Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/2018(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0264/2010

Indgivne tekster :

A7-0264/2010

Forhandlinger :

PV 18/10/2010 - 13
CRE 18/10/2010 - 13

Afstemninger :

PV 19/10/2010 - 8.8
CRE 19/10/2010 - 8.8
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0365

Vedtagne tekster
PDF 154kWORD 76k
Tirsdag den 19. oktober 2010 - Strasbourg
Kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold
P7_TA(2010)0365A7-0264/2010

Europa-Parlamentets beslutning af 19. oktober 2010 om kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold (2010/2018(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens beretning af 18. december 2009 om ligestilling mellem mænd og kvinder - 2010 (KOM(2009)0694),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2003 om forbedring af kvaliteten i arbejdet: en gennemgang af den seneste udvikling (KOM(2003)0728),

–  der henviser til Kommissionens beretning fra 2004 om usikre ansættelsesforhold i Europa: en komparativ undersøgelse af arbejdsmarkedsrelaterede risici inden for fleksible økonomier,

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker - Del II i de integrerede retningslinjer for Europa 2020 (KOM(2010)0193),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 8. juni 2009 om flexicurity i krisetider,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(2),

–  der henviser til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP(3),

–  der henviser til Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS(4),

–  der henviser til baggrundsdokumentet fra 2010 fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene om meget atypisk beskæftigelse,

–  der henviser til baggrundsdokumentet fra 2008 fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene om foranstaltninger til bekæmpelse af sort arbejde i EU,

–  der henviser til baggrundsdokumentet fra 2007 fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene om arbejdsvilkår i Den Europæiske Union - Kønsperspektivet,

–  der henviser til baggrundsdokumentet fra 1998 fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene om usikre ansættelsesforhold og arbejdsvilkår i Europa,

–  der henviser til rapporten fra Eurobarometer fra oktober 2007 om sort arbejde i Den Europæiske Union,

–  der henviser til rapporten fra 2009 fra Kommissionens Ekspertgruppe vedrørende Køn og Beskæftigelse (EGGE) om kønsopdeling på arbejdsmarkedet,

–  der henviser til rapporten fra 2006 fra Kommissionens Ekspertgruppe vedrørende Køn, Social Inddragelse og Beskæftigelse om kønsbestemte uligheder, hvad angår ugunstigt stillede gruppers risiko for fattigdom og social udelukkelse i 30 europæiske lande,

–  der henviser til den rapporten om værdigt arbejde til personer beskæftiget som hushjælp, som Det Internationale Arbejdsbureau (ILO) udarbejdede med henblik på den 99. samling i Den Internationale Arbejdskonference i juni 2010,

–  der henviser til rapporten fra 2009 fra Det Internationale Arbejdsbureau (ILO) om kønsaspektet ved husligt arbejde i Vesteuropa,

–  der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om kønsaspekter ved den økonomiske nedgang og finanskrisen(5),

–  der henviser til sin beslutning af 6. maj 2009 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet(6),

–  der henviser til sin beslutning af 18. november 2008 med henstillinger til Kommissionen om anvendelse af princippet om lige løn for mænd og kvinder(7),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2006 om Lissabon-strategiens fremtid med hensyn til kønsperspektivet(8),

–  der henviser til sin beslutning af 18. september 1998 om kooperativers betydning for øget beskæftigelse blandt kvinder(9),

–  der henviser til sin beslutning af 17. februar 1998 om respekten for menneskerettighederne i Den Europæiske Union (1996)(10),

–  der henviser til udtalelsen af 12. maj 2010 fra Afdelingen for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Borgerskab i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om professionalisering af husligt arbejde (SOC/372 - CESE 336/2010 fin),

–  der henviser til Eurostats statistikker i fokus nr. 12/2010 om arbejdsmarkeder i EU-27 stadig i krise,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0264/2010),

A.  der henviser til individualiseringen af og den øgede fleksibilitet på arbejdsmarkedet, som medfører færre kollektive overenskomster, hvilket stiller arbejdstagerne og især kvinder, som ofte skal skabe balance mellem de familiære forpligtelser, i en mere sårbar situation, og hvilket kan føre til usikre ansættelsesforhold, eftersom det gør det lettere for arbejdsgiverne at tilbyde dårligere arbejdsvilkår,

B.  der henviser til, at kvinder er overrepræsenteret inden for usikre ansættelsesforhold på arbejdsmarkedet, at visse former for usikkert arbejde, der udføres af kvinder, såsom betalt husligt arbejde og pleje, er usynlige på arbejdsmarkedet, og at der for kvinder på trods af den eksisterende lovramme stadig er store forskelle i EU, for så vidt angår beskæftigelsesmuligheder, arbejdskvalitet, en fattigdomshindrende indkomst samt lige løn for lige arbejde og arbejde af samme værdi,

C.  der henviser til, at overrepræsentationen af kvinder i usikre arbejdsforhold er en afgørende faktor, der bidrager til den kønsbestemte lønforskel, som fortsat er uforandret høj, og at en forbedring af kvinders jobkvalitet derfor vil mindske den kønsbestemte lønforskel,

D.  der henviser til, at ufrivilligt deltidsarbejde er almindelig udbredt i servicesektoren, især inden for hotel- og restaurationsbranchen, uddannelsessektoren, sundhedsvæsenet og socialt arbejde og andre kommunale, sociale og personlige plejetjenester, hvor hovedparten af de ansatte er kvinder,

E.  der henviser til, at kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet afspejler deres rolle i hjemmet, og at kvinder har tendens til at påtage sig jobs, som gør det muligt for dem at forene lønnet og ulønnet arbejde,

F.  der henviser til, at den økonomiske og finansielle krise har haft dobbelt virkning på usikre ansættelsesforhold, eftersom mange virksomheders første reaktion var at skære ned på midlertidige ansættelser, og at det endvidere frygtes, at mange af de faste jobs, der er gået tabt under den økonomiske nedgang, ikke vil blive genskabt, men erstattet af atypiske - om ikke usikre - ansættelsesordninger,

G.  der henviser til, at usikre ansættelsesforhold står for ikke-standardiserede beskæftigelsesformer med nogle af følgende karakteristika:

   lille eller ingen jobsikkerhed som følge af arbejdets ikke-permanente, ofte tilfældige art med kontrakter, der giver dårlige vilkår, eller uden skriftlige kontrakter, som det f.eks. er tilfældet med midlertidige kontrakter, ufrivillige deltidskontrakter, uklare arbejdstider og pligter, som skifter alt efter arbejdsgiverens ønsker
   lavt lønniveau, som endog kan være uofficielt eller uklart
   ingen ret til social beskyttelse eller ingen beskæftigelsesrelaterede fordele
   ingen beskyttelse mod forskelsbehandling
   begrænsede eller ingen udsigter til forfremmelse på arbejdsmarkedet
   ingen kollektiv arbejdstagerrepræsentation
   et arbejdsmiljø, som ikke opfylder mindstekravene for sundhed og sikkerhed,

H.  der henviser til, at usikre ansættelsesforhold, såsom ikke-skriftlige kontrakter, ufrivilligt deltidsarbejde og vedvarende lønforskelle, har langsigtede følger for den sociale sikringsbeskyttelse og pensionen og udsætter arbejdstagerne for større risiko for fattigdom,

I.  der henviser til, at kvinder i visse tilfælde risikerer at blive udsat for arbejdsvilkår, der ikke er værdige, og at de derfor i den forbindelse fortjener særlig opmærksomhed, navnlig gravide og ammende kvinder,

J.  der henviser til, at globaliseringen og den nuværende økonomiske kontekst sammen med den teknologiske udvikling vil ændre arbejdsrelationerne og indholdet af arbejdstagernes opgaver,

K.  der henviser til, at kvinder, der arbejder under usikre ansættelsesforhold, sandsynligvis ikke kender deres rettigheder så godt og i højere grad risikerer at blive udelukket fra retlig beskyttelse og/eller blive uretmæssigt afskediget,

L.  der henviser til, at det bør understreges, hvor vigtigt det er, at alle arbejdstagere, herunder også kvinder, der arbejder under usikre ansættelsesforhold, har ret til faglig uddannelse og efteruddannelse,

M.  der henviser til, at det giver et fordrejet billede af en stor del af den kvindelige arbejdskraft, som er eneforsørgere, hvis kvinder defineres som sekundære forsørgere i familien,

N.  der henviser til, at antallet af kvinder, der udfører sort arbejde, er steget, især i husholdningssektoren,

O.  der henviser til, at personer, der udfører husligt arbejde, såsom pleje i hjemmet, rengøring og catering, er kvinder, at husligt arbejde i industrilandene tegner sig for mellem 5 og 9 % af al beskæftigelse, at sådant arbejde for det meste udføres under usikre ansættelsesforhold, er undervurderet og uformelt, og at den sårbare situation, som personer, der udfører husligt arbejde befinder sig i, betyder, at de ofte forskelsbehandles og let kan udsættes for ulige, uretfærdig eller grov behandling,

P.  der henviser til, at nedkvalificering af højtuddannede arbejdstagere er et almindeligt problem i forbindelse med usikre ansættelsesforhold, især for de arbejdstagere, som afskediges, eller for vandrende arbejdstagere, der påtager sig lavtkvalificerede jobs for at kunne blive på arbejdsmarkedet, samt at denne situation, som især berører kvinder, er en fare for karriereudviklingen og opnåelsen af de lønniveauer, som svarer til de erhvervede og eksisterende færdigheder,

Q.  der henviser til, at vandrende kvindelige arbejdstagere, der påtager sig lavtkvalificerede midlertidige jobs i udkanten af arbejdsmarkedet eller jobs som hushjælp, kan blive udsat for dobbelt forskelsbehandling, eftersom de ud over ofte at arbejde på dårlige, uordnede - om ikke illegale - vilkår med større sandsynlighed vil blive dårligt behandlet eller udsat for vold eller seksuelle overgreb, og endvidere henviser til, at de ofte er uvidende om deres rettigheder, har begrænset adgang til offentlige tjenesteydelser, har begrænset kendskab til det lokale sprog og er ude af stand til at etablere netværk, samt at de personer, der udfører illegalt arbejde, ikke vover at kontakte myndighederne for at anmode om beskyttelse, fordi de er bange for at blive sendt tilbage til deres hjemland,

R.  der henviser til, at Europarådets aftale af 24. november 1969 om au pair-beskæftigelse er forældet og følgelig ikke behandler de problemer, som kan opstå i forbindelse med au pair-beskæftigelse i mange medlemsstater i dag,

S.  der henviser til, at EU også fremover vil arbejde for integration af ligestillingsaspektet, og at lige muligheder for kvinder og mænd bør fremmes aktivt inden for beskæftigelsespolitikken,

Usikre ansættelsesforholds kønsspecifikke natur

1.  påpeger usikre ansættelsesforholds kønsspecifikke natur og minder om skiftet på arbejdsmarkedet fra standardmæssige til ikke-standardmæssige beskæftigelsesformer, der gør det nødvendigt at forhindre, at ikke-standardmæssige beskæftigelsesformer bliver til usikre ansættelsesforhold; mener, at medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter, hvis disse problemer skal bekæmpes, skal anmodes om i vid udstrækning at samordne deres lovgivning og overenskomstregler vedrørende standardmæssig beskæftigelse og atypiske arbejdsforhold for således at forhindre, at de mest belejlige og omkostningsbesparende arbejdsformer foretrækkes, dog under hensyntagen til risikoen for en eventuel forøgelse af sort arbejde;

2.  opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at fastlægge de karakteristiske kendetegn ved usikre ansættelsesforhold i retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker og i den nye strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger til at bringe nultimerskontrakter til ophør, som er almindelige inden for jobs, der typisk varetages af kvinder inden for sektorer, som f.eks. husligt arbejde, pleje og catering, og til at indføre omfattende kontrolinstrumenter til regulering af alle former for tilstedeværelse i virksomheder og på arbejdspladser, der formelt er godkendt med henblik på erhvervsvejledning og videreuddannelse, men som i praksis er ved at blive en yderligere kilde til misbrug, idet der dækkes over rent faktiske tjenesteydelser, som ydes uden passende betaling eller beskyttelse;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle strategier for usikre ansættelsesforhold, så der lægges vægt på værdige og grønne jobs og indarbejdes kønsafbalancering;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at reducere kvinders dobbeltbelastning, som er en af årsagerne til, at kvinder er overrepræsenteret i usikre ansættelsesforhold, og kræver en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv i ordnede ansættelsesforhold, således at der bliver færre i usikre ansættelsesforhold;

Sociale vilkår

6.  udtrykker skuffelse over, at EU's lovgivningspakke på beskæftigelsesområdet og ovennævnte direktiver om tidsbegrænset arbejde, deltidsarbejde og vikarbureauarbejde ikke i tilstrækkelig grad beskæftiger sig med usikre ansættelsesforhold; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe yderligere specifikke lovgivningsforanstaltninger, som f.eks. at indføre bindende mindstenormer på det sociale område for alle arbejdstagere og give alle arbejdstagere lige adgang til sociale tjenesteydelser og fordele, herunder såvel barselsorlov, sundhedspleje og pensionsordninger som uddannelse og videreuddannelse, uanset deres ansættelsesforhold; opfordrer medlemsstaterne til endvidere at indføre lovgivning, der giver garanti for en rimelig begrænsning af arbejdstiden og for hvile- og fritid for arbejdstagerne;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at arbejdsgivere, som udsætter kvindelige arbejdstagere for grov eller skadelig behandling, retsforfølges hurtigst muligt;

8.  understreger, at det er nødvendigt, at kvinder i usikre ansættelsesforhold får mulighed for beskyttelse af deres rettigheder, som f.eks. anstændig løn, barselsorlov, rimelige og regelmæssige arbejdstider og et arbejdsklima uden forskelsbehandling, hvilket alt sammen er afgørende for disse kvinder; opfordrer medlemsstaterne til at gøre det strafbart at lægge hindringer i vejen for medlemskab af fagforeninger og opfordrer derudover medlemsstaterne generelt til at tilbyde lettilgængelig rådgivning til kvinder, som ikke kan få støtte fra noget samarbejdsudvalg, f.eks. ansatte i private husholdninger; opfordrer arbejdsmarkedets parter til i deres organer at skabe bedre ligestilling på alle niveauer;

9.  understreger behovet for lovgivningsforanstaltninger for at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder og for at mindske kønsopdelingen af arbejdsmarkedet; henleder derfor opmærksomheden på sin ovennævnte beslutning af 18. november 2008 og opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge forslag om anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder samt minder medlemsstaterne om, at direktiv 2006/54/EF skal gennemføres ufortøvet;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at opfylde Barcelonamålene med hensyn til børnepasning for at forbedre kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og deres økonomiske uafhængighed; opfordrer medlemsstaterne til at overvinde de hindringer, som afholder kvinder fra at arbejde det ønskede antal timer, hvad enten der er beskæftiget på deltids- eller fuldtidsbasis;

11.  understreger behovet for at nedbryde opdelingen efter erhverv og sektor på arbejdsmarkedet gennem bevidstgørelse og uddannelse fra en tidlig alder, f.eks. ved til mænd at fremme jobs, der kædes sammen med kvindelige færdigheder, og omvendt, ved at motivere kvindelige studerende til at vælge naturvidenskabelige fag og ved at bekæmpe opfattelsen af kvinder som sekundære forsørgere, alt sammen under inddragelse af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at planlægge og gennemføre foranstaltninger, der muliggør tilfredsstillende uddannelse og erhvervsuddannelse samt studier for piger og unge kvinder, således at navnlig piger og unge kvinder med indvandrerbaggrund støttes; understreger derudover nødvendigheden af, at kvinder efter at have forladt arbejdsmarkedet på grund af fødsel aktivt arbejder på at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe sort arbejde ved at ændre det til lovlig beskæftigelse via forebyggende foranstaltninger, som f.eks. ved at give immunitet mod retsforfølgelse til arbejdstagere, der anmelder deres illegale beskæftigelsesstatus, og indføre afskrækkende foranstaltninger over for arbejdsgiverne; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre dataindsamling og overvågning af fremskridt på dette område;

14.  understreger, at social beskyttelse er en væsentlig del af flexicurity; understreger, at flexicurity-begrebet har forskellig indvirkning på mænd og kvinder og har tendens til at styrke de nuværende kønsroller; minder medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter om Rådets konklusioner af 8. juni 2009 om flexicurity i krisetider, især anvendelsen af integrering af kønsaspektet ved gennemførelsen af flexicurity-principperne;

15.  mener, at bæredygtigheden ved pensionsordninger, lånefaciliteter til selvhjælpsprojekter samt programmer til skabelse af arbejdspladser og alternative indtægtskilder kan forbedre forholdene for kvinder i usikre ansættelsesforhold;

16.  går ind for, at standardjobs i fremtiden udformes i overensstemmelse med principperne om godt arbejde og ikke forvandles til usikre arbejdspladser; opfordrer til en bedre regulering af jobmarkedet ved hjælp af strenge arbejdstilsyn, således at de usikre ansættelsesforhold reduceres;

17.  opfordrer Det Europæiske Råd til at opstille klare retningslinjer for og træffe konkrete foranstaltninger til sikring af beskæftigelsen og skabelse af nye jobmuligheder inden for rammerne af EU 2020-strategien;

18.  opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med de opnåede praktiske resultater at give medlemsstaterne retningslinjer om bedste praksis med hensyn til bekæmpelse af direkte og indirekte forskelsbehandling, integration af ligestillingsprincippet og reducering af usikre ansættelsesforhold blandt kvinder;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage lovgivning med regler for sæsonarbejderes sociale og retlige status og sikre dem dækning under en social sikringsordning; mener, at der ved sæsonarbejdere skal forstås arbejdstagere, der har indgået en ansættelseskontrakt på bestemt eller ubestemt tid, hvis løbetid og fortsatte beståen er betinget af sæsonbestemte faktorer, f.eks. klimatiske sæsoner, officielle helligdage og/eller landbrugets høstperioder;

20.  påpeger, at undersøgelser har vist, at usikre ansættelsesforhold, hvor minimumsnormerne for sundhed og sikkerhed kan lades ude af betragtning, medfører et større antal skader og større risiko for sygdomme og eksponering for farer; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres overvågning af mindstekrav til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, idet der især lægges vægt på specifikke risici for kvindelige arbejdstagere;

Hushjælp

21.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis og fuldt ud gøre brug af medfinansieringsmulighederne under strukturfondene, især Den Europæiske Socialfond, for at sikre bredere adgang til betalbare og gode børnepasningsfaciliteter og plejefaciliteter for ældre, således at kvinder ikke tvinges til at påtage sig disse pligter på uofficiel basis; understreger endvidere, at det er vigtigt, at usikre jobs i form af plejearbejde i hjemmet i videst mulig omfang ændres til ordentlig, langsigtet beskæftigelse;

22.  opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i udarbejdelsen af en kampagne med det formål skridt for skridt at flytte arbejdstagere fra usikre ansættelsesforhold til ordnede forhold; opfordrer Kommissionen til støtte et program, der oplyse arbejdstagerne om følgerne og virkningerne af usikre ansættelsesforhold, bl.a. for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen;

23.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en ny europæisk aftale om regler for au pair-beskæftigelse, hvor aldersgrænsen nedsættes fra 30 år, således at voksne forsørgere i slutningen af 20»erne ikke kan ansættes som au pairer, og hvor det understreges, at deres rolle er at hjælpe familier i det daglige og deltage i familiens aktiviteter, der ikke må overskride 30 timer pr. uge, og at målet er at udvikle au pairens kulturelle forståelse og sproglige færdigheder;

Vandrende arbejdstagere

24.  opfordrer Kommissionen til i sin nye strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder at styrke sit tilsagn om at ville fremme ligestilling inden for migrations- og integrationspolitikken, især med henblik på fuld udnyttelse af de kvindelige vandrende arbejdstageres beskæftigelsespotentiel;

25.  påpeger, at den sociale integration af kvindelige vandrende arbejdstagere er endnu mere vanskelig end for de mandlige arbejdstagere, eftersom de er udsat for dobbelt forskelsbehandling; opfordrer derfor arbejdsgiverne til at træffe særlige foranstaltninger for at fremme kvindelige vandrende arbejdstageres sociale integration ved f.eks. at tilbyde dem sprogundervisning og/eller støtteordninger samt for at sikre, at vandrende arbejdstagere registreres, således at de er ydelsesberettiget;

Forskning på området

26.  henleder navnlig opmærksomheden på den manglende forskning på området usikre ansættelsesforhold; opfordrer Kommissionen og Eurofound til at samarbejde med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og iværksætte målrettet forskning med henblik på at vurdere bl.a., hvor meget nedkvalificering og tab af velfærd som følge af usikre ansættelsesforhold koster, idet der tages hensyn til kønsaspektet; understreger, at der i fremtidige europæiske forskningsprogrammer bør lægges større vægt på sociale spørgsmål, som f.eks. usikre ansættelsesforhold;

27.  glæder sig over, at pilotprojektet overordnet tilsigter at tilskynde til at ændre usikre ansættelsesforhold til ansættelse med rettigheder, og understreger, at det ved projektets gennemførelse er nødvendigt at lægge særlig vægt på usikre ansættelsesforholds kønsspecifikke natur;

o
o   o

28.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9.
(2) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
(3) EFT L 175 af 10.7.1999, s. 43.
(4) EFT L 14 af 20.1.1998, s. 9.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0231.
(6) EUT C 212 af 5.8.2010, s. 23.
(7) EUT C 16 E af 22.1.2010, s. 21.
(8) EUT C 287 E af 24.11.2006, s. 323.
(9) EFT C 313 af 12.10.1998, s. 234.
(10) EFT C 80 af 16.3.1998, s. 43.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik