Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/0179(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0325/2010

Indgivne tekster :

A7-0325/2010

Forhandlinger :

PV 22/11/2010 - 14
CRE 22/11/2010 - 14

Afstemninger :

PV 23/11/2010 - 6.15
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0417

Vedtagne tekster
PDF 111kWORD 48k
Tirsdag den 23. november 2010 - Strasbourg
Det fælles merværdiafgiftssystem og varigheden af forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau for normalsatsen *
P7_TA(2010)0417A7-0325/2010

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. november 2010 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden af forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau for normalsatsen (KOM(2010)0331 - C7-0173/2010 - 2010/0179(CNS))

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2010)0331),

–  der henviser til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0173/2010),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0325/2010),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 4
(4)  Under afventning af resultatet af høringen om den nye momsstrategi, som forventes at behandle spørgsmålene om fremtidige ordninger og tilsvarende harmoniseringsniveauer, er det endnu for tidligt at fastsætte en fast normalsats eller at overveje en ændring af minimumssatsen.
(4)  Under afventning af resultatet af høringen om den nye momsstrategi, som forventes at behandle spørgsmålene om fremtidige ordninger og tilsvarende harmoniseringsniveauer, er det endnu for tidligt at fastsætte en fast normalsats eller at overveje en ændring af minimumssatsen. Der bør i den nye momsstrategi fokuseres på at ændre momsreglerne på en måde, der aktivt fremmer målsætningerne med det indre marked. Den nye momsstrategi bør tilstræbe at mindske administrative byrder, fjerne skatte- og afgiftsmæssige hindringer og forbedre erhvervsmiljøet, navnlig for små og mellemstore og arbejdsintensive virksomheder, og samtidig sikre systemets håndfasthed over for svindel.
Ændring 2
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 5
(5)  Det er derfor hensigtsmæssigt at opretholde den aktuelle normalsats på mindst 15 % i en yderligere periode, som er tilstrækkelig lang til at sikre retssikkerheden, mens ordningen genvurderes.
(5)  Det er derfor hensigtsmæssigt at opretholde den aktuelle normalsats på mindst 15 % i en yderligere periode, som er tilstrækkelig lang til at sikre retssikkerheden, mens ordningen genvurderes, idet strategien for det indre marked bruges som rettesnor.
Ændring 3
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 6
(6)  Dette udelukker ikke en fornyet vurdering af momslovgivningen inden den 31. december 2015 med henblik på at tage resultatet af den nye momsstrategi op.
(6)  Dette udelukker ikke en fornyet vurdering af momslovgivningen inden den 31. december 2015 med henblik på at tage resultatet af den nye momsstrategi op. Der bør om muligt tages skridt i retning af en endelig ordning inden den 31. december 2015.
Ændring 4
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 a (ny)
Artikel 1a
Revurdering
1.  Senest den 31. december 2013 forelægger Kommissionen lovgivningsmæssige forslag om erstatning af den nuværende midlertidige minimumsmomssats med en endelig ordning.
2.  Med henblik på gennemførelsen af stk. 1 iværksætter Kommissionen omfattende høringer af alle aktører, offentlige og private, vedrørende den nye momsstrategi. Disse høringer behandler som minimum momssatserne, herunder de reducerede momssatser, samt ønskværdigheden af at fastsætte en maksimumsmomssats, anvendelsesområdet for moms, dispensationer fra ordningen, alternative muligheder for momsens struktur og funktionsmåde, herunder beskatningsstedet for leverancer inden for EU. Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af disse høringer.
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik