Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »En bæredygtig fremtid for akvakultursektoren - Ny fremdrift til strategien for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur« (KOM(2009)0162),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 710/2009 af 5. august 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 889/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007, for så vidt angår fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser for økologisk produktion af akvakulturdyr og tang(1),

–  der henviser til forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 708/2007 om brug af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakultur (KOM(2009)0541),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 257/2009 af 24. marts 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 794/2004 for så vidt angår det supplerende informationsskema for anmeldelse af støtte til fiskeri og akvakultur(2),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 248/2009 af 19. marts 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 for så vidt angår meddelelser om anerkendelse af producentorganisationer og fastsættelse af priser og interventioner i forbindelse med den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (omarbejdet)(3),

–  der henviser til Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr(4) og Kommissionens beslutning 2008/946/EF af 12. december 2008 om gennemførelse af Rådets direktiv 2006/88/EF for så vidt angår karantænebetingelser for akvakulturdyr(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket(7),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter(8),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 271/2010 af 24. marts 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 889/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007, for så vidt angår Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion(9),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1251/2008 af 12. december 2008 om gennemførelse af Rådets direktiv 2006/88/EF for så vidt angår betingelser og udstedelse af certifikat ved omsætning og import til Fællesskabet af akvakulturdyr og produkter deraf og om fastlæggelse af en liste over vektorarter(10),

–  der henviser til Kommissionens meddelelser: »Retningslinjer for en integreret tilgang til havpolitikken: Forbedret praksis for integreret havforvaltning og høring af berørte parter« (KOM(2008)0395), »Køreplan for maritim fysisk planlægning: Opstilling af fælles principper i EU« (KOM(2008)0791) og »Udvikling af den internationale dimension i EU's integrerede havpolitik« (KOM(2009)0536) samt den nyligt offentliggjorte »Statusrapport om EU's integrerede havpolitik« (KOM(2009)0540),

–  der henviser til de videnskabelige rapporter og udtalelser om velfærd for seks af de vigtigste fiskearter, der opdrættes i EU, som Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) udarbejdede i 2008, og til de videnskabelige udtalelser om velfærd ved slagtning af otte opdrættede fiskearter, som EFSA udarbejdede i 2009,

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2010 om Kommissionens grønbog »Reform af den fælles fiskeripolitik«(11) (KOM(2009)0163),

–  der henviser til sin beslutning af 4. december 2008 om udarbejdelse af en europæisk plan for forvaltning af skarver(12),

–  der henviser til sin beslutning af 2. september 2008 om fiskeri og akvakultur i forbindelse med integreret kystzoneplanlægning i Europa(13),

–  der henviser til sin holdning af 31. januar 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medlemsstaternes indberetning af statistiske oplysninger om akvakultur(14),

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2007 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter(15),

–  der henviser til sin beslutning af 7. september 2006 om et oplæg til debat om en fællesskabstilgang til miljømærkeordninger for fiskerivarer(16),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2003 om akvakultur i Den Europæiske Union: Den nuværende situation og fremtidsudsigterne(17),

–  der henviser til retningslinjerne for gennemgang af statsstøtte til fiskeri og akvakultur(18) og medlemsstaternes godkendelse af disse retningslinjer(19),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og til sin beslutning af 7. maj 2009 om Parlamentets nye rolle og ansvar ved gennemførelsen af Lissabontraktaten(20),

–  der henviser til beretningen fra det fjerde møde i FAO's Underudvalg om Akvakultur(21),

–  der henviser til FAO's adfærdskodeks om et ansvarligt fiskeri(22),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0150/2010),

A.  der henviser til, at der i øjeblikket ikke findes noget specifikt, harmoniseret regelsæt for akvakultursektoren; der henviser til, at denne sektor i stedet er reguleret af en række forskellige fællesskabsbestemmelser med forskelligt afsæt (miljø, folkesundhed osv.) og af nationale bestemmelser, der kan variere i betydelig grad fra den ene medlemsstat til den anden og derved skabe forvirring for aktørerne i sektoren og afstedkomme situationer med forskelsbehandling og markedsfordrejning,

B.  der henviser til, at det mest hensigtsmæssige, Kommissionen kan gøre i denne situation, er at foreslå en forordning, der fastlægger regler for akvakultursektoren og dermed skaber den fornødne lovgivningsmæssige klarhed,

C.  der henviser til, at akvakultursektoren er en innovativ og potentielt højteknologisk økonomisk sektor, som kræver store investeringer i strukturer og forskning, langsigtet drifts- og finansieringsplanlægning og derfor også retssikkerhed og klare og stabile lovrammer,

D.  der henviser til, at akvakultursektoren indgår i et direkte samspil med områder af stor betydning for vores samfund såsom miljø, turisme, byplanlægning og regionaludvikling, folkesundhed og forbrugerbeskyttelse; der påpeger, at det derfor er afgørende, at der tages hensyn til denne sektors interesser, og at den behandles retfærdigt,

E.  der henviser til, at alle former for akvakultur skal være bæredygtige og socialt retfærdige, og at der derfor ikke må ske skader på økosystemer ved en stigning i koncentrationen af naturlige stoffer og af menneskeskabte stoffer, herunder f.eks. ikke-nedbrydelige kemikalier og kuldioxid, eller ved fysiske forstyrrelser,

F.  der henviser til, at Kommissionens meddelelse af 19. september 2002 (KOM(2002)0511) tydeligt har vist sig at være utilstrækkelig til at motivere medlemsstaterne til for alvor at sætte skub i udviklingen af EU's akvakultursektor, selv om der i det seneste årti er sket en voldsom vækst i sektoren på globalt plan og i efterspørgslen efter fiskeriprodukter fra såvel traditionelt fiskeri som opdræt, hvilket har ført til en kraftig stigning i importen af sådanne produkter fra tredjelande,

G.  der henviser til, at EU er nettoimportør af fiskeri- og akvakulturprodukter, og at efterspørgslen efter disse produkter er stigende både på globalt plan - som følge af stigningen i verdens befolkning - og på fællesskabsplan som følge af udvidelserne af EU med lande, hvor denne udvikling i efterspørgslen er særlig udtalt, samt fordi forbrugsmønstrene ændrer sig i retning af fødevarer, der er baseret på sundere produkter,

H.  der endvidere henviser til, at der er behov for en egnet certificeringsordning for akvakulturprodukter,

I.  der henviser til, at EU's bæredygtige akvakultursektor kan yde et vigtigt bidrag til at sikre fødevareforsyningen med fiskeriprodukter af høj kvalitet og til at lette presset på de vildtlevende arter ved at diversificere forsyningen med fiskeri- og akvakulturprodukter og samtidig kan spille en vigtig rolle med hensyn til fødevaresikkerhed, økonomiske aktiviteter og beskæftigelse, navnlig i land- og kystdistrikter,

J.  der finder, at EU derfor bør tillægge den bæredygtige akvakultursektor og dens udvikling på EU-plan større strategisk betydning og afsætte de fornødne finansielle midler hertil, idet det bør erindres, at den højteknologi, der er nødvendig i forbindelse med akvakulturaktiviteter, ofte indebærer betydelige investeringer fra virksomhedernes side uanset deres størrelse,

K.  der finder, at Kommissionen i betragtning af, hvor vigtigt det er at udvikle akvakultursektoren, bør afsætte en del af Den Europæiske Fiskerifonds midler til dette formal; der påpeger, at det er nødvendigt, at de relevante instrumenter er tilstrækkelig fleksible og effektive til at sikre udvikling af sektoren, herunder i form af videnskabelig forskning,

L.  der henviser til, at den betydelige forskning og teknologiske udvikling, som er nødvendig for at sikre akvakulturens konkurrenceevne og bæredygtighed og sætte aktørerne i stand til at klare sig i sektoren, er uden for rækkevidde for mange virksomheder i sektoren, uanset om de er SMV'er eller store virksomheder,

M.  der henviser til, at politikken for en bæredygtig akvakultursektor for at blive effektiv skal udformes således, at den er til gavn for og fremmer den tværfaglige og koordinerede deltagelse af alle de sektorer, der er knyttet til erhvervet,

N.  der henviser til, at EU allerede med gennemførelsen af forordningerne (EF) nr. 834/2007, nr. 889/2008 og nr. 710/2009 har iværksat en politik for støtte til økologiske landbrugs- og akvakulturprodukter, som er af afgørende betydning for en bæredygtig europæisk akvakultursektor og hænger snævert sammen indsatsen for at optimere sektorens produkter for at gøre dem mere konkurrencedygtige og forbedre forbrugerbeskyttelsen samt informationen af og valgfriheden for forbrugerne,

O.  der henviser til, at enhver politik for en bæredygtig akvakultur, uanset om den føres på EU-plan eller nationalt plan, skal tage højde for de forskellige former for akvakulturproduktion (saltvandsfisk, ferskvandsfisk, bløddyr, skaldyr, tang og pighuder) og tilpasse sine foranstaltninger efter disses strukturer samt markeds- og konkurrencemæssige problemstillinger,

P.  der henviser til, at de foranstaltninger, der træffes med henblik på udvikling af en bæredygtig akvakultur, i nogle tilfælde bør tage højde for behovet for at minimere de stressniveauer, der forårsages af opdrætstæthed eller transport, og for at udvikle mere humane slagtemetoder og fremme fisks velfærd generelt,

Q.  der henviser til, at artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde anerkender fisk som følende væsener og fastsætter, at Unionen og medlemsstaterne ved fastlæggelsen og gennemførelsen af deres fiskeripolitikker skal tage fuldt hensyn til dyrenes velfærd,

R.  der henviser til, at akvakultursektorens aktører i mange EU-lande er tynget af overdrevne bureaukratiske hindringer og administrative formaliteter hidrørende fra de eksisterende lovregler, som begrænser deres produktivitet og konkurrenceevne og i ikke uvæsentlig grad virker afskrækkende på investorer,

S.  der henviser til, at fisk er den naturlige føde for mange opdrættede fiskearter, og at de fleste akvakulturbrug anvender foder, som indeholder en del fiskemel og fiskeolie,

T.  der henviser til, at der samtidig i mange EU-lande mangler specifikke - nationale eller regionale - udviklingsplaner, som regulerer etableringen af akvakulturanlæg i indlands-, kyst- og havområder og præcist udpeger de områder, hvori der må etableres akvakulturanlæg, hvorved ellers let forudsigelige interessekonflikter med miljøbeskyttelsespolitikker og andre økonomiske sektorer såsom turisme, landbrug og kystfiskeri kan undgås,

U.  der påpeger, at en politik for bæredygtig akvakultur kan eksistere side om side med Natura 2000-områder og endog, såfremt bevaringsmålsætningerne for det konkrete område tillader det, bidrage positivt til forvaltningen heraf og til de berørte populationers velfærd, når der er tale om traditionelt skaldyrsfiskeri eller akvakulturanlæg af en passende størrelse, for hvilke der ikke findes nogen andre placeringsmuligheder, som overholder EU's regler om VVM-vurderinger, og som er forenelige med bestemmelserne om beskyttelse af levesteder,

V.  der henviser til, at EU-produkterne i dag er udsat for stærk konkurrence fra produkter fra tredjelande (især Tyrkiet, Chile, Vietnam og Kina), hvor virksomhederne har betydeligt lavere driftsomkostninger, fordi de ikke er underlagt de samme lovmæssige begrænsninger og de samme strenge miljø- og plantesundhedsmæssige bestemmelser og kan betale lave lønninger (social dumping), hvilket indebærer, at der lægges ekstra pres på EU's akvakultursektor, at fødevarekvaliteten forringes, og at forbrugernes sundhed bringes i fare,

W.  der henviser til, at miljøbelastningen ved akvakulturaktiviteter er mindre end i andre primærsektorer, og at akvakulturprodukter således er mere bæredygtige; der henviser til, at en del af det europæiske civilsamfund er uvidende om denne kendsgerning, hvilket kan give anledning til ubegrundede fordomme om disse produkter,

X.  der henviser til, at de skader, der anrettes af skarver, i mange områder truer traditionelle, naturnære dambrugs fortsatte eksistens,

Generelle betragtninger

1.  hilser Kommissionens initiativ med forelæggelsen af meddelelse KOM(2009)0162 velkomment som et tegn på, at der nu er større fokus på den bæredygtige akvakultursektor, og håber, at dette kan føre til en revision af lovgivningen, således at den i højere grad vil kunne tackle de krav og udfordringer, som sektoren står over for, med henblik på en konsolidering af dette på globalt plan;

2.  bemærker, at Europa-Parlamentet med ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten er ophørt med at være et rådgivende organ på fiskeriområdet og nu også er medlovgiver for akvakultursektoren;

3.  mener, at enhver lovgivningsmæssig reform af akvakultursektoren bør harmoniseres med og supplere den igangværende reform af den fælles fiskeripolitik;

4.  bemærker, at det også tidligere har henledt opmærksomheden på behovet for en mere præcis, sammenhængende og gennemsigtig akvakulturlovgivning;

5.  er overbevist om, at en stærk og bæredygtig akvakultursektor vil kunne fungere som katalysator for udviklingen i mange afsidesliggende kyst- og landdistrikter i medlemsstaterne og bidrage til udviklingen af lokale produktionsaktiviteter, hvilket også i høj grad vil komme forbrugerne til gode i form af sunde og bæredygtigt producerede fødevarer af høj kvalitet;

6.  mener, at konkurrenceevnen for EU's akvakultur bør styrkes gennem en kraftig, aktiv, målrettet og varig støtte til forskning og teknologisk udvikling, som er en nødvendig forudsætning for udviklingen af en akvakultursektor, der er bæredygtig, moderne, effektiv, økonomisk rentabel og miljøvenlig; påpeger desuden, at forskningsnetværk, tværfaglige forskningsgrupper, teknologioverførsel og koordinering mellem sektoren og videnskabsfolk via teknologiplatforme er væsentligt for at sikre et godt afkast af investeringerne i F&U;

7.  glæder sig over skabelsen af Europæisk Akvakulturs Teknologi- og Innovationsplatform i betragtning af akvakultursektorens behov for støtte især til forskning og innovation for at kunne leve op til fremtidens udfordringer;

8.  mener, at succesen for en bæredygtig europæisk akvakultur i høj grad vil komme til at afhænge af, om der - på nationalt og lokalt plan - skabes et miljø, som er mere gunstigt for erhvervet, og opfordrer derfor medlemsstaterne til omgående at fremskynde deres bestræbelser i denne retning og til at fremme udveksling af erfaringer og bedste praksis på EU-plan;

9.  understreger, at en reduktion af bureaukratiet vil fremme investeringerne i sektoren, og finder det helt nødvendigt, at medlemsstaterne i nært samarbejde med lokale myndigheder snarest får gennemført forenklede administrative procedurer, herunder gennemsigtige og standardiserede procedurer for behandlingen af ansøgninger om etablering af nye akvakulturanlæg;

10.  mener, at en bæredygtig og økologisk akvakultursektor vil være i stand til at tilbyde forbrugerne fødevarer af høj kvalitet, som kan sikre en sund og afbalanceret kost;

11.  mener, at akvakultursystemer, som udpiner bestandene af vildtlevende fisk eller forurener kystfarvande skal betragtes som ikke-bæredygtige, og at europæisk akvakultur skal prioritere planteædende arter samt kødædende arter, som kan trives på en kost bestående af begrænsede mængder af fiskemel og olie;

12.  understreger, at akvakultursektoren, hvis den skal ekspandere i Europa, er afhængig af løbende udvikling for at mindske andelen af protein fra vildtfangede fisk i foderet; påpeger, at de vilde fiskebestande, der egner sig til foderproduktion, er begrænsede og i mange tilfælde overfiskede, og at akvakulturudviklingen derfor bør derfor fokusere mere på planteædende arter samt på fiskeædende arter, der kan sikre en yderligere væsentlig nedbringelse af foderfaktoren;

13.  anser det for at være et presserende og uomgængeligt krav, at der fastlægges skærpede, strenge og gennemsigtige kvalitets- og sporbarhedskriterier for europæiske akvakulturprodukter med henblik på at forbedre fiskefoderet, samt at der indføres skærpede mærkningskrav for akvakulturprodukter af høj kvalitet og for økologisk akvakulturproduktion;

14.  mener, at det primære mål med certificering af akvakulturprodukternes økologiske kvalitet skal være at fremme en miljørigtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer som led i en bæredygtig udvikling, der tager hensyn til miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter, og som overholder principperne i FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri(23) og fremtidige FAO-retningslinjer;

15.  opfordrer Kommissionen til at indføre et europæisk miljømærkningsprogram for fiskeri- og akvakulturprodukter, som følger Fællesskabets retningslinjer for miljømærkning; understreger, at miljømærkning ikke kun giver europæiske akvakulturprodukter en konkurrencefordel, men også bringer gennemsigtighed til et marked, hvor udbredelsen af private certificeringsordninger kan forvirre forbrugerne;

16.  opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at bestandene i akvakulturbrug ikke påvirker den naturlige tilstand eller levedygtigheden for de vilde populationer, de marine økosystemer og biodiversiteten generelt;

17.  betragter finansiel støtte til udbedring af skader forårsaget af fredede dyr som en afgørende forudsætning for udviklingen af en bæredygtig, moderne og effektiv akvakultursektor;

18.  mener, at selv om ethvert forslag til EU-lovgivning bør tage hensyn til generelle spørgsmål såsom VVM-vurderinger, anvendelse og beskyttelse af vand eller produkters sporbarhed, må den pågældende lovgivning ikke anvende en generisk eller udifferentieret tilgang til disse spørgsmål;

19.  fastholder nødvendigheden af et mere forpligtende engagement fra EU's side i investeringer i bæredygtig akvakultur i form af ekstra tilskud fra Den Europæiske Fiskerifond, navnlig med henblik på at fremme bedste miljøpraksis; påpeger imidlertid, at finansiering af akvakulturaktiviteter fremover kun bør være mulig i forbindelse med en effektiv implementering af direktivet om miljøkonsekvensvurderinger (VVM-direktivet)(24), så det sikres, at de projekter, der finansieres, ikke fører til forringelse af miljøet eller af bestanden af vilde fisk eller skaldyr;

20.  understreger, at respekten for biodiversitet bør fastlægges som et grundlæggende princip i EU's akvakulturpolitik, både hvad angår nationale farvande og akvakulturstrategiens eksterne dimension, og at der kun bør ydes støtte til fiskeopdræt, når de pågældende arter er lokale eller allerede er veletablerede; opfordrer til en videnskabelig risikovurdering i forbindelse med enhver indførelse af arter, der ikke er naturligt hjemmehørende, og til foranstaltninger med henblik på at begrænse og overvåge arter, der skader økologien;

21.  gentager behovet for at medtage traditionelt skaldyrsfiskeri sammen med resten af akvakultursektoren i den fælles fiskeripolitik for at sikre økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed og for at sikre dette erhverv ikke-diskriminerende adgang til EU-finansiering;

22.  finder det påkrævet, at der træffes de fornødne foranstaltninger til at sikre, at alle akvakulturprodukter, der indføres i EU fra tredjelande, til konsum eller forarbejdning, fuldt ud lever op til de samme standarder med hensyn til folkesundhed og fødevaresikkerhed som EU's egne produkter, og at der udføres en hensigtsmæssig stedlig kontrol for at yde et effektivt bidrag hertil, uden at skabe nye handelsbarrierer, idet der skal tilskyndes til udveksling af bedste praksis med udviklingslandene;

23.  understreger, at akvakultur bør betragtes som komplementær i forhold til fangstsektoren, navnlig hvad angår markedsforsyning og beskæftigelsesmuligheder;

Særlige betragtninger
Lovgivningsmæssig, administrativ og finansiel ramme

24.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at fremsætte et forslag til forordning, der samler al EU-lovgivning for akvakultursektoren i en enkelt tekst, og til at fremme koordineringen mellem de forskellige generaldirektorater, der er ansvarlige for dette område;

25.  opfordrer Kommissionen til i denne forordning at fastlægge specifikke europæiske certificeringskriterier og generelle basisregler for de forskellige produktionstyper, som skal overholdes af hvert enkelt akvakulturbrug, sammen med bestemmelser om den størst mulige grad af harmonisering af miljøvirkningskriterierne på EU-plan med henblik på at undgå konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne, hvorimod ansvaret for gennemførelsesfasen og kontrollen med virksomhedernes drift bør uddelegeres til det kompetente lokale niveau i medlemsstaterne i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet; dette kan f.eks. vedrøre parametre for miljøindvirkning, anvendelse af vandressourcer, foder til opdrættede fisk, bløddyr og skaldyr i produktionsenheder, produkternes sporbarhed og mærkning, fiskesundhed og dyrevelfærd osv.;

26.  mener, at akvakultursektoren skal struktureres og integreres på passende måde i en bredere vifte af maritime aktiviteter såsom søtransport, nautisk turisme, offshore-vindmølleparker, fiskeri mv.;

27.  opfordrer Kommissionen til at udvirke, at medlemsstaterne formelt forpligter sig til at dokumentere og anvende de bestemmelser vedrørende beskyttelse af miljø og turisme, der gælder på deres territorium, og til - for områder, der ikke er omfattet af restriktioner - at vedtage de nødvendige udviklingsplaner for forvaltningen af hav- og kyst- og indlandsvandområder, således at der kan fastlægges sektorplaner for akvakultur, som klart udpeger de områder, hvor der kan etableres akvakulturbrug;

28.  opfordrer medlemsstaterne til - således som foreskrevet i EU's nye havpolitik og i overensstemmelse med miljøindvirkningsvurderinger - at indføre »maritim fysisk planlægning« og en integreret kystforvaltning, som dækker alle de forskellige produktionstyper i sektoren såsom skaldyrsfiskeri og kystnær akvakultur, akvakultur på åbent hav og ferskvandsakvakultur, og til at forpligte sig til at reducere de nuværende bureaukratiske hindringer for opnåelse af de tilladelser og koncessioner, der er nødvendige for at starte virksomhed inden for bæredygtig akvakultur, f.eks. gennem indførelse af one-stop-shops, hvor de påkrævede administrative formaliteter samles på ét enkelt sted; opfordrer desuden medlemsstaterne til at udarbejde langsigtede strategiske planer, der kan fremme den bæredygtige udvikling af denne aktivitet, og Kommissionen til at forelægge forslag vedrørende alle foranstaltninger, der er nødvendige for at fremme konkurrenceevnen i denne sektor under hensyntagen til hver enkelt medlemsstats særlige forhold;

29.  ønsker, at den fremtidige Europæiske Fiskerifond, der skal støtte den reformerede fiskeripolitik, kommer til at indeholde specifikke budgetposter til bæredygtig udvikling af akvakultur og til støtte af investeringer i sektoren, der følger bedste miljøpraksis, samt til fremme af den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen, navnlig med sigte på etablering af anlæg, der er teknologisk innovative og har mindre indvirkning på miljøet (f.eks. vandrensningssystemer, der fjerner affaldsstoffer og forurenende stoffer), fiskesundheds- og -velfærdsvenlige akvakulturbrug og bæredygtige akvakulturformer;

30.  ønsker, at der i forbindelse med disse midler tages behørigt hensyn til behovet for finansiel støtte til virksomheder i sektoren, navnlig SMV'er og familiedrevne virksomheder, baseret på deres bidrag til den sociale og økonomiske udvikling af kystområdet og med vægt på afsides beliggende områder og grænseområder;

31.  støtter medlemsstaterne i ønsket om at forenkle tilladelsesprocedurerne, hvilket kan bane vej for adgang til nye områder og fremme en langfristet adgang til eksisterende områder, navnlig områder, hvor der findes SMV'er og familiedrevne virksomheder;

32.  betoner desuden nødvendigheden af, at der sikres større finansielle bidrag til videnskabelig forskning, innovation og teknologioverførsel inden for bæredygtig, økologisk akvakultur på åbent hav og i ferskvand og til virksomheder, som skal omlægge en del af eller hele deres konventionelle produktion til økologisk produktion, via sektorpolitikker, som dækker alle centrale aspekter fra forsyningskæden til optimeringen og markedsføringen af produkterne, og en bedre indpasning af disse aspekter i de overordnede temaer for strukturfondene og EU-programmerne;

33.  opfordrer Kommissionen til at forsyne akvakultursektoren med et egentligt økonomisk kriseinstrument og til at finde frem til ordninger for støtte i tilfælde af biologiske naturkatastrofer (såsom giftige alger), menneskeskabte katastrofer (såsom Erika- eller Prestige-forlisene) eller ekstreme vejrfænomener (cykloner, oversvømmelser mv.);

34.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte forsøg med opdræt af naturligt forekommende arter, teknologier til produktion af sunde fisk og bestræbelser på at bekæmpe sygdomme inden for akvakultur, for at diversificere EU's akvakulturproduktion, således at der kan udbydes produkter af høj kvalitet og med høj merværdi, og til med henblik herpå at fremme forskning og udveksling af bedste praksis vedrørende disse arter og de relevante produktionsmetoder, således at akvakulturprodukternes konkurrenceposition i forhold til andre innovative fødevarer kan blive forbedret;

35.  understreger behovet for at træffe foranstaltninger, der kan sikre genoprettelsen af bestande af arter, som er i tilbagegang i floder, navnlig traditionelt migrerende arter, der har en væsentlig økonomisk betydning for lokalbefolkninger (stør, majsild, laks m.fl.), samt visse havarter, og henleder Kommissionens og medlemsstaternes opmærksomhed på behovet for at sikre den nødvendige finansiering til gennemførelsen af denne type initiativer;

36.  opfordrer Kommissionen til at tage højde for tendensen i retning af udvikling af akvakulturanlæg på åbent hav som en mulig løsning på problemet med pladsmangel ved de europæiske kyster og for de vanskelige miljø- og klimaforhold, som denne type akvakultur udføres under;

37.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre relevant erhvervsuddannelse inden for akvakultur, der kan fremme sektorens konkurrenceevne, og til at tilskynde til mulig omskoling af personer med baggrund i erhvervsfiskeriet til en alternativ forvaltning af vandmiljøer og dermed bidrage til at skabe arbejdspladser for unge i land- og kystdistrikter og randområder, herunder navnlig regioner, der er stærkt afhængige af fiskeri og akvakultur;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje at oprette specialorganisationer til fremme af salget af akvakulturprodukter; opfordrer Kommissionen til at udvide reglerne for de fælles markedsordninger til sektoren for bæredygtig akvakultur og til at støtte og give incitamenter til salgsfremmende kampagner på EU-plan og på eksterne markeder;

Kvalitets- og forbrugerbeskyttelsespolitik

39.  mener, at der i forbindelse med bæredygtig udvikling af akvakultur ikke kan ses bort fra en konsekvent kvalitetspolitik, miljøvenlige produktionsmetoder og dyrevelfærd - hvad angår transport af akvakulturbestande, slagtemetoder og salg af levende fisk - foruden strenge sundhedsstandarder og et højt forbrugerbeskyttelsesniveau;

40.  opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle et særligt EU-kvalitetsmærke for akvakulturprodukter samt et kvalitetsmærke for økologiske akvakulturprodukter og til at udarbejde strenge bestemmelser herfor, som er i overensstemmelse med de fælles principper for kvalitetsproduktion og økologisk produktion, og som giver forbrugerne sikkerhed for produktions- og kontrolsystemets pålidelighed og akvakulturprodukternes fuldstændige sporbarhed; opfordrer Kommissionen til at overveje at anvende allerede eksisterende mærkningsstrukturer for økologiske akvakulturprodukter af høj kvalitet;

41.  mener, at en ansvarlig produktion af bestanddele til fiskefoder, herunder marine bestanddele, er en forudsætning for en bæredygtig akvakultursektor;

42.  opfordrer Kommissionen til i nært samarbejde med medlemsstaterne at tilrettelægge og fremme institutionaliserede oplysningskampagner til fremme af akvakulturprodukter, herunder økologiske;

43.  bekræfter de synspunkter, det gav udtryk for i sin beslutning af 4. december 2008(25) om vedtagelse af en europæisk forvaltningsplan for skarver, og erindrer om, at begrænsning af de skader, som skarver og andre rovfugle forvolder på akvakulturbrug, spiller en stor rolle for produktionsomkostningerne og dermed for sektorens overlevelse og konkurrenceevne; henleder opmærksomheden på behovet for at få vurderet de tab, der skyldes skarver og andre rovfugle i akvakultursektoren, og for at få udarbejdet planer for afhjælpende foranstaltninger i sektoren;

44.  opfordrer Kommissionen til at efterkomme der krav, der stilles i Parlamentets ovennævnte beslutning af 4. december 2008, navnlig med hensyn til en plan for forvaltningen af bestandene af skarver, der skal omfatte flere etaper og er koordineret på EU-plan, samt indsamling af videnskabelige data om størrelsen af skarvbestandene; opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til en omfattende lovgivning på dette område;

45.  opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med medlemsstaterne og under hensyntagen til de forskellige geografiske og klimatiske betingelser, de anvendte produktionsteknikker og de opdrættede arters særegenhed og til at foreslå specifikke bæredygtige kriterier for opdrættede fisks velfærd, f.eks. lofter for individtætheden i anlæggene og mængden af vegetabilske og animalske proteiner, der kan anvendes i foderet i de forskellige typer af akvakulturbrug, under hensyntagen til de specifikke faktorer, der vedrører opdrættet af de individuelle arter, de opdrættede arters ernæringsbehov, de forskellige faser i deres livscyklus og miljøbetingelserne og til at fremme transport- og slagteformer, som reducerer stresskilderne mest muligt, og udskiftning af vandet i anlæggene på en måde, der sikrer de opdrættede fisks trivsel; forstår, at det langsigtede mål må være i størst muligt omfang at erstatte animalsk protein med vegetabilsk protein for alle arter under hensyntagen til deres ernæringsbehov, og at den strategiske forskning i erstatninger for væsentlige bestanddele bør have højeste prioritet, eftersom forskning i væsentlige næringsstoffer og i, hvordan de kan fremstilles ud fra alternative kilder såsom mikroalger og gær, vil kunne begrænse behovet for fiskemel på længere sigt;

46.  opfordrer Kommissionen til at udvide anvendelsesområdet for Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport(26), således at transport af fisk over lange afstande begrænses og lokalt baseret opdræt og slagtning tæt på akvakulturbrugene derved fremmes;

47.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at leverancen til råvarer, der anvendes i fiskefoder, følger en miljømæssigt acceptabel praksis og ikke har negative indvirkninger på de økosystemer, hvor disse bestanddele høstes;

48.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at procedurer inden slagtning, der af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet er klassificeret som skadelige for fiskenes velfærd, undgås; slagtemetoder, der ifølge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet fører til, at fiskene er ved bevidsthed længe før de dør, som det f.eks. er tilfældet ved kvælning på is, bør forbydes;

49.  opfordrer Kommissionen til at udstikke specifikke retningslinjer for certificering af bæredygtigt fiskefoder;

Eksterne forbindelser

50.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en omhyggelig gennemførelse af den EU-lovgivningen igennem hele kæden for akvakulturprodukter, herunder foder og foderråvarer, der indføres fra tredjelande;

51.  opfordrer Kommissionen til at skaffe sig førstehåndkendskab til produktionsmetoderne på akvakulturbrug uden for EU og aflægge beretning om eventuelle sundhedsrisici;

52.  understreger behovet for at sikre, at akvatiske fødevareprodukter, som er produceret i eller importeret til EU, overholder høje standarder for miljøbeskyttelse og forbrugersundhed og -sikkerhed;

53.  opfordrer Kommissionen til at bestræbe sig for at sikre, at princippet om gensidig anerkendelse og fri bevægelighed for varer anvendes på helbredende og forebyggende lægemidler, der anvendes inden for akvakultur, til at fremme indgåelsen af gensidige aftaler med tredjelande med stor knowhow inden for denne sektor og til at fremme indførelse af bedste praksis i andre lande og internationale organisationer;

54.  understreger betydningen af systematisk kontrol på steder, der giver adgang til det indre marked, og vigtige importcentre, således at der kan gives forbrugerne fuld garanti for, at de akvakulturprodukter, der indføres fra tredjelande, systematisk underkastes en streng kvalitetskontrol, og at de dermed fuldt ud lever op til EU's hygiejne- og folkesundhedsbestemmelser;

55.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at slå til lyd for disse principper i WTO og i alle andre relevante institutionelle fora;

56.  opfordrer Kommissionen til som led i EU's samarbejdspolitik med udviklingslande at fremme målrettede støtte- og uddannelsesforanstaltninger, som kan bidrage til at fremme bæredygtig akvakultur og orientere disse landes akvakulturbrugere i retning af en politik for højere kvalitet og højere standarder i produktionen, navnlig i henseende til miljø, hygiejne samt sociale standarder i sektoren;

57.  opfordrer Kommissionen til at forelægge en rapport om miljømæssige og sociale standarder i akvakultursektoren uden for EU og til at overveje, hvordan der kan sikres en bedre forbrugerinformation;

58.  opfordrer Kommissionen til at indlede undersøgelser af de eventuelle virkninger af Fællesskabets handelsaftaler på akvakultursektoren;

o
o   o

59.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 204 af 6.8.2009, s. 15. (2) EUT L 81 af 27.3.2009, s. 15. (3) EUT L 79 af 25.3.2009, s. 7. (4) EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14. (5) EUT L 337 af 16.12.2008, s. 94. (6) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. (7) EUT L 27 af 31.1.2010, s. 1. (8) EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1. (9) EUT L 84 af 31.3.2010, s. 19. (10) EUT L 337 af 16.12.2008, s. 41. (11) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0039. (12) EUT C 21 E af 28.1.2010, s. 11. (13) EUT C 295 E af 4.12.2009, s. 1. (14) EUT C 68 E af 21.3.2009, s. 39. (15) EUT C 323 E af 18.12.2008, s. 271. (16) EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 233. (17) EUT C 38 E af 12.2.2004, s. 318. (18) EUT C 84 af 3.4.2008, s. 10. (19) EUT C 115 af 20.5.2009, s. 15. (20) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0373. (21) Forsamlet i Puerto Varas (Chile) den 6.-10. oktober 2008: http://www.fao.org/fishery/nems/36393/en. (22) FAO's adfærdskodeks, vedtaget den 31. oktober 1995. (23) Vedtaget af FAO den 31. oktober 1995. (24) Direktiv 85/337/EØF (EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40), som ændret ved direktiv 97/11/EF og 2003/35/EF (VVM-direktivet). (25) Europa-Parlamentets beslutning af 4. december 2008 om udarbejdelse af en europæisk plan for forvaltning af skarver med henblik på at minimere skarvernes stigende indvirkning på fiskebestande, fiskeri og akvakultur (Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0583). (26) EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1.