Europa-Parlamentet,

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 19.oktober 2005 om forenkling og bedre regulering inden for den fælles landbrugspolitik (KOM(2005)0509),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 18. marts 2009 - En forenklet landbrugspolitik for Europa til fordel for alle (KOM(2009)0128),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0051/2010),

A.  der henviser til, at al lovgivning skal stå i forhold til målet og kun bør gennemføres, efter at der er foretaget en fuldstændig konsekvensanalyse, der nøje undersøger de økonomiske byrder, som lovgivningen vil medføre, og omfatter en fuldstændig cost-benefit-analyse,

B.  der henviser til, at forenklingen først og fremmest bør være til gavn for landbrugerne og ikke kun for de nationale myndigheder og medlemsstaternes betalingsorganer, sådan som det fortrinsvis har været tilfældet,

C.  der henviser til, at en ny fælles landbrugspolitik bør give landbrugerne mulighed for at fokusere på hovedmålet, som er at levere sikre og sporbare fødevarer af høj kvalitet, og samtidig bør støtte dem i at levere ikke-markedsbaserede offentlige goder,

D.  der henviser til, at målet bør være at reducere udgifterne til gennemførelse af den fælles landbrugspolitik, samtidig med at de administrative byrder for EU's producenter mindskes, således at landbrugerne kan tilbringe mere tid med at dyrke deres jord,

E.  der henviser til, at en ny fælles landbrugspolitik bør have en bæredygtig konkurrenceevne,

F.  der henviser til, at det er nødvendigt at sikre klar og forståelig lovgivning, der skaber retssikkerhed for de kompetente myndigheder og landbrugerne, og at fjerne unødvendig lovgivning,

G.  der henviser til, at fordelingen af enkeltbetalingerne til bedrifter bør være retfærdig,

H.  der henviser til, at det er nødvendigt med funktionelle lovgivningsrammer for at styre de vigtige retlige spørgsmål, som den fælles landbrugspolitik omfatter,

I.  der henviser til, at en ny fælles landbrugspolitik bør være mere markedsorienteret i overensstemmelse med de seneste reformer af den fælles landbrugspolitik og fokusere på at formindske overdreven protektionisme, samtidig med at den stiller redskaber til rådighed, der kan hjælpe landbrugerne i tider med alvorlig økonomisk volatilitet,

J.  der henviser til, at den nye fælles landbrugspolitik bør være enklere og føre til hurtigere reaktioner,

K.  der henviser til, at lovgivningen bør være mere fleksibel med henblik på at tilpasse den fælles landbrugspolitik til specifikke regioner og områder, uden at denne politiks fælles karakter bringes i fare,

L.  der henviser til, at man bør fremme udvekslingen af god praksis mellem medlemsstater og lokale myndigheder,

M.  der henviser til, at den fælles landbrugspolitik har central betydning i EU-27 ikke blot som et middel til at garantere en passende forsyning af sikre fødevarer, men også for fortsat at leve op til udfordringer som bevarelse af landdistrikterne, bjergområderne og de ugunstigt stillede områder, områderne i den yderste periferi samt det europæiske landbrugs multifunktionalitet,

Almindelige principper

1.  understreger, at den fælles landbrugspolitik bør tilstræbe en harmonisering af reglerne ved at fjerne overlapning; anmoder tillige Kommissionen om at bestræbe sig på at fjerne unødvendige byrder, når den indfører nye bestemmelser;

2.  opfordrer indtrængende Kommissionen til regelmæssigt at foretage omfattende konsultationer af de berørte parter i landbruget for bedre at kunne vurdere lovgivningens virkninger i praksis og for at finde frem til bestemmelser, der er praktiske, enkle og gennemskuelige for landbrugerne;

3.  understreger, at det er nødvendigt at forenkle den fælles landbrugspolitik yderligere for at nedbringe de dermed forbundne gennemførelsesomkostninger for EU's institutioner, medlemsstaterne og støttemodtagerne selv; fremhæver, at politikken således også bliver mere forståelig for landbrugerne og skatteyderne;

4.  opfordrer Kommissionen til at harmonisere reglerne for den fælles landbrugspolitik ved at fjerne overlapning af opgaver og reducere bureaukratiet med henblik på at øge landbrugssektorens konkurrenceevne i alle medlemsstaterne;

5.  understreger, at foranstaltningerne under den fælles landbrugspolitik bør stå i forhold til målet, og at man kun bør vælge at gå lovgivningens vej, når det er virkelig begrundet, hvorved man undgår at opbygge et retligt system, som er vanskeligt at forstå for landbrugerne;

6.  anmoder om, at den fælles landbrugspolitik gøres resultatorienteret i stedet for at være fokuseret på regulering, og opfordrer alle medlemsstaterne og deres regionale myndigheder til at tilbyde mere hjælp og rådgivning til landbrugerne ved hjælp af rådgivningsredskaber og hensigtsmæssige kommunikationsmetoder;

7.  forventer, at al fremtidig lovgivning i overensstemmelse med principperne om bedre lovgivning ledsages af en fuldstændig konsekvensanalyse, der tager hensyn til lovgivningsmæssige og administrative byrder og sikrer, at al ny lovgivning står i forhold til de mål, der skal nås med den;

8.  mener, at medlemsstaterne om muligt bør tillade selvcertificering;

9.  mener, at medlemsstaterne inden for rammerne af planerne for udvikling af landdistrikter, bør have mulighed for at indføre en arealordning med faste beløb, især for mindre bedrifter, forudsat at det garanteres, at indgåede forpligtelser opfyldes;

10.  erkender værdien af princippet om krydsoverensstemmelse som et af nøglebegreberne i den fælles landbrugspolitiks direkte betalinger, men at kraftige forenklinger er ønskværdige, uden dog at forringe betalingernes effektivitet;

11.  understreger behovet for at gøre den fælles landbrugspolitik enklere, mere gennemsigtig og retfærdigere;

12.  påpeger, at forenklingen af den fælles landbrugspolitik ikke behøver at føre til mindre støtte til landbrugerne og afvikling af de traditionelle markedsstyringsinstrumenter; opfordrer til, at EU indfører effektive mekanismer, der kan begrænse prisudsving i fremtiden;

13.  understreger, at forenkling af den fælles landbrugspolitik skal gå hånd i hånd med informationsforanstaltninger for støttemodtagere, og opfordrer Kommissionen til at udvide og udvikle informationsforanstaltninger i forbindelse med den fælles landbrugspolitik;

14.  efterlyser mulighed for selvstændig korrektion af fejl, således at en støttemodtager, der utilsigtet bryder reglerne, har mulighed for at informere myndighederne uden dermed at skulle betale bøder;

15.  påpeger, at systemet med sanktioner over for landbrugere i forbindelse med fejl i betalingsanmodninger bør stå i proportion til overtrædelsens omfang, og at sanktionerne ikke bør iværksættes i tilfælde af mindre fejl og navnlig ikke i tilfælde af fejl, som landbrugerne ikke er skyld i;

16.  påpeger, at alle administrative sanktioner, herunder pligt til tilbagebetaling af enhver form for betaling, som landbrugeren har modtaget, ikke bør være baseret på omstændigheder, der objektivt ligger uden for landbrugerens kontrol;

17.  påpeger problemet med landbrugere, der har ægtefæller, som driver separate landbrugsbedrifter, og som derfor bør have separate rettigheder og forpligtelser, for så vidt angår anmodning om betalinger under den fælles landbrugspolitik;

Krydsoverensstemmelse

18.  mener, at det vigtigste formål med inspektion er at rådgive landbrugerne og bringe dem på rette spor med hensyn til bedre at opfylde lovgivningskravene på en måde, der giver dem så få byrder som muligt; mener derfor, at inspektionen fortsat bør gennemføres af de offentlige myndigheder for at sikre, at den er uafhængig og upartisk;

19.  understreger, at den globale fødevareproduktion ifølge FN skal stige med 70 % inden 2050 for at kunne brødføde 9 mia. mennesker;

20.  mener, at kravene om krydsoverensstemmelse også bør fastsættes under hensyntagen til bedriftsstørrelsen for at mindske byrderne for de mindre bedrifter, hvor risikoen ikke er så stor;

21.  insisterer på, at sanktioner, som medlemsstaterne iværksætter over for landbrugere på grund af manglende overholdelse af bestemmelserne, anvendes på en gennemskuelig, enkel og forholdsmæssig måde og under hensyntagen til de faktiske forhold;

22.  mener, at de lovbestemte krav til krydsoverensstemmelseskontrol bør være letforståelige for landbrugere og kontrolmyndigheder;

23.  mener, at det grundlæggende formål med kontrol er at tilskynde landbrugerne til i højere grad at overholde loven, og at den årlige krydsoverensstemmelseskontrol i forbindelse med lovgivningsbestemte forvaltningskrav kan indskrænkes eller erstattes med stikprøver, hvis der kun har været nogle få overtrædelser i de senere år;

24.  understreger, at kravet om opfølgningstjek i forbindelse med mindre overtrædelser bør begrænses til stikprøver (minimumsgrænse);

25.  mener, at anvendelsen af lovgivningsbestemte forvaltningskrav, der ikke uden videre kan kontrolleres og ikke er målelige, bør afskaffes;

26.  mener, at medlemsstaterne eller i givet fald de regionale og lokale myndigheder bør have mulighed for at begrænse inspektionskvoten til en specifik lavere grænse, hvis deres rammer for risikoanalyse opfylder Fællesskabsrettens krav, og det kan dokumenteres, at overholdelsesgraden er høj;

27.  anmoder om, at der i de enkelte medlemsstater indføres en ramme for risikoanalyse, der opfylder fællesskabslovgivningen, med henblik på at nedbringe inspektionskvoten til et bestemt mindstemål;

28.  mener, at mere bistand og rådgivning via effektive informations- og rådgivningstilbud såsom en telefonisk hjælpetjeneste eller anvendelse af internettet vil bidrage til at forebygge overtrædelser og give medlemsstaterne mulighed for støt og roligt at nedskære deres inspektionskvoter;

29.  mener, at den kontrol, der udføres - eller skal udføres - på landbrugsbedrifter af de forskellige instanser, hvis arbejde det er at udføre, eller som er ansvarlige for kontrollen, bør koordineres med henblik på at reducere antallet af inspektionsbesøg på bedrifterne;

30.  mener, at der bør udarbejdes en kommunikationsplan om krydsoverensstemmelse med henblik på at tilvejebringe så mange oplysninger som muligt, både til landbrugere og forbrugere, om krydsoverensstemmelseskrav og om de fordele, der opnås ved den produktion af offentlige goder og tjenesteydelser, der leveres af de landbrugere, hvis virksomhed opfylder krydsoverensstemmelseskravene;

31.  mener, at mængden af krydsoverensstemmelseskrav bør formindskes og anvendelsesområdet for dem aktualiseres;

32.  efterlyser godkendelse af et praktikabelt og gennemsigtigt indikatorsystem med henblik på at forenkle vurderingsinstrumenterne til kontrol af krydsoverensstemmelse og anmoder om afskaffelse af det nuværende system og muligheden for at iværksætte dobbelte eller flerdobbelte sanktioner for én fejl; opfordrer Kommissionen til at analysere misforholdet mellem overtrædelse af reglerne om identifikation af dyr, der udgør omkring 70 % af alle overtrædelser, og af andre regler og foretage de dermed forbundne ændringer;

33.  mener, at der bør udarbejdes én samlet lovtekst om krydsoverensstemmelse; mener, at der bør ydes en rimelig kompensation for de positive eksterne virkninger, som landbrugsbedrifterne skaber med hensyn til offentlige goder og tjenesteydelser;

34.  anmoder om bibeholdelse af visse præcise og konstante krydsoverensstemmelsesregler, som medlemsstaterne er enige i og kan opfylde;

Direkte betalinger

35.  mener, at landbrugerne skal have adgang til funktionsdygtige ordninger, der giver dem mulighed for let og uden unødvendigt bureaukrati at indgive ansøgninger om direkte betalinger, typisk på det sted, hvor de bor;

36.  mener, at man for at forenkle reglerne om enkeltbetalingsordningen bør afskaffe indsamlingen af de samme detaljerede oplysninger på årsbasis;

37.  mener, at der ikke er behov for at opgive så mange oplysninger sammen med ansøgningerne, fordi de nødvendige oplysninger kan findes i medlemsstaternes udbetalende organer;

38.  anmoder om godkendelse af mere fleksible betalingsmetoder, der gør det muligt at foretage udbetalinger, også inden al kontrol er endelig afsluttet;

39.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge definitionen af støtteberettiget areal og fortolkningen heraf i medlemsstaterne;

40.  mener, at den nuværende definition af landbrugsaktivitet med hensyn til enkeltbetalinger bør revideres for at sikre, at ansøgere, der ikke er aktive landbrugere, ikke er støtteberettigede;

41.  mener, at den fremtidige ordning bør tage hensyn til princippet om forenkling, og at forenkling, gennemskuelighed og retfærdighed bør være hovedpunkterne i reformen af den fælles landbrugspolitik;

42.  opfordrer Kommissionen til at revidere kontrolsystemet og regnskabsafslutningsproceduren;

43.  mener, at Kommissionen bør vælge en mere proportional og i sidste ende risikobaseret strategi for udførelse af forskriftsmæssig kontrol, kontrol af overensstemmelse og finansielle korrektioner;

44.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag, der kan forbedre revisions- og kontrolrammerne for den fælles landbrugspolitik;

45.  mener, at de betydelige forskelle i den direkte støtte, der udbetales i de forskellige medlemsstater, skal forebygges, for at sikre at landbrugerne behandles ens over hele EU, og for at undgå markeds- og konkurrenceforvridninger;

46.  anerkender, at landbrugerne har en vigtig rolle at spille i forbindelse med fastsættelsen af de praktiske foranstaltninger, der er nødvendige for at klare de miljømæssige udfordringer, herunder tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, og mener, at målene bedre nås med resultataftaler end med lovgivning;

47.  understreger, at en reduktion af de administrative byrder forbundet med overvågning og indberetning, der påhviler producentorganisationer i frugt- og grønsagssektoren, vil gøre disse organisationer mere attraktive for landbrugerne og tilskynde dem til at slutte sig sammen og optræde samlet;

Udvikling af landdistrikter

48.  understreger, at det er tilstrækkeligt med kontrol én gang, når betalingerne foretages i overensstemmelse med en eksisterende certificeringsordning (f.eks. støtteordninger for organisk produktion og miljø);

49.  bemærker med bekymring den store mængde fejl i ansøgninger om direkte betalinger, der registreres i visse medlemsstater; fremhæver, at disse fejl hovedsagelig skyldes det anvendte ortofotografiske udstyr og ikke landbrugerne; anmoder om, at sådanne fejl kun straffes i tilfælde af klart forsøg på bedrageri;

50.  mener, at lovgivning, som kan komme i konflikt med anden lovgivning (f.eks. miljølovgivningen og enkeltbetalingsordningen), bør reguleres, inden den finder anvendelse på landbrugerne;

51.  mener, at definitionerne i lovgivningen om udvikling af landdistrikterne bør revideres og om nødvendigt udvides for at sikre overensstemmelse med lovgivningen om direkte betalinger;

52.  mener, at gennemsigtigheden med hensyn til sanktioner og landbrugernes forpligtelser bør øges;

53.  anmoder om indførelse af præcist definerede forpligtelser for landbrugerne for at undgå den manglende gennemsigtighed med hensyn til sanktioner;

54.  ønsker at anvende en bredere langsigtet tilgang til kontrollen med disse ordninger, hvor der lægges større vægt på de endelige virkninger og resultater i stedet for, at der fokuseres på specifikke fejlkvoter, der skyldes foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne eller miljøforanstaltninger;

55.  understreger, at der er behov for at revidere og forenkle det nuværende komplekse system af indikatorer, og at overvågningssystemet, årlige rapporter og ex-ante-, midtvejs- og ex-post-evalueringer har skabt et overdrevent komplekst system med indikatorer og rapporter;

56.  anmoder Kommissionen om at undersøge anvendelsen af resultataftaler som en enkel og mere effektiv metode til levering af offentlige goder i fremtiden;

57.  efterlyser indførelse af et forenklet og sammenhængende system med indikatorer, der er lettere at forstå og anvende, og som kan bidrage til relevante evalueringer og mindre bureaukrati;

58.  mener, at bestemmelserne om støtteberettigelse for momsudgifter, der skal finansieres under den fælles landbrugspolitiks anden søjle, navnlig for aktiviteter, der udføres af offentligretlige organer, bør harmoniseres med de bestemmelser, der finder anvendelse på strukturfondene;

59.  understreger, at forenkling af den fælles landbrugspolitik skal gå hånd i hånd med forenkling af dens gennemførelse, og opfordrer medlemsstaterne til at minimere de bureaukratiske formaliteter, der kræves af potentielle modtagere af støtte under den fælles landbrugspolitik, navnlig i forbindelse med udvikling af landdistrikter;

60.  opfordrer medlemsstaterne til i deres nationale programmer for udvikling af landdistrikter at stille systemer, der sikrer gennemsigtighed, til rådighed for potentielle støttemodtagere, og give dem den nødvendige tid til at udarbejde ansøgninger om finansiering og opfylde de forskellige kriterier i støtteordningerne; opfordrer Kommissionen til at sikre, at dette spørgsmål er et fast punkt i de bilaterale drøftelser med medlemsstaterne;

Dyreidentifikation

61.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge det system til identifikation af dyr, der anvendes i de enkelte medlemsstater, og til at arbejde hen imod et ensartet system til identifikation af dyr, som sikrer, at unødvendig lovgivning ophæves, navnlig bør producentnumre og bedriftsnumre, antallet af påkrævede registre og forskellen mellem producent og bedrift undersøges;

62.  forlanger en omfattende harmonisering af de i øjeblikket meget forskellige bestemmelse om dyreidentifikation;

63.  mener, at indberetning af får og geders flytning samt indberetning af oplysninger til databaser og myndigheder bør forenkles så meget som muligt, og at alle former for kommunikation, herunder nye teknologier, bør være tilladt;

64.  mener, at det for får og geder er tilstrækkeligt med identifikation af besætningen;

65.  anmoder om udsættelse af den forpligtelse til elektronisk identifikation af får og geder, der blev indført fra den 31. december 2009, i betragtning af de dermed forbundne store omkostninger i en økonomisk krisetid;

66.  kræver en treårig udsættelse af krydsoverensstemmelsessanktioner forbundet med elektronisk identifikation af får og geder, da det vil tage landbrugerne nogen tid at vænne sig til og afprøve denne nye og komplekse teknologi; opfordrer endvidere Kommissionen til at foretage en grundig revision af bestemmelsen;

o
o   o

67.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.