Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 16. juni 2010 - Strasbourg
Fælles forsknings- og udviklingsprogram for Østersøen (BONUS-169) ***I
 Forvaltningsstrukturer for de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation ***I
 EU-jordovervågningsprogrammet (GMES) (2011-2013) ***I
 Indgåelse af statutten for Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA) ***
 Tilladelse til et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation ***
 Estlands indførelse af euroen pr. 1. januar 2011 *
 Forslag til ændringsbudget nr. 4/2010: Sektion III - Kommissionen (overskud 2009)
 Decharge 2008: Rådet
 Ret til tolke- og til oversætterbistand i straffesager ***I
 Tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter ***I
 Forbrugeroplysning om fødevarer ***I
 EU 2020
 Økonomisk governance
 Oprettelse og sammensætning af et særligt udvalg om politikudfordringer og budgetmidler for en bæredygtig Europæisk Union efter 2013

Fælles forsknings- og udviklingsprogram for Østersøen (BONUS-169) ***I
PDF 10kWORD 34k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. juni 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Fællesskabets deltagelse i et fælles forsknings- og udviklingsprogram for Østersøen (BONUS-169), der iværksættes af flere medlemsstater (KOM(2009)0610 - C7-0263/2009 - 2009/0169(COD))
P7_TA(2010)0212A7-0164/2010

(Almindelige lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0610),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 169 og artikel 172, stk. 2, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0263/2009),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–  der henviser til artikel 294, stk., 3, artikel 185 og artikel 188, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 29. april 2010 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0164/2010),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. juni 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2010/EU om Unionens deltagelse i et fælles forsknings- og udviklingsprogram for Østersøen (BONUS), der iværksættes af flere medlemsstater

P7_TC1-COD(2009)0169


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse nr. 862/2010/EU).

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Forvaltningsstrukturer for de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation ***I
PDF 11kWORD 70k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. juni 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1321/2004 om forvaltningsstrukturerne for de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation (KOM(2009)0139 - C7-0103/2009 - 2009/0047(COD))
P7_TA(2010)0213A7-0160/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0139),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 156, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0103/2009),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 172 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 15. juli 2009 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Budgetudvalget (A7-0160/2010),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. juni 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-Agentur, om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1321/2004 om forvaltningsstrukturerne for de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008

P7_TC1-COD(2009)0047


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 912/2010).

(1) EUT C 317 af 23.12.2009, s. 103.


EU-jordovervågningsprogrammet (GMES) (2011-2013) ***I
PDF 11kWORD 65k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. juni 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-jordobservationsprogrammet (GMES) og dets første operationelle aktiviteter (2011-2013) (KOM(2009)0223 - C7-0037/2009 - 2009/0070(COD))
P7_TA(2010)0214A7-0161/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0223),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 157, stk. 3, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0037/2009),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 189 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 20. januar 2010 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant med skrivelse af 5. maj 2010 gav tilsagn om at vedtage forslaget, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0161/2010),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. juni 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2010 om det europæiske jordovervågningsprogram (GMES) og dets første operationelle aktiviteter (2011-2013)

P7_TC1-COD(2009)0070


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 911/2010).

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Indgåelse af statutten for Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA) ***
PDF 9kWORD 33k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. juni 2010 om udkast til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions indgåelse af statutten for Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA) (08612/2010 - C7-0109/2010 - 2009/0085(NLE))
P7_TA(2010)0215A7-0176/2010

(Godkendelsesprocedure - fornyet forelæggelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions indgåelse af statutten for Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA) (08612/2010),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2009)0326),

–  der henviser til sin holdning af 20. oktober 2009(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665) og KOM(2010)0147),

–  der henviser til artikel 194, stk. 2 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets anmodning om Parlamentets godkendelse (C7-0109/2010),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59, stk. 3, artikel 81 og artikel 90, stk. 8,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0176/2010),

1.  godkender indgåelsen af statutten;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2009)0030.


Tilladelse til et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation ***
PDF 21kWORD 43k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. juni 2010 om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation (09898/2/2010 - C7-0145/2010 - 2010/0066(NLE))
P7_TA(2010)0216A7-0194/2010

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation (09898/2/2010),

–  der henviser til Rådets anmodning om godkendelse af bemyndigelsen, jf. artikel 329, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0145/2010),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 74g og artikel 81, stk. 1,

–  der henviser til henstilling fra Retsudvalget (A7-0194/2010),

A.  der henviser til, at Kommissionen den 17. juli 2006 vedtog et forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2201/2003, for så vidt angår kompetence, og om indførelse af lovvalgsregler i ægteskabssager (’Rom III’) (KOM(2006)0399),

B.  der henviser til, at dette forslag var baseret på EF-traktatens artikel 61, litra c), og artikel 67, stk. 1, hvilket krævede en enstemmig afgørelse i Rådet,

C.  der henviser til, at Parlamentet den 21.oktober 2008 som led i høringsproceduren godkendte Kommissionens forslag som ændret(1),

D.  der henviser til, at det allerede midt i 2008 var blevet klart, at nogle medlemsstater havde specifikke problemer, der gjorde det umuligt for dem at acceptere den foreslåede forordning, der henviser til, at navnlig én medlemsstat ikke kunne acceptere, at dens domstole kunne blive nødt til at anvende udenlandsk skilsmisselov, som den anså for at være mere restriktiv end dens egen, og ønskede at fortsætte med at anvende sin egen materielle ret på enhver anmodning om skilsmisse, der indbringes for dens domstole, men at et stort flertal af medlemsstaterne til gengæld mente, at lovvalgsreglerne var et vigtigt aspekt ved den foreslåede forordning, og at sådanne lovvalgsregler i nogle tilfælde ville bebyrde domstole, der anvender fremmed ret,

E.  der henviser til, at Rådet på sin samling den 5.-6. juni 2008 konkluderede, at der ikke var enstemmighed om at fortsætte drøftelserne om den foreslåede forordning, og at der var uoverstigelige vanskeligheder, som gjorde det umuligt at opnå enstemmighed på daværende tidspunkt og i den nærmeste fremtid, samt at målene for den foreslåede forordning ikke kunne opfyldes inden for en rimelig frist ved anvendelse af de relevante traktatbestemmelser,

F.  der henviser til, at mindst ni medlemsstater i henhold til artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Union kan indføre et forstærket indbyrdes samarbejde inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusive kompetencer og anvende Unionens institutioner og udøve disse kompetencer ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktaterne med de begrænsninger og efter de procedurer, der er fastsat i nævnte artikel og i artikel 326-334 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

G.  der henviser til, at fjorten medlemsstater(2) indtil nu har meddelt, at de agter at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde med hensyn til lovvalgsregler i ægteskabssager,

H.  der henviser til, at Parlamentet har konstateret, at bestemmelserne i artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 326-334 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde overholdes,

I.  der særlig henviser til, at dette forstærkede samarbejde kan anses for at fremme Unionens mål, beskytte dens interesser og styrke integrationsprocessen, jf. artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Union, på baggrund af Kommissionens udbredte høring af de berørte parter som led i dens konsekvensanalyse i forbindelse med grønbogen (KOM(2005)0082), de mange ’internationale’ ægteskaber og de ca. 140 000 skilsmisser med et internationalt aspekt i EU i 2007 og i betragtning af, at to af de lande, der agter at deltage i det forstærkede samarbejde, Tyskland og Frankrig, det år stod for størstedelen af nye ’internationale’ skilsmisser,

J.  der henviser til, at en harmonisering af lovvalgsregler vil lette den gensidige anerkendelse af domme inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, for så vidt som den vil styrke den gensidige tillid, at der i øjeblikket findes 26 forskellige regelsæt om lovvalg i forbindelse med skilsmisse i de medlemsstater, der deltager i det civilretlige samarbejde, og at indførelsen af et forstærket samarbejde på dette område vil reducere dette tal til 13 og på den måde bidrage til større harmonisering af reglerne i international privatret og styrke integrationsprocessen,

K.  der henviser til, at det tydeligt fremgår af dette initiativs forhistorie, at den foreslåede afgørelse er kommet på bordet som en sidste mulighed, og at samarbejdsmålene ikke kunne opfyldes inden for en rimelig frist, der henviser til, at i det mindste ni medlemsstater agter at deltage i samarbejdet, og at kravene i artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Union derfor er opfyldt,

L.  der henviser til, at også kravene i artikel 326-334 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er opfyldt,

M.  der særlig henviser til, at forstærket samarbejde på dette område er i overensstemmelse med traktaterne og EU-retten, da det ikke kommer til at påvirke gældende EU-ret, eftersom de eneste gældende EU-regler på dette område vedrører kompetence samt anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, og ikke lovvalg, der henviser til, at det ikke vil give anledning til nogen form for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet i modstrid med artikel 18 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da de foreslåede lovvalgsregler vil gælde for alle parter i sager, der indbringes for de deltagende medlemsstaters domstole, uanset parternes nationalitet eller opholdssted,

N.  der henviser til, at forstærket samarbejde ikke underminerer det indre marked eller den sociale og territoriale samhørighed og ikke betyder nogen begrænsning af eller forskelsbehandling i samhandelen mellem medlemsstaterne eller fordrejer konkurrencen, der henviser til, at det i stedet vil gøre det lettere for det indre marked at fungere korrekt, idet det fjerner eventuelle hindringer for personers frie bevægelighed og forenkler tingene for enkeltpersoner og jurister i de deltagende medlemsstater, uden at der kan opstå nogen forskelsbehandling af borgerne,

O.  der henviser til, at et forstærket samarbejde vil respektere ikke-deltagende medlemsstaters beføjelser, rettigheder og forpligtelser, for så vidt som de bevarer deres gældende regler i international privatret på dette område, der henviser til, at der ikke findes nogen internationale aftaler mellem deltagende og ikke-deltagende medlemsstater, som det forstærkede samarbejde ville være i modstrid med, samt at det ikke strider mod Haag-konventionerne om forældreansvar og underholdspligt,

P.  der henviser til, at det i artikel 328, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsættes, at et forstærket samarbejde til enhver tid er åbent for alle medlemsstater, der ønsker at deltage,

Q.  der henviser til, at Rådet (eller nærmere bestemt de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde) i henhold til artikel 333, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan vedtage en afgørelse om, at det skal træffe afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure i stedet for den særlige lovgivningsprocedure, jf. artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvorefter der blot sker en høring af Parlamentet,

1.  godkender udkastet til Rådets afgørelse;

2.  opfordrer Rådet til at vedtage en afgørelse i henhold til artikel 333, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvoraf det fremgår, at det agter at træffe afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure, vedrørende forslaget til Rådets forordning om gennemførelse af et forstærket samarbejde om lovvalg i forbindelse med skilsmisse og separation;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 15 E af 21.1.2010, s. 128.
(2) Belgien, Bulgarien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Luxembourg, Ungarn, Malta, Østrig, Portugal, Rumænien og Slovenien.


Estlands indførelse af euroen pr. 1. januar 2011 *
PDF 19kWORD 43k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. juni 2010 om forslag til Rådets beslutning om Estlands indførelse af euroen den 1. januar 2011 (KOM(2010)0239 - C7-0131/2010 - 2010/0135(NLE))
P7_TA(2010)0217A7-0182/2010

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2010)0239),

–  der henviser til Kommissionens konvergensrapport fra 2010 (KOM(2010)0238) om Estland og konvergensrapporten fra Den Europæiske Centralbank (ECB) fra maj 2010,

–  der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om udvidelse af euroområdet(1),

–  der henviser til sin beslutning af 25. marts 2010 om ECB's årsberetning 2008(2),

–  der henviser til sin beslutning af 25. marts 2010 om den årlige redegørelse vedrørende euroområdet og offentlige finanser(3),

–  der henviser til sin beslutning af 18. november 2008 om ØMU@10: resultater og udfordringer efter 10 år med Den Økonomiske og Monetære Union(4), (beslutning om ØMU@10),

–  der henviser til sin beslutning af 20. juni 2007 om forbedring af metoden for høring af Europa-Parlamentet i procedurer vedrørende udvidelsen af euroområdet(5),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2003 om ECB's henstilling om Rådets beslutning om ændring af artikel 10, stk. 2, i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank(6),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2003/223/EF af 21. marts 2003 om ændring af artikel 10, stk. 2, i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank(7),

–  der henviser til artikel 140, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0131/2010),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0182/2010),

A.  der henviser til, at artikel 140, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastslår, om der er opnået en høj grad af vedvarende konvergens ved at undersøge, hvorvidt de enkelte medlemsstater har opfyldt følgende kriterier: en høj grad af prisstabilitet; holdbare offentlige finanser; overholdelse af de normale udsvingsmargener i valutakursmekanismen; og den varige karakter af den konvergens, medlemsstaten har opnået, samt af dens deltagelse i det europæiske monetære systems valutakursmekanisme, som afspejles i de langfristede rentesatser;

B.  der henviser til, at Estland har opfyldt Maastricht-kriterierne i overensstemmelse med artikel 140, stk. 1, i TEUF og protokollen (nr. 13) om konvergenskriterierne, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og TEUF;

C.  der henviser til, at ordføreren har besøgt Estland for at vurdere, om landet er rede til at tiltræde euroområdet;

D.  der henviser til, at Kommissionen har meddelt, at EUROSTAT i tæt samarbejde med det Estlands statistiske kontor har undersøgt kvaliteten af alle relevante oplysninger fra de estiske myndigheder,

1.  godkender Kommissionens forslag;

2.  går ind for Estlands indførelse af euroen pr. 1. januar 2011;

3.  noterer sig, at Kommissionens og Den Europæiske Centralbanks (ECB) vurdering har fundet sted oven på den globale finansielle, økonomiske og sociale krise, som har påvirket mulighederne for nominel konvergens i mange andre medlemsstater;

4.  noterer sig, at Estland har opfyldt kriterierne efter målrettet, troværdig og vedholdende indsats fra den estiske regerings og det estiske folks side;

5.  er bekymret over afvigelserne mellem Kommissionens og ECB's konvergensrapporter, hvad angår prisstabilitetens varige karakter;

6.  noterer sig, at ECB's konvergensrapport fra 2010 identificerer opretholdelse af inflationskonvergensen efter den aktuelle økonomiske justering som en stor udfordring;

7.  opfordrer den estiske regering til at fortsætte sin forsigtige skattepolitiske linje sammen med landets generelle stabilitetsorienterede politikker over for kommende makroøkonomiske ubalancer og risici, hvad angår prisstabilitet;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at give Kommissionen mulighed for at vurdere opfyldelsen af Maastricht-kriterierne på grundlag af klare, uafhængige, aktuelle og pålidelige data af høj kvalitet;

9.  anmoder Kommissionen om at simulere effekten af euroområdets redningspakke på Estlands budget, når landet tilslutter sig euroområdet og dermed bliver medlem af den gruppe, der garanterer redningsmidlerne;

10.  henstiller til Kommissionen og ECB at tage hensyn til alle aspekter, når de anbefaler den endelige vekselkurs for den estiske kroon;

11.  opfordrer de estiske myndigheder til at sætte skub i deres praktiske forberedelser for at sikre en problemfri overgangsproces; opfordrer den estiske regering til at sikre, at indførelsen af euroen ikke udnyttes til skjulte prisstigninger;

12.  opfordrer Kommissionen og ECB til at orientere Parlamentet om de foranstaltninger, der overvejes for at minimere aktivspecifik inflation som en konsekvens af lave renter;

13.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

14.  anmoder rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

15.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Eurogruppen og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 249.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0090.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0072.
(4) EUT C 16 E af 22.1.2010, s. 8.
(5) EUT C 146 E af 12.6.2008, s. 251.
(6) EUT C 61 E af 10.3.2004, s. 374.
(7) EUT L 83 af 1.4.2003, s. 66.


Forslag til ændringsbudget nr. 4/2010: Sektion III - Kommissionen (overskud 2009)
PDF 14kWORD 36k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. juni 2010 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 4/2010 for regnskabsåret 2010, Sektion III - Kommissionen (10930/2010 - C7-0153/2010 - 2010/2056(BUD))
P7_TA(2010)0218A7-0200/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til EUF-traktatens artikel 310 og 314 og Euratomtraktatens artikel 106a,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1) (finansforordningen), særlig artikel 15, stk. 3, og artikel 37 og 38,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, endeligt vedtaget den 17. december 2009(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 4/2010 for regnskabsåret 2010, forelagt af Kommissionen den 16. april 2010 (KOM(2010)0169),

–  der henviser til Rådets holdning til ændringsbudget nr. 4/2010, vedtaget den 11. juni 2010 (10930/2010 - C7-0153/2010),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 75b og 75e,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0200/2010),

A.  der henviser til, at formålet med forslaget til ændringsbudget nr. 4/2010 er at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2009 på i alt 2 253 591 199,37 EUR på 2010-budgettet,

B.  der henviser til, at hovedelementerne i dette overskud er en overregistrering af indtægter på 400 703 258 EUR, en underudnyttelse af bevillinger på 1 667 346 181 EUR og en positiv saldo for omveksling mellem valutaer på 185 541 760 EUR,

C.  der henviser til, at underudnyttelsen af betalingsbevillinger i 2009 under udgiftsområde 1 udgjorde 451 mio. EUR, under udgiftsområde 2 244 mio. EUR, under udgiftsområde 3 106 mio. EUR, under udgiftsområde 4 603 mio. EUR og under udgiftsområde 5 263 mio. EUR,

D.  der henviser til, at den kombinerede virkning af meget stramme budgetrammer og nye finansielle behov er, at de eksisterende politiske prioriteringer trues, mens et betydeligt underforbrug samtidig begrænser gennemførelsen af EU's politikker,

E.  der henviser til, at beregningen af underudnyttelsen af budgetmidler i 2009 bør tage højde for både forslaget til ændringsbudget nr. 4/2010 og ændringsbudget nr. 10/2009,

1.  tager forslaget til ændringsbudget nr. 4/2010, der udelukkende har til formål at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2009 på budgettet i overensstemmelse med finansforordningens artikel 15, til efterretning;

2.  understreger, at den faktiske underudnyttelse af 2009-budgettet ikke er begrænset til det overskud, der fremgår af forslag til ændringsbudget nr. 4/2010, med udgør mere end 5 000 000 000 EUR under hensyntagen til ændringsbudget nr. 10/2009; advarer derfor om, at ændringsbudgettet ved årets udgang, der nedskærer niveauet af betalingsbevillinger og samtidig mindsker medlemsstaternes samlede bidrag til finansiering af EU-budgettet tilsvarende, giver et forvrænget billede af budgetgennemførelsen;

3.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 4/2010 uden ændringer og pålægger sin formand at bekendtgøre, at Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 2/2010 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i EUT;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(2) EUT L 64 af 12.3.2010.
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.


Decharge 2008: Rådet
PDF 61kWORD 63k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. juni 2010 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008, Sektion II - Rådet(1) (C7-0174/2009 - 2009/2070(DEC))
P7_TA(2010)0219A7-0096/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008(2),

–  der henviser til De Europæiske Fællesskabers endelige årsregnskab for regnskabsåret 2008 - Bind I (C7-0174/2009)(3),

–  der henviser til Rådets årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2008,

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2008 med institutionernes svar(4),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248(5),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 10, og artikel 274, 275 og 276, samt til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(6), særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

–  der henviser til afgørelse nr. 190/2003 truffet af Rådets generalsekretær/den højtstående repræsentant om refusion af rejseudgifter for medlemmer af rådsmedlemmernes delegationer(7),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (IIA)(8),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2009 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af EU's almindelige budget for regnskabsåret 2007, sektion II - Rådet(9),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 77 og bilag VI,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0096/2010),

A.  der henviser til, at Rådet, repræsenteret ved det spanske formandskab, har indvilliget i at tage den såkaldte gentlemanaftale, der stammer helt tilbage fra 1970, op til fornyet vurdering,

B.  der henviser til, at borgerne har ret til at vide, hvordan deres skatter bruges, og hvordan de politiske organers beføjelser håndteres(10),

C.  der henviser til, at der i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Köln den 3. og 4. juni 1999 tilskyndes til at give Rådet kapacitet til at handle med henblik på at styrke den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (FESFP),

D.  der henviser til, at der med Rådets afgørelse 2004/197/FUSP(11) af 23. februar 2004 blev oprettet en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, benævnt Athena, og at denne afgørelse sammen med afgørelse 2004/582/EF truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 28. april 2004, om privilegier og immuniteter for Athena(12), tildeler den privilegier og immuniteter og giver Rådet kapacitet til at handle,

E.  der henviser til, at det fastsættes i Rådets afgørelse 2000/178/FUSP af 28. februar 2000 om ordningen for nationale eksperter på det militære område, som udstationeres ved Generalsekretariatet for Rådet i en overgangsperiode(13), og Rådets afgørelse 2001/80/FUSP af 22. januar 2001 om oprettelse af Den Europæiske Unions Militærstab(14), at udgifter hidrørende fra udstationering af militære eksperter afholdes over Rådets budget,

1.  bemærker, at Rådets disponible forpligtelsesbevillinger i 2008 beløb sig til i alt 743 mio. EUR (2007: 650 mio. EUR) med en udnyttelsesgrad på 93,31 %, hvilket er væsentligt højere end i 2007 (81,89 %), men stadig under gennemsnittet for de øvrige institutioner (95,67 %);

2.  bekræfter under henvisning til problemerne i forbindelse med dechargeproceduren for 2007 og 2008 den holdning, det gav udtryk for i sin beslutning af 25. april 2002 om decharge for regnskabsåret 2000, hvori det henviser til, at ’[...] Parlamentet og Rådet ikke tidligere har foretaget en kritisk gennemgang af gennemførelsen af deres respektive sektioner i budgettet; henviser til, at de udgifter, der finansieres over Rådets driftsbudget på det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område og på området retlige og indre anliggender, i stadig stigende grad antager form af aktionsudgifter, og mener, at de pågældende bestemmelser derfor bør afklares med henblik på at sondre mellem traditionelle driftsudgifter og udgifter til aktioner på disse nye politikområder’(15);

3.  mener i betragtning af stigningerne i de administrative udgifter og navnlig på grund af en eventuel forekomst af aktionsudgifter, at Rådets udgifter burde gennemgås på samme måde som de øvrige institutioners som led i dechargeproceduren i artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  mener, at en sådan gennemgang skal være baseret på følgende skriftlige dokumenter, som forelægges af alle institutioner:

samt en mundtlig redegørelse på mødet i det udvalg, der er ansvarligt for dechargeproceduren;

   regnskabet for det foregående regnskabsår, som viser budgettets gennemførelse
   en oversigt over aktiver og passiver
   en årlig aktivitetsrapport om den budgetmæssige og finansielle forvaltning
   den interne revisors årsberetning

5.  forventer, at alle institutioner fremover vil være repræsenteret på passende niveau på plenarmødet under forhandlingerne om decharge;

6.  afviser Rådets påstand om, at det skyldes en gentlemanaftale (beslutning registreret i Rådets protokol for mødet den 22. april 1970), at Parlamentet og Rådet ikke tidligere har foretaget en kritisk gennemgang af gennemførelsen af deres respektive sektioner i budgettet; anser ikke gentlemanaftalen for at være et bindende dokument, og mener, at Rådet fortolker det alt for bredt;

7.  mener, at udarbejdelsen af budgettet og decharge for budgettet er to særskilte procedurer, og at gentlemanaftalen mellem og Rådet og Parlamentet om udarbejdelsen af deres respektive sektioner af budgettet ikke må fritage Rådet for ansvaret for fuldt ud at stå til regnskab over for offentligheden for de midler, der stilles til dets rådighed;

8.  mener, at dechargen for 2008 finder sted på et afgørende tidspunkt, hvor en formel aftale om dechargeproceduren for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-udenrigstjenesten) skal udformes klart for at sikre troværdigheden gennem fuld gennemsigtighed, og opfordrer Rådet til at sikre, at det før afslutningen af dechargeproceduren for 2008 fremsender konkrete, detaljerede og altomfattende planer til Parlamentet for bemanding, organisationsstruktur og kontrolstruktur for EU-udenrigstjenesten, herunder for EU's militære personale, GSR's Direktorat for Krisestyring og Planlægning, Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet og det personale i Generalsekretariatet, der beskæftiger sig med udenrigs- og sikkerhedspolitik, som navnlig viser stigninger i og fordeling af personale og de forventede virkninger for budgettet, og til omgående at deltage i forhandlingerne med budgetmyndigheden på grundlag af de fremsendte forslag;

9.  understreger, at dette års meddelelse af decharge ikke må ses som udtryk for, at der også vil blive meddelt decharge i årene fremover, medmindre Rådet gør betydelige fremskridt på de områder, der er omhandlet i punkt 5 i Parlamentets ovennævnte beslutning af 25. november 2009;

10.  gentager, at Rådet hvert år bør være til stede i Parlamentet under fremlæggelsen af Revisionsrettens årsberetning og debatten om decharge for budgettets gennemførelse;

11.  opfordrer Rådet til sammen med Europa-Parlamentet, i de to institutioners egenskab af budgetmyndighed - med henblik på at forbedre informationsudvekslingen om de respektive budgetter - at fastlægge en årlig procedure inden for rammerne af dechargeproceduren; mener, at Rådets formandskab, ledsaget af Rådets generalsekretær, i henhold til denne procedure officielt skal mødes med Budgetkontroludvalget eller en delegation heraf bestående af formanden, koordinatorerne og ordføreren, med henblik på at give alle de nødvendige oplysninger vedrørende gennemførelsen af Rådets budget; foreslår desuden, at formanden for det kompetente udvalg systematisk og på en passende måde informerer nævnte udvalg om disse drøftelser;

12.  tilskynder det spanske formandskab til at foretage en revision af den uformelle ordning for decharge for gennemførelsen af Rådets budget, og opfordrer til, at en sådan aftale indgår i revisionen af finansforordningen og er på plads inden den nye finansieringsperiode efter 2013, og opfordrer til, at drøftelserne afsluttes inden den 15. oktober 2010;

13.  minder Rådet om den holdning, det gav udtryk for i punkt 12 i beslutningen af 24. april 2007(16) om decharge for regnskabsåret 2005, hvori det: 'kræver den størst mulige åbenhed inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP); anmoder Rådet om at sikre, at der ifølge punkt 42 i den interinstitutionelle aftale [...] ikke må forekomme nogen aktionsbevillinger inden for området FUSP i Rådets budget; forbeholder sig ret til i tilfælde af en overtrædelse af aftalen at træffe de nødvendige forholdsregler’;

14.  anerkender, at Rådet har stillet forskellige formater for høring og information vedrørende udviklingen af FUSP til Parlamentets disposition; mener imidlertid, at årsrapporten fra Rådet vedrørende de vigtigste aspekter og de grundlæggende valg inden for FUSP, som forelægges for Parlamentet i medfør af punkt 43 i IIA, er begrænset til en beskrivelse af FUSP's fælles holdninger, fælles aktioner og gennemførelsesafgørelser, men at der i årene fremover bør forelægges mere omfattende informationer i dechargesammenhæng;

15.  gentager sit krav om, at Rådet angiver udgifternes præcise karakter, inden for afsnit 3 (Udgifter ved institutionens udførelse af særlige opgaver), for at give Parlamentet mulighed for i overensstemmelse med IIA at kontrollere, om nogle af udgifterne er aktionsudgifter;

16.  er bekymret over den manglende gennemsigtighed i de afholdte udgifter til aktiviteterne, navnlig de særlige repræsentanters missioner, og anmoder om en detaljeret opgørelse af de særlige repræsentanters udgifter og budgettet for deres missioner til offentliggørelse på internettet;

17.  spørger Revisionsretten, hvorfor de uløste problemer, som blev påpeget i Parlamentets ovennævnte beslutning af 25. november 2009, ikke nævnes i årsberetningen for 2008 vedrørende Rådet;

18.  noterer sig Revisionsrettens bemærkning i punkt 11.10 i årsberetningen for 2008 om manglende overholdelse af finansforordningens artikel 5, stk. 3, hvad angår den vedvarende (2005-2008) overbudgettering af SESAME-systemet (Secured European System for Automatic Messaging); bemærker Rådets svar, og at det har til hensigt at forbedre koordineringen af strukturerne for styring af større it-projekter;

19.  bifalder de revisioner, Rådets interne revisionstjeneste har gennemført i 2008 (8 finansielle revisioner og 1 blandet revision), samt den betragtelige andel af anbefalinger, der er blevet accepteret; understreger dog, at det notat om dette spørgsmål, der fremsendtes til dechargemyndigheden, var af ret generel natur, og anmoder om mere detaljerede informationer om gennemførelsen af revisionshenstillinger;

20.  glæder sig over det nye integrerede system for forvaltning og finanskontrol (SAP), som har været anvendt siden den 1. januar 2008, og som indebærer betydelige budgetbesparelser og effektivitetsgevinster i de tre involverede institutioner (Rådet, Revisionsretten og Domstolen);

21.  glæder sig over resultaterne i forbindelse med konsolideringen af organisationen efter EU-udvidelserne i 2004 og 2007, navnlig centraliseringen af oversættelsesenhederne og ansættelsen af tjenestemænd fra de nye medlemsstater; glæder sig endvidere over indførelsen af en flekstidsordning, der bidrager til en bedre balance mellem arbejds- og privatliv; bemærker dog den lave besættelsesgrad for stillinger på stillingsfortegnelsen (i gennemsnit 90 %; i 2007: 86 %);

22.  bemærker, at den voldsomme stigning i forskudsbetalinger for Residence Palace (70 mio. EUR i stedet for de forventede 15 mio. EUR med det formål at sikre en efterfølgende reduktion af den samlede købesum) var mulig på grund af den globale underudnyttelse af budgettet (udnyttelsesgrad på 85,7 %) og kræver, at bygningspolitikken fremgår af de fremtidige årsberetninger, så der kan foretages en egentlig kontrol under dechargeproceduren;

23.  er af den opfattelse, at det årlige budget for Det Europæiske Råds faste formand bør skilles ud fra Rådets budget og fra og med 2012 opstilles i en ny budgetsektion;

24.  glæder sig over det spanske formandskabs initiativer med henblik på at skabe klarhed omkring dechargeproceduren, så det fremgår, at Rådet i fuld udstrækning skal stå til regnskab over for Parlamentet for sit administrative budget, og anmoder om, at de kommende formandskaber forpligter sig til at fortsætte dette arbejde i samme ånd.

(1) Vedtagne tekster af 19.5.2010, P7_TA(2010)0180.
(2) EUT L 71 af 14.3.2008.
(3) EUT C 273 af 13.11.2009, s.1.
(4) EUT C 269 af 10.11.2009, s. 1.
(5) EUT C 273 af 13.11.2009, s. 122.
(6) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(7) Afgørelse baseret på Rådets forretningsorden af 22. juli 2002 (EFT L 230 af 28.8.2002, s. 7).
(8) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(9) EUT L 19 af 23.1.2010, s. 9.
(10) Det europæiske åbenhedsinitiativ.
(11) EUT L 63 af 28.2.2004, s. 68.
(12) EUT L 261 af 6.8.2004, s. 125.
(13) EFT L 57 af 2.3.2000, s. 1.
(14) EFT L 27 af 30.1.2001, s. 7.
(15) EFT L 158 af 17.6.2002, s. 66.
(16) EUT L 187 af 15.7.2008, s. 21.


Ret til tolke- og til oversætterbistand i straffesager ***I
PDF 10kWORD 35k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. juni 2010 om udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rettighederne til tolke- og oversætterbistand i straffesager (00001/2010 - C7-0005/2010 - 2010/0801(COD))
P7_TA(2010)0220A7-0198/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til en gruppe medlemsstaters initiativ (00001/2010),

–  der henviser til artikel 76, litra b) og artikel 82, stk. 2, andet afsnit, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets forelæggelse af initiativet for Parlamentet (C7-0005/2010),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3 og 15 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Kommissionens forslag (KOM(2010)0082), som har samme lovgivningsmæssige formål,

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som de nationale parlamenter har sendt til formanden, om, hvorvidt initiativet overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 44 og 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0198/2010),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. juni 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/.../EU om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager

P7_TC1-COD(2010)0801


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2010/64/EU).


Tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter ***I
PDF 9kWORD 34k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. juni 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2002/15/EF om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (KOM(2008)0650 - C6-0354/2008 - 2008/0195(COD))
P7_TA(2010)0221A7-0137/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0650),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, artikel 71 og artikel 137, stk. 2, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0354/2008),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, artikel 91 og artikel 153, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  under henvisning til udtalelse af 25. marts 2009 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0137/2010),

1.  forkaster Kommissionens forslag;

2.  opfordrer Kommissionen til at tage sit forslag tilbage og sammen med Parlamentet træffe forberedelse til at forelægge et nyt;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 228 af 22.9.2009, s. 78.


Forbrugeroplysning om fødevarer ***I
PDF 851kWORD 488k
Beslutning
Konsolideret tekst
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. juni 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne (KOM(2008)0040 – C6–0052/2008 – 2008/0028(COD))
P7_TA(2010)0222A7-0109/2010

(Almindelig beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0040),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0052/2008),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 18. september 2008 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0109/2010),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandlingen;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. juni 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2010 om fødevareinformation til forbrugerne og ændring af forordninger (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006, og ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiver 94/54/EF, 1999/10/EF, direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiver 2002/67/EF, 2004/77/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004

P7_TC1-COD(2008)0028


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Efter artikel 169 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, skal Unionen bidrage til virkeliggørelsen af et højt forbrugerbeskyttelsesniveau ved foranstaltninger, som det vedtager i henhold til artikel 114.

(2)  Den frie bevægelighed for sikre ▌fødevarer er et afgørende aspekt af det indre marked og bidrager i høj grad til beskyttelsen af borgernes sundhed og velvære og af deres sociale og økonomiske interesser. Denne forordning gavner både det indre marked, idet den sikrer regelforenkling, retssikkerhed og afvikling af bureaukratiet, og borgerne, idet den foreskriver en tydelig, forståelig og læsevenlig obligatorisk mærkning af fødevarer.

(3)  For at opnå et højt niveau for beskyttelse af forbrugernes sundhed og garantere deres ret til information bør der sikres hensigtsmæssig forbrugeroplysning om de fødevarer, de indtager. Købsbeslutningerne kan bl.a. påvirkes navnlig ud fra sundhedsmæssige, økonomiske, miljømæssige, sociale og etiske betragtninger.

(4)  I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed(4) er det et generelt princip for fødevarelovgivningen, at den skal give forbrugerne grundlag for at træffe informerede valg med hensyn til de fødevarer, som de indtager, og hindre enhver praksis, som kan vildlede forbrugerne.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked(5) omfatter visse aspekter vedrørende forbrugeroplysninger, navnlig for at hindre vildledende handlinger og vildledende udeladelser af oplysninger. De generelle principper om urimelig handelspraksis bør suppleres med særlige bestemmelser om fødevareinformation til forbrugerne.

(6)  EU-bestemmelserne om mærkning af alle fødevarer er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler(6). De fleste af bestemmelserne i nævnte direktiv stammer fra 1978 og bør derfor opdateres.

(7)  Ved Rådets direktiv 90/496/EØF af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler(7) er der fastsat bestemmelser om indholdet og udformningen af næringsoplysningerne på færdigpakkede fødevarer. Det er frivilligt at angive næringsoplysninger, medmindre fødevaren er omfattet af en ernæringsanprisning. De fleste af bestemmelserne i nævnte direktiv stammer fra 1990 og bør derfor opdateres.

(8)  De generelle mærkningskrav er suppleret med en række bestemmelser, der gælder for alle fødevarer under særlige omstændigheder eller for bestemte fødevarekategorier. Desuden findes der en række særregler, der gælder for specifikke fødevarer.

(9)  De oprindelige målsætninger og centrale elementer i de eksisterende mærkningsbestemmelser har ganske vist stadig gyldighed, men det er nødvendigt at strømline dem for at sikre lettere anvendelse og større retssikkerhed for aktørerne og for at modernisere dem, så der tages hensyn til ny udvikling vedrørende fødevareinformation.

(10)  Den brede offentlighed interesserer sig for sammenhængen mellem kost og sundhed samt valget af en passende kost svarende til den enkeltes behov. I Kommissionens hvidbog af 30. maj 2007 om en EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme blev der peget på, at næringsdeklaration er en af de måder, hvorpå forbrugerne kan oplyses om fødevarernes sammensætning og hjælpes til at træffe kvalificerede valg. Uddannelses- og informationskampagner er en vigtig mekanisme til forbedring af forbrugernes forståelse af fødevareinformation. I strategien for forbrugerpolitikken 2007-2013 understreges det, at det er af afgørende betydning for såvel en effektiv konkurrence som forbrugernes velfærd, at forbrugerne har mulighed for at træffe kvalificerede valg. Kendskab til de grundlæggende ernæringsprincipper og en passende næringsdeklaration af fødevarer vil gøre det betydeligt lettere for forbrugeren at træffe et kvalificeret valg. Det er endvidere hensigtsmæssigt og korrekt, at forbrugerne i medlemsstaterne kan udnytte en neutral informationskilde for at få afklaret individuelle ernæringsspørgsmål. Derfor bør medlemsstaterne oprette relevante hotlines, som fødevaresektoren kunne bidrage til at finansiere.

(11)  For at styrke retssikkerheden og sikre forenkling og konsekvent håndhævelse bør direktiv 90/496/EØF og 2000/13/EF ophæves og afløses af én forordning, der sikrer retssikkerhed for såvel forbrugerne som erhvervslivet og mindsker den administrative byrde.

(12)  Af klarhedshensyn bør andre horisontale retsakter ophæves og indarbejdes i nærværende forordning; det drejer sig om Kommissionens direktiv 87/250/EØF af 15. april 1987 om angivelse af alkoholindholdet i volumen ved mærkning af alkoholholdige drikkevarer bestemt til den endelige forbruger(8), Kommissionens direktiv 94/54/EF af 18. november 1994 om angivelse på mærkningen af bestemte levnedsmidler af andre obligatoriske oplysninger end dem, der er fastsat i Rådets direktiv 79/112/EØF(9), Kommissionens direktiv 1999/10/EF af 8. marts 1999 om undtagelser fra bestemmelserne i artikel 7 i Rådets direktiv 79/112/EØF, for så vidt angår mærkning af levnedsmidler(10), Kommissionens direktiv 2002/67/EF af 18. juli 2002 om mærkning af levnedsmidler, der indeholder kinin, og levnedsmidler, der indeholder koffein(11), Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 af 31. marts 2004 om mærkning af fødevarer eller fødevareingredienser tilsat phytosteroler, phytosterolestere, phytostanoler og/eller phytostanolestere(12) og Kommissionens direktiv 2004/77/EF af 29. april 2004 om ændring af direktiv 94/54/EF for så vidt angår mærkning af visse levnedsmidler, der indeholder glycyrrhizinsyre og ammoniumsalt heraf(13).

(13)  Det er nødvendigt at fastsætte fælles definitioner, principper, krav og procedurer, så der opstilles klare rammer og et fælles grundlag for Unionens og medlemsstaternes foranstaltninger vedrørende fødevareinformation.

(14)  For at anlægge en vidtfavnende og fleksibel synsvinkel på oplysninger til forbrugerne om de fødevarer, de indtager, bør der være en bred definition af fødevareinformationslovgivning, der omfatter såvel generelle som særlige bestemmelser, og en bred definition af fødevareinformation og -uddannelse, der også omfatter oplysninger, der gives på andre måder end via etiketten.

(15)  EU's bestemmelser kun bør gælde for virksomheder, hvis aktiviteter indebærer en vis kontinuitet og en vis grad af organisation. Aktiviteter som privatpersoners lejlighedsvise levering af fødevarer til tredjemand, servering af måltider og salg af fødevarer i forbindelse med f.eks. velgørenhedsbasarer eller byfester og lokale møder samt salg af fødevarer i de forskellige former for direkte markedsføring inden for landbruget, hører ikke under denne forordnings anvendelsesområde. For at undgå at lægge unødige byrder navnlig på de små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i den håndværksmæssige fødevareproduktionssektor og fødevaredetailsektoren, der også omfatter storkøkkener, bør ikke-færdigpakkede produkter være undtaget fra kravet om mærkning.

(16)  Catering, der tilbydes af transportselskaber, bør kun omfattes af denne forordning, hvis den tilbydes på ruter mellem to punkter på EU's territorium.

(17)  Catering, der tilbydes af biografer - med undtagelse af SMV'er - bør falde under denne forordnings anvendelsesområde, når fødevarerne på salgsstedet pakkes i standardiseret emballage, hvis kapacitet er forudbestemt, således at fødevarens eller drikkevarens endelige mængde og indhold er fastlagt og målbar.

(18)  Fødevareinformationslovgivningen bør desuden støtte sig til informationskrav fra forbrugere og ikke blokere for innovationer inden for fødevaresektoren. Den mulighed, at fødevaresektorens virksomheder frivilligt kan give supplerende oplysninger, sikrer større fleksibilitet.

(19)  Formålet med at kræve obligatorisk fødevareinformation er at sætte forbrugerne i stand til at ▌træffe en købsbeslutning, der passer til deres individuelle kostønsker og -behov.

(20)  For at fødevareinformationslovgivningen kan tilpasse sig til ændringer i forbrugernes informationsbehov og unødvendig emballageaffald undgås, bør den obligatoriske mærkning af fødevarer begrænses til en basismærkning med oplysninger, der påviseligt er af stor interesse for et flertal af forbrugere.

(21)  Der bør dog kun kræves ny obligatorisk fødevareinformation eller nye præsentationsmåder for fødevareinformation, hvis det er nødvendigt og i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, proportionalitetsprincippet, princippet om gennemsigtighed og princippet om bæredygtighed.

(22)  I forlængelse af de eksisterende bestemmelser om vildledende reklame bør bestemmelserne om fødevareinformation forbyde enhver angivelse, der kan vildlede køberen, navnlig hvad angår fødevarers energiindhold, herkomst eller sammensætning. For at være effektivt skal dette forbud også omfatte reklame og præsentationsmåde for fødevarer.

(23)  Det hævdes, at indtagelsen af visse fødevarer har bestemte gavnlige virkninger for sundheden. Disse angivelser skal være målbare og kunne efterprøves.

(24)  For at forhindre en fragmentering af bestemmelserne om fødevarevirksomhedsledernes ansvar med hensyn til fejlagtig, vildledende eller manglende fødevareinformation skal fødevarevirksomhedsledernes ansvar på dette område fastlægges entydigt. Uden at det berører artikel 19 i forordning (EF) nr. 178/2002, skal fødevarevirksomhedsledere med ansvar for detailhandels- eller distributionsaktiviteter, som ikke påvirker fødevareinformationen, handle omgående, hvis de bliver opmærksomme på, at en sådan information ikke opfylder denne forordnings krav.

(25)  Der bør opstilles en liste over alle obligatoriske oplysninger, der ▌bør gives for alle fødevarer bestemt til den endelige forbruger og storkøkkener. Listen bør fortsat omfatte de oplysninger, der allerede kræves i henhold til de eksisterende bestemmelser, idet det generelt opfattes som et værdifuldt regelsæt for forbrugeroplysning.

(26)  De nye informations- og kommunikationsteknologier kan spille en vigtig rolle for formidlingen af supplerende oplysninger til forbrugerne. Disse teknologier muliggør en hurtig og med lave omkostninger forbunden informationsudveksling. Man kan forestille sig, at forbrugerne kan få adgang til supplerende oplysninger på skærme i supermarkederne, som via aflæsning af stregkoder kan give produktoplysninger. Man kan også forestille sig, at forbrugerne kan få adgang til supplerende oplysninger på en særlig forbrugerinternetside.

(27)  Visse ingredienser eller andre stoffer, der anvendes ved fremstillingen af fødevarer og stadig findes i dem, kan forårsage allergier eller intolerans hos forbrugerne og kan i individuelle tilfælde endog udgøre en helbredsrisiko for de berørte personer. Det er derfor vigtigt, at der gives oplysninger om forekomst af fødevaretilsætningsstoffer, tekniske hjælpestoffer og andre stoffer med videnskabeligt beviste allergifremkaldende virkninger eller mulighed for at øge risikoen for sygdomme, for at forbrugere, og navnlig de, der lider af fødevareallergi eller -intolerans, bevidst kan udvælge fødevarer, der er sikre for dem. Selv spor af sådanne stoffer bør angives, således at personer med alvorligere allergier kan træffe ▌sikre valg. Der bør udarbejdes fælles regler herfor.

(28)  Etiketter på fødevarer bør være tydelige og forståelige, så forbrugerne målrettet kan træffe deres valg af bestemte fødevarer og den ønskede kost. Undersøgelser har vist, at god læsbarhed er vigtig for, at mærkningsoplysninger bedst muligt kan påvirke læseren, og at ulæselige produktoplysninger er en af hovedårsagerne til forbrugernes utilfredshed med fødevareetiketter. Derfor bør der tages samlet hensyn til faktorer som skrifttype, farve og kontrast i den givne kombination.

(29)  For at sikre, at der gives fødevareinformation, er det nødvendigt at medtage ▌salg af fødevarer ved fjernkommunikation. Skønt det er klart, at fødevarer, der leveres via fjernsalg, bør opfylde samme informationskrav som fødevarer, der sælges i butikker, er det nødvendigt at gøre det klart, at den relevante obligatoriske fødevareinformation i sådanne tilfælde også skal være til rådighed, inden købet afsluttes.

(30)  For at give forbrugerne den fødevareinformation, der er nødvendig for, at der kan træffes et kvalificeret valg, bør alkoholholdige blandede drikkevarer, forsynes med oplysninger om ingredienserne.

(31)  I overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 5. september 2007 om en EU-strategi til støtte for medlemsstaterne i deres bestræbelser på at reducere alkoholrelaterede skader(14), udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. september 2008 om fødevareinformation til forbrugerne, Kommissionens arbejde og den brede offentligheds bekymringer med hensyn til alkoholrelaterede skader, navnlig på unge og sårbare forbrugere, bør Kommissionen sammen med medlemsstaterne fastlægge en definition af drikkevarer som alkoholsodavand, der specifikt har unge som målgruppe. Som følge af disse drikkevarers alkoholholdige karakter bør de være omfattet af strengere mærkningskrav og opbevares klart adskilt fra alkoholfrie drikkevarer i forretninger.

(32)  Det er også vigtigt, at forbrugerne får oplysninger om andre alkoholholdige drikkevarer. Der findes allerede særlige EU-bestemmelser om mærkning af vin. Ved Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin(15) er der fastsat en udtømmende række tekniske standarder, som dækker alle ønologiske fremgangsmåder, fremstillingsmetoder og former for præsentation og mærkning af vine, således at det er sikret, at alle led i kæden er omfattet, og at forbrugerne er beskyttet og korrekt informerede. Disse bestemmelser beskriver bl.a. på en præcis og udtømmende måde de stoffer, der kan forventes benyttet i produktionsprocessen, og betingelserne for anvendelsen heraf via en fortegnelse over tilladte ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder. Fremgangsmåder, der ikke er med i fortegnelsen, er forbudt. Derfor bør vin indtil videre undtages fra kravet om obligatorisk angivelse af ingredienslisten og en næringsdeklaration. Hvad angår øl og spiritus som defineret i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus(16) bør der for at sikre en konsekvent fremgangsmåde og sammenhæng med betingelserne vedrørende vin gælde samme slags undtagelser. Kommissionen udarbejder imidlertid en rapport fem år efter denne forordnings ikrafttrædelse og kan om nødvendigt foreslå, særlige krav i forbindelse med nærværende forordning.

(33)  Angivelse af en fødevares oprindelsesland eller herkomststed bør anføres på obligatorisk basis i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, litra i), samt i de tilfælde, hvor undladelse heraf ville kunne vildlede forbrugeren med hensyn til fødevarens virkelige oprindelsesland eller herkomststed. Angivelse af oprindelsesland eller herkomststed bør altid ske på en sådan måde, at forbrugeren ikke vildledes, og på grundlag af klare kriterier, der sikrer lige vilkår for erhvervslivet og gør det lettere for forbrugerne at forstå oplysningerne om en fødevares oprindelsesland eller herkomststed. Sådanne kriterier skal ikke gælde for oplysninger om fødevarevirksomhedslederens navn og adresse.

(34)  Ønsker fødevarevirksomhedsledere ▌at anføre, at en fødevare har oprindelse i EU for at henlede forbrugernes opmærksomhed på deres produkts kvaliteter og EU's produktionsstandarder, skal sådanne angivelser ▌være i overensstemmelse med harmoniserede kriterier. Det samme er tilfældet for angivelsen af medlemsstaten.

(35)  EU's ikke-præferenceoprindelsesregler er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks(17) og gennemførelsesbestemmelserne dertil i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993(18). Oprindelseslandet bør fastslås på grundlag af disse regler, som handelsvirksomheder og forvaltninger kender godt, og gennemførelsen forventes dermed at blive lettere.

(36)  En fødevares næringsdeklaration omfatter oplysninger om forekomsten af energi og visse næringsstoffer og ingredienser i fødevarer. Obligatoriske næringsoplysninger foran og bag på pakningen bør understøttes med foranstaltninger fra medlemsstaternes side, såsom en ernæringshandlingsplan som del af deres folkesundhedspolitik, der skal omfatte specifikke anbefalinger om oplysning af offentligheden om ernæringsspørgsmål og understøtte et kvalificeret valg af fødevarer.

(37)  I Kommissionens ovennævnte hvidbog af 30. maj 2007 pegedes der på visse næringselementer af betydning for folkesundheden. Kravene vedrørende obligatoriske næringsoplysninger bør derfor være i overensstemmelse med henstillingerne i den hvidbog.

(38)  Forbrugerne er generelt ikke klar over alkoholholdige drikkevarers potentielle bidrag til deres kost som helhed. Det ville derfor være nyttigt, hvis producenterne giver oplysninger om energiindholdet i alkoholholdige drikkevarer.

(39)  Af hensyn til retssikkerheden og sammenhængen i EU-lovgivningen bør frivillig angivelse af ernærings- eller sundhedsanprisninger på fødevarers etiketter ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer(19).

(40)  For at undgå unødvendige byrder for fødevareproducenter og -forhandlere, bør visse kategorier af fødevarer, der er uforarbejdede, eller hvor ernæringsoplysninger ikke er afgørende for forbrugernes købsbeslutning, eller hvis pakning eller etiket er for lille til at kunne indeholde den obligatoriske mærkning, undtages fra kravet om en obligatorisk næringsdeklaration, medmindre sådanne oplysninger kræves i henhold til anden EU-lovgivning.

(41)  For at den givne information kan tiltrække sig gennemsnitsforbrugerens opmærksomhed og tjene det oplysningsformål, med hvilket den indføres, ▌bør informationen være ▌let forståelig for gennemsnitsforbrugeren. Det forekommer derfor fornuftigt, at oplysningerne anføres i et og samme synsfeltfor at sikre, at forbrugerne nemt kan se de væsentlige næringsoplysninger, når de køber fødevarer ▌.

(42)  Nyere tiltag i visse medlemsstater og fra visse organisationer i fødevaresektoren med hensyn til, hvordan næringsdeklarationen udtrykkes, dvs. på andre måder end »pr. 100 g/100 ml/portion«, tyder på, at forbrugerne kan lide sådanne ordninger, da de kan hjælpe dem med hurtigt at træffe ▌valg. Der foreligger dog ikke videnskabelig dokumentation fra hele EU om, hvordan gennemsnitforbrugeren forstår og anvender de alternative måder at udtrykke oplysningerne på. Af hensyn til en sammenligning af produkter i forskellige pakninger bør næringsdeklarationen derfor fortsat obligatorisk udtrykkes pr. 100 g/100ml, og yderligere portionsoplysninger bør ▌tillades, ▌hvis det er relevant. Såfremt fødevaren er færdigpakket som en enkelt portion, bør næringsdeklarationen obligatorisk udtrykkes pr. portion. For at undgå vildledende portionsoplysninger bør portionsstørrelserne standardiseres på EU-plan efter en høringsprocedure.

(43)  En deklaration i det primære synsfelt om mængderne af næringselementer og sammenlignelige indikatorer i en let genkendelig form med henblik på at muliggøre en vurdering af en fødevares ernæringsmæssige egenskaber bør i sin helhed betragtes som en del af næringsdeklarationen, og den bør ikke behandles som en gruppe af enkeltanprisninger.

(44)  Erfaringerne har vist, at frivillig fødevareinformation i mange tilfælde gør den obligatoriske fødevareinformation mindre klar. Derfor bør der fastsættes kriterier, der skal hjælpe fødevarevirksomhedsledere og håndhævende myndigheder til at finde den rigtige balance mellem obligatorisk og frivillig fødevareinformation.

(45)  Også i forbindelse med ikke-færdigpakkede fødevarer og udbuddet i storkøkkener er oplysninger om potentielt allergifremkaldende stoffer vigtige for allergikere. Sådanne oplysninger bør derfor altid være tilgængelige for forbrugeren.

(46)  Medlemsstaterne bør ikke kunne vedtage andre bestemmelser end dem, der er fastsat i denne forordning, på det område, den harmoniserer, medmindre det er udtrykkeligt anført i den. Eftersom nationale mærkningskrav kan skabe hindringer for den frie bevægelighed i det indre marked, bør medlemsstaterne desuden vise, hvorfor disse foranstaltninger er nødvendige, og oplyse, hvilke skridt de vil tage for at sikre, at de finder anvendelse på en måde, der begrænser samhandelen mindst muligt.

(47)  Bestemmelserne om fødevareinformation bør kunne tilpasses hurtigt skiftende sociale, økonomiske og teknologiske forhold.

(48)  For visse aspekter vedrørende fødevareinformation, der er anledning til udvikling af innovativ og moderne handelspraksis, er det nødvendigt at tillade eksperimenter og forbrugerforskning i tilstrækkeligt omfang og at tilvejebringe solid dokumentation om de bedste systemer. EU's fødevareinformationslovgivning bør derfor i sådanne tilfælde blot foreskrive de obligatoriske væsentlige krav, der fastlægger niveauet for forbrugerbeskyttelse og -oplysning, og lade det være fleksibelt, hvordan sådanne krav føres ud i livet, dog således at bestemmelserne om det indre marked overholdes.

(49)  For at sikre, at mere detaljerede krav til fødevareinformation udformes og fastsættes ved en dialektisk proces og med udgangspunkt i bedste praksis bør der være fleksible mekanismer på EU-plan og på nationalt plan, der bygger på en åben og gennemsigtig offentlig høringsproces og vedvarende samspil mellem en bred vifte af repræsentative aktører. Sådanne mekanismer kan udmønte sig i udformning af nationale ikke-bindende ordninger på grundlag af grundig forbrugerforskning og bred høring af aktørerne. Der bør være mekanismer, der gør, at forbrugerne er i stand til at identificere fødevarer, der er mærket i overensstemmelse med den nationale ordning, f.eks. med et identifikationsnummer eller et symbol.

(50)  For at sikre en vis ensartethed i resultaterne i de forskellige medlemsstater er det nødvendigt at fremme løbende udveksling af bedste praksis og erfaringer mellem medlemsstaterne indbyrdes og med Kommissionen og at fremme aktørernes deltagelse i denne udveksling.

(51)  For at håndhæve overholdelsen af nærværende forordning bør medlemsstaterne foretage offentlig kontrol i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes(20).

(52)  Henvisningerne til direktiv 90/496/EØF i forordning (EF) nr. 1924/2006 og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer(21) bør opdateres for at tage hensyn til nærværende forordning. Forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(53)  For at sætte de berørte kredse, og mere specielt de små og mellemstore virksomheder, i stand til at afgive næringsdeklaration for deres produkter bør anvendelsen af foranstaltninger med henblik på en gøre næringsdeklaration obligatorisk ske gradvis ved hjælp af forlængede overgangsperioder med en ekstra overgangsperiode for mikrovirksomheder.

(54)   Produkter fra den håndværksmæssige fødevareproduktionssektor og ferskvarer fra fødevaredetailsektoren, der produceres direkte på salgsstedet, kan naturligvis indeholde stoffer, der forårsager reaktioner hos personer med fødevareallergi eller fødevareintolerans. Da det netop er sådanne ikke-færdigpakkede produkter, der sælges i direkte kontakt med kunden, bør den relevante information f.eks. tilvejebringes gennem dialog på salgstidspunktet eller ved hjælp af et klart synligt skilt i salgsområdet eller ved at lade oplysningsmateriale ligge fremme.

(55)  Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(56)  Kommissionen bør i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter . Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(57)   For at sikre ensartede vilkår for gennemførelsen bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage tekniske retningslinjer for fortolkningen af listen over ingredienser, der forårsager allergier eller intolerans, med henblik på at afgøre, hvorledes datoen for mindste holdbarhed skal anføres, og for at fastlægge en holdning om nationale bestemmelser, der vedtages af en medlemsstat. I overensstemmelse med artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsættes ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure på forhånd generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Indtil denne nye forordning er vedtaget og i betragtning af, at det er nødvendigt, at forordningen vedtages hurtigst muligt, bør medlemsstaternes kontrol udøves i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(22), med undtagelse af forskriftsproceduren med kontrol, der ikke finder anvendelse for så vidt som disse bestemmelser er forenelige med de ændrede traktater. Henvisninger til disse bestemmelser bør ikke desto mindre erstattes med henvisninger til reglerne og principperne i den nye forordning, så snart denne træder i kraft.

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.  Forordningen fastlægger generelle principper, krav og ansvarsfordeling vedrørende fødevareinformation, navnlig mærkning af fødevarer. Den foreskriver midler til at sikre forbrugernes ret til information og procedurer for fødevareinformation, idet der tages hensyn til behovet for, at der er tilstrækkelig fleksibilitet til at reagere over for den fremtidige udvikling og nye oplysningskrav.

2.  Denne forordning finder anvendelse i alle led i fødevarekæden, der vedrører fødevareinformation til de endelige forbrugere.

Den finder ligeledes anvendelse på alle færdigpakkede fødevarer, der er bestemt til levering til den endelige forbruger, ▌og fødevarer bestemt til levering til storkøkkener.

Den finder ikke anvendelse på fødevarer, der færdigpakkes direkte på salgsstedet inden levering til den endelige forbruger.

Catering, der tilbydes af transportselskaber, omfattes kun af denne forordning, hvis de tilbydes på ruter mellem to punkter på EU's territorium.

3.   Denne forordning finder kun anvendelse på fødevarer, der er fremstillet som led i en erhvervsmæssig virksomhed, idet begrebet erhvervsmæssig virksomhed indebærer en vis kontinuitet i aktiviteterne og en vis grad af organisation. Aktiviteter som privatpersoners lejlighedsvise håndtering, servering og salg af fødevarer i forbindelse med f.eks. velgørenhedsbasarer eller byfester og lokale møder hører ikke under denne forordnings anvendelsesområde.

4.   Fødevarer med oprindelse i tredjelande må kun distribueres i EU, når de opfylder denne forordnings krav.

5.  Denne forordning finder anvendelse, medmindre andre mærkningsbestemmelser er fastsat i særlige EU-bestemmelser om bestemte fødevarer. Inden den ...(23) forelægger Kommissionen en omfattende og ajourført liste over alle mærkningskrav i særlig EU-lovgivning gældende for bestemte fødevarer, og denne liste gøres tilgængelig på internettet.

Senest den ...(24)* forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om disse særlige mærkningskravs overensstemmelse med denne forordning. Kommissionens rapport ledsages om nødvendigt af et relevant forslag til ændring af denne forordning.

Artikel 2

Definitioner

1.  I denne forordning gælder følgende definitioner:

   a) definitionerne af »fødevarer«, »fødevarelovgivning«, »leder af fødevarevirksomhed«, »detailhandel«, »markedsføring« og »endelig forbruger« i artikel 2 og i artikel 3, nr. 1), 2), 3), 7), 8) og 18) i forordning (EF) nr. 178/2002
   b) definitionerne af »forarbejdning«, »forarbejdede produkter« og »uforarbejdede produkter« i artikel 2, stk. 1, litra m), n) og o), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne(25)
   c) definitionerne af »fødevaretilsætningsstoffer« og »tekniske hjælpestoffer« i artikel 1, stk. 2, og i fodnote 1 i Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler(26)
   d) definitionen af »aroma« i artikel 1, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv 88/388/EØF af 22. juni 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aromaer, som må anvendes i levnedsmidler, og om udgangsmaterialer til fremstilling af disse(27)
   e) definitionerne af »kød« og »maskinsepareret kød« i punkt 1.1 og 1.14 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer(28)
   f) definitionerne af »anprisning«, »næringsstof«, »andet stof«, »ernæringsanprisning« og »sundhedsanprisning« i artikel 2, stk. 2, nr. 1)-5), i forordning (EF) nr. 1924/2006.

2.  Endvidere forstås ved:

   a) »fødevareinformation«: oplysninger om en fødevare, som den endelige forbruger får via en etiket eller andet ledsagende materiale eller på anden vis, herunder moderne teknologier eller mundtlig kommunikation. Definitionen omfatter ikke kommerciel kommunikation som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked(29)
   b) »storkøkkener«: alle foretagender (herunder salgsautomater, et køretøj eller en fast opstillet eller mobil stand eller bod), f.eks. restauranter, kantiner, skoler, hospitaler eller catering, hvor der som led i virksomheden tilberedes fødevarer, der er bestemt til direkte konsum hos den endelige forbruger ▌
   c) »færdigpakket fødevare«: en vare, der som en sådan udbydes til salg til den endelige forbruger og til storkøkkener, og som består af en fødevare i en emballage, ▌uanset om emballagen omslutter fødevaren helt eller delvis, men dog på en sådan måde, at indholdet ikke kan ændres, uden at emballagen åbnes eller ændres
     d) 'ikke-færdigpakkede fødevarer»: fødevarer, der udbydes til den endelige forbruger uden emballage og eventuelt først pakkes på tidspunktet for salget til den endelige forbruger, samt fødevarer og ferskvarer, der færdigpakkes på salgsstedet på salgsdagen med henblik på øjeblikkeligt salg
     e) 'håndværksfødevare»: en fødevare, som i en virksomhed, der i overensstemmelse med national handelsret er opført som håndværksvirksomhed i nationale registre, er fremstillet direkte til forbrugerne
   f) »ingrediens«: ethvert stof, herunder fødevaretilsætningsstoffer og fødevareenzymer, og de enkelte ingredienser af en sammensat ingrediens, der anvendes ved fremstilling eller tilberedning af en fødevare, og som er indeholdt i færdigvaren, eventuelt i ændret form ▌
   g) »herkomststed«: sted, land eller region, hvor produkterne eller landbrugsingredienserne er fremstillet fuldt ud, i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2913/92
   h) »sammensat ingrediens«: en ingrediens, som selv er produktet af mere end én ingrediens
   i) »etiket«: enhver form for vedhæng, tegn, mærke, billede eller andet beskrivende materiale, som er skrevet, trykt, stencilleret, angivet, stemplet eller præget på eller fæstnet til en fødevarebeholder
   j) »mærkning«: angivelser, oplysninger, fabriks- eller varemærker, billeder eller symboler, som vedrører en fødevare, og som er anført på emballager, dokumenter, skilte, etiketter eller halsetiketter af enhver art, der ledsager eller henviser til denne fødevare
   k) »synsfelt«: alle en emballages overflader, der kan læses fra én synsvinkel, så forbrugerne hurtigt og let har adgang til ▌mærkningsoplysningerne ▌
     l) 'læsbarhed»: skrift, tryk, prægning, mærkning, gravering, stempling osv., der sætter en normaltsynet forbruger i stand til at registrere tekst, som f.eks. mærkning og deklaration af fødevarer, uden optiske hjælpemidler; læsbarheden afhænger af skriftstørrelsen, font, skrifttykkelse, afstanden mellem ord, bogstaver og linjer, forholdet mellem bogstavernes bredde og højde samt kontrasten mellem skrift og baggrund
   m) »hævdvunden betegnelse«: en betegnelse, som forbrugerne i den medlemsstat, hvor fødevaren sælges, opfatter som dens betegnelse, uden at der er behov for yderligere forklaring
   n) »beskrivende betegnelse«: en betegnelse, der giver en beskrivelse af fødevaren og om nødvendigt af dens anvendelse, og som er tilstrækkelig tydelig til, at forbrugerne er bekendt med dens egentlige art og kan skelne den fra andre produkter, som den kunne forveksles med
     o) 'produkt med kun én ingrediens»: en fødevare, som ud over salt, sukker, krydderier, vand, tilsætningsstoffer, aromaer og enzymer kun indeholder en enkelt ingrediens
   p) »væsentlige krav«: krav, der afgør niveauet for forbrugerbeskyttelse og fødevareinformation vedrørende et givet emne, og som er fastsat i en EU-retsakt
   q) »datoen for mindste holdbarhed«: den dato, til og med hvilken fødevaren bevarer sine specifikke egenskaber, når den opbevares som angivet eller i overensstemmelse med særlige instrukser på emballagen
     r) 'sidste anvendelsesdato for en fødevare»: den dato, til og med hvilken en fødevare skal konsumeres; efter denne dato må fødevaren ikke længere som sådan sælges til forbrugerne eller forarbejdes yderligere
     s) 'fremstillingsdato»: den dato, hvor produktet fremstilles, pakkes og eventuelt dybfryses
   t) »bedste praksis«: standarder, ordninger, initiativer eller andre aktiviteter, som de kompetente myndigheder har givet deres tilslutning til, og som erfaringer og forskning har vist er de mest effektive for flertallet af forbrugerne, og som betragtes som eksempler til efterfølgelse for andre
     u) 'fødevareefterligning»: en fødevare, som giver udseende af at være en anden fødevare, og hvor en normalt anvendt ingrediens helt eller delvis er erstattet med en anden ingrediens.

3.  En fødevares oprindelse henviser i denne forordning til en fødevares oprindelse som fastsat i overensstemmelse med artikel 23-26 i forordning (EØF) nr. 2913/92.

4.  De særlige definitioner i bilag I finder også anvendelse.

KAPITEL II

GENERELLE PRINCIPPER VEDRØRENDE FØDEVAREINFORMATION

Artikel 3

Generelle målsætninger

1.  Fødevareinformation har til formål i forbrugernes interesse at sikre et højt niveau for beskyttelse af ▌sundhed, gennemskuelighed og produkternes sammenlignelighed samt give et grundlag for at træffe kvalificerede valg og anvende fødevarer på sikker vis ▌.

2.   Fødevaremærkningen skal være let genkendelig, læsbar og forståelig for gennemsnitsforbrugeren.

3.  Fødevareinformationslovgivningen har til formål at opnå fri bevægelighed i Unionen for fødevarer, der er lovligt produceret og markedsført ▌.

4.  Når der i fødevareinformationslovgivningen fastsættes nye krav, fastsættes der, medmindre kravene vedrører beskyttelse af menneskers sundhed, en overgangsordning efter de nye kravs ikrafttræden, hvor fødevarer med etiketter, der ikke opfylder de nye krav, kan markedsføres, og hvor lagre af sådanne fødevarer, der er blevet markedsført inden udløbet af overgangsperioden, fortsat kan sælges, indtil lagrene er opbrugt. Nye bestemmelser om mærkning af fødevarer indføres fra en fælles anvendelsesdato, som Kommissionen fastlægger efter høring af medlemsstaterne og repræsentanter for interessenter.

Artikel 4

Principper for obligatorisk fødevareinformation

1.  Når der ved lov kræves obligatorisk fødevareinformation ▌, omfatter denne oplysninger, der bl.a. tilhører en af følgende kategorier:

   a) oplysninger om fødevarens identitet og sammensætning, mængde, egenskaber eller andre karakteristika
  b) oplysninger vedrørende beskyttelse af forbrugernes sundhed og sikker anvendelse af en fødevare. Det drejer sig bl.a. om:

     i) bestanddeles egenskaber, der kan være sundhedsskadelige for visse grupper af forbrugere
     ii) holdbarhed, opbevaring, i givet fald regler for opbevaring af produkter efter åbning og sikker anvendelse
   c) oplysninger om ernæringsegenskaber, så forbrugerne, herunder forbrugere med særlige kostbehov, kan træffe kvalificerede valg.

2.  Når behovet for obligatorisk fødevareinformation vurderes, tages der hensyn til de potentielle udgifter og fordele for aktører, herunder forbrugere, producenter og andre, ved at give bestemte oplysninger ▌.

Artikel 5

Høring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet

Foranstaltninger i henhold til fødevareinformationslovgivningen, der forventes at have betydning for folkesundheden, vedtages efter høring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«).

KAPITEL III

GENERELLE KRAV TIL FØDEVAREINFORMATION OG FØDEVAREVIRKSOMHEDSLEDERNES ANSVAR

Artikel 6

Grundlæggende krav

Alle fødevarer, der er bestemt til den endelige forbruger eller til storkøkkener, skal ledsages af fødevareinformation i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 7

Fair oplysningspraksis

1.  Fødevareinformation må ikke være af en sådan art, at den ▌vildleder, især:

   a) ved gennem betegnelsen og/eller den visuelle præsentation af fødevaren at kunne vildlede forbrugerne med hensyn til dennes art, identitet, egenskaber, sammensætning, de enkelte ingredienser og disses mængde i produktet, holdbarhed, oprindelsesland eller herkomststed, fremstillings- eller frembringelsesmåde
     b) ved gennem betegnelsen eller en visuel præsentation på emballagen at give indtryk af, at der er tale om et bestemt produkt eller om forekomsten af en bestemt ingrediens, selv om produktet i pakningen i virkeligheden er en efterligning af en fødevare eller indeholder en erstatning for en ingrediens, der normalt anvendes i et produkt. I sådanne tilfælde skal produktet på emballagens yderside mærkes med tilføjelsen »efterligning« eller »fremstillet med (betegnelse for erstatningsingrediensen) i stedet for (betegnelse for den erstattede ingrediens)«
   c) ved i forbindelse med kødprodukter at give indtryk af, at der er tale om et samlet stykke kød, selv om produktet består af sammensatte kødstykker; i sådanne tilfælde skal produktet på emballagens forside kendetegnes med oplysningen »formet kød - af sammensatte kødstykker«
   d) ved at tillægge den pågældende fødevare virkninger eller egenskaber, som den ikke har
   e) ved at give indtryk af, at den pågældende fødevare har særlige egenskaber, når alle lignende fødevarer har samme egenskaber, eller ved specielt at fremhæve den manglende forekomst af specifikke ingredienser og/eller næringsstoffer, der som en selvfølge ikke forekommer i den pågældende fødevare
   f) ved udtrykkelig at reklamere med en mærkbar reduktion af sukker- og/eller fedtindholdet, selv om der ikke samtidig er tale om nogen tilsvarende reduktion af energiindholdet (udtrykt i kilojoule eller kilokalorier)
   g) ved at anføre betegnelsen »egnet til personer med særlige diætbehov«, selv om den pågældende fødevare ikke lever op til EU-lovgivningen for fødevarer bestemt til personer med sådanne behov
   h) for mælk: ved at betegne mælk som »frisk«, når sidste anvendelsesdato er overskredet med mere end syv dage efter påfyldningsdatoen.

2.  Fødevareinformation skal være korrekt, klar og letforståelig for forbrugeren.

3.  Uden at undtagelser i EU-lovgivningen, der gælder for naturligt mineralvand og for fødevarer bestemt til særlig ernæring, derved tilsidesættes, må fødevareinformation ikke tillægge en fødevare egenskaber vedrørende forebyggelse, behandling og helbredelse af en menneskelig sygdom eller give indtryk af sådanne egenskaber.

4.  Stk. 1 og 3 gælder ligeledes:

   a) reklame
   b) fødevarers præsentationsmåde og især deres form, udseende eller emballage, de materialer, der anvendes til emballage, den måde, hvorpå fødevarerne er arrangeret, samt de forhold, hvorunder de udstilles.

Artikel 8

Ansvarsfordeling

1.  Den person, der er ansvarlig for fødevareinformationen, sikrer, at de omhandlede oplysninger foreligger og er indholdsmæssigt korrekte.

2.  Den person, der er ansvarlig for fødevareoplysninger, er lederen af den fødevarevirksomhed, der for første gang markedsfører en fødevare på Unionens marked, eller, hvor det er relevant, den leder af en fødevarevirksomhed, under hvis navn eller firmanavn fødevaren markedsføres.

3.  I den udstrækning, hvor de aktiviteter, der udøves af ledere af fødevarevirksomheder, vedrører fødevareinformationen i den virksomhed, som er under deres ledelse, sikrer disse, at de meddelte oplysninger opfylder kravene i denne forordning.

4.  Ledere af fødevarevirksomheder, der har ansvar for detailhandels- eller distributionsaktiviteter, som ikke påvirker fødevareinformationen, bidrager - inden for deres respektive aktivitetsområder - med fornøden omhu til at sikre, at kravene til fødevareinformation opfyldes, især ved at afstå fra at levere fødevarer, som de på grundlag af de oplysninger, de har, og i deres egenskab af fagfolk ved eller burde have vidst ikke opfylder disse krav.

5.  Ledere af fødevarevirksomheder sikrer i den virksomhed, som er under deres ledelse, at oplysninger om ikke-færdigpakkede fødevarer er til rådighed for den virksomhedsleder, der håndterer fødevaren til videresalg eller videreforarbejdning, således at han eller hun på anmodning kan give obligatorisk fødevareinformation, jf. artikel 9, stk. 1, litra a), b), c), f) og h).

6.  Ledere af fødevarevirksomheder sikrer i følgende tilfælde i den virksomhed, som er under deres ledelse, at de obligatoriske oplysninger, jf. artikel 9, er anført på den yderste emballage, i hvilken fødevaren præsenteres ved markedsføringen, eller i handelsdokumenterne for fødevarerne, når disse dokumenter med sikkerhed enten ledsager den pågældende fødevare eller er blevet fremsendt før leveringen eller samtidig med denne:

   a) hvis færdigpakkede fødevarer er bestemt til den endelige forbruger, men markedsføres i et tidligere handelsled end salg til denne, og hvis salget i dette handelsled ikke sker til et storkøkken
   b) hvis færdigpakkede fødevarer er bestemt til levering til storkøkkener, hvor de skal tilberedes, forarbejdes, deles eller opskæres.

Uanset første afsnit sikrer ledere af fødevarevirksomheder, at oplysningerne omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), e), f), h) og j), ligeledes er anført på den yderste emballage, i hvilken fødevaren præsenteres ved markedsføringen.

KAPITEL IV

OBLIGATORISK FØDEVAREINFORMATION

AFDELING 1

INDHOLD OG PRÆSENTATION

Artikel 9

Liste over obligatoriske angivelser

1.  På de betingelser, der er fastsat i artikel 11-33, og med forbehold af de undtagelser, der er fastsat i dette kapitel, er det obligatorisk at angive følgende oplysninger:

   a) varebetegnelse
   b) ingredienslisten
   c) ingredienser, der er opført i bilag II, og som forårsager allergier eller intolerans, samt stoffer afledt heraf, dog under skyldig hensyntagen til særlige bestemmelser for ikke-færdigpakkede fødevarer
   d) mængden af visse ingredienser eller kategorier af ingredienser i overensstemmelse med bilag VII
   e) nettomængden af fødevaren på pakningstidspunktet
   f) datoen for mindste holdbarhed eller, hvis fødevarerne er mikrobiologisk fordærvelige, sidste anvendelsesdato
     g) fremstillingsdatoen, når der er tale om dybfrostprodukter
   h) særlige opbevarings- og/eller anvendelsesforskrifter, herunder nærmere oplysninger om nedkølings- og opbevaringsbetingelser samt opbevaring af produktet før og efter emballagens åbning i de tilfælde, hvor den pågældende fødevare ikke vil kunne anvendes på rette måde uden sådanne oplysninger
   i) brugsanvisning i de tilfælde, hvor den pågældende fødevare ikke vil kunne anvendes på rette måde uden en sådan anvisning
   j) navn eller firmanavn eller et registreret varemærke og adressen på fabrikanten ▌, der er etableret inden for EU, på emballeringsvirksomheden og i tilfælde af produkter fra tredjelande på forhandleren/ importøren eller i givet fald på den fødevarevirksomhedsleder, under hvis navn eller firmanavn fødevaren markedsføres
  k) herkomstland eller -sted for følgende produkter:
     - kød
     - fjerkræ
     - mejeriprodukter
     - frisk frugt og friske grøntsager
     - andre produkter med kun én ingrediens, og
     - kød, fjerkræ og fisk anvendt som ingrediens i forarbejdede fødevarer.

For kød og fjerkræ kan det angivne herkomstland eller -sted kun være ét sted, hvis dyrene er blevet født, opdrættet og slagtet i et og samme land eller på et og samme sted. I andre tilfælde skal der oplyses om hvert af de forskellige steder, hvor dyrene er født, opdrættet og slagtet.

Er det af bestemte årsager upraktisk at mærke med herkomstland eller -sted, kan følgende oplysning angives i stedet: »Af uspecificeret herkomst«.

For alle andre fødevarer herkomstland eller -sted i de tilfælde, hvor undladelse af at give denne oplysning ville kunne vildlede forbrugeren på afgørende vis med hensyn til fødevarens egentlige herkomstland eller -sted, navnlig hvis de oplysninger, der ledsager fødevaren, eller etiketten som helhed ellers ville antyde, at fødevaren har et andet herkomstland eller -sted; i så fald angives oplysninger i overensstemmelse med bestemmelser, der fastlægges af Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter efter artikel 42 og på de i artikel 43 og 44 anførte betingelser.

   l) for drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol, angivelse af det virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen
   m) en næringsdeklaration.

2.  Oplysningerne omhandlet i stk. 1 anføres med ord og tal ▌.

Artikel 10

Undtagelser for mikrovirksomheder

Håndværksprodukter fremstillet af mikrovirksomheder er fritaget for kravet i artikel 9, stk. 1, litra m). De kan ligeledes fritages for kravet i artikel 9, stk. 1, litra a)-l), hvis produkterne sælges på produktionsstedet og salgspersonalet efter anmodning er i stand til at give oplysningerne om produktet. Næringsoplysningerne kan alternativt angives på skilte på hylderne.

Artikel 11

Supplerende obligatoriske oplysninger om specifikke typer eller kategorier af fødevarer

1.  Foruden de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, foreskrives der i bilag III supplerende obligatoriske oplysninger for specifikke typer eller kategorier af fødevarer.

2.  Kommissionen kan ændre bilag III ved at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 og på de i artikel 43 og 44 anførte betingelser.

Artikel 12

Mål og vægt

Artikel 9 tilsidesætter ikke mere specifikke metrologiske EU-bestemmelser. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/45/EF af 5. september 2007 om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter(30) skal overholdes.

Artikel 13

Obligatorisk fødevareinformations tilgængelighed og placering

1.  I henhold til denne forordning skal obligatorisk fødevareinformation for alle fødevarer være let tilgængelig.

2.  For færdigpakkede fødevarers vedkommende skal obligatorisk fødevareinformation angives på emballagen ▌.

Artikel 14

Udformning af obligatoriske oplysninger

1.  Uden at særlige unionsbestemmelser om bestemte fødevarer vedrørende kravene omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a)-l), derved tilsidesættes, trykkes de obligatoriske oplysninger, jf. artikel 9, stk. 1, på emballagen eller etiketten, ▌så der sikres en tydelig læsbarhed. Der tages hensyn til kriterier som skriftstørrelse, skrifttype, kontrast mellem skrift og baggrunden, linje- og skriftafstand.

Efter en høringsprocedure udarbejder Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 og på de i artikel 43 og 44 anførte betingelser sammen med repræsentanter for relevante interessegrupper bindende regler for læsbarheden af forbrugerinformation på fødevarer.

2.   For produkter, der er bestemt til særlig ernæring som defineret i Kommissionens direktiv 1999/21/EF af 25. marts 1999 om diætpræparater til særlige medicinske formål(31), samt modermælkserstatninger, tilskudsblandinger til spædbørn og overgangsmad til spædbørn og småbørn, som henhører under anvendelsesområdet for Kommissionens direktiv 2006/141/EF af 22. december 2006 om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn(32) og Kommissionens direktiv 2006/125/EF af 5. december 2006 om forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn(33), og for hvilke EU-lovgivningen foreskriver en obligatorisk mærkning ud over oplysningerne i henhold til artikel 9, stk. 1, skal skriftstørrelsen opfylde kravene om oplysningernes læsbarhed for forbrugerne samt kravene om supplerende information om disse fødevarers særlige anvendelse.

3.  De i artikel 9, stk. 1, litra a), e) og l), nævnte oplysninger skal være anført i samme synsfelt.

4.  Stk. 3 finder ikke anvendelse på fødevarer, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1 og 2. Der kan vedtages særlige nationale bestemmelser for sådanne emballager eller beholdere, når der er tale om medlemsstater med mere end ét officielt sprog.

5.   Forkortelser, herunder initialer, må ikke anvendes, hvis de kan vildlede forbrugerne.

6.  Obligatorisk fødevareinformation anføres på et iøjnefaldende sted, således at den er let synlig, let læselig og, hvis det er relevant, ikke kan slettes. Den må under ingen omstændigheder være skjult, tildækket eller opdelt ved andre påskrifter eller billeder, andre materialer eller selve fødevareemballagen, f.eks. en klæbestrimmel.

7.   Angivelsen af de obligatoriske oplysninger må ikke medføre nogen forøgelse af pakningens eller beholderens størrelse og/eller masse og ikke på anden måde øge miljøbelastningen.

Artikel 15

Fjernsalg

Uden at oplysningskravene i artikel 9 derved tilsidesættes, gælder der følgende for fødevarer, der udbydes til salg ved fjernkommunikationsteknikker som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg(34):

   a) efter anmodning fra forbrugeren skal den fødevareinformation, der er nævnt i artikel 9 og 29, foreligge, før købet afsluttes, og kan fremgå af støttematerialet for fjernsalget eller gives via andre relevante kanaler
   b) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra f) og i), behøver først at blive givet på leveringstidspunktet.

Artikel 16

Sprogkrav

1.  Obligatorisk fødevareinformation anføres på et sprog, der er let forståeligt for forbrugerne i de medlemsstater, hvor en fødevare markedsføres, jf. dog artikel 9, stk. 2.

2.  De medlemsstater, hvor en fødevare markedsføres, kan på deres område kræve, at disse oplysninger figurerer på et eller flere af de officielle EU-sprog.

3.   Fødevarer, der sælges i et toldfrit område, kan markedsføres med oplysninger, der kun er udformet på engelsk.

4.  Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at oplysningerne kan anføres på flere sprog.

Artikel 17

Undtagelser fra kravet om at anføre visse obligatoriske oplysninger

1.  For så vidt angår glasflasker beregnet til genbrug, som har en uudslettelig mærkning, og som derfor hverken er forsynet med etiket, halsetiket eller krave, er det kun obligatorisk at anføre de oplysninger, der er nævnt i artikel 9, stk. 1, litra a), c), e) og f).

2.  For så vidt angår emballager eller beholdere, hvis største yderflade, der kan trykkes oplysninger på, har et flademål på under 80 cm2, er det kun obligatorisk at anføre de oplysninger, der er nævnt i artikel 9, stk. 1, litra a), c), e) og f), og artikel 29, stk. 1, litra a). Der kan anføres yderligere oplysninger på emballagen på frivillig basis. De oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra b), skal gives på andre måder eller fremlægges på anmodning af forbrugeren.

3.  Uden at andre krav i EU-lovgivningen om obligatorisk næringsdeklaration derved tilsidesættes, er den næringsdeklaration, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra m), ikke obligatorisk for de fødevarer, der er anført i bilag IV.

Når det gælder ikke-færdigpakkede varer og varer tilberedt i storkøkkener, jf. artikel 2, stk. 2, litra d), er de oplysninger, der er anført i artikel 9 og artikel 29, ikke obligatoriske.

AFDELING 2

NÆRMERE BESTEMMELSER OM OBLIGATORISKE OPLYSNINGER

Artikel 18

Fødevarens betegnelse

1.  En fødevares betegnelse er dens betegnelse, der er fastsat i den relevante lovgivning. Hvis en sådan betegnelse ikke findes, er fødevarens betegnelse den hævdvundne betegnelse, eller, hvis der ikke findes en hævdvunden betegnelse eller den hævdvundne betegnelse ikke anvendes, anføres en beskrivende betegnelse for fødevaren.

2.  I bilag V er der fastsat særlige bestemmelser om anvendelse af fødevarens betegnelse og oplysninger, der skal ledsage den.

Artikel 19

Ingrediensliste

1.  Ingredienslisten skal have en passende overskrift eller indledning, som består af eller hvori indgår ordet »ingredienser«. Den består i en opregning af samtlige ingredienser i fødevaren efter faldende vægt henført til fremstillingstidspunktet.

2.   Såfremt et produkt indeholder nanomateriale, skal dette fremgå entydigt af ingredienslisten ved angivelse af ordet »nano«.

3.  Ingredienserne skal i givet fald betegnes ved deres specifikke betegnelse i overensstemmelse med reglerne i artikel 18 og i bilag V.

4.  I bilag VI er der fastsat tekniske bestemmelser for anvendelsen af stk. 1 og 3.

Artikel 20

Generelle undtagelser fra kravet om ingrediensliste

Angivelse af ingredienslisten kan udelades for følgende fødevarer:

   a) frisk frugt og friske grøntsager, herunder kartofler, som ikke er skrællet, snittet eller behandlet på lignende måde
   b) vand, der er tilsat kulsyre, og hvor dette fremgår af betegnelsen
   c) eddike fremstillet ved gæring, såfremt den udelukkende hidrører fra et enkelt basisprodukt, og der ikke er tilsat nogen anden ingrediens
   d) ost, smør, fermenteret mælk og fløde, såfremt der ikke er tilsat andre ingredienser end mælkeprodukter, enzymer og kulturer af mikroorganismer, der er nødvendige for fremstillingen, eller det salt, som er nødvendigt til fremstilling af anden ost end frisk ost og smelteost
   e) alkoholholdige drikkevarer. Efter ...(35) udarbejder Kommissionen en rapport om anvendelsen af dette stykke med hensyn til nævnte produkter, og den kan lade rapporten ledsage af særlige foranstaltninger vedrørende bestemmelser om forbrugerinformation med næringsoplysninger om disse produkter ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 og på de i artikel 43 og 44 anførte betingelser.
  f) fødevarer, der består af en enkelt ingrediens:
   i) hvis fødevarens betegnelse er identisk med ingrediensbetegnelsen, eller
   ii) hvis ingrediensens art klart kan udledes af fødevarens betegnelse.

Artikel 21

▌Følgende betragtes ikke som en fødevareingrediens:

   a) bestanddele i en ingrediens, som under fremstillingsprocessen midlertidigt adskilles for derefter atter at tilsættes i deres oprindelige forhold
  b) fødevaretilsætningsstoffer og -enzymer:
   i) der udelukkende er til stede i en fødevare, fordi de forefandtes i en eller flere af ingredienserne i den pågældende fødevare, dog kun såfremt disse stoffer ikke længere har nogen teknologisk funktion i færdigvaren, eller
   ii) der anvendes som tekniske hjælpestoffer
   c) stoffer, der anvendes i nødvendige doser som opløsnings- eller bæremiddel for næringsstoffer, fødevaretilsætningsstoffer, enzymer eller aromagivende bestanddele
   d) stoffer, der ikke er fødevaretilsætningsstoffer, men som anvendes på samme måde og med samme formål som tekniske hjælpestoffer, og som stadig findes i færdigvaren, eventuelt i ændret form
  e) vand:
   i) når vandet under fremstillingsprocessen udelukkende benyttes til at rekonstituere en koncentreret eller tørret ingrediens, eller
   ii) for en lage, der sædvanligvis ikke fortæres.

Artikel 22

Mærkning af visse stoffer, der forårsager allergier eller intolerans

1.  Ingredienser, der er opført i bilag II, eller stoffer, der hidrører fra en ingrediens, der er opført i bilag II, angives altid i ingredienslisten, således at risikoen for allergi eller intolerans umiddelbart er indlysende, jf. dog de undtagelser, der er fastsat i nævnte bilag.

En sådan angivelse kan udelades:

   a) hvis fødevarens betegnelse klart henviser til den pågældende ingrediens
   b) hvis ingrediensen opført i bilag II, som et stof hidrører fra, i forvejen er anført i ingredienslisten, eller
    c) hvis der er tale om ikke-færdigpakkede fødevarer. I så fald skal der i salgsområdet eller på menukortet klart og synligt gøres opmærksom på,
     - at kunderne kan få oplysninger om allergifremkaldende stoffer direkte under salgssamtalen og/eller ved hjælp af tilgængeligt informationsmateriale
     - at krydskontaminering ikke kan udelukkes.

  

Listen i bilag II tages systematisk op til revision og ajourføres om nødvendigt af Kommissionen på grundlag af den seneste videnskabelige og tekniske viden ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 og på de i artikel 43 og 44 anførte betingelser.

3.  Der kan om nødvendigt fastsættes tekniske retningslinjer for fortolkningen af listen i bilag II efter forskriftsproceduren i artikel 41, stk. 2.

Artikel 23

Mængdeangivelse af ingredienser

1.  Mængden af en ingrediens eller en kategori af ingredienser, der er anvendt til fremstilling eller tilberedning af en fødevare, angives:

   a) hvis den pågældende ingrediens eller kategori af ingredienser indgår i fødevarens varebetegnelse eller sædvanligvis af forbrugeren forbindes med den varebetegnelse, eller
   b) hvis den pågældende ingrediens eller kategori af ingredienser fremhæves i mærkningen ved hjælp af ord, billeder eller en grafisk fremstilling, eller
   c) hvis den pågældende ingrediens eller kategori af ingredienser er væsentlig med henblik på at karakterisere en fødevare og adskille den fra andre varer, som den ellers kunne forveksles med på grund af sin betegnelse eller sit udseende.

2.  I bilag VII er der fastsat tekniske regler for anvendelse af stk. 1, herunder særlige tilfælde, hvor der for visse ingredienser ikke kræves mængdeangivelse.

Artikel 24

Nettomængde

1.  En fødevares nettomængde angives, idet der alt efter omstændighederne anvendes liter, centiliter, milliliter, kilogram eller gram:

   a) i rumfangsenheder for flydende varer, jf. Rådets direktiv 85/339/EØF af 27. juni 1985 om emballager til flydende levnedsmidler(36)
   b) i vægtenheder for andre varer.

2.  Kommissionen kan fastsætte, at nettomængden for visse nærmere bestemte fødevarer skal udtrykkes på en anden måde end den, der er beskrevet i stk. 1, ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 og på de i artikel 43 og 44 anførte betingelser.

3.  I bilag VIII er der fastsat tekniske regler for anvendelse af stk. 1, herunder særlige tilfælde, hvor der ikke kræves angivelse af nettomængde.

Artikel 25

Dato for mindste holdbarhed og sidste anvendelsesdato og fremstillingsdato

1.  For fødevarer, som i mikrobiologisk henseende er meget letfordærvelige, og som derfor efter en kort periode kan udgøre en umiddelbar risiko for menneskers sundhed, skal datoen for mindste holdbarhed erstattes af sidste anvendelsesdato.

2.  Datoen skal være nem at finde og må ikke være skjult. Den anføres som følger:

    a) dato for mindste holdbarhed:
    i) datoen skal følge efter udtrykket
     - 'mindst holdbar til …», når datoen angiver dagen, eller
     - 'mindst holdbar til og med …' i andre tilfælde
    ii) de i nr. i) fastsatte angivelser ledsages af
     - selve datoen, eller
     - en henvisning til det sted på mærkningen, hvor datoen er anført.

Disse oplysninger suppleres om nødvendigt med en beskrivelse af de opbevaringsforskrifter, som skal overholdes for at sikre den anførte holdbarhed

     iii) datoen består af en ukodet angivelse af dag, måned og år i den nævnte rækkefølge.

Dog er det for fødevarer

     - med en holdbarhed på under 3 måneder nødvendigt at angive dag og måned
     - med en holdbarhed på over 3 måneder, men ikke over 18 måneder, nødvendigt at angive måned og år
     - med en holdbarhed på over 18 måneder tilstrækkeligt at angive året.

De nærmere enkeltheder vedrørende angivelsen af datoen for mindste holdbarhed, jf. nr. iii), kan fastsættes efter forskriftsproceduren i artikel 41, stk. 2

     iv) datoen for mindste holdbarhed skal angives på de enkelte færdigpakkede portioner
    v) med forbehold af EU-bestemmelser, der fastsætter andre datoangivelser, kræves der ingen angivelse af datoen for mindste holdbarhed for
     - frisk frugt og friske grøntsager, herunder kartofler, som ikke er skrællet, snittet eller behandlet på lignende måde; denne undtagelse finder ikke anvendelse på spirende frø og lignende produkter, såsom skud af bælgfrugter
     - vine, hedvine, mousserende vine, aromatiserede vine og lignende produkter, der er fremstillet af andre frugter end druer, samt drikkevarer, der henhører under KN-kode 2206 00 91, 2206 00 93 og 2206 00 99, og som er fremstillet af druer eller druemost
     - drikkevarer med et alkoholindhold på 10 volumenprocent eller derover
     - ikke-alkoholholdige læskedrikke, frugtsaft, frugtnektar og alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold på over 1,2 volumenprocent i individuelle beholdere på mere end fem liter, som skal leveres til storkøkkener
     - bageri- og konditorvarer, der på grund af deres beskaffenhed normalt fortæres inden 24 timer efter fremstillingen
     - eddike
     - kogesalt
     - sukker i fast form
     - konfekturevarer, der næsten udelukkende består af aromatiserede og/eller farvede sukkerarter
     - tyggegummi og lignende tyggeprodukter.
    b) sidste anvendelsesdato:
     i) datoen skal følge efter udtrykket »sidste anvendelsesdato«
    ii) de i nr. i) fastsatte angivelser ledsages af
     - enten selve datoen, eller
     - en henvisning til det sted på mærkningen, hvor datoen er anført.

Efter disse oplysninger skal følge en beskrivelse af de opbevaringsforskrifter, som skal overholdes

     iii) datoen skal omfatte en angivelse i ukodet form af den pågældende dag, måned og eventuelt det pågældende år i nævnte rækkefølge
    c) fremstillingsdato:

     i) datoen skal følge efter udtrykket »fremstillet den ...«
    ii) de i nr. i) fastsatte angivelser ledsages af
     - enten selve datoen, eller
     - en henvisning til det sted på mærkningen, hvor datoen er anført
     iii) datoen skal omfatte en angivelse i ukodet form af den pågældende dag, måned og eventuelt det pågældende år i nævnte rækkefølge.

Artikel 26

Brugsanvisninger

1.  Brugsanvisningen for en fødevare bør være udformet på en sådan måde, at fødevaren kan anvendes på hensigtsmæssig måde. Hvor det er relevant, bør der anføres forskrifter for køle- og opbevaringsforhold samt anvendelsesperioden efter åbning af emballagen.

2.  Kommissionen kan for visse fødevarer ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 og på de i artikel 43 og 44 anførte betingelser fastsætte bestemmelser om, hvordan brugsanvisningerne skal angives. ▌

Artikel 27

Alkoholindhold

1.  De nærmere bestemmelser for angivelse af alkoholindhold udtrykt i volumen fastsættes for så vidt angår produkter henhørende under position 22.04 og 22.05 i den fælles toldtarif ved de særlige EU-bestemmelser, som gælder for disse produkter.

2.  Det virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen for drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol, bortset fra varer, der er omhandlet i stk. 1, angives i overensstemmelse med bilag IX.

AFDELING 3

NÆRINGSDEKLARATION

Artikel 28

Sammenhæng med anden lovgivning

1.  Bestemmelserne i denne afdeling finder ikke anvendelse på fødevarer, der er omfattet af følgende retsakter:

   a) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud(37)
   b) Rådets direktiv 80/777/EØF af 15. juli 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand(38).

2.  Bestemmelserne i denne afdeling tilsidesætter ikke Rådets direktiv 89/398/EØF af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler bestemt til særlig ernæring(39) og særdirektiver som omhandlet i direktivets artikel 4, stk. 1.

Artikel 29

Indhold

1.  Næringsdeklarationen (i det følgende benævnt »obligatorisk næringsdeklaration«) skal indeholde følgende oplysninger:

   a) energiværdi
   b) mængden af fedt, mættede fedtsyrer ▌og salt
     c) mængden af protein, kulhydrater, kostfibre samt naturlige og kunstige transfedtsyrer.

Dette stykke finder ikke anvendelse på alkoholholdige drikkevarer. Kommissionen udarbejder efter ...(40) en rapport om anvendelsen af dette stykke for disse produkters vedkommende, og den kan lade rapporten ledsage af særlige ▌bestemmelser om tilvejebringelse af næringsoplysninger til forbrugerne om disse produkter ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 og på de i artikel 43 og 44 anførte betingelser.

2.  Næringsdeklarationen kan desuden derudover angive mængden af et eller flere af følgende elementer:

▌ a) enkeltumættede fedtsyrer

   b) flerumættede fedtsyrer
   c) polyoler
     d) kolesterol
   e) stivelse
   f) vitaminer og mineraler ▌, når de forekommer i betydelig mængde, jf. bilag X, del A, punkt 1, i overensstemmelse med værdierne i bilag X, del A, punkt 2
     g) andre stoffer i overensstemmelse med bilag XII, del A, samt bestanddele af disse næringsstoffer
     h) yderligere stoffer som defineret i forordning (EF) nr. 1925/2006.

3.  Det er obligatorisk at deklarere mængden af stoffer, der tilhører en af de i stk. 2 anførte kategorier af næringsstoffer eller udgør bestanddele deraf, når der anvendes en ernærings- og/eller sundhedsanprisning.

Artikel 30

Beregning

1.  Energiværdien beregnes ved anvendelse af omregningsfaktorerne i bilag XI.

2.  Omregningsfaktorer for vitaminer og mineraler som anført i bilag X, del A, punkt 1, med henblik på en mere præcis beregning af indholdet af dem i fødevarer skal vedtages af Kommissionen og indsættes i bilag XI ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 og på de i artikel 43 og 44 anførte betingelser.

3.  De mængder af energi og næringsstoffer, der er omhandlet i artikel 29, stk. 1 og 2, skal henføre til fødevaren, således som den sælges.

Hvis det er hensigtsmæssigt, kan disse oplysninger gives for fødevaren i tilberedt stand, forudsat at tilberedningsmåden er beskrevet tilstrækkeligt detaljeret, og at oplysningerne vedrører fødevaren, således som den forudsættes konsumeret.

4.  De deklarerede værdier skal være gennemsnitsværdier på datoen for mindste holdbarhed under hensyntagen til passende tolerancer og skal være behørigt fastsat på et af følgende grundlag, alt efter tilfældet:

   a) producentens analyse af fødevaren eller
   b) en beregning udført på basis af kendte eller faktiske gennemsnitsværdier vedrørende de anvendte ingredienser eller
   c) en beregning på basis af sædvanligvis fastlagte og accepterede data.

Efter at autoriteten har afgivet udtalelse, vedtages gennemførelsesbestemmelser vedrørende deklarationen af energi og næringsstoffer, for så vidt angår præcisionen af de deklarerede værdier, f.eks. forskellene mellem de deklarerede tal og de tal, der konstateres ved offentlig kontrol, ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 og på de i artikel 43 og 44 anførte betingelser.

Artikel 31

Udtryksformer

1.  Mængden af energi og næringsstoffer eller disses bestanddele, jf. artikel 29, stk. 1 og 2, angives ved anvendelse af de måleenheder, der er anført i bilag XII.

2.  På den obligatoriske næringsdeklaration på emballagens forside angives mængden af energi udtrykt i kcal, jf. artikel 29, stk. 1, litra a), og de obligatoriske næringsstoffer, jf. artikel 29, stk. 1, litra b), udtrykt i gram.

Oplysningerne angives i et tydeligt format i følgende rækkefølge: energi, fedt, mættede fedtsyrer, sukkerarter og salt.

3.   På den obligatoriske næringsdeklaration på emballagens bagside angives mængden af energi udtrykt i kcal samt alle de obligatoriske næringsstoffer jf. artikel 29, stk. 1, og hvor det er relevant, de frivillige næringsstoffer jf. artikel 29, stk. 2.

Hvor det er relevant, anføres oplysningerne både pr. 100 g/ml og pr. portion i den rækkefølge, der er anført i bilag XII, del C.

Oplysningerne angives samlet i tabelform med tallene under hinanden.

4.  I den obligatoriske næringsdeklaration udtrykkes indholdet, alt efter hvad der er relevant, som procentdel af de referenceindtag, der er fastsat i bilag X, del B, pr. 100 g eller pr. 100 ml eller pr. portion. Hvis indholdet af vitaminer og mineraler deklareres, skal det ligeledes angives i procent af de referenceindtag, der er anført i bilag X, del A, punkt 1.

5.   Såfremt der foretages deklaration i henhold til stk. 4, skal følgende tilføjes i umiddelbar nærhed af den omhandlede tabel: »Gennemsnitligt dagligt behov for en midaldrende kvinde. Det individuelle daglige behov kan afvige herfra.«

6.  En deklaration af indholdet af polyoler og/eller stivelse og en deklaration af indholdet af fedtsyretyper, bortset fra den obligatoriske deklaration af indholdet af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer, jf. artikel 29, stk. 1, litra b), udformes i overensstemmelse med bilag XII.

Artikel 32

Supplerende udtryksformer

Som supplement til de udtryksformer, der er omhandlet i artikel 31, stk. 2 og 4, kan der i næringsdeklarationen derudover, dvs. som gentagelse, og eventuelt et andet sted på emballagen anvendes andre udtryksformer, f.eks. grafik eller symboler, forudsat at følgende væsentlige krav er opfyldt:

   a) sådanne udtryksformer må ikke vildlede forbrugeren eller bortlede dennes opmærksomhed fra den obligatoriske næringsdeklaration
   b) den er baseret enten på ▌referenceindtag i overensstemmelse med bilag X, del B, eller ▌på relevant videnskabelig viden om indtag af energi eller næringsstoffer
   c) der foreligger videnskabelig dokumentation for, at gennemsnitsforbrugeren kan forstå og anvende oplysningerne, således som de er udformet, og
   d) der foreligger dokumentation for uafhængige forbrugerundersøgelser, som viser, at gennemsnitsforbrugeren forstår udtryksformen.

Artikel 33

Præsentationsmåder

1.   Den obligatoriske mærkning med energiindhold, jf. artikel 29, stk. 1, litra a), og bilag XI, del B, skal sammen med præsentationen af næringsdeklarationen, jf. artikel 29 og 31, , være anført i nederste højre hjørne på emballagens forside med en skriftstørrelse på 3 mm og indrammet.

2.   Gaveemballage er undtaget fra kravet om gentagelse af energiindholdet på emballagens forside, jf. stk. 1.

3.  Den frivillige udvidede næringsdeklaration vedrørende næringsstoffer omhandlet i artikel 29, stk. 2, udformes ▌, hvor stofferne forekommer, med den rækkefølge, der er anført i bilag XII. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse.

4.   Når næringsdeklarationen for fødevarer, der er opført i bilag IV, er obligatorisk som følge af en ernærings- eller sundhedsanprisning, behøver næringsdeklarationen ikke at optræde i det primære synsfelt.

5.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på fødevarer defineret i direktiv 89/398/EØF og i de særdirektiver, der er omhandlet i samme direktivs artikel 4, stk. 1.

6.  Hvis indholdet af energi eller næringsstof(fer) i et produkt er ubetydeligt, kan næringsdeklarationen vedrørende disse elementer erstattes af en erklæring som f.eks. »Indeholder ubetydelige mængder af …« i nær tilknytning til næringsdeklarationen, hvis der findes en sådan.

7.  Kommissionen kan ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 og på de i artikel 43 og 44 anførte betingelser fastsætte bestemmelser om aspekter af næringsdeklarationens præsentationsmåder.

8.  Senest ...(41) fremlægger Kommissionen en evalueringsrapport om den præsentationsmåde, der er beskrevet i stk. 1-7.

KAPITEL V

FRIVILLIG FØDEVAREINFORMATION

Artikel 34

Krav

1.   Frivillig information må ikke anføres, så det går ud over den plads, der er til rådighed for den obligatoriske information.

2.   Alle relevante oplysninger om ordninger med frivillig fødevareinformation, såsom tilgrundliggende kriterier og videnskabelige undersøgelser, gøres offentligt tilgængelige.

3.   Det er fortsat tilladt at anføre supplerende frivillige næringsoplysninger til bestemte målgrupper, f.eks. børn, forudsat at disse specifikke referenceværdier er videnskabeligt dokumenterede, ikke vildleder forbrugeren og er i overensstemmelse med denne forordnings generelle betingelser.

4.  Uden at særlige EU-bestemmelser om mærkning derved tilsidesættes, anvendes stk. 5, når en fødevares oprindelsesland eller herkomststed frivilligt er anført for at oplyse forbrugerne om, at en fødevare har oprindelse i eller kommer fra EU eller et givet land eller sted.

5.  For kød, bortset fra okse- og kalvekød, kan det angivne oprindelsesland eller herkomststed være kun ét sted, hvis dyrene er blevet født, opdrættet og slagtet i et og samme land eller på et og samme sted. I andre tilfælde skal der oplyses om hvert af de forskellige steder, hvor dyrene er født, opdrættet og slagtet.

6.   Udtrykket »vegetarisk« bør ikke anvendes for fødevarer, som består af eller er fremstillet af eller ved hjælp af produkter, der hidrører fra dyr, som er døde, slagtet, eller som dør, når de spises. Udtrykket »vegansk« bør ikke anvendes for fødevarer, der består af eller er fremstillet af eller ved hjælp af dyr eller animalske produkter (herunder produkter fra levende dyr).

▌KAPITEL VI

NATIONALE BESTEMMELSER

Artikel 35

Princip

Medlemsstaterne må kun vedtage bestemmelser om fødevareinformation, når det er tilladt i medfør af denne forordning.

Artikel 36

Nationale bestemmelser om supplerende obligatoriske oplysninger

Som supplement til de obligatoriske oplysninger, jf. artikel 9, stk. 1, og artikel 11, kan medlemsstaterne efter proceduren i artikel 39 kræve supplerende obligatoriske oplysninger om specifikke typer eller kategorier af fødevarer, der er begrundet i hensyn til:

   a) beskyttelse af folkesundheden
   b) beskyttelse af forbrugerne
   c) bekæmpelse af svig
   d) beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret samt angivelser af regionalt herkomststed, kontrollerede oprindelsesbetegnelser og bekæmpelse af illoyal konkurrence.

Sådanne foranstaltninger må ikke medføre hindringer for varernes frie bevægelighed i det indre marked.

Artikel 37

Mælk og mejeriprodukter

Medlemsstaterne kan fastsætte undtagelser fra artikel 9, stk. 1, og artikel 11, stk. 2, for mælk og mejeriprodukter, der er tappet i glasflasker, som er beregnet til genbrug.

De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser.

Artikel 38

▌ Ikke-færdigpakkede fødevarer

1.  Hvad angår ikke-færdigpakkede fødevarer, skal de i artikel 9, stk. 1, litra c), omhandlede oplysninger angives.

2.  Angivelse af andre oplysninger omhandlet i artikel 9 og 11 er ikke obligatorisk.

3.   Medlemsstaterne kan vedtage nærmere regler for, hvorledes de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger skal gøres tilgængelige.

4.  Medlemsstaterne tilsender straks Kommissionen bestemmelserne omhandlet i stk. 1 og 3.

Artikel 39

Underretningsprocedure

1.  Når der henvises til denne artikel, underretter en medlemsstat, der finder det nødvendigt at vedtage ny lovgivning, på forhånd Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de påtænkte foranstaltninger, samtidig med at den anfører, hvilke motiver der ligger til grund herfor.

2.  Kommissionen hører Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, der er nedsat ved artikel 58, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002, hvis Kommissionen finder en høring formålstjenlig, eller hvis en medlemsstat anmoder herom. Kommissionen indfører også en formel underretningsprocedure for alle aktører i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter(42).

3.  Den pågældende medlemsstat kan først træffe de påtænkte foranstaltninger tre måneder efter den i stk. 1 omhandlede underretning, forudsat at den ikke har modtaget en negativ udtalelse fra Kommissionen.

4.  Er Kommissionens udtalelse negativ, indleder Kommissionen inden udløbet af fristen på tre måneder forskriftsproceduren i artikel 41, stk. 2, med henblik på at afgøre, hvorvidt de påtænkte foranstaltninger kan gennemføres. Kommissionen kan kræve, at der foretages visse ændringer af de påtænkte foranstaltninger. Den pågældende medlemsstat kan først træffe de påtænkte foranstaltninger, når Kommissionen har vedtaget sin endelige beslutning.

KAPITEL VII

GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER, ÆNDRINGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 40

Tekniske tilpasninger

Uden at bestemmelserne i artikel 11, stk. 2, og artikel 22, stk. 2, om ændringer af bilag II og III derved tilsidesættes, kan bilagene ændres af Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 og på de i artikel 43 og 44 anførte betingelser.

Artikel 41

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

Artikel 42

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra k), artikel 11, stk. 2, artikel 14, stk. 1, artikel 20, litra e), artikel 22, stk. 2, artikel 24, stk. 2, artikel 26, stk. 2, artikel 29, stk. 1, artikel 30, stk. 2 og 4 og artikel 33, stk. 7, og artikel 40 i en periode på fem år efter ...(43). Kommissionen aflægger rapport vedrørende de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges automatisk for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalder delegationen i henhold til artikel 43.

2.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med forbehold af betingelserne i artikel 43 og 44.

Artikel 43

Tilbagekaldelse af delegationen

1.   Den i artikel 9, stk. 1, litra k), artikel 11, stk. 2, artikel 14, stk. 1, artikel 20, litra e), artikel 22, stk. 2, artikel 24, stk. 2, artikel 26, stk. 2, artikel 29, stk. 1, artikel 30, stk. 2 og 4 og artikel 33, stk. 7, og artikel 40 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, og angiver samtidig, hvilke delegerede beføjelser der kunne være genstand for tilbagekaldelse, samt den mulige begrundelse herfor.

3.   Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 44

Indsigelser mod delegerede retsakter

1.   Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra meddelelsen.

Fristen forlænges med to måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af denne frist gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fast heri.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

3.   Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

Artikel 45

Ændringer af forordning (EF) nr. 1924/2006

Artikel 7, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1924/2006 affattes således:"

Deklarationspligten og de nærmere bestemmelser herfor i henhold til [kapitel IV, afdeling 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2010 af ... om fødevareinformation til forbrugerne* finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med en ernærings- og/eller sundhedsanprisning, undtagen ved generiske reklamer.

Desuden skal mængden af det eller de stoffer, som ernærings- eller sundhedsanprisningen vedrører, og som ikke fremgår af næringsdeklarationen, angives i samme synsfelt som næringsdeklarationen og angives i overensstemmelse med artikel 30 og 31 i forordning (EU) nr. .../2010 af ... om fødevareinformation til forbrugerne.

* EUT ...

"

Artikel 46

Ændringer af forordning (EF) nr. 1925/2006

Forordning (EF) nr. 1925/2006 ændres således:

1)  Artikel 6, stk. 6, affattes således:"

6.  Tilsætning af et vitamin eller et mineral til fødevarer medfører, at det pågældende vitamin eller mineral forekommer i mindst en betydelig mængde, hvor denne er defineret, i henhold til del A, punkt 2, i bilag XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2010 af ... om fødevareinformation til forbrugerne*. Minimumsmængder, herunder eventuelt lavere mængder ved fravigelse fra den ovennævnte betydelige mængde for bestemte fødevarer eller fødevarekategoriers vedkommende, vedtages efter proceduren i artikel 14, stk. 2.

__________________

* EUT ...

"

2)  Artikel 7, stk. 3, affattes således:"

3.  Næringsdeklaration på produkter tilsat vitaminer og mineraler, der er omfattet af denne forordning, er obligatorisk. Deklarationen skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i artikel 29, stk. 1, i forordning (EU) nr. .../2010 af ... om fødevareinformation til forbrugerne, samt en angivelse af de samlede mængder af de tilsatte vitaminer og mineraler efter tilsætning til fødevaren.

"

Artikel 47

Ophævelse

1.  Direktiv 87/250/EØF, 94/54/EF, 1999/10/EF, 2000/13/EF, 2002/67/EF, 2004/77/EF og forordning (EF) nr. 608/2004 ophæves med virkning fra denne ...(44).

2.  Direktiv 90/496/EØF ophæves med virkning fra ...(45)*.

3.  Henvisninger til de ophævede retsakter betragtes som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 48

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 14, stk. 1, anvendes fra ...(46).

Artikel 29-33 anvendes fra ...*, undtagen for fødevarer mærket af ledere af fødevarevirksomheder, som den ...(47)* har mindre end 100 ansatte, og hvis årlige omsætning og/eller årsbalance i alt ikke overstiger 5 mio. EUR, idet de for disse virksomheders vedkommende anvendes fra ...(48)**.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

SÆRLIGE DEFINITIONER

Jf. artikel 2, stk. 4

1.  Ved »næringsdeklaration« forstås oplysning om:

   a) energiværdi eller
  b) energiværdi og et eller flere af følgende næringsstoffer og deres bestanddele:
     - fedt
     - kulhydrat
     - kostfibre
     - protein
     - salt
     - vitaminer og mineraler som anført i bilag X, del A, punkt 1, når de forekommer i betydelig mængde som defineret i bilag X, del A, punkt 2.
   2. Ved »fedt« forstås det samlede indhold af lipider, herunder phosphorlipider.
   3. Ved »mættede fedtsyrer« forstås fedtsyrer uden dobbeltbinding.
   4. Ved »transfedtsyrer« forstås fedtsyrer med mindst én ikke-konjugeret (dvs. afbrudt af mindst én methylengruppe) kulstof-kulstof-dobbeltbinding i trans-konfigurationen.
   5. Ved »enkeltumættede fedtsyrer« forstås fedtsyrer med én cis-dobbeltbinding.
   6. Ved »flerumættede fedtsyrer« forstås alle fedtsyrer med cis, cis-methylen-afbrudte dobbeltbindinger
   7. Ved »kulhydrat« forstås ethvert kulhydrat, som nedbrydes i menneskets stofskifte, herunder polyoler.
   8. Ved »sukkerarter« forstås alle monosaccharider og disaccharider, som forekommer i fødevarer, med undtagelse af polyoler, isomaltulose og D-tagatose.
   9. Ved »polyoler« forstås alkoholer, der indeholder mere end to hydroxylgrupper.
   10. Ved »protein« forstås proteinindholdet beregnet efter formlen: protein = totalt Kjeldahl-nitrogen × 6,25 og for mælkeproteins vedkommende, totalt Kjeldahl-nitrogen × 6,38.
   11. Ved »salt« forstås saltindholdet beregnet efter formlen: salt = natrium × 2,5.
   12. Ved »spiseligt bladguld« forstås en spiselig dekoration af fødevarer og drikkevarer bestående af ca. 0,000125 mm tykt bladguld i flage- eller pulverform.
   13. Ved »gennemsnitsværdi« forstås den værdi, der bedst repræsenterer den mængde næringsstof, som en given fødevare indeholder, og ved hvilken der tages hensyn til den margen, der skyldes sæsonmæssige variationer, forbrugsmønstre og andre faktorer, som kan have indflydelse på den faktiske værdi.
   14. Ved »emballagens forside« forstås den side eller overflade af fødevareemballagen, der med størst sandsynlighed vises eller er synligt under normale eller sædvanlige salgs- eller brugsvilkår.

BILAG II

INGREDIENSER, DER KAN FORÅRSAGE ALLERGIER ELLER INTOLERANS

1.  Glutenholdige kornprodukter (dvs. hvede, rug, byg, havre, spelt, kamut eller hybridiserede stammer heraf) og produkter på basis heraf, undtagen:

   a) glucosesirup på basis af hvede, herunder dextrose(49)
   b) maltodextriner på basis af hvede1
   c) glucosesirup på basis af byg
   d) kornprodukter, der anvendes til fremstilling af alkoholholdige destillater.

2.  Krebsdyr og produkter på basis af krebsdyr.

3.  Æg og produkter på basis af æg.

4.  Fisk og produkter på basis af fisk, undtagen:

   a) fiskegelatine anvendt som bærestof for vitamin- eller carotenoidpræparater
   b) fiskegelatine eller ægte husblas, der anvendes som klaringsmiddel i øl og vin.

5.  Jordnødder og produkter på basis af jordnødder.

6.  Soja og produkter på basis af soja, undtagen:

   a) fuldstændig raffineret sojaolie og -fedt1
   b) naturlige blandede tocopheroler (E 306), naturligt D-alpha-tocopherol, naturligt D-alpha-tocopherolacetat, naturligt D-alpha-tocopherolsuccinat hidrørende fra soja
   c) phytosteroler og phytosterolestere fremstillet af vegetabilske olier hidrørende fra soja
   d) phytostanolestere fremstillet af vegetabilske steroler hidrørende fra soja.

7.  Mælk og produkter på basis af mælk (herunder laktose), undtagen:

   a) valle, der anvendes til fremstilling af alkoholholdige destillater
   b) lactitol.

8.  Nødder, dvs. mandler (Amygdalus communis L.), hasselnødder (Corylus avellana), valnødder (Juglans regia), cashewnødder (Anacardium occidentale), pekannødder (Carya illinoinensis (Wangenh.) K. Koch), paranødder (Bertholletia excelsa), pistacienødder (Pistacia vera), queenslandnødder (Macadamia ternifolia) og produkter på basis heraf, undtagen nødder,

   a) der anvendes til fremstilling af alkoholholdige destillater.

9.  Selleri og produkter på basis af selleri.

10.  Sennep og produkter på basis af sennep.

11.  Sesamfrø og produkter på basis af sesamfrø.

12.  Svovldioxid og sulfitter i koncentrationer på over 10 mg/kg eller 10 mg/liter udtrykt som SO2 i produktet bestemt til konsum.

13.  Lupin og produkter på basis af lupin.

14.  Bløddyr og produkter på basis af bløddyr.

BILAG III

FØDEVARER, HVIS MÆRKNING SKAL OMFATTE EN ELLER FLERE SUPPLERENDE OPLYSNINGER

FØDEVARETYPE ELLER -KATEGORI

OPLYSNING

1. FØDEVARER EMBALLERET VED BRUG AF BESTEMTE GASSER

1.1. Fødevarer, hvis holdbarhed er forlænget ved brug af emballagegas i medfør af direktiv 89/107/EØF

»Pakket i beskyttende atmosfære«

2. KØDPRODUKTER, HVOR DER VED SLAGTNINGEN AF DYRET ER ANVENDT SÆRLIGE METODER

2.1. Kød eller kødprodukter af dyr, der ikke er blevet bedøvet inden slagtningen og dermed er blevet rituelt slagtet

'Kød af dyr, der er slagtet uden bedøvelse»

3. FØDEVARER, DER INDEHOLDER SØDESTOFFER

3.1. Fødevarer, der indeholder et eller flere sødestoffer som tilladt i henhold til direktiv 89/107/EØF

»indeholder sødestof(fer)«; denne oplysning placeres tæt ved fødevarebetegnelsen i det primære synsfelt

3.2. Fødevarer, der både er tilsat sukker og indeholder et eller flere sødestoffer som tilladt i henhold til direktiv 89/107/EØF

»indeholder sukker og sødestof(fer)«; denne oplysning placeres tæt ved fødevarebetegnelsen

3.3. Fødevarer, der indeholder aspartam som tilladt i henhold til direktiv 89/107/EØF

»indeholder aspartam«

3.4. Fødevarer, hvis indhold af polyoler udgør over 10 % som tilladt i henhold til direktiv 89/107/EØF

»overdreven indtagelse kan virke afførende«

4. FØDEVARER, DER INDEHOLDER GLYCYRRHIZINSYRE ELLER AMMONIUMSALT HERAF

4.1. Konfekture eller drikkevarer, der indeholder glycyrrhizinsyre eller ammoniumsalt heraf som følge af tilsætning af selve stoffet/stofferne eller lakridsplanten Glycyrrhiza glabra i en koncentration på 100 mg/kg eller 10 mg/l eller derover

Angivelsen »indeholder lakrids« indsættes umiddelbart efter ingredienslisten, medmindre angivelsen »lakrids« i forvejen fremgår af ingredienslisten eller af fødevarebetegnelsen. Hvis der ikke er en ingrediensliste, skal oplysningen placeres tæt ved fødevarebetegnelsen.

4.2. Konfekture, der indeholder glycyrrhizinsyre eller ammoniumsalt heraf som følge af tilsætning af selve stoffet/stofferne eller lakridsplanten Glycyrrhiza glabra i en koncentration på 4 g/kg eller derover

Angivelsen »indeholder lakrids - personer, der lider af forhøjet blodtryk, bør undgå for stort indtag« indsættes umiddelbart efter ingredienslisten. Hvis der ikke er en ingrediensliste, skal oplysningen placeres tæt ved fødevarebetegnelsen.

4.3. Drikkevarer, der indeholder glycyrrhizinsyre eller ammoniumsalt heraf som følge af tilsætning af selve stoffet/stofferne eller lakridsplanten Glycyrrhiza glabra i koncentrationer på 50 mg/l eller derover eller på 300 mg/l eller derover ved drikkevarer med et alkoholindhold på over 1,2 % vol.(50).

Angivelsen »indeholder lakrids - personer, der lider af forhøjet blodtryk, bør undgå for stort indtag« indsættes umiddelbart efter ingredienslisten. Hvis der ikke er en ingrediensliste, skal oplysningen placeres tæt ved fødevarebetegnelsen.

5. FØDEVARER, DER INDEHOLDER GLUTAMINSYRER ELLER SALTE HERAF

5.1. Fødevarer, der indeholder et eller flere af tilsætningsstofferne E 620, E 621, E 622, E 623, E 624 og E 625

'indeholder appetitstyrkende ingredienser»

6. KØD, DER BESTÅR AF SAMMENSAT KØD

6.1. Kød, der består af sammensat kød og som kan give indtryk af at være fremstillet af et helt stykke

'med sammensat kød' denne oplysning placeres tæt ved fødevarebetegnelsen

7. DRIKKEVARER MED HØJT KOFFEININDHOLD

7.1. Drikkevarer - undtagen drikkevarer fremstillet af kaffe, te, kaffeekstrakt eller teekstrakt, hvis fødevarebetegnelsen indeholder ordet »kaffe« eller »te« - som

- er bestemt til forbrug uden yderligere forarbejdning eller tilberedning og indeholder mere koffein end 150 mg/l, uanset kilden, eller

- er i koncentreret eller tørret form og efter rekonstituering indeholder mere koffein end 150 mg/l, uanset kilden

»Højt koffeinindhold« i samme synsfelt som drikkevarens betegnelse efterfulgt af en henvisning i parentes i overensstemmelse med denne forordnings artikel 14, stk. 4, til koffeinindholdet udtrykt i mg/100 ml

8. FØDEVARER TILSAT PHYTOSTEROLER, PHYTOSTEROLESTERE, PHYTOSTANOLER OG/ELLER PHYTOSTANOLESTERE

8.1. Fødevarer eller fødevareingredienser tilsat phytosteroler, phytosterolestere, phytostanoler og/eller phytostanolestere

1) »tilsat plantesteroler« eller »tilsat plantestanoler« i samme synsfelt som fødevarebetegnelsen

2) indholdsmængden af tilsatte phytosteroler, phytosterolestere, phytostanoler eller phytostanolestere (udtrykt i % eller som g frie plantesteroler/plantestanoler pr. 100 g eller 100 ml af fødevaren) skal anføres i ingredienslisten

3) en erklæring om, at fødevaren udelukkende er beregnet til personer, der ønsker at sænke kolesterolindholdet i blodet

4) en erklæring om, at patienter, der indtager kolesterolsænkende medicin, kun bør bruge produktet under lægeligt tilsyn

5) en let synlig erklæring om, at fødevaren måske ikke er ernæringsmæssigt egnet til gravide eller ammende kvinder samt børn under fem år

6) vejledning om, at fødevaren skal anvendes som led i en afbalanceret og varieret kost, der bl.a. omfatter regelmæssigt konsum af frugter og grøntsager som et bidrag til at opretholde carotenoid-niveauerne

7) i samme synsfelt som erklæringen under nr. 3) en erklæring om, at indtag på over 3 g pr. dag af tilsatte plantesteroler/plantestanoler bør undgås

8) en definition af en portion af den pågældende fødevare eller fødevareingrediens (helst i g eller ml) med angivelse af den mængde plantesterol/plantestanol, den enkelte portion indeholder

9. KØD- OG FJERKRÆPRODUKTER

9.1. Kyllingeprodukter til hvis fremstilling, der er anvendt okse- eller svineproteiner.

Anvendelse af okse- eller svineproteiner skal altid fremgå tydeligt af mærkningen på emballagen.

BILAG IV

FØDEVARER, DER ER FRITAGET FOR KRAVET OM OBLIGATORISK NÆRINGSMÆRKNING

–  frisk frugt og friske grønsager og uforarbejdede produkter, der kun indeholder én ingrediens eller kategori af ingredienser

   forarbejdede produkter, der som eneste forarbejdning er røget eller modnet, og som kun indeholder én ingrediens eller kategori af ingredienser
   naturligt mineralvand eller andet drikkevand, herunder drikkevand, der udelukkende er tilsat kuldioxid og/eller aromaer
   krydderurter, smagsstoffer, krydderier eller blandinger heraf
   salt og erstatninger herfor
   traditionelle og nye sukkerarter
   melarter
   produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/4/EF af 22. februar 1999 om kaffeekstrakter og cikorieekstrakter(51), hele eller malede kaffebønner og hele eller malede koffeinfri kaffebønner
   urtete, te, koffeinfri te, pulverte eller teekstrakt, koffeinfri pulverte eller teekstrakt, som ikke indeholder tilsatte ingredienser
   gæret eddike og eddikeerstatninger, inkl. dem, der udelukkende er tilsat aromaer
   aromaer
   fødevaretilsætningsstoffer
   tekniske hjælpestoffer
   fødevareenzymer
   farvende fødevarer
   spiseligt bladguld
   gelatine
   sammensatte midler, der får marmelade, gelé og lign. til at stivne
   gær
   tyggegummiprodukter
   fødevarer i sæsonbestemt design eller emballage til luksus- og gaveformål
   sæsonbestemte konfekturevarer og sukker- og chokoladefigurer
   blandede flerstykspakninger
   sortimenter
   fødevarer i emballage eller beholder, hvis største overflade har et areal på mindre end 75 cm2; energiindholdet som omhandlet i artikel 29, stk. 1, litra a), skal stadig angives i det primære synsfelt
   fødevarer, der sælges af privatpersoner i forbindelse med lejlighedsvise aktiviteter og ikke som en del af en virksomhed, hvis aktiviteter indebærer en vis kontinuitet og en vis grad af organisation
   ikke-færdigpakkede fødevarer, herunder fødevarer tilberedt i storkøkkener og bestemt til direkte konsum
   håndværksprodukter
   fødevarer, der afsættes ved gårdsalg
   fødevarer, der leveres direkte fra små virksomheder i små produktmængder til den endelige forbruger eller til lokale detailvirksomheder, der leverer direkte til den endelige forbruger
   fødevarer i indre emballage ikke bestemt til salg uden yderemballagen (næringsdeklarationen skal anføres på yderemballagen, medmindre fødevaren tilhører de kategorier af fødevarer, der er fritaget i henhold til dette bilag)
   fødevarer i en mængde på under 5 g/ml.
   glasflasker med en uudslettelig mærkning.

BILAG V

FØDEVARENS BETEGNELSE OG SÆRLIGE LEDSAGENDE OPLYSNINGER

DEL A - FØDEVARENS BETEGNELSE

1.  Det er tilladt at anvende den fødevarebetegnelse i markedsføringsmedlemsstaten, hvorunder varen lovligt fremstilles og markedsføres i producentmedlemsstaten.

Hvis anvendelsen af denne forordnings øvrige bestemmelser, herunder artikel 9, ikke er tilstrækkelig til, at forbrugerne i markedsføringsmedlemsstaten kan gøre sig bekendt med fødevarens egentlige art og kan skelne den fra andre fødevarer, som den kunne forveksles med, skal fødevarebetegnelsen dog suppleres med yderligere beskrivende oplysninger, der anføres i det samme synsfelt ved siden af fødevarebetegnelsen i en klar og letlæselig skriftstørrelse.

2.  I ekstraordinære tilfælde må producentmedlemsstatens fødevarebetegnelse ikke anvendes i markedsføringsmedlemsstaten, fordi den fødevare, betegnelsen vedrører, i henseende til sin sammensætning eller fremstilling adskiller sig så meget fra den fødevare, der er kendt under denne betegnelse, at bestemmelserne i punkt 1 ikke er tilstrækkelige til at sikre korrekt oplysning af køberne i markedsføringsmedlemsstaten.

3.  En betegnelse, der er beskyttet af intellektuel ejendomsret, et varemærke eller et fantasinavn kan ikke træde i stedet for fødevarebetegnelsen.

DEL B - OBLIGATORISKE OPLYSNINGER, DER LEDSAGER FØDEVAREBETEGNELSEN

1.  Fødevarebetegnelsen skal omfatte eller ledsages af oplysninger om fødevarens fysiske tilstand eller den særlige behandling, som fødevaren har undergået (f.eks. i pulverform, genindfrosset, frysetørret, dybfrosset, hurtigfrosset, optøet, koncentreret, røget), i de tilfælde, hvor undladelse af denne oplysning ville kunne vildlede køberen.

2.  Fødevarer, som er blevet behandlet med ioniserende stråling, skal forsynes med en af følgende angivelser: "

»bestrålet« eller »strålekonserveret« eller »behandlet med ioniserende stråling« eller »konserveret med ioniserende stråling«.

3.   For ethvert kødprodukt, der fremstår som en udskæring, steg, skive eller portion af kød eller som en slagtekrop, samt for fiskeprodukter skal fødevarebetegnelsen angive eventuelle tilsatte ingredienser af anden animalsk oprindelse end den primære.

4.   Fødevarebetegnelsen skal ved mærkning af ethvert kødprodukt, der fremstår som en udskæring, steg, skive eller portion af kød eller som en slagtekrop eller af røget kød, indeholde angivelse af

     a) tilsatte ingredienser af anden animalsk oprindelse end resten af kødet og
    b) tilsat vand under følgende omstændigheder:
     - for tilberedt og ikke-tilberedt kød eller tilberedt røget kød: tilsat vand, der udgør mere end 5 % af produktets vægt
     - for ikke-tilberedt røget kød: tilsat vand, der udgør mere end 10 % af produktets vægt.

5.   Fødevarebetegnelsen skal ved mærkning af ethvert fiskeprodukt, der fremstår som en udskæring, filet, skive eller portion af fisk, indeholde angivelse af

     a) tilsatte ingredienser af vegetabilsk oprindelse eller anden animalsk oprindelse end fisk og
     b) tilsat vand, der udgør mere end 5 % af produktets vægt.

DEL C - SÆRLIGE KRAV VEDRØRENDE BETEGNELSEN »HAKKET KØD«

1.  Kriterier for sammensætningen i dagsproduktionen som gennemsnit:

Fedtindhold

Bindevæv/

kødprotein-forhold

- hakket magert kød

≤ 7 %

≤ 12

- hakket rent oksekød

≤ 20 %

≤ 15

- hakket kød med svinekød

≤ 30 %

≤ 18

- hakket kød af andre dyrearter

≤ 25 %

≤ 15

2.  Uanset afsnit V, kapitel IV, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 skal mærkningen desuden indeholde følgende angivelse:

»Fedtindhold mindre end...«

"

"

»Bindevæv/kødprotein-forhold mindre end …«.

"

3.  Medlemsstaterne kan tillade, at hakket kød, der ikke overholder kriterierne i punkt 1, markedsføres på det nationale marked med et nationalt mærke, som ikke kan forveksles med de mærker, der er foreskrevet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 853/2004.

DEL D - SÆRLIGE KRAV VEDRØRENDE BETEGNELSEN »PØLSETARME«

I ingredienslisten anføres pølsetarme på følgende måde:

   'dyretarm», når den tarm, der anvendes til pølsefremstilling, stammer fra klovbærende dyrs tarmkanal
   »kunsttarm« i andre tilfælde.

Såfremt en kunsttarm ikke er spiselig, skal den mærkes som sådan.

DEL E - VAREBETEGNELSE FOR EN FØDEVARE, DER GIVER INDTRYK AF AT VÆRE EN ANDEN FØDEVARE (på listen er anført eksempler)

En fødevare, der giver indtryk af at være en anden fødevare, eller hvori en ingrediens er erstattet af en imitation, mærkes som følger:

Afvigelse med hensyn til art, beskaffenhed og sammensætning

Varebetegnelse

I forhold til ost er mælkefedtet helt eller delvist erstattet af plantefedt

'Imiteret ost»

I forhold til skinke er sammensætningen ændret og består af findelte ingredienser med en betydeligt reduceret kødandel

'Imiteret skinke»

BILAG VI

ANGIVELSE AF OG BETEGNELSE FOR INGREDIENSER

DEL A - SÆRLIGE BESTEMMELSER OM ANGIVELSE AF INGREDIENSER I RÆKKEFØLGE EFTER FALDENDE VÆGT

Ingredienskategori

Bestemmelse om angivelse efter vægt

1. Tilsat vand og flygtige ingredienser

Anføres efter deres vægt i færdigvaren. Den mængde vand, der er tilsat som ingrediens i en fødevare, beregnes ved fra færdigvarens samlede indhold at fradrage den samlede mængde af de øvrige anvendte ingredienser. Man kan undlade at tage denne mængde i betragtning, såfremt den ikke overstiger 5 vægtprocent af færdigvaren.

2. Ingredienser, der anvendes i koncentreret eller tørret form, og som rekonstitueres under fremstillingen

Kan anføres efter deres mængdeforhold før koncentreringen eller tørringen

3. Ingredienser i koncentrerede eller tørrede levnedsmidler, som skal rekonstitueres ved tilsætning af vand

Kan anføres efter deres mængdeforhold i det rekonstituerede produkt, forudsat at ingredienslisten ledsages af en oplysning som »ingredienser i det rekonstituerede produkt« eller »ingredienser i det forbrugsklare produkt«

4. Frugter, grøntsager eller svampe, hvoraf ingen vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel, og hvis mængdeforhold kan variere, når de anvendes blandet som ingredienser i en fødevare

Kan grupperes i ingredienslisten under betegnelsen »frugt«, »grøntsager« eller »svampe« efterfulgt af angivelsen »i variabelt mængdeforhold« umiddelbart efterfulgt af en opregning af de pågældende frugter, grøntsager eller svampe. I så fald angives blandingen i ingredienslisten i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, på grundlag af de anvendte frugters, grøntsagers eller svampes samlede vægt.

5. Krydderi- og krydderurtblandinger eller tilsvarende præparater, hvoraf ingen vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel

Kan anføres i en anden rækkefølge, forudsat at ingredienslisten ledsages af en oplysning som »i variabelt mængdeforhold«

6. Ingredienser, der udgør mindre end 2 % af færdigvaren

Kan anføres i en anden rækkefølge efter de øvrige ingredienser

7. Ingredienser, der svarer til hinanden eller kan erstatte hinanden, og som kan anvendes til fremstilling eller tilberedning af en fødevare uden at ændre dens sammensætning, art eller opfattede værdi, forudsat at de udgør mindre end 2 % af færdigvaren

Kan angives i ingredienslisten med angivelsen »indeholder … og/eller …«, hvis mindst én af ikke over to ingredienser forekommer i færdigvaren. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på de fødevaretilsætningsstoffer og ingredienser, der er anført i del C i dette bilag.

DEL B - ANGIVELSE AF VISSE INGREDIENSER VED HJÆLP AF EN KATEGORIBETEGNELSE I STEDET FOR EN SPECIFIK BETEGNELSE

Ingredienser, der henhører under en af nedenstående fødevarekategorier, og som indgår i en anden fødevare, kan betegnes alene ved denne kategoris betegnelse.

Afgrænsning af fødevarekategori

Betegnelse

1. Raffinerede olier, bortset fra olivenolie

»Olie«, suppleret med: ▌enten benævnelsen ▌'animalsk' (eller angivelse af den specifikke animalske oprindelse) eller i givet fald angivelse af den specifikke vegetabilske ▌oprindelse.

Hvor det ikke kan garanteres, at der ikke er vegetabilske olier i produktet, er anvendelsen af »kan indeholde« påkrævet.

Benævnelsen »hærdet« skal ledsage angivelsen af en hærdet olie ▌.

2. Raffinerede fedtstoffer

»Fedtstof«, suppleret med ▌angivelse af den specifikke vegetabilske eller animalske oprindelse.

Benævnelsen »hærdet« skal ledsage angivelsen af et hærdet fedtstof, medmindre mængden af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer fremgår af næringsdeklarationen.

3. Blandinger af mel, der hidrører fra to eller flere kornsorter

»Mel«, fulgt af en opregning af de kornsorter, det hidrører fra, opstillet efter faldende vægt

4. Uforarbejdet stivelse og stivelse, der er modificeret ved fysiske processer eller ved hjælp af enzymer, brændt eller dextrineret stivelse, stivelse modificeret ved syre- eller alkalibehandling og bleget stivelse

»Stivelse«

5. Enhver fiskeart, hvor fisken indgår som ingrediens i en anden fødevare, og med forbehold af at betegnelsen og præsentationsmåden for denne fødevare ikke henviser til en bestemt fiskeart

»Fisk«

6. Alle ostetyper, når osten eller osteblandingen indgår som ingrediens i en anden fødevare, og med forbehold af at betegnelsen og præsentationsmåden for denne fødevare ikke henviser til en bestemt type ost

»Ost«

7. Alle krydderier, som ikke overstiger 2 % af fødevarens vægt

»Krydderi(er)« eller »krydderiblanding«

8. Alle krydderurter eller dele af krydderurter, som ikke overstiger 2 % af fødevarens vægt

»Krydderurt(er)« eller »blanding af krydderurter«

9. Alle former for gummiprodukter, der anvendes til fremstilling af gummibase til tyggegummi

»Gummibase«

10. Rasp af enhver oprindelse

»Rasp«

11. Alle kategorier af saccharose

»Sukker«

12. Vandfri dextrose eller dextrosemonohydrat

»Dextrose«

13. Glucosesirup og dehydreret glucosesirup

»Glucosesirup«

14. Alle mælkeproteiner (kasein, kaseinat og valleproteiner) samt blandinger heraf

»Mælkeproteiner«

15. Presset kakaosmør, expellerkakaosmør eller raffineret kakaosmør

»Kakaosmør«

16. Naturlige ekstrakter af frugt, grøntsager og spiselige planter eller plantedele, der udvindes ved hjælp af mekanisk/fysikalske processer og anvendes i koncentreret form til farvning af fødevarer

'Farvende fødevare»

17. Alle vintyper som defineret i forordning (EF) nr. 1493/1999

»Vin«

18. Skeletmuskulatur(52) af pattedyr og fugle, der er anerkendt som egnet til konsum, inklusive det naturligt indeholdte eller omliggende væv, med et indhold af fedtstoffer og bindevæv, der ikke overstiger de værdier, som er fastsat nedenfor, når kødet udgør en ingrediens i en anden fødevare.

I denne definition indgår kød, der ved mekanisk hjælp er udtaget fra kødbærende knogler, og som ikke er omfattet af EU-definitionen på »maskinsepareret kød« som anført i forordning (EF) nr. 853/2004.

Maksimumsgrænser for indhold af fedtstoffer og af bindevæv for ingredienser, der betegnes med kategorien »…kød«

»…kød«, hvor det samtidig angives(53), hvilke(n) dyreart(er) det hidrører fra

Art

Fedtstoffer (%)

Bindevæv(54) (%)

Pattedyr (undtagen kanin og svin) og blandinger af forskellige arter, hvoraf hovedparten er pattedyr

25

25

Svin

30

25

Fugle og kaniner

15

10

Hvis disse maksimumsgrænser for fedtstoffer og/eller bindevæv overskrides, og alle andre kriterier for definitionen af »kød« er overholdt, skal indholdet af »…kød« følgelig justeres nedad, og ingredienslisten skal, foruden betegnelsen »…kød«, omfatte angivelse af fedtindholdet/bindevævsindholdet.

19. Alle typer produkter, der er omfattet af definitionen af »maskinsepareret kød«

»maskinsepareret kød«, hvor det samtidig angives((55)), hvilke(n) dyreart(er) det hidrører fra

DEL C - ANGIVELSE AF VISSE INGREDIENSER VED HJÆLP AF DERES KATEGORIBETEGNELSE, EFTERFULGT AF DERES SPECIFIKKE BETEGNELSE ELLER EF-NUMMER

Fødevaretilsætningsstoffer og enzymer, undtagen dem, der er angivet i artikel 21, litra b), der henhører under en af de i denne del anførte kategorier, angives ved betegnelsen på denne kategori, efterfulgt af deres specifikke navn eller deres EF-nummer. Hvis en ingrediens henhører under flere kategorier, angives den, der svarer til ingrediensens hovedfunktion i fødevaren. Betegnelsen »modificeret stivelse« skal dog altid, hvis denne ingrediens kan indeholde gluten, suppleres med en oplysning om dens specifikke vegetabilske oprindelse.

Syre

Surhedsregulerende middel

Antiklumpningsmiddel

Skumdæmpningsmiddel

Antioxidant

Fyldemiddel

Farve

Emulgator

Smeltesalt(56)

Enzymer(57)

Konsistensmiddel

Smagsforstærker

Melbehandlingsmiddel

Geleringsmiddel

Overfladebehandlingsmiddel

Fugtighedsbevarende middel

Modificeret stivelse2

Celluloseekstrakt2

Konserveringsmiddel

Drivgas

Hævemiddel

Stabilisator

Sødestof

Fortykningsmiddel

DEL D - BETEGNELSE AF AROMAER I INGREDIENSLISTEN

1.  Aromaer betegnes ved enten »aroma(er)« eller ved en mere specifik definition eller en beskrivelse af aromaen.

2.  Kinin og koffein anvendt som aroma ved fremstilling eller tilberedning af en fødevare angives ved det specifikke navn i ingredienslisten umiddelbart efter betegnelsen »aroma(er)«.

3.  Ordet »naturlig« eller andre ord med stort set samme betydning må kun anvendes for aromaer, såfremt den aromagivende bestanddel udelukkende indeholder aromastoffer som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i), i direktiv 88/388/EØF, og/eller aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra c), i nævnte direktiv.

4.  Hvis aromaens betegnelse indeholder en henvisning til de anvendte stoffers vegetabilske eller animalske art eller oprindelse, må ordet »naturlig« eller andre ord med stort set samme betydning kun anvendes, såfremt den aromagivende bestanddel udelukkende eller næsten udelukkende er udskilt af den pågældende fødevare eller den pågældende aromakilde gennem egnede fysiske processer, enzymprocesser, mikrobiologiske processer eller almindeligt anvendte tilberedningsprocesser for fødevarer.

DEL E - BETEGNELSE AF SAMMENSATTE INGREDIENSER

1.  En sammensat ingrediens kan anføres i ingredienslisten med sin betegnelse, dersom denne er fastsat ved lov eller ved sædvane, og efter sin samlede vægt i produktet, såfremt denne angivelse umiddelbart efterfølges af en opregning af de ingredienser, der indgår i den sammensatte ingrediens.

2.  Ingredienslisten over sammensatte ingredienser er ikke obligatorisk:

   a) når sammensætningen af den sammensatte ingrediens er fastsat i gældende EU-regler, og forudsat at den sammensatte ingrediens udgør mindre end 2 % af færdigvaren; denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse på fødevaretilsætningsstoffer, jf. dog artikel 21, litra a)-d), eller
   b) for sammensatte ingredienser, som består af krydderi- og/eller krydderurtblandinger, der udgør mindre end 2 % af færdigvaren, undtagen fødevaretilsætningsstoffer, jf. dog artikel 21, litra a)-d), eller
   c) når den sammensatte ingrediens er en fødevare, for hvilket der i EU-reglerne ikke kræves en ingrediensliste.

BILAG VII

MÆNGDEANGIVELSE AF INGREDIENSER

1.  Der kræves ikke mængdeangivelse af ingredienser:

  a) hvis der er tale om en ingrediens eller en kategori af ingredienser:
     i) hvis drænede nettovægt er angivet i overensstemmelse med bilag VIII, punkt 5
     ii) hvis mængde i forvejen obligatorisk skal figurere i mærkningen i medfør af EU-bestemmelser
     iii) som anvendes i små mængder til aromatisering, eller
     iv) som, selv om den figurerer i fødevarebetegnelsen, ikke vil være afgørende for forbrugerens valg i markedsføringslandet, fordi variationen i mængde ikke er så væsentlig, at den kendetegner fødevaren eller adskiller den fra lignende fødevarer, eller
   b) hvis der findes specifikke EU-bestemmelser, der fastlægger en bestemt mængde af en ingrediens eller en kategori af ingredienser, uden at denne skal angives i mærkningen, eller
   c) i de tilfælde, der er omhandlet i bilag VI, del A, punkt 4 og 5.

2.  Artikel 23, stk. 1, litra a) og b), finder ikke anvendelse:

   a) for ingredienser eller kategorier af ingredienser, der er omfattet af angivelsen »indeholder sødestof(fer)« eller »indeholder sukker og sødestof(fer)«, hvis angivelsen ledsager fødevarebetegnelsen som foreskrevet i bilag III, eller
   b) for tilsatte vitaminer og mineraler, hvis disse stoffer angives i forbindelse med en næringsdeklaration.

3.  Mængdeangivelse af en ingrediens eller en kategori af ingredienser:

   a) udtrykkes i procent svarende til mængden af ingrediensen eller ingredienserne på det tidspunkt, hvor den/de anvendes, og
   b) den i stk. 1 nævnte angivelse skal figurere i fødevarebetegnelsen eller i umiddelbar nærhed af denne eller i ingredienslisten i forbindelse med den pågældende ingrediens eller kategori af ingredienser.

4.  Uanset punkt 3 gælder dog følgende:

   a) for fødevarer, der har undergået væsketab efter varmebehandling eller lignende behandling, udtrykkes denne mængde som en procentdel, der svarer til mængden af den eller de anvendte ingredienser, beregnet i forhold til færdigvaren, medmindre den pågældende angivne mængde af en ingrediens eller den samlede mængde af alle ingredienser overstiger 100 %, idet mængden i så fald angives med en vægtangivelse for den ingrediens/de ingredienser, der er anvendt ved tilberedningen af 100 g af færdigvaren
   b) mængden af flygtige ingredienser angives efter deres vægt i færdigvaren
   c) mængden af ingredienser, der anvendes i koncentreret eller tørret form, og som rekonstitueres under fremstillingen, kan angives efter deres vægt før koncentreringen eller tørringen

d)  ingredienserne i koncentrerede eller tørrede levnedsmidler, som skal tilsættes vand, kan angives efter det mængdeforhold, hvori de forefindes i det rekonstituerede produkt.

BILAG VIII

ANGIVELSE AF NETTOINDHOLD

1.  Angivelse af nettoindhold kan udelades for fødevarer:

   a) for hvilke der forekommer betydelige tab af rumfang eller masse, eller som i ikke færdigpakket stand sælges stykvis eller afvejes i køberens nærværelse
   b) hvis nettoindhold er under 5 g eller 5 ml; denne bestemmelse gælder dog ikke for krydderier og krydderurter, eller
     c) for hvilke der er fastsat undtagelser i andre lovbestemmelser.

2.  Dersom fællesskabsbestemmelser eller, såfremt sådanne ikke findes, nationale bestemmelser foreskriver, at et indhold skal angives på en bestemt måde (f.eks. nominelt indhold, minimumsindhold, gennemsnitligt indhold), er dette indhold nettoindholdet i henhold til denne forordning.

3.  Såfremt en færdigpakning består af to eller flere færdigpakkede enkeltpakninger indeholdende samme mængde af samme vare, angives nettoindholdet ved at anføre nettoindholdet for hver enkelt pakning og det samlede antal enkeltpakninger. Disse oplysninger er dog ikke obligatoriske, såfremt det samlede antal enkelpakninger er klart synlige og let tællelige udefra, og såfremt mindst en angivelse af nettoindholdet i hver enkeltpakning er klart synlig udefra.

4.  Såfremt en færdigpakning består af to eller flere enkeltpakninger, der ikke betragtes som salgsenheder, angives nettoindholdet ved at anføre det samlede nettoindhold og det samlede antal enkeltpakninger.

5.  Såfremt en fødevare i fast form præsenteres i en lage, angives fødevarens drænede nettovægt ligeledes.

I henhold til dette punkt forstås ved »lage« de nedenfor anførte produkter, eventuelt blandinger heraf, også når de er frosne eller dybfrosne, såfremt lagen kun er uvæsentlig i forhold til varens hovedbestanddele og derfor ikke er afgørende for købet: vand, vandige opløsninger af salt, saltlage, vandige opløsninger af levnedsmiddelsyrer, eddike, vandige opløsninger af sukker, vandige opløsninger af andre stoffer eller sødestoffer; frugt- eller grøntsagssafter for så vidt angår frugt eller grøntsager.

BILAG IX

ALKOHOLINDHOLD

Det virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen for drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol, angives ved et tal med højst én decimal. Det efterfølges af symbolet »% vol.«, og udtrykket »alkohol«, evt. forkortet til »alk.«, kan sættes foran.

Alkoholindholdet bestemmes ved 20 °C.

De tolerancer (±), udtrykt i absolutte værdier, som tillades ved angivelsen af alkoholindholdet, er anført i nedenstående skema. De finder anvendelse under hensyn til nøjagtigheden af analysemetoden til bestemmelse af alkoholindholdet.

Drikkevare

Tolerance (±)

1. Øl med et alkoholindhold på højst 5,5 % vol.; drikkevarer henhørende under position 22.07 B II i den fælles toldtarif, fremstillet af druer

0,5 % vol.

2. Øl med et alkoholindhold på over 5,5 % vol.; drikkevarer henhørende under position 22.07 B I i den fælles toldtarif, fremstillet af druer; cider, frugtvin og andre lignende gærede drikkevarer, fremstillet af andre frugter end druer, eventuelt perlende eller mousserende; drikkevarer fremstillet af gæret honning

1 % vol.

3. Drikkevarer med indhold af udblødte frugter eller plantedele

1,5 % vol.

4. Andre drikkevarer med et alkoholindhold på over 1,2 % vol.

0,3 % vol.

BILAG X

REFERENCEINDTAG

DEL A - DAGLIGT REFERENCEINDTAG AF VITAMINER OG MINERALER (VOKSNE)

1.  Vitaminer og mineraler, som kan deklareres, og den anbefalede daglige tilførsel (ADT)

Vitamin A (µg)

Vitamin D (µg)

Vitamin E (mg)

Vitamin K (μg)

Vitamin C (mg)

Thiamin (mg)

Riboflavin (mg)

Niacin (mg)

Vitamin B6 (mg)

Folacin (µg)

Vitamin B12(µg)

Biotin (µg)

Pantothensyre (mg)

Kalium (mg)

800

5

12

75

80

1,1

1,4

16

1,4

200

2,5

50

6

2 000

Chlorid (mg)

Calcium (mg)

Fosfor (mg)

Jern (mg)

Magnesium (mg)

Zink (mg)

Kobber (mg)

Mangan (mg)

Fluorid (mg)

Selen (μg)

Chrom (μg)

Molybdæn (μg)

Jod (μg) 150

800

800

700

14

375

10

1

2

3,5

55

40

50

150

2.  Betydelig mængde af vitaminer og mineraler

Generelt bør et indhold på 15 % af den i punkt anførte anbefalede tilførsel i 100 g eller 100 ml eller pr. pakning, hvis denne kun indeholder en enkelt portion, lægges til grund ved bestemmelsen af, hvad der udgør en »betydelig mængde«.

DEL B - DAGLIGT REFERENCEINDTAG AF ENERGI OG VISSE ANDRE NÆRINGSSTOFFER END VITAMINER OG MINERALER (VOKSNE)(58)

Energi eller næringsstof

Referenceindtag

Energi

▌2 000 kcal ▌

Protein

80 g

Fedt i alt

70 g

Mættede fedtsyrer

20 g

Kulhydrat

230 g

Sukkerarter

90 g

Salt

6 g

BILAG XI

OMREGNINGSFAKTORER

OMREGNINGSFAKTORER TIL BEREGNING AF ENERGIVÆRDI

Den deklarerede energiværdi skal beregnes ved anvendelse af følgende omregningsfaktorer:

- kulhydrat (undtagen polyoler)

4 kcal/g ▌

- polyoler

2,4 kcal/g ▌

- protein

4 kcal/g ▌

- fedt

9 kcal/g ▌

- salatrimtyper

6 kcal/g ▌

- alkohol (ethanol)

7 kcal/g ▌

- organisk syre

3 kcal/g ▌

BILAG XII

MÅLEHENHEDER OG UDFORMNING AF NÆRINGSDEKLARATION

DEL A - MÅLEENHEDER I NÆRINGSDEKLARATIONEN

De enheder, der skal benyttes i næringsdeklarationen, er følgende:

- energi

kJ og kcal

- fedt

gram (g)

- kulhydrat

- kostfibre

- protein

- salt

- vitaminer og mineraler

de enheder, der er anført i bilag X, del A, punkt 1

- andre stoffer

de enheder, der er relevante for hver af de pågældende stoffer

DEL B - KULHYDRAT- OG FEDTBESTANDDELES RÆKKEFØLGE I NÆRINGSDEKLARATIONEN

1.  Når polyoler og/eller stivelse deklareres, skal følgende rækkefølge anvendes:

kulhydrat

g

heraf:

- sukkerarter

g

- polyoler

g

- stivelse

g

2.  Når mængden og/eller typen af fedtsyrer deklareres, skal følgende rækkefølge anvendes:

fedt

g

heraf:

- mættede fedtsyrer

g

- transfedtsyrer

g

- enkeltumættede fedtsyrer

g

- flerumættede fedtsyrer

g

DEL C - RÆKKEFØLGEN AF ENERGIVÆRDIER OG NÆRINGSSTOFFER I EN NÆRINGSDEKLARATION

Rækkefølgen af oplysninger om energiværdi og næringsstoffer er følgende:

energi

▌ kcal

fedt

g

mættede fedtsyrer

g

sukker

g

salt

g

protein

g

kulhydrat

g

kostfibre

g

naturlige transfedtsyrer

g

kunstige transfedtsyrer

g

enkeltumættede fedtsyrer

g

flerumættede fedtsyrer

g

polyoler

g

kolesterol

g

stivelse

g

vitaminer og mineraler

de enheder, der er anført i bilag X, del A, punkt 1

andre stoffer

de enheder, der er relevante for hvert af de pågældende stoffer

(1) EUT C 77 af 31.3.2009, s. 81.
(2) EUT C 77 af 31.3.2009, s. 81.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 16.6.2010.
(4) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.
(5) EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.
(6) EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29.
(7) EFT L 276 af 6.10.1990, s. 40.
(8) EFT L 113 af 30.4.1987, s. 57.
(9) EFT L 300 af 23.11.1994, s. 14.
(10) EFT L 69 af 16.3.1999, s. 22.
(11) EFT L 191 af 19.7.2002, s. 20.
(12) EUT L 97 af 1.4.2004, s. 44.
(13) EUT L 162 af 30.4.2004, s. 76.
(14) EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 160.
(15) EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1.
(16) EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16.
(17) EFT L 302 af 19.10.1993, s. 1.
(18) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.
(19) EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9.
(20) EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.
(21) EUT L 404 af 30.12.2006, s. 26.
(22) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(23)* EUT: indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden.
(24)** EUT: 18 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
(25) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1.
(26) EFT L 40 af 11.2.1989, s. 27.
(27) EFT L 184 af 15.7.1988, s. 61.
(28) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55
(29) EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.
(30) EUT L 247 af 21.9.2007, s. 17.
(31) EFT L 91 af 7.4.1999, s. 29.
(32) EUT L 401 af 30.12.2006, s. 1.
(33) EUT L 339 af 6.12.2006, s. 16.
(34) EFT L 144 af 4.6.1997, s. 19.
(35)* Fem år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
(36) EFT L 176 af 6.7.1985, s. 18.
(37) EFT L 183 af 12.7.2002, s. 51.
(38) EFT L 229 af 30.8.1980, s. 1.
(39) EFT L 186 af 30.6.1989, s. 27.
(40)* Fem år efter denne forordnings ikrafttræden.
(41)* Fem år efter denne forordnings ikrafttræden.
(42) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.
(43)* Datoen for denne forordnings ikrafttræden.
(44)* Datoen for denne forordnings ikrafttræden.
(45)** Fem år efter denne forordnings ikrafttræden.
(46)* Den første dag i måneden 36 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
(47)** Datoen for denne forordnings ikrafttræden.
(48)*** Den første dag i måneden 60 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
(49) Det gælder også produkter på basis heraf, hvis forarbejdningen af dem ikke kan tænkes at have øget den af autoriteten skønsmæssigt ansatte allergenicitet af det produkt, de hidrører fra.
(50) Værdierne gælder for produkterne, som de udbydes klar til brug, eller som er rekonstituerede ifølge producentens anvisninger.
(51) EFT L 66 af 13.3.1999, s. 26.
(52) Mellemgulv og tyggemuskler er skeletmuskulatur, mens hjerte, tunge, andre muskler i hovedet end tyggemuskler, forknæled, haseled og hale ikke er det.
(53) Ved mærkning på engelsk kan i stedet for denne betegnelse anvendes ingrediensens generiske navn for den pågældende dyreart.
(54) Indholdet af bindevæv beregnes ud fra forholdet mellem kollagenindholdet og kødproteinindholdet. Kollagenindholdet er otte gange større end hydroxyprolinindholdet.
(55) Ved mærkning på engelsk kan i stedet for denne betegnelse anvendes ingrediensens generiske navn for den pågældende dyreart.
(56) Udelukkende for smelteost og produkter fremstillet på basis heraf.
(57) Der kræves ikke angivelse af den specifikke betegnelse eller EF-nummer.
(58) Referenceindtagene er vejledende og fastsættes mere detaljeret af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.


EU 2020
PDF 61kWORD 83k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. juni 2010 om EU 2020
P7_TA(2010)0223RC-B7-0348/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Det Europæiske Råds uformelle møde den 11. februar 2010,

–  der henviser til den offentlige høring om Europa 2020, som Kommissionen har lanceret, og resultatet heraf (SEK(2010)0116),

–  der henviser til Kommissionens evaluering af Lissabonstrategien (SEK(2010)0114),

–  der henviser til Det Europæiske Råds dokument ’Syv skridt, for at den europæiske strategi for vækst og beskæftigelse kan levere resultater’,

–  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2010 om Europa 2020(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at forventningerne til den nye Europa 2020-strategi, der skal godkendes af Det Europæiske Råd i juni 2010, er meget høje på baggrund af den vedvarende alvorlige finansielle, økonomiske og sociale krise,

B.  der henviser til, at mange medlemsstater stadig står over for stigende arbejdsløshed, der i sidste ende kan ramme op til 28 millioner mennesker i EU i mangel af en hensigtsmæssig politisk løsning på mellemlang sigt, hvorved der skabes enorme sociale og menneskelige problemer, der henviser til, at krisen har udslettet millioner af arbejdspladser og forværret jobusikkerheden og fattigdommen,

C.  der henviser til, at der er et fundamentalt behov for mere bæredygtige produktions-, distributions- og forbrugsmønstre i forbindelse med klimaændringerne, tabet af biodiversitet og de knappe naturressourcer, som vi står overfor,

D.  der henviser til, at Kommissionens meddelelse og Rådets erklæringer vedrørende indholdet i Europa 2020-strategien, såsom de overordnede mål, flagskibsinitiativerne, flaskehalsene og indikatorerne har været af meget generel karakter, og at Kommissionen derfor hurtigst muligt er nødt til at udarbejde mere detaljerede planer med henblik på at præcisere, hvordan disse initiativer vil blive gennemført med et godt resultat,

E.  der henviser til, at europæiske opgaver og ansvar skal fordeles på en velorganiseret måde mellem europæiske, nationale, regionale og lokale niveauer af europæisk governance, hvis der skal opnås resultater, og at alle disse skal være af højeste kvalitet og ansvarlighed, samt at de vigtige drivkræfter for forandring - virksomheder og universiteter i partnerskab med lokale og regionale myndigheder og civilsamfundet - alle bør spille en central rolle i den nye leveringsmekanisme,

F.  der henviser til, at det er vigtigt at tage højde for den demografiske krise og dens konsekvenser, og at fremtidige generationer ikke bør ofres i et forsøg på at opretholde tidligere generationers etablerede fordele,

Generelle bemærkninger

1.  udtrykker sin skuffelse over de vigtigste elementer i den nye Europa 2020-strategi, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 26. marts 2010; henstiller indtrængende til Det Europæiske Råd om at drage erfaring af den nuværende krise og definere en sand langsigtet, ambitiøs og sammenhængende strategi;

2.  opfordrer til, at Europa 2020-strategien følger et bredt politisk koncept for EU's fremtid som en konkurrencedygtig, social og bæredygtig Union, som sætter politisk fokus på mennesker og miljøbeskyttelse;

3.  mener, at medlemsstaterne bør øge deres økonomiske resultater ved at indføre strukturelle reformer for at optimere offentlige udgifter, mindske bureaukratiet, give borgerne mulighed for at få indflydelse, fremme iværksætterånd og innovation, gøre lovgivningen mere SMV-venlig og give folk mulighed for at udnytte deres potentiale maksimalt;

4.  anerkender, at Unionen for at forhindre, at eurokrisen resulterer i længerevarende økonomisk stagnation, på samme tid bør gennemføre en strategi, som tager sigte på at fremskynde bæredygtig økonomisk vækst kombineret med reformer, der har til formål at genetablere og forbedre konkurrenceevnen;

5.  beklager den kendsgerning, at Det Europæiske Råds konklusioner ikke tager højde for behovet for at afspejle den skrøbelige reetableringsproces fuldt ud i en ny 2020-strategi ved at formulere en sammenhængende politisk dagsorden og fuldt ud integrere makroøkonomisk politik i strategien med henblik på at sikre, at den nødvendige budgetkonsolidering ikke underminerer strategien;

6.  beklager den kendsgerning, at Parlamentet som en repræsentativ institution for borgerne i Europa ikke er blevet hørt om de indikatorer, som udgør grundlaget for det nationale Europa 2020-reformprogram; opfordrer indtrængende Rådet til at godkende de centrale elementer i Europa 2020-strategien på sit møde i juni, men insisterer på, at det ikke vedtager endelige beslutninger om de vigtigste instrumenter, mål og indikatorer for Europa 2020-strategien uden hurtigst muligt på behørig vis at have hørt Europa-Parlamentet; mener i samme ånd, at de nationale parlamenter, regioner, kommuner, arbejdsmarkedets parter og ngo'er bør inddrages aktivt i udformningen og gennemførelsen af strategien;

Flaskehalse og overordnede mål

7.  bemærker de fem overordnede mål, som Det Europæiske Råd har vedtaget i forbindelse med beskæftigelsesfrekvens, forskning og udvikling, drivhusgasemissioner, uddannelsesniveauer og social udstødelse; understreger, at disse overordnede mål bør formuleres inden for rammerne af en konsekvent og sammenhængende bæredygtig udviklingsstrategi, som kombinerer de økonomiske, sociale og miljøpolitiske dagsordener;

Relancering af det indre marked

8.  understreger, at det indre marked er en af drivkræfterne bag den europæiske vækst, og at det endnu ikke er helt fuldført; pointerer ligeledes, at den fortsatte tilstedeværelse af visse hindringer for den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital, kræver, at alle EU-institutioner gør en yderligere indsats for at skabe et bedre, mere fair, konkurrencedygtigt og effektivt indre marked;

9.  understreger, at det er vigtigt at bevare fri handel og adgang til globale markeder som et centralt element i den politiske beslutningsproces, og at enhver bevægelse hen imod protektionisme bør undgås, da innovative iværksættere og virksomheder kan trives i et frit og globalt marked;

10.  påpeger, at der er behov for mere håndfaste initiativer for i fuldt omfang at kunne føre det indre marked ud i livet og gøre det mere accepteret blandt borgerne; påskønner derfor rapporten udarbejdet af Mario Monti, der lige som Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2010(2) indeholder interessante forslag, der tager sigte på at opnå enighed om og levere et stærkere indre marked;

11.  mener, at det for at etablere et effektivt indre marked er nødvendigt, at Kommissionen fremlægger en række klare politiske prioriteringer gennem vedtagelse af en ’lov om det indre marked’, som bør omfatte såvel lovgivningsmæssige som ikke-lovgivningsmæssige initiativer, der tager sigte på at skabe en yderst konkurrencedygtig social markedsøkonomi;

SMV'er i en social markedsøkonomi

12.  understreger, at EU bør stimulere og opmuntre SMV'ere og iværksætterånd, som er afgørende faktorer for at bevare og skabe arbejdspladser, og at administrative og reguleringsmæssige byrder og regler bør forenkles med henblik på at hjælpe SMV'erne til at vokse yderligere ved frit at kunne kommercialisere deres varer/tjenesteydelser til de 500 mio. forbrugere, der udgør EU's indre marked, samt at det skal mindske bureaukratiet yderligere; understreger ligeledes vigtigheden af at opnå en fuldstændig gennemførelse af ’Small Business Act’ gennem politiske bestræbelser på alle niveauer;

13.  understreger den kendsgerning, at SMV'erne udgør rygraden i vores sociale markedsøkonomi og skaber arbejdspladser, og dermed spiller en altafgørende rolle for at skabe nyt liv i den økonomiske og bæredygtige vækst, samt at det derfor bør prioriteres at fremme indsatsen på reformområdet yderligere, såsom ved at fortsætte med at gennemføre SMV-venlig lovgivning, skabe et levende miljø for nystartede virksomheder, fremme iværksætterånd og forbedre adgangen til finansiering; er endvidere af den opfattelse, at Europa 2020-strategien bør omfatte mål og initiativer, der tilskynder til at øge den gennemsnitlige andel af privat egenkapital og venturekapital i virksomhederne;

14.  understreger, at mikrovirksomhed ofte er en måde at tackle manglende beskæftigelse på, at opstart af en virksomhed ofte kan være en måde at klare sig på til trods for social inerti, at den første forudsætning består i at udvikle SMV'ernes evne til at rejse tilstrækkelige midler til at finansiere deres aktiviteter, og at bevarelse af garantiordninger for SMV'ere, dynamiske sekundære markeder og en banksektor, der fremmer økonomisk aktivitet i Europa, er forudsætninger for udviklingen af SMV'er;

Beskæftigelsesmål

15.  gentager, at beskæftigelse af høj kvalitet bør være en hovedprioritet i en 2020-strategi, og at større fokus på velfungerende arbejdsmarkeder og sociale vilkår er af afgørende betydning for at forbedre beskæftigelsessituationen; opfordrer derfor til en ny dagsorden med henblik på at fremme anstændigt arbejde, sikre arbejderes rettigheder i hele Europa og forbedre arbejdsvilkårene;

16.  mener, at den nye strategi skal lægge større vægt på anstændigt arbejde, herunder bekæmpelsen af sort arbejde, og samtidig sikre, at mennesker, som i øjeblikket er udelukket fra arbejdsmarkedet, får adgang hertil;

17.  mener, at den nye strategi bør fremme arbejdsmarkeder, som både forbedrer incitamentet og arbejdsvilkårene for menneskerne på arbejdspladserne og samtidig øger arbejdsgivernes incitament til at ansætte og fastholde personale;

Forskningsmål

18.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at bevare de overordnede 3 % af BNP til at opnå F&U-målene; opfordrer medlemsstaterne til at gøre bedre brug af synergipotentialet fra samhørighedspolitikkens midler og midlerne til F&U samt sikre, at disse instrumenter giver sig udslag i innovation, som leverer reelle fordele til samfundet;

19.  understreger, at store F&U-projekter, centrale energiteknologiske infrastrukturinvesteringer, den nye EU-kompetence inden for rumpolitik og finansieringen af EU's innovationspolitik kræver solid, troværdig og holdbar EU-støtte med henblik på at opfylde Unionens centrale 2020-mål;

20.  pointerer, at Europa fortsat må styrke sit potentiale bestående af kvalificerede mennesker, videnskab, forskning og teknologi og dermed sin innovationsevne som et væsentligt konkurrenceparameter, og at vidensamfundets tre elementer skal forblive en central del af Europa 2020-strategien;

21.  er af den opfattelse, at det med henblik på at gøre den europæiske forskning mere effektiv er af afgørende betydning, at de eksisterende strukturer gøres mere strømlinede, og at der skabes et mere forsknings- og innovationsvenligt investeringsmiljø i både den offentlige og private sektor; opfordrer Kommissionen til at udarbejde praktiske foranstaltninger til at forbedre adgangen til finansiering og navnlig adgang til risikovillig kapital;

Klima- og energimål

22.  beklager den kendsgerning, at Det Europæiske Råds overordnede mål for drivhusgasemissioner, vedvarende energi og energieffektivitet mangler ambitioner og i denne henseende ikke er gearet til at indtage nogen lederrolle i en verden, som står over for klimaændringer og en alvorlig udtømning af naturressourcer, og hvor de globale økosystemer er på randen af et sammenbrud; opfordrer derfor til omgående og samtidig vedtagelse af følgende bindende mål for EU:

   a) et indenlandsk reduktionsmål for drivhusgasser på 30 % i 2020 og en betydelig større reducering på den lange bane under forudsætning af, at andre lande også er villige til at forpligte sig til at gøre en passende indsats;
   b) et mål for forbedring af ressourceeffektiviteten;
   c) et reduktionsmål for energiforbruget på 20 % og en stigning i andelen af vedvarende energi til minimum 20 % i 2020, samtidig med at tekniske og ikke-tekniske hindringer for yderligere udvikling af vedvarende energiformer fjernes som et første skridt hen imod senest i 2050 at skabe en yderst effektiv økonomi uden CO2-emissioner, som primært er baseret på vedvarende energiformer;
   d) kvantificerbare mål, der sigter mod at standse tabet af biodiversitet og økosystemtjenester og i muligt omfang genoprette dem i perioden frem til 2020;

Uddannelsesmål

23.  noterer sig det overordnede mål om bedre uddannelse; beklager manglen på numeriske mål og opfordrer Det Europæiske Råd til at fastsætte et mål på 100 % for den sekundære uddannelse samt klare kvalitative mål og indikatorer for den primære og sekundære uddannelse;

24.  anmoder medlemsstaterne om at vedtage de ambitiøse mål, der er fastsat i Kommissionens meddelelse om Europa 2020, således at frafaldsprocenten i skolerne inden 2020 bør være under 10 % af aldersgruppen, og mindst 40 % af befolkningen bør have afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse;

25.  Understreger behovet for robuste politikker for livslang læring, hvorved uddannelsesmulighederne bør fremmes og bør være tilgængelige for borgerne i hele deres arbejdsliv; påpeger, at det vil være nødvendigt at holde antallet af aktive mennesker på arbejdsmarkedet og at styrke den sociale integration;

Fattigdomsmål

26.  insisterer på, at Europa 2020-strategien kommer til at omfatte et mål for nedbringelse af fattigdommen i EU til det halve, og henviser til, at flertallet af de europæere, der i dag lever eller risikerer at komme til at leve i fattigdom, er kvinder, især ældre kvinder, indvandrerkvinder, enlige mødre og personer, der plejer andre;

27.  bifalder Det Europæiske Råds forslag om social integration, navnlig og som en prioritet gennem en nedbringelse af fattigdommen, og understreger behovet for klare mål og initiativer; mener, at dette mål er et af de vigtigste mål i Europa 2020-strategien; opfordrer til en ambitiøs langsigtet strategi til bekæmpelse af fattigdom, med vidtrækkende mål for fattigdomsbekæmpelse, social integration - herunder for kvinder, børn og ældre - og for bekæmpelse af fattigdom blandt erhvervsaktive; understreger behovet for et mål for reduktion af antallet af husstande uden beskæftigelse;

Ligestilling

28.  beklager, at de overordnede mål, som Det Europæiske Råd har fastlagt, ikke omfatter ligestilling; kræver et ligestillingsprogram for at udrydde de eksisterende lønforskelle mellem mænd og kvinder og sikre fuld deltagelse af kvinder på arbejdsmarkedet og i politik, og samtidig fremme kvinders karrieremuligheder; understreger behovet for bedre vilkår med henblik på at forene arbejde og familieliv;

Flagskibsinitiativer
Flagskibsinitiativ: ’Innovation i EU’

29.  påpeger, at en vellykket gennemførelse af det nye flagskibsinitiativ ’Innovation i EU’ er af afgørende betydning for en styrkelse af den videnbaserede økonomi; opfordrer Kommissionen til at øge den samlede finansieringsramme, der er forbeholdt forskning og innovation på EU-budgettet;

30.  understreger betydningen af at forenkle forsknings- og udviklingsstøtten og mindske bureaukratiet, så videnbaserede virksomheder kan maksimere deres effektivitet, og nye beskæftigelsesmuligheder kan fremmes;

31.  opfordrer Kommissionen til at forbedre forholdene for innovation, f.eks. ved at indføre et fælles EU-patent; fastslår, at velmenende programmer, der sigter mod at øge konkurrenceevnen og forme en bæredygtig økonomi, ikke fungerer korrekt, og mener, at små og mellemstore virksomheder, universiteter og virksomheder bør tilskyndes til at deltage i europæiske programmer;

32.  mener, at der bør fastsættes eksplicitte mål for SMV-kompatible finansieringsværktøjer for at sikre digital interoperabilitet og tilgængelighed, og at de klart bør omfatte EU's mål for øko-innovation;

33.  mener, at der et betydeligt uudnyttet potentiale for at fremme innovation via offentlige indkøb; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at understrege betydningen af innovative offentlige indkøb i forbindelse med gennemførelsen af FoU-målene, den rolle, disse spiller, når det drejer sig om at fremme forskningsbaserede SMV'er, og det potentiale, de har i forbindelse med offentlige tjenester af høj kvalitet og gennemførelsen af målene på området klimaændringer;

Flagskibsinitiativ: ’Unge på vej’

34.  understreger, at det også har identificeret ungdommen som en vigtig prioritet for 2011-budgettet og klart har givet udtryk for, at det agter at yde yderligere finansiel støtte til alle større programmer inden for dette område;

35.  understreger, at for at tackle spørgsmålet om høj ungdomsarbejdsløshed bør der lægges mere vægt på at sikre faglig uddannelse og jobmuligheder for alle unge, på en nedsættelse af tærsklerne for, hvornår unge kan komme ind på arbejdsmarkedet første gang, og på udarbejdelse af EU-programmer for at fremme iværksætterånden blandt unge på alle uddannelsestrin;

36.  mener, at højere uddannelse er en vigtig drivkraft for økonomisk og social udvikling, innovation og vækst, og at der derfor bør lægges større vægt på opfølgningen af Bologna-processen og medlemsstaternes gennemførelse af de vedtagne principper på tværs af det europæiske område for videregående uddannelser;

Flagskibsinitiativ: ’En digital dagsorden for Europa’

37.  glæder sig over de seneste ambitiøse forslag fra Kommissionen om den digitale dagsorden og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i fuldt omfang at gennemføre disse initiativer;

38.  understreger det enorme beskæftigelsespotentialet i ikt-sektoren og dens centrale rolle, når det drejer sig om at gøre Europa til en ressource- og energieffektiv økonomi; minder om, at konkurrencen i denne sektor fremmer innovation, og understreger behovet for konkurrencedygtige markeder, der er åbne for nye aktører, hvilket vil bidrage til udviklingen af nye, innovative teknologier; understreger, at det er vigtigt at fortsætte bestræbelserne hen imod en generelt let tilgængelig og meget hurtig adgang til faste og mobile bredbåndsforbindelser på rimelige vilkår og til konkurrencedygtige priser for alle borgere og forbrugere, uanset hvor de befinder sig; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme alle tilgængelige politikinstrumenter med henblik på at give alle EU-borgere adgang til bredbånd, herunder de nationale mål for bredbånds- og højhastighedsdækning og særlige programmer for at øge børns it-færdigheder gennem anvendelse af it i skolerne;

39.  henviser til, at Europas digitale dagsorden vil få betydelig indvirkning på områderne kultur, medier og uddannelse, og at der derfor i højere grad er brug for en integreret og ikke en opdelt tilgang; understreger endvidere, at det er vigtigt at være opmærksom på følgerne af nye medier, f.eks. ved at forpligte sig til at fremme e-færdigheder, samt på online-indhold kombineret med hensynet til det indre marked og de tekniske og økonomiske forhold i alle politiske initiativer vedrørende den digitale dagsorden;

40.  konstaterer imidlertid, at den frie bevægelighed for digitale tjenester i øjeblikket hæmmes af fragmenterede regler på nationalt plan;

41.  mener, at den kreative industri også spiller en vigtig rolle i det digitale miljø i forbindelse med fremme af den kulturelle mangfoldighed i EU;

Flagskibsinitiativ: ’Et ressourceeffektivt Europa’

42.  mener, at de miljømæssige aspekter af Europa 2020-strategien generelt er for svag og skal styrkes; påpeger, at der i strategiens vigtigste målsætninger bør indbygges klare og kvantificerbare miljømål, der sigter mod at standse tabet af biodiversitet;

43.  mener, at Europa 2020-strategien bør være rettet mod at opfylde EU's langsigtede mål om at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 80 % inden 2050, navnlig ved at øge energieffektiviteten og reducere affald for at forbedre Europas konkurrenceevne og reducere omkostningerne;

44.  henviser til, at øget ressourceeffektivitet bør være en prioritet i hele Europa 2020-strategiens løbetid, og at opmærksomheden især skal være rettet mod følgerne af de stadig stigende oliepriser og det begrænsede udbud af ædle metaller, der er altafgørende for elektronikindustrien i almindelighed og batteriproduktionen til elbiler i særdeleshed

45.  mener, at innovation skal fremmes for at nå målene om miljøforbedring, effektiv ressourceudnyttelse og omkostningsreduktion, og at fastsættelsen af juridiske mål og indførelsen af regulerende foranstaltninger er de mest effektive midler til at fremme en sådan innovation;

46.  er af den opfattelse, at bestemmelserne om fordelingen af EU's strukturfondsmidler bør justeres med henblik på at tage højde for behovet for at fremme innovation, som reducerer omkostningerne og forbedrer ressourceudnyttelsen;

Flagskibsinitiativ: ’Ren og effektiv energi’

47.  understreger, at bæredygtige produktionsprocesser kombineret med en effektiv ressourceudnyttelse og en integreret energipolitik, og yderligere udvikling af vedvarende energikilder ikke blot vil gøre det muligt for EU at opfylde sine klima- og energimål, men også at opretholde et stærkt produktionsgrundlag i Europa og øge konkurrenceevnen, væksten og beskæftigelsen;

48.  beklager, at Europa 2020-strategien ikke indeholder nogen ambitioner om at udvikle en egentlig fælles europæisk energipolitik; understreger, at et velfungerende indre marked ganske vist er et centralt mål for Europa, og der samtidig er behov for hurtigt at gennemføre den tredje energipakke, men at en overprioritering af denne del af EU's energipolitik sker på bekostning af de to andre mål nemlig ’bæredygtig udvikling’ og ’forsyningssikkerhed’; minder om, at det indre marked ikke kan behandles adskilt fra den eksterne dimension, og at Europa har brug for en fælles europæisk energipolitik med henblik på at få en reel indflydelse på energiforsyningssikkerheden, klimaændringer og prisoverkommelighed for energi;

49.  minder om, at energieffektivitet ikke alene er det mest omkostningseffektive middel til at reducere udledningen af drivhusgasser og øge energisikkerheden, men også kan skabe et betydeligt antal arbejdspladser inden 2020; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte energieffektivitet øverst på EU-dagsordenen, herunder også på sit budget; opfordrer mere specifikt til en intensivering af gennemførelsen af den eksisterende lovgivning og til et rettidigt og ambitiøst forslag som led i den nye europæiske effektivitetshandlingsplan, herunder en revision af direktivet om tjenesteydelser på energiområdet og et bindende mål for energieffektivitet;

50.  bemærker, at der vil være behov for betydelige investeringer i energiinfrastruktur indtil 2020 og derefter for at tage klimaudfordringen, og at disse investeringer også skal omfatte en opgradering af Europas energinet, herunder et egentligt europæisk superforsyningsnet og intelligente net, grønne korridorer, sammenkoblinger, afslutning af Galileo-projektet, grøn teknologi, e-sundhed, transeuropæiske transportnet (TEN-T) og fri og lige adgang til IKT og bredbånd; mener desuden, at det er det vigtigt at fuldføre det indre marked for energi og tilskynde medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre den tredje energipakke med henblik på at stimulere den økonomiske vækst, åbningen af markederne, bedre forbrugerrettigheder og øge EU's energiforsyningssikkerhed; mener, at disse initiativer er afgørende for at stimulere det indre marked for energi og integrere en stigende andel af vedvarende energikilder samt at videreudvikle store infrastrukturprojekter i tredjelande, navnlig i Middelhavsområdet og de eurasiske regioner; minder om, at de vedvarende energikilder er vort kontinents bedste energiressourcer, og kræver derfor en ambitiøs gennemførelse af medlemsstaternes forpligtelser på området vedvarende energi;

51.  minder om, at Den Europæiske Union er nødt til at investere mere effektivt i eksisterende transportinfrastruktur, såsom TEN-T, for at øge jobskabelsen, forbedre den sociale og territoriale samhørighed og skabe et bæredygtigt og interoperabelt transportnet; opfordrer til et samspil mellem transportformerne og intelligent brug af logistik, da der for at afkarbonisere transportsektoren og gøre den bæredygtigt kræves innovation, ny teknologi og finansielle ressourcer;

Flagskibsinitiativ: ’En industripolitik for en globaliseret verden’

52.  støtter kraftigt en industripolitik, der skaber det bedste miljø for opretholdelse og udvikling af et stærkt, konkurrencedygtigt og diversificeret industrielt grundlag i Europa; bifalder og understreger, at en sådan politik omfatter den industrielle sektor i sin helhed og har det overordnede formål at fastlægge de rette rammebetingelser;

53.  kræver en omlægning af den europæiske industri gennem en europæisk bæredygtig industripolitik, der er rettet mod at skabe varige arbejdspladser og en forbedring af ressourceeffektiviteten og ressourceforbruget; mener, at en bæredygtig udvikling af europæisk industri kræver en intensiv dialog med alle arbejdstagere; gentager, at denne overgang vil kræve foranstaltninger for at hjælpe arbejdstagerne med overgangen til en ny miljømæssigt bæredygtig økonomi;

54.  understreger, at Europa 2020 bør oplyse om fordele og ulemper ved omstillingen til en bæredygtig, energieffektiv økonomi, og bemærker, at fremme af industriens tilpasning til strukturændringer er et af Unionens og medlemsstaternes mål;

55.  gentager sin anmodning om, at der sikres tilstrækkelig finansiering til støtte for rene, bæredygtige og effektive energiteknologier med lav CO2-udledning, hvilket vil sige, at der fra 2010 og i årene derefter i alt årligt anvendes mindst 2 mia. EUR fra EU's budget ud over det syvende rammeprogram og programmet for konkurrenceevne og innovation; opfordrer i denne sammenhæng til, at Kommissionen og medlemsstaterne hurtigst muligt udarbejde en finansieringstidsplan for de midler, de vil forpligte, for at sikre, at midlerne begynder at strømme fra 2010 til de forskellige initiativer i SET-planen, i lighed med de supplerende midler;

Flagskibsinitiativ: ’En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job’

56.  påpeger, at det er vigtigt at se nærmere på Europas dalende konkurrenceevne på globalt plan, og endvidere, at det i betragtning af den forventede mangel på arbejdskraft på lidt længere sigt er vigtigt at se ud over krisen og undersøge mulighederne for EU-ordninger, der kan bidrage til tilførsel af viden og forhindre europæisk hjerneflugt

57.  er af den opfattelse, at der bør fokuseres på at tackle ungdomsarbejdsløsheden og fremme en effektiv matchning af kvalifikationer og markedets behov, og at grænseoverskridende mobilitet for studerende og forskere som led i udvekslinger bør fremmes, og praktikforløb bør intensiveres for at gøre de videregående uddannelsesinstitutioner i EU mere attraktive på internationalt plan; finder, at EU's tilsagn på uddannelsesområdet bør antage konkret form i Europa 2020-strategien, og påskønner Kommissionens initiativ med hensyn til at medtage måltal for uddannelse i Europa 2020-strategien;

58.  opfordrer medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen og Parlamentet til inden årets udgang at vedtage en ambitiøs grøn jobstrategi, der fastsætter rammebetingelserne for udnyttelse af beskæftigelsespotentialet i en mere bæredygtig økonomi baseret på viden og innovation og sikring af, at overgangen til en sådan en økonomi støttes ved uddannelse, livslang læring og social sikkerhed for alle;

Flagskibsinitiativ: ’En europæisk platform mod fattigdom’

59.  glæder sig over Kommissionens forslag om at fremlægge en platform til bekæmpelse af fattigdom, men understreger, at kampen mod fattigdom skal intensiveres; mener i denne forbindelse, at Europa 2020-strategien udtrykkeligt bør omfatte ambitiøse mål for at reducere uligheden og mere specifikt kløften mellem rig og fattig; mener derfor, at fattigdom skal måles som relativ fattigdom for dermed at kunne identificere personer, der risikerer udstødelse;

60.  mener, at valget af indikatorer for fattigdom og social integration bør afspejle behovet for at nedbringe fattigdommen ved at få enkeltpersoner, navnlig kvinder, ind på arbejdsmarkedet; opfordrer derfor til udvikling af nye instrumenter til måling af sammenhængen mellem udstødelse fra arbejdsmarkedet og fattigdom på det individuelle plan; understreger, at sociale tjenester er centrale elementer i den sociale integration;

Samhørighedspolitik

61.  mener, at en stærk og velfinansieret samhørighedspolitik, der omfatter alle europæiske regioner, bør være helt i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, og at denne politik med dens horisontale tilgang, er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af Europa 2020-målene og den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed; mener derfor, at gennemførelsesbestemmelserne for samhørighedspolitikken yderligere bør forenkles af hensyn til brugervenligheden, ansvarligheden og en mere reaktiv tilgang til fremtidige udfordringer og risikoen for økonomisk krise;

62.  mener, at den globale krise bør bruges som anledning til at omskabe vores europæiske sociale markedsøkonomi til en samfundsmodel, der bygger på bæredygtighed, solidaritet, viden, en afgørende reduktion af fattigdommen og jobskabelse, og at Europa 2020-strategien bør udvikle jobpotentialet i overgangen til en bæredygtig økonomi;

Den fælles landbrugspolitik

63.  understreger, at reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013 og en bæredygtig skovbrugsstrategi bør overvejes inden for rammerne af Europa 2020-strategien; er overbevist om, at med de rette politiske rammer og tilstrækkelige budgetmidler kan landbrug og skovbrug spille en vigtig rolle i en samlet europæisk strategi, der har til formål at sikre et økonomisk opsving og samtidig bidrage til fødevaresikkerheden i EU og globalt, bevare de landlige områder, som tegner sig for 90 % af EU's territorium, sikre beskæftigelsen i landdistrikterne og de miljømæssige fordele og yde et vigtigt bidrag til jagten efter alternative energikilder;

Den Europæiske Unions optræden udadtil

64.  understreger, at der bør rettes større opmærksomhed mod Europa 2020-strategiens eksterne dimension; opfordrer Kommissionen til at få en bredere og mere omfattende tilgang i sin indsats udadtil på linje med EU-princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken; opfordrer Kommissionen til også at bruge Europa 2020-handelsstrategien til fremme af Unionens centrale værdier såsom fremme af menneskerettigheder, demokrati, retsstat og de grundlæggende frihedsrettigheder og beskyttelse af miljøet;

65.  understreger, at Kommissionen bør udforme sin handelsstrategi for Europa 2020 med henblik på at omdanne EU's handelspolitik til et sandt værktøj for jobskabelse og bæredygtig udvikling på verdensplan og indlede en åben dialog med Europa-Parlamentet og civilsamfundet om EU's prioriteter for post-Doha-æraen tidligt i forløbet, navnlig på området sociale og miljømæssige standarder og en reform af WTO;

o
o   o

66.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0053.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0186.


Økonomisk governance
PDF 131kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. juni 2010 om økonomisk governance
P7_TA(2010)0224RC-B7-0349/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Det Europæiske Råds uformelle møde den 11. februar 2010,

–  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2010 om EU 2020(1),

–  der henviser til mødet mellem euroområdets stats- og regeringschefer og mødet i Økofinrådet om den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. maj 2010 om styrket samordning af de økonomiske politikker (KOM(2010)0250),

–  der henviser til de seks betænkninger, der blev vedtaget af Økonomi- og Valutaudvalget den 10. maj 2010,

–  der henviser til arbejdet i sit Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at den nuværende finansielle og økonomiske krise viser, at der er behov stærkere økonomisk og monetær governance,

B.  der henviser til, at Europa 2020-strategien bør fremme økonomisk vækst og skabe beskæftigelse, og som henviser til, at faldet på 4 % i BNP, den dalende industriproduktion og det faktum, at over 23 millioner kvinder og mænd er uden arbejde, er en social og økonomisk udfordring,

En europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme til sikring af euroens stabilitet - et første vigtigt skridt

1.  finder, at aftalen indgået den 9. maj 2010 om indførelse en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme med henblik på at hjælpe lande både i og uden for euroområdet i finansielle vanskeligheder, er en vigtig milepæl i Europas historie; beklager, at de politiske beslutningstagere i EU ikke greb afgørende ind på et tidligere tidspunkt på trods af den tiltagende finansielle krise;

2.  minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at Parlamentet skal give sin godkendelse, hvis Kommissionen og Rådet ønsker at anvende den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme i forhold til de internationale kapitalmarkeder;

3.  mener, at aftalen er et vigtigt første skridt mod etableringen af en mere robust og bæredygtig ramme for Den Europæiske Unions økonomiske og monetære politik;

4.  understreger, at de seneste begivenheder viser, at euroområdet har behov for en mere håndfast økonomisk governance, og at en monetær søjle uden en social og økonomisk søjle er dømt til at mislykkes;

Den Europæiske Union skal reformere sit system for økonomisk governance for at være bedre forberedt på fremtidige kriser

5.  understreger, at for at genskabe sund vækst og nå målet om bæredygtig økonomisk udvikling og social samhørighed bør håndteringen af vedvarende og betydelige makroøkonomiske ubalancer og uligheder i konkurrenceevne prioriteres; glæder sig over, at Kommissionen anerkender denne nødvendighed i sin meddelelse om samordning af de økonomiske politikker;

6.  opfordrer derfor den taskforce, der blev oprettet af Det Europæiske Råd i marts 2010, til at øje sit arbejdstempo og med udgangspunkt i fællesskabsmetoden forelægge konkrete forslag om en dybere og bredere økonomisk koordinering inden september 2010;

7.  understreger, at de offentlige finansers langsigtede holdbarhed er af central betydning for stabilitet og vækst; glæder sig over Kommissionens forslag om styrkelse af styringen i euroområdet på mellemlang og lang sigt, som er rettet mod at undgå en gentagelse af den nuværende valutakrise, og deler den opfattelse, at der er behov for mere effektive incitaments- og sanktionsmekanismer i forbindelse med stabilitets- og vækstpagten;

8.  beklager imidlertid, at Kommissionen i sine forslag om økonomisk governance i EU ikke forelægger forslag til løsninger vedrørende en målrettet koordination af den økonomiske politik rettet mod udvikling af en fælles budgetstrategi inden for rammerne af en omfattende Europa 2020-strategi for at genskabe og sikre langsigtede økonomiske vækstrater;

9.  understreger, at bæredygtige offentlige finanser ikke blot kræver en ansvarlig udgiftspolitik, men også en passende og retfærdig beskatning, en mere effektiv skatteinddrivelse af de nationale myndigheder og en mere intensiv bekæmpelse af skatteunddragelse; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at foreslå en række foranstaltninger, der kan hjælpe medlemsstaterne med at genoprette balancen i deres offentlige finanser og finansiere offentlige investeringer ved at tage innovative finansieringsmetoder i anvendelse;

10.  understreger behovet for, at de europæiske tilsynsmyndigheder arbejder tættere sammen både på mikro- og makroniveau for at sikre bedre tilsyn;

11.  mener, at Eurostats beføjelser bør øges, herunder gennem overdragelse af efterforskningsmæssige beføjelser; er af den opfattelse, at let tilgængelige og gennemsigtige statistiske data bør være en forudsætning for at opnå støtte via strukturfondene; er af den opfattelse, at Kommissionen skal påtage sig ansvaret for at evaluere de statistikker, medlemsstaterne leverer;

12.  opfordrer til, at der indføres en europæisk valutafond (EMF), som euroområdelandene skal bidrage til alt efter størrelsen af deres BNP og via bøder, der udregnes i forhold til niveauet for deres uforholdsmæssigt store gæld og underskud; mener, at enhver medlemsstat skal kunne trække på denne valutafond op til det beløb, den allerede har indskudt; mener imidlertid, at et land, hvis det skulle få behov for yderligere ressourcer eller garantier, vil være nødt til at acceptere et skræddersyet reformprogram, og at Kommissionen skal føre tilsyn med gennemførelsen heraf;

13.  anmoder Kommissionen om at udarbejde en makro-økonomisk konsekvensanalyse af pakken af foranstaltninger til bevarelse af den finansielle stabilitet i EU og offentliggøre en meddelelse om muligheden for samt risikoen og fordelene ved udstedelse af eurobonds;

Den Europæiske Union skal reformere sit system for økonomisk governance for at sikre succesrig gennemførelse af sin kommende Europa 2020-strategi

14.  mener, at governancestrukturen i Europa 2020-strategien bør styrkes for at sikre, at målene heri - i modsætning til Lissabonstrategiens mål - nås; beklager derfor dybt, at Kommissionen og Rådet ikke har forelagt forslag i denne henseende, til trods for at Europa-Parlamentet kom med en utvetydig anmodning herom i sin beslutning af 10. marts 2010 om Europa 2020;

15.  understreger betydningen af etableringen af en tættere sammenhæng mellem instrumenterne i stabilitets- og vækstpagten, de makro-økonomiske instrumenter og de nationale EU 2020-reformprogrammer ved at fremlægge disse på en konsekvent måde, hvilket også indebærer bedre muligheder for at sammenligne de nationale budgetter, for så vidt angår forskellige udgiftskategorier; mener, at medlemsstaterne ikke udelukkende bør anskue deres respektive økonomiske politikker som et nationalt anliggende, men også som et fælles anliggende, og at de bør formulere deres politikker herefter; minder medlemsstaterne om den styrkede rolle, som de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker spiller;

16.  finder, at det i stedet for fortsat at anvende den åbne koordinationsmetode inden for den økonomiske politik er nødvendigt med en bredere anvendelse af bindende foranstaltninger, for at den nye strategi kan blive en succes;

17.  mener, at der i Europa 2020-strategien ikke er tilstrækkelig fokus på centrale spørgsmål, som medlemsstaterne skal takle, og understreger, at der er en række store problemer med hensyn til indholdet og forvaltningen af flagskibsinitiativerne og målsætningerne;

18.  gentager sine tidligere opfordringer til en fælles og integreret udviklingsstrategi for Europa, hvori der defineres en langsigtet plan for den økonomiske vækst med henblik på at opbygge en bedre, mere retfærdig og bæredygtig økonomi, der kan give mere velstand for alle;

19.  gentager sin anmodning om at integrere strategier, der overlapper hinanden, som f.eks. Europa 2020-strategien, strategien for bæredygtig udvikling og stabilitets- og vækstpagten; beklager, at Det Europæiske Råd har afvist denne fremgangsmåde og dermed ikke har løst problemet med politisk inkohærens;

20.  mener, at effektiv økonomisk styring indebærer, at Kommissionen tildeles et egentligt og mere omfattende forvaltningsansvar, hvorved den gives mulighed for at anvende de allerede eksisterende værktøjer såvel som de nye værktøjer, som der er skabt grundlag for i Lissabontraktatens artikel 121, 122, 136, 172, 173 og 194, i henhold til hvilke Kommissionen har fået pålagt at samordne reformplaner og foranstaltninger samt fastlægge en fælles strategi;

21.  henstiller indtrængende til Det Europæiske Råd og Kommissionen at vedtage en gulerods- og stokkemetode og anvende håndhævelsesmekanismer inden for rammerne af traktatens artikel 136, såsom økonomiske incitamenter (f.eks. ekstra EU-midler) og sanktioner, der tager sigte på at støtte en udbygget økonomisk governance på EU-plan, og mere specifikt, øget governance som led i Europa 2020-strategien;

22.  mener, at en styrkelse af den økonomiske governance skal gå hånd i hånd med en underbygning af den demokratiske legitimitet af EU's governance, som skal opnås gennem tættere og mere rettidig inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter gennem hele processen; opfordrer navnlig Rådet og Kommissionen til at gøre ordentlig brug af Lissabontraktatens bestemmelser, hvad angår Parlamentets aktive inddragelse i de økonomiske politikker som fastsat i artikel 121, stk. 5 og 6, og opfordrer Kommissionen til at forelægge detaljerede forslag til etablering af en regelmæssig politisk og lovgivningsmæssig interinstitutionel dialog på dette afgørende politikområde;

EU-budgettet og de nationale reformplaner bør være i overensstemmelse med målene i Europa 2020-strategien for at fremme bæredygtig vækst og udvikling

23.  fastholder, at der, hvis Europa 2020-strategien skal være troværdig, er behov for større kompatibilitet og komplementaritet mellem de 27 EU-medlemsstaters nationale budgetter og EU-budgettet; understreger, at EU-budgettet bør spille en større rolle ved at samle ressourcer;

24.  understreger betydningen af langsigtede offentlige og private investeringer i forbindelse med finansieringen af de nødvendige infrastrukturer til gennemførelse af de flagskibsinitiativer, der foreslås i Europa 2020-strategien, og opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til foranstaltninger til tilpasning af EU's lovgivningsmæssige ramme for at fremme samarbejdet mellem langsigtede investorer;

25.  understreger, at Europa 2020-strategien kun kan være troværdig, hvis den er tilstrækkeligt finansieret, og ønsker en mere ambitiøs tilgang i forbindelse med budgetforslaget for 2011 med henblik på succesfuld gennemførelse af Europa 2020-strategien; beklager, at der i budgetforslaget for 2011 ikke er afsat tilstrækkelige midler til flagskibsprogrammerne i Europa 2020-strategien; understeger, at større involvering af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og mere udbredt anvendelse af offentlig-private partnerskaber (OPP) kan være en effektiv tilgang, men at det ikke er en løsning, der kan anvendes i alle tilfælde; beklager, at hverken Det Europæiske Råd eller Kommissionen har taget dette spørgsmål op;

26.  opfordrer Kommissionen til at gøre nærmere rede for forholdet mellem posterne på EU-budgettet og de relevante mål i Europa 2020-strategien; fastholder, at Kommissionen bør forelægge et forslag inden udgangen på første halvår af 2010 om revision af den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) for 2007-2013 for at finde ekstra budgetmidler til gennemførelse af målene i Europa 2020-strategien;

27.  anmoder om yderligere oplysninger om implikationerne for EU-budgettet af den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme, der blev vedtaget på det ekstraordinære møde i Økofinrådet den 9.-10. maj 2010;

28.  understreger betydningen af en revision af den nuværende FFR for at bringe den i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2005 og med kravene i Lissabontraktaten for at sikre finansieringen af initiativerne i EU 2020-strategien samt de forskellige initiativer, der er blevet og bliver taget, og politiske tilsagn indgået i løbet af den nuværende og den kommende FFR;

29.  understreger kravet om, at EU-budgettet bør afspejle behovet for at finansiere overgangen til en miljømæssigt bæredygtig økonomi;

Europa-Parlamentet anmoder om at blive tættere inddraget i udformningen af de detaljerede Europa 2020-forslag

30.  understreger, at det vil træffe sin afgørelse om retningslinjerne for beskæftigelsen, når det har modtaget et tilfredsstillende svar vedrørende governancestrukturen og den budgetmæssige ramme for Europa 2020-strategien;

31.  understreger, at de årlige politiske henstillinger og advarsler fra Kommissionen om medlemsstaternes overholdelse af Europa 2020-målene bør danne grundlag for Det Europæiske Råds afgørelser; er af den opfattelse, at disse rapporter bør drøftes i Parlamentet inden drøftelserne i Det Europæiske Råd;

o
o   o

32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0053.


Oprettelse og sammensætning af et særligt udvalg om politikudfordringer og budgetmidler for en bæredygtig Europæisk Union efter 2013
PDF 12kWORD 36k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. juni 2010 om nedsættelse af et særligt udvalg om de politiske udfordringer og budgetmidler for en bæredygtig Europæisk Union efter 2013 og fastsættelse af dets sagsområde, medlemstal og funktionsperiode
P7_TA(2010)0225B7-0295/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Formandskonferencens afgørelser af 22. april, 12. og 20. maj 2010 med forslag om nedsættelse af et særligt udvalg om de politiske udfordringer og Unionens disponible budgetmidler efter 2013,

–  der henviser til, at det i artikel 312, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsættes, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen under hele proceduren frem til vedtagelsen af den finansielle ramme træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette denne vedtagelse,

–  der henviser til behovet for at indsamle og koordinere de forskellige berørte udvalgs holdning for at give Budgetudvalget et mandat til dets forhandlinger med Rådet med henblik på at vedtage en forordning, som indeholder den fremtidige flerårige finansielle ramme og eventuelt angive de støtteforanstaltninger, der skal fastsættes i en interinstitutionel aftale,

–  der henviser til det arbejde, som Parlamentets særlige udvalg om den finansielle, økonomiske og sociale krise har udført, og behovet for opfølgning af dette udvalgs arbejde, navnlig med hensyn til at støtte en bæredygtig og kvalitativ vækst og langsigtede investeringer for at håndtere krisens langsigtede følger,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 184,

1.  vedtager at nedsætte et særligt udvalg med følgende sagsområde:

   a) fastsættelse af Parlamentets politiske prioriteter for den flerårige finansielle ramme efter 2013 både på lovgivnings- og budgetområdet
   b) vurdering af de finansielle midler, som er nødvendige, for at Unionen kan nå sine målsætninger og gennemføre sine politikker fra perioden fra den 1. januar 2014
   c) fastsættelse af varigheden af den næste flerårige finansielle ramme
   d) forelæggelse af forslag i overensstemmelse med disse prioriteter og målsætninger til en struktur for den kommende flerårige finansielle ramme med angivelse af Unionens hovedaktivitetsområder
   e) forelæggelse af retningslinjer for en vejledende fordeling af midler mellem og inden for forskellige udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme i overensstemmelse med prioriteterne og den foreslåede struktur
   f) præcisering af forbindelsen mellem en reform af finansieringsformen for EU's budget og en gennemgang af udgifterne for at give Budgetudvalget et fornuftigt grundlag til forhandlingerne om en ny flerårig finansiel ramme;

2.  vedtager, at det særlige udvalgs funktionsperiode er på tolv måneder fra den 1. juli 2010 med henblik på at forelægge en rapport til Parlamentet, inden Kommissionen forelægger sit forslag med tal for den næste flerårige finansielle ramme, hvilket forventes i juli 2011;

3.  minder om, at de særlige budget- og lovgivningsforslag vil blive behandlet af de relevante udvalg i overensstemmelse med forretningsordenens bilag VII;

4.  vedtager, at det særlige udvalg skal bestå af 50 medlemmer.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik