Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Demokratiske Republik Congo,

–  der henviser til Cotonou-partnerskabsaftalen, der blev undertegnet i juni 2000,

–  der henviser til den beslutning, som Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU den 22. november 2007 vedtog om situationen i Den Demokratiske Republik Congo, navnlig i den østlige del af landet, og dens indvirkning på regionen,

–  der henviser til resolution 60/1 af 24. oktober 2005 fra De Forenede Nationers Generalforsamling om resultaterne af verdenstopmødet i 2005, særlig punkt 138 og 140 om pligt til beskyttelse af befolkningen,

–  der henviser til erklæringen af 3. juni 2010 fra en talsmand for næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, om Floribert Chebeya Bahizires brutale død,

–  der henviser til EU's retningslinjer om beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere fra 2004 og til den lokale strategi for gennemførelse af disse retningslinjer for Den Demokratiske Republik Congo vedtaget af missionscheferne den 20. marts 2010,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1856 (2008) om MONUC's mandat,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A.  der henviser til, at Floribert Chebeya Bahizire, administrerende direktør for menneskerettighedsorganisationen »La Voix des Sans Voix« (VSV), blev fundet død i sin bil i Kinshasa onsdag den 2. juni 2010 efter at være blevet tilsagt til at møde hos politiet,

B.  der henviser til, at Floribert Chebeya Bahizire ifølge medieberetninger tirsdag den 1. juni 2010 om eftermiddagen modtog et telefonopkald fra den centrale politistation, hvor han blev anmodet om at komme til et møde med politichefen, generalinspektør John Numbi Banza Tambo; der henviser til, at Chebeya Bahizire efter at være ankommet til politistationen ikke kunne få kontakt med generalinspektøren og sendte sin familie en tekstmeddelelse om, at han tog tilbage til byen,

C.  der henviser til, at Chebeya Bahizires arbejde med at forsvare demokrati og menneskerettigheder i Den Demokratiske Republik Congo siden 1990»erne – i forbindelse med spørgsmål som korruption i militæret, forbindelser mellem militser og udenlandske politiske kræfter, overholdelse af forfatningen, ulovlige arrestationer, vilkårlig tilbageholdelse og forbedring af fængselsforhold - har skaffet ham sine landsmænds og det internationale samfunds respekt og beundring,

D.  der henviser til, at Chebeyas Bahizires chauffør, Fidèle Bazana Edadi, stadig savnes,

E.  der henviser til, at Chebeya Bahizires familie ikke fik tilladelse til at få fuldstændig adgang til hans lig, og at der findes modsigende udtalelser om den tilstand, liget var i, da det blev fundet,

F.  der henviser til, at FN's særlige rapportør om udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser, Philip Alston, har udtalt, at omstændighederne omkring drabet »stærkt tyder på et officielt ansvar«,

G.  der henviser til, at generalinspektør John Numbi Banza Tambo er blevet suspenderet indtil videre, og at tre andre politiofficerer også er blevet arresteret i forbindelse med drabet; der henviser til, at vicepolitichefen, oberst Daniel Mukalayi, angiveligt har tilstået at have dræbt Chebeya Bahizire efter ordre fra sin overordnede, general Numbi Banza Tambo,

H.  der henviser til, at Chebeya Bahizire ved flere lejligheder har fortalt Amnesty International, at han følte, at han var blevet skygget, og at han blev overvåget af sikkerhedstjenesterne,

I.  der henviser til, at næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, FN's generalsekretær Ban Ki-moon, FN's højkommissær for menneskerettigheder Navi Pillay, FN's særlige rapportør om udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser, Philip Alston, og Alan Dos, chef for FN's fredsbevarende styrker i Den Demokratiske Republik Congo, alle har afgivet erklæringer om fordømmelse af mordet på Floribert Chebeya Bahizire og har forlangt en uafhængig undersøgelse,

J.  der henviser til, at drabet er led i en stigende tendens til intimidering og chikane mod menneskerettighedsforkæmpere, journalister, politiske modstandere, ofre og vidner i Den Demokratiske Republik Congo; der henviser til, at talrige journalister og menneskerettighedsaktivister er blevet dræbt under mistænkelige omstændigheder i Den Demokratiske Republik Congo i løbet af de sidste fem år;

K.  der henviser til, at mange ngo'er har iagttaget en stigende undertrykkelse af menneskerettighedsforkæmpere i Den Demokratiske Republik Congo i løbet af det sidste år, herunder ulovlige anholdelser, retsforfølgning, telefontrusler og gentagen indkaldelse til efterretningstjenesternes kontorer,

L.  der henviser til, at undersøgelser af drabene på menneskerettighedsforkæmperen Pascal Kabungulu Kibembi i 2005 og på journalister, herunder Franck Ngyke Kangundu og hans kone Hélène Mpaka i november 2005, Serge Maheshe i juni 2007 og Didace Namujimbo i november 2008 blev ledet af congolesiske militærmyndigheder og var præget af alvorlige uregelmæssigheder,

M.  der henviser til, at Den Demokratiske Republik Congo i forbindelse med Den Internationale Straffedomstols (ICC) arrestordre på Bosco Ntaganda for krigsforbrydelser, herunder rekruttering af børnesoldater, har overtrådt sine retlige forpligtelser til som kontraherende part i Rom-statutten at samarbejde med ICC, bl.a. ved at pågribe personer, som der er udstedt arrestordre på; der henviser til, at Den Demokratiske Republik Congo i stedet har forfremmet Bosco Ntaganda til en toppost i den congolesiske hær, hvilket forøget indtrykket af, at det er straffrit at krænke menneskerettighederne, og dermed bidrager til at øge forekomsten af sådanne forbrydelser,

N.  der henviser til, at den borgerkrigstilstand, der i årevis har hersket i visse dele af landet, medfører massakrer, massevoldtægt og omfattende rekruttering af børnesoldater,

O.  der henviser til, at disse massakrer, navnlig de, der er blevet begået af den paramilitære gruppe the Lord's Resistance Army (LRA), som har sin oprindelse i Uganda, nu berører alle nabolandene til Den Demokratiske Republik Congo,

P.  der henviser til, at disse former for forfølgelse af civilbefolkningen også berører ngo'ers personale, og dette har medført en indskrænkning af den humanitære bistand i landet,

Q.  der henviser til det forestående 50-årsjubilæum for Den Demokratiske Republik Congos uafhængighed, og der henviser til, at menneskerettigheder og demokrati er af afgørende betydning for landets udvikling,

1.  fordømmer på det kraftigste drabet på Floribert Chebeya Bahizire og den kendsgerning, at hans chauffør, Fidèle Bazana Edadi, savnes, udtrykker sin fulde støtte til deres familier;

2.  anmoder om, at der oprettes en uafhængig, troværdig, grundig og gennemsigtig undersøgelseskommission til at undersøge Floribert Chebeya Bahizires dødsfald, og undersøge, hvor Bazana Edadi er blevet af, og at der tages skridt til at sikre, at begges familier beskyttes;

3.  anmoder om, at gerningsmændene identificeres, retsforfølges og straffes i henhold til congolesisk lov og de internationale bestemmelser om beskyttelse af menneskerettighederne;

4.  glæder sig over, at myndighederne har reageret på den anmodning, som Chebeya Bahizires familie har indgivet om en uafhængig obduktion, ved at indbyde et retsmedicinsk eksperthold fra Holland under ledelse af dr. Franklin Van de Groot til at klarlægge dødsårsagen;

5.  giver udtryk for dyb bekymring over den generelle forringelse af menneskerettighedsforkæmperes situation i Den Demokratiske Republik Congo; opfordrer myndighederne i Den Demokratiske Republik Congo til nøje at overholde erklæringen om menneskerettighedsforkæmpere, som blev vedtaget af FN's generalforsamling i 1998 og til at gennemføre FN's anbefalinger vedrørende den universelle regelmæssige gennemgang fra 2009 som et middel til at beskytte menneskerettighedsforkæmperes rettigheder; understreger, at afstraffelse af gerningsmændene til de mord på menneskerettighedsforkæmpere og journalister, der er blevet begået i de seneste år, er et væsentlig element i landets demokratisering;

6.  fordømmer den vedvarende undertrykkelse af menneskerettighedsaktivister, journalister, politiske modstandere, ofre og vidner i Den Demokratiske Republik Congo; opfordrer EU's medlemsstater til at sikre, at de beskyttes, og til at yde logistisk og teknisk bistand til dette formål i overensstemmelse med retningslinjerne om beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere;

7.  fordømmer de grusomheder, der er blevet begået af the Lord's Resistance Army (LRA) og andre væbnede grupper i Den Demokratiske Republik Congo;

8.  understreger, at det er nødvendigt at bekæmpe korruption og at retsforfølge de personer i de congolesiske væbnede styrker og politi, som er skyldige i menneskerettighedskrænkelser, og betoner MONUC's afgørende rolle i denne forbindelse gennem fælles planlægning og gennemførelse af operationer samt reelle mekanismer for at stille dem, som er ansvarlige for misbrug, til ansvar; opfordrer særligt Den Demokratiske Republik Congo til at overholde sine internationale retlige forpligtelser og til at arrestere Bosco Ntaganda og overføre ham til ICC;

9.  opfordrer alle parter til at forstærke kampen mod straffrihed og til at respektere retsstatsprincipperne; opfordrer Den Demokratiske Republik Congos regering til at sikre, at de ansvarlige for overtrædelserne af menneskerettighederne og af den internationale humanitære folkeret stilles til ansvar for deres gerninger, og til at samarbejde fuldt ud med Den Internationale Straffedomstol;

10.  understreger, at EU og Den Demokratiske Republik Congo har undertegnet Cotonou-aftalen, hvori der udtrykkeligt henvises til alle parternes ansvar med hensyn til menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper; opfordrer til, at disse spørgsmål vies særlig opmærksomhed i forbindelse med evalueringen af aftalen;

11.  opfordrer regeringen i Den Demokratiske Republik Congo til i anledning af 50-årsjubilæet for landets uafhængighed målrettet at arbejde for at fremme en politisk praksis, der respekterer menneskerettighederne og styrker retsstaten;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, til næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Afrikanske Unions institutioner, FN's generalsekretær, FN's Sikkerhedsråd, FN's Menneskerettighedsråd samt parlamenter og regeringer i De Store Søers Område.