Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EU-strategien for Østersøområdet (KOM(2009)0248) samt den vejledende handlingsplan for strategien,

–  der henviser til Rådets konklusioner om EU-strategien for Østersøområdet vedtaget den 26. oktober 2009,

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2008 om de miljømæssige virkninger af den planlagte gasledning i Østersøen mellem Rusland og Tyskland(1),

–  der henviser til sin beslutning af 16. november 2006 om en strategi for Østersøregionen inden for den nordlige dimension(2),

–  der henviser til udtalelserne fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens meddelelse om EU-strategien for Østersøområdet (ECO/261) og om makroregionalt samarbejde - udvidelse af Østersøstrategien til andre makroregioner i Europa (ECO/251),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 21.-22. april 2009 om lokale og regionale myndigheders rolle i den nye Østersøstrategi,

–  der henviser til Regionsudvalgets initiativudtalelse »Regionsudvalgets hvidbog om forvaltning på flere myndighedsniveauer« (RU 89/2009 endelig),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Transport- og Turismeudvalget (A7-0202/2010),

A.  der henviser til, at Østersøen siden udvidelsen af Den Europæiske Union i 2004 er blevet et indre farvand i EU, der forener lande, men også skaber udfordringer, der endvidere henviser til, at staterne i Østersøområdet i høj grad er indbyrdes afhængige og står over for de samme udfordringer,

B.  der henviser til, at EU-strategien for Østersøområdet er et pilotprojekt for fremtidige strategier for makroregioner, og at realiseringen af strategien kan blive en model for, hvordan fremtidige strategier gennemføres,

C.  der henviser til, at idéen om at skabe funktionelle regioner, som er rettet mod fælles mål og udviklingsproblemer, kan bidrage til, at EU's regionalpolitik bliver mere effektiv,

D.  der henviser til, at idéen om en fælles tilgang bør understøttes og udvikles, samtidig med at der udarbejdes strategier for makroregioner, som skal gælde for hele EU, uden at gennemførelsen af disse fører til en renationalisering af samhørighedspolitikken, samt at dette er nødvendigt for at effektivisere regionalpolitikken, navnlig i forbindelse med reformen af denne efter 2013,

E.  der henviser til, at Østersøen stadig er det mest forurenede hav i EU, og at den miljømæssige situation ikke må forværres som følge af gennemførelsen af omfattende infrastrukturprojekter i Østersøen og i landene omkring Østersøen (herunder i lande uden for EU),

1.  glæder sig over, at Kommissionen har godkendt, og at Det Europæiske Råd støtter strategien for Østersøområdet, som Parlamentet har anmodet om siden 2006;

2.  glæder sig især over, at strategien er udformet efter en omfattende høring af interessenter i medlemsstaterne, herunder ikke alene de nationale, regionale og lokale myndigheder, men også det akademiske miljø, erhvervslivet og ngo'er; er overbevist om, at høringsprocessen og inddragelsen af partnere helt fra begyndelsen af strategiens udarbejdelse er en væsentlig faktor, som er en nøgle til succes; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af fora for inddragelse af civilsamfundet som f.eks. topmødet om forpligtelser for Østersøområdet; opfordrer til, at der etableres lignende initiativer for efterfølgende makroregioner med henblik på at samle offentlige og private aktører og inddrage dem i udarbejdelsen af strategier for makroregionerne;

3.  henstiller i denne henseende, at inddragelsen af lokalsamfund øges ved at iværksætte bredere og mere målrettede kommunikations- og høringsredskaber, herunder via de lokale medier (lokal-tv, -radio samt den trykte og elektroniske presse); anmoder Kommissionen om at oprette en særlig webportal for strategien for Østersøområdet, der kan fungere som forum for erfaringsudveksling vedrørende igangværende og fremtidige projekter, som iværksættes af centrale og lokale myndigheder, ngo'er og andre organisationer, der er aktive i Østersøområdet;

4.  glæder sig over EU 2020-strategien, som er i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i strategien for Østersøområdet, og konstaterer, at EU 2020 kan fungere som en effektiv ramme for gennemførelsen og styrkelsen af strategien for Østersøområdet;

5.  er overbevist om, at strategiens nye samarbejdsrammer, der er baseret på principperne om en integreret tilgang, vil skabe mulighed for en mere rationel og effektiv udnyttelse af de finansielle ressourcer, som står til rådighed til miljøbeskyttelse og udvikling af Østersøområdet fra såvel EU-fonde, nationale fonde og forskellige finansieringsinstitutter;

6.  henleder opmærksomheden på de uligheder, der findes med hensyn til økonomisk udvikling og innovation i Østersøområdet, og på behovet for at styrke potentialet overalt, herunder i de højtudviklede regioner, da disse kan bidrage til at fremme udviklingen i de dårligst stillede regioner; betoner behovet for at fremme nye områder med udviklings- og innovationspotentiale og udnytte den merværdi, som strategien for Østersøområdet og andre fremtidige makroregioner skaber, til at etablere et højt synerginiveau, som kan bidrage til at udligne de eksisterende uligheder, så der skabes et område med fælles velstand og høj konkurrenceevne, hvilket er afgørende for at imødegå udfordringerne ved en aldrende befolkning og nye globaliseringsmønstre;

7.  lægger vægt på, at den hurtige og konsekvente gennemførelse af de gældende EU-retsakter til styrkelse af det indre marked, som f.eks. servicedirektivet, er nødvendig for at gøre Østersøregionen mere attraktiv som et økonomisk område;

8.  opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at udnytte de strukturmidler, der er tilgængelige for perioden 2007-2013 for at sikre størst mulig opbakning til strategien, især til at bidrage til jobskabelse og økonomisk vækst i de områder, der er hårdest ramt af den økonomiske krise, og henstiller samtidig, at der foretages ændringer af de operationelle programmer i indeværende programmeringsperiode, hvor det er relevant; fremhæver, at udnyttelse af regionernes særlige karakteristika kunne føre til en langt mere effektiv anvendelse af strukturfondene og skabe merværdi på regionalt plan;

9.  noterer sig, at den globale finansielle og økonomiske krise har haft stor indvirkning på alle lande i området, særlig de baltiske lande; opfordrer alle aktører til at fastholde deres engagement i EU's strategi for Østersøområdet på trods af krisen;

10.  mener, at alle tiltag, der iværksættes i forbindelse med sektorpolitikker med en territorial dimension, herunder den fælles landbrugspolitik, fiskeripolitik, transportpolitik, industripolitik, forskningspolitik og en sammenhængende infrastrukturpolitik samt en kombination af de tilgængelige midler, der er afsat til fælles fastsatte mål i et givet område, udgør væsentlige forudsætninger for strategiens succes og gennemførelsen af de ambitiøse målsætninger i de efterfølgende makroregionale strategier; understreger i denne forbindelse, at der bør foretages et eftersyn af politikkerne i relation til de nye udfordringer, at der bør etableres en passende ramme på EU-plan, og at det bør fastlægges, hvorledes denne ramme skal kobles sammen med eksisterende nationale og lokale strukturer;

11.  mener, at strategiens territoriale dimension kan bidrage til udvikling og konkretisering af idéen om territorial samhørighed, som Lissabontraktaten ligestiller med økonomisk og social samhørighed; opfordrer med dette mål for øje Kommissionen til at indgå i en aktiv dialog om EU's makroregionale politikkers rolle og virkning efter 2013;

12.  tilskynder til fastsættelse af særlige bestemmelser i forbindelse med den forestående almene forordning om strukturfonde på grundlag af bestemmelser om territorialt samarbejde, som er klare og tager hensyn til de forskellige administrative kulturer og ikke pålægger modtagerne yderligere administrative byrder, med henblik på at styrke samarbejdet mellem staterne og regionerne og udvikle nye fælles handlingsstrategier, som kan øge regionernes tiltrækningskraft på europæisk og nationalt plan og siden fungere som en model for tværnationalt samarbejde;

13.  gør opmærksom på, at strategien for Østersøområdet skal opfattes som en proces, hvor principperne for tiltag og samarbejde hele tiden udvikles, hvilket gør det nødvendigt at ajourføre strategien, og at det overordnede mål er at finde optimale mekanismer, som kan overføres til efterfølgende makroregionale strategier; understreger i denne sammenhæng betydningen af at indsamle, sammenfatte og fremme vellykkede initiativer og deres resultater; støtter Kommissionens plan om at oprette en database over bedste praksis med henblik på at udnytte denne praksis i forbindelse med udarbejdelsen af efterfølgende makroregionale strategier;

14.  mener, at det territoriale samarbejde, som er udviklet inden for rammerne af strategien for makroregioner, kan bidrage til en betydelig styrkelse af integrationsprocessen via en øget inddragelse af civilsamfundet i beslutningstagningsprocessen og gennemførelsen af konkrete tiltag; henstiller i denne forbindelse, at der indføres sociale, økonomiske, kulturelle, uddannelses- og turismerelaterede elementer i de makroregionale strategier; anser det ligeledes for vigtigt at promovere makroregionale strategier ved at oprette europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS) for at styrke det lokale civilsamfunds deltagelse og nærhedsprincippet;

15.  understreger betydningen af fortsat at fremme udviklingen af kultur, uddannelse samt forskning og innovation, og opfordrer medlemsstaterne til at styrke samarbejdet især på sidstnævnte område; anerkender, at samarbejde på uddannelsesområdet kan være meget hensigtsmæssigt, men at kompetencen på dette område bør forblive hos medlemsstaterne; henstiller, at den strategiske tilgang og langtidsplanlægning med hensyn til makroregionerne styrkes;

16.  fremhæver med subsidiaritetsprincippet som ledetråd og i erkendelse af det store potentiale ved samarbejde på lokalt og regionalt plan den store værdi af at skabe en effektiv samarbejdsstruktur på flere niveauer gennem fremme af sektorpartnerskaber med regelmæssige møder mellem de ansvarlige politiske beslutningstagere, som vil styrke det ansvar, de forskellige partnere deler, samtidig med at medlemsstaternes og regionernes organisatoriske suverænitet bevares; opfordrer i denne henseende til, at de grænseoverskridende samarbejdsmekanismer på lokalt og regionalt plan forbedres, udvikles og styrkes;

17.  understreger, at den nye makroregionale ramme for samarbejde er præget af en stærk »top-down«-tilgang, som medlemsstaterne spiller en afgørende rolle i udviklingen af, og at de danner et nyt forvaltningsniveau; mener, at det inden for rammerne af denne nye samarbejdsmodel bør sikres, at de perifere regioners naturbetingede ulemper omdannes til fordele og muligheder, og at udviklingen af disse regioner fremmes;

18.  mener, at makroregioner kombinerer potentialet for optimering af reaktionerne på de udfordringer, som opstår i et givet område, med chancen for at udnytte hvert enkelt områdes særlige muligheder og ressourcer på en virkningsfuld og effektiv måde;

19.  anmoder Kommissionen om at analysere de første resultater af og erfaringer fra gennemførelsen af strategien for Østersøområdet, da de kan bidrage til udpegning af mulige finansieringskilder og -metoder i forbindelse med makroregionale strategier, og desuden anvende eksemplet fra denne strategi som et pilotprojekt for andre makroregionale strategier til at påvise deres funktionalitet; understreger imidlertid, at udviklingen af makroregioner i alt væsentligt er en supplerende foranstaltning, som ikke har til formål at erstatte EU-finansiering af de enkelte lokale og regionale programmer som en prioritet for finansiering;

20.  bemærker, at gennemførelsen af Østersøstrategien indtil nu er sket i et meget langsomt tempo; mener, at de bevillinger, der er øremærket på EU's budget for 2010, kan anvendes til at forbedre gennemførelsen; beklager derfor, at disse bevillinger stadig ikke er blevet udbetalt, og minder Kommissionen om, hvor vigtigt det er så hurtigt som muligt at tildele disse penge til formål, der er i tråd med målene i Østersøstrategien;

21.  gør af hensyn til fremtidige strategier for makroregioner opmærksom på, at Kommissionen må finde frem til en løsning på spørgsmålet om, hvilke ressourcer der er nødvendige for at kunne håndtere disse strategier i forhold til de territoriale realiteter i de pågældende regioner og bidrage med nye idéer til emner af europæisk interesse for de deltagende medlemsstater samt hjælpe dem med at udarbejde en strategi; opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med gennemførelsen af disse strategier ved at fungere som koordinator, revurdere nye prioriteringer og afsætte tilstrækkelige ressourcer i henhold til de særlige behov og ekspertisekrav og dermed undgå dobbeltarbejde;

22.  opfordrer Kommissionen til som følge af behovet for at gennemføre en midtvejsanalyse af gennemførelsen af strategien for Østersøområdet at udarbejde konkrete instrumenter og kriterier for projektevaluering, som er baseret på sammenlignelige indikatorer;

23.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og sine egne medlemmer til at tage stilling til, hvordan de makroregionale politikker skal udformes, hvordan disse politikker kan behandles jævnbyrdigt (som separate programmer eller inden for rammerne af samhørighedspolitikken), hvem der skal gennemføre dem, samt hvordan og med hvilke midler de skal finansieres for ikke at skabe unødig fordobling og fragmentering af finansieringen fra EU, navnlig i forbindelse med EU 2020-strategien, EU's budgetrevision og debatten om den fremtidige samhørighedspolitik;

24.  understreger, at makroregionernes europæiske merværdi ligger i større samarbejde mellem stater og regioner, hvorfor programmerne for europæisk territorialt samarbejde vedrørende grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde er et vigtigt element i gennemførelsen af målene for makroregioner; foreslår desuden, at strategien for Østersøområdet bør betragtes som en EU-strategi, der er baseret på flere EU-politikker, som har en fastsat tidsramme og fastsatte mål; foreslår, at strategien på grund af sin horisontale karakter behandles som makroregional, og at koordineringen heraf anbringes under regionalpolitik;

25.  mener, at udviklingen af større strategier, som f.eks. makroregionale strategier, bør bidrage til at udbygge den politiske betydning af det lokale og regionale plan i gennemførelsen af EU's politikker mere generelt;

Det eksterne aspekt

26.  opfordrer inden for rammerne af strategien for Østersøområdet og andre efterfølgende makroregionale strategier til en styrkelse af forholdet mellem EU og landene uden for EU, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af større projekter med betydelige miljømæssige følger; opfordrer endvidere til samarbejde mellem EU og landene uden for EU med henblik på styrkelse af sikkerheden i området og støtte til bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet;

27.  gør opmærksom på behovet for at søge større samarbejde især mellem Rusland og Belarus og de baltiske lande i opbygningen af energinettet og med dette mål for øje at drage større fordel af energidialogen mellem EU og Rusland, hvilket samtidig ville åbne muligheder for at inddrage Rusland i Østersøstrategien; forventer, at alle aktører omkring Østersøen tilslutter sig de internationale aftaler, såsom Espookonventionen og Helsingforskonventionen, at de overholder retningslinjerne fra Helsingforskommissionen (Helcom) og samarbejder inden for disse rammer;

28.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre effektivt samarbejde og effektiv samordning med Helcom og medlemsstaterne i Østersøområdet for at sikre en klar fordeling af opgaver og ansvar, for så vidt angår gennemførelsen af Helcoms handlingsplan for Østersøen fra 2007 og den ovennævnte EU-strategi og handlingsplan, og således sikre en effektiv samlet strategi for området;

29.  fremhæver i særlig grad situationen for enklaven Kaliningrad Oblast, der er omgrænset af EU-medlemsstater; understreger behovet for at fremme den sociale og økonomiske udvikling i dette område som en »gateway«-region eller et »pilotregion« for tættere forbindelser mellem EU og Rusland med inddragelse af ngo'er, uddannelses- og kulturinstitutioner samt lokale og regionale myndigheder;

30.  mener, at den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale med Rusland bør tage højde for samarbejdet i Østersøområdet; glæder sig over de bestræbelser, som Kommissionen og medlemsstaterne i regionen har gjort for at samarbejde med Rusland på en lang række områder, såsom transportforbindelser, turisme, grænseoverskridende sundhedstrusler, miljøbeskyttelse og tilpasning til klimaforandringerne, miljøspørgsmål, told, grænsekontrol og især energispørgsmål; mener, at EU's og Ruslands fælles rum udgør en værdifuld ramme i denne henseende, og opfordrer Rusland til at deltage på lige fod i dette samarbejde;

31.  understreger behovet for at mindske områdets afhængighed af energi fra Rusland; glæder sig over Kommissionens udtalelse om, at der er behov for flere sammenkoblinger mellem medlemsstaterne i området og større spredning af energiforsyningerne; opfordrer i denne forbindelse til i højere grad at støtte oprettelsen af havne til flydende naturgas;

32.  mener, at for at opnå effektiv beskyttelse af miljøet og af den biologiske mangfoldighed bør der indgås aftaler med de lande uden for EU, der befinder sig i de funktionelle områder, som er berørt af strategierne, således at de kan tage del i de samme værdier, rettigheder og forpligtelser, som er indeholdt i den relevante EU-lovgivning;

33.  mener, at samarbejde i Østersøområdet bør prioriteres højt og foregå på højeste politiske plan med stats- og regeringscheferne, da det er af afgørende betydning for at fremme samarbejdet mellem Østersølandene og sikre, at de politiske ambitioner føres ud i livet; ser frem til at se regelmæssige møder mellem stats- og regeringscheferne i Østersøområdet med henblik på at opnå dette;

Miljø- og energiaspekter

34.  understreger behovet for at foretage en vurdering af de miljømæssige virkninger af energiinfrastrukturprojekter (planlagte projekter såvel som projekter, der er under opførelse), som især tager hensyn til internationale konventioner; opfordrer Kommissionen til at udforme en passende handlingsplan i tilfælde af tekniske uheld og andre mulige katastrofer, som også indeholder instrukser om, hvorledes sådanne hændelser skal gribes an ud fra et økonomisk synspunkt; understreger, at denne fremgangsmåde bør følges i forbindelse med senere projekter, således at sikkerheden, miljøet og betingelserne for skibstransport i de lande omkring Østersøen, som deltager i fremtidige makroregionale strategier, ikke bringes i fare; mener, at det af hensyn til en bæredygtig udvikling og grøn vækst er vigtigt at opnå en stærk miljøbeskyttelse i alle makroregioner og samme grad af opmærksomhed på miljøbeskyttelse, rejseaspekter og andre aspekter;

35.  fremhæver behovet for at oprette et miljøovervågningscenter for Østersøen, et alarmsystem for ulykker og alvorlig grænseoverskridende forurening samt en fælles beredskabsstyrke til at agere i sådanne situationer;

36.  gør opmærksom på den strategiske betydning af Østersøområdet for udviklingen af fælles projekter vedrørende energiinfrastruktur, som øger spredningen af energiproduktionen og -forsyningen, med særlig vægt på projekter om vedvarende energi, fra f.eks. vindmølleparker (land- eller havbaserede), geotermiske energianlæg eller biogasanlæg, som udnytter den biobrændsel, der er til rådighed i regionen;

37.  henleder opmærksomheden på det effektive samarbejde, som allerede er opnået i energi- og klimasektoren mellem Østersørådet og Nordisk Råd i forbindelse med den nordlige dimension;

38.  understreger, at EU-landene i betragtning af den påtænkte udvidelse af udnyttelsen af kernekraft i Østersøområdet skal overholde meget strenge sikkerheds- og miløjøstandarder, og at Kommissionen skal føre tilsyn med og overvåge, om den samme fremgangsmåde og de samme konventioner følges i nabolandene, især i de lande, som planlægger at opføre atomkraftværker nær EU's ydre grænser;

39.  understreger behovet for, at EU og dens medlemsstater omkring Østersøen hurtigst muligt tager fat på de alvorlige miljøproblemer, som påvirker regionen, herunder først og fremmest eutrofiering, følgerne af farlige stoffer, som aflejres på havbunden, og trusler mod havets biologiske mangfoldighed, under særlig hensyntagen til truede fiskebestande; minder om, at Østersøen er et af de mest forurenede havområder i verden;

40.  understreger behovet for at indføre en fælles metode for alle medlemsstater til udarbejdelse af en fortegnelse over kilder til forurening og en plan for gradvis udryddelse af disse;

41.  glæder sig over, at miljømæssig bæredygtighed integreres som en central søjle i EU-strategien for Østersøområdet og den vejledende handlingsplan;

42.  er af den opfattelse, at en af de alvorligste hindringer for at virkeliggøre målsætningen i Østersøstrategien er manglen på sammenhæng med andre politikområder inden for EU, såsom den fælles landbrugspolitik, som forværrer eutrofieringen, og den fælles fiskeripolitik, som ikke er miljømæssigt bæredygtig; mener, at reformer af hhv. den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik skal gennemføres på en sådan måde, at de bidrager til at opfylde målsætningen om, at Østersøen skal være miljømæssigt bæredygtig;

Transport- og turismeaspekter

43.  understreger, at der må gøres en prioriteret indsats for at skabe et effektivt og miljøvenligt kommunikations- og transportnetværk, omfattende hav og land (idet nettet for godstransport til søs tildeles en hovedrolle), som rettidigt kan foregribe og håndtere nuværende og kommende udfordringer, under hensyntagen til bestemmelserne i den opdaterede udgave af Natura 2000-dokumentet og med særlig vægt på forbindelserne mellem Østersøområdet og andre europæiske regioner via korridoren mellem Østersøen og Adriaterhavet og den centraleuropæiske transportkorridor;

44.  vurderer, at bedre forbindelser med alle former for transportmidler vil være et væsentligt bidrag til udviklingen af en stærkere og mere sammenhængende økonomi i Østersøområdet;

45.  understreger den særlige situation for de baltiske lande, som for størstedelens vedkommende endnu ikke er integreret i det europæiske transportnet; mener, at denne strategi bl.a. bør bidrage til at afhjælpe manglerne i form af utilstrækkelig infrastruktur, ringe tilgængelighed og lav interoperabilitet mellem de forskellige nationale transportnet, som skyldes forskellige tekniske systemer og bureaukratiske hindringer, med henblik på at udvikle et omfattende multimodalt transportsystem i hele Østersøområdet;

46.  understreger betydningen af at integrere Østersøområdet yderligere i TEN-T-prioriteterne, især med hensyn til motorveje til søs (TEN-T 21), udvidelsen af jernbaneaksen fra Berlin til Østersøkysten (TEN-T 1), forbedring af jernbaneaksen fra Berlin til Østersøkysten i sammenhæng med forbindelsen mellem Rostock og Danmark og sørge for, at opgraderingen og udnyttelsen af aksen »Rail Baltica« (TEN-T 27) fremskyndes; understreger desuden behovet for at færdiggøre forbindelserne mellem Østersøområdet og de andre europæiske regioner via korridoren mellem Østersøen og Adriaterhavet;

47.  understreger betydningen af at styrke Østersøområdets transportkapacitet mod øst, især med henblik på at fremme interoperabilitet af transportsystemer, navnlig for jernbanetransport, og at sørge for en hurtigere godstransit ved EU's grænser;

48.  mener, at forbindelserne mellem havne og områder inde i landet, herunder ad de indre vandveje, skal prioriteres for at sikre, at hele området kan drage fordel af væksten inden for godstransport til søs;

49.  fremhæver i denne forbindelse behovet for en effektiv koordinering på tværs af grænserne og samarbejde mellem jernbaneselskaber, søhavne, havne ved indre vandveje, terminaler i oplandet og logistikparker for at udvikle et mere bæredygtigt kombineret transportsystem;

50.  understreger betydningen af nærskibsfart i Østersøområdet og nærskibsfartens bidrag til et effektivt miljøvenligt transportnet; påpeger, at nærskibstrafikkens konkurrenceevne bør fremmes for at sikre en effektiv udnyttelse af havet; anser det derfor for nødvendigt, at Kommissionen hurtigst muligt og senest inden udgangen af 2010 forelægger Europa-Parlamentet en konsekvensanalyse af virkningerne af det reviderede bilag VI til Marpolkonventionen, hvormed der fastsættes en grænseværdi for svovlindholdet i skibsbrændstof på 0,1 % med virkning fra 2015 i de områder af Nordsøen og Østersøen, hvor der foretages overvågning af svovlemissioner;

51.  bifalder integrationen i Kommissionens handlingsplan af målsætningen om at forvandle Østersøområdet til en modelregion for miljøvenlig skibsfart og en førende region på verdensplan inden for maritim sikkerhed; betragter disse målsætninger som altafgørende for opretholdelsen og videreudviklingen af områdets turismepotentiale;

52.  erkender behovet for specifikke foranstaltninger for at bidrage til at opfylde denne målsætning, herunder relevant anvendelse af lodser eller søfolk med dokumenteret erfaring fra de vanskeligste stræder og havne og etablering af pålidelige økonomiske ordninger til forskning inden for og udvikling af bæredygtig skibsfart;

53.  er bevidst om Østersøområdets særlige geografiske beliggenhed, som muliggør en mere aktiv udvikling af forbindelserne mellem EU-lande og tilgrænsende nabolande, og fremhæver betydningen af turismen for den regionale økonomi og mulighederne for udvidelse heraf; glæder sig over den erklæring, der blev vedtaget på det andet forum om turisme i Østersøområdet, der handlede om fælles markedsføringstiltag, bestræbelser på at finde nye internationale markeder og udvikling af infrastrukturer;

54.  understreger, at hansestæderne i Østersøområdet har stor tiltrækningskraft, hvilket giver en enestående mulighed for bæredygtig turisme; støtter endvidere fremme af cykelturisme på tværs af grænserne, hvilket både vil være til gavn for miljøet og for små og mellemstore virksomheder;

55.  vurderer, at temaer som vandsport-, wellness- og kurturisme, kulturarv og -landskaber repræsenterer store muligheder for at udvikle områdets profil som turistdestination; understreger derfor behovet for at beskytte de naturlige kystområder, landskaberne og kulturarven, da disse er en afgørende faktor for i fremtiden at sikre en bæredygtig økonomi i Østersøområdet;

56.  mener, at bedre transportforbindelser og fjernelse af flaskehalse ligeledes er vigtige; bemærker, at man med denne strategi kan løse problemer i forbindelse med grænsepassage ved EU's østlige grænse til Den Russiske Føderation, hvor der opstår lange lastbilkøer til skade for miljøet, den sociale stabilitet, trafiksikkerheden og chaufførernes sikkerhed, så der derved kan sikres en problemfri godstransport gennem Østersøområdet;

o
o   o

57.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, de nationale parlamenter og regeringerne i Den Russiske Føderation, Belarus og Norge.

(1) EUT C 294 E af 3.12.2009, s. 3. (2) EUT C 314 E af 21.12.2006, s. 330.