Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/2175(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0151/2010

Indgivne tekster :

A7-0151/2010

Forhandlinger :

PV 17/05/2010 - 18
CRE 17/05/2010 - 18

Afstemninger :

PV 18/05/2010 - 8.17
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0173

Vedtagne tekster
PDF 66kWORD 94k
Tirsdag den 18. maj 2010 - Strasbourg
Nye udviklingstendenser for offentlige indkøbskontrakter
P7_TA(2010)0173A7-0151/2010

Europa-Parlamentets beslutning af 18. maj 2010 om nye udviklingstendenser for offentlige indkøbskontrakter (2009/2175(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til EF-traktaten og under særlig hensyntagen til ændringer som følge af Lissabontraktaten,

–  der henviser til direktiv 2004/18/EF og 2004/17/EF om indgåelse af offentlige kontrakter og direktiv 2007/66/EF om klageprocedurerne ved indgåelse af offentlige kontrakter,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. november 2009 »Private og offentlige investeringer til fordel for genopretningen og langsigtede strukturændringer: udvikling af offentlig-private partnerskaber« (KOM(2009)0615),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. maj 2009: Bidrag til bæredygtig udvikling: Hvilken rolle spiller fairtrade og handelsrelaterede ngo-garantiordninger for bæredygtighed? (KOM(2009)0215),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. juli 2008 »Offentlige indkøb for et bedre miljø« (KOM(2008)0400),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. februar 2008 om fortolkningsspørgsmålet »om anvendelsen af fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner på institutionelle offentlig-private partnerskaber (IOPP'er)« (C(2007)6661),

–  der henviser til vejledningen om den europæiske kodeks for bedste praksis, der letter SMV'ers adgang til offentlige indkøbskontrakter (arbejdsdokument fra Kommissionens kontorer SEK(2008)2193),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. august 2006 om fortolkningsspørgsmålet »om den fællesskabsret, der finder anvendelse på tildelingen af kontrakter, som ikke eller kun delvist er omfattet af udbudsdirektiverne«(1),

–  der henviser til følgende domme ved EF-Domstolen:

   af 19. april 2007 C-295/05 (Tragsa)
   af 18. december 2007 C-532/03, Kommissionen mod Irland (Den irske ambulancetjeneste)
   af 13. november 2008 C-324/07 (Coditel Brabant)
   af 9. juni 2009 C-480/06, Kommissionen mod Tyskland (Stadtwerke Hamburg)
   af 10. september 2009 C-206/08 (Eurawasser)
   af 9. oktober 2009 C-573/07 (Sea Srl)
   af 15. oktober 2009 C-196/08 (Acoset)
   af 15. oktober 2009 C-275/08, Kommissionen mod Tyskland (Datenzentrale Baden-Württemberg)
   af 25. marts 2010 C-451/08 (Helmut Müller),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 10. februar 2010 om »bidrag til bæredygtig udvikling: Hvilken rolle spiller fairtrade og handelsrelaterede ngo-garantiordninger for bæredygtighed?« (RELEX-IV-026),

–  der henviser til følgende undersøgelser:

   - »Evaluation of Public Procurement Directives: Markt/2004/10/D Final Report«, Europe Economics, 15. september 2006
   - »The Institutional Impacts of EU Legislation on Local and Regional Governments: A Case Study of the 1999/31/EC Landfill Waste and 2004/18/EC Public Procurement Directives«, European Institute of Public Administration (EIPA), september 2009,

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2009 om prækommercielle indkøb: vedvarende høj kvalitet i offentlige tjenester i Europa gennem øget innovation(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 20. juni 2007 om specifikke problemer i forbindelse med gennemførelse i national ret og implementering af lovgivning om offentlige indkøb og denne lovgivnings sammenhæng med Lissabon-dagsordenen(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 26. oktober 2006 om offentlig-private partnerskaber og fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner(4),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2006 om retfærdig handel og udvikling(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Udvalget om International Handel og Regionaludviklingsudvalget (A7-0151/2010),

A.  der henviser til, at økonomi- og finanskrisen har tydeliggjort den store økonomiske betydning af offentlige indkøb, at krisens indvirkning på de lokale myndigheder allerede ses klart, og at de offentlige forvaltninger dog kun kan udføre deres opgaver ordentligt og i overensstemmelse med almenhedens interesse, hvis de har den nødvendige retssikkerhed, og procedurerne ikke er for komplekse,

B.  der henviser til, at et velfungerende marked for offentlige indkøb er altafgørende for det indre marked for både at tilskynde til grænseoverskridende konkurrence, at stimulere innovation, at fremme en økonomi med lav CO2-udledning og at opnå optimal værdi for offentlige myndigheder,

C.  der henviser til, at lovgivningen om tildeling af offentlige kontrakter skal hjælpe med til at sikre, at offentlige midler forvaltes fornuftigt og effektivt, og til at give interesserede virksomheder mulighed for at få tildelt offentlige kontrakter som led i en fair konkurrence,

D.  der henviser til, at revisionen af direktiverne om indgåelse af offentlige kontrakter fra 2004 bør føre til forenkling, modernisering og større fleksibilitet samt større retssikkerhed,

E.  der henviser til, at Lissabontraktaten for første gang inden for EU's primære ret har indført en anerkendelse af regionale og lokale myndigheders ret til selvstyre, og har styrket subsidiariteten samt indført ikke blot de nationale parlamenters, men også Regionsudvalgets ret til sagsanlæg ved EU-Domstolen,

F.  der henviser til, at EU-Domstolen har undersøgt et uforholdsmæssigt stort antal overtrædelsessager på dette område, hvilket tyder på, at mange medlemsstater har kæmpet for at overholde direktiverne om offentlige indkøb,

G.  der henviser til, at traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde indarbejder idéen om en social markedsøkonomi, en social bestemmelse og en protokol om tjenesteydelser af almen interesse, der definerer EU's fælles interesser, for at sikre, at EU's politikker udvikler sig på en måde, der svarer til det, borgerne stræber efter,

H.  der henviser til, at almindelige offentlige kontrakter ifølge ILO-konvention nr. 94 skal indeholde klausuler, der sikrer et rimeligt vederlag, samt arbejdsbetingelser, der ikke er mindre fordelagtige end de betingelser, der er aftalt i f.eks. kollektive overenskomster,

Generelle bemærkninger og henstillinger

1.  beklager, at de mål, som man sigtede mod med revisionen af direktiverne om indgåelse af offentlige kontrakter fra 2004, ikke er nået endnu, navnlig med hensyn til at forenkle bestemmelserne om offentlige indkøb samt at skabe mere juridisk sikkerhed; håber dog, at EU-Domstolens seneste domme bidrager til at afklare de åbne retlige spørgsmål, og at antallet af klageprocedurer falder; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til og aktivt forfølge målene med at forenkle og effektivisere procedurerne for offentlige indkøb ved en eventuel revision af EU's regler;

2.  beklager desuden, at de eksisterende bestemmelser - i kombination med ufuldstændige gennemførelsesforanstaltninger på nationalt og regionalt plan, overfloden af »soft law«-initiativer fra Kommissionen samt europæiske og nationale domstoles fortolkning af de relevante juridiske bestemmelser - har medført et komplekst og uoverskueligt retsregime, som især stiller offentlige organer, private virksomheder og leverandører af tjenesteydelser af almen interesse over for vanskelige juridiske problemer, som de ikke længere kan håndtere uden øgede omkostninger eller ekstern juridisk rådgivning; opfordrer indtrængende Kommissionen til at afhjælpe dette og også undersøge konsekvenserne af »soft law«-initiativerne i forbindelse med initiativet til en bedre lovgivning og begrænse sådanne forslag til centrale aspekter og bedømme dem i henhold til subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne og at tage hensyn til de fem principper i 2001-hvidbogen om styreformer i EU (åbenhed, deltagelse, ansvarlighed, effektivitet og sammenhæng);

3.  understreger, at offentlige købere som følge af denne udvikling ofte skal prioritere juridisk sikkerhed frem for politiske behov og som følge af presset på de offentlige budgetter ofte give den pågældende kontrakt eller serviceydelse til den, der har afgivet det laveste snarere end det mest økonomisk fordelagtige tilbud; frygter, at dette vil svække EU's innovative base og globale konkurrenceevne; opfordrer indtrængende Kommissionen til at afhjælpe denne situation og udvikle strategiske foranstaltninger for at tilskynde bemyndigede offentlige købere til at tildele kontrakter til de bud, der er de mest økonomiske og af højeste kvalitet;

4.  tydeliggør, at europæiske initiativer inden for indgåelse af offentlige kontrakter skal koordineres bedre for ikke at true sammenhængen med direktiverne om indgåelse af offentlige kontrakter og stille brugerne over for juridiske problemer; opfordrer derfor til en bindende koordinering inden for Kommissionen under ledelse af Generaldirektoratet for Det Indre Marked og Tjenesteydelser, som har ansvaret for offentlige indkøb, og med deltagelse af de andre relevante generaldirektorater; anmoder om en fælles hjemmeside samt løbende information til de ordregivende myndigheder for at gøre lovgivningen mere gennemsigtig og brugervenlig;

5.  beklager den manglende gennemsigtighed med hensyn til sammensætningen af og arbejdet i Kommissionens interne rådgivende gruppe for indgåelse af offentlige kontrakter (ACPP) eller det rådgivende udvalg til fremme af adgangen til deltagelse i offentlige aftalers (CCO) rolle og kompetencer og opfordrer Kommissionen til at sørge for en afbalanceret sammensætning, herunder fagforeningsfolk og repræsentanter for erhvervslivet, især SMV'er, og mere gennemsigtighed både hos dette udvalg og det nyplanlagte rådgivende udvalg for offentlig-private partnerskaber; kræver, at Europa-Parlamentet holdes behørigt underrettet og modtager alle tilgængelige oplysninger i alle faser og ved processens afslutning;

6.  er af den opfattelse, at da offentlige kontrakter vedrører offentlige midler, bør de være gennemsigtige og tilgængelige for offentligheden; anmoder Kommissionen om en præcisering for at sikre, at lokale og andre offentlige myndigheder har juridisk sikkerhed og kan oplyse deres borgere om deres kontraktlige forpligtelser;

7.  understreger, at tildelingen af offentlige kontrakter skal ske under gennemskuelige forhold, hvor alle interesserede parter behandles lige, og forholdet mellem pris og projektets ydelse anses som det endelige kriterium, således at kontrakter tildeles det bedste bud og ikke blot det billigste bud;

8.  opfordrer Kommissionen til at foretage en efterfølgende evaluering af direktiverne om indgåelse af offentlige kontrakter og at tage hensyn til holdningerne i denne betænkning; forventer, at denne gennemgang gennemføres med bred deltagelse af alle interesserede parter og i tæt samarbejde med Europa-Parlamentet; går ind for, at enhver revision tager hensyn til helheden og omfatter direktivet om klageprocedurerne ved indgåelse af offentlige kontrakter samt en analyse af de nationale lovgivninger til gennemførelse af direktivet om klageprocedurerne med henblik på at modvirke en yderligere opsplitning af lovgivningen for indgåelse af offentlige kontrakter; mener, at de praktiske konsekvenser af dette direktiv ikke kan vurderes i øjeblikket, da det endnu ikke er gennemført i alle medlemsstater;

Samarbejde mellem offentlige organisationer

9.  minder om, at Lissabontraktaten, der trådte i kraft den 1. december 2009, for første gang i EU's primære ret anerkender retten til regionalt og kommunalt selvstyre (artikel 4, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union); fremhæver, at EF-Domstolen allerede har taget den kommunale ret til selvstyre op i flere domme og henvist til, »at en offentlig myndighed kan opfylde de opgaver, som påhviler den med hensyn til imødekommelse af almenhedens behov, enten gennem anvendelse af sine egne ressourcer eller i samarbejde med andre offentlige myndigheder« (C-324/07); henleder desuden opmærksomheden på EF-Domstolens Store Afdelings dom af 9. juni 2009 (C-480/06), der som supplement har fastslået, at fællesskabslovgivningen ikke foreskriver, at offentlige myndigheder skal have en særlig retlig form for at varetage deres offentlige opgaver i fællesskab; anser derfor partnerskaber mellem offentlige organisationer, såsom kommunalt samarbejde og former for nationalt samarbejde, for at være undtaget fra udbudslovgivningen ud fra især følgende kumulative kriterier:

   partnerskabets formål er udførelse af en offentlig opgave, som påhviler alle de berørte lokale myndigheder
   opgaven udføres udelukkende af de berørte offentlige myndigheder, dvs. uden deltagelse af privatpersoner eller private virksomheder, og
   arbejdet udføres hovedsageligt på vegne af de berørte offentlige myndigheder;

10.  Påpeger, at Kommissionen har præciseret, at ikke alle foranstaltninger truffet af offentlige myndigheder er underlagt lovgivningen om offentlige indkøb, og at så længe bestemmelserne i EU-lovgivningen ikke kræver oprettelsen af et marked i et bestemt område, er det stadig op til medlemsstaterne at beslutte, hvorvidt og i hvilket omfang de ønsker at udføre offentlige opgaver selv;

11.  påpeger, at EF-Domstolens konklusioner i den pågældende afgørelse ikke kun gælder direkte for samarbejde mellem lokale myndigheder, men er almindeligt gældende, hvorfor de kan anvendes på samarbejde mellem andre offentlige ordregivende myndigheder;

12.  henviser til, at EF-Domstolen i sin dom af 10. september 2009 (C-573/07) har fastslået, at der for den rene mulighed for at åbne kapitalen i et hidtil offentligt selskab for private investorer kun skal tages hensyn til pligten ifølge udbudslovgivningen, hvis det offentlige kapitalselskabs karakter ændrer sig i løbet af kontraktens gyldighedsperiode og dermed ændrer en grundlæggende kontraktbetingelse, der gør det nødvendigt at afholde en ny udbudsprocedure; konstaterer, at der har været en voldsom udvikling i forhold til reglerne på området for samarbejde mellem offentlige organisationer som følge af Domstolens retspraksis, og glæder sig over de nylige domme afsagt af Domstolen på dette område; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre oplysninger om de juridiske konsekvenser af disse domme alment tilgængelige;

Koncessionskontrakter om tjenesteydelser

13.  henviser til, at koncessioner på tjenesteydelser i henhold til artikel 1, stk. 3b, i direktiv 2004/17/EF og artikel 4 i direktiv 2004/18/EF er kontrakter, hvor »vederlaget for den tjenesteydelse, som skal præsteres, enten udelukkende består i retten til at udnytte tjenesteydelsen eller i denne ret sammen med betaling af en pris«; understreger, at koncessioner på tjenesteydelser er undtaget fra direktiverne om indgåelse af offentlige kontrakter for at give ordregivere og ordremodtagere mere fleksibilitet; minder om, at Domstolen i flere domme har understreget, at koncessioner på tjenesteydelser ikke er omfattet af disse direktiver, men af de generelle principper i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (forbud mod diskriminering, krav om ligebehandling og gennemsigtighed), og at ordregivende myndigheder frit skal kunne lade tjenesteydelser udføre med en koncession, hvis de vurderer, at dette er den bedste måde at sikre den pågældende samfundsmæssige tjeneste på, og selv i de tilfælde, hvor risikoen, der er forbundet med anvendelsen, som følge af tjenesteydelsens offentlig-retlige udformning er væsentlig begrænset, men at denne begrænsede driftsrisiko overdrages fuldstændigt (dom C-206/08 af 10. september 2009, præmis 7275);

14.  tager Kommissionens meddelelse af 19. november 2009 om udvikling af offentlig-private partnerskaber til efterretning og imødeser den efterfølgende vurdering med stor interesse; forventer, at Kommissionen tager ved lære af mislykkede OPP'er; understreger, at der skal tages passende hensyn til både kompleksiteten af procedurerne og de store forskelle på retskulturen og retspraksis i medlemsstaterne i forbindelse med koncessioner på tjenesteydelser; mener, at processen med at definere »koncessioner på tjenesteydelser« og de juridiske rammer herfor har udviklet sig som følge af direktiverne om indgåelse af offentlige kontrakter fra 2004 og EF-Domstolens supplerende retspraksis; fastholder, at eventuelle forslag til en retsakt, som vedrører koncessioner på tjenesteydelser, kun er berettiget, hvis formålet er at afhjælpe forvridninger i det indre markeds funktion; påpeger, at der hidtil ikke er konstateret sådanne forvridninger, og at en retsakt om koncessioner på tjenesteydelser derfor er unødvendig, så længe målet ikke er en påviselig forbedring af det indre markeds funktion;

Offentlig-private partnerskaber

15.  glæder sig over den juridiske afklaring af de vilkår, som gælder for udbudslovgivningen i forbindelse med institutionelle offentlig-private partnerskaber, i betragtning af den store betydning, som Kommissionen giver dem i sin meddelelse af 19. november 2009 i forbindelse med bekæmpelsen af klimaændringer, støtten til regenerativ energi og bæredygtig transport; henviser til, at direktiverne om indgåelse af offentlige kontrakter altid gælder, hvis en virksomhed med en nok så lille privat andel skal tildeles kontrakten; understreger dog, at både Kommissionen i sin meddelelse af 5. februar 2008, og Domstolen i sin dom af 15. oktober 2009 i sag C-196/08, har gjort det klart, at en dobbelt udbudsprocedure ikke er nødvendig i forbindelse med tildeling af kontrakter, eller overdragelse af visse opgaver, til nyligt etablerede offentlig-private partnerskaber, men at alle følgende kriterier skal være opfyldt, før en koncession kan tildeles uden udbudsprocedure til en blandet offentlig-privat virksomhed specielt oprettet til dette formål:

anser derfor spørgsmålet om anvendelsen af udbudslovgivningen på institutionelle offentlig-private partnerskaber for at være afklaret, og beder Kommissionen og medlemsstaterne om at oplyse om dette;

   den private partner udvælges på baggrund af en gennemsigtig procedure med forudgående offentliggørelse af kontrakten efter en prøvelse af de finansielle, tekniske, operative og driftsmæssige krav og udbuddets karakteristika med hensyn til den tjenesteydelse, der skal leveres
   den blandede offentlig-private virksomhed opretholder sit selskabsformål uændret i hele koncessionsperioden; en væsentlig ændring af selskabsformålet eller den opgave, der overdrages, vil ifølge Domstolens opfattelse medføre en pligt til udbud;

16.  understreger dog, at den seneste finanskrise har kastet nyt lys på, hvordan offentlig-private partnerskaber ofte finansieres, og hvordan de finansielle risici fordeles; beder Kommissionen foretage en ordentlig vurdering af de finansielle risici, der er forbundet med dannelsen af OPP'er;

Byplanlægning/byudvikling

17.  glæder sig over Domstolens dom i sag C-451/08; mener, at direktivets brede og ambitiøse mål skal tages i betragtning ved fortolkningen af det, men at det ikke må formodes, at dets anvendelsesområde kan udvides uendeligt ved at appellere til formålet med foranstaltningen, da der ellers ville være en fare for, at alle byplanlægningsaktiviteter vil være omfattet af direktivet, eftersom det per definition er givet, at bestemmelser om mulig udførelse af byggearbejder i væsentlig grad ændrer værdien af de pågældende arealer; mener, at lovgivningen om indgåelse af offentlige kontrakter inden for de seneste år har gennemsyret områder, som ikke i sig selv kan klassificeres under offentlige indkøb, og foreslår derfor, at der endnu en gang lægges større vægt på kriteriet for indkøb i anvendelsen af reglerne inden for lovgivningen om indgåelse af offentlige kontrakter;

Indkøb under tærskelværdien

18.  minder om, at Europa-Parlamentet har tilsluttet sig sagen Tyskland mod Kommissionen, der blev anlagt ved EF-Domstolen den 14. september 2006, mod Kommissionens meddelelse af 1. august 2006 om »fortolkningsspørgsmålet om den fællesskabsret, der finder anvendelse på tildelingen af kontrakter, som ikke eller kun delvist er omfattet af udbudsdirektiverne,« og forventer en snarlig afgørelse;

Mikro-, små og mellemstore virksomheder

19.  beder Kommissionen foretage en vurdering af, hvordan direktiverne om indgåelse af offentlige kontrakter påvirker mikro-, små og mellemstore virksomheder, især i deres rolle som underleverandører, og vurdere med henblik på en fremtidig revision af direktiverne, om vi har brug for yderligere regler for tildeling af underentrepriser for specifikt at forebygge, at SMV'er som underleverandører får ringere betingelser end hovedleverandøren under den offentlige kontrakt;

20.  opfordrer Kommissionen til at forenkle procedurerne for indgåelse af offentlige kontrakter, så både de lokale myndigheder og virksomhederne slipper for at bruge en masse tid og penge udelukkende på bureaukratiske anliggender; understreger, at en forenkling af procedurerne vil lette SMV'ernes adgang til sådanne kontrakter og give dem mulighed for at deltage på mere lige og retfærdig vis;

21.  er af den opfattelse, at brugen af underleverandører er en form for organisering af arbejde, der passer til de specialiserede aspekter ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder; understreger at underleverandørkontrakter skal overholde alle de krav, der stilles til hovedleverandøren, navnlig hvad angår arbejdsret og sikkerhed. anbefaler, at der med dette for øje etableres et gensidigt ansvarsforhold mellem leverandør og underleverandør;

22.  støtter systematisk brug af alternative tilbud (eller varianter); pointerer, at tilbudsbetingelserne, navnlig muligheden for alternative tilbud, er afgørende for at fremme og udbrede innovative løsninger; understreger, at specifikationer, der omhandler resultat- og funktionskrav, og den hurtige tilladelse af varianter gør det muligt for tilbudsgivere at foreslå innovative løsninger;

23.  opfordrer til, at der oprettes en fælles hjemmeside med alle de oplysninger, der vedrører offentlige kontrakter, som et samlet netværk for alle offentlige udbud; noterer sig, at målsætningen skal være at levere kursusprogrammer og information, at henvise virksomheder til kontrakter og at uddybe den relevante lovgivning, især for SMV'er (som generelt ikke har de store menneskelige og administrative ressourcer med ekspertise inden for indkøbsrelaterede termer og procedurer), samt at specialisthelpdeske også vil kunne hjælpe dem med at vurdere, om de virkelig opfylder udbudsbetingelserne, og i bekræftende fald færdiggøre deres bud;

24.  bemærker, at SMV'er har kæmpet for at få adgang til markederne for offentlige indkøb, og at der skal gøres mere for at udarbejde en »SMV-strategi«; opfordrer derfor, som del af en sådan strategi, medlemsstaterne til at samarbejde med ordregivende forvaltninger om at fremme mulighederne for underentrepriser, hvor det er muligt, til at udvikle og udbrede bedste praksis-teknikker, undgå for præskriptive prækvalificeringsprocesser, anvende standarder i tilbudsdokumenter for at sikre, at leverandører ikke skal starte helt forfra, og etablere en fælles hjemmeside til offentliggørelse af kontrakter; opfordrer også Kommissionen til at gøre status over medlemsstaters tiltag på dette område og opfordrer til en videre udbredelse af loven om små virksomheders europæiske kodeks for bedste praksis;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte et »leverandørudviklingsprogram«, hvilket allerede er udarbejdet i nogle lande; bemærker, at et sådant redskab kan bruges til at fremme dialogen mellem leverandører og indkøbere, hvorved det bliver muligt for aktørerne at mødes på et tidligt stadie af indkøbsprocessen; understreger, at en sådan mekanisme er væsentlig for at stimulere innovation og forbedre SMV'ers adgang til markederne for offentlige indkøb;

26.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre mere for at sikre, at de europæiske små og mellemstore virksomheder kommer til at spille en større rolle i forbindelse med internationale offentlige indkøb og til at styrke indsatsen for at forhindre forskelsbehandling af europæiske små og mellemstore virksomheder ved at indføre bestemmelser, der svarer til de særlige bestemmelser, som en række GPA-medlemmer (f.eks. Canada og USA) har indført; påpeger, at foranstaltninger, der skal øge både gennemsigtigheden og adgangen til de nationale markeder for offentlige indkøb, ville medvirke til at give SMV'er adgang til sådanne markeder;

27.  opfordrer Kommissionen til i den genforhandlede WTO-aftale om offentlige indkøb (GPA) at få tilføjet en bestemmelse, der gør det muligt for EU at give SMV'er forrang ved tildelingen af offentlige indkøbskontrakter efter samme model som andre lande, der er parter i denne aftale, allerede anvender;

Grøn indkøbspolitik

28.  henleder opmærksomheden på den store betydning, som indgåelsen af offentlige kontrakter har på klima- og miljøbeskyttelse, energieffektivitet, innovation og stimulering af konkurrencen, og understreger, at de offentlige forvaltninger skal opfordres og bringes i stand til at anvende miljømæssige, sociale og andre kriterier i forbindelse med indgåelsen af offentlige kontrakter; glæder sig over de praktiske arbejdsredskaber, som hjælper myndigheder og andre offentlige institutioner med de bæredygtige indkøb; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at bruge grønne offentlige indkøbsaftaler som et værktøj til fremme af bæredygtig udvikling;

29.  fremhæver sin tidligere opfordring til Kommissionen i sin rapport fra februar 2009, om at tilvejebringe en håndbog om prækommercielle indkøb, som skulle give praktiske eksempler på risiko-/resultatdeling i henhold til markedsforhold; vurderer herudover, at intellektuelle ejendomsrettigheder gives til de virksomheder, der deltager i prækommercielle indkøb, hvilket vil fremme forståelsen hos offentlige forvaltninger og opmuntre leverandører til at blive involveret i prækommercielle indkøbsprocedurer;

30.  glæder sig over oprettelsen af Kommissionens EMAS-helpdesk, der giver praktisk information og støtte til virksomheder og andre organisationer til at evaluere, rapportere og forbedre deres miljøpræstationer inden for offentlige indkøb; opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette en mere generisk online-portal, der kunne give praktisk rådgivning og støtte til dem, der bruger den offentlige indkøbsproces, navnlig de aktører, der er involveret i komplekse og samarbejdsbaserede indkøbsprocedurer;

Socialt ansvarlige indkøb

31.  fremhæver den manglende klarhed inden for den socialt ansvarlige indgåelse af offentlige kontrakter og opfordrer Kommissionen til at stille arbejdsredskaber i form af håndbøger til rådighed på dette område; henleder i den forbindelse opmærksomheden på de ændrede rammebetingelser som følge af Lissabontraktaten samt chartret om grundlæggende rettigheder, og forventer, at dette gennemføres i overensstemmelse hermed af Kommissionen; fremhæver, at den iboende problemstilling, at sociale kriterier hovedsageligt vedrører fremstillingsprocessen, at de derfor for det meste ikke er synlige i slutproduktet, og at de er svære at kontrollere i forbindelse med en global produktion og komplekse forsyningskæder; forventer derfor også, at der udvikles mere præcise og kontrollerbare kriterier for den socialt ansvarlige indgåelse af offentlige kontrakter, og at der udvikles en database med produktspecifikke kriterier; henviser til problemet med omkostningerne for offentlige indkøbsinstanser ved verificering af overholdelsen af sådanne kriterier, og opfordrer Kommissionen til at stille arbejdsredskaber til rådighed samt fremme instrumenter for at certificere pålideligheden af forsyningskæder;

32.  opfordrer Kommissionen til at gøre det klart, at de offentlige forvaltninger kan anvende sociale kriterier, såsom udbetaling af relevante standardlønninger, og andre krav i forbindelse med indgåelsen af offentlige kontrakter; opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer eller andre praktiske arbejdsredskaber, som hjælper myndigheder og andre offentlige institutioner med de bæredygtige indkøb, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre regelmæssige kurser og kampagner for at øge bevidstheden; støtter en gennemsigtig proces, hvor medlemsstaterne og de lokale forvaltninger involveres, med henblik på den videre udvikling af relevante kriterier; henviser til, at en sådan proces tegner lovende inden for netop de sociale kriterier;

33.  opfordrer Kommissionen til at opfordre offentlige forvaltninger til at anvende fair trade-kriterier i deres offentlige tilbuds- og indkøbspolitikker baseret på fair trade-definitionen fastsat af Europa-Parlamentets beslutning om fair trade og udvikling af 6. juli 2006 og den nylige meddelelse fra Kommissionen af 5. maj 2009; fremhæver sin tidligere opfordring til Kommissionen om at fremme sådanne kriterier ved f.eks. at offentliggøre konstruktive retningslinjer for fair trade-indkøb; glæder sig over den enstemmige vedtagelse af udtalelsen fra Regionsudvalget den 11. februar 2010, der opfordrer til en fælles europæisk fair trade-strategi for lokale og regionale forvaltninger;

Praktisk hjælp: database og kurser

34.  opfordrer til etablering af en hyppigt ajourført database for standarder, herunder dem, der vedrører miljømæssige og sociale kriterier, og at denne gøres tilgængelig for offentlige forvaltninger for at sikre, at indkøbere har den rette vejledning og et klart regelsæt til udarbejdelse af tilbud, så de nemt kan verificere, at de er i overensstemmelse med den relevante standard; forventer, at medlemsstaterne og alle aktører i den forbindelse involveres fuldstændigt; bemærker, at denne »bottom-up«-proces skal tage den værdifulde erfaring og viden, som ofte findes på lokalt, regionalt og internationalt plan, i betragtning; påpeger endvidere de negative konsekvenser af et fragmenteret marked som følge af adskillige forskellige regionale, nationale, europæiske og internationale certificeringer, der især findes inden for innovation og forskning;

35.  konstaterer vigtigheden af standarder for offentlige indkøbsaftaler, da de kan hjælpe offentlige indkøbere med at nå deres mål ved at gøre det muligt for dem at anvende velfungerende processer til tilvejebringelse af produkter og tjenesteydelser gennem en mere omkostningseffektiv tilbudsprocedure og sikring af, at de offentlige indkøbsaftaler opfylder andre politiske mål, som f.eks. bæredygtighed eller køb fra små virksomheder;

36.  anerkender, at uddannelse og erfaringsudveksling mellem offentlige forvaltninger og Kommissionen er væsentlige elementer til at overvinde nogle af vanskelighederne i markedet for offentlige indkøb; er imidlertid bekymret for, at i takt med at offentlige budgetter strammes, vil sådanne initiativer kunne blive undermineret; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at anvende de ressourcer og mekanismer, der på nuværende tidspunkt er til rådighed, f.eks. gensidige vurderinger (peer reviews), som omtalt i servicedirektivet, hvor små teams af indkøbsspecialister fra én EU-region opfordres til at vurdere aktiviteterne i en anden EU-region, hvorved der kan skabes tillid og bedste praksis i flere medlemsstater;

37.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at organisere kurser og kampagner for lokale forvaltninger og politiske beslutningstagere for at øge bevidstheden og at inkludere andre aktører, navnlig leverandører af sociale tjenesteydelser;

Regionaludvikling

38.  understreger, at Revisionsretten i sine årsberetninger om EU-budgettets gennemførelse samt i sin seneste årsberetning for regnskabsåret 2008 regelmæssigt oplyser, at manglende overholdelse af EU's regler for indgåelse af offentlige indkøbskontrakter var den ene af de to mest almindelige årsager til fejl og uregelmæssigheder i gennemførelsen af europæiske projekter, der var samfinansieret af strukturfondene og Samhørighedsfonden; understreger i den forbindelse, at uregelmæssigheder ofte skyldes ukorrekt gennemførelse af EU's regler i national ret og det faktum, at medlemsstaterne anvender forskellige regler; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med de regionale og lokale myndigheder at revidere de forskellige regelsæt, som finder anvendelse på offentlige indkøbskontrakter, for at samordne disse regler og forenkle hele den retlige ramme for offentlige indkøbskontrakter og dermed især mindske risikoen for fejl og effektivisere anvendelsen af strukturfondene;

39.  mener, at det ikke udelukkende er omkostninger og komplicerede regler, der kan være en hindring, men også den tid, der kræves for at fuldføre proceduren til indgåelse af offentlige indkøbskontrakter, samt truslen om retlige foranstaltninger i form af langvarige klageprocedurer, som ofte obstrueres af forskellige aktører, og er derfor tilfreds med, at genopretningsplanen gør det muligt i 2009 og 2010 at forenkle de fremgangsmåder, der er fastsat i direktiverne om offentlige kontrakter, når det drejer sig om store offentlige projekter; opfordrer medlemsstaterne til at anvende proceduren og bistå de lokale og regionale myndigheder, når de skal gennemføre og anvende disse fremgangsmåder, hvilket altid skal ske i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser for offentlige indkøbskontrakter;

40.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for også efter 2010 at anvende forenklede procedurer i forbindelse med strukturfondene samt at forlænge den midlertidige forhøjelse af tærsklerne, hvilket specifikt har til formål at fremskynde investeringerne;

International handel

41.  påpeger, at det indre marked og de internationale markeder er stadig mere sammenkædede; mener derfor, at en sammenhængende politik skal følges af lovgiverne i EU's indre marked og at EU's forhandlere på området for international handel altid bør have som mål at fremme EU's værdier, som f.eks. gennemsigtighed, en principiel holdning mod korruption samt fremme af sociale rettigheder og menneskerettigheder, inden for udbudspolitikker og være opmærksomme på de mulige gensidige konsekvenser, når de udøver deres aktiviteter; opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om International Handel til at afholde fælles informationsmøder med henblik på at fremme synergier;

42.  understreger, at en forsvarlig ramme for offentlige indkøb er en forudsætning for et retfærdigt og frit konkurrenceorienteret marked, og at den bidrager til at bekæmpe korruption;

43.  påpeger endvidere i forbindelse med EU's forpligtelser på området for internationale offentlige indkøb betydningen af at styrke instrumenter til bekæmpelse af korruption på dette område og understreger behovet for at koncentrere bestræbelserne om at sikre gennemsigtighed og retfærdighed i forbindelse med anvendelsen af offentlige midler;

44.  opfordrer indtrængende de 22 observatørlande i GPA-udvalget til at fremskynde processen med at tiltræde GPA'en;

45.  opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for i aftaler om offentlige indkøb med internationale partnere at medtage bestemmelser, der kræver overholdelse af de grundlæggende menneskerettighedsforpligtelser, der er fastsat i konventioner og internationale aftaler;

46.  er stærkt imod protektionistiske foranstaltninger på området for offentlige indkøb på globalt niveau; er imidlertid stærk tilhænger af princippet om gensidighed og proportionalitet på dette område; opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre forholdsmæssige målrettede adgangsbegrænsninger på dele af EU's markeder for offentlige indkøb for de handelspartnere, der drager fordel af EU-markedets åbenhed, men ikke synes at have til hensigt at åbne deres egne markeder for virksomheder fra EU, med det formål at tilskynde disse partnere til at tilbyde europæiske virksomheder ordninger for gensidig og forholdsmæssig markedsadgang;

47.  henviser til bestemmelserne i artikel 58 og 59 i direktiv 2004/17/EF; opfordrer medlemsstaterne til i større grad at udnytte mulighederne for at informere Kommissionen om adgangsproblemer til tredjelandenes markeder for medlemsstaternes virksomheder, opfordrer Kommissionen til at iværksætte effektive tiltag, så virksomheder fra EU sikres reel adgang til tredjelandenes markeder;

o
o   o

48.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 179 af 1.8.2006, s. 2.
(2) EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 10.
(3) EUT C 146 E af 12.6.2008, s. 227.
(4) EUT C 313 E af 20.12.2006, s. 447.
(5) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0320.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik