Europa-Parlamentet,

–  der henviser til rapport fra Kommissionen »Evalueringsrapport for EU Pilot« (KOM(2010)0070),

–  der henviser til 25. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (2007) (KOM(2008)0777),

–  der henviser til arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (SEK(2009)1683, SEK(2009)1684, SEK(2009)1685 og SEK(2010)0182),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 5. september 2007 »Et resultatorienteret Europa - Anvendelse af fællesskabsretten« (KOM(2007)0502),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 20. marts 2002 om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten (KOM(2002)0141),

–  der henviser til sin beslutning af 21. februar 2008 om Kommissionens 23. årsrapport om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten (2005)(1),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2008 om den nationale dommers rolle i Fællesskabets retssystem(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 119, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget for Andragender (A7-0291/2010),

1.  beklager, at Kommissionen ikke har behandlet de spørgsmål, Parlamentet har taget op i sine tidligere beslutninger, navnlig ovennævnte beslutning af 21. februar 2008; noterer sig de manglende forbedringer med hensyn til gennemskuelighed, navnlig for så vidt angår projektet »EU Pilot« og spørgsmålet om menneskelige ressourcer;

2.  konstaterer, at Kommissionen via EU Pilot sigter mod et øget »engagement, samarbejde og partnerskab mellem Kommissionen og medlemsstaterne«(3) og i nært samarbejde med de nationale forvaltninger overvejer, hvordan man skal tackle anvendelsen af EU-retten; mener, at dette initiativ er et svar på det nye behov for samarbejde mellem alle Den Europæiske Unions institutioner af hensyn til en velfungerende, borgerfokuseret Union efter vedtagelsen af Lissabontraktaten; understreger Kommissionens forpligtelse i henhold til artikel 17 i TEU til at drage »omsorg for gennemførelsen af traktaterne og af de foranstaltninger, der vedtages af institutionerne på grundlag heraf«;

3.  konstaterer, at borgerne på den ene side fremstilles som havende en vigtig rolle med hensyn til at sikre overholdelsen af EU-retten i praksis(4), mens de på den anden side - i EU Pilot - i endnu højere grad udelukkes fra alle efterfølgende procedurer; mener, at dette ikke er i overensstemmelse med traktaternes højtidelige erklæringer om, at »beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt« (artikel 1 i TEU), at »Institutionerne ... sikrer åbenhed i deres arbejde« (artikel 15 i TEUF), og at »Unionen respekterer i alle sine aktiviteter princippet om lighed mellem dens borgere, der nyder lige stor opmærksomhed fra EU-institutionernes [...] side« (artikel 9 i TEU);

4.  bemærker, at Kommissionen som led i gennemførelsen af EU Pilot har oprettet en »fortrolig online-database« (5) for kommunikationen mellem Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaternes myndigheder; opfordrer Kommissionen til at give Parlamentet en meningsfuld adgang til denne database for at sætte det i stand til at udøve sin rolle med hensyn til at kontrollere, at Kommissionen opfylder sine forpligtelser som traktatens vogter;

5.  understreger, at unionsborgernes aktive rolle er klart fastsat i traktaten om Den Europæiske Union, navnlig i forbindelse med det europæiske borgerinitiativ; mener, at borgernes mulighed for at påvirke den lovgivningsmæssige dagsorden også er direkte forbundet med deres nuværende vigtige rolle med hensyn til at sikre, at EU-lovgivningen anvendes og efterleves korrekt, og at de relevante procedurer er gennemsigtige og pålidelige;

6.  bemærker, at der i Kommissionens sammenfatning vedrørende kontrollen med anvendelsen af fællesskabsretten lægges mere vægt på gennemførelsen i national lov end på anvendelsen i praksis; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at anerkende den rolle, som andragender spiller i kontrollen med den faktiske anvendelse af fællesskabsretten; er af den opfattelse, at andragender meget ofte er de første indikatorer for, at en medlemsstat efter gennemførelsen i national lov er bagud med implementeringen af de lovgivningsmæssige foranstaltninger i praksis;

7.  er af den opfattelse, at Kommissionens årsberetninger om kontrol med anvendelsen af EU-retten i deres nuværende form ikke giver borgerne eller de øvrige institutioner tilstrækkelige oplysninger om, hvordan situationen virkelig ser ud med hensyn til anvendelsen af EU-retten, da Kommissionen kun omtaler formelle procedurer, der indledes over for medlemsstater, som ikke har gennemført EU-retten i deres nationale retssystemer; mener dog, at det også i meget høj grad ville være i borgernes og Parlamentets interesse at blive underrettet, når Kommissionen indleder traktatbrudsprocedurer for ukorrekt eller mangelfuld gennemførelse af EU-retten i national ret, i hvilken forbindelse der også skulle gives nærmere oplysninger om disse overtrædelser;

8.  ønsker at sikre, at Kommissionen fortsætter med at fremlægge detaljerede data om alle former for overtrædelser, og at Parlamentet får fri adgang til samtlige disse data, således at det bliver i stand til at udøve sin rolle med hensyn til at kontrollere Kommissionens opfyldelse af dens forpligtelser som traktatens vogter; påpeger, at indsamlingen og kategoriseringen af disse data bør foregå i tråd med tidligere årsberetninger, således at Parlamentet kan foretage en meningsfuld vurdering af de fremskridt, der gøres af Kommissionen, uanset om en overtrædelse er blevet behandlet via EU Pilot eller den oprindelige overtrædelsesprocedure;

9.  bemærker, at forsinkelser med korrekt anvendelse, gennemførelse i national ret og håndhævelse af EU-lovgivning direkte påvirker borgernes og virksomhedernes dagligdag og udnyttelse af deres rettigheder, hvilket medfører manglende retssikkerhed og forhindrer dem i at drage fuld nytte af fordelene ved det indre marked; understreger de store omkostninger, der følger af manglende overholdelse og anvendelse af EU-lovgivning, og den deraf følgende manglende tillid til de europæiske institutioner;

10.  beklager, at nogle medlemsstater undervurderer værdien af en korrekt og rettidig anvendelse af EU-lovgivningen; opfordrer dem indtrængende til på hensigtsmæssig vis at opprioritere gennemførelse i national ret og anvendelse med henblik på at undgå forsinkelser;

11.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en »procedurekodeks« i form af en forordning i henhold til det nye retsgrundlag i artikel 298 i TEUF med angivelse af de forskellige aspekter af traktatbrudsproceduren, herunder meddelelser, tidsfrister, retten til at blive hørt, forpligtelsen til at angive grunde osv. med henblik på at styrke borgernes rettigheder og gennemskueligheden; minder Kommissionen om, at dens meddelelse fra 2002 udgør et vigtigt referencegrundlag for udarbejdelsen af en sådan »procedurekodeks«;

12.  erindrer om, at Retsudvalget for nylig har nedsat en arbejdsgruppe om EU's forvaltningsret, som skal undersøge, om en kodificering af EU's forvaltningsret er mulig, og hvad et sådant projekt vil indebære i praksis; mener, at denne arbejdsgruppes konklusioner bør tages i betragtning i forbindelse med drøftelserne om en europæisk forvaltningskodeks;

13.  minder om, at Retsudvalget for nylig enstemmigt vedtog en skrivelse til støtte for en andragers opfattelser og krav om en standardiseret administrativ procedure for kontrol med og håndhævelse af EU-retten, der respekterer Kommissionens skønsmæssige beføjelser med hensyn til, hvornår og mod hvem der skal indledes retsforfølgning, samtidig med at disse skønsmæssige beføjelser skulle begrænses, så de ligger inden for rammerne af god administrativ praksis(6);

14.  erindrer om, at Kommissionen med sin overordnede rolle som traktaternes vogter skal sikre, at medlemsstaterne anvender EU-lovgivningen korrekt og betids; opfordrer Kommissionen til at gøre brug af alle de beføjelser, den er tildelt i traktaterne, navnlig de nye bestemmelser i artikel 260 TEUF om medlemsstaternes manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger til et direktiv;

15.  minder om Parlamentets beslutning af 9. februar 2010 om en revideret rammeaftale mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen(7), hvori det opfordrer Kommissionen til at »stille sammenfattende oplysninger til rådighed for Parlamentet om alle traktatbrudsprocedurer fra åbningsskrivelsen, herunder - efter anmodning fra Parlamentet - ... om de områder, der berøres af traktatbrudsproceduren«(8);

16.  mener, at EU-borgerne bør kunne forvente den samme grad af gennemsigtighed fra Kommissionens side, hvad enten de indgiver en formel klage eller udøver deres ret til at indgive andragender i henhold til traktaten; anmoder derfor om, at Udvalget for Andragender får klare oplysninger om, på hvilket stadie de overtrædelsesprocedurer, der også er omfattet af et åbent andragende, befinder sig; opfordrer endvidere Kommissionen til over for Udvalget for Andragender og den brede offentlighed at gøre det helt klart, hvilken sagsgang der følges ved behandlingen af forespørgsler og klager;

17.  støtter de foranstaltninger, som Kommissionen har planlagt for 2009 og fremover for at sikre medlemsstaternes overholdelse af EU-lovgivningen, og anmoder om at blive inddraget i overtrædelsesprocedurerne i sager, hvor der stadig er tale om uafsluttede andragender, f.eks. sagerne om Campania og affaldslovgivning og sagerne om Spanien og vandforvaltningslovgivning;

18.  opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet relevante data, således at der kan foretages en analyse af, hvilke yderligere fordele EU Pilot indebærer for den eksisterende procedure for forvaltning af traktatbrudssager, hvilket ville begrunde en yderligere udvidelse af projektet; mener, at disse data f.eks. bør gøre det muligt for Parlamentet at kontrollere, om de ti uger, der indrømmes en medlemsstat for at finde en løsning på en konkret sag, ikke yderligere har forsinket indledningen af en traktatbrudsprocedure, hvis varighed allerede er yderst lang og ubegrænset;

19.  bemærker med særlig interesse Kommissionens forpligtelse til systematisk at komme med en vurdering af svar på en klage afgivet af en medlemsstat; opfordrer Kommissionen til at foretage en sådan vurdering med størst mulig omhu og efter nøje gennemgang af sagen; opfordrer til en præcisering af klagerens rolle i vurderingsprocessen;

20.  anmoder Kommissionen om at tildele tilstrækkelige ressourcer, således at den i fuldt omfang kan overvåge anvendelsen af EU-retten, tage egne sager op og udvikle prioriteringer for stærkere og systematiske foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til, således som der gentagne gange er anmodet om, at forelægge Parlamentet klare og omfattende data om de ressourcer, der er afsat til behandling af traktatbrudssager i de forskellige generaldirektorater, og om de ressourcer, der er tildelt projektet EU Pilot; minder Kommissionen om, at Parlamentet har forpligtet sig til at støtte Kommissionen via øgede budgetbevillinger til øgede ressourcer;

21.  opfordrer Kommissionen til at overveje innovative mekanismer, såsom den gensidige evalueringsprocedure, der er fastlagt i servicedirektivet, for at sikre en mere effektiv anvendelse af EU-lovgivningen;

22.  glæder sig over oprettelsen af kvikskranken for borgere, som søger rådgivning eller regres eller ønsker at indgive en klage gennem »Dit Europa«(9); mener, at behovet for oplysning og vejledning er steget eksponentielt med tilføjelsen af det meget omtalte borgerinitiativ (artikel 11, stk. 4, i TEU) til listen over instrumenter til fremme af borgernes deltagelse; ønsker at deltage i udviklingen af dette websted for at sikre sammenhæng med sine egne planer om tilvejebringelse af bedre vejledning for borgerne;

23.  erindrer om Rådets tilsagn om at tilskynde medlemsstaterne til at udarbejde og offentliggøre tabeller, der tydeliggør forbindelsen mellem direktiver og nationale gennemførelsesforanstaltninger; understreger, at sådanne tabeller er afgørende, hvis Kommissionen effektivt skal kunne kontrollere gennemførelsesforanstaltningerne i samtlige medlemsstater;

24.  opfordrer indtrængende til, at Parlamentets rolle i forbindelse med anvendelsen, håndhævelsen og overvågningen af bestemmelserne vedrørende det indre marked styrkes; støtter idéen om et årligt forum for det indre marked;

25.  understreger den centrale rolle, som resultattavlen for det indre marked og resultattavlen for forbrugermarkederne spiller i forbindelse med en mere effektiv anvendelse af overvågnings- og benchmarking-instrumenter, der udgør en vigtig indirekte kontrolmekanisme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for tilstrækkelig finansiering og personale, så det sikres, at resultattavlen for forbrugermarkederne kan udvikles yderligere;

26.  bemærker, at de nationale domstole spiller en væsentlig rolle, når det gælder anvendelsen af EU-retten, og støtter fuldt ud EU's bestræbelser på at styrke og koordinere den retslige uddannelse for nationale dommere, aktører inden for retsvæsenet og tjenestemænd i de nationale forvaltninger;

27.  mener, at når Kommissionen indleder en overtrædelsesprocedure mod en medlemsstat, bør den også udsende en meddelelse om, at den retsakt, som er i strid med EU's lovgivning, kan anfægtes af de berørte borgere i den pågældende medlemsstat ved deres nationale domstole;

28.  erindrer om sin beslutning af 17. juni 2010 om juridisk uddannelse på det civil- og handelsretlige område; mener, at det er af afgørende betydning, at den juridiske uddannelse styrkes, bl.a. i forbindelse med handlingsplanen om gennemførelse af Stockholmprogrammet;

29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Den Europæiske Ombudsmand samt til medlemsstaternes parlamenter.

(1) EUT C 184 E af 6.8.2009, s. 63. (2) EUT C 294 af 3.12.2009, s. 27. (3) Evalueringsrapport for EU Pilot, s. 2. (4) Kommissionens meddelelse fra 2002, s. 5: »Kommissionen [har] i sine årsrapporter om kontrollen med overholdelsen af fællesskabsretten anerkendt den væsentlige rolle, klagerne spiller ved afsløring af overtrædelser af fællesskabsretten«. (5) Rapport fra Kommissionen »Evalueringsrapport for EU Pilot« (KOM(2010)0070), s. 2. (6) »Skønsmæssige beføjelser kan meget vel være et nødvendigt onde i moderne ledelse. Absolutte skønsmæssige beføjelser ledsaget af manglende gennemsigtighed er imidlertid grundlæggende i strid med retsstatsprincippet.« - Betænkning af Frassoni (2005/2150(INI) om Kommissionens 21. og 22. årsberetning om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten (2003 og 2004), s. 17 i begrundelsen. (7) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0009. (8) Idem, punkt 3, litra e), femte led. (9) http://ec.europa.eu/youreurope/