Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 22. oktober 2009 - Strasbourg
Forslag til det almindelige budget 2010 (Sektion III - Kommissionen)
 Forslag til det almindelige budget 2010 (Sektion I, II, IV, V, VI, VII, VIII og IX)
 Tilpasning af Europolansattes vederlag og tillæg *
 Ændring af fusionsmarkedsordningen *
 Status over SIS II og VIS
 Opbygning af demokrati i eksterne forbindelser
 De institutionelle aspekter af oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
 Forberedelse af mødet i Det Transatlantiske Økonomiske Råd (TEC) og topmødet mellem EU/USA (den 2.-3. november 2009)
 Guinea
 Iran
 Sri Lanka

Forslag til det almindelige budget 2010 (Sektion III - Kommissionen)
PDF 59kWORD 80k
Beslutning
Bilag
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 22. oktober 2009 om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, sektion III - Kommissionen (C7-0127/2009 - 2009/2002(BUD)) og om ændringsskrivelse nr. 1/2010 (SEK(2009)1133) til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010
P7_TA(2009)0051A7-0038/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EF-traktatens artikel 272 og Euratom-traktatens artikel 177,

–   der henviser til Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(1),

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(2),

–   der henviser til den interinstitutionelle aftale (IIA) af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

–   der henviser til sin beslutning af 10. marts 2009 om retningslinjerne for 2010-budgetproceduren, Sektion III - Kommissionen(4),

–   der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, forelagt af Kommissionen den 29. april 2009 (KOM(2009)0300),

–   der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, vedtaget af Rådet den 10. juli 2009 (C7-0127/2009),

–   der henviser til ændringsskrivelse nr. 1/2010 (SEK(2009)1133) til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 75 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A7-0038/2009),

Centrale emner

1.   minder om, at dets politiske prioriteter og dets vurdering af de budgetmæssige rammer for 2010 blev fremlagt i dets beslutning af 10. marts 2009, hvori Parlamentet forholdt sig særdeles kritisk til de snævre margener, der var til rådighed inden for de fleste udgiftsområder under den flerårige finansielle ramme;

2.   beklager, at Rådet i sit budgetforslag har foretaget en yderligere nedskæring af Kommissionens foreløbige budgetforslag (FBF): forpligtelsesbevillingerne i det foreløbige budgetforslag udgør i alt 137 944 mio. EUR, hvilket svarer til en nedskæring i forhold til FBF på 613 mio. EUR, og betalingsbevillingerne på 120 521 mio. EUR svarer til en nedskæring i forhold til FBF på 1 795 mio. EUR; understreger, at det har fået forskellen mellem forpligtelses- og betalingsbevillingerne til at vokse yderligere, hvilket er i modstrid med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

3.   minder om, at hovedmålsætningen i 2010-budgettet må være at sætte særligt fokus på den nylige økonomiske krise, og at Parlamentet i denne forbindelse sætter EU's borgere i centrum og derved beviser, at EU ikke er årsagen til problemet, men kan bidrage til løsningen; har derfor tilsvarende ændret i Rådets forslag til budget med det formål at bruge EU's budget som et redskab til at overvinde den nuværende krise ved at give impuls til økonomisk vækst, konkurrenceevne, samhørighed og jobbeskyttelse;

4.   gentager efter gennemgang af budgetforslaget, at underudgiftsområde 1a ikke giver mulighed for tilstrækkelig finansiering af EU's behov vedrørende "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse", som har for få bevillinger, især hvad angår tiltag til at imødegå den nuværende økonomiske krise og begrænse dens mulige konsekvenser; mener, at dette underudgiftsområde bør undersøges til bunds og om nødvendigt ændres med henblik på at sikre, at det kan opfylde sine målsætninger i de kommende år;

5.   minder om aftalen om den fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som Europa-Parlamentet og Rådet indgik på samrådsmødet i forbindelse med førstebehandlingen af 2010-budgettet den 10. juli 2009; har taget hensyn til denne erklæring under udarbejdelsen af sine ændringsforslag til budgetforslaget;

Den europæiske økonomiske genopretningsplan

6.   understreger, at finansieringen af anden fase af den europæiske økonomiske genopretningsplan er en prioritet for Parlamentet; har til hensigt at anvende de redskaber, der er stillet til rådighed inden for rammerne af IIA med henblik på at sikre denne finansiering; minder i denne forbindelse om, at Rådet ikke var i stand til at forelægge sine planer i sit budgetforslag; minder om, at finansieringsaftalen ikke bør udgøre nogen risiko for hverken finansieringsrammerne for programmer, der er vedtaget ved fælles beslutning, eller for den årlige budgetprocedure, hvilket fremgår af den erklæring, som budgetmyndigheden nåede til enighed om den 2. april 2009 vedrørende finansieringen af den europæiske økonomiske genopretningsplan; minder endvidere om sin opfattelse af de principper og den forsigtighed, der er påkrævet, når eksisterende margener under en bestemt budgetpost anvendes;

Underudgiftsområde 1a

7.   er forbløffet over Rådets yderligere nedskæringer i budgetposter, der støtter Lissabonstrategien, som er baseret på en beslutning fra Det Europæiske Råd; påpeger, at dette er i modstrid med, hvad der burde være gjort for at imødegå den nuværende økonomiske krise;

8.   er fast besluttet på at gøre sit yderste for at sikre tilstrækkelig finansiering af alle aktiviteter og politikker under underudgiftsområde 1a, der skaber bæredygtig vækst og arbejdspladser og kan udvirke løsninger for EU's borgere, nemlig ved at sikre større energisikkerhed, øge støtten til forskning og innovation, især inden for rene energiteknologier, fremme små og mellemstore virksomheder og støtte politikken for social dialog og livslang læring; går ind for en berigelse og videreudvikling af Erasmusprogrammet for at fremme førstegangsansættelsen af unge; minder om, at det er særdeles vigtigt at optimere gennemførelsen af rammeprogrammer, og opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til Parlamentets holdning som vedtaget under 2007-dechargeproceduren for Kommissionens budget(5), navnlig punkt 113-123, vedrørende disse gennemførelsesvanskeligheder;

9.   gør opmærksom på de ændrede regler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(6), således at den tilgodeser arbejdstagere, der mærker konsekvenserne af større strukturændringer i verdens handelsmønstre, ved at støtte dem i deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet; minder om, at ovennævnte ændring havde til formål at udvide fondens anvendelsesområde for at tage højde for konsekvenserne af den aktuelle økonomiske krise; understreger nødvendigheden af, at der indgår en grundig undersøgelse af Globaliseringsfonden i midtvejsrevisionen;

Underudgiftsområde 1b

10.   beklager de nedskæringer, Rådet har foretaget i FBF på et tidspunkt, hvor struktur- og samhørighedsfondene burde anvendes til at fremme økonomisk vækst og genopretning; foreslår systematiske forhøjelser af betalingerne under de primære budgetposter (EFRU, ESF, Samhørighedsfonden) for at stimulere gennemførelsen af strukturpolitikker i medlemsstaterne til gavn for alle EU-borgere;

11.   påpeger, at den nuværende lave gennemførelsesgrad for struktur- og samhørighedspolitikken hovedsagelig skyldes den begrænsede fleksibilitet i systemet af komplicerede regler og krav fra Kommissionens og medlemsstaternes side;

12.   insisterer på, at medlemsstaterne anvender alle eksisterende instrumenter til at fremskynde eller endog ændre deres aktionsprogrammer for at afbøde følgerne af den nylige økonomiske og finansielle krise mere effektivt; opfordrer Kommissionen til at godkende disse ændringer hurtigst muligt, så gennemførelsen ikke forsinkes;

13.   opfordrer indtrængende Rådet til at finde frem til en aftale om det forslag, Kommissionen forelagde i juli 2009 om ændring af de generelle bestemmelser for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden for at forenkle bestemmelserne om økonomisk forvaltning;

14.   understreger, at dette underudgiftsområde finansierer adskillige vigtige politikker og aktiviteter, der tager sigte på at bekæmpe klimaændringer og støtte væksten i beskæftigelsen, og at der bør gøres mere for at koncentrere bestræbelserne om en effektiv indsats til fordel for disse prioriterede områder;

15.   gentager betydningen af solidaritetsprincippet inden for EU; agter at gøre sit yderste for at sikre en mere passende finansiering til samhørighedspolitikken med henblik på at kunne håndtere nuværende og kommende udfordringer; anser det for endnu mere påtrængende at tage anvendelsen af n+2- og n+3-reglen op til overvejelse for at sikre fuld udnyttelse af struktur- og samhørighedsfondene;

Udgiftsområde 2

16.   er af den opfattelse, at det med den nuværende udformning af EU's budget ikke er muligt at gøre et effektivt og realistisk forsøg på at opfylde de målsætninger, som EU har sat sig i forbindelse med klimaændringerne; mener, at EU's borgere har behov for et konkret europæisk initiativ til bekæmpelse af klimaændringerne og deres konsekvenser og finansiering af de nødvendige politikker;

17.   minder om, at bekæmpelsen af klimaændringer - i lyset af Københavnskonferencen i december 2009 - forbliver en af de vigtigste prioriteringer i 2010-budgettet; mener imidlertid ikke, at denne prioritering er tilstrækkeligt afspejlet i budgetforslaget, og agter derfor at lægge større vægt på denne centrale politik; tilskynder Kommissionen til hurtigt at fremlægge et fornuftigt finansieringsforslag efter klimakonferencen;

18.   fremhæver, at dets kompetente udvalg har givet prioritet til bistand til mælkeproducenter; har besluttet sig for at sende et klart signal til Kommissionen og Rådet ved at foreslå oprettelsen af en mejerifond på 300 mio. EUR; tilskynder Kommissionen til at efterkomme denne anmodning ved dens fremlæggelse af ændringsskrivelse nr. 2;

19.   har besluttet at finansiere foranstaltninger til bredbåndsinternet i landdistrikter, der er omfattet af den europæiske økonomiske genopretningsplan, ved hjælp af margenen inden for udgiftsområde 2 i overensstemmelse med den relevante erklæring om finansieringen, som budgetmyndigheden nåede til enighed om den 2. april 2009;

20.   understreger nødvendigheden af at udvide programmer, der kan fremme forbruget af landbrugsprodukter, (f.eks. skolemælks- og skolefrugtprogrammer) og forhøje bevillingerne hertil;

Underudgiftsområde 3a

21.   anerkender de europæiske borgeres ønske om et sikkert og trygt Europa og glæder sig over stigningerne under dette underudgiftsområde i forhold til 2009-budgettet; erkender, at samtlige lande i Den Europæiske Union står over for mange udfordringer hvad angår de politikker, der hører under dette udgiftsområde; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udnytte forhøjelserne af bevillingerne til dette underudgiftsområde i forhold til 2009-budgettet til at tage disse udfordringer op i fællesskab;

22.   understreger betydningen af at stille yderligere finansiering til rådighed via EU's budget til at forvalte lovlig indvandring og integration af tredjelandsborgere og samtidig bekæmpe illegal indvandring under fuld hensyntagen til de grundlæggende menneskerettigheder og styrke beskyttelsen af grænserne, og i den forbindelse styrke Den Europæiske Tilbagesendelsesfond og Den Europæiske Flygtningefond, så solidariteten mellem medlemsstaterne fremmes;

Underudgiftsområde 3b

23.   minder om, at underudgiftsområde 3b dækker vigtige politikker med direkte indvirkning på de europæiske borgeres dagligdag; er uenig i Rådets nedskæringer af dette underudgiftsområde og anerkender de kompetente udvalgs tilgang, som sikrer, at forhøjelsen af bevillingerne er velbegrundet;

24.   minder om, at den lave valgdeltagelse ved valget til Europa-Parlamentet endnu engang har vist, at det er nødvendigt at forbedre informations- og kommunikationspolitikken i 2010-budgettet; erkender, at dette er en fælles udfordring for Kommissionen, medlemsstaterne og Europa-Parlamentet som en nødvendig del af den demokratiske proces; har derfor forelagt ændringsforslag om at opføre en del af de forudsete bevillinger til informations- og kommunikationspolitikken i reserven; opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet sine planer for gennemførelse af udfaldet af den interinstitutionelle informationsgruppes konklusioner;

Udgiftsområde 4

25.   støtter ændringsskrivelse nr. 1 til FBF 2010, der blev vedtaget af Kommissionen den 2. september 2009, og som foreslår en forhøjelse af to budgetposter: Palæstina og klimaændringer i udviklingslandene - to prioriteringer foreslået af Parlamentet;

26.   har besluttet at forhøje budgetposten for klimaændringer i udviklingslandene, mens resultaterne på klimakonferencen i København afventes; understreger imidlertid behovet for et nyt finansielt instrument, der kan hjælpe udviklingslandene med at bekæmpe følgerne af klimaændringerne, således at instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI) i fremtiden kan varetage de opgaver, der oprindeligt blev overdraget til det;

27.   gentager sine alvorlige bekymringer over det faretruende snævre råderum, der skyldes konstant underfinansiering af et udgiftsområde, som konstant er under pres som følge af kriser, der opstår i tredjelande;

28.   opfordrer Kommissionen til at forelægge en plan for genetablering i perioden 2010-2013 af de bevillinger, der er blevet overført fra stabilitetsinstrumentet til fødevarefaciliteten, for at sikre, at EU råder over alle disponible bevillinger under udgiftsområde 4 i budgettet til varetagelse af sine opgaver på internationalt plan, således som EU-borgerne forventer det; opfordrer Kommissionen til at forelægge en plan for tilvejebringelse af bevillinger til eventuelle faciliteter eller mekanismer for ekstern katastrofehjælp, som måtte blive etableret ved siden af stabilitetsinstrumentet, således at der ikke bliver trukket på de bevillinger, der er afsat til stabilitetsinstrumentet;

29.   opfordrer Rådet til ikke at indgå vidtrækkende politiske forpligtelser og opfordre til større økonomisk støtte fra EU uden samtidig at tilvejebringe de nødvendige budgetmæssige bevillinger, når der er en klar uoverensstemmelse med de midler, der er tilgængelige under de årlige lofter i den nuværende flerårige finansielle ramme;

30.   mener, at sikring af energiforsyningen er et vigtigt anliggende for EU; glæder sig derfor over undertegnelsen fra alle deltagende lande i Nabucco-projektet og forventer, at de alle optræder konsekvent i forbindelse med andre projekter, der kunne udgøre en trussel mod Nabucco;

31.   regner med fortsat støtte til fredsprocessen i Palæstina og behovet for genopbygning i Gaza-striben; opfordrer Kommissionen til at oplyse, hvilke forholdsregler den har truffet for at mindske risikoen for, at finansieringen af projekter og programmer under denne budgetpost anvendes eller kanaliseres over til terrororganisationer eller terrorangreb, eller for, at bureaukratiet ikke fungerer effektivt, og redegøre for, om en del af støtten er beregnet til genopbygning af lokaler eller infrastruktur, som tidligere er blevet finansieret af EU eller medlemsstaterne, men er blevet ødelagt ved en militær operation;

32.   understreger nødvendigheden af at afsætte tilstrækkelige midler til EU-strategien for landene omkring Østersøen for at finansiere aktioner, som ikke kan finansieres over andre budgetposter (koordinering, information og pilotprojekter under en af handlingsplanens fire søjler);

Udgiftsområde 5

33.   har besluttet at acceptere visse af Rådets nedskæringer i posterne for administration, baseret på en selektiv tilgang, idet der opnås en balance mellem de overordnede budgetprioriteter, herunder nye prioriteter, og behovet for gennemførelse af eksisterende politikker;

34.   har dog genopført bevillingerne til personaleomkostninger; understreger, at det samlede beløb for alle administrative omkostninger, der finansieres uden for udgiftsområde 5, er steget betydeligt i de seneste år; anmoder om, at Kommissionens forslag til overførsler af administrative omkostninger til operationelle udgiftsområder for fremtiden bliver behørigt begrundet; erkender, at operationelle programmer ikke kan fungere uden den nødvendige administrative støtte; finder det dog stærkt foruroligende, at en del af bevillingsrammen for flerårige programmer under andre udgiftsområder end udgiftsområde 5 i den nuværende flerårige finansielle ramme anvendes til administrative udgifter;

35.   er bekymret over det igangværende udbud vedrørende et nyt EU-kvarter i Bruxelles; gentager sin anmodning om at blive holdt grundigt orienteret om udvælgelsesprocessen og behovet for yderligere information om Kommissionens bygningspolitik generelt set;

36.   opfordrer Kommissionen til at forelægge en tidsplan for forslagene om den treårlige reform af finansforordningen;

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

37.   minder om, at der i henhold til IIA er mulighed for i et givent regnskabsår at afsætte op til 40 mio. EUR til pilotprojekter og op til 100 mio. EUR til forberedende foranstaltninger, hvoraf højst 50 mio. EUR kan tildeles nye forberedende foranstaltninger;

38.   anser disse projekter for at være et uundværligt redskab for Parlamentet til at igangsætte nye politikker for EU-borgerne; bemærker, at Kommissionen for alle pilotprojekter og forberedende foranstaltningers vedkommende bortset fra fire kun har opført betalingsbevillinger, hvilket har gjort det muligt for Parlamentet nøje at analysere, om der var behov for opfølgning eller ikke, og om der burde vedtages nye forpligtelser eller ikke; har endvidere analyseret en række nye interessante forslag, hvoraf det kun er nogle, der kan indgå i 2010-budgettet på grund af begrænsninger, for så vidt angår lofterne under den interinstitutionelle aftale og den flerårige finansielle ramme;

39.   har prioriteret gennemførelsen af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i deres andet eller tredje år; agter nøje at overvåge gennemførelsen heraf samt af de nyoprettede projekter og aktiviteter i løbet af regnskabsåret 2010;

o
o   o

40.   pålægger sin formand at sende denne beslutning, ledsaget af ændringerne og ændringsforslagene til sektion III i budgetforslaget, til Rådet og Kommissionen og til de øvrige berørte institutioner og organer.

BILAG 1

ERKLÆRINGER VEDTAGET PÅ BUDGETSAMRÅDET DEN 10. JULI 2009

FÆLLES ERKLÆRING TIL OPTAGELSE I RÅDETS PROTOKOL

REKRUTTERING I FORBINDELSE MED UDVIDELSERNE I 2004 OG 2007

"Europa-Parlamentet og Rådet understreger igen betydningen af, at alle stillinger, særlig på mellem- og toplederniveau, besættes i forbindelse med udvidelserne i 2004 og 2007, og understreger, at institutionerne og specielt EPSO bør gøre alt for at sikre, at der gøres det fornødne for at rette op på situationen og fremskynde hele processen med at besætte de stillinger, budgetmyndigheden har bevilget, med tjenestemænd. Kriterierne bør være som fastsat i vedtægtens artikel 27 og tilsigte, at der snarest muligt opnås det bredest mulige geografisk proportionale grundlag.

Europa-Parlamentet og Rådet agter fortsat at føre nøje tilsyn med den igangværende rekrutteringsproces. De anmoder i den forbindelse de enkelte institutioner og EPSO om to gange årligt, i marts og oktober, at forelægge budgetmyndigheden oplysninger om situationen for så vidt angår rekrutteringen i forbindelse med udvidelserne i 2004 og 2007."

ENSIDIGE ERKLÆRINGER FRA RÅDET

1.  Betalingsbevillinger

"Rådet anmoder Kommissionen om at fremlægge et ændringsbudget, hvis det viser sig, at bevillingerne på budgettet for 2010 ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne under underudgiftsområde 1a (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse), underudgiftsområde 1b (samhørighed for vækst og beskæftigelse), udgiftsområde 2 (beskyttelse og forvaltning af naturressourcer) og udgiftsområde 4 (EU som global aktør)."

2.  Udgiftsområde 4

"Rådet, der noterer sig, at Kommissionen har til hensigt at fremlægge en ændringsskrivelse til FBF 2010, der på et senere tidspunkt skal dække yderligere behov i forbindelse med aktioner i forhold til tredjelande, navnlig de prioriteter, der er omfattet af tidligere ændringsskrivelser, og de prioriteter, der nævnes i Det Europæiske Råds konklusioner fra juni 2009, har udarbejdet sit budgetforslag for 2010 med en passende margen under udgiftsområde 4, så der kan tages hensyn hertil."

3.  EU-institutionernes og -organernes bygningspolitik

"Rådet erindrer om sine konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 2/2007 om institutionernes udgifter til bygninger, og finder, idet det anerkender, at udgifter til bygninger udgør en væsentlig del af EU-institutionernes samlede administrative udgifter, at det er nødvendigt med en forsvarlig økonomisk forvaltning af udgifterne til bygninger.

Rådet gentager betydningen af et stærkt interinstitutionelt samarbejde på dette område. Det understreger, at det er nødvendigt, at institutionerne samarbejder i videst muligt omfang og går sammen både om leje eller køb af bygninger og om de dermed forbundne løbende udgifter. Det opfordrer institutionerne til at dele faciliteter, hvor det er hensigtsmæssigt, for at begrænse udgifterne til bygninger til det strengt nødvendige.

Rådet ser i den forbindelse med tilfredshed på de bestræbelser, som institutionerne allerede udfolder for at samarbejde interinstitutionelt og harmonisere deres metoder til bygningsforvaltning. Det noterer sig med tilfredshed den aftale om fælles retningslinjer for definition og måling af bygningsarealer, der for nylig blev opnået mellem de interinstitutionelle arbejdsgrupper i Bruxelles og Luxembourg. Rådet opfordrer institutionerne til at se på mulighederne for yderligere interinstitutionelt samarbejde, som kunne omfatte delt lokaleanvendelse, fælles forvaltning af lokaler og spørgsmålet om et eventuelt interinstitutionelt bygningskontor.

Rådet opfordrer institutionerne til at etablere langsigtede bygningsstrategier på grundlag af realistiske overslag over personalets størrelse fremover og til at sikre den nødvendige fleksibilitet med ligevægt mellem ejede og lejede bygninger, så det i videst muligt omfang undgås at træffe ad-hocafgørelser om bygninger. Det anmoder også institutionerne om at udnytte de arealer, der til rådighed, så effektivt som muligt og træffe enhver mulig foranstaltning med henblik på intern rationalisering. Rådet ser med tilfredshed på den indsats, som institutionerne allerede har gjort med alternative finansieringsmetoder og afventer Kommissionens kommende rapport.

Rådet lægger stor vægt på snarest muligt at modtage de oplysninger, der kræves i henhold til de relevante bestemmelser i finansforordningen. Oplysningerne bør omfatte grundige vurderinger af behovet og samlede cost-benefit-analyser, forskellige alternative løsninger med angivelse af mulighederne for at leje eller købe samt alternative finansieringsmuligheder og medregning af alle finansieringsudgifter. Oplysningerne bør, i god tid inden der skal træffes afgørelse, stilles til rådighed for budgetmyndighedens to parter, så de kan tage stilling uden tidspres.

Det skal desuden gentage sin opfordring til institutionernes generalsekretærer om at forelægge oplysninger inden fremlæggelsen af det foreløbige budgetforslag. Rådet anerkender de enkelte institutioners særlige karakter og de yderligere særlige forhold ved de enkelte projekter, men opfordrer samtidig institutionerne til at fortsætte arbejdet med at harmonisere disse oplysninger gennem fælles definitioner og indikatorer, der gør det muligt at sammenligne bygningsarealer og udgifter i forbindelse med bygninger mellem de forskellige institutioner, herunder en fælles forståelse af metoderne til beregning af de årlige udgifter i forbindelse med de ejendomme, som de selv ejer, fordelt over hele anvendelsesperioden.

Rådet opfordrer institutionerne til at fortsætte og udbygge energieffektivitets og miljøforanstaltningerne i deres bygninger, herunder certificering i henhold til miljøstandarderne, når det er relevant og muligt med de givne ressourcer.

Rådet noterer sig det fortrinlige samarbejde mellem institutionerne og værtsmedlemsstaternes myndigheder, hvilket i væsentlig grad bidrager til forsvarlig forvaltning af bygningsspørgsmål.

Rådet minder om, at dets bemærkninger også gælder forvaltningsorganernes særlige situation og, hvor det er relevant, ligeledes de decentrale organer."

ENSIDIG ERKLÆRING FRA TYSKLAND TIL OPTAGELSE I RÅDETS PROTOKOL

"Med hensyn til vedtagelsen af Rådets holdning til budgetforslaget for 2010 og på baggrund af den verserende sag ved Retten i Første Instans erklærer Tyskland, at programmet vedrørende fødevarehjælp til de socialt dårligst stillede i Den Europæiske Union skal gennemføres i overensstemmelse med fællesskabsretten. Tyskland mener ikke, at opkøb på markederne bør anvendes i forbindelse med dette program. Programmet skal gennemføres i lyset af den verserende s ag ved Retten i Første Instans."

BILAG 2

EUROPA-PARLAMENTETS ERKLÆRINGER FRA SAMRÅDET UNDER FØRSTEBEHANDLINGEN I FORBINDELSE MED BUDGETPROCEDUREN 2010

Gennemførelse af budgettet for 2009 (budgetprognosevarsling)

Europa-Parlamentet er bekymret over situationen med hensyn til gennemførelsen af budgettet for 2009, således som den er beskrevet i den seneste budgetprognosevarsling, navnlig forpligtelserne under udgiftsområde 3a og 3b og betalingerne under udgiftsområde 1a, 3a, 3b og 5. Det understreger betydningen af at gøre fremskridt i henhold til den tidsplan for gennemførelsen, der er fastlagt i det foreløbige budgetforslag.

Europa-Parlamentet anmoder Kommissionen om senest den 31. august 2009 at forelægge en rapport, der giver mere detaljerede oplysninger om årsagerne (strukturelle, organisatoriske, styringsmæssige, proceduremæssige) til de forsinkelser, der er konstateret med hensyn til gennemførelsen af hvert af de pågældende program- eller politikområder.

Europa-Parlamentet anmoder også Kommissionen om at forelægge begrundelser for hvert program- eller politikområde, hvor gennemførelsen afviger fra de afgørelser, som budgetmyndigheden har truffet i budgettet for 2009.

Forenkling og mere målrettet anvendelse af strukturfondene i forbindelse med den økonomiske krise

Europa-Parlamentet erindrer om de fælles erklæringer fra november 2008 og april 2009 fra de tre institutioner om gennemførelsen af samhørighedspolitikken og understreger nødvendigheden af at fortsætte bestræbelserne for at fremskynde gennemførelsen af struktur- og samhørighedsfondene. Det mener, at de fremskridt, der er gjort med hensyn til en forenkling af vurderings-, godkendelses- og forvaltningsprocedurerne har været utilstrækkelige, hvilket fremgår af den lave godkendelsesrate for forvaltnings- og kontrolsystemer (MCS) og for store projekter (MP). Europa-Parlamentet opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte bestræbelserne for at forenkle gennemførelsesprocedurerne i tæt samarbejde med medlemsstaterne og især til at udvirke en hurtigere godkendelse af MCS og MP og derved fremskynde betalingerne, samtidig med at n+2-reglen overholdes.

Europa-Parlamentet er af den opfattelse, at alle de muligheder, der er forbundet med anvendelsen af strukturfondene, herunder tilpasning eller revision af de operationelle programmer, kan mobiliseres til mere målrettede foranstaltninger, der gør det nemmere at overvinde virkningerne af den økonomiske krise, navnlig foranstaltninger, der støtter vækst og konkurrenceevne og begrænser tabet af arbejdspladser, og opfordrer medlemsstaterne til at udnytte denne mulighed. Det opfordrer Kommissionen til at tilskynde til og ved hjælp af effektive og hurtige procedurer at gøre det muligt at anvende alle de foranstaltninger, der er omfattet af forordningerne om strukturfondene med det formål at støtte vækst og beskæftigelse. Endvidere minder Europa-Parlamentet om vigtigheden af en fuldstændig og effektiv anvendelse af de disponible bevillinger.

Betalingsbevillinger

"Europa-Parlamentet anmoder Kommissionen om at fremlægge et ændringsbudget, hvis det viser sig, at bevillingerne på budgettet for 2010 ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne under et specifikt udgiftsområde, hvor dette er relevant."

Udgiftsområde 4

Europa-Parlamentet, der noterer sig, at Kommissionen har til hensigt at fremlægge en ændringsskrivelse til FBF 2010, der på et senere tidspunkt skal dække yderligere behov i forbindelse med aktioner i forhold til tredjelande, navnlig de prioriteter, der er omfattet af tidligere ændringsskrivelser, og de prioriteter, der nævnes i Det Europæiske Råds konklusioner fra juni 2009. Europa-Parlamentet minder om, at Kommissionen i forbindelse med samrådsproceduren den 21. november 2008 gav tilsagn om at forelægge en vurdering af situationen inden for udgiftsområde 4, om nødvendigt ledsaget af passende forslag. Europa-Parlamentet forventer, at Kommissionen vil lade ændringsskrivelsen ledsage af en flerårig vurdering af behovene på dette område.

(1) EFT L 253 af 7.10.2000, s. 42.
(2) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(4) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0095.
(5) EUT L 255 af 26.9.2009, s. 36.
(6) EUT L 167 af 29.6.2009, s. 26.


Forslag til det almindelige budget 2010 (Sektion I, II, IV, V, VI, VII, VIII og IX)
PDF 249kWORD 80k
Europa-Parlamentets beslutning af 22. oktober 2009 om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, Sektion I - Europa-Parlamentet, Sektion II - Rådet, Sektion IV - Domstolen, Sektion V - Revisionsretten, Sektion VI - Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Sektion VII - Regionsudvalget, Sektion VIII - Den Europæiske Ombudsmand og Sektion IX - Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (C7-0128/2009 - 2009/2002B(BUD))
P7_TA(2009)0052A7-0037/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EF-traktatens artikel 272,

–   der henviser til Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(1),

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(2),

–   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

–   der henviser til sin beslutning af 10. marts 2009 om retningslinjerne for 2010-budgetproceduren - Sektion I, II, IV, V, VI, VII og IX(4),

–   der henviser til sin beslutning af 5. maj 2009 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2010(5),

–   der henviser til den interne aftale fra 1998 om at begrænse budgetbevillingerne til højst 20 % af beløbet under udgiftsområde 5, eksklusive udgifter af ekstraordinær karakter;

–   der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, forelagt af Kommissionen den 29. april 2009 (KOM(2009)0300),

–   der henviser til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, vedtaget af Rådet den 13. juli 2009 (C7-0128/2009),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 75 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget samt udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget for Andragender (A7-0037/2009),

A.   der henviser til, at det foreløbige budgetforslag (FBF) for samtlige institutioner efterlod en margen på 236 597 323 EUR under loftet for den finansielle ramme for regnskabsåret 2010,

B.   der henviser til, at der i budgetforslaget (BF) efter Rådets afgørelse af 13. juli 2009 er en margen på 276 153 415 EUR under dette loft,

C.   der henviser til, at pilotproceduren med et styrket samarbejde mellem Præsidiet og Budgetudvalget og tidligt gensidigt samarbejde om alle emner med betydelige budgetmæssige konsekvenser, der blev indgået aftale om for 2009-proceduren, også er blevet opretholdt for 2010-proceduren,

D.   der henviser til, at der den 15. september 2009 fandt et samrådsmøde sted mellem Præsidiet og Budgetudvalget forud for afstemningerne i Budgetudvalget og plenarforsamlingen,

Generel ramme

1.   minder om, at EU's institutioner skal opstille deres budgetter inden for rammerne af den økonomiske og finansielle situation, Europa befinder sig i, og at det er tvingende nødvendigt, at disse afspejler anstrengelserne for at nå politiske mål ved at anvende ressourcerne så effektivt som muligt;

2.   gentager, at det er overbevist om, at budgetanmodninger skal være fuldt ud omkostningsbaserede og udelukkende svare til de reelle behov for at opfylde de mål, hver enkelt institution har fået pålagt, samtidig med at der gøres alt for at finde besparelser, bl.a. gennem bedre organisering af arbejdet, omfordeling af eksisterende ressourcer hen imod prioriteringer og mindre bureaukrati, for at de knappe finansielle ressourcer kan anvendes bedst muligt;

3.   glæder sig over den konstruktive ånd og samarbejdsvillighed, alle institutioner har udvist i deres kontakt med budgetmyndigheden, og er tilfreds med, at de har afgivet hurtige og præcise svar på spørgsmål;

4.   understreger, at eventuelle udgifter i tilknytning til den mulige ikrafttræden af Lissabontraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab ikke er omfattet af forslagene; minder om, at træder denne traktat i kraft, kan det eventuelt blive nødvendigt at anvende eksisterende budgetinstrumenter, såsom ændringsskrivelser eller et ændringsbudget; mener dog, at det i så fald skal undersøges til bunds, om der kan foretages en omfordeling af de nuværende midler, inden der stilles krav om, at der stilles yderligere midler til rådighed; gentager, at der med henblik på fremtiden af forsigtighedshensyn er behov for at opretholde et bæredygtigt budget og en forsvarlig margen på dette udgiftsområde;

5.   henviser til, at der stadig er mulighed for forbedringer og en mere effektiv udnyttelse af budgetmidlerne på en række områder, og ønsker igen at fremhæve det interinstitutionelle samarbejde; er enig med Revisionsretten i, at øget samarbejde inden for sprogtjenesterne ville kunne give en vis margen for besparelser; har derfor gjort dette til en prioritering for 2010 og opfordrer institutionerne til yderligere at forbedre disse aspekter, bl.a. ved at genforhandle de nuværende ordninger vedrørende deling af interne oversættelsesressourcer;

6.   har derfor besluttet at indføre en tværgående reserve på 5 % til eksterne oversættelsesydelser og understreger, at dette ændringsforslag er rettet mod alle institutioner med egne oversættelsesafdelinger; mener, at de forbedringer, der anmodes om, omfatter genforhandling af de nuværende ordninger for deling af oversættelsesressourcer med henblik på at opnå effektivitetsgevinster og besparelser på oversættelsesområdet, hvilket også er i overensstemmelse med Revisionsrettens særberetning om dette område; bemærker, at denne reserve sidenhen kan frigives, når institutionerne forelægger et konkret forslag om en ordning for deling af oversættelsesressourcer, og budgetmyndigheden har behandlet denne;

7.   understreger sit ønske om, at institutionerne igen bør undersøge muligheden for, at oversættere udfører fjernarbejde; bemærker, at dette kan føre til årlige besparelser, navnlig hvis der kan frigøre kontorplads, så denne kan anvendes til andre formål; bemærker, at Revisionsretten anvender denne metode (dog i begrænset omfang), og at den fungerer fint;

8.   har besluttet at lade en margen blive stående under loftet for udgiftsområde 5 (administrative udgifter) på 222 344 665 EUR, således at den samlede forhøjelse begrænses til 2,1 %; understreger, at dette omfatter en genopførelse af nogle af de nedskæringer, som Rådet har foretaget i institutionernes budgetter, i de tilfælde hvor hver enkelt institutions særlige anmodninger er begrundet;

9.   mener, at EU's budgetsystem skal udvikle sig på en måde, der belønner idérigdom og innovative løsninger; understreger i den forbindelse og som et incitament, at effektivitetsgevinster og besparelser, som er resultatet af sådanne foranstaltninger fra institutionernes side, kunne bruges til andre prioriteringer, de måtte have; understreger imidlertid, at uudnyttede midler, som alene skyldes langsom gennemførelse eller uforudsete begivenheder, som en generel regel skal returneres til skatteyderne;

Sektion I - Europa-Parlamentet
Generel ramme

10.   glæder sig over den gode og konstruktive atmosfære ved samrådsmødet den 15. september 2009 mellem Præsidiet og Budgetudvalget; mener, at dette yderligere bør styrke opstillingen af Parlamentets budget i en ånd af gensidigt samarbejde og tillid og gennem en stringent anvendelse af forsvarlige budgetprincipper samt gennemsigtighed; understreger, at hvert enkelt organs beføjelser bør bevares fuldt ud;

11.   minder om, at der blev opnået enighed om følgende spørgsmål, som blev behandlet under dette samråd:

   reserver (prioriterede projekter, reserven til bygninger og reserven til uforudsete udgifter)
   omstrukturering af GD INLO og Sikkerhedstjenesten
   personalebehov i 2010
   - Huset for Europæisk Historie
   politiske partier og fonde
   flersprogethed
   videnstyring;

12.   mener, at informationsstrømmen og timingen for udvekslinger mellem Præsidiet og Budgetudvalget er af afgørende vigtighed for at sikre succes og yderligere forbedringer af deres samarbejde;

13.   understreger, at det er nødvendigt, at Parlamentet - som det er tilfældet for alle institutioner - forelægger så fuldstændigt et foreløbigt budgetforslag som muligt i foråret og forsommeren; understreger, at anvendelsen af ændringsskrivelser i efteråret virkelig bør begrænses til uforudsete begivenheder og tekniske ajourføringer; anerkender, at valgår udgør en særlig situation, hvor der skal sørges for en højere grad af fleksibilitet i disse procedurer for at sikre det nyvalgte parlaments beføjelser;

14.   påpeger, at det samlede niveau for Parlamentets budget udgør 19,87 % af de tilladte udgifter under udgiftsområde 5 (administrative bevillinger) i den flerårige finansielle ramme, dvs. at niveauet er blevet holdt under det selvpålagte loft på 20 %; gentager dog, at nævnte procentsats på 19,87 % ikke omfatter nogen form for mulige tilpasninger, der kan blive nødvendige, hvis Lissabontraktaten træder i kraft, navnlig på lovgivningsområdet, og fastholder, at det mener, at en betydelig margen er af afgørende betydning; anerkender, at yderligere besparelser og omfordeling er nødvendige for at sikre overholdelse af yderligere krav i betragtning af den nuværende begrænsede margen;

15.   mener, at en skelnen mellem Parlamentets faste og variable udgifter ville gøre det lettere at træffe beslutninger om det samlede niveau for dets budget og foretage en passende opfølgning; har i denne sammenhæng besluttet at opføre en del af tre specifikke budgetposter i reserven og anmoder samtidig om en rapport, der kortlægger udgifterne under afsnit 2 og 3 i forhold til forskellige omkostningstyper og ud fra, om de er faste eller variable; mener, at denne skelnen, de langsigtede strategier for bygninger og kommunikations- og informationspolitikker samt en cost-benefit-analyse af forskellige aktiviteter i Parlamentet vil muliggøre etableringen af en nulbaseret budgettering i de kommende år; mener, at dette vil betyde, at Parlamentets budget kun afspejler reelle behov og vil øge dets gennemsigtighed, nøjagtighed og effektivitet;

16.   påpeger, at 2010 er det første år, hvor den nye statut for medlemmer anvendes fuldt ud, hvilket har en betydelig indvirkning på Parlamentets budget, som har været nødt til at overtage disse udgifter; bemærker, at de yderligere beløb, som dette omfatter sammenlignet med 2009 (hvor den kun fandt delvis anvendelse), kan anslås til ca. 40 mio. EUR og i sammenligning med tidligere år til ca. 113 mio. EUR;

17.   mener, at disse beløb imidlertid bør opdeles i, hvad der reelt er uundgåelige konsekvenser af juridisk eller budgetmæssig natur, og beløb hvor den faktiske gennemførelse af ordningen kan betyde en forskel; opfordrer derfor fra et budgetmæssigt synspunkt til, at der udarbejdes en rapport om gennemførelsen af ordningen for rejsegodtgørelser baseret på nøjagtige og objektive data, og at denne rapport forelægges inden 30. juni 2010;

18.   glæder sig over den aftale, der blev indgået i slutningen af 2008 om den nye statut for medlemmernes parlamentariske assistenter, og har inkluderet budgetbestemmelserne for det første hele år efter disse bestemmelser i 2010; glæder sig ligeledes over oprettelsen af den midlertidige evalueringsgruppe, som skal undersøge eventuelle praktiske problemer i forbindelse med indførelsen af statutten for hhv. medlemmerne og medlemmernes assistenter, og ser frem til at modtage dens konklusioner så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder ikke senere end Præsidiets fremlæggelse af overslaget for 2011;

19.   påpeger også i forbindelse med budgettets samlede niveau og ovenstående spørgsmål, at samrådet førte til en aftale om nedskæring af de foreslåede reserver til 5 mio. EUR for nye politiske initiativer, bevarelse af en overordnet reserve til uforudsete udgifter på 10 mio. EUR samt en aftale om en reserve til bygninger på 15 mio. EUR;

Menneskelige ressourcer

20.   glæder sig over aftalen om personaleressourcer til budgettet for 2010 og påskønner de oplysninger, administrationen har stillet til rådighed vedrørende stillinger, der skønnes nødvendige, og de omstruktureringsforanstaltninger, der samtidig foreslås;

21.   har besluttet at godkende bevillinger til 54 nye stillinger i Parlamentets stillingsfortegnelse for 2010:

   faste stillinger: 8 AD9, 17 AD5 og 28 AST1
   midlertidige stillinger: 2 AD10, 1 AD9 og 1 AD5
   fjernelse af 3 midlertidige AST1-stillinger, der blev godkendt i stillingsfortegnelsen for 2009;
  

har også besluttet at godkende bevillinger til følgende opgraderinger: 5 AD5 til 5 AD7 i forbindelsen med ansættelsen af tolke, 30 AD7 til 30 AD9 i forbindelse med interne udvælgelsesprøver og 30 AST3 til 30 AST5 også i forbindelse med interne udvælgelsesprøver; har også besluttet at godkende bevillinger til konvertering af 5 AST6-stillinger til 2 AD11 og 3 AD12-stillinger i forbindelse med overgangsudvælgelsesprøver;

22.   insisterer på trods af dette på, at yderligere anstrengelser for at omfordele allerede eksisterende ressourcer og stillinger bør være en integreret del af dets budgetproces; mener i denne forbindelse, at det er rigtigt at tilpasse dets organisering af arbejdet og tjenesternes struktur til de politiske prioriteringer for at maksimere resultaterne og - fra et budgetsynspunkt - reducere virkningerne på omkostningerne; minder i denne forbindelse om sin anmodning fra sidste år om, at det er af afgørende betydning at fordele de menneskelige ressourcer optimalt mellem de centrale lovgivningsmæssige aktiviteter, de direkte tjenester til medlemmerne og de administrative støttefunktioner samt gøre de underliggende forudsætninger og prioriteringer mere forståelige;

23.   bemærker navnlig samrådsaftalen om styrkelse af afdelingen for bygninger og bygningspolitik for at sikre ordentlig vedligeholdelse og sikkerhed samt forbedring af afdelingens planlægning og kontrol, hvilket sammen med en sammenhængende og ansvarlig bygningspolitik i sagens natur skulle føre til besparelser på lang sigt; erklærer sig derfor enig i at stille 49 nye stillinger til rådighed til dette formål over tre år; noterer sig også aftalen om at finansiere fem stillinger, der er fremsat anmodning om med henblik på en omorganisering af Sikkerhedstjenesten;

24.   glæder sig også over aftalen indgået under samrådet om at gennemføre en revision af organisationen i GD INLO og Sikkerhedstjenesten med henblik på at bedømme, om deres midler anvendes bedst muligt;

Lovgivningsarbejde og flersprogethed

25.   minder om, at flersprogethed har været et centralt emne i 2010-budgettet både med hensyn til bevarelse - endog styrkelse - af alle medlemmers ret til at nyde godt af ligebehandling, for så vidt angår sproglige ydelser og med hensyn til de stadig bestræbelser på at holde omkostningerne nede gennem forbedret interinstitutionelt samarbejde mellem alle institutioner; glæder sig over de yderligere målrettede midler til dette område i budgetforslaget og godkender disse;

26.   mener, at varetagelsen af Parlamentets øgede lovgivningsmæssige beføjelser er en løbende proces, der kræver bistand til medlemmerne i enhver henseende, således at de kan gennemføre deres lovgivningsarbejde; glæder sig i denne forbindelse også over Præsidiets afgørelse af 6. maj 2009 om at styrke den direkte assistance til medlemmerne i deres lovgivningsarbejde, navnlig i forbindelse med den første forberedende fase; mener, at der nu også skal gives de senere faser i lovgivningsprocedurerne opmærksomhed, og skønner det nødvendigt, at medlemmerne har adgang til korrekte tekster på alle officielle sprog i overensstemmelse med principperne for flersprogethed og målene for EU's politik om bedre lovgivning for at styrke gennemsigtigheden og den demokratiske legitimitet af Parlamentets holdninger i lovgivningsprocedurer;

27.   minder om, at Parlamentet med jævne mellemrum stemmer om retsakter, der er indgået aftale om i form af tidlige politiske kompromisser, mens Rådet kun vedtager sådanne, efter de er blevet færdiggjort; mener, det er af central betydning, at Parlamentet bør gennemgå og stemme om endelige, korrekte tekster på alle sprog; anmoder om, at der træffes foranstaltninger på internt og interinstitutionelt plan til sikring af, at Parlamentet står på lige fod med Rådet i denne forbindelse;

28.   glæder sig over aftalen indgået ved samrådet om at indføre en tværgående reserve på 5 % på særlige budgetposter for alle institutioner med egne oversættelsestjenester som beskrevet ovenfor;

29.   er parat til at genoverveje metoden for og tilgængeligheden af oversættelser af indlæg på plenarforsamlingen, de såkaldte fuldstændige forhandlingsreferater, og hvordan dette kan forbedres gennem anvendelse af moderne teknologi, samtidig med at det kan udgøre en stor besparelse på budgettet; mener, at dette kunne omfatte et efterspørgselsbaseret system for oversættelse, som også ville kunne fremskynde tilgængeligheden af efterspurgte tekster betragteligt;

Bygningspolitik

30.   minder om sin tidligere anmodning til Præsidiet om at forelægge en sammenhængende og ansvarlig strategi,, for ejendomme og bygninger, som også tager højde for det særlige problem med stigende vedligeholdelsesomkostninger, renoveringsbehov og sikkerhedsomkostninger samt sikrer bæredygtighed i Parlamentets budget, og forventer den bliver forelagt ved udgangen af 2009; noterer sig det svar, det modtog efter sidste års budgetbeslutning, men betragter det ikke som tilstrækkeligt; understreger også, at der skal tages højde for mulige fremtidige godtgørelser fra de belgiske myndigheder i overensstemmelse med aftalen om Parlamentets nuværende bygninger i Bruxelles;

31.   gentager, at sikkerhedsanliggender, der er tæt forbundet med bygningspolitik, er af stor betydning, og mener, at en effektiv og afbalanceret tilgang er nødvendig på dette område; understreger navnlig et parlaments særlige egenskaber og behovet for åbenhed og tilgængelighed samt for sikkerhed; er samtidig bekymret over de stadigt stigende udgifter på dette område, og mener, at der er behov for en differentieret tilgang afhængig af den specifikke situation på de enkelte arbejdspladser;

32.   bemærker, at det endnu ikke er blevet forklaret tydeligt, hvorfor Præsidiet overvejer at erhverve en ny bygning tæt på de nuværende faciliteter i Bruxelles, samtidig med at det mener, at det ikke længere har brug for en anden af sine bygninger til parlamentsarbejde;

Kommunikations- og informationspolitik

33.   glæder sig over aftalen om finansiering af de europæiske politiske partier og fonde, som kan bidrage til at fremme kommunikationen med borgerne om EU's politiske liv og deres deltagelse heri; opfordrer til yderligere drøftelser om langsigtede budgetprincipper på dette område;

34.   glæder sig over Præsidiets endelige afgørelse om en forvaltningsmodel for det nye Besøgscenter og beslutter at stille de 13 stillinger, der var anmodet om, til rådighed for endelig at sikre så snarlig en åbning som muligt og i hvert fald ikke senere end første halvdel af 2010;

35.   noterer sig den aftale, der er indgået mellem Præsidiet og Budgetudvalget om Huset for Europæisk Historie; beslutter at stille de 1,5 mio. EUR, der var anmodet om, til rådighed og henstiller, at de opføres under en passende budgetpost, der allerede findes i 2009-budgettet, for at sikre, at arkitektkonkurrencen kan indledes, og forslag til projektet kan modtages til tiden næste år; gentager, at det mener, at det er nødvendigt med information om projektets samlede omkostninger; glæder sig over aftalen om at bestræbe sig på at finde yderligere midler fra eksterne kilder og undersøge mulighederne for et muligt samarbejde om projektet;

36.   understreger den betydning, det tillægger en effektiv organisering af de mange informationskilder og tjenester, der står til rådighed for medlemmer og ansatte i Parlamentet; minder i denne forbindelse om den nyligt vedtagne ikt-strategi under sit generaldirektorat med ansvar for it og beslutningen om at etablere et Direktorat for Bibliotek- og Dokumentforvaltning under Direktoratet for Ledelsesorganerne; understreger endvidere behovet for at udvikle et samlet videnstyringssystem, der kan lette videreformidlingen af information på både administrativt og politisk plan; anmoder Præsidiet om at være særlig opmærksom på samarbejdet mellem de forskellige tjenestegrene for at sikre, at den overordnede politik er sammenhængende og omkostningseffektiv, og glæder sig endelig over den ved samrådet indgåede aftale om, at der vil blive forelagt en redegørelse om dette emne på et møde i Budgetudvalget;

37.   mener også, at inddragelsen i ovennævnte nye direktorat af tjenestegrene, der forvalter dokumenter, bør forbedre adgangen til information og bidrage til en bedre forståelse af parlamentariske aktiviteter; insisterer på, at dette skal gøre medlemmernes arbejde lettere samt forbedre gennemsigtigheden i forhold til borgerne; beslutter at godkende de budgetmæssige dele, som indgår i det foreløbige budget; ønsker samtidig, at blive ajourført om dets organisation, udgifter hertil og prognoser om personaleressourcer samt produkter og ydelser, herunder foranstaltningerne til forbedring af dokumentadgangen;

38.   noterer sig udtalelserne fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Andragender og lignende standpunkter, der er givet udtryk for; understreger, at der via budgetændringsforslagene og afstemningen i det store hele så vidt muligt er blevet taget højde for de bekymringer, der har været fremført;

Sektion IV - Domstolen

39.   mener, at den stigende arbejdsmængde i Domstolen i form af høringer og de nye hasteprocedurer har berettiget en rimelig forhøjelse af dens driftsbudget og forøgelse af dens stillingsfortegnelse i de forgangne to år, herunder en meget betragtelig styrkelse af personalet i 2009; mener derfor, det er naturligt, at der ikke anmodes om yderligere stillinger i 2010; er ikke overbevist om, at Rådets nedskæringer på forventede aflønninger og nedskæringsprocenter er korrekte set i lyset af den nuværende ansættelsesrate og personaletal;

40.   beslutter derfor igen at genopføre FBF med hensyn til en række budgetposter set i lyset af de fremsatte begrundelser og efter at have behandlet udvalgenes udtalelser;

41.   bemærker, at følgevirkningen af Domstolens nye bygninger stadig kan mærkes, og at det har en problematisk indvirkning på den samlede stigning i dens budget; kan set fra dette perspektiv og med disse irreversible omkostninger in mente acceptere den forelagte samlede forhøjelse på 4,5 %, samtidig med at det bemærkes, at udviklingen i Domstolens almindelige driftsbudget ligger på et væsentlig lavere niveau på cirka +2,5 %;

Sektion V - Revisionsretten

42.   accepterer efter de 20 revisorstillinger, som blev bevilget i 2009, oprettelsen af yderligere 12 revisorstillinger som resultat af den stigende efterspørgsel, navnlig fra dechargemyndigheden; understreger, at personaletal og anmodninger om ydelser skal ses i en bredere kontekst i lyset af budgettet og den europæiske økonomi; mener derfor, at bevillingen af 32 nye revisorstillinger over to år vil sætte Revisionsretten i en god position i en årrække, og anmoder i modsat fald Revisionsretten om at prioritere anmodninger alt efter disses hastekarakter og relative betydning;

43.   noterer sig den planlagte forøgelse af omkostningerne til udvidelsen af K3-Bygningen og gentager, at sammenlignet med en leje/købs-ordning vil beslutningen om at finansiere denne direkte over budgettet bevare dette projekt på det lavest mulige niveau for skatteyderne; bemærker, at beslutningen om at fremskynde betalingen af et beløb på 55 mio. EUR til 2009 har ført til en betydelig nedskæring af denne budgetpost i 2010;

44.   mener efter en bemærkning fra en ekstern revision af Revisionsretten, at alle udgifter til dette projekt skal gennemføres inden for de bevillinger, der er bevilget til den særlige bygningskonto, og af gennemsigtighedshensyn ikke må opføres under andre budgetposter;

45.   beslutter at forhøje et begrænset antal udgiftsposter relateret til Revisionsrettens udsendelse af beretninger til offentligheden, offentliggørelse i EU-Tidende og tjenesterejser, således at en tematisk ekspert om nødvendigt kan ledsage revisoren for at højne forståelsen og resultaternes kvalitet;

Sektion VI - Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

46.   beslutter at indtage en kompromisstilling mellem udvalgets oprindelige krav og Rådets budgetforslag; beslutter i den forbindelse at godkende oprettelsen af yderligere seks stillinger (4 AD5, 1 AST3 og 1 AST1) og justere den samlede nedskæring for lønninger og godtgørelser til 5 %;

47.   anmoder Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om at forelægge sin første kortfattede rapport, der blev indført med det foregående budget, om, hvorledes det forbedrede planlægningssystem for møder og rejseomkostninger fungerer;

48.   anmoder af hensyn til fremtidige budgetter også om en kortfattet redegørelse for, hvorledes rejsegodtgørelser og godtgørelser udregnes, og hvilke muligheder medlemmer og ansatte i givet fald har i den henseende;

Sektion VII - Regionsudvalget

49.   er uenig i Rådets fjernelse af alle de ti yderligere stillinger, der var anmodet om til Regionsudvalget, og beslutter at genopføre fire af dem som prioriterede stillinger, der er knyttet til dets politiske arbejde og navnlig til regionsforsamlingen; minder imidlertid om, at der allerede var blevet godkendt forøgelser af antallet af stillinger i Regionsudvalget for 2009, og kan derfor ikke godkende mere end det set i lyset af den overordnede økonomiske situation;

50.   beslutter på baggrund af Udvalgets argumenter at indføre en samlet nedskæring på 5 % af ansættelserne og antallet af ledige stillinger; bemærker, at dette bør kunne sikre, at Regionsudvalget har tilstrækkelige midler til at opfylde sine forpligtelser, samtidig med at der foretages en mindre besparelse i forhold til FBF;

51.   indtager en kompromisstilling mellem Regionsudvalgets anmodninger og Rådets nedskæringer af forskellige aktionsposter, herunder midler til it-udvikling, børnepasningsfaciliteter for de ansatte samt oplysnings- og kommunikationsforanstaltninger;

Sektion VIII – Den Europæiske Ombudsmand

52.   genopfører delvis FBF efter at have noteret sig Rådets nedskæringer og hørt Ombudsmandens argumenter; insisterer på, at der dog kan bevares begrænsede besparelser i forhold til FBF;

53.   indtager også en kompromisstilling mellem Ombudsmanden og Rådet, for så vidt angår de nødvendige bevillinger til lønninger og godtgørelser;

54.   er enig med Ombudsmanden i, at det er nyttigt med overvejelser over, hvorvidt omkostningerne i forbindelse med udnævnelse til dette embede er formålstjenlige, og mener faktisk, at den nuværende metode, hvor sådanne omkostninger opdeles over forskellige år og budgetposter, ikke er gennemsigtig;

55.   er overrasket over, at dette organ nærmest ikke har haft noget budget til efteruddannelse, og er derfor enig i, at der sker en vis forhøjelse på dette område;

Sektion IX - Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

56.   anerkender, at Den Europæiske Tilsynsførende i stigende grad anmodes om at afgive udtalelser om lovgivning (der relaterer til databeskyttelsesspørgsmål); har drøftet dette emne temmelig grundigt og har noteret sig udtalelsen om, at disse høringer er obligatoriske for Den Europæiske Tilsynsførende; har derfor besluttet at foretage nogle ændringer i Rådet budgetforslag;

57.   godkender oprettelsen af yderligere to stillinger (1 AD5 og 1 AST2), hvilket ligger mellem den oprindelige anmodning og Rådets holdning; gør dette, set i lyset af at der samtidig også er bevilget en forhøjelse af bevillingerne til nationale eksperter;

58.   er også enig i nogle forhøjelser i forhold til Rådets forslag vedrørende et begrænset antal andre budgetposter efter at have lyttet til Den Europæiske Tilsynsførendes argumenter;

o
o   o

59.   pålægger sin formand at sende denne beslutning, ledsaget af ændringerne til sektion I, II, IV, V, VI, VII, VIII og IX i budgetforslaget, til Rådet og Kommissionen samt til de øvrige berørte institutioner og organer.

(1) EFT L 253 af 7.10.2000, s. 42.
(2) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(4) Vedtagne tekster af denne dato, P6_TA(2009)0096.
(5) Vedtagne tekster af denne dato, P6_TA(2009)0346.


Tilpasning af Europolansattes vederlag og tillæg *
PDF 9kWORD 32k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. oktober 2009 om Den Tjekkiske Republiks initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om tilpasning af Europolansattes vederlag og tillæg (10985/2009 - C7-0099/2009 - 2009/0805(CNS))
P7_TA(2009)0053A7-0040/2009

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Tjekkiske Republiks initiativ (10985/2009),

–   der henviser til Rådets retsakt af 3. december 1998 om vedtagelse af vedtægten for Europols personale(1), særlig dennes artikel 44,

–   der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0099/2009),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 100 og 55,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0040/2009),

1.   godkender Den Tjekkiske Republiks initiativ;

2.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Den Tjekkiske Republiks initiativ i væsentlig grad;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Den Tjekkiske Republiks regering.

(1) EFT C 26 af 30.1.1999, s. 23.


Ændring af fusionsmarkedsordningen *
PDF 202kWORD 45k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. oktober 2009 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (KOM(2009)0539 - C7-0223/2009 - 2009/0152(CNS)

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2009)0539),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0223/2009),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 142,

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 2
Forslag til forordning - ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 3
Forordning (EF) nr. 1234/2007
Artikel 186 – litra a
3)  Artikel 186, litra a), affattes således:
3)  Artikel 186, litra a), affattes således:
"a) for produkter fra sukker-, humle-, oksekøds-, mejeri- og fåre- og gedekødssektoren, hvis priserne på EF-markedet stiger eller falder væsentligt for et hvilket som helst af disse produkter"
"a) for produkter fra sukker-, humle-, oksekøds-, fåre- og gedekødssektoren, hvis priserne på EF-markedet stiger eller falder væsentligt for et hvilket som helst af disse produkter;
aa) for produkter fra mejerisektoren, hvis priserne på EF-markedet stiger eller falder væsentligt for et hvilket som helst af disse produkter i de tolvmånedersperioder, der begynder den 1. april 2009 og den 1. april 2010;"
Ændring 8
Forslag til forordning – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 3 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 1234/2007
Artikel 188 – stk. 2 a (nyt)
3a)  I artikel 188 tilføjes følgende stykke:
"2a. Europa-Parlamentet holdes regelmæssigt underrettet af Kommissionen om udvalgenes arbejde. Det skal med henblik herpå have tilsendt dagsordener for udvalgenes møder, de udkast, udvalgene får forelagt, udvalgenes afstemningsresultater og mødeprotokoller samt lister over de myndigheder og organer, hvortil de personer, som medlemsstaterne udpeger som deres repræsentanter, er knyttet. Europa-Parlamentet skal ligeledes underrettes om enhver foranstaltning og ethvert forslag til foranstaltninger, som Kommissionen forelægger Rådet."

Status over SIS II og VIS
PDF 18kWORD 38k
Europa-Parlamentets beslutning af 22. oktober 2009 om fremskridt i etableringen af Schengeninformationssystemet II og Visuminformationssystemet
P7_TA(2009)0055B7-0097/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.   der henviser til, at Kommissionen i Rådets forordning (EF) nr. 2424/2001 af 6. december 2001 fik mandat til at udvikle anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS)(1), der skulle træde i kraft i marts 2007,

B.   der henviser til, at Parlamentet den 13. oktober 2006 vedtog forordning (EF) nr. 1987/2006(2) til fastsættelse af retsgrundlaget for SIS II,

C.   der henviser til, at en lang række problemer og mange forsinkelser har betydet, at det nye system stadig ikke er taget i brug, og at der er opstået tvivl om, hvorvidt projektet er funktionsdygtigt,

D.   der henviser til, at en række lande som Irland, Det Forenede Kongerige, Cypern, Bulgarien, Rumænien og Liechtenstein ikke vil blive optaget i SIS-systemet, før der er fundet en løsning,

E.   der henviser til, at Rådet (retlige og indre anliggender) den 4. og 5. juni 2009 vedtog et sæt konklusioner om den nye udformning af SIS II og besluttede, at udviklingen af systemet skulle fortsætte på grundlag af det eksisterende SIS II-projekt, men med det alternative scenarie, at SIS1 + RE kunne anvendes som en backupløsning,

F.   der henviser til, at der skal foretages to tekniske test (de såkaldte etapemålstest), den første ved udgangen af 2009 og den anden i sommeren 2010,

G.   der henviser til, at SIS II ifølge de nuværende planer først vil kunne tages i brug i sidste kvartal af 2011,

H.   der henviser til, at Parlamentet den 7. juni 2007 vedtog forordning (EF) nr. 767/2008(3) til fastsættelse af retsgrundlaget for visuminformationssystemet (VIS),

I.   der henviser til, at indførelsen af VIS, der er baseret på samme tekniske platform og udviklet af samme kontrahent som SIS II-systemet, også prioriteres højt af EU,

J.   der henviser til, at VIS også er forsinket, da systemet ikke vil blive taget i brug ved udgangen af 2009 som planlagt, og at driftsstarten kan blive udsat til efter september 2010 som følge af en række problemer i forbindelse med Kommissionens oprettelse af det centrale VIS og forberedelserne på nationalt plan i medlemsstaterne,

1.   understreger, at oprettelsen af SIS II stadig prioriteres højt af Europa-Parlamentet, og at systemet bør sættes i drift så hurtigt som muligt med en lang række forbedringer og nye anvendelsesmuligheder som fastsat i retsgrundlaget med det formål at øge de europæiske borgeres sikkerhed og garantere en effektiv grænsekontrol ved de ydre grænser, idet det samtidig sikres, at Schengen-reglerne fuldbyrdes og forbliver sammenhængende;

2.   er dybt bekymret over forsinkelserne i driftsstarten af både SIS II- og VIS-systemerne;

3.   kræver at blive underrettet af Kommissionen og Rådet om resultaterne af den tekniske etapemålstest 1, der finder sted den 22. december 2009, umiddelbart efter afslutningen af testen og at blive informeret med det samme om de tiltag, der vil blive truffet efterfølgende;

4.   forlanger fuld åbenhed i implementeringsprocessen, også for de finansielle aspekter, og kræver som medlovgiver at blive underrettet om, hvorvidt de såkaldte etapemålstest 1 og 2 stadig foretages inden for rammerne af den nuværende SIS II-udviklingskontrakt, eller om de skal behandles som supplerende krav, i hvilket tilfælde der ønskes en redegørelse for, hvilke tillægsudgifter der er tale om;

5.   anmoder om at få at vide, om der er pålagt kontrahenten bødesanktioner for forsinkelserne og de tekniske fejl, der var skyld i, at de tidligere test mislykkedes, og i bekræftende fald at få oplyst bødens størrelse; ønsker desuden at blive informeret om de ekstra omkostninger, som disse forsinkelser og tekniske fejl har givet anledning til, og som har gjort det nødvendigt at udføre nye test og udskyde tidsplanen for ibrugtagningen af SIS II;

6.   kræver en samlet og koordineret indsats fra Kommissionens og medlemsstaternes side for at undgå, at der bliver tale om samme scenarie for VIS som for udviklingen af SIS II;

7.   anmoder Rådet og Kommissionen om at begrunde, hvorfor de fortsat har tillid til den nuværende kontrahent og dennes evne til at sikre, at VIS- og SIS II-systemerne får et positivt forløb uden yderligere forsinkelser;

8.   understreger, at Rådet og Kommissionen må inddrage Parlamentet i enhver afgørelse, der vedrører udviklingen af SIS II og VIS, navnlig hvis testresultaterne ikke er positive og dermed fører til et ændret forløb af både SIS II-projektet og VIS-projektet, som kan indebære, at den nuværende kontrakt med det ansvarlige selskab annulleres;

9.   anmoder Kommissionen om at gøre det klart, hvorvidt en eventuel ophævelse af kontrakten automatisk vil føre til iværksættelse af backupløsningen eller nødplanen i SIS II-projektets tilfælde, og om at redegøre for de eventuelle virkninger for VIS-projektet;

10.   understreger, at Parlamentet skal holdes løbende underrettet om udviklingen i bestræbelserne på at indføre SIS II og VIS;

11.   pålægger sit kompetente udvalg at følge denne sag nøje og at udarbejde en opfølgende beslutning til plenarforsamlingen, så snart en ny udvikling gør det berettiget, dog senest efter afslutningen af etapemålstest 1;

12.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 328 af 13.12.2001, s. 4.
(2) EUT L 381 af 28.12.2006, s. 4.
(3) EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60.


Opbygning af demokrati i eksterne forbindelser
PDF 149kWORD 66k
Europa-Parlamentets beslutning af 22. oktober 2009 om demokratiopbygning i EU's eksterne forbindelser
P7_TA(2009)0056RC-B7-0118/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, særlig artikel 21, og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–   der henviser til artikel 3, 6, 11 og 19 i EU-traktaten og artikel 177, 300 og 310 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

–   der henviser til alle aftaler mellem EU og tredjelande og til de klausuler om menneskerettigheder og demokrati, der er indskrevet i disse aftaler,

–   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(1), der blev proklameret i Strasbourg den 12. december 2007,

–   der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 8. september 2000 med titlen "FN's årtusindeerklæring" (A/RES/55/2),

–   der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 4. december 2000 om fremme og konsolidering af demokratiet (A/RES/55/96),

–   der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 15. september 2005 om resultatet af 2005-topmødet (A/RES/60/1),

–   der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 20. december 2004 om styrkelse af regionale, subregionale og andre organisationers og arrangementers rolle med hensyn til fremme og konsolidering af demokrati (A/RES/59/201),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. april 2000 om EU-bistand til valghandlinger og valgovervågning, (KOM(2000)0191),

–   der henviser til sin beslutning af 15. marts 2001 om meddelelse fra Kommissionen om EU-bistand til valghandlinger og valgovervågning(2),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. maj 2001 om, hvordan den Europæiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande (KOM(2001)0252),

–   der henviser til sin beslutning af 25. april 2002 om Kommissionens meddelelse om, hvordan Den Europæiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande(3),

–   der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi, der blev vedtaget den 12. december 2003,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. oktober 2003 om regeringsførelse og udvikling (KOM(2003)0615),

–   der henviser til sin betænkning af 31. marts 2004 om nye styreformer for EU's udviklingspolitik(4),

–   der henviser til Fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om "den europæiske konsensus om udvikling"(5),

–   der henviser til Pariserklæringen om bistandseffektivisering fra 2005 og Accrahandlingsplanen fra 2008 af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. august 2006 om begrebet regeringsførelse inden for rammerne af den europæiske konsensus om udviklingspolitik - mod en harmoniseret approach i EU (KOM(2006)0421),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan (EIDHR)(6),

–   der henviser til sit Præsidiums beslutning af 18. juni 2007 om oprettelse af Kontoret for Fremme af Parlamentarisk Demokrati,

–   der henviser til sin beslutning af 8. maj 2008 om EU-valgobservationsmissioner: mål, praksis og fremtidige udfordringer(7),

–   der henviser til Rådets konklusioner af 18. maj 2009 om støtte til demokratisk regeringsførelse - mod en bedre EU-ramme,

–   der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse af 30. september 2009 om opbygning af demokrati i eksterne forbindelser (O-0093/2009 - B7-0213/2009),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at demokrati og menneskerettigheder er grundlæggende værdier for Den Europæiske Union og dens medlemsstater og har været væsentlige bestanddele af den europæiske integration fra starten,

B.   der henviser til, at Den Europæiske Unions grundlæggende traktater indeholder en klar forpligtelse i forhold til demokratiet og menneskerettighederne, og til at de politiske Københavnskriterier om institutionel stabilitet, som garanterer demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal, har været et nøgleelement i udvidelsesprocessen,

C.   der henviser til, at EU's vision om opbygning af demokrati og støtte endnu ikke er blevet behandlet i et særskilt dokument,

D.   der henviser til, at den succesfulde integration af politiske, sociale og økonomiske rettigheder i den brede forståelse af demokrati inden for EU har spillet en nøglerolle i skabelsen af stabilitet og velstand på en måde, der er uden fortilfælde i verdenshistorien,

E.   der henviser til, at et af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks primære mål ifølge EU-traktatens artikel 11 er "udvikling og befæstelse af demokratiet og retsstatsprincippet samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder",

F.   der henviser til EU-traktatens artikel 21, som ændret ved Lissabontraktaten, ifølge hvilken "Unionens optræden på den internationale scene bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse", og "Unionen påser, at der er sammenhæng mellem de forskellige områder inden for dens optræden udadtil og mellem disse og dens øvrige politikker",

G.   der henviser til, at fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder er en grundlæggende forudsætning for et demokratisk samfunds eksistens, sådan som FN's Generalforsamling har bekræftet det i sin resolution A/RES/59/201, og henviser til, at de demokratiske systemer kan variere i form og udformning, hvilket er tilfældet i EU, men at demokrati er en universel værdi, hvis væsentligste principper eller elementer er forankret i mange internationale erklæringer og konventioner, og at disse elementer som defineret i de to ovennævnte FN's Generalforsamlings resolutioner af 2000 og 2004 (A/RES/55/96 og A/RES/59/201) omfatter:

   respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, blandt andet forsamlings- og foreningsfrihed, ytringsfrihed og meningsfrihed
   retten til at deltage i varetagelsen af offentlige anliggender, direkte eller via frit valgte repræsentanter, til at stemme og blive valgt ved reelle regelmæssige frie valg afholdt på grundlag af almindelig og lige valgret og hemmelig afstemning, som sikrer, at folkets vilje frit kommer til udtryk
   et pluralistisk system med politiske partier og organisationer
   respekt for retsstatsprincippet
   magtens tredeling og den dømmende magts uafhængighed
   åbenhed og ansvarlighed i den offentlige administration
   frie, uafhængige og pluralistiske medier,

H.   der henviser til, at ifølge FN's årtusindeerklæring af 2000 kan demokratisk og repræsentativ regeringsførelse baseret på folkets vilje bedst sikre mænds og kvinders ret til at leve og opfostre deres børn i værdighed, uden sult og uden frygt for vold, undertrykkelse eller uretfærdighed,

I.   der henviser til, at mænds og kvinders mulighed for at deltage på lige vilkår i det politiske liv og i beslutningstagningen er en forudsætning for ægte demokrati,

J.   der henviser til, at demokrati, udvikling og respekt for alle menneskerettigheder, herunder økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, er indbyrdes afhængige og forstærker hinanden gensidigt,

K.   der henviser til, at demokrati også er klart forbundet med sikkerhed, hvilket anerkendes i den europæiske sikkerhedsstrategi, hvori det fastslås, at det bedste middel til at styrke den international orden består i at "udbrede god regeringsførelse, støtte sociale og politiske reformer, bekæmpe korruption og magtmisbrug, etablere retsstatsprincippet og beskytte menneskerettighederne",

L.   der henviser til, at Den Europæiske Union råder over et bredt spekter af instrumenter og redskaber, der rækker fra politisk dialog og diplomatiske initiativer til specifikke instrumenter til finansielt og fagligt samarbejde, hvormed den kan fremme af demokratiet verden over,

M.   der henviser til, at Den Europæiske Unions eksterne finansielle instrumenter såsom instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI), det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) og stabilitetsinstrumentet (IfS) alle giver betydelige muligheder for at støtte demokratisk regeringsførelse, udvikling af institutioner og kapacitetsopbygning,

N.   der henviser til, at Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) er et væsentligt instrument til finansiel bistand til fordel for menneskerettigheder og demokrati, som har en global rækkevidde, kan fungere uden værtslandets tilladelse og sikrer direkte støtte til civilsamfundsorganisationer, samt at de EU-valgobservationsmissioner, der finansieres af EIDHR, er et væsentlig led i EU's bidrag til opbygning af demokratiske institutioner, ikke mindst på grund af opfølgningen af valgobservationsmissionernes anbefalinger,

O.   der henviser til, at civilsamfundet kan spille en vigtig rolle i EU's eksterne demokratiopbygningsbestræbelser f.eks. i forbindelse med frivilliges bidrag til programmer til sikring af fred og demokrati,

P.   der henviser til, at der er behov for at skabe et bedre overblik over, hvordan EU i dag støtter demokratiet, hvordan EU's brede arsenal af redskaber og instrumenter til støtte af demokratiet verden over funger i partnerlandene, og hvordan disse forskellige instrumenter og aktører opererer, supplerer hinanden og interagerer,

Q.   der henviser til, at dens ovennævnte beslutning af 31. marts 2004 om Kommissionens meddelelse om regeringsførelse og udvikling understregede "betydningen af at gennemføre valgmæssige og parlamentariske reformer, der rækker ud over skabelsen af flerpartisystemer, for at sikre mere omfattende og virkningsfuld politisk aktivitet i befolkningen",

1.   deler den opfattelser, at der er behov for en mere kohærent og ensartet ramme, der kan sikre, at EU's støtte til demokratiopbygning, herunder især fremme af demokratiske værdier og respekt for menneskerettighederne, bliver mere effektiv verden over;

2.   glæder sig over de tidligere formandskaber og det nuværende formandskabs bestræbelser på at gennemføre et initiativ inden for demokratiopbygning i EU's eksterne forbindelser, som går på tværs af de tre søjler, med henblik på at forædle Parlamentets politik og styrke dets handlinger og koordinering af indsatserne, og understreger behovet for en vedvarende indsats på dette område som en del af de konklusioner fra Rådet, der skal vedtages i november 2009; understreger i den forbindelse vigtigheden af, at Rådet i sin behandling af dette spørgsmål tager behørigt hensyn til visse afgørende principper såsom gennemsigtighed, aktindsigt, høring og ansvarlighed;

3.   henstiller, at Rådets kommende konklusioner kommer til at omfatte konkrete og praktiske forslag til forbedret samordning af støtten til demokratiopbygningsforanstaltninger inden for EU's udenrigspolitiske, menneskerettighedspolitiske og udviklingspolitiske instrumenter; gentager, at fastlæggelsen af en landestrategi for menneskerettigheder, der skal betragtes som et referencedokument for fastsættelsen af landespecifikke prioriteringer på dette område og integreres i alle relevante eksterne EU-politikker og instrumenter over for et givet tredjeland, i væsentlig grad kan bidrage til at forbedre sammenhængen i samt koordinationen og effektiviteten af EU's eksterne aktioner;

4.   gentager, at demokratisering og god regeringsførelse ikke kun er mål i sig selv, men også er af afgørende betydning for fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig udvikling, fred og stabilitet; påpeger, at demokrati, som det fremgår af EU's interne integrationsproces, bidrager til at opnå ikke blot politiske og borgerlige rettigheder, men også økonomiske, kulturelle og sociale rettigheder, herunder solidaritet;

5.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om i forbindelse med udformningen af den nye Tjeneste for EU's Optræden Udadtil at sikre en effektiv integrering af menneskerettigheder og demokratiopbygning i alle politikområder, samt at tage ved lære af de eksisterende processer og erfaringer med henblik på at omsætte disse til forbedringer af det praktiske arbejde med fremme af de demokratiske værdier;

6.   mener, at rodfæstelsen af demokrati og demokratiske processer i tredjelande giver de bedste muligheder for at udvikle effektive politikker i forbindelse med globale spørgsmål, der også har betydning for EU-borgere; påpeger, at de demokratiske systemer f.eks. bedre kan bekæmpe transnational kriminalitet, ulovlig indvandring og menneskehandel, beskytte miljøet, bevare et åbent globalt handelssystem og sikre en bæredygtig og konkurrencedygtig energiforsyning;

7.   opfordrer indtrængende EU til offentligt at tilslutte sig FN's Generalforsamlings definition af demokrati fra 2005 som udgangspunkt for sit eget demokratiseringsarbejde med henblik på at styrke den fælles verdensomspændende indsats til fremme af demokratiet;

8.   understreger, at demokrati ikke kan eksporteres eller påtvinges udefra, og at en vellykket strategi for fremme af demokrati skal grundlægges i dialog og medføre en bred indsats for at styrke civilsamfundet og øge den demokratiske bevidsthed i udviklingslandene; understreger, at EU stadig går ind for princippet om partnerlandenes ejerskab over udviklingsstrategier og udviklingsprogrammer; bemærker dog, at disse processer kan fremmes via de forskellige EU-instrumenter tilpasset den konkrete situation i hvert enkelt land;

9.   understreger, at EU bør udvikle strategier til støtte af civilsamfundet og demokratiske strukturer, og at politiske bevægelser, ikke-statslige organisationer og akademiske institutioner spiller en vigtig rolle i sådanne sammenhænge, og bør støttes;

10.   foreslår, at Rådet og Kommissionen foretager en omfattende og detaljeret analyse af alle former for EU-støtte til demokratisering i et udsnit af partnerlande med henblik på efterfølgende at afgive praktiske henstillinger;

11.   henstiller, at Rådet og Kommissionen implementerer OECD Pariserklæringen om bistandseffektivisering og Accrahandlingsplanen i forbindelse med deres demokratistøttearbejde; foreslår navnlig, at der indføres fælles EU-demokrativurderinger og fælles EU-programmering og byrdefordeling med henblik på at øge virkningen og synligheden af EU's demokratistøttearbejde;

12.   understreger betydningen af de menneskerettighedsklausuler, der allerede er medtaget i EU's aftaler; gentager i denne forbindelse, at et er at foretrække, at sådanne klausuler først anvendes konsekvent i de eksisterende aftaler, frem for at der udarbejdes nye aftaler med yderligere betingelser;

13.   foreslår, at Kommissionen systematisk indføjer et afsnit om den demokratiske udvikling i landestrategidokumenterne, integrerer henstillinger fra relevante EU-valgobservationsmissioner og, hvor det er hensigtsmæssigt, indarbejder demokratiseringsstøtte i samarbejdsprogrammerne med partnerlandene;

14.   understreger behovet for bedre samordning af de aktiviteter, der gennemføres under de forskellige eksterne finansieringsinstrumenter, og for en tilbundsgående undersøgelse af komplementariteten mellem geografiske og tematiske instrumenter;

15.   opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at gennemføre brede og omfattende høringer af alle aktører i EU og tredjelande, herunder institutionelle, regionale og lokale aktører, menneskerettighedsforkæmpere og uafhængige grupper i civilsamfundet, inden de iværksætter nye initiativer til opbygning af demokrati;

16.   opfordrer Kommissionen til mere systematisk at inddrage demokratiske institutioner på alle niveauer, navnlig parlamenter og regionale og lokale myndigheder, i udarbejdelsen og gennemførelsen af landespecifikke instrumenter såsom aftaler mellem EU og det pågældende land og landestrategidokumenter;

17.   henstiller, at Kommissionen overvejer at oprette et frivilligt europæisk fredskorps under hensyntagen til de positive erfaringer med Den Europæiske Volontørtjeneste (EVS);

18.   understreger nødvendigheden af, at EU's demokratiseringsstøtte er vidtfavnende og omhandler alle de emner, der indgår i den ovennævnte FN's Generalforsamlings resolution om resultatet af 2005-verdenstopmødet, og af at der anlægges et langsigtet perspektiv på dens gennemførelse; betragter EIDHR som et væsentligt instrument til finansiel bistand i denne forbindelse og opfordrer til, at støtten opretholdes og øges;

19.   glæder sig over det positive bidrag fra EU's valgobservationsmissioner med hensyn til at styrke de demokratiske processer, øge respekten for menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, god regeringsførelse og retsstatsprincipperne og navnlig at styrke valgprocesser overalt i verden, men understreger nødvendigheden af at sikre en sammenhængende politik i perioden efter et valg, hvor der især lægges vægt på konvergens mellem den tekniske og politiske opfølgning fra civilsamfundet, således at udviklingsstøtten ydes på vilkår, der er forenelige med de demokratiske principper og demokratisk regeringsførelse;

20.   opfordrer Kommissionen til at bygge videre på det vellykkede samarbejde med FN om valgobservationsmissioner samt forstærke indsatsen for at udforme en fælles strategi og fælles projekter med FN og andre regionale organisationer såsom Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Den Afrikanske Union i forbindelse med fremme af demokrati og menneskerettigheder;

21.   understreger, at EU's demokratiopbygningsindsats mere systematisk især bør fokusere på valgte repræsentanters og politiske partiers samt uafhængige domstole og mediers rolle såvel som på styrkelsen af kvinders deltagelse i det politiske og offentlige liv; understreger desuden, hvor vigtigt det er at støtte politiske bevægelser, ikke-statslige organisationer og akademiske institutioner;

22.   anbefaler, at der iværksættes en specifik strategi til støtte af nyligt demokratisk valgte parlamenter med henblik på varig styrkelse af demokrati, retsstat og god regeringsførelse; henstiller desuden, at der udvikles et peer-to-peer instrument med inddragelse af parlamentsmedlemmer af forskellige nationalitet med det formål at fastslå, hvordan man effektivt og reelt repræsenterer vælgernes interesser, effektiv og reelt kontrollerer den udøvende magt, og hvordan man opretholder informationsstrømmen mellem alle regeringssystemets dele;

23.   er stadig fast besluttet på at bidrage til styrkelsen af demokratiske processer gennem et øget engagement i valgobservation, opfølgning af EU-valgobservationsmissioner og parlamentarisk kapacitetsopbygning; opfordrer i den forbindelse sit Kontor for Fremme af Parlamentarisk Demokrati til at fremlægge en omfattende handlingsplan for de relevante parlamentsudvalg, som bl.a. skal indeholde en klar mekanisme for samarbejde med interparlamentariske delegationer og blandede parlamentariske udvalg; understreger endvidere betydningen af inddragelsen af de parlamentariske forsamlinger såsom AVS-EU, Eurolat, Euromed og Euronest i denne proces;

24.   opfordrer Kommissionens delegationer til at samarbejde med Kontoret for Fremme af Parlamentarisk Demokrati, når de overvejer eller igangsætter programmer for parlamentarisk støtte;

25.   henstiller, at der indføjes en handlingsplan i konklusionerne fra Rådets møde i november, og at der gøres status over de hidtidige fremskridt inden udgangen af 2010; opfordrer det nuværende og de kommende EU-formandskaber til at fremlægge resultaterne af Rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) for de relevante parlamentsudvalg;

26.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.
(2) EFT C 343 af 5.12.2001, s. 270.
(3) EUT C 131 E af 5.6.2003, s. 147.
(4) EUT C 103 E af 29.4.2004, s. 550.
(5) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.
(6) EUT L 386 af 29.12.2006, s. 1.
(7) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0194.


De institutionelle aspekter af oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
PDF 47kWORD 72k
Europa-Parlamentets beslutning af 22. oktober 2009 om de institutionelle aspekter af oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (2009/2133(INI))
P7_TA(2009)0057A7-0041/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 3, stk. 5, og artikel 18, 21, 24, 25, 26, 27 og 47 i traktaten om Den Europæiske Union i den udgave, der følger af Lissabontraktaten,

–   der henviser til erklæring nr. 15 ad artikel 27 i traktaten om Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til slutakten fra den regeringskonference, der vedtog Lissabontraktaten,

–   der henviser til sin beslutning af 20. februar 2008 om Lissabontraktaten, navnlig stk. 5, litra e)(1),

–   der henviser til sin beslutning af 5. september 2000 om et fælles EF-diplomati(2),

–   der henviser til sin beslutning af 14. juni 2001 om meddelelse fra Kommissionen om udvikling af delegationstjenesten(3),

–   der henviser til sin beslutning af 26. maj 2005 om de institutionelle aspekter af en tjeneste for EU's optræden udadtil(4),

–   der henviser til den workshop, som Udvalget om Konstitutionelle Anliggender afholdt den 10. september 2008,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget (A7-0041/2009),

A.   der henviser til, at udformningen af den kommende Tjeneste for EU's Optræden Udadtil (EU-udenrigstjenesten) er yderst vigtig, hvis Unionens eksterne forbindelser skal blive mere sammenhængende og effektive, og hvis deres profil skal højnes,

B.   der henviser til, at EU-udenrigstjenesten er en konsekvens af tre nyskabelser i Lissabontraktaten: valget af en fast (ikke-roterende) formand for Det Europæiske Råd, der skal varetage Unionens repræsentation udadtil på statsoverhoved- og regeringsplan, Det Europæiske Råds udnævnelse, med samtykke fra Kommissionens formand, af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, som samtidig skal være næstformand i Kommissionen med ansvar for eksterne forbindelser ("næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant"), samt den omstændighed, at Unionen tildeles status som juridisk person, hvilket skal sikre den fuld handlefrihed på internationalt plan,

C.   der henviser til, at EU-udenrigstjenesten er en logisk udvidelse af regelværket om EU's forbindelser udadtil, da den vil føre til en tættere samordning mellem de berørte administrative enheder hvad angår en fælles strategi for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), og af Fællesskabets forbindelser udadtil, der er blevet varetaget i overensstemmelse med fællesskabsmodellen; der henviser til, at EU-udenrigstjenesten er et supplement til medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer og ikke sætter spørgsmålstegn ved dem,

D.   der henviser til, at EU's rolle som global medspiller er vokset de seneste årtier, og at der er brug for en ny strategi, hvis EU skal handle kollektivt og tage de globale udfordringer op på en sammenhængende, konsekvent og effektiv måde;

E.   der henviser til nødvendigheden af at understrege, at det konsekvent har opfordret til oprettelse af en fælles diplomatisk EU-tjeneste, der ville svare til EU's internationale rolle og vil gøre EU mere synlig og øge dens evne til at handle effektivt på den internationale scene; der henviser til, at Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne bør opfordres til at benytte oprettelsen af den nye tjeneste til at udforme en mere sammenhængende, konsekvent og effektiv udenrigspolitik,

F.   der henviser til, at oprettelsen af EU-udenrigstjenesten skal bidrage til at undgå overlapning, ineffektivitet og ressourcespild i Unionens optræden udadtil,

G.   der henviser til, at EU-udenrigstjenesten bør gøre EU mere synlig som udviklingslandenes førende partner og bør bygge videre på EU's stærke forbindelser med udviklingslandene,

H.   der henviser til, at Lissabontraktaten fremhæver udviklingssamarbejde som et selvstændigt politikområde med specifikke mål, der er placeret på lige fod med andre eksterne politikker

I.   der henviser til, at medlemsstaternes regeringer i erklæring nr. 15 ad artikel 27 i traktaten om Den Europæiske Union har fastsat, at næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant, Kommissionen og medlemsstaterne bør indlede det forberedende arbejde vedrørende EU-udenrigstjenesten, så snart Lissabontraktaten er undertegnet,

J.   der henviser til, at efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse vil næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant være ansvarlig for sammenhængen i Unionens optræden udadtil; der henviser til, at næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant i sin egenskab af næstformand i Kommissionen skal varetage Kommissionens ansvarsområder inden for eksterne forbindelser og samtidig gennemføre FUSP som pålagt af Rådet; der henviser til, næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant vil gøre brug af EU-udenrigstjenesten; der henviser til, at EU-udenrigstjenesten vil få sit personale fra Rådets Generalsekretariat og Kommissionen samt fra personale, der udlånes fra de nationale diplomatiske tjenester,

K.   der henviser til, at Kommissionen med bemyndigelse i traktaterne og i den omstændighed, at fællesskabsinstitutionerne har ret til at organisere deres egne anliggender, hvilket er fastslået i Domstolens retspraksis, i takt med det øgede omfang af Fællesskabernes optræden udadtil har oprettet en lang række delegationer til tredjelande og internationale organisationer; der henviser til, at Rådet har forbindelseskontorer i New York og Genève til at varetage forbindelserne til FN; der henviser til, at Kommissionens delegationer og Rådets forbindelseskontorer, som måske vil blive omdannet til fælles repræsentationer for Rådet og Kommissionen, tilsammen vil udgøre et netværk på ca. 5000 medarbejdere, der vil blive et at de grundlæggende elementer i oprettelsen af EU-udenrigstjenesten,

L.   der henviser til, at Rådet, når Lissabontraktaten er trådt i kraft, ved en afgørelse skal fastsætte, hvordan EU-udenrigstjenesten skal tilrettelægges og fungere, efter at have modtaget et forslag fra næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant efter høring af Parlamentet og efter Kommissionens godkendelse,

M.   der henviser til, at der er en række principielle spørgsmål angående udformningen af EU-udenrigstjenesten, der bør løses så tilpas tidligt, at tjenesten kan begynde sit arbejde snarest muligt efter udnævnelsen af næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant,

N.   der henviser til, at Parlamentet vil blive hørt om oprettelsen af EU-udenrigstjenesten, og at det i betragtning af de budgetmæssige følger er bydende nødvendigt at gennemføre en grundig dialog med Parlamentet på et tidligt tidspunkt, således at EU-udenrigstjenesten etableres effektivt, og for at sikre, at tjenesten får stillet de nødvendige finansielle midler til rådighed,

1.   bemærker, at konventet efter intensive drøftelser om opbygningen af EU-udenrigstjenesten foreslog en model, der tildeler Parlamentet og Kommissionen betydningsfulde roller; påpeger, at den særlige procedure, som regeringskonferencen nåede til enighed om at fastlægge i Lissabontraktaten, og hvorefter Rådet træffer afgørelse enstemmigt på forslag af næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant efter høring af Europa-Parlamentet og efter Kommissionens godkendelse, opretholder Unionens interinstitutionelle balance og kræver en konsensusbaseret løsning;

2.   erindrer igen Kommissionen om, at afgørelsen om at oprette EU-udenrigstjenesten ikke kan træffes uden Kommissionens godkendelse; opfordrer Kommissionen til i sit forberedende arbejde med henblik på oprettelse af EU-udenrigstjenesten at lægge al sin vægt som institution i at bevare og yderligere udvikle fællesskabsmodellen i Unionens eksterne forbindelser; erindrer desuden om, at der i oprettelsen af EU-udenrigstjenesten også skal indgå budgetmæssige aspekter;

3.   opfordrer Kommissionen, Rådet, medlemsstaterne og den kommende næstformand i Kommissionen/højtstående repræsentant til utvetydigt at forpligte sig til under inddragelse af Parlamentet ved konsensus at nå frem til en omfattende og ambitiøs plan for etableringen af EU-udenrigstjenesten;

4.   henstiller til, at fremgangsmåden for EU-udenrigstjenesten, der vil blive oprettet i overensstemmelse med artikel 18, 27 og 40 i traktaten om Den Europæiske Union i den udgave, der følger af Lissabontraktaten, bør udvikles i takt med de indhøstede erfaringer; mener, at et organ som EU-udenrigstjenesten ikke kan afgrænses eller defineres fuldt ud i forvejen, men bør oprettes på grundlag af gensidig tillid og en stadig større pulje af ekspertise og fælles erfaring;

5.   erindrer om, at EU-udenrigstjenesten skal garantere, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anvendes fuldt ud i alle aspekter af EU's optræden udadtil i overensstemmelse med Lissabontraktatens ånd og hensigt; understreger, at det er EU-udenrigstjenestens ansvar at garantere, at der er sammenhæng mellem EU's optræden udadtil og dens øvrige politikker i overensstemmelse med artikel 21, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union i den udgave, der følger af Lissabontraktaten;

6.   tilslutter sig følgende principper og opfordrer Kommissionen til, når den fremsætter yderligere forslag, at insistere på, at disse principper respekteres i overensstemmelse med ånd og hensigt i Lissabontraktatens bestemmelser og ånden i konventets rådslagninger og afstemninger:

   a) besættelsen af stillinger i EU-udenrigstjenesten bør foregå på grundlag af fortjenstfuldhed, sagkundskab og kompetence og den bør ske i et passende forhold og under hensyntagen til den geografiske balance fra Kommissionen, Rådet og de nationale diplomatiske tjenester inden for rammerne af en åben og gennemskuelig procedure, således at det sikres, at næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant kan trække på disse tre parters viden og erfaring på samme måde; desuden må EU-udenrigstjenestens institutionelle struktur omfatte en kønsmæssig sammensætning, der behørigt afspejler EU's erklærede målsætning om integration af ligestillingsaspektet;
   b) EU-udenrigstjenesten bør antage en form, der øger konsekvensen i Unionens optræden udadtil og dens repræsentation i de eksterne forbindelser, hvorfor navnlig de enheder, der beskæftiger sig med eksterne forbindelser i snæver forstand, og overordnede stillinger i delegationerne i tredjelande omgående bør lægges ind under denne tjeneste; afhængigt af udviklingen kan der gøres overvejelser over, hvilke andre funktioner der kan overdrages til EU-udenrigstjenesten;
   c) det er imidlertid ikke nødvendigt at fratage Kommissionens generaldirektorater alle deres ansvarsområder inden for eksterne forbindelser; navnlig på områder, hvor Kommissionen har gennemførelsesbeføjelser, er det vigtigt at bevare integriteten i de nuværende fællesskabspolitikker, der har en ekstern dimension; Kommissionen bør forsøge at undgå overlapning og skabe en særlig model for de berørte afdelinger;
   d) enhederne for militær og civil krisestyring skal placeres under næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentants myndighed, mens kommando- og organisationsstrukturerne for militært personale kan blive nødt til at være anderledes end for civilt personale; det er af afgørende betydning, at aktørerne inden for tjenesten er fælles om deres efterretningsanalyser for at kunne yde bistand ved udøvelsen af næstformand i Kommissionens/den højtstående repræsentants mandat til at føre en sammenhængende, konsekvent og effektiv EU-udenrigspolitik;
   e) Kommissionens delegationer i tredjelande og Rådets forbindelseskontorer samt i videst muligt omfang de særlige EU-repræsentanters kontorer bør sammenlægges og omdannes til "EU-ambassader" under ledelse af personale fra EU-udenrigstjenesten, som skal være ansvarligt over næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant; ekspertrådgivere fra Kommissionens generaldirektorater bør ikke forhindres i at blive udlånt til arbejde inden for disse rammer;
   f) EU-udenrigstjenesten skal sikre, at Europa-Parlamentet har kontaktpersoner i EU-delegationerne, der garanterer samarbejde med Europa-Parlamentet (for eksempel med henblik på at pleje parlamentariske kontakter i tredjelande);

7.   mener, at EU-udenrigstjenesten i sin egenskab af tjenestegren sui generis fra en organisatorisk og budgetmæssig synsvinkel bør indarbejdes i Kommissionens forvaltningsmæssige struktur, da dette vil sikre fuld gennemsigtighed; mener, at afgørelsen om oprettelsen af EU-udenrigstjenesten på en retligt bindende måde ved hjælp af næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentants ledelsesmæssige beføjelser bør sikre, at tjenesten - som fastlagt i Lissabontraktaten - inddrages i Rådets afgørelser på de traditionelle udenrigspolitiske områder (FUSP og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik) og i kommissærkollegiets afgørelser vedrørende eksterne forbindelser; mener, at EU-udenrigstjenesten bør tilrettelægges som følger:

   a) alt personale hos EU-udenrigstjenesten bør have samme permanente eller midlertidige status og samme rettigheder og pligter uanset deres oprindelse; f.eks. bør der ikke være nogen forskel mellem midlertidigt ansatte og fastansatte tjenestemænd med hensyn til pligter eller placering i stillingsfortegnelsen; som følge af deres forskellige oprindelse bør de midlertidigt ansatte tildeles en status under vedtægten for tjenestemænd i EU, såfremt de af deres oprindelige ansættelsesmyndighed er udlånt til at arbejde for EU-udenrigstjenesten;
   b) beføjelsen som ansættelsesmyndighed for EU-udenrigstjenesten bør tildeles næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant for at sikre, at tjenesteinstrukser udstedes i overensstemmelse med de ansvarsområder, der følger af traktaten, og at næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant træffer afgørelse om personaleudnævnelser, forfremmelser og tjenesteophør;
   c) i forbindelse med de instrukser, der følger af de i traktaterne fastlagte ansvarsområder, bør personalet hos EU-udenrigstjenesten besidde en vis uafhængighed, således at tjenesten kan varetage sine opgaver bedst muligt; en sådan uafhængighed vil kunne sikres ved at udnævne medarbejdere for en nærmere fastsat periode, f.eks. fem år med mulighed for forlængelse, som kun bør kunne begrænses, hvis den pågældende medarbejder ikke overholder sine tjenestemæssige pligter;
   d) i lighed med fortilfælde(5) bør ansvaret for varetagelsen af ansættelsesmyndighedens opgaver med hensyn til forvaltning af ansættelsen af personalet i EU-udenrigstjenesten og gennemførelse af næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentants afgørelser vedrørende ansættelser, forfremmelser og tjenesteforlængelse eller -ophør tildeles det relevante generaldirektorat i Kommissionen;
   e) udlån til EU-udenrigstjenesten fra nationale udenrigstjenester bør betragtes som en integrerende del af karriereforløbet inden for de pågældende tjenester;
   f) i afgørelsen om oprettelse af EU-udenrigstjenesten bør indgå bestemmelser om tjenestens organisatoriske struktur, og det bør være en betingelse, at stillingsfortegnelsen vedtages som en del af Kommissionens budget (administrative udgifter) i forbindelse med den årlige budgetprocedure, således at det bliver muligt at opbygge tjenesten på en struktureret måde og tilpasset de konstaterede behov;
   g) oprettelsen af EU-udenrigstjenesten nødvendiggør en tilpasning af den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(6), jf. dennes punkt 4 og del II, afsnit G; princippet om opdeling i aktionsudgifter og administrationsudgifter (artikel 41, stk. 2, i finansforordningen(7)) bør overholdes nøje;
   h) næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant bør ved sit fravær udpege en stedfortræder for den pågældende periode og afhængigt af de opgaver, der skal varetages ved hver enkelt lejlighed;

8.   minder om, at der skal opnås enighed med Parlamentet om Kommissionens kommende forslag om ændring af finansforordningen og personalevedtægten; gentager, at det er fast besluttet på at udøve sine budgetbeføjelser fuldt ud i forbindelse med disse institutionelle nydannelser; understreger, at alle aspekter af finansieringen af EU-udenrigstjenesten skal forblive under budgetmyndighedens fulde kontrol i overensstemmelse med traktaterne;

9.   mener, at

   a) EU-udenrigstjenesten bør ledes af en generaldirektør, der skal være ansvarlig over for næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant, og som i visse tilfælde skal kunne repræsentere næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant;
   b) EU-udenrigstjenesten bør inddeles i et antal direktorater, som hver især bør have ansvar for et geostrategisk vigtigt område inden for EU's eksterne forbindelser, samt en række andre direktorater for sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål, civil krisestyring, multilaterale og horisontale anliggender, menneskerettigheder og administrative spørgsmål;
   c) EU-udenrigstjenesten bør strukturere samarbejdet mellem landeenhederne i Bruxelles og Unionens delegationer (ambassader) i tredjelande i forhold til hvert enkelt direktorat;
   d) der ikke bør være nogen overlapning mellem eksterne tjenester i Rådet eller i Det Europæiske Råd;

10.   bemærker, at EU-delegationerne i tredjelande vil fungere som et supplement til medlemsstaternes eksisterende diplomatiske repræsentationer, men at der samtidig vil opstå muligheder for langsigtede effektivitetsforbedringer, eftersom den kommende EU-delegation i mange tilfælde kan overtage konsulatsopgaver og beskæftige sig med udstedelse af Schengen-visa;

11.   mener, at det i afgørelsen om, hvordan EU-udenrigstjenesten skal tilrettelægges og fungere, også bør fastsættes, at Unionens ambassader i tredjelande, når behovet melder sig, og med de til rådighed stående ressourcer skal yde logistisk og administrativ støtte til medlemmer af alle Unionens institutioner;

12.   konstaterer, at EU-delegationerne vil blive en integrerende del af EU-udenrigstjenesten og bør modtage instrukser fra næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant og henhøre under dennes kontrol samt administrativt høre til Kommissionen, og anmoder derfor den kommende næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant om at forpligte sig til at underrette Parlamentets Udenrigsudvalg og Udviklingsudvalg om sine udnævnelser til højere stillinger i tjenesten og til at tillade udvalgene at gennemføre høringer af de indstillede kandidater, såfremt udvalgene beslutter dette; anmoder desuden den kommende næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant om at forpligte sig til at genforhandle den gældende rammeaftale(8) med Europa-Parlamentet, navnlig hvad angår adgang til følsomme oplysninger og andre spørgsmål, der er relevante for et gnidningsløst interinstitutionelt samarbejde;

13.   foreslår, at det undersøges, om EU-ambassadepersonale, der er udlånt fra nationale konsulære tjenester, ud over udførelsen af deres politiske og økonomiske opgaver gradvis vil kunne overtage ansvaret, hvor der måtte vise sig behov, for konsulære opgaver vedrørende tredjelandsstatsborgere og opgaver vedrørende diplomatisk og konsulær beskyttelse af EU-borgere i tredjelande som fastsat i artikel 20 i EF-traktaten; foreslår desuden, at der gøres overvejelser om mulighederne for et samarbejde mellem EP-tjenestemænd og EU-udenrigstjenesten;

14.   mener, at det er nødvendigt med yderligere skridt hvad angår uddannelse i eksterne forbindelser for EU-tjenestemænd; foreslår, at der oprettes et europæisk diplomatisk institut, som i nært samarbejde med de relevante organer i medlemsstaterne kan tilbyde EU-tjenestemænd og personale fra medlemsstaterne, som skal arbejde med eksterne forbindelser, undervisning på grundlag af ensartet harmoniserede læseplaner, herunder relevant undervisning i konsulære procedurer, diplomati og internationale forbindelser samt kendskab til EU's historie og virke;

15.   opfordrer næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant til at udarbejde et forslag til afgørelse om, hvordan EU-udenrigstjenesten skal tilrettelægges og fungere, under hensyntagen til de retningslinjer, der er udstukket i denne beslutning; forbeholder sig ret til at vedtage en detaljeret holdning til dette forslag i overensstemmelse med artikel 27, stk. 3, i EU-traktaten i den udgave, der følger af Lissabon-traktaten, og til at behandle de finansielle aspekter i forbindelse med budgetproceduren; henstiller imidlertid, at der indgås en politisk aftale med Parlamentet om alle spørgsmål på et tidligt stadium for at undgå, at der spildes værdifuld tid på politiske kontroverser om, hvilken form EU-udenrigstjenesten skal antage efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse;

16.   opfordrer Kommissionen til først at godkende næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentants forslag, når forslaget i det store og hele følger de retningslinjer, der er udstukket i denne beslutning, eller når der er fundet en anden kompromisløsning ved konsensus gennem interinstitutionelle kontakter, der indbefatter Parlamentet;

17.   er fast besluttet på at anmode den udpegede næstformand for den kommende Kommission om at tage stilling til de spørgsmål, der rejses i denne beslutning, under høringen i det kompetente udvalg i forbindelse med proceduren for udnævnelsen af den kommende Kommission;

18.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 184 E af 6.8.2009, s. 25.
(2) EFT C 135 af 7.5.2001, s. 69.
(3) EFT C 53 E af 28.2.2002, s. 390.
(4) EUT C 117 E af 18.5.2006, s. 232.
(5) F.eks. artikel 6 i Kommissionens afgørelse 1999/352/EF, EKSF, Euratom af 28. april 1999 om oprettelse af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EFT L 136 af 31.5.1999, s. 20).
(6) Interinstitutionel aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1).
(7) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1).
(8) Rammeaftale om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen (EFT C 121 af 24.4.2001, s. 122).


Forberedelse af mødet i Det Transatlantiske Økonomiske Råd (TEC) og topmødet mellem EU/USA (den 2.-3. november 2009)
PDF 177kWORD 84k
Europa-Parlamentets beslutning af 22. oktober 2009 om det kommende topmøde mellem EU og USA og mødet i Det Transatlantiske Økonomiske Råd
P7_TA(2009)0058RC-B7-0095/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sine beslutninger af henholdsvis 8. maj 2008 om Det Transatlantiske Økonomiske Råd(1), 5. juni 2008 om topmødet mellem EU og USA(2) og 26. marts 2009 om de transatlantiske forbindelser efter valget i USA(3),

–   der henviser til resultaterne af topmødet mellem EU og USA i Prag den 5. april 2009,

–   der henviser til den statusrapport, der blev vedtaget under det tredje møde i Det Transatlantiske Økonomiske Råd (TEC) den 12. december 2008, og til fælleserklæringen, der blev vedtaget under den transatlantiske dialog mellem de lovgivende forsamlinger (TLD) i Prag i april 2009,

–   der henviser til rapporten fra FN's undersøgelsesmission om Gaza-konflikten under ledelse af dommer Goldstone, der blev offentliggjort den 15. september 2009,

–   der henviser til sin beslutning af 17. september 2009 om den planlagte internationale aftale om at stille oplysninger om finansielle transaktioner til rådighed for det amerikanske finansministerium med henblik på at forebygge og bekæmpe terrorisme og finansiering heraf(4),

–   der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2009 om G20-topmødet i Pittsburgh den 24. og 25. september 2009(5),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.   der henviser til, at Den Europæiske Union hilser den nye amerikanske regerings øgede samarbejdsvilje på internationalt plan velkommen, og at der vil ske en styrkelse af forbindelserne mellem EU og USA, der er en hjørnesten i EU's eksterne politikker,

B.   der henviser til, at EU og USA har en strategisk rolle, hvad angår de globale økonomiske udfordringer, eftersom deres bruttonationalprodukt (BNP) udgør mere end halvdelen af det globale BNP, og de to partnere har verdens største bilaterale handels- og investeringspartnerskab, der udgør næsten 40 % af verdenshandelen,

C.   der henviser til, at EU og USA endvidere har fælles politiske interesser og et fælles ansvar på den internationale politiske scene for at fremme fred, respekt for menneskerettighederne og stabilitet og for at imødegå de forskellige globale farer og udfordringer såsom spredning af atomvåben, terrorisme, klimaændringer, energisikkerhed, udvikling af kulstoffattige økonomier, udryddelse af fattigdom og opfyldelse af andre 2015-mål,

D.   der henviser til, at arbejdet i TEC nødvendigvis må videreføres for at nå målet om et reelt integreret transatlantisk marked i 2015 ved at mindske handelsbarrierer, et mål, som det er af afgørende betydning at nå for at sætte fornyet skub i den økonomiske vækst og skabe et opsving,

E.   der henviser til, at en vellykket afslutning på Doha-udviklingsrunden nødvendigvis kræver fælles europæisk-amerikansk lederskab,

F.   der henviser til, at det er vigtigt, at de lovgivende myndigheders rolle på behørig vis afspejles i TEC-processen, og at der tages tilstrækkeligt hensyn til Europa-Parlamentets prioriteter,

G.   der henviser til, at EU og USA kommer til at opleve en stigning i det globale energiforbrug og krav om at gennemføre globale forpligtelser - der skal vedtages i København - med henblik på at bekæmpe klimaændringer; der henviser til, at de nye standarder og foranstaltninger til forøgelse af energieffektiviteten hverken bør skabe nye hindringer for den transatlantiske handel eller forringe sikkerheden af fissilt materiale,

H.   der henviser til, at Lissabontraktatens udenrigspolitiske instrumenter vil gøre det muligt for EU at spille en langt større og mere sammenhængende rolle i international sammenhæng,

I.   der henviser til, at den finansielle og økonomiske krise hurtigt har udviklet sig til en jobkrise med alvorlige sociale konsekvenser; der henviser til, at de transatlantiske partnere har et fælles ansvar for at løse problemerne forbundet med den sociale dimension af den økonomiske krise,

J.   der henviser til, at de seneste undersøgelser, såsom Transatlantic Trends 2009, udarbejdet af the German Marshall Funds, viser, at der er en hidtil uset støtte blandt EU-borgere til den amerikanske regering, hvilket giver grundlag for en styrkelse af forbindelserne mellem EU og USA,

Topmødet mellem EU og USA

1.   bekræfter, at forbindelserne mellem EU og USA er det vigtigste strategiske partnerskab for EU, og understreger betydningen af, at EU og USA's regering intensiverer deres strategiske dialog, samarbejde og koordination, når de tager fat på globale udfordringer og regionale konflikter; opfordrer Kommissionen til efter det kommende EU-USA topmøde at forelægge en meddelelse om et strategisk partnerskab mellem EU og USA;

2.   opfordrer begge partnere til at fremme respekt for menneskerettighederne i verden som en central del af deres politik; understreger behovet for en omfattende koordinering af et forebyggende krisediplomati; opfordrer den amerikanske regering til at ratificere og tiltræde Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol; gentager sin opfordring til at afskaffe dødsstraffen; opfordrer USA's regering til igen i fuldt omfang at overholde internationale retsstatsprincipper, standse alle udenretlige foranstaltninger og sætte en stopper for straffrihed for menneskerettighedskrænkelser;

3.   mener, at det er nødvendigt, at begge parter under topmødet mellem EU og USA bør påtage sig en førende rolle i gennemførelsen af G20-forpligtelserne; opfordrer derfor til samordning af den amerikanske reformpakke for den finansielle sektor og EU's aktuelle lovgivningsmæssige reformer, herunder strukturen for finansielt tilsyn, og opfordrer begge parter til at styrke deres samarbejde om modernisering af IMF;

4.   understreger betydningen af, at EU og USA samarbejder om indgåelsen af en international aftale på den 15. klimakonference under FN's klimakonvention (COP 15) i København i december 2009 på grundlag af videnskabelige beviser og med passende international støtte inkluderet i finansieringen af imødegåelse af og tilpasning til klimaændringer i udviklingslande; opfordrer indtrængende EU-formandskabet til på topmødet mellem EU og USA at tilstræbe et ambitiøst tilsagn fra USA's side om at overholde internationale forpligtelser efter Kyoto og et samarbejde fra USA's side om at fremme forbindelser mellem EU's emissionshandelssystem og regionale eller føderale handelsordninger i USA;

5.   understreger, at Lissabontraktaten vil kræve en styrkelse af de institutionelle mekanismer i forbindelserne mellem EU og USA i tråd med Europa-Parlamentets ovennævnte beslutning af 26. marts 2009;

6.   opfordrer EU og USA til på det kommende topmøde at enes om et styrket transatlantisk partnerskab, der skal tage de fælles globale udfordringer op, især hvad angår ikkespredning af atomvåben og nedrustning, terrorbekæmpelse, klimaændringer, respekt for menneskerettigheder, bekæmpelse af pandemier og opnåelse af 2015-målene; understreger, at udviklingslandene ikke har forårsaget den internationale finansielle og økonomiske krise, men er uforholdsmæssigt hårdt ramt heraf;

7.   understreger NATO's betydning som fundamentet for den transatlantiske sikkerhed; mener, at den relevante udvikling inden for denne bredere sikkerhedsstruktur bør behandles i dialog med Rusland og de OSCE-medlemmer, der ikke er medlemmer af EU, for at forny den transatlantiske konsensus om sikkerhed; understreger betydningen af ESFP (europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik) og værdien af en forbedret europæisk forsvarskapacitet for styrkelsen af den transatlantiske sikkerhed;

8.   bifalder i den forbindelse Den Russiske Føderations og USA's beslutning om at føre forhandlinger om en ny, omfattende, juridisk bindende aftale til erstatning af traktaten om reduktion af strategiske våben (START), der udløber i december 2009, og præsident Obamas og præsident Medvedevs undertegnelse af et fælles aftalememorandum vedrørende en opfølgningsaftale til START-1 i Moskva den 6. juli 2009;

9.   glæder sig over den amerikanske præsidents bekendtgørelse af, at han vil fremme ratificeringen af traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger (CTBT); opfordrer Rådet til at bidrage positivt og proaktivt til forberedelserne til den næste traktat om ikke-spredning af kernevåben (NPT) i 2010 i tæt samarbejde med USA og Rusland;

10.   understreger, at uvished omkring arten af det iranske atomprogram bringer ikke-spredningssystemet og stabiliteten i regionen og verden i fare; tilslutter sig målsætningen om at nå frem til en forhandlingsløsning sammen med Iran ud fra den tosidede strategi med dialog og sanktioner koordineret med andre medlemmer af Sikkerhedsrådet og Det Internationale Atomenergiagentur;

11.   er foruroliget over den seneste atomprøvesprængning foretaget af Den Demokratiske Folkerepublik Korea og dennes forkastelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1887 (2009) af 24. september 2009; støtter ikke desto mindre USA's bilaterale tilgang inden for rammerne af sekspartsdrøftelserne med henblik på fjernelse af kernevåben fra Den Koreanske Halvø;

12.   noterer sig, at USA har opgivet sine oprindelige planer om et missilforsvarsskjold i Europa, og noterer sig USA's nye planer; kræver en ny, global sikkerhedsorden omfattende navnlig EU, USA, Rusland og Kina;

13.   opfordrer begge parter til at fremme en trilog med Latinamerika, som er en region med de samme visioner for demokrati, menneskerettigheder og princippet om multilateralt samarbejde;

14.   gentager, at det er vigtigt, at begge parter i en ånd præget af tillid og åbenhed fremmer koordinerede strategier vedrørende deres politikker over for Iran, Irak, Afghanistan og Pakistan; opfordrer indtrængende EU, USA, NATO og FN til at udtænke et nyt fælles strategisk koncept, som omfatter alle komponenterne i et internationalt engagement, idet de samtidig opfordrer alle nabolandene til at deltage i disse bestræbelser for at opnå regional stabilitet;

15.   mener ikke, at det første møde, som præsident Obama var vært for den 23. september 2009 mellem den israelske premierminister Benjamin Netanyahu og den palæstinensiske regeringschef Mahmoud Abbas, levede op til de forventede målsætninger; bekræfter, at en vellykket fredsproces for Mellemøsten er en af de væsentligste prioriteter for EU og USA, og opfordrer EU og USA til i fællesskab at fremme aktiv intervention fra Kvartettens side i en søgen efter et fælles grundlag som basis for en fredelig løsning med det mål at nå frem til en tostatsløsning med en uafhængig, levedygtig palæstinensisk stat; opfordrer til, at man på topmødet undersøger mulige måder at række den arabiske verden en udstrakt hånd på; kræver en afslutning på den yderst vanskelige humanitære situation i Gazastriben; beklager Hamas' rolle, for så vidt angår begrænsning af den personlige frihed og menneskerettigheder;

16.   ønsker, at de to parter på topmødet enes om, at en vellykket afslutning på Doha-runden bør omfatte foranstaltninger til at undgå ustabilitet i landbrugspriserne og fødevaremangel; opfordrer lederne til ikke at glemme de endelige udviklingsmål for denne runde og til at opfylde deres forpligtelse om at bruge 0,7 % af deres BNP på udviklingssamarbejde; betoner behovet for at tage hensyn til de ændringer, der allerede er gennemført med de seneste reformer af den fælles landbrugspolitik, og håber, at der vil blive gennemført tilsvarende ændringer af den amerikanske landbrugslovgivning; minder om udviklingen i sager, hvori der tidligere har hersket konflikt, som f.eks. sagerne om hormonoksekød, klorkyllinger og godkendelse af nogle genmodificerede produkter; er overbevist om, at de spørgsmål, som berører samhandelen med landbrugsvarer, gennem en vedvarende dialog kan håndteres effektivt, før de forelægges tvistbilæggelsesorganerne i WTO;

17.   noterer sig tanken om at etablere et transatlantisk energiråd; understreger på det kraftigste, at det kun bør beskæftige sig med entydigt udenrigs– eller sikkerhedspolitiske aspekter af dette område, og at det fremover bør integreres i Det Transatlantiske Politiske Råd (TRP), samt at Det Transatlantiske Økonomiske Råd bør tage sig af den generelle energipolitik;

18.   glæder sig over den nylige udvidelse af visumfritagelsesprogrammet til at omfatte yderligere syv EU-medlemsstater; opfordrer imidlertid indtrængende USA til at ophæve visumordningen for hele EU og behandle alle EU-borgere lige på grundlag af fuldstændig gensidighed; kritiserer den planlagte indførelse af administrative gebyrer for at give Elektroniske System for Rejse -tilladelser til EU-borgere (ESTA) som et tilbageskridt og anmoder Kommissionen om at behandle dette spørgsmål, herunder også muligheden for at indføre gensidighed, som en prioriteret sag over for de amerikanske myndigheder;

19.   opfordrer USA til at muliggøre fuldstændig og effektiv gennemførelse af første fase af luftfartsaftalen mellem EU og USA og aftalen mellem EU og USA om luftfartssikkerhed; minder både Kommissionen og de amerikanske myndigheder om, at manglende indgåelse af en aftale om anden fase kan medføre, at aftalen om første fase opsiges af nogle medlemsstater; opfordrer USA til at afholde sig fra enhver foranstaltning, der modvirker et styrket samarbejde, f.eks. foranstaltningerne vedrørende udenlandske reparationsværksteder, antitrust-fritagelser og luftfartsselskabers nationalitet, som er nævnt i beslutning 915 vedtaget af Repræsentanternes Hus;

Mødet i Det Transatlantiske Økonomiske Råd og styrkelse af dette råd

20.   understreger, at et tættere transatlantisk partnerskab med henblik på etableringen af et transatlantisk marked baseret på princippet om en social markedsøkonomi inden 2015 er et afgørende instrument i forbindelse med udformningen af globaliseringen og håndteringen af den globale økonomiske og sociale krise; påpeger, at flere af de såkaldte ikke-toldmæssige handels- og investeringsbarrierer, som Det Transatlantiske Økonomiske Råd opfordres til at fjerne, udspringer af bevidste aktiviteter fra lovgivningsorganers side og har til formål at fremme sociale, sundhedsrelaterede, kulturelle eller miljømæssige mål og derfor ikke må fjernes, uden at der vedtages en tilsvarende retsakt;

21.   anmoder Kommissionen om at udarbejde en detaljeret køreplan over eksisterende hindringer for opnåelsen af dette mål; minder om den undersøgelse, som Europa-Parlamentet godkendte og finansierede i sit budget for 2007; under sig over, hvorfor Kommissionen indtil videre ikke har offentliggjort nogen af disse dokumenter på trods af Europa-Parlamentets gentagne anmodninger herom; fastsætter den 15. november 2009 som sidste frist for at indgive dem til offentliggørelse;

22.   mener, at transatlantisk samarbejde om energieffektivitet og -teknologi (herunder "grøn energi") og om områder inden for energiregulering kan behandles i Det Transatlantiske Økonomiske Råd; insisterer på, at transatlantisk samarbejde om energisikkerhed bør være et af de centrale spørgsmål, der skal behandles regelmæssigt i Det Transatlantiske Politiske Råd, hvis oprettelse blev foreslået af Europa-Parlamentet i dets ovennævnte beslutning af 26. marts 2009;

23.   mener, at det transatlantiske økonomiske samarbejde skal gøres mere ansvarligt, gennemsigtigt og forudsigeligt, og at mødeplaner, dagsordener, køreplaner og statusrapporter bør offentliggøres regelmæssigt og omgående gøres tilgængelige på et websted; foreslår, at der afholdes en årlig drøftelse om opnåede fremskridt i forbindelse med emner, der diskuteres i Det Transatlantiske Økonomiske Råd, samt om dets struktur;

24.   mener ikke desto mindre, at indvirkningen på kommercielle aktiviteter af foranstaltninger, der er truffet af regeringer i denne forbindelse på områder såsom standarder for beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse, biometriske specifikationer, luftfartssikkerhed, rejsedokumentation og udveksling af passageroplysninger, ikke bør forsømmes af Det Transatlantiske Økonomiske Råd;

25.   opfordrer de amerikanske myndigheder og Kommissionen til yderligere at intensivere deres forhandlinger for at finde afbalancerede løsninger på bl.a. behovet for beskyttelse af luftfartssikkerheden og af persondata i forbindelse med passagerlisteoplysninger, revision af sikkerhedskontrol i lufthavne og for i højere grad at lade foranstaltninger med henblik på at reducere den indvirkning på klimaet, som den transatlantiske og internationale flyvning har, indgå i forhandlingerne i København og i ICAO-aftalerne;

Betydningen af den transatlantiske dialog mellem de lovgivende forsamlinger og Det Transatlantiske Økonomiske Råd

26.   opfordrer på ny EU's og USA's ledere og TEC's medformænd til at tage hensyn til den altafgørende rolle, som lovgiverne spiller for TEC's succes; opfordrer dem indtrængende til fuldt ud og direkte at inddrage repræsentanter for den transatlantiske dialog mellem de lovgivende forsamlinger i Det Transatlantiske Økonomiske Råd, eftersom de lovgivende forsamlinger deler ansvaret for gennemførelsen af og kontrollen med mange af Det Transatlantiske Økonomiske Råds beslutninger med deres respektive udøvende magt;

27.   mener, at det er vigtigt at sikre, at de mest relevante medlemmer af Kongressen og Europa-Parlamentet inddrages i den transatlantiske dialog mellem de lovgivende forsamlinger og Det Transatlantiske Økonomiske Råds proces med henblik på at forhindre lovgivning med en utilsigtet indvirkning på transatlantisk handel og investering; håber, at den nye aftale kan opgradere den nuværende transatlantiske dialog mellem de lovgivende forsamlinger til en transatlantisk interparlamentarisk forsamling i henhold til Europa-Parlamentets anbefalinger i dets beslutning af 26. marts 2009;

Det Transatlantiske Økonomiske Råd og den økonomiske og finansielle krise

28.   glæder sig over, at Det Transatlantiske Økonomiske Råd rådgives af en række interessenter, herunder repræsentanter for erhvervslivet, og anmoder om, at repræsentanter for fagforeningsbevægelsen på begge sider af Atlanten får en lignende rolle, således at den sociale dimension integreres fuldt ud; opfordrer til, at formændene for den transatlantiske arbejdsmarkedsdialog og den kommende transatlantiske energidialog optages i gruppen af rådgivere; mener imidlertid, at deres rådgivende rolle skal adskilles fra den amerikanske Kongres og Europa-Parlaments lovgivende rolle;

29.  Understreger Det Transatlantiske Økonomiske Råds rolle med hensyn til at fremme og sikre koordinerede lovgivningsmæssige initiativer fra USA's og EU's side til bekæmpelse af krisen, navnlig hvad angår alternative investeringsfonde, finansmarkedsinfrastruktur (især hvad angår markeder for over-the-counter-derivater (OTC)), kapitalkrav, skattely og grænseoverskridende insolvensbehandling; opfordrer Det Transatlantiske Økonomiske Råd til at undersøge koordinationen af og bedste praksis for aflønningspolitik for finansielle institutioner, således at det sikres, at aflønning baseres på langsigtede resultater, og at risici således reduceres;

30.   understreger, at risikoen for en ny finanskrise ikke er overstået; understreger i denne forbindelse, at samordnede makroøkonomiske politikker er af afgørende betydning for et bæredygtigt globalt økonomisk genopsving og for bekæmpelsen af den stigende arbejdsløshed;

31.   opfordrer Det Transatlantiske Økonomiske Råd til at fastholde kravet om, at de amerikanske myndigheder tager hensyn til ændringerne i EU's direktiver om kapitalkrav ved gennemførelsen af Basel II-rammeaftalen; bifalder den amerikanske regerings forslag om at regulere alle OTC derivater og dens arbejde for at skabe et centralt clearingkontor for komplekse produkter og opfordrer Det Transatlantiske Økonomiske Råd til at undersøge mulighederne for at fremme en koordineret tilgang hvad angår behandling af de forskellige typer aktiver og selskaber samt ækvivalens mellem infrastrukturer;

32.   opfordrer Det Transatlantiske Økonomiske Råd til at sikre, at de amerikanske myndigheder agerer i samklang med forslaget til EU's direktiv om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet) for at undgå regelarbitrage;

33.   opfordrer indtrængende Det Transatlantiske Økonomiske Råd til at behandle spørgsmålet vedrørende institutioner, der er "for store til at krakke", og støtter G-20's forslag om "livstestamente"-nødplaner for systemisk vigtige grænseoverskridende institutioner; mener, at systemisk vigtige finansielle institutioner kunne være underlagt strengere oplysningskrav såsom begrænsninger af kommerciel fortrolighed, på samme måde som dominerende selskaber kan være det under EU's konkurrencepolitik;

34.   støtter G-20's krav om at fremskynde samordningen af regnskabsstandarder; opfordrer indtrængende Det Transatlantiske Økonomiske Råd til at tilskynde Financial Accounting Standards Board (FASB) og International Accounting Standards Board (IASB) til at nå til enighed om et samlet sæt af globale regnskabsstandarder af høj kvalitet og afslutte deres konvergensprojekt inden juni 2011; understreger, at IASB bør fortsætte sine forvaltningsreformer;

35.   opfordrer indtrængende Det Transatlantiske Økonomiske Råd til at insistere på, at de amerikanske myndigheder overholder deres køreplan for krav om at anvende International Financial Reporting Standards (IFRS) inden for USA; minder om sin anmodning om, at SEC - indtil USA har vedtaget IFRS - anerkender IFRS, som EU har vedtaget, indtil der er truffet afgørelse om, at amerikanske brugere skal anvende IFRS som værende sidestillet med de generelt accepterede revisions principper i USA (US GAAP); opfordrer indtrængende Det Transatlantiske Økonomiske Råd til at fremme udvikling af en rapportering for multinationale grupper for de enkelte lande;

36.   håber, at Det Transatlantiske Økonomiske Råd vil fremskynde ændringer i det amerikanske forsikringstilsyn, der vil gøre det muligt for EU at anerkende den amerikanske forsikringstilsynsordning som ækvivalent i forhold til betingelserne fastlagt i Solvens II-direktivet; er af den opfattelse, at initiativet til at etablere et forbundskontor for forsikring ville forbedre samarbejdet mellem EU og USA; opfordrer Det Transatlantiske Økonomiske Råd til at sikre, at de amerikanske myndigheder gør fremskridt inden for forsikringstilsyn på føderalt niveau ved om nødvendigt at adskille beskatning og andre spørgsmål fra det blotte tilsynsaspekt;

37.   glæder sig over udvidelsen af Det Globale Forum for Gennemsigtighed og Informationsudveksling (GFTEI) og ser det som et lovende skridt, at alle 87 lande i GFTEI er blevet enige om at vedtage OECD's standarder for udveksling af skatteoplysninger; opfordrer indtrængende Det Transatlantiske Økonomiske Råd til at sikre, at EU og USA viser deres fælles globale lederskab ved at sikre, at de nødvendige incitamenter, herunder sanktioner, er på plads i marts 2010, og til hurtigt sammen med alle parter at gennemføre et peer review-program for at vurdere fremskridt, men mener, at denne ramme må styrkes med henblik på at bekæmpe skatteunddragelse og svig; understreger, at automatisk information bør være standard i alle transnationale skattespørgsmål;

38.   mener, at udvekslingen af bedste praksis vedrørende virksomhedernes sociale ansvar (CSR) mellem USA og EU vil få betydelig indvirkning på virksomhedernes holdning til deres sociale ansvar og deres positive engagement i sociale og miljømæssige spørgsmål; mener, at der i forbindelse med lovgivningssamarbejde bør tages hensyn til skærpelsen af EU's lovgivning vedrørende kapitalkravsdirektivet, især aflønningspolitikken i den finansielle sektor;

39.   glæder sig over G20-landenes stats- og regeringschefers konklusioner;

Det Transatlantiske Økonomiske Råd og intellektuel ejendomsret

40.   opfordrer det kommende møde i Det Transatlantiske Økonomiske Råd til at fremme strategisk transatlantisk samarbejde om beskyttelse af intellektuel ejendom med fuld respekt for borgernes grundlæggende og civile rettigheder; understreger, at udbredelsen af teknologier ikke må forvride systemet til beskyttelse af intellektuel ejendomsret, der garanterer muligheden for at tage finansielle og forretningsmæssige risici, som innovationsprocessen indebærer;

41.   minder Det Transatlantiske Økonomiske Råd om, at informationssamfundet er en afgørende søjle i det transatlantiske økonomiske område, der bygger på adgang til viden og en ny model for beskyttelse og udveksling af digitalt indhold i overensstemmelse med proportionalitet;

Det Transatlantiske Økonomiske Råd og forbrugerbeskyttelse

42.   opfordrer Det Transatlantiske Økonomiske Råd til at fremme en fælles indsats for at sikre, at tredjelande, navnlig Kina, skærper deres produktionsstandarder, så de opfylder EU's og USA's sikkerhedskrav, især for legetøj, og for at sikre en effektiv håndhævelse på begge sider af Atlanten af lovgivningen omkring produktsikkerhed, især legetøj, samt en udbygning af de nationale inspektioner;

43.   opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe mere omfattende og effektive internationale samarbejdsordninger om håndhævelse inden for Det Transatlantiske Økonomiske Råd for at knytte EU's RAPEX-varslingssystem om farer i forbindelse med anvendelse af forbrugsgoder sammen med det det tilsvarende system, der anvendes af det amerikanske udvalg om forbrugerbeskyttelse, og at skabe sammenhæng mellem EUs netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde og de amerikanske myndigheders netværk;

44.   foreslår, at Det Transatlantiske Økonomiske Råd vedtager indførelsen af et bindende samarbejdsinstrument med henblik på at strukturere og gøre det lettere at udveksle informationer om produktsikkerhed og at udarbejde et fælles program for samarbejdsforanstaltninger;

45.   opfordrer Kommissionen til, med henblik på det kommende møde i Det Transatlantiske Økonomiske Råd og topmødet mellem EU og USA, at intensivere sit arbejde med den stærkt forsinkede bilaterale samarbejdsaftale om håndhævelse, hvorved håndhævelsen udvides til også at omfatte USA inden for rammerne af EU's forordning om forbrugerbeskyttelsessamarbejde(6) og den amerikanske lov Safe Web Act;

46.   opfordrer Kommissionen til at samarbejde med sine amerikanske modparter om at give Det Transatlantiske Økonomiske Råd mulighed for at undersøge muligheder for at styrke forbrugerbeskyttelsen under behørig hensyntagen til forbrugernes digitale rettigheder samt for at samarbejde om regler for defekte varer;

Bilateral handel - toldområdet, markedsovervågning og handelssikkerhed

47.   opfordrer Det Transatlantiske Økonomiske Råd til at fremme styrkelsen af samarbejdet mellem EU's og USA's toldvæsener og markedstilsynsmyndigheder for at forhindre farlige produkter, især farligt legetøj, i at nå ud til forbrugerne;

48.   opfordrer Det Transatlantiske Økonomiske Råd til at give udtryk for EU's bekymring over USA's unilaterale lovgivningsmæssige foranstaltning om 100 % scanning af alle skibscontainere, der skal ind i USA, som blev vedtaget af den amerikanske kongres; mener, at Det Transatlantiske Økonomiske Råd med fordel kunne organisere seminarer i Bruxelles og Washington om spørgsmålet om 100 % scanning, så der kan skabes dybere forståelse mellem de lovgivende myndigheder i EU og USA og lettere nås frem til en tidlig og gensidigt acceptabel løsning på dette problem; opfordrer Kommissionen til med henblik på det kommende møde i Det Transatlantiske Økonomiske Råd at vurdere, hvor store de potentielle omkostninger ved denne foranstaltning vil være for virksomhederne og EU's økonomi samt den potentielle indvirkning på toldoperationerne;

49.   er fast besluttet på fortsat at opfordre de amerikanske lovgivende myndigheder - og opfordrer Kommissionen til at gøre det samme i Det Transatlantiske Økonomiske Råd - til at genoverveje forpligtelsen til 100 % scanning af containere og til at udvikle et samarbejde med USA baseret på risikoforvaltning, herunder gensidig anerkendelse af EU's og USA's handelspartnerskabsprogrammer, i overensstemmelse med Verdenstoldorganisationens ramme for standarder (SAFE);

Gensidig anerkendelse og standardisering

50.   opfordrer Kommissionen til i lyset af det kommende møde i Det Transatlantiske Økonomiske Råd at arbejde på vedtagelsen af procedurer for gensidig anerkendelse af overensstemmelseserklæringer for produkter, der underlægges obligatorisk tredjepartskontrol, navnlig for så vidt angår informations- og kommunikationsteknologi og elektrisk udstyr, at insistere på gensidig anerkendelse af lovfæstede måleenheder, især accept af udelukkende metriske angivelser på varer fra EU i USA, at undersøge standardiseringsmuligheder sammen med de amerikanske myndigheder, at etablere rundbordsdrøftelser om standarder med fokus på innovative løsninger og at foretage international koordinering;

Miljø- og folkesundhedsspørgsmål

51.   finder det yderst vigtigt at indlede en dialog inden for Det Transatlantiske Økonomiske Råd om nye fødevarer og anvendelsen af nye teknologier i fødevareproduktionen; understreger bekymringerne omkring kloning inden for dyreavl;

52.   glæder sig over, at den amerikanske regering har erkendt behovet for at ændre sin lovgivning om kontrol med giftige stoffer; opfordrer EU og USA til at samarbejde om at etablere en reguleringsordning i USA, som vil medføre et beskyttelsesniveau svarende til REACH;

Energi, industri og videnskab

53.   slår til lyd for, at der inden for Det Transatlantiske Økonomiske Råd samarbejdes om alle spørgsmål, der vedrører de lovgivningsmæssige rammer for industrier i overensstemmelse med fremgangsmåden i EU's "Small Business Act" - tænk småt først - når det overvejes at indføre lovgivning med transatlantiske virkninger;

54.   tilskynder Det Transatlantiske Økonomiske Råd til at etablere et samarbejde med henblik på at nå frem til en fælles energistrategi, der støtter diversificering og fremmer en miljøeffektiv økonomi, for at øge forsyningssikkerheden og opfordrer Det Transatlantiske Økonomiske Råd til at medvirke til at finde konvergerende bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer;

55.   opfordrer indtrængende Det Transatlantiske Økonomiske Råd til at fremme samarbejdet inden for forskning, så potentialet i den udvidede aftale mellem EU og USA om videnskab og teknologi kan udnyttes fuldt ud;

International handel

56.   mener, at adgang til tredjelandes markeder er et fælles anliggende og en fælles interesse for både EU og USA; er overbevist om, at Det Transatlantiske Økonomiske Råd kan spille en væsentlig rolle ved at stimulere EU og USA til at finde frem til en fælles indfaldsvinkel for deres respektive handelsforbindelser med tredjelande; opfordrer Det Transatlantiske Økonomiske Råd til at arbejde på at sikre, at USA og EU i højere grad vælger en fælles indfaldsvinkel til nye frihandelsaftaler, således der kan ske en harmonisering af sådanne aftaler, herunder af sociale standarder og miljøstandarder;

57.   opfordrer Det Transatlantiske Økonomiske Råd til at tage lovgivningsrammen og de tekniske standarder op til behandling for at rette op på uklare juridiske forhold og i denne forbindelse overveje spørgsmål om kontrakter, forpligtelser og juridisk sikkerhed i USA;

Retligt samarbejde og politisamarbejde samt visumsamarbejde

58.   håber, at der på det ministermøde mellem EU og USA, der er fastsat til den 28. oktober 2009 i Washington DC, vil blive vedtaget en fælles erklæring om politisamarbejde og retligt samarbejde, som navnlig omfatter internetsikkerhed,

59.   erindrer om, at det er fast besluttet på at bekæmpe terrorisme, og på, at det er overbevist om nødvendigheden af at finde den rette balance mellem sikkerhedsforanstaltninger og beskyttelse af borgerlige frihedsrettigheder og grundlæggende rettigheder samtidig med, at der sikres den største respekt for privatlivets fred og databeskyttelse; understreger, at nødvendighed og proportionalitet er centrale principper, uden hvilke kampen mod terrorisme aldrig vil blive effektiv;

60.   mener, at en sund retlig og politisk ramme er nødvendig for et solidt samarbejde mellem EU og USA i spørgsmål om retfærdighed, frihed og sikkerhed, og at et stærkere partnerskab med en parlamentarisk og demokratisk dimension er afgørende for en effektiv imødegåelse af fælles udfordringer som f.eks. terrorisme og organiseret kriminalitet, uden at dette berører de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde, håndtering af migrationsstrømme, beskyttelse af retten til at søge asyl og fremme af fri bevægelighed uden visumpligt for alle bona fide-borgere mellem de to områder;

61.   minder i denne forbindelse om, at Den Europæiske Union bygger på retsstatsprincippet, og at alle overførsler af personoplysninger fra EU til tredjelande i sikkerhedsøjemed bør ske med respekt for proceduremæssige garantier og retten til et forsvar og under overholdelse af databeskyttelsesbestemmelserne på nationalt plan og EU-plan;

62.   erindrer om, at artikel 4 i den transatlantiske aftale mellem EU og USA om retshjælp, som træder i kraft den 1. januar 2010, indeholder bestemmelser om nationale myndigheders adgang til bestemte finansielle oplysninger efter anmodning og kan udgøre et mere velegnet retsgrundlag for overførsel af SWIFT-data end den foreslåede midlertidige aftale;

63.   bemærker, at der er forhandlinger i gang om indgåelse af en midlertidig aftale om overførsel af sådanne data mellem EU og USA, at denne aftale i kraft af en ophørsklausul ville gælde for en overgangsperiode på højst tolv måneder, og at udformningen af en ny aftale, forhandlet på plads med forbehold for den procedure, der skal følges i henhold til Lissabontraktaten, må ske under fuld inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter og sikre opfyldelse af betingelserne i punkt 3 i Parlamentets beslutning af 17. september 2009;

o
o   o

64.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, USA's kongres, formændene for den transatlantiske dialog mellem lovgivere samt Det Transatlantiske Økonomiske Råds formænd og dets sekretariat.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0192.
(2) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0256.
(3) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0193.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2009)0016.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2009)0028.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1.).


Guinea
PDF 22kWORD 44k
Europa-Parlamentets beslutning af 22. oktober 2009 om situationen i Guinea
P7_TA(2009)0059RC-B7-0102/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til pressemeddelelse udsendt af Den Internationale Kontaktgruppe vedrørende Guinea (ICGG) i Abuja (Nigeria) den 13. oktober 2009,

–   der henviser til den ustabile situation, der i længere tid har hersket i Manoflodsregionen og traumatiseret lokalbefolkningen,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om Guinea,

–   der henviser til formandskabets erklæring på Den Europæiske Unions vegne af 29. september 2009, vedrørende voldshandlinger i Conakry (Republikken Guinea),

–   der henviser til Parlamentets debat den 7. oktober 2009,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 122,

A.   der henviser til, at en militærjunta under ledelse af kaptajn Moussa Dadis Camara tog magten den 23. december 2008 efter præsident Lansana Contés død,

B.   der henviser til, at militæret i forbindelse med undertrykkelsen af en fredelig demonstration, som oppositionen havde arrangeret på uafhængighedsdagen den 28. september 2009, ifølge forskellige kilder dræbte mellem hundrede og tohundrede demonstranter (soldater skal have indsamlet talrige lig for at gøre det umuligt at optælle dem, hvorved deres familier samtidig blev frarøvet muligheden for at sørge over dem) og sårede over tusind med skud eller bajonetangreb, ligesom der blev rapporteret om talrige tilfælde af voldtægt,

C.   der henviser til, at oppositionsledere er blevet udsat for fysiske overgreb og anholdelser, at regeringskritiske journalister udsættes for forfølgelse, og at juntaens fremfærd indebærer en reel risiko for at udløse en etnisk konflikt,

D.   der henviser til horrible forlydender om, at soldater har anvendt geværkolber og endog bajonetter til voldtægt af kvinder, medens andre kvinder først er blevet frataget deres tøj og værdighed og efterfølgende krænket, ydmyget og voldtaget i fuld offentlighed af sikkerhedsstyrkerne,

E.   der henviser til, at sådanne voldshandlinger mod kvinder udgør krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, og at straffriheden for gerningsmændene skal bringes til ophør ved at stille dem alle for en dommer,

F.   der henviser til artikel 8 og 9 om menneskerettigheder og demokrati i Cotonouaftalen, som Guinea har underskrevet,

G.   der henviser til den "køreplan" for overgangen til demokrati, som blev fastlagt den 27. juli 2009 i henhold til artikel 96 i Cotonouaftalen,

H.   der henviser til, at de juntamedlemmer, der stammer fra partiet CNDD (Conseil National pour la Démocratie et le Développement), havde lovet, at de ville afholde frie valg hurtigst muligt, og at de ikke selv ville stille op hertil,

I.   der henviser til, at anklagemyndigheden under Den Internationale Straffedomstol (ICC) netop har iværksat en indledende undersøgelse af situationen i Guinea med henblik på at vurdere, og der er begået forbrydelser, som henhører under ICC's kompetence,

J.   der påpeger, at militærjuntaens uansvarlige anvendelse af væbnet magt til at undertrykke befolkningen viser, at den ikke er kvalificeret til at lede landets overgang til demokrati gennem frie og fair valg,

K.   der henviser til udtalelser fra Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (Ecowas) og Den Afrikanske Union (AU) og til udnævnelsen af Burkina Fasos præsident, Blaise Compaoré, som mægler,

L.   der henviser til, at Den Internationale Kontaktgruppe vedrørende Guinea (ICGG), der består af diplomater fra Ecowas, FN, AU, EU og repræsentanter for internationale organisationer for menneskerettighedsovervågning, har besøgt Guinea og aflagt rapport herom,

M.   der henviser til, at EU og Guinea indgik en fiskeriaftale i december 2008(1), få dage før det kup, der bragte kaptajn Dadis Camara til magten, og at den første betaling under denne aftale forfalder den 30. november 2009,

N.   der henviser til, at Den Afrikanske Unions ultimatum til kaptajn Dadis Camara, hvori han pålægges at bekræfte sit løfte om ikke at stille op til det næste præsidentvalg, er udløbet,

O.   der henviser til, at Ecowas har appelleret til "det internationale samfund" om at udsende en neutral styrke til Guinea med henblik på at beskytte befolkningen og oppositionen, og at ICGG har opfordret til en fuldstændig våbenembargo mod Guinea,

P.   der henviser til, at der er et væsentligt udviklingspotentiale i Guineas betydelige mineralressourcer, der bemærker, at Guinea af "Transparency International" er klassificeret som et af de mest korrupte lande i Afrika,

1.   fordømmer den blodige og morderiske undertrykkelse af ubevæbnede demonstranter og udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier;

2.   fordømmer alle former for seksuel vold mod kvinder og piger og anmoder om, at der ydes læge- og psykologhjælp til voldtægtsofrene; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at iværksætte programmer for rehabilitering af kvindelige voldsofre i Guinea;

3.   konstaterer med tilfredshed, at ICGG i den pressemeddelelse, det udsendte efter sit møde i Abuja den 12. oktober 2009 om krisen i Guinea, opfordrede militærjuntaen til straks at løslade alle vilkårligt arresterede, herunder især dem, der tilbageholdtes i forbindelse med begivenhederne i Conakry den 28. september 2009, og krævede, at den senest lørdag den 17. oktober 2009 traf formelle foranstaltninger, som ville udelukke, at juntaens medlemmer kunne stille op til præsidentvalget, der efter planen skal afholdes i januar 2010;

4.   bifalder De Forenede Nationers oprettelse af en uafhængig international undersøgelseskomité, der skal udrede ansvaret for massakren, samt ICC's iværksættelse af en indledende undersøgelse med henblik på at sikre, at dette ikke går ustraffet hen;

5.   anmoder om, at der træffes enhver mulig foranstaltning til at garantere sikkerheden for vidnerne og ofrenes familier, når de afgiver forklaring til den internationale undersøgelseskomité;

6.   anmoder militærjuntaen om at respektere menings-, ytrings- og forsamlingsfriheden, herunder retten til at deltage i fredelige forsamlinger, som udtrykt i verdenserklæringen om menneskerettigheder;

7.   mener, at kun en regering dannet på grundlag af frie og fair valg vil kunne repræsentere landets langsigtede interesser;

8.   ønsker, at der dannes en overgangsregering, der skal have deltagelse af de største oppositionspartier og have til formål at forberede præsident- og parlamentsvalget;

9.   opfordrer Rådet til at træffe de "relevante foranstaltninger", der omtales i Cotonouaftalens artikel 96, og se nærmere på de muligheder, det har for at efterkomme Ecowas' anmodning om organisering af en mission til støtte for en afrikansk styrke, der skal beskytte befolkningen, således at en sådan styrke kan få de nødvendige midler stillet til rådighed for opfyldelsen af sin opgave, samt en mere langsigtet civil mission, der skal bidrage til organiseringen af sikkerhedsstyrkerne;

10.   opfordrer Den Afrikanske Union til i samarbejde med ECOWAS at indføre stærke sanktioner mod militærjuntaens medlemmer og samtidig arrangere en national dialog via en sandheds- og forsoningskommission;

11.   opfordrer, i overensstemmelse med ICGG's holdning alle stater til at indstille internationale leverancer af våben, ammunition og andet udstyr til militær eller politimæssig brug, som kan anvendes af Guineas sikkerhedsstyrker til at begå menneskerettighedskrænkelser;

12.   beklager, at såvel de statslige som de private kinesiske firmaer, der investerer i Guinea, generelt ignorerer menneskerettighedssituationen for landets borgere;

13.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, til Kommissionen, til medlemsstaternes regeringer og parlamenter, til De Forenede Nationers generalsekretær, til Den Afrikanske Unions og Ecowas' myndigheder, samt til den regerende junta i Republikken Guinea.

(1) Protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er fastsat i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea om fiskeri ud for Guineas kyst for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2012 (EUT L 156 af 19.6.2009, s. 40).


Iran
PDF 25kWORD 45k
Europa-Parlamentets beslutning af 22. oktober 2009 om Iran
P7_TA(2009)0060RC-B7-0104/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran, særlig beslutningerne om menneskerettigheder,

–   der henviser til erklæringerne fra EU-formandskabet, EU's højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, EU's udenrigsministre, G8-landenes stats- og regeringschefer, Det Europæiske Råd og formanden for Europa-Parlamentet om undertrykkelsen af demonstrationer under urolighederne efter valget i Iran i juni 2009,

–   der henviser til FN's generalsekretærs rapport af 23. september 2009 om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran,

–   der henviser til erklæringen af 9. oktober 2009 fra formanden for Europa-Parlamentet, som gentager Parlamentets engagement i en global afskaffelse af dødsstraffen, og som særligt fordømmer dødsstraf for forbrydelser begået af mindreårige og de nært forestående henrettelser i Iran,

–   der henviser til EU-formandskabets erklæring af 13. oktober 2009 om henrettelsen af Behnoud Shojaee i Iran,

–   der henviser til EU-formandskabets erklæring af 20. september 2009, der fordømmer Irans præsident Mahmoud Ahmadinejads gentagne benægtelser af holocaust og af Israels ret til at eksistere,

–   der henviser til EU-formandskabs erklæring af 18. oktober 2009, som fordømmer selvmordsangrebene i den iranske provins Sistan og Baluchistan, hvorunder mindst 42 mennesker blev dræbt,

–   der henviser til De Forenede Nationers Generalforsamlings resolutioner 62/149 af 18. december 2007 og 63/168 af 18. december 2008 om et moratorium for dødsstraf,

–   der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination og konventionen om barnets rettigheder, som Den Islamiske Republik Iran har tilsluttet sig,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 122,

A.   der henviser til, at den generelle situation på menneskerettighedsområdet i Iran er blevet konstant forværret og det i endnu højere grad siden præsidentvalget i juni 2009,

B.   der henviser til, at Iran, næst efter Kina, er det land i verden med flest henrettelser, og at antallet er firedoblet, siden præsident Mahmoud Ahmedinejad kom til magten i 2005, og der endvidere henviser til, at Iran har den tvivlsomme ære at være det eneste land i verden, der stadig henretter mindreårige lovovertrædere; der henviser til, at mindst 140 mindreårige lovovertrædere sidder på dødsgangene i Iran ifølge rapporter fra menneskerettighedsadvokater,

C.   der henviser til, at Behnoud Shojaee blev hængt den 11. oktober 2009 på trods af indtrængende nationale og internationale opfordringer til at lade ham leve og dermed blev den tredje mindreårige lovovertræder, efter Delara Darabi og Molla Gol Hassan, som er blevet henrettet i Iran siden begyndelsen af 2009, og henviser til, at de mindreårige lovovertrædere Safar Angooti og Abbas Hosseini er i overhængende fare for at blive henrettet,

D.   der henviser til, at tortur og mishandling af fanger, isolationsarrest, hemmelig tilbageholdelse, grusomme, umenneskelige og nedværdigende behandling og straffrihed for statslige funktionærer fortsat er udbredt,

E.   der henviser til, at den voldelige undertrykkelse af politiske modstandere, menneskerettighedsaktivister, journalister, bloggere, lærere, intellektuelle, akademikere, homoseksuelle, kvinder, studerende, fagforeningsledere og medlemmer af religiøse, etniske eller sproglige mindretal er taget til,

F.   der henviser til, at syv ledere af Baha'i trossamfundet fortsat er fængslet udelukkende på grund af deres religiøse overbevisning,

G.   der henviser til, at præsident Mahmoud Ahmadinejad den 4. august 2009 blev formelt godkendt til sin anden præsidentperiode efter at være blevet udråbt til vinder af valget den 12. juni 2009, skønt hans rivaler til præsidentposten Mir-Hossein Mousavi og Mehdi Karrubi og adskillige observatører anklagede myndighederne for storstilet forfalskning af valgresultatet,

H.   der henviser til, at titusindvis af demonstranter gik på gaderne i de følgende uger og måneder; der henviser til, at omkring 150 mennesker omkom, og mere end tusind demonstranter blev arresteret,

I.   der henviser til, at der angiveligt fortsat er masseretssager i gang mod 140 oppositionsstøtter, herunder fremtrædende reformfortalere, og aktivister, som er anklaget for lovovertrædelser spændende fra urostiftelse til spionage og forsøg på at styrte Irans ledere,

J.   der henviser til, at fire personer er blevet dømt til døden i forbindelse med protesterne på trods af, at de har siddet fængslet siden april, længe før demonstrationerne i forbindelse med valget,

K.   der henviser til, at snesevis af journalister, fotografer og bloggere ifølge rapporter fra menneskerettighedsorganisationer har forladt Iran eller forsøger at flygte fra landet, tusinder har mistet deres arbejde, adskillige aviser er blevet lukket af myndighederne i de seneste uger, og at 19 journalister og fem bloggere angiveligt stadig tilbageholdes af de iranske myndigheder,

1.   udtrykker alvorlig tvivl om troværdigheden af valgresultatet, som har ført til, at præsident Mahmoud Ahmadinejad er blevet formelt godkendt til sin anden præsidentperiode på trods af stærke indikationer på storstilet valgsvindel, og mener, at den iranske præsidents troværdighed er blevet alvorligt undermineret;

2.   hylder modet hos alle de iranske mænd og kvinder, som forsvarer deres grundlæggende frihedsrettigheder og de demokratiske principper og giver udtryk for deres ønske om at leve i et samfund uden undertrykkelse og trusler; hylder især de iranske kvinder, som spillede en afgørende rolle i demonstrationerne efter valget i juni, og navnlig Neda Agha Soltan, som er blevet et symbol på den voldelige undertrykkelse, og menneskerettighedsforkæmperen Shadi Sadr, som blev arresteret den 15. juli 2009 for at have talt offentligt om menneskerettighedsovertrædelser i fængslerne, som er blevet begået mod personer, der blev tilbageholdt efter Irans kritiserede præsidentvalg;

3.   fordømmer den udbredte og overdrevne brug af magt, de vilkårlige anholdelser og den påståede tortur i forbindelse med undertrykkelsen af protester over det omstridte iranske præsidentvalg; opfordrer den iranske regering til at respektere de grundlæggende civile og politiske rettigheder og navnlig ytringsfriheden, og kræver, at alle fredelige demonstranter og alle de, der blev arresteret i bredere sammenhæng med de nylige uroligheder - hvad enten de er studerende, akademikere, aktivister, journalister eller menneskerettighedsaktivister - løslades uden betingelser;

4.   opfordrer de iranske myndigheder til at give Den Internationale Røde Kors Komité adgang til alle fanger uden undtagelse og til at give de internationale menneskerettighedsorganisationer tilladelse til at overvåge situationen i landet;

5.   opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til i lovgivning og praksis at afskaffe alle former for tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende straf eller behandling, til at sikre retfærdig sagsbehandling og til at sætte en stopper for straffrihed for overtrædelser af menneskerettighederne;

6.   fordømmer selvmordsbombeangrebet i den iranske provins Sistan og Baluchistan den 17. oktober 2009, hvorunder snesevis af mennesker blev dræbt eller såret; er bekymret over, at dette selvmordsangreb kan være forbundet med undertrykkelsen af etniske og religiøse mindretal i denne provins; anerkender ikke anvendelsen af terrorisme som middel til at løse politiske uoverensstemmelser;

7.   gentager sin appel til de iranske myndigheder om at leve op til regeringens forpligtelse til at respektere religiøse mindretal og omgående løslade Baha'i-lederne Fariba Kamalabadi, Jamaloddin Khanjani, Afif Naeimi, Saeid Rasaie, Mahvash Sabet, Behrouz Tavakkoli og Vahid Tizfahm;

8.   opfordrer fortsat de iranske myndigheder til at afskaffe dødsstraffen fuldstændigt og til indtil da at indføre et moratorium for henrettelser som krævet i FN's Generalforsamlings resolutioner 62/149 og 63/168;

9.   fordømmer på det kraftigste dødsdommene og henrettelserne i Iran, navnlig dem der tildeles eller gennemføres over for unge eller mindreårige lovovertrædere, og protesterer voldsomt mod henrettelsen af Behnood Shojaee i Iran den 11. oktober 2009; opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at respektere de internationalt anerkendte retlige garantier, der gælder for mindreårige, såsom den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om barnets rettigheder, og i særdeleshed til ikke at henrette Safar Angooti og Abbas Hosseini;

10.   anbefaler, at FN's højkommissær for menneskerettigheder udsender en særlig udsending for at overvåge de politiske fangers situation og sikre, at de iranske myndigheder overholder de internationale standarder for retssager og lever op til deres retlige forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

11.   beklager dybt den systematiske begrænsning af informationsfriheden gennem lukning af hjemmesider, forbud mod at dække ulovlige demonstrationer og indførelse af nye restriktioner, der påbyder, at journalister skal indhente tilladelse til at dække en hvilken som helst historie;

12.   opfordrer de iranske myndigheder til at standse den særlige forfølgelse af journalister, der arbejder for internationale medier, og opfordrer navnlig til omgående løsladelse af Fariba Pajooh, en ung iransk-canadisk journalist og kendt blogger, som blev arresteret i sit hjem i Teheran den 24. august 2009;

13.   fordømmer, at menneskerettighedsaktivisten Abdolfattah Soltani den 2. oktober 2009 blev forhindret i at rejse fra Teheran til Nürnberg i Tyskland for at modtage denne bys menneskerettighedspris;

14.   opfordrer Kommissionen til at oprette en EU-delegation i Teheran for at fremme og forstærke dialogen med myndighederne og med civilsamfundet i Iran og at intensivere samarbejdet, især om bistand til flygtninge og bekæmpelse af narkotikasmugling;

15.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's Menneskerettighedsråd og Den Islamiske Republik Irans regering og parlament.


Sri Lanka
PDF 19kWORD 41k
Europa-Parlamentets beslutning af 22. oktober 2009 om Sri Lanka
P7_TA(2009)0061RC-B7-0100/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger af 18. maj 2000(1), 14. marts 2002(2) og 20. november 2003(3) om Sri Lanka, af 13. januar 2005(4) om tsunamikatastrofen i det Indiske Ocean, af 18. maj 2006(5) om situationen i Sri Lanka og af 5. februar 2009(6) om Sri Lanka,

–   der henviser til de åbne skrivelser af 16. juni 2009 og 21. september 2009 fra EU-kommissæren for eksterne forbindelser om situationen i Sri Lanka,

–   der henviser til Rådets konklusioner af 18. maj 2009 om Sri Lanka,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 122,

A.   der henviser til, at alle territorierne i det nordlige Sri Lanka, som tidligere var besat af De Tamilske Tigre (LTTE), nu er tilbageerobret,

B.   der henviser til, at den 25 år lange konflikt, som sluttede med LTTE's nederlag i 2009, resulterede i over 90 000 dødsfald,

C.   der henviser til, at over 250 000 tamilske civile med henblik på screening og genbosættelse efter konfliktens afslutning holdes tilbage i lejre, hvor der hersker alvorlige bekymringer med hensyn til overbefolkning, mangelfuld adgang til rent vand, sanitet og lægehjælp, og hvor de ikke nyder fri bevægelighed,

D.   der henviser til, at den srilankanske regering nægter humanitære organisationer og menneskerettighedsorganisationer tilstrækkelig adgang til lejrene,

E.   der henviser til, at det internationale samfund fortsat må yde humanitær bistand og herunder også stille uddannet personale til rådighed,

F.   der henviser til, at den srilankanske regering må udvise generøsitet og handlekraft ved behandlingen af sine tamilske borgeres bekymringer og interesser og hurtigt og fuldt ud gennemføre 13. ændring af Sri Lankas forfatning samt træffe yderligere og omfattende foranstaltninger til overdragelse af politisk kompetence, således at også de tamilske folk kommer til at betragte LTTE's nederlag som en befrielse,

G.   der henviser til, at menneskerettighedssituationen sandsynligvis ikke vil forbedre sig uden inddragelse af permanente internationale observatører, navnlig fra organisationer som Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC),

H.   der henviser til, at mange journalister, som har dækket konflikten og situationen i tiden efter dennes afslutning, har været udsat for vold og trusler,

I.   der henviser til, at et økonomisk genopsving i Sri Lanka i vid udstrækning vil afhænge af direkte udenlandske investeringer samt af fortsat EU-støtte,

J.   der henviser til, at store dele af de tidligere konfliktområder er forurenede med personelminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber,

1.   beklager dybt, at over 250 000 mennesker stadig tilbageholdes i lejre, og opfordrer den srilankanske regering til at tage alle nødvendige skridt til, at de tilbageholdte hurtigt kan vende hjem, samt til øjeblikkeligt at yde dem humanitær bistand i tråd med dens forpligtelse til at beskytte alle personer inden for dens jurisdiktion; understreger behovet for at give ICRC og FN's særagenturer en central rolle i denne proces;

2.   opfordrer de srilankanske myndigheder til at give humanitære organisationer fri adgang til lejrene med henblik på at yde de tilbageholdte den nødvendige humanitære bistand, navnlig i betragtning af den nært forestående monsunregn i landets nordlige del;

3.   opfordrer indtrængende verdenssamfundet til fortsat at yde humanitær bistand for at bidrage til varig fred og opfordrer internationale donorer til at koble støtte til lejrene sammen med overholdelse af forpligtelserne med hensyn til genbosættelse og til at iværksætte et tidsbegrænset program for bistand til lejrene;

4.   opfordrer de tamilske ledere til at engagere sig i forsøget på at finde en politisk løsning og til én gang for alle at opgive terror og vold;

5.   insisterer på, at den srilankanske regering er forpligtet til at følge internationale menneskerettighedsstandarder i retssager mod medlemmer af LTTE;

6.   glæder sig over Sri Lankas udarbejdelse af en national handlingsplan for fremme og beskyttelse af menneskerettigheder;

7.   opfordrer den srilankanske regering til at fremskynde planer om genforening og overdragelse af politisk kompetence til regionerne således som fastsat i landets forfatning;

8.   henstiller indtrængende til den srilankanske regering at sætte en stopper for undertrykkelsen af medierne under antiterrorlovgivningen og til at tillade pressefrihed og opfordrer den til nu efter afslutningen på konflikten at tage sin antiterrorlovgivning op til fornyet overvejelse og til at sikre, at alle påståede krænkelser af mediefriheden gøres til genstand for fuldstændige, åbne og gennemsigtige undersøgelser;

9.   opfordrer indtrængende den srilankanske regering til fortsat og i øget omfang at lægge vægt på rydning af landminer, hvis tilstedeværelse udgør en alvorlig forhindring for genopbygning og økonomisk genopretning, og anmoder den med hensyn hertil om at tage et meget positivt skridt og tiltræde Ottawakonventionen (konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion); opfordrer navnlig Kommissionen til at yde mere støtte til presserende minerydningsarbejde i Sri Lanka;

10.   glæder sig over forelæggelsen af lovforslaget om bistand til og beskyttelse af ofre og vidner, som i øjeblikket er til andenbehandling i det srilankanske parlament;

11.   tager til efterretning, at der er afholdt lokalvalg i det nordlige Sri Lanka;

12.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, FN's generalsekretær, det britiske Commonwealths generalsekretær, den Internationale Røde Kors Komité, Human Rights Watch, Den Internationale Kampagne for Forbud mod Landminer, Sri Lankas regering og alle andre medlemslande i Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde.

(1) EFT C 59 af 23.2.2001, s. 278.
(2) EFT C 47 E af 27.2.2003, s. 613.
(3) EUT C 87 E af 7.4.2004, s. 527.
(4) EUT C 247 E af 6.10.2005, s. 147.
(5) EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 384.
(6) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0054.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik