Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. maj 2010 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (16626/2/2009 - C7-0049/2010 - 2009/0027(COD))

P7_TA(2010)0158 A7-0118/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (16626/2/2009 - C7-0049/2010),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0066),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, artikel 63, stk. 1, nr. 1) og 2), og artikel 66, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0071/2009),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, artikel 74 og artikel 78, stk. 1 og 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 72,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0118/2010),

1.  godkender Rådets holdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

(1) Vedtagne tekster af 7.5.2009, P6_TA(2009)0379.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. maj 2010 om Rådets holdning ved førstebehandlingen med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (05386/3/2010 - C7-0095/2010 - 2008/0223(COD))

P7_TA(2010)0159 A7-0124/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (05386/3/2010 - C7-0095/2010),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0780),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0413/2008),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, og artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1),

–  der henviser til udtalelse af 14. maj 2009 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  der henviser til udtalelse af 21. april 2009 fra Regionsudvalget(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 72,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0124/2010),

1.  godkender Rådets holdning;

2.  godkender Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  tager Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til vedlagt denne beslutning, til efterretning;

4.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

5.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

6.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

7.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

BILAG

Erklæringer

vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning)

Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens erklæring om artikel 290 i TEUF

»Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen erklærer, at bestemmelserne i direktiv 2010/31/EU ikke berører institutionernes fremtidige holdning, for så vidt angår gennemførelsen af artikel 290 i TEUF eller individuelle retsakter, der indeholder sådanne bestemmelser.«

Kommissionens erklæring om Institutionernes pauser

»Europa-Kommissionen noterer sig, at Europa-Parlamentet og Rådet er af den opfattelse, at der ved meddelelse af delegerede retsakter undtagen i tilfælde, hvor retsakten foreskriver anvendelse af en hasteprocedure, skal tages hensyn til institutionernes pauser (vinter, sommer og valg til Europa-Parlamentet) for at sikre, at Europa-Parlamentet og Rådet kan udøve deres beføjelser inden for de tidsfrister, der er fastsat i de relevante retsakter, og er rede til at handle i overensstemmelse hermed.«

Kommissionens erklæring om finansiering af energieffektivitet i bygninger

»Kommissionen understreger, hvor stor en rolle finansieringsinstrumenterne spiller for skabelsen af en energieffektiv og CO2-fattig europæisk byggesektor. Kommissionen vil fortsat opfordre medlemsstaterne til at gøre udstrakt brug af midlerne i Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (for tiden kan op til 4 % af de samlede nationale beløb i Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, svarende til 8 mia. EUR, anvendes til forbedring af energieffektivitet og brug af vedvarende energi i boligsektoren ud over den ubegrænsede finansielle støtte, som allerede er til rådighed til bæredygtig energi i offentlige og erhvervs/industribygninger) og vil også bistå medlemsstaterne med at udnytte samtlige disponible midler og finansieringskilder, der kan fungere som løftestang for investeringer i energieffektivitet.

Endvidere vil Kommissionen undersøge muligheden for at videreudvikle de initiativer, der allerede er taget på området, f.eks. initiativet »intelligente byer« (SET-Plan KOM(2009)0519) eller anvendelse af budgettet for »Intelligent energi - Europa II«, bl.a. med sigte på videndeling og teknisk bistand med oprettelse af nationale revolverende fonde.

Kommissionen vil desuden udarbejde en oversigt over og en analyse af de finansieringsordninger, der findes i medlemsstaterne, og udnytte resultaterne af denne analyse til at støtte udveksling af bedste praksis i alle dele af EU.

Efter at have gennemført analysen omhandlet i artikel 10, stk. 5, i direktiv 2010/31/EU vil Kommissionen endelig overveje den mulige fremtidige udvikling af finansielle incitamenter (bl.a. med henblik på de EU-instrumenter, der henvises til i artikel 10, stk. 5, litra a) og den bedst mulige anvendelse heraf til investeringer i øget energieffektivitet i bygninger.»

(1) Vedtagne tekster af 23.4.2009, P6_TA(2009)0278. (2) EUT C 277 af 17.11.2009, s. 75. (3) EUT C 200 af 25.8.2009, s. 41.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. maj 2010 om forslag til Europa-Parlamentet og Rådets beslutning om ændring af beslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/904/EF (KOM(2009)0456 - C7-0123/2009 - 2009/0127(COD))

P7_TA(2010)0160 A7-0125/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0456),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 63, stk. 2, litra b), på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0123/2009),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 78, stk. 2, samt artikel 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0125/2010),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandlingen;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre forslaget i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. maj 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. .../2010/EU om ændring af beslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme ▌

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 78, stk. 2, og artikel 80,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Da der oprettes et fælles EU-genbosættelsesprogram, der skal gøre ▌ genbosættelsesindsats mere effektiv i Unionen ved at yde beskyttelse til flygtninge og øge den strategiske virkning af genbosættelse ved i højere grad at rette indsatsen mod de personer, der har mest behov for genbosættelse på EU-niveau, bør der regelmæssigt fastsættes fælles prioriteringer for genbosættelse.

(2)  For at opfylde målsætningerne i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF(2) bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, om fastsættelse af fælles årlige EU-prioriteringer for ▌ geografiske regioner og nationaliteter og specifikke kategorier af flygtninge, der skal genbosættes. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører passende høringer under sit forberedende arbejde, bl.a. på ekspertniveau.

(3)  I betragtning af de genbosættelsesbehov, der fastsættes i Kommissionens beslutning om fælles årlige EU-prioriteringer for genbosættelse, i henhold til denne beslutning, er det også nødvendigt at yde yderligere finansiel støtte til genbosættelse af personer for så vidt angår specifikke geografiske regioner og nationaliteter og ▌ kategorier af flygtninge, der skal genbosættes, når genbosættelse betragtes som den mest hensigtsmæssige løsning på deres særlige behov.

(4)  I den forbindelse er det hensigtsmæssigt at indføre tidsfrister for fremlæggelse af de oplysninger, der er nødvendige for at beregne de årlige tildelinger til medlemsstaterne, fristen for medlemsstaternes indsendelse af årlige programmer og fristen for Kommissionens vedtagelse af finansieringsbeslutninger.

(5)  For at få flere medlemsstater involveret i genbosættelsesaktioner er det nødvendigt, at de medlemsstater, der for første gang deltager i genbosættelsesprogrammet, modtager supplerende økonomisk støtte.

(6)  Det er også nødvendigt at fastsætte reglerne for støtteberettigelse, hvad angår yderligere finansiel støtte til genbosættelse -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I beslutning nr. 573/2007/EF foretages følgende ændringer:

1.  Artikel 13 affattes således:

2.  Artikel 20 affattes således:

3.  I artikel 35 indsættes følgende stykke:"

5.  Det faste beløb på 4 000 EUR, der tildeles medlemsstaterne for hver genbosat person, udbetales som et engangsbeløb for hver faktisk genbosat person.

4.  Følgende artikler indsættes:"

Artikel 52a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 13, stk. 6 og 7, for den i artikel 1, stk. 1, nævnte periode.

2.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med forbehold af de i artikel 52b og 52c anførte betingelser. I særligt hastende tilfælde finder proceduren i artikel 52d anvendelse.

Artikel 52b

Tilbagekaldelse af delegationen

1.  Den i artikel 13, stk. 6 og 7, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.  Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, og angiver samtidig, hvilke delegerede beføjelser der kunne være genstand for tilbagekaldelse samt den mulige begrundelse herfor.

3.  Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkelig eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 52c

Indsigelse mod delegerede retsakter

1.  Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod den delegerede retsakt inden for en frist på en måned fra meddelelsen. Fristen forlænges med en måned på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.  Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af denne frist gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri.

3.  Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en delegeret retsakt, træder retsakten ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

Artikel 52d

Hasteprocedure

1.  En delegeret retsakt, der er vedtaget efter hasteproceduren, træder i kraft straks og finder anvendelse så længe, der ikke er gjort indsigelse mod den i henhold til stk. 2. I meddelelsen af Europa-Parlamentet og Rådet om retsakten skal der anføres en begrundelse for anvendelse af hasteproceduren.

2.  Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod den delegerede retsakt inden tre måneder efter meddelelsen. I så fald ophører retsakten med at finde anvendelse. Den institution, der gør indsigelse mod en sådan delegeret retsakt, anfører sin begrundelse herfor.

Artikel 2

Denne beslutning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegnePå Rådets vegne

FormandFormand

(1) Europa-Parlamentets holdning af 18.5.2010. (2) EFT L 144 af 6.6.2007, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. maj 2010 om Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1104/2008 om overgang fra Schengen-informationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (KOM(2009)0508 - C7-0244/2009 - 2009/0136(NLE))

P7_TA(2010)0161 A7-0126/2010

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2009)0508),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 66 og 67, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0244/2009),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–  der henviser til artikel 74 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A7-0126/2010),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  Selv om Rådet behandler SIS 1+ RE som en nødplan, dersom SIS II ikke fungerer, forbeholder Parlamentet sig som medlovgiver i forbindelse med oprettelsen af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (forordning (EF) nr. 1987/2006(1)) og som budgetmyndighed ret til at holde de midler, der skal tildeles til udviklingen af SIS II i det årlige budget for 2011, i reserve for at sikre fuld parlamentarisk kontrol og tilsyn med proceduren.

3.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

5.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

6.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring Ændring1 Forslag til forordning – ændringsretsakt Betragtning 3 (3)  Forudsætningerne for overgangen vil ikke være til stede inden den 30. juni 2010. For at SIS II kan blive operationel som fastsat ved forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA, bør forordning (EF) nr. 1104/2008 og afgørelse 2008/839/RIA derfor fortsat være gældende, indtil overgangen er tilendebragt. (3)  Forudsætningerne for overgangen vil ikke være til stede inden den 30. juni 2010. For at SIS II kan blive operationel som fastsat ved forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA, bør forordning (EF) nr. 1104/2008 og afgørelse 2008/839/RIA derfor fortsat være gældende, indtil overgangen er tilendebragt. Dersom det igangværende SIS II-projekt ikke fungerer efter testningen, bør der udarbejdes en alternativ teknisk løsning, og de fulde finansielle følger bør oplyses over for alle berørte parter. Ændring2 Forslag til forordning – ændringsretsakt Betragtning 4 (4)  Kommissionen og medlemsstaterne bør fortsat arbejde tæt sammen i samtlige faser under overgangsforløbet for at fuldende processen. En ekspertgruppe bør nedsættes for at supplere den nuværende organisatoriske struktur. (4)  Kommissionen og medlemsstaterne bør fortsat arbejde tæt sammen i samtlige faser under overgangsforløbet for at fuldende processen. Ved Rådets konklusioner af 26.-27. februar 2009 og af 4.-5. juni 2009 om SIS II blev der oprettet et uformelt organ med betegnelsen »Det Globale Programstyringsråd« bestående af eksperter fra medlemsstaterne med henblik på at styrke samarbejdet og give direkte støtte fra medlemsstaterne til det centrale SIS II-projekt. En ekspertgruppe med betegnelsen »Det Globale Programstyringsråd« (GPMB) bør derfor nedsættes formelt i henhold til denne forordning for at supplere den nuværende organisatoriske struktur. For at sikre effektivitet og omkostningseffektivitet bør medlemmerne af GPMB være permanent udpegede og deres antal begrænset. Ændring3 Forslag til forordning – ændringsretsakt Betragtning 6 (6)   Der bør forudses en teknisk nødplan for at nå til de ønskede SIS II-funktioner. Beskrivelsen af de tekniske komponenter i overgangsarkitekturen bør derfor tilpasses, så der kan imødeses en anden teknisk løsning for udviklingen af det centrale SIS II. (6)   Det er nødvendigt at tilpasse de retlige rammer for at give mulighed for overgang til en mulig alternativ teknisk løsning, hvis test viser, at SIS II ikke kan gennemføres med succes. Beskrivelsen af de tekniske komponenter i overgangsarkitekturen bør tilpasses, så der kan imødeses en anden teknisk løsning for udviklingen af det centrale SIS II. Enhver alternativ teknisk løsning bør være baseret på den bedste tilgængelige teknologi, være omkostningseffektiv og gennemføres i overensstemmelse med en præcis og rimelig tidsplan. Kommissionen bør forelægge en grundig budgetmæssig vurdering af udgifterne i forbindelse med en sådan alternativ teknisk løsning inden for et rimeligt tidsrum. Det bør udtrykkeligt fastsættes, at den retlige ramme, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1987/2006, finder anvendelse på en enhver løsning uanset dens tekniske beskaffenhed. Ændring4 Forslag til forordning – ændringsretsakt Betragtning 16 a (ny) (16a)  Da Europa-Parlamentet er ansvarligt som medlovgiver for oprettelsen, driften og brugen af SIS II, jf. forordning (EF) nr. 1987/2006, og da overgangen finansieres over EU-budgettet, som Europa-Parlamentet også er medansvarligt for, bør Europa-Parlamentet integreres i beslutningsprocessen om overgangen. Der bør kræves en positiv udtalelse fra Europa-Parlamentet, på grundlag af oplysninger fra Kommissionen om testresultaterne, forud for overgangen til et nyt Schengeninformationssystem - Ændring5 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. -1 (nyt) Forordning (EF) nr. 1104/2008 Artikel 1 – stk. 1 -1)  Artikel 1, stk. 1, affattes således: »1.  Schengeninformationssystemet (SIS 1+), der blev oprettet i medfør af bestemmelserne i afsnit IV i Schengenkonventionen af 1990, erstattes med et nyt system, Schengeninformationssystem II (SIS II) eller en alternativ teknisk løsning, som er baseret på den bedste tilgængelige teknologi og rimelig for så vidt angår en klar tidsplan for dens gennemførelse og omkostningseffektivitet. Oprettelse, drift og brug af det nye system er reguleret i forordning (EF) nr. 1987/2006.» Ændring6 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. -1 a (nyt) Forordning (EF) nr. 1104/2008 Artikel 1 – stk. 1 a (nyt) -1a)  I artikel 1 indsættes følgende stykke: »1a.  Såfremt det nuværende SIS II-projekt afbrydes, og en alternativ teknisk løsning gennemføres, skal henvisninger til SIS II i denne forordning betragtes som henvisninger til den alternative tekniske løsning.» Ændring7 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 3 Forordning (EF) nr. 1104/2008 Artikel 11 – stk. 2 2.  De medlemsstater, der deltager i SIS 1+, overgår fra N.SIS til N.SIS II ved hjælp af den midlertidige overgangsarkitektur med støtte fra Frankrig og fra Kommissionen. 2.  De medlemsstater, der deltager i SIS 1+, overgår fra N.SIS til N.SIS II ved hjælp af den midlertidige overgangsarkitektur med støtte fra Frankrig og fra Kommissionen senest den 31. december 2011. Såfremt der gennemføres en alternativ teknisk løsning, jf. artikel 11, stk. 5a, kan denne dato ændres i overensstemmelse med proceduren i artikel 17, stk. 2. Ændring8 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 3 a (nyt) Forordning (EF) nr. 1104/2008 Artikel 11 – stk. 5 3a)  Artikel 11, stk. 5, affattes således: »5. Den omstilling, der indgår i overgangsprocessen, foretages efter den godkendelse, der er nævnt i artikel 8, stk. 7, og efter at Europa-Parlamentet har afgivet en positiv udtalelse på grundlag af de oplysninger om testresultaterne, som Kommissionen har forelagt i overensstemmelse med artikel 55, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1987/2006.« Ændring9 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 3 b (nyt) Forordning (EF) nr. 1104/2008 Artikel 11 – stk. 5 a (nyt) 3b)  I artikel 11 indsættes følgende stykke: »5a.  Udviklingen af SIS II kan opnås ved at gennemføre en alternativ teknisk løsning.» Ændring10 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 3 c (nyt) Forordning (EF) nr. 1104/2008 Artikel 14 – stk. 5 a (nyt) 3c)  I artikel 14 indsættes følgende stykke: »5a.  Kommissionen udvikler og implementerer en pakke med supplerende foranstaltninger for at forhindre, at personoplysninger lækkes fra databasen, og for at sikre beskyttelse af personoplysninger under hele forløbet med testning og overgang fra SIS I til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II).» Ændring11 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 4 Forordning (EF) nr. 1104/2008 Artikel 17 a – stk. 1 1.  Uden at det berører de respektive ansvarsområder og aktiviteter for Kommissionen, Frankrig og de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, nedsættes der hermed en gruppe bestående af tekniske eksperter under betegnelsen »Global Programme Management Board« (i det følgende benævnt »GPMB«). GPMB skal være et forum for koordinering af det centrale og de nationale SIS II-projekter. 1.  Uden at det berører de respektive ansvarsområder og aktiviteter for Kommissionen, Frankrig og de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, nedsættes der hermed en gruppe bestående af tekniske eksperter under betegnelsen »Global Programme Management Board« (»GPMB«). GPMB skal være et forum for støtte til udvikling af det centrale SIS II. Det skal fremme sammenhængskraften og sørge for koordinering af det centrale og de nationale SIS II-projekter. Ændring12 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 4 Forordning (EF) nr. 1104/2008 Artikel 17 a – stk. 2 2.  GPMB består af højst ti eksperter. Højst otte eksperter og et tilsvarende antal suppleanter udpeges af medlemsstaterne forsamlet i Rådet. To eksperter og to suppleanter udpeges af generaldirektøren for Kommissionens ansvarlige generaldirektorat blandt Kommissionens tjenestemænd. Andre tjenestemænd i Kommissionen med interesse i de emner, der behandles på GPMB's møder, kan deltage i disse møder. 2.  GPMB består af højst ti medlemmer, der er kvalificerede til at bidrage aktivt til udviklingen af SIS II, og som mødes regelmæssigt. Højst otte medlemmer og et tilsvarende antal suppleanter udpeges af medlemsstaterne forsamlet i Rådet. Højst to medlemmer og to suppleanter udpeges af generaldirektøren for Kommissionens ansvarlige generaldirektorat blandt Kommissionens tjenestemænd. Interesserede medlemmer af eller berørte medarbejdere i Europa-Parlamentet, eksperter fra medlemsstaterne og tjenestemænd i Kommissionen, som er direkte involveret i udviklingen af SIS II-projekterne, kan deltage i GPMB's møder for deres respektive forvaltningers eller institutioners regning. GPMB kan som defineret i mandatet indbyde andre eksperter til at deltage i GPMB's møder for de respektive forvaltningers, institutioners eller virksomheders regning. Ændring13 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 4 Forordning (EF) nr. 1104/2008 Artikel 17 a – stk. 5 5.  GPMB fastsætter selv sit mandat. Mandatet får virkning efter en positiv udtalelse udstedt af generaldirektøren for Kommissionens ansvarlige generaldirektorat. 5.  GPMB fastsætter selv sit mandat. Mandatet får virkning efter en positiv udtalelse udstedt af generaldirektøren for Kommissionens ansvarlige generaldirektorat. GPMB's mandat omfatter et krav om, at der offentliggøres regelmæssige beretninger, og at disse beretninger forelægges Europa-Parlamentet for at sikre fuld parlamentarisk kontrol og tilsyn. Ændring14 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 4 Forordning (EF) nr. 1104/2008 Artikel 17 a – stk. 6 6.  Administrative udgifter og rejseudgifter i tilknytning til GPMB's aktiviteter afholdes over Den Europæiske Unions almindelige budget, i det omfang de ikke godtgøres fra anden side, jf. dog artikel 15, stk. 2. For så vidt angår rejseudgifter i tilknytning til GPMB's arbejde for de af GPMB's eksperter, der er udpeget af medlemsstaterne forsamlet i Rådet, og for de eksperter, der er indkaldt i medfør af denne artikels stk. 3, gælder Kommissionens Ordning om godtgørelse af eksterne personer, der af Kommissionen indkaldes som eksperter. 6.  Administrative udgifter og rejseudgifter i tilknytning til GPMB's aktiviteter afholdes over Den Europæiske Unions almindelige budget, i det omfang de ikke godtgøres fra anden side, jf. dog artikel 15, stk. 2. For så vidt angår rejseudgifter i tilknytning til GPMB's arbejde for de af GPMB's eksperter, der er udpeget af medlemsstaterne forsamlet i Rådet, og for de eksperter, der er indkaldt i medfør af denne artikels stk. 3, gælder Kommissionens Ordning om godtgørelse af eksterne personer, der af Kommissionen indkaldes som eksperter. De nødvendige bevillinger til dækning af udgifterne i tilknytning til GPMB's møder skal komme fra de bevillinger, der allerede er afsat i den finansielle programmering for 2010-2013 til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II). Ændring15 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 5 Forordning (EF) nr. 1104/2008 Artikel 19 Den udløber på en dato, der fastsættes af Rådet i medfør af artikel 55, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1987/2006. Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den udløber på den dato, der fastsættes af Rådet i medfør af artikel 55, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1987/2006, dog senest den 31. december 2013.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (EFT L 381 af 28.12. 2006, s. 4).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. maj 2010 om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets afgørelse 2008/839/RIA om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (KOM(2010)0015 - C7-0040/2010 - 2010/0006(NLE))

P7_TA(2010)0162 A7-0127/2010

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2010)0015),

–  der henviser til artikel 74 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0040/2010),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A7-0127/2010),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  selv om Rådet behandler SIS 1+ RE som en nødplan, dersom SIS II ikke fungerer, forbeholder Parlamentet sig som medlovgiver i forbindelse med oprettelsen af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (forordning (EF) nr. 1987/2006(1)) og som budgetmyndighed ret til at holde de midler, der skal tildeles til udviklingen af SIS II i det årlige budget for 2011, i reserve for at sikre fuld parlamentarisk kontrol med proceduren;

3.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

5.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

6.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring Ændring1 Forslag til forordning - ændringsretsakt Betragtning 3 (3)  Forudsætningerne for overgangen til SIS II vil ikke være til stede inden den 30. juni 2010. For at SIS II kan blive operationel som fastsat ved forordning (EF) nr. 1987/2008 afgørelse 2007/533/RIA, bør forordning (EF) nr. 1104/2008 og afgørelse 2008/839/RIA derfor fortsat være gældende, indtil overgangen til SIS II er tilendebragt. (3)  Forudsætningerne for overgangen til SIS II vil ikke være til stede inden den 30. juni 2010. For at SIS II kan blive operationel som fastsat ved forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA, bør forordning (EF) nr. 1104/2008 og afgørelse 2008/839/RIA derfor fortsat være gældende, indtil overgangen til SIS II er tilendebragt. Dersom det igangværende SIS II-projekt ikke fungerer efter testningen, bør der udarbejdes en alternativ teknisk løsning, og de fulde finansielle følger bør oplyses over for alle berørte parter. Ændring2 Forslag til forordning - ændringsretsakt Betragtning 4 (4)  Kommissionen og medlemsstaterne bør fortsat arbejde tæt sammen i samtlige faser under overgangsforløbet for at fuldende processen. En ekspertgruppe bør nedsættes for at supplere den nuværende organisatoriske struktur. (4)  Kommissionen og medlemsstaterne bør fortsat arbejde tæt sammen i samtlige faser under overgangsforløbet for at fuldende processen. Ved Rådets konklusioner af 26.-27. februar 2009 og 4.-5. juni 2009 om SIS II blev der oprettet et uformelt organ med betegnelsen »Det Globale Programstyringsråd« bestående af eksperter fra medlemsstaterne med henblik på at styrke samarbejdet og give direkte støtte fra medlemsstaterne til det centrale SIS II. En ekspertgruppe med betegnelsen Det Globale Programstyringsråd (GPMB) bør derfor nedsættes formelt i henhold til denne forordning for at supplere den nuværende organisatoriske struktur.For at sikre effektivitet og omkostningseffektivitet bør medlemmerne af GPMB være permanent udpegede og deres antal begrænset. Ændring3 Forslag til forordning - ændringsretsakt Betragtning 6 (6)   Der bør forudses en teknisk nødplan for at opnå de ønskede SIS II-funktioner. Beskrivelsen af de tekniske komponenter i overgangsarkitekturen bør derfor tilpasses, så der kan forudses en anden teknisk løsning for udviklingen af det centrale SIS II. (6)   Det er nødvendigt at tilpasse de retlige rammer for at give mulighed for overgang til en mulig alternativ teknisk løsning, hvis test viser, at SIS II ikke kan gennemføres med succes. Beskrivelsen af de tekniske komponenter i overgangsarkitekturen bør tilpasses, så der kan forudses en anden teknisk løsning for udviklingen af det centrale SIS II. Enhver alternativ teknisk løsning bør være baseret på den bedste tilgængelige teknologi, være omkostningseffektiv og gennemføres i overensstemmelse med en præcis og rimelig tidsplan. Kommissionen bør forelægge en grundig budgetmæssig vurdering af udgifterne i forbindelse med en sådan alternativ teknisk løsning inden for et rimeligt tidsrum. Det bør udtrykkeligt fastsættes, at den retlige ramme, der er fastlagt ved afgørelse 2007/533/RIA, finder anvendelse på enhver løsning uanset dens tekniske beskaffenhed. Ændring4 Forslag til forordning - ændringsretsakt Betragtning 16 a (ny) (16a)  Da Europa-Parlamentet er ansvarligt som medlovgiver for oprettelsen, driften og brugen af SIS II, jf. forordning (EF) nr. 1987/2006, og da overgangen finansieres over EU-budgettet, som Europa-Parlamentet også er medansvarligt for, bør Europa-Parlamentet integreres i beslutningsprocessen om overgangen. Der bør kræves en positiv udtalelse fra Europa-Parlamentet, på grundlag af oplysninger fra Kommissionen om testresultaterne, forud for overgangen til et nyt Schengeninformationssystem - Ændring5 Forslag til forordning - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. -1 (nyt) Rådets afgørelse 2008/839/RIA Artikel 1 – stk. 1 -1)  Artikel 1, stk. 1, affattes således: »1.  Schengeninformationssystemet (SIS 1+), der blev oprettet i medfør af bestemmelserne i afsnit IV i Schengenkonventionen af 1990, erstattes af et nyt system, Schengeninformationssystem II (SIS II), eller en alternativ teknisk løsning, som er baseret på den bedste tilgængelige teknologi og rimelig for så vidt angår en klar tidsplan for dens gennemførelse og omkostningseffektivitet. Oprettelse, drift og brug af det nye system er reguleret i afgørelse 2007/533/RIA.» Ændring6 Forslag til forordning - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. -1 a (nyt) Rådets afgørelse 2008/839/RIA Artikel 1 – stk. 1 a (nyt) -1a)  I artikel 1 indsættes følgende stykke: »1a.  Såfremt det nuværende SIS II-projekt afbrydes, og en alternativ teknisk løsning gennemføres, skal henvisninger til SIS II i denne afgørelse betragtes som henvisninger til den alternative tekniske løsning.» Ændring7 Forslag til forordning - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 3 Rådets afgørelse 2008/839/RIA Artikel 11 – stk. 2 2.  De medlemsstater, der deltager i SIS 1+, overgår fra N.SIS til N.SIS II ved hjælp af den midlertidige overgangsarkitektur med støtte fra Frankrig og fra Kommissionen.» 2.  De medlemsstater, der deltager i SIS 1+, overgår fra N.SIS til N.SIS II ved hjælp af den midlertidige overgangsarkitektur med støtte fra Frankrig og fra Kommissionen senest den 31. december 2011. Såfremt der gennemføres en alternativ teknisk løsning, jf. artikel 11, stk. 5a, kan denne dato ændres i overensstemmelse med proceduren i artikel 17, stk. 2. Ændring8 Forslag til forordning - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 3 a (nyt) Rådets afgørelse 2008/839/RIA Artikel 11 – stk. 5 3a)  Artikel 11, stk. 5, affattes således: »5.  Den omstilling, der indgår i overgangsprocessen, foretages efter den godkendelse, der er nævnt i artikel 8, stk. 7, og efter at Europa-Parlamentet har afgivet en positiv udtalelse på grundlag af de oplysninger om testresultaterne, som Kommissionen har forelagt i overensstemmelse med artikel 71, stk. 4, i afgørelse 2007/533/RIA.» Ændring9 Forslag til forordning - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 3 b (nyt) Rådets afgørelse 2008/839/JHA Artikel 11 – stk. 5 a (nyt) 3b)  I artikel 11 indsættes følgende stykke: »5a.  Udviklingen af SIS II kan opnås ved at gennemføre en alternativ teknisk løsning.» Ændring10 Forslag til forordning - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 3 c (nyt) Rådets afgørelse 2008/839/RIA Artikel 14 – stk. 5 a (nyt) 3c)  I artikel 14 indsættes følgende stykke: »5a.  Kommissionen udvikler og implementerer en pakke med supplerende foranstaltninger for at forhindre, at personoplysninger lækkes fra databasen, og for at sikre beskyttelse af personoplysninger under hele forløbet med testning og overgang fra SIS I til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II).» Ændring11 Forslag til forordning - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 4 Rådets afgørelse 2008/839/RIA Artikel 17 a – stk. 1 1.  Uden at det berører Kommissionens, Frankrigs og de i SIS 1+ deltagende medlemsstaters respektive ansvarsområder og aktiviteter, nedsættes der hermed en gruppe bestående af tekniske eksperter under betegnelsen Det Globale Programstyringsråd (i det følgende benævnt »GPMB« (Global Programme Management Board)). GPMB skal være et forum for koordinering af det centrale og de nationale SIS II-projekter. 1.  Uden at det berører Kommissionens, Frankrigs og de i SIS 1+ deltagende medlemsstaters respektive ansvarsområder og aktiviteter, nedsættes der hermed en gruppe bestående af tekniske eksperter under betegnelsen Det Globale Programstyringsråd (»GPMB« (Global Programme Management Board)). GPMB skal være et forum for støtte til udvikling af det centrale SIS II. Det skal fremme sammenhængskraften og sørge for koordinering af det centrale SIS II-projekt og de nationale SIS II-projekter. Ændring12 Forslag til forordning - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 4 Rådets afgørelse 2008/839/RIA Artikel 17 a – stk. 2 2.  GPMB består af højst ti eksperter. Højst otte eksperter og et tilsvarende antal suppleanter udpeges af medlemsstaterne forsamlet i Rådet. To eksperter og to suppleanter udpeges af generaldirektøren for Kommissionens ansvarlige generaldirektorat blandt Kommissionens tjenestemænd. Andre tjenestemænd i Kommissionen med interesse i de emner, der behandles på GPMB's møder, kan deltage i disse møder. 2.  GPMB består af højst ti medlemmer, der er kvalificerede til at bidrage aktivt til udviklingen af SIS II, og som mødes regelmæssigt. Højst otte medlemmer og et tilsvarende antal suppleanter udpeges af medlemsstaterne forsamlet i Rådet. Højst to medlemmer og to suppleanter udpeges af generaldirektøren for Kommissionens ansvarlige generaldirektorat blandt Kommissionens tjenestemænd. Interesserede medlemmer af eller berørte medarbejdere i Europa-Parlamentet, eksperter fra medlemsstaterne og tjenestemænd i Kommissionen, der er direkte involveret i udviklingen af SIS II-projekterne, kan deltage i GPMB's møder for deres respektive forvaltningers eller institutioners regning. GPMB kan som defineret i mandatet indbyde andre eksperter til at deltage i GPMB's møder for de respektive forvaltningers, institutioners eller virksomheders regning. Ændring13 Forslag til forordning - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 4 Rådets afgørelse 2008/839/RIA Artikel 17 a – stk. 5 5.  GPMB fastsætter selv sit mandat. Mandatet får virkning, efter at generaldirektøren for Kommissionens ansvarlige generaldirektorat har afgivet en positiv udtalelse herom. 5.  GPMB fastsætter selv sit mandat. Mandatet får virkning, efter at generaldirektøren for Kommissionens ansvarlige generaldirektorat har afgivet en positiv udtalelse herom. GPMB's mandat omfatter et krav om, at der offentliggøres regelmæssige beretninger, og at disse beretninger forelægges Europa-Parlamentet for at sikre fuld parlamentarisk kontrol og tilsyn. Ændring14 Forslag til forordning - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 4 Rådets afgørelse 2008/839/RIA Artikel 17 a – stk. 6 6.  Administrative udgifter og rejseudgifter i tilknytning til GPMB's aktiviteter afholdes over Den Europæiske Unions almindelige budget, i det omfang de ikke godtgøres fra anden side, jf. dog artikel 15, stk. 2. For så vidt angår rejseudgifter i tilknytning til GPMB's arbejde for de af GPMB's eksperter, der er udpeget af medlemsstaterne forsamlet i Rådet, og for de eksperter, der er indkaldt i medfør af denne artikels stk. 3, gælder Kommissionens »Ordning om godtgørelse af eksterne personer, der af Kommissionen indkaldes som eksperter. 6.  Administrative udgifter og rejseudgifter i tilknytning til GPMB's aktiviteter afholdes over Den Europæiske Unions almindelige budget, i det omfang de ikke godtgøres fra anden side, jf. dog artikel 15, stk. 2. For så vidt angår rejseudgifter i tilknytning til GPMB's arbejde for de af GPMB's eksperter, der er udpeget af medlemsstaterne forsamlet i Rådet, og for de eksperter, der er indkaldt i medfør af denne artikels stk. 3, gælder Kommissionens »Ordning om godtgørelse af eksterne personer, der af Kommissionen indkaldes som eksperter. De nødvendige bevillinger til dækning af udgifterne i tilknytning til GPMB's møder skal komme fra de bevillinger, der allerede er afsat i den finansielle programmering for 2010-2013 til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II). Ændring15 Forslag til forordning - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 5 Rådets afgørelse 2008/839/RIA Artikel 19 Den udløber på en dato, der fastsættes af Rådet i medfør af artikel 71, stk. 2, i afgørelse 2007/533/RIA. Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den udløber på den dato, der fastsættes af Rådet i medfør af artikel 71, stk. 2, i afgørelse 2007/533/RIA, og under alle omstændigheder senest den 31. december 2013.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (EUT L 381 af 28.12.2006, s. 4).

Europa-Parlamentets beslutning af 18. maj 2010 om oprettelse af et fælles EU-genbosættelsesprogram (2009/2240(INI))

P7_TA(2010)0163 A7-0131/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 78 og 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til internationale og europæiske menneskerettighedsinstrumenter, i særdeleshed til De Forenede Nationers konvention om flygtninges retsstilling, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), den europæiske menneskerettighedskonvention (EMK), Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) og de rettigheder og garantier, som de giver flygtninge og personer, der søger om international beskyttelse,

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder og de foranstaltninger, medlemsstaterne træffer, hvor der først og fremmest skal tages hensyn til barnets tarv,

–  der henviser til Kommissionens grønbog om det fremtidige fælles europæiske asylsystem (KOM(2007)0301) af 6. juni 2007,

–  der henviser til Kommissionens strategiske plan på asylområdet - en integreret tilgang til beskyttelse i EU (KOM(2008)0360) af 17. juni 2008,

–  der henviser til konklusionerne fra det 290. møde i Rådet (retlige og indre anliggender) den 28. november 2008 ((16325/1/08 REV 1 (Presse 344)), især med hensyn til modtagelsen af irakiske flygtninge,

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om oprettelse af et fælles EU-genbosættelsesprogram (KOM(2009)0447),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af beslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 (KOM(2009)0456),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2009 om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet - Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste - også kendt som »Stockholmprogrammet«(1),

–  der henviser til udtalelser fra De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) om Kommissionens meddelelse om oprettelse af et fælles EU-genbosættelsesprogram og forslag til ændring af beslutning 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013,

–  der henviser til sin holdning af 7. maj 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, som er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning)(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0131/2010),

A.  der henviser til, at en retfærdig og realistisk migrationspolitik i EU, som indebærer oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem (CEAS), skal omfatte et effektivt, kvalitativt og bæredygtigt genbosættelsesprogram, som tilbyder en varig løsning for flygtninge, som ikke kan vende tilbage til deres oprindelsesland, og hvis beskyttelse og indkomstmuligheder ikke kan sikres i de første asyllande,

B.  der henviser til, at genbosættelse ikke kun tjener et humanitært formål over for genbosatte personer, men også befrier tredjelande for den byrde, der er forbundet med at være vært for et stort antal flygtninge, og er et meget vigtigt middel til ansvarsfordeling,

C.  der henviser til, at der i øjeblikket kun er ti medlemsstater, der genbosætter flygtninge på årsbasis, med kun lidt samarbejde mellem dem om genbosættelsesprioriteringer, hvilket resulterer i manglende strategisk anvendelse af genbosættelse som et eksternt politisk EU-instrument,

D.  der henviser til, at den strategiske anvendelse af genbosættelsesprogrammet kan medføre direkte og indirekte fordele for såvel de flygtninge, der genbosættes, som for de øvrige flygtninge, der forbliver i det første asylland, for modtagerlandet og for andre lande og også for hele det internationale system til beskyttelse af flygtninge,

E.  der henviser til, at genbosættelsesprogrammet kan bidrage til, at den illegale immigration bliver mindre tiltrækkende for de flygtninge, der forsøger at komme ind i EU,

F.  der henviser til, at nødvendigheden af, at der vises solidaritet med tredjelande, der huser et stort antal flygtninge, der har behov for international beskyttelse, er vigtig og et udtryk for nødvendigheden af, at der også vises solidaritet internt i EU,

G.  der henviser til, at EU's andel af den globale genbosættelse af flygtninge fortsat er temmelig beskeden; der henviser til, at dette har en negativ indvirkning på EU's ambition om at spille en fremtrædende rolle i globale humanitære anliggender og på den internationale scene,

H.  der henviser til, at effektiv solidaritet skal være kernen i den fælles indvandrings- og asylpolitik medlemsstaterne imellem, hvilket skulle åbne mulighed for en rimelig fordeling af ansvaret for overholdelse af internationale forpligtelser i forbindelse med beskyttelsen af flygtninge, såvel som over for tredjelande, som er stærkt tyngede af at skulle være vært for et stort antal flygtninge,

I.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i beslutningen af 7. maj 2009 også opfordrede til obligatorisk solidaritet i forbindelse med genbosættelse af flygtninge i EU, bl.a. i tilfælde hvor en medlemsstat ikke har tilstrækkelig modtagelseskapacitet, for at lette genbosættelsen af personer, der nyder international beskyttelse, i andre medlemsstater, forudsat at de pågældende giver deres samtykke dertil, og at deres grundlæggende rettigheder overholdes,

J.  der henviser til, at samarbejdet med tredjelande, som allerede har gennemført flere genbosættelsesprogrammer, bør fremmes, således at man gennem udveksling af bedste praksis kan nyde godt af deres erfaringer med modtagelses- og integrationsforanstaltninger og den almindelige kvalitet af genbosættelsesinitiativerne,

K.  der henviser til, at både lokale og internationale, statslige og ikkestatslige organisationer, især UNHCR, bør være involveret i alle stadier af EU's genbosættelsesprogram, hvor de bidrager med deres særlige oplysninger, tekniske ekspertise, logistiske prognoser og erfaring,

L.  der henviser til, at det europæiske genbosættelsesprogram ikke må gøre proceduren omkring genbosættelse mere indviklet,

M.  der henviser til, at Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) forventes at åbne i 2010; der henviser til, at det vil være i stand til at assistere medlemsstaterne i udførelsen af genbosættelsesinitiativerne, samtidig med at det sikrer koordinering af politikken i EU; der henviser til, at Det Europæiske Asylstøttekontor bør deltage aktivt i de drøftelser, der finder sted mellem medlemsstaterne, Kommissionen og UNHCR,

N.  der henviser til, at opmærksomheden ikke kun bør henledes på behovet for at involvere flere medlemsstater i genbosættelse af flygtninge, men også på kvaliteten, bæredygtigheden og effektiviteten af genbosættelsen med fokus på integrationsforanstaltninger,

O.  der henviser til, at flygtninge straks bør gives adgang til kurser i sprog og kultur og, om nødvendigt, læge- og psykologhjælp,

P.  der henviser til, at adgang til jobmuligheder for voksne og øjeblikkelig integration af mindreårige i skoler udgør et vigtigt skridt i forbindelse med et effektivt genbosættelsesinitiativ, og at de derfor bør have adgang til uddannelses- og erhvervsvejledning,

Q.  der henviser til, at der er flere enheder i den offentlige administration (som f.eks. kommuner) såvel som i det civile samfund, lige fra ngo'er til velgørende organisationer og fra skoler til socialforsorgen, der har den erfaring og ekspertise, som er nødvendig for at træffe opfølgningsforanstaltninger,

R.  der henviser til, at samarbejdet med ovennævnte enheder - især kommunerne - har været meget værdifuldt ved modtagelse og integration af flygtninge i lande med en indarbejdet praksis for genbosættelse,

S.  der henviser til, at der bør prioriteres så fleksibelt som muligt uden på noget tidspunkt at se bort fra, at de grupper af personer, som UNHCR anser for at være de mest sårbare, skal have højeste prioritet,

T.  der henviser til, at genbosættelse skal gennemføres som et supplement og under hensyn til andre holdbare løsninger for personer, der søger international beskyttelse i EU, og at indsatsen i forbindelse med genbosættelse af flygtninge ikke bør svække bestræbelserne for at sikre retfærdig og effektiv adgang til asyl inden for EU,

U.  der henviser til, at interne genbosættelsesprogrammer også spiller en vigtig rolle og bør støttes ud over de genbosættelsesaktiviteter, der er omhandlet i denne betænkning,

V.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 7. maj 2009 også krævede en plan for omfordeling af personer under international beskyttelse fra medlemsstater, der er udsat for et særligt og uforholdsmæssigt stort pres, til andre medlemsstater, i samråd med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge og med sikkerhed for, at omfordelingen finder sted efter ikke-diskriminerende, gennemsigtige og entydige regler, som også skal gennemføres på Parlamentets begæring,

W.  der henviser til, at uden adgang til information, menneskelige ressourcer, råd fra sagkyndige og permanent opfølgning på genbosættelsesbestræbelserne vil medlemsstater, der aldrig har deltaget i genbosættelsesprogrammerne, komme til at stå over for store vanskeligheder ved at deltage, mens det vil være vanskeligt at opnå målet om at involvere flere medlemsstater,

Et regulært og effektivt EU-genbosættelsesprogram

1.  hilser Kommissionens initiativ om at foreslå en ændring af Den Europæiske Flygtningefond for at indarbejde indvirkningen af EU's genbosættelsesprogram velkomment;

2.  påskønner de generelle mål, der er fastsat i meddelelsen om EU's genbosættelsesprogram som nævnt ovenfor, og den øgede opmærksomhed, der vies til genbosættelse i EU's overordnede asylpolitik;

3.  efterspørger udvikling af informationsinitiativer over for medlemsstaterne og de lokale myndigheder om de fordele, genbosættelse af flygtninge indebærer;

4.  minder imidlertid om, at en budgetpost og finansiel støtte ikke er tilstrækkeligt til at iværksætte et regulært genbosættelsesprogram i hele EU;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til indførelse af mekanismer til privat finansiering og en mere generel medvirken af offentlig-private initiativer med henblik på at styrke EU-genbosættelsesprogrammet;

6.  opfordrer til et mere ambitiøst program, der sikrer kvaliteten og effektiviteten af genbosættelsen, og som indeholder særlige retningslinjer for en ny model for prioritering, tilskyndelser til at få flere medlemsstater til at genbosætte flygtninge, overensstemmelse mellem genbosættelsespolitikken og andre EU-asylpolitikker og standarder for modtagelsesforhold og opfølgningsforanstaltninger, der skal træffes i alle genbosættelsesinitiativer;

7.  mener, at der skal fastlægges en specifik ramme for genbosættelse i de nye finansielle overslag (2013–2017); en sådan ramme kan antage form af en særlig genbosættelsesfond og bør yde finansiel støtte til et mere ambitiøst genbosættelsesprogram;

8.  hilser det nye Emergency Transit Centre (ETC) i Rumænien velkommen, idet det tilbyder midlertidig indkvartering af flygtninge, der har et akut behov for genbosættelse, og/eller flygtninge, der ikke kan blive i første asylland; opfordrer Kommissionen til at udnytte dette og desuden at fremme genbosættelse gennem ETC;

9.  hilser de ad hoc-initiativer velkommen, som visse medlemsstater har taget for at modtage flygtninge, der har et akut behov for genbosættelse, men erkender, at sådanne initiativer bør få en mere struktureret form;

Krav om effektivitet og fleksibilitet i genbosættelsesforanstaltningerne

10.  understreger, at et effektivt EU-genbosættelsesprogram bør sørge for beskyttelse og holdbare løsninger både i meget langvarige flygtningesituationer og hvad angår hurtige og passende reaktioner i tilfælde af nødsituationer eller uforudsete begivenheder, og at fastsættelsen af årlige prioriteter bør muliggøre en omgående reaktion på pludselige humanitære kriser, der kan forekomme i løbet af året;

11.  fastholder vigtigheden af at tillade udførelse af arbejde i marken for at forberede genbosættelse af flygtninge, evaluere deres behov og give tilladelse til hensigtsmæssig planlægning af de fremtidige faser af genbosættelsen, bortset fra de oplysninger, der måtte blive givet af UNHCR og ngo'er og andre organisationer;

12.  opfordrer til et privat-offentligt partnerskab med ngo'er og andre civilsamfundspartnere, f.eks. religiøse og etniske organisationer, for at bidrage til gennemførelsen af genbosættelsen og fremme frivilligt arbejde på dette område;

13.  mener, at kommuner, der allerede er involveret eller ved at blive involveret i genbosættelse, bør oprette partnerskaber og venskabsaftaler med andre kommuner i hjemlandet og i EU-medlemsstaterne for at udveksle erfaringer på området og fremme samarbejdet i EU;

14.  understreger behovet for en struktureret samarbejdsramme ved at samle ekspertise og gøre det muligt at indsamle og udveksle oplysninger; understreger ligeledes, at et effektivt EU-genbosættelsesprogram skal give medlemsstaterne (dem, der allerede deltager i programmet, og dem, der ønsker at deltage) adgang til menneskelige ressourcer, sagkyndig rådgivning og fælles information, der kan være til nytte i alle faser af genbosættelsesinitiativet; anerkender, at alle, der er involveret i genbosættelse, og især de genbosatte flygtninge udgør en vigtig informationskilde til evaluering af genbosættelsesinitiativerne;

15.  opfordrer til hensyntagen til og udveksling af bedst mulige fremgangsmåder, som fremmer effektiviteten mellem medlemsstaterne, og som kan omfatte fremme af fælles programmer, peerevaluering , organisering af fælles missioner, brug af fælles infrastrukturer (som f.eks. transitcentre) og organisering af missioner til medlemsstater for at evaluere igangværende genbosættelsesinitiativer;

16.  opfordrer til, at relevansen af opfølgningsforanstaltninger med hensyn til kvaliteten af modtagelse og integration i værtsmedlemsstaten ikke lades ude af betragtning; mener, at succes med genbosættelser ikke kun skal defineres i forhold til fysisk flytning af flygtninge fra et tredjeland til en medlemsstat, men også i forhold til gennemførelsen af foranstaltninger, der tillader integration af flygtninge i værtslandet;

17.  opfordrer til, at opmærksomheden særligt henledes på menneskelige ressourcer i forbindelse med alle nuværende eller kommende EU-genbosættelsesprogrammer for at sikre en procedure, der giver mulighed for gode metoder i forbindelse med tilpasning og integration af flygtninge i værtssamfundet, da erfaringer viser, at genbosættelsesbestræbelser skal udføres med kontrol af relevante funktionærer og sagkyndige;

En permanent genbosættelsesenhed, hjørnestenen i et effektivt fælles EU-genbosættelsesprogram

18.  anerkender manglen på struktureret samarbejde med hensyn til genbosættelsesaktiviteter i EU, der kræver omfattende logistisk tilrettelæggelse, som f.eks. udvælgelses- og orienteringsmissioner, helbreds- og sikkerhedsundersøgelser, rejse- og visumplanlægning og modtagelses- og integrationsprogrammer som nævnt i meddelelse KOM(2009)0447;

19.  bekræfter desuden den opfattelse, at manglen på ordninger for samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne forhøjer omkostningerne ved aktiviteterne i forbindelse med genbosættelse, gør dem mindre tiltrækkende og reducerer deres strategiske virkning;

20.  henstiller derfor til, at der oprettes en særlig enhed med behørigt personale til at udføre den nødvendige koordinering mellem alle igangværende genbosættelsesaktiviteter i medlemsstaterne;

21.  mener, at den mest hensigtsmæssige institutionelle ramme for denne genbosættelsesenhed ville være i EASO, hvor den kunne samarbejde inden for anvendelsesområdet af EU's asyl- og migrationspolitikker;

22.  mener, at denne enhed kunne skabe tæt kontakt med UNHCR og lokale ngo'er for at opnå vigtig information, som skal sendes til medlemsstaterne og EU's institutioner med hensyn til f.eks. uopsættelige prioriteter, integrationsteknikker etc.;

23.  fastholder ligeledes, at genbosættelsesenheden kunne spille en vigtig rolle i overvågningen og evalueringen af effektiviteten og kvaliteten af genbosættelsesprogrammet på EU-plan ved at udsende årlige rapporter om alle aktiviteter baseret på information, der er indsamlet af de institutioner/myndigheder, som er involveret i genbosættelsesinitiativerne i medlemsstaterne;

24.  ønsker at understrege, at genbosættelsesenheden bør holde rede på, hvilke ngo'er, velgørende organisationer og andre enheder der kan samarbejde med offentlige myndigheder i processen med genbosættelse af flygtninge; noterer sig desuden, at ovennævnte enhed regelmæssigt bør udarbejde dokumenter, der angiver standarder og kriterier, som disse enheder skal overholde for at være berettigede til at deltage i EU's genbosættelsesordninger;

25.  fremhæver, at EASO kan yde et meget nyttigt bidrag til at sikre overensstemmelse mellem EU's genbosættelsesprogram og andre EU-asylpolitikker;

Fleksibel prioritering

26.  anerkender, at et passende genbosættelsesprogram kræver jævnlig opdatering af, hvilke nationaliteter og grupper af flygtninge der bør prioriteres i genbosættelsesprocessen, med særligt hensyn til geografiske nødsituationer og i særdeleshed særligt udsatte personer, som har størst behov for beskyttelse;

27.  mener, at EU's årlige prioriteter bør fastslås af Kommissionen, således som det er foreslået, med stærk og effektiv medvirken af UNHCR og Europa-Parlamentet på alle stadier af identificeringen og vurderingen af genbosættelseskandidaterne;

28.  foreslår, at en delegation af medlemmer fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget deltager i det årlige møde i ekspertgruppen om genbosættelse;

29.  mener, at et EU-genbosættelsesprogram bør omfatte særlige procedurer for at involvere Europa-Parlamentet i udformningen af EU's årlige prioriteringer;

30.  tilskynder EASO til at påtage sig en vigtig rolle i forbindelse med fastlæggelsen af genbosættelsesdagsordenen i EU;

31.  forsvarer princippet om, at der i overensstemmelse med behovet for tilpasningsevne i EU's årlige prioriteringer bør være kategorier, der forbliver stabile hvert år, således at medlemsstaterne kan genbosætte særligt udsatte personer på et hvilket som helst tidspunkt af året;

32.  foreslår, at de enkelte medlemsstater skal kunne forberede foranstaltninger i nødsituationer i tilfælde af uforudsete humanitære omstændigheder - f.eks. når flygtninge er udsat for væbnede angreb, eller når naturulykker eller naturkatastrofer berører flygtningeleje i voldsom grad; mener, at disse procedurer ville muliggøre genbosættelse for en kort periode, hvor de administrative skridt udføres enten med en sammenpresset tidsplan eller i visse tilfælde, efter at genbosættelsen har fundet sted; henstiller, at disse bestræbelser anses for at være et af målene i EU's genbosættelsesprogram;

Foranstaltninger til sikring af, at flere medlemsstater deltager i genbosættelserne

33.  beklager, at kun ti medlemsstater har aktuelle genbosættelsesprogrammer, der er fastsat uden indbyrdes koordinering;

34.  anerkender, at medlemsstaternes deltagelse fortsat skal være frivillig på grund af forskellene i modtageforhold, samarbejdspartnere og retlige kriterier, som anvendes til bestemmelse af, hvem der skal genbosættes;

35.  anerkender, at visse medlemsstater, især i det sydlige Europa, står over for særlige udfordringer på grund af deres beliggenhed ved Unionens ydre grænse;

36.  opfordrer alligevel til større incitamenter til at opmuntre flere medlemsstater til at deltage i EU's genbosættelsesprogram; anerkender, at selv om større finansiel støtte er vigtig, bør man ikke underminere det bidrag, EASO kan yde med hensyn til dette aspekt, nemlig hjælp til at udjævne situationen ved at øge kvaliteten af de tjenester, der tilbydes flygtninge i medlemsstaterne, og tilbyde bistand med de mest effektive metoder for modtagelse og integration;

37.  foreslår en mere omfattende finansiel støtte til medlemsstater, som ønsker at deltage i EU's genbosættelsesprogram, for at hjælpe dem med at oprette et bæredygtigt genbosættelsesprogram og lette de første byrder ved igangsættelsen af et sådant initiativ; foreslår, at værdien af den finansielle støtte bør afstemmes i forhold til de andre medlemsstater efter de første års deltagelse i programmet for at undgå en alt for stor indvirkning på Den Europæiske Flygtningefond;

38.  mener, at det ikke vil være muligt at øge antallet af flygtninge, der genbosættes i EU, uden en administrativ og sagkyndig ramme til at understøtte programmet og dannelsen af permanente strukturer til klargøring for genbosættelse og opfølgning på integrationsprocessen;

Opfølgningsforanstaltninger

39.  mener, at et effektivt EU-genbosættelsesprogram skal indeholde bestemmelser om opfølgningsforanstaltninger, som klart understreger kvaliteten af genbosættelsen i alle medlemsstater, gode standarder på alle niveauer fra anerkendelse til modtagelse og integration af flygtningene;

40.  opfordrer de medlemsstater, der er involveret i genbosættelsesprogrammet, til at evaluere de foranstaltninger, som de har truffet i relation til genbosættelsesproceduren, for at sikre og fremme integrationen af flygtningene; medlemsstaterne bør endvidere jævnligt følge op på integrationen af flygtningene;

41.  er af den opfattelse, at offentlige myndigheder bør fremme maksimalt samarbejde med ikkestatslige enheder (f.eks. internationale og lokale ngo'er) og drage nytte af ekspertisen og nærheden af sidstnævnte ved at tilvejebringe de bedste og mest effektive initiativer for genbosættelse af flygtninge; civilsamfundets deltagelse i EU-genbosættelsesprogrammet vil øge støtten til medlemsstaternes og de lokale myndigheders initiativer, når det gælder støtte til og modtagelse af flygtninge;

42.  går ind for kraftige bestræbelser fra alle de involverede enheders side på at give flygtningene, især de mest udsatte, adgang til tilfredsstillende boliger, sundhedspleje, uddannelse, sprogkurser og psykologhjælp, men også til arbejdsmarkedet for at sikre en vellykket integration;

43.  opfordrer EASO, navnlig via asylstøttekontorets foreslåede genbosættelsesenhed, til at fastsætte klare kriterier for kvalitetsgenbosættelse i tæt samarbejde med UNCHR, ngo'er og lokale myndigheder og følge genbosættelsen af flygtningene for at bidrage til evalueringen og yderligere forbedring af genbosættelsesaktiviteterne i medlemsstaterne;

44.  understreger endnu en gang EASO's rolle som en enhed, der kunne øge bevidstheden om visse mangler i genbosættelsesinitiativerne, hjælpe medlemsstaterne med at finde særlige løsninger og tilskynde til bedre fremgangsmåder, hvis der oprettes en permanent genbosættelsesenhed;

45.  opfordrer til organisering af en fælles årlig drøftelse mellem Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udenrigsudvalget for at bidrage til udvikling af programmet;

o
o   o

46.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2009)0090. (2) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 348.

Europa-Parlamentets beslutning af 18. maj 2010 om nøglekompetencer i en verden under forandring: gennemførelsen af »arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010« (2010/2013(INI))

P7_TA(2010)0164 A7-0141/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. november 2009 »Nøglekompetencer i en verden under forandring« (KOM(2009)0640),

–  der henviser til de otte centrale færdigheder, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 »Nøglekompetencer for livslang læring - en europæisk referenceramme«(1),

–  der henviser til det tiårige arbejdsprogram »Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010« og til de efterfølgende fælles foreløbige rapporter om fremskridtede hen imod dets gennemførelse,

–  der henviser til Rådets resolution af 15. november 2007 om nye kvalifikationer til nye job(2),

–  der henviser til ekspertgruppens rapport om nye kvalifikationer til nye job »New Skills for New Jobs: Action Now«,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«)(3),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2008 om »Voksenuddannelse: Det er aldrig for sent at lære«(4),

–  der henviser til sin beslutning af 18. december 2008 om livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation - implementering af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010(5),

–  der henviser til rammerne for et europæisk samarbejde på ungdomsområdet, som blev vedtaget i november 2009,

–  der henviser til den europæiske konsensus om udviklingsuddannelse, som er en strategiramme udarbejdet af repræsentanter for EU-institutionerne, medlemsstaterne og andre aktører i november 2007,

–  der henviser til den detaljerede vurdering af nationale rapporter og præstationer på basis af et sæt indikatorer og benchmarks (SEC(2009)1598 og SEC(2009)1616),

–  der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0141/2010),

A.  der henviser til, at en almen og erhvervsfaglig uddannelse af høj kvalitet er en nødvendighed med hensyn til den enkeltes realisering af sig selv, ligestilling, bekæmpelse af social udstødelse og fattigdom samt aktivt borgerskab og social samhørighed,

B.  der henviser til, at det er et prioriteret mål at forbedre kvaliteten af almen og erhvervsfaglig uddannelse til alle studerende for at opnå bedre resultater og kompetencer, indledningsvist ved hjælp af nye og mere målrettede politikker, der kan øge udbuddet af uddannelser,

C.  der henviser til, at de fleste af EU's benchmarks for 2010 ikke vil blive nået på trods af nogen forbedring i resultaterne inden for den almene og erhvervsfaglige uddannelse i EU, samt til, at navnlig kvalifikationsniveauet er utilstrækkeligt, og at en tredjedel af den europæiske befolkning har uddannelsesmæssige kvalifikationer på et meget lavt niveau,

D.  der henviser til, at man 10 år efter iværksættelsen af Bolognaprocessen endnu ikke har opnået den ønskede konvergens mellem medlemsstaterne vedrørende videregående uddannelse,

E.  der henviser til, at politikker for almen og erhvervsfaglig uddannelse bør gøre det muligt for alle borgere uanset alder, køn og helbred samt fysisk, mental og psykisk tilstand og sproglig, etnisk, national, religiøs og socioøkonomisk baggrund hele livet igennem at erhverve, opdatere og udvikle deres færdigheder og kompetencer,

F.  der henviser til, at almen og erhvervsfaglig uddannelse er nøgleelementer i en vellykket gennemførelse af den reviderede sociale dagsorden for muligheder, adgang og solidaritet, og at gennemførelsen af denne dagsorden vil bidrage til at skabe flere og bedre job og give flere EU-borgere mulighed for at udnytte deres fulde potentiale,

G.  der henviser til, at en kontinuerlig indsats er påkrævet for at sikre, at kvinder får lige adgang til uddannelse på alle niveauer, og at valget af uddannelse ikke forudbestemmes af fastlåste kønsrollemønstre,

H.  der henviser til, at den fulde opnåelse af nøglekompetencer kræver yderligere politisk indsats både på europæisk og nationalt plan,

I.  der henviser til, at den største udfordring i forbindelse med almen og erhvervsfaglig uddannelse i Europa er reformen af uddannelse hen imod et læringscentreret holistisk uddannelsessystem, som forbereder de unge til at være glade, aktive globale borgere, der er klar til at komme ud på arbejdsmarkedet,

J.  der henviser til, at gennemførelsen og den videre udvikling af strategier for livslang læring stadig er en kritisk udfordring for mange medlemsstater, og at der bør fokuseres stærkere på hele livscyklen i stedet for på særlige sektorer eller grupper,

K.  der henviser til, at udbyttet af investeringen i uddannelse kun ses i et langtidsperspektiv, og at det er vigtigt at sikre, at det ikke forbigås, når den politiske dagorden sættes, samt til, at vi bør opfordre EU til at vejlede om kvaliteten af systemer til almen og erhvervsfaglig uddannelse og undgå budgetmæssige hindringer eller i det mindste sørge for, at de tildelte midler forhøjes og ikke nedskæres, og at EU derfor bør indføre budgetmekanismer, der ikke er bundet til årlig programmering, inden for almen og erhvervsfaglig uddannelse,

L.  der henviser til, at investering i almen og erhvervsfaglig uddannelse, omskoling og ajourføring og tilpasning af alles viden og færdigheder er en vigtig forudsætning for at komme ud af krisen og tage fat på de langsigtede udfordringer, som er global økonomisk konkurrenceevne, beskæftigelse, mobilisering og social integration,

M.  der henviser til, at over 80 % af grundskolelærerne og 97 % af børnehaveklasselærerne i EU er kvinder, mens andelen af kvindelige lærere på de ældre klassetrin kun er på 60 %, og på de højere uddannelser og inden for forskning på under 40 %,

N.  der henviser til, at de udfordringer, underviserne står over for, øges, efterhånden som undervisningsmiljøerne bliver mere komplekse og heterogene, i form af f.eks. ændringer i informations- og kommunikationsteknologier (IKT), finansielle begrænsninger på grund af den økonomiske krise, ændringer i sociale strukturer og familiemønstre og udvikling af multikulturelle samfund,

O.  der henviser til, at det vil være vigtigt at gennemføre EU 2020-strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet med henblik på at tage disse afgørende udfordringer op,

P.  der henviser til, at digitale kompetencer får stigende betydning i EU's videnbaserede økonomi og arbejdsmarked, som er under udvikling, og at disse kompetencer giver mulighed for økonomisk genopretning, fremme af iværksætterkultur og øget adgang til beskæftigelse,

Q.  der henviser til, at sport er et af de mest effektive midler til bekæmpelse af misbrug (rygning, alkoholisme og doping), da elever og studerende under videregående uddannelse er en af de mest udsatte samfundsgrupper i denne forbindelse, samt til, at skoleelevers og studerendes deltagelse i sport primært afhænger af eksistensen af den nødvendige grundlæggende infrastruktur,

1.  glæder sig over ovennævnte meddelelse fra Kommissionen »Nøglekompetencer i en verden under forandring«;

2.  bemærker, at mange europæiske borgere på trods af fremgang i de seneste år stadig ikke er tilstrækkeligt uddannede; påpeger, at en ud af syv unge (18-24) forlader skolen tidligt (6 mio. i EU 27), at en ud af fire 15-årige er dårlig til at læse, og at cirka 77 mio. mennesker (næsten en tredjedel af EU's befolkning mellem 25 og 64) ikke har nogen eller kun ringe formelle kvalifikationer, og at kun en fjerdedel har kvalifikationer på højt niveau, samt at alt for mange EU-borgere mangler IKT-færdigheder; understreger, at meget ringe færdigheder er et vedvarende problem i hele EU, og er bekymret over stigningen i antallet af unge, som ikke har fuldstændige læsefærdigheder i en alder af 15 (21,3 % i 2000, 24,1 % i 2006);

3.  anmoder Kommissionen om at fortsætte debatten om »Nye kvalifikationer til nye job«; påpeger, at der i 2020 vil være 16 mio. flere job, som kræver høje kvalifikationer, og fire mio. flere job, som kræver mellemkvalifikationer, mens 12 mio. færre job vil kræve lave kvalifikationer; påpeger, at langt de fleste job inden for alle sektorer vil kræve IKT-færdigheder i 2015; opfordrer til at inddrage alle interesserede parter i denne debat, herunder lærere, studerende, kompetente faglige organisationer, relevante ngo'er og fagforeninger, aktører inden for civilsamfundet, især forældre- og elevforeninger, og forretningsfolk;

4.  mener, at det er vigtigt at indføre politikker, der har til formål at forbedre kvaliteten af almen og erhvervsmæssig uddannelse til alle studerende; understreger, at det, for at det europæiske uddannelsessystem kan tackle udfordringen med global konkurrenceevne, er nødvendigt at øge de tilgængelige uddannelsesmuligheder, som skal have et højere niveau og et bredere anvendelsesområde for at opfylde de faglige sektorers og arbejdsmarkedets presserende behov;

5.  mener, at sprogindlæring er altafgørende for at lette unges adgang til arbejdsmarkedet og for at fremme deres mobilitet og lige muligheder;

6.  opfordrer medlemsstaterne til yderligere at gennemføre den europæiske referenceramme for kvalifikationer;

7.  opfordrer indtrængende til ikke blot at lægge vægt på de såkaldte nye »grønne job«, men også på de »hvide job«; påpeger, at andelen af aldersgruppen over 65 år i forhold til aldersgruppen 15-64 år vil stige fra 26 % i 2008 til 38 % i 2030; understreger, at der derfor vil være et stigende behov for fælles politikker for aktiv aldring, navnlig foranstaltninger til fremme af læsefærdigheder og genopfriskning og ajourføring af nøglekompetencer på IKT-området for at slå bro over den digitale kløft, som er en faktor, der får stigende betydning for den sociale udstødelse af de ældre;

8.  påpeger, at Kommissionens meddelelse om EU 2020-strategien understreger, at især beskæftigelsesfrekvensen for kvinder er lav (kun 63 % af kvinderne er i arbejde sammenlignet med 76 % af mændene), og at »det vil være nødvendigt med politikker til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder for at øge erhvervsfrekvensen«; påpeger, at uddannelsespolitikkerne derfor skal målrettes, således at de kan lukke dette hul på arbejdsmarkedet og derved bidrage til at opnå bæredygtig vækst og social samhørighed; understreger betydningen af en uddannelse, som ikke er baseret på køn, fra den tidligst mulige alder;

9.  opfordrer til særlig opmærksomhed omkring behovet for at lette integrationen af mennesker med handicap, uanset deres alder, i almen og erhvervsfaglig uddannelse med særlig vægt på ægte integration af handicappede børn i uddannelsesinstitutionerne fra en tidlig alder; understreger, at det er nødvendigt med reelle investeringer og en langsigtet strategi for at fjerne eventuelle hindringer på dette område;

10.  mener, at al uddannelse bør fremme erhvervelse af demokratiske kompetencer ved at støtte elevråd og give eleverne mulighed for at påtage sig et medansvar for deres uddannelse som stadfæstet i et charter om elevers rettigheder; opfordrer i denne forbindelse til en dybtgående debat i det europæiske samfund om uddannelsens funktion og rolle og foreslår, at European Citizens Agora kunne være stedet for en sådan debat;

11.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsgiverne til at arbejde tæt sammen med udbydere af almen og erhvervsmæssig uddannelse med henblik på at fremme videreuddannelse af personer fra ringere kår;

12.  erkender, at globaliseringen har ændret de europæiske samfund gennemgribende, og opfordrer til at integrere global uddannelse/udviklingsuddannelse i al undervisning for at sætte borgerne i stand til at forholde sig til truslerne og mulighederne i en verden i forandring;

13.  anser det for væsentligt at fremme mediekendskab og digitale færdigheder på alle niveauer inden for almen og erhvervsfaglig uddannelse, give en introduktion til nye teknologier og lære alle at anvende lige dele fagkundskab og kritisk dømmekraft i omgangen med moderne kommunikation og medieindhold; understreger det presserende behov for at forbedre alle EU-borgeres e-færdigheder; påpeger, at almen og erhvervsfaglig uddannelse i IKT både på nationalt plan og på EU-plan er en nødvendighed i betragtning af disse færdigheders voksende betydning på et arbejdsmarked i udvikling;

14.  understreger betydningen af tilstrækkelig støtte af høj kvalitet til udvikling af læreres kompetencer og af indførelse af nye måder at tilrettelægge undervisningen på i attraktive skolemiljøer;

15.  understreger vigtigheden af kunst, kultur og sport inden for alle uddannelser og behovet for at være særlig opmærksom på disse emner i børnehave, grundskole og gymnasium samt i forbindelse med livslang læring; mener, at kulturel og social uddannelse i lighed med udviklingen af faglige og tekniske færdigheder er en integrerende del af politikken for almen og erhvervsfaglig uddannelse, fordi disse emner bidrager til udviklingen af ikke-akademiske færdigheder og dermed fremmer selvrealisering og tilegnelse af basale færdigheder;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der er tilstrækkelige midler til investering i sport i uddannelsesinstitutioner, og til at intensivere samarbejdet mellem den offentlige og den private sfære på dette område;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelige investeringer i uddannelse for at sikre adgang til arbejdsmarkedet for alle kategorier;

18.  understreger betydningen af at bruge historie og sprog som midler til at opnå en europæisk social og kulturel integration;

Førskoleuddannelse

19.  henleder opmærksomheden på betydningen af høj kvalitet i barnets tidlige uddannelse for en tidlig erhvervelse af nøglekompetencer, herunder evnen til at kommunikere både på barnets eget modersmål og på værtslandets sprog, især med henblik på at støtte børn, der kommer fra dårlige kår og har særlige (undervisnings)behov, for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse;

20.  henleder opmærksomheden på betydningen af at fremme en læsekultur fra førskoleundervisningen og fremefter og på betydningen af, at der er adgang til læsemateriale allerede i førskolealderen;

21.  henleder opmærksomheden på betydningen af modersmålsundervisning, også når der er tale om traditionelle mindretal;

22.  understreger flersprogethedens betydning for mobiliteten; opfordrer derfor medlemsstaterne til at indføre undervisning i et andet sprog på et tidligt stadium;

23.  understreger, at det er vigtigt at gennemføre uddannelsesmæssige støtteforanstaltninger til fordel for børn af indvandrere med henblik på at lette deres integration i værtslandets uddannelsesmæssige og sociale miljø;

24.  understreger nødvendigheden af at opmuntre og støtte initiativer til fremme af børns kreativitet fra et tidligt stadium i livet for på den måde at bane vejen for en bedre innovationskultur i Europa;

25.  henleder opmærksomheden på Barcelonamålene, som gik ud på senest i 2010 at tilbyde pasningsmuligheder for mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen fra tre år og op til den skolepligtige alder og for mindst 33 % af alle børn mellem nul og tre år og gøre børnepasning økonomisk overkommelig for flest mulig mennesker;

Uddannelse på grundskole- og gymnasieniveau

26.  understreger nødvendigheden af fortsat at udvikle og styrke sprogindlæringen i grundskole og gymnasium, også af hensyn til indvandrerbørn, samt vigtigheden af modersmålsundervisning for traditionelle mindretal;

27.  støtter tanken om en pædagogik, der tillader en mere regelmæssig høring af eleverne og større inddragelse af dem i styringen af undervisningsprocessen, en aktiv deltagelse af elevernes forældre i undervisningsmiljøet og udvikling af et tillidsforhold mellem elever og undervisere, som fremmer initiativ og erhvervelse af sociale og samfundsmæssige kompetencer, der er uundværlige for et aktivt medborgerskab;

28.  understreger vigtigheden af at indarbejde nye teknologier i undervisningsplanerne som et nødvendigt indlæringsredskab i et moderne uddannelsessystem; støtter tanken om, at børn i en tidlig alder under passende opsyn tilegner sig færdigheder, der sætter dem i stand til at behandle medieindhold og især internettet med ansvarlighed og kritisk dømmekraft, og anser det for vigtigt at gøre børn opmærksom på problemerne med beskyttelse af privatlivets fred og personlige data samt overholdelse af bestemmelserne om ophavsrettigheder;

29.  mener, at de fremskridt, der er gjort med hensyn til at tilpasse skolens læseplaner til nøglekompetencerne, er et positivt skridt, men at det er af afgørende betydning at fortsætte bestræbelserne, navnlig ved anerkendelse og attestering af færdigheder erhvervet igennem ikke-formel og uformel uddannelse, og at fremme tilegnelsen af nøglekompetencer hos dem, der er i risiko for dårlige resultater under uddannelsen og social udstødelse;

30.  opfordrer til handling for at fremme fysiske og sportslige aktiviteter i skoler og til afholdelse af og deltagelse i skolemesterskaber, som vil forbedre sundheden, fremme integrationen og hjælpe til at udvikle værdier, som vil bidrage til indførelsen af positive adfærdsmønstre;

31.  slår til lyd for uddannelse og erhvervsuddannelse for børn fra indvandrerfamilier, og understreger det store bidrag, som uddannelse kan yde til en vellykket integration af indvandrere i det europæiske samfund;

32.  kræver en omfattende strategi for erhvervelse af nøglekompetencer spændende fra reform af skolernes undervisningsplaner til støtte til videreuddannelse og faglig udvikling for undervisere, så vi får et højt kvalificeret uddannelsessystem; mener, at underviserne bør tilskyndes til at forbedre deres undervisning og fokusere på faglig udvikling;

33.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre nye emnekombinationer og materialer i skoler, der formidler almen uddannelse, for at sætte unge med en af de hyppigste indlæringsvanskeligheder - ordblindhed - i stand til at fuldføre deres studier med succes på trods af deres indlæringshandicap;

34.  understreger betydningen af integreret uddannelse for at forhindre sociale fordomme og diskrimination og dermed bidrage til europæisk social solidaritet;

Videregående uddannelse

35.  opfordrer til større mobilitet mellem højere uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og erhvervsuddannelserne (f.eks. studerende, lærere, ansatte, undervisere) med henblik på at fremme elevcentreret læring og erhvervelsen af kompetencer som iværksætterånd, kulturel forståelse, kritisk sans og kreativitet, som der bliver stadig større behov for på arbejdsmarkedet; mener i den forbindelse, at eksisterende hindringer i EU hurtigt bør tages op med særlig vægt på finansielle hindringer og hindringer i tilknytning til anerkendelse for at øge kvaliteten af mobilitetserfaringer for alle studerende; støtter kvalitetssikring inden for højere uddannelse som et middel til at styrke mobiliteten med akademiske og forskningsmæssige formål og som en forudsætning for lige jobmuligheder for alle EU-borgere;

36.  understreger betydningen af, at alle unge får et solidt fundament af grundkompetencer, der har grundlæggende betydning for fremme af mobilitet gennem hele livet, og som sætter dem i stand til at håndtere udviklingen på arbejdsmarkedet og fremkomsten af nye økonomiske og sociale behov;

37.  opfordrer til fremme af forskningsprogrammer med henblik på at styrke »videntrekanten«, som er afgørende for at sætte skub i vækst og beskæftigelse i EU;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at ajourføre dagsordenen for videregående uddannelse og især koordinere undervisningsplanerne med arbejdsmarkedets krav;

39.  opfordrer de højere uddannelsesinstitutioner til at modernisere deres uddannelser og generelt til at fremskynde Bolognaprocessen;

40.  mener, at højre uddannelsesinstitutioner bør blive mere åbne for og forberedte på alle studerende, især utraditionelle studerende, studerende med særlige behov og dårligt stillede grupper, og at et af de mest nyttige redskaber hertil ville være velfinansierede stipendieordninger, som kan tilskynde unge fra fattige familier til at indlede et studieforløb; mener endvidere, at medlemsstaterne bør gennemføre særlige politikker med henblik på at sikre grundlæggende ret til uddannelse for alle, herunder økonomisk dårligt stillede unge, og at der i fremtiden bør findes et samlet benchmark for lighed inden for højere uddannelse som led i strategirammen på uddannelsesområdet;

41.  minder i denne forbindelse om Rådets konklusioner fra maj 2007(6) om de indikatorer, der er udviklet til opfølgning af Beijinghandlingsplatformen inden for uddannelse og erhvervsuddannelse af kvinder, særlig højere uddannelse og forskning; beklager dog, at der ikke tages fuldt ud hensyn til disse indikatorer i forbindelse med overvågningen af gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010; opfordrer i denne henseende til, at disse indikatorer anvendes som et redskab til overvågning af fremskridtene hen imod ligestilling mellem kvinder og mænd inden for uddannelse og erhvervsuddannelse;

42.  bemærker, at der ganske vist er sket fremskridt med hensyn til kvinders adgang til videregående uddannelser, men at kvinder stadig er underrepræsenterede på områderne matematik, videnskab og teknologi (kun 32 % af kandidaterne er kvinder, mens 68 % er mænd); påpeger, at en reducering af kønsrelaterede skævheder på disse områder kan bidrage til at mindske den mangel på færdigheder, som findes i EU i disse sektorer;

43.  mener, at ikke-formel uddannelse er et uddannelsesområde, som supplerer det formelle uddannelsessystem, og anbefaler, at det behandles som sådant i forbindelse med udformning af uddannelsespolitik under ET 2020;

44.  opfordrer til øgede, mere effektive og mere vidtrækkende investeringer i videregående uddannelse;

45.  opfordrer medlemsstaterne til at opmuntre til partnerskaber (på internationalt, nationalt, regionalt og lokalt plan) mellem højere uddannelsesinstitutioner, universiteter, forskningscentre og erhvervslivet og tilskynde erhvervslivet til at investerer i højere uddannelser;

46.  opfordrer medlemsstaterne til at bevilge de nødvendige ressourcer til den videregående uddannelsessektor, så den kan reagere på globale udfordringer og blive et væsentligt redskab til økonomisk og social genopretning efter den seneste lavkonjunktur;

47.  opfordrer medlemsstaterne til med lovgivningsmæssige, administrative og finansielle tiltag at støtte modersmålsundervisning for mindretal;

Erhvervsuddannelse

48.  fastholder, at en høj kvalitet inden for erhvervsuddannelserne er grundlæggende for udbuddet af nye fagfolk og væsentlig for initiativet »Nye kvalifikationer til nye job« med særligt fokus på en videre udbredelse af arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelser, også for unge kandidater på basis af aftaler mellem universiteter og virksomheder; anser det desuden for vigtigt at fremme studie- og praktikantophold i andre EU-lande for unge under erhvervsuddannelse efter de samme retningslinjer som Erasmus-programmet for universitetsstuderende; opfordrer til, at erhvervsuddannelser gives større støtte og prestige;

49.  fremhæver behovet for yderligere at modernisere erhvervsuddannelsesprogrammerne under hensyntagen til nøglekompetencer for på den ene side at forbedre deres kvalitet og gøre dem mere attraktive for unge og på den anden side gøre dem mere relevante for arbejdsmarkedets skiftende behov; mener, at programmer for erhvervsuddannelse skal forbedre de tværgående nøglekompetencer;

50.  understreger behovet for på basis af eksisterende god praksis at vedtage en model for anerkendelse af meritter med relation til borgerskabskompetencer for unge, der deltager i frivilligt arbejde og samfundstjeneste, som gennemføres af almennyttige organisationer eller i forbindelse med udviklingssamarbejde;

51.  opfordrer til forbedret overgang mellem sekundære erhvervsuddannelser og videregående uddannelser for at sikre bedre kvalifikationer;

52.  understreger den livslange læring som en dimension i anbefalingerne om nøglekompetencer og fastholder, at der er behov for større fremskridt med hensyn til erhvervsuddannelserne og voksenundervisningen for at nå den fulde gennemførelse af anbefalingerne, også via den juridiske anerkendelse af en universel ret til livslang læring;

53.  understreger vigtigheden af udveksling af oplysninger og af gode og velfungerende praksisser mellem medlemsstater på området for erhvervsuddannelse;

Livslang læring

54.  opfordrer til hurtig indgriben for at løse problemet med det stadig stigende antal mennesker, der har vanskeligt ved at læse, med særskilt støtte til lokale myndigheder, da de er lettest tilgængelige for offentligheden; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at være opmærksom på analfabeter, som der stadig er for mange af, og til at gøre en målrettet indsats for at løse dette problem, herunder med hensyn til voksne;

55.  er særdeles foruroliget over det øgede antal arbejdsløse unge, især under den nuværende økonomiske krise; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sørge for, at arbejdsmarkederne er så fleksible som muligt for at sikre, at unge let kan finde arbejde og skifte job;

56.  understreger behovet for forbedret inddragelse af uddannelsesudbydere i udviklingen af overordnede nationale referencerammer for kvalifikationer og for større anerkendelse af tidligere uddannelse, herunder uddannelse erhvervet på et uformelt grundlag eller ad hoc-basis;

57.  bemærker, at de mål, der blev sat med hensyn til fire af de fem benchmarks, som blev vedtaget i 2003, ikke vil blive nået; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder og andre aktører til at undersøge årsagerne og træffe passende forholdsregler med henblik på at vende situationen;

58.  fremhæver vigtigheden af en løbende struktureret dialog og drøftelse mellem personer på de sidste niveauer inden for almen og erhvervsfaglig uddannelse, højere uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet;

59.  støtter målet om at øge voksnes deltagelse i livslang læring fra 12,5 % til 15 % inden 2020 og opfordrer til passende initiativer; opfordrer med dette for øje universiteter til at lette en bredere adgang til at studere og til at diversificere og udvide grundlaget af studerende og ændre studieprogrammerne, så de bliver attraktive for voksne, der vender tilbage for at studere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte endnu mere målrettede foranstaltninger for at støtte og udbrede institutioner, der tilbyder livslang læring, såsom »Second Chance Schools«; opfordrer til, at kønsaspektet tages i betragtning og fremmes ved gennemførelsen af strategier for livslang læring; henleder opmærksomheden på, at universiteter for personer i den tredje alder spiller en afgørende rolle for livslang læring;

60.  bemærker, at en af de væsentligste hindringer, der møder voksne, som ønsker at deltage i almen og erhvervsmæssig uddannelse er mangelen på støttefaciliteter for deres familier; opfordrer derfor medlemsstaterne til at skabe støtteforanstaltninger som et middel til at sikre, at alle studerende og arbejdstagere med familiemæssige forpligtelser (f.eks. børnepasning eller pleje af andre pårørende) har mulighed for at opdatere og/eller øge deres færdigheder og kompetencer på basis af gode praksisser udviklet på dette område under Den Europæiske Socialfonds programmer, som involverer »service and reconciliation vouchers« (vouchers til køb af serviceydelser, der gør det muligt at forene- familie- og arbejdsliv); mener, at især mulighederne for e-læring bør undersøges, da de giver mulighed for større fleksibilitet ved at kombinere uddannelse, arbejde og børnepasning eller pleje;

61.  opfordrer Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder til at tage skridt til at forbedre indsamlingen og analysen af sammenlignelige data for ligestilling mellem mænd og kvinder inden for almen og erhvervsfaglig uddannelse og til at sikre, at statistik for de relevante indikatorer med relation til Beijinghandlingsplanen gøres tilgængelige og opdateres regelmæssigt;

62.  anbefaler uddannelsesinstitutionerne at søge i større udstrækning at offentliggøre deres programmer, som er åbne for voksne, og at forenkle de administrative procedurer for at få adgang til disse programmer;

63.  opfordrer Kommissionen til at tage fuld højde for aktørernes ekspertise og anerkende deres rolle som iværksættere af ET 2020-strategien;

64.  opfordrer Kommissionen til at medtage ikke-formel uddannelse, erhvervsuddannelse og gymnasieelever i den kommende mobilitetsbenchmark for ET 2020 og til at overtage Bolognaprocessens benchmark for studerendes mobilitet;

o
o   o

65.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10. (2) EUT C 290 af 4.12.2007, s. 1. (3) EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2. (4) EUT C 41 af 19.2.2009, s. 46. (5) EUT C 45 E af 23.2.2010, s. 33. (6) Rådsdokument 9152/2007.

Europa-Parlamentets beslutning af 18. maj 2010 om etiske spørgsmål vedrørende virksomhedsledelse (2009/2177(INI))

P7_TA(2010)0165 A7-0135/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 30. april 2009 til supplering af henstilling 2004/913/EF og 2005/162/EF for så vidt angår ordningen for aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede selskaber(1),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 30. april 2009 om aflønningspolitikker i sektoren for finansielle tjenesteydelser(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2009)0211), der er et ledsagedokument til de to ovennævnte henstillinger, og som ligeledes blev offentliggjort den 30. april 2009,

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitikker (KOM(2009)0362),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0135/2010),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union og resten af verden i øjeblikket oplever den alvorligste økonomiske krise i de seneste 60 år, at realøkonomien er ude i den værste recession, der er set inden for det samme tidsrum, og at man forventer vanskelige forhold for beskæftigelsen trods et relativt genopsving i økonomien,

B.  der henviser til, at en række spørgsmål i relation til virksomhedsledelse, uanset virksomhedstype eller den sektor, virksomheden opererer i, har stor betydning i forbindelse med etisk virksomhedsdrift helt generelt, f.eks. diligenspligt, gennemsigtighed, virksomhedernes sociale ansvar, risikostyring, den økonomiske bæredygtighed af beslutninger om finansielle investeringer, bestyrelses- eller tilsynsrådspraksis og udøvelse af aktionærrettigheder; der henviser til, at finanskrisen har vist, at disse spørgsmål må behandles i lyset af behovet for at bevare den finansielle stabilitet og til stadighed analyseres med henblik på at finde løsninger, der sætter virksomhederne i stand til at tage de aktuelle udfordringer op, og med henblik på at fremme økonomisk vækst og øget beskæftigelse i EU,

C.  der henviser til, at krisen også har vist, at der er en snæver forbindelse mellem risikostyring og aflønningspolitik, og at sidstnævnte har betydning for de mekanismer, der sørger for velfungerende virksomheder; der henviser til, at risikostyring derfor skal tages behørigt i betragtning ved fastlæggelsen af aflønningspolitikker for at gøre det muligt at indarbejde effektive risikostyringssystemer i en bredere, afbalanceret tilgang til virksomhedsledelse og at sikre, at der, hvis der etableres incitamentssystemer, drages omsorg for, at der som modvægt hertil indføres hensigtsmæssige risikostyringssystemer,

D.  der henviser til, at virksomheder i alle sektorer deler en række risikoklasser, selv om nogle af risiciene er sektorspecifikke (eksempelvis risiciene for virksomheder i den finansielle sektor); der henviser til, at manglen på effektiv risikostyring som følge af mangelfuld overvågning af overholdelse af tilsynsreglerne kombineret med uheldige incitamenter i aflønningspolitikkerne har spillet en central rolle i finanskrisen,

E.  der henviser til, at risikostyring bør forstås og anvendes på overordnet virksomhedsniveau og ikke kun på virksomhedernes enkelte operationelle enheder, og at en sådan styring ligeledes bør være underkastet krav om fremlæggelse af information om den, være gennemsigtig og være omfattet af rapporteringskrav,

F.  der henviser til, at enhver løsning bør sikre, at der, når der tages en risiko, er forenelighed mellem denne og forretningsformålet og virksomhedsstrategien, med behørig hensyntagen til effektiv risikostyring, og til, at effektiv risikostyring bør betragtes som et af de vigtigste elementer i god virksomhedsledelse i alle virksomheder,

G.  der henviser til, at et af de første skridt, som Kommissionen tog efter krisen, tog fat på spørgsmålet om aflønningspolitik ved at supplere Kommissionens henstilling 2004/913/EF og 2005/162/EF, hvormed formålet var at sikre en passende aflønningspolitik gennem opstilling af retningslinjer for bedste praksis for udformning af en sådan, med en ny henstilling for så vidt angår aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede virksomheder, og ved at offentliggøre en henstilling om aflønningspolitik i finanssektoren,

H.  der henviser til, at graden af henstilling varierer afhængigt af virksomhedstype, idet der tages behørigt hensyn til virksomhedernes størrelse og interne organisation samt til kompleksiteten af deres aktiviteter; der henviser til, at sådanne sondringer kan foretages mellem finansielle virksomheder (børsnoterede eller ej) og børsnoterede, ikkefinansielle virksomheder og mellem forskellige finansielle sektorer såsom bankvæsen, forsikringsvirksomhed og kapitalforvaltning,

I.  der henviser til, at det i forbindelse med aflønning er nødvendigt at tage flere aspekter i betragtning, f.eks. i) aflønningsordninger, herunder disses opbygning, gennemsigtighed og symmetri samt forbindelsen mellem aflønning og incitamenter, ii) processen med fastlæggelse af aflønningsordningerne, herunder definition af aktører, roller og ansvar, iii) kontrol med aflønningsordningerne med særligt fokus på aktionærerne og iv) samlet aflønning, herunder lønninger og pensioner,

J.  der henviser til, at visse aspekter af de i henstillingerne indeholdte særdeles vigtige principper stadig er uklare og må gennemføres rigtigt i praksis, f.eks. tanken om resultatkriterier, som skulle bidrage til at skabe forbindelse mellem løn og resultater, tanken om mangelfulde præstationer i forbindelse med fratrædelsesgodtgørelser, fratrædelsesgodtgørelser og variable lønkomponenter i sektoren for finansielle tjenesteydelser,

K.  der henviser til, at der i betragtning af de tilbagevendende problemer med at definere forbindelsen mellem løn og resultater bør fokuseres på effektiviteten af processen med fastlæggelse af aflønningspolitikken og på gennemsigtighed, som begge bør være baseret på forsvarlig virksomhedsledelse som defineret og vurderet i forhold til en passende mellemlang og lang tidsramme for at undgå farlige, ikkebæredygtige og kortsigtede (hvis ikke ligefrem meget kortsigtede) risikostyringspolitikker og som kendetegnet ved klart definerede, adskilte roller og ansvar for de involverede parter,

L.  der henviser til, at de løsninger, der vedtages, ikke bør følge »én for alle«-princippet, og at virksomheder bør kunne bevare en vis fleksibilitet, når det gælder tilpasningen af systemer til deres egne behov,

M.  der henviser til, at det er nødvendigt med en efterfølgende vurdering af resultat- og aflønningspolitikken,

N.  der henviser til, at gennemsigtighed har vist sig at være et vigtigt element i god virksomhedsledelse og ikke bør reduceres til blot at indebære fremlæggelse af oplysninger, men bør betyde, at virksomhederne er i stand til at forklare valget af en bestemt aflønningspolitik,

O.  der henviser til, at fremlæggelse af oplysninger om politikken for aflønning af medlemmer af ledelsen på klar og let forståelig vis i princippet bør gavne processen med at træffe beslutninger om aflønningspolitik, særligt for aktionærers vedkommende; der henviser til, at en sådan fremlæggelse af oplysninger kunne omfatte fremlæggelse af detaljerede oplysninger om årsregnskaber eller om aflønningsrapporter om den samlede aflønning og andre ydelser, der tildeles de enkelte ledere,

P.  der henviser til, at virksomhedernes mål bør være aktionærernes og de ansattes konstruktive engagement; der henviser til, at dette kræver en undersøgelse af andre tiltag til effektiv inddragelse af aktionærerne i udformningen af virksomheders aflønningspolitik (som f.eks. den i Tyskland indførte mulighed for, at virksomheder via en vejledende afstemning kan søge aktionærernes godkendelse af en politik med trindelt aflønning), navnlig eftersom aktionærerne ikke altid er villige til eller forberedte på at spille en mere aktiv rolle; der henviser til, at dette også bør betyde, at det skal undersøges, hvorledes det kan sikres, at aktionærer får en mere proaktiv snarere end reaktiv adfærd over for bestyrelser,

Q.  der henviser til, at navnlig børsnoterede virksomheder oplever betydelig mangel på aktiv deltagelse fra aktionærernes side, hvorfor der bør opfordres til elektronisk afstemning på aktionærmøder,

R.  der henviser til, at gældende lovgivning om information og høring af arbejdstagerne om forvaltningen af deres virksomheder skal gennemføres korrekt for at skabe mulighed for en reel dialog med virksomhedslederne og nå frem til en klar definition af virksomhedernes aflønningspraksis og målsætninger,

S.  der henviser til, at det henhører under virksomhedsbestyrelsers retlige beføjelser at fastlægge kriterier for aflønning af ledelsen og at fastsætte størrelsen af denne aflønning,

T.  der henviser til, at frivillige standarder er særdeles vigtige for en forbedring af de resultater, det lykkes bestyrelserne at nå, og at det kan være nødvendigt at tage retningslinjerne for god praksis op til fornyet overvejelse,

U.  der henviser til, at målsætningen bør være at udnævne kompetente bestyrelser og tilsynsråd, der er i stand til at foretage objektive og uafhængige skøn; der desuden henviser til, at bestyrelsers effektivitet og arbejdspræstationer bør evalueres,

V.  der henviser til, at det som følge af de erkendte svagheder ved det nuværende system for virksomhedsledelse bør sikres, at en bestemt procentdel (f.eks. en tredjedel) af bestyrelsesmedlemmer er lønnede fagfolk, som står til ansvar over for og kun er undergivet aktionærerne; der henviser til, at deres ansvar og undergivelse bør filtreres gennem faglig ekspertise,

W.  der henviser til, at lovgivning på dette område muligvis er en mere kompliceret og tidkrævende fremgangsmåde end vedtagelse af henstillinger, men at en tilgang med anvendelse af »soft law«-instrumenter ikke er fyldestgørende,

X.  der henviser til, at Kommissionen agter at følge op på henstillingerne med lovforslag om at lade aflønningsordninger omfatte af forsigtighedstilsyn og navnlig har foreslået at revidere kapitalkravsdirektivet; der desuden henviser til, at Kommissionen agter at undersøge muligheden for yderligere foranstaltninger i forbindelse med finansielle tjenesteydelser uden for banksektoren,

Y.  der henviser til, at Kommissionens henstillinger vedrørende børsnoterede virksomheder ikke nødvendigvis udgør hensigtsmæssige generelle retningslinjer for udvikling af bedste praksis i ikkebørsnoterede virksomheder,

Z.  der henviser til, at det er særdeles vigtigt, at der i hele EU og fra alle relevante parters side sker en ensartet og sammenhængende gennemførelse af alle vedtagne instrumenter på dette område,

1.  glæder sig over tiltag, der har til formål at tage fat på de etiske aspekter ved virksomhedsledelse, idet der, som den aktuelle finanskrise klart har vist, så langt fra er fundet nogen endelig løsning på disse; glæder sig i den forbindelse over de to henstillinger fra Kommissionen;

2.  påpeger, at en tilgang med anvendelse af »soft law«-instrumenter imidlertid ikke er fyldestgørende;

3.  glæder sig derfor over Kommissionens første lovgivningsmæssige forslag - nemlig ændringen af kapitalkravsdirektivet - som gør det muligt for EU-lovgiveren at tage behørigt fat på de relevante spørgsmål;

4.  støtter de principper, som Kommissionen opstiller i sine henstillinger af 30. april 2009 vedrørende, for det første, aflønningsordninger og virksomhedsledelse for så vidt angår aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede virksomheder og, for det andet, aflønningsordninger og processen med at udforme og gennemføre aflønningspolitikker (virksomhedsledelse), aflønningspolitikkers gennemsigtighed og forsigtighedstilsyn i finanssektoren, men understreger, at medlemsstaterne ikke i praksis har gennemført disse henstillinger på tilfredsstillende vis;

5.  understreger, at EU har brug for en produktionsmodel samt en social og miljømæssig model, der er indrettet i forhold til en lang tidsramme og tilpasset såvel virksomheders, aktionærers og arbejdstageres generelle interesser som en ny finansiel struktur baseret på et sæt forsigtighedsregler og etiske regler samt på nationale og europæiske tilsynsmyndigheder med bindende beføjelser; mener desuden, at den finansielle sektor bør opfylde realøkonomiens behov, bidrage til at fremme bæredygtig vækst og udvise størst muligt socialt ansvar;

6.  henleder opmærksomheden på, at ud over foranstaltninger til støtte for realøkonomien har tiltag til beskyttelse af job, uddannelse og arbejdsvilkår stor betydning for processen med omstrukturering af økonomien, hvorfor alle aktører bør tage dem med i beregningen;

7.  understreger, at aflønningspolitikker, der tager sigte på en forsvarlig og bæredygtig virksomhedsledelse, ikke blot har en etisk, men også en rent økonomisk eksistensberettigelse, eftersom sådanne politikker indvirker direkte på virksomhedernes og den generelle økonomis aktiver og udviklingsudsigter samt på bevarelsen og skabelsen af højere beskæftigelsesniveauer;

8.  er af den opfattelse, at bestemmelser vedrørende aflønningspolitikker for ledere af banker og kreditinstitutter skal være andet og mere end blotte henstillinger og derfor må tage form af bindende foranstaltninger med en hertil knyttet tilsynsordning, idet målet er at sikre, at aflønningens variable komponent - bonusser, aktieoptioner og incitamenter - ikke presser virksomhederne til at føre for risikable investerings- og virksomledelsespolitikker, som ikke tager hensyn til konsekvenserne for realøkonomien;

9.  understreger, at virksomhedsledelse og aflønningspolitikker skal overholde og fremme de i traktaterne og EU-direktiver fastlagte principper om lige løn til og ligebehandling af kvinder og mænd;

10.  anser det for nødvendigt med yderligere EU-lovgivning med henblik på at løse problemet med forskellige nationale aflønningsregler for virksomheder i de tilfælde, hvor ledere flytter fra én medlemsstat til en anden inden for en (holding)virksomhed eller fra én virksomhed til en anden virksomhed i en anden medlemsstat, eller hvor virksomhederne gør brug af den frie bevægelighed inden for det indre marked, f.eks. gennem grænseoverskridende fusioner;

11.  finder det vigtigt at understrege, at der påhviler virksomhedsbestyrelser et generelt socialt ansvar for den bæredygtige, længeresigtede udvikling af virksomheder med sæde i EU-medlemsstaterne, og at det af sådanne bestyrelser må forventes, at de strukturerer virksomhedslederes aflønning på en måde, der afspejler dette mål og er gennemsigtig for EU-borgerne;

12.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå sektorspecifikke ændringer af lovgivningen om finansielle tjenesteydelser for at sikre overensstemmelse mellem bankinstitutioners og ikkebankinstitutioners aflønningspolitikker; opfordrer endvidere Kommissionen til på det selskabsretlige område at fremsætte lovgivningsmæssige forslag, som kan bidrage til at nå frem til løsninger på spørgsmål vedrørende virksomhedsledelse og sikre overensstemmelse mellem alle typer virksomheders aflønningspolitikker;

13.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til og støtte en effektiv gennemførelse af foranstaltninger vedtaget på EU-plan og til i den forbindelse primært at fokusere på tværnationale virksomheder samt til at opfylde sit løfte om at forelægge en evalueringsrapport om medlemsstaternes anvendelse af begge henstillinger; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til i evalueringsrapportens konklusioner at inkludere en plan for passende lovgivningsmæssige og ikke lovgivningsmæssige foranstaltninger, der kunne blive nødvendige som opfølgning;

14.  anmoder om, at de regler om høring og inddragelse af arbejdstagerne, der er fastsat inden for rammerne af direktiv 2001/86/EF(5) om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE), gennemføres effektivt;

15.  betragter det europæiske selskab som en passende platform for bedste praksis med henblik på at forankre etiske principper i ledelsesformen for tværnationale virksomheder og på at gennemføre sådanne principper i praksis;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en effektiv gennemførelse af foranstaltninger såsom EU-direktivet om aktionærrettigheder for at fjerne forhindringerne for og øge aktionærernes deltagelse i afstemninger, navnlig grænseoverskridende afstemninger;

17.  opfordrer alle berørte parter til aktivt at engagere sig i en undersøgelse af forretningspraksisser og i ændringer af virksomhedskulturen;

18.  kræver fremme af kvinders mulighed for at blive udnævnt til ledende stillinger gennem vedtagelse af en henstilling fra Kommissionen om indførelse af en ordning for besættelsen af stillinger i virksomheders beslutningstagende organer, stillinger i andre organer og stillinger helt generelt;

19.  foreslår, at de nationale tilsynsmyndigheder, samtidig med at uafhængigheden for medlemmerne af en virksomheds ledelsesorganer defineres mere restriktivt, udarbejder mere effektive instrumenter til bekæmpelse af korruption, hvis indførelse vil gøre det muligt ikke kun at forbedre virksomhedernes etiske forvaltning, men også deres økonomiske resultater;

20.  støtter udarbejdelsen af ensartede og omfattende retningslinjer for risikostyring, idet risikostyring i øjeblikket synes omfattet af forskellige kodekser og standarder, der kun gennemføres på fragmentarisk vis i medlemslandene;

21.  understreger, at det i tilfælde af økonomisk kriminalitet er muligt at anlægge sag mod individuelle bestyrelsesmedlemmer, der har gjort sig skyld i en sådan kriminalitet;

22.  opfordrer Kommissionen til at fremme anvendelsen på ikkebørsnoterede virksomheder af retningslinjer for bedste praksis, som er udformet således, at de tager hensyn til sådanne virksomheders særegenheder og forskelle;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 120 af 15.5.2009, s. 28. (2) EUT L 120 af 15.5.2009, s. 22. (3) EUT L 184 af 14.7.2007, s. 17. (4) EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87. (5) EFT L 294 af 10.11.2001, s. 22.

Europa-Parlamentets beslutning af 18. maj 2010 om en EU-strategi for unge - investering og mobilisering (2009/2159(INI))

P7_TA(2010)0166 A7-0113/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af 18. december 2000, særlig artikel 14,

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention om børns rettigheder af 20. november 1989, særlig artikel 23 og 28,

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder af 13. december 2006, særlig artikel 7 og 24,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. april 2009 »En EU-strategi for unge - investering og mobilisering - En fornyet åben koordinationsmetode tilpasset udfordringer og muligheder på ungdomsområdet(1),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet Kommissionens meddelelse, »En EU-strategi for unge - investering og mobilisering« – EU's ungdomsrapport(2),

–  der henviser til Rådets resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018)(3),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«)(4),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 11. maj 2009 om evaluering af de nuværende rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet og om de fremtidige perspektiver for de nye rammer(5),

–  der henviser til Rådets henstilling om unge volontørers mobilitet i Den Europæiske Union(6),

–  der henviser til Rådets beslutning om det europæiske år for frivilligt arbejde til fremme af aktivt medborgerskab (2011)(7),

–  der henviser til den europæiske ungdomspagt vedtaget af Det Europæiske Råd i Bruxelles den 22.-23. marts 2005(8),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2008 om en ny social dagsorden, der som hovedprioritet tager sigte på unge og børn(9),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens meddelelse(10),

–  der henviser til sin skriftlige erklæring om fremme af unges deltagelse i EU's politikker(11),

–  der henviser til sin beslutning af 21. februar 2008 om den demografiske udvikling i Europa(12),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0113/2010),

A.  der henviser til, at det er af altafgørende betydning for de europæiske samfunds fremtid at investere i aktioner for unge især på tidspunkter, hvor unges andel af den samlede befolkning konstant falder,

B.  der henviser til, at alle unge er en værdifuld ressource for samfundet og skal anerkendes som sådan,

C.  der henviser til, at de nuværende generationer, når de udformer dagens politikker, har et stort ansvar over for unge og kommende generationer; der endvidere henviser til, at det er nødvendigt, at politiske beslutningstagere og forskere tager hensyn til unges synspunkter for at give dem indflydelse,

D.  der henviser til, at Den Europæiske Union råder over vigtige instrumenter vedrørende ungdomspolitik, men at det er nødvendigt, at medlemsstaterne udnytter disse instrumenter i fuld udstrækning og formidler og integrerer dem,

E.  der henviser til, at beskæftigelse betyder mere end blot lønnet arbejde: det er et socialiseringsinstrument og kan være en vigtig kilde til støtte, struktur og identitetsdannelse,

F.  der henviser til, at en usikker jobsituation kan afholde unge fra at skabe familie eller udskyde dette, hvilket har følger for den demografiske udvikling,

G.  der henviser til, at Europas unge i dag er udsat for stigende arbejdsløshed og er hårdt ramt af den økonomiske krise, og at det især er mere sandsynligt, at unge med dårlige kvalifikationer rammes af arbejdsløshed, og at det derfor er vigtigt at sikre, at unge modtager den bedst mulige uddannelse, som garanterer dem hurtig adgang til og en bæredygtig deltagelse i arbejdsmarkedet,

H.  der henviser til, at lige adgang for alle unge til uddannelse af høj kvalitet bør støttes på alle niveauer, og at mulighederne for livslang læring bør fremmes yderligere,

I.  der henviser til, at unges overgang fra uddannelse til arbejdsmarkedet bør lettes,

J.  der henviser til, at det er absolut nødvendigt at prioritere problemerne med tidligt skolefrafald og analfabetisme, især blandt teenagere og indsatte i ungdomsfængsler,

K.  der henviser til, at spørgsmål vedrørende sundhed, bolig og miljø er af stor betydning for unge og kan få alvorlige følger for deres liv og fremtid; der henviser til, at det er nødvendigt at fremme et positivt miljø med hensyn til uddannelse, beskæftigelse, social inddragelse og sundhed,

L.  der henviser til, at unge samtidig med, at de skal kunne regne med et sundt familiemiljø, kræver støtte til at tilfredsstille deres behov for selvstændighed og uafhængighed,

M.  der henviser til, at de miljømæssige aspekter ikke er klart medtaget i Kommissionens meddelelse og i Rådets resolution, selv om de er altafgørende for unge og har alvorlige følger for de kommende generationers sundhed, livskvalitet og velvære; der derfor henviser til, at der i en EU-strategi for unge klart bør henvises til miljøspørgsmål under indsatsområderne,

N.  der henviser til, at aktiv deltagelse i samfundet ikke kun er et vigtigt middel til at mobilisere unge men også bidrager til deres personlige udvikling, til en bedre integration af dem i samfundet og til opnåelse af kvalifikationer og udvikling af ansvarsfølelse,

O.  der henviser til ungdomsarbejdet er vigtigt for EU-strategien for unge som en meningsfyldt fritidsaktivitet, der tilbydes og udnyttes af unge, men også for at de kan erhverve kompetencer og gennemgå en personlig udvikling,

P.  der henviser til, at læring og erfaring om, hvad det vil sige at deltage i samfundet, fremmer en forståelse for og aktiv deltagelse i demokratiet og dets processer,

Q.  der henviser til, at unge bør informeres bedre om de europæiske programmer til fordel for unge, således at de kan deltage heri i øget udstrækning,

R.  der henviser til, at en effektiv ungdomspolitik kan bidrage til udviklingen af en europæisk mentalitet,

Generelle bemærkninger

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse »En EU-strategi for unge – investering og mobilisering«;

2.  glæder sig over Rådets resolution om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018);

3.  påpeger, at definitionen på begrebet »unge« er forskellig i de enkelte medlemsstater; bemærker, at forskellige sociale omstændigheder har indflydelse på dette begreb, og at denne kendsgerning giver mulighed for forskellige strategier i hver enkelt medlemsstat;

4.  mener, at Fællesskabets programmer og fonde bør afspejle EU's ambitioner for de unge;

5.  opfordrer medlemsstaterne til i fuld udstrækning at gennemføre bestemmelserne i Lissabontraktaten inden for ungdomspolitik, som f.eks. fremme af unges deltagelse i det demokratiske liv, særlig hensyntagen til unge sportsudøvere og retlig håndhævelse af charteret om grundlæggende rettigheder;

Grundlæggende bemærkninger om ungdomsstrategiens effektivitet

6.  erkender, at den nye styrkede åbne koordinationsmetode (OMC) under behørig hensyntagen til subsidiaritetsprincippet er det rette samarbejdsinstrument i ungdomspolitiske spørgsmål på trods af dens svagheder, som f.eks. den begrænsede udnyttelse, brister i legitimiteten, mangel på effektivt samarbejde mellem »eksperter« og valgte politikere, mangel på hensigtsmæssig integration med nationale prioriteter og risikoen for »ansvarsforvirring« mellem de forskellige niveauer; mener, at den åbne koordinationsmetode fortsat bør styrkes, således at der kan opnås langsigtede resultater;

7.  understreger, at den åbne koordinationsmetode skal underbygges af en stærk politisk vilje hos alle aktører, hvis den skal give maksimale resultater; finder, at manglerne ved gennemførelsen er en grundlæggende hindring for opnåelse af de fastlagte mål;

8.  anerkender betydningen af samarbejde blandt institutionerne på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan med henblik på at nå målene for denne strategi og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de unges repræsentanter til at spille en aktiv rolle i gennemførelsen af strategien for unge;

9.  opfordrer indtrængende til et tættere samarbejde om ungdomsanliggender mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet og understreger, at det er nødvendigt med et mere integreret samarbejde med og blandt de nationale parlamenter som et led i den åbne koordinationsmetode;

10.  glæder sig over den klare definition på tilgangen med dobbelt spor, indførelsen af arbejdsmetoder og især den tydelige liste over gennemførelsesinstrumenter, som Rådet har opstillet; anmoder om, at Europa-Parlamentet inddrages i definitionen på prioriteterne for arbejdscyklusserne; opfordrer til et europæisk samarbejde på ungdomsområdet, som skal være videnbaseret, relevant og konkret;

11.  understreger behovet for at udvikle klare og brugervenlige indikatorer både på europæisk og nationalt plan, som gør det muligt at forbedre, udvide og ajourføre vores virkelige viden om unges vilkår og at måle og sammenligne fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de fælles målsætninger; understreger betydningen af konstant overvågning og evaluering;

12.  påpeger betydningen af en evaluering af gennemførelsen af EU-strategien for unge; understreger, at medlemsstaternes fremskridtsrapporter på ungdomsområdet bør offentliggøres for at øge offentlighedens bevågenhed; understreger behovet for at overvåge den måde, hvorpå de unges liv i Europa udvikler sig og ændres, således at der kan foretages en vurdering af det rent faktiske fremskridt;

13.  finder, at peer-læring bør udvikles mere som et middel til fremme af udvekslingen af bedste praksis og som bidrag til sammenhængende aktioner på nationalt plan;

14.  mener, at udformningen af ungdomspolitikker og EU-programmer og -aktioner, hvis der skal opnås en fuldstændig EU-strategi for unge, bør ske på korrekt og gennemskuelig vis; mener især, at resultaterne fra gennemførelsen af EU-programmerne bør tjene som feedback ved udformningen af ungdomspolitikker og EU-strategien for unge i almindelighed og omvendt;

15.  understreger endvidere behovet for en tilbundsgående analyse af de aktuelle gennemførte programmer for at muliggøre en effektiv kvalitetsstyring og på grundlag heraf udarbejde forbedringer, som der måske vil være brug for i fremtidige programmer;

16.  understreger behovet for at mobilisere og tilpasse EU-programmerne og socialfondene for unge, lette adgangen hertil og forenkle procedurerne for adgang; understreger, hvor vigtigt det er at fastlægge en praktisk, ubureaukratisk strategi på dette område med henblik på at gennemføre en integreret strategi for at forbedre unges liv; understeger betydningen af, at unge inddrages i gennemførelsen af programmerne for unge, således at der kan tages bedre hensyn til deres behov;

17.  understreger den vigtige rolle, som Comenius-, Erasmus- og Leonardo da Vinci-programmerne spiller i udviklingen af den europæiske undervisnings- og uddannelsespolitik; gentager, at det i sin politiske prioritering betragter disse programmer som en hjørnesten i udviklingen af EU's strategi for unge, især for den næste generation af flerårige programmer;

18.  mener, at der bør gøres en endnu større indsats for at fremme unges mobilitet i Europa, og at der i mobilitetsprogrammerne skal være tilstrækkeligt spillerum for og interesse omkring udveksling af unge uden for den formelle undervisning;

19.  opfordrer Kommissionen til inden for de nye mobilitetsprogrammer at lægge særlig vægt på de unge arbejdstageres mobilitet, og opfordrer i denne forbindelse til, at den særlige visumordning, som på indeværende tidspunkt findes for studerende, udvides til at omfatte ungdomsarbejdere;

20.  henleder opmærksomheden på behovet for at inddrage massemedierne i populariseringen af ungdomsprogrammer;

21.  erkender, at en forbedring af unges livssituation er en sektoroverskridende opgave, som der skal tages hensyn til på alle politikområder; tilskynder de europæiske institutioner og medlemsstaterne til at fremme oprettelsen af et område for unge i alle afdelinger og ministerier, som vil bidrage til at styrke udarbejdelsen af hensigtsmæssige ungdomspolitikker; opfordrer derfor Kommissionen til at udpege »ungdomsansvarlige« i sine generaldirektorater og videreuddanne disse; mener, at formålet bør være at vurdere Kommissionens dokumenter set ud fra et ungdomspolitisk perspektiv; glæder sig derfor meget over den tværsektorielle tilgang som en nødvendig faktor til opnåelse af den størst mulige effektivitet; mener, at integreringen af ungdomsanliggender i alle politikområder er en central faktor, hvis ungdomsstrategien skal blive en succes;

22.  understreger behovet for institutionaliseringen af retfærdighed mellem generationerne på europæisk plan og vedtagelsen af dette princip i medlemsstaterne med henblik på en bedre regulering af forbindelserne mellem generationerne;

Indsatsområder

23.  understreger kraftigt, at den globale økonomiske krise har omfattende følger for unge, og at den derfor bør have omfattende indflydelse på prioriteterne inden for indsatsområderne; mener, at dette bør ske ved at fastlægge en række foranstaltninger til støtte for den sociale exit-strategi, og mener endvidere, at der bør lægges særlig vægt på en revision af de sociale sikkerhedsnet og de sociale sikringsordninger;

Generelle principper, som gælder for alle indsatsområder

24.  understreger betydningen af, at alle former for forskelsbehandling blandt unge på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion, handicap, alder og seksuel orientering elimineres;

25.  understreger betydningen af, at unge prioriteres højt som gruppe inden for rammerne af EU's sociale vision;

26.  understreger kraftigt behovet for, at der ydes unge handicappede effektiv, skræddersyet støtte såvel som reelle og lige muligheder inden for fysisk, sensorisk og kognitiv adgang til uddannelse, beskæftigelse, kultur, fritid, sport, sociale aktiviteter og inddragelse i varetagelsen af offentlige og civile anliggender;

27.  opfordrer til foranstaltninger til at sikre respekten for mangfoldighed og en vellykket integration af unge og børn;

28.  opfordrer medlemsstaterne til at præcisere forbindelserne på tværs af sektorer mellem ungdomspolitikker og undervisnings-, uddannelses-, beskæftigelses- og kulturpolitikker samt andre politikker;

29.  understreger behovet for en stærk sammenkobling af politikker for unge og børn;

Uddannelse og oplæring

30.  tilskynder medlemsstaterne til at intensivere samspillet mellem siderne i videntrekanten (uddannelse, forskning og innovation) som et vigtigt element i vækst og jobskabelse; anbefaler stærkt, at man fremmer fælles kriterier for en større gensidig anerkendelse af ikke-formel almen og faglig uddannelse, f.eks. ved at fremskynde vedtagelsen af EQF-systemet for anerkendelse af færdigheder, gennemsigtighed og validering af færdigheder;

31.  tilskynder medlemsstaterne til at tage flere initiativer til investering i de rette kvalifikationer til efterspurgte jobs og til at sammenkoble læseplaner og arbejdsmarkedets behov, at vedtage retsakter for erhvervsuddannelse på kort sigt (hvor dette stadig er nødvendigt) og når som helst at anvende validering af færdigheder og anerkendelse af kvalifikationer;

32.  henleder opmærksomheden på problemet med skolefrafald og behovet for at træffe foranstaltninger til at sikre, at så høj en procentsats af unge som muligt afslutter det obligatoriske undervisningsforløb;

33.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til på baggrund af øget støtte at fremme uddannelses- og videreuddannelsesmobiliteten for alle unge, hvilket er en afgørende faktor for at opnå viden og arbejdserfaring; understreger betydningen af unges mobilitet også i regioner, der grænser op til EU, især ved at gøre EU-programmerne for unge bredt tilgængelige;

34.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at nå de strategiske målsætninger og de benchmarks, der er fastsat i henhold til den strategiske ramme for det europæiske samarbejde om undervisning og uddannelse (»ET 2020«), især for så vidt angår unge med ringe grundlæggende færdigheder og unge med tidligt frafald fra skolen;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at skabe tilstrækkelige muligheder for de unge, som har forladt uddannelsessystemet, til at genindtræde deri, og at sikre, at der stilles hensigtsmæssige overgangsmuligheder til rådighed for personer, som har fulgt erhvervsuddannelseskurser, således at de kan fortsætte på et højere uddannelsesniveau, og henstiller til dem at træffe foranstaltninger og tilbyde målrettede programmer for unge, som er kommet bagud på grund af vanskelige omstændigheder eller dårlige valg;

36.  understreger betydningen af, at unge får adgang til vejledning og rådgivning om overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet;

37.  henstiller til medlemsstaterne at sikre, at børn og unge, uanset familiens retlige status, har adgang til det offentlige uddannelsessystem, så de for hjælp til under behørig hensyntagen til deres egen kultur og sprog at opnå den nødvendige beherskelse af værtslandets sprog og dets kultur som et integrationsværktøj;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre lige adgang til uddannelse for unge uanset deres sociale oprindelse og økonomiske vilkår og at garantere lige adgang til uddannelse for forfordelte unge fra lavindkomstfamilier;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at omsætte FN's konvention om handicappedes rettigheder og gennemføre inkluderende undervisning, både inden for formel og uformel undervisning;

40.  understreger betydningen af et nyt, effektivt og vedvarende uddannelsessystem for lærere for at hjælpe unge studerende, således at de bedre kan klare udfordringerne i vort hurtigt skiftende samfund;

41.  understreger betydningen af fremme af mediekompetence;

42.  påpeger, at uddannelse spiller en grundlæggende rolle i den positive udvikling af personlige holdninger;

Beskæftigelse og iværksætterkultur

43.  er særdeles foruroliget over det øgede antal unge, der er arbejdsløse, underbeskæftigede, eller som ikke har nogen jobsikkerhed, især under den nuværende økonomiske krise; støtter kraftigt opfordringen til Det Europæiske Råd om at sikre et ungdomsperspektiv i Lissabonstrategien efter 2010 og om at støtte fortsættelsen af de initiativer, der er i overensstemmelse med de generelle mål for den europæiske ungdomspagt; går stærkt ind for forslaget om at udvikle passende foranstaltninger med sigte på unge i de genrejsningsplaner, der er indarbejdet i de økonomiske og finansielle kriseplaner;

44.  understreger, at det er særdeles nødvendigt, at målene for Europas Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse nås, og mener, at den nye sociale dagsorden EU 2020 bør gøre det muligt for EU at overvinde krisen fuldstændigt ved at arbejde hurtigere hen imod en innovativ og jobskabende økonomi; opfordrer i denne forbindelse indtrængende til, at der i den nye sociale dagsorden lægges større vægt på unge;

45.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger mod manglende jobsikkerhed og dårlige arbejdsvilkår, som unge udsættes for på arbejdsmarkedet, og aktivt gøre det lettere at forene arbejde og privat- og familieliv;

46.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage hensyn til dimensionen på tværs af generationerne i deres beskæftigelsesfremmende politikker;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme unges adgang til alle former for beskæftigelse med gode arbejdsvilkår for at undgå uheldige kombinationer mellem kvalifikationer og jobs, som medfører spild af talent; henstiller i denne forbindelse til en forbedring i kvaliteten af praktikophold såvel som praktikanters rettigheder ved at sikre, at størstedelen af praktikprogrammerne giver de unge kvalifikationer og fører til lønnede jobs;

48.  opfordrer endvidere medlemsstaterne til at tilbyde flere beskæftigelsesmuligheder og iværksætte sociale beskyttelsesprogrammer for forfordelte unge for at sikre lige muligheder for unge i randområder og i byområder samt yde særlig støtte til unge mødre;

49.  henviser til risikoen for hjerneflugt og de negative konsekvenser, en sådan vil have for de unges oprindelseslande; opfordrer medlemsstaterne til at udforske og udvikle strategier med henblik på at få de unge til at blive i lande og regioner, hvor der er en tendens til ud- og afvandring i form af f.eks. hjerneflugt, forsøg på at bygge bro over kvalifikationskløften og billig, fleksibel, ufaglært og ofte sæsonrelateret arbejdskraft;

50.  opfordrer medlemsstaterne til at eliminere de tilfælde, hvor der konstateres en indkomstforskel mellem unge mænd og unge kvinder på grundlag af køn;

51.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre retten til et anstændigt arbejde og til socialsikring i en globaliseringstid ved at skabe balance mellem fleksibilitet og sikkerhed;

52.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at opnåede sociale ydelser i fuld udstrækning kan overføres, således at den sociale beskyttelse af de unge arbejdstagere, som vælger mobilitet, ikke bringes i fare;

53.  understreger betydningen af perioder med praktisk uddannelse i virksomheder og institutioner i løbet af uddannelsestiden, hvilket måske kan lette jobsøgningen senere;

54.  foreslår, at man fremmer en iværksætterkultur blandt unge ved at forbedre kommunikationen herom, ved at støtte udviklingen af europæiske strukturer og netværk i denne henseende, og ved at tilskynde unge til at blive selvstændige og til at udnytte mikrokredit- og mikrofinansieringsværktøjer; understreger endvidere betydningen af livslang læring;

55.  fastholder, at der er brug for synergi mellem undervisningssektoren og erhvervslivet og for avancerede former for integration mellem universiteter og virksomheder;

56.  tilskynder medlemsstaterne til at støtte private initiativer for unge, bl.a. gennem nationale programmer, som supplerer EU-programmerne;

57.  henleder opmærksomheden på, at der er behov for politikker, der tager sigte på at forene arbejds- og familieliv og tilskynder unge mennesker til at stifte familie; understreger endvidere, at det er nødvendigt at sikre, at unge har en tilstrækkelig indkomst, således at de kan træffe deres beslutninger uafhængigt, herunder også beslutningen om at stifte familie;

Sundhed, velbefindende og miljø

58.  understreger, at følgerne af klimaændringer og miljøforandringer og miljøødelæggelser har negative følger for unges liv, og opfordrer til bæredygtige aktioner på dette område;

59.  opfordrer medlemsstaterne til at medtage relevante former for undervisning i forebyggelse af sundheds- og miljømæssige risici i deres læseplaner;

60.  beklager dybt, at der i samarbejdsrammen ikke henvises til forbrugerpolitik; mener, at visse helbredsproblemer kan sættes i forbindelse med fremstilling og markedsføring af usunde fødevarer;

61.  understreger behovet for at tage hensyn til unges og børns særlige sårbarhed ved udformningen af forbruger- og miljøpolitikker; understreger behovet for at sikre en høj grad af beskyttelse af unge forbrugere via aktioner som f.eks. informations- og udannelseskampagner;

62.  understreger betydningen af yderligere at bekæmpe narkotika, alkohol- og tobaksrelaterede skader og andre former for afhængighed, herunder hasardspil, især gennem forebyggelse og rehabilitering; opfordrer medlemsstaterne til at få det bedste ud af EU's handlingsplan for bekæmpelse af narkotikamisbrug og af EU's strategi om støtte til medlemsstater til bekæmpelse af alkoholbetingede skader og andre former for misbrug;

63.  minder også om, at børn og unge er udsat for en masse voldsscener i medierne; foreslår, at spørgsmålet undersøges yderligere, og at der træffes alle de nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at deres mentale sundhed lider skade som følge heraf;

64.  anbefaler, at unge vejledes i brugen af nye teknologier ved hjælp af politikker vedrørende medieuddannelse og bevidstgørelse om de farer, der er forbundet med ukritisk brug af medierne;

65.  understreger, at seksualoplysning for unge spiller en vigtig rolle med henblik på at beskytte deres helbred;

66.  henleder opmærksomheden på det konstant høje niveau, som svangerskaber blandt mindreårige ligger på, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre de unge mere bevidst om denne problematik og informere dem grundigt herom;

67.  henstiller til medlemsstaterne at sikre, at børn og unge af indvandrere, uanset familiens retlige status, har adgang til grundlæggende sundhedspleje;

68.  understreger sportens rolle som en hel række aktiviteter, der fremmer en sund livsstil hos unge og støtter teamarbejde, fairness og ansvar, såvel som den betydning, det har at informere unge om bekæmpelse af fænomenet vold på sportspladser; opfordrer til særprogrammer for unge handicappede;

69.  opfordrer medlemsstaterne til dels at tage hensyn til kønsspecifikke spørgsmål i deres bestræbelser på at tilskynde unge til at dyrke sport i al almindelighed, dels til at yde støtte til mindre populære sportsgrene;

70.  understreger, at det er vigtigt at fremme informationskampagner for unge med henblik på at bekæmpe doping og støtte ren sport;

Medindflydelse

71.  fremhæver betydningen af en løbende struktureret dialog med og høring af unge; tilskynder på det kraftigste til, at unge og ungdomsorganisationer i øget grad og på alle planer (lokalt, nationalt og internationalt) deltager i udformningen af generelle politikker og i særdeleshed ungdomspolitikken og i andre former for politik gennem en vedvarende struktureret dialog;

72.  understreger, at det er vigtigt at overveje metoderne til høring af ungdommen med henblik på at sikre, at der tages hensyn til synspunkterne blandt en bred vifte af unge; går ind for udviklingen af strukturer, hvor alle aktører kan arbejde sammen og i lige høj grad øve indflydelse på politik og beslutningstagning og stille de instrumenter til rådighed, der er nødvendige for at skabe disse strukturer;

73.  tilskynder medlemsstaterne til at inddrage ungdomsorganisationer i den politiske beslutningsprocedure, herunder på lokalt plan;

74.  understreger betydningen af repræsentative ungdomsrepræsentanter i den strukturerede dialog og henstiller, at Kommissionen hører repræsentanter for nationale ungdomsråd om de prioriterede temaer for unge;

75.  bekræfter det ofte fremførte behov for at anerkende og støtte ungdomsorganisationerne og det betydelige bidrag, de yder til den ikke-formelle uddannelse; opfordrer Kommissionen og Rådet til at tilskynde medlemsstaterne til at oprette og støtte lokale ungdomsparlamenter og -råd og iværksætte de relevante programmer i den forbindelse;

76.  understreger behovet for at inddrage flere og flere forskellige unge med henblik på at øge deres medindflydelse; går ind for at fremme medindflydelse fra en tidlig alder; slår i den forbindelse til lyd for en styrkelse af relationerne mellem skoler, ungdomsorganisationer og andre civilsamfundsorganisationer og henstiller på det kraftigste til at fremme en øget anerkendelse af ikke-formel uddannelse;

77.  foreslår, at der indføres prisuddelingsordninger for unge, der deltager aktivt i samfundet, med det overordnede formål at skabe såvel en rettigheds- som en pligtkultur;

78.  understreger, at det er nødvendigt at gøre en særlig indsats for at tilskynde unge, som bor i rand- og landområder og i områder præget af fattigdom, til at deltage aktivt i aktiviteterne i EU; beklager i så henseende, at der i samarbejdsrammerne ikke er fremsat forslag om en specifik indsats for at informere unge og især unge, der bor i afsidesliggende områder, og unge, der ikke er organiseret i politiske, sociale eller ikke-statslige organisationer, bedre om EU-programmerne; anmoder Kommissionen om et endeligt tilsagn på dette område;

79.  understreger, at det er nødvendigt at styrke bestræbelserne på at sikre en effektiv trevejsudveksling af synspunkter og information mellem de akademiske samfund, erhvervslivet og de politiske kredse på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan;

Kreativitet og kultur

80.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme adgangen til nye teknologier for at sætte unge i stand til at udnytte deres kreativitet og innovationskapacitet og skabe interesse for kultur, kunst og videnskab;

81.  er overrasket over, at Kommissionens meddelelse ikke indeholder nogen specifik omtale af kulturelle spørgsmål; tilføjer, at disse spørgsmål ikke kan koges ned til iværksætterkultur og nye teknologier;

82.  glæder sig over, at der i Rådets resolution er taget hensyn til den rolle, som sociale og kulturelle aktiviteter spiller som supplement til uddannelsessystemets og familiens roller; konstaterer, at sådanne aktiviteter også yder et vigtigt bidrag til bekæmpelsen af forskelsbehandling og ulighed og fremmer unges adgang til fritidsliv, kultur og sport;

83.  fremhæver vigtigheden af, at medlemsstaterne, når de øremærker bevillinger, støtter og anerkender ungdomskulturen, da dette har stor betydning for udviklingen af unge menneskers kreativitet;

84.  glæder sig over forslaget i Rådets resolution om at fremme specialuddannelse af unge arbejdstagere inden for kultur, nye medier og interkulturelle færdigheder;

85.  foreslår, at der i politikker, programmer og aktioner på kultur- og medieområdet indarbejdes et ungdomsperspektiv;

86.  er af den opfattelse, at kulturinstitutioner (f.eks. museer, biblioteker og teatre) bør tilskyndes til i højere grad at inddrage børn og unge;

87.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at udforme et europæisk ungdomspas, således at de unge kan få adgang til kulturinstitutioner i hele EU til meget lave priser;

Frivilligt arbejde

88.  glæder sig over Rådets beslutning om at gøre 2011 til det europæiske år for frivilligt arbejde og over foranstaltningerne i Rådets henstilling om unge volontørers mobilitet i Den Europæiske Union;

89.  er af den opfattelse, at unges frivillige arbejde bør støttes, også gennem udvidelse af programmet for europæisk volontørtjeneste, og ved at hjælpe underprivilegerede unge med at påtage sig frivilligt arbejde;

90.  mener, at der alt afhængigt af resultatet af evalueringen af den forberedende foranstaltning Amicus bør iværksættes yderligere foranstaltninger af denne art;

91.  er af den opfattelse, at frivilligt arbejde ikke bør erstatte faglig, lønnet beskæftigelse, men tilføre samfundet merværdi;

92.  slår til lyd for indførelse og gensidig anerkendelse af et europæisk volontørpas som et supplement til det eksisterende europæiske ungdomspas; mener, at et sådant pas skulle indeholde oplysninger om frivilligt arbejde udført af børn og unge og ville kunne forelægges for potentielle arbejdsgivere som dokumentation for erhvervede kvalifikationer;

Social inddragelse

93.  glæder sig over, at 2010 er gjort til det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, navnlig på baggrund af den økonomiske og finansielle krise, der har ramt de unge særlig hårdt;

94.  mener, at en rimelig fordeling mellem generationerne er en vigtig udfordring på baggrund af aldringen i befolkningen; opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til de unges og kommende generationers interesser ved udformningen af deres politikker, især i økonomiske og finansielle krisetider;

95.  understreger også behovet for at udvikle mere effektivt opsøgende programmer for marginalgrupper, som f.eks. unge indvandrere og alle mennesker med særlige behov (handicappede, unge, der skal reintegreres i samfundet efter et fængselsophold, hjemløse, løst beskæftigede, osv.);

96.  erkender, at der er et behov for at øge forståelsen for handicappede unge og opfordrer EU-institutionerne til at drage omsorg for, at handicappede unge fremover sikres fuld integration;

97.  slår endnu en gang til lyd for at sikre ligestilling mellem kvinder og mænd fra en tidlig alder og inden for alle livets områder; glæder sig derfor især over, at Rådets resolution tager sigte på at forbedre børnepasningsmulighederne og fremme delt ansvar mellem forældre for at gøre det lettere for både unge kvinder og unge mænd at skabe balance mellem arbejde og privatliv;

98.  understreger, at det er nødvendigt at gøre det klart for børn og unge, at forskelsbehandling af enhver art og på ethvert område er uacceptabel, og opfordrer til at gribe ind over for enhver form for ekstremisme;

99.  anbefaler de enkelte medlemsstater at prioritere det højt at sørge for, at ingen unge mindreårige kommer til at befinde sig i en situation uden social omsorg;

100.  understreger betydningen af e-integration i et digitalt miljø; tilskynder medlemsstaterne til som led i deres formelle og ikke-formelle uddannelsessystemer at udvikle strukturer, som sikrer adgang til information, uddannelse og kultur og forbedrer de unges mediekompetencer;

Unge og verden

101.  henstiller, at der ydes direkte udviklingsstøtte til foranstaltninger til fordel for unge og til bekæmpelse af narkotikamisbrug og -handel i udviklingslande;

102.  går ind for fremme af aktiviteter af almen interesse, der kan bibringe de unge ansvarsfølelse, f.eks. frivilligt arbejde i forbindelse med klimaforandringer, udvikling eller humanitær bistand; glæder sig i så henseende over de muligheder, som oprettelsen af et frivilligt europæisk humanitært hjælpekorps vil give de unge, for at deltage i EU's humanitære arbejde, og opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at de unge informeres fuldt ud om dets eksistens;

103.  tilskynder Kommissionen til yderligere at undersøge muligheden for at udbygge de internationale samarbejdsaktiviteter inden for frivilligt arbejde blandt unge;

104.  anmoder medlemsstaterne om at arbejde for udvekslings- og venskabsordninger med tredjelande og lokalsamfund for at fremme den interkulturelle dialog og tilskynde de unge til at iværksætte fællesprojekter;

105.  slår til lyd for en forbedring og mere udbredt gennemførelse af Erasmus Mundus-programmet;

o
o   o

106.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) KOM(2009)0200. (2) SEK(2009)0549. (3) EUT C 311 af 19.12.2009, s. 1. (4) EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2. (5) 9169/09. (6) EUT C 319 af 13.12.2008, s. 8. (7) 15658/09. (8) EUT C 292 af 24.11.2005, s. 5. (9) 11517/08. (10) SOC/349. (11) DCE/2008/2193. (12) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0066.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. maj 2010 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af direktiv 86/613/EØF (17279/3/2009 - C7-0075/2010 - 2008/0192(COD))

P7_TA(2010)0167 A7-0146/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (17279/3/2009 - C7-0075/2010),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0636),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 141, stk. 3, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0341/2008),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, og artikel 157, stk.3, i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 66,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0146/2010),

1.  vedtager nedenstående holdning ved andenbehandling;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 18. maj 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/.../EU om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2010/41/EU).

(1) Vedtagne tekster af 6.5.2009, P6_TA(2009)0364. (2) EUT C 228 af 22.9.2009, s. 107.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. maj 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betegnelser for tekstilprodukter og tilknyttet mærkning heraf (KOM(2009)0031 - C6-0048/2009 - 2009/0006(COD))

P7_TA(2010)0168 A7-0122/2010

(Almindelig lovgivningsmæssig procedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0031),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0048/2009),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 16. december 2009 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0122/2010),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. maj 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2010 om betegnelser for tekstilprodukter og tilknyttet mærkning heraf og om ophævelse af Rådets direktiv 73/44/EØF, direktiv 96/73/EF og direktiv 2008/121/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Rådets direktiv 73/44/EØF af 26. februar 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kvantitativ analyse af ternære tekstilfiberblandinger(4), Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/73/EF af 16. december 1996 om visse metoder til kvantitativ analyse af binære tekstilfiberblandinger(5) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/121/EF af 14. januar 2009 om betegnelser for tekstilprodukter (omarbejdning)(6), er ændret adskillige gange. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør disse direktiver af klarhedshensyn erstattes af én enkelt tekst.

(2)  EU-lovgivningen om betegnelser for tekstilprodukter og tilknyttet mærkning heraf har et indhold af meget teknisk karakter med detaljerede tekniske bestemmelser, som skal opdateres regelmæssigt. Med henblik på at undgå, at medlemsstaterne er nødt til at gennemføre de tekniske ændringer i national ret, og dermed reducere de administrative byrder for de nationale myndigheder samt muliggøre hurtigere vedtagelse af nye tekstilfiberbetegnelser, som kan tages i anvendelse samtidigt i hele Unionen, forekommer en forordning at være det mest hensigtsmæssige retlige instrument til forenkling af de retlige rammer.

(3)  Med henblik på at fjerne mulige hindringer for det indre markeds funktion forårsaget af divergerende bestemmelser i medlemsstaterne med hensyn til betegnelser for tekstilprodukter og disses sammensætning og mærkning bør betegnelserne for tekstilfibre samt angivelserne på etiketter og mærker samt i dokumenter, som ledsager tekstilprodukterne på de forskellige trin af produktionen, forarbejdningen og distributionen, harmoniseres.

(4)  Det er hensigtsmæssigt at fastsætte regler, der gør det muligt for producenterne at anmode om optagelse af en ny tekstilfiberbetegnelse på listen over tilladte tekstilfiberbetegnelser.

(5)  Det vil også være nødvendigt at medtage produkter, der ikke udelukkende består af tekstiler, såfremt tekstiler udgør en væsentlig bestanddel af produktet, eller de ved særlige angivelser fremhæves af de erhvervsdrivende.

(6)  Den tolerance med hensyn til »fremmede fibre«, som ikke skal anføres på etiketterne, bør gælde for såvel rene produkter som blandinger.

(7)  Mærkning af produkters sammensætning bør være obligatorisk med henblik på sikring af korrekt information på ensartet grundlag til alle EU-forbrugere. Hvad angår de produkter, for hvilke det teknisk er vanskeligt at præcisere sammensætningen på fremstillingstidspunktet, bør det være muligt kun at anføre de på dette tidspunkt kendte fibre på etiketten, forudsat at de udgør en vis procentdel af det færdige produkt.

(8)  For at undgå forskelle med hensyn til praksis i medlemsstaterne er det nødvendigt at fastsætte de særlige metoder for mærkning af visse tekstilprodukter bestående af to eller flere dele samt af de komponenter i tekstilprodukterne, som ikke kommer i betragtning ved mærkning og analyse.

(9)  Tekstilprodukter, for hvilke kun fælles mærkning er påkrævet, og tekstilprodukter, der sælges metervis eller afskåret, bør gøres tilgængelige på markedet på en sådan måde, at forbrugeren reelt kan gøre sig bekendt med angivelserne på den fælles emballage eller på rullen.

(10)  Der bør fastsættes visse betingelser for benyttelsen af benævnelser eller betegnelser, der nyder særlig anseelse hos brugeren eller forbrugeren. Med henblik på informationen til brugere og forbrugere er det hensigtsmæssigt, at tekstilfiberbetegnelserne er relateret til fibrenes egenskaber.

(11)  Markedsovervågningen i medlemsstaterne af produkter i henhold til anvendelsesområdet for denne forordning er omfattet af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed(7)og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter(8).

(12)  Det er nødvendigt at fastsætte metoder til prøveudtagning og analyse af tekstilprodukter for at udelukke enhver mulighed for anfægtelse af de anvendte metoder. Ved den officielle kontrol i medlemsstaterne bør de metoder, der anvendes til bestemmelse af fibersammensætningen for tekstilprodukter af binære og ternære fiberblandinger, være ensartede både med hensyn til forbehandling af prøver og med hensyn til den kvantitative analyse; derfor bør denne forordning fastsætte ensartede analysemetoder for størsteparten af de på markedet forekommende tekstilprodukter, der er sammensat af binære og ternære blandinger. For imidlertid at forenkle denne forordning og tilpasse disse ensartede metoder til den tekniske udvikling bør de i denne forordning fastsatte metoder gøres til europæiske standarder. I dette øjemed bør Kommissionen træffe foranstaltninger med henblik på fra den nuværende ordning, hvor metoderne er beskrevet i denne forordning, at gå over til en europæisk standardbaseret ordning.

(13)  Med hensyn til fiberblandinger, for hvilke der ikke findes nogen ensartet analysemetode på EU-plan, bør det tillades det laboratorium, der har til opgave at foretage kontrollen, at bestemme sammensætningen af disse blandinger ▌, idet der i analyserapporten gives oplysninger om det opnåede resultat, den anvendte metode og dennes nøjagtighed ▌.

(14)  Denne forordning bør fastsætte de vedtagne satser, der skal anvendes på den vandfri masse af hver fiber ved den analysemæssige bestemmelse af tekstilprodukters fibersammensætning; den bør fastsætte to forskellige vedtagne satser for beregningen af sammensætningen af kartede eller kæmmede varer, som indeholder uld og/eller dyrehår. Da det ikke altid er muligt at afgøre, om varer er fremstillet ved kartning eller kæmning, kan der fremkomme afvigende resultater ved anvendelsen af tolerancerne under overensstemmelseskontrol af sådanne varer i Unionen. Det bør derfor tillades laboratorierne at anvende en vedtagen enhedssats i de tilfælde, hvor der er tvivl.

(15)  Der bør fastsættes regler for produkter, der er undtaget fra de almindelige mærkningskrav i denne forordning, herunder engangsartikler og produkter for hvilke kun en fælles mærkning er påkrævet.

(16)  Det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte en procedure, herunder særlige krav, der bør følges af producenter eller enhver person, der handler på deres vegne, der indgiver ansøgning om tilføjelse af nye fiberbetegnelser til det harmoniserede skema over tekstilfiberbetegnelser i bilag I.

▌

(17)  For at sikre, at målene i denne forordning nås, samtidig med at der holdes trit med den tekniske udvikling, bør Kommissionen have beføjelse til i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Union at vedtage delegerede retsakter, der har til formål at udbygge eller ændre ikke-væsentlige bestemmelser i bilag I, II, IV, V, VI, VII, VIII og IX til denne forordning.

(18)  I sin beslutning af 25. november 2009 om oprindelsesmærkning(9)understregede Europa-Parlamentet, at forbrugerbeskyttelse forudsætter gennemsigtige og sammenhængende bestemmelser vedrørende handel, herunder angivelse af oprindelse. Formålet med disse angivelser skulle være at gøre det muligt for forbrugerne fuldt ud at kende til den præcise oprindelse af de produkter, de køber, således at de beskyttes mod svigagtige, unøjagtige eller misvisende påstande vedrørende deres oprindelse. Der bør med dette for øje fastlægges harmoniserede regler for så vidt angår tekstilprodukter. Hvad angår importerede produkter bør disse regler tage form af obligatoriske mærkningskrav. Hvad angår produkter, for hvilke der ikke gælder obligatorisk oprindelsesmærkning på EU-plan, bør der fastlægges regler til sikring af, at eventuelle oprindelsesangivelser ikke er falske eller misvisende.

(19)  Oprindelsesmærkningen, der er fastsat i denne forordning med særlig henblik på sektoren for tekstilprodukter, berører ikke de igangværende drøftelser om en generelt anvendelig ordning for oprindelsesmærkning af produkter importeret fra tredjelande, der skal etableres som en del af Unionens fælles handelspolitik.

(20)  Da målet for den påtænkte foranstaltning, nemlig vedtagelsen af ensartede regler for anvendelsen af betegnelser for tekstilprodukter og tilknyttet mærkning heraf, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af foranstaltningens omfang bedre kan nås på Unionsplan, kan Unionen derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(21)  For at forbrugere kan foretage informerede valg, bør de, når de køber et tekstilprodukt, vide, om produktet indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse. Det er derfor vigtigt at angive tilstedeværelsen af materiale fra dyr på etiketten.

(22)  Denne forordning er begrænset til reglerne om harmonisering af tekstilfiberbetegnelser og mærkning af fibersammensætningen af tekstilprodukter. For at fjerne eventuelle hindringer for et velfungerende indre marked som følge af afvigende bestemmelser eller praksis i medlemsstaterne og for at holde trit med udviklingen af elektronisk handel og fremtidige udfordringer på markedet for tekstilprodukter bør harmoniseringen eller standardiseringen af andre aspekter af tekstilmærkning undersøges. Med dette for øje bør Kommissionen forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om eventuelle nye mærkningskrav, der skal indføres på EU-plan med henblik på at fremme tekstilprodukters frie bevægelighed på det indre marked og opnå en grad af forbrugerbeskyttelse i hele Unionen. Rapporten bør navnlig undersøge forbrugernes holdninger med hensyn til mængden af oplysninger, der skal fremgå af tekstilprodukternes mærkning, og hvilke andre midler end mærkning, der kan benyttes til at give forbrugerne yderligere oplysninger. Rapporten udarbejdes på grundlag af en omfattende høring af alle interessenter, forbrugerundersøgelser og en grundig cost-benefit-analyse og bør, hvor det er relevant, ledsages af forslag til retsakter. Rapporten bør navnlig undersøge merværdien for forbrugeren af eventuelle mærkningskrav vedrørende tekstilprodukternes pleje, størrelse, farlige stoffer, brændbarhed og resultater på miljøområdet, anvendelsen af sproguafhængige symboler til identifikation af de tekstilfibre, social og elektronisk mærkning samt indførelsen af et identifikationsnummer på etiketten, således at man på eget initiativ kan finde yderligere oplysninger, navnlig via internettet, om produkternes egenskaber.

(23)  Direktiv 73/44/EØF, 96/73/EF og 2008/121/EF bør ophæves -

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der regler for anvendelsen af tekstilfiberbetegnelser, mærkning af tekstilprodukter og bestemmelse af tekstilprodukters fibersammensætning ved hjælp af ensartede metoder for kvantitativ analyse, med henblik på at forbedre deres frie bevægelighed på det indre marked og give nøjagtige oplysninger til forbrugerne.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  Denne forordning finder anvendelse på tekstilprodukter.

2.  Bestemmelserne i denne forordning skal ikke anvendes ▌ på tekstilprodukter, der:

Artikel 3

Definitioner

1.  I denne forordning forstås ved:

2.  De definitioner af »gøre tilgængelig på markedet«, »bringe i omsætning«, »fabrikant«, »bemyndiget repræsentant«, »importør«, »distributør«, »erhvervsdrivende«, »harmoniseret standard«, »markedsovervågning« og »markedsovervågningsmyndighed«, der er fastsat i forordning (EF) nr. 765/2008, finder anvendelse i denne forordning.

Artikel 4

Generelle bestemmelser

1.  Tekstilprodukter gøres kun tilgængelige på markedet, hvis de er mærket eller ledsaget af handelsdokumenter i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.

2.  Medmindre andet er fastsat i denne forordning , finder de i hver enkelt medlemsstat og i Unionen gældende bestemmelser om beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret, om angivelse af købs- eller oprindelsessted og om bekæmpelse af illoyal konkurrence fortsat anvendelse på tekstilprodukter.

Kapitel 2

Betegnelser for tekstilfibre og tilknyttede mærkningskrav

Artikel 5

Betegnelser for tekstilfibre

1.  Kun de tekstilfiberbetegnelser, der er opført i bilag I, anvendes til at angive tekstilprodukters fibersammensætning.

2.  De i bilag I anførte betegnelser kan kun anvendes for fibre, hvis art svarer til beskrivelsen i dette bilag.

Disse betegnelser må ikke anvendes om andre fibre, hverken isoleret, som rod i en sammensætning eller som adjektiv.

Det er ikke tilladt at anvende betegnelsen »silke« til angivelse af formen eller den særlige karakter af tekstilfibre som endeløse filamenter.

Artikel 6

Ansøgninger om tilføjelse af nye tekstilfiberbetegnelser

Enhver producent eller enhver person, der handler på dennes vegne, kan ansøge Kommissionen om tilføjelse af en ny tekstilfiberbetegnelse til listen i bilag I.

Ansøgningen skal indeholde et teknisk dossier udarbejdet i overensstemmelse med bilag II.

Artikel 7

Rene produkter

1.  Kun tekstilprodukter, der udelukkende er fremstillet af samme fiber, kan betegnes som »100 % rene«, »ren«, eller »hel-«.

Denne eller lignende betegnelser anvendes ikke om andre produkter.

2.  Et tekstilprodukt kan betragtes som udelukkende sammensat af samme fiber, hvis det indeholder højst 2 vægtprocent fremmede fibre, for så vidt denne kvantitet er berettiget som værende teknisk uundgåelig ved god fremstillingspraksis og ikke er resultatet af en systematisk tilføjelse.

Under samme omstændigheder kan et tekstilprodukt, der har gennemgået en strøggarnsproces (kartegarnsproces), betragtes som sammensat af samme fiber, hvis det indeholder højst 5 vægtprocent fremmede fibre.

Artikel 8

Uldprodukter

1.  Et uldprodukt må mærkes med en af de betegnelser, der er nævnt i bilag III, når det udelukkende består af en uldfiber, der aldrig har været indarbejdet i et færdigt produkt, som hverken har været underkastet en anden spinde- og/eller filtningsproces end den i fremstillingen af tekstilproduktet nødvendige, eller har været udsat for en fiberbeskadigende behandling eller benyttelse.

2.  Uanset stk. 1 kan betegnelserne i bilag III anvendes for den i en fiberblanding indeholdte uld, når alle nedenstående betingelser er opfyldt:

Den fuldstændige procentvise sammensætning af en sådan blanding skal angives.

3.  Andelen af fremmede fibre i produkter, der er omfattet af stk. 1 og 2, herunder uldprodukter, der har undergået en strøggarnsproces (kartegarnsproces), er begrænset til 0,3 procent af deres samlede vægt og skal være berettiget som værende teknisk uundgåelig ved god fremstillingspraksis.

Artikel 9

Multitekstilfiberprodukter

1.  Tekstilprodukter mærkes med betegnelsen og vægtprocenten for alle indeholdte fibre i rækkefølge efter faldende vægt.

2.  Som en undtagelse fra stk. 1 og med forbehold af artikel 7, stk. 2, kan fibre, der enkeltvis udgør indtil 3 % af tekstilproduktets samlede vægt, eller fibre, der tilsammen udgør indtil 10 % af den samlede vægt, betegnes som »øvrige fibre« efterfulgt af deres samlede vægtprocent, forudsat at det er vanskeligt at anføre disse på fremstillingstidspunktet.

3.  Produkter med en kæde af ren bomuld og skud af ren hør, i hvilke hørrens procentvise andel udgør mindst 40 % af den samlede vægt af det afslettede væv, kan betegnes som »halvlinned«, og i så fald skal angivelsen af sammensætningen »kæde ren bomuld ‐ skud ren hør« tilføjes.

4.  Med forbehold af artikel 5, stk. 1, kan udtrykkene »forskellige fibre« eller »ubestemt tekstilsammensætning« ▌ anvendes i mærkningen for ethvert produkt, hvis sammensætning vanskeligt kan præciseres på fremstillingstidspunktet.

5.  Som en undtagelse fra stk. 1 kan en fiber, der ikke er opført i bilag I, betegnes som »øvrige fibre« efterfulgt af dens samlede vægtprocent, forudsat at der er indgivet en ansøgning om opførelse af en sådan fiber i bilag I i overensstemmelse med artikel 6.

Artikel 10

Dekorative fibre og antistatiske fibre

Synlige, isolerbare fibre, med hvilke en rent dekorativ virkning skal opnås, og som ikke overstiger 7 % af det færdige produkts vægt, behøver ikke nævnes i de i artikel 7 og 9 omhandlede procentvise sammensætninger.

Det samme gælder for metalliske fibre og andre fibre, der anvendes med henblik på at opnå en antistatisk virkning, og som ikke overstiger 2 % af det færdige produkts vægt.

Ved de i artikel 9, stk. 3, nævnte produkter skal disse procenter beregnes særskilt på grundlag af vægten af skud og vægten af kæde.

Artikel 11

Materiale fra dyr

1.  Hvis et tekstilprodukt indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse, forsynes det med en etiket, hvoraf det fremgår, at sådanne dele er fremstillet af materiale fra dyr. Mærkningen må ikke være misvisende og skal fremgå på en sådan måde, at forbrugeren let kan se, hvilken del af produktet der er omfattet af angivelserne på etiketten.

2.  Medlemsstaterne underretter senest den ...(10) og derefter hver gang, en ny udvikling gør det påkrævet, Kommissionen om, hvilke analysemetoder de anvender til at identificere materiale fra dyr.

3.  Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 24, 25 og 26 delegerede retsakter, hvori den fastlægger de nærmere bestemmelser for den nøjagtige udformning af og indholdet i den mærkning, som de i stk. 1 omhandlede tekstilprodukter skal forsynes med, og fastsætter de analysemetoder, der skal benyttes til at identificere materiale fra dyr.

Artikel 12

▌ Mærkning

1.  Tekstilprodukter skal ▌ mærkes, når de gøres tilgængelige på markedet.

Mærkningen skal være let tilgængelig, synlig og forsvarligt fastgjort til tekstilproduktet. Den skal være læsbar i hele produktets normale brugsperiode. Mærkningen og den måde, hvorpå den er anbragt, skal være udført, således at ubehag for forbrugeren, når produktet bæres, minimeres.

Mærkningen kan dog erstattes eller suppleres af ledsagende handelsdokumenter, når varerne leveres til erhvervsdrivende i forsyningskæden, eller når de leveres ifølge bestilling fra en ordregivende myndighed som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter(11).

De i artikel 5, 7, 8 og 9 anførte betegnelser og angivelser skal tydeligt angives i sådanne ledsagende handelsdokumenter.

Forkortelser må ikke anvendes, med undtagelse af en hulkortkode, eller når de er defineret i internationalt anerkendte standarder, forudsat at betydningen af forkortelsen oplyses i samme handelsdokument.

2.  Når et tekstilprodukt bringes i omsætning, sikrer producenten, eller, hvis producenten ikke er etableret i Unionen, importøren tilvejebringelsen af etiketten og de heri anførte oplysninger.

Når et tekstilprodukt gøres tilgængeligt på markedet, sikrer distributøren, ▌at det er mærket med den ved denne forordning fastsatte mærkning.

En distributør skal betragtes som en producent i henhold til denne forordning, når den pågældende gør et produkt tilgængeligt på markedet under sit eget navn eller varemærke, fastgør etiketten eller ændrer indholdet af etiketten.

De i stk. 1 og stk. 2 omhandlede erhvervsdrivende sikrer, at oplysninger, der gives, når tekstilprodukter gøres tilgængelige på markedet, ikke kan give anledning til forveksling med de ved denne forordning fastsatte betegnelser og angivelser.

Artikel 13

Anvendelse af betegnelser og angivelser

▌

1.  Når et tekstilprodukt gøres tilgængeligt på markedet, skal de i artikel 5, 7, 8 og 9 nævnte betegnelser og fibersammensætning i kataloger og brochurer, på emballage ▌ og mærkning angives på en måde, der er let tilgængelig, synlig og let læselig og med ensartet bogstav- og talstørrelse, stil og skrifttype. Disse oplysninger skal være klart synlige for forbrugeren før købet, herunder i de tilfælde hvor købet er foretaget elektronisk.

2.  Varemærker og firmanavne kan angives umiddelbart før eller efter de i artikel 5, 7, 8 og 9 nævnte betegnelser og angivelser.

Hvis et varemærke eller en firmabetegnelse isoleret, som adjektiv eller som rod i en sammensætning indeholder en af de i bilag I anførte betegnelser eller en dermed forvekslelig betegnelse, skal disse varemærker eller betegnelser angives umiddelbart før eller efter de i artikel 5, 7, 8 og 9 fastsatte betegnelser og angivelser.

Andre oplysninger skal altid anføres separat.

3.  Mærkningen skal foreligge på et hvilket som helst officielt EU-sprog, som er let at forstå for de endelige forbrugere i den medlemsstat, hvor tekstilprodukterne er gjort tilgængelige. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan tekstilfiberbetegnelserne erstattes af, eller kombineres med, forståelige sproguafhængige symboler.

For spoler, små vindsler, fed, nøgler og alle andre små enheder af sy-, stoppe- og broderegarn finder stk. 1 anvendelse på fælles mærkning, jf. artikel 16, stk. 3. Hvis sådanne produkter sælges stykvis til den endelige bruger, kan de mærkes på et hvilket som helst af de officielle EU-sprog, forudsat at de også har en fælles mærkning. I givet fald kan tekstilfiberbetegnelserne erstattes af eller kombineres med forståelige sproguafhængige symboler.

Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 24, 25 og 26 delegerede retsakter, hvori den fastlægger de nærmere betingelser for anvendelsen af de i dette stykke omhandlede symboler.

Artikel 14

Multikomponenttekstilprodukter

1.  Ethvert tekstilprodukt, der består af to eller flere komponenter, skal forsynes med en etiket, der angiver fiberindholdet for hver af disse komponenter.

Denne mærkning er ikke nødvendig for komponenter, der udgør mindre end 30 % af den samlede vægt af produktet fraregnet det synlige forstof.

2.  To eller flere tekstilprodukter med samme fiberindhold, som sædvanligvis danner et samlet hele, behøver kun at forsynes med en etiket.

Artikel 15

Særlige bestemmelser

Fibersammensætningen af produkter opført i bilag IV angives i henhold til de i dette bilag angivne regler.

Artikel 16

Undtagelser

1.  Uanset bestemmelserne i artikel 12, 13 og 14 finder de i stk. 2, 3 og 4 fastsatte regler i nærværende artikel anvendelse.

Under alle omstændigheder skal de i stk. 3 og 4 nævnte produkter gøres tilgængelige på markedet på en sådan måde, at den endelige forbruger fuldt ud kan gøre sig bekendt med sammensætningen af de pågældende produkter.

2.  Angivelse af tekstilfiberbetegnelser eller fibersammensætning på de i bilag V opførte tekstilprodukters etiketter eller mærkning er ikke påkrævet.

Hvis et varemærke eller en firmabetegnelse isoleret, som adjektiv eller som rod i en sammensætning indeholder en af de i bilag I anførte betegnelser eller en dermed forvekslelig betegnelse, finder artikel 12, 13 og 14 anvendelse.

3.  De i bilag VI nævnte tekstilprodukter kan gøres tilgængelige på markedet med en fælles mærkning, såfremt de er af samme art og samme sammensætning.

4.  Sammensætningen af tekstilprodukter, der sælges i metermål, kan angives på det stykke eller den rulle, der gøres tilgængelig på markedet.

Kapitel 3

Markedsovervågning
▌

Artikel 17

Markedstilsynsforanstaltninger

1.  Markedsovervågningsmyndighederne foretager kontrol af overensstemmelsen af tekstilprodukters sammensætning med de angivelser vedrørende sammensætningen af disse produkter, der er foreskrevet i denne forordning.

2.  Med henblik på at bestemme tekstilprodukters fibersammensætning gennemføres de i stk. 1 nævnte foranstaltninger ▌i overensstemmelse med de metoder eller harmoniserede standarder, der er anført i bilag VIII.

Med henblik herpå bestemmes de i artikel 7, 8 og 9 omhandlede fiberprocenter ved på hver enkelt fibers tørvægt at anvende den dertil svarende vedtagne sats, som er anført i bilag IX, efter forudgående fradrag af de i bilag VII nævnte komponenter.

Når de i artikel 7, 8 og 9 omhandlede fiberprocenter skal bestemmes, tages der ikke hensyn til de i bilag VII nævnte komponenter.

3.  Det laboratorium, som medlemsstaternes myndigheder har akkrediteret og godkendt til ▌at kontrollere tekstilblandinger, for hvilke der ikke findes nogen ensartet analysemetode på EU-plan, bestemmer fibersammensætningen af disse blandinger ▌ og giver i analyserapporten oplysning om det opnåede resultat, den anvendte metode og dennes nøjagtighed ▌.

Artikel 18

Tolerancer

1.  Med henblik på at bestemme sammensætningen af tekstilprodukter bestemt til den endelige forbruger anvendes de i stk. 2, 3 og 4 fastsatte tolerancer.

2.  Fremmede fibre i sammensætningen, som i henhold til artikel 9 skal angives, behøves ikke angivet, hvis den procentvise andel af disse fibre er under følgende værdier:

Litra b) i dette stykke berører ikke anvendelsen af artikel 8, stk. 3.

3.  Der tillades en fremstillingstolerance på 3 % mellem de anførte fiberprocenter, der skal angives i henhold til artikel 9, og de procentandele, der fremkommer ved analyse i overensstemmelse med artikel 17, i forhold til den samlede vægt af de på etiketten anførte fibre. Disse tolerancer anvendes på:

Ved analysen beregnes disse tolerancer særskilt. Den samlede vægt, der skal anvendes ved beregning af den i dette stykke nævnte tolerance, er den samlede vægt af fibrene i det færdige produkt, bortset fra eventuelt konstaterede fremmede fibre, der tolereres i medfør af stk. 2.

Sammenlægning af de i stk. 2 og 3 omhandlede tolerancer er kun tilladt, såfremt de ved analysen eventuelt konstaterede fremmede fibre, der tolereres i medfør af stk. 2, viser sig at være af samme kemiske art som en eller flere af de fibre, der er anført på etiketten.

4.  For særlige produkter, hvis fremstillingsteknik nødvendiggør større tolerancer end dem, der er anført i stk. 2 og 3, kan der ved den i artikel 17, stk. 1, omhandlede kontrol af overensstemmelsen kun tillades større tolerancer i ganske særlige tilfælde, og såfremt der fra producenten foreligger tilstrækkelig begrundelse herfor.

Producenten fremsætter anmodning herom med tilstrækkelig begrundelse og dokumentation for særlige fremstillingsforhold.

Kapitel 4

Angivelse af tekstilprodukters oprindelse

Artikel 19

Angivelse af oprindelse for tekstilprodukter importeret fra tredjelande

1.  I denne artikel refererer termen »oprindelse« til ikke-præferenceoprindelse i overensstemmelse med artikel 35 og 36 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks)(12).

2.  Import af tekstilprodukter fra tredjelande og det at bringe dem i omsætning på markedet, med undtagelse af produkter med oprindelse i Tyrkiet og de kontraherende parter i EØS-aftalen, er underkastet kravet om oprindelsesmærkning i henhold til de i denne artikel fastsatte betingelser.

3.  Tekstilprodukters oprindelsesland anføres på produkternes etiket. Er produkterne emballeret, angives oprindelseslandet særskilt på emballagen. Angivelse af oprindelseslandet må ikke erstattes af en tilsvarende angivelse på de ledsagende handelsdokumenter.

4.  Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 24, 25 og 26 vedtage delegerede retsakter med det formål at fastlægge, i hvilke tilfælde anførelse af oprindelseslandet på emballagen accepteres i stedet for mærkning af selve produkterne. Dette kan navnlig forholde sig sådan i tilfælde, hvor produkterne normalt når frem til den endelige forbruger eller bruger i deres normale emballage.

5.  Ordene »made in« sammen med navnet på oprindelseslandet angiver tekstilprodukters oprindelse. Mærkningen kan foretages på et hvilket som helst officielt EU-sprog, som er let at forstå for den endelige forbruger i den medlemsstat, hvor tekstilprodukterne skal gøres tilgængelige på markedet.

6.  Oprindelsesmærkning skal foretages med let læselige typer, der ikke kan slettes, være synlig i forbindelse med normal håndtering, klart adskilt fra anden information og være udformet på en sådan måde, at den hverken er misvisende eller kan forventes give et forkert indtryk for så vidt angår produktets oprindelse.

7.  Tekstilprodukter skal være forsynet med den påkrævede mærkning i importøjeblikket. En sådan mærkning må ikke fjernes eller pilles ved, førend produkterne er blevet solgt til den endelige forbruger eller bruger.

Artikel 20

Angivelse af oprindelseslandet for andre tekstilprodukter

1.  I tilfælde, hvor oprindelseslandet for andre tekstilprodukter end de i artikel 19 omhandlede er angivet på etiketten, er en sådan angivelse underkastet de i denne artikel fastsatte betingelser.

2.  Et tekstilprodukt anses for at have sin oprindelse i det land, hvor det har gennemgået mindst to af følgende produktionstrin:

3.  Et tekstilprodukt kan ikke på mærkningen beskrives som havende sin fulde oprindelse i et land, medmindre det har gennemgået samtlige de i stk. 2 omhandlede produktionstrin i dette land.

4.  Ordene »made in« sammen med navnet på oprindelseslandet angiver et tekstilprodukts oprindelse. Mærkningen kan foretages på et hvilket som helst officielt EU-sprog, som er let at forstå for den endelige forbruger i den medlemsstat, hvor tekstilproduktet skal gøres tilgængeligt på markedet.

5.  Oprindelsesmærkningen skal foretages med let læselige typer, der ikke kan slettes, være synlig i forbindelse med normal håndtering, klart adskilt fra anden information og være udformet på en sådan måde, at den hverken er misvisende eller kan forventes at give et forkert indtryk for så vidt angår produktets oprindelse.

Artikel 21

Delegerede retsakter

Artikel 22

Fælles bestemmelser

1.  De i artikel 19 omhandlede tekstilprodukter anses for ikke at overholde kravene i denne forordning, hvis:

2.  Andre tekstilprodukter end de i artikel 19 omhandlede anses for ikke at overholde kravene i denne forordning, hvis:

3.  Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 24, 25 og 26 vedtage delegerede retsakter i forbindelse med erklæringer og ledsagedokumenter, der kan accepteres som bevis for overholdelse af denne forordning.

4.  Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse bestemmelser senest ...(13) og giver straks meddelelse om eventuelle senere ændringer af disse.

5.  I tilfælde, hvor produkter ikke overholder bestemmelserne i denne forordning, vedtager medlemsstaterne desuden de fornødne foranstaltninger til sikring af, at produkternes ejer eller enhver anden person med ansvar for dem mærker produkterne i overensstemmelse med denne forordning og for egen regning.

6.  Hvor det er nødvendigt af hensyn til den effektive anvendelse af denne forordning, kan de kompetente myndigheder udveksle data indsamlet i forbindelse med deres kontrol med overholdelsen af denne forordning, herunder med myndigheder og andre personer eller organisationer, som medlemsstaterne har tillagt beføjelser i medfør af artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked(14).

Kapitel 5

Afsluttende bestemmelser

Artikel 23

Tilpasning til den tekniske udvikling

▌ Ændringer til bilag I, II, IV, V, VI, VII, VIII og IX, der er nødvendige med henblik på tilpasning af disse bilag til den tekniske udvikling, vedtages af Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 og med forbehold af betingelserne i artikel 25 og 26.

Artikel 24

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 11, 13, 19, 21, 22 og 23 for en periode på fem år efter ...(15). Kommissionen aflægger en rapport om de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af perioden på fem år. Rapporten ledsages om nødvendigt af et forslag til retsakt om udvidelse af delegeringens varighed.

2.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

Artikel 25

Tilbagekaldelse af delegationen

Den i artikel 11, 13, 19, 21, 22 og 23 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

Artikel 26

Indsigelser mod delegerede retsakter

1.  Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod den delegerede retsakt inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen.

Fristen forlænges med to måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.  Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af den i stk. 1, nævnte frist gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, eller har både Europa-Parlamentet og Rådet oplyst, at de ikke har til hensigt at gøre indsigelse, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri.

▌

Artikel 27

Indberetning af oplysninger

Senest ...(16) forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne forordning med særlig vægt på ansøgninger om og vedtagelse af nye tekstilfiberbetegnelser og forelægger, hvor det er berettiget, et forslag til retsakt.

Artikel 28

Evaluering

1.  Senest ...(17)* forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om eventuelle nye mærkningskrav, der skal indføres på EU-plan med henblik på at give forbrugerne nøjagtige, relevante, forståelige og sammenlignelige oplysninger om tekstilprodukters beskaffenhed. Rapporten udarbejdes på grundlag af en omfattende høring af alle berørte parter, forbrugerundersøgelser og en grundig cost-benefit-analyse, og ledsages, hvor det relevant, af forslag til retsakter. Rapporten skal bl.a. undersøge følgende:

2.  Senest ...(18) gennemfører Kommissionen en undersøgelse med henblik på at vurdere, om stoffer, der anvendes til fremstilling og forarbejdning af tekstilprodukter, kan udgøre en risiko for menneskers sundhed. Denne undersøgelse skal navnlig vurdere, om der er en årsagssammenhæng mellem allergiske reaktioner og syntetiske fibre, farvestoffer, biocider, imprægneringsmidler eller nanopartikler, der anvendes i tekstilprodukter. Undersøgelsen baseres på videnskabelige beviser og tager højde for resultaterne af markedsovervågningsaktiviteterne. På grundlag af undersøgelsen forelægger Kommissionen, hvor det er berettiget, forslag til retsakter med henblik på at forbyde eller begrænse anvendelsen af potentielt farlige stoffer i tekstilprodukter, i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning.

Artikel 29

Overgangsbestemmelse

Tekstilprodukter, som overholder bestemmelserne i direktiv 2008/121/EF og blev bragt i omsætning inden ...(19), kan fortsat bringes i omsætning indtil ...(20)*

Artikel 30

Ophævelse

Direktiv 73/44/EØF, 96/73/EF og 2008/121/EF ophæves med virkning fra ...(21)**.

Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag X.

Artikel 31

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den

På Europa-Parlamentets vegnePå Rådets vegne

FormandFormand

BILAG I

SKEMA OVER TEKSTILFIBRE

Tabel 1

Tabel 2

BILAG II

MINIMUMSKRAV TIL DET TEKNISKE DOSSIER, DER LEDSAGER ANSØGNINGER VEDRØRENDE NYE TEKSTILFIBERBETEGNELSER

(Artikel 6)

Det navn, der foreslås, skal være relateret til den kemiske sammensætning og om nødvendigt indeholde information om fibrenes egenskaber. Det foreslåede navn må ikke være behæftet med rettigheder og ikke være knyttet til producenten.

De egenskaber, der nævnes i definitionen af den nye fiber, f.eks. elasticitet, skal kunne kontrolleres ved analysemetoder, der er tilgængelige i det tekniske dossier foruden analyseresultater.

Ansøgeren skal vurdere mulighederne for at anvende de i bilag VIII til denne forordning anførte metoder til analyse af de hyppigst forventede markedsførte blandinger af den nye fiber med andre blandinger og foreslå mindst en af disse metoder. For de metoder, hvor fibren kan betragtes som uopløselig komponent, skal ansøgeren vurdere den nye fibers massekorrektionsfaktor. Ansøgningen skal vedlægges alle analysedata.

Hvis de metoder, der er anført i denne forordning, ikke er egnede, bør ansøgeren levere tilstrækkelig begrundelse herfor og foreslå en ny metode.

Ansøgningen skal vedlægges alle analysedata for de foreslåede metoder. Dossieret skal vedlægges data om metodernes nøjagtighed, robusthed og repeterbarhed.

BILAG III

NAVNE, DER ER NÆVNT I ARTIKEL 8, STK. 1

-på bulgarsk: »необработена вълна«,

-på spansk: »lana virgen« eller »lana de esquilado«,

-på tjekkisk: »střižní vlna«,

-på dansk: »ren, ny uld«

-på tysk: »Schurwolle«,

-på estisk: »uus vill«,

-på irsk: »olann lomra«,

-på græsk: »παρθένο μαλλί«,

-på engelsk: »fleece wool« eller »virgin wool«,

-på fransk: »laine vierge« eller »laine de tonte«,

-på italiensk: »lana vergine« eller »lana di tosa«,

-på lettisk: »pirmlietojuma vilna« eller »cirptā vilna«,

-på litauisk: »natūralioji vilna«,

-på ungarsk: »élőgyapjú«,

-på maltesisk: »suf verġni«,

-på nederlandsk: »scheerwol«,

-på polsk: »żywa wełna«,

-på portugisisk: »lã virgem«,

-på rumænsk: »lână virgină«,

-på slovakisk: »strižná vlna«,

-på slovensk: »runska volna«,

-på finsk: »uusi villa«,

-på svensk: »ren ull«.

BILAG IV

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR MÆRKNING AF VISSE PRÆPARATER

(Artikel 15)

BILAG V

PRODUKTER, FOR HVILKE ETIKETTERING ELLER MÆRKNING IKKE ER PÅKRÆVET

(Artikel 16, stk. 2)

1.  Ærmeholdere

2.  Armbåndsremme til ure, af tekstilmaterialer

3.  Etiketter og emblemer

4.  Håndtag, polstrede, af tekstilmaterialer

5.  Kaffevarmere

6.  Tevarmere

7.  Overtræksærmer

8.  Muffer, ikke af plys

9.  Kunstige blomster

10.  Nålepuder

11.  Malet lærred

12.  Tekstilprodukter til forstærkning og indlæg

▌

13.  Brugte, konfektionerede tekstilprodukter, såfremt de udtrykkeligt betegnes som sådanne

14.  Gamacher

15.  Indpakningsmaterialer, ikke nye og solgte som sådanne

▌

16.  Sadelmagervarer, af tekstilmaterialer

17.  Rejseartikler, af tekstilmaterialer

18.  Håndbroderede tapisserier, færdige eller til færdiggørelse, og materialer til fremstilling deraf, herunder broderegarn, der sælges særskilt fra bunden og er specielt oplagt med henblik på anvendelse til sådanne tapisserier

19.  Lynlåse

20.  Knapper og spænder, overtrukket med tekstilmaterialer

21.  Bogomslag, af tekstilmaterialer

▌

22.  Tekstile dele af fodtøj, undtagen varmeisolerende for

23.  Dækkeservietter o.l. af flere komponenter med en overflade på mindre end 500 cm2

24.  Grydelapper og ovnhandsker

25.  Æggevarmere

26.  Kosmetiketuier

27.  Tobakspunge af stof

28.  Stofetuier til briller, cigaretter og cigarer, tændere og kamme

29.  Beskyttelsesartikler til sportsbrug, undtagen handsker

30.  Toilettasker

31.  Skopudseetuier

32.  Begravelsesartikler

33.  Engangsartikler med undtagelse af vat

34.  Tekstilartikler, der er undergivet reglerne i den europæiske farmakopé, og som dækkes af en benævnelse, der henviser dertil, ikke-engangsbandager til medicinsk og ortopædisk brug samt ortopædiske tekstilartikler i almindelighed

35.  Tekstilartikler, herunder reb, tovværk og sejlgarn (med forbehold af nr. 12 i bilag VI), der normalt er bestemt til:

36.  Tekstilartikler, der er bestemt til beskyttelse og sikkerhed, såsom sikkerhedsbælter, faldskærme, redningsveste, nødstiger, indretninger til beskyttelse mod brand, skudsikre veste samt særlige beskyttelsesdragter (f.eks. beskyttelse mod ild, kemikalier eller andre sikkerhedsrisici)

37.  Pneumatisk oppustelige anlæg (sportshaller, udstillingsstader, lagerhaller osv.) forudsat at der gives oplysninger om præstationsgrænser og tekniske specifikationer for disse artikler

38.  Sejl

39.  Tekstilartikler til dyr

40.  Flag og bannere

BILAG VI

VARER, FOR HVILKE KUN FÆLLES ETIKETTERING ELLER MÆRKNING ER PÅKRÆVET

(Artikel 16, stk. 3)

1.  Karklude, gulvklude

2.  Pudseklude

3.  Borter, lidser og besætning

4.  Possement

5.  Bælter

6.  Seler

7.  Strømpe- og sokkeholdere

8.  Snørebånd

9.  Bånd

10.  Elastikbånd

11.  Indpakningsmateriale, nyt og solgt som sådant

12.  Indpakningssnor og høstbindegarn; andet sejlgarn, reb og tovværk end det, der er omhandlet i nr. 35 i bilag V(22)

13.  Dækkeservietter

14.  Lommetørklæder

15.  Lommetørklæder og hårnet

16.  Slips og slipssløjfer til børn

17.  Hagesmække, vaskeklude og -handsker

18.  Sy-, stoppe- og broderegarn i små detailsalgsoplægninger med en nettovægt på højst ét gram

19.  Gardin- og persiennegjorde.

BILAG VII

ARTIKLER, DER IKKE SKAL TAGES I BETRAGTNING VED BEREGNING AF FIBERINDHOLDET

(Artikel 17)

BILAG VIII

METODER TIL KVANTITATIV ANALYSE AF BINÆRE OG TERNÆRE TEKSTILFIBERBLANDINGER

KAPITEL I

I.  Forberedelse af forprøver og analyseprøver til bestemmelse af tekstilprodukters fibersammensætning

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

Dette bilag indeholder almindelige anvisninger for fremstilling af forprøver af egnet størrelse (dvs. ikke over 100 g) til forbehandling med henblik på kvantitative analyser af laboratorieprøver samt udvælgelse af analyseprøver af forprøver, fra hvilke andre komponenter end fibre er fjernet ved en forbehandling(23).

2.  DEFINITIONER

2.1.  Vareparti - den materialemængde, der bedømmes på basis af en række undersøgelsesresultater. Den kan f.eks. omfatte hele det materiale, der udgør en enkelt leverance, totalmængden af tekstilvarer fra en bestemt maskine, en sending garner, eller en eller flere baller råfibre.

2.2.  Samlet laboratorieprøve - den del af varepartiet, der er udtaget af totalmængden som repræsentativ for denne, og som indsendes til laboratoriet. Den samlede laboratorieprøves størrelse og art skal vælges således, at den på korrekt måde gengiver varens variabilitet og er nem at arbejde med i laboratoriet(24).

2.3.  Forprøve - den del af den samlede laboratorieprøve, fra hvilken alle andre komponenter end fibre er fjernet ved en forbehandling, og af hvilken analyseprøverne derefter udtages. Forprøvens størrelse og art skal være egnet til på korrekt måde at gengive den samlede laboratorieprøves variabilitet(25).

2.4.  Analyseprøve - den del af forprøven, der er nødvendig for at opnå et enkelt analyseresultat.

3.  PRINCIP

Forprøven udtages således, at den er repræsentativ for den samlede laboratorieprøve.

Analyseprøverne udtages således af forprøven, at de er repræsentative for denne.

4.  PRØVEUDTAGNING AF LØSE FIBRE

4.1.  Ikke-parallellagte fibre - forprøven sammensættes af totter, der er tilfældigt udtaget af den samlede laboratorieprøve. Hele forprøven blandes grundigt ved hjælp af en laboratoriekarde(26). Kardefloret samt de fibre, der endnu hænger ved karden, og de korte fibre, der er faldet af karden, forbehandles. Derefter udtages analyseprøverne af kardefloret, de vedhængende fibre og de nedfaldne korte fibre i korrekt indbyrdes vægtforhold.

Forbliver kardeflorets form i det væsentlige uforandret ved forbehandlingen, udtages analyseprøverne på den under punkt 4.2 beskrevne måde. Ødelægges kardefloret ved forbehandlingen, udtages med henblik på de resterende prøver mindst 16 små totter af egnet og så vidt muligt ens størrelse af den forbehandlede prøve og samles til én prøve.

4.2.  Parallellagte fibre (kardeflor, tops, forgarner) - af tilfældigt udvalgte dele af laboratorieprøven fremstilles mindst ti snitprøver på hver ca. 1 g. Den således fremkomne forprøve forbehandles. Derefter lægges snitprøverne ved siden af hinanden kant ved kant, og analyseprøverne fremstilles heraf på en sådan måde, at der hver gang lægges et snit gennem de ti prøver således, at det omfatter en del af hver af de ti længder.

5.  PRØVEUDTAGNING AF GARNER

5.1.  Garner på spoler eller i strenge - alle spoler eller strenge i laboratorieprøven skal anvendes.

Fra hver spole eller streng udtages sammenhængende garner af egnet længde enten ved at vikle garnet i samme antal omgange på en garnvinde(27) eller på anden måde. De enkelte længder lægges sammen til en streng eller et kabel, idet det påses, at der i hver enkelt streng eller kabel stadig er lige mange garnlængder fra hver spole eller hver streng.

Den på denne måde fremkomne forprøve forbehandles.

Til udtagelse af analyseprøver af den forbehandlede forprøve skæres garnafsnit i samme længde af strengen eller kablet; det skal derved påses, at der ikke udelades noget af de deri indeholdte garner.

Såfremt t er garnnummeret i »tex« og n antallet af spoler eller strenge i laboratorieprøven, udgør garnlængden af hver spole eller streng, der giver en forprøve på 10 g, 106/nt cm.

Er nt meget højt, dvs. over 2 000, kan der opvikles en tykkere streng, der skæres over to steder for at opnå et kabel af egnet vægt. Enderne af en prøve i kabelfori skal før forbehandlingens begyndelse sammenbindes omhyggeligt; analyseprøverne skal udtages på et sted, der er tilstrækkelig langt fra knuden.

5.2.  Kæder (warps) - forprøven udtages således, at der af kædeenden afskæres et stykke, der er mindst 20 cm langt og indeholder samtlige kædetråde med undtagelse af kanttrådene, der kasseres. Nogle tråde bindes sammen i den ene ende. Er prøven for stor til at blive forbehandlet som en helhed, adskilles den i to eller flere dele, idet hver del bindes sammen før forbehandlingen. De enkelte dele forbehandles hver for sig og samles derefter igen. Af forprøven afskæres en analyseprøve af passende længde og i tilstrækkelig afstand fra knuden, idet det må påses, at ingen af kædetrådene udelades. For en kæde af N-tråde med garnnummeret t »tex« udgør længden af en prøve på 1 g 105/Nt cm.

6.  PRØVEUDTAGNING AF TEKSTILSTOFFER

6.1.  Laboratorieprøve bestående af en enkelt repræsentativ kupon

en diagonal strimmel afskæres fra hjørne til hjørne, og ægkanterne fjernes. Denne strimmel udgør forprøven. For at opnå en forprøve på x g skal strimlens areal x104/G cm2,

idet G er stoffets vægt i g/m².

Efter forbehandlingen skæres strimlen over på tværs i fire lige store dele, der lægges oven på hinanden. Der udtages analyseprøver af en vilkårlig del af materialet, idet alle lag skæres igennem på en sådan måde, at der af hvert lag fås en analyseprøve af samme længde.

Indeholder stoffet et vævet mønster, må forprøvens bredde målt parallelt med kæderetningen ikke være mindre end svarende til mønsterrapporten i kæderetningen. Er forprøven under disse betingelser for stor til uden besvær at kunne forbehandles som en helhed, skal den skæres i lige store dele, der forbehandles hver for sig; disse dele lægges oven på hinanden, før analyseprøven fremstilles, idet det påses, at tilsvarende dele af mønstret ikke falder sammen.

6.2.  Laboratorieprøver, der består af flere kuponer

hver kupon analyseres i overensstemmelse med punkt 6.1; resultaterne angives hver for sig.

7.  PRØVEUDTAGNING AF FÆRDIGVARER OG KONFEKTIONSARTIKLER

Laboratorieprøven består som regel af en hel færdigvare eller konfektionsartikel eller en repræsentativ del af disse.

Eventuelt skal procentsatsen bestemmes for de forskellige dele, der ikke har samme fiberindhold, for at det kan konstateres, om der er overensstemmelse med artikel 14.

Af den pågældende del af den færdige vare eller af konfektionsartiklen, hvis sammensætning bør være angivet ved en etiket, udtages en repræsentativ forprøve. Har den konfektionerede artikel flere etiketter, skal der udtages repræsentative forprøver af hver del, der er betegnet med en etiket.

Er den artikel, hvis sammensætning skal bestemmes, ikke homogen, kan det være nødvendigt at udtage forprøver af hver del af artiklen og at bestemme de enkelte deles forholdsmæssige andele af hele den pågældende artikel.

Procenterne udregnes derefter under hensyn til de undersøgte deles forholdsmæssige andele.

Disse forprøver forbehandles.

Derefter udtages der repræsentative analyseprøver af de forbehandlede forprøver.

II.  Introduktion til de metoder, der skal anvendes til kvantitativ kemisk analyse af tekstilfiberblandinger

De kvantitative analysemetoder for tekstilfiberblandinger bygger hovedsagelig på to metoder, nemlig den manuelle og den kemiske udskillelse af fibrene.

Den manuelle metode bør så vidt muligt anvendes, da den i almindelighed fører til mere nøjagtige resultater end den kemiske metode. Den manuelle metode kan anvendes på alle tekstilprodukter, i hvilke de fibre, der danner produktet, ikke udgør nogen uadskillelig blanding, f.eks. i tilfælde af, at garnet består af flere komponenter, hvoraf de enkelte komponenter kun består af en slags fibre, samt tekstilstoffer, i hvilke kæden består af en anden fiber end skudgarnet, eller trikotage, der er sammensat af forskellige slags garner.

Som regel bygger den kvantitative kemiske analysemetode for tekstilfiberblandinger på enkeltkomponenternes selektive opløselighed. Efter fjernelsen af en komponent vejes det uopløselige restprodukt, og den opløselige komponents andel beregnes på grundlag af vægttabet. I første del af bilaget sammenstilles de oplysninger, der generelt fremgår af en analyse efter denne metode, og som gælder for de i dette bilag nævnte fiberblandinger af enhver sammensætning. Denne del må derfor benyttes i forbindelse med de efterfølgende dele af bilaget, der indeholder udførlige metoder for særlige fiberblandinger. Det kan forekomme, at visse kemiske analyser bygger på andre principper end den selektive opløselighed. I så fald gives der udførlige oplysninger herom i den pågældende del af metoden.

De fiberblandinger, der anvendes under fremstillingen af tekstilprodukter, og i ringere grad dem, der findes i de færdige produkter, indeholder undertiden andre komponenter end fibre såsom fedtstoffer, voks eller hjælpemidler eller vandopløselige stoffer, der kan være af naturlig oprindelse eller være tilføjet for at lette fremstillingen. De komponenter, der ikke er fibre, skal fjernes inden analysen. Af denne grund gives der ligeledes en forbehandlingsmetode til fjernelse af olier, fedtstoffer, voks og vandopløselige stoffer.

Tekstiler kan desuden indeholde harpikser eller andre substanser, der skal give dem bestemte egenskaber. Disse substanser, hvortil i undtagelsestilfælde også hører farvestoffer, kan ændre reagensets indvirkning på de opløselige komponenter, og endvidere helt eller delvis fjernes ved reagenserne. Disse tilføjede stoffer kan således være årsag til fejl og må udskilles før analysen af prøven. Er dette ikke muligt, kan de i dette bilag beskrevne metoder for kvantitativ kemisk analyse ikke anvendes.

Farvestof i farvede fibre anses som integrerede komponenter af fibrene og fjernes ikke.

Disse analyser foretages på grundlag af tørvægten; der angives derfor en metode til bestemmelse af tørvægten.

Resultatet opnås ved på de enkelte fibres tørvægt at anvende de vedtagne satser, der er angivet i bilag IX til nærværende forordning.

De i blandingen indeholdte fibre skal identificeres før analysen. Ved visse kemiske metoder kan den uopløselige komponent i en blanding delvis opløses i det reagens, der anvendes til opløsning af de opløselige komponenter.

Så vidt muligt er reagenserne valgt således, at de kun har ringe eller slet ingen virkning på de uopløselige fibre. Må der ved en analyse regnes med vægttab, skal resultaterne korrigeres i overensstemmelse hermed; der er angivet korrektionsfaktorer herfor. Disse korrektionsfaktorer er bestemt i flere laboratorier ved, at fibre, rensede ved forbehandling, er blevet behandlet med det pågældende reagens under anvendelse af analysemetoden.

Disse korrektionsfaktorer gælder kun for normale fibre, og yderligere korrektionsfaktorer kan være nødvendige, når fibrene ikke er forblevet intakte før eller under behandlingen. De angivne kemiske analysemetoder gælder for enkeltanalyser.

Der skal foretages mindst to analyser på hver analyseprøve, både for så vidt angår den manuelle adskillelsesmetode og den kemiske adskillelsesmetode.

I tvivlstilfælde må der, såfremt dette er teknisk muligt, foretages en yderligere analyse, ved anvendelse af en metode, ved hvilken den fiber, der er forblevet som restprodukt ved den første metode, opløses.

KAPITEL 2

Kvantitative analysemetoder for visse binære tekstilfiberblandinger

I.  Almindelige oplysninger om de metoder, der skal anvendes til kvantitativ kemisk analyse af tekstilfiberblandinger

I.1.  Anvendelsesområde

Under den enkelte metodes anvendelsesområde anføres de fibre, for hvilke den skal anvendes.

I.2.  Princip

Efter identificering af de enkelte komponenter i en fiberblanding fjernes først de komponenter, der ikke er fibre, ved en egnet forbehandling, derefter en af de to komponenter, som regel ved selektiv opløsning(28). Det uopløselige restprodukt vejes, og den opløselige komponents andel beregnes af vægttabet. Bortset fra tilfælde, hvor der foreligger tekniske vanskeligheder, skal fortrinsvis den fiber, der er til stede i størst mængde, opløses, således at man får den fiber som restprodukt, der er til stede i ringere mængde.

I.3.  Materiel og udstyr

I.3.1.  Apparatur

I.3.1.1.  Filterdigler og vejeglas, der kan rumme diglerne, eller andet udstyr, der giver samme resultater.

I.3.1.2.  Sugeflaske

I.3.1.3.  Ekssikkator med farvet silikagel som fugtighedsindikator.

I.3.1.4.  Tørreovn med ventilator til tørring af analyseprøverne ved 105 ± 3 ºC.

I.3.1.5.  Analysevægt med en nøjagtighed på 0,0002 g.

I.3.1.6.  Soxhlet-ekstraktionsapparat eller apparatur, med hvilket samme resultat kan opnås.

I.3.2.  Reagens

I.3.2.1.  Petroleumsæter, redestilleret, kogepunktsinterval 40-60 ºC.

I.3.2.2.  Andre reagenser er angivet i de pågældende dele af metoden. Alle reagenser skal være kemisk rene.

I.3.2.3.  Destilleret eller afioniseret vand.

I.3.2.4.  Acetone

I.3.2.5.  Orthophosphorsyre

I.3.2.6.  Urea

I.3.2.7.  Natriumhydrogencarbonat

Alle reagenser skal være kemisk rene.

I.4.  Konditionerings- og analyseatmosfære

Da tørvægten bestemmes, kræves der hverken konditionering af prøven eller analyse i klimatiseret atmosfære.

I.5.  Forprøve

Der udvælges en for laboratorieprøven repræsentativ forprøve, der indeholder tilstrækkeligt materiale til samtlige krævede analyseprøver på hver mindst 1 g.

I.6.  Forprøvens forbehandling(29)

Foreligger der en komponent, der ikke skal tages i betragtning ved beregning af procentsatserne (jf. artikel 17 i nærværende forordning), skal denne først fjernes ved anvendelse af en egnet metode, der ikke må angribe nogen af fiberkomponenterne.

Med henblik herpå fjernes de ved hjælp af petroleumsæter og vand ekstraherbare komponenter, der ikke er fiberkomponenter, idet den lufttørrede forprøve behandles med petroleumsæter i Soxhlet-apparatet i en time og med mindst 6 vendinger pr. time. Derefter afdampes petroleumsæteren fra prøven, hvorefter prøven ekstraheres ved direkte behandling, dvs. ved en times nedsænkning i vand med stuetemperatur med derpå følgende nedsænkning i en time i vand med en temperatur på 65 °C ± 5 °C under rystning nu og da, flotteforhold 100:1. Det overskydende vand trykkes, suges eller centrifugeres ud, hvorefter prøven lufttørres.

Hvis der er tale om elastolefin eller fiberblandinger indeholdende elastolefin og andre fibre (uld, dyrehår, silke, bomuld, hør, hamp, jute, manila, alfa, kokos, gyvel, ramie, sisal, cupro, modal, regenererede proteinfibre, viskose, polyacryl, polyamid eller nylon, polyester og elastomultiester), bør ovennævnte procedure ændres en smule, idet petroleumsæter bør erstattes med acetone.

I forbindelse med binære blandinger indeholdende elastolefin og acetat udgør følgende procedure forbehandlingen. Prøven ekstraheres i 10 minutter ved 80 °C med en opløsning indeholdende 25 g/l 50 % orthophosphorsyre og 50 g/l urea, flotteforhold 100:1. Prøven udvaskes med vand, som man lader løbe fra, hvorefter den udvaskes med 0,1 % natriumhydrogencarbonatopløsning. Sluttelig udvaskes prøven omhyggeligt med vand.

Såfremt de komponenter, der ikke er fibre, ikke kan ekstraheres ved hjælp af petroleumsæter og vand, må de på anden måde end med vand, som beskrevet i det foregående, fjernes med en egnet metode, der ikke i væsentlig grad forandrer nogen af fiberkomponenterne. For nogle ublegede naturlige plantefibres vedkommende (som f.eks. jute- og kokosfibre) må det tages i betragtning, at ikke alle naturlige komponenter, der ikke er fibre, udskilles ved den normale forbehandling med petroleumsæter og vand. Alligevel foretages der ikke yderligere forbehandlinger, når prøven ikke indeholder appreturmidler, der ikke er opløselige i petroleumsæter og i vand.

I analyserapporterne skal de valgte forbehandlingsmetoder indgående beskrives.

I.7.  Analysemetode

I.7.1.  Generelle instruktioner

I.7.1.1.  Tørring

Alle tørreoperationer skal have en varighed af mindst 4 timer, dog ikke over 16 timer, ved 105 ± 3 ºC i en ventileret ovn med lukket ovndør. Er tørretiden under 14 timer, skal det kontrolleres, om der er opnået en konstant vægt. Konstant vægt kan anses for opnået, når vægtforskellen efter en ny tørringsperiode af 60 minutters varighed udgør under 0,05 %.

Filterdigler og vejeglas samt prøver eller restprodukter må ikke berøres med bare hænder under tørrings-, afkølings- og vejeprocessen.

Analyseprøverne tørres i et vejeglas med aftaget prop. Efter tørringen lukkes vejeglasset, før det tages ud af ovnen, og anbringes hurtigst muligt i ekssikkatoren.

Filterdigelen, der sammen med sit låg er anbragt i et vejeglas, tørres i ovnen. Efter tørringen lukkes vejeglasset og stilles hurtigst muligt i ekssikkatoren.

Benyttes andet apparatur end filterdigelen, foretages tørring i tørreovnen for at bestemme fibrenes tørvægt uden tab.

I.7.1.2.  Afkøling

Alle afkølingsprocesser udføres i den ved siden af vægten opstillede ekssikkator i tilstrækkelig lang tid til, at der opnås fuldstændig afkøling af vejeglassene, idet afkølingstiden skal udgøre mindst 2 timer.

I.7.1.3.  Vejning

Efter afkølingen vejes vejeglasset inden 2 minutter efter, at det er taget ud af ekssikkatoren. Vejenøjagtighed: 0,0002 g.

I.7.2.  Procedure

Af den forbehandlede forprøve udtages en analyseprøve på mindst 1 g. Garn og stof udskæres i længder på ca. 10 mm og sønderdeles så vidt muligt. Analyseprøven tørres i et vejeglas, afkøles i ekssikkatoren og vejes. Prøven anbringes i en glasbeholder, der er beskrevet i den pågældende del af EU-metoden, derefter vejes vejeglasset straks igen, og prøvens tørvægt bestemmes som differencen. Analysen afsluttes i overensstemmelse med anvisningerne i den pågældende del af metoden. Restproduktet undersøges mikroskopisk, for at det kan konstateres, om den opløselige fiber er helt fjernet ved behandlingen.

I.8.  Beregning og angivelse af resultater

Den uopløselige komponents vægt udtrækkes i procent af totalvægten af de i blandingen indeholdte fibre. Procentsatsen for den opløselige fiberandel fremgår af differencen. Beregning af resultatet sker på basis af de rene fibres tørvægt, idet der med henblik på tabene ved forbehandlingen og analysen dels benyttes vedtagne satser, dels korrektionsfaktorer. Disse beregninger foretages i overensstemmelse med den under punkt I.8.2 angivne formel.

I.8.1.  Beregningen af den procentvise vægtandel af de tørre og rene uopløselige komponenter uden hensyn til fibrenes vægttab ved forbehandlingen:

hvor

P1er procentsatsen for den tørre og rene uopløselige fiberandel

mer prøvens tørvægt efter forbehandlingen

rer det tørre restprodukts masse

der korrektionsfaktoren, hvorved der tages hensyn til vægttabet for de uopløselige komponenter i reagenset ved analysen. Egnede værdier for »d« er angivet i den pågældende tekstdel i de enkelte metoder.

Naturligvis gælder de i normale tilfælde anvendelige »d«-værdier ikke for kemisk angrebne fibre.

I.8.2.  Beregning af procentsatsen for de uopløselige komponenter efter anvendelse af de konventionelle fugtighedstillæg og eventuelle korrektionsfaktorer, hvorved der tages hensyn til vægttabet ved forbehandlingen:

hvor

P1A% er procentsatsen for den uopløselige fiberandel under hensyn til det konventionelle fugtighedstillæg og vægttabet ved forbehandlingen.

P1 er procentsatsen for den uopløselige, tørre og rene fiberandel, udregnet efter den under punkt I.8.1 anførte formel.

a1 er den vedtagne sats for den uopløselige andel (jf. bilag IX)

a1 er den vedtagne sats for den opløselige andel (jf. bilag IX)

b1 er den uopløselige fiberandels procentvise vægttab ved forbehandlingen

b2 er den opløselige fiberandels procentvise vægttab ved forbehandlingen.

Procentsatsen for den anden komponent er P2A% = 100 - P1A%

Ved anvendelse af en særlig forbehandling skal værdierne b1 og b2 så vidt muligt bestemmes ved, at alle rene fiberkomponenter underkastes den i forbindelse med analysen anvendte forbehandling. Ved rene fibre forstås fibre, der er fri for enhver ikke-fiberholdig substans med undtagelse af substanser, som de normalt (på grund af deres beskaffenhed og fremstillingsprocessen) indeholder i den tilstand (ubleget, bleget), i hvilken varen, der analyseres, befinder sig.

Råder man ikke over separate, rene fiberkomponenter, der har været anvendt til fremstilling af varen, der analyseres, skal der for b1 og b2 lægges gennemsnitsværdier til grund, der er konstateret ved undersøgelse af lignende, rene fibre som de, der er indeholdt i den undersøgte blanding.

Gennemføres den normale forbehandling ved ekstraktion med petroleumsæter og vand, kan man i almindelighed give afkald på korrektionsfaktorerne b1 og b2 bortset fra råbomuld, råhør og råhamp, for hvilke et af forbehandlingen betinget vægttab på 4 %, og for polypropylen på 1 %, er konventionelt fastlagt.

For andre fibres vedkommende fastlægges det konventionelt, at det af forbehandlingen betingede vægttab ikke tages i betragtning ved beregningen.

II.  Metode til kvantitativ analyse ved manuel udskilning

II.1.  Anvendelsesområde

Metoden kan anvendes for tekstilfibre af en hvilken som helst beskaffenhed, forudsat at de ikke udgør en uadskillelig blanding, og at de kan adskilles manuelt.

II.2.  Princip

Efter identificering af tekstilets komponenter udskilles først ved en egnet forbehandling de komponenter, der ikke er fibre, hvorefter fibrene adskilles manuelt, tørres og vejes med henblik på beregningen af de enkelte fiberarters andel i blandingen.

II.3.  Apparatur

II.3.1.  Vejeglas eller lignende apparatur, der giver samme resultater.

II.3.2.  Ekssikkator med farvet silikagel som fugtighedsindikator.

II.3.3.  Tørreovn med ventilator til tørring af analyseprøverne ved 105 ± 3 ºC.

II.3.4.  Analysevægt med en nøjagtighed på 0,0002 g.

II.3.5.  Soxhlet-ekstraktionsapparat eller apparatur, med hvilket samme resultat kan opnås.

II.3.6.  Præparérnål.

II.3.7.  Snoningstæller eller lignende apparat.

II.4.  Reagenser

II.4.1.  Petroleumsæter, redestilleret, kogepunktsinterval 40-60 ºC.

II.4.2.  Destilleret eller afioniseret vand.

II.5.  Konditionerings- og analyseatmosfære

Jf. punkt I.4.

II.6.  Forprøve

Jf. punkt I.5.

II.7.  Forprøvens forbehandling

Jf. punkt I.6.

II.8.  Procedure

II.8.1.  Analyse af garn

Af en forbehandlet prøve udtages en analyseprøve på mindst 1 g. For meget fine garner kan analysen uanset vægt foretages på en mindstelængde på 30 m.

Garnerne klippes i stykke af egnet længde, og af disse udskilles de enkelte elementer ved hjælp af en præparérnål og om nødvendigt ved hjælp af snoningstæller. De således isolerede fibertyper anbringes derefter i et tareret vejeglas og tørres ved 105 °C ± 3 °C, indtil der er opnået en konstant vægt i overensstemmelse med punkt I.7.1 og I.7.2.

II.8.2.  Analyse af stof

Af en forbehandlet prøve udtages en analyseprøve på mindst 1 g, således at den ligger inden for ægkanten, har nøjagtigt afskårne kanter uden trevler og er skåret parallelt med skud- og kæderetningerne eller for trikotages vedkommende parallelt på langs og tværs af maskerækkerne. De enkelte garner adskilles og samles igen i tarerede vejeglas, hvorefter fremgangsmåden er som angivet under punkt II.8.1.

II.9.  Beregning og angivelse af resultater

Den enkelte komponents vægt udtrykkes som procentsats af totalvægten af de i blandingen indeholdte fibre. Beregningen sker på basis af de rene fibres tørvægt med anvendelse af vedtagne satser samt nødvendige korrektionsfaktorer under hensyn til de under forbehandlingen forekomne vægttab.

II.9.1.  Beregning af procentsatserne for den rene tørvægt uden hensyn til fibrenes vægttab ved forbehandlingen:

P1 er procentsatsen for den tørre og rene første fiberandel

m1 er den første fiberandels rene tærvægt

m2 er den anden fiberandels rene tørvægt.

II.9.2.  Beregning af procentsatsen for hver enkelt komponent efter anvendelse af de vedtagne satser og eventuelle korrektionsfaktorer under hensyn til vægttabet ved forbehandlingen: jfr. punkt I.8.2.

III.1.  Metodernes nøjagtighed

Den for den enkelte metode angivne nøjagtighed refererer til reproducerbarheden.

Reproducerbarheden repræsenterer pålidelighedsgraden, dvs. den indsnævring i overensstemmelsen mellem forsøgsresultater, der opnås i forskellige laboratorier eller inden for forskellige tidsrum, når der herved altid fremskaffes enkeltresultater med samme metode og for samme homogene vare.

Reproducerbarheden udtrykkes ved sikkerhedsgrænserne for forsøgsresultaterne ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

Dette vil sige, at afvigelsen mellem resultaterne af en i forskellige laboratorier gennemført analyserække ved rigtig og normal anvendelse af metoden på samme homogene blanding kun må overskrides i 5 ud af 100 tilfælde.

III.2.  Analyserapport

III.2.1.  Angivelse af, hvorvidt analysen er gennemført efter den her beskrevne metode.

III.2.2.  Detaljerede oplysninger om eventuelle specielle forbehandlinger (jf. punkt I.6).

III.2.3.  Angivelse af enkeltresultaterne samt den aritmetiske middelværdi med en decimals nøjagtighed.

IV.  Særlige metoder

OVERSIGTSSKEMA

METODE Nr. 1

ACETAT OG VISSE ANDRE FIBRE

(Acetonemetode)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

Denne metode er naturligvis ikke anvendelig på overfladeacetylerede acetatfibre.

2.  PRINCIP

Acetatfibrene i en kendt tørvægt af blandingen opløses ved hjælp af acetone. Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes. Dets - om nødvendigt korrigerede - vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, der udgøres af tørre acetatfibre, beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

200-ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop.

3.2.  Reagens

Acetone

4.  ANALYSEMETODE

De i den almindelige del givne anvisninger følges ved anvendelse af følgende fremgangsmåde:

Prøven, der befinder sig i en Erlenmeyerkolbe, størrelse mindst 200 ml og forsynet med indslebet glasprop, tilsættes 100 ml acetone pr. gram prøve; kolben rystes og henstår i 30 minutter ved stuetemperatur, idet den nu og da rystes; derefter dekanteres væsken gennem en tareret glasfilterdigel.

Denne behandling gentages yderligere to gange (i alt tre ekstraktioner), dog kun 15 minutter hver gang, således at den samlede tid for acetonebehandlingen er en time. Restproduktet overføres til glasfilterdiglen. Det udvaskes derefter med acetone under sugning. Digelen fyldes på ny med acetone, som man lader løbe fra uden sugning.

Sluttelig tømmes digelen ved sugning og tørres, afkøles og vejes sammen med restproduktet.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 1,00, undtagen for melamin, hvor »d«=1,01.

6.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 2

VISSE PROTEINFIBRE OG VISSE ANDRE FIBRE

(Hypochloritmetode)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

Er der tale om flere typer af proteinfibre, giver metoden disses totalmængde, men ikke de procentvise andele.

2.  PRINCIP

Proteinfibrene i en kendt tørvægt af blandingen opløses ved hjælp af en hypochloritopløsning. Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes. Dets - om nødvendigt korrigerede - vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, der udgøres af de tørre proteinfibre, beregnes som differencen.

Til fremstilling af hypochloritopløsningen kan anvendes lithiumhypochlorit eller natriumhypochlorit.

Lithiumhypochlorit anbefales i tilfælde, hvor der kun er tale om få analyser, eller analyserne foretages med forholdsvis lange mellemrum. Grunden hertil er, at fast lithiumhypochlorit i modsætning til natriumhypochlorit indeholder en næsten konstant hypochloritandel. Kendes denne hypochloritandel, er det ikke nødvendigt at kontrollere hypochloritindholdet iodometrisk ved hver analyse; tværtimod kan der arbejdes med konstant indvejet mængde af lithiumhypochlorit.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

i)  250-ml-Erlenmeyerkolbe med slebet glasprop

ii)  termostat, indstillelig på 20 °C ± 2 °C.

3.2.  Reagenser

i)  Hypochloritreagens

a)  Lithiumhypochloritopløsning

En frisk tilberedt opløsning med 35 ± 2 g/l aktivt chlor (ca. 1 M), der tilsættes 5 ± 0,5 g/l forud opløst natriumhydroxid. Man opløser hertil 100 gram lithiumhypochlorit med 35 % aktivt chlor (henholdsvis 115 gram med 30 % aktivt chlor) i ca. 700 ml destilleret vand, tilføjer 5 g natriumhydroxid opløst i ca. 200 ml destilleret vand og fylder op til 1 liter. Denne først tilberedte opløsning behøver ikke at kontrolleres iodometrisk.

b)  Natriumhypochloritopløsning

En frisk tilberedt opløsning med 35 ± 2 g/l aktivt chlor (ca. 1 M), der tilsættes 5 ± 0,5 g/l forud opløst natriumhydroxid.

Før hver analyse skal opløsningens indhold af aktivt chlor kontrolleres iodometrisk.

ii)  Fortyndet eddikesyre

5 ml 100 procent eddikesyre fortyndes med vand til 1 liter.

4.  ANALYSEMETODE

De i den almindelige del givne anvisninger følges ved anvendelse af følgende fremgangsmåde: Ca. 1 g af prøven anbringes i 250 ml-kolben med ca. 100 ml af hypochloritopløsningen (lithium- eller natriumhypochlorit) og omrystes kraftigt for at væde prøven.

Derefter sættes kolben 40 minutter i en termostat ved 20 °C og omrystes kontinuert eller med regelmæssige mellemrum. Da opløsningen af uld forløber eksotermt, skal reaktionsvarmen fordeles og bortledes ved denne fremgangsmåde. I modsat fald kan der opstå betydelige fejl som følge af begyndende opløsning af de uopløselige fibre.

Efter 40 minutter filtreres kolbens indhold gennem en tareret glasfilterdigel; eventuelt resterende fibre skylles over i glasfilterdigelen med lidt hypochloritreagens. Filterdigelen tømmes ved hjælp af undertryk, og restproduktet vaskes successivt med vand, fortyndet eddikesyre og atter med vand, idet digelen efter hver tilsætning af væske tømmes under sugning, dog først efter at væsken er løbet igennem uden sugning.

Sluttelig tømmes digelen ved sugning, tørres sammen med restproduktet, afkøles og vejes.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 1,00; for bomuld, viskose og melamin udgør den 1,01, og for råbomuld udgør den 1,03.

6.  NØJAGTIGHED

For homogene tekstilfiberblandinger er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 3

VISKOSE, CUPRO ELLER VISSE TYPER AF MODAL OG BOMULD

(Metode med myresyre/zinkchlorid)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

Konstateres tilstedeværelsen af modalfibre, skal der udføres et forforsøg, for at undersøge, om de er opløselige i reagenset.

Denne metode kan ikke anvendes for blandinger, i hvilke bomulden er forandret ved et for stærkt kemisk angreb, eller såfremt viskose- eller cuprofibrene ikke mere er fuldt opløselige på grund af tilstedeværelsen af visse farvestoffer eller appreturmidler, der ikke har kunnet fjernes fuldstændigt.

2.  PRINCIP

Viskose-, cupro- eller modalfibrene i en kendt tørvægt af blandingen opløses med myresyre og zinkchlorid. Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes. Dets - om nødvendigt korrigerede - vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, der udgøres af de tørre viskose-, cupro- eller modalfibre, beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

i)  200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop

ii)  anordning til at holde Erlenmeyerkolben på en temperatur på 40 °C ± 2 °C.

3.2.  Reagenser

i)  Opløsning af 20 g smeltet vandfri zinkchlorid og 68 g vandfri myresyre, fyldt op med vand til 100 g (dvs. med 20 vægtdele smeltet vandfri zinkchlorid i 80 vægtdele myresyre, 85 vægtprocent).

Anmærkning:

I denne forbindelse henledes opmærksomheden på bilag II, stk. 1, punkt 1.3.2.2, som foreskriver, at alle reagenser skal være kemisk rene; desuden er det nødvendigt udelukkende at anvende smeltet vandfri zinkchlorid.

ii)  Ammoniumhydroxid-opløsning: 20 ml af en koncentreret ammoniakopløsning (vægtfylde 0,88 g/ml) fortyndes med vand til 1 liter.

4.  ANALYSEMETODE

De i den almindelige del givne anvisninger følges ved anvendelse af følgende fremgangsmåde: Prøven anbringes straks i en Erlenmeyerkolbe, forvarmet til 40 °C, og tilsættes 100 ml af myresyre-zinkchlorid-opløsningen, der er forvarmet til 40° C, pr. gram prøve. Kolben lukkes og rystes. Kolben og dens indhold henstår i 2½ time ved 40 °C og rystes to gange i dette tidsrum med en times mellemrum.

Kolbens indhold filtreres gennem en tareret glasfilterdigel; herved skylles eventuelle fibre, der bliver hængende i kolben, med reagensopløsning ned i filterdigelen. Der efterskylles med 20 ml reagens.

Filterdigel og fiberrest vaskes fuldstændigt med vand ved 40 °C. Fiberresten skylles med ca. 100 ml kold ammoniakopløsning (3.2 ii)), idet det påses, at fiberresten forbliver helt nedsænket i opløsningen i 10 minutter; derefter skylles grundigt med koldt vand.

Der anvendes ikke undertryk, så længe skyllevæsken ikke er løbet helt igennem af sig selv.

Sluttelig fjernes det endnu tilstedeværende væskeoverskud ved sugning, og digel og restprodukt tørres, afkøles og vejes.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 1,02 for bomuld, 1,01 for melamin og 1,00 for elastolefin.

6.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 2 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 4

POLYAMID ELLER NYLON OG VISSE ANDRE FIBRE

(Metode med 80 % myresyre)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

Denne metode kan som angivet foran anvendes for blandinger, der indeholder uld; er uldindholdet over 25 %, anvendes dog metode nr. 2, dvs. opløsning af ulden i en natriumhypochloritopløsning.

2.  PRINCIP

Polyamid-fibrene i en kendt tørvægt af blandingen opløses ved hjælp af myresyre. Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes. Dets - om nødvendigt korrigerede - vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, der udgøres af tør polyamid eller nylon, beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop.

3.2.  Reagenser

i)  Myresyre med 80 vægtprocent (vægtfylde ved 20 °C: 1,186). 880 ml myresyre med 90 vægtprocent (vægtfylde ved 20 °C: 1,204) fortyndes med vand til 1 liter. Alternativt fortyndes 780 ml myresyre med 98 vægtprocent (vægtfylde ved 20 °C: 1,220) med vand til 1 liter.

Mellem 77 og 83 vægtprocent myresyre er koncentrationen ikke kritisk.

ii)  Fortyndet ammoniumhydroxidopløsning: 80 ml koncentreret ammoniakopløsning (vægtfylde ved 20 °C: 0,880) fortyndes med vand til 1 liter.

4.  ANALYSEMETODE

De i den almindelige del givne anvisninger følges ved anvendelse af følgende fremgangsmåde: Prøven anbringes i en 200 ml-Erlenmeyerkolbe med 100 ml myresyre pr. gram prøve; kolben lukkes og rystes, for at prøven kan blive gennemvædet. Henstilles i 15 minutter ved stuetemperatur, idet væsken nu og da rystes. Erlenmeyerkolbens indhold filtreres gennem en tareret glasfilterdigel, og tilbageblevne fibre overføres til filterdigelen ved, at kolben udvaskes med lidt myresyreopløsning.

Filterdigelen tømmes under sugning, og restprodukter vaskes successivt med myresyre, varmt vand, fortyndet ammoniakopløsning samt til sidst med koldt vand, idet digelen tømmes efter hver væsketilsætning under sugning. Der anvendes ikke undertryk, så længe skyllevæsken ikke er løbet helt igennem af sig selv.

Sluttelig tømmes digelen ved sugning og tørres, afkøles og vejes sammen med restproduktet.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 1,00, undtagen for melamin, hvor »d«=1,01.

6.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 5

ACETATFIBRE OG TRIACETATFIBRE

(Benzylalkoholmetode)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

2.  PRINCIP

Acetatfibrene i en kendt tørvægt af blandingen opløses ved hjælp af benzylalkohol ved 52 °C ± 2 °C.

Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes; dets vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, der udgøres af tørre acetatfibre, beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

i)  200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop

ii)  mekanisk rysteapparat

iii)  termostat eller andet apparat, der kan holde kolben på en temperatur på 52 °C ± 2 °C.

3.2.  Reagenser

i)  benzylalkohol

ii)  ætylalkohol.

4.  ANALYSEMETODE

De i den almindelige del givne anvisninger følges ved anvendelse af følgende fremgangsmåde:

Prøven i Erlenmeyerkolben tilsættes 100 ml benzylalkohol pr. gram prøve. Kolben lukkes med en prop og fastgøres på et rysteapparat, således at den sænkes i et vandbad, der holdes på 52 °C ± 2 °C, hvor den rystes i 20 minutter.

(Eventuelt kan det mekaniske rysteapparat erstattes med kraftig rystning med hånden.)

Væsken hældes over i en tareret glasfilterdigel. En ny portion benzylalkohol tilsættes, og kolben rystes i yderligere 20 minutter ved 52 °C ± 2 °C.

Derefter dekanteres den gennem filterdigelen. Denne behandling gentages en tredje gang.

Derefter hældes væske og restproduktet i filterdigelen. Eventuelt tilbageblevne fibre overføres fra kolben til filterdigelen ved yderligere skylning med benzylalkohol ved 52 °C ± 2 °C. Digelen centrifugeres nu fuldstændigt tør.

Fibrene overføres til en kolbe; der tilsættes ætylalkohol til skylning. Efter at kolben er rystet kraftigt i hånden, dekanteres gennem filterdigelen.

Denne skylningsproces gentages to eller tre gange. Restproduktet overføres til digelen og centrifugeres fuldstændig tørt. Filterdigel og restprodukt tørres, afkøles og vejes.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 1,00, undtagen for melamin, hvor »d«=1,01.

6.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 6

TRIACETATFIBRE OG VISSE ANDRE FIBRE

(Dichlormethanmetode)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

Bemærk:

Triacetatfibre, der som følge af en speciel efterbehandling er delvis forsæbede, er ikke fuldt opløselige i reagenset. I så fald kan metoden ikke anvendes.

2.  PRINCIP

Triacetat- eller polylaktidfibrene i en kendt tørvægt af blandingen opløses ved hjælp af dichlormethan. Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes. Dets - om nødvendigt korrigerede - vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, der udgøres af de tørre triacetatfibre eller polylaktid, beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop.

3.2.  Reagens

Dichlormethan (methylenchlorid).

4.  ANALYSEMETODE

De i den almindelige del givne anvisninger følges ved anvendelse af følgende fremgangsmåde:

Prøven, der er anbragt i en 200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop, tilsættes 100 ml dichlormethan pr. gram prøve; kolben lukkes med proppen og rystes kraftigt hvert 10. minut, for at prøven kan blive fuldstændigt gennemvædet, og henstår i 30 minutter ved stuetemperatur, idet den rystes med regelmæssige mellemrum. Væsken hældes over i en tareret glasfilterdigel. 60 ml dichlormethan hældes i kolben med restproduktet, kolben rystes i hånden, og dens indhold filtreres gennem glasfilterdigelen. Eventuelt tilbageblevne fibre overføres til digelen, idet der skylles med lidt ekstra dichlormethan. Væskeoverskuddet fjernes under sugning, og digelen fyldes derpå igen med dichlormethan, som løber helt fra uden sugning.

Endelig fjernes væskeoverskuddet under sugning, hvorefter restproduktet behandles med kogende vand for at fjerne alt opløsningsmiddel, digelen og restproduktet tørres, det afkøles og vejes.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 1,00 undtagen for polyester, elastomultiester, elastolefin og melamin, hvor værdien »d« udgør 1,01.

6.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 7

VISSE CELLULOSEFIBRE OG POLYESTERFIBRE

(Metode med 75 % svovlsyre)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

2.  PRINCIP

Cellulosefibrene i en kendt tørvægt af blandingen opløses ved hjælp af 75 % svovlsyre. Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes; dets vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, der udgøres af de tørre cellulosefibre, beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

i)  500 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop.

ii)  termostat eller andet apparat, med hvilket Erlenmeyerkolben kan holdes på 50 °C ± 5 °C.

3.2.  Reagenser

i)  svovlsyre med 75 vægtprocent ± 2 %.

700 ml svovlsyre (vægtfylde 1,84 ved 20 °C) sættes under afkøling forsigtigt til 350 ml destilleret vand.

Efter afkøling til stuetemperatur fyldes op med vand til 1 liter.

ii)  fortyndet ammoniumhydroxidopløsning

80 ml koncentreret ammoniakopløsning (vægtfylde ved 20 °C: 0,88) fortyndes med vand til 1 liter.

4.  ANALYSEMETODE

De i den almindelige del givne anvisninger følges ved anvendelse af følgende fremgangsmåde:

Prøven, der er anbragt i en 500 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop, tilsættes 200 ml 75 % svovlsyre pr. gram prøve, hvorefter kolben lukkes med proppen og rystes forsigtigt, for at prøven kan blive helt gennemvædet.

Kolben holdes i en time ved 50 °C ± 5 °C og rystes med ca. 10 minutters mellemrum. Derefter filtreres dens indhold under sugning gennem en filterdigel. Eventuelt tilbageblevne fibre overføres til glasfilterdigelen, ved at kolben skylles med lidt 75 % svovlsyre. Glasfilterdigelen tømmes ved sugning, og restproduktet på filtret udvaskes første gang ved tilsætning af frisk 75 % svovlsyre. Der suges først, efter at væsken er løbet igennem uden sugning.

Restproduktet vaskes successivt flere gange med koldt vand, to gange med fortyndet ammoniumhydroxidopløsning og derefter grundigt med koldt vand, idet der suges efter hver væsketilsætning, dog hver gang først efter at væsken er løbet igennem uden sugning. Til sidst tømmes digelen ved sugning og tørres, afkøles og vejes sammen med restproduktet.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 1,00.

6.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 8

ACRYLFIBRE, VISSE MODACRYLFIBRE ELLER VISSE POLYCHLORIDFIBRE SAMT VISSE ANDRE FIBRE

(Dimethylformamidmetode)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

Den gælder desuden for polyacryl- og visse modacrylfibre, der er behandlet med præmetalliserede farvestoffer (komplexfarvestoffer), dog ikke med efterchromerede farvestoffer.

2.  PRINCIP

Polyacrylfibrene, visse modacrylfibre eller visse polychloridfibre i en kendt tørvægt af blandingen opløses ved hjælp af dimethylformamid i kogende vandbad. Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes. Den andel, der udgøres af tørre polyacrylfibre, modacrylfibre eller polychloridfibre, beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

i)  200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop.

ii)  kogende vandbad.

3.2.  Reagens

Dimethylformamid (kogepunkt 153 °C ± 1 °C) med ikke over 0,1 % vand.

Da reagenset er giftigt, anbefales det at arbejde med aftræk.

4.  ANALYSEMETODE

De i den almindelige del givne anvisninger følges ved anvendelse af følgende fremgangsmåde:

Prøven, der er anbragt i en 200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop, tilsættes pr. gram prøve 80 ml dimethylformamid, der er forvarmet i kogende vandbad; kolben lukkes med proppen, rystes, for at prøven kan blive helt gennemvædet, og forbliver i kogende vandbad i en time. I dette tidsrum rystes kolben og dens indhold forsigtigt fem gange.

Væsken dekanteres gennem en tareret glasfilterdigel, idet fibrene holdes tilbage i Erlenmeyerkolben. 60 ml dimethylformamid hældes igen i kolben og opvarmes igen i 30 minutter i kogende vandbad, idet kolben med indhold rystes forsigtigt to gange i hånden.

Kolbens indhold filtreres gennem en glasfilterdigel under sugning.

De tilbageblevne fibre overføres til glasfilterdigelen ved, at kolben skylles med dimethylformamid. Væskeoverskuddet fjernes under sugning. Restproduktet udvaskes med ca. 1 liter 70 °C - 80 °C varmt vand, idet digelen hver gang fyldes med vand.

Der suges kort efter hver skylning, men først efter at vandet selv er løbet fra. Hvis skyllevæsken løber for langsomt ud af digelen, kan der foretages en let sugning.

Digelen og restproduktet tørres, afkøles og vejes sammen.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 1,00, bortset fra i følgende tilfælde:

uld 1,01

bomuld 1,01

cuprol 1,01

modal 1,01

polyester 1,01

elastomultiester 1,01

melamin 1,01

6.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 9

VISSE POLYCHLORIDFIBRE OG VISSE ANDRE FIBRE

(Metode med kuldisulfid/acetone 55,5/44,5)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

Er indholdet af uld eller silke større end 25 %, anvendes metode nr. 2.

Er indholdet af polyamid eller nylon større end 25 % i blandingen, anvendes metode nr. 4.

2.  PRINCIP

Polychloridfibrene i en kendt tørvægt af blandingen opløses ved hjælp af en azeotropisk blanding af kuldisulfid og acetone. Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes; dets - om nødvendigt korrigerede - vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, der udgøres af de tørre polyvinylchloridfibre, beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

i)  200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop.

ii)  mekanisk rysteapparat.

3.2.  Reagenser

i)  azeotropisk blanding af kuldisulfid og acetone (55,5 volumenprocent kuldisulfid og 44,5 volumenprocent acetone). Da reagenset er giftigt, anbefales det at arbejde med aftræk.

ii)  ætylalkohol, 92 volumenprocent, eller metylalkohol.

4.  ANALYSEMETODE

De i den almindelige del givne anvisninger følges ved anvendelse af følgende fremgangsmåde:

Prøven, der er anbragt i en 200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop, tilsættes 100 ml azeotropisk blanding pr. gram prøve. Kolben lukkes omhyggeligt og rystes kraftigt ved stuetemperatur i 20 minutter i det mekaniske rysteapparat eller i hånden.

Væsken dekanteres gennem den tarerede glasfilterdigel.

Behandlingen gentages med 100 ml frisk opløsningsmiddel. Behandlingen gentages så mange gange, at en dråbe opløsningsmiddel efter afdampning på et urglas ikke efterlader nogen polymeraflejring. Restprodukter overføres til filterdigelen ved hjælp af en yderligere mængde opløsningsmiddel, og filterdigelen tømmes ved sugning; digel og restprodukt skylles med 20 ml alkohol og skylles derefter tre gange med vand. Før sugning af overskydende væske skal skyllevæsken være løbet helt igennem. Digel og restprodukt tørres, afkøles og vejes.

Bemærk:

Prøverne af visse blandinger med et højt indhold af polychlorid skrumper ind i betydelig grad ved tørring, hvilket vanskeliggør fjernelsen af polychloridet med opløsningsmidlet.

Sådan indskrumpning forhindrer dog ikke, at polychloridet opløses fuldstændigt.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 1,00, undtagen for melamin, hvor »d«=1,01.

6.  NØJAGTIGHED

For homogene tekstilfiberblandinger er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 10

ACETAT- OG VISSE POLYCHLORIDFIBRE

(Eddikesyremetode)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

2.  PRINCIP

Acetatfibrene i en kendt tørvægt af blandingen opløses ved hjælp af eddikesyre. Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes; dets - om nødvendigt korrigerede - vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, der udgøres af tørre acetatfibre, beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

i)  200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop.

ii)  mekanisk rysteapparat.

3.2.  Reagens

Eddikesyre (over 99 %). Dette reagens er meget ætsende, hvorfor der må udvises forsigtighed ved anvendelsen.

4.  ANALYSEMETODE

De i den almindelige del givne anvisninger følges ved anvendelse af følgende fremgangsmåde:

Prøven, der er anbragt i en 200 ml-Erlenmeyerkolbe, tilsættes 100 ml eddikesyre pr. gram prøve. Kolben lukkes omhyggeligt og rystes kraftigt ved stuetemperatur i 20 minutter i det mekaniske rysteapparat eller i hånden. Væsken dekanteres gennem den tarerede glasfilterdigel. Denne behandling gentages to gange, idet der hver gang anvendes 100 ml frisk opløsningsmiddel, således at der i alt udføres tre ekstraktioner.

Restprodukter overføres til filterdigelen, og denne tømmes under sugning; digel og restprodukt skylles med 50 ml eddikesyre og derefter tre gange med vand. Efter hver udvaskning skal væsken løbe igennem af sig selv, før der suges. Digel og restprodukt tørres, afkøles og vejes.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 1,00.

6.  NØJAGTIGHED

For homogene tekstilfiberblandinger er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 11

SILKE OG ULD ELLER DYREHÅR

(Metode med 75 % svovlsyre)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

2.  PRINCIP

Cellulosefibrene i en kendt tørvægt af blandingen opløses ved hjælp af 75 % svovlsyre(32).

Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes. Dets - om nødvendigt korrigerede - vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Andelen af tør silke beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop.

3.2.  Reagenser

i)  svovlsyre med vægtprocent 75 ± 2 %:

700 ml svovlsyre, vægtfylde 1,84 ved 20 °C, sættes under afkøling forsigtigt til 350 ml destilleret vand.

Efter afkøling til stuetemperatur fyldes op med vand til 1 liter.

ii)  fortyndet svovlsyre: 100 ml koncentreret svovlsyre, vægtfylde 1,84 ved 20 °C, sættes langsomt til 1 900 ml destilleret vand.

4.  ANALYSEMETODE

De i den almindelige del givne anvisninger følges ved anvendelse af følgende fremgangsmåde:

Prøven, der er anbragt i en 200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop, tilsættes 100 ml 75 % svovlsyre pr. gram prøve. Kolben lukkes, rystes kraftigt og henstår i 30 minutter ved stuetemperatur. Derefter rystes den igen og henstår i 30 minutter.

Kolben rystes en sidste gang, og kolbens indhold overføres til den tarerede glasfilterdigel. Eventuelt tilbageblevne fibre i kolben skylles ud med 75 % svovlsyre. Restproduktet udvaskes i filterdigelen successivt med 50 ml fortyndet svovlsyre, 50 ml vand og 50 ml fortyndet ammoniak. Fibrene skal forblive i kontakt med væsken i ca. ti minutter, før der suges. Til sidst skylles med vand, idet fibrene forbliver i vandet i 30 minutter.

Restvæsken fjernes under sugning. Digel og restprodukt tørres, afkøles og vejes.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 0,985 for uld, 1,00 for elastolefin og 1,01 for melamin.

6.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 12

JUTE OG VISSE FIBRE AF ANIMALSK OPRINDELSE

(Metode ved hjælp af kvælstofbestemmelse)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

Sidstnævnte kan være dyrehår (2 og 3) eller uld (1) eller en blanding af dyrehår og uld, Metoden er naturligvis ikke egnet for tekstilfiberblandinger, der indeholder komponenter på kvælstofbasis, der ikke er fibre (farvestoffer, appreturmidler osv.).

2.  PRINCIP

Blandingens kvælstofindhold bestemmes, og på grundlag heraf samt af det kendte kvælstofindhold for blandingens to komponenter beregnes deres forholdsmæssige andel.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

i)  Kjeldahl-destruktionskolbe med rumindhold på 200 til 300 ml

ii)  Kjeldahl-destillationskolbe med dampgenerator

iii)  titreringsopstilling med en nøjagtighed på 0,05 ml.

3.2.  Reagenser

i)  toluol

ii)  methanol

iii)  svovlsyre, vægtfylde 1,84 ved 20 °C

iv)  kaliumsulfat

v)  selendioxid

vi)  natriumhydroxidopløsning, 400 g/liter. 400 g natriumhydroxyd opløses i 400 til 500 ml vand, og væsken fortyndes med vand til 1 liter.

vii)  indikatorblanding. 0,1 g methylrødt opløses i 95 ml ethanol og 5 ml vand; denne opløsning blandes med 0,5 g bromkresolgrønt, der er opløst i 475 ml ethanol og 25 ml vand.

viii)  borsyreopløsning. 20 g borsyre opløses i en liter vand.

ix)  svovlsyre 0,02 N (indstillet titreringsopløsning).

4.  FORPRØVENS FORBEHANDLING

Den i den almindelige del beskrevne forbehandling erstattes af følgende forbehandling:

Den lufttørrede prøve ekstraheres i et Soxhlet-apparat med en blanding af en volumendel toluol og tre volumendele methanol i fire timer med mindst fem vendinger pr. time. Man lader opløsningsmidlerne fordampe frit fra prøven, og de sidste spor fjernes i et varmeskab ved 105 °C ± 3 °C. Derefter ekstraheres prøven i vand (50 ml/g prøvemængde) ved kogning med tilbagesvaling i 30 minutter. Efter filtrering anbringes prøven igen i kolben, og ekstraktionen gentages med samme volumen frisk vand. Efter ny filtrering fjernes det overskydende vand fra prøven ved, at der trykkes, suges eller centrifugeres ud, hvorefter prøven lufttørres.

Bemærk:

Toluol og methanol er giftige; der må derfor træffes alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger ved anvendelsen heraf.

5.  ANALYSEMETODE

5.1.  Generelle instruktioner

Med hensyn til udtagning, tørring og vejning af prøven følges de i den almindelige del givne anvisninger.

5.2.  Udførlig vejledning

Prøven overføres til en Kjeldahl-destruktionskolbe. Prøven på mindst 1 g i Kjeldahl-kolben tilsættes successivt 2,5 kg kaliumsulfat, 0,1 til 0,2 g selendioxid og 10 ml svovlsyre (vægtfylde: 1,84). Kolben opvarmes først svagt, indtil alt fibermaterialet er sønderdelt, hvorefter der opvarmes kraftigere, indtil opløsningen er klar og næsten farveløs. Opvarmningen fortsættes i 15 minutter; Man lader kolben afkøle, hvorefter indholdet forsigtigt fortyndes med 10 til 20 ml vand, afkøles, overføres kvantitativt til en 200 ml målekolbe, og analyseopløsningen fremstilles ved at fylde målekolben op med vand til mærket. I en 100 ml-Erlenmeyerkolbe hældes ca. 20 ml borsyreopløsning, og kolben opstilles under kondensatoren til Kjeldahl-destillationsapparatet, således at afløbsrøret munder ud lige under borsyreopløsningens overflade. Der overføres nøjagtigt 10 ml analyseopløsning til destillationskolben og hældes mindst 5 ml natriumhydroxidopløsning i tragten. Proppen løftes lidt, og man lader natriumhydroxidopløsningen flyde langsomt ind i kolben. Hvis analyseopløsningen og natriumhydroxidopløsningen viser tilbøjelighed til at danne to adskilte lag, blandes de ved forsigtig rystning. Destillationskolben opvarmes lidt, og samtidig føres der damp fra dampgeneratoren ind i den. Der samles ca. 20 ml destillat, og Erlenmeyerkolben sænkes så meget, at kondensatorens afløbsrør befinder sig ca. 20 mm over væskens overflade, hvorefter der destilleres videre i et minut. Afløbsrørets ende udskylles med vand, og dette opfanges i Erlenmeyerkolben. Derefter fjernes denne og erstattes med en anden Erlenmeyerkolbe, der indeholder ca. 10 ml borsyreopløsning; heri opsamles ca. 10 ml destillat.

De to destillater titreres hver for sig med 0,02 N svovlsyre med anvendelse af indikatorblandingen. Resultaterne for de to destillater noteres. Ligger forbruget af titreringsopløsning for det andet destillat over 0,2 ml, gentages forsøget; der må destilleres en gang med en anden aliquot del af analyseopløsningen.

Der foretages et blindforsøg, idet destruktion og destillation sker med anvendelse af reagenserne alene.

6.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

6.1.  Kvælstoffets procentvise andel i den tørre prøve beregnes således:

hvor

A % = procentindhold af kvælstof beregnet på prøvens rene tørvægt

V = totalt forbrugt volumen svovlsyre-titreringsopløsning i ml ved analysen

b = totalt forbrugt volumen svovlsyre-titreringsopløsning i ml ved blindforsøget

N = svovlsyre-titreringsopløsningens faktiske titer

W = analyseprøvens tørvægt (g).

6.2.  Ved anvendelse af værdierne 0,22 % for kvælstofindholdet i jute og 16,2 % for kvælstofindholdet i de animalske fibre - begge værdier beregnet ud fra tørvægten - beregnes blandingens sammensætning efter følgende formel:

hvor

PA % = procentindhold af de animalske fibre i prøven.

7.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 13

POLYPROPYLEN OG VISSE ANDRE FIBRE

(Xylenmetode)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

2.  PRINCIP

Polypropylenfibre i en kendt tørvægt af blandingen opløses ved hjælp af kogende xylen. Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes; dets - om nødvendigt korrigerede - vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, der udgøres af polypropylen, beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

i)  200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop.

ii)  tilbagesvaler (beregnet til væsker med højt kogepunkt), med slib passende til Erlenmeyerkolber (i).

3.2.  Reagens

Xylen, der destillerer mellem 137 °C og 142 °C.

Bemærk:

Dette reagens er meget brændbart og afgiver giftige dampe, hvorfor der må udvises forsigtighed ved brugen.

4.  ANALYSEMETODE

Den i den almindelige del beskrevne analysemetode følges, hvorefter der fortsættes på følgende måde:

Prøven, der er anbragt i kolben (3.1. i)), tilsættes 100 ml xylen (3.2) pr. gram prøve. Tilbagesvaleren (3.1. ii)) anbringes på kolben, og xylenet bringes til kogning og holdes i kog i tre minutter.

Den varme opløsning hældes omgående over i en tareret glasfilterdigel (se note 1). Behandlingen gentages endnu to gange, idet der hver gang anvendes 50 ml frisk opløsningsmiddel.

Restproduktet i kolben udvaskes to gange med 30 ml kogende xylen og derefter to gange med 75 ml petroleumsæter (I.3.2.1 i den almindelige del). Efter den anden udvaskning med petroleumsæter filtreres kolbens indhold gennem en filterdigel, idet de sidste fiberrester skylles over i digelen ved hjælp af en lille portion petroleumsæter. Digelen og restproduktet tørres, afkøles og vejes.

Noter:

1.  Glasfilterdigelen, gennem hvilken xylenet skal hældes, skal være forvarmet før dekanteringen.

2.  Efter behandlingerne med kogende xylen må det påses, at kolben med restproduktet afkøles tilstrækkeligt, inden petroleumsæteren hældes på.

3.  For at mindske faren for brand og forgiftning kan der anvendes ekstraktionsapparater og fremgangsmåder, der giver identiske resultater(33).

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 1,00, undtagen for melamin, hvor »d«=1,01.

6.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 14

POLYCHLORIDFIBRE (PÅ BASIS AF HOMOPOLYMERER AF VINYLCHLORID) OG VISSE ANDRE FIBRE

(Metode med anvendelse af koncentreret svovlsyre)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

De modacryler, der kan komme på tale, er dem, som giver en klar opløsning ved nedsænkning i koncentreret svovlsyre (d20 = 1,84 g/ml).

Denne metode kan navnlig anvendes i stedet for metode nr. 8 og 9.

2.  PRINCIP

De komponenter ud over polychloridfibre eller elastolefinfibre (dvs. de fibre, der er nævnt i punkt 1.2), fjernes fra en kendt tørvægt af blandingen ved opløsning i koncentreret svovlsyre (d20 = 1,84 g/ml).

Restproduktet, der består af polychloridfibre eller elastolefinfibre, opsamles, vaskes, tørres og vejes, og dets - om nødvendigt korrigerede - vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, der udgøres af en anden komponent, beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

i)  200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop.

ii)  glasspatel.

3.2.  Reagenser

i)  koncentreret svovlsyre (d20 = 1,84 g/ml)

ii)  vandig opløsning af svovlsyre, ca. 50 %.

400 ml svovlsyre (vægtfylde 1,84 ved 20 °C) sættes under afkøling forsigtigt til 500 ml destilleret eller afioniseret vand. Når opløsningen er afkølet til stuetemperatur, fyldes op med vand til 1 liter.

iii)  fortyndet ammoniakopløsning.

Med destilleret vand fortyndes 60 ml af en koncentreret ammoniakopløsning (d20 = 0,880 g/ml) for at opnå 1 liter.

4.  ANALYSEMETODE

Den i den almindelige del beskrevne analysemetode følges, hvorefter der fortsættes på følgende måde:

Prøven, der er anbragt i kolben (3.1.i)) tilsættes 100 ml svovlsyre (3.2.i)) pr. gram prøve.

Man lader kolben henstå ved stuetemperatur i ti minutter, idet prøven fra tid til anden omrøres med glasspatelen. Er der tale om en vævet eller strikket vare, trykkes prøven mod glasset med et let tryk for at fraskille det allerede opløste materiale.

Væsken hældes over i en tareret glasfilterdigel. Der tilsættes på ny 100 ml svovlsyre (3.2.i)) i kolben, og behandlingen gentages. Kolbens indhold hældes i filterdigelen, og fiberresten skrabes ud ved hjælp af spatelen. Om nødvendigt tilsættes lidt koncentreret svovlsyre (3.2.i)) til kolben for at frigøre fiberrester, der klæber til glasset. Digelen suges tom, og filtratet bortkastes, eller filterflasken udskiftes. Restproduktet udvaskes i digelen successivt med 50 % svovlsyreopløsning (3.2.ii)) destilleret eller deioniseret vand (I.3.2.3 i den almindelige del), og ammoniakopløsning (3.2.iii)), og til slut vaskes grundigt med destilleret eller deioniseret vand, idet digelen suges fuldstændigt tom efter hver tilsætning. (Der suges ikke under skylningerne, men kun efter at væsken er løbet igennem af sig selv.) Digelen og restproduktet tørres, afkøles og vejes.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien »d« udgør 1,00, undtagen for melamin, hvor »d«=1,01.

6.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE Nr. 15

POLYCHLORIDFIBRE, VISSE MODACRYLTYPER, VISSE ELASTHANTYPER, ACETATFIBRE, TRIACETATFIBRE OG VISSE ANDRE FIBRE

(Cyclohexanonmetode)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

Hvis der er modacryl- eller elasthanfibre til stede, foretages en indledende prøve for at bestemme, om de er helt opløselige i reagenset.

Til analyse af blandinger med polychloridfibre kan metode nr. 9 og metode nr. 14 også anvendes.

2.  PRINCIP

Acetat-, triacetat- og polychloridfibre, visse modacryltyper og visse elasthantyper, fjernes fra en kendt tørvægt af blandinger ved opløsning i cyclohexanon ved en temperatur nær kogepunktet. Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes; dets - om nødvendigt korrigerede - vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, som udgøres af de tørre polychloridfibre, modacryl og elasthan, acetat eller triacetat, beregnes som differencen.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

i)  apparatur til varm ekstraktion, der gør det muligt at foretage analysen som angivet i stk. 4. (f.eks. som det, der er vist på skitsen, som er en variant af det i Melliand Textilberichte 56 (1975), s. 643-645, omtalte apparat).

ii)  filterdigel til prøven

iii)  porøs plade med porøsitet 1

iv)  svaler for væsker med højt kogepunkt og som passer til destillationsapparatet

v)  opvarmningsanordning.

3.2.  Reagenser

i)  cyclohexanon, kogepunkt: 156 °C

ii)  ethanol, 50 volumenprocent.

Anmærkning:

Cyclohexanon er brændbar og afgiver giftige dampe; Ved anvendelsen må der træffes passende beskyttelsesforanstaltninger.

4.  ANALYSEMETODE

Anvisningerne i den almindelige del følges, og der fortsættes således:

I destillationskolben hældes 100 ml cyclohexanon pr. gram prøve; dernæst indsættes ekstraktionsbeholderen, hvori filterdigelen med prøven og den svagt skråtstillede porøse flade i forvejen er anbragt. Svaleren påsættes. Der opvarmes til kogning, og ekstraktionen fortsættes i 60 min. med mindst tolv vendinger i timen.

Efter ekstraktion og afkøling fjernes ekstraktionsbeholderen, filterdigelen udtages, og den porøse plade fjernes. Digelens indhold vaskes 3-4 gange med ca. 60 °C varm 50 % ethanol og derefter med 1 l 60 °C varmt vand.

Der suges ikke under eller mellem skylningerne. Væsken skal løbe igennem af sig selv, hvorefter der suges.

Digelen og restproduktet tørres, afkøles og vejes.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

6.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

METODE 16

MELAMIN OG VISSE ANDRE FIBRE

(Myresyremetode)

1.  ANVENDELSESOMRÅDE

2.  PRINCIP

Melaminfibrene i en kendt tørvægt af blandingen opløses ved hjælp af varm myresyre (90 vægtprocent).

Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes; dets - om nødvendigt korrigerede - vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, der udgøres af en anden komponent, beregnes som differencen.

Bemærk:

Det anbefalede temperaturinterval bør nøje overholdes, da melamins opløselighed er meget temperaturafhængig.

3.  APPARATUR OG REAGENSER (foruden de i den almindelige del nævnte)

3.1.  Apparatur

i)  200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop.

ii)  Rystevandbad eller andet apparatur til rystning og fastholdelse temperaturen i kolben på 90 ± 2 ºC.

3.2.  Reagenser

i)  Myresyre med 90 vægtprocent (vægtfylde ved 20 °C: 1,204). 890 ml myresyre med 98-100 vægtprocent (vægtfylde ved 20 °C: 1,220) fortyndes med vand til 1 liter.

Varm myresyre er meget ætsende, hvorfor der må udvises forsigtighed ved anvendelsen.

ii)  Fortyndet ammoniumhydroxidopløsning: 80 ml koncentreret ammoniakopløsning (vægtfylde ved 20 °C: 0,880) fortyndes med vand til 1 liter.

4.  ANALYSEMETODE

Den i den almindelige del beskrevne analysemetode følges, hvorefter der fortsættes på følgende måde:

Prøven, der er anbragt i en 200 ml-Erlenmeyerkolbe, tilsættes 100 ml myresyre pr. gram prøve. Kolben lukkes og rystes, for at prøven kan blive gennemvædet. Kolben holdes i en time i et rystevandbad ved 90 °C ± 2 °C under kraftig omrystning. Kolben afkøles til stuetemperatur. Væsken hældes over i en tareret glasfilterdigel. 50 ml myresyre hældes i kolben med restproduktet, kolben rystes i hånden, og dens indhold filtreres gennem glasfilterdigelen. Eventuelt tilbageblevne fibre overføres til digelen, idet der skylles med lidt ekstra myresyre. Filterdigelen tømmes under sugning, og restprodukter vaskes successivt med myresyre, varmt vand, fortyndet ammoniakopløsning samt til sidst med koldt vand, idet digelen tømmes efter hver væsketilsætning under sugning. Der anvendes ikke undertryk, så længe skyllevæsken ikke er løbet helt igennem af sig selv. Sluttelig tømmes digelen ved sugning og tørres, afkøles og vejes sammen med restproduktet.

5.  BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes som beskrevet i den almindelige del. Værdien af »d« for bomuld og aramid er 1,02.

6.  NØJAGTIGHED

For en homogen tekstilfiberblanding er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 2 ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

KAPITEL 3

Kvantitativ analyse af ternære fiberblandinger

INDLEDNING

I almindelighed bygger den kvantitative kemiske analyse af tekstilfiberblandinger på de enkelte komponenters selektive opløselighed. Der er fire mulige varianter af denne fremgangsmåde:

1.  Der arbejdes med to forskellige analyseprøver, idet en komponent (a) af den første analyseprøve og en anden komponent (b) af den anden analyseprøve opløses. De uopløselige restprodukter i hver prøve vejes, og procenten af hver af de to opløselige komponenter, beregnes på grundlag af de respektive vægttab. Procenten af den tredje komponent (c) beregnes ud fra forskellen.

2.  Der arbejdes med to forskellige analyseprøver, idet en komponent (a) af første analyseprøve og to komponenter (a og b) af den anden analyseprøve opløses. Det uopløselige restprodukt af den første analyseprøve vejes og procenten af komponent (a) beregnes på grundlag af vægttabet. Det uopløselige restprodukt af den anden analyseprøve vejes; den svarer til komponent (c). Procenten af den tredje komponent (b) beregnes ud fra forskellen.

3.  Der arbejdes med to forskellige analyseprøver, idet man opløser to komponenter (a og b) af den første analyseprøve og to komponenter (b og c) af den anden analyseprøve. De uopløselige restprodukter svarer henholdsvis til komponenterne (c) og (a). Procenten af den tredje komponent (b) beregnes ud fra forskellen.

4.  Der arbejdes med én enkelt analyseprøve. Efter opløsningen af en af komponenterne vejes det uopløselige restprodukt, der består af de to andre fibre, og procenten af den opløselige komponent beregnes på grundlag af vægttabet. Fra restproduktet fjernes ved opløsning en af de to fibre. Den uopløselige komponent vejes og procenten af den anden opløselige komponent beregnes på grundlag af vægttabet.

Såfremt det er muligt at vælge, anbefales det at anvende en af de tre første varianter.

Den sagkyndige, der har til opgave at foretage analysen, skal ved den kemiske analyse passe på at vælge de metoder, der foreskriver opløsningsmidler, som kun opløser den eller de fibre, der skal opløses, og ikke angriber den eller de andre fibre.

Som eksempel er i kapitel 3.VI optaget et skema over et vist antal ternære blandinger samt de analysemetoder for binære blandinger, der principielt kan anvendes til analyse af disse ternære blandinger.

For at nedsætte mulighederne for fejl til et minimum, anbefales det i alle de tilfælde, hvor det er muligt, at foretage den kemiske analyse efter mindst to af de fire ovennævnte varianter.

De i blandingen indeholdte fibre skal identificeres før analysen. Ved visse kemiske metoder kan den uopløselige komponent i en blanding delvis opløses af det reagens, der anvendes til opløsning af den eller de opløselige komponenter. Så vidt muligt er reagenserne valgt således, at de kun har ringe eller slet ingen virkning på de uopløselige fibre. Må der ved en analyse regnes med et vægttab, er det nødvendigt at korrigere resultatet i overensstemmelse hermed; der er angivet korrektionsfaktorer herfor. Disse korrektionsfaktorer er bestemt i flere laboratorier ved, at fibre, rensede ved forbehandling, er blevet behandlet med det pågældende reagens under anvendelse af analysemetoden. Disse faktorer gælder kun for normale fibre, og yderligere korrektionsfaktorer kan være nødvendige , såfremt fibrene er blevet beskadiget før eller under behandlingen. Såfremt den fjerde variant, hvor en tekstilfiber udsættes for to på hinanden følgende forskellige opløsningsmidler skal anvendes, er det nødvendigt at anvende korrektionsfaktorer, idet der tages hensyn til fiberens eventuelle vægttab ved de to behandlinger. Der bør mindst foretages dobbeltbestemmelser; både for så vidt angår den manuelle som den kemiske fremgangsmåde til udskillelse.

I.  Almindelige bemærkninger om de kvantitative kemiske analysemetoder for ternære tekstilfiberblandinger

Almindelige oplysninger om de metoder, der skal anvendes til kvantitativ kemisk analyse af tekstilfiberblandinger.

I.1.  Anvendelsesområde

Under anvendelsesområdet for hver analysemetode for binære blandinger er anført de fibre , for hvilke denne metode anvendes. (Jf. kapitel 2 om visse metoder for kvantitativ analyse af binære fiberblandinger).

I.2.  Princip

Efter identificering af de enkelte komponenter i en blanding fjernes først ved en egnet forbehandling de komponenter, der ikke er fibre, og derefter anvendes en eller flere af de fire varianter af fremgangsmåden ved en selektiv opløsning, der er beskrevet i indledningen. Bortset fra tilfælde, hvor der foreligger tekniske vanskeligheder, bør fortrinsvis de fibre, der udgør den største andel, opløses, for som restprodukt at få den fiber, der udgør den mindste andel.

I.3.  Materiel og udstyr

I.3.1.  Apparatur

I.3.1.1.  Filterdigler og vejeglas, der kan rumme diglerne, eller andet udstyr, der giver samme resultater.

I.3.1.2.  Sugeflaske

I.3.1.3.  Ekssikkator med farvet silikagel som fugtighedsindikator.

I.3.1.4.  Tørreovn med ventilator til tørring af analyseprøverne ved 105 ± 3 ºC.

I.3.1.5.  Analysevægt med en nøjagtighed på 0,0002 g.

I.3.1.6.  Soxhlet-ekstraktionsapparat eller apparatur, med hvilket samme resultat kan opnås.

I.3.2.  Reagenser

I.3.2.1.  Petroleumsæter, redestilleret, kogepunktsinterval 40-60 ºC.

I.3.2.2.  Andre reagenser er angivet i de pågældende dele af metoden.

Alle reagenser skal være kemisk rene.

I.3.2.3.  Destilleret eller afioniseret vand.

I.3.2.4.  Acetone.

I.3.2.5.  Orthophosphorsyre

I.3.2.6.  Urea.

I.3.2.7.  Natriumhydrogencarbonat.

I.4.  Konditionerings- og analyseatmosfære

Da tørvægten bestemmes, kræves der hverken konditionering af prøven eller analyse i klimatiseret atmosfære.

I.5.  Forprøve

Der udvælges en for laboratorieprøven repræsentativ forprøve, der indeholder tilstrækkeligt materiale til samtlige krævede analyseprøver på hver mindst 1 g.

I.6.  Forprøvens forbehandling(34)

Foreligger der en komponent, der ikke skal tages i betragtning ved beregning af procentsatserne (jf. artikel 17 i nærværende forordning), skal denne først fjernes ved anvendelse af en egnet metode, der ikke må angribe nogen af fiberkomponenterne.

Med henblik herpå fjernes de ved hjælp af petroleumsæter og vand ekstraherbare komponenter, der ikke er fiberkomponenter, idet den lufttørrede forprøve behandles med petroleumsæter i Soxhlet-apparatet i en time og med mindst 6 vendinger pr. time. Derefter afdampes petroleumsæteren fra prøven, hvorefter prøven ekstraheres ved direkte behandling, dvs. ved en times nedsænkning i vand med stuetemperatur med derpå følgende nedsænkning i en time i vand med en temperatur på 65 °C ± 5 °C under rystning nu og da. Der anvendes et flotteforhold på 100:1. Det overskydende vand trykkes, suges eller centrifugeres ud, hvorefter prøven lufttørres.

Hvis der er tale om elastolefin eller fiberblandinger indeholdende elastolefin og andre fibre (uld, dyrehår, silke, bomuld, hør, hamp, jute, manila, alfa, kokos, gyvel, ramie, sisal, cupro, modal, regenererede proteinfibre, viskose, polyacryl, polyamid eller nylon, polyester og elastomultiester), bør ovennævnte procedure ændres en smule, idet petroleumsæter bør erstattes med acetone.

Såfremt de komponenter, der ikke er fibre, ikke kan ekstraheres ved hjælp af petroleumsæter og vand, må de på anden måde end med vand, som beskrevet i det foregående, fjernes med en egnet metode, der ikke i væsentlig grad forandrer nogen af fiberkomponenterne. For nogle ublegede naturlige plantefibres vedkommende (som f.eks. jute- og kokosfibre) må det tages i betragtning, at ikke alle naturlige komponenter, der ikke er fibre, udskilles ved den normale forbehandling med petroleumsæter og vand. Alligevel foretages der ikke yderligere forbehandlinger, når prøven ikke indeholder appreturmidler, der ikke er opløselige i petroleumsæter og i vand.

I analyserapporterne skal de valgte forbehandlingsmetoder indgående beskrives.

I.7.  Analysemetode

I.7.1.  Generelle instruktioner

I.7.1.1.  Tørring

Alle tørreoperationer skal have en varighed af mindst 4 timer, dog ikke over 16 timer, ved 105 ± 3 ºC i en ventileret ovn med lukket ovndør. Er tørretiden under 14 timer, skal det kontrolleres, om der er opnået en konstant masse. Konstant masse kan anses for opnået, når masseforskellen efter en ny tørringsperiode af 60 minutters varighed udgør under 0,05 %.

Filterdigler og vejeglas samt prøver eller restprodukter må ikke berøres med bare hænder under tørrings-, afkølings- og vejeprocessen.

Analyseprøverne tørres i et vejeglas med aftaget prop. Efter tørringen lukkes vejeglasset, før det tages ud af ovnen, og anbringes hurtigst muligt i ekssikkatoren.

Filterdigelen, der sammen med sit låg er anbragt i et vejeglas, tørres i ovnen. Efter tørringen lukkes vejeglasset og stilles hurtigst muligt i ekssikkatoren.

Benyttes andet apparatur end filterdigelen, foretages tørring i tørreovnen for at bestemme fibrenes tørvægt uden tab.

I.7.1.2.  Afkøling

Alle afkølingsprocesser udføres i den ved siden af vægten opstillede ekssikkator i tilstrækkelig lang tid til, at der opnås fuldstændig afkøling af vejeglassene, idet afkølingstiden skal udgøre mindst to timer.

I.7.1.3.  Vejning

Efter afkølingen vejes vejeglasset inden to minutter efter, at det er taget ud af ekssikkatoren. Vejenøjagtighed 0,0002 g.

I.7.2.  Procedure

Af den forbehandlede prøve udtages en analyseprøve på mindst 1 g. Garn eller stof udskæres i længder på ca. 10 mm og sønderdeles så vidt muligt. Analyseprøven (analyseprøverne) tørres i et vejeglas, afkøles i ekssikkatoren og vejes. Prøven (prøverne) anbringes i den glasbeholder (de glasbeholdere) , der er beskrevet i den pågældende del af EU-metoden, derefter vejes vejeglasset (vejeglassene) straks igen og prøvens (prøvernes) tørvægt bestemmes som differencen. Analysen afsluttes i overensstemmelse med anvisningerne i den pågældende del af metoden. Efter vejning undersøges restprodukter mikroskopisk, for at det kan konstateres, om den (de) opløselige fiber (fibre) er fuldstændigt fjernet ved behandlingen.

I.8.  Beregning og angivelse af resultater

Hver komponents vægt udtrækkes i procent af totalvægten af de i blandingen indeholdte fibre. Resultaterne beregnes på grundlag af den rene tørvægt, idet der på denne anvendes dels det vedtagne fugtighedstillæg dels de korrektionsfaktorer, der er nødvendige under hensyn til tabene af materiale, der ikke er fibre, ved forbehandlingen og analysen.

I.8.1.  Beregning af procentsatserne for de rene fibres tørvægt uden hensyn til fibrenes vægttab ved forbehandlingen

I.8.1.1.  VARIANT nr. 1

Formler, der anvendes i det tilfælde, hvor en komponent af blandingen fjernes fra en prøve og en anden komponent fra en anden prøve:

P1 er procentsatsen for den tørre og rene første fiberandel (den komponent i den første prøve, der opløstes i den første reagens),

P2 er procentsatsen for den tørre og rene anden fiberandel (den komponent i den anden prøve, der opløstes i den anden reagens),

P3 er procentsatsen for den tørre og rene tredje fiberandel (den komponent, der ikke opløstes i nogen af prøverne),

m1 er den første prøves tørvægt efter forbehandlingen,

m2 er den anden prøves tørvægt efter forbehandlingen,

r1 er tørvægten efter fjernelse af den første komponent fra den første prøve i den første reagens,

r2 er tørvægten efter fjernelse af den anden komponent fra den anden prøve i den anden reagens,

d1 er den korrektionsfaktor, hvorved der tages hensyn til vægttabet i den første reagens for den anden uopløselige komponent i den første prøve(35),

d2 er den korrektionsfaktor, hvorved der tages hensyn til vægttabet i den første reagens for den tredje uopløselige komponent i den første prøve,

d3 er den korrektionsfaktor, hvorved der tages hensyn til vægttabet i den anden reagens for den første uopløselige komponent i den anden prøve,

d4 er den korrektionsfaktor, hvorved der tages hensyn til vægttabet i den anden reagens for den tredje uopløselige komponent i den anden prøve.

I.8.1.2.  VARIANT nr. 2

Formler, der anvendes i tilfælde, hvor en komponent (a) fjernes fra den første analyseprøve, og som restprodukt efterlader de to andre komponenter (b + c), og to komponenter (a + b) fjernes fra den anden prøve, hvorefter den tredje komponent (c) er restproduktet:

P1 er procentsatsen for den tørre og rene første fiberandel (den komponent i den første prøve, der opløstes i den første reagens),

P2 er procentsatsen for den tørre og rene anden fiberandel (den komponent, der opløstes på samme tid som den første komponent i den anden prøve, i den anden reagens),

P3 er procentsatsen for den tørre og rene tredje fiberandel (den komponent, der ikke opløstes i nogen af prøverne),

m1 er den første prøves tørvægt efter forbehandlingen,

m2 er den anden prøves tørvægt efter forbehandlingen,

r1 er tørvægten efter fjernelse af den første komponent fra den første prøve i den første reagens,

r2 er tørvægten efter fjernelse af den første og den anden komponent fra den anden prøve i den anden reagens,

d1 er den korrektionsfaktor, hvorved der tages hensyn til vægttabet i den første reagens for den anden uopløselige komponent i den første prøve,

d2 er den korrektionsfaktor, hvorved der tages hensyn til vægttabet i den første reagens for den tredje uopløselige komponent i den første prøve,

d4 er den korrektionsfaktor, hvorved der tages hensyn til vægttabet i den anden reagens for den tredje uopløselige komponent i den anden prøve.

I.8.1.3.  VARIANT nr. 3

Formler, der anvendes i tilfælde, hvor to komponenter (a + b) fjernes fra en prøve og som restprodukt efterlader den tredje komponent (c), og to komponenter (b + c) fjernes fra en anden prøve, hvorefter den tredje komponent (a) er restproduktet:

P1 er procentsatsen for den tørre og rene første fiberandel (komponent, der opløstes i reagenset),

P2 er procentsatsen for den tørre og rene anden fiberandel (komponent, der opløstes i reagenset),

P3 er procentsatsen for den tørre og rene tredje fiberandel (komponent, der opløstes i reagenset i anden prøve),

m1 er den første prøves tørvægt efter forbehandlingen,

m2 er den anden prøves tørvægt efter forbehandlingen,

r1 er tørvægten af restproduktet efter fjernelse af den første og anden komponent fra den første prøve i den første reagens,

r2 er tørvægten af restproduktet efter fjernelse af den anden og tredje komponent fra den anden prøve i den anden reagens,

d2 er den korrektionsfaktor, hvorved der tages hensyn til vægttabet i den første reagens for den tredje uopløselige komponent i den første prøve,

d3 er den korrektionsfaktor, hvorved der tages hensyn til vægttabet i den anden reagens for den første uopløselige komponent i den anden prøve.

I.8.1.4.  VARIANT nr. 4

Formler, der anvendes i tilfælde, hvor to komponenter (a + b) fjernes successivt fra blandingen ved samme prøve:

P1 er procentsatsen for den tørre og rene første fiberandel (første opløselige komponent),

P2 er procentsatsen for den tørre og rene anden fiberandel (anden opløselige komponent),

P3 er procentsatsen for den tørre og rene tredje fiberandel (uopløselig komponent),

m er prøvens tørvægt efter forbehandlingen,

r1 er tørvægten af restproduktet efter fjernelse af den første komponent ved den første reagens,

r2 er tørvægten af restproduktet efter fjernelse af den første og den anden komponent ved den første og anden reagens,

d1 er korrektionsfaktoren, hvorved der tages hensyn til vægttabet for den anden komponent ved første reagens,

d2 er korrektionsfaktoren, hvorved der tages hensyn til vægttabet for den tredje komponent ved første reagens,

d3 er korrektionsfaktoren, hvorved der tages hensyn til vægttabet for den tredje komponent ved første og anden reagens.

1.8.2.  Beregning af procentsatsen for hver enkelt komponent ved anvendelse af de vedtagne satser og eventuelle korrektionsfaktorer under hensyn til vægttabet ved forbehandlingen:

Da:

,

og derefter

P1A er procentsatsen for den tørre og rene første fiberandel, inkl. fugtindhold og vægttab i løbet af forbehandlingen,

P2A er procentsatsen for den tørre og rene anden fiberandel, inkl. fugtindhold og vægttab i løbet af forbehandlingen,

P3A er procentsatsen for den tørre og rene tredje fiberandel, inkl. fugtindhold og vægttab i løbet af forbehandlingen,

P1 er procentsatsen for den tørre, rene første fiberandel, udregnet efter den i punkt I.8.1 anførte formel,

P2 er procentsatsen for den tørre, rene anden fiberandel, udregnet efter den i punkt I.8.1 anførte formel,

P3 er procentsatsen for den tørre, rene tredje fiberandel, udregnet efter den i punkt I.8.1 anførte formel,

a1 er den vedtagne sats for den første andel,

a2 er den vedtagne sats for den anden andel,

a3 er den vedtagne sats for den tredje andel,

b1 er det procentvise vægttab for den første andel i løbet af forbehandlingen,

b2 er det procentvise vægttab for den anden andel i løbet af forbehandlingen,

b3 er det procentvise vægttab for den tredje andel i løbet af forbehandlingen.

Ved anvendelse af en særlig forbehandling skal værdierne b1, b2 og b3 så vidt muligt bestemmes ved, at alle rene fiberkomponenter underkastes den i forbindelse med analysen anvendte forbehandling. Ved rene fibre forstås fibre, der er fri for enhver ikke-fiberholdig substans med undtagelse af substanser, som de normalt (på grund af deres beskaffenhed og fremstillingsprocessen) indeholder i den tilstand (ubleget, bleget), i hvilken varen, der analyseres, befinder sig.

Råder man ikke over separate, rene fiberkomponenter, der har været anvendt til fremstilling af varen, der analyseres, skal der for b1, b2 og b3 lægges gennemsnitsværdier til grund, der er konstateret ved undersøgelse af lignende, rene fibre som dem, der er indeholdt i den undersøgte blanding.

Gennemføres den normale forbehandling ved ekstraktion med petroleumsæter og vand, kan man i almindelighed give afkald på korrektionsfaktorerne b1, b2 og b3 bortset fra råbomuld, råhør og råhamp, for hvilke et af forbehandlingen betinget vægttab på 4 %, og for polypropylen på 1 %, er konventionelt fastlagt.

For andre fibres vedkommende fastlægges det normalt, at det af forbehandlingen betingede vægttab ikke tages i betragtning ved beregningen.

I.8.3.  Bemærk:

I kapitel 3.V gives en række eksempler på beregninger.

II.  Metode til kvantitativ analyse ved manuel udskilning af ternære fiberblandinger

II.1.  Anvendelsesområde

Metoden kan anvendes for tekstilfibre af en hvilken som helst beskaffenhed, forudsat at de ikke udgør en uadskillelig blanding, og at de kan adskilles manuelt.

II.2.  Princip

Efter identificering af tekstilets komponenter fjernes først ved en egnet forbehandling de komponenter, der ikke er fibre, hvorefter fibrene adskilles manuelt, tørres og vejes med henblik på beregningen af den enkelte fibers forholdsmæssige andel i blandingen.

II.3.  Apparatur

II.3.1.  Vejeglas eller lignende apparatur , der giver samme resultater.

II.3.2.  Ekssikkator med farvet silikagel som fugtighedsindikator.

II.3.3.  Tørreovn med ventilator til tørring af analyseprøverne ved 105 ± 3 ºC.

II.3.4.  Analysevægt med en nøjagtighed på 0,0002 g.

II.3.5.  Soxhlet-ekstraktionsapparat eller apparatur, med hvilket samme resultat kan opnås.

II.3.6.  Præparérnål.

II.3.7.  Snoningstæller eller lignende apparat.

II.4.  Reagenser

II.4.1.  Petroleumsæter, redestilleret, kogepunktsinterval 40-60 ºC.

II.4.2.  Destilleret eller afioniseret vand.

II.5.  Konditionerings- og analyseatmosfære

Jf. punkt I.4.

II.6  Forprøve

Jf. punkt I.5.

II.7.  Forprøvens forbehandling

Jf. punkt 1.6.

II.8.  Procedure

II.8.1.  Analyse af garn

Af den forbehandlede prøve udtages en analyseprøve på mindst 1 g. For meget fine garner kan analysen foretages på en mindstelængde på 30 m uanset dens masse.

Garnerne klippes i stykke af egnet længde, og af disse udskilles de enkelte elementer ved hjælp af en præparérnål og om nødvendigt ved hjælp af snoningstæller. De således adskilte komponenter anbringes i tarerede vejeglas og tørres ved 105 ± 3 ºC, indtil der er opnået en konstant vægt i overensstemmelse med I.7.1 og I.7.2.

II.8.2.  Analyse af stof

Af den forbehandlede prøve på mindst 1 g, som ligger inden for ægkanten, har nøjagtigt afskårne kanter uden trevler, og er skåret parallelt med skud - og kæderetningerne eller for trikotages vedkommende parallelt på langs og tværs af maskerækkerne. De forskellige arter af garn adskilles, og samles i tarerede vejeglas, hvorefter fremgangsmåden er som angivet under punkt II.8.1.

II.9.  Beregning og angivelse af resultater

Den enkelte komponents vægt udtrykkes som en procentsats af totalmassen af de i blandingen indeholdte fibre. Resultaterne beregnes på grundlag af den rene tørvægt, idet der på denne anvendes dels de vedtagne fugtighedstillæg, dels de korrektionsfaktorer, der er nødvendige under hensyn til de under forbehandlingen opståede vægttab.

II.9.1.  Beregning af procentsatserne for den rene tørvægt uden hensyn til fibrenes vægttab ved forbehandlingen:

P1 er procentsatsen for den tørre og rene første fiberandel,

P2 er procentsatsen for den tørre og rene anden fiberandel,

P3 er procentsatsen for den tørre og rene tredje fiberandel,

m1 er den første fiberandels rene tørvægt,

m2 er den anden fiberandels rene tørvægt,

m3 er den tredje fiberandels rene tørvægt.

II.9.2.  Vedrørende beregning af procentsatsen for hver enkelt komponent ved anvendelse af de vedtagne satser og eventuelle korrektionsfaktorer under hensyn til vægttabet ved forbehandlingen: se punkt I.8.2.

III.  Kvantitativ analysemetode for kombineret manuel og kemisk adskillelse af ternære tekstilfiberblandinger

Så vidt muligt skal den manuelle adskillelse anvendes, og forholdet mellem de adskilte komponenter tages i betragtning, før man ad kemisk vej foretager eventuelle bestemmelser af hver enkelt af de adskilte komponenter.

IV.1.  Metodernes nøjagtighed

Den angivne nøjagtighed for den enkelte analysemetode for binære blandinger vedrører reproducerbarheden (se kapitel 2 vedrørende visse metoder til kvantitativ analyse af binære blandinger).

Reproducerbarheden repræsenterer pålideligheden, dvs. overensstemmelsen mellem de forsøgsresultater, der opnås, når personer arbejder i forskellige laboratorier eller inden for forskellige tidsrum, idet hver af dem med den samme metode opnår individuelle resultater for samme homogene vare.

Reproducerbarheden udtrykkes ved sikkerhedsgrænserne for resultaterne ved en statistisk sikkerhed på 95 %.

Dette vil sige, at afvigelsen mellem to resultater, som, for en analyserække gennemført i forskellige laboratorier kun overskrides i fem ud af hundrede tilfælde ved normal og korrekt anvendelse af metoden på samme homogene blanding.

Til bestemmelse af nøjagtigheden af analysen af en ternær blanding, anvendes normalt de værdier, der er angivet i analysemetoderne for de binære blandinger, der har været benyttet til at analysere den ternære blanding.

Da der for de fire varianter af den kvantitative kemiske analyse af ternære blandinger er foreskrevet to adskillelser (af to forskellige analyseprøver for de første tre varianter og af en enkelt analyseprøve for den fjerde variant), og hvis man betegner nøjagtigheden af de to benyttede analysemetoder for binære blandinger med E1 og E2, fremgår nøjagtigheden af resultaterne for hver komponent af følgende skema:

Ved anvendelse af den fjerde variant kan nøjagtigheden vise sig at være mindre end den, der er beregnet som angivet ovenfor, på grund af en eventuel vanskeligt bestemmelig virkning af det første reagens på det af komponenterne b og c sammensatte restprodukt.

IV.2.  Analyserapport

IV.1.  Angivelse af de til gennemførelse af analysen anvendte varianter, metoderne, reagenserne og korrektionsfaktorerne.

IV.2.  Detaljerede oplysninger om eventuelle specielle forbehandlinger (jf. punkt I.6).

IV.3.  Angivelse af de enkelte resultater samt det aritmetiske gennemsnit med en decimals nøjagtighed.

IV.4.  Angivelse, når det er muligt, af metodens nøjagtighed for hver komponent, beregnet efter skemaet under kapitel IV.1.

V.  Eksempler på beregning af procentsatserne for komponenterne af visse ternære blandinger ved benyttelse af visse af de under punkt I.8.1 beskrevne varianter.

Vurdering af et tilfælde med en fiberblanding hvor den kvalitative analyse har vist følgende komponenter: 1. karteuld, 2. polyamid, 3. ubleget bomuld.

VARIANT nr. 1

Ved anvendelse af denne variant, dvs. ved anvendelse af to forskellige prøver og fjernelse af én komponent (a = uld) ved opløsning fra første prøve og en anden komponent (b = polyamid) fra den anden prøve opnås følgende resultater:

1.  Den første prøves tørvægt efter forbehandlingen er (m1) = 1,6000 g

2.  Tørvægten af restproduktet efter behandling med natriumhypochlorit (polyamid + bomuld) (r1) = 1,4166 g

3.  Den anden prøves tørvægt efter forbehandlingen er (m2) = 1,8000 g

4.  Tørvægten af restproduktet efter behandling med myresyre (uld + bomuld) (r2) = 0,9000 g

Behandling med natriumhypochlorit medfører ikke vægttab for polyamids vedkommende, mens der for råbomulds vedkommende tabes 3 %; derfor d1 = 1,0 og d2 = 1,03.

Behandling med myresyre medfører ikke vægttab for uld eller råbomuld; derfor d3 og d4 = 1,0.

Hvis de værdier, der opnås ved kemisk analyse og korrektionsfaktorerne indsættes i formlen i I.8.1.1, opnås følgende resultater:

P1% (uld) = [1,03/1,0 – 1,03×1,4166/1,6000 + 0,9000/1,8000 × (1 – 1,03 / 1,0)] ×100 = 10,30

P2% (polyamid) = [1,0 / 1,0 – 1,0×0,9000 / 1,8000 + 1,4166 / 1,6000 × (1– 1,0 /1,0)] ×100 = 50,00

P3% (bomuld) = 100–(10,30 + 50,00) = 39,70

De procentvise andele af de tørre fibre i blandingen:

Disse procentvise andele skal korrigeres i henhold til formlen i I.8.2 for at tage hensyn til de vedtagne satser og med korrektionsfaktorerne med henblik på vægttab efter forbehandlingen.

Som angivet i bilag IX udgør de vedtagne satser: karteuld 17,0 %, polyamid 6,25 %, bomuld 8,5 %; også råbomuld udviser vægttab (4 %) efter forbehandling med petroleumsæter og vand.

Derfor:

P1A% (wool) = 10,30×[1+(17,0+0,0)/100] / [10,30×(1+ (17,0+0,0)/100) + 50,00× (1+ (6,25+0,0)/100) + 39,70×(1+(8,5+4,0 /100)] × 100 = 10,97

P2A% (polyamid) = 50,0 × (1+ (6,25+0,0)/100) /109,8385 ×100 = 48,37

P3A% (bomuld) = 100 - (10,97 + 48,37) = 40,66

Garnets råmaterialesammensætning er derfor:

VARIANT nr. 4:

Vurdering af et tilfælde med en blanding hvor den kvalitative analyse har vist følgende komponenter : karteuld, viskose, råbomuld.

Hvis VARIANT nr. 4 anvendes, fjernes der successivt to komponenter fra blandingen i en analyseprøve, og følgende resultater opnås:

1.  Prøvens tørvægt efter forbehandlingen er (m1) = 1,6000 g

2.  Tørvægten af restproduktet efter behandling med natriumhypochlorit (viskose + bomuld)

(r1) = 1,4166 g

3.  Tørvægten af restproduktet efter den anden behandling af restproduktet r1 med zinkchlorid/myresyre (bomuld)

(r2) = 0,6630 g

Behandling med natriumhypochlorit indebærer ikke vægttab for viskoses vedkommende, mens der for råbomulds vedkommende tabes 3 %; derfor d1 = 1,0 og d2 = 1,03.

Som et resultat af behandlingen med myresyre/zinkchlorid øges bomuldens masse med 4 %, således at d3 = 1,03×0,96 = 0,9888, rundet op til 0,99, (d3 er korrektionsfaktoren for tab eller forøgelse af masse for den tredje komponent i første og anden reagens).

Hvis de værdier, der opnås ved kemisk analyse og korrektionsfaktorerne indsættes i formlen i I.8.1.4, opnås følgende resultater:

P2% (viskose) = 1,0×1,4166 / 1,6000 ×100 – 1,0 / 1,03 ×40,98=48,75 %

P3% (bomuld) = 0,99×0,6630 / 1,6000 × 100= 41,02 %

P1% (uld) = 100 - (48,75 + 41,02) = 10,23 %

Som allerede angivet for variant nr. 1, skal disse procentsatser korrigeres ved formlerne i punkt I.8.2.

P1A% (uld) = 10,23 × [1 + (17,0+0,0 / 100)]/[10,23×(1+ (17,00+0,0)/100) +48,75×(1+(13+0,0 / 100) + 41,02×(1+(8,5+4,0)/ 100)] × 100 = 10,57 %

P2A% (viskose) = 48 × (1+ (6,25+0,0)/100) /113,2041 ×100 = 48,65 %

P3A% (uld) = 100 - (10,57 + 48,65) = 40,78 %

Blandingens råmaterialesammensætning er derfor:

VI.  Tabel over ternære blandinger, der kan analyseres ved anvendelse af EU's metoder til analyse af binære blandinger (til illustration)

BILAG IX

VEDTAGNE SATSER, DER SKAL ANVENDES VED BEREGNINGEN AF VÆGTENE AF DE I EN TEKSTILVARE INDEHOLDTE FIBRE

(Artikel 17, stk. 2)

BILAG X

SAMMENLIGNINGSTABEL

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (2) Udtalelse af 16.12.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT). (3) Europa-Parlamentets holdning af 18.5.2010. (4) EFT L 83 af 30.3.1973, s. 1. (5) EFT L 32 af 3.2.1997, s. 1. (6) EUT L 19 af 23.1.2009, s. 29. (7) EUT L 11 af 15.1.2002, s. 4. (8) EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30. (9) Vedtagne tekster, P7_TA(2009)0093. (10) * EUT: indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden. (11) EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114. (12) EUT L 145 af 4.6.2008, s. 1. (13) * Ni måneder efter denne forordnings ikrafttræden. (14) EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22. (15) * Datoen for denne forordnings ikrafttræden. (16) * Tre år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. (17) ** To år efter denne forordnings ikrafttræden. (18) * To år efter denne forordnings ikrafttræden. (19) * Seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. (20) ** To år og seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden. (21) *** Datoen for denne forordnings ikrafttræden. (22) For de i dette nummer anførte produkter, der sælges afskåret, er den fælles mærkning den, der findes på rullen. Det i dette nummer omhandlede reb og tovværk omfatter bl.a. reb og tovværk til bjergbestigning og sejlsport. (23) Eventuelt kan analyseprøverne forbehandles direkte. (24) Vedr. færdigvarer og konfektionsartikler se punkt 7. (25) Jf. punkt 1. (26) I stedet for en laboratoriekarde kan anvendes en fiberblander, eller metoden med »udkæmmede totter« (udkæmning og neddeling) kan anvendes. (27) Kan spolerne anbringes på en egnet spoleramme, kan garn fra flere spoler vikles op samtidig. (28) Metode nr. 12 danner en undtagelse. Den er baseret på bestemmelse af en komponent ved en af de to komponenter. (29) Jf. kapitel 1.1. (30) Sådanne modacryl- eller polychloridfibres opløselighed i reagenset undersøges før analysen. (31) Polychloridfibrenes opløselighed i reagenset må kontrolleres, før analysen foretages. (32) Vild silke, f.eks. tussahsilke, opløses ikke fuldstændigt med 75 % svovlsyre. (33) Se f.eks. det apparatur, der er beskrevet i Melliand Textilberichte 56 (1975), s. 643-645. (34) Jf. kapitel 1.1. (35) Værdien for »d« er angivet i kapitel 2 i dette bilag vedrørende de forskellige metoder til analyse af binære blandinger.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. maj 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om makrofinansiel bistand til Ukraine (KOM(2009)0580 - C7-0277/2009 - 2009/0162(COD))

P7_TA(2010)0169 A7-0058/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2009)0580),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 308, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0101/2009),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665) og addendummet hertil (KOM(2010)0147),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 212, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 17. maj 2010 forpligtede sig til at godkende Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A7-0058/2010),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. maj 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2010/EU om makrofinansiel bistand til Ukraine

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse nr. 388/2010/EU).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. maj 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 247/2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder (KOM(2009)0510 - C7-0255/2009 - 2009/0138(COD))

P7_TA(2010)0170 A7-0054/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2009)0510),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 36, artikel 37 og artikel 299, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0255/2009),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, artikel 42, artikel 43, stk. 2, og artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 17. marts 2010 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget (A7-0054/2010),

1.  vedtager sin holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. maj 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2010 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 641/2010).

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.