Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2010 om krisen i EU's husdyrsektor
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sin beslutning af 8. juli 2010 om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013(1),
– der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om rimelige indkomster for landbrugere: En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa(2),
– der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om evaluering og analyse af handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010(3),
– der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at levedygtigheden for et stort antal husdyrhold i øjeblikket er i alvorlig fare som følge af en kombination af faktorer, nemlig
–
de stigende udgifter til produktionsstoffer såsom brændstof og gødning
–
de høje udgifter til overholdelse af EU-bestemmelserne
–
større konkurrence fra import fra tredjelande
–
afhængighed af tredjelande, hvad angår foderstoffer
–
den seneste stigning i kornpriserne, der især skyldes uforudsete, ekstreme vejrforhold og konsekvenserne af spekulation og prisudsving
–
de lave priser, som landbrugere får for deres kødprodukter,
B. der henviser til, at de EU-baserede producenter skal overholde de strengeste bestemmelser i verden vedrørende fødevaresikkerhed og -kvalitet, miljø, dyresundhed og -velfærd samt arbejdsvilkår; der henviser til, at disse ekstremt høje standarder i betydeligt omfang øger produktionsomkostningerne for producenterne i EU, således at de er konkurrencemæssigt ringere stillet i forhold til producenter i tredjelande,
C. der henviser til, at den aktuelle krise i husdyrsektoren risikerer at føre til en betydelig nedgang i kødproduktionen i EU, hvilket vil få alvorlige konsekvenser, ikke blot for priserne, men også for fødevaresikkerheden i Unionen, og vil medføre øget importafhængighed,
D. der henviser til EU's store afhængighed af sojabønner og majs, som importeres fra tredjelande, og til, at enhver afbrydelse i leveringen af disse produkter pga. tilstedeværelsen af en ganske lille mængde ikke-godkendte gmo'er, medfører betydelige omkostninger for den europæiske foderindustri og for husdyravlerne (eksempelvis 1 mia. EUR, hvis afbrydelsen varer i seks måneder),
E. der henviser til, at importen fra tredjelande tegner sig for en stadig større andel af markedet i EU, hvilket lægger yderligere pres på markedspriserne på animalske produkter,
F. der henviser til, at efterspørgslen efter kød og andre husdyrprodukter vil stige i de kommende årtier som følge af en kombination af den voksende verdensbefolkning og den øgede købekraft i udviklingslandene, som medfører en større udbredelse af vestliggjorte spisevaner,
G. der henviser til, at de kolossale investeringer, der kræves i husdyrsektoren, gør denne sektor særlig sårbar over for kriser på markedet,
H. der henviser til, at der i nogle af de nye medlemsstater kun er meget få landbrugere i husdyrsektoren, som har modtaget direkte betalinger, og at de derfor har haft vanskeligere ved at overholde de strenge EU-standarder, der kræver omfattende investeringer,
I. der henviser til, at svine- og fjerkræsektoren ikke modtager direkte støtte under den fælles landbrugspolitik, ikke har noget sikkerhedsnet, der kan afbøde virkningerne af markedets ustabilitet, og skal overholde yderst strenge EU-bestemmelser vedrørende miljø og dyrevelfærd,
J. der henviser til, at forskellen mellem de priser, der betales af forbrugerne, og de priser, som producenterne får, er øget mærkbart,
K. der henviser til, at producenterne i primærsektoren er under pres fra både store multinationale forarbejdnings- og detailhandelsforetagender, der aftager deres produkter, og store multinationale forsyningsselskaber, der leverer produktionsstoffer,
L. der henviser til, at de mindre husdyrbrug i EU er uløseligt knyttet til økonomien i de europæiske landdistrikter og skaber betydelige miljøfordele, og til, at mange af dem er beliggende i ugunstigt stillede områder, hvor der ikke er nogen holdbare alternative produktionsmuligheder,
M. der henviser til, at situationen på oksekødsmarkedet er tæt forbundet med udviklingen i mælkesektoren, eftersom 60 % af EU's produktion af oksekød stammer fra malkekvæg,
N. der henviser til, at EU's mælkesektor siden 2007 har været udsat for ekstremt ustabile markedsforhold, hvilket har haft negativ indvirkning på mælkeproducenternes indtægter og på evnen til at sikre en bæredygtig produktion af kvalitetsfødevarer til de europæiske forbrugere,
O. der henviser til, at Kommissionens oplysninger om fødevareforsyningskædens virkemåde viser, at der er behov for øget gennemsigtighed og flere oplysninger om produktions- og markedsudviklingen,
1. opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at finansieringen af den fælles landbrugspolitik efter 2013 er tilstrækkelig til at garantere, at alle EU-landbrugere, herunder husdyravlere, er økonomisk levedygtige; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at sikre fair konkurrence mellem landbrugerne i de forskellige medlemsstater;
2. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at indføre effektive og fleksible markedsmekanismer i husdyrsektoren og træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at begrænse indvirkningerne af prisudsving og spekulation på tværs af den samlede sektor;
3. opfordrer Kommissionen til at anvende de eksisterende markedsmekanismer til at dæmpe den aktuelle krise i svinekødssektoren og andre husdyrsektorer;
4. tager til efterretning, at Kommissionen har meddelt, at den i slutningen af november gennem en udbudsprocedure vil frigøre 2,8 mio. tons korn, der på nuværende tidspunkt er interventionsoplagret;
5. opfordrer Kommissionen til at stille forslag om markedsredskaber, der garanterer en rimelig forsyning af korn til dyrefoder; mener, at der bør indføres et sikkerhedsnet i hele kornsektoren med en minimumsinterventionspris for licitationsordningen;
6. opfordrer Kommissionen til at tage de nødvendige skridt til at bekæmpe overdreven spekulation, på Fællesskabets markeder såvel som på verdensmarkedet, især inden for rammerne af det nye direktiv om finansieringsinstrumenter;
7. anmoder Kommissionen om at foreslå fleksible markedsmekanismer, der sætter EU i stand til at reagere hurtigere i kritiske situationer inden for fusionsmarkedsordningen (artikel 186);
8. mener, at der snarest bør indføres en proteinplan for EU for at fremme dyrkningen af proteinafgrøder og bælgfrugter, hvilket også kan spille en vigtig rolle for reduktionen i udledning af drivhusgas;
9. udtrykker alvorlig bekymring over den seneste konsolidering på markedet for gødning, hvilket har medført, at der på mange nationale markeder reelt set kun findes én leverandør og ingen konkurrence; opfordrer derfor Kommissionen til at anmode konkurrencemyndighederne om at foretage undersøgelser og tage de nødvendige skridt til at forebygge priskarteller og misbrug af dominerende stillinger;
10. anmoder Kommissionen om i forbindelse med den øgede konsolidering at sikre, at der eksisterer et frit marked for produktionsstoffer, herunder gødning, eftersom energi og gødning er essentielle for landbrugsproduktionen og fødevaresikkerheden;
11. anmoder Kommissionen om som led i den næste reform af den fælles landbrugspolitik at tage hensyn til visse husdyrsektorers særlige sårbarhed, f.eks. opdræt af græsningskvæg, og de uretfærdige vilkår, hvorpå de konkurrerer med tredjelande;
12. anmoder Kommissionen om i forbindelse med den næste reform af den fælles landbrugspolitik at overveje at indføre specifikke foranstaltninger for at undgå omfattende tab i EU-støtten til husdyravlere, som benytter bæredygtige produktionsmetoder;
13. opfordrer Kommissionen til at udvide foranstaltningerne til støtte for husdyrsektoren i mindre gunstigt stillede områder;
14. opfordrer Kommissionen til aktivt at bestræbe sig på at forenkle og reducere den bureaukratiske byrde, der lægges på landbrugerne inden for husdyrsektoren;
15. finder det nødvendigt at udstyre EU med et redskab, som gør det muligt at opstille prognoser om tendenserne på verdensmarkedet;
16. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til de høje omkostninger, som overholdelse af lovgivningen om dyrevelfærd medfører, især fordi disse omkostninger ikke afspejles i salgspriserne; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, med henblik på at forebygge ulige konkurrencevilkår, at import fra tredjelande overholder EU-standarderne for dyrevelfærd; understreger, at svinekøds- og fjerkræsektoren i de kommende år vil skulle opfylde stadig strengere krav uden at modtage finansiel støtte fra EU;
17. opfordrer Kommissionen til at evaluere den økonomiske indvirkning af indførelsen af de nye bestemmelser om dyrevelfærd og fremhæver, at de nugældende bestemmelser, hvad enten de er generelle eller specifikke, skal håndhæves ordentligt, inden der udarbejdes ny lovgivning;
18. mener, at producenter inden for primærsektoren er fanget mellem høje priser på produktionsstoffer og lave forbrugerpriser som følge af forarbejdningsindustriens, detailhandelens og produktionsstofselskabernes stærke stillinger i fødevareforsyningskæden, og de får derfor ikke gavn af stigningen i produktionspriserne;
19. opfordrer Kommissionen til at foreslå at styrke producentorganisationerne inden for alle husdyrsektorer, således at de bedre kan forhandle om produktpriser under hensyntagen til produktionsomkostningerne;
20. opfordrer Kommissionen til at sikre, at de skridt, der tages inden for handel og landbrug, ikke er i modstrid med hinanden, og til at anerkende, at der er behov for et sæt afbalancerede målsætninger, der sikrer fremskridt på handelsområdet og samtidig skaber en bæredygtig fremtid for husdyrsektoren i EU;
21. opfordrer Kommissionen til fuldt ud at beskytte europæiske producenters interesser i bilaterale handelsforhandlinger med Mercosur og andre tredjelande ved at undgå indrømmelser, der kunne bringe EU's husdyrproduktion i fare;
22. opfordrer Kommissionen til at sørge for retssikkerhed for import af soja og majs fra tredjelande gennem indførelse af en pragmatisk tærskel for utilsigtet forekomst af gmo'er, som endnu ikke er godkendt i EU, men som er genstand for videnskabelige undersøgelser;
23. anmoder Kommissionen om at tage det gældende forbud mod kød- og benmel til ikke-drøvtyggere op til fornyet overvejelse og om at undersøge muligheden for at ophæve restriktionerne på vilkår, der vil sikre en optimal grad at fødevaresikkerhed;
24. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.