Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettigheder og demokrati i Pakistan, navnlig dem af hhv. 12. juli(1), 25. oktober(2) og 15. november 2007(3),

–  der henviser til Rådets konklusioner, der blev vedtaget den 16. november 2009, om religions- og trosfrihed, hvori det understreger den strategiske betydning af denne frihedsrettighed og af at bekæmpe religiøs intolerance,

–  der henviser til EU og Pakistans fælles erklæring af 17. juni 2009, hvori begge parter understreger vigtigheden af en integreret, langsigtet strategi, der omfatter social og økonomisk udvikling og retsstatsprincippet, samt af at anerkende betydningen af ikke-militære midler til bekæmpelse af terrorisme,

–  der henviser til det andet EU-Pakistan-topmøde den 4. juni 2010,

–  der henviser til resolutionen om bekæmpelse af religionskrænkelse, der blev vedtaget med et snævert flertal i FN's Menneskerettighedsråd den 26. marts 2009, og som er blevet fremsat hvert år af Pakistan på vegne af Den Islamiske Konference (OIC),

–  der henviser til erklæringen af 4. april 2010 fra EU's Høje Repræsentant, Catherine Ashton, vedrørende angrebene i Pakistan samt den af 20. april 2010 om vedtagelsen af den 18. grundlovsændring,

–  der henviser til artikel 18 i FN's menneskerettighedserklæring fra 1948,

–  der henviser til FN-erklæringen fra 1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A.  der henviser til, at det af artikel 3, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Union fremgår, at fremme af demokrati og respekt for menneskerettighederne og de civile frihedsrettigheder er grundlæggende principper og mål for Den Europæiske Union og udgør et fælles grundlag for dens forbindelser med tredjelande,

B.  der henviser til, at majoriteten og statsreligionen i Pakistan er sunni-islam, og at religiøse mindretalsgrupper og -trossamfund består af kristne, hinduer, sikher, shiitter, ahmadier, buddhister, parsier, baha'ier og andre,

C.  der henviser til, at Pakistan er et af nøglelandene i kampen mod terrorisme og udbredelsen af voldelig ekstremisme,

D.  der henviser til, at landets interne stabilitet og demokratiske institutioner sættes under ekstremt pres af det stigende antal voldelige angreb begået af ekstremister, som forekommer næsten dagligt,

E.  der henviser til, at den uophørlige trussel fra radikale muslimske styrker, der opererer på begge sider af den pakistansk-afghanske grænse, gør fælles internationale bestræbelser på at støtte og sætte liv i den økonomiske og sociale udvikling i Pakistan endnu mere påkrævet,

F.  der henviser til, at lige rettigheder for mindretal indgik i Pakistans grundlægger, Mohammed Ali Jinnahs vision, som den kom til udtryk i hans tale til den grundlovgivende forsamling i 1947: »Man kan tilhøre enhver religion, kaste eller tro - det angår ikke staten … Vi går ud fra det grundlæggende princip, at vi alle er borgere og borgere i én stat.«,

G.  der henviser til, at kapitlet om grundlæggende rettigheder i Pakistans grundlov fra 1973 garanterer »frihed til at bekende sig til religion og forvalte religiøse institutioner« (artikel 20), lighed for alle borgere (artikel 25) og »mindretals retmæssige rettigheder og interesser« (artikel 26),

H.  der henviser til, at artikel 260 i grundloven på den anden side skelner mellem muslimer og ikke-muslimer og derved tillader forskelsbehandling på grundlag af religion,

I.  der henviser til, at rapporter og undersøgelser udført af uafhængige organer afslører, at mindretal i Pakistan fratages grundlæggende civile frihedsrettigheder og ligestilling med hensyn til job, uddannelse og politisk repræsentation,

J.  der henviser til, at det anslås, at over 85 % af kvinderne i Pakistan udsættes for mishandling i hjemmet, hvilket omfatter både fysiske og psykiske overgreb; der henviser til, at vold mod piger og kvinder, herunder voldtægt, vold i hjemmet og tvangsægteskaber, stadig er alvorlige problemer, som til dels kan tilskrives sharialovgivningen,

K.  der henviser til, at Pakistans regering i november 2008 udnævnte en talsmand for mindretal og samtidig udnævnte parlamentsmedlem Shahbaz Bhatti til føderal minister for mindretalsspørgsmål, og at denne stilling for første gang blev ophævet til kabinetsniveau,

L.  der henviser til, at Pakistans regering i perioden siden november 2008 har oprettet en kvote på 5 % for mindretal i den føderale jobsektor, anerkendt ikke-muslimske helligdage, erklæret 11. august for national mindretalsdag og reserveret pladser i Senatet til mindretalsrepræsentanter,

M.  der henviser til, at præsident Asif Ali Zardari den 25. december 2009 gentog løftet fra Pakistan People's Party om at værne om alle mindretals ret til at blive behandlet på lige fod med andre borgere,

N.  der henviser til, at der er et modsætningsforhold mellem den pakistanske regerings tilsagn om religionsfrihed og dens ledende rolle i Den Islamiske Konference (OIC) med hensyn til i FN-regi at støtte dagsordenen for bekæmpelse af religionskrænkelse,

O.  der henviser til, at de juridiske bestemmelser, der er kendt som »blasfemilovene« og blev indført i 1982 og 1986, underminerer de grundlæggende religiøse rettigheder og mindretalsrettigheder, som grundloven udstikker; der henviser til, at der i paragraf 295C i den pakistanske strafferet (PPC) foreskrives dødsstraf eller fængsel på livstid for tilfælde af blasfemi,

P.  der henviser til, at blasfemilovene misbruges af ekstremistiske grupper og dem, der ønsker at gøre personlige regnskaber op, og har ført til en stigning i volden mod medlemmer af religiøse mindretal, navnlig ahmadier, men også kristne, hinduer, sikher, shiitter, buddhister, parsier, baha'ier samt kritiske borgere, der vover at udtale sig imod uretfærdighed,

Q.  der henviser til, at langt størstedelen af dem, der tiltales i henhold til blasfemilovene, er muslimer, men at anklager mod individer, der tilhører mindretalsreligioner, kan udløse vold af uforholdsmæssige dimensioner mod hele det religiøse samfund, de tilhører; der henviser til, at det var anklager om blasfemi, der udløste gruppevold mod kristne i Gojra og Korian i sommeren 2009, hvorved otte blev dræbt og mindst hundrede huse blev ødelagt,

R.  der henviser til, at 76 personer i 2009 blev tiltalt for blasfemi i 25 registrerede sager, hvoraf 17 personer blev tiltalt i henhold til paragraf 295C i den pakistanske straffelov,

S.  der henviser til, at advokater og menneskerettighedsaktivister i Pakistan jævnligt udsættes for dødstrusler og chikane, og at advokater, der fungerer som forsvarere i blasfemisager, er særligt udsatte for sådanne risici, og henviser til, at mange af de frifundne sågar er nødt til at tilbringe resten af deres liv i skjul,

T.  der henviser til, at den pakistanske premierminister, Gilani, i august 2009 bekendtgjorde nedsættelsen af et udvalg, der skulle gennemgå og forbedre »love, der er til skade for den religiøse harmoni«, og at han i sin udtalelse hentydede til blasfemilovene fra 1982 og 1986; der imidlertid henviser til, at der til dato ikke er foreslået sådanne ændringer,

U.  der henviser til, at ahmadi-muslimer i Pakistan ofte udsættes for diskrimination og forfølgelse, som understøttes af anti-Ahmadiyyabestemmelserne i paragraf 298 i den pakistanske straffelov, og at et nyligt eksempel herpå er mordet på en pensioneret ahmadi-professor, som blev begået af maskerede, bevæbnede mænd den 5. januar 2010,

V.  der henviser til, at Pakistans regering er i gang med at ratificere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fra 1984,

1.  glæder sig over de foranstaltninger, som Pakistans regering siden november 2008 har truffet til fordel for religiøse mindretal, som f.eks. oprettelse af en kvote på fem procent for mindretal i den føderale jobsektor, anerkendelse af muslimske helligdage og erklæring af en dag for nationale mindretal;

2.  støtter fuldt ud bestræbelserne fra den føderale minister for mindretalsspørgsmål på at oprette et netværk af lokale tværreligiøse udvalg om harmoni med henblik på at fremme dialog og mindske de religiøse spændinger; opfordrer alle andre forvaltnings- og myndighedsniveauer, herunder delstaterne, til fuldt ud at tilslutte sig disse foranstaltninger;

3.  glæder sig over den pakistanske premierministers tilsagn om at give ejendomsret til mindretal blandt slumområdernes indbyggere i Islamabad;

4.  glæder sig over den pakistanske regerings tilsagn om at give mindretal pladser i Senatet og inkludere kvindelige repræsentanter for mindretal i Senatet og håber, at disse tilsagn bliver fulgt op i praksis;

5.  opfordrer Pakistans regering til at revidere sin praksis med at medtage landets statsborgeres religiøse tilhørsforhold i alle nye pas med henblik på at undgå enhver form for diskrimination;

6.  udtrykker sin solidaritet med Pakistans regering i kampen mod terrorisme og udbredelsen af voldelig ekstremisme;

7.  udtrykker sin dybe bekymring over, at blasfemilovene – som kan give dødsstraf i Pakistan, og som ofte bruges som en begrundelse for censur, kriminalisering, forfølgelse af og i visse tilfælde mord på medlemmer af politiske, racemæssige og religiøse mindretal – giver mulighed for misbrug, der rammer personer inden for alle trosretninger i Pakistan;

8.  opfordrer Pakistans regering til at foretage en grundig undersøgelse af blasfemilovene og deres nuværende anvendelse, bl.a. paragraf 295 C i straffeloven, som foreskriver obligatorisk dødsstraf for enhver, der kendes skyldig i blasfemi, og i mellemtiden gennemføre de ændringer, som den føderale minister for mindretalsspørgsmål har foreslået;

9.  opfordrer regeringen til at gøre alvor af sit tilsagn fra 2008 om at ændre alle dødsstraffe til fængselsstraffe som et første skridt i retning af afskaffelse af dødsstraf;

10.  minder om Kommissionens gentagne erklæringer, som svar på parlamentariske skriftlige forespørgsler, om, at den nøje følger den pakistanske regerings reaktion på den gruppevold, der opstod som følge af anklager om blasfemi i Gojra og Korian; opfordrer endvidere Kommissionen til at anmode om enkeltheder om de håndgribelige fremskridt, der er gjort, navnlig med hensyn til at bringe de skyldige for en domstol;

11.  udtrykker sin særlige bekymring over den igangværende diskrimination mod og forfølgelse af Ahmadiyya-samfundet i Pakistan og opfordrer Pakistans regering til at ophæve paragraf 298 i den pakistanske straffelov, som i alvorlig grad skaber hindringer for denne befolkningsgruppes dagligdag og til at søge at begrænse provokerende begivenheder som f.eks. konferencerne i Lahore om profetiens afslutning;

12.  opfordrer de pakistanske myndigheder til fuldt ud at gennemføre den pakistanske højesterets dom, ifølge hvilken de skal sikre, at alle stemmeberettigede vælgere bliver registreret på de nye valglister, herunder ahmadi-muslimerne;

13.  er bekymret over muligheden for misbrug af kampagnen i FN-regi for bekæmpelse af religionskrænkelse og understreger Rådets konklusioner af 16. november 2009;

14.  opfordrer Pakistans regering til fuldt ud og uden forbehold at ratificere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fra 1984; mener, at trosfrihed, som er sikret i FN's konvention, foreskriver en passende ramme og reference, som alle undertegnende parter bør tilslutte sig ved at give beskyttelse til deres borgere, således at det bliver muligt for dem frit at udøve deres tro;

15.  opfordrer regeringen til at sikre menneskerettighederne for mindretal, som det er fastsat i forfatningen og FN's menneskerettighedserklæring, navnlig artikel 18, hvori det foreskrives, at »enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed«;

16.  støtter alle initiativer, der har til formål at fremme dialog og gensidig respekt blandt befolkningsgrupper; opfordrer de politiske og religiøse myndigheder til at fremme tolerance og tage initiativer til at bekæmpe had og voldelig ekstremisme;

17.  opfordrer indtrængende Pakistans regering til at gennemføre de foreslåede reformer af uddannelsessystemet og regulere og kontrollere madrassaerne; opfordrer de pakistanske myndigheder til at fjerne al propaganda, der fremmer had, religiøs dominans og religionskrænkelse fra lærebøger, som er godkendt af undervisningsministeriets ansvarlige for den nationale læseplan;

18.  anmoder Pakistans regering om at muliggøre et besøg af FN's særlige rapportør om religions- og trosfrihed, Asma Jahangir, i Pakistan;

19.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at opføre mindretallenes rettigheder i Pakistan på dagsordenen for det kommende topmøde med henblik på at iværksætte en tidlig reform af diskriminerende blasfemilovgivning;

20.  opfordrer Rådet til at medtage spørgsmålet om religiøs tolerance i samfundet i sin dialog med Pakistan om bekæmpelse af terrorisme, idet dette spørgsmål er af central betydning for kampen mod religiøs ekstremisme på lang sigt;

21.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til fortsat at yde finansiel bistand til menneskerettighedsorganisationer og -forkæmpere og udarbejde praktiske foranstaltninger til at støtte den stigende bevægelse i civilsamfundet i Pakistan mod blasfemilovene og anden diskriminerende lovgivning;

22.  minder om Kommissionens gentagne erklæringer, som svar på parlamentariske skriftlige forespørgsler, om, at den nøje følger den pakistanske regerings reaktion på vold mod kristne i Gojra og Korian, og opfordrer Kommissionen til at anmode om enkeltheder om de håndgribelige fremskridt, der er gjort, navnlig med hensyn til at bringe de skyldige for en domstol;

23.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at insistere på, at Pakistans regering overholder bestemmelsen om demokrati og menneskerettigheder, der er sikret i samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske Republik Pakistan; opfordrer Kommissionen til at forelægge en rapport om gennemførelsen af samarbejdsaftalen og bestemmelsen om demokrati og menneskerettigheder;

24.  opfordrer Rådet til at støtte Pakistans regering i udviklingen af landets ministerium for menneskerettigheder og nedsættelse af en meningsfuld, uafhængig og pålidelig national menneskerettighedskommission;

25.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Pakistans regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0351. (2) EUT C 263 E af 16.10.2008, s. 666. (3) EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 434.