Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 10. februar 2010 - Strasbourg
Fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig *
 EFRU: støtteberettigelse for boligtiltag for marginaliserede befolkningsgrupper ***I
 Administrativt samarbejde på beskatningsområdet *
 Gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger *
 Det nylige jordskælv i Haiti
 Situationen i Iran
 Situationen i Yemen
 Menneskehandel
 Resultatet af klimatopmødet i København
 Fremme af god politik og forvaltning på skatteområdet
 Ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union - 2009
 De vigtigste mål for konferencen mellem parterne i CITES-konventionen
 Statusrapport 2009 for Kroatien
 Statusrapport 2009 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
 Statusrapport 2009 om Tyrkiets fremskridt hen imod tiltrædelse

Fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig *
PDF 230kWORD 74k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. februar 2010 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF hvad angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig (KOM(2009)0511 - C7-0210/2009 - 2009/0139(CNS))
P7_TA(2010)0011A7-0008/2010

(Særlig lovgivningsprocedure - høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2009)0511),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 93, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0210/2009),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–   der henviser til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0008/2010),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 4
(4)  Den på forhånd fastlagte liste som medlemsstaterne må vælge fra bør begrænses til levering af varer eller tjenesteydelser, som i overensstemmelse med de seneste erfaringer er særligt udsat for svig. For at sikre, at indførelsen af en sådan ordning kan vurderes effektivt, og at indvirkningen heraf nøje overvåges, bør medlemsstaternes valgfrihed begrænses.
(4)  Den på forhånd fastlagte liste som medlemsstaterne må vælge fra bør begrænses til levering af varer eller tjenesteydelser, som i overensstemmelse med de seneste erfaringer er særligt udsat for svig. For at sikre, at indførelsen af en sådan ordning kan vurderes effektivt, og at indvirkningen heraf nøje overvåges, bør medlemsstaternes valgfrihed begrænses til at omfatte de varer og tjenesteydelser, som er opført på den på forhånd fastlagte liste.
Ændring 2
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 4 a (ny)
(4a)  Når medlemsstaterne vælger, hvilke varer og tjenesteydelser der skal være omfattet af ordningen, bør de vælge drivhusgasemissionskvoter og højst to af kategorierne opført i bilag VI A, del A.
Ændring 3
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 7
(7)  For at foretage en gennemskuelig vurdering af ordningens virkning på svigagtig adfærd bør vurderingsrapporterne fra medlemsstaterne baseres på forud fastsatte kriterier, som medlemsstaterne fastlægger. Sådanne evalueringer skal indeholde en klar vurdering af omfanget af svig før og efter anvendelsen af ordningen og af forandringer af tendenserne for svigagtig adfærd, herunder ved levering af andre varer og tjenesteydelser, levering i detailleddet og levering i andre medlemsstater.
(7)  For at foretage en gennemskuelig vurdering af ordningens virkning på svigagtig adfærd bør vurderingsrapporterne fra medlemsstaterne baseres på forud fastsatte kriterier. For at sikre ensartet anvendelse bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage foranstaltninger, som på grundlag af input fra medlemsstaterne og under hensyntagen til Momsudvalgets anbefalinger tjener til at præcisere de evalueringskriterier, som medlemsstaterne skal anvende, når de vurderer effekten af ordningen for omvendt betalingspligt på svigagtig adfærd. Kommissionen bør fastlægge et sådant kriterium inden juni 2010. Sådanne evalueringer skal indeholde en klar vurdering af omfanget af svig før og efter anvendelsen af ordningen og af forandringer af tendenserne for svigagtig adfærd, herunder ved levering af andre varer og tjenesteydelser, levering i detailleddet og levering i andre medlemsstater.
Ændring 4
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 8
(8)  Rapporten skal også evaluere overensstemmelsesudgifter for afgiftspligtige personer og medlemsstaternes udgifter som følge af gennemførelsen, herunder de udgifter, der følger af kontrol- og revisionsforanstaltningerne.
(8)  Rapporten skal også evaluere overensstemmelsesudgifter for afgiftspligtige personer og medlemsstaternes udgifter som følge af gennemførelsen, herunder de udgifter, der følger af kontrol- og revisionsforanstaltningerne, samt eventuelle ændringer i de momsindtægter, som opstår som følge af ordningen for så vidt angår de varer og tjenesteydelser, som er opregnet i bilag VI A, udvalgt og gennemført af de respektive medlemsstater.
Ændring 5
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 8 a (ny)
(8a)  Kommissionen bør senest den 1. juli 2014 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport sammen med passende forslag udarbejdet på baggrund af evalueringsrapporterne fra medlemsstaterne med en vurdering af ordningens generelle effektivitet og effektiviteten af den foranstaltning, hvormed ordningen gennemføres, samt foranstaltningens cost-benefit-forhold med henblik på at revurdere, hvorvidt det vil være passende at forlænge eller udvide ordningens anvendelsesområde.
Ændring 6
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 1
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 199a – stk. 1 – afsnit 1
1.  Medlemsstaterne kan indtil den 31. december 2014 i en periode på mindst to år indføre og anvende en ordning, hvorved moms ved levering af de kategorier af varer og tjenesteydelser, der er opregnet i bilag VI A, skal betales af den person, der modtager leveringen af disse varer og tjenesteydelser.
1.  Medlemsstaterne kan indtil den 31. december 2014 i en periode på mindst to år indføre og anvende en ordning, hvorved moms ved levering af de kategorier af varer og tjenesteydelser, der er opregnet i bilag VI A, skal betales af den afgiftspligtige person, der modtager leveringen af disse varer og tjenesteydelser.
Ændring 7
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 1
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 199a – stk. 1 – afsnit 2
Når medlemsstaterne vælger, hvilke varer og tjenesteydelser der skal være omfattet af ordningen, er de begrænset til de tre kategorier, der er opregnet i bilag VI A, hvoraf mindst to skal være kategorier af varer.
Når medlemsstaterne vælger, hvilke varer og tjenesteydelser der skal være omfattet af ordningen, skal de vælge drivhusgasemissionskvoter og højst to af kategorierne opført i bilag VI A, del A.
Ændring 8
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 1
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 199a – stk. 2 – litra b
b) indføre en passende og effektiv indberetningspligt for enhver afgiftspligtig person, der leverer varer eller tjenesteydelser, som er omfattet af ordningen, for at gøre det muligt ved hver transaktion at identificere denne afgiftspligtige person og den afgiftspligtige person, som har modtaget leveringen, typen af varer eller tjenesteydelser, som er blevet leveret, samt afgiftsperioden for og værdien af leveringen
b) indføre en passende og effektiv indberetningspligt for enhver afgiftspligtig person, der leverer varer eller tjenesteydelser, som er omfattet af ordningen, for at gøre det muligt periodevis for hver transaktion eller i samlet form for alle transaktioner at identificere denne afgiftspligtige person og den afgiftspligtige person, som har modtaget leveringen, typen af varer eller tjenesteydelser, som er blevet leveret, samt afgiftsperioden for og værdien af leveringen
Ændring 9
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 1
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 199a – stk. 2 – litra c
c) pålægge alle afgiftspligtige personer, der modtager varer eller tjenesteydelser, som er omfattet af ordningen, en transaktionsbaseret eller samlet indberetningspligt med henblik på krydskontrol af de oplysninger, leverandøren har afgivet
c) pålægge alle afgiftspligtige personer, der modtager varer eller tjenesteydelser, som er omfattet af ordningen, en periodevis transaktionsbaseret eller samlet indberetningspligt med henblik på krydskontrol af de oplysninger, leverandøren har afgivet
Ændring 10
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 1
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 199a – stk. 2 – litra d
d) indføre passende og effektive kontrolforanstaltninger med henblik på at overvåge og afbøde aktuelle former for svig og for at forebygge, at der opstår svigagtig adfærd i forbindelse med andre varer og tjenesteydelser, i detailleddet eller i andre medlemsstater.
d) indføre passende og effektive kontrolforanstaltninger ledsaget af allerede eksisterende uanmeldte kontroller med henblik på at overvåge og afbøde aktuelle former for svig og for at forebygge, at der opstår svigagtig adfærd i forbindelse med andre varer og tjenesteydelser, i detailleddet eller i andre medlemsstater.
Ændring 11
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 1
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 199a – stk. 2 a (nyt)
2a.  En medlemsstat, der vælger at indføre den i stk. 1 omhandlede ordning, kan pålægge alle afgiftspligtige personer, der modtager varer eller tjenesteydelser, som er omfattet af ordningen, krav om specifikke databaserede rapporter med henblik på at klarlægge, hvorvidt disse varer og tjenesteydelser anvendes til sædvanlige erhvervsformål eller andre formål.
Ændring 12
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 1
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 199a – stk. 3 a (nyt )
3a.  Evalueringskriterierne i stk. 3, litra b), defineres af Kommissionen på grundlag af input fra medlemsstaterne og efter høring af Momsudvalget.
Ændring 13
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 1
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 199a – stk. 4 – litra f a (nyt)
fa) eventuelle ændringer i de momsindtægter, som opstår som følge af ordningen for så vidt angår de varer og tjenesteydelser, som er opregnet i bilag VI A, udvalgt og gennemført af de respektive medlemsstater.
Ændring 14
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 1
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 199a – stk. 4 a (nyt )
4a.  Kommissionen forelægger senest den 1. juli 2014 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet sammen med passende forslag udarbejdet på baggrund af de i stk. 4 nævnte evalueringsrapporter fra medlemsstaterne med en vurdering af ordningens generelle effektivitet og effektiviteten af den foranstaltning, hvormed ordningen gennemføres, samt foranstaltningens cost-benefit-forhold med henblik på at revurdere, hvorvidt det vil være passende at forlænge eller udvide ordningens anvendelsesområde.

EFRU: støtteberettigelse for boligtiltag for marginaliserede befolkningsgrupper ***I
PDF 11kWORD 36k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. februar 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, for så vidt angår støtteberettigelse for boligtiltag for marginaliserede befolkningsgrupper (KOM(2009)0382 - C7-0095/2009 - 2009/0105(COD))
P7_TA(2010)0012A7-0048/2009

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0382),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 162, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0095/2009),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3 og artikel 178 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A7-0048/2009),

1.   vedtager nedenstående holdning ved førstebehandlingen;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. februar 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, for så vidt angår støtteberettigelse for boligtiltag for marginaliserede befolkningsgrupper

P7_TC1-COD(2009)0105


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 437/2010).


Administrativt samarbejde på beskatningsområdet *
PDF 166kWORD 126k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. februar 2010 om forslag til Rådets direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (KOM(2009)0029 - C6-0062/2009 - 2009/0004(CNS))
P7_TA(2010)0013A7-0006/2010

(Særlig lovgivningsprocedure -høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2009)0029),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 93 og 94, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0062/2009),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–   der henviser til artikel 113 og 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0006/2010),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv
Betragtning 9 a (ny)
(9a)  Med henblik på en korrekt anvendelse og verificering af medlemsstaternes forskellige skatteordninger bør der foreligge passende oplysninger om skattepligtige aktiviteter, der finder sted i andre medlemsstater. Blandt de forskellige informationsformer synes automatisk udveksling af oplysninger at være den mest effektive metode til formidling af de almindeligt anvendte oplysninger, som er nødvendige for en korrekt beskatning, især i grænseoverskridende sager. Skal en sådan automatisk udveksling af oplysninger være effektiv, er det nødvendigt at fastlægge de kategorier og definere de områder, hvor det er obligatorisk at anvende denne. Derudover bør der være mulighed for at fastsætte en dobbelt grænse inden for de kategorier, der skal udveksles oplysninger om, og/eller det beløb, der udløser mekanismen.
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning 10
(10)  Medlemsstaterne bør automatisk udveksle alle oplysninger i tilfælde, hvor en medlemsstat har grund til at tro, at der er eller kan være begået en overtrædelse af skattelovgivningen i den anden medlemsstat, hvor der er risiko for fejlagtig beskatning i den anden medlemsstat, eller hvor der er af en eller anden grund er sket eller kan ske skatteunddragelse i den anden medlemsstat, og i særdeleshed i tilfælde af fiktiv overførsel af overskud mellem virksomheder i forskellige medlemsstater, eller hvor der med henblik på opnåelse af skattefordele foregår sådanne transaktioner mellem virksomheder i to medlemsstater via et tredjeland.
(10)  Medlemsstaterne bør, idet de sikrer beskyttelsen af forbrugernes privatliv, automatisk udveksle alle oplysninger i tilfælde, hvor en medlemsstat har grund til at tro, at der er eller kan være begået en overtrædelse af skattelovgivningen i den anden medlemsstat, hvor der er risiko for fejlagtig beskatning i den anden medlemsstat, eller hvor der er af en eller anden grund er sket eller kan ske skatteunddragelse i den anden medlemsstat, og i særdeleshed i tilfælde af fiktiv overførsel af overskud mellem virksomheder i forskellige medlemsstater, eller hvor der med henblik på opnåelse af skattefordele foregår sådanne transaktioner mellem virksomheder i to medlemsstater via et tredjeland.
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 11 a (ny)
(11a)  Sådanne oplysninger bør også beskyttes i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger1 og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger2. Medlemsstaterne og Kommissionen bør respektere forpligtelserne med hensyn til åbenhed og information over for de berørte parter i forbindelse med indhentning af personoplysninger. Der bør sikres et passende beskyttelsesniveau, en begrænset datalagringsperiode og ansvarlighed hos den institution eller det organ, der lagrer de pågældende data.
_______________________________
1 EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31
.2 EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
Ændring 29
Forslag til direktiv
Betragtning 11 b (ny)
(11b)  Udvekslingen af oplysninger i de i betragtning 9, 10 og 11 omhandlede tilfælde bør ikke pålægge personer og virksomheder ekstra selvangivelsesforpligtelser.
Ændring 4
Forslag til direktiv
Betragtning 12
(12)  Det er vigtigt at tillade, at embedsmænd fra en medlemsstats skatteforvaltning kan opholde sig på en anden medlemsstats område og gøre brug af de kontrolbeføjelser, der er tillagt den anmodede medlemsstats embedsmænd.
(12)  Med henblik på at optimere samarbejdet mellem medlemsstaternes skatteforvaltninger er det vigtigt at tillade, at embedsmænd fra en medlemsstats skatteforvaltning kan opholde sig på en anden medlemsstats område.
Ændring 5
Forslag til direktiv
Betragtning 17 a (ny)
(17a)  For at gøre dette direktiv mere anvendeligt og effektivt bør der for den anmodede myndigheds vedkommende fastsættes samme grad af forpligtelse til såvel at udveksle allerede disponible oplysninger som at foretage de administrative undersøgelser, der måtte være nødvendige for at opnå sådanne oplysninger.
Ændring 6
Forslag til direktiv
Betragtning 19
(19)  Medlemsstaten bør dog ikke afslå at meddele oplysninger, fordi de ikke er af national interesse, eller fordi oplysningerne om en person, der er hjemmehørende i den anden medlemsstat, skal indhentes hos en bank, en anden finansieringsinstitution, en forvalter eller en person, der handler som repræsentant eller betroet person, eller fordi de vedrører en persons ejerskabsinteresser.
(19)  Medlemsstaten bør dog ikke afslå at meddele oplysninger, fordi de ikke er af national interesse, eller fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, eller en anden finansieringsinstitution, eller en forvalter eller person, der handler som repræsentant eller betroet person, eller fordi de vedrører en persons ejerskabsinteresser.
Ændring 7
Forslag til direktiv
Betragtning 20
(20)  Det bør også gøres klart, at når en medlemsstat etablerer et bredere samarbejde med et tredjeland, end den har pligt til ifølge dette direktiv, bør den ikke nægte at etablere et bredere samarbejde med de øvrige medlemsstater.
(20)  Det bør også gøres klart, at når en medlemsstat etablerer et bredere samarbejde med et tredjeland, end den har pligt til ifølge dette direktiv, bør den ikke nægte at etablere et bredere samarbejde med de øvrige medlemsstater. Enhver videregivelse af personoplysninger til et tredjeland bør foretages i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF.
Ændring 8
Forslag til direktiv
Betragtning 22
(22)  Det administrative samarbejdes effektivitet bør evalueres, navnlig på grundlag af statistikker.
(22)  For at styrke og udvide det administrative samarbejde, bør der, navnlig på grundlag af statistikker, foretages en evaluering af, hvor effektiv gennemførelsen af dette direktiv har været. Der bør ligeledes føres kontrol med de tilfælde, hvor medlemsstaterne har afslået at meddele oplysninger eller at indlede en administrativ undersøgelse.
Ændring 9
Forslag til direktiv
Betragtning 23 a (ny)
(23a)  Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, med hensyn til tekniske forbedringer vedrørende de indkomst- og kapitalkategorier, der er underkastet automatisk udveksling af oplysninger, og vedrørende indkomst- og kapitaltærsklerne for, hvornår det er obligatorisk at udveksle oplysninger. I betragtning af det administrative samarbejdes specifikke karakter bør beføjelsen gælde for en ubegrænset periode.
Ændring 10
Forslag til direktiv
Artikel 3 – nr. 6 – litra d
d) et retligt arrangement såsom et partnerskab eller en trust, af hvis indkomst eller kapital der skal svares en af de skatter, der er omfattet af dette direktiv
d) ethvert andet retligt instrument eller arrangement, uanset art og type og med eller uden status som juridisk person, der kan eje eller forvalte aktiver, herunder også af afkast fra disse, hvoraf der skal svares en af de skatter, der er omfattet af dette direktiv
Ændring 11
Forslag til direktiv
Artikel 3 – nr. 8
8) "ad elektronisk vej": ved hjælp af edb-udstyr, herunder digital kompression, og lagring af data og ved anvendelse af kabel, radio eller optiske eller andre elektroniske midler
8) "ad elektronisk vej": ved hjælp af edb-udstyr, herunder digital kompression, og lagring af data og ved anvendelse af kabel, radio eller optiske eller andre elektroniske midler, hvor sådanne midler kan styres samtidig med, at der garanteres sikker beskyttelse af oplysningerne
Ændring 12
Forslag til direktiv
Artikel 7 a (ny) (i afdeling I "Udveksling af oplysninger efter anmodning")
Artikel 7a
Kontrolsystemer
Hver medlemsstat udvikler passende kontrolsystemer for sit centrale forbindelseskontor på skatteområdet for at sikre åbenhed og omkostningseffektivitet og udarbejder som led i en årlig kontrol en offentligt tilgængelig beretning i overensstemmelse hermed.
Ændring 13
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 1
1.  Den kompetente myndighed i hver medlemsstat sender automatisk oplysninger om visse kategorier af indkomster og kapital til de øvrige medlemsstater.
1.  Den kompetente myndighed i hver medlemsstat meddeler automatisk den kompetente myndighed i den anden medlemsstat oplysninger vedrørende personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i denne anden medlemsstat, om følgende kategorier af indkomster og kapital:
a) arbejdsindkomster
b) bestyrelseshonorarer
c) udbytter
d) kapitalgevinster
e) tantiemer
f) afkast af livsforsikringer, som ikke er omfattet af andre retlige EU-instrumenter vedrørende udveksling af oplysninger og andre lignende foranstaltninger
g) pensioner
h) fast ejendom og afkast heraf.
Sådanne oplysninger er beskyttet i medfør af direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001. Medlemsstaterne og Kommissionen respekterer forpligtelserne med hensyn til åbenhed og information over for de berørte parter i forbindelse med indhentning af personoplysninger. Der sikres et passende beskyttelsesniveau, en begrænset datalagringsperiode og ansvarlighed hos den institution eller det organ, der lagrer de pågældende data.
Ændring 14
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 2
2.  Senest to år efter dette direktivs ikrafttræden fastsætter Kommissionen efter proceduren i artikel 24, stk. 2:
2.  Med henblik på en mere effektiv ansættelse af de i artikel 2 omhandlede skatter baseret på de i medlemsstaterne indhøstede erfaringer vedtager Kommissionen første gang senest ...* delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 22a, 22b og 22c, der:
a) hvilke kategorier af indkomst og kapital der skal omfattes
a) præciserer eventuelle specifikke vilkår eller begrænsninger i de kategorier, der er omhandlet i stk. 1
b) hvilke former for oplysninger der skal udveksles
b) for de enkelte kategorier af indkomster og kapital præciserer tærsklen for, hvornår det er obligatorisk at udveksle oplysninger.
c) eventuelle særlige betingelser eller begrænsninger for de kategorier, der er nævnt i litra a)
d) hvor hyppigt udvekslingen skal foregå
e) hvordan udvekslingen af oplysninger skal foregå i praksis.
* EUT: Indsæt venligst dato: to år efter dette direktivs ikrafttræden.
Ændring 15
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Kommissionen evaluerer og aflægger hvert år beretning for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorledes den automatiske udveksling af oplysninger fungerer. Kommissionen foreslår på grundlag af sin evaluering foranstaltninger til forbedring af den automatiske udvekslings omfang og kvalitet for at få det indre marked til at fungere mere gnidningsløst.
Ændring 16
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Den kompetente myndighed i en medlemsstat kan oplyse den kompetente myndighed i en anden medlemsstat, at den ikke ønsker at modtage oplysninger om de kategorier af indkomst og kapital, der er omhandlet i stk. 1, eller at den ikke ønsker at modtage oplysninger om indkomst og kapital, som ligger under en nærmere fastsat tærskel. I sådanne tilfælde underretter den pågældende kompetente myndighed ligeledes Kommissionen herom.
Ændring 17
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 3 b (nyt)
3b.  Meddelelsen af oplysninger finder sted mindst én gang om året og senest seks måneder efter afslutningen af regnskabsåret i den medlemsstat, hvor oplysningerne indhentes.
Ændring 18
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 4 – afsnit 1 - indledning
4.  Når medlemsstaterne indgår bilaterale eller multilaterale aftaler for at kunne ansætte de i artikel 2 omhandlede skatter korrekt, foranlediger de automatisk udveksling af oplysninger om visse kategorier af indkomster og kapital. Til det formål præciserer de følgende i disse aftaler:
4.  Når medlemsstaterne indgår bilaterale eller multilaterale aftaler for at kunne ansætte de i artikel 2 omhandlede skatter korrekt, foranlediger de automatisk udveksling af oplysninger om visse kategorier af indkomster og kapital i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001. Til det formål præciserer de følgende i disse aftaler:
Ændring 19
Forslag til direktiv
Artikel 10 – stk. 2 – afsnit 1
6.  Når embedsmænd fra den anmodende myndighed er til stede under administrative undersøgelser i henhold til stk. 1, kan de gøre brug af de kontrolbeføjelser, der er tillagt den anmodede myndigheds embedsmænd, forudsat at de udøver disse beføjelser i overensstemmelse med den anmodede medlemsstats love og administrative bestemmelser.
2.  Når embedsmænd fra den anmodende myndighed er til stede under administrative undersøgelser i henhold til stk. 1, kan de efter fælles overenskomst med den anmodede myndighed og inden for de af denne fastlagte retningslinjer deltage i undersøgelsen.
Ændring 20
Forslag til direktiv
Artikel 17 – stk. 2
2.  Artikel 16, stk. 2 og 4, kan under ingen omstændigheder fortolkes således, at de gør det muligt for en bistandssøgt myndighed i en medlemsstat at afslå at levere oplysninger om en person, der er skattemæssigt hjemmehørende i den anmodende medlemsstat, udelukkende fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, en anden finansieringsinstitution, en forvalter eller en person, der handler som repræsentant eller betroet person, eller fordi oplysningerne vedrører en persons ejerskabsinteresser.
2.  Artikel 16, stk. 2 og 4, kan under ingen omstændigheder fortolkes således, at de gør det muligt for en bistandssøgt myndighed i en medlemsstat at afslå at levere oplysninger, der er relevante i henhold til artikel 5, stk. 1, udelukkende fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank eller en anden finansieringsinstitution, eller en forvalter eller person, der handler som repræsentant eller betroet person, eller fordi oplysningerne vedrører en persons ejerskabsinteresser
Ændring 21
Forslag til direktiv
Artikel 22 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Medlemsstaterne meddeler hvert år Kommissionen, om de har afvist at videregive oplysninger eller at indlede en administrativ undersøgelse, sammen med en redegørelse for årsagerne til sådanne afvisninger. Kommissionen foretager en evaluering af de fremsendte oplysninger og udarbejder henstillinger med sigte på at nedbringe antallet af disse tilfælde i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3.
Ændring 22
Forslag til direktiv
Kapitel V -a – Overskrift (ny)
KAPITEL V-A
DELEGEREDE RETSAKTER
Ændring 23
Forslag til direktiv
Artikel 22 a (ny)
Artikel 22a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter i artikel 8, stk. 2, for en ubegrænset periode.
2.  Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet samtidigt herom.
3.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 22b og 22c anførte betingelser.
Ændring 24
Forslag til direktiv
Artikel 22 b (ny)
Artikel 22b
Tilbagekaldelse af delegationen
1.  Den i artikel 8, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.
2.  Hvis en institution indleder en intern procedure for at beslutte, om den ønsker at tilbagekalde delegationen af beføjelser, giver den den anden institution og Kommissionen meddelelse herom, og oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt.
3.  Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er nævnt i afgørelsen, til ophør. Den får virkning straks eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Afgørelsen berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Afgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Ændring 25
Forslag til direktiv
Artikel 22 c (ny)
Artikel 22c
Indsigelser mod delegerede retsakter
1.  Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på fire måneder fra underretningen herom. Fristen forlænges med to måneder på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet.
2.  Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse mod den delegerede retsakt ved fristens udløb, offentliggøres den delegerede retsakt i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri.
3.  Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod den delegerede retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse, angiver grundene til indsigelsen mod den delegerede retsakt.
Ændring 26
Forslag til direktiv
Artikel 23 – stk. 1 – afsnit 1
1.  Når den kompetente myndighed i en medlemsstat modtager oplysninger fra et tredjeland for at kunne ansætte de i artikel 2 omhandlede skatter korrekt, sender denne myndighed dem videre til de kompetente myndigheder i medlemsstater, der kan have gavn af disse oplysninger, og under alle omstændigheder til dem, der anmoder herom, i det omfang internationale aftaler med det pågældende tredjeland ikke er til hinder herfor.
1.  Når den kompetente myndighed i en medlemsstat modtager oplysninger fra et tredjeland for at kunne ansætte de i artikel 2 omhandlede skatter korrekt, sender denne myndighed dem videre til de kompetente myndigheder i medlemsstater, der har brug for disse oplysninger for at kunne foretage en nøjagtig ansættelse af disse skatter, og under alle omstændigheder til dem, der anmoder herom, i det omfang internationale aftaler med det pågældende tredjeland ikke er til hinder herfor.
Ændring 27
Forslag til direktiv
Artikel 23 – stk. 2 – indledning
2.  De kompetente myndigheder kan under overholdelse af deres nationale bestemmelser om videregivelse af personoplysninger til tredjelande, meddele de oplysninger, der indhentes i henhold til dette direktiv, til et tredjeland, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
2.  De kompetente myndigheder kan under overholdelse af deres nationale bestemmelser om videregivelse af personoplysninger til tredjelande, meddele de oplysninger, der indhentes i henhold til dette direktiv, til et tredjeland. En sådan formidling af oplysninger til et tredjeland skal ske i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF, og under forudsætning af at følgende betingelser er opfyldt:

Gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger *
PDF 123kWORD 63k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. februar 2010 om forslag til Rådets direktiv om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (KOM(2009)0028 – C6-0061/2009 – 2009/0007(CNS))
P7_TA(2010)0014A7-0002/2010

(Særlig lovgivningsprocedure - høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2009)0028),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 93 og 94, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0061/2009),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–   der henviser til artikel 113 og 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0002/2010),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 6 a (nyt)
6a.  Hver medlemsstat udarbejder passende kontrolsystemer for sit centrale forbindelseskontor eller for de kontorer, som den har udpeget som forbindelsesafdelinger, for at skabe gennemsigtighed og effektivitet og forelægger i forbindelse med den årlige evaluering en offentlig tilgængelig beretning herom.
Ændring 2
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 1
1.  Efter anmodning fra et centralt forbindelseskontor, et forbindelseskontor eller en forbindelsesafdeling i en medlemsstat (i det følgende benævnt "den bistandssøgende myndighed") udleverer det centrale forbindelseskontor, et forbindelseskontor eller en forbindelsesafdeling i den medlemsstat, som modtager anmodningen (i det følgende benævnt "den bistandssøgte myndighed"), de oplysninger, der måtte være relevante, for den bistandssøgende myndighed, ved inddrivelse af fordringer som omhandlet i artikel 2.
1.  De centrale forbindelseskontorer udveksler de oplysninger med de centrale forbindelseskontorer i de øvrige medlemsstater, der måtte være relevante for sidstnævnte ved inddrivelse af fordringerne som omhandlet i artikel 2.
Ændring 3
Forslag til direktiv
Artikel 5
De centrale forbindelseskontorer udveksler oplysninger om tilbagebetaling af skatter, dog ikke merværdiafgifter, fra de nationale skattemyndigheder, hvis tilbagebetalingen vedrører personer, der er etableret i en anden medlemsstat, og beløb, der overstiger 10 000 EUR.
De centrale forbindelseskontorer udveksler oplysninger om tilbagebetaling af skatter, dog ikke merværdiafgifter, fra de nationale skattemyndigheder, hvis tilbagebetalingen vedrører personer, der er etableret i en anden medlemsstat.
Ændring 4
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 2
2.  Efter aftale mellem den bistandssøgende myndighed og den bistandssøgte myndighed og i overensstemmelse med de bestemmelser, sidstnævnte har fastlagt, kan embedsmænd være til stede under administrative undersøgelser i den bistandssøgte medlemsstat med henblik på at modtage de i artikel 4, stk. 1, nævnte oplysninger, hvis de er bemyndiget hertil af den bistandssøgende myndighed.
2.  Efter aftale mellem den bistandssøgende myndighed og den bistandssøgte myndighed og i overensstemmelse med de bestemmelser, sidstnævnte har fastlagt, kan embedsmænd være til stede under administrative undersøgelser i den bistandssøgte medlemsstat med henblik på at modtage de i dette direktiv nævnte oplysninger, hvis de er bemyndiget hertil af den bistandssøgende myndighed.
Hvis embedsmænd fra den bistandssøgende medlemsstat er til stede under administrative undersøgelser i henhold til første afsnit, kan de udøve de inspektionsbeføjelser, der tillægges embedsmænd i den bistandssøgte medlemsstat, på betingelse af at de udøver disse beføjelser i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser og den administrative praksis, der gælder i den bistandssøgte medlemsstat.
Hvis embedsmænd fra den bistandssøgende myndighed er til stede under administrative undersøgelser i henhold til første afsnit, kan de, når der er indgået aftale herom, udøve de inspektionsbeføjelser, der tillægges den bistandssøgte myndigheds embedsmænd, på betingelse af at de udøver disse beføjelser i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser og den administrative praksis, der gælder i den bistandssøgte myndigheds medlemsstat.
Hvis den person, der undersøges, nægter at respektere de inspektionsforanstaltninger, der pålægges af embedsmændene fra den bistandssøgende medlemsstat, anses dette af den bistandssøgte medlemsstat som manglende respekt over for medlemsstatens egne embedsmænd.
Hvis den person, der undersøges, vægrer sig mod de inspektionsforanstaltninger, der pålægges af den bistandssøgende myndigheds embedsmænd, anses dette af den bistandssøgte myndighed som vægring over for dens egne embedsmænd, såfremt der er indgået en aftale mellem den bistandssøgende myndighed og den bistandssøgte myndighed om de inspektionsbeføjelser, der er tillagt embedsmænd af den bistandssøgte myndighed.
Ændring 5
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 1 – litra b
b) ved fremsendelse, med anbefalet brev eller elektronisk, af en standardformular, som akten eller afgørelsen fra den bistandssøgende medlemsstat er vedhæftet til; til denne standardformular anvendes modellen i bilag I.
b) ved fremsendelse, med anbefalet brev eller elektronisk, af en standardformular, som akten eller afgørelsen fra den bistandssøgende medlemsstat eller en bekræftet kopi deraf er vedhæftet til; til denne standardformular anvendes modellen i bilag I.
Ændring 6
Forslag til direktiv
Artikel 12 – stk. 3
3.  Hele det beløb, som er inddrevet af den bistandssøgte myndighed, overføres til den bistandssøgende medlemsstat.
3.  Hele det beløb, som er inddrevet af den bistandssøgte myndighed, overføres til den bistandssøgende medlemsstat inden 14 dage efter datoen for modtagelse af anmodningen om inddrivelse.
Ændring 7
Forslag til direktiv
Artikel 23 a (ny)
Artikel 23a
Opfølgning af aktiviteter til gennemførelse af direktivet
De centrale forbindelseskontorer udarbejder en årlig rapport om det samarbejde, der har fundet sted i løbet af det foregående skatteår til gennemførelse af dette direktiv. Denne rapport skal mindst omfatte antallet af modtagne og afgivne anmodninger, de trufne foranstaltninger, de grunde, der er givet i tilfælde af afslag, den tid, det har taget at behandle anmodningen, de beløb, som er fordret, og de faktisk inddrevne beløb. Rapporten sendes med henblik på udtalelse til Europa-Parlamentet og Kommissionen.
Ændring 8
Forslag til direktiv
Artikel 27 – stk. 1 a (nyt)
Kommissionen bestræber sig på at fremme et godt samarbejde mellem medlemsstaterne og kontrollerer løbende eventuelle klager over manglende udveksling af informationer eller manglende bistand mellem medlemsstaterne i forbindelse med inddrivelse af fordringer i henhold til dette direktiv.
Ændring 9
Forslag til direktiv
Artikel 27 a (ny)
Artikel 27a
Kommissionens analyse
Kommissionen foretager en sammenlignende analyse af et bredt udvalg af de forskellige instrumenter til inddrivelse af fordringer, som er fastlagt i medlemsstaternes skattelovgivninger, såsom indtægtsordrer, anmodninger om inddrivelse specificeret i tingbogsregistre, pantehæftelser, ved lov fastsatte og i praksis anvendte frister i inddrivelsesprocedurer med henblik på fremme af anvendelsen af bedste praksis ved skatteinddrivelse i medlemsstaterne.

Det nylige jordskælv i Haiti
PDF 30kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2010 om jordskælvet for nylig i Haiti
P7_TA(2010)0015RC-B7-0072/2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til G7-landenes topmøde i Iqaluit, Canada, den 6. februar 2010,

–   der henviser til konklusionerne fra den forberedende ministerkonference i Montreal den 25. januar 2010,

–   der henviser til Europa-Parlamentets drøftelser den 20. januar 2010 med Unionens højtstående repræsentant Baroness Ashton om jordskælvet i Haiti,

–   der henviser til konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Rådet (udenrigsanliggender) i Bruxelles den 18. januar 2010,

–   der henviser til den europæiske konsensus om humanitær bistand,

–   der henviser til De Forenede Nationers stabiliseringsmission i Haiti (MINUSTHA),

–   der henviser til Michel Barniers forslag af 9. maj 2006 om en europæisk civil beredskabsstyrke: Europe Aid,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.   der henviser til, at et jordskælv målt til 7,3 på Richter-skalaen ramte Haiti den 12. januar 2010 med en lang række kraftige efterskælv, der fortsætter med at påvirke landet og forårsage katastrofale skader på Port-au-Prince, Jacmel og andre bosættelser i regionen,

B.   der henviser til, at det forlyder, at der er op til 200 000 døde, 250 000 sårede og mere end 3 millioner mennesker er direkte berørte,

C.   der henviser til, at FN's Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender (OCHA) har oplyst, at op mod en million mennesker har behov for husly i hele landet, og at der op til 600 000 internt fordrevne,

D.   der henviser til, at Haitis regering har vurderet, at 235 000 mennesker har forladt Port-au-Prince og op til en million mennesker kunne forlade byer til fordel for landdistrikterne, hvilket ville lægge pres på samfund der, der allerede er sårbare,

E.   der henviser til omkring 1,8 millioner mennesker var ramt af fødevaremangel før jordskælvet i et land, hvor tæt ved 60 % af befolkningen bor i landdistrikterne, og 70 % lever for under 2 USD om dagen,

F.   der henviser til, at årtier med politisk ustabilitet har bidraget til at svække de statslige institutioner, og statens evne til at levere grundlæggende offentlige tjenesteydelser inden jordskælvet, og at ødelæggelserne forårsaget af jordskælvet har lammet statens evne til aktivt at deltage i hjælpearbejdet og har derved forværret situationen,

G.   der henviser til, at Kommissionen har indvilliget i at give 137 mio. EUR til behov på kort sigt og mindst 200 mio. EUR til behov på mellemlang og lang sigt og medlemsstaterne bidrager med yderligere 92 mio. EUR,

H.   der henviser til, at Haiti er tynget af en udenlandsgæld, der anslås til ca. 1 mia. USD, og som har udgjort en hindring for Haitis udvikling selv inden jordskælvet, og som kan hæmme landets bestræbelser på at genoprette økonomien;

I.   der henviser til, at en omgående genopbygning af Haitis kapacitet til at have et demokrati og en regering, der fungerer, er afgørende for overgangen fra første fases nødhjælpsydelser til den betydelige opgave med genopbygning af nationen,

1.   udtrykker sin dybeste medfølelse, sympati og solidaritet med befolkningen i Haiti, folk fra andre lande og til de ansatte i de internationale organisationer, herunder FN og Kommissionen, i forbindelse med det omfattende tab af menneskeliv og de enorme ødelæggelser forårsaget af jordskælvet;

2.   glæder sig over den indsats, som de haitiske myndigheder og det haitiske civilsamfund samt FN, ngo'er og andre bilaterale bistandsydere har gjort for at hjælpe Haitis befolkning, og anerkender det arbejde, der udføres af hjælpeorganisationer og enkeltpersoner fra hele EU;

3.   opfordrer til en samlet vurdering for at identificere kort- og langfristede behov i befolkningen og EU's engagement i genopbygningsprocessen, der omfatter de tre etaper nødhjælp, rehabilitering og genopbygning; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at foretage en evaluering af EU's indsats i forhold til den humanitære krise i Haiti og fremlægge forslag med henblik på yderligere at forbedre EU's indsats i forhold til tilsvarende situationer i fremtiden;

4.   understreger, at EU's førsteprioritet nu bør være at bistå med genopbygningsarbejdet og forbedre den humanitære situation, med fokus på at hjælpe udsatte grupper som kvinder og børn samt skaffe husly, lægehjælp, logistisk bistand og fødevarer; opfordrer alle medlemsstater til at være indstillet på at imødekomme anmodninger fra FN om yderligere hjælp;

5.   udtrykker dyb bekymring over velfærden for de sårbare, navnlig kvinder; opfordrer Kommissionen og FN til at lægge særlig vægt på kvinders deltagelse i genopbygningsarbejdet ved aktivt at inddrage dem i rehabiliterings-, genopbygnings- og evalueringsfasen af alle nødhjælps- og genopbygningsprogrammer;

6.   understreger, at uledsagede børn samt børn, der er blevet adskilt fra deres familie, skal modtage hjælp med det formål så hurtigt som muligt at genforene dem med deres forældre eller de personer, der sædvanligvis tager sig af dem; opfordrer EU og det internationale samfund til omgående at vurdere behovet for en koordineret plan for at tage sig af de tusindvis af børn, der er blevet forældreløse som følge af jordskælvet; fremhæver den alvorlige risiko for misbrug i form af menneskehandel;

7.   opfordrer indtrængende EU til at støtte et midlertidigt moratorium for nye adoptioner af børn fra Haiti i op til to år efter at opsporingsarbejdet efter pårørende er påbegyndt; opfordrer til en indsats fra EU's side med henblik på så hurtigt som muligt at dække børnenes basale behov, få midlertidige skoler til at fungere samt oprette rådgivning til børn;

8.   glæder sig over Kommissionens foreløbige tilsagn om 30 mio. EUR i humanitær bistand, men udtrykker bekymring over, at OHCA's Flash Appeal om 575 mio. USD er finansieret med 87 % i form af bidrag; understreger, at en sådan finansiering er afgørende for at kunne opretholde operationer på lang sigt; opfordrer Kommissionen og alle medlemsstaterne til fuldt ud at opfylde de forpligtelser, de har indgået;

9.   glæder sig over G7-landenes beslutning om at eftergive deres krav på Haitis internationale gæld; forventer, at alle lande og internationale bistandsydere gør det samme; opfordrer endvidere Den Internationale Valutafond (IMF) til at yde fuld lempelse af landets udestående gæld, herunder et nødhjælpslån på 102 mio. USD, der blev godkendt i januar 2010; understreger, at katastrofebistand som følge af jordskælv skal ydes i form af gavebistand og ikke gældsstiftende lån;

10.   gentager kravet fra FN's vicegeneralsekretær for humanitære anliggender om køretøjer til transport af brændstof; opfordrer medlemsstaterne til at give yderligere bistand til transportleverancer til midlertidige lejre, uddelingssteder og afsidesliggende byer og landsbyer;

11.   understreger betydningen af at tilvejebringe tilstrækkelig sikkerhed til nødhjælpskonvojer med henblik på at sikre, at leverancer fordeles på en retfærdig og rolig måde, især til de svage og dem, der har det største behov;

12.   glæder sig over Rådets beslutning om at sende 350 militærpolitifolk til støtte for hjælpeforanstaltningerne i Haiti, som vil være under FN-kommando, og over beslutningen om at oprette en koordineringsenhed (EUCO Haiti) i Bruxelles til fremme af en proaktiv EU-indsats på det militære og sikkerhedsmæssige område og en koordinering af bidragene fra EU's medlemsstater til hjælpearbejdet;

13.   opfordrer FN til at gennemgå MINUSTHA's mandat med myndighederne i Haiti med henblik på at reagere på landets behov efter katastrofen, med særlig vægt på sikkerhedsspørgsmål;

14.   understreger betydningen af at give de lokale myndigheder passende støtte, således at de kan stimulere økonomien, nu hvor hundredtusinder af mennesker forlader Port-au-Prince for at bosætte sig i landdistrikterne; opfordrer EU og andre internationale bistandsydere til så vidt muligt at købe lokalt fremstillede fødevarer til hjælpearbejdet;

15.   støtter EU's indsats for at øge fødevareproduktionen lokalt, istandsætte ødelagt infrastruktur og stille det nødvendige materiale (såsæd, gødning og værktøj) til rådighed for små landbrugere især til plantesæsonen i foråret, der starter i marts, og som tegner sig for 60 % af den nationale fødevareproduktion;

16.   anmoder Kommissionen om at gøre alt for at støtte "cash for work"-programmer, som er vigtige for at tilføre samfundet kontante penge, og bistå med at få banksystemet til at fungere;

17.   understreger behovet for langsigtede investeringer i opbygningen af jordskælvssikre bygninger og i grundlæggende infrastrukturer, såsom vandforsyning, veje og elektricitet, som var ikke-eksisterende eller helt utilstrækkelige forud for jordskælvet, og som derfor i høj grad forværrer følgerne af naturkatastrofer;

18.   opfordrer til en international konference og en koordineret vurdering af behovene efter katastrofen med deltagelse af FN og Verdensbanken med henblik på at etablere genopbygning på lang sigt, når nødhjælpsarbejdet er overstået;

19.   opfordrer det internationale samfund til at sikre, at Haitis befolkning og regering er hovedaktørerne i genopbygningsprocessen, således at de kan tage ejerskab til deres kollektive fremtid;

20.   opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet en samlet vurdering af behovene efter katastrofen og en statusrapport om genopbygningen;

21.   opfordrer indtrængende EU til at arbejde med de haitiske myndigheder for at oprette katastrofeforebyggelse og kapacitetsstyring på lang sigt, og understreger, at genopbygningsarbejdet skal være baseret på nationale prioriteter, samtidig med at principperne for bistandseffektivitet overholdes, og der ydes støtte til Haitis institutioner med henblik på at sætte dem i stand til at fungere effektivt;

22.   opfordrer det internationale samfund til at beholde Haiti højt på dagsordenen, bruge dette som en mulighed for en gang for alle at behandle de grundlæggende årsager til den underliggende fattigdom i Haiti, og hjælpe Haiti med at komme sig over denne katastrofe som et fuldt fungerende demokrati med en økonomi, der kan forsørge sin befolkning;

23.   anerkender det arbejde, som de enkelte medlemsstater i Den Europæiske Union har udført via EU's civilbeskyttelsesordning og den effektive koordinering af denne bistand af monitorerings- og informationscentret (MIC), og af ECHO-teams, som blev udsendt blot få timer efter jordskælvet;

24.   konstaterer, at Kommissionen for første gang har udsendt to moduler, som er blevet stillet til rådighed gennem en forberedende foranstaltning til EU's udrykningsberedskab, etableret med Parlamentets støtte;

25.   opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag så hurtigt som muligt til Parlamentet om en EU-civilbeskyttelsesstyrke baseret på EU's civilbeskyttelsesordning, således at Den Europæiske Union kan samle de nødvendige midler for at kunne organisere en indledende humanitær nødhjælp inden for 24 timer, efter at en katastrofe er indtrådt;

26.   understreger, at en hurtig europæisk indsats er kendetegnet ved:

   at være af civil og/eller humanitær karakter
   at være af permanent karakter
   at kunne mobiliseres på ethvert tidspunkt og hurtigst muligt
   at foregå under Den Europæiske Unions banner
   at respektere den humanitære folkeret
   at være åben for samarbejde med andre humanitære aktører
   at være indstillet på at samarbejde med FN-systemet
   at være åben for bidrag fra tredjelande
   at det respekteres, at medlemsstaternes deltagelse i de foranstaltninger, der iværksættes, er frivillig
   at være indstillet på, at den kapacitet der på ethvert tidspunkt kan mobiliseres, hvad enten der er tale om personel eller materiel, hele tiden skal opgraderes
   at være baseret på princippet om "byrdefordeling";

27.   opfordrer Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og kommissæren for internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring til at indtage en ledende rolle i koordineringen af Unionens kriseindsats under udøvelse af det ansvar for koordineringen af Unionens indsats i fremtidige krisesituationer, som følger af Lissabontraktaten, samtidig med at der bygges på tidligere opnåede resultater;

28.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, formanden for Kommissionen, Haitis præsident og regering, FN's vicegeneraldirektør for humanitære anliggender og humanitær bistand og medlemsstaternes regeringer.


Situationen i Iran
PDF 146kWORD 65k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2010 om Iran
P7_TA(2010)0016RC-B7-0078/2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran,

–   der henviser til erklæringen af 5. februar 2010 fra EU's højtstående repræsentant, Catherine Ashton, om de nært forestående henrettelser i Iran,

–   der henviser til den fælles erklæring af 8. februar 2010 fra EU og USA, hvori de opfordrer den iranske regering til at opfylde sine menneskeretsforpligtelser,

–   der henviser til erklæringen af 9. oktober 2009 fra Europa-Parlamentets formand, hvori han gentog Parlamentets engagement i en global afskaffelse af dødsstraffen og især fordømte dødsstraf mod mindreårige,

–   der henviser til erklæringen om Iran fra Det Europæiske Råds møde den 10.-11. december 2009,

–   der henviser til erklæringen af 12. januar 2010 fra EU's højtstående repræsentant om sagen mod syv baha'i-ledere i Iran,

–   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1737 (2006), 1747 (2007), 1803 (2008) og 1835 (2008),

–   der henviser til beslutningen af 27. november 2009 fra styrelsesrådet for Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) om gennemførelse af sikkerhedsaftalen til ikke-spredningstraktaten og de relevante bestemmelser i de ovennævnte resolutioner fra De Forenede Nationers Sikkerhedsråd i Den Islamiske Republik Iran,

–   der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination og konventionen om barnets rettigheder, som Iran har tilsluttet sig,

–   der henviser til erklæringen af 5. januar 2010 fra det iranske efterretningsministerium, hvori alle kontakter mellem iranske borgere og 60 ikke-statslige organisationer samt adskillige internationale medier, som udsender programmer på farsi, erklæres for "ulovlige",

–   der henviser til, at de iranske myndigheder "udsatte" det besøg, som Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Iran skulle aflægge i Teheran den 8.-11. januar 2010,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

Demokrati og menneskerettigheder

A.   der henviser til, at den politiske situation i Iran bliver stadig værre, uden at den iranske regering på nogen måde har antydet, at den agter at reagere på de interne og verdensomspændende bekymringer med hensyn til legitimiteten af valget i 2009, samt til, at tegnene på, at der har fundet massiv svindel sted, har resulteret i en omfattende protestbevægelse (den såkaldte "grønne bevægelse"), der er fortsat med at afholde massedemonstrationer i de seneste måneder,

B.   der henviser til, at den politiske udvikling i Iran efter det omstridte præsidentvalg i juni 2009 har vist, at der er et stort potentiale for folkestyrede, demokratiske forandringer i landet med dets levende og aktive civile samfund som spydspids,

C.   der henviser til, at iranske sikkerhedsstyrker, revolutionsgarden, Basij-militsen og politiet har reageret ved at slå hårdt ned på protesten ved vilkårligt at tilbageholde tusinder af fredelige demonstranter og dissidenter, herunder studerende og akademikere, kvinderetsforkæmpere, fagforeningsrepræsentanter, advokater, journalister, bloggere, præster og fremtrædende menneskerettighedsforkæmpere i et tydeligt forsøg på at intimidere kritikere og undertrykke meningsforskelle,

D.   der henviser til, at mange af de tilbageholdte har berettet, at de er blevet slået og tortureret og i nogle tilfælde udsat for seksuelle overgreb i fængsler og hemmelige detentionscentre, samt at Den Islamiske Republik Irans parlament (Majlis) i en undersøgelse i begyndelsen af 2010 påpegede, at viceanklageren Saeed Mortazavi var direkte ansvarlig for, at mindst tre tilbageholdte personer omkom som følge af tortur og misrøgt i Kahrizak-fængslet, som domstolene tre år tidligere havde beordret lukket,

E.   der henviser til, at det fra officiel regeringsside er blevet bekræftet, at mindst 30 demonstranter har mistet livet under demonstrationer eller i fangenskab siden juni 2009, og at mindst syv mere døde under sammenstød den 27. december 2009, som var den hellige Ashura-dag, samt at det reelle antal døde som følge af regeringsstøttet vold menes at være meget højere,

F.   der henviser til, at sikkerhedsstyrkerne desuden har øget deres systematiske chikane af medlemmer af religiøse mindretal, som f.eks. af baha'ier (hvoraf alle syv forhenværende ledere er blevet anholdt og for øjeblikket sidder på anklagebænken), sunnier og kristne (bl.a. otte præster), og har gennemført en kampagne med vilkårlige anholdelser og henrettelser af medlemmer af det kurdiske, azeriske, baluchiske og arabiske civilsamfund og politiske aktivister, samt især til, at 21 kurdere for øjeblikket sidder på dødsgangen,

G.   der henviser til, at det iranske parlament den 9. september 2008 godkendte en lov om trosfrafald, som ville gøre det muligt at straffe det med døden at konvertere fra islam,

H.   der henviser til, at domstolene i begyndelsen af august 2009 iscenesatte skueprocesser mod hundreder af fremtrædende reformtilhængere og aktivister, der formodedes at have kontakt til "oprørere", som forsøger at fremme en "fløjlsrevolution", samt til, at der under disse retssager var mange af dissidenterne, der aflagde tv-transmitterede tilståelser, som forekom at være fremtvungne,

I.   der henviser til, at regeringen fortsat beskylder europæiske lande for at blande sig i den politiske udvikling i Iran, og at sådanne beskyldninger førte til udvisning af to britiske diplomater, anholdelse af flere iranere, der arbejdede på den britiske ambassade, samt kortvarig anholdelse af to tyske diplomater på grund af deres formodede rolle i protestdemonstrationerne efter valget,

J.   der henviser til, at Mohammad Reza Ali-Zamani og Arash Rahmanipour blev henrettet den 28. januar 2010, og at det var de første fuldbyrdede dødsstraffe, som af officielle kilder er blevet sat i forbindelse med protestbevægelsen, til trods for at mindst en af dem, hvis ikke begge, allerede var fængslet på valgtidspunktet, og at mindst ni personer angiveligt er blevet idømt dødsstraf for påståede forbindelser til den grønne bevægelse

K.   der henviser til, at Ali Mousavi, den 35-årige nevø til Hossein Mousavi, som var den vigtigste udfordrer ved valget i juni, den 27. december 2009, den sidste dag i Ashura-fejringen, blev skudt og bevidst kørt over af en bil ved en episode, der udviste alle tegn på et målrettet attentat, som skulle være en alvorlig advarsel til hans onkel,

L.   der henviser til, at der den 8. januar 2010 blev gennemført et attentatforsøg på Mehdi Karroubi, den næstvigtigste udfordrer ved præsidentvalget, med affyring af to kugler mod hans bil - som var skudsikker - mens medlemmer af Basij-militsen og revolutionsgarden samledes for at protestere mod Karroubis tilstedeværelse i Qazvin,

M.   der henviser til, at begrænsningerne af presse- og ytringsfriheden fortsat øges, og at de iranske myndigheder har foretaget omfattende og hyppig støjsending på internationale radio og tv-net, mange internationale websteder, herunder Facebook og Twitter, samt den lokale oppositions websteder og mobiltelefontjenester i Teheran og dermed også har skabt transmissionsproblemer i andre lande i Mellemøsten og endog i Europa,

N.   der henviser til, at russiske og europæiske virksomheder har leveret det nødvendige filtrerings- og støjsendingsudstyr til Iran, hvoraf noget endog kan udgøre en sundhedsrisiko for befolkningen i nærheden disse installationer,

O.   der henviser til, at revolutionsgarden, dens hemmelige tjeneste og Basij-militsen spiller en stadig mere aktiv rolle i hele det iranske samfund, hvor de slår ned på den iranske civilbefolkning, anholder menneskerettighedsforkæmpere og tilsyneladende er ved at tage retten i egen hånd,

Atomspørgsmålet

P.   der henviser til, at Iran, der er part i traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT), med ratifikationen af NPT har svoret ikke at erhverve kernevåben og er retligt forpligtet til at anmelde alle sine nukleare aktiviteter, herunder nukleart materiale, og lægge dem ind under Den Internationale Atomenergiorganisations (IAEA) kontrol,

Q.   der henviser til, at samtlige kontraherende parter ifølge artikel IV i NPT har en umistelig ret til forskning i og produktion og anvendelse af nuklear energi til fredelige civile formål uden forskelsbehandling og i overensstemmelse med artikel I og II i denne traktat,

R.   der henviser til, at Iran i strid med sin forpligtelse i henhold til ikke-spredningstraktaten hemmeligt har opført et berigelsesanlæg ved Qom og først oplyst IAEA om dets eksistens, lang tid efter at opførelsen var indledt, der henviser til, at denne overtrædelse af bestemmelserne giver anledning til mistanke om, at der kan være flere nukleare anlæg, og endvidere undergraver tilliden til de iranske forsikringer om den rent civile karakter af det nukleare program,

S.   der henviser til, at den fratrædende generaldirektør for IAEA, dr. ElBaradei, bemærkede i den ovennævnte rapport af 16. november 2009, at IAEA, medmindre Iran gennemfører tillægsprotokollen og redegør tilfredsstillende for de resterende spørgsmål, ikke vil være i stand til at tilvejebringe pålidelige forsikringer om, at der ikke findes ikke-anmeldte nukleare materialer og aktiviteter i Iran, og konstaterer, at der stadig er en række uafklarede spørgsmål, som giver anledning til bekymring med hensyn til de mulige militære dimensioner af Irans nukleare program,

T.   der henviser til, at EU, De Forenede Stater, Kina og Rusland for at finde en diplomatisk løsning på problemet med Irans nukleare program har foreslået en aftale under opsyn af IAEA om at sende Irans eksisterende produktion af lavt beriget uran til Rusland og Frankrig med henblik på oparbejdning til brændselsstave for at sikre driften af den medicinske forskningsreaktor i Teheran, og at der, efter at Iran har afvist dette forslag, er drøftelser i gang i Sikkerhedsrådet om forstærkede sanktioner imod landet,

U.   der henviser til, at Iran fortsætter med at udvikle ballistisk missilteknologi og stræber efter at blive i stand til at opstille interkontinentale ballistiske missiler, et egnet fremføringsmiddel for kernevåben,

V.   der henviser til, at den iranske regering har fremsat modstridende udtalelser om sit nukleare program og har givet ordre til påbegyndelse af yderligere berigelsesaktiviteter den 7. februar 2010,

Demokrati og menneskerettigheder

1.   udtrykker alvorlig tvivl om troværdigheden af valgresultatet, som har ført til, at præsident Ahmadinejad er blevet formelt godkendt til sin anden præsidentperiode på trods af stærke indikationer på storstilet valgsvindel, og mener, at den iranske præsidents legitimitet er blevet alvorligt undermineret;

2.   hylder modet hos alle de iranske borgere, som kræver større frihed og flere demokratiske rettigheder og giver udtryk for deres ønske om at leve i et samfund uden undertrykkelse og trusler; hylder især de iranske kvinder, som spillede en afgørende rolle i demonstrationerne efter valget i juni;

3.   støtter helhjertet det iranske folks demokratiske ambitioner og beklager dybt, at den iranske regering og det iranske parlament tilsyneladende er ude af stand til at imødekomme de berettigede krav fra de iranske borgere, især den unge generation, som alt for længe har set sine ønsker om økonomisk og social udvikling blive undertrykt;

4.   opfordrer den iranske regering til fuldt ud at respektere retten til at forsamles fredeligt og ytringsfriheden, også under de bebudede demonstrationer den 11. februar 2010; fordømmer skarpt de iranske myndigheders anvendelse af vold mod demonstranter, der søger at udøve deres ytringsfrihed og ret til at forsamles fredeligt;

5.   kræver øjeblikkelig løsladelse af alle dem, der er tilbageholdt udelukkende for fredeligt at have udøvet deres ret til ytringsfrihed, foreningsfrihed og forsamlingsfrihed eller på grund af deres religion eller seksuelle orientering, og opfordrer myndighederne til at indlede undersøgelser imod og retsforfølge de regeringsembedsmænd og medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, der er ansvarlige for drab på, misbrug af og tortur mod dissidenter eller medlemmer af deres familie, demonstranter og tilbageholdte personer;

6.   fordømmer kraftigt dødsstraffene og henrettelserne i Iran, især tilfældene med Mohammed Reza Alizamani og Arash Rahmanipour, og kræver, at dødsstraffen afskaffes; opfordrer de iranske myndigheder til at ophøre med at anvende anklagen for "Moharabeh" (at føre krig mod Gud), som indebærer dødsstraf, imod demonstranter, som demonstrerer fredeligt for øgede demokratiske rettigheder; opfordrer Iran til øjeblikkeligt at gennemføre FN's moratorium for dødsstraf som krævet i FN's Generalforsamlings resolution 62/149 og 63/168;

7.   er forfærdet over regeringens og/eller sikkerhedsstyrkernes mordforsøg på præsidentkandidater og medlemmer af deres familier og opforder den øverste leder Khamenei til at garantere sikkerheden for de ledende repræsentanter for oppositionen i Iran;

8.   fordømmer de iranske myndigheders bestræbelser på at censurere de trykte medier og forstyrre radio, tv og internet, f.eks. BBC, med støjsending og opfordrer EU og medlemsstaterne til at behandle de internationale konsekvenser af disse metoder inden for rammerne af Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU);

9.   fordømmer de iranske myndigheders beslutning om at forbyde kontakter med udenlandske ikke-statslige organisationer, navnlig dem som arbejder for at forsvare borgerlige friheder og rettigheder, og opfordrer de iranske myndigheder til øjeblikkeligt at ophæve dette forbud;

10.   opfordrer de iranske myndigheder til øjeblikkeligt at indstille deres praksis med at vise skueprocesser i tv og opfordrer det iranske parlament til at ændre iranske love, som giver regeringen mulighed for at nægte ret til en retfærdig rettergang som f.eks. tiltaltes adgang til en passende juridisk repræsentation;

11.   kritiserer kraftigt de internationale selskaber, og navnlig Nokia/Siemens, for at have leveret den nødvendige censur- og overvågningsteknologi til de iranske myndigheder og dermed medvirket til forfølgelse og arrestation af iranske dissidenter;

12.   beklager beskyldningerne for indblanding i interne anliggender mod ansatte ved europæiske ambassader og anmoder i denne forbindelse om, at de iranske myndigheder respekterer Wienerkonventionen og de diplomatiske normer;

13. er foruroliget over karakteren af demonstrationer, organiseret af Basji-militsen, foran EU-medlemsstaters ambassader i Teheran den 9. februar 2010, og opfordrer de iranske myndigheder til at garantere de diplomatiske missioners sikkerhed;
Atomspørgsmålet

14.   understreger endnu en gang, uden at anfægte Irans ret til at udvikle nuklear energi til fredelige formål efter ikke-spredningsaftalens regler, at spredningsrisikoen i forbindelse med det iranske nukleare program fortsat giver anledning til alvorlig bekymring i EU og det internationale samfund, hvilket kommer meget klart til udtryk i FN's Sikkerhedsråds resolution 1737, 1747, 1803 og 1835;

15.   beklager, at der ikke er gjort væsentlige fremskridt med de vigtige spørgsmål, som giver anledning til alvorlig bekymring, og opfordrer på ny Iran til igen at gøre landets nukleare program gennemskueligt ved at give IAEA fuldstændige, klare og troværdige svar, løse alle udestående spørgsmål og problemer i forbindelse med dette program, herunder spørgsmål af militær betydning, fuldt ud gennemføre bestemmelserne i den omfattende sikkerhedsaftale, inklusive underaftalerne, og ratificere og gennemføre tillægsprotokollen;

16.   støtter Europarådets tostrengede strategi og alle bestræbelser på at finde en langsigtet forhandlingsløsning på det iranske atomspørgsmål; insisterer på, at eventuelle yderligere sanktioner i forbindelse med den nukleare trussel ikke bør omfatte foranstaltninger, der har negative konsekvenser for den iranske befolkning som helhed;

17.   beklager, at den iranske regering på ny har afvist alle forsøg på at finde et kompromis i atomspørgsmålet, og at det iranske styre åbenbart ønsker at udnytte spørgsmålet både til at aflede opmærksomheden fra den interne krise i landet og som taktik til at vinde tid og undgå diskussioner i FN's Sikkerhedsråd om yderligere sanktioner, og opfatter de seneste udtalelser fra den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad som et led i denne taktik;

Forbindelserne mellem EU og Iran

18.   understreger betydningen af en fortsat dialog med Iran på alle niveauer og navnlig med civilsamfundet; beklager, at man fra iransk side aflyste det planlagte besøg af Europa-Parlamentets delegation, og udtrykker håb om, at den iranske regering og det iranske parlament reviderer sit standpunkt vedrørende direkte kontakter;

19.   opfordrer Rådet til fortsat at være rede til at interessere sig for Iran for at opnå en forhandlingsløsning på såvel atomproblemet som problemer med den regionale sikkerhed under hensyntagen til Irans legitime sikkerhedsinteresser og -anliggender, herunder den langfristede udsigt til et atomvåbenfrit Mellemøsten;

20.   mener, at der bør indledes en seriøs debat på EU-plan om muligheden for at indføre flere målrettede sanktioner, der ikke er til skade for den iranske befolkning som helhed; kræver, at den eksisterende liste over personer og organisationer, som er omfattet af rejseforbud og indefrysning af aktiver i EU, udvides til at omfatte dem, der er ansvarlige for undertrykkelsen og begrænsningen af friheden i landet, og dem, der er ansvarlige for misligholdelsen af Irans internationale forpligtelser hvad angår atomspørgsmålet;

21.   glæder sig over de nylige udtalelser fra EU's højtstående repræsentant og næstformand i Kommissionen og andre EU-ledere om, at det næste skridt vil være, at indbringe sagen for FN's Sikkerhedsråd, og opfordrer det franske formandskab for Sikkerhedsrådet til at sætte det iranske atomspørgsmål på Sikkerhedsrådets dagsorden i februar 2010; opfordrer de kinesiske myndigheder til at støtte det internationale samfunds bestræbelser på at bremse Irans uranberigelsesprogram;

22.   minder de iranske myndigheder om, at Iran skal sikre grundlæggende menneskerettigheder, respekt for de demokratiske principper, ytringsfrihed og retsstatsprincippet, for at der kan udvikles frugtbare forbindelser mellem EU og Iran, idet dette er en betingelse for alle lande, som har politiske og økonomiske forbindelser med EU; understreger, at en eventuel indgåelse af en samarbejds- og handelsaftale mellem Iran og EU er betinget af, at disse værdier respekteres, og af Irans fulde overholdelse af FN's Sikkerhedsråds og IAEA's resolutioner samt tilvejebringelse af objektive garantier med hensyn til den fredelige karakter af Irans nukleare program og indstilling af Irans støtte til terroraktiviteter;

23.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til aktivt at støtte initiativer med sigte på at forbedre mediepluralismen og glæder sig over fremskridtene med det allerede iværksatte projekt vedrørende europæiske nyheder på farsi;

24.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger med henblik på at forbyde eksport af overvågningsteknologi fra europæiske virksomheder til regeringer og lande som Iran, hvor denne teknologi kan anvendes til krænkelse af ytringsfriheden;

25.   opfordrer Kommissionen til at oprette en EU-delegation i Teheran;

26.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at iværksætte yderligere foranstaltninger i forbindelse med EIDHR og den europæiske indvandringspolitik med henblik på aktivt at beskytte de iranske menneskerettighedsforkæmpere;

o
o   o

27.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til EU's højtstående repræsentant, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's Menneskerettighedsråd og Den Islamiske Republik Irans regering og parlament.


Situationen i Yemen
PDF 132kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2010 om situationen i Yemen
P7_TA(2010)0017RC-B7-0021/2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til udtalelserne fra formanden på mødet på højt plan om Yemen den 27. januar 2010,

–   der henviser til Rådets (udenrigsanliggender) konklusioner om Yemen af 25. januar 2010 og 27. oktober 2009,

–   der henviser til formandskabets erklæring på Den Europæiske Unions vegne af 27. oktober 2009 om den forværrede sikkerhedssituation i Yemen,

–   der henviser til Det Europæiske Fællesskabs strategidokument for Yemen for perioden 2007-2013,

–   der henviser til resultaterne af det besøg, som Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Golfstaterne, herunder Yemen, foretog i Yemen den 22.-25. februar 2009,

–   der henviser til den endelige rapport fra EU-valgobservationsmissionen den 26. september 2006,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.   der henviser til, at den generelle politiske, sikkerhedsmæssige og socioøkonomiske situation i Yemen er blevet forværret gennem længere tid og har givet anledning til alvorlig bekymring i det internationale samfund,

B.   der henviser til, at en gren af al-Qaeda tog ansvaret for det fejlslagne forsøg på at sprænge et fly i luften over Detroit i december 2009, der blev udført af den nigerianske terrorist Umar Faruk Abdulmuttab, der opgav, at han var blevet trænet og udrustet i en al-Qaeda-lejr i Yemen, der henviser til, at en yderligere forværring af sikkerhedssituationen i Yemen kunne gøre landet til et tilflugtssted for terror- og oprørsgrupper i regionen, navnlig al-Qaeda, hvor de kunne planlægge, organisere og støtte fremtidige terroraktioner,

C.   der henviser til, at sikkerhedssituationen yderligere forværres af borgerkrigen mod den shiitiske Zaidi-sekt i Saada i det nordlige Yemen og de voldelige aktioner, der er iværksat af separatistbevægelsen i den sydlige del af landet,

D.   der henviser til, at terrorismen var udbredt i Yemen i mange år før 11. september, som det sås ved al-Qaeda-angrebet på USS Cole den 12. oktober 2000, og at terrorismen i landet siden 2007 er blevet intensiveret med over 30 terrorangreb på rørledninger, olieanlæg, offentlige bygninger, ambassader (herunder den italienske og den amerikanske), skibe og turister,

E.   der henviser til, at kampene i Sadah-regionen fik en regional dimension, da tropper fra Saudi-Arabien gik i kamp mod oprørerne efter et strejftog mod landets grænse og foretog angreb på oprørsstillinger, og til den yemenitiske regerings anklager om, at udefrakommende shiitiske elementer har støttet oprørsbevægelserne i nord,

F.   der henviser til, at kampene mellem den yemenitiske hær og shiamuslimske oprørere i den nordlige provins Saada, der startede i 2004, har fordrevet mere end 175 000 personer fra deres hjem og skabt en humanitær krise i området,

G.   der henviser til, at Yemen er et af verdens fattigste lande; der henviser til, at fødevarekrisen i 2008 har ramt den fattige del af Yemens befolkning meget hårdt, samtidig med at den globale finanskrise og navnlig faldet i olieindtægterne har bidraget til at sætte de offentlige finanser under et uholdbart pres, som yderligere er blevet forværret af det begrænsede omfang af gennemførelsen af økonomiske og skattemæssige reformer, der længe har været påkrævede,

H.   der henviser til, at Yemens oliereserver, som bidrager til over 75 % af landets indtægter, er tæt på at være udtømte, og at landet ikke har mange muligheder for en bæredygtig økonomi efter olien,

I.   der henviser til, at et andet stort problem i Yemen er den alvorlige mangel på vand, som skyldes adskillige faktorer, herunder et stigende forbrug i husholdningerne, dårlig vandforvaltning, korruption, manglende ressourceforvaltning og uøkonomiske kunstvandingsteknikker, og at 99 % af al vandudvinding ifølge regeringens skøn sker uden tilladelse,

J.   der henviser til, at situationen som følge af manglen på fødevarer og vand i Yemen kompliceres yderligere af befolkningens afhængighed af den letomsættelige afgrøde khat, der kræver omfattende vanding, og som dyrkes i så stort et omfang, at ca. 40 % af Yemens vandressourcer bruges hertil; der henviser til, at landet nu er blevet nettoimportør af fødevarer,

K.   der henviser til, at det tiltagende sørøveri i Adenbugten og konstante migrationspres fra Afrikas Horn også indvirker på landets stabilitet,

L.   der henviser til, at det 29 km brede stræde Bab el-Mandab mellem Yemen og Djibouti er af stor strategisk betydning, bl.a. fordi der gennem dette stræde dagligt transporteres 3,3 millioner tønder olie (4 % af verdens samlede dagsproduktion),

M.   der henviser til, at EU siden 2004 har givet over 144 mio. EUR i bistand til Yemen, hvoraf den største del er gået til udvikling, og har gennemført bilaterale bistandsprogrammer for Yemens politi og kystbevogtning,

N.   der henviser til, at den britiske og amerikanske regering efter det mislykkede bombeattentat mod et fly på vej til Detroit vil foretage en væsentlig forøgelse af deres militære bistand og udviklingsbistand til Yemen og også har forpligtet sig til i fællesskab at finansiere en antiterror-specialenhed i det yemenitiske politi og yde støtte til den yemenitiske kystvagt,

O.   der henviser til, at det parlamentsvalg, der skulle have været afholdt i april 2009, er blevet udsat for at give myndighederne mulighed for at gennemføre de nødvendige ændringer af valgsystemet; der henviser til, at der hidtil ikke er truffet konkrete foranstaltninger i retning af dette mål,

P.   der henviser til, at udviklingen i Yemen fortsat giver anledning til alvorlige bekymringer med hensyn til demokrati, menneskerettigheder og domstolenes uafhængighed; der henviser til flere sager om journalister og menneskerettighedsforkæmpere, der er blevet forfulgt; der henviser til, at kvindernes stilling er særlig vanskelig, idet de har stadig ringere adgang til uddannelse og ikke er aktive deltagere i det politiske liv,

Q.   der henviser til, at seks europæiske borgere – fem tyskere og en brite – stadig holdes som gidsler efter en bortførelse i juni 2009, mens tre andre personer fra samme gruppe blev fundet døde umiddelbart efter bortførelsen,

1.   udtrykker dyb bekymring over de vedvarende og stadig voksende problemer for sikkerheden og den politiske og socioøkonomiske situation i Yemen; opfordrer til en væsentlig indsats fra det internationale samfund for at undgå en optrapning af den nuværende krise og bevæge sig i retning af målet om et samlet, stabilt og demokratisk Yemen;

2.   glæder sig over det internationale møde om Yemen, der afholdtes den 27. januar 2010 i London, herunder over udtalelserne fra Golfstaternes Samarbejdsråds generalsekretær om, at han vil være vært for et møde for Golf-partnerne og andre Yemen-partnere i Riyadh den 22.-23. februar 2010 og over tilsagnet fra den yemenitiske regering om at ville fortsætte sit reformprogram og påbegynde drøftelserne om et IMF-program; glæder sig også over tilsagnet fra det internationale samfund om at støtte Yemens regering i kampen mod al-Qaeda og andre slags terrorisme, samtidig med at det gentager sin støtte til et samlet Yemen og respekt for landets suverænitet og uafhængighed;

3.   er overbevist om, at der kun kan opnås stabilitet i Yemen gennem politiske og økonomiske reformer; tilskynder derfor den yemenitiske regering til at opfylde de tilsagn, den gav det internationale samfund, og at intensivere den nationale politiske og økonomiske reformproces for at udbygge demokratiet og forbedre levevilkårene for befolkningen;

4.   glæder sig over og støtter det aktive samarbejde mellem Kommissionen, Rådet og den yemenitiske regering, især inden for udvikling, politi, retsvæsen, grænsekontrol, bekæmpelse af menneskehandel, søfartssikkerhed, terrorbekæmpelse og institutionsopbygning; opfordrer Rådet og Kommissionen til yderligere at styrke de bilaterale relationer med Yemen og undersøge, hvordan EU mest effektivt kan bidrage til at forbedre den sikkerhedsmæssige og politiske situation i landet;

5.   opfordrer endnu en gang til øjeblikkelig våbenhvile i Saada og til at kampene i det sydlige Yemen ophører, og mener, at kun en omfattende politisk løsning kan skabe varig fred; udtrykker sin dybe bekymring over den forværrede humanitære situation i det nordlige Yemen; opfordrer alle parter til at opfylde deres forpligtelser og ansvar i henhold til international humanitær ret med henblik på at beskytte civilbefolkningen i området og tillade levering af humanitær og anden bistand til de berørte territorier;

6.   opfordrer den yemenitiske regering til at afstå fra diskrimination mod nogen etnisk eller religiøs gruppe i landet og til at følge hensynet til almenvellet i sine politikker; understreger, at aktioner og foranstaltninger til terrorbekæmpelse ikke må misbruges til politiske formål, især rettet mod politiske modstandere, journalister og menneskerettighedsforkæmpere;

7.   udtrykker sin bekymring over den vedvarende og tiltagende tilstedeværelse af al-Qaeda i Yemen, og understreger, at såfremt der ikke træffes konkrete foranstaltninger, kan dette medføre en yderligere undergravning af centralregeringens myndighed og destabilisering af Yemen og den omkringliggende region, ligesom det skete i Somalia, hvilket igen vil give ekstremister styret eller inspireret af al-Qaeda mulighed for at omgruppere sig og organisere, træne og iværksætte terroraktioner i eller uden for Yemen;

8.   opfordrer Yemens myndigheder til at gennemføre de nødvendige reformer til forbedring af menneskerettighedssituationen i landet, navnlig sikring af pressefriheden, retten til en retfærdig rettergang og ligebehandling af mænd og kvinder;

9.   understreger betydningen af et uafhængigt retsvæsen med ressourcer og beføjelser til at håndtere ansvarsplaceringen ved overtrædelser af menneskerettighederne, herunder vilkårlig anholdelse og tortur; tilskynder den yemenitiske regering til at sikre, at uafhængige humanitære organisationer får adgang til alle fængsler i Yemen, og at brugen af private og uautoriserede fængsler ophører;

10.   opfordrer alle politiske kræfter i Yemen til at bryde dødvandet i forhandlingerne om de nødvendige politiske reformer; understreger, at det er vigtigt, at der afholdes valg i 2011, og opfordrer alle politiske partier til at sætte handling bag deres aftaler om de tiltag, der er nødvendige for at forbedre valgsystemet og udbygge demokratiet, navnlig under hensyntagen til EU-valgobservationsmissionens anbefalinger efter de demokratiske præsident- og lokalvalg i 2006; opfordrer Kommissionen og Rådet til i tæt samarbejde med Parlamentet at overvåge den proces til reform af forfatningen og valgloven, der ligger til grund for udsættelsen af parlamentsvalget;

11.   opfordrer Kommissionen og Rådet, og efter sin oprettelse også Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, til hurtigt at anlægge en samordnet og omfattende EU-strategi for Yemen for at undgå dobbeltarbejde og overlapning mellem medlemsstaternes støtte- og udviklingsbistandsprogrammer; minder om, at EU-samordning er afgørende for at opnå en altomfattende samordning af donorerne i Yemen, hvilket i alvorlig grad er fraværende;

12.   opfordrer Rådet og Kommissionen til i samarbejde med andre internationale aktører at yde øget udviklingsbistand til Yemen med henblik på at stabilisere den politiske situation og forbedre den økonomiske situation og levevilkårene for landets befolkning; opfordrer især til overvejelser om ekstraordinære bistandsforanstaltninger i forbindelse med stabilitetsinstrumentet og et særligt program til udvidelse af uddannelsen under instrumentet for finansiering af udviklingssamarbejdet; glæder sig over, at Golfens Samarbejdsråd har vist vilje til at videreudvikle sine forbindelser med Yemen; opfordrer den yemenitiske regering til i tæt samarbejde med donorerne at øge bistandens effektivitet via passende samordnings-, distributions- og implementeringsmekanismer;

13.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at den bistand, der ydes af det internationale samfund og navnlig fra EU's budget, anvendes til at finansiere projekter, der direkte kommer så mange mennesker som muligt til gode, og hvis effektivitet kan evalueres på stedet; glæder sig i den forbindelse over oprettelsen af en egentlig EU-delegation i Sanaa;

14.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at gennemføre et særligt program for bistand til Yemen, der omfatter oplæring af yemenitiske embedsfolk på basis af EUJUST LEX-erfaringerne og samplacering af undervisere i yemenitiske centrale og lokale forvaltninger på en sådan måde, at det styrker eller supplerer andre internationale indsatser;

15.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at bistå USA og Yemen med at hjemsende eller genhuse de yemenitter, der er blevet tilbageholdt uden anklage på Guantanamo, herunder de 40 yemenitter, hvis løsladelse den amerikanske regering allerede har godkendt;

16.   opfordrer Yemens myndigheder til at øge bestræbelserne på at få frigivet de seks europæere, der stadig bliver holdt som gidsler på landets territorium;

17.   anmoder Rådet og Kommissionen om at holde Parlamentet fuldstændigt og hurtigt informeret på alle trin i udviklings- og forhandlingsprocessen i overensstemmelse med artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

18.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, generalsekretæren for Golfens Samarbejdsråd og Republikken Yemens regering og parlament.


Menneskehandel
PDF 51kWORD 76k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2010 om forebyggelse af menneskehandel
P7_TA(2010)0018B7-0029/2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fra 2000, navnlig artikel 1, 3, 4, 5 og 6,

–   der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948, navnlig artikel 4 og 5, som slår fast, at slavehandel under alle former skal være forbudt,

–   der henviser til FN's konvention fra 1949 om bekæmpelse af menneskehandel og tredjeparts udnyttelse af prostitution,

–   der henviser til FN's konvention fra 1989 om barnets rettigheder, navnlig artikel 1, 7, 32, 34 og 35, samt til den valgfrie protokol hertil fra 2000 om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi, navnlig artikel 3,

–   der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), navnlig artikel 5 og 6,

–   der henviser til FN's Palermoprotokol fra 2000 om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, som supplerer FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet,

–   der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 29 vedrørende tvunget eller pligtmæssigt arbejde (1930) og nr. 182 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde, som blev vedtaget af ILO's generalkonference på dens 87. samling (1999),

–   der henviser til den fjerde verdenskonference om kvinder, der blev afholdt i Beijing i september 1995, til erklæringen og handlingsplatformen fra Beijing og til de efterfølgende slutdokumenter, der vedtoges på FN's særlige samlinger Beijing +5 og Beijing +10 vedrørende yderligere tiltag og initiativer til gennemførelse af Beijing-erklæringen og handlingsplatformen, som vedtoges henholdsvis den 9. juni 2000 og den 11. marts 2005,

–   der henviser til den europæiske konvention om menneskerettigheder og biomedicin fra 1997 samt til artikel 22 i tillægsprotokollen om transplantation af organer og væv af menneskelig oprindelse fra 2002,

–   der henviser til UNICEF's retningslinjer om beskyttelse af rettighederne for børn, der er ofre for menneskehandel (2006), og til UNICEF's Reference Guide on Protecting the Rights of Child Victims of Trafficking in Europe (2006) (referencehåndbog om beskyttelse af rettighederne for børn, der er ofre for menneskehandel i Europa),

–   der henviser til Europarådets konvention fra 2005 om bekæmpelse af menneskehandel,

–   der henviser til Europarådets "Organised Crime Situation Report" (situationsrapport om organiseret kriminalitet) fra 2005,

–   der henviser til Europarådets henstilling 1611(2003) om handel med organer i Europa,

–   der henviser til Bruxelleserklæringen om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel, der blev vedtaget den 20. september 2002,

–   der henviser til Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA af 19. juli 2002 om bekæmpelse af menneskehandel,

–   der henviser til Rådets direktiv 2004/81/EF af 29. april 2004 om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder(1),

–   der henviser til Kommissionens beretning til Rådet og Europa-Parlamentet på grundlag af artikel 10 i Rådets rammeafgørelse af 19. juli 2002 om bekæmpelse af menneskehandel (KOM(2006)0187),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. oktober 2005 med titlen "Bekæmpelse af menneskehandel - en integreret strategi og forslag til en handlingsplan" (KOM(2005)0514),

–   der henviser til Kommissionens arbejdsdokument med titlen "Evaluering og kontrol af gennemførelsen af EU's plan om bedste praksis, standarder og procedurer til bekæmpelse og forebyggelse af menneskehandel" (KOM(2008)0657),

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådets rammeafgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om ophævelse af rammeafgørelse 2002/629/RIA (KOM(2009)0136),

–   der henviser til køreplanen for ligestilling mellem mænd og kvinder: 2006-2010 (KOM(2006)0092), navnlig den prioriterede indsats for at udrydde kønsbestemt vold og menneskehandel,

–   der henviser til Stockholmprogrammet om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed til gavn for borgerne,

–   der henviser til Bruxelleserklæringen fra oktober 2009 om bekæmpelse af menneskehandel,

–   der henviser til Europols rapporter fra 2009 om menneskehandel,

–   der henviser til rapporten fra juli 2009 fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder om handel med børn inden for EU,

–   der henviser til FN's Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitets (UNODC) globale rapport om menneskehandel fra februar 2009,

–   der henviser til rapporten af 6. februar 2009 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedsaspekterne for ofrene for menneskehandel, navnlig kvinder og børn, og anbefalingerne deri,

–   der henviser til USA's udenrigsministeriums rapport om menneskehandel fra juni 2009,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om dette emne(2),

–   der henviser til forespørgslerne til mundtlig besvarelse til Kommissionen om forebyggelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor (O-0148/2009 - B7-0341/2009, O-0149/09 - B7-0342/2009),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.   der henviser til, at menneskehandel er en moderne form for slaveri, en grov forbrydelse og en alvorlig krænkelse af grundlæggende menneskerettigheder, og den hensætter mennesker i en tilstand af afhængighed gennem anvendelse af trusler, vold og ydmygelser,

B.   der henviser til, at menneskehandel er en særdeles lukrativ forretning for organiseret kriminalitet med store muligheder for profit og begrænset risiko,

C.   der henviser til, at menneskehandel findes i mange former, som f.eks. er relateret til seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, ulovlig handel med menneskelige organer, tiggeri, ulovlige adoptioner og husligt arbejde,

D.   der henviser til, at Europols vurdering fra 2009 er, at handelen med kvinder med henblik på seksuel udnyttelse ikke er mindsket, og at menneskehandel med henblik på tvangsarbejde er stigende,

E.   der henviser til, at UNODC's globale rapport om menneskehandel angiver seksuel udnyttelse som den mest udbredte påviste årsag til menneskehandel, efterfulgt af tvangsarbejde, og det bemærkes endvidere, at 79 % af de identificerede ofre for menneskehandel er kvinder og piger,

F.   der henviser til, at postordrebrude kan blive fanget ind i et miljø præget af slaveri og blive ofre for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, husligt arbejde og andre former for menneskehandel,

G.   der henviser til, at børn er særligt udsatte, og at der dermed er større risiko for, at de bliver ofre for menneskehandel,

H.   der henviser til, at den finansielle og økonomiske krise kan føre til en stigning i menneskehandelen gennem udnyttelse af potentielle ofres behov for at finde et ordentligt arbejde og slippe ud af fattigdommen,

I.   der henviser til, at dette problems omfang og alvor er stærkt bekymrende:

   at Europols rapport fra 2009 om menneskehandel inden for EU viser, at dette er en forretning, der indbringer adskillige millioner euro/dollars om året
   at det på grundlag af de foreliggende tal er rimeligt at anslå, at der hvert år er flere hundredtusinder mennesker, der indrejser i EU-området eller overføres inden for EU-området som led i menneskehandel
   at Eurojust i 2008 åbnede 83 sager om menneskehandel, hvilket udgør en stigning på over 10 % i forhold til 2007 (71 sager),

J.   der henviser til, at EU's lovgivningsmæssige ramme for menneskehandel for nuværende primært er baseret på:

   - Rådets rammeafgørelse af 19. juli 2002 om bekæmpelse af menneskehandel (2002/629/RIA), der har til formål at sikre en minimumsgrad af harmonisering af de nationale lovgivninger
   - Rådets direktiv 2004/81/EF af 29. april 2004 om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder,

K.   der henviser til, at erfaringen viser, at denne lovgivningsmæssige ramme ikke er effektiv nok, og at gennemførelsesgraden ligeledes er utilstrækkelig, og at EU derfor er nødt til at yde en større indsats,

L.   der henviser til, at Kommissionen i marts 2009 forelagde et forslag til rammeafgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om ophævelse af rammeafgørelse 2002/629/RIA (KOM(2009)0136) med det formål at styrke den aktuelle rammeafgørelse ved hjælp af strengere sanktioner, bedre beskyttelse af ofrene og aktive forebyggende foranstaltninger,

M.   der henviser til, at teksten på trods af det svenske formandskabs bestræbelser ikke blev vedtaget, og til, at der sandsynligvis i nær fremtid vil blive forelagt et forslag til ny retsakt i henhold til Lissabontraktatens lovgrundlag,

N.   der henviser til, at Lissabontraktaten vil styrke EU's indsats inden for det retlige samarbejde og politisamarbejdet på det strafferetlige område, herunder bekæmpelse af menneskehandel, og at Parlamentet som medlovgiver vil have en vigtig rolle at spille heri,

O.   der henviser til, at indsatsen mod menneskehandel ikke kan begrænses til lovgivningsmæssige instrumenter, men også er nødt til om omfatte ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger, navnlig evaluering af gennemførelsen af vedtagne foranstaltninger, indsamling og udveksling af oplysninger, samarbejde og opbygning af partnerskaber og udveksling af bedste praksis,

P.   der henviser til, at det er af afgørende betydning at inddrage civilsamfundsorganisationer, som arbejder inden for dette område, fra starten og på alle stadier i processen: fra identifikationen og hele vejen frem til at yde bistand til ofrene, herunder også i lovgivningsprocessen,

Q.   der henviser til, at der for nuværende ikke findes nogen præcise data for dette fænomen, og at de tilgængelige tal synes at repræsentere en undervurdering af dets virkelige omfang, eftersom kriminalitet foregår i skjul og ofte ikke identificeres eller fejlidentificeres; der henviser til, at der er behov for yderligere undersøgelser af, hvordan menneskehandel foregår, hvem der udfører den, hvordan efterspørgslen bestemmer udbuddet af ofrenes ydelser, hvem der bliver ofre og hvorfor, og hvordan efterspørgslen kan modvirkes; der henviser til, at det er nødvendigt at intensivere samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstater og tredjelande,

R.   der henviser til, at udgangspunktet for den fremtidige indsats skal være en integreret tilgang, der samler forebyggelse og bekæmpelse samt beskyttelse af og støtte og bistand til ofrene, herunder et forbedret samarbejde mellem alle aktører,

S.   der henviser til, at såfremt efterspørgslen fra potentielle købere af ydelser og "varer" fra ofrene for menneskehandel mindskes, og der som følge heraf bliver mindre fortjeneste ved menneskehandel, vil udbuddet af sådanne ydelser og "varer" fra ofre mindskes tilsvarende,

T.   der henviser til, at social integration af ofre har en indirekte forebyggende effekt og hjælper dem til at undgå igen at blive ofre, eller hjælper dem sågar til at undgå selv at blive potentielle menneskehandlere,

U.   der henviser til, at samarbejde og partnerskab mellem EU, Europarådet, FN og tredjelande - og navnlig med de lande, hvorfra ofrene for menneskehandel kommer, og med USA, som er et almindeligt anerkendt bestemmelsesland - er afgørende for at beskytte de grundlæggende rettigheder og for at bekæmpe menneskehandel effektivt,

V.   der henviser til, at der i forbindelse med udarbejdelsen og den efterfølgende gennemførelse af politikker og foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel skal tages hensyn til at sikre resultater uden nogen form for forskelsbehandling, f.eks. på grundlag af nationalitet, race, hudfarve, køn, religion, politiske eller andre holdninger, social baggrund eller anden status,

Generelt

1.   opfordrer Rådet og Kommissionen til:

   at udvikle indsatsen mod menneskehandel ud fra en holistisk tilgang med udgangspunkt i menneskerettighederne og med fokus på bekæmpelse af handelen, forebyggelse samt beskyttelse af ofrene
   at vælge en offer-orienteret tilgang, dvs. at alle potentielle typer af ofre skal identificeres, gøres til mål for en indsats og beskyttes, med særlig fokus på børn og andre risikogrupper
   at etablere - under tilsyn af kommissæren for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EU-borgerskab - en EU-koordinator for bekæmpelse af menneskehandel, som skal koordinere EU's indsats og politikker på dette område - herunder aktiviteterne i netværket af nationale ordførere - og aflægge beretning til både Parlamentet og Den Stående Komité for det Operationelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed (COSI)
   at sikre, at bekæmpelsen af menneskehandel forbliver højt oppe på dagsordenen i perioder med økonomisk og finansiel krise, f.eks. når der udarbejdes genopretningsplaner
   at sikre, at menneskehandelspolitikkerne omfatter aspekter vedrørende sociale spørgsmål og social inddragelse og insistere på hensigtsmæssige programmer og effektive måder at sikre ofrenes sociale rehabilitering, herunder foranstaltninger i relation til arbejdsmarkedet og det sociale sikringssystem
   i forbindelse med menneskehandel at tage behørigt hensyn til eksterne forbindelser samt til immigrations-, asyl- og reintegrationspolitikkerne
   at gennemføre oplysnings- og bevidstgørelseskampagner i uddannelses- og skolesystemet i oprindelseslande, transitlande og bestemmelseslande
   at lade barnets tarv komme i første række i enhver indsats mod menneskehandel, hvilket er i overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder fra 1989
   at anvende et kønsperspektiv i arbejdet med alle politikker, strategier og foranstaltninger rettet mod menneskehandel
   at styrke koordineringen og samarbejdet med Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske Ligestillingsinstitut
   at etablere og intensivere et løbende samarbejde med ngo'er, der arbejder inden for dette område
   at opbygge en permanent platform på EU-niveau, der kan samle alle bestræbelser foretaget af EU-institutioner, agenturer og institutter, politi, toldmyndigheder, kontorer for offentlige indkøb og retshåndhævelsesorganer på regionalt og nationalt niveau i medlemsstaterne samt internationale organisationer og ngo'er;

2.   opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at ratificere og gennemføre Europarådets konvention om aktioner til bekæmpelse af menneskehandel fra 2005;

Informationsindsamling

3.   opfordrer - for at have så mange oplysninger som muligt til rådighed - Rådet og Kommissionen til at skride til handling med henblik på:

   forelæggelse af en årlig fælles rapport fra Eurojust, Europol og Frontex for Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter samt for Kommissionen og Rådet. Denne fælles rapport, hvis forelæggelse skal følges op af en offentlig høring med ngo'erne og civilsamfundet, således at de kan bidrage med deres ekspertise, skal fremme arbejdet hen imod en bedre forståelse af:
   de underliggende årsager
   faktorer i både oprindelses- og bestemmelseslandet, der virker befordrende for menneskehandel
   aktuelle tendenser med hensyn til ofre, menneskehandlere og kriminelle netværk og deres modus operandi
   rejseruter, lokale forhold i bestemmelseslandene, der virker fremmende for anvendelsen af ydelser leveret af ofre for menneskehandel, og forskellige former for udnyttelse (seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, handel med organer, handel med børn, herunder også med henblik på seksuel udnyttelse begået af sexturister, produktion af børnepornografisk materiale og andre former for udnyttelse, der grænser op til, men ikke er udtrykkeligt omfattet af, definitionen på menneskehandel, som f.eks. tiggeri og småkriminalitet)
   udvikling af en fælles EU-model for indsamling og sammenligning af data for alle aspekter af menneskehandel, herunder alder og køn, der kan finde anvendelse både i medlemsstaterne og i tredjelande, samtidig med at den relevante lovgivning om databeskyttelse og den registreredes rettigheder overholdes
   oprettelse, i overensstemmelse med artikel 70 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, af et upartisk system til at foretage årlige evalueringer med særligt fokus på gennemførelsen af EU's politikker om menneskehandel, og Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal holdes grundigt orienteret herom
   evaluering af oplysninger og oplysningskampagner, der skal udvikles og gennemføres i både medlemsstater og tredjelande;

Forebyggelse

4.   bifalder den foreslåede bestemmelse om forebyggelse i Kommissionens forslag og opfordrer til, at der træffes yderligere foranstaltninger;

5.   understreger, at medlemsstaterne bør vedtage og intensivere yderligere lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger af uddannelsesmæssig, social, kulturel og administrativ karakter samt oplysningskampagner rettet mod den brede offentlighed, for at nedbringe efterspørgslen efter de ydelser, der leveres af ofre for menneskehandel;

6.   opfordrer til udvikling og gennemførelse af massive oplysnings- og bevidstgørelseskampagner både i medlemsstaterne og i tredjelande, der har vist sig at fungere som udgangspunkt eller mellemstation for menneskehandel, rettet mod både potentielle ofre for menneskehandel og potentielle købere af ydelser, der leveres af disse ofre;

7.   opfordrer medlemsstaterne til at indføre målrettede bevidstgørende uddannelsesprogrammer, der er udformet således, at de henleder børns opmærksomhed på fælder, som nemt kan føre til menneskehandel;

Retsforfølgelse

8.   opfordrer til, at der etableres en udtømmende og overordnet lovgivningsmæssig ramme, som blandt andet omfatter politikker til imødegåelse af cyberkriminalitet i forbindelse med menneskehandel, og som bør vedtages snarest muligt;

9.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage højde for følgende elementer i udarbejdelsen af alle fremtidige forslag til retsakter på dette område:

   a) niveauet for straffe og sanktioner rettet mod personer - herunder juridiske personer - der skaber profit på menneskehandel, bør afspejle forbrydelsens alvor og have en afskrækkende virkning, og handel med børn bør straffes særlig hårdt
   b) yderligere indsatser bør fokusere på beskyttelse af ofrene - med behørig hensyntagen til kvinder og børns situation - blandt andet gennem sikring af, at bistanden til ofrene er betingelsesløs, at et offers samtykke til udnyttelse altid er irrelevant, og at ofre har krav på hjælp, uanset om de er villige til at samarbejde i retssager
   c) yderligere forebyggelse og indsatser kan også fokusere på brugerne af de ydelser, som leveres af ofre for menneskehandel
   d) behovet for ekstraterritorial jurisdiktion i forbindelse med lovovertrædelser relateret til menneskehandel bør gives behørig opmærksomhed både med hensyn til EU-statsborgere og personer, der har opholdtilladelse i EU
   e) alle bestemmelser om jurisdiktion bør stemme overens med udkastet til rammeafgørelse om forebyggelse og bilæggelse af konflikter om jurisdiktion i straffesager;

10.   opfordrer - i erkendelse af, at lovgivning ikke har nogen virkning, hvis den ikke gennemføres korrekt - medlemsstaterne og de nationale parlamenter til på nationalt niveau fuldt ud at gennemføre EU's politikker om menneskehandel og til snarest muligt at ratificere og gennemføre andre retsakter, der dækker dette område;

11.   opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at skride til handling for på operationelt niveau at opnå bedre koordination mellem EU-organer såsom Eurojust og Europol;

12.   henleder opmærksomheden på de positive resultater, der er opnået ved brug af fælles undersøgelsesteam, og opfordrer medlemsstaterne til at gøre mere udstrakt brug af dette redskab;

13.   understreger vigtigheden af at yde bistand og støtte til ofre for menneskehandel og opfordrer endvidere Frontex og de nationale grænsekontrolorganer til som et led i deres aktiviteter at fastsætte fælles praksisser for at øge bevidstheden hos deres personale om spørgsmålet om menneskehandel og til at identificere ofre for menneskehandel og sikre deres beskyttelse;

14.   opfordrer, i erkendelse af at bekæmpelsen ikke kan holdes inden for EU's grænser, til indgåelse af omfattende aftaler - indeholdende bestemmelser om respekt for de grundlæggende rettigheder - med tredjelande og at etablere et samarbejde, der er underlagt strenge regler, med disse lande;

Beskyttelse af samt støtte og bistand til ofre

15.   opfordrer til, at beskyttelse af og bistand til ofrene bliver prioriteret højt i EU's indsatser på dette område, og til at sikre, at ofrene modtager mest mulig hjælp fra det øjeblik, de identificeres som ofre, herunder:

   adgang til i det mindste en midlertidig opholdstilladelse uanset ofrets vilje til at samarbejde i forbindelse med retssager og forenklet adgang til arbejdsmarkedet, herunder tilbud om uddannelse og andre former for kompetenceudvikling, som et minimum baseret på direktiv 2004/81/EF
   adgang til passende og sikkert logi og specialiserede støttetjenester, herunder ydelse af kost-/dagpenge, adgang til akut lægehjælp, adgang til rådgivende tjenester, om nødvendigt oversættelse og tolkning, hjælp til at kontakte familie og venner samt adgang til undervisning for børn
   en forenklet familiesammenføringspolitik for ofre, især hvis det er påkrævet af hensyn til deres beskyttelse;

16.   henleder opmærksomheden på særligt udsatte ofre, såsom børn og kvinder, og opfordrer til udarbejdelse af særlige bistands- og beskyttelsesprogrammer for dem;

17.   understreger, at ofre for menneskehandel bør have den størst mulige beskyttelse, støtte og bistand, også i tilfælde hvor de er blevet handlet uden for EU snarere end inden for eller til EU;

18.   opfordrer til, at ofrene kan modtage professionel hjælp, herunder gratis retshjælp (som er afgørende for, at de får mulighed for at slippe ud af den tvangsmæssige situation, de befinder sig i), idet det ikke må glemmes, at ofrene ikke har nogen økonomiske midler og derfor ikke er i stand til at betale for denne bistand;

o
o   o

19.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og nationale parlamenter og Europarådet.

(1) EFT L 261 af 6.8.2004, s. 19.
(2) Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2006 om strategier for bekæmpelse af handel med kvinder og børn, der er særligt udsatte for seksuel udnyttelse; Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om bekæmpelse af menneskehandel - en integreret strategi og forslag til en handlingsplan (2006/2078(INI)).


Resultatet af klimatopmødet i København
PDF 140kWORD 55k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2010 om resultatet af klimakonferencen i København (COP 15)
P7_TA(2010)0019RC-B7-0064/2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,

–   der henviser til Bali-handlingsplanen (afgørelse 1/COP 13),

–   der henviser til den femtende partskonference (COP 15) under UNFCCC og femte samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (COP/MOP 5), som afholdtes i København den 7.-18. december 2009, samt til Københavnsaftalen,

–   der henviser til EU's energi- og klimapakke, der blev vedtaget den 17. december 2008,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om klimaændringer og især den, der blev vedtaget den 25. november 2009 om EU's strategi for klimakonferencen i København (COP 15),

–   der henviser til den næste partskonference (COP 16), der skal afholdes i Mexico,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.   der henviser til, at forhandlingerne om en omfattende international klimaaftale for perioden efter 2012, som skulle være afsluttet i København i december 2009, endte med en skuffende aftale, som UNFCCC's partskonference blot tog til efterretning,

B.   der henviser til, at aftalen ikke er retligt bindende og ikke indeholder emissionsreduktionsmål og ej heller noget specifikt tilsagn om at indgå en retligt bindende aftale i 2010;

C.   der henviser til, at aftalen anerkender, at det er nødvendigt at begrænse den globale temperaturstigning til højst 2° C, og indeholder en henvisning til, at man bør forsøge at finde metoder til at holde den globale temperaturstigning på under 1,5° C,

D.   der henviser til, at det ikke lykkedes EU at spille en ledende rolle i kampen mod klimaændringerne, og at EU end ikke var involveret i de afsluttende forhandlinger med USA, Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika om det endelige aftaleudkast,

E.   der henviser til, at det i IPCC's fjerde evalueringsrapport erkendes, og at det yderligere fremgår af en stadig mere omfangsrig videnskabelig dokumentation, at det er nødvendigt med store nedskæringer i de globale emissioner for at holde den globale temperaturstigning på under 2° C,

F.   der henviser til, at adskillige udviklede lande og udviklingslande har undladt at støtte udformningen og gennemførelsen af nye internationale rammer for klimabeskyttelse,

G.   der henviser til, at EU ikke bør slække på sit eget engagement i klimaforanstaltninger, selv om nogle af vores vigtigste forhandlingspartnere fortsat synes uvillige eller ude af stand til at bremse udviklingstendensen i deres emissioner,

H.   bemærker, at blot 28 stater uden for EU har givet meddelelse til FN om deres mål for drivhusgasemissioner efter 2020 inden fristen den 31. januar 2010, og at nogle blot har givet meddelelse om effektivitetsmål, der overhovedet ikke vil føre til nogen form for reduktion,

1.   beklager svagheden i den aftale, der blev opnået på COP 15, fordi den ikke bringer os nærmere til en omfattende global aftale for tiden efter 2012, ikke opstiller globale mellemlangsigtede eller langsigtede reduktionsmål og mangler angivelse af, hvornår de globale emissioner senest skal toppe; noterer sig desuden offentlighedens skuffelse over, at det ikke lykkedes at nå frem til en meningsfuld aftale i København,

2.   mener, at forsinkelsen med hensyn til at nå til enighed på internationalt plan ikke er nogen begrundelse for at udsætte andre EU-politikker, der har til formål at opnå den allerede retligt bindende forpligtelse til at reducere vores udslip med 20 % inden 2020; gentager vores ønske om at gå videre til en reduktion på 30 %; bemærker også, at de initiativer, der er taget inden for EU med henblik på at fremme og tilskynde til grøn økonomi, energisikkerhed og formindsket energiafhængighed, vil gøre det stadig lettere at opfylde reduktionsmålene på 30 %;

3.   anerkender, at de forventede omkostninger ved, at EU opnår en emissionsbegrænsning på 30 % i forhold til 1990 inden 2020, nu er lavere end de forventede omkostninger ved opnåelse af en reduktion på 20 %, da dette blev aftalt, og opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge et forslag om, at EU højner sit ambitionsniveau ensidigt og fastsætter et reduktionsmål for 2020, der er højere end 20 %;

4.   opfordrer EU til at nå hjemlige mål gennem energibesparelser og vedvarende energikilder og til, at der så snart som muligt indgås en aftale om et ambitiøst og bindende energibesparelsesmål;

5.   giver udtryk for sin skuffelse over medlemsstaternes manglende sammenhold; opfordrer derfor EU til at tale med én stemme under internationale klimaforhandlinger for at beholde sin ledende rolle i forhandlingerne om en bindende, omfattende aftale for tiden efter 2012 i overensstemmelse med den seneste videnskabelige udvikling og i tråd med 2º C-målsætningen på COP 16;

6.   beklager desuden, at EU ikke ved hjælp af specifikke forpligtelser til international offentlig finansiering af klimabestræbelser i udviklingslandene på et tidligere stadium har været i stand til at opbygge tillid til forhandlingerne med henblik på at gøre yderligere fremskridt i ad hoc-arbejdsgrupperne; opfordrer endvidere EU til at præcisere sin holdning vedrørende endnu en forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen, under forudsætning af at USA indgår lignende forpligtelser under et andet retligt instrument, og at overskydende AAU- og LULUCF-regler ikke undergraver dets miljømæssige integritet;

7.   understreger, at der er behov for at skabe et nyt "klimadiplomati"; opfordrer derfor indtrængende EU's højtstående repræsentant og kommissæren for klimaindsats til at gå i spidsen for denne strategi især over for mere progressive udviklingslande og vækstøkonomier; opfordrer indtrængende EU til at enes om en "køreplan for Mexico", der vil inddrage drøftelse af klimapolitikker i samtlige strategiske partnerskaber og bi- og multilaterale samarbejdsaftaler med henblik på at udforme en mere sammenhængende klimabeskyttelsesstrategi udadtil; opfordrer EU og dets medlemsstater til at opbygge en "ansvarsalliance", som er åben for alle stater, der anser klimaændring som en betydelig trussel mod menneskeheden og er parate til at gøre en indsats for at standse den globale opvarmning;

8.   opfordrer EU og dets medlemsstater til at håndhæve princippet om "klimaretfærdighed" i det langsigtede perspektiv mod 2050 og videre frem; slår derfor til lyd for en billighedsklausul i fremtidige internationale klimaforhandlinger;

9.   opfordrer fora såsom G20 eller De Større Økonomiers Forum, der repræsenterer de største kulproducenter, til at påtage sig et større ansvar i forhold til at hjælpe med at skabe konsensus i de formelle forhandlinger;

10.   noterer sig tilsagnet om oprettelse af en årlig fond med 100 mia. USD fra de udviklede lande inden 2020 og ydelse af et beløb på 30 mia. USD til udviklingslandene over de næste tre år (2010-2012) til bekæmpelse af klimaændringer, og om etablering af en grøn klimafond, der skal støtte projekter i udviklingslande i forbindelse med skovrydning og skovforringelse; beklager dog, at tilsagnet ikke svarer til Kommissionens skøn, ifølge hvilket der ville være fremskaffet 100 mia. EUR pr. 2020;

11.   understreger, at de industrialiserede lande har et ansvar for at yde udviklingslandene tilstrækkelig, bæredygtig og forudsigelig finansiel og teknisk støtte for at gøre det muligt for dem at forpligte sig til at nedbringe deres drivhusgasemissioner, tilpasse sig til konsekvenserne af klimaændringer og nedbringe emissionerne fra skovrydning og -forringelse samt til at styrke kapacitetsopbygningen med henblik på at kunne overholde forpligtelserne forbundet med den fremtidige internationale klimaaftale;

12.   insisterer på, at sådanne forpligtelser til at yde den nødvendige forudsigelige økonomiske støtte til afbødning af og tilpasning til klimaændringer under UNFCCC skal være nye og supplere den officielle udviklingsbistand samt uafhængig af de årlige budgetprocedurer i medlemsstaterne; minder om, at de allerede eksisterende tilsagn for den officielle udviklingsbistand har som mål at nå op på 0,7 % af BNP inden 2015;

13.   mener, at EU straks bør indgå i forhandlinger med vores amerikanske partnere med henblik på at sikre, at det fremvoksende CO2-marked i USA er foreneligt med vores eget, og dermed skabe et transatlantisk CO2-marked som en forløber for et globalt CO2-marked;

14.   understreger nødvendigheden af, at den finansielle støtte på 7,2 mia. EUR til hurtig opstart til udviklingslandene, som EU-medlemsstaterne har givet tilsagn om, skal være ny og et supplement til ODA-budgetterne, samt at den koordineres på EU-plan og stilles til rådighed så snart som muligt og under alle omstændigheder inden mødet i Bonn i juni 2010; mener, at dette er en afgørende faktor for at skabe tillid til et vellykket møde i Mexico; opfordrer også Kommissionen til at aflægge rapport om anvendelsen af den lovede hurtige opstartstøtte og dens karakter af supplement til eksisterende ODA inden det nævnte møde i Bonn;

15.   minder om, at det kollektive bidrag fra EU til udviklingslandenes afbødningsindsats og tilpasningsbehov bør være på mindst 30 000 mio. EUR om året frem til 2020, et tal, som kan stige i takt med ny viden om alvoren af klimaændringerne og omfanget af de dermed forbundne omkostninger;

16.   understreger, at den forestående revision af EU's budget skal fokusere på at tilvejebringe tilstrækkelige midler til foranstaltninger til beskyttelse imod og tilpasning til klimaændringerne, både inden for EU og i udviklingslandene; noterer sig ligeledes, at revisionen bør overveje muligheden for indførelse af nye og innovative finansieringsmekanismer til støtte for den internationale klimaindsats;

17.   glæder sig over de ambitiøse tilsagn, som nogle udviklingslande gav inden, under og efter forhandlingerne i København; noterer sig, at man i Københavnsaftalen nåede til enighed om måling, indberetning og kontrol af afbødningsforanstaltninger i udviklingslandene gennem nationale redegørelser, som vil blive gjort til genstand for internationale konsultationer og analyser efter klart definerede, endnu ikke fastlagte, retningslinjer, som skal sikre, at den nationale suverænitet og den korrekte anvendelse af midler respekteres;

18.   er enig i oprettelsen af en mekanisme til reduktion af emissionerne fra skovrydning og skovforringelse og forbedring af skovenes optag af drivhusgasser samt etableringen af en teknologimekanisme, der skal fremskynde udvikling og overførsel af teknologi, og glæder sig over henvisningen til den rolle, som markederne skal spille for at øge de afbødende foranstaltningers omkostningseffektivitet; noterer sig også, at effektiv gennemførelse af sådanne mekanismer kræver enighed inden for rammerne af UNFCCC;

19.   understreger, at enhver fremtidig REDD-ordning skal respektere indfødte folkeslags og lokale samfunds rettigheder, herunder deres ret til kollektiv ejendom og til deres autonome oprindelige territorier, og sikre deres fulde og effektive deltagelse, herunder i udvikling og gennemførelse af nationale REDD-planer og tildeling eller fordeling af finansiering;

20.   anmoder om, at miljømæssig effektivitet af emissionsreduktionsmålene i bilag I skal være det ledende princip for EU's tilgang til internationale regnskabsregler for skovforvaltning og LULUCF (arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug), det ledende princip for fleksible mekanismer samt for, at der tages hensyn til alle resultater, der ligger over, hvad der er forudset i den første forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen i forhold til målene for tiden efter 2012;

21.   beklager det manglende fremskridt i bestræbelserne på at nedbringe de globale flytransport- og søtransportemissioner; opfordrer EU til at sikre, at de samlede klimavirkninger fra luftfarten tages i betragtning, og at reduktionsmålene for luftfartssektoren og skibsfartssektoren er de samme som for andre industrisektorer i den kommende aftale;

22.   beklager, at USA og Kina af interne politiske årsager ikke var indstillet på at acceptere en mere ambitiøs aftale; mener, at EU, USA og Kina spiller en afgørende rolle for at sikre en bindende international aftale; opfordrer indtrængende USA og Kina samt andre internationale partnere til at vise yderligere engagement i en international klimabeskyttelsesordning med henblik på at genoptage drøftelserne og nå frem til en ambitiøs og juridisk bindende international aftale i overensstemmelse med den seneste forskningsmæssige udvikling og i overensstemmelse med 2º C-målsætningen;

23.   beklager, at visse lande, nemlig Sudan og de såkaldte Alba-lande (Antigua og Barbuda, Bolivia, Cuba, Dominica, Ecuador, Nicaragua, Saint Vincent og Grenadinerne og Venezuela), udviste en blokerende adfærd under de internationale forhandlinger for at undgå strenge og bindende tilsagn på trods af den høje grad af politisk fremdrift i København;

24.   peger på den voksende offentlige bevidsthed om konsekvenserne af klimaændringer ikke blot i udviklingslandene, men også i hurtigt voksende økonomier; opfordrer til øget dialog, især med de mindst udviklede lande, Alliancen af Små Østater (AOSIS) og Afrika, på vej mod en bindende international aftale om klimaændringer med henblik på at reducere klimaændringernes virkninger og konsekvenser i den nærmeste fremtid for disse regioners befolkning, folkesundhed, migration og økonomi;

25.   understreger, at det er bydende nødvendigt, at IPCC undersøger alle sine konklusioner for at bekræfte, at har været underkastet et peer review i overensstemmelse med bedste praksis inden for videnskaben; foreslår, at der bør udarbejdes en foreløbig rapport, som kan ajourføre konklusionerne, og mener, at der i fremtidige rapporter bør være specifikke referencer til påstande fra personer, der stiller spørgsmålstegn ved flertallets synspunkter, og at disse også skal underkastes peer review;

26.   anser det for afgørende for konkurrenceevnen i EU's industri, at de øvrige industrialiserede lande uden for EU accepterer en tilsvarende indsats, samt at udviklings- og vækstøkonomier afgiver rimelige reduktionstilsagn; erindrer om, at reduktionsmålene skal kunne måles, rapporteres og kontrolleres og glæder sig i denne forbindelse over det engagement, som visse udviklingslande viser med hensyn til at forelægge nationale rapporter om deres bestræbelser på at reducere emissioner;

27.   mener, at de bilaterale møder mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i væsentlig grad kan bidrage til debatten og fremme forståelsen mellem parterne; overvejer derfor at afholde disse møder før begyndelsen på de officielle forhandlinger med henblik på at bidrage på en mere meningsfuld måde til det bedst mulige forhandlingsresultat;

28.   understreger, at udfordringerne for fremtidens klimapolitik ikke kun drejer sig om CO2-reduktion, men også om en mere effektiv og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne;

29.   gentager sin støtte til reformprocessen i FN og konstaterer, at resultatet af klimakonferencen i København er endnu et eksempel, der bekræfter den bydende nødvendighed af at genoverveje arbejdsmetoderne inden for FN; bekræfter endvidere sit engagement i klimaforhandlingerne inden for rammerne af FN, som er det eneste lovformelige organ, der kan behandle et problem af så grundlæggende betydning for hele det globale fællesskab; mener imidlertid, at der er presserende behov for grundige overvejelser om, hvordan processen kan gøres mere effektiv;

30.   opfordrer til større gennemsigtighed, hvilket kan muliggøre bedre inddragelse af civilsamfundet og interesserede parter ved COP 16 i Mexico;

31.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til sekretariatet for FN's rammekonvention om klimaændringer med anmodning om, at den bliver fremsendt til alle kontraherende parter uden for EU.


Fremme af god politik og forvaltning på skatteområdet
PDF 153kWORD 67k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2010 om fremme af god politik og forvaltning på skatteområdet (2009/2174(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. april 2009 om fremme af god politik og forvaltning på skatteområdet (KOM(2009)0201),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 31. maj 2006 om det nødvendige i, at der udvikles en samordnet strategi til forbedring af bekæmpelsen af skattesvig (KOM(2006)0254),

–   der henviser til sin beslutning af 2. september 2008 om det nødvendige i, at der udvikles en samordnet strategi til forbedring af bekæmpelsen af skattesvig(1),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2005 om skatte- og toldpolitikkens bidrag til Lissabon-strategien (KOM(2005)0532),

–   der henviser til Domstolens dom i sag C-255/02 af 21. februar 2006 (Halifax og andre mod Commissioners of Customs and Excise) hvori Domstolen fastslog, at det sjette momsdirektiv (direktiv 77/388/EØF) ikke giver afgiftspligtige personer ret til at fradrage indgående merværdiafgift, når de transaktioner, der begrunder denne ret, udgør et misbrug,

–   der henviser til Domstolens dom i sag C-524/04 af 13. marts 2007 (Test Claimants in the Thin Cap Group Litigation mod Commissioners of Inland Revenue), hvori Domstolen fastslog, at artikel 43 i EF-traktaten ikke er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, der indebærer begrænsning af retten til at etablere et rent kunstigt arrangement, der blot har et skattemæssigt formål,

–   der henviser til henstillingerne i formandskabets konklusioner af 14. maj 2008 om beskatningsspørgsmål i fremtidige aftaler mellem Fællesskabet og dets medlemsstater og tredjelande,

–   der henviser til Kommissionens forslag af 13. november 2008 til Rådets direktiv til ændring af direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (KOM(2008)0727),

–   der henviser til Kommissionens forslag af 2. februar 2009 til Rådets direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (KOM(2009)0029),

–   der henviser til Kommissionens forslag af 2. februar 2009 til Rådets direktiv om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (KOM(2009)0028),

–   der henviser til Kommissionens forslag af 30. april 2009 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2004/39/EF og 2009/.../EF (KOM(2009)0207),

–   der henviser til henstilling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger om aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side og med Fyrstendømmet Andorra, Fyrstendømmet Monaco og Republikken San Marino på den anden side om bekæmpelse af svig og anden ulovlig virksomhed til skade for deres finansielle interesser og sikre administrativt samarbejde i form af udveksling af skatteoplysninger og om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse og sikre administrativt samarbejde i form af udveksling af skatteoplysninger (SEK(2009)0899),

–   der henviser til G20-landenes erklæring efter topmødet om finansmarkederne og verdensøkonomien i Washington den 15. november 2008,

–   der henviser til formandskabets konklusioner efter Det Europæiske Råd den 19. og 20. marts 2009,

–   der henviser til G20-landenes erklæring efter topmødet om en global plan for genoprejsning og reform i London den 2. april 2009,

–   der henviser til Rådets konklusioner efter dets samlinger den 9. juni 2009 og 20. oktober 2009,

–   der henviser til formandskabets konklusioner efter Det Europæiske Råd den 18. og 19. juni 2009,

–   der henviser til erklæringen fra G8-landenes finansministre i Lecce (Italien) den 13. juli 2009,

–   der henviser til erklæringen fra G20-landenes stats- og regeringschefer i Pittsburgh den 24. og 25. september 2009,

–   der henviser til artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–   der henviser til rapport fra US Government Accountability Office (2007), rapport fra British Naional Audit Office (2008) og rapport fra Conseil des Prélèvements Obligatoires (2009), der bl.a. understreger, at ca. en tredjedel af de 700 største virksomheder i Det Forenede Kongerige ikke betalte nogen form for skat i 2005 og 2006, at 25 % af amerikanske virksomheder med aktiver til en værdi af mere end 250 mio. USD eller en årlig indtægt på over 50 mio. USD heller ikke betalte skat i perioden fra 1998 til 2005, samt at Frankrigs største virksomheder for øjeblikket betaler 8 % skat af deres reelle gennemsnitlige overskud, selv om den officielle skattesats er 33 %,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0007/2010),

A.   der henviser til, at der i EU og på internationalt plan er generel enighed om, at god politik og forvaltning på skatteområdet indebærer gennemsigtighed, informationsudveksling og fair skattekonkurrence,

B.   der henviser til, at fraværet af god politik og forvaltning på skatteområdet opmuntrer til skattesvig og skatteunddragelse svarende til 2,5 % af EU's årlige BNP, hvilket har alvorlige konsekvenser for medlemsstaternes budgetter og EU's indtægtssystem, og til, at lovlydige virksomheder stilles ringere konkurrencemæssigt som følge af skattesvig, og til, at god politik og forvaltning på skatteområdet burde medfører flere ressourcer til medlemsstaterne og udviklingslandene til gennemførelse af millenniumudviklingsmålene,

C.   der henviser til, at globaliseringen har gjort det stadigt vanskeligere at bekæmpe skattesvig på internationalt niveau, og at de 27 EU-medlemsstater med deres betydelige indbyrdes forskelle er særlig påvirket heraf, og til, at disse faktorer er et vægtigt argument for en udbygning af det internationale samarbejde internt i EU og også internationalt, for at dette kan være effektivt,

D.   der henviser til, at skatteflugt og skatteunddragelse på internationalt plan udgør en betydelig hindring for gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene,

E.   der henviser til, at et betydeligt antal multinationale selskaber er opbygget således, at de kan udnytte mulighederne for skatteunddragelse i de forskellige jurisdiktioner, hvor de opererer, og til, at forskellige skatteregler i forskellige jurisdiktioner er til fordel for store, internationale eller veletablerede foretagender frem for små, lokale eller nystartede foretagender,

F.   der henviser til, at de multinationale selskabers evne til i udpræget grad at anvende skattely og offshore-centre som led i deres skatteunddragelsesstrategier er i modstrid med princippet om redelig konkurrence og ansvarlig forretningsskik,

G.   der henviser til, at skattely er i modstrid med principperne om solidaritet, retfærdighed og omfordeling, og til, at et betydeligt antal multinationale selskaber i en globaliseret økonomi bruger deres magt til at lægge pres på regeringer, især i udviklingslandene, for at få sænket skattesatserne og indført skattefordele, der kan tiltrække investeringer, og til, at dette i praksis flytter skattebyrden over på arbejdstagerne og lavindkomstfamilierne og har medført drastiske nedskæringer i offentlige tjenesteydelser,

H.   der henviser til, at Rådet for øjeblikket behandler en række vigtige forslag til lovgivning om beskatning af opsparing, administrativt samarbejde og gensidig bistand i forbindelse med inddrivelse af skatter, og til, at god politik og forvaltning på skatteområdet i EU vil udgøre et politisk og moralsk grundlag for opfordringer til tredjelande om en sådan adfærd,

I.   der henviser til, at indførelsen af generelle principper mod unddragelse giver skattemyndighederne et redskab til at vurdere, hvorvidt hovedformålet med en bestemt transaktion er hel eller delvis unddragelse af beskatningspligt, og i bekræftende fald opkræve ekstraskat for at imødegå denne unddragelse;

J.   der henviser til, at netop fordi udviklingslandene ikke har en god politik eller forvaltning på skatteområdet, har de ofte ikke legitimitet eller autoritet til at opkræve skatter af deres egne borgere, og til, at EU ved formuleringen af sin politik for skatteforvaltning bør tage hensyn til de specifikke problemer, som udviklingslandene står over for, og hjælpe dem med at løse disse problemer,

K.   der henviser til, at G20-landenes og FN's fælles indsats sammen med de bestræbelser, der udfoldes som led i de initiativer, OECD står i spidsen for, har ført til visse lovende resultater med hensyn til god skatteforvaltning, og til, at disse resultater dog ikke er tilstrækkelige til at imødegå de udfordringer, som skattely og offshore-centre udgør, og må følges op af afgørende, effektive og konsekvente handlinger,

L.   der henviser til, at OECD vurderer, at privat kapital i skattely på nuværende tidspunkt andrager næsten 1 000 000 000 000 USD (en billion), næsten fem gange mere end for to årtier siden, og til, at mere end en million selskaber, især i USA og EU's medlemsstater, har anmeldt kontorer i lande, hvor der findes skattely,

M.   der henviser til, at der er dokumentation for, at den finansielle krise til dels skyldes nye former for komplicerede finansielle produkter og derivater, der i vid udstrækning er placeret i fonde med hjemsted i jurisdiktioner med bankhemmelighed, og til, at skattely f.eks. er hjemsted for komplicerede finansielle produkter, der forårsager finansiel ustabilitet, og at mange finansielle institutioner havde forpligtelser uden for balancen i deres regnskaber i skattely, samt til, at finanskrisen har kastet nyt lys over konsekvenserne af manglende god skatteforvaltning, som afslører de risici, der er forbundet med uigennemsigtige jurisdiktioner,

N.   der henviser til, at kun 5 % af de grænseoverskridende skattefordringer i EU inddrives;

En lejlighed, der skal gribes

1.   fordømmer på det kraftigste, at eksistensen af skattely tilskynder til udøvelse af og indtjening på skatteundgåelse, skatteunddragelse og kapitalflugt; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at prioritere kampen mod skattely, skatteunddragelse og illegal kapitalflugt; opfordrer EU til at intensivere sin aktion og træffe øjeblikkelige konkrete foranstaltninger – som f.eks. sanktioner – mod skattely, skatteunddragelse og ulovlig kapitalflugt;

2.   mener, at god skatteforvaltning, forstået som gennemsigtighed og udveksling af informationer på alle niveauer, virkningsfuldt tværnationalt samarbejde og redelig skattekonkurrence er helt afgørende faktorer for genopbygningen af verdensøkonomien efter det finansielle sammenbrud i 2008;

3.   minder i denne sammenhæng om, at det er yderst vigtigt at sætte en stopper for anvendelsen af kunstige juridiske personer som et middel til at undgå beskatning; understreger, at der i stedet for bankhemmeligheden bør ske en automatisk udveksling af oplysninger i alle sammenhænge, herunder mellem alle EU-landene og tilknyttede områder; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens forslag til administrativt samarbejde på skatteområdet, idet det blandt andet udvider samarbejdet mellem medlemsstaterne til at omfatte afgifter af enhver art og afskaffelse af bankhemmeligheden, og gør automatisk udveksling af oplysninger til hovedreglen;

På EU-plan

4.   henviser til, at Parlamentet har afgivet udtalelse til Rådet om ændringerne af direktiv 2003/48/EF, der bl.a. indeholder en opfordring om at ophæve den midlertidige undtagelse, som tillader Østrig, Belgien og Luxembourg at undlade udveksling af informationer ved anvendelse af kildeskat; opfordrer Rådet til at vedtage direktivet om ændring af direktiv 2003/48/EF i overensstemmelse med Parlamentets holdning;

5.   hilser det i forbindelse med EU's beskatning af opsparing velkomment, at Østrig, Belgien, Luxembourg og Schweiz som et første skridt har opgivet deres forbehold over for artikel 26 i OECD's modeloverenskomst om beskatning, og at Andorra, Monaco, Liechtenstein og San Marino har tilsluttet sig OECD's standarder; hilser Belgiens afgørelse velkommen om at gå fra en ordning med kildeskat til automatisk udveksling af informationer pr. 1. januar 2010;

6.   fremhæver Parlamentets anmodning i dets holdning af 24. april 2009, om en betydelig udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv 2003/48/EF til især at omfatte juridiske enheder (navnlig private selskaber og truster) og forskellige former for investeringsafkast; minder om, at bestemmelserne i direktiv 2003/48/EF bør udstrækkes til at gælde for Singapore, Hongkong, Macao og jurisdiktioner såsom Dubai, New Zealand, Ghana og visse amerikanske delstater, der ikke er omfattet af direktiv 2003/48/EF og derfor er yndede skattely;

7.   mener, at markedsføring i EU af alternative fonde med hjemsted i et tredjeland forudsætter, at det pågældende tredjeland overholder sunde standarder for skatteforvaltning, inklusive en effektiv gennemførelse på basis af retligt bindende regler, af princippet om automatisk informationsudveksling; fremhæver især, at de fremskridt om standarder for god skatteforvaltning, der er gjort i internationale fora som OECD og G20, ikke bør forhindre EU i at indføre højere standarder;

8.   understreger, at inddrivelsen af skatter kan forbedres ved en mere effektiv anvendelse af den allerede gældende EU-ret og nationale ret på skatteområdet; understreger endvidere det presserende behov for yderligere bestræbelser og foranstaltninger med det formål at forbedre god politik og forvaltning på skatteområdet;

9.   minder om, at momsrelateret afgiftssvig vækker særlig bekymring, hvad angår det indre marked, for så vidt som det har direkte grænseoverskridende virkninger, medfører væsentlige tab af skatteindtægter og direkte påvirker EU's budget; opfordrer indtrængende Rådet til at vedtage det nye direktiv om forvaltningsmæssigt samarbejde om beskatning og til at bekæmpe momssvig, under behørig hensyntagen til Parlamentets holdning;

På internationalt plan

10.   opfordrer indtrængende alle de berørte parter til at fremskynde indgåelsen af en aftale med Liechtenstein om bekæmpelse af svig; opfordrer indtrængende Rådet til at godkende et mandat til Kommissionen om forhandling om tilsvarende aftaler med Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz; anmoder i denne forbindelse medlemsstaterne om at revidere deres bilaterale aftaler om beskatning med tredjelande;

11.   opfordrer til øget samarbejde, såsom automatisk udveksling af oplysninger mellem stater, for at lette tilbagesøgning af kapitalstrømme mod udlandet via illegale aktiviteter, der er til skade for det indre marked;

12.   opfordrer Kommissionen til hurtigt at rapportere om den henstilling, som Rådet fremsatte den 14. maj 2008, om indsættelse af en specifik bestemmelse om god politik og forvaltning på skatteområdet i de relevante aftaler, som EU og dets medlemsstater indgår med tredjelande; gør navnlig opmærksom på behovet for, at bestemmelser om god politik og forvaltning forhandles i forbindelse med generelle og specifikke aftaler med tredjelande, og på behovet for at sikre et effektivt tilsynsforløb under gennemførelsen;

13.   henviser, for så vidt angår arbejdet vedrørende skadelig skattekonkurrence i medfør af adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning, til nødvendigheden af at sikre, at medlemsstaterne i deres forbindelser med tredjelande anvender kodeksen på en måde, som er i overensstemmelse med deres bestræbelser på at fremme gennemsigtighed og udveksling af informationer i beskatningsanliggender;

14.   glæder sig over de fremskridt, der som et første skridt er gjort med hensyn til god politik og forvaltning på skatteområdet som et resultat af initiativerne i andre internationale fora som G20, G8, FN og navnlig OECD; finder ikke desto mindre, at de hidtidige tilsagn fra G20 ikke er tilstrækkelige til at håndtere de udfordringer, som skatteunddragelse, skattely og offshore-centre udgør;

15.   minder om, at bekæmpelsen af skattely og skatteunddragelse kun kan lykkes med ensartet lovgivning, for dermed at undgå at skabe flere juridiske smuthuller, der muliggør svig; er derfor af den opfattelse, at direktiv 2003/48/EF, der etablerer princippet om automatisk multilateral udveksling af oplysninger, er et glædeligt skridt i retning af etableringen af et globalt netværk for automatisk udveksling af oplysninger; glæder sig følgelig over Kommissionens forslag om at fremme samarbejdet med tredjelande inden for rammerne af direktiv 2003/48/EF;

16.   anmoder OECD og dens medlemsstater om i fuldt omfang at inddrage Kommissionen i Global Forums faglige evaluering ("peer review"), navnlig med hensyn til identificeringen af usamarbejdsvillige jurisdiktioner, iværksættelsen af en proces med henblik på evaluering af overholdelsen og gennemførelsen af foranstaltninger med en afskrækkende virkning for at fremme overholdelse af standarderne; mener endvidere, at OECD-rammen for bekæmpelse af skattely er utilfredsstillende; understreger behovet for at forbedre indikatoren for at opnå status som samarbejdsvillig jurisdiktion ved f.eks. at indføre en kvalitativ værdi; stiller sig kritisk over for det forhold, at denne indikator kun kræver indgåelse af 12 aftaler om udveksling af skatteoplysninger; beklager i den forbindelse, at udvekslingen af oplysninger kun finder sted efter anmodning, og ikke er en obligatorisk og bindende forpligtelse, og at OECD lader regeringer fjerne fra organisationens sorte liste alene efter tilsagn om at efterleve principperne om udveksling af oplysninger, men uden at kontrollere at principperne reelt anvendes i praksis;

Mod en egentlig EU-politik for god politik og forvaltning på skatteområdet

17.   mener, at der er et behov for konsistens og for en egentlig EU-politik for god politik og forvaltning på skatteområdet; mener, at EU's troværdighed bl.a. afhænger af dens vilje til først at bekæmpe skattely inden for dens eget territorium, som et eksempel på god politik og forvaltning; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse nøje at kontrollere, at de foranstaltninger, som optræder i dens meddelelse om fremme af god politik og forvaltning på skatteområdet, gennemføres;

18.   mener, at Kommissionen med forbehold for medlemsstaternes beføjelser bør have til opgave at udforme og formulere denne politik og tildeles de nødvendige ressourcer;

19.   anbefaler, at der oprettes et hensigtsmæssigt system, der tilgodeser inddrivelse af grænseoverskridende skattefordringer med henblik på at øge det nuværende lave inddrivelsesniveau på 5 % ved at fordele en retfærdig andel af det ubetalte skatteprovenu, der inddrives, mellem både den skatteforvaltning, der inddriver skattefordringen på vegne af den medlemsstat, der fremsætter anmodningen på den ene side, og skatteforvaltningen i den medlemsstat, der modtager anmodningen på den anden side;

20.   opfordrer Kommissionen til, i forbindelse med den gensidige assistance til inddrivelse af skattefordringer, afgifter og andre foranstaltninger, at evaluere omfanget af medlemsstaternes grænseoverskridende fordringer, der skal inddrives i EU, og etablere kvantitative indikatorer til måling af udviklingen i den grænseoverskridende inddrivelse over tid;

21.   mener, at EU aktivt bør fremme forbedringen af OECD's standarder med henblik på at gøre automatisk multilateral udveksling af informationer til en global standard; opfordrer desuden indtrængende EU til at træffe foranstaltninger med henblik på at forebygge misbrug af "bopælsprincippet" ved anvendelse af fiktive adresser og ordninger for ejerskab, som gør det muligt at lade holdingselskaber uden aktiviteter eller skuffeselskaber beskytte de egentlige ejere, så de ikke skal betale skatter og afgifter i deres hjemland; opfordrer desuden indtrængende EU til at fastsætte en fælles tilgang til anvendelsen af foranstaltninger mod misbrug, som bør være effektive, rimelige og afstemt efter begrebet om rent kunstige arrangementer, som defineret af Domstolen;

22.   opfordrer indtrængende EU til at anvende en konsekvent strategi for god politik og forvaltning på skatteområdet i forbindelse med den europæiske naboskabspolitik, udvidelsespolitikken og politikken for udviklingssamarbejde; understreger, at skatteforvaltningspolitikken bør bidrage aktivt til opbygningen af holdbare og gennemskuelige skattesystemer i udviklingslandene, især med henblik på at sætte en stopper for skattesvig, som hvert år er årsag til tabte skatteindtægter svarende til ti gange den udviklingshjælp, der tilføres fra de industrialiserede lande; mener, at der skal afsættes passende midler for at nå dette mål; minder om, at god politik og forvaltning på skatteområdet i sidste ende vil tiltrække investeringer, fordi det bidrager til at skabe juridisk klarhed, gennemskuelighed og stabilitet på skatteområdet;

23.   understreger behovet for at revidere de nuværende internationale regnskabsstandarder med henblik på øget gennemskuelighed; tilskynder i den forbindelse til, at der etableres en ordning, hvorefter regnskabsoplysninger vedrørende skattely fremgå klart af alle selskabers årsregnskaber land for land, og foreslår, at der oprettes et EU-register over navnene på alle enkeltpersoner og foretagender, der har oprettet selskaber og konti i skattely, med det formål at afsløre de egentlige ejere, som skjuler sig bag offshore-selskaber;

24.   betoner nødvendigheden af, at medlemsstaterne samordner deres politik for at forbedre gennemførelsen af bestemmelserne om bekæmpelse af skatteunddragelse;

25.   henviser til, at indførelsen af et fælles skattegrundlag for selskabsskat internt i EU vil gøre det nemmere at håndtere dobbeltbeskatning og spørgsmål om transfer pricing inden for koncerner; ser i den forbindelse frem til at modtage Kommissionens konsekvensvurdering senest inden udgangen af dette år;

26.   foreslår med henblik på bedre at kunne spore unøjagtigheder i faktiske salgspriser og de oftest benyttede metoder til skatteunddragelse, at Kommissionen prioriterer en bredere anvendelse af komparativ profit-metoden, således at fokus for inspektionen af koncernafregninger flyttes fra transaktionsniveau til virksomhedsniveau; gør opmærksom på, at den komparative profit-metode er fokuseret på sammenligning af indtjening mellem selskaber inden for hver erhvervssektor, og at et fald i indtjeningen i et multinationalt selskabs datterselskab til et niveau, der er væsentligt lavere end sektorens gennemsnit målt over tid, kan være tegn på voldsom transfer pricing;

27.   anmoder EU om at undersøge forskellige muligheder for sanktioner og incitamenter til fremme af god politik og forvaltning på skatteområdet, f.eks. en særlig afgift på alle transaktioner til eller fra usamarbejdsvillige jurisdiktioner, ikkeanerkendelse i EU af selskabers retlige status, såfremt disse er etableret i en usamarbejdsvillig jurisdiktion, og et forbud mod, at finansieringsinstitutter i EU opretter eller opretholder datterselskaber og filialer i sådanne jurisdiktioner;

28.   mener, at EU desuden bør sikre konsistens i anvendelsen i både EU og på internationalt niveau af standarderne vedrørende tilsyn, beskatning samt hvidvaskning og bekæmpelse af terrorisme;

29.   opfordrer Kommissionen til hvert år at aflægge rapport til Europa-Parlamentet om anvendelsen af EU's politik for god skatteforvaltning, første gang i oktober 2010;

o
o   o

30.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 295 E af 4.12.2009, s. 13.


Ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union - 2009
PDF 56kWORD 80k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2010 om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU - 2009 (2009/2101(INI))
P7_TA(2010)0021A7-0004/2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 3, og artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–   der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–   der henviser til Kommissionens beretning af 27. februar 2009 om ligestilling mellem mænd og kvinder - 2009 (KOM(2009)0077),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2000 "På vej mod en EF-rammestrategi for ligestilling mellem mænd og kvinder (2001-2005)" (KOM(2000)0335) og til Kommissionens årsberetninger om lige muligheder for kvinder og mænd i Den Europæiske Union 2000, 2001, 2002, 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008 (henholdsvis KOM(2001)0179, KOM(2002)0258, KOM(2003)0098, KOM(2004)0115, KOM(2005)0044, KOM(2006)0071, KOM(2007)0049 og KOM(2008)0010),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(1),

–   der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om socialøkonomi(2),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2008 om bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv: Større støtte med henblik på at forene arbejds-, privat- og familieliv (KOM(2008)0635),

–   der henviser til Kommissionens forslag af 3. oktober 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af direktiv 86/613/EØF (KOM(2008)0636),

–   der henviser til Kommissionens forslag af 3. oktober 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (KOM(2008)0637),

–   der henviser til Kommissionens beretning af 3. oktober 2008 om gennemførelse af Barcelona-målene om pasningsmuligheder for børn i førskolealderen (KOM(2008)0638),

–   der henviser til situationen med hensyn til ratificeringen af Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel (STCE nr. 197),

–   der henviser til handlingsrammen for ligestilling mellem mænd og kvinder, der vedtoges af arbejdsmarkedets parter i Europa den 22. marts 2005,

–   der henviser til FN's konvention af 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

–   der henviser til den europæiske ligestillingspagt, som Det Europæiske Råd vedtog den 23. og 24. marts 2006,

–   der henviser til sin beslutning af 26. november 2009 om bekæmpelse af vold mod kvinder(3),

–   der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2006 om kvinder og indvandring: indvandrerkvindernes rolle og placering i EU(4),

–   der henviser til sin beslutning af 25. november 2009 om meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste - Stockholm-programmet(5),

–   der henviser til sin beslutning af 13. marts 2007 om en køreplan for ligestilling mellem kønnene (2006-2010)(6),

–   der henviser til det rådgivende udvalg for ligestilling mellem mænd og kvinder og dets udtalelse om lønforskellen mellem kønnene, som vedtoges den 22. marts 2007,

–   der henviser til sin beslutning af 3. september 2008 om ligestilling mellem kvinder og mænd - 2008(7),

–   der henviser til sin beslutning af 18. november 2008 med henstillinger til Kommissionen om anvendelse af princippet om lige løn for mænd og kvinder(8),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48 og artikel 119, stk. 2,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0004/2010),

A.   der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er et grundlæggende princip i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og til, at der fortsat er mange eksempler på ulighed mellem kvinder og mænd, selv om der er sket betydelige fremskridt på dette område,

B.   der henviser til, at Den Europæiske Union for øjeblikket er inde i en dyb økonomisk, finansiel og samfundsmæssig krise, som har særlig alvorlige konsekvenser for kvindernes situation på arbejdsmarkedet,

C.   der henviser til, at moderskab og faderskab bør betragtes som grundlæggende rettigheder, der er af afgørende betydning for balancen i samfundet, og at der på EU-niveau findes et direktiv om barselsorlov(9) og et direktiv om forældreorlov(10), men at der endnu ikke er nogen lovgivning om fædreorlov,

D.   der henviser til, at mændene ifølge de foreliggende statistikker som følge af den faglige og sektorbestemte afgrænsning generelt har været hårdere ramt end kvinderne ved krisens begyndelse, men at situationen er anderledes i nogle lande og sektorer, bl.a. i de traditionelle industrier, hvor flertallet af de ansatte er kvinder, og hvor der har været mange lukninger og udflytninger af multinationale virksomheder; der henviser til, at 31,1 % af de kvindelige arbejdstagere er på deltid, mens det kun er tilfældet for 7,9 % af de mandlige arbejdstagere; der henviser til, at kvinderne er i flertal inden for visse offentlige tjenester og ifølge visse medlemsstater udgør op til to tredjedele af de ansatte inden for undervisningssektoren, sundhedssektoren og bistandssektoren; der derfor henviser til, at der er risiko for, at krisen især kommer til at ramme kvinderne i tilfælde af budgetnedskæringer inden for disse sektorer,

E.   der henviser til, at kvinderne traditionelt i højere grad trues af fattigdom, navnlig enlige mødre og kvinder over 65; der henviser til, at de sidstnævnte ofte modtager pensioner, som nærmer sig eksistensminimum af en række årsager, f.eks. af de indstiller eller midlertidigt afbryder deres erhvervsaktivitet for at påtage sig opgaver i familien eller begynder at arbejde i deres ægtefælles virksomhed, navnlig inden for handel og landbrug, uden at modtage løn og uden at være omfattet af social sikring, og til at sigtet med indsatsen i de fleste tilfælde er at støtte børnefamilierne, til trods for at 35 % af husstandene kun består af én person, der i de fleste tilfælde er en kvinde,

F.   der henviser til, at erhvervsfrekvensen for kvinder i gennemsnit ligger på 59,1 %, men at der er betydelige forskelle, fra 37,4 % til 74,3 %, at den stigning, der er konstateret siden 2000, ikke har medført en forbedring af kvindernes beskæftigelsesvilkår, og at kvinderne stadig er udsat for faglig og sektormæssig afgrænsning,

G.   der henviser til, at virksomhederne i den sociale økonomi er et eksempel på, at der kan opnås positive resultater med ansættelse af kvinder, og at de er med til at forbedre kvindernes status i samfundet, øge deres økonomiske uafhængighed og gøre det muligt at forene arbejds- og familieliv, især på grund af de faciliteter for børnepasning og pleje af ældre og handicappede, som de tilbyder,

H.   der henviser til, at den gennemsnitlige lønforskel mellem mænd og kvinder konstant har ligget på et højt niveau siden 2000 (mellem 14 % og 17,4 %) på trods af en række tiltag fra Kommissionens og medlemsstaternes side,

I.   der henviser til, at artikel 157 i EUF-traktaten, fastsætter, at "hver medlemsstat gennemfører princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi", og at dette princip konsekvent er blevet knæsat i EU-Domstolens praksis,

J.   der henviser til, at det i ovennævnte beslutning af 18. november 2008 anmodede Kommissionen om senest den 31. december 2009 at fremsætte et forslag til retsakt om revision af den eksisterende lovgivning vedrørende gennemførelsen af princippet om lige løn for mænd og kvinder,

K.   der henviser til at også mændene, omend i mindre udpræget grad, lider under den faglige og sektormæssige afgrænsning og de fastlåste kønsrollemønstre,

L.   der henviser til, at delingen af de familiære og huslige pligter mellem mænd og kvinder, navnlig gennem øget udnyttelse af forældre- og fædreorlovsbestemmelserne, er en forudsætning for at fremme og gennemføre ligestilling mellem kvinder og mænd; beklager dog, at rammeaftalen mellem arbejdsmarkedets parter om forældreorlov (juli 2009) ikke behandler spørgsmålet om betalt orlov, som vil være af afgørende betydning for mændenes udnyttelse af orloven og den ligelige fordeling af mænds og kvinders opgaver på arbejdsmarkedet og i familien,

M.   der henviser til, at adgang til pasningsordninger for børn, ældre og andre personer, over for hvem der består forsørgerpligt, er af afgørende betydning for, at mænd og kvinder får samme mulighed for at deltage på lige fod på arbejdsmarkedet og i uddannelsesforløb,

N.   der henviser til, at Det Europæiske Råds på sit møde den 15. og 16. marts 2002 i Barcelona opfordrede medlemsstaterne til at bestræbe sig på inden udgangen af 2010 at sikre børnehavepladser og dagpleje for 90 % af børn mellem tre år og den obligatoriske skolealder og for mindst 33 % af børn på over tre måneder, men at mere and halvdelen af medlemsstaterne endnu ikke har opfyldt denne målsætning,

O.   der henviser til, at kvinderne i 2008 havde opnået 58,9 % af universitetseksamensbeviserne i EU, og at de udgør et flertal af de studerende inden for handel, forvaltning og jura, men at de stadig beklæder en mindre del af de ledende stillinger inden for erhvervslivet og de politiske organer; der henviser til det beskedne antal kvinder med universitetseksamen inden for informatik, ingeniørvæsen og fysik, som nødvendigvis fører til en underrepræsentation af kvinder i den private sektor, der er af afgørende betydning for et økonomisk opsving; der henviser til, at lønforskellene mellem mænd og kvinder i it-sektoren med tiden snarere har haft tendens til at stige frem for at falde,

P.   der henviser til, at andelen af kvindelige medlemmer af Europa-Parlamentet er steget fra 32,1 % i valgperioden fra 2004 til 2009 til 35 % ved valget den 7. juni 2009, at antallet af kvindelige udvalgsformænd er steget fra 25 % til 41 %, og at antallet af kvindelige næstformænd i Parlamentet er steget fra 28,5 % til 42,8 %, men at antallet af kvindelige kvæstorer er faldet fra tre til to,

Q.   der henviser til, at vilkårene for visse grupper af kvinder, der ofte står over for en kombination af flere vanskeligheder og risici samt er udsat for dobbelt forskelsbehandling, forværres, navnlig for handicappede kvinder, kvinder med forsørgerpligt, ældre kvinder, kvinder fra minoriteter og indvandrerkvinder,

R.   der henviser til, at flertallet af de kvindelige indvandrere udsættes for dobbelt forskelsbehandling på arbejdsmarkedet både som følge af deres køn og deres status som indvandrere; der henviser til, at hver femte højtkvalificerede kvindelige indvandrer udfører ufaglært arbejde, og til, at kvindelige indvandrere, som arbejder inden for sundhedssektoren, hotel- og restaurationsbranchen og i landbruget, er særlig udsatte,

S.   der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for både mænd og kvinder er lavere i landdistrikterne, at nogle kvinder desuden aldrig bliver aktive på det officielle arbejdsmarked, og at de derfor ikke er registreret som ledige eller er medtaget i arbejdsløshedsstatistikkerne, hvilket medfører særlige problemer af økonomisk og juridisk art med hensyn til adgang til barselsorlov, sygeorlov, optjening af pensionsrettigheder og adgang til social sikring samt problemer i tilfælde af skilsmisse; der henviser til, at landdistrikterne er hårdt ramt af mangelen på arbejdspladser af høj kvalitet,

T.   der henviser til, at kvinder tilhørende mindretal, især romakvinder, regelmæssigt udsættes for flere forskellige former for forskelsbehandling på grund af race og køn; der henviser til, at de nationale ligestillingsorganer på en hensigtsmæssig måde bør tage spørgsmålet om flere forskellige former for forskelsbehandling eller sammensat forskelsbehandling op;

U.   der henviser til, at menneskehandel er en moderne form for slaveri, og at de fleste ofre fortsat er kvinder og piger;

V.   der henviser til, at Europa-Parlamentet i ovennævnte beslutning af 3. september 2008 opfordrede medlemsstaterne til hurtigst muligt at ratificere Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel, som udgør det mest effektive europæiske retlige instrument til bekæmpelse af dette fænomen, som er en forbrydelse og en overtrædelse af menneskerettighederne og krænker den menneskelige værdighed og integritet; der henviser til, at kun 16 medlemsstater hidtil har ratificeret konventionen;

W.   der henviser til, at vold mod kvinder i alle dens former er en meget væsentlig hindring for ligestilling, er en af de mest udbredte overtrædelser af menneskerettighederne og ikke kender geografiske, økonomiske, kulturelle eller sociale grænser; der henviser til, at der er tale om et problem af afgørende betydning i EU, at hen ved 20-25 % af kvinderne i deres voksentilværelse udsættes for fysisk vold, og at over 10 % af kvinderne er udsat for seksuel vold; der henviser til, at det kommende spanske formandskab har gjort bekæmpelse af vold mod kvinder til en af sine prioriteter,

X.   der henviser til, at der ved seksuel og reproduktiv sundhed forstås det generelle personlige velvære både fysisk, mentalt og socialt på alle områder, som vedrører forplantningsorganerne, deres bestemmelse, og hvordan de fungerer, og ikke blot fravær af sygdomme eller mangler, og til, at anerkendelsen af kvindernes fuldstændige fysiske og seksuelle autonomi er en ufravigelig forudsætning for, at der kan føres en hensigtsmæssig politik for rettigheder vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed og en politik for bekæmpelse af vold mod kvinder,

Y.   der henviser til, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder officielt blev oprettet i 2006 og skulle have indledt sit arbejde senest den 19. januar 2008, men at det endnu ikke er fuldt ud operationelt,

Z.   der henviser til, at Lissabonstrategien har som målsætning at øge erhvervsfrekvensen for kvinder til 60, mens indsatsen i forbindelse med den demografiske udvikling sigter mod at øge fødselstallet for således at imødekomme fremtidens behov; der henviser til, at ligestillingen af kvinder og mænd og balancen mellem arbejds- og privatlivet indtager en central plads i debatten om de demografiske ændringer;

1.   glæder sig over, at Kommissionen i sin ovennævnte beretning om ligestilling mellem mænd og kvinder - 2009 har understreget betydningen af at styrke ligestillingspolitikken i en situation, hvor økonomien gennemgår dybtgående forandringer, men fremhæver, at der er behov for en mere konkret indsats og for nye politikker;

2.   beklager, at planerne for et økonomisk opsving i første række fokuserer på den beskæftigelse, hvor mændene er i flertal; betoner, at støtte til den fremtidige beskæftigelse for mænd frem for kvinders beskæftigelse snarere forringer ligestillingen end forbedrer den; understreger nødvendigheden af at integrere ligestillingspolitikken i de europæiske, nationale og internationale genopretningsplaner til løsning af krisen;

3.   opfordrer indtrængende Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at beskytte de sociale rettigheder og sikre, at den økonomiske og finansielle krise ikke fører til nedskæringer i de sociale ydelser, især inden for børnepasning og ældrepleje; påpeger, at politikken for pleje og pasning hænger nøje sammen med ligestillingen mellem kvinder og mænd;

4.   påpeger, at krisen i økonomien, på arbejdsmarkedet og i finanssektoren kan skabe muligheder for at gøre erhvervslivet i Unionen mere produktivt og innovativt ved i højere grad at tage hensyn til ligestillingsprincippet, hvis der føres en hensigtsmæssig politik og træffes relevante foranstaltninger;

5.   opfordrer Kommissionen til at fremlægge præcise statistikker over krisens konsekvenser for mænd og kvinder, hvori der tages hensyn til arbejdsløshedsprocent, udviklingen i deltidsarbejde og forholdet mellem tidsbegrænset og fast ansættelse samt til konsekvenserne af krisepolitikken for det offentlige serviceniveau;

6.   understreger, at der er behov for, at Kommissionen og medlemsstaterne opgraderer, støtter og styrker kvindernes rolle i den sociale økonomi på grund af den meget betydelige andel af kvinder i denne sektor og vigtigheden af de tjenester, den yder for fremme af balancen mellem arbejdsliv og privatliv;

7.   opfordrer de medlemsstater, der skal føre en politik for konsolidering af de offentlige finanser, til at undgå, at kvinderne rammes uforholdsmæssigt hårdt, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en genopretningspolitik, som tager hensyn til mænds og kvinders særlige situation, navnlig gennem en integreret ligestillingspolitik (gender mainstreaming) og en budgetanalyse, som tage hensyn til ligestillingsprincippet (gender budgeting);

8.   beklager, at integrering af ligestillingsaspektet praktisk taget ikke optræder i den nuværende Lissabonstrategi, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at indføje et ligestillingskapitel i sin strategi efter Lissabon, "EU 2020";

9.   opfordrer de nationale ligestillingsorganer til at anvende integrerede strategier for bedre at kunne reagere på og håndtere tilfælde af flere forskellige former for forskelsbehandling; understreger desuden, at disse organer bør gennemføre uddannelse af dommere, advokater og ansatte med henblik på at identificere, forebygge og reagere på flere forskellige former for forskelsbehandling;

10.   glæder sig over, at det mål, som Det Europæiske Råd fastsatte den 23. og 24. marts 2000 i Lissabon, om at nå op på en kvindelige erhvervsfrekvens på 60 % i 2010 snart vil være nået men betoner dog, at en betydelig del af disse job desværre er usikre og dårligt lønnede; beklager ligeledes de store forskelle mellem medlemsstaterne, idet frekvensen ligger på 37,4 % og på 74 %; opfordrer derfor medlemsstaterne til at gøre det fornødne for at sikre en effektiv gennemførelse af direktiv 2006/54/EF;

11.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være opmærksomme på situationen for medhjælpende ægtefæller inden for håndværk, handel, landbrug, fiskeri og mindre familievirksomheder, både med hensyn til ligestillingsaspektet og under hensyntagen til det faktum, at kvinder befinder sig i en langt mere sårbar situation end mænd; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle fælles medejerskab som juridisk begreb for dermed fuldt ud at anerkende kvinders rettigheder inden for landbrugssektoren, den dertil knyttede beskyttelse i form af social sikring samt anerkendelse af deres arbejdsindsats;

12.   opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre positive foranstaltninger for at integrere kvinder i projekter og programmer, der tager sigte på en miljømæssig omlægning, f.eks. inden for sektoren for vedvarende energi, på arbejdspladser i forskningssektoren og i teknologiintensive job;

13.   opfordrer medlemsstaterne til at fremme iværksætterkulturen blandt kvinder i erhvervslivet og til at yde økonomisk støtte og tilbyde en passende uddannelse til de kvinder, som opretter virksomheder, samt relevant uddannelse;

14.   understreger, at kvinders personlige indkomst og lønnede beskæftigelse er helt afgørende for deres økonomiske autonomi og for en bedre ligestilling af kvinder i mænd i samfundet generelt; betoner, at der især i betragtning af samfundets aldring er behov for både mænd og kvinder for at kunne forebygge mangel på arbejdskraft;

15.   konstaterer, at kvinder i højere grad er udsat for fattigdom, fordi der stadig er en markant forskel på gennemsnitslønnen for mænd og kvinder, og at der er store forskelle mellem medlemsstaterne og de enkelte sektorer; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre direktiv 2006/54/EF og til navnlig at fremme princippet om "lige løn for lige arbejde" eller for "arbejde af samme værdi";

16.   anser det for nødvendigt at tilstræbe en begrænsning af ulighederne mellem kvinder og mænd på pensionsområdet, idet de fleste opgaver i familien fortsat påhviler kvinderne, hvad der fører til uensartede karriereforløb og mere generelt en lavere arbejdsindsats end mændenes;

17.   beklager, at Kommissionen på trods af Parlamentets ovennævnte beslutning af 18. november 2008 endnu ikke har fremsat et forslag til retsakt om revision af den eksisterende lovgivning vedrørende gennemførelsen af princippet om lige løn for mænd og kvinder; opfordrer derfor Kommissionens til at fremsætte et sådant forslag hurtigst muligt;

18.   støtter Kommissionen i dens overtrædelsesprocedurer i tilfælde af manglende gennemførelse af gældende direktiver i national lovgivning; er af den opfattelse, at de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, hurtigst muligt bør gennemføre ligestillingsdirektiverne i deres nationale lovgivninger og især overvåge, at dette sker korrekt;

19.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre bevidstgørelseskampagner i skolerne, på arbejdspladserne og i medierne med henblik på såvel at gøre især de unge kvinders erhvervsvalg mere alsidigt som at bekæmpe fastlåste kønsrollemønstre og nedværdigende billeder og navnlig gennemføre kampagner, der lægger vægt på mændenes rolle i en mere ligelig fordeling af de familiemæssige opgaver og i foreningen af arbejds- og familielivet;

20.   opfordrer medlemsstaterne til at anerkende de virksomheder, der træffer foranstaltninger til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og gøre balancen mellem arbejds- og privatlivet lettere, med henblik på at fremme formidlingen af god praksis på området;

21.   understreger den betydning for foreningen af arbejds- og familielivet, som pasningsmuligheder for børn, herunder børn i førskolealderen, plejemuligheder for ældre og andre afhængige personer, har; tilslutter sig Kommissionen fremgangsmåde, som består i at udarbejde sammenlignelige rettidige statistikker af høj kvalitet og at udstede særskilte henstillinger til de enkelte medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at gøre alt for at opnå ovennævnte mål, som blev fastsat på Det Europæiske Råds møde i Barcelona om børnepasningsmuligheder for børn i førskolealderen;

22.   glæder sig over Kommissionens indsats, navnlig forslaget om en ændring af direktiv 92/85/EØF om barselsorlov og direktiv 86/613/EF om selvstændige erhverv og medhjælpende hustruer; mener dog, at Kommissionens forslag om en ændring af direktiv 92/85/EØF ikke lever op til forventningerne med hensyn til en bedre forening af mænds og kvinders familie- og privatliv;

23.   understreger nødvendigheden af at tage spørgsmålet om fædreorlov op og opfordrer derfor Kommissionen til at støtte ethvert initiativ til indførelse af fædreorlov på europæisk plan; mener, at moderens barselsorlov bør kædes sammen med fædreorloven for at sikre kvinderne bedre på arbejdsmarkedet og for at bekæmpe fordommene i samfundet om denne form for orlov;

24.   opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at fremme en mere ligelig repræsentation på de ledende poster i erhvervslivet, i forvaltningen og i de politiske organer; og anmoder derfor om, at der fastsættes obligatoriske mål for at sikre en ligelig repræsentation af kvinder og mænd; henviser i den forbindelse til, at brugen af valgkvoter har en positiv indvirkning på kvindernes repræsentation;

25.   glæder sig over den norske regerings beslutning om at øge andelen af kvinder i bestyrelserne i private og offentlige virksomheder til mindst 40 % og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at betragte det norske initiativ som et positivt eksempel og at følge denne kurs;

26.   opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre kampagner henvendt til kvinder med studentereksamen og tilskynde dem til at vælge tekniske fag med henblik på at øge antallet af kvinder i de traditionelt mandsdominerede tekniske fag;

27.   glæder sig over det betydeligt større antal udvalgsformænd og næstformænd i Europa-Parlamentet og den omend mindre iøjnefaldende stigning i antallet af kvindelige medlemmer af Europa-Parlamentet efter valget til dette i juni 2009;

28.   er i denne forbindelse af den opfattelse, at andelen af udpegede kvindelige kommissærer (der udgør 33 % af kommissærkollegiet) - som blev nået med store vanskeligheder - udgør et absolut minimum; mener, at Kommissionens sammensætning i højere grad bør afspejle diversiteten i den europæiske befolkning, inklusive kønsaspektet; opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med fremtidige udnævnelser at foreslå to kandidater, en af hvert køn, for at lette sammensætningen af en mere repræsentativ Kommission;

29.   opfordrer medlemsstaterne til at udnytte højt kvalificerede kvindelige indvandreres kompetencer bedre og tilbyde social sikring til kvindelige arbejdstagere inden for sundheds- og bistandssektoren og til de kvinder, der arbejder som hushjælp og i andre sektorer, hvor den sociale sikring er mangelfuld, for at fremme deres integration og desuden give dem adgang til uddannelse og undervisning i værtlandets sprog;

30.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere og specielt at tage hensyn til de kvinder, som er mest udsatte, dvs. handicappede kvinder, kvinder med forsørgerpligter, ældre kvinder, kvinder tilhørende mindretal samt indsatte kvinder, og til at træffe specifikke foranstaltninger for at opfylde deres behov;

31.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage og gennemføre de nødvendige foranstaltninger for at hjælpe handicappede kvinder med at gøre fremskridt på de områder i det sociale, arbejdsmæssige, kulturelle og politiske liv, hvor de endnu er underrepræsenteret;

32.   opfordrer Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Italien, Litauen, Ungarn, Nederlandene, Finland og Sverige til omgående at ratificere Europarådets konvention om bekæmpelsen af menneskehandel;

33.   erindrer om, at vold mod kvinder stadig er et alvorligt problem, som med alle midler skal udryddes på europæisk og nationalt plan, og opfordrer endnu en gang Kommissionen til inden for de næste fem år at indføre et europæisk år for bekæmpelse af vold mod kvinder; glæder sig over, at det spanske formandskab for Rådet prioriterer bekæmpelsen af vold mod kvinder og opfordrer de efterfølgende formandskaber til at gøre det samme;

34.   støtter det spanske formandskabs forslag om indførelsen af et europæisk mandat for beskyttelse af ofrene samt et særligt fælles europæisk telefonnummer for disse ofre;

35.   betoner, at det er vigtigt at bekæmpe vold mod kvinder for at tilvejebringe ligestilling mellem kvinder og mænd; opfordrer Kommissionen til at påbegynde udarbejdelsen af et samlet direktivforslag om forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder, herunder kvindehandel;

36.   kræver, at kvinder skal have kontrol med deres seksuelle og reproduktive rettigheder navnlig gennem let adgang til svangerskabsforebyggelse og svangerskabsafbrydelse; understreger, at kvinderne skal have gratis adgang til en konsultation i forbindelse med abort; støtter derfor, som det også var tilfældet i ovennævnte beslutning af 3. september 2008, ethvert tiltag og enhver indsats, som går ud på at forbedre kvindernes adgang til seksuelle og reproduktive sundhedstjenester og på at give dem bedre information om deres rettigheder og de tjenester, som de har adgang til; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre en indsats for at bevidstgøre mændene om deres ansvar på det seksuelle og reproduktive område;

37.   bemærker, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder stadig kun er under etablering, og forventer, at det hurtigst muligt bliver operationelt;

38.   opfordrer Kommissionen til at fastholde sin nye strategi "Beyond GDP" og i sit arbejde at medtage strategier for evaluering af bidraget til medlemsstaternes BNP af kvinders og mænds aktiviteter i forbindelse med solidariteten mellem generationerne;

39.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
(2) Vedtagne tekster af denne dato, P6_TA(2009)0062.
(3) Vedtagne tekster af denne dato, P7_TA(2009)0098.
(4) EUT C 313 E af 20.12.2006, s. 118.
(5) Vedtagne tekster af denne dato, P7_TA(2009)0090.
(6) EUT C 301 E af 13.12.2007, s. 56.
(7) EUT C 295 E af 4.12.2009, s. 35.
(8) EUT C 16 E af 22.1.2010, s. 21.
(9) Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1).
(10) Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, EFT L 145 af 19.6.1996, s. 4.


De vigtigste mål for konferencen mellem parterne i CITES-konventionen
PDF 150kWORD 73k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2010 om EU's strategiske mål for det 15. møde mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) i Doha (Qatar) fra den 13. til den 25. marts 2010
P7_TA(2010)0022B7-0069/2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til, at det kommende 15. møde mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES), som vil blive afholdt fra den 13. til den 25. marts 2010 i Doha, Qatar,

–   der henviser til spørgsmål af 2. december 2009 til Rådet og Kommissionen om de vigtigste mål for konferencen mellem parterne i CITES i Doha den 13.-25. marts 2010 (O-0145/2009 - B7-0003/2010, O-0146/2009 - B7-0004/2010),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.   der henviser til, at CITES med 175 parter i konventionen, herunder de 27 EU-medlemsstater, er den største eksisterende globale aftale om bevarelse af vilde dyr og planter, der har til formål at forhindre overudnyttelse af vilde dyre- og plantearter i international handel,

B.   der henviser til, at menneskets forbrug af naturressourcer, ødelæggelsen af levesteder, klimaændringerne, overudnyttelsen af vilde arter og ulovlig handel med vilde dyr og planter er de vigtigste årsager til forarmelsen af jordens biologiske mangfoldighed,

C.   der henviser til, at klimaændringerne ifølge videnskabelige rapporter vil forværre tabet af biologisk mangfoldighed og situationen for de udryddelsestruede arter,

D.   der henviser til, at CITES bør bygge sine beslutninger på videnskab, og til, at Den Internationale Union for Bevarelse af Naturen og Naturressourcerne (IUCN) og Trade Records Analysis of Flora and Fauna in Commerce (TRAFFIC) spiller en vigtig rolle, idet de forsyner CITES-parterne med detaljerede vurderinger af forslag om ændring af bilagene til CITES,

E.   der henviser til, at det har været og fortsat er væsentligt for kontrollen med krybskytteri og ulovlig international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter, at offentligheden i aftagerlandene er opmærksom på problemet,

F.   der henviser til, at ulovlig skovhugst kan føre til handel med plantearter, der er omfattet af CITES, og til, at Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om fastsættelse af krav til virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter, bør sikre, at der sættes effektivt ind over for ulovlig skovhugst,

G.   der henviser til, at ulovlig handel i alvorlig grad undergraver de verdensomspændende bestræbelser på at fremme bæredygtighed på miljø- og udviklingsområdet, undergraver god regeringsførelse og bidrager til spredning af overførbare sygdomme,

H.   der henviser til, at arter, der er omfattet af CITES, er opført i bilag til CITES på basis af deres bevaringsstatus, og fordi de er eller kan blive berørt af handel; der henviser til, at bilag I til CITES indeholder udryddelsestruede arter, som ikke må handles internationalt; der henviser til, at bilag II til CITES indeholder arter, for hvilke handlen skal underkastes kontrol for at forhindre, at de udnyttes på en måde, der er uforenelig med deres overlevelse; der henviser til, at bilag III til CITES indeholder arter, der er beskyttet i mindst et land, som har anmodet andre CITES-parter om bistand med at kontrollere handelen,

I.   der henviser til, at Fyrstendømmet Monaco har indgivet et forslag om at opføre almindelig tun i bilag I til CITES for at få indført et midlertidigt stop for international handel med denne art,

J.   der henviser til, at det videnskabelige udvalg under Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) på sit møde den 21.-23. oktober 2009 anslog, at den nuværende gydebiomasse er under 15 % af, hvad den var, før fiskeriet begyndte, hvilket bekræfter, at atlantisk tun opfylder kriterierne for optagelse i bilag I til CITES,

K.   der henviser til, at sildehaj og almindelig pighaj er yderst sårbare over for overfiskeri, og at bestandene kommer sig meget langsomt som følge af deres biologiske karakteristika (langsom vækst, sen modenhed, lav reproduktionskapacitet, levetid og lang generationstid),

L.   der henviser til, at det er nødvendigt, at disse arter opføres i bilag II til CITES for at sikre, at den internationale handel i fremtiden forsynes fra et bæredygtigt forvaltet og omhyggeligt registreret fiskeri, der ikke er skadeligt for de vilde bestande, det udnytter,

M.   der henviser til, at CITES' resolution Conf. 9.24 fastslår, at arter kan blive opført i bilag I til CITES, bl.a. hvis de er eller kan blive berørt af handel, og hvis de opviser en tydelig nedgang i bestandens naturlige størrelse, som skyldes [...] en indskrænkning af dens naturlige levesteder eller [...] en forringelse af kvaliteten af disse steder,

N.   der henviser til, at isbjørne er alvorligt truede af tab af levesteder som følge af klimaforandringer, hvilket fører til faldende bestande i størstedelen af deres udbredelsesområde, og der henviser til, at handelen med deres kropsdele, som er taget til siden 1990, har negativ indvirkning på dem,

O.   der henviser til, at parterne i CITES på deres 14. møde (CoP 14) blev enige om, at der ikke skulle være yderligere forslag vedrørende handel med elfenben i en periode på mindst ni år,

P.   der henviser til, at der under drøftelserne på CoP 14 oprindelig blev opfordret til en pause i 20 år, og til, at der siden da er blevet beslaglagt betydelige mængder elfenben og er blevet rapporteret om et omfattende og stigende krybskytteri,

Q.   der henviser til, at bestanden af store kattedyr i Asien fortsat er truet af krybskytteri, udtynding af levesteder og tab af bytte, og henviser til, at der på trods af gentagne opfordringer har været en skuffende mangel på fremskridt på mange områder i iværksættelsen af en håndfast indsats for at standse tilbagegangen af tigre og andre store kattedyr,

R.   der henviser til, at CITES-afgørelse 14.69 blev vedtaget ved CoP 14, hvori parter med intensivt opdræt opfordres til at sikre, at opdræt i fangenskab af store asiatiske kattedyr kun foregår i den udstrækning, det er nødvendigt for bevarelse af arten, og angiver, at tigre ikke bør avles med henblik på handel med deres dele og afledningsprodukter,

S.   der henviser til, at den nylige Kathmandu-erklæring fremhævede betydningen af øget inddragelse af internationale retshåndhævende organer som Interpol, Verdenstoldorganisationen (WCO), FN's Kontor for Narkotika og Kriminalitet (UNODC) og CITES i bekæmpelsen af forbrydelser mod vildtbestandene, og opfordrede til, at disse organers afdelinger for bekæmpelse af miljøkriminalitet bliver forbedret med dette formål for øje,

T.   der henviser til, at CITES-afgørelse 14.35 og 14.36 blev vedtaget af CoP 14 (i Haag 2007), og at internettets anonymitet og globale rækkevidde drastisk vil kunne indskrænke CITES-parternes kapacitet til at bekæmpe illegal handel med vilde dyr; der henviser til, at den hurtige vækst i e-handelen med arter, der er omfattet af CITES, er en alvorlig trussel mod mange arters overlevelse; der henviser til, at internettets globale karakter gør det vanskeligt for CITES-parterne at håndhæve national og international ret inden for deres jurisdiktion; der henviser til, at e-handel med vilde dyr og produkter fremstillet heraf altid skal betragtes som potentiel international handel,

1.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende forsigtighedsprincippet som det vigtigste princip for alle deres afgørelser vedrørende arbejdsdokumenter og forslag om optagelse på listerne og ligeledes at tage hensyn til princippet om, at brugerne betaler, samt til en økosystembaseret tilgang og traditionelle bevarelsesprincipper;

2.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at enhver beslutning, der har til formål at udvide samarbejdet mellem CITES og andre konventioner med relation til biologisk mangfoldighed, ikke underminerer CITES' karakter af global beskyttelsesaftale og dens strenge beskyttelsesforanstaltninger;

3.   går kraftigt imod anvendelse af hemmelige afstemninger og er skuffet over, at det stående udvalg under CITES ikke har fremsat forslag om at udelukke muligheden for at anvende hemmelig afstemning i forbindelse med CITES' beslutningstagning;

Almindelig tun

4.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at opføre atlantisk tun (Thunnus thynnus) på CITES, bilag I, hvis de tre følgende betingelser er opfyldt:

   garanti for, at Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed vil blive ændret med henblik på indførelse af en generel undtagelse for intern handel, der gør det muligt for traditionelt kystfiskeri at fortsætte
   ydelse af finansiel støtte fra EU til søfolk og skibsejere, der berøres af denne afgørelse
   stramning af kontrollen og sanktionerne for at bekæmpe ulovligt, uregistreret og ureglementeret fiskeri;

5.   opfordrer Kommissionen til at yde finansiel kompensation til fiskerisektoren, der kan blive ramt af den eventuelle optagelse af almindelig tun i bilag I til CITES, for at beskytte sektorens økonomiske bæredygtighed;

Hajer

6.   bifalder kraftigt de forslag, som Sverige fremsatte på vegne af medlemsstaterne, om at opføre de to hajarter sildehaj (Lamna nasus) og almindelig pighaj (Squalus acanthias) i CITES bilag II; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte dette forslag;

7.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte opførelse af de fem hajarter indopacifisk hammerhaj (Sphyrna lewini), stor hammerhaj (Sphyrna mokarran), almindelig hammerhaj (Sphyrna zygaena), brunhaj (Carcharhinus plumbeus) og mørkhaj (Carcharhinus obscurus) på CITES, bilag II, i overensstemmelse med USA's forslag;

8.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte opførelse af hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus) på CITES, bilag II, i overensstemmelse med USA's forslag;

Isbjørn

9.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte overførsel af isbjørnen (Ursus maritimus) fra CITES, bilag II, til CITES, bilag I, i overensstemmelse med USA's forslag;

Elefanter og elfenben

10.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at forkaste:

   forslagene fra Tanzania og Zambia om at flytte den afrikanske elefant (Loxodonta africana) ned fra CITES, bilag I, til CITES, bilag II, med henblik på handel
   alle forslag om nedlistning af afrikanske elefanter, i det mindste indtil der kan blive foretaget en rigtig vurdering af indvirkningerne af engangssalget i november 2008 fra Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe, da der er stadig flere beviser på voksende ulovlig og organiseret handel i Afrika;

11.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte forslaget fremsat af Kenya, Ghana, Liberia, Mali, Sierra Leone, Togo, Congo og Rwanda om at indføje en bemærkning vedrørende afrikanske elefanter, som forhindrer eventuelle fremtidige forslag om at handle med elfenben eller flytte elefantbestande fra CITES, bilag I, til CITES, bilag II, indtil der er gået 20 år efter datoen for engangssalget af elfenben, der fandt sted i november 2008;

12.   opfordrer de CITES-parter, som nød godt af engangssalget af statsejede elfenbenslagre, til at give finansielle støtte til Den Afrikanske Elefantfond for at styrke håndhævelsen og antikrybskytteinitiativer;

13.   opfordrer til en bredere og mere omfattende høring af alle stater med elefantforekomster i forbindelse med overvejelser om foranstaltninger vedrørende nedlistning af den afrikanske elefant og efterfølgende engangssalg;

14.   opfordrer til udarbejdelse af mere kraftfulde metoder til kontrol af den ulovlige elfenbenshandel med inddragelse af et bredt udvalg af aktører;

Tigere og store kattedyr i Asien

15.   bifalder EU's forslag om at styrke CITES" resolution Conf. 12.5 om bevarelse af og handel med tigre og andre store asiatiske kattedyrearter, der er med i bilag I;

16.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at støtte anstrengelserne for at bekæmpe den ulovlige handel med dele og afledningsprodukter fra store kattedyr i Asien med vægt på at hjælpe med at forbedre håndhævelsen og udvekslingen af oplysninger, især ved at styrke Interpols, UNODC's, WCO's og CITES' muligheder for at bekæmpe kriminalitet vedrørende vilde dyr og give uddannelse;

17.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte anstrengelser for at mindske efterspørgslen efter dele og afledningsprodukter fra store kattedyr i Asien i deres egne befolkninger og i andre lande;

Andre arter

18.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte følgende forslag:

   opførelse af Corallium spp. og Paracorallium spp. på CITES, bilag II, foreslået af Sverige på medlemsstaternes vegne
   opførelse af den argentinske lignum vitae (Bulnesia sarmientoi) i CITES, bilag II, i overensstemmelse med Argentinas forslag
   overførsel af tornhaler (Uromastyx ornata) fra CITES, bilag II, til CITES, bilag I, i overensstemmelse med Israels forslag
   opførelse af iransk salamander (Neurergus kaiseri) i bilag I til CITES i overensstemmelse med Irans forslag
   opførelse af Baker's tornhalede iguana, roatansk tornhalet iguana og honduransk paleat tornhalet iguana (Ctenosaura bakeri, C. oedirhina og C. melanosterna) i CITES, bilag II, i overensstemmelse med Honduras forslag
   opførelse af rødøjede træfrøer (Agalychnis spp.) i CITES, bilag II, i overensstemmelse med forslag fra Honduras og Mexico
   opførelse af den guatemalanske tornhalede iguana (Ctenosaura palearis) i CITES, bilag II, i overensstemmelse med Guatemalas forslag
   opførelse af pau rosa (Aniba rosaeodora) i bilag II til CITES i overensstemmelse med Brasiliens forslag
   opførelse af Dynastes satanas i bilag II til CITES i overensstemmelse med Madagaskars forslag
   opførelse af Beccariophoenix madagascariensis i bilag II til CITES i overensstemmelse med Madagaskars forslag
   opførelse af frø fra Dypsis decaryi i bilag II til CITES i overensstemmelse med Madagaskars forslag;

19.   bifalder og støtter forslagene om listning af plante- og plantefrøarter, der er fremsat af Madagascar;

20.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte følgende forslag:

   sletning af rødlos (Lynx rufus) fra bilag II til CITES
   overførsel af morelets krokodille (Crocodylus moreletii) fra CITES, bilag I, til CITES, bilag II (Belizes og Mexicos forslag)
   overførsel af den egyptiske population af nilkrokodille (Crocodylus niloticus) fra CITES, bilag I, til CITES, bilag II (Egyptens forslag);

21.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at afvise USA's og Mexicos forslag om at slette vortemælkarten Euphorbia misera fra bilag II til CITES;

22.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere det internationale samarbejde om gennemførelsen af CITES;

23.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte den nye skærpede sprogbrug, som Tyskland har foreslået i CoP15 dok. 32 (E-Commerce in Specimens of CITES Listed Species), og til at støtte det reviderede forslag;

24.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte sekretariatets forslag om at deltage i fastsættelsen af mål for biologisk mangfoldighed for perioden efter 2010, 2010 Biodiversity Indicators Partnership (BIP) og Intergovernmental Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES) samt i analysen i forbindelse med klimaændringerne (CoP15 Dok. 10.1);

25.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte forslaget CoP15 Dok. 10.4 udarbejdet af formanden for Plants Committee om yderligere samarbejde med Global Strategy for Plant Conservation under konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD);

26.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte supplerende foranstaltninger til at bringe den ulovlige handel med tibetansk antilope til ophør i overensstemmelse med sekretariatets forslag CoP15 Dok. 46;

27.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte sekretariatets forslag CoP15 Dok. 47 med henblik på at sikre, at stater, hvor saigaantilopen (Saiga tatarica tatarica) forekommer, virkelig gennemfører saigahandlingsplanen og overholder de relevante afgørelser; foreslår endvidere, at CITES-parterne tilskynder virksomheder, som forbruger saigahorn, til at bidrage til lokale bevarelsesforanstaltninger, der tager sigte på at genoprette de vilde bestande;

28.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte supplerende foranstaltninger til at bekæmpe ulovlig handel med store aber i overensstemmelse med sekretariatets forslag i CoP15 Dok. 42;

29.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte bestræbelserne i CITES-regi på at bekæmpe ulovlig, ureguleret og urapporteret fangst af napoleonfisk (Cheilinus undulates);

30.   gør opmærksom på, at Den Europæiske Union er et af de største markeder for ulovlig handel med vilde dyr, og at overholdelse af loven varierer mellem medlemsstaterne, og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at intensivere samordningen af deres anstrengelser for at håndhæve EU's lovgivning om handel med vilde dyr;

o
o   o

31.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, parterne i CITES og CITES' sekretariat.


Statusrapport 2009 for Kroatien
PDF 145kWORD 64k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2010 om statusrapport 2009 for Kroatien
P7_TA(2010)0023B7-0067/2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Rådets beslutning af 3. oktober 2005 om indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Kroatien,

–   der henviser til sin beslutning af 12. marts 2009 om statusrapport 2008 for Kroatien(1),

–   der henviser til Kommissionens statusrapport 2009 for Kroatien af 14. oktober 2009 (SEK(2009)1333),

–   der henviser til henstillingerne fra mødet i Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Kroatien, der blev vedtaget den 26. november 2009 i Strasbourg,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.   der henviser til, at det nyvalgte Parlament er forpligtet til at fremme Kroatiens tiltrædelse af EU,

B.   der henviser til, at en vellykket tiltrædelse af Kroatien vil indvirke positivt på den europæiske integration for resten af det vestlige Balkan, og der henviser til, at udsigten til et medlemskab af EU derfor er et kraftigt incitament til at gennemføre politiske og økonomiske reformer og styrke fred og stabilitet,

C.   der henviser til, at Kroatien fortsat gør fremskridt på næsten alle områder til trods for det ni måneder lange dødvande i tiltrædelsesforhandlingerne og den globale økonomiske krise,

D.   der henviser til, at tiltrædelsesforhandlingerne blev forsinket som følge af grænsestridighederne med Slovenien, og at Kommissionens vejledende køreplan for at afslutte de tekniske forhandlinger inden udgangen af 2009 ikke kunne overholdes,

E.   der henviser til, at den aftale, der den 11. september 2009 blev indgået mellem den slovenske og den kroatiske premierminister om de nærmere vilkår for en løsning på de to landes bilaterale grænsestridigheder, har skabt den fornødne drivkraft til at tage fat på alle de resterende kapitler og fremskynde tiltrædelsesforhandlingerne,

F.   der henviser til, at den slovensk-kroatiske voldgiftsaftale, der blev undertegnet den 4. november 2009 i nærværelse af EU-formandskabet, har skabt grundlaget for, at de to landes grænsestridigheder vil kunne løses fuldstændigt i en atmosfære af gensidig tillid, når ratifikationsproceduren er afsluttet,

G.   der henviser til, at forhandlingerne med Kroatien kan afsluttes i 2010, forudsat at Kroatien intensiverer sin indsats ved bl.a. at styrke den offentlige administration, gennemføre reformen af retssystemet med større beslutsomhed, foretage en energisk bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, sikre bæredygtigheden af flygtningenes tilbagevenden og i fuldt omfang samarbejder med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY), så dette får mulighed for at få adgang til de dokumenter, der skal bruges ved retssager om krigsforbrydelser,

H.   der henviser til, at der den 7. juli 2009 blev udnævnt en ny kroatisk premierminister, der er fast besluttet på at fastholde Kroatiens engagement i landets tiltrædelse af EU og dets reformprogram, der omfatter en økonomisk reform samt bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption; der henviser til, at den kroatiske vicepremierminister med ansvar for den økonomiske politik er trådt tilbage, der desuden henviser til, at den tidligere kroatiske forsvarsministers immunitet er blevet ophævet som tegn på den kroatiske regerings politiske forpligtelse til at behandle alle anklager om korruption på gennemskuelig vis,

Generelle bemærkninger

1.   lykønsker Kroatien med landets fortsatte fremskridt i opfyldelsen af kriterierne for tiltrædelse af EU samt forpligtelserne ved et EU-medlemskab; noterer sig Kroatiens energiske bestræbelser på at vedtage den nødvendige lovgivning og gennemføre fællesskabsretten og reformer;

2.   glæder sig over genoptagelsen af forhandlingerne mellem EU og Kroatien den 2. oktober 2009 efter mere end ni måneders blokering; mener, at forhandlingerne bør skride hurtigt frem, for at de kan afsluttes i 2010, forudsat at Kroatien opfylder alle de indledende og afsluttende benchmarks;

3.   mener, at Kroatien vil kunne klare og overvinde de betragtelige udfordringer, som landet stadig står over for, hvad angår de mål, der fremgår af forhandlingskapitlerne; gør opmærksom på, at landet fortsætter sine reformbestræbelser, navnlig hvad angår retssystemet og den offentlige administration, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, fremme af mindretalsrettigheder og herunder flygtningenes tilbagevenden, videreførelse af retssager om krigsforbrydelser og Krigsforbrydertribunalet ICTY's muligheder for at få adgang til de nødvendige dokumenter; mener, at Kroatien også skal gøre en betydelig ekstra indsats for at fuldføre omstruktureringen af skibsværfter;

4.   er til trods for den brede opbakning i politiske partier til Kroatiens tiltrædelse af EU bekymret over, at befolkningens opbakning til et EU-medlemskab er dalende; konstaterer, at opinionsundersøgelser tyder på, at den kroatiske befolkning fortsat er langtfra begejstret for EU, eftersom kun en tredjedel af befolkningen er af den opfattelse, at Kroatiens tiltrædelse af EU vil være en fordel; opfordrer de kroatiske myndigheder og civilsamfundet til at tage initiativ til flere offentlige debatter om EU-medlemskabet og konsekvenserne af Kroatiens tiltrædelse af EU; opfordrer regeringen og civilsamfundet til at samarbejde om at forbedre sociale reformer og fremskynde gennemførelsen af reformer inden for retssystemet, den offentlige administration, miljøet og den økonomiske politik;

5.   noterer sig det arbejde, som den afgående præsident, Stjepan Mesić, har udført, og valget af den nye præsident, Ivo Josipović;

Politiske kriterier

6.   glæder sig over de opnåede fremskridt med hensyn til gennemførelsen af programmet for reformering af den offentlige administration for perioden 2008-2011 og opfølgningen af bestræbelserne med en klar forpligtelse fra regeringens side;

7.   glæder sig over Kroatiens deltagelse i operationerne og missionerne inden for den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP) såvel som landets tilnærmelse til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks (FUSP) erklæringer, fælles holdninger og redegørelser, når det bliver opfordret til at tilslutte sig dem;

8.   understreger imidlertid, at der stadig er betydelige svagheder både i de administrative procedurer og i relevante institutioners ledelse og administrative kapacitet; mener, at der bør være mere generel politisk opmærksomhed om en styrkelse af embedsstanden; konstaterer, at de fremskridt, der er gjort for at gøre den offentlige administration politisk uafhængig, stadig befinder sig på et på et tidligt stadium, og at de retlige rammer for at oprette en professionel og effektiv embedsstand endnu ikke foreligger; påpeger, at et nyt lønsystem er påkrævet, og at der i højere grad bør uddelegeres beslutningsansvar fra ledelsesniveau til embedsmandsniveau;

9.   bemærker til trods for den politiske vilje til at bekæmpe korruption på alle niveauer og til trods for, at den lovgivningsmæssige ramme for at bekæmpe korruption er indført, er korruption stadig omfattende, og at den administrative kapacitet hos de statslige institutioner, herunder politiet og retshåndhævende myndigheder stadig er utilstrækkelig; opfordrer indtrængende de relevante myndigheder til at behandle korruptionssager, idet disse næsten vedrører alle dele af samfundet, samfundsøkonomien og regeringen, herunder en gruppe af institutioner, der primært beskæftiger sig med sundhed, retsvæsenet, lokalforvaltningen, byplanlægningen og byggesektoren og erhvervslivet; er navnlig bekymret over tilfælde af ubehørig politisk indflydelse over retsvæsenet; glæder sig over, at premierministerens og regeringens indsats er blevet øget for at bekæmpe korruption i statsejede virksomheder, men mener, at der bør gøres mere for at fremme en kultur af politisk ansvarlighed med hensyn til korruption, som involverer politikere;

10.   glæder sig over de betydelige lovgivningsmæssige og institutionelle ændringer, der er blevet indført for at bekæmpe organiseret kriminalitet, og glæder sig over de nye foranstaltninger til bekæmpelse af mafiaen, hvilket fremmer samarbejdet mellem myndigheder, som har ansvaret for sikkerhed; er navnlig tilfreds med det meget gode samarbejde med de bosniske og serbiske retshåndhævende myndigheder;

11.   glæder sig over de lovgivningsmæssige og institutionelle foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med den afgørende reform af retssystemet og bemærker med tilfredshed den øgede effektivitet og gennemsigtighed i retssystemet såvel som den faldende sagspukkel;

12.   påpeger imidlertid, at til trods for de fremskridt, der er gjort, er der brug for mere resolutte skridt til at reformere retssystemet, som fortsat arbejder under bl.a. en betydelig sagspukkel og uforholdsmæssigt langvarige retssager; påpeger, at der stadig skal gøres en betydelig indsats for at styrke retssystemets uafhængighed, etablere mere gennemsigtige udvælgelsesprocedurer for dommere og anklagere og en mere effektiv håndhævelse domstolsafgørelser; mener, at der er brug for en yderligere indsats for at imødekomme disse udfordringer for også at undgå, at borgernes tillid til et velfungerende retssystem og retsstatsprincippet undergraves; støtter det kroatiske justitsministeriums lovgivningsmæssige initiativer, der har til formål at forbedre udnævnelse, udvælgelse og forfremmelse af dommere i forhold til kvalifikationer og fortjeneste;

13.   bemærker den erklæring, som ICTY's anklager har fremsat i FN's Sikkerhedsråd den 3. december 2009, og opfordrer Kroatien til uforbeholdent at samarbejde med ICTY; understreger, at anklageren i sin erklæring påpegede, at Kroatien fortsat reagerede tilfredsstillende på hovedparten af anmodningerne om assistance fra ICTY, men gentog, at et spørgsmål var uløst, nemlig at der stadig var gjort få fremskridt med efterforskning af de vigtige manglende militære dokumenter i forbindelse med Storm-operationen i 1995, der skal bruges i retssagerne mod visse generaler; håber, at den nyligt oprettede kroatiske tværinstitutionelle taskforce, der består af repræsentanter for forskellige statslige institutioner, får held med at gennemføre disse undersøgelser; er af den opfattelse, at en tredjepart om nødvendigt kan sætte yderligere skub i disse undersøgelser; opfordrer Rådet til snarest muligt at træffe afgørelse om åbningen af kapitel 23 om retsvæsen og grundlæggende rettigheder; opfordrer Kroatien til at behandle spørgsmålet om straffrihed for personer, som har begået krigsforbrydelser, og gøre yderligere fremskridt for at opnå upartiskhed i forbindelse med gennemførelse af nationale retssager om krigsforbrydelser;

14.   glæder sig over, at Kroatien forsat forbedrer sine resultater med hensyn til en afbalanceret og fair retsforfølgelse af krigsforbrydelser, og at adskillige tilfælde af tiltaler mod kroatere og retssager med kroatere, der er beskyldt for krigsforbrydelser, fandt sted i løbet af året; glæder sig over de instrukser, som statens øverste anklagemyndighed har udstedt til alle kontorer med henblik på at sikre ensartet praksis uanset den tiltaltes nationale oprindelse; bemærker dog, at mange af de tiltalte, som fik deres krigsforbrydelsessag behandlet i løbet af året, fik deres sager behandlet in absentia, og at der stadig er tvivl om, hvordan processen blev gennemført i de enkelte sager; fremhæver et tilfælde, hvor en højtstående dømt krigsforbryder, der også var medlem af det kroatiske parlament, kunne flygte og skjule sig i et naboland;

15.   bemærker, at tilbagelevering af ejendom, som blev beslaglagt under Anden Verdenskrig og kommuniststyret stadig har været et problem, selv om det erkendes, at der er blevet gjort fremskridt med at tilbagelevere beboede private ejendomme til deres retmæssige ejere, navnlig med hensyn anvendt landbrugsjord;

16.   er tilfreds med situationen med hensyn til pressefrihed, men bemærker også, at der stadig udøves en vis politisk og kommerciel indflydelse over medierne; opfordrer indtrængende de kroatiske myndigheder til at træffe resolutte foranstaltninger mod trusler mod reportere, som dækker sager om krigsforbrydelser, korruption og organiseret kriminalitet, som følge af at der har været tilfælde af intimidering af journalister;

17.   glæder sig over, at hyppigheden og alvoren af de voldelige tilfælde mod etniske serbere er blevet mindre, at politiets efterforskning er blevet forbedret, og at forsoningsprocessen mellem etniske kroatere og etniske serbere har vist sig at være vellykket; glæder sig over, at de foreslåede ændringer til forfatningen vil indebære, at alle mindretalsgrupper i Kroatien anerkendes, og at mindretallenes rettigheder på uddannelsesområdet er blevet forbedret; glæder sig navnlig over de fremskridt, der er gjort med integrerende uddannelse af romaer; opfordrer imidlertid de kroatiske myndigheder til at fortsætte deres bestræbelser på at bekæmpe forskelsbehandling af romaer og etniske serbere, navnlig i retssystemet og med hensyn til adgang til beskæftigelse og boliger; tilskynder Kroatien til yderligere at fremme en ånd af tolerance og træffe passende foranstaltninger til at beskytte dem, som stadig kan tænkes at blive udsat for trusler eller intimidering;

18.   opfordrer Kroatien til at fortsætte sin indsats for at fremme kulturel mangfoldighed;

19.   glæder sig over de generelle fremskridt, der er gjort med at tilbagesende flygtninge, og understreger, at det er af afgørende betydning, at flygtninge tilbagesendes og reintegreres, herunder betydningen af genopbygning og tilbagelevering af boliger, den vanskelige gennemførelse af boligprogrammer for tidligere indehavere af lejerettigheder og de skridt, der skal tages for at løse problemet med validering af pensionsrettigheder; bemærker, at Kroatiens gennemførelse af boligprogrammet for 2009 stadig er i den indledende fase som følge af den globale økonomiske krise og budgetmæssige begrænsninger, og at programmet skal fortsættes i 2010 og eventuelt i perioden derefter, hvilket kræver et fortsat engagement fra de kompetente myndigheders side; understreger, at det er af afgørende betydning at skabe bæredygtige betingelser i de tilbagesendtes områder; opfordrer den kroatiske regering til at tilpasse sin strenge indvandrings- og asylpolitik til EU's standarder;

20.   opfordrer regeringen til at tilbyde ansatte i retsvæsenet uddannelse i at gennemføre ligestillingslovgivningen og lovgivningen mod forskelsbehandling; bemærker, at ingen retlig afgørelse hidtil har været baseret på nogen af disse lovgivninger; glæder sig på den ene side over, at en kvinde er blevet udnævnt til premierminister, men kræver desuden, at man mere aktivt fremmer kvinders deltagelse i politik, idet kvinders andel var mindre i alle lokale regeringsorganer i forbindelse med dette års lokalvalg (f.eks. faldt antallet af kvindelige "zupaner" fra tre til en); fremhæver behovet for at intensivere indsatsen for at støtte ofre for vold i familien; bemærker de fremskridt, som Kroatien har gjort med lovgivningen om hadske overfald, og opfordrer regeringen til at gøre en yderligere indsats for at sikre, at der indføres en passende lovgivningsmæssig ramme, såvel som for at løse problemet med forskelsbehandling af seksuelle mindretal, herunder en omfattende efterforskning af hadske overfald og trusler;

21.   er bekymret over vreden mod BLBT-mindretallet i Kroatien, der på det seneste kom til udtryk ved homofobiske angreb mod deltagere i gay pride-optoget i Zagreb; opfordrer indtrængende de kroatiske myndigheder til at fordømme og retsforfølge politisk had og vold mod mindretal; opfordrer den kroatiske regering til at gennemføre og håndhæve lovgivningen mod forskelsbehandling;

22.   gør opmærksom på behovet for at tage fat på manglerne med hensyn til handicappede, navnlig ved at afhjælpe eksisterende mangler i lovgivningen, beslutningstagningen og ydelser til de handicappede, navnlig dem med psykiske handicap;

Økonomiske kriterier

23.   bemærker med tilfredshed, at Kroatien gradvist er ved at overvinde den økonomiske krise, og at de økonomiske udsigter er forholdsvis lyse trods stigende arbejdsløshed; konstaterer, at den makroøkonomiske stabilitet opretholdes, at der forudses et lavere underskud på betalingsbalancens løbende poster, at stillingen over for udlandet er blevet forbedret, og at banksektoren ikke er blevet svækket; bemærker endvidere, at udsigten til tiltrædelse af EU har bidraget til at bevare investorernes tillid til den kroatiske økonomi og har været en klippe for de økonomiske politikker i den seneste turbulente periode;

24.   opfordrer imidlertid regeringen til at imødegå de eksisterende strukturelle svagheder i økonomien, hvilket nødvendiggør mere gennemgribende og hurtigere strukturreformer som en forudsætning for bæredygtig økonomisk vækst; opfordrer staten til at mindske dens betydelige omfordelingsrolle og endvidere begrænse statsindgreb i økonomien, stimulere beskæftigelsen ved at forny det temmelig ufleksible arbejdsmarked, fjerne de administrative barrierer for iværksættelse og beskære støtten til tabsgivende industrier;

Betingelserne for EU-medlemskab

25.   glæder sig over, at Kroatien har forbedret sin evne til at påtage sig forpligtelserne ved et EU-medlemskab, således at landet på de fleste områder stort set ligger på linje med den etablerede fællesskabsret; tilskynder dog de kroatiske myndigheder til yderligere at styrke de administrative strukturer og den institutionelle kapacitet, der er nødvendig for på behørig vis at kunne gennemføre den etablerede fællesskabsret i national ret, så landet kan få maksimalt udbytte af et EU-medlemskab efter tiltrædelsen;

26.   tilskynder Kroatien til at fortsætte privatiseringen, fuldende privatiseringsprogrammet for mindre virksomheder, herunder i turistsektoren, fortsætte omstruktureringen af følsomme sektorer som f.eks. landbrug og fremme den private sektors bidrag til infrastrukturen på nationalt, regionalt og lokalt niveau;

27.   noterer sig de opnåede fremskridt for bl.a. licitation af skibsværfter i økonomiske vanskeligheder, men opfordrer de kroatiske myndigheder til at fastholde den nødvendige indsats for at fuldende omstruktureringen af skibsværftsindustrien;

28.   er tilfreds med, at der er etableret de nødvendige institutionelle rammer på området for offentlige indkøb, hvormed styringen af den offentlige indkøbspolitik bliver mere samordnet og sammenhængende; tilskynder dog de kroatiske myndigheder til yderligere at forbedre ordregivernes kapacitet for dermed at håndhæve de offentlige indkøbsbestemmelser effektivt og på gennemskuelig vis, og for i betydelig grad at begrænse risikoen for uregelmæssigheder, heriblandt svig, eftersom procedurerne for offentlige indkøb udgør en betydelig kilde til korruption; opfordrer de kroatiske myndigheder til at tage skridt til at forbedre kontrollen med forberedelsen såvel som udførelsen af kontrakter;

29.   bemærker med tilfredshed de overvejende gode fremskridt, der er opnået vedrørende finanskontrol, især hvad angår den lovgivning, der regulerer det interne finanstilsyn, men gør opmærksom på behovet for at gøre yderligere fremskridt angående ekstern revision, blandt andet vedrørende lovgivningen om statslige revisionsorgans uafhængighed; fremhæver, at gennemskueligheden af de offentlige finanser er af afgørende betydning for bekæmpelsen af korruption og forbedring af effektiviteten af offentlige tjenesteydelser, eftersom det gør kontrollen med offentlige organer nemmere, hvilket får en positiv afsmitning på disses ansvarsfølelse over for borgerne;

30.   glæder sig over de fremskridt, der er gjort for at gennemføre delelementerne i førtiltrædelsesinstrumentet, der forbereder landet på at forvalte strukturfondsmidler; opfordrer dog de kroatiske myndigheder til i betydeligt omfang at forøge forvaltningskapaciteten i de nuværende strukturer under førtiltrædelsesinstrumentet, for dermed at opfylde EU's samhørighedspolitiks lovgivningsmæssige og operative krav og for at sikre absorptionskapacitet for midlerne, især gennem programmeringen af den nationale strategiske referenceramme og de operationelle programmer for strukturfondene;

31.   opfordrer de kroatiske myndigheder til at udvikle grænseoverskridende samarbejdsprojekter, der har til formål at opnå social, økonomisk og territorial samhørighed og øge levestandarden for de personer, som bor i grænseområder;

32.   er tilfreds med de resultater og fremskridt, der er gjort på miljøområdet, især hvad angår ren luft, klimaforandringer og begrænsning og risikostyring af industriforurening; opfordrer indtrængende Kroatien til at styrke dets forvaltningskapacitet på nationalt og lokalt plan; kræver formel, men især reel gennemførelse i national ret af den etablerede fællesskabsret, hvad angår naturbeskyttelse og forvaltning af vandressourcer;

33.   gør opmærksom på behovet for at fremme investeringer i energiinfrastruktur med det formål at forbedre sikkerheden og forskelligartetheden af energiforsyningen og energieffektiviteten, understreger landets store potentiale med hensyn til vedvarende energikilder, navnlig solenergi, og opfordrer i denne forbindelse de kroatiske myndigheder til at indføre lovgivning, der kan lette udviklingen af et marked for vedvarende energi;

Regionalt samarbejde

34.   opfordrer Kroatien til at arbejde på at opnå og bibeholde gode naboskabsforbindelser, fortsat at være en vigtig og proaktiv aktør i indsatsen for at fremme regionalt samarbejde på alle niveauer og at spille en positiv rolle i regionen; tilskynder ikke desto mindre den kroatiske regering og regeringerne i nabolandene til at udbygge deres dialog med henblik på at finde varige løsninger på en række bilaterale stridspunkter, især hvad angår grænsedragning, forsvundne personer, tilbagelevering af ejendom, flygtninge samt udlevering af statsborgere i sager om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden;

35.   minder om den voldgiftsaftale, som den slovenske og den kroatiske premierminister indgik med henblik på at løse grænsestriden mellem deres to lande; glæder sig over, at det kroatiske parlament har ratificeret aftalen og håber, at det slovenske parlament vil gøre det samme i meget nær fremtid; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at udarbejde en liste over medlemmerne af voldgiftsretten, der kun skal bestå af højtkvalificerede fagfolk med juridisk baggrund og så vidt muligt erfaring med voldgiftssager;

36.   opfordrer den kroatiske regering og alle kroatiske politiske kræfter til at handle konstruktivt for at styrke Bosnien-Hercegovinas suverænitet og fremme den igangværende konstitutionelle reformproces;

37.   opfordrer den kroatiske regering til at tage sin politik om dobbelt statsborgerskab op til fornyet overvejelse med hensyn til kroatiske statsborgere med fast bopæl i Bosnien-Herzegovina; opfordrer den kroatiske regering til at finde en rimelig og vedvarende løsning for disse borgere;

38.   understreger behovet for, i tråd med en af nøgleprioriteterne i tiltrædelsespartnerskabet, at intensivere bestræbelserne på at løse alle Kroatiens verserende grænsetvister med dets nabolande; glæder sig i den forbindelse over de fremskridt, der er opnået i forhandlingerne med Montenegro, og opfordrer de kroatiske, serbiske og bosnisk-hercegovinske regeringer til at fortsætte deres bilaterale forhandlinger om grænsedragning;

o
o   o

39.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Kroatiens regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0133.


Statusrapport 2009 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
PDF 42kWORD 60k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2010 om statusrapport 2009 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
P7_TA(2010)0024B7-0065/2009

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003, hvor der blev givet tilsagn til samtlige stater på det vestlige Balkan om, at de ville blive medlemmer af Den Europæiske Union,

–   der henviser til Det Europæiske Råds beslutning af 16. december 2005 om at give Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien status som kandidatland til EU-medlemskab og til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 15.-16. juni 2006 og den 14.-15. december 2006,

–   der erindrer om interimsaftalen fra 1995 mellem Den Hellenske Republik og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien,

–   der henviser til Kommissionens statusrapport 2009 om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Kommissionens meddelelse "Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2009-2010" af 14. oktober 2009(1),

–   der henviser til konklusionerne fra det sjette møde i Stabiliserings- og Associeringsrådet mellem Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og EU den 27. juli 2009,

–   der henviser til henstillingerne fra Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien af 31. marts 2009,

–   der henviser til aftalen af 18. september 2007 mellem EU og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og til Rådets forordning (EF) nr. 1244/2009 af 30. november 2009(2), der blev vedtaget den 1. december 2009, om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav,

–   der henviser til Rådets afgørelse 2008/212/EF af 18. februar 2008(3) om principperne, prioriteterne og betingelserne for tiltrædelsespartnerskabet med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien,

–   der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 7.-8. december 2009,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.   der henviser til, at udvidelsesprocessen er til gavn for såvel tiltrædelseslandene som for Den Europæiske Union som sådan,

B.   der henviser til, at udsigterne til integration i EU fortsat har en positiv indflydelse på reformerne i landene på det vestlige Balkan og bidrager til at gøre denne region mere stabil, fredelig og velstående,

C.   der henviser til, at kampen mod korruption i ethvert land, som ønsker EU-medlemskab, har høj prioritet på EU's dagsorden for udvidelse,

D.   der henviser til, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien fortsætter reformprocessen og vil opnå EU-medlemskab, så snart landet opfylder Københavnskriterierne,

1.   glæder sig over de fremskridt, som Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har gennemført siden den sidste statusrapport; konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen på grundlag af disse fremskridt har anbefalet, at der indledes forhandlinger om tiltrædelse; opfordrer Rådet til uden yderligere udsættelser på topmødet i marts 2010 at bekræfte Kommissionens henstillinger i overensstemmelse med konklusionerne fra Rådets samling (generelle anliggender og eksterne forbindelser) den 7.-8. december 2009; forventer, at forhandlingerne indledes i nær fremtid;

2.   betoner, at et utvetydigt, konkret og rettidigt perspektiv for EU-medlemskab er den vigtigste drivfjeder i reformprocessen i landene i regionen og især i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien; henviser desuden til, at et uhindret fremskridt hen imod EU-medlemskab er af største betydning for at sikre politisk stabilitet, der er en fælles målsætning, som alle de politiske aktører og etniske grupper i landet støtter;

Den politiske udvikling

3.   glæder sig over den generelle konsensus mellem regeringen og oppositionspartierne om, at landet hører hjemme i EU; bemærker med tilfredshed, at denne konsensus har resulteret i en hurtig vedtagelse af lovgivningen om integration i EU; betoner dog vigtigheden af, at denne lovgivning faktisk føres ud i livet; glæder sig over, at et stort flertal af befolkningen støtter processen hen imod et EU-medlemskab, og derfor går ind for de nødvendige reformer;

4.   hilser de positive fremskridt velkommen, som landet har gjort med bekæmpelsen af korruption og navnlig med vedtagelsen af loven om finansiering af politiske partier; bemærker imidlertid, at korruption, som er et fælles problem i landene i denne region, fortsat er almindeligt udbredt, og at der også fremover må gøres en effektiv indsats for at udrydde dette fænomen;

5.   minder om, at effektive parlamenter, der udfører deres opgave som lovgivere og fører tilsyn med regeringens aktiviteter, er demokratiets grundvold; hilser i denne forbindelse vedtagelsen af loven om landets parlament, som i høj grad forbedrer dettes arbejdsmåde, velkommen; bemærker, at der er et yderligere behov for at forbedre parlamentets arbejde og styrke oppositionens rolle gennem en ændring af parlamentets forretningsorden, så den bringes i overensstemmelse med den bedste europæiske praksis; beklager, at et politisk parti netop har besluttet at trække sig ud af alle politiske aktiviteter, og opfordrer indtrængende samtlige politiske partier til at tilstræbe en almindeligt accepteret løsning, som kan føre til en normalisering af det parlamentariske arbejde;

6.   glæder sig over den måde, som myndighederne har gennemført præsident- og lokalvalgene på, hvad der udgjorde et positivt fremskridt i forhold til parlamentsvalget i 2008; konstaterer med tilfredshed, at valget levede op til de fleste internationale standarder, og opfordrer regeringen til at fortsætte med gennemførelsen af de resterende henstillinger fra OSCE/ODIHR, især ved ajourføring af valglisterne, så der sikres lige adgang for partier og kandidater til medierne og uforbeholden gennemførelse af bestemmelserne om finansiering af valgkampen; henviser til en række indberettede tilfælde af pres på og intimidering af vælgere, især offentligt ansatte, som bør tages op; glæder sig over, at nogle af de personer, der har gjort sig skyldige i uregelmæssigheder, er blevet stillet for retten, og forventer, at de øvrige uregelmæssigheder vil bliver efterforsket, og at de ansvarlige vil blive retsforfulgt;

7.   understreger, at det er yderst vigtigt at forbedre de interetniske forbindelser, herunder garantere rettighederne for alle uanset etnisk baggrund, ved et fortsat gennemførelse af Ohrid-rammeaftalen, idet den er grundlaget for de interetniske forbindelser i landet, opfordrer alle samfund i landet og deres ledere til at respektere de andre grupper og navnlig at afstå fra at benytte ophidsende sprogbrug og provokerende symboler, der svækker de andre etniske gruppers rolle; understreger desuden, at uddannelse har stor betydning for integrationsprocessen og opfordrer i denne forbindelse myndighederne til at afskaffe praksis med undervisning på skift af etnisk adskilte elevhold;

8.   henviser specielt til den igangværende decentralisering, der udgør et vigtigt skridt med henblik på, at landet kan fungere bedre, og at forholdet mellem de etniske grupper kan forbedres; betoner, at kommunerne med henblik på at sikre en positiv gennemførelse af denne proces bør råde over de nødvendige midler til udførelse af disse nye opgaver og forbedre deres muligheder for at overtage de overdragne opgaver;

9.   understreger, at borgernes adgang til domstolene er afgørende for retsstatsforholdene; glæder sig derfor over fremskridtene på det retslige område og regeringens tilsagn om at fortsætte sit reformarbejde, således som det bl.a. kommer til udtryk i forhøjelsen af midlerne til domstolene og den offentlige anklagemyndighed; understreger betydningen af, at lovene håndhæves, og opfordrer myndighederne til yderligere at styrke dommernes uafhængighed og sikre deres objektivitet; bemærker, at forsinkelserne i retssagerne er øget, og henstiller til myndighederne at forbedre systemets effektivitet yderligere, samtidig med at respekten for menneskerettighederne øges i undersøgelsesfasen og i retsforfølgelsen; kræver endvidere, at loven om retsbistand vedtages hurtigt;

10.   tager de fremskridt til efterretning, der er gjort med hensyn til den offentlige forvaltnings funktion i almindelighed og vedtagelsen af loven om offentlige ansatte i særdeleshed; anmoder myndighederne om at sikre lovens overholdelse ved at gøre en ende på praksissen med retsstridige forfremmelser og midlertidige ansættelser, der ikke er i overensstemmelse med lovgivningen;

11.   hilser de fremskridt velkommen, der er gjort med reformen af politiet og indførelsen af et nyt forfremmelsessystem, som bidrager til afpolitiseringsprocessen; opfordrer myndighederne til at fortsætte reformerne for at sikre effektive og demokratiske ordninger for tilsyn med politiet og forebyggelse af forseelser og magtmisbrug fra politiets side;

12.   opfordrer myndighederne til yderligere at fremme udviklingen af uafhængige og alsidige medier uden politisk indblanding; understreger behovet for til stadighed at forbedre pressefriheden ved anvendelse af europæiske normer og forbedring af gennemsigtigheden;

13.   opfordrer myndighederne til at formulere en strategi mod forskelsbehandling, som kan sikre lighed for alle uanset deres etniske oprindelse, køn, alder, religion eller seksuelle orientering, og vedtage den nødvendige lovgivning i så henseende; understreger, at det er nødvendigt at gøre en energisk indsats for at forbedre kvinders og børns situation og at beskytte dem mod vold i hjemmet;

14.   beklager, at forslaget til en omfattende lov til bekæmpelse af forskelsbehandling, der beskytter borgere mod forskelsbehandling i forbindelse med beskæftigelse, adgang til varer og tjenesteydelser, uddannelse, offentlige institutioner og privatlivet, som regeringen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien forelagde den 28. januar 2010, ikke anerkender seksuel orientering som grundlag for forskelsbehandling; påpeger, at disse bestemmelser er blevet indarbejdet i tidligere lovforslag, som Kommissionen har set, og som var nævnt i rapporten fra arbejdsministeriet og ministeriet for sociale anliggender; opfordrer regeringen i Skopje til at bringe lovforslaget i overensstemmelse med rammedirektivet om beskæftigelse (2000/78/EF) og forslaget til direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (KOM(2008)0426);

15.   opfordrer regeringen til at udfolde yderligere bestræbelser på at øge kvindernes på nuværende tidspunkt begrænsede deltagelse i politik; glæder sig over de positive foranstaltninger, der er blevet truffet, og som har medført en større andel af kvinder i det nationale parlament; mener dog, at der er behov navnlig for en yderligere indsats for at øge kvindernes deltagelse i det politiske liv på lokalt niveau;

16.   glæder sig over de nye institutionelle rammer for de ligestillingsudvalg, som er blevet indført, og håber, at disse udvalg vil få tilført de nødvendige ressourcer og få et klart mandat;

17.   bemærker, at selv om der er udformet en politik for bekæmpelse af vold i hjemmet, giver dette spørgsmål efter Kommissionens opfattelse fortsat anledning til bekymring; konstaterer med tilfredshed, at straffelovens definition af voldtægt er blevet udvidet, og at det vil indebære en mere omfattende beskyttelse af kvinder;

18.   opfordrer i denne forbindelse alle kommuner til at undertegne memorandummet om samarbejde om gennemførelse af aktiviteterne med henblik på integration af romaerne i perioden 2005-2015 og strategien for romaer for at tage spørgsmål relateret til romaer op lokalt i samarbejde med myndighedsinstitutionerne; opfordrer indtrængende myndighederne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at afsætte flere midler til gennemførelsen af de operationelle planer som led i den nationale handlingsplan vedrørende romakvinder;

19.   understreger civilsamfundsorganisationernes vigtige rolle i den igangværende omdannelse af landet, ikke blot i reformprocessen og kampen mod korruption, men, hvilket er lige så vigtigt, i de interetniske forbindelser og overvågningen af menneskerettighedssituationen; understreger, at sådanne aktiviteter bør støttes i tilstrækkeligt omfang af førtiltrædelsesinstrumentet, både i Skopje og i resten af landet;

Den økonomisk og sociale situation

20.   roser regeringen for den makroøkonomiske politik, den har ført for at imødegå de negative virkninger af den globale finansielle og økonomiske krise; er bekymret over, at finanskrisens indvirkning vil forværre den konstant høje arbejdsløshed i landet og stå i vejen for indsatsen for at nedbringe den; understreger, at myndighederne bør gøre alt for at beskytte udsatte samfundsgrupper mest muligt mod krisens virkninger;

21.   lykønsker landet med dets forbedrede placering i den nyeste rapport fra Verdensbanken med titlen "Doing Business 2009"; påpeger dog, at procedurerne for at registrere virksomheder og beskytte ejendomsretten stadig ikke er blevet forbedret tilstrækkeligt, og at der ikke er afsat tilstrækkelige midler til uddannelsessystemet til, at der kan tilvejebringes de menneskelige ressourcer, der skal til for at udvikle økonomien;

22.   mærker sig fagforeningernes seneste protester mod regeringens ændring af arbejdsretten, som muligvis vil indskrænke arbejdstagernes rettigheder og friheder; er alvorligt bekymret over arbejdstagernes, navnlig de kvindelige arbejdstageres, forhold på tekstilfabrikkerne; understreger, at ligebehandling af kvinder og lige beskæftigelsesmuligheder er et helt afgørende element i en velstående og konkurrencedygtig økonomi;

23.   mener, at der, selv om tilpasningen af lovgivningen på miljøområdet til en vis grad er forbedret, bør ske betydelige forbedringer på lokalt plan; gentager sin opfordring til en effektiv kontrol med vandkvaliteten og vandstanden i grænsesøerne Ohrid, Prespa og Dojran og floden Vardar; opfordrer til et snævrere grænseoverskridende samarbejde om miljøanliggender med udgangspunkt i EU-standarder, og hilser i denne forbindelse de initiativer velkommen, som er truffet på lokalt niveau, såsom mødet for nylig mellem regeringscheferne fra Grækenland, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Albanien;

24.   kræver i betragtning af disse økosystemers betydning, at der træffes effektive foranstaltninger som led i en bæredygtig udvikling for at afbøde menneskelige og økonomiske aktiviteters negative indvirkning på disse økosystemer, navnlig hvad angår de truede arter og udsatte levesteders generelle tilstand; fastslår i denne forbindelse, at den forsinkede opførelse af spildevandsprojekter i alle større byer og industrianlæg giver anledning til betydelig bekymring;

25.   opfordrer indtrængende myndighederne til at iværksætte investeringer i vedligeholdelse og forbedring af jernbanenettet, der såvel i miljømæssig som økonomisk henseende er et bæredygtigt alternativ til vejnettet og helt afgørende for genoptagelsen af et velfungerende regionalt samarbejde; opfordrer landet til i højere grad at integrere transportsystemet i alle nabolandenes systemer, navnlig for så vidt angår den offentlige sektor, og opfordrer Kommissionen til at yde den nødvendige tekniske og økonomiske bistand inden for rammerne af instrumentet til førtiltrædelsesbistand;

26.   lykønsker regeringen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien med de fremskridt, der er opnået ved forberedelsen til overtagelsen af midlerne under instrumentet for førtiltrædelsesbistand; konstaterer med tilfredsstillelse, at de nationale myndigheder har godkendt komponenterne i dette instrument vedrørende regionaludvikling og menneskelige ressourcer samt udviklingen af landdistrikter; opfordrer regeringen og Kommissionen til at fremskynde tempoet i det nødvendige arbejde for overdragelse af forvaltningen af komponenterne vedrørende omstillingsstøtte, institutionsopbygning og grænseoverskridende samarbejde; understreger betydningen af instrumentet for førtiltrædelsesbistand som et vigtigt redskab, der er udformet med henblik på at bistå landet i dets forberedelse af et kommende EU-medlemskab;

Regionale spørgsmål

27.   lykønsker landet med, at det har overholdt alle benchmarks for visumliberaliseringsordningen, hvad der har bevirket, at Rådet med forordning (EF) nr. 1244/2009 har indført en visumfri ordning fra den 19. december 2009; glæder sig over, at regeringen har udvist ansvarlighed på regionalt plan ved at tilbyde ekspertbistand til myndighederne i Bosnien-Hercegovina fra den vigtigste forhandler under visumforhandlingerne;

28.   hilser landets deltagelse i EU's civile og militære missioner samt dets tilpasning til størstedelen af EU's erklæringer og fælles holdninger velkommen; tager den nylige oprettelse af diplomatiske forbindelser med Kosovo og indgåelsen af en aftale om den fysiske fastlæggelse af grænsen til efterretning som et afgørende skridt hen imod regional stabilitet;

29.   minder om, at opretholdelse af gode naboskabsforbindelser, herunder en gensidigt acceptabel forhandlingsløsning på navnespørgsmålet fortsat er et væsentligt element i overensstemmelse med de relevante konklusioner fra Det Europæiske Råd den 19. og 20. juni 2008 og samlingerne i Rådet (generelle anliggender og eksterne forbindelser) den 7. og 8. december 2008 og den 8. december 2009;

30.   glæder sig i så henseende over det nye og mere positive klima mellem regeringerne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Grækenland efter det seneste valg i Grækenland, og især over de seneste møder mellem premierministrene fra de to lande; tilskynder de to lande til at intensivere deres indsats på højeste plan i FN-regi, og navnlig inden for rammerne af FN-forhandlinger, for at nå frem til en løsning på navnestriden, og understreger, at EU bør være indstillet på at bistå i forhandlingsprocessen; noterer sig anvendelsen af historisk baserede argumenter i den aktuelle debat, herunder henvisningen til antikken, som risikerer at øge spændingerne i forholdet til nabolandene og skabe ny intern splittelse;

31.   hilser den nye græske regerings initiativ velkommen, hvormed den foreslår en symbolsk frist i 2014, der kan fungere som en tilskyndelse til, at landene på det vestlige Balkan kan opnå EU-medlemskab; opfordrer i dette øjemed regeringerne i denne regions lande til at yde et seriøst bidrag til opnåelsen af dette påskønnelsesværdige mål;

32.   fremhæver vigtigheden af forsoning og forståelse i regionen, som udgør en vigtig bestanddel af de europæiske værdier og principper, og tilskynder Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og nabolandene til at deltage aktivt i udviklingen og gennemførelsen af tillidsskabende foranstaltninger på områder som uddannelse og grænseoverskridende samarbejde samt udbredelsen af en fælles forståelse af historien; opfordrer Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og nabolandene til at afstå fra handlinger og erklæringer, der kan have en negativ indflydelse på bestræbelser i denne retning; bemærker, at fælles højtideligholdelse af fælles historiske begivenheder bidrager til en bedre forståelse af historien og opretholdelse af gode naboskabsforbindelser;

33.   opfordrer myndighederne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at imødegå "hadefuld tale" over for EU-nabolande i medierne og sådanne formuleringer i skolernes lærebøger;

34.   opfordrer Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og nabolandene til at bidrage til en politisk kultur, som bygger på gensidig respekt, forståelse, tillid og tolerance; betoner i denne forbindelse det store ansvar, der hviler på politikerne og medierne;

35.   understreger det afgørende ansvar, der påhviler regionens myndigheder med hensyn til opretholdelse af fred, sikkerhed og stabilitet, og den vigtige rolle, som EU-institutionerne spiller i denne forbindelse, og opfordrer dem indtrængende til at nøje at overveje konsekvenserne deres beslutninger og handlinger; bemærker derfor med bekymring, at Rådet har udsat sin afgørelse om yderligere skridt i udvidelsesprocessen for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, hvad der indebærer en risiko for både at øge de politiske etniske spændinger i landet og påvirke stabiliteten i regionen negativt;

o
o   o

36.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til regeringen og parlamentet i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

(1) KOM(2009)0533.
(2) EUT L 336 af 18.12.2009, s. 1.
(3) EUT L 80 af 19.3.2008, s. 32.


Statusrapport 2009 om Tyrkiets fremskridt hen imod tiltrædelse
PDF 158kWORD 71k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2010 om statusrapport 2009 for Tyrkiet
P7_TA(2010)0025B7-0068/2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens statusrapport 2009 for Tyrkiet (SEK(2009)1334),

–   der henviser til sine beslutninger af 27. september 2006 om Tyrkiets fremskridt imod tiltrædelse(1), af 24. oktober 2007 om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet(2), af 21. maj 2008 om statusrapport 2007 for Tyrkiet(3) og af 12. marts 2009 om statusrapport 2008 for Tyrkiet(4),

–   der henviser til forhandlingsrammen for Tyrkiet af 3. oktober 2005,

–   der henviser til Rådets afgørelse 2008/157/EF af 18. februar 2008 om principperne, prioriteterne og betingelserne for tiltrædelsespartnerskabet med Tyrkiet(5) ("tiltrædelsespartnerskabet") samt til Rådets tidligere afgørelser om tiltrædelsespartnerskabet af 2001, 2003 og 2006,

–   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 10.-11. december 2009,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.   der henviser til, at der indledtes tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet den 3. oktober 2005 efter Rådets godkendelse af forhandlingsrammerne, og at indledningen af disse forhandlinger har været udgangspunktet for en varig og tidsubegrænset proces,

B.   der henviser til, at Tyrkiet har givet tilsagn om reformer, gode naboskabsforbindelser og en gradvis tilpasning til EU, og at disse bestræbelser skal opfattes som en mulighed for Tyrkiet selv til at gennemføre moderniseringer,

C.   der henviser til, at fuldstændig overholdelse af alle Københavnskriterierne og EU's integrationskapacitet i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december 2006 fortsat er grundlaget for tiltrædelse af EU, som er et fællesskab baseret på fælles værdier,

D.   der henviser til, at Kommissionen har konkluderet, at der i 2009 gennemførtes begrænsede konkrete politiske reformer,

E.   der henviser til, at Tyrkiet for fjerde år i træk fortsat ikke har gennemført bestemmelserne i henhold til associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet og den tilhørende tillægsprotokol,

F.   der henviser til, at Kommissionens rapport for 2009 om Tyrkiets fremskridt indeholder en indgående behandling af de spørgsmål, som Parlamentet satte fokus på i sin seneste beslutning om Tyrkiets fremskridt,

1.   glæder sig over den brede offentlige debat om en række spørgsmål af sædvanligvis følsom art, såsom retsvæsenets rolle, rettigheder for borgere af kurdisk oprindelse, alawiernes rettigheder, militærets rolle og Tyrkiets forhold til nabolandene; roser den tyrkiske regering for dens konstruktive tilgang og dens indsats for at sætte debatten i gang;

2.   gentager sin foruroligelse over den aktuelle polarisering i det tyrkiske samfund og mellem de politiske partier, og henstiller til regeringen samt alle parlamentariske partier at udvikle en passende balance mellem politisk konkurrence og pragmatisk samarbejde for at fremme forsoningen inden for det tyrkiske samfund og muliggøre vigtige reformer, herunder navnlig af forfatningen;

3.   bemærker, at fremskridt i form af konkrete reformer har været begrænset i 2009, og opfordrer regeringen til at omsætte sine politiske initiativer til konkrete lovændringer og efterfølgende gennemførelse;

4.   beklager, at på de områder, hvor lovgivningen i relation til Københavnskriterierne er på plads, er gennemførelsen fortsat utilstrækkelig; henstiller navnlig til regeringen at intensivere gennemførelsen af lovgivningen på området kvinders rettigheder, ikkediskriminering, religionsfrihed, tanke- og trosfrihed, tale- og ytringsfrihed, nultolerance over for tortur og bekæmpelse af korruption;

5.   opfordrer Tyrkiet til fortsat at intensivere sin indsats for i fuldt omfang at opfylde Københavnskriterierne og samle det tyrkiske samfund til støtte for de nødvendige reformer og om et fælles grundlag med udgangspunkt i lighed mellem alle mennesker, uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller overbevisning, handicap, alder, seksuel orientering;

Opfyldelse af Københavnskriterierne
Demokrati og retsstatsforhold

6.   gør atter opmærksom på den afgørende betydning af en gennemgribende og substantiel reform af forfatningen, hvormed beskyttelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder gøres til kernen i den tyrkiske stat og det tyrkiske samfund; opfordrer den tyrkiske regering til at genoptage dette reformarbejde, og tilskynder til samarbejde mellem alle politiske partier og inddragelse af civilsamfundet og alle mindretallene;

7.   gentager opfordringen fra sine tidligere beslutninger i 2006 og 2007 til at reformere valgsystemet ved at sænke tærsklen på 10 % og dermed sikre partipluralisme, navnlig med henblik på at give nystiftede partier mulighed for at få adgang til den politiske proces, samt bredere repræsentation af politiske bevægelser og minoriteter i det tyrkiske parlament;

8.   beklager dybt forfatningsdomstolens afgørelse om at forbyde partiet DTP (partiet for et demokratisk samfund) og udelukke en række af dets demokratisk valgte repræsentanter fra politisk aktivitet; beklager også arrestationen af DTP-medlemmer; gentager sin fordømmelse af vold og terrorisme og opfordrer indtrængende alle politiske kræfter i Tyrkiet til på fredelig vis at søge at samle det tyrkiske samfund på grundlag af lige rettigheder for alle borgere; understreger, at den kurdiske befolknings politiske repræsentanter i fuldt omfang skal kunne deltage i denne proces; henleder opmærksomheden på den udtalelse, som Europarådets Venedigkommission fremlagde i marts 2009, og hvori det konkluderes, at den tyrkiske lovgivning vedrørende forbud mod politiske partier ikke er forenelig med den europæiske menneskerettighedskonvention, og tilskynder regeringen til at udarbejde de nødvendige reformforslag i overensstemmelse med EU's standarder;

9.   er af den opfattelse, at en omfattende og hurtig reform af retsvæsenet er af afgørende betydning for, at reformprocessen i Tyrkiet bliver vellykket; glæder sig over regeringens godkendelse af strategien for retsreformen, og konstaterer med tilfredshed, at den bygger på en bredtfavnende høringsproces; opfordrer regeringen til at sætte strategien i værk hurtigst muligt og med særligt fokus på systematiske foranstaltninger til fremme af retsvæsenets uvildighed og professionalisme og dets overholdelse af standarderne i den europæiske menneskerettighedskonvention; opfordrer i den forbindelse den tyrkiske regering til at udstede en vejledning til anklagere om love, der hyppigt anvendes til at begrænse ytringsfriheden; opfordrer også regeringen til at omstrukturere det høje råd af dommere og anklagere med henblik på at sikre, at det er repræsentativt, objektivt, uvildigt og gennemskueligt;

10.   beklager dybt forfatningsdomstolens afgørelse om at ophæve den lovgivning, der begrænser militærdomstolenes jurisdiktion, fordi det er et alvorligt tilbageskridt for de tyrkiske reformbestræbelser, og anmoder det tyrkiske parlament om at skabe konsensus omkring en reform af forfatningen; udtrykker bekymring over militærets fortsatte indblanding i tyrkisk politik og udenrigspolitik, og gentager, at militæret i et demokratisk samfund skal være fuldstændig underlagt civilt tilsyn; opfordrer det tyrkiske parlament til især at forstærke dets tilsyn med militærets budget og udgifter og til at formulere en sikkerheds- og forsvarspolitik;

11.   er bekymret over det omfang, som det kriminelle netværk Ergenekon og "forhammerplanen" (Sledgehammer Plan) angiveligt har; opfordrer indtrængende regeringen og retsvæsenet til at sikre, at alle retshandlinger finder sted i fuld overensstemmelse med principperne for en retfærdig rettergang, og at alle anklagedes rettigheder overholdes; deler Kommissionens holdning om, at Tyrkiet skal håndtere denne sag som en mulighed for at styrke tilliden til, at landet er en retsstat med velfungerende demokratiske institutioner; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til ikke at benytte retsforfølgelse som påskud for at lægge upassende pres på kritiske journalister, akademikere eller oppositionspolitikere;

12.   beklager, at der ikke er gjort fremskridt med hensyn til oprettelse af en ombudsmandsinstitution; opfordrer indtrængende regeringen til at fremlægge og alle partierne i parlamentet til at støtte lovforslag om etablering af en effektiv, uafhængig klageinstans i tilknytning til et system, der kan gennemføre undersøgelser af påståede menneskerettighedsovertrædelser;

Menneskerettigheder, respekt for og beskyttelse af mindretal

13.   glæder sig over den tyrkiske regerings initiativer til at skabe samling i det tyrkiske samfund og sikre alle borgerne lige rettigheder og mulighed for at tage aktivt del heri, uanset deres køn, racemæssige og etniske oprindelse, religion eller overbevisning, handicap, seksuelle orientering; er opmærksom på, at denne debat har stået på gennem landets historie, men opfordrer indtrængende regeringen til at omsætte sine politiske initiativer til konkrete reformer, og opfordrer alle politiske partier og interessehavere til at støtte denne proces og bestræbe sig på at overvinde de gensidige forbehold; glæder sig i denne forbindelse over den plan, som regeringen forelagde for det tyrkiske parlament den 13. november 2009, og opfordrer dette til at vedtage planen for dermed at sikre frihedsrettighederne for alle borgere;

14.   glæder sig over vedtagelsen af lovgivning, der fjerner alle begrænsninger på programmer på kurdisk på private og offentlige kanaler, både landsdækkende og lokalt tv, og af lovgivning om anvendelse af kurdisk i fængsler; tilskynder regeringen til at træffe yderligere foranstaltninger til at sikre reelle muligheder for at lære kurdisk i offentlige og private skoler, således at kurdisk kan anvendes i det politiske liv og ved adgangen til offentlige tjenesteydelser; opfordrer regeringen til at sørge for, at antiterrorlovgivningen ikke misbruges til at begrænse de grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig ytringsfrihed, og til at ophæve ordningen med landsbyvagter i det sydøstlige Tyrkiet;

15.   støtter det tyrkiske parlaments ønske om hurtigt at vedtage ændringer til antiterrorlovgivningen for at fjerne de bestemmelser, som gør det muligt at retsforfølge børn mellem 15 og 18 år som voksne;

16.   henstiller til den tyrkiske regering af intensivere bestræbelserne på at løse de sociale og økonomiske problemer i landets sydøstlige del; gentager sin opfordring til Kommissionen om at forelægge en undersøgelse af konsekvenserne af planen for udviklingen af det sydlige Anatolien (GAP); opfordrer de tyrkiske myndigheder til at bevare den kulturelle og miljømæssige arv i denne sammenhæng, herunder navnlig de arkæologiske steder ved Hasankeyf og Allianoi; er bekymret over fordrivningen af tusindvis af mennesker som følge af opførelsen af dæmninger; henstiller til regeringen at standse arbejdet med Ilisu-dæmningen, indtil ovenstående undersøgelse fra Kommissionen foreligger;

17.   tilskynder det tyrkiske parlament til at sikre, at alle parlamentsmedlemmer uanset oprindelse nyder parlamentarisk immunitet, der gælder for politiske ytringer;

18.   fordømmer de voldshandlinger, som PKK og andre terrorgrupper fortsat begår på tyrkisk territorium, og opfordrer indtrængende PKK til at reagere på den tyrkiske regerings politiske initiativ ved at nedlægge våbnene og indstille volden;

19.   fremhæver religionsfrihed som en grundlæggende værdi og opfordrer Tyrkiet til at sikre denne grundlæggende rettighed for alle; glæder sig over den dialog, som den tyrkiske regering har indledt med repræsentanter for forskellige trossamfund, herunder alawierne, og henstiller til myndighederne at intensivere dialogen mellem religioner for at etablere regelmæssige og konstruktive kontakter; gentager dog, at positive skridt og imødekommenhed skal følges op af reelle reformer af den lovgivning, der skal sikre disse trossamfund muligheden for at udfolde sig uden urimelige begrænsninger i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention og Menneskerettighedsdomstolens retspraksis; understreger i særdeleshed, at alle religiøse samfund skal have mulighed for at få status som en juridisk person;

20.   glæder sig over gennemførelsen af loven om stiftelser; beklager dog, at trossamfund fortsat står over for problemer vedrørende ejendomsforhold, som ikke er omfattet af denne lov, nemlig ejendom, der er blevet beslaglagt og videresolgt til tredjepart, eller ejendom tilhørende stiftelser, der blev sammenlagt inden den nye lov blev vedtaget; tilskynder den tyrkiske regering til at behandle dette spørgsmål hurtigst muligt;

21.   udtrykker atter sin bekymring over de hindringer, som det økumeniske patriarkat står over for, hvad angår dets juridiske status, uddannelse af præster og valget af den økumeniske patriark; gentager sit krav om, at det græsk-ortodokse Halki-præsteseminarium genåbnes øjeblikkeligt, og at der tages skridt til at tillade offentlig brug af den gejstlige titel økumenisk patriark og mere generelt at skabe forhold, som gør det muligt uhindret at uddanne de kristne samfunds præstestand i Tyrkiet;

22.   beklager, at der fortsat hersker usikkerhed om anerkendelsen af Cem-huse som kultsteder for alawierne og om den obligatoriske religionsundervisning i skolerne; anmoder den tyrkiske regering om systematisk at forbedre denne situation;

23.   udtrykker bekymring over de vanskeligheder, som assyrerne står over for, hvad angår ejendomsrettigheder; gør med bekymring især opmærksom på retssagerne om ekspropriation vedrørende det syrisk-ortodokse Mor Garbriel-kloster;

24.   beklager, at den tyrkiske regering fortsat tager forbehold vedrørende de mindretalsrettigheder, der er fastlagt i folkeretten, at den endnu ikke har undertegnet Europarådets relevante konventioner, og at den endnu ikke har indledt en dialog med OSCE's højkommissær for nationale mindretal; tilskynder regeringen til at bringe sin politik i fuld overensstemmelse med internationale standarder og den europæiske menneskerettighedskonvention, og opfordrer alle partier i parlamentet til at støtte dette skridt; bemærker i denne sammenhæng de administrative problemer, som mindretallets skoler er stillet over for, og den anakronistiske dobbelte formandskabsordning; tilskynder endvidere regeringen til aktivt at fremme en atmosfære af fuld respekt for mindretal, og til at sikre, at sager om fjendtlige og voldelige anslag retsforfølges;

25.   beklager, at der ikke har været nogen positiv udvikling siden statusrapporten 2008 for Tyrkiet vedrørende den græske befolkning på øerne Gökçeada (Imvros) og Bozcaada (Tenedos), som stadig har problemer med ejendomsrettigheder og uddannelse; opfordrer derfor indtrængende den tyrkiske regering til at finde løsninger for at bevare disse øers bikulturelle karakter i overensstemmelse med beslutningen fra 27. juni 2008 fra Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) om øerne;

26.   er bekymret over, at det tyrkiske retsvæsen stadig ikke i tilstrækkelig grad formår at sikre ytringsfriheden, og at visse love fortsat misbruges til at indskrænke denne frihedsrettighed; opfordrer den tyrkiske regering til at udarbejde en omfattende lovreform med henblik på at sikre, at den nationale ret er i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis; bemærker, at revisionen af artikel 301 i den tyrkiske straffelov førte til et betydeligt fald i retsforfølgelser sammenlignet med de tidligere år; er dog stadig af den opfattelse, at artikel 301 og artikel 318 bør ophæves;

27.   er stadig bekymret over, at Tyrkiet ikke giver ret til at være militærnægter af samvittighedsgrunde i forbindelse med obligatorisk militærtjeneste, og at der ikke findes nogen civile alternativer; beklager, at Menneskerettighedsdomstolens dom fra 2006 i sagen Ülke mod Tyrkiet, der stillede krav om, at Tyrkiet ændrer lovgivningen, der giver mulighed for gentagen retsforfølgelse og domsafsigelse over militærnægtere af samvittighedsgrunde, endnu ikke er fuldbyrdet, og opfordrer regeringen til hurtigst muligt at fyldbyrde dommen;

28.   udtrykker bekymring over den fortsatte indskrænkning af pressefriheden, især i forbindelse med efterforskningen af Ergenekonnetværket og efter idømmelsen af den hidtil højeste bøde til et medieforetagende, såvel som over de hyppige tilfælde af forbud mod internetsider; understreger, at pressefrihed er et vigtigt tegn på politisk kultur i et pluralistisk samfund; anbefaler i forlængelse heraf og i lyset af de usunde forbindelser mellem medierne, erhvervslivet og politikere, at der vedtages en ny medielov;

29.   opfordrer den tyrkiske regering til at intensivere indsatsen for at gennemføre politikken om nultolerance over for tortur og til med henblik på at understrege alvoren af denne indsats at tillade offentliggørelsen af rapporten fra Europarådets Komité for Forebyggelse af Tortur; opfordrer atter indtrængende det tyrkiske parlament til at ratificere den valgfrie protokol til FN's konvention mod tortur; tilskynder også regeringen til at arbejde for at nedbringe straffriheden for overtrædelser af menneskerettighederne, især blandt embedsmænd i ordensmagten;

30.   opfordrer den tyrkiske regering til at fokusere på at udrydde korruption, øge gennemsigtigheden for så vidt angår finansieringen af politiske partier og valgkampagner og at fremme åbenhed på alle niveauer;

31.   opfordrer regeringen til at øge indsatsen for at omsætte den ligestilling, der er garanteret ved lov, i praksis; finder især, at der bør udarbejdes en strategi for uddannelse og beskæftigelse blandt kvinder, der vil nedbringe antallet af kvinder inden for den grå økonomi; opfordrer regeringen til at gøre brug af det potentiale, som organisationerne i civilsamfundet udgør, især hvad angår udbredelsen af kendskabet til kvinders rettigheder, voldsforebyggelse og såkaldte æresdrab; gør opmærksom på, at regeringen og retsvæsenet skal sikre, at alle sager om vold og forskelsbehandling af kvinder konsekvent bringes for domstolene, og at gerningsmændene straffes, og at kvinder og børn, som er truet af vold eller æresdrab, beskyttes og støttes af myndighederne; tilskynder den tyrkiske regering til at iværksætte en effektiv informationskampagne i hele landet for at øge opmærksomheden omkring kvinders rettigheder;

32.   erkender, at lovgivningen for bekæmpelse af vold i hjemmet, æresdrab og tidlige tvangsægteskaber er indført, men påpeger, at dens gennemførelse giver anledning til bekymring; opfordrer derfor myndighederne til at yde beskyttelse til ofrene ved at øge antallet af tilflugtssteder og andre faciliteter; gør opmærksom på, at kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet i Tyrkiet er den laveste blandt OECD-lande, og at dette niveau bør forhøjes for at fremme kvinders økonomiske rettigheder og uafhængighed;

33.   udtrykker bekymring over manglen på foranstaltninger til forebyggelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering; opfordrer det tyrkiske parlament til at vedtage en ny lov, som forbyder enhver form for direkte og indirekte forskelsbehandling og på alle områder, og opfordrer den tyrkiske regering til at intensivere sin indsats for at øge offentlighedens kendskab til individets rettigheder og bekæmpelse af forskelsbehandling, at sikre ophævelsen af diskriminerende bestemmelser i national ret og at sikre, at had og vold motiveret af fremmedhad straffes behørigt;

34.   beklager manglen på fremskridt vedrørende fagforeningsrettigheder og opfordrer atter regeringen efter høring af arbejdsmarkedets parter til at forelægge det tyrkiske parlament et nyt forslag for hurtigst muligt at vedtage en ny fagforeningslov, der er i tråd med Den Internationale Arbejdsorganisations standarder, herunder sikring af retten til at strejke og forhandle kollektive aftaler; er bekymret over den seneste tilbageholdelse (i midten af 2009) af omkring 20 tyrkiske fagforeningsfolk, og kræver, at deres sociale rettigheder nøje respekteres;

Evne til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab

35.   beklager dybt, at Tyrkiet for fjerde år i træk ikke har gennemført tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet; opfordrer den tyrkiske regering til at gennemføre den i fuldt omfang, snarest muligt og på en ikke-diskriminerende måde, og minder om, at hvis dette ikke lykkedes, kan det få alvorlige konsekvenser for forhandlingsprocessen;

Tilsagn om gode naboskabsforbindelser

36.   gentager Tyrkiets klare forpligtelse til at bevare gode naboskabsforbindelser, som er fastlagt som led i forhandlingsrammerne; understreger sit forsæt om sammen med alle de andre parter at støtte bestræbelserne på at nå frem til en samlet løsning på Cypernproblemet og få løst alle uafklarede grænsestridigheder med nabolande i overensstemmelse med princippet om en fredelig bilæggelse af tvister i overensstemmelse med FN-pagten;

37.   opfordrer den tyrkiske regering og alle berørte parter til aktivt at støtte de igangværende forhandlinger om en samlet løsning på Cypern-spørgsmålet og på konkret vis bidrage til en løsning baseret på en føderation af to zoner og to samfund i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og de principper, som EU er grundlagt på; opfordrer Tyrkiet til at forbedre forhandlingsklimaet ved omgående at begynde at trække sine styrker tilbage fra Cypern, ved at behandle spørgsmålet om bosættelse af tyrkiske statsborgere på øen og også ved at bane vej for overdragelse af den afspærrede sektion af Famagusta til de retmæssige indbyggere i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 550(1984);

38.   opfordrer den tyrkiske regering til at indstille sin praksis med at forhindre civile fartøjer i på vegne af Republikken Cypern at søge efter olie i den østlige del af Middelhavet;

39.   opfordrer indtrængende Tyrkiet til at sikre, at rettighederne for alle internt fordrevne personer på Cypern respekteres, herunder religiøse mindretal, og til at de frit kan udøve deres religiøse rettigheder; fremhæver, at hvad angår det katolsk-maronittiske kirkesamfund, skal alle fire maronittiske landsbyer tilstås frihedsrettigheder;

40.   bifalder reaktiveringen af Komitéen for Savnede Personer (CMP) og opfordrer Tyrkiet til at træffe passende foranstaltninger på dette humanitære område;

41.   roser den diplomatiske indsats, der gøres for at normalisere forbindelserne med Armenien, og opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at åbne grænsen til Armenien; opfordrer det tyrkiske og det armenske parlament til at ratificere de relevante protokoller snarest muligt og uden at stille betingelser, hvilket ville føre til øget regional sikkerhed og stabilitet i det sydlige Kaukasus;

42.   konstaterer det begrænsede fremskridt, der er gjort for at forbedre de tyrkisk-græske bilaterale forbindelser; opfordrer det tyrkiske parlament til at trække sin trussel om en krigsanledning tilbage, og forventer, at den tyrkiske regering indstiller de vedvarende krænkelser af det græske luftrum;

43.   glæder sig over den stadige forbedring af forbindelserne med Irak og den regionale kurdiske regering; understreger atter sin opfordring til den tyrkiske regering om, at alle antiterror-operationer foretages i fuld respekt for Iraks territoriale integritet, menneskerettighederne og folkeretten, og at civile tab undgås;

Udvidelse af samarbejdet mellem EU og Tyrkiet

44.   bemærker, at der er indledt forhandlinger om Tyrkiets tiltrædelse af energifællesskabet; glæder sig over, at Tyrkiet har undertegnet den mellemstatslige aftale om Nabucco-gasrørledningen, som fortsat er et af EU's højest prioriterede energiforsyningsprojekter, og opfordrer til at åbne kapitlet om energi i tiltrædelsesforhandlingerne; bemærker samtidig samarbejdet mellem Tyrkiet, Rusland og visse EU-medlemsstater om South Stream-projektet;

45.   gør opmærksom på, at Tyrkiet er et betydeligt transitland og destination for ulovlig migration; opfordrer den tyrkiske regering til omgående at tage skridt til at sikre, at indvandreres og asylsøgeres internationale ret til beskyttelse og modtagelse tilgodeses; noterer sig over genoptagelsen af forhandlingerne om en tilbagetagelsesaftale med EU og opfordrer indtrængende Tyrkiet til i mellemtiden at sikre en fuldstændig gennemførelse af de eksisterende bilaterale tilbagetagelsesaftaler og med EU-medlemsstaterne; opfordrer den tyrkiske regering til at styrke samarbejdet med EU omkring forvaltning af indvandring, bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og menneskehandel; bemærker i den forbindelse Tyrkiets bestræbelser for at etablere en arbejdsordning med Frontex;

46.   tager notits af Tyrkiets stadig mere aktive udenrigspolitik, og værdsætter dets bestræbelser på at bidrage til konfliktløsningen i forskellige kriseområder; opfordrer den tyrkiske regering til at intensivere samordningen af sin udenrigspolitik med EU, især vedrørende Iran; anerkender Tyrkiets rolle som en vigtig partner for EU med henblik på realisering af EU's udenrigspolitiske mål i Sortehavsområdet, Centralasien og Mellemøsten i bredere forstand; opfordrer Kommissionen og Rådet til bedre at udnytte potentialet i nære forbindelser mellem EU og Tyrkiet i disse regioner;

47.   hilser Tyrkiets vedholdende bidrag Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik og NATO-operationerne velkommen; beklager imidlertid, at det strategiske samarbejde mellem NATO og EU ud over "Berlin plus"-aftalerne fortsat blokeres som følge af Tyrkiets modstand, hvilket har negative følger for beskyttelsen af EU's udstationerede personale, og opfordrer indtrængende Tyrkiet til at opgive denne modstand hurtigst muligt;

48.   opfordrer atter den tyrkiske regering til at undertegne og forelægge statutten for Den Internationale Straffedomstol til ratifikation og således yderligere øge Tyrkiets bidrag til og inddragelse i det globale, multilaterale system;

49.   opfordrer EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at analysere synergierne mellem EU's og Tyrkiets udenrigspolitikker og intensivere anvendelsen heraf med henblik på at bidrage til freden og stabiliteten i verden;

50.   opfordrer indtrængende Tyrkiet til at handle pragmatisk og gore sit yderste for at sikre, at forhandlingerne mellem de græskcypriotiske og tyrkiskcypriotiske ledere, der nu er ved at nå til en kritisk fase, lykkes; konstaterer, at dette muligvis er den sidste chance for at få en løsning på den langvarige deling af øen; glæder sig over generalsekretæren for De Forenede Nationers påskønnelse af de beslutsomme bestræbelser af Christofias og Talat, lederne af de to samfund på Cypern, for at nå frem til en samlet løsning;

51.   mener, at en løsning på Cypernspørgsmålet vil bringe mere stabilitet, velstand og sikkerhed til det østlige Middelhavsområde og muliggøre en hurtig forbedring af forbindelserne mellem EU og NATO samt fjerne hindringerne for Tyrkiets egen proces imod tiltrædelse af Den Europæiske Union; foreslår derfor, at Tyrkiet slutter sig sammen med de øvrige garantimagter, Grækenland og Det Forenede Kongerige, idet det forpligter sig til at støtte en hvilken som helst aftale, der kan opnås af Christofias og Talat med henblik på genforening af Cypern, som få godkendelse fra FN's Sikkerhedsråd;

52.   bemærker Revisionsrettens særberetning nr. 16/2009, der påpeger en række svagheder i forvaltningen for førtiltrædelsesbistanden til Tyrkiet; bemærker imidlertid, at Retten vurderer, at de reviderede projekter fik gennemført de tilsigtede mål, og at resultaterne vil være holdbare; opfordrer Kommissionen til at gennemføre anbefalingerne i Revisionsrettens særberetning, når der ydes støtte under førtiltrædelsesinstrumentet (IPA), herunder navnlig prioritere mål og dermed projekter på linje med tiltrædelseskriterierne; anmoder Kommissionen om bl.a. at tage initiativ til en evaluering af hele programmet for førtiltrædelsesbistand og aflægge beretning til Europa-Parlamentet om gennemførelsen;

o
o   o

53.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Europarådets generalsekretær, præsidenten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Tyrkiske Republiks regering og parlament.

(1) EUT C 306 E af 15.12.2006, s. 284.
(2) EUT C 263 E af 16.10.2008, s. 452.
(3) EUT C 279 E af 19.11.2009, s. 57.
(4) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0134.
(5) EUT L 51 af 26.2.2008, s. 4.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik