Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/2135(BUD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0044/2009

Indgivne tekster :

A7-0044/2009

Forhandlinger :

PV 24/11/2009 - 13
CRE 24/11/2009 - 13

Afstemninger :

PV 25/11/2009 - 7.3
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2009)0087

Vedtagne tekster
PDF 130kWORD 49k
Onsdag den 25. november 2009 - Strasbourg
Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen
P7_TA(2009)0087A7-0044/2009
Beslutning
 Bilag

Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (KOM(2009)0515 - C7-0208/2009 - 2009/2135(BUD))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0515 - C7-0208/2009),

–   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (IIA af 17. maj 2006)(1), særlig punkt 28,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(2) (globaliseringsfondsforordningen),

–   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0044/2009),

A.   der henviser til, at Den Europæiske Union har indført hensigtsmæssige lovgivnings- og budgetinstrumenter med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, med det formål at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet,

B.   der henviser til, at EU's økonomiske bistand til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer, bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med den fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 17. maj 2006 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om anvendelse af fonden,

C.   der henviser til, at Belgien og Irland har anmodet om bistand i forbindelse med afskedigelser i tekstilbranchen i de belgiske provinser Øst- og Vestflandern(3) og Limburg(4) og i computerfremstillingsindustrien i de irske counties Limerick, Clare og North Tipperary samt i byen Limerick(5),

D.   der henviser til, at begge ansøgninger opfylder de kriterier for støtteberettigelse, som er fastsat i globaliseringsfondsforordningen,

E.   der henviser til, at Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender i forbindelse med den irske ansøgning har anmodet Kommissionen om yderligere oplysninger,

1.   anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af fonden;

2.   minder om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af fonden og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde bistand til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen;

3.   understreger, at EU bør anvende alle sine til rådighed stående midler til at imødegå konsekvenserne af den verdensomspændende økonomiske og finansielle krise; understreger i denne forbindelse, at Globaliseringsfonden kan spille en afgørende rolle for afskedigede arbejdstageres genindslusning på arbejdsmarkedet;

4.   understreger, at det i overensstemmelse med artikel 6 i globaliseringsfondsforordningen bør sikres, at fonden støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers genindslusning på arbejdsmarkedet; gentager, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke kan erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer;

5.   minder i forbindelse med mobiliseringen af fonden Kommissionen om ikke systematisk at overføre betalingsbevillinger fra Den Europæiske Socialfond, eftersom Globaliseringsfonden blev oprettet som et særskilt, målrettet instrument med egne mål og frister;

6.   minder om, at Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og de øvrige instrumenter, der er etableret i henhold til IIA af 17. maj 2006, som led i revisionen af den flerårige finansielle ramme for 2007-2013;

7.   bemærker, at Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har vurderet Kommissionens forslag og ikke har nogen indvendinger til de belgiske ansøgninger, men at Kommissionen er blevet anmodet om præciseringer i forbindelse med den irske ansøgning vedrørende Dell; henleder imidlertid opmærksomheden på punkt 1-6 i udtalelsen fra dette udvalg;

8.   ønsker at vurdere konsekvenserne af Kommissionens svar, inden det træffer sin endelige afgørelse om såvel det lovgivningsmæssige som det budgetmæssige instrument;

9.   forventer, at Kommissionen tager de nuværende vanskeligheder til efterretning og for eftertiden forelægger sine forslag til afgørelse om anvendelse af fonden i separate dokumenter, hvilket indebærer forelæggelse af ét forslag til afgørelse pr. ansøgende medlemsstat;

10.   godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

11.   pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

12.   pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(2) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.
(3) EGF/2009/004 BE/Oost en West Vlaanderen textiles.
(4) EGF/2009/005 BE/Limburg textiles.
(5) EGF/2009/008 IE/Dell.


BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

af 25. november 2009

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1), særlig punkt 28,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(2), særlig artikel 12, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til afskedigede arbejdstagere, som er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, med det formål at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)  Anvendelsesområdet for fonden blev udvidet for ansøgninger indgivet fra 1. maj 2009, så det kom til at omfatte støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise.

(3)  Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 500 mio. EUR.

(4)  Belgien fremsendte den 5. maj 2009 to ansøgninger om anvendelse af fonden i forbindelse med afskedigelser inden for tekstilbranchen. Ansøgningerne opfylder kravene til fastsættelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006, og Kommissionen foreslår derfor, at der ydes 9 198 874 EUR i støtte.

(5)  Irland fremsendte den 29. juni 2009 en ansøgning om anvendelse af fonden i forbindelse med afskedigelser inden for computerfremstillingsindustrien. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006, og Kommissionen foreslår derfor, at der ydes 14 831 050 EUR i støtte.

(6)  Der bør derfor som følge af ansøgningerne fra Belgien og Irland ydes støtte fra fonden -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

I forbindelse med Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009 anvendes Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen således, at et beløb på 24 029 924 EUR kan stilles til rådighed i form af forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Strasbourg, den 25. november 2009

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(2) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik