Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 208-211 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000(1) og ændret i Luxembourg den 25. juni 2005, senest ændret ved afgørelse nr. 1/2006 vedtaget af AVS-EF-Ministerrådet(2) (Cotonou-aftalen),

–   der henviser til artikel 95 i Cotonou-aftalen, som indeholder en ændringsklausul, ifølge hvilken aftalen kan revurderes efter fem år,

–   der henviser til Rådets meddelelsesskrivelse til formanden for AVS-EF-Ministerrådet, som blev godkendt af Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) på dettes samling den 23. februar 2009,

–   der henviser til Pariserklæringen om bistandseffektivitet af 2. marts 2005, hvis sigte er at fremme en model, som kan forbedre gennemsigtigheden af og tilsynet med midlerne til udvikling,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 90, stk. 5, og artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A7-0086/2009),

A.   der henviser til, at Cotonou-aftalens vigtigste målsætninger er udryddelse af fattigdom, bæredygtig udvikling og gradvis integration af AVS-staterne i verdensøkonomien,

B.   der henviser til, at der siden den seneste revision af Cotonou-aftalen i 2005 er sket en lang række ændringer på den internationale scene, f.eks. i form af kraftigt stigende fødevare- og energipriser, en hidtil uset finanskrise og følgerne af klimaforandringerne, som har ramt udviklingslandene hårdest,

C.   der henviser til, at hvis der ikke reageres hensigtsmæssigt på denne udvikling i den globale situation, er der risiko for, at Cotonou-aftalens mål svækkes, og at udsigterne til, at 2015-målene kan nås, forringes,

D.   der henviser til, at indgåelsen og anvendelsen af de regionale økonomiske partnerskabsaftaler har svækket AVS-gruppens kohærens og den igangværende regionale integrationsproces; der henviser til, at det er nødvendigt at fastholde AVS-gruppens enhed og kohærens samt AVS-EU-institutionernes stabilitet,

E.   der henviser til, at den anden revision af Cotonou-aftalen er et yderst relevant tidspunkt for at tilpasse aftalens bestemmelser på baggrund af de ovennævnte forhold; der dog henviser til, at disse emner kun berøres marginalt i mandatet for aftalens revision,

F.   der henviser til, at de områder, som er anmeldt til revision af EU eller AVS-gruppen, bl.a. omfatter:

G.   der henviser til, at Lissabontraktatens ikrafttrædelse vil indebære en ændring af EU's institutionelle opbygning og balancen for så vidt angår beslutningsprocessen,

1.   mener, at den anden revision af Cotonou-aftalen bør være en lejlighed til at ændre denne på baggrund af de seneste og nuværende kriser, inklusive klimaforandringerne, de stærkt stigende olie- og fødevarepriser, finanskrisen og den alvorlige fattigdom i Afrika; mener, at det ikke er en valgmulighed, men en nødvendighed at tage fat på årsagerne til disse kriser;

2.   beklager, at heller ikke denne gang er Europa-Parlamentet, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og de nationale parlamenter i AVS-staterne samt civilsamfundet og de ikkestatslige aktører blevet inddraget i beslutningsprocessen forud for identificeringen af de emneområder og artikler i Cotonou-aftalen, som skal ændres, og i udarbejdelsen af de forhandlingsmandater, som Rådet for Den Europæiske Union og AVS-Ministerrådet har udarbejdet;

3.   anmoder om, at de nationale parlamenters rolle må blive styrket i forbindelse med den igangværende revisionsproces og med yderligere revisioner for at forbedre den demokratiske legitimitet og ejerskabet;

4.   understreger, at denne undladelse indvirker på revisionens gennemsigtighed og troværdighed og endvidere uddyber afstanden mellem befolkningen i hhv. EU- og AVS-landene og deres regeringer og institutioner;

5.   understreger, at det er vigtigt, at AVS-landene anses for ligeværdige forhandlingspartnere for EU med henblik på at nå frem til en reel partnerskabsaftale;

6.   betoner nødvendigheden af at styrke den politiske dimension af Cotonou-aftalen, især med hensyn til parternes tilsagn om at overholde de forpligtelser, som udspringer af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol;

7.   opfordrer Kommissionen, Rådet og AVS-Rådet til at respektere principperne i og resultaterne af det internationale initiativ vedrørende åbenhed med hensyn til gennemsigtighed af bistanden;

8.   beklager, at Kommissionen, Rådet og AVS-Ministerrådet ikke reelt hørte de ikkestatslige aktører i månederne forud for undertegnelsen af den ændrede Cotonou-aftale og sikrede, at der blev taget hensyn til deres synspunkter; opfordrer EU- og AVS-myndighederne til at indlede en drøftelse om de fremtidige forbindelser mellem AVS og EU efter 2020 og inddrage de ikkestatslige aktører i denne proces;

9.   mener, at sammenhæng i udviklingspolitikkerne, især for handel, udvikling, landbrug og fiskeri, bør være et afgørende princip for EU's udviklingssamarbejde og udtrykkeligt bør tages op i den reviderede aftale; tilskynder Den Blandede Parlamentariske Forsamling til i højere grad at gøre brug af Cotonou-aftalens artikel 12 for at bevare sammenhængen mellem EU's og AVS-landenes politik;

10.   opfordrer i forbindelse med Cotonou-aftalens artikel 12 Kommissionen til konsekvent at orientere sekretariatet for AVS-staterne og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU om alle initiativer fra europæisk hold, som kan påvirke AVS-staternes interesser; anmoder med henblik herpå Kommissionen om i højere grad at gøre brug af konsultationer mellem sine generaldirektorater og af konsekvensanalyser, som kan føre til en bedre sammenhæng i udviklingspolitikken;

11.   anser det for påkrævet, i betragtning af at de økonomiske partnerskabsaftaler kun træder i kraft for nogle af AVS-landenes vedkommende, og fordi flere bestemmelser i Cotonou-aftalens artikel 37 bortfalder, at ændre den del af AVS-EU-aftalen, som vedrører handelsaftalerne, for i højere grad at integrere alle AVS-EU-handelsordningerne den generelle præferenceordning (GSP, GSP plus, de midlertidige økonomiske partnerskabsaftaler og de økonomiske partnerskabsaftaler) med Det Caribiske Forum af AVS-stater (Cariforum-landene) i aftalen og sikre opretholdelsen af en række principper og forpligtelser, som ikke bør udgå af den, nemlig:

12.   bemærker, at Cotonou-aftalens parter i deres meddelelsesskrivelser udtrykkeligt anmoder om en revision af handelsmæssige bestemmelser; bemærker, at der bør indføjes nye bestemmelser på nye områder, såsom bistand til handel, for at sikre udviklingsdimensionen inden for denne aftales handelsområder;

13.   glæder sig over AVS-staternes anmodning om nye bestemmelser vedrørende samarbejde inden for handel og udvikling, handel og finansiering og redelig samhandel og tager deres anmodning vedrørende våbenhandel til efterretning;

14.   opfordrer Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til at tage sin politik over for offshorefinanscentrene op til revision ud fra mere stringente kriterier end den liste, som Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling OECD) anvender ved definitionen af forbudte jurisdiktioner og jurisdiktioner, som er under tilsyn, at sikre disse kriteriers gennemførelse og at forelægge årlige rapporter om de opnåede fremskridt;

15.   mener, at der er behov for strukturelle ændringer i EIB's organisatoriske struktur og styringsstruktur med henblik på opfyldelsen af Bankens forpligtelser på udviklingsområdet som led i den aktuelle revision af Cotonou-aftalen og den igangværende midtvejsrevision og fornyelse af EIB's mandat for långivning i tredjelande;

16.   opfordrer Kommissionen og AVS-landenes regeringer til at prioritere, at bekæmpelsen af skattely, skatteunddragelse og ulovlig kapitalflugt kommer til at indgå i Cotonou-aftalen; opfordrer derfor til indførelse af en internationalt bindende ordning, som pålægger de multinationale selskaber automatisk at oplyse om deres overskud og de skatter og afgifter, de erlægger i alle de lande, hvor de er aktive;

17.   opfordrer forhandlerne til at tage beskatningsmæssige aspekt af udviklingen og at indføre effektive og anvendelige beskatningssystemer i AVS-landene op for at sikre en bæredygtig finansieringskilde med det langsigtede mål at gøre en ende på afhængigheden af ekstern bistand; opfordrer i denne forbindelse forhandlerne til i Cotonou-aftalens artikel 9, stk. 3, om god regeringsførelse at indføre princippet om god regeringsførelse på skatteområdet;

18.   opfordrer til, at Den Europæiske Udviklingsfond som den vigtigste finansielle kilde til finansiering af politikken for udviklingssamarbejde i medfør af Cotonou-aftalen bliver en del af Europa-Parlamentets budgetbeføjelser med henblik på en mere effektiv demokratisk kontrol;

19.   kræver, at der udformes og vedtages en ny finansiel arkitektur, som kan sikre udviklingslandene repræsentation via deres respektive regionale organisationer og tage hensyn til deres legitime ønsker om en bæredygtig udvikling med udgangspunkt i deres specifikke situation;

20.   betoner vigtigheden af at fremme mikrokredit som et middel til at lette investeringer og udvikling mindre erhvervsvirksomheder;

21.   opfordrer Kommissionen og AVS-landenes regeringer til at tage spørgsmålet om klimaforandringernes strukturelle årsager op ved at indføre en systematisk risikovurdering af klimaforandringerne i de nationale udviklingsstrategier og -planer samt i landestrategierne og de regionale strategier;

22.   mener, at vedvarende energikilder er helt afgørende for den økonomiske og sociale udvikling i AVS-landene, som råder over betydelige ressourcer på dette område (solenergi, vindkraft, jordvarme og biomasse); opfordrer indtrængende forhandlerne til at være særligt opmærksomme på behovet for at begrænse AVS-landenes afhængighed af fossile brændstoffer og mindske deres sårbarhed over for prisstigninger ved at prioritere vedvarende energikilder i Cotonou-aftalen;

23.   opfordrer Kommissionen og AVS-landene til at fremme en retfærdig og bæredygtig udvikling, som også skal omfatte den sociale dimension gennem støtte til nye former for virksomheder, inklusive ikkeudbyttegivende virksomheder og/eller virksomheder, der er etableret i henhold til programmer for mikrokredit på grundlag af de etiske og økonomiske principper, som gælder i modellerne for den sociale markedsøkonomi;

24.   beklager, at til trods for at flertallet af befolkningen i AVS-landene bor i landdistrikter, og bekæmpelsen af fattigdom er et af de vigtigste mål i Cotonou-aftalen, er landbruget fortsat et forsømt område i forbindelse med AVS-EU-samarbejdet;

25.   opfordrer Kommissionen til som led i EU's udviklingspolitik at tage problemerne i forbindelse med fødevaresikkerhed op på en konsekvent og sammenhængende måde i dialog med den nationale og regionale udviklingspolitik og at tilgodese udviklingen af regionale landbrugsmarkeder i udviklingslandene;

26.   opfordrer indtrængende AVS-landene og Kommissionen til at sætte fokus på udviklingen af landdistrikter og at garantere fødevaresikkerheden, og anmoder om, at landbruget og udviklingen af landdistrikter prioriteres i aftalen og i landestrategierne og de regionale strategier; betoner, at landbrugerne i AVS-landene har behov for støtte og en rimelig indtjening for at kunne producere til de lokale markeder, og at de desuden har behov for infrastrukturer for handel og varebevægelser;

27.   opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at høre og effektivt inddrage kvinde- og forbrugerorganisationer i landbrugspolitikken; mener, at kvindeorganisationer bør inddrages aktivt i beslutningsprocessen i betragtning af kvindernes nøglerolle i samfundet;

28.   er alvorligt bekymret over, at udenlandske investorer med støtte fra deres regeringer erhverver landbrugsarealer (især i Afrika), som, hvis dette spørgsmål ikke håndteres korrekt, truer med at undergrave den lokale fødevaresikkerhed og få alvorlige og vidtrækkende konsekvenser i AVS-landene;

29.   opfordrer indtrængende forhandlerne til at imødegå de negative virkninger af erhvervelsen af landbrugsjord (f.eks. ekspropriering af mindre landbrug og ikkebæredygtig anvendelse af jord og vandressourcer) ved at anerkende befolkningens ejendomsret til landbrugsarealerne og andre vitale naturlige ressourcer og ved at indføre retningslinjer med henblik herpå;

30.   opfordrer indtrængende AVS-landene til at formulere en politik, der bygger på overholdelse af menneskerettighederne, de demokratiske principper, retsstatsprincipperne, en sund økonomisk udvikling og anstændigt arbejde, for at forebygge hjerneflugt og sætte AVS-landene i stand til at udnytte deres uddannede arbejdskraft med henblik på deres egen udvikling;

31.   opfordrer Kommissionen og AVS-landene til i Cotonou-aftalens artikel 13 om migration at indføje princippet om cirkulær migration og lettelse af denne ved udstedelse af "cirkulære visa"; betoner, at respekten for menneskerettighederne og ligebehandling af statsborgere fra AVS-landene understreges i denne artikel, men at gyldigheden af de bilaterale tilbagetagelsesaftaler, som er indgået med henblik på at flytte forvaltningen af migrationsstrømmene bort fra Europa, er indgået med transitlande, som ikke respekterer migranternes rettigheder, hvad der i alvorlig grad svækker disse principper og kan føre til massetilbagetagelser, som kan bringe de pågældendes liv og sikkerhed i fare;

32.   kræver, at der føres forhandlinger om en styrkelse af princippet om de ufravigelige menneskerettighedsklausuler og sanktionerne i tilfælde af manglende overholdelse, bl.a. med hensyn til forskelsbehandling på grund af køn, racemæssig eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder, seksuel orientering og forskelsbehandling af hiv/aids-ramte;

33.   er alvorligt bekymret over det begrænsede antal faciliteter, hvor der kan tilbydes speciallægehjælp, til trods for det stigende antal nødsituationer og personer, som lider af kroniske sygdomme; betoner, at de medicinske infrastrukturer og de offentlige sundhedssystemer bør styrkes gennem udviklingsstrategierne;

34.   henviser til, at den kapacitet, som AVS-landenes offentlige sundhedssystemer har til at yde sundhedspleje til borgerne og til ofre efter humanitære kriser og konflikter eller i postkonfliktsituationer og naturkatastrofer, er en af de vigtigste opgaver af konstant og umiddelbar betydning og derfor bør styrkes som led i AVS-EU-samarbejdet;

35.   er bekymret for, at den tiltagende regionalisering af AVS-EU-forbindelserne kan udgøre en trussel mod AVS-gruppens kohærens og styrke og kan vanskeliggøre den måde, de fælles AVS-EU-institutioner fungerer på i henhold til Cotonou-aftalen;

36.   mener, at den anden revision også bør omfatte en ajourføring af aftalens ordlyd, således at den udtrykkeligt afspejler etableringen af nye ØPA-institutioner (f.eks. fælles ØPA-råd, handels- og udviklingsudvalg og parlamentariske udvalg) og sikrer synergier og komplementaritet i forhold til Cotonou-institutionerne;

37.   fremhæver vigtigheden af Cotonou-aftalens parlamentariske dimension, som kommer til udtryk i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU; støtter konsekvent, at denne fuldt ud varetager sine opgaver ved at sikre parlamentarisk deltagelse i de foranstaltninger og processer, der finder sted i medfør af Cotonou-aftalen; bekræfter sin konsekvente modstand mod ethvert forsøg på at begrænse Den Blandede Parlamentariske Forsamlings rolle, især gennem forslag, som indebærer en ændring af forsamlingens arbejdsmåde og hyppigheden af dens møder, som den selv bør træffe afgørelse om;

38.   opfordrer med henblik på styrkelse af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's parlamentariske, repræsentative og demokratiske karakter, til, at samtlige AVS-lande i fremtiden reelt repræsenteres af parlamentsmedlemmer og ikke af regeringsrepræsentanter, som det ofte er tilfældet, og til at Cotonou-aftalens artikel 17 derfor ændres;

39.   er overbevist om, at parlamenterne i AVS-landene kan spille en afgørende rolle inden for alle aspekter af udviklingssamarbejdet, herunder planlægningen, gennemførelsen, tilsynet og evalueringen; opfordrer til en ændring af Cotonou-aftalen med henblik på en formel anerkendelse af parlamenterne som deltagere i det samarbejde, der finansieres af EUF;

40.   opfordrer til styrkelse og opgradering af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, og understreger, at der bør indføres bestemmelser i Cotonou-aftalen, som sætter Den Blandede Parlamentariske Forsamling og parlamenterne i AVS-landene i stand til at analysere landestrategierne og de regionale strategier, de økonomiske partnerskabsaftaler mellem AVS og EU og at føre tilsyn med EUF; opfordrer til, at der tilvejebringes en reel synergi mellem de nye parlamentariske udvalg, der er nedsat som led i de økonomiske partnerskabsaftaler, og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU;

41.   glæder sig over de kommende synergier mellem de parlamentariske udvalg, der er blevet etableret i medfør af de økonomiske partnerskabsaftaler, og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU gennem redegørelser fra formanden og ordførerne samt deltagelse af medlemmer af de parlamentariske ØPA-udvalg i Den Blandede Parlamentariske Forsamling og om muligt planlægningen af parallelle møder osv., hvilket vil tilføje Den Blandede Parlamentariske Forsamling specialiseret ekspertise og muliggøre fordelagtige udvekslinger og øget samarbejde;

42.   minder om, at de parlamentariske udvalg, som er blevet etableret i medfør af de økonomiske partnerskabsaftaler, er blevet etableret på Europa-Parlamentets initiativ for at sikre behørig inddragelse af de medlemmer af Parlamentet, der er specialiseret i handels- og udviklingsmæssige emner, i forbindelse med kontrol med gennemførelsen af teknisk indviklede handelsaftaler;

43.   opfordrer Kommissionen og AVS-staterne til at fastholde den definition, som OECD's Komité for Udviklingsbistand anvender af officiel udviklingsbistand, under udarbejdelsen af landestrategierne og de regionale strategier, der skal finansieres i medfør af den 10. EUF;

44.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og AVS-landenes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3. (2) EUT L 247 af 9.9.2006, s. 22.