Europa-Parlamentet,

–   der henviser til bestemmelserne i De Forenede Nationers retlige instrumenter vedrørende menneskerettigheder og navnlig om kvinders rettigheder, såsom FN's pagt, verdenserklæringen om menneskerettigheder, de internationale konventioner om borgerlige og politiske rettigheder og om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om bekæmpelse og afskaffelse af menneskehandel og udnyttelse af andres prostitution, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og denne konventions valgfrie protokol samt konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

–   der henviser til andre FN-instrumenter om vold mod kvinder, såsom Wien-erklæringen og Wien-handlingsprogrammet af 25. juni 1993 vedtaget på FN's verdenskonference om menneskerettigheder (A(CONF. 157/23), erklæringen af 20. december 1993 om afskaffelse af vold mod kvinder (A/RES/48/104), FN's Generalforsamlings resolutioner af 12. december 1997 om kriminalitetsforebyggelse og strafferet med henblik på at bekæmpe vold mod kvinder (A/RES/52/86), af 18. december 2002 om bekæmpelse af æresforbrydelser begået mod kvinder (A/RES/57/179) og af 22. december 2003 om afskaffelse af vold i hjemmet mod kvinder (A/RES/58/147), rapporter fra de særlige rapportører fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder om vold mod kvinder samt den generelle henstilling nr. 19 vedtaget af Komitéen for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (ellevte møde, 1992),

–   der henviser til Beijing-erklæringen og Beijing-handlingsprogrammet, der blev vedtaget den 15. september 1995 på den fjerde verdenskvindekonference, og sine beslutninger af 18. maj 2000 om opfølgningen af Beijing-handlingsprogrammet(1) og af 10. marts 2005 om opfølgningen af den fjerde verdenskvindekonference - Handlingsprogrammet Platform for Action (Beijing+10)(2),

–   der henviser til FN's generalsekretærs rapport af 6. juli 2006 med titlen "In-depth study on all forms of violence against women" (indgående undersøgelse af alle former for vold mod kvinder) (A/61/122/Add.1),

–   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–   der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 19. december 2006 om en forstærket indsats i bekæmpelsen af alle former for vold mod kvinder (A/RES/61/143),

–   der henviser til resolution 2003/45 fra FN's Menneskerettighedskommission af 23. april 2003 om afskaffelse af vold mod kvinder (E/CN.4/RES/2003/45),

–   der henviser til Den Interparlamentariske Unions resolution vedtaget på det 114. møde den 12. maj 2006 om parlamenternes rolle i bekæmpelsen af vold mod kvinder,

–   der henviser til sin beslutning af 16. september 1997 om behovet for at igangsætte en kampagne på EU-plan om nul tolerance over for vold mod kvinder(3),

–   der henviser til sin beslutning af 2. februar 2006 om status over bekæmpelsen af volden mod kvinder og den fremtidige indsats(4),

–   der henviser til sin beslutning af 11. oktober 2007 om kvindedrabene i Mexico og Mellemamerika og EU's rolle i bekæmpelsen af dette fænomen(5),

–   der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om bekæmpelse af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder i EU(6),

–   der henviser til forespørgsler af 1. oktober 2009 til Rådet (O-0096/2009 - B7-0220/2009) og til Kommissionen (O-0097/2009 - B7-0221/2009) om en international dag for afskaffelse af vold mod kvinder,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at FN's Beijing-handlingsprogram har defineret vold mod kvinder som enhver handling af kønsbaseret vold, der medfører, eller som sandsynligvis vil medføre, fysisk, seksuel eller psykologisk skade eller lidelse hos kvinder, hvortil skal regnes trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse,

B.   der henviser til, at vold mod kvinder ifølge FN's Beijing-handlingsprogram er udtryk for et traditionelt ulige magtforhold mellem mænd og kvinder, der har ført til en situation, hvor mænd dominerer kvinder, indtager en diskriminerende holdning over for kvinder og forhindrer dem i at udfolde sig fuldstændigt,

C.   der henviser til, at mænds vold mod kvinder ikke alene er et problem, som vedrører folkesundheden, men også er årsag til ulighed mellem kvinder og mænd, hvilket er et område, hvor EU har mandat til at skride til handling,

D.   der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er et grundlæggende princip i EU, der er anerkendt i EF-traktaten og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

E.   der henviser til, at mænds vold mod kvinder er en krænkelse af menneskerettighederne, og i særdeleshed af retten til livet, retten til sikkerhed, retten til værdighed, retten til fysisk og psykisk integritet samt retten til valg med hensyn til seksualitet og reproduktiv sundhed,

F.   der henviser til, at mænds vold mod kvinder er en hindring for kvinders deltagelse i samfundet, i det politiske og offentlige liv og på arbejdsmarkedet og kan føre til marginalisering af og fattigdom for kvinder,

G.   der henviser til, at vold mod kvinder i ekstreme tilfælde kan føre til, at kvinderne myrdes,

H.   der henviser til, at vold mod kvinder ofte ledsages af vold mod børn og påvirker børnenes psykiske tilstand og liv,

I.   der henviser til, at vold mod mødre direkte og indirekte har varige negative konsekvenser for børnenes følelsesmæssige sundhed og sindstilstand, og at det kan medføre en ond cirkel af vold og overgreb, der fortsætter i generationer,

J.   der henviser til, at mænds vold mod kvinder dels er et udbredt, strukturelt problem i hele Europa og hele verden, og at dette fænomen rammer ofrene såvel som voldsudøverne uanset alder, uddannelse, indkomst eller position i samfundet, dels er knyttet til den ulige magtfordeling mellem mænd og kvinder i vores samfund,

K.   der henviser til, at volden mod kvinder varierer med forskellige kulturer og traditioner, og til, at kønslig lemlæstelse af kvinder og piger, såkaldte æresforbrydelser og tvangsægteskaber er virkelighed i EU,

L.   der henviser til, at krig, væbnede konflikter, genopbygning efter konflikter og økonomiske, sociale og/eller finansielle kriser øger kvinders sårbarhed både individuelt og kollektivt over for den vold, de udsættes for fra mænds side, og at disse situationer ikke bør bruges som påskud for at tolerere mænds vold,

M.   der henviser til, at handel med kvinder med seksuelle og andre formål udgør en grundlæggende krænkelse af kvinders menneskerettigheder og skader ofrene som enkeltpersoner såvel som samfundet som helhed,

N.   der henviser til, at den tolerance, der udvises over for prostitution i Europa, indebærer øget handel med kvinder fra tredjelande i EU med henblik på seksuel udnyttelse og sexturisme,

O.   der henviser til, at der ikke er nogen regelmæssig og sammenlignelig dataindsamling om de forskellige typer vold mod kvinder i EU, hvilket gør det vanskeligt at vurdere fænomenets egentlige omfang og finde passende løsninger på problemet,

P.   der henviser til, at antallet af kvinder, der er ofre for kønsbaseret vold er alarmerende,

Q.   der henviser til, at det ofte forvanskede og forbrugsorienterede billede af kvinderne, som medierne formidler, er uforeneligt med respekten for den menneskelige værdighed,

R.   der henviser til, at der ud over den økonomiske afhængighed (som ofte gør sig gældende for kvinder) er andre vigtige årsager til, at kvindelige ofre undlader at anmelde den vold, de udsættes for, og at disse skal søges i samfundskulturen og den opfattelse, at mænds vold mod kvinder er en privatsag, eller at kvinderne ofte selv er skyld heri,

S.   der henviser til, at kvinder hyppigt undlader at anmelde mænds vold mod dem af forskellige komplekse psykologiske, økonomiske, sociale og kulturelle årsager og til tider også på grund af manglende tillid til politiet, retssystemet, de sociale myndigheder og sundhedsmyndighederne,

T.   der henviser til, at Parlamentet flere gange har slået til lyd for et europæisk år for bekæmpelse af vold mod kvinder,

U.   der henviser til, at FN har erklæret den 25. november for international dag for afskaffelse af vold mod kvinder, og at Europa-Parlamentet i december 2009 afholder et internationalt seminar om bekæmpelse af vold mod kvinder,

V.   der henviser til, at der er et stadig mere akut behov for at indføre et omfattende retligt instrument til bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder i Europa, herunder handel med kvinder,

1.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forbedre de nationale love og politikker til bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder, navnlig ved at udarbejde omfattende nationale handlingsplaner til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder med udgangspunkt i en analyse af de ligestillingsmæssige konsekvenser af vold mod kvinder og i medlemsstaternes internationale traktatmæssige forpligtelser til at afskaffe alle former for diskrimination af kvinder, herunder at træffe konkrete foranstaltninger til forebyggelse af vold begået af mænd, beskyttelse af ofrene og retsforfølgning af gerningsmændene;

2.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til via hensigtsmæssige nationale programmer og finansieringsordninger at støtte frivillige organisationer og sammenslutninger, der tager imod og yder psykologisk støtte til voldsramte kvinder, ikke mindst med det formål at reintegrere dem på arbejdsmarkedet og dermed sikre, at de fuldt ud genvinder deres personlige værdighed;

3.   opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet og Rådet en målrettet og mere konsekvent plan for EU's politik til bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder, jf. Kommissionens meddelelse af 1. marts 2006 om en køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010 (KOM(2006)0092), at inddrage foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod kvinder i handlingsprogrammet for ligestilling af mænd og kvinder for perioden 2011-2016 og konkrete foranstaltninger til forebyggelse af alle former for vold, beskyttelse af ofrene og retsforfølgning af voldsudøverne samt at sikre, at der foretages en analyse af de ligestillingsmæssige konsekvenser af mænds vold mod kvinder på alle politikområder, og at EU-institutionerne og medlemsstaterne fastlægger en samordnet, engageret og konsekvent strategi for at udrydde denne form for vold;

4.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge muligheden for nye foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod kvinder;

5.   opfordrer Kommissionen til at arrangere en særlig konference på højt plan med deltagelse af repræsentanter for de politiske organer, civilsamfundet og sociale og institutionelle organisationer med det formål at bidrage til udviklingen af en mere sammenhængende politik til bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder;

6.   anmoder EU om at sikre retten til hjælp og støtte for alle ofre for vold, herunder også ofrene for menneskehandel uanset nationalitet, og beskyttelse af kvindelige ofre for vold i hjemmet, hvis retlige status kan være afhængig af deres partnere;

7.   opfordrer EU til at indføre mekanismer til sikring af, at analysen af de ligestillingsmæssige konsekvenser af menneskehandel indarbejdes i al lovgivning og alle politikker til bekæmpelse af dette fænomen, og til at behandle de grundlæggende årsager til vold ved hjælp af forebyggende foranstaltninger såsom sanktioner, oplysning og bevidstgørelseskampagner;

8.   påpeger, at det stadig afventer resultaterne af Kommissionens undersøgelse af lovgivningen om kønsbaseret vold og vold mod kvinder;

9.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre voldsramte kvinder reel adgang til retshjælp og beskyttelse uanset deres nationalitet og arten af deres inddragelse i politiets efterforskning;

10.   anmoder indtrængende Rådet og Kommissionen om at etablere et utvetydigt retligt grundlag for bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder, herunder handel med kvinder;

11.   opfordrer Kommissionen til at gå i gang med at udarbejde et forslag til et omfattende direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder;

12.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage initiativ til at bekæmpe årsagerne til vold mod kvinder, især ved hjælp af forebyggende foranstaltninger og bevidstgørelseskampagner om de forskellige former for vold mod kvinder;

13.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte et samordnet tiltag, bl.a. omfattende kampagner for bevidstgørelse og oplysning af offentligheden om vold i hjemmet og strategier beregnet til at nedbryde de fastgroede opfattelser af kvinders stilling i samfundet gennem uddannelse og medier, og til at fremme udvekslingen af bedste praksis;

14.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i internationalt regi at behandle spørgsmålet om vold mod kvinder og kønsaspektet ved overtrædelser af menneskerettighederne, især i forbindelse med de bilaterale associeringsaftaler og internationale handelsaftaler, der er gældende eller under forhandling;

15.   beklager i den sammenhæng, at kønsaspektet ikke indgår som en vigtig del i de obligatoriske bæredygtighedsvurderinger, som foretages forud for indgåelsen af sådanne aftaler, for slet ikke at tale om en erkendelse af spørgsmålet om kønsrelateret vold, og at de heller ikke omfatter instrumenter til analyse af de ligestillingsmæssige konsekvenser, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag til løsning af dette problem snarest muligt;

16.   anmoder medlemsstaterne om at tage behørigt hensyn til de specifikke forhold, der gør sig gældende for visse kategorier af kvinder, som er særligt sårbare, såsom kvinder tilhørende mindretal, indvandrerkvinder, kvindelige flygtninge, kvinder der lever i fattigdom i landområder eller isolerede samfund, kvinder, der befinder sig i fængsler eller på andre institutioner, piger, lesbiske kvinder, handicappede kvinder og ældre kvinder;

17.   anmoder medlemsstaterne om at styrke deres tiltag til forebyggelse af kønsrelateret vold blandt unge gennem en målrettet indsats på uddannelsesområdet og et bedre samarbejde mellem de forskellige aktører og berørte miljøer, såsom familien, skolen, det offentlige rum og medierne;

18.   opfordrer Kommissionen til også at beskæftige sig med den internationale dimension af vold mod kvinder i forbindelse med virksomheders sociale ansvar, især hvad angår europæiske virksomheder, der opererer i eksportforarbejdningszoner;

19.   understreger vigtigheden af uddannelse for alle, der arbejder med kvinder, der er ofre for vold fra mænds side, heriblandt repræsentanter for retssystemet og de retshåndhævende myndigheder, med særlig vægt på politiet, domstolene, de sociale, sundhedsmæssige og retlige myndigheder, arbejdsmarkedsinstitutionerne, arbejdsgiverne og fagforeningerne;

20.   opfordrer til indførelse af ordninger, som kan gøre det lettere for kvinder, der er ofre for kønsrelateret vold og menneskehandel, at få adgang til gratis retshjælp, således at de kan gøre deres rettigheder gældende inden for hele EU; betoner nødvendigheden af at forbedre samarbejdet mellem juridiske eksperter og udvekslingen af bedste praksis i bekæmpelsen af forskelsbehandling og kønsrelateret vold, og at gøre en indsats for at nedbryde hindringerne for et bedre kendskab til lovgivningen i andre medlemslande, herunder straffe for kønsrelateret vold og tilholdsforanstaltninger over for voldsudøvende mænd;

21.   glæder sig over, at der i visse medlemsstater er oprettet særlige domstole, der beskæftiger sig med vold mod kvinder, og opfordrer alle medlemsstaterne til at følge dette initiativ;

22.   opfordrer til, at registre over kønsrelateret vold kommer til at spille en central rolle i det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS);

23.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i tæt samarbejde med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder at etablere et sammenhængende system for indsamling af data til statistikker over vold mod kvinder, med særlig vægt på vold mod mindreårige, herunder drab som følge af vold i familien eller mellem personer, som har nære relationer til hinanden, med det formål at indhente sammenlignelige data om vold mod kvinder i hele EU;

24.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anerkende seksuelle overgreb mod og voldtægt af kvinder, også hvis de er begået i ægteskabet, i ikke-registrerede partnerskaber og/eller af mandlige slægtninge, som strafbare handlinger, hvis offeret ikke har givet sit samtykke, at sikre automatisk retsforfølgelse af gerningsmændene til sådanne lovovertrædelser og afvise enhver henvisning til kulturelle, traditionelle eller religiøse skikke eller traditioner som en formildende omstændighed, der kan indebære strafnedsættelse for gerningsmanden, i sager om vold mod kvinder, herunder såkaldte æresforbrydelser og kønslig lemlæstelse af kvinder og piger;

25.   konstaterer, at visse medlemsstater har indført en politik, der sigter mod at anerkende kønsrelateret vold i parforhold, især mellem ægtefæller, som en kriminel handling; anmoder medlemsstaterne om at analysere resultaterne af disse politiske tiltag med henblik på at opnå en udveksling af bedste praksis på EU-niveau;

26.   opfordrer medlemsstaterne til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at sætte en stopper for omskæring af kvinder; bemærker, at indvandrere, der er bosiddende i Fællesskabet, bør være klar over, at kvindelig omskæring er et alvorligt overgreb mod kvindens helbred og en krænkelse af menneskerettighederne; opfordrer medlemsstaterne til enten at gennemføre særlige lovgivningsmæssige bestemmelser om kønslig lemlæstelse af kvinder eller at vedtage sådanne bestemmelser og retsforfølge enhver, der udfører sådanne lemlæstelser;

27.   anmoder EU om at garantere retten til hjælp og støtte for alle kvinder, der er ofre for vold begået af mænd;

28.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til øjeblikkeligt at efterforske særligt alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne begået mod romakvinder, retsforfølge gerningsmændene og udbetale erstatninger af passende størrelse til ofre for tvangssterilisation;

29.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og FN's generalsekretær.

(1) EFT C 59 af 23.2.2001, s. 258. (2) EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 247. (3) EFT C 304 af 6.10.1997, s. 55. (4) EUT C 288 E af 25.11.2006, s. 66. (5) EUT C 227 E af 4.9.2008, s. 140. (6) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0161.