Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. oktober 2009 om forslag til Rådets forordning om ophævelse af forældede rådsretsakter om den fælles landbrugspolitik (KOM(2009)0377 - C7-0134/2009 - 2009/0103(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2009)0377),
– der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0134/2009),
– der henviser til forretningsordenens artikel 55 og artikel 46, stk. 1,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0018/2009),
1. godkender Kommissionens forslag;
2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
3. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.