Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. juni 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (KOM(2009)0491 - C7-0170/2009 - 2009/0132(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0491),
– der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 44 og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0170/2009),
– der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 50 og 114 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank(1),
– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. februar 2010(2),
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0102/2010),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. juni 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/.../EU om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked