Vedtagne tekster - Forbedring af EU's økonomiske forvaltning og rammer for stabilitet, navnlig i euroområdet

Choisissez la langue de votre document :

Indeks

Forrige

Næste

Fuld tekst

Procedure : 2010/2099(INL)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb : A7-0282/2010
Indgivne tekster : A7-0282/2010		Forhandlinger : PV 20/10/2010 - 3 CRE 20/10/2010 - 3		Afstemninger : PV 20/10/2010 - 6.9 CRE 20/10/2010 - 6.9 Stemmeforklaringer		Vedtagne tekster : P7_TA(2010)0377

Vedtagne tekster

304k

128k

Onsdag den 20. oktober 2010 - Strasbourg

Forbedring af EU's økonomiske forvaltning og rammer for stabilitet, navnlig i euroområdet

P7_TA(2010)0377

A7-0282/2010

		Beslutning
		Bilag

Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2010 med henstillinger til Kommissionen om forbedring af EU's økonomiske forvaltning og rammer for stabilitet, navnlig i euroområdet (2010/2099(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

– der henviser til EU-traktatens artikel 3,

– der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmådes artikel 121, 126, 136, 138 og 352 og dennes protokol (nr. 12) om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og protokol (nr. 14) om Eurogruppen, bilag til EU-traktaten og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. maj 2010 om styrket samordning af de økonomiske politikker (KOM(2010)0250) og meddelelse af 30. juni 2010 om øget samordning af de økonomiske politikker med henblik på stabilitet, vækst og beskæftigelse - redskaber til styrkelse af den økonomiske styring i EU (KOM(2010)0367),

– der henviser til Kommissionens henstilling af 27. april 2010 med henblik på Rådets henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker - Del I i de integrerede retningslinjer for Europa 2020 (SEK(2010)0488),

– der henviser til Kommissionens forslag af 27. april 2010 til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker - Del II i de integrerede retningslinjer for Europa 2020 (KOM(2010)0193) og sin holdning af 8. september 2010(1) om denne,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (KOM(2010)2020),

– der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme(2),

– der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne(3),

– der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker(4),

– der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud(5),

– der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 af 22. november 1993 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssige store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab(6),

– der henviser til konklusionerne fra Rådet (Økofin) af 7. september 2010, der godkender en øget overvågning af økonomiske politikker og budgetpolitikker (det europæiske halvår),

– der henviser til konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 17. juni 2010,

– der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet den 9. og 10. maj 2010,

– der henviser til erklæringen fra stats- og regeringscheferne i euroområdet af 7. maj 2010,

– der henviser til erklæringen fra stats- og regeringscheferne i euroområdet af 25. marts 2010,

– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 25. og 26. marts 2010,

– der henviser til erklæringen fra euroområdets medlemsstater om støtten til Grækenland af 11. april 2010,

– der henviser til konklusionerne fra mødet i Rådet den 16. marts 2010,

– der henviser til konklusionerne fra Eurogruppen om overvågning af konkurrenceevnen og de makroøkonomiske ubalancer inden for euroområdet af 15. marts 2010,

– der henviser til Eurogruppens mandat vedrørende exitstrategier og politikprioriteringer på kort sigt i EU 2020-strategien: implikationer for euroområdet af 15. marts 2010,

– der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 22. og 23. marts 2005,

– der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 23. og 24. marts 2000,

– der henviser til Det Europæiske Råds resolution om samordningen af den økonomiske politik i ØMU'ens tredje fase og om EF-traktatens artikel 109 og 109 B af 13. december 1997,

– der henviser til Det Europæiske Råds resolution om stabilitets- og vækstpagten af 17. juni 1997(7),

– der henviser til Det Europæiske Råds resolution om vækst og beskæftigelse af 16. juni 1997(8),

– der henviser til Den Europæiske Centralbanks notat af 10. juni 2010 om styrkelse af den økonomiske forvaltning i euroområdet,

– der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om kvaliteten af statistiske data i Unionen og udvidede revisionsbeføjelser til Kommissionen (Eurostat)(9),

– der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om økonomisk governance(10),

– der henviser til sin beslutning af 25. marts 2010 om den årlige redegørelse vedrørende euroområdet og de offentlige finanser 2009(11),

– der henviser til sin beslutning af 10. marts 2010 om Europa 2020(12),

– der henviser til sin beslutning af 18. november 2008 om ØMU@10: resultater og udfordringer efter 10 år med Den Økonomiske og Monetære Union(13),

– der henviser til forretningsordenens artikel 42 og 48,

– der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0282/2010),

A. der henviser til, at den seneste økonomiske udvikling tydeligt har vist, at koordinationen af den økonomiske politik i Unionen og især i euroområdet ikke har fungeret tilstrækkelig godt, og at medlemsstaterne trods deres forpligtelser i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) ikke har formået at betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i Rådet i overensstemmelse med de relevante traktatbestemmelser og samtidig respektere Kommissionens nøglerolle i overvågningsproceduren,

B. der henviser til, at hverken den nuværende ramme for økonomisk forvaltning, overvågning og styring eller rammebestemmelserne for finansielle tjenester har skabt nok stabilitet og vækst,

C. der henviser til, at det er afgørende at gå videre end de midlertidige foranstaltninger med henblik på at stabilisere euroområdet,

D. der henviser til, at det er nødvendigt at styrke den økonomiske samordning og overvågning på EU-niveau under efterlevelse af nærhedsprincippet og under hensyntagen til euroområdets særlige fordringer og den lektie, der skal drages af den nylige økonomiske krise, uden at hæmme EU's integritet og ud fra nødvendigheden af at sikre ligebehandling af medlemsstaterne,

E. der henviser til, at det er nødvendigt at styrke den økonomiske samordning i hele Unionen, idet EU's økonomiske stabilitet kan afhænge af et af dens medlemmers økonomiske situation, og at den gensidige økonomiske afhængighed er overordentlig stærk mellem samtlige medlemsstater inden for rammerne af det indre marked, samt at det er nødvendigt at forberede sig på udvidelsen af euroområdet,

F. der henviser til, at alle 27 medlemsstater i så høj grad som muligt bør følge alle forslag om økonomisk forvaltning i anerkendelse af det forhold, at dette for lande uden for euroområdet delvis vil være en frivillig proces,

G. der henviser til, at Lissabontraktaten gennem en tilpasning og styrkelse af den tidligere »fællesskabsmetode« omdanner den til en »unionsmetode«, der i det væsentligste består i, at

	-	Det Europæiske Råd definerer overordnede politiske retningslinjer og prioriteter,
	-	Kommissionen fremmer Unionens almene interesser og tager passende initiativer med henblik herpå, og at
	-	Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab udøver den lovgivende funktion og budgetfunktionen på grundlag af forslag fra Kommissionen,

H. der henviser til, at den nye forbedrede økonomiske forvaltning fuldt ud bør indarbejde og styrke EU's solidaritetsprincip som en forudsætning for euroområdets kapacitet til at kunne reagere på asymmetriske slag og spekulationsangreb,

I. der henviser til, at den nuværende økonomiske krise i EU er en solvenskrise, der oprindeligt manifesterede sig som en likviditetskrise, og på lang sigt ikke kan løses ved blot at tilføre ny gæld til allerede dybt forgældede lande i kombination med fremskyndede planer for skattepolitisk konsolidering,

J. der henviser til, at beskæftigelsespolitikkerne spiller en central rolle i stimuleringen af vækst og konkurrenceevne i den europæiske sociale markedsøkonomi ved at forebygge makroøkonomiske ubalancer og sikre social integration og omfordeling af indkomst,

K. der henviser til, at Kommissionens og Den Europæiske Centralbanks rolle under TEUF skal respekteres,

L. der henviser til, at ECB's status som fuldstændig uafhængig er en nødvendig forudsætning for en stabil euro, lav inflation og gunstige finansieringsbetingelser for vækst og job,

M. der henviser til, at der skal rettes mere opmærksomhed mod implicitte forpligtelser og ikke bogførte transaktioner, der kan øge den offentlige gæld på mellemlang og lang sigt og mindske gennemsigtigheden,

N. der henviser til, at de politiske beslutningstagere skal identificere og klare de almindelige økonomiske og sociale udfordringer, som EU's økonomier står over for, på koordineret vis,

O. der henviser til, at øget inddragelse af arbejdsmarkedets parter på nationalt plan og EU-plan vil bidrage til et bedre ejerskab i forbindelse med gennemførelsen af den økonomiske forvaltning og den samlede EU 2020-strategi,

P. der henviser til, at der bør etableres en permanent kriseløsningsmekanisme, herunder procedurer for gældsomlægning eller reguleret betalingsmisligholdelse, for at sikre finansiel stabilitet i tilfælde af en statsgælds- eller privatgældskrise, idet ECB's uafhængighed beskyttes,

Q. der henviser til, at de nugældende bestemmelser under Stabilitets- og vækstpagten (SVP) i kombination med en mangelfuld efterlevelse ikke har været tilstrækkeligt til at sikre en forsvarlig finanspolitik og en mere udpræget makroøkonomisk politik; der henviser til, at der er behov for at styrke EU's finanspolitiske rammer gennem en mere konsekvent regelbaseret anvendelse af forholdsregler, sanktioner og incitamenter,

R. der henviser til, at målet om at genoprette balancen i de offentlige finanser er nødvendigt, hvad angår overforgældede stater, men at det alene ikke vil løse problemet med økonomisk ubalance mellem landene i euroområdet og EU i bredere forstand,

S. der henviser til, at den europæiske sociale model er et aktiv i den globale konkurrence, som er blevet svækket af forskelle i den økonomiske konkurrenceevne mellem medlemsstaterne,

T. der henviser til, at viden, kapital og innovation og i mindre omfang arbejdskraft, har en tendens til at bevæge sig mod visse regioner, og EU's finansielle solidaritetsmekanismer skal derfor udvikles yderligere i tråd med EU 2010-strategien, især hvad angår forskning og udvikling, erhvervsuddannelse, eksisterende samarbejdsinitiativer inden for uddannelse og en grøn, CO2-fattig økonomi, der sigter mod at stimulere innovation, territoriel og social samhørighed og økonomisk vækst,

U. der henviser til, at Europa står over for hård konkurrence fra de nye vækstøkonomier, og at stabile offentlige finanser derfor er afgørende for at fremme muligheder, nye innovationer, økonomisk vækst og dermed skabelsen af et europæisk vidensamfund,

V. der henviser til, at budgetkonsolidering formodentlig vil være til skade for offentlige tjenester og social beskyttelse,

W. der henviser til, at økonomisk vækst og bæredygtige offentlige finanser er forudsætningen for økonomisk og social stabilitet og skattekonsolidering og velstand på lang sigt,

X. der henviser til, at mange medlemsstaters finanspolitik ofte har været konjunkturfremmende og landespecifik, og at SVP's budgetmål på mellemlang sigt sjældent er blevet effektivt håndhævet eller gennemført,

Y. der henviser til, at beskæftigelsespolitikker spiller en væsentlig rolle med hensyn til at sikre arbejdsintensiv vækst og den europæiske økonomis konkurrenceevne, især i forbindelse med en aldrende befolkning,

Z. der henviser til, at realiseringen af det indre marked, som der blev argumenteret for i Monti-rapporten(14), er afgørende for en ægte europæisk økonomisk styring,

AA. der henviser til, at de ubæredygtige finanser såvel som de uforholdsmæssigt store ophobninger af (offentlig og privat) gæld inden for de enkelte medlemsstater kan risikere at øve indvirkning på hele Unionen; der henviser til, at en hensigtsmæssig balance mellem investeringer i bæredygtig og jobskabende vækst og forebyggelse af uforholdsmæssig stor ubalance i gennemløbet af det økonomiske kredsløb i tråd med forpligtelserne og retningslinjerne på EU-niveau skal følges, idet der tages hensyn til social samhørighed og de kommende generationers interesser, således at tilliden til EU's offentlige finanser genskabes,

AB. der henviser til, at processen til nedbringelse af langvarige underskud skal kombineres med andre bestræbelser, der stimulerer økonomien, såsom bedre forudsætninger for investeringer og et forbedret indre marked, der giver flere muligheder og øger konkurrenceevnen,

AC. der henviser til, at betydningen af de politikker, der finansieres fra EU-budgettet, herunder samhørighedspolitikken, til fordel for EU's økonomiske vækst og øgede konkurrenceevne, bør anerkendes,

AD. der henviser til, at den seneste økonomiske krise har gjort det klart, at de uforholdsmæssigt store makroøkonomiske og konkurrencemæssige afvigelser og ubalancen i skatteregnskabet og på betalingsbalancens løbende poster inden for euroområdet såvel som EU generelt har været støt stigende i årene op til krisen, bl.a. som følge af manglen på en udvidet økonomisk koordination og kontrol, og at der skal tages hånd om dette,

AE. der henviser til, at Europa-Parlamentet i årevis har presset på for forbedringer i den økonomiske forvaltning både inden for EU, og hvad angår Unionens optræden udadtil i internationale økonomiske og monetære fora,

AF. der henviser til, at styrkelsen af den økonomiske forvaltning skal gå hånd i hånd med styrkelsen af den europæiske forvaltnings demokratiske legitimitet, som skal opnås gennem større og hurtigere inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter under hele processen, og at der er behov for yderligere samordning i en ånd af gensidig respekt mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet,

AG. der henviser til, at afgørelserne truffet under forårstopmødet 2010 om at sikre euroens stabilitet kun er midlertidige løsninger, som det er nødvendigt at understøtte ved politiske foranstaltninger på nationalt plan og en stærkere ramme for økonomisk forvaltning på EU-plan, især blandt medlemsstaterne i euroområdet,

AH. der henviser til, at enhver forbedring af den økonomiske overvågning og forvaltning skal hvile på nøjagtige, retfærdige og sammenlignelige statistikker vedrørende de relevante økonomiske politikker og holdninger i de pågældende medlemsstater,

AI. der henviser til, at der for at gøre Europa til en ledende aktør på globalt plan og det mest konkurrencedygtige vidensamfund så hurtigt som muligt skal etableres foranstaltninger rettet mod langsigtet vækst,

AJ. der henviser til, at TEUF tillægger EU udvidede beføjelser til at styrke den økonomiske styring inden for Unionen, og disse bestemmelser bør anvendes i fuldt omfang samtidig med, at det ikke bør udelukkes at foretage ændringer i TEUF's bestemmelser, selv om dette formentlig vil være ømfindtligt,

AK. der henviser til, at eventuelle sanktioner i forbindelse med overtrædelse af SVP's mål skal ske som følge af enten utilstrækkelig vilje til at efterkomme forpligtelserne eller svig og aldrig bunde i årsager, der ligger uden for medlemsstatens kontrol,

AL. der henviser til, at institutionerne skal forberede sig på et eventuelt behov for at ændre traktaterne,

AM. der henviser til, at artikel 48 i TEU giver Europa-Parlamentet beføjelse til at forelægge forslag til revision af traktaterne,

AN. der henviser til, at der er behov for fastlæggelse og gennemførelse af omfattende sekundær lovgivning for at nå Unionens mål på dette område; der henviser til, at styrket økonomisk forvaltning baseret på bestemmelserne i TEUF er af afgørende betydning for Unionen, at unionsmetoden bør anvendes i fuld udstrækning, og at Europa-Parlamentets og Kommissionens nøglerolle bør respekteres for at fremme politiske tiltag, der gensidigt forstærker hinanden,

AO. der henviser til, at alle lovgivningsforslag bør fremme kraftige incitamenter til bæredygtige, vækstfremmende økonomiske politikker, undgå moralsk uføre, være i overensstemmelse med andre EU-instrumenter og -regler, maksimere udbyttet af euroen som fælles valuta for euroområdet og genoprette tilliden til EU's økonomier og euroen,

AP. der henviser til, at der er behov for at styrke sammenhængen mellem offentlige investeringer på kort, mellemlang og lang sigt og til, at sådanne investeringer, navnlig hvad angår infrastruktur, skal anvendes effektivt og stå i forhold til målene for EU 2020-strategien, navnlig hvad angår forskning og udvikling samt innovation og uddannelse, for at øge konkurrenceevnen og produktiviteten, skabe beskæftigelse og styrke det indre marked,

AQ. der henviser til, at virksomheder og iværksættere for at fremme økonomisk vækst skal have reel mulighed for at udvide sig og gøre brug af Europas 500 millioner forbrugere; der henviser til, at det derfor er nødvendigt, at det indre marked for tjenesteydelser udvikles fuldt ud,

AR. der henviser til, at de forskellige konkurrenceevnemodeller i Unionen bør respektere landespecifikke prioriteringer og behov under hensyntagen til de forpligtelser, der er indeholdt i TEUF,

AS. der henviser til, at Unionen må optræde med en fælles holdning i det internationale monetære system og internationale finansielle institutioner og fora; der henviser til, at Rådet i overensstemmelse med ånden i TEUF skal høre Europa-Parlamentet, inden det vedtager en afgørelse under artikel 138 i TEUF, og behøver Parlamentets samtykke, inden det fastlægger fælles holdninger, der omfatter områder, for hvilke den almindelige lovgivningsprocedure gælder internt,

AT. der henviser til, at SVP's mål skal være forenelige ikke alene med EU 2020-strategien, men også med andre kompromiser vedrørende udgifter til udviklingsbistand, forskning og udvikling, miljø, uddannelse og fattigdomsbekæmpelse,

AU. der henviser til, at den finanspolitiske konsolideringsstrategi fuldt ud bør tage hensyn til alle medlemsstaters særlige karakteristika og undgå en forsimplet universalløsning-tilgang for at undgå en yderligere forøgelse af de eksisterende konkurrenceforskelle i EU og en undergravning af succesen af såvel den nye styrkede europæiske økonomiske forvaltning som EU 2020-målene for jobskabelse og bæredygtig vækst,

AV. der henviser til, at eventuelle nye foreslåede foranstaltninger ikke bør have uforholdsmæssig kraftig indvirkning på de mest sårbare medlemsstater og hæmme deres økonomiske vækst og samhørighedsbestræbelser,

AW. der henviser til, at Parlamentet ikke blev hørt i forbindelse med vedtagelsen af den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme i maj 2010 i form af Rådets forordning (EU) nr. 407/2010, hvis retsgrundlag er artikel 122, stk. 2, i TEUF,

AX. der henviser til, at Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 5 for regnskabsåret 2010 dækker de nødvendige ændringer med hensyn til opførelsen af en ny budgetkonto 01 04 01 03 under udgiftsområde 1a for den garanti på lån op til 60 mia. EUR, der stilles af EU i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 122, stk. 2, i TEUF, og tilsvarende en ny artikel 8 0 2 på indtægtssiden,

AY. der henviser til, at visse medlemsstater eventuelt må gøre brug af redningspakken, mens de på samme tid vil være forpligtet til at tage højde for de forskellige foranstaltninger, som vil blive særligt tilpasset til hvert enkelt modtagerland,

AZ. der henviser til, at Kommissionen den 29. september 2010 vedtog lovforslag om økonomisk styring, der delvist opfylder behovet for tiltag til forbedring af den økonomiske styring, som beskrevet i denne beslutning; der henviser til, at Parlamentet vil behandle disse lovforslag i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i TEUF; der henviser til, at denne beslutning ikke sætter grænser for nogen fremtidige holdninger, som Parlamentet måtte indtage i denne henseende,

1. anmoder Kommissionen om at forelægge Parlamentet - så hurtigt som muligt og efter høring af samtlige berørte parter samt på grundlag af de relevante bestemmelser i TFEU - lovforslag til forbedring af rammerne for den økonomiske forvaltning i EU, navnlig i euroområdet og i overensstemmelse med de detaljerede henstillinger i bilaget, i den udstrækning disse anbefalinger endnu ikke er behandlet i Kommissionens lovforslag af 29. september 2010 om økonomisk styring;

2. konstaterer, at disse henstillinger respekterer subsidiaritetsprincippet og EU-borgernes grundlæggende rettigheder;

3. anmoder Kommissionen om, foruden at træffe foranstaltninger, der kan og skal træffes hurtigt inden for rammerne af de eksisterende traktater, at indlede overvejelser vedrørende de institutionelle udviklinger, der kan vise sig at være nødvendige for oprettelsen af en sammenhængende, virkningsfuld økonomisk forvaltning;

4. finder, at forslagets finansielle følgevirkninger bør dækkes af passende budgetbevillinger, idet der tages hensyn til de løbende underskudsposter og besparelsesforanstaltninger i medlemsstaterne;

5. pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen, Det Europæiske Råd, Rådet, Den Europæiske Centralbank, formanden for Eurogruppen samt til medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

(1)	Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0309.
(2)	EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1.
(3)	EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1.
(4)	EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
(5)	EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6.
(6)	EFT L 332 af 31.12.1993, s. 7.
(7)	EFT C 236 af 2.8.1997, s. 1.
(8)	EFT C 236 af 2.8.1997, s. 3.
(9)	Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0230.
(10)	Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0224.
(11)	Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0072.
(12)	Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0053.
(13)	EUT C 16 E af 22.1.2010, s. 8.
(14)	1 »A new strategy for the single market - at the service of Europe's economy and society«: Rapport fra Mario Monti til formanden for Europa-Kommissionen, 9. maj 2010.

BILAG TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING:

DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

Henstilling 1: Etablering af en sammenhængende og gennemsigtig ramme for multilateral overvågning af den makroøkonomiske udvikling i Unionen og medlemsstaterne og styrkelse af den finanspolitiske overvågning

Retsakten bør have form af en eller flere forordninger om multilateral overvågning af de økonomiske politikker og den økonomiske udvikling på grundlag af artikel 121, stk. 6, om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten (SVP), og den bør suppleres med en ny forordning rettet mod etablering af en regelbaseret og gennemsigtig overvågningsramme for både uforholdsmæssigt stor makroøkonomisk uligevægt, afsmittende virkninger og udviklinger vedrørende konkurrenceevnen. Retsakten bør sigte på:
	-	At sikre, at der afholdes en årlig debat mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen, Rådet og repræsentanter fra de nationale parlamenter om SVP-programmerne og de nationale reformprogrammer og til vurdering af de nationale økonomiske udviklingstendenser som led i det europæiske halvår,
	-	Fastlæggelse af omfanget af den multilaterale overvågning, som Kommissionen baserer på instrumenter og vurderinger hjemlet i TEUF (artikel 121, især stk. 5 og 6, og artikel 148), med henblik på at inkludere væksten og dens økonomiske indvirkninger på beskæftigelsen i de samme juridiske rammer som de eksisterende instrumenter, der har til formål at forebygge uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, ubæredygtig skattepolitik og andre politiske tiltag og at håndtere finansiel stabilitet (dvs. at undgå at der opstår finansielle bobler som følge af overdrevne kredittilførsler), langsigtede finansieringer og faktorer vedrørende bæredygtig vækst, med henblik på at nå målene for EU 2020-strategien og andre, relevante udviklingslinjer; egentlige vurderinger af systemiske risici foretaget af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici bør udgøre en integreret del af den årlige overvågningsprocedure.
	-	Etablering af udvidede, analytiske overvågningsrammer (herunder en resultattavle med specifikke tærskelværdier til tidlig alarmering) udstyret med hensigtsmæssige metodologiske redskaber og gennemsigtighed til fordel for en effektiv, multilateral overvågning baseret på harmoniske, økonomiske indikatorer (reelle og nominelle), som kan have indvirkning på den konkurrencemæssige position eller uforholdsmæssigt store ubalancer. Disse nøgleindikatorer kan omfatte: Reale effektive valutakurser, løbende poster, produktivitet (herunder ressourceproduktivitet og totalfaktorproduktivitet), lønomkostninger pr. enhed, låntagning og prisudviklingen for værdipapirer (herunder aktiver inden for finans- og ejendomsmarkedet), vækst- og investeringsraterne, arbejdsløsheden, nettobeholdningerne af udenlandske aktiver, udviklingen inden for beskatningsgrundlaget, fattigdom, social samhørighed og indikatorer for ekstern miljøpåvirkning. Der bør fastsættes alarmklokke-tærskler for indikatorer, bl.a. for resultattavlen, og al udvikling vedrørende disse indikatorer skal suppleres med en kvalitativ vurdering foretaget af Kommissionen.
	-	Iværksættelse af grundig, landespecifik overvågning, såfremt resultattavlen og den ovenfor nævnte tilknyttede kvalitative vurdering viser behov herfor. I forlængelse af denne grundige, landespecifikke overvågning har medlemsstaterne ansvar for at træffe beslutning om nationale politikker til håndtering (forebyggelse og afhjælpning) af makroøkonomiske ubalancer sideløbende med, at der tages hensyn til Kommissionens specifikke henstillinger og EU-dimensionen af disse nationale politikker, især for euroområdets medlemsstaters vedkommende. Tilpasningen må rettes mod både stater med ekstremt store underskud og med ekstremt store overskud, idet der tages hensyn til hvert lands specifikke forhold, såsom befolkningssammensætning, omfanget af den private gæld, lønudviklingen i forhold til arbejdsproduktiviteten, beskæftigelse - især blandt unge - og betalingsbalancens løbende poster.
	-	Kommissionen skal bemyndiges til at udvikle tilstrækkelige analytiske redskaber og ekspertise til at undersøge de dybere årsager til de vedholdende uensartede tendenser inden for euroområdet, herunder fælles politikkers indvirkning på de heri forekommende differentierede økonomiske systemer.
	-	Indførelse af fælles regler for en mere virkningsfuld anvendelse af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker i sammenhæng med beskæftigelsesretningslinjerne som et redskab til økonomisk vejledning, overvågning og medlemsstatsspecifikke anbefalinger under hensyntagen til EU 2020-strategien og til sammenfald og forskelle mellem medlemsstaterne og deres nationale, konkurrencemæssige fordele, herunder den demografiske situation, med det formål at styrke økonomiens modstandskraft over for udefrakommende slag og de indvirkninger, som medlemsstaternes beslutninger kan have på andre medlemsstater, især i euroområdet.
	-	Etablering af en mekanisme på nationalt plan til vurdering af gennemførelsen af EU 2020-prioriteterne og i hvilket omfang, de nationale mål under de nationale reformprogrammer er nået, med henblik på at støtte den årlige evaluering, der foretages af EU-institutionerne.
	-	Fastlæggelse af procedurer, der kan gøre det muligt for Kommissionen at udsende tidlige advarsler og give råd om politikker på et tidligt tidspunkt direkte til medlemsstaterne. I de tilfælde, hvor der består en vedvarende og forværret makroøkonomisk ubalance, skal en gennemskuelig og objektiv procedure muliggøre, at en medlemsstat sættes i en »ekstrem ubalance-position«, der udløser skærpet overvågning.
	-	Etablering af et »Europæisk halvår« for sammenligning og vurdering af medlemsstaternes budgetudkast (hovedelementer og antagelser), efterfulgt af en debat i de nationale parlamenter, med henblik på at forbedre evalueringen af gennemførelsen og den fremtidige udførelse af stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer. Budgetbestemmelser fastsat på EU-plan såvel som på nationalt plan skal overholdes. Medlemsstaterne indgiver deres stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer til Kommissionen i april efter behørig inddragelse af de nationale parlamenter under hensyntagen til regler og konklusioner på EU-plan. Europa-Parlamentet kan på sin side fastlægge en systematisk metode til understøttelse af en offentlig debat og øge kendskabet, synligheden og ansvarligheden vedrørende disse procedurer og EU-institutionernes fremgangsmåde til anvendelse af de vedtagne regler.
	-	Etablering af et »Europæisk halvår« til håndtering af de mulige afsmittende virkninger af nationale skattepolitikker såvel som til tidlig indkredsning af uforholdsmæssigt store budgetunderskud og sikring af sammenhængen mellem tiltag i henholdsvis EU- og nationalt regi under de integrerede retningslinjer såvel som til opfyldelse af de kvantitative og kvalitative mål, såsom vækst og beskæftigelse, hvilket vil muliggøre et reelt og rettidigt bidrag fra alle involverede parter, herunder national parlamenter og Europa-Parlamentet, samt ikke mindst høring af arbejdsmarkedets parter.
	-	Det skal sikres, at årlige politiske henstillinger drøftes i Europa-Parlamentet inden drøftelsen i Det Europæiske Råd.
	-	Sikring af, at de vigtigste forudsætninger og indikatorer, som anvendes i de underliggende prognoser til udarbejdelse af nationale stabilitets- og konvergensprogrammer og reformprogrammer, er udledt på en solid og konsekvent måde, især inden for euroområdet. Vedtagelse af en tretrinsmodel, der omfatter et negativt scenarie, et referencescenarie og et fordelagtigt scenarie, under hensyntagen til det usikre internationale økonomiske landskab. Metodologierne for beregninger af summen af budgettets hovedområder bør harmoniseres yderligere med det formål at gøre sammenligning medlemsstaterne imellem nemmere.
	-	Indførelse af en skærpet forpligtelse i stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer til at overholde det finanspolitiske mål på mellemlang sigt, for dermed at tage højde for de nuværende gældsniveauer og medlemsstaternes implicitte passiver, navnlig med hensyn til den aldrende befolkning.
	-	Styrkelse af forbindelsen mellem stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer og de nationale årlige og flerårige nationale budgetrammer under efterlevelse af de nationale regler og procedurer.
	-	Indførelse af en grundigere analyse af stabilitets- og konvergensprogrammerne set ud fra deres indbyrdes forbindelse med andre medlemsstaters og EU's mål forud for vedtagelsen af de politikker, der foreslås i stabilitets- og konvergensprogrammerne på nationalt niveau.
	-	En høj grad af inddragelse af de nationale parlamenter og høring af arbejdsmarkedets parter inden den formelle præsentation af stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer på EU-niveau inden for en vedtaget tidsramme, for eksempel gennem en årlig debat der skal finde sted mellem de nationale parlamenter med deltagelse af Europa-Parlamentet om de enkelte landes integrerede retningslinjer og budgetmæssige orientering.
	-	Fastlæggelse af en mere systematisk efterfølgende sammenligning mellem de planlagte finans-, vækst- og beskæftigelsespolitiske strategier, som fastsat af medlemsstaterne i deres stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer og de håndgribelige resultater, idet der også stilles spørgsmål til og følges op på substantielle forskelle mellem de planlagte og realiserede tal.
	-	Sikkerhed for, at der følges op på de årlige politikanbefalinger og advarsler fra Kommissionen vedrørende medlemsstaternes efterlevelse af EU 2020-målene, og at der udvikles »gulerod og pisk« med henblik på at sikre, at medlemsstaterne efterlever disse mål.
	-	Højnelse af ansvarligheden og gennemsigtigheden i forhold til Parlamentet vedrørende bedømmelser på EU-niveau af stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer med det formål at øge kendskabet i offentligheden og den gensidige bevågenhed.
	-	Oprettelse i Kommissionens regi af en uafhængig, systematisk og holdbar evalueringsproces for stabilitets- og konvergensprogrammerne og de nationale reformprogrammer for at opnå en mere gennemsigtig metode og øge omfanget af den uafhængige vurdering.
	-	Opstilling af specifikke procedurer og et krav til medlemsstaterne, især dem i euroområdet, om at holde hinanden og Kommissionen underrettet, inden der træffes beslutninger om den økonomiske politik med en forventet mærkbar afsmittende virkning, som risikerer at forhindre det indre marked og Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) i at fungere gnidningsfrit.
	-	Medlemsstaterne pålægges krav om at stille yderligere oplysninger til rådighed for Kommissionen, hvis det med god grund kan frygtes, at de førte politikker kan hæmme væksten i hele EU eller forhindre det indre marked eller ØMU'en i at fungere efter hensigten eller true de mål, der er fastsat på EU-niveau, navnlig i EU 2020-strategien.
	-	Hensyntagen til vurderingen fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici inden for den multilaterale overvågningsramme, navnlig hvad angår finansiel stabilitet, stresstests, potentielle udad- og indadrettede afsmittende virkninger og ophobning af uforholdsmæssig stor privat gæld.
	-	Etablering af et sundt og gennemsigtigt overvågningssystem, der består af to søjler - økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker - baseret på artikel 121 og 148 i TEUF. Under beskæftigelsessøjlen, der er en del af den reviderede og styrkede europæiske beskæftigelsesstrategi, bør det ved hjælp af dette system være muligt at vurdere hensigtsmæssigheden af beskæftigelsespolitikkerne ud fra retningslinjerne for beskæftigelsespolitikkerne i den hensigt at udarbejde en reel vejledning ved at tage hensyn til den europæiske dimension og de afsmittende virkninger og til, hvorledes de efterfølgende omsættes til national politik. Herudover bør der udarbejdes rettidige henstillinger for at tage fat på de største svagheder og udfordringer, som medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker og arbejdsmarkeder er stillet over for.
	-	Styrkelse af Beskæftigelsesudvalgets rolle i overensstemmelse med artikel 150 i TEUF, navnlig i håndteringen af grænseoverskridende beskæftigelsesspørgsmål, og rollen for Udvalget for Social Beskyttelse som foreskrevet i artikel 160 i TEUF.
	-	Det skal sikres, at der i alle budgetvurderinger eksplicit tages højde for medlemsstaternes strukturreformer, navnlig pensions-, sundheds- og socialbeskyttelsesreformer, der har til formål at behandle spørgsmålet om den demografiske udvikling og dem vedrørende bistand, uddannelse og forskning, ved både at tage hensyn til bæredygtighed og tilstrækkelighed. Der bør også foretages en vurdering af den beskæftigelsesmæssige og sociale indvirkning af disse reformer, navnlig på udsatte samfundsgrupper, således at ingen bestemmelser fastsættes uden en forudgående vurdering af deres indvirkning på beskæftigelsen og den sociale beskyttelse i medlemsstaterne.
	-	Aktivering af Lissabontraktatens horisontale sociale klausul, idet der tages hensyn til sociale rettigheder og målsætninger, når nye EU-politikker fastlægges.
	-	Europa-Parlamentet skal have mulighed for at blive behørigt inddraget i overvågningen af de økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne og vurderingen af disse politikkers sociale følger. I denne forbindelse bør timingen og vedtagelsen af de integrerede retningslinjer, navnlig retningslinjerne for beskæftigelsespolitikkerne, udformes på en sådan måde, at Europa-Parlamentet har den fornødne tid til at opfylde sin konsultative rolle i henhold til artikel 148, stk. 2, i TEUF.
	-	Etablering af et velfungerende og gennemsigtigt overvågnings- og evalueringssystem for retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker på baggrund af EU's overordnede mål, som skal følges op af passende delmål, indikatorer og resultattavler, idet der tages hensyn til hver medlemsstats særlige karakteristika i overensstemmelse med de enkelte landes forskellige udgangspunkter.
	-	EPSCO- og Økofin-Rådet og deres respektive arbejdsgrupper tilskyndes til at styrke deres samarbejde, herunder ved at afholde fælles møder to gange om året for at sikre, at deres politikker reelt er integreret.

Henstilling 2: Styrkelse af reglerne i stabilitets- og vækstpagten (SVP)

Den retsakt, der skal vedtages (på grundlag af bl.a. artikel 126 i TFEU) bør navnlig være rettet mod at styrke SVP's forebyggende del og omfatte økonomisk og politisk mere mærkbare sanktioner og incitamenter under behørig hensyntagen til budgettets struktur og karakteren af de nationale underskud og gældsposter (herunder implicitte forpligtelser), den »økonomiske cyklus«, med henblik på at undgå konjunkturforstærkende budgetpolitik, ligesom der er behov for vækstfremmende strukturreformer; samtlige medlemsstater bør stræbe efter at gøre fremskridt, men de, der har de største ubalancer, bør generelt bidrage mere med henblik på at nå målene om nedbringelse af gæld og underskud. Demografisk udvikling bør også tages i betragtning i vurderingen af de nuværende ubalancer på betalingsbalancen. Retsakten bør sigte på:
	-	Bedre integration af »gældskriteriet« (»bæredygtighedsaspektet«) for hvert skridt i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og opstilling af en procedure for overvågning af uforholdsmæssig stor gæld på grundlag af bruttogældsniveauer. Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud forudsætter regelmæssige rapporter om gæld og underskudsdynamikken, deres indbyrdes sammenhæng og udviklingstendenser, og der skal samtidig tages hensyn til landespecifikke betingelser, der muliggør forskellige tidsplaner for hver medlemsstat, således at de kan nå de målværdier, der er fastsat i SVP. Kommissionen skal høre Parlamentet og de relevante parter på de nationale arbejdsmarkeder som led i proceduren for overvågning af uforholdsmæssig stor gæld.
	-	Øget hensyntagen til gældsniveauet, gældsprofilen (herunder løbetid på gæld) og gældsdynamikken (ved bedømmelsen af de offentlige finansers bæredygtighed) i forbindelse med konvergenstempoet hen mod landespecifikke finanspolitiske mål på mellemlang sigt, som skal indarbejdes i stabilitets- og konvergensprogrammerne.
	-	Etablering, som led i proceduren for overvågning af uforholdsmæssig stor gæld, af klare, harmoniserede rammer for måling og overvågning af gældsdynamik, herunder implicitte og eventuelle forpligtelser (bl.a. hovedstol, renter eller indtægter) i offentlige-private partnerskaber, og udgifterne til sådanne investeringer over de nationale budgetter gennem årene.
	-	Oprettelse af en landespecifik, differentieret tidsramme for processen med finanspolitisk konsolidering, der senest vil finde sted i 2015 med henblik på at bringe al offentlig gæld på et niveau, der er i overensstemmelse med kravene indeholdt i SVP.
	-	Etablering af en overvågningsmekanisme omfattende mulige advarsler og graduerede sanktioner til medlemsstater, der ikke har nået deres finanspolitiske mål for mellemlang sigt, og som ikke nærmer sig disse i det aftalte tempo, samt incitamenter for lande der har nået deres langsigtede finanspolitiske mål hurtigere end forventet.
	-	Opstilling af minimumsregler og retningslinjer for de nationale budgetprocedurer (dvs. årlige og flerårige finansielle rammer) for at opfylde kravet i artikel 3 i protokol (nr. 12) om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Disse nationale rammer bør omfatte tilstrækkelige oplysninger om både udgifts- og indtægtssiden af de planlagte budgetaktioner for at muliggøre fornuftige drøftelser og kontrol af budgetplanerne på både nationalt niveau og EU-niveau. Det er desuden nødvendigt fortsat at arbejde på sammenligneligheden af de nationale budgetter, hvad angår deres udgiftskategorier, indtægter og de politiske prioriteter, som de afspejler.
	-	Opfordring til oprettelse af budgetkontrolmekanismer for tidlig varsling på nationalt niveau.
	-	Etablering af forud fastsatte og foregribende foranstaltninger inden for euroområdet, der skal besluttes i henhold til Kommissionens klare beføjelser, både for det præventive og det korrigerende element i SVP, med henblik på at gøre tidlige varslingsforanstaltninger nemmere og træffe dem på progressiv vis.
	-	Håndhævelse og gennemførelse af disse sanktioner og incitamenter for medlemsstaterne inden for euroområdet under hensyntagen til den tætte sammenkobling med økonomier uden for euroområdet, især dem der forventes at tiltræde euroområdet, som en del af de nye, multilaterale rammer for overvågning og SVP's forbedrede instrumenter, især det kraftigere fokus på de finanspolitiske mål på mellemlang sigt.
	-	Der skal foretages de nødvendige ændringer i Kommissionens interne beslutningsprocedure under behørig hensyntagen til de gældende principper fastsat i TEUF, med henblik på at sikre en effektiv og hurtig gennemførelse af sanktionsmekanismer under dets klare beføjelser, især for euroområdets medlemsstater.
	-	Det skal sikres, at afgørelser om medlemsstaternes efterlevelse af SVP-målene træffes af Kommissionen i større uafhængighed af Rådet, således at SVP-principperne overholdes til fulde.

Henstilling 3: Styrkelse af Eurogruppens økonomiske forvaltning i euroområdet samt i Den Europæiske Union som helhed

Der skal ske en erkendelse af, hvor vigtigt der er, at alle Den Europæiske Unions medlemsstater deltager i bestræbelserne på at opnå økonomisk konvergens, men også af at landene i euroområdet er i en anden situation end de øvrige medlemsstater, eftersom de ikke har nogen valutakursmekanisme til deres rådighed, hvis de får behov for at justere de relative priser, og at de er fælles om ansvaret for, at Den Europæiske Monetære Union i sin helhed fungerer, og derfor bør de nye regler på grundlag af de andre henstillinger i denne beslutning og artikel 136 i TEUF og protokol (nr. 14) om Eurogruppen sigte mod følgende:
	-	Etablering af euroområde-specifikke rammer om en styrket overvågning med fokus på uforholdsmæssig store makroøkonomiske forskelle, økonomisk vækst, arbejdsløshedstal, priskonkurrenceevne, de reale valutakurser, stigninger i låntagningen og udviklingen på betalingsbalancens løbende poster i de berørte medlemsstater.
	-	Etablering af regulære rammer for et øget samarbejdet blandt samtlige EU-medlemsstater for at overvåge og fremme økonomisk konvergens og diskutere potentielle makroøkonomiske uligheder inden for EU.
	-	Der skal tillægges øget betydning til de årlige kontrolrapporter for euroområdet, der er baseret på kvartalsmæssige tematiske multilanderapporter, med fokus på dels potentielle afsmittende virkninger fra den globale økonomiske udvikling og andre politikker og omstændigheder, der i særlig grad kan påvirke visse medlemsstater i euroområdet, og dels på den indflydelse, som de økonomiske afgørelser, der træffes af Eurogruppen, kan have for lande og regioner uden for euroområdet. Der skal lægges øget vægt på at indkredse politikker, der skaber positive afsmittende virkninger, især under lavkonjunkturer, således at bæredygtig vækst i hele euroområdet støttes.
	-	Styrkelse af Eurogruppens formands sekretariat og kabinet.
	-	Kommissæren for økonomiske og monetære anliggender skal også gøres til næstformand i Kommissionen og gives som opgave at sikre, at EU's økonomiske aktivitet er sammenhængende, til at føre tilsyn med Kommissionens forvaltning af dens økonomiske, skattemæssige og finansmarkedsrelaterede ansvar og til at samordne andre aspekter af den økonomiske aktivitet i EU.
	-	Højnelse af gennemsigtigheden og ansvarligheden i Eurogruppens beslutningstagning ved at oprette en regulær dialog med formanden for Eurogruppen inden for rammerne af det kompetente udvalg i Parlamentet og ved hurtigt at offentliggøre beslutninger truffet af Eurogruppen på dennes websted. Det skal sikres, at EU-medlemsstater, der ikke er en del af euroområdet, og som minimum de medlemsstater, der er forpligtet til at antage den fælles valuta, har adgang til drøftelserne i Eurogruppen.

Henstilling 4: Etablering af en solid og pålidelig mekanisme til forebyggelse og løsning af problemer med uforholdsmæssig stor gæld for euroområdet

Der bør foretages en konsekvensanalyse og forundersøgelse, der ikke tager længere end ét år, forud for vedtagelse af retsakter (på grundlag af artikel 122, 125, 329 (udvidet samarbejde) og 352 i TEUF eller et andet passende retsgrundlag) med følgende formål:

Etablering efter en allerhøjst etårig, behørig afvejning af fordele og ulemper, af en permanent mekanisme eller instans (en EU-valutafond), der skal føre tilsyn med udviklingstendenserne vedrørende statsgæld og supplere SVP som en sidste-udvej-mekanisme i tilfælde, hvor markedsfinansiering ikke længere er en mulighed for en regering og/eller en medlemsstat, der har problemer med betalingsbalancen; den skal være baseret på eksisterende mekanismer (den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet, den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme og den europæiske mekanisme med betalingsbalancehjælp) og skal omfatte klare regler for bl.a. følgende aspekter:

En sådan mekanisme skal ikke begrænse budgetmyndighedens beføjelser til at fastlægge EU's budget på et hensigtsmæssigt niveau, skal undgå moralsk angribelige dispositioner og fungere i overensstemmelse med principperne og konsekvenserne for statshjælp. Det bør også nøje vurderes, hvorvidt medlemsstater uden for euroområdet eventuelt kan tilsluttes den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme efter individuel situationsbedømmelse og opfyldelse af forud fastsatte kriterier.

	a)	ejerskabskriterier, såsom manglende opfyldelse af minimumskrav for nationale budgetrelaterede regler og institutioner
	b)	beslutningsprocedurer og finansiering
	c)	betingelser for ekstraordinære lån
	d)	overvågning og
	e)	ressourcer og beføjelser.

Europa-Parlamentet skal underrettes om de anslåede virkninger af EU's kreditvurdering:

	a)	gennem etablering af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme, og
	b)	gennem brug af hele budgetposten.

Fremlæggelse af tilstrækkelige oplysninger om bestemmelserne for gennemførelsen af den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme, for så vidt angår grænserne for den flerårige finansielle ramme. Eftersom det kan have vidtrækkende, budgetmæssige konsekvenser, bør der gøres videre overvejelser med hensyn til den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme inden vedtagelsen af forordningen om den flerårige finansielle ramme.

Tilladelse til, at budgetmyndighedens to parter involveres i beslutninger vedrørende den indflydelse, som stabiliseringsmekanismen kan have på EU-budgettet.

Støtte til, at ethvert eventuelt budgetmæssigt behov i forbindelse med denne mekanisme bør finansieres gennem en ad hoc-revision af den flerårige finansielle ramme for at sikre, at budgetmyndigheden inddrages rettidigt og i tilstrækkeligt omfang.

Henstilling 5: Gennemgang af EU's budgetmæssig, økonomiske og finanspolitiske instrumenter

Retsakten vedtages eller forundersøgelsen gennemføres inden for tolv måneder med henblik på følgende:
	-	Udarbejdelse af en forundersøgelse inden for ét år med det formål på lang sigt at etablere et system, hvorunder medlemsstaterne kan deltage i udstedelsen af fælleseuropæiske obligationer, og som omhandler beskaffenhed, risici og fordele derved. Forundersøgelsen skal på anderledes vis opstille de juridiske alternativer og mål, såsom langsigtet finansiering af europæisk infrastruktur og strategiske projekter gennem projektobligationer. De stærke og svage sider ved alle disse valgmuligheder skal analyseres, idet der skal tages hensyn til de eventuelle moralske angribelige implikationer for de deltagende medlemsstater.
	-	Styrkelse og ajourføring af EU's samhørighedspolitik i tæt samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank (EIB), navnlig under hensyntagen til EU 2020-målene, for at reducere de strukturelle svagheder, udjævne velfærdsforskelle, styrke købekraften og øge konkurrenceevnen i svagere økonomiske regioner, bl.a. ved at lette finansieringsbehovene for SMV'er og disses vellykkede deltagelse i det indre marked.
	-	Påmindelse om, at Den Europæiske Centralbanks uafhængighed er afgørende for stabiliteten af EU's finansielle situation og frie markedsøkonomi.
	-	Tilskyndelse til at bevare skellet mellem skattepolitik og valutapolitik for ikke at bringe Den Europæiske Centralbanks uafhængighed i fare.
	-	Udvikling af fælles budgetprincipper for kvaliteten af det offentlige forbrug (både nationale budgetter og EU-budgetter) og af et sæt fællespolitiske tiltag og instrumenter til støtte for EU 2020-strategien, samtidig med at de budgetdisciplinære mål afvejes og en langsigtet finansiering af bæredygtig beskæftigelse og investering gøres mulig.
	-	Opstilling af klare rammer for en fornyet fælles indsats med inddragelse af EU-budgetmidler og midler fra EIB med henblik på yderligere gearing af budgetmidlerne i den kommende flerårlige finansielle ramme ved hjælp af EIB's ekspertise inden for finansieringsteknik og dennes forpligtelser over for EU's politikker og EU's rolle som omdrejningspunkt for finansielle virksomheder i den offentlige og private sektor og udvide EIB's og samhørighedsfondenes rolle, især under lavkonjunkturer.
	-	Etablering af en skattepolitik-gruppe på højt niveau under forsæde af Kommissionen med mandat til inden for et år at udarbejde en køreplan for en strategisk og pragmatisk tilgang til skattepolitiske anliggender, idet der lægges særlig vægt på bekæmpelsen af skattesvig og skattely, genoplivelse af adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning, samtidig med at der indføres mere udvidede procedurer mod urimelig skattekonkurrence, den automatiske informationsudveksling udbygges, indførelsen af vækstfremmende skattereformer gøres nemmere og nye instrumenter afprøves. EU's eksterne dagsorden for beskatningsspørgsmål, navnlig i forbindelse med G20, skal analyseres af denne skattepolitiske gruppe på højt plan.
	-	Etablering af en politisk gruppe på højt plan under forsæde af Kommissionen med mandat til at undersøge eventuelle institutionelle ændringer inden for den igangværende reform af den økonomiske styring, herunder muligheden for at skabe en fælles europæisk finansforvaltning med det formål at give EU dens egne finansielle ressourcer i overensstemmelse med Lissabontraktaten med henblik på at reducere afhængigheden af nationale overførsler.
	-	Styrkelse af det indre marked ved at fremme e-handel og grænseoverskridende handel, forenkle online-betalingsprocedurer og harmonisere skatteinstrumenter som et middel til at styrke forbrugernes tillid til den europæiske økonomi.

Henstilling 6: Regulering og kontrol af de finansielle markeder med en klar makroøkonomisk dimension

Den retsakt, der skal vedtages, bør sigte mod følgende:
	-	Det skal sikres, at alle lovgivningsinitiativer, der vedrører finansielle tjenester, er i overensstemmelse med de makroøkonomiske politikker med henblik på at sikre den nødvendige gennemsigtighed og markedsstabilitet og følgelig fremme tilliden til markederne og den økonomiske udvikling.
	-	Fremme af metoder til konsekvent gennemførelse af søjle II-kapitalkrav som reaktion på specifikke prisbobler på aktiver eller i forbindelse med likviditetsproblemer.
	-	Regulering af forbindelsesleddene mellem de finansielle markeder og makroøkonomiske politikker for at sikre stabilitet, gennemsigtighed og ansvarlighed og bremse incitamenter til at tage overdrevne risici.
	-	Regelmæssig vurdering af udviklingen i priser på aktiver og stigninger i låntagningen i medlemsstaterne samt deres indflydelse på den finansielle stabilitet og udviklingen på de løbende poster samt de reale valutakurser i medlemsstaterne.
	-	Den Europæiske Tilsynsmyndighed tillægges de eksklusive tilsynsbeføjelser over store grænseoverskridende finansielle virksomheder.

Henstilling 7: Forbedring af EU-statistikkernes pålidelighed

Den retsakt, der skal vedtages, bør sigte mod følgende:
	-	Sikring af konsekvent gennemførelse af aftalte politiske forpligtelser inden for statistik.
	-	Forøgelse af Kommissionens (Eurostats) undersøgelsesbeføjelser, såsom uanmeldte inspektioner på stedet og adgang til alle revisions- og budgetrelaterede oplysninger, herunder møder med enkeltpersoner eller agenturer, der er fortrolige med denne type oplysninger, såsom uafhængige økonomer, virksomhedsorganisationer og fagforeninger, til at bedømme de offentlige finansers kvalitet. Hvis det er passende, bør disse foranstaltninger ledsages af en forhøjelse af budgettet og de menneskelige ressourcer.
	-	Medlemsstaterne pålægges at give Kommissionen (Eurostat) data, der lever op til de statistiske principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker(1).
	-	Medlemsstaterne pålægges at angive, hvilke data afgivet til Kommissionen (Eurostat), der støttes af en uafhængig revisionsberetning.
	-	Fastlæggelse af økonomiske og ikke-økonomiske sanktioner for indgivelse af statistikker, der ikke er i overensstemmelse med de statistiske principper, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 223/2009.
	-	Undersøgelse af behovet for mere harmoniserede data, der er relevante for den ramme for økonomisk forvaltning, der stilles forslag om i dette bilag. Der skal navnlig sikres passende rammer om kvaliteten af de europæiske statistikker, der er behov for med henblik på at øge den analytiske overvågning, herunder en resultattavle for en effektiv multilateral overvågning under henstilling 1.
	-	Harmonisering af data vedrørende de offentlige finanser på grundlag af en standardiseret og internationalt accepteret revisionsmetode.
	-	Sikring af en sammenhængende og åben fremlæggelse af visse forpligtelser på poster uden for balancen, navnlig i forbindelse med fremtidige betalinger påkrævet til pensioner i den offentlige sektor og langfristede kontrakter med den private sektor vedrørende leasing eller tilvejebringelse til offentlige formål.

Henstilling 8: Forbedring af Unionens eksterne repræsentation inden for økonomiske og monetære anliggender

Den retsakt (på grundlag af artikel 138 i TEUF), der skal vedtages, bør sigte mod følgende:
	-	Forsøg på at nå til enighed om euroområde/EU-repræsentation i IMF og andre relevante finansielle institutioner, hvor det er hensigtsmæssigt.
	-	Gennemgang af ordningerne for euroområdets/EU's repræsentation i andre internationale organer inden for økonomisk, monetær og finansiel stabilitet.
	-	Tilføjelse af en procedure, i tråd med bestemmelserne i TEUF, for fuldstændig underrettelse og inddragelse af Europa-Parlamentet inden vedtagelsen af en afgørelse under artikel 138 i denne traktat.
	-	Etablering af en klar og målrettet international euroområde/EU-dagsorden, der vil sikre lige vilkår på internationalt plan i forbindelse med EU's dagsorden for finanspolitik, bekæmpelse af svig og finansielle bestemmelser samt tilsyn.
	-	Sideløbende med de foranstaltninger, der kan og skal træffes så hurtigt som muligt inden for den nuværende institutionelle ramme, skal der påbegyndes en proces til indkredsning af afgrænsning af disse rammer og udvikling af ideer til en reform af traktaterne, der kan muliggøre etableringen af de mekanismer og strukturer, der er nødvendige for en sammenhængende og effektiv økonomisk forvaltning og en reel makroøkonomisk konvergens mellem medlemsstaterne både inden og uden for euroområdet.

(1)	EFT L 87 af 31.3.2009, s. 164.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik