(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation (09898/2/2010),

–  der henviser til Rådets anmodning om godkendelse af bemyndigelsen, jf. artikel 329, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0145/2010),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 74g og artikel 81, stk. 1,

–  der henviser til henstilling fra Retsudvalget (A7-0194/2010),

A.  der henviser til, at Kommissionen den 17. juli 2006 vedtog et forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2201/2003, for så vidt angår kompetence, og om indførelse af lovvalgsregler i ægteskabssager (’Rom III’) (KOM(2006)0399),

B.  der henviser til, at dette forslag var baseret på EF-traktatens artikel 61, litra c), og artikel 67, stk. 1, hvilket krævede en enstemmig afgørelse i Rådet,

C.  der henviser til, at Parlamentet den 21.oktober 2008 som led i høringsproceduren godkendte Kommissionens forslag som ændret(1),

D.  der henviser til, at det allerede midt i 2008 var blevet klart, at nogle medlemsstater havde specifikke problemer, der gjorde det umuligt for dem at acceptere den foreslåede forordning, der henviser til, at navnlig én medlemsstat ikke kunne acceptere, at dens domstole kunne blive nødt til at anvende udenlandsk skilsmisselov, som den anså for at være mere restriktiv end dens egen, og ønskede at fortsætte med at anvende sin egen materielle ret på enhver anmodning om skilsmisse, der indbringes for dens domstole, men at et stort flertal af medlemsstaterne til gengæld mente, at lovvalgsreglerne var et vigtigt aspekt ved den foreslåede forordning, og at sådanne lovvalgsregler i nogle tilfælde ville bebyrde domstole, der anvender fremmed ret,

E.  der henviser til, at Rådet på sin samling den 5.-6. juni 2008 konkluderede, at der ikke var enstemmighed om at fortsætte drøftelserne om den foreslåede forordning, og at der var uoverstigelige vanskeligheder, som gjorde det umuligt at opnå enstemmighed på daværende tidspunkt og i den nærmeste fremtid, samt at målene for den foreslåede forordning ikke kunne opfyldes inden for en rimelig frist ved anvendelse af de relevante traktatbestemmelser,

F.  der henviser til, at mindst ni medlemsstater i henhold til artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Union kan indføre et forstærket indbyrdes samarbejde inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusive kompetencer og anvende Unionens institutioner og udøve disse kompetencer ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktaterne med de begrænsninger og efter de procedurer, der er fastsat i nævnte artikel og i artikel 326-334 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

G.  der henviser til, at fjorten medlemsstater(2) indtil nu har meddelt, at de agter at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde med hensyn til lovvalgsregler i ægteskabssager,

H.  der henviser til, at Parlamentet har konstateret, at bestemmelserne i artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 326-334 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde overholdes,

I.  der særlig henviser til, at dette forstærkede samarbejde kan anses for at fremme Unionens mål, beskytte dens interesser og styrke integrationsprocessen, jf. artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Union, på baggrund af Kommissionens udbredte høring af de berørte parter som led i dens konsekvensanalyse i forbindelse med grønbogen (KOM(2005)0082), de mange ’internationale’ ægteskaber og de ca. 140 000 skilsmisser med et internationalt aspekt i EU i 2007 og i betragtning af, at to af de lande, der agter at deltage i det forstærkede samarbejde, Tyskland og Frankrig, det år stod for størstedelen af nye ’internationale’ skilsmisser,

J.  der henviser til, at en harmonisering af lovvalgsregler vil lette den gensidige anerkendelse af domme inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, for så vidt som den vil styrke den gensidige tillid, at der i øjeblikket findes 26 forskellige regelsæt om lovvalg i forbindelse med skilsmisse i de medlemsstater, der deltager i det civilretlige samarbejde, og at indførelsen af et forstærket samarbejde på dette område vil reducere dette tal til 13 og på den måde bidrage til større harmonisering af reglerne i international privatret og styrke integrationsprocessen,

K.  der henviser til, at det tydeligt fremgår af dette initiativs forhistorie, at den foreslåede afgørelse er kommet på bordet som en sidste mulighed, og at samarbejdsmålene ikke kunne opfyldes inden for en rimelig frist, der henviser til, at i det mindste ni medlemsstater agter at deltage i samarbejdet, og at kravene i artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Union derfor er opfyldt,

L.  der henviser til, at også kravene i artikel 326-334 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er opfyldt,

M.  der særlig henviser til, at forstærket samarbejde på dette område er i overensstemmelse med traktaterne og EU-retten, da det ikke kommer til at påvirke gældende EU-ret, eftersom de eneste gældende EU-regler på dette område vedrører kompetence samt anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, og ikke lovvalg, der henviser til, at det ikke vil give anledning til nogen form for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet i modstrid med artikel 18 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da de foreslåede lovvalgsregler vil gælde for alle parter i sager, der indbringes for de deltagende medlemsstaters domstole, uanset parternes nationalitet eller opholdssted,

N.  der henviser til, at forstærket samarbejde ikke underminerer det indre marked eller den sociale og territoriale samhørighed og ikke betyder nogen begrænsning af eller forskelsbehandling i samhandelen mellem medlemsstaterne eller fordrejer konkurrencen, der henviser til, at det i stedet vil gøre det lettere for det indre marked at fungere korrekt, idet det fjerner eventuelle hindringer for personers frie bevægelighed og forenkler tingene for enkeltpersoner og jurister i de deltagende medlemsstater, uden at der kan opstå nogen forskelsbehandling af borgerne,

O.  der henviser til, at et forstærket samarbejde vil respektere ikke-deltagende medlemsstaters beføjelser, rettigheder og forpligtelser, for så vidt som de bevarer deres gældende regler i international privatret på dette område, der henviser til, at der ikke findes nogen internationale aftaler mellem deltagende og ikke-deltagende medlemsstater, som det forstærkede samarbejde ville være i modstrid med, samt at det ikke strider mod Haag-konventionerne om forældreansvar og underholdspligt,

P.  der henviser til, at det i artikel 328, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsættes, at et forstærket samarbejde til enhver tid er åbent for alle medlemsstater, der ønsker at deltage,

Q.  der henviser til, at Rådet (eller nærmere bestemt de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde) i henhold til artikel 333, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan vedtage en afgørelse om, at det skal træffe afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure i stedet for den særlige lovgivningsprocedure, jf. artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvorefter der blot sker en høring af Parlamentet,

1.  godkender udkastet til Rådets afgørelse;

2.  opfordrer Rådet til at vedtage en afgørelse i henhold til artikel 333, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvoraf det fremgår, at det agter at træffe afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure, vedrørende forslaget til Rådets forordning om gennemførelse af et forstærket samarbejde om lovvalg i forbindelse med skilsmisse og separation;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 15 E af 21.1.2010, s. 128. (2) Belgien, Bulgarien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Luxembourg, Ungarn, Malta, Østrig, Portugal, Rumænien og Slovenien.