Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Rådets konklusioner af 28. februar 2008,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om investering i udviklingen af teknologi med lav CO2-udledning (SET-planen) (KOM(2009)0519) og arbejdspapirerne om henholdsvis teknologikøreplanerne for perioden 2010-2020 med henblik på gennemførelsen af SET-planen (SEK(2009)1295) og F&U-investering i de prioriterede teknologier (SEK(2009)1296),

–   der henviser til sin beslutning af 9. juli 2008 om en strategisk energiteknologiplan for EU (2008/2005(INI))(1),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)(2),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013)(3),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 af 13. juli 2009 om et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet(4),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF(5),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet(6),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 om en energipolitik for Europa, hvori bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed defineres som EU's centrale energimål (KOM(2007)0001)),

–   der henviser til sin beslutning af 10. februar 2010 om resultatet af klimakonferencen i København (COP 15)(7),

–   der henviser til spørgsmål af 12. februar 2010 investering i udviklingen af teknologi med lav CO2-udledning (SET-planen) (O-0015/2010 - B7-0011/2010, O-0016/2010 - B7-0012/2010),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.   der henviser til, at Den Europæiske Union kun kan nå sin målsætning om senest i 2020 at nedbringe drivhusgasemissionerne med 20 % (med 30 % i tilfælde af indgåelse af en international aftale), begrænse anvendelsen af primær energi, set i forhold til de planlagte niveauer, og nå frem til at producere mindst 20 % af den samlede producerede energi på grundlag af vedvarende energikilder, hvis den øger sine bestræbelser på at udvikle et sæt prismæssigt overkommelige, rene, effektive og bæredygtige energiteknologier med lav CO2-udledning,

B.   der henviser til, at sådanne teknologier kan bidrage til at tage effektivt fat på udfordringerne i forbindelse med klimaændringer, til at sikre EU's energiforsyning og til at sikre vore økonomiers konkurrencedygtighed,

C.   der henviser til, at offentlige og private energiforskningsbudgetter er blevet lavere siden 1980»erne, og at det nuværende ressourceniveau ikke matcher de store udfordringer, der er forbundet med en udvikling hen imod et bæredygtigt energisystem med lave CO2-udledninger,

D.   der henviser til, at finansiering er en af de største udfordringer i forbindelse med fremme af innovation på energiområdet i EU,

E.   der henviser til, at Kommissionen med hensyn til de seks europæiske industriinitiativer anslår, at der i de kommende 10 år er behov for offentlige og private investeringer på 6 mia. EUR til vindenergi, 16 mia. EUR til solenergi, 2 mia. EUR til elnet, 9 mia. EUR til bioenergi, 13 mia. EUR til CO2-opsamling og -oplagring, 7 mia. EUR til nuklear fission og 5 mia. EUR til det fælles teknologiinitiativ om brændselsceller og brint,

F.   der henviser til, at SET-planen har det mål - og potentialet til - at gøre EU til en innovativ økonomi og dermed skabe i hundredtusindvis af nye kvalificerede arbejdspladser i det kommende årti og fremme en hurtigvoksende industrisektor,

G.   der henviser til, at den absolut nødvendige ændring af energimønstret kræver en tilgang med risikodeling, hvor alle relevante såvel offentlige som private aktører må påtage sig et fælles ansvar, hvilket betyder, at der er behov for øget finansiel støtte fra offentlig side, men også for, at erhvervslivet, bankerne og private investorer påtager sig et større ansvar for delingen af teknologiske og markedsmæssige risici,

H.   der henviser til, at forskning er kronisk underfinansieret i EU,

1.   glæder sig over SET-planen, da den beskriver konkrete forskningsaktioner på området for rene, effektive og bæredygtige energiteknologier med lav CO2-udledning; understreger, at planen har potentiale til at gøre EU til en innovativ økonomi; understreger ligeledes, at EU uden denne nye tilgang ikke vil nå sine energi- og klimamål for 2020;

2.   erkender, at der er behov for en betydelig forhøjelse af offentlige og private investeringer i udviklingen af bæredygtige energiteknologier med lav CO2-udledning for i løbet af de kommende ti år at fremskynde udviklingen af disse teknologier samt deres omkostningseffektive ibrugtagning og hurtige, udbredte anvendelse;

3.   er fast overbevist om, at finansieringsbehovene i forbindelse med gennemførelsen af SET-planen kun kan opfyldes, hvis der stilles flere offentlige og private ressourcer til rådighed, og at SET-planen kun er troværdig, hvis der opføres flere bevillinger til den på EU's budget;

4.   opfordrer både offentlige og private interesseparter til straks at afsætte flere midler til gennemførelsen af de vedtagne køreplaner, idet størsteparten af disse midler skal komme fra den private sektor og suppleres med en betydelig forhøjelse af den offentlige finansieringsandel på såvel EU-plan som nationalt plan;

5.   understreger, at investeringer i de nye teknologier, der har det største jobskabelsespotentiale, i lyset af den økonomiske krise bør prioriteres; understreger, at dette vil skabe nye markeder, generere nye indtægtsstrømme og bidrage til udviklingen af EU's økonomi og konkurrenceevne; understreger endelig, at det endvidere vil styrke EU's energiforsyningssikkerhed og begrænse dets afhængighed af et begrænset antal energiressourcer, leverandører og transportruter;

6.   gentager sin anmodning om, at der sikres tilstrækkelig finansiering til støtte for rene, effektive og bæredygtige energiteknologier med lav CO2-udledning, hvilket vil sige, at der fra 2010 og i årene derefter i alt årligt må udbetales mindst 2 mia. EUR fra EU's budget ud over ressourcerne fra det syvende rammeprogram og programmet for konkurrenceevne og innovation; opfordrer i denne forbindelse til, at Kommissionen og medlemsstaterne straks opstiller en finansieringstidsplan for de ressourcer, de vil afsætte, for at sikre, at midlerne begynder at komme til udbetaling fra og med 2010;

7.   opfordrer endvidere Rådet og Kommissionen til at benytte debatten om midtvejsevalueringen af de finansielle overslag og om de næste finansielle overslag til i højere grad at indrette det nuværende EU-budget og fremtidige EU-budgetter efter EU's politiske prioriteringer, navnlig for så vidt angår forskning, klimaforanstaltninger og energiforsyningssikkerhed;

8.   finder det absolut nødvendigt hurtigt at bruge de 300 mio. EU-kvoter, der er afsat til reserven for nytilkomne under EU's emissionshandelsordning (ETS) til at støtte CO2-opsamling og oplagring samt innovative vedvarende energikilder; opfordrer indtrængende Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til at tilpasse sine lånekriterier under hensyn til anlæg, der benytter innovative vedvarende energikilder;

9.   minder medlemsstaterne om, at indtægterne fra ETS-auktioner fra og med 2013 vil være en særdeles vigtig kilde til finansiering af modvirkning af klimaændringer og ibrugtagning og udvikling af bæredygtige energiteknologier med lav CO2-udledning;

10.   kræver, at EIB tillægges en større rolle i forbindelse med finansiering af energirelaterede projekter, navnlig ved at hæve bankens mål for udlån på energiområdet, ved at øge dens mulighed for at tilbyde lånegarantier til energiprojekter og ved at forbedre koordineringen af og kontinuiteten i støtte til mere risikobetonet forskning og udvikling af energiprojekter;

11.   opfordrer EIB til i passende grad at tage hensyn til de projekter, der realistisk vil øge holdbarheden af projekter til demonstration af bæredygtige teknologier med lav CO2-udledning (f.eks. udvikling af intelligente energinet og minihydroanlæg);

12.   glæder sig over de allerede iværksatte initiativer såsom risikodelingsfaciliteten (RSFF), Margueritefonden (Den Europæiske 2020-fond for Energi, Klimaændringer og Infrastruktur), risikokapital og faciliteten for hurtigvoksende og innovative SMV'er (GIF), hvis rolle som bidrager til finansieringen af SET-plan-initiativer bør styrkes og underkastes en behørig vurdering inden for rammerne af en midtvejsevaluering;

13.   anmoder Kommissionen om i nært samarbejde med EIB straks og senest i 2011 at forelægge et vidtrækkende forslag om etablering af et instrument til finansiering af vedvarende energi og energieffektive projekter og udvikling af intelligente energinet;

14.   understreger, at EU's forskningsbasekapacitet bør udvides, og at videregående uddannelse og erhvervsuddannelse er centrale forudsætninger for tilvejebringelse af det fornødne antal menneskelige ressourcer af fornøden kvalitet til at drage fuld fordel af de nye teknologimuligheder, der åbner sig;

15.   understreger behovet for at skabe de rigtige betingelser og stabile og gunstige forskriftsmæssige rammer for støtte til etableringen af offentlig-private partnerskaber, som er en forudsætning for gennemførelsen af SET-planen og de europæiske industriinitiativer;

16.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at teknologifabrikanter gives mulighed for at indgive direkte ansøgning om støtte under SET-planen og ikke blot som medlemmer af konsortier med energiforsyningsvirksomheder, således som det er tilfældet med den økonomiske genopretningsplan og NER300-ordningen;

17.   erkender, at SMV'er er en vigtig drivkraft i udviklingen af mange bæredygtige teknologier med lav CO2-udledning, navnlig for så vidt angår udviklingen af mere decentraliserede energisystemer, og understreger derfor, at adgangen til offentlige tilskud og lån, herunder støtte under SET-planen, må reguleres på SMV-venlig vis; kræver, at en meget betydelig del af den EU-støtte, der er til rådighed under SET-planen, afsættes til SMV'er;

18.   glæder sig over, at der er sat fokus på demonstrationsprojekter (i stor skala); understreger imidlertid, at der også er behov for at stille midler til rådighed til risikobetonet mellem- og langfristet grundforskning og anvendt forskning;

19.   anmoder Den Europæiske Energiforskningsalliance (EERA) om at lancere og iværksætte fælles programmer for gennemførelsen af SET-planen ved at etablere snævre forbindelser til de europæiske industriinitiativer og om at udvide sine aktiviteter; understreger, at der, hvis EERA fuldt ud skal kunne påtage sig denne rolle, bør afsættes tilstrækkelige midler hertil på EU's og medlemsstaternes budgetter;

20.   udtrykker bekymring over, at Det Europæiske Forskningsråd ikke har planer om specifikke energirelaterede programmer, hvilket viser, at der ikke i tilstrækkelig høj grad investeres i grundforskning;

21.   glæder sig over, at Det Europæiske Teknologiinstitut (EIT) har taget initiativ til at lancere særlige videns- og innovationsfællesskaber omkring bæredygtig energi og klimaændringer;

22.   glæder sig over forslaget om, at det nye initiativ »intelligente byer«, som fokuserer på energieffektivitet i europæiske byer (navnlig de byer, der har undertegnet borgmesteraftalen), føjes til de eksisterende seks europæiske industriinitiativer med det mål at skabe grundlag for, at energieffektiv teknologi og teknologi til udnyttelse af vedvarende energi samt intelligente energinet kan vinde almen udbredelse på markedet; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at iværksætte dette nye initiativ, som vil sætte skub i den lokale økonomi og fremme social samhørighed, og i den forbindelse fuldt ud inddrage lokale og regionale myndigheder, idet disse kan spille en central rolle for fremme og anvendelse af bæredygtige energiteknologier med lav CO2-udledning;

23.   minder Kommissionen om dens indberetningsforpligtelser i henhold til forordningen om det europæiske genopretningsprogram for energiområdet og dens tilsagn om at forelægge supplerende forslag, som vil åbne mulighed at yde støtte til projekter på områderne energieffektivitet og vedvarende energikilder, hvis der er penge tilbage efter indkaldelsen af forslag; forventer, at der vil stå 116,19 mio. EUR i uforpligtede bevillinger til rådighed til sådanne projekter;

24.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om yderligere at udforske og udbrede innovative tilgange til byplanlægning og -udvikling, navnlig integreret byplanlægning, der opfylder behovene for øget social inklusion, territorial samhørighed og omfattende ibrugtagning af bæredygtig energi og rene transportformer med henblik på at opbygge resistente bysystemer;

25.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge supplerende initiativer med henblik på at udnytte det store potentiale i forbindelse med andre teknologiveje, der nævnes i dens meddelelse om investering i udviklingen af teknologi med lav CO2-udledning (SET-planen) af 7. oktober 2009, såvel som i forbindelse med saltenergi og geotermisk energi; understreger behovet for at stille flere EU-budgetmidler til rådighed til finansiering af disse initiativer;

26.   glæder sig over valget af de seks europæiske industriinitiativer og udarbejdelsen af teknologikøreplanerne for perioden 2010-2020, idet der heri opstilles konkrete målsætninger for bestræbelserne på at gøre hver enkelt bæredygtig teknologi med lav CO2-udledning omkostningseffektiv, og anmoder Kommissionen om at iværksætte »modne« europæiske industriinitiativer og sikre, at deres forvaltningsstruktur bliver strømlinet, ubureaukratisk og gennemsigtig, og at et centralt fælles træk ved dem bliver regelmæssig kontakt med styregruppen for SET-planen og EIB;

27.   opfordrer styregruppen for SET-planen til at aflægge rapport til Europa-Parlamentet én gang om året og til at overveje at skabe et bredere ekspertgrundlag ved at nedsætte tekniske arbejdsgrupper på interesseområderne for at inddrage et større antal interesseparter i debat- og beslutningsprocessen;

28.   opfordrer Kommissionen til at fremme internationalt samarbejde med andre vigtige strategiske partnere i industri-, vækst- og udviklingslandene inden for udvikling, ibrugtagning og udbredelse af bæredygtige energiteknologier med lav CO2-udledning, navnlig gennem fonde som GEEREF (Den Globale Fond for Energieffektivitet og Vedvarende Energi), der fokuserer på projekter i lille skala;

29.   glæder sig over tiltag til fremme af samarbejde på energiteknologiområdet, f.eks. oprettelsen for nylig af Energirådet EU-USA; opfordrer i denne forbindelse Energirådet til at udnytte synergier med henblik på gennemførelsen af SET-planen;

30.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme verdensomspændende handel med CO2-kvoter for at skabe stabile og retfærdige konkurrencerammer for udviklingen og ibrugtagningen af bæredygtige teknologier med lav CO2-udledning;

31.   anmoder Kommissionen om at føre tilsyn med den effektive gennemførelse af SET-planen, om at indføre et evalueringssystem til dette formål, om at vurdere de hindringer, der måtte opstå for gennemførelsen af køreplanerne, og om regelmæssigt at underrette Parlamentet om fremskridtene med gennemførelsen af SET-planen og køreplanerne for den;

32.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0354. (2) EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1. (3) EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15. (4) EUT L 200 af 31.7.2009, s. 31. (5) EUT L 140 af5.6.2009, s. 16. (6) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 63. (7) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0019.