Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om forenkling af gennemførelsen af rammeprogrammerne for forskning (KOM(2010)0187),

–  der henviser til Kommissionens afgørelse af 23. juni 2009 om acceptkriterier for metoder til udregning af gennemsnitlige personaleomkostninger (C(2009)4705),

–  der henviser til ekspertgruppens rapport om efterfølgende evaluering af det sjette rammeprogram (2002-2006) (»Rietschel-rapporten«) og den efterfølgende meddelelse fra Kommissionen (KOM(2009)0210),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. maj 2010 »Mere eller mindre kontrol? Den rette balance mellem de administrative kontrolomkostninger og fejlrisikoen« (KOM(2010)0261),

–  der henviser til konklusionerne af 3. december 2009 fra Rådet (konkurrenceevne) om »vejledning vedrørende de fremtidige prioriteter for europæisk forskning og forskningsbaseret innovation« og konklusionerne af 26. maj 2010 fra Rådet (konkurrenceevne) om »forenklede og mere effektive programmer til støtte for europæisk forskning og innovation«,

–  der henviser til Berlin-erklæringen om fri adgang til viden inden for naturvidenskab og humaniora,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Budgetkontroludvalget og Regionaludviklingsudvalget (A7-0274/2010),

A.  der henviser til, at det syvende rammeprogram for forskning (RP 7) er det største transnationale F&U- program i verden og et afgørende element for virkeliggørelsen af det europæiske forskningsrum og gennemførelsen af målsætningerne for »EU 2020-strategien«,

B.  der henviser til, at forskning yder et grundlæggende bidrag til økonomisk vækst, jobskabelse og grøn og bæredygtig energi,

C.  der henviser til, at rammeprogrammerne kræver den højeste grad af ekspertise, effektivitet og produktivitet på forskningsområdet for at tiltrække og holde på de bedste videnskabsfolk i Europa og fremme en mere innovativ og videnbaseret EU-økonomi, der kan konkurrere i en global økonomi,

D.  der henviser til, at der stadig er begrænset samordning mellem de nationale, regionale og europæiske forskningspolitikker, hvilket gør det meget vanskeligt at opnå omkostningseffektive løsninger,

E.  der henviser til, at den nuværende forvaltning af RP 7 til trods for de forbedringer, der er foretaget i forhold til RP 6, stadig er præget af overdrevent bureaukrati, lav risikotolerance, ringe produktivitet og upassende forsinkelser, der afskrækker forskningsmiljøet, den akademiske verden, civilsamfundsorganisationerne, erhvervslivet og industrien (især mindre forskningsaktører og herunder små og mellemstore virksomheder) fra at deltage,

F.  der henviser til, at alle aktører ønsker, at reglerne og procedurerne forenkles og harmoniseres yderligere, uden at forenkling skal være et mål i sig selv, men et middel til at gøre EU's forskningsstøtte attraktiv og tilgængelig og til at begrænse den tid, som forskerne skal bruge på selve processen,

G.  der henviser til, at resultatbaseret støtte kan begrænse forskningsprojekterne til mindre risikoprægede projekter og markedsorienteret forskning, hvilket vil skade EU's bestræbelser på at fremme ekspertise i frontlinjeforskning og innovation,

H.  der henviser til, at det er nødvendigt at sondre klart mellem forskning og innovation som to forskellige processer (forskning som den proces, hvor investeringer skaber viden, og innovation som den proces, hvor viden omvendt resulterer i investeringer),

I.  der henviser til, at den nuværende forenklingsproces kommer på et vigtigt tidspunkt, da der derved opnås impulser til midtvejsevalueringen af RP 7 og til forberedelserne af det kommende RP 8,

J.  der henviser til, at udformningen og gennemførelsen af det nuværende RP 7 og af de kommende rammeprogrammer skal baseres på principperne om forenkling, stabilitet, gennemsigtighed, retssikkerhed, sammenhæng, ekspertise og tillid,

1.  støtter det initiativ, Kommissionen med sin meddelelse har taget til at forenkle gennemførelsen af rammeprogrammerne for forskning og derved forelægge seriøse og kreative foranstaltninger til afhjælpning af de begrænsninger, deltagerne i forskningsprogrammerne står over for;

2.  gør opmærksom på, at forenklingsprocessen på trods af dens betydning, kun udgør én af flere nødvendige reformer til forbedring af EU's støtte til forskning;

3.  understreger, at det for hver enkelt forenklingsforanstaltning er nødvendigt at præcisere, hvorvidt den træder i kraft under den nuværende lovgivningsramme, eller hvorvidt der kræves ændringer af finansforordningen, reglerne for deltagelse eller de særlige regler, der er gældende for rammeprogrammerne for forskning;

4.  opfordrer Kommissionen til at bidrage til den aktuelle reform af finansforordningen, som har følgende mål: større sammenhæng i den nuværende lovgivningsramme, færre bestemmelser og klarhed, utvetydighed og håndterbarhed; opfordrer med henblik herpå til, at reglerne for deltagelse indarbejdes i finansforordningen;

5.  understreger, at Kommissionen, ud over de forenklinger, den har foreslået, bør udarbejde en detaljeret plan for udvikling af forskningsinfrastrukturerne i de nye medlemsstater for at give alle medlemsstater lige muligheder for at få adgang til støtte under RP 7 og det kommende RP 8;

6.  bemærker, at den private sektors deltagelse i rammeprogrammerne fortsat er lav som følge af komplekse og tidskrævende regler for deltagelse, høje personaleomkostninger og for meget bureaukrati;

En pragmatisk ændring med fokus på administrativ og finansiel forenkling

7.  finder det glædeligt, at der udfoldes øgede bestræbelser på at opnå en administrativ og finansiel forenkling af RP-reglerne under hele programmet og projektcyklussen (gennemførelse, evaluering og forvaltning), hvilket i høj grad bør komme aktørerne til gode;

8.  betoner, at enhver forenklingsproces bør gennemføres inden for det nuværende RP 7 med den nøje målsætning at bevare stabiliteten, sammenhængen og retssikkerheden og dermed skabe gensidig tillid mellem alle aktører; understreger i den forbindelse, at de eksisterende regler omgående skal fortolkes ensartet, men at igangværende kontrakter ikke skal underkastes »retningslinjer«, der er fastlagt efter deres indgåelse;

9.  er bekymret over, at den nuværende ordning og praksis for forvaltningen af RP 7 i alt for høj grad er kontrolorienteret og dermed fører til spild af ressourcer, lavere deltagelse og mindre attraktive forskningsmiljøer; bemærker med bekymring, at det eksisterende forvaltningssystem baseret på nulrisiko synes at lægge vægt på risikominimering i stedet for risikostyring; ønsker derfor, at EU's tjenestemandsvedtægt ændres, og/eller at der sker en udvidet fortolkning heraf vedrørende spørgsmålet om personligt ansvar, og at der under den igangværende reform af finansforordningen stilles konkrete forslag (om f.eks. en forsikrings- eller risikodelingsordning);

10.  mener, at EU's tilsyn og finansielle kontrol, der gennemføres af Kommissionen og OLAF, først og fremmest bør have til formål at beskytte de offentlige midler og bekæmpe svig, idet der sondres klart mellem svig og fejl; mener i den forbindelse, at det er nødvendigt at fastsætte en klarere definition af »fejl« i alle bindende retsakter, herunder mekanismer, hvorved det kan fastslås, at der er tale om fejl og ikke divergerende fortolkninger; kræver derfor en dybtgående analyse af fejl, der resulterer i information herom og foranstaltninger til afhjælpning heraf;

11.  finder, at forvaltningen af EU's støtte til forskning bør være mere tillidsbaseret og risikotolerant over for deltagerne i alle faser af projekterne – dog uden at ophæve regnskabspligten – med fleksible EU-regler, der så vidt muligt er bedre tilpasset til de forskellige nationale bestemmelser og den anerkendte regnskabspraksis;

12.  støtter fuldt ud, at der fastsættes et højere niveau for den acceptable fejlrisiko, hvilket vil reducere både kompleksiteten og den efterfølgende revision og dermed sikre en fornuftig balance mellem en forsvarlig økonomisk forvaltningspraksis og passende kontrol; understreger, at det er afgørende at sikre, at reglerne for deltagelse fortolkes og anvendes ensartet med et faldende fejlniveau til følge;

13.  anmoder om, at støttemodtagere under rammeprogrammerne oplyses om Kommissionens relevante revisionsstrategier; anbefaler, at disse strategier formidles via de nationale kontaktpunkter og indgår i CORDIS;

14.  tilslutter sig og anbefaler en bredere accept af den gængse regnskabspraksis for deltagernes støtteberettigede omkostninger, efter at den er lagt helt fast, og der er opnået enighed om den, særlig metoder til udregning af gennemsnitlige personaleomkostninger, under forudsætning af, at disse procedurer er i overensstemmelse med de nationale bestemmelser og godkendt af de kompetente myndigheder, og at støttemodtageren frit kan vælge at anvende enten en metode baseret på faktiske personaleomkostninger eller en metode baseret på gennemsnitlige personaleomkostninger;

15.  opfordrer indtrængende Kommissionen til aktivt at opfylde de krav, som Parlamentet stillede i sine dechargeafgørelser for 2007 og 2008, navnlig at stille konkrete forslag til forenkling af beregningen af gennemsnitlige personaleomkostninger og at anvende disse forslag;

16.  mener, at EU's institutioner bør acceptere de nationale revisionsretters og/eller de nationale offentlige revisorers revisionserklæringer om rigtigheden af de offentlige organers årsregnskaber og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, når institutionerne reviderer hele omkostningsberegningsmetoden;

17.  støtter en yderligere reduktion af antallet af kombinationer af finansieringssatser og metoder til beregning af indirekte omkostninger for alle de forskellige instrumenter og mellem aktivitetstyper (forvaltning, forskning, demonstration og formidling), uden at det går ud over finansieringssatsernes nuværende størrelse; erkender imidlertid, at den nuværende sondring mellem universiteter/forskningscentre, erhvervslivet, almennyttige organisationer og små og mellemstore virksomheder bør fastholdes; opfordrer Kommissionen til at fastholde anvendelsen af faktiske omkostninger som en metode til at kombinere finansieringssatser og beregne indirekte omkostninger;

18.  er af den opfattelse, at faste beløb og enhedssatser bør anvendes på et frivilligt grundlag og kun, når det er hensigtsmæssigt; anmoder Kommissionen om at præcisere betydningen af brugen af enhedssatser og faste beløb;

19.  går ind for, at der anvendes faste beløb til dækning af »andre direkte omkostninger«, forudsat at muligheden for at benytte faktiske omkostninger bevares; anmoder Kommissionen om nøje at vurdere anvendelsen af faste beløb til personaleomkostninger; understreger, at anvendelse af faste beløb er det mest effektive alternativ for partnerlandene i det internationale samarbejde inden for forskningsrammeprogrammet;

20.  erkender, at en reduktion af størrelsen på konsortierne, når dette er muligt, bidrager til at forenkle processen, afkorte tidsplanen for projekterne og reducere de administrative omkostninger;

21.  mener, at større hold bør være begrundet i, at det arbejde, der skal udføres, er tværfagligt;

22.  foreslår f.eks. en stiltiende godkendelsesprocedure med henblik på at gøre det lettere at ændre tilskudsaftalen, navnlig for at tage højde for ændringer i konsortiernes sammensætning eller deres administrative og finansielle struktur;

23.  går ind for, at ordninger med tidsregistrering, f.eks. timesedler, opgives fuldstændigt (hvilket ikke kun bør gælde anvendelse af faste beløb);

24.  finder det glædeligt, at forpligtelsen til at godskrive tilskrevne renter af forfinansieringsbetalinger ophæves omgående;

25.  er enigt i, at der bør tilskyndes til anvendelse af priser og præmier, men ikke som erstatning for den velstrukturerede finansiering;

26.  opfordrer Kommissionen til at tillade godtgørelse af udgifter, som er påløbet efter forelæggelsen af et forslag, der er blevet udvalgt, for at gøre det lettere for industrielle partnere og navnlig små og mellemstore virksomheder at deltage;

27.  kræver, at definitionen af støtteberettigede omkostninger (f.eks. skatter og afgifter i forbindelse med personaleomkostninger, sygeorlov og barselsorlov) og spørgsmålet om, hvorvidt momsbetalinger kan dækkes under støtteberettigede omkostninger, fortolkes enklere og afklares yderligere; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at anse moms for en støtteberettiget omkostning, når den ikke kan fratrækkes; kræver en præcisering af vekselkursprocedurerne for partnerlande, der benytter forskellige valutaer;

28.  beklager, at indførelsen af identifikationskoden for deltagere (PIC) ikke har mindsket antallet af gentagne anmodninger om retlige og finansielle oplysninger (og dokumentation), og at modtagelsen af PIC under ansøgningsproceduren ikke altid efterfølges af en valideringsproces; opfordrer derfor de relevante aktører til at forbedre og effektivisere anvendelsen af PIC;

29.  anmoder Kommissionen om at forelægge mere præcise, sammenhængende og gennemskuelige revisionsregler, herunder regler og principper, der sikrer, at det reviderede organs rettigheder respekteres, og at alle parter høres, og redegøre for cost-benefit-forholdet i forbindelse med revisionerne;

30.  tilskynder Kommissionen til at gennemføre »strategien med en enkelt revisionsmodel« og at gå over til realtidsrevision foretaget af en enkelt enhed, således at støttemodtagerne får mulighed for at rette eventuelle systemfejl og indgive forbedrede omkostningsanmeldelser det følgende år; mener, at en sådan strategi med en enkelt revisionsmodel også bør sikre, at afsluttede projekter ikke revideres mere end én gang af forskellige revisorer, så Kommissionen har tiltro til den først udpegede, uafhængige revisors udtalelse, og at der kun fremsendes dokumenter én gang, uanset hvor mange revisioner der foretages;

31.  anmoder Kommissionen om at skabe retssikkerhed ved at afholde sig fra at anvende en snævrere definition af reglerne for deltagelse med tilbagevirkende kraft og fra at anmode støttemodtagerne om at foretage en fornyet beregning af finansieringsoversigter, som Kommissionens tjenestegrene allerede har godkendt, hvilket vil mindske behovet for efterfølgende revision og for korrektioner med tilbagevirkende kraft; anmoder Kommissionen om hurtigt og med omtanke og respekt for principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning at afklare tidligere situationer, som er opstået i forbindelse med igangværende undersøgelser; anbefaler, at tvister om sådanne tidligere situationer løses efter aftale mellem alle parter, f.eks. på baggrund af en fornyet uvildig revision og/eller ved en uafhængig ad hoc-mæglers mellemkomst;

32.  foreslår, at der indføres en svarprocedure, hvorefter oplysninger, som Kommissionen har modtaget, men ikke har reageret på inden for en tidsfrist, som skal fastsættes, betragtes som godkendt af Kommissionen;

33.  opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet om de administrative omkostninger til RP 7, herunder både Kommissionens og deltagernes forvaltningsomkostninger, og om iværksatte eller planlagte foranstaltninger til reduktion af disse omkostninger;

En radikal ændring til forbedring af kvaliteten, tilgængeligheden og gennemskueligheden
Fokus på en »videnskabsbaseret« tilgang

34.  minder Kommissionen om, at EU-programmernes støttemodtagere forventes at udføre de støtteberettigede aktiviteter i god tro og gøre deres bedste for at nå de ventede resultater;

35.  er derfor bekymret over, at Kommissionen for øjeblikket generelt har tendens til at anvende resultatbaseret finansiering (i det væsentlige begrundet med princippet om forsvarlig forvaltning), og er stærkt foruroliget over den mulige virkning af resultatbaseret finansiering for forskningens kvalitet og natur, da det kan gå ud over den videnskabelige forskning og få negative følger for projekter med ikke-målbare målsætninger eller med en målbar målsætning, der benytter andre parametre end den umiddelbare nytteværdi; er på samme måde bekymret over det potentielle udfald af en yderligere forudgående og efterfølgende vurdering af projekternes output/resultater og over spørgsmålet om, hvilke kriterier der skal gælde for udlægningen heraf;

36.  anser en generel anvendelse af faste beløb for uhensigtsmæssig, f.eks. aftalte projektspecifikke faste beløb eller forud fastsatte faste beløb pr. projekt, bortset fra under særlige og behørigt begrundede omstændigheder; går i stedet ind for den »tillidsbaserede« tilgang, der er skræddersyet til frontlinjeforskning; henstiller, at der iværksættes pilotforsøg af den resultatbaserede finansieringsmodel med projektspecifikke faste beløb, der udbetales ud fra det aftalte output/resultat til forsknings- og demonstrationsprojekter inden for områder med særlige udfordringer;

37.  er i stedet tilhænger af en »videnskabsbaseret« finansieringsordning med vægt på videnskabelige/tekniske kriterier og peer review baseret på ekspertise, relevans og virkning, med en forenklet og effektiv finanskontrol, hvor alle parters ret til at blive hørt respekteres; mener, at denne videnskabsbaserede tilgang vil resultere i en større ændring, hvor fokus for kontrolmekanismerne flytter sig fra det finansielle område til det videnskabelige/tekniske område; finder, at denne tilgang vil gøre det muligt for aktørerne at fokusere indsatsen på deres nøglekompetencer, på videnskabelige/tekniske spørgsmål og på etableringen af det europæiske forskningsrum;

Optimering af tidselementet

38.  glæder sig over den generelle tendens til at afkorte det gennemsnitlige tidsrum frem til bevillingen af støtten og frem til udbetalingen heraf, men tager et vist forbehold med hensyn til generaliseret anvendelse af indkaldelser af forslag inden for en bredere kreds af emneområder og indkaldelser med skæringsdatoer; erkender imidlertid, at sådanne indkaldelser er hensigtsmæssige for SMV'er som et middel til at mindske usikkerheden om finansieringsmulighederne og tilskynde til yderligere deltagelse;

39.  er bekymret for, at det eksisterende gennemsnitlige tidsrum fra fristen for indgivelse af forslaget til undertegning af kontrakten (tidsrum frem til kontraktunderskrivelse) stadig er for langt, og at der er forskelle fra tjenestegren til tjenestegren i Kommissionen; anmoder Kommissionen om at afkorte tidsrummet frem til kontraktunderskrivelse til højst seks måneder og fastsætte passende tidsfrister for evaluering og kontraktforhandlinger på grundlag af et benchmarksystem;

40.  opfordrer Kommissionen til at forlænge det gennemsnitlige tidsrum mellem offentliggørelsen af forslagsindkaldelsen og tidsfristen for indgivelse af ansøgninger;

41.  tager stærkt forbehold, når det gælder virkningerne af en afskaffelse af det retlige krav om, at udvalg sammensat af repræsentanter fra medlemsstaterne skal afgive udtalelse om afgørelserne om udvælgelse af de individuelle projekter, især projekter, der berører etiske spørgsmål og sikkerheds- og forsvarsspørgsmål;

42.  mener, at den tilgang, der tager sigte på at fremme fastlæggelsen af fælles grundlæggende principper, ikke må være til skade for de nationale etiske valg og særpræg inden for forskning;

43.  støtter den generelle tendens til en procedure med forslagsindgivelse i to faser, særlig i de tilfælde, hvor der forventes meget stor overtegning, under forudsætning af, at vurderingen foretages i hele første fase (mål, videnskabelig tilgang, deltagernes kompetence, merværdi af det videnskabelige samarbejde og bevillingsramme); understreger, at dette øger chancerne for en vellykket anden fase, forudsat at det ikke sker på bekostning af længere tidsrum frem til kontraktunderskrivelsen eller frem til bevillingen af støtten; mener, at denne tilgang vil reducere omkostningerne i forbindelse med ansøgningen;

Fokus på en »brugercentreret« tilgang med hensyn til adgang til programmerne

44.  understreger, at der ved forvaltningen af rammeprogrammerne skal fokuseres på støttemodtagerne, der skal sikres bedre adgang til programmerne;

45.  ønsker, at vejledningerne, som bør samles i en håndbog og oversættes til de officielle EU-sprog, gøres meget klarere og langt mere tilgængelige;

46.  understreger, at det er nødvendigt at øge de nye medlemsstaters deltagelse i projekter under rammeprogrammet ved at forenkle ansøgningsprocedurerne og de kontraktlige procedurer, der gør det vanskeligt for især førstegangsansøgere at nå forslagsstadiet;

47.  henstiller, at der skabes større sammenhæng og stabilitet for aktørerne ved så vidt muligt at tildele dem en enkelt projektansvarlig fra Kommissionen, der giver dem personlig støtte gennem hele projektcyklussen med ensartet anvendelse af reglerne, og at der oprettes et servicecenter, således at oplysninger om flere programmer kan indhentes et enkelt sted;

48.  ønsker, at hvert dokument, der udsendes af Kommissionen og dens tjenestegrene, skal indeholde klare oplysninger om dokumentets juridiske status med en præcisering af, hvem der er forpligtet af indholdet og hvordan;

49.  støtter, at der i stigende grad indføres e-administration og it-værktøjer, og at der navnlig udvikles en forskningsdeltagerportal og indføres e-signatur; opfordrer Kommissionen til at indføre et integreret og brugervenligt onlinesystem; går ind for, at al elektronisk information om forvaltningen af programmerne gøres tilgængelig (identifikation, ansøgning, forhandling og rapportering); går ind for, at dette onlinesystem er til rådighed fra dag et af programmet, og at det er tilgængeligt i alle faser; er af den opfattelse, at videokonferencer bør fremmes som erstatning for personlige møder; henstiller, at e-administrationstjenesterne anvender åbne protokoller og formater i deres kommunikationsaktiviteter for at sikre åbenhed, tilgængelighed og interoperabilitet;

50.  henstiller, at Kommissionen indleder en oplysnings og bevidstgørelseskampagne om de informationsteknologiske værktøjer, der står til rådighed under programmet;

51.  bifalder Kommissionens pilotprojekt om åben adgang, som tager sigte på at forbedre adgangen til forskningsresultater både gennem CORDIS og ved, at forskere tilskyndes til at indføre deres forskning i et register;

52.  understreger, at modtagernes adgang til projekter inden for forskning og innovation kræver stor teknisk kapacitet og solid viden om de administrative og finansielle procedurer, og at det derfor er yderst vanskeligt især for mindre ansøgere, såsom SMV'er og små forskningsinstitutter beliggende i randområder, at få adgang; minder om, at omkring 90 % af alle virksomheder i Europa er SMV'er, og at det er nødvendigt at sikre deres fulde og effektive inddragelse i anvendelsen af ressourcerne under RP 7;

53.  understreger, at øget gennemsigtighed ved valg af emner til forslagsindkaldelser er påkrævet for at sikre, at det er de relevante aktører, der deltager;

54.  anbefaler, at der skabes et mere gennemskueligt, sammenhængende og harmoniseret meritbaseret peer review-system;

Synergier mellem programmer og instrumenter

55.  slår til lyd for, at den kompleksitet, der præger EU's programmer (f.eks. rammeprogrammet for forskning, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og strukturfondene) og de hermed forbundne instrumenter (fælles teknologiinitiativer, artikel 187-initiativer, partnerskaber mellem offentlige og private organer, artikel 185-projekter, videns- og innovationsfællesskaber, ERA-NET osv.), reduceres; understreger, at dette vil resultere i, at synergieffekten fra den kombinerede anvendelse heraf vil kunne udnyttes fuldt ud;

56.  beklager den nuværende situation, der er kendetegnet af alt for mange forskningsorganer, samarbejdsmodeller og forvaltningsmekanismer, samt den kompleksitet, der er opstået som følge heraf, og som skaber gennemsigtighedsproblemer for budgetmyndigheden og forskelsbehandling for modtagerne;

57.  henstiller, at der anvendes et mindre omfattende regelsæt og fælles finansieringsprincipper til forvaltning af EU's finansieringsstøtte til F&U-projekter, og ønsker en ensartet og harmoniseret gennemførelse og fortolkning af reglerne og procedurerne; understreger, at dette fælles regelsæt skal anvendes for hele rammeprogrammet og de tilknyttede instrumenter, hvilket også gælder internt i Kommissionen, uanset hvilken enhed eller hvilket forvaltningsorgan der står for gennemførelsen;

58.  henstiller, at der indføres mekanismer, der sikrer en fælles vejledning internt i Kommissionen, og at de projektansvarlige og de interne revisorer gennemgår uddannelseskurser; slår til lyd for, at der etableres en klageinstans, f.eks. en »RP-mægler«, for deltagerne i tilfælde af uensartet og inkonsekvent fortolkning af reglerne og procedurerne; mener, at de afgørelser, som denne mægler træffer, bør være endelige og bindende;

59.  finder, at det regionale niveau er det bedst egnede niveau til stimulering af innovation på grund af nærheden mellem universiteterne, de statslige forskningsorganer, de store virksomheder, SMV'erne og de regionale og lokale offentlige myndigheder, f.eks. inden for »klynger«; bemærker endvidere, at fremme af innovation på regionalt plan kan medvirke til at mindske de sociale og regionale forskelle; opfordrer ikke desto mindre de forskellige niveauer (regionerne, medlemsstaterne og EU) til at koordinere deres indsats bedre med henblik på at planlægge deres forsknings- og udviklingsaktiviteter på europæisk plan; understreger endvidere behovet for bedre forbindelser mellem universiteterne og erhvervslivet;

Hvilken lære kan uddrages til gavn for det kommende RP 8?

60.  mener, at en gennemgribende revision af forvaltningen af rammeprogrammerne for forskning er et af de vigtigste tiltag i forbindelse med udformningen af det kommende rammeprogram;

61.  finder, at en revision af finansforordningen og tjenestemandsvedtægten og indførelsen af en forskningsspecifik acceptabel fejlrisiko er af afgørende betydning i bestræbelserne på at omstrukturere finansieringsrammen på forskningsområdet og til opnåelse af yderligere fremskridt i retning af en forenkling af støtten;

62.  opfordrer Kommissionen til at vurdere effektiviteten af hvert enkelt instrument inden for det enkelte program med hensyn til at nå bestemte politiske mål og kræver, at antallet af instrumenter nedbringes, når deres effektivitet eller markante bidrag ikke fremgår tydeligt, samtidig med at der opretholdes tilstrækkelig fleksibilitet til at tage hensyn til projekternes særlige kendetegn;

63.  støtter et videnskabsbaseret finansieringssystem og en velafbalanceret opdeling mellem top-down, konsekvensorienteret forskning og bottom-up, videnskabsorienteret forskning som grundlaget for RP 8;

64.  mener, at der i RP 8 bør sættes fokus på frontlinjeforskning, samtidig med at der tages hensyn til hele innovationskæden omfattende frontlinjeforskning, teknologisk udvikling, demonstration, formidling, udnyttelse af resultaterne og hurtig integration af resultaterne i markederne;

65.  mener, at RP 8 bør fremme samarbejdet mellem europæiske forskere ved, at der indføres et »forskningskuponsystem«, hvor penge til forskning følger med forskere, der flytter til universiteter i andre medlemsstater, hvilket vil bidrage til at skabe ekspertisecentre, uafhængige universiteter og øget mobilitet blandt forskerne;

66.  anmoder Kommissionen om at offentliggøre en analyse af de forskellige medlemsstaters deltagelse i RP 7 og udnytte konklusionerne til at sikre en afbalanceret forskningsudvikling blandt medlemsstaterne i RP 8;

67.  mener, at de mange ikke-støttebaserede finansieringsmuligheder for innovation, deriblandt offentlige/private venturekapital- og indskudskapitalinvesteringer, bør tages i betragtning ved fastlæggelsen af prioriteringerne for RP 8;

68.  henstiller, at RP 8 bliver genstand for en yderligere internationalisering gennem et samarbejde med tredjelande, herunder udviklingslande, hvor disse lande følger enkle og specifikke forvaltningsregler; slår til foregribelse af det kommende RP 8 til lyd for, at der udveksles bedste praksis og standarder med alle internationale partnere;

69.  støtter Kommissionen i dens adgangskontrollerende rolle, når der er behov for finansiering fra nationale eller regionale myndigheder;

70.  bifalder nedsættelsen af Kommissionens innovationsundergruppe og dens drøftelser af, hvordan effektiviteten af EU's F&U-politik og de dermed forbundne udgifter til F&U-projekter kan måles;

o
o   o

71.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.