Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. november 2009 om forslag til Rådets beslutning om det europæiske år for frivilligt arbejde (2011) (KOM(2009)0254 – C7-0054/2009 – 2009/0072(CNS))

P7_TA(2009)0094 A7-0077/2009

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2009)0254),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 308, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0054/2009),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Regionaludviklingsudvalget (A7-0077/2009),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   finder, at det vejledende referencebeløb, der er angivet i lovgivningsforslaget, skal være foreneligt med loftet for underområde 3b i den flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2007-2013, og påpeger, at det årlige beløb vil blive fastsat af budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure;

3.   understreger, at finansieringen af nye tiltag ikke må være til skade for eksisterende programmer eller andre initiativer.

4.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

5.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

6.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Forslag til beslutning Betragtning -1 (ny) (-1) Med traktaten indføres unionsborgerskab, som er et supplement til det nationale statsborgerskab i medlemsstaterne og en vigtig faktor for styrkelse og sikring af den europæiske integrationsproces. Ændring 2 Forslag til beslutning Betragtning -1 a (ny) (-1a) Fremme af et aktivt medborgerskab er helt afgørende for en styrkelse af samhørigheden og udviklingen af demokratiet samt for Europas rolle i verden. Ændring 3 Forslag til beslutning Betragtning -1 b (ny) (-1b) Det europæiske år for frivilligt arbejde til fremme af aktivt medborgerskab vil understrege, at frivilligt arbejde er et nøgleeksempel på aktivt medborgerskab og demokrati, der er udtryk for europæiske værdier som solidaritet og ligebehandling og som sådan bidrager til en harmonisk udvikling af de europæiske samfund. Ændring 4 Forslag til beslutning Betragtning 1 (1)  Fællesskabet og medlemsstaterne bestræber sig på at fremme udviklingen af menneskelige ressourcer med henblik på at nå et højt beskæftigelsesniveau og bekæmpe social udelukkelse. (1)  Fællesskabet og medlemsstaterne bestræber sig på at fremme udviklingen af menneskelige ressourcer med henblik på at nå et højt beskæftigelsesniveau og bekæmpe social udelukkelse gennem vedtagelse af foranstaltninger, der har til formål at øge viden, udvikle udveksling af oplysninger og bedste praksis, fremme innovative tilgange og evaluere erfaringer. Ændring 5 Forslag til beslutning Betragtning 3 (3)  Gennem frivilligt arbejde har man mulighed for at erhverve sig uformelle læringserfaringer, som både bidrager til udvikling af erhvervsrelevante kvalifikationer og kompetencer og er en vigtig indgang til aktiv deltagelse i samfundslivet. Det arbejde, der udføres af volontører i alle aldre, er af stor betydning for udviklingen af demokratiet, som er et af de grundlæggende principper for Den Europæiske Union, og det bidrager desuden til udviklingen af menneskelige ressourcer og til styrkelse af sammenhængskraften i samfundet. (3)  Frivilligt arbejde udgør en værdifuld uformel læringserfaring, som fremmer udvikling af erhvervsrelevante og sociale kvalifikationer og kompetencer, bidrager til solidaritet og udgør en vigtig indgang til aktiv deltagelse i samfundslivet. Frivilligt arbejde fremmer og tilskynder til partnerskab og aktivt medborgerskab, som bringer europæiske værdier såsom solidaritet og ligebehandling i spil. Det arbejde, der udføres af volontører i alle aldre, er af stor betydning for udviklingen af demokratiet, navnlig deltagelsesdemokratiet, som er et af de grundlæggende principper for Den Europæiske Union, og for fremme af menneskerettighederne inden for og uden for Den Europæiske Union. Frivilligt arbejde kan potentielt bidrage til individets personlige udvikling og velfærd og til en harmonisk udvikling af de europæiske samfund, for så vidt angår solidaritet, social inddragelse og velstand. Frivilligt arbejde og volontøraktiviteter bør dog ikke være en erstatning for lønnet beskæftigelse, men volontørernes udgifter bør ikke desto mindre godtgøres på fyldestgørende vis. Ændring 6 Forslag til beslutning Betragtning 3 a (ny) (3a)  Udtrykket "frivilligt arbejde" henviser til alle former for frivillige formelle, ikke-formelle, uformelle aktiviteter eller uddannelsesmæssige aktiviteter forbundet hermed, som en person påtager sig af egen fri vilje, efter eget valg og egen motivation og uden tanke for økonomisk vinding. Det er til gavn for den enkelte volontør, lokalsamfundene og samfundet som helhed. Det er også et forum for personer og sammenslutninger, som giver mulighed for at tage sig af menneskelige, sociale eller miljømæssige behov og problemer, navnlig i tilfælde hvor de bliver bedt om at håndtere nødsituationer, som kan involvere hele samfundet. Frivilligt arbejde udføres ofte til støtte for en almennyttig organisation eller lokalt baserede initiativer. Frivilligt arbejde træder ikke i stedet for professionelle betalte beskæftigelsesmuligheder, men tilfører samfundet værdi i kraft af dets sociale og kulturelle formål. Ændring 7 Forslag til beslutning Betragtning 4 (4)  I samfund under hastig forandring er der behov for at sikre, at de strukturer, der støtter frivilligt arbejde, fungerer effektivt, så flere mennesker får mulighed for at engagere sig i frivilligt arbejde. Det er derfor vigtigt at støtte "peer-learning" og udveksling af god praksis på fællesskabsplan. (4)  I samfund under hastig forandring er der behov for at sikre effektiv støtte til og gennemførelse af foranstaltninger for frivilligt arbejde, så flere mennesker får mulighed for at engagere sig i det. Det er derfor vigtigt at støtte "peer-learning" og udveksling og udvikling af god praksis på fællesskabsplan og på nationalt, regionalt og lokalt plan, bl.a. ved at etablere effektive systemer for samarbejde og netværksdannelse mellem volontørorganisationerne og navnlig gennem oprettelse af en internetportal. Ændring 8 Forslag til beslutning Betragtning 5 (5)  På regeringskonferencen i 1997 vedtog man erklæring nr. 38 om frivilligt arbejde, der knyttedes som bilag til slutakten i Amsterdamtraktaten, og hvori konferencen anerkendte det betydelige bidrag, frivilligt arbejde yder til udviklingen af solidaritet i samfundet. (5)  På regeringskonferencen i 1997 vedtog man erklæring nr. 38 om frivilligt arbejde, der knyttedes som bilag til slutakten i Amsterdamtraktaten, og hvori konferencen anerkendte det betydelige bidrag, frivilligt arbejde yder til udviklingen af solidaritet i samfundet, og opfordrede til, at unge såvel som ældre skulle deltage i frivilligt arbejde. Ændring 9 Forslag til beslutning Betragtning 12 (12)  Frivilligt arbejde indgår i adskillige fællesskabsprogrammer, som sætter fokus på volontørernes mobilitet, som for eksempel den europæiske volontørtjeneste under programmet "Aktive Unge", programmet for livslang læring og programmet "Europa for Borgerne". (12)  Frivilligt arbejde indgår i adskillige fællesskabsprogrammer og netværk, som sætter fokus på mobiliteten i det frivillige arbejde for folk i alle aldre, som for eksempel den europæiske volontørtjeneste under programmet "Aktive Unge", programmet for livslang læring og programmet "Europa for Borgerne". I kraft af sin horisontale karakter vil det frivillige arbejde skabe synergi mellem disse programmer. Ændring 10 Forslag til beslutning Betragtning 12 a (ny) (12a)  Frivilligt arbejde er en grundlæggende del af aktivt medborgerskab, som giver næring til civilsamfundet og styrker solidariteten. Ændring 11 Forslag til beslutning Betragtning 13 (13)  Der findes en lang række volontøraktiviteter i Europa, som bør bevares og videreudvikles. (13)  Der findes en lang række volontøraktiviteter og en lang tradition herfor i Europa, som bør beskyttes og videreudvikles, bl.a. gennem oprettelsen af et grænseoverskridende netværk af volontørorganisationer i de forskellige medlemsstater, som kan skabe en permanent platform for udveksling af erfaringer og bedste praksis. Ændring 12 Forslag til beslutning Betragtning 13 a (ny) (13a)  Det europæiske år for frivilligt arbejde bør være en anledning til at opfordre medlemsstaterne til at skabe retssikkerhed for volontørerne med hensyn til deres retlige status. Ændring 13 Forslag til beslutning Betragtning 13 b (ny) (13b)  EU har en væsentlig rolle at spille med hensyn til at fremme, udvikle og støtte frivilligt arbejde overalt i Unionen. Det er imidlertid vigtigt at anerkende og respektere forskelligheden af det frivillige arbejde i de enkelte medlemsstater. Ændring 14 Forslag til beslutning Betragtning 14 (14)  Frivilligt arbejde kan bidrage til en harmonisk udvikling af de europæiske samfund. Frivilligt arbejde giver rige muligheder for ikke-formel læring, der forbedrer volontørernes faglige kvalifikationer og kompetencer, bidrager til deres beskæftigelsesegnethed og solidaritetsfølelse, udvikler deres sociale færdigheder og gør det lettere for dem at blive integreret i samfundet og tage aktivt del i samfundslivet. (14)  Frivilligt arbejde kan bidrage til en harmonisk udvikling af de europæiske samfund, fremme social inddragelse og socialt velvære, bekæmpe racisme og fordomme samt bidrage til dialog på tværs af kulturer og religioner. Ændring 15 Forslag til beslutning Betragtning 14 a (ny) (14a)  Alle mennesker bør have mulighed for at udføre frivilligt arbejde. Med henblik på at fremme personlig udvikling og deltagelse bør asylansøgere, flygtninge og lovligt fastboende indvandrere i stigende grad have mulighed for at spille en rolle i frivilligt arbejde, navnlig når de ikke har mulighed for at udføre lønarbejde. Ændring 16 Forslag til beslutning Betragtning 14 b (ny) (14b)  Frivilligt arbejde udgør en værdifuld ikke-formel læringserfaring, som øger faglige kvalifikationer og kompetencer og dermed bidrager til at øge den pågældende persons beskæftigelsesegnethed ved at fremme reintegrationen på arbejdsmarkedet, udvikler personens sociale færdigheder og bidrager til individets personlige udvikling og velvære. Ændring 17 Forslag til beslutning Betragtning 14 c (ny) (14c)  Frivilligt arbejde kan bidrage til at bekæmpe fattigdom og opnå social og økonomisk udvikling gennem initiativer, der gennemføres inden for EU eller i tredjelande. Ændring 18 Forslag til beslutning Betragtning 14 d (ny) (14d)  Som en del af deres strategi for socialt ansvar kan arbejdsgiverne støtte og tilskynde til frivilligt arbejde. Ændring 19 Forslag til beslutning Betragtning 15 (15)  På trods af dette er det frivillige arbejdes iboende potentiale endnu ikke fuldt ud udnyttet. Et europæisk år for frivilligt arbejde vil gøre det muligt at demonstrere i en europæisk kontekst, at deltagelse i frivilligt arbejde øger borgernes interesse for at tage aktivt del i samfundslivet. Det vil få borgerne til at føle sig knyttet til og engageret i samfundet på alle niveauer – på lokalt, regionalt og nationalt plan og på fællesskabsplan. (15)  På trods af dette er det frivillige arbejdes iboende potentiale endnu ikke fuldt ud udnyttet. Desuden har der hidtil ikke været nogen formel anerkendelse af det arbejde, der udføres af folk, som udfører frivilligt arbejde i deres fritid. Et europæisk år for frivilligt arbejde vil derfor gøre det muligt at demonstrere i en europæisk kontekst, at deltagelse i frivilligt arbejde øger borgernes interesse for at tage aktivt del i samfundslivet. Det kan bidrage til at få borgerne til at føle sig knyttet til og engageret i samfundet på alle niveauer – på lokalt, regionalt og nationalt plan og på fællesskabsplan – og tilskynde medlemsstaterne til at bekæmpe forskelsbehandling, således at det bliver muligt for udenlandske statsborgere, herunder asylansøgere, i hver enkelt medlemsstat at udføre frivilligt arbejde for almennyttige organisationer eller ulønnet arbejde. Ændring 20 Forslag til beslutning Betragtning 15 a (ny) (15a)  Medlemsstaterne bør tilskyndes til at minimere de bureaukratiske begrænsninger, som forhindrer volontørerne i at udføre frivilligt arbejde. Ændring 21 Forslag til beslutning Betragtning 15 b (ny) (15b)  Det europæiske år for frivilligt arbejde bør understrege betydningen af frivilligt arbejde og samtidig minde medlemsstaterne om, at det ikke bør anvendes hverken til at dække basale behov, der normalt dækkes gennem sociale tjenesteydelser eller som erstatning for de offentlige myndigheders foranstaltninger. Ændring 22 Forslag til beslutning Betragtning 16 (16) 2011 er tiåret for De Forenede Nationers internationale volontørår 2001. (16)  Den 5. december er den internationale dag for frivilligt arbejde og 2011 er tiåret for De Forenede Nationers internationale volontørår 2001. Ændring 23 Forslag til beslutning Betragtning 16 a (ny) (16a)  Ud over det sociale aspekt har frivilligt arbejde økonomisk værdi og yder et væsentligt bidrag til samfundsøkonomien. Ændring 24 Forslag til beslutning Betragtning 16 b (ny) (16b)  Frivilligt arbejde spiller en væsentlig rolle for miljø- og civilbeskyttelse, og det er nødvendigt at anerkende og støtte dette bidrag på alle områder, navnlig i EU's nye demokratier. Ændring 25 Forslag til beslutning Betragtning 16 c (ny) (16c)  Anerkendelsen af frivilligt arbejde som en formålstjenlig aktivitet, hvorigennem der kan opnås kompetencer og kvalifikationer, f.eks. gennem YOUTHPASS med en forbindelse til EUROPASS, vil sikre, at frivilligt arbejde ikke betragtes som et alternativ til formel uddannelse, men som et supplement, og vil desuden fremme volontørernes mobilitet. Ændring 26 Forslag til beslutning Betragtning 16 d (ny) (16d)  Anerkendelsen af volontørernes tidsforbrug som modydelse for økonomisk støtte (bidrag i form af naturalydelser) i EU-projekter og nationale projekter ville være en håndgribelig anerkendelse af værdien af den frivillige indsats og ville gøre det nemmere for volontørorganisationerne at gennemføre deres aktiviteter. Ændring 27 Forslag til beslutning Artikel 1 År 2011 erklæres for "det europæiske år for frivilligt arbejde" (i det følgende benævnt "det europæiske år"). År 2011 erklæres for "det europæiske år for frivilligt arbejde til fremme af aktivt medborgerskab" (i det følgende benævnt "det europæiske år"). (Denne ændring vedrører hele teksten. Der foretages tekniske rettelser i hele teksten.) Ændring 28 Forslag til beslutning Artikel 2 – stk. 1 Det overordnede mål med det europæiske år er – hovedsageligt gennem udveksling af erfaringer og god praksis – at fremme og støtte medlemsstaternes, de regionale og lokale myndigheders og civilsamfundets indsats for at skabe betingelser, der gør frivilligt arbejde mere attraktivt i Den Europæiske Union. Det overordnede mål med det europæiske år er – hovedsageligt gennem udveksling af erfaringer og god praksis samt støtte til innovative tilgange og evaluering af erfaringer – at fremme og støtte EU's, medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders indsats for at skabe betingelser for civilsamfundet, der gør frivilligt arbejde mere attraktivt i Den Europæiske Union, samt at øge synligheden og påpege vigtigheden af det frivillige arbejde i Den Europæiske Union. Ændring 29 Forslag til beslutning Artikel 2 – stk. 2 – nr. 1 1.  Skabelse af et volontørfremmende klima i Fællesskabet – Frivilligt arbejde skal inddrages som en uadskillelig del af indsatsen for at tilskynde borgerne til at tage aktivt del i samfundslivet og i mellemfolkelige aktiviteter i fællesskabssammenhæng. 1.  Skabelse af et volontørfremmende klima i Fællesskabet – Frivilligt arbejde skal inddrages som en uadskillelig del af indsatsen for at tilskynde borgerne til at tage aktivt del i samfundslivet samt fremme partnerskab og mellemfolkelige aktiviteter i fællesskabssammenhæng. Ændring 30 Forslag til beslutning Artikel 2 – stk. 2 – nr. 2 2.  Styrkelse af volontørorganisationerne og højnelse af kvaliteten af volontørernes indsats – Det skal være lettere at komme til at deltage i frivilligt arbejde, og der skal tilskyndes til etablering af netværk, mobilitet, samarbejde og synergi mellem volontørorganisationer og andre sektorer i fællesskabssammenhæng. 2.  Styrkelse af volontørorganisationerne, for så vidt angår deres mål, prioriteringer og uafhængighed, og højnelse af kvaliteten af volontørernes indsats – Frivilligt arbejde og volontørorganisationernes adgang til tilstrækkelig og varig finansiering bør fremmes ved at tilskynde til etablering af netværk, mobilitet, samarbejde og synergi mellem volontørorganisationer og andre almennyttige sektorer i fællesskabssammenhæng, ved at tilskynde til initiativer rettet mod nødsituationer, hvor mennesker eller miljø er i fare, både med hensyn til at forebygge og håndtere sådanne situationer og med hensyn til at uddanne volontørerne ordentligt til at stå over for nødstilfælde og tackle dem på en effektiv måde, og ved at give volontørerne mulighed for at arbejde langsigtet. Den pligt, som volontørorganisationerne har til at drage omsorg for deres volontører, bør fastslås ved lov og omfatte tilstrækkelig beskyttelse i form af forsikrings-, sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger og uddannelsesaktiviteter. Ændring 31 Forslag til beslutning Artikel 2 – stk. 2 – nr. 3 3.  Belønning for og anerkendelse af volontøraktiviteter – Der tilskyndes til, at der indføres passende incitamenter for personer, virksomheder og volontørorganisationer, og til, at politikerne, civilsamfundsorganisationerne og arbejdsgiverne mere systematisk anerkender de kompetencer og kvalifikationer, som volontørerne tilegner sig gennem deres frivillige arbejde. 3.  Belønning for og anerkendelse af volontøraktiviteter – Der tilskyndes til, at der indføres passende incitamenter for personer, virksomheder og volontørorganisationer – bl.a. en effektiv sikring af volontørernes helbreds- og sikkerhedsmæssige dækning ved oprettelse af en individuel ulykkes- og ansvarsforsikring i perioder, hvor de udfører frivilligt arbejde, samt en egentlig anerkendelse af de opnåede kompetencer ved en validering af erfaring og eksamensbeviser i forbindelse med uddannelsesforløb og jobsøgning – og til, at politikerne, civilsamfundsorganisationerne og arbejdsgiverne mere systematisk anerkender de kompetencer og kvalifikationer, som volontørerne tilegner sig gennem deres frivillige arbejde. Ændring 32 Forslag til beslutning Artikel 2 – stk. 2 – nr. 3 a (nyt) 3a.  Tilskyndelse til international og europæisk solidaritet ved at fremme indsatsen for fred, Nord-Syd-samarbejdet, miljøbeskyttelse samt anerkendelse af en social økonomi baseret på solidaritet via frivilligt arbejde. Ændring 33 Forslag til beslutning Artikel 2 – stk. 2 – nr. 4 4.  Styrkelse af bevidstheden om værdien og betydningen af frivilligt arbejde – Det er nødvendigt generelt at øge bevidstheden om det frivillige arbejdes betydning som udtryk for borgernes deltagelse i samfundslivet og bidrag til forhold af almen interesse for alle medlemsstater, for eksempel harmonisk samfundsudvikling og økonomisk sammenhængskraft. 4.  Styrkelse af bevidstheden om værdien og betydningen af frivilligt arbejde – Det er nødvendigt generelt at øge bevidstheden om det frivillige arbejdes betydning som udtryk for borgernes deltagelse i samfundslivet og bidrag til forhold af almen interesse for alle medlemsstater, for eksempel harmonisk samfundsudvikling og økonomisk og social sammenhængskraft, samt at fremme frivilligt arbejde med henblik på at gøre det mere attraktivt for borgerne, således at de får mulighed for at deltage i medborgeraktiviteter. Ændring 34 Forslag til beslutning Artikel 2 – stk. 2 – nr. 4 a (nyt) 4a.  Udarbejdelse af en hvidbog om frivilligt arbejde – Skabelse af et volontørfremmende klima i EU. Ændring 35 Forslag til beslutning Artikel 2– stk. 2 – nr. 4 b (nyt) 4b.  Støtte anerkendelsen af succeshistorier i forbindelse med frivilligt arbejde, såvel i medlemsstaterne som mellem dem, med henblik på at sikre, at god praksis og vellykkede volontørstrategier nemt kan udbredes til hele Den Europæiske Union. Ændring 36 Forslag til beslutning Artikel 3 – stk. 1 1.  De foranstaltninger, der iværksættes for at nå de i artikel 2 opstillede mål, skal på såvel på fællesskabsplan som på nationalt, regionalt og lokalt plan omfatte følgende initiativer, som er forbundet med målene for det europæiske år: 1.  De foranstaltninger, der iværksættes for at nå de i artikel 2 opstillede mål, skal på såvel på fællesskabsplan som på nationalt, regionalt og lokalt plan omfatte følgende initiativer, som er forbundet med målene for det europæiske år: - udveksling af erfaringer og god praksis - udveksling af erfaringer og god praksis, især gennem effektive samarbejdsordninger og netværk mellem frivillige organisationer - formidling af resultater af undersøgelser og forskning - konferencer, arrangementer og initiativer, der har til formål at skabe debat og øge bevidstheden om vigtigheden og værdien af frivilligt arbejde og hylde volontørernes indsats - konferencer, arrangementer og initiativer, der har til formål at skabe dialog, innovative tilgange og evaluering af erfaringer. Øge bevidstheden om vigtigheden og værdien af frivilligt arbejde og fremme tværnationale netværk med henblik på aktiv debat - oplysnings- og pr-kampagner til formidling af særlige budskaber. - oplysnings- og pr-kampagner til formidling af særlige budskaber, bl.a. gennem brug af de nye medier og oprettelse af en europæisk portal til dette formål - oprettelse af en europæisk online-database over aktører, organisationer og interesserede parter, der er aktive inden for et givent volontørområde, indeholdende såvel deres afsluttede og igangværende projekter som deres fremtidige initiativer, med henblik på bedre netværksdannelse og kommunikation imellem dem - at fremme anvendelsen af volontørernes tid som modydelse for økonomisk støtte i EU-projekter. Ændring 37 Forslag til beslutning Artikel 4 – stk. 2 Hver medlemsstat drager omsorg for, at en bred vifte af interesserede parter på nationalt, regionalt og lokalt plan inddrages i føromtalte organ. Hver medlemsstat drager omsorg for, at en bred vifte af interesserede parter på nationalt, regionalt og lokalt plan inddrages i føromtalte organ, navnlig når det nationale arbejdsprogram og den eller de nationale foranstaltning(er) for hele det europæiske år udarbejdes. De forventede nødvendige bevillinger i forbindelse med opfyldelsen af målene for det europæiske år tildeles de civilsamfundsorganisationer, som er direkte involveret i frivilligt arbejde. Der skal navnlig i hvert nationalt program sættes fokus på forenkling af de administrative procedurer, bl.a. ved at lette adgangen til økonomisk støtte for små foreninger med begrænsede ressourcer. Ændring 38 Forslag til beslutning Artikel 5 – stk. 4 Medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget inddrages i aktiviteterne. Medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget inddrages nøje i aktiviteterne med henblik på at opnå den merværdi, som en udveksling af bedste praksis på fællesskabsplan, herunder EU-institutionerne imellem, medfører. Ændring 39 Forslag til beslutning Artikel 7 – stk. 1 1.  Budgettet til gennemførelsen af denne beslutning i perioden fra 1. januar 2011 til 31. december 2011 er på 6 000 000 EUR. 1.  Budgettet til gennemførelsen af denne beslutning i perioden fra 1. januar 2011 til 31. december 2011 er på 10 000 000 EUR. Ændring 40 Forslag til beslutning Artikel 7 – stk. 2 2.  De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for den finansielle ramme. 2.  De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for den finansielle ramme, uden at finansieringen til andre programmer eller aktiviteter under underområde 3b undergraves. Ændring 41 Forslag til beslutning Artikel 8 Kommissionen kan i forbindelse med det europæiske år samarbejde med relevante internationale organisationer, navnlig De Forenede Nationer og Europarådet, for at sikre synligheden af Fællesskabets deltagelse. Kommissionen kan i forbindelse med det europæiske år samarbejde med relevante internationale organisationer, navnlig De Forenede Nationer og Europarådet, for at sikre synligheden af Fællesskabets deltagelse samt træffe foranstaltninger med henblik på at stimulere andre internationale organisationer til at styrke dimensionen af frivilligt arbejde på globalt plan. I samarbejde med disse organisationer fremmer Kommissionen programmer for internationalt frivilligt arbejde med henblik på at tilskynde til udveksling af bedste praksis vedrørende frivilligt arbejde i tredjelande. Ændring 42 Forslag til beslutning Artikel 9 Kommissionen sørger i samarbejde med medlemsstaterne for, at der er sammenhæng mellem foranstaltningerne i denne beslutning og andre foranstaltninger og initiativer, der bidrager til at virkeliggøre målene for det europæiske år på fællesskabsplan såvel som på nationalt og regionalt plan. Kommissionen sørger i samarbejde med medlemsstaterne for, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem foranstaltningerne i denne beslutning og andre programmer og tiltag, der bidrager til at virkeliggøre målene for det europæiske år på fællesskabsplan såvel som på nationalt og regionalt plan. Ændring 43 Forslag til beslutning Bilag – del A – punkt 1 1.  Oplysnings- og pr-kampagner, der omfatter følgende: 1.  Oplysnings- og pr-kampagner, der omfatter følgende: - højtprofilerede arrangementer og fora for udveksling af erfaring og god praksis - højtprofilerede arrangementer og fora for udveksling af erfaring og god praksis, med prioritet til venskabs- og mobilitetsprogrammer og med deltagelse af europæiske organisationer eller organer, som er aktive inden for frivilligt arbejde, repræsentanter for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. - konkurrencer med eller uden priser - samarbejde med den private sektor, radio- og tv-selskaber og andre medier om formidlingen af oplysninger om det europæiske år for frivilligt arbejde - samarbejde med den private sektor, radio- og tv-selskaber og andre medier om formidlingen af oplysninger om frivilligt arbejde og det europæiske år - udarbejdelse af materiale og redskaber for medierne, som er tilgængelige i hele Fællesskabet, og som har til formål at stimulere offentlighedens interesse - udarbejdelse af materiale og redskaber for medierne, som er tilgængelige i hele Fællesskabet, og som har til formål at stimulere offentlighedens interesse - foranstaltninger, som har til formål at udbrede kendskabet til resultaterne og øge synligheden af fællesskabsprogrammer, -foranstaltninger og -initiativer, der bidrager til at nå målene for det europæiske år for frivilligt arbejde foranstaltninger, som har til formål at udbrede kendskabet til resultaterne og øge synligheden af fællesskabsprogrammer, -foranstaltninger og -initiativer, der bidrager til at nå målene for det europæiske år - etablering af et informationswebsted på Europa, bl.a. med en portal for iværksættere af projekter vedrørende frivilligt arbejde, med det formål at guide dem gennem Fællesskabets forskellige programmer og initiativer. - etablering af et informationswebsted om Europa, bl.a. med en portal for iværksættere af projekter vedrørende frivilligt arbejde, som skal være en permanent platform for interaktivt samarbejde mellem forskellige aktører, med det formål at guide dem gennem Fællesskabets forskellige programmer og initiativer ?- tydeliggørelse af det frivillige arbejdes bidrag til nationalindkomsten og dets indvirkning på samfundet ved tilføjelse af frivilligt arbejde som en særlig kategori i Eurostats statistiske beregninger, udfærdigelse af satellitregnskaber for almennyttige organisationer, medtagelse af ulønnet frivilligt arbejde i disse beregninger samt udbredelse af kendskabet til den internationale dag for frivilligt arbejde, som blev anerkendt af FN i 1985 og siden da fejres den 5. december hvert år. Ændring 44 Forslag til beslutning Bilag – del A – punkt 2 – led 1 - undersøgelser og rapporter på fællesskabsplan med henblik på at evaluere og rapportere om det europæiske år for frivilligt arbejde, nærmere bestemt forberedelsen af året, dets effektivitet og virkninger og den langsigtede overvågning af året. - undersøgelser og rapporter på fællesskabsplan med henblik på at evaluere og rapportere om det europæiske år for frivilligt arbejde, nærmere bestemt forberedelsen af det europæiske år, dets effektivitet og virkninger og lægge fundamenterne for den langsigtede overvågning heraf og opfølgning herpå. Ændring 45 Forslag til beslutning Bilag – del C – punkt 1 Hvert nationalt koordineringsorgan indsender en enkelt ansøgning om fællesskabsstøtte. Støtteansøgningen skal indeholde en beskrivelse af koordineringsorganets arbejdsprogram eller den foranstaltning, der ansøges om støtte til med henblik på at fremme det europæiske år. Ansøgningen om støtte skal være ledsaget af et detaljeret budget med oplysning om de samlede udgifter til de initiativer eller det arbejdsprogram, der søges om støtte til, samt om størrelsen af det beløb, koordineringsorganet selv tilvejebringer, og om, hvorfra disse midler kommer. Kommissionen kan yde støtte til dækning af op til 80 % af de samlede udgifter. Hvert nationalt koordineringsorgan indsender en enkelt ansøgning om fællesskabsstøtte. Støtteansøgningen skal indeholde en beskrivelse – der udarbejdes på grundlag af løbende høringer af volontørorganisationer – af koordineringsorganets prioriteringer og arbejdsprogram eller den eller de foranstaltninger, der ansøges om støtte til og skal fremme det europæiske år. Ansøgningen om støtte skal være ledsaget af et detaljeret budget med oplysning om de samlede udgifter til den eller de foranstaltninger eller det arbejdsprogram, der søges om støtte til, samt om størrelsen af det beløb, koordineringsorganet selv tilvejebringer, og om, hvorfra disse midler kommer. Kommissionen kan yde støtte til dækning af op til 80 % af de samlede udgifter. Det bør være muligt for volontørorganisationerne at yde deres bidrag i form af naturalydelser i de medlemsstater, hvor dette er i overensstemmelse med den lovgivningsmæssige ramme. Ændring 46 Forslag til beslutning Bilag – del C – punkt 2 Kommissionen fastsætter de vejledende støttebeløb for hvert nationalt koordineringsorgan og den endelige ansøgningsfrist. Kriterierne bør tage højde for befolkningens størrelse og leveomkostningerne, og der bør være et fast minimumsbeløb pr. medlemsstat for at garantere et vist aktivitetsniveau. (Vedrører ikke den danske tekst). Ændring 47 Forslag til beslutning Bilag – del C – punkt 4 Arbejdsprogrammet/foranstaltningerne skal omfatte: Arbejdsprogrammet/foranstaltningerne skal omfatte: a) møder og arrangementer i forbindelse med målene for det europæiske år, herunder nationale arrangementer for at lancere og fremme det europæiske år, skabe en katalysatoreffekt og tilvejebringe et åbent rum for debat om konkrete initiativer a) møder og arrangementer i forbindelse med målene for det europæiske år, herunder nationale arrangementer for at lancere og fremme det europæiske år, skabe en katalysatoreffekt og tilvejebringe et åbent rum for debat om konkrete initiativer b) seminarer for gensidig læring på nationalt, regionalt og lokalt plan b) konferencer og tematiske seminarer på nationalt, regionalt og lokalt plan, der giver mulighed for "peer-learning" og udveksling af god praksis c) informations-, uddannelses- og pr-kampagner på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder tilrettelæggelse af konkurrencer og prisuddelinger c) information, forskningsaktiviteter og dertil hørende undersøgelser, uddannelses- og pr-kampagner på nationalt, regionalt og lokalt plan d) samarbejde med medierne. d) samarbejde med den private og ikke-statslige sektor og medierne med henblik på at formidle information om det europæiske år og gennemføre initiativer rettet mod langvarig dialog om spørgsmål i forbindelse med frivilligt arbejde og uddannelsesmæssige aktiviteter for volontører og således muliggøre bæredygtigheden af det frivillige arbejde også efter udløbet af det europæiske år for frivilligt arbejde (2011).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. november 2009 om forslag til Rådets afgørelse om fornyelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine (KOM(2009)0182 – C7-0018/2009 – 2009/0062(CNS))

P7_TA(2009)0095 A7-0074/2009

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2009)0182),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 170, artikel 300, stk. 2, første afsnit, og artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0018/2009),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55, artikel 46, stk. 1, og artikel 90, stk. 8,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0074/2009),

1.   godkender fornyelsen af aftalen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Ukraines regeringer og parlamenter.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. november 2009 om forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs undertegnelse af kommissoriet for det internationale partnerskab for samarbejde om energieffektivitet (IPEEC) og memorandummet vedrørende Det Internationale Energiagenturs varetagelse af sekretariatet for det internationale partnerskab for samarbejde om energieffektivitet (KOM(2009)0438 – C7-0219/2009 – 2009/0119(CNS))

P7_TA(2009)0096 A7-0075/2009

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2009)0438),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 175, stk. 1, artikel 300, stk. 2, første afsnit og artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0219/2009),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55, artikel 90, stk. 8, og artikel 46, stk. 1,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0075/2009),

1.   godkender undertegnelsen af kommissoriet og memorandummet;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Det Internationale Energiagentur.

Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2009 om Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2009 vedrørende landene på Vestbalkan, Island og Tyrkiet

P7_TA(2009)0097 B7-0185/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2009-2010 (KOM(2009)0533) og de vedføjede fremskridtsrapporter for landene for 2009,

–   der henviser til sine beslutninger af 16. marts 2006 om Kommissionens udvidelsesdokument 2005(1), af 13. december 2006 om Kommissionens meddelelse om udvidelsesstrategien og de vigtigste udfordringer 2006-2007(2), og af 10. juli 2008 om Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2007(3),

–   der henviser til alle sine tidligere beslutninger om landene på Vestbalkan og Tyrkiet,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2009 om realisering af Kosovos(4) europæiske dimension (KOM(2009)0534),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.   der henviser til, at det i artikel 49 i EF-traktaten hedder, at "enhver europæisk stat … kan ansøge om at blive medlem af Unionen",

B.   der henviser til, at Vestbalkans fremtid ligger i Den Europæiske Union, hvilket blev bekræftet på Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003, på Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 15.-16. juni 2006 og på efterfølgende topmøder; der henviser til, at alle de eksisterende tilsagn, der blev givet til de sydøsteuropæiske lande, bør overholdes,

C.   der henviser til, at Tyrkiet har været kandidatland siden 1999, Kroatien siden 2004 og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien siden 2005; der henviser til, at Albanien, Montenegro og Island har ansøgt om medlemskab af Unionen, og at Kommissionen er i gang med en evaluering af Montenegros og Islands ansøgninger; der henviser til, at der er blevet undertegnet stabiliserings- og associeringsaftaler med Bosnien-Hercegovina og med Serbien; der endvidere henviser til, at Kommissionen har meddelt, at den agter at foreslå handelsaftaler og liberalisering af visum-reglerne for Kosovo på mellemlang sigt,

D.   der henviser til, at tidligere udvidelser uden tvivl har været en succes både for EU og for de tiltrædende medlemsstater, at de har bidraget til stabilitet, udvikling og fremgang i Europa som helhed, og at det derfor er vigtigt at skabe de rette betingelser for at sikre, at fremtidige udvidelser også bliver vellykkede,

E.   der henviser til, at udvidelsesstrategien bør være langt mere end en forhandlingsmetodologi og afspejle overbevisningen om, at EU er et fællesskab med fælles værdier, og til at strategien er uløseligt forbundet med debatten om EU's mål og effektivitet samt EU's fremtid og rolle i forhold til nabolandene og på verdensplan,

F.   der henviser til, at der fortsat består uløste problemer mellem flere kandidater og potentielle kandidater til EU-medlemskab og deres nabolande; der henviser til, at regionalt samarbejde og godt naboskab fortsat er nøglefaktorer i integrationsprocessen,

1.   går fortsat stærkt ind for udvidelsespolitikken, som har vist sig at være en af de mest succesrige EU-politikker og har været til gavn for både eksisterende og nye medlemsstater; minder om, at de tidligere udvidelser har bidraget til at udvide området med fred, sikkerhed og velstand i Europa i hidtil uset grad, og bekræfter EU's tilsagn om at bevare tempoet i udvidelsesprocessen;

2.   mener, at EU kan lære af de tidligere udvidelser, og at yderligere forbedringer af udvidelsesprocessens kvalitet skal bygge på hidtil indhøstede positive erfaringer; minder også om, at der som anført i tidligere beslutninger er behov for at skabe plads til tilstrækkelig institutionel, finansiel og politisk konsolidering sideløbende med udvidelsesprocessen;

3.   understreger, at principperne i formandskabets konklusioner fra mødet i Bruxelles den 14.-15. december 2006 vedrørende den "fornyede konsensus om udvidelse", især EU's evne til at fungere effektivt og udvikle sig, skal forblive ufravigelige grundpiller i EU's udvidelsespolitik;

4.   fastslår, at et konsekvent tilsagn fra både kandidatlandene og EU om fuld og nøje efterlevelse af kriterierne fra Det Europæiske Råds møde i København den 21.-22. juni 1993 er af afgørende betydning, blandt andet for EU's integrationskapacitet;

5.   opfordrer EU-institutionerne til at analysere og øge Unionens integrationskapacitet;

6.   fremhæver, at retsstatsprincippet er en grundlæggende del af den demokratiske, økonomiske og sociale udvikling og en af hovedbetingelserne for EU-medlemskab; glæder sig over den indsats, der er gjort i regionen for at gennemføre reformer i dette øjemed, men bemærker, at visse lande fortsat står over for store udfordringer, især hvad angår bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet; tilskynder disse lande til at intensivere deres indsats på området;

7.   understreger, at ytringsfriheden er et af demokratiets grundlæggende principper og konstaterer med bekymring, at denne frihed i nogle lande endnu ikke respekteres i fuldt omfang; anser det for en prioritet for landene på det vestlige Balkan og Tyrkiet at sikre medierne mod politisk indblanding og garantere tilsynsmyndighedernes uafhængighed; opfordrer de pågældende lande til at etablere egentlig lovgivning på området og sikre, at lovene overholdes;

8.   understreger, at tæt samarbejde med Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det Tidligere Jugoslavien (ICTY) er en grundlæggende betingelse for, at landene på det vestlige Balkan kan gøre fremskridt hen imod medlemskab af Unionen, men påpeger, at det er lige så vigtigt, at samfundene i disse lande betragter godtgørelse for krigsforbrydelser som et afgørende skridt for at skabe retfærdighed for ofrene og fremme regional forsoning;

9.   understreger betydningen af godt naboskab som en forudsætning for regional stabilitet og samarbejde og for en velfungerende udvidelsesproces; opfordrer derfor alle de pågældende lande til at gore alt, hvad der står i deres magt for at bringe deres konflikter med deres naboer til ophør på et tidligt stadium i udvidelsesprocessen; understreger imidlertid, at sådanne bilaterale konflikter bør løses af de pågældende parter; foreslår, at EU sætter alt ind for at opnå en løsning, hvis de berørte parter ikke formår at løse disse konflikter; gør opmærksom på, at selv om sådanne konflikter ikke i sig selv bør være en hindring på vejen mod medlemskab, bør EU undgå at bebyrde sig selv med sådanne bilaterale konflikter og bør bestræbe sig på at løse dem inden tiltrædelsen;

10.   er bekymret over de økonomiske problemer, som regionen står over for som følge af den finansielle krise; glæder sig over Kommissionens vilje til at stille ekstraordinær finansiel støtte til rådighed, som f.eks. makroøkonomisk bistand og direkte støtte til budgettet; understreger, at situationen er særdeles vanskelig i betragtning af den store fattigdom og arbejdsløshed i nogle af de pågældende lande; opfordrer Kommissionen og landene til selv at gøre alt, hvad der står i deres magt for at afbøde følgerne af krisen, især for de mest sårbare samfundsgrupper;

11.   understreger betydningen af et regionalt samarbejde med landene i det vestlige Balkan som en vigtig betingelse for udvidelsesprocessen og samtidig som et altafgørende element i forsoningsprocessen og udbygningen af mellemfolkelige forbindelser; minder endvidere om fordelene ved et sådant samarbejde i form af øget handelsvolumen, forbedret energisikkerhed ved anvendelse af forskellige energiudbydere, -kilder og  -forsyningsruter, miljøpolitik og bekæmpelse af organiseret kriminalitet og ulovlig handel; bemærker i denne forbindelse med tilfredshed det arbejde, som Det Regionale Samarbejdsråd har udrettet; opfordrer til større politisk vilje og bedre samordning i gennemførelsen af strategien til bekæmpelse af menneskehandel, navnlig hvad angår beskyttelse af ofrene; understreger, at regionalt politisk og økonomisk samarbejde skal omfatte alle politiske aktører såvel som civilsamfundet, især kvindeorganisationer, og at der ikke bør lægges hindringer i vejen herfor som følge af bilaterale politiske problemer; opfordrer i denne henseende alle involverede parter til at søge at opnå pragmatiske løsninger, der kan sikre bredden af et regionalt samarbejde, uanset de divergerende holdninger til Kosovos status;

12.   opfordrer alle de involverede lande til at gøre en større indsats på kvinderettigheds- og ligestillingsområdet, især hvad angår bekæmpelsen af kønsbestemt vold, fremme af muligheder for retslige skridt over for forskelsbehandling på grund af køn, og fremme af kvinders politiske deltagelse;

13.   finder det afgørende at fremme civilsamfundets og ikkestatslige organisationers (NGO) øgede deltagelse på både centralt og lokalt niveau og at forhøje støtten og finansieringen til NGO'er for dermed at tilskynde dem til at deltage i planlægningen og anvendelsen af førtiltrædelsesinstrumentets civilsamfundsfacilitet samt forbedre dialogen mellem arbejdsmarkedets parter;

14.   opfordrer landene i regionen til at gøre en større indsats for at forbedre situationen for de etniske mindretal, især for romaerne; understeger, at romaerne ofte udsættes for forskelsbehandling, og at de især bør være stærkere repræsenteret i beslutningsprocesserne, på arbejdsmarkedet og i de almindelige uddannelsessystemer; noterer sig i den forbindelse de tilbagetagelsesaftaler, der er blevet indgået bilateralt mellem landene på Vestbalkan og medlemsstaterne, og opfordrer de pågældende lande til at øge deres indsats for at skabe hensigtsmæssige sociale forudsætninger, social infrastruktur og adgang til offentlige tjenesteydelser for at sikre romaernes grundlæggende rettigheder og fremme deres reintegration efter deres tilbagevenden; opfordrer landene på det vestlige Balkan og medlemsstaterne til at følge nøje op på reintegrationen af de tilbagevendte romaer og aflægge årlig rapport til Kommissionen om de opnåede resultater for at lette evalueringen af reintegrationspolitikkerne og udvekslingen af bedste praksis;

15.   understreger den afgørende betydning af processen til liberalisering af visumudstedelsen for landene på det vestlige Balkan; finder det glædeligt, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Serbien og Montenegro har opfyldt kriterierne for liberalisering af visumreglerne, således at den visumfri ordning forventes at gælde for deres statsborgere fra den 19. december 2009; glæder sig over de seneste foranstaltninger, som myndighederne i Bosnien-Hercegovina har truffet for at fremskynde opfyldelsen af kravene i køreplanen for ordningen om visumfrihed, og opfordrer dem til at fremskynde forberedelserne, så alle relevante kriterier opfyldes, og visumliberaliseringen kan gælde for landenes statsborgere fra juli 2010; finder, at Kommissionen med det formål at fremme gennemførelsen af Thessalonikidagsordenen og som en del af den regionale tilgang inden for rammerne af sine beføjelser og på baggrund af FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 af 10. juni 1999 bør indlede visumdrøftelser med Kosovo snarest muligt med henblik på at fastlægge en køreplan for visumlettelse og visumliberalisering i lighed med de ordninger, der er indgået med lande på det vestlige Balkan;

16.   opfordrer alle landene i regionen til hurtigst muligt at vedtage eller på virkningsfuld vis gennemføre lovgivning, der forbyder forskelsbehandling, især i lyset at de mange tilfælde af trusler, overfald, intimidation og forskelsbehandling mod homoseksuelle, biseksuelle og personer, der afviger fra gængse kønsroller, og som ikke anmeldes eller retsforfølges;

17.   opfordrer myndighederne internationalt og i Kosovo til at gøre deres yderste for snarest muligt at lukke de blyforurenede flygtningelejre for internt fordrevne Çesmin Llugë/Česmin Lug, Osterode og Leposaviq/Leposavić, og ligger tæt på slaggebjergene ved Trepçablyminen, og til at sikre de helt grundlæggende menneskerettigheder for familierne, der bor der, ved at genhuse dem på sikre steder med ordentlige sanitære forhold;

18.   mener, at det er altafgørende, hvis EU-borgernes støtte til fordel for en yderligere udvidelse og kandidatlandenes borgeres engagement i fortsatte reformer skal bevares, at de får forelagt klare og omfattende oplysninger om fordelene ved denne politik; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en indsats på dette område; finder det tilsvarende af afgørende betydning, at borgerne bliver hørt, og at der tages hensyn til deres bekymringer og spørgsmål;

19.   roser Kroatien for dets fortsatte fremskridt med hensyn til opfyldelsen af kriterierne for tiltrædelse af Unionen såvel som betingelserne for medlemskab; glæder sig over den bilaterale aftale om en løsning af grænsekonflikten med Slovenien, som har været den udslaggivende faktor for en åbning af yderligere kapitler i tiltrædelsesprocessen; finder, at tiltrædelsesforhandlingerne kan afsluttes snarest muligt, forudsat at Kroatien intensiverer sine bestræbelser og opfylder alle de nødvendige kriterier og benchmarks, herunder fuldt samarbejde med ICTY;

20.   lykønsker Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien med de fremskridt, som det har opnået siden den seneste fremskridtsrapport og især i løbet af de seneste par måneder; konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen har anerkendt dette fremskridt, og at den har henstillet, at der indledes tiltrædelsesforhandlinger med landet; opfordrer Rådet til at handle i overensstemmelse med Kommissionens henstillinger på topmødet i december 2009; forventer, at der i nær fremtid indledes forhandlinger med håb om at opnå gensidigt tilfredsstillende løsninger på tvister med nabolandene, herunder navnespørgsmålet mellem Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Grækenland; opfordrer regeringerne i begge lande til at intensivere deres indsats med dette mål for øje; minder om betydningen af gode naboskabsforbindelser og tilskynder Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at vise hensyntagen i forbindelse med de anliggender, der berører deres naboer; bemærker med glæde, at der for nylig er etableret diplomatiske forbindelser med Kosovo og indgået en aftale om fysisk grænsedragning, hvilket er et afgørende skridt for regional stabilitet;

21.   opfordrer myndighederne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at fortsætte deres indsats for reformprocessen, især inden for den offentlige forvaltning og retsvæsenet, antikorruptionspolitikken, kvinders rettigheder og forbindelser mellem etniske grupper, herunder øget deltagelse af mindretal i det offentlige liv og den offentlige forvaltning;

22.   roser, at Tyrkiet som kandidatland har gjort fremskridt på vej mod opfyldelsen af Københavnskriterierne; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering og alle parlamentariske partier i Tyrkiet til at nå til enighed om udformningen af gennemførelsen af de mest vigtige reformer; glæder sig over regeringens godkendelse af reformstrategien på retsområdet og påpeger den altafgørende betydning af en hurtig gennemførelse, således at den tyrkiske stats og det tyrkiske samfunds funktioner sikres; er bekymret over tilstandene på områderne ytringsfrihed og pressefrihed, især efter den uhørte bøde, som en mediegruppe er blevet idømt; glæder sig over den stadig mere åbne offentlige debat i Tyrkiet om emner, der hidtil var tabu; beklager de begrænsede fremskridt, der er gjort på området religionsfrihed, og tilskynder regeringen til at etablere lovrammer i tråd med den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der vil gøre det muligt for ikkemuslimske trossamfund og for alawierne at fungere uden begrænsninger; beklager, at forpligtelserne i henhold til tillægsprotokollen til associeringsaftalen EF-Tyrkiet stadig ikke efterkommes, og opfordrer Tyrkiet til at sikre en fuldstændig gennemførelse heraf uden forskelsbehandling; opfordrer den tyrkiske regering og ligeledes alle de berørte parter til at bidrage aktivt til en hurtig løsning på Cypern-spørgsmålet inden for rammerne af FN's Sikkerhedsråds resolutioner og de principper, som EU hviler på; glæder sig over bestræbelserne på at løse det kurdiske spørgsmål i forbindelse med projektet om demokratisk åbning, og opfordrer den tyrkiske regering til at træffe konkrete foranstaltninger til at finde frem til en løsning på den situation, som borgere af kurdisk oprindelse befinder sig i, og opfordrer alle parter til at støtte denne proces; roser den diplomatiske indsats, der gøres for at normalisere forbindelserne med Armenien, og opfordrer indtrængende Tyrkiets Store Nationalforsamling og det armenske parlament til at ratificere de relevante protokoller; glæder sig over, at Tyrkiet har undertegnet den mellemstatslige aftale om Nabucco-gasrørledningen, som fortsat er et af EU's højest prioriterede energiforsyningsprojekter og opfordrer til at åbne kapitlet om energi i tiltrædelsesforhandlingerne; noterer sig over genoptagelsen af forhandlingerne om en tilbagetagelsesaftale med EU og opfordrer indtrængende Tyrkiet til i mellemtiden at sikre en fuldstændig gennemførelse af de eksisterende bilaterale tilbagetagelsesaftaler og med EU-medlemsstaterne; opfordrer den tyrkiske regering til at intensivere samordningen af sin udenrigspolitik med EU, især vedrørende Iran; beklager imidlertid, at det strategiske samarbejde mellem NATO og EU ud over "Berlin plus"-aftalerne fortsat blokeres som følge af Tyrkiets modstand, hvilket har negative følger for beskyttelsen af EU's udstationerede personale, og opfordrer indtrængende Tyrkiet til at opgive denne modstand hurtigst muligt;

23.   glæder sig over de fremskridt, der er sket i Serbien, og især dets ensidige gennemførelse af interimsaftalen; mener, at en sådan ensidig gennemførelse set på baggrund af den finansielle krise viser, at landet er fast besluttet på at nå frem til medlemskab af Unionen; opfordrer derfor indtrængende Rådet til ufortøvet at træffe afgørelse om ratificeringen af interimsaftalen; anmoder Serbien om at samarbejde i fuldt omfang med ICTY; glæder sig i denne forbindelse over rapporten af 4. juni 2009, som chefanklageren ved ICTY har fremlagt, hvoraf det fremgår, at Serbien har gjort yderligere fremskridt i dets samarbejde med ICTY; finder det ligeledes vigtigt, at retsforfølgelsen fortsætter ved Beograds distriktsdomstols krigsforbryderkammer; glæder sig over de serbiske myndigheders undertegnelse af politiprotokollen med Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo (EULEX KOSOVO) og opfordrer Serbien til at intensivere sit samarbejde med EULEX KOSOVO, især hvad angår EULEX KOSOVO's operationer i det nordlige Kosovo; beklager, at de serbiske myndigheder opfordrede kosovoserberne til at boykotte kommunalvalget den 15. november 2009, og opfordrer dem til at indtage en konstruktiv holdning og fremme aktiv deltagelse i Kosovos institutioner fra kosovoserbernes side;

24.   anerkender, at Bosnien-Hercegovina har gjort visse fremskridt vedrørende sikkerhed og grænseforvaltning; er dog utilfreds med det begrænsede fremskridt, som Bosnien-Hercegovina har opnået som potentielt kandidatland på vej mod medlemskab af EU; er stærkt foruroliget over det ustabile politiske klima og manglen på en fælles vision hos begge enheder, og fordømmer anvendelsen af en provokerende sprogbrug, som kan undergrave de opnåede resultater i forsoningsprocessen mellem de etniske grupper og med hensyn til statsstrukturernes funktionsevne; tilskynder Rådet til at fortsætte sin indsats med støtte fra det internationale samfund for at føre en dialog med de politiske ledere i Bosnien-Hercegovina, således at dette land og dets befolkningsgrupper kan fortsætte ad vejen mod europæisk integration; understreger, hvor vigtigt det er at skabe en mere holdbar forfatningsmæssig ramme, således at landets institutioner kan fungere mere effektivt; noterer sig følgelig Rådsformandskabets, Kommissionens og den amerikanske regerings seneste fælles diplomatiske bestræbelser og henstiller, at der under de videre forhandlinger tages hensyn til tidligere ordninger mellem politikere i Bosnien-Hercegovina; minder om, at det er nødvendigt at inddrage parlamentsmedlemmer og civilsamfundet i større udstrækning for at støtte et funktionsdygtigt land;

25.   glæder sig over Kommissionens intention om at styrke forbindelserne med Kosovo(5) i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution, herunder at afsøge mulighederne for Kosovos deltagelse i fællesskabsprogrammer; forventer, at decentraliseringsprocessen afsluttes inden årets udgang for dermed at opfylde betingelserne i Ahtisaari-planen og sikre alle Kosovos indbyggere politisk repræsentation, især det serbiske mindretal; opfordrer Kosovomyndighederne til at fortsætte deres bestræbelser på at forbedre og sikre mindretallenes rettigheder; glæder sig over, at lokalvalgene den 15. november 2009 generelt set forløb let og fredeligt, og anerkender den centrale valgkommissions indsats i forberedelserne; glæder sig endvidere over kosovoserbernes usædvanlig store valgdeltagelse og anser dette for en opmuntrende indikation af, at det kosovoserbiske samfund er villigt til at bære sin del af ansvaret for Kosovos institutioner; glæder sig over, at EULEX KOSOVO har opnået fuld operational kapacitet, som vil gøre det muligt for det at gennemføre sit mandat med fremme af retsstatsprincippet, offentlig ro og orden og sikkerhed på gennemsigtig og ansvarlig vis i hele Kosovo og bane vejen for Kosovos integration i Unionen, hvis det opfylder de nødvendige betingelser og krav;

26.   anerkender de fremskridt, der er gjort i Montenegro siden den seneste situationsrapport; bemærker, at landet har ansøgt om medlemskab af Unionen, og at Rådet har truffet afgørelse om at opfordre Kommissionen til at udarbejde sin udtalelse om Montenegros ansøgning; roser Montenegro for dets opnåede resultater især i den uproblematiske afvikling af det seneste valg og landets solide økonomiske resultater til trods for den globale økonomiske krise og tilskynder landet til at fortsætte sine reformbestræbelser;

27.   anerkender de fremskridt, som Albanien har opnået siden den sidste situationsrapport og især inden for arbejdet med at udstede identitetskort og gennemføre forbedringer af de juridiske og administrative rammer om valgprocessen, hvilket fremgik af det seneste nationale valg; opfordrer indtrængende oppositionen til at standse sin boykot af parlamentet og opfordrer den til at gøre sin pligt og repræsentere sine vælgere i parlamentet; opfordrer regeringen og oppositionen til at nå til en gensidig forståelse om en opfølgning i parlamentet på det seneste valg; bemærker, at Albanien har ansøgt om medlemskab af Unionen, og at Rådet har truffet afgørelse om at opfordre Kommissionen til at udarbejde en udtalelse om landets ansøgning; tilskynder de albanske myndigheder til at fortsætte deres bestræbelser for at opnå reformer til fordel for borgernes økonomiske og sociale fremskridt, således at landet kan tage skridt fremad på vejen mod EU-medlemskab;

28.   glæder sig over Islands ansøgning om medlemskab og forventer, at Kommissionen snart udarbejder en udtalelse og en henstilling om denne ansøgning, og at Island får kandidatstatus i nær fremtid i betragtning af dets veletablerede demokratiske tradition og som følge af, at landet i stor udstrækning har tilpasset sig den gældende fællesskabsret; mener dog, at Islands hidtidige gennemførelse af sine forpligtelser i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde bør være et afgørende element i Kommissionens vurdering; gentager sin opfordring til Kommissionen om at åbne et delegationskontor i Reykjavik allerede i første halvår 2010;

29.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at udvikle en funktionel og sammenhængende model for de nye EU-delegationer i udvidelsesområdet med sikring af en fælles EU-indsats efter indførelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), især hvis det udvidelsespolitiske område forbliver uden for EU-Udenrigstjenestens kompetenceområder;

30.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes og de berørte landes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 402. (2) EUT C 317 E af 23.12.2006, s. 480. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0363. (4) * Som defineret i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1244/1999. (5) 22 medlemsstater har anerkendt Kosovo; fem medlemsstater har ikke.

Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2009 om bekæmpelse af vold mod kvinder

P7_TA(2009)0098 B7-0139/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til bestemmelserne i De Forenede Nationers retlige instrumenter vedrørende menneskerettigheder og navnlig om kvinders rettigheder, såsom FN's pagt, verdenserklæringen om menneskerettigheder, de internationale konventioner om borgerlige og politiske rettigheder og om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om bekæmpelse og afskaffelse af menneskehandel og udnyttelse af andres prostitution, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og denne konventions valgfrie protokol samt konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

–   der henviser til andre FN-instrumenter om vold mod kvinder, såsom Wien-erklæringen og Wien-handlingsprogrammet af 25. juni 1993 vedtaget på FN's verdenskonference om menneskerettigheder (A(CONF. 157/23), erklæringen af 20. december 1993 om afskaffelse af vold mod kvinder (A/RES/48/104), FN's Generalforsamlings resolutioner af 12. december 1997 om kriminalitetsforebyggelse og strafferet med henblik på at bekæmpe vold mod kvinder (A/RES/52/86), af 18. december 2002 om bekæmpelse af æresforbrydelser begået mod kvinder (A/RES/57/179) og af 22. december 2003 om afskaffelse af vold i hjemmet mod kvinder (A/RES/58/147), rapporter fra de særlige rapportører fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder om vold mod kvinder samt den generelle henstilling nr. 19 vedtaget af Komitéen for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (ellevte møde, 1992),

–   der henviser til Beijing-erklæringen og Beijing-handlingsprogrammet, der blev vedtaget den 15. september 1995 på den fjerde verdenskvindekonference, og sine beslutninger af 18. maj 2000 om opfølgningen af Beijing-handlingsprogrammet(1) og af 10. marts 2005 om opfølgningen af den fjerde verdenskvindekonference - Handlingsprogrammet Platform for Action (Beijing+10)(2),

–   der henviser til FN's generalsekretærs rapport af 6. juli 2006 med titlen "In-depth study on all forms of violence against women" (indgående undersøgelse af alle former for vold mod kvinder) (A/61/122/Add.1),

–   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–   der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 19. december 2006 om en forstærket indsats i bekæmpelsen af alle former for vold mod kvinder (A/RES/61/143),

–   der henviser til resolution 2003/45 fra FN's Menneskerettighedskommission af 23. april 2003 om afskaffelse af vold mod kvinder (E/CN.4/RES/2003/45),

–   der henviser til Den Interparlamentariske Unions resolution vedtaget på det 114. møde den 12. maj 2006 om parlamenternes rolle i bekæmpelsen af vold mod kvinder,

–   der henviser til sin beslutning af 16. september 1997 om behovet for at igangsætte en kampagne på EU-plan om nul tolerance over for vold mod kvinder(3),

–   der henviser til sin beslutning af 2. februar 2006 om status over bekæmpelsen af volden mod kvinder og den fremtidige indsats(4),

–   der henviser til sin beslutning af 11. oktober 2007 om kvindedrabene i Mexico og Mellemamerika og EU's rolle i bekæmpelsen af dette fænomen(5),

–   der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om bekæmpelse af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder i EU(6),

–   der henviser til forespørgsler af 1. oktober 2009 til Rådet (O-0096/2009 - B7-0220/2009) og til Kommissionen (O-0097/2009 - B7-0221/2009) om en international dag for afskaffelse af vold mod kvinder,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at FN's Beijing-handlingsprogram har defineret vold mod kvinder som enhver handling af kønsbaseret vold, der medfører, eller som sandsynligvis vil medføre, fysisk, seksuel eller psykologisk skade eller lidelse hos kvinder, hvortil skal regnes trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse,

B.   der henviser til, at vold mod kvinder ifølge FN's Beijing-handlingsprogram er udtryk for et traditionelt ulige magtforhold mellem mænd og kvinder, der har ført til en situation, hvor mænd dominerer kvinder, indtager en diskriminerende holdning over for kvinder og forhindrer dem i at udfolde sig fuldstændigt,

C.   der henviser til, at mænds vold mod kvinder ikke alene er et problem, som vedrører folkesundheden, men også er årsag til ulighed mellem kvinder og mænd, hvilket er et område, hvor EU har mandat til at skride til handling,

D.   der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er et grundlæggende princip i EU, der er anerkendt i EF-traktaten og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

E.   der henviser til, at mænds vold mod kvinder er en krænkelse af menneskerettighederne, og i særdeleshed af retten til livet, retten til sikkerhed, retten til værdighed, retten til fysisk og psykisk integritet samt retten til valg med hensyn til seksualitet og reproduktiv sundhed,

F.   der henviser til, at mænds vold mod kvinder er en hindring for kvinders deltagelse i samfundet, i det politiske og offentlige liv og på arbejdsmarkedet og kan føre til marginalisering af og fattigdom for kvinder,

G.   der henviser til, at vold mod kvinder i ekstreme tilfælde kan føre til, at kvinderne myrdes,

H.   der henviser til, at vold mod kvinder ofte ledsages af vold mod børn og påvirker børnenes psykiske tilstand og liv,

I.   der henviser til, at vold mod mødre direkte og indirekte har varige negative konsekvenser for børnenes følelsesmæssige sundhed og sindstilstand, og at det kan medføre en ond cirkel af vold og overgreb, der fortsætter i generationer,

J.   der henviser til, at mænds vold mod kvinder dels er et udbredt, strukturelt problem i hele Europa og hele verden, og at dette fænomen rammer ofrene såvel som voldsudøverne uanset alder, uddannelse, indkomst eller position i samfundet, dels er knyttet til den ulige magtfordeling mellem mænd og kvinder i vores samfund,

K.   der henviser til, at volden mod kvinder varierer med forskellige kulturer og traditioner, og til, at kønslig lemlæstelse af kvinder og piger, såkaldte æresforbrydelser og tvangsægteskaber er virkelighed i EU,

L.   der henviser til, at krig, væbnede konflikter, genopbygning efter konflikter og økonomiske, sociale og/eller finansielle kriser øger kvinders sårbarhed både individuelt og kollektivt over for den vold, de udsættes for fra mænds side, og at disse situationer ikke bør bruges som påskud for at tolerere mænds vold,

M.   der henviser til, at handel med kvinder med seksuelle og andre formål udgør en grundlæggende krænkelse af kvinders menneskerettigheder og skader ofrene som enkeltpersoner såvel som samfundet som helhed,

N.   der henviser til, at den tolerance, der udvises over for prostitution i Europa, indebærer øget handel med kvinder fra tredjelande i EU med henblik på seksuel udnyttelse og sexturisme,

O.   der henviser til, at der ikke er nogen regelmæssig og sammenlignelig dataindsamling om de forskellige typer vold mod kvinder i EU, hvilket gør det vanskeligt at vurdere fænomenets egentlige omfang og finde passende løsninger på problemet,

P.   der henviser til, at antallet af kvinder, der er ofre for kønsbaseret vold er alarmerende,

Q.   der henviser til, at det ofte forvanskede og forbrugsorienterede billede af kvinderne, som medierne formidler, er uforeneligt med respekten for den menneskelige værdighed,

R.   der henviser til, at der ud over den økonomiske afhængighed (som ofte gør sig gældende for kvinder) er andre vigtige årsager til, at kvindelige ofre undlader at anmelde den vold, de udsættes for, og at disse skal søges i samfundskulturen og den opfattelse, at mænds vold mod kvinder er en privatsag, eller at kvinderne ofte selv er skyld heri,

S.   der henviser til, at kvinder hyppigt undlader at anmelde mænds vold mod dem af forskellige komplekse psykologiske, økonomiske, sociale og kulturelle årsager og til tider også på grund af manglende tillid til politiet, retssystemet, de sociale myndigheder og sundhedsmyndighederne,

T.   der henviser til, at Parlamentet flere gange har slået til lyd for et europæisk år for bekæmpelse af vold mod kvinder,

U.   der henviser til, at FN har erklæret den 25. november for international dag for afskaffelse af vold mod kvinder, og at Europa-Parlamentet i december 2009 afholder et internationalt seminar om bekæmpelse af vold mod kvinder,

V.   der henviser til, at der er et stadig mere akut behov for at indføre et omfattende retligt instrument til bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder i Europa, herunder handel med kvinder,

1.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forbedre de nationale love og politikker til bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder, navnlig ved at udarbejde omfattende nationale handlingsplaner til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder med udgangspunkt i en analyse af de ligestillingsmæssige konsekvenser af vold mod kvinder og i medlemsstaternes internationale traktatmæssige forpligtelser til at afskaffe alle former for diskrimination af kvinder, herunder at træffe konkrete foranstaltninger til forebyggelse af vold begået af mænd, beskyttelse af ofrene og retsforfølgning af gerningsmændene;

2.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til via hensigtsmæssige nationale programmer og finansieringsordninger at støtte frivillige organisationer og sammenslutninger, der tager imod og yder psykologisk støtte til voldsramte kvinder, ikke mindst med det formål at reintegrere dem på arbejdsmarkedet og dermed sikre, at de fuldt ud genvinder deres personlige værdighed;

3.   opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet og Rådet en målrettet og mere konsekvent plan for EU's politik til bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder, jf. Kommissionens meddelelse af 1. marts 2006 om en køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010 (KOM(2006)0092), at inddrage foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod kvinder i handlingsprogrammet for ligestilling af mænd og kvinder for perioden 2011-2016 og konkrete foranstaltninger til forebyggelse af alle former for vold, beskyttelse af ofrene og retsforfølgning af voldsudøverne samt at sikre, at der foretages en analyse af de ligestillingsmæssige konsekvenser af mænds vold mod kvinder på alle politikområder, og at EU-institutionerne og medlemsstaterne fastlægger en samordnet, engageret og konsekvent strategi for at udrydde denne form for vold;

4.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge muligheden for nye foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod kvinder;

5.   opfordrer Kommissionen til at arrangere en særlig konference på højt plan med deltagelse af repræsentanter for de politiske organer, civilsamfundet og sociale og institutionelle organisationer med det formål at bidrage til udviklingen af en mere sammenhængende politik til bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder;

6.   anmoder EU om at sikre retten til hjælp og støtte for alle ofre for vold, herunder også ofrene for menneskehandel uanset nationalitet, og beskyttelse af kvindelige ofre for vold i hjemmet, hvis retlige status kan være afhængig af deres partnere;

7.   opfordrer EU til at indføre mekanismer til sikring af, at analysen af de ligestillingsmæssige konsekvenser af menneskehandel indarbejdes i al lovgivning og alle politikker til bekæmpelse af dette fænomen, og til at behandle de grundlæggende årsager til vold ved hjælp af forebyggende foranstaltninger såsom sanktioner, oplysning og bevidstgørelseskampagner;

8.   påpeger, at det stadig afventer resultaterne af Kommissionens undersøgelse af lovgivningen om kønsbaseret vold og vold mod kvinder;

9.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre voldsramte kvinder reel adgang til retshjælp og beskyttelse uanset deres nationalitet og arten af deres inddragelse i politiets efterforskning;

10.   anmoder indtrængende Rådet og Kommissionen om at etablere et utvetydigt retligt grundlag for bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder, herunder handel med kvinder;

11.   opfordrer Kommissionen til at gå i gang med at udarbejde et forslag til et omfattende direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder;

12.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage initiativ til at bekæmpe årsagerne til vold mod kvinder, især ved hjælp af forebyggende foranstaltninger og bevidstgørelseskampagner om de forskellige former for vold mod kvinder;

13.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte et samordnet tiltag, bl.a. omfattende kampagner for bevidstgørelse og oplysning af offentligheden om vold i hjemmet og strategier beregnet til at nedbryde de fastgroede opfattelser af kvinders stilling i samfundet gennem uddannelse og medier, og til at fremme udvekslingen af bedste praksis;

14.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i internationalt regi at behandle spørgsmålet om vold mod kvinder og kønsaspektet ved overtrædelser af menneskerettighederne, især i forbindelse med de bilaterale associeringsaftaler og internationale handelsaftaler, der er gældende eller under forhandling;

15.   beklager i den sammenhæng, at kønsaspektet ikke indgår som en vigtig del i de obligatoriske bæredygtighedsvurderinger, som foretages forud for indgåelsen af sådanne aftaler, for slet ikke at tale om en erkendelse af spørgsmålet om kønsrelateret vold, og at de heller ikke omfatter instrumenter til analyse af de ligestillingsmæssige konsekvenser, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag til løsning af dette problem snarest muligt;

16.   anmoder medlemsstaterne om at tage behørigt hensyn til de specifikke forhold, der gør sig gældende for visse kategorier af kvinder, som er særligt sårbare, såsom kvinder tilhørende mindretal, indvandrerkvinder, kvindelige flygtninge, kvinder der lever i fattigdom i landområder eller isolerede samfund, kvinder, der befinder sig i fængsler eller på andre institutioner, piger, lesbiske kvinder, handicappede kvinder og ældre kvinder;

17.   anmoder medlemsstaterne om at styrke deres tiltag til forebyggelse af kønsrelateret vold blandt unge gennem en målrettet indsats på uddannelsesområdet og et bedre samarbejde mellem de forskellige aktører og berørte miljøer, såsom familien, skolen, det offentlige rum og medierne;

18.   opfordrer Kommissionen til også at beskæftige sig med den internationale dimension af vold mod kvinder i forbindelse med virksomheders sociale ansvar, især hvad angår europæiske virksomheder, der opererer i eksportforarbejdningszoner;

19.   understreger vigtigheden af uddannelse for alle, der arbejder med kvinder, der er ofre for vold fra mænds side, heriblandt repræsentanter for retssystemet og de retshåndhævende myndigheder, med særlig vægt på politiet, domstolene, de sociale, sundhedsmæssige og retlige myndigheder, arbejdsmarkedsinstitutionerne, arbejdsgiverne og fagforeningerne;

20.   opfordrer til indførelse af ordninger, som kan gøre det lettere for kvinder, der er ofre for kønsrelateret vold og menneskehandel, at få adgang til gratis retshjælp, således at de kan gøre deres rettigheder gældende inden for hele EU; betoner nødvendigheden af at forbedre samarbejdet mellem juridiske eksperter og udvekslingen af bedste praksis i bekæmpelsen af forskelsbehandling og kønsrelateret vold, og at gøre en indsats for at nedbryde hindringerne for et bedre kendskab til lovgivningen i andre medlemslande, herunder straffe for kønsrelateret vold og tilholdsforanstaltninger over for voldsudøvende mænd;

21.   glæder sig over, at der i visse medlemsstater er oprettet særlige domstole, der beskæftiger sig med vold mod kvinder, og opfordrer alle medlemsstaterne til at følge dette initiativ;

22.   opfordrer til, at registre over kønsrelateret vold kommer til at spille en central rolle i det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS);

23.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i tæt samarbejde med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder at etablere et sammenhængende system for indsamling af data til statistikker over vold mod kvinder, med særlig vægt på vold mod mindreårige, herunder drab som følge af vold i familien eller mellem personer, som har nære relationer til hinanden, med det formål at indhente sammenlignelige data om vold mod kvinder i hele EU;

24.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anerkende seksuelle overgreb mod og voldtægt af kvinder, også hvis de er begået i ægteskabet, i ikke-registrerede partnerskaber og/eller af mandlige slægtninge, som strafbare handlinger, hvis offeret ikke har givet sit samtykke, at sikre automatisk retsforfølgelse af gerningsmændene til sådanne lovovertrædelser og afvise enhver henvisning til kulturelle, traditionelle eller religiøse skikke eller traditioner som en formildende omstændighed, der kan indebære strafnedsættelse for gerningsmanden, i sager om vold mod kvinder, herunder såkaldte æresforbrydelser og kønslig lemlæstelse af kvinder og piger;

25.   konstaterer, at visse medlemsstater har indført en politik, der sigter mod at anerkende kønsrelateret vold i parforhold, især mellem ægtefæller, som en kriminel handling; anmoder medlemsstaterne om at analysere resultaterne af disse politiske tiltag med henblik på at opnå en udveksling af bedste praksis på EU-niveau;

26.   opfordrer medlemsstaterne til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at sætte en stopper for omskæring af kvinder; bemærker, at indvandrere, der er bosiddende i Fællesskabet, bør være klar over, at kvindelig omskæring er et alvorligt overgreb mod kvindens helbred og en krænkelse af menneskerettighederne; opfordrer medlemsstaterne til enten at gennemføre særlige lovgivningsmæssige bestemmelser om kønslig lemlæstelse af kvinder eller at vedtage sådanne bestemmelser og retsforfølge enhver, der udfører sådanne lemlæstelser;

27.   anmoder EU om at garantere retten til hjælp og støtte for alle kvinder, der er ofre for vold begået af mænd;

28.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til øjeblikkeligt at efterforske særligt alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne begået mod romakvinder, retsforfølge gerningsmændene og udbetale erstatninger af passende størrelse til ofre for tvangssterilisation;

29.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og FN's generalsekretær.

(1) EFT C 59 af 23.2.2001, s. 258. (2) EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 247. (3) EFT C 304 af 6.10.1997, s. 55. (4) EUT C 288 E af 25.11.2006, s. 66. (5) EUT C 227 E af 4.9.2008, s. 140. (6) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0161.

Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2009 om en politisk løsning på problemet med piratvirksomhed ud for Somalias kyst

P7_TA(2009)0099 RC-B7-0158/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Somalia,

–   der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2008 om sørøveri(1),

–   der henviser til sin beslutning af 19. juni 2008 om Somalia: Rutinemæssige drab på civilbefolkningen(2),

–   der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet (eksterne forbindelser) den 27. juli 2009 (12354/2009) og 17. november 2009 (15914/2009),

–   der henviser til Rådets afgørelse 2008/918/FUSP af 8. december 2008 om iværksættelse af Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe den piratvirksomhed og de væbnede røverier, der finder sted ud for Somalias kyst (Atalanta)(3), benævnt operation Atalanta,

–   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner S/RES 1814 (2008), 1816 (2008), 1838 (2008), 1846 (2008) og 1851 (2008), 1863 (2009) og 1972 (2009),

–   der henviser til brevvekslingen mellem Den Europæiske Union og Kenyas regering om betingelserne og de nærmere bestemmelser for overførsel af personer, der mistænkes for at have begået piratvirksomhed, og som tilbageholdes af den EU-ledede flådestyrke i Somalia EUNAVFOR, og af beslaglagte genstande i EUNAVFOR's varetægt fra EUNAFOR til Kenya og for behandlingen heraf efter en sådan overførsel,

–   der henviser til brevvekslingen afsluttet den 30. oktober 2009 mellem EU og Republikken Seychellerne om overførsel til Seychellerne af personer mistænkt for piratvirksomhed og væbnet røveri, der pågribes af EUNAVFOR i operationsområdet,

–   der henviser til hovedprincipperne, som parterne i Djiboutifredsaftalen af 25. november 2008 har vedtaget, navnlig om oprettelse af en samlingsregering og et inklusivt parlament i Somalia,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.   der henviser til, at den seneste genoptagelse af kampene mellem oprørerne i sammenslutningen af islamiske domstole og tropper fra overgangsregeringen og Den Afrikanske Unions (AU) mission i Somalia har ført til øget ustabilitet og tab af menneskeliv i Somalia,

B.   der henviser til, at det internationale samfund respekterer Somalias suverænitet, territoriale integritet, politiske uafhængighed og enhed,

C.   der henviser til, at Somalia ikke har haft nogen fungerende regering, siden Siad Barres styre blev afsat i 1991, og til at den politiske situation siden da har været præget af anarki, kampe mellem de forskellige klaner og bandekriminalitet,

D.   der henviser til, at forværringen af sikkerhedssituationen i Somalias hovedstad Mogadishu har bevirket, at nationale og internationale ikkestatslige organisationer (ngo'er) ikke har kunnet yde hjælp under den humanitære katastrofe, der er under udvikling, eller reagere på nødsituationer,

E.   der henviser til, at alle parter i konflikten i Somalia fortsat gør sig skyldige i omfattende menneskerettighedskrænkelser og krænkelser af den humanitære folkeret, navnlig tortur og anden mishandling, voldtægt, udenretslige henrettelser, vilkårlig tilbageholdelse og overgreb på civile, journalister og menneskerettighedsaktivister samt på civil infrastruktur,

F.   der henviser til, at der er grund til bekymring over den langvarige borgerkrig i Somalia og dens betydning for både freds- og forsoningsprocessen i dette land og sikkerheden og stabiliteten på Afrikas Horn som helhed,

G.   der henviser til, at piraterne indtil for ganske nylig ikke kun har angrebet handelsskibe, men også Verdensfødevareprogrammets (WFP) fartøjer, fiskerbåde og turistskibe,

H.   der henviser til, at piratvirksomhed er et resultat af, men også bidrager til vold og politisk ustabilitet i Somalia og har konsekvenser for resten af regionen omkring Afrikas Horn samt følger for civilbefolkningen i Somalia med hensyn trusler, manglende udvikling samt afbrydelser af fødevarehjælp og andre humanitære aktioner,

I.   der henviser til, at Rådet som led i EU's omfattende indsats på Afrikas Horn med ovennævnte afgørelse af 8. december 2008 besluttede at indlede EU's første militære aktion til søs, EUNAVFOR Atalanta, for at forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyst og bidrage til at beskytte handelsfartøjer, især Verdensfødevareprogrammets fartøjer, der leverer fødevarehjælp til fordrevne personer i Somalia,

J.   der henviser til, at operation EUNAVFOR Atalanta siden december 2008 har ydet afgørende beskyttelse til 50 af Verdensfødevareprogrammets fartøjer, som har leveret omkring 300 000 ton fødevarer, der i sidste instans har været til direkte gavn for 1,6 mio. somaliere,

K.   der henviser til, at det ovennævnte møde i Rådet (eksterne forbindelser) den 27. juli 2009 besluttede at optrappe EU's engagement til fordel for fred og udvikling i Somalia i tæt samarbejde med alle relevante aktører, navnlig FN og AU, og i dette øjemed undersøgte mulighederne for, at EU bidrager til den internationale indsats, herunder på sikkerhedsområdet,

L.   der henviser til, at det ovennævnte møde i Rådet (eksterne forbindelser) den 17. november 2009 godkendte krisestyringskonceptet med en eventuel ESFP-mission (den europæiske sikkerheds og forsvarspolitik) for at bidrage til uddannelsen af 2 000 medlemmer af den føderale overgangsregerings sikkerhedsstyrker,

M.   der henviser til, at piratvirksomhed er blevet en indbringende forretning med enorme summer i løsepenge for enkeltpersoner, og at nutidens pirater anvender mere avancerede metoder, er velbevæbnede, har en klar strategi på plads og er i stand til hurtigt at tilpasse sig nye taktikker,

N.   der henviser til, at langsigtet bistand fra internationale partnere ikke kan være effektiv uden en stabilisering af sikkerhedssituationen,

O.   der henviser til, at oprørerne i sammenslutningen af islamiske domstole har udelukket enhver politisk kontakt og forsoning med henblik på fred baseret på Djiboutifredsaftalen, der opstiller rammerne for en varig politisk løsning i Somalia,

P.   der henviser til, at militært personel, som deltager i EUNAVFOR Atalanta kan anholde, tilbageholde og overføre personer, som er mistænkt for at have begået piratvirksomhed eller væbnede røverier i de områder, hvor de befinder sig, der henviser til, at mistænkte kan retsforfølges af en EU-medlemsstat eller af Kenya i henhold til den aftale, der blev undertegnet med EU den 6. marts 2009, og som giver de kenyanske myndigheder ret til at retsforfølge dem,

Q.   der henviser til, at der ifølge en rapport fra FN's Miljøprogram (UNEP) langs Somalias kyst er blevet dumpet et stort antal ulovlige ladninger af giftigt affald, hvor indholdet siver ud af beholderne, og hvor man fuldstændig har ladet hånt om lokalbefolkningens sundhed og miljøbeskyttelsen,

1.   fordømmer på det kraftigste de alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret og menneskerettighedslovgivningen, som alle parter i konflikten i Somalia har begået; kræver, at fjendtlighederne øjeblikkeligt bringes til ophør, og opfordrer alle væbnede grupper til omgående at nedlægge våbnene og træde ind i en ægte bredt baseret dialog med den føderale overgangsregering; kræver, at alle krigsførende grupper afstår fra vilkårlige angreb på civile, og at et uafhængigt panel undersøger krigsforbrydelser og krænkelser af menneskerettighederne;

2.   bekræfter sin støtte til den føderale overgangsregering under ledelse af præsident Sheikh Sharif Sheikh Ahmed og præsidentens tilsagn om at overholde principperne i Djiboutifredsaftalen, herunder viljen til forsoning og bestræbelserne på at tilvejebringe en inklusiv politisk proces; fordømmer de væbnede angreb på Somalias føderale overgangsregering, FN og ngo'er;

3.   minder om, at det internationale samfund og alle parter i den nuværende konflikt har et ansvar for at beskytte civile, tillade levering af hjælp, opretholde mulighederne for at yde nødhjælp og garantere nødhjælpsarbejderes sikkerhed; kræver derfor, at vilkårene for en passende reaktion på den humanitære katastrofe i Somalia straks tilvejebringes;

4.   noterer sig med stor tilfredshed, at EUNAVFOR Atalanta fortsat bidrager positivt til søfartssikkerheden ud for Somalias kyst ved at beskytte fartøjer, der er chartret af Verdensfødevareprogrammet til at levere hjælp til Somalia, fartøjer med meget vigtige transporter til AU's fredsstøtteoperation i Somalia og andre sårbare fartøjer; opfordrer Rådet til at forlænge operationen med endnu et år efter afslutningen af det nuværende mandat den 12. december 2009; støtter en mulig udvidelse af operationsområdet mod syd afhængigt af piratvirksomheden, men understreger, at en sådan udvidelse ikke bør påvirke hovedformålet med missionen, nemlig at beskytte verdensfødevareprogrammets konvojsejladser og andre sårbare fartøjer såsom fartøjer i handelsflåden og fiskerfartøjer;

5.   understreger, at piratvirksomhed på åbent hav alvorligt undergraver sikkerhedssituationen og rammer fødevareforsyningen i en allerede kritisk humanitær situation;

6.   understreger, at det kun vil være muligt reelt at bekæmpe piratvirksomhed, hvis der tages fat om de egentlige årsager til landets problemer, herunder fattigdom og en fejlslagen stat, hvor en løsning forudsætter fred, udvikling og statsopbygning i Somalia;

7.   mener, at det er nødvendigt, så længe der ikke er fundet en politisk løsning af det internationale samfund på problemet med Somalias manglede troværdighed som stat, at videreføre og forstærke den sikkerhedsstrategi, der gennemføres ved hjælp af operation EUNAVFOR Atalanta, hvad angår de ressourcer, der er tilgængelige for de styrker, der deltager i selve operationen;

8.   opfordrer derfor Rådet til at undersøge muligheden af at iværksætte en ny ESFP-aktion i mindre målestok parallelt med operation EUNAVFOR Atalanta for at bidrage til uddannelsen af den føderale overgangsregerings sikkerhedsstyrker og derved bringe eksisterende initiativer - bl.a. Frankrigs initiativ i Djibouti og Ugandas initiativ inden for rammerne af Amisoms uddannelsesprogram - i overensstemmelse med hinanden og sikre, at de fører til samme aktionstype; glæder sig i den forbindelse over, at medlemsstaterne den 17. november 2009 godkendte krisestyringskonceptet for en eventuel ny ESFP-operation for Somalia, men understreger, at vedtagelsen af konceptet på ingen måde foregriber afgørelsen om at iværksætte en mission, som kun kan træffes efter en mere indgående undersøgelse af situationen på stedet, idet det sikres, at menneskerettighederne respekteres, at der bliver udbetalt løn, at der stilles det fornødne udstyr til rådighed, og at de uddannede sikkerhedsstyrker integreres i de statslige strukturer og kommandostrukturerne, således at de ikke vender sig mod den regering, de skal beskytte, når de vender tilbage;

9.   beklager, at 35-40 % af skibene i området ikke lader sig registrere hos det centrale maritime sikkerhedskoordineringsorgan og at disse skibe som følge heraf ikke har kendskab til specifikke sikkerhedsrisici; opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre, at alle deres skibe registreres; opfordrer alle fartøjer til at følge EUNAVFOR Atalantas henstillinger for at opnå den størst mulige sikkerhed og dermed mindske risikoen for angreb eller tilfangetagelse;

10.   mener, at en svag reaktion på de somaliske piraters krav uden gennemførelsen af de nødvendige foranstaltninger til bekæmpelse heraf kan vise sig at være kontraproduktiv og få utilsigtede virkninger i fremtiden ved at tilskynde til yderligere piratvirksomhed i området;

11.   udtrykker sin fortsatte støtte til Amisom i betragtning af missionens afgørende rolle i fredsprocessen; understreger, at yderligere aktiviteter i samarbejde med AU og Amisom bør kortlægge de mest påtrængende behov og eventuelle former for yderligere EU-støtte, således at Amisom kan udvikle kapaciteter i overensstemmelse med sit mandat;

12.   opfordrer det internationale samfund og navnlig EU til at øge sin humanitære bistand til internt fordrevne personer og folk i nød;

13.   mener, at inddragelsen af somaliske kvindeorganisationer og civilsamfundet kan indvirke positivt på den nationale forsoningsproces;

14.   opfordrer medlemsstaterne til at undersøge muligheden for at uddanne besætningsmedlemmer og fiskere for at forberede dem på en eventuel gidseltagning;

15.   kræver en nøje og fornyet anvendelse og overvågning af våbenembargoen mod Somalia, der indførtes af FN i 1992, og for hvilken der udvises ringe respekt; kræver, at alle, der overtræder våbenembargoen mod Somalia, holdes ansvarlige;

16.   opfordrer FN og Kommissionen til at gennemføre en tilbundsgående undersøgelse af dumpning af giftigt affald og ulovlig fiskeri langs Somalias kyst, til at placere ansvaret på alle niveauer, til at understøtte bestræbelser på at bringe de ansvarlige for disse forbrydelser for en domstol og til at sikre, at der rettes fuldstændig op på miljøforureningen;

17.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, generalsekretærerne for AU, FN og Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling, lederen af Somalias føderale overgangsregering samt Etiopiens regering og Det Panafrikanske Parlament.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0519. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0313. (3) EUT L 330 af 9.12.2008, s. 19.

Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2009 om røgfri miljøer

P7_TA(2009)0100 B7-0164/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 152, stk. 4, andet afsnit,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådets henstilling om røgfri miljøer af 30. juni 2009 (KOM(2009)0328),

–   der henviser til Kommissionens grønbog af 30. januar 2007 med titlen "Mod et Europa uden tobaksrøg: politiske valgmuligheder på EU-plan" (KOM(2007)0027),

–   der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2007 om grønbogen "Mod et Europa uden tobaksrøg: politiske valgmuligheder på EU-plan"(1),

–   der henviser til sine beslutninger af 23. februar 2005 om den europæiske handlingsplan for miljø og sundhed 2004-2010(2) og 4. september 2008 om midtvejsevalueringen af den europæiske handlingsplan for miljø og sundhed 2004-2010(3),

–   der henviser til Verdenssundhedsorganisationens (WHO) rammekonvention om tobakskontrol (FCTC) fra 2003, navnlig artikel 8 (beskyttelse mod eksponering for tobaksrøg) og artikel 14 (efterspørgselsreducerende foranstaltninger i forbindelse med tobaksafhængighed og rygeophør),

–   der henviser til WHO's europæiske strategi fra 2004 for en politik for ophør med rygning,

–   der henviser til WHO's politiske henstillinger fra 2007 om beskyttelse mod eksponering for tobaksforurenet luft,

–   der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

–   der henviser til Rådets erklæring om røgfri miljøer,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.   der henviser til, at tobaksrygning er den største enkeltårsag til såkaldte undgåelige dødsfald og hvert år koster over en halv million mennesker livet i EU(4),

B.   der henviser til, at det skønnes, at 25 % af alle kræftdødsfald og 15 % af alle dødsfald generelt i EU kan tilskrives rygning(5); der henviser til, at der ifølge konservative skøn døde 7 300 voksne, deriblandt 2 800 ikkerygere, som følge af udsættelse for tobaksrøg på deres arbejdsplads i EU i 2002; der henviser til, at yderligere 72 000 dødsfald blandt voksne, deriblandt 16 400 ikkerygere, blev kædet sammen med udsættelse for tobaksrøg i hjemmet(6),

C.   der henviser til at 70 % af EU's befolkning ifølge en Eurobarometer-undersøgelse fra marts 2009 er ikkerygere, og at et bredt flertal af borgerne går ind for et rygeforbud på alle offentlige steder (arbejdspladser, restauranter, barer og værtshuse),

D.   der henviser til, at selv om det er indlysende, at børn er særligt sårbare over for tobaksforurenet luft, er de data, som specifikt fokuserer på langtidsvirkningerne af børns systematiske udsættelse for tobaksforurenet luft enten ikke tilstrækkelige eller slet ikke tilgængelige, og at en undersøgelse med henblik på tilvejebringelse af de relevante data kan gennemføres mere effektivt på fælleseuropæisk plan og vil være at foretrække frem for 27 forskellige undersøgelser i 27 medlemsstater,

E.   der henviser til, at udsættelse for tobaksforurenet luft er en væsentlig årsag til dødelighed, sygelighed og invaliditet i EU,

F.   der henviser til, at tobaksrøg udgør en kompleks, giftig blanding af mere end 4 000 gasformige forbindelser og partikelforbindelser, herunder 69 kendte kræftfremkaldende stoffer og mange giftige agenser,

G.   der henviser til at tobaksrøg i omgivelserne (environmental tobacco smoke - ETS) er klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker af WHO's Internationale Kræftforskningscenter,

H.   der påpeger, at der ikke findes noget uskadeligt niveau for udsættelse for tobaksforurenet luft; der påpeger, at alle har ret til et højt sundhedsbeskyttelsesniveau og bør beskyttes mod tobaksforurening, navnlig børn, som er særligt sårbare,

I.   der påpeger, at rygere har større sygefravær på deres arbejdsplads end ikkerygere og tidligere rygere, hvilket øger de i forvejen enorme omkostninger, tobaksforbruget har for enkeltpersoner, arbejdsgivere, virksomheder og økonomien som helhed,

J.   der påpeger, at børn ikke selvstændigt kan give deres samtykke til at blive udsat for tobaksforurenet luft i lukkede omgivelser og har ret til at blive beskyttet mod praksisser, der skader deres helbred,

K.   der henviser til, at udsættelse for tobaksrøg under svangerskab kan medføre en forhøjet risiko for misdannelser, ufrivillig abort, fosterdød eller for tidlig fødsel, hæmmet vækst hos fostret, mindre hovedstørrelse samt lav fødselsvægt, og at der er en sammenhæng mellem passiv rygning og mellemørebetændelse, nedsat lungefunktion, astma og vuggedød,

L.   der henviser til, at erfaringerne viser, at indførelse af politikker for røgfrihed medfører en generel forbedring af arbejdsvilkårene og et fald i den tobaksrelaterede sygelighed (f.eks. akutte hjertetilfælde, luftvejslidelser eller hjerteinfektioner),

M.   der henviser til, at de udgifter, som tobaksforbruget indebærer for sundhedssektoren, bæres af alle og ikke blot af dem, som forårsager udgifterne,

N.   der henviser til, at EU og 26 af de 27 medlemsstater allerede har undertegnet og ratificeret FCTC, samt at præamblen til WHO's forfatning fastslår, at adgang til den højest mulige sundhedsstandard er en grundlæggende ret for ethvert menneske,

O.   der henviser til, at artikel 8 i FCTC indebærer en juridisk forpligtelse for konventionens parter til inden for eksisterende national jurisdiktion, således som den er fastlagt i national lovgivning, at vedtage og gennemføre effektive foranstaltninger til beskyttelse mod udsættelse for tobaksforurenet luft på alle indendørs arbejdspladser, i offentlige transportmidler, på indendørs offentlige steder og, når det er relevant, på andre offentlige steder, samt på andre niveauer aktivt at søge at fremme vedtagelse og gennemførelse af de nævnte foranstaltninger,

P.   der henviser til, at Parlamentet har opfordret medlemsstaterne til senest i oktober 2009 at indføre et fuldstændigt rygeforbud på alle indendørs arbejdspladser, herunder i restaurationsbranchen samt i alle indendørs offentlige bygninger og transportmidler iEU,

Q.   der påpeger, at der er store forskelle mellem de enkelte medlemsstaters nationale lovgivninger,

1.   beklager, at formandskabet besluttede at vedtage Rådets henstilling uden at høre Parlamentet;

2.   beklager endvidere det forhold, at mangelen på en omfattende lovgivning om røgfri miljøer i de fleste medlemsstater (navnlig i hotel- og restaurationsbranchen samt fritidssektoren) medfører uensartede vilkår for de forskellige erhvervs- og socialgrupper, således at ansatte i hotel- og restaurationsbranchen har en tre gange højere risiko for at blive udsat for tobaksrøg i mere end fem timer om dagen end kontoransatte;

3.   påpeger, at Parlamentet til stadighed har opfordret til stærkere foranstaltninger til at bekæmpe tobaksafhængighed og reducere unge menneskers udsættelse for tobaksforurenet luft;

4.   understreger de alvorlige skadevirkninger af tobaksforurenet luft, herunder især de virkninger, som udsættelse for skadelige stoffer kan få i den sårbare barndomstid, og det faktum, at børn juridisk ikke har myndighed til at give deres samtykke til en systematisk og langvarig udsættelse for røgfyldte miljøer;

5.   understreger, at de forskellige nationale love resulterer i enorme forskelle i den beskyttelse, de enkelte medlemsstater giver mod udsættelse for tobaksforurenet luft;

6.   finder det afgørende, at de eksisterende regler om rygeforbud i medlemsstaterne ud over at give retssikkerhed bør respektere princippet om ligestilling mellem forskellige typer af etablissementer i hotel- og restaurationsbranchen;

7.   finder det positivt, at EU aktivt bestræber sig på at udvikle en omfattende politik for tobakskontrol, der er kendetegnet ved lovgivningsforanstaltninger, støtte til forebyggelses- og rygestopkampagner i hele Europa, integrering af tobakskontrol i en række andre fællesskabspolitikker og etablering af EU som en hovedaktør inden for tobakskontrol på verdensplan;

8.   bifalder EU's vilje til at bekæmpe tobaksforbruget i kombination med den nyligt udviste vilje til at skabe sammenhæng mellem politikkerne;

9.   understreger, at bindende lovgivning med retsgrundlag i traktatens artikel 137 og 152 potentielt vil kunne sikre reduktioner i forekomsten af tobaksforurenet luft og de hertil knyttede sundhedsmæssige og økonomiske byrder; erkender dog, at disse artikler, og navnlig artikel 137, ikke direkte berører de specifikke problemer, der gør sig gældende for børn;

10.   der henviser til, at kun et fuldstændigt rygeforbud på indendørs arbejdspladser, herunder i restaurationsbranchen og i alle offentlige bygninger og transportmidler, vil gøre det muligt at beskytte arbejdstageres og ikke-rygeres sundhed og samtidig gøre det betydeligt nemmere for rygere at stoppe;

11.   glæder sig over, at nogle medlemsstater allerede har indført effektive tiltag til beskyttelse mod udsættelse for tobaksforurenet luft; opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte med at indføre regler for beskyttelse af ikkerygere som led i beskyttelsen af arbejdstageres sundhed samt at styrke de igangværende bestræbelser for at beskytte ikkerygere;

12.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde en beretning om de omkostninger, som rygning og følgerne af forurening med tobaksrøg har for de nationale sundhedssystemer og økonomien i EU;

13.   foreslår, at Rådet anbefaler medlemsstaterne at indgå i løbende drøftelser og samråd med alle relevante interessenter i overensstemmelse med de retningslinjer for gennemførelsen af FCTC's artikel 5.3, som blev vedtaget under FCTC's partskonference i 2009, for dermed at sikre alle aktørers støtte til gennemførelsen af strategier og programmer til national tobakskontrol;

14.   gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremsætte et forslag til ændring af direktiv 2001/37/EF(7) om tobaksvarer, herunder som minimum de ændringer der er indeholdt i Parlamentets ovennævnte beslutning af 24. oktober 2007;

15.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde en omfattende undersøgelse af virkningerne af lang tids systematisk udsættelse af børn for tobaksforurenet luft og tobaksforurenede materialer (third-hand smoke) på alle de steder, hvor de plejer at opholde sig;

16.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende både Rådets foreslåede henstilling og medlemsstaternes bedste praksis som et grundlag for at bidrage til formuleringen af retningslinjer for gennemførelsen af artikel 14 FCTC (efterspørgselsreducerende foranstaltninger i forbindelse med tobaksafhængighed og rygeophør), der skal vedtages på den næste FCTC-partskonference;

17.   tilskynder Kommissionen til at fortsætte med at gennemføre støttetiltag på EU-niveau, f.eks. tiltag for at øge offentlighedens kendskab, herunder med information på tobaksproduktemballagen, idet dette skridt integreres i de nationale antirygekampagner;

18.   anser det for afgørende, at Kommissionen samtidig med foranstaltningerne for et "tobaksfrit Europa" og i tæt samarbejde med medlemsstaterne udstyrer sig selv nye metoder til at bekæmpe de forskellige former for ulovlig handel med og forfalskning af tobaksprodukter, især over internettet, i lyset af den umiddelbare og voksende fare, disse udgør for forbrugernes sundhed;

19.   minder om behovet for konsekvente foranstaltninger til at sikre fuldstændig og nøje overvågning og gennemførelse, og opfordrer de medlemsstater, der allerede har ratificeret FCTC, til at gennemføre FCTC's henstillinger i medfør af deres forpligtelser i henhold til artikel 8 i FCTC og til hvert halve år at aflægge rapport til Kommissionen om fremskridtene i gennemførelsen;

20.   opfordrer atter formanden og Præsidiet til, som led i deres forpligtelse til at foregå med et godt eksempel over for medlemsstaterne, at indføre et fuldstændigt forbud mod tobaksrygning i alle Parlamentets lokaler uden undtagelse og med øjeblikkelig virkning; kræver, at dette forbud håndhæves konsekvent;

21.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og WHO.

(1) EUT C 263 E af 16.10.2008, s. 447. (2) EUT C 304 E af 1.12.2005, s. 264. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0410. (4) http://ec.europa.eu/health/ph_determinants/life_style/Tobacco/tobacco_en.htm. (5) http://ec.europa.eu/health/ph_determinants/life_style/Tobacco/tobacco_en.htm (6) The Smoke Free Partnership (2006). Lifting the smokescreen: 10 reasons for a smoke-free Europe - Brussels, Belgium: European Respiratory Society. (7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37/EF af 5. juni 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer (EFT L 194 af 18.7.2001, s. 26).

Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2009 om de konventioner, som af ILO er klassificeret som opdaterede

P7_TA(2009)0101 RC-B7-0165/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til de konventioner, som af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) er klassificeret som opdaterede,

–   der henviser til ILO-erklæringen om social retfærdighed for en fair globalisering, der blev vedtaget den 10. juni 2008,

–   der henviser til ILO's globale jobpagt, der blev vedtaget den 19. juni 2009,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2008 om den nye sociale dagsorden (KOM(2008)0412),

–   der henviser til sin beslutning af 6. maj 2009 om den nye sociale dagsorden(1),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. maj 2004 med titlen "Den sociale dimension af globaliseringen – EU's politiske bidrag til at sprede fordelene til alle borgerne" (KOM(2004)0383),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. maj 2006 med titlen "Fremme af anstændigt arbejde for alle – EU's bidrag til gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde i verden" (KOM(2006)0249),

–   der henviser til den AETR-relaterede dom, som De Europæiske Fællesskabers Domstol afsagde i sag C-45/07, Kommissionen mod Grækenland(2), vedrørende medlemsstaternes eksterne kompetence,

–   der henviser til Lissabonstrategien om vækst og beskæftigelse,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at de grundlæggende værdier frihed, menneskets værdighed, social retfærdighed, social sikkerhed og lighed er væsentlige elementer i bæredygtig økonomisk og social udvikling,

B.   der henviser til, at disse principper er endnu mere relevante i den nuværende verdensomspændende økonomiske og jobmæssige krise,

C.   der henviser til, at ILO siden 1919 har opretholdt og udviklet et system med internationale arbejdsstandarder, der omfatter en lang række emner, herunder arbejde, beskæftigelse, social sikring, socialpolitik og menneskerettigheder i forbindelse hermed,

D.   der henviser til, at det er nødvendigt at sikre sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker,

1.   glæder sig over de konventioner, som af ILO er klassificerede som opdaterede som følge af ILO's trepartsproces, der involverer arbejdsgivere, arbejdstagere og regeringer;

2.   opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til de stærke sociale argumenter, der er for at ratificere og gennemføre de konventioner, som af ILO er klassificeret som opdaterede, i overensstemmelse med EU-traktaterne;

3.   opfordrer Kommissionen til over for Parlamentet og over for medlemsstaterne præcist at angive, hvilke konventioner, der henhører under Den Europæiske Unions kompetence, og hvilke der henhører under subsidiaritetsprincippet;

4.   opfordrer den udpegede formand for Det Europæiske Råd til så ambitiøst som muligt inden for sit mandat at tilskynde medlemsstaterne til at ratificere og gennemføre de opdaterede ILO-konventioner;

5.   opfordrer Kommissionen til at overveje at vedtage en henstilling til medlemsstaterne om at tilskynde til ratificering af de konventioner, som af ILO er klassificeret som opdaterede, og om aktivt at bidrage til gennemførelsen af dem under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet;

6.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0370. (2) EUT C 82 af 4.4.2009, s. 3.

Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2009 om FAO-topmødet og fødevaresikkerhed

P7_TA(2009)0102 RC-B7-0168/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EF-traktatens artikel 33,

–   der henviser til sine beslutninger af 25. oktober 2007 om de stigende foder- og fødevarepriser(1), og af 22. maj 2008 om de stigende fødevarepriser i EU og udviklingslandene(2),

–   der henviser til sin beslutning af 29. november 2007 om fremme af landbruget i Afrika – Forslag til et samarbejde om udvikling af landbrug og fødevaresikkerhed i Afrika(3),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1337/2008 af 16. december 2008 om etablering af en facilitet med henblik på hurtig reaktion på de kraftigt stigende fødevarepriser i udviklingslandene(4),

–   der henviser til sin beslutning af 13. januar 2009 om den fælles landbrugspolitik og global fødevaresikkerhed(5),

–   der henviser til rapporten om landbrugsprognoser 2008-2017, som Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisationen (FAO) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har offentliggjort,

–   der henviser til anbefalingerne fra FN's Landbrugspanel – IAASTD,

–   der henviser til resultatet af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik,

–   der henviser til Pariserklæringen om bistandseffektivitet,

–   der henviser til konklusionerne og erklæringen fra FAO's verdenstopmøde om fødevaresikkerhed i Rom den 16.-18. november 2009,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.   der henviser til, at EU er den største donor af udviklings- og humanitær bistand på verdensplan, men at landbrugets andel af den officielle udviklingsbistand (ODA), der ydes på internationalt plan, og navnlig fra EU, er faldet konstant siden 1980'erne fra 17 % i 1980 til 3,8 % i 2006, og til, at det på et tidspunkt, hvor naturressourcerne er under pres, forventes, at den globale efterspørgsel efter fødevarer vil blive fordoblet i perioden frem til 2050, og at den globale fødevareproduktion derfor må forøges,

B.   der henviser til, at sluterklæringen fra Verdensfødevaretopmødet i 2009 hverken i tilstrækkeligt omfang analyserer grundene til den fejlslagne udryddelse af sult, eller stiller konkrete forslag til, hvorledes kampen mod sult kunne intensiveres, og til, at det ifølge FAO er tilstrækkeligt at investere 30 mia. EUR pr. år for at garantere fødevaresikkerheden for en verdensbefolkning, der vil runde 9 milliarder i 2050,

C.   der henviser til, at EU fortsat er en førende fødevareproducent, og til, at EU også er storimportør af landbrugsprodukter, fordi EU langt fra er selvforsynende med en lang række landbrugsråvarer, og til, at prisstigningerne på dyrefoder øger produktionsomkostningerne, hvilket risikerer at medføre et fald i produktionen af husdyrprodukter,

D.   der henviser til, at voldsomme udsving i råvarepriserne fremover kan blive et mere udbredt og tilbagevendende fænomen på verdensmarkedet, og at højere fødevarepriser ikke automatisk fører til øgede landbrugsindtægter, hvilket hovedsageligt skyldes den hurtige stigning i landbrugenes produktionsomkostninger, men også den stadig større divergens mellem producent- og forbrugerpriserne,

E.   der henviser til, at verdens fødevarelagre er faldet til et foruroligende lavt niveau fra et lager på ét års fødevareforsyning efter Anden Verdenskrig til et lager på knap 57 dage i 2007 og blot 40 dage i 2008,

F.   der henviser til, at tømte fødevarelagre, selv i EU, har en negativ indvirkning på fødevarenødhjælpsprogrammet, som på nuværende tidspunkt har færre fødevarer at uddele, og til, at dette problem og den globale fødevarepriskrise har den direkte og alvorlige konsekvens, at antallet af sultende i verden ifølge FAO stiger til 1 mia. i 2009, hvilket betyder, at én ud af seks personer på nuværende tidspunkt er underernæret og lider af kronisk sult,

G.   der henviser til, at mere end 40 mio. mennesker dør af sult hvert år, herunder et barn hvert minut, og at denne udvikling har givet anledning til optøjer og uroligheder verden over, hvilket har ført til en yderligere destabilisering af lande og regioner i verden, samt til, at repræsentanter for 185 lande på Verdensfødevaretopmødet i 1996 forpligtede sig til at halvere antallet af sultne inden 2015, samt at landmænd på familiebrug, hyrder og landarbejdere udgør mere end halvdelen af verdensbefolkningen, og at disse er de primære ofre for sult,

H.   der henviser til, at klimaændringen har alvorlige konsekvenser for landbruget, f.eks. forringet udbytte, fordi vandmangel har ramt den lokale landbrugsaktivitet i de fattigste lande,

I.   der henviser til, at landbruget skaber beskæftigelse og er eksistensgrundlag for over 70 % af arbejdsstyrken i udviklingslandene generelt og over 80 % i mange afrikanske lande, og at politikkerne for landdistriktsudvikling derfor er af afgørende betydning for en effektiv løsning af problemerne med fattigdom og sult, samt at Verdensbanken vurderer, at vækst i landbrugssektoren er dobbelt så effektiv til at mindske fattigdom som vækst i andre sektorer,

J.   der henviser til, at EU yder mere end 50 % af al udviklingsbistand på verdensplan inklusive medlemsstaternes bidrag, og at dette bekræftes af det aktuelle bidrag gennem fællesskabsinstrumenter (ca. 1 800 000 000 EUR: 1 mia. EUR gennem den nye facilitet med henblik på hurtig reaktion på de kraftigt stigende fødevarepriser i udviklingslandene og resten gennem eksisterende udviklingsinstrumenter og instrumenter til humanitær bistand,

K.   der henviser til, at en stigende andel af ryddede arealer og landbrugsressourcer anvendes til produktion af foder, kød og biomasse til landbrugsethanol, hvilket i væsentlig grad har bidraget til den globale spekulation i landbrugsvarer,

1.   understreger, at antallet af mennesker på verdensplan der lider af sult og fattigdom, overstiger 1 milliard, hvilket i en uacceptabel grad er ødelæggende for tilværelsen for en sjettedel af verdens befolkning; bemærker, at virkningerne af den langvarige underinvestering i fødevaresikkerhed, landbrug og udvikling af landdistrikter i den seneste tid er blevet forværret yderligere af flere faktorer, herunder fødevarekrisen og den finansielle og økonomiske krise, og at det til trods for store fremskridt samlet set ikke er lykkedes at gennemføre millenniumudviklingsmålene; konstaterer, at der i fællesskab skal tages skridt til at vende denne tendens i retning af en progressiv opfyldelse af retten til tilstrækkelig mad inden for rammerne af den nationale fødevaresikkerhed;

2.   understreger, at enhver har ret til adgang til tilstrækkelige, sikre og ernæringsrige fødevarer; ønsker en verden uden sult og påpeger, at en ægte kamp mod sult kræver, at der indføres omfattende politikker, der fremmer bæredygtigt landbrug og bæredygtige fødevareproduktionssystemer, for at fremme udviklingslandenes kapacitet til at brødføde deres befolkninger; opfordrer landene til at gennemføre de frivillige retningslinjer til støtte for gradvis virkeliggørelse af retten til tilstrækkelig ernæring som led i en national fødevaresikkerhed, og støtter en praktisk gennemførelse af retningslinjerne baseret på principperne om deltagelse, gennemsigtighed og ansvarlighed; glæder sig over de principielle løfter, der blev afgivet på topmødet i Rom, men er ikke desto mindre skuffet over manglen på finansielle løfter og den ringe deltagelse af højtstående repræsentanter fra G8-landene; opfordrer i denne sammenhæng alle medlemsstater til at lægge større vægt på deres forpligtelser i forbindelse med millenniumudviklingsmål nr. 1 (om at halvere sulten inden 2015) og tilslutte sig et verdensomspændende mål om at udrydde sult og underernæring inden 2025 eller så hurtigt som muligt;

3.   fremhæver betydningen af den fælles landbrugspolitik som midlet til at sikre fødevareproduktionen i EU; mener, at den fælles landbrugspolitik har bevirket, at EU-borgerne har nydt godt af en sikker fødevareforsyning siden politikkens indførelse i 1962, og derudover har bidraget til at beskytte og styrke landdistrikterne og EU's standarder for fødevareproduktion, der er de højeste i verden; understreger nødvendigheden af, at Fællesskabets landbrug fortsætter med at spille denne rolle i fremtiden;

4.   understreger, at priserne på landbrugsvarer har varieret voldsomt, og at priserne fra midten af 2007 til midten af 2008 er steget drastisk og er blevet efterfulgt af en markant stigning i forbrugerpriserne; bemærker, at denne drastiske stigning i råvarepriserne hurtigt blev efterfulgt af et markant fald i råvarepriserne til et uholdbart niveau; er stadigvæk bekymret for, at fødevarepriserne igen kan stige kraftigt i takt med den globale økonomis genopretning, fordi mange af de strukturelle problemer endnu ikke er blevet løst, herunder manglende investeringer og stor efterspørgsel i visse regioner;

5.   bemærker med bekymring de stigende omkostninger til landbrugets rå- og hjælpestoffer (f.eks. prisstigninger på gødning og såsæd), der har udmøntet sig i omkostningsstigninger, som ikke alle landbrugere (navnlig i husdyrsektoren) har fået lige stor kompensation for, og som i høj grad har undergravet enhver potentiel indkomstforøgelse som følge af de højere råvare- og fødevarepriser, hvilket igen underminerer motivationen til at øge en bæredygtig landbrugsproduktion; er bekymret for, at de kraftige stigninger i priserne på rå- og hjælpestoffer vil resultere i mindre anvendelse og dermed potentielt faldende produktion, hvilket vil forværre fødevarekrisen i Europa og på verdensplan;

6.   minder om, at prisudsvingene i de seneste år – både stigninger og fald – har gjort det særlig svært at garantere fødevaresikkerheden; understreger, at såfremt landbrugerne ikke opnår rimelige priser for deres produkter, standser de produktionen; understreger igen, at EU's landbrug står for mellem 17 % og 30 % af verdens hvedeproduktion, verdens mælkeproduktion og verdens oksekødsproduktion; understreger, at opretholdelsen af rentable landbrug i EU er af altafgørende betydning for fødevareforsyningen i EU og på verdensplan i de kommende år;

7.   henleder opmærksomheden på, at de seneste prisstigninger på landbrugsråvarer også har baggrund i mere langsigtede strukturelle faktorer, herunder en støt stigende global efterspørgsel og konstant faldende investeringer i produktionslandbrug; bemærker, at det blandt disse faktorer navnlig er stigningen i energipriserne, herunder især oliepriserne, der har indvirket på verdens landbrugsproduktion (på grund af øgede produktions- og distributionsomkostninger), og på forekomsten af fødevarekriser i de fattige lande (på grund af fødevaretransportomkostningerne i disse lande);

8.   bemærker, at landbrugsproduktionen for at kunne mætte en verdensbefolkning, der forventes at runde 9 milliarder i 2050, inden da skal stige med 70 %; gør opmærksom på, at over 860 millioner mennesker på verdensplan lider under kronisk sult; bemærker, at Verdensbanken forudsiger, at de stigende fødevarepriser kan tvinge yderligere 130-155 mio. mennesker ud i endnu dybere fattigdom end i 2008;

9.   mener, at den fælles landbrugspolitik fortsat bør være hjørnestenen i EU's fødevaresikkerhedspolitik, og at den yderligere bør tilpasses for at imødegå problemerne vedrørende fødevaresikkerhed på EU-plan og verdensplan; advarer mod en afvikling af markedsstøtteordninger og nedskæringer i støttebetalinger til landbrugerne på baggrund af de voldsomt svingende varepriser og dermed landbrugsindkomster;

10.   understreger betydningen af internationalt samarbejde og solidaritet og nødvendigheden af at afstå fra ensidige foranstaltninger, der ikke er i overensstemmelse med folkeretten og FN's charter, og som bringer fødevaresikkerheden i fare; kræver afbalancerede handelsaftaler, idet disse er en essentiel bestanddel af indsatsen for den globale fødevaresikkerhed;

11.   henstiller til Kommissionen og medlemsstaterne at inkludere rimelige finansieringsmekanismer og en byrdefordeling inden for klimatilpasning i de kommende forhandlinger i København med særlig vægt på støtte til klimavenlige landbrugsmetoder som konsekvente værktøjer i kampen mod sult, træffe koordinerede foranstaltninger mod yderligere forringelse af jordbundens fertilitet og biodiversitet, der er afgørende elementer i fødevareproduktionssystemerne, øge den samlede effektivitet og mindske spild i de globale fødevarekæder og forbedre den lokale markedsadgang;

12.   anerkender FAO's synspunkt om, at de stigende fødevarepriser især rammer lande, der er nettoimportører af fødevarer, og som for en stor dels vedkommende hører til verdens mindst udviklede lande; understreger igen, at fattigdom og afhængighed af fødevareimport er blandt hovedårsagerne til fødevareusikkerheden; er opmærksom på, at kun en lille andel af verdens fødevareproduktion faktisk handles på det internationale marked, og at den i stigende grad kommer fra et lille antal eksportlande;

13.   er foruroliget over den aktuelle globale finanskrise, der kan resultere i, at der bliver mindre støtte til rådighed for landbruget; opfordrer Kommissionen til at analysere konsekvenserne af finanskrisen for landbrugssektoren og overveje forslag, der kan sikre sektorens stabilitet, også hvad angår adgangen til lån og lånegarantier; påpeger, at denne fødevarekrise er tæt forbundet med den finansielle krise, hvor de likviditetsindsprøjtninger, som centralbankerne har foretaget for at undgå konkurser, kan have medført øget spekulation i råvarer; opfordrer IMF og Forum for Finansiel Stabilitet til at vurdere denne "bivirkning" og tage hensyn hertil, når der fremsættes forslag om globale løsningsmodeller;

14.   mener, at den fælles landbrugspolitik fortsat bør være et vigtigt element i EU's fødevaresikkerhedspolitik nu og efter 2013, og at den bør spille en væsentlig rolle i udviklingspolitikken, især med hensyn til den eksterne fødevaresikkerhedspolitik; mener, at velfungerende økosystemer, frugtbar jord, stabile vandressourcer og en diversificeret landdistriktsøkonomi er afgørende for fødevaresikkerheden på lang sigt; mener, at den fælles landbrugspolitik, ud over at sikre EU's fødevareproduktion, kan bidrage til at imødekomme den øgede globale efterspørgsel på fødevarer uden at forvride markederne; kræver foranstaltninger, der kan stabilisere lokale og regionale landbrugssystemer, der er baseret på bæredygtige landbrugsmetoder, og tilvejebringe strategiske fødevarereserver;

15.   mener, at finansieringsfaciliteten med henblik på en hurtig reaktion på de kraftigt stigende fødevarepriser i udviklingslandene er et nødvendigt første skridt i håndteringen af de umiddelbare behov hos dem, der rammes hårdest af fødevarekrisen; mener, at Kommissionen bør føre kontrol med, hvordan midlerne anvendes, og sikre, at de altid sættes ind dér, hvor behovet er størst, og at der bør foretages regelmæssig rapportering til Parlamentet;

16.   anmoder Kommissionen om at styrke sine nuværende programmer til sikring af fødevaresikkerheden i Europa og verden; opfordrer til styrkelse af det tematiske program for fødevaresikkerhed (2007-2010), der i øjeblikket har fået tildelt 925 mio. EUR for hele programperioden; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en fuldstændig konsekvensevaluering af EU's politikker og programmer inden for landbrug, udvikling og handel for at etablere en konsekvent bæredygtig politisk tilgang til global fødevaresikkerhed;

17.   bekræfter, at det er de enkelte landes ansvar at garantere fødevaresikkerhed, og at planer om at løse udfordringerne i forbindelse med fødevaresikkerhed bør formuleres, koordineres, vedgås og styres på nationalt plan på grundlag af høringer af alle de relevante aktører; understreger, at fødevaresikkerhed bør have høj prioritet, og at dennes betydning bør fremgå af de nationale programmer og budgetter; understreger, at god regeringsførelse bør spille en væsentlig rolle, og at der skal tages hånd om korruption på nationalt plan; mener, at kampen mod sult skal være baseret på anerkendelse af retten til fødevaresuverænitet, defineret ved et lands eller en regions mulighed for på demokratisk vis at gennemføre sin egen landbrugs- og fødevareprispolitik, prioriteter og strategier;

18.   mener, at den aktuelle forskning i bæredygtige landbrugsproduktionssystemer er af afgørende betydning; understreger den rolle, som offentligt finansierede forskningsprogrammer, EU's teknologiplatform for økologisk landbrugsforskning og det syvende rammeprogram for teknologisk forskning og udvikling spiller; kræver om nødvendigt programmer for teknologioverførsel til udviklingslandene; opfordrer FAO's medlemsregeringer til at følge henstillingerne fra IAASTD for at ændre top-down teknologioverførselsprincipper og erstatte dem med bottom-up, inkluderende landbrugerorienterede innovationsprincipper;

19.   mener, at en af de alvorlige hindringer for en større landbrugsproduktion i udviklingslandene er de mindre landbrugeres manglende adgang til lån eller mikrokreditter til investeringer i såsæd, gødningsstoffer og vandingssystemer; understreger desuden problemet med lånegarantier, der for det meste ikke er tilgængelige; opfordrer Den Europæiske Investeringsbank til at undersøge, hvordan den kan tilvejebringe programmer for lokale fødevareproducenter i udviklingslandene med lånegarantier, så de kan få adgang til lån og mikrokreditter;

20.   vedtager at nedsætte en permanent arbejdsgruppe på højt plan vedrørende EU's bidrag til global fødevaresikkerhed for at udarbejde fælles aktionspunkter omkring de store udfordringer som fastlagt af Kommissionen for bæredygtigt landbrug, fiskeri og udvikling af landdistrikter;

21.   bemærker, at den globale fødevarekrise udgør en af de største trusler mod fred og sikkerhed i verden; glæder sig i den forbindelse over Kommissionens seneste bestræbelser på at undersøge metoder til at håndtere det globale problem vedrørende fødevaresikkerhed; opfordrer medlemsstaterne til at støtte sådanne initiativer på nationalt og lokalt plan;

22.   understreger, at udenlandske investorers opkøb af landbrugsjord, navnlig i Afrika, ikke må få negative følger for den lokale fødevaresikkerhed eller medføre en ikke-bæredygtig udnyttelse af arealerne; understreger, at det også kan have positive konsekvenser, at jordarealer udnyttes produktivt; henstiller til FAO og medlemsstaterne at arbejde for fælles regler og lovgivningsinitiativer, der anerkender den indenlandske befolknings ret til kontrol med landbrugsjorden og andre naturrigdomme, der er af afgørende betydning for deres fødevaresikkerhed;

23.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 263 E af 16.10.2008, s. 621. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0229. (3) EUT C 297 E af 20.11.2008, s. 201. (4) EUT L 354 af 31.12.2008, s. 62. (5) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0006.

Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2009 om Nicaragua

P7_TA(2009)0103 RC-B7-0174/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om Nicaragua, navnlig beslutning af 18. december 2008 om overgreb mod menneskerettighedsforkæmpere, borgerrettigheder og demokrati i Nicaragua(1),

–   der henviser til aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og republikkerne Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama på den anden side, af 15. december 2003, og til rammeaftalen om samarbejde mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og republikkerne Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama(2),

–   der henviser til Den Europæiske Unions retningslinjer om beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, juni 2004,

–   der henviser til rapporter fra EU's ekspertteam om de nicaraguanske kommunalvalg den 9. november 2008,

–   der henviser til kommissær Ferrero-Waldners erklæringer om begivenhederne i Nicaragua efter kommunalvalgene den 9. november 2008,

–   der henviser til de igangværende forhandlinger om undertegnelsen af en associeringsaftale mellem Den Europæiske Union og landene i Mellemamerika,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A.   der henviser til, at Inter American Press Association (IAPA) har udtrykt bekymring over en række handlinger og udtalelser fra den nicaraguanske regering, som undertrykker pressefriheden i landet,

B.   der henviser til, at ifølge artikel 147 i Nicaraguas forfatning, som blev indsat i 1995 ikke er muligt at stille op til to på hinanden følgende præsidentperioder, og at præsident Ortega ulovligt forsøger at omgå denne bestemmelse i forfatningen, for at han kan stille op ved valget i 2011 og opnå sin anden præsidentperiode,

C.   der henviser til, at det kun er den lovgivende forsamling, der kan vedtage en forfatningsreform, og at Den Nationale Sandinistiske Befrielsesfront (FSLN) ikke råder over det nødvendige flertal på totredjedele af forsamlingen,

D.   der henviser til, at den nicaraguanske højesteret afholdt et retsmøde den 19. oktober 2009 om natten, uden at tre af de seks faste dommere var til stede, idet disse ikke var indkaldt, men erstattet af tre regeringsvenlige dommere, og at domstolen med enstemmighed erklærede, at forfatningens artikel 147 var uanvendelig,

E.   der henviser til, at alle de politiske partier i oppositionen, der er repræsenteret i nationalforsamlingen, samt mange organisationer i civilsamfundet, advokater og ikke-statslige organisationer (ngo) har afvist denne domstolserklæring som retsstridig, og er blevet enige om at samarbejde for at beskytte demokratiet og retsstaten i Nicaragua,

F.   der henviser til, at denne domstolserklæring straks blev hilst velkommen af medlemslandene i Bolivarian Alliance for the Peoples of Our America (ALBA),

G.   der henviser til, at en delegation fra Liberal International under sit besøg i Nicaragua blev truet og fornærmet, og at delegationens leder, Johannes Cornelis van Baalen, medlem af Europa-Parlamentet, endog af de sandinistiske myndigheder blev truet med udvisning fra Nicaragua og erklæret persona non grata,

H.   der henviser til, at der er sket en forværring af demokratiet i Nicaragua efter påstået svindel ved kommunalvalget i 2008, efter at enkeltpersoner, politiske kræfter og organer med tilknytning til statsmagten har rettet overgreb og udøvet chikane mod menneskerettighedsorganisationer og deres medlemmer, samt journalister og repræsentanter for medierne,

I.   der henviser til, at udvikling og befæstelse af demokratiet og retsstaten samt respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder skal være en integreret del af Den Europæiske Unions politik udadtil,

J.   der henviser til, at Den Europæiske Union og dens partnere ved indgåelsen af tredjelandsaftaler, der indeholder en menneskerettighedsklausul, påtager sig ansvaret for, at de internationale menneskerettighedsstandarder overholdes, og til, at sådanne klausuler nødvendigvis er gensidige,

K.   der henviser til, at Den Europæiske Union bør føre mere kontrol med anvendelsen af midler, der ydes til udviklingsprojekter i Nicaragua, for at sikre sig, at ingen af disse midler falder i sandinisternes hænder,

L.   der henviser til, at FN, EU, Amerikas Forenede Stater og flere nicaraguanske ngo'er har udtrykt betænkelighed ved den manglende gennemsigtighed af de seneste valghandlinger,

1.   beklager de utallige overgreb og den chikane, som enkeltpersoner, politiske kræfter og organer med tilknytning til statsmagten har påført menneskerettighedsorganisationer og deres medlemmer samt uafhængige journalister,

2.   fordømmer de ændringer til forfatningen, der tilsidesætter Nicaraguas forfatningsorden, særligt den retligt set tvivlsomme taktik anvendt af den nicaraguanske regering med at inddrage de regeringsvenlige dommere i højesteret;

3.   opfordrer præsident Ortega til at respektere den nicaraguanske forfatning, som forbyder præsidenten at sidde i to på hinanden følgende præsidentperioder, og minder om, at det kun er den lovgivende forsamling, der kan vedtage en forfatningsreform, og at en sådan reform ikke under nogen omstændigheder kan gennemføres ved en retsafgørelse;

4.   mener, at Daniel Ortega med sin holdning udviser en meget ringe forståelse og respekt for demokratiet, retsstaten og udøvelsen af grundlæggende rettigheder, såsom ytringsfrihed og politiske foreninger;

5.   støtter alle i Nicaragua, som er imod de regeringsmyndigheders tilsidesættelse af forfatningsordenen, og opfordrer til, at den straks genoprettes, og at domstolserklæringen af 19. oktober 2009 annulleres;

6.   fordømmer og beklager alle de trusler, fornærmelser og intimideringer, som delegationen fra Liberal International under ledelse af Johannes Cornelis van Baalen, medlem af Europa-Parlamentet, blev udsat for, og udtrykker solidaritet med delegationens medlemmer;

7.   beklager den måde, hvorpå valghandlingerne ved kommunalvalgene den 9. november 2008 blev udført, med den nicaraguanske regeringens manøvrer for at diskvalificere de politiske partier i oppositionen, utallige uregelmæssigheder under valghandlingerne, beskyldninger om valgsvindel og afslag på at godkende uafhængige valgobservatører, hverken udenlandske eller lokale; opfordrer Kommissionen til at sende EU's valgobservatørmission for at overvåge det kommende præsidentvalg;

8.   beklager den omstændighed, at Organisationen af Amerikanske Stater, som normalt er meget omhyggelig med at behandle andre problematiske emner, ikke fandt grund til at kommentere et sådant klart brud på forfatningsordenen i en af dens medlemslande;

9.   påpeger nødvendigheden af, at der under forhandlingerne om associeringsaftalen mellem EU og landene i Mellemamerika må Nicaragua påmindes om nødvendigheden af at respektere retsstatsprincippet, demokratiet og menneskerettighederne, som EU forsvarer og fremmer;

10.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, Det Mellemamerikanske Parlament og til regeringen og parlamentet i Nicaragua samt til højesteret i Nicaragua.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0641. (2) EFT L 63 af 12.3.1999, s. 39.

Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2009 om situationen i Laos og Vietnam

P7_TA(2009)0104 RC-B7-0157/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det 15. topmøde i ASEAN den 23.-25. oktober 2009,

–   der henviser til oprettelsen af ASEAN's mellemstatslige menneskerettighedskommission den 23. oktober 2009,

–   der henviser til EU's årlige beretning om menneskerettighederne fra 2008,

–   der henviser til de løbende forhandlinger om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Vietnam og til menneskerettighedsdialogen mellem EU og Vietnam, der afholdes halvårligt mellem EU og den vietnamesiske regering,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om Laos, især beslutningen af 15. november 2001 om de vilkårlige arrestationer og den politiske situation i Laos(1), og af 1. december 2005 om menneskerettighedssituationen i Cambodja, Laos og Vietnam(2),

–   der henviser til samarbejdsaftalen mellem EU og Den Demokratiske Folkerepublik Laos af 1. december 1997, der er baseret på "respekten for de demokratiske principper og de grundlæggende menneskerettigheder som omhandlet i verdenserklæringen om menneskerettighederne",

–   der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

Vietnam

A.   der henviser til, at den vietnamesiske regering har afvist at efterleve en lang række henstillinger, der blev fremsat under FN's Menneskerettighedsråds universelle regelmæssige gennemgang, der fandt sted fra maj til september 2009, med henblik på at forbedre landets menneskerettighedssituation,

B.   der henviser til, at hundredvis af mennesker for øjeblikket sidder indespærret i Vietnam på grund af deres religiøse eller politiske overbevisning, herunder især montagnard-kristne, en katolsk præst og mennonittiske præster, medlemmer af trossamfundet Cao Dai og Hoa Hao-buddhister,

C.   der henviser til, at hundrede af unge buddhistiske munke fra Bat Nha-klosteret den 27. september 2009 blev overfaldet og pryglet og deres kloster raseret, uden at de statslige myndigheder eller politiet kom dem til undsætning; der henviser til, at andre munke, der søgte skjul i Phuoc Hue-templet, blev udsat for voldelige overgreb og chikane af politiet; der henviser til risikoen for, at regeringen udviser dem med den begrundelse, at de har opholdt sig i Bat Nha-klosteret uden tilladelse eller forudgående registrering,

D.   der henviser til, at angrebet på templet af mange anses for at stå i forbindelse med det 10-punktsforslag om religiøse reformer, som Thich Nhat Hanh forelagde den vietnamesiske præsiden Nguyen Mihn Triet i 2007,

E.   der henviser til, at alle religiøse grupper skal godkendes af staten og være underlagt tilsyn af en styrelseskomite, som regeringen nedsætter, og til at mange religiøse organisationer risikerer forbud og forfølgelse af deres medlemmer, hvis de ønsker at forblive uafhængige af staten,

F.   der henviser til, at de fremtrædende medlemmer af den forenede buddhistiske kirke i Vietnam stort set alle sidder fængslet, heriblandt den 81-årige patriark Thich Quang Do, den førende vietnamesisk systemkritiker som har været tilbageholdt i over 27 år, og for tiden befinder sig i sit kloster, Zen Thanh Minh i Ho Chi Minh-byen,

G.   der henviser til, at den vietnamesiske forfatterinde og ledende skikkelse i den vietnamesiske demokratibevægelse, Tran Khai Thanh Thuy, atter er blevet arresteret efter at have afsonet en ni-måneders fængselsdom i 2007; der henviser til, at selv om hun er alvorligt plaget af diabetes, nægter de vietnamesiske myndigheder at løslade hende mod kaution eller give hende adgang til medicin,

H.   der henviser til, at mange samvittighedsfanger, heriblandt Nguyen Van Ly, Le Thi Cong Nhan og Nguyen Binh Thanh, der alle er dømt for "propaganda mod Den Socialistiske Republik Vietnams regering", er blevet nægtet ordentlig lægehjælp i fængslet, selv om deres helbredstilstand kræver deres øjeblikkelige hospitalsindlæggelse,

I.   der henviser til, at i mangel af uafhængige menneskerettighedsorganisationer, påtager kirkens folk sig ofte rollen som menneskerettighedsforkæmpere og kæmper for øget tolerance og demokratiske principper,

J.   der henviser til, at Vietnam, der vil overtage formandskabet for ASEAN i 2010, bør foregå med et godt eksempel ved at forbedre sig på menneskerettighedsområdet; der henviser til, at regeringen bør tage det første skridt ved at løslade de hundredevis af fredelige regeringskritikere, uafhængig kirkeaktivister, bloggere og demokratiforkæmpere, der er blevet fængslet på grundløse anklager om den nationale sikkerhed og i modstrid med folkeretten vedrørende fredelig meningstilkendegivelse fra anderledes tænkende,

Laos

K.   der henviser til, at Den Demokratiske Folkerepublik Laos den 25. september 2009 ratificerede den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som især garanterer retten til religionsfrihed, forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og pressefrihed, samt retten til at demonstrere og politiske rettigheder,

L.   der henviser til, at næsten en måned efter 10-årsdagen for "studenterbevægelsen af 26. oktober 1999", der blev iværksat af studerende og undervisere i Vientiane, er bevægelsens hovedledere – Thongpaseuth Keuakaoun, Seng-Aloun Phenghphanh, Bouavanh Chanmanivong og Kèochay – fortsat tilbageholdt på et hemmeligt sted, samtidig med at Khamphouvieng Sisa-At ifølge forlydender er død i fængsel under ukendte omstændigheder,

M.   der henviser til, at den 2. november 2009 blev mere end 300 personer, der var i færd med at forberede en fredelig demonstration i Vientiane med krav om respekt for menneskerettighederne og et flerpartisystem til markering af 10-årsdagen for nedkæmpelsen, arresteret af det laotiske hemmelige politi, og til at ni af dem – Kingkèo, Somchit, Soubinh, Souane, Sinpasong, Khamsone, Nou, Somkhit og Sourigna – fortsat tilbageholdes,

N.   der henviser til, at Laos fortsat undertrykker Hmong-folket på grund af et Hmong-oprør tilbage i 1960'erne, idet Hmong boende i de områder i Laos, der mistænkes for at være oprørets arnesteder, underkastes arrestation, tortur, seksuelt misbrug og henrettelse uden rettergang,

O.   der henviser til, at 5000 laotiske Hmong på nuværende tidspunkt tilbageholdes i Huay Nam Khao-lejren i Thailand og bliver tvangsdeporteret som følge af en aftale mellem den thailandske og laotiske regering, og til at andre 158 personer, heriblandt 85 børn, har været tilbageholdt under umenneskelige forhold i over tre år i Nong-Khai,

P.   der henviser til, at der hersker bekymring vedrørende den generelle politiske situation i Laos, der har været styret af ét enkelt parti siden 1975, og hvor befolkningen fortsat nægtes grundlæggende menneskerettigheder,

Vietnam

1.   opfordrer indtrængende regeringen til at indstille alle former for undertrykkelse af personer, der udøver deres ret til ytringsfrihed, tros- og religionsfrihed og forsamlingsfrihed, i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsnormer og den vietnamesiske forfatning; opfordrer den vietnamesiske regering til at efterleve sine internationale forpligtelser, hvilket indebærer anerkendelse af alle trossamfund og fri ret til at praktisere religion og tilbagelevering af ejendom, som staten vilkårligt har beslaglagt hos den forenede buddhistiske kirke i Vietnam, den katolske kirke og ethvert andet trossamfund;

2.   fordømmer den hårdhændet tvangsudsættelse af 150 munke og nonner fra klostre, som der har været forlydender om, og at den stadig mere spændte situation i kølvandet på disse indgreb mod det fredelige buddhistiske trossamfund er i klar modstrid med de tilsagn om at overholde de internationalt anerkendte normer for religionsfrihed, især hvad angår personer der udøver deres rettigheder, som regeringen i Den Socialistiske Republik Vietnam har afgivet som medlem af FN's Sikkerhedsråd og kommende indehaver af formandskabet i ASEAN;

3.   anmoder Kommissionen og Rådet om, inden for rammerne af de nuværende forhandlinger om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale med Vietnam, at indføje en bindende og utvetydig klausul om menneskerettigheder og demokrati, såvel som en mekanisme til anvendelse af klausulen, med det formål at standse de systematiske brud på de demokratiske principper og menneskerettighederne;

4.   opfordrer til, at al forfølgelse og chikaneri indstilles, og at munke og nonner tillades at praktisere buddhisme i overensstemmelse med traditionerne inden for trossamfundet Thich Nhat Hanh bonze i Bat Nha og andre steder;

5.   kræver betingelsesløs løsladelse af Thich Quang Do og at den forenede buddhistiske kirke i Vietnam og dens fremtrædende medlemmer får deres juridiske rettigheder og status tilbage;

6.   opfordrer regeringen til at nedsætte en uafhængig national menneskerettighedskommission, der skal efterforske forlydender om tortur og andet magtmisbrug fra embedsmænds side, herunder medlemmer af sikkerhedstjenesterne, og at indlede procedurer til ophævelse af dødsstraffen;

7.   opfordrer med henvisning til Vietnams plads i FN's Sikkerhedsråd den vietnamesiske regering til at udstede stående invitationer til FN's særlige rapportører, især rapportørerne for ytringsfrihed, religionsfrihed, tortur, menneskerettighedsforkæmpere og vold mod kvinder, og til FN's arbejdsgruppe om vilkårlig tilbageholdelse;

Laos

8.   glæder sig over den laotiske regerings ratificering af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; opfordrer de laotiske myndigheder til nøje at overholde konventionens bestemmelser, at bringe laotisk ret i overensstemmelse med disse så hurtigt som muligt og efterleve betingelserne i en grad, der er internationalt acceptabel, især hvad angår ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og trosfrihed;

9.   gentager sit krav om øjeblikkelig løsladelse af lederne af "studenterbevægelsen af 26. oktober 1999" og af alle samvittighedsfanger i Laos, og overdrager den bemyndigede EU-delegation i Vientiane ansvaret for at følge op på dette spørgsmål;

10.   opfordrer de laotiske myndigheder til betingelsesløst at frigive alle de personer, der blev arresteret under forsøget på at gennemføre en fredelig demonstration den 2. november 2009;

11.   opfordrer de thailandske myndigheder til øjeblikkeligt at stoppe tilbageholdelsen af 158 laotiske hmong-flygtninge og tillade dem at bosætte sig i Thailand eller i USA, Canada, Nederlandene eller Australien, der allerede har givet udtryk for at ville tage imod dem; opfordrer også den thailandske regering til at garantere, at alle laotiske Hmong i Huay Nam Khao-lejren får adgang til sagsbehandling og procedurer til afgørelse af status, for det tilfælde at de ønsker at søge om asyl;

12.   opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge situationen blandt Hmong-folket i Laos og regeringens programmer for etniske mindretal;

13.   gentager sit krav til de laotiske myndigheder om snarest muligt at udarbejde og gennemføre de nødvendige reformer til demokratisering af landet, at garantere retten til fredelig tilkendegivelse af politisk opposition og sørge for, at internationalt overvågede flerpartivalg snart kan afholdes med det formål at opnå national forsoning;

Generelt

14.   opfordrer myndighederne til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade alle menneskerettighedsforkæmpere, politiske fanger og samvittighedsfanger, idet tilbageholdelsen af disse udgør et brud på menneskerettighederne; anmoder også myndighederne om at sikre disse personers fysiske og psykiske velfærd i alle tilfælde og at give de personer, der har behov for det, adgang til god, uafhængig og professionel lægehjælp;

15.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at foretage en detaljeret vurdering af de politikker til gennemførelse af tiltag på områderne demokrati og menneskerettigheder, der er ført i Laos og Vietnam siden undertegnelsen af partnerskabs- og samarbejds aftalerne, og til at forelægge resultaterne for Parlamentet;

o
o   o

16.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, regeringerne og parlamenterne i Vietnam og Laos, ASEAN's sekretariat, FN's højkommissær for menneskerettigheder og FN's generalsekretær.

(1) EFT C 140 E af 13.6.2002, s. 577. (2) EUT C 285 E af 22.11.2006, s. 129.

Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2009 om Kina: mindretallenes rettigheder og anvendelse af dødsstraf

P7_TA(2009)0105 RC-B7-0180/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger af 1. februar 2007(1) og 27. september 2007(2) om et universelt moratorium for dødsstraf,

–   til der henviser til FN's Generalforsamlings resolutioner af 18. december 2007 (A/RES/62/149) og af 18. december 2008 (A/RES/63/168) om et moratorium for dødsstraf,

–   der henviser til formandskabets erklæringer på vegne af Den Europæiske Union af henholdsvis 29. oktober 2009 om henrettelsen af de to tibetanere Lobsang Gyaltsen og Loyak og af 12. november 2009 om henrettelsen af ni etniske uighurer efter opstanden den 5.-7. juli 2009 i Urumqi i den selvstyrende uighuriske region Xinjiang (XUAR),

–   der henviser til artikel 35, 36 og 37 i Folkerepublikken Kinas forfatning, som knæsætter principperne om ytringsfrihed, religionsfrihed og den personlige friheds ukrænkelighed for alle borgere,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om Kina og navnlig beslutningen af 13. december 2007 om EU/Kina-topmødet og menneskerettighedsdialogen EU/Kina(3),

–   der henviser til seminaret EU/Kina den 18.-19. november 2009 og den 28. dialogrunde om menneskerettigheder EU/Kina, der blev afholdt den 20. november 2009 i Bejing,

–   der henviser til den 27. dialogrunde om menneskerettigheder EU/Kina, der blev afholdt den 14. maj 2009 i Prag,

–   der henviser til det kommende topmøde mellem EU og Kina, der finder sted den 30. november 2009 i Nanjing,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A.   der henviser til, at EU bygger på værdierne frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne samt på retsstatsprincippet, og at det anser respekten for disse umistelige rettigheder for at være en ufravigelig forudsætning for et fredeligt liv i samfundet,

B.   der henviser til, at det nye strategiske partnerskab EU/Kina, som der for øjeblikket føres forhandlinger om, spiller en meget vigtig rolle for de fremtidige relationer mellem EU og Kina, og som påpeger, at et virkeligt partnerskab skal bygge på fælles værdier,

C.   der henviser til, at EU den 8. maj 2009 anmodede om en strafforvandling af dødsdomme afsagt mod flere tibetanere af Folkedomstolen i Lhasa efter opstandene i Lhasa i marts 2008,

D.   der henviser til, at den værste etniske vold i flere årtier brød ud i de første dage af juli 2009 i XUAR, efter at uighuriske demonstranter raserede gaderne og gik til angreb mod hankineserne i Urumqi med tilskadekomne til følge i protest mod overgreb på uighuriske arbejdstagere på en fabrik i sydlige Kina i juni måned 2009; der henviser til, at 197 mennesker ifølge de officielle tal mistede livet, og at over 1 600 personer blev såret,

E.   der henviser til, at det er af afgørende betydning at indlede en åben og vedvarende dialog baseret på gensidig respekt, hvis man vil sikre, at det tibetanske og uighuriske folk, Kinas to største etniske mindretal, skal kunne leve i fred og fordragelig sammen med det store flertal i den kinesiske befolkning, der er etniske hankinesere,

F.   der henviser til, at der er en voksende utilfredshed og vrede blandt den uighuriske befolkning – som for størstedelens vedkommende er muslimer, har sproglige og kulturelle bånd til Centralasien og udgør næsten halvdelen af de 20 millioner indbyggere i Xinjiang – og at denne utilfredshed og vrede er rettet mod de hovedsageligt hankinesiske myndigheder, som beskyldes for at holde nøje opsyn med og undertrykke religiøse aktiviteter som led i en beskæftigelsesmæssig diskriminering og marginalisering af deres egen etniske gruppe i regionen; der henviser til, at menneskerettigheds-ngo'ernes opfordring til det internationale samfund til at udsende et uafhængigt undersøgelsesteam til det urohærgede område er blevet overhørt,

G.   der henviser til, at Folkerepublikken Kina har givet udtryk for ønsket om harmoniske etniske relationer i XUAR,

H.   der henviser til, at der i en rapport fra Human Rights Watch er draget tvivl om lovligheden af domme afsagt mod tibetanere for kriminelle handlinger under opstandene i marts 2008, og at det i rapporten oplyses, at tid og sted for nogle retsmøder blev hemmeligholdt, og at tibetanerne blev nægtet adgang til et meningsfyldt forsvar med sagførere efter eget valg,

I.   der henviser til, at religiøs observans i Kina er underkastet restriktioner og overvåges nøje af staten,

J.   der henviser til, at dødsstraffen kan finde anvendelse på 68 lovovertrædelser i Kina, herunder ikkevoldelige overtrædelser såsom skattesvig og narkotikakriminalitet,

1.   bekræfter sin mangeårige modstand mod dødsstraf uanset forbrydelsens art og under alle omstændigheder; henviser til, at EU føler sig dybt forpligtet til at arbejde for afskaffelse af dødsstraffen overalt i verden, og giver endnu en gang udtryk for sin overbevisning om, at afskaffelse af dødsstraffen vil bidrage til at fremme den menneskelige værdighed og den gradvise udvikling af menneskerettighederne;

2.   anerkender det positive skridt, som Den Øverste Folkedomstol tog i januar 2007 med henblik på at tage dødsdomme op til fornyet behandling, men beklager, at det ikke har ført til et væsentligt fald i antallet af henrettelser i Kina; er fortsat bekymret over, at Kina stadig eksekverer det største antal dødsdomme i verden;

3.   henstiller derfor indtrængende til den kinesiske regering at vedtage et moratorium for dødsstraf uden yderligere forsinkelse og uden betingelser, hvilket vil blive opfattet som et afgørende skridt hen imod afskaffelse af dødsstraffen; fordømmer på det kraftigste henrettelsen af de to tibetanere Lobsang Gyaltsen og Loyak og af de ni etniske uighurer efter henholdsvis begivenhederne i marts 2008 i Lhasa og opstanden den 5.-7. juli 2009 i Urumqi; opfordrer de kinesiske myndigheder til at suspendere alle andre dødsdomme afsagt af Folkedomstolen i Lhasa og Urumqi og at forvandle disse straffe til fængselsstraffe, hvis der er nogle, som bliver fundet skyldige i voldshandlinger; fordømmer ligeledes de for to år suspenderede dødsdomme mod Tenzin Phuntsok og Kangtsuk efter protestaktionerne i marts 2008 og den livsvarige fængselsdom mod Dawa Sangpo, og fremhæver sine betænkeligheder med hensyn til, hvorvidt disse fik en retfærdig rettergang;

4.   opfordrer endnu en gang Kina til at ratificere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; beklager den ofte diskriminerende behandling, som etniske og religiøse mindretal i Kina er udsat for;

5.   påpeger, at den kinesiske regering i april 2009 offentliggjorde sin første nationale handlingsplan for menneskerettigheder (2009-2010), der især tager sigte på under hele retshåndhævelses- og domsprocessen at forbedre beskyttelsen af borgernes rettigheder, forhindre vilkårlige tilbageholdelser, forbyde tilståelser fremtvunget ved hjælp af tortur og sikre en retfærdig og åben rettergang; opfordrer de kinesiske myndigheder til at offentliggøre antallet af eksekverede dødsdomme;

6.   opfordrer de kinesiske myndigheder til at gøre deres yderste for at sætte gang i en reel dialog mellem hankineserne og uighurerne, at vedtage en mere inddragende og omfattende økonomisk politik i Xinjiang med henblik på at styrke ejerskab på lokalt plan og at beskytte den uighuriske befolknings kulturelle identitet;

7.   understreger, at Kinas resultater på menneskerettighedsområdet stadig giver anledning til alvorlig bekymring; insisterer på, at der er behov for en nøje opfølgning på alle runder af menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina med henblik på at sikre gennemførelse af de henstillinger fra tidligere dialoger, som begge parter er blevet enige om, og fra de retlige seminarer om menneskerettigheder EU/Kina, som normalt blev afholdt inden dialogrunderne med deltagelse af repræsentanter for akademiske kredse og civilsamfundet; opfordrer Rådet og Kommissionen til at opføre spørgsmålet om afskaffelse af dødsstraf og overholdelse af etniske og religiøse mindretals rettigheder på dagsordenen for det 12. EU/Kina-topmøde den 30. november 2009 samt til fortsat at forfølge spørgsmålet om at indføje en klausul om respekt for menneskerettighederne i Kina i den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale, som der for øjeblikket forhandles om;

8.   henstiller til de kinesiske myndigheder øjeblikkeligt at indstille den Strike Hard-kampagne, som indebærer undertrykkelse af befolkningens rettigheder i XUAR uden at tage årsagerne til uroen op til nærmere overvejelse;

9.   opfordrer til på ny at indlede en seriøs og resultatorienteret dialog mellem den kinesiske regering og Dalai Lamas repræsentanter baseret på memorandummet om reelt selvstyre for det tibetanske folk, som kan føre til positive, væsentlige og meningsfyldte forandringer i Tibet, som er i overensstemmelse med principperne i Folkerepublikken Kinas forfatning og lovgivning;

10.   giver endnu en gang udtryk for sin solidaritet med alle ofre for begivenhederne i Urumqi i XUAR i juli 2009, og anerkender de statslige institutioners pligt til at opretholde offentlig ro og orden; men er samtidig foruroliget over beretningerne om, at magtudøvelsen over for de etniske uighurer var uforholdsmæssig, og at mange uighurer blev tilbageholdt;

11.   henstiller til de kinesiske myndigheder at sikre, at de, der er blevet tilbageholdt i forbindelse med ovennævnte begivenheder, sikres en menneskelig behandling, mens de er i forvaring, og en retfærdig rettergang i overensstemmelse med folkeretten, herunder adgang til en forsvarer efter eget valg, princippet om formodning om uskyld og domme, som står i et rimeligt forhold til overtrædelsen;

12.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Europarådet, FN's Menneskerettighedsråd og regeringen i Folkerepublikken Kina.

(1) EUT C 250 E af 25.10.2007, s. 91. (2) EUT C 219 E af 28.8.2008, s. 306. (3) EUT C 323 af 18.12.2008, s. 489.