(Almindelig lovgivningsmæssig procedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0031),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0048/2009),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 16. december 2009 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0122/2010),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og de nationale parlamenter.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Rådets direktiv 73/44/EØF af 26. februar 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kvantitativ analyse af ternære tekstilfiberblandinger(3), Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/73/EF af 16. december 1996 om visse metoder til kvantitativ analyse af binære tekstilfiberblandinger(4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/121/EF af 14. januar 2009 om betegnelser for tekstilprodukter (omarbejdning)(5), er ændret adskillige gange. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør disse direktiver af klarhedshensyn erstattes af én enkelt tekst.

(2)  EU-lovgivningen om betegnelser for tekstilprodukter og tilknyttet mærkning heraf har et indhold af meget teknisk karakter med detaljerede tekniske bestemmelser, som skal opdateres regelmæssigt. Med henblik på at undgå, at medlemsstaterne er nødt til at gennemføre de tekniske ændringer i national ret, og dermed reducere de administrative byrder for de nationale myndigheder samt muliggøre hurtigere vedtagelse af nye tekstilfiberbetegnelser, som kan tages i anvendelse samtidigt i hele Unionen, forekommer en forordning at være det mest hensigtsmæssige retlige instrument til forenkling af de retlige rammer.

(3)  Med henblik på at fjerne mulige hindringer for det indre markeds funktion forårsaget af divergerende bestemmelser i medlemsstaterne med hensyn til betegnelser for tekstilprodukter og disses sammensætning og mærkning bør betegnelserne for tekstilfibre samt angivelserne på etiketter og mærker samt i dokumenter, som ledsager tekstilprodukterne på de forskellige trin af produktionen, forarbejdningen og distributionen, harmoniseres.

(4)  Det er hensigtsmæssigt at fastsætte regler, der gør det muligt for producenterne at anmode om optagelse af en ny tekstilfiberbetegnelse på listen over tilladte tekstilfiberbetegnelser.

(5)  Det vil også være nødvendigt at medtage produkter, der ikke udelukkende består af tekstiler, såfremt tekstiler udgør en væsentlig bestanddel af produktet, eller de ved særlige angivelser fremhæves af de erhvervsdrivende.

(6)  Den tolerance med hensyn til »fremmede fibre«, som ikke skal anføres på etiketterne, bør gælde for såvel rene produkter som blandinger.

(7)  Mærkning af produkters sammensætning bør være obligatorisk med henblik på sikring af korrekt information på ensartet grundlag til alle EU-forbrugere. Hvad angår de produkter, for hvilke det teknisk er vanskeligt at præcisere sammensætningen på fremstillingstidspunktet, bør det være muligt kun at anføre de på dette tidspunkt kendte fibre på etiketten, forudsat at de udgør en vis procentdel af det færdige produkt.

(8)  For at undgå forskelle med hensyn til praksis i medlemsstaterne er det nødvendigt at fastsætte de særlige metoder for mærkning af visse tekstilprodukter bestående af to eller flere dele samt af de komponenter i tekstilprodukterne, som ikke kommer i betragtning ved mærkning og analyse.

(9)  Tekstilprodukter, for hvilke kun fælles mærkning er påkrævet, og tekstilprodukter, der sælges metervis eller afskåret, bør gøres tilgængelige på markedet på en sådan måde, at forbrugeren reelt kan gøre sig bekendt med angivelserne på den fælles emballage eller på rullen.

(10)  Der bør fastsættes visse betingelser for benyttelsen af benævnelser eller betegnelser, der nyder særlig anseelse hos brugeren eller forbrugeren. Med henblik på informationen til brugere og forbrugere er det hensigtsmæssigt, at tekstilfiberbetegnelserne er relateret til fibrenes egenskaber.

(11)  Markedsovervågningen i medlemsstaterne af produkter i henhold til anvendelsesområdet for denne forordning er omfattet af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed(6)og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter(7).

(12)  Det er nødvendigt at fastsætte metoder til prøveudtagning og analyse af tekstilprodukter for at udelukke enhver mulighed for anfægtelse af de anvendte metoder. Ved den officielle kontrol i medlemsstaterne bør de metoder, der anvendes til bestemmelse af fibersammensætningen for tekstilprodukter af binære og ternære fiberblandinger, være ensartede både med hensyn til forbehandling af prøver og med hensyn til den kvantitative analyse; derfor bør denne forordning fastsætte ensartede analysemetoder for størsteparten af de på markedet forekommende tekstilprodukter, der er sammensat af binære og ternære blandinger. For imidlertid at forenkle denne forordning og tilpasse disse ensartede metoder til den tekniske udvikling bør de i denne forordning fastsatte metoder gøres til europæiske standarder. I dette øjemed bør Kommissionen træffe foranstaltninger med henblik på fra den nuværende ordning, hvor metoderne er beskrevet i denne forordning, at gå over til en europæisk standardbaseret ordning.

(13)  Med hensyn til fiberblandinger, for hvilke der ikke findes nogen ensartet analysemetode på EU-plan, bør det tillades det laboratorium, der har til opgave at foretage kontrollen, at bestemme sammensætningen af disse blandinger ▌, idet der i analyserapporten gives oplysninger om det opnåede resultat, den anvendte metode og dennes nøjagtighed ▌.

(14)  Denne forordning bør fastsætte de vedtagne satser, der skal anvendes på den vandfri masse af hver fiber ved den analysemæssige bestemmelse af tekstilprodukters fibersammensætning; den bør fastsætte to forskellige vedtagne satser for beregningen af sammensætningen af kartede eller kæmmede varer, som indeholder uld og/eller dyrehår. Da det ikke altid er muligt at afgøre, om varer er fremstillet ved kartning eller kæmning, kan der fremkomme afvigende resultater ved anvendelsen af tolerancerne under overensstemmelseskontrol af sådanne varer i Unionen. Det bør derfor tillades laboratorierne at anvende en vedtagen enhedssats i de tilfælde, hvor der er tvivl.

(15)  Der bør fastsættes regler for produkter, der er undtaget fra de almindelige mærkningskrav i denne forordning, herunder engangsartikler og produkter for hvilke kun en fælles mærkning er påkrævet.

(16)  Det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte en procedure, herunder særlige krav, der bør følges af producenter eller enhver person, der handler på deres vegne, der indgiver ansøgning om tilføjelse af nye fiberbetegnelser til det harmoniserede skema over tekstilfiberbetegnelser i bilag I.

▌

(17)  For at sikre, at målene i denne forordning nås, samtidig med at der holdes trit med den tekniske udvikling, bør Kommissionen have beføjelse til i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Union at vedtage delegerede retsakter, der har til formål at udbygge eller ændre ikke-væsentlige bestemmelser i bilag I, II, IV, V, VI, VII, VIII og IX til denne forordning.

(18)  I sin beslutning af 25. november 2009 om oprindelsesmærkning(8)understregede Europa-Parlamentet, at forbrugerbeskyttelse forudsætter gennemsigtige og sammenhængende bestemmelser vedrørende handel, herunder angivelse af oprindelse. Formålet med disse angivelser skulle være at gøre det muligt for forbrugerne fuldt ud at kende til den præcise oprindelse af de produkter, de køber, således at de beskyttes mod svigagtige, unøjagtige eller misvisende påstande vedrørende deres oprindelse. Der bør med dette for øje fastlægges harmoniserede regler for så vidt angår tekstilprodukter. Hvad angår importerede produkter bør disse regler tage form af obligatoriske mærkningskrav. Hvad angår produkter, for hvilke der ikke gælder obligatorisk oprindelsesmærkning på EU-plan, bør der fastlægges regler til sikring af, at eventuelle oprindelsesangivelser ikke er falske eller misvisende.

(19)  Oprindelsesmærkningen, der er fastsat i denne forordning med særlig henblik på sektoren for tekstilprodukter, berører ikke de igangværende drøftelser om en generelt anvendelig ordning for oprindelsesmærkning af produkter importeret fra tredjelande, der skal etableres som en del af Unionens fælles handelspolitik.

(20)  Da målet for den påtænkte foranstaltning, nemlig vedtagelsen af ensartede regler for anvendelsen af betegnelser for tekstilprodukter og tilknyttet mærkning heraf, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af foranstaltningens omfang bedre kan nås på Unionsplan, kan Unionen derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(21)  For at forbrugere kan foretage informerede valg, bør de, når de køber et tekstilprodukt, vide, om produktet indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse. Det er derfor vigtigt at angive tilstedeværelsen af materiale fra dyr på etiketten.

(22)  Denne forordning er begrænset til reglerne om harmonisering af tekstilfiberbetegnelser og mærkning af fibersammensætningen af tekstilprodukter. For at fjerne eventuelle hindringer for et velfungerende indre marked som følge af afvigende bestemmelser eller praksis i medlemsstaterne og for at holde trit med udviklingen af elektronisk handel og fremtidige udfordringer på markedet for tekstilprodukter bør harmoniseringen eller standardiseringen af andre aspekter af tekstilmærkning undersøges. Med dette for øje bør Kommissionen forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om eventuelle nye mærkningskrav, der skal indføres på EU-plan med henblik på at fremme tekstilprodukters frie bevægelighed på det indre marked og opnå en grad af forbrugerbeskyttelse i hele Unionen. Rapporten bør navnlig undersøge forbrugernes holdninger med hensyn til mængden af oplysninger, der skal fremgå af tekstilprodukternes mærkning, og hvilke andre midler end mærkning, der kan benyttes til at give forbrugerne yderligere oplysninger. Rapporten udarbejdes på grundlag af en omfattende høring af alle interessenter, forbrugerundersøgelser og en grundig cost-benefit-analyse og bør, hvor det er relevant, ledsages af forslag til retsakter. Rapporten bør navnlig undersøge merværdien for forbrugeren af eventuelle mærkningskrav vedrørende tekstilprodukternes pleje, størrelse, farlige stoffer, brændbarhed og resultater på miljøområdet, anvendelsen af sproguafhængige symboler til identifikation af de tekstilfibre, social og elektronisk mærkning samt indførelsen af et identifikationsnummer på etiketten, således at man på eget initiativ kan finde yderligere oplysninger, navnlig via internettet, om produkternes egenskaber.

(23)  Direktiv 73/44/EØF, 96/73/EF og 2008/121/EF bør ophæves -

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der regler for anvendelsen af tekstilfiberbetegnelser, mærkning af tekstilprodukter og bestemmelse af tekstilprodukters fibersammensætning ved hjælp af ensartede metoder for kvantitativ analyse, med henblik på at forbedre deres frie bevægelighed på det indre marked og give nøjagtige oplysninger til forbrugerne.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  Denne forordning finder anvendelse på tekstilprodukter.

2.  Bestemmelserne i denne forordning skal ikke anvendes ▌ på tekstilprodukter, der:

Artikel 3

Definitioner

1.  I denne forordning forstås ved:

2.  De definitioner af »gøre tilgængelig på markedet«, »bringe i omsætning«, »fabrikant«, »bemyndiget repræsentant«, »importør«, »distributør«, »erhvervsdrivende«, »harmoniseret standard«, »markedsovervågning« og »markedsovervågningsmyndighed«, der er fastsat i forordning (EF) nr. 765/2008, finder anvendelse i denne forordning.

Artikel 4

Generelle bestemmelser

1.  Tekstilprodukter gøres kun tilgængelige på markedet, hvis de er mærket eller ledsaget af handelsdokumenter i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.

2.  Medmindre andet er fastsat i denne forordning , finder de i hver enkelt medlemsstat og i Unionen gældende bestemmelser om beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret, om angivelse af købs- eller oprindelsessted og om bekæmpelse af illoyal konkurrence fortsat anvendelse på tekstilprodukter.

Kapitel 2

Betegnelser for tekstilfibre og tilknyttede mærkningskrav

Artikel 5

Betegnelser for tekstilfibre

1.  Kun de tekstilfiberbetegnelser, der er opført i bilag I, anvendes til at angive tekstilprodukters fibersammensætning.

2.  De i bilag I anførte betegnelser kan kun anvendes for fibre, hvis art svarer til beskrivelsen i dette bilag.

Disse betegnelser må ikke anvendes om andre fibre, hverken isoleret, som rod i en sammensætning eller som adjektiv.

Det er ikke tilladt at anvende betegnelsen »silke« til angivelse af formen eller den særlige karakter af tekstilfibre som endeløse filamenter.

Artikel 6

Ansøgninger om tilføjelse af nye tekstilfiberbetegnelser

Enhver producent eller enhver person, der handler på dennes vegne, kan ansøge Kommissionen om tilføjelse af en ny tekstilfiberbetegnelse til listen i bilag I.

Ansøgningen skal indeholde et teknisk dossier udarbejdet i overensstemmelse med bilag II.

Artikel 7

Rene produkter

1.  Kun tekstilprodukter, der udelukkende er fremstillet af samme fiber, kan betegnes som »100 % rene«, »ren«, eller »hel-«.

Denne eller lignende betegnelser anvendes ikke om andre produkter.

2.  Et tekstilprodukt kan betragtes som udelukkende sammensat af samme fiber, hvis det indeholder højst 2 vægtprocent fremmede fibre, for så vidt denne kvantitet er berettiget som værende teknisk uundgåelig ved god fremstillingspraksis og ikke er resultatet af en systematisk tilføjelse.

Under samme omstændigheder kan et tekstilprodukt, der har gennemgået en strøggarnsproces (kartegarnsproces), betragtes som sammensat af samme fiber, hvis det indeholder højst 5 vægtprocent fremmede fibre.

Artikel 8

Uldprodukter

1.  Et uldprodukt må mærkes med en af de betegnelser, der er nævnt i bilag III, når det udelukkende består af en uldfiber, der aldrig har været indarbejdet i et færdigt produkt, som hverken har været underkastet en anden spinde- og/eller filtningsproces end den i fremstillingen af tekstilproduktet nødvendige, eller har været udsat for en fiberbeskadigende behandling eller benyttelse.

2.  Uanset stk. 1 kan betegnelserne i bilag III anvendes for den i en fiberblanding indeholdte uld, når alle nedenstående betingelser er opfyldt:

Den fuldstændige procentvise sammensætning af en sådan blanding skal angives.

3.  Andelen af fremmede fibre i produkter, der er omfattet af stk. 1 og 2, herunder uldprodukter, der har undergået en strøggarnsproces (kartegarnsproces), er begrænset til 0,3 procent af deres samlede vægt og skal være berettiget som værende teknisk uundgåelig ved god fremstillingspraksis.

Artikel 9

Multitekstilfiberprodukter

1.  Tekstilprodukter mærkes med betegnelsen og vægtprocenten for alle indeholdte fibre i rækkefølge efter faldende vægt.

2.  Som en undtagelse fra stk. 1 og med forbehold af artikel 7, stk. 2, kan fibre, der enkeltvis udgør indtil 3 % af tekstilproduktets samlede vægt, eller fibre, der tilsammen udgør indtil 10 % af den samlede vægt, betegnes som »øvrige fibre« efterfulgt af deres samlede vægtprocent, forudsat at det er vanskeligt at anføre disse på fremstillingstidspunktet.

3.  Produkter med en kæde af ren bomuld og skud af ren hør, i hvilke hørrens procentvise andel udgør mindst 40 % af den samlede vægt af det afslettede væv, kan betegnes som »halvlinned«, og i så fald skal angivelsen af sammensætningen »kæde ren bomuld ‐ skud ren hør« tilføjes.

4.  Med forbehold af artikel 5, stk. 1, kan udtrykkene »forskellige fibre« eller »ubestemt tekstilsammensætning« ▌ anvendes i mærkningen for ethvert produkt, hvis sammensætning vanskeligt kan præciseres på fremstillingstidspunktet.

5.  Som en undtagelse fra stk. 1 kan en fiber, der ikke er opført i bilag I, betegnes som »øvrige fibre« efterfulgt af dens samlede vægtprocent, forudsat at der er indgivet en ansøgning om opførelse af en sådan fiber i bilag I i overensstemmelse med artikel 6.

Artikel 10

Dekorative fibre og antistatiske fibre

Synlige, isolerbare fibre, med hvilke en rent dekorativ virkning skal opnås, og som ikke overstiger 7 % af det færdige produkts vægt, behøver ikke nævnes i de i artikel 7 og 9 omhandlede procentvise sammensætninger.

Det samme gælder for metalliske fibre og andre fibre, der anvendes med henblik på at opnå en antistatisk virkning, og som ikke overstiger 2 % af det færdige produkts vægt.

Ved de i artikel 9, stk. 3, nævnte produkter skal disse procenter beregnes særskilt på grundlag af vægten af skud og vægten af kæde.

Artikel 11

Materiale fra dyr

1.  Hvis et tekstilprodukt indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse, forsynes det med en etiket, hvoraf det fremgår, at sådanne dele er fremstillet af materiale fra dyr. Mærkningen må ikke være misvisende og skal fremgå på en sådan måde, at forbrugeren let kan se, hvilken del af produktet der er omfattet af angivelserne på etiketten.

2.  Medlemsstaterne underretter senest den ...(9) og derefter hver gang, en ny udvikling gør det påkrævet, Kommissionen om, hvilke analysemetoder de anvender til at identificere materiale fra dyr.

3.  Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 24, 25 og 26 delegerede retsakter, hvori den fastlægger de nærmere bestemmelser for den nøjagtige udformning af og indholdet i den mærkning, som de i stk. 1 omhandlede tekstilprodukter skal forsynes med, og fastsætter de analysemetoder, der skal benyttes til at identificere materiale fra dyr.

Artikel 12

▌ Mærkning

1.  Tekstilprodukter skal ▌ mærkes, når de gøres tilgængelige på markedet.

Mærkningen skal være let tilgængelig, synlig og forsvarligt fastgjort til tekstilproduktet. Den skal være læsbar i hele produktets normale brugsperiode. Mærkningen og den måde, hvorpå den er anbragt, skal være udført, således at ubehag for forbrugeren, når produktet bæres, minimeres.

Mærkningen kan dog erstattes eller suppleres af ledsagende handelsdokumenter, når varerne leveres til erhvervsdrivende i forsyningskæden, eller når de leveres ifølge bestilling fra en ordregivende myndighed som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter(10).

De i artikel 5, 7, 8 og 9 anførte betegnelser og angivelser skal tydeligt angives i sådanne ledsagende handelsdokumenter.

Forkortelser må ikke anvendes, med undtagelse af en hulkortkode, eller når de er defineret i internationalt anerkendte standarder, forudsat at betydningen af forkortelsen oplyses i samme handelsdokument.

2.  Når et tekstilprodukt bringes i omsætning, sikrer producenten, eller, hvis producenten ikke er etableret i Unionen, importøren tilvejebringelsen af etiketten og de heri anførte oplysninger.

Når et tekstilprodukt gøres tilgængeligt på markedet, sikrer distributøren, ▌at det er mærket med den ved denne forordning fastsatte mærkning.

En distributør skal betragtes som en producent i henhold til denne forordning, når den pågældende gør et produkt tilgængeligt på markedet under sit eget navn eller varemærke, fastgør etiketten eller ændrer indholdet af etiketten.

De i stk. 1 og stk. 2 omhandlede erhvervsdrivende sikrer, at oplysninger, der gives, når tekstilprodukter gøres tilgængelige på markedet, ikke kan give anledning til forveksling med de ved denne forordning fastsatte betegnelser og angivelser.

Artikel 13

Anvendelse af betegnelser og angivelser

▌

1.  Når et tekstilprodukt gøres tilgængeligt på markedet, skal de i artikel 5, 7, 8 og 9 nævnte betegnelser og fibersammensætning i kataloger og brochurer, på emballage ▌ og mærkning angives på en måde, der er let tilgængelig, synlig og let læselig og med ensartet bogstav- og talstørrelse, stil og skrifttype. Disse oplysninger skal være klart synlige for forbrugeren før købet, herunder i de tilfælde hvor købet er foretaget elektronisk.

2.  Varemærker og firmanavne kan angives umiddelbart før eller efter de i artikel 5, 7, 8 og 9 nævnte betegnelser og angivelser.

Hvis et varemærke eller en firmabetegnelse isoleret, som adjektiv eller som rod i en sammensætning indeholder en af de i bilag I anførte betegnelser eller en dermed forvekslelig betegnelse, skal disse varemærker eller betegnelser angives umiddelbart før eller efter de i artikel 5, 7, 8 og 9 fastsatte betegnelser og angivelser.

Andre oplysninger skal altid anføres separat.

3.  Mærkningen skal foreligge på et hvilket som helst officielt EU-sprog, som er let at forstå for de endelige forbrugere i den medlemsstat, hvor tekstilprodukterne er gjort tilgængelige. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan tekstilfiberbetegnelserne erstattes af, eller kombineres med, forståelige sproguafhængige symboler.

For spoler, små vindsler, fed, nøgler og alle andre små enheder af sy-, stoppe- og broderegarn finder stk. 1 anvendelse på fælles mærkning, jf. artikel 16, stk. 3. Hvis sådanne produkter sælges stykvis til den endelige bruger, kan de mærkes på et hvilket som helst af de officielle EU-sprog, forudsat at de også har en fælles mærkning. I givet fald kan tekstilfiberbetegnelserne erstattes af eller kombineres med forståelige sproguafhængige symboler.

Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 24, 25 og 26 delegerede retsakter, hvori den fastlægger de nærmere betingelser for anvendelsen af de i dette stykke omhandlede symboler.

Artikel 14

Multikomponenttekstilprodukter

1.  Ethvert tekstilprodukt, der består af to eller flere komponenter, skal forsynes med en etiket, der angiver fiberindholdet for hver af disse komponenter.

Denne mærkning er ikke nødvendig for komponenter, der udgør mindre end 30 % af den samlede vægt af produktet fraregnet det synlige forstof.

2.  To eller flere tekstilprodukter med samme fiberindhold, som sædvanligvis danner et samlet hele, behøver kun at forsynes med en etiket.

Artikel 15

Særlige bestemmelser

Fibersammensætningen af produkter opført i bilag IV angives i henhold til de i dette bilag angivne regler.

Artikel 16

Undtagelser

1.  Uanset bestemmelserne i artikel 12, 13 og 14 finder de i stk. 2, 3 og 4 fastsatte regler i nærværende artikel anvendelse.

Under alle omstændigheder skal de i stk. 3 og 4 nævnte produkter gøres tilgængelige på markedet på en sådan måde, at den endelige forbruger fuldt ud kan gøre sig bekendt med sammensætningen af de pågældende produkter.

2.  Angivelse af tekstilfiberbetegnelser eller fibersammensætning på de i bilag V opførte tekstilprodukters etiketter eller mærkning er ikke påkrævet.

Hvis et varemærke eller en firmabetegnelse isoleret, som adjektiv eller som rod i en sammensætning indeholder en af de i bilag I anførte betegnelser eller en dermed forvekslelig betegnelse, finder artikel 12, 13 og 14 anvendelse.

3.  De i bilag VI nævnte tekstilprodukter kan gøres tilgængelige på markedet med en fælles mærkning, såfremt de er af samme art og samme sammensætning.

4.  Sammensætningen af tekstilprodukter, der sælges i metermål, kan angives på det stykke eller den rulle, der gøres tilgængelig på markedet.

Kapitel 3

Markedsovervågning
▌

Artikel 17

Markedstilsynsforanstaltninger

1.  Markedsovervågningsmyndighederne foretager kontrol af overensstemmelsen af tekstilprodukters sammensætning med de angivelser vedrørende sammensætningen af disse produkter, der er foreskrevet i denne forordning.

2.  Med henblik på at bestemme tekstilprodukters fibersammensætning gennemføres de i stk. 1 nævnte foranstaltninger ▌i overensstemmelse med de metoder eller harmoniserede standarder, der er anført i bilag VIII.

Med henblik herpå bestemmes de i artikel 7, 8 og 9 omhandlede fiberprocenter ved på hver enkelt fibers tørvægt at anvende den dertil svarende vedtagne sats, som er anført i bilag IX, efter forudgående fradrag af de i bilag VII nævnte komponenter.

Når de i artikel 7, 8 og 9 omhandlede fiberprocenter skal bestemmes, tages der ikke hensyn til de i bilag VII nævnte komponenter.

3.  Det laboratorium, som medlemsstaternes myndigheder har akkrediteret og godkendt til ▌at kontrollere tekstilblandinger, for hvilke der ikke findes nogen ensartet analysemetode på EU-plan, bestemmer fibersammensætningen af disse blandinger ▌ og giver i analyserapporten oplysning om det opnåede resultat, den anvendte metode og dennes nøjagtighed ▌.

Artikel 18

Tolerancer

1.  Med henblik på at bestemme sammensætningen af tekstilprodukter bestemt til den endelige forbruger anvendes de i stk. 2, 3 og 4 fastsatte tolerancer.

2.  Fremmede fibre i sammensætningen, som i henhold til artikel 9 skal angives, behøves ikke angivet, hvis den procentvise andel af disse fibre er under følgende værdier:

Litra b) i dette stykke berører ikke anvendelsen af artikel 8, stk. 3.

3.  Der tillades en fremstillingstolerance på 3 % mellem de anførte fiberprocenter, der skal angives i henhold til artikel 9, og de procentandele, der fremkommer ved analyse i overensstemmelse med artikel 17, i forhold til den samlede vægt af de på etiketten anførte fibre. Disse tolerancer anvendes på:

Ved analysen beregnes disse tolerancer særskilt. Den samlede vægt, der skal anvendes ved beregning af den i dette stykke nævnte tolerance, er den samlede vægt af fibrene i det færdige produkt, bortset fra eventuelt konstaterede fremmede fibre, der tolereres i medfør af stk. 2.

Sammenlægning af de i stk. 2 og 3 omhandlede tolerancer er kun tilladt, såfremt de ved analysen eventuelt konstaterede fremmede fibre, der tolereres i medfør af stk. 2, viser sig at være af samme kemiske art som en eller flere af de fibre, der er anført på etiketten.

4.  For særlige produkter, hvis fremstillingsteknik nødvendiggør større tolerancer end dem, der er anført i stk. 2 og 3, kan der ved den i artikel 17, stk. 1, omhandlede kontrol af overensstemmelsen kun tillades større tolerancer i ganske særlige tilfælde, og såfremt der fra producenten foreligger tilstrækkelig begrundelse herfor.

Producenten fremsætter anmodning herom med tilstrækkelig begrundelse og dokumentation for særlige fremstillingsforhold.

Kapitel 4

Angivelse af tekstilprodukters oprindelse

Artikel 19

Angivelse af oprindelse for tekstilprodukter importeret fra tredjelande

1.  I denne artikel refererer termen »oprindelse« til ikke-præferenceoprindelse i overensstemmelse med artikel 35 og 36 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks)(11).

2.  Import af tekstilprodukter fra tredjelande og det at bringe dem i omsætning på markedet, med undtagelse af produkter med oprindelse i Tyrkiet og de kontraherende parter i EØS-aftalen, er underkastet kravet om oprindelsesmærkning i henhold til de i denne artikel fastsatte betingelser.

3.  Tekstilprodukters oprindelsesland anføres på produkternes etiket. Er produkterne emballeret, angives oprindelseslandet særskilt på emballagen. Angivelse af oprindelseslandet må ikke erstattes af en tilsvarende angivelse på de ledsagende handelsdokumenter.

4.  Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 24, 25 og 26 vedtage delegerede retsakter med det formål at fastlægge, i hvilke tilfælde anførelse af oprindelseslandet på emballagen accepteres i stedet for mærkning af selve produkterne. Dette kan navnlig forholde sig sådan i tilfælde, hvor produkterne normalt når frem til den endelige forbruger eller bruger i deres normale emballage.

5.  Ordene »made in« sammen med navnet på oprindelseslandet angiver tekstilprodukters oprindelse. Mærkningen kan foretages på et hvilket som helst officielt EU-sprog, som er let at forstå for den endelige forbruger i den medlemsstat, hvor tekstilprodukterne skal gøres tilgængelige på markedet.

6.  Oprindelsesmærkning skal foretages med let læselige typer, der ikke kan slettes, være synlig i forbindelse med normal håndtering, klart adskilt fra anden information og være udformet på en sådan måde, at den hverken er misvisende eller kan forventes give et forkert indtryk for så vidt angår produktets oprindelse.

7.  Tekstilprodukter skal være forsynet med den påkrævede mærkning i importøjeblikket. En sådan mærkning må ikke fjernes eller pilles ved, førend produkterne er blevet solgt til den endelige forbruger eller bruger.

Artikel 20

Angivelse af oprindelseslandet for andre tekstilprodukter

1.  I tilfælde, hvor oprindelseslandet for andre tekstilprodukter end de i artikel 19 omhandlede er angivet på etiketten, er en sådan angivelse underkastet de i denne artikel fastsatte betingelser.

2.  Et tekstilprodukt anses for at have sin oprindelse i det land, hvor det har gennemgået mindst to af følgende produktionstrin:

3.  Et tekstilprodukt kan ikke på mærkningen beskrives som havende sin fulde oprindelse i et land, medmindre det har gennemgået samtlige de i stk. 2 omhandlede produktionstrin i dette land.

4.  Ordene »made in« sammen med navnet på oprindelseslandet angiver et tekstilprodukts oprindelse. Mærkningen kan foretages på et hvilket som helst officielt EU-sprog, som er let at forstå for den endelige forbruger i den medlemsstat, hvor tekstilproduktet skal gøres tilgængeligt på markedet.

5.  Oprindelsesmærkningen skal foretages med let læselige typer, der ikke kan slettes, være synlig i forbindelse med normal håndtering, klart adskilt fra anden information og være udformet på en sådan måde, at den hverken er misvisende eller kan forventes at give et forkert indtryk for så vidt angår produktets oprindelse.

Artikel 21

Delegerede retsakter

Artikel 22

Fælles bestemmelser

1.  De i artikel 19 omhandlede tekstilprodukter anses for ikke at overholde kravene i denne forordning, hvis:

2.  Andre tekstilprodukter end de i artikel 19 omhandlede anses for ikke at overholde kravene i denne forordning, hvis:

3.  Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 24, 25 og 26 vedtage delegerede retsakter i forbindelse med erklæringer og ledsagedokumenter, der kan accepteres som bevis for overholdelse af denne forordning.

4.  Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse bestemmelser senest ...(12) og giver straks meddelelse om eventuelle senere ændringer af disse.

5.  I tilfælde, hvor produkter ikke overholder bestemmelserne i denne forordning, vedtager medlemsstaterne desuden de fornødne foranstaltninger til sikring af, at produkternes ejer eller enhver anden person med ansvar for dem mærker produkterne i overensstemmelse med denne forordning og for egen regning.

6.  Hvor det er nødvendigt af hensyn til den effektive anvendelse af denne forordning, kan de kompetente myndigheder udveksle data indsamlet i forbindelse med deres kontrol med overholdelsen af denne forordning, herunder med myndigheder og andre personer eller organisationer, som medlemsstaterne har tillagt beføjelser i medfør af artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked(13).

Kapitel 5

Afsluttende bestemmelser

Artikel 23

Tilpasning til den tekniske udvikling

▌ Ændringer til bilag I, II, IV, V, VI, VII, VIII og IX, der er nødvendige med henblik på tilpasning af disse bilag til den tekniske udvikling, vedtages af Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 og med forbehold af betingelserne i artikel 25 og 26.

Artikel 24

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 11, 13, 19, 21, 22 og 23 for en periode på fem år efter ...(14). Kommissionen aflægger en rapport om de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af perioden på fem år. Rapporten ledsages om nødvendigt af et forslag til retsakt om udvidelse af delegeringens varighed.

2.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

Artikel 25

Tilbagekaldelse af delegationen

Den i artikel 11, 13, 19, 21, 22 og 23 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

Artikel 26

Indsigelser mod delegerede retsakter

1.  Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod den delegerede retsakt inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen.

Fristen forlænges med to måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.  Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af den i stk. 1, nævnte frist gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, eller har både Europa-Parlamentet og Rådet oplyst, at de ikke har til hensigt at gøre indsigelse, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri.

▌

Artikel 27

Indberetning af oplysninger

Senest ...(15) forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne forordning med særlig vægt på ansøgninger om og vedtagelse af nye tekstilfiberbetegnelser og forelægger, hvor det er berettiget, et forslag til retsakt.

Artikel 28

Evaluering

1.  Senest ...(16)* forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om eventuelle nye mærkningskrav, der skal indføres på EU-plan med henblik på at give forbrugerne nøjagtige, relevante, forståelige og sammenlignelige oplysninger om tekstilprodukters beskaffenhed. Rapporten udarbejdes på grundlag af en omfattende høring af alle berørte parter, forbrugerundersøgelser og en grundig cost-benefit-analyse, og ledsages, hvor det relevant, af forslag til retsakter. Rapporten skal bl.a. undersøge følgende:

2.  Senest ...(17) gennemfører Kommissionen en undersøgelse med henblik på at vurdere, om stoffer, der anvendes til fremstilling og forarbejdning af tekstilprodukter, kan udgøre en risiko for menneskers sundhed. Denne undersøgelse skal navnlig vurdere, om der er en årsagssammenhæng mellem allergiske reaktioner og syntetiske fibre, farvestoffer, biocider, imprægneringsmidler eller nanopartikler, der anvendes i tekstilprodukter. Undersøgelsen baseres på videnskabelige beviser og tager højde for resultaterne af markedsovervågningsaktiviteterne. På grundlag af undersøgelsen forelægger Kommissionen, hvor det er berettiget, forslag til retsakter med henblik på at forbyde eller begrænse anvendelsen af potentielt farlige stoffer i tekstilprodukter, i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning.

Artikel 29

Overgangsbestemmelse

Tekstilprodukter, som overholder bestemmelserne i direktiv 2008/121/EF og blev bragt i omsætning inden ...(18), kan fortsat bringes i omsætning indtil ...(19)*

Artikel 30

Ophævelse

Direktiv 73/44/EØF, 96/73/EF og 2008/121/EF ophæves med virkning fra ...(20)**.

Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag X.

Artikel 31

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den

På Europa-Parlamentets vegnePå Rådets vegne

FormandFormand

(1) Udtalelse af 16.12.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT). (2) Europa-Parlamentets holdning af 18.5.2010. (3) EFT L 83 af 30.3.1973, s. 1. (4) EFT L 32 af 3.2.1997, s. 1. (5) EUT L 19 af 23.1.2009, s. 29. (6) EUT L 11 af 15.1.2002, s. 4. (7) EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30. (8) Vedtagne tekster, P7_TA(2009)0093. (9) * EUT: indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden. (10) EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114. (11) EUT L 145 af 4.6.2008, s. 1. (12) * Ni måneder efter denne forordnings ikrafttræden. (13) EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22. (14) * Datoen for denne forordnings ikrafttræden. (15) * Tre år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. (16) ** To år efter denne forordnings ikrafttræden. (17) * To år efter denne forordnings ikrafttræden. (18) * Seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. (19) ** To år og seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden. (20) *** Datoen for denne forordnings ikrafttræden.

SKEMA OVER TEKSTILFIBRE

Tabel 1

Tabel 2

MINIMUMSKRAV TIL DET TEKNISKE DOSSIER, DER LEDSAGER ANSØGNINGER VEDRØRENDE NYE TEKSTILFIBERBETEGNELSER

(Artikel 6)

Det navn, der foreslås, skal være relateret til den kemiske sammensætning og om nødvendigt indeholde information om fibrenes egenskaber. Det foreslåede navn må ikke være behæftet med rettigheder og ikke være knyttet til producenten.

De egenskaber, der nævnes i definitionen af den nye fiber, f.eks. elasticitet, skal kunne kontrolleres ved analysemetoder, der er tilgængelige i det tekniske dossier foruden analyseresultater.

Ansøgeren skal vurdere mulighederne for at anvende de i bilag VIII til denne forordning anførte metoder til analyse af de hyppigst forventede markedsførte blandinger af den nye fiber med andre blandinger og foreslå mindst en af disse metoder. For de metoder, hvor fibren kan betragtes som uopløselig komponent, skal ansøgeren vurdere den nye fibers massekorrektionsfaktor. Ansøgningen skal vedlægges alle analysedata.

Hvis de metoder, der er anført i denne forordning, ikke er egnede, bør ansøgeren levere tilstrækkelig begrundelse herfor og foreslå en ny metode.

Ansøgningen skal vedlægges alle analysedata for de foreslåede metoder. Dossieret skal vedlægges data om metodernes nøjagtighed, robusthed og repeterbarhed.

NAVNE, DER ER NÆVNT I ARTIKEL 8, STK. 1

-på bulgarsk: »необработена вълна«,

-på spansk: »lana virgen« eller »lana de esquilado«,

-på tjekkisk: »střižní vlna«,

-på dansk: »ren, ny uld«

-på tysk: »Schurwolle«,

-på estisk: »uus vill«,

-på irsk: »olann lomra«,

-på græsk: »παρθένο μαλλί«,

-på engelsk: »fleece wool« eller »virgin wool«,

-på fransk: »laine vierge« eller »laine de tonte«,

-på italiensk: »lana vergine« eller »lana di tosa«,

-på lettisk: »pirmlietojuma vilna« eller »cirptā vilna«,

-på litauisk: »natūralioji vilna«,

-på ungarsk: »élőgyapjú«,

-på maltesisk: »suf verġni«,

-på nederlandsk: »scheerwol«,

-på polsk: »żywa wełna«,

-på portugisisk: »lã virgem«,

-på rumænsk: »lână virgină«,

-på slovakisk: »strižná vlna«,

-på slovensk: »runska volna«,

-på finsk: »uusi villa«,

-på svensk: »ren ull«.

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR MÆRKNING AF VISSE PRÆPARATER

(Artikel 15)

PRODUKTER, FOR HVILKE ETIKETTERING ELLER MÆRKNING IKKE ER PÅKRÆVET

(Artikel 16, stk. 2)

1.  Ærmeholdere

2.  Armbåndsremme til ure, af tekstilmaterialer

3.  Etiketter og emblemer

4.  Håndtag, polstrede, af tekstilmaterialer

5.  Kaffevarmere

6.  Tevarmere

7.  Overtræksærmer

8.  Muffer, ikke af plys

9.  Kunstige blomster

10.  Nålepuder

11.  Malet lærred

12.  Tekstilprodukter til forstærkning og indlæg

▌

13.  Brugte, konfektionerede tekstilprodukter, såfremt de udtrykkeligt betegnes som sådanne

14.  Gamacher

15.  Indpakningsmaterialer, ikke nye og solgte som sådanne

▌

16.  Sadelmagervarer, af tekstilmaterialer

17.  Rejseartikler, af tekstilmaterialer

18.  Håndbroderede tapisserier, færdige eller til færdiggørelse, og materialer til fremstilling deraf, herunder broderegarn, der sælges særskilt fra bunden og er specielt oplagt med henblik på anvendelse til sådanne tapisserier

19.  Lynlåse

20.  Knapper og spænder, overtrukket med tekstilmaterialer

21.  Bogomslag, af tekstilmaterialer

▌

22.  Tekstile dele af fodtøj, undtagen varmeisolerende for

23.  Dækkeservietter o.l. af flere komponenter med en overflade på mindre end 500 cm2

24.  Grydelapper og ovnhandsker

25.  Æggevarmere

26.  Kosmetiketuier

27.  Tobakspunge af stof

28.  Stofetuier til briller, cigaretter og cigarer, tændere og kamme

29.  Beskyttelsesartikler til sportsbrug, undtagen handsker

30.  Toilettasker

31.  Skopudseetuier

32.  Begravelsesartikler

33.  Engangsartikler med undtagelse af vat

34.  Tekstilartikler, der er undergivet reglerne i den europæiske farmakopé, og som dækkes af en benævnelse, der henviser dertil, ikke-engangsbandager til medicinsk og ortopædisk brug samt ortopædiske tekstilartikler i almindelighed

35.  Tekstilartikler, herunder reb, tovværk og sejlgarn (med forbehold af nr. 12 i bilag VI), der normalt er bestemt til:

36.  Tekstilartikler, der er bestemt til beskyttelse og sikkerhed, såsom sikkerhedsbælter, faldskærme, redningsveste, nødstiger, indretninger til beskyttelse mod brand, skudsikre veste samt særlige beskyttelsesdragter (f.eks. beskyttelse mod ild, kemikalier eller andre sikkerhedsrisici)

37.  Pneumatisk oppustelige anlæg (sportshaller, udstillingsstader, lagerhaller osv.) forudsat at der gives oplysninger om præstationsgrænser og tekniske specifikationer for disse artikler

38.  Sejl

39.  Tekstilartikler til dyr

40.  Flag og bannere

VARER, FOR HVILKE KUN FÆLLES ETIKETTERING ELLER MÆRKNING ER PÅKRÆVET

(Artikel 16, stk. 3)

1.  Karklude, gulvklude

2.  Pudseklude

3.  Borter, lidser og besætning

4.  Possement

5.  Bælter

6.  Seler

7.  Strømpe- og sokkeholdere

8.  Snørebånd

9.  Bånd

10.  Elastikbånd

11.  Indpakningsmateriale, nyt og solgt som sådant

12.  Indpakningssnor og høstbindegarn; andet sejlgarn, reb og tovværk end det, der er omhandlet i nr. 35 i bilag V(1)

13.  Dækkeservietter

14.  Lommetørklæder

15.  Lommetørklæder og hårnet

16.  Slips og slipssløjfer til børn

17.  Hagesmække, vaskeklude og -handsker

18.  Sy-, stoppe- og broderegarn i små detailsalgsoplægninger med en nettovægt på højst ét gram

19.  Gardin- og persiennegjorde.

(1) For de i dette nummer anførte produkter, der sælges afskåret, er den fælles mærkning den, der findes på rullen. Det i dette nummer omhandlede reb og tovværk omfatter bl.a. reb og tovværk til bjergbestigning og sejlsport.

ARTIKLER, DER IKKE SKAL TAGES I BETRAGTNING VED BEREGNING AF FIBERINDHOLDET

(Artikel 17)

METODER TIL KVANTITATIV ANALYSE AF BINÆRE OG TERNÆRE TEKSTILFIBERBLANDINGER

KAPITEL I

I.  Forberedelse af forprøver og analyseprøver til bestemmelse af tekstilprodukters fibersammensætning

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

Dette bilag indeholder almindelige anvisninger for fremstilling af forprøver af egnet størrelse (dvs. ikke over 100 g) til forbehandling med henblik på kvantitative analyser af laboratorieprøver samt udvælgelse af analyseprøver af forprøver, fra hvilke andre komponenter end fibre er fjernet ved en forbehandling(1).

2.  DEFINITIONER

2.1.  Vareparti - den materialemængde, der bedømmes på basis af en række undersøgelsesresultater. Den kan f.eks. omfatte hele det materiale, der udgør en enkelt leverance, totalmængden af tekstilvarer fra en bestemt maskine, en sending garner, eller en eller flere baller råfibre.

2.2.  Samlet laboratorieprøve - den del af varepartiet, der er udtaget af totalmængden som repræsentativ for denne, og som indsendes til laboratoriet. Den samlede laboratorieprøves størrelse og art skal vælges således, at den på korrekt måde gengiver varens variabilitet og er nem at arbejde med i laboratoriet(2).

2.3.  Forprøve - den del af den samlede laboratorieprøve, fra hvilken alle andre komponenter end fibre er fjernet ved en forbehandling, og af hvilken analyseprøverne derefter udtages. Forprøvens størrelse og art skal være egnet til på korrekt måde at gengive den samlede laboratorieprøves variabilitet(3).

2.4.  Analyseprøve - den del af forprøven, der er nødvendig for at opnå et enkelt analyseresultat.

3.  PRINCIP

Forprøven udtages således, at den er repræsentativ for den samlede laboratorieprøve.

Analyseprøverne udtages således af forprøven, at de er repræsentative for denne.

4.  PRØVEUDTAGNING AF LØSE FIBRE

4.1.  Ikke-parallellagte fibre - forprøven sammensættes af totter, der er tilfældigt udtaget af den samlede laboratorieprøve. Hele forprøven blandes grundigt ved hjælp af en laboratoriekarde(4). Kardefloret samt de fibre, der endnu hænger ved karden, og de korte fibre, der er faldet af karden, forbehandles. Derefter udtages analyseprøverne af kardefloret, de vedhængende fibre og de nedfaldne korte fibre i korrekt indbyrdes vægtforhold.

Forbliver kardeflorets form i det væsentlige uforandret ved forbehandlingen, udtages analyseprøverne på den under punkt 4.2 beskrevne måde. Ødelægges kardefloret ved forbehandlingen, udtages med henblik på de resterende prøver mindst 16 små totter af egnet og så vidt muligt ens størrelse af den forbehandlede prøve og samles til én prøve.

4.2.  Parallellagte fibre (kardeflor, tops, forgarner) - af tilfældigt udvalgte dele af laboratorieprøven fremstilles mindst ti snitprøver på hver ca. 1 g. Den således fremkomne forprøve forbehandles. Derefter lægges snitprøverne ved siden af hinanden kant ved kant, og analyseprøverne fremstilles heraf på en sådan måde, at der hver gang lægges et snit gennem de ti prøver således, at det omfatter en del af hver af de ti længder.

5.  PRØVEUDTAGNING AF GARNER

5.1.  Garner på spoler eller i strenge - alle spoler eller strenge i laboratorieprøven skal anvendes.

Fra hver spole eller streng udtages sammenhængende garner af egnet længde enten ved at vikle garnet i samme antal omgange på en garnvinde(5) eller på anden måde. De enkelte længder lægges sammen til en streng eller et kabel, idet det påses, at der i hver enkelt streng eller kabel stadig er lige mange garnlængder fra hver spole eller hver streng.

Den på denne måde fremkomne forprøve forbehandles.

Til udtagelse af analyseprøver af den forbehandlede forprøve skæres garnafsnit i samme længde af strengen eller kablet; det skal derved påses, at der ikke udelades noget af de deri indeholdte garner.

Såfremt t er garnnummeret i »tex« og n antallet af spoler eller strenge i laboratorieprøven, udgør garnlængden af hver spole eller streng, der giver en forprøve på 10 g, 106/nt cm.

Er nt meget højt, dvs. over 2 000, kan der opvikles en tykkere streng, der skæres over to steder for at opnå et kabel af egnet vægt. Enderne af en prøve i kabelfori skal før forbehandlingens begyndelse sammenbindes omhyggeligt; analyseprøverne skal udtages på et sted, der er tilstrækkelig langt fra knuden.

5.2.  Kæder (warps) - forprøven udtages således, at der af kædeenden afskæres et stykke, der er mindst 20 cm langt og indeholder samtlige kædetråde med undtagelse af kanttrådene, der kasseres. Nogle tråde bindes sammen i den ene ende. Er prøven for stor til at blive forbehandlet som en helhed, adskilles den i to eller flere dele, idet hver del bindes sammen før forbehandlingen. De enkelte dele forbehandles hver for sig og samles derefter igen. Af forprøven afskæres en analyseprøve af passende længde og i tilstrækkelig afstand fra knuden, idet det må påses, at ingen af kædetrådene udelades. For en kæde af N-tråde med garnnummeret t »tex« udgør længden af en prøve på 1 g 105/Nt cm.

6.  PRØVEUDTAGNING AF TEKSTILSTOFFER

6.1.  Laboratorieprøve bestående af en enkelt repræsentativ kupon

en diagonal strimmel afskæres fra hjørne til hjørne, og ægkanterne fjernes. Denne strimmel udgør forprøven. For at opnå en forprøve på x g skal strimlens areal x104/G cm2,

idet G er stoffets vægt i g/m².

Efter forbehandlingen skæres strimlen over på tværs i fire lige store dele, der lægges oven på hinanden. Der udtages analyseprøver af en vilkårlig del af materialet, idet alle lag skæres igennem på en sådan måde, at der af hvert lag fås en analyseprøve af samme længde.

Indeholder stoffet et vævet mønster, må forprøvens bredde målt parallelt med kæderetningen ikke være mindre end svarende til mønsterrapporten i kæderetningen. Er forprøven under disse betingelser for stor til uden besvær at kunne forbehandles som en helhed, skal den skæres i lige store dele, der forbehandles hver for sig; disse dele lægges oven på hinanden, før analyseprøven fremstilles, idet det påses, at tilsvarende dele af mønstret ikke falder sammen.

6.2.  Laboratorieprøver, der består af flere kuponer

hver kupon analyseres i overensstemmelse med punkt 6.1; resultaterne angives hver for sig.

7.  PRØVEUDTAGNING AF FÆRDIGVARER OG KONFEKTIONSARTIKLER

Laboratorieprøven består som regel af en hel færdigvare eller konfektionsartikel eller en repræsentativ del af disse.

Eventuelt skal procentsatsen bestemmes for de forskellige dele, der ikke har samme fiberindhold, for at det kan konstateres, om der er overensstemmelse med artikel 14.

Af den pågældende del af den færdige vare eller af konfektionsartiklen, hvis sammensætning bør være angivet ved en etiket, udtages en repræsentativ forprøve. Har den konfektionerede artikel flere etiketter, skal der udtages repræsentative forprøver af hver del, der er betegnet med en etiket.

Er den artikel, hvis sammensætning skal bestemmes, ikke homogen, kan det være nødvendigt at udtage forprøver af hver del af artiklen og at bestemme de enkelte deles forholdsmæssige andele af hele den pågældende artikel.

Procenterne udregnes derefter under hensyn til de undersøgte deles forholdsmæssige andele.

Disse forprøver forbehandles.

Derefter udtages der repræsentative analyseprøver af de forbehandlede forprøver.

II.  Introduktion til de metoder, der skal anvendes til kvantitativ kemisk analyse af tekstilfiberblandinger

De kvantitative analysemetoder for tekstilfiberblandinger bygger hovedsagelig på to metoder, nemlig den manuelle og den kemiske udskillelse af fibrene.

Den manuelle metode bør så vidt muligt anvendes, da den i almindelighed fører til mere nøjagtige resultater end den kemiske metode. Den manuelle metode kan anvendes på alle tekstilprodukter, i hvilke de fibre, der danner produktet, ikke udgør nogen uadskillelig blanding, f.eks. i tilfælde af, at garnet består af flere komponenter, hvoraf de enkelte komponenter kun består af en slags fibre, samt tekstilstoffer, i hvilke kæden består af en anden fiber end skudgarnet, eller trikotage, der er sammensat af forskellige slags garner.

Som regel bygger den kvantitative kemiske analysemetode for tekstilfiberblandinger på enkeltkomponenternes selektive opløselighed. Efter fjernelsen af en komponent vejes det uopløselige restprodukt, og den opløselige komponents andel beregnes på grundlag af vægttabet. I første del af bilaget sammenstilles de oplysninger, der generelt fremgår af en analyse efter denne metode, og som gælder for de i dette bilag nævnte fiberblandinger af enhver sammensætning. Denne del må derfor benyttes i forbindelse med de efterfølgende dele af bilaget, der indeholder udførlige metoder for særlige fiberblandinger. Det kan forekomme, at visse kemiske analyser bygger på andre principper end den selektive opløselighed. I så fald gives der udførlige oplysninger herom i den pågældende del af metoden.

De fiberblandinger, der anvendes under fremstillingen af tekstilprodukter, og i ringere grad dem, der findes i de færdige produkter, indeholder undertiden andre komponenter end fibre såsom fedtstoffer, voks eller hjælpemidler eller vandopløselige stoffer, der kan være af naturlig oprindelse eller være tilføjet for at lette fremstillingen. De komponenter, der ikke er fibre, skal fjernes inden analysen. Af denne grund gives der ligeledes en forbehandlingsmetode til fjernelse af olier, fedtstoffer, voks og vandopløselige stoffer.

Tekstiler kan desuden indeholde harpikser eller andre substanser, der skal give dem bestemte egenskaber. Disse substanser, hvortil i undtagelsestilfælde også hører farvestoffer, kan ændre reagensets indvirkning på de opløselige komponenter, og endvidere helt eller delvis fjernes ved reagenserne. Disse tilføjede stoffer kan således være årsag til fejl og må udskilles før analysen af prøven. Er dette ikke muligt, kan de i dette bilag beskrevne metoder for kvantitativ kemisk analyse ikke anvendes.

Farvestof i farvede fibre anses som integrerede komponenter af fibrene og fjernes ikke.

Disse analyser foretages på grundlag af tørvægten; der angives derfor en metode til bestemmelse af tørvægten.

Resultatet opnås ved på de enkelte fibres tørvægt at anvende de vedtagne satser, der er angivet i bilag IX til nærværende forordning.

De i blandingen indeholdte fibre skal identificeres før analysen. Ved visse kemiske metoder kan den uopløselige komponent i en blanding delvis opløses i det reagens, der anvendes til opløsning af de opløselige komponenter.

Så vidt muligt er reagenserne valgt således, at de kun har ringe eller slet ingen virkning på de uopløselige fibre. Må der ved en analyse regnes med vægttab, skal resultaterne korrigeres i overensstemmelse hermed; der er angivet korrektionsfaktorer herfor. Disse korrektionsfaktorer er bestemt i flere laboratorier ved, at fibre, rensede ved forbehandling, er blevet behandlet med det pågældende reagens under anvendelse af analysemetoden.

Disse korrektionsfaktorer gælder kun for normale fibre, og yderligere korrektionsfaktorer kan være nødvendige, når fibrene ikke er forblevet intakte før eller under behandlingen. De angivne kemiske analysemetoder gælder for enkeltanalyser.

Der skal foretages mindst to analyser på hver analyseprøve, både for så vidt angår den manuelle adskillelsesmetode og den kemiske adskillelsesmetode.

I tvivlstilfælde må der, såfremt dette er teknisk muligt, foretages en yderligere analyse, ved anvendelse af en metode, ved hvilken den fiber, der er forblevet som restprodukt ved den første metode, opløses.

KAPITEL 2

Kvantitative analysemetoder for visse binære tekstilfiberblandinger

I.  Almindelige oplysninger om de metoder, der skal anvendes til kvantitativ kemisk analyse af tekstilfiberblandinger

I.1.  Anvendelsesområde

Under den enkelte metodes anvendelsesområde anføres de fibre, for hvilke den skal anvendes.

I.2.  Princip

Efter identificering af de enkelte komponenter i en fiberblanding fjernes først de komponenter, der ikke er fibre, ved en egnet forbehandling, derefter en af de to komponenter, som regel ved selektiv opløsning(6). Det uopløselige restprodukt vejes, og den opløselige komponents andel beregnes af vægttabet. Bortset fra tilfælde, hvor der foreligger tekniske vanskeligheder, skal fortrinsvis den fiber, der er til stede i størst mængde, opløses, således at man får den fiber som restprodukt, der er til stede i ringere mængde.

I.3.  Materiel og udstyr

I.3.1.  Apparatur

I.3.1.1.  Filterdigler og vejeglas, der kan rumme diglerne, eller andet udstyr, der giver samme resultater.

I.3.1.2.  Sugeflaske

I.3.1.3.  Ekssikkator med farvet silikagel som fugtighedsindikator.

I.3.1.4.  Tørreovn med ventilator til tørring af analyseprøverne ved 105 ± 3 ºC.

I.3.1.5.  Analysevægt med en nøjagtighed på 0,0002 g.

I.3.1.6.  Soxhlet-ekstraktionsapparat eller apparatur, med hvilket samme resultat kan opnås.

I.3.2.  Reagens

I.3.2.1.  Petroleumsæter, redestilleret, kogepunktsinterval 40-60 ºC.

I.3.2.2.  Andre reagenser er angivet i de pågældende dele af metoden. Alle reagenser skal være kemisk rene.

I.3.2.3.  Destilleret eller afioniseret vand.

I.3.2.4.  Acetone

I.3.2.5.  Orthophosphorsyre

I.3.2.6.  Urea

I.3.2.7.  Natriumhydrogencarbonat

Alle reagenser skal være kemisk rene.

I.4.  Konditionerings- og analyseatmosfære

Da tørvægten bestemmes, kræves der hverken konditionering af prøven eller analyse i klimatiseret atmosfære.

I.5.  Forprøve

Der udvælges en for laboratorieprøven repræsentativ forprøve, der indeholder tilstrækkeligt materiale til samtlige krævede analyseprøver på hver mindst 1 g.

I.6.  Forprøvens forbehandling(7)

Foreligger der en komponent, der ikke skal tages i betragtning ved beregning af procentsatserne (jf. artikel 17 i nærværende forordning), skal denne først fjernes ved anvendelse af en egnet metode, der ikke må angribe nogen af fiberkomponenterne.

Med henblik herpå fjernes de ved hjælp af petroleumsæter og vand ekstraherbare komponenter, der ikke er fiberkomponenter, idet den lufttørrede forprøve behandles med petroleumsæter i Soxhlet-apparatet i en time og med mindst 6 vendinger pr. time. Derefter afdampes petroleumsæteren fra prøven, hvorefter prøven ekstraheres ved direkte behandling, dvs. ved en times nedsænkning i vand med stuetemperatur med derpå følgende nedsænkning i en time i vand med en temperatur på 65 °C ± 5 °C under rystning nu og da, flotteforhold 100:1. Det overskydende vand trykkes, suges eller centrifugeres ud, hvorefter prøven lufttørres.

Hvis der er tale om elastolefin eller fiberblandinger indeholdende elastolefin og andre fibre (uld, dyrehår, silke, bomuld, hør, hamp, jute, manila, alfa, kokos, gyvel, ramie, sisal, cupro, modal, regenererede proteinfibre, viskose, polyacryl, polyamid eller nylon, polyester og elastomultiester), bør ovennævnte procedure ændres en smule, idet petroleumsæter bør erstattes med acetone.

I forbindelse med binære blandinger indeholdende elastolefin og acetat udgør følgende procedure forbehandlingen. Prøven ekstraheres i 10 minutter ved 80 °C med en opløsning indeholdende 25 g/l 50 % orthophosphorsyre og 50 g/l urea, flotteforhold 100:1. Prøven udvaskes med vand, som man lader løbe fra, hvorefter den udvaskes med 0,1 % natriumhydrogencarbonatopløsning. Sluttelig udvaskes prøven omhyggeligt med vand.

Såfremt de komponenter, der ikke er fibre, ikke kan ekstraheres ved hjælp af petroleumsæter og vand, må de på anden måde end med vand, som beskrevet i det foregående, fjernes med en egnet metode, der ikke i væsentlig grad forandrer nogen af fiberkomponenterne. For nogle ublegede naturlige plantefibres vedkommende (som f.eks. jute- og kokosfibre) må det tages i betragtning, at ikke alle naturlige komponenter, der ikke er fibre, udskilles ved den normale forbehandling med petroleumsæter og vand. Alligevel foretages der ikke yderligere forbehandlinger, når prøven ikke indeholder appreturmidler, der ikke er opløselige i petroleumsæter og i vand.

I analyserapporterne skal de valgte forbehandlingsmetoder indgående beskrives.

I.7.  Analysemetode

I.7.1.  Generelle instruktioner

I.7.1.1.  Tørring

Alle tørreoperationer skal have en varighed af mindst 4 timer, dog ikke over 16 timer, ved 105 ± 3 ºC i en ventileret ovn med lukket ovndør. Er tørretiden under 14 timer, skal det kontrolleres, om der er opnået en konstant vægt. Konstant vægt kan anses for opnået, når vægtforskellen efter en ny tørringsperiode af 60 minutters varighed udgør under 0,05 %.

Filterdigler og vejeglas samt prøver eller restprodukter må ikke berøres med bare hænder under tørrings-, afkølings- og vejeprocessen.

Analyseprøverne tørres i et vejeglas med aftaget prop. Efter tørringen lukkes vejeglasset, før det tages ud af ovnen, og anbringes hurtigst muligt i ekssikkatoren.

Filterdigelen, der sammen med sit låg er anbragt i et vejeglas, tørres i ovnen. Efter tørringen lukkes vejeglasset og stilles hurtigst muligt i ekssikkatoren.

Benyttes andet apparatur end filterdigelen, foretages tørring i tørreovnen for at bestemme fibrenes tørvægt uden tab.

I.7.1.2.  Afkøling

Alle afkølingsprocesser udføres i den ved siden af vægten opstillede ekssikkator i tilstrækkelig lang tid til, at der opnås fuldstændig afkøling af vejeglassene, idet afkølingstiden skal udgøre mindst 2 timer.

I.7.1.3.  Vejning

Efter afkølingen vejes vejeglasset inden 2 minutter efter, at det er taget ud af ekssikkatoren. Vejenøjagtighed: 0,0002 g.

I.7.2.  Procedure

Af den forbehandlede forprøve udtages en analyseprøve på mindst 1 g. Garn og stof udskæres i længder på ca. 10 mm og sønderdeles så vidt muligt. Analyseprøven tørres i et vejeglas, afkøles i ekssikkatoren og vejes. Prøven anbringes i en glasbeholder, der er beskrevet i den pågældende del af EU-metoden, derefter vejes vejeglasset straks igen, og prøvens tørvægt bestemmes som differencen. Analysen afsluttes i overensstemmelse med anvisningerne i den pågældende del af metoden. Restproduktet undersøges mikroskopisk, for at det kan konstateres, om den opløselige fiber er helt fjernet ved behandlingen.

I.8.  Beregning og angivelse af resultater

Den uopløselige komponents vægt udtrækkes i procent af totalvægten af de i blandingen indeholdte fibre. Procentsatsen for den opløselige fiberandel fremgår af differencen. Beregning af resultatet sker på basis af de rene fibres tørvægt, idet der med henblik på tabene ved forbehandlingen og analysen dels benyttes vedtagne satser, dels korrektionsfaktorer. Disse beregninger foretages i overensstemmelse med den under punkt I.8.2 angivne formel.

I.8.1.  Beregningen af den procentvise vægtandel af de tørre og rene uopløselige komponenter uden hensyn til fibrenes vægttab ved forbehandlingen:

hvor

P1er procentsatsen for den tørre og rene uopløselige fiberandel

mer prøvens tørvægt efter forbehandlingen

rer det tørre restprodukts masse

der korrektionsfaktoren, hvorved der tages hensyn til vægttabet for de uopløselige komponenter i reagenset ved analysen. Egnede værdier for »d« er angivet i den pågældende tekstdel i de enkelte metoder.

Naturligvis gælder de i normale tilfælde anvendelige »d«-værdier ikke for kemisk angrebne fibre.

I.8.2.  Beregning af procentsatsen for de uopløselige komponenter efter anvendelse af de konventionelle fugtighedstillæg og eventuelle korrektionsfaktorer, hvorved der tages hensyn til vægttabet ved forbehandlingen:

hvor

P1A% er procentsatsen for den uopløselige fiberandel under hensyn til det konventionelle fugtighedstillæg og vægttabet ved forbehandlingen.

P1 er procentsatsen for den uopløselige, tørre og rene fiberandel, udregnet efter den under punkt I.8.1 anførte formel.

a1 er den vedtagne sats for den uopløselige andel (jf. bilag IX)

a1 er den vedtagne sats for den opløselige andel (jf. bilag IX)

b1 er den uopløselige fiberandels procentvise vægttab ved forbehandlingen

b2 er den opløselige fiberandels procentvise vægttab ved forbehandlingen.

Procentsatsen for den anden komponent er P2A% = 100 - P1A%

Ved anvendelse af en særlig forbehandling skal værdierne b1 og b2 så vidt muligt bestemmes ved, at alle rene fiberkomponenter underkastes den i forbindelse med analysen anvendte forbehandling. Ved rene fibre forstås fibre, der er fri for enhver ikke-fiberholdig substans med undtagelse af substanser, som de normalt (på grund af deres beskaffenhed og fremstillingsprocessen) indeholder i den tilstand (ubleget, bleget), i hvilken varen, der analyseres, befinder sig.

Råder man ikke over separate, rene fiberkomponenter, der har været anvendt til fremstilling af varen, der analyseres, skal der for b1 og b2 lægges gennemsnitsværdier til grund, der er konstateret ved undersøgelse af lignende, rene fibre som de, der er indeholdt i den undersøgte blanding.

Gennemføres den normale forbehandling ved ekstraktion med petroleumsæter og vand, kan man i almindelighed give afkald på korrektionsfaktorerne b1 og b2 bortset fra råbomuld, råhør og råhamp, for hvilke et af forbehandlingen betinget vægttab på 4 %, og for polypropylen på 1 %, er konventionelt fastlagt.

For andre fibres vedkommende fastlægges det konventionelt, at det af forbehandlingen betingede vægttab ikke tages i betragtning ved beregningen.

II.  Metode til kvantitativ analyse ved manuel udskilning

II.1.  Anvendelsesområde

Metoden kan anvendes for tekstilfibre af en hvilken som helst beskaffenhed, forudsat at de ikke udgør en uadskillelig blanding, og at de kan adskilles manuelt.

II.2.  Princip

Efter identificering af tekstilets komponenter udskilles først ved en egnet forbehandling de komponenter, der ikke er fibre, hvorefter fibrene adskilles manuelt, tørres og vejes med henblik på beregningen af de enkelte fiberarters andel i blandingen.

II.3.  Apparatur

II.3.1.  Vejeglas eller lignende apparatur, der giver samme resultater.

II.3.2.  Ekssikkator med farvet silikagel som fugtighedsindikator.

II.3.3.  Tørreovn med ventilator til tørring af analyseprøverne ved 105 ± 3 ºC.

II.3.4.  Analysevægt med en nøjagtighed på 0,0002 g.

II.3.5.  Soxhlet-ekstraktionsapparat eller apparatur, med hvilket samme resultat kan opnås.

II.3.6.  Præparérnål.

II.3.7.  Snoningstæller eller lignende apparat.

II.4.  Reagenser

II.4.1.  Petroleumsæter, redestilleret, kogepunktsinterval 40-60 ºC.

II.4.2.  Destilleret eller afioniseret vand.

II.5.  Konditionerings- og analyseatmosfære

Jf. punkt I.4.

II.6.  Forprøve

Jf. punkt I.5.

II.7.  Forprøvens forbehandling

Jf. punkt I.6.

II.8.  Procedure

II.8.1.  Analyse af garn

Af en forbehandlet prøve udtages en analyseprøve på mindst 1 g. For meget fine garner kan analysen uanset vægt foretages på en mindstelængde på 30 m.

Garnerne klippes i stykke af egnet længde, og af disse udskilles de enkelte elementer ved hjælp af en præparérnål og om nødvendigt ved hjælp af snoningstæller. De således isolerede fibertyper anbringes derefter i et tareret vejeglas og tørres ved 105 °C ± 3 °C, indtil der er opnået en konstant vægt i overensstemmelse med punkt I.7.1 og I.7.2.

II.8.2.  Analyse af stof

Af en forbehandlet prøve udtages en analyseprøve på mindst 1 g, således at den ligger inden for ægkanten, har nøjagtigt afskårne kanter uden trevler og er skåret parallelt med skud- og kæderetningerne eller for trikotages vedkommende parallelt på langs og tværs af maskerækkerne. De enkelte garner adskilles og samles igen i tarerede vejeglas, hvorefter fremgangsmåden er som angivet under punkt II.8.1.

II.9.  Beregning og angivelse af resultater

Den enkelte komponents vægt udtrykkes som procentsats af totalvægten af de i blandingen indeholdte fibre. Beregningen sker på basis af de rene fibres tørvægt med anvendelse af vedtagne satser samt nødvendige korrektionsfaktorer under hensyn til de under forbehandlingen forekomne vægttab.

II.9.1.  Beregning af procentsatserne for den rene tørvægt uden hensyn til fibrenes vægttab ved forbehandlingen:

P1 er procentsatsen for den tørre og rene første fiberandel

m1 er den første fiberandels rene tærvægt

m2 er den anden fiberandels rene tørvægt.

II.9.2.  Beregning af procentsatsen for hver enkelt komponent efter anvendelse af de vedtagne satser og eventuelle korrektionsfaktorer under hensyn til vægttabet ved forbehandlingen: jfr. punkt I.8.2.

III.1.  Metodernes nøjagtighed

Den for den enkelte metode angivne nøjagtighed refererer til reproducerbarheden.

Reproducerbarheden repræsenterer pålidelighedsgraden, dvs. den indsnævring i overensstemmelsen mellem forsøgsresultater, der opnås i forskellige laboratorier eller inden for forskellige tidsrum, når der herved altid fremskaffes enkeltresultater med samme metode og for samme homogene vare.

Reproducerbarheden udtrykkes ved sikkerhedsgrænserne for forsøgsresultaterne ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

Dette vil sige, at afvigelsen mellem resultaterne af en i forskellige laboratorier gennemført analyserække ved rigtig og normal anvendelse af metoden på samme homogene blanding kun må overskrides i 5 ud af 100 tilfælde.

III.2.  Analyserapport

III.2.1.  Angivelse af, hvorvidt analysen er gennemført efter den her beskrevne metode.

III.2.2.  Detaljerede oplysninger om eventuelle specielle forbehandlinger (jf. punkt I.6).

III.2.3.  Angivelse af enkeltresultaterne samt den aritmetiske middelværdi med en decimals nøjagtighed.

IV.  Særlige metoder

OVERSIGTSSKEMA

METODE Nr. 1

ACETAT OG VISSE ANDRE FIBRE

(Acetonemetode)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

Denne metode er naturligvis ikke anvendelig på overfladeacetylerede acetatfibre.

2.  PRINCIP

Acetatfibrene i en kendt tørvægt af blandingen opløses ved hjælp af acetone. Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes. Dets - om nødvendigt korrigerede - vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, der udgøres af tørre acetatfibre, beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

200-ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop.

3.2.  Reagens

Acetone

4.  ANALYSEMETODE

De i den almindelige del givne anvisninger følges ved anvendelse af følgende fremgangsmåde:

Prøven, der befinder sig i en Erlenmeyerkolbe, størrelse mindst 200 ml og forsynet med indslebet glasprop, tilsættes 100 ml acetone pr. gram prøve; kolben rystes og henstår i 30 minutter ved stuetemperatur, idet den nu og da rystes; derefter dekanteres væsken gennem en tareret glasfilterdigel.

Denne behandling gentages yderligere to gange (i alt tre ekstraktioner), dog kun 15 minutter hver gang, således at den samlede tid for acetonebehandlingen er en time. Restproduktet overføres til glasfilterdiglen. Det udvaskes derefter med acetone under sugning. Digelen fyldes på ny med acetone, som man lader løbe fra uden sugning.

Sluttelig tømmes digelen ved sugning og tørres, afkøles og vejes sammen med restproduktet.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 1,00, undtagen for melamin, hvor »d«=1,01.

6.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 2

VISSE PROTEINFIBRE OG VISSE ANDRE FIBRE

(Hypochloritmetode)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

Er der tale om flere typer af proteinfibre, giver metoden disses totalmængde, men ikke de procentvise andele.

2.  PRINCIP

Proteinfibrene i en kendt tørvægt af blandingen opløses ved hjælp af en hypochloritopløsning. Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes. Dets - om nødvendigt korrigerede - vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, der udgøres af de tørre proteinfibre, beregnes som differencen.

Til fremstilling af hypochloritopløsningen kan anvendes lithiumhypochlorit eller natriumhypochlorit.

Lithiumhypochlorit anbefales i tilfælde, hvor der kun er tale om få analyser, eller analyserne foretages med forholdsvis lange mellemrum. Grunden hertil er, at fast lithiumhypochlorit i modsætning til natriumhypochlorit indeholder en næsten konstant hypochloritandel. Kendes denne hypochloritandel, er det ikke nødvendigt at kontrollere hypochloritindholdet iodometrisk ved hver analyse; tværtimod kan der arbejdes med konstant indvejet mængde af lithiumhypochlorit.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

i)  250-ml-Erlenmeyerkolbe med slebet glasprop

ii)  termostat, indstillelig på 20 °C ± 2 °C.

3.2.  Reagenser

i)  Hypochloritreagens

a)  Lithiumhypochloritopløsning

En frisk tilberedt opløsning med 35 ± 2 g/l aktivt chlor (ca. 1 M), der tilsættes 5 ± 0,5 g/l forud opløst natriumhydroxid. Man opløser hertil 100 gram lithiumhypochlorit med 35 % aktivt chlor (henholdsvis 115 gram med 30 % aktivt chlor) i ca. 700 ml destilleret vand, tilføjer 5 g natriumhydroxid opløst i ca. 200 ml destilleret vand og fylder op til 1 liter. Denne først tilberedte opløsning behøver ikke at kontrolleres iodometrisk.

b)  Natriumhypochloritopløsning

En frisk tilberedt opløsning med 35 ± 2 g/l aktivt chlor (ca. 1 M), der tilsættes 5 ± 0,5 g/l forud opløst natriumhydroxid.

Før hver analyse skal opløsningens indhold af aktivt chlor kontrolleres iodometrisk.

ii)  Fortyndet eddikesyre

5 ml 100 procent eddikesyre fortyndes med vand til 1 liter.

4.  ANALYSEMETODE

De i den almindelige del givne anvisninger følges ved anvendelse af følgende fremgangsmåde: Ca. 1 g af prøven anbringes i 250 ml-kolben med ca. 100 ml af hypochloritopløsningen (lithium- eller natriumhypochlorit) og omrystes kraftigt for at væde prøven.

Derefter sættes kolben 40 minutter i en termostat ved 20 °C og omrystes kontinuert eller med regelmæssige mellemrum. Da opløsningen af uld forløber eksotermt, skal reaktionsvarmen fordeles og bortledes ved denne fremgangsmåde. I modsat fald kan der opstå betydelige fejl som følge af begyndende opløsning af de uopløselige fibre.

Efter 40 minutter filtreres kolbens indhold gennem en tareret glasfilterdigel; eventuelt resterende fibre skylles over i glasfilterdigelen med lidt hypochloritreagens. Filterdigelen tømmes ved hjælp af undertryk, og restproduktet vaskes successivt med vand, fortyndet eddikesyre og atter med vand, idet digelen efter hver tilsætning af væske tømmes under sugning, dog først efter at væsken er løbet igennem uden sugning.

Sluttelig tømmes digelen ved sugning, tørres sammen med restproduktet, afkøles og vejes.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 1,00; for bomuld, viskose og melamin udgør den 1,01, og for råbomuld udgør den 1,03.

6.  NØJAGTIGHED

For homogene tekstilfiberblandinger er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 3

VISKOSE, CUPRO ELLER VISSE TYPER AF MODAL OG BOMULD

(Metode med myresyre/zinkchlorid)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

Konstateres tilstedeværelsen af modalfibre, skal der udføres et forforsøg, for at undersøge, om de er opløselige i reagenset.

Denne metode kan ikke anvendes for blandinger, i hvilke bomulden er forandret ved et for stærkt kemisk angreb, eller såfremt viskose- eller cuprofibrene ikke mere er fuldt opløselige på grund af tilstedeværelsen af visse farvestoffer eller appreturmidler, der ikke har kunnet fjernes fuldstændigt.

2.  PRINCIP

Viskose-, cupro- eller modalfibrene i en kendt tørvægt af blandingen opløses med myresyre og zinkchlorid. Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes. Dets - om nødvendigt korrigerede - vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, der udgøres af de tørre viskose-, cupro- eller modalfibre, beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

i)  200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop

ii)  anordning til at holde Erlenmeyerkolben på en temperatur på 40 °C ± 2 °C.

3.2.  Reagenser

i)  Opløsning af 20 g smeltet vandfri zinkchlorid og 68 g vandfri myresyre, fyldt op med vand til 100 g (dvs. med 20 vægtdele smeltet vandfri zinkchlorid i 80 vægtdele myresyre, 85 vægtprocent).

Anmærkning:

I denne forbindelse henledes opmærksomheden på bilag II, stk. 1, punkt 1.3.2.2, som foreskriver, at alle reagenser skal være kemisk rene; desuden er det nødvendigt udelukkende at anvende smeltet vandfri zinkchlorid.

ii)  Ammoniumhydroxid-opløsning: 20 ml af en koncentreret ammoniakopløsning (vægtfylde 0,88 g/ml) fortyndes med vand til 1 liter.

4.  ANALYSEMETODE

De i den almindelige del givne anvisninger følges ved anvendelse af følgende fremgangsmåde: Prøven anbringes straks i en Erlenmeyerkolbe, forvarmet til 40 °C, og tilsættes 100 ml af myresyre-zinkchlorid-opløsningen, der er forvarmet til 40° C, pr. gram prøve. Kolben lukkes og rystes. Kolben og dens indhold henstår i 2½ time ved 40 °C og rystes to gange i dette tidsrum med en times mellemrum.

Kolbens indhold filtreres gennem en tareret glasfilterdigel; herved skylles eventuelle fibre, der bliver hængende i kolben, med reagensopløsning ned i filterdigelen. Der efterskylles med 20 ml reagens.

Filterdigel og fiberrest vaskes fuldstændigt med vand ved 40 °C. Fiberresten skylles med ca. 100 ml kold ammoniakopløsning (3.2 ii)), idet det påses, at fiberresten forbliver helt nedsænket i opløsningen i 10 minutter; derefter skylles grundigt med koldt vand.

Der anvendes ikke undertryk, så længe skyllevæsken ikke er løbet helt igennem af sig selv.

Sluttelig fjernes det endnu tilstedeværende væskeoverskud ved sugning, og digel og restprodukt tørres, afkøles og vejes.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 1,02 for bomuld, 1,01 for melamin og 1,00 for elastolefin.

6.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 2 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 4

POLYAMID ELLER NYLON OG VISSE ANDRE FIBRE

(Metode med 80 % myresyre)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

Denne metode kan som angivet foran anvendes for blandinger, der indeholder uld; er uldindholdet over 25 %, anvendes dog metode nr. 2, dvs. opløsning af ulden i en natriumhypochloritopløsning.

2.  PRINCIP

Polyamid-fibrene i en kendt tørvægt af blandingen opløses ved hjælp af myresyre. Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes. Dets - om nødvendigt korrigerede - vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, der udgøres af tør polyamid eller nylon, beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop.

3.2.  Reagenser

i)  Myresyre med 80 vægtprocent (vægtfylde ved 20 °C: 1,186). 880 ml myresyre med 90 vægtprocent (vægtfylde ved 20 °C: 1,204) fortyndes med vand til 1 liter. Alternativt fortyndes 780 ml myresyre med 98 vægtprocent (vægtfylde ved 20 °C: 1,220) med vand til 1 liter.

Mellem 77 og 83 vægtprocent myresyre er koncentrationen ikke kritisk.

ii)  Fortyndet ammoniumhydroxidopløsning: 80 ml koncentreret ammoniakopløsning (vægtfylde ved 20 °C: 0,880) fortyndes med vand til 1 liter.

4.  ANALYSEMETODE

De i den almindelige del givne anvisninger følges ved anvendelse af følgende fremgangsmåde: Prøven anbringes i en 200 ml-Erlenmeyerkolbe med 100 ml myresyre pr. gram prøve; kolben lukkes og rystes, for at prøven kan blive gennemvædet. Henstilles i 15 minutter ved stuetemperatur, idet væsken nu og da rystes. Erlenmeyerkolbens indhold filtreres gennem en tareret glasfilterdigel, og tilbageblevne fibre overføres til filterdigelen ved, at kolben udvaskes med lidt myresyreopløsning.

Filterdigelen tømmes under sugning, og restprodukter vaskes successivt med myresyre, varmt vand, fortyndet ammoniakopløsning samt til sidst med koldt vand, idet digelen tømmes efter hver væsketilsætning under sugning. Der anvendes ikke undertryk, så længe skyllevæsken ikke er løbet helt igennem af sig selv.

Sluttelig tømmes digelen ved sugning og tørres, afkøles og vejes sammen med restproduktet.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 1,00, undtagen for melamin, hvor »d«=1,01.

6.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 5

ACETATFIBRE OG TRIACETATFIBRE

(Benzylalkoholmetode)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

2.  PRINCIP

Acetatfibrene i en kendt tørvægt af blandingen opløses ved hjælp af benzylalkohol ved 52 °C ± 2 °C.

Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes; dets vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, der udgøres af tørre acetatfibre, beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

i)  200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop

ii)  mekanisk rysteapparat

iii)  termostat eller andet apparat, der kan holde kolben på en temperatur på 52 °C ± 2 °C.

3.2.  Reagenser

i)  benzylalkohol

ii)  ætylalkohol.

4.  ANALYSEMETODE

De i den almindelige del givne anvisninger følges ved anvendelse af følgende fremgangsmåde:

Prøven i Erlenmeyerkolben tilsættes 100 ml benzylalkohol pr. gram prøve. Kolben lukkes med en prop og fastgøres på et rysteapparat, således at den sænkes i et vandbad, der holdes på 52 °C ± 2 °C, hvor den rystes i 20 minutter.

(Eventuelt kan det mekaniske rysteapparat erstattes med kraftig rystning med hånden.)

Væsken hældes over i en tareret glasfilterdigel. En ny portion benzylalkohol tilsættes, og kolben rystes i yderligere 20 minutter ved 52 °C ± 2 °C.

Derefter dekanteres den gennem filterdigelen. Denne behandling gentages en tredje gang.

Derefter hældes væske og restproduktet i filterdigelen. Eventuelt tilbageblevne fibre overføres fra kolben til filterdigelen ved yderligere skylning med benzylalkohol ved 52 °C ± 2 °C. Digelen centrifugeres nu fuldstændigt tør.

Fibrene overføres til en kolbe; der tilsættes ætylalkohol til skylning. Efter at kolben er rystet kraftigt i hånden, dekanteres gennem filterdigelen.

Denne skylningsproces gentages to eller tre gange. Restproduktet overføres til digelen og centrifugeres fuldstændig tørt. Filterdigel og restprodukt tørres, afkøles og vejes.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 1,00, undtagen for melamin, hvor »d«=1,01.

6.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 6

TRIACETATFIBRE OG VISSE ANDRE FIBRE

(Dichlormethanmetode)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

Bemærk:

Triacetatfibre, der som følge af en speciel efterbehandling er delvis forsæbede, er ikke fuldt opløselige i reagenset. I så fald kan metoden ikke anvendes.

2.  PRINCIP

Triacetat- eller polylaktidfibrene i en kendt tørvægt af blandingen opløses ved hjælp af dichlormethan. Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes. Dets - om nødvendigt korrigerede - vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, der udgøres af de tørre triacetatfibre eller polylaktid, beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop.

3.2.  Reagens

Dichlormethan (methylenchlorid).

4.  ANALYSEMETODE

De i den almindelige del givne anvisninger følges ved anvendelse af følgende fremgangsmåde:

Prøven, der er anbragt i en 200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop, tilsættes 100 ml dichlormethan pr. gram prøve; kolben lukkes med proppen og rystes kraftigt hvert 10. minut, for at prøven kan blive fuldstændigt gennemvædet, og henstår i 30 minutter ved stuetemperatur, idet den rystes med regelmæssige mellemrum. Væsken hældes over i en tareret glasfilterdigel. 60 ml dichlormethan hældes i kolben med restproduktet, kolben rystes i hånden, og dens indhold filtreres gennem glasfilterdigelen. Eventuelt tilbageblevne fibre overføres til digelen, idet der skylles med lidt ekstra dichlormethan. Væskeoverskuddet fjernes under sugning, og digelen fyldes derpå igen med dichlormethan, som løber helt fra uden sugning.

Endelig fjernes væskeoverskuddet under sugning, hvorefter restproduktet behandles med kogende vand for at fjerne alt opløsningsmiddel, digelen og restproduktet tørres, det afkøles og vejes.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 1,00 undtagen for polyester, elastomultiester, elastolefin og melamin, hvor værdien »d« udgør 1,01.

6.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 7

VISSE CELLULOSEFIBRE OG POLYESTERFIBRE

(Metode med 75 % svovlsyre)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

2.  PRINCIP

Cellulosefibrene i en kendt tørvægt af blandingen opløses ved hjælp af 75 % svovlsyre. Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes; dets vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, der udgøres af de tørre cellulosefibre, beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

i)  500 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop.

ii)  termostat eller andet apparat, med hvilket Erlenmeyerkolben kan holdes på 50 °C ± 5 °C.

3.2.  Reagenser

i)  svovlsyre med 75 vægtprocent ± 2 %.

700 ml svovlsyre (vægtfylde 1,84 ved 20 °C) sættes under afkøling forsigtigt til 350 ml destilleret vand.

Efter afkøling til stuetemperatur fyldes op med vand til 1 liter.

ii)  fortyndet ammoniumhydroxidopløsning

80 ml koncentreret ammoniakopløsning (vægtfylde ved 20 °C: 0,88) fortyndes med vand til 1 liter.

4.  ANALYSEMETODE

De i den almindelige del givne anvisninger følges ved anvendelse af følgende fremgangsmåde:

Prøven, der er anbragt i en 500 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop, tilsættes 200 ml 75 % svovlsyre pr. gram prøve, hvorefter kolben lukkes med proppen og rystes forsigtigt, for at prøven kan blive helt gennemvædet.

Kolben holdes i en time ved 50 °C ± 5 °C og rystes med ca. 10 minutters mellemrum. Derefter filtreres dens indhold under sugning gennem en filterdigel. Eventuelt tilbageblevne fibre overføres til glasfilterdigelen, ved at kolben skylles med lidt 75 % svovlsyre. Glasfilterdigelen tømmes ved sugning, og restproduktet på filtret udvaskes første gang ved tilsætning af frisk 75 % svovlsyre. Der suges først, efter at væsken er løbet igennem uden sugning.

Restproduktet vaskes successivt flere gange med koldt vand, to gange med fortyndet ammoniumhydroxidopløsning og derefter grundigt med koldt vand, idet der suges efter hver væsketilsætning, dog hver gang først efter at væsken er løbet igennem uden sugning. Til sidst tømmes digelen ved sugning og tørres, afkøles og vejes sammen med restproduktet.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 1,00.

6.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 8

ACRYLFIBRE, VISSE MODACRYLFIBRE ELLER VISSE POLYCHLORIDFIBRE SAMT VISSE ANDRE FIBRE

(Dimethylformamidmetode)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

Den gælder desuden for polyacryl- og visse modacrylfibre, der er behandlet med præmetalliserede farvestoffer (komplexfarvestoffer), dog ikke med efterchromerede farvestoffer.

2.  PRINCIP

Polyacrylfibrene, visse modacrylfibre eller visse polychloridfibre i en kendt tørvægt af blandingen opløses ved hjælp af dimethylformamid i kogende vandbad. Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes. Den andel, der udgøres af tørre polyacrylfibre, modacrylfibre eller polychloridfibre, beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

i)  200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop.

ii)  kogende vandbad.

3.2.  Reagens

Dimethylformamid (kogepunkt 153 °C ± 1 °C) med ikke over 0,1 % vand.

Da reagenset er giftigt, anbefales det at arbejde med aftræk.

4.  ANALYSEMETODE

De i den almindelige del givne anvisninger følges ved anvendelse af følgende fremgangsmåde:

Prøven, der er anbragt i en 200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop, tilsættes pr. gram prøve 80 ml dimethylformamid, der er forvarmet i kogende vandbad; kolben lukkes med proppen, rystes, for at prøven kan blive helt gennemvædet, og forbliver i kogende vandbad i en time. I dette tidsrum rystes kolben og dens indhold forsigtigt fem gange.

Væsken dekanteres gennem en tareret glasfilterdigel, idet fibrene holdes tilbage i Erlenmeyerkolben. 60 ml dimethylformamid hældes igen i kolben og opvarmes igen i 30 minutter i kogende vandbad, idet kolben med indhold rystes forsigtigt to gange i hånden.

Kolbens indhold filtreres gennem en glasfilterdigel under sugning.

De tilbageblevne fibre overføres til glasfilterdigelen ved, at kolben skylles med dimethylformamid. Væskeoverskuddet fjernes under sugning. Restproduktet udvaskes med ca. 1 liter 70 °C - 80 °C varmt vand, idet digelen hver gang fyldes med vand.

Der suges kort efter hver skylning, men først efter at vandet selv er løbet fra. Hvis skyllevæsken løber for langsomt ud af digelen, kan der foretages en let sugning.

Digelen og restproduktet tørres, afkøles og vejes sammen.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 1,00, bortset fra i følgende tilfælde:

uld 1,01

bomuld 1,01

cuprol 1,01

modal 1,01

polyester 1,01

elastomultiester 1,01

melamin 1,01

6.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 9

VISSE POLYCHLORIDFIBRE OG VISSE ANDRE FIBRE

(Metode med kuldisulfid/acetone 55,5/44,5)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

Er indholdet af uld eller silke større end 25 %, anvendes metode nr. 2.

Er indholdet af polyamid eller nylon større end 25 % i blandingen, anvendes metode nr. 4.

2.  PRINCIP

Polychloridfibrene i en kendt tørvægt af blandingen opløses ved hjælp af en azeotropisk blanding af kuldisulfid og acetone. Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes; dets - om nødvendigt korrigerede - vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, der udgøres af de tørre polyvinylchloridfibre, beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

i)  200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop.

ii)  mekanisk rysteapparat.

3.2.  Reagenser

i)  azeotropisk blanding af kuldisulfid og acetone (55,5 volumenprocent kuldisulfid og 44,5 volumenprocent acetone). Da reagenset er giftigt, anbefales det at arbejde med aftræk.

ii)  ætylalkohol, 92 volumenprocent, eller metylalkohol.

4.  ANALYSEMETODE

De i den almindelige del givne anvisninger følges ved anvendelse af følgende fremgangsmåde:

Prøven, der er anbragt i en 200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop, tilsættes 100 ml azeotropisk blanding pr. gram prøve. Kolben lukkes omhyggeligt og rystes kraftigt ved stuetemperatur i 20 minutter i det mekaniske rysteapparat eller i hånden.

Væsken dekanteres gennem den tarerede glasfilterdigel.

Behandlingen gentages med 100 ml frisk opløsningsmiddel. Behandlingen gentages så mange gange, at en dråbe opløsningsmiddel efter afdampning på et urglas ikke efterlader nogen polymeraflejring. Restprodukter overføres til filterdigelen ved hjælp af en yderligere mængde opløsningsmiddel, og filterdigelen tømmes ved sugning; digel og restprodukt skylles med 20 ml alkohol og skylles derefter tre gange med vand. Før sugning af overskydende væske skal skyllevæsken være løbet helt igennem. Digel og restprodukt tørres, afkøles og vejes.

Bemærk:

Prøverne af visse blandinger med et højt indhold af polychlorid skrumper ind i betydelig grad ved tørring, hvilket vanskeliggør fjernelsen af polychloridet med opløsningsmidlet.

Sådan indskrumpning forhindrer dog ikke, at polychloridet opløses fuldstændigt.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 1,00, undtagen for melamin, hvor »d«=1,01.

6.  NØJAGTIGHED

For homogene tekstilfiberblandinger er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 10

ACETAT- OG VISSE POLYCHLORIDFIBRE

(Eddikesyremetode)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

2.  PRINCIP

Acetatfibrene i en kendt tørvægt af blandingen opløses ved hjælp af eddikesyre. Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes; dets - om nødvendigt korrigerede - vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, der udgøres af tørre acetatfibre, beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

i)  200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop.

ii)  mekanisk rysteapparat.

3.2.  Reagens

Eddikesyre (over 99 %). Dette reagens er meget ætsende, hvorfor der må udvises forsigtighed ved anvendelsen.

4.  ANALYSEMETODE

De i den almindelige del givne anvisninger følges ved anvendelse af følgende fremgangsmåde:

Prøven, der er anbragt i en 200 ml-Erlenmeyerkolbe, tilsættes 100 ml eddikesyre pr. gram prøve. Kolben lukkes omhyggeligt og rystes kraftigt ved stuetemperatur i 20 minutter i det mekaniske rysteapparat eller i hånden. Væsken dekanteres gennem den tarerede glasfilterdigel. Denne behandling gentages to gange, idet der hver gang anvendes 100 ml frisk opløsningsmiddel, således at der i alt udføres tre ekstraktioner.

Restprodukter overføres til filterdigelen, og denne tømmes under sugning; digel og restprodukt skylles med 50 ml eddikesyre og derefter tre gange med vand. Efter hver udvaskning skal væsken løbe igennem af sig selv, før der suges. Digel og restprodukt tørres, afkøles og vejes.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 1,00.

6.  NØJAGTIGHED

For homogene tekstilfiberblandinger er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 11

SILKE OG ULD ELLER DYREHÅR

(Metode med 75 % svovlsyre)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

2.  PRINCIP

Cellulosefibrene i en kendt tørvægt af blandingen opløses ved hjælp af 75 % svovlsyre(10).

Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes. Dets - om nødvendigt korrigerede - vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Andelen af tør silke beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop.

3.2.  Reagenser

i)  svovlsyre med vægtprocent 75 ± 2 %:

700 ml svovlsyre, vægtfylde 1,84 ved 20 °C, sættes under afkøling forsigtigt til 350 ml destilleret vand.

Efter afkøling til stuetemperatur fyldes op med vand til 1 liter.

ii)  fortyndet svovlsyre: 100 ml koncentreret svovlsyre, vægtfylde 1,84 ved 20 °C, sættes langsomt til 1 900 ml destilleret vand.

4.  ANALYSEMETODE

De i den almindelige del givne anvisninger følges ved anvendelse af følgende fremgangsmåde:

Prøven, der er anbragt i en 200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop, tilsættes 100 ml 75 % svovlsyre pr. gram prøve. Kolben lukkes, rystes kraftigt og henstår i 30 minutter ved stuetemperatur. Derefter rystes den igen og henstår i 30 minutter.

Kolben rystes en sidste gang, og kolbens indhold overføres til den tarerede glasfilterdigel. Eventuelt tilbageblevne fibre i kolben skylles ud med 75 % svovlsyre. Restproduktet udvaskes i filterdigelen successivt med 50 ml fortyndet svovlsyre, 50 ml vand og 50 ml fortyndet ammoniak. Fibrene skal forblive i kontakt med væsken i ca. ti minutter, før der suges. Til sidst skylles med vand, idet fibrene forbliver i vandet i 30 minutter.

Restvæsken fjernes under sugning. Digel og restprodukt tørres, afkøles og vejes.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 0,985 for uld, 1,00 for elastolefin og 1,01 for melamin.

6.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 12

JUTE OG VISSE FIBRE AF ANIMALSK OPRINDELSE

(Metode ved hjælp af kvælstofbestemmelse)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

Sidstnævnte kan være dyrehår (2 og 3) eller uld (1) eller en blanding af dyrehår og uld, Metoden er naturligvis ikke egnet for tekstilfiberblandinger, der indeholder komponenter på kvælstofbasis, der ikke er fibre (farvestoffer, appreturmidler osv.).

2.  PRINCIP

Blandingens kvælstofindhold bestemmes, og på grundlag heraf samt af det kendte kvælstofindhold for blandingens to komponenter beregnes deres forholdsmæssige andel.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

i)  Kjeldahl-destruktionskolbe med rumindhold på 200 til 300 ml

ii)  Kjeldahl-destillationskolbe med dampgenerator

iii)  titreringsopstilling med en nøjagtighed på 0,05 ml.

3.2.  Reagenser

i)  toluol

ii)  methanol

iii)  svovlsyre, vægtfylde 1,84 ved 20 °C

iv)  kaliumsulfat

v)  selendioxid

vi)  natriumhydroxidopløsning, 400 g/liter. 400 g natriumhydroxyd opløses i 400 til 500 ml vand, og væsken fortyndes med vand til 1 liter.

vii)  indikatorblanding. 0,1 g methylrødt opløses i 95 ml ethanol og 5 ml vand; denne opløsning blandes med 0,5 g bromkresolgrønt, der er opløst i 475 ml ethanol og 25 ml vand.

viii)  borsyreopløsning. 20 g borsyre opløses i en liter vand.

ix)  svovlsyre 0,02 N (indstillet titreringsopløsning).

4.  FORPRØVENS FORBEHANDLING

Den i den almindelige del beskrevne forbehandling erstattes af følgende forbehandling:

Den lufttørrede prøve ekstraheres i et Soxhlet-apparat med en blanding af en volumendel toluol og tre volumendele methanol i fire timer med mindst fem vendinger pr. time. Man lader opløsningsmidlerne fordampe frit fra prøven, og de sidste spor fjernes i et varmeskab ved 105 °C ± 3 °C. Derefter ekstraheres prøven i vand (50 ml/g prøvemængde) ved kogning med tilbagesvaling i 30 minutter. Efter filtrering anbringes prøven igen i kolben, og ekstraktionen gentages med samme volumen frisk vand. Efter ny filtrering fjernes det overskydende vand fra prøven ved, at der trykkes, suges eller centrifugeres ud, hvorefter prøven lufttørres.

Bemærk:

Toluol og methanol er giftige; der må derfor træffes alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger ved anvendelsen heraf.

5.  ANALYSEMETODE

5.1.  Generelle instruktioner

Med hensyn til udtagning, tørring og vejning af prøven følges de i den almindelige del givne anvisninger.

5.2.  Udførlig vejledning

Prøven overføres til en Kjeldahl-destruktionskolbe. Prøven på mindst 1 g i Kjeldahl-kolben tilsættes successivt 2,5 kg kaliumsulfat, 0,1 til 0,2 g selendioxid og 10 ml svovlsyre (vægtfylde: 1,84). Kolben opvarmes først svagt, indtil alt fibermaterialet er sønderdelt, hvorefter der opvarmes kraftigere, indtil opløsningen er klar og næsten farveløs. Opvarmningen fortsættes i 15 minutter; Man lader kolben afkøle, hvorefter indholdet forsigtigt fortyndes med 10 til 20 ml vand, afkøles, overføres kvantitativt til en 200 ml målekolbe, og analyseopløsningen fremstilles ved at fylde målekolben op med vand til mærket. I en 100 ml-Erlenmeyerkolbe hældes ca. 20 ml borsyreopløsning, og kolben opstilles under kondensatoren til Kjeldahl-destillationsapparatet, således at afløbsrøret munder ud lige under borsyreopløsningens overflade. Der overføres nøjagtigt 10 ml analyseopløsning til destillationskolben og hældes mindst 5 ml natriumhydroxidopløsning i tragten. Proppen løftes lidt, og man lader natriumhydroxidopløsningen flyde langsomt ind i kolben. Hvis analyseopløsningen og natriumhydroxidopløsningen viser tilbøjelighed til at danne to adskilte lag, blandes de ved forsigtig rystning. Destillationskolben opvarmes lidt, og samtidig føres der damp fra dampgeneratoren ind i den. Der samles ca. 20 ml destillat, og Erlenmeyerkolben sænkes så meget, at kondensatorens afløbsrør befinder sig ca. 20 mm over væskens overflade, hvorefter der destilleres videre i et minut. Afløbsrørets ende udskylles med vand, og dette opfanges i Erlenmeyerkolben. Derefter fjernes denne og erstattes med en anden Erlenmeyerkolbe, der indeholder ca. 10 ml borsyreopløsning; heri opsamles ca. 10 ml destillat.

De to destillater titreres hver for sig med 0,02 N svovlsyre med anvendelse af indikatorblandingen. Resultaterne for de to destillater noteres. Ligger forbruget af titreringsopløsning for det andet destillat over 0,2 ml, gentages forsøget; der må destilleres en gang med en anden aliquot del af analyseopløsningen.

Der foretages et blindforsøg, idet destruktion og destillation sker med anvendelse af reagenserne alene.

6.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

6.1.  Kvælstoffets procentvise andel i den tørre prøve beregnes således:

hvor

A % = procentindhold af kvælstof beregnet på prøvens rene tørvægt

V = totalt forbrugt volumen svovlsyre-titreringsopløsning i ml ved analysen

b = totalt forbrugt volumen svovlsyre-titreringsopløsning i ml ved blindforsøget

N = svovlsyre-titreringsopløsningens faktiske titer

W = analyseprøvens tørvægt (g).

6.2.  Ved anvendelse af værdierne 0,22 % for kvælstofindholdet i jute og 16,2 % for kvælstofindholdet i de animalske fibre - begge værdier beregnet ud fra tørvægten - beregnes blandingens sammensætning efter følgende formel:

hvor

PA % = procentindhold af de animalske fibre i prøven.

7.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 13

POLYPROPYLEN OG VISSE ANDRE FIBRE

(Xylenmetode)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

2.  PRINCIP

Polypropylenfibre i en kendt tørvægt af blandingen opløses ved hjælp af kogende xylen. Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes; dets - om nødvendigt korrigerede - vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, der udgøres af polypropylen, beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

i)  200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop.

ii)  tilbagesvaler (beregnet til væsker med højt kogepunkt), med slib passende til Erlenmeyerkolber (i).

3.2.  Reagens

Xylen, der destillerer mellem 137 °C og 142 °C.

Bemærk:

Dette reagens er meget brændbart og afgiver giftige dampe, hvorfor der må udvises forsigtighed ved brugen.

4.  ANALYSEMETODE

Den i den almindelige del beskrevne analysemetode følges, hvorefter der fortsættes på følgende måde:

Prøven, der er anbragt i kolben (3.1. i)), tilsættes 100 ml xylen (3.2) pr. gram prøve. Tilbagesvaleren (3.1. ii)) anbringes på kolben, og xylenet bringes til kogning og holdes i kog i tre minutter.

Den varme opløsning hældes omgående over i en tareret glasfilterdigel (se note 1). Behandlingen gentages endnu to gange, idet der hver gang anvendes 50 ml frisk opløsningsmiddel.

Restproduktet i kolben udvaskes to gange med 30 ml kogende xylen og derefter to gange med 75 ml petroleumsæter (I.3.2.1 i den almindelige del). Efter den anden udvaskning med petroleumsæter filtreres kolbens indhold gennem en filterdigel, idet de sidste fiberrester skylles over i digelen ved hjælp af en lille portion petroleumsæter. Digelen og restproduktet tørres, afkøles og vejes.

Noter:

1.  Glasfilterdigelen, gennem hvilken xylenet skal hældes, skal være forvarmet før dekanteringen.

2.  Efter behandlingerne med kogende xylen må det påses, at kolben med restproduktet afkøles tilstrækkeligt, inden petroleumsæteren hældes på.

3.  For at mindske faren for brand og forgiftning kan der anvendes ekstraktionsapparater og fremgangsmåder, der giver identiske resultater(11).

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 1,00, undtagen for melamin, hvor »d«=1,01.

6.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 14

POLYCHLORIDFIBRE (PÅ BASIS AF HOMOPOLYMERER AF VINYLCHLORID) OG VISSE ANDRE FIBRE

(Metode med anvendelse af koncentreret svovlsyre)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

De modacryler, der kan komme på tale, er dem, som giver en klar opløsning ved nedsænkning i koncentreret svovlsyre (d20 = 1,84 g/ml).

Denne metode kan navnlig anvendes i stedet for metode nr. 8 og 9.

2.  PRINCIP

De komponenter ud over polychloridfibre eller elastolefinfibre (dvs. de fibre, der er nævnt i punkt 1.2), fjernes fra en kendt tørvægt af blandingen ved opløsning i koncentreret svovlsyre (d20 = 1,84 g/ml).

Restproduktet, der består af polychloridfibre eller elastolefinfibre, opsamles, vaskes, tørres og vejes, og dets - om nødvendigt korrigerede - vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, der udgøres af en anden komponent, beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

i)  200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop.

ii)  glasspatel.

3.2.  Reagenser

i)  koncentreret svovlsyre (d20 = 1,84 g/ml)

ii)  vandig opløsning af svovlsyre, ca. 50 %.

400 ml svovlsyre (vægtfylde 1,84 ved 20 °C) sættes under afkøling forsigtigt til 500 ml destilleret eller afioniseret vand. Når opløsningen er afkølet til stuetemperatur, fyldes op med vand til 1 liter.

iii)  fortyndet ammoniakopløsning.

Med destilleret vand fortyndes 60 ml af en koncentreret ammoniakopløsning (d20 = 0,880 g/ml) for at opnå 1 liter.

4.  ANALYSEMETODE

Den i den almindelige del beskrevne analysemetode følges, hvorefter der fortsættes på følgende måde:

Prøven, der er anbragt i kolben (3.1.i)) tilsættes 100 ml svovlsyre (3.2.i)) pr. gram prøve.

Man lader kolben henstå ved stuetemperatur i ti minutter, idet prøven fra tid til anden omrøres med glasspatelen. Er der tale om en vævet eller strikket vare, trykkes prøven mod glasset med et let tryk for at fraskille det allerede opløste materiale.

Væsken hældes over i en tareret glasfilterdigel. Der tilsættes på ny 100 ml svovlsyre (3.2.i)) i kolben, og behandlingen gentages. Kolbens indhold hældes i filterdigelen, og fiberresten skrabes ud ved hjælp af spatelen. Om nødvendigt tilsættes lidt koncentreret svovlsyre (3.2.i)) til kolben for at frigøre fiberrester, der klæber til glasset. Digelen suges tom, og filtratet bortkastes, eller filterflasken udskiftes. Restproduktet udvaskes i digelen successivt med 50 % svovlsyreopløsning (3.2.ii)) destilleret eller deioniseret vand (I.3.2.3 i den almindelige del), og ammoniakopløsning (3.2.iii)), og til slut vaskes grundigt med destilleret eller deioniseret vand, idet digelen suges fuldstændigt tom efter hver tilsætning. (Der suges ikke under skylningerne, men kun efter at væsken er løbet igennem af sig selv.) Digelen og restproduktet tørres, afkøles og vejes.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 1,00, undtagen for melamin, hvor »d«=1,01.

6.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 15

POLYCHLORIDFIBRE, VISSE MODACRYLTYPER, VISSE ELASTHANTYPER, ACETATFIBRE, TRIACETATFIBRE OG VISSE ANDRE FIBRE

(Cyclohexanonmetode)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

Hvis der er modacryl- eller elasthanfibre til stede, foretages en indledende prøve for at bestemme, om de er helt opløselige i reagenset.

Til analyse af blandinger med polychloridfibre kan metode nr. 9 og metode nr. 14 også anvendes.

2.  PRINCIP

Acetat-, triacetat- og polychloridfibre, visse modacryltyper og visse elasthantyper, fjernes fra en kendt tørvægt af blandinger ved opløsning i cyclohexanon ved en temperatur nær kogepunktet. Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes; dets - om nødvendigt korrigerede - vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, som udgøres af de tørre polychloridfibre, modacryl og elasthan, acetat eller triacetat, beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

i)  apparatur til varm ekstraktion, der gør det muligt at foretage analysen som angivet i stk. 4. (f.eks. som det, der er vist på skitsen, som er en variant af det i Melliand Textilberichte 56 (1975), s. 643-645, omtalte apparat).

ii)  filterdigel til prøven

iii)  porøs plade med porøsitet 1

iv)  svaler for væsker med højt kogepunkt og som passer til destillationsapparatet

v)  opvarmningsanordning.

3.2.  Reagenser

i)  cyclohexanon, kogepunkt: 156 °C

ii)  ethanol, 50 volumenprocent.

Anmærkning:

Cyclohexanon er brændbar og afgiver giftige dampe; Ved anvendelsen må der træffes passende beskyttelsesforanstaltninger.

4.  ANALYSEMETODE

Anvisningerne i den almindelige del følges, og der fortsættes således:

I destillationskolben hældes 100 ml cyclohexanon pr. gram prøve; dernæst indsættes ekstraktionsbeholderen, hvori filterdigelen med prøven og den svagt skråtstillede porøse flade i forvejen er anbragt. Svaleren påsættes. Der opvarmes til kogning, og ekstraktionen fortsættes i 60 min. med mindst tolv vendinger i timen.

Efter ekstraktion og afkøling fjernes ekstraktionsbeholderen, filterdigelen udtages, og den porøse plade fjernes. Digelens indhold vaskes 3-4 gange med ca. 60 °C varm 50 % ethanol og derefter med 1 l 60 °C varmt vand.

Der suges ikke under eller mellem skylningerne. Væsken skal løbe igennem af sig selv, hvorefter der suges.

Digelen og restproduktet tørres, afkøles og vejes.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

6.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE 16

MELAMIN OG VISSE ANDRE FIBRE

(Myresyremetode)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

2.  PRINCIP

Melaminfibrene i en kendt tørvægt af blandingen opløses ved hjælp af varm myresyre (90 vægtprocent).

Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes; dets - om nødvendigt korrigerede - vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, der udgøres af en anden komponent, beregnes som differencen.

Bemærk:

Det anbefalede temperaturinterval bør nøje overholdes, da melamins opløselighed er meget temperaturafhængig.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

i)  200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop.

ii)  Rystevandbad eller andet apparatur til rystning og fastholdelse temperaturen i kolben på 90 ± 2 ºC.

3.2.  Reagenser

i)  Myresyre med 90 vægtprocent (vægtfylde ved 20 °C: 1,204). 890 ml myresyre med 98-100 vægtprocent (vægtfylde ved 20 °C: 1,220) fortyndes med vand til 1 liter.

Varm myresyre er meget ætsende, hvorfor der må udvises forsigtighed ved anvendelsen.

ii)  Fortyndet ammoniumhydroxidopløsning: 80 ml koncentreret ammoniakopløsning (vægtfylde ved 20 °C: 0,880) fortyndes med vand til 1 liter.

4.  ANALYSEMETODE

Den i den almindelige del beskrevne analysemetode følges, hvorefter der fortsættes på følgende måde:

Prøven, der er anbragt i en 200 ml-Erlenmeyerkolbe, tilsættes 100 ml myresyre pr. gram prøve. Kolben lukkes og rystes, for at prøven kan blive gennemvædet. Kolben holdes i en time i et rystevandbad ved 90 °C ± 2 °C under kraftig omrystning. Kolben afkøles til stuetemperatur. Væsken hældes over i en tareret glasfilterdigel. 50 ml myresyre hældes i kolben med restproduktet, kolben rystes i hånden, og dens indhold filtreres gennem glasfilterdigelen. Eventuelt tilbageblevne fibre overføres til digelen, idet der skylles med lidt ekstra myresyre. Filterdigelen tømmes under sugning, og restprodukter vaskes successivt med myresyre, varmt vand, fortyndet ammoniakopløsning samt til sidst med koldt vand, idet digelen tømmes efter hver væsketilsætning under sugning. Der anvendes ikke undertryk, så længe skyllevæsken ikke er løbet helt igennem af sig selv. Sluttelig tømmes digelen ved sugning og tørres, afkøles og vejes sammen med restproduktet.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien af »d« for bomuld og aramid er 1,02.

6.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 2 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

KAPITEL 3

Kvantitativ analyse af ternære fiberblandinger

INDLEDNING

I almindelighed bygger den kvantitative kemiske analyse af tekstilfiberblandinger på de enkelte komponenters selektive opløselighed. Der er fire mulige varianter af denne fremgangsmåde:

1.  Der arbejdes med to forskellige analyseprøver, idet en komponent (a) af den første analyseprøve og en anden komponent (b) af den anden analyseprøve opløses. De uopløselige restprodukter i hver prøve vejes, og procenten af hver af de to opløselige komponenter, beregnes på grundlag af de respektive vægttab. Procenten af den tredje komponent (c) beregnes ud fra forskellen.

2.  Der arbejdes med to forskellige analyseprøver, idet en komponent (a) af første analyseprøve og to komponenter (a og b) af den anden analyseprøve opløses. Det uopløselige restprodukt af den første analyseprøve vejes og procenten af komponent (a) beregnes på grundlag af vægttabet. Det uopløselige restprodukt af den anden analyseprøve vejes; den svarer til komponent (c). Procenten af den tredje komponent (b) beregnes ud fra forskellen.

3.  Der arbejdes med to forskellige analyseprøver, idet man opløser to komponenter (a og b) af den første analyseprøve og to komponenter (b og c) af den anden analyseprøve. De uopløselige restprodukter svarer henholdsvis til komponenterne (c) og (a). Procenten af den tredje komponent (b) beregnes ud fra forskellen.

4.  Der arbejdes med én enkelt analyseprøve. Efter opløsningen af en af komponenterne vejes det uopløselige restprodukt, der består af de to andre fibre, og procenten af den opløselige komponent beregnes på grundlag af vægttabet. Fra restproduktet fjernes ved opløsning en af de to fibre. Den uopløselige komponent vejes og procenten af den anden opløselige komponent beregnes på grundlag af vægttabet.

Såfremt det er muligt at vælge, anbefales det at anvende en af de tre første varianter.

Den sagkyndige, der har til opgave at foretage analysen, skal ved den kemiske analyse passe på at vælge de metoder, der foreskriver opløsningsmidler, som kun opløser den eller de fibre, der skal opløses, og ikke angriber den eller de andre fibre.

Som eksempel er i kapitel 3.VI optaget et skema over et vist antal ternære blandinger samt de analysemetoder for binære blandinger, der principielt kan anvendes til analyse af disse ternære blandinger.

For at nedsætte mulighederne for fejl til et minimum, anbefales det i alle de tilfælde, hvor det er muligt, at foretage den kemiske analyse efter mindst to af de fire ovennævnte varianter.

De i blandingen indeholdte fibre skal identificeres før analysen. Ved visse kemiske metoder kan den uopløselige komponent i en blanding delvis opløses af det reagens, der anvendes til opløsning af den eller de opløselige komponenter. Så vidt muligt er reagenserne valgt således, at de kun har ringe eller slet ingen virkning på de uopløselige fibre. Må der ved en analyse regnes med et vægttab, er det nødvendigt at korrigere resultatet i overensstemmelse hermed; der er angivet korrektionsfaktorer herfor. Disse korrektionsfaktorer er bestemt i flere laboratorier ved, at fibre, rensede ved forbehandling, er blevet behandlet med det pågældende reagens under anvendelse af analysemetoden. Disse faktorer gælder kun for normale fibre, og yderligere korrektionsfaktorer kan være nødvendige , såfremt fibrene er blevet beskadiget før eller under behandlingen. Såfremt den fjerde variant, hvor en tekstilfiber udsættes for to på hinanden følgende forskellige opløsningsmidler skal anvendes, er det nødvendigt at anvende korrektionsfaktorer, idet der tages hensyn til fiberens eventuelle vægttab ved de to behandlinger. Der bør mindst foretages dobbeltbestemmelser; både for så vidt angår den manuelle som den kemiske fremgangsmåde til udskillelse.

I.  Almindelige bemærkninger om de kvantitative kemiske analysemetoder for ternære tekstilfiberblandinger

Almindelige oplysninger om de metoder, der skal anvendes til kvantitativ kemisk analyse af tekstilfiberblandinger.

I.1.  Anvendelsesområde

Under anvendelsesområdet for hver analysemetode for binære blandinger er anført de fibre , for hvilke denne metode anvendes. (Jf. kapitel 2 om visse metoder for kvantitativ analyse af binære fiberblandinger).

I.2.  Princip

Efter identificering af de enkelte komponenter i en blanding fjernes først ved en egnet forbehandling de komponenter, der ikke er fibre, og derefter anvendes en eller flere af de fire varianter af fremgangsmåden ved en selektiv opløsning, der er beskrevet i indledningen. Bortset fra tilfælde, hvor der foreligger tekniske vanskeligheder, bør fortrinsvis de fibre, der udgør den største andel, opløses, for som restprodukt at få den fiber, der udgør den mindste andel.

I.3.  Materiel og udstyr

I.3.1.  Apparatur

I.3.1.1.  Filterdigler og vejeglas, der kan rumme diglerne, eller andet udstyr, der giver samme resultater.

I.3.1.2.  Sugeflaske

I.3.1.3.  Ekssikkator med farvet silikagel som fugtighedsindikator.

I.3.1.4.  Tørreovn med ventilator til tørring af analyseprøverne ved 105 ± 3 ºC.

I.3.1.5.  Analysevægt med en nøjagtighed på 0,0002 g.

I.3.1.6.  Soxhlet-ekstraktionsapparat eller apparatur, med hvilket samme resultat kan opnås.

I.3.2.  Reagenser

I.3.2.1.  Petroleumsæter, redestilleret, kogepunktsinterval 40-60 ºC.

I.3.2.2.  Andre reagenser er angivet i de pågældende dele af metoden.

Alle reagenser skal være kemisk rene.

I.3.2.3.  Destilleret eller afioniseret vand.

I.3.2.4.  Acetone.

I.3.2.5.  Orthophosphorsyre

I.3.2.6.  Urea.

I.3.2.7.  Natriumhydrogencarbonat.

I.4.  Konditionerings- og analyseatmosfære

Da tørvægten bestemmes, kræves der hverken konditionering af prøven eller analyse i klimatiseret atmosfære.

I.5.  Forprøve

Der udvælges en for laboratorieprøven repræsentativ forprøve, der indeholder tilstrækkeligt materiale til samtlige krævede analyseprøver på hver mindst 1 g.

I.6.  Forprøvens forbehandling(12)

Foreligger der en komponent, der ikke skal tages i betragtning ved beregning af procentsatserne (jf. artikel 17 i nærværende forordning), skal denne først fjernes ved anvendelse af en egnet metode, der ikke må angribe nogen af fiberkomponenterne.

Med henblik herpå fjernes de ved hjælp af petroleumsæter og vand ekstraherbare komponenter, der ikke er fiberkomponenter, idet den lufttørrede forprøve behandles med petroleumsæter i Soxhlet-apparatet i en time og med mindst 6 vendinger pr. time. Derefter afdampes petroleumsæteren fra prøven, hvorefter prøven ekstraheres ved direkte behandling, dvs. ved en times nedsænkning i vand med stuetemperatur med derpå følgende nedsænkning i en time i vand med en temperatur på 65 °C ± 5 °C under rystning nu og da. Der anvendes et flotteforhold på 100:1. Det overskydende vand trykkes, suges eller centrifugeres ud, hvorefter prøven lufttørres.

Hvis der er tale om elastolefin eller fiberblandinger indeholdende elastolefin og andre fibre (uld, dyrehår, silke, bomuld, hør, hamp, jute, manila, alfa, kokos, gyvel, ramie, sisal, cupro, modal, regenererede proteinfibre, viskose, polyacryl, polyamid eller nylon, polyester og elastomultiester), bør ovennævnte procedure ændres en smule, idet petroleumsæter bør erstattes med acetone.

Såfremt de komponenter, der ikke er fibre, ikke kan ekstraheres ved hjælp af petroleumsæter og vand, må de på anden måde end med vand, som beskrevet i det foregående, fjernes med en egnet metode, der ikke i væsentlig grad forandrer nogen af fiberkomponenterne. For nogle ublegede naturlige plantefibres vedkommende (som f.eks. jute- og kokosfibre) må det tages i betragtning, at ikke alle naturlige komponenter, der ikke er fibre, udskilles ved den normale forbehandling med petroleumsæter og vand. Alligevel foretages der ikke yderligere forbehandlinger, når prøven ikke indeholder appreturmidler, der ikke er opløselige i petroleumsæter og i vand.

I analyserapporterne skal de valgte forbehandlingsmetoder indgående beskrives.

I.7.  Analysemetode

I.7.1.  Generelle instruktioner

I.7.1.1.  Tørring

Alle tørreoperationer skal have en varighed af mindst 4 timer, dog ikke over 16 timer, ved 105 ± 3 ºC i en ventileret ovn med lukket ovndør. Er tørretiden under 14 timer, skal det kontrolleres, om der er opnået en konstant masse. Konstant masse kan anses for opnået, når masseforskellen efter en ny tørringsperiode af 60 minutters varighed udgør under 0,05 %.

Filterdigler og vejeglas samt prøver eller restprodukter må ikke berøres med bare hænder under tørrings-, afkølings- og vejeprocessen.

Analyseprøverne tørres i et vejeglas med aftaget prop. Efter tørringen lukkes vejeglasset, før det tages ud af ovnen, og anbringes hurtigst muligt i ekssikkatoren.

Filterdigelen, der sammen med sit låg er anbragt i et vejeglas, tørres i ovnen. Efter tørringen lukkes vejeglasset og stilles hurtigst muligt i ekssikkatoren.

Benyttes andet apparatur end filterdigelen, foretages tørring i tørreovnen for at bestemme fibrenes tørvægt uden tab.

I.7.1.2.  Afkøling

Alle afkølingsprocesser udføres i den ved siden af vægten opstillede ekssikkator i tilstrækkelig lang tid til, at der opnås fuldstændig afkøling af vejeglassene, idet afkølingstiden skal udgøre mindst to timer.

I.7.1.3.  Vejning

Efter afkølingen vejes vejeglasset inden to minutter efter, at det er taget ud af ekssikkatoren. Vejenøjagtighed 0,0002 g.

I.7.2.  Procedure

Af den forbehandlede prøve udtages en analyseprøve på mindst 1 g. Garn eller stof udskæres i længder på ca. 10 mm og sønderdeles så vidt muligt. Analyseprøven (analyseprøverne) tørres i et vejeglas, afkøles i ekssikkatoren og vejes. Prøven (prøverne) anbringes i den glasbeholder (de glasbeholdere) , der er beskrevet i den pågældende del af EU-metoden, derefter vejes vejeglasset (vejeglassene) straks igen og prøvens (prøvernes) tørvægt bestemmes som differencen. Analysen afsluttes i overensstemmelse med anvisningerne i den pågældende del af metoden. Efter vejning undersøges restprodukter mikroskopisk, for at det kan konstateres, om den (de) opløselige fiber (fibre) er fuldstændigt fjernet ved behandlingen.

I.8.  Beregning og angivelse af resultater

Hver komponents vægt udtrækkes i procent af totalvægten af de i blandingen indeholdte fibre. Resultaterne beregnes på grundlag af den rene tørvægt, idet der på denne anvendes dels det vedtagne fugtighedstillæg dels de korrektionsfaktorer, der er nødvendige under hensyn til tabene af materiale, der ikke er fibre, ved forbehandlingen og analysen.

I.8.1.  Beregning af procentsatserne for de rene fibres tørvægt uden hensyn til fibrenes vægttab ved forbehandlingen

I.8.1.1.  VARIANT nr. 1

Formler, der anvendes i det tilfælde, hvor en komponent af blandingen fjernes fra en prøve og en anden komponent fra en anden prøve:

P1 er procentsatsen for den tørre og rene første fiberandel (den komponent i den første prøve, der opløstes i den første reagens),

P2 er procentsatsen for den tørre og rene anden fiberandel (den komponent i den anden prøve, der opløstes i den anden reagens),

P3 er procentsatsen for den tørre og rene tredje fiberandel (den komponent, der ikke opløstes i nogen af prøverne),

m1 er den første prøves tørvægt efter forbehandlingen,

m2 er den anden prøves tørvægt efter forbehandlingen,

r1 er tørvægten efter fjernelse af den første komponent fra den første prøve i den første reagens,

r2 er tørvægten efter fjernelse af den anden komponent fra den anden prøve i den anden reagens,

d1 er den korrektionsfaktor, hvorved der tages hensyn til vægttabet i den første reagens for den anden uopløselige komponent i den første prøve(13),

d2 er den korrektionsfaktor, hvorved der tages hensyn til vægttabet i den første reagens for den tredje uopløselige komponent i den første prøve,

d3 er den korrektionsfaktor, hvorved der tages hensyn til vægttabet i den anden reagens for den første uopløselige komponent i den anden prøve,

d4 er den korrektionsfaktor, hvorved der tages hensyn til vægttabet i den anden reagens for den tredje uopløselige komponent i den anden prøve.

I.8.1.2.  VARIANT nr. 2

Formler, der anvendes i tilfælde, hvor en komponent (a) fjernes fra den første analyseprøve, og som restprodukt efterlader de to andre komponenter (b + c), og to komponenter (a + b) fjernes fra den anden prøve, hvorefter den tredje komponent (c) er restproduktet:

P1 er procentsatsen for den tørre og rene første fiberandel (den komponent i den første prøve, der opløstes i den første reagens),

P2 er procentsatsen for den tørre og rene anden fiberandel (den komponent, der opløstes på samme tid som den første komponent i den anden prøve, i den anden reagens),

P3 er procentsatsen for den tørre og rene tredje fiberandel (den komponent, der ikke opløstes i nogen af prøverne),

m1 er den første prøves tørvægt efter forbehandlingen,

m2 er den anden prøves tørvægt efter forbehandlingen,

r1 er tørvægten efter fjernelse af den første komponent fra den første prøve i den første reagens,

r2 er tørvægten efter fjernelse af den første og den anden komponent fra den anden prøve i den anden reagens,

d1 er den korrektionsfaktor, hvorved der tages hensyn til vægttabet i den første reagens for den anden uopløselige komponent i den første prøve,

d2 er den korrektionsfaktor, hvorved der tages hensyn til vægttabet i den første reagens for den tredje uopløselige komponent i den første prøve,

d4 er den korrektionsfaktor, hvorved der tages hensyn til vægttabet i den anden reagens for den tredje uopløselige komponent i den anden prøve.

I.8.1.3.  VARIANT nr. 3

Formler, der anvendes i tilfælde, hvor to komponenter (a + b) fjernes fra en prøve og som restprodukt efterlader den tredje komponent (c), og to komponenter (b + c) fjernes fra en anden prøve, hvorefter den tredje komponent (a) er restproduktet:

P1 er procentsatsen for den tørre og rene første fiberandel (komponent, der opløstes i reagenset),

P2 er procentsatsen for den tørre og rene anden fiberandel (komponent, der opløstes i reagenset),

P3 er procentsatsen for den tørre og rene tredje fiberandel (komponent, der opløstes i reagenset i anden prøve),

m1 er den første prøves tørvægt efter forbehandlingen,

m2 er den anden prøves tørvægt efter forbehandlingen,

r1 er tørvægten af restproduktet efter fjernelse af den første og anden komponent fra den første prøve i den første reagens,

r2 er tørvægten af restproduktet efter fjernelse af den anden og tredje komponent fra den anden prøve i den anden reagens,

d2 er den korrektionsfaktor, hvorved der tages hensyn til vægttabet i den første reagens for den tredje uopløselige komponent i den første prøve,

d3 er den korrektionsfaktor, hvorved der tages hensyn til vægttabet i den anden reagens for den første uopløselige komponent i den anden prøve.

I.8.1.4.  VARIANT nr. 4

Formler, der anvendes i tilfælde, hvor to komponenter (a + b) fjernes successivt fra blandingen ved samme prøve:

P1 er procentsatsen for den tørre og rene første fiberandel (første opløselige komponent),

P2 er procentsatsen for den tørre og rene anden fiberandel (anden opløselige komponent),

P3 er procentsatsen for den tørre og rene tredje fiberandel (uopløselig komponent),

m er prøvens tørvægt efter forbehandlingen,

r1 er tørvægten af restproduktet efter fjernelse af den første komponent ved den første reagens,

r2 er tørvægten af restproduktet efter fjernelse af den første og den anden komponent ved den første og anden reagens,

d1 er korrektionsfaktoren, hvorved der tages hensyn til vægttabet for den anden komponent ved første reagens,

d2 er korrektionsfaktoren, hvorved der tages hensyn til vægttabet for den tredje komponent ved første reagens,

d3 er korrektionsfaktoren, hvorved der tages hensyn til vægttabet for den tredje komponent ved første og anden reagens.

1.8.2.  Beregning af procentsatsen for hver enkelt komponent ved anvendelse af de vedtagne satser og eventuelle korrektionsfaktorer under hensyn til vægttabet ved forbehandlingen:

Da:

,

og derefter

P1A er procentsatsen for den tørre og rene første fiberandel, inkl. fugtindhold og vægttab i løbet af forbehandlingen,

P2A er procentsatsen for den tørre og rene anden fiberandel, inkl. fugtindhold og vægttab i løbet af forbehandlingen,

P3A er procentsatsen for den tørre og rene tredje fiberandel, inkl. fugtindhold og vægttab i løbet af forbehandlingen,

P1 er procentsatsen for den tørre, rene første fiberandel, udregnet efter den i punkt I.8.1 anførte formel,

P2 er procentsatsen for den tørre, rene anden fiberandel, udregnet efter den i punkt I.8.1 anførte formel,

P3 er procentsatsen for den tørre, rene tredje fiberandel, udregnet efter den i punkt I.8.1 anførte formel,

a1 er den vedtagne sats for den første andel,

a2 er den vedtagne sats for den anden andel,

a3 er den vedtagne sats for den tredje andel,

b1 er det procentvise vægttab for den første andel i løbet af forbehandlingen,

b2 er det procentvise vægttab for den anden andel i løbet af forbehandlingen,

b3 er det procentvise vægttab for den tredje andel i løbet af forbehandlingen.

Ved anvendelse af en særlig forbehandling skal værdierne b1, b2 og b3 så vidt muligt bestemmes ved, at alle rene fiberkomponenter underkastes den i forbindelse med analysen anvendte forbehandling. Ved rene fibre forstås fibre, der er fri for enhver ikke-fiberholdig substans med undtagelse af substanser, som de normalt (på grund af deres beskaffenhed og fremstillingsprocessen) indeholder i den tilstand (ubleget, bleget), i hvilken varen, der analyseres, befinder sig.

Råder man ikke over separate, rene fiberkomponenter, der har været anvendt til fremstilling af varen, der analyseres, skal der for b1, b2 og b3 lægges gennemsnitsværdier til grund, der er konstateret ved undersøgelse af lignende, rene fibre som dem, der er indeholdt i den undersøgte blanding.

Gennemføres den normale forbehandling ved ekstraktion med petroleumsæter og vand, kan man i almindelighed give afkald på korrektionsfaktorerne b1, b2 og b3 bortset fra råbomuld, råhør og råhamp, for hvilke et af forbehandlingen betinget vægttab på 4 %, og for polypropylen på 1 %, er konventionelt fastlagt.

For andre fibres vedkommende fastlægges det normalt, at det af forbehandlingen betingede vægttab ikke tages i betragtning ved beregningen.

I.8.3.  Bemærk:

I kapitel 3.V gives en række eksempler på beregninger.

II.  Metode til kvantitativ analyse ved manuel udskilning af ternære fiberblandinger

II.1.  Anvendelsesområde

Metoden kan anvendes for tekstilfibre af en hvilken som helst beskaffenhed, forudsat at de ikke udgør en uadskillelig blanding, og at de kan adskilles manuelt.

II.2.  Princip

Efter identificering af tekstilets komponenter fjernes først ved en egnet forbehandling de komponenter, der ikke er fibre, hvorefter fibrene adskilles manuelt, tørres og vejes med henblik på beregningen af den enkelte fibers forholdsmæssige andel i blandingen.

II.3.  Apparatur

II.3.1.  Vejeglas eller lignende apparatur , der giver samme resultater.

II.3.2.  Ekssikkator med farvet silikagel som fugtighedsindikator.

II.3.3.  Tørreovn med ventilator til tørring af analyseprøverne ved 105 ± 3 ºC.

II.3.4.  Analysevægt med en nøjagtighed på 0,0002 g.

II.3.5.  Soxhlet-ekstraktionsapparat eller apparatur, med hvilket samme resultat kan opnås.

II.3.6.  Præparérnål.

II.3.7.  Snoningstæller eller lignende apparat.

II.4.  Reagenser

II.4.1.  Petroleumsæter, redestilleret, kogepunktsinterval 40-60 ºC.

II.4.2.  Destilleret eller afioniseret vand.

II.5.  Konditionerings- og analyseatmosfære

Jf. punkt I.4.

II.6  Forprøve

Jf. punkt I.5.

II.7.  Forprøvens forbehandling

Jf. punkt 1.6.

II.8.  Procedure

II.8.1.  Analyse af garn

Af den forbehandlede prøve udtages en analyseprøve på mindst 1 g. For meget fine garner kan analysen foretages på en mindstelængde på 30 m uanset dens masse.

Garnerne klippes i stykke af egnet længde, og af disse udskilles de enkelte elementer ved hjælp af en præparérnål og om nødvendigt ved hjælp af snoningstæller. De således adskilte komponenter anbringes i tarerede vejeglas og tørres ved 105 ± 3 ºC, indtil der er opnået en konstant vægt i overensstemmelse med I.7.1 og I.7.2.

II.8.2.  Analyse af stof

Af den forbehandlede prøve på mindst 1 g, som ligger inden for ægkanten, har nøjagtigt afskårne kanter uden trevler, og er skåret parallelt med skud - og kæderetningerne eller for trikotages vedkommende parallelt på langs og tværs af maskerækkerne. De forskellige arter af garn adskilles, og samles i tarerede vejeglas, hvorefter fremgangsmåden er som angivet under punkt II.8.1.

II.9.  Beregning og angivelse af resultater

Den enkelte komponents vægt udtrykkes som en procentsats af totalmassen af de i blandingen indeholdte fibre. Resultaterne beregnes på grundlag af den rene tørvægt, idet der på denne anvendes dels de vedtagne fugtighedstillæg, dels de korrektionsfaktorer, der er nødvendige under hensyn til de under forbehandlingen opståede vægttab.

II.9.1.  Beregning af procentsatserne for den rene tørvægt uden hensyn til fibrenes vægttab ved forbehandlingen:

P1 er procentsatsen for den tørre og rene første fiberandel,

P2 er procentsatsen for den tørre og rene anden fiberandel,

P3 er procentsatsen for den tørre og rene tredje fiberandel,

m1 er den første fiberandels rene tørvægt,

m2 er den anden fiberandels rene tørvægt,

m3 er den tredje fiberandels rene tørvægt.

II.9.2.  Vedrørende beregning af procentsatsen for hver enkelt komponent ved anvendelse af de vedtagne satser og eventuelle korrektionsfaktorer under hensyn til vægttabet ved forbehandlingen: se punkt I.8.2.

III.  Kvantitativ analysemetode for kombineret manuel og kemisk adskillelse af ternære tekstilfiberblandinger

Så vidt muligt skal den manuelle adskillelse anvendes, og forholdet mellem de adskilte komponenter tages i betragtning, før man ad kemisk vej foretager eventuelle bestemmelser af hver enkelt af de adskilte komponenter.

IV.1.  Metodernes nøjagtighed

Den angivne nøjagtighed for den enkelte analysemetode for binære blandinger vedrører reproducerbarheden (se kapitel 2 vedrørende visse metoder til kvantitativ analyse af binære blandinger).

Reproducerbarheden repræsenterer pålideligheden, dvs. overensstemmelsen mellem de forsøgsresultater, der opnås, når personer arbejder i forskellige laboratorier eller inden for forskellige tidsrum, idet hver af dem med den samme metode opnår individuelle resultater for samme homogene vare.

Reproducerbarheden udtrykkes ved sikkerhedsgrænserne for resultaterne ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

Dette vil sige, at afvigelsen mellem to resultater, som, for en analyserække gennemført i forskellige laboratorier kun overskrides i fem ud af hundrede tilfælde ved normal og korrekt anvendelse af metoden på samme homogene blanding.

Til bestemmelse af nøjagtigheden af analysen af en ternær blanding, anvendes normalt de værdier, der er angivet i analysemetoderne for de binære blandinger, der har været benyttet til at analysere den ternære blanding.

Da der for de fire varianter af den kvantitative kemiske analyse af ternære blandinger er foreskrevet to adskillelser (af to forskellige analyseprøver for de første tre varianter og af en enkelt analyseprøve for den fjerde variant), og hvis man betegner nøjagtigheden af de to benyttede analysemetoder for binære blandinger med E1 og E2, fremgår nøjagtigheden af resultaterne for hver komponent af følgende skema:

Ved anvendelse af den fjerde variant kan nøjagtigheden vise sig at være mindre end den, der er beregnet som angivet ovenfor, på grund af en eventuel vanskeligt bestemmelig virkning af det første reagens på det af komponenterne b og c sammensatte restprodukt.

IV.2.  Analyserapport

IV.1.  Angivelse af de til gennemførelse af analysen anvendte varianter, metoderne, reagenserne og korrektionsfaktorerne.

IV.2.  Detaljerede oplysninger om eventuelle specielle forbehandlinger (jf. punkt I.6).

IV.3.  Angivelse af de enkelte resultater samt det aritmetiske gennemsnit med en decimals nøjagtighed.

IV.4.  Angivelse, når det er muligt, af metodens nøjagtighed for hver komponent, beregnet efter skemaet under kapitel IV.1.

V.  Eksempler på beregning af procentsatserne for komponenterne af visse ternære blandinger ved benyttelse af visse af de under punkt I.8.1 beskrevne varianter.

Vurdering af et tilfælde med en fiberblanding hvor den kvalitative analyse har vist følgende komponenter: 1. karteuld, 2. polyamid, 3. ubleget bomuld.

VARIANT nr. 1

Ved anvendelse af denne variant, dvs. ved anvendelse af to forskellige prøver og fjernelse af én komponent (a = uld) ved opløsning fra første prøve og en anden komponent (b = polyamid) fra den anden prøve opnås følgende resultater:

1.  Den første prøves tørvægt efter forbehandlingen er (m1) = 1,6000 g

2.  Tørvægten af restproduktet efter behandling med natriumhypochlorit (polyamid + bomuld) (r1) = 1,4166 g

3.  Den anden prøves tørvægt efter forbehandlingen er (m2) = 1,8000 g

4.  Tørvægten af restproduktet efter behandling med myresyre (uld + bomuld) (r2) = 0,9000 g

Behandling med natriumhypochlorit medfører ikke vægttab for polyamids vedkommende, mens der for råbomulds vedkommende tabes 3 %; derfor d1 = 1,0 og d2 = 1,03.

Behandling med myresyre medfører ikke vægttab for uld eller råbomuld; derfor d3 og d4 = 1,0.

Hvis de værdier, der opnås ved kemisk analyse og korrektionsfaktorerne indsættes i formlen i I.8.1.1, opnås følgende resultater:

P1% (uld) = [1,03/1,0 – 1,03×1,4166/1,6000 + 0,9000/1,8000 × (1 – 1,03 / 1,0)] ×100 = 10,30

P2% (polyamid) = [1,0 / 1,0 – 1,0×0,9000 / 1,8000 + 1,4166 / 1,6000 × (1– 1,0 /1,0)] ×100 = 50,00

P3% (bomuld) = 100–(10,30 + 50,00) = 39,70

De procentvise andele af de tørre fibre i blandingen:

Disse procentvise andele skal korrigeres i henhold til formlen i I.8.2 for at tage hensyn til de vedtagne satser og med korrektionsfaktorerne med henblik på vægttab efter forbehandlingen.

Som angivet i bilag IX udgør de vedtagne satser: karteuld 17,0 %, polyamid 6,25 %, bomuld 8,5 %; også råbomuld udviser vægttab (4 %) efter forbehandling med petroleumsæter og vand.

Derfor:

P1A% (wool) = 10,30×[1+(17,0+0,0)/100] / [10,30×(1+ (17,0+0,0)/100) + 50,00× (1+ (6,25+0,0)/100) + 39,70×(1+(8,5+4,0 /100)] × 100 = 10,97

P2A% (polyamid) = 50,0 × (1+ (6,25+0,0)/100) /109,8385 ×100 = 48,37

P3A% (bomuld) = 100 - (10,97 + 48,37) = 40,66

Garnets råmaterialesammensætning er derfor:

VARIANT nr. 4:

Vurdering af et tilfælde med en blanding hvor den kvalitative analyse har vist følgende komponenter : karteuld, viskose, råbomuld.

Hvis VARIANT nr. 4 anvendes, fjernes der successivt to komponenter fra blandingen i en analyseprøve, og følgende resultater opnås:

1.  Prøvens tørvægt efter forbehandlingen er (m1) = 1,6000 g

2.  Tørvægten af restproduktet efter behandling med natriumhypochlorit (viskose + bomuld)

(r1) = 1,4166 g

3.  Tørvægten af restproduktet efter den anden behandling af restproduktet r1 med zinkchlorid/myresyre (bomuld)

(r2) = 0,6630 g

Behandling med natriumhypochlorit indebærer ikke vægttab for viskoses vedkommende, mens der for råbomulds vedkommende tabes 3 %; derfor d1 = 1,0 og d2 = 1,03.

Som et resultat af behandlingen med myresyre/zinkchlorid øges bomuldens masse med 4 %, således at d3 = 1,03×0,96 = 0,9888, rundet op til 0,99, (d3 er korrektionsfaktoren for tab eller forøgelse af masse for den tredje komponent i første og anden reagens).

Hvis de værdier, der opnås ved kemisk analyse og korrektionsfaktorerne indsættes i formlen i I.8.1.4, opnås følgende resultater:

P2% (viskose) = 1,0×1,4166 / 1,6000 ×100 – 1,0 / 1,03 ×40,98=48,75 %

P3% (bomuld) = 0,99×0,6630 / 1,6000 × 100= 41,02 %

P1% (uld) = 100 - (48,75 + 41,02) = 10,23 %

Som allerede angivet for variant nr. 1, skal disse procentsatser korrigeres ved formlerne i punkt I.8.2.

P1A% (uld) = 10,23 × [1 + (17,0+0,0 / 100)]/[10,23×(1+ (17,00+0,0)/100) +48,75×(1+(13+0,0 / 100) + 41,02×(1+(8,5+4,0)/ 100)] × 100 = 10,57 %

P2A% (viskose) = 48 × (1+ (6,25+0,0)/100) /113,2041 ×100 = 48,65 %

P3A% (uld) = 100 - (10,57 + 48,65) = 40,78 %

Blandingens råmaterialesammensætning er derfor:

VI.  Tabel over ternære blandinger, der kan analyseres ved anvendelse af EU's metoder til analyse af binære blandinger (til illustration)

(1) Eventuelt kan analyseprøverne forbehandles direkte. (2) Vedr. færdigvarer og konfektionsartikler se punkt 7. (3) Jf. punkt 1. (4) I stedet for en laboratoriekarde kan anvendes en fiberblander, eller metoden med »udkæmmede totter« (udkæmning og neddeling) kan anvendes. (5) Kan spolerne anbringes på en egnet spoleramme, kan garn fra flere spoler vikles op samtidig. (6) Metode nr. 12 danner en undtagelse. Den er baseret på bestemmelse af en komponent ved en af de to komponenter. (7) Jf. kapitel 1.1. (8) Sådanne modacryl- eller polychloridfibres opløselighed i reagenset undersøges før analysen. (9) Polychloridfibrenes opløselighed i reagenset må kontrolleres, før analysen foretages. (10) Vild silke, f.eks. tussahsilke, opløses ikke fuldstændigt med 75 % svovlsyre. (11) Se f.eks. det apparatur, der er beskrevet i Melliand Textilberichte 56 (1975), s. 643-645. (12) Jf. kapitel 1.1. (13) Værdien for »d« er angivet i kapitel 2 i dette bilag vedrørende de forskellige metoder til analyse af binære blandinger.

VEDTAGNE SATSER, DER SKAL ANVENDES VED BEREGNINGEN AF VÆGTENE AF DE I EN TEKSTILVARE INDEHOLDTE FIBRE

(Artikel 17, stk. 2)

SAMMENLIGNINGSTABEL