Europa-Parlamentet,

–   der henviser til årsrapporten 2008 fra Rådet til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) forelagt Europa-Parlamentet i medfør af del II, afsnit G, punkt 43, i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006(1),

–   der henviser til Lissabontraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig afsnit V om almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil og særlige bestemmelser om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i den således ændrede traktat om Den Europæiske Union,

–   der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi (ESS), der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003, og rapporten om gennemførelsen af ESS, der blev vedtaget den 11. december 2008,

–   der henviser til ovennævnte interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning,

–   der henviser til sine beslutninger om FUSP-årsrapporterne 2006 og 2007 af henholdsvis 5. juni 2008(2) og 19. februar 2009(3),

–   der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2009 om de institutionelle aspekter af en tjeneste for EU's optræden udadtil(4),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 119, stk. 1,

–   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A7-0023/2010),

A.   der henviser til, at EU's rolle som global medspiller har været voksende gennem de seneste årtier, og at der er brug for en ny strategi og flere finansielle ressourcer, hvis EU skal handle kollektivt og tage de globale udfordringer op på en demokratisk, sammenhængende, konsekvent og effektiv måde,

B.   der henviser til, at EU i forbindelserne med den øvrige verden bør udvikle målsætningerne for sin udenrigspolitik yderligere, forsvare og fremme sine værdier og interesser, bidrage til beskyttelsen af sine borgere og tilstræbe at tilgodese disse værdier i hele verden for at bidrage til fred, sikkerhed, bæredygtig udvikling på hele kloden, solidaritet og gensidig respekt folkene imellem, fri og fair handel, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne, især børns rettigheder, samt nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, navnlig overholdelse af principperne i De Forenede Nationers pagt, ligesom fremme af menneskerettighederne og menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed skal indtage en central plads i EU's optræden udadtil, og som henviser til, at chartret om grundlæggende rettigheder nu er bindende for EU's optræden udadtil,

C.   der henviser til, at Lissabontraktaten samlet set bringer en ny dimension ind i Unionens optræden udadtil, herunder FUSP, som sammen med EU's status som juridisk person og de relevante institutionelle fornyelser, især oprettelsen af hvervet som næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»næstformand/højtstående repræsentant«) og af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, vil kunne komme til at spille en afgørende rolle for sammenhængen, konsekvensen og effektiviteten i Unionens eksterne aktioner og gøre denne betydeligt mere indflydelsesrig på den internationale scene,

D.   der henviser til, at der er behov for en yderligere indsats for at sikre, at EU reagerer hurtigere på politiske kriser og regionale konflikter; der henviser til, at den nuværende beslutningsproces og finansieringsordningerne kan udgøre en hindring for rettidige og brede reaktioner og til, at der må findes en metode til yderligere at begrænse og overvinde regelen om enstemmighed,

E.   der henviser til, at det er vigtigt klart at definere de fælles interesser på europæisk plan og at handle i overensstemmelse hermed for at nå målene for Unionens optræden udadtil og navnlig målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), og til, at det er vigtigt at sikre, at alle politikker og aktioner også er i overensstemmelse med folkeretten, herunder principperne i FN-pagten,

F.   der henviser til, at fremme af fred, menneskerettighederne og retsstatsforhold overalt i verden er centrale målsætninger for EU's politik udadtil,

G.   der henviser til, at Lissabontraktaten giver næstformanden/den højtstående repræsentant mandat til at bistå Rådet og Kommissionen for at sikre, at der er konsekvens mellem de forskellige områder af Unionens optræden udadtil og mellem disse og Unionens øvrige politikområder,

H.   der henviser til, at Den Europæiske Union fra datoen for Lissabontraktatens ikrafttræden udøver alle Det Europæiske Fællesskabs rettigheder og påtager sig alle dets forpligtelser, samtidig med at den fortsat vil udøve EU's eksisterende rettigheder og påtage sig dets forpligtelser,

I.   der henviser til, at de nye sikkerhedsmæssige udfordringer kræver, at der lægges større vægt på at styrke, kombinere og afveje forskellige civile og militære instrumenter på tværs af spektret for konfliktforebyggelse, konfliktløsning, krisestyring og fredsopbyggende foranstaltninger,

J.   der henviser til, at der her ca. ti år efter iværksættelsen af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP) og deployeringen af omkring 23 missioner i kriseområder er behov for at udvikle militære og civile kapaciteter og styrke strukturer, som på hensigtsmæssig vis afspejler den rolle, den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) spiller med hensyn til at støtte FUSP og fremme den internationale sikkerhed,

Principperne for Unionens optræden udadtil

1.   opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant og hendes tjenestegrene til – med henblik på at styrke Unionens kollektive strategiske tænkning – at udvikle en sammenhængende udenrigspolitisk strategi for EU, der bygger på de mål og principper, som er fastsat i artikel 21 i EU-traktaten; er af den opfattelse, at en sådan strategi klart bør definere EU's fælles sikkerhedsinteresser og dermed tjene som referenceramme for politikken samt for formulering, finansiering, gennemførelse af og kontrol med EU's optræden udadtil; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til i dette øjemed fuldt ud at inddrage Europa-Parlamentets relevante organer; mener, at principperne om menneskers sikkerhed som defineret i Madridrapporten af 2007 fra arbejdsgruppen om menneskers sikkerhed, og ansvaret for beskyttelse som defineret i slutdokumentet fra verdenstopmødet i 2005 bør være to af de ledende principper;

Rådets årsrapport 2008 om FUSP

2.   glæder sig over, at det har været Rådets ambition at følge en mere strategisk, temabestemt og strømlinet tilgang til FUSP ved udarbejdelsen af årsrapporten 2008; påskønner ligeledes, at Rådet har indført en mere gennemsigtig struktur med vigtige kapitler om tidligere aktiviteter og navnlig om fremtidsudsigterne på FUSP-området; konstaterer endelig, at rapporten er blevet forbedret med hensyn til de eksterne aktioners regionale indhold;

3.   understreger endnu en gang, at rapporten ikke bør begrænses til udelukkende at omfatte en beskrivelse af FUSP-aktiviteterne, men også bør åbne mulighed for at indlede en dialog med Europa-Parlamentet, der tager sigte på at udvikle en mere strategisk tilgang til FUSP; anbefaler, at årsrapporten om FUSP bliver en rapport, hvor gennemførelsen af EU's udenrigspolitiske strategi tages op til behandling, og hvor dens effektivitet evalueres og den fremtidige retning skitseres; anbefaler endvidere, at der i den forbindelse i højere grad henvises til de budgetmæssige behov og økonomiske konsekvenser i forbindelse med EU's optræden udadtil;

4.   er overbevist om merværdien af en bredere og mere omfattende tilgang i forbindelse med årsrapporter om FUSP og især kapitlerne heri om regionale grupper og partnere og om sammenkoblingerne mellem FUSP/FSFP-missioner og andre instrumenter til fremme af EU's rolle som global partner; mener, at et sådant perspektiv blandt andet vil skaffe et bedre overblik over det samlede bidrag fra EU-budgettet, der afsættes til en given region;

5.   fastholder det synspunkt, at Parlamentets kompetente organer bør høres om iværksættelsen af FSFP-missioner for dermed at øge FUSP's demokratiske legitimitet, og at de afgørelser, der træffes, i givet fald bør tage hensyn til og indeholde henvisninger til Parlamentets udtalelser; mener, at en sådan høring bør omfatte en orientering om den logiske begrundelse for den valgte fremgangsmåde og en redegørelse for sammenhængen mellem den pågældende mission og de relevante aktioner på EU-plan og på internationalt plan, for de økonomiske konsekvenser den medfører og for samspillet mellem denne mission og de øvrige EU-instrumenter;

Lissabontraktatens konsekvenser

6.   glæder sig over Lissabontraktatens ikrafttrædelse, der sikrer EU redskaber til en yderligere styrkelse af Unionens rolle og synlighed på den internationale scene; understreger i denne sammenhæng, at de enkelte medlemsstater, Rådet og den nye næstformand/den højtstående repræsentant må spille en grundlæggende rolle for at omsætte traktatens skrevne bestemmelser til realitet og effektiv handling ved at styrke EU's forbindelser med strategiske partnere og konsolidere Unionens lederskab i internationale sammenhænge; understreger vigtigheden af traktatens bestemmelse om, at Unionens kompetence inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter alle udenrigspolitiske områder samt alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder en gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, der kan føre til et fælles forsvar;

7.   bemærker, at formanden for Det Europæiske Råd på sit niveau og i denne egenskab varetager EU's eksterne repræsentation vedrørende spørgsmål om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; advarer imidlertid om, at dette skal ske med forbehold af næstformandens/den højtstående repræsentants beføjelser og under fuld anerkendelse af den vigtige rolle, som Kommissionen spiller, ikke blot i forbindelse med etableringen og opretholdelsen af gældende fællesskabsret, hvad angår eksterne forbindelser, men også i forbindelse med den eksterne repræsentation af EU med undtagelse af FUSP;

8.   glæder sig over den rolle, som næstformanden/den højtstående repræsentant kommer til at spille i sin egenskab af formand for Rådet for Udenrigsanliggender, og over, at hendes repræsentant bliver formand for Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC); forventer, at disse nye funktioner vil styrke de interinstitutionelle kontakter og fremme en mere stabil dialog institutionerne imellem; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til ligesom den afgående højtstående repræsentant og kommissærerne for eksterne forbindelser regelmæssigt at deltage i Parlamentets plenarmøder og møder i Udenrigsudvalget og intensivere og videreføre afholdelsen af uformelle møder for med regelmæssige mellemrum, systematisk og i forbindelse med vigtige spørgsmål at høre Parlamentet og dets kompetente organer;

9.   er af den opfattelse, at sammenlægningen af de mellemstatslige søjler og funktioner og Fællesskabets søjler og funktioner i ét enkelt hverv som næstformand/højtstående repræsentant, der skal godkendes samlet ved en afstemning i Europa-Parlamentet, kan styrke FUSP-aktiviteternes demokratiske legitimitet, forudsat at der indledes en løbende strategisk dialog på lige fod mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen på alle planer;

10.   understreger, at medlemsstaterne bør deltage i arbejdet i en ånd af gensidig politisk solidaritet for at opnå en stadig stigende konvergens mellem aktionerne som led i FUSP;

11.   gentager, at forudsætningen for, at EU kan spille en aktiv rolle på verdensplan, er, at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed på EU's budget; beklager, at der fortsat er afsat for få midler på det relevante budget, og er alvorligt bekymret over de følger, som denne underfinansiering kan få for Unionens evne til at føre en troværdig og proaktiv udenrigspolitik; understreger, at det er nødvendigt at stille de fornødne finansielle ressourcer til rådighed for Unionen, hvis denne skal kunne reagere konsekvent og hensigtsmæssigt på uforudsete globale udfordringer, og ser i den forbindelse frem til at blive hørt om og fuldt ud involveret i procedurer, som sikrer hurtig adgang til bevillinger på EU-budgettet i tilfælde af presserende behov for at finansiere FUSP-initiativer; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til samtidig at udforme en effektiv kommunikationsstrategi for bedre at kunne informere borgerne i EU om sigtet med og fordelene ved den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og understreger i den forbindelse på ny kraftigt behovet for demokratisk legitimitet og kontrol med Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik;

12.   gentager sin bekymring over den manglende gennemsigtighed og det lave informationsniveau angående finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer med militære eller forsvarsmæssige aspekter, eftersom Athenamekanismen tydeligvis ikke giver noget overblik over alle de finansielle aspekter ved FUSP-ledede missioner; glæder sig derfor over etableringen af en opstartsfond i henhold til EU-traktatens artikel 41, stk. 3, og anmoder om at blive hørt om forvaltningen i overensstemmelse med EP's generelle beføjelser vedrørende FUSP og FSFP i henhold til EU-traktatens artikel 36; gør opmærksom på, at øget deltagelse fra Parlamentets side i fastlæggelsen af, tilsynet med og opfølgningen på FUSP er en følge af både sammenkoblingen mellem FUSP og FSFP, som understreget i EU-traktatens artikel 42, og den udvidede parlamentariske kontrol på nationalt plan og EU-plan, der er fastsat i protokol nr. 1 til denne;

13.   opfordrer Rådet, Kommissionen og næstformanden/den højtstående repræsentant til at benytte den mulighed, som oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil giver for at udforme en mere sammenhængende, konsekvent og effektiv udenrigspolitik; forventer i denne forbindelse, at de grundlæggende værdier og mål for EU's udenrigspolitik som respekt for og fremme af menneskerettighederne i overensstemmelse med det nu juridisk bindende charter om grundlæggende rettigheder og dens prioriteringer som krisestyring og fredsopbygning på korrekt vis vil blive afspejlet i opbygningen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, inklusive i de tilhørende menneskelige ressourcer; gentager, at Europa-Parlamentets ret til demokratisk og budgetmæssig kontrol skal opretholdes i forbindelse med oprettelsen og driften af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil;

14.   konstaterer, at Lissabontraktaten medfører betydelige konsekvenser for FUSP, idet den indebærer en omstrukturering af det administrative ansvar, og opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at sikre, at stordriftsfordelene i form af støttestrukturer fører til et fald i de administrative omkostninger;

15.   understreger, at der er behov for større klarhed omkring kriterierne for udnævnelse og evaluering af EU's særlige repræsentanter (EUSR'er), bl.a. under hensyntagen til behovet for en fyldestgørende repræsentation af begge køn; minder om, at Parlamentet på nuværende tidspunkt ikke har nogen mulighed for at anfægte en EUSR's individuelle mandat, idet bevillingerne til udførelsen af et sådant mandat hører ind under budgetartikel 19 03 06, der omfatter alle EUSR-mandater; opfordrer derfor til øget parlamentarisk kontrol med og styring af EUSR-udnævnelser og -mandater; mener, at relevante EUSR'er gradvis bør udfases, og deres opgaver overdrages til de landebaserede EU-delegationschefer, hvorimod EUSR'er med regionalt ansvar skal koordinere og stå for den politiske vejledning af EU-delegationschefer i de respektive lande under næstformandens/den højtstående repræsentants myndighed for at sikre, at EU's optræden udadtil er sammenhængende og konsekvent; gør opmærksom på, at flere kasketter i denne forbindelse er det første – men ikke det eneste – skridt, der skal tages med henblik på at opnå stordriftsfordele og gøre FUSP mere effektivt; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at tage skridt til ligeledes at lade EUSR'er stå for den opgave at koordinere og yde politisk vejledning, når det drejer sig om FSFP-missioner inden for deres område;

16.   anmoder næstformanden/den højtstående repræsentant om at høre Parlamentets kompetente udvalg om de udnævnelser, hun foretager med henblik på besættelse af overordnede stillinger i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, herunder EUSR'er; beslutter at invitere nogle EUSR'er og delegationschefer til at give møde i udvalget, inden de udnævnes;

17.   bemærker, at Lissabontraktaten indebærer nye finansielle procedurer for FUSP, styrker dialogen mellem Rådet og Parlamentet om FUSP, idet der indføres to årlige debatter med næstformanden/den højtstående repræsentant, og indeholder en nærmere redegørelse for Parlamentets rolle og ansvar i forbindelse med FSFP; opfordrer derfor til, at de eksisterende interinstitutionelle aftaler med inddragelse af Udenrigsudvalget underkastes en revision og styrkes, således at man sikrer en gnidningsløs og effektiv gennemførelse af budget-, hørings- og kontrolprocedurerne vedrørende FUSP og FSFP samt lettere adgang til følsomme oplysninger; henleder i den forbindelse især opmærksomheden på ovennævnte interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 og den interinstitutionelle aftale af 20. november 2002 mellem Europa-Parlamentet og Rådet om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område(5); udtrykker sin faste vilje til at gøre brug af sine budgetbeføjelser og sine demokratiske kontrolbeføjelser i forbindelse med FUSP vedrørende alle institutionelle fornyelser, herunder finansieringsordninger for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil;

18.   bemærker, at med Lissabontraktaten udvides godkendelsesproceduren til de områder, hvor den almindelige lovgivningsprocedure anvendes, og dermed konsolideres Parlamentets ret til at blive behørigt orienteret af Kommissionen om de fremskridt, der er gjort med de internationale aftaler i henhold til artikel 218 i EUF-traktaten; er derfor af den opfattelse, at det bør overvejes at indgå en ny interinstitutionel aftale med Parlamentet for at give Parlamentet en reel definition af dettes deltagelse i alle faser i forhandlingerne, der fører til indgåelsen af en international aftale;

19.   opfordrer indtrængende Rådet (udenrigsministrene) til at gøre brug af afstemning med kvalificeret flertal, når dette er foreskrevet i den nye traktat;

20.   mener, at artikel 42, stk. 2 og 7, i EU-traktaten sammenholdt med i artikel 10 i protokol nr. 10 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union overflødiggør Den Vesteuropæiske Unions tilbageværende opgaver; opfordrer derfor de berørte EU-medlemsstater til at handle i overensstemmelse med artikel XII i Bruxellestraktaten og med et års varsel at oplyse om, at de agter at opsige denne traktat; minder om, at det er Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i EU's medlemsstater, som har retten til at udøve parlamentarisk kontrol med FUSP og FSFP;

Tematiske FUSP-spørgsmål

21.   er fortsat foruroliget over energiforsyningssikkerheden og de gentagne kriser på gasforsyningsområdet, f.eks. krisen mellem Rusland og Ukraine i januar 2009, der understregede, at EU energimæssigt set i stadig stigende grad er afhængig af forsyningskilder og transitkanaler; understreger endvidere, at det er nødvendigt at forhindre, at EU bliver energimæssigt afhængig af tredjelande, hvilket ville svække EU-udenrigspolitikkens uafhængighed; henviser til, at der er et presserende behov for at tackle udfordringerne på energiområdet ved at iværksætte en fælles europæisk energipolitik over for tredjelande; opfordrer i den forbindelse næstformanden/den højtstående repræsentant til målrettet at følge Parlamentets henstillinger om at udvikle en konsekvent og samordnet politik, navnlig ved at fremme EU's sammenhængskraft i en konstruktiv dialog med energileverandører, navnlig Rusland og transitlande, ved at støtte EU's prioriteringer på energiområdet og forsvare medlemsstaternes fælles interesser, udvikle et effektivt energidiplomati og mere effektive mekanismer til håndtering af krisesituationer og endelig ved at fremme en spredning på flere forskellige energiforsyningskilder og anvendelse af bæredygtige energier samt udvikling af vedvarende energikilder; betoner, at man kun med en fælles EU-strategi kan forebygge enhver fremtidig indskrænkning af medlemsstaternes olie- og gasforsyning og forbedre EU's energisikkerhed som sådan;

22.   hilser undertegnelsen af Nabucco-projektet velkommen; opfordrer Kommissionen og Rådet til at arbejde for en vellykket gennemførelse af aftalen; fremhæver vigtigheden af at sikre energisikkerhed for EU ved at arbejde for en sydlig korridor for Europas forsyning med råolie, også via den fælleseuropæiske Constanța–Trieste-olieledning;

23.   mener, at den skærpede konkurrence med hensyn til adgang til og kontrol med naturlige ressourcer og energikilder skaber et betydeligt trussels- og konfliktpotentiale, og finder derfor, at EU i højere grad bør udvikle politikker med sigte på afhjælpning, tilpasning og energibesparelser i den forbindelse for dermed at tackle de sikkerhedsmæssige risici som følge af miljøforringelser og klimaforandringerne; understreger, at EU er nødt til at styrke sin førerposition i styringen af klimaet på globalt plan og yderligere udbygge dialogen med andre nøgleaktører som de nye industrilande (Kina, Brasilien, Rusland og Indien) USA og udviklingslandene eftersom klimaforandringer er blevet en nøglefaktor i de internationale forbindelser;

24.   tilslutter sig, at Unionen fortsat bidrager aktivt og effektivt til at finde en løsning på de globale problemer, ikke mindst gennem en styrkelse af FN-systemet ved at lægge særlig vægt på konsolideringen af Menneskerettighedsrådet og afskaffelse af dødsstraffen;

25.   understreger betydningen af konfliktforebyggelse og -styring, herunder rehabilitering og genopbygning efter en krise; fremhæver behovet for, at EU yderligere udvikler forebyggende strategier, forbedre den tidlige varsling og intensiverer samarbejdet med de regionale organisationer i overensstemmelse med FN-pagten;

26.   betoner, at den eksterne dimension er afgørende for en positiv gennemførelse af det europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed; gentager vigtigheden af en hensigtsmæssig indvandringsforvaltning; hilser på denne baggrund Det Europæiske Råds vedtagelse af Stockholm-programmet i december 2009 velkommen; mener derfor, at det er afgørende at sikre samarbejde med såvel oprindelses- som transitlande og at tilskynde til en ånd med et robust samarbejde ved gennemførelse af en positiv konditionalitetspolitik; påpeger behovet for at afværge ulovlig indvandring ved at fremme den lokale udvikling i oprindelseslandene og bekæmpe de kriminelle organisationer, der foretager menneskehandel; betoner, at der fuldt ud må tages hensyn til den eksterne dimension af det europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU's politik udadtil;

27.   understreger, at der er behov for at styrke kapaciteterne for dermed at sikre en bedre kontrol med EU's civile og militære missioner og for at drage ved lære af den måde, disse gennemføres på, således at planlægningen og styringen af fremtidige missioner kan blive bedre; understreger i så henseende desuden behovet for en mere strategisk tilgang til FSFP-missionerne; foreslår, at de regelmæssige, fælles konsultationsmøder også sigter mod at evaluere succes og mangler ved gennemførte missioner og mod at udvikle en fremadskuende tilgang til de fremtidige behov med øje for samtlige aspekter (finansiering, gennemførelse, administrativ organisering);

28.   opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at sikre en passende balance mellem hhv. den civile og militære planlægningskapacitet i Rådets sekretariat og til at tilvejebringe et passende antallet af ansatte inden for retlige anliggender, civil administration, toldvæsen og mægling for at sikre passende og tilstrækkelig ekspertise til FUSP-missionerne;

29.   kræver i denne forbindelse hensyntagen til en passende bemanding inden for den civile komponent og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udnytte den glimrende mulighed, som Tjenesten for EU's Optræden Udadtil frembyder til at kombinere de disponible ressourcer for at tilvejebringe en kohærent og effektiv krisestyringskapacitet;

30.   opfordrer medlemsstaterne til at fordoble deres indsats for at finde og deployere en tilstrækkelig mængde passende og velkvalificeret personel l med en ligelig kønsbalance til at deltage i de civile og militære FSFP-aktioner rundt omkring i verden inden for en sammenhængende og velkoordineret ramme, herunder i særlige højrisikoområder, eftersom FSFP-missionernes succes i høj grad er afhængige af et veluddannet personale, der har de fornødne kvalifikationer og den fornødne viden; opfordrer i denne forbindelse til fælles uddannelse af personellet i FSFP-missionerne; udtrykker sin fulde støtte til de bestræbelser, der allerede gøres for at opstille retningslinjer og udveksle bedste praksis med henblik på at forbedre den fælles faglige uddannelse af personale; er overbevist om, at øget sammenhæng og samhørighed, hvad angår udstationeret personale, vil forbedre styringen af missionerne og endvidere gøre det lettere for EU-borgere at blive udlånt til missioner, hvad der fra et budgetmæssigt synspunkt er at foretrække frem for anvendelse af kontraktansatte fra tredjelande;

31.   opfordrer Det Europæiske Råd og Kommissionen til at uddybe EU's engagement i de multilaterale forhandlinger for at begrænse kernevåbnenes betydning;

32.   gentager nødvendigheden af nedrustning og styrkelse af de internationale garantier for ikke-spredning; bifalder i denne forbindelse fælleserklæringen af 4. december 2009, hvor USA's præsident og Den Russiske Føderations præsident forpligtede sig til fortsat at arbejde sammen efter udløbet af traktaten om reduktion af strategiske våben (START), og ser frem til en ny pagt om strategiske våben, der skal undertegnes og træde i kraft snarest muligt; opfordrer samtidig EU og dets medlemsstater til at øge deres diplomatiske indsats for en vellykket revision af traktaten om ikke-spredning af kernevåben i maj 2010;

33.   understreger betydningen af, at målene om ligestilling, menneskerettigheder og god regeringsførelse i fuldt omfang integreres i planlægningen og gennemførelsen af alle FSFP-missioner og -operationer, herunder undersøgelsesmissioner, idet forståelse for og empati over for kønsaspektet bidrager til operationel effektivitet og situationsfornemmelse; glæder sig således over, at der i forbindelse med næsten alle FSFP-missioner udnævnes en rådgiver i kønsspørgsmål; beklager, at der ikke er nogen kvinder blandt de 11 EUSR'er; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til systematisk at medtage ligestillingsaspektet og styrkelsen af kvinders rolle i EU's politiske dialog og i politiske drøftelser med partnerlande;

34.   roser den væsentlige rolle, som menneskerettighedsforkæmpere spiller verden over; bifalder varmt den kendsgerning, at Rådet (udenrigsministrene) på sit møde den 8. december 2009 udtrykte sin klare hensigt om at støtte menneskerettighedsforkæmpere gennem offentlige møder med dem og ved at synliggøre deres aktiviteter;

35.   opfordrer endvidere Rådet til at inkorporere aspekterne menneskerettigheder og god regeringsførelse i EUSR'ernes mandater og at udnævne rådgivere i menneskerettigheder og god regeringsførelse til at indgå i EUSR'ernes stab;

Hovedprioriteringer i de geografiske områder

36.   anbefaler, at EU styrker den politiske dialog med tredjelande og regioner, navnlig med strategiske partnere, med hvem holdningerne i de internationale organisationer skal koordineres, og styrker og fremmer demokratiet, retsstatsprincipperne og respekten for menneskerettighederne; understreger i den forbindelse endnu en gang den vigtige rolle, det parlamentariske diplomati spiller som supplerende redskab i Unionens forbindelser med tredjelande og andre regioner; mener derfor, at næstformanden/den højtstående repræsentant og hendes tjenestegrene, herunder EUSR'erne, i samarbejde med Parlamentet bør udforme fælles strategier over for partnerlande og andre regioner og stå til rådighed for både mundtligt og skriftligt at bistå Parlamentet i forbindelse med særlige spørgsmål og besøg;

37.   opfordrer Rådet, medlemsstaterne og næstformanden/den højtstående repræsentant til aktivt at søge fredelige løsninger på internationale konflikter og til at styrke EU's konfliktforebyggelsesmekanismer;

Internationale organisationer

38.   understreger FN's rolle som garant for international fred og sikkerhed og den mest vidtspændende ramme for multilateralt samarbejde; finder, at en styrkelse af den globale styring, internationale institutioner og respekt for folkeretten er af overordentlig stor betydning for en effektiv multilateralisme, og at dette derfor skal være en overordnet strategisk prioritering for EU; mener, at EU-institutionerne og medlemsstaterne bør fortsætte deres bestræbelser på at udbygge samarbejdet og koordinationen med strategiske partnere, der har indflydelse på globalt plan, især inden for FN; understreger på denne baggrund nødvendigheden af, at der hurtigt tages fat på globale spørgsmål, som er aktuelle for EU's og verdens stabilitet, såsom terrorisme, organiseret kriminalitet, energisikkerhed, klimaændring, gennemførelse af millenniumudviklingsmålene, udryddelse af fattigdom, krisestyring, konfliktforebyggelse og konfliktløsning, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og nedrustning, migrationsstyring og fremme af menneskerettigheder og borgerlige friheder;

39.   anser det for særdeles vigtigt, at de relevante EU-delegationer ved FN's hovedkvarterer i New York og Genève får stillet de nødvendige midler og det nødvendige personale til rådighed til på troværdig og effektiv vis at føre de nye institutionelle ordninger i medfør af Lissabontraktaten ud i livet; konstaterer derfor med visse betænkeligheder, at en budgetneutral strategi strider mod dette presserende behov for hurtigt og effektivt at køre EU's tilstedeværelse ved FN i stilling under den indledende fase af Lissabontraktatens gennemførelse;

40.   mener, at OSCE danner en væsentlig ramme for genskabelse af tilliden og for at øge samarbejdet mellem landene i Europa, Centralasien og Nordamerika på en række områder, herunder ikke-spredning, nedrustning, økonomisk samarbejde og beskyttelse og fremme af menneskerettigheder samt retsstatsprincipperne; støtter derfor styrkelsen af OSCE, også med hensyn til at indlede en drøftelse om tanken om at give den status som juridisk person;

41.   mener, at EU og NATO, uden at det berører EU's internationale forpligtelser i henhold til FN-pagten, bør opbygge et mere intenst og effektivt partnerskab, der tager højde for den progressive udvikling af EU's udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikker, idet hver af parternes selvstændige beslutningstagning fuldt ud respekteres; anbefaler med dette for øje, at der foretages en revision af de såkaldte Berlin-Plus-ordninger og udvikles en mere strategisk dialog om delte strategiske interesser og katastrofeplanlægning; henstiller til at lette et bredere praktisk samarbejde på stedet på militært og civilt plan, navnlig når de to organisationer er aktive inden for det samme operationsfelt; beklager i denne forbindelse de fortsatte sammenstød mellem Tyrkiet og Cypern, der i stigende grad undergraver både EU's og NATO's effektivitet og troværdighed;

Transatlantiske forbindelser

42.   gentager sin forpligtelse som led i det transatlantiske partnerskab, der er et vigtigt element og en af hovedakserne i EU's optræden udadtil; henstiller indtrængende til næstformanden/den højtstående repræsentant at sikre, at EU handler som en konsekvent, og aktiv og dog selvstændig partner i forhold til USA med hensyn til at styrke global sikkerhed og stabilitet, fremme fred og respekt for menneskerettighederne og gennemførelse af millenniumudviklingsmålene og fastlægge en fælles strategi for de globale udfordringer som f.eks. spredning af atomvåben, terrorisme, klimaforandringer og energisikkerhed; mener, at Lissabontraktaten åbner gode muligheder for at forbedre og forny rammerne for forbindelserne mellem EU og USA; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at gøre en indsats for at styrke de institutionelle mekanismer mellem EU og USA i overensstemmelse med Parlamentets beslutninger; understreger, at det arbejde, der gores af Det Transatlantiske Økonomiske Råd, bør styrkes i bestræbelserne på at nå målet med et ægte, integreret transatlantisk marked, og at et sådant marked bør skabe grundlaget for et styrket transatlantisk partnerskab; støtter kraftigt den transatlantiske dialog mellem lovgivere i dennes brede indsats for at skabe effektive forbindelser mellem Europa-Parlamentet og den amerikanske Kongres som lovgivere;

43.   opfordrer begge partnere, dvs. EU og USA, til at tilskynde Kina, Indien, Rusland, Brasilien og andre nye magter til at tage del i ansvaret for den globale orden og for forebyggelse og fredelig løsning af konflikter i overensstemmelse med folkeretten; fastholder, idet EU og USA bør yde fuld støtte til den økonomiske og sociale udvikling af disse lande på basis af fair konkurrence, at disse lande også bør acceptere deres globale ansvar, især hvad angår kampen imod klimaændring og for en bæredygtig udvikling;

Det vestlige Balkan

44.   understreger, at landene i det vestlige Balkan er en del af udvidelsesprocessen; mener, at stabilitet på det vestlige Balkan på grundlag af retsstatsprincippet fortsat bør være en topprioritet i EU's optræden udadtil, og tillægger det derfor den allerstørste betydning, at landene i denne region bringes tættere på EU, idet det fælles mål er europæisk integration, bl.a. ved at fremme reformer og udbygge det regionale samarbejde og interetnisk forsoning med henblik på opfyldelse af Københavnkriterierne og forberedelse på tiltrædelse; anbefaler, at der indkaldes til en international konference om det vestlige Balkans fremtid, der fører landene i regionen og de relevante regionale og globale aktører sammen med henblik på at identificere og imødegå de nuværende udfordringer, som regionen står over for;

45.   noterer sig med tilfredshed den i stigende grad fredelige og stabile situation i Kosovo og bestræbelserne på at opbygge et multietnisk samfund, hvilket kom til udtryk ved den rolige og reglementerede afholdelse af lokalvalg den 15. november 2009; er bevidst om, at ikke alle medlemsstater har anerkendt Kosovos uafhængighed; glæder sig over, at retsstatsmissionen EULEX i Kosovo, der er EU's hidtil største civile FSFP-mission, udnytter sin fulde operative kapacitet baseret på FN's statusneutrale tilgang; understreger missionens betydning med hensyn til at fremme interetnisk forsoning, retsstatsprincippet, offentlig orden og sikkerhed i hele Kosovo ved at bistå institutionerne, de retlige og retshåndhævende myndigheder i Kosovo i deres indsats for at sikre bæredygtighed og ansvarlighed; glæder sig i så henseende over beslutningen om at åbne et nyt EU-kontor i den nordlige del; konstaterer imidlertid, at der er behov for at øge antallet af anklagere, der arbejder i EULEX, og opfordrer medlemsstaterne til at stille yderligere personale til rådighed;

46.   tilskynder Rådet til med støtte fra det internationale samfund at fortsætte sin indsats for at føre en dialog med de politiske ledere i Bosnien-Hercegovina, således at dette land og dets befolkningsgrupper kan fortsætte udviklingen mod europæisk integration; noterer sig EU-formandskabets, Kommissionens og den amerikanske regerings fælles diplomatiske bestræbelser og henstiller, at der under de videre forhandlinger tages hensyn til tidligere aftaler indgået mellem politikere i Bosnien-Hercegovina; minder om, at det er nødvendigt i højere grad at inddrage parlamentsmedlemmer og civilsamfundet i arbejdet for at opretholde et funktionsdygtigt land;

Det østlige partnerskab, Samarbejde i Sortehavsområdet

47.   støtter fortsat udviklingen af det østlige partnerskab med EU's europæiske naboer ved at integrere dem økonomisk i det indre marked og styrke det politiske, økonomiske og kulturelle samarbejde; understreger, at det er vigtigt at understøtte dette partnerskab med troværdige projekter og håndgribelige mellem- og langsigtede incitamenter til reformer, som i højere grad kan forpligte samfundene i partnerlandene til moderniseringsprocessen og integreringen i EU; påpeger især, at der er behov for gradvis at fjerne alle hindringer for den fri bevægelighed for personer (herunder med tiden åbne mulighed for rejser uden visumpligt) og at øge samarbejdet inden for alle aspekter af sikkerhed, især energisikkerhed, samtidig med opretholdelse af sikkerheden for alle EU-borgere; fastslår endnu en gang, at partnerskaber forudsætter, at der stilles tilstrækkelige økonomiske midler til rådighed; understreger nødvendigheden af at sikre, at partnerskabet supplerer regionale initiativer, især Sortehavssynergien;

48.   gentager vigtigheden for EU af et mere effektivt regionalt samarbejde i de østlige naboskabsregioner, og at EU i denne ånd vil styrke gennemførelsen af resultatorienterede projekter under såvel det østlige partnerskab og Sortehavssynergien, der fuldt ud skal supplere hinanden;

49.   opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at optrappe bestræbelserne på at udvikle projekter inden for rammerne af Sortehavssynergien; opfordrer endvidere indtrængende næstformanden/den højtstående repræsentant til at udvikle nye ideer til en effektiv strategi for samarbejde i Sortehavsområdet;

50.   bifalder den proeuropæiske indstilling, som Republikken Moldovas nye regering lægger for dagen, og udtrykker sit håb om en fremskyndelse af landets indre reformer, således at der kan opnås økonomisk integration, politisk associering og institutionel tilnærmelse mellem Republikken Moldova og EU; tilskynder næstformanden/den højtstående repræsentant til at identificere multilaterale løsninger for at lempe situationen i Transdnestrien;

51.   bemærker gennemførelsen og resultatet af præsidentvalget i Ukraine; opfordrer alle partier til at bidrage til den nødvendige politiske, økonomiske og sociale stabilitet for Ukraine ved at styrke reformbestræbelserne; tilskynder landet til at opnå større interoperabilitet med Den Europæiske union, idet dette vil styrke dets udsigter til at blive integreret i EU;

Rusland

52.   opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at sikre, at EU's strategi over for Rusland, herunder under forhandlingerne om en ny partnerskabs og samarbejdsaftale, er konsekvent og styret af en forpligtelse til at respektere værdier såsom demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet, herunder folkeretten; understreger samtidig behovet for en genoplivning af partnerskabet med Rusland, baseret på gensidig respekt og gensidighed, vedrørende spørgsmål såsom kampen imod terrorisme, energisikkerhed og -forsyning, klimaændring, nedrustning, konfliktforebyggelse og ikke-spredning samt med hensyn til Iran, Afghanistan og Mellemøsten for at forfølge målet om at styrke den globale sikkerhed og stabilitet; er af den opfattelse, at et samarbejde omkring disse spørgsmål bør danne grundlag for en ny aftale mellem EU og Rusland, og ser derfor frem til hurtige fremskridt i de nuværende forhandlinger om en mere omfattende aftale, der forventes at levere en væsentlig udbygning af forbindelserne mellem EU og Rusland; henstiller til næstformanden/den højtstående repræsentant at koordinere aktioner, lette konsultationer og forbedre kommunikationen mellem medlemsstaterne med hensyn til bilaterale spørgsmål af fælles interesse med Den Russiske Føderation; understreger nødvendigheden af, at medlemsstaterne koordinerer deres forbindelser med Den Russiske Føderation på grundlag af EU's generelle interesser og på en måde, som behørigt afspejler og fremmer disse interesser;

Sydkaukasus

53.   henstiller indtrængende til Rådet at stille krav om fuld overholdelse af våbenhvileaftalen mellem Den Russiske Føderation og Georgien og opfordrer EU til at fastholde princippet om Georgiens territoriale integritet og respekten for mindretallenes rettigheder; glæder sig over, at mandatet til EU's observatørmission er blevet forlænget, og henstiller til Rådet at sikre, at EU's observatører får fuld adgang til alle områder, som er omfattet af konflikten, herunder løsrivelsesområderne Abkhasien og Sydossetien, og med henblik herpå at tage EU's finansielle instrumenter i anvendelse til at bistå befolkningerne i hele konfliktområdet; opfordrer under henvisning til rapporten fra den uafhængige internationale undersøgelsesmission vedrørende konflikten i Georgien EU til at tage ved lære af fortiden med henblik på at udvikle effektive konfliktforebyggende mekanismer, herunder fremme af mellemfolkelige kontakter;

54.   henstiller indtrængende til næstformanden/den højtstående repræsentant at øge EU's indsats for i overensstemmelse med folkeretten at arbejde hen imod effektiv konfliktforebyggelse og en fredelig løsning på konflikterne i Nagorno-Karabakh og Transdnestrien og frem for alt mellem Rusland og Georgien og løsrivelsesområderne Sydossetien og Abkhasien ved at sætte fornyet gang i Geneve-drøftelserne; understreger risikoen for eventuelt udbrud af »fastfrosne« konflikter i regionen; anbefaler i denne forbindelse, at der oprettes en konference om sikkerhed og samarbejde i det sydlige Kaukasus, der omfatter de berørte lande og de relevante regionale og globale aktører, med henblik på at udvikle en stabilitetspagt for det sydlige Kaukasus; hilser den nylige tilnærmelse mellem regeringerne i Tyrkiet og Armenien velkommen og opfordrer indtrængende til, at disse landes regeringer ratificerer aftalerne;

Mellemøsten

55.   understreger nødvendigheden af, at forhandlingerne som led i fredsprocessen føres inden for en begrænset tidsramme og i et klima af gensidig tillid; mener, at målet for disse forhandlinger bør være, at der oprettes en uafhængig, demokratisk og levedygtig palæstinensisk stat inden for grænserne fra 1967, som kan leve side om side med Staten Israel i fred og sikkerhed inden for internationalt anerkendte grænser og i overensstemmelse med alle relevante FN-resolutioner;

56.   opfordrer EU til, i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 12. december 2009, at påtage sig en mere indflydelsesrig politisk rolle i de igangværende internationale bestræbelser på at genoptage fredsprocessen i overensstemmelse med dets finansielle forpligtelse til at støtte et økonomisk genopsving i Palæstina og forsøge at løse den dramatiske humanitære krise i Gaza; henstiller til næstformanden/den højtstående repræsentant at overveje alle muligheder for at fremme en varig fred i regionen;

57.   påskønner Rådets beslutning om at forlænge mandatet til EU's politimission i de palæstinensiske territorier (EUPOL COPPS) frem til december 2010; mener, at der er behov for en mere solid støtte til udvikling af retsstaten og politikapaciteten, og slår til lyd for en intensiveret indsats på dette område; noterer sig, at Rådet har vedtaget at forlænge mandatet til EU's grænsemission i Rafah (EUBAM Rafah) og er fast besluttet på og parat til at reaktivere denne mission; mener, at denne beslutning bør resultere i konkrete initiativer for at genetablere fri bevægelighed i de palæstinensiske territorier og puste nyt liv i aftalen om adgang og bevægelse fra 2005, som begge parter har undertegnet;

Middelhavsunionen

58.   anser det for vigtigt at intensivere den politiske dialog blandt Middelhavsunionens medlemmer på alle planer for at overvinde de spændinger, der har forsinket oprettelsen af det i Barcelona baserede sekretariat, og fremme konkrete projekter af gensidig social, økonomisk og miljømæssig interesse; håber, at Middelhavsunionen kan bidrage positivt til løsning af konflikterne i Mellemøsten, en tilnærmelse mellem Tyrkiet og Cypern og den demokratiske udvikling af de arabiske stater;

59.   mener, at Middelhavsunionen kunne bidrage til at mindske spændingerne i Mellemøsten ved at fremme konkrete samarbejdsprojekter for hele regionen; understreger samtidig, at tillidsskabende foranstaltninger i forholdet mellem palæstinensere og israelere med henblik på en retfærdig og varig fred i Mellemøsten er af den allerstørste betydning for at fremme denne nye institutions korrekte funktion;

60.   understreger, at medformandskabet set ud fra EU's synspunkt skal være foreneligt med Den Europæiske Unions repræsentation udadtil i overensstemmelse med Lissabontraktaten; henviser til, at Lissabontraktaten skaber grundlag for, at EU vil kunne sikre sammenhæng, konsekvens og kontinuitet i sin repræsentation i Unionens nye institutioner for Middelhavsområdet;

Asien

61.   fastslår, at perioden efter valget i Afghanistan nu træder ind i en afgørende og kritisk fase med dannelsen af en ny regering i Kabul, som åbner mulighed for at fastlægge en ny dagsorden og indgå en ny kontrakt med det afghanske folk;

62.   glæder sig over Rådets handlingsplan for styrkelse af EU's indsats i Afghanistan og Pakistan, som blev vedtaget i oktober 2009 af Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), og erklæringen om dens fornyede vilje til at være med til at tackle udfordringerne i denne region i samarbejde med de berørte lande og de internationale partnere, men understreger, at planen vil blive ved med blot at være en plan, hvis ikke EU's medlemsstater klart og tydeligt forpligter sig til at bidrage til at føre den ud i livet; opfordrer Rådet, Kommissionen og formandskabet til i fællesskab at gøre en indsats for uden yderligere forsinkelse at gennemføre planen; henstiller indtrængende til Rådet at arbejde mere ihærdigt hen imod en fuld deployering af ansatte i EUPOL med henblik på at etablere holdbare og effektive civile politiforhold, som kan styrke sikkerhedsmiljøet;

63.   erkender, at Pakistan fortsat står over for meget alvorlige udfordringer og bakker op om EU's faste støtte til en stærk, sekulær og civil pakistansk regering; fremhæver den nøgleposition, som Pakistan indtager i regionen, og gentager, at et stabilt, demokratisk og velstående Pakistan også spiller en vigtig rolle med henblik på at løse globale spørgsmål såsom terrorbekæmpelse, ikke-spredning af atomvåben, narkotikabekæmpelse og menneskerettigheder, og tilskynder på det kraftigste Pakistan til at fastlægge en omfattende strategi til bekæmpelse af terrorisme og tage fat på de grundlæggende årsager til dette problem;

64.   bifalder EU's forpligtelse til at støtte demokratiet i et samlet, føderalt Irak; påpeger, at det går ind for et overbevisende og vedvarende engagement fra EU's side med henblik på at styrke retsstaten i Irak, og glæder sig over forlængelsen af mandatet til EUJUST LEX med et år samt over pilotforanstaltningerne på irakisk territorium; ser frem til den yderligere planlagte indsats på dette område, som Rådet har givet tilsagn om; slår til lyd for øget institutionelt samspil, især hvad angår økonomiske spørgsmål, med den kurdiske regionalregerings myndigheder; opfordrer Kommissionen til at fremskynde aktiveringen af dens egne faciliteter i Bagdad;

65.   udtrykker sin alvorlige bekymring over den politiske udvikling i Iran og den omfattende valgsvindel, der er rapporteret om, under præsidentvalget i juni 2009, som har udløst den største protestbevægelse i Den Islamiske Republiks trediveårige historie, med demonstrationer og voldelig undertrykkelse, som stadig praktiseres af sikkerhedsstyrkerne; er meget bekymret, ikke alene over arrestationerne, tortur og mord på politiske opponenter, men også over det konstante dødvande i forhandlingerne om Irans atomprogram og opfordrer den iranske regering til at gå ind i seriøse forhandlinger om det nukleare spørgsmål; beklager, at den iranske delegations besøg i Europa-Parlamentet i januar 2010 er blevet aflyst af de iranske myndigheder, og udtrykker sin solidaritet med de iranere, der med risiko for deres liv fortsætter med offentligt at kræve respekt for menneskerettighederne og større demokratiske friheder i Iran; fordømmer Irans forsøg på at blokere for informationsfriheden ved at forstyrre udsendelser fra udlandet og internettet; opfordrer Rådet og Kommissionen til at overveje sanktioner imod individuelle medlemmer af administrationen og sikkerhedstjenesten med ansvar for de udbredte menneskerettighedskrænkelser og til at udarbejde foranstaltninger til understøttelse af de deltagere i »Den Grønne Bevægelse«, der bliver forfulgt eller sendt i eksil på grund af deres aktiviteter;

66.   noterer sig, at de økonomiske forbindelser mellem EU og Kina har været præget af stadig stigende vækst, og at de personlige kontakter er vokset i omfang og størrelse; er samtidig stærkt bekymret over de kinesiske myndigheders manglende vilje til at håndtere de mange krænkelser af menneskerettighederne og til at sikre, at det kinesiske folk kan gøre brug af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder;

67.   udtrykker forventning om, at der vil blive udviklet strategiske forbindelser mellem EU og Kina, og erklærer sin vilje til at undersøge mulighederne for at styrke forbindelserne i spørgsmål af fælles interesse, der rækker ud over de økonomiske og handelsmæssige sektorer;

68.   bifalder de bestræbelser, som udfoldes af både Taipei og Beijing for at forbedre forbindelserne hen over Taiwanstrædet, hvilket bidrager til at øge stabiliteten og sikkerheden i Østasien, og tilskynder begge parter til yderligere at udvide dialogen, det praktiske samarbejde og opbygning af tillid; roser Rådets erklæring af 8. maj 2009, der gentager Rådets støtte til Taiwans deltagelse i WHO; støtter kraftigt Taiwans deltagelse som observatør i relevante internationale organisationer og aktiviteter, såsom ICAO, UNFCCC, hvor Taiwans deltagelse er vigtig for EU og de globale interesser;

69.   gentager sin kraftige støtte til styrkelsen af de strategiske forbindelser mellem EU og Indien og til at undersøge yderligere metoder til at opgradere forbindelserne på områder af gensidig interesse inden for den økonomiske og politiske sektor samt hvad angår sikkerhed og samhandel;

70.   anerkender ASEAN's voksende betydning som en faktor for stabilitet og velstand i regionen; mener, at EU og ASEAN, som begge arbejder for regional integration, har et stort potentiale for samarbejde; noterer sig, at foranstaltningerne til styrkelse af økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og ASEAN vil bidrage til at befæste forbindelserne i almindelighed mellem de to regioner og anspore til yderligere fremskridt inden for politisk samarbejde og sikkerhed og fremme af demokrati og menneskerettigheder samt inden for energi og miljø, på det sociokulturelle område og inden for samarbejde og udvikling;

Afrika

71.   noterer sig med stor tilfredshed, at EUNAVFOR Atalanta fortsat bidrager positivt til søfartssikkerheden ud for Somalias kyst ved at beskytte fartøjer, der er chartret af Verdensfødevareprogrammet til at levere hjælp til Somalia, fartøjer med meget vigtige transporter til Den Afrikanske Unions fredsstøtteoperation i Somalia og andre sårbare fartøjer; bifalder Rådets afgørelse om at forlænge dette mandat til den 12. december 2010; giver sin støtte til iværksættelsen af en krisestyringsaktivitet med henblik på at bidrage til uddannelsen af den føderale overgangsregerings nationale sikkerhedsstyrker i Somalia; understreger behovet for at integrere uddannede sikkerhedsstyrker i de statslige strukturer og kommandostrukturerne, således at de ikke vender sig mod den regering, de skal beskytte, når de vender tilbage;

Latinamerika

72.   minder om forslaget i sin beslutning af 15. november 2001 om et globalt partnerskab og en fælles strategi for forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Latinamerika(6) – der blev gentaget senere i beslutningerne af 27. april 2006(7) og 24. april 2008(8), som vedtoges med henblik på EU-LAC-topmøderne i Wien og Lima – om at udarbejde et europæisk-latinamerikansk charter for fred og sikkerhed, som med udgangspunkt i FN-pagten ville åbne mulighed for at iværksætte politiske, strategiske og sikkerhedspolitiske aktioner og initiativer af fælles interesse; opfordrer Rådet og Kommissionen til aktivt at medvirke til virkeliggørelsen af dette ambitiøse mål og til at støtte dette forslag på det kommende EU-LAC-topmøde, som afholdes i Madrid i maj 2010;

73.   mener, at forhandlinger om associeringsaftalen med de mellemamerikanske lande samt fremskridt i retning af fornyede forhandlinger om en associeringsaftale med Mercosur skal være en prioritet; bemærker, at forhandlingerne om en multilateral aftale med landene i Andesfællesskabet er afsluttet; vil bestræbe sig for med behørig akkuratesse at gennemføre den parlamentariske ratificeringsprocedure vedrørende disse aftaler for at sikre, at de får positive konsekvenser for alle aspekter af gensidig interesse;

o
o   o

74.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, NATO's generalsekretær, formanden for NATO's Parlamentariske Forsamling, den fungerende formand for OSCE, formanden for OSCE's Parlamentariske Forsamling, formanden for WEU» Parlamentariske Forsamling, formanden for Europarådets Ministerkomité og formanden for Europarådets Parlamentariske Forsamling.

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0254. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0074. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2009)0057. (5) EFT C 298 af 30.11.2002, s. 1. (6) EFT C 140 E af 13.6.2002, s. 569. (7) EUT C 296 E af 6.12.2006, s. 123. (8) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0177.