Choisissez la langue de votre document :
- bg - български
- es - español
- cs - čeština
- da - dansk
- de - Deutsch
- et - eesti keel
- el - ελληνικά
- en - English
- fr - français
- ga - Gaeilge
- hr - hrvatski
- it - italiano
- lv - latviešu valoda
- lt - lietuvių kalba
- hu - magyar
- mt - Malti
- nl - Nederlands
- pl - polski
- pt - português
- ro - română
- sk - slovenčina
- sl - slovenščina
- fi - suomi
- sv - svenska
|
 De stående udvalgs sagsområder |
| ||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til Formandskonferencens forslag, – der henviser til forretningsordenens artikel 174, 1. vedtager at nedsætte følgende stående udvalg:
2. vedtager, at bilag VI til forretningsordenen affattes således:
3. vedtager, at denne afgørelse skal træde i kraft den første dag i den første mødeperiode i den syvende valgperiode; 4. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering. | |||||||||
| Antallet af interparlamentariske delegationer, delegationer til de blandede parlamentariske udvalg, delegationer til parlamentariske samarbejdsudvalg og til multilaterale parlamentariske forsamlinger |
| |||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til Formandskonferencens forslag, – der henviser til forretningsordenens artikel 188 og artikel 190, – der henviser til de associerings- og samarbejdsaftaler samt andre aftaler, som Unionen har indgået med tredjelande, – der ønsker at styrke det parlamentariske demokrati ved at tilstræbe kontinuerlig interparlamentarisk dialog, 1. vedtager at ændre medlemstallet for de interparlamentariske delegationer og deres regionale grupper som følger:
3. henleder opmærksomheden på Formandskonferencens beslutning om at oprette Den Parlamentariske Forsamling Euronest som en associering mellem Europa-Parlamentet og Ukraines, Moldovas, Belarus', Armeniens, Aserbajdsjans og Georgiens parlamenter; bestemmer, med hensyn til Belarus, at Formandskonferencen vil forelægge forslag vedrørende Belarus' repræsentation i Den Parlamentariske Forsamling Euronest; 4. bestemmer, at Delegationsformandskonferencen skal udarbejde et forslag til en årlig mødekalender, som skal vedtages af Formandskonferencen efter høring af Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget og Udvalget om International Handel, dog således at Formandskonferencen kan ændre mødekalenderen på grund af politiske begivenheder; 5. bestemmer, at de politiske grupper og løsgængerne til hver kategori af delegation vælger et antal faste stedfortrædere, som ikke må overstige antallet af ordinære medlemmer, der repræsenterer de pågældende grupper eller løsgængere; 6. beslutter, at samarbejdet med og høring af de udvalg, der er berørt af delegationsarbejde, skal styrkes gennem afholdelse af fælles møder mellem disse parter på Parlamentets sædvanlige arbejdssteder; 7. vil i praksis bestræbe sig på at sikre, at én eller flere udvalgsordførere deltager i delegationernes, de parlamentariske samarbejdsudvalgs, de blandede parlamentariske udvalgs og de multilaterale parlamentariske forsamlingers arbejde, og beslutter, at dets formand efter fælles anmodning fra formændene for den pågældende delegation og det pågældende udvalg giver bemyndigelse til sådanne missioner; 8. beslutter, at denne afgørelse træder i kraft i den første mødeperiode i Europa-Parlamentets syvende valgperiode; 9. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen. | ||||||||
| Ophævelse af et direktiv og 11 forældede beslutninger og afgørelser om den fælles fiskeripolitik * |
| ||||||
(Høringsprocedure) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2009)0088), – der henviser til EF-traktatens artikel 37 og artikel 300, stk. 2 og stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0094/2009), – der henviser til forretningsordenens artikel 51, og artikel 43, stk. 1, – der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6-0203/2009), 1. godkender Kommissionens forslag; 2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; 3. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; 4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. | |||||||
| Ophævelse af 14 forældede forordninger om den fælles fiskeripolitik * |
| ||||||
(Høringsprocedure) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2009)0089), – der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0095/2009), – der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 43, stk. 1, – der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6-0202/2009), 1. godkender Kommissionens forslag; 2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; 3. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; 4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. | |||||||
| Støtte fra ELFUL til udvikling af landdistrikterne * |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Høringsprocedure) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2009)0038), – der henviser til EF-traktatens artikel 36 og 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0051/2009), – der henviser til forretningsordenens artikel 51, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Regionaludvikling (A6-0259/2009), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. erkender, at der er usikkerhedsmomenter med hensyn til de marginer, der er til rådighed under udgiftsområde 2; understreger, at finansieringen af den økonomiske genopretningsplan ikke må gå ud over fremtidige behov inden for denne udgiftskategori; går ind for udnyttelse af marginerne for budgetår, der er ved at blive afsluttet; 3. minder om, at det årlige beløb vil blive fastsat i forbindelse med den årlige budgetprocedure i overensstemmelse med punkt 38 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006(1); 4. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; 5. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; 6. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; 7. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Proceduren for andragender (ændring af forretningsordenen) |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til formandens skrivelse af 20. juli 2006, – der henviser til forretningsordenens artikel 201 og 202, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelse fra Udvalget for Andragender (A6-0027/2009), 1. vedtager at optage nedenstående ændringer i forretningsordenen; 2. gør opmærksom på, at disse ændringer træder i kraft den første dag i den næste mødeperiode med undtagelse af ændringen vedrørende artikel 193a (ny), som træder i kraft dagen efter ikrafttrædelsen af den relevante traktatbestemmelse; 3. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Ændring af den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens ændrede forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0171), – der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1) (IIA af 17. maj 2006), særlig punkt 21, 22 og 23, – der henviser til sin beslutning af 25. marts 2009 om midtvejsrevisionen af den finansielle ramme for 2007-2013(2) og af 10. marts 2009 om retningslinjerne for 2010-budgetproceduren(3), – der henviser til resultaterne af trilogmødet den 2. april 2009, – der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0278/2009), 1. godkender resultaterne af trilogmødet den 2. april 2009; 2. understreger, at den aftale, der blev indgået ved revisionen af den flerårige finansielle ramme, er resultatet af et vellykket interinstitutionelt samarbejde om at overvinde den finansielle og økonomiske krise, som medlemsstaterne oplever, gennem fremme af solidaritet på området for energiressourcer og fremme af bredbånd i landdistrikter samt støtten til landbrugssektoren; 3. minder om, at Parlamentet i sin dobbelte rolle som lovgivnings- og budgetmyndighed har beskyttet sine eksisterende prioriteter, som det gjorde det under budgetproceduren i 2008, da man nåede frem til en aftale om finansieringen af Galileo; 4. er enigt i det politiske kompromis, der indebærer en udligningsmekanisme planlagt for budgetproceduren i 2010 samt - men kun hvis det er nødvendigt - for budgetproceduren i 2011; minder om, at udligningsmekanismen, som det fastslås i den fælles erklæring vedtaget af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen under trilogen den 2. april 2009, ikke får nogen indvirkning på finansieringsrammerne for programmer, der er vedtaget ved den fælles beslutningsprocedure, og den årlige budgetprocedure og vil blive finansieret ved anvendelse af alle de budgetmidler, der er til rådighed i budgetlovgivningen; 5. gentager, at underskud og overskydende beløb stadig er uafklarede ud fra resultaterne af forhandlingerne om IIA af 17. maj 2006, og at disse underskud skal tages op i midtvejsrevisionen 2008-2009, som der er taget højde for i Erklæring 3 i IIA af 17. maj 2006, samt som led i de årlige budgetprocedurer, om muligt gennem mere fleksibilitet og under alle omstændigheder ved brug af alle de midler, der er fastlagt i IIA af 17. maj 2006; minder om, at Kommissionen - som fastslået af Parlamentet i dets ensidige erklæring under trilogen den 2. april 2009 - under midtvejsrevisionsprocessen bør tage principperne fastlagt i Parlamentets beslutning af 25. marts 2009 med i overvejelserne; 6. er betænkelig med hensyn til den regelmæssige brug af margenerne for udgiftsområde 2 til at finansiere andre udgiftsområder, da dette kan true landbrugssektorens interesser i tilfælde af uventede fald i markedspriserne; 7. beklager, at aftalen med Rådet først blev indgået to måneder inden udgangen af Parlamentets valgperiode, hvilket gav mindre spillerum for forhandlinger, og beklager, at dette har sat institutionerne under pres, selvom der hersker den sædvanlige atmosfære af loyalt samarbejde; 8. godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning; 9. pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; 10. pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen. BILAG EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE af 6. maj 2009 ændring af den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning for så vidt angår den flerårige finansielle ramme (2007-2013) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE, under henvisning til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(4), særlig punkt 21, punkt 22, stk. 1 og 2, og punkt 23 under henvisning til forslag fra Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: (1) På trilogmødet den 2. april 2009 nåede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen til enighed om finansiering, inden for rammerne af den europæiske økonomiske genopretningsplan til modernisering af infrastrukturer og fremme af energisolidaritet, af projekter vedrørende energi og udvikling af bredbåndsinternet samt styrkelse af foranstaltninger i forbindelse med de "nye udfordringer", der blev defineret i forbindelse med evalueringen af midtvejsreformen i 2003 af den fælles landbrugspolitik ("sundhedstjekket"). Finansieringen kræver, at der som første skridt foretages en revision af den flerårige finansielle ramme for 2007-2013 i henhold til punkt 21, 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale, således at loftet for 2009 for forpligtelsesbevillinger under underudgiftsområde 1a forhøjes med 2 000 mio. EUR i løbende priser. (2) Forhøjelsen af loftet for underudgiftsområde 1a vil blive udlignet fuldt ud ved nedsættelse af loftet for forpligtelsesbevillinger under udgiftsområde 2 for 2009 med 2 000 mio. EUR. (3) For at opretholde et rimeligt forhold mellem forpligtelser og betalinger bør der foretages en tilpasning af de årlige lofter for betalingsbevillinger. Tilpasningen vil være neutral. (4) Bilag I til den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning bør derfor ændres i overensstemmelse hermed(5), TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Eneste artikel Bilag I til den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk udvikling erstattes af bilaget til denne afgørelse. Udfærdiget i Strasbourg, den 6. maj 2009 På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand FINANCIAL FRAMEWORK 2007-2013 REVISED FOR EUROPEAN ECONOMIC RECOVERY PLAN (CONSTANT 2004 PRICES)
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Ændringsbudget nr. 4/2009 |
| |||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til EF-traktatens artikel 272 og Euratom-traktatens artikel 177, – der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1), særlig artikel 37 og 38, – der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, endeligt vedtaget den 18. december 2008(2), – der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3), – der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 4/2009 for regnskabsåret 2009, forelagt af Kommissionen den 8. april 2009 (SEK(2009)0496), – der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 4/2009, vedtaget af Rådet den 27. april 2009 (9126/2009 - C6-0156/2009) – der henviser til forretningsordenens artikel 69 og bilag IV, – der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0281/2009), A. der henviser til, at forslaget til ændringsbudget nr. 4 til det almindelige budget for 2009 omfatter ændring af lofterne for den flerårige finansielle ramme for udgiftsområde 1a og 2, B. der henviser til, at formålet med forslaget til ændringsbudget nr. 4/2009 er formelt at opføre disse budgetmæssige tilpasninger i 2009-budgettet, 1. noterer sig det foreløbige forslag til ændringsbudget nr. 4/2009; 2. godkender forslaget til ændringsbudget nr. 4/2009 uændret; 3. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
| ||||||||||||||
| Ændringsbudget nr. 5/2009 |
| |||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til EF-traktatens artikel 272 og Euratom-traktatens artikel 177, – der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1), særlig artikel 37 og 38, – der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009 endeligt vedtaget den 18. december 2008(2), – der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3), – der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 5/2009 for regnskabsåret 2009 som forelagt af Kommissionen den 15. april 2009 (KOM(2009)0177), – der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 5/2009, vedtaget af Rådet den 27. april 2009 (9127/2009 - C6-0157/2009), – der henviser til forretningsordenens artikel 69 og bilag IV, – der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0282/2009), A. der henviser til, at forslaget til ændringsbudget nr. 5 til Det Almindelige Budget for 2009 omfatter budgetteringen af overskuddet fra gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2008, B. der henviser til, at formålet med forslaget til ændringsbudget nr. 5/2009 formelt er at opføre disse budgetmæssige tilpasninger i budgettet for regnskabsåret 2009, 1. noterer sig det foreløbige forslag til ændringsbudget nr. 5/2009; 2. godkender forslaget til ændringsbudget nr. 5/2009 uden ændringer; 3. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
| ||||||||||||||
| Energimærkning af fjernsyn |
| |||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til Rådets direktiv 92/75/EØF af 22. september 1992 om angivelse af husholdningsapparaters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger(1), særlig artikel 9 og 12, – der henviser til udkast til Kommissionens direktiv …/…/EF om gennemførelsesforanstaltninger til og ændring af Rådets direktiv 92/75/EØF for så vidt angår energimærkning af fjernsyn, – der henviser til udtalelse af 30. marts 2009 fra det udvalg, der henvises til i artikel 10 i direktiv 92/75/EØF, – der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2006 "Handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet" (KOM(2006)0545), – der henviser til Kommissionens forslag af 13. november 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger (KOM(2008)0778), – der henviser til sin holdning af 5. maj 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger (omarbejdning)(2), – der henviser til artikel 5a, stk. 3, litra b, i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(3), – der henviser til forretningsordenens artikel 81, stk. 2 og stk. 4, litra b, A. der henviser til, at hovedformålet med direktiv 92/75/EØF ("rammedirektivet") ifølge dets artikel 1 er at gøre det muligt at harmonisere de nationale foranstaltninger vedrørende offentliggørelse, navnlig i form af mærkning og varedeklaration, af oplysninger om forbrug af energi og andre væsentlige ressourcer samt supplerende oplysninger for så vidt angår visse typer af husholdningsapparater, således at forbrugerne får mulighed for at vælge mere energieffektive apparater, B. der henviser til, at rammedirektivet endvidere fastslår, at forelæggelsen af præcise, relevante og sammenlignelige oplysninger om husholdningsapparaters specifikke energiforbrug vil kunne påvirke forbrugernes valg til fordel for apparater med lavt energiforbrug, C. der henviser til, at det i Kommissionens konsekvensanalyse, der ledsager forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger (SEK(2008)2862), understreges, at den oprindelige og vellykkede A-G-mærkning er blevet anvendt som model i forskellige lande rundt om i verden, bl.a. i Brasilien, Kina, Argentina, Chile, Iran, Israel og Sydafrika, D. der henviser til, at fjernsyn er meget energikrævende apparater, og at der derfor ligger et betydeligt energibesparende potentiale i at tilføje denne kategori til mærkningsordningen i henhold til artikel 1, stk. 2, i rammedirektivet, E. der henviser til, at energimærkningen af fjernsyn så vidt muligt skal være overensstemmende med eksisterende energimærkningsordninger for andre husholdningsapparater, F. der henviser til, at den eksisterende mærkningsklassificering, som angivet i den ovennævnte meddelelse fra Kommissionen, på grundlag af undersøgelser af miljøvenligt design vil blive forbedret og reskaleret hvert femte år, eller når nye teknologiske fremskridt berettiger til det, og A-mærkestatus vil blive forbeholdt de 10–20 % af udstyret, der ligger i top, G. der henviser til, at det er af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse af energimærkningsordningen, at der indføres foranstaltninger, der sikrer forbrugerne klare, detaljerede, sammenlignelige og let forståelige oplysninger om husholdningsapparaters energieffektivitet, H. der henviser til, at fabrikanternes indtægter ville stige, hvis forbrugerne købte flere energieffektive apparater i stedet for mindre energieffektive apparater, I. der henviser til, at udkastet til Kommissionens direktiv navnlig med hensyn til energimærkets udformning og energiøkonomiklasser introducerer endnu en ændring, idet det tilføjer nye A-klasser (f.eks. A-20%, A-40%, A-60%), der risikerer at forvirre forbrugeren yderligere, hæmme deres forståelse af energimærkningsordningen og svække deres evne til at vælge de apparater, der er mest energieffektive, J. der henviser til, at mærket blot med få tekniske justeringer kunne blive meget tydeligere og lettere forståelig for forbrugerne, K. der henviser til, at det er påvist, at forbrugerne finder A-G-skalaen klar, og Kommissionen har ikke gennemført nogen analyser, der viser, om en mærkning med A-20%, A-40%, A-60% ved siden af tomme, lavere klasser, vil være en hjælp eller vildledende for forbrugerne, L. der henviser til, at en reskalering af eksisterende produkter i en lukket A-G-skala navnlig vil forebygge forekomsten af tomme, lavere klasser, der risikerer at vildlede forbrugerne, M. der henviser til, at indførelsen af disse nye effektivitetsklasser på eksisterende A-G-mærker, herunder i forbindelse med andre produkter, risikerer at skabe yderligere usikkerhed om, hvorvidt et "A"-mærket produkt er energieffektivt eller ej, N. der henviser til, at en sådan foranstaltning ikke fremmer formålet med basisretsakten, nemlig at levere præcise, relevante og sammenlignelige oplysninger til forbrugerne, O. der henviser til, at Kommissionen har fremsat sit forslag til en omarbejdning af rammedirektivet, der kunne betyde yderligere ændringer, der ville have en indvirkning på de foreslåede gennemførelsesforanstaltninger, 1. modsætter sig vedtagelsen af udkast til Kommissionens direktiv om gennemførelsesforanstaltninger til og ændring af direktiv 92/75/EØF for så vidt angår energimærkning af fjernsyn; 2. finder, at udkastet til Kommissionens direktiv ikke er foreneligt med formålet med basisretsakten; 3. opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til direktiv tilbage og til hurtigst muligt og ikke senere end 30. september 2009 at forelægge et nyt, der baseres på en lukket A-G-skala, for det udvalg, der er nævnt i artikel 10 i direktiv 92/75/EØF; 4. finder, at mærkets udformning er et afgørende element i energimærkningsdirektivet, som bør medtages som en del af den revision og omarbejdning, der pågår under den fælles beslutningsprocedure; 5. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
| ||||||||||||||
| Årlig handlingsplan for 2009 for ikke-statslige aktørers og lokale myndigheders rolle i forbindelse med udvikling (Del II: målrettede projekter) |
| |||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde(1), særlig artikel 14, stk. 1, litra b), – der henviser til udkast til Kommissionens afgørelse om den årlige handlingsplan 2009 for ikke-statslige aktørers og lokale myndigheders rolle i forbindelse med udvikling (Del II: Målrettede projekter) (CMTD(2009)0387 - D004766/01), – der henviser til den udtalelse, som det udvalg, der er nævnt i artikel 35, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1905/2006 (DCI-forvaltningsudvalget), afgav den 15. april 2009, – der henviser til "General Evaluation of Actions to Raise Public Awareness of Development Issues in Europe / Development Education" (EC Reference No. 2007/ 146962. Final Report), – der henviser til sin beslutning af 13. marts 2008 om EU's politik for udviklingssamarbejde - en udfordring for de nye medlemsstater(2), – der henviser til artikel 8 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(3), – der henviser til forretningsordenens artikel 81, A. der henviser til, at DCI-forvaltningsudvalget den 15. april 2009 ved skriftlig procedure stemte for udkast til det årlige handlingsprogram 2009 for ikke-statslige aktører og lokale myndigheder i udviklingsprocessen (Del II: Målrettede projekter) (CMTD(2009)0387 - D004766/01), B. der henviser til, at Parlamentet i henhold til artikel 7, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF og artikel 1 i aftalen af 3. juni 2008 mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen om gennemførelsesbestemmelser til Rådets afgørelse 1999/468/EF har modtaget det udkast til gennemførelsesforanstaltninger, der blev forelagt for DCI-forvaltningsudvalget, og afstemningsresultatet, C. der henviser til, at det i artikel 14, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1905/2006 hedder, at et af formålene med det tematiske program for ikke-statslige aktører og lokale myndigheder i udviklingsprocessen er at "øge de europæiske borgeres bevidsthed om udviklingsspørgsmål og mobilisere aktiv offentlig støtte i Fællesskabet og i de tiltrædende lande til fattigdomsreduktion og strategier for bæredygtig udvikling i partnerlandene", D. der henviser til, at 11 medlemsstater i en fælles erklæring, "Joint Statement of Member States on DCI Non-State Actors and Local Authorities", fremsendt til Kommissionen den 19. marts 2009, gav udtryk for deres bekymring over, at Kommissionenen har til hensigt at indstille den direkte finansiering (proceduren med "målrettede projekter") af TRIALOG- og DEEEP-projekterne(4), som har været i gang siden henholdsvis 1998 og 2003, og i stedet pålægge dem at deltage i en "indkaldelse af forslag", E. der henviser til, at fælleserklæringen fra de 11 medlemsstater, herunder 9 "nye" medlemsstater, henleder opmærksomheden på, at Kommissionens plan om at indstille den direkte støtte til TRIALOG og DEEEP kommer på et højst ubelejligt tidspunkt i betragtning af den aktuelle økonomiske situation i mange af de "nye" medlemsstater og de indvirkninger, som denne situation har på ngo'ernes mulighed for at fungere efter hensigten og bidrage til udviklingssamarbejdet, og udtrykker bekymring over, at der således kan opstå et finansieringstomrum, som vil skade disse projekter ved at forårsage tab af kvalificeret personale samt af knowhow og allerede etablerede netværk, F. der henviser til, at formanden for Udviklingsudvalget i en skrivelse af 19. marts 2009 gav udtryk for lignende bekymringer, og heri understregede, at udvalget hele tiden har prioriteret information og kapacitetsopbygning inden for udviklingssamarbejde i de nye medlemsstater og oplysning om udvikling til den europæiske offentlighed, og anmodede Kommissionen om at meddele Parlamentet, på grundlag af hvilke objektive og transparente kriterier den afgør, hvilke aktiviteter og projekter der er berettiget til direkte støtte, og endvidere anmodede om, at gennemførelsen af denne foreslåede foranstaltning udsattes i mindst ét år for at undgå, at der opstår finansieringstomrum, og at selve overlevelsen af disse meget nyttige projekter bringes i fare, G. der henviser til, at ovennævnte "General Evaluation of Actions to Raise Public Awareness of Development Issues in Europe / Development Education" konkluderer, at den strategiske anvendelse af målrettede projekter har været med til at nå målsætningerne med programmet for samfinansiering med europæiske udviklingsngo'er, og at DEEEP har været en vigtig samordningsmekanisme for øget dialog, fremme af udveksling af bedste praksis og etablering af netværker og partnerskaber på EU-plan og mellem nationale platforme og EU, og endvidere at TRIALOG i sit samarbejde med nye medlemsstater og tiltrædelsesstater har ydet et effektivt bidrag til at forbedre dialogen og opbygge kapacitet, H. der henviser til, at TRIALOG-programmet bidrager til at opfylde behovet, fremhævet i Parlamentets ovennævnte beslutning af 13. marts 2008 om EU's politik for udviklingssamarbejde - en udfordring for de nye medlemsstater, for en samlet kommunikations- og uddannelsesstrategi for at afhjælpe den manglende anerkendelse i offentligheden af de prioriterede mål for udviklingssamarbejdet i nogle af de nye medlemsstater, og at DEEEP- programmet imødekommer dets i samme beslutning fremsatte krav om øget udviklingsuddannelse og oplysning på uddannelsesområdet i Europa, I. der henviser til, at Kommissionen i ovennævnte årlige handlingsplan 2009 også foreslår tildeling af et direkte tilskud til et projekt med betegnelsen "Strengthening Cuban Managerial Capabilities", som skal gennemføres af European Foundation of Management Development; der henviser til, der inden for rammerne af det tematiske program for ikke-statslige aktører og lokale myndigheder aldrig tidligere er sket anvendelse af proceduren med målrettede projekter i forbindelse med aktiviteter i partnerlande, J. der henviser til, at Kommissionen herefter udsendte en "Explanatory note for the DCI NSA-LA committee'(5), hvori den præciserer, hvilke udvælgelseskriterier der gælder for målrettede aktioner, og forklarer, at disse kriterier er baseret på artikel 168 i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen(6), og at tilskud navnlig kan ydes til organer med et de jure- eller et de facto-monopol og til aktioner med specifikke kendetegn, som kræver en særlig type organ som følge af dettes tekniske kompetence, høje specialiseringsgrad eller administrative beføjelse, 1. kan ikke tilslutte sig vedtagelsen af udkast til Kommissionens afgørelse om den årlige handlingsplan 2009 for ikke-statslige aktørers og lokale myndigheders rolle i forbindelse med udvikling (Del II: Målrettede projekter) (CMTD(2009)0387 - D004766/01) i dets foreliggende form; 2. anmoder Kommissionen om at skabe klarhed omkring de kriterier, der anvendes til bestemmelse af, hvorvidt der foreligger en situation kendetegnet ved et de jure- eller et de facto-monopol, eftersom de 11 medlemsstater i deres fælles erklæring nævner, at der set fra de "nye" medlemsstaters synspunkt stadig er tale om en situation kendetegnet ved et de facto-monopol for så vidt angår de Europa-dækkende aktiviteter, der gennemføres af TRIALOG og DEEEP; 3. kræver en åben, transparent og horisontal anvendelse af kriterierne for tildeling af direkte tilskud til målrettede projekter for at sikre lige vilkår for alle; insisterer derfor på, at der anvendes samme kriterier for TRIALOG, DEEEP og projektet "Strengthening Cuban Managerial Capabilities"; 4. kræver, at der ved hjælp af et strategisk, Europa-dækkende program sikres kontinuerlig støtte til de værdifulde aktiviteter, der består i fremme af udveksling af bedste praksis og etablering af netværker og partnerskaber på EU-plan og mellem nationale platforme og EU, og til at forbedre dialogen og opbygge kapacitet inden for rammerne af samarbejdet med "nye" medlemsstater og tiltrædelsesstater; 5. opfordrer Kommissionen til at indgå i en dialog med Parlamentet i forbindelse med dens kommende revurdering(7) af ordningen med indkaldelse af forslag til de tematiske programmer; finder det upassende at foregribe de eventuelle henstillinger om ændringer eller forbedringer af ordningen, der måtte følge af revurderingen; kræver derfor, at eksisterende ordninger for direkte finansierede aktioner lades uændrede i en periode på 12 måneder, og at eventuelle fremtidige ændringer kommer til at afspejle resultaterne af revurderingsprocessen og sikre forudsigelige og bæredygtige udviklingssamarbejdsaktiviteter på lang sigt; 6. opfordrer Kommissionen til at tilpasse sit udkast til afgørelse om den årlige handlingsplan 2009 for ikke-statslige aktørers og lokale myndigheders rolle i forbindelse med udvikling (Del II: Målrettede projekter) (CMTD(2009)0387 - D004766/01) og medtage EU-dækkende projekter vedrørende øget bevidsthed om udviklingsspørgsmål i det udvidede EU og vedrørende udveksling inden for udviklingsuddannelse i EU; 7. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
| ||||||||||||||||||||||
| Generel revision af forretningsordenen |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til forretningsordenens artikel 201 og 202, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6-0273/2009), 1. vedtager at optage nedenstående ændringer i forretningsordenen; 2. vedtager at vedføje adfærdskodeksen for forhandlinger i forbindelse med den fælles beslutningsprocedure, som godkendt af Formandskonferencen den 18. september 2008, som bilag XVI e til forretningsordenen; 3. vedtager, at disse ændringer træder i kraft den første dag i den 7. valgperiode; 4. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, beskyttelse af privatlivets fred og forbrugerbeskyttelse ***II |
| ||||||||||||
| |||||||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Rådets fælles holdning (16497/1/2008 - C6-0068/2009), – der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0698), – der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2008)0723), – der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, – der henviser til forretningsordenens artikel 62, – der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0257/2009), 1. godkender den fælles holdning som ændret; 2. tager Kommissionens erklæringer, som er vedføjet denne beslutning, til efterretning; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 6. maj 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/.../EF om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved andenbehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2009/136/EF). BILAG Kommissionens erklæring om forsyningspligt Betragtning (3a) - Forsyningspligt Kommissionen noterer sig teksten i betragtning (3a), som Europa-Parlamentet og Rådet er blevet enige om. Kommissionen ønsker i den forbindelse at understrege, at den som anført i meddelelsen KOM (2008)0572 af 25. september 2008 om forsyningspligtens omfang i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i løbet af 2009 vil lancere en bred debat på EU-niveau, hvor en lang række alternative tilgange vil blive undersøgt, og alle berørte parter vil få lejlighed til at give udtryk for deres synspunkter. Kommissionen vil sammenfatte debatten i en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet og vil senest den 1. maj 2010 i nødvendigt omfang fremsætte forslag til ændring af forsyningspligtdirektivet. Kommissionens erklæring om underretning om brud på datasikkerheden Artikel 2, litra h) og artikel 4, stk. 3 - direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation Med reformen af regelsættet for elektronisk kommunikation bliver der indført et nyt begreb i EU's regler om beskyttelse af data og privatliv: udbydere af elektroniske kommunikationstjenester og -netværk er forpligtede til at anmelde brud på datasikkerheden. Det er et vigtigt skridt i retning af en forbedret sikkerhed og beskyttelse af privatlivet, selv om det på nuværende tidspunkt er begrænset til elektroniske kommunikationstjenester. Kommissionen noterer sig Europa-Parlamentets ønske om, at en forpligtelse til at underrette om brud på persondatasikkerheden ikke begrænses til elektroniske kommunikationstjenester, men udvides til også at omfatte udbydere af informationssamfundstjenester. En sådan tilgang ville være helt i tråd med den generelle offentlige politiske målsætning om at styrke beskyttelsen af EU-borgernes personoplysninger og deres mulighed for at anlægge sag, såfremt der sker misbrug af sådanne oplysninger. I denne forbindelse ønsker Kommissionen at fastholde sit standpunkt, som blev fremsat i løbet af forhandlingerne om reformen af regelsættet, at forpligtelsen for udbydere af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester til at anmelde brud på persondatasikkerheden giver anledning til at udvide debatten til generelle krav om underretning ved brud. Derfor vil Kommissionen straks påbegynde det nødvendige forberedende arbejde, herunder høring af interesserede parter med henblik på at fremlægge passende forslag på dette område inden 2011. Derudover vil Kommissionen rådføre sig med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om muligheden for anvendelse med øjeblikkelig virkning af principperne i reglerne om underretning i tilfælde af brud på datasikkerheden i direktiv 2002/58/EF inden for andre sektorer, uanset hvilken sektor eller type af oplysninger der er tale om.
| |||||||||||||
| Elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ***II |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Rådets fælles holdning (16496/1/2008 - C6-0066/2009), – der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0697), – der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2008)0724)), – der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, – der henviser til forretningsordenens artikel 62, – der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0272/2009), 1. godkender den fælles holdning som ændret; 2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 6. maj 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/.../EFom ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/19/EF om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og direktiv 2002/20/EF om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR − under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2), under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3), efter proceduren i traktatens artikel 251(4), og ud fra følgende betragtninger: (1) Det nuværende EU-regelsæt for elektronisk kommunikation udgøres af fem direktiver: direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet)(5), direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet)(6), direktiv 2002/20/EF (tilladelsesdirektivet)(7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og tjenester (forsyningspligtdirektivet)(8) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)(9) (i det følgende samlet benævnt "rammedirektivet og særdirektiverne"); Kommissionen skal jævnligt vurdere, hvordan disse direktiver fungerer, bl.a. for at afgøre, om den teknologiske og markedsmæssige udvikling giver grund til ændringer. (2) I den forbindelse fremlagde Kommissionen sine første konklusioner i en meddelelse af 29. juni 2006 om revurderingen af EU's regelsæt for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. På grundlag af disse første konklusioner er der gennemført en offentlig høring, hvoraf det er fremgået, at det vigtigste problem at tage op er den omstændighed, at der stadig ikke er skabt et indre marked for elektronisk kommunikation. Det konstateres navnlig, at uensartet lovgivning og uoverensstemmelser mellem de nationale tilsynsmyndigheders aktiviteter sætter ikke blot sektorens konkurrenceevne på spil, men også de væsentlige fordele, som konkurrence på tværs af grænserne medfører for forbrugerne. (3) EU's regelsæt for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester bør derfor revideres, med henblik på at få et fuldt fungerende indre marked for elektronisk kommunikation ved at styrke fællesskabsordningen for regulering af operatører med en stærk markedsposition på de centrale markeder. Reformen af regelsættet suppleres ved║ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2009 af … [om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og dens støttekontor] (10). Reformen omfatter også opstilling af en effektiv og koordineret strategi for frekvensforvaltning, der skal skabe et europæisk samarbejdsområde for information, samt skærpelse af bestemmelserne for brugere med handicap for at opnå et informationssamfund, der er åbent for alle. (4) I erkendelse af, at internettet er nødvendigt i uddannelsesøjemed og i forbindelse med den praktiske udøvelse af ytringsfriheden og adgangen til information, bør enhver begrænsning for udøvelsen af disse grundlæggende rettigheder være i overensstemmelse med den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Kommissionen bør i forbindelse med disse spørgsmål iværksætte en bred offentlig høring. (5) Målet er gradvis at mindske mængden af forhåndsregulerende sektorspecifikke bestemmelser, efterhånden som konkurrencen på markederne udvikler sig, og i sidste instans at lade den elektroniske kommunikation blive styret udelukkende gennem konkurrencelovgivningen. Da markederne for elektronisk kommunikation har udvist stærk konkurrencedynamik de seneste år, er det meget vigtigt, at forhåndsregulerede forpligtelser kun benyttes, hvor der ikke er effektiv og bæredygtig konkurrence. (6) Kommissionen bør i forbindelse med sine undersøgelser af, hvordan rammedirektivet og særdirektiverne fungerer, vurdere, om der på baggrund af udviklingen på markedet og med sigte på både konkurrence og forbrugerbeskyttelse fortsat er behov for bestemmelserne om sektorspecifik forhåndsregulering i artikel 8-13a i direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet) og artikel 17 i direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet), eller om de skal ændres eller ophæves. (7) For at sikre en forholdsmæssig og smidig tilgang til de varierende konkurrencevilkår bør de nationale tilsynsmyndigheder have mulighed for at definere markeder på subnational basis og ophæve forpligtelser på markeder og/eller i geografiske områder, hvor der er en effektiv infrastrukturkonkurrence. (8) For at opfylde målene i Lissabondagsordenen er det nødvendigt at skabe passende incitamenter for investering i nye høj-hastighedsnet, der støtter innovationen i forbindelse med indholdsrige internettjenester og styrker Den Europæiske Unions internationale konkurrenceevne. Sådanne net har et enormt potentiale til at give forbrugerne og erhvervslivet i hele Den Europæiske Union fordele. Det er derfor afgørende at fremme bæredygtige investeringer i udviklingen af disse net, idet man fastholder konkurrencen og øger forbrugernes valgmuligheder gennem forudsigelighed og sammenhæng i reguleringen. (9) Kommissionen anerkendte i sin meddelelse af 20. marts 2006 "Bredbånd til hele EU", at der i Den Europæiske Union er regionale uligheder med hensyn til adgangen til højhastighedsbredbåndstjenester. Lettere adgang til frekvensressourcer vil lette udviklingen af højhastighedsbredbåndstjenester i fjerntliggende regioner. Trods den generelle stigning i antallet af bredbåndsforbindelser har bredbåndsadgang kun vundet begrænset udbredelse i en række regioner på grund af de høje omkostninger som følge af lav befolkningstæthed og en isoleret beliggenhed. For at sikre investeringer i nye teknologier i underudviklede regioner bør reguleringen af elektronisk kommunikation være i overensstemmelse med andre politiske foranstaltninger, herunder statsstøttepolitikken, samhørighedspolitikken og de bredere industripolitiske målsætninger. (10) I forbindelse med offentlige investeringer i netværk bør princippet om ikke-diskrimination overholdes. Med henblik herpå bør offentlig støtte tildeles ved åbne, gennemsigtige og konkurrencedygtige procedurer. (11) For at gøre det muligt for de nationale tilsynsmyndigheder at opfylde de mål, der er opstillet i rammedirektivet og særdirektiverne, særlig om gennemgående interoperabilitet, bør anvendelsesområdet for rammedirektivet udvides til også at omfatte visse aspekter af radio- og teleterminaludstyr som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse(11), og forbrugerudstyr til digital-tv for at lette adgangen for handicappede brugere. (12) Visse definitioner bør tydeliggøres eller ændres, så de afspejler den markedsmæssige og teknologiske udvikling, og så tvetydigheder, der er konstateret ved gennemførelsen af regelsættet, fjernes. (13) De nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed bør styrkes, så de kan anvende regelsættet med større gennemslagskraft, og så deres autoritet og forudsigeligheden i deres afgørelser øges. Til dette formål bør det udtrykkelig fastsættes i national ret, at den nationale tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for forhåndsregulering af markedet eller for bilæggelse af tvister mellem virksomheder, i udførelsen af sine opgaver er beskyttet mod indblanding udefra og politisk pres, der kan forhindre en uafhængig vurdering af de sager, den skal behandle. En sådan påvirkning udefra gør en instans, der medvirker i den nationale lovgivningsproces, uegnet til at fungere som tilsynsmyndighed under regelsættet. Derfor bør der på forhånd opstilles regler for, på hvilket grundlag ledelsen for en national tilsynsmyndighed kan afskediges, så enhver rimelig tvivl om tilsynsmyndighedens uafhængighed og upåvirkelighed over for eksterne faktorer fjernes. Det er vigtigt, at de nationale tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for forhåndsregulering af markedet, har deres eget budget, der bl.a. sætter dem i stand til at ansætte tilstrækkeligt med kvalificeret personale. Af hensyn til åbenhed i forvaltningen bør dette budget hvert år offentliggøres. (14) For at skabe retlig sikkerhed for markedsdeltagerne bør klageinstanserne udføre deres funktioner effektivt; klagesager bør navnlig ikke være unødigt langvarige. Foreløbige foranstaltninger, der suspenderer virkningerne af en national tilsynsmyndigheds afgørelse, bør kun være tilladt, hvis det er presserende nødvendigt for at forhindre, at den part, der har anmodet om disse foranstaltninger, påføres alvorlig og uoprettelig skade, og når det er nødvendigt af hensyn til balancen mellem parternes interesser. (15) Der har været store forskelle i den måde, hvorpå klageinstanserne har benyttet foreløbige foranstaltninger til at suspendere de nationale tilsynsmyndigheders afgørelser. For at skabe større ensartethed bør der indføres fælles fremgangsmåder i overensstemmelse med Fællesskabets retspraksis. Klageinstanserne bør også have ret til at anmode om tilgængelige oplysninger, som er offentliggjort af BEREC. I betragtning af den betydning klagesager har for, hvordan regelsættet som helhed fungerer, bør der indføres en ordning for indsamling af oplysninger om klagesager og beslutninger om suspension af de nationale tilsynsmyndigheders afgørelser i alle medlemsstater samt for rapportering af disse oplysninger til Kommissionen. (16) For at sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder udfører deres opgaver effektivt, bør de oplysninger, som de indsamler, omfatte regnskabsoplysninger om de detailmarkeder, der er knyttet til engrosmarkeder, hvor en operatør har en stærk markedsposition, og som derfor reguleres af den nationale tilsynsmyndighed. Endvidere bør oplysningerne omfatte data, der sætter den nationale tilsynsmyndighed i stand til at vurdere de mulige følger af planlagte opgraderinger eller ændringer i nettopologien for udviklingen i konkurrencen eller for engrosprodukter, der stilles til rådighed for andre parter. (17) Den nationale høring, der skal iværksættes i henhold til rammedirektivets artikel 6, bør gennemføres før den fællesskabshøring, der er omhandlet i samme direktivs artikel 7 og 7a, således at interesseparternes synspunkter kan afspejles i fællesskabshøringen. Derved undgår man også at skulle gennemføre endnu en fællesskabshøring, hvis den nationale høring fører til ændring af den planlagte foranstaltning. (18) De nationale tilsynsmyndigheders skønsbeføjelser må forliges med udviklingen af en ensartet reguleringspraksis og en konsekvent anvendelse af regelsættet, for at tilsynsmyndighederne kan medvirke effektivt til at udvikle og komplettere det indre marked. Tilsynsmyndighederne bør derfor støtte Kommissionens og BEREC's aktiviteter vedrørende det indre marked. (19) Den fællesskabsordning, der gør det muligt for Kommissionen at kræve, at en national tilsynsmyndighed trækker planlagte foranstaltninger vedrørende markedsafgrænsning og udpegning af operatører med en stærk markedsposition tilbage, har bidraget væsentligt til en ensartet fremgangsmåde for udpegning af forhold, hvor der kan anvendes forhåndsregulering, og hvor operatører skal være omfattet af en sådan regulering. Kommissionens overvågning af markedet og særlig erfaringerne med proceduren i rammedirektivets artikel 7 har vist, at manglende ensartethed i de nationale tilsynsmyndigheders anvendelse af afhjælpende foranstaltninger selv under lignende markedsforhold kan underminere det indre marked for elektronisk kommunikation. Derfor kan Kommissionen bidrage til at sikre en større grad af konsekvens i anvendelsen af afhjælpende foranstaltninger ved at vedtage udtalelser om udkast til foranstaltninger, som foreslås af de nationale tilsynsmyndigheder. For at få gavn af de nationale tilsynsmyndigheders ekspertise inden for markedsanalyse bør Kommissionen rådføre sig med BEREC, før den træffer sine afgørelser og/eller afgiver udtalelser. (20) Det er vigtigt, at regelsættet gennemføres rettidigt. Når Kommissionen har truffet afgørelse om, at en national tilsynsmyndighed skal trække en planlagt foranstaltning tilbage, bør tilsynsmyndigheden forelægge en revideret foranstaltning for Kommissionen. Der bør fastsættes en frist for notifikation af den reviderede foranstaltning til Kommissionen i henhold til rammedirektivets artikel 7, så markedsdeltagerne har mulighed for at vide, hvor længe markedsanalysen varer, og så retssikkerheden øges. (21) I betragtning af de korte tidsfrister, der gælder ifølge ordningen for fællesskabshøring, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage henstillinger og/eller retningslinjer til forenkling af procedurerne for udveksling af oplysninger mellem Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder, f.eks. hvor der er tale om stabile markeder eller mindre ændringer i tidligere notificerede foranstaltninger. Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at tillade en undtagelse fra kravet om notifikation for at strømline procedurerne i visse tilfælde. (22) I overensstemmelse med målene for Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og FN's konvention om handicappedes rettigheder bør regelsættet sikre, at alle brugere, herunder handicappede slutbrugere, ældre og brugere med særlige sociale behov, har nem adgang til tjenester af høj kvalitet og til en overkommelig pris. Ifølge erklæring nr. 22, der er knyttet som bilag til slutakten til Amsterdamtraktaten, skal Fællesskabets institutioner i forbindelse med udarbejdelsen af foranstaltninger i henhold til artikel 95 i traktaten tage hensyn til handicappedes behov. (23) Et konkurrencedygtigt marked vil give brugerne et stort udvalg af indhold, applikationer og tjenester. De nationale tilsynsmyndigheder bør fremme brugernes adgang til og mulighed for at videreformidle informationer samt deres mulighed for at benytte applikationer og tjenester. (24) Radiofrekvenser bør betragtes som en knap offentlig ressource, der både har stor offentlig værdi og stor markedsværdi. Det er i offentlighedens interesse, at sådanne radiofrekvenser forvaltes så effektivt og virkningsfuldt som muligt set ud fra et økonomisk, socialt og miljømæssigt perspektiv under hensyntagen til radiofrekvensernes vigtige rolle for elektronisk kommunikation og målene om kulturel mangfoldighed og mediepluralisme og om social og territorial samhørighed. Hindringer for en effektiv udnyttelse bør derfor gradvist fjernes. (25) Frekvenspolitiske tiltag i Det Europæiske Fællesskab bør hverken berøre foranstaltninger, der under overholdelse af fællesskabsretten træffes på fællesskabsplan eller på nationalt plan med sigte på almennyttige målsætninger, navnlig i forbindelse med regulering af indhold og med av- og mediepolitikken, eller medlemsstaternes ret til at tilrettelægge og anvende deres radiofrekvenser på en måde, der tjener den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller forsvaret. (26) Skiftet fra analogt til digitalt jordbaseret tv vil, under hensyntagen til de forskellige forhold i medlemsstaterne og som følge af den digitale teknologis bedre transmissionseffektivitet, øge tilgængeligheden af værdifulde frekvenser inden for Fællesskabet ("digitaliseringsdividenden"). (27) Inden der foreslås en specifik harmoniseringsforanstaltning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen)(12), bør Kommissionen foretage en konsekvensanalyse, der vurderer omkostninger og fordele ved de foreslåede foranstaltninger, f.eks. opnåelse af stordriftsfordele og tjenesternes interoperabilitet til gavn for forbrugerne, indvirkningen på effektiv brug af radiofrekvenser eller ønsket om harmoniseret anvendelse i de forskellige dele af Den Europæiske Union. (28) Selv om frekvensforvaltningen forbliver under medlemsstaternes kompetence, kan strategisk planlægning, samordning og i givet fald harmonisering på fællesskabsplan medvirke til at sikre, at frekvensbrugerne får fuldt udbytte af fordelene ved det indre marked, og at EU's interesser forsvares effektivt på globalt plan. Derfor bør der i nødvendigt omfang opstilles lovgivningsmæssige flerårige radiofrekvenspolitikprogrammer, som fastlægger de politiske retningslinjer og målsætninger for den strategiske planlægning og harmonisering af brugen af radiofrekvenser i Fællesskabet. Disse politiske retningslinjer og målsætninger kan indeholde henvisninger til den adgang til og den effektive udnyttelse af radiofrekvenser, der er en forudsætning for etableringen af et funktionsdygtigt indre marked, samt, hvor det er relevant, henvisninger til harmonisering af procedurerne for tildeling af generelle tilladelser eller individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser, hvor det måtte være nødvendigt for at overvinde hindringer for det indre marked. Disse politiske retningslinjer og målsætninger bør være i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv og særdirektiverne. (29) Kommissionen har givet udtryk for, at den agter at ændre Kommissionens afgørelse 2002/622/EF af 26. juli 2002 om nedsættelse af en frekvenspolitikgruppe(13), inden dette direktiv træder i kraft, således at Europa-Parlamentet og Rådet får mulighed for at anmode om mundtlige eller skriftlige udtalelser eller rapporter fra frekvenspolitikgruppen om frekvenspolitikken i forbindelse med elektronisk kommunikation, og således at frekvenspolitikgruppen rådgiver Kommissionen om det foreslåede indhold af frekvenspolitikprogrammerne. (30) Bestemmelserne om frekvensforvaltning i dette direktiv bør være forenelige med arbejdet i internationale og regionale organisationer, der beskæftiger sig med radiofrekvensforvaltning, såsom Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) og Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer (CEPT), for at sikre en effektiv forvaltning og harmonisering af frekvensanvendelsen i hele Fællesskabet og mellem medlemsstaterne og andre medlemmer af ITU. (31) Radiofrekvenser bør forvaltes således, at skadelig interferens undgås. Det grundlæggende begreb skadelig interferens bør derfor defineres tydeligt, så regulerende indgreb begrænses til, hvad der er nødvendigt for at forhindre en sådan interferens. (32) Den nuværende frekvensforvaltning og måden at fordele frekvenser på er generelt baseret på administrative beslutninger, der ikke er tilstrækkeligt fleksible til at tage højde for den teknologiske og økonomiske udvikling, særlig den hurtige udvikling inden for trådløs teknologi og den stigende efterspørgsel efter båndbredde. De urimelige forskelle mellem de nationale politikker medfører øgede omkostninger og tabte markedsmuligheder for frekvensbrugerne og forsinker innovationen til skade for det indre marked, forbrugerne og økonomien som helhed. Desuden kan vilkårene for adgang til og brug af radiofrekvenser variere, alt efter hvilken type operatør der er tale om, til trods for at de elektroniske ydelser, der leveres af disse operatører i stigende grad overlapper hinanden; dette medfører spændinger mellem rettighedshaverne, skævheder i priserne på adgang til frekvenser og en mulig forvridning af det indre marked. (33) Landegrænserne får stadig mindre betydning for, hvordan frekvensressourcerne udnyttes bedst. En opsplittet forvaltning af adgang til frekvensrettigheder virker begrænsende for investeringer og innovation og forhindrer operatører og udstyrsfabrikanter i at høste stordriftsfordele; derved hæmmes udviklingen af et indre marked for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der anvender radiofrekvenser. (34) Fleksibilitet i frekvensforvaltningen og adgangen til frekvenser bør øges gennem teknologi- og tjenesteneutrale tilladelser, der tillader frekvensbrugerne at vælge de bedste teknologier og tjenester til udnyttelse af frekvensbånd, der i de relevante nationale planer for frekvenstildeling, der er opstillet i overensstemmelse med fællesskabsretten ("principperne om teknologi- og tjenesteneutralitet"), står til rådighed for elektroniske kommunikationstjenester ▌. Administrative beslutninger om brug af bestemte teknologier og tjenester bør gælde, når mål af almen interesse står på spil, og bør være klart begrundede og jævnligt tages op til fornyet overvejelse. (35) Begrænsninger i princippet om teknologineutralitet bør være relevante og begrundet i nødvendigheden af at undgå skadelig interferens, f.eks. ved at stille krav om udstrålingsmasker og effektniveau, at beskytte folkesundheden ved at begrænse befolkningens udsættelse for elektromagnetiske felter, at sikre velfungerende tjenester gennem et passende niveau for tjenesternes tekniske kvalitet, uden nødvendigvis at udelukke muligheden for at anvende mere end en tjeneste i samme frekvensbånd, at sikre en passende fælles brug af frekvenser, særlig hvor brugen kun er betinget af generelle tilladelser, at sikre effektiv brug af frekvenser eller at opfylde almennyttige mål i overensstemmelse med fællesskabsretten. (36) Frekvensbrugerne bør også kunne vælge frit, hvilke tjenester de vil tilbyde via frekvenserne, idet der dog skal tages hensyn til overgangsforanstaltninger i forbindelse med tidligere erhvervede rettigheder. Der bør på den anden side tillades foranstaltninger, der kræver, at der tilbydes en bestemt tjeneste for at opfylde klart afgrænsede almennyttige målsætninger, herunder menneskers sikkerhed, fremme af social, regional eller territorial samhørighed, eller effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne, hvis en sådan fravigelse er nødvendig og står i et rimeligt forhold til målene. Disse mål bør omfatte fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed og mediepluralisme som fastlagt af medlemsstaterne i overensstemmelse med fællesskabsretten. Medmindre det er nødvendigt for at beskytte menneskers sikkerhed eller undtagelsesvis for at opfylde andre almennyttige mål som defineret af medlemsstaterne i overensstemmelse med fællesskabsretten, bør undtagelser ikke give bestemte tjenester eksklusiv brugsret, men i stedet give de pågældende tjenester forrang, så andre tjenester eller teknologier så vidt muligt også kan anvende samme frekvensbånd. (37) Det henhører under medlemsstaternes kompetence at fastlægge omfanget og arten af enhver undtagelse vedrørende fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed og mediepluralisme. (38) Da tildeling af frekvenser til bestemte teknologier eller tjenester udgør en fravigelse af principperne om teknologi- og tjenesteneutralitet og begrænser friheden til at vælge, hvilken tjeneste der udbydes, og hvilken teknologi der anvendes, bør ethvert forslag om en sådan tildeling være omgivet af åbenhed og forelægges for offentligheden til høring. (39) Af fleksibilitets- og effektivitetshensyn kan de nationale tilsynsmyndigheder tillade frekvensbrugerne frit at overdrage eller udleje deres brugsrettigheder til tredjemand. Dette muliggør en markedsbaseret værdiansættelse af frekvenser. De nationale tilsynsmyndigheder bør, i betragtning af deres beføjelser til at sikre en effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne, tage skridt til at sikre, at handel med frekvenser ikke medfører konkurrenceforvridning, hvor frekvenser ikke udnyttes. (40) Indførelsen af teknologi- og tjenesteneutralitet samt handel i forbindelse med eksisterende brugsrettigheder til frekvenser kan gøre det nødvendigt at anvende overgangsbestemmelser, herunder foranstaltninger for at sikre fair konkurrence, da den nye ordning kan medføre, at visse frekvensbrugere får ret til at konkurrere med frekvensbrugere, der har erhvervet deres rettigheder under mere byrdefulde vilkår. Hvor der for at opfylde almennyttige målsætninger er tildelt rettigheder som en undtagelse fra de generelle regler eller ud fra andre kriterier end objektive, transparente, forholdsmæssigt afpassede og ikke-diskriminerende kriterier, bør situationen for indehaverne af sådanne rettigheder omvendt ikke være til skade for deres nye konkurrenter, ud over hvad der er nødvendigt for at nå den pågældende almennyttige målsætning eller en anden tilsvarende almennyttig målsætning. (41) For at styrke det indre marked og støtte udviklingen af grænseoverskridende tjenester bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage tekniske gennemførelsesforanstaltninger vedrørende nummerforhold. (42) Tilladelser til virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som giver virksomhederne adgang til offentlig eller privat ejendom, er en væsentlig faktor i etableringen af elektroniske net og nye netelementer. Unødvendig kompleksitet og forsinkelse i procedurerne for tildeling af rettigheder til at installere faciliteter kan derfor udgøre en betydelig hindring for udviklingen af konkurrence. Derfor bør tildelingen af rettigheder til at installere faciliteter til godkendte virksomheder forenkles. De nationale tilsynsmyndigheder bør være i stand til at koordinere erhvervelsen af rettigheder til at installere faciliteter og stille relevante oplysninger til rådighed på deres websteder. (43) Det er nødvendigt at styrke medlemsstaternes beføjelser med hensyn til indehavere af rettigheder til at installere faciliteter for at sikre, at et nyt net etableres eller udbygges på en retfærdig, effektiv og miljømæssigt forsvarlig måde og uafhængigt af enhver forpligtelse for en operatør med en stærk markedsposition til at give adgang til sit elektroniske kommunikationsnet. En bedre delt udnyttelse af faciliteter kan styrke konkurrencen væsentligt og nedsætte de samlede økonomiske og miljømæssige omkostninger ved etablering af elektronisk kommunikationsinfrastruktur for virksomheder, navnlig af nye adgangsnet. De nationale tilsynsmyndigheder bør have beføjelse til at kræve, at indehaverne af rettighederne til at installere faciliteter på, over eller under offentlig eller privat ejendom deles om sådanne faciliteter eller sådan ejendom (herunder fysisk samhusning) for at tilskynde til effektive investeringer i infrastruktur og fremme af innovation efter en offentlig høring af passende varighed, hvor alle berørte parter bør have mulighed for at give deres synspunkter til kende. Sådanne ordninger for delt brug eller koordinering kan også omfatte bestemmelser om fordeling af omkostningerne ved delt brug af faciliteter eller ejendom og bør sikre, at der er en passende belønning af risici for de berørte virksomheder. De nationale tilsynsmyndigheder bør navnlig kunne pålægge delt brug af netelementer og tilhørende faciliteter såsom kabelkanaler, ledningskanaler, master, mandehuller, gadeskabe, antenner, tårne og andre høje støttekonstruktioner, bygninger eller adgangsveje til bygninger og en bedre koordinering af anlægsarbejder. De kompetente myndigheder, herunder navnlig de lokale myndigheder, bør i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder også udarbejde passende koordineringsprocedurer for offentlige arbejder og andre relevante offentlige faciliteter eller anden relevant offentlig ejendom, der kan omfatte procedurer, som sikrer, at de berørte parter får oplysning om relevante offentlige faciliteter eller relevant offentlig ejendom og igangværende eller planlagte offentlige arbejder, at de underrettes rettidigt om sådanne arbejder, og at delt brug lettes så vidt muligt. (44) Pålidelig og sikker formidling af oplysninger via elektroniske kommunikationsnet spiller en stadig mere central rolle i økonomien og samfundet som helhed. Systemernes kompleksitet, tekniske uheld og menneskelige fejl, ulykker og angreb kan alle have følger for den fysiske infrastruktur, der bruges til at formidle vigtige tjenester til borgerne i EU, herunder e-forvaltningstjenester. De nationale tilsynsmyndigheder bør derfor sikre, at de offentlige kommunikationsnets integritet og sikkerhed opretholdes. Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA)(14) bør medvirke til at øge sikkerhedsniveauet inden for elektronisk kommunikation ved blandt andet at yde ekspertise og rådgivning samt fremme udveksling af bedste praksis. Både ENISA og de nationale tilsynsmyndigheder bør have de nødvendige midler til at varetage deres opgaver, herunder beføjelser til at indhente tilstrækkelige oplysninger til, at de kan vurdere sikkerhedsniveauet i net og tjenester, såvel som omfattende og pålidelige oplysninger om faktiske sikkerhedshændelser, der har haft væsentlige følger for driften af net eller tjenester. En vellykket anvendelse af tilstrækkelige sikkerhedsforholdsregler er ikke en engangsforanstaltning, men en løbende gennemførelses-, revisions- og ajourføringsproces; derfor bør udbyderne af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester forpligtes til at træffe forholdsregler for at beskytte deres nets og tjenesters integritet og sikkerhed i overensstemmelse med de vurderede risici, idet de anvender de mest avancerede tekniske midler. (45) Medlemsstaterne bør afsætte en passende periode til offentlige høringer inden vedtagelsen af specifikke foranstaltninger for at sikre, at virksomheder, der udbyder offentlige kommunikationsnetværk eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, tager de tekniske og organisatoriske skridt, som er nødvendige for på hensigtsmæssig vis at imødegå sikkerhedsrisici for netværk og tjenesteydelser og for at sikre nettenes integritet. (46) Hvor der er behov for at fastlægge et fælles sæt sikkerhedskrav, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage tekniske gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at opnå et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i det indre marked. ENISA bør bidrage til at harmonisere relevante tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger ved at yde ekspertrådgivning. De nationale tilsynsmyndigheder bør have beføjelse til at udstede bindende instrukser vedrørende de tekniske gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages i henhold til rammedirektivet. For at kunne varetage deres opgaver bør de have beføjelse til at efterforske tilfælde af manglende overholdelse og pålægge sanktioner. (47) Med henblik på at sikre, at der ikke sker nogen konkurrenceforvridning eller -begrænsning på markederne for elektronisk kommunikation, bør de nationale tilsynsmyndigheder have mulighed for at indføre afhjælpende foranstaltninger til forebyggelse af overførsel af en stærk markedsposition fra et marked til et andet nært beslægtet marked. Det bør være klart, at den virksomhed, der har en stærk markedsposition på det primære marked, kun kan blive udpeget som værende i besiddelse af en stærk markedsposition på det sekundære marked, hvis forbindelserne mellem de to markeder er af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at overføre den stærke markedsposition fra det primære til det sekundære marked, og hvis det sekundære marked er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i henstillingen om relevante produkt- og tjenestemarkeder(15). (48) For at give markedsdeltagerne vished om retsgrundlaget er det nødvendigt at sætte en frist for markedsanalyserne. Det er vigtigt, at der gennemføres en markedsanalyse med jævne mellemrum og inden for en rimelig tidsramme. Tidsrammen bør afhænge af, om markedet tidligere har været genstand for en markedsanalyse og er blevet notificeret i overensstemmelse med reglerne. Hvis en national tilsynsmyndighed ikke analyserer et marked inden for den fastsatte frist, kan det påvirke det indre marked negativt, og almindelige overtrædelsesprocedurer vil muligvis ikke medføre den ønskede virkning i rette tid. Alternativt bør den pågældende nationale tilsynsmyndighed kunne anmode BEREC om bistand til at fuldføre markedsanalysen. Denne bistand kunne f.eks. have form af en særlig taskforce bestående af repræsentanter for andre nationale tilsynsmyndigheder. (49) På grund af den høje grad af teknologisk innovation og stærkt dynamiske markeder i sektoren for elektronisk kommunikation er det nødvendigt hurtigt at tilpasse lovgivning på en koordineret og harmoniseret måde på fællesskabsplan, da erfaringen har vist, at afvigelser mellem de nationale tilsynsmyndigheder i gennemførelsen af EU-regelsættet kan skabe hindringer for udviklingen af det indre marked. (50) En vigtig opgave for BEREC er at vedtage udtalelser i forbindelse med tvister mellem parter i forskellige medlemsstater. De nationale tilsynsmyndigheder bør derfor tage hensyn til BEREC's udtalelse i sådanne sager. (51) Erfaringerne med gennemførelsen af EU-regelsættet tyder på, at de gældende bestemmelser, der giver de nationale tilsynsmyndigheder beføjelse til at pålægge bøder, ikke har skabt et tilstrækkeligt incitament til at overholde reglerne. Tilstrækkelige håndhævelsesbeføjelser kan medvirke til en rettidig gennemførelse af EU-regelsættet og dermed øge retssikkerheden, der er en vigtig drivkraft bag investering. Hele regelsættet er præget af mangel på effektive beføjelser i tilfælde af overtrædelse af reglerne. Ved indførelsen af en ny bestemmelse i rammedirektivet om sanktioner over for brud på forpligtelser i henhold til rammedirektivet og særdirektiverne bør det derfor sikres, at der anvendes ensartede og sammenhængende principper for håndhævelse og sanktioner i hele EU-regelsættet. (52) Det gældende EU-regelsæt omfatter en række bestemmelser, der skulle lette overgangen fra de gamle rammebestemmelser fra 1998 til det nye regelsæt fra 2002. Denne overgang er nu gennemført i alle medlemsstater, så de nævnte bestemmelser er overflødige og bør derfor ophæves. (53) Der bør tilskyndes til både reelle investeringer og konkurrence, som går hånd i hånd, således at økonomisk vækst, innovation og forbrugernes valgmuligheder øges. (54) Konkurrencen fremmes bedst ved at sikre et økonomisk effektivt niveau for investering i nye og eksisterende infrastrukturer suppleret med regulering, hvor det måtte være nødvendigt for at opnå effektiv konkurrence i detailleddet. Et effektivt infrastrukturbaseret konkurrenceniveau findes, når infrastrukturoverlapningen er af et omfang, der betyder, at investorer kan forventes at opnå et rimeligt udbytte på baggrund af fornuftige forventninger til udviklingen i markedsandele. (55) De nationale tilsynsmyndigheder bør, når de pålægger forpligtelser i forbindelse med adgang til nye og forbedrede infrastrukturer, sikre, at disse adgangsbetingelser afspejler de omstændigheder, der ligger til grund for investeringsbeslutningen, og bl.a. tager hensyn til udbygningsomkostningerne, hvor hurtigt nye produkter og tjenester forventes at slå igennem, og det forventede detailprisniveau. For at give investorerne planlægningssikkerhed bør de nationale tilsynsmyndigheder endvidere være i stand til om nødvendigt at fastsætte vilkår og betingelser for adgang, der er stabile gennem hensigtsmæssige analyseperioder. Disse vilkår og betingelser kan omfatte prisordninger, der afhænger af en kontrakts omfang eller løbetid, i overensstemmelse med fællesskabsretten, forudsat at de ikke har diskriminerende virkninger. Eventuelle adgangsbetingelser bør tage højde for nødvendigheden af at opretholde effektiv konkurrence til fordel for forbrugerne og virksomhederne. (56) Ved vurderingen af forholdsmæssigheden af de forpligtelser og vilkår, der pålægges, bør de nationale tilsynsmyndigheder tage hensyn til de forskellige konkurrenceforhold i de forskellige områder i medlemsstaterne. (57) Indføres der foranstaltninger til kontrol af priser, bør de nationale tilsynsmyndigheder søge at tillade investorerne et rimeligt udbytte af et bestemt nyt investeringsprojekt. Især kan der være risici forbundet med investeringsprojekter i forbindelse med nye adgangsnet, som understøtter produkter, for hvilke efterspørgslen er usikker på det tidspunkt, hvor investeringen foretages. (58) Enhver kommissionsbeslutning i henhold til artikel 19, stk. 1, i rammedirektivet bør være begrænset til reguleringsprincipper, -strategier og -metoder. For at undgå tvetydighed bør den ikke indeholde detaljerede påbud, som normalt afspejler nationale forhold, ligesom den ikke bør forbyde alternative strategier, som med rimelighed kan forventes at have tilsvarende virkning. En sådan beslutning bør være forholdsmæssigt afpasset og bør ikke indvirke på beslutninger, der er truffet af nationale tilsynsmyndigheder, og som ikke udgør nogen hindring for det indre marked. (59) Bilag I til rammedirektivet indeholdt en liste over de markeder, der skulle være omfattet af henstillingen om produkt- og tjenestemarkeder, hvor det kan være berettiget at indføre forhåndsregulering. Dette bilag bør udgå, da dets formål som grundlag for udarbejdelse af den første udgave af henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder ║, er opfyldt. (60) Det er muligvis ikke økonomisk holdbart for nytilkomne at dække den etablerede udbyders accessnet helt eller delvis inden for et rimeligt tidsrum. I den forbindelse kan bemyndigelse til ubundtet adgang til abonnentledninger eller abonnentledningsafsnit hos udbydere, der har en stærk markedsposition, lette markedsadgangen og øge konkurrencen på detailmarkederne for bredbåndsadgang. I situationer, hvor ubundtet adgang til abonnentledninger eller abonnentledningsafsnit ikke er teknisk eller økonomisk gennemførlig, kan der gælde relevante forpligtelser til at udbyde ikke-fysisk eller virtuel netadgang med en tilsvarende funktionalitet. (61) Formålet med krav om funktionel adskillelse, hvorved en vertikalt integreret udbyder forpligtes til at oprette driftsmæssigt adskilte forretningsenheder, er at sikre, at der leveres fuldt ligeværdige accessprodukter til alle udbydere i detailleddet, herunder udbyderens egne vertikalt integrerede afdelinger. Funktionel adskillelse kan styrke konkurrencen på en række relevante markeder ved at reducere incitamentet til forskelsbehandling væsentligt og ved at gøre det lettere at kontrollere og håndhæve overholdelsen af krav om ikke-diskrimination. I særlige tilfælde kan et krav om funktionel adskillelse være berettiget, hvor det trods vedvarende forsøg ikke er lykkedes at sikre reel ikke-diskrimination på flere af de berørte markeder, og hvor der er ringe eller ingen udsigt til konkurrence på infrastrukturen inden for en rimelig tidsfrist, efter at der er indført en eller flere afhjælpende foranstaltninger, der tidligere ansås for hensigtsmæssige. Hvis der indføres et sådant krav, er det dog yderst vigtigt at sikre, at incitamenterne for den pågældende virksomhed til at investere i sit net bevares, og at der ikke opstår potentielle negative virkninger for forbrugerne. Der skal således først gennemføres en koordineret analyse af de forskellige relevante markeder i tilknytning til accessnettet i overensstemmelse med den markedsanalyseprocedure, der er fastlagt i artikel 16 i rammedirektivet. Under gennemførelsen af markedsanalysen og den nærmere udformning af kravet om funktionel adskillelse bør de nationale tilsynsmyndigheder være særlig opmærksomme på de produkter, der skal forvaltes af de særskilte forretningsenheder, og tage hensyn til nettets dækning og teknologiske stade, der kan have betydning for muligheden for substitution mellem fastnettjenester og trådløse tjenester. For at undgå forvridning af konkurrencen i det indre marked bør planer om funktionel adskillelse godkendes på forhånd af Kommissionen. (62) Gennemførelsen af funktionel adskillelse bør ikke være til hinder for passende koordineringsmekanismer, der sikrer, at moderselskabets økonomiske og ledelsesmæssige tilsynsrettigheder tilgodeses. (63) Den fortsatte integration af det indre marked for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester nødvendiggør en bedre koordinering af brugen af forhåndsregulering i henhold til EU-regelsættet om elektronisk kommunikation. (64) Hvis en vertikalt integreret virksomhed vælger at overdrage sit accessnet eller en væsentlig del af det til en særskilt juridisk enhed med en anden ejer eller oprette en særskilt forretningsenhed til at stå for accessprodukter, bør den nationale tilsynsmyndighed vurdere konsekvenserne af den planlagte transaktion for alle eksisterende forpligtelser, der er pålagt den vertikalt integrerede udbyder, for at sikre, at eventuelle nye ordninger er i overensstemmelse med direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet) og direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet). Den pågældende tilsynsmyndighed bør gennemføre en ny analyse af de markeder, hvor den udskilte forretningsenhed driver virksomhed, og indføre, opretholde, ændre eller ophæve forpligtelser i overensstemmelse hermed. Til dette formål bør den nationale tilsynsmyndighed kunne anmode virksomheden om oplysninger. (65) Det kan under visse omstændigheder være hensigtsmæssigt, at en national tilsynsmyndighed indfører forpligtelser for udbydere, der ikke har en stærk markedsposition, for at nå mål som gennemgående konnektivitet og interoperabilitet mellem tjenester eller for at fremme effektivitet og holdbar konkurrence og sikre flest mulige fordele for slutbrugerne, men det er nødvendigt at sikre, at sådanne forpligtelser pålægges i overensstemmelse med EU-regelsættet og navnlig dets notifikationsprocedurer. (66) Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at tilpasse de vilkår for adgang til digital-tv- og -radiotjenester, der er opstillet i bilag I, til den markedsmæssige og teknologiske udvikling. Det samme gælder den minimumsliste over vilkår i bilag II, der skal offentliggøres for at opfylde kravet om åbenhed. (67) Hvis markedsdeltagerne får lettere adgang til radiofrekvensressourcer, vil det bidrage til at fjerne hindringerne for markedsadgang. Desuden medvirker teknologiske fremskridt til at nedsætte risikoen for skadelig interferens i visse frekvensbånd, og dermed begrænses behovet for at tildele individuelle brugsrettigheder. Vilkår for brugen af frekvenser til udbud af elektroniske kommunikationstjenester bør derfor normalt fastlægges i generelle tilladelser, medmindre det i betragtning af frekvensernes anvendelse er nødvendigt at tildele individuelle brugsrettigheder for at beskytte mod skadelig interferens, sikre tjenesternes tekniske kvalitet, opretholde en effektiv udnyttelse af frekvenserne eller opfylde en særlig almennyttig målsætning. Beslutninger om behovet for at tildele individuelle rettigheder bør træffes i åbenhed og være afpasset efter formålet. (68) Indførelsen af kravet om teknologi- og tjenesteneutralitet i tildelingen af brugsrettigheder bør sammen med den udvidede mulighed for at overdrage rettigheder mellem virksomheder øge friheden og midlerne til at levere elektroniske kommunikationstjenester til offentligheden og derved også gøre det lettere at opfylde almennyttige målsætninger. Imidlertid kan visse almennyttige forpligtelser, der pålægges radio-/tv-selskaber vedrørende levering af audiovisuelle medietjenester, gøre det nødvendigt at anlægge særlige kriterier ved tildelingen af brugsrettigheder, når det anses for at være nødvendigt for at opfylde en specifik almennyttig målsætning, som medlemsstaterne har fastlagt i overensstemmelse med fællesskabsretten. De procedurer, der er forbundet med at forfølge almennyttige målsætninger, bør under alle omstændigheder være transparente, objektive, forholdsmæssigt afpassede og ikke-diskriminerende. (69) Da individuelle brugsrettigheder begrænser den frie adgang til radiofrekvenser, bør gyldigheden af sådanne rettigheder, der ikke er omsættelige, være tidsbegrænset. Hvor brugsrettighederne giver mulighed for at forlænge gyldighedsperioden, bør de kompetente nationale myndigheder først gennemføre en revurdering, herunder en offentlig høring, hvor udviklingen på markedet, i dækningen og på det teknologiske område tages i betragtning. I betragtning af knapheden på frekvenser bør individuelle rettigheder, der tildeles virksomheder, jævnligt tages op til fornyet overvejelse. Når de kompetente nationale myndigheder gennemfører denne revurdering, bør de afveje rettighedshavernes interesser mod nødvendigheden af at fremme indførelsen af handel med frekvenser og en mere fleksibel udnyttelse af frekvensressourcerne ved at indføre generelle tilladelser, hvor det er muligt. (70) Ved mindre ændringer af rettigheder og forpligtelser forstås ændringer, som hovedsagelig er af administrativ art og ikke ændrer den generelle tilladelse og de individuelle brugsrettigheder i væsentlig grad og således ikke kan give andre virksomheder konkurrencemæssige fordele. (71) De kompetente nationale myndigheder bør have beføjelse til at sikre en effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne og i tilfælde, hvor frekvenser forbliver uudnyttede, tage skridt til at forhindre konkurrencehæmmende hamstring, der kan bremse ny tilgang til markedet. (72) De nationale tilsynsmyndigheder bør være i stand til effektivt at overvåge og sikre, at vilkårene for den generelle tilladelse eller brugsrettighederne overholdes, og bør bl.a. have beføjelser til at pålægge effektive økonomiske eller administrative sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af disse vilkår. (73) De vilkår, der kan knyttes til tilladelser, bør omfatte særlige betingelser vedrørende tilgængelighed for handicappede og offentlige myndigheders og alarmtjenesters behov for at kommunikere indbyrdes og med offentligheden før, under og efter en større katastrofe. I betragtning af hvor vigtig en rolle teknisk innovation spiller, bør medlemsstaterne tillige kunne udstede tilladelser til brug af radiofrekvenser til forsøgsformål, med særlige begrænsninger og betingelser, der er begrundet i, at rettighederne kun gælder til et forsøg. (74) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2887/2000 af 18. december 2000 om ubundtet adgang til abonnentledninger(16) har vist sig at være et virkningsfuldt redskab i den indledende fase af åbningen af markedet. Ifølge rammedirektivet skal Kommissionen overvåge overgangen fra rammebestemmelserne fra 1998 til regelsættet fra 2002 og, når tiden er inde, stille forslag om ophævelse af forordningen. I henhold til 2002-regelsættet har de nationale tilsynsmyndigheder pligt til at analysere markedet for engrossalg af ubundtet adgang til trådbaserede net og delkredsløb med henblik på levering af bredbånds- og taletjenester, som defineret i henstillingen om relevante produkt- og tjenestemarkeder. Da alle medlemsstater har analyseret dette marked mindst én gang, og der er indført passende forpligtelser på grundlag af 2002-regelsættet, er forordning (EF) nr. 2887/2000 blevet overflødig og bør derfor ophæves. (75) De nødvendige foranstaltninger ║ til gennemførelse af rammedirektivet, adgangsdirektivet og tilladelsesdirektivet, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastlæggelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(17). (76) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at vedtage henstillinger og/eller gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med notificerede udkast til foranstaltninger i henhold til artikel 7 i rammedirektivet, harmonisering vedrørende frekvens- og nummerforhold samt i spørgsmål vedrørende net- og tjenestesikkerhed, udpegning af de relevante produkt- og tjenestemarkeder, udpegning af transnationale markeder, gennemførelse af standarder og harmoniseret anvendelse af bestemmelserne i regelsættet. Kommissionen bør endvidere tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger til tilpasning af bilag I og II til adgangsdirektivet til den markedsmæssige og teknologiske udvikling. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i disse direktiver, herunder ved at supplere dem med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF − UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Ændringer i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) I direktiv 2002/21/EF foretages følgende ændringer: 1) Artikel 1, stk. 1, affattes således:" 1. Dette direktiv fastlægger harmoniserede rammer for regulering af elektroniske kommunikationstjenester, elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og tjenester samt visse aspekter af terminaludstyr med sigte på at lette tilgængeligheden for handicappede brugere. Det fastsætter de nationale tilsynsmyndigheders opgaver og opstiller en række procedurer, der skal sikre, at rammebestemmelserne anvendes ensartet i hele Fællesskabet. ▌ "2) I artikel 2 foretages følgende ændringer:
3) I artikel 3 foretages følgende ændringer:
4) I artikel 4 foretages følgende ændringer:
5) Artikel 5, stk. 1, affattes således:" 1. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, giver de nationale tilsynsmyndigheder alle de oplysninger, herunder økonomiske, som disse myndigheder har behov for, for at kunne påse, at bestemmelserne i dette direktiv og særdirektiverne samt afgørelser truffet i henhold hertil overholdes. Det præciseres, at nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at afkræve disse virksomheder ▌oplysninger om fremtidige ændringer i net eller tjenester, der kan få indflydelse på de engrostjenester, som de stiller til rådighed for konkurrenter. Det kan også kræves, at virksomheder med en stærk markedsposition på engrosmarkeder forelægger regnskabsoplysninger om de detailmarkeder, der er forbundet med disse engrosmarkeder. Virksomhederne afgiver oplysningerne, så snart de anmodes herom, under overholdelse af de frister og i den detaljeringsgrad, som den nationale tilsynsmyndighed kræver. De af den nationale tilsynsmyndighed krævede oplysninger skal stå i et rimeligt forhold til, hvad opgaven kræver. Den nationale tilsynsmyndighed begrunder sin anmodning om oplysninger og behandler oplysningerne i overensstemmelse med stk. 3. "6) Artikel 6 og 7 affattes således:" Artikel 6 Høring og transparens Medlemsstaterne sikrer med undtagelse af spørgsmål, der er omfattet af artikel 7, stk. 9, artikel 20 eller artikel 21, at de nationale tilsynsmyndigheder, når de i medfør af dette direktiv eller af særdirektiverne agter at træffe foranstaltninger, eller når de agter at indføre begrænsninger i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3 og 4, med væsentlige virkninger for det relevante marked, giver de interesserede parter lejlighed til inden for en rimelig frist at fremsætte bemærkninger til udkastet til foranstaltninger. De nationale tilsynsmyndigheder offentliggør deres nationale høringsprocedurer. Medlemsstaterne sikrer, at der etableres ét informationssted, hvorfra der er adgang til alle igangværende høringer. Resultaterne af høringsproceduren skal gøres offentligt tilgængelige af de pågældende nationale tilsynsmyndigheder, medmindre de er fortrolige i henhold til fællesskabsretten og den nationale lovgivning om fortrolig behandling af forretningsoplysninger. Artikel 7 Konsolidering af det indre marked for elektronisk kommunikation 1. De nationale tilsynsmyndigheder tager under udførelsen af deres opgaver i medfør af dette direktiv og særdirektiverne størst muligt hensyn til målene i artikel 8, herunder i det omfang de vedrører det indre markeds funktion. 2. De nationale tilsynsmyndigheder bidrager til udviklingen af det indre marked ved at samarbejde indbyrdes og med Kommissionen og BEREC på en transparent måde for at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv og særdirektiverne i alle medlemsstaterne. De samarbejder navnlig med Kommissionen og BEREC om at identificere, hvilke typer af instrumenter og afhjælpende foranstaltninger der er de bedst egnede til at håndtere bestemte typer af situationer på markedet. 3. Når den høring, der er omhandlet i artikel 6, er afsluttet, og medmindre andet gælder ifølge henstillinger og/eller retningslinjer, der vedtages i henhold til artikel 7b, skal en national tilsynsmyndighed, der agter at træffe en foranstaltning, som:
4. Hvis den i stk. 3 omhandlede foranstaltning sigter på:
5. Inden for den tomånedersfrist, der er nævnt i stk. 4, kan Kommissionen:
Før Kommissionen træffer en afgørelse ▌, tager den nøje hensyn til udtalelsen fra BEREC. Afgørelsen skal ledsages af en detaljeret og objektiv begrundelse fra Kommissionen om, hvorfor udkastet til foranstaltning ikke bør vedtages, sammen med konkrete forslag til ændring af udkastet til foranstaltning. 6. Har Kommissionen i henhold til stk. 5 truffet en afgørelse med krav om, at den nationale tilsynsmyndighed trækker et udkast til foranstaltning tilbage, skal den nationale tilsynsmyndighed ændre udkastet eller trække det tilbage inden for seks måneder efter datoen for Kommissionens afgørelse. Hvis den nationale tilsynsmyndighed ændrer udkastet, skal den gennemføre en offentlig høring i overensstemmelse med artikel 6, og gennotificere det ændrede udkast over for Kommissionen i overensstemmelse med stk. 3. 7. Den pågældende nationale tilsynsmyndighed tager i videst mulig udstrækning hensyn til bemærkningerne fra andre nationale tilsynsmyndigheder, BEREC og Kommissionen, og kan, når bortses fra de i stk. 4 og stk. 5, litra a), omhandlede tilfælde, vedtage det således ændrede udkast til foranstaltning og skal i så fald fremsende det til Kommissionen. ▌ 8. Den nationale tilsynsmyndighed fremsender alle vedtagne endelige foranstaltninger, der falder ind under artikel 7, stk. 3, litra a) og b), til Kommissionen og BEREC. 9. Hvor en national tilsynsmyndighed under ekstraordinære omstændigheder mener, at der er et påtrængende behov for en hurtig indsats for at sikre konkurrencen og beskytte brugernes interesser, kan den som en fravigelse af proceduren i stk. 3 og 4 med det samme vedtage forholdsmæssige foranstaltninger af midlertidig karakter. Den fremsender straks de vedtagne foranstaltninger til Kommissionen, de andre nationale tilsynsmyndigheder og BEREC med en udførlig begrundelse. En beslutning truffet af den nationale tilsynsmyndighed om at gøre sådanne foranstaltninger permanente eller forlænge deres gyldighedsperiode er omfattet af stk. 3 og 4. "7) Følgende artikler indsættes:" Artikel 7a Procedure for ensartet anvendelse af afhjælpende foranstaltninger 1. Hvis en planlagt foranstaltning, der er omfattet af artikel 7, stk. 3, sigter mod at indføre, ændre eller ophæve en forpligtelse, der er pålagt en operatør i medfør af artikel 16 sammenholdt med artikel 5 og artikel 9-13 i direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet) og artikel 17 i direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet), kan Kommissionen inden for den frist på en måned, der er fastsat i artikel 7, stk. 3, underrette den pågældende nationale tilsynsmyndighed og BEREC om årsagerne til, at den mener, at udkastet til foranstaltning vil skabe hindringer for det indre marked, eller om, at den er stærkt i tvivl om foranstaltningens forenelighed med fællesskabsretten. I et sådant tilfælde vedtages udkastet til foranstaltning ikke før yderligere tre måneder efter, at Kommissionen har underrettet den pågældende tilsynsmyndighed. Udebliver en sådan notifikation, kan den pågældende nationale tilsynsmyndighed vedtage den foreslåede foranstaltning under størst mulig hensyntagen til eventuelle bemærkninger fremsat af Kommissionen, BEREC eller andre nationale tilsynsmyndigheder. 2. Inden for den i stk. 1 omhandlede tremånedersperiode arbejder Kommissionen, BEREC og den pågældende nationale tilsynsmyndighed tæt sammen med henblik på at finde frem til den mest hensigtsmæssige og effektive foranstaltning i lyset af målene i artikel 8 og under behørig hensyntagen til markedsdeltagernes synspunkter og behovet for at sikre udviklingen af en ensartet tilsynspraksis. 3. Inden for en periode på seks uger fra begyndelsen af den i stk. 1 omhandlede tremånedersperiode afgiver BEREC efter en beslutning truffet af et flertal af organisationens medlemmer en udtalelse om Kommissionens i stk. 1 omhandlede notifikation, hvori organisationen oplyser, om den mener, at udkastet til foranstaltning bør ændres eller tages tilbage, og om nødvendigt fremsætter specifikke forslag herom. Udtalelsen begrundes og offentliggøres. 4. Hvis BEREC i sin udtalelse deler Kommissionens alvorlige tvivl, arbejder organisationen tæt sammen med den pågældende nationale tilsynsmyndighed med henblik på at finde frem til den mest hensigtsmæssige og effektive foranstaltning. Inden udløbet af den i stk. 1 omhandlede tremånedersperiode kan den nationale tilsynsmyndighed:
5. Hvis BEREC ikke deler Kommissionens alvorlige tvivl eller ikke afgiver udtalelse, eller hvis den nationale tilsynsmyndighed ændrer eller fastholder sit udkast til foranstaltning, jf. stk. 4, kan Kommissionen senest en måned fra udløbet af den i stk. 1 omhandlede tremånedersperiode og under størst mulig hensyntagen til BEREC's udtalelse, hvis en sådan foreligger
6. Senest en måned efter, at Kommissionen har udarbejdet sin henstilling i henhold til stk. 5, litra a), eller hævet sine forbehold i henhold til stk. 5, litra b), underretter den nationale tilsynsmyndighed Kommissionen og BEREC om den vedtagne endelige foranstaltning. Denne frist kan forlænges for at give den nationale tilsynsmyndighed mulighed for at foretage en offentlig høring i henhold til artikel 6. 7. Hvis den nationale tilsynsmyndighed på grundlag af henstillingen i henhold til stk. 5, litra a), beslutter ikke at ændre udkastet til foranstaltning eller trække det tilbage, forelægger den en begrundelse for denne beslutning. 8. Den nationale tilsynsmyndighed kan trække den foreslåede foranstaltning tilbage på et hvilket som helst trin i proceduren. Artikel 7b Gennemførelsesbestemmelser 1. Efter offentlig høring og høring af de nationale tilsynsmyndigheder og under størst mulig hensyntagen til udtalelsen fra BEREC kan Kommissionen vedtage henstillinger og/eller retningslinjer vedrørende artikel 7 om, hvilken form og hvilket indhold de notifikationer, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, skal have, hvor detaljerede de skal være, under hvilke omstændigheder notifikationer ikke er påkrævede, samt om hvordan tidsfristerne fastsættes. 2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 22, stk. 2. "8) I artikel 8 foretages følgende ændringer:
9) Følgende artikel indsættes:" Artikel 8a Strategisk planlægning og koordinering af radiofrekvenspolitikken ▌ 1. Medlemsstaterne samarbejder med hinanden og med Kommissionen om den strategiske planlægning, koordinering og harmonisering af brugen af radiofrekvenser i Det Europæiske Fællesskab. De tager bl.a. hensyn til de økonomiske, sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, kulturelle, videnskabelige, sociale og tekniske aspekter af EU's politikker og til aspekter som offentlighedens interesser og ytringsfrihed samt til de forskellige interesser hos grupper af brugere af radiofrekvenserne med henblik på at optimere anvendelsen af radiofrekvenserne og undgå skadelig interferens. 2. Medlemsstaterne bidrager gennem samarbejde med hinanden og med Kommissionen til koordineringen af politiske tiltag vedrørende radiofrekvenser i Det Europæiske Fællesskab og, om nødvendigt, harmoniserede betingelser med hensyn til den tilgængelighed og effektive udnyttelse af radiofrekvenserne, der er nødvendig for at sikre oprettelsen og funktionen af det indre marked for elektronisk kommunikation. 3. Kommissionen kan under videst mulig hensyntagen til udtalelsen fra den frekvenspolitikgruppe, der blev nedsat ved Kommissionens afgørelse 2002/622/EF* forelægge lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelse af flerårige radiofrekvenspolitikprogrammer. Sådanne programmer skal opstille politiske retningslinjer og målsætninger for den strategiske planlægning og harmonisering af anvendelsen af frekvenserne i overensstemmelse med dette direktiv og særdirektiverne. 4. Når det er nødvendigt for at sikre effektiv koordinering af Det Europæiske Fællesskabs interesser i internationale organisationer med ansvar for spørgsmål vedrørende radiofrekvenser, kan Kommissionen ▌under videst mulig hensyntagen til ▌udtalelsen fra Frekvenspolitikgruppen ▌ foreslå Europa-Parlamentet og Rådet fælles politiske målsætninger. ▌ __________________ * EFT L 198 af 27.7.2002, s. 49. "10) Artikel 9 affattes således:" Artikel 9 Forvaltning af radiofrekvenser til elektroniske kommunikationstjenester 1. Under behørig hensyntagen til det forhold, at radiofrekvenser er et offentligt gode, som har en vigtig social, kulturel og økonomisk værdi, sikrer medlemsstaterne, at radiofrekvenserne til elektroniske kommunikationstjenester forvaltes effektivt på deres område i overensstemmelse med artikel 8 og 8a. De sikrer, at de kompetente nationale myndigheders allokering af radiofrekvenser til brug for elektroniske kommunikationstjenester og udstedelse af generelle tilladelser eller individuelle rettigheder til at anvende sådanne radiofrekvenser bygger på objektive, transparente, ikke-diskriminerende og forholdsmæssige kriterier. Når medlemsstaterne anvender denne artikel, overholder de relevante internationale aftaler, herunder ITU's radioreglement, og kan tage hensyn til almene interesser. 2. Medlemsstaterne fremmer harmoniseringen af frekvensanvendelsen i Fællesskabet på en måde, der tilgodeser behovet for en virkningsfuld og effektiv udnyttelse og sikrer forbrugerne fordele, f.eks. stordriftsfordele og tjenesternes interoperabilitet. I denne forbindelse handler de i overensstemmelse med artikel 8a og med beslutning nr. 676/2002/EF (frekvenspolitikbeslutningen). 3. Medmindre andet gælder i medfør af andet afsnit, sikrer medlemsstaterne, at alle typer teknologi, der anvendes til elektroniske kommunikationstjenester, kan anvendes i de frekvensbånd, der er erklæret til rådighed for elektroniske kommunikationstjenester i ▌deres nationale frekvensplan og i overensstemmelse med fællesskabsretten.
4. Medmindre andet gælder i medfør af andet afsnit, sikrer medlemsstaterne, at alle typer elektroniske kommunikationstjenester kan udbydes i de frekvensbånd, der er erklæret til rådighed for elektroniske kommunikationstjenester i ▌ deres nationale frekvensplan i overensstemmelse med fællesskabsretten. Medlemsstaterne kan dog fastsætte forholdsmæssige og ikke-diskriminerende begrænsninger for, hvilke typer elektroniske kommunikationstjenester der kan udbydes, herunder om nødvendigt for at opfylde en forpligtelse under ITU-radioreglementet.
En foranstaltning, der hindrer, at en hvilken som helst anden elektronisk kommunikationstjeneste udbydes i et bestemt frekvensbånd, skal være begrundet ud fra nødvendigheden af at beskytte livskritiske tjenester. Medlemsstaterne kan også undtagelsesvis udvide en sådan foranstaltning for at opfylde andre almennyttige målsætninger som fastlagt af medlemsstaterne i overensstemmelse med fællesskabsretten. 5. Medlemsstaterne foretager jævnligt en vurdering af, om de begrænsninger, der er indført i medfør af stk. 3 og 4, fortsat er nødvendige, og de offentliggør resultaterne af disse vurderinger. 6. Stk. 3 og 4 gælder for radiofrekvenser, der er allokeret til brug for elektroniske kommunikationstjenester, generelle tilladelser, der er udstedt, og individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser, der er tildelt efter den ...*. Artikel 9a finder anvendelse på allokeringer af radiofrekvenser, generelle tilladelser og individuelle brugsrettigheder, der eksisterede den ...(18). 7. Med forbehold af bestemmelserne i særdirektiverne og under hensyn til de relevante nationale forhold kan medlemsstaterne fastsætte bestemmelser for at forhindre hamstring af frekvenser, navnlig ved at fastsætte faste frister for rettighedshaverens effektive udnyttelse af brugsrettighederne og ved at anvende sanktioner, herunder finansielle sanktioner eller tilbagetrækning af brugsrettigheder i tilfælde af manglende overholdelse af fristerne. Disse bestemmelser skal indføres og anvendes på en forholdsmæssig, ikke-diskriminerende og transparent måde. "11) Følgende artikler indsættes:" Artikel 9a Revision af begrænsninger i eksisterende rettigheder 1. I en periode på fem år fra den ...* kan medlemsstaterne tillade, at indehavere af brugsrettigheder til radiofrekvenser, der er tildelt før denne dato, og som er gyldige i en periode på ikke under fem år efter denne dato, anmoder den kompetente nationale myndighed om en revurdering af de begrænsninger i deres rettigheder, der er indført i henhold til artikel 9, stk. 3 og 4. Før den kompetente nationale myndighed træffer sin afgørelse, underretter den rettighedshaveren om sin revurdering af begrænsningerne, idet den anfører, hvad rettigheden omfatter efter revurderingen, og giver rettighedshaveren mulighed for inden for en rimelig frist at trække sin ansøgning tilbage. Hvis rettighedshaveren trækker sin ansøgning tilbage, forbliver rettigheden uændret, indtil den udløber, eller indtil femårsperiodens udløb, alt efter hvilken dato der ligger først. 2. Efter den femårsperiode, der er nævnt i stk. 1, træffer medlemsstaterne alle passende foranstaltninger for at sikre, at artikel 9, stk. 3 og 4, anvendes på alle resterende generelle tilladelser/individuelle brugsrettigheder og allokeringer af radiofrekvenser til brug for elektroniske kommunikationstjenester, der var gældende den...(19). 3. Når medlemsstaterne anvender denne artikel, træffer de passende foranstaltninger for at fremme en fair konkurrence. 4. Foranstaltninger, der vedtages i medfør af denne artikel, indebærer ikke tildeling af nye brugsrettigheder og er derfor ikke omfattet af de relevante bestemmelser i artikel 5, stk. 2, i direktiv 2002/20/EF (tilladelsesdirektivet). Artikel 9b Overdragelse eller udlejning af individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser 1. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder kan overdrage eller udleje individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser inden for de frekvensbånd, hvor dette er muligt i henhold til de gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 3, til andre virksomheder i overensstemmelse med de betingelser, der gælder for brugsrettigheder til frekvensbånd, og med de nationale procedurer. For så vidt angår andre frekvensbånd, kan medlemsstaterne også fastsætte, at virksomheder i overensstemmelse med de nationale procedurer kan overdrage eller udleje individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser til andre virksomheder. De betingelser, der er knyttet til individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser, forbliver uændret ved overdragelse eller udlejning, medmindre andet fastsættes af den kompetente nationale myndighed. Medlemsstaterne kan også beslutte, at bestemmelserne i stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis virksomheden oprindeligt fik tildelt sine individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser uden betaling. 2. Medlemsstaterne sikrer, at en virksomheds planer om at overdrage brugsrettigheder til radiofrekvenser samt den faktiske overdragelse heraf i overensstemmelse med nationale procedurer meddeles den kompetente nationale myndighed, der er ansvarlig for tildeling af individuelle brugsrettigheder, og offentliggøres. Hvis radiofrekvensanvendelsen er blevet harmoniseret ved anvendelse af beslutning nr. 676/2002/EF (frekvenspolitikbeslutningen) eller andre fællesskabsforanstaltninger, skal en sådan overdragelse være i overensstemmelse med den harmoniserede brug. 3. Kommission kan vedtage passende gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at udpege de frekvensbånd, inden for hvilke brugsrettigheder kan overdrages eller udlejes mellem virksomheder. Disse foranstaltninger dækker ikke frekvenser, der anvendes til radio- og tv-transmission. Disse tekniske gennemførelsesforanstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 3. "12) I artikel 10 foretages følgende ændringer:
13) I artikel 11 foretages følgende ændringer:
14) Artikel 12 affattes således:" Artikel 12 Samhusning og delt brug af netelementer og tilhørende faciliteter for udbydere af elektroniske kommunikationsnet 1. Hvis en virksomhed, der udbyder elektroniske kommunikationsnet, i henhold til national lovgivning har tilladelse til at installere faciliteter på, over eller under offentlig eller privat ejendom, eller kan påberåbe sig en procedure for ekspropriation af ejendom eller brugsret til sådanne formål, skal de nationale tilsynsmyndigheder under fuld hensyntagen til proportionalitetsprincippet kunne stille krav om delt brug af sådanne faciliteter eller sådan ejendom, herunder bl.a. bygninger, adgangsveje til bygninger, kabler i bygninger, master, antenner, tårne og andre ▌støttekonstruktioner, kabelkanaler, ledningskanaler, mandehuller og skabe ▌. 2. Af hensyn til miljø, folkesundhed, eller den offentlige sikkerhed eller til opfyldelse af målene for by- og landsplanlægningen kan medlemsstaterne kræve, at indehavere af de rettigheder, der er nævnt i stk. 1, deles om faciliteter eller ejendom (herunder ved fysisk samhusning) eller træffer foranstaltninger til at lette koordineringen af offentlige arbejder, dog først efter en offentlig høring af passende varighed, hvor alle berørte parter har haft mulighed for at fremlægge deres synspunkter. Sådanne ordninger for delt brug eller koordinering kan også omfatte bestemmelser om fordeling af omkostningerne ved delt brug af faciliteter eller ejendom. 3. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale myndigheder efter en offentlig høring af passende varighed, hvor alle berørte parter har haft mulighed for at fremlægge deres synspunkter, også har beføjelse til at stille krav til de i stk. 1 omhandlede indehavere af brugsretten til og/eller ejere af kabler med hensyn til delt brug af disse kabler inde i bygninger eller frem til det første krydsfelt eller den første fordeler, hvis dette befinder sig uden for bygningen, såfremt det er berettiget, fordi en infrastrukturoverlapning ville være urentabel eller uigennemførlig i praksis. Sådanne dele- eller koordineringsordninger kan omfatte regler for fordeling af omkostningerne til deling af faciliteter eller ejendom, justeret i forhold til eventuelle risici. 4. Medlemsstaterne sikrer de kompetente myndigheder ret til at forlange at virksomheder stiller de nødvendige oplysninger til rådighed, når de kompetente myndigheder kræver det, for at disse myndigheder i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder kan udarbejde en detaljeret fortegnelse over arten, tilgængeligheden og den geografiske placering af de i stk. 1 omhandlede faciliteter og stille den til rådighed for de berørte parter. 5. Foranstaltninger, som en national tilsynsmyndighed træffer i overensstemmelse med denne artikel, skal være objektive, transparente, ikke-diskriminerende og forholdsmæssigt afpassede. Sådanne foranstaltninger gennemføres, hvor det er relevant, i samarbejde med lokale myndigheder. "15) Følgende kapitel indsættes:" KAPITEL IIIa SIKKERHED OG INTEGRITET I NET OG TJENESTER Artikel 13a Sikkerhed og integritet 1. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder, der udbyder offentlige kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, træffer passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for på passende vis at styre risiciene for sikkerheden i deres net og tjenester. Under hensyn til teknologiens aktuelle stade skal disse foranstaltninger garantere et sikkerhedsniveau, der står i forhold til risikoen. Der skal navnlig træffes foranstaltninger for at forhindre og minimere virkningen af sikkerhedshændelser for brugerne og for andre net, med hvilke det berørte net er sammenkoblet. 2. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder, der udbyder offentlige kommunikationsnet, træffer alle passende foranstaltninger for at garantere deres nets integritet og dermed kontinuitet i leveringen af de tjenester, der udbydes via disse net. 3. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder, der udbyder offentlige kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, underretter den kompetente nationale tilsynsmyndighed om brud på sikkerheden eller tab af integritet, der har haft væsentlige følger for driften af net eller tjenester. Den pågældende nationale myndighed underretter, hvor det er relevant, de nationale tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater og Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) ▌. Den pågældende nationale tilsynsmyndighed kan underrette offentligheden eller kræve, at virksomhederne gør det, hvis den godtgør, at det er i offentlighedens interesse, at et brud på sikkerheden offentliggøres. Én gang om året forelægger den pågældende nationale tilsynsmyndighed en sammenfattende rapport for Kommissionen og ENISA om de indberetninger, den har modtaget, og de foranstaltninger, der er truffet i henhold til dette stykke. 4. Kommissionen kan, idet den tager nøje hensyn til udtalelsen fra ENISA, vedtage passende tekniske gennemførelsesbestemmelser for at harmonisere de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, 2 og 3, herunder bestemmelser om, under hvilke forhold og efter hvilke procedurer der skal foretages indberetninger, og om hvordan indberetningerne skal udformes. Disse tekniske gennemførelsesbestemmelser skal i videst muligt omfang baseres på europæiske og internationale standarder og er ikke til hinder for, at medlemsstaterne vedtager supplerende krav med henblik på at opfylde målene i stk. 1 og 2. Disse gennemførelsesbestemmelser, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 3. Artikel 13b Gennemførelse og håndhævelse 1. Medlemsstaterne sikrer med henblik på gennemførelsen af artikel 13a, at de kompetente nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at pålægge virksomheder, der udbyder offentlige kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, bindende instrukser, bl.a. vedrørende gennemførelsesfrister. 2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at pålægge virksomheder, der udbyder offentlige kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, at:
3. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder har de nødvendige beføjelser til at undersøge tilfælde af manglende opfyldelse af kravene samt virkningerne for nettenes sikkerhed og integritet. 4. Disse bestemmelser berører ikke artikel 3 i dette direktiv. "16) Artikel 14, stk. 3, affattes således:" 3. Når en virksomhed har en stærk markedsposition på et bestemt marked (det primære marked), kan den også betegnes som havende en stærk markedsposition på et nært beslægtet marked (det sekundære marked), hvis forbindelserne mellem de to markeder muliggør, at markedspositionen på det primære marked kan overføres til det sekundære marked og dermed yderligere styrker virksomhedens markedsposition. Derfor kan der for at forhindre en sådan overførsel tages afhjælpende foranstaltninger i anvendelse på det sekundære marked, jf. artikel 9, 10, 11 og 13 i direktiv 2002/19/EF (i det følgende benævnt "adgangsdirektivet"), og såfremt disse afhjælpende foranstaltninger viser sig utilstrækkelige, kan der pålægges afhjælpende foranstaltninger i medfør af artikel 17 i direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet). "17) I artikel 15 foretages følgende ændringer:
18) I artikel 16 foretages følgende ændringer:
19) I artikel 17 foretages følgende ændringer:
20) I artikel 18 foretages følgende ændringer:
21) Artikel 19 affattes således:" Artikel 19 Harmonisering 1. Hvis Kommissionen finder, at afvigelser i de nationale tilsynsmyndigheders udførelse af de opgaver, de er pålagt i henhold til dette direktiv og særdirektiverne, kan skabe hindringer i det indre marked, kan den under nøje iagttagelse af BEREC's udtalelse, ▌, vedtage en henstilling eller en beslutning om harmoniseret anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv og særdirektiverne for at fremme opfyldelsen af målene i artikel 8, jf. dog artikel 9 i dette direktiv og artikel 6 og 8 i direktiv 2002/20/EF (tilladelsesdirektivet). 2. Når Kommissionen udsteder en henstilling i henhold til stk. 1, handler den efter rådgivningsproceduren i artikel 22, stk. 2. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder under udførelsen af deres opgaver tager nøje hensyn til sådanne henstillinger. Vælger en national tilsynsmyndighed at undlade at følge en henstilling, underretter den Kommissionen herom og begrunder sin holdning. 3. Beslutninger, der vedtages i henhold til stk. 1, kan kun omfatte fastlæggelse af en harmoniseret eller koordineret fremgangsmåde med henblik på at behandle følgende spørgsmål:
4. Den i stk. 1 nævnte beslutning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 3. 5. BEREC kan på eget initiativ rådgive Kommissionen om, hvorvidt der bør vedtages en foranstaltning i henhold til stk. 1. "22) Artikel 20, stk. 1, affattes således:" 1. Opstår der en tvist i forbindelse med eksisterende forpligtelser, der følger af dette direktiv eller særdirektiverne, mellem virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i en medlemsstat, eller mellem sådanne virksomheder og andre virksomheder i medlemsstaten, som er omfattet af adgangs- og/eller sammenkoblingsforpligtelser i henhold til dette direktiv eller særdirektiverne, træffer den pågældende nationale tilsynsmyndighed, efter anmodning fra den ene eller den anden af parterne, med forbehold af bestemmelserne i stk. 2, en bindende afgørelse for at bilægge tvisten hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden fire måneder, bortset fra helt ekstraordinære tilfælde. Medlemsstaterne kræver, at alle parter samarbejder fuldt og helt med den nationale tilsynsmyndighed. "23) Artikel 21 affattes således:" Artikel 21 Tvistbilæggelse mellem parter i forskellige medlemsstater 1. Opstår der uenighed mellem parter i forskellige medlemsstater på et område, der er omfattet af dette direktiv eller særdirektiverne, og har tilsynsmyndigheder fra mere end én medlemsstat kompetence i sagen, finder bestemmelserne i stk. 2, 3 og 4 anvendelse. 2. Alle parter kan forelægge tvisten for de berørte nationale tilsynsmyndigheder. De kompetente nationale tilsynsmyndigheder koordinerer deres indsats og har ret til at høre BEREC for at finde en konsekvent løsning på tvisten i overensstemmelse med målene i artikel 8. Alle forpligtelser, der pålægges en virksomhed af de nationale tilsynsmyndigheder som led i bilæggelsen af en tvist, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv og særdirektiverne. Enhver national tilsynsmyndighed, der har kompetence i en sådan tvist, kan anmode BEREC om at vedtage en udtalelse om, hvilken foranstaltning der skal træffes i overensstemmelse med rammedirektivet og/eller særdirektiverne for at bilægge tvisten. Når en sådan anmodning forelægges for BEREC, skal alle nationale tilsynsmyndigheder med kompetence i et aspekt af tvisten afvente BEREC's udtalelse, før de tager skridt til at bilægge tvisten. Dette udelukker ikke, at nationale tilsynsmyndigheder om nødvendigt kan træffe hasteforanstaltninger. Enhver forpligtelse, som den nationale tilsynsmyndighed pålægger en virksomhed som led i bilæggelse af en tvist, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv og særdirektiverne og tage nøje hensyn til den udtalelse, BEREC har vedtaget. 3. Medlemsstaterne kan i deres bestemmelser åbne mulighed for, at de kompetente nationale tilsynsmyndigheder sammen kan afslå at bilægge en tvist, hvor der findes andre mulige mekanismer, f.eks. mægling, som bedre kan bidrage til en hurtig bilæggelse af tvisten i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8. De underretter hurtigst muligt parterne herom. Er tvisten endnu ikke bilagt efter fire måneder, og er den ikke indbragt for en domstol, koordinerer de nationale tilsynsmyndigheder, hvis en af parterne anmoder om det, deres indsats for at bilægge tvisten i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8, idet de tager nøje hensyn til en eventuel udtalelse vedtaget af BEREC. 4. Den i stk. 2 omhandlede procedure hindrer ikke nogen af parterne i at indbringe sagen for en domstol. "24) Følgende artikel indsættes:" Artikel 21a Sanktioner Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv og særdirektiverne, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. De sanktioner, der pålægges, skal være hensigtsmæssige, effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den ...(20) Kommissionen meddelelse om disse sanktionsbestemmelser og giver omgående meddelelse om senere ændringer af betydning for dem. "25) I artikel 22 foretages følgende ændringer:
26) Artikel 27 udgår. 27) Bilag I udgår. 28) Bilag II affattes således:" BILAG II Kriterier der anvendes af nationale tilsynsmyndigheder ved vurdering af kollektivt dominerende stilling, jf. artikel 14, stk. 2, andet afsnit.
Ovennævnte liste er vejledende og ikke udtømmende, og kriterierne er heller ikke kumulative. Listen skal snarere tjene som illustration af den type kendsgerninger, der kan anvendes som grundlag for påstande om, at der foreligger en kollektivt dominerende stilling. ▌ "Artikel 2 Ændringer i direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet) I direktiv 2002/19/EF foretages følgende ændringer: 1) I artikel 2 foretages følgende ændringer:
2) Artikel 4, stk. 1, affattes således:" 1. Udbydere af offentlige kommunikationsnet har ret og, hvis andre virksomheder, der har en tilsvarende tilladelse i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2002/20/EF (tilladelsesdirektivet), anmoder derom, også pligt til indbyrdes at forhandle sig frem til aftaler om samtrafik med henblik på at udbyde offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, så det sikres, at disse tjenester kan udbydes i hele Fællesskabet, og at der er interoperabilitet. Udbydere skal tilbyde andre virksomheder adgang og samtrafik på vilkår og betingelser, der er i overensstemmelse med de forpligtelser, som pålægges af de nationale tilsynsmyndigheder i medfør af artikel 5-8. "3) I artikel 5 foretages følgende ændringer: a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:
4) Artikel 6, stk. 2, affattes således:" 2. På baggrund af den markedsmæssige og teknologiske udvikling kan Kommissionen vedtage gennemførelsesforanstaltninger for at ændre bilag I. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktivet, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14, stk. 3. "5) Artikel 7 udgår. 6) I artikel 8 foretages følgende ændringer:"
7) I artikel 9 foretages følgende ændringer:
8) I artikel 12 foretages følgende ændringer:
9) Artikel 13, stk. 1 affattes således:
"1. De nationale tilsynsmyndigheder kan i medfør af bestemmelserne i artikel 8 pålægge forpligtelser vedrørende omkostningsdækning og priskontrol, herunder forpligtelser vedrørende omkostningsbaserede priser og udarbejdelse af omkostningsregnskabssystemer i forbindelse med udbud af bestemte former for samtrafik og/eller adgang, såfremt en markedsanalyse viser, at den pågældende udbyder som følge af en utilstrækkelig konkurrence vil kunne opretholde sine priser på et unaturligt højt niveau eller opretholde en prisklemme til skade for slutbrugerne. For at tilskynde udbyderen til investeringer, herunder i næste generations net, skal de nationale tilsynsmyndigheder tage hensyn til udbyderens investeringer og lade udbyderen få en rimelig forrentning af den relevante investerede kapital under hensyntagen til eventuelle specifikke risici i forbindelse med et bestemt nyt netinvesteringsprojekt." ▌ 10) Følgende artikler indsættes:" Artikel 13a Funktionel adskillelse 1. Konkluderer den nationale tilsynsmyndighed, at de relevante forpligtelser, der er pålagt i henhold til artikel 9-13, ikke har kunnet tilvejebringe effektiv konkurrence, og at der er konstateret vigtige og vedvarende konkurrenceproblemer og/eller markedssvigt i forbindelse med engrossalg på visse markeder for accessprodukter, kan den som en undtagelsesforanstaltning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8, stk. 3, andet afsnit, pålægge vertikalt integrerede virksomheder at placere aktiviteter i forbindelse med engrossalg af relevante accessprodukter i en uafhængigt fungerende forretningsenhed. Denne forretningsenhed skal levere accessprodukter og -tjenester til alle virksomheder, herunder andre forretningsenheder af moderselskabet, efter samme tidsfrister, vilkår og betingelser, herunder vedrørende priser og serviceniveau, og via samme systemer og processer. 2. Når en national tilsynsmyndighed agter at pålægge et krav om funktionel adskillelse, forelægger den Kommissionen et forslag, der omfatter
3. Udkastet til foranstaltninger skal omfatte følgende elementer:
4. Når Kommissionen har truffet afgørelse om udkastet til foranstaltninger i henhold til artikel 8, stk. 3, gennemfører den nationale tilsynsmyndighed efter proceduren i artikel 16 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) en koordineret analyse af de forskellige markeder med tilknytning til accessnettet. På grundlag af resultatet af analysen træffer den nationale tilsynsmyndighed i overensstemmelse med artikel 6 og 7 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) afgørelse om at pålægge, opretholde, ændre eller ophæve forpligtelser. 5. En virksomhed, der er pålagt funktionel adskillelse, kan pålægges enhver af de forpligtelser, der er nævnt i artikel 9-13 på ethvert specifikt marked, hvor den i overensstemmelse med artikel 16 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) er udpeget som virksomhed med en stærk markedsposition, eller enhver anden forpligtelse, der er godkendt af Kommissionen i medfør af artikel 8, stk. 3. Artikel 13b Frivillig funktionel adskillelse hos vertikalt integrerede virksomheder 1. En virksomhed, der i overensstemmelse med artikel 16 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) er udpeget som værende i besiddelse af en stærk markedsposition på et eller flere relevante markeder, skal underrette den nationale tilsynsmyndighed på forhånd og i god tid for at give den nationale tilsynsmyndighed mulighed for at vurdere virkningen af den planlagte transaktion, hvis den vil overdrage sit accessnet eller en væsentlig del heraf til en særskilt juridisk enhed med en anden ejer eller oprette en særskilt forretningsenhed med henblik på at give alle detailudbydere, herunder virksomhedens egne detailafdelinger, fuldt ud tilsvarende accessprodukter. En virksomhed skal også underrette den nationale tilsynsmyndighed om enhver ændring af denne plan og om slutresultatet af adskillelsesprocessen. 2. Den nationale tilsynsmyndighed vurderer, hvilke følger den planlagte transaktion har for de gældende forpligtelser i henhold til direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet). Til det formål gennemfører den nationale tilsynsmyndighed efter proceduren i artikel 16 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) en koordineret analyse af de forskellige markeder med tilknytning til accessnettet. På grundlag af resultatet af analysen træffer den nationale tilsynsmyndighed i overensstemmelse med artikel 6 og 7 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) afgørelse om at pålægge, opretholde, ændre eller ophæve forpligtelser. 3. Den juridisk og/eller driftsmæssigt særskilte forretningsenhed kan pålægges enhver af de forpligtelser, der er nævnt i artikel 9-13 på ethvert specifikt marked, hvor den i overensstemmelse med artikel 16 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) er udpeget som virksomhed med en stærk markedsposition, eller enhver anden forpligtelse, der er godkendt af Kommissionen i medfør af artikel 8, stk. 3. "11) I artikel 14 foretages følgende ændringer:
12) I bilag II foretages følgende ændringer:
Artikel 3 Ændringer i direktiv 2002/20/EF (tilladelsesdirektivet) I direktiv 2002/20/EF foretages følgende ændringer: 1) Artikel 2, stk. 2, affattes således:" 2. I dette direktiv forstås endvidere ved: "generel tilladelse": retlige rammer, der i overensstemmelse med dette direktiv er fastsat af medlemsstaten, og som sikrer ret til at udbyde elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester samt opstiller sektorspecifikke forpligtelser, der kan gælde alle eller specifikke typer elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. "2) I artikel 3, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:" Virksomheder, der leverer grænseoverskridende elektroniske kommunikationstjenester til virksomheder, der er etableret i flere medlemsstater, pålægges højst at indgive én anmeldelse pr. berørt medlemsstat. "3) Artikel 5 affattes således:" Artikel 5 Brugsret til radiofrekvenser og numre 1. Medlemsstaterne skal lette brugen af radiofrekvenser inden for rammerne af generelle tilladelser. Medlemsstaterne kan om nødvendigt tildele individuelle rettigheder for at:
2. Hvor det er nødvendigt at tildele individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser og numre, tildeler medlemsstaterne efter anmodning sådanne rettigheder til enhver virksomhed med henblik på udbud af net eller tjenester i henhold til den generelle tilladelse, der er omhandlet i artikel 3, med forbehold af artikel 6 og 7 og artikel 11, stk. 1, litra c), i dette direktiv, og andre regler til sikring af en effektiv anvendelse af disse ressourcer i overensstemmelse med direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet). Med forbehold af særlige kriterier og procedurer, som medlemsstaterne fastsætter for tildeling af brugsret til radiofrekvenser til udbydere af radio- eller tv-indholdstjenester med henblik på at forfølge almennyttige målsætninger under overholdelse af fællesskabsretten, tildeles brugsrettighederne til radiofrekvenser og numre gennem åbne, objektive, transparente, ikke-diskriminerende og forholdsmæssigt afpassede procedurer, og, for så vidt angår radiofrekvenser, i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet). Der kan gøres undtagelse fra kravet om åbne procedurer, hvor det er nødvendigt, at en udbyder af radio- eller tv-indholdstjenester tildeles individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser, for at udbyderen kan opfylde en almennyttig målsætning, som medlemsstaterne har fastlagt i overensstemmelse med fællesskabsretten. Når medlemsstaterne tildeler brugsrettigheder, angiver de, om rettighedshaveren kan overdrage disse rettigheder, og på hvilke betingelser. For så vidt angår radiofrekvenser, skal sådanne bestemmelser være i overensstemmelse med artikel 9 og 9b i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet). Hvis medlemsstaterne tildeler brugsrettigheder med en begrænset gyldighedsperiode, skal denne være rimelig for den pågældende tjeneste i betragtning af det forfulgte mål under behørig hensyntagen til nødvendigheden af at tillade en passende periode til amortisation af investeringen. Tildeles der individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser for ▌ti år eller mere, som ikke kan overdrages eller udlejes mellem virksomheder i henhold til artikel 9b i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet), sikrer den kompetente nationale myndighed, at kriterierne for at tildele individuel brugsret overholdes i hele brugstilladelsens gyldighedsperiode, navnlig hvis rettighedshaveren fremsætter en begrundet anmodning herom. Hvis kriterierne for tildeling af individuelle brugsrettigheder ikke længere finder anvendelse, ændres den individuelle brugsret til en generel tilladelse til brug af radiofrekvenser, efter forudgående varsel og efter en rimelig frist, eller den overgår til at kunne overdrages eller udlejes mellem virksomheder i overensstemmelse med artikel 9b i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet). 3. Afgørelser vedrørende brugsret træffes, meddeles og offentliggøres hurtigst muligt, efter at den nationale tilsynsmyndighed har modtaget den fuldstændige ansøgning, og inden tre uger for så vidt angår nummerrettigheder, der er afsat til særlige formål i henhold til den nationale nummerplan, og inden seks uger for så vidt angår radiofrekvenser, der er tildelt til at blive brugt af elektroniske kommunikationstjenester i henhold til den nationale frekvensplan. Den sidstnævnte frist berører ikke gældende internationale aftaler om brug af radiofrekvenser eller satellitbanepositioner. 4. Hvis det efter høring af de interesserede parter i henhold til artikel 6 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) er besluttet, at brugsret til numre af usædvanlig økonomisk værdi tildeles efter konkurrenceprægede eller sammenlignende udvælgelsesprocedurer, kan medlemsstaterne forlænge maksimumperioden på tre uger med indtil tre uger. Artikel 7 finder anvendelse på konkurrenceprægede eller sammenlignende udvælgelsesprocedurer for radiofrekvenser. 5. Medlemsstaterne må ikke begrænse det antal brugsrettigheder, der skal tildeles, undtagen hvor dette er nødvendigt for at sikre en effektiv anvendelse af radiofrekvenser, jf. artikel 7. 6. De kompetente nationale myndigheder sikrer, at radiofrekvenserne udnyttes effektivt og virkningsfuldt i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, og artikel 9, stk. 2, i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet). De sikrer, at konkurrencen ikke forvrides af overdragelse eller akkumulering af brugsrettigheder til radiofrekvenser. Til disse formål kan medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger, herunder kræve salg eller udlejning af brugsrettighederne til radiofrekvenser. "4) I artikel 6 foretages følgende ændringer:
5) I artikel 7 foretages følgende ændringer:
6) I artikel 10 foretages følgende ændringer:
7) I artikel 11, stk. 1, foretages følgende ændringer:
8) Artikel 14 affattes således:" Artikel 14 Ændring af rettigheder og forpligtelser 1. Medlemsstaterne sikrer, at rettigheder, vilkår og procedurer vedrørende generelle tilladelser og brugsret eller tilladelser til at installere faciliteter kun kan ændres i objektivt begrundede tilfælde og på en forholdsmæssigt afpasset måde, idet der, hvor det er rimeligt, tages hensyn til de særlige betingelser, der gælder for brugsrettigheder til radiofrekvenser, som kan overdrages. Medmindre de foreslåede ændringer er beskedne og er aftalt med rettighedshaveren eller indehaveren af den generelle tilladelse, skal der på passende vis orienteres om, at sådanne ændringer er planlagt, og de berørte parter, herunder brugere og forbrugere, skal have en rimelig frist til at fremføre deres synspunkter om de foreslåede ændringer; denne frist må kun i særlige tilfælde være mindre end fire uger. 2. Medlemsstaterne må ikke begrænse eller tilbagekalde tilladelser til at installere faciliteter eller brugsrettigheder til radiofrekvenser inden udløbet af den periode, for hvilken de er tildelt, undtagen i begrundede tilfælde og i givet fald i overensstemmelse med bilag I og relevante nationale bestemmelser om kompensation for tilbagekaldelse af tilladelser. "9) Artikel 15, stk. 1, affattes således:" 1. Medlemsstaterne sikrer, at alle relevante oplysninger om rettigheder, vilkår, procedurer, gebyrer, afgifter og afgørelser i forbindelse med generelle tilladelser, brugsret og tilladelser til at installere faciliteter offentliggøres og ajourføres på passende vis, så alle interesserede parter har let adgang til disse oplysninger. "10) Artikel 17, stk. 1 og 2, affattes således:" 1. Medlemsstaterne bringer de generelle tilladelser og individuelle brugsrettigheder, som allerede er gældende den 31. december 2009, i overensstemmelse med artikel 5, 6, 7 og bilag I i dette direktiv senest to år efter dette direktivs ikrafttrædelsesdato, jf. dog artikel 9a i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet). 2. Når anvendelsen af stk. 1 medfører en indskrænkning af rettigheder eller en udvidelse af allerede eksisterende generelle tilladelser og individuelle brugsrettigheder, kan medlemsstaterne forlænge gyldigheden af disse rettigheder og forpligtelser til senest den 30. september 2012, såfremt dette ikke påvirker andre virksomheders rettigheder i henhold til fællesskabsretten. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne forlængelser og begrunder dem. "11) Bilaget ændres som anført i bilaget til dette direktiv. Artikel 4 Ophævelse Forordning (EF) nr. 2887/2000 ophæves. Artikel 5 Gennemførelse 1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den …(21) de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser. Medlemsstaterne anvender disse love og bestemmelser fra den ...(22)*. Disse foranstaltninger skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 6 Ikrafttræden Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 7 Adressater Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i ║ På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand BILAG I bilaget til direktiv 2002/20/EF (tilladelsesdirektivet) foretages følgende ændringer: 1) Første afsnit affattes således:" De i dette bilag anførte vilkår er en udtømmende liste over de vilkår, som kan knyttes til generelle tilladelser (del A), brugsret til radiofrekvenser (del B) og brugsret til numre (del C), jf. artikel 6, stk. 1, og artikel 11, stk. 1, litra a), i overensstemmelse med artikel 5, 6, 7, 8 og 9 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet). "2) I del A foretages følgende ændringer:
3) I del B foretages følgende ændringer:
4) Del C, punkt 1, affattes således:" 1. Angivelse af, hvilken tjeneste nummeret skal bruges til, herunder eventuelle krav i tilknytning til udbuddet af denne tjeneste og, for at undgå, at der opstår tvivl, takstprincipper og maksimumspriser for bestemte nummerserier for at sikre beskyttelse af forbrugerne i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, litra b), i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet). "
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Europæiske tilsynsmyndigheder inden for elektronisk kommunikation ***II |
| ||||||||||
| |||||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Rådets fælles holdning (16498/1/2008 - C6-0067/2009), – der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0699), – der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2008)0720), – der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, – der henviser til forretningsordenens artikel 62, – der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0271/2009), 1. godkender den fælles holdning som ændret; 2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 6. maj 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2009 om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og dens støttekontor
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved andenbehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. 1211/2009).
| |||||||||||
| Frekvensbånd til mobilkommunikation ***I |
| |||||||
| ||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0762), – der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0452/2008), – der henviser til forretningsordenens artikel 51, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0276/2009), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. maj 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/.../EF om ændring af Rådets direktiv 87/372/EØF om de frekvensbånd, der skal stilles til rådighed for samordnet indførelse af offentlig fælleseuropæisk digital celleopbygget landmobilradiokommunikation i Fællesskabet
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2009/114/EF). | ||||||||
| Ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv ***I |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0636), – der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 141, stk. 3, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0341/2008), – der henviser til forretningsordenens artikel 51, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Retsudvalget (A6-0258/2009), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. maj 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/.../EF om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF
(EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 141, stk. 3, under henvisning til forslag fra Kommissionen ║, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1), under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2), efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og ud fra følgende betragtninger: (1) Rådets direktiv 86/613/EØF af 11. december 1986 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv, herunder i landbrugserhverv, samt om beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv i forbindelse med graviditet og barsel(4) sikrer anvendelse i medlemsstaterne af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv eller medhjælpende mænd og kvinder i sådanne erhverv. For så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller, har direktiv 86/613/EØF ikke været effektivt, og dets anvendelsesområde bør tages op til fornyet overvejelse, eftersom forskelsbehandling på grund af køn og chikane også finder sted på områder uden for lønnet arbejde. Af hensyn til klarheden bør direktiv 86/613/EØF afløses af dette direktiv. (2) I sin meddelelse af 1. marts 2006 "Køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010"(5) bebudede Kommissionen, at den med henblik på at skabe bedre forvaltningsskik for ligestilling mellem mænd og kvinder ville gennemgå eksisterende EU-ligestillingslovgivning, der ikke er omfattet af omarbejdningen i 2005, med henblik på at ajourføre, modernisere og om nødvendigt omarbejde den. Direktiv 86/613/EØF var ikke omfattet af den omarbejdning. (3) I Rådets konklusioner af 5. og 6. december 2007 om afbalancerede roller for kvinder og mænd i henseende til job, vækst og social sammenhængskraft(6) opfordrede Rådet Kommissionen til at overveje behovet for om nødvendigt at revidere ║ direktiv 86/613/EØF for at sikre rettigheder i forbindelse med moderskab og faderskab for selvstændige erhvervsdrivende og deres medhjælpende ægtefæller. (4) Europa-Parlamentet har konsekvent opfordret Kommissionen til at revidere direktiv 86/613/EØF, navnlig for at øge beskyttelsen for selvstændige erhvervsdrivende kvinder på barsel og forbedre situationen for medhjælpende ægtefæller inden for landbruget, håndværk, handel, små og mellemstore virksomheder og de liberale erhverv. (5) Europa-Parlamentet foreslog i sin beslutning af 21. februar 1997 om medhjælpende ægtefæller(7) en obligatorisk registrering af medhjælpende ægtefæller, for dermed at gøre dem synlige, samt indførelse af et krav om, at medlemsstaterne giver medhjælpende ægtefæller mulighed for at tegne en forsikring under de selvstændige erhvervsdrivendes sociale sikringsordninger, der omfatter sygesikring, invaliditet og alderspension. (6) I sin meddelelse "Den nye sociale dagsorden: Muligheder, adgang og solidaritet i det 21. århundredes Europa"(8) har Kommissionen bekræftet behovet for en indsats for at slå bro over kønsforskellen på iværksætterområdet og gøre det lettere at forene privatliv og arbejdsliv. (7) Der findes allerede en række retsakter om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder, som omfatter selvstændig erhvervsvirksomhed, navnlig Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring(9) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning)(10). Nærværende direktiv bør derfor ikke finde anvendelse på områder, som allerede er dækket af andre direktiver. (8) Nærværende direktiv bør finde anvendelse på selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller, da begge deltager i virksomhedens aktiviteter. (9) Der er behov for at give medhjælpende ægtefæller en klart defineret erhvervsmæssig status og fastlægge deres rettigheder. (10) Direktivet bør ikke finde anvendelse på områder, der er dækket af andre direktiver om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder, herunder særlig direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser(11). Navnlig artikel 5 i direktiv 2004/113/EF om forsikring og lignende finansielle ydelser finder anvendelse. (11) Med henblik på at forebygge forskelsbehandling på grund af køn bør direktivet finde anvendelse på både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling. Chikane og sexchikane bør betragtes som forskelsbehandling og derfor forbydes. (12) Medlemsstater kan, jf. traktatens artikel 141, stk. 4, opretholde eller vedtage foranstaltninger, som tager sigte på at indføre specifikke fordele, der har til formål at gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at indlede selvstændig erhvervsvirksomhed eller at forebygge eller kompensere for ulemper i deres erhvervsmæssige karrierer. I princippet bør disse foranstaltninger i form af positive særforanstaltninger, der har til formål at opnå ligestilling i praksis, ikke betragtes som krænkelser af det retlige princip om ligebehandling af kvinder og mænd. (13) Inden for selvstændig erhvervsvirksomhed betyder anvendelse af princippet om ligebehandling, at der ikke må finde forskelsbehandling sted i forbindelse med oprettelse, ledelse, indretning eller udvidelse af en virksomhed eller af enhver anden form for selvstændig erhvervsvirksomhed. (14) Det er nødvendigt at sikre, at der ikke sker forskelsbehandling ║ på grundlag af ægteskabelig eller familiemæssig stilling ║ for så vidt angår betingelserne for at oprette en virksomhed mellem ægtefæller eller mellem livspartnere, hvor disse anerkendes i national lov. Ved anvendelsen af dette direktiv bør begreberne "familiemæssig stilling" og "familievirksomhed" fortolkes på baggrund af anerkendelsen af registrerede partnerskaber i henhold til EF-Domstolens afgørelser. (15) I betragtning af medhjælpende ægtefællers bidrag til familievirksomheden bør de ▌ have ret til mindst samme beskyttelsesniveau som selvstændige erhvervsdrivende på samme betingelser som selvstændige erhvervsdrivende ▌. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at gøre dette valg muligt. Beskyttelsesniveauet for ▌ medhjælpende ægtefæller bør under alle omstændigheder stå i forhold til graden af deres deltagelse i den selvstændige erhvervsdrivendes aktiviteter i familievirksomheden. (16) Gravide selvstændige erhvervsdrivendes og medhjælpende ægtefællers økonomiske og fysiske sårbarhed gør det nødvendigt at give dem ret til barselsorlov, hvoraf en del burde være obligatorisk. Medlemsstaterne har dog stadig kompetence til at fastsætte niveauet for bidragene og alle bestemmelser vedrørende ydelser og fordele, forudsat at de opfylder minimumskravene i direktivet. For at tage hensyn til selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefællers særlige forhold skal de medhjælpende ægtefæller selv kunne vælge, om de vil benytte sig af muligheden for barselsorlov. (17) For at tage hensyn til de særlige forhold ved selvstændig erhvervsvirksomhed bør kvindelige selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller så vidt muligt udover at kunne opnå en finansiel ydelse have mulighed for at benytte en afløsningsordning under barselsorloven. (18) Det er kun muligt at sikre de europæiske sociale modellers finansielle bæredygtighed på lang sigt, hvis velfærdsordningerne effektiviseres, navnlig ved at forbedre tilskyndelserne, forvaltningen og evalueringen og ved at foretage en prioritering af udgiftsprogrammerne. ▌ (19) Personer, som har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn, bør sikres den fornødne retsbeskyttelse. For at sikre en mere effektiv beskyttelse bør foreninger, organisationer og andre juridiske personer have beføjelse til, efter nærmere bestemmelser fastlagt af medlemsstaterne, enten på vegne af eller til støtte for ethvert offer for forskelsbehandling at indtræde som part i en sag uden at tilsidesætte nationale procesregler vedrørende repræsentation og forsvar i retten. (20) Beskyttelse af selvstændige erhvervsdrivende og deres medhjælpende ægtefæller mod forskelsbehandling på grund af køn bør styrkes, ved at der i hver medlemsstat er et organ med kompetence til at analysere de pågældende problemer, undersøge mulige løsninger og yde ofre praktisk bistand. ▌ (21) Målet for den påtænkte foranstaltning, nemlig at sikre et fælles højt niveau for beskyttelse mod forskelsbehandling i alle medlemsstater, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål - UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Emne og anvendelsesområde 1. Dette direktiv fastlægger en ramme for gennemførelse i medlemsstaterne af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv eller medhjælpende mænd og kvinder i sådanne erhverv, for så vidt angår de områder, der ikke er dækket af direktiv 2006/54/EF og 79/7/EØF. 2. Nærværende direktiv dækker selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller. 3. Gennemførelsen af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser er fortsat dækket af direktiv 2004/113/EF. Artikel 2 Definitioner
Artikel 3 Familievirksomheder Medlemsstaterne sikrer, at der ikke sker forskelsbehandling på grundlag af ægteskabelig eller familiemæssig stilling for så vidt angår betingelserne for at oprette en virksomhed mellem ægtefæller eller mellem livspartnere, hvor disse anerkendes i national lov. Som "familievirksomhed" anerkendes alle virksomheder etableret i fællesskab af ægtefæller eller livspartnere, hvor disse anerkendes af national lov. Anerkendelsen af registrerede partnerskaber beror på de relevante domme fra EF-Domstolen. Artikel 4 Princippet om ligebehandling 1. Princippet om ligebehandling indebærer, at der ikke sker nogen form for forskelsbehandling ║ på grund af køn, hverken direkte eller indirekte, blandt andet under henvisning til ægteskabelig eller familiemæssig stilling, navnlig for så vidt angår oprettelse, ledelse, indretning eller udvidelse af en virksomhed samt påbegyndelse eller udvidelse af enhver anden form for selvstændig erhvervsvirksomhed. 2. Chikane og sexchikane betragtes som forskelsbehandling på grund af køn og forbydes derfor. En persons afvisning eller accept af en sådan adfærd må ikke anvendes som grundlag for en beslutning, der vedrører den pågældende. 3. En instruks om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling. Artikel 5 Positiv særbehandling For at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i praksis må princippet om ligebehandling ikke afholde nogen medlemsstat fra at opretholde eller vedtage særlige foranstaltninger, der f.eks. har til formål at fremme kvinders iværksættervirksomhed, for at forebygge eller kompensere for ulemper på grund af køn. Artikel 6 Oprettelse af et selskab Med forbehold af de særlige betingelser for adgang til visse erhverv, der gælder på samme måde for begge køn, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til, at betingelserne for oprettelse af et selskab mellem ægtefæller eller mellem livspartnere, hvor disse anerkendes i national lov, ikke er mere restriktive end betingelserne for oprettelse af et selskab sammen med andre personer. Artikel 7 Social beskyttelse for medhjælpende ægtefæller og livspartnere Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at medhjælpende ægtefæller og livspartnere har mindst samme beskyttelsesniveau som selvstændige erhvervsdrivende på samme betingelser som selvstændige erhvervsdrivende. Hvis denne udvidelse af beskyttelsen ikke er lovpligtig i henhold til en bestemt medlemsstats lovgivning, tildeles denne beskyttelse efter anmodning fra en medhjælpende ægtefælle eller livspartner. Disse foranstaltninger sikrer, at medhjælpende ægtefæller tilknyttes de eksisterende sociale sikringsordninger for selvstændige erhvervsdrivende, der omfatter sygesikring, invaliditet og alderspension, under forudsætning af at de bidrager til disse ordninger på samme vilkår som de selvstændige erhvervsdrivende, selvom deres bidrag eventuelt skal kunne beregnes ud fra en grundsats. De medhjælpende ægtefælles bidrag til den sociale beskyttelse bør være fradragsberettigede som driftsudgifter på samme måde som faktisk udbetalte vederlag til medhjælpende ægtefæller, under forudsætning af at der er tale om vederlag for reelt præsterede tjenesteydelser og om et normalt vederlag for sådanne tjenesteydelser. Artikel 8 Barselsorlov 1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at kvindelige selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller ▌har ret til barselsorlov i en periode, der er tilpasset deres særlige behov. Denne barselsorlov bør være af den varighed, som de ønsker, under forudsætning af at den samlede periode ikke overskrider den, der er fastsat i Rådets direktiv 92/85/EØF(12). 2. For at sikre, at de personer, der henvises til i stk. 1, kan udøve de rettigheder, som de får tildelt i denne artikel, skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at sikre, at de modtager en passende ydelse under deres barselsorlov. 3. Den i stk. 2 omhandlede ydelse betragtes som passende, hvis den sikrer indkomst på et niveau, der mindst svarer til, hvad den berørte person ville modtage under sygeorlov, eller hvis dette ikke finder anvendelse, enhver anden tilsvarende ydelse i national lov, eventuelt inden for et loft fastsat i henhold til den nationale lovgivning, for så vidt dette loft ikke indebærer nogen form for forskelsbehandling. 4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at kvindelige selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller og registrerede partnere har adgang til en afløsningsordning eller eksisterende nationale sociale tjenesteydelser foruden den i stk. 2 omhandlede ydelse. Artikel 9 Anerkendelse af medhjælpende ægtefællers arbejde Medlemsstaterne forpligter sig til at undersøge, på hvilke betingelser anerkendelsen af det arbejde, der udøves af de medhjælpende ægtefæller, kan fremmes, og på baggrund af denne undersøgelse at undersøge alle hensigtsmæssige initiativer med henblik på at fremme denne anerkendelse. Artikel 10 Klageadgang 1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver, der mener sig påført tab eller skade, fordi princippet om ligebehandling tilsidesættes i forhold til den pågældende, kan indgive en effektiv klage til retslige eller administrative instanser, herunder, hvor medlemsstaterne finder det hensigtsmæssigt, til forligsinstanser, med henblik på håndhævelse af forpligtelserne i henhold til dette direktiv, også selv om det forhold, hvori forskelsbehandlingen angiveligt har fundet sted, er ophørt. 2. Medlemsstaterne sikrer, at foreninger, organisationer og andre juridiske personer, der efter kriterierne i deres nationale lovgivning har en legitim interesse i at sikre, at dette direktivs bestemmelser overholdes, er berettigede til ║ enten på vegne af eller til støtte for klageren med dennes godkendelse ║ at indtræde som part i klagen til retslige eller administrative instanser med henblik på håndhævelse af forpligtelserne i dette direktiv. 3. Stk. 1 og 2 berører ikke nationale regler om tidsfrister for anlæggelse af sager vedrørende princippet om ligebehandling. Artikel 11 Erstatning eller godtgørelse Medlemsstaterne indfører i deres nationale retsorden de nødvendige bestemmelser for at sikre en reel og effektiv erstatning eller godtgørelse efter medlemsstatens afgørelse for tab og skader, der er påført en person som følge af forskelsbehandling som defineret i dette direktiv, således at denne erstatning eller godtgørelse har en præventiv virkning og står i et rimeligt forhold til det tab eller den skade, den pågældende har lidt. En sådan erstatning eller godtgørelse kan ikke begrænses til et på forhånd fastsat maksimum. Artikel 12 Organer for ligebehandling 1. Medlemsstaterne udpeger et organ til fremme, evaluering og overvågning af samt til støtte for ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn og de træffer de fornødne foranstaltninger hertil. Dette organ kan indgå som en del af institutioner, der på nationalt plan har til opgave at forsvare menneskerettighederne eller beskytte enkeltpersoners rettigheder eller gennemføre princippet om ligebehandling. 2. Medlemsstaterne sikrer, at det i stk. 1 omhandlede organs opgaver ║ omfatter:
Artikel 13 Integration af kønsaspektet Medlemsstaterne tager aktivt hensyn til målsætningen om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udformningen og gennemførelsen af love og administrative bestemmelser, politikker og aktiviteter på de områder, der er omhandlet i dette direktiv. Artikel 14 Formidling af information Medlemsstaterne sikrer, at de bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv, og de relevante bestemmelser, der allerede finder anvendelse, bringes til de berørte personers kendskab ved hjælp af egnede midler, herunder internettet, på hele deres område. Artikel 15 Beskyttelsesniveau Gennemførelsen af dette direktiv berettiger under ingen omstændigheder til at forringe det eksisterende beskyttelsesniveau i medlemsstaterne over for forskelsbehandling på de områder, der er omfattet af direktivet. Artikel 16 Rapporter 1. Medlemsstaterne meddeler senest ...(13) Kommissionen alle tilgængelige oplysninger om gennemførelsen af dette direktiv. Kommissionen udarbejder en sammenfattende rapport, som forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet senest ...(14)+. Rapporten ledsages i givet fald af forslag om tilpasning af dette direktiv. 2. Kommissionens rapport skal tage hensyn til de berørtes synspunkter. Artikel 17 Revision Senest ...(15)++, foretager Kommissionen en vurdering af, hvordan dette direktiv fungerer, og foreslår i givet fald de ændringer, den finder nødvendige. Artikel 18 Gennemførelse 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest ...(16). De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv. Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. 2. Hvis særlige forhold berettiger det, kan den i stk. 1 anførte frist til at efterkomme dette direktiv forlænges til senest ...(17)+. 3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 19 Minimumsforanstaltninger Medlemsstaterne kan vedtage eller opretholde bestemmelser, som er gunstigere for beskyttelsen af princippet om ligebehandling end bestemmelserne i dette direktiv. Artikel 20 Ophævelse Direktiv 86/613/EØF ophæves med virkning fra ...+ . Artikel 21 Ikrafttræden Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 22 Adressater Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i ║ På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen ***I |
| |||||||
| ||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0867), – der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 159, afsnit. 3, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0518/2008), – der henviser til forretningsordenens artikel 51, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A6-0242/2009), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. maj 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. 546/2009). | ||||||||
| Økonomisk genopretningsplan: energiprojekter ***I |
| ||||||||||
| |||||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0035), – der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 156 og artikel 175, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0049/2009), – der henviser til forretningsordenens artikel 51, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Budgetudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A6-0261/2009), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. tager Kommissionens erklæring, som er vedføjet denne beslutning, til efterretning; 3. mener, at det referencebeløb, der er anført i forslaget til retsakt, er foreneligt med den flerårige finansielle ramme, da der er foretaget en revision af sidstnævnte; 4. minder om, at en enhver omfordeling, som får negativ indvirkning på andre EU-politikker ved at reducere bevillingerne til disse, bør undgås; 5. minder om, at det årlige beløb vil blive fastsat i forbindelse med den årlige budgetprocedure i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1); 6. bemærker, at lovgivningsprocessen kan afsluttes, da der er indgået aftale om finansiering af programmet; 7. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 8. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. maj 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2009 om et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. 663/2009). BILAG KOMMISSIONENS ERKLÆRING "Kommissionen understreger, at energieffektivitet og vedvarende energikilder er centrale prioriteter i EU's energipolitik både af hensyn til miljøet og forsyningssikkerheden. Med hensyn hertil vil forordningen bidrage til disse højt prioriterede spørgsmål at yde omfattende støtte til offshore-vindkraftanlæg. Kommissionen erindrer i den forbindelse om de forskellige andre nye initiativer vedrørende støtte til energieffektivitet og vedvarende energikilder, som Kommissionen har foreslået i bl.a. sin europæiske genopretningsplan, der fik tilslutning fra Det Europæiske Råd i december 2008. Disse initiativer omfatter: En ændring af EFRU-forordningen for at muliggøre investeringer med op til 8 mia. EUR i energieffektivitet og vedvarende energi i boliger i alle medlemsstaterne. Et offentligt-privat partnerskab vedrørende europæiske energieffektive bygninger, som skal fremme grønne teknologier og udvikling af energieffektive systemer og materialer i nyopførte og renoverede bygninger. Det skønnede rammebeløb til denne aktion er 1 mia. EUR, hvoraf 500 mio. EUR tilvejebringes over budgettet for EU's syvende rammeprogram i perioden 2010-2013, og 500 mio. EUR tilvejebringes af erhvervslivet. Initiativet fra EF og EIB, "EU-initiativ til finansiering af bæredygtig energi". Formålet med dette initiativ er at gøre det muligt at investere i energieffektivitet og projekter vedrørende vedvarende energi i bymiljøet. Kommissionen finansierer en facilitet for teknisk bistand fra programmet "Intelligent energi - Europa" (årlig bevilling på 15 mio. EUR i 2009). Denne facilitet, der forvaltes af EIB, vil lette adgangen til EIB-lån med en væsentlig løftestangseffekt. Institutionelle EU-investorer har - under ledelse af EIB - oprettet en markedsorienteret equityfond under navnet Marguerite: Den Europæiske 2020-fond for Energi, Klimaændringer og Infrastruktur. Denne fond skal investere i energi og klimaforandringer (TEN-E, bæredygtig energiproduktion, vedvarende energi, nye teknologier, investeringer i effektiv energi, forsyningssikkerhed og miljøinfrastruktur). Kommissionen støtter dette initiativ. Desuden vil Kommissionen inden udgangen af november 2009 forelægge en revision af handlingsplanen for energieffektivitet, som ønsket af Rådet (konklusionerne fra Det Europæiske Råd i marts 2009) og Europa-Parlamentet (EP's resolution P6_TA(2009)0064). Eksperterne er enige om, at energieffektivitet er den billigste måde, hvorpå drivhusgasemissionerne kan nedbringes. Kommissionen vil inden november 2009 forelægge en detaljeret analyse af de hindringer, der ligger i vejen for øgede investeringer i energieffektivitet. Den vil især undersøge, om der er behov for øgede finansielle incitamenter i form af lavtforrentede lån og/eller tilskud, hvordan Den Europæiske Unions budget kan anvendes hertil, og eventuelt bl.a. medtage supplerende midler til finansiering af energieffektivitet i det nye EU-instrument for energisikkerhed og -infrastruktur, der skal fremlægges i 2010. Når Kommissionen reviderer handlingsplanen for energieffektivitet vil den lægge særlig vægt på naboskabsdimensionen i forbindelse med energieffektivitet. Den vil analysere, hvordan den kan give nabolande incitamenter, såvel finansielle som reguleringsmæssige, til at optrappe deres investeringer i energieffektivitet. Finder Kommissionen, når den i 2010 aflægger rapport om forordningens gennemførelse i henhold til artikel 28, at det ikke vil være muligt at indgå forpligtelser for en del af de midler, der er afsat til projekterne i bilaget til forordningen, inden udgangen af 2010, vil den om nødvendigt og på en geografisk afbalanceret måde foreslå en ændring til forordningen, som gør det muligt at finansiere projekter på området energieffektivitet og vedvarende energikilder - som supplement til ovennævnte initiativer, herunder udvælgelseskriterier svarende til dem, der finder anvendelse på projekterne i bilaget til denne forordning."
| |||||||||||
| Kapitalkravsdirektiver ***I |
| ||||||||||
| |||||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0602), – der henviser til Kommissionens udkast til direktiv om ændring af visse bilag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF for så vidt angår tekniske bestemmelser vedrørende risikostyring og sin beslutning af 16. december 2008 herom(1), – der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 47, stk. 2, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0339/2008), – der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 29. april 2009 forpligtede sig til at godkende forslaget som ændret, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, første led, – der henviser til forretningsordenens artikel 51, – der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0139/2009), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. maj 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/.../EF om ændring af direktiv 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2007/64/EF for så vidt angår banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i egenkapitalen, store engagementer, tilsynsordninger og krisestyring
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2009/111/EF).
| |||||||||||
| Finansielle tjenesteydelser, regnskabsaflæggelse og revision ***I |
| ||||||||||||
| |||||||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0014), – der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0031/2009), – der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 6. maj 2009 forpligtede sig til at godkende forslaget som ændret, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, første led, – der henviser til forretningsordenens artikel 51, – der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Retsudvalget og Budgetudvalget (A6-0246/2009), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. mener, at referencebeløbet i lovgivningsforslaget skal være foreneligt med loftet for udgiftsområde 1a i den flerårige finansielle ramme 2007-2013, og bemærker, at det årlige beløb vil blive fastsat i forbindelse med den årlige budgetprocedure i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1) (IIA); 3. mener, at punkt 47 i IIA finder anvendelse, hvis EU-organer, som medfinansieres af "fællesskabsprogrammet til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med finansielle tjenesteydelser, regnskabsaflæggelse og revision" bliver agenturer; 4. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 5. godkender sin erklæring, som er vedføjet denne beslutning; 6. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. maj 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2009/EF om oprettelse af et fællesskabsprogram til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med finansielle tjenesteydelser, regnskabsaflæggelse og revision
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, afgørelse nr. 716/2009/EF). BILAG Erklæring fra Europa-Parlamentet Finanskrisen har understreget behovet for meget hurtigt at styrke den tilsynsmæssige konvergens og samarbejdet på EU-niveau. Udviklingen af fælles it-instrumenter og af en fælles overvågningskultur, som er foretaget af de tre EU-tilsynsudvalg, CESR, CEBS og CEOIPS, udgør to instrumenter til opnåelse af dette mål. Som et resultat heraf, og indtil der er trådt et fællesskabsprogram i kraft for perioden 2010-2013, opfordres Kommissionen af Europa-Parlamentet og Rådet til at arbejde videre med sit forslag om midlertidig finansiering af de tre EU-tilsynsudvalg i 2009 i form af en afgørelse truffet af Kommissionen med følgende indhold: - Kommissionens midlertidige finansiering i 2009 vil blive fastlagt som led i gennemførelsen og udbygningen af det indre marked i 2009 i medfør af budgetpost 12.0201. Denne midlertidige finansiering vil derfor blive gennemført over Kommissionens eksisterende budget, nemlig fra de beløb, som budgetmyndigheden allerede har tildelt til Generaldirektoratet for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for 2009. Afgørelsen om finansiering vil således have form af en kommissionsafgørelse. - Kommissionen tildeler begrænsede aktionstilskud til de tre EU-tilsynsudvalg med henblik på finansiering af i) projekter i den finansielle sektor og i forskellige sektorer og uddannelsesprojekter, der udarbejdes af hvert af de tre EU-tilsynsudvalg, og ii), for så vidt angår CESR, et specifikt it-projekt i forbindelse med mekanismen for udveksling af transaktionsindberetninger (TREM), jf. direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID)(2). Der er tale om strategiske projekter, der af de tre EU-tilsynsudvalg er blevet udpeget som prioriterede. - Det samlede beløb for Kommissionens midlertidige finansiering for 2009 vil andrage EUR 500 000 og skal dække en del af omkostningerne til de fastlagte projekter og den udannelse i 2009, som er forelagt af EU-tilsynsudvalgene. Kommissionens afgørelse om den midlertidige finansiering i 2009 er velbegrundet på grund af de særlige vilkår i forbindelse med den nuværende finansielle krise, og fordi det påtænkte fællesskabsprogram først vil træde i kraft fra 2010. Afgørelsens sigte er derfor ikke at fungere som et præcedens.
| |||||||||||||
| Beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet * |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Høringsprocedure) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2008)0553), – der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0451/2008), – der henviser til forretningsordenens artikel 51, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0185/2009), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; 3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; 4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; 5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Den nye sociale dagsorden |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2008 om den nye sociale dagsorden: Muligheder, adgang og solidaritet i det 21. århundredes Europa (KOM(2008)0412) (Meddelelse om den nye sociale dagsorden), – der henviser til sin beslutning af 18. november 2008 med henstillinger til Kommissionen om anvendelse af princippet om lige løn for mænd og kvinder(1), – der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2008 om udfordringerne for kollektive aftaler i EU(2), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2008 "Et fornyet tilsagn til et socialt og arbejdsmarkedspolitisk Europa: styrkelse af den åbne koordinationsmetode for social sikring og social integration" (KOM(2008)0418), – der henviser til sin beslutning af 3. februar 2009 om ikke-forskelsbehandling på grundlag af køn og solidaritet mellem generationerne(3), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2008 "Ikke-forskelsbehandling og lige muligheder for alle: et fornyet engagement" (KOM(2008)0420), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2008 "En europæisk økonomisk genopretningsplan" (KOM(2008)0800), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2008 "Bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv: større støtte med henblik på at forene arbejds-, privat- og familieliv" (KOM(2008)0635), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. oktober 2006 "De offentlige finansers langsigtede holdbarhed i EU" (KOM(2006)0574) og til Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2008 om fremtiden for de sociale sikringsordninger og pensioner: finansiering og tendens til individualisering(4), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. oktober 2007 "Modernisering af social beskyttelse for at opnå større social retfærdighed og økonomisk samhørighed: fremme af en aktiv integration af de mennesker, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet" (KOM(2007)0620) og til Europa-Parlamentets beslutning af 9. oktober 2008 om fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom, herunder børnefattigdom, i EU(5), – der henviser til Rådets henstilling 92/441/EØF af 24. juni 1992 om fælles kriterier i forbindelse med sikring af tilstrækkelige indtægter og ydelser fra socialbeskyttelsesordninger(6), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. juni 2007 "Mod fælles principper for flexicurity: flere og bedre job ved hjælp af fleksibilitet og sikkerhed" (KOM(2007)0359) og til Europa-Parlamentets beslutning af 29. november 2007 om fælles principper for flexicurity(7), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. juni 2008 "Tænk småt først" - En "Small Business Act" for Europa (KOM(2008)0394), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. februar 2007 "Status over den sociale virkelighed – Midtvejsrapport til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2007" (KOM(2007)0063) og til Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2007 om status over den sociale virkelighed(8), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. maj 2006 "Fremme af anstændigt arbejde for alle – EU's bidrag til gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde i verden" (KOM(2006)0249) og til Europa-Parlamentets beslutning af 23. maj 2007 om fremme af anstændigt arbejde til alle(9), – der henviser til sin beslutning af 13. oktober 2005 om kvinder og fattigdom(10) og definitionen af fattigdom deri, – der henviser til sin holdning af 17. juni 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010)(11), – der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig bestemmelserne om sociale rettigheder, samt til EF-traktatens artikel 136, – der henviser til Kommissionens grønbog af 22. november 2006 "Modernisering af arbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer" (KOM(2006)0708), – der henviser til Kommissionens grønbog af 18. juli 2001 "Fremme af en europæisk ramme for virksomhedens sociale ansvar" (KOM(2001)0366), til Kommissionens meddelelse af 22. marts 2006 "Gennemførelse af partnerskabet for vækst og beskæftigelse: at gøre Europa til et ekspertisecenter for virksomhedernes sociale ansvar" (KOM(2006)0136) samt til Parlamentets beslutning af 13. marts 2007 om virksomhedernes sociale ansvar: et nyt partnerskab(12), – der henviser til sin erklæring af 22. april 2008 om bekæmpelse af gadehjemløshed(13), – der henviser til FN's internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966, – der henviser til forretningsordenens artikel 45, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0241/2009), A. der henviser til, at den største negative konsekvens for EU af den nuværende finansielle og økonomiske krise vil være den voldsomme stigning i arbejdsløsheden, som vil berøre de mest sårbare sociale grupper mest; der henviser til, at højere arbejdsløshedsprocenter er forbundet med større fattigdom og ulighed på det sundhedsmæssige område samt udstødelse, kriminalitet, usikkerhed og manglende tillid, B. der henviser til, at EU allerede før den aktuelle krise havde problemer i form af svag økonomisk vækst, en eksplosiv demografisk situation og vanskelighederne med at leve i en stadig mere globaliseret verdensøkonomi, C. der henviser til, at 15,2 % af unionsborgerne i alderen 18-24 år i 2007 forlod skolen tidligt, D. der henviser til, at beskæftigelse stadig ikke er en garanti for en vej ud af fattigdommen for mange mennesker i EU, hvor 8 % af arbejdstagerne i 2006 var truet af fattigdom, E. der henviser til, at 16 % af europæiske borgere i 2006 var truet af fattigdom; der henviser til, at børn, storfamilier, enlige forældre, arbejdsløse, handicappede, unge og ældre, etniske mindretal og migranter er særligt sårbare, F. der henviser til, at kvinder har en højere risiko for fattigdom end mænd på grund af faktorer såsom deres økonomiske afhængighed, lønforskellen mellem mænd og kvinder samt den omstændighed, at kvinder oftere arbejder i lavtlønnede job; der henviser til, at disse forhold øger risikoen for, at fattigdommen videregives til de næste generationer, G. der henviser til, at prisstigninger i de seneste år har haft en betydelig indvirkning på husholdningsbudgetter og har haft en uforholdsmæssig virkning på sårbare sociale grupper, H. der henviser til, at forskellige undersøgelser (f.eks. undersøgelsen Future of Work Research af Russell Sage Foundation) viser, at én ud af fire arbejdstagere i de mest udviklede økonomier snart kan være lavtlønnet og mere udsat for fattigdom; der henviser til, at lavtlønnede job synes at være meget ensartede, da de ofte kendetegnes ved atypiske ansættelsesforhold med ufaglærte arbejdstagere, deltidsansatte, kvinder, immigranter og unge arbejdstagere, som er mere udsatte; der henviser til, at der er en tendens til, at lavtlønnet arbejde går igen fra generation til generation, og der henviser til, at lavtlønnet arbejde begrænser adgangen til god uddannelse, god sundhedspleje og andre basale levevilkår, I. der henviser til, at det følger af EF-traktatens artikel 2, at ligestilling mellem mænd og kvinder hører til blandt EU's grundlæggende principper, J. der henviser til, at EU står over for en demografisk ændring, hvis vigtigste kendetegn er en stigning i forventet levetid og lav fertilitetskvotient, selv om nogle lande viser tegn på, at tendensen til lav fertilitet er ved at vende, K. der henviser til, at den demografiske ændring forventes at medføre en fordobling af ældrebyrden indtil 2050 med konsekvenser for bl.a. den fysiske og mentale sundhed i befolkningen, L. der henviser til Kommissionens demografirapport fra 2008 om opfyldelse af sociale behov i et aldrende samfund (SEK(2008)2911), som anerkender den centrale rolle, som uformelle plejere spiller i samfundet, og opfordrer Kommissionen til at overveje de vægtige sociale argumenter for inddragelse af plejere i formuleringen af politikken i fremtiden, M. der henviser til, at den finansielle krises indvirkning på realøkonomien endnu ikke kendes fuldt ud, men det vil være vanskeligt at nå målet om at skabe fem millioner arbejdspladser i EU mellem 2008 og 2009; der henviser til, at en økonomisk nedgang vil medføre større arbejdsløshed og helt sikkert vil medføre større fattigdom og vil medføre udfordringer for de europæiske sociale modeller, N. der henviser til, at den voksende finanskrise forårsager stigende arbejdsløshed og usikkerhed, hvor den sociale samhørighed på tværs af EU er under et betydeligt pres med sociale svagheder og spændinger i flere medlemsstater, O. der henviser til, at EU har forpligtet sig i forhold til målet om social og miljømæssig bæredygtig udvikling, og der henviser til, at de muligheder for jobskabelse, som kan opstå som følge af denne forpligtelse, bør udnyttes fuldt ud, P. der henviser til, at social dialog kan være vigtig for at håndtere den tillidskrise, som forværres af den økonomiske krise, da mange mennesker i vores samfund er bange for fremtiden; der henviser til, at de, som allerede er udelukket, og de, hvis situation forværres i den aktuelle krise, skal prioriteres lige højt, Q. der henviser til, at EU's mere interventionistiske institutionelle ordninger, som er kendetegnet ved en vis grad af omfordeling af indkomsten og ved at høre under "den europæiske socialmodel", har en positiv indvirkning på kvaliteten af millioner af mænds og kvinders arbejdsliv i de mere ugunstigt stillede segmenter af vores arbejdsmarkeder, R. der henviser til, at respekten for de nationale retslige og konventionelle rammer, som er kendetegnet ved et samspil mellem arbejdsretten og kollektive aftaler, som regulerer disse modeller, er en forudsætning for harmoniserede værdier i de mange forskellige systemer, S. der henviser til, at reglerne og procedurerne, som er defineret af parterne i overenskomstforhandlinger, ikke længere finder anvendelse i forbindelse med atypiske ansættelsesforhold, T. der henviser til, at den fornyede sociale dagsorden bør baseres på princippet om, at en effektiv socialpolitik bidrager til økonomisk vækst og fremgang, og der henviser til, at dette ligeledes kan bidrage til at genoprette borgernes faldende støtte til EU, U. der henviser til, at det er beklageligt, at den fornyede sociale dagsorden ikke behandler spørgsmålet om retssikkerheden ved sociale ydelser af almen interesse, V. der henviser til, at der er givet udtryk for stor bekymring om den fornyede sociale dagsordens rolle og synlighed, herunder den manglende klarhed med hensyn til formålet, eller hvordan der vil blive fulgt op på den, samt den åbne koordinationsmetodes stadig mindre betydning på det sociale område, W. der henviser til, at de europæiske sociale modeller er fælles værdier i forskellige systemer og generelt hører under medlemsstaternes kompetencer; der henviser til, at målene for det sociale Europa, som følger af traktaten og chartret om grundlæggende rettigheder samt i Lissabontraktaten, skal fremhæves som det overordnede mål for EU, hvis borgernes forventninger skal imødekommes og deres bekymringer imødegås; der henviser til, at målet om udryddelse af fattigdom og social udstødelse og behovet for at styrke den sociale dimension i Lissabontraktaten er blevet gentaget på forskellige forårsmøder i Det Europæiske Råd; der henviser til, at den nationale social- og beskæftigelsespolitiks fiasko eller succes også har en indvirkning på andre medlemsstater, og at debatten om en reform af de europæiske sociale modeller derfor skal være central for denne interaktion mellem EU og medlemsstaterne, X. der henviser til, at Lissabonstrategien ikke var i stand til at reducere fattigdommen, som i øjeblikket rammer 78 000 000 mennesker i EU, og at uligheden er stigende, hvilket bør spille en central rolle; der henviser til, at EU skal gøre fremskridt med hensyn til at udvikle og gennemføre EU's og de nationale mål om fattigdomslempelse og social udstødelse samt på de nøgleområder, hvor der i øjeblikket findes indikatorer, hvis borgerne skal overbevises om, at EU først og fremmest er til for borgerne og først derefter for virksomheder og banker, Y. der henviser til, at ideen om "bestemmelser, der er afgørende for beskyttelsen af den politiske, sociale og økonomiske orden" i flere sager for EF-Domstolen er blevet anvendt uden at præcisere, hvem der i denne forbindelse kan beslutte, hvilke bestemmelser der er afgørende for beskyttelsen af de generelle bestemmelser om den offentlige orden i en medlemsstat, Z. der henviser til, at Domstolen har fastlagt, at det ikke er op til medlemsstaterne ensidigt at definere begrebet "offentlig orden" eller ensidigt at påtvinge leverandører af tjenester fra andre medlemsstater alle de obligatoriske bestemmelser i deres beskæftigelseslovgivning, og der henviser til, at det ikke er klart, hvem der har den kompetence, hvis det ikke er medlemsstaterne, AA. der henviser til, at der ikke er nogen klar skelnen mellem underentrepriseforhold, der udelukkende vedrører arbejdskraft, og tvivlsom handel på den ene side og levering af tjenester, der er baseret på lovlige kontrakter med reelle selvstændige, på den anden side; der henviser til, at der bør tages højde for forskellen mellem svigagtig praksis og reelle civile og kommercielle forretningsforbindelser, Prioriterede initiativer 1. opfordrer i lyset af den økonomiske nedgang Rådet og Kommissionen til på ny at bekræfte betydningen af et stærkt socialt Europa og indføre bæredygtig, effektiv social- og beskæftigelsespolitik; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en ambitiøs socialpolitisk dagsorden for perioden 2010-2015; 2. opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en sammenhængende politisk plan om anstændigt arbejde på linje med chartret om grundlæggende rettigheder; 3. understreger vigtigheden af at sætte jobskabelse og -fremme øverst på den sociale dagsorden i disse svære tider; mener, at større fleksibilitet på arbejdspladsen nu er vigtigere end nogensinde før; 4. opfordrer Kommissionen til at kombinere den nye sociale dagsorden med andre initiativer, som den europæiske ligestillingspagt, den europæiske ungdomspagt og Den Europæiske Alliance for Familier for at give ugunstigt stillede sociale grupper bedre adgang til sociale ydelser; 5. er bekymret over, at de foranstaltninger, der foreslås i Kommissionens meddelelse om den nye sociale dagsorden, ikke er sammenhængende nok til at få en indvirkning på den nuværende udbredte fattigdom og udstødelse i EU samt tage hånd om de aktuelle udfordringer for den sociale samhørighed; 6. beklager navnlig, at Kommissionens meddelelse om den nye sociale dagsorden ikke indeholder forslag om følgende spørgsmål, som er afgørende for at opnå en balance mellem økonomiske friheder og sociale rettigheder:
7. understreger behovet for yderligere at videreudvikle minimumsstandarderne for arbejdstagerrettigheder; er bevidst om, at hverken de økonomiske friheder eller konkurrencereglerne har forrang for de grundlæggende sociale rettigheder; 8. bemærker, at socialpolitik bør omfatte vigtige initiativer som en bedre balance mellem stærkere sociale rettigheder og markedsfriheder og bekæmpelse af forskelsbehandling og fremme af lighed, modernisering og reformering af de europæiske sociale modeller, samtidig med at deres værdier styrkes; 9. bemærker, at afgrænsningen af, hvad der udgør bestemmelser, som er afgørende for beskyttelsen af den politiske, sociale og økonomiske orden, i medlemsstaterne, er et politisk anliggende og derfor bør defineres i en demokratisk legitimeret proces; opfordrer derfor Kommissionen til at iværksætte en åben debat for at få afklaret, hvad der udgør sådanne generelle bestemmelse om den offentlige orden, og fremsætte forslag til lovgivning, hvor det er nødvendigt; 10. mener, at dette ikke er det rette tidspunkt til at reducere de sociale udgifter, men at strukturreformerne i stedet bør styrkes; tilføjer, at Den Europæiske Union bør støtte infrastrukturen i medlemsstaternes sociale modeller, herunder sociale ydelser af almen interesse, ved at bekræfte betydningen af deres universelle adgang, kvalitet og bæredygtighed; 11. beklager, at Kommissionen, til trods for at finanskrisen har vist, at det er vigtigt at gøre en offentlig indsats for at bevare den økonomiske aktivitet og styrke den sociale samhørighed, ikke har sikret de offentlige serviceydelsers fremtid og deres afgørende rolle i EU ved at fremsætte et forslag til rammedirektiv om serviceydelser af almen interesse; 12. opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag om garanti af retssikkerheden for sociale ydelser af almen interesse; 13. understreger behovet for at finde metoder til at modernisere og reformere de nationale sikringsordninger for at udrydde fattigdom med et langsigtet perspektiv, navnlig vedrørende tilstrækkelig mindsteløn, pensioner og sundhedstjenester; understreger, at der er mulighed for at styrke den finansielle bæredygtighed i mindstelønnen og pensionssystemerne samt kvaliteten og effektiviteten af sundhedsydelser ved at forbedre deres organisation og adgang samt øge partnerskabet mellem den offentlige og den private sektor og overholde subsidiaritetsprincippet samt støtte øgede bestræbelser på at etablere systemer for progressiv skat, som kan reducere ulighederne; 14. bemærker, at visse medlemsstater har indført begrebet mindsteløn; mener, at andre medlemsstater kunne have gavn af at undersøge disse landes erfaringer; opfordrer medlemsstaterne til at skabe forudsætninger for social og økonomisk deltagelse for alle, navnlig ved at sikre retlige rammer som mindsteløn og andre lovpligtige og generelt bindende ordninger eller ved kollektive overenskomster i overensstemmelse med nationale traditioner, der sikrer, at fuldtidsarbejdstagere kan tjene til en anstændig tilværelse ved deres løn; 15. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre alle borgere adgang til grundlæggende banktjenester; 16. fastholder, at sport og kulturelle aktiviteter er vigtige instrumenter i forbindelse med social integration og hjælp til at støtte personlig udvikling, fremme samfundets bedste og pleje talenter; 17. opfordrer Kommissionen til at sikre, at de miljø- og sundhedsmæssige problemstillinger hurtigt indarbejdes i alle EU's politikker, således at der i overensstemmelse med EF-traktatens bestemmelser fortsat sikres et højt niveau af beskyttelse på sundheds- og miljøområdet; 18. deler Kommissionens målsætning om at udvide den sociale dagsorden til at omfatte nye områder, men beklager, at miljøet alt for ofte kun medtænkes i forbindelse med klimaændringerne; glæder sig over Kommissionens fornyede erklæringer om en bæredygtig økonomi med lave CO2-emissioner, men beklager, at Kommissionens forslag ikke indeholder nogen konkrete foranstaltninger med henblik på at tage højde for de sociale og sundhedsmæssige konsekvenser af miljø- og klimakrisen; 19. understreger, at ekstrem fattigdom og den deraf følgende sociale udstødelse ikke længere alene kan forstås ud fra tal og anskues ud fra et økonomisk synspunkt, men at det også er nødvendigt at forstå dette fænomen i forhold til menneskerettigheder og borgerrettigheder; erkender, at princippet om frie kapital- og varebevægelser ikke i sig selv gør det muligt at udrydde fattigdom og især vedvarende fattigdom, og at ekstrem fattigdom berøver dem, der rammes heraf, en række muligheder, og hindrer dem i at tage del i samfundslivet navnlig ved at gøre dem ligegyldige over for deres omgivelser; Social- og beskæftigelsespolitik 20. glæder sig over forslagene i Kommissionens pakke for en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, som blev lanceret i slutningen af 2008; tilskynder Kommissionen til at rette henstillinger til de medlemsstater, der klart sakker bagud i forhold til de mål, der blev fastsat på Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002 med hensyn til at tilbyde børnepasning inden 2010; opfordrer Kommissionen til yderligere at tilskynde arbejdsgiverne til at være åbne omkring fleksible arbejdstider, optimere brug af og viden om ikt og nye former for arbejdsorganisation, hvilket vil fremme fleksible arbejdstider og deres forenelighed med åbningstider, offentlige åbningstider og skoletid; 21. opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om bedre forening af arbejds-, familie- og privatliv og optimere brug af og viden om ikt og nye former for arbejdsorganisation, idet der tages højde for børns behov og velvære, samtidig med at mere effektiv sikkerhed i beskæftigelsen fremmes, hvilket vil styrke forældrenes og plejernes ret til fleksible arbejdstider, som modsvarer deres behov og tager særligt hensyn til personer i lavtlønnede og usikre job eller lavkvalitetsjob; 22. beklager svaghederne i EU's og medlemsstaternes politikker i forhold til den voksende fattigdom, herunder især blandt børn; 23. opfordrer medlemsstaterne til at indføre en garanteret mindstelønsordning med henblik på social integration i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; 24. foreslår, at de nye demografiske udfordringer tackles ved at hjælpe kvinder, som lever i fattigdom med ulige og utilstrækkelig adgang til fødevarer, bolig, uddannelse og løn, og som har vanskeligheder med at forene arbejde, familie og privatliv; 25. opfordrer til mere effektiv forebyggelse og bekæmpelse af, at unge forlader skolen for tidligt under mottoet om, at "skolen betaler sig"; opfordrer til et effektivt organiseret uddannelsessystem og undervisningsplaner, som er tilpasset morgendagens arbejdsmarked, og som tager hensyn til samfundets behov og den teknologiske udvikling; kræver yderligere fremme af og støtte til de såkaldte "Second Chance Schools"-programmer samt til uformel og ikke-formel læring, som har vist sig at skabe større deltagelse af unge og voksne end de traditionelle skolemiljøer, for at sænke frafaldsprocenten i EU; kræver i den forbindelse den længe ventede udryddelse af alle ulige muligheder i EU's uddannelsessystemer, navnlig afskaffelse af dårlig og opdelt uddannelse, som har uoprettelige konsekvenser for de marginaliserede grupper, navnlig romaerne; 26. fastholder, at der er behov for mere effektive initiativer for livslang læring og erhvervsuddannelse med det formål at udruste borgerne bedre, navnlig de mindre kvalificerede, til at komme (tilbage) på arbejdsmarkedet uden problemer eller forskelsbehandling og bidrage til social innovation; foreslår at fremme iværksætterfærdigheder, navnlig hos kvinder og unge, ikt- og kommunikationskompetencer, finansiel forståelse og sprogfærdigheder; 27. fremhæver behovet for at forbedre uddannelse i EU ved at fremskynde processen med at gøre medlemsstaternes uddannelsessystemer kompatible og sammenlignelige med henblik på at lette den gensidige anerkendelse af faglige kvalifikationer og standarder; 28. mener, at aktiv social integrationspolitik skal gøre en markant indsats for at få udryddet fattigdom og social udstødelse, både for folk i lønnede stillinger ("de fattige arbejdstagere") og andre; 29. fremhæver nødvendigheden af at fremme samarbejdet mellem universiteter og erhvervslivet, da det er vigtigt at sikre, at disse partnere samarbejder, og at de støtter hinanden til gavn for deres egne organisationer, personalet og de studerende; mener, at der bør bygges bro mellem universiteternes læseplaner og erhvervslivet, og at virksomheder bør have mulighed for bl.a. at supplere studieprogrammer, tilbyde praktikophold, afholde åbent hus-arrangementer for de studerende osv.; 30. henleder opmærksomheden på behovet for en mere afbalanceret strategi mellem fleksibilitet, sikkerhed og behovet for at sikre rimelige lønninger rettet mod integration af unge og ældre, langtidsarbejdsløse og dårligt stillede befolkningsgrupper på arbejdsmarkedet; foreslår, at medlemsstaterne tager Parlamentets beslutning af 29. november 2007 om fælles principper for flexicurity i betragtning, når de gennemfører nationale flexicurity-strategier; 31. mener, at det i en tid med finansiel og økonomisk krise, som ofte forårsager arbejdsløshed og omstruktureringer, er af største vigtighed, at arbejdstagerne deltager i beslutningsprocessen i virksomhederne, hvor det påvirker deres job og levebrød; glæder sig over den nylige revision(15) af Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne(16); gentager sin opfordring til en yderligere styrkelse af driften af europæiske samarbejdsudvalg, som fastlagt i sin beslutning af 4. september 2001 om anvendelse af direktiv 94/45/EF(17); 32. understreger, at social- og beskæftigelsespolitik hurtigt bør aktiveres som reaktion på den aktuelle økonomiske krise og bør give jobmuligheder og uddannelsesmuligheder samt mindske indkomsttab; mener, at disse politikker aktivt bør motivere folk til at se efter jobmuligheder eller starte deres egen iværksætteraktivitet; mener, at medlemsstaterne i den forbindelse bør overveje overkommelige finansieringskanaler, såsom kreditgarantier, lavere rente eller ydelse af et engangsbeløb til arbejdsløshedsunderstøttelse, og samtidig mindske indtægtstab og sørge for uddannelsesmuligheder, som vil hjælpe arbejdsløse med at finde nye job; minder om Kommissionens helhedsstrategi for aktiv integration, som omfatter sikring af en passende indkomst, adgang til rummelige arbejdsmarkeder og sociale tjenester af høj kvalitet; 33. opfordrer Kommissionen til at tage initiativer, som vil skabe en klar sondring mellem arbejdsgivere, reelle selvstændige og små iværksættere på den ene side og arbejdstagere på den anden side; 34. fremhæver det vigtige behov for at støtte spædbørnsmødre ved hjælp af familieydelser og oprettelse af en passende ordning for deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet, idet der rettes særlig opmærksomhed mod enlige mødre på grund af denne gruppes sårbarhed; 35. påpeger, at den sociale økonomi, som en anden form for iværksætteri, spiller en vigtig rolle i at bidrage til en bæredygtig europæisk økonomi ved at kombinere rentabilitet med solidaritet; tilføjer, at socialøkonomiske virksomheder kræver sikre retlige rammer; fremhæver det meget vigtige bidrag af frivilligt arbejde på det sociale område, især i kampen mod fattigdom og social udstødelse og i støtten til de mere udsatte grupper i samfundet; 36. fremhæver, at det ikke er alle mennesker, der kan arbejde, ligesom der i øjeblikket ikke er job til alle, og bekræfter betydningen af at gennemføre henstilling 92/441/EØF, som blev godkendt af Det Europæiske Råd på dets møde den 11. og 12. december 2008, om "tilstrækkelige indtægter og ydelser til at leve en menneskeværdig tilværelse", gennem udvidelse af minimumindkomstordninger til at omfatte alle medlemsstater og hæve niveauet for at sikre adgang og tilstrækkelighed; 37. mener, at udviklingen af mikrokredit kan spille en vigtig rolle i forbindelse med at støtte (på langt sigt) arbejdsløse i at blive selvstændige; påpeger, at mikrokreditter allerede har hjulpet i mange sådanne situationer med reintegration i arbejdslivet, og at dette er i tråd med Lissabonstrategien; opfordrer Kommissionen til at forbedre genereringen af og adgangen til oplysninger om mulighederne for at opnå mikrokreditter og til aktivt at henvende sig til de grupper i samfundet, der kan få størst udbytte af og har mest brug for mikrokreditter; 38. opfordrer til at fremme en stærkere forbindelse mellem gennemførelsen af flexicurity og en bedre social dialog og respektere national skik og brug; 39. fastholder, at de bureaukratiske hindringer for små og mellemstore virksomheder skal fjernes; kræver yderligere gennemførelse af principperne i Kommissionens meddelelse om en EU-lov om små virksomheder; 40. anerkender fuldt ud, at medlemsstaterne har kompetence med hensyn til lønpolitikken, men foreslår, at arbejdsmarkedets parter på nationalt plan drøfter nye metoder for lønpolitik, som kunne vende det aktuelle nedadgående procentvise forhold mellem løn og overskud og omfatte større finansiel deltagelse fra medarbejdernes side i virksomhedernes overskud gennem anvendelse af ordninger, der mindsker virkningen af inflation; mener, at sådanne ordninger kan gøre det muligt at kanalisere medarbejdernes ekstra indtjening til særlige kapitalfonde oprettet af virksomheder; opfordrer til en debat om metoder til at tilskynde virksomheder til at anvende sådanne metoder og opfordrer endvidere til en debat om rammelovgivninger, som regulerer medarbejdernes adgang til disse fonde gradvist over tid; minder arbejdsmarkedets parter om vigtigheden af et fornyet tilsagn til lønninger, der garanterer et anstændigt liv, hvor mindstelønnen ligger væsentligt over det tilstrækkelige indkomstniveau for at give folk mulighed for at komme ud af fattigdommen og nyde godt af at arbejde; 41. fastholder, at fremme af ikkeforskelsbehandling og lige muligheder både afhænger af et fornuftigt retsgrundlag og en række politiske værktøjer, samt at ikkeforskelsbehandling og lige muligheder skal integreres i alle aspekter af den fornyede sociale dagsorden; 42. anmoder Kommissionen om at undersøge indvirkningen af den fri bevægelighed for viden på kort og mellemlang sigt med henblik på at bruge resultaterne som et solidt grundlag for foranstaltninger til at afhjælpe de negative effekter; Indvandring 43. gør opmærksom på de negative konsekvenser (mulig hjerneflugt), som indvandring kan have i udviklingsprocessen i oprindelseslandene, herunder for familiestrukturer, sundhed, uddannelse og forskning; minder på den anden side om den økonomiske krises virkninger med hensyn til ubalancer på arbejdsmarkedet i værtslandene; 44. fremhæver vigtigheden af etisk rekruttering fra tredjelande, navnlig med hensyn til sundhedspersonale, og opfordrer de medlemsstater, som ikke allerede har gjort det, til at udarbejde en adfærdskodeks for international rekruttering; 45. understreger, at de langsigtede virkninger af indvandring på de demografiske ændringer er uvisse, eftersom dette afhænger af udsvingene i migrationsstrømmene, familiesammenføring og fertilitetskvotienter; 46. mener, at indvandring, når det anvendes lovligt, kan bidrage til en bæredygtig udvikling af sociale sikringsordninger og ligeledes garantere deres egne pensions- og socialrettigheder; 47. understreger, at en vellykket indvandringspolitik baseret på menneskerettighederne bør fremme en sammenhængende og effektiv strategi for integrationen af migranter på baggrund af lige muligheder samt garanti for deres grundlæggende rettigheder og sikring af en balance mellem rettigheder og forpligtelser; 48. glæder sig over Kommissionens forslag om at indføre sanktioner over for arbejdsgivere, som ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold; understreger vigtigheden af at bekæmpe udnyttelsen af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, samtidig med at rettighederne for personer i sårbare positioner respekteres; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at fremme mulighederne for lovlig beskæftigelse for tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold; 49. glæder sig over forslaget til direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (KOM(2008)0414); henleder imidlertid opmærksomheden på, at direktivet ikke må skabe større forskelsbehandling af unionsborgere på grund af deres økonomiske status; 50. mener, at styrkelse af gennemførelsen og håndhævelsen af den eksisterende arbejdsmarkedsret under national lovgivning, fællesskabslovgivning og Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konventioner skal prioriteres højt i EU's institutioner og medlemsstaterne; 51. understreger behovet for at styrke lovgivningen om bekæmpelse af forskelsbehandling yderligere i hele EU; opfordrer Kommissionen til at stimulere udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne med hensyn til fremme af vellykket integration af migranter yderligere; bemærker, at de mest sårbare i samfundet, som ofte tæller migranter, påvirkes i uforholdsmæssig stor grad, navnlig i hårde økonomiske tider; EU på eksternt plan 52. mener, at EU inden for sine eksterne forbindelser kan spille en mere proaktiv rolle ved at fremme centrale sociale og miljømæssige standarder; er overbevist om, at der skal gøres yderligere bestræbelser i forbindelse med mekanismer for forebyggelse, overvågning og sanktionering af overtrædelser; 53. mener, at EU kunne gøre mere for at påvirke den internationale dagsorden vedrørende den reelle arbejdsdagsorden og aktivt fremme overholdelsen af ILO's konventioner, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og at dette kan bidrage til at opnå verdensfred og desuden beskytte EU's interesser og værdier; 54. fremhæver, at udviklingen af Fællesskabets retslige ramme, enten gennem primær eller sekundær lovgivning, på ingen måde må stride mod de internationale forpligtelser inden for rammerne af ILO-konventionerne; 55. bemærker, at EU bør sigte mod en globaliseringsproces, som er mere socialt inddragende og økonomisk og miljømæssigt bæredygtig; bemærker, at den måde, hvorpå selskaber udøver virksomhed ikke kun har en stor økonomisk indvirkning, men også store sociale følger inden for EU samt i tredjelande, navnlig udviklingslandene; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til aktivt at fremme konceptet virksomhedernes sociale ansvar, enten gennem fremme af blød lovgivning eller lovgivningsmæssige forslag, hvor det er relevant; Strukturfondene 56. foreslår en styrkelse af strukturfondenes muligheder gennem forenkling, fleksibilitet og forbedring af procedurer, og den sociale integrationsdimension, med det mål at hjælpe medlemsstaterne til at optimere resultatet af social- og beskæftigelsespolitik; opfordrer medlemsstaterne og regionerne til fuldt ud at inddrage arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med artikel 16 i forordningen om generelle bestemmelser for strukturfondene(18); anbefaler kraftigt, at Den Europæiske Socialfond (ESF) bliver tilgængelig for arbejdsmarkedets parter med henblik på at opbygge kapacitet; 57. understreger, at den fornyede sociale dagsorden skal indeholde en klar forpligtelse for EU's strukturfonde og Samhørighedsfonden til at bidrage til opfyldelsen af målene for den sociale dagsorden; anmoder derfor medlemsstaterne om at bruge ESF og alle andre strukturfonde til at forbedre ikke kun beskæftigelsesevnen, men også den sociale infrastruktur; 58. anerkender, at strukturfondene stort set stadig er det primære finansieringsinstrument til opfyldelse af de sociale mål; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme synergier med andre programmer og støtte sammenhængen på tværs af de flerårige rammeprogrammer som f.eks. Daphne, Progress, folkesundhedsprogrammet og "Europa for borgerne"-programmet; 59. efterlyser særlig opmærksomhed på de regioner, som er mest påvirkede af globaliseringen, samt regioner i de nye medlemsstater, som gennemgår social konvergens; 60. understreger, at Progress-programmet kan bidrage til en bedre vurdering af moderniseringen af de europæiske sociale modeller gennem evalueringen af pilotprojekter; 61. mener, at der som følge af den frie bevægelighed for personer i det indre marked i nogle dele af EU og især i de større byer er ved at opstå nye problemer i forbindelse med ydelse af social beskyttelse i nødstilfælde til personer, som ikke er i stand til at forsørge sig selv, hvilket lægger yderligere pres på (velgørende) private og offentlige tjenester, som yder nødhjælp til f.eks. hjemløse eller marginaliserede befolkningsgrupper i samfundet; Instrumentale initiativer 62. understreger, at fleksibilitet og accept af ændringer fra borgernes side kan øges gennem mere gensidig tillid, hvilket kan forbedres gennem en mere effektiv og gennemsigtig social dialog samt sikring af mere effektivt deltagelsesdemokrati i forbindelse med udformning og gennemførelse af politikken; 63. mener, at det er særligt vigtigt, at den sociale dialog befordrer politikker om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og generelt fremmer forbedringer i livskvaliteten på arbejdspladsen; opfordrer Kommissionen til at indlede en debat om, hvordan arbejdstagere, som ikke har fuldtidsarbejde (vikarer, deltidsansatte, ansatte med tidsbegrænsede kontrakter), kan inddrages i den sociale dialog; 64. opfordrer i lyset af det ringe kendskab til og den ringe offentliggørelse af resultatet af forhandlingerne mellem de europæiske arbejdsmarkedsparter til, at opmærksomheden om resultaterne af den sociale dialog fremmes for at forbedre virkningen deraf og fremme dens udvikling; 65. mener, at samarbejdskulturen, som har erstattet den konfliktbaserede kultur på arbejdsmarkedet, fortsat bør støttes gennem fremme af den sociale dialog; 66. mener, at civilsamfundsorganisationer og mennesker, der er udsat for fattigdom og social udstødelse, skal inddrages meget mere direkte i drøftelser om den økonomiske og sociale model på lige fod; 67. bemærker, at arbejdsmarkedets parter bør bestræbe sig på at arbejde med flerårige planer med specifikke kalendere og tidsfrister med henblik på en langsigtet bæredygtig strategi; 68. opfordrer til en bred drøftelse mellem europæiske interessenter, nationale offentlige myndigheder, arbejdsgivere og medarbejdere og civilsamfundets organisationer om den sociale dagsorden for perioden efter 2010; 69. bemærker, at medlemsstaterne bør støtte nye målbare, bindende og kvantitative sociale mål og indikatorer for Lissabonstrategien efter 2010, herunder tilsagn om at arbejde hen imod at udrydde fattigdom og social udstødelse samt udvikle en ny pagt for sociale fremskridt, som opstiller mål og strukturer for en ny social bæredygtig og globalt retfærdig Europæisk Union, som tager udgangspunkt i og styrker den åbne koordinationsmetode på det sociale område som et centralt element; 70. bemærker, at virksomheder spiller en vigtig rolle, ikke kun økonomisk, men også socialt i EU; henleder derfor opmærksomheden på fremme af virksomhedernes sociale ansvar og behovet for at gøre hurtige fremskridt hvad angår arbejde af høj kvalitet, herunder lønninger, der garanterer et anstændigt liv, for at understøtte den sociale model og forhindre social dumping; 71. støtter en effektiv dialog mellem Parlamentet og civilsamfundets organisationer; finder, at en sådan dialog også er nødvendig i medlemsstaterne på centralt, regionalt og lokalt plan; 72. bemærker, at et europæisk år for volontører ville give EU-institutionerne en ideel mulighed for at skabe forbindelse til civilsamfundet, opfordrer Kommissionen til at danne grundlag for, at 2011 kan erklæres for det europæiske år for volontører ved at fremsætte et passende lovgivningsmæssigt forslag herom snarest muligt; 73. mener, at civilsamfundets organisationer bør inddrages fra starten af beslutningsprocessen, og at oplysningerne bør være offentligt tilgængelige, at feedback bør være gensidig, og at deltagerne bør gøres opmærksomme på mulighederne for ændringer; 74. fremhæver vigtigheden og værdien af høringsprocessen som et effektivt redskab til at sikre borgerne større indflydelse ved at sætte dem i stand til at yde et direkte bidrag til den politiske proces på EU-plan, opfordrer Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger for at skabe bevidsthed om fremtidige EU-høringer gennem medierne og andre relevante fora på nationalt, regionalt og lokalt plan; 75. mener, at det er presserende for de europæiske institutioner, de nationale arbejdsmarkedsparter og civilsamfundets organisationer at vedtage en "socialpagt", som omfatter sociale initiativer med realistiske, bindende mål og indikatorer; 76. bemærker, at medborgerskab begynder i barndommen, og kræver fremme af og støtte til strukturer og initiativer for deltagelse på lokalt, regionalt og nationalt plan for børn og unge; EU-lovgivning 77. understreger behovet for at gøre fremskridt og afslutte forordningen vedrørende samordningen af sociale sikringsordninger og direktivet om overførsel af pensionsrettigheder og forslaget til direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering; 78. opfordrer til at forbedre lovgivningsprocessen på EU-plan ved at tydeliggøre, hvorfor initiativer på EU-plan er nødvendige, og sikre kvaliteten af indholdet og levere en stærk og uafhængig konsekvensvurdering, der dækker de sociale, miljømæssige og økonomiske virkninger; kræver navnlig en effektiv gennemførelse af den interinstitutionelle om bedre lovgivning fra 2003(19); 79. understreger, at et effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne og en effektiv overvågning af gennemførelsen af EU-lovgivningen bør prioriteres; 80. mener, at bedre EU-lovgivning aktivt bør søge at inddrage civilsamfundets organisationer og omfatte borgerens bekymringer og dermed bringe dem tættere på EU; Den åbne koordinationsmetode 81. mener, at der bør være en bedre forbindelse på EU-plan mellem økonomi-, miljø- og socialpolitik, med bekræftelse af den oprindelige Lissabonstrategis mål og behovet for at sikre, at økonomi- og beskæftigelsespolitikker bidrager aktivt til udryddelse af fattigdom og social udstødelse; 82. fremhæver behovet for vedtagelse af et retligt bindende charter om grundlæggende sociale rettigheder; 83. bemærker, at det i Lissabontraktaten fastlægges, at der bør tages højde for meget relevante aspekter af socialpolitikken, når EU's politikker defineres og gennemføres; 84. mener, at Lissabonstrategien efter 2010 bør omfatte en styrket åben koordinationsmetode, og opfordrer Kommissionen til yderligere at tilskynde medlemsstaterne til at definere nationale kvantificerede mål for nedbringelse af fattigdom og styrkelse af social integration, navnlig støttet af nye målbare og kvantitative indikatorer; 85. opfordrer Rådet og Kommissionen til at åbne for muligheden for en reel inddragelse af Parlamentet i Lissabonstrategien efter 2010; o 86. pålægger sin formand til at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2008 vedrørende Kommissionens henstilling om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet (KOM(2008)0639), – under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 99, 137 og 141, – der henviser til Kommissionens henstilling 2008/867/EF af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet(1), – der henviser til Rådets henstilling 92/441/EØF af 24. juni 1992 om fælles kriterier i forbindelse med sikring af tilstrækkelige indtægter og ydelser fra socialbeskyttelsesordninger(2), – der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 11.-12. december 2008, – der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. februar 2009 med titlen "forslag til fælles rapport om social sikring og social integration 2009" (KOM(2009)0058) og Kommissionens arbejdsdokument af 24. februar 2009 med titlen "Fælles rapport om social sikring og social integration 2008: Landeprofiler" (SEK(2009)0255), – der henviser til sin beslutning af 30. november 2006 om handicappedes situation i det udvidede EU - handlingsplan 2006-2007(3), – der henviser til sin beslutning af 6. september 2006 om forbedring af befolkningens mentale sundhed. På vej mod en strategi for mental sundhed i Den Europæiske Union(4), – der henviser til fremskridt inden for lige muligheder og ikke-forskelsbehandling i EU vedrørende gennemførelse i national ret af direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF, – der henviser til FN's konvention om flygtninges retsstilling, – der henviser til Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel, – der henviser til FN's konvention om handicappedes rettigheder, – der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(5), – der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15.-16. marts 2002, – der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. oktober 2007 med titlen "modernisering af social beskyttelse for at opnå større social retfærdighed og økonomisk samhørighed: fremme af en aktiv integration af de mennesker, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet" (KOM(2007)0620), og til Europa-Parlamentets beslutning af 9. oktober 2008 om fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom, herunder børnefattigdom, i EU(6), – der henviser til de europæiske arbejdsmarkedsparters anbefalinger i rapporten af 18. oktober 2007 med titlen "Vigtige udfordringer, som Europas arbejdsmarkeder står over for: En fælles analyse af europæiske arbejdsmarkedsparter", – der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. februar 2007 med titlen "Status over den sociale virkelighed - midtvejsrapport til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2007" (KOM(2007)0063) og til Parlamentets beslutning af 15. november 2007 herom(7), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2008 med titlen "Den nye sociale dagsorden: Muligheder, adgang og solidaritet i det 21. århundredes Europa" (KOM(2008)0412) og til Europa-Parlamentets beslutning af 6. maj 2009 herom(8), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. oktober 2006 med titlen "De offentlige finansers langsigtede holdbarhed i EU" (KOM(2006)0574) og til Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2008 om fremtiden for de sociale sikringsordninger og pensioner: finansiering og tendens til individualisering(9), – der henviser til sin erklæring af 22. april 2008 om bekæmpelse af gadehjemløshed(10), – der henviser til sin beslutning af 23. maj 2007 om fremme af anstændigt arbejde for alle(11), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1098/2008/EF af 22. oktober 2008 om det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010)(12), – der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om socialøkonomi(13), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring(14), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF af 15. november 2006 om et handlingsprogram for livslang læring(15), – der henviser til sin beslutning af 16. januar 2008 om voksenuddannelse: Det er aldrig for sent at lære(16), – der henviser til protokollen til Lissabontraktaten om tjenesteydelser af almen interesse(17), – der henviser til forretningsordenens artikel 45, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0263/2009), A. der henviser til, at aktiv integration ikke må erstatte social integration, da udsatte grupper, som ikke er i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, har ret til et værdigt liv og dermed en minimumsindkomst, og at der skal være adgang til lettilgængelige og prismæssigt overkommelige sociale serviceydelser af høj kvalitet, uanset om personen er i stand til at deltage på arbejdsmarkedet eller ej, B. der henviser til, at aktiv integration ikke kun handler om den enkeltes kapacitet, men også om den måde, hvorpå samfundet er organiseret, og der derfor henviser til, at der også er behov for at sætte ind over for de strukturelle årsager til udstødelse, herunder diskrimination og utilstrækkelige serviceydelser, C. der henviser til, at det, der ligner udelukkelse fra arbejdsmarkedet, kan skyldes mangel på passende anstændige beskæftigelsesmuligheder snarere end en manglende indsats fra den enkeltes side, D. der henviser til, at integration på arbejdsmarkedet ikke må være en betingelse for retten til en minimumsindkomst og adgang til sociale serviceydelser af høj kvalitet, der henviser til, at en minimumsindkomst og adgang til sociale serviceydelser af høj kvalitet er nødvendige forudsætninger for integration på arbejdsmarkedet, E. der henviser til, at de mennesker, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet er svagest, ofte er mennesker med mangeartede og komplekse behov, vanskeligheder eller problemer som f.eks. langsigtet afhængighed af lave eller utilstrækkelige indkomster, langtidsarbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau og analfabetisme, opvækst i en sårbar familie, handicap, dårligt helbred, det at bo i et område med mange ugunstige forhold, dårlige boligforhold og hjemløshed samt racisme og forskelsbehandling, og at strategier for integration derfor nødvendigvis må afspejle diversiteten blandt de udstødte, F. der henviser til, at social udstødelse og udstødelse fra arbejdsmarkedet har en alvorlig virkning på de berørte personers mentale sundhed, og der henviser til, at langtidsarbejdsløse har en større risiko for at blive ramt af en depression og andre mentale sundhedsproblemer, G. der henviser til, at de mennesker, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet er svagest, har et stort behov for erhvervsuddannelse, enten fordi deres skolegang var utilstrækkelig, eller fordi de ikke længere er i stand til at udnytte deres uddannelse effektivt, fordi de har været længe væk fra arbejdsmarkedet, H. der henviser til, at de mest udsatte ofte stilles over for betingelser i forbindelse med aktiveringspolitikker, og endvidere til, at dette skal overvåges, og at det er nødvendigt at undgå eventuelle negative indvirkninger på udsatte grupper, I. der henviser til, at foranstaltninger med henblik på aktiv integration også skal være i overensstemmelse med udviklingen af EU-målsætninger og nationale målsætninger vedrørende bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, J. der henviser til, at de fleste familieforsørgere er kvinder, og til at de fleste eneforsørgere er kvinder, og de fleste plejere er kvinder; der derfor henviser til, at aktive integrationspolitikker således kræver en altomfattende række af foranstaltninger for at give de kvinder, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet er svagest, mulighed for i praksis at få gavn af strategierne for aktiv integration; der henviser til, at arbejdsmarkedssituationen for kvinder direkte er knyttet til aldersrelateret fattigdom, som primært rammer kvinder, K. der henviser til, at der i tider med økonomisk afmatning og stigende arbejdsløshed er stor risiko for mange nye arbejdsløse oven i dem, der allerede er ramt af fattigdom og udstødelse fra arbejdsmarkedet, navnlig i de mest sårbare sociale grupper som kvinder, ældre og handicappede; der henviser til, at det er af afgørende betydning, at social integration og dertil hørende arbejdsmarkedspolitik gennemføres som en integreret og sammenhængende strategi under den europæiske økonomiske genopretningsplan, der henviser til, at en del af de offentlige midler anvendes til at opretholde og forbedre investeringer i social-, sundheds- og uddannelsessystemerne og andre væsentlige sociale serviceydelser og tjenesteydelser af almen interesse, L. der henviser til, at tesen om, at den bedste vej ud af udstødelse er at have et arbejde, kun gælder fuldt ud, hvis dette arbejde er et bæredygtigt arbejde af høj kvalitet med en passende aflønning; der henviser til, at princippet om lige løn for lige arbejde fortsat kun er gennemført i utilstrækkelig grad, M. der henviser til, at familieplejere leverer væsentlige plejetjenesteydelser, uddannelse og støtte uden for beskæftigelsessystemet, uden indkomst eller sociale rettigheder og uden ret til at genindtræde på arbejdsmarkedet og til at opnå anerkendelse af færdigheder erhvervet eller udviklet i perioder med ydelse af familiepleje, 1. glæder sig over, at Kommissionen baserer sin henstilling 2008/867/EF på Rådets henstilling 92/441/EØF, der anerkender den enkeltes grundlæggende ret til indtægter og ydelser, der er tilstrækkelige til at leve en menneskeværdig tilværelse, og udstikker fælles principper for den praktiske indrømmelse af denne ret; tilslutter sig de fælles principper og praktiske retningslinjer, der fremlægges i henstilling 2008/867/EF om den aktive integrationsstrategi baseret på tre søjler, nemlig tilstrækkelig indkomststøtte, rummelige arbejdsmarkeder og adgang til kvalitetstjenester, og påpeger navnlig, at enhver strategi for aktiv integration skal bygge på principperne om den enkeltes rettigheder, respekten for den menneskelige værdighed og ligebehandling, lige muligheder og ligestilling mellem kønnene, på fremme af arbejdsmarkedsintegration kombineret med fuld deltagelse i samfundet samt på gennemførelse af principperne om kvalitet, tilstrækkelighed og tilgængelighed inden for alle tre søjler; 2. er enigt med Rådet i, at gennemførelsen af henstilling 92/441/EØF skal forbedres, for så vidt angår minimumsindkomster og sociale ydelser, at bistandshjælp bør give en tilstrækkelig minimumsindkomst til et værdigt liv, mindst på et niveau, der ligger over "fattigdomsgrænsen", og tilstrækkeligt til at løfte folk ud af fattigdom, og at udnyttelsen af ydelserne bør forbedres; 3. glæder sig over De Europæiske Fællesskabers Domstols dom af 17. juli 2008 i sag C-303/06 om plejere, der bliver udsat for tilknytningsbegrundet forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre, at plejere beskyttes mod en sådan forskelsbehandling i forbindelse med, at de får adgang til arbejdsmarkedet, og til at opfordre medlemsstaterne til at træffe de nødvendige skridt til at sikre, at domstolens dom efterleves; 4. opfordrer medlemsstaterne til at yde en passende indkomststøtte med henblik på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse; påpeger på baggrund af Rådets henstilling 92/441/EØF og henstilling 2008/867/EF nødvendigheden af et tilstrækkeligt niveau for minimumsindkomsten, som skal være passende, gennemskuelig, tilgængeligt for alle og bæredygtigt over tid; 5. anser det for væsentligt, at Kommissionen og medlemsstaterne effektivt gennemfører direktiv 2000/78/EF, som fastlægger en retlig ramme for ligebehandling med hensyn til beskæftigelse for at bekæmpe forskelsbehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv på grundlag af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering; 6. understreger sin anmodning til Rådet om at aftale et EU-mål for ordninger vedrørende minimumsindkomst og ordninger vedrørende bidragspligtige erstatningsindkomster om at yde indkomststøtte på mindst 60 % af den justerede nationale middelindkomst og endvidere at aftale en tidsplan for at nå dette mål i alle medlemsstater; 7. anerkender, at samspillet mellem bistandshjælp og deltagelse på arbejdsmarkedet er komplekst, navnlig når det arbejde, der tilbydes, måske er af kortere varighed, sæsonbetonet, usikkert eller på deltid, og når berettigelsesbetingelser og sociale sikringssystemer eller marginale skattesatser måske har en hæmmende virkning på udøvelse af lønnet beskæftigelse, og det sociale sikringssystem er for usmidigt til at reagere; opfordrer derfor indtrængende til, at der udvikles systemer, som støtter de enkelte i en overgangsfase frem for at straffe dem eller fjerne støtten for hurtigt, når en person får arbejde; 8. påpeger vigtigheden af, at der stilles sociale ydelser til rådighed for sårbare personer, der kan arbejde; påpeger dog, at sådanne ydelser i medfør af subsidiaritetsprincippet er et anliggende for medlemsstaterne; 9. påpeger, at modtagerne af tilstrækkelig indkomststøtte og deres familiemedlemmer vil have mulighed for at undgå risikoen for fattigdom og for at blive aktive borgere, som bidrager til sociale og økonomiske liv samt til solidaritet mellem generationerne; 10. foreslår, at medlemsstaterne aktivt overvejer en politik om mindsteløn for at tage hånd om det stigende antal " arbejdende fattige" og gøre arbejde til en reel mulighed for dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet; 11. mener, at aktiv integration kræver mindskelse af ulighederne mellem regioner og områder i Fællesskabet gennem fremskyndet genrejsning af de områder, der er påvirket af den økonomiske krise, og udvikling af landdistrikter; 12. opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at bekæmpe sort arbejde, som udelukker de berørte personer fra visse sociale faciliteter og ydelser; 13. kræver, at politikker for aktiv integration
14. anmoder Kommissionen om at overveje "whole-cost accounting" (helhedsorienteret regnskabsføring) inden for aktiv og social integration, da erfaringen har vist, at tidlige investeringer og forebyggende foranstaltninger kan reducere de samlede udgifter for samfundet på lang sigt; glæder sig over, at det i Kommissionens henstilling 2008/867/EF i overensstemmelse hermed foreslås at øge investeringerne i social integration; 15. mener, at medlemsstaterne bør betale målrettede yderligere ydelser til dårligt stillede grupper (såsom handicappede eller kronisk syge, eneforsørgere eller husstande med mange børn), som dækker ekstra omkostninger i forbindelse med bl.a. personlig støtte, brug af specifikke faciliteter samt lægebehandling og social pleje, idet der bl.a. etableres overkommelige prisniveauer for medicin til ugunstigt stillede sociale grupper; understreger behovet for at sikre anstændige invalide- og alderspensionsniveauer; 16. er – navnlig i lyset af folks ofte komplekse behov – enigt i, at det er nødvendigt at planlægge og gennemføre skræddersyede foranstaltninger til aktiv integration, som kombinerer minimumsindkomst, arbejdsmarkedsintegration og sociale ydelser, samt at der skal sættes fokus på tidlig identifikation og forebyggende indsats, og at en målrettet indsats til fordel for de mest sårbare bør prioriteres; 17. mener, at der skal tages højde for målgruppens synspunkter, når sådanne foranstaltninger planlægges og gennemføres; opfordrer medlemsstaterne til at støtte styrkelse af sociale ikke-statslige organisationers indflydelse for at lette deres deltagelse i formuleringen og gennemførelsen af integrationspolitikker; 18. opfordrer medlemsstaterne til at udvikle en mere konstruktiv tilgang til narkotikapolitik med fokus på forebyggelse, uddannelse og behandling af narkomani frem for straffesanktioner; 19. opfordrer til, at man holder op med at stigmatisere psykisk syge og personer med indlæringsvanskeligheder, og at man fremmer mental sundhed og velvære, forebygger mentale forstyrrelser samt øger midlerne til behandling og pleje; 20. mener, at det, eftersom de problemstillinger, der forbindes med udstødelse, ofte er til stede fra den tidlige barndom, er af afgørende betydning, at de børn og unge, der er mest i farezonen, opdages tidligt, og længe inden de dropper ud af uddannelsessystemet; bemærker, at unge mennesker, som udstødes af skolesystemet, har forhøjet risiko for at blive involveret i asocial og kriminel adfærd, hvilket yderligere vanskeliggør udfordringerne i forbindelse med at komme ind på arbejdsmarkedet på et senere tidspunkt; mener, at en bred dialog med de berørte samt støtte til en forebyggende indsats og sociale serviceydelser med henblik på at forbedre mulighederne for udsatte børn og unge voksne er af afgørende betydning for integrationspolitikkernes succes; understreger også betydningen af udstødelsesproblemer for ældre, som mister deres job og ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet igen; 21. mener, at de behov, som unge mennesker, der søger arbejde for første gang, har, bør overvejes nøje, og at der på nationalt plan bør vedtages politikker og træffes foranstaltninger, som kan fremme overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet; mener endvidere, at struktureret dialog med ungdomsorganisationer til stadighed bør knyttes sammen med EU-institutionernes og medlemsstaternes arbejde; 22. opfordrer medlemsstaterne til, for at forhindre at plejere ender i fattigdom, at gøre mere for at identificere og tage fat på de problemer, som plejere møder, især retten til frit at vælge, hvorvidt og i hvilken ustrækning de ønsker at varetage en plejefunktion, muligheden for at kombinere plejefunktioner med lønnet arbejde og beskæftigelse samt adgang til sociale sikringsordninger og pensioner; 23. glæder sig over anerkendelsen af, at der er behov for adgang til prismæssigt overkommelige sociale serviceydelser af høj kvalitet som en grundlæggende rettighed og et væsentligt element i den europæiske sociale model samt støtte til at fastholde folk på arbejdsmarkedet og til principperne i Kommissionens henstilling 2008/867/EF; mener, at sådanne sociale serviceydelser omfatter stabile, prismæssigt overkommelige boligforhold, adgang til offentlig transport, grundlæggende erhvervsuddannelse og sundhedspleje samt adgang til prismæssigt overkommelig energi og andre netværkstjenester; bemærker, at der skal gøres fremskridt med hensyn til at garantere forsyningspligtydelser i forbindelse med tjenesteydelse af almen interesse; mener, at det for at garantere disse forsyningspligtydelser er nødvendigt, at der udvikles en handlingsplan til etablering af et EU-rammedirektiv vedrørende tjenesteydelse af almen interesse; bemærker, at der fortsat ikke gøres tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at nå Barcelonamålene om prismæssigt overkommelige børnepasningsordninger af høj kvalitet, som bør forbedres og udvides til at omfatte alle børn på grundskoleniveau; bemærker endvidere, at pasnings- og plejebehovet for andre pårørende heller ikke i tilstrækkelig grad er opfyldt og bør underkastes en lignende proces; 24. mener, at bekæmpelse af forskelsbehandling, som folk oplever i forbindelse med adgang til varer, tjenesteydelser og faciliteter, er central for opnåelse af integration, og glæder sig derfor over forslaget om et omfattende direktiv til bekæmpelse af forskelsbehandling på andre områder end beskæftigelse på grundlag af alder, handicap, seksuel orientering og religion eller tro; 25. opfordrer medlemsstaterne til at overveje sociale standardtakster for sårbare grupper, f.eks. inden for energi og offentlig transport, og desuden faciliteter til opnåelse af mikrokreditter for at fremme aktiv integration samt gratis sundhedspleje og uddannelse til folk med vanskeligheder af materiel art; 26. opfordrer medlemsstaterne til at øge låneforeningers profil, således at der kan tilbydes et sikkert og reguleret miljø, hvor privatpersoner kan spare op og låne penge, og således at man kan undgå det stadigt stigende problem med personlig gæld; opfordrer medlemsstaterne til at sikre retten til at åbne en bankkonto med rimelige rentesatser, da det at råde over en konto er et vigtigt middel til både at deltage i de økonomiske aktiviteter og have et socialt liv; 27. opfordrer medlemsstaterne til at yde den ekstra støtte til handicappede, som er nødvendig, for at de kan få adgang til arbejdsmarkedet, og mens de er i arbejde; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at undertegne og ratificere både FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og dens valgfrie protokol; bemærker, at medlemsstaterne bør opstille hensigtsmæssige procedurer og strukturer til effektiv gennemførsel af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap inden for deres territorium; 28. mener, at unge står over for særlige hindringer for aktiv integration, herunder uberettiget aldersrelateret forskelsbehandling og vanskeligheder i forbindelse med adgang til prismæssigt overkommelige erhvervsuddannelsesordninger; 29. glæder sig over afinstitutionaliseringen af handicappede, men bemærker, at dette kræver tilstrækkeligt mange samfundsbaserede serviceydelser, der fremmer en selvstændig tilværelse, retten til individuelt tilpasset bistand, retten til økonomisk uafhængighed og fuld deltagelse i samfundet i medlemsstaterne; 30. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stille tilstrækkelige midler til rådighed for at lette adgangen til programmer for livslang læring som et middel til at begrænse udelukkelsen af bl.a. ældre fra beskæftigelse og fremme deres fortsatte deltagelse i det sociale, kulturelle og civile liv; 31. mener, at der bør gøres mere for at bekæmpe vold i hjemmet og misbrug af børn og ældre; 32. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at den eksisterende fællesskabslovgivning om ligestilling mellem kønnene, ligebehandling generelt og ikke-diskrimination gennemføres fuldt ud, korrekt og effektivt, opfordrer til, at den udvides og håndhæves for at fjerne strukturelle hindringer for beskæftigelsen og erhvervsuddannelser; 33. mener, at kvalitetsuddannelse er en væsentlig forudsætning for en vellykket fremtidig beskæftigelse og integration; opfordrer medlemsstaterne til at udvide lovgivningen om offentlig uddannelse med henblik på at fjerne alle hindringer for uddannelse, hvorved der sikres integreret uddannelse og adgang for alle; mener, at alle, der har været udelukket fra arbejdsmarkedet længe, skal have større ret til finansiering af livslang læring, navnlig for så vidt angår "kernekompetencer"; 34. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende princippet om integration af ligestillingsaspektet i hele den aktive integrationsstrategi; 35. mener, at den tilbudte efteruddannelse skal tage højde for de pågældende personers behov og være tilpasset dem; opfordrer til målrettede frem for standardiserede efteruddannelses- og integrationsforanstaltninger, idet sidstnævnte ofte overser de specielle behov, som handicappede, folk med omsorgsforpligtelser eller folk med helbredsproblemer har; gør opmærksom på bedste praksis fra Den Europæiske Socialfond (ESF) og Equal-programmet i form af målrettede, behovsrelaterede tilgange til efteruddannelse for dem, der har den svageste tilknytning til arbejdsmarkedet – tilgange, der også anerkender ikke-dokumenterede færdigheder og færdigheder erhvervet gennem ikke-formel uddannelse; 36. anbefaler at forbedre kvaliteten af uddannelse og bringe uddannelsessystemer i overensstemmelse med arbejdsmarkedet og kriterier for social deltagelse samt at mindske uligheder i adgangen til alle former for uddannelse og i kvaliteten af den tilbudte uddannelse; 37. mener, at efteruddannelsen også skal sikre, at de enkelte kender deres rettigheder og forpligtelser på arbejdsmarkedet, herunder grundig indføring i sundhed og sikkerhed og deres ret til at være medlem af en fagforening samt deres informations- og høringsrettigheder og ret til livslang læring og uddannelse; 38. bemærker, at der er en risiko for, at mere kreative tilgange til at forberede dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, til på en senere adgang til det, kan blive frataget økonomiske midler til fordel for mere snævre tilgange baseret på let kvantificerbare resultater; opfordrer derfor Kommissionen til at øge støtten til " bottom-up-tilgange" under strukturfondene og navnlig under ESF og udviklingen af indikatorer, der måler de fremskridt, der er gjort med hensyn til social og aktiv integration, således at der satses på innovative græsrodsinitiativer til at fremme aktiv integration som en del af målsætningerne om social integration, der blev fremhævet i de strukturfonde, der var øremærket til Lissabon-strategien, de foreslåede midler til social innovation og gennem andre midler; 39. bemærker, at det som følge af demografiske ændringer anslås, at forholdet mellem aktive og inaktive mennesker i 2030 vil være 2:1; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle aktive integrationspolitikker for at sikre, at plejere, hvoraf mange vil være nødt til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af plejeforpligtelser, ikke berøres negativt på lang sigt; 40. påpeger nødvendigheden af at skabe et rummeligt arbejdsmarked som kernen i en hvilken som helst integrationsstrategi – et arbejdsmarked med anstændige arbejdsbetingelser og jobmangfoldighed for alle arbejdstagere, idet der tages hensyn til deres forskellige arbejdspladsbehov, individuelle arbejdstagerkrav, arbejdsmønstre og arbejdstidsmodeller, forskellige kompetenceniveauer, og forskellige behov, for så vidt angår balancen mellem familieliv, privatliv og arbejdsliv; bemærker, at beskæftigelse af høj kvalitet er væsentlig for at fremme jobbevarelse; 41. opfordrer medlemsstaterne til at fremme et konkurrencedygtigt arbejdsmarked, der begunstiger udvikling af offentlige og private sociale beskyttelsessystemer til en rimelig pris, som sætter de pågældende, herunder medlemmer af etniske minoriteter, i stand til at kunne vælge at mindske risiciene for udstødelse fra arbejdsmarkedet; 42. opfordrer medlemsstaterne til at anvende redskaber og instrumenter, der kan motivere alle aktører til at skabe rummelige arbejdsmarkeder og øge deltagelsen af dem, der er længst væk fra arbejdsmarkederne; gør opmærksom på instrumenter i forbindelse med lokal social dialog, økonomiske incitamenter, skattefordele og udvikling af den sociale økonomi; glæder sig over Kommissionens anbefaling om at give støtte til den sociale økonomi som en vigtig kilde til et første job for handicappede; 43. påpeger, at lokale og regionale myndigheders rolle i fremme af aktiv integration er tredobbelt: som arbejdsgivere, drivkræfter for økonomisk udvikling og beskæftigelse og som udbydere af offentlige tjenester, herunder tjenester til de mest sårbare grupper; opfordrer medlemsstaterne til at oprette netværk på regionalt og lokalt plan til at rådgive og oplyse om, hvor man kan få hjælp til at få adgang til arbejdsmarkedet samt specifikke sociale tjenester (dvs. ordninger for sociale ydelser, sundhedsmæssige tjenester, mentale sundhedstjenester og sociale plejetjenester samt erhvervsuddannelse) i overensstemmelse med deres særlige situation; 44. er overbevist om, at der bør gøres mere for at håndtere de hindringer for integration, som asylsøgere står over for; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde på at fjerne asylsøgeres afhængighed af støtte ved at give dem lov til at arbejde og overveje at etablere flere lovlige indvandringsruter; 45. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre asylpolitikker baseret på menneskerettighederne i overensstemmelse med flygtningekonventionen og anden relevant menneskerettighedslovgivning; 46. gør opmærksom på, at menneskehandel medfører umådelige lidelser og social udstødelse, og opfordrer medlemsstaterne til at gøre mere for at håndhæve lovgivningen til bekæmpelse af menneskehandel og lovgivningen mod forskelsbehandling, reintegrere ofre for menneskehandel i samfundet, og især undertegne, ratificere og gennemføre konventionen om bekæmpelse af menneskehandel; 47. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage afstand fra den misvisende sammenblanding af økonomisk migration med asylsøgning og af økonomisk migration og asylsøgning med ulovlig indvandring; 48. mener, at fængsling af folk uden ordentlig rehabilitering og uddannelse skaber hindringer for integration og ofte kun fører til yderligere social udstødelse, arbejdsløshed og kriminalitet; 49. er af den faste overbevisning, at bibeholdelse af en obligatorisk pensionsalder fungerer som en hindring for aktiv integration og unødvendigt tvinger mange, som måske ønsker at vælge at fortsætte med at arbejde, ud af arbejdsmarkedet; 50. opfordrer Kommissionen til at foretage en stram koordinering af den politiske proces i forbindelse med aktiv integration, navnlig vedrørende sociale serviceydelser af høj kvalitet, med den igangværende udarbejdelse af en frivillig ramme for de sociale serviceydelser af almen interesse og til straks at undersøge alle muligheder for afklaring af den juridiske sammenhæng for sociale ydelser af almen interesse, og give dem en juridisk ramme, der kan tjene som referencegrundlag, navnlig ved at vedtage retsakter, herunder et rammedirektiv; 51. henviser til sin nylige anmodning til Kommissionen og Rådet om at fastsætte mål for reduktion af fattigdom (fattigdom generelt, børnefattigdom, fattigdom blandt beskæftigede og langtidsfattigdom), om et minimumsniveau for indkomst tilvejebragt via pensioner og om adgang til sundhedspleje og om kvaliteten heraf (reduktion af spædbarnsdødelighed, forbedring af sundheden og forøgelse af den forventede levetid osv.); gentager sine anmodninger om fastsættelse af et EU-mål for mindskelse af børnefattigdom med 50 % inden 2012 og afskaffelse af hjemløshed for både børn, unge og voksne inden 2015; 52. opfordrer til, at der udarbejdes en konkret køreplan for gennemførelsen af aktiv integration, som tager udgangspunkt i civilsamfundets og andre aktørers deltagelse, herunder mennesker, der lever i fattigdom; mener, at denne køreplan bør fastsætte såvel tidsplaner som realistiske kvalitative og kvantitative mål baseret på specifikke indikatorer og en detaljeret dialog mellem de interesserede parter; mener endvidere, at køreplanen bør anvise, hvordan aktiv integration skal gennemføres og overvåges ved hjælp af den åbne koordinationsmetode for social beskyttelse og social integration, specielt på lokalt, regionalt og nationalt niveau; glæder sig derfor over Kommissionens initiativ til at inddrage lokale myndigheder i overvågning af gennemførelsen af aktive integrationsstrategier ved finansiering af et netværk bestående af lokale myndigheders overvågningscentre for aktiv integration gennem Progress-programmet; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at give disse overvågningscentre en stærk rolle i den fremtidige politiske proces og integrere aktive integrationsprogrammer gennem de nationale reformprogrammer i den reviderede Lissabon-strategi og navnlig den europæiske beskæftigelsesstrategi; 53. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik |