Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/2013(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0141/2010

Indgivne tekster :

A7-0141/2010

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 18/05/2010 - 8.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0164

Vedtagne tekster
PDF 63kWORD 79k
Tirsdag den 18. maj 2010 - Strasbourg
Nøglekompetencer i en verden under forandring: gennemførelse af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010
P7_TA(2010)0164A7-0141/2010

Europa-Parlamentets beslutning af 18. maj 2010 om nøglekompetencer i en verden under forandring: gennemførelsen af »arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010« (2010/2013(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. november 2009 »Nøglekompetencer i en verden under forandring« (KOM(2009)0640),

–  der henviser til de otte centrale færdigheder, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 »Nøglekompetencer for livslang læring - en europæisk referenceramme«(1),

–  der henviser til det tiårige arbejdsprogram »Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010« og til de efterfølgende fælles foreløbige rapporter om fremskridtede hen imod dets gennemførelse,

–  der henviser til Rådets resolution af 15. november 2007 om nye kvalifikationer til nye job(2),

–  der henviser til ekspertgruppens rapport om nye kvalifikationer til nye job »New Skills for New Jobs: Action Now«,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«)(3),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2008 om »Voksenuddannelse: Det er aldrig for sent at lære«(4),

–  der henviser til sin beslutning af 18. december 2008 om livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation - implementering af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010(5),

–  der henviser til rammerne for et europæisk samarbejde på ungdomsområdet, som blev vedtaget i november 2009,

–  der henviser til den europæiske konsensus om udviklingsuddannelse, som er en strategiramme udarbejdet af repræsentanter for EU-institutionerne, medlemsstaterne og andre aktører i november 2007,

–  der henviser til den detaljerede vurdering af nationale rapporter og præstationer på basis af et sæt indikatorer og benchmarks (SEC(2009)1598 og SEC(2009)1616),

–  der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0141/2010),

A.  der henviser til, at en almen og erhvervsfaglig uddannelse af høj kvalitet er en nødvendighed med hensyn til den enkeltes realisering af sig selv, ligestilling, bekæmpelse af social udstødelse og fattigdom samt aktivt borgerskab og social samhørighed,

B.  der henviser til, at det er et prioriteret mål at forbedre kvaliteten af almen og erhvervsfaglig uddannelse til alle studerende for at opnå bedre resultater og kompetencer, indledningsvist ved hjælp af nye og mere målrettede politikker, der kan øge udbuddet af uddannelser,

C.  der henviser til, at de fleste af EU's benchmarks for 2010 ikke vil blive nået på trods af nogen forbedring i resultaterne inden for den almene og erhvervsfaglige uddannelse i EU, samt til, at navnlig kvalifikationsniveauet er utilstrækkeligt, og at en tredjedel af den europæiske befolkning har uddannelsesmæssige kvalifikationer på et meget lavt niveau,

D.  der henviser til, at man 10 år efter iværksættelsen af Bolognaprocessen endnu ikke har opnået den ønskede konvergens mellem medlemsstaterne vedrørende videregående uddannelse,

E.  der henviser til, at politikker for almen og erhvervsfaglig uddannelse bør gøre det muligt for alle borgere uanset alder, køn og helbred samt fysisk, mental og psykisk tilstand og sproglig, etnisk, national, religiøs og socioøkonomisk baggrund hele livet igennem at erhverve, opdatere og udvikle deres færdigheder og kompetencer,

F.  der henviser til, at almen og erhvervsfaglig uddannelse er nøgleelementer i en vellykket gennemførelse af den reviderede sociale dagsorden for muligheder, adgang og solidaritet, og at gennemførelsen af denne dagsorden vil bidrage til at skabe flere og bedre job og give flere EU-borgere mulighed for at udnytte deres fulde potentiale,

G.  der henviser til, at en kontinuerlig indsats er påkrævet for at sikre, at kvinder får lige adgang til uddannelse på alle niveauer, og at valget af uddannelse ikke forudbestemmes af fastlåste kønsrollemønstre,

H.  der henviser til, at den fulde opnåelse af nøglekompetencer kræver yderligere politisk indsats både på europæisk og nationalt plan,

I.  der henviser til, at den største udfordring i forbindelse med almen og erhvervsfaglig uddannelse i Europa er reformen af uddannelse hen imod et læringscentreret holistisk uddannelsessystem, som forbereder de unge til at være glade, aktive globale borgere, der er klar til at komme ud på arbejdsmarkedet,

J.  der henviser til, at gennemførelsen og den videre udvikling af strategier for livslang læring stadig er en kritisk udfordring for mange medlemsstater, og at der bør fokuseres stærkere på hele livscyklen i stedet for på særlige sektorer eller grupper,

K.  der henviser til, at udbyttet af investeringen i uddannelse kun ses i et langtidsperspektiv, og at det er vigtigt at sikre, at det ikke forbigås, når den politiske dagorden sættes, samt til, at vi bør opfordre EU til at vejlede om kvaliteten af systemer til almen og erhvervsfaglig uddannelse og undgå budgetmæssige hindringer eller i det mindste sørge for, at de tildelte midler forhøjes og ikke nedskæres, og at EU derfor bør indføre budgetmekanismer, der ikke er bundet til årlig programmering, inden for almen og erhvervsfaglig uddannelse,

L.  der henviser til, at investering i almen og erhvervsfaglig uddannelse, omskoling og ajourføring og tilpasning af alles viden og færdigheder er en vigtig forudsætning for at komme ud af krisen og tage fat på de langsigtede udfordringer, som er global økonomisk konkurrenceevne, beskæftigelse, mobilisering og social integration,

M.  der henviser til, at over 80 % af grundskolelærerne og 97 % af børnehaveklasselærerne i EU er kvinder, mens andelen af kvindelige lærere på de ældre klassetrin kun er på 60 %, og på de højere uddannelser og inden for forskning på under 40 %,

N.  der henviser til, at de udfordringer, underviserne står over for, øges, efterhånden som undervisningsmiljøerne bliver mere komplekse og heterogene, i form af f.eks. ændringer i informations- og kommunikationsteknologier (IKT), finansielle begrænsninger på grund af den økonomiske krise, ændringer i sociale strukturer og familiemønstre og udvikling af multikulturelle samfund,

O.  der henviser til, at det vil være vigtigt at gennemføre EU 2020-strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet med henblik på at tage disse afgørende udfordringer op,

P.  der henviser til, at digitale kompetencer får stigende betydning i EU's videnbaserede økonomi og arbejdsmarked, som er under udvikling, og at disse kompetencer giver mulighed for økonomisk genopretning, fremme af iværksætterkultur og øget adgang til beskæftigelse,

Q.  der henviser til, at sport er et af de mest effektive midler til bekæmpelse af misbrug (rygning, alkoholisme og doping), da elever og studerende under videregående uddannelse er en af de mest udsatte samfundsgrupper i denne forbindelse, samt til, at skoleelevers og studerendes deltagelse i sport primært afhænger af eksistensen af den nødvendige grundlæggende infrastruktur,

1.  glæder sig over ovennævnte meddelelse fra Kommissionen »Nøglekompetencer i en verden under forandring«;

2.  bemærker, at mange europæiske borgere på trods af fremgang i de seneste år stadig ikke er tilstrækkeligt uddannede; påpeger, at en ud af syv unge (18-24) forlader skolen tidligt (6 mio. i EU 27), at en ud af fire 15-årige er dårlig til at læse, og at cirka 77 mio. mennesker (næsten en tredjedel af EU's befolkning mellem 25 og 64) ikke har nogen eller kun ringe formelle kvalifikationer, og at kun en fjerdedel har kvalifikationer på højt niveau, samt at alt for mange EU-borgere mangler IKT-færdigheder; understreger, at meget ringe færdigheder er et vedvarende problem i hele EU, og er bekymret over stigningen i antallet af unge, som ikke har fuldstændige læsefærdigheder i en alder af 15 (21,3 % i 2000, 24,1 % i 2006);

3.  anmoder Kommissionen om at fortsætte debatten om »Nye kvalifikationer til nye job«; påpeger, at der i 2020 vil være 16 mio. flere job, som kræver høje kvalifikationer, og fire mio. flere job, som kræver mellemkvalifikationer, mens 12 mio. færre job vil kræve lave kvalifikationer; påpeger, at langt de fleste job inden for alle sektorer vil kræve IKT-færdigheder i 2015; opfordrer til at inddrage alle interesserede parter i denne debat, herunder lærere, studerende, kompetente faglige organisationer, relevante ngo'er og fagforeninger, aktører inden for civilsamfundet, især forældre- og elevforeninger, og forretningsfolk;

4.  mener, at det er vigtigt at indføre politikker, der har til formål at forbedre kvaliteten af almen og erhvervsmæssig uddannelse til alle studerende; understreger, at det, for at det europæiske uddannelsessystem kan tackle udfordringen med global konkurrenceevne, er nødvendigt at øge de tilgængelige uddannelsesmuligheder, som skal have et højere niveau og et bredere anvendelsesområde for at opfylde de faglige sektorers og arbejdsmarkedets presserende behov;

5.  mener, at sprogindlæring er altafgørende for at lette unges adgang til arbejdsmarkedet og for at fremme deres mobilitet og lige muligheder;

6.  opfordrer medlemsstaterne til yderligere at gennemføre den europæiske referenceramme for kvalifikationer;

7.  opfordrer indtrængende til ikke blot at lægge vægt på de såkaldte nye »grønne job«, men også på de »hvide job«; påpeger, at andelen af aldersgruppen over 65 år i forhold til aldersgruppen 15-64 år vil stige fra 26 % i 2008 til 38 % i 2030; understreger, at der derfor vil være et stigende behov for fælles politikker for aktiv aldring, navnlig foranstaltninger til fremme af læsefærdigheder og genopfriskning og ajourføring af nøglekompetencer på IKT-området for at slå bro over den digitale kløft, som er en faktor, der får stigende betydning for den sociale udstødelse af de ældre;

8.  påpeger, at Kommissionens meddelelse om EU 2020-strategien understreger, at især beskæftigelsesfrekvensen for kvinder er lav (kun 63 % af kvinderne er i arbejde sammenlignet med 76 % af mændene), og at »det vil være nødvendigt med politikker til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder for at øge erhvervsfrekvensen«; påpeger, at uddannelsespolitikkerne derfor skal målrettes, således at de kan lukke dette hul på arbejdsmarkedet og derved bidrage til at opnå bæredygtig vækst og social samhørighed; understreger betydningen af en uddannelse, som ikke er baseret på køn, fra den tidligst mulige alder;

9.  opfordrer til særlig opmærksomhed omkring behovet for at lette integrationen af mennesker med handicap, uanset deres alder, i almen og erhvervsfaglig uddannelse med særlig vægt på ægte integration af handicappede børn i uddannelsesinstitutionerne fra en tidlig alder; understreger, at det er nødvendigt med reelle investeringer og en langsigtet strategi for at fjerne eventuelle hindringer på dette område;

10.  mener, at al uddannelse bør fremme erhvervelse af demokratiske kompetencer ved at støtte elevråd og give eleverne mulighed for at påtage sig et medansvar for deres uddannelse som stadfæstet i et charter om elevers rettigheder; opfordrer i denne forbindelse til en dybtgående debat i det europæiske samfund om uddannelsens funktion og rolle og foreslår, at European Citizens Agora kunne være stedet for en sådan debat;

11.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsgiverne til at arbejde tæt sammen med udbydere af almen og erhvervsmæssig uddannelse med henblik på at fremme videreuddannelse af personer fra ringere kår;

12.  erkender, at globaliseringen har ændret de europæiske samfund gennemgribende, og opfordrer til at integrere global uddannelse/udviklingsuddannelse i al undervisning for at sætte borgerne i stand til at forholde sig til truslerne og mulighederne i en verden i forandring;

13.  anser det for væsentligt at fremme mediekendskab og digitale færdigheder på alle niveauer inden for almen og erhvervsfaglig uddannelse, give en introduktion til nye teknologier og lære alle at anvende lige dele fagkundskab og kritisk dømmekraft i omgangen med moderne kommunikation og medieindhold; understreger det presserende behov for at forbedre alle EU-borgeres e-færdigheder; påpeger, at almen og erhvervsfaglig uddannelse i IKT både på nationalt plan og på EU-plan er en nødvendighed i betragtning af disse færdigheders voksende betydning på et arbejdsmarked i udvikling;

14.  understreger betydningen af tilstrækkelig støtte af høj kvalitet til udvikling af læreres kompetencer og af indførelse af nye måder at tilrettelægge undervisningen på i attraktive skolemiljøer;

15.  understreger vigtigheden af kunst, kultur og sport inden for alle uddannelser og behovet for at være særlig opmærksom på disse emner i børnehave, grundskole og gymnasium samt i forbindelse med livslang læring; mener, at kulturel og social uddannelse i lighed med udviklingen af faglige og tekniske færdigheder er en integrerende del af politikken for almen og erhvervsfaglig uddannelse, fordi disse emner bidrager til udviklingen af ikke-akademiske færdigheder og dermed fremmer selvrealisering og tilegnelse af basale færdigheder;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der er tilstrækkelige midler til investering i sport i uddannelsesinstitutioner, og til at intensivere samarbejdet mellem den offentlige og den private sfære på dette område;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelige investeringer i uddannelse for at sikre adgang til arbejdsmarkedet for alle kategorier;

18.  understreger betydningen af at bruge historie og sprog som midler til at opnå en europæisk social og kulturel integration;

Førskoleuddannelse

19.  henleder opmærksomheden på betydningen af høj kvalitet i barnets tidlige uddannelse for en tidlig erhvervelse af nøglekompetencer, herunder evnen til at kommunikere både på barnets eget modersmål og på værtslandets sprog, især med henblik på at støtte børn, der kommer fra dårlige kår og har særlige (undervisnings)behov, for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse;

20.  henleder opmærksomheden på betydningen af at fremme en læsekultur fra førskoleundervisningen og fremefter og på betydningen af, at der er adgang til læsemateriale allerede i førskolealderen;

21.  henleder opmærksomheden på betydningen af modersmålsundervisning, også når der er tale om traditionelle mindretal;

22.  understreger flersprogethedens betydning for mobiliteten; opfordrer derfor medlemsstaterne til at indføre undervisning i et andet sprog på et tidligt stadium;

23.  understreger, at det er vigtigt at gennemføre uddannelsesmæssige støtteforanstaltninger til fordel for børn af indvandrere med henblik på at lette deres integration i værtslandets uddannelsesmæssige og sociale miljø;

24.  understreger nødvendigheden af at opmuntre og støtte initiativer til fremme af børns kreativitet fra et tidligt stadium i livet for på den måde at bane vejen for en bedre innovationskultur i Europa;

25.  henleder opmærksomheden på Barcelonamålene, som gik ud på senest i 2010 at tilbyde pasningsmuligheder for mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen fra tre år og op til den skolepligtige alder og for mindst 33 % af alle børn mellem nul og tre år og gøre børnepasning økonomisk overkommelig for flest mulig mennesker;

Uddannelse på grundskole- og gymnasieniveau

26.  understreger nødvendigheden af fortsat at udvikle og styrke sprogindlæringen i grundskole og gymnasium, også af hensyn til indvandrerbørn, samt vigtigheden af modersmålsundervisning for traditionelle mindretal;

27.  støtter tanken om en pædagogik, der tillader en mere regelmæssig høring af eleverne og større inddragelse af dem i styringen af undervisningsprocessen, en aktiv deltagelse af elevernes forældre i undervisningsmiljøet og udvikling af et tillidsforhold mellem elever og undervisere, som fremmer initiativ og erhvervelse af sociale og samfundsmæssige kompetencer, der er uundværlige for et aktivt medborgerskab;

28.  understreger vigtigheden af at indarbejde nye teknologier i undervisningsplanerne som et nødvendigt indlæringsredskab i et moderne uddannelsessystem; støtter tanken om, at børn i en tidlig alder under passende opsyn tilegner sig færdigheder, der sætter dem i stand til at behandle medieindhold og især internettet med ansvarlighed og kritisk dømmekraft, og anser det for vigtigt at gøre børn opmærksom på problemerne med beskyttelse af privatlivets fred og personlige data samt overholdelse af bestemmelserne om ophavsrettigheder;

29.  mener, at de fremskridt, der er gjort med hensyn til at tilpasse skolens læseplaner til nøglekompetencerne, er et positivt skridt, men at det er af afgørende betydning at fortsætte bestræbelserne, navnlig ved anerkendelse og attestering af færdigheder erhvervet igennem ikke-formel og uformel uddannelse, og at fremme tilegnelsen af nøglekompetencer hos dem, der er i risiko for dårlige resultater under uddannelsen og social udstødelse;

30.  opfordrer til handling for at fremme fysiske og sportslige aktiviteter i skoler og til afholdelse af og deltagelse i skolemesterskaber, som vil forbedre sundheden, fremme integrationen og hjælpe til at udvikle værdier, som vil bidrage til indførelsen af positive adfærdsmønstre;

31.  slår til lyd for uddannelse og erhvervsuddannelse for børn fra indvandrerfamilier, og understreger det store bidrag, som uddannelse kan yde til en vellykket integration af indvandrere i det europæiske samfund;

32.  kræver en omfattende strategi for erhvervelse af nøglekompetencer spændende fra reform af skolernes undervisningsplaner til støtte til videreuddannelse og faglig udvikling for undervisere, så vi får et højt kvalificeret uddannelsessystem; mener, at underviserne bør tilskyndes til at forbedre deres undervisning og fokusere på faglig udvikling;

33.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre nye emnekombinationer og materialer i skoler, der formidler almen uddannelse, for at sætte unge med en af de hyppigste indlæringsvanskeligheder - ordblindhed - i stand til at fuldføre deres studier med succes på trods af deres indlæringshandicap;

34.  understreger betydningen af integreret uddannelse for at forhindre sociale fordomme og diskrimination og dermed bidrage til europæisk social solidaritet;

Videregående uddannelse

35.  opfordrer til større mobilitet mellem højere uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og erhvervsuddannelserne (f.eks. studerende, lærere, ansatte, undervisere) med henblik på at fremme elevcentreret læring og erhvervelsen af kompetencer som iværksætterånd, kulturel forståelse, kritisk sans og kreativitet, som der bliver stadig større behov for på arbejdsmarkedet; mener i den forbindelse, at eksisterende hindringer i EU hurtigt bør tages op med særlig vægt på finansielle hindringer og hindringer i tilknytning til anerkendelse for at øge kvaliteten af mobilitetserfaringer for alle studerende; støtter kvalitetssikring inden for højere uddannelse som et middel til at styrke mobiliteten med akademiske og forskningsmæssige formål og som en forudsætning for lige jobmuligheder for alle EU-borgere;

36.  understreger betydningen af, at alle unge får et solidt fundament af grundkompetencer, der har grundlæggende betydning for fremme af mobilitet gennem hele livet, og som sætter dem i stand til at håndtere udviklingen på arbejdsmarkedet og fremkomsten af nye økonomiske og sociale behov;

37.  opfordrer til fremme af forskningsprogrammer med henblik på at styrke »videntrekanten«, som er afgørende for at sætte skub i vækst og beskæftigelse i EU;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at ajourføre dagsordenen for videregående uddannelse og især koordinere undervisningsplanerne med arbejdsmarkedets krav;

39.  opfordrer de højere uddannelsesinstitutioner til at modernisere deres uddannelser og generelt til at fremskynde Bolognaprocessen;

40.  mener, at højre uddannelsesinstitutioner bør blive mere åbne for og forberedte på alle studerende, især utraditionelle studerende, studerende med særlige behov og dårligt stillede grupper, og at et af de mest nyttige redskaber hertil ville være velfinansierede stipendieordninger, som kan tilskynde unge fra fattige familier til at indlede et studieforløb; mener endvidere, at medlemsstaterne bør gennemføre særlige politikker med henblik på at sikre grundlæggende ret til uddannelse for alle, herunder økonomisk dårligt stillede unge, og at der i fremtiden bør findes et samlet benchmark for lighed inden for højere uddannelse som led i strategirammen på uddannelsesområdet;

41.  minder i denne forbindelse om Rådets konklusioner fra maj 2007(6) om de indikatorer, der er udviklet til opfølgning af Beijinghandlingsplatformen inden for uddannelse og erhvervsuddannelse af kvinder, særlig højere uddannelse og forskning; beklager dog, at der ikke tages fuldt ud hensyn til disse indikatorer i forbindelse med overvågningen af gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010; opfordrer i denne henseende til, at disse indikatorer anvendes som et redskab til overvågning af fremskridtene hen imod ligestilling mellem kvinder og mænd inden for uddannelse og erhvervsuddannelse;

42.  bemærker, at der ganske vist er sket fremskridt med hensyn til kvinders adgang til videregående uddannelser, men at kvinder stadig er underrepræsenterede på områderne matematik, videnskab og teknologi (kun 32 % af kandidaterne er kvinder, mens 68 % er mænd); påpeger, at en reducering af kønsrelaterede skævheder på disse områder kan bidrage til at mindske den mangel på færdigheder, som findes i EU i disse sektorer;

43.  mener, at ikke-formel uddannelse er et uddannelsesområde, som supplerer det formelle uddannelsessystem, og anbefaler, at det behandles som sådant i forbindelse med udformning af uddannelsespolitik under ET 2020;

44.  opfordrer til øgede, mere effektive og mere vidtrækkende investeringer i videregående uddannelse;

45.  opfordrer medlemsstaterne til at opmuntre til partnerskaber (på internationalt, nationalt, regionalt og lokalt plan) mellem højere uddannelsesinstitutioner, universiteter, forskningscentre og erhvervslivet og tilskynde erhvervslivet til at investerer i højere uddannelser;

46.  opfordrer medlemsstaterne til at bevilge de nødvendige ressourcer til den videregående uddannelsessektor, så den kan reagere på globale udfordringer og blive et væsentligt redskab til økonomisk og social genopretning efter den seneste lavkonjunktur;

47.  opfordrer medlemsstaterne til med lovgivningsmæssige, administrative og finansielle tiltag at støtte modersmålsundervisning for mindretal;

Erhvervsuddannelse

48.  fastholder, at en høj kvalitet inden for erhvervsuddannelserne er grundlæggende for udbuddet af nye fagfolk og væsentlig for initiativet »Nye kvalifikationer til nye job« med særligt fokus på en videre udbredelse af arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelser, også for unge kandidater på basis af aftaler mellem universiteter og virksomheder; anser det desuden for vigtigt at fremme studie- og praktikantophold i andre EU-lande for unge under erhvervsuddannelse efter de samme retningslinjer som Erasmus-programmet for universitetsstuderende; opfordrer til, at erhvervsuddannelser gives større støtte og prestige;

49.  fremhæver behovet for yderligere at modernisere erhvervsuddannelsesprogrammerne under hensyntagen til nøglekompetencer for på den ene side at forbedre deres kvalitet og gøre dem mere attraktive for unge og på den anden side gøre dem mere relevante for arbejdsmarkedets skiftende behov; mener, at programmer for erhvervsuddannelse skal forbedre de tværgående nøglekompetencer;

50.  understreger behovet for på basis af eksisterende god praksis at vedtage en model for anerkendelse af meritter med relation til borgerskabskompetencer for unge, der deltager i frivilligt arbejde og samfundstjeneste, som gennemføres af almennyttige organisationer eller i forbindelse med udviklingssamarbejde;

51.  opfordrer til forbedret overgang mellem sekundære erhvervsuddannelser og videregående uddannelser for at sikre bedre kvalifikationer;

52.  understreger den livslange læring som en dimension i anbefalingerne om nøglekompetencer og fastholder, at der er behov for større fremskridt med hensyn til erhvervsuddannelserne og voksenundervisningen for at nå den fulde gennemførelse af anbefalingerne, også via den juridiske anerkendelse af en universel ret til livslang læring;

53.  understreger vigtigheden af udveksling af oplysninger og af gode og velfungerende praksisser mellem medlemsstater på området for erhvervsuddannelse;

Livslang læring

54.  opfordrer til hurtig indgriben for at løse problemet med det stadig stigende antal mennesker, der har vanskeligt ved at læse, med særskilt støtte til lokale myndigheder, da de er lettest tilgængelige for offentligheden; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at være opmærksom på analfabeter, som der stadig er for mange af, og til at gøre en målrettet indsats for at løse dette problem, herunder med hensyn til voksne;

55.  er særdeles foruroliget over det øgede antal arbejdsløse unge, især under den nuværende økonomiske krise; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sørge for, at arbejdsmarkederne er så fleksible som muligt for at sikre, at unge let kan finde arbejde og skifte job;

56.  understreger behovet for forbedret inddragelse af uddannelsesudbydere i udviklingen af overordnede nationale referencerammer for kvalifikationer og for større anerkendelse af tidligere uddannelse, herunder uddannelse erhvervet på et uformelt grundlag eller ad hoc-basis;

57.  bemærker, at de mål, der blev sat med hensyn til fire af de fem benchmarks, som blev vedtaget i 2003, ikke vil blive nået; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder og andre aktører til at undersøge årsagerne og træffe passende forholdsregler med henblik på at vende situationen;

58.  fremhæver vigtigheden af en løbende struktureret dialog og drøftelse mellem personer på de sidste niveauer inden for almen og erhvervsfaglig uddannelse, højere uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet;

59.  støtter målet om at øge voksnes deltagelse i livslang læring fra 12,5 % til 15 % inden 2020 og opfordrer til passende initiativer; opfordrer med dette for øje universiteter til at lette en bredere adgang til at studere og til at diversificere og udvide grundlaget af studerende og ændre studieprogrammerne, så de bliver attraktive for voksne, der vender tilbage for at studere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte endnu mere målrettede foranstaltninger for at støtte og udbrede institutioner, der tilbyder livslang læring, såsom »Second Chance Schools«; opfordrer til, at kønsaspektet tages i betragtning og fremmes ved gennemførelsen af strategier for livslang læring; henleder opmærksomheden på, at universiteter for personer i den tredje alder spiller en afgørende rolle for livslang læring;

60.  bemærker, at en af de væsentligste hindringer, der møder voksne, som ønsker at deltage i almen og erhvervsmæssig uddannelse er mangelen på støttefaciliteter for deres familier; opfordrer derfor medlemsstaterne til at skabe støtteforanstaltninger som et middel til at sikre, at alle studerende og arbejdstagere med familiemæssige forpligtelser (f.eks. børnepasning eller pleje af andre pårørende) har mulighed for at opdatere og/eller øge deres færdigheder og kompetencer på basis af gode praksisser udviklet på dette område under Den Europæiske Socialfonds programmer, som involverer »service and reconciliation vouchers« (vouchers til køb af serviceydelser, der gør det muligt at forene- familie- og arbejdsliv); mener, at især mulighederne for e-læring bør undersøges, da de giver mulighed for større fleksibilitet ved at kombinere uddannelse, arbejde og børnepasning eller pleje;

61.  opfordrer Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder til at tage skridt til at forbedre indsamlingen og analysen af sammenlignelige data for ligestilling mellem mænd og kvinder inden for almen og erhvervsfaglig uddannelse og til at sikre, at statistik for de relevante indikatorer med relation til Beijinghandlingsplanen gøres tilgængelige og opdateres regelmæssigt;

62.  anbefaler uddannelsesinstitutionerne at søge i større udstrækning at offentliggøre deres programmer, som er åbne for voksne, og at forenkle de administrative procedurer for at få adgang til disse programmer;

63.  opfordrer Kommissionen til at tage fuld højde for aktørernes ekspertise og anerkende deres rolle som iværksættere af ET 2020-strategien;

64.  opfordrer Kommissionen til at medtage ikke-formel uddannelse, erhvervsuddannelse og gymnasieelever i den kommende mobilitetsbenchmark for ET 2020 og til at overtage Bolognaprocessens benchmark for studerendes mobilitet;

o
o   o

65.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.
(2) EUT C 290 af 4.12.2007, s. 1.
(3) EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2.
(4) EUT C 41 af 19.2.2009, s. 46.
(5) EUT C 45 E af 23.2.2010, s. 33.
(6) Rådsdokument 9152/2007.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik