Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/2782(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B7-0029/2010

Indgivne tekster :

B7-0029/2010

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 10/02/2010 - 9.8
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0018

Vedtagne tekster
PDF 51kWORD 76k
Onsdag den 10. februar 2010 - Strasbourg
Menneskehandel
P7_TA(2010)0018B7-0029/2010

Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2010 om forebyggelse af menneskehandel

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fra 2000, navnlig artikel 1, 3, 4, 5 og 6,

–   der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948, navnlig artikel 4 og 5, som slår fast, at slavehandel under alle former skal være forbudt,

–   der henviser til FN's konvention fra 1949 om bekæmpelse af menneskehandel og tredjeparts udnyttelse af prostitution,

–   der henviser til FN's konvention fra 1989 om barnets rettigheder, navnlig artikel 1, 7, 32, 34 og 35, samt til den valgfrie protokol hertil fra 2000 om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi, navnlig artikel 3,

–   der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), navnlig artikel 5 og 6,

–   der henviser til FN's Palermoprotokol fra 2000 om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, som supplerer FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet,

–   der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 29 vedrørende tvunget eller pligtmæssigt arbejde (1930) og nr. 182 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde, som blev vedtaget af ILO's generalkonference på dens 87. samling (1999),

–   der henviser til den fjerde verdenskonference om kvinder, der blev afholdt i Beijing i september 1995, til erklæringen og handlingsplatformen fra Beijing og til de efterfølgende slutdokumenter, der vedtoges på FN's særlige samlinger Beijing +5 og Beijing +10 vedrørende yderligere tiltag og initiativer til gennemførelse af Beijing-erklæringen og handlingsplatformen, som vedtoges henholdsvis den 9. juni 2000 og den 11. marts 2005,

–   der henviser til den europæiske konvention om menneskerettigheder og biomedicin fra 1997 samt til artikel 22 i tillægsprotokollen om transplantation af organer og væv af menneskelig oprindelse fra 2002,

–   der henviser til UNICEF's retningslinjer om beskyttelse af rettighederne for børn, der er ofre for menneskehandel (2006), og til UNICEF's Reference Guide on Protecting the Rights of Child Victims of Trafficking in Europe (2006) (referencehåndbog om beskyttelse af rettighederne for børn, der er ofre for menneskehandel i Europa),

–   der henviser til Europarådets konvention fra 2005 om bekæmpelse af menneskehandel,

–   der henviser til Europarådets "Organised Crime Situation Report" (situationsrapport om organiseret kriminalitet) fra 2005,

–   der henviser til Europarådets henstilling 1611(2003) om handel med organer i Europa,

–   der henviser til Bruxelleserklæringen om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel, der blev vedtaget den 20. september 2002,

–   der henviser til Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA af 19. juli 2002 om bekæmpelse af menneskehandel,

–   der henviser til Rådets direktiv 2004/81/EF af 29. april 2004 om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder(1),

–   der henviser til Kommissionens beretning til Rådet og Europa-Parlamentet på grundlag af artikel 10 i Rådets rammeafgørelse af 19. juli 2002 om bekæmpelse af menneskehandel (KOM(2006)0187),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. oktober 2005 med titlen "Bekæmpelse af menneskehandel - en integreret strategi og forslag til en handlingsplan" (KOM(2005)0514),

–   der henviser til Kommissionens arbejdsdokument med titlen "Evaluering og kontrol af gennemførelsen af EU's plan om bedste praksis, standarder og procedurer til bekæmpelse og forebyggelse af menneskehandel" (KOM(2008)0657),

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådets rammeafgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om ophævelse af rammeafgørelse 2002/629/RIA (KOM(2009)0136),

–   der henviser til køreplanen for ligestilling mellem mænd og kvinder: 2006-2010 (KOM(2006)0092), navnlig den prioriterede indsats for at udrydde kønsbestemt vold og menneskehandel,

–   der henviser til Stockholmprogrammet om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed til gavn for borgerne,

–   der henviser til Bruxelleserklæringen fra oktober 2009 om bekæmpelse af menneskehandel,

–   der henviser til Europols rapporter fra 2009 om menneskehandel,

–   der henviser til rapporten fra juli 2009 fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder om handel med børn inden for EU,

–   der henviser til FN's Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitets (UNODC) globale rapport om menneskehandel fra februar 2009,

–   der henviser til rapporten af 6. februar 2009 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedsaspekterne for ofrene for menneskehandel, navnlig kvinder og børn, og anbefalingerne deri,

–   der henviser til USA's udenrigsministeriums rapport om menneskehandel fra juni 2009,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om dette emne(2),

–   der henviser til forespørgslerne til mundtlig besvarelse til Kommissionen om forebyggelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor (O-0148/2009 - B7-0341/2009, O-0149/09 - B7-0342/2009),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.   der henviser til, at menneskehandel er en moderne form for slaveri, en grov forbrydelse og en alvorlig krænkelse af grundlæggende menneskerettigheder, og den hensætter mennesker i en tilstand af afhængighed gennem anvendelse af trusler, vold og ydmygelser,

B.   der henviser til, at menneskehandel er en særdeles lukrativ forretning for organiseret kriminalitet med store muligheder for profit og begrænset risiko,

C.   der henviser til, at menneskehandel findes i mange former, som f.eks. er relateret til seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, ulovlig handel med menneskelige organer, tiggeri, ulovlige adoptioner og husligt arbejde,

D.   der henviser til, at Europols vurdering fra 2009 er, at handelen med kvinder med henblik på seksuel udnyttelse ikke er mindsket, og at menneskehandel med henblik på tvangsarbejde er stigende,

E.   der henviser til, at UNODC's globale rapport om menneskehandel angiver seksuel udnyttelse som den mest udbredte påviste årsag til menneskehandel, efterfulgt af tvangsarbejde, og det bemærkes endvidere, at 79 % af de identificerede ofre for menneskehandel er kvinder og piger,

F.   der henviser til, at postordrebrude kan blive fanget ind i et miljø præget af slaveri og blive ofre for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, husligt arbejde og andre former for menneskehandel,

G.   der henviser til, at børn er særligt udsatte, og at der dermed er større risiko for, at de bliver ofre for menneskehandel,

H.   der henviser til, at den finansielle og økonomiske krise kan føre til en stigning i menneskehandelen gennem udnyttelse af potentielle ofres behov for at finde et ordentligt arbejde og slippe ud af fattigdommen,

I.   der henviser til, at dette problems omfang og alvor er stærkt bekymrende:

   at Europols rapport fra 2009 om menneskehandel inden for EU viser, at dette er en forretning, der indbringer adskillige millioner euro/dollars om året
   at det på grundlag af de foreliggende tal er rimeligt at anslå, at der hvert år er flere hundredtusinder mennesker, der indrejser i EU-området eller overføres inden for EU-området som led i menneskehandel
   at Eurojust i 2008 åbnede 83 sager om menneskehandel, hvilket udgør en stigning på over 10 % i forhold til 2007 (71 sager),

J.   der henviser til, at EU's lovgivningsmæssige ramme for menneskehandel for nuværende primært er baseret på:

   - Rådets rammeafgørelse af 19. juli 2002 om bekæmpelse af menneskehandel (2002/629/RIA), der har til formål at sikre en minimumsgrad af harmonisering af de nationale lovgivninger
   - Rådets direktiv 2004/81/EF af 29. april 2004 om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder,

K.   der henviser til, at erfaringen viser, at denne lovgivningsmæssige ramme ikke er effektiv nok, og at gennemførelsesgraden ligeledes er utilstrækkelig, og at EU derfor er nødt til at yde en større indsats,

L.   der henviser til, at Kommissionen i marts 2009 forelagde et forslag til rammeafgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om ophævelse af rammeafgørelse 2002/629/RIA (KOM(2009)0136) med det formål at styrke den aktuelle rammeafgørelse ved hjælp af strengere sanktioner, bedre beskyttelse af ofrene og aktive forebyggende foranstaltninger,

M.   der henviser til, at teksten på trods af det svenske formandskabs bestræbelser ikke blev vedtaget, og til, at der sandsynligvis i nær fremtid vil blive forelagt et forslag til ny retsakt i henhold til Lissabontraktatens lovgrundlag,

N.   der henviser til, at Lissabontraktaten vil styrke EU's indsats inden for det retlige samarbejde og politisamarbejdet på det strafferetlige område, herunder bekæmpelse af menneskehandel, og at Parlamentet som medlovgiver vil have en vigtig rolle at spille heri,

O.   der henviser til, at indsatsen mod menneskehandel ikke kan begrænses til lovgivningsmæssige instrumenter, men også er nødt til om omfatte ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger, navnlig evaluering af gennemførelsen af vedtagne foranstaltninger, indsamling og udveksling af oplysninger, samarbejde og opbygning af partnerskaber og udveksling af bedste praksis,

P.   der henviser til, at det er af afgørende betydning at inddrage civilsamfundsorganisationer, som arbejder inden for dette område, fra starten og på alle stadier i processen: fra identifikationen og hele vejen frem til at yde bistand til ofrene, herunder også i lovgivningsprocessen,

Q.   der henviser til, at der for nuværende ikke findes nogen præcise data for dette fænomen, og at de tilgængelige tal synes at repræsentere en undervurdering af dets virkelige omfang, eftersom kriminalitet foregår i skjul og ofte ikke identificeres eller fejlidentificeres; der henviser til, at der er behov for yderligere undersøgelser af, hvordan menneskehandel foregår, hvem der udfører den, hvordan efterspørgslen bestemmer udbuddet af ofrenes ydelser, hvem der bliver ofre og hvorfor, og hvordan efterspørgslen kan modvirkes; der henviser til, at det er nødvendigt at intensivere samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstater og tredjelande,

R.   der henviser til, at udgangspunktet for den fremtidige indsats skal være en integreret tilgang, der samler forebyggelse og bekæmpelse samt beskyttelse af og støtte og bistand til ofrene, herunder et forbedret samarbejde mellem alle aktører,

S.   der henviser til, at såfremt efterspørgslen fra potentielle købere af ydelser og "varer" fra ofrene for menneskehandel mindskes, og der som følge heraf bliver mindre fortjeneste ved menneskehandel, vil udbuddet af sådanne ydelser og "varer" fra ofre mindskes tilsvarende,

T.   der henviser til, at social integration af ofre har en indirekte forebyggende effekt og hjælper dem til at undgå igen at blive ofre, eller hjælper dem sågar til at undgå selv at blive potentielle menneskehandlere,

U.   der henviser til, at samarbejde og partnerskab mellem EU, Europarådet, FN og tredjelande - og navnlig med de lande, hvorfra ofrene for menneskehandel kommer, og med USA, som er et almindeligt anerkendt bestemmelsesland - er afgørende for at beskytte de grundlæggende rettigheder og for at bekæmpe menneskehandel effektivt,

V.   der henviser til, at der i forbindelse med udarbejdelsen og den efterfølgende gennemførelse af politikker og foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel skal tages hensyn til at sikre resultater uden nogen form for forskelsbehandling, f.eks. på grundlag af nationalitet, race, hudfarve, køn, religion, politiske eller andre holdninger, social baggrund eller anden status,

Generelt

1.   opfordrer Rådet og Kommissionen til:

   at udvikle indsatsen mod menneskehandel ud fra en holistisk tilgang med udgangspunkt i menneskerettighederne og med fokus på bekæmpelse af handelen, forebyggelse samt beskyttelse af ofrene
   at vælge en offer-orienteret tilgang, dvs. at alle potentielle typer af ofre skal identificeres, gøres til mål for en indsats og beskyttes, med særlig fokus på børn og andre risikogrupper
   at etablere - under tilsyn af kommissæren for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EU-borgerskab - en EU-koordinator for bekæmpelse af menneskehandel, som skal koordinere EU's indsats og politikker på dette område - herunder aktiviteterne i netværket af nationale ordførere - og aflægge beretning til både Parlamentet og Den Stående Komité for det Operationelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed (COSI)
   at sikre, at bekæmpelsen af menneskehandel forbliver højt oppe på dagsordenen i perioder med økonomisk og finansiel krise, f.eks. når der udarbejdes genopretningsplaner
   at sikre, at menneskehandelspolitikkerne omfatter aspekter vedrørende sociale spørgsmål og social inddragelse og insistere på hensigtsmæssige programmer og effektive måder at sikre ofrenes sociale rehabilitering, herunder foranstaltninger i relation til arbejdsmarkedet og det sociale sikringssystem
   i forbindelse med menneskehandel at tage behørigt hensyn til eksterne forbindelser samt til immigrations-, asyl- og reintegrationspolitikkerne
   at gennemføre oplysnings- og bevidstgørelseskampagner i uddannelses- og skolesystemet i oprindelseslande, transitlande og bestemmelseslande
   at lade barnets tarv komme i første række i enhver indsats mod menneskehandel, hvilket er i overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder fra 1989
   at anvende et kønsperspektiv i arbejdet med alle politikker, strategier og foranstaltninger rettet mod menneskehandel
   at styrke koordineringen og samarbejdet med Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske Ligestillingsinstitut
   at etablere og intensivere et løbende samarbejde med ngo'er, der arbejder inden for dette område
   at opbygge en permanent platform på EU-niveau, der kan samle alle bestræbelser foretaget af EU-institutioner, agenturer og institutter, politi, toldmyndigheder, kontorer for offentlige indkøb og retshåndhævelsesorganer på regionalt og nationalt niveau i medlemsstaterne samt internationale organisationer og ngo'er;

2.   opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at ratificere og gennemføre Europarådets konvention om aktioner til bekæmpelse af menneskehandel fra 2005;

Informationsindsamling

3.   opfordrer - for at have så mange oplysninger som muligt til rådighed - Rådet og Kommissionen til at skride til handling med henblik på:

   forelæggelse af en årlig fælles rapport fra Eurojust, Europol og Frontex for Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter samt for Kommissionen og Rådet. Denne fælles rapport, hvis forelæggelse skal følges op af en offentlig høring med ngo'erne og civilsamfundet, således at de kan bidrage med deres ekspertise, skal fremme arbejdet hen imod en bedre forståelse af:
   de underliggende årsager
   faktorer i både oprindelses- og bestemmelseslandet, der virker befordrende for menneskehandel
   aktuelle tendenser med hensyn til ofre, menneskehandlere og kriminelle netværk og deres modus operandi
   rejseruter, lokale forhold i bestemmelseslandene, der virker fremmende for anvendelsen af ydelser leveret af ofre for menneskehandel, og forskellige former for udnyttelse (seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, handel med organer, handel med børn, herunder også med henblik på seksuel udnyttelse begået af sexturister, produktion af børnepornografisk materiale og andre former for udnyttelse, der grænser op til, men ikke er udtrykkeligt omfattet af, definitionen på menneskehandel, som f.eks. tiggeri og småkriminalitet)
   udvikling af en fælles EU-model for indsamling og sammenligning af data for alle aspekter af menneskehandel, herunder alder og køn, der kan finde anvendelse både i medlemsstaterne og i tredjelande, samtidig med at den relevante lovgivning om databeskyttelse og den registreredes rettigheder overholdes
   oprettelse, i overensstemmelse med artikel 70 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, af et upartisk system til at foretage årlige evalueringer med særligt fokus på gennemførelsen af EU's politikker om menneskehandel, og Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal holdes grundigt orienteret herom
   evaluering af oplysninger og oplysningskampagner, der skal udvikles og gennemføres i både medlemsstater og tredjelande;

Forebyggelse

4.   bifalder den foreslåede bestemmelse om forebyggelse i Kommissionens forslag og opfordrer til, at der træffes yderligere foranstaltninger;

5.   understreger, at medlemsstaterne bør vedtage og intensivere yderligere lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger af uddannelsesmæssig, social, kulturel og administrativ karakter samt oplysningskampagner rettet mod den brede offentlighed, for at nedbringe efterspørgslen efter de ydelser, der leveres af ofre for menneskehandel;

6.   opfordrer til udvikling og gennemførelse af massive oplysnings- og bevidstgørelseskampagner både i medlemsstaterne og i tredjelande, der har vist sig at fungere som udgangspunkt eller mellemstation for menneskehandel, rettet mod både potentielle ofre for menneskehandel og potentielle købere af ydelser, der leveres af disse ofre;

7.   opfordrer medlemsstaterne til at indføre målrettede bevidstgørende uddannelsesprogrammer, der er udformet således, at de henleder børns opmærksomhed på fælder, som nemt kan føre til menneskehandel;

Retsforfølgelse

8.   opfordrer til, at der etableres en udtømmende og overordnet lovgivningsmæssig ramme, som blandt andet omfatter politikker til imødegåelse af cyberkriminalitet i forbindelse med menneskehandel, og som bør vedtages snarest muligt;

9.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage højde for følgende elementer i udarbejdelsen af alle fremtidige forslag til retsakter på dette område:

   a) niveauet for straffe og sanktioner rettet mod personer - herunder juridiske personer - der skaber profit på menneskehandel, bør afspejle forbrydelsens alvor og have en afskrækkende virkning, og handel med børn bør straffes særlig hårdt
   b) yderligere indsatser bør fokusere på beskyttelse af ofrene - med behørig hensyntagen til kvinder og børns situation - blandt andet gennem sikring af, at bistanden til ofrene er betingelsesløs, at et offers samtykke til udnyttelse altid er irrelevant, og at ofre har krav på hjælp, uanset om de er villige til at samarbejde i retssager
   c) yderligere forebyggelse og indsatser kan også fokusere på brugerne af de ydelser, som leveres af ofre for menneskehandel
   d) behovet for ekstraterritorial jurisdiktion i forbindelse med lovovertrædelser relateret til menneskehandel bør gives behørig opmærksomhed både med hensyn til EU-statsborgere og personer, der har opholdtilladelse i EU
   e) alle bestemmelser om jurisdiktion bør stemme overens med udkastet til rammeafgørelse om forebyggelse og bilæggelse af konflikter om jurisdiktion i straffesager;

10.   opfordrer - i erkendelse af, at lovgivning ikke har nogen virkning, hvis den ikke gennemføres korrekt - medlemsstaterne og de nationale parlamenter til på nationalt niveau fuldt ud at gennemføre EU's politikker om menneskehandel og til snarest muligt at ratificere og gennemføre andre retsakter, der dækker dette område;

11.   opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at skride til handling for på operationelt niveau at opnå bedre koordination mellem EU-organer såsom Eurojust og Europol;

12.   henleder opmærksomheden på de positive resultater, der er opnået ved brug af fælles undersøgelsesteam, og opfordrer medlemsstaterne til at gøre mere udstrakt brug af dette redskab;

13.   understreger vigtigheden af at yde bistand og støtte til ofre for menneskehandel og opfordrer endvidere Frontex og de nationale grænsekontrolorganer til som et led i deres aktiviteter at fastsætte fælles praksisser for at øge bevidstheden hos deres personale om spørgsmålet om menneskehandel og til at identificere ofre for menneskehandel og sikre deres beskyttelse;

14.   opfordrer, i erkendelse af at bekæmpelsen ikke kan holdes inden for EU's grænser, til indgåelse af omfattende aftaler - indeholdende bestemmelser om respekt for de grundlæggende rettigheder - med tredjelande og at etablere et samarbejde, der er underlagt strenge regler, med disse lande;

Beskyttelse af samt støtte og bistand til ofre

15.   opfordrer til, at beskyttelse af og bistand til ofrene bliver prioriteret højt i EU's indsatser på dette område, og til at sikre, at ofrene modtager mest mulig hjælp fra det øjeblik, de identificeres som ofre, herunder:

   adgang til i det mindste en midlertidig opholdstilladelse uanset ofrets vilje til at samarbejde i forbindelse med retssager og forenklet adgang til arbejdsmarkedet, herunder tilbud om uddannelse og andre former for kompetenceudvikling, som et minimum baseret på direktiv 2004/81/EF
   adgang til passende og sikkert logi og specialiserede støttetjenester, herunder ydelse af kost-/dagpenge, adgang til akut lægehjælp, adgang til rådgivende tjenester, om nødvendigt oversættelse og tolkning, hjælp til at kontakte familie og venner samt adgang til undervisning for børn
   en forenklet familiesammenføringspolitik for ofre, især hvis det er påkrævet af hensyn til deres beskyttelse;

16.   henleder opmærksomheden på særligt udsatte ofre, såsom børn og kvinder, og opfordrer til udarbejdelse af særlige bistands- og beskyttelsesprogrammer for dem;

17.   understreger, at ofre for menneskehandel bør have den størst mulige beskyttelse, støtte og bistand, også i tilfælde hvor de er blevet handlet uden for EU snarere end inden for eller til EU;

18.   opfordrer til, at ofrene kan modtage professionel hjælp, herunder gratis retshjælp (som er afgørende for, at de får mulighed for at slippe ud af den tvangsmæssige situation, de befinder sig i), idet det ikke må glemmes, at ofrene ikke har nogen økonomiske midler og derfor ikke er i stand til at betale for denne bistand;

o
o   o

19.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og nationale parlamenter og Europarådet.

(1) EFT L 261 af 6.8.2004, s. 19.
(2) Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2006 om strategier for bekæmpelse af handel med kvinder og børn, der er særligt udsatte for seksuel udnyttelse; Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om bekæmpelse af menneskehandel - en integreret strategi og forslag til en handlingsplan (2006/2078(INI)).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik