Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. marts 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ophævelse af Rådets beslutning 79/542/EØF om en liste over tredjelande og dele af tredjelande og om dyre- og folkesundhedsbetingelser og udstedelse af veterinærcertifikat ved import til EF af levende dyr og fersk kød (KOM(2009)0516 – C7–0211/2009 – 2009/0146(COD))

P7_TA(2010)0069 A7-0018/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0516),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, artikel 37 og artikel 152, stk. 4, litra b), på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0211/2009),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, artikel 43, stk. 2, og artikel 168, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til udtalelse af 16. december 2009(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–   efter høring af Regionsudvalget,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0018/2010),

1.   vedtager nedenstående holdning ved førstebehandlingen;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. marts 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2010/EU om ophævelse af Rådets beslutning 79/542/EØF om en liste over tredjelande og dele af tredjelande og om dyre- og folkesundhedsbetingelser og udstedelse af veterinærcertifikat ved import til EF af levende dyr og fersk kød

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, afgørelse 477/2010/EU).

(1) Endnu ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

Europa-Parlamentets beslutning af 25. marts 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (KOM(2010)0058 – C7-0041/2010 – 2010/2035(BUD))

P7_TA(2010)0070 A7-0047/2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0058 – C7-0041/2010),

–   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1) (IIA af 17. maj 2006), særlig punkt 28,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(2) (EGF-forordningen),

–   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0047/2010),

A.   der henviser til, at Den Europæiske Union har indført hensigtsmæssige lovgivnings- og budgetinstrumenter med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, med det formål at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet,

B.   der henviser til, at EU's økonomiske bistand til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer, bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med den fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 17. maj 2006 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om anvendelse af fonden,

C.   der henviser til, at Litauen har anmodet om bistand i forbindelse med afskedigelser i 49 selskaber, som driver virksomhed inden for møbelindustrien(3),

D.   der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, som er fastsat i EGF-forordningen,

1.   anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af Globaliseringsfonden;

2.   minder om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af fonden og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde bistand til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen;

3.   understreger, at det stadig stigende antal ansøgninger om støtte fra Globaliseringsfonden kræver, at proceduren forbedres yderligere. Opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge, hvordan perioden mellem medlemsstaternes ansøgning og betalingen af den økonomiske støtte eventuelt kan reduceres, og rapportere tilbage til Parlamentet herom så hurtigt som muligt.

4.   understreger, at EU bør anvende alle de til rådighed stående midler til at imødegå konsekvenserne af den internationale økonomiske og finansielle krise; understreger den rolle, Globaliseringsfonden kan spille for afskedigede arbejdstageres genindslusning på arbejdsmarkedet;

5.   understreger, at det i overensstemmelse med artikel 6 i EGF-forordningen bør sikres, at fonden støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers genindslusning på arbejdsmarkedet; gentager, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke kan erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer;

6.   opfordrer Kommissionen til at medtage præcise oplysninger om supplerende tilskud fra Den Europæiske Socialfond (ESF) og andre strukturfonde i sine forslag til anvendelse af Globaliseringsfonden såvel som i sine årsberetninger;

7.   minder i forbindelse med anvendelse af fonden Kommissionen om, at den ikke systematisk skal overføre betalingsbevillinger fra Den Europæiske Socialfond, eftersom Globaliseringsfonden blev oprettet som et særskilt, målrettet instrument med egne mål og frister;

8.   minder om, at Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og øvrige instrumenter, der er etableret i henhold til IIA af 17. maj 2006, som led i midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2007-2013;

9.   bemærker, at Kommissionens nye forslag til afgørelse om anvendelse af Globaliseringsfonden udelukkende vedrører én medlemsstats ansøgning, som er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets anmodninger;

10.   godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

11.   pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

12.   pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

af 25. marts 2010

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(4), særlig punkt 28,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(5), særlig artikel 12, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (Globaliseringsfonden) blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til afskedigede arbejdstagere, som er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, og at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)  Anvendelsesområdet for Globaliseringsfonden blev udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, så det kom til at omfatte støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som følge af den internationale finansielle og økonomiske krise.

(3)  Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 500 mio. EUR.

(4)  Litauen indgav den 23. september 2009 en ansøgning om anvendelse af Globaliseringsfonden på grundlag af afskedigelser i møbelindustrien og supplerede den med yderligere oplysninger modtaget den 16. oktober 2009. Ansøgningen opfylder kravene til fastsættelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006, og Kommissionen foreslår derfor, at der ydes 662 088 EUR i støtte.

(5)  Der bør derfor som følge af Litauens ansøgning ydes støtte fra Globaliseringsfonden ‐

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I forbindelse med Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på 662 088 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. marts 2010

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. (2) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1. (3) EGF/2009/016 LT/Manufacture of furniture. (4) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. (5) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 25. marts 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (KOM(2010)0056 – C7-0035/2010 – 2010/2031(BUD))

P7_TA(2010)0071 A7-0048/2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0056 – C7-0035/2010),

–   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1) (IIA af 17. maj 2006), særlig punkt 28,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(2),

–   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0048/2010),

A.   der henviser til, at Den Europæiske Union har indført hensigtsmæssige lovgivnings- og budgetinstrumenter med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af større strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, med det formål at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet,

B.   der henviser til, at EU's økonomiske bistand til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med den fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 17. maj 2006 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden,

C.   der henviser til, at Litauen har anmodet om bistand i forbindelse med afskedigelser i 45 virksomheder, der alle er aktive inden for sektoren for fremstilling af beklædningsartikler(3),

D.   der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, som er fastsat i forordningen om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen,

1.   anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af Globaliseringsfonden;

2.   minder om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde bistand til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen;

3.   understreger, at det stadig stigende antal ansøgninger om støtte fra Globaliseringsfonden kræver, at proceduren forbedres yderligere. Opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge, hvordan perioden mellem medlemsstaternes ansøgning og betalingen af den økonomiske støtte eventuelt kan reduceres, og rapportere tilbage til Parlamentet herom så hurtigt som muligt;

4.   understreger, at EU bør anvende alle de til rådighed stående midler til at imødegå konsekvenserne af den internationale økonomiske og finansielle krise; understreger den rolle, Globaliseringsfonden kan spille for afskedigede arbejdstageres genindslusning på arbejdsmarkedet;

5.   understreger, at det i overensstemmelse med artikel 6 i forordningen om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen bør sikres, at Globaliseringsfonden støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers genindslusning på arbejdsmarkedet; gentager, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke kan erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer;

6.   opfordrer Kommissionen til at medtage præcise oplysninger om supplerende tilskud fra Den Europæiske Socialfond (ESF) og andre strukturfonde i sine forslag til anvendelse af Globaliseringsfonden såvel som i sine årsberetninger;

7. minder i forbindelse med anvendelse af Globaliseringsfonden Kommissionen om ikke systematisk at overføre betalingsbevillinger fra Den Europæiske Socialfond, eftersom Globaliseringsfonden blev oprettet som et særskilt, målrettet instrument med egne mål og frister;
8. minder om, at Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og øvrige instrumenter, der er etableret i henhold til IIA af 17. maj 2006, bør evalueres i forbindelse med midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2007-2013;
9. bemærker, at Kommissionens nye forslag til afgørelse om anvendelse af Globaliseringsfonden udelukkende vedrører én medlemsstats ansøgning, hvilket er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets anmodninger;
10. godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

11.   pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

12.   pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

af 25. marts 2010

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR ‐

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(4), særlig punkt 28,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(5), særlig artikel 12, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (Globaliseringsfonden) blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til afskedigede arbejdstagere, som er ramt af konsekvenserne af større strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, og at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)  Anvendelsesområdet for Globaliseringsfonden blev udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, så det kom til at omfatte støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som følge af den internationale finansielle og økonomiske krise.

(3)  Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende Globaliseringsfonden inden for et årligt loft på 500 mio. EUR.

(4)  Litauen indgav den 23. september 2009 en ansøgning om anvendelse af Globaliseringsfonden på grund af afskedigelser i beklædningsindustrien. Ansøgningen opfylder kravene til fastsættelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006, og Kommissionen foreslår derfor, at der ydes 523 481 EUR i støtte.

(5)  Der bør derfor som følge af Litauens ansøgning ydes finansiel støtte fra Globaliseringsfonden.

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I forbindelse med Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på 523 481 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. marts 2010

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. (2) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1. (3) Sag EGF/2009/018 LT/Fremstilling af beklædningsartikler. (4) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. (5) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 25. marts 2010 om den årlige redegørelse vedrørende euroområdet og offentlige finanser (2009/2203(INI))

P7_TA(2010)0072 A7-0031/2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om den årlige redegørelse vedrørende euroområdet og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens personale om den årlige beretning om euroområdet, begge af 7. oktober 2009 (KOM(2009)0527 og SEK(2009)1313),

–   der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens personale af 12. august 2009 om de offentlige finanser i ØMU - 2009 (SEK(2009)1120),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2009 om de offentlige finansers langsigtede holdbarhed i forbindelse med økonomisk genopretning (KOM(2009)0545),

–   der henviser til Kommissionens henstilling af 28. januar 2009 med henblik på Rådets henstilling om ajourføringen i 2009 af de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker og gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (KOM(2009)0034),

–   der henviser til sin beslutning af 18. november 2008 om ØMU@10: resultater og udfordringer efter 10 år med Den Økonomiske og Monetære Union(1),

–   der henviser til sin beslutning af 11. marts 2009 om en europæisk økonomisk genopretningsplan(2),

–   der henviser til sin beslutning af 13. januar 2009 om de offentlige finanser i ØMU i 2007-2008(3),

–   der henviser til sin beslutning af 9. juli 2008 om ECB's årsberetning 2007(4),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0031/2010),

A.   der henviser til, at medlemsstaterne har været udsat for den alvorligste økonomiske og sociale krise siden den europæiske integrationsproces begyndelse,

B.   der henviser til, at en stabil valuta og en forsvarlig finanspolitik har vist deres værdi ved at dæmpe krisens konsekvenser for Europa,

C.   der henviser til, at finanspolitikken og den monetære politik såvel som stabiliseringsforanstaltningerne inden for finanssektoren var af altafgørende betydning for en stabilisering af den europæiske økonomi,

D.   der henviser til, at samordningen af finanspolitikken og krisebekæmpelsesforanstaltningerne i G-20, EU og medlemsstaterne gennem en længere periode har bidraget til, at der undgås en yderligere forværring,

E.   der henviser til, at mange medlemsstater har ført en konjunkturforstærkende finanspolitik,

F.   der henviser til, at der kun findes en virkelig økonomisk politik i EU for den monetære politik, og at der er tale om en begrænset samordning af finanspolitikken, som hovedsageligt er medlemsstaternes ansvar,

G.   der henviser til, at priserne på olie, gas, mineraler og ikke-vedvarende energikilder er stærkt svingende og bidrager til global ubalance og var hovedårsagen til hindringerne for opnåelse af ECB's inflationsmål på under, men tæt ved 2 % i 2008; der henviser til, at disse priser forventes at stige på mellemlang sigt, hvilket bringer euroområdets makroøkonomiske stabilitet i fare,

H.   der henviser til, at medlemsstaternes underskud på de offentlige finanser vil stige hurtigt til omkring 7 % af BNI i 2010 som følge af de kombinerede virkninger af højere udgifter via automatiske stabilisatorer og vilkårlige foranstaltninger til støtte for økonomien og finanssektoren samt lavere skatteindtægter; der henviser til, at der forventes en vis forbedring i underskuddene i 2011; der imidlertid henviser til, at visse medlemsstater allerede lang tid før krisen ved flere lejligheder ikke kunne leve op til stabilitetspagtens kriterier; der henviser til, at en genoprettelse af forsvarlige offentlige finanser er vigtig og en forudsætning for den fælles valutas stabilitet,

I.   der henviser til, at krisens omkostninger var hovedårsagen til den fornyede forværring af de offentlige finanser, medens der indtraf en forbedring i medlemsstaternes budgetbalancer inden krisen; der henviser til, at det imidlertid skal anføres, at adskillige medlemsstater havde en høj offentlig gæld allerede inden krisen,

J.   der henviser til, at de kontracykliske offentlige udgifter var nødvendige for at undgå en endnu mere alvorlig økonomisk nedgang og stadig er nødvendige for at sikre økonomisk stabilitet; der henviser til, at overdrevent store strukturelle budgetunderskud og overdrevent stor offentlig gæld er alvorlige hindringer for den økonomiske vækst og i alvorlig grad begrænser de offentlige udgifter inden for områder som uddannelse, pleje, innovation og offentlige tjenester,

K.   der henviser til, at selv om oprettelsen af euroområdet må hilses velkommen, har det resulteret i, at det ikke længere er muligt at føre en fleksibel national valutakurspolitik,

L.   der henviser til, at det ved den politiske planlægning næsten er umuligt at forudse en krise af sådanne usædvanlige dimensioner, men at stabilitets- og vækstpagten (SVP) var udformet med henblik på at finde anvendelse i gode såvel som i dårlige tider, men at mange medlemsstater har ignoreret denne forpligtelse til at træffe forberedelser til dårlige tider,

M.   der henviser til, at globaliseringen tvinger euroområdet til at spille en effektiv rolle i den globale økonomiske og finansielle styring,

N.   der henviser til, at euroens potentiale ikke udnyttes tilstrækkeligt på globalt plan, idet der ikke er en klart formuleret, international strategi for euroen, ligesom den ikke er effektivt repræsenteret i international sammenhæng,

Den monetære politik

1.   er foruroliget over den vedvarende og forventede nedgang i beskæftigelsen i Den Europæiske Union på trods af den usædvanlige indsats inden for rammerne af den monetære politik og finanspolitikken; understreger, at der ud over de ekstraordinære genopretningsforanstaltninger må ske en intensivering og ikke en afbrydelse i strukturreformerne, så den europæiske økonomi og arbejdsmarkedet bliver mere robust og modstandsdygtig over for den globale økonomiske turbulens;

2.   glæder sig over ECB's aktive og fleksible monetære politik siden oktober 2008, idet den har udvidet likviditeten til kreditinstitutter;

3.   er bekymret over, at ikke alle banker har udnyttet den ekstra likviditet, som ECB og andre centralbanker har stillet til rådighed, til at lempe den »kreditstramning«, som erhvervslivet oplever, og navnlig små og mellemstore virksomheder;

4.   glæder sig over den intensiverede samordning mellem Rådet, ECB og Eurogruppen;

5.   er bekymret over de økonomiske følger for euroområdet af et hurtigt fald i den amerikanske dollars og renminbi-yuans værdi, idet sidstnævnte blev kunstigt devalueret efter et ulovligt indgreb fra den kinesiske regerings side; er bekymret over muligheden for en ny aktivboble i Asien; kræver udvidede internationale, makroøkonomiske dialoger for at tilpasse valutakurserne, således at der kan opnås en mere afbalanceret verdensøkonomi;

6.   understreger, at målet med prisstabilitet kun kan opnås, hvis der tages hensigtsmæssigt fat på de dybereliggende årsager til inflation; understreger i denne forbindelse, at den øgede inflation før den finansielle krises udbrud ikke skyldtes en overdreven intern efterspørgsel, men var forårsaget af en voldsom stigning i priserne på energi og fødevarer, råvarer og finansielle aktiver og fast ejendom;

7.   understreger, at løntilbageholdenhed også virker som en bremse på væksten i husstandsindkomsterne og dermed på det private forbrug; advarer derfor mod udelukkende at fokusere på løntilbageholdenhed som et middel til at opnå prisstabilitet og opretholde konkurrencen; minder om, at øget global konkurrence allerede har bidraget til et nedadgående pres på lønningerne, medens de højere råvarepriser og energiudgifter har mindsket EU-forbrugernes købekraft; understreger, at reallønnen bør stige i takt med væksten i produktiviteten for at sikre en stabil indkomstfordeling på lang sigt;

8.   gentager sin opfordring til en bedre samordning mellem WTO, IMF, Rådet for Finansiel Stabilitet og Verdensbankgruppen med henblik på at bekæmpe spekulation og tage udfordringerne som følge af den økonomiske krise op;

9.   minder om, at valutakursudsving er en hindring for en global økonomisk genopretning, og at en samordning af den monetære politik er afgørende, hvis man vil undgå en ny finansiel ubalance, der kunne medføre makroøkonomisk ustabilitet; opfordrer til afholdelse af en international valutakonference under IMF's auspicier som et forum for globale drøftelser om monetære spørgsmål;

Forbedring af samordning og samarbejde inden for den økonomiske politik

10.   er lige som Kommissionen bekymret for de betydelige ubalancer i forbindelse med udviklingen i enhedslønomkostningerne, produktivitetsvækstrater, den voksende ulige fordeling af indkomst og formue, betalingsbalancens løbende poster og rentesatsspredningen i EU og i euroområdet, og er bekymret over, at der ikke findes effektive mekanismer, der kan forhindre en sådan tiltagende ubalance;

11.   opfordrer som foreslået i dokumentet fra personalet, der ledsager Kommissionens meddelelse af 7. maj 2008 om ØMU@10: resultater og udfordringer efter 10 år med Den Økonomiske og Monetære Union (KOM(2008)0238), Kommissionen til at udvikle diagnoseværktøjer og indikatorer for mere effektivt at overvåge og vurdere den relevante økonomiske udvikling i medlemsstaterne, herunder en multilateral overvågning af enhedsarbejdsomkostningerne, de reelle valutakurser, finansielle markeder og politikker, der indvirker på konkurrenceevnen;

12.   henviser til den bekymring, som Kommissionen har givet udtryk for i sin årlige redegørelse om euroområdet 2009, om ubalancer, der har ophobet sig i euroområdet, og det, som Kommissionen fastslår som to vigtige kilder til ubalance: på den ene side den vækstmodel, der er koncentreret om en konkurrencedygtig eksportsektor, og som ikke underbygges af intern efterspørgsel, er sårbar, og omvendt kan ubalancerne i visse underskudslande have taget form af overdrevent pres på den interne efterspørgsel, en overdreven stigning i priser på fast ejendom og en overdimensioneret byggesektor; foreslår derfor, at Kommissionen undersøger eventuelle måder til at foretage en effektiv forbedring af den økonomiske styring i euroområdet, herunder oprettelsen af nye mekanismer til at forhindre en fornyet overdreven vækst i sådanne ubalancer i fremtiden og de asymmetriske chok, som de bidrager til;

13.   understreger, at Kommissionen klart anfører i sin årlige redegørelse vedrørende euroområdet 2009, at den etablerede mekanisme med politisk samordning inden for euroområdet ikke fungerede godt under krisen; deler Kommissionens opfattelse af, at der er alvorligt behov for en uddybning og udvidelse af den makroøkonomiske overvågning for at tilskynde til en samordnet reaktion på krisen;

14.   glæder sig over anvendelsen af EIB's midler såvel som de fælles men forskellige bidrag fra medlemsstaterne til anti-cykliske offentlige udgifter under krisen, som delvis er blevet anvendt til at udligne det europæiske budgets begrænsede størrelse; advarer dog mod en overdreven anvendelse af EIB, som vil føre til en omgåelse af budgetproceduren og fratage Europa-Parlamentet muligheden for at udtale sig om anvendelsen af de udgifter, der er indgået forpligtelser for; minder derfor om, at EIB ikke bør blive en erstatning for EU's budget;

15.   er enig med Kommissionen i, at kontrol med og regulering af finansmarkederne, budgetdisciplin og begrænsning af de interne og eksterne underskud er vigtig, hvis udviklingen af ØMU skal blive en succes;

16.   understreger, at der er behov for en omfattende anvendelse af stabilitets- og vækstpagtens regler, men anfører samtidig, at disse regler kun vedrører det offentlige underskud og den offentlige gæld; påpeger, at dette instrument for finanspolitisk samordning kun delvist behandler de omfattende årsager til den manglende økonomiske ligevægt i euroområdet; mener derfor, at den finanspolitiske samordning bør gå videre end det nuværende anvendelsesområde for stabilitets- og vækstpagten;

17.   understreger, at den aktuelle økonomiske og finansielle krise og den styrkede finansielle samordning blandt medlemsstater, der allerede har indført euroen, ikke bør føre til en indkapsling af euroområdet;

18.   gentager sin opfattelse af, at den økonomiske samordning bør give sig udslag i en integreret europæisk strategi for økonomi og beskæftigelse med udgangspunkt i den kommende EU 2020-strategi, de integrerede retningslinjer, strategien for bæredygtig udvikling samt stabilitets- og konvergensprogrammerne;

Offentlige finanser

19.   udtrykker dyb bekymring over den uacceptabelt høje offentlige gæld og prognoserne for en hurtig stigning heri i 2010 og 2011;

20.   understreger, hvor vigtigt det er, at de nye bestemmelser i artikel 136 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde udnyttes effektivt for at forbedre den økonomiske samordning og styring inden for euroområdet; ser frem til vedtagelsen af konkrete forslag fra Kommissionen og formanden for Eurogruppen på dette område;

21.   glæder sig over den første årsberetning fra Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk Plan og er bl.a. enig i dens konklusion, at et stærkere retsgrundlag for nationale statistiske kontorers faglige uafhængighed bør fremmes i de medlemsstater, hvor dette ikke er sket endnu; ser frem til Kommissionens (Eurostats) vurdering som et led i dens årlige overvågning af overholdelsen af adfærdskodeksen som anført i Kommissionens henstilling om medlemsstaternes og Fællesskabets statistikmyndigheders uafhængighed, integritet og ansvarlighed (KOM(2005)0217 endel.);

22.   er bekymret over medlemsstaternes nedsatte evne til at imødegå fremtidige økonomiske recessioner og til at bidrage til investeringer i viden, modernisering af industrisektoren og en bæredygtig udvikling, som er så tvingende nødvendige;

23.   er enig i, at den reviderede stabilitets- og vækstpagt fra 2005 gennem en forøgelse af rammens fleksibilitet indeholder hensigtsmæssige værktøjer til samordning af exit-strategier og giver tilstrækkeligt råderum under økonomiske recessioner til at muliggøre en konsolidering af det økonomiske opsving; er imidlertid af den opfattelse, at der, lige så snart den aktuelle recession er overstået, så er behov for samtidig med, at man overholder den reviderede vækst- og stabiliseringspagt, at styrke pagtens forebyggende element ved at sikre, at medlemsstaterne virkelig afholder sig fra pro-cykliske politikker i perioder med vækst;

24.   understreger, at Kommissionen, når den evaluerer medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer, bør lægge betydelig vægt på konklusionerne i sin meddelelse om de offentlige finansers langsigtede holdbarhed i forbindelse med økonomisk genopretning (KOM(2009)0545);

25.   støtter Kommissionens anvendelse af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud med henblik på at mindske det offentlige underskud og understreger betydningen af tidsmæssigt afstemte, ambitiøse, konkrete og kvantificerbare programmer til at skabe balance i de offentlige finanser i medlemsstaterne fra 2010-2011;

26.   er dybt bekymret over udviklingen i Grækenlands underskud; opfordrer til, at der må drages lære af denne situation i forbindelse med fremtidige udvidelser af euroområdet, især hvad angår kvaliteten af statistiske data;

27.   mener, at de medlemsstater, der har vanskeligt ved at fastholde deres offentlige finanser i første række bør gøres ansvarlige for at finde en løsning på disse problemer, især ved at føre en mere hensigtsmæssig finanspolitik; opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde deres reformer ved hjælp af beslutsomme politiske aktioner for at overvinde den manglende bæredygtighed som følge af et højt gældsniveau og af omkostninger i tilknytning til en aldrende befolkning;

28.   understreger, at visse mangler i opbygningen af ØMU'en og i en vis grad den økonomiske politik i visse af medlemsstaterne i euroområdet og hos tredjelandspartnere gør det vanskeligt for medlemsstaterne at bringe deres finanser i orden; bekræfter sin overbevisning om, at den aktuelle mekanisme for politisk samordning inden for euroområdet skal udvides, navnlig for at håndtere den aktuelle og fremtidige økonomiske ubalance og forskelle inden for euroområdet; beklager i den forbindelse, at der ikke findes nogen bindende forpligtelser mellem regeringerne til at gennemtvinge samordning inden for euroområdet;

29.   opfordrer Kommissionen til at foreslå en række foranstaltninger til at hjælpe medlemsstaterne med på ny at skabe balance i deres offentlige finanser og finansiere offentlige investeringer via:

30.   gentager sin opfattelse af, at medlemsstaternes regeringer, når de fastlægger deres nationale budgetter, bør tage højde for de integrerede retningslinjer og de landsspecifikke henstillinger såvel som den generelle budgetsituation i euroområdet; mener, at de forskellige nationale finansår og de vigtigste antagelser, der finder anvendelse i de grundlæggende prognoser, bør harmoniseres for at undgå uoverensstemmelser på grund af anvendelsen af forskellige makroøkonomiske prognoser (vedrørende f.eks. global vækst, EU-vækst, prisen på en tønde olie og rentesatser) og andre parametre;

31.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde hen imod en definition på instrumenter med henblik på at forbedre sammenligneligheden af de nationale budgetter i forbindelse med udgifterne i de forskellige kategorier;

32.   opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge et konkret forslag til, hvorledes finanssektoren bør påtage sig sin del af udgifterne til krisen;

33.   opfordrer ECB, Kommissionen og medlemsstaterne i euroområdet til at fremme den økonomiske og monetære integrationsproces inden for EU og støtte udvidelsen af euroområdet;

34.   opfordrer ECB til at støtte de bestræbelser, medlemsstater uden for euroområdet gør, for at indføre euroen, navnlig i de tilfælde hvor medlemsstaterne har vist deres evne til at gennemføre en sund og stabil budgetdisciplin;

Bekæmpelse af ressourceafhængighed og skabelse af flere nye arbejdspladser inden for moderne, miljømæssigt bæredygtige industrigrene

35.   minder om, at krisen ikke er en undskyldning for at forsinke håndteringen af klimaændringerne og miljøforringelsen; understreger, at en forsinkelse kunne blive dyr både i økonomisk og miljømæssig henseende, og at øget energi- og ressourceeffektivitet kædet sammen med overgangen til bæredygtige, vedvarende ressourcer er den bedste måde, hvorpå afhængigheden af knappe ressourcer kan begrænses samtidig med, at der skabes nye arbejdspladser inden for moderne og miljømæssigt bæredygtige industrigrene;

36.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til radikalt at øge deres indsats i denne retning og anmoder ECB og Kommissionen om at medtage dette spørgsmål i deres regelmæssige økonomiske rapporter;

37.   opfordrer Eurogruppen til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at fremme optagelsen i euroområdet af de medlemsstater, der søger om medlemskab, og som opfylder forudsætningerne for medlemskab;

Repræsentationen af euroområdet udadtil

38.   gentager sin opfattelse af, at der er sket få fremskridt i indsatsen hen imod en fælles international repræsentation af euroområdet på trods af krisen;

39.   mener, at ØMU'ens politiske dagsorden vil være præget af bl.a. de udfordringer, som fremvoksende asiatiske økonomier fører med sig; beklager manglen på fremskridt i forbindelse med en bedre repræsentation af euroområdet udadtil på trods af euroens stadigt voksende globale rolle som reservevaluta; understreger, at euroområdet må udvikle en international strategi, der svarer til denne valutas internationale status;

40.   påpeger også, at global ubalance som følge af valutakursudsving mellem bl.a. den amerikanske dollar og renminbi-yuan og euroen også må tages op for at undgå fremtidige finanskriser; opfordrer Eurogruppen, Rådet og ECB til at styrke samordningen af deres indsats inden for valutakurspolitikken;

41.   understreger betydningen af G-20-konklusionerne om global ubalance og om de økonomiske områders opgaver for at skabe balance i økonomien; understreger valutakursernes betydning for forberedelsen af kommende G20-topmøder; er af den opfattelse, at disse forberedelser bør være mere gennemsigtige inden for EU, og at Parlamentet bør holdes underrettet;

o
o   o

42.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter, Eurogruppen, Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Investeringsbank.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0543. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0123. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0013. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0357.

Europa-Parlamentets afgørelse af 25. marts 2010 om Rådets indstilling om udnævnelse af næstformanden for Den Europæiske Centralbank (C7-0044/2010 – 2010/0813(NLE))

P7_TA(2010)0073 A7-0059/2010

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Rådets indstilling af 16. februar 2010(1),

–   der henviser til EUF-traktatens artikel 283, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0044/2010),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 109,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0059/2010),

A.   der henviser til, at Rådet ved skrivelse af 24. februar 2010 hørte Parlamentet om udnævnelsen af Vítor Constâncio til næstformand for Den Europæiske Centralbank for en embedsperiode på otte år,

B.   der henviser til, at Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i EUF-traktatens artikel 283, stk. 2, og behovet for fuld uafhængighed for ECB i henhold til artikel 130, og som endvidere henviser til, at udvalget i forbindelse med denne bedømmelse modtog et CV fra kandidaten samt dennes svar på det fremsendte spørgeskema,

C.   der henviser til, at udvalget den 23. marts 2010 afholdt en to timer lang høring med den indstillede kandidat, som efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer,

1.   afgiver positiv udtalelse om Det Europæiske Råds og Rådets henstilling om udnævnelse af Vítor Constâncio til næstformand for Den Europæiske Centralbank;

2.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Det Europæiske Råd og Rådet.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets afgørelse af 25. marts 2010 om den foreslåede udnævnelse af Milan Martin Cvikl til medlem af Revisionsretten (C7-0022/2010 – 2010/0810(NLE))

P7_TA(2010)0074 A7-0046/2010

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EUF-traktatens artikel 286, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0022/2010),

–   der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 16. marts 2010 foretog en høring af den af Rådet foreslåede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 108,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0046/2010),

A.   der henviser til, at Milan Martin Cvikl opfylder betingelserne de i EUF-traktatens artikel 286, stk. 1, fastsatte krav,

1.   afgiver positiv udtalelse om forslaget om udnævnelse af Milan Martin Cvikl til medlem af Revisionsretten;

2.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

Europa-Parlamentets afgørelse af 25. marts 2010 om den foreslåede udnævnelse af Rasa Budbergyté til medlem af Revisionsretten (C7-0018/2010 – 2010/0806(NLE))

P7_TA(2010)0075 A7-0039/2010

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EUF-traktatens artikel 286, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0018/2010),

–   der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 15. marts 2010 foretog en høring af den af Rådet foreslåede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 108,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0039/2010),

A.   der henviser til, at Rasa Budbergyté opfylder de i EUF-traktatens artikel 286, stk. 1, fastsatte krav,

1.   afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Rasa Budbergyté til medlem af Revisionsretten;

2.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

Europa-Parlamentets afgørelse af 25. marts 2010 om den foreslåede udnævnelse af Kersti Kaljulaid til medlem af Revisionsretten (C7-0016/2010 – 2010/0804(NLE))

P7_TA(2010)0076 A7-0045/2010

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EUF-traktatens artikel 286, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0016/2010),

–   der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 16. marts 2010 foretog en høring af den af Rådet foreslåede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 108,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0045/2010),

A.   der henviser til, at Kersti Kaljulaid opfylder de i EUF-traktatens artikel 286, stk. 1, fastsatte krav;

1.   afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Kersti Kaljulaid til medlem af Revisionsretten;

2.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

Europa-Parlamentets afgørelse af 25. marts 2010 om den foreslåede udnævnelse af Igors Ludboržs til medlem af Revisionsretten (C7-0017/2010 – 2010/0805(NLE))

P7_TA(2010)0077 A7-0040/2010

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EUF-traktatens artikel 286, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0017/2010),

–   der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 16. marts 2010 foretog en høring af den af Rådet foreslåede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 108,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0040/2010),

A.   der henviser til, at Igors Ludboržs opfylder de i EUF-traktatens artikel 286, stk. 1, fastsatte krav,

1.   afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Igors Ludboržs til medlem af Revisionsretten;

2.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

Europa-Parlamentets afgørelse af 25. marts 2010 om den foreslåede udnævnelse af Szabolcs Fazakas til medlem af Revisionsretten (C7-0019/2010 – 2010/0807(NLE))

P7_TA(2010)0078 A7-0038/2010

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EUF-traktatens artikel 286, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0019/2010),

–   der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 15. marts 2010 foretog en høring af den af Rådet foreslåede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 108,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0038/2010),

A.   der henviser til, at Szabolcs Fazakas opfylder de i EUF-traktatens artikel 286, stk. 1, fastsatte krav,

1.   afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Szabolcs Fazakas til medlem af Revisionsretten;

2.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

Europa-Parlamentets afgørelse af 25. marts 2010 om den foreslåede udnævnelse af Ladislav Balko til medlem af Revisionsretten (C7-0023/2010 – 2010/0811(NLE))

P7_TA(2010)0079 A7-0037/2010

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EUF-traktatens artikel 286, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0023/2010),

–   der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 15. marts 2010 foretog en høring af den af Rådet foreslåede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 108,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0037/2010),

A.   der henviser til, at Ladislav Balko opfylder de i EUF-traktatens artikel 286, stk. 1, fastsatte krav,

1.   afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Ladislav Balko til medlem af Revisionsretten;

2.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

Europa-Parlamentets afgørelse af 25. marts 2010 om den foreslåede udnævnelse af Louis Galea til medlem af Revisionsretten (C7-0020/2010 – 2010/0808(NLE))

P7_TA(2010)0080 A7-0042/2010

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EUF-traktatens artikel 286, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0020/2010),

–   der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 15. marts 2010 foretog en høring af den af Rådet foreslåede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 108,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0042/2010),

A.   der henviser til, at Louis Galea opfylder betingelserne i EUF-traktatens artikel 286, stk. 1, fastsatte krav,

1.   afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Louis Galea til medlem af Revisionsretten;

2.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

Europa-Parlamentets afgørelse af 25. marts 2010 om den foreslåede udnævnelse af Augustyn Bronislaw Kubik til medlem af Revisionsretten (C7-0021/2010 – 2010/0809(NLE))

P7_TA(2010)0081 A7-0041/2010

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EUF-traktatens artikel 286, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0021/2010),

–   der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 15. marts 2010 foretog en høring af den af Rådet foreslåede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 108,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0041/2010),

A.   der henviser til, at Augustyn Bronislaw Kubik opfylder de i EUF-traktatens artikel 286, stk. 1, fastsatte krav,

1.   afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Augustyn Bronislaw Kubik til medlem af Revisionsretten;

2.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

Europa-Parlamentets afgørelse af 25. marts 2010 om den foreslåede udnævnelse af Jan Kinšt til medlem af Revisionsretten (C7-0015/2010 – 2010/0803(NLE))

P7_TA(2010)0082 A7-0044/2010

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EUF-traktatens artikel 286, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0015/2010),

–   der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 16. marts 2010 foretog en høring af den af Rådet foreslåede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 108,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0044/2010),

A.   der henviser til, at Jan Kinšt opfylder de i EUF-traktatens artikel 286, stk. 1, fastsatte krav,

1.   afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Jan Kinšt til medlem af Revisionsretten;

2.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til De Europæiske Fællesskabers øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

Europa-Parlamentets afgørelse af 25. marts 2010 om den foreslåede udnævnelse af Eoin O'Shea til medlem af Revisionsretten (C7-0033/2010 – 2010/0812(NLE))

P7_TA(2010)0083 A7-0043/2010

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EUF-traktatens artikel 286, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0033/2010),

–   der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 15. marts 2010 foretog en høring af den af Rådet indstillede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 108,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0043/2010),

A.   der henviser til, at Eoin O'Shea opfylder de i EUF-traktatens artikel 286, stk. 1, fastsatte krav,

1.   afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Eoin O'Shea til medlem af Revisionsretten;

2.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af 25. marts 2010 om FN's Generalforsamlings 65. samling (2010/2020(INI))

P7_TA(2010)0084 A7-0049/2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Alexander Graf Lambsdorff for ALDE-Gruppen om Den Europæiske Unions prioriteringer for FN's Generalforsamlings 65. samling (B7-0243/2009),

–   der henviser til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af 24. marts 2009 om Den Europæiske Unions prioriteringer for FN's Generalforsamlings 64. samling(1),

–   der henviser til EU's prioriteter med henblik på De Forenede Nationers 64. Generalforsamling vedtaget af Rådet den 9. juni 2009 (10809/09),

–   der henviser til FN's 64. Generalforsamling, og navnlig dennes resolutioner: På vej mod globale partnerskaber(2), Kvinder i udvikling(3), International strategi for begrænsning af naturkatastrofer(4), Harmoni med naturen(5), Menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran(6), Fremme af lige geografisk fordeling af medlemmerne af menneskerettighedstraktatorganerne(7), Styrkelse af det internationale samarbejde på menneskerettighedsområdet(8), Globaliseringen og dens konsekvenser for den fulde gyldighed af alle menneskerettigheder(9), Styrkelse af FN's indsats på menneskerettighedsområdet gennem fremme af internationalt samarbejde og betydningen af ikke-selektivitet, upartiskhed og objektivitet(10), Fremme af en demokratisk og retfærdighed international orden(11), Barnets rettigheder(12), Pigebørn(13), Menneskerettighedsrådets rapport(14), Beskyttelse af det globale klima for nuværende og fremtidige generationer(15), Traktaten om et fuldstændigt forbud mod atomprøvesprængninger(16), Mod en kernevåbenfri verden: fremskyndelse af indfrielsen af løfterne om nedrustning af kernevåben(17), Nuklear nedrustning (18), Fremme af multilateralisme inden for nedrustning og ikkespredning(19),

–   der henviser til FN's 2015-mål og EU's medlemsstaters bistandsforpligtelser med hensyn til bekæmpelse af sult og fattigdom,

–   der henviser til den kommende gennemgangskonference i 2010 mellem parterne i traktaten om ikkespredning af kernevåben, revisionen af 2015-målene, Menneskerettighedsrådet og Fredsopbygningskommissionen,

–   der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og til Kyotoprotokollen til UNFCCC,

–   der henviser til sin beslutning af 16. december 2009 om perspektiverne for Dohaudviklingsdagsordenen (DDA) efter den syvende WTO-ministerkonference(20),

–   der henviser til sin beslutning af 25. november 2009 om EU's strategi for klimakonferencen i København (COP15)(21),

–   der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2009 om demokratiopbygning i EU's eksterne forbindelser(22),

–   der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2009 om følgerne af den internationale finansielle og økonomiske krise for udviklingslande og udviklingssamarbejde(23),

–   der henviser til sin beslutning af 7. maj 2009 om ligestillingsaspektet i EU's eksterne forbindelser og fredsopbygning/nationsopbygning(24),

–   der henviser til sin beslutning af 24. april 2009 om ikke-spredning af kernevåben og fremtiden for traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT)(25),

–   der henviser til sin erklæring af 22. april 2009 om kampagnen »Sig NEJ til vold mod kvinder«(26),

–   der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om kontrakter om millenniumudviklingsmål(27),

–   der henviser til sin beslutning af 9. juni 2005 om reformen af FN(28),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 121, stk. 3, og artikel 97,

–   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A7-0049/2010),

A.   der henviser til, at FN-systemet med den legitimitet, der kommer af at have medlemmer i hele verden, fortsat spiller en central rolle for udformningen og forbedringen af den globale beslutningstagning samt håndteringen af de globale udfordringer gennem effektiv multilateralisme baseret på folkeretten, principperne i FN-pagten samt den fælles forpligtelse til at gennemføre de mål, der blev vedtaget på FN's verdenstopmøde i 2005,

B.   der henviser til, at Den Europæiske Union har forpligtet sig til multilateralt samarbejde samt styrkelse af De Forenede Nationers system; der henviser til, at EU derfor bør være drivkraft i bestræbelserne på at reformere organisationen og fortsætte med at være en stærk fortaler for dennes vigtige rolle i det internationale system,

C.   der henviser til, at den nuværende struktur i FN's Sikkerhedsråd ikke afspejler det 21. århundredes virkelighed og behov; der henviser til, at FN's Generalsekretær betragter en reform af Sikkerhedsrådet som del af de igangværende bestræbelser på at give dette uundværlige organ en bredere sammensætning og gøre det mere effektivt,

D.   der henviser til, at EU og dets medlemsstater er de største bidragydere til FN-systemet, idet de tilvejebringer ca. 40 % af FN's skønnede budget, over 40 % af fredsbevarelsesomkostningerne og 12 % af tropperne tillige med over halvdelen af grundfinansieringen af FN's fonde og programmer,

E.   der henviser til, at ifølge Lissabontraktaten vil EU nu være repræsenteret i udenrigsanliggender og internationale fora af én enhed, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (næstformanden/den højtstående repræsentant), støttet af en ny diplomatisk tjeneste for EU; der henviser til, at der med Lissabontraktaten også er indført ændringer i beføjelserne for Unionens eksterne politikker såsom større integration af de forskellige elementer i Unionens optræden udadtil, især udviklingspolitikken,

F.   der henviser til, at EU skal efterfølge EF som observatør i FN's Generalforsamling og andre FN-organer, som part i en række FN-konventioner og i nogle få særlige tilfælde, som f.eks. FAO, som medlem,

G.   der henviser til, at EU's medlemsstater på det seneste var splittede med hensyn til, om de skulle deltage i Durban-opfølgningskonferencen om racisme; der henviser til de uenigheder, der opstod under EU's undersøgelse af Kinas indsats på menneskerettighedsområdet i UNHRC og ved afstemningen om Goldstone-rapporten; som endvidere henviser til, at alt dette har skadet EU's indflydelse samt dennes evne til at gøre sine værdier gældende i FN,

H.   der henviser til, at stigende og ukontrolleret spredning af kernevåben udgør en større og større trussel for den frie verden, og som henviser til, at styrkelse af alle tre søjler i traktaten om ikkespredning af kernevåben, nemlig ikkespredning, nedrustning og samarbejde om civil anvendelse af kerneenergi, vil være i fokus ved den kommende gennemgangskonference om traktaten,

I.   der henviser til, at EU ved at støtte årtusindeerklæringen om udvikling i 2000 forpligtede sig til at halvere forekomsten af ekstrem fattigdom i hele verden inden 2015, samtidig med at indsatsen blev fokuseret på opfyldelsen af de otte 2015-mål,

J.   der henviser til, at de institutionelle fornyelser vedrørende ligestillingsarkitekturen i FN-systemet skal sætte nyt skub i udviklingen af en holistisk og sammenhængende tilgang til integration af ligestillingsaspektet og styrkelse af kvinders rolle,

K.   der henviser til, at forhandlingerne om en omfattende og juridisk bindende international aftale om klimaændringer for perioden efter 2012 bør munde ud i en aftale i Mexico City i december 2010; der endvidere henviser til, at klimaændringer kan øge risikoen for konflikter om naturressourcer,

1.   henstiller til Rådet:

o
o   o

2.   pålægger sin formand at sende denne henstilling til næstformanden/den højtstående repræsentant og Rådet samt til orientering til Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0150. (2) A/RES/64/223. (3) A/RES/64/217. (4) A/RES/64/200. (5) A/RES/64/196. (6) A/RES/64/176. (7) A/RES/64/173. (8) A/RES/64/171. (9) A/RES/64/160. (10) A/RES/64/158. (11) A/RES/64/157. (12) A/RES/64/146. (13) A/RES/64/145. (14) A/RES/64/143. (15) A/RES/64/73. (16) A/RES/64/69. (17) A/RES/64/57. (18) A/RES/64/53. (19) A/RES/64/34. (20) Vedtagne tekster, P7_TA(2009)0110. (21) Vedtagne tekster, P7_TA(2009)0089. (22) Vedtagne tekster, P7_TA(2009)0056. (23) Vedtagne tekster, P7_TA(2009)0029. (24) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0372. (25) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0333. (26) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0259. (27) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0152. (28) EUT C 124 E af 25.5.2006, s. 549.

Europa-Parlamentets beslutning af 25. marts 2010 om andet EU-topmøde om romaer

P7_TA(2010)0085 RC-B7-0222/2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 8, 9, 10, 18, 19, 20, 21,151, 153 og 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som forpligter medlemsstaterne til at sikre alle borgere lige muligheder og forbedre deres leve- og arbejdsvilkår,

–   der henviser til artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union, som giver EU mulighed for at træffe passende foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling mod alle borgere og fremme respekten for menneskerettighederne,

–   der henviser til beslutning af 28. april 2005 om romaernes situation i Den Europæiske Union(1), beslutning af 1. juni 2006 om romakvinders situation i EU(2), beslutning af 15. november 2007 om anvendelse af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område(3), beslutning af 31. januar 2008 om en europæisk strategi for romaer(4), beslutning af 10. juli 2008 om oprettelse af en database i Italien med fingeraftryk fra romaer(5) og beslutning af 11. marts 2009 om romaernes sociale situation og forbedring af deres adgang til arbejdsmarkedet i EU(6),

–   der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(7), Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(8), Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen(9), som foreskriver en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning og administrative bestemmelser i forbindelse med lovovertrædelser, der involverer racisme og fremmedhad, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område(10), som sikrer alle borgere ret til at færdes frit i EU, hvis de er arbejdstagere eller søger beskæftigelse, er under uddannelse eller er selvforsørgende eller pensioneret,

–   der henviser til rapporterne om romaer, racisme og fremmedhad i EU's medlemsstater i EU, som Menneskerettighedsagenturet har offentliggjort(11), og til rapporterne fra Europarådets kommissær for menneskerettigheder, Thomas Hammarberg,

–   der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2007 og juni 2008, Rådets (almindelige anliggender) konklusioner fra december 2008 og Rådets (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) konklusioner om romaernes integration, vedtaget i Luxembourg den 8. juni 2009,

–   der henviser til, at en række EU-medlemsstater, kandidatlande og andre lande med en betydelig tilstedeværelse af EU-institutioner i 2005 indledte tiåret for integration af romaer og oprettede en uddannelsesfond for romaer,

–   der henviser til det første EU-topmøde om romaer, der blev afholdt i Bruxelles den 16. september 2008, og til det kommende andet EU-topmøde om integration af romaer, der afholdes den 8. april 2010 i Córdoba (Spanien) og er en central begivenhed under Rådets spanske formandskab,

–   der henviser til den kommende betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om EU's strategi for integration af romaerne, der forventes forelagt i slutningen af 2010,

–   der henviser til de ti fælles grundprincipper for romaernes integration,

–   der henviser til forespørgsler af 12. februar 2010 (O-0017/2010 - B7-0013/2010 og O-0018/2010 - B7-0014/2010) og af 24. februar 2010 (O-0028/2010 - B7-0202/2010 og O-0029 - B7-0203/2010) til Rådet og Kommissionen om det andet EU-topmøde om romaerne,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.   der henviser til, at de 10-12 millioner europæiske romaer fortsat er udsat for alvorlig og systematisk forskelsbehandling og i mange tilfælde lider under alvorlig fattigdom og social udstødelse, og at størstedelen af de europæiske romaer blev unionsborgere efter udvidelserne i 2004 og 2007 og således blev omfattet af unionsborgernes og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område,

B.   der henviser til, at situationen for europæiske romaer, som længe har været til stede i mange europæiske lande, adskiller sig fra situationen for europæiske nationale mindretal og således berettiger til særlige foranstaltninger på europæisk plan,

C.   der henviser til, at mange romaer og romagrupper, som har besluttet at slå sig ned i en anden medlemsstat end den, hvori de er statsborgere, befinder sig i en særlig udsat position,

D.   der henviser til, at EU råder over en række instrumenter, der kan anvendes til at bekæmpe udelukkelsen af romer, som f.eks. den nye mulighed, der findes i strukturfondene, nemlig at afsætte op til 2 % af den samlede bevilling fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til boligudgifter til fordel for marginaliserede lokalsamfund, og som træder i kraft i løbet af 2010, eller de eksisterende muligheder under Den Europæiske Socialfond,

E.   der henviser til, at Rådets direktiv 2000/43/EF ikke er blevet omsat korrekt eller gennemført fuldt ud af alle medlemsstater,

F.   der henviser til, at EU gentagne gange har forpligtet sig til aktivt at fremme principperne om lige muligheder og social integration, når det gælder romabefolkningen i Europa,

G.   der henviser til, at der i løbet af det sidste år har været en betydelig stigning i sigøjnerfjendtligheden i massemedierne og i den politiske retorik i nogle af EU-medlemsstaterne såvel som en stigende forekomst af racistisk begrundet vold mod romaer,

H.   der henviser til, at der kun er gjort ujævne og langsomme fremskridt i bekæmpelsen af forskelsbehandlingen af romaer i form af overholdelse af deres ret til uddannelse, beskæftigelse, sundhedspleje og boliger både i medlemsstaterne og i kandidatlandene,

I.   der henviser til, at der bør gives særlig opmærksomhed til personer, som udsættes for multidiskrimination,

J.   der påpeger, at romaerne i højere grad bør være repræsenteret i i regeringsstrukturer og offentlige forvaltninger i medlemsstaterne,

1.   fordømmer den seneste stigning i sigøjnerfjendtligheden (romafobi) i flere EU-medlemsstater i form af hadske ytringer og overgreb mod romaer;

2.   mener, at bekæmpelse af forskelsbehandling af romaerne, der er en paneuropæisk befolkningsgruppe, kræver en fælles EU-strategi;

3.   udtrykker bekymring for den forskelsbehandling, romaer udsættes for inden for uddannelse (navnlig adskillelse på grund af oprindelse), boligforhold (navnlig tvungen udsættelse eller uværdige levevilkår, ofte i ghettoer), beskæftigelse (deres meget lave beskæftigelsesfrekvens) og lige adgang til sundhedssystemer og andre offentlige ydelser samt deres uhørt lave grad af deltagelse i det politiske liv; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilse, at foranstaltningerne til sikring af lige muligheder overholdes nøje i forbindelse med gennemførelsen af de operationelle programmer, således at projekter hverken direkte eller indirekte forstærker adskillelsen og udelukkelsen af romaer; understreger, at Europa-Parlamentet den 10. februar 2010 vedtog betænkningen om støtteberettigelse for boligtiltag for marginaliserede befolkningsgrupper, som muliggør boligtiltag for sårbare grupper inden for rammerne af EFRU, og opfordrer til en hurtig gennemførelse af den reviderede forordning, således at medlemsstaterne aktivt kan gøre brug af denne mulighed; mener i denne forbindelse, at boliger er en forudsætning for en effektiv social integration; opfordrer Kommissionen til at sikre, at romaer får adgang til den for nylig vedtagne mikrofinansieringsfacilitet, således at den kan støtte deres integration på arbejdsmarkedet,

4.   erkender, at spørgsmålet om fuldt statsborgerskab og romaernes samfundsøkonomiske deltagelse er betinget af en historie præget af forskelsbehandling og social stigmatisering; mener, at der i tilknytning til en mainstreaming-strategi for integration af romaer må træffes proaktive foranstaltninger for at komme tidligere og nuværende forskelsbehandling til livs; opfordrer Kommissionen til at vise dette aspekt den fornødne opmærksomhed i sin strategi for integration af romaer;

5.   mener, at EU og medlemsstaterne har et fælles ansvar for at fremme integrationen af romaer og forsvare deres grundlæggende rettigheder som europæiske borgere, og at de straks må øge deres bestræbelser på at nå synlige resultater på dette område; opfordrer medlemsstaterne og EU's institutioner til at støtte de foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne skabe et passende socialt og politisk miljø for gennemførelsen af integrationen af romaer, f.eks. ved at støtte offentlige uddannelses- og tolerancekampagner rettet mod ikke-romaer om romaernes kultur og integration både i de lande, de er statsborgere i, og i de lande i Europa, de er bosat i;

6.   glæder sig over Rådets (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) konklusioner om romaernes integration, vedtaget i Luxembourg den 8. juni 2009, som henviser til de fælles grundprincipper for romaernes integration, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til dem »i forbindelse med udformning og gennemførelse af politikker til fremme af romaernes fulde integration og i forbindelse med udformning og gennemførelse af politikker til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, opretholdelse af ligestilling mellem kønnene, bekæmpelse af forskelsbehandling, fattigdom og social udstødelse og sikring af adgang til uddannelse, bolig, sundhed, beskæftigelse, social service, retlig prøvelse og kultur, også i EU's forbindelser med tredjelande«; glæder sig over anmodningen til Kommissionen om at »tage konkrete skridt til at gøre de fællesskabsinstrumenter og -politikker, der er relevante for romaernes integration, mere effektive«;

7.   er i betragtning af spørgsmålets hastende karakter dybt bekymret over, at Kommissionen stadig ikke har besvaret Parlamentets anmodning fra den 31. januar 2008 om at udarbejde en EU-strategi for romaer i samarbejde med medlemsstaterne med det formål at opnå en bedre koordinering og fremme bestræbelserne for at forbedre romabefolkningens situation;

8.   opfordrer derfor igen Europa-Kommissionen til at udvikle en omfattende europæisk strategi for integration af romaer som instrument til bekæmpelse af social udstødelse og diskrimination af romer i Europa;

9.   ser frem til forelæggelsen af Kommissionens meddelelse efter det næste EU-topmøde om integration af romaer, hvor de eksisterende politikker og instrumenter til forbedring af integrationen af romaer og årsagerne til de utilfredsstilende fremskridt, der hidtil er gjort, vil blive behandlet; opfordrer til, at der i meddelelsen kommer til at indgå klare målsætninger og mekanismer for den fremtidige udformning af en romastrategi;

10.   opfordrer de nye europæiske kommissærer til at prioritere romarelaterede emner, der hører ind under deres ansvarsområder, og til som en prioritet at udvikle et system til koordination mellem kommissærer og generaldirektorater i forbindelse med håndteringen af romaemner på EU-plan; opfordrer Kommissionen til at udpege et af sine medlemmer til ansvarlig for koordineringen af romapolitikken;

11.   tilskynder EU-institutionerne til at involvere romasamfund fra græsrodsniveau op til internationale ngo'er i processen med udvikling af en samlet EU-politik om romaer og i alle aspekter af planlægning, gennemførelse og tilsyn samt til at trække på erfaringerne fra tiåret for integration af romaer 2005-2015, OSCE-handlingsplanen og Europarådets, FN's og Parlamentets egne anbefalinger; opfordrer til mobilisering af romasamfundet for i fællesskab at gennemføre integrationspolitikker, som kun kan lykkes med alle berørte parters fulde deltagelse;

12.   anmoder Kommissionen om at anlægge en horisontal tilgang til romaspørgsmål og udarbejde yderligere forslag, der skal sikre politisk sammenhæng på europæisk plan, når det gælder social integration af romaer, tilskynde medlemsstaterne til at yde en større indsats for at opnå synlige resultater, fremme en kritisk analyse af fejlslagne politikker, lette udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne og udnytte alle erfaringerne fra romapilotprojektet, som bør indgå i de centrale politikker;

13.   opfordrer arrangøren af topmødet og EU til at definere en klar politisk opfølgning på topmødets konklusioner for at undgå gentagelser af tidligere situationer, hvor hverken politiske konklusioner eller konkrete forslag blev vedtaget; mener ikke, at topmødet skal have en deklaratorisk karakter, men at det skal fokusere på en forpligtende strategi, der viser politisk vilje til at udligne forskellene mellem romasamfundene og flertalsbefolkningerne;

14.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at benytte sig af eksisterende initiativer som tiåret for integration af romaer for at øge effektiviteten af bestræbelser på området;

15.   anser det for nødvendigt at udarbejde et omfattende udviklingsprogram, som på samme tid er rettet mod alle beslægtede politikområder og muliggør øjeblikkelig indgriben i ghettoområder, der kæmper med alvorlige strukturelle problemer;

16.   understreger, at antidiskriminationsforanstaltninger alene ikke er tilstrækkeligt som middel til at fremme den sociale integration af romaer, men at det er nødvendigt med en samordnet fælles indsats på et solidt retsgrundlag for at få koordineret de institutionelle og de berørte interessegruppers foranstaltninger og tvinge de berørte parter til at opfylde deres egne løfter; accepterer dermed også behovet for en klar lovgivningsmæssig forpligtelse og troværdige budgetbevillinger;

17.   henstiller til Rådet at vedtage en fælles holdning om finansiering via strukturfondene og førtiltrædelsesfondene, der afspejler den europæiske politiske vilje til fuldt ud at udnytte de muligheder, disse fonde giver for at fremme integrationen af romaer, og sikre, at der i fuldt omfang tages hensyn til de fælles grundprincipper for romaernes integration i forbindelse med eventuelle revisioner af de relevante operationelle programmer, også med henblik på den næste programmeringsperiode; opfordrer Kommissionen til at undersøge og evaluere den hidtidige sociale effekt af investeringerne via førtiltrædelses- og strukturfondene, der er målrettet mod sårbare grupper, for at drage konklusioner og opstille nye strategier og regler, hvis det anses for nødvendigt på dette område;

18.   understreger, at kandidatlandene bør involveres i EU's romaintegrationsindsats så hurtigt som muligt, eftersom tiltrædelsesforhandlingerne udgør en sjælden mulighed for at udløse et fundamentalt skifte i myndighedernes holdning til romaer;

19.   insisterer på, at medlemsstaterne skal sikre sig, at alle foranstaltninger med direkte eller indirekte indvirkning på EU-borgere af romaoprindelse lever op til de principper, der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt direktivet om bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af race, hvori direkte og indirekte diskriminering udtrykkeligt forbydes; udtrykker bekymring over tvangshjemsendelsen af romaer til lande på Vestbalkan, hvor de kan udsættes for hjemløshed og diskrimination med hensyn til uddannelse, social beskyttelse og beskæftigelse, og anmoder Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne om at sikre overholdelse af de grundlæggende rettigheder, herunder ved at sørge for passende bistand og kontrol;

20.   understreger den udsatte situation, som mange romaer, der har gjort brug af deres ret til at bevæge sig frit i EU og er migreret inden for EU, befinder sig i; understreger, at alle foranstaltninger, der træffes over for disse grupper, skal overholde europæiske standarder og europæisk lovgivning, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge, om der er behov for en koordineret EU-strategi;

21.   understreger betydningen af at inddrage lokale myndigheder for at sikre en effektiv gennemførelse af bestræbelserne på at fremme integrationen af romaer og bekæmpe forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen til at udarbejde henstillinger til medlemsstaterne om at tilskynde lokale myndigheder til at udnytte mulighederne for finansiering fra strukturfondene bedre til fremme af integrationen af romaer, herunder en neutral overvågning af gennemførelsen af projekter;

22.   understreger betydningen af romaorganisationer på EU-plan som et vigtigt redskab til at sikre succes med politikkerne for social integration samt behovet for aktiv inddragelse af romarepræsentanter i alle initiativer, der har til formål at fremme deres rettigheder og integrere deres samfund; mener, at der er behov for langsigtede strategier med henblik på at udbygge romaernes erhvervsmæssige og organisatoriske evner og udvikle deres menneskelige ressourcer, hvilket bør betragtes som en horisontal prioritet; understreger, at politisk uafhængighed og styrkelse af romaernes selvorganisering med hensyn til finansielle, akademiske og menneskelige ressourcer er afgørende for at kunne fremskynde den sociale integration af romaer;

23.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, Europarådet og OSCE.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0151. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0244. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0534. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0035. (5) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0361. (6) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0117. (7) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22. (8) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16. (9) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55. (10) EFT L 158 af 30.4.2004, s. 77. (11) Rapport om racisme og fremmedhad i EU's medlemsstater i 2009; European Union Minorities and Discrimination Survey, Data in Focus Report: The Roma in 2009; The Situation of Roma EU Citizens Moving to and Settling in Other EU Member States; and Housing Conditions of Roma and Travellers in the European Union: Comparative Report.

Europa-Parlamentets beslutning af 25. marts 2010 om prioriteringer for 2011-budgettet, Sektion III - Kommissionen (2010/2004(BUD))

P7_TA(2010)0086 A7-0033/2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EUF-traktatens artikel 313 og artikel 314,

–   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1),

–   der henviser til Kommissionens opdaterede finansielle programmering for perioden 2007-2013, jf. punkt 46 i den ovennævnte interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006,

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010,

–   der henviser til resultaterne af budgetsamrådet den 18. november 2009,

–   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A7-0033/2010),

Generelle budgetmæssige aspekter

1.   bemærker, at det samlede niveau for forpligtelsesbevillinger (FB) i 2011 er på 142,629 mia. EUR i den flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2007-2013, hvilket er en potentiel forhøjelse på kun 0,83 % i forhold til 2010-budgettet, som Europa-Parlamentet har vedtaget (141,453 mia. EUR i FB), bemærker, at niveauet for betalingsbevillinger (BB) er fastsat til 134,263 mia. EUR, hvilket er en stigning på 9,2 % i forhold til 2010-budgettet (122,937 mia. EUR i BB); minder om, at disse beløb er betydeligt lavere end i den nuværende afgørelse om egne indtægter;

2.   påpeger, at forskellen mellem FB og BB i FFR er på 8,366 mia. EUR; minder om, at det budget, som blev vedtaget for 2010 til trods for en forskel på kun 6,689 mia. EUR for 2010 i forhold til FFR, udviser en forskel på 18,515 mia. EUR som følge af yderligere reduktioner i betalinger; gentager sin bekymring over de stigende forskelle mellem FB og BB, som på langt sigt vil medføre underskud, og understreger, at det vil gøre sit yderste i løbet af hele budgetproceduren for at holde forskellen på et bæredygtigt og håndterligt niveau;

3.   minder om, at budgetmyndigheden ud over overvejelser om FFR's lofter for de resterende år (2011-2013) har set sig nødsaget til at revidere FFR adskillige gange, idet den ikke gav mulighed for EU at reagere behørigt og tilfredsstillende på en række udfordringer, som er opstået i de seneste år; gentager sin holdning om, at det er absolut nødvendigt, at der foretages en indgående gennemgang og revision af FFR; anmoder Europa-Kommissionen om at offentliggøre sin rapport om, hvordan den nuværende IIA fungerer, og om midtvejsrevisionen af FFR i overensstemmelse med erklæring 1 og 3 i IIA af 17. maj 2006 ledsaget af konkrete forslag til revision af den nuværende FFR inden udgangen af første halvår 2010;

4.   påpeger, at 2011-budgettet er det fjerde af syv budgetter under den nuværende FFR, og understreger, at punkt 37 i IIA om anvendelse af den lovgivningsmæssige fleksibilitet med en margen på 5 % nu giver mening, idet budgetmyndighedens to parter har et klarere billede af manglerne ved og den positive udvikling i de eksisterende programmer; minder om, at en passende grad af fleksibilitet i EU's budget uanset bestemmelserne i IIA er en forudsætning for dets effektive gennemførelse på en hensigtsmæssig måde; forventer, at Rådets forordning om FFR vedtages på grundlag af KOM(2010)0072 endelig, og at den kommende IIA vedtages på grundlag af KOM(2010)0073 endelig for at give mulig for øget fleksibilitet;

5.   påpeger, at styrkelsen af en lang række politikker på EU-plan efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse logisk set bør medføre en øget finansiel kapacitet for EU;

6.   anmoder Kommissionen i forbindelse med midtvejsrevisionen af programmer, der er omfattet af fælles beslutningstagning, om at forelægge det en omfattende oversigt over de budgetmæssige følger for alle udgiftsområder;

7.   glæder sig over, at hovedparten af aktivitetsredegørelserne til det foreløbige budgetforslag for 2010 ifølge Kommissionens egen vurdering i juli 2009 indeholdt en klar og kort begrundelse for merværdien for EU og indeholdt SMART-baserede og resultatorienterede mål og indikatorer; understreger imidlertid behovet for at forbedre kvaliteten af det udgiftsrelaterede output og gøre bedre brug af evalueringsresultater; beklager, at resultatdata sjældent blev brugt til at redegøre for variationer i bevillinger; forventer derfor, at Kommissionen derfor vil forbedre sine aktivitetsredegørelser for 2011;

8.   understreger, at de resterende forbedringer, der er nødvendige i denne forbindelse, navnlig med hensyn til generaldirektorater inden for RELEX og med ansvar for førtiltrædelse, er af afgørende betydning for både at sikre en mere velunderbygget beslutningstagning for budgetmyndigheden og for at drage fuld fordel af indførelsen af aktivitetsbaseret budgettering og strategisk planlægning og programmering i Kommissionen, navnlig når der tages hensyn til de nye opgaver og udfordringer som følge af Lissabontraktaten;

Prioriteringer for 2011-budgettet

9.   minder om, at EU inden for FFR's rammer var i stand til at tilvejebringe en vis europæisk merværdi ud over de nationale bestræbelser, som medlemsstaterne har gjort for at bekæmpe den økonomiske og finansielle krise, ved at vedtage den europæiske økonomiske genopretningsplan (EERP), men bemærker, at den generelle økonomiske situation i EU stadig ikke er tilfredsstillende;

10.   understreger, at ungdommen er umådelig vigtig både nu og for EU's fremtid, og at den bør gives særlig opmærksomhed, når prioriteringerne på mellemlang og lang sigt fastsættes; påpeger, at unge er et centralt element i sociale strategier og integrationsstrategier, og at deres innovationsevne er en vigtig ressource, som EU's udvikling og vækst bør baseres på; minder om, at investering i unge og uddannelse betyder investering i nutiden og fremtiden, som det fremgår af EU's strategi for unge, og at denne koordinerede og tværfaglige investering bør iværksættes uden forsinkelse som et tværgående politisk tema;

11.   understreger, at ungdomspolitikken bør defineres bredt ved at omfatte individers mulighed for at ændre position og status flere gange i løbet af deres liv, skifte uden begrænsninger mellem niveauer som f.eks. lærlingeuddannelse, akademiske eller professionelle miljøer og erhvervsuddannelse; mener, at en af målsætningerne bør være at fremme overgangen fra uddannelsessystemet til arbejdsmarkedet;

12.   mener, at instrumenter, som fremmer sprogstudier og interkulturel dialog, skal indføres og udgøre hjørnestenen i den offentlige sektors foranstaltninger til fordel for unge; mener, at disse kunne bidrage til at øge bevidstheden om europæiske spørgsmål blandt offentligheden med henblik på at erhverve sig en stadig mere rodfæstet europæisk identitet;

13.   minder om den betydning, som innovation og den digitale dagsorden har for den økonomiske udvikling og jobskabelsen i Europa, og påpeger, at der bør tages særlig hensyn til nye kvalifikationer som f.eks. e-færdigheder og iværksætterånd; understreger prioriteringerne inden for forskning, innovation og den digitale dagsorden, som er afgørende elementer for en bæredygtig udvikling i Europa, og minder om betydningen af visse programmer som f.eks. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, der bidrager til dette mål;

14.   er overbevist om, at EU i forbindelse med den globale økonomiske tilbagegang bør koncentrere sin indsats om aktivt at støtte innovative og navnlig grønne teknologier, som bidrager væsentligt til at overvinde den økonomiske krise ved at sikre SMV'er markedsadgang og gøre EU til en førende bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi; bemærker, at en problemfri gennemførelse af F&U-programmer bør sikres for at nå dette mål;

15.   understreger i denne forbindelse, at SMV'er spiller en afgørende rolle for udvikling af strukturelt ugunstigt stillede regioner, navnlig i landdistrikter, og dermed for at fremme EU's økonomi som helhed; gør derfor opmærksom på behovet for at igangsætte flere pilotprojekter for SMV'er inden for udvikling af landdistrikter;

16.   minder i denne forbindelse om, at innovative resultater inden for forskning højst sandsynligt vil have en afgørende indvirkning på den økonomiske aktivitet, og mener, at EU nu bør være fuldt ud rede til at stille de nødvendige finansielle incitamenter til rådighed på alle forvaltningsniveauer på nationalt, regionalt og lokalt plan; mener, at denne europæiske merværdi oven i den nationale indsats til at støtte forskningsaktiviteter vil skabe yderligere følgevirkninger til alle medlemsstaters fordel;

17.   understreger, at mobilitet, der er en frihed, som er nedfældet i traktaterne og en væsentlig betingelse for et reelt velfungerende indre marked i EU, skal betragtes som en af forudsætningerne for alle støtteforanstaltninger til fordel for unge; understreger derfor betydningen af at strukturere EU's budget på en sådan måde, at det bl.a. afspejler stigningen i unges mobilitet;

18.   understreger, at transport er et centralt element i den europæiske økonomi, der muliggør mobilitet for personer, varer og viden på tværs af grænserne; understreger, at transport er en vektor for ligestilling og social mobilitet navnlig for unge, idet den åbner op for muligheder og forbedrer udvekslinger inden for viden og uddannelse;

19.   mener, at støtte til iværksætterånd og SMV'er er en hjørnesten i EU's ungdoms- og innovationspolitik; er overbevist om nødvendigheden af at bekræfte støtten til alle programmer og instrumenter, der har til formål at fremme iværksætterånd også i landdistrikter, yde bistand til nyoprettede virksomheder i startfasen og udveksle erfaringer mellem unge iværksættere; minder i denne forbindelse om den rolle, som Small Business Act har spillet for at lette adgang til finansiering og offentlige indkøb for SMV'er og yderligere at fremme deres kvalifikationer og innovative kapacitet; minder om, at det i de seneste år har foreslået adskillige pilotprojekter og forberedende foranstaltninger med henblik på at støtte unge iværksættere, fremme forbindelser mellem SMV'er og øge arbejdstagernes mobilitet, og understreger, at det nøje vil følge de lovgivningsforslag, der forelægges efter afslutningen på disse projekter og foranstaltninger;

20.   mener i lyset af den vigtige rolle, som unge vil komme til at spille for at overvinde den nuværende finansielle og økonomiske krise, at fremme af lige muligheder og yderligere lettelse af overgangen fra uddannelse til integrationen på arbejdsmarkedet bør fremhæves og forbedres også inden for Den Europæiske Socialfond, idet EU ikke længere har råd til, at navnlig unge lider under fattigdom, dårlige uddannelsessystemer og høj arbejdsløshed;

21.   minder om, at året 2011 er blevet udnævnt til det europæiske år for frivilligt arbejde til fremme af aktivt medborgerskab og året 2010 til det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse; påpeger, at frivilligt arbejde spiller en afgørende rolle i så mange forskellige sektorer som bl.a. uddannelse, sundhed, social behandling og udviklingspolitik, og at det kan give personer nye færdigheder og kvalifikationer og dermed forbedre deres beskæftigelsesegnethed og bidrage til social inklusion;

22.   påpeger, at klimaændringer påvirker Europas miljø, økonomi og samfund; understreger i denne forbindelse betydningen af en integreret og koordineret tilgang på EU-plan til at fremme og styrke foranstaltninger på nationalt, regionalt og lokalt plan; mener, at det er nødvendigt at udarbejde yderligere passende politiske reaktioner og udvikle en videnbase, som også stilles til rådighed for andre lande; gentager sin holdning om, at EU's budget stadig ikke på tilfredsstillende vis afspejler denne generelle tilgang til at mindske klimaændringer;

23.   mener, at disse prioriteringer udgør en fælles indsats for at sætte EU's borgere i forgrunden, hvilket stadig bør være en af EU's prioriteringer;

24.   understreger betydningen af regionernes transnationale samarbejde inden for rammerne af Euroregionerne og deres betydning for uddybningen af den europæiske integration; opfordrer derfor til, at der udarbejdes flere pilotprojekter til at fremme det grænseoverskridende økonomiske, sociale og kulturelle samarbejde mellem regioner i EU;

25.   glæder sig over Kommissionens arbejdsdokument om fremtidens »EU 2020«-strategi(2), som identificerer tre vigtige bærende kræfter for EU's fremtid, samtidig med at det behandler de reelle udfordringer, som EU bliver nødt til at forholde sig til som grundlag for en bred drøftelse om EU's økonomiske strategi; mener, at denne strategi i højere grad bør fremhæve bekæmpelsen af arbejdsløsheden; understreger imidlertid i forbindelse med prioriteringerne for 2011-budgettet, at det er nødvendigt at træffe proaktive foranstaltninger til at tilføre EU 2020 mere indhold, navnlig inden for klimaændringer, miljø- og socialpolitikker, og er fast overbevist om, at denne strategi ikke vil blive til endnu en vag og rent vejledende resultattavle for medlemsstaterne; vil ikke på ny være vidne til de frustrerende erfaringer med Lissabonstrategien, hvor Rådet systematisk foretog nedskæringer i budgetposterne, der skulle fremme indsatsen i overensstemmelse med den vedtagne strategi;

26.   kræver derfor klare og ambitiøse finansielle forpligtelser i forbindelse med budgetproceduren i overensstemmelse med disse prioriteringer for at bane vejen frem for gennemførelsen af EU 2020-strategien og vise EU's vilje til at føre an i disse vigtige spørgsmål; forventer, at Kommissionens budgetforslag er i overensstemmelse med denne ambition, og vil beklage, hvis denne mulighed går tabt for at indlede budgetproceduren på en måde, der svarer til de kommende udfordringer;

27.   understreger, at det agter at bruge alle de muligheder, som IIA af 17. maj 2006 giver mulighed for, til at anvende midler til disse prioriteringer, og understreger, at denne finansielle indsats kan gøre det nødvendigt at overføre midler fra andre instrumenter eller programmer; mener, at dette ikke kun bør baseres på kvantitativ overvågning af de eksisterende programmer, men også på nøjagtig og grundig kvalitativ overvågning; mener, at Budgetudvalget i denne forbindelse bør basere sig på det arbejde, som Europa-Parlamentets fagudvalg har udført og dermed forbedre kvaliteten af dets udgifter, der er afgørende i forbindelse med begrænsede offentlige finanser;

28.   mener, at en klar og forståelig præsentation af EU's budget er nødvendig og agter at være meget opmærksom på den finansielle programmering og de ændringer, der for nylig er blevet foretaget i budgetaftaler; glæder sig over Kommissionens forbedrede præsentation af dens finansielle programmeringsdokumenter og kræver yderligere præciseringer af fordelingen mellem operationelle og administrative udgifter; erkender samtidigt, at denne skelnen i nogle tilfælde kan være vanskelig at foretage; minder om, at det er nødvendigt med tilstrækkelige administrative midler for at gennemføre programmerne;

29.   minder om, at finansieringen af disse prioriteringer ved en eventuel omfordeling af midler ikke må bringe EU's grundæggende politikker som f.eks. samhørigheds-, struktur- eller den fælles landbrugspolitik i fare; påpeger, at samhørighedspolitikken i kraft af sin enestående forvaltningsstruktur og horisontale karakter spiller en central rolle i EU's økonomiske genopretningsplan og er på forhånd er udset til at spille en vigtig rolle i gennemførelsen af EU 2020-strategien ved at fremme subsidiaritet ved hjælp af en bottom-up-metode og øge accepten og opnå støtte fra Unionens borgere; påpeger, at disse politikker opfylder en af EU's grundlæggende principper, som er social inklusion og solidaritet mellem medlemsstater og regioner;

30.   understreger, at denne første procedure i henhold til den nye traktats bestemmelser giver mulighed for at udøve fuld parlamentarisk kontrol over EU's budget som helhed, og påpeger, at det ikke agter at begrænse sine budgetbeføjelser;

Udgiftsområde 1a

31.   minder om, at en række politikker og foranstaltninger, som er en del af den europæiske økonomiske genopretningsplan (EERP), hører under dette udgiftsområde sammen med en lang række flerårige programmer (CIP, FP7, TEN, etc.), som vil udløbe i 2011; opfordrer Kommissionen til at forelægge en opfølgningsrapport om gennemførelsen af EERP, herunder om de foranstaltninger, der er overdraget til EIB;

32.   understreger, at prioriteringerne for 2011 i lyset af EU 2020-strategien hovedsagelig vil blive finansieret med midler fra dette udgiftsområde, og at Lissabontraktatens udvidelse af EU's beføjelser (f.eks. inden for rumpolitik og turisme) formodentlig vil have budgetmæssige følger; fremhæver, at rumpolitikken, der har til formål at fremme de europæiske videnskabelige, teknologiske og miljømæssige fremskridt og den industrielle konkurrenceevne, har brug for et reelt finansielt bidrag fra EU og medlemsstaterne; påpeger navnlig behovet for konkrete forslag til en passende finansiering af GMES;

33.   mener, at programmet for livslang læring ved at fokusere på uddannelse og erhvervsuddannelse støtter den indsats, som skal gøres over for unge, navnlig for deres adgang til autonomi; understreger, at dette program bør omfatte aktiviteter, der er planlagt i begyndelsen af programmeringsperioden og integrere mulige nye udviklinger ved bl.a. at muliggøre en klar forbindelse mellem uddannelse og arbejdsmarkedet, der begge er afgørende for den økonomiske udvikling og opsvinget; understreger den anmodning, som Parlamentet allerede har godkendt, om at gå videre med et særligt mobilitetsprogram med titlen »Erasmus First Job« for at bidrage til, at unge finder deres første arbejdsplads;

34.   minder om, at investeringer i transport i forbindelse med Europas økonomiske opsving navnlig via investeringer i TEN-T spiller en afgørende rolle for at fremme vækst og beskæftigelse såvel som for at fremme Europas økonomiske og miljømæssige interesser; tillægger i denne forbindelse alle former for transportsikkerhed stor betydning;

35.   minder om, at finansiering af andre vigtige dele stadig er i gang og bør inddrages og vedtages i løbet af budgetproceduren, selv om de ikke var planlagt i FFR for 2011: gennemførelse af pakken om finansielt tilsyn, der består af oprettelse af et europæisk finanstilsynssystem (EFSF); finansiering af nedlukning af Kozloduy-kernekraftværket (75 mio. EUR i 2011), som blev finansieret med fleksibilitetsinstrumentet i 2010, og finansiering af den globale miljø- og sikkerhedsovervågning (10 mio. EUR i 2011);

36.   er derfor særdeles bekymret over den kraftige nedskæring i bevillingerne, der er afsat til FFR, hvilket udgør et enormt fald på 1,875 mia. EUR sammenlignet med 2010-budgettet; har forståelse for, at finansieringen af EERP delvist forklarer denne situation, men er bestemt overbevist om, at en ambitiøs, konsekvent midtvejsrevision af den nuværende FFR er en grundlæggende forudsætning for et effektivt EU-budget;

Udgiftsområde 1b

37.   mener, at der bør være særlig fokus på både deres forenkling samt deres kvantitative og kvalitative gennemførelse, når samhørigheds- og strukturpolitikkerne vurderes; glæder sig over, at medlemsstaterne har indsendt beskrivelser af forvaltnings- og kontrolsystemer for næsten alle operationelle programmer, og at Kommissionen havde godkendt 87 % af dem ved udgangen af 2009; forventer derfor en betydelig forhøjelse af de mellemliggende betalinger i 2010 og 2011;

38.   minder om, at styrkelse af økonomisk og social og territorial samhørighed er et af EU's grundlæggende mål som fastsat i Lissabontraktaten; mener derfor, at styrkelsen af EU's samhørighedspolitik stadig bør være en høj prioritet i 2011; fremhæver behovet for en nøje overvågning af N+2, N+3-reglen og anmoder om, at der rettidigt forelægges fuldstændige og ajourførte oplysninger til budgetmyndigheden navnlig om de budgetmæssige forpligtelser, som er i fare for at blive annulleret;

39.   bemærker, at der er blevet rapporteret om adskillige tilfælde af forsinkelser i startfasen i den nuværende programmeringsperiode og giver udtryk for sin bekymring over den lave udnyttelsesgrad for alle EU's strukturfonde i de seneste år, der fører til en øget forskel mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger i dette udgiftsområde; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med navnlig medlemsstater med en lav udnyttelsesgrad i den forrige programmeringsperiode for at rette op på denne situation;

40.   minder om fælleserklæringen, der blev vedtaget i forbindelse med samrådet i november, hvori der blev opfordret til en forenkling af gennemførelsesprocedurerne, og hvor medlemsstaterne indtrængende blev opfordret til at gøre brug af muligheden for at revidere deres operationelle programmer for bedre at håndtere følgerne af den økonomiske krise; glæder sig i denne forbindelse over den nuværende revision af den generelle forordning om strukturfondene for 2007-2013 (forordning (EF) nr. 1083/2006), som har til formål at forbedre forenklingen i forvaltningen af fondene såvel som at indføre foranstaltninger, der skal gøre det muligt for medlemsstaterne håndtere følgerne af den økonomiske krise; anmoder om, at disse bestemmelser gennemføres uden yderligere forsinkelse i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at vurdere den mulige indvirkning på betalingsbevillinger af de nye bestemmelser såvel som at vurdere virkningen af den foreslåede afvigelse fra den automatiske frigørelsesregel (N+2, N+3-regel) på budgettet;

41.   insisterer på, at en forbedring af udgifternes gennemførelse og kvalitet bør være det vejledende princip for at opnå en optimal anvendelse af EU's budget; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at målrette deres bestræbelser mod dette og til nøje at overvåge gennemførelsen af politikkerne på stedet;

Udgiftsområde 2

42.   udtrykker sin bekymring over den snævre margen i udgiftsområde 2, som kan føre til anvendelse af finansiel disciplin i henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 73/2009, såfremt landbrugspriserne udviser et tilsvarende volatilitetsmønster som i de senere år; opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at overvåge markederne for at forebygge en sådan situation; går ind for en tilstrækkelig margen i udgiftsområde 2 i 2011-budgettet;

43.   minder om, at den anden del af EERP – bredbåndsnet i landdistrikter – finansieres med midler fra budgetposten for udvikling af landdistrikter i 2010 (420 mio. EUR), og at der ikke er afsat nogen nye forpligtelser i 2011;

44.   minder om, at afskaffelsen af forskellen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter grundlæggende vil ændre den traditionelle interinstitutionelle dialog, og bekræfter, at det agter nøje at gennemgå bevillingerne i de forskellige stadier af proceduren som følge af vanskelighederne med at forudsige ændringer på landbrugsmarkederne; opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge sin ændringsskrivelse om landbruget så tidligt som muligt for at muliggøre en konstruktiv og effektiv beslutningstagning i Forligsudvalget;

45.   fremhæver, at den fortsatte aldringsproces i landbruget kræver, at der gøres en indsats for, at landbruget forbliver konkurrencedygtigt og i stand til at opfylde de nye miljøudfordringer efter København;

46.   forventer, at bekæmpelsen af klimaændringer stadig vil have høj prioritet på EU's politiske dagsorden efter København i 2010 og 2011, og minder om, at bæredygtig udvikling som led i en bredere tilgang er et forsat ansvar over for de kommende generationer; opfordrer Kommissionen til at forelægge en klar handlingsplan og tidsplan for gennemførelsen af bevillingerne i EU-handlingsprogram om bekæmpelse af klimaændringer; understreger, at transportsektoren indeholder et stort potentiale for bekæmpelsen af klimaændringer, og opfordrer Kommissionen til at prioritere foranstaltninger med henblik på at mindske kulstofindholdet inden for alle transportformer; minder om, at frigivelsen af reserven til denne budgetpost vil afhænge af Kommissionens forslag;

47.   erindrer om, at den fælles landbrugspolitik primært har til formål at garantere stabiliteten på markedet og sikre forbrugere og producenter rimelige priser, og opfordrer derfor Kommissionen til på 2011-budgettet at afsætte de fornødne midler til håndteringen af de nye behov, der er opstået som følge af den økonomiske krise;

48.   opfordrer Kommissionen til at rapportere om gennemførelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af krisen i mejerisektoren, som blev indført i forbindelse med 2010-budgettet, og fremlægge en permanent tilgang på dette område såvel som konkrete forslag til at håndtere prisvolatilitet på markedet for mejeriprodukter i fremtiden;

Udgiftsområde 3a

49.   bekræfter sin hensigt om at opretholde et højt finansieringsniveau, som er foreneligt med oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Unionen og understreger betydningen af en fuldstændig og effektiv gennemførelse, håndhævelse og evaluering af eksisterende instrumenter på dette område; mener, at det med henblik på dette er nødvendigt at revurdere hensigtsmæssigheden af de finansielle instrumenter og midler, der er til rådighed på dette område, i lyset af Stockholmprogrammets mål, f.eks. inden for migration, grænsekontrol og -forvaltning, databeskyttelse og bekæmpelse af terrorisme; minder i denne forbindelse om, at mange programmer på dette område snart vil være genstand for en midtvejsrevision, som også kan gøre det nødvendigt at tage de finansielle midler, der er afsat til dem, op til fornyet overvejelse;

50.   mener, at det er afgørende som led i fremme af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed at styrke indvandringspolitikken og støtten til integration af indvandrere; mener i denne forbindelse, at indsatsen for at harmonisere de enkelte medlemsstaters indvandringspolitikker bør ses som en politisk prioritet for EU's indsats med henblik på konsekvent at finde en balance mellem sikkerhedshensyn og forsvaret af grundlæggende menneskerettigheder;

51.   agter at foretage en indgående kontrol af den finansielle forvaltning af udviklingen af store datanetsystemer, navnlig overgangen fra SIS I til SIS II, som har været genstand for gentagne forsinkelser og tilbageslag, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt finansieringsniveauet for disse systemer skal opretholdes og forbeholder sig retten at opføre midler i reserven, som vedrører overgangen til SIS II, indtil der foreligger resultater fra yderligere undersøgelser og afprøvninger;

52.   vil være særdeles opmærksom på de ændringer, der gennemføres, som f.eks. integrationen af Europol fuldt ud i Fællesskabets struktur og oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor såvel som kontrollen af Frontex» finansielle behov;

Udgiftsområde 3b

53.   minder om, at dette udgiftsområde indeholder en lang række foranstaltninger til fordel for unge via flerårige programmer som f.eks. handlingsprogrammet for unge, kulturprogrammet, programmet »Europa for Borgerne«, årlige arrangementer, herunder De Paraolympiske Lege og Erasmus Mundus(3); agter derfor at støtte de EU-programmer, som har relation til dette emne, og som direkte er relevante for prioriteringerne for 2011-budgettet, og nøje at følge deres kvalitative og kvantitative gennemførelse; beklager imidlertid, at loftet for dette udgiftsområde for 2011 kun er 15 mio. EUR højere end det budget, som blev vedtaget i 2010;

54.   fremhæver, at de systematiske nedskæringer, der er foretaget i disse programmer af budgetmyndigheds anden part, er ubegrundede og har negative virkninger for udviklingen af et »Europa for Borgerne«;

Udgiftsområde 4

55.   minder om det konstante, næsten uholdbare pres på finansiering af EU's aktiviteter som global aktør, med et begrænset råderum mellem lave finansielle margener, uforudsigelige og stadigt flere kriser i tredjelande og ønsket om at bekræfte EU's prioriteringer og ansvarsområder på verdensplan; understreger behovet for at udstyre Unionen med de nødvendige finansielle midler til en konsekvent og passende reaktion på uforudsete globale udfordringer og understreger navnlig, at det planlagte FUSP-budget for 2011 kan vise sig at være utilstrækkeligt; beklager, at en forhøjelse, som overstiger den programmerede årlige ramme, yderligere vil lægge pres på udgifterne i udgiftsområde 4;

56.   påpeger behovet for en revision af den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin fra 2006 med hensyn til Parlamentets beføjelser i forbindelse med FUSP/FSFP-budgettet under Lissabontraktaten, herunder behovet for nye bestemmelser om fleksibel anvendelse af FUSP-budgettet til civile FSFP-missioner og fuld åbenhed omkring militære krisestyringsoperationer, navnlig anvendelse af startfonden;

57.   påpeger, at 2011 efter et ændringsbudget for 2010 vil være det første fulde driftsår for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten); agter at tildele EU-Udenrigstjenesten de nødvendige administrative midler til at udføre dens opgaver, navnlig med hensyn til civile krisestyringskapaciteter, men minder om, at det i henhold til traktaten og i fuld overensstemmelse med den fælles hensigt om at øge Europa-Parlamentets indflydelse på udformningen og forvaltningen af EU's eksterne forbindelser fuldt ud vil udøve sine kontrolbeføjelser over EU-Udenrigstjenestens budget og dens budgetkontrol; minder om, at det er nødvendigt at sikre fuld budgetmæssig gennemsigtighed omkring EU-Udenrigstjenestens stillingsfortegnelse; fremhæver, at den nye tjeneste bør medføre stordriftsfordele ved at afskaffe unødigt dobbeltarbejde; påpeger samtidig, at EU's delegationer til multilaterale organisationer bør have tilstrækkeligt med personale;

58.   udtrykker bekymring over de få oplysninger om finansiering af EU's forpligtelser til at støtte udviklingslande i deres bekæmpelse af klimaændringer og minder om, at denne forpligtelse ikke var forudset i FFR; understreger kraftigt, at finansieringen af disse foranstaltninger bør supplere de eksisterende ODA-midler;

59.   minder om sin faste forpligtelse til at bistå den haitiske befolkning i videst mulig omfang efter det ødelæggende jordskæv, som har ramt landet; anmoder Kommissionen om på grundlag af en omfattende behovsanalyse at forelægge en så ambitiøs bistandsplan for Haiti som mulig; minder om, at denne plan ikke bør bringe de eksisterende forpligtelser over for andre udviklingslande og mindre udviklede lande i fare og bør hovedsagelig bestå af nye finansieringskilder; minder i denne forbindelse om sin holdning til oprettelse af en permanent EU-civilbeskyttelsesstyrke og opfordrer på ny Kommissionen til at udarbejde konkrete forslag i overensstemmelse hermed;

60.   påpeger, at EU for øjeblikket anvender alle sine ressourcer ud over de eksisterende programmer til at støtte den fredsskabende indsats og genopretningsindsatsen i konfliktområder som f.eks. Georgien, Afghanistan, Mellemøsten og Afrika syd for Sahara, og at det anser det for uacceptabelt, at eksisterende prioriteringer skiftes ud med nye;

61.   minder om betydningen af tilstrækkelige midler til stabilisering af den Vestlige Balkanregion og dens gradvise integration i Den Europæiske Union;

62.   understreger, at det østlige partnerskab som en del af EU's naboskabspolitik har stor betydning for EU og gentager sin støtte til den foreslåede ramme; mener, at det også er vigtigt at sikre en passende finansieringsramme, som afspejler EU's forpligtelse over for dens sydlige naboer;

63.   minder om, at anvendelsen af finansieringen af ledsageforanstaltninger for bananer efter Genèveaftalen om handel med bananer ikke blev behandlet i forbindelse med samrådet om 2010-budgettet; er kraftig modstander af forslaget om at anvende margener under udgiftsområde 4 til denne form for finansiering (25 mio. EUR årligt), hvilket ikke var forudset i FFR, og mener, at der bør findes en passende flerårig finansieringsløsning for denne budgetpost;

Udgiftsområde 5

64.   ønsker i en ånd af effektiv anvendelse af EU's midler nøje at vurdere situationen med hensyn til dette udgiftsområde, når der foreligger flere oplysninger om Kommissionens faktiske anmodninger, forudsatte vækstrater og det generelle råderum under loftet for FFR;

65.   understreger behovet for, at der er gennemsigtighed og forudsigelighed i en række spørgsmål med betydelige økonomiske følger som f.eks. personalebehov, pensioner, en omkostnings- og energieffektiv bygningspolitik, outsourcing samt administrative versus operationelle funktioner og tendenser;

66.   påpeger, at den forhøjelse, som vedtoges af Rådet i december 2009, med hensyn til vederlag og pensioner var på 1,85 %, dvs. kun halvdelen af procentsatsen i henhold til »metoden«, og at forskellen afhængig af resultatet af retssagen, som Kommissionen og Europa-Parlamentet har anlagt, med tilbagevirkende kraft kunne udgøre omkring 135 mio. EUR for alle institutioner;

67.   minder om, at selv om Kommissionens vækstprognose for 2010 var begrænset til 0,9 %, indeholdt den ikke en række administrative områder, som faktisk finansieres uden for dette udgiftsområde, som f.eks. budgetposter for faglig og administrativ bistand (tidligere BA-budgetposter), forvaltningsorganer (undtagen forskningsorganer) og administrative udgifter til decentrale agenturer samt direkte og indirekte forskning; opfordrer Kommissionen til at redegøre for sin holdning til de kriterier, der skal anvendes for at fastsætte de samlede administrative udgifter og til fortsat at forelægge en klar beskrivelse af de områder, som falder uden for udgiftsområde 5; anmoder om, at alle administrative udgifter medtages i udgiftsområde 5;

68.   opfordrer Kommissionen til at forelægge en ajourføring af »screeningrapporten« med henblik på en klar analyse og opfølgning på personalebehovet;

Decentrale agenturer

69.   opfordrer Kommissionen til at fortsætte politikken i de seneste budgetprocedurer med hensyn til finansiering af decentrale agenturer, navnlig ved at tage hensyn til de overskud, som stammer fra gennemførelsen af deres budgetter, når der træffes afgørelse om de tilskud, der skal foreslås; gentager imidlertid, at de agenturer, der i en vis udstrækning er afhængige af indtægter fra gebyrer, stadig i vidt omfang skal kunne anvende instrumentet formålsbestemte indtægter for at give dem den budgetfleksibilitet, de har behov for; glæder sig over den klare præsentation af de årlige tilskud, som der er ansøgt om, i et arbejdsdokument om de organer, der er omtalt i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr.1605/2002, som bilag til Kommissionens budgetforslag;

70. forventer, at aktiviteterne i den interinstitutionelle arbejdsgruppe om decentrale agenturer genoptages snarest, og bekræfter sin forventning om, at denne gruppe vil være i stand til at nå til effektive konklusioner, som giver institutionerne mulighed for at nå frem til en fælles tilgang med hensyn til oprettelse, forvaltning og finansiering af decentrale agenturer såvel som deres placering i EU's institutionelle struktur;
Proceduren for vedtagelsen af det årlige budget for 2011

71.   understreger, at budgetproceduren for vedtagelsen af 2011-budgettet vil være den første procedure, som fuldt ud vil blive gennemført under de nye bestemmelser i henhold til Lissabontraktaten; minder om, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen blev enige om overgangsforanstaltninger, som skulle finde anvendelse på budgetproceduren efter vedtagelsen af Lissabontraktaten(4), som bør finde anvendelse, indtil de nødvendige retsakter (den nye forordning om FFR, den reviderede finansforordning og en mulig resterende interinstitutionel aftale) til fastsættelse bestemmelserne for disse spørgsmål træder i kraft;

72.   mener, at det er nødvendigt for at sikre, at 2010-budgetproceduren forløber uden problemer, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bliver enige om principper og retningslinjer for Forligsudvalgets organisation, forberedelse og funktion som fastsat i punkt 7 i den fælles erklæring; understreger, at disse principper skal være i overensstemmelse med principperne, som er fastsat i dens beslutning om de finansielle aspekter ved Lissabontraktaten(5) og dens beslutning om midlertidige retningslinjer for budgetproceduren med henblik på Lissabontraktatens(6) ikrafttræden; pålægger Budgetudvalget at forhandle disse principper med Rådet og Kommissionen;

o
o   o

73.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og Revisionsretten.

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. (2) KOM(2009)0647 endelig. (3) Det skal bemærker, at dette særlige program hører under udgiftsområde 1. (4) Se bilag 5 til Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2009 om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010 som ændret af Rådet (alle sektioner). (5) Beslutning af 7. maj 2009. (6) Beslutning af 12. november 2009.

Europa-Parlamentets beslutning af 25. marts 2010 om retningslinjerne for 2011-budgetproceduren, Sektion I – Europa-Parlamentet, Sektion II – Rådet, Sektion IV – Domstolen, Sektion V – Revisionsretten, Sektion VI – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Sektion VII – Regionsudvalget, Sektion VIII – Den Europæiske Ombudsmand og Sektion IX – Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (2010/2003(BUD))

P7_TA(2010)0087 A7-0036/2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EUF-traktatens artikel 314,

–   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1),

–   der henviser til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(2),

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(3),

–   der henviser til den sjette beretning fra institutionernes generalsekretærer om udviklingstendenserne inden for udgiftsområde 5 i de finansielle overslag, som revideret i efteråret 2009,

–   der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2008, med institutionernes svar(4),

–   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0036/2010),

A.   der henviser til, at Europa-Parlamentet på dette stadium af den årlige budgetprocedure afventer de øvrige institutioners overslag og Præsidiets forslag til 2011-budgettet,

B.   der henviser til, at det vil være nyttigt at fortsætte pilotprojektet med henblik på at forbedre samarbejdet og forbindelserne mellem Præsidiet og Budgetudvalget for tredje år, dvs. under hele 2011-budgetproceduren,

C.   der henviser til, at loftet for udgiftsområde 5 i 2011 andrager 8 415 000 000 EUR (svarende til en stigning på 327 000 000 EUR eller + 4 % i forhold til 2010, inkl. en inflation på 2 %),

D.   der henviser til, at Europa-Parlamentets budget for 2010 andrager 1 607 363 235 EUR, hvilket svarer til 19,87 % af udgiftsområde 5 dette år inden revisionen af FFR for 2007-2013 (der sænkede loftet for udgiftsområde 5 med 126 000 000 EUR for at bidrage til finansieringen af den europæiske økonomiske genopretningsplan) og til 20,19 % efter denne revision,

E.   der henviser til, at der bør tages hensyn til, hvordan institutionernes andele af udgifterne under udgiftsområde 5 har udviklet sig og til de diverse grunde til betydelige ændringer, som f.eks. traktaters ikrafttræden (der medfører et større antal medlemmer og/eller øger de forskellige institutioners kompetenceområder og opgaver), udvidelser og andre beslutninger, der medfører betydelige udgiftsstigninger, der ikke var forudset ved den finansielle rammes vedtagelse,

F.   der henviser til, at Lissabontraktatens ikrafttræden i forskellig grad vil få økonomiske konsekvenser for alle institutionerne, og hvor størrelsesordenen heraf endnu ikke kendes,

G.   der henviser til, at det er nødvendigt at overvåge udviklingen for udgiftsområde 5 nøje i løbet af 2010-budgettets gennemførelse og op til vedtagelsen af 2011-budgettet,

H.   der henviser til, at der særligt bør tages hensyn til de finansielle konsekvenser for pensionssystemer, aldersfordeling og pensionering, ansættelse og andre områder underlagt vedtægtsmæssige bestemmelser, og til behovet for at sikre bæredygtighed på lang sigt,

Generel baggrund

1.   påpeger, at Lissabontraktatens ikrafttræden - og navnlig én enkelt behandling af budgettet af hver af budgetmyndighedens to parter efterfulgt af et forligsmøde med henblik på at nå frem til et endeligt budget - vil kræve et endnu tættere samarbejde og dialog mellem alle institutionerne gennem hele proceduren, herunder rettidig fremlæggelse af realistiske overslag;

2.   påpeger, at budgetterne for 2010 og 2011 vil blive vedtaget under exceptionelle og udfordrende betingelser, eftersom en vellykket gennemførelse af Lissabontraktaten prioriteres meget højt og i sig selv vil være en finansiel udfordring samtidig med, at den finansielle krise stadig er meget nærværende i mange medlemsstater, hvilket medfører et politisk dilemma på EU-plan; minder i den forbindelse om, at EU-budgettet udgør mindre end 2,5 % af de samlede offentlige udgifter i EU; bemærker endvidere, at udgiftsområde 5 i EU-budgettet således svarer til 0,14 % af de offentlige udgifter på EU-plan;

3.   understreger den vanskelige situation med hensyn til udgiftsloftet for udgiftsområde 5 i 2011 og er bevidst om, at institutionerne kan få problemer med at forlige finansieringen af alle behov og deres ønske om budgetdisciplin og selvbeherskelse for at holde sig inden for den flerårige finansielle ramme; bemærker, at en række administrative områder finansieres uden for udgiftsområde 5; kræver, at alle administrative udgifter omfattes af dette udgiftsområde, og at loftet revideres tilsvarende;

4.   understreger derfor, at udviklingen bør overvåges nøje, inden der træffes endelige beslutninger; gentager sin holdning om, at der bør opstilles prioriteringer, og at kerneaktiviteter skal have højeste prioritet;

5.   gentager sin holdning om, at interinstitutionelt samarbejde er af afgørende betydning for at udveksle bedste praksis og yderligere undersøge mulighederne for at øge effektiviteten og, hvor det er muligt og passende, finde besparelser og sikre en bedre fordeling af midlerne; mener, at der kan vindes betydeligt ved at udvide dette koncept til andre områder, som ikke indtil videre er blevet taget i betragtning i denne forbindelse, som f.eks. EMAS, ikkediskriminationspolitikker samt telearbejde; foreslår, at mulighederne for at anvende fri software med tilstrækkelige sikkerhedsgarantier undersøges yderligere, med klart definerede gennemførelseskriterier og under hensyntagen til både direkte og indirekte omkostninger og fordele; understreger, at bestræbelserne bør fortsættes på områder, der allerede er omfattet, som f.eks. oversættelseskapacitet og ansættelse (EPSO), på grundlag af faktiske og begrundede behov;

6.   gentager, at det er vigtigt at styrke det interinstitutionelle samarbejde inden for bygningspolitikken; opfordrer de øvrige EU-institutioner til ligeledes at udvikle en mellem- og langsigtet bygningsstrategi indeholdende de målsætninger, der er anført i denne beslutning; understreger behovet for rettidigt at få de oplysninger, der er nødvendige for at kunne træffe afgørelse under den procedure, der er fastlagt i finansforordningens artikel 179, og at disse oplysninger bør omfatte vurderinger og cost-benefit-analyser vedrørende de forskellige alternative løsninger med angivelse af mulighederne for at leje eller købe samt gennemsigtige oplysninger om alternative finansieringsmuligheder, om de finansielle følger på lang sigt og om foreneligheden med den flerårige finansielle ramme (bilag 2 til Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2009 om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010 som ændret af Rådet)(5); er af den opfattelse, at det i den forbindelse er en central faktor at samarbejde med andre institutioner med henblik på en harmonisering af disse oplysninger for at give mulighed for en sammenligning af bygningskapacitet og omkostninger; understreger behovet for en specifik rapport og eventuelle anbefalinger vedrørende unødvendigt høje udgifter til vedligeholdelse, renovation og erhvervelse;

7.   understreger, at den samlede ekstraudgift for alle institutionerne i forbindelse med tilpasningen af personalelønninger og den igangværende retssag skønnes at ville beløbe sig til omkring 135 mio. EUR (for perioden fra juli 2009 til 31. december 2010), såfremt Domstolen giver Kommissionen medhold; bemærker, at afgørelsen ventes at blive afsagt i 2010, men at det ikke kan udelukkes, at den bliver forsinket indtil 2011;

Europa-Parlamentet

8.   understreger den grundlæggende udfordring, der består i at forvalte et vist antal usikkerhedsmomenter – som angivet herunder – i forhold til 2011-budgettet, der vil gøre fastsættelsen af præcise overslag og budgettering utroligt vanskeligt indtil de allerseneste etaper i proceduren, når der hersker større sikkerhed; opfordrer Parlamentets relevante organer og administrationen til rettidigt at tilvejebringe basisscenarier, der kan lette den endelige politiske beslutningstagning gennem en bedre forståelse af de tilhørende finansielle konsekvenser;

9.   minder om, at formålet med den ændringsskrivelse, Præsidiet forelagde for Budgetudvalget i september, er at tage højde for behov, der var uforudsete på tidspunktet for opstillingen af budgetoverslaget, og understreger, at dette ikke bør betragtes som en lejlighed til at revidere budgetoverslag, der er blevet vedtaget på et tidligere tidspunkt; forventer, at Præsidiet forelægger realistiske anmodninger, når det forelægger budgetoverslagene; er indstillet på at behandle Præsidiets forslag ud fra en helt behovsbaseret og forsigtig tilgang for at sikre, at institutionen fungerer korrekt og effektivt;

10.   fremhæver, at lovgivningsmæssig kvalitet er en af Parlamentets prioriteter, og at institutionen skal have tildelt de midler, der er nødvendige for at opnå denne kvalitet;

11.   understreger behovet for et fuldt integreret vidensforvaltningssystem; minder om behovet for at tilrettelægge en præsentation i Budgetudvalget af de mange informationskilder/-systemer, medlemmerne har til rådighed, og modtage den ønskede information om situationen for så vidt angår »vidensforvaltningssystemet« som aftalt på samrådet mellem Præsidiet og Budgetudvalget den 15. september 2009; er af den opfattelse, at et sådant system bør være let tilgængeligt via internettet; understreger behovet for at overveje, hvordan disse oplysninger bør gøres tilgængelige for de europæiske borgere;

12.   ville bifalde en analyse af Parlamentets web-TV-kanal, Europarl TV; anmoder navnlig om oplysninger om seertal og seernes geografiske og aldersmæssige spredning for at kunne evaluere, hvorvidt dette værktøjs mål er blevet opfyldt for så vidt angår udbredelse og de transmitterede oplysningers kvalitet og kvantitet;

13.   mener, at foranstaltninger med henblik på at få Lissabontraktaten til at fungere effektivt er afgørende prioriteter for 2011-budgettet, og at det hvis det skal lykkes vil nødvendiggøre en bedst mulig forvaltning af disponible ressourcer;

14.   understreger, at yderligere foranstaltninger på dette område imidlertid bør fastsættes inden for det samlede budget og rammerne for de finansielle overslag; er af den opfattelse, at det kunne være nyttigt at foretage en analyse af institutionernes andele over tid, der omfatter enhver væsentlig udvikling, der kunne begrunde ændringer af disse andele;

15.   understreger, at Parlamentet siden 2006 har været nødt til at medtage udgifter, som ikke var forudset i den frivillige erklæring fra 1988, som f.eks. medlemsstatutten og direkte og indirekte udgifter forbundet med dets nye rolle efter Lissabontraktaten; understreger behovet for en åben og tilbundsgående drøftelse af det aktuelle frivillige niveau på 20 % for Parlamentets budget; er af den opfattelse, at Præsidiet og Budgetudvalget bør samarbejde om at revurdere dette niveau, inden der indledes en interinstitutionel dialog om dette spørgsmål; mener, at dets udgifter ud fra de oprindelige FFR-referencebeløb, som der blev forhandlet frem til i 2006, og som har været i kraft siden 2007, bør holdes inden for det traditionelle loft på 20 %, under hensyntagen til de andre institutioners behov og den disponible margen;

16.   kan ikke kraftigt nok understrege det grundlæggende princip, at alle medlemmer på lige fod bør have adgang til en omfattende service af høj kvalitet, der gør det muligt for dem at arbejde og udtrykke sig samt modtage alle dokumenter på deres modersmål, således at de på bedst mulig måde kan handle på deres vælgeres vegne;

17.   afventer svar fra de kompetente organer om, hvordan begrebet en nulbaseret budgetpolitik, der også skelner mellem faste og variable omkostninger, kan anvendes i forbindelse med proceduren for Europa-Parlamentets budget; opfordrer Præsidiet til at forelægge årlige overslag over disse faste omkostninger for de regnskabsår, der svarer til FFR;

18.   understreger, at »løneffekten« for Parlamentet vil beløbe sig til omkring 14 mio. EUR, såfremt Kommissionen får medhold; ved ikke på nuværende tidspunkt, om dette kommer til at berøre budgettet for 2010 eller 2011;

19.   kræver en evaluering af anvendelsen af sekretariatsgodtgørelser og en vurdering af de samlede omkostninger i forbindelse med den forhøjelse, der for øjeblikket afventer godkendelse fra budgetmyndighedens to parter, inden der tages stilling til eventuelle yderligere forhøjelser i fremtiden; minder om, at de bredere omkostningsmæssige konsekvenser altid bør vurderes i forhold til nye foranstaltninger, som f.eks. i forbindelse med beslutninger om ordninger for ansatte og akkrediterede assistenter for 2010 og 2011; understreger navnlig, at ansættelse af yderligere assistenter i Bruxelles ville påvirke kontorsituationen, vedligeholdelse af bygninger og sikkerhed, it-udstyr, menneskelige ressourcer i forbindelse med administrative opgaver og generelle faciliteter; mener, at præsentationen i marts måned af bygningsstrategien på mellemlang sigt for de tre arbejdssteder er af afgørende betydning; fastholder, at der er behov for en langsigtet planlægning af bygningspolitikken med henblik på at sikre budgetmæssig holdbarhed;

20.   kræver en mellem- og langsigtet bygningsstrategi omfattende følgende aspekter: etablering af retningslinjer for planlægning og udvikling af bygninger, effektiv udnyttelse af eksisterende kontorer og andre lokaler, præcis evaluering af behov og tilvejebringelse af korrekte arbejdsforhold for Parlamentets ansatte og medlemmer, en effektiv strategi for vedligeholdelse og renovation af bygninger for at forhindre hændelser som dem i Parlamentet i Strasbourg i 2008 eller i henseende til asbest, en nøje undersøgelse af erstatningsspørgsmål og ansvar og håndhævelse af eventuelle erstatningskrav i forbindelse med skader, som tredjemand er ansvarlig for, samt en streng og gennemskuelig overholdelse af udbudsreglerne; kræver endvidere, at den mellem- og langsigtede bygningsstrategi sigter mod bæredygtighed, og at der tages hensyn til faktorer som miljøvenlighed, energieffektivitet og sundhed; fastholder endvidere, at mobilitetsrelaterede aspekter, navnlig hvad angår adgang for mennesker med motoriske eller sensoriske handicap også bør indgå i målsætningerne; understreger atter, at Budgetudvalget prioriterer erhvervelsen af bygninger frem for dyre lejemål eller leasing;

21.   minder om, at Præsidiet i forslaget til budgetoverslag for ændringsbudget 1/2010 foreslog yderligere 70 ansatte til udvalgssekretariaterne; understreger, at dette personale vil blive fordelt mellem tre grupper i forhold til det øgede arbejdspres, der forventes i lovgivningsvirksomheden efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse; mener, at denne fordeling bør underkastes en midtvejsevaluering inden juli 2011 for at afklare, om de tjenester, der har fået tildelt mere personale, reelt set har haft et større arbejdspres;

22.   understreger, at finansieringsoversigter og lignende omkostningsanalyser er af afgørende betydning for beslutningstagningen inden for Parlamentet; understreger, at disse bør anvendes systematisk, og at de bør angive, om det drejer sig om en tilbagevendende udgift eller en engangsudgift med direkte forbindelse til den pågældende foranstaltning, og bør ligeledes bør indeholde oplysninger om, hvorvidt der kan være mulige økonomiske konsekvenser for andre udgiftsposter;

23.   mener, at det er vigtigt med opfølgning og analyser på en række områder med klare forbindelser til budgettet, som f.eks. omstrukturering af generaldirektorater, en effektiv forvaltning af de menneskelige ressourcer og en professionel personalepolitik, en omkostnings- og energieffektiv bygningspolitik hvad angår placering, ikkediskrimination, EMAS, offentlige udbud og foranstaltninger, der gennemføres i forlængelse af anbefalingerne i forbindelse med budgetdecharge; understreger behovet for en løbende opfølgning og analyse af Parlamentets budgetgennemførelse generelt; minder i den forbindelse om den negative mediedækning i forbindelse med udbetaling af tilskud til slægtninge til parlamentsansatte, og kræver, at sekretariatet på forhånd undersøger tilskud til aktiviteter med eventkarakter og underretter det kompetente udvalg;

24.   noterer sig den revision, som allerede er blevet gennemført af GD INLO, og som har resulteret i en omstrukturering af dette generaldirektorat; mener, at resultaterne af denne revision bør anvendes som grundlag for yderligere skridt, som f.eks. periodiske og systematiske revisioner foretaget af godkendte nationale organer med henblik på at undersøge metoden for vedligeholdelsespolitik og for at garantere sikkerheden for mennesker og udstyr i bygningerne;

25.   understreger, at det er nødvendigt at få en fuldstændig finansieringsoversigt vedrørende huset om europæisk historie, når arkitektkonkurrencen er overstået, da det ellers ikke vil være muligt at foretage en tilbundsgående evaluering af de langsigtede udgifter i henseende til Parlamentets bygningspolitik og Parlamentets budget;

26.   understreger, at der bør foretages de nødvendige forberedelser for at blive klar til at modtage observatører fra Kroatien med henblik på en mulig udvidelse af EU;

Andre EU-institutioner

27.   kræver realistiske og omkostningsbaserede budgetanmodninger, hvor der i fuldt omfang er taget hensyn til behovet for at forvalte de begrænsede ressourcer optimalt, og som skal forelægges i god tid; så gerne, at der blev gennemført en budgetmæssig analyse af konsekvenserne af Lissabontraktaten for hver af institutionerne i 2010/2011 og i givet fald af, hvordan eventuelle anmodninger om yderligere bevillinger skal begrundes;

28.   mener, at det ville være fornuftigt at anmode om oplysninger om og sammenligne de andre institutioners ordninger med hensyn til lønninger, godtgørelser og rejseudgifter; understreger, at gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed naturligvis er af afgørende betydning;

29.   ønsker at følge op på sidste års prioritering om en bedre fordeling af de disponible ressourcer institutionerne imellem, herunder de konkrete foranstaltninger, der er truffet med hensyn til oversættelse, og mener, at tolkning igen burde undersøges i denne forbindelse;

30.   opfordrer sin ordfører for 2010-budgettet til at foretage individuelle besøg i Rådet, Domstolen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse for at konsultere dem, inden overslagene udarbejdes, og rapportere tilbage til Parlamentets Budgetudvalg;

o
o   o

31.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. (2) EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17. (3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (4) EUT C 269 af 10.11.2009, s. 1. (5) Vedtagne tekster, P7_TA(2009)0115.

Europa-Parlamentets beslutning af 25. marts 2010 om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter: Hvilken strategi skal følges? (2009/2105(INI))

P7_TA(2010)0088 A7-0029/2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. maj 2009 om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter (KOM(2009)0234),

–   der henviser til Kommissionens grønbog af 15. oktober 2008 om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder, produktionskrav og kvalitetsordninger (KOM(2008)0641),

–   der henviser til sin beslutning af 10. marts 2009 om sikring af fødevarekvalitet - harmonisering eller gensidig anerkendelse af standarder(1),

–   der henviser til sin udtalelse af 9. oktober 1998 om en kvalitetspolitik for landbrugsprodukter og levnedsmidler(2),

–   der henviser til Kommissionens arbejdsdokument fra oktober 2008 om ordninger for certificering af fødevarekvalitet,

–   der henviser til sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik,

–   der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne (KOM(2008)0040),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0029/2010),

A.   der henviser til, at Den Europæiske Union har verdens strengeste kvalitetsnormer for fødevareprodukter, og at disse normer er i overensstemmelse med de europæiske forbrugeres ønske og er et middel til at maksimere merværdien,

B.   der henviser til, at støtte til små og mellemstore bedrifter, hvis produktions- og forbrugsniveauer opfylder lokale behov, kommer både traditionelle og empiriske landsbrugsmetoder til gode og sikrer, at de anvendes i overensstemmelse med de højeste kvalitets- og sikkerhedsstandarder,

C.   der henviser til, at de europæiske kvalitetsprodukter udgør en levende gastronomisk kulturarv i Unionen, og til, at de spiller en vigtig rolle som et økonomisk og socialt aktiv i mange europæiske regioner, hvor de underbygger aktiviteter, der er direkte knyttet til de lokale forhold, navnlig i landdistrikterne,

D.   der henviser til, at den nuværende politik vedrørende distributionskæden indvirker på små producenters muligheder for at nå en bred målgruppe,

E.   der henviser til, at forbrugerne udviser stadig stigende interesse ikke blot for fødevaresikkerhed, men også for fødevarernes oprindelse og for produktionsmetoder; der henviser til, at EU allerede har taget konsekvensen af denne tendens ved at indføre fire kvalitets- og oprindelsesordninger for fødevarer, nemlig den beskyttede oprindelsesbetegnelse (BOB), den beskyttede geografiske betegnelse (BGB), den garanteret traditionelle specialitet (GTS) og økomærket,

F.   der henviser til, at forbrugerne forbinder disse certificeringsordninger med en garanti for høj kvalitet,

G.   der henviser til, at ny teknologi kan anvendes til at give detaljerede oplysninger om landbrugsprodukter og fødevarers oprindelse og karakteristika,

Generelle bemærkninger

1.   glæder sig over Kommissionens meddelelse og over, at den har indarbejdet flere af de henstillinger, som Parlamentet kom med i forlængelse af den refleksionsproces, der blev indledt med Kommissionens grønbog om landbrugsprodukters kvalitet; ønsker at se de foranstaltninger, der foreslås af Parlamentet i nærværende beslutning, gennemført så hurtigt som muligt, således at den feedback, der er modtaget fra landbrugere og producenter under høringsprocessen, kan blive omsat effektivt i praksis, og således at hensigtsmæssigheden, nødvendigheden og forholdsmæssigheden af det foreslåede regelsæt kan blive vurderet, bl.a. under hensyntagen til virkningerne af den økonomiske krise og nødvendigheden af ikke at skabe yderligere omkostninger eller byrder for producenterne;

2.   beklager, at Kommissionens meddelelse ud fra en forenklingsmålsætning, som kan vise sig at virke mod hensigten, kun i begrænset omfang har taget hensyn til de ønsker, de berørte sektorer gav udtryk for efter offentliggørelsen af grønbogen;

3.   understreger, at kvalitet er en afgørende faktor i hele fødevarekæden og et væsentligt aktiv for konkurrenceevnen hos de europæiske producenter af landbrugsfødevarer; mener, at kvalitet kan give europæiske producenter betydelige handelsfordele og bidrage indirekte til udviklingen af landdistrikter;

4.   mener, at EU's kvalitetspolitik kan forbedre konkurrenceevnen og medføre en merværdi for økonomien i Europas regioner, og at kvalitetsproduktion af landbrugsprodukter og landbrugsfødevareprodukter ofte er den eneste chance for mange landdistrikter med begrænsede produktionsalternativer; betragter endvidere kvalitet som en drivkraft for produktdiversitet og et middel til at udvikle arbejdsstyrkens kvalifikationer;

5.   opfordrer til en styrkelse af EU's kvalitetspolitik, fordi den giver EU's producenter et væsentligt incitament til at forbedre deres indsats med hensyn til kvalitet, fødevaresikkerhed og respekt for miljøet; mener, at denne politik kan bidrage væsentligt til at øge merværdien af EU's landbrugs- og fødevareproduktion på et stadig mere globaliseret marked;

6.   er overbevist om, at en kvalitetspolitik kan skabe en betydelig udvikling i europæisk landbrug, fordi kvalitetsproduktion er et område med højt output, hvor f.eks. BGB-produkterne alene allerede har en værdi på over 14 mia. EUR;

7.   mener, at en indførelse af forskellige beskyttelsesniveauer for europæiske kvalitetsbetegnelser kan medføre en urimelig forskelsbehandling, især hvis det primært er økonomiske kriterier, der lægges til grund herfor; mener derfor, at alle geografiske betegnelser bør nyde samme grad af anerkendelse;

8.   anser det i lyset af det stadig mere åbne marked for nødvendigt, at EU inden for rammerne af WTO-forhandlingerne forfægter princippet om, at kvalitetsprodukter skal beskyttes effektivt gennem ordningerne for beskyttelse af intellektuel ejendomsret;

9.   understreger, at Kommissionen i WTO-forhandlingerne skal søge at opnå en aftale om »ikke-handelsmæssige hensyn«, som kan sikre, at importerede landbrugsprodukter opfylder de samme EU-krav inden for områder som fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljøbeskyttelse, som gælder for landbrugsprodukter fremstillet inden for Unionen;

10.   mener, at EU's nye kvalitetspolitik bør være mere åben over for produkter fra de nye medlemsstater, der fik adgang til systemet for registrering af geografiske betegnelser for blot få år siden; mener, at de krav, der skal opfyldes for at registrere et givent produkt, bør være gennemsigtige og forståelige, ikke blot for ansøgerne (producenterne), men også for forbrugerne;

11.   mener, at kontrollen og samordningen mellem Kommissionen og medlemsstaterne bør øges for at sikre, at importerede fødevarer opfylder Fællesskabets standarder med hensyn til såvel kvalitet og fødevaresikkerhed som miljø og sociale aspekter;

12.   understreger behovet for kvalitetsstandarder, der kan sikre en effektiv kommunikation med forbrugerne vedrørende den måde, hvorpå produkterne er blevet fremstillet, og give incitamenter til en forbedring af disse standarder og derigennem bidrage til opfyldelsen af EU's bredere politiske målsætninger;

13.   mener, at EU's kvalitetspolitik skal knyttes tæt til reformen af den fælles landbrugspolitik efter 2013; anser det for nødvendigt, at EU i forbindelse med denne politik yder finansiel støtte med henblik på at opnå en landbrugsfødevareproduktion af høj kvalitet; mener, at denne støtte skal bestå i at udvikle, diversificere og stimulere adgangen til den fælles landbrugspolitiks anden søjle, navnlig hvad angår modernisering af bedrifter og oprettelse og udvikling af mikrovirksomheder i landdistrikterne; understreger, at finansiel støtte til udvikling af produktkvalitet kan bidrage til, at semisubsistenslandbrug i højere grad orienterer sig i retning af markedet; mener, at producentorganisationerne har brug for mere støtte, navnlig således at små producenter ikke stilles ugunstigt;

14.   understreger, at diversitet fortsat skal være Europas største aktiv, og at alle kvalitetsprodukter, der opfylder de kriterier, som Unionen har defineret, bør anerkendes og beskyttes; vurderer, at det er nødvendigt, at den fælles landbrugspolitik efter 2013 understøtter kvalitetspolitikken, og navnlig producenternes indsats for at fremme mere miljøvenlige produktionsmetoder; gør opmærksom på, at regionerne er den fælles landbrugspolitiks partnere, og at de medfinansierer og styrer landdistriktsudviklingen; tilføjer, at regionerne på grund af deres geografiske nærhed er producenternes partnere, hvilket navnlig gælder producenter af traditionelle og økologiske produkter; mener, at regionerne bør være tilknyttet processen for anerkendelse og fremme af produkter, der er forsynet med en kvalitetsbetegnelse, samt traditionelle og økologiske produkter;

EU's landbrugskrav og handelsnormer

15.   understreger behovet for en formel anerkendelse af den indsats, der ydes af europæiske landbrugsproducenter for at opfylde EU's kvalitets-, miljø-, dyrevelfærds- og sundhedsstandarder;

16.   opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af forskellige modeller for, hvordan de europæiske producenter på deres produkter kan demonstrere den indsats, de gør med hensyn til kvalitet, fødevaresikkerhed og respekt for alle europæiske produktionsstandarder, herunder modellen med et EU-kvalitetsmærke, som kun bør kunne anvendes for landbrugsvarer, der er 100 % produceret i EU, og som - da det vil attestere opfyldelsen af lovkrav, der er underkastet officiel kontrol - under ingen omstændigheder må føre til merudgifter for aktørerne eller økonomiske eller administrative byrder for de medlemsstater, som udøver kontrollen;

17.   mener, at EU-landbrugsprodukter i sig selv lever op til en kvalitetsstandard, eftersom de er produceret i overensstemmelse med EU's regler for produktkvalitet, bæredygtig produktion samt miljø- og sundhedskriterier (krydsoverensstemmelse); hertil kommer, at Europas kulturlandskaber bevares gennem dyrkningen af landbrugsprodukter; der bør på denne baggrund være mulighed for mærkning med kvalitetsbetegnelsen »dyrket [produceret, fremstillet] i Europa«;

18.   mener, at sektorspecifikke handelsnormer spiller en vigtig rolle i produktionskæden og derfor bør bevares, idet de gør ændringer på markedet gennemsigtige, gør det muligt for køberne at sammenligne produkters pris, størrelse og kvalitet og sikrer lige vilkår i europæisk konkurrence;

19.   går ind for, at der indføres supplerende fakultative forbeholdte udtryk, og navnlig at der fastlægges klare definitioner af betegnelserne »bjerg-«, »ø-«, »lokal-« og »lav-CO2-produkt« og udarbejdes EU-retningslinjer for brugen heraf; udtrykker desuden støtte til harmonisering på fællesskabsplan af betegnelsen »bjergprodukt«, som i øjeblikket kun er reguleret i nogle få medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at videreudvikle CO2-fodaftryk-mærkningen i retning af en mere omfattende måling af det »økologiske fodaftryk«, da mærkning eller betegnelser, som kun refererer til kulstofniveauet, negligerer andre vigtige miljømæssige aspekter, såsom indvirkningen på vandressourcer og biodiversitet;

20.   mener, at det er nødvendigt at fremme frivillig mærkning af andre miljø- og dyrevenlige produktionsmetoder såsom »integreret produktion«, »udendørs græsning« og »bjerglandbrug«;

21.   mener, at det er nødvendigt at beskytte produkter fra bjergområder og GMO-frie områder; anmoder derfor Kommissionen om at gøre enhver mulig indsats for at sikre en passende beskyttelse af produkter fra disse regioner;

22.   opfordrer Kommissionen til at indlede en refleksionsproces vedrørende muligheden af at indføre kvalitetsindikatorer i relation til de sociale produktionsbetingelser, f.eks. producenternes indkomster og kontraktuelle forhold mellem producenter, forarbejdningsvirksomheder og markedsførere;

23.   finder det hensigtsmæssigt, der for friske landbrugsvarers vedkommende angives oprindelsesland, og at der for forarbejdede produkter med kun én ingrediens angives herkomststedet for den landbrugsråvare, der er anvendt i slutproduktet, med henblik på at sikre større gennemsigtighed og sporbarhed og sætte forbrugeren i stand til at træffe et kvalificeret valg;

24.   bemærker, at mærkning med produktionssted er blevet gennemført med succes i lande som Australien og USA, og at der allerede anvendes en obligatorisk produktionsstedsmærkning i EU for adskillige landbrugsprodukter;

25.   påpeger, at supplerende og specifikke oplysninger er frivillige, og at mærkningen ikke må resultere i en overdreven informationsmængde; mener, at EU-kvalitetsmærket først og fremmes bør være let genkendeligt;

26.   mener, at man også bør overveje alternative informationsmetoder såsom information via internettet, i stregkoder eller på kvitteringen;

27.   opfordrer Kommissionen til at gennemføre en grundig teknisk og økonomisk undersøgelse med henblik på at sikre, at den nye lovgivning ikke medfører urimelige omkostninger for fødevareforarbejdningsindustrien, herunder navnlig for små og mellemstore producenter; finder, at en sådan undersøgelse bør omfatte mulighederne for at indføre obligatorisk produktionsstedsmærkning af forarbejdede produkter, der indeholder »'betydelige ingredienser«(forstået som en ingrediens i en fødevare, der repræsenterer mere end 50 % af varens tørvægt) eller »karakteriserende ingredienser« (forstået som en ingrediens i en fødevare, som forbrugeren sædvanligvis forbinder med fødevarens betegnelse), som defineret i artikel 2 i den foreslåede EU-forordning om fødevareinformation til forbrugerne;

28.   anmoder om, at forenklingen af standarderne og styrkelsen af EU-kvalitetsmærkets troværdighed kommer til at udgøre et supplement til allerede eksisterende certifikater og lokale, regionale eller nationale oprindelsesbetegnelser i medlemsstaterne;

29.   anmoder Kommissionen om at sikre sammenhængen i sine forslag vedrørende politikken for landbrugsprodukters kvalitet for så vidt angår tilgangen til spørgsmålet om angivelse af oprindelsesland og den foreslåede forordning om fødevareinformation til forbrugerne; mener, at kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter bør implementeres på en måde, som tager højde for omkostningerne ved nye politikker samt for særlige karakteristika i bestemte sektorer såsom sektoren for forarbejdede landbrugsprodukter;

Geografiske betegnelser og traditionelle specialiteter

30.   anser de beskyttede oprindelsesbetegnelser og ordningen med geografiske betegnelser for at være et af de instrumenter under den fælles landbrugspolitik, der skal anvendes til at støtte udviklingen af landdistrikter, beskytte regionernes kulturarv og fremme diversificeringen af beskæftigelsen i landdistrikter;

31.   mener, at geografiske betegnelser har væsentlig betydning for europæisk landbrug; er af den opfattelse, at de tre registreringsordninger for geografiske betegnelser (for vin, for spiritus og for landbrugsprodukter og fødevarer) bør opretholdes i deres nuværende udformning;

32.   mener, at det nuværende EU-system for beskyttelse af produkter med geografisk betegnelse bør opretholdes, og at alle geografiske betegnelser bør nyde beskyttelse på EU-plan; er endvidere af den opfattelse, at der ikke bør indføres nye parallelle nationale eller regionale beskyttelsessystemer, eftersom dette kan føre til uensartede beskyttelsesniveauer; mener heller ikke, der er nogen grund til at indføre yderligere fødevarecertificeringsordninger på fællesskabsplan, eftersom dette vil devaluere de eksisterende ordninger og forvirre forbrugerne;

33.   mener desuden, at de to eksisterende redskaber - beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) og beskyttet geografisk betegnelse (BGB) - også bør bevares i fremtiden i betragtning af den høje grad af anerkendelse og succes, de nyder; mener, at det er nødvendigt at gøre forskellen mellem BOB og BGB tydeligere for forbrugerne, og at dette kan opnås gennem en generel informations- og promoveringsindsats, der skal have finansiel fællesskabsstøtte i forbindelse med både det internationale marked og tredjelande, bl.a. ved at øge procentdelen af Fællesskabets medfinansiering;

34.   mener, at EU's nuværende regler for geografiske betegnelser skal suppleres med henblik på at sikre fuld anerkendelse og styrkelse af den rolle, der spilles af de organisationer, som medlemsstaterne har udpeget eller godkendt til at administrere, beskytte og/eller fremme de intellektuelle ejendomsrettigheder, som registreringen som BGB-produkt indebærer;

35.   mener, at det på grundlag af producenternes erfaringer er kommet frem, at forvaltningen af produktkvaliteten gennem BOB- og BGB-specifikationer og effektiviteten af beskyttelsen mod misbrug ikke er tilstrækkeligt til at sikre yderligere udvikling af produkter med en geografisk betegnelse; vurderer, at EU's lovgivning bør ændres, således at medlemsstaterne kan anerkende og styrke den rolle, der spilles af de organisationer, som de udpeger eller godkender til at administrere, beskytte og/eller fremme BGB-produkter og hertil knyttede intellektuelle ejendomsrettigheder, samt give sådanne organisationer beføjelse til at tilpasse produktionspotentialet til markedets krav på grundlag af retfærdige og ikke-diskriminerende principper;

36.   foreslår en styrkelse af rollen for de konsortier, der er indehavere af de geografiske betegnelser(3), med henblik på at fastlægge lovgivningen for såvel styring af mængderne som anvendelsen af geografiske betegnelser for de fremstillede produkter; mener, at konsortier bør kunne spille en rolle i koordineringen af de økonomiske aktører, for at opnå den størst mulige overensstemmelse mellem de mængder, der fremstilles og markedsføres, og de mængder, som markedet kan absorbere, samt promoveringsforanstaltningerne rettet mod landmænd og forbrugere; vurderer, at de forskellige produktions-, forarbejdnings- og distributionsleds beståen således ville være bedst sikret, idet denne beståen er afgørende for at sikre landområdernes liv; tilføjer, at styring af mængden er et af kravene til styring af kvaliteten; mener, at definitionen af konsortiernes rolle bør præciseres i fællesskabsbestemmelserne; mener, at gældende praksis og indhøstede erfaringer i de forskellige EU-medlemsstater kunne registreres og anvendes til at definere konsortiernes rettigheder og pligter;

37.   mener, at der ikke bør føjes yderligere kriterier til registreringsprocessen for disse redskaber, men at målet snarere bør være forenkling; bemærker, at de nuværende procedurer for registrering af BOB'er og BGB'er er komplicerede og langvarige; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge, hvordan denne proces kan fremskyndes;

38.  Understreger nødvendigheden af at strømline proceduren for ansøgning om registrering, men støtter ikke idéen om at afkorte kontrolproceduren ved på vilkårlig vis at afvise ansøgninger, som Kommissionen vurderer som mangelfulde, på et tidligt stadie; beklager det forhold, at Kommissionens første vurdering i mange tilfælde er forhastet eller ikke passer til den pågældende sag på grund af en mangelfuld forståelse af produktets specifikke egenskaber eller af de lokale marked;

39.   opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse vedrørende den relevante information (i form af mærkning og alle andre til rådighed stående midler), som skal kræves for BOB-/BGB-produkter, der markedsføres under en detailhandlers eget handelsnavn; opfordrer til, at der indføres et krav om obligatorisk BOB- og BGB-registrering, når et produkt markedsføres under en detailhandlers eget handelsnavn;

40.   vurderer, at i tilfælde, hvor et BGB-produkt anvendes som ingrediens, bør den organisme, der er ansvarlig for den pågældende geografiske betegnelse, eller den kompetente myndighed kunne definere reglerne vedrørende anvendelsen af dets navn i salgsbetegnelserne for forarbejdede produkter og børe have beføjelse til at føre specifik kontrol for at sikre, at BGB-produktets egenskaber, image eller omdømme ikke er blevet forfalsket; vurderer, at Kommissionen bør indføre klare retningslinjer for anvendelsen af navnet på BGB-produkter, der indgår som ingrediens i et forarbejdet produkt, i dettes mærkning, med henblik på at undgå vildledning af forbrugerne;

41.   støtter indførelsen af fællesskabsregler, der giver de organismer, der administrerer geografiske betegnelser, mulighed for at fastsætte regler for emballering af deres produkter for at undgå enhver forringelse af deres høje kvalitet;

42.   modsætter sig idéen om, at geografiske betegnelser kan erstattes af varemærker, da der juridisk er tale om vidt forskellige instrumenter; fastholder, at det er nødvendigt at forklare forskellene mellem varemærker og geografiske betegnelser bedre; opfordrer til en effektiv gennemførelse af de eksisterende fællesskabsregler, der forbyder registrering af et varemærke, der indeholder eller henviser til BOB/BGB, hvis den, der ansøger om registrering, ikke repræsenterer de pågældende BOB/BGB'ers producentorganisationer;

43.   kræver desuden, at myndighederne i alle medlemsstater skal være underlagt en gennemgribende og generel forpligtelse til at beskytte BGB'er; ønsker at se denne målsætning konkretiseret gennem en ændring af forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler(4) og gennem en bedre definition af de kontrolprocedurer, der kan tages i anvendelse i alle faser, både før og efter markedsføringen af produkterne;

44.   mener, at den garanterede traditionelle specialitet (GTS) bør bevares som redskab, medens de hertil knyttede regler for registrering bør forenkles yderligere; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at revidere GTS-instrumentet, undersøge mulighederne for at fremskynde ansøgningsproceduren, mulighederne for at tilbyde en bedre produktbeskyttelse i henhold til denne ordning samt alle andre midler, som kan gøre netop denne ordning mere attraktiv for producenterne; erindrer om, at GTS er et forholdsvis nyt redskab, hvilket forklarer dets indtil nu begrænsede udbredelse; mener, at dette redskab bør formidles bedre til producenterne, så det får mulighed for at blive et velkendt redskab for kvalitetsfremme i Europa;

45.   mener, at Kommissionen for at hindre, at viden om traditionel kost og den måde, hvorpå den er blevet tilberedt gennem generationer, går tabt, bør overveje at oprette en europæisk videnbank for gamle opskrifter og historiske tilberedningsmetoder;

46.   støtter indførelsen af værktøjer, der giver mulighed for kollektiv fremme af og reklamering for små traditionelle og lokale håndværksproduktioner med stærk tilknytning til specifikke områder og med et geografisk navn, for hvilke de procedurer, der giver adgang til BOB og BGN, ville være for tunge og omkostningskrævende;

47.   erindrer om, at visse geografiske betegnelser systematisk forfalskes i tredjelande; påpeger, at dette undergraver BGB-produkternes omdømme og image og vildleder forbrugerne; understreger, at det for producenterne er en lang og vanskelig procedure at opnå beskyttelse af en geografisk betegnelse i tredjelande, fordi hvert land kan have udviklet sit eget specifikke beskyttelsessystem; opfordrer Kommissionen til at yde teknisk og finansiel støtte til de organisationer, der administrerer geografiske betegnelser, med henblik på at lette løsningen af forfalskningsproblemer;

48.   slår til lyd for øget beskyttelse af geografiske betegnelser

49.   mener, at kampagnerne for at informere om og fremme systemet med sui generis-beskyttelse af geografiske betegnelser skal intensiveres; håber, at Kommissionen fortsat vil fremme idéen med geografiske betegnelser over for tredjelande, navnlig ved at øge den tekniske bistand til de europæiske BGB-producenter og/eller deres repræsentative organisationer;

Integreret produktion

50.   anser det for nødvendigt at fremme produktionssystemer, der er miljøvenlige og bygger på en rationaliseret anvendelse af rå- og hjælpestoffer, som f.eks. »integreret produktion«;

51.   fremhæver, at de europæiske landbrugeres og kvægavleres indsats for fødevaresikkerheden, miljøet og dyrevelfærden i forhold til import fra tredjelande vil blive tydeliggjort, hvis der indføres fællesskabsbestemmelser om integreret produktion; opfordrer til, at der samtidig indledes en salgsfremme- og markedsføringskampagne for europæisk integreret produktion;

52.   støtter fremme af systemer til produktion af kvalitetsfødevarer på grundlag af bæredygtighedskriterier, som f.eks. integreret produktion; anmoder om, at der fastsættes fællesskabsbestemmelser på området med henblik på at harmonisere de forskellige medlemsstaters gældende kriterier, og at de ledsages af en passende salgsfremmende kampagne, der oplyser forbrugerne om de mest relevante aspekter af europæisk integreret produktion;

Økologisk landbrug

53.   bekræfter sin tro på, at økologisk landbrug og integreret produktion giver sundhedsmæssige gevinster for forbrugerne, i kraft af sine produktionsprocesser undgår de miljøskader, som er forbundet med brugen af kunstgødning, samt rummer betydelige vækstmuligheder for europæiske landbrugere, selv om det ikke i sig selv udgør løsningen på problemet med den fremtidige globale fødevareforsyning; støtter de seneste bestræbelser på at udvikle et ny EU-økomærke, der kan anvendes på alle EU-landbrugsprodukter;

54.   mener, at der er behov for et egentligt indre marked for økologiske produkter, hvilket indførelsen af et obligatorisk EU-mærke er et vigtigt bidrag til; udtrykker i den forbindelse sin støtte til de rammer, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91(5), og håber, at hele forordningens lovgivningsmæssige potentiale hurtigst muligt vil blive realiseret, selv om den først er trådt i kraft for nylig;

55.   understreger, at både medlemsstaterne og EU har pligt til at fremme kvalitetsprodukter og beskyttelsen heraf på internationalt niveau; mener i denne forbindelse, at der er brug for strengere kontrol med økologiske produkter fra tredjelande for at sikre en fair konkurrence mellem økologiske produkter fra EU og tredjelande;

56.   påpeger, at fremkomsten af produkter fra det konventionelle landbrug, som er mærket på en måde, der giver indtryk af, at der er tale om økologiske produkter, skader udviklingen af EU's indre marked for økologiske produkter; er derfor bekymret over forsøg på at udvide anvendelsen af miljømærket til fødevarer, som ikke er produceret i overensstemmelse med principperne for økologisk landbrug;

57.   konstaterer med bekymring, at der er et voksende antal private miljømærker inden for nonfoodprodukter, som er en sektor i stærk vækst, der ikke er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91(6); anmoder Kommissionen om at evaluere hensigtsmæssigheden af at udvide forordningen til at omfatte denne sektor;

58.   fastholder, at det for at få det indre marked for økologiske produkter til at fungere bedre er nødvendigt at:

59.   glæder sig over oprettelsen af kontorer for traditionelle og økologiske produkter på medlemsstatsplan; mener, at der i alle medlemsstater bør være enten offentlige eller private institutioner, der er anerkendt af både producenter som forbrugere, og som skal have til opgave at fremme og kontrollere den nationale produktion af økologiske kvalitetsprodukter;

60.   opfordrer Kommissionen til at angive, hvordan den agter at fremme lokal handel med miljøvenlige landbrugsprodukter;

Private certificeringsordninger

61.   påpeger, at de private certificeringsordninger på nuværende tidspunkt ikke indebærer nogen supplerende information for så vidt angår produkternes kvalitet, men derimod ofte er ved at blive en økonomisk og administrativ byrde for landbrugere, der ønsker at få adgang til markedet;

62.   opfordrer til, at der foretages en undersøgelse af alle private kvalitetscertificeringsordninger, som europæiske producenter pålægges at overholde over de kvalitetsspecifikationer, der allerede kræves i henhold til EU-lovgivningen; støtter indførelsen af en EU-rammelovgivning med grundlæggende principper for en gennemsigtig gennemførelse af de pågældende private certificeringsordninger;

63.   støtter Kommissionens initiativ til at udarbejde retningslinjer for god praksis for anvendelsen af alle ordninger, der vedrører landbrugsprodukters kvalitet; mener, at disse retningslinjer skal følges af aktørerne og indeholde en række koncepter, der kan sætte produktionssektoren i stand til at øge produkternes merværdi, fremme den gensidige anerkendelse af certificeringsordninger og produktionssektorens deltagelse i udarbejdelsen af disse og via producentsammenslutninger forenkle de administrative krav forbundet med certificering med henblik på at nedbringe landbrugernes omkostninger mest muligt;

Informations- og kommunikationspolitikken

64.   beklager, at Kommissionen i sin meddelelse ikke omtaler behovet for forbrugsfremmende foranstaltninger for at sikre rentabiliteten af de europæiske landbrugeres indsats med hensyn til kvalitet, fødevaresikkerhed og miljø; mener, at de eksisterende instrumenter for forbrugsfremme, som EU råder over, bør reformeres, så deres effektivitet kan forbedres; foreslår i denne forbindelse, at den støtte til forbrugsfremme, som for nylig er indført i vinsektoren, udvides til hele EU-markedet;

65.   støtter en europæisk indsats for at oplyse så bredt og så effektivt som muligt om fordelene ved EU's politikker til fremme af fødevaresikkerhed og -kvalitet; henstiller, at Kommissionen og medlemsstaterne intensiverer deres bestræbelser på at informere om og fremme kvalitets- og fødevaresikkerhedsstandarder for fællesskabsprodukter;

66.   mener, at disse kommunikations- og informationsbestræbelser vedrørende geografiske betegnelser og fællesskabsvaremærker kan udføres af offentlige og/eller private enheder, enkeltpersoner eller organisationer;

67.   vurderer, at Kommissionen og medlemsstaterne i lyset af betydningen af EU's marked for forbrugerne bør yde supplerende finansielle midler til forbrugsfremmeprogrammer på det indre marked, og samtidig fortsætte med at øge budgettet for forbrugsfremmekampagner i tredjelande;

68.   understreger, at informationspolitikken ikke blot bør målrettes forbrugere, men også producenter, eftersom sidstnævntes adfærd nøje er forbundet med deres viden om markedet og om forbrugernes tilfredshed med kvaliteten af deres produkter;

69.   understreger den rolle, som EU-støtten potentielt kan spille på dette område, navnlig i form af midler fra ELFUL (Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne); understreger imidlertid, at kreditbetingelserne for små producenter er blevet strammet som følge af den globale finanskrise, og at dette i betydeligt omfang begrænser deres adgang til den samfinansiering, som anvendes i programmerne for landdistriktsudvikling; foreslår på dette grundlag Kommissionen at overveje en harmonisering af ordningen med landbrugskreditter på EU-plan;

70.   går ind for at fremme landbrugsmarkeder, der direkte forvaltes af landmændene som salgssteder for lokale sæsonprodukter, eftersom man på denne måde kan sikre en rimelig pris for kvalitetsprodukter, samtidig med at produktets tilknytning til sit oprindelige område konsolideres, og forbrugerne tilskyndes til at træffe informerede valg på grundlag af kvalitet; mener, at medlemsstaterne bør tilskynde til oprettelsen af markedsføringsenheder, hvor producenterne direkte kan introducere forbrugerne til deres produkter;

71.   opfordrer til, at der indføres programmer for fremme af salg på det lokale marked med henblik på at støtte lokale og regionale forarbejdnings- og markedsføringsinitiativer; mener, at dette kan opnås f.eks. gennem producentsammenslutninger, i betragtning af deres bidrag til at øge merværdien i landdistrikterne;

o
o   o

72.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0098. (2) EFT C 328 af 26.10.1998, s. 232. (3) F.eks. »consortium« i Italien, »consejo regulador« i Spanien, og »organisme de défense et de gestion« eller »détenteur d'IG« i Frankrig. (4) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. (5) EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1. (6) EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 25. marts 2010 om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene og udviklingssamarbejdet (2009/2150(INI))

P7_TA(2010)0089 A7-0034/2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til G20-topmødet i Pittsburgh den 24.-25. september 2009 og G20-topmødet i London den 2. april 2009,

–   der henviser til G8-topmødet i L'Aquila, Italien, den 8.-10. juli 2009,

–   der henviser til FN's millenniumerklæring af 8. september 2000, der fastlægger millenniumudviklingsmålene (MDGs) som målsætninger fastsat i fællesskab af det internationale samfund, bl.a. med henblik på udryddelse af fattigdom og sult,

–   der henviser til »The European Consensus on Development(1) og EU's adfærdskodeks om komplementaritet og arbejdsdeling i udviklingspolitik(2),

–   der henviser til Monterreykonsensussen vedtaget på den internationale konference om finansiering af udvikling i Monterrey, Mexico, den 18.-22. marts 2002,

–   der henviser til Pariserklæringen om bistandseffektivisering og Accrahandlingsplanen,

–   der henviser til rapporten fra Den Internationale Valutafond (IMF) med titlen »The Implications of the Global Financial Crisis for Low-Income Countries‐An Update« offentliggjort i september 2009,

–   der henviser til IMF-rapporten med titlen »Global Economic Outlook - Sustaining the Recovery« offentliggjort i oktober 2009,

–   der henviser til IMF-rapporten med titlen »World Economic Outlook Update« offentliggjort i januar 2010,

–   der henviser til beretningen fra Verdensbanken med titlen »Protecting Progress: The Challenge Facing Low-Income Countries in the Global Recession« offentliggjort i september 2009,

–   der henviser til beretningen fra Verdensbanken med titlen »Global Development Finance: Charting a Global Recovery 2009«, der blev offentliggjort i juni 2009,

–   der henviser til beretningen fra Verdensbanken med titlen »Global Economic Prospects - Crisis, Finance and Growth« offentliggjort i januar 2010,

–   der henviser til Den Årlige Europæiske Beretning om Udvikling med titlen »Overcoming Fragility in Africa - Forging a New European Approach« offentliggjort i oktober 2009,

–   der henviser til rapporten udarbejdet af konsulentfirmaet HTSPE med titlen »The Aid Effectiveness Agenda: Benefits of a European Approach« for Kommissionen og offentliggjort i oktober 2009,

–   der henviser til rapporten fra FN's arbejdsgruppe om millenniumudviklingsmålene »MDG Gap Task Force« med titlen »Strengthening the Global Partnership for Development in a Time of Crisis« offentliggjort i september 2009,

–   der henviser til UNCTAD's rapport med titlen »Trade and Development Report, 2009« offentliggjort i september 2009,

–   der henviser til UNCTAD-rapporten »The Least Developed Countries Report 2009: The State and Development Governance«,

–   der henviser til sin beslutning af 26. november 2009 om topmødet i FAO og fødevaresikkerhed(3),

–   der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2009 om følgerne af den internationale finansielle og økonomiske krise for udviklingslande og udviklingssamarbejde(4),

–   der henviser til sin høring om den globale finanskrises virkninger for udviklingslandene og udviklingssamarbejdet, der fandt sted den 10. november 2009, og især til professor Guttorm Schelderups bidrag om illegale pengestrømme og skattely,

–   der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2009 om G20-topmødet i Pittsburgh den 24. og 25. september 2009(5),

–   der henviser til sin beslutning af 25. marts 2009 om årsberetningerne for 2007 fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD)(6),

–   der henviser til sin beslutning af 16. februar 2006 om det nye finansielle instrument i forbindelse med millenniumudviklingsmålene(7),

–   der henviser til den fælles beslutning om finanskrisens følger for AVS-landene, som blev vedtaget af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU den 3. december 2009 i Luanda,

–   der henviser til Domstolens afgørelse af 6. november 2008 om det retlige grundlag for afgørelse 2006/1016/EF(8).

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet(9),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. april 2009 om støtte til udviklingslandene med henblik på overvindelse af krisen (KOM(2009)0160),

–   der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 5. april 2005 om nye kilder til udviklingsfinansiering: en undersøgelse af mulighederne (SEK(2005)0467),

–   der henviser til konklusionerne fra mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. maj 2009 om støtte til udviklingslandene med henblik på overvindelse af krisen,

–   der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 15. september 2009 med titlen »Udviklingspositiv politikkohærens - politikrammer for en EU-dækkende strategi« (KOM (2009)0458) og til konklusionerne fra mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17. november 2009 om udviklingspositiv politikkohærens og den operationelle ramme for bistandseffektivitet,

–   der henviser til FN's konference om den internationale finansielle og økonomiske krise og dens følger for udviklingen og til vedtagelsen af resultatet af konferencen i FN's generalforsamling med resolution 63/303 af 9. juli 2009,

–   der henviser til konferencen om nyskabende finansiering i Paris den 28.-29. maj 2009 og den internationale konference om udviklingsfinansiering i Doha den 28. november -2. december 2008,

–   der henviser til henstillingerne fra formanden for FN's ekspertudvalg vedrørende reformer af det internationale monetære og finansielle system offentliggjort i marts 2009,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0034/2010),

A.   der henviser til, at nye vækst- og udviklingsøkonomier oplevede en vækst på kun 2,1 % i 2009 sammenholdt med en vækst på 6,1 % i 2008,

B.   der henviser til, at den globale handel med varer forventes at falde med 17 % i 2009, mens investeringer i handel og infrastruktur aftager som følge af kreditstramningen, og der henviser til, at de mindst udviklede lande er blevet særligt hårdt ramt af krisen,

C.   der henviser til, at de internationale finansieringsinstitutioner gør deres yderste for at opfylde udviklingslandenes behov og vil stå over for alvorlige lånebegrænsninger, medmindre der rejses mere kapital,

D.   der henviser til, at den globale krises indvirkning på mellemindkomstlande ikke bør ignoreres,

E.   der henviser til, at den mangelfulde lovgivning, overvågning og kontrol med finanssektoren samt manglerne ved de indførte redskaber til overvågning og hurtig varsling samt visse politikker ført af internationale finansieringsinstitutter har forårsaget og fremskyndet en systemisk krise af globale dimensioner, der kræver en omarbejdning af de eksisterende paradigmer, der bør omfatte international kompensation og fordeling af byrderne,

F.   der henviser til, at skattely, som tilbyder et sted at skjule penge, tilskynder til at undergrave god regeringsførelse, især med hensyn til beskatning og retsstatsprincipperne; der henviser til, at de illegale kapitalstrømme fra udviklingslandene skønnes til at udgøre 641-941 mia. USD, hvilket rundt regnet er ti gange så meget som den globale udviklingsbistand,

G.   der henviser til, at korruptionen på verdensplan efterhånden er nået op på 50 mia. amerikanske dollars ifølge Transparency Internationals beretning for 2008, hvilket svarer til næsten halvdelen af de samlede ODA'er og de nødvendige investeringer for at sikre målene med hensyn til drikkevand og folkesundhed,

H.   der henviser til, at Den Europæiske Union er den største bistandsdonor, idet EU tegner sig for ca. 60 % af den globale bistand i 2008, og at Kommissionen skønner, at der vil være et underskud på 22 mia. USD i forhold til de oprindelige løfter om officiel udviklingsbistand (ODA) i 2009,

I.   der henviser til, at nedgangen i de udviklede økonomiers indtægter, som skyldes den globale krise, uundgåeligt vil føre til et fald i den officielle udviklingsbistand (ODA) på et tidspunkt, hvor ekstern bistand er af største betydning for udviklingslandene,

J.   der henviser til, at alle EU-løfter (99 %) faktisk er fra eksisterende tilsagn; at 8,8 mia. fremskyndes, således at der er fare for, at der i de kommende år vil være mindre udviklingsbistand til rådighed af bistanden i de kommende år;

K.   der henviser til, at en europæisk løsning til forbedring af bistandseffektiviteten kunne medføre en effektivitetsgevinst på mellem 3 og 6 mia. euro om året for perioden 2010-2015,

1.   er yderst bevidst om, at der i de sidste to år har været en række globale kriser (fødevare-, energi-, klima-, finans-, økonomiske og sociale kriser), der har alvorlige virkninger for industrilandene og de nye vækstøkonomier, men ødelæggende konsekvenser for de fattige befolkningsgrupper i udviklingslandene, idet over 200 millioner arbejdstagere er udsat for ekstrem fattigdom verden over, og mere end en sjettedel af verdens befolkning lider af hungersnød;

2.   understreger, at EU er forpligtet til at hjælpe udviklingslandene med at tackle de byrder, der er forbundet med den globale økonomiske krise og klimaforandringerne, som de er uden skyld i; opfordrer i denne forbindelse indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at opfylde deres ODA-tilsagn til udviklingslandene;

3.   opfordrer til et fornyet engagement i bestræbelserne på at nå millenniumudviklingsmålene i 2015 og opfordrer til en udvidet koordineret indsats med udsigt til revisionen af millenniumudviklingsmålene i 2010; opfordrer alle medlemsstater til at give den størst mulige støtte til FN's topmøde om millenniumudviklingsmålene i 2010 og opnå enighed om en fælles holdning hertil;

4.   opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at opfylde deres ODA-løfter både på bilateralt og multilateralt niveau;

5.   opfordrer medlemsstaterne til at øge omfanget af ODA for at opfylde deres fælles mål med en ODA/bruttonationalindkomst-andel på 0,56 % inden 2010 og målet med 0,7 % ODA/BNP for 2015; opfordrer endvidere til, at de intensiverer deres bestræbelser på at forbedre effektiviteten af bistanden ved gennemførelse af Pariserklæringen og Accra-handlingsplanen ved bedre at koordinere deres indsats med hinanden, ved at forbedre støttemekanismernes forudsigelighed og holdbarhed, ved at fremskynde leveringen af bistanden, ved at fortsætte afbindingen af bistanden samt ved at øge bistandsmodtagernes optagelseskapacitet; støtter det nye internationale initiativ med henblik på gennemsigtighed i bistanden, som sigter mod at forbedre bistandsoplysningernes tilgængelighed og derved øge dens legitimitet og muligheden for at sikre sig, at den anvendes på den mest effektive måde for at bekæmpe fattigdom; opfordrer alle medlemsstater, som endnu ikke har tilsluttet sig dette initiativ, til at gøre det;

6.   understreger, at selvom opfyldelsen af ODA-løfterne er nødvendig, er det stadig ikke tilstrækkeligt for at klare udviklingssituationen, og gentager sin opfordring til Kommissionen om aktivt at fremme de allerede eksisterende innovative udviklingsfinansieringsinstrumenter og om snart at finde nye finansieringskilder;

7.   bemærker med bekymring faldet i den officielle udviklingsbistand til folkesundhed, navnlig til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, som er afgørende for opfyldelse af millenniumudviklingsmålene; påpeger, at en sund og stærk arbejdsstyrke er en forudsætning for økonomisk udvikling;

8.   opfordrer Kommissionen til at presse på med reformen af det internationale udviklingssamarbejde;

9.   understreger, at den igangværende reform af den internationale bistandsarkitektur ikke bør resultere i en tilbagegang i forhold til hvad der hidtil er opnået, hvad angår udvikling, og at den ikke må blive et røgslør for medlemsstater, der prøver at svigte deres løfter;

10.   er af den opfattelse, at udviklingsbistandens størrelse alene ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at bedømme effektiviteten og nyttevirkningen af EU's udviklingstiltag;

11.   er af den opfattelse, at den vigtigste prioritet fortsat bør være at overvinde den finansielle og økonomiske krise;

12.   understreger behovet for fortsat at yde bistand og hele tiden at tilpasse den til nye realiteter og omstændigheder;

13.   understreger, at den globale økonomiske krise har skabt behov for et forbedret udviklingssamarbejde, både hvad angår kvantitet og kvalitet;

14.   understreger, at kreditklemmen, den usikkerhed, der er affødt af den negative økonomiske spiral, og faldet i den internationale handel, investeringer og overførsler fra migrantarbejdere har været de kanaler, hvorigennem krisen er blevet overført fra de industrialiserede lande til udviklingslandene, og at EU på alle disse områder må vedtage initiativer og gøre sig gældende på den internationale scene på en samordnet, vidtfavnende og sammenhængende måde;

15.   opfordrer Rådet og Kommissionen til, når de overvåger deres udviklingspolitikker og -instrumenter, også at sørge for at minimere utilsigtede konsekvenser for udviklingslandenes økonomier, som f.eks. øget afhængighed af udviklingsbistand med negative følger for vækst, lønninger og beskæftigelse og fremkomst af illegal afpresning og korruption;

16.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at forbedre koordinationen af det bilaterale og multilaterale udviklingssamarbejde, da mangler på dette område er en af de hovedfaktorer, der undergraver udviklingsbistandens effektivitet;

17.   anerkender, at den mangelfulde lovgivning, overvågning og kontrol med finanssektoren samt visse politikker ført af internationale finansieringsinstitutter har vist sig ude af stand til at afbøde krisen, idet de i stedet har forstærket dens negative virkninger; understreger, at indførelsen af sådanne betingelser drastisk har reduceret udviklingslandenes muligheder for at reagere på den økonomiske afmatning ved at vedtage foranstaltninger med skattelettelser;

18.   understreger, at der skal tilvejebringes en storstilet reaktion på den økonomiske og finansielle krise, at ingen finansiel institution, intet markedssegment eller nogen jurisdiktion må undtages fra regulering eller tilsyn, og at gennemskuelighed og ansvarlighed hos alle parter skal udgøre hjørnestenen i en ny type international finansiel forvaltning;

19.   bifalder på den ene side de forbedrede lånefaciliteter for lavindkomstlande, som IFI'erne giver adgang til, hvor der lægges mere vægt på at stille midler til rådighed for de fattigste, på fattigdomsbekæmpelse og på understøttelse af væksten i udviklingslandene; udtrykker dog stor bekymring for risikoen for og truslen om en forøgelse af udviklingslandenes gæld og en ny krise i gældens levedygtighed; og opfordrer regeringerne til meget hurtigt at reformere de internationale finansieringsinstitutter;

20.   anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden af at gennemføre Verdensbankens forslag om en sårbarhedsfond, der skal finansiere fødevaresikkerhed, social sikring og menneskelig udvikling;

21.   opfordrer G20-landenes ledere til ufortøvet at skride til handling for at realisere det løfte, de afgav på topmødet i Pittsburgh i september, om at reformere den globale udviklingsarkitektur og som led heri flytte mindst 5 % af IMF-kvoteandelene til nye vækst- og udviklingsøkonomier og mindst 3 % af Verdensbankens aktier med stemmeret til udviklingslande og overgangslande;

22.   understreger, at det er nødvendigt med en reform af den globale økonomiske styring for at sikre udviklingslandene en bedre repræsentation i beslutningsforaene; foreslår i denne forbindelse at udvide G20 med mindst én repræsentant for udviklingslandene, særlig for de mindst udviklede lande, som kunne være formanden for G77;

23.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til særligt at lægge vægt på at fremme og beskytte anstændigt arbejde samt på bekæmpelse af diskrimination på grund af køn og børnearbejde ved i dette øjemed at følge anbefalingerne fra Den Internationale Arbejdsorganisation, hvis rolle bør øges;

24.   understreger nødvendigheden af at gå over til et internationalt forvaltningssystem, som beskytter de svageste mennesker og lande, navnlig dem der er hårdest ramt af krisen, og som har ineffektive eller slet ingen sikkerhedsnet;

25.   tager til efterretning, at IMF's medlemskab har godkendt tildelingen af 250 mia. USD særlige trækningsrettigheder (SDR), og at kun 18 mio. USD særlige trækningsrettigheder vil gå til udviklingslande; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og det internationale samfund til at undersøge Soros-forslaget om, at de velstående lande bør stille deres SDR til rådighed for en fond for globale offentlige goder såsom kampen imod klimaændringer og fattigdomsbekæmpelse;

26.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at tilvejebringe den stigning i støtten til de internationale finansielle institutioner, som der blev opnået enighed om på G20-topmødet;

27.   anmoder Rådet og Kommissionen om at gøre sig til fortaler for en ambitiøs reform af IMF.

28.   opfordrer til et stærkere makroøkonomisk samarbejde inden for G-20, en stærkere rolle for FN-systemet og en reform at de internationale finansielle institutioner med henblik på at sikre en koordineret reaktion på krisen og dennes virkninger i udviklingslandene;

29.   beklager, at den finansielle sektor ikke fuldt ud har draget konsekvenserne af denne krise uden fortilfælde, til trods for at den har nydt godt af omfattende redningsaktioner fra statslig side; bifalder i denne forbindelse det løfte, som G20-lederne afgav på topmødet i Pittsburgh i september 2009, om at sikre, at den finansielle sektor kompenserer for de omkostninger ved krisen, som skatteydere, andre borgere og offentlige tjenester i såvel de udviklede økonomier som udviklingslandene har måttet bære;

30.   er overbevist om, at en beskatning af banksystemet for at finansiere en indskudsforsikring eller en saneringsfond ville være et rimeligt bidrag fra finanssektoren til den globale sociale retfærdighed; slår også til lyd for en international afgift på finansielle transaktioner for at gøre det samlede skattesystem mere retfærdigt og skabe yderligere ressourcer til at finansiere udvikling og globale offentlige goder, herunder tilpasning af udviklingslandene til klimaændringen og afbødning af dens virkninger;

31.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge en meddelelse om, hvordan en afgift på internationale finansielle transaktioner bl.a. kan bidrage til opfyldelse af millenniumudviklingsmålene, rette op på de globale ubalancer og fremme bæredygtig udvikling i hele verden;

32.   anmoder om, at IMF med henblik på det næste G-20-møde udarbejder en rapport om det bidrag, det finansielle system skal yde for at betale for de byrder, der er forbundet med de forskellige regeringstiltag, med henblik på at undersøge alle de direkte og indirekte byrder, der er blevet pålagt de offentlige finanser, og navnlig deres indvirkning på udviklingslandenes budgetter;

33.   konstaterer med stor bekymring, at udviklingslandene forventes at overvinde et finansielt underskud på 315 mia. USD i 2010, og at en forøgelse af skattetrykket i de mest sårbare lande vil sætte 11,6 mia. USD, der bruges på uddannelse, sundhed, infrastruktur og social beskyttelse, på spil; finder det derfor passende at undersøge grundlaget for en aftale med kreditorlande om indførelsen af et midlertidigt moratorium eller annullering af gæld for de fattigste lande, for at gøre det muligt for dem at gennemføre konjunkturdæmpende skattepolitikker, der kan afbøde de alvorlige virkninger af krisen; foreslår, at der gøres bestræbelser på at fremme ordninger med henblik på gennemsigtig gældsvoldgift;

34.   bifalder medlemsstaternes initiativ med at gennemføre frivillige afgifter på luft- og søtransportemissioner for at bidrage til finansiering af omkostningerne ved nedbringelse af og tilpasning til klimaændringerne i udviklingslandene og opfordrer alle medlemsstater til at overveje at indføre tilsvarende afgifter;

35.   opfordrer i overensstemmelse med sin beslutning af 21. oktober 2008 medlemsstaterne og Kommissionen til inden for rammerne af Den Europæiske Unions ordning for handel med emissioner at blive enige om at afsætte mindst 25 % af indtægterne fra auktionering af carbonemissionstilladelser for med offentlige investeringer effektivt at støtte udviklingslandene i bestræbelserne på at klare klimaændringerne;

36.   anmoder Kommissionen og EU's medlemsstater om at støtte ethvert tiltag til bekæmpelse af klimaændringerne, som udviklingslandene er de første til at lide under, og i denne forbindelse forstærke teknologioverførslerne på passende vis;

37.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at rette yderligere opmærksomhed på forholdet mellem miljøkrise og underudvikling og opfordrer dem indtrængende til at gøre bæredygtig udvikling og »grøn udvikling« til strategiske prioriteter for EU; opfordrer indtrængende EU til at stille yderligere midler til rådighed for bestræbelserne på at bekæmpe klimaændring i udviklingslandene, idet der også tages hensyn til det voksende antal miljøflygtninge;

38.   glæder sig over Rådets tilsagn fra oktober 2009 om ikke at underminere 2015-målene med hensyn til bekæmpelsen af klimaforandringerne; opfordrer indtrængende Rådet til snarest muligt og inden for rammerne af Københavnsmødets konklusioner og de kompromisser, der er opnået blandt G20-landene, at nå til enighed om faste finansielle forpligtelser, der sætter udviklingslandene i stand til at klare de forværrede klimaforhold og sikre, at den bistand, der er behov for som følge af den økonomiske krise, ikke fører til, at de igen synker ned i overdreven ekstern gældsætning;

39.   understreger den centrale betydning af indvandres pengehjemsendelser som kapitalstrømme, der direkte tilflyder målbefolkningerne i udviklingslandene, der hurtigt kan anvende disse penge til at dække presserende behov; opfordrer medlemsstaterne og modtagerlandene til at lette overførslen af pengehjemsendelser og arbejde på at reducere omkostningerne i forbindelse hermed;

40.   bifalder G8-ledernes løfte afgivet på topmødet i L'Aquila, Italien, i juli 2009 om at reducere omkostningerne ved pengehjemsendelser fra 10 % til 5 % inden for 5 år; mener, at øget markedskonkurrence og bredere rammebestemmelser er væsentlige foranstaltninger til at lette omkostningerne forbundet med pengehjemsendelsestransaktioner, idet man samtidig fremskynder anvendelsen af nye teknologier og fremmer finansiel inklusion af de fattige i udviklingslandene;

41.   støtter skabelsen af offentlig-offentlige og offentlig-private initiativer for udvikling, baseret på offentlig ledelse med støtte fra private donorer, og som er i overensstemmelse med partnerlandenes prioriteter, som et middel til at øge ansvarlig og bæredygtig direkte investering i udviklingslandene og lette overførsel af teknologi;

42.   minder om civilsamfundsorganisationernes, de lokale myndigheders og det decentraliserede samarbejdes afgørende rolle i forvaltningen af den økonomiske krises følger og udviklingsprocessen; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at gøre decentralisering til en målsektor for den europæiske finansielle bistand til udviklingslandene;

43.   bifalder godkendelsen af »sårbarheds-FLEX«-mekanismen til understøttelse af AVS-landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet i bestræbelserne på at klare de sociale følger af krisen og opfordrer til, at midlerne udbetales hurtigt; understreger dog endnu en gang sin bekymring for, hvordan Kommissionen i de kommende år vil udfylde de finansieringsmæssige huller, der skyldes fremskyndelse af budgetstøtten;

44.   anser handel for at være en vigtig drivkraft bag økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene og opfordrer EU og medlemsstaterne til at sætte deres internationale indflydelse ind på at sikre, at udvikling forbliver et hovedpunkt i forhandlingerne i Doha-runden, og at denne ender med en vellykket, fair og udviklingsorienteret afslutning, idet EU-bistanden på området for handelspolitik i højere grad rettes mod fattigdomsbekæmpelse;

45.   understreger, at EU i henhold til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal sørge for, at dens politik for handel, sikkerhed, indvandring, landbrug osv. fungerer på sammenhængende vis for på den ene side at begunstige udviklingslandene og for på den anden side at fremme et internationalt handels- og finanssystem, som er rimeligt og udviklingsorienteret;

46.   minder på ny om, at princippet om udviklingsvenlig politikkohærens (PCD), der er anført i traktaten, er et nøglekoncept for opfyldelse af millenniumudviklingsmålene; opfordrer ligeledes indtrængende EU til at udvikle en handelspolitik, der er sammenhængende og i overensstemmelse med 2015-målene; opfordrer til udarbejdelse af solide retlige mekanismer til at sikre, at EU holdes ansvarlig for sine forpligtelser med hensyn til politikkohærens;

47.   ønsker en bedre sammenhæng mellem EU's udviklingsbistand og de øvrige politikker; bemærker, at for eksempel markedsføring af EU-subsidierede landbrugsprodukter kan vanskeliggøre, at der skabes sunde markeder for fattige lokale landbrugeres produkter, og dermed kan neutralisere bestræbelserne i de projekter, som har til formål at styrke det lokale landbrug;

48.   er overbevist om, at en afbalanceret, fair og udviklingsorienteret afslutning på Doha-runden vil bidrage til den økonomiske genopretning efter krisen samt til fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene, skabelse af job af god kvalitet og nedbringelse af forbrugerpriserne; er derfor dybt bekymret over de manglende fremskridt i forbindelse med forhandlingerne under Doha-runden;

49.   påpeger, at der for at opnå større finansiel stabilitet og en forbedret funktion af det globale handelssystem inden for WTO er behov for fremskridt i retning af et nyt internationalt monetært og finansielt system baseret på multilaterale bestemmelser, som behandler udviklingslandenes særlige problemer, og som falder inden for FN-rammen;

50.   erindrer om, at strategien for handelsstøtte sigter mod at hjælpe udviklingslandene og de mindst udviklede lande med at forhandle, gennemføre og udnytte handelsaftaler, udbygge deres handel og fremskynde fattigdomsbekæmpelse; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre, at forpligtelserne vedrørende et fælleseuropæisk mål på 2 mia. euro om året inden 2010 opfyldes; anmoder Kommissionen om at fremlægge detaljerede oplysninger og tal vedrørende de budgetposter, der vil blive anvendt til finansiering af handelsrelateret bistand og handelsstøtte (foruden budgetpost 20 02 03) og til al finansiering af handelsstøtte, der stammer fra EU-budgettet;

51.   bekræfter, at de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA) skal være udformet som et redskab til at fremme udvikling og ikke kun bør anses for blot at være internationale handelsredskaber; opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde i retning af en hurtig afslutning på forhandlingerne, idet der tages hensyn til den måde, hvorpå ØPA-bestemmelserne kan indvirke på AVS-landenes evne til at klare krisen;

52.   bemærker, at det kraftige fald i mange udviklingslandes, navnlig de mindst udviklede landes, eksportindtægter har reduceret væksten og udviklingen i syd; opfordrer Kommissionen til – ved forhandling og gennemførelse af handelsaftaler, navnlig de økonomiske partnerskabsaftaler – at styrke sammenhængen i EU's udviklingspolitik og bl.a. fremme anstændigt arbejde, velfærd og jobskabelse samt sikre tilstrækkelig asymmetri og overgangsperioder i forbindelse med handelsforpligtelserne samt overholdelse af hvert enkelt lands prioriteter og passende høring af nøgleaktører og civilsamfundet;

53.   er af den opfattelse, at udviklingslande, som i særlig grad er afhængige af udviklingsbistand, og som i høj grad er eksportorienterede, indtil videre er blevet hårdest ramt af krisen, eftersom de finansielle strømme fra nord til syd i stigende grad tørrer ud, og mange udviklingslandes indenlandske markeder er for svage til at opveje den faldende eksport;

54.   anmoder Kommissionen om at vurdere AVS-landenes eksportafhængighed og dennes forenelighed med udviklingsmålene i landestrategidokumenterne;

55.   noterer sig aftalen om den globale handelspræferenceordning (GSTP), en mekanisme der er etableret af 22 udviklingslande med henblik på at nedbringe afgifter og andre eksporthindringer for varer, der udveksles mellem disse lande, i et forsøg på at fremme handelen mellem landene i syd og gøre den mere uafhængig af uro på verdenshandelsmarkederne.

56.   mener, at protektionisme ikke er noget effektivt svar på krisen, og understreger sin opfordring til EU om at gøre sin del ved at nedbringe EU's handelshindringer og handelsforvridende støtte, der har været til så stor skade for udviklingslandene;

57.   mener, at EU's udviklingspolitik bør respektere både EU's og udviklingslandenes interesser, og at gensidig åbning af markederne ikke bør opnås på bekostning af den økonomiske stabilitet i udviklingslandene, og kræver derfor passende tilsyns- og reguleringsrammer; anmoder Kommissionen, Rådet og EIB om at prioritere tilvejebringelse af mikrokreditfinansiering til SMV'er og smålandbrugere i udviklingssamarbejdet og derved fremme bæredygtige regionale økonomiske strukturer;

58.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at den vil træffe foranstaltninger for at opfylde sine langsigtede udviklingsmål, samtidig med at den forbereder vedvarende udviklingsbistand og humanitær bistand i den periode, hvor udviklingslandene er særlig tynget af krisens byrder;

59.   understreger, at den finansielle krises omfang, dybde og kompleksitet afspejler den manglende forbindelse mellem udviklingen af hhv. finanserne og realøkonomien samt eksistensen af stigende globale ubalancer og forværrede miljømæssige problemer på jorden, som der må rådes bod på for at få det økonomiske system ind på vejen til global bæredygtig udvikling;

60.   udtrykker stor bekymring for, at den negative virkning af skattely kan udgøre en uoverstigelig hindring for den økonomiske udvikling i de fattige lande, idet de underminerer andre landes suverænitet, skader finansmarkedernes effektivitet og forringer ressourceallokeringen, undergraver de nationale skattesystemer og øger omkostningerne ved beskatning, idet de skaber incitamenter til at begive sig ud i økonomisk kriminalitet og skader den private indkomst, god regeringsførelse og økonomisk vækst og således forhindrer udviklingslandene i at investere i uddannelse, social sikring og menneskelig velfærd;

61.   understreger, at skattely og off-shore-centre tilskynder til skatteunddragelsesstrategier (f.eks. ukorrekt prisfastsættelse på overførsler), skatteunddragelse og ulovlig kapitalflugt; understreger navnlig, at skattesvig i udviklingslandene fører til et årligt tab af skatteindtægter svarende til ti gange det beløb, der tilføres i udviklingsbistand fra de industrialiserede lande; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at gøre kampen mod skattely, skatteunddragelse og illegal kapitalflugt fra udviklingslandene til en af deres højeste prioriteter; gentager i denne forbindelse sin overbevisning om, at automatisk udveksling af oplysninger bør udbredes globalt og gennemføres inden for en flerårig ramme;

62.   bemærker, at der er dusinvis af skattely rundt om i verden, der sågar benyttes af nogle OECD-baserede selskaber for at undgå at betale skatter og afgifter til de udviklingslande, hvor de har indbringende aktiviteter, eller til deres hjemlande; anmoder Kommissionen om at aflægge beretning om, hvordan automatisk informationsudveksling kan udbredes globalt, og hvordan der kan gennemføres sanktioner mod usamarbejdsvillige skattely og disses brugere samt om, hvordan afrapportering på landebasis om overskud og betalt skat kan gøres til en regel for transnationale selskaber i EU;

63.   anerkender, at aftaler om udveksling af skatteoplysninger hverken fjerner de skadelige strukturer med isolerede skattesystemer eller manglen på offentlige registre eller styrker regnskabsaflæggelse, revision eller bevarelse af optegnelser; bifalder de skridt, G20 og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har taget med henbik på bekæmpelse af skattely, men konstaterer og beklager, at de indførte kriterier, aftaler om udveksling af skatteoplysninger og eksisterende procedurer ikke vil være tilstrækkelige til at bekæmpe problemet med skattely og illegale pengestrømme; opfordrer OECD, G20 og EU til at vedtage mere stringente kriterier for identifikation af skattely og til at arbejde på en internationalt bindende multilateral aftale om automatisk udveksling af skatteoplysninger, der omfatter modforanstaltninger i tilfælde af, at aftalen ikke overholdes;

64.   opfordrer EU, dets medlemsstater og de internationale finansieringsinstitutter til at støtte udviklingslandene i arbejdet med at opbygge deres indtægtsside og støtte kapacitetsudvikling inden for beskatning;

65.   konstaterer, at halvdelen af samtlige illegale pengestrømme fra udviklingslandene er forbundet med forkert prisfastsættelse inden for handel, og gentager sin efterlysning af en ny bindende global finansieringsaftale, der tvinger transnationale selskaber, herunder deres forskellige datterselskaber, til automatisk at opgive de overskud, de indtjener, og de skatter, de betaler i de enkelte lande, for at sikre gennemsigtigheden i forbindelse med salg, overskud og skatter i samtlige jurisdiktionsområder, hvor de er aktive;

66.   opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme virksomhedernes sociale ansvar og miljøansvar med henblik på at give mulighed for en effektiv kontrol af følgerne af aktiviteter, gennemført af transnationale virksomheder og deres datterselskaber i udviklingslandene, på det sociale og miljømæssige område samt med hensyn til overholdelsen af menneskerettighederne;

67.   bemærker med bekymring at en yderligere forværring af udviklingslandenes økonomiske velfærd kan føre til uacceptabelt høje arbejdsløshedsrater og stigende økonomisk migration; tilføjer, at sådanne migrationsstrømme kan føre til hjerneflugt fra udviklingslandene og skade disses fremtidige økonomiske vækst;

68.   konstaterer, at der er behov for en egentlig forbedring af banksystemet i udviklingslandene som et konkret middel til at sikre investeringer udvikling og vækst i den finansielle sektor, indvandreres pengehjemsendelser og kommercielle samt andre relevante udvekslinger, hvilket fører til social samhørighed samt politisk og økonomisk stabilitet;

69.   bifalder Stolen Asset Recovery (StAR)-initiativet, som er indledt af FN's Kontor for Narkotika og Kriminalitet og Verdensbanken for at hjælpe udviklingslandene i kampen imod korruption, kriminelle aktiviteter og skatteunddragelse, og opfordrer medlemsstaterne til at ratificere FN's konvention om bekæmpelse af korruption;

70.   understreger vigtigheden af at støtte udviklingslandene i opbygningen af effektiv kapacitet til i deres egen interesse at styrke kampen mod korruption og for retsstatsprincippet, god regeringsførelse og gennemskuelighed i de offentlige finanser med henblik på at øge forudsigeligheden og gennemførelsen af budgettet samt kontrollen dermed; understreger vigtigheden af et parlamentarisk tilsyn med de offentlige finanser; fastholder behovet for at forbedre de internationale regnskabsstandarder, således at skattetænkning og skatteunddragelse undgås, herunder krav til transnationale selskaber om at udarbejde økonomiske rapporter på landebasis;

71.   bifalder Den Europæiske Investeringsbank (EIB)»s håndhævelse af sin nuværende politik over for offshore-finanscentre; anmoder EU, medlemsstaterne og EIB om at påtage sig en ledende rolle i kampen mod skattely ved at vedtage regler om offentlige indkøb og udbetaling af offentlige midler, der forhindrer et selskab, en bank eller en anden institution, der er registreret i et skattely, i at nyde godt af offentlige midler; opfordrer EIB til som en del af bankens udbyggede retningslinjer at overveje behovet for, at selskaber og finansielle formidlere rapporterer om deres aktiviteter land for land;

72.   konstaterer, at EIB har bestræbt sig på ikke at kanalisere sine garantier og investeringer gennem skattely; anmoder EIB om at træffe de nødvendige supplerende foranstaltninger til at sikre, at dette ikke sker indirekte; anmoder EIB om at aflægge beretning om dens politik over for offshore-finanscentre; anmoder EIB om at være særlig omhyggelig, når den fastlægger betingelser eller konditionalitetskriterier, således at den overholder EU's politiske mål og ILO's definition af »anstændigt arbejde« for dermed at sikre maksimering af hjælpen, inddragelse af det lokale erhvervsliv og understøttelse af kampen imod korruption; er af den opfattelse, at EIB bør lægge vægt på miljø- og udviklingsmæssig ekspertise i sin ansættelsespolitik;

73.   anerkender den nuværende midtvejsrevision af EIB's eksterne låneaktiviteter og samarbejdsordninger, der skal fuldendes i 2010, og hvor Parlamentet fungerer som medlovgiver, som en væsentlig chance for at styrke EIB's rolle i udviklingssamarbejde med det prioriterede mål at nå millenniumudviklingsmålene inden 2015; mener i denne forbindelse, at projekter rettet mod nedbringelse af fattigdom skal prioriteres;

74.   beklager det tendentielle fald siden 80»erne i de investeringer, der foretages i landbruget i udviklingslandene, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre fødevaresikkerhed til en prioritet for Unionens udviklingspolitik og til derfor at øge støtten til landbruget, især fødevareproduktionen, og udviklingen af landdistrikterne;

75.   finder, at en af de største hindringer for økonomisk udvikling i udviklingslandene skal findes i potentielle entreprenørers begrænsede adgang til lån og mikrokreditter; understreger i øvrigt, at lånegarantier i de fleste tilfælde ikke er tilgængelige; opfordrer derfor Kommissionen og EIB til i massivt omfang at udvikle programmerne for adgang til lån og mikrokreditter;

76.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at støtte foranstaltninger til fremme af udviklingslandenes adgang til lån, herunder den helt afgørende kapitalisering af multilaterale udviklingsbanker og skabelse af en ramme, der sikrer, at udstedelsen af licenser til en række forskellige udbydere af finansielle tjenesteydelser opfylder lokalbefolkningens behov;

77.   opfordrer Kommissionen til at tage nøje hensyn til de henstillinger, der er fremsat i denne betænkning, under udarbejdelsen af forslaget til afgørelse om EIB's eksterne udlånsmandat efter midtvejsrevisionen;

78.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, FN's organisationer, IMF, Verdensbanken, EU-medlemsstaternes medlemmer af IMF's og Verdensbankens repræsentantskaber og G20-landene.

(1) EFT C 46 af 24.2.2006, s. 1. (2) Rådets konklusioner 9558/07 af 15. maj 2007. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2009)0102. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2009)0029. (5) Vedtagne tekster, P7_TA(2009)0028. (6) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0185. (7) EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 396. (8) Sag C-155/07, Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske Union; EUT C 327 af 20.12.2008, s. 2. (9) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 63.

Europa-Parlamentets beslutning af 25. marts 2010 om ECB's årsberetning 2008 (2009/2090(INI))

P7_TA(2010)0090 A7-0010/2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Centralbanks (ECB) årsberetning for 2008,

–   der henviser til EF-traktatens artikel 113,

–   der henviser til artikel 15 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, som er bilag til traktaten,

–   der henviser til Lissabontraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

–   der henviser til sin beslutning af 2. april 1998 om demokratisk ansvar i ØMU'ens tredje fase(1),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. oktober 2009 om årlig redegørelse vedrørende euroområdet 2009 (KOM(2009)0527) og Kommissionens arbejdsdokument, der er vedføjet denne meddelelse (SEK(2009)1313/2),

–   der henviser til Kommissionens foreløbige økonomiske prognose fra september 2009,

–   der henviser til Kommissionens forslag af 23. september 2009 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om makrotilsyn på fællesskabsplan af det finansielle system og om oprettelse af et europæisk råd for systemiske risici (KOM(2009)0499),

–   der henviser til Kommissionens forslag af 23. september 2009 til Rådets beslutning om at overdrage Den Europæiske Centralbank specifikke opgaver i relation til Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (KOM(2009)0500),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0010/2010),

A.   der henviser til, at der i forbindelse med den finansielle og økonomiske krise har været tale om den alvorligste globale økonomiske tilbagegang siden 1930»erne, hvilket vil have betydelige indvirkninger på medlemsstaternes finansielle og sociale struktur i mange år frem,

B.   der henviser til, at BNP målt i faste priser i euroområdet i 2008 steg med kun 0,7 % som følge af den finansielle og økonomiske krise, og til, at BNP forventes at være faldet betydeligt i 2009,

C.   der henviser til, at den gennemsnitlige årlige inflationsrate i 2008 var på 3,3 % og nåede et maksimum på 4,0 % i sommeren 2008, hvad der var den højeste registrerede inflationsrate siden euroens indførelse, og til, at inflationen derefter faldt og blev negativ i løbet af sommeren 2009,

D.   der henviser til, at det offentlige underskud i euroområdet steg fra 0,6 % af BNP i 2007 til 1,9 % i 2008, og at der for tyve medlemsstaters vedkommende i midten af oktober 2009 skulle gennemføres en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud,

E.   der henviser til, at den gennemsnitlige offentlige gældskvote i euroområdet steg fra 66,2 % af BNP ved udgangen af 2007 til 69,6 % ved udgangen af 2008, og at dette tal forventes at stige yderligere i de kommende år,

F.   der henviser til, at der i 2008 kunne registreres betydelige udsving i euroens kurs i forhold til dollaren med et maksimum på 1,60 USD i juli og 1,25 USD i oktober, men at den derefter steg til en kurs på 1,50 USD i oktober 2009,

G.   der henviser til, at ECB fastholdt renten på et uændret niveau i første halvdel af 2008, men derefter i juli 2008 hævede den med 25 basispoint til 4,25 % for efterfølgende gradvist at sænke den til 2,5 % i løbet af sidste kvartal i 2008 og derefter til 1 % i 2009,

H.   der henviser til, at ECB som reaktion på finanskrisen i betydeligt omfang har forøget forsyningen af likviditet til bankerne i euroområdet og truffet en række utraditionelle foranstaltninger for at forbedre den måde, pengemarkederne fungerer på, og til, at tilsvarende likviditetsfremmende faciliteter kun blev stillet til rådighed for nogle af de medlemsstater, som ikke er med i euroområdet,

Indledning

1.   byder Slovakiet velkommen i euroområdet og tager landets vellykkede indtræden til efterretning;

2.   påpeger, at medlemskab af Den Europæiske Union er en forudsætning for medlemskab af euroen;

3.   glæder sig over, at ECB med Lissabontraktaten har fået status som EU-institution; mener, at Parlamentet hermed vil få et større ansvar som den vigtigste institution, gennem hvilken ECB er ansvarlig over for borgerne i Europa;

ECB's reaktion på finanskrisen

4.   konstaterer, at 2008 var det år, hvor ECB på grund af den dramatiske økonomiske og finansielle krise og dens vidtrækkende konsekvenser måtte træffe nogle af sine vanskeligste afgørelser siden sin oprettelse;

5.   bemærker, at ECB's økonomiske prognoser i lighed med IMF's og andre internationale institutioners, ikke forudså omfanget af den økonomiske lavkonjunktur i 2008;

6.   bemærker, at ECB hele tiden har reageret på krisen, idet den har bistået medlemsstaterne ved at opretholde og øge tilførslen af likviditet til kreditinstitutionerne; anbefaler, at ECB stiller en sådan likviditet til rådighed uden for euroområdet med henblik på at hjælpe de medlemsstater, der er hårdest ramt at den finansielle krise;

7.   er skuffet over, at nogle forretningsbanker ikke lod deres kunder nyde godt af rentesænkningerne, og at denne holdning var særligt fremherskende, da ECB's rentesats nåede sit laveste niveau;

8.   glæder sig over, at ECB ud over at føre sin sædvanlige pengepolitik har truffet flere særforanstaltninger, såsom at tilpasse likviditetsforsyningen til den reelle efterspørgsel eller ved at stille likviditet til rådighed i længere perioder;

9.   bemærker, at ECB's rentenedsættelser var mindre vidtgående end dem, som blev foretaget af andre centralbanker, f.eks. US Federal Reserve og Bank of England, og i forhold til, hvad mange økonomiske iagttagere på daværende tidspunkt forventede;

10.   er skuffet over, at den yderligere likviditet, som ECB stillede til rådighed, ikke i tilstrækkelig grad mildnede den kreditklemme, som erhvervslivet, og især de små og mellemstore virksomheder, befandt sig i, men i stedet af visse banker blev anvendt til at forbedre deres margener og dække tab;

11.   beklager, at medlemsstaterne ikke har fulgt ECB's råd om at underkaste bankstøtteordninger de betingelser, der i fællesskab er fastlagt på europæisk plan vedrørende dividende og bonusudbetalinger, støtte til økonomisk aktivitet, navnlig i SMV'er, og transaktioner, der gennemføres i skattely;

12.   er enigt med ECB i, at de finansielle instrumenters tiltagende kompleksitet sammen med en vis mangel på gennemsigtighed i de finansielle institutioner, mangelfuldt tilsyn fra kontrolorganernes side og huller i reguleringen af de finansielle markeder har bevirket øgede systemiske risici; mener desuden, at dette har ført til, at der i offentligheden er en stigende mistillid til de finansielle institutioner;

13.   udbeder sig ECB's holdning til oprettelsen af en clearingcentral for instrumenter såsom credit default swaps (CDS) inden for euroområdet;

14.   henleder ECB's opmærksomhed på risikoen for, at der igen kan udløses spekulationsbobler, navnlig på råvaremarkedet; opfordrer indtrængende ECB til snarest at advare regeringerne herom;

15.   er i lighed med ECB af den opfattelse, at der må uddrages en lære af krisen, først og fremmest at der må ske en forbedring af forvaltningen af risici og af likviditet i det finansielle system, og at de finansielle markeder og institutioners gennemsigtighed skal øges, hvis der ikke igen skal opstå en tilsvarende krise; minder om, at der også skal sættes ind over for globale ubalancer, som er relateret til udsving i valutakurserne mellem euroen og tredjelandes valutaer, såsom den amerikanske dollar og den kinesiske renminbi, hvis fremtidige finansielle kriser skal undgås;

16.   glæder sig over de foranstaltninger, som ECB har truffet for at foreslå en detaljeret »exitstrategi« fra bankens pengepolitiske lempelse, der kan gennemføres når og hvis, det bliver nødvendigt; betoner, at timingen og koordineringen mellem medlemsstaterne i denne forbindelse er af største vigtighed; glæder sig i denne sammenhæng over, at de fleste af disse foranstaltninger udløber af sig selv, såfremt der sker en løbende forbedring af den økonomiske situation;

17.   henstiller, at ethvert skridt til at øge renten bør tages med den største forsigtighed for ikke at bringe den fremtidige økonomiske vækst i fare;

18.   mener, at medlemsstaterne bør bibeholde deres finanspolitiske stimulering for at opretholde beskæftigelsen, tilskynde til investeringer og fremme væksten, og at de bør ophæve disse foranstaltninger, når der igen er sikret en bæredygtig vækst, og sætte ind over for uforholdsmæssigt store offentlige underskud;

Økonomisk og monetær stabilitet

19.   deler ECB's bekymring vedrørende forskellene på økonomierne i euroområdet og den måde, krisen har ramt de forskellige lande på, navnlig de lande, som er præget af allerede bestående strukturelle mangler, høje lønomkostninger, underskud på de løbende poster og gæld;

20.   opfordrer samtlige medlemsstater i euroområdet til at notere sig, at deltagelse i dette område, hvis man skal kunne tale om en egentlig økonomisk og monetær union, ikke kan betragtes som et mål i sig selv, og fremhæver desuden behovet for strukturreformer; mener endvidere, at det, såfremt disse reformer ikke gennemføres, vil skabe usikkerhed om stabilitets- og vækstpagtens troværdighed og bæredygtighed;

Forvaltning og beslutningstagning

21.   påpeger, at euroen i en periode, der har været kendetegnet ved en høj grad af valutakursvolatilitet, har øget sin styrke, navnlig over for den amerikanske dollar og den kinesiske renminbi, og udtrykker bekymring for, at dette kan have en ødelæggende virkning for euroområdets konkurrenceevne;

22.   anbefaler, at ECB øger gennemsigtigheden i sit arbejde med henblik på at styrke sin legitimitet og forudsigelighed, navnlig ved at offentliggøre protokollerne fra møderne i Styrelsesrådet i lighed med, hvad der er praksis i hhv. den amerikanske, den engelske og den japanske centralbank; påpeger, at der også er behov for en sådan gennemsigtighed, for så vidt angår de interne modeller, der bruges til at værdiansætte sikkerhedsstillelse i illikvide aktiver, og vurderingerne af specifikke værdipapirer, der stilles som sikkerhed;

23.   bekræfter, at den går ind for den pengepolitiske dialog mellem Parlamentet og ECB, der finder sted på kvartalsbasis; mener desuden, at dialogen er en vigtig mekanisme for kontrol med ECB's arbejde, og at den bidrager til, at der kan føres offentlig kontrol med banken, samt at gennemsigtigheden øges;

24.   understreger ECB's uafhængighed, som proceduren for udnævnelse af medlemmerne af Styrelsesrådet bidrager til; mener, at denne kan styrkes gennem anvendelsen af den nye retlige status, som ECB har fået i medfør af Lissabontraktaten, og den nugældende ECB-statut, hvorefter de af Rådet indstillede kandidater skal godkendes ved en afstemning i Europa-Parlamentet;

25.   påtager sig at oprette en udvælgelseskomité bestående af eksterne eksperter, som vil gøre det muligt i 2010 at udvælge en række kandidater til posten som medlem af Styrelsesrådet; pointerer, at de udvalgte kandidater efterfølgende vil blive indkaldt til en høring i Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg, hvilket vil formalisere Europa-Parlamentets rådgivende funktion i forbindelse med bedømmelsen af kandidaterne; dette vil føre til Parlamentets vedtagelse på plenarmødet af en beslutning, som fremsendes til Rådet, inden dette kommer med sine henstillinger til medlemsstaternes regeringer;

26.   mener, at krisen har vist, at, at markederne er sårbare over for systemiske risici; glæder sig over forslaget om at nedsætte et europæisk udvalg for systemiske risici (ESRB), som kan give tidlig varsling om fremtidige risici og ubalance på finansmarkederne; bemærker, at ESRB skal reagere omgående og effektivt på en begyndende systemisk risiko; bemærker, at en kvalitativ definition af »systemisk risiko« er en forudsætning for, at ESRB kan fungere effektivt; opfordrer derfor ECB til at udarbejde entydige modeller og definitioner og generelt at yde sin fulde støtte til, at ESRB kan fungere effektivt; tilføjer, at eventuelle nye opgaver, som ECB pålægges med hensyn til ESRB, ikke på nogen måde bør kompromittere ECB's uafhængighed;

27.   tager den rolle til efterretning, som Eurogruppen spiller for tilvejebringelse af en mere snæver samordning af den økonomiske politik i euroområdet; hilser det derfor velkomment, at Eurogruppen med Lissabontraktaten har fået status som juridisk person; henstiller desuden til ECB fortsat at deltage fuldt ud i de uformelle møder mellem Eurogruppens medlemmer;

Euroens eksterne dimension

28.   glæder sig over, at euroen har bidraget til et stigende antal finansielle tjenesteydelser på tværs af grænserne i euroområdet, og at dette har medført et pengemarked med en høj grad af integration;

29.   bemærker, at euroens status som international valuta spiller en stadig vigtigere rolle, idet den ved udgangen af 2008 tegnede sig for 26,5 % af verdens valutareserver;

30.   mener, at euroens stigende internationale betydning vil medføre fordele og ansvar i international sammenhæng; finder, at dette forhold også fremover vil tilskynde medlemsstaterne uden for euroområdet og tredjelande til at tilstræbe medlemskab af euroområdet;

31.   er af den opfattelse, at Parlamentet bør samarbejde med ECB og med de øvrige EU-institutioner om fortsat at styrke euroområdets betydning på de globale valuta- og finansmarkeder;

32.   mener, at Den Europæiske Union, når den giver udtryk for sine visioner for det internationale monetære systems fremtid, bør hente inspiration i den proces, der gjorde det muligt at få vedtaget euroen;

33.   mener, at ECB, de nationale centralbanker og Styrelsesrådet skal anerkende og leve op til deres sociale ansvar over for deres personale og befolkningen som helhed og i højere grad tage højde for det memorandum om sociale aspekter, der er udarbejdet af det stående udvalg for de fagforeninger, der er repræsenteret i de europæiske centralbanker;

o
o   o

34.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Eurogruppen og Den Europæiske Centralbank.

(1) EFT C 138 af 4.5.1998, s. 177.