Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. september 2010 om Rådets holdning ved førstebehandling med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål (06106/1/2010 - C7-0147/2010 - 2008/0211(COD))

P7_TA(2010)0308 A7-0230/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets holdning ved førstebehandling (06106/1/2010 – C7-0147/2010),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0543),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0391/2008),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, og artikel 114, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1),

–  der henviser til udtalelse af 13. maj 2009 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 70 og 72,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0230/2010),

1.  godkender Rådets holdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

(1) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 170. (2) EUT C 277 af 17.11.2009, s. 51.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. september 2010 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker: Del II i de integrerede retningslinjer for Europa 2020 (KOM(2010)0193 - C7-0111/2010 - 2010/0115(NLE))

P7_TA(2010)0309 A7-0235/2010

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2010)0193),

–  der henviser til artikel 148, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0111/2010),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0235/2010),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  gentager sin mangeårige opfordring til Kommissionen og Rådet om, at Europa-Parlamentet sikres den nødvendige tid, og under alle omstændigheder mindst fem måneder, til at udøve sin rådgivende funktion i henhold til artikel 148, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i forbindelse med revideringen af retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker;

6.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Forslag til afgørelse Betragtning 1 a (ny) (1a)  I henhold til artikel 157, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedtager Europa-Parlamentet og Rådet foranstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Ændring 2 Forslag til afgørelse Betragtning 2 (2)  Det foreskrives i artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, at Unionen bekæmper social udstødelse og forskelsbehandling og fremmer social retfærdighed og beskyttelse og sikrer samordning mellem medlemsstaternes sociale politikker. Det foreskrives i artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af passende social beskyttelse og bekæmpelse af social udstødelse. (2)  Det foreskrives i artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, at Unionen bestræber sig på at nå fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, bekæmper social udstødelse og forskelsbehandling og fremmer social retfærdighed og beskyttelse og sikrer samordning mellem medlemsstaternes sociale politikker. Det foreskrives i artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse. Ændring 3 Forslag til afgørelse Betragtning 2 a (ny) (2a)  Det foreskrives i artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at Unionen i alle sine aktiviteter tilstræber at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. I henhold til artikel 10 i samme traktat tilstræber Unionen ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union fastslås det, at det europæiske samfund er præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd. Ændring 4 Forslag til afgørelse Betragtning 4 (4)  Lissabonstrategien, der blev iværksat i 2000, var baseret på en erkendelse af, at EU havde behov for at øge sin produktivitet og konkurrenceevne og samtidig styrke den sociale samhørighed i betragtning af den globale konkurrence, teknologiske ændringer og en aldrende befolkning. Lissabonstrategien blev relanceret i 2005 efter en midtvejsrapport, som førte til større fokus på vækst og flere og bedre job. (4)  Lissabonstrategien, der blev iværksat i 2000, var baseret på en erkendelse af, at EU havde behov for at øge sin videnbaserede produktivitet og konkurrenceevne og genskabe betingelserne for fuld beskæftigelse og samtidig styrke den sociale og regionale samhørighed i betragtning af den globale konkurrence, teknologiske ændringer og en aldrende befolkning. Lissabonstrategien blev relanceret i 2005 efter en midtvejsrapport, som førte til større fokus på vækst og flere og bedre job. Ændring 5 Forslag til afgørelse Betragtning 5 (5)  Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse bidrog til at skabe større konsensus om det overordnede mål for EU's politikker på det økonomiske og beskæftigelsesmæssige område. Inden for rammerne af denne strategi blev både de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og beskæftigelsesretningslinjerne vedtaget af Rådet i 2005 og revideret i 2008. De 24 retningslinjer udgjorde grundlaget for de nationale reformprogrammer og fastlagde de vigtigste makroøkonomiske, mikroøkonomiske og arbejdsmarkedsrelaterede prioriteter for EU generelt. Erfaringen viser imidlertid, at retningslinjerne ikke fastsatte tilstrækkelig klare prioriteter, og at forbindelsen mellem dem kunne have været stærkere. Det begrænsede deres virkning på den nationale politikformulering. (5)  Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse burde have bidraget til at videreføre det overordnede mål for EU's politikker på det økonomiske og beskæftigelsesmæssige område. Inden for rammerne af denne strategi blev både de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og beskæftigelsesretningslinjerne vedtaget af Rådet i 2005 og revideret i 2008. De 24 retningslinjer udgjorde grundlaget for de nationale reformprogrammer og fastlagde de vigtigste makroøkonomiske, mikroøkonomiske og arbejdsmarkedsrelaterede prioriteter for EU generelt. Erfaringen viser imidlertid, at retningslinjerne ikke fastsatte tilstrækkelig bindende mål for den sociale, politiske og kulturelle deltagelse af alle borgere i Den Europæiske Union og for en bæredygtig økonomi, og disse prioriteter burde have været forbundet stærkere indbyrdes. Sluttelig lykkedes det ikke at opfylde de grundlæggende mål med strategien, fordi medlemsstaterne heller ikke tog ansvar for disse retningslinjer. Ændring 6 Forslag til afgørelse Betragtning 5 a (ny) (5a)  Ud over nye lovgivningsmæssige initiativer i EU med socialt fokus bør Den Europæiske Union i betydelig grad forbedre sine eksisterende politikker og gennemførelsen heraf. Ændring 7 Forslag til afgørelse Betragtning 6 (6)  Den finansielle og økonomiske krise, der startede i 2008, førte til et betydeligt fald i antallet af arbejdspladser og potentielt output og har ført til en dramatisk forværring af de offentlige finanser. Den europæiske økonomiske genopretningsplan har imidlertid hjulpet medlemsstaterne med at takle krisen, navnlig gennem en samordnet finanspolitisk stimulering med euroen som garant for makroøkonomisk stabilitet. Krisen viste således, at samordningen af de økonomiske politikker på EU-niveau kan give væsentlige resultater, hvis den styrkes og gøres effektiv. Krisen understregede også den tætte indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier og arbejdsmarkeder. (6)  Den finansielle og økonomiske krise, der startede i 2008, førte til et betydeligt fald i antallet af arbejdspladser og potentielt output og har ført til en dramatisk forværring af de offentlige finanser. Den europæiske økonomiske genopretningsplan har imidlertid hjulpet medlemsstaterne med at takle krisen, navnlig gennem en samordnet finanspolitisk stimulering. Krisen, der stadig er under udvikling, påviser, at der ikke findes funktionelle mekanismer, der kunne have sikret en hurtigere reaktion på krisetegnene, og således viser den, at samordningen af de økonomiske politikker på EU-niveau kan give væsentlige resultater, hvis den styrkes og gøres effektiv, samtidig med at nærhedsprincippet overholdes. Krisen understreger også den tætte indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier og arbejdsmarkeder, hvilket peger på, at den fulde udnyttelse af det indre markeds potentiale er en af de vigtigste måder at øge Europas konkurrenceevne på, og desuden nødvendiggør en omfattende evaluering af de mekanismer, der fortsat har til formål at opnå de beskæftigelsesmæssige og sociale mål. Ændring 8 Forslag til afgørelse Betragtning 7 (7)  Kommissionen foreslog at udarbejde en ny strategi for det næste årti, Europa 2020-strategien, for at sætte EU i stand til at komme stærkere ud af krisen og vende økonomien mod intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Fem overordnede mål, der er nævnt i de relevante retningslinjer, udgør de fælles målsætninger, der skal være retningsgivende for medlemsstaternes og EU's indsats. Medlemsstaterne bør anstrenge sig for at opfylde de nationale mål og fjerne de flaskehalse, der hæmmer væksten. (7)  Kommissionen foreslog at udarbejde en ny strategi for det næste årti, Europa 2020-strategien, for at sætte EU i stand til at komme stærkere ud af krisen og ligeledes reagere mere effektivt på fremtidige omvæltninger og kriser og vende økonomien mod holdbar, økologisk og økonomisk bæredygtig og inklusiv vækst ledsaget af høje beskæftigelses- og produktivitetsniveauer og et højt niveau af social samhørighed. En række overordnede mål, der er nævnt i de relevante retningslinjer, udgør de fælles målsætninger, der skal være retningsgivende for medlemsstaternes og EU's indsats. Medlemsstaterne bør forpligte sig til at opfylde de nationale mål. De bør koncentrere sig om at øge beskæftigelsen og fjerne de faktorer, der hæmmer væksten, og som er en følge af lovgivning, bureaukrati og forkert national tildeling af ressourcer. Ændring 9 Forslag til afgørelse Betragtning 8 (8)  Som led i en samlet exitstrategi bør medlemsstaterne gennemføre ambitiøse reformer for at sikre makroøkonomisk stabilitet og holdbare offentlige finanser, forbedre konkurrenceevnen og nedbringe makroøkonomiske ubalancer og styrke arbejdsmarkedets effektivitet. Afviklingen af de finanspolitiske incitamenter bør gennemføres og samordnes inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten. (8)  Som led i en samlet exitstrategi og en strategi, der tager sigte på at skabe betingelser for vækst, bør medlemsstaterne gennemføre og videreføre strukturelle reformer, der er rettet mod sikring af makroøkonomisk stabilitet, fremme af flere og bedre job og holdbare offentlige finanser, forbedring af konkurrenceevnen og produktiviteten og nedbringelse af makroøkonomiske ubalancer, styrkelse af den sociale samhørighed, bekæmpelse af fattigdom og styrkelse af arbejdsmarkedets effektivitet. Den gradvise afvikling af de finanspolitiske incitamenter, der skal påbegyndes, så snart det økonomiske opsving er sikret, bør gennemføres og samordnes bl.a. inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten. For reelt at nå målsætningerne om bæredygtig økonomisk og social samhørighed bør de omfattende makroøkonomiske ubalancer og ulighederne mellem medlemsstaterne udlignes. Ændring 10 Forslag til afgørelse Betragtning 8 a (ny) (8a)  Europa 2020 bør være en strategi, der prioriterer mennesker og miljøbeskyttelse, bringer os ud af den økonomiske krise, forhindrer et nyt socialt og økonomisk sammenbrud, er tæt koordineret med struktur- og samhørighedspolitikken og styrker vores økonomier på mellemlang og lang sigt samt imødegår de udfordringer på arbejdsmarkedet, som opstår på grund af et aldrende samfund. Ændring 11 Forslag til afgørelse Betragtning 9 (9)  Inden for rammerne af Europa 2020-strategien bør medlemsstaterne gennemføre reformer, der tager sigte på »intelligent vækst«, dvs. vækst drevet frem af viden og innovation. Reformer bør tage sigte på at forbedre kvaliteten af uddannelse, sikre adgang for alle og styrke forskningens og erhvervslivets konkurrencedygtighed for at fremme innovation og videnoverførsel i hele EU. Medlemsstaterne bør opmuntre iværksættervirksomhed og bidrage til at omdanne kreative idéer til innovative produkter, tjenester og processer, der kan skabe vækst, kvalitetsjob, geografisk, økonomisk og social samhørighed og mere effektivt takle de europæiske og globale samfundsmæssige udfordringer. I den forbindelse er det vigtigt fuldt ud at udnytte informations- og kommunikationsteknologier. (9)  Inden for rammerne af Europa 2020-strategien bør medlemsstaterne gennemføre reformer, der tager sigte på »intelligent vækst«, dvs. vækst drevet frem af viden og innovation. Reformer bør tage sigte på at forbedre kvaliteten af uddannelse, sikre adgang for alle, forhindre skole- og uddannelsesfrafald, fastslå den enkeltes ret til livslang læring og dermed muliggøre udviklingen, anerkendelsen og attesteringen af færdigheder og styrke forskningens og erhvervslivets konkurrencedygtighed for at fremme innovation og videnoverførsel i hele Den Europæiske Union, så regionale uligheder udlignes og hjerneflugt undgås. Medlemsstaterne bør opmuntre iværksættervirksomhed, oprettelsen af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og bidrage til at omdanne kreative idéer til innovative produkter, innovative og socialt værdifulde tjenester og processer, der kan skabe vækst, bæredygtige kvalitetsjob, geografisk, økonomisk og social samhørighed og mere effektivt takle de europæiske og globale samfundsmæssige udfordringer. I den forbindelse er det vigtigt fuldt ud at udnytte informations- og kommunikationsteknologier. Ændring 12 Forslag til afgørelse Betragtning 9 a (ny) (9a)  Medlemsstaterne bør med henblik på at fremme den økonomiske vækst bekæmpe foranstaltninger, der bremser denne vækst, f.eks. den bureaukratiske byrde, uforholdsmæssig regulering og standarder, høje afgifter og protektionistiske tendenser. Ændring 13 Forslag til afgørelse Betragtning 9 b (ny) (9b)  Opnåelsen af et solidt og effektivt indre marked er et nøgleelement for at sikre EU's overordnede makroøkonomiske resultater; det er af afgørende betydning for økonomiens og den monetære unions soliditet at skabe økonomiske fordele, genskabe vækst og skabe nye jobmuligheder. Ændring 60 Forslag til afgørelse Betragtning 9 c (ny) (9c)  Medlemsstaterne bør i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af deres nationale reformprogrammer, der tager hensyn til retningslinjerne i bilaget, sikre en effektiv forvaltning af beskæftigelsespolitikker og sociale politikker. Aktører, herunder på regionalt og lokalt niveau samt aktører, der påvirkes af de forskellige aspekter af EU 2020-strategien, parlamentariske organer og arbejdsmarkedets parter inddrages snævert i hele processen med udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af disse programmer, herunder i fastlæggelsen af mål og indikatorer. Medlemsstaterne bør nøje overvåge de beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser af de reformer, der gennemførers under deres respektive nationale reformprogrammer. Ændring 14 Forslag til afgørelse Betragtning 10 (10)  Medlemsstaterne bør også gennem deres reformprogrammer sikre »bæredygtig vækst«. Bæredygtig vækst indebærer en ressourceeffektiv, bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi, en rimelig fordeling af udgifter og goder og udnyttelse af EU's førende rolle i kapløbet om at udvikle nye processer og teknologier, herunder grønne teknologier. Medlemsstaterne bør gennemføre de nødvendige reformer for at nedbringe drivhusgasemissioner og sikre en effektiv ressourceudnyttelse. De bør også forbedre erhvervslivets rammer, stimulere skabelse af grønne job og modernisere deres industrigrundlag. (10)  Medlemsstaterne bør også gennem deres reformprogrammer og med udgangspunkt i anstændige job sikre »bæredygtig vækst«. Bæredygtig vækst indebærer en ressourceeffektiv, bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi, en rimelig fordeling af udgifter og goder med tilstrækkelige midler til at kunne gennemføre omstruktureringen og udnyttelse af EU's førende rolle i kapløbet om at udvikle nye processer og teknologier, herunder især grønne teknologier, og dermed skabe flere job. Disse teknologier bør så vidt muligt gøres tilgængelige for alle virksomheder, herunder mikrovirksomheder og SMV'er. Medlemsstaterne bør gennemføre de nødvendige reformer for at nedbringe drivhusgasemissioner og sikre en effektiv ressourceudnyttelse. De bør også forbedre erhvervslivets rammer, stimulere skabelse af bæredygtige job i den nye og den gamle økonomi, herunder gennem uddannelsestilbud og udvikling af de kvalifikationer, der er behov for i disse job, og modernisere deres industrigrundlag, navnlig inden for produktomstilling. Ændring 15 Forslag til afgørelse Betragtning 11 (11)  Endelig bør medlemsstaternes reformprogrammer også tage sigte på »inklusiv vækst«. Inklusiv vækst indebærer opbygning af et sammenhængende samfund, hvor borgerne har mulighed for at foregribe og håndtere forandringer og dermed deltage aktivt i samfundet og økonomien. Medlemsstaternes reformer bør derfor sikre adgang og muligheder for alle i hele livscyklussen og på den måde nedbringe fattigdom og social udelukkelse ved at fjerne hindringer for arbejdsmarkedsdeltagelse, navnlig for kvinder, ældre arbejdstagere, unge, handikappede og lovlige indvandrere. De bør også sikre, at den økonomiske vækst gavner alle borgere og alle regioner. Kernen i medlemsstaternes reformprogrammer bør derfor være at sikre effektive arbejdsmarkeder ved at investere i vellykkede overgange, udvikle de nødvendige færdigheder, øge jobkvaliteten og bekæmpe segmentering, strukturel arbejdsløshed og inaktivitet, samtidig med at der sikres en passende og holdbar social beskyttelse og aktiv inklusion for at reducere fattigdom. (11)  Endelig bør medlemsstaternes reformprogrammer også tage sigte på »inklusiv vækst«. Inklusiv vækst indebærer opbygning af et sammenhængende samfund, hvor borgerne har mulighed for at foregribe og håndtere forandringer, navnlig forandringer i forbindelse med indførelse af nye teknologier, automatisering og computerrevolutionen, og dermed deltage aktivt i samfundet og økonomien. Medlemsstaternes reformer bør derfor sikre adgang og muligheder for alle i hele livscyklussen og på den måde nedbringe fattigdom og social udelukkelse ved at fjerne hindringer for arbejdsmarkedsdeltagelse, navnlig for kvinder, ældre arbejdstagere, unge, plejere, handicappede, ufaglærte arbejdstagere, mindretal, navnlig romaerne, lovlige indvandrere og for de personer, der ikke har mulighed for at deltage i arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne bør gennem iværksættelse af passende foranstaltninger også sikre, at den økonomiske vækst gavner alle borgere og alle regioner. Kernen i medlemsstaternes reformprogrammer bør derfor være at sikre effektive arbejdsmarkeder ved at investere i vellykkede overgange, uddannelsessystemer og udviklingen af færdigheder, der modsvarer arbejdsmarkedets behov, øge jobkvaliteten og ligestillingen mellem kønnene og bekæmpe segmentering ved at garantere arbejdstagernes sikkerhed i forbindelse med alle former for beskæftigelse, forskelsbehandling, strukturel arbejdsløshed, navnlig ungearbejdsløshed, og inaktivitet, samtidig med at der sikres en passende og holdbar social beskyttelse og aktiv inklusion for at reducere fattigdom. Ændring 16 Forslag til afgørelse Betragtning 11 a (ny) (11a)  I forbindelse med målet om »inklusiv vækst« bør medlemsstaterne på Kommissionens initiativ fastsætte en passende lovgivningsmæssig ramme for de nye former for arbejde. En sådan ramme bør både sikre fleksible beskæftigelsesformer, idet en segmentering af arbejdsmarkedet forhindres, og sikre omfattende beskyttelse af de individuelle og kollektive arbejdstagerrettigheder, herunder muligheder for at forene arbejde og privatliv, samt passende social sikkerhed for arbejdstagerne. Ændring 61 Forslag til afgørelse Betragtning 11 b (ny) (11b)  Medlemsstaternes reformprogrammer bør sigte mod skabelse af beskæftigelsesfremmende vækst baseret på anstændigt arbejde, som fremmes af ILO, og »godt arbejde«, som bør lægge til grund for jobskabelsen og integrationen på arbejdsmarkedet. Inden for denne ramme garanteres og styrkes ligebehandling og lige løn for det samme arbejde på samme arbejdsplads, som det fastslås i artikel 18 og 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Der bør desuden rettes særlig opmærksomhed mod bekæmpelse af fattigdom blandt det stigende antal arbejdende fattige samt bekæmpelse af fattigdom blandt børn. Ændring 17 Forslag til afgørelse Betragtning 12 (12)  EU's og medlemsstaternes strukturreformer kan bidrage effektivt til vækst og beskæftigelse, hvis de fremmer EU's konkurrenceevne i den globale økonomi, åbner nye muligheder for EU's eksportindustri og giver konkurrencedygtig adgang til vital import. Der bør derfor tages højde for, hvordan reformerne påvirker den eksterne konkurrenceevne, så det sikres, at de fremmer EU's vækst og deltagelse på åbne og fair markeder i hele verden. (12)  EU's og medlemsstaternes strukturreformer kan bidrage effektivt til kvalitativ vækst og bæredygtige kvalitetsjob, hvis de reagerer hensigtsmæssigt på den vedvarende økonomiske og finansielle krise og dermed fremmer EU's konkurrenceevne i den globale økonomi, åbner nye muligheder for EU's eksportindustri og giver konkurrencedygtig adgang til vital import. Der bør derfor tages højde for, hvordan reformerne påvirker den eksterne konkurrenceevne, så det sikres, at de fremmer vækst i Den Europæiske Union og deltagelse på åbne og fair markeder i hele verden, idet EU træffer foranstaltninger med henblik på en omfattende global overvågning af aktører, der har stor betydning for beskæftigelsen, arbejdskraftens mobilitet og sociale finansielle produkter såsom pensioner. Ændring 18 Forslag til afgørelse Betragtning 13 (13)  Europa 2020-strategien skal baseres på en række integrerede politikker, som medlemsstaterne bør gennemføre fuldt ud og i samme tempo for at opnå positive afsmittende virkninger af samordnede strukturreformer. (13)  Europa 2020-strategien skal baseres på en række integrerede politikker, som medlemsstaterne bør gennemføre på effektiv vis under hensyntagen til de nationale vilkår og den enkelte medlemsstats særlige vanskeligheder for at opnå positive afsmittende virkninger af samordnede strukturreformer. Det bør sikres, at der er sammenhæng mellem de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer på det økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale område. Ændring 19 Forslag til afgørelse Betragtning 13 a (ny) (13a)  At skabe betingelser for at kvinder og piger går ind i sektorer, hvor kvinder er kraftigt underrepræsenterede, og at bekæmpe de stereotyper, som stadig dominerer disse erhverv, er særdeles vigtigt for at sikre både ligestilling mellem kønnene og udbud af arbejdskraft. Alle politikker og foranstaltninger inden for rammerne af Europa 2020-strategien bør derfor kraftigt fremme lige muligheder og ligestilling mellem kønnene og ligestillingsaspektet bør være integreret deri. Dertil hører initiativer, der tager sigte på at styrke kvinders rettigheder og bekæmpe forskelsbehandling af kvinder. Sociale sikringssystemer bør revideres med henblik på at afskaffe elementer, der skaber ulighed mellem kønnene. Arbejdsvilkårene bør forbedres i sektorer med overrepræsentation af kvinder. Man bør tage fat på problemet med ufrivillig deltidsbeskæftigelse. Man bør styrke lighed mellem kønnene inden for faglig og almen uddannelse. Inden år 2020 bør den kønsrelaterede lønforskel bringes ned på 0-5 %. En øget indsats for at stille tilgængelige, overkommelige og fleksible pasningsfaciliteter af høj kvalitet, især børnepasningsfaciliteter, til rådighed for alle er en vigtig måde at lette og fremme processen mod ligestilling mellem kønnene på. Ændring 20 Forslag til afgørelse Betragtning 13 b (ny) (13b)  Medlemsstaterne bør tage hensyn til Europa 2020-strategien, og navnlig dens beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter, når de planlægger og gennemfører EU-støtte, herunder fra Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden. Vigtigheden heraf understreges af behovet for mere udbredt anvendelse af synergierne og komplementariteterne i de forskellige tilgængelige finansielle instrumenter med henblik på at opfylde Europa 2020-strategien for intelligent, inklusiv og grøn vækst samt at yde mere effektiv støtte til de dårligst stillede mikroregioner og de mest sårbare grupper, der står over for komplekse, flerdimensionelle vanskeligheder. Anvendelsen af EU-støtte skal reducere mængden af bureaukratiske hindringer og gøre det lettere at træffe langsigtede foranstaltninger. Ændring 62 Forslag til afgørelse Betragtning 13 c (ny) (13c)  Ved at bygge videre på samhørighedspolitikkens betydning i forbindelse med fremme af beskæftigelse og social integration, støtte til regionernes overvindelse af sociale og økonomiske vanskeligheder og mindskelse af forskelle samt hensyntagen til regionale særpræg bør medlemsstaterne samarbejde med henblik på at tilrettelægge, supplere, koordinere og justere deres nationale mål på internt plan og mellem hinanden, således at ubalancerne i den økonomiske udvikling mellem regionerne mindskes. Ændring 21 Forslag til afgørelse Betragtning 14 (14)  Disse retningslinjer er rettet til medlemsstaterne, men Europa 2020-strategien bør gennemføres i partnerskab med alle nationale, regionale og lokale myndigheder i tæt samarbejde med parlamenter, arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet, både hvad angår udarbejdelsen af nationale reformprogrammer, gennemførelsen og den overordnede kommunikation om strategien. (14)  Disse retningslinjer er rettet til medlemsstaterne, men Europa 2020-strategien bør gennemføres i partnerskab med alle nationale, regionale og lokale myndigheder i tæt samarbejde med parlamenter, arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet, både hvad angår udarbejdelsen af nationale reformprogrammer, gennemførelsen af dem og den overordnede kommunikation om strategien, da sociale politikker skal passe til lokale forhold og præferencer. Ændring 22 Forslag til afgørelse Betragtning 14 a (ny) (14a)  Den åbne koordinationsmetode skal forbedres for at sikre, at retningslinjerne for beskæftigelsespolitik gennemføres i medlemsstaterne, da dens effekt i medlemsstaterne er for lille. Ændring 23 Forslag til afgørelse Betragtning 15 (15)  Europa 2020-strategien er baseret på et mindre sæt integrerede retningslinjer, der erstatter de tidligere 24 retningslinjer, og omhandler beskæftigelse og overordnede økonomiske politikker på sammenhængende vis. Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, der er vedlagt som bilag til denne afgørelse, hænger nøje sammen med retningslinjerne for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, der er vedlagt som bilag til Rådets henstilling […] af […]. Sammen udgør de »De integrerede retningslinjer for Europa 2020«. (15)  Europa 2020-strategien er baseret på et sæt integrerede retningslinjer, der erstatter de tidligere 24 retningslinjer, og omhandler beskæftigelse, konsolidering af social samhørighed og overordnede økonomiske politikker på sammenhængende vis. Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, der er vedlagt som bilag til denne afgørelse, hænger nøje sammen med retningslinjerne for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, der er vedlagt som bilag til Rådets henstilling 2010/.../EU af […]. Sammen udgør de »De integrerede retningslinjer for Europa 2020«. Ændring 24 Forslag til afgørelse Betragtning 16 (16)  Disse nye integrerede retningslinjer afspejler konklusionerne fra Det Europæiske Råd. De giver præcis vejledning til medlemsstaterne om fastsættelse af deres nationale reformprogrammer og gennemførelse af reformer under hensyntagen til den indbyrdes afhængighed og i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Disse retningslinjer vil danne grundlag for alle landespecifikke henstillinger, som Rådet måtte rette til medlemsstaterne. De vil også danne udgangspunkt for udarbejdelsen af den fælles rapport om beskæftigelsen, som Rådet og Kommissionen fremlægger for Det Europæiske Råd en gang om året. (16)  Disse nye integrerede retningslinjer afspejler konklusionerne fra Det Europæiske Råd. De giver præcis vejledning til medlemsstaterne om fastsættelse af deres nationale reformprogrammer og gennemførelse af reformer under hensyntagen til den indbyrdes afhængighed og i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Disse retningslinjer vil danne grundlag for alle landespecifikke henstillinger, som Rådet måtte rette til medlemsstaterne under hensyntagen til de enkelte medlemsstaters forskellige udgangspunkter. De vil også danne udgangspunkt for udarbejdelsen af den fælles rapport om beskæftigelsen, som Rådet og Kommissionen fremlægger for Det Europæiske Råd en gang om året. Ændring 63 Forslag til afgørelse Betragtning 16 a (ny) (16a)  De overordnede formål, som er anført under de relevante retningslinjer, bør fungere vejledende for medlemsstaterne i forbindelse med fastsættelsen af deres egne nationale mål og delmål, idet der rettes særlig opmærksomhed mod at øge beskæftigelsen og reducere arbejdsløsheden blandt de mest sårbare grupper, herunder de unge, højne uddannelsesniveauet, nedbringe skolefrafaldet og løfte folk ud af fattigdom. Fremskridt i retning af virkeliggørelsen af målene og delmålene bør overvåges nøje og evalueres i forhold til målene i Europa 2020-strategien, og i påkommende tilfælde skal der fastsættes ændrede eller yderligere mål og delmål i forbindelse med gennemgangen af beskæftigelsesretningslinjerne. Ændring 25 Forslag til afgørelse Betragtning 17 (17)  Selv om der skal udarbejdes retningslinjer hvert år, bør de i vidt omfang være stabile indtil 2014, således at der kan fokuseres på gennemførelsen - (17)  Disse retningslinjer bør i vidt omfang være stabile indtil 2020, således at man kan kontrollere, hvorvidt de deri fastlagte mål er blevet opfyldt. Der bør gennemføres en evaluering af de opfyldte mål hvert tredje år. Ændring 26 Forslag til afgørelse Betragtning 17 a (ny) (17a)  I mellemtiden vurderes de trufne foranstaltninger og resultaterne heraf på videnskabelig vis, og der gennemføres en kritisk evaluering heraf. Ændring 27 Forslag til afgørelse Artikel 2 Retningslinjerne i bilaget tages i betragtning i medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, som der rapporteres om i de nationale reformprogrammer. Medlemsstaterne skal udarbejde reformprogrammer, der er i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i 'De integrerede retningslinjer for Europa 2020». Retningslinjerne i bilaget og de nationale reformprogrammer gennemføres i medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. Den beskæftigelsesmæssige og sociale indvirkning af de nationale reformprogrammer, der er i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i disse retningslinjer, skal overvåges nøje. Ændring 28 Forslag til afgørelse Artikel 2a (ny) Artikel 2a Medlemsstaterne sikrer i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af deres nationale reformprogrammer, der tager hensyn til retningslinjerne i bilaget, en effektiv forvaltning af beskæftigelsespolitikker og sociale politikker. Aktører, herunder på regionalt og lokalt niveau samt aktører, der påvirkes af de forskellige aspekter af Europa 2020-strategien, parlamentariske organer og arbejdsmarkedets parter inddrages nøje i hele processen med udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af disse programmer, herunder i fastlæggelsen af mål og indikatorer. EU's overordnede mål, som er fastsat i bilaget, suppleres af passende delmål og indikatorer, herunder output- og resultatindikatorer, samt af nationale mål, indikatorer og resultattavler. Medlemsstaterne tager hensyn til disse mål og indikatorer samt retningslinjerne og alle landespecifikke henstillinger, som Rådet retter til medlemsstaterne. Medlemsstaterne overvåger nøje de beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser af reformer, der gennemførers under deres respektive nationale reformprogrammer. Når medlemsstaterne rapporterer om anvendelsen af retningslinjerne i bilaget, følger de den struktur, der vedtages på EU-plan, og medtager de samme elementer med henblik på at sikre klarhed, gennemsigtighed og sammenlignelighed mellem medlemsstaterne. Ændring 29 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 7 – overskrift Retningslinje 7: Øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og reducere strukturel arbejdsløshed Retningslinje 7: Skabe flere og bedre job, reducere arbejdsløshed og øge arbejdsmarkedsdeltagelsen til 75 % for den erhvervsaktive befolkning Ændring 30 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 7 – stk. -1 (nyt) Medlemsstaterne fastsætter deres nationale mål med henblik på at øge beskæftigelsesfrekvensen til 75 % for kvinder og mænd senest i 2020 og med et mål om at opnå fuld beskæftigelse, bl.a. ved øget arbejdsmarkedsdeltagelse af unge og ældre arbejdstagere, ufaglærte og handicappede samt minoriteter, især romaerne, og bedre integration af lovlige indvandrere. Endvidere fastsætter medlemsstaterne deres nationale mål, således at andelen af kvinder og mænd mellem 15 og 24 år, der er under uddannelse eller i beskæftigelse, øges til mindst 90 %. Medlemsstaterne skal inden 2014 øge beskæftigelsesfrekvensen med 10 % med særlig fokus på visse grupper: - unge mennesker mellem 15 og 25 år - ældre arbejdstagere mellem 50 og 64 år - kvinder - ufaglærte - personer med handicap - personer med indvandrerbaggrund. Andelen af personer, der er langtidsledige, reduceres med 10 %. Ændring 31 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 7 – stk. 1 Medlemsstaterne skal integrere de flexicurityprincipper, som Det Europæiske Råd har godkendt, i deres arbejdsmarkedspolitikker og anvende dem og udnytte støtte fra Den Europæiske Socialfond til at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og bekæmpe segmentering og inaktivitet, ulighed mellem kønnene, samtidig med at den strukturelle arbejdsløshed nedbringes. Foranstaltninger til fremme af fleksibilitet og sikkerhed skal være både afbalancerede og gensidigt forstærkende. Medlemsstaterne skal derfor indføre en kombination af fleksible og troværdige, aktive arbejdsmarkedspolitikker, effektiv livslang læring, politikker til fremme af arbejdstagernes mobilitet og hensigtsmæssige sociale sikringssystemer i forbindelse med arbejdsskift ledsaget af klare rettigheder og forpligtelser for arbejdsløse til aktivt at søge arbejde. For at nå dette mål skal medlemsstaterne fremme vækst og dermed skabe nye anstændige arbejdspladser, samt øge økonomiens innovative potentiale, især for SMV'er, samt befri industrien for administrative og ikke-toldmæssige barrierer. I denne henseende skal medlemsstaterne udvikle administrative og støttende instrumenter, der tager hensyn til erhvervslivets og arbejdstagernes forskellige rettigheder, så alle former for virksomheder har lige vilkår, for så vidt angår konkurrence og markedsføring. For at lette kvinder og unges adgang til arbejdsmarkedet, idet der tages hensyn til de demografiske udfordringer, skal der skabes vilkår for børnepasningsfaciliteter, der gør det muligt for alle børn i førskolealderen at få adgang til pasningsfaciliteter uden for hjemmet, og alle unge mennesker skal tilbydes et reelt job eller en praktikplads eller efteruddannelse senest fire måneder efter endt skolegang i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Langtidsledige skal modtage tilbud om beskæftigelsesforanstaltninger, hvortil der skal fastsættes kvantitative mål for at styrke forebyggende arbejdsmarkedspolitikker. 25 % af alle langtidsledige skal derfor deltage i en aktiv arbejdsmarkedsforanstaltning i form af videreuddannelse og/eller faglig omskoling. Ændring 32 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 7 – stk. 2 Medlemsstaterne skal fremme den sociale dialog og takle segmenteringen af arbejdsmarkedet gennem foranstaltninger for midlertidig og usikker beskæftigelse, underbeskæftigelse og sort arbejde. Mobilitet skal belønnes. Jobkvalitet og beskæftigelsesvilkår skal takles ved at bekæmpe lave lønninger og sikre den nødvendige sociale sikkerhed, også for arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter og selvstændige. Arbejdsformidlingstjenesterne skal styrkes og være åbne for alle, herunder for unge og for arbejdstagere, der trues af arbejdsløshed, med individualiserede tjenester, der tager sigte på de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne skal i samarbejde med arbejdsmarkedets parter øge beskæftigelsesraten gennem aktiveringsforanstaltninger, særligt for unge, lavtuddannede og personer med behov for særlig beskyttelse og/eller støtte gennem rådgivningstjenester, undervisning og efteruddannelse tilpasset arbejdsmarkedets behov. Medlemsstaterne skal garantere og styrke ligebehandling og lige løn for det samme arbejde på samme arbejdsplads, som det fastslås i artikel 18 og 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Jobkvaliteten skal sikres ved at reducere antallet af arbejdende fattige. Endvidere skal medlemsstaterne med passende programmer øge beskæftigelsesegnetheden for lovlige indvandrere. Der er desuden behov for fortsatte bestræbelser og innovative programmer for at reintegrere handicappede på arbejdsmarkedet, herunder gennem job med løntilskud. Medlemsstaterne skal fjerne de hindringer, der gør det sværere at komme ind på arbejdsmarkedet første gang, støtte skabelsen af job, fremme social innovation og øge kvaliteten og effektiviteten af arbejdsformidlingstjenester, herunder offentlige beskæftigelsestjenester. Beskæftigelsescentre skal udbyde undervisning og mentorprogrammer, især inden for informations- og kommunikationsteknologi, samt adgang til højhastighedsinternet til jobsøgende, navnlig til ældre, lovlige indvandrere, etniske minoriteter og handicappede, for at lette jobsøgningen mest muligt. Individuelle og kollektive former for selvstændig beskæftigelse gennem socialøkonomiske virksomheder skal i denne sammenhæng støttes. Der skal træffes særlige foranstaltninger mod kvinders dominans i dårligt betalte job, og mulighederne for ansættelse af kvinder i lederpositioner skal styrkes for at undgå en kønsspecifik segmentering af arbejdsmarkedet. Særligt bør arbejdstidsregler tilpasses, så der tillades en arbejdsproces, der er i overensstemmelse med kravene om forenelighed mellem familieliv og arbejde og muliggør en mere fleksibel overgang fra arbejdsliv til pensionering. Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger for at fremme fædrenes deltagelse i børnepasning, og de bør gennemgå deres skattesystemer med henblik på at gøre disse beskæftigelsesvenlige. Eksterne og interne flexicurity-strategier til at øge fleksibiliteten for at være i stand til at reagere mere effektivt på produktionscyklusser bør anvendes bedre gennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik og passende sociale sikkerhedssystemer for alle arbejdstagere under alle former for beskæftigelse, så jobskifte ikke medfører uforholdsmæssigt store økonomiske omkostninger. Det skal understreges, at fleksibilitet uden social sikring ikke er en holdbar måde at øge beskæftigelsen på. Disse bør ledsages af et klart engagement i aktivt at støtte jobsøgning. Nye former for arbejdsorganisation, såsom atypisk midlertidigt arbejde, deltidsarbejde og distancearbejde, eller mobilitet blandt arbejdstagere må ikke medføre en indskrænkning af de individuelle og kollektive arbejdstagerrettigheder og den sociale sikring for de berørte personer. Det skal sikres, at nye former for beskæftigelse ikke skabes på bekostning af normale (faste fuldtids-) stillinger. Sort arbejde bør bekæmpes ved hjælp af effektive foranstaltninger til at overvåge og gennemføre arbejdstagerrettigheder. Anstændigt arbejde, som fremmes af ILO, og »godt arbejde« bør ligge til grund for jobskabelse og integration på arbejdsmarkedet. Ved at forbedre arbejdsmarkedets funktion bør medlemsstaterne fremme indgåelsen af sociale partnerskaber og aktivt involvere arbejdsmarkedets parter i udarbejdelsen af nationale politikker og fuldt ud respektere deres ret til at indgå og håndhæve kollektive aftaler i overensstemmelse med national lovgivning og praksis. Ændring 33 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 7 – stk. 2 a (nyt) Det er af største vigtighed at skabe job af høj kvalitet, som der også er brug for på lang sigt, og som har stor værditilvækst. Det er derfor afgørende, at uddannelses- og beskæftigelsespolitik støtter ændringer i den økonomiske struktur. Som regel bliver job, der går tabt under den økonomiske krise, ikke genskabt i samme antal i samme sektorer som før. Derfor må uddannelsessystemet reagere fleksibelt på arbejdsmarkedets behov, der følger med en ny økonomisk struktur. Beskæftigelsespolitikken skal sikre, at arbejdstagere så let som muligt kan skifte både mellem forskellige sektorer i økonomien og mellem forskellige tilstande på arbejdsmarkedet. Det er derfor mere nødvendigt nu end tidligere at tage udgangspunkt i langsigtede mål og fokusere mere på koordinerede foranstaltninger i virksomheds-, uddannelses- og beskæftigelsespolitik. Ændring 34 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 7 – stk. 3 For at øge konkurrenceevnen og beskæftigelsesfrekvensen, navnlig for de lavt uddannede, og i overensstemmelse med retningslinje 2 for den økonomiske politik, skal medlemsstaterne revurdere skatte- og overførselssystemerne og den offentlige sektors mulighed for at give den nødvendige støtte. Medlemsstaterne skal øge beskæftigelsesfrekvensen gennem politikker, der fremmer aktiv aldring, ligestilling mellem kønnene og ligeløn og integration på arbejdsmarkedet af unge, handikappede, lovlige indvandrere og andre sårbare grupper. Politikker, der sikrer balance mellem arbejde og privatliv med økonomisk overkommelige pasningsordninger og nye former for arbejdsorganisation, skal indrettes på at øge beskæftigelsesfrekvensen, navnlig blandt unge, ældre arbejdstagere og kvinder, bl.a. for at fastholde højt uddannede kvinder på det videnskabelige og tekniske område. Medlemsstaterne skal også fjerne hindringer for nyuddannedes adgang til arbejdsmarkedet, støtte selvstændige erhvervsdrivende og jobskabelse, bl.a. inden for grøn beskæftigelse og på plejeområdet – og fremme social innovation. I denne forbindelse bør midlerne fra Den Europæiske Socialfond i fuldt omfang anvendes til at øge beskæftigelsesegnetheden og jobkvaliteten gennem foranstaltninger til udvikling af personlige kvalifikationer og opfyldelse af kvalitetskrav inden for fremtidsorienterede erhverv. For at fremme arbejdstagernes mobilitet er det nødvendigt, at medlemsstaterne forbedrer villigheden til mobilitet inden for EU gennem incitamenter. For at opnå dette skal reglerne for opnåelse af støtte fra Den Europæiske Socialfond undersøges og om muligt forenkles. Nationale budgetter og EU's almindelige budget, herunder Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Globaliseringsfond, bør koordineres og målrettes for at forberede arbejdsstyrken på en bæredygtig økonomi. I denne henseende bør medlemsstaterne tage skridt til at offentliggøre oplysninger om formålet med disse midler og vilkårene for deres anvendelse. Ændring 35 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 7 – stk. 3 a (nyt) Medlemsstaterne støtter EU-mikrofinansieringsfaciliteten som et eksempel på, hvorledes man kombinerer økonomiske og sociale foranstaltninger for at sætte skub i økonomien og skabe vækst i beskæftigelsen. Nationale og EU-mikrofinansieringsfaciliteter ledsages af særlige uddannelses- og mentorprogrammer og sociale tilskudsordninger, der sikrer en minimumsindkomst i det første år efter at have startet en virksomhed, for at gøre iværksætterkulturen til en reel mulighed. Ændring 36 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 7 – stk. 3 b (nyt) Medlemsstaterne bør ligeledes fremme og investere i sociale foranstaltninger af almen interesse, herunder arbejdsformidling, sundhedsvæsen og boligtjenester, som skal finansieres tilstrækkeligt. Ændring 37 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 7 – stk. 4 EU's overordnede mål, som vil danne udgangspunkt for medlemsstaternes fastsættelse af deres nationale mål, er at sigte mod at bringe beskæftigelsesfrekvensen op på 75 % for kvinder og mænd mellem 20 og 64 år, bl.a. ved øget deltagelse af unge mennesker, ældre arbejdstagere og lavtuddannede arbejdstagere og bedre integration af indvandrere. udgår Ændring 38 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 8 – overskrift Retningslinje 8: Udvikle en kvalificeret arbejdsstyrke, der modsvarer arbejdsmarkedets behov, fremme jobkvalitet og livslang læring Retningslinje 8: Styrke jobkvalitet og livslang læring, fremme anstændigt arbejde og udvikle en veluddannet arbejdsstyrke Ændring 39 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 8 – stk. -1 (nyt) Medlemsstaterne fastsætter som deres nationale mål at nedbringe skolefrafaldet til under 10 % senest i 2020 og samtidig øge den andel af befolkningen mellem 30 og 34 år, der afslutter en videregående uddannelse, til mindst 40 %. Ændring 40 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 8 – stk. 1 Medlemsstaterne skal fremme produktivitet og beskæftigelsesegnethed gennem et passende udbud af viden og færdigheder, der er tilpasset den nuværende og kommende efterspørgsel på arbejdsmarkedet. En grunduddannelse af kvalitet og en attraktiv videreuddannelse skal suppleres med effektive incitamenter til livslang læring, initiativer, der giver nye chancer, muligheder for alle voksne til at forbedre deres kvalifikationer og målrettede indvandrings- og integrationspolitikker. Medlemsstaterne skal udvikle systemer, der anerkender erhvervede kompetencer, fjerne hindringer for arbejdstagernes beskæftigelsesmæssige og geografiske mobilitet, fremme erhvervelse af tværfaglige kompetencer og kreativitet og navnlig fokusere deres indsats på at støtte lavtuddannede arbejdstagere og øge ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed, samtidig med at højt uddannede arbejdstageres, herunder forskeres, uddannelse, kompetencer og erfaring styrkes. En kvalitetspræget grunduddannelse og attraktiv erhvervsuddannelse, der giver arbejdstagerne mulighed for at tilpasse deres kvalifikationer til arbejdsmarkedets behov, har høj prioritet i medlemsstaterne. Disse skal suppleres af initiativer, der giver nye chancer for unge, især dem mellem 25 og 35 år, og omfatter et obligatorisk undervisnings- og erhvervsuddannelsestilbud og effektive incitamenter til livslang læring, hvorved arbejdsmarkedets parter opfordres til at give tid og økonomisk støtte til erhvervsuddannelse. Medlemsstaterne bør især reducere frafaldsprocenten til under 10 % og supplere indvandrings- og integrationspolitikker med faciliteter til indlæring af sprog og samfundsfaglige studier. Medlemsstaterne skal desuden udvikle systemer, der anerkender erhvervede kvalifikationer og kompetencer. Ændring 41 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 8 – stk. 2 I samarbejde med arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet skal medlemsstaterne forbedre adgangen til faglig uddannelse, forbedre uddannelses- og erhvervsvejledningen kombineret med systematisk information om nye jobmuligheder, fremme iværksætteri og være opmærksomme på fremtidige kvalifikationsbehov. Investeringer i udviklingen af menneskelige ressourcer, opkvalificering og deltagelse i livslange læringsordninger skal fremmes gennem fælles finansielle bidrag fra det offentlige, privatpersoner og arbejdsgivere. For at støtte unge mennesker og navnlig unge, der er arbejdsløse eller under uddannelse, skal medlemsstaterne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter indføre ordninger, der hjælper nyuddannede med at finde deres første arbejde eller videreuddannelse, herunder lønnede lærlingeuddannelser, og hurtigt griber ind, når unge mennesker bliver arbejdsløse. En regelmæssig overvågning af politikkerne til opkvalificering og opmærksomhed om fremtidige behov skal bidrage til at identificere områder, der kan forbedres, og øge uddannelsessystemernes muligheder for at tilpasse sig arbejdsmarkedets behov. For at opfylde disse mål skal medlemsstaterne fuldt ud mobilisere EU-midler. I samarbejde med arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet skal medlemsstaterne forbedre adgangen til faglig uddannelse, herunder erhvervsuddannelse, forbedre uddannelses- og erhvervsvejledningen kombineret med systematisk information om og passende foranstaltninger til fremme af nye jobmuligheder, iværksætteri, oprettelse af SMV'er og øge opmærksomheden om fremtidige kvalitetskrav. Udviklingen af menneskelige ressourcer, højere kvalifikationer og uddannelse skal finansieres gennem fælles finansielle bidrag fra arbejdsgivere og det offentlige. I uddannelsessystemet skal alle til enhver tid have adgang til almen uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet samt reintegrering af unge, der har forladt skolen. Medlemsstaterne bør afstemme investeringerne i uddannelsessystemet, således at målet med at øge kvalifikationsniveauet blandt den erhvervsaktive befolkning nås, idet der også tages hensyn til læring i uformelle sammenhænge. På denne måde skal reformerne vedrørende beskæftigelsesegnetheden især have til hensigt, gennem uddannelse og viden på det informations- og kommunikationsteknologiske område, at sikre tilegnelse af de nøglekompetencer, som er nødvendige for enhver arbejdstager i en videnbaseret økonomi. Der skal træffes foranstaltninger for at sikre, at læringsmobilitet bliver almindelig for unge mennesker og lærere. Medlemsstaterne skal gøre de faglige og almene uddannelsessystemer samt de ikke-erhvervsrettede uddannelser mere åbne og relevante for alle aldersgrupper, navnlig ved at anvende nationale kvalifikationsrammer, der giver fleksible læringsforløb, og udvikle partnerskaber mellem almene og erhvervsmæssige uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet for at øge andelen af akademiske og erhvervsmæssige grader på højt niveau betydeligt. Ændring 42 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 8 – stk. 2 a (nyt) En regelmæssig overvågning af politikkerne til opkvalificering og opmærksomhed om fremtidige behov skal bidrage til at identificere områder, der kan forbedres, og øge uddannelsessystemernes muligheder for at tilpasse sig arbejdsmarkedets behov. For at opfylde disse mål skal medlemsstaterne fuldt ud mobilisere EU-midler. Ændring 43 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 8 a (ny) Retningslinje 8a: Reform og styrkelse af samhørighedspolitikken til støtte for beskæftigelsen Medlemsstaterne forpligter sig til at tilrettelægge, supplere, koordinere og justere deres nationale mål på nationalt plan og indbyrdes, således at ubalancerne i den økonomiske udvikling mellem regionerne mindskes. Medlemsstaterne er bevidst om, at samhørighedspolitikken udgør et effektivt instrument, der støtter, men ikke er underlagt retningslinjerne, idet den tager højde for regionale særpræg og hjælper regioner med at overvinde deres sociale og økonomiske vanskeligheder og reducere forskelle. En integreret tilgang, forvaltning på flere niveauer og partnerskabsprincipper bør udgøre kernen i forvaltningen og være grundlaget for strategien, mens især det regionale og lokale niveau skal spille en afgørende rolle med hensyn til at nå ud til de utallige økonomiske og sociale aktører, der bor og producerer i Unionen, navnlig SMV'er, især inden for den socialøkonomiske sektor. Samhørighedspolitik er derfor ikke blot en kilde til stabile finansielle bevillinger, men også et virkningsfuldt instrument for den økonomiske udvikling og således et beskæftigelsesinstrument for alle EU's regioner. Medlemsstaterne bør investere mere i transport, energi, telekommunikation og it-infrastruktur og gøre fuldt brug af EU's strukturfonde. Potentielle støttemodtagere bør tilskyndes til at deltage i programmer, som samfinansieres af Unionen, gennem forenkling af adgangen til midlerne. For at opnå dette bør medlemsstaterne skabe synergier mellem deres samhørighedspolitikker og andre eksisterende sektorpolitikker i overensstemmelse med en integreret tilgang, eftersom samhørighed ikke er en omkostning, men giver styrke, anvender uudnyttet potentiale, mindsker strukturelle forskelle mellem lande og regioner, øger væksten og forbedrer konkurrenceevnen for Unionens regioner i en globaliseret verden, opvejer konsekvenserne af den globale økonomiske krise og skaber social kapital i Unionen. Ændring 44 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 9 – overskrift og stk. 1 Retningslinje 9: Sikre effektive uddannelsessystemer på alle niveauer og øge den andel af befolkningen, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse udgår For at give alle adgang til faglig og almen uddannelse af kvalitet og forbedre de uddannelsesmæssige resultater skal medlemsstaterne investere effektivt i faglige og almene uddannelsessystemer, bl.a. ved at øge arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, så den får mulighed for at tilpasse sig de hurtige forandringer på moderne arbejdsmarkeder. Foranstaltningerne skal dække alle sektorer (fra uddannelse af små børn til højere uddannelse, faglig uddannelse samt voksenuddannelse) også under inddragelse af læring i uformelle sammenhænge. Reformerne skal tage sigte på at erhverve de nøglekompetencer, som er nødvendige for enhver borger i en videnbaseret økonomi, navnlig hvad angår beskæftigelsesegnethed, videreuddannelse eller IKT-færdigheder. Der skal tages skridt for at sikre, at læringsmobilitet bliver almindelig for unge mennesker og lærere. Medlemsstaterne skal gøre de almene og faglige uddannelsessystemer mere åbne og relevante, navnlig ved at anvende nationale kvalifikationsrammer, der giver fleksible læringsforløb, og udvikle partnerskaber mellem uddannelse og arbejde. Lærererhvervet skal gøres mere attraktivt. De videregående uddannelser skal være mere åbne over for utraditionelle lærere og deltagelsen i videreuddannelse skal øges. For at nedbringe antallet af unge mennesker, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, skal medlemsstaterne træffe alle nødvendige skridt for at forebygge skolefrafald. Ændring 45 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 9 – stk. 2 EU's overordnede mål, som vil danne udgangspunkt for medlemsstaternes fastsættelse af deres nationale mål, er at nedbringe skolefrafaldet til 10 % og samtidig øge den andel af befolkningen mellem 30-34 år, der afslutter en videregående uddannelse, til mindst 40 % i 2020. udgår Ændring 46 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 10 – overskrift Retningslinje 10: Fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom Retningslinje 10: Bekæmpe fattigdom og fremme social inklusion og beskyttelse Ændring 47 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 10 – stk. -1 (nyt) Medlemsstaterne fastsætter deres nationale mål til at nedbringe antallet af europæiske borgere, der lever under de nationale fattigdomsgrænser, med 25 %, så over 20 mio. mennesker kommer ud af fattigdom, navnlig gennem beskæftigelsesmæssige og uddannelsespolitiske foranstaltninger. Ændring 48 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 10 – stk. 1 Medlemsstaternes bestræbelser på at nedbringe fattigdom skal tage sigte på at fremme fuld deltagelse i samfundet og økonomien og udbygge beskæftigelsesmulighederne under fuld udnyttelse af Den Europæiske Socialfond. Der skal også gøres en indsats for at sikre lige muligheder, herunder gennem adgang til overkommelige, bæredygtige og kvalitetsprægede tjenester og offentlige tjenester (herunder onlinetjenester i overensstemmelse med retningslinje 4), og navnlig sundhedspleje. Medlemsstaterne skal indføre effektive foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling. For at bekæmpe social eksklusion, udnytte deres potentiale og fremme arbejdsmarkedsdeltagelsen, skal de sociale beskyttelsessystemer, livslang læring og aktive politikker til fremme af inklusion styrkes for at skabe muligheder på forskellige stadier i borgernes liv og skærme dem mod risikoen for eksklusion. De sociale sikringssystemer og pensionssystemerne skal moderniseres, så de udnyttes fuldt ud til at sikre passende indkomststøtte og adgang til sundhedspleje - og således skabe social samhørighed - samtidig med at de forbliver finansielt holdbare. Overførselssystemerne skal fokusere på at sikre indkomst i overgangssituationer og nedbringe fattigdom, navnlig blandt de grupper, der er mest udsatte for social udelukkelse, som f.eks. familier med en forælder, minoriteter, handikappede, børn og unge mennesker, ældre kvinder og mænd, lovlige indvandrere og hjemløse. Medlemsstaterne skal også aktivt fremme den sociale økonomi og den sociale innovation til støtte for de mest sårbare. Bekæmpelse af fattigdom og udstødelse er stadig en stor udfordring. Med henblik på at forfølge dette mål er det nødvendigt at skabe muligheder for at deltage i arbejdsmarkedet eller vende tilbage hertil for alle sociale grupper, uanset placering eller uddannelsesniveau. Det er vigtigt at skabe balance mellem det at give folk en tilstrækkelig følelse af sikkerhed og bevare deres motivation til at arbejde og tjene en indtægt. For at nå dette mål skal medlemsstaterne gøre en indsats for at nedbringe fattigdom, herunder fattigdom blandt beskæftigede, fremme fuld og selvvalgt deltagelse i det politiske liv, samfundet, kulturlivet og økonomien og udbygge beskæftigelsesmulighederne, i forbindelse med hvilket Den Europæiske Socialfond skal anvendes. Medlemsstaterne skal i denne forbindelse især rette opmærksomheden mod det stigende antal arbejdende fattige. For at kunne fastlægge specifikke mål for bekæmpelse af fattigdom må det klarlægges, hvordan fattigdom skal måles. Standarddefinitionen om, at en indtægt på 60 % af gennemsnitsindkomsten svarer til fattigdom, må kvalificeres. Fattigdom kan ikke fastlægges ved hjælp af en således ensidet indikator. Det skal sikres, at lige muligheder samt adgang til overkommelige, bæredygtige og kvalitetsprægede tjenester og offentlige tjenester (herunder onlinetjenester i overensstemmelse med retningslinje 4), og navnlig inden for social-, beskæftigelses-, sundheds- og boligområdet, opretholdes, idet det sikres, at de mest sårbare og dårligst stillede befolkningsgrupper har adgang til disse tjenester. Medlemsstaterne skal desuden sikre, at de mundtlige og skriftlige oplysninger, der gives af de offentlige myndigheder, er klare og fuldstændige, og at afslag om tildeling af en ydelse begrundes med angivelse af den berørte persons klagemuligheder. Princippet om, at mænd og kvinder med samme uddannelse og samme slags arbejde ikke må behandles forskelligt, skal være retligt bindende for medlemsstaterne i forbindelse med alle typer beskæftigelsesforhold. For at bekæmpe social eksklusion, give folk mulighed for at spille en aktiv rolle i samfundet og fremme arbejdsmarkedsdeltagelsen, skal de sociale beskyttelsessystemer og aktive politikker til fremme af inklusion styrkes yderligere for at skabe muligheder og jobperspektiver under hensyntagen til de forskellige behov og ansvar på forskellige stadier i borgernes liv, skærme dem mod risikoen for eksklusion og yde støtte, navnlig til de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, så de kan få adgang til kvalitetspræget arbejde. Derfor må der under en aktiv arbejdsmarkedspolitik skabes effektive tilgange til efteruddannelse og jobskabelse for personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet på grund af manglende uddannelse. Samtidig skal de sociale sikringssystemer og pensionssystemerne moderniseres, så de udnyttes fuldt ud til at sikre en passende indkomst, der ligger over fattigdomsgrænsen, muliggør deltagelse i det sociale liv og adgang til sundhedspleje, samtidig med at disse systemers finansielle holdbarhed bevares. Overførselssystemerne skal sikre indkomst i overgangssituationer og nedbringe fattigdom, navnlig blandt de grupper, der er mest udsatte for social udelukkelse, som f.eks. familier med én forælder, minoriteter, handicappede, børn og unge mennesker, ældre kvinder og mænd, lovlige indvandrere og hjemløse. Medlemsstaterne skal især påtage sig at træffe passende foranstaltninger til at bekæmpe fattigdom blandt børn, så børn ikke hæmmes i deres personlige udvikling og ikke er ugunstigt stillede på grund af fattigdomsrelaterede begrænsninger af deres frie udvikling, når de træder ind på arbejdsmarkedet. Det er især vigtigt at sikre lige adgang til uddannelse for børn fra fattige familier og sikre dem lige muligheder, så de ikke udsættes for social eksklusion i deres voksne liv. Med henblik på at styrke indkomstsikkerheden på forskellige stadier i livet skal medlemsstaterne sikre tilstrækkelige minimumsindkomster, der mindst skal ligge over fattigdomsgrænsen, i overensstemmelse med de forskellige fremgangsmåder, kollektive aftaler og lovgivning i medlemsstaterne. Medlemsstaterne skal også aktivt fremme den sociale økonomi og den sociale innovation rettet mod de forskellige sociale risici i løbet af borgernes liv, især for de mest sårbare, og effektivt gennemføre de vedtagne foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling. I forbindelse med en styrkelse af de offentlige finansers bæredygtighed skal medlemsstaterne være særligt opmærksomme på de positive virkninger, som forbedringer i den sociale samhørighed har på de nationale budgetter. En nedbringelse af fattigdommen og øget deltagelse fører til et fald i de sociale udgifter og øgede skatteindtægter. Medlemsstaterne skal garantere høje minimumsstandarder for jobkvalitet med henblik på at udrydde fattigdom blandt arbejdstagere. Ændring 49 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 10 – stk. 1 a (nyt) Sociale sikringsordninger, herunder pensions- og sundhedssystemer, skal styrkes og moderniseres, således at deres sociale afbalancering, finansielle bæredygtighed og evne til at reagere på skiftende behov sikres, alt imens alle i EU forsynes med passende beskyttelse mod social utryghed som f.eks. sundhedsproblemer, arbejdsløshed og fattigdom. Den sociale sikring i forbindelse med kortvarige kontrakter, som især berører kvinder, og navnlig gravide kvinder, skal forbedres af medlemsstaterne. Ændring 50 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 10 – stk. 2 EU's overordnede mål, som vil danne udgangspunkt for medlemsstaternes fastsættelse af deres nationale mål, er at nedbringe antallet af europæiske borgere, der lever under de nationale fattigdomsgrænser med 25 %, så over 20 millioner mennesker kommer ud af fattigdom. udgår

Europa-Parlamentets beslutning af 8. september 2010 om menneskerettighedssituationen i Iran, navnlig sagerne om Sakineh Mohammadi Ashtiani og Zahra Bahrami

P7_TA(2010)0310 RC-B7-0494/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran, navnlig beslutningerne om menneskerettigheder og især beslutningerne af 22. oktober 2009(1) og 10. februar 2010(2),

–  der henviser til erklæringen af 9. oktober 2009 fra Europa-Parlamentets formand i anledning af den europæiske dag mod dødsstraf samt erklæringen af 11. august 2010 om domfældelsen imod Baha'i-lederne,

–  der henviser til erklæringerne af 14. juni 2010 og 6. juli 2010 fra Næstformand i Kommissionen/EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik,

–  der henviser til rapporten fra FN's generalsekretær af 23. september 2009 om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran og erklæringen af 4. marts 2010 om Iran fra FN's højkommissær for menneskerettigheder,

–  der henviser til resolutionerne fra FN's Generalforsamling, navnlig resolutionerne 62/149 og 63/168 om et moratorium for henrettelser i forventning om afskaffelsen af dødsstraf,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination og konventionen om barnets rettigheder, som Den Islamiske Republik Iran alle har tilsluttet sig,

–  der henviser til Wienerkonventionen fra 1963 om diplomatiske og konsulære forbindelser,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at Iran stadig har den triste rekord at være det land i verden, der henretter flest unge lovovertrædere, og at der alene i 2010 er blevet eksekveret omkring 2000 dødsdomme,

B.  der henviser til, at over hundrede indsatte i Vahil Abad-fængslet i Mashad ifølge beretninger er blevet henrettet på grund af narkotikarelaterede anklagere alene i de sidste få uger, og at hundrede andre afventer deres henrettelse i de kommende dage, der henviser til, at disse massehenrettelser, der er blevet beordret og tilmed i dybeste hemmelighed, udgør et åbenlyst brud på de internationale bestemmelser,

C.  der henviser til, at Iran i strid med, hvad der hævdes af de mest fremtrædende medlemmer af det iranske retsvæsen, stadig anvender stening som straf for forbrydelsen »utroskab« som i tilfældet med Sakineh Mohammadi-Ashtiani, hvilket blev fremhævet i hendes tv-transmitterede »tilståelser« den 11. august 2010,

D.  der henviser til, at Sakineh Mohammadi-Ashtiani, der blev anklaget for at have haft to udenomsægteskabelige seksuelle forhold efter sin mands død, i 2006 i Iran blev idømt 99 piskeslag, der blev eksekveret samme år,

E.  der henviser til, at hun ligeledes blev anklaget for meddelagtighed i mordet på sin mand og senere frifundet, før hun blev anklaget for utroskab i sit ægteskab og dømt til døden ved stening,

F.  der henviser til, at steningen, der skulle have fundet sted den 9. juli 2010, blev udsat af de iranske myndigheder »af humanitære grunde« som reaktion på internationalt pres,

G.  der henviser til, at steningsdommen udgør et klart brud på Irans forpligtelser i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; der henviser til, at Iran for ganske nylig i forbindelse med FN's Menneskerettighedsråds generelle periodiske status accepterede i det mindste at overholde mindstenormerne og bestemmelserne om dødsstraf i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, så længe denne straf opretholdes,

H.  der henviser til, at den attenårige Ebrahim Hamidi i august blev idømt dødsstraf, anklaget for sodomi, som han hævdes at have gjort sig skyldig i i en alder af kun 16 år – en dom, der blev afsagt efter en tilståelse, der ifølge ham selv blev opnået under tortur,

I.  der henviser til, at forsvarsadvokaten i begge sager, Mohammad Mostafaei, der forsøgte at bevidstgøre offentligheden om de sigtedes situation, måtte flygte ud af landet af frygt for at blive anholdt, og at stadig flere menneskerettighedsadvokater, herunder Mohammed Ali Dadkah, Mohammad Oliyifard og Mohammad Seifzadeh og selv så prominente personligheder som nobelprisvinderen Shirin Ebadi, udsættes for statslig forfølgelse, der rækker fra ekstraordinære skattekrav til trusler på livet og imod deres familier,

J.  der henviser til, at Nasrin Sotoudeh, en fremtrædende menneskerettighedsadvokat, der er respekteret i vide kredse for sin indsats til fordel for unge, der er idømt dødsstraf, og for sit forsvar for samvittighedsfanger, den 4. september 2010 blev anholdt og anklaget for »propaganda mod staten« og »konspiration og mødeaktiviteter til skade for nationens sikkerhed«,

K.  der henviser til, at i hundredvis af protesterende, journalister og borgerrettighedsforkæmpere eller selv almindelige borgere, der nægter at have forbindelse til demonstrationerne, som den hollandske statsborger Zahra Bahrami, et år efter det svindelprægede præsidentvalg og de efterfølgende masseprotester stadig sidder fængslet,

L.  der henviser til, at Zahra Bahrami, der var rejst til Iran for at besøge sin familie, blev arresteret efter ashura-protesterne den 27. december 2009 og er blevet tvunget til at fremsætte tv-transmitterede tilståelser af anklagerne mod hende,

M.  der henviser til, at hverken internationale menneskerettighedsorganisationer eller de nederlandske myndigheder har fået tilladelse til at besøge Bahrami,

N.  der henviser til, at fremtvungne tilståelser, tortur og mishandling af fængslede, søvnberøvelse, isolationsfængsling, hemmelig tilbageholdelse, udsættelse for grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling, fysisk mishandling, herunder seksuel vold, samt straffrihed for statslige funktionærer fortsat er udbredt i Iran, hvilket giver anledning til alvorlig tvivl, hvad angår retfærdigheden og gennemsigtigheden i de retlige procedurer i Iran,

O.  der henviser til, at der er stadig flere tilfælde, hvor fredelige borgerrettighedsforkæmpere anklages for »moharabeh« (fjendskab mod Gud), hvilket kan føre til dødsstraf som i tilfældet med Shiva Nazar Ahari, et medlem af Committee of Human Rights Reporters (CHRR), der har været tilbageholdt siden den 20. december 2009, og hvis rettergang vil blive gennemført i nær fremtid,

P.  der henviser til, at forfølgelsen af religiøse og etniske mindretal i Iran fortsætter med uformindsket styrke; der henviser til, at de syv Baha'i-ledere, Fariba Kamalabadi, Jamaloddin Khanjani, Afif Naeimi, Saeid Rezaie, Mahvash Sabet, Behrouz Tavakkoli og Vahid Tizfahm, som har siddet fængslet siden 2008 alene som følge af deres trosoverbevisning, i august 2010 blev idømt 20 års fængsel for beskyldninger om propaganda mod staten og spionage,

Q.  der henviser til, at chikanen imod oppositionspolitikerne Mir-Hossein Mousavi og Mehdi Karrubi og andre fremtrædende medlemmer af politiske partier fortsætter, der henviser til, at den tidligere præsidentkandidat Mehdi Karrubis bopæl i begyndelsen af september blev angrebet af dusinvis af bevæbnede civilklædte styrker med graffiti, hærværk, knuste ruder og skyderi i Karrubis hus til følge, og at disse angreb fandt sted, efter at revolutionsgardens kommandør, Mohammad Ali Jafari havde udtalt, at det iranske folk ville dømme »oprørslederne«, hvormed han mente oppositionens ledere; der henviser til, at politiet ikke gjorde noget forsøg på at stoppe angrebene,

R.  der henviser til, at personer, der er under beskyldning for at have begået forbrydelser, er blevet kædet sammen med den politiske opposition i Iran, og personer, der tilhører den politiske opposition, er blevet kædet sammen med forbrydelser, så der sættes lighedstegn mellem politisk opposition og kriminalitet,

1.  hylder modet hos alle de iranske mænd og kvinder, som kæmper for at forsvare grundlæggende frihedsrettigheder, respekten for deres menneskerettigheder og de demokratiske principper, som aktivt protesterer imod stening og andre former for grusom straf, og som ønsker at leve i et samfund uden undertrykkelse og trusler;

2.  fordømmer kraftigt dommen til døden ved stening af Sakineh Mohammadi Ashtiani og mener, at en dom til døden ved stening uanset, hvad fakta består i, ikke kan retfærdiggøres eller accepteres;

3.  opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at genoverveje de domme, der er fældet imod Sakineh Mohammadi Ashtiani, og til at indlede en gennemgribende revision af hendes sag;

4.  insisterer kraftigt på, at den iranske regering genovervejer Zahra Bahramis sag, omgående giver hende adgang til en advokat og konsulær bistand, løslader hende eller giver hende en behørig rettergang; opfordrer Catherine Ashton, næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, til at tage Zahra Bahramis tilbageholdelse op med de iranske myndigheder;

5.  opfordrer den iranske regering til at forhindre henrettelsen af Ebrahim Hamidi, en attenårig, der er dømt for sodomi, og opfordrer Den Islamiske Republik Iran til endelig at afskaffe brugen af dødsstraf for lovovertrædelser begået af personer under atten år og ændre sin lovgivning for at bringe den i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedskonventioner, som Iran har ratificeret, herunder konventionen om barnets rettigheder og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

6.  udtrykker stor bestyrtelse over, at Iran fortsat befinder sig i den gruppe af meget få lande – bestående af Afghanistan, Somalia, Saudi-Arabien, Sudan og Nigeria – der stadig praktiserer stening som straf; opfordrer det iranske parlament til at vedtage lovgivning, der forbyder den grusomme og umenneskelige praksis med stening;

7.  gentager sin modstand imod dødsstraf og opfordrer de iranske myndigheder til i overensstemmelse med FN's Generalforsamlings resolution 62/149 og 63/168 at indføre et moratorium imod henrettelser, mens afskaffelse af dødsstraffen afventes;

8.  opfordrer til fremlæggelse af en resolution på FN's næste generalforsamling med krav til alle lande, som opretholder dødsstraf, om at de skal give FN's generalsekretær og offentligheden adgang til alle oplysninger om dødsstraf og henrettelser, for at få bugt med statens hemmeligholdelse vedrørende dødsstraf, som er en faktor i et stort antal henrettelser;

9.  er imod enhver form for kriminalisering af konsensuelle seksuelle forbindelser mellem voksne og opfordrer de iranske myndigheder til at afkriminalisere »utroskab« og homoseksualitet;

10.  opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til i lovgivning og praksis at afskaffe alle former for tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende straf eller behandling, til at sikre retfærdig sagsbehandling og til at sætte en stopper for straffrihed for krænkelser af menneskerettighederne;

11.  opfordrer Den Islamiske Republik Iran til at undertegne og ratificere FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW);

12.  udtrykker dyb beklagelse over manglen på retfærdighed og gennemsigtighed i rettergangen og opfordrer de iranske myndigheder til at sikre en retfærdig og åben ankeprocedure;

13.  anmoder de iranske myndigheder om at give Den Røde Halvmåne adgang til alle fængslede og give de internationale menneskerettighedsorganisationer tilladelse til at overvåge situationen i landet;

14.  anmoder de iranske myndigheder om omgående at løslade alle de personer, der tilbageholdes alene på grund af deres deltagelse i fredelige protester og deres ønske om at gøre brug af ytringsfriheden som en grundlæggende menneskerettighed, og gentager specielt sin anmodning om frifindelse af de syv Baha´i-ledere;

15.  understreger, at tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed er grundlæggende og ubestridelige rettigheder, som til enhver tid skal garanteres i overensstemmelse med artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Den Islamiske Republik Iran er part i og har ratificeret;

16.  opfordrer til omgående løsladelse af alle menneskerettighedsadvokater, som er blevet arresteret;

17.  udtrykker alvorlig bekymring over, at de iranske myndigheder misbruger deres juridiske beføjelser til at forfølge medlemmer af menneskerettighedsbevægelsen og civile aktivister som bl.a. deltagere i ligestillingskampagnen »One Million Signatures« og medlemmer af centralrådet for studenterorganisationern ADVAR;

18.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at iværksætte yderligere foranstaltninger i forbindelse med Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) med henblik på aktivt at beskytte de iranske menneskerettighedsforkæmpere og opfordrer medlemsstaterne til at støtte »European Shelter City Programme«;

19.  opfordrer til, at der skabes et FN-mandat til en særlig rapportør, som skal varetage undersøgelse af krænkelser af menneskerettigheder og sørge for, at de, der begår menneskerettighedskrænkelser i Iran, drages til ansvar for deres handlinger;

20.  opfordrer til, at den eksisterende liste over personer og organisationer, der er omfattet af EU's rejseforbud og indefrysning af aktiver, udvides til at omfatte dem, der bærer ansvaret for menneskerettighedskrænkelserne, undertrykkelsen og begrænsning af friheden i landet;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformand i Kommisionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's Sikkerhedsråd, FN's Menneskerettighedskommission, præsidenten for den iranske Højesteret samt den Islamiske Republik Irans regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2009)0060. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0016.