sådanne forbud og retlige forhindringer;

33.   pointerer, at retlige bestemmelser, der begrænser udlevering urimeligt, kan fremme straffrihed for meget alvorlige forbrydelser, herunder forbrydelser imod menneskeheden, krigsforbrydelser, tværnationalt organiseret kriminalitet, ulovlig menneskehandel og terrorisme, og at sådanne bestemmelser er en af hovedårsagerne til den fortsatte praksis med afholdelse af retssager in absentia, hvilket er genstand for omfattende kritik; støtter nationale anklageres bestræbelser på at overvinde ovennævnte retlige forhindringer ved hjælp af pragmatiske samarbejdsordninger; bifalder indsatsen, som Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) har ydet for at fremme større samarbejde, og opfordrer staterne i regionen til fortsat at lette gensidig retshjælp og udlevering og samtidig fuldt ud respektere menneskerettighedsstandarder og de folkeretlige normer;

34.   understreger, at et fuldt samarbejde med Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det Tidligere Jugoslavien (ICTY), hvad angår arrestation og udlevering af de tiltalte, der stadig er på fri fod og på flugt, samt med hensyn til overførelsen af beviser og fuldt samarbejde før og under retssagen er en afgørende forudsætning for tiltrædelsesprocessen; opfordrer indtrængende Kommissionen til sammen med ICTY, OSCE og regeringerne i regionen at støtte initiativer, der har til formål at styrke kapaciteten og effektiviteten af nationale domstole, som beskæftiger sig med at fastslå ansvar for krigsforbrydelser og andre mindre forbrydelser, samt at sikre, at retssager gennemføres uafhængigt og upartisk og i overensstemmelse med standarderne og normerne for international ret;

35.   noterer sig den fundamentale rolle, som uddannelsesplanlægning og –strukturer spiller for at fremme inklusion og nedbringe interetniske spændinger; opfordrer derfor regeringerne i det vestlige Balkan til at forbedre kvaliteten af uddannelsen ved at inkludere borgerrettigheder, menneskerettigheder og demokratiske rettigheder som grundlæggende europæiske værdier i de relevante undervisningsplaner og sætte en stopper for adskillelse i skoler; påpeger, at historieundervisningen i skoler og på universiteter i det vestlige Balkan skal være baseret på dokumenteret forskning og afspejle de forskellige perspektiver fra de forskellige nationale og etniske grupper i regionen, hvis der skal opnås varige resultater i forbindelse med forsoning og fremme af forholdet mellem de etniske grupper; støtter fuldt ud initiativer, som f.eks. det fælles historiske projekt i centret for demokrati og forsoning i Sydøsteuropa, der har til formål at udarbejde og formidle fælles historieundervisningsmateriale med en flerspektret beretning af Balkans historie, og opfordrer de kompetente ministerier, uddannelsesmyndigheder og -organer i regionen til at understøtte anvendelsen af fælles historieundervisningsmateriale; opfordrer Kommissionen til at støtte sådanne initiativer økonomisk og politisk;

36.   understreger betydningen af en effektiv ramme for forøgelse, beskyttelse og garanti af de etniske og nationale mindretals rettigheder i en region, der er af multietnisk karakter, og hvor man tidligere har oplevet udbredt og systematisk etnisk motiveret vold; opfordrer regeringerne i regionen til at styrke deres bestræbelser på at sikre, at al lovgivning på området for mindretal og menneskerettigheder overholdes på behørig vis i praksis, og at der træffes relevante foranstaltninger, når disse love overtrædes; opfordrer til, at der gøres en yderligere indsats for at sikre, at initiativer til at forbedre integrationen af mindretal og situationen for ugunstigt stillede mindretal (navnlig Roma-folket), finansieres og gennemføres på behørig vis;

37.   understreger behovet for at udarbejde og gennemføre programmer til fremme af ligestilling og kvindernes rolle i samfundet som en garanti for opretholdelse af demokrati og overholdelse af de europæiske værdier;

38.   understreger nødvendigheden af, at regeringerne i regionen yder en større indsats for at garantere en bæredygtig tilbagevenden for flygtninge og internt fordrevne personer, herunder returnering af ejendom og tilbagelevering af midlertidigt besatte huse, i overensstemmelse med Sarajevo-erklæringen, der blev udstedt den 31. januar 2005 af den regionale ministerkonference for flygtninges tilbagevenden; opfordrer Rådet og Kommissionen til at insistere på, at regeringerne i regionen udvikler og gennemfører programmer for adgang til boliger og socialsikringsydelser for tilbagevendte, samt styrker deres bestræbelser på at bekæmpe forskelsbehandling af tilbagevendte mindretal; er af den opfattelse, at disse foranstaltninger bør være på plads, når de pågældende lande opnår status af kandidatlande, og bør gennemføres konsekvent og fuldendes under tiltrædelsesprocessen;

39.   udtrykker sin bekymring over den politiske indblanding, som medierne i alle landene i det vestlige Balkan oplever, og sammenblandingen af erhvervsinteresser, politiske interesser og medieinteresser samt situationen for journalister med trusler og chikane; opfordrer landene i det vestlige Balkan til fuldt ud at respektere journalisternes og de uafhængige mediers retmæssige beføjelser i en demokratisk europæisk stat;

40.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne, regeringerne og parlamenterne i Republikken Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Kosovo, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien, den fungerende formand for OSCE, formanden for OSCE's Parlamentariske Forsamling, formanden for Europarådets Ministerkomité, formanden for Europarådets Parlamentariske Forsamling, sekretariatet for Det Regionale Samarbejdsråd, Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det Tidligere Jugoslavien og sekretariatet for den centraleuropæiske frihandelsaftale.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0639.
(2) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0005.
(3) Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa) (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82).


Situationen i Bosnien-Hercegovina
PDF 132kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om situationen i Bosnien-Hercegovina
P6_TA(2009)0332B6-0183/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Rådets (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) konklusioner af 16. juni 2003 om det vestlige Balkan og bilaget hertil "Thessaloniki-dagsordenen for det vestlige Balkan: På vej mod europæisk integration", som blev godkendt af Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19. og 20. juni 2003,

–   der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side, der blev undertegnet den 16. juni 2008,

–   der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2008 om indgåelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side(1),

–   der henviser til udnævnelsen den 11. marts 2009 af Valentin Inzko som EU's nye særlige repræsentant i Bosnien-Hercegovina(2),

–   der henviser til fælleserklæringen om en reform af forfatningen, offentlig ejendom, folketælling og Brčko-distriktet, der fremsattes i Prud den 8. november 2008 af lederne af partierne HDZ Bih, SNSD og SDA, og til de efterfølgende møder mellem disse,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.   der henviser til, at den konstante forværring af det politiske klima i Bosnien-Hercegovina er en kilde til alvorlig bekymring for Parlamentet,

B.   der henviser til, at staten Bosnien-Hercegovina, der anerkendtes med fredsaftalen i Dayton, er det konkrete udtryk for ønsket om at nå frem til en varig forsoning mellem de forskellige samfund efter den blodige konflikt i 1990'erne,

C.   der henviser til, at forsoningsprocessen hænger uløseligt sammen med, at landet gør fremskridt hen imod europæisk integration, idet den grundlæggende bygger på de samme værdier som EU,

D.   der henviser til, at undertegnelsen af ovennævnte stabiliserings- og associeringsaftale mellem EF og Bosnien Hercegovina rummer et klart budskab om, at løftet om et EU-medlemskab for Bosnien-Hercegovina er reelt og inden for rækkevidde, forudsat at landet overholder Københavnskriterierne og gennemfører de nødvendige reformer, der er angivet i prioriteterne for det europæiske partnerskab,

E.   der henviser til, at ethvert forsøg på at skabe usikkerhed om Bosnien-Hercegovinas territoriale integritet ikke blot udgør en overtrædelse af Dayton-fredsaftalen, ifølge hvilken ingen af Bosnien-Hercegovinas enheder har ret til løsrivelse, men også vil stride mod de principper om tolerance og fredelig sameksistens, som stabiliteten på hele det vestlige Balkan hviler på,

F.   der henviser til, at det internationale samfund og EU derfor under ingen omstændigheder vil acceptere eller tolerere nogen form for deling af Bosnien-Hercegovina,

1.   mener, at europæisk integration er af største interesse for hele befolkningen på det vestlige Balkan; beklager derfor, at Bosnien-Hercegovinas politikere er ude af stand til at nå til enighed om en fælles politisk vision for deres land, og dermed af kortsigtede nationalistiske grunde bringer målsætningen om EU-medlemskab i fare, et mål, der ville indebære fred, stabilitet og velstand for borgerne i Bosnien-Hercegovina;

2.   minder Bosnien-Hercegovinas politiske ledere om, at EU-medlemskab indebærer accept af de værdier og bestemmelser, som EU bygger på, dvs. overholdelse af menneskerettighederne, også mindretallenes rettigheder, solidaritet, herunder solidaritet mellem forskellige folk og samfund, tolerance, også over for forskellige traditioner og kulturer, retsstatsforhold, herunder et uafhængigt retsvæsen, og demokrati, som også indebærer accept af flertalsstyre og ytringsfrihed; anmoder indtrængende de politiske ledere om at afstå fra enhver form for hadpræget politik, nationalistiske dagsordener og løsrivelsestendenser, og tager afstand fra ensidig indstilling af reformprocessen;

3.   minder desuden om, at tilbuddet om et EU-medlemskab gælder Bosnien-Hercegovina som ét land og ikke for dets enkelte bestanddele, og at trusler om løsrivelse eller andre forsøg på at undergravelse af den statslige suverænitet er fuldstændigt uantagelige;

4.   opfordrer indtrængende alle de berørte myndigheder og politiske ledere til i denne forbindelse i langt højere grad at fokusere på forsoning, gensidig forståelse og fredsskabende foranstaltninger for at forbedre stabiliteten i landet og fremme fredelig sameksistens mellem de forskellige etniske grupper;

5.   gentager, at dersom Bosnien-Hercegovina reelt ønsker at opnå EU-medlemskab, skal det opfylde følgende betingelser:

   a) de statslige institutioner skal være i stand til at vedtage og effektivt gennemføre de reformer, der er nødvendige for at blive medlem af EU;
   b) staten skal derfor oprette offentlige institutioner, der bygger på retsstatsprincippet og effektivt kan træffe beslutninger; disse institutioner skal være funktionsdygtige, autoritative, uafhængige af politisk indflydelse og råde over de nødvendige ressourcer;

6.   mener, at disse krav kun kan opfyldes gennem en reform af Bosnien-Hercegovinas forfatning på grundlag af følgende kriterier:

   a) magten bør for at kunne fungere som medlem af EU have tilstrækkelige beføjelser med hensyn til budgettet, udøvende og retslig myndighed til at etablere og opretholde et fungerende fælles marked med henblik på at fremme den økonomiske og sociale samhørighed og repræsentere landet og beskytte dets interesser udadtil,
   b) antallet af administrative niveauer i Bosnien-Hercegovinas forvaltning bør stå i et rimeligt forhold til landets finansielle ressourcer og være baseret på en effektiv ansvarsfordeling,
   c) sikringen af vitale nationale interesser i Bosnien-Hercegovina skal være i overensstemmelse med landets evne til at handle;
   d) alle mindretalssamfund skal nyde de samme rettigheder som de folkegrupper, der indgår i helheden, og dette indebærer afskaffelse af etnisk begrundede indskrænkninger af valgbarhed i overensstemmelse med bestemmelserne i den europæiske menneskerettighedskonvention og de relevante udtalelser fra Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Ret (Venedigkommission) under Europarådet;

7.   understreger i denne sammenhæng, at det er nødvendigt at nå frem til en entydig løsning på spørgsmålet om offentlig ejendom, der er forenelig med centralmagtens beføjelser i henhold til forfatningen;

8.   minder politikerne i Bosnien-Hercegovina om, at de er forpligtede til at nå til enighed om de ovennævnte spørgsmål, og at det, såfremt det ikke lykkes dem, vil indebære stagnation og isolation for deres land på et tidspunkt, hvor den finansielle og økonomiske krise rammer Bosnien-Hercegovina hårdt og medfører tab af et stort antal arbejdspladser;

9.   understreger, at landets forfatningsreform og dets europæiske perspektiv bør være genstand for en omfattende og grundig debat med deltagelse af alle grupper i samfundet i Bosnien-Hercegovina og ikke kun være et anliggende for de vigtigste partier og etniske samfund;

10.   opfordrer indtrængende Bosnien-Hercegovinas ministerråd og parlamentariske forsamling til at gøre en mere omfattende og effektiv indsats for at vedtage den lovgivning, der er nødvendig for opfyldelse af kravene i forbindelse med den europæiske integration, og opfordrer de forskellige organer og myndigheder i Bosnien-Hercegovina til at forbedre koordineringen af EU-relevante emner;

11.   kræver, at den nye leder af EU-integrationskontoret endelig udpeges, og minder myndighederne i Bosnien-Hercegovina om, at udnævnelsen af kandidaten bør være upartisk og udelukkende være baseret på relevant faglig erfaring, dokumenterede kvalifikationer og et omfattende kendskab til europæiske anliggender;

12.   opfordrer myndighederne i Bosnien-Hercegovina til hurtigt at opfylde kravene i køreplanen for en liberalisering af visumudstedelse for at sikre en ophævelse af de nuværende visumkrav inden udgangen af 2009;

13.   er bekymret over den politisk betingede indblanding i mediernes forhold i Bosnien-Hercegovina og sammenblandingen af erhvervsmæssige, politiske og mediemæssige interesser; opfordrer myndighederne til i denne forbindelse fuldt ud at respektere journalisternes rettigheder og mediernes uafhængighed;

14.   gentager i denne forbindelse, at det internationale samfund og dets højtstående repræsentant Valentin Inzko på grundlag af dennes mandat konsekvent vil imødegå ethvert forsøg på at undergrave det grundlæggende indhold i Dayton-fredsaftalen, især den fredelige sameksistens med forskellige etniske samfund i én stat;

15.   mener, at den højtstående repræsentants kontor derfor bør bistå myndighederne i Bosnien-Hercegovina med at nå og korrekt gennemføre de fem mål og de to betingelser, der er fastsat af Fredsimplementeringsrådet, og at kontoret, indtil dette har fundet sted, fortsat bør opretholdes og sikre gennemførelse af fredsaftalen i Dayton;

16.   betoner, at fremskridt i forbindelse med de dem mål og de to betingelser, der er fastsat af Fredsimplementeringsrådet, også er nødvendige for at gøre fremskridt med EU-dagsordenen;

17.   beklager, at Rådet kun i beskeden grad har været opmærksomt på forringelsen af det politiske klima i Bosnien-Hercegovina, og at medlemsstaterne ikke har udvist vilje til at foretage sig noget på en seriøs og koordineret måde på baggrund af situationen i landet;

18.   opfordrer Rådet til at tilslutte sig de krav til Bosnien-Hercegovina, som nævnt i denne beslutning, og at give tilsagn om, at det vil støtte gennemførelsen af disse mål; er i denne sammenhæng af den opfattelse, at Rådet bør give EU's nyudnævnte særlige repræsentant:

   a) et robust og klart defineret mandat og de nødvendige menneskelige ressourcer til at lette vedtagelsen af de reformer, som er skitseret i denne beslutning, og at fremme dialogen med civilsamfundet om disse emner, bl.a. ved hjælp af målrettede offentlige kampagner, og ved hjælp af aktiviteter, som støtter dialogen på tværs af kulturer og religioner,
   b) midlerne til, at alle EU's instrumenter kan tages i anvendelse for at støtte reelle fremskridt i landet, herunder sanktionsbeføjelser (f.eks. suspendering af EU's finansielle bistand),
   c) uindskrænket og vedholdende politisk støtte og myndighed til at sikre en overordnet koordinering af EU-aktørerne og -instrumenterne i Bosnien-Hercegovina for således at sikre sammenhængen i alle EU's foranstaltninger og samordning med de øvrige relevante internationale aktører i Bosnien-Hercegovina,
   d) ret til at holde Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité orienteret om udviklingen i Bosnien-Hercegovina og at fremsætte relevante henstillinger vedrørende målrettede sanktioner;

19.   opfordrer EU's højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, Javier Solana, og kommissæren for udvidelse, Olli Rehn til at spille en langt mere aktiv og synlig rolle i Bosnien-Hercegovina ved regelmæssigt at besøge landet og ved mere effektivt at støtte dialogen med civilsamfundet;

20.   lykønsker civilsamfundet i Bosnien-Hercegovina med, at det udviser en større positiv vilje end de politiske ledere, og med, at det udgør en positiv faktor med hensyn til forandringer og forsoningen i landet;

21.   finder desuden, at den internationale militære tilstedeværelse i Bosnien-Hercegovina fortsat bør være omfattende og kunne sættes ind hurtigt for at demonstrere, at det internationale samfund er fast besluttet på at garantere landets sikkerhed og integritet;

22.   gentager sit krav om, at de sigtede personer, der er efterlyst af Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien omgående tilbageholdes, og til at gøre en målrettet indsats for at eliminere de kriminelle netværk, som bistår de pågældende;

23.   opfordrer endelig til en styrket dialog mellem EU og USA og med andre relevante internationale aktører for at sikre bred støtte til en sammenhængende tilgang til Bosnien-Hercegovina og hindre en yderligere forværring af den politiske situation i landet og en destabilisering af regionen; understreger behovet for et styrket regionalt samarbejde for at gavne fremskridtet i Bosnien-Hercegovina;

24.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til regeringerne og parlamenterne i Bosnien-Hercegovina og landets enheder.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0522.
(2) Rådets fælles aktion 2009/181/FUSP af 11. marts 2009 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Bosnien-Hercegovina (EUT L 67 af 12.3.2009, s. 88).


Ikke-spredning af kernevåben (NPT)
PDF 138kWORD 53k
Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af 24. april 2009 om ikke-spredning af kernevåben og fremtiden for traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT) (2008/2324(INI))
P6_TA(2009)0333A6-0234/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Annemie Neyts-Uyttebroeck for ALDE-Gruppen og Angelika Beer for Verts/ALE-Gruppen om ikke-spredning af kernevåben og fremtiden for traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT) (B6-0421/2008),

–   der henviser til den kommende gennemgangskonference i 2010 mellem parterne i traktaten om ikke-spredning af kernevåben,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger af 26. februar 2004(1), 10. marts 2005(2), 17. november 2005(3) og 14. marts 2007(4) om ikke-spredning af kernevåben og nuklear nedrustning,

–   der henviser til sin beslutning af 5. juni 2008 om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi og ESFP(5),

–   der henviser til Den Europæiske Unions strategi imod spredning af masseødelæggelsesvåben (WMD), "et sikkert Europa i en bedre verden", som Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003,

–   der henviser til Rådets erklæring af 8. december 2008 om styrkelse af den internationale sikkerhed og især punkt 6, 8 og 9 i denne erklæring, der udtrykker, at "EU er forenet i (sin) beslutsomhed om at bekæmpe spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler",

–   der henviser til den afgørende rolle, som Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale spiller i forbindelse med ikke-spredning,

–   henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner vedrørende spørgsmål om ikke-spredning og kernevåbennedrustning, især resolution 1540 (2004),

–   der henviser til traktaten om altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger, Den Internationale Atomenergiorganisations (IAEA) omfattende sikkerhedsaftaler og tillægsprotokoller, konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer, den internationale konvention om bekæmpelse af nuklear terrorisme, Haag-adfærdskodeksen mod spredning af ballistiske missiler, traktaten om reduktion af strategiske våben (START I), der udløber i 2009, og traktaten om reduktion af strategiske offensive våben (SORT),

–   der henviser til rapporten om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 11. december 2008,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 114, stk. 3, og artikel 90,

–   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0234/2009),

A.   understreger nødvendigheden af yderligere at styrke alle tre søjler af NPT, nemlig ikke-spredning, nedrustning og samarbejde om civil anvendelse af kerneenergi,

B.   der er alvorligt bekymret over det manglende fremskridt i retning af at nå konkrete mål (såsom det såkaldte "13 steps"(6)) i bestræbelserne på at nå NPT-traktatens mål som vedtaget på de tidligere gennemgangskonferencer, især på et tidspunkt, hvor trusler opstår fra en række forskellige kilder, herunder øget spredning, muligheden for at nuklear teknologi og radioaktivt materiale falder i hænderne på kriminelle organisationer og terrorister, samt tøven hos de atomvåbenstater, der er parter i NPT-traktaten, med at reducere eller afskaffe deres kernevåbenarsenaler og reducere deres afhængighed af en militær doktrin om nukleare våben som afskrækkelse,

C.   der henviser til, at spredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler til både statslige og ikke-statslige aktører er en af de alvorligste trusler mod den internationale stabilitet og sikkerhed,

D.   erindrer om EU's forpligtelse til at gøre brug af alle de instrumenter, som det har til rådighed, for at forhindre, afskrække fra, standse og om muligt afskaffe spredningsprogrammer, der vækker bekymring på globalt plan, som det klart kommer til udtryk i EU's strategi imod spredning af masseødelæggelsesvåben vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003,

E.   understreger nødvendigheden af, at EU intensiverer sine bestræbelser på at modarbejde spredningsstrømme og -finansiering, indføre sanktioner imod spredning og udvikle foranstaltninger til at forhindre immateriel overførsel af viden og knowhow via alle de instrumenter, der er til rådighed, herunder multilaterale traktater og verifikationsmekanismer, nationalt og internationalt koordineret eksportkontrol, fælles programmer for trusselsreduktion samt politiske og økonomiske "løftestænger",

F.   der bifalder de nye nedrustningsforslag såsom dem, som Henry Kissinger, George P. Shultz, William J. Perry og Sam Nunn slog til lyd for i januar 2007 og januar 2008, modellen for en kernevåbenkonvention og Hiroshima-Nagasaki protokollen, som er blevet fremmet på verdensplan af borgerorganisationer og politiske ledere, og kampagner som "Global Zero", der bygger på argumentet om, at en afgørende metode til at sikre forebyggelsen af nuklear spredning og opnåelse af sikkerhed overalt i verden er at arbejde hen imod fjernelse af atomvåben,

G.   der i denne henseende hilser den franske og den britiske regerings initiativ til at reducere deres kernevåbenarsenaler velkommen,

H.   der især finder støtte hos USA's præsident Barack Obamas klare redegørelse for sine holdninger til nukleare spørgsmål i Prag den 5. april 2009, sit løfte om at arbejde hen imod nuklear nedrustning og sin vision om en verden uden kernevåben; bifalder det konstruktive samarbejde mellem USA og Rusland om at fornå START-aftalen, tage ballistiske missiler ud af beredskab og drastisk nedbringe lagrene af amerikanske atomvåben og materiel; der bifalder USA's afgørelse om fuldt ud at deltage i E3+3 processen med Iran; der bifalder USA's ratifikation af tillægsprotokollen til IAEA's sikkerhedsaftaler som et positivt og tillidsskabende skridt; der varmt hilser præsident Obamas hensigt om at afslutte USA's ratifikation af traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger (CTB-traktaten) velkommen og bifalder hans hensigt om at indlede forhandlinger om en traktat om stop for spalteligt materiale,

I.   der understreger nødvendigheden for tæt koordination og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens partnere, herunder USA og Rusland, med henblik på at genoplive og styrke ikkespredningsordningen,

J.   der understreger, at styrkelse af NPT som hjørnestenen i den globale ikke-spredningsordning er af afgørende betydning, og som anerkender, at der er akut behov for dristigt politisk lederskab og en række progressive på hinanden følgende skridt for yderligere at bekræfte værdien af NPT og for at styrke de aftaler, traktater og agenturer, der udgør den nuværende ikke-sprednings- og nedrustningsordning, herunder især traktaten om et altomfattende forbud mod atomvåbenforsøg (CTB-traktaten) og IAEA,

K.   der i denne forbindelse bifalder det fælles britisk-norske initiativ med henblik på at vurdere gennemførligheden af og skabelse af klare proceduremæssige skridt for den eventuelle demontering af kernevåben og verifikationsprocedurerne i forbindelse hermed; som anser dette initiativ for at være meget positivt for EU, NATO og andre relevante aktører,

L.   der bifalder skrivelsen af 5. december 2008 fra det franske EU-formandskab til FN's generalsekretær Ban Ki-moon om EU's nedrustningsforslag, der blev vedtaget i Det Europæiske Råd i december 2008,

M.   der hilser den tale velkommen, som EU's Høje Repræsentant for FUSP, Javier Solana, holdt den 9. december 2008, på en konference om "Fred og Nedrustning: En Verden uden Atomvåben", hvor han bifaldt det faktum, at spørgsmålet om nuklear nedrustning igen er kommet øverst på den internationale dagsorden, og understregede nødvendigheden af, at EU inddrager ikkespredning i alle dets politikker,

N.   der bifalder den tale, som USA's præsident Obama holdt i Prag den 5. april 2009, hvor han erklærede, at USA havde et moralsk ansvar for at føre en kampagne for at befri verden for alle kernevåben, selvom han indrømmede, at dette mål ikke ville kunne nås i hans levetid, og understregede nødvendigheden af at styrke NPT som et grundlag for samarbejde og en løsning skridt for skridt; der henviser til, at USA's nye regering fuldt ud burde inkludere Den Europæiske Union i denne kampagne og især i det møde på verdensplan, der er planlagt for 2009, for at imødegå kernevåbentruslen,

O.   der henviser til den generaliserede indføjelse af "ikkesprednings-bestemmelser" i de aftaler, der er indgået mellem EU og tredjelande siden 2003,

P.   der henviser til ikkesprednings- og nedrustningsinitiativer uden for rammerne af FN, som EU har støttet, såsom initiativet til bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben (Proliferation Security Initiative) og G8-gruppens verdenspartnerskab (World Partnership),

Q.   der bifalder det faktum, at Kommissionen har observatørstatus i Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale og på NPT-gennemgangskonferencen, og at rådssekretariatet også deltager i NPT-konferencen, enten som en del af EU-delegationen eller med EU-formandskabet,

1.   fremsætter følgende henstillinger til Rådet:

   a) at revidere og ajourføre Rådets fælles holdning 2005/329/FUSP af 25. april 2005 vedrørende gennemgangskonferencen i 2005 mellem parterne i traktaten om ikke-spredning af kernevåben(7) med henblik på at bane vej for et vellykket resultat af gennemgangskonferencen i 2010 af ikkespredningstraktaten, der yderligere vil styrke alle tre eksisterende søjler i NPT; at arbejde hen imod målet med fuldstændig nuklear nedrustning i sidste instans, som det er beskrevet i forslaget til en kernevåbenkonvention;
   b) at intensivere bestræbelserne på at sikre universaliseringen og den effektive implementering af ikkesprednings-bestemmelserne og -instrumenterne, især ved at forbedre verifikationsredskaberne;
   c) i samarbejde med sine partnere aktivt at støtte konkrete forslag til at bringe produktion, brug og oparbejdning af alt nukleart affald under IAEA's kontrol, herunder skabelsen af en international bank for nukleart brændsel; at støtte også andre initiativer til multilateralisering af det nukleare brændstofkredsløb med sigte på fredelig anvendelse af atomenergi med tanke på, at Parlamentet bifalder, at Rådet og Kommissionen er parate til at bidrage med op til 25 000 000 EUR til skabelse af en bank for nukleart brændsel under IAEA's kontrol, og ønsker at se en hurtig godkendelse af den fælles aktion på dette område;
   d) at støtte yderligere bestræbelser på at styrke IAEA's mandat, herunder generaliseringen af tillægsprotokollerne til IAEA's sikkerhedsaftaler, og andre skridt, der er udformet med henblik på at udvikle tillidsopbyggende foranstaltninger; at sikre, at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed for denne organisation, så den kan opfylde sit vigtige mandat med henblik på at gøre nukleare aktiviteter sikre;
   e) at gøre væsentlige fremskridt med G8-gruppens partnerskabsinitiativ, initiativet til bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben og det globale trusselsreduktionsinitiativ, samt presse på for at CTB-traktaten hurtigt kan træde i kraft;
   f) uddybe sin dialog med USA's nye regering og alle atomvåbenstater med henblik på at fremme en fælles dagsorden med sigte på gradvis nedbringelse af beredskabslagrene af nukleare sprænghoveder; navnlig at støtte de skridt, som USA og Rusland har taget, til væsentligt at reducere deres atomvåbenbeholdning som vedtaget I START I og i SORT; at gøre en alvorlig indsats til fordel for ratifikation af CTB-traktaten og fornyelse af START-aftalen;
   g) at udvikle strategier på gennemgangskonferencen i 2010 af NPT med sigte på at nå frem til en aftale om en traktat, der kan standse produktionen af fissilt materiale til våbenformål på en måde, der ikke er diskriminerende, hvilket betyder, at den således forhandlede traktat bør kræve, at ikke alene ikke-atomvåbenstater eller stater, der på nuværende tidspunkt ikke er parter i NPT, men også de fem medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, der alle besidder atomvåben, afstår fra produktion af fissilt materiale til våben samt demontere alle deres etablerede faciliteter til fremstilling af fissilt materiale til sådanne våben;
   h) fuldt ud at støtte styrkelsen og forbedringen af verifikationsredskaber, der er i overensstemmelse med alle de ikkesprednings-instrumenter, der er til rådighed;
   i) at anmode om en evalueringsundersøgelse af effektiviteten af brugen af bestemmelser om ikkespredning af masseødelæggelsesvåben (WMD) i aftalerne indgået mellem EU og tredjelande;
   j) at holde Parlamentet regelmæssigt underrettet om alle forberedende møder under optakten til NPT-gennemgangskonferencen i 2010, og at tage behørigt hensyn til Parlamentets holdninger vedrørende ikkesprednings- og nedrustningsspørgsmål i forbindelse med denne konference;

  2. pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og til orientering til Kommissionen, FN's Generalsekretær, formanden for gennemgangskonferencen i 2010 af NPT, medlemsstaternes nationale parlamenter, Parlamentarians for Nuclear Non-proliferation (Parlamentarikere for ikkespredning af atomvåben) og Mayors for Peace.

(1) EFT C 98 E af 23.4.2004, s. 152.
(2) EFT C 320 E af 15.12.2005, s. 253.
(3) EUT C 280 E af 18.11.2006, s. 453.
(4) EUT C 301 E af 13.12.2007, s. 146.
(5) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0255.
(6) De Forenede Nationer: 2000 Review Conference of the Parties to the Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons, NPT/CONF 2000/28 (del I og II).
(7) EFT L 106 af 27.4.2005, s. 32.


Handicappedes rettigheder
PDF 26kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder og den tilhørende valgfrie protokol
P6_TA(2009)0334B6-0194/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2008)0530),

–   der henviser til De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder ("konventionen"), der blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 13. december 2006,

–   der henviser til den valgfrie protokol til De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder ("den valgfrie protokol"), der blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 13. december 2006,

–   der henviser til sin beslutning af 3. september 2003 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: Mod et juridisk bindende FN-instrument til fremme og beskyttelse af handicappedes rettigheder og værdighed(1),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. oktober 2003 om lige muligheder for handicappede: en europæisk handlingsplan (KOM(2003)0650) og til Parlamentets beslutning af 20. april 2004 herom(2),

–   der henviser til sin beslutning af 19. januar 2006 om handicap og udvikling(3),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2005 om handicappedes situation i det udvidede EU - handlingsplan 2006-2007 (KOM(2005)0604) og til Parlamentets beslutning af 30. november 2006 herom(4),

–   der henviser til sin beslutning af 26. april 2007 om handicappede kvinders situation i Den Europæiske Union(5),

–   der henviser til sin beslutning af 23. maj 2007 om fremme af værdigt arbejde til alle(6),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2007 om handicappedes situation i det udvidede EU - EU-handlingsplanen for 2008-2009 (KOM(2007)0738),

–   der henviser til sin beslutning af 17. juni 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010)(7),

–   der henviser til resolution vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union og af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 17. marts 2008, om handicappedes forhold i Den Europæiske Union(8),

–   der henviser til sin beslutning af 20. maj 2008 om fremskridt på områderne ligebehandling og ikke-diskriminering i EU (gennemførelse af direktiv 2000/43/EF og direktiv 2000/78/EF)(9),

–   der henviser til sin holdning af 24. april 2009 om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder(10),

–   der henviser til sin holdning af 24. april 2009 om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af den valgfrie protokol til De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder(11),

–   der henviser til betænkninger fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0229/2009 og A6-0230/2009),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.   der henviser til, at alle medlemsstater har undertegnet men hidtil kun syv medlemsstater har ratificeret konventionen og den valgfrie protokol,

B.   der henviser til, at konventionen fremmer og beskytter alle handicappedes menneskerettigheder, herunder de handicappede, som har behov for mere intensiv støtte,

C.   der henviser til, at den valgfrie protokol giver (grupper af) handicappede, som hævder, at deltagende parter i konventionen krænker de i konventionen forankrede rettigheder, mulighed for at fremsende henvendelser til en komité,

1.   godkender Fællesskabets indgåelse af konventionen og den valgfrie protokol;

2.   anmoder Kommissionen og Rådet som retlige repræsentanter for Fællesskabet om at deponere ratificeringsinstrumentet hos De Forenede Nationer senest den 3. december 2009;

3.   opfordrer indtrængende alle medlemsstater til snarest at ratificere konventionen fuldt ud og gennemføre dens bestemmelser samt etablere den nødvendige materielle infrastruktur;

4.   opfordrer medlemsstaterne til at tilslutte sig og/eller ratificere den valgfrie protokol for at give handicappede, hvis rettigheder er blevet krænket, enhver mulighed for at bekæmpe krænkelsen og til at sikre, at de beskyttes mod alle former for forskelsbehandling;

5.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastlægge det sandsynlige omfang af Fællesskabets kompetencer i forbindelse med konventionen; foreslår, at der lægges vægt på EF-retsakternes vejledende karakter som anført i erklæringerne(12); understreger, at det er vigtigt at understrege Fællesskabets kompetence i erklæringerne for at støtte handicappedes rettigheder og inddragelse i udviklingssamarbejde og humanitær bistand, sundhed og forbrugeranliggender;

6.   opfordrer Kommissionen til at anvende EF-traktatens artikel 3 som udgangspunkt for fastlæggelsen af Fællesskabets kompetencer i forbindelse med konventionen, der er opført i Det Europæiske Fællesskabs erklæring i henhold til artikel 44, stk. 1, i konventionen, som fastsat i bilag 2 til forslag til Rådets afgørelse; understreger, at det er yderst vigtigt at fremhæve udviklingssamarbejde, sundhed og forbrugeranliggender i anvendelsen af denne erklæring;

Gennemførelse af konventionen og den valgfrie protokol

7.   støtter de medlemsstater, som har indledt proceduren med progressiv gennemførelse af konventionen og den valgfrie protokol og opfordrer indtrængende de andre medlemsstater til også at gøre dette;

8.   opfordrer Fællesskabet og medlemsstaterne til at indarbejde alle konventionens bestemmelser i EU-lovgivningen, til at sørge for de foranstaltninger og finansielle midler, der er nødvendige for deres anvendelse inden for specifikke frister, og til at fastsætte kvantitative målsætninger herfor; tilskynder medlemsstaterne til at udveksle informationer og bedste praksis om gennemførelsen;

9.   opfordrer medlemsstaterne til at anvende ligestillingsaspektet i afgørelser om politikker og foranstaltninger vedrørende handicappede kvinder og mænd og piger og drenge og i gennemførelsen heraf på alle områder, især med hensyn til integration på arbejdspladen, uddannelse og ikke-forskelsbehandling, og at forelægge retsakter til beskyttelse af handicappede kvinders og piger rettigheder i tilfælde af seksuelle overgreb og psykisk og fysisk vold i al offentlighed og inden for hjemmets fire vægge og at støtte rekreation for handicappede kvinder og piger, som har været udsat for vold af denne art;

10.   opfordrer medlemsstaterne og Fællesskabets institutioner til at sikre fri adgang til og udbredelse af informationer til Unionens borgere og organisationer for handicappede om deres rettigheder i henhold til konventionen og den valgfrie protokol på en måde, der er tilgængelig for Unionens borgere;

11.   understreger betydningen af, at Kommissionen udstyres med alle nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer, så den kan fungere som et kontaktpunkt i forhold, som henhører under Fællesskabets kompetence i forbindelse med gennemførelsen af konventionen; opfordrer til, at der etableres en procedure, der kan give et passende overblik over alle de europæiske og nationale politikker, der har indvirkning på konventionens gennemførelse; kræver, at Kommissionen regelmæssigt aflægger beretning for Parlamentet og Rådet om, hvor langt man er nået med gennemførelsen;

12.   opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med deres organisationsstruktur at udpege et eller flere kontaktpunkter i centraladministrationen for forhold, der vedrører gennemførelsen af denne konvention, og overveje at oprette eller udpege en koordinerende funktion i centraladministrationen for at lette den dermed forbundne indsats inden for forskellige sektorer og på forskellige niveauer i henhold til artikel 33, stk. 1, i konventionen; kræver, at der lægges særlig vægt på etableringen af en hensigtsmæssig uafhængig overvågningsmekanisme i henhold til artikel 33, stk. 2, i konventionen og i overensstemmelse med princippet om de nationale institutioners status - Paris-principperne - som vedtaget i FN's Generalforsamlings resolution 48/134 af 20. december 1993;

13.   opfordrer indtrængende Fællesskabet og medlemsstaterne til at fremme en velkoordineret social dialog mellem de interesserede parter og aktivt inddrage organisationer for handicappede i overvågningen af gennemførelsen af konventionen i henhold til artikel 4 og 33, stk. 2, i konventionen;

o
o   o

14.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 76 E af 25.3.2004, s. 231.
(2) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 148.
(3) EUT C 287 E af 24.11.2006, s. 336.
(4) EUT C 316 E af 22.12.2006, s. 370.
(5) EUT C 74 E af 20.3.2008, s. 742.
(6) EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 321.
(7) Vedtagne tekster P6_TA(2008)0286.
(8) EUT C 75 af 26.3.2008, s. 1.
(9) Vedtagne tekster P6_TA(2008)0212.
(10) Vedtagne tekster P6_TA(2009)0312.
(11) Vedtagne tekster P6_TA(2009)0313.
(12) Det Europæiske Fællesskabs erklæring i henhold til artikel 44, stk. 1, i konventionen (bilag 2 til udkast til Rådets afgørelse VOL.I) og Det Europæiske Fællesskabs erklæring i henhold til artikel 12, stk. 1, i den valgfrie protokol til konventionen (bilag 2 til udkast til Rådets afgørelse VOL. II).


25. årsberetning fra Kommissionen om kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (2007)
PDF 139kWORD 63k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om 25. årsberetning fra Kommissionen om kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (2007) (2008/2337(INI))
P6_TA(2009)0335A6-0245/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til 25. årsberetning fra Kommissionen om kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (2007) (KOM(2008)0777),

–   der henviser til arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (SEK(2008)2854 og SEK(2008)2855),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. september 2007 "Et resultatorienteret Europa - Anvendelse af fællesskabsretten" (KOM(2007)0502),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. marts 2002 om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten (KOM(2002)0141),

–   der henviser til sin beslutning af 21. februar 2008 om Kommissionens 23. årsrapport om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten (2005)(1),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45 og 112, stk. 2,

–   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget for Andragender (A6-0245/2009),

1.   beklager, at Kommissionen i modsætning til tidligere ikke har givet noget svar på de spørgsmål, som Parlamentet har rejst i sine tidligere beslutninger, navnlig ovennævnte beslutning af 21. februar 2008; konstaterer fraværet af væsentlige forbedringer inden for de tre grundlæggende spørgsmål vedrørende åbenhed, ressourcer og procedurernes varighed;

2.   erindrer Kommissionen om de krav, der er fremsat i de seneste år, herunder:

   snarest at undersøge muligheden af et system, der klart angiver de forskellige klagemekanismer, der er til rådighed for borgerne; dette system kunne enten have form af en fælles EU-portal, eller der kunne oprettes en online "one-stop-shop" til at bistå borgerne,
   at vedtage en meddelelse, der indeholder Kommissionens fortolkning af princippet om statens ansvar for overtrædelse af fællesskabsretten, herunder overtrædelser, der kan tilskrives retsvæsenet, således at borgerne kan medvirke mere effektiv i gennemførelsen af fællesskabsretten;

3.   anmoder derfor Kommissionen om at:

   respektere det i ovennævnte meddelelse af 20. marts 2002 afgivne tilsagn om, at alle Kommissionens afgørelser i overtrædelsessager vil blive offentliggjort(2), fordi offentliggørelsen af disse afgørelser fra og med registreringen af en klage og efterfulgt af alle senere akter er et uundværligt redskab til at undgå politisk indblanding i forvaltningen af overtrædelser,
   forelægge Parlamentet klare og udtømmende oplysninger om de midler, der er afsat til behandlingen af overtrædelsessager i de forskellige generaldirektorater, hvilket Parlamentet allerede har anmodet om flere gange,
   overveje en enklere og mindre bureaukratisk procedure for udfærdigelse af åbningsskrivelser mod medlemsstater, der ikke har overholdt deres forpligtelser, således at der hurtigt drages fordel af effektiviseringen af denne foranstaltning;
  

opfordrer desuden Kommissionen til at anvende EF-traktatens artikel 228 med beslutsomhed for at sikre, at de domme, som Domstolen afsiger, efterkommes korrekt;

4.   bemærker, at Kommissionen som lovet i den ovennævnte meddelelse af 5. september 2007(3) i den foreliggende årsberetning beskriver og redegør for de prioriterede aktioner, som den agter at gennemføre inden for bestemte områder af behandlingen af klager og overtrædelser; glæder sig over udtalelserne om, at der fortsat vil blive givet prioritet til løsning af "problemer, der har store følger for grundlæggende rettigheder og fri bevægelighed"(4); understreger betydningen af snarlige og beslutsomme aktioner på disse områder, eftersom voldshandlinger knyttet til racisme og fremmedhad er blevet et hyppigt fænomen i visse medlemsstater; glæder sig ligeledes over, at der gives prioritet til "overtrædelser, hvor borgerne i betydelig grad eller gentagne gange udsættes for direkte skade eller en alvorlig forringelse af deres livskvalitet"(5); opfordrer Kommissionen til at fremskynde en løsning og til, hvor det er passende, at afslutte de overtrædelsesprocedurer, som forhindrer medlemsstaterne i at investere i infrastrukturer, som kan påvirke gennemførelsen af den europæiske økonomiske genopretningsplan; anmoder Kommissionen om at forelægge Parlamentets kompetente udvalg en detaljeret tidsplan for de specifikke aktioner, den agter at iværksætte på disse områder;

5.   bemærker, at blandt de nye overtrædelsessager fra 2007 vedrører 1 196 manglende indberetning af nationale foranstaltninger til gennemførelse af fællesskabsdirektiver; finder det uacceptabelt, at Kommissionen vil give sig selv en frist på 12 måneder(6) til at behandle simple sager vedrørende manglende indberetning af en medlemsstats gennemførelsesforanstaltninger, og anmoder Kommissionen om at træffe automatiske og øjeblikkelige aktioner i tilfælde af denne art, som ikke kræver nogen form for undersøgelse eller vurdering;

6.   mener, at der stadig ikke er fastlagt nogle klare procedurer for effektiv retsforfølgning af en medlemsstat for en overtrædelse af fællesskabsretten, som siden er blevet afhjulpet, og for opnåelse af erstatning for tidligere fejl eller mangler; opfordrer Kommissionen til at fremsætte nye forslag (inden udgangen af 2010), der skal supplere den gældende traktatbrudsprocedure, således at der tages hensyn til denne uretfærdige situation;

7.   påpeger, at forespørgsler og klager vedrørende den korrekte anvendelse af fællesskabsretten ifølge den nye arbejdsmetode, som Kommissionen foreslog i sin meddelelse fra 2007, skal videresendes direkte til den pågældende medlemsstat, "hvis et spørgsmål kræver en afklaring af den faktiske eller retlige situation i medlemsstaten (…)", og at "medlemsstaterne [vil] få en kort frist til at give de fornødne præciseringer, oplysninger og løsninger direkte til de pågældende borgere eller virksomheder og til at underrette Kommissionen"(7);

8.   bemærker, at Kommissionen har iværksat projektet EU-Pilot med det formål at undersøge den nye arbejdsmetode i flere medlemsstater, at projektet, der blev indledt i april 2008, har deltagelse af 15 medlemsstater, og at det, når der efter det første år er foretaget en evaluering af det, vil kunne udvides til de øvrige stater;

9.   påpeger, at der imidlertid er tale om et frivilligt projekt, som allerede har afstedkommet forvirring og specifikke spørgsmål (som nævnt i sin ovennævnte beslutning af 21. februar 2008);

10.   anmoder i særdeleshed Kommissionen om at svare på, om ikke manglen på ressourcer i medlemsstaterne er et bekymrende tegn på, at der kan være reelle problemer med kontrollen med anvendelsen af fællesskabsretten; opfordrer desuden Kommissionen til i forbindelse med evalueringen af projektet at undersøge følgende forhold og orientere Parlamentet herom:

   om klagerne har modtaget en klar og udtømmende redegørelse fra Kommissionen om behandlingen af deres klage, om den nye metode reelt bidraget til at løse deres sager, og om den ikke har fjernet ansvaret fra Kommissionen i dens rolle som traktatens vogter;
   at den nye metode ikke har forsinket indledningen af overtrædelsesprocedurer, hvis varighed i forvejen er uhyre lang og uvis, yderligere;
   om Kommissionen har udvist langmodighed med medlemsstater med hensyn til overholdelsen af de frister, som Kommissionen har fastsat (10 uger), og om Kommissionen ved udløbet af denne frist har givet den pågældende medlemsstat præcise oplysninger og frister vedrørende Kommissionens efterfølgende skridt med henblik på at finde en hurtig og endelig løsning for borgeren;
   om den omstændighed, at EU-Pilot kun anvendes i 15 frivillige medlemsstater, har medført, at der udvises mindre opmærksomhed omkring behandlingen af overtrædelser i de medlemsstater, som ikke deltager i projektet;

11.   ønsker at få oplyst, om Kommissionen, takket være gennemførelsen af EU-Pilot og den deraf følgende mindskede arbejdsbyrde i forbindelse med behandlingen af overtrædelser, foretager en mere systematisk og udtømmende kontrol med gennemførelsen af direktiver i de nationale lovgivninger;

12.   anmoder Kommissionen om at oplyse, om EU-Pilot har haft indvirkning på gennemførelsen af de "pakkemøder", som Kommissionen holder for de medlemsstater, der er involveret i projektet, og for de øvrige medlemsstater, der ikke deltager, eftersom disse møder betragtes som det vigtigste redskab til at håndtere og løse overtrædelsesprocedurer;

13.   mener, at EU's borgere bør kunne forvente den samme grad af gennemsigtighed fra Kommissionen, uanset om de indgiver en formel klage, eller om de udøver deres ret til at indgive andragender i henhold til traktaten; kræver derfor, at der til Udvalget for Andragender sendes regelmæssige og klare oplysninger om alle trin i overtrædelsesprocedurer, i forbindelse med hvilke der også er indgivet et andragende, hvis behandling ikke er afsluttet, eller at udvalget i modsat fald får adgang til Kommissionens relevante database på lige fod med Rådet;

14.   erindrer Kommissionen om, at alle henvendelser, der kan betragtes som en klage over en faktisk overtrædelse af fællesskabsretten, skal registreres som sådanne, medmindre de er omfattet af de undtagelser, der er anført i punkt 3 i bilaget til den nævnte meddelelse af 20. marts 2002;

15.   bemærker, at Kommissionen har oplyst, at et så grundlæggende direktiv som Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område(8) reelt ikke er blevet gennemført korrekt i national lovgivning i en eneste medlemsstat; påpeger, at Kommissionen har modtaget mere end 1 800 individuelle klager i tilknytning til dette direktiv, registreret 115 af dem som klager og indledt fem overtrædelsesprocedurer for ukorrekt anvendelse af direktivet(9); anerkender det effektive samarbejde og den gennemsigtighed, som Kommissionen har udvist over for Parlamentet i forbindelse med direktiv 2004/38/EF; tilslutter sig den fremgangsmåde, som Kommissionen foreslår, som indebærer en løbende og udtømmende kontrol med det, støtte til medlemsstaterne for at sikre en fuld og korrekt anvendelse gennem offentliggørelse af de relevante retningslinjer i første halvår af 2009 og indledning af overtrædelsesprocedurer mod de medlemsstater, hvis nationale lovgivning er i strid med direktivet; udtrykker ikke desto mindre alvorlige bekymringer med hensyn til Kommissionens evne til at varetage sin rolle som traktatens vogter og med hensyn til de muligheder, der gives Parlamentet for at efterprøve den politik for registrering af klager, der føres i Kommissionens forskellige tjenestegrene;

16.   opfordrer alle Kommissionens tjenestegrene til at holde klagerne fuldt orienterede om udviklingen i deres klagesager ved udløbet af hver af de fastlagte frister (åbningsskrivelser, begrundede udtalelser, sagsanlæg for Domstolen eller afslutning af en sag), eller til, hvor det er relevant, at udfærdige henstillinger om behandling af sagen gennem alternative tvistbilæggelsesordninger, oplyse grundene til deres afgørelser og meddele disse grunde i detaljer til klagere i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i ovennævnte meddelelse fra 2002;

17.   bifalder, at Kommissionen af hensyn til borgerne gradvis indfører resuméer, som offentliggøres i forbindelse med vigtige lovforslag fra Kommissionen; anbefaler at gøre sådanne resuméer tilgængelige via en enkelt adgangsportal og anser det for uacceptabelt, at sådanne resuméer slettes, så snart lovgivningsproceduren er afsluttet, da det netop er på dét tidspunkt, at de er mest relevante for borgere og virksomheder;

18.   erindrer om Rådets forpligtelse til at tilskynde medlemsstaterne til at udarbejde og offentliggøre tabeller, der viser sammenhængen mellem direktiver og nationale gennemførelsesforanstaltninger; insisterer på, at sådanne tabeller er nødvendige for, at Kommissionen kan foretage en effektiv kontrol af gennemførelsesforanstaltninger i alle medlemsstater;

19.   bemærker med skuffelse, at der under denne valgperiode ikke er gjort nogen væsentlige fremskridt med hensyn til den afgørende rolle, som Parlamentet burde spille inden for kontrol med anvendelsen af fællesskabsretten; mener, at Kommissionens prioritering af overtrædelsesprocedurer involverer politiske og ikke kun rent tekniske beslutninger, som ikke i øjeblikket er underlagt nogen form for ekstern undersøgelse, kontrol eller gennemsigtighed; opfordrer til en snarlig gennemførelse af de relevante reformer, som Europa-Parlamentets Arbejdsgruppe om Institutionel Reform har foreslået, og som styrker Parlamentets muligheder for føre tilsyn med anvendelsen af fællesskabsretten; støtter i denne forbindelse Formandskonferencens afgørelse af 25. marts 2009;

20.   opfordrer til øget samarbejde mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet og deres respektive medlemmer for at fremme og uddybe kontrollen med europæiske anliggender på nationalt plan og for at lette informationsudvekslingen navnlig under vedtagelsen af europæiske retsakter; mener, at medlemmer af nationale parlamenter kan spille en værdifuld rolle i kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten og således kan bidrage til at styrke Den Europæiske Unions demokratiske legitimitet og bringe den tættere på borgerne;

21.   erindrer om Rådets tilsagn om at tilskynde medlemsstaterne til at udarbejde og offentliggøre tabeller, der tydeliggør forbindelsen mellem direktiver og nationale gennemførelsesforanstaltninger; understreger, at sådanne tabeller er afgørende, hvis Kommissionen effektivt skal kunne kontrollere gennemførelsesforanstaltningerne i samtlige medlemsstater; agter i sin egenskab af medlovgiver at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at bestemmelser vedrørende disse tabeller ikke fjernes fra Kommissionens forslag i løbet af lovgivningsproceduren;

22.   bemærker, at de nationale domstole spiller en afgørende rolle for anvendelsen af fællesskabsretten, og støtter fuldt ud Kommissionens bestræbelser på at identificere områder, inden for hvilke supplerende kurser med fordel vil kunne tilbydes nationale dommere, aktører inden for retsvæsenet og tjenestemænd hos de nationale myndigheder; understreger, at denne støtte er afgørende i de nye medlemsstater, navnlig vedrørende adgangen til retsinformation og retslitteratur på alle officielle sprog; understreger behovet for støtte til bedre adgang til databaser over nationale retskendelser vedrørende fællesskabsretten;

23.   tilskynder Kommissionen til at foretage en nøje undersøgelse af kollektive klagesystemer i EU med henblik på at fuldføre de igangværende initiativer inden for forbruger- og konkurrencelovgivning; mener, at sådanne mekanismer kan anvendes af borgere, herunder andragere, til at opnå en mere effektiv gennemførelse af fællesskabsretten;

24.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at der gives større prioritet til gennemførelsen af fællesskabsretten på miljøområdet, under henvisning til de foruroligende tendenser, som Kommissionen redegør for i sin beretning, og de mange andragender indgivet på dette område og henstiller i denne forbindelse til, at kontrollen med gennemførelsen styrkes, og at de relevante tjenester tildeles tilstrækkelige ressourcer; bifalder Kommissionens meddelelse af 18. november 2008 om gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs miljølovgivning (KOM(2008)0773) som et første skridt i denne retning;

25.   er enig i Kommissionens vurdering, at der bør træffes flere forebyggende foranstaltninger for at forhindre, at medlemsstaterne overtræder fællesskabslovgivningen; opmuntrer Kommissionen til at acceptere de specifikke krav, som Udvalget for Andragender har fremsat, for at forhindre, at der opstår uoprettelige skader på miljøet, og beklager, at Kommissionens svar alt for ofte er, at den må afvente de ansvarlige nationale myndigheders endelige afgørelse, før den har beføjelse til at handle;

26.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes regering og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0060.
(2) Punkt 12: "Kommissionens afgørelser i overtrædelsessager offentliggøres inden en uge efter deres vedtagelse på Kommissionens Generalsekretariats Internetsted på følgende adresse: http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/droit_com/index_en.htm#infractions. Afgørelser om at fremsætte en begrundet udtalelse over for en medlemsstat eller om at indbringe sagen for EF-Domstolen offentliggøres desuden i en pressemeddelelse, medmindre Kommissionen beslutter andet."
(3) Punkt 3: "Fra 2008 vil Kommissionen i sin årsberetning beskrive og redegøre for sit arbejde vedrørende disse prioriteter."
(4) KOM(2008)0777, s. 9.
(5) Ibid.
(6) "For sager vedrørende manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger bør målet være, at der ikke går mere end 12 måneder, fra åbningsskrivelsen afsendes til sagen afsluttes eller indbringes (sic) for Domstolen." (KOM(2007)0502).
(7) KOM(2007)0502, s. 7.
(8) EUT L 158 af 30.4.2004, s.77.
(9) "I de tredive måneder, der er gået, siden direktivet trådte kraft, har Kommissionen modtaget flere end 1 800 individuelle klager, 40 forespørgsler fra Europa-Parlamentet og 33 andragender vedrørende dets anvendelse." - Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (KOM(2008)0840), s. 9.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik