Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. februar 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA) (KOM(2009)0588 - C7-0279/2009 - 2009/0163(COD))

P7_TA(2010)0026 A7-0003/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0588),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 181 A, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0279/2009),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 212, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A7-0003/2010),

1.   vedtager nedenstående holdning ved førstebehandlingen;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. februar 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2010 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 540/2010).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. februar 2010 om forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af konventionen om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag til familiemedlemmer (KOM(2009)0373 – C7-0156/2009 – 2009/0100(NLE))

P7_TA(2010)0027 A7-0005/2010

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2009)0373),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 61, litra c), og artikel 300, stk. 2, første afsnit,

–   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0156/2009),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–   der henviser til artikel 81, stk. 3, og artikel 218, stk. 6, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55 og artikel 90, stk. 8,

–   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A7-0005/2010),

1.   godkender indgåelsen af konventionen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. februar 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1672/2006/EF om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet - Progress (KOM(2009)0340 - C7-0052/2009 - 2009/0091(COD))

P7_TA(2010)0028 A7-0049/2009

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0340),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 129 og artikel 137, stk. 2, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0052/2009),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, artikel 19, stk. 2, artikel 149 og artikel 153, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A7-0049/2009),

1.   vedtager nedenstående holdning ved førstebehandlingen;

2.   tager Kommissionens erklæring, som er vedføjet denne beslutning, til efterretning;

3.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. februar 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2010/EU om ændring af afgørelse nr. 1672/2006/EF om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet - Progress

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse nr. 284/2010/EU).

BILAG

Kommissionens erklæring

Vedr.: Finansiering af EU-mikrofinansieringsfaciliteten

EU-budgettets finansielle bidrag til mikrofinansieringsfaciliteten for perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2013 er fastsat til 100 mio. EUR, og dette bidrag skal delvist finansieres gennem en nedskæring på 60 mio. EUR af Progressprogrammets budget.

Kommissionen vil i sit budgetforslag sørge for, at der er en tilstrækkelig margen i de ikke-tildelte midler under det fastsatte loft i underudgiftsområde 1 a, således at budgetmyndigheden, dvs. Rådet og Europa-Parlamentet, kan øge Progressprogrammets budget for perioden 2011-2013 med op til 20 mio. EUR i overensstemmelse med punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. februar 2010 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om behandling og overførsel af finansielle betalingsdata fra Den Europæiske Union til USA til brug for programmet til sporing af finansiering af terrorisme (05305/1/2010 REV 1 – C7-0004/2010 – 2009/0190(NLE))

P7_TA(2010)0029 A7-0013/2010

(Godkendelsesprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2009)0703 og 05305/1/2010 REV 1),

–   der henviser til aftaleteksten mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om behandling og overførsel af finansielle betalingsdata fra Den Europæiske Union til USA til brug for programmet til sporing af finansiering af terrorisme (16110/2009),

–   der henviser til sin beslutning af 17. september 2009 om den planlagte internationale aftale om at stille oplysninger om finansielle transaktioner til rådighed for det amerikanske finansministerium med henblik på at forebygge og bekæmpe terrorisme og finansiering heraf(1),

–   der henviser til Rådets anmodning om godkendelse, jf. artikel 218, stk. 6, litra a), sammenholdt med artikel 82, stk. 1, litra d, og artikel 87, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0004/2010),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 8,

–   der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0013/2010),

1.   nægter at godkende indgåelsen af aftalen;

2.   anmoder Kommissionen om omgående at forelægge henstillinger for Rådet med henblik på en langsigtet aftale med USA om forebyggelse af finansiering af terrorisme; gentager, at en ny aftale på dette område skal være i overensstemmelse med de nye retlige rammer, der er indført i medfør af Lissabontraktaten, og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som nu er bindende, og gentager de anmodninger, der er fremsat i beslutningen af 17. september 2009, navnlig i punkt 7-13;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt De Forenede Staters regering.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2009)0016.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. februar 2010 om forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af rammeaftalen indgået af HOSPEEM og EPSU om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren (KOM(2009)0577)

P7_TA(2010)0030 B7-0063/2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af rammeaftalen om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren indgået af European Hospital and Healthcare Employers» Association (HOSPEEM) og European Federation of Public Services Unions (EPSU) (KOM(2009)0577),

–   der henviser til artikel 153, stk. 1, litra a), og 155 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 31, stk. 1,

–   der henviser til Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet(1),

–   der henviser til Rådets direktiv 89/655/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)(2),

–   der henviser til Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet (tredje særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)(3),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)(4),

–   der henviser til rammeaftalen indgået af HOSPEEM og EPSU om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren,

–   der henviser til, at rammeaftalen indeholder en fælles anmodning til Kommissionen om at iværksætte aftalen ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen i henhold til artikel 155, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til sin beslutning af 24. februar 2005 om fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen(5),

–   der henviser til sin beslutning af 6. juli 2006 med henstillinger til Kommissionen om beskyttelse af sundhedspersonale i EU mod infektioner, der overføres gennem blod ved stik af kanyler(6),

–   der henviser til sin beslutning af 15. januar 2008 om en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012(7),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 84, stk. 3,

A.   der henviser til, at nålestiksskader kan forårsage overførsel af mere end 20 livstruende vira, heriblandt hepatitis B, hepatitis C og hiv/aids, og at disse således udgør et alvorligt sundhedsproblem,

B.   der henviser til, at nålestikskader og andre skader forårsaget af skarpe medicinske instrumenter udgør en af de mest almindelige og alvorlige risici for sundhedsarbejdere overalt i Europa; der henviser til, at hospitalsansatte og sundhedspersonale ofte risikerer infektioner forårsaget af skader som følge af brugen af kanyler eller andre skarpe instrumenter,

C.   der henviser til, at uafhængige undersøgelser har vist, at flertallet af nålestiksskaderne kan undgås med bedre uddannelse, forbedrede arbejdsbetingelser og anvendelse af mere sikkert medicinsk udstyr med mekanismer til beskyttelse mod spidse eller skarpe instrumenter,

D.   der henviser til, at eksperter vurderer, at der er mere end en million nålestikskader i EU hvert år,

E.   der henviser til, at de psykiske og følelsesmæssige virkninger efter nålestik eller andre skarpe instrumenter kan være enorme, selv når der ikke efterfølgende opstår en infektion, eftersom arbejdstageren og dennes familie i månedsvis lever i usikkerhed, hvad angår de eventuelle sundhedsmæssige konsekvenser af skaden,

F.   der henviser til, at initiativet til at finde en lovgivningsmæssig løsning, der kan sikre sundhedspersonale i Europa en fyldestgørende beskyttelse mod dødelige infektioner, der overføres gennem blod ved stik af kanyler eller andre skarpe medicinske instrumenter oprindeligt blev taget i ovennævnte beslutning af 6. juli 2006,

G.   der henviser til, at der er en alvorlig mangel på sundhedspersonale, og at undersøgelser har vist, at de alvorlige sundhedsrisici, som sundhedspersonale dagligt står over for, er en af hovedgrundene til, at en karriere inden for sundhedssektoren ikke anses for attraktiv; der henviser til, at Kommissionens ovennævnte rapport fra 2004 om den europæiske konkurrenceevne anerkender, at den eskalerende mangel på ansatte i sundhedssektoren er en særlig årsag til bekymring for EU,

H.   der henviser til, at rammeaftalens ikrafttrædelse vil udgøre et vigtigt bidrag til beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed i sygehus- og sundhedssektoren,

I.   der henviser til, at det er nødvendigt at sikre det højest mulige sikkerhedsniveau i arbejdsmiljøet på hospitaler og andre steder, hvor der ydes sundhedspleje,

J.   der henviser til, at lovgivning vedrørende sociale spørgsmål bør undgå at afstedkomme unødvendige administrative, finansielle og juridiske byrder, der kunne hindre udviklingen af små og mellemstore virksomheder,

1.   glæder sig over, at Kommissionen har anmodet Parlamentet om at afgive udtalelse, navnlig eftersom dette er et anliggende, som Parlamentet har været opmærksomt på i mange år;

2.   mener, at forslaget til Rådets direktiv omfatter de væsentligste konklusioner fra den ovennævnte beslutning af 6. juli 2006;

3.   bifalder, at rammeaftalen er blevet udviklet på ligelige vilkår i samarbejde med HOSPEEM (European Hospital and Healthcare Employers» Association) og FSESP (Fédération Syndicale Européenne des Services Publics), som af Kommissionen anerkendes som europæiske arbejdsmarkedsparter i sygehus- og sundhedssektoren;

4.   bifalder den kendsgerning, at rammeaftalen indeholder en bestemmelse om »minimumsstandarder«, der ikke berører nuværende og kommende nationale bestemmelser og fællesskabsbestemmelser, der er mere fordelagtige for arbejdstagerne; mener, at medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedets parter bør have frihed til og tilskyndes til at træffe yderligere foranstaltninger, der er mere fordelagtige for arbejdstagerne i de berørte områder;

5.   anbefaler, at de fastsatte foranstaltninger i forslaget til direktiv vedtages og gennemføres hurtigst muligt, eftersom de berørte arbejdstagere allerede har ventet i mere end 5 år, siden dette meget alvorlige anliggende først blev fremlagt for Kommissionen;

6.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde og udstede retningslinjer, der ledsager aftalen, og derved bidrage til dens problemløse gennemførelse i samtlige medlemsstater;

7.   opfordrer Kommissionen til at overvåge processen med aftalens anvendelse og regelmæssigt underrette Europa-Parlamentet om dens gennemførelse;

8.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter, der er parter i rammeaftalen.

(1) EUT L 183 af 29.6.1989, s. 1. (2) EFT L 393, 30.12.1989, s. 13. (3) EFT L 393, 30.12.1989, s. 18. (4) EFT L 262, 17.10.2000, s. 21. (5) EFT C 304 E af 1.12.2005, s. 400. (6) EUT C 303 E af 13.12.2006, s. 754. (7) EUT C 41 E af 19.2.2009, s. 14.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. februar 2010 om Venezuela

P7_TA(2010)0031 RC-B7-0093/2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Venezuela, navnlig beslutningerne af 7. maj 2009, 23. oktober 2008 og 24. maj 2007,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A.   der henviser til, at begrebet frie og uafhængige medier udgør en væsentlig del af den grundlæggende ret til ytringsfrihed, som er nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettigheder,

B.   der henviser til, at pressefriheden er af afgørende betydning for demokrati og respekt for grundlæggende frihedsrettigheder i lyset af den væsentlige rolle, som den spiller for at sikre muligheden for frit at give udtryk for meninger og tanker, med behørig respekt for mindretals rettigheder, herunder politiske oppositioners og for at bidrage til borgernes effektive deltagelse i demokratiske processer samt give mulighed for afholdelse af frie og retfærdige valg,

C.   der henviser til, at offentlighedens ret til at modtage oplysninger fra flere kilder er grundlæggende for et demokratisk samfund og borgernes deltagelse i et lands politiske og sociale liv,

D.   der henviser til den forpligtelse, som loven om det sociale ansvar i radio og tv pålægger alle medier til fuldt ud at sende alle statslederens taler, ikke er i overensstemmelse med disse principper for pluralisme,

E.   der henviser til, at den venezuelanske forfatnings artikel 57 og 58 garanterer ytringsfriheden, kommunikationsfriheden og informationsfriheden,

F.   der henviser til, at medierne skal overholde lovgivningens bestemmelser; der henviser til, at lukningen af medier bør være den sidste udvej og en foranstaltning, som kun bør anvendes, efter at der fremsat garantier for en retfærdig proces, herunder retten til et forsvar og retten til appel ved uafhængige domstole,

G.   der henviser til, at præsident Hugo Chávez i maj 2007 midlertidigt indstillede Radio Caracas Televisións åbne signal, og at kanalen blev nødt til at blive en international kanal for at være i stand til at sende et signal via kabel-tv,

H.   der henviser til, at studenterbevægelsens første protester startede som følge af, at kanalen fik frataget sin sendetilladelse,

I.   der henviser til, at Hugo Chávez» regering den 1. august 2009 beordrede lukning af 34 radiostationer ved at nægte at forny deres tilladelser,

J.   der henviser til, at præsident Chávez i januar 2010 besluttede at fratage RCTV International (RCTV-1) og fem andre kabel- og satellittv-kanaler (TV Chile, Ritmo Son, Momentum, America TV og American Network) deres sendetilladelser, efter at de havde undladt at sende præsidentens officielle tale i forbindelse med 52-årsdagen for afsættelsen af Pérez Jiménez, der henviser til, at to af dem – America TV og RCTVI – stadig er omfattet af forbuddet,

K.   der henviser til, at denne nye lukning har medført en ny protestbølge fra de studerende, som blev voldsomt undertrykt af politiet i mange af landets delstater og byer, og at disse begivenheder førte til, at to unge studerende blev dræbt i byen Mérida, og at en række personer blev såret,

L.   der henviser til, at disse foranstaltninger har til formål at opnå kontrol over medierne og give dem mundkurv på, om ikke at begrænse de demokratiske rettigheder til ytringsfrihed og informationsfrihed,

M.   der henviser til, at OAS via Den Interamerikanske Menneskerettighedskommission har advaret mod, at dette nye skridt til at fratage kanaler deres sendetilladelser har betydelige følgevirkninger for retten til ytringsfrihed,

N.   der henviser til, at præsident Chávez for nylig erklærede, at anvendelsen af sociale netværkssider som Twitter, af internettet og tekstbeskeder via mobiltelefoner til at kritisere eller modsætte sig hans styre »er terrorisme«,

O.   der henviser til, at reformen af lovgivningen om videnskab og teknologi, som for øjeblikket behandles i den venezuelanske Nationalforsamling, har til formål at regulere »informationsnet« på en sådan måde, at det kan føre til censur på internettet,

P.   der henviser til at Venezuela har undertegnet den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og den amerikanske menneskerettighedskonvention,

Q.   der henviser til, at Venezuela er det land, som har de største energireserver i Latinamerika, og der henviser til, at foranstaltninger som f.eks. vilkårlig konfiskation og ekspropriation, hvoraf nogle indvirker på EU's interesser, undergraver borgernes grundlæggende sociale og økonomiske rettigheder,

R.   der henviser til, at nogle ledere tæt på præsident Chávez, som f.eks. Ramón Carrizález, vicepræsident og forsvarsminister, Yubiri Ortega, miljøminister, og Eugenio Vázquez Orellana, formand for centralbanken, for nylig har indgivet deres afskedsbegæring,

S.   der henviser til, at Venezuela ifølge Transparency Internationals rapport fra 2009 er et af de mest korrupte lande i verden,

T.   der henviser til, at det latente klima med usikkerhed og kriminalitets- og voldsniveauer, som har gjort Venezuela og dets hovedstad, Caracas, til et af de mest farlige steder i verden, giver anledning til bekymring blandt Venezuelas befolkning,

U.   der henviser til, at de mange fornærmelser, trusler og angreb, der er rettet mod nationale og internationale ledere, som præsident Chávez er ophavsmand til, har ført til ængstelse og et betydeligt omfang af unødvendige spændinger, som i nogle tilfælde endog har ført til en ordre om mobilisering af militæret med henblik på en mulig krig med Colombia,

1.   er forfærdet over, at de to studerende, Yonisio Carrillo og Marcos Rosales, er omkommet i forbindelse med protesterne i Mérida, og opfordrer myndighederne til at foretage en undersøgelse af, hvorfor disse to mænd blev dræbt, og kræver, at de ansvarlige bliver retsforfulgt;

2.   beklager regeringens beslutning om ikke længere at give tilladelse til disse kanaler til at sende programmer i Venezuela og kræver, at de igen får lov til det;

3.   opfordrer de venezuelanske myndigheder til at tage denne beslutning samt forpligtelsen til fuldt ud at sende alle statslederens taler op til fornyet overvejelse;

4.   minder regeringen i Den Bolivariske Republik Venezuela om dens forpligtelse til at respektere ytringsfriheden, meningsfriheden og pressefriheden, idet den er forpligtet til at gøre det i henhold til sin egen forfatning og i henhold til de forskellige internationale og regionale konventioner og chartre, som Venezuela har undertegnet;

5.   opfordrer i overensstemmelse med princippet om statsapparatets upartiskhed Venezuelas regering til at sikre alle medier, herunder internettet, den samme retsstilling, uanset om de er offentligt eller privat drevet, og uafhængigt af politiske eller ideologiske hensyn;

6.   mener, at de venezuelanske medier bør sikre en pluralistisk dækning af det politiske og sociale liv i Venezuela;

7.   mener, at den nationale telekommunikationskommission bør vise, at den er uafhængig af de politiske og økonomiske myndigheder og sikre retfærdig pluralisme;

8.   opfordrer den venezuelanske regering til at overholde retsstatsprincipperne, fremme, beskytte og respektere retten til ytringsfrihed, inklusive på internettet, og forsamlingsfriheden;

9.   henviser til principperne i OAS» interamerikanske demokratiske charter, i henhold til hvilke den udøvende legitimitet i et demokrati ud over den ubestridelige og nødvendige oprindelige legitimitet, som kommer til udtryk ved stemmeurnerne, også skal respekteres, og skal være baseret på respekten for pluralisme, de fastsatte regler, den gældende forfatning og lovgivningen samt retsstaten som garanti for, at systemet fungerer på fuldt ud demokratisk vis, og at dette nødvendigvis også skal omfatte respekten for en politisk modstander, der anvender fredelige og demokratiske midler, så meget mere som denne er valgt og indsat ved et folkeligt mandat;

10.   er dybt bekymret over tendensen til et autoritært styre, som Hugo Chávez» regering udviser, og hvis handlinger har til formål at svække den demokratiske opposition og begrænse borgernes rettigheder og friheder;

11.   opfordrer den venezuelanske regering i forbindelse med parlamentsvalget den 26. september 2010 til at respektere de demokratiske regler og principperne for ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed og frie valg;

12.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, regeringen og parlamentet i Den Bolivariske Republik Venezuela, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. februar 2010 om situationen i Madagaskar

P7_TA(2010)0032 RC-B7-0099/2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 8 og 9 i Cotonou-aftalerne henholdsvis om politisk dialog og respekt for menneskerettighederne,

–   der henviser til beslutning fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS/EU vedtaget i Luanda den 3. december 2009,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om Madagaskar, især beslutningen af 7. maj 2009 om situationen i Madagaskar,

–   der henviser til, at Madagaskar er suspenderet fra Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab (SADC) og Den Afrikanske Union (AU),

–   der henviser til holdningen hos Den Afrikanske Union, der den 2. februar 2010 opfordrede det illegale styre i Madagaskar til at afstå fra sine forsøg på at gennemtvinge unilaterale løsninger på krisen, og som bekræftede nødvendigheden af at etablere de overgangsinstitutioner, som man var nået til enighed om i Maputo-charteret Addis Abeba-tillægsaftalen,

–   der henviser til den holdning, der blev givet udtryk for i SADC's forsvars- og sikkerhedsorgan den 15. januar 2010, der opfordrede det internationale samfund til at afvise Andry Rajoelinas planer, der lader hånt om aftalerne om magtdeling og udskrive parlamentsvalg i marts,

–   der henviser til USA's afgørelse om ikke længere at lade Madagaskar nyde godt af AGOA (African Growth and Opportunity Act) på grund af landets politiske situation,

–   der henviser til Maputo-aftalerne af 8. og 9. august 2009 og Addis Abeba-tillægsaftalen af 6. november 2009 undertegnet af de fire ledere af de politiske grupperinger i Madagaskar,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A.   der henviser til den vedvarende politiske ustabilitet, der har hersket siden det statskup, der bragte Madagaskar i en uholdbar situation såvel i socioøkonomisk henseende som ud fra en menneskerettighedssynsvinkel,

B.   der henviser til, at Madagaskars leder, Andry Rajoelina, der støttes af militæret, den 18. december 2009 trak sig ud af forhandlingerne om magtdeling med de politiske grupperinger i Madagaskar,

C.   der henviser til, at Rajoelina den 18. december 2009 udnævnte en tidligere officer fra hæren, oberst Albert Camille Vital, til premierminister,

D.   der henviser til, at oppositionsgrupper, herunder grupper ledet af den tidligere præsident, Marc Ravalomanana, har fordømt udnævnelsen af oberst Albert Camille Vital til premierminister som en illegal handling begået af en illegal magt,

E.   der henviser til de udbredte krænkelser af menneskerettighederne, forfølgelser og tilfældige arrestationer af parlamentsmedlemmer, gejstlige og medlemmer af civilsamfundet, plyndring af kirker og trusler mod pressen,

F.   der henviser til, at det internationale samfund har forsøgt at fremme en forhandlingsløsning på krisen, som for øjeblikket bevidst blokeres, mens det illegale styre, der er ved magten, fortsat modarbejder det internationale samfund,

G.   der henviser til, at Den Europæiske Union mandag den 6. juli 2009 indledte en samrådsprocedure med Madagaskar i overensstemmelse med Cotonou-aftalens artikel 96 og således indledte en dialog med henblik på at finde passende løsninger til landets politiske problemer,

H.   der henviser til, at det madagaskiske folk har behov for og kapacitet til at vælge deres egen fremtid og udøve selvbestemmelse,

I.   der henviser til, at det illegale styre monopoliserer den udøvende, lovgivende og dømmende magt og medierne,

J.   der henviser til, at Rajoelina har tilkendegivet sit ønske om ensidigt at organisere parlamentsvalg i modstrid med valgtidsplanen og uden at høre det madagaskiske folk, som det er fastlagt i Maputo-charteret og Addis Abeba-tillægsaftalen,

K.   der henviser til, at donorbistanden til Madagaskar ifølge IMF tegnede sig for 50 % af det nationale budget, og at EU har indstillet sin udviklingsbistand, indtil der er fundet en demokratisk løsning på den nuværende krise,

L.   der henviser til, at flertallet af befolkningen har mindre end én dollar om dagen at leve for, at 7.000 børn lider af alvorlig underernæring, og at situationen er forværret efter, at den politiske krise begyndte,

M.   der henviser til, at regeringen har udstedt et dekret, der legaliserer eksport af uforarbejdet træ, hvilket truer landets biologiske mangfoldighed, som kan gå tabt for evigt,

1.   gentager sin stærke fordømmelse af den proces, hvorved Rajoelina greb magten i Madagaskar ved klar overtrædelse af bestemmelserne i Madagaskars forfatning, hvilket svarer til et rent og skært statskup;

2.   fordømmer kraftigt Rajoelinas beslutning om at annullere udnævnelsen af Eugene Mangalaza som premierminister, der blev indsat efter en aftale om magtdeling, der blev indgået mellem samtlige politiske partier i oktober 2009;

3.   fordømmer kraftigt Rajoelinas beslutning om at boykotte den tredje forhandlingsrunde i Maputo i december og om at trække sig ud af forhandlingerne om magtdeling;

4.   opfordrer indtrængende til, at de aftaler, der blev undertegnet i Maputo og Addis Abeba, iværksættes, hvilket vil føre til genindsættelse af en forfatningsmæssig regering;

5.   fordømmer den systematiske undertrykkelse af oppositionen, censur af medierne, intimidering og systematisk anholdelse af journalister, arrestation og tortur af civile og politikere og tilbageholdelsen af mange personer uden sigtelse og på ukendt sted; kræver omgående og betingelsesløs løsladelse af alle politiske fanger og annullering af retssagerne mod dem;

6.   udtrykker sin dybe bekymring over flere hundrede menneskers forsvinden, herunder omkring hundrede børn og unge;

7.   efterlyser en uafhængig international undersøgelse af alle politiske drab i Madagaskar, alle menneskerettighedskrænkelser og alle former for undertrykkelse, som sikkerhedsstyrkerne og hæren har udøvet;

8.   misbilliger ethvert forsøg fra Rajoelinas side på ensidigt at tilrettelægge et valg i marts 2010 og støtter kun et valg, der er blevet forberedt af en altomfattende konsensusregering som fastsat i Maputo-charteret og Addis Ababa-tillægsakten, i overensstemmelse med valgtidsfristerne og efter at have hørt det madagaskiske folk; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til kun at sende en valgobservationsmission i overensstemmelse med betingelserne i Maputo- og Addis Ababa-aftalerne;

9.   er overbevist om, at Maputo-aftalen og Addis Abeba-tillægsaftalen om Madagaskar udgør de eneste mulige rammer for en løsning på den politiske krise i Madagaskar; mener, at konstruktiv dialog er den eneste farbare vej til at nå frem til en politisk løsning på krisen;

10.   kræver en hurtig iværksættelse af afrustningsprocessen og opløsning af militserne med henblik på at genoprette en republikansk hær;

11.   anmoder om, at der iværksættes individuelle målrettede sanktioner selektivt mod de nuværende ledere af den øverste overgangsmyndighed (HAT), som bevidst blokerer for fremskridt, hvis de forpligtelser, der blev indgået i Maputo og Addis Abeba ikke overholdes;

12.   anmoder om retsforfølgelse af de formodede gerningsmænd til plyndring af privat eller offentlig ejendom eller af Madagaskars naturlige ressourcer; opfordrer enhver midlertidig regering i Madagaskar til ikke at indgå nogen aftale eller kontrakt med andre lande eller virksomheder vedrørende naturlige ressourcer eller nationalformuen, før der er blevet afholdt valg, og Madagaskars befolkning har givet et lovligt mandat til en ny regering;

13.   opfordrer det internationale samfund og EU til at øge deres humanitære bistand til Madagaskars befolkning; erindrer om, at en gradvis genoplivning af samarbejdsprogrammerne med Madagaskar er betinget af, at der etableres de aftalte overgangsinstitutioner under en altomfattende konsensusregering i overensstemmelse med Maputo-charteret og Addis Abeba-tillægsaftalen, og af fuld respekt for alle demokratiske principper og grundlæggende frihedsrettigheder;

14.   støtter de bestræbelser, der udfoldes af den tidligere præsident for Republikken Mozambique, Joaquim Chissano, der er Southern African Development Community's (SADC's) mægler i denne proces, og opfordrer de fire politiske grupperinger i Madagaskar til straks at vende tilbage til forhandlingsbordet for at nå til enighed om en politisk dagsorden for et retfærdigt, demokratisk og gennemsigtigt valg i 2010;

15.   opfordrer Den Afrikanske Union, Southern African Development Community og den internationale kontaktgruppe til at føre overgangsprocessen vellykket til ende;

16.   opfordrer Kommissionen til at aflægge beretning til Europa-Parlamentet om udviklingen i den samrådsprocedure, der er i gang med Madagaskar i overensstemmelse med artikel 96 i Cotonou-aftalen;

17.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, til Rådet, Kommissionen, AVS-EU-Rådet, FN's generalsekretær, Southern African Development Community, præsident Joaquim Chissano og Kommissionen for Den Afrikanske Union.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. februar 2010 om Burma

P7_TA(2010)0033 RC-B7-0105/2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Rådets konklusioner af 27. april 2009 om Burma/Myanmar og Rådets fælles holdning om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Burma/Myanmar,

–   der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner – erklæring om Burma/Myanmar af 19. juni 2009,

–   der henviser til formandskabet erklæring på vegne af EU af 11. juni 2009 om civile fra befolkningsgruppen karenerne, der flygter ud af Burma/Myanmar,

–   der henviser til EU-formandskabets erklæring af 23. februar 2009 med opfordring til en altomfattende dialog mellem myndighederne og de demokratiske bevægelser i Burma/Myanmar,

–   der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 64/238 af 23. december 2009 om menneskerettighedssituationen i Myanmar,

–   der henviser til erklæringen fra formandskabet på vegne af EU af 14. maj 2009 om arrestationen af Daw Aung San Suu Kyi,

–   der henviser til udtalelsen fra formanden for ASEAN af 11. august 2009 om Myanmar,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om Burma/Myanmar,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A.   der henviser til, at menneskerettighedssituationen i Burma/Myanmar fortsat forværres, at politisk undertrykkelse er blevet yderligere optrappet, og at det burmesiske folks grundlæggende frihedsrettigheder bliver systematisk krænket,

B.   der henviser til, at militæret fortsat begår overtrædelser af menneskerettighederne, herunder udenretslige henrettelser, tvangsarbejde og kønsbetinget vold, mod civile i områder med etniske konflikter,

C.   der henviser til, at burmesisk regime vedholdende benytter sig i stort omfang af systematisk tvangsrekruttering af børnesoldater,

D.   der henviser til, at ifølge visse rapporter findes der mere end 2177 politiske fanger i Burma, herunder 14 journalister, og til at mere end 230 buddhistiske munke, der var indblandet i demonstrationerne i 2007, fortsat holdes fængslet,

E.   der henviser til, at i efteråret 2010 forventes Burma/Myanmar at afholde de første parlamentsvalg i to årtier,

F.   der henviser til, at valget er baseret på en forfatning, som militæret har udarbejdet, og hvis legitimitet fra mange sider er blevet draget i tvivl; der henviser til, at denne nye forfatning foreskriver valg i 2010 for at retfærdiggøre fem årtiers militærstyre og giver militæret 25 % af pladserne i Parlamentet,

G.   der henviser til, at den nye forfatning udelukker Aung San Suu Kyi, lederen af NLD (Den Nationale Liga for Demokrati) og modtager af Nobels Fredspris, fra politisk hverv; der henviser til, at nogle oppositionspartier og etniske mindretal har erklæret, at de vil boykotte valget, mens NLD ikke vil acceptere valgresultatet uden nogen forudgående drøftelse om en forfatningsrevision,

H.   der henviser til, at den 28. januar 2010 blev Ngwe Soe Lin idømt 13 års fængsel for at have arbejdet for det udenlandske nyhedsbureau Democratic Voice of Burma, og at Hla Hla Win den 30. december 2009 blev idømt 27 års fængsel efter lignende anklager,

I.   der henviser til, at de fortsatte anslag mod den politiske opposition må anses for den burmesiske juntas forsøg på at styrke sin kontrol med medierne forud for det nationale valg, der er planlagt til senere i år,

J.   der henviser til, at Daw Aung San Suu Kyi den 11. august 2009 blev idømt tre års fængsel, hvorefter dommen af de burmesiske myndigheder blev omstødt til 18 måneder, der skulle afsones i husarrest; der henviser til, at hendes advokater har appelleret dommen til den burmesiske højesteret, der henviser til, at den grundløse retssag mod og dom over Daw Aung San Suu Kyi er blevet stærkt fordømt af det internationale samfund,

K.   der henviser til, at angreb fra hæren og DKBA (den demokratiske buddhistiske karenerhær) i maj 2009 har drevet tusinder af civile på flugt og at skønsmæssigt 5000 personer er flygtet til Thailand; der henviser til, at der er høj risiko for, at karener-flygtningene efter deres tilbagevenden vil blive udsat for alvorlige menneskerettighedsovertrædelser, herunder tvangsarbejde og voldtægt begået af soldater i den burmesiske hær,

L.   der henviser til, at der anslås at være en halv million internt fordrevne i det østlige Burma, at 140 000 flygtninge fortsat opholder sig i ni lejre langs den thai-burmesiske grænse, og at over 200 000 personer af Rohingya-folket bor i flygtningelejre eller er spredt ud over Bangladesh; der henviser til, at millioner af burmesiske migranter, flygtninge og asylansøgere bor i Thailand, Indien, Bangladesh og Malaysia og til tider er ofre for menneskehandel,

M.   der henviser til, at bangladeshiske myndigheder siden den 2. januar 2010 har gennemført en aktion af hidtil uset omfang mod ikke-registrerede Rohingya-flygtninge, der har bosat sig uden for de to officielle flygtningelejre i Cox» Bazar-distriktet; der henviser til, at mere end 500 Rohingya-personer siden er blevet arresteret, og at nogle af de arresterede er blevet tvunget tilbage over den burmesiske grænse, mens andre er blevet anklaget på grundlag af immigrationslove og fængslet,

N.   der henviser til, at mere end 5000 Rohingya-personer, der selv har bosat sig i Bangladesh, er flygtet fra deres hjem til den midlertidige Kutupalong-lejr i Ukhia for at komme i sikkerhed; der henviser til, at lejrens befolkning nu anslås til 30 000 flygtninge, der ikke modtager fødevarehjælp og er forment adgang til indtægtsmuligheder, idet de ville blive arresteret, hvis de forlod lejren for at finde arbejde,

1.   fordømmer på det stærkeste de systematiske brud på det burmesiske folks menneskerettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder og demokratiske rettigheder, der for tiden finder sted;

2.   udtrykker dyb bekymring over de nylige retssag og dom mod Daw Aung San Suu Kyi og kræver, at hun øjeblikkeligt og betingelsesløst løslades; kræver, at hun får ret til at deltage i det kommende valg;

3.   konstaterer den burmesiske regerings beslutning om at afholde valg og fastholder, at under de nuværende forhold kan det hverken betegnes som frie eller demokratiske valg; kritiserer især forbuddet mod, at Aung San Suu Kyis opstilles som kandidat;

4.   opfordrer regeringen i Burma/Myanmar til straks at indlede en ægte dialog med NLD og alle andre oppositionsgrupper og etniske grupper; glæder sig i denne forbindelse over de mæglingsbestræbelser, som FN's generalsekretær og hans særlige rapportør for Burma/Myanmar har gjort;

5.   opfordrer indtrængende regeringen i Burma/Myanmar til øjeblikkeligt at tage de nødvendige skridt til at sikre en fri, retfærdig, gennemskuelig og bred valgproces, der er i overensstemmelse med internationale standarder, herunder ved at vedtage den nødvendige valglovgivning og tillade deltagelse for alle vælgere og politiske partier i processen samt acceptere internationale valgobservatører;

6.   fordømmer de vilkårlige anklager, der bruges som påskud for arrestationerne af politiske modstandere mod det burmesiske regime eller systemkritikere, især den fortsatte undertrykkelse og intimidering af buddhistiske munke; tilskynder de burmesiske myndigheder til at afstå fra yderligere politisk motiverede arrestationer og til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade alle samvittighedsfanger, herunder munkene, og med fuldstændig tilbagegivelse af deres politiske rettigheder;

7.   fordømmer begrænsningerne på forsamlings-, forenings-, bevægelses- og ytringsfriheden i Burma/Myanmar; tilskynder de burmesiske myndigheder til at ophæve disse begrænsninger, herunder dem der er sat for de frie, uafhængige medier;

8.   udtrykker bekymring over den fortsatte forskelsbehandling, menneskerettighedskrænkelser, vold, børne- og tvangsarbejde, fordrivelse og anden undertrykkelse, som talrige etniske og religiøse mindretal udsættes for, og opfordrer den burmesiske regering til øjeblikkeligt at tage skridt til at forbedre disse gruppers respektive situationer;

9.   udtrykker dyb bekymring over, at der fortsat gøres brug af vilkårlige tilbageholdelser, forsvindinger, voldtægter og andre former for kønsbetinget vold, tortur og grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling; opfordrer indtrængende regeringen i Burma/Myanmar til at sørge for, at der foretages en grundig, gennemskuelig, virkningsfuld, upartisk og uafhængig efterforskning af alle forlydender om overtrædelser af menneskerettighederne, og sørge for, at de ansvarlige retsforfølges, så disse forbrydelser ikke begås ustraffet;

10.   opfordrer indtrængende den burmesiske militærjunta til straks at indstille den nuværende praksis med at rekruttere børnesoldater, at intensivere foranstaltningerne til at beskytte børn mod væbnet konflikt og fortsætte dens samarbejde med FN-generalsekretærens særlige repræsentant for børn i væbnede konflikter;

11.   fordømmer kraftigt den burmesiske regerings etniske udrensning af mindretal, herunder dem, der søger tilflugt i nabolandene;

12.   opfordrer den kongelige thailandske regering til fortsat at yde husly og beskyttelse til de karener-flygtninge, de er flygtet fra overgreb i Burma/Myanmar, og til at samarbejde med FN's Flygtningehøjkommissariat, det thai-burmesiske grænsekonsortium og det internationale samfund om at finde en alternativ løsning, der sikrer beskyttelse af de 3000 karener-flygtninge;

13.   opfordrer indtrængende Kommissionen til, i lyset af den igangværende konflikt langs den thai-burmesiske grænse, at opretholde støtten fra Det Europæiske Fællesskabs Kontor for Humanitær Bistand til flygtningehjælp i dette område i 2010;

14.   glæder sig over, at regeringen i Bangladesh har tilladt en undersøgelsesmission fra Sydasien-delegationen at undersøge situationen blandt Rohingya-befolkningen i Cox's Bazar- og Bandarban-distrikterne i den kommende uge, og opfordrer regeringen i Bangladesh til at anerkende de ikke-registrerede Rohingya-personer som statsløse asylansøgere, der er flygtet fra forfølgelse i Myanmar og har behov for international beskyttelse, og til at yde dem tilstrækkelig beskyttelse, adgang til underhold og andre grundlæggende fornødenheder;

15.   opfordrer indtrængende regeringerne i Kina, Indien og Rusland til at anvende deres betydelige økonomiske og politiske indflydelse over for de burmesiske myndigheder til at skabe væsentlige forbedringer i landet og at holde inde med at forsyne det burmesiske regime med våben og andre strategiske ressourcer;

16.   opfordrer Rådet til at opretholde de restriktive foranstaltninger vendt mod det burmesiske regime, indtil der er sket håndgribelige fremskridt for demokratiseringen; og opfordrer samtidig Rådet til at evaluere effektiviteten af disse restriktive foranstaltninger;

17.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til EU's højtstående repræsentant/Kommissionens næstformand, Catherine Ashton, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, EU's særlige udsending for Burma/Myanmar, Det Nationale Råd for Fred og Udvikling i Burma, regeringerne i ASEAN- og ASEM-medlemsstaterne, regeringerne i Bangladesh og Rusland, ASEM's sekretariat, ASEAN's interparlamentariske Myanmar-gruppe, Daw Aung San Suu Kyi, NLD (Den Nationale Liga for Demokrati), FN's generalsekretær, FN's højkommissær for menneskerettigheder og FN's særlige rapportør for menneskerettigheder i Burma/Myanmar.