Indeks 
Vedtagne tekster
Tirsdag den 21. september 2010 - Strasbourg
Forslag til ændringsbudget nr. 5/2010: OLAF og revision af egne indtægter
 Endelig gennemførelse af det indre marked for e-handel
 Undersøgelse og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart ***I
 Naturgasforsyningssikkerhed
 Aftale om tilbagetagelse mellem EF og Pakistan ***
 Økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Tyrkiet
 EU-lovgivning til bevarelse af biodiversitet
 Forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer
 Fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse i udviklingslande

Forslag til ændringsbudget nr. 5/2010: OLAF og revision af egne indtægter
PDF 13kWORD 36k
Europa-Parlamentets beslutning af 21. september 2010 om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 5/2010 for regnskabsåret 2010, Sektion III - Kommissionen (13473/2010 - C7-0260/2010 - 2010/2091(BUD))
P7_TA(2010)0319A7-0249/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 314, og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1), særlig artikel 37 og 38,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, endeligt vedtaget den 17. december 2009(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

–  der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 5/2010 for regnskabsåret 2010, forelagt af Kommissionen den 15. juni 2010 (KOM(2010)0320),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 5/2010, vedtaget af Rådet den 13. september 2010 (13473/2010 - C7-0260/2010),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 75b og 75e,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0249/2010),

A.  der henviser til, at Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 5 til budgettet for 2010 (FÆB 5/2010) omfatter ændringer i stillingsfortegnelsen for OLAF uden yderligere bevillinger og en revision af overslaget over traditionelle egne indtægter (dvs. told og sukkerafgifter), moms- og BNI-grundlagene, opførelse af de relevante korrektioner for Det Forenede Kongerige og finansieringen heraf samt en revision af finansieringen af reduktionerne af Nederlandenes og Sveriges BNI-baserede bidrag i 2010; dette medfører en ændring af den måde, hvorpå bidragene til de egne indtægter på EU's budget fordeles på medlemsstaterne,

B.  der henviser til, at formålet med forslag til ændringsbudget nr. 5/2010 formelt er at opføre denne budgetmæssige tilpasning i 2010-budgettet,

C.  der henviser til, at Rådet vedtog sin holdning den 13. september 2010,

1.  tager forslaget til ændringsbudget nr. 5/2010 til efterretning;

2.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 5/2010 uden ændringer og pålægger sin formand at bekendtgøre, at Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 4/2010 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(2) EUT L 64 af 12.3.2010.
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.


Endelig gennemførelse af det indre marked for e-handel
PDF 222kWORD 122k
Europa-Parlamentets beslutning af 21. september 2010 om endelig gennemførelse af det indre marked for e-handel (2010/2012(INI))
P7_TA(2010)0320A7-0226/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Domstolens domme om Google (forenede sager C-236/08 til C-238/08, dom af 23. marts 2010) og BergSpechte (sag C-278/08, dom af 25. marts 2010), hvor den en almindelig internetforbruger defineres i form af begrebet »en internetbruger, der er almindeligt oplyst og rimeligt opmærksom«,

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2010 om forbrugerbeskyttelse(1),

–  der henviser til SOLVIT-årsrapporten fra 2008 om SOLVIT-nettets udvikling og resultater (SEK(2009)0142), arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 8. maj 2008 »Action plan on an integrated approach for providing Single Market Assistance Services to citizens and business« (SEK(2008)1882) og Parlamentets beslutning af 9. marts 2010 om SOLVIT(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (KOM(2010)2020),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 3. december 2009 »Guidance on the implementation/application of Directive 2005/29/EC on unfair commercial practices« (SEK(2009)1666),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. oktober 2009 om grænseoverskridende e-handel fra virksomhed til forbruger i EU (KOM(2009)0557),

–  der henviser til undersøgelsen »Mystery shopping evaluation of cross-border e-commerce in the EU«, som blev foretaget på vegne af Kommissionen, GD SANCO, af YouGovPsychonomics og offentliggjort den 20. oktober 2009,

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 22. september 2009 om »the follow up in retail financial services to the Consumer Markets Scoreboard« (SEK(2009)1251),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juli 2009 om en harmoniseret metode til klassificering og indberetning af klager og forespørgsler fra forbrugere (KOM(2009)0346) og til det ledsagende udkast til Kommissionens henstilling (SEK(2009)0949),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2009 om håndhævelse af forbrugerlovgivningen (KOM(2009)0330),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2009 om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (»forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde«) (KOM(2009)0336),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 5. marts 2009 »Report on cross-border e-commerce in the EU« (SEK(2009)0283),

–  der henviser til sin beslutning af 5. februar 2009 om international handel og internettet(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. januar 2009 »Overvågning af det indre markeds konsekvenser for forbrugerne: Anden udgave af resultattavlen for forbrugermarkederne« (KOM(2009)0025) og til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene »Second Consumer Markets Scoreboard« (SEK(2009)0076),

–  der henviser til sin beslutning af 21. juni 2007 om forbrugertillid i et digitalt miljø(4),

–  der henviser til artikel 20, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 vildledende og sammenlignende reklame (kodificeret udgave)(6),

–  der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om europæisk aftaleret og revision af gældende EU-ret: vejen frem(7) og af 7. september 2006 om europæisk aftaleret(8),

–  der henviser til den gældende fællesskabslovgivning vedrørende forbrugerbeskyttelse, e-handel og udvikling af informationssamfundet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om revurderingen af EU's regelsæt for elektroniske kommunikationsnet og tjenester (KOM(2006)0334),

–  der henviser til den første rapport af 21. november 2003 om anvendelsen af direktivet om elektronisk handel (KOM(2003)0702),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og om ændring af Rådets direktiv 90/619/EØF samt direktiv 97/7/EF og 98/27/EF(9),

–  der henviser til UNCITRAL's lovgivningsmodel for elektronisk handel fra 1996, UNCITRAL's lovgivningsmodel for elektroniske signaturer fra 2001 og UNCITRAL-konventionen om elektronisk international aftaleindgåelse fra 2005(10),

–  der henviser til artikel 11 i TEUF, hvorefter »miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktioner, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling«,

–  der henviser til artikel 12 i TEUF, hvorefter »forbrugerbeskyttelseshensyn inddrages ved udformningen og gennemførelsen af andre af Unionens politikker og aktiviteter«,

–  der henviser til artikel 14 i TEUF og protokol nr. 26 hertil om tjenesteydelser af almindelig (økonomisk) interesse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Retsudvalget (A7-0226/2010),

A.  der henviser til, at EU ikke kun bør forsøge at nå frem til, hvordan det indre marked for e-handel kan videreudvikles, men også bør se på, hvordan det indre marked kan relanceres på bæredygtig vis gennem yderligere udvikling af e-handel,

B.  der henviser til, at det i Mario Montis rapport af 9. maj 2010 om en ny strategi for det indre marked understreges, at det indre marked er mindre populært end nogensinde, selv om det er mere nødvendigt end nogensinde, og at det i rapporten også bemærkes, at e-handel sammen med innovative tjenester og miljøbranchen besidder det største vækst- og beskæftigelsespotentiale for fremtiden og derfor repræsenterer en ny front for det indre marked,

C.  der henviser til, at e-handel er en af internettets store forcer og en vigtig katalysator med henblik på at opfylde målsætningerne i EU 2020-strategien for det indre marked, og at det er vigtigt, at alle berørte parter samarbejder for at overvinde de sidste hindringer,

D.  der henviser til, at e-handel letter og fremmer udviklingen af nye markedsnicher for SMV'er, som ellers ikke ville eksistere,

E.  der henviser til, at onlineforhandlere for at lukke op for det indre markeds fulde potentiale bør tilskyndes til at reklamere for deres produkter i alle EU's medlemsstater ved hjælp af direkte markedsføring eller andre kommunikationsværktøjer,

F.  der henviser til, at e-handel udgør en central markedsplads i det 21. århundrede for EU med et potentiale til at omforme det europæiske indre marked, bidrage til den videnbaserede økonomi, tilføje værdi og muligheder til de europæiske forbrugere og virksomheder i en tid med finansielt pres, og have en betydelig og positiv indvirkning på beskæftigelse og vækst, og at udviklingen af e-handel kan forbedre konkurrenceevnen i EU's økonomi inden for rammerne af Kommissionens Europa 2020-strategi, herunder udvikling og fremme af nye former for iværksætterkultur i små og mellemstore virksomheder,

G.  der henviser til, at det er af afgørende betydning at få det indre marked til at fungere effektivt for at nå Lissabondagsordenens mål om at øge væksten, konkurrencen og skabelsen af inklusive og konkurrencedygtige job til gavn for de 500 mio. forbrugere i EU og deres velfærd, og at grænseoverskridende e-handel medfører vigtige socialøkonomiske fordele for de europæiske forbrugere, såsom øget komfort og større indflydelse, styrkelse af forbrugernes rettigheder, øget gennemsigtighed og konkurrence, adgang til at sammenligne og vælge mellem et bredere udvalg af produkter og tjenesteydelser samt et stort potentiale for besparelser,

H.  der henviser til, at udviklingen af det digitale samfund og gennemførelsen af det indre marked på ikt-området under den seneste økonomiske krise har gjort det muligt for e-handelssektoren at fortsætte sin vækst, skabe beskæftigelse, hjælpe onlinevirksomheder til at forblive økonomisk aktive og har bidraget til, at forbrugerne kan drage fordel af et større udvalg og bedre priser, og at grænseoverskridende e-handel medfører betydelige fordele for europæiske virksomheder – navnlig for SMV'er – som kan tilvejebringe innovative, forbrugervenlige tjenesteydelser og produkter af høj kvalitet på det europæiske indre marked på nettet online, hvilket styrker deres position og gør det muligt for dem at forblive konkurrencedygtige i den globale økonomi,

I.  der henviser til, at e-handel giver forbrugerne større valgmuligheder, navnlig forbrugere, der bor i mindre tilgængelige, afsides eller fjerntliggende områder, og forbrugere med nedsat mobilitet, som ellers ikke ville have adgang til et bredt vareudvalg, og at e-handel især gavner borgere i landdistrikter og i afsides og fjerntliggende områder, som ellers ikke har adgang til et så bredt udvalg af varer på samme bekvemme måde eller til samme pris,

J.  der henviser til, at den anden rapport om anvendelsen af direktivet om e-handel skulle have været fremlagt i 2005, altså for fem år siden (artikel 21 i direktiv 2000/31/EF),

K.  der henviser til, at der i den digitale dagsorden for Europa fastsættes rimelige præstationsmål for hurtig og ultrahurtig bredbåndsdækning og for benyttelse af e-handel,

L.  der henviser til, at de europæiske forbrugeres og virksomheders tillid til det digitale miljø er lav som følge af unødvendige barrierer for e-handel såsom fragmentering af EU-markedet og usikkerhed blandt forbrugerne med hensyn til datafortrolighed, transaktionssikkerhed og forbrugerrettigheder i tilfælde af problemer, og at EU halter bagefter USA og Asien med hensyn til visse aspekter af e-handel; oprettelsen af et »digitalt indre marked«, som gør det lettere for alle forbrugere i EU at foretage grænseoverskridende transaktioner i et onlinemiljø, udgør en vigtig faktor i bestræbelserne på at puste nyt liv i det indre marked, eftersom det giver borgerne et bredere udvalg af produkter og tjenesteydelser; det er nødvendigt at fjerne hindringerne for den grænseoverskridende e-handel og styrke forbrugernes tillid for at opnå et attraktivt og digitalt integreret indre marked i EU samt med henblik på at stimulere forbrugermarkederne og den bredere økonomi,

M.  der henviser til Kommissionens meddelelse om den digitale dagsorden, hvori det erkendes, at forbrugerne i EU meget ofte vælger at foretage transaktioner med firmaer uden for EU, f.eks. i USA, hvilket vidner om behovet for at udforme en politik til fremme af globale former for e-handel samt om behovet for at fremme internationaliseringen af forvaltningen af internettet i tråd med Tunisdagsordenen; der henviser til, at hverken forbrugere eller virksomheder kan høste fordelene ved et digitalt indre marked, eftersom der kun er meget få onlinedetailhandlere, som sælger deres produkter eller tjenesteydelser til andre medlemsstater, og de fleste af disse kun sælger til et begrænset antal medlemsstater; der er behov for at undersøge spørgsmålet om forbrugerdiskrimination, herunder også på betalingstidspunktet, ved at sørge for behørige bestemmelser vedrørende betaling og modtagelse af betaling samt levering; e-handel er nu en betydelig del af den almindelige økonomi, og virksomhederne og forbrugerne anvender i stigende grad både online- og offlinehandelspraksis i den udstrækning, de har gavn heraf,

N.  der henviser til, at e-handel er international og ikke kan begrænses til kun at finde sted inden for EU's grænser,

O.  der henviser til, at den digitale dagsorden for Europa opstiller rimelige kvalitetsmål for hurtig og ultrahurtig bredbåndsdækning og benyttelse af e-handel,

P.  der henviser til, at fragmenteringen af en del af det elektroniske marked i EU er en trussel mod de rettigheder, der er fastsat i den etablerede EU-ret,

Q.  der henviser til, at der for de europæiske forbrugere og virksomheder hersker uvished om retstilstanden med hensyn til grænseoverskridende e-handel, og at en enkelt elektronisk transaktion er underlagt mange retsregler, der indeholder forskellige krav, hvilket indebærer, at hverken erhvervslivet eller forbrugerne råder over klare regler, der let kan håndhæves,

R.  der henviser til, at det samme gælder e-handel uden for EU, eftersom europæiske forbrugere ofte ikke skelner mellem EU-medlemsstater og tredjelande, når de køber og sælger online, og at der derfor er behov for også at inddrage tredjelande i bestræbelserne på at gøre e-handel mere gennemsigtig, pålidelig og ansvarlig,

S.  der henviser til, at forbrugermarkedernes stadig større grænseoverskridende aspekt skaber nye udfordringer for de håndhævende myndigheder, som begrænses af nationale jurisdiktioner og den lovgivningsmæssige opsplitning,

T.  der henviser til, at eksistensen af illegale onlinetjenester lægger alvorlige hindringer i vejen for udviklingen af lovlige markeder for visse digitale tjenester, navnlig for musik og film og i stigende grad også for bøger og blade; og henviser til, at intellektuel ejendomsret spiller en central rolle i den digitale verden, og at beskyttelsen heraf, navnlig på internettet, derfor fortsat er en betydelig udfordring,

U.  der henviser til, at selv om brugere af e-handel har ret til erstatning, når de udsættes for ulovlige forretningsmetoder, er det i praksis meget vanskeligt for dem at indbringe sådanne sager for retten på grund af manglende oplysninger om gældende lovgivning i de forskellige medlemsstater, lange og indviklede procedurer, de risici, der er forbundet med sagsanlæg, navnlig i grænseoverskridende sager, og høje omkostninger,

V.  der henviser til, at håndhævelsen af den grundlæggende ret til privatlivets fred og til beskyttelse af personoplysninger er en vigtig forudsætning for e-handel,

W.  der henviser til, at på trods af det potentiale, der er i alternative tvistbilæggelsessystemer, bruges sådanne systemer kun regelmæssigt af 5 % af detailhandlerne, og 40 % af detailhandlerne kender ikke til de muligheder, der er for at bruge disse værktøjer,

X.  der henviser til, at en harmonisering af de vigtigste forbrugerrettigheder og af forsendelses- og bankomkostninger, copyright-afgifter, momsprocedurer og databeskyttelsespraksis ville være et stort skridt på vejen mod etableringen af et ægte indre marked for virksomhederne og forbrugerne, og understreger, at medlemsstaterne fortsat skal have beføjelser med hensyn til momsprocedurer,

Y.  der henviser til, at det er nødvendigt at forenkle og præcisere de forskellige ordninger for opkrævning af ophavsretsafgifter i medlemsstaterne for at gøre det lettere for onlinetjenesteudbydere at tilbyde deres varer og tjenesteydelser til forbrugere i forskellige medlemsstater; denne revision af ordningerne for opkrævning af ophavsretsafgifter ville give onlinetjenesteudbyderne større retssikkerhed, når de tilbyder deres varer og tjenesteydelser til forbrugerne; det er af afgørende betydning at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse for at fremme tilliden til onlinevarer og -tjenesteydelser ved at sikre, at onlinemarkedet overholder handelspraksis; der er fortsat en række alvorlige strukturelle og lovgivningsmæssige hindringer for et fuldt fungerende europæisk indre marked for e-handel, såsom fragmenteringen langs nationale grænser af forbrugerbeskyttelsesregler, momsbestemmelser, genbrugsafgifter og gebyrer samt misbrug af regler om eksklusive og selektive distributionsaftaler,

Z.  der henviser til, at adgang til prismæssigt overkommelige og pålidelige posttjenester af høj kvalitet i hele EU har afgørende betydning for gennemførelsen af et effektivt indre marked for e-handel; de eksisterende vertikale distributionsaftaler bruges ofte til at undgå eller begrænse onlinesalg, således at detailhandlere formenes adgang til større markeder, hvorved forbrugernes ret til et bredere udvalg og bedre priser undergraves, og således at der skabes barrierer for øget handel; grænseoverskridende business to business-e-handel kan styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne, da det gør det muligt for dem let at skaffe sig komponenter, tjenester og knowhow fra hele det indre marked (hvilket også skaber nye stordriftsfordele), og endvidere giver virksomhederne, især SMV'er, mulighed for at internationalisere deres kundegrundlag uden at være nødt til at investere i en fysisk tilstedeværelse i en anden medlemsstat,

AA.  der henviser til, at e-handel fremmer udviklingen af et økologisk indre marked gennem brugen af kulstoffattige og miljørigtige teknologier, standarder, mærkninger, varer og tjenesteydelser,

AB.  der henviser til, at den retlige beskyttelse af forbrugerne i forbindelse med e-handel og forbrugernes tillid til denne form for handel må styrkes, samtidig med at det dog ikke må glemmes, at sælgere og forretningsfolk også har brug for retlig beskyttelse,

AC.  der henviser til, at markedsfleksibilitet er det mest effektive middel til fremme af vækst; opfordrer de europæiske institutioner til at sikre, at onlinemarkeder er så fleksible som muligt for på denne måde at åbne mulighed for øget iværksætterånd i og udbygning af denne sektor; det er kun muligt at gennemføre det »digitale indre marked«, hvis vigtig lovgivning for det indre marked, herunder servicedirektivet, gennemføres korrekt i alle EU-medlemsstater; det er afgørende at sikre retssikkerhed og gennemsigtighed i processen med handel med rettigheder, når en onlinedetailhandler uploader indhold, der er ophavsretligt beskyttet, til et websted; mens internettet er den hurtigst voksende detailkanal, og e-handel er støt stigende på nationalt plan, vokser kløften mellem den indenlandske og den grænseoverskridende e-handel i EU, og europæiske forbrugere i nogle EU-medlemsstater står over for geografiske, tekniske og organisatoriske begrænsninger i deres valg,

AD.  der henviser til, at Kommissionens resultattavle for forbrugermarkederne er et godt redskab til at holde øje med situationen for grænseoverskridende e-handel i EU, idet tavlen viser, i hvor stort et omfang forbrugerne kan udnytte varer og tjenester i det indre marked,

AE.  der henviser til, at indførelsen senest i 2013 af internetbredbåndstjenester overalt i EU's medlemsstater er en afgørende forudsætning for at give både forbrugere og virksomheder adgang til den digitale økonomi,

Indledning

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse af 22. oktober 2009 om grænseoverskridende e-handel fra virksomhed til forbruger i EU;

2.  glæder sig over Kommissionens meddelelse af 19. maj 2010 om en digital dagsorden for Europa, hvori Kommissionen udstikker sin strategi, som bl.a. tager sigte på at forenkle onlinetransaktioner og på at opbygge tillid til den digitale verden;

3.  opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at imødekomme det akutte behov for handling, der opridses i Mario Montis rapport om en ny strategi for det indre marked, hvori det konkluderes, at EU som et afgørende skridt for det indre markeds fremtid straks bør tage fat om de resterende forhindringer for skabelsen af et fælleseuropæisk onlinedetailmarked senest i 2012;

4.  glæder sig over, at EU 2020-strategien fremmer en videnbaseret økonomi, og opfordrer Kommissionen til straks at træffe foranstaltninger til at gøre bredbåndstjenester hurtigere og til at harmonisere gebyrerne for sådanne tjenester i hele Unionen for i højere grad at nå frem til et indre marked for e-handel;

5.  opfordrer Kommissionen til at harmonisere alle de vigtigste definitioner på dette område inden for et rimeligt tidsrum, idet det anerkendes, at der allerede er udført et stort arbejde på områder, der har betydning for e-handel;

6.  understreger, at den fulde gennemførelse af det indre marked for e-handel kræver, at Kommissionen følger en horisontal tilgang kendetegnet ved en effektiv koordinering mellem de forskellige generaldirektorater; glæder sig derfor over Kommissionens nylige tilsagn om at nedsætte en kommissærgruppe (i rapporten om en digital dagsorden for Europa) for at sikre en effektiv sammenhængende politik;

7.  understreger, at e-handel bør betragtes som et ekstra redskab for SMV'er til at øge deres konkurrencedygtighed og ikke som et mål i sig selv;

8.  understreger betydningen af at gøre fuld brug af potentialet ved e-handel som led i at fremme EU's konkurrencedygtighed i global sammenhæng;

9.  opfordrer Kommissionen til som et hasteanliggende at fremme et velfungerende digitalt indre marked for varer og tjenesteydelser for at drage nytte af dets enorme uudnyttede potentiale, hvad angår vækst og beskæftigelse;

10.  understreger behovet for en aktiv politik, der gør det muligt for borgere og virksomheder at drage fuld fordel af det indre marked, som tilbyder varer og tjenesteydelser af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser; mener, at en sådan politik i lyset af den aktuelle økonomiske krise er så meget desto vigtigere for at bekæmpe de stigende uligheder og beskytte forbrugere, der er sårbare, bor i fjerntliggende områder eller har nedsat mobilitet, lavindkomstgrupper og små og mellemstore virksomheder, som udviser stor interesse for at tilslutte sig nettet for e-handel;

Modvirkning af en opsplitning af det indre onlinemarked

11.  kræver en øget indbyrdes tilnærmelse af de oplysninger, der skal gives, inden der indgås en aftale ved e-handel, med det formål at skabe et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, og i det omfang en sådan harmonisering kan tilpasses, med henblik på at sikre større gennemsigtighed og tillid mellem forbrugere og sælgere, samtidig med at der fortsat harmoniseres mindst muligt for så vidt angår aftaler, der indgås i bestemte sektorer;

12.  henleder opmærksomheden på, at der er store forskelle med hensyn til de regler og former for praksis, der følges af fjernsælgere for så vidt angår de garantier og den hæftelse, de tilbyder inden og uden for deres nationale grænser, og med hensyn til de fordele, som en harmonisering ville indebære for dem; kræver en dybdegående konsekvensanalyse af følgerne for e-handel af en eventuel harmonisering af specifikke regler vedrørende retlig garanti for overensstemmelse med gældende national lovgivning;

13.  kræver en harmonisering af regler og praksis, således at fjernsælgere kan tilbyde garantier og en hæftelse, der rækker ud over deres nationale grænser;

14.  slår til lyd for udviklingen af et hensigtsmæssigt, effektivt, sikkert og innovativt onlinebetalingssystem, som giver forbrugerne frie valgmuligheder med hensyn til betalingsform, som ikke er forbundet med gebyrer, der kan udhule eller begrænse valgmulighederne, og som sikrer beskyttelsen af forbrugeroplysninger;

15.  understreger betydningen af at forbedre tilliden til grænseoverskridende internetbetalingssystemer (f.eks. kredit- og betalingskort samt e-punge) ved at fremme en række betalingsmetoder, som styrker interoperabiliteten og fælles standarder, tackler tekniske hindringer, støtter de mest sikre teknologier for elektroniske transaktioner, harmoniserer og styrker lovgivning om privatlivets fred og sikkerhedsspørgsmål, bekæmper svig samt oplyser og uddanner offentligheden;

16.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag om indførelse af et europæisk finansielt instrument for kredit- og debitkort med henblik på at forenkle onlinekreditkorttransaktioner;

17.  bekræfter betydningen af grænseoverskridende business to business-e-handel som redskab for europæiske virksomheder, især SMV'er, til opnåelse af vækst og bedre konkurrenceevne og til udvikling af mere innovative produkter og tjenester; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for et fornuftigt og solidt retsgrundlag, der kan give virksomhederne de garantier, de behøver for at kunne foretage business to business-e-handelstransaktioner på tværs af grænserne med tillidsfuldhed;

18.  glæder sig over Kommissionens forslag om at fremme elektronisk fakturering og opfordrer Rådet til hurtigt at nå til enighed med Parlamentet; opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til henholdsvis at foreslå foranstaltninger og indgå aftaler med henblik på at forenkle og strømline momsindberetningskravene i forbindelse med grænseoverskridende e-handel og indføre enklere momsregistreringsprocedurer;

19.  glæder sig over Kommissionens forslag om at forenkle momsindberetningskravene og om en »forenklet faktura« for fjernsalg og understreger, at skattelovgivningsområdet, herunder momsbestemmelserne, fortsat henhører under medlemsstaternes kompetencer, og at nærhedsprincippet bør overholdes i denne henseende;

20.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en integreret momsopkrævningsordning med henblik på at tilskynde SMV'er til at handle på tværs af grænserne til lavere administrative omkostninger;

21.  understreger behovet for at skabe afklaring omkring momspakkens indvirkning på grænseoverskridende posttjenester med henblik på at undgå retlig usikkerhed og prisstigninger; er af den opfattelse, at den i henhold til EU's momsdirektiv gældende momsfritagelse for universelle posttjenester ikke må berøres af en ny afgiftsmæssig regel baseret på stedet for levering af tjenesteydelser;

22.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en konsekvensanalyse vedrørende oprettelsen eller udpegningen af nationale myndigheder, som skal have til opgave at behandle anmodninger om registrering af grænseoverskridende online-e-handel fra selskaber eller erhvervsdrivende, der er etableret i de respektive myndigheders lande, samt af en europæisk myndighed, som skal koordinere de nationale myndigheder, således at det indre marked hurtigt kan blive gennemført fuldt ud;

23.  understreger behovet for at forenkle og strømline reglerne om elektrisk og elektronisk affald, den grænseoverskridende forvaltning af copyright-afgifter på tomme medier og optageudstyr og den EU-dækkende godkendelse af indhold og EU-reglerne om grænseoverskridende elektronisk fakturering (»e-fakturering«) i forbindelse med fjernsalg;

24.  støtter en forenkling af de nuværende bestemmelser om ophavsretsafgifter på grund af de hindringer, som det nuværende system skaber for forbrugerne, og som forhindrer, at det indre marked kan fungere på tilfredsstillende vis;

25.  opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til støtte for e-faktura-initiativet med henblik på at sikre, at der overalt i EU anvendes elektroniske fakturaer senest i 2020;

26.  foreslår, at der på EU-plan etableres en »kvikskranke«-ordning for at finde grænseoverskridende løsninger på forvaltningen af medlemsstaternes forskellige regler og bestemmelser, således som det er tilfældet i forbindelse med indberetning og betaling af moms eller andre gældende afgifter;

27.  opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at fremme bedre adgang til kreativt indhold på internettet, f.eks. musik og audiovisuelle arbejder, og for at imødekomme borgernes krav om forbrugervenlige grænseoverskridende tjenesteydelser;

28.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at integrere centre for det indre marked bedre ved at inddrage SOLVIT, kvikskranker (som krævet i servicedirektivet), produktcentre (i henhold til forordningen om gensidig anerkendelse) og yderligere oplysninger, herunder de retlige betingelser, der gælder for virksomheder, som vil sælge deres varer på tværs af grænserne og på internettet; understreger, at det er af afgørende betydning for færdiggørelsen af det indre marked for e-handel, at denne kvikskranke fungerer;

29.  minder Kommissionen om, at der fortsat er huller i lovgivningen for onlinetjenester, og opfordrer Kommissionen til at fremsætte målrettede lovforslag med henblik på at styrke forbrugernes adgang og tillid til varer og tjenesteydelser, der handles online, og tilbyde forbrugerne en enkel kvikskrankeordning;

30.  påpeger vigtigheden af at forenkle de grænseoverskridende regler og nedbringe omkostningerne til overholdelse af reglerne for detailhandlere og iværksættere ved at indføre praktiske løsninger på forskellige spørgsmål, såsom momsindberetning og fakturering, e-affald og genbrugsafgifter, copyrightafgifter, forbrugerbeskyttelse og mærkning, samt indføre sektorspecifikke bestemmelser; opfordrer med henblik herpå til at etablere kvikskrankeordninger og fremme grænseoverskridende løsninger for e-forvaltning, såsom e-fakturering og e-indkøb;

31.  beklager, at tjenesteydelsesdirektivet endnu ikke er fuldt gennemført i visse medlemsstater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte en stopper for forskelsbehandling af forbrugere på grund af elektronisk adresse eller opholdssted ved at sikre en effektiv gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivets artikel 20, stk. 2, og en korrekt håndhævelse fra de nationale myndigheders og domstoles side af de nationale bestemmelser om gennemførelsen i medlemsstaternes retssystemer af denne regel om ikke-forskelsbehandling;

32.  understreger, at den fortsatte udvikling af e-handel afhænger af den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser med særlig vægt på overholdelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling på det indre marked begrundet i en tjenestemodtagers nationalitet eller opholdssted; gentager, at dette princip om forbud mod forskelsbehandling er uforeneligt med indførelsen af yderligere juridiske og administrative krav til statsborgere fra andre medlemsstater, som forsøger at drage fordel af en tjenesteydelse eller mere fordelagtige prisvilkår; opfordrer derfor Kommissionen til på grundlag af artikel 20, stk. 2, i servicedirektivet at træffe foranstaltninger mod en sådan form for forskelsbehandling;

33.  fremhæver vigtigheden af at bekæmpe forskelsbehandling af forbrugerne og deres oprindelsesstater online ved at indføre bestemmelser for onlinebetaling fra alle 27 medlemsstater, herunder muligheden for forbrugerne til at vælge mellem forskellige betalingsmidler online;

34.  kræver en integreret politisk tilgang til den fulde gennemførelse af det indre marked for transport inden for alle transportformer (herunder landevejscabotage og jernbanegodstransport) samt til miljølovgivning med henblik på at undgå ineffektivitet i forsyningskæden og unødvendige omkostningsstigninger for fjernsælgere og e-handelkunder;

35.  mener, at reformen af postsektoren og styrkelsen af interoperabiliteten og samarbejdet mellem forskellige postsystemer og tjenester kan have en markant indvirkning på udviklingen af den grænseoverskridende e-handel, som kræver billig og effektiv distribution og sporing af produkter; understreger derfor behovet for hurtig gennemførelse af det tredje postdirektiv (2008/6/EF);

Endelig gennemførelse af det indre marked gennem e-handel

36.  kræver, at der træffes foranstaltninger, der kan være med til at øge antallet af internetbrugere og forbedre nettets kvalitet, pris og hastighed i de lande og regioner i EU, som ikke har en forbindelse af god kvalitet, og at der sikres bredbåndsadgang i hele EU senest i 2013; understreger, at det er nødvendigt at udvikle bredbåndsadgang for alle borgere, og at der også bør være adgang til en hurtig internetforbindelse i landdistrikter og i afsides og fjerntliggende områder, idet der skal tages særligt hensyn til forbrugere og virksomheder i bjerg- og øområder, hvor der er mere begrænset internetadgang, og hvor postafgifterne desuden er meget højere og leveringstiderne meget længere for købte eller solgte varer;

37.  bemærker i forbindelse med revisionen af forsyningspligtdirektivet, at prioritering af den videre udvikling af hurtig og billig adgang til bredbånd er afgørende for udviklingen af e-handel, eftersom manglen på internetadgang fortsat er en af de mest markante hindringer for de europæiske borgeres brug af e-handel;

38.  støtter Kommissionens bredbåndsmålsætning om, at alle EU-borgere senest i 2013 skal have adgang til grundlæggede bredbånd, og om, at alle borgere senest i 2020 skal have adgang til bredbånd med en hastighed på mindst 30 Mbps, idet halvdelen af EU-borgerne skal have adgang til bredbånd med en hastighed på 100 Mbps, og kræver, at der træffes konkrete foranstaltninger til sikring af, at disse målsætninger vil blive nået; understreger, at der bør træffes særlige foranstaltninger til beskyttelse af børn og unge, navnlig gennem udvikling af systemer til verifikation af alder og indførelse af forbud mod onlinemarkedsføringspraksis, der har negativ indvirkning på børns adfærd;

39.  opfordrer Kommissionen til at begynde at udarbejde europæiske standarder med henblik på at lette den grænseoverskridende e-handel, slå bro over forskellene mellem de gældende lovgivninger i de forskellige medlemsstater og ophæve kravet om, at der inden for selektive distributionsnet skal være etableret offlineforretning, før der må sælges online, hvis det påvises, at et sådant krav strider mod konkurrencelovgivningen, eller at de solgte varers og tjenesteydelsers karakter ikke berettiger et sådant krav, således at forbrugerne og SMV'er kan få fuldt udbytte af det indre markeds potentiale i det elektroniske miljø; udtrykker bekymring med hensyn til Kommissionens beslutning vedrørende kravet om, at man skal have en offlineforretning, inden der må sælges online, eftersom dette krav skader onlinesalget betydeligt;

40.  mener, at onlineplatforme har spillet en vigtig rolle for så vidt angår fremme af (navnlig grænseoverskridende) e-handel i Europa, idet de har givet i hundredtusindvis af SMV'er markedsadgang og givet forbrugerne større valgmuligheder samtidig med, at de har givet mange gode eksempler på god praksis med hensyn til fremme af tillid og letforståelige oplysninger om rettigheder og pligter og, om nødvendigt, hurtigere tvistbilæggelse mellem parterne i en onlinetransaktion; opfordrer onlineplatforme til at tilbyde alle EU-forbrugere deres varer og tjenesteydelser uden nogen territorial forskelsbehandling baseret på medlemsstater;

41.  understreger betydningen af et åbent dokumentudvekslingsformat for elektronisk handel og opfordrer Kommissionen til at tage konkrete skridt til at støtte etableringen og udbredelsen af et sådant format;

42.  understreger betydningen af bedre retningslinjer og tilgængelige finansielle midler for SMV'er for at hjælpe dem med at etablere en onlineforretning som et supplement til deres offlineforretning;

43.  understreger betydningen af åben og neutral adgang til en hurtig internetforbindelse, idet e-handel ville være en umulighed uden en sådan;

44.  understreger, at den fulde gennemførelse af det indre marked for e-handel ikke må begrænses til lovgivningsmæssige foranstaltninger og kontrolmekanismer, men også må ledsages af en styrkelse af andre internetområder, nemlig e-forvaltning og e-læring;

45.  understreger behovet for at føre tilsyn med anvendelsen af de regler, der for nylig, på grundlag af markedsoplysninger fra de berørte parter og nationale konkurrencemyndigheder, vedtoges ved Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010 af 20. april 2010 om eksklusiv og selektiv distribution, og for, om nødvendigt, at revidere disse regler for at reducere hindringerne for onlinesalg; opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag til løsning af disse problemer inden udgangen af 2011;

46.  opfordrer Kommissionen til at styrke forbrugernes privatliv og sikre, at alle forbrugerdata, herunder indkøb og informationssøgninger, er tilgængelige for forbrugerne efter anmodning og gemmes af leverandørerne i en periode, som er i overensstemmelse med EU-retten;

47.  opfordrer endvidere Kommissionen til at arbejde hen imod at indføre regler og standarder for at sikre, at den manglende softwareinteroperabilitet på kommercielle og sociale netværkswebsider ikke afholder forbrugerne fra at ændre deres indkøbsmuligheder;

48.  fremhæver betydningen af elektroniske signaturer og Public Key Infrastructure (PKI) for fælleseuropæiske sikre e-forvaltningstjenester og opfordrer Kommissionen til at etablere en europæisk gateway for valideringstjenester for at sikre en grænseoverskridende interoperabilitet for elektroniske signaturer;

49.  opfordrer under henvisning til, hvor vigtigt det er at udnytte det indre markeds fulde potentiale, Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at mindst 50 % af alle procedurer for offentlige indkøb senest i 2015 foretages ad elektroniske kanaler i overensstemmelse med handlingsplanen fra ministerkonferencen om e-forvaltning, der blev afholdt i Manchester i 2005;

50.  mener, at mobil-handel (m-handel) kan udgøre en vigtig del af e-handelen, idet den giver mulighed for at nå de millioner af EU-borgere, der bruger mobiltelefoner, men ikke personlige computere, og derved letter konvergensen mellem internet- og mobilkommunikationsteknologier og således fremmer EU's førende rolle inden for mobilkommunikation;

51.  mener, at udviklingen af og støtten til fælles, åbne tekniske og operationelle specifikationer og standarder (vedrørende forenelighed, interoperabilitet, tilgængelighed, sikkerhed, logistik, levering osv.) vil lette den grænseoverskridende e-handel ved at bistå forbrugerne, navnlig de sårbare og uerfarne pc-brugere, og ved at slå bro over de forskellige medlemsstaters operationelle, tekniske, kulturelle og sproglige barrierer;

52.  anerkender de særlige retlige udfordringer i forbindelse med udviklingen af et indre marked for m-handel, der kan sikre forbrugerrettigheder, retten til privatliv og beskyttelse af mindreårige forbrugere; opfordrer Kommissionen til at undersøge dette emne i detaljer;

53.  understreger nødvendigheden af at gøre forsyningskæden inden for e-handel mere gennemsigtig, således at forbrugerne altid kender leverandørens identitet, firmanavn, fysiske adresse, kontaktoplysninger og skatteregistreringsnummer, og kan fastslå, om der er tale om en mellemmand eller en slutleverandør, hvilket er særlig vigtigt i forbindelse med onlineauktioner;

54.  opfordrer Kommissionen til at opstille klare standarder for grænseoverskridende e-handel på EU-plan, herunder f.eks. et krav om, at virksomhederne skal give deres kunder og myndighederne enkel, direkte, permanent og gratis adgang til oplysninger om den pågældende handelsvirksomheds eller tjenesteyders navn og registreringsnummer, om priserne på de tilbudte varer og tjenester og enhver yderligere leveringsomkostning, som vil kunne blive pålagt regningen;

55.  opfordrer Kommissionen til at fastsætte krav om, at erhvervsdrivende, der frivilligt anvender standardkontrakter og standardiserede almindelige forretningsbetingelser, fremhæver de bestemmelser, der adskiller sig fra disse;

56.  mener, at de regler, der regulerer fjernsalg, bør udvides til også at dække kontrakter, der indgås mellem forbrugere og forretningsdrivende på onlineauktioner, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at undersøge og vurdere bestemmelserne om visse aftaler om fjernsalg vedrørende turistprodukter (flybilletter, hotelophold, billeje, fritidstjenester osv.), der bestilles individuelt over internettet, først og fremmest for at øge onlineauktionernes ansvar med hensyn til beskyttelsen af forbrugernes rettigheder;

57.  opfordrer Kommissionen til at præcisere reglerne om (direkte eller indirekte) hvervning af kunder gennem internettet i andre medlemsstater;

Forbedring af den retlige beskyttelse af brugerne inden for grænseoverskridende e-handel

58.  opfordrer til, at der indføres et krav om ekstern kontrol med hensyn til visse specifikke former for elektroniske tjenesteydelser, hvor der er et større behov for at sørge for, at de er fuldstændig sikre, at personlige data og oplysninger beskyttes (f.eks. i forbindelse med brug af internetbanker) osv;

59.  understreger, at brugerne (forbrugere og leverandører) kræver retssikkerhed, når de handler på nettet, og glæder sig over Kommissionens forslag i sin meddelelse »En digital dagsorden for Europa« om at tilpasse visse bestemmelser, f.eks. om begrænset ansvar i forbindelse med informationssamfundstjenester, til den teknologiske udvikling inden for rammerne af direktivet om e-handel (jf. meddelelsens fodnote 13);

60.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage skridt til at skabe retssikkerhed og tackle den alvorlige opsplitning, der eksisterer i forbindelse med processen med handel med rettigheder og jurisdiktioner i flere medlemsstater, når medieindhold uploades til websteder;

61.  mener, at fjernelsen af de administrative og lovgivningsmæssige hindringer for grænseoverskridende e-handel inden 2013 bør prioriteres gennem indførelsen af et enkelt sæt regler for forbrugere og virksomheder på tværs af de 27 medlemsstater, hvilket vil skabe et gunstigt digitalt miljø, skabe retssikkerhed for såvel virksomheder som forbrugere, forenkle procedurer, nedbringe omkostningerne til overholdelse af reglerne, reducere den illoyale konkurrence og frigøre e-handelens potentiale; understreger, at en ensartet fortolkning og anvendelse af lovgivningsmæssige værktøjer, såsom direktivet om forbrugerrettigheder, e-handelsdirektivet (2000/31/EF), artikel 20, stk. 2, i servicedirektivet (direktiv 2006/123/EF), og direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF), kan være af meget stor betydning; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme sin igangværende vurdering af den del af Fællesskabets regelværk, der berører det digitale indre marked, og til at foreslå en målrettet lovgivningsindsats over for de største hindringer;

62.  mener, at forbedring af markedsovervågningen, gennemsigtige regler og håndhævelsesmekanismer med henblik på at fremme forbrugertilliden er af afgørende betydning, da forbrugsudgifternes størrelse vil være af stor betydning for den økonomiske genrejsning; er af den opfattelse, at de offentlige myndigheder skal have flere ressourcer til at undersøge og i sidste ende sætte en stopper for ulovlig handelspraksis; opfordrer Kommissionen til at etablere et europæisk system til tidlig varsling, herunder en database, til bekæmpelse af bedragerisk virksomhed på det digitale marked; opfordrer Kommissionen til at ajourføre RAPEX (det hurtige varslingssystem) i det nødvendige omfang; understreger, at sådanne initiativer skal overholde databeskyttelsesreglerne;

63.  opfordrer de offentlige myndigheder til at handle hurtigt mod tvivlsomme websteder ved at lægge større vægt på forbrugernes rettigheder, herunder foranstaltninger der har til formål at indføre mærkning for sikre websteder, og ved at sikre, at virksomheder, der tilbyder sponsorerede reklametjenester, ikke reklamerer for ulovlige websteder;

64.  mener, at forbrugernes tillid kan bygges op på grundlag af standarder og adfærdskodekser, som gør det muligt for udbydere af onlinetjenester at følge med den teknologiske udvikling, som er i hastig forandring;

65.  understreger, at online targeting og profilering skal overholde databeskyttelsesreglerne fuldt ud;

66.  understreger behovet for at sikre en konsekvent fortolkning af EU-bestemmelserne vedrørende datasikkerhed med henblik på at forbedre databeskyttelsen og fremme forbrugernes tillid til onlinebetalingssystemer;

67.  mener, at en forbedring af forbrugerbeskyttelsesordningerne i hele EU kan sikre forbrugernes tillid til grænseoverskridende onlinetransaktioner, herunder beskyttelse mod kreditkortbedrageri;

68.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at en konsekvent håndhævelse af ophavsrettigheder ikke undermineres på området for e-handel;

69.  mener, at grænseoverskridende websøgning og webannoncering bør fremmes inden for EU for at forbedre informationen til forbrugere og erhvervsdrivende og fremme deres evne til at foretage sammenligninger og identificere tilbud; er i denne henseende bekymret over den mulige konkurrenceforvridning, som forbrugere og iværksættere kan opleve i visse medlemsstater; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med industrien at afhjælpe manglerne med hensyn til websøgning og annonceringsplatforme og tilskynde til grænseoverskridende virksomhed, f.eks. gennem fremme af .eu-domænerne;

70.  opfordrer Kommissionen til ved hjælp af overvågning at sikre, at en sammenhængende anvendelse af ophavsretslovene ikke undermineres på e-handelsområdet;

71.  anmoder Kommissionen om at tage initiativ til hurtigst muligt at gennemføre en konsekvensanalyse af de mest hensigtsmæssige metoder til håndtering af bestemmelserne om ophavsretsafgifter, herunder muligheden for at opkræve afgiften, på det tidspunkt og på det sted, hvor produktet første gang markedsføres i EU, eftersom aktørerne ikke er i stand til at nå til enighed;

72.  er enig med Kommissionen i, at alternative tvistbilæggelsesordninger såsom mægling, voldgift og udenretslig tvistbilæggelse kan være et effektivt og attraktivt alternativ for forbrugerne; bemærker, at visse private operatører, såsom onlineplatforme, har iværksat vellykkede initiativer til styrkelse af forbrugernes tillid ved hjælp af interne tvistbilæggelsesinstrumenter; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tilskynde til udvikling af alternative tvistbilæggelsesordninger med henblik på at forbedre niveauet for forbrugerbeskyttelse og opnå den størst mulige grad af overholdelse af lovgivningen; minder om de positive erfaringer med SOLVIT og netværket af europæiske forbrugercentre; opfordrer til oprettelse af et europæisk informationssystem for e-forbrugere, der skal tilbyde detaljeret vejledning og information om rettigheder og forpligtelser på det digitale marked, men understreger, at disse ordninger bør supplere og ikke erstatte retlige eller administrative håndhævelsesmidler;

73.  bemærker betydningen af at forbedre det nuværende lave niveau for forbrugernes tillid og tiltro til grænseoverskridende transaktioner ved at styrke håndhævelse af de eksisterende regler online og på tværs af grænser, tildele forbrugermyndighederne flere beføjelser, fremme samarbejdet mellem offentlige myndigheder samt etablere en effektiv EU-mekanisme for markedsovervågning, revision, klagebehandling og konfliktløsning;

74.  opfordrer til anvendelse af alternative tvistbilæggelsesordninger med mulighed for at anvende sådanne gennem en onlineprocedure, som der skal være adgang til omgående gennem den europæiske e-justice-portal, så snart denne bliver tilgængelig;

75.  understreger nødvendigheden af at udvikle og standardisere regler, der giver mindreårige en høj grad af retlig beskyttelse, og tilskynder til, at der iværksættes oplysnings- og uddannelseskampagner for forældre, lærere og værger, så de bliver bevidste om deres ansvar for at oplyse børn om risiciene i forbindelse med onlinehandel og vigtigheden af at være agtpågivende over for børns brug af internettet;

76.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at træffe foranstaltninger til at bekæmpe ulovlige onlinetjenester, der ikke overholder reglerne om forbrugerbeskyttelse, beskyttelse af mindreårige, ophavsret, skat, og de fleste andre gældende love;

77.  understreger, at der bør drages omsorg for at undgå de risici, som udbud af ulovlige produkter på nettet indebærer, navnlig forfalskede lægemidler og sundhedsprodukter, ved at fremme sundhedskompetence og offentliggøre vildledende oplysninger på specifikke websteder under .eu-domænet;

78.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om at vedtage passende foranstaltninger eller sanktioner vedrørende e-handel med forfalskede varer og lægemidler, herunder mærkning for sikre websteder, som f.eks. et certificeringssystem for godkendte apoteker;

79.  understreger behovet for, at embedsmænd og aktører i retsvæsenet på passende måde orienteres om og uddannes i EU's forbrugerbeskyttelsesregler;

En strategi vedrørende e-tillid med henblik på at øge tilliden hos brugere af e-handel

80.  kræver et enkelt retligt instrument, som kombinerer de forskellige nugældende affattelser med henblik på at skabe klarhed over, hvilke bestemmelser der finder anvendelse på e-handel; glæder sig over Kommissionens forslag til direktiv om forbrugerrettigheder og kræver om nødvendigt en passende grad af harmonisering af visse aspekter af lovgivningen om forbrugeraftaler, navnlig med hensyn til visse former for garantikrav; mener, at dette bør omfatte andre direktiver som f.eks. direktiverne om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser og e-handel;

81.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt oprettelsen af en portal for e-handel, der overvåges af Kommissionen under inddragelse af de berørte parter og medlemsstaterne, vil kunne bidrage til bedre formidling af bedste praksis og information og dermed styrke forbrugernes tillid og øge den grænseoverskridende e-handel;

82.  opfordrer Kommissionen til at fortsat at undersøge årsagerne til, at forbrugerne afviser e-handel, med henblik på at udarbejde effektive retningslinjer for en passende lovgivning, og foreslår at oprette en »resultattavle«, der udelukkende vedrører e-handel, med det formål at danne sig et adfærdsmæssigt billede af onlineforbrugeren og identificere de faktorer, der påvirker og afgør, hvilke valg en sådan forbruger træffer;

83.  erkender, at borgerne ikke vil interagere, frit give udtryk for deres meninger eller indgå transaktioner, hvis de ikke har tilstrækkelig tillid til de retlige rammer for det nye digitale rum; garantien og håndhævelsen af de grundlæggende rettigheder i denne forbindelse er en væsentlig forudsætning for tilliden blandt borgerne; garantien for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og andre rettigheder er en væsentlig forudsætning for tilliden blandt virksomhederne;

84.  opfordrer Kommissionen til at fjerne kravet om, at man skal have en offlineforretning, inden der må sælges online, da dette krav er en betydelig hæmsko for onlinesalg;

85.  understreger af hensyn til den fortsatte udvikling af den grænseoverskridende e-handel betydningen af at etablere et sammenhængende rammeprogram på EU-plan inden for rammerne af det fælles regelværk for beskyttelse og fremme af intellektuelle ejendomsrettigheder, intensivere kampen mod ulovlige og forfalskede varer og øge de europæiske forbrugeres bevidsthed om disse emner;

86.  påpeger, at det er nødvendigt at indføre lovgivning, der gælder for alle elektroniske transaktioner, da dette er nødvendigt for at beskytte brugernes rettigheder i forbindelse med e-handel;

87.  opfordrer til, at der inden for rammeprogrammerne for forskning udvikles innovative forskningsprojekter, som tager sigte mod at fremme og forene det europæiske marked for e-handel ved at øge forbrugernes tillid, beføjelser og valg i det digitale miljø;

88.  opfordrer til en effektiv overvågning af den lovgivningsmæssige, tekniske og økonomiske udvikling inden for e-handel og understreger behovet for, at der udarbejdes konsekvensanalyser i forbindelse med alle beslutninger, der vedrører det digitale indre marked og informationssamfundet; mener, at en resultattavle for e-handel til vurdering af det europæiske online digitale markedsmiljø vil kunne være et nyttigt redskab;

89.  tror på, at det er muligt at udvikle forbrugertillid ved at fjerne hindringer for grænseoverskridende e-handel og samtidig bevare det maksimale niveau af forbrugerbeskyttelse, og at denne forbrugertillid kan øges gennem EU-certificerede myndigheder eller tillidsmærker, der garanterer pålideligheden og kvaliteten af varer, der bringes i omsætning på det grænseoverskridende elektroniske marked, og mener, at Kommissionen må indføre et bæredygtigt EU-tillidsmærke med klare, gennemsigtige og kontrollerede regler; mener, at en sådan EU-tillidsmærkeordning skal bakkes op af en standardkontrol eller en håndhævelsesmekanisme, sådan som det allerede er tilfældet på nationalt plan i visse medlemsstater; erkender, at en grænseoverskridende EU-tillidsmærkeordning muligvis kun kan fungere inden for rammerne af EU-lovgivningen, som EU-tillidsmærke kan baseres på; mener, at en EU-tillidsmærkeordning skal underkastes en grundig konsekvensanalyse og gennemføres i samarbejde med de eksisterende tillidsmærker i medlemsstaterne;

90.  understreger vigtigheden af at fremme og håndhæve EU-logoer, tillids- og kvalitetsmærker, som vil hjælpe forbrugerne med at identificere velansete onlineforhandlere, belønne bedste praksis og fremme innovation, og således støtte EU-baserede virksomheder i deres bestræbelser på at nå ud over deres hjemmemarked;

91.  understreger, at det er af afgørende betydning for gennemsigtigheden, at der er adgang til nøjagtige og klare oplysninger i onlinemiljøet, hvor køberen og sælgeren er langt væk fra hinanden, og køberen derfor har begrænset mulighed for at foretage en vurdering af produktets fysiske kvalitet;

92.  understreger Kommissionens og de nationale posttilsynsudvalgs indsats for at foretage en korrekt og rettidig gennemførelse af det tredje postdirektiv (2008/6/EF) i de 27 medlemsstater med henblik på at opnå øget konkurrence, lavere priser, bedre service samt forbedring af vilkårene for levering af varer købt i forbindelse med grænseoverskridende e-handel; understreger endvidere vigtigheden af at sikre adgangen til forsikringsydelser for levering af postpakker;

93.  opfordrer til, at der skabes et program og gøres brug af de eksisterende finansielle instrumenter til projekter med henblik på at øge brugernes tillid til e-handel, herunder undervisnings- og informationskampagner på både europæisk og nationalt plan, og projekter, der efterprøver onlinetjenester i praksis (f.eks. prøvekøb); understreger behovet for at udvikle onlineværktøjer til at informere forbrugerne om e-handel og ny digital teknologi (forbrugernes grundlæggende rettigheder på internettet, e-handel, databeskyttelsesregler osv.), såsom DOLCETA-projektet (udvikling af et onlineforbrugeruddannelsesværktøj for voksne), således at borgerne får mulighed for at øge deres digitale færdigheder og deres viden om deres rettigheder og forpligtelser samt drage nytte af fordelene ved e-handelen i et digitalt samfund;

94.  mener, at forbrugernes tillid kan øges yderligere ved at sikre offentlighedens tillid til onlinemiljøet, imødegå bekymringerne vedrørende beskyttelsen af personlige data, indføre bestemmelser om dataindsamling, udarbejde brugerprofiler, foretage profilering og markedsføring samt øge forbrugernes bevidsthed gennem uddannelses- og oplysningskampagner; opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag om tilpasning af databeskyttelsesdirektivet til det nuværende digitale miljø;

95.  understreger nødvendigheden af at gøre forsyningskæden samt vilkårene og betingelserne for grænseoverskridende onlinehandel enklere og mere gennemsigtige ved at indføre bestemmelser om vildledende eller ufuldstændige oplysninger vedrørende forbrugernes rettigheder, samlede omkostninger og de erhvervsdrivendes kontaktoplysninger samt ved at fremme bedste og mest loyale praksis og anbefale og udarbejde retningslinjer for e-butikker; betragter EU's bestræbelser på at afklare vilkår, betingelser og priser på flybilletter på dette område som et positivt eksempel til efterfølgelse;

96.  understreger betydningen af en hurtig og effektiv gennemførelse af den europæiske EU-mikrofinansieringsfacilitet Progress, som er operationel fra juni 2010, og som kan give nye impulser til fremme af onlinevirksomheder, især blandt personer, der for nyligt er blevet arbejdsløse;

97.  mener, at medie- og it-færdigheder og viden er af afgørende betydning for udviklingen af det europæiske digitale miljø, og opfordrer derfor til, at der på EU- og medlemsstatsplan iværksættes en handlingsplan for digitale færdigheder og inklusion, der navnlig skal omfatte: særlige undervisningstilbud i digitale færdigheder for arbejdsløse og grupper i fare for at blive udelukket; incitamenter til initiativer i den private sektor rettet mod at give alle ansatte undervisning i digitale færdigheder; et europæisk initiativ kaldet »Be smart online!«, der skal gøre alle skoleelever og studerende, herunder deltagere i livslang læring og erhvervsuddannelser, fortrolige med sikker brug af ikt- og onlinetjenester, og en fælles ikt-certificeringsordning i EU;

98.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om senest i 2012 at udsende en EU-kodeks over onlinerettigheder, der sammenfatter de eksisterende rettigheder for internetbrugerne på en klar og lettilgængelig måde, suppleret af en årlig oversigt over tilfælde af brud på forbrugerbeskyttelseslovgivningen og passende håndhævelsesforanstaltninger, i koordinering med det europæiske netværk af forbrugerbeskyttelsesorganisationer;

99.  mener, at det ville forbedre forbrugernes tillid til e-handel, hvis handels-, erhvervs- og forbrugersammenslutninger og -organisationer udvikler selvregulerende adfærdskodekser, og hvis Europa-Parlamentets betænkning om en »ny digital dagsorden for Europa: 2015.eu« gennemføres, i hvilken der slås til lyd for, at der oprettes et europæisk charter for borgernes og forbrugernes rettigheder i det digitale miljø, og som udvikler en »femte frihed«, som tillader fri udveksling af indhold og viden, idet dette ville tydeliggøre, hvilke rettigheder og forpligtelser der påhviler alle informationssamfundets aktører;

100.  opfordrer Kommissionen til at handle hurtigt og til i 2012 at aflægge rapport om sine fremskridt i forbindelse med håndteringen af de ti barrierer for grænseoverskridende e-handel som anført i sin meddelelse af 22. oktober 2009 om grænseoverskridende e-handel fra virksomhed til forbruger i EU (KOM (2009)0557); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og fjernelse af de hindringer for udviklingen af e-handel, som er identificeret i Kommissionens meddelelse om en ny digital dagsorden fra 2010 og dens meddelelse om grænseoverskridende e-handel fra virksomhed til forbruger i EU fra 2009 ved hjælp af såvel lovgivningsmæssige som ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at indlede en dialog mellem interesserede parter og USA med henblik på at undersøge metoder til at udvikle et transatlantisk elektronisk marked;

o
o   o

101.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0046.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0047.
(3) EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 112.
(4) EUT C 146 E af 12.6.2008, s. 370.
(5) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.
(6) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 21.
(7) EUT C 292 E af 1.12.2006, s. 109.
(8) EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 247.
(9) EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16.
(10) http://www.un.or.at/unictral.


Undersøgelse og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart ***I
PDF 11kWORD 45k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 21. september 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om undersøgelse og forebyggelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart (KOM(2009)0611 - C7-0259/2009 - 2009/0170(COD))
P7_TA(2010)0321A7-0195/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0611),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 80, stk.2, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0259/2009),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–  der henviser til EU-traktatens artikel 294, stk. 3, og artikel 100, stk. 2,

–  der henviser til udtalelse af 27. maj 2010 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til udtalelse af 4. februar 2010 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse(2),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 30. juni 2010 forpligtede sig til at godkende Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A7-0195/2010),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 21. september 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2010 om undersøgelse og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart og om ophævelse af direktiv 94/56/EF

P7_TC1-COD(2009)0170


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 996/2010)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) EUT C 132 af 21.5.2010, s. 1.


Naturgasforsyningssikkerhed
PDF 17kWORD 43k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 21. september 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af direktiv 2004/67/EF (KOM(2009)0363 - C7-0097/2009 - 2009/0108(COD))
P7_TA(2010)0322A7-0112/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0363),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0097/2009),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 20. januar 2010 fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 25. juni 2010 forpligtede sig til at godkende Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0112/2010),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager Kommissionens erklæringer, der er vedføjet denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 21. september 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2010 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af Rådets direktiv 2004/67/EF

P7_TC1-COD(2009)0108


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 994/2010)

BILAG

Kommissionens erklæring om langsigtede forsyningssikkerhedsforanstaltninger, herunder diversificering af gasforsyningskilder og -ruter samt regionalt og internationalt samarbejde om energieffektivitet

Kommissionen understreger, at diversificeringen af gasforsyningskilderne og -ruterne i EU er af stor betydning, når det drejer sig om at forbedre gasforsyningssikkerheden i de enkelte medlemsstater og EU som helhed.

I anerkendelse af behovet for at udvikle en langsigtet forsyningssikkerhedsstrategi vil Kommissionen inden udgangen af 2010 vedtage en omfattende energiinfrastrukturpakke med en vurdering af de prioriterede områder for udviklingen af gasinfrastrukturer i de kommende årtier og af de fremskridt, der er nået inden for de prioriterede områder, der blev fastlagt i den anden strategiske energiredegørelse. Energiinfrastrukturpakken vil indeholde en angivelse af de instrumenter og foranstaltninger, der skal give incitamenter til investeringer i gasinfrastrukturer, herunder især diversificering af forsyningsruter, integrering af »gasøer«, LNG-faciliteter samt lagerkapacitet.

Kommissionen støtter desuden det nære samarbejde mellem alle berørte parter på alle niveauer - medlemsstaterne, de uafhængige regulerende myndigheder, gasindustrien og forbrugerne - inden for de regionale initiativer. I 2010 vil Kommissionen forelægge en meddelelse om de regionale initiativer med det formål at give vejledning om, hvordan der bedst opnås fremskridt, og hvordan de eksisterende regionale samarbejdsinitiativer videreudvikles. Et nært regionalt samarbejde er af afgørende betydning, hvis det skal lykkes at sikre, at det indre energimarked bliver fuldt funktionsdygtigt. Meddelelsen om de regionale initiativer vil indeholde forslag om fælles mål og bedste praksis.

Kommissionen anerkender endelig, at energieffektivitet spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre den langsigtede energisikkerhed. Gennem det internationale partnerskab for samarbejde om energieffektivitet og gennem bilaterale arrangementer vil Kommissionen fortsat arbejde for at udvikle et nært samarbejde med tredjelande om fremme af energieffektivitet gennem udveksling af oplysninger om energibesparelsesstrategier, forskning i energieffektive teknologier og udveksling af oplysninger om bedste praksis.

Kommissionens erklæring om konkurrence med hensyn til betragtning 45

Kommissionen mener, at henvisningen i betragtning 45 til konkurrencefordrejninger dækker alle former for konkurrencebegrænsning, herunder især konkurrencebegrænsende kontraktbestemmelser, f.eks. destinationsklausuler.

Kommissionen bekræfter også, at anvendelsen af artikel 101 i TEUF på de forhold, der henvises til i betragtning 45, i givet fald vil blive varetaget af Kommissionen eller af en eller flere af de kompetente konkurrencemyndigheder i medlemsstaterne, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82(2).

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1.


Aftale om tilbagetagelse mellem EF og Pakistan ***
PDF 13kWORD 37k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 21. september 2010 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske Republik Pakistan om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse (05942/2010 - C7-0264/2009 - 2009/0036(NLE))
P7_TA(2010)0323A7-0231/2010

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Pakistan om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse (08793/2009),

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2009)0106),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 63, stk. 1, nr. 3), litra b), og artikel 303, stk. 2, første afsnit, første punktum, og stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0264/2009),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05942/2010),

–  henviser til artikel 79, stk. 3, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 8,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A7-0231/2010),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Den Islamiske Republik Pakistans regeringer og parlamenter.

BILAG

Kommissionens erklæring

Kommissionen minder om, at fællesskabsretten pålægger medlemsstaterne at sikre, at tredjelandsstatsborgere, der opholder sig på medlemsstaternes område, kan ansøge om international beskyttelse, hvis de måtte ønske det, og at det fremgår klart af traktaten, direktivet om anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge, samt direktivet om tilbagesendelse, at medlemsstaterne skal respektere princippet om »non-refoulement« i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser.

Kommissionen minder ligeledes om, at EU-medlemsstaterne til enhver tid især er forpligtet til at sikre, at ingen tilbagesendes i modstrid med bestemmelserne i artikel 3 i den europæiske menneskerettighedskonvention og artikel 19 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder, som pålægger landene at sikre, at ingen må udsendes, udvises eller udleveres til et oprindelses- eller transitland, hvor der er en alvorlig risiko for at blive idømt dødsstraf eller udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende straf eller behandling.

Pakistan har til tider taget imod mere end 3 mio. flygtninge fra konflikten i Afghanistan og har således bidraget mere end mange andre FN-medlemmer til modtagelsen af flygtninge. Selv om Kommissionen anerkender Pakistans prisværdige indsats på dette område, må den fortsat opfordre Pakistan til at ratificere Genève-konventionen om flygtninge (FN's konvention om flygtninges retsstilling fra 1951 og protokollen hertil fra 1967).

Kommissionen er forpligtet til regelmæssigt at informere Europa-Parlamentet om alle tilbagetagelsesaftaler med EU. Kommissionen skal især:

   aflægge rapport til Europa-Parlamentet hvert halve år om gennemførelsen af Den Europæiske Unions tilbagetagelsesaftaler med særlig henvisning af det igangværende arbejde i de fælles tilbagetagelsesudvalg,
   etablere kontakt med relevante internationale organisationer, som er aktive i Pakistan, for i videst muligt omfang at indsamle de til rådighed stående oplysninger om personer, der er tilbagesendt til Pakistan, og om deres situation (både pakistanske statsborgere, og, eventuelt, tredjelandsstatsborgere) i henhold til EU-aftalen.


Økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Tyrkiet
PDF 205kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 21. september 2010 om økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Tyrkiet (2009/2200(INI))
P7_TA(2010)0324A7-0238/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens fremskridtsrapport om Tyrkiet 2009 (SEK(2009)1334),

–  der henviser til aftalen af 12. september 1963 om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet,

–  der henviser til tillægsprotokollen til denne aftale af 23. november 1970, særlig artikel 41, stk. 1 (»standstill«-klausulen»),

–  der henviser til afgørelse nr. 1/80 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet den 19. september 1980,

–  der henviser til afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet den 22. december 1995 om iværksættelse af slutfasen af toldunionen (96/142/EF),

–  der henviser til EF-Domstolens afgørelser vedrørende de fire grundlæggende rettigheder til fri bevægelighed, navnlig sagerne Demirel, Sevince, Savas, Abatay-Sahin, Tum-Dari og Soysal,

–  der henviser til WTO's seneste handelspolitiske status om Tyrkiet, offentliggjort i 2007,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Tyrkiet,

–  der henviser til temaafdelingens analyse af det årlige program 2009 for Tyrkiet under førtiltrædelsesinstrumentet (IPA) i forbindelse med udvidelsespakken for 2009,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 11. december 2006,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A7-0238/2010),

A.  der henviser til, at toldunionen med Tyrkiet stadig er udtryk for et af EU's mest avancerede og tætte handelsmæssige forhold med et tredjeland,

B.  der henviser til, at Tyrkiet er den 17. største økonomi i verden ifølge Verdensbankens statistikker og den sjette største økonomi i Europa med en eksport af industrivarer på over 90 % af landets samlede eksport; der henviser til, at Tyrkiet i 2008 var verdens 20. største modtager af direkte udenlandske investeringer (FDI), og at dets FDI beløb sig til 18 mia.,

C.  der henviser til, at Tyrkiet er blevet EU's syvende største handelspartner, og at EU er Tyrkiets vigtigste handelspartner,

D.  der henviser til, at Tyrkiet i 2009 eksporterede varer for 33,6 mia. EUR til EU og importerede varer fra EU til en værdi af 40,4 mia. EUR,

E.  der henviser til, at arbejdsløsheden i Tyrkiet i 2009 antog foruroligende dimensioner med en arbejdsløshedsprocent på 12,5 %, at ungdomsarbejdsløsheden udgør 25 %, og at andelen af ekstremt fattige ifølge 2010-rapporten om 2015-målene i Tyrkiet er på 17,1 %,

1.  glæder sig over, at EU's handelsforbindelser med Tyrkiet ligger på et så avanceret niveau; opfordrer Tyrkiet til at forenkle procedurer og mindske bureaukratiet og fjerne de resterende toldmæssige og ikke-toldmæssige handelshindringer; understreger betydningen af en konstruktiv dialog mellem de to parter, så forholdet kan udvikles yderligere;

2.  minder om, at Unionens optræden udadtil, herunder den fælles handelspolitik, i henhold til sammenfatningen af artikel 205 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EU-traktatens artikel 21 tilstræber at fremme »(…) demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten« såvel som at etablere partnerskaber med tredjelande, der er enige i ovennævnte principper;

3.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit engagement og sin dialog med Tyrkiet om handel, særlig inden for Det Blandede Rådgivende Udvalg og Det Blandede Udvalg for Toldunionen EF-Tyrkiet; opfordrer begge parter til at benytte sig af disse fora på en mere effektiv måde ved hurtigt at løse udestående spørgsmål som f.eks. Tyrkiets forbud mod import af oksekød, levende kvæg og afledte produkter og visse EU-medlemsstaters vejkvoter for motorkøretøjer, der er indregistreret i Tyrkiet;

4.  noterer sig Tyrkiets langsigtede vækstpotentiale og demografiske kendetegn; opfordrer både EU og Tyrkiet til at være opmærksomme på deres indbyrdes forbundne økonomier, til at opretholde åbne handels- og investeringsordninger og evnen til at modstå indenlandske protektionistiske tendenser på linje med deres forpligtelser inden for diverse internationale fora og til at anvende handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med WTO's regler;

5.  er foruroliget over kvindernes lave erhvervsfrekvens og deres beskæftigelse i den uformelle sektor; ansporer Tyrkiet til at sætte kvinders beskæftigelse i centrum for sin økonomiske og sociale politik og beskæftigelsespolitikken;

6.  understreger, at ungdomsarbejdsløsheden er et alvorligt problem, og at der mangler specifikke aktioner til at løse dette problem; henviser til en af ILO's seneste undersøgelser, som beskriver arbejdsløshedssituationen generelt og kvinders og unges arbejdsløshed specielt som værende den vigtigste arbejdsmarkedspolitiske udfordring for Tyrkiets udvikling; opfordrer derfor til en beskæftigelsesstrategi, som tager sigte på ungdomsarbejdsløshed generelt og unge kvinders situation specielt;

7.  glæder sig over oprettelsen af toldunionen i 1996, som har ført til en øget markedsadgang og gjort det muligt for samhandelen mellem EU og Tyrkiet at nå op på en hidtidig rekord på 100 mia. EUR pr. år i 2008;

8.  fremhæver, at toldunionen omfatter forarbejdede produkter og forædlede landbrugsprodukter; ser frem til, at toldunionen snarest muligt bliver udvidet til også at omfatte landbrugsprodukter; mener, at toldunionen kan udvides til at omfatte andre områder, som f.eks. tjenesteydelser og offentlige indkøb;

9.  beklager, at den gennemsnitlige afgiftssats på landbrugsprodukter i Tyrkiet ifølge den seneste WTO-undersøgelse er relativt høj og i visse tilfælde særdeles høj (for majs er den anvendte sats f.eks. 130 %); opfordrer den tyrkiske regering til at mindske disse handelshindringer betydeligt;

10.  glæder sig over, at Tyrkiets toldkodeks er blevet tilpasset til EU's toldkodeks, især med vedtagelsen af den generelle præferenceordning (GSP); opfordrer til større overensstemmelse mellem den tyrkiske lovgivning og den gældende fællesskabslovgivning med hensyn til frihandel, bekæmpelse af efterligninger og efterfølgende kontrol og tilladelser til afgiftsfrie butikker;

11.  beklager, at Tyrkiet for femte år i træk hverken fuldt ud har gennemført tillægsprotokollen til associeringsaftalen eller har fjernet alle hindringer for den fri bevægelighed for varer; opfordrer Tyrkiet til i fuldt omfang og øjeblikkeligt at overholde alle sine forpligtelser i henhold til protokollen på ikke-diskriminerende vis, hvilket vil bidrage til en yderligere udvikling af landets handelsforbindelser med alle EU-medlemsstater, og minder om, at manglende opfyldelse af disse forpligtelser kan få alvorlige konsekvenser for forhandlingsprocessen;

12.  gentager, at det er vigtigt, at Tyrkiet fuldt ud overholder sine forpligtelser under toldunionen; mener også, at det er nødvendigt med yderligere harmonisering med den gældende fællesskabslovgivning inden for visse sektorer, som f.eks. frihandelszoner og toldfrihed;

13.  understreger, at det vil styrke toldunionen, hvis der foretages en revision af tvistbilæggelsesmekanismen, der vil give mulighed for en hurtig og retfærdig løsning på eventuelle problemer;

14.  slår til lyd for at fjerne alle unødvendige handelshindringer mellem EU og Tyrkiet, heriblandt tekniske handelshindringer som f.eks. manglende anerkendelse af certifikater, dobbelttest, gentagne inspektioner samt bindende tekniske forskrifter og standarder, i overensstemmelse med WTO's retningslinjer; opfordrer endvidere Kommissionen til at udveksle bedste praksis på dette område;

15.  anerkender Tyrkiets problemer med at indgå frihandelsaftaler med tredjelande, hvilket har negative konsekvenser for den tyrkiske økonomi, fordi EU's frihandelspartnere får unilateral præferenceadgang til det tyrkiske marked, selv om Tyrkiet endnu ikke har været i stand til at undertegne frihandelsaftaler med disse lande; opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at Tyrkiet medtages i konsekvensanalyserne af potentielle frihandelsaftaler mellem EU og tredjelande, og til yderligere at styrke informationsformidlingen om EU's holdninger og om status for frihandelsaftaleforhandlingerne; opfordrer Kommissionen til ved indgåelsen af frihandelsaftaler at tage hensyn til toldunionen mellem EU og Tyrkiet;

16. opfordrer indtrængende Tyrkiet til at fjerne resterende importlicenser for varer, der er i modstrid med forpligtelserne under toldunionen, og til at vedtage at ajourføre afgørelse 2/97 fra Associeringsrådet EF-Tyrkiet om fjernelse af tekniske handelshindringer;

17.  glæder sig over lovgivningen om standardisering i udenrigshandelen, som den tyrkiske regering vedtog i 2009; bemærker imidlertid indførelsen af overensstemmelsesvurderingsprocedurer og fysisk toldkontrol; opfordrer både EU og Tyrkiet til fuldt ud at efterleve principperne om gensidig anerkendelse;

18.  opfordrer Tyrkiet til at afskaffe de besværlige importprocedurer og tilpasse sit system med toldfrie kontingenter for forarbejdede landbrugsprodukter, som ikke er i overensstemmelse med toldunionen;

19.  tilslutter sig de positive konklusioner i forbindelse med WTO's seneste evaluering af Tyrkiet; opfordrer imidlertid indtrængende den tyrkiske regering til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde henstillingerne i denne evaluering og fremskynde strukturelle og lovgivningsmæssige reformer;

20. opfordrer Tyrkiet til at ophæve de nye krav til god produktionspraksis, eftersom de rent faktisk indebærer et forbud mod import af visse lægemiddelprodukter, og til at deltage i og overholde de internationale initiativer til harmonisering af procedurerne for god produktionspraksis såvel som de af WTO og EU fastlagte standarder;

21.  noterer sig Tyrkiets dynamiske internationale handelsstrategi og indgåelse af 16 frihandelsaftaler; opfordrer EU og Tyrkiet til at samarbejde om at udvide handelsforbindelserne med Centralasien;

22.  noterer sig det faktum, at 88 % af Tyrkiets direkte udenlandske investeringer kommer fra EU; gør dog samtidig opmærksom på, at direkte udenlandske investeringer kun udgør en forholdsvis lille del af Tyrkiets BNP;

23.  bemærker Tyrkiets rolle inden for regionale fora som Organisationen for Økonomisk Samarbejde i Sortehavsområdet, Sortehavsområdets handels- og udviklingsbank (Black Sea Trade and Development Bank) samt den sydøsteuropæiske samarbejdsproces; opfordrer Tyrkiet til at gå i spidsen for at fremme en åben og retfærdig handel, hvor der tages behørigt hensyn til sociale, økonomiske og miljømæssige forhold;

24.  noterer sig Tyrkiets rolle i Middelhavsområdet som medstifter af Barcelonaprocessen og opfordrer Tyrkiet til fuldt ud at respektere alle processens partnerstater; fremhæver, at der er store muligheder for at forbedre Tyrkiets handelsforbindelser i Middelhavsområdet;

25.  noterer sig, at, medens EU fortsat er Tyrkiets største handelspartner, var Rusland, Kina, USA og Iran blandt Tyrkiets vigtigste handelspartnere i 2009, understreger, at handelen mellem Tyrkiet og EU aftog i løbet af 2009, hvorimod der kunne iagttages en tiltagende tendens i de første to kvartaler af 2010; noterer sig, at Tyrkiet søger at sprede sit net af handelspartnere; anmoder Kommissionen om at foretage en undersøgelse af årsagerne til og de økonomiske konsekvenser af den relative tilbagegang i EU's andel af Tyrkiets udenrigshandel og mener, at finanskrisen formentlig har spillet en rolle i denne forbindelse;

26.  bemærker, at Tyrkiet og EU står over for de samme udfordringer med hensyn til energiforsyning; understreger betydningen af projektet med Nabucco-rørledningen for EU's energiforsyningssikkerhed og opfordrer derfor Tyrkiet til at tage initiativ til hurtigt at gennemføre den mellemstatslige aftale om Nabucco-rørledningen; understreger nødvendigheden af at fastlægge en fælles ekstern energistrategi og indlede forhandlinger om energikapitlet med henblik på at opnå et tættere samarbejde på det energipolitiske område; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at ratificere ændringen af energichartertraktatens handelsrelaterede bestemmelser og ansporer Tyrkiet til at investere i sine vedvarende energikilder, der har et enormt potentiale;

27.  noterer sig, at de tilbagevendende visumproblemer under GATS 4 i væsentlig grad begrænser tyrkiske forretningsfolks og lastbilchaufførers indrejse i EU; henviser til EU-Domstolens gentagne afgørelser inden for dette område og opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne overholder disse afgørelser; opfordrer Kommissionen og Rådet til at genbehandle visumprocedurerne med henblik på at fjerne handelshindringerne;

28.  finder det beklageligt, at den lovgivning, der skal sikre fuld respekt for fagforeningsrettigheder i overensstemmelse med EU-standarder og de relevante ILO-konventioner, endnu ikke er blevet færdiggjort, især hvad angår foreningsfriheden og retten til kollektive overenskomster samt strejkeretten;

29.  opfordrer indtrængende Tyrkiet til ikke at praktisere forskelsbehandling over for udenlandske virksomheder ved at give tyrkiske bydende en prisfordel på 15 % i forbindelse med offentlige indkøb; opfordrer Tyrkiet til at tilslutte sig aftalen om offentlige indkøb (GPA) under WTO;

30.  understreger, at forfalskede produkter, heriblandt lægemiddelprodukter og kosmetiske produkter, er et problem for handelsforbindelserne mellem EU og Tyrkiet, og at de gør det sværere for Tyrkiet at tiltrække direkte udenlandske investeringer; tilskynder Tyrkiet til effektivt at håndhæve den nye lov om intellektuelle ejendomsrettigheder for at fremme handelsforbindelserne med EU; understreger behovet for at skabe bedre ligevægt mellem internationale immaterialretlige krav og det indenlandske behov for økonomisk udvikling ved udformningen af et immaterialretligt regelsæt;

31.  bemærker, at SMV'er udgør 99 % af Tyrkiets virksomheder og tegner sig for 70 % af beskæftigelsen i Tyrkiet; opfordrer Tyrkiet til at forbedre SMV'ernes adgang til finansiering; glæder sig over Tyrkiets niende udviklingsplan, som har fokus på investeringer i forskning og udvikling, hvilket er afgørende for at øge SMV'ernes konkurrenceevne;

32.  hilser med tilfredshed udfaldet af folkeafstemningen om en forfatningsreform;

33.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Tyrkiets regering.


EU-lovgivning til bevarelse af biodiversitet
PDF 190kWORD 110k
Europa-Parlamentets beslutning af 21. september 2010 om gennemførelsen af EU-lovgivning til bevarelse af biodiversitet (2009/2108(INI))
P7_TA(2010)0325A7-0241/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om stop for tab af biodiversitet inden 2010 - og fremover: Opretholdelse af økosystemfunktioner til gavn for menneskeheden (KOM(2006)0216),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om midtvejsevalueringen af gennemførelsen af EU's handlingsplan for biodiversitet (KOM(2008)0864),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om mulighederne for en EU-strategi og mål for biodiversitet for tiden efter 2010 (KOM(2010)0004),

–  der henviser til Kommissionens rapport om bevaringsstatus for naturtyper og arter, i medfør af habitatdirektivets artikel 17, (KOM(2009)0358),

–  der henviser til Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle(1) (fugledirektivet) og til sin beslutning af 17. januar 2001(2) om gennemførelse af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter(3) (habitatdirektivet),

–  der henviser til Rådets (miljø) konklusioner af 25. juni 2009 om midtvejsevalueringen af gennemførelsen af EU's handlingsplan for biodiversitet og en EU-strategi for invasive ikke-hjemmehørende arter,

–  der henviser til Rådets uformelle samling den 26.-27. januar 2010 i Madrid, hvor de såkaldte Cibeles-prioriteter vedtoges, og Rådets (miljø) konklusioner af 15. marts 2010 om biodiversitet i tiden efter 2010 - vision og mål i EU og globalt og den internationale ABS-ordning (adgang til genetiske ressourcer samt deling af fordele),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 25.-26. marts 2010, særlig punkt 14,

–  der henviser til sin beslutning af 22. maj 2007 om stop for tab af biodiversitet inden 2010(4),

–  der henviser til det europæiske topmøde i Göteborg i 2001, hvor det vedtoges at standse forringelsen af biodiversiteten inden 2010 som led i strategien for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til undersøgelsen af de økonomiske aspekter af økosystemer og biodiversitet (TEEB) (http://www.teebweb.org),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for invasive arter (KOM(2008)0789),

–  der henviser til EU's blåbog om en integreret EU-havpolitik (KOM(2007)0575 og SEK(2007)1278) og de igangværende forberedelser af reformen af den fælles fiskeripolitik,

–  der henviser til foranstaltningerne med henblik på bedre bevarelse af natur og biodiversitet som en del af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik samt de muligheder, der ligger i den reform af den fælles landbrugspolitik, som drøftes i øjeblikket,

–  der henviser til de uafhængige eksperters kommentarer i undersøgelsen af gennemførelsen af Rådets habitatdirektiv på nationalt niveau (PE 410.698), temaafdeling C, 2009, navnlig for så vidt angår den manglende evaluering af alternativer til og kumulative virkninger af projekter, den utilstrækkelige forvaltning af lokaliteterne og, når der er truffet kompensationsforanstaltninger, den manglende kontrol af sådanne foranstaltninger og det forhold, at de, såfremt de overhovedet gennemføres, gennemføres for sent,

–  der henviser til, at De Forenede Nationer har udråbt 2010 til biodiversitetsår,

–  der henviser til resultaterne af femtende partskonference (COP15) under konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES), som afholdtes i Doha (Qatar) den 13.-25. marts 2010,

–  der henviser til den kommende femte partskonference, der fungerer som møde mellem parterne i Cartagena-protokollen om biosikkerhed (COP-MOP5), og partskonferencen (COP10) under FN's biodiversitetskonvention (CBD),

–  der henviser til EEA-rapport nr. 4/2009 »Progress towards the European 2010 biodiversity target«, navnlig bilaget vedrørende »SEBI 2010 Biodiversity indicator«,

–  der henviser til Kommissionens vejledende dokument »Guidelines for the establishment of the Natura 2000 network in the marine environment - Application of the Habitats and Birds Directives« (maj 2007),

–  der henviser til Europa 2020-strategien,

–  der henviser til FN's tredje »Global Biodiversity Outlook«-rapport,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Fiskeriudvalget og Udvalget for Andragender (A7-0241/2010),

A.  der påpeger, at EU's lovgivning bør have indvirkning på biodiversiteten, sådan som det var tilfældet med vandrammedirektivet (2000/60/EF) og havstrategirammedirektivet (2008/56/EF),

B.  der henviser til, at det klart fremgår af Kommissionens meddelelser, at EU ikke har opfyldt sit biodiversitetsmål for 2010,

C.  der henviser til, at det fremgår af sundhedstjekket af arter og naturtyper, der er beskyttet i henhold til habitatdirektivet, at de fleste arter og naturtyper har en ugunstig bevaringsstatus, at udryddelsesraten er foruroligende høj - ifølge nogle skøn er artsrigdommen reduceret med 30 % over de sidste 40 år - og at der ikke er noget tegn på, at årsagerne til det voldsomme tab af biodiversitet er i tilbagegang, samt henviser til, at naturtyper og arter af EU-betydning potentielt er truet af menneskeskabte klimaændringer; der endvidere påpeger, at der ifølge videnskaben stadig findes mange uregistrerede arter, hvilket gør det umuligt at måle det fulde omfang af biodiversitetstabet,

D.  der henviser til, at flere faktorer har hindret EU i at opfylde sit 2010-mål, såsom manglende erkendelse og modarbejdelse af drivkræfterne bag faldet i biodiversitet, ufuldstændig gennemførelse af lovgivning, ufuldstændig og dårlig integrering i sektorpolitikker, utilstrækkelig videnskabelig knowhow og manglende data, manglende politisk vilje, utilstrækkelige støttemidler, mangel på supplerende effektivitetsstyrede instrumenter til løsning af specifikke problemer som invasive ikke-hjemmehørende arter,

E.  der henviser til, at biodiversiteten er verdens naturkapital og som sådan en afgørende forudsætning for menneskelivets eksistens på Jorden og for samfundenes trivsel, såvel direkte som indirekte i kraft af de økosystemtjenester, den yder, samt at biodiversitet spiller en central rolle i den globale kamp mod sult og for fødevaresikkerhed, og at bevarelse og bæredygtig anvendelse af biodiversitet er en af forudsætningerne for at kunne afbøde og tilpasse sig til klimaændringerne,

F.  der henviser til, at biodiversitet er det uerstattelige grundlag for menneskehedens udvikling, og at tabet heraf samt af den naturarv, den er knyttet sammen med, skaber uligevægt og forårsager mærkbare økonomiske og velfærdsmæssige tab af samme størrelsesorden som omkostningerne ved en manglende indsats mod klimaændringer,

G.  der henviser til, at undersøgelsen om de økonomiske aspekter ved økosystemer og biodiversitet (The Economics of Ecosystems and Biodiversity, TEEB) også bekræfter, at tabet af biodiversitet forårsager mærkbare økonomiske og velfærdsmæssige tab,

H.  der henviser til, at det af en aktuel Eurobarometer-undersøgelse fremgår, at EU-borgerne ikke har noget særlig stort kendskab til begrebet biodiversitet og følgerne af tab af biodiversitet,

I.  der henviser til, at arters forsvinden kan medføre brud på fødekæden, der er en forudsætning for overlevelsen af andre dyre- og plantearter, som er af afgørende betydning for fødevareproduktionen, tilpasningen til klimaændringerne, modstandsdygtigheden over for eksterne påvirkninger og bevarelsen af genetiske værdier,

Generelt

1.  konstaterer med stærk foruroligelse, at det menneskebestemte tab af biodiversitet foregår i et meget højt tempo, og at vi, hvis det fortsætter som i de seneste årtier, vil stå tilbage med en stærkt forarmet og uopretteligt beskadiget natur i 2050; understreger, at fungerende økosystemer er en forudsætning for vores egen eksistens;

2.  påpeger, at biodiversitet er den vigtigste indikator for en god miljøtilstand;

3.  er klar over, at det ikke blot moralsk set, men også ud fra et økologisk og økonomisk synspunkt er uacceptabelt ikke at standse tab af biodiversitet, eftersom vi dermed berøver kommende generationer en rig og naturlig biodiversitets økosystemtjenester og velfærdsfordele; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre styringen og harmoniseringen af biodiversitetsindsatsen såvel internt som eksternt;

4.  er endvidere klar over, at en vellykket indsats på de tre problemområder fødevaresikkerhed, biodiversitetstab og klimaændringer forudsætter en sammenhængende tilgang og en fremtidig EU-strategi for biodiversitet, som er fuldt ud integreret med strategierne for henholdsvis bekæmpelse af fattigdom og sult samt modvirkning af og tilpasning til klimaændringerne;

5.  anerkender, at ngo'er har en vigtig rolle at spille for beskyttelsen af biodiversiteten, både som bidragydere til beslutningsprocessen og som aktører »i marken« samt via deres indsats for at højne offentlighedens bevidsthed;

6.  understreger, at det ifølge igangværende undersøgelser, som f.eks. TEEB-undersøgelsen, vurderes, at det velfærdsmæssige tab som følge af tabet af biodiversitet i øjeblikket beløber sig til ca. 50 mia. EUR pr. år (lige under 1% af BNP) og formodes at stige til 14 bio. EUR eller 7 % af det vurderede BNP pr. år i 2050;

7.  erklærer sig ikke desto mindre enig med TEEB-undersøgelsen i, at måling af biodiversitetens økonomiske værdi har visse metodologiske begrænsninger og ikke bør overskygge de aspekter vedrørende etik og hensynet til de kommende generationer, som er knyttet til bevarelsen af biodiversiteten;

8.  er dybt bekymret over den manglende bevidsthed om, at det haster med at standse tabet af biodiversitet, som præger den internationale politiske dagsorden;

EU og den globale biodiversitet

9.  beklager dybt, at EU's mål om at standse forringelsen af biodiversiteten inden 2010, der fastsattes på det europæiske topmøde i Göteborg i 2001, ikke er blevet opfyldt, og deler den bekymring, som mange andragere har udtrykt over for Europa-Parlamentet;

10.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om »mulighederne for en EU-vision og mål for biodiversitet for tiden efter 2010«;

11.  glæder sig også over konklusionerne fra Rådets (miljø) samling den 15. marts 2010, bl.a. om det nye overordnede mål at standse tabet af biodiversitet og nedbrydelsen af økosystemtjenester i EU inden udgangen af 2020 og så vidt muligt genetablere disse med forbehold af de naturlige ændringer i biodiversiteten, samt over konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 25.-26. marts 2010, i henhold til hvilke det haster med at vende den fortsatte tendens med tab af biodiversitet og forringelse af økosystemet;

12.  mener, at en standsning af tabet af biodiversitet er den absolut mindste ambition, der skal opfyldes inden 2020;

13.  henleder opmærksomheden på de værdifulde initiativer til genoprettelse af biodiversiteten og økosystemtjenesterne, der allerede er i gang, og mener, at sådanne genoprettelsesaktiviteter også skal indgå i det overordnede mål for 2020;

14.  mener, at det i tilfælde af manglende data er nødvendigt med en indgående analyse af de miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser;

15.  er i betragtning af biodiversitetens og økosystemtjenesternes globale karakter og disses afgørende betydning for overordnede mål som bæredygtig udvikling, mindskelse af fattigdom og sult og forbedring af sundhed og menneskers velfærd overbevist om, at EU's kommende strategi også bør intensivere EU's internationale bestræbelser på at standse tabet af biodiversitet, da bl.a. TEEB-undersøgelsen har givet tilstrækkelige beviser for, at dette er både omkostningseffektivt og muligt, og dermed bidrage mere effektivt til 2015-udviklingsmålene;

16.  understreger endvidere, at der som led i en politik til beskyttelse og forbedring af biodiversiteten er behov for en fælles EU-politik til løsning af problemet med invasive ikke-hjemmehørende arter, og påpeger den særlig snævre forbindelse mellem transportkorridorer og massiv indførelse af ikke-hjemmehørende arter;

Natura 2000

17.  erkender, at en fuldstændig og korrekt gennemførelse af Natura 2000-lovgivningen spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af EU's målsætninger for biodiversitet, klimaændringer og bæredygtig udvikling; finder det i denne henseende afgørende ved gennemførelsen af Natura 2000, at samarbejdet med brugerne af jorden øges betydeligt og intensiveres positivt; understreger, at Natura 2000-foranstaltningerne allerede har givet bemærkelsesværdige resultater;

18.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre habitatdirektivets artikel 6;

19.  nærer fortsat en vis bekymring for en fuld og omhyggelig gennemførelse af Natura 2000-lovgivningen til trods for de positive og håndgribelige resultater, visse medlemsstater har opnået for flere arters bevarelsesstatus; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at prioritere gennemførelsen af Natura 2000 højere;

20.  glæder sig over, at Natura 2000-netværket repræsenterer 18 % af EU's område (til lands), og over de tidlige fremskridt i formuleringen af naturbeskyttelsesforanstaltninger eller forvaltningsplaner; beklager medlemsstaternes manglende overholdelse af de frister, der er fastsat i direktiverne, og opfordrer derfor medlemsstaterne til hurtigt at gribe ind for at sikre, at fugle- og habitatdirektivet gennemføres fuldt ud;

21.  er bekymret over de manglende fremskridt med etableringen af Natura 2000-netværket i havmiljøet og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde de nødvendige procedurer;

22.  opfordrer Kommissionen til at vedtage en model for havbeskyttelsesområder, der gør det muligt at forene miljøbeskyttelse med bæredygtigt fiskeri; opfordrer den til regelmæssigt at aflægge rapport dels om medlemsstaternes fremskridt med gennemførelsen af habitat- og fugledirektiverne i national ret, især etableringen af Natura 2000-netværket i havmiljøet, eftersom mindre end 10 % af de nuværende beskyttede områder er havområder, og dels om medlemsstaternes indberetnings- og tilsynsforpligtelser;

23.  bemærker, at EU-lovgivningen om biodiversitet ikke yder havdyr og havhabitater samme grad af beskyttelse som landdyr og habitater på land, og opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en vurdering af lovgivningens svagheder og gennemførelsen heraf, og til at skabe havbeskyttelsesområder, hvor økonomiske aktiviteter, herunder fiskeri, er genstand for intensiv økosystembaseret forvaltning;

24.  bemærker endvidere, at de forskellige konventioner for de regionale farvande omkring EU, såsom Ospar, Helcom og Barcelona, udgør en vigtig ramme om beskyttelsen af havøkosystemer;

25.  mener, at medlemsstaterne skal kunne iværksætte initiativer til beskyttelse af havets biodiversitet, der er mere vidtgående end de tiltag, der kræves i EU-retten;

26.  minder om, at etableringen af et sammenhængende NATURA 2000-netværk kræver bevarelse af de elementer i landskabet, der er af afgørende betydning for vilde dyr og planter; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at involvere sig aktivt i vedligeholdelse og udvikling af sammenkoblingen af beskyttede områder, uanset om de ligger til lands eller til vands, samt af landbrugsområder af høj naturværdi;

27.  støtter Det Europæiske Miljøagenturs kommentarer, hvoraf fremgår, at »at bevaringsstatussen for arter og levesteder, som er beskyttet under EU-habitatdirektivet, giver anledning til bekymring«, og at man ikke skal »fokusere alle vores bestræbelser på at bevare øer af biodiversitet, mens vi mister naturen alle andre steder«, da dette afspejler de synspunkter, der meget ofte udtrykkes af EU-borgerne i deres andragender til Europa-Parlamentet;

28.  minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at havstrategidirektivet ikke begrænser anvendelsen af havbeskyttelsesområder til Natura 2000, og anmoder derfor medlemsstaterne og Kommissionen om at tage alle havbeskyttelsesområder i betragtning og knytte forbindelser imellem dem, inklusive områder, der er beskyttede i henhold til de regionale havkonventioner, med det formål at skabe et sammenhængende og omfattende netværk;

29.  noterer sig, at det er nødvendigt at sikre en vis subsidaritet i EU's miljølovgivning, men er bekymret for, at denne grad af fleksibilitet kan føre til misbrug fra medlemsstaternes side, når de gennemfører lovgivningen; beklager de iøjnefaldende forskelle mellem medlemsstaterne, hvad angår f.eks. Natura 2000-områders eksterne virkning, gruppefritagelser for igangværende aktiviteter eller anvendelsen af forsigtighedsprincippet; opfordrer til i tilfælde af sådanne iøjnefaldende forskelle at undersøge, om ikke de pågældende medlemsstater anvender reglerne på en måde, der vanskeliggør en effektiv opnåelse af de opstillede biodiversitetsmål;

30.  opfordrer på baggrund af disse forskelle medlemsstaterne imellem Kommissionen til at sørge for yderligere afklaring omkring direktiver eller vejledning, hvor der er behov herfor, og for at denne afklaring eller vejledning ideelt set er baseret på og/eller belyst ved bedste praksis;

31.  understreger vigtigheden at anvende forsigtighedsprincippet på natur af betydning for biodiversiteten i overensstemmelse med Domstolens afgørelser;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at miljøkonsekvensundersøgelser og strategiske miljøvurderinger har en tilstrækkelig god kvalitet, når det gælder biodiversitet, til at garantere en korrekt gennemførelse af Natura 2000-lovgivningen;

33.  opfordrer til, at direktivet om vurdering af virkninger på miljøet (VVM-direktivet) styrkes, og dets formål fortolkes meget strengere for at gøre det muligt at undgå et nettotab og om muligt opnå en forøgelse af biodiversiteten, samt at indføre specifikke krav til den løbende overvågning af projekters indvirkning på biodiversiteten og afbødningsforanstaltningernes effektivitet, med passende bestemmelser vedrørende adgang til disse oplysninger og håndhævelse;

34.  tror på, at bedre tværnationalt samarbejde, kan have betydelige fordele i forhold til at opfylde Natura 2000-målene;

35.  er desuden bekymret over manglen på tværnationalt samarbejde, som kan betyde, at identiske områder behandles forskelligt, og understreger det praktiske i at udnytte de eksisterende instrumenter, såsom den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), som en retlig foranstaltning;

36.  opfordrer indtrængende Kommissionen til i sin kommende strategi for biodiversitet og i Natura 2000-sammenhæng i højere grad at fokusere på økosystemtjenester, samtidig med at den bygger videre på og øger bestræbelserne på at opnå gunstig bevaringsstatus for plante- og dyrearter og deres habitater;

Integrering i andre politikområder

37.  er overbevist om, at Natura 2000-netværket til lands og til vands ikke er det eneste EU-instrument til bevarelse af biodiversiteten, men at der er behov for en mere integrerende tilgang, for at EU's biodiversitetspolitik kan lykkes;

38.  opfordrer derfor Kommissionen til at sørge for på en gensidigt forstærkende måde yderligere at integrere biodiversitet på andre EU-politikområder, f.eks. landbrug, skovbrug, fiskeri, regionalpolitik og samhørighed, transport, turisme, udviklingssamarbejde, forskning og innovation, og at styrke overensstemmelsen mellem EU's sektor- og budgetpolitik; understreger de store muligheder der er for at give biodiversiteten en højere prioritet, navnlig inden for den fælles landbrugspolitik, regionalpolitikken og den fælles fiskeripolitik;

39.  fremhæver forbindelsen mellem vandforvaltning og biodiversitet som en nøglefaktor for opretholdelse af livet og en bæredygtig udvikling;

40.  mener, at landbrugerne spiller en afgørende rolle i opfyldelsen af EU's biodiversitetsmål, og påpeger, at der i 1992 blev givet et indledende incitament til at integrere beskyttelsen af biodiversiteten i den fælles landbrugspolitik, og at reformen i 2003 efterfølgende har indført foranstaltninger som f.eks. krydsoverensstemmelse, enkeltbetaling pr. bedrift (frakobling) og udvikling af landdistrikterne, hvilket bidrager til biodiversiteten;

41.  udtrykker imidlertid sin bekymring for EU's landmænds mulighed for at fortsætte med at producere fødevarer af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser; mener, at landbrugsreformen burde belønne landmænd ordentligt for deres bestræbelser på at nå EU's biodiversitetsmål;

42.  påpeger, at land- og skovbrugsrelaterede aktiviteter i Europa har bidraget væsentligt til den mangfoldighed af arter og biotoper og det varierede landbrugslandskab, som nu anses for at have behov for beskyttelse, og understreger derfor, at det på sigt kun er gennem land- og skovbrugsrelaterede aktiviteter at landbrugslandskabet og biodiversiteten kan bevares i EU;

43.  glæder sig over de hidtidige forsøg på at integrere miljøhensyn som en integreret del i den fælles landbrugspolitik som f.eks. indførelsen af miljøvenlige landbrugsforanstaltninger og god landbrugs- og miljømæssig stand; opfordrer Kommissionen til benytte reformen af den fælles landbrugspolitik som en lejlighed til yderligere at forstærke denne tendens og arbejde i retning af fuldt bæredygtigt landbrug i EU, hvor hensynet til naturen er et ledende princip, bl.a. ved indførelse af godtgørelse for økotjenester eller levering af offentlige ydelser, herunder bæredygtigt landbrug i økologisk sårbare områder, såsom Natura 2000-områder, for at sikre, at bæredygtige landbrugsmetoder modtager støtte i fremtiden, at god praksis belønnes og fremmes i rimeligt omfang, og at landmændene, der udøver den, ikke stilles dårligt økonomisk eller på anden måde, således at der skabes betingelser for, at bedrifterne også vil være i stand til at bidrage til biodiversiteten i fremtiden;

44.  opfordrer Kommissionen til at være mere opmærksom på, om alle EU-forordninger og -direktiver, som specielt har til formål at bevare biodiversiteten, overholdes;

45.  konstaterer, at EU som led i sin landbrugspolitik har fastlagt krydsoverensstemmelsesregler, der sigter på bevarelse af biodiversitet, men at disse beklageligvis i mange tilfælde ikke gennemføres og kontrolleres ensartet på EU-plan;

46.  er klar over, at arealanvendelsespolitik er et andet centralt element i bevarelsen af naturen, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at forbedre integrationen af biodiversitetskrav i beslutningsprocesserne på lokalt og regionalt plan i spørgsmål vedrørende arealanvendelse og territorialpolitik, herunder i regional- og samhørighedspolitikken;

47.  påpeger, at arealforvaltning og bevarelse af biodiversitet ikke er modsætninger, og at en integreret arealforvaltning tilvejebringer levesteder til fordel for artsrigdommen;

48.  understreger betydningen af at standse og vende nedgangen i mangfoldigheden af dyrkede arter og sorter, som fører til erosion af de genetiske grundlag, som mennesker og dyrs ernæring afhænger af; understreger behovet for at fremme brugen af traditionelle landbrugsplantearter, som er specifikke for visse regioner;

49.  opfordrer under hensyntagen til den økonomiske, sociale og miljømæssige værdi af landbrugs- og husdyrs genetiske mangfoldighed Kommissionen til at definere specifikke prioriterede mål for at standse tabet af genetisk mangfoldighed og tabet af hjemmehørende arter; opfordrer endvidere til at vedtage en definition af »hjemmehørende«/»ikke-hjemmehørende« arter og foranstaltningerne til deres bevarelse;

50.  mener, at den fælles landbrugspolitik bør belønne landmænd, der leverer ekstra økosystemtjenester til bevaring af biodiversiteten, gennem en EU-finansieret supplerende direkte arealbetaling; gentager sin anmodning om bonuskrydsoverensstemmelse, hvor landbrugerne tildeles bonuspoint for foranstaltninger, der fremmer biodiversiteten, og træffes ud over de obligatoriske foranstaltninger, der følger af god landbrugs- og miljømæssig krydsoverensstemmelse;

51.  konstaterer, at der inden for miljølovgivningen er opnået mange positive resultater som f.eks. indførelsen af integreret plantebeskyttelse og den nye EU-pesticidlovgivning, der fremmer en særlig plantebeskyttelse, som virker målrettet på skadedyr, men skåner nyttedyr;

52.  glæder sig over den reform af den fælles fiskeripolitik, der i øjeblikket forberedes, og opfordrer Kommissionen til at integrere biodiversitetskriterier i sine fremtidige lovgivningsforslag; insisterer endvidere på, at der som et muligt alternativ til fiskeri bør udarbejdes modeller for bæredygtig akvakultur ud fra de retningslinjer, Kommissionen foreslår i sin meddelelse (KOM(2009)0162) om en bæredygtig fremtid for akvakultursektoren, og under hensyntagen til Europa-Parlamentets holdning i sin beslutning af 17. juli 2010;

53.  fastslår, at de vigtigste redskaber til at nå biodiversitetsmålene for havmiljø ud over habitat- og fugledirektiverne består i vandrammedirektivet for kystfarvande og havstrategirammedirektivet for alle farvande;

54.  mener, at reduktion af udsmid bør være et hovedmål for den fælles fiskeripolitik, og anmoder Kommissionen om at indkredse årsagerne til dette udsmid og udvikle specifikke løsninger for hver form for fiskeri, især gennem indførelsen af kvoter for flerartsfiskeri eller for biomasse ved hjælp af fiskeredskabernes selektivitet, såsom udbredelse af kvadratiske masker, og gennem arealforvaltning af bestandene;

55.  mener, at de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer er ansvarlige for forvaltningen af fiskeriet og garanter for ansvarligt fiskeri på åbent hav; anser det derfor for essentielt at styrke deres beføjelser, især hvad angår kontrol og afskrækkelsesforanstaltninger, og mener, at det først og fremmest påhviler de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer at forvalte bestandene af visse havarter af kommerciel betydning og foreskrive anvendelsen af fangstattester;

56.  understreger behovet for yderligere tiltag inden for integreret kystforvaltning og fysisk planlægning af havområder, da disse kan blive vigtige elementer i en deltagerorienteret økosystemtilgang, der sikrer bevaring og bæredygtig forvaltning af hav- og kystressourcer med respekt for de naturlige processer og økosystemets bæreevne;

57.  understreger på baggrund af de betydelige fald i akvatisk biodiversitet og forringelse af ferskvandsøkosystemerne betydningen af at sikre fuld gennemførelse af vandrammedirektivet og understreger behovet for at se på tabet af biodiversitet under udarbejdelsen af vandområdeplanerne;

58.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udforme deres skovbrugspolitik således, at der tages fuldt hensyn til skovenes funktion som en reserve for biodiversitet, til sikring mod erosion og som kilde til dannelse af ny muld, deres evne til kulstofbinding og deres luftrensende egenskaber samt som kilde til fritidsformål for vore borgere;

59.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om at håndtere udfordringerne i forhold til skovrydning og skovødelæggelse for at bekæmpe klimaændringer og tab af biodiversitet (KOM(2008)0645), som opfordrer til at standse det globale skovtab senest i 2030;

60.  påpeger, at voksende efterspørgsel efter agrobrændstof og det dermed stadig mere intensive pres for at få øget produktionen heraf truer biodiversiteten, navnlig i udviklingslandene, i kraft af nedbrydelse og omlægning af levesteder og økosystemer, såsom bl.a. vådområder og skove;

61.  understreger behovet for at øge budgetmidlerne til forskning inden for miljø og biodiversitet under det ottende rammeprogram i forhold til de enorme behov og udfordringer, der skal leves op til i forbindelse med såvel tab af biodiversitet som klimaændringer;

62.  bemærker, at punkt 8 i Rådets konklusioner af 21. oktober 2009 opfordrer Kommissionen til at foretage en akut sektor-for-sektor-gennemgang af støtte, som har en negativ indvirkning på miljøet, og opfordrer Kommissionen til straks at handle på disse konklusioner for at undgå støtte til politikker, der har en negativ indvirkning på den europæiske biodiversitet;

63.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte den forberedende fase af udviklingen af det syvende miljøhandlingsprogram til at fremme og promovere debatten om biodiversitet i EU såvel som specifikke tiltag på området;

Biodiversitet og klimaændringer

64.  understreger, at biodiversitet og modstandsdygtige økosystemer spiller en afgørende rolle for afbødningen af og tilpasningen til klimaændringerne, navnlig i betragtning af, at de terrestriske og marine økosystemer i øjeblikket absorberer omkring halvdelen af de menneskeskabte CO2-udledninger;

65.  glæder sig over den voksende støtte til foranstaltninger, der kan reducere påvirkninger fra klimaændringer, som biodiversiteten også kan drage nytte af, men som ikke bør få nogen negativ indvirkning på støttemidlerne til biodiversitet som sådanne;

66.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at foranstaltninger, der træffes for at afbøde klimaændringerne og tilpasse sig dem, ikke har negative virkninger på den marine og terrestriske biodiversitet;

67.  understreger, at jordbunden spiller en afgørende rolle i opfyldelsen af EU's biodiversitetsmål; erkender, at jordforringelse primært har lokale og regionale årsager og virkninger, og at nærhedsprincippet derfor bør respekteres, opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres pligt til at garantere jordens kvalitet og holde jorden i god stand og opfordrer indtrængende de medlemsstater, der ikke har en lovgivning vedrørende jordbundsbeskyttelse til at påtage sig deres ansvar;

Økonomisk værdi af biodiversitet

68.  understreger, at fiskeriet spiller en essentiel rolle i økonomisk og social henseende for kystudviklingen og i miljømæssig henseende for havøkosystemerne; mener, at den fælles fiskeripolitik ikke må forhindre, men tværtimod skal gøre medlemsstaternes efterlevelse af lovgivningen om biodiversitet lettere, især for så vidt angår etableringen af tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger i Natura 2000-havområder;

69.  erkender, at der er et betydeligt jobpotentiale forbundet med udviklingen af en bæredygtig økonomi og grøn infrastruktur, som i sig selv ville skabe lokale job (som ikke kan flyttes til tredjelande), hvilket således bidrager stærkt til EU's 2020-strategi;

70.  er endvidere stærkt overbevist om, at ressourceeffektivitet, en bæredygtig økonomisk udvikling og bevarelse af naturen kan og bør gå hånd i hånd; henleder særlig opmærksomheden på udviklingen af øko- og landboturisme, hvor rekreation og bevaring er gensidigt forstærkende;

71.  understreger betydningen af bevaring af biodiversitet i gennemførelsen af Europa 2020-strategien, ikke alene på grund af det beskæftigelsespotentiale, den kan generere, men også det bidrag, den yder til en effektiv og bæredygtig udnyttelse af ressourcerne; erkender, at et stigende niveau af råvareproduktion, handel og forbrug er en vigtig drivkraft bag tabet af biodiversitet, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at fremme og udvikle ressourceeffektivitet og politikker for bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion;

Finansiering

72.  konstaterer, at Kommissionen i 2004 skønnede, at de årlige udgifter til administration af Natura 2000-netværket ville beløbe sig til 6,1 mia. EUR; påpeger dog, at afkastet på investeringer i bevaring af biodiversitet ifølge undersøgelsen af de økonomiske aspekter ved økosystemer og biodiversitet (TEEB rapporten) bliver op til hundrede gange større;

73.  beklager imidlertid, at der ikke er blevet stillet yderligere kilder til finansiering af gennemførelse af Natura 2000-direktiverne til rådighed fra Kommissionens side, og at der ikke foreligger nogen klar opdelt oversigt over, hvilke reelle beløb der hvert år afholdes til bevarelsen af biodiversiteten i EU, og insisterer på, at medlemsstaterne og Kommissionen må samarbejde om at skabe et klarere billede heraf;

74.  mener, at EU bør tage et større ansvar for at beskytte naturværdier i Natura 2000-netværket, især når det gælder finansiering;

75.  er tilfreds med, at udgifterne til LIFE+ er steget (+ 8 % i budgetforslaget for 2011), men understreger, at dette instrument fortsat kun udgør en meget lille del af EU-budgettet (0,2 %); Bemærker desuden, at EU-finansierede bevarelsesforanstaltninger ikke altid fortsættes, når fællesskabsfinansiering stopper; opfordrer Kommissionen til at tage mere hensyn til de forskellige faktorer, der har relevans for projekternes bæredygtighed, og at indføre systematisk overvågning af projekter efter den sidste betaling;

76.  er klar over, at der er yderligere finansiering til rådighed for bevarelse af biodiversiteten via andre instrumenter, såsom strukturfondene og Fonden for Udvikling af Landdistrikterne, men beklager, at de fleste medlemsstater kun i begrænset omfang udnytter denne mulighed; minder om, at det største bidrag til finansiering af biodiversitet i øjeblikket er tilgængeligt via ELFUL;

77.  forventer - uden at foregribe fremtidige drøftelser og beslutninger om den nye flerårige finansielle ramme (fra 2014 og fremefter) og midtvejsevalueringen af de nuværende budgetmæssige rammer (2007-2013) - at budgetmæssige begrænsninger vil gøre det mere nødvendigt end nogensinde at opnå en høj merværdi og øget effektivitet af EU-midlerne, herunder midlerne til biodiversitet;

78.  understreger derfor behovet for at få større indsigt i effektiviteten af biodiversitetsmidlerne og opfordrer Kommissionen til at fremlægge eksempler på god praksis med hensyn til effektivitet og merværdi;

79.  glæder sig over anbefalingen fra Den Internationale Naturværnsunion (IUCN) om at anvende 0,3 % af BNP på nationale foranstaltninger til bevarelse af biodiversiteten;

80.  bemærker med bekymring, at antallet af projekter, der finansieres under LIFE+-programmet hvert år er lavere end det vejledende rammebeløb i de forskellige medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at evaluere årsagerne til denne underudnyttelse, og om nødvendigt at foreslå ændringer til reglerne for programmet, især når det gælder medfinansieringsniveauer;

81.  er overbevist om, at offentlig finansiering alene ikke vil være nok til at opfylde EU's overordnede mål, og understreger, hvor vigtig virksomhedernes ansvar for også at tage hensyn til biodiversiteten er; opfordrer Kommissionen til at undersøge midler til at gennemføre politikker, der tilskynder til positive investeringer i bevarelse af biodiversiteten og modvirke investeringer, som påvirker biodiversiteten negativt, både i den offentlige og den private sektor; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens lancering af en platform for erhvervslivet og biodiversitet, som sigter mod at inddrage den private sektor i biodiversitetsdagsordenen;

82.  henstiller til, at reglerne for berettigelse til finansiering af projekter vedrørende biodiversitet gøres mere fleksible, for at tilskynde alle relevante aktører til at ansøge om den;

83.  understreger, at det er nødvendigt at indregne eksterne omkostninger, risici og virkninger såsom bevaring af landbrugslandskabet, skadelig indvirkning på biodiversiteten eller omkostninger til at støtte biodiversiteten i produkternes endelige markedspris; henviser til, at dette på lang sigt er i virksomhedernes egen interesse, hvis de ønsker at bevare adgangen til naturressourcer; opfordrer indtrængende Kommissionen til snarest muligt og under alle omstændigheder i løbet af 2010 at offentliggøre den meddelelse, den har bebudet om fremtidig finansiering af Natura 2000, så dette aspekt kan undersøges sammen med den nye strategi for biodiversitet frem til 2020;

Data og vidensgrundlag

84.  understreger vigtigheden af integrerede miljøregnskaber, der kan vise sammenhængen mellem miljøet og økonomien på europæisk, nationalt og regionalt plan og således gøre det muligt at vurdere produktions- og forbrugsmønstrenes indvirkning på naturressourcerne, og opfordrer medlemsstaterne til regelmæssigt at forsyne Eurostat og Det Europæiske Miljøagentur med de nødvendige data;

85.  påpeger, at forskning og udvikling er af helt afgørende betydning for at indhente de nuværende vidensefterslæb og sikre løbende overvågning af tendenser inden for biodiversitet samt for at udvikle politikredskaber til at standse tab af biodiversitet;

86.  glæder sig over Kommissionens sammenfattende rapport for 2001-2006, som evaluerer bevaringsstatus for beskyttede levesteder og arter i EU og medlemsstaternes fremskridt i gennemførelsen af Natura 2000-lovgivningen, men beklager det store antal »ukendte« kvalifikationer; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres rapportering og Miljøagenturet og Kommissionen til at sikre en større pålidelighed og sammenlignelighed af data i deres fremtidige rapporter;

87.   understreger, at der er behov for at få defineret et klart referencescenarie, hvorudfra Kommissionen skal måle fremskridt i retning af (under)målene; glæder sig i denne forbindelse over Det Europæiske Miljøagenturs arbejde med informationssystemet for biodiversitet i Europa (BISE) og referencescenariet for biodiversitet, der vil give nyttige værktøjer til at forbedre og finjustere udformningen af biodiversitetspolitik, især for den strategiske plan, som Kommissionen er i gang med at udvikle; understreger, at eksisterende data bør anvendes i stedet for at insistere på indsamling af nye data;

88.  glæder sig i betragtning af den brede offentligheds nuværende manglende viden om biodiversitetens betydning over Kommissionens oplysningskampagne og opfordrer medlemsstaterne til at intensivere deres bevidstgørelsesindsats og udveksling af bedste praksis;

Internationale aspekter

89.  er foruroliget over, at det ikke er lykkedes at opfylde eller blot komme i nærheden af det globale mål at nedbremse tabet af biodiversitet inden 2010, således som det vedtoges på verdenstopmødet i 2002 om bæredygtig udvikling, og over følgerne af fortsat tab af biodiversitet og forringelse af økosystemet for årtusindudviklingsmålene og 2015-målet om at mindske fattigdom og sult og forbedre sundhed og menneskers velfærd; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte integrering af biodiversitet i globale processer såsom årtusindudviklingsmålene;

90.  ser med glæde frem til den partskonference under biodiversitetskonventionen, der afholdes i oktober 2010 i Nagoya, og opfordrer indtrængende EU til at sende en bredt dækkende delegation velforberedt og godt koordineret til denne konference; og understreger, at det er nødvendigt for EU at fastlægge en stærk og samstemt holdning i forvejen; foruroliges imidlertid over, at det kun er miljøministre, der kommer til at deltage i konferencen, selv om der er brug for en tværsektoriel strategi for komme videre med den globale biodiversitetsdagsorden;

91.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte etableringen af et mellemstatsligt videnskabeligt panel om politik vedrørende biodiversitet og økosystemtjenester under De Forenede Nationers Miljøprogram og bistå med etableringen af dette panel;

92.  går ind for tanken om - som drøftet på et møde i juli 2008 under det franske formandskab - at udvikle Natura 2000-lignende netværker i EU's oversøiske lande og territorier samt regioner i den yderste periferi, som huser nogle af planetens rigeste biodiversitetshotspots, og understreger, at det er nødvendigt at støtte denne udvikling via EU-politikinstrumenter som f.eks. udviklingspolitikken;

93.  påpeger, at skovrydning forårsager større CO2-udledning end hele transportsektoren, og at bevarelse af skovene er en af hjørnestenene i den globale bevarelse af biodiversitet og økosystemtjenester;

94.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til effektivt at indarbejde miljøaspektet i deres forbindelser med tredjelande parallelt med respekt for sociale rettigheder og garantier for beskyttelse af lokalsamfund og indfødte befolkninger samt disses inddragelse i beslutningsprocesserne, specielt hvad angår jordudnyttelse og skovbeskyttelse, og at fortsætte det »grønne diplomati«; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sørge for, at det med EU-handlingsplanen i tolv punkter til støtte for årtusindudviklingsmålene erkendes, at det er bydende nødvendigt at integrere hensyn til miljømæssig bæredygtighed via Unionens udviklingssamarbejde og optræden udadtil, samt sikres, at der sker en målrettet finansiel indsats til støtte for biodiversitet og økosystemtjenester;

95.  understreger, at der er behov for innovative finansieringssystemer for at fremme anerkendelsen af biodiversitetens (økonomiske) værdi, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indlede globale drøftelser om behovet og mulige nærmere betingelser for innovative systemer til betaling af økosystemtjenester;

96.  insisterer på, at bæredygtigheden hos de produkter, der forhandles, skal være et centralt spørgsmål i internationale handelsaftaler; understreger i denne sammenhæng, at det er nødvendigt at inddrage ikke-handelsmæssige aspekter, herunder produktionsmetoder og respekt for biodiversiteten, i alle fremtidige WTO-aftaler;

97.  beklager dybt det skuffende resultat af CITES-konferencen, hvor EU-mandatets hovedindhold ikke trængte igennem, bl.a. beskyttelse af marine arter af stor kommerciel betydning;

98.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre deres interne beslutningsprocedurer hurtigere og mere effektive, afsætte flere ressourcer og mere tid til deres diplomatiske indsats over for tredjelande samt forstærke den fælles kapacitet i forbindelse med de forskellige konventioner og samspillet mellem disse; finder, at mange beskyttede Natura 2000-områder er direkte eller indirekte berørt af forurening, og at skader på miljøet også kommer fra lande uden for Europa, hvorfor nødvendigheden af at indarbejde europæiske miljøstandarder i vores partnerskabsaftaler med nabolandene bør understreges;

o
o   o

99.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1. Direktivet ændret ved direktiv 2006/105/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 368).
(2) EFT C 262 af 18.9.2001, s. 132.
(3) EUT L 206 af 22.7.1992, s. 7. Direktivet ændret ved direktiv 2006/105/EF.
(4) EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 117.


Forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer
PDF 166kWORD 84k
Europa-Parlamentets beslutning af 21. september 2010 om Kommissionens meddelelse om en fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2009/2151(INI))
P7_TA(2010)0326A7-0227/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. februar 2009 om en fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer(1) og den hertil hørende konsekvensvurdering(2) og til Kommissionens arbejdsdokument af 14. december 2007 om styrkelse af hurtige varslingssystemer i Europa(3),

–  der henviser til sin beslutning af 16. september 2009 om skovbrande i sommeren 2009(4), af 4. september 2007 om naturkatastrofer(5), af 7. september 2006 om skovbrande og oversvømmelser(6), af 5. september 2002 om oversvømmelser i Europa(7), af 14. april 2005 om tørken i Portugal(8), af 12. maj 2005 om tørken i Spanien(9) og af 8. september 2005 om naturkatastrofer (brande og oversvømmelser) i Europa(10), til sine beslutninger af 18. maj 2006 om naturkatastrofer (skovbrande, tørke og oversvømmelser) - landbrugsmæssige aspekter(11), regionaludviklingsmæssige aspekter(12) og miljømæssige aspekter(13), til sin beslutning af 11. marts 2010 om de alvorlige naturkatastrofer i den autonome region Madeira og virkningerne af stormen Xynthia i Europa(14) og til sin holdning af 18. maj 2006 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(15),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2008 om styrkelse af EU's katastrofeberedskab(16) og punkt 12-15 i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 15.-16. juni 2006 om EU's evne til at reagere på nødsituationer, kriser og katastrofer(17),

–  der henviser til beslutning 2007/162/EF, Euratom af 5. marts 2007 om indførelse af et finansielt civilbeskyttelsesinstrument(18),

–  der henviser til Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer(19) (Seveso II-direktivet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser(20) (oversvømmelsesdirektivet),

–  der henviser til Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse projekters indvirkning på miljøet(21) (VVM-direktivet),

–  der henviser til handlingsplanen 2005-2015 for opbygning af nationers og lokalsamfunds modstandsdygtighed mod katastrofer, der vedtoges den 22. januar 2005 i Kobe, Hyogo(22),

–  der henviser til konventionen om biologisk mangfoldighed, der vedtoges i Rio de Janeiro den 5. juni 1992,

–  der henviser til artikel 196 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUF-traktaten),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0227/2010),

A.  der henviser til, at forebyggelse bør udgøre en stadig vigtigere del af katastrofehåndtering og tillægges større social betydning,

B.  der henviser til, at naturkatastrofer bringer økosystemer og biodiversitet i fare, påvirker bæredygtig udvikling og truer social samhørighed,

C.  der henviser til, at faktorer såsom bl.a. intensiv udnyttelse af jorden, planløs industriel og bymæssig vækst, afvandring fra landet, ørkendannelse og stadig hyppigere ekstreme vejrbegivenheder gør medlemsstaterne, og især konvergensregionerne, mere sårbare over for såvel naturkatastrofer som menneskeskabte katastrofer,

D.  der henviser til, at klimaændringer forårsager stadig hyppigere naturkatastrofer (oversvømmelser, ekstrem tørke og brande), som medfører tab af menneskeliv og alvorlige miljømæssige, økonomiske og sociale skader,

E.  der henviser til, at katastrofer generelt har mange årsager og ikke altid udelukkende skyldes ekstreme naturfænomener, idet sandsynligheden for deres optræden ofte øges som følge af menneskets uhensigtsmæssige forhold til det omgivende fysiske miljø,

F.  der henviser til, at katastrofer kan skyldes teknologiske og industrielle ulykker, der medfører udledning af farlige kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare (CBRN) agenser med stor indvirkning på sundheden, afgrøder, infrastruktur og husdyr,

G.  der henviser til, at skader forårsaget af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer ofte i stor udstrækning kunne have været forebygget; der endvidere henviser til, at EU-politikker må sikre, at nationale, regionale og lokale myndigheder konsekvent gives incitamenter til at udvikle, finansiere og gennemføre mere effektive forebyggelses- og bevaringspolitikker,

H.  der henviser til, at en helhedspræget, proaktiv, efterretningsstyret og effektiv tilgang til katastrofeforebyggelse bør omfatte forskellige niveauer for samarbejde mellem de lokale, regionale og nationale myndigheder samt andre aktører med forbindelser og dermed kendskab til det fysiske miljø,

I.  der henviser til, at allerede trufne katastrofeforebyggelsesforanstaltninger har vist sig at være utilstrækkelige, og at Europa-Parlamentets tidligere forslag endnu ikke er gennemført fuldt ud, hvilket hæmmer iværksættelsen af en konsolideret strategi for forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer på EU-plan,

J.  der henviser til, at vedvarende tørke og brande fremskynder ørkendannelsesprocessen, navnlig i Sydeuropa, og frem for alt berører skove og store skovbevoksede arealer i Middelhavsområdet bestående af én enkelt, ikkeoprindelig art, der er meget brændbar, og på denne måde bringer borgernes liv og de berørte befolkningers livskvalitet i fare,

K.  der henviser til, at afbalanceret arealanvendelse/arealudnyttelse, økonomisk og social udvikling i harmoni med naturen, respekt for energi, naturressourcer og miljøet, styrket samhørighed i EU, bekæmpelse af affolkning af landdistrikterne, ørkendannelse og jorderosion og bevarelse af miljømæssigt bæredygtige landbrugsaktiviteter er nogle af de fundamentale elementer i katastrofeforebyggelse,

L.  der henviser til, at skove spiller en afgørende rolle for bevarelsen af miljøet gennem de balancer, de skaber i såvel kulstofkredsløbet som vandkredsløbet,

1.  konstaterer, at naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer kan have meget alvorlige følger for regionernes og medlemsstaternes økonomiske og sociale udvikling; understreger, at hovedformålet med katastrofeforebyggelse er at beskytte menneskeliv, den enkeltes sikkerhed og fysiske integritet, de grundlæggende menneskerettigheder, miljøet, økonomiske og sociale infrastrukturer, herunder de allernødvendigste offentlige forsyningsselskaber, boliger, kommunikations- og transportforbindelser og kulturarven;

2.  understreger, at det er mere effektivt og mindre bekosteligt at handle proaktivt, end det er blot at reagere på katastrofer; mener, at kendskab til lokale geografiske, økonomiske og sociale forhold har afgørende betydning for forebyggelsen af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer;

3.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om at sikre, at der i EU's politikker og programmer i højere grad tages konsekvent hensyn til katastrofeforebyggelsesrelaterede spørgsmål; minder om, at der må tages hensyn til alle former for naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, og at disse bl.a.(23) omfatter oversvømmelser, storme, tørke, tsunamier, jordskælv, skovbrande, ekstreme temperaturbegivenheder, vulkanudbrud, laviner, jordskred, teknologiske og industrielle ulykker, jorderosion, forurening af undergrunden og grundvandet og forurening af have, søer og floder;

4.  opfordrer Kommissionen til at fremme udvekslingen mellem medlemsstaterne af god praksis for forebyggelse af menneskeskabte katastrofer og opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at de regionale myndigheder modtager uddannelse i katastrofehåndtering;

5.  mener, at det i betragtning af det omfang og/eller den grænseoverskridende karakter, som katastrofer kan antage, er hensigtsmæssigt og nødvendigt at intensivere samarbejdet på såvel regionalt plan som EU-plan og at basere det på komplementære aktioner, udbredelse af bedste praksis og princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne;

6.  noterer sig forslaget om at etablere et netværk bestående af repræsentanter for alle medlemsstaternes forskellige kompetente nationale tjenester; understreger, at dette netværk bør fungere inden for rammerne af samarbejdet mellem nationale, regionale og lokale myndigheder med ansvar for katastrofehåndtering, fysisk planlægning, risikokortlægning og risikostyring; understreger desuden, at dette netværk vil kunne spille en væsentlig rolle for udvekslingen af erfaringer og forebyggelsesforanstaltninger og for fastlæggelsen af en fælles metode og minimumskrav for kortlægning af farer og risici på EU-plan; opfordrer til, at netværket ligeledes kommer til at omfatte repræsentanter for landbruget, og til, at det også overvejes at høre UNEP, sociale og ikke-statslige organisationer, der er aktive på dette område, og andre aktører med forbindelser og dermed kendskab til det fysiske miljø;

7.  anser det for særdeles vigtigt, at der samarbejdes om udbredelse af oplysninger og erfaringer og tekniske og videnskabelige applikationer, og at der sker koordinering af strategier for udvikling af interventionskapaciteter;

8.  opfordrer regionerne til at bygge videre på allerede eksisterende netværker for regional og grænseoverskridende koordinering med henblik på at udvikle et samarbejde, der mere specifikt fokuserer på katastrofeforebyggelse; mener, at grænseoverskridende samarbejdsstrukturer, som f.eks. makroregioner, med deres funktionalitetsorienterede samarbejde kan blive effektive platforme for samarbejde inden for katastrofeforebyggelse; slår til lyd for, at der drages nytte af de værdifulde erfaringer, der tidligere er indhøstet på dette område i forbindelse med projekter gennemført inden for rammerne af Fællesskabets INTERREG-initiativ;

9.  er af den opfattelse, at koordinerede aktioner og strategier mellem medlemsstaterne, de forskellige sektorer og de forskellige aktører, der er involveret i katastrofehåndteringens forskellige faser, kan føre til reelle fremskridt inden for katastrofeforebyggelse; understreger, at frivilligt arbejde kan spille en vigtig rolle i disse strategier, og opfordrer medlemsstaterne til at fremme et samarbejde i dette øjemed på nationalt, regionalt og lokalt plan; foreslår, at det inden for rammerne af Det Europæiske År for Frivilligt Arbejde 2011 og med henblik på katastrofeforebyggelse vurderes, om det er muligt at foranstalte et samarbejde om frivilligt arbejde på medlemsstatsplan;

10.  opfordrer indtrængende til samarbejde mellem medlemsstaterne, EU's nabolande og udviklingslandene om grænseoverskridende projekter for udveksling af bedste praksis og udbredelse af praktisk viden gennem EU-naboskabspolitikkens programmer og udviklingsprogrammer;

11.  understreger, at der skal ydes bistand efter princippet om ikke-forskelsbehandling; pointerer i denne forbindelse, at der bør ydes bistand efter behov og uden forskelsbehandling på grund af modtagernes race, farve, køn, sprog, religion, politiske eller andre anskuelser, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller status i øvrigt;

12.  påpeger, at den type miljøproblemer, der er forårsaget og forværret af klimaændringer, i øjeblikket er årsag til en stigning i tvungen migration, og ønsker derfor at fremhæve, at der i stigende grad er en forbindelse mellem asylansøgere og områder med miljønedbrydning; kræver bedre beskyttelse og genbosættelse af »klimaflygtninge«;

13.  understreger, at det er regionerne og lokalsamfundene, der bærer den største byrde i forbindelse med naturkatastrofer, og at de generelt hverken har de fornødne materielle, menneskelige eller økonomiske ressourcer eller den fornødne knowhow til at håndtere sådanne katastrofer inden for rammerne af en rent national og/eller regional tilgang, og at sådanne katastrofer kræver en effektiv solidaritetsbaseret indsats på europæisk plan;

14.  understreger betydningen af at begrænse ulighederne mellem regionerne og medlemsstaterne for så vidt angår deres evne til at beskytte deres befolkninger og deres ejendom, herunder kulturarven, ved at støtte deres bestræbelser på at forbedre forebyggelsen, navnlig i de regioner og medlemsstater, der er meget sårbare over for katastrofer; henstiller indtrængende, at der i særlig grad fokuseres på de mest isolerede og tyndest befolkede regioner, bjerg- og grænseregionerne og de økonomisk dårligst stillede regioner i Europa;

15.  understreger behovet for at anerkende og tage behørigt hensyn til de naturligt forekommende kendetegn og begrænsninger i isolerede regioner, bjergregioner, regioner med lav befolkningstæthed, regioner, der lider under affolkning, afsidesliggende og ultraperifere regioner, øer, regioner, der fra naturens hånd er dårligt stillet, og regioner kendetegnet ved en kombination af risici; henleder opmærksomheden på, at det er endnu vanskeligere for disse regioner at håndtere naturkatastrofer; anmoder om, at disse regioner gives særlig opmærksomhed gennem anvendelse af de forskellige disponible finansielle instrumenter, og kræver, at betingelserne for mobilisering af Solidaritetsfonden til fordel for disse områder gøres mere fleksible;

16.  understreger behovet for at revidere forordningen om Solidaritetsfonden og tilpasse støttekriterierne til kendetegnene for hver enkelt region og hver enkelt katastrofe, herunder katastrofer som f.eks. tørke, der udvikler sig langsomt, og for i den forbindelse at tage særligt hensyn til produktionssektorer, de mest sårbare områder og de berørte befolkninger og muliggøre en hurtigere og mere fleksibel mobilisering; finder de i artikel 4 i forordningen om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond opregnede støtteberettigede tiltag for restriktive; er af den opfattelse, at det ved fastsættelsen af tærskler for støtteberettigelse er særdeles vigtigt at tage hensyn til den regionale dimension, da regioner, der rammes af meget alvorlige katastrofer, ellers kan blive udelukket, fordi den tærskel, der er fastsat for hele medlemsstaten, ikke er nået;

17.  understreger behovet for at skabe en passende finansiel ramme for katastrofeforebyggelse, som skal udstyres med tilstrækkelige finansielle midler til forebyggelse og håndtering af katastrofer og styrke og sammenkoble eksisterende instrumenter som f.eks. samhørighedspolitikken, politikken for udvikling af landdistrikter, regionalpolitikken, Solidaritetsfonden, det syvende rammeprogram og Life+-programmerne; anmoder om, at der i denne forbindelse tages hensyn til forebyggelse i de finansielle overslag for 2014-2020; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for en mere systematisk pooling af disponible ressourcer for at styrke effektiviteten af forebyggelsesmekanismer overalt i EU;

18.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at det aktuelle pres på budgetterne, som krisen har afstedkommet, ikke fører til, at der afsættes færre ressourcer til de eksisterende katastrofeforebyggelsespolitikker, og til som led i den igangværende budgetrevision nøje at undersøge, om der er huller på forebyggelsesområdet, og om de forhåndenværende instrumenter dækker alle typer af katastrofer;

19.  påpeger, at samhørighedspolitikken er et særdeles vigtigt redskab for så vidt angår forebyggelsen af risikoen for naturkatastrofer; mener, at de forskellige instrumenter og finansielle midler skal kunne anvendes på fleksibel og koordineret vis for at forbedre denne politiks funktion og effektivitet; understreger, at risikoforebyggelse desuden skal afstemmes efter andre politikker på forebyggelsesområdet for at undgå en fragmentering af foranstaltninger og øge disses effektivitet og merværdi;

20.  slår atter fast, at det skal undersøges, om EU-midler er blevet anvendt på passende vis, og at fejlagtigt anvendte midler skal tilbagebetales;

21.  understreger, at forebyggelse af katastrofer primært er medlemsstaternes ansvar, og at der fortsat bør tages hensyn til nærhedsprincippet på dette område;

22.  opfordrer medlemsstaterne, som er ansvarlige for arealforvaltning, til under hensyn til de problemer, der er opstået som følge af vilkårlig skovrydning, at indføre krav og lovgivning for at forebygge katastrofer i områder med risiko for oversvømmelse og jordskred og andre geologiske risici, og til desuden at forhindre byggeri i disse områder;

23.  opfordrer medlemsstaterne til at vurdere muligheden for i højere grad at inkludere katastrofeforebyggelse i national operationel programmering af EU-støtte samt i nationale, regionale og lokale operationelle programmer; mener, at alle offentlige aktører, der er involveret i i miljøbeskyttelse, bør inddrages og deltage effektivt i denne proces; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte det behov for en omarbejdning af de operationelle programmer, som medlemsstaterne konstaterer på dette område; anmoder med henblik på udveksling af erfaringer Kommissionen om at opfordre medlemsstaterne til at forelægge oplysninger om de operationelle programmer til håndtering af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, som de allerede har fastlagt;

24.  mener, at EU-støtten til medlemsstaterne primært bør gå til bl.a. følgende forebyggelsesforanstaltninger:

   a) udarbejdelse og revision af lovgivning om sikre bygninger og arealanvendelse
   b) foranstaltninger til afhjælpning af situationer, der kan medføre risici i fremtiden, dvs. genetablering af naturlige flodlejer, genopretning og beskyttelse af vandløbsoplande, vådområder og hermed forbundne økosystemer, overvågning af erosion og sedimentering i vandløb, forøgelse af gennemstrømningskapaciteten for broer og vandrørledninger, renholdelse og omlægning af skove, genplantning af skov og beskyttelse af kystlinjer
   c) beskyttelse og fornyelse af beboede områder, navnlig byområder, der er særlig sårbare over for visse typer katastrofer, og inddragelse af beboerne i dette arbejde
   d) opretholdelse og inspektion af sikkerheden ved vigtige eksisterende infrastrukturer med fokus på dæmninger, brændstofrørledninger, vej- og jernbanebroer, energi, vandforsyning, sanitære installationer og kommunikations- og telekommunikationsfaciliteter
   e) fastholdelse af landbrugsvirksomhed i områder med affolkning og risiko for naturkatastrofer og støtte til reintegration af menneskelige aktiviteter gennem etablering af infrastrukturer for at gøre det muligt for personer, der bor i sådanne områder, at forblive der;

25.  opfordrer Kommissionen til at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre oplysningskampagner om forebyggelse og med at indføre bedste praksis, tilvejebringe relevant opdateret information og, via kanaler, der er let tilgængelige for borgerne, oplyse den brede offentlighed om konstaterede risici og de fremgangsmåder, der skal følges i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer; opfordrer indtrængende til, at der i forbindelse med oplysningskampagner for borgerne navnlig fokuseres på unge fra skolealderen og op og på landbobefolkninger; fremhæver i forbindelse med oplysningskampagner betydningen af EU's fælles alarmnummer »112« og behovet for at udbrede kendskabet hertil;

26.  erindrer om, at vand ofte forårsager naturkatastrofer, ikke blot i form af oversvømmelser – som hyppigt skyldes utilstrækkelig planlægning – frost, hagl og forurening af vandløbsoplande, men også i form af vandknaphed, der kan medføre betydelige forandringer såsom ørkendannelse i store områder i det sydlige og sydøstlige Europa;

27.  understreger, at langvarige tørkeperioder i de seneste år har begunstiget stigningen i skovbrande i Europa og samtidig øget ørkendannelsen i mange regioner;

28.  opfordrer på baggrund af de indbyrdes forbindelser mellem tørke, skovbrande og ørkendannelse Kommissionen til at forelægge et forslag til direktiv svarende til direktivet om oversvømmelser for at fremme vedtagelsen af en EU-politik om vandknaphed, tørke og tilpasning til klimaændringer;

29.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremme idriftsættelsen af et europæisk observatorium for tørke og ørkendannelse, som skal have til opgave at studere, afhjælpe og overvåge virkningerne af tørke og ørkendannelse for at styrke fornuftig, strategisk beslutningstagning og koordinering mellem medlemsstaterne; mener, at der bør tages hensyn til de indbyrdes forbindelser mellem tørke, skovbrande, ørkendannelse og tilpasning til klimaændringer, og at der i forbindelse med forebyggelsen af risikoen for tørke og fastlæggelsen af politikker til håndtering af tørkesituationer bør fastsættes seriøse og solidaritetsbaserede målsætninger;

30.  finder, eftersom skove er vigtige for produktionen af træ, bevarelsen af biodiversitet, forebyggelsen af oversvømmelser, jordskred og erosion, forvaltningen af grundvandsressourcer og CO2-opsamling, at alle medlemsstaterne bør bekymre sig om det forhold, at de trues af brande; opfordrer derfor Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at forelægge og gennemføre lovgivningsmæssige forslag og initiativer til beskyttelse af skovene og forebyggelse af brande; mener, at der bør ydes støtte til skovrejsnings- og skovgenplantningsprojekter med præference for lokale arter og blandet skov for at fremme biodiversiteten og øget modstandsdygtighed over for brande, storme og sygdomme og til konstant indsamling og anvendelse af overskydende skovbiomasse, som er en vedvarende energikilde; mener, at der inden for rammerne af et ægte samarbejde på dette område bør ske regelmæssig indsamling af data, kortlægning af risici, udarbejdelse af risikostyringsplaner i forbindelse med brande, identificering af de fornødne ressourcer og de ressourcer, som de 27 medlemsstater råder over, og koordinering på de forskellige niveauer;

31.  opfordrer, eftersom brandstiftelse og den øgede hyppighed heraf ifølge sagens natur er miljøforbrydelser, Kommissionen til at undersøge, hvorledes der kan iværksættes tvangsforanstaltninger, som kan forhindre forsømmelig adfærd og forsætlig brandstiftelse, og til at forelægge Rådet og Europa-Parlamentet forslag herom;

32.  understreger betydningen af at betragte forebyggelse i et tværgående perspektiv og indarbejde forebyggelsesforanstaltninger i de relevante sektorpolitikker for at fremme en afbalanceret arealanvendelse og en sammenhængende økonomisk og social udvikling, der er i pagt med naturen;

33.  erkender, at nogle sektorpolitikker ved at fremme fraflytning fra landdistrikterne og overdreven befolkningskoncentration i byområder har gjort visse regioner mere sårbare over for risici;

34.  mener, at land- og skovbrugsproduktion er sårbar over for klimatiske fænomener såsom tørke, frost, is, hagl, skovbrande, stormvejr, oversvømmelser og voldsomme regnskyl, over for sundhedsrisici såsom skadedyrsangreb, dyresygdomme, epidemier og dyreepidemier, over for ødelæggelser forårsaget af vilde dyr, over for følgerne af menneskelige aktiviteter såsom klimaændringer, forurening, syreregn og utilsigtet og bevidst genetisk kontaminering, over for jordskred forårsaget af by- og regionalplanlægningsrelaterede problemer, over for teknologiske og transportrelaterede farer, ørkendannelse i bjergområder, skovbrande, som primært skyldes manglende vedligeholdelse af skovene og kriminel adfærd, og over for forurening af floder som følge af kemiske udledninger fra fabrikker, udsivning af næringsstoffer og skovgæsters forsømmelighed;

35.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme iværksættelsen af god landbrugspraksis, som i nogle medlemsstater har gjort det muligt at halvere infiltreringen af kvælstofholdige gødningsstoffer, uden at høstudbyttet er faldet;

36.  slår som et centralt element i en effektiv forebyggelse af naturkatastrofer til lyd for en i miljømæssig og social henseende afbalanceret landbrugspolitik, som tager hensyn til behovet for at støtte og fremme bæredygtig landbrugsproduktion og udvikling af landdistrikterne i de forskellige lande og regioner; går ind for effektivt at styrke incitamenterne for landbrugs- og miljørelaterede job i landdistrikterne for at tilskynde folk til at bosætte sig i sådanne distrikter, idet dette er en nøglefaktor for bevarelsen af økosystemer, imødegåelsen af den nuværende tendens til affolkning og forarmelse af disse distrikter og lettelsen af presset på byområder; fremhæver desuden landbrugernes rolle som landskabets vogtere og beklager manglen på centrale elementer vedrørende landbrugssektoren i Kommissionens meddelelse;

37.  slår til lyd for etableringen af en europæisk offentlig landbrugsforsikring; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge et forslag til en europæisk offentlig forsikringsordning for på denne måde at forbedre imødegåelsen af de risici og den indkomstusikkerhed, som landbrugerne oplever i forbindelse med naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer; understreger, at en sådan ordning skal være mere ambitiøs end den nuværende model for at undgå, at der bliver tale om en lang række forskellige forsikringsordninger i EU, hvilket skaber store skævheder mellem landbrugernes indkomster; anser det for absolut nødvendigt, at landbrugerne i samtlige medlemsstater også har adgang til en ordning for minimumskompensation for naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer;

38.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til ved beregningen af landbrugsmiljøpræmier at medregne de ekstra omkostninger, som landmændene må afholde til forebyggende brandsikringsforanstaltninger (friholdelse af brandbælter, fjernelse af døde træer, jordbearbejdning langs med markskel osv.) og til afvandingsforanstaltninger (renholdelse af afvandingsrender og kanaler);

39.  understreger betydningen af at undersøge tilpasningsforanstaltninger i byområder og landdistrikter i lyset af de stadig hyppigere og stadig alvorligere ekstreme vejrbegivenheder i forskellige geografiske områder; mener, at de forventelige negative virkninger af klimaændringer vil udgøre endnu en begrænsning for landbrugsvirksomhed og fødevaresikkerhed- og -suverænitet, og understreger, at det er nødvendigt at reagere herpå og på andre udfordringer i forbindelse med tilpasningen til klimaændringerne og begrænsningen af disses negative virkninger;

40.  fremhæver den betydning, som offentlig forskning og udvikling (F&U) har for forebyggelse og forvaltning af katastrofer, og opfordrer til øget koordinering og samarbejde mellem medlemsstaternes forsknings- og udviklingsinstitutioner, især dem, der arbejder med samme type risici; kræver bedre hurtige varslingssystemer i medlemsstaterne og etablering og styrkelse af forbindelser mellem de forskellige hurtige varslingssystemer; henstiller, at Kommissionen tager behørigt hensyn til disse behov og sikrer en passende finansiering;

41.  understreger behovet for at forberede medlemsstaternes sundhedssystemer for så vidt angår menneskelige ressourcer, god praksis og bevidsthed om risici, således at de er i stand til at klare katastrofesituationer;

42.  understreger, at det er vigtigt at råde over omfattende data og oplysninger om risikoen for og omkostningerne ved katastrofer og at udveksle dem på EU-niveau med henblik på at gennemføre komparative analyser og fastslå de sandsynlige grænseoverskridende virkninger af katastrofer for dermed at gøre det muligt for medlemsstaterne at samkøre oplysninger om nationale civile kapaciteter og medicinske ressourcer, og at vi bør bruge og udbygge allerede eksisterende strukturer såsom Monitorerings- og Informationscentret (MIC) i stedet for at opbygge nye strukturer;

43.  beklager, at Kommissionen stadig ikke har foretaget en undersøgelse af praksis for kortlægning af farer og risici i medlemsstaterne således som lovet i dens meddelelse af 23. februar 2009 om en fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at indfri dette løfte på effektiv vis i første halvår af 2010;

44.  mener, at det er nødvendigt at etablere en fælles metode og minimumskrav for kortlægning af farer og risici på EU-plan;

45.  understreger betydningen af at udarbejde standarder for analyse og angivelse af katastrofers socioøkonomiske indvirkning på lokalsamfund;

46.  henstiller, at spørgsmål vedrørende forebyggelse af katastrofer i højere grad inddrages i revisionen af VVM-direktivet, navnlig spørgsmål vedrørende vurdering, formidling og offentliggørelse af risici;

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.

(1) KOM(2009)0082.
(2) SEK(2009)0202.
(3) SEK(2007)1721.
(4) EUT C 224 E af 19.8.2010, s. 1.
(5) EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 55.
(6) EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 240.
(7) EUT C 272 E af 13.11.2003, s. 471.
(8) EUT C 33 E af 9.2.2006, s. 599.
(9) EUT C 92 E af 20.4.2006, s. 414.
(10) EUT C 193 E af 17.8.2006, s. 322.
(11) EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 363.
(12) EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 369.
(13) EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 375.
(14) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0065.
(15) EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 331.
(16) 10128/08.
(17) 10633/1/06.
(18) EUT L 71 af 10.3.2007, s. 9.
(19) EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13.
(20) EUT L 288 af 6.11.2007, s. 27.
(21) EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40.
(22) A/CONF.206/6.
(23) Dette er en ikke-udtømmende liste over naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, hvorfor andre former for naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, som ikke er beskrevet i denne betænkning, kan føjes til listen.


Fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse i udviklingslande
PDF 72kWORD 93k
Europa-Parlamentets beslutning af 21. september 2010 om fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse i udviklingslandene: vejen frem (2009/2171(INI))
P7_TA(2010)0327A7-0192/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til FN's Årtusindeerklæring af 8. september 2000, der opstiller årtusindudviklingsmålene som det internationale samfunds fælles kriterier for udryddelse af fattigdom,

–  der henviser til de forpligtelser med hensyn til bistandens omfang, bistand til de afrikanske lande syd for Sahara og bistandens kvalitet, der blev indgået på G8-topmødet i Gleneagles i 2005,

–  der henviser til Pariserklæringen om bistandseffektivitet af 2. marts 2005 og til konklusionerne fra forummet på højt plan, der holdt møde i Accra mellem den 2. og 4. september 2008 vedrørende opfølgningen på denne erklæring,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »EU-udviklingsbistand: Mere, bedre og hurtigere EU-udviklingsbistand« (KOM(2006)0087,

–  der henviser til FN's rapport »Revurder fattigdom - rapport om verdenssituationen anno 2010«,

–  der henviser til de årlige rapporter fra FN's generalsekretær om gennemførelsen af FN's Årtusindeerklæring,

–  der henviser til den fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen, »Den europæiske konsensus om udvikling«(1) underskrevet den 20. december 2005,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde(2) (instrumentet for udviklingssamarbejde - DCI),

–  der henviser til de afrikanske stats- og regeringschefers Abuja-erklæring af 27. april 2001 om hiv/aids, tuberkulose og andre relevante smitsomme sygdomme,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan(3),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 21. juni 2007 om fremme af beskæftigelsen gennem EU's udviklingssamarbejde,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Hvordan den Europæiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande« (KOM(2001)0252),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Almen og faglig uddannelse som led i fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene« (KOM(2002)0116),

–  der henviser til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's beslutning af 3. december 2009 om global forvaltning og reform af de internationale institutioner,

–  der henviser til ILO's dagsorden for anstændigt arbejde og til ILO's globale jobpagt, der blev vedtaget ved global konsensus den 19. juni 2009 på den internationale arbejdskonference,

–  der henviser til ILO's betænkning »Betænkning om arbejdslivet 2009: Den globale jobkrise og tiden efter«, udgivet i december 2009,

–  der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om MDG-kontrakterne(4),

–  der henviser til sin beslutning af 6. april 2006 om bistandseffektivisering og korruption i udviklingslandene(5),

–  der henviser til sin beslutning af 23. maj 2007 om fremme af anstændigt arbejde for alle(6),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2009 om en tilgang til Fællesskabets udviklingsbistand til sundhedstjenester i Afrika syd for Sahara(7),

–  der henviser til de aktuelle reformer af den fælles landbrugspolitik og af den fælles fiskeripolitik,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0192/2010),

A.  der henviser til, at en stærk og bæredygtig økonomisk vækst i et stabilt, erhvervsvenligt miljø er med til at skabe velstand og arbejdspladser, og derfor er den sikreste og mest bæredygtige vej ud af fattigdom,

B.  der henviser til, at en sikker og ukorrupt lovgivning er af afgørende betydning for, at virksomheder kan trives,

C.  der henviser til, at EU-15 har forpligtet sig til at bruge 0,7 % af deres BNI på den officielle udviklingsbistand (ODA) inden 2015; der henviser til, at det nuværende ODA-niveau er ca. 0,4 %,

D.  der henviser til, at fattigdomsbekæmpelse og sammenhæng i udviklingspolitikken nu er forpligtelser i henhold til EU-traktaten,

E.  der henviser til, at det er nødvendigt at støtte udviklingslandenes bestræbelser på at opnå en så høj merværdi som muligt i deres egne lande, hvilket nødvendiggør en strategi for den industrielle udvikling, som dog fortsat bør være i overensstemmelse med kravene til bæredygtig udvikling og navnlig til miljøbeskyttelse,

F.  der henviser til, at hverken EU-donorer eller udviklingslandenes regeringer opfylder kravene til deres benchmark for udgifter til sundhed og uddannelse,

G.  der henviser til, at udviklingslandene står over for en kritisk mangel på kvalificerede sundhedsmedarbejdere; der henviser til, at manglen på kvalificerede sundhedsmedarbejdere i de industrialiserede lande er en af de faktorer, der forringer det skrøbelige sundhedssystem i udviklingslandene, og at meget af det faglærte personale i sundhedssektoren og andre sektorer af flere forskellige grunde ikke vender tilbage til deres hjemlande for at hjælpe deres egne samfund,

H.  der henviser til, at den seneste fødevarepriskrise understregede landbrugets og fødevaresikkerhedens fortsatte betydning for fattige lande,

I.  der henviser til, at 90 % af EU-borgerne er tilhængere af udviklingssamarbejde, men at den økonomiske nedgang truer med at svække denne støtte,

J.  der henviser til, at G20 har lovet at slå hårdt ned på skattely,

K.  der henviser til, at skatteunddragelse og ulovlig kapitalflugt fra udviklingslandene udgør et beløb, der er flere gange så stort som udviklingsbistanden,

L.  der henviser til, at pengeoverførsler udgør en større del af kapitalstrømmen til udviklingslandene end ODA,

M.  der henviser til, at 2,7 milliarder mennesker i øjeblikket ikke har adgang til kredit,

N.  der henviser til, at det ikke er tilstrækkeligt at skabe arbejdspladser for at bekæmpe fattigdom, men at der derimod skal skabes kvalitetsbeskæftigelse,

O.  der henviser til, at de fattigste lande er stærkt underrepræsenterede i internationale institutioner og globale fora,

P.  der henviser til, at de sociale sikringssystemer har vist sig at være virkningsfulde instrumenter til fattigdomsreduktion og social samhørighed, og at størstedelen af den globale befolkning ikke har nogen passende social sikring,

Udfordringer for udviklingslandene
Om økonomi

1.  opfordrer udviklingslandenes regeringer til at diversificere deres økonomi ved at udvikle deres fremstillingssektor og til at undgå at overbebyrde virksomheder med bureaukrati, navnlig små og mellemstore virksomheder, der skaber arbejdspladser og vækst;

2.  opfordrer alle udviklingslande til at tilslutte sig ILO's dagsorden for anstændigt arbejde og FN's grundlæggende socialsikringsinitiativ for at sikre tilfredsstillende arbejdsstandarder, et højt niveau af omfattende social sikringsdækning, der medtager de fattigste og de marginaliserede, og ægte arbejdsmarkedsdialog, og navnlig at anvende »arbejdskraftintensive« projekter;

3.  understreger vigtigheden af, at man undertegner og gennemfører de forskellige ILO-konventioner om internationale arbejdsstandarder, og anbefaler en anvendelse af bestemmelserne i ILO-resolutionen »Recovering from the crisis: A Global Jobs Pact«;

4.  opfordrer til sikring af retten til frihed fra tvangsarbejde og særligt fra børnearbejde uden undtagelse, idet børn uden uddannelse er dømt til et liv i fattigdom;

5.  opfordrer til, at der lægges særlig vægt på bekæmpelse af børnearbejde, og at der i stedet skabes arbejdspladser til voksne, og børnene gives mulighed for en passende skoleuddannelse;

6.  anmoder indtrængende regeringerne om at prioritere støtte til basale sociale behov samt at fremme beskyttelsen af børn og sårbare kvinder, som er hårdt ramt af krisen, udsatte unge, ufaglærte og lavtlønnede og vandrende arbejdstagere, ansatte i landbrugssektoren og handicappede;

7.  minder om, at mikrovirksomheder og små virksomheder, særligt i landbrugssektoren, har brug for tilstrækkelig finansiering for at bevare eksisterende arbejdspladser og skabe nye af slagsen; opfordrer udviklingslande til at fremme adgang til opsparing og kredit via mikrokredit, mikroforsikringer og innovative kreditagenter, såsom postkontorer i landdistrikterne eller mobilbanker;

8.  opfordrer EU til at anerkende socialøkonomiens (f.eks. kooperativers) bidrag til jobskabelse og fremme af anstændige arbejdspladser i udviklingslandene og til at medtage socialøkonomien i EU's udviklingsprogrammer og samarbejdsstrategier;

9.  opfordrer udviklingslandene til at udvide ejerskabet af jorden blandt de fattige og dem, der har fået frataget deres jord, ved eksempelvis at give besættere i slumkvarterer retten til den jord, de lever på;

10.  opfordrer udviklingslandene til at diversificere deres økonomi så meget som muligt, så de ikke udelukkende er afhængige af et meget begrænset antal produkter, navnlig landbrugsprodukter beregnet på eksport;

11.  minder udviklingslandene om, at de skal respektere de lokale traditioner for brug af fælles jord til landbrug for at fremme og beskytte de eksisterende små landbrug;

12.  opfordrer udviklingslandene til at betragte udviklingen i landbrugssektoren og fødevaresikkerheden som et vigtigt element i forbindelse med udarbejdelsen af landestrategidokumenter og nationale vejledende programmer;

13.  minder om, at styreformen indgår i begrebet »retsstaten«, en stat, der garanterer demokrati og borgerrettigheder; minder om, at en retsstat på en gang sikrer sin lovgivende virksomhed, såsom domstolsadgang, adgang til sundhed, uddannelse og administrationen, og fremme samt beskytter den enkeltes rettigheder, herunder de grundlæggende frihedsrettigheder;

Om borgerskab og regering

14.  opfordrer alle udviklingslande til øjeblikkeligt at underskrive FN-konventionen mod korruption og effektivt at gennemføre bestemmelserne heri; opfordrer endvidere EU-medlemsstaterne og EU-virksomheder til at respektere FN-konventionen;

15.  mener, at EU's medlemsstater bør fungere som rollemodeller for udviklingslandene, når det gælder budgetdisciplin, skatteopkrævning og god regeringsførelse;

16.  mener, at foranstaltninger til bekæmpelse af korruption ligeledes skal være rettet mod den private sektor samt mod at forbedre det internationale samarbejde, eksempelvis gennem informationsudveksling og programmer til inddrivelse af aktiver;

17.  opfordrer alle udviklingslande til at fremme uafhængige parlamenter, for at de på effektiv vis kan styrke demokratiet ved frit at udøve deres lovgivningsmæssige beføjelser, budgetmæssige beføjelser og kontrolbeføjelser; henviser ligeledes til den enorme betydning, som et uafhængigt fungerende og passende udbygget retssystem har;

18.  opfordrer udviklingslandenes regeringer til at maksimere civilsamfundsorganisationernes medvirken i formulering og kontrol af den offentlige orden;

19.  understreger, at arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle i den økonomiske udvikling og kan styrke den sociale samhørighed, og at etablering og udvikling af sådanne repræsentative organisationer derfor bør fremmes;

20.  opfordrer til sikring af foreningsfriheden for fagforeninger og retten til at føre kollektive forhandlinger uden undtagelse med henblik på at håndhæve, forbedre og forsvare anstændige arbejdsvilkår;

21.  tilskynder alle lande, der har indført love, som begrænser civilsamfundsorganisationernes frihed, til at ophæve denne lovgivning;

22.  opfordrer til sikring af retten til ikkeforskelsbehandling, dvs. retten til arbejde og ligestilling uanset køn, etnisk oprindelse, alder, handicap eller seksuel orientering som et hovedprincip i fattigdomsbekæmpelsen;

23.  anmoder om, at kvinders retlige og sociale forhold styrkes betydeligt for at undgå forskelsbehandling, og til at udnytte kvinders potentielle bidrag til økonomisk og social udvikling;

24.  støtter udviklingslandene i deres bestræbelser på at styrke og øge regional integration gennem frihandelsområder, regionale økonomiske fællesskaber, regionale udviklingsbanker mv.;

Fælles udfordringer

25.  gentager sin opfordring til, at mindst 20 % af udviklingslandenes nationale budgetter og EU's udviklingshjælp allokeres til sundhed og grunduddannelse;

26.  opfordrer til nytænkning af privatiseringspolitikken, især i forbindelse med f.eks. vandforsyning, spildevandsbehandling og tjenesteydelser af almen interesse, og til fornyet overvejelse af staternes samfundsmæssige rolle i udviklingsstyringen, herunder statsejede virksomheders rolle som arbejdsgivere og leverandører af sociale ydelser;

27.  minder om de sociale sikringsordningers altafgørende rolle som omtalt i ILO's globale jobpagt og FN's socialsikringsinitiativ; opfordrer derfor til, at der lægges større vægt på socialsikringssystemer for at forhindre øget fattigdom og løse sociale problemer, samtidig med at der bidrages til en stabilisering af økonomien og bevarelse og fremme af beskæftigelsesegnetheden;

28.  anmoder om gratis og fuldstændig adgang til uddannelsessystemerne for alle, dvs. både grunduddannelse og højere uddannelse samt erhvervsuddannelse, således at lokalbefolkningen kan blive faguddannede arbejdstagere;

29.  fastholder, at både donorlandene og udviklingslandene skal opfylde deres forpligtelser for at nå årtusindudviklingsmålene i 2015;

30.  støtter foranstaltninger, såsom statsstøtte til løn, job- og uddannelsesmuligheder, der tilskynder lokale videnskabsmænd og andre faguddannede arbejdstagere til at blive og praktisere i deres lokalsamfund og som styrker sundhedssystemer, der er tilgængelige for alle;

31.  støtter skabelsen af nye beskæftigelsesmuligheder i udviklingslandene;

32.  støtter foranstaltninger, hvor man investerer i og opbygger offentlige tjenesteydelser generelt for at skabe beskæftigelse og styrke statens kapacitet, faciliteter og sociale samhørighed som anført i FN's rapport »Revurder fattigdom«;

33.  opfordrer til mere fokus på praktisk sundhedspleje og bevidsthedsskabelse blandt befolkningen omkring fordelene ved medicinsk behandling, for eksempel distribution af apparater til blodanalyse samt undervisning af lokalbefolkningen i brugen af disse;

34.  understreger, at udviklingen af menneskelige ressourcer er nødvendig i alle udviklingsstrategier og af afgørende betydning for jobskabelsen; opfordrer EU og udviklingslandene til at analysere beskæftigelsesbehovene og arbejdsmarkedet, udarbejde prognoser og foregribe de største udfordringer i forbindelse med erhvervsuddannelsens tilpasning til beskæftigelsen;

35.  mener, at alle udviklingsstrategier skal tage særligt hensyn til de mest sårbare og marginaliserede, navnlig kvinder, børn, ældre og handicappede;

36.  anser det for nødvendigt at dække de grundlæggende behov, og mener derfor, at det er særlig vigtigt med foranstaltninger til fremme af fødevaresikkerhed og adgang til drikkevand;

37.  fremhæver problemet med børnearbejde og anerkender, at børnearbejde er en af de største hindringer for at opnå universel grunduddannelse og reducere fattigdom og skader disse børns sunde opvækst og nødvendige skolegang; opfordrer derfor til at fremme samordningen mellem og ensretningen af agenturerne, når det gælder uddannelsesbistand og politikken for børnearbejde ved at styrke de eksisterende mekanismer, herunder den globale taskforce for børnearbejde og uddannelse; opfordrer endelig det internationale samfund, alle berørte lande og EU til at gøre deres yderste for omgående at yde en dedikeret indsats for at udrydde børnearbejde;

38.  påpeger, at ligestilling mellem kønnene er vigtigt for landenes økonomiske fremgang, og opfordrer derfor til, at der gøres en større indsats for også at sikre ligestilling mellem kønnene i økonomien;

39.  fastholder, at donorer og partnerlande skal sikre, at landbruget, navnlig små landbrug og små og mellemstore miljøvenlige landbrugsfødevareindustrier, kommer højere op på udviklingsdagsordenen;

40.  understreger, at små landbrug baseret på decentraliserede, grønne og bæredygtige produktionsmidler fremmer jobskabelse og bæredygtig udvikling, eftersom de pr. hektar beskæftiger flere mennesker end store landbrug, og disse landmænd og landarbejdere efterspørger forholdsmæssigt flere arbejdskraftintensive produkter fra landdistrikterne;

41.  opfordrer til, at beskæftigelse og jobskabelse støttes mere effektivt ved at koordinere beskæftigelsespolitik og makroøkonomisk politik, eftersom sidstnævnte ikke bør være begrænset til kontrol af inflation, handel og budgetunderskud, men også bør fokusere på stabiliteten af realproduktion, realindkomster og beskæftigelse;

42.  støtter investeringer i »grønne arbejdspladser« og i grøn industri, eksempelvis gennem udvikling af vedvarende energi og energieffektivitetssystemer i fattige lande, herunder solenergi til fordel for lokalsamfundene, der kan medvirke til at tilvejebringe bæredygtige energikilder og samtidig skabe arbejdspladser mens miljøet beskyttes;

43.  anmoder om en styrkelse af lige muligheder og adgang til efteruddannelse, erhvervsuddannelse og uddannelse af høj kvalitet; anmoder om, at adgangen til kredit forbedres (herunder mikrofinansiering) for at fremme jobskabelsen;

44.  ser frem til et øget samarbejde mellem Parlamentet og dets regionale kollegaer i udviklingslandene;

45.  understreger betydningen af at fremme anvendelsen af alternative indikatorer, der ikke er baseret på BNP, til at måle samfundsudviklingen i udviklingslandene, især under hensyntagen til de forslag, der er fremsat af udvalget om måling af økonomiske resultater og social fremgang, hvis formand er Joseph Stiglitz;

46.  opfordrer til, at de enkelte lande og regioner finder svar på den globale økonomiske krise omfattende de foranstaltninger, der nævnes i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) politiske strategi om en global jobpagt, med henblik på at lette investeringer i arbejdskraftintensive og miljøvenlige sektorer og sociale sikringsordninger;

Udfordringer for donorer
Om bistand

47.  opfordrer alle rige lande, navnlig EU-medlemsstater, til at overholde deres forpligtelser vedrørende bistand, dvs., mindst 0,7 % af BNI inden 2015;

48.  opfordrer til en fælles definition af fattigdom i medlemsstaterne for at identificere de relevante arbejdsområder og de støttemodtagere, der er berettigede til udviklingsbistand fra EU;

49.  mener, at sammenhæng i politikken kan give frugtbare resultater inden for jobskabelse i udviklingslandene, opfordrer derfor til en ændring i EU's eksterne politikker, eftersom de har direkte indflydelse på udviklingslandenes økonomier og bør være beregnet på at støtte udviklingslandenes bæredygtige behov for at bekæmpe fattigdom, sikre en anstændig indtægt og et eksistensgrundlag samt overholdelsen af de grundlæggende menneskerettigheder, herunder de sociale og økonomiske rettigheder samt miljøbeskyttelse;

50.  anmoder om en yderligere omfattende finansiering til at håndtere virkningerne af klimaændringer og den globale finanskrise i udviklingslandene;

51.  anmoder om, at grunduddannelse og offentlig sundhed får en central plads i udviklingspolitikkerne, og understreger, at den nuværende situation ikke kan begrunde, at de nationale udgifter og den internationale støtte på disse områder reduceres;

52.  opfordrer EU til at indfri sine forpligtelser, for så vidt angår handelsstøtte;

53.  understreger, at EU skal ændre subsidiepolitikken, navnlig på landbrugsområdet og i overensstemmelse med EU's små og mellemstore landbrug, for at fremme fair handelsbetingelser for udviklingslandene;

54.  anmoder endnu engang alle donorer om en mere pålidelig overholdelse af dagsordenen for bistandseffektivitet, navnlig for så vidt angår donorkoordinering og -ansvar;

55.  fastholder, at Kommissionen skal sikre, at den eksterne dimension af den aktuelle reform af de fælles fiskeripolitikker bliver tilpasset til EU's udviklingspolitik, eftersom de er direkte forbundet med eksistensgrundlaget for befolkningen i udviklingslandene;

56.  understreger, at fiskerisektoren i mange lande er af afgørende betydning for beskæftigelsen og fødevaresikkerheden, hvorfor alle udviklingslande bør være berettigede til sektorstøtte fra EU til udvikling af deres egen bæredygtige fiskeriindustri, forskning, kontrol og retshåndhævelse til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri uafhængig af en eventuel aftale om fiskeriadgang indgået med Den Europæiske Union;

57.  understreger, at EU's sektorstøtte til fiskeriindustrien i tredjelandene tager sigte på at udstyre disse landes havne med den rette infrastruktur til at lette lokal landing og forarbejdning af fisk for at skabe nye job; opfordrer Kommissionen til at overvåge og verificere, at disse mål bliver nået, og til at yde finansiel og teknisk bistand for at forbedre de enkelte tredjelandes evne til at overvåge fiskeriaktiviteterne i dets egne farvande og tilbageholde fartøjer, der begår overtrædelser;

58. insisterer på, at EU skal forenkle sin bistandsstruktur og procedurer i forbindelse hermed;

59.  opfordrer til øget koordinering af udviklingspolitikken mellem Kommissionen og EU's medlemsstater for at forhindre, at de forskellige aktioner indvirker negativt på opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene;

60.  forventer, at EU-politikker på områder som landbrug, handel, migration og fiskeri på ingen måde vil underminere udviklingsindsatsen, da sammenhæng i udviklingspolitikken; har til hensigt nøje at overvåge, hvordan EU overholder denne forpligtelse;

61.  opfordrer donorer til at investere klogt i udviklingsuddannelse af borgerne;

62.  opfordrer donorlandene til at bruge denne krise til grundigt at undersøge de eksisterende muligheder med hensyn til innovative og supplerende udviklingsfinansieringskilder og til at finde nye finansieringskilder, som gør det muligt for udviklingslandene at diversificere deres indtægtskilder og gennemføre effektive, konkrete og operative udgiftsprogrammer;

63.  opfordrer Kommissionen og EU's medlemsstater til at støtte bæredygtige virksomheder med anstændig jobskabelse som en særlig sektor for udviklingssamarbejde på linje med den europæiske konsensus om udvikling fra 2005 og til at fremme dens integration i mere traditionelle sektorer inden for udviklingssamarbejde, som f.eks. infrastruktur, udvikling af landdistrikter, forvaltning og handelsrelateret bistand;

Om nye finansieringskilder

64.  opfordrer G20-nationer til at gennemføre løfter om at udrydde skattely, stramme kontrollen med de finansielle markeder og være førende inden for udveksling af skatteoplysninger; mener desuden, at G20 bør give International Accounting Standards Board til opgave at vedtage en ny standard, som omfatter landespecifik rapportering;

65.  opfordrer G20- og EU-landene til at træffe foranstaltninger til at gøre pengeoverførsler billigere og lettere;

66.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at styrke den offentlige økonomiske støtte til små virksomheder, mikrovirksomheder og landmænd i udviklingslandene, herunder den uformelle sektor, som der opfordres til i ILO's globale jobpagt, for at bekæmpe fattigdom og arbejdsløshed;

Om kapacitetsopbygning og global ledelse

67.  opfordrer EU til at målrette sin bistand mod fremme af kapacitetsopbygning i områder, der vil have en direkte positiv indflydelse på partnerlandenes økonomiske struktur og skabe arbejdspladser, dvs. udvikling af deres produktionskapacitet, etablering af effektive skattesystemer, bekæmpelse af korruption, styrkelse af institutioner og civilsamfundet, fremme af lettere adgang til mikrokredit og andre finansieringskilder mv.;

68.  opfordrer til, at alle EU's udviklingspolitikker, der har indflydelse på jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse, fokuserer på foranstaltninger, der kræver, at regeringer, civilsamfund, virksomheder, fonde og lokalsamfund opfylder FN's årtusindudviklingsmål inden 2015;

69.  opfordrer EU til også at målrette sin bistand mod opbygning af sociale sikringssystemer i udviklingslandene som et vigtigt og effektivt middel til at reducere fattigdom;

70.  opfordrer til, at man prioriterer uddannelse, opfølgning af unge efter folkeskolen, faglig uddannelse, tekniske uddannelser, erhvervsuddannelser, livslang læring, adgang til finansiering, etablering af lødige praktikpladser, som de interesserede kan drage nytte af, sundhed og sikkerhed og fremme af ordninger for iværksætterinitiativer primært for små virksomheder og mikrovirksomheder med henblik på at skabe en stabil arbejdsstyrke, først og fremmest med fokus på unge, ældre, handicappede, fordrevne personer og kvinder samt alle andre marginaliserede grupper;

71.  mener, at EU skal tage hensyn til menneskerettigheder og kriterier for regeringsførelse, når der udarbejdes handelsaftaler med udviklingslande og ikke skal tøve med at anvende sanktioner, hvis et land ikke overholder sine forpligtelser med hensyn til regeringsførelse; minder om, at disse kriterier også stilles som betingelser af såvel Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) som instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI);

72.  opfordrer EU til nøje at påse overholdelsen af betingelserne, som fastsat i Cotonou-aftalen;

73.  understreger, at såvel Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) som instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) skal anvende samme kriterier med hensyn til, hvilke betingelser der skal være opfyldt;

74.  opfordrer Kommissionen til at fremme hensigtsmæssige metoder og tidsplaner til overvågning af produktionskæderne i de europæiske virksomheder, der opererer i udlandet, så man får vished for, at børnearbejde er afskaffet, og at ILO-konventionens arbejdsstandarder overholdes, og til at fremme adgangen til uddannelse, som er en afgørende faktor for fattigdomsbekæmpelse;

75.  opfordrer til etableringen af et pålideligt netværk mellem de større statslige og ikke-statslige organisationer og organisationer, der beskæftiger sig med fattigdomsbekæmpelse i alle udviklingslandene, for at udveksle synspunkter og erfaringer med EU-bistand til udformning, gennemførelse og overvågning;

76.  støtter oprettelsen af databaser på nationalt plan og EU-plan med henblik på at indsamle og sammenligne grundlæggende oplysninger, der vedrører fattigdom i udviklingslandene, som en måde til at lette og øge indsatsen for at reducere fattigdommen;

77.  understreger behovet for at styrke den eksisterende samordning mellem internationale og regionale organisationer som en yderligere indsats for at yde teknisk bistand til gennemførelsen og overvågningen af en EU-handlingsplan for fattigdomslempelse;

78.  noterer sig behovet for at oprette »rådgivende grupper« om specifikke spørgsmål som et konkret skridt og en pålidelig måde til at yde teknisk bistand med henblik på at gennemføre de målsætninger, der er fastsat i en EU-handlingsplan for fattigdomslempelse i udviklingslandene;

79.  accepterer kun anvendelsen af budgetstøtte i tilfælde, hvor der er 100 % garanti for, at midlerne når deres forventende destination og opfylder deres oprindelige formål, og hvor modtagerne overholder menneskerettighederne og kriterierne for demokratisk regeringsførelse; ser frem til en mere effektiv vurdering og revision af budgetstøtten for at kunne analysere, om den oprindelige målsætning er nået, og om regeringerne i modtagerlandene overholder ovennævnte kriterier; opfordrer Kommissionen til at oprette en it-baseret resultattavle under Europa-Parlamentets kontrol for at vurdere EU-støttens effektivitet med hensyn til fattigdomsreduktion, uddannelse og jobskabelse, idet resultattavlen skal være baseret på i hvilket omfang de forventede finansielle forhold og målsætninger er opfyldt;

80.  opfordrer Kommissionen til at forelægge Europa-Parlamentet et konsekvent og troværdigt forslag om en EU-politik efter valget, som respekterer det frie valg hos befolkningen i et givet land, og frygter, at den nuværende mangel på en konsekvent politik efter valget underminerer troværdigheden af EU's valgobservationsmissioner;

81.  støtter mere demokratisk repræsentation af udviklingslande i globale institutioner;

82.  opfordrer de internationale finansielle virksomheder til at revidere deres lånepolitikker for at støtte udviklingslandenes demokratiske og bæredygtige økonomiske udviklingsvalg;

83.  opfordrer EU og G-20til at træffe konkrete foranstaltninger for at hindre misbrug af skattely, skatteunddragelse og ulovlig kapitalflugt fra udviklingslandene og at bidrage til, at disse ressourcer bliver investeret i udviklingslandene;

84.  opfordrer til en ny bindende global finansiel aftale, hvorefter internationale koncerner automatisk skal offentliggøre det overskud, de har haft, og de skatter, som de har betalt, i de enkelte lande;

85.  opfordrer EU til at støtte FN's grundlæggende socialsikringsinitiativ for at udvide eller gennemføre bæredygtige sociale sikringssystemer i udviklingslandene ved at sikre større konsekvens i politikkerne for de eksterne forbindelser og udarbejde en meddelelse om social sikring i udviklingssamarbejdet, sådan som det blev foreslået i Rådets konklusioner om at fremme beskæftigelsen gennem EU's udviklingssamarbejde;

Om uddannelse

86.  er enig med Kommissionen i, at det at have et arbejde er den bedste måde til at undgå fattigdom og social udstødelse; mener, at en imødegåelse af uddannelseskløften i udviklingslandene er en af de mest effektive strategier til at bryde fattigdoms- og arbejdsløshedsspiralen;

87.  glæder sig over Fast Track-initiativet »Uddannelse for Alle« (FTI) og Kommissionens principielle støtte til det; opfordrer Kommissionen til at skabe klarhed omkring, hvilke midler der i øjeblikket er tilgængelige for de lande, som dette initiativ dækker, og til hvilke formål, navnlig på området for:

   pleje og undervisning i den tidlige barndom
   gratis og obligatorisk grundskoleuddannelse til alle
   læring og livsfærdigheder til unge mennesker og voksne
   voksnes læse- og skrivefærdigheder
   ligestilling mellem kønnene
   uddannelsernes kvalitet;

88.  opfordrer indtrængende EU til at indføre bistandsprogrammer for forældrene på forskellige områder, hvor fattigdommen fører til manglende viden med hensyn til børns opvækst, for at sikre, at børn i udviklingslandene får reelle muligheder;

89.  bemærker, at kvaliteten af det psykiske og fysiske helbred ikke blot er et spørgsmål om uddannelse, erhvervsuddannelse og ny informationsteknologi, men også et spørgsmål om adgang til vand, mad og medicin, hvorfor EU bør lægge større vægt på at lade gratis undervisningsmaterialer, gratis måltider, gratis skolebusser og gratis eksamener indgå i omfattende støtteprojekter; anser det for absolut nødvendigt at forlange en klar forbindelse mellem EU-finansierede skolebaserede projekter og fødevare- og sundhedsprogrammer i udviklingslandene;

90.  opfordrer EU til at koncentrere sin indsats om at identificere de sektorer, hvor udviklingslandene har en konkurrencefordel; mener, at oprettelsen af arbejdsbaserede lærlingeuddannelser inden for disse sektorer skal være en af hovedprioriteringerne for EU's udviklingsbistand;

91.  opfordrer EU til at tilbyde uddannelsesmuligheder til studerende fra udviklingslande, men samtidig opfordre til, at de vender tilbage til deres hjemland efter endt studie, så de kan bidrage til deres eget lokalsamfund;

Markedsadgang

92.  påpeger, at udviklingslandene får at vide, at deres produkter skal konkurrere på det åbne marked, mens det samme princip ofte ikke gælder for den udviklede verden;

93.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge en sammenhængende indfaldsvinkel, som respekterer grundprincipperne for det frie marked og sikrer gensidighed på handelsområdet;

94.  understreger, at mange udviklingslande, navnlig når det gælder landbrugssektoren, er præget af subsistensøkonomier og at disse økonomier ofte er den eneste indtægtskilde og det eneste livsgrundlag;

o
o   o

95.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer samt til ILO.

(1) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.
(2) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.
(3) EUT L 386 af 29.12.2006, s. 1.
(4) EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 15.
(5) EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 316.
(6) EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 321.
(7) EUT C 87 E af 1.4.2010, s. 162.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik