Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 20. oktober 2010 - Strasbourg
Revision af rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen
 Revision af rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen
 Ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, hvad angår Tjenesten for EU's Optræden Udadtil ***I
 Ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne ***I
 Ændringsbudget nr. 6/2010: Sektion II - Det Europæiske Råd og Rådet; Sektion III - Kommissionen; Sektion X - Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
 Ændringsbudget nr. 3/2010: Sektion III – Kommissionen
 Parlamentets holdning om forslaget til budget 2011 som ændret af Rådet - alle sektioner
 Forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer ***I
 Bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner ***I
 Mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund med plads til alle
 Den finansielle, økonomiske og sociale krise: henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør træffes (midtvejsbetænkning)
 Forbedring af EU's økonomiske forvaltning og rammer for stabilitet, navnlig i euroområdet

Revision af rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen
PDF 431kWORD 193k
Afgørelse
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Europa-Parlamentets afgørelse af 20. oktober 2010 om revision af rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen (2010/2118(ACI))
P7_TA(2010)0366A7-0279/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 295 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til sin afgørelse af 26. maj 2005 om revision af rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen(1) og sin beslutning af 9. februar 2010 om en revideret rammeaftale mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen for den næste valgperiode(2),

–  der henviser til Formandskonferencens afgørelser af 26. november 2009 og 1. juli 2010,

–  der henviser til udkastet til revideret rammeaftale om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt »den reviderede aftale«),

–  der henviser til sin afgørelse af 20. oktober 2010 om tilpasning af Parlamentets forretningsorden til den reviderede rammeaftale om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 25, stk. 3, og artikel 127 og til dens bilag VII, punkt XVIII, nr. 4,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0279/2010),

A.  der henviser til, at traktaterne nu for første gang indeholder et udtrykkeligt retsgrundlag for interinstitutionelle aftaler,

B.  der henviser til, at Lissabontraktaten tillægger Parlamentet og Kommissionen nye beføjelser og indfører en ny interinstitutionel balance, der skal afspejles i den reviderede aftale,

C.  der henviser til, at Lissabontraktaten uddyber demokratiet i EU væsentligt, idet den giver borgerne i Unionen styrkede kontrolbeføjelser over for Kommissionen, hovedsagelig gennem Parlamentet,

D.  der henviser til, at Lissabontraktaten stiller Parlamentet på lige fod med Rådet under den almindelige lovgivningsprocedure og i budgetanliggender og styrker Parlamentets rolle i EU's politik udadtil, herunder den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. bestemmelserne herom,

E.  der henviser til, at den reviderede aftale afspejler denne udvikling, omend der kræves visse nærmere præciseringer, som der redegøres for i det nedenstående,

1.  betragter den reviderede aftale som et vigtigt gennembrud for Parlamentet i dets samarbejde med Kommissionen;

2.  minder om de traditionelle beføjelser, som parlamenter har ifølge princippet om magtadskillelse, som i fuld overensstemmelse med Lissabontraktaten vil ligge til grund for de resultater, der opnås ved den reviderede aftale: lovgivningsmæssige beføjelser, parlamentarisk kontrol med den udøvende myndighed (herunder hvad angår internationale forbindelser), oplysningsforpligtelser og den udøvende myndigheds tilstedeværelse i Parlamentet;

3.  bifalder navnlig følgende forbedringer indeholdt i den reviderede aftale:

   - Lovgivningsprocedure og planlægning: gensidigt samarbejde
   a) de reviderede bestemmelser vedrørende Kommissionens arbejdsprogram og EU's planlægning, der forbedrer inddragelsen af Parlamentet (punkt 33, 36 og 53 og bilag 4)
   b) revisionen af alle ikke vedtagne forslag i begyndelsen af en ny Kommissions mandatperiode under behørig hensyntagen til de synspunkter, som Parlamentet har givet udtryk for (punkt 39)
   c) kravet om, at Kommissionen på områder, hvor Parlamentet normalt er inddraget i lovgivningsprocessen, kun anvender »soft law«, hvor det er behørigt begrundet, og efter først at have hørt Parlamentet (punkt 43)
   d) Kommissionens løfte vedrørende snarest muligt at tilpasse gældende EU-ret til den nye ordning med delegerede retsakter (punkt 51)
   e) Kommissionens løfte om at aflægge rapport om den konkrete opfølgning af en hvilken som helst anmodning om et lovgivningsinitiativ i henhold til artikel 225 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde
  - Parlamentarisk kontrol
   f) de nærmere bestemmelser om valg af Kommissionens formand og Kommissionen som kollegium samt om dens sammensætning, dens eventuelle ændring og omrokering
   g) de nye bestemmelser for medlemmer af Kommissionens deltagelse i valgkampagner (punkt 4)
   h) Kommissionens forpligtelse til at indhente udtalelse fra Parlamentet, når den agter at revidere adfærdskodeksen for medlemmer af Kommissionen
   i) forpligtelsen for kandidater til stillinger som administrerende direktør for reguleringsagenturer, til at deltage i høringer i de kompetente parlamentsudvalg (punkt 32)
  - Den interinstitutionelle dimension af EU's internationale forbindelser
   j) de nærmere bestemmelser om Parlamentets styrkede rolle i internationale forhandlinger, herunder Kommissionens løfte om at videresende fortrolige dokumenter vedrørende disse forhandlinger gennem passende procedurer og sikkerhedsforanstaltninger (punkt 23-27 og bilag 3)
  - Oplysningsforpligtelser
   k) Kommissionens anerkendelse af Parlamentets og Rådets respektive roller i medfør af traktaterne, navnlig hvad angår det grundlæggende princip om ligebehandling, især hvad angår adgang til møder og udlevering af bidrag eller anden information, navnlig i forbindelse med lovgivnings- og budgetmæssige spørgsmål (punkt 9)
   l) etablering af en regelmæssig dialog mellem Kommissionens formand og Parlamentets formand om centrale horisontale spørgsmål og større lovgivningsmæssige forslag, uden at det berører den rolle, som Formandskonferencen har, eller de fastlagte budget- og lovgivningsprocedurer (punkt 11, led 2)
   m) de nærmere bestemmelser om oplysninger, der skal forelægges Parlamentet, i forbindelse med Kommissionens møder med nationale eksperter, og forberedelse og gennemførelse af EU-lovgivning og »soft law« (punkt 15 og bilag 1)
   n) samarbejdsordninger på området for forbindelser med nationale parlamenter (punkt 18)
   o) de nærmere bestemmelser om Parlamentets adgang til fortrolige oplysninger, herunder klassificerede dokumenter (bilag 2)
  - Kommissionens tilstedeværelse i Parlamentet
   p) Kommissionens løfte om at prioritere sin tilstedeværelse, hvis der er anmodet herom, på plenarmøderne eller møder i andre af Parlamentets organer (punkt 45)
   q) den nye spørgetid med alle medlemmer af Kommissionen efter samme mønster som spørgetiden med Kommissionens formand (punkt 46)
   r) forbedringer, hvad angår taletid, idet den vejledende tildeling af tid respekteres
   s) opfordring til at deltage i møder i Formandskonferencen og Udvalgsformandskonferencen (punkt 11, led 3);

4.  opfordrer sit kompetente udvalg til at anmode Kommissionen om en udtalelse, når Parlamentet foreslår en ændring af sin forretningsorden med hensyn til forbindelserne med Kommissionen;

5.  er af den opfattelse, at udtalelsen som omhandlet i den reviderede aftales punkt 8 er en udtalelse, der skal videresendes af Parlamentets formand efter afgørelse fra Formandskonferencen; finder, at Formandskonferencen, inden den træffer en sådan afgørelse, bør høre Udvalgsformandskonferencen om den reviderede adfærdskodeks for medlemmer af Kommissionen vedrørende interessekonflikter eller etisk adfærd;

6.  bemærker, at Kommissionen på alle internationale konferencer skal give parlamentsmedlemmer observatørstatus og lette deres tilstedeværelse på alle relevante møder, især koordinationsmøder, hvor det påhviler Kommissionen at informere Parlamentet om sin holdning i forhandlingsprocessen; understreger, at Kommissionen kun i undtagelsestilfælde og på grund af manglende juridiske, tekniske eller diplomatiske muligheder kan nægte at give medlemmer af Parlamentet observatørstatus, men mener, at disse begreber på forhånd bør forklares for Parlamentet og fortolkes meget nøjagtigt af Kommissionen;

7.  noterer sig, at udtrykket »internationale konferencer«, som findes i punkt 25 og 27 i den reviderede aftale, skal forstås som dækkende ikke kun multilaterale men også bilaterale aftaler af særlig politisk vigtighed (nemlig dem, der vedrører vigtigt politisk samarbejde, handels- eller fiskeriaftaler), for hvilke Parlamentets samtykke under alle omstændighed er påkrævet;

8.  finder, at udtrykket »møder i organer oprettet ved multilaterale internationale aftaler«, som findes i punkt 26 i den reviderede aftale, også omfatter organer, der er oprettet ved bilaterale aftaler, forudsat at betingelserne fastlagt i det punkt er opfyldt;

9.  bemærker, at Kommissionen i henhold til artikel 218, stk. 10, i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde straks skal underrette Parlamentet fuldt ud, når den ønsker at foreslå, at en international aftale anvendes foreløbigt, eller foreslå, at den ophæves, og at Kommissionen skal tage hensyn til Parlamentets synspunkter, inden Rådet træffer de relevante afgørelser;

10.  opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet samtlige oplysninger vedrørende forhandlingerne af internationale aftaler, herunder »fortrolige oplysninger« i henhold til bilag 2, punkt 1.2.1, til den reviderede aftale, i overensstemmelse med de detaljerede ordninger, der er fastlagt i det bilag; mener, at dette også gælder fortrolige dokumenter fra medlemsstater elle tredjelande, såfremt udstederen giver sit samtykke dertil;

11.  noterer sig, at begrebet »soft law« i forbindelse med den reviderede aftale skal omfatte henstillinger, fortolkende meddelelser, frivillige aftaler og frivillige instrumenter;

12.  godkender den reviderede aftale, der er vedføjet denne afgørelse;

13.  beslutter at føje den reviderede aftale til sin forretningsorden som erstatning for bilag XIV for at lette adgangen dertil og sikre gennemsigtighed;

14.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og dens bilag til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter til orientering.

BILAG

RAMMEAFTALE OM FORBINDELSERNE MELLEM EUROPA-PARLAMENTET OG EUROPA-KOMMISSIONEN

Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt »de to institutioner«) har,

   under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 295, og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (i det følgende benævnt »traktaterne«),
   under henvisning til de interinstitutionelle aftaler og dokumenter, der regulerer forbindelserne mellem de to institutioner,
   under henvisning til Parlamentets forretningsorden(4), særlig artikel 105, 106 og 127 samt bilag VIII og XIV,
   under henvisning til de udstedte politiske retningslinjer og de relevante redegørelser, som den valgte formand for Kommissionen forelagde den 15. september 2009 og den 9. februar 2010, og til de redegørelser, de enkelte kandidater til posterne som medlem af Kommissionen afgav under deres høringer i parlamentsudvalgene, og
ud fra følgende betragtninger:
   A. Lissabontraktaten styrker den demokratiske legitimitet i Unionens beslutningsproces.
   B. De to institutioner tillægger en effektiv gennemførelse og implementering af EU-retten den allerstørste betydning.
   C. Denne rammeaftale berører ikke de to institutioners eller nogen anden EU-institutions eller noget andet EU-organs kompetencer og prærogativer, men søger at sikre, at disse kompetencer og prærogativer udøves så effektivt og så gennemsigtigt som muligt.
   D. Denne rammeaftale bør fortolkes i overensstemmelse med de institutionelle rammer, der er fastlagt i traktaterne.
   E. Kommissionen vil tage behørigt hensyn til de roller, traktaterne tildeler henholdsvis Parlamentet og Rådet, især hvad angår det grundlæggende princip om ligebehandling, der er fastlagt i punkt 9.
   F. Det er hensigtsmæssigt at ajourføre rammeaftalen fra maj 2005(5) og erstatte den med følgende tekst.
  

vedtaget følgende aftale:

I.ANVENDELSESOMRÅDE

1.  Med henblik på bedre at afspejle det »særlige partnerskab« mellem Parlamentet og Kommissionen er de to institutioner enige om nedennævnte foranstaltninger, der skal styrke Kommissionens politiske ansvar og legitimitet, udvide den konstruktive dialog, forbedre udvekslingen af informationer mellem de to institutioner og forbedre samarbejdet om procedurer og planlægning.

De er også enige om specifikke bestemmelser om:

   - Kommissionens møder med nationale eksperter, jf. bilag 1
   tilsendelse af fortrolige oplysninger til Parlamentet, jf. bilag 2
     - forhandling og indgåelse af internationale aftaler, jf. bilag 3, og
   tidsplan for Kommissionens ▌arbejdsprogram, jf. bilag 4.

II.POLITISK ANSVAR

2.  Efter at være blevet foreslået af Det Europæiske Råd forelægger den indstillede formand for Kommissionen de politiske retningslinjer for sin mandatperiode for Parlamentet, således at sagen kan forhandles på et velinformeret grundlag, inden Parlamentets afstemning om valg.

3.  Parlamentet hører den valgte formand for Kommissionen i god tid før indledningen af procedurerne for godkendelse af den nye Kommission, jf. artikel 106 i Parlamentets forretningsorden. Parlamentet tager hensyn til den valgte kommissionsformands bemærkninger.

Kandidaterne til posterne som medlem af Kommissionen sikrer, at alle relevante oplysninger fremlægges i fuldt omfang, i overensstemmelse med uafhængighedsforpligtelsen i artikel 245 TEUF.

Procedurerne udformes således, at det sikres, at den samlede indstillede Kommission vurderes på en åben, retfærdig og konsekvent måde.

4.  Hvert enkelt medlem af Kommissionen påtager sig det politiske ansvar for indsatsen inden for sit ansvarsområde, uden at dette berører princippet om Kommissionens kollegialitet.

Kommissionens formand har det fulde ansvar for at identificere enhver interessekonflikt, som bevirker, at et kommissionsmedlem ikke kan varetage sine opgaver.

Kommissionens formand er ligeledes ansvarlig for enhver efterfølgende foranstaltning, der træffes i denne anledning og underretter ▌straks Parlamentets formand herom skriftligt.

Kommissionsmedlemmers deltagelse i valgkampagner er reguleret i adfærdskodeksen for medlemmer af Kommissionen.

Kommissionsmedlemmer, der deltager aktivt i valgkampagner som kandidater til valg til Europa-Parlamentet, bør tage valgorlov uden løn med virkning fra slutningen af den sidste mødeperiode før valget.

Kommissionens formand underretter i god tid Parlamentet om sin beslutning om at bevilge en sådan orlov med angivelse af det medlem af Kommissionen, som vil overtage det relevante ansvarsområde i orlovsperioden.

5.  Udtrykker Parlamentet over for Kommissionens formand mistillid til et bestemt medlem af Kommissionen, overvejer Kommissionens formand grundigt, om han/hun skal anmode det pågældende medlem om at træde tilbage i overensstemmelse med artikel 17, stk. 6, TEU. Formanden skal enten kræve, at medlemmet træder tilbage, eller under den følgende mødeperiode give Parlamentet sin begrundelse for at nægte dette.

6.  Såfremt det bliver nødvendigt at udnævne en efterfølger for et kommissionsmedlem inden udløbet af den pågældendes tjenesteperiode, jf. artikel 246, stk. 2, TEUF, vil Kommissionens formand grundigt overveje resultatet af høringen af Parlamentet, inden der gives samtykke til Rådets afgørelse.

Parlamentet sikrer, at dets procedurer gennemføres hurtigst muligt, således at Kommissionens formand kan nå at overveje Parlamentets udtalelse grundigt, før kommissionsmedlemmet udnævnes.

I tilfælde, hvor der kun er kort tid tilbage af et kommissionsmedlems tjenesteperiode, jf. artikel 246, stk. 3, TEUF, vil Kommissionens formand ligeledes grundigt overveje Parlamentets holdning.

7.  Agter Kommissionens formand at ændre fordelingen af ansvarsområder mellem Kommissionens medlemmer i løbet af dens mandatperiode, jf. artikel 248 TEUF, underretter han/hun Parlamentet i god tid inden den relevante høring i Parlamentet om disse ændringer. Formandens afgørelse om ændring af fordelingen af ansvarsområder kan træde i kraft med øjeblikkelig virkning.

8.  Såfremt Kommissionen fremsætter forslag om en revision af adfærdskodeksen for medlemmer af Kommissionen vedrørende interessekonflikter eller etisk adfærd, anmoder den om en udtalelse fra Parlamentet.

III.KONSTRUKTIV DIALOG OG INFORMATIONSUDVEKSLING

i)Almindelige bestemmelser

9.  Kommissionen garanterer, at den vil overholde det grundlæggende princip om ligebehandling af Parlamentet og Rådet, navnlig hvad angår adgang til møder og udlevering af bidrag eller anden information, især om lovgivnings- og budgetmæssige spørgsmål.

10.  ▌Kommissionen træffer inden for rammerne af sine beføjelser foranstaltninger til bedre at inddrage Parlamentet, således at der i videst muligt omfang tages hensyn til Parlamentets synspunkter på området for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

11.  Der skal indføres en række ordninger med henblik på at udmønte det »særlige partnerskab« mellem Parlamentet og Kommissionen i praksis:

   - Kommissionens formand vil efter anmodning fra Parlamentet og mindst to gange om året mødes med Formandskonferencen for at drøfte spørgsmål af fælles interesse
   - Kommissionens formand vil føre en løbende dialog med Parlamentets formand om centrale horisontale spørgsmål og større lovgivningsmæssige forslag. Denne dialog bør også omfatte indbydelse af Parlamentets formand til at deltage i kommissærkollegiets møder
   - Kommissionens formand eller den næstformand, der er ansvarlig for interinstitutionelle forbindelser, skal indbydes til at deltage i Formandskonferencens og Udvalgsformandskonferencens møder, når der skal drøftes specifikke spørgsmål vedrørende fastlæggelse af dagsordener for plenarmøder, de interinstitutionelle forbindelser mellem Parlamentet og Kommissionen samt lovgivnings- og budgetmæssige spørgsmål
   der afholdes årligt møder mellem Formandskonferencen, Udvalgsformandskonferencen og kommissærkollegiet med henblik på at drøfte relevante spørgsmål, herunder forberedelsen og gennemførelsen af Kommissionens arbejdsprogram
   - Formandskonferencen og Udvalgsformandskonferencen underretter i god tid Kommissionen om resultaterne af deres drøftelser, når disse har en interinstitutionel dimension. Parlamentet holder endvidere Kommissionen fuldt og regelmæssigt underrettet om resultatet af dets møder vedrørende tilrettelæggelsen af mødeperioder under hensyntagen til Kommissionens synspunkter. Dette berører ikke punkt 45
     - med henblik på at sikre en regelmæssig udveksling af information mellem de to institutioner mødes Parlamentets og Kommissionens generalsekretærer med jævne mellemrum.

12.  De enkelte medlemmer af Kommissionen sikrer, at der foregår en regelmæssig og direkte udveksling af oplysninger mellem kommissionsmedlemmet og formanden for det relevante parlamentsudvalg.

13.  Kommissionen offentliggør ikke forslag til retsakter eller andre vigtige initiativer eller beslutninger, før den skriftligt har underrettet Parlamentet herom.

På grundlag af Kommissionens ▌arbejdsprogram ▌fastlægger de to institutioner på forhånd og efter fælles aftale, hvilke ▌initiativer ▌af særlig betydning, ▌der skal forelægges plenarforsamlingen. Kommissionen vil principielt først forelægge plenarforsamlingen disse initiativer og først derefter offentligheden.

På samme måde fastlægger de, hvilke forslag og initiativer der skal orienteres om på Formandskonferencen eller formidles til det relevante parlamentsudvalg eller dets formand på passende måde.

Disse afgørelser træffes inden for rammerne af den løbende dialog mellem de to institutioner, jf. punkt 11 i denne aftale, og ajourføres regelmæssigt under behørig hensyntagen til enhver politisk udvikling.

14.  Såfremt et internt kommissionsdokument - som Parlamentet ikke er blevet orienteret om i henhold til denne rammeaftale - bringes i omløb uden for institutionerne, kan Parlamentets formand anmode om, at det straks oversendes til Parlamentet, således at det kan videregives til ethvert medlem af Parlamentet, der måtte anmode herom.

15.  Kommissionen vil i forbindelse med sit arbejde med at forberede og gennemføre EU-lovgivning, herunder »soft law« og delegerede retsakter, fremlægge fuldstændig information om og dokumentation for sine møder med nationale eksperter. Såfremt Parlamentet anmoder herom, kan Kommissionen også indbyde Parlamentets eksperter til disse møder.

De relevante bestemmelser er fastlagt i bilag 1.

16.  Senest tre måneder efter vedtagelsen af en parlamentsbeslutning skal Kommissionen skriftligt underrette Parlamentet om, hvordan den har reageret på specifikke anmodninger rettet til den i Parlamentets beslutninger, herunder i sager, hvor den ikke har været i stand til at følge Parlamentets synspunkter. Denne frist kan forkortes, såfremt en anmodning er af hastende karakter. Fristen kan forlænges med en måned, såfremt en anmodning kræver et mere omfattende forarbejde, og dette dokumenteres behørigt. Parlamentet vil sørge for, at denne underretning distribueres bredt inden for institutionen.

Parlamentet vil bestræbe sig på at undgå, at der stilles spørgsmål til mundtlig eller skriftlig besvarelse om emner, som Kommissionen i forvejen har taget stilling til i en skriftlig opfølgningsmeddelelse til Parlamentet.

Kommissionen forpligter sig til at aflægge rapport om den konkrete opfølgning af enhver anmodning om fremsættelse af forslag i henhold til artikel 225 TEUF (lovgivningsmæssig initiativbetænkning) inden for en frist på tre måneder fra vedtagelsen af den tilsvarende beslutning på plenarmødet. Senest efter ét år fremsætter Kommissionen et forslag til retsakt eller opfører forslaget i sit arbejdsprogram for det følgende år. Fremsætter Kommissionen ikke et forslag, giver den Parlamentet en detaljeret begrundelse herfor.

Kommissionen forpligter sig endvidere til at indlede et tæt og tidligt samarbejde med Parlamentet om enhver anmodning om lovgivningsinitiativer hidrørende fra borgerinitiativer.

For så vidt angår dechargeproceduren finder de specifikke bestemmelser i punkt 31 anvendelse.

17.  Såfremt der fremsættes forslag om lovgivningsmæssige retsakter på grundlag af initiativer, henstillinger eller begæringer efter artikel 289, stk. 4, TEUF, underretter Kommissionen efter anmodning Parlamentets relevante udvalg om sin holdning til disse forslag.

18.  De to institutioner er enige om at samarbejde på området for forbindelser med de nationale parlamenter.

Parlamentet og Kommissionen samarbejder om gennemførelsen af protokol nr. 2 til TEUF om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Dette samarbejde omfatter ordninger for eventuelle nødvendige oversættelser af begrundede udtalelser fra nationale parlamenter.

Når de i artikel 7 i protokol nr. 2 til TEUF omhandlede tærskler er nået, sørger Kommissionen for at få oversat alle de begrundede udtalelser, der er fremsat af nationale parlamenter, sammen med sin egen holdning hertil.

19.  Kommissionen underretter Parlamentet om listen over de ekspertgrupper, der er nedsat til at bistå Kommissionen under udøvelsen af dens initiativret. Listen skal ajourføres regelmæssigt og offentliggøres.

I denne sammenhæng underretter Kommissionen på passende måde det kompetente parlamentsudvalg på specifik og begrundet anmodning fra udvalgets formand om disse gruppers virksomhed og sammensætning.

20.  De to institutioner fører gennem passende kanaler en konstruktiv dialog om spørgsmål vedrørende vigtige administrative forhold, særlig spørgsmål, der har direkte virkninger for Parlamentets egen administration.

21.  Såfremt Parlamentet fremsætter forslag om en revision af bestemmelserne i sin forretningsorden vedrørende forbindelserne med Kommissionen, anmoder det om en udtalelse fra Kommissionen.

22.  Påberåbes der fortrolighed med hensyn til oplysninger, der videregives i henhold til denne rammeaftale, finder bestemmelserne i bilag 2 anvendelse.

ii)Internationale aftaler og udvidelse

23.  Parlamentet skal straks underrettes fuldt ud i alle faser af forhandlingen om og indgåelsen af internationale aftaler, herunder ved fastlæggelsen af forhandlingsdirektiverne. Kommissionen handler på en måde, der giver dens forpligtelser i henhold til artikel 218 TEUF fuld virkning, samtidig med at hver institutions rolle i henhold til artikel 13, stk. 2, TEU respekteres.

Kommissionen anvender de i bilag 3 fastlagte ordninger.

24.  Parlamentet skal modtage den i punkt 23 omhandlede underretning i så god tid, at det i givet fald kan udtrykke sine synspunkter, og således at Kommissionen er i stand til at tage hensyn til Parlamentets synspunkter i videst muligt omfang. Underretningen af Parlamentet skal som hovedregel ske via det kompetente parlamentsudvalg og i givet fald på et plenarmøde. I behørigt begrundede tilfælde kan underretningen gives til mere end ét parlamentsudvalg.

Parlamentet og Kommissionen påtager sig ▌at fastsætte passende procedurer og sikkerhedsforanstaltninger for tilsendelse af fortrolige oplysninger fra Kommissionen til Parlamentet i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 2.

25.  De to institutioner anerkender, at det som følge af deres forskellige institutionelle roller er Kommissionen, der repræsenterer Den Europæiske Union i internationale forhandlinger, med undtagelse af forhandlinger om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og andre i traktaterne fastlagte tilfælde.

Når Kommissionen repræsenterer Unionen på internationale konferencer, giver den på Parlamentets anmodning en delegation af medlemmer af Europa-Parlamentet mulighed for at deltage som observatører i EU-delegationer, således at Parlamentet straks kan underrettes fuldt ud om aktiviteterne på konferencen. Kommissionen påtager sig i påkommende fald systematisk at orientere parlamentsdelegationen om resultatet af forhandlingerne.

Medlemmer af Europa-Parlamentet må ikke deltage direkte i disse forhandlinger. De kan dog, inden for rammerne af de juridiske, tekniske og diplomatiske muligheder, tildeles observatørstatus af Kommissionen. Afviser Kommissionen at gøre dette, oplyser den Parlamentet om grundene hertil.

Herudover giver Kommissionen medlemmer af Europa-Parlamentet mulighed for at deltage som observatører i alle relevante møder under dens ansvar før og efter forhandlingsmøderne.

26.  Kommissionen holder på samme betingelser systematisk Parlamentet underrettet om møder i organer oprettet ved multilaterale internationale aftaler, der involverer Unionen, og letter adgangen for medlemmer af Europa-Parlamentet, der deltager i EU-delegationer som observatører, til sådanne møder, når de pågældende organer skal træffe afgørelser, der kræver Parlamentets godkendelse, eller hvis gennemførelse kan nødvendiggøre vedtagelse af retsakter efter den almindelige lovgivningsprocedure.

27.  Kommissionen giver endvidere parlamentsdelegationer, der indgår i EU-delegationer ved internationale konferencer, adgang til at benytte alle EU-delegationernes faciliteter ved sådanne lejligheder, i overensstemmelse med det overordnede princip om godt samarbejde mellem institutionerne inden for rammerne af den disponible logistik.

Parlamentets formand sender senest fire uger før en konferences begyndelse et forslag til Kommissionens formand om optagelse af en parlamentsdelegation i EU-delegationen med angivelse af parlamentsdelegationslederens navn og antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet, der ønskes optaget. Denne frist kan undtagelsesvist forkortes i behørigt begrundede tilfælde.

Antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet i parlamentsdelegationen og af disses medarbejdere skal være proportionalt med den samlede EU-delegations størrelse.

28.  Kommissionen holder Parlamentet fuldt orienteret om fremskridtene i tiltrædelsesforhandlinger og navnlig om vigtige aspekter og udviklinger, således at det i god tid kan udtrykke sine synspunkter gennem de relevante parlamentsprocedurer.

29.  Såfremt Parlamentet vedtager en henstilling i henhold til artikel 90, stk. 5, i sin forretningsorden om de forhold, der er omtalt i punkt 28, og såfremt Kommissionen af vægtige grunde beslutter, at den ikke kan støtte den pågældende henstilling, redegør den for grundene over for Parlamentet på et plenarmøde eller på det førstkommende møde i det relevante parlamentsudvalg.

iii)Gennemførelse af budgettet

30.  Inden Kommissionen på donorkonferencer giver tilsagn, som indebærer nye finansielle forpligtelser og kræver budgetmyndighedens samtykke, underretter den budgetmyndigheden og tager dennes bemærkninger under overvejelse.

31.  I forbindelse med den årlige dechargeprocedure i henhold til ▌artikel 319 TEUF forelægger Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere gennemførelsen af budgettet for det pågældende år, og som formanden for det parlamentsudvalg, der er ansvarligt for dechargeproceduren i henhold til bilag VII i Parlamentets forretningsorden, anmoder om til dette formål.

Fremkommer der nye aspekter vedrørende tidligere år, der allerede er givet decharge for, forelægger Kommissionen alle nødvendige oplysninger om sagen med henblik på at nå frem til en løsning, der er acceptabel for begge parter.

iv)Forholdet til reguleringsagenturer

32.  Kandidater til posten som administrerende direktør for reguleringsagenturer bør deltage i høringer i parlamentsudvalg.

Kommissionen og Parlamentet vil endvidere i forbindelse med drøftelserne i den interinstitutionelle arbejdsgruppe om agenturer, der blev nedsat i marts 2009, sigte mod en fælles tilgang til spørgsmålet om de decentrale agenturers rolle og stilling i EU's institutionelle landskab, ledsaget af fælles retningslinjer for oprettelsen, opbygningen og driften af disse agenturer samt finansierings- budget-, tilsyns- og forvaltningsspørgsmål.

IV.SAMARBEJDE OM LOVGIVNINGS-PROCEDURER OG -PLANLÆGNING

i)Kommissionens arbejdsprogram og Den Europæiske Unionsprogrammering

33.  Kommissionen tager initiativ til Unionens årlige og flerårige programmering med henblik på at indgå interinstitutionelle aftaler.

34.  Kommissionen forelægger hvert år sit arbejdsprogram.

35.  De to institutioner samarbejder i overensstemmelse med den tidsplan, der er fastsat i bilag 4.

Kommissionen tager hensyn til Parlamentets prioriteringer.

Kommissionen giver tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om sine planer for hvert enkelt punkt i sit arbejdsprogram.

36.  Kommissionen skal give en forklaring, hvis den ikke er i stand til at fremsætte specifikke forslag i arbejdsprogrammet for det pågældende år, eller hvis den fraviger programmet.

Kommissionens næstformand med ansvar for interinstitutionelle forbindelser forpligter sig til regelmæssigt at aflægge beretning til Udvalgsformandskonferencen om den politiske gennemførelse af Kommissionens arbejdsprogram for det pågældende år ▌.

ii)Procedurer for vedtagelse af retsakter

37.  Kommissionen forpligter sig til omhyggeligt at gennemgå de ændringer, som Parlamentet vedtager til dets forslag til retsakter, med henblik på at tage hensyn til dem i et eventuelt ændret forslag.

Når Kommissionen i henhold til ▌artikel 294 TEUF afgiver sin udtalelse om Parlamentets ændringer, forpligter den sig til at tage størst muligt hensyn til de ændringer, der er vedtaget ved andenbehandlingen; såfremt den af vægtige grunde og efter behandling i kollegiet beslutter ikke at vedtage eller støtte disse ændringer, skal den redegøre for sin beslutning over for Parlamentet og under alle omstændigheder i sin udtalelse om Parlamentets ændringer, jf. ▌artikel 294, stk. 7, ▌litra c), TEUF.

38.  Når der er tale om et initiativ forelagt af mindst en fjerdedel af medlemsstaterne, jf. artikel 76 TEUF, forpligter Parlamentet sig til ikke at vedtage nogen betænkning i det relevante udvalg, før det har modtaget Kommissionens udtalelse om initiativet.

Kommissionen forpligter sig til at afgive sin udtalelse om et sådant initiativ senest 10 uger efter dets forelæggelse.

39.  Kommissionen giver en detaljeret begrundelse i god tid før den trækker et forslag tilbage, som Parlamentet allerede har vedtaget en holdning til ved førstebehandling.

Kommissionen indleder en ny mandatperiode med at gennemgå alle udestående forslag med henblik på enten at bekræfte dem politisk eller trække dem tilbage under behørig hensyntagen til de synspunkter, Parlamentet har udtrykt.

40.  Ved særlige lovgivningsprocedurer, der kræver høring af Parlamentet, herunder andre procedurer, som den i artikel 148 TEUF fastlagte, skal Kommissionen:

   i) træffe foranstaltninger til at forbedre inddragelsen af Parlamentet, således at der i videst muligt omfang tages hensyn til Parlamentets synspunkter, navnlig ved at sikre, at Parlamentet får den fornødne tid til at behandle Kommissionens forslag
   ii) sørge for i god tid at minde Rådets organer om, at der ikke må indgås politiske aftaler om dens forslag, før Parlamentet har vedtaget sin udtalelse. Den anmoder om, at forhandlingerne afsluttes på ministerniveau, når medlemmerne af Rådet har haft et rimeligt tidsrum til at behandle Parlamentets udtalelse
   iii) sørge for, at Rådet følger de regler, som er udviklet i Den Europæiske Unions Domstols praksis, om at Parlamentet skal høres på ny, såfremt Rådet ændrer et kommissionsforslag væsentligt. Kommissionen skal orientere Parlamentet om eventuelle påmindelser til Rådet om, at der skal foretages fornyet høring
   iv) forpligte sig til i givet fald at trække et forslag til retsakt tilbage, som Parlamentet har forkastet. Såfremt Kommissionen af vægtige grunde efter behandling i kollegiet beslutter at fastholde forslaget, begrunder den dette i en redegørelse til Parlamentet.

41.  Med henblik på at forbedre planlægningen af lovgivningen forpligter Parlamentet sig på sin side til:

   i) at planlægge de lovgivningsmæssige afsnit af sine dagsordener således, at de bringes i overensstemmelse med Kommissionens arbejdsprogram og de beslutninger, som det har vedtaget om programmet, navnlig med henblik på at forbedre planlægningen af de prioriterede forhandlinger
   ii) i det omfang det er hensigtsmæssigt for proceduren, at overholde rimelige frister ved vedtagelsen af sin holdning ved førstebehandlingen under den almindelige lovgivningsprocedure og i forbindelse med høringsproceduren
   iii) i videst muligt omfang at udnævne ordførere for kommende forslag, så snart Kommissionens arbejdsprogram er vedtaget
   iv) at behandle anmodninger om fornyet høring som spørgsmål af absolut prioritet, forudsat at det har modtaget alle de nødvendige oplysninger.

iii)Spørgsmål i tilknytning til bedre lovgivning

42.  Kommissionen sikrer, at dens konsekvensanalyser gennemføres på dens ansvar ved en gennemsigtig procedure, der sikrer en uafhængig analyse. Konsekvensanalyserne offentliggøres rettidigt og tager højde for en række forskellige scenarier, herunder »undlade at handle« løsningen, og forelægges i princippet det relevante parlamentsudvalg i løbet af fasen med information til de nationale parlamenter i henhold til protokol nr. 1 og 2 til TEUF.

43.  På områder, hvor Parlamentet normalt er inddraget i lovgivningsprocessen, anvender Kommissionen, hvor det er relevant og behørigt begrundet, »soft law« efter at have givet Parlamentet lejlighed til at give udtryk for sine synspunkter. Kommissionen giver, når den vedtager sit forslag, en grundig redegørelse for, hvordan Parlamentets synspunkter er blevet tilgodeset.

44.  For at sikre bedre overvågning af gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten, bestræber Kommissionen og Parlamentet sig på at indføje obligatoriske sammenligningstabeller og fastlægge en bindende frist for gennemførelsen, som for direktivers vedkommende normalt ikke bør overstige to år.

Kommissionen stiller i tilgift til sine særberetninger og den årlige beretning om gennemførelsen af EU-retten oversigter over alle traktatbrudsprocedurer fra tidspunktet for åbningsskrivelsen, til rådighed for Parlamentet, herunder - efter anmodning fra Parlamentet, på enkeltsagsbasis og under overholdelse af fortrolighedsreglerne, især dem, der er anerkendt af Den Europæiske Unions Domstol - oplysninger om de spørgsmål, der er omfattet af traktatbrudsproceduren.

V.KOMMISISONENS DELTAGELSE I PARLAMENTETS FORHANDLINGER

45.  Er Kommissionens tilstedeværelse ved møder i plenarforsamlingen eller andre af Parlamentets organer påkrævet, prioriterer den denne tilstedeværelse i forhold til andre konkurrerende begivenheder eller indbydelser.

Kommissionen sikrer navnlig, at kommissionsmedlemmer er til stede på plenarmøderne under behandlingen af de dagsordenspunkter, der hører under deres ansvarsområde, når Parlamentet anmoder herom. Dette gælder for de foreløbige dagsordensforslag, som Formandskonferencen godkender under den foregående mødeperiode.

Parlamentet søger at sikre, at dagsordenspunkter for en mødeperiode, som hører under samme kommissionsmedlems ansvarsområder, som hovedregel opføres samlet.

46.  På Parlamentets anmodning vil der blive indført en fast spørgetid med Kommissionens formand. Denne spørgetid vil falde i to dele: den første del, med deltagelse af de politiske gruppers ledere eller disses repræsentanter, afvikles på et rent spontant grundlag; den anden del skal dreje sig om et bestemt politisk emne, der vedtages på forhånd, senest torsdagen før den pågældende mødeperiode, men uden forberedte spørgsmål.

Desuden skal der indføres en spørgetid med medlemmer af Kommissionen, herunder næstformanden for eksterne forbindelser/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik efter samme mønster som spørgetiden med Kommissionens formand med henblik på at reformere den eksisterende spørgetid. Denne spørgetid skal vedrøre de enkelte kommissionsmedlemmers sagsområder.

47.  Kommissionsmedlemmer skal høres, hvis de anmoder om det.

Med forbehold af artikel 230 TEUF, vedtager de to institutioner generelle regler for fordelingen af taletid mellem sig.

De to institutioner er enige om, at deres vejledende tildeling af taletid bør respekteres.

48.  For at sikre, at kommissionsmedlemmerne kan være til stede, forpligter Parlamentet sig til at bestræbe sig på at fastholde sine endelige forslag til dagsorden.

Såfremt Parlamentet ændrer sit endelige forslag til dagsorden eller rækkefølgen af punkterne på dagsordenen for en mødeperiode, underretter det straks Kommissionen. Kommissionen gør sit bedste for at sikre, at det ansvarlige kommissionsmedlem kan være til stede.

49.  Kommissionen kan senest frem til Formandskonferencens vedtagelse af det endelige forslag til dagsorden for en mødeperiode foreslå medtagelse af punkter på dagsordenen. Parlamentet tager størst muligt hensyn til sådanne forslag.

50.  Parlamentsudvalg tilstræber at fastholde deres forslag til dagsorden og dagsordener.

Ændrer et parlamentsudvalg sit forslag til dagsorden eller sin dagsorden, underrettes Kommissionen straks herom. Parlamentsudvalgene bestræber sig navnlig på at overholde en rimelig frist med henblik på at muliggøre kommissionsmedlemmernes tilstedeværelse på deres møder.

Er der ikke udtrykkeligt anmodet om et kommissionsmedlems tilstedeværelse på et parlamentsudvalgsmøde, sikrer Kommissionen, at den er repræsenteret ved en kompetent embedsmand på et passende niveau.

Parlamentsudvalgene vil bestræbe sig på at samordne deres arbejde, herunder undgå afholdelse af parallelle møder om samme spørgsmål, og på ikke at afvige fra forslaget til dagsorden, således at Kommissionen kan sikre et passende repræsentationsniveau.

Er der på et udvalgsmøde vedrørende et kommissionsforslag blevet anmodet om tilstedeværelse af en højtstående tjenestemand (generaldirektør eller direktør), skal Kommissionens repræsentant kunne tage ordet.

VI.AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

51.  Kommissionen bekræfter sit tilsagn om snarest muligt at undersøge de lovgivningsmæssige retsakter, som ikke blev tilpasset til forskriftsproceduren med kontrol inden Lissabontraktatens ikrafttræden, med henblik på at vurdere, om det er nødvendigt at tilpasse disse retsakter til ordningen med delegerede retsakter, der er indført ved artikel 290 TEUF.

Det endelige mål om et sammenhængende system af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som er fuldt i overensstemmelse med traktaten, bør nås gennem en løbende vurdering af karakteren og indholdet af de foranstaltninger, som på nuværende tidspunkt er omfattet af forskriftsproceduren med kontrol, således at de efterhånden kan tilpasses ordningen i artikel 290 TEUF.

52.  Bestemmelserne i denne rammeaftale supplerer den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning(6) uden at berøre den og foregriber ikke en eventuel yderligere revision af samme. Med forbehold af fremtidige forhandlinger mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet forpligter de to institutioner sig til at nå til enighed om væsentlige ændringer som forberedelse til de kommende forhandlinger om tilpasning af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning til de nye bestemmelser, der er indført ved Lissabontraktaten, under hensyntagen til gældende praksis og denne rammeaftale.

De er i relation til målet om bedre lovgivning også enige om behovet for at forstærke den eksisterende interinstitutionelle kontaktmekanisme på politisk og på teknisk plan med henblik på at sikre et effektivt interinstitutionelt samarbejde mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet.

53.  Kommissionen forpligter sig til hurtigt at indlede Unionens årlige og flerårige programmering med henblik på at indgå interinstitutionelle aftaler, jf. artikel 17 TEU.

Kommissionens arbejdsprogram er Kommissionens bidrag til Unionens årlige og flerårige programmering. Når det er blevet vedtaget af Kommissionen, bør der afholdes trepartsforhandlinger mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen med henblik på at nå frem til en aftale om Unionens programmering.

De to institutioner tager i den forbindelse, og så snart Parlamentet, Rådet og Kommissionen er nået til enighed om Unionens programmering, denne rammeaftales bestemmelser om programmering op til revision.

Parlamentet og Kommissionen opfordrer Rådet til snarest muligt at påbegynde drøftelser om Unionens programmering i overensstemmelse med artikel 17 TEUF.

54.  De to institutioner foretager regelmæssigt en evaluering af den praktiske gennemførelse af denne rammeaftale og af dens bilag. Den tages ▌op til revision ved udgangen af 2011 på grundlag af de praktiske erfaringer.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Europa-Kommissionens vegne

Formanden Formanden

BILAG 1

Kommissionsmøder med nationale eksperter

Dette bilag fastlægger de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af rammeaftalens punkt 15.

1.  Anvendelsesområde

Bestemmelserne i rammeaftalens punkt 15 vedrører følgende møder:

   1) kommissionsmøder inden for rammerne af de ekspertgrupper, Kommissionen har nedsat, hvortil nationale myndigheder fra samtlige medlemsstater indbydes, for så vidt som de vedrører forberedelse og gennemførelse af EU-lovgivning, herunder »soft law« og delegerede retsakter
   2) ad hoc-kommissionsmøder, hvortil nationale eksperter fra samtlige medlemsstater indbydes, for så vidt som de vedrører forberedelse og gennemførelse af EU-lovgivning, herunder »soft law« og delegerede retsakter.

Møder i komitologiudvalg er undtaget, dog uden at det berører nuværende og fremtidige særlige ordninger vedrørende underretning af Europa-Parlamentet om udøvelsen af Kommissionens gennemførelsesbeføjelser(7).

2.  Oplysninger, der skal fremsendes til Parlamentet

Kommissionen forpligter sig til at sende Parlamentet den samme dokumentation, som den sender til de nationale myndigheder i forbindelse med de ovennævnte møder. Kommissionen vil fremsende disse dokumenter, herunder dagsordener, til en særlig mailboks i Parlamentet samtidig med, at de sendes til de nationale eksperter.

3.  Indbydelse af Parlamentets eksperter

Efter at være blevet anmodet herom af Parlamentet kan Kommissionen beslutte at opfordre Parlamentet til at sende parlamentseksperter med til Kommissionsmøder med nationale eksperter, jf. punkt 1.

BILAG 2

Tilsendelse af fortrolige oplysninger til Parlamentet

1.  Anvendelsesområde

1.1.  I dette bilag fastsættes bestemmelser om Kommissionens tilsendelse til Parlamentet af fortrolige oplysninger, jf. punkt 1.2., og disses behandling som led i udøvelsen af Parlamentets prærogativer og beføjelser. De to institutioner handler i overensstemmelse med deres gensidige pligt til loyalt samarbejde og med fuld gensidig tillid, samt under nøje overholdelse af relevante traktatbestemmelser ▌.

1.2.  Ved »oplysninger« forstås alle skriftlige eller mundtlige oplysninger, uanset medium og ophavsmand.

1.2.1.  Ved »fortrolige oplysninger« forstås »EU-klassificerede oplysninger« og ikke-klassificerede »andre fortrolige oplysninger«.

1.2.2.  Ved »EU-klassificerede oplysninger« forstås enhver oplysning og ethvert materiale, der er klassificeret som »TRÈS SECRET UE/ EU TOP SECRET«, »SECRET UE«, »CONFIDENTIEL UE« eller »RESTREINT UE«, eller som er mærket med en tilsvarende national eller international klassifikationsbetegnelse, der ved uberettiget videregivelse i forskellig grad kunne skade Unionens interesser eller en eller flere medlemsstater, uanset om sådanne oplysninger hidrører fra Unionen eller er modtaget fra medlemsstater, tredjelande eller internationale organisationer.

a)  TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET: denne klassifikation anvendes kun til oplysninger og materiale, hvis uberettigede videregivelse kunne forvolde Unionens eller en eller flere af dens medlemsstaters vitale interesser overordentlig alvorlig skade.

b)  SECRET UE: denne klassifikation anvendes kun til oplysninger og materiale, hvis uberettigede videregivelse kunne forvolde Unionens eller en eller flere af dens medlemsstaters vitale interesser alvorlig skade.

c)  CONFIDENTIEL UE: denne klassifikation anvendes til oplysninger og materiale, hvis uberettigede videregivelse kunne forvolde Unionens eller en eller flere af dens medlemsstaters vitale interesser skade.

d)  RESTREINT UE: denne klassifikation anvendes til oplysninger og materiale, hvis uberettigede videregivelse kunne være uhensigtsmæssig for Unionens eller en eller flere af dens medlemsstaters interesser.

1.2.3.  Ved »andre fortrolige oplysninger« forstås enhver anden fortrolig oplysning, herunder oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, som Parlamentet har anmodet om, og/eller som videregives af Kommissionen.

1.3.  Kommissionen sikrer, at Parlamentet får adgang til fortrolige oplysninger i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilag, når den fra et eller en af de i punkt 1.4. nævnte parlamentsorganer eller hvervsindehavere modtager en anmodning om tilsendelse af fortrolige oplysninger. Desuden kan Kommissionen på eget initiativ videregive enhver fortrolig oplysning i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilag.

1.4.  I dette bilags forstand kan følgende anmode Kommissionen om fortrolige oplysninger:

   - Parlamentets formand,
   formændene for de berørte parlamentsudvalg
   - Præsidiet og Formandskonferencen, samt
   ledere af Parlamentsdelegationer, som deltager i EU-delegationer på internationale konferencer.

1.5.  Dette bilags anvendelsesområde omfatter ikke oplysninger om traktatbrudsprocedurer og konkurrencesager, for så vidt der endnu ikke foreligger en endelig kommissionsafgørelse eller en dom fra Den Europæiske Unions Domstol på det tidspunkt, hvor anmodningen fra et eller en af de i punkt 1.4. nævnte parlamentsorganer eller hvervsindehavere modtages, eller der er tale om hensyn til beskyttelsen af Unionens finansielle interesser. Dette berører ikke rammeaftalens punkt 44 og Parlamentets budgetkontrolbeføjelser.

1.6.  Disse bestemmelser berører ikke afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF truffet af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse(8) og de relevante bestemmelser i Kommissionens afgørelse 1999/352/EF, EKSF, Euratom af 28. april 1999 om oprettelse af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)(9).

2.  Generelle bestemmelser

2.1.  Efter anmodning fra et parlamentsorgan/en hvervsindehaver som nævnt i punkt 1.4. sender Kommissionen hurtigst muligt det pågældende parlamentsorgan/den pågældende hvervsindehaver alle de fortrolige oplysninger, der er nødvendige, for at Parlamentet kan udøve sine prærogativer og beføjelser. De to institutioner respekterer inden for deres respektive beføjelser og ansvarsområder:

   grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til retfærdig rettergang og retten til beskyttelse af privatlivet
   bestemmelser vedrørende retslige og disciplinære procedurer
   beskyttelse af forretningshemmeligheder og kommercielle forbindelser
   beskyttelse af Unionens interesser, særlig i tilknytning til offentlig sikkerhed, forsvar, internationale forbindelser, valutastabilitet og finansielle interesser.

I tilfælde af uenighed forelægges spørgsmålet de to institutioners formænd, således at de kan bilægge tvisten.

Fortrolige oplysninger fra en stat, en institution eller en international organisation videregives kun med dennes samtykke.

2.2.  EU-klassificerede oplysninger videregives til og behandles og beskyttes af Parlamentet under overholdelse af de fælles minimumsstandarder for sikkerhed, som anvendes af de øvrige EU-institutioner, særlig Kommissionen.

Kommissionen sikrer ved klassificering af oplysninger, der hidrører fra den, at den anvender den relevante klassifikationsgrad i overensstemmelse med de internationale standarder og definitioner og sine interne bestemmelser under behørig hensyntagen til, at Parlamentet skal kunne få adgang til klassificerede dokumenter for effektivt at kunne udøve sine beføjelser og prærogativer.

2.3.  Hersker der tvivl om en oplysnings fortrolige karakter eller om den relevante klassifikationsgrad, eller er det nødvendigt at fastlægge de relevante nærmere betingelser for dens meddelelse i overensstemmelse med punkt 3.2., hører de to institutioner hinanden hurtigst muligt og forud for fremsendelsen af dokumentet. Under disse høringer repræsenteres Parlamentet af formanden for det berørte parlamentsorgan, om nødvendigt sammen med ordføreren, eller af den hvervsindehaver, der indgav anmodningen. Kommissionen repræsenteres af det ansvarlige kommissionsmedlem efter høring af medlemmet af Kommissionen med ansvar for sikkerhedsanliggender. I tilfælde af uenighed forelægges spørgsmålet de to institutioners formænd, således at de kan bilægge tvisten.

   2.4. Er der efter afslutning af proceduren i punkt 2.3. ikke opnået enighed, opfordrer Parlamentets formand efter begrundet anmodning fra det berørte parlamentariske organ/den hvervsindehaver, som indgav anmodningen, Kommissionen til inden for den behørigt angivne passende frist at fremsende den pågældende fortrolige oplysning og angiver, hvilke af de nærmere betingelser i punkt 3.2. i dette bilag der skal opfyldes. Inden udløbet af denne frist meddeler Kommissionen skriftligt Parlamentet sin endelige holdning, som Parlamentet i givet fald forbeholder sig ret til at gøre indsigelse imod.

2.5.  Adgang til EU-klassificerede oplysninger gives i overensstemmelse med de gældende regler vedrørende personlig sikkerhedsgodkendelse.

2.5.1.  Adgang til oplysninger, der er klassificeret »TRÈS SECRET UE/ EU TOP SECRET«, »SECRET UE« og »CONFIDENTIEL UE«, gives kun til Parlamentets tjenestemænd og ansatte ved Parlamentet, der arbejder for politiske grupper, for hvem det er strengt nødvendige, og som på forhånd er udpeget af det parlamentsorgan/ hvervsindehaveren som personer, for hvem indsigt er tjenstlig nødvendig, og som er sikkerhedsgodkendt til den pågældende klassifikationsgrad.

2.5.2.  I kraft af Parlamentets prærogativer og beføjelser gives medlemmer, som ikke råder over en personlig sikkerhedsgodkendelse, adgang til dokumenter, der er klassificeret som »CONFIDENTIEL UE«, efter praktiske ordninger, der er fastlagt efter fælles overenskomst, herunder undertegnelse af en erklæring på tro og love om, at de ikke vil videregive indholdet af de pågældende dokumenter til tredjemand.

Adgang til dokumenter, der er klassificeret som »SECRET UE«, gives medlemmer, som har fået en passende personlig sikkerhedsgodkendelse.

2.5.3.  Der træffes foranstaltninger med støtte fra Kommissionen for at sikre, at de nationale myndigheders nødvendige bidrag til godkendelsesproceduren hurtigst muligt modtages af Parlamentet.

De nærmere oplysninger om kategorien eller kategorierne af personer, der skal have adgang til de fortrolige oplysninger, meddeles samtidig med anmodningen.

Forud for adgangen til disse oplysninger orienteres hver enkelt person om fortrolighedsgraden og de deraf følgende sikkerhedsforpligtelser.

I forbindelse med revisionen af dette bilag og de fremtidige sikkerhedsregler, jf. punkt 4.1 og punkt 4.2, tages spørgsmålet om sikkerhedsgodkendelse op til fornyet behandling

3.  Nærmere regler for adgang til og behandling af fortrolige oplysninger

3.1.  De fortrolige oplysninger, der meddeles efter procedurerne i punkt 2.3. og i givet fald punkt 2.4., stilles på kommissionsformandens eller et kommissionsmedlems ansvar til rådighed for det parlamentsorgan/den hvervsindehaver, der har indgivet anmodningen, på følgende betingelser:

Parlamentet og Kommissionen sørger for den fortrolige oplysnings registrering og sporbarhed.

Mere specifikt fremsendes EU-klassificerede oplysninger klassificeret som »CONFIDENTIEL UE« og »SECRET UE« fra Kommissionens Generalsekretariats centralregister til den tilsvarende kompetente tjenestegren i Parlamentet, der vil være ansvarlig for efter de vedtagne regler at stille dem til rådighed for det parlamentsorgan/ den hvervsindehaver, der har indgivet anmodningen.

Fremsendelse af EU-klassificerede oplysninger klassificeret som »TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET« underkastes yderligere regler, der aftales mellem Kommissionen og det parlamentsorgan/den hvervsindehaver, der har indgivet anmodningen, med henblik på at sikre et beskyttelsesniveau svarende til klassifikationsgraden.

3.2.  Med forbehold af bestemmelserne i punkt 2.2. og 2.4. og de fremtidige sikkerhedsregler, som er omhandlet i punkt 4.1., fastsættes de nærmere regler for adgang til oplysningerne og bevarelse af deres fortrolige karakter efter fælles overenskomst forud for fremsendelsen af oplysningerne. I denne overenskomst mellem kommissionsmedlemmet med ansvar for det pågældende politikområde og det ▌parlamentsorgan (repræsenteret ved sin formand)/den hvervsindehaver, der har indgivet anmodningen, skal en af de i punkt 3.2.1. og 3.2.2. nævnte muligheder være valgt med henblik på at sikre et passende fortrolighedsniveau.

3.2.1.  For så vidt angår de personer, de fortrolige oplysninger må udleveres til, bør en af følgende muligheder vælges:

   - ▌oplysninger udelukkende forbeholdt Parlamentets formand (kun i absolutte undtagelsestilfælde)
   - Præsidiet og/eller Formandskonferencen
   formanden og ordføreren for det relevante parlamentsudvalg
   alle medlemmer (faste og stedfortrædende) af det relevante parlamentsudvalg
   alle medlemmer af Europa-Parlamentet.

De pågældende fortrolige oplysninger må ikke offentliggøres eller videregives til nogen anden modtager uden Kommissionens samtykke.

3.2.2.  For så vidt ordningerne for behandling af fortrolige oplysninger bør der være følgende muligheder:

   a) gennemsyn af dokumenter i et sikkert læseværelse, hvis oplysningerne har klassifikationsgrad »ConfidentiEl UE« og derover
  b) afholdelse af et møde for lukkede døre, kun med deltagelse af Præsidiets og Formandskonferencens medlemmer eller af faste og stedfortrædende medlemmer af det kompetente parlamentsudvalg samt af de tjenestemænd i Parlamentet og de medarbejdere, der arbejder for de politiske grupper, som formanden på forhånd har udpeget som havende behov for at blive informeret, og hvis tilstedeværelse er strengt nødvendig, forudsat at de har fået den krævede sikkerhedsgodkendelse, under hensyntagen til følgende betingelser:
   alle dokumenter kan være nummererede, blive omdelt ved mødets begyndelse og indsamlet igen ved dets afslutning. Der må ikke tages noter eller fotokopier.
   protokollen fra mødet må ikke omtale drøftelsen af det punkt, som er behandlet fortroligt.

Inden udleveringen kan alle personoplysninger fjernes fra dokumenterne.

Fortrolige oplysninger, som afgives mundtligt til modtagere i Parlamentet, skal være omfattet af det samme beskyttelsesniveau, som hvis de blev afgivet skriftligt. Dette kan omfatte en højtidelig erklæring fra modtagerne af oplysningerne om, at de ikke vil videregive oplysningernes indhold til tredjemand.

3.2.3.  Når skriftlige oplysninger skal gennemses i et sikkert læseværelse, sikrer Parlamentet, at der rent faktisk forefindes:

   et sikkert system for lagring af fortrolige oplysninger
   et sikkert læseværelse ▌ uden fotokopimaskiner, telefoner, fax, scanner eller anden teknik til reproduktion eller videresendelse af dokumenter m.m. ▌,
   sikkerhedsregler for adgang til læseværelset med registrering i et adgangsregister og en højtidelig erklæring om, at de behandlede fortrolige oplysninger ikke vil blive videregivet.

3.2.4.  Ovenstående forhindrer ikke, at institutionerne kan aftale andre tilsvarende ordninger.

3.3.  Overholdes disse ordninger ikke, finder, for medlemmernes vedkommende, sanktionsbestemmelserne i bilag VIII til Parlamentets forretningsorden og for Parlamentets tjenestemænds og øvrige ansattes vedkommende, de relevante bestemmelser i artikel 86 i tjenestemandsvedtægten(10) eller artikel 49 i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte anvendelse. ▌

4.  Afsluttende bestemmelser

   4.1. Kommissionen og Parlamentet træffer de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag.

Kommissionens og Parlamentets kompetente tjenestegrene samarbejder med henblik herpå snævert om gennemførelsen af dette bilag. Dette omfatter kontrollen af fortrolige oplysningers sporbarhed og regelmæssig fælles kontrol af de anvendte sikkerhedsordninger og -standarder.

Parlamentet forpligter sig til om nødvendigt at tilpasse sine interne bestemmelser til gennemførelsen af de sikkerhedsregler for behandlingen af fortrolige oplysninger, der er fastlagt i dette bilag.

Parlamentet forpligter sig til hurtigst muligt at fastlægge sine fremtidige sikkerhedsordninger og kontrollere disse ved fælles overenskomst med Kommissionen med henblik på at fastslå at sikkerhedsstandarderne stemmer overens. Dette vil få virkning for dette bilag for så vidt angår:

   tekniske sikkerhedsbestemmelser og -standarder vedrørende håndtering og lagring af fortrolige oplysninger, herunder sikkerhedsforanstaltninger inden for fysisk sikkerhed samt personale-, dokument- og it-sikkerhed
   nedsættelse af et særligt tilsynsudvalg sammensat af medlemmer med den fornødne sikkerhedsgodkendelse til håndtering af EU-klassificerede oplysninger klassificeret som »TRÈS SECRET UE/ EU TOP SECRET.«

4.2.  Parlamentet og Kommissionen vil gennemgå dette bilag og om fornødent tilpasse det senest på tidspunktet for den revision, der er omtalt i rammeaftalens punkt 54, for at tage højde for nye udviklinger i form af:

   fremtidige sikkerhedsregler, der berører Parlamentet og Kommissionen
   andre aftaler eller retsakter af relevans for fremsendelsen af oplysninger mellem institutionerne.

BILAG 3

Forhandling og indgåelse af internationale aftaler

Dette bilag indeholder de nærmere bestemmelser for fremsendelse af oplysninger til Parlamentet om forhandling og indgåelse af internationale aftaler, jf. rammeaftalens punkt 23, 24 og25:

1)  Kommissionen informerer Parlamentet om sine planer om at foreslå indledningen af forhandlinger på samme tid, som den informerer Rådet.

2)  I overensstemmelse med bestemmelserne i rammeaftalens punkt 24 skal Kommissionen, når den forelægger forslag til forhandlingsdirektiver for Rådet til vedtagelse, samtidig forelægge dem for Parlamentet.

3)  Kommissionen tager behørigt hensyn til Parlamentets bemærkninger under hele forhandlingsprocessen.

4)  I overensstemmelse med bestemmelserne i rammeaftalens punkt 23 holder Kommissionen Parlamentet løbende og hurtigt underrettet om forhandlingsprocessen frem til det tidspunkt, hvor aftalen paraferes, og redegør for, om og i bekræftende fald hvordan Parlamentets bemærkninger er indarbejdet i den forhandlede tekst, samt i benægtende fald oplyse, hvorfor det ikke er sket.

5)  I forbindelse med internationale aftaler, hvis indgåelse kræver Parlamentets godkendelse, giver Kommissionen i løbet af forhandlingsprocessen Parlamentet alle de relevante oplysninger, som den også giver Rådet (eller det særlige udvalg, Rådet har udpeget). Dette omfatter ændringsforslag til vedtagne forhandlingsdirektiver, forhandlingsoplæg, vedtagne artikler, den vedtagne dato for parafering af aftalen og den aftaletekst, der skal paraferes. Kommissionen skal endvidere sende ethvert relevant dokument modtaget fra en tredjepart til såvel Parlamentet som Rådet (eller det særlige udvalg, Rådet har udpeget), med forbehold af tredjepartens samtykke. Kommissionen skal holde det kompetente parlamentsudvalg underrettet om udviklingen i forhandlingerne og især redegøre for, hvordan Parlamentets synspunkter er blevet tilgodeset.

6)  I forbindelse med internationale aftaler, der ikke kræver Parlamentets godkendelse, sørger Kommissionen for, at Parlamentet underrettes straks og fuldt ud, ved at forelægge det oplysninger, som mindst omfatter udkastene til forhandlingsdirektiver, de vedtagne forhandlingsdirektiver samt de efterfølgende forhandlinger og disses afslutning.

7)  Kommissionen underretter i overensstemmelse med bestemmelserne i rammeaftalens punkt 24 Parlamentet rettidigt og detaljeret, når en international aftale paraferes, og informerer Parlamentet så tidligt som muligt, når den agter at foreslå Rådet en midlertidig anvendelse af samme, herunder om begrundelsen herfor, medmindre sagens hastende karakter forhindrer Kommissionen heri.

8)  Kommissionen underretter Rådet og Parlamentet samtidigt og rettidigt, hvis den agter at foreslå Rådet at suspendere en international aftale, og anfører grundene hertil.

9)  For så vidt angår internationale aftaler, der henhører under godkendelsesproceduren i TEUF, holder Kommissionen også Parlamentet fuldt underrettet, inden den godkender ændringer af en aftale, som Rådet undtagelsesvis har bemyndiget, jf. artikel 218, stk. 7, TEUF.

BILAG 4

Tidsplan for Kommissionens ▌arbejdsprogram

Kommissionens arbejdsprogram skal ledsages af en liste over lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige forslag for de kommende år. Kommissionens arbejdsprogram dækker det kommende år og giver endvidere detaljerede oplysninger om Kommissionens prioriteter for de efterfølgende år. Kommissionens arbejdsprogram kan derfor danne grundlag for en struktureret dialog med Parlamentet med henblik på at nå frem til en fælles forståelse.

Kommissionens arbejdsprogram skal også omfatte planlagte initiativer om soft law, tilbagetrækning af forslag og forenkling.

1.  Inden for den første halvdel af et givet år skal Kommissionens medlemmer føre en løbende dialog med de relevante parlamentsudvalg om gennemførelsen af Kommissionens arbejdsprogram for det pågældende år og om forberedelsen af dens kommende arbejdsprogram. Hvert parlamentsudvalg skal på grundlag heraf aflægge beretning til Udvalgsformandskonferencen om resultatet af denne løbende dialog.

2.  Udvalgsformandskonferencen skal sideløbende hermed føre drøftelser med Kommissionens næstformand med ansvar for interinstitutionelle forbindelser for at evaluere gennemførelsen af Kommissionens igangværende arbejdsprogram, drøfte forberedelsen af Kommissionens kommende arbejdsprogram og gøre status over resultaterne af den løbende bilaterale dialog mellem de berørte parlamentsudvalg og de relevante kommissionsmedlemmer.

3.  Udvalgsformandskonferencen skal i juni fremlægge en sammenfattende rapport for Formandskonferencen, der bl.a. omfatter resultaterne af evalueringen af Kommissionens arbejdsprograms gennemførelse samt Parlamentets prioriteter for Kommissionens næste arbejdsprogram. Parlamentet underretter Kommissionen herom.

4.  På grundlag af denne sammenfattende rapport vedtager Parlamentet under mødeperioden i juli en beslutning, hvori det redegør for sin holdning, navnlig vedrørende anmodninger fremsat i lovgivningsmæssige initiativbetænkninger.

5.  Hvert år under den første mødeperiode i september vil der blive afholdt en debat om Unionens tilstand, hvorunder Kommissionens formand holder en tale, hvori han gør status over det indeværende år og opstiller prioriteterne for de følgende år. Med henblik herpå vil Kommissionens formand give Parlamentet en skriftlig redegørelse for de vigtigste retningslinjer for udarbejdelsen af Kommissionens arbejdsprogram for det følgende år.

6.  Fra begyndelsen af september kan de kompetente parlamentsudvalg og de relevante kommissionsmedlemmer mødes til en mere detaljeret drøftelse om fremtidige prioriteringer inden for hvert enkelt politikområde. Disse møder rundes af med et møde mellem Udvalgsformandskonferencen og kommissærkollegiet og i givet fald et møde mellem Formandskonferencen og Kommissionens formand.

7.  Hvert år i oktober vedtager Kommissionen sit arbejdsprogram for det følgende år. Derefter forelægger Kommissionens formand arbejdsprogrammet for Parlamentet på et passende plan.

8.  Parlamentet kan drøfte og vedtage en beslutning herom under mødeperioden i december.

9.  Denne tidsplan finder anvendelse på enhver regelmæssig programmeringscyklus, bortset fra parlamentsvalgår, som falder sammen med afslutningen af Kommissionens mandatperiode.

10.  Denne tidsplan foregriber ikke fremtidige aftaler om interinstitutionel programmering.

(1) EUT C 117 E af 18.5.2006, s. 123.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0009.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0367.
(4) EUT L 44 af 15.2.2005, s. 1.
(5) EUT C 117 E af 18.5.2006, s. 125.
(6) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
(7) De oplysninger, der skal gives til Parlamentet vedrørende arbejdet i komitologiudvalgene, og Parlamentets prærogativer i forbindelse med udvalgsprocedurerne, er klart fastlagt i andre retsakter: (1) Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23), (2) den interinstitutionelle aftale af 3. juni 2008 mellem Parlamentet og Kommissionen om komitologiprocedurerne og (3) de nødvendige retsakter til gennemførelse af artikel 291 TEUF.
(8) EFT L 113 af 19.5.1995, s. 1.
(9) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 20.
(10) Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen.


Revision af rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen
PDF 133kWORD 83k
Europa-Parlamentets afgørelse af 20. oktober 2010 om tilpasning af Europa-Parlamentets forretningsorden til den reviderede rammeaftale om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen (2010/2127(REG))
P7_TA(2010)0367A7-0278/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 127, 211 og 212,

–  der henviser til sin afgørelse af 20. oktober 2010 om den reviderede rammeaftale om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen(1),

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0278/2010),

1.  vedtager at optage nedenstående ændringer i forretningsordenen;

2.  gør opmærksom på, at disse ændringer træder i kraft dagen efter den reviderede rammeaftales ikrafttræden;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

Nuværende ordlyd   Ændring
Ændring 1
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 9 – stk. 2
2.  Medlemmernes adfærd skal være præget af gensidig respekt, bero på de værdier og principper, der er defineret i Den Europæiske Unions grundlæggende akter, og respektere Parlamentets værdighed og må ikke vanskeliggøre en korrekt afvikling af Parlamentets arbejde eller forstyrre roen i Parlamentets bygninger.
2.  Medlemmernes adfærd skal være præget af gensidig respekt, bero på de værdier og principper, der er defineret i Den Europæiske Unions grundlæggende akter, og respektere Parlamentets værdighed og må ikke vanskeliggøre en korrekt afvikling af Parlamentets arbejde eller forstyrre roen i Parlamentets bygninger. Medlemmerne skal overholde Parlamentets regler om behandling af fortrolige oplysninger.
Overholdes disse principper ikke, kan der træffes forholdsregler som fastsat i artikel 152, 153 og 154.
Overholdes disse principper og regler ikke, kan der træffes forholdsregler i overensstemmelse med artikel 152, 153 og 154.
Ændring 2
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 23 – stk. 11 a (nyt)
Præsidiet fastsætter regler for Parlamentets og dets organers samt hvervsindehaveres og andre medlemmers behandling af fortrolige oplysninger under hensyntagen til de interinstitutionelle aftaler, der måtte være indgået om dette spørgsmål. Disse regler offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og vedføjet som bilag til denne forretningsorden
11a.  Præsidiet fastsætter regler for Parlamentets og dets organers samt hvervsindehaveres og andre medlemmers behandling af fortrolige oplysninger under hensyntagen til de interinstitutionelle aftaler, der måtte være indgået om dette spørgsmål. Disse regler offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og vedføjet som bilag til denne forretningsorden1.
1 Se bilag VIII, del E.
Ændring 3
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 35
Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram
Kommissionens arbejdsprogram
1.  Parlamentet deltager sammen med Kommissionen og Rådet i fastlæggelsen af Den Europæiske Unions lovgivningsprogram.
1.  Parlamentet deltager sammen med Kommissionen og Rådet i fastlæggelsen af Den Europæiske Unions lovgivningsprogram.
Parlamentet og Kommissionen samarbejder i forbindelse med udarbejdelsen af Kommissionens årlige lovgivnings- og arbejdsprogram efter en tidsplan og i henhold til retningslinjer, som de to institutioner har vedtaget, og som er vedføjet som bilag til denne forretningsorden.
Parlamentet og Kommissionen samarbejder i forbindelse med udarbejdelsen af Kommissionens arbejdsprogram - som er Kommissionens bidrag til Unionens årlige og flerårige programmering - efter en tidsplan og i henhold til retningslinjer, som de to institutioner har vedtaget, og som er vedføjet som bilag til denne forretningsorden.
2.  Under hastende og uforudsete omstændigheder kan en institution på eget initiativ og i overensstemmelse med de i traktaterne fastsatte procedurer foreslå tilføjelse af en lovforanstaltning ud over dem, der er omtalt i det årlige lovgivnings- og arbejdsprogram.
2.  Under hastende og uforudsete omstændigheder kan en institution på eget initiativ og i overensstemmelse med de i traktaterne fastsatte procedurer foreslå tilføjelse af en lovforanstaltning ud over dem, der er omtalt i Kommissionens arbejdsprogram.
3.  Formanden fremsender den af Parlamentet vedtagne beslutning til de øvrige institutioner, der deltager i Den Europæiske Unions lovgivningsprocedure, og til medlemsstaternes parlamenter.
3.  Formanden fremsender den af Parlamentet vedtagne beslutning til de øvrige institutioner, der deltager i Den Europæiske Unions lovgivningsprocedure, og til medlemsstaternes parlamenter.
Formanden anmoder Rådet om at afgive en udtalelse om Kommissionens årlige lovgivnings- og arbejdsprogram samt om Parlamentets beslutning.
Formanden anmoder Rådet om at afgive en udtalelse om Kommissionens arbejdsprogram samt om Parlamentets beslutning.
4.  Er en institution ikke i stand til at overholde den fastsatte tidsplan, skal den give de andre institutioner meddelelse om grundene hertil og foreslår en ny tidsplan.
4.  Er en institution ikke i stand til at overholde den fastsatte tidsplan, skal den give de andre institutioner meddelelse om grundene hertil og foreslår en ny tidsplan.
Ændring 4
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 43 – stk. 1 – afsnit 3
Når et forslag er opført i årsprogrammet for lovgivningen, kan det kompetente udvalg vedtage at vælge en ordfører, som skal følge udarbejdelsen af forslaget.
Når et forslag er opført i Kommissionens arbejdsprogram, kan det kompetente udvalg vedtage at vælge en ordfører, som skal følge udarbejdelsen af forslaget.
Ændring 5
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 44 – stk. 3
3.  Inden det kompetente udvalg går over til afstemning, anmoder det Kommissionen om at oplyse, om den har udarbejdet en holdning til initiativet, og i givet fald tilkendegive sin holdning over for udvalget.
3.  Inden det kompetente udvalg går over til afstemning, anmoder det Kommissionen om at oplyse, om den er i færd med at udarbejde en udtalelse om initiativet. I bekræftende fald vedtager udvalget ikke sin betænkning, før det har modtaget Kommissionens udtalelse.
Ændring 6
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 45 – stk. 2
2.  Efter valg af behandlingsform vælger udvalget, for så vidt artikel 46 ikke finder anvendelse, en ordfører for forslaget til lovgivningsmæssig retsakt blandt sine medlemmer eller faste stedfortrædere, medmindre dette allerede er sket på grundlag af det årlige lovgivnings- og arbejdsprogram, jf. artikel 35.
2.  Efter valg af behandlingsform vælger udvalget, for så vidt artikel 46 ikke finder anvendelse, en ordfører for forslaget til lovgivningsmæssig retsakt blandt sine medlemmer eller faste stedfortrædere, medmindre dette allerede er sket på grundlag af Kommissionens arbejdsprogram, jf. artikel 35.
Ændring 7
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 90 – stk. 1
1.  Når der påtænkes indledt forhandlinger om indgåelse, fornyelse eller ændring af internationale aftaler, herunder aftaler inden for særlige områder som monetære spørgsmål eller handel, kan det kompetente udvalg vedtage at udarbejde en betænkning eller på anden måde at overvåge proceduren, og udvalget underretter Udvalgsformandskonferencen herom. Andre udvalg kan eventuelt anmodes om en udtalelse i henhold til artikel 49, stk. 1. Artikel 188, stk. 2, artikel 50 og artikel 51 finder anvendelse i relevant omfang.
1.  Når der påtænkes indledt forhandlinger om indgåelse, fornyelse eller ændring af internationale aftaler, kan det kompetente udvalg vedtage at udarbejde en betænkning eller på anden måde at overvåge proceduren, og udvalget underretter Udvalgsformandskonferencen herom. Andre udvalg kan eventuelt anmodes om en udtalelse i henhold til artikel 49, stk. 1. Artikel 188, stk. 2, artikel 50 og artikel 51 finder anvendelse i relevant omfang.
Formanden og ordføreren for det kompetente udvalg og i givet fald fra de associerede udvalg træffer i fællesskab passende foranstaltninger til at sikre, at Kommissionen - om nødvendigt fortroligt - giver Parlamentet en udtømmende orientering om dens henstillinger til forhandlingsmandat såvel som om de i stk. 3 og 4 nævnte forhold.
Formanden og ordføreren for det kompetente udvalg og i givet fald fra de associerede udvalg træffer i fællesskab passende foranstaltninger til at sikre, at Parlamentet - om nødvendigt fortroligt - gives en rettidig, regelmæssig og udtømmende orientering på alle stadier i forhandlingerne og ved indgåelse af internationale aftaler, herunder om udkastene til forhandlingsdirektiver og forhandlingsdirektivers endelige vedtagne tekst, såvel som om de i stk. 3 nævnte forhold:
-ved Kommissionen i overensstemmelse med dens forpligtelser i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og dens tilsagn som afgivet i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen og
-ved Rådet i overensstemmelse med dets forpligtelser i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Ændring 8
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 90 – stk. 4
4.  Under forhandlingerne giver Kommissionen og Rådet løbende - om nødvendigt fortroligt - det kompetente udvalg en udtømmende orientering om forhandlingernes forløb.
udgår
Ændring 9
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 91
Skal Kommissionen og/eller Rådet straks underrette Parlamentet fuldt ud, jf. artikel 218, stk. 10, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde afgives der en redegørelse og afholdes en forhandling på plenarmødet. Parlamentet kan fremsætte henstillinger, jf. artikel 90 eller 97 i denne forretningsorden.
Når Kommissionen, i overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen, underretter Parlamentet og Rådet om sin hensigt om at foreslå midlertidig anvendelse eller suspendering af en international aftale, afgives der en redegørelse og afholdes en forhandling på plenarmødet. Parlamentet kan fremsætte henstillinger, jf. artikel 90 eller 97 i denne forretningsorden.
Samme procedure finder anvendelse, når Kommissionen underretter Parlamentet om et forslag vedrørende de holdninger, der skal indtages på Unionens vegne i et organ etableret ved en international aftale.
Ændring 10
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 137 – stk. 1 – afsnit 1
1.  Forud for hver mødeperiode opstilles forslaget til dagsorden af Formandskonferencen efter forslag fra Udvalgsformandskonferencen under hensyntagen til det vedtagne årlige lovgivnings- og arbejdsprogram, jf. artikel 35.
1.  Forud for hver mødeperiode opstilles forslaget til dagsorden af Formandskonferencen efter forslag fra Udvalgsformandskonferencen under hensyntagen til Kommissionens vedtagne arbejdsprogram, jf. artikel 35.
Ændring 11
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 193, stk. 2, fortolkning af afsnit 3 a (nyt)
Bestemmelserne i dette stykke skal fortolkes i overensstemmelse med punkt 50 i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen.
Ændring 12
Europa-Parlamentets forretningsorden
Bilag II – Del A – punkt 3
3.  Et spørgsmål afvises, hvis et identisk eller tilsvarende spørgsmål har været stillet og er blevet besvaret inden for de seneste tre måneder, medmindre der er indtruffet nye begivenheder, eller spørgeren ønsker yderligere oplysninger. I førstnævnte fald modtager spørgeren en kopi af spørgsmålet og svaret.
3.  Et spørgsmål afvises, hvis et identisk eller tilsvarende spørgsmål har været stillet og er blevet besvaret inden for de seneste tre måneder, eller for så vidt det blot søger sådanne oplysninger om opfølgningen af en specifik parlamentsbeslutning, som Kommissionen allerede har givet i en skriftlig opfølgningsmeddelelse, medmindre der er indtruffet nye begivenheder, eller spørgeren ønsker yderligere oplysninger. I førstnævnte fald modtager spørgeren en kopi af spørgsmålet og svaret.
Ændring 13
Europa-Parlamentets forretningsorden
Bilag III – punkt 3
3.  Hvis en identisk eller tilsvarende forespørgsel har været stillet og er blevet besvaret inden for de seneste seks måneder, sender sekretariatet en kopi af den tidligere forespørgsel og svaret til forespørgeren. Den fornyede forespørgsel fremsendes ikke til adressaterne, medmindre forespørgeren henviser til nye væsentlige begivenheder eller ønsker yderligere oplysninger.
3.  Hvis en identisk eller tilsvarende forespørgsel har været stillet og er blevet besvaret inden for de seneste seks måneder, eller for så vidt en forespørgsel blot søger sådanne oplysninger om opfølgningen af en specifik parlamentsbeslutning, som Kommissionen allerede har givet i en skriftlig opfølgningsmeddelelse, sender sekretariatet en kopi af den tidligere forespørgsel og svaret til forespørgeren. Den fornyede forespørgsel fremsendes ikke til adressaterne, medmindre forespørgeren henviser til nye væsentlige begivenheder eller ønsker yderligere oplysninger.
Ændring 14
Europa-Parlamentets forretningsorden
Bilag VIII – Del A – punkt 5
5.  Sanktioner: I tilfælde af overtrædelser fastsætter udvalgsformanden efter høring af næstformændene ved begrundet afgørelse de sanktioner, der skal anvendes (irettesættelse, midlertidig, længere eller endegyldig udelukkelse fra udvalget).
5.  Sanktioner: I tilfælde af overtrædelser følger udvalgsformanden procedurerne i artikel 9, stk.2, artikel 152, 153 og 154.
Det pågældende medlem kan gøre indsigelse mod denne afgørelse, uden at dette har opsættende virkning. Indsigelsen behandles i fællesskab af Parlamentets Formandskonference og det pågældende udvalgs formandskab. Der træffes afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer, og afgørelsen kan ikke indbringes for andre organer.
Påvises det, at en tjenestemand ikke har overholdt sin tavshedspligt, iværksættes de i vedtægten for tjenestemænd og andre ansatte fastsatte sanktioner.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0366.


Ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, hvad angår Tjenesten for EU's Optræden Udadtil ***I
PDF 13kWORD 64k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. oktober 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, hvad angår Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (KOM(2010)0085 - C7-0086/2010 - 2010/0054(COD))
P7_TA(2010)0368A7-0263/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0085),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 294, stk. 2, og artikel 322, sammenholdt med artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0086/2010),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten af 29. april 2010(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 13. oktober 2010 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til de fælles forhandlinger i Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget i henhold til forretningsordenens artikel 51,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0263/2010),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. oktober 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. .../2010 om ændring af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, hvad angår Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

P7_TC1-COD(2010)0054


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU, Euratom) nr. 1081/2010).

BILAG

Erklæring fra Kommissionen

»Kommissionen vil tage spørgsmålet om at opføre Den Europæiske Udviklingsfond i Unionens budget op til behandling i forbindelse med fremlæggelsen af forslag til den næste flerårige finansielle ramme.«

(1) EUT C 145 af 3.6.2010, s. 4.


Ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne ***I
PDF 16kWORD 39k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. oktober 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (KOM(2010)0309 - C7-0146/2010 - 2010/0171(COD))
P7_TA(2010)0369A7-0288/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0309),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 336 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0146/2010),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. oktober 2010 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget (A7-0288/2010),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager erklæringerne fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. oktober 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. .../2010 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne

P7_TC1-COD(2010)0171


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU, Euratom) nr. 1080/2010).

BILAG

Erklæring fra den højtstående repræsentant om den geografiske balance i EU-Udenrigstjenesten

»Den højtstående repræsentant tillægger det meget stor betydning, at rekrutteringen sker på det bredest mulige geografiske grundlag blandt EU-medlemsstaternes statsborgere, og at der sikres en passende tilstedeværelse af statsborgere fra alle medlemsstater i tjenesten.

EU-Udenrigstjenesten bør i fuldt omfang drage nytte af alle de forskellige og nyttige erfaringer og ekspertiser, der er oparbejdet i de forskellige udenrigstjenester i EU.

Den højtstående repræsentant vil gøre brug af alle de muligheder, som proceduren for udnævnelse til EU-Udenrigstjenesten rummer, for at opfylde disse målsætninger. Hun vil afsætte et afsnit til dette spørgsmål i sin årlige rapport om besættelsen af stillinger i EU-Udenrigstjenesten.»

Erklæring fra den højtstående repræsentant om ligestilling mellem kønnene i EU-Udenrigstjenesten

»Den højtstående repræsentant tillægger det meget stor betydning, at ligestilling mellem kønnene fremmes i forbindelse med ansættelser i EU-Udenrigstjenesten.

En nøgle til fremme af ligestillingen mellem kønnene er, at kvinder tilskyndes til at søge stillinger i EU-Udenrigstjenesten, og at hindringer i den forbindelse fjernes. EU-Udenrigstjenesten vil på baggrund af erfaringerne fra proceduren for udnævnelse i forbindelse med delegationsledernes rotation i 2010 undersøge, hvordan der bedre kan tages hensyn til de ofte ikke-lineære kvindelige ansøgningsmønstre i forbindelse med fremtidige udnævnelsesprocedurer, og hvordan andre mulige hindringer kan fjernes. Den højtstående repræsentant vil også identificere bedste praksis fra nationale diplomatiske tjenester og anvende den i EU-Udenrigstjenesten, når det er muligt.

Den højtstående repræsentant vil i fuldt omfang gøre brug af alle de muligheder, som artikel 1d, stk. 2 og 3, i personalevedtægten giver for at fremme ansættelse af kvinder i tjenesten.

Den højtstående repræsentant vil afsætte et afsnit til spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene i sin årlige rapport om besættelsen af stillinger i EU-Udenrigstjenesten.»

Erklæring fra Kommissionen ad artikel 95, stk. 2

»Kommissionen vil i behørigt omfang over for den højtstående repræsentant begrunde enhver negativ udtalelse, den måtte afgive om en person på listen over kandidater.«

(1) EUT L 201, 3.8.2010, s. 30.


Ændringsbudget nr. 6/2010: Sektion II - Det Europæiske Råd og Rådet; Sektion III - Kommissionen; Sektion X - Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
PDF 15kWORD 40k
Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2010 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2010 for regnskabsåret 2010, Sektion II - Det Europæiske Råd og Rådet, Sektion III - Kommissionen, Sektion X - Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (13475/2010 - C7-0262/2010 - 2010/2094(BUD))
P7_TA(2010)0370A7-0283/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 314, og til Euratom-traktaten, særlig artikel 106a,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1), særlig artikel 37 og 38,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, endeligt vedtaget den 17. december 2009(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2010 for regnskabsåret 2010, forelagt af Kommissionen den 17. juni 2010 (KOM(2010)0315),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 6/2010, vedtaget af Rådet den 13. september 2010 (13475/2010 - C7-0262/2010),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 75b og artikel 75e,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0283/2010),

A.  der henviser til, at dette ændringsbudget er det tredje og sidste af en række lovgivningstiltag, der er nødvendige for at gennemføre den politiske aftale og den efterfølgende rådsafgørelse om oprettelse af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, og at de to første bestod i en ændring af finansforordningen og en ændring af personalevedtægten,

B.  der henviser til, at oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal ske under overholdelse af principperne om omkostningseffektivitet, budgetneutralitet og forsvarlig og effektiv forvaltning, samtidig med at der tages fuldt hensyn til følgerne af den økonomiske krise inden for de offentlige finanser og behovet for stram budgetstyring,

C.  der henviser til, at der endvidere må gøres alt for at sikre, at eventuel overlapning og potentielle kompetencekonflikter undgås, især fordi noget sådant ikke blot ville mindske effektiviteten af den eksterne politik, men også føre til ineffektiv udnyttelse af de knappe budgetmidler,

D.  der henviser til, at behovene i 2011 er dækket af ændringsskrivelse nr. 1/2010 til 2011-budgettet og vil indgå i den almindelige budgetprocedure for dette år,

E.  der henviser til, at hovedparten af de nødvendige midler ganske enkelt vil blive overført fra Det Europæiske Råd og Rådets og Kommissionens budgetsektioner, men at der desuden vil blive anmodet om en begrænset mængde nye ressourcer i form af personale og kontraktansatte,

F.  der henviser til, at ændringsbudget nr. 6/2010 vil indebære, at denne tilpasning formelt bliver foretaget i 2010-budgettet, herunder også oprettelsen af en ny, selvstændig sektion X, som er omfattet af den politiske aftale,

G.  der henviser til, at det er vigtigt at beskytte Parlamentets rettigheder, hvad angår decharge for gennemførelsen af budgettet,

H.  der henviser til, at det bør påpeges endnu en gang, at det er af afgørende betydning, at EU har mulighed for at anvende alle sine eksterne instrumenter inden for en sammenhængende struktur, og at det politiske formål med denne beslutning er at tilvejebringe midler på 2010-budgettet til oprettelse af en sådan struktur i den indledende fase,

I.  der henviser til, at Rådet vedtog sin holdning den 13. september 2010,

1.  tager forslaget til ændringsbudget nr. 6/2010 til efterretning;

2.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 6/2010 uden ændringer og pålægger sin formand at bekendtgøre, at ændringsbudget nr. 6/2010 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de øvrige berørte institutioner og organer.

(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(2) EUT L 64 af 12.3.2010.
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.


Ændringsbudget nr. 3/2010: Sektion III – Kommissionen
PDF 189kWORD 142k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2010 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2010 for regnskabsåret 2010, Sektion III – Kommissionen (13472/2010 - C7-0263/2010 - 2010/2048(BUD))
P7_TA(2010)0371A7-0281/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 310 og 314 og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1), særlig artikel 37,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, endeligt vedtaget den 17. december 2009(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

–  der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2010 for regnskabsåret 2010, forelagt af Kommissionen den 8. april 2010 (KOM(2010)0149),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om at bringe fleksibilitetsinstrumentet i anvendelse, som Kommissionen fremsatte den 8. april 2010 (KOM(2010)0150),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde, som Kommissionen fremsatte den 17. marts 2010 (KOM(2010)0102),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2010, vedtaget af Rådet den 13. september 2010 (13472/2010 - C7-0263/2010),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 75b,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0281/2010),

A.  der henviser til, at Kommissionen foreslår at ændre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006(4) med henblik på at give mulighed for finansiering af ledsageforanstaltninger for bananer i årene 2010-2013 med et overordnet budget på 190 mio. EUR, eventuelt med yderligere 10 mio. EUR, hvis margenerne tillader det,

B.  der henviser til, at den foreslåede årlige fordeling af den finansielle bistand til ledsageforanstaltninger for bananer fastsættes til et beløb på 75 mio. EUR i 2010,

C.  der henviser til, at den tilgængelige margen under udgiftsområde 4 kun udgør 875 530 EUR på grund af behovet for i vides mulig udstrækning i 2010 at finansiere EU's prioriteter i dets rolle som global aktør,

D.  der henviser til, at størstedelen af denne finansielle bistand i 2010 opnås ved omfordeling af bevillinger under udgiftsområde 4 i budgettet (55,8 mio. EUR ud af 75 mio. EUR).

E.  der henviser til, at den foreslåede omfordeling berører instrumenter og aktioner, som EU, og navnlig Europa-Parlamentet, har defineret som værende af stor interesse,

F.  der henviser til, at der ikke var taget højde for behovet for finansiel bistand til ledsageforanstaltninger for bananer ved vedtagelsen af den nuværende flerårige finansielle ramme,

G.  der henviser til, at de tidligere budgetprocedurer har illustreret, at dette udgiftsområde har været under ekstremt pres,

H.  der henviser til, at EU's finansielle bistand til AVS-bananleverandørlandene, der berøres af mestbegunstigelsesliberaliseringen i WTO, ikke bør drages i tvivl, og at den budgetmæssige indsats ikke bør forsinkes,

I.  der henviser til, at Parlamentet grundlæggende er parat til ved forlig at forhandle med budgetmyndighedens anden part,

J.  der henviser til, at den resterende margen på 875 530 EUR kan anvendes til finansiering af ledsageforanstaltninger for bananer,

1.  bemærker forslaget til ændringsbudget nr. 3/2010 og Rådets holdning;

2.  minder om sin principielle holdning, nemlig at nye prioriteter bør finansieres gennem nye fonde;

3.  mener, at finansieringen af ledsageforanstaltninger for bananer opfylder de betingelser, der er fastsat i punkt 27 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet;

4.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et nyt forslag til anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet for den resterende del af beløbet på 74 124 470 EUR;

5.  har besluttet at ændre Rådets holdning til forslaget til ændringsbudget nr. 3/2010 som anført nedenfor;

6.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med ændringerne til Rådet og Kommissionen.

Ændring 1

SEKTION: III Kommissionen

Budget 2010

Kommissionen

FÆB 3/2010

Rådets holdning

Europa-Parlamentets ændring

Nyt beløb

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

07 02 04 Forberedende foranstaltning vedrørende miljømæssig overvågning af Sortehavsområdet

Bevilling

2 000 000

2 000 000

500 000

2 000 000

500 000

2 000 000

1 500 000

0

2 000 000

2 000 000

Reserve

Budget 2010

Kommissionen

FÆB 3/2010

Rådets holdning

Europa-Parlamentets ændring

Nyt beløb

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

19 06 08 Hurtig reaktion på den finansielle og økonomiske krise i udviklingslandene

Bevilling

3 000 000

2 000 000

500 000

2 000 000

500 000

2 000 000

2 500 000

0

3 000 000

2 000 000

Reserve

Budget 2010

Kommissionen

FÆB 3/2010

Rådets holdning

Europa-Parlamentets ændring

Nyt beløb

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

19 09 01 Samarbejde med udviklingslandene i Latinamerika

Bevilling

356 268 000

306 484 268

355 268 000

306 484 268

355 268 000

306 484 268

1 000 000

0

356 268 000

306 484 268

Reserve

Budget 2010

Kommissionen

FÆB 3/2010

Rådets holdning

Europa-Parlamentets ændring

Nyt beløb

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

19 10 01 01 Samarbejde med udviklingslande i Asien

Bevilling

523 450 000

483 097 103

521 450 000

483 097 103

521 450 000

483 097 103

2 000 000

0

523 450 000

483 097 103

Reserve

Budget 2010

Kommissionen

FÆB 3/2010

Rådets holdning

Europa-Parlamentets ændring

Nyt beløb

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

21 02 01 Fødevaresikkerhed

Bevilling

238 766 452

190 000 000

237 766 452

190 000 000

237 766 452

190 000 000

1 000 000

0

238 766 452

190 000 000

Reserve

Budget 2010

Kommissionen

FÆB 3/2010

Rådets holdning

Europa-Parlamentets ændring

Nyt beløb

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

21 05 01 01 Sundhed

Bevilling

45 885 491

16 271 430

44 885 491

16 271 430

44 885 491

16 271 430

1 000 000

0

45 885 491

16 817 430

Reserve

Budget 2010

Kommissionen

FÆB 3/2010

Rådets holdning

Europa-Parlamentets ændring

Nyt beløb

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

21 05 01 06 Forberedende foranstaltning vedrørende lægemiddelrelateret teknologioverførsel til udviklingslande

Bevilling

3 300 000

3 000 000

p.m.

3 000 000

p.m.

3 000 000

3 300 000

0

3 300 000

3 000 000

Reserve

Budget 2010

Kommissionen

FÆB 3/2010

Rådets holdning

Europa-Parlamentets ændring

Nyt beløb

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

21 06 03 Tilpasningsstøtte til sukkerprotokollande

Bevilling

175 756 786

80 000 000

151 432 316

80 000 000

151 432 316

80 000 000

24 324 470

0

175 756 786

80 000 000

Reserve

Budget 2010

Kommissionen

FÆB 3/2010

Rådets holdning

Europa-Parlamentets ændring

Nyt beløb

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

21 07 04 Vareaftale

Bevilling

4 600 000

4 600 000

2 800 000

4 600 000

2 800 000

4 600 000

1 800 000

1 800 000

4 600 000

4 600 000

Reserve

Budget 2010

Kommissionen

FÆB 3/2010

Rådets holdning

Europa-Parlamentets ændring

Nyt beløb

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

Forpl.

Betal.

21 02 03 Facilitet med henblik på hurtig reaktion på de kraftigt stigende fødevarepriser i udviklingslandene

Bevilling

162 700 000

342 700 000

145 300 000

342 700 000

145 300 000

342 700 000

17 400 000

0

162 700 000

342 700 000

Reserve

NOMENKLATUR:

Uændret

BEMÆRKNINGER:

Uændret

BEGRUNDELSE

Se den af Parlamentet vedtagne beslutning om Rådets holdning.

(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(2) EUT L 64 af 12.3.2010.
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(4) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.


Parlamentets holdning om forslaget til budget 2011 som ændret af Rådet - alle sektioner
PDF 90kWORD 133k
Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2010 om Rådets holdning til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011 - alle sektioner (12699/2010 - C7-0202/2010 - 2010/2001(BUD))
P7_TA(2010)0372A7-0284/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA),

–  der henviser til sin beslutning af 25. marts 2010 om prioriteringer for 2011-budgettet, Sektion III - Kommissionen(4),

–  der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om mandatet for trepartsmødet om forslaget til budget for 2011(5),

–  der henviser til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011, forelagt af Kommissionen den 27. april 2010 (KOM(2010)0300),

–  der henviser til holdningen til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011, vedtaget af Rådet den 12. august 2010 (12699/2010 - C7-0202/2010),

–  der henviser til ændringsskrivelse nr. 1/2011 til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011, forelagt af Kommissionen den 15. september 2010,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 75b,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A7-0284/2010),

SEKTION III
Vigtige spørgsmål og prioriteringer for 2011-budgettet

1.  er særdeles overbevist om, at budgetproceduren under den nye traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) kræver en nøje, politisk indsats på højt plan af alle de berørte institutioner; understreger, at forligsproceduren har til formål at skabe overensstemmelse mellem begge budgetmyndighedens parters holdninger, og at det fælles udkast til 2011-budgettet fortsat skal godkendes af begge parter i henhold til deres respektive bestemmelser og artikel 314, stk. 7, i TEUF;

2.  mener, at den skriftlige procedure til vedtagelse af Rådets holdning er særdeles uhensigtsmæssig for budgetproceduren og problematisk som følge af, at Rådet på ministerplan ikke offentligt og politisk klart har godkendt en afgørende EU-retsakt;

3.  er desuden temmelig bekymret over, hvordan Rådets holdning til forslag til budget (BF) for 2011 skal vurderes, idet de vedtagne nedskæringer ikke svarer til de klart fastsatte målsætninger, men derimod lader til at være fordelt vilkårligt og på gennemgribende vis i hele budgettet; mener, at vilkårlige nedskæringer i bevillinger ikke er i overensstemmelse med forsvarlig budgettering;

4.  mener, at efter TEUF's ikrafttrædelse, der styrker EU-politikkerne og opstiller nye kompetenceområder - især FUSP, konkurrenceevne og innovation, rummet, energipolitik, turisme, bekæmpelse af klimaændringer, sport og ungdom, socialpolitik, retsforhold og indenrigsforhold, hvilket betyder, at Lissabontraktaten får indvirkning på budgetproceduren - bør EU udstyres med de fornødne finansielle midler til at nå sine mål, og at dette fordrer, at begge budgetmyndighedens parter tilstræber sammenhæng og konsekvens, hvad angår øgede finansielle beføjelser;

5.  minder om, at trods fortløbende traktatændringer og overførsel af ansvarsområder til EU-niveau, svarer EU's budget kun til 1 % af BNI; er derfor imod de betydelige nedskæringer, som Rådet har vedtaget;

6.  forstår den bekymring, som nogle delegationer i Rådet har givet udtryk for, om at presset på medlemsstaternes budgetter er særdeles stort for regnskabsåret 2011, og at besparelser er så meget desto mere nødvendige, men mener ikke desto mindre, at vilkårlige nedskæringer i betalingsbevillinger ikke er i overensstemmelse med forsvarlig budgettering, og mener desuden, at vilkårlige nedskæringer i forpligtelsesbevillinger skader gennemførelsen af de politikker og programmer, som Unionen allerede har godkendt;

7.  minder desuden såvel Rådet som Kommissionen om sin beslutning af 29. marts 2007 om EU's egne indtægter i fremtiden(6), hvori Parlamentet understregede, at det nuværende system for EU's egne indtægter - hvor 70 % af disse indtægter kommer direkte fra de nationale budgetter - resulterer i, at bidraget til EU opfattes som en ekstra byrde for de nationale budgetter; er dybt overbevist om, at alle EU-institutioner bør enes om en klar og bindende tidsplan for at nå til enighed om et nyt system for egne indtægter inden den nye flerårige finansielle ramme efter 2013 træder i kraft; er indstillet på at udforske alle muligheder for dette;

8.  minder endnu en gang om, at EU-budgettet på ingen måde bør betragtes eller vurderes som en enkel finansiel post, der tillægges som en byrde for de nationale budgetter, men derimod skal ses som en mulighed for at sætte fart i de initiativer og investeringer, som er af fælles interesse og skaber merværdi for hele EU, hvoraf de fleste er vedtaget af Parlamentet og Rådet i fællesskab og dermed også godkendt på nationalt plan; opfordrer EU-institutionerne til at opstille en egentlig mekanisme til evaluering og bedømmelse af omkostningerne ved et »ikke-Europa«, hvilket vil fremhæve de besparelser på de nationale budgetter, der fremkommer ved sammenlægning af ressourcer;

9.  gentager, at EU-budgettets supplerende karakter i forhold til de nationale budgetter og den herved skabte impuls, ikke bør kontrolleres og begrænses af vilkårlige nedskæringer, der udgør en forsvindende lille andel (mindre end 0,02 %) af de samlede budgetter for de 27 medlemsstater;

10.  minder om, at ungdoms-, uddannelses- og mobilitetsrelaterede politikker af Parlamentet er blevet udpeget som et af de vigtigste prioriteringsområder for 2011-budgettet, herunder i Parlamentets beslutning om mandatet for trepartsmødet, der blev vedtaget i juni 2010, da de er væsentlige og nødvendige dele af EU's strategi for den økonomiske genopretning og Europa 2020-strategien; understreger, at den foreslåede forhøjelse af bevillinger til en række udvalgte budgetposter er til fordel for strategier på både kort og lang sigt for EU's fremtid;

11.  gentager sin faste overbevisning om, at i en situation med knappe midler og global økonomisk afmatning bør finansieringen af EU's politikker overvåges nøje for at undgå alle overflødige udgifter, der ikke drives af en klar og identificerbar målsætning, idet der tages højde for EU-budgettets europæiske merværdi, da dette er et udtryk for solidaritet og effektivitet i form af sammenlægning af de finansielle ressourcer, som ellers ville være spredt på nationalt, regionalt og lokalt plan; understreger ligeledes, at en overvældende del af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af de langsigtede investeringer, der er nødvendige for at stimulere den økonomiske vækst i EU;

12.  påpeger, at de margener, der følger af den flerårige finansielle ramme (FFR), ikke muliggør et reelt råderum, navnlig under udgiftsområde 1a og 3b og udgiftsområde 4, og mindsker EU's evne til at reagere på politiske ændringer og uforudsete behov og samtidig bevare sine prioriteringer; påpeger, at størrelsesordenen af de udfordringer, som EU står over for, kræver midler, der i betydelig grad overstiger de nuværende FFR-lofter; minder i denne forbindelse om, at en omfattende budgetrevision er absolut nødvendig, og at en øjeblikkelig revision af lofterne for den nuværende FFR samt af visse bestemmelser i IIA af 17. maj 2006 er blevet gjort uundgåelig som følge af de forskellige udfordringer og nye prioriteringer, der er opstået;

13.  opfordrer indtrængende Rådet til i fuldt omfang at tage hensyn til de tydelige betingelser, som Parlamentet opstillede i sin beslutning af 22. september 2010 om forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2007-2013 (KOM(2010)0072 - 2010/0048(APP))(7), som lægges til grund for Parlamentets godkendelse af den nye FFR-forordning, jf. TEUF;

14.  minder om, at finansieringen af dets prioriteter og de nye politikker, som udspringer af TEUF's ikrafttrædelse, umuliggøres af FFR's udgiftslofter; understreger, at det for at lette forhandlingerne om 2011-budgettet i Forligsudvalget har foreslået finansieringen af disse politikker inden for lofterne, selv om prisen herfor er drastiske kompromiser; understreger ikke desto mindre, at dette kun kan gennemføres ved hjælp af en nedskæring i bevillingerne på andre specifikke og omhyggeligt udvalgte budgetposter;

15.  støtter kraftigt oprettelsen af en garantifond inden for EU-budgettet i forbindelse med den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme; insisterer på, at begge grene af budgetmyndigheden skal involveres i beslutninger om at aktivere denne mekanisme; anmoder om, at eventuelle budgetbehov i forbindelse med denne mekanisme finansieres gennem ad hoc-revision af den aktuelle FFR for 2007-2013 eller IIA af 17. maj 2006 for at sikre, at budgetmyndigheden er tilstrækkeligt involveret i tide;

16.  afviser med hensyn til betalingsbevillinger at betragte Rådets holdning om et samlet beløb som et endeligt mål, der er nået frem til ved at nedskære eller øge udgifterne på forskellige budgetposter uden en grundig vurdering af de reelle behov;

17.  minder om, at denne praksis fra Rådets side kan få indflydelse på udnyttelsesgraden for forpligtelser for det samme år idet hastigheden for indgåelsen af nye kontrakter nedsættes, især i sidste kvartal, hvilket derfor vil forstyrre EU-programmernes flerårige livscyklusser;

18.  indtager den generelle holdning, at de administrative udgifter til støtte for EU-programmer ikke bør nedskæres, således at der sikres en hurtig gennemførelse af dem og et passende niveau af kvalitet og overvågning; genopfører derfor alle Rådets nedskæringer i budgetposterne vedrørende den administrative forvaltning af disse programmer;

Underudgiftsområde 1a

19.  minder om, at Parlamentets horisontale prioriteter for 2011-budgettet, ungdom, uddannelse og mobilitet, kræver tværsektorielle, målrettede investeringer under de forskellige politikker for at fremme EU's vækst og udvikling; erklærer derfor sin vilje til at forhøje bevillingerne til alle programmer i forbindelse med disse prioriteringer, nemlig Livslang Læring, Mennesker og Erasmus Mundus;

20.  mener især, at unges beskæftigelsesmobilitet er et vigtigt instrument for at sikre udviklingen af et konkurrencedygtigt og dynamisk arbejdsmarked i Europa, og at det som sådan skal styrkes; er derfor tilhænger af at øge bevillingerne til det europæiske arbejdsformidlingsnet og støtter kraftigt med henblik herpå lanceringen af den forberedende foranstaltning »Dit første EURES Job«, som sigter mod at hjælpe unge mennesker ind på arbejdsmarkedet eller få adgang til specialiserede job i en anden EU-medlemsstat som et første skridt hen imod et specifikt ikke-akademisk program for unges mobilitet;

21.  anerkender den merværdi ved EU-finansieret forskning, der skaber en dynamik mellem de forskellige nationale bestræbelser og investeringer inden for forskning, og især forskning i energi, herunder i vedvarende energi, og den centrale rolle, som SMV'er spiller for europæisk vækst og beskæftigelse; gentager derfor sin støtte til rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og især programmerne for iværksætterånd & innovation og intelligent energi ved at forhøje forpligtelses- og betalingsbevillingerne i en række udvalgte budgetposter; bemærker, at der bør sikres gnidningsfri gennemførelse af forsknings- og udviklingsprogrammerne for at undgå, at bevillingerne ved budgetperiodens udløb bliver overført til andre formål;

22.  er yderst bekymret over de utilstrækkelige ressourcer, der står til rådighed for finansieringen af de politikker, som udgør kernen i konkurrenceevnen for vækst og beskæftigelse, og over forværringen af denne situation som følge af den kommende finansiering af Europa 2020-strategien; minder om, at investeringer i politikker, såsom uddannelse, forskning, innovation, transport (navnlig transeuropæiske transportnet) og turisme, spiller en afgørende rolle for fremme af vækst og beskæftigelse;

23.  mener, at det er af afgørende betydning, at de nyoprettede europæiske finansielle myndigheder fra begyndelsen oprettes på en hensigtsmæssig og fyldestgørende måde, så de kan bidrage til et stabilt europæisk og internationalt finansielt system;

24.  er overbevist om, at finansieringen af fællesforetagendet for ITER under Euratom bør genovervejes i lyset af Kommissionens forslag om finansiering af ITER for årene 2012 og 2013; kan ikke acceptere omfordeling inden for det nuværende syvende rammeprogram for forskning med henblik på at finansiere stigende finansielle behov, der ikke længere er i tråd med det oprindelige forslag; mener i lyset af forsinkelser i gennemførelsen derfor, at en nedskæring på 47 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger på budgetpost 08 20 02 er den mest velegnede budgetmæssige mulighed for at indlede forhandlinger med Rådet om den fremtidige finansiering af ITER;

25.  støtter Kommissionens forslag om at indføre betalingsbevillinger under udgiftsområdet vedrørende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for at forenkle de finansielle procedurer i forbindelse med ansøgninger, der er blevet godkendt af budgetmyndighedens to parter; genopfører som følge heraf det oprindelige beløb, men bemærker, at det kan vise sig at være utilstrækkeligt for behovet i 2011;

26. er overbevist om, at der er behov for et strategisk perspektiv på energisituationen i Europa; bemærker, at Kommissionen har udarbejdet en strategisk energiteknologiplan (SET-plan), hvorom der stadig hersker uklarhed, hvad finansieringen angår; har derfor oprettet poster med p.m. for flere områder i SET-planen, som forventes iværksat snart;
Underudgiftsområde 1b

27.  bemærker, at Rådets holdning ikke ændrer Kommissionens forslag med hensyn til niveauet for forpligtelser, og understreger, at denne holdning for forpligtelsesbevillingerne er i god overensstemmelse med de tildelinger, der er fastsat i FFR, idet der tages hensyn til den tekniske justering af den finansielle ramme for 2011 som er fastsat i punkt 17 i IIA af 17. juni 2006;

28.  beklager Rådets restriktive tilgang til betalinger, som blev nedskåret med 1075 mio. EUR (hvoraf halvdelen vedrører afslutningen af programperioden 2006-2010) i forhold til Kommissionens prognoser for betalingsbehovene for 2011; understreger, at Parlamentet allerede har anslået, at disse prognoser muligvis var undervurderede, og at Rådets tilgang kan true den nødvendige indhentning af tidsplanen for programmets gennemførelse efter dets langsomme start i begyndelsen af perioden 2007-2013 og de nylige lovgivningsmæssige ændringer, som Parlamentet og Rådet er blevet enige om inden for rammerne af den europæiske økonomiske genopretningsplan;

29.  genopfører derfor Rådets nedskæringer i betalingsbevillingerne til niveauet i BF, samtidig med at det fastholder sin oprindelige holdning om, at Kommissionen og Rådet hurtigt bør forelægge og vedtage et ændringsbudget i tilfælde af, at betalingsbevillingerne ikke er tilstrækkelige til at dække behovene; glæder sig over Rådets erklæring i denne henseende;

30.  minder om, at handlingsplanen for EU-strategien for Østersøområdet angiver, at de foreslåede foranstaltninger så vidt muligt bør finansieres gennem eksisterende midler, herunder strukturfondene og Samhørighedsfonden; påpeger, at Rådets konklusioner vedrørende EU-strategien for Østersøområdet angiver, at strategien bygger på en mere effektiv anvendelse af eksisterende EU-instrumenter og -midler samt på andre eksisterende ressourcer og finansielle instrumenter; understreger, at denne strategi skal have passende anerkendelse og finansiering;

Udgiftsområde 2

31.  påpeger, at den fælles landbrugspolitiks primære mål bør være at stabilisere markederne, fødevaresikkerheden, prissikkerheden for landbrugere, herunder beskyttelse af miljø og landskab, og opfordrer derfor Kommissionen til at afsætte de nødvendige midler som en finansiel stødpude i 2011-budgettet for at gøre adgangen til finansiering ukompliceret, såfremt der forekommer markedsudsving i 2011;

32.  er opmærksom på fordelene ved de 300 mio. EUR i ekstraordinære bevillinger til mejerisektoren, som blev afsat i 2010-budgettet; støtter oprettelsen af en ny budgetpost, der skal fungere som en mejerifond, for at yde støtte til modernisering, diversificering og omstrukturering og til at forbedre markedsføringen og mælkeproducenternes forhandlingsposition med henblik på at imødegå forarbejdnings- og detailvirksomhedernes voksende markedsstyrke i fødevarekæden; påpeger, at Kommissionen allerede har godkendt mejerifonden;

33.  mener, at det nationale støtteprogram for vinsektoren bør opretholdes, dog på et lavere niveau; påpeger, at Kommissionen på tidspunktet for reformen af markedsordningen for vin udtrykkeligt erklærede, at denne reform skulle være budgetneutral;

34.  er opmærksom på, at skolefrugtordningen og skolemælksordningen er vigtige, når det drejer sig om at opmuntre børn til at spise sundt; glæder sig over Kommissionens forslag om at øge støtten til disse to ordninger og beslutter at øge bevillingerne hertil yderligere; understreger betydningen af programmet for dårligt stillede personer og beslutter at forhøje bevillingerne, idet det minder om, at det skal gennemføres i lyset af retsforhandlingerne ved Retten;

35.  støtter, i overensstemmelse med sine prioriteringer, oprettelsen af et pilotprojekt med henblik på at fremme udvekslingen af bedste praksis mellem unge landmænd, især i forhold til de udfordringer, som den europæiske landbrugssektor er stillet over for;

36.  er overbevist om, at LIFE+ (det finansielle instrument for miljøet - 2007-2013) bør styrkes yderligere med henblik på at gennemføre de supplerende foranstaltninger; understreger, at miljøhensyn er en prioritet i miljø- og landbrugspolitikken, og at en forhøjelse af midlerne er afgørende for at bevare naturen og biodiversiteten; mener, at der ud over LIFE+ bør integreres kriterier for bæredygtig udvikling i alle relevante EU-instrumenter;

Underudgiftsområde 3a

37.  mener, at flere programmer, såsom forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme er afgørende for gennemførelsen af Stockholmprogrammet, og gentager sin støtte til Daphneprogrammet om forebyggelse af vold, hvorunder programmer, der er værdige til finansiering, ikke kan finansieres på grund af manglende bevillinger, samt sin støtte til information om og forebyggelse af narkotikamisbrug; lægger i denne sammenhæng særlig vægt på bekæmpelsen af vold mod kvinder, herunder tvangsaborter, kønslig lemlæstelse af piger/kvinder, tvangssterilisation eller enhver anden form for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling;

38.  mener som følge af det ringe informationsniveau om de næste skridt i SIS II-projektet, der blev forelagt Parlamentet, at en reserve til bevillinger er det mest hensigtsmæssige middel til at opnå de ønskede oplysninger om de nødvendige forbedringer;

39.  mener, at den planlægning, der redegøres for i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 21. september 2010 ikke i tilstrækkelig grad imødekommer Parlamentets anmodninger om oplysninger om nødvendige forbedringer og et fuldt overblik over SIS II-budgetteringen;

Underudgiftsområde 3b

40.  minder om, at udgiftsområde 3b omfatter politikker, som har en direkte indvirkning på de europæiske borgeres dagligdag, og er fuldstændig overbevist om, at det faktiske potentiale af dette udgiftsområde ikke fuldt ud kan frigøres med den begrænsede margen, der er fastsat i den nuværende FFR; understreger, at midlerne til disse instrumenter, som Rådet har foreslået, ikke svarer til de centrale prioriteringer, der indgår i dette udgiftsområde, og fremhæver især, at de ekstremt høje udnyttelsesgrader for ungdomsrelaterede programmer hidtil har vist, at de fortjener en langt større investering;

41.  gentager, at det har til hensigt at forhøje bevillingerne til programmet Aktive Unge, internationale Special Olympics sommerlege, informationscentrene og den igangværende forberedende foranstaltning på idrætsområdet; noterer sig Rådets initiativ til at fremlægge en ny forberedende foranstaltning vedrørende mindesmærker i Europa, og er af den opfattelse, at denne forberedende foranstaltning kan fremme unionsborgerskabet ved at bevare og lette adgangen til de historiske lokaliteter som en del af den kollektive europæiske hukommelse;

42.  finder det nødvendigt, at Kommissionen fremlægger en omfattende strategi for en forbedret kommunikation med EU-borgerne og for etableringen af en europæisk offentlig sfære i overensstemmelse med den interinstitutionelle fælleserklæring »Partnerskab om formidling om EU« fra oktober 2008;

Udgiftsområde 4

43.  er aldeles overbevist om, at EU's rolle som en global aktør ikke kan finansieres hensigtsmæssigt inden for de margener, der er fastsat i FFR, og at denne mangel på midler ikke bør behandles af budgetmyndighedens to parter ved hjælp af kompromiser i sidste øjeblik uden behørig hensyntagen til behovene på mellemlang sigt; minder om, at en revision af FFR og en revision af loftet for udgiftsområde 4 med henblik på at tage hensyn til de behov, der er opstået, og som ikke kunne have været forudset i 2006, er en ufravigelig betingelse for dette udgiftsområdes administration og bæredygtighed;

44.  er af den opfattelse, at finansieringen af prioriteterne i lyset af det ekstremt begrænsede råderum inden for dette udgiftsområde samt Rådets bestræbelser på at foretage besparelser kun kan sikres ved hjælp af udvalgte nedskæringer i bevillingerne på et begrænset antal budgetposter; mener, at bevillingerne, der er afsat til bistand til rehabilitering af Afghanistan og makrofinansiel bistand, delvist kunne reduceres, uden at det væsentligt indvirker negativt på operationerne; beslutter i samme ånd at genoprette bevillingerne til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på samme niveau som 2010-budgettet, jf. punkt 42 i IIA;

45.  gentager sin forpligtelse til ikke at ikke at skære vilkårligt ned på bevillingerne til bistand til Palæstina, fredsprocessen og UNRWA; gentager ikke desto mindre sin faste overbevisning om, at forskellen mellem EU's globale finansielle bistand - EU er samlet set den førende donor - og dens begrænsede indflydelse på fredsprocessen hverken er berettiget eller forståelig og skal behandles grundigt, især i forbindelse med den nyoprettede EU-Udenrigstjeneste;

46.  gentager sin modstand mod den foreslåede omfordeling af bevillinger fra flere instrumenter og programmer til ledsageforanstaltninger for bananer og til instrumentet til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier, hvis finansiering ikke var forudset på tidspunktet for vedtagelsen af den nuværende FFR, men gentager ikke desto mindre sin støtte til disse instrumenter; understreger, at instrumentet for udviklingssamarbejde ikke kan betragtes som en fond, der kan anvendes til finansiering af eventuelle nye behov, der opstår i forbindelse med udgiftsområde 4, men at dette er blevet vedtaget og finansieret via en særlig liste over mål, som EU ved flere lejligheder har forpligtet sig til at nå; opfordrer derfor Rådet til at aftale en multinational finansiering af disse foranstaltninger via alle de måder, der står til rådighed i kraft af IIA;

47.  beslutter at opføre en del af bevillingerne til miljø og bæredygtig forvaltning af naturressourcerne i reserven, mens der afventes en fremlæggelse fra Kommissionen af et politisk bindende dokument, der viser, at klimafinansieringspakken til hurtig gennemførelse reelt er supplerende, at den tildeler EU-midler til partnerregioner på en geografisk afbalanceret måde, og at den ikke fungerer på bekostning af eksisterende programmer om udviklingssamarbejde, såvel som klar information om kriterierne for udvælgelse af støttemodtagere og detaljer om aftaler med udviklingslande;

48.  indleder en integreret tilgang til EU-støtte til Fair Trade på tværs af budgetafsnit;

49.  mener, at der i overensstemmelse med de firesidede forhandlinger om oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten bør tilstræbes en bedre identifikation af FUSP- og FSFP-missioner af hensyn til øget gennemsigtighed og et klarere budgetmæssigt overblik; beslutter derfor at opdele budgetpost 19 03 01, 19 03 03 og 19 03 07 for at oprette separate budgetposter for EUMM Georgien, EULEX Kosovo og EUPOL Afghanistan, der er de store missioner, som gennemføres under FUSP/FSFP for 2011;

50.  udtrykker sin forundring over, hvorfor der stadig udbetales bidrag til afgåede kommissærer, når de har fået anden beskæftigelse; kræver, at Kommissionen foretager en detaljeret gennemgang af de gældende procedurer og fremlægger en detaljeret rapport for Parlamentet inden den 30. april 2011;

51.  mener i overensstemmelse med sine beslutninger om transatlantiske forbindelser, at det strategiske EU/USA-partnerskab skal afgrænses tydeligt via oprettelse af en særlig budgetpost om »Samarbejde med USA«;

52.  er overbevist om, at en yderligere forhøjelse af finansieringsrammen for støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund er nødvendig for at kunne sikre tilstrækkelig finansiering af det arbejde, der udføres af Komitéen for Forsvundne Personer på Cypern, og de restaureringsprojekter, som forestås af det tekniske udvalg om kulturarv; anser disse organers arbejde for at være af allerstørste betydning for begge samfund på Cypern;

Udgiftsområde 5

53.  afviser Rådets generelle holdning til udgifterne i udgiftsområde 5, der består i en samlet nedskæring på mere end 115 mio. EUR, der skyldes manglende budgettering af vederlags- og pensionsjusteringen på 1,85 %, og udgør en samlet nedskæring på Europaskolernes budgetposter, som går imod Parlamentets prioriteringer med hensyn til uddannelsesmobilitet for unge;

54.  understreger, at en sådan restriktiv holdning, der samtidig resulterer i kortfristede besparelser for EU-budgettet og medlemsstaterne, truer gennemførelsen af EU's politikker og programmer; understreger endvidere, at institutionerne bør være forsynet med tilstrækkelige ressourcer til at udføre deres opgaver, især efter ikrafttrædelsen af TEUF;

55.  genopfører derfor generelt de nedskæringer, Rådet har foretaget, samtidig med at de beløb, der svarer til 1,85 % af tilpasningen af vederlagene, opføres i reserven, indtil Domstolens dom foreligger; mener, at budgetteringen af disse udgifter svarer til en forsvarlig og fornuftig budgetforvaltning;

56.  genopfører bevillingerne fra Kommissionens budgetforslag vedrørende alle andre af de ovennævnte nedskæringer, undtagen den for konferencer, møder og udvalg; mener, at nedskæringerne i Europaskolernes budget er uacceptable; undrer sig desuden over, hvordan Rådet er i stand til at vurdere de mulige personaleniveauer i Kommissionens tjenestegrene med større nøjagtighed end Kommissionen selv;

57.  anmoder Rådet om hurtigt at vedtage ændringsskrivelse nr. 1/2011, således at EU-Udenrigstjenesten kan begynde sin virksomhed med tilstrækkelige ressourcer i begyndelsen af 2011, men beslutter at opføre bevillinger i reserven, indtil Parlamentets relevante organer har gennemført flere høringer med næstformanden i Kommissionen - den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik om de prioriteringer, som skal frigøres ved en sammenlægning af Kommissionens og Rådets nuværende strukturer;

58.  opretter reserver på visse administrative budgetposter, som afventer særlige foranstaltninger, opfølgning samt forslag eller yderligere oplysninger fra Kommissionen; anmoder især om en revision af adfærdskodeksen for kommissærer og en konsekvent anvendelse heraf i forbindelse med tildelingen af pensioner til tidligere medlemmer med henblik på at frigive nogle af disse reserver;

Agenturer

59.  støtter generelt Kommissionens overslag over agenturernes budgetmæssige behov og afviser de principper, som har været grundlaget for Rådets holdning til EU's decentrale agenturers budgetter sammenlignet med 2010, dvs.:

   begrænsningen af stigningen til 1,5 % for agenturer, der er på fuld kapacitet
   begrænsningen af stigningen til 3 % for agenturer, som har fået pålagt nye opgaver, med kun halvdelen af de anmodede stillinger
   ingen ændringer til Kommissionens forslag vedrørende nye agenturer;

60.  mener imidlertid, at EU-tilskuddet til agenturer, der opkræver gebyrer, ikke bør reduceres med beløbet til formålsbestemte indtægter, således at de gives passende budgetmæssig fleksibilitet i betragtning af de store udsving i opkrævede gebyrer;

61.  beslutter desuden at forhøje bevillingerne i 2011-budgettet til de tre nye finansielle tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med de foreliggende overslag over de budgetmæssige konsekvenser af resultatet af forhandlingerne med Rådet og at afsætte en reserve til Det Europæiske Politiakademi indtil resultatet af dechargeproceduren for 2008 for at øge EU's finansiering til Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut i overensstemmelse med Parlamentets prioriteringer, samt øge bevillingerne til Fiskerikontrolagenturet, således at det er i stand til at opfylde sine kontrolforpligtelser i internationale farvande;

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

62.  understreger, at pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som er vedtaget i et begrænset antal, er blevet grundigt undersøgt og evalueret, herunder også i lyset af den nyttige og konstruktive første evaluering, som Kommissionen udførte i juli 2010, med henblik på at undgå dobbeltfinansiering af foranstaltninger, der allerede er dækket af eksisterende EU-programmer; minder om, at pilotprojekter og forberedende foranstaltninger har til formål at formulere politiske prioriteringer og introducere nye initiativer, som kan udvikle sig til fremtidige EU-aktiviteter og -programmer;

SEKTION I, II, IV, V, VI, VII, VIII, IX
Generel baggrund

63.  minder om, at institutionerne bør udarbejde deres budgetter på grundlag af en forsvarlig og effektiv forvaltning og under hensyntagen til virkningerne af den nuværende økonomiske krise gøre sig de nødvendige bestræbelser på at udnytte ressourcerne effektivt, så de kan forfølge deres forpligtelser i henhold til Lissabontraktaten og samtidig lede efter besparelser, hvor det er muligt;

64.  henleder opmærksomheden på den verserende sag, som Kommissionen har anlagt ved Domstolen, om tilpasninger af vederlag, og har besluttet at opføre bevillinger i reserven ud fra princippet om budgetmæssig forsigtighed, som vil dække udgifter for 2011, hvis Domstolen skulle afsige en dom til fordel for Kommissionen om den pågældende tilpasning af vederlag på 1,85 %;

65.  bemærker, at Rådet har nedskåret bevillingerne til Kroatien ved at bruge en anden arbejdshypotese for datoen for Kroatiens tiltrædelse end Kommissionen; beslutter, i mangel af nye elementer, der berettiger til en ændring på dette tidspunkt, at følge Kommissionens tilgang;

66.  har efter at have vurderet anmodningerne fra hver institution besluttet at genopføre en del af de nedskæringer, som Rådet har foretaget i institutionernes budgetter i de tilfælde, hvor de enkelte institutioners specifikke anmodninger anses for at være fuldt berettiget;

67.  understreger, at Rådets hidtidige manglende evne til at nå frem til en holdning om ændringsbudget nr. 2/2010 vedrørende Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg, ingen anden mulighed giver end at gøre indholdet af dette ændringsbudget til en del af drøftelsen om 2011-budgettet;

Sektion I - Europa-Parlamentet
Generel ramme

68.  understreger, at der fandt forhandlinger sted under to forberedende samråd i marts og april 2010, og at der på en lang række spørgsmål blev opnået klare resultater på tidspunktet for udarbejdelsen af overslagene; glæder sig over den gode vilje og konstruktive karakter af disse møder; glæder over, at ændringsskrivelsen, som blev vedtaget af Præsidiet i september 2010, ikke indebærer væsentlige ændringer i overslagene;

69.  er klar over, at der skal findes en vanskelig, men tilfredsstillende balance mellem behovene for fuldt ud at gennemføre Parlamentets opgaver som fastsat i Lissabontraktaten, som kræver øgede ressourcer, anvendelse af forsvarlige budgetmæssige principper og tilbageholdenhed i en tid med finansiel krise; har derfor gennemgået de forskellige budgetposter i detaljer og foretaget en række tilpasninger af bevillingerne opført i overslagene;

70.  påpeger, at det samlede niveau for dets budget beløber sig til 1 700 349 283 EUR, svarende til 20,21 % af udgifterne under udgiftsområde 5 (administrationsbevillinger) i FFR, dvs. i overensstemmelse med sine tidligere beslutninger om, at udgifterne bør fastsættes omkring 20 %-grænsen;

71.  understreger i denne forbindelse, at de betydelige øgede beføjelser i henhold til Lissabontraktaten og de deraf resulterende behov for personale og andre ressourcer er medregnet i dette beløb;

72.  bemærker, at det endelig beløb, budgetmyndigheden beslutter, udgør en nettoreduktion på 6 198 071 EUR sammenlignet med budgetforslaget og 25 029 014 EUR i forhold til det oprindelige forslag forud for samrådet med Præsidiet;

73.  fastholder sin holdning om, at en politik med at identificere besparelser, hvor det er muligt, og den fortsatte udøvelse af omstrukturering og omfordeling af eksisterende ressourcer er afgørende elementer i dets budgetpolitik, især i denne tid med økonomisk krise;

Menneskelige ressourcer

74.  bemærker, at der lægges stor vægt på indirekte støtte til medlemmerne som foreslået af Præsidiet og godkendt af Budgetudvalget ved klart at styrke områder som f.eks. Parlamentets kapacitet inden for forskning og politiske analyser, biblioteksvirksomhed, politikafdelinger og beslægtede områder; minder om, at dette er det tilsvarende supplement, efter at Parlamentet har fået en ny og stærkere rolle, til foranstaltningerne vedrørende direkte assistance, der allerede er blevet styrket i 2010-budgettet og ændringsbudget nr. 1/2010;

75.  minder om sin beslutning af 18. maj 2010 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2011(8) og den ledsagende stillingsfortegnelse; beslutter nu at foretage visse justeringer som beskrevet i nedenstående punkter;

76.  minder om sin beslutning om at øge kapaciteten for bibliotekstjenester med 15 nye stillinger i 2011 og ændre 13 kontraktansættelser til fastansættelser som led i denne proces; beslutter at reducere bevillingerne i forbindelse med otte af disse stillinger med henblik på rekrutteringsindfasning over en toårig periode;

77.  har besluttet at opretholde de bevillinger, som er forbundet med de 30 stillinger (6 AD5 og 24 AST1), i reserven til »andre sektorer«, der afventer yderligere oplysninger;

78.  beslutter at godkende internaliseringen af godkendelsestjenesten som foreslået i ændringsskrivelsen, og som en konsekvens heraf oprette 16 nye stillinger i stillingsfortegnelsen (1 AD5 og 15 AST1) og stille de nødvendige midler til rådighed;

79.  godkender på baggrund af ændringsskrivelsen følgende budgetneutrale foranstaltninger:

   ændring af 5 eksisterende midlertidige stillinger til faste stillinger (1 AD9T til 1 AD5P, 1 AD8T til 1 AD5P, 1 AD5T til 1 AD5P og 2 AST3T til 2 AST1P)
   opgradering af to midlertidige AD11-stillinger til AD12-stillinger
   ændring af 15 AST-stillinger (5 AST10, 5 AST6 and 5 AST5) til 15 AD5-stillinger;

80.  har frigivet 3 mio. EUR, der er opført i reserven vedrørende Kroatien, i overensstemmelse med sin tidligere beslutning om bevillingsoverførsel C1/2010; har overført disse midler til budgetposten for ansættelse af kontraktansatte;

Direkte assistance til medlemmerne

81.  beslutter efter sin tidligere indgående debat om udgifterne til parlamentarisk assistance i forbindelse med ændringsbudget nr. 1/2010 og Præsidiets forslag for 2011 til en anden tranche til styrkelse af denne at opretholde disse bevillinger i reserve; bemærker de svar, som administrationen har modtaget, men finder dem ikke tilstrækkelig fyldestgørende til at berettige en yderligere forhøjelse på nuværende tidspunkt; gentager sin anmodning om oplysninger, der blev vedtaget i sin beslutning af 25. marts 2010 om retningslinjerne for 2011-budgetproceduren(9);

82.  afviser anmodningen fra Præsidiet om at opgradere kvæstorernes assistenter fra AST 4 til AST 8;

Bygningspolitik

83.  har ændret overskriften til budgetpost 2 0 0 8 for at øge gennemsigtigheden vedrørende de forskellige byggeprojekter;

84.  anmoder om at blive holdt regelmæssigt underrettet om forløbet af byggeprojekter med en betydelig indvirkning på budgettet, f.eks. KAD-bygningen, og afventer svar med hensyn til den finansielle indvirkning på budgettet af mulige parallelle byggeprojekter i Bruxelles;

Kommunikations- og informationspolitik

85.  noterer sig svaret om, hvor langt man er nået med videnstyringssystemet, idet det dog i denne fase af projektet endnu ikke kan vurderes, om det vil opfylde forventningerne; understreger behovet for en tidsplan for gennemførelsen af dette system; gentager sin anmodning fra beslutningen om retningslinjerne om, at systemet skal gøres lettilgængeligt for europæiske borgere via internettet; anmoder om oplysninger om, hvordan der kan hentes besparelser efter gennemførelsen af videnstyringssystemet;

86.  bemærker, at et betydeligt antal medlemmer har sat spørgsmålstegn ved it-mobilitetsprojektets indhold og status, hvilket kan berettige til en mere dybdeborende analyse og drøftelse; har vedtaget at opføre bevillinger til dette projekt i reserven indtil videre for at give mulighed for en sådan drøftelse og analyse;

87. anmoder om at blive holdt underrettet om udviklingen med hensyn til Parlamentets web-tv, og beslutter at opføre 1 mio. EUR i reserven;
Miljørelaterede spørgsmål

88.  gentager sin opbakning til effektivt at få iværksat konkrete incitamenter og foranstaltninger til at gøre mere og bedre brug af mindre forurenende transportmidler end fly og biler, såsom offentlig transport og cykler, som også kan bidrage til at finde frem til mulige fremtidige besparelser på budgetposter som f.eks. budgetposten »transportmateriel«;

89.  understreger i samme ånd behovet for yderligere at udvikle foranstaltninger til forbedring af den effektive udnyttelse af ressourcerne, både i budgetmæssig og miljømæssig sammenhæng;

90.  er tilfreds med, at der kan opnås nogle yderligere besparelser på budgetposten for medlemmernes rejseudgifter og budgetposten for energiforbrug til et samlet beløb af 4 mio. EUR;

Flerårige projekter og andre udgiftsposter

91.  beslutter med hensyn til Huset for Europæisk Historie at opføre de ønskede 2,5 mio. EUR til yderligere undersøgelser i reserven; bemærker, at der indtil vurderingen af arkitekternes forslag stadig ikke er noget overblik over de samlede udgifter til projektet; henviser også til andre anmodninger i Parlamentets forskellige beslutninger, som endnu ikke er blevet besvaret, som f.eks. eventuelt samarbejde med andre institutioner og mulige interesserede partnere;

92.  beslutter at justere bevillingerne til en række yderligere budgetposter og oprette visse reserver på budgetposter, hvor bevillingsbehovet er vanskeligt at forudse, og hvor der eventuelt kan opstå yderligere behov eller alternativt foretages besparelser i løbet af året;

93.  minder om, at under udarbejdelsen af overslagene og i forbindelse med forligsproceduren mellem Budgetudvalget og Præsidiet, blev det beløb på 1,2 mio. EUR, der indledningsvist var foreslået til at dække sidstnævntes beslutning om at indføre et embedstillæg, sat ned til 400 000 EUR; minder endvidere om, at udgifterne til denne embedstillægsordning kun kan godtgøres ved forelæggelse af følgedokumenter, der til fulde retfærdiggør de pågældende udgifter; gør opmærksom på, at andre forhøjelser sammenlignet med regnskabsåret 2010 fortrinsvis er afsat til protokoltjenesternes indkøb af repræsentationsartikler; mener, at hvis beholdningen af disse artikler fornys i år, vil udgifterne hertil formentlig kunne reduceres i de kommende år; understreger behovet for budgetmæssig forsigtighed ved anmodninger om tjenesterejser mellem og uden for Parlamentets arbejdssteder og andre tjenesterejser, og tilbageholdenhed med hensyn til repræsentationsudgifter i disse tider med økonomisk krise; vil derfor glæde sig meget over en reduktion af disse udgifter i løbet af året i forhold til de behov, der indledningsvist fremgik af prognosen;

Sektion IV, Domstolen

94.  beslutter at oprette 29 nye stillinger ud af de 39 anmodede, hovedsagelig som følge af en stor stigning i antallet af sager og den deraf følgende arbejdsbyrde, der fører til en yderligere efterspørgsel efter juristlingvister og oversættelse (24 af stillingerne er relateret til dette) og et begrænset antal andre berettigede forhøjelser;

95.  bemærker i forbindelse med sin behandling, at Rådet har nedskåret bevillingerne på en måde, der ikke i tilstrækkelig grad afspejler den høje besættelsesgrad for stillinger, Domstolen har opnået i 2009 og første halvdel af 2010; har derfor besluttet, at den nedskæring på 3 %, som Rådet har pålagt (og som svarer til at forhøje den faste nedskæringssats fra 2,5 % til 5,5 %), skal reduceres for at imødekomme de berettigede behov på stillingsfortegnelsen og give Domstolen mulighed for korrekt at udføre sine opgaver;

96.  indtager en kompromisholdning angående forskellige budgetposter vedrørende udgifter til støttefunktioner, og afsætter her flere bevillinger end Rådet, men færre end i budgetforslaget; gør en undtagelse for nogle it-relaterede udgifter, hvor der efter den eksterne revisions anbefalinger opføres det fulde beløb på to budgetposter;

Sektion V, Revisionsretten

97.  bemærker, at Revisionsrettens budgetforslag kun blev marginalt ændret af Rådet, og at de deraf følgende niveauer generelt kan accepteres; bemærker, at der efter en stigning på 32 revisorstillinger de seneste to år som et udslag af tilbageholdenhed ikke blev anmodet om yderligere personale, selv om det oprindeligt var planlagt;

98.  glæder sig over Revisionsrettens systematiske forpligtelse til at nedbringe sine udgifter til administrativ støtte og gennemførelse af revisioner af interne budgetter; ønsker yderligere at undersøge, i hvilket omfang andre institutioner kan gøre brug af Revisionsrettens ekspertise på dette område;

Sektion VI- Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

99.  beslutter at indføre en kompromisløsning om nye stillinger, der er anmodet om som en konsekvens af Lissabontraktaten, i lighed med de retningslinjer, som det spanske formandskab foreslog i sommer, der består i at oprette følgende 11 nye stillinger for at håndtere de øgede beføjelser og den øgede arbejdsbyrde: 6 AD 5, 3 midlertidige AD 9 og 2 AST 3;

100.  bemærker, at disse stillinger bl.a. har til formål at styrke udvalgets kapacitet inden for rådgivende arbejde, programmering og forbindelser med civilsamfundet, og at de er et acceptabelt kompromis mellem udvalgets oprindelige anmodninger og Rådets budgetforslag;

101.  har noteret sig det nuværende niveau for ubesatte stillinger og har hørt udvalget om dette spørgsmål; beslutter at foretage en nedskæring på 4,5 % på vederlag, i stedet for Rådets nedskæring på 5,5 %, for ikke at hindre en effektiv besættelse af ledige stillinger;

102.  understreger behovet for straks at gennemføre udvalgets principbeslutning om at godtgøre sine medlemmernes transportbilletter på grundlag af de faktiske omkostninger og afskaffe det nuværende system, som muliggør faste godtgørelser; glæder sig over denne principbeslutning og har stillet bevillinger til rådighed til denne ændring og vil fortsat følge dette spørgsmål;

103.  accepterer et begrænset antal forhøjelser sammenlignet med Rådets behandling, idet det stadig udgør en besparelse i forhold BF, for så vidt angår budgetposter for forskellige støtteudgifter;

Sektion VII, Regionsudvalget

104.  beslutter at indføre en kompromisløsning om nye stillinger, der er anmodet om som en konsekvens af Lissabontraktaten, i lighed med de retningslinjer, som det spanske formandskab foreslog i sommer, der består i at oprette følgende 11 nye stillinger for at håndtere de øgede beføjelser og den øgede arbejdsbyrde: 2 AD9, 5 AD7, 7 AD5, 2 AST3 og 2 AST1;

105.  bemærker, at disse stillinger bl.a. har til formål at styrke udvalgets kapacitet inden for nærhedsprincippet, territorial samhørighed, konsekvensanalyser, rådgivende arbejde og udvidede interregionale aktiviteter;

106.  beslutter på baggrund af udvalgets argumenter at indføre en samlet nedskæring på 5 % af ansættelserne og antallet af ledige stillinger;

107.  indtager en kompromisholdning mellem udvalgets anmodninger og Rådets nedskæringer i de forskellige budgetposter vedrørende støtteudgifter;

Sektion VIII / Den Europæiske Ombudsmand

108.  anser budgetforslaget for denne institution generelt for at være tilfredsstillende og bemærker også, at Rådet kun har foretaget få ændringer;

109.  understreger dog, at det indtager den modsatte holdning i forhold til Rådet vedrørende oprettelsen af 1 midlertidig stilling uden nogen budgetmæssig virkning, idet de samme udgifter for øjeblikket betales via kontrakter, og beslutter derfor at godkende den;

Sektion IX - Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

110.  har besluttet at oprette to nye stillinger i 2011 (1 AD 6 og 1 AD 9) ved at tage hensyn til denne institutions kombinerede arbejdsbyrde, der er baseret på tidligere eksisterende forpligtelser og nye forpligtelser i henhold til Lissabontraktaten, hvilket fører til øget høring om lovgivning med følger for databeskyttelsen;

111.  har indtaget en restriktiv holdning til de ønskede forhøjelser til andre budgetposter, og anmoder den tilsynsførende om at håndtere disse behov internt inden for de eksisterende budgetter;

o
o   o

112.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de øvrige berørte institutioner og organer.

(1) EFT L 163 af 23.6.2007, s. 17.
(2) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0086.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0205.
(6) EUT C 27 E af 31.1.2008, s. 214.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0328.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0171.
(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0087.


Forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer ***I
PDF 260kWORD 138k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. oktober 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (KOM(2008)0637 - C6-0340/2008 - 2008/0193(COD))
P7_TA(2010)0373A7-0032/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0637),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 137, stk. 2 og artikel 141, stk. 3, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C6-0340/2008),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, artikel 153, stk. 2, og artikel 157, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 13. maj 2009 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om retsgrundlaget

–  der henviser til forretningsordenens artikel 37, 55 og 175,

–  der henviser til første betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0267/2009),

–  der henviser til anden betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0032/2010),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. oktober 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/.../EU om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer, og om indførelse af foranstaltninger, der kan forbedre arbejdstagernes muligheder for at forene arbejde og familieliv

P7_TC1-COD(2008)0193


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 153, stk. 2, og artikel 157, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Ifølge artikel 153 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) støtter og supplerer Unionen med henblik på at virkeliggøre de i artikel 151 i TEUF fastsatte mål medlemsstaternes indsats med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed og lige muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og ligebehandling i arbejdet.

(2)  Artikel 157 i TEUF fastsætter, at Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtager foranstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

(3)  Da dette direktiv ikke blot vedrører sundhed og sikkerhed for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer, men også spørgsmål vedrørende ligebehandling såsom retten til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde, regler om afskedigelse og rettigheder i forbindelse med arbejdsaftalen eller om bedre økonomisk støtte under orloven, danner artikel 153 og 157 i TEUF i fællesskab retsgrundlaget for dette direktiv.

(4)  Ligestilling mellem mænd og kvinder er et grundlæggende princip i Den Europæiske Union. Artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forbyder enhver forskelsbehandling på grund af køn og kræver, at ligestilling mellem mænd og kvinder skal sikres inden for alle områder, herunder også når det handler om at skabe balance mellem arbejde og fritid.

(5)  Det fremgår af artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union, at fremme af ligestilling er en af Unionens væsentlige opgaver. Ligeledes hedder det i artikel 8 i TEUF, at Unionen tilstræber at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i alle sine aktiviteter.

(6)  I sin dom af 26. februar 2008 i sag C-506/06 Mayr/Flöckner(4) fastslog Domstolen, at der er tale om direkte kønsdiskrimination, hvis en kvindelig ansat stilles ringere på grund af fravær i forbindelse med in vitro-fertilitetsbehandling.

(7)  Retten for kvinder på barselsorlov til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde efter endt orlov er fastlagt i artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(5).

(8)  Rådets direktiv 92/85/EØF(6) vedrører iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.

(9)  Ifølge målsætningerne i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts 2002 skulle medlemsstaterne fjerne hindringer for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og tilstræbe senest i 2010 at stille børnepasningsfaciliteter til rådighed for mindst 90 % af alle børn fra tre år og op til den skolepligtige alder og for mindst 33 % af alle børn under tre år og sikre, at disse børn får lige adgang til sådanne faciliteter både i byerne og i landområderne.

(10)  I Verdenssundhedsorganisationens generelle strategi for spædbørns og børns ernæring af 16. april 2002, som Verdenssundhedsforsamlingen tilsluttede sig med resolution 55.25 under den 55. samling, slås det fast, at et barn sikres optimal vækst og udvikling, hvis det udelukkende ernæres med modermælk i løbet af de første seks levemåneder. Medlemsstaterne bør på grundlag af denne resolution fremme indførelsen af bestemmelser om orlov til dette formål.

(11)  Et af de seks prioriterede mål i Kommissionen meddelelse af 1. marts 2006 om en køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-10 er at opnå en bedre balance mellem arbejds-, privat- og familieliv. I den forbindelse foretog Kommissionen en gennemgang af gældende lovgivning på ligestillingsområdet med henblik på eventuelt at modernisere lovgivningen. Kommissionen bebudede også, at den med henblik på at skabe bedre forvaltningsskik for ligestilling mellem mænd og kvinder ville »gennemgå eksisterende EU-ligestillingslovgivning, der ikke er omfattet af omarbejdningen i 2005, med henblik på at ajourføre, modernisere og om nødvendigt omarbejde den«. Direktiv 92/85/EØF var ikke omfattet af omarbejdningen.

(12)  I Kommissionens meddelelse af 2. juli 2008 »Den nye sociale dagsorden: Muligheder, adgang og solidaritet i det 21. århundredes Europa« bekræftede den behovet for at skabe en bedre balance mellem privat- og arbejdsliv.

(13)  Alle forældre har ret til at passe deres barn.

(14)  Bestemmelserne om barselsorlov i dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes andre bestemmelser om forældreorlov og bør ikke undergrave disse. Barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov supplerer hinanden og kan, når de kombineres, fremme en bedre balance mellem arbejds- og familieliv.

(15)  En arbejdstager, der har adopteret et barn, bør have samme rettigheder som biologiske forældre og have mulighed for at tage barselsorlov på samme vilkår.

(16)  Sårbarheden hos arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer, nødvendiggør en ret til barselsorlov i mindst 20 sammenhængende uger fordelt før og/eller efter fødslen og en obligatorisk barselsorlov på mindst seks uger efter fødslen.

(17)  At skulle sørge for børn med handicap udgør en særlig udfordring for arbejdende mødre, hvilket bør anerkendes af samfundet. Den øgede sårbarhed, der kendetegner arbejdende mødre til handicappede børn, betyder, at de bør tildeles yderligere barselsorlov, hvis minimumsvarighed bør fastlægges i nærværende direktiv.

(18)  For at kunne betragtes som barselsorlov i dette direktivs forstand, bør familierelateret orlov, som er til rådighed på nationalt plan, strække sig videre end de perioder, der gives mulighed for i Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS(7), betales i henhold til bestemmelserne i nærværende direktiv, og garantierne i nærværende direktiv vedrørende afskedigelse, tilbagevenden til samme eller et tilsvarende arbejde samt forskelsbehandling bør finde anvendelse.

(19)  Domstolen har konsekvent anerkendt, at det er legitimt, for så vidt angår princippet om ligebehandling, at beskytte kvinder på grund af deres fysiologiske tilstand under og efter graviditet. Den har desuden været konsekvent i sine afgørelser om, at enhver form for negativ forskelsbehandling af kvinder i forbindelse med graviditet og barsel udgør direkte forskelsbehandling på grund af køn.

(20)  Ud fra princippet om ligebehandling har Domstolen desuden anerkendt beskyttelsen af kvinders beskæftigelsesmæssige rettigheder, og navnlig deres ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige, og til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som er blevet indført under deres fravær.

(21)  Et »tilsvarende« arbejde bør defineres som et arbejde, der er det samme som det forrige arbejde med hensyn til såvel aflønning som opgaver, eller, når dette ikke er muligt, et lignende arbejde, der svarer til arbejdstagerens kvalifikationer og aktuelle løn.

(22)  I lyset af de demografiske tendenser i Unionen er det nødvendigt at fremme en stigning i fødselsraten ved hjælp af særlig lovgivning og foranstaltninger, der gør det muligt at kombinere arbejds-, privat- og familieliv mere effektivt.

(23)  Kvinder bør derfor beskyttes mod forskelsbehandling på grund af graviditet eller barselsorlov og bør sikres den fornødne retsbeskyttelse, så deres ret til rimelige arbejdsvilkår og en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv respekteres.

(24)  I resolutionen vedtaget af Rådet og arbejds- og socialministrene, forsamlet i Rådet, af 29. juni 2000 om afbalanceret deltagelse af kvinder og mænd i arbejds- og familieliv(8) tilskyndes medlemsstaterne til at vurdere muligheden for, at de enkelte retssystemer giver mandlige arbejdstagere ret til personligt at tage fædreorlov, der ikke kan overdrages, uden at de mister deres beskæftigelsesmæssige rettigheder.

(25)  Med henblik på at hjælpe arbejdstagerne med at forene deres arbejds- og familieliv er det vigtigt at åbne mulighed for længere barselsorlov og fædreorlov, herunder i forbindelse med adoption af et barn på under 12 måneder. En arbejdstager, der har adopteret et barn på under 12 måneder, bør have samme rettigheder som biologiske forældre og have mulighed for at tage barsels- og fædreorlov på samme vilkår.

(26)  Med henblik på at hjælpe arbejdstagerne med at forene deres arbejds- og familieliv er det afgørende, at mænd får ret til betalt fædreorlov efter samme bestemmelser, som er gældende for barselsorloven, bortset fra længden, således at de nødvendige betingelser for reel ligestilling gradvist kan blive indført. Også ugifte par bør have denne ret. Medlemsstaterne opfordres til at overveje, om mænd, der er i beskæftigelse, i henhold til deres respektive lovgivning kan tildeles ret til en fædreorlov, der ikke kan overdrages, uden at de mister deres beskæftigelsesmæssige rettigheder.

(27)  I lyset af Unionens aldrende befolkning og Kommissionens meddelelse af 12. oktober 2006 »Den demografiske udvikling i Europa - En udfordring, men også en chance« er det nødvendigt at gøre alt for at sikre en effektiv beskyttelse af moder- og faderskabet.

(28)  I Kommissionens grønbog »Demografiske ændringer - behov for ny solidaritet mellem generationerne« anføres det, at medlemsstaterne har lave fertilitetskvotienter, som er utilstrækkelige til at holde befolkningstallet stabilt. Der er derfor behov for foranstaltninger til forbedring af vilkårene på arbejdspladsen for arbejdstagere inden, under og efter graviditet. Det anbefales at følge bedste praksis i de medlemsstater, der har høje fertilitetskvotienter, og som sikrer kvinders fortsatte deltagelse i arbejdsmarkedet.

(29)  I konklusionerne fra Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) fra december 2007 om afbalancerede roller for kvinder og mænd i arbejdslivet, væksten og den sociale samhørighed, anerkendte Rådet, at forening af arbejds-, familie- og privatliv er grundlæggende for at sikre ligestilling på arbejdsmarkedet.

(30)  Nærværende direktiv tilsidesætter ikke bestemmelserne i Europa-Parlaments og Rådets direktiv 2002/73/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår(9) som omarbejdet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

(31)  Sikkerheden og sundheden for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer, bør sikres og må ikke være i modstrid med de principper, der er nedfældet i direktiverne om ligebehandling af mænd og kvinder.

(32)  Med henblik på at forbedre den effektive beskyttelse af arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer, bør reglerne om bevisbyrde tilpasses, når der umiddelbart synes at foreligge en sag om overtrædelse af rettighederne i dette direktiv. Hvis disse rettigheder skal anvendes effektivt, bør bevisbyrden hvile på sagsøgte, når der fremlægges beviser for en sådan overtrædelse.

(33)  Bestemmelserne vedrørende barselsorlov er formålsløse, medmindre de samtidig sikrer opretholdelsen af alle rettigheder forbundet med ansættelseskontrakten, herunder fuld løn og ret til en tilsvarende ydelse.

(34)  Effektiv gennemførelse af princippet om ligebehandling forudsætter passende retsbeskyttelse mod repressalier.

(35)  Medlemsstaterne bør fastsætte effektive sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og har afskrækkende virkning i tilfælde af overtrædelser af forpligtelserne i dette direktiv.

(36)  Medlemsstaterne opfordres indtrængende til inden for deres nationale retssystems rammer at indføre foranstaltninger, der sikrer, hvad de anser for at være passende, reel og effektiv kompensation eller erstatning for skader, der påføres en arbejdstager som følge af overtrædelser af de i dette direktiv fastsatte forpligtelser, på en måde, der virker afskrækkende, effektiv og står i rimeligt forhold til den skade, den pågældende har lidt.

(37)  Erfaringerne viser, at beskyttelsen mod overtrædelser af rettighederne i dette direktiv kunne styrkes ved at give et eller flere ligebehandlingsorganer i hver medlemsstat kompetence til at analysere problemer i forbindelse med forskelsbehandling, undersøge mulige løsninger og yde konkret hjælp til ofrene. Dette direktiv bør derfor indeholde bestemmelser herom.

(38)  Ofre for forskelsbehandling på grund af køn bør være sikret en passende retsbeskyttelse. For at sikre en mere effektiv beskyttelse bør der også være mulighed for, at forbund, organisationer og andre juridiske enheder, som medlemsstaterne anser for passende, uanset de nationale procesregler om repræsentation og forsvar kan indtræde i en retssag på vegne af eller til støtte for et offer.

(39)  Medlemsstaterne bør tilskynde til og fremme arbejdsmarkedets parters aktive deltagelse med henblik på at sikre bedre information af de interesserede parter og mere effektive ordninger. Ved at tilskynde til dialog med de ovennævnte instanser vil medlemsstaterne kunne opnå mere viden og større forståelse, hvad angår effektiv anvendelse af dette direktiv samt de eventuelle problemer, der kan opstå, med henblik på at bekæmpe forskelsbehandling.

(40)  Dette direktiv fastsætter mindstekrav og giver derved medlemsstaterne mulighed for at opretholde eller indføre gunstigere bestemmelser. Gennemførelsen af dette direktiv bør ikke benyttes som begrundelse for at forringe de eksisterende vilkår på dette felt i de enkelte medlemsstater, navnlig nationale love, der ved at kombinere forældreorlov og barselsorlov giver moderen ret til mindst 20 ugers orlov før og/eller efter fødslen og med en ydelse på et niveau, der mindst svarer til det, der er fastsat i dette direktiv.

(41)  Medlemsstaterne bør fremme dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og med ikke-statslige organisationer for at kunne danne sig et billede af og bekæmpe de forskellige former for forskelsbehandling.

(42)  Målene for den påtænkte handling, nemlig at forbedre minimumsbeskyttelsen af arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer, og forbedre den effektive gennemførelse af princippet om ligebehandling kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af de forskellige beskyttelsesniveauer og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål -

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Direktiv 92/85/EØF ændres således:

1)   I artikel 1 indsættes følgende stykke:"

'1a.  Dette direktiv har ligeledes til formål at give arbejdstagere, som er gravide eller lige har født, bedre mulighed for at blive på arbejdsmarkedet eller vende tilbage hertil og forene arbejds-, privat- og familieliv.».

"

2)  Artikel 2 affattes således:"

'Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

     a) »gravid arbejdstager«: enhver arbejdstager uanset kontraktform, herunder hushjælp, som er gravid, og som underretter arbejdsgiveren om sin tilstand i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis
     b) »arbejdstager, som lige har født«: enhver arbejdstager uanset kontraktform, herunder hushjælp, som lige har født som defineret efter national lovgivning og/eller praksis, og som underretter arbejdsgiveren om sin tilstand i overensstemmelse med denne lovgivning og/eller praksis; i dette direktiv forstås også en arbejdstager, som for nylig har adopteret et barn
     c) »ammende arbejdstager«: enhver arbejdstager uanset kontraktform, herunder hushjælp, som ammer som defineret i national lovgivning og/eller praksis, og som underretter arbejdsgiveren om sin tilstand i overensstemmelse med denne lovgivning og/eller praksis.».

"

3)  Artikel 3 affattes således:"

'Artikel 3

Retningslinjer

1.   Kommissionen fastlægger i samråd med medlemsstaterne og bistået af Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen retningslinjer for vurdering af de kemiske, fysiske og biologiske agenser samt de industrielle processer, der anses for at udgøre en fare for mandlige og kvindelige arbejdstageres reproduktive sundhed og for de i artikel 2 definerede arbejdstageres sikkerhed og sundhed. Disse retningslinjer evalueres og opdateres, fra og med 2012, mindst hvert femte år.

Retningslinjerne i første afsnit skal også omfatte arbejdsbevægelser og -stillinger, psykisk og fysisk træthed og andre fysiske og psykiske belastninger i forbindelse med de i artikel 2 definerede arbejdstageres arbejdsopgaver.

2.   De i stk. 1 nævnte retningslinjer skal være vejledende for den vurdering, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1.

Med henblik herpå meddeler medlemsstaterne arbejdsgivere og mandlige og kvindelige arbejdstagere og/eller deres repræsentanter samt arbejdsmarkedets parter i deres respektive medlemsstater disse retningslinjer.».

"

4)  Artikel 4 affattes således:"

'Artikel 4

Vurdering, underretning og høring

1.   I den risikovurdering, der gennemføres i henhold til direktiv 89/391/EØF, medtager arbejdsgiveren en vurdering af reproduktive risici for mandlige og kvindelige arbejdstagere. For alle arbejdsopgaver, som kan indebære en specifik risiko for, at arbejdstagere udsættes for de agenser, arbejdsprocesser eller arbejdsforhold, som er opført på en ikke-udtømmende liste i bilag I, skal arbejdsgiveren eller de beskyttelses- og forebyggelsestjenester, som er omhandlet i artikel 7 i direktiv 89/391/EØF, vurdere arten, omfanget og varigheden af den belastning, arbejdstagere som defineret i artikel 2 i nærværende direktiv og arbejdstagere, der kan tænkes at befinde sig i en af de i artikel 2 beskrevne situationer, udsættes for i den pågældende virksomhed og/eller institution, således at man kan:

     - foretage en bedømmelse af alle risici for sikkerheden og sundheden samt alle virkninger for de i artikel 2 definerede arbejdstagere og arbejdstagere, der kan tænkes at befinde sig i en af de i artikel 2 beskrevne situationer, under graviditet eller amning
     - afgøre, hvilke foranstaltninger der skal træffes.

2.   Med forbehold af artikel 10 i direktiv 89/391/EØF skal arbejdstagere som defineret i artikel 2 i dette direktiv og arbejdstagere, der kan tænkes at befinde sig i en af de i artikel 2 beskrevne situationer, og/eller deres repræsentanter og de relevante arbejdsmarkedsparter underrettes om resultaterne af den i stk. 1 nævnte vurdering og om alle foranstaltninger vedrørende sikkerhed og sundhed under arbejdet i den pågældende virksomhed og/eller institution.

3.   Der træffes passende foranstaltninger til at sikre, at arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter i den pågældende virksomhed eller institution kan kontrollere anvendelsen af dette direktiv eller blive inddraget i dets anvendelse, navnlig for så vidt angår de i stk. 1 nævnte foranstaltninger, der er fastlagt af arbejdsgiveren, uden at dette berører det ansvar, der påhviler arbejdsgiveren for at fastlægge disse foranstaltninger.

4.   Høring og deltagelse af arbejdstagere og/eller deres repræsentanter i spørgsmål, der er omfattet af dette direktiv, sker i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 89/391/EØF.».

"

5)  Artikel 5, stk. 2 og 3, affattes således:"

'2.   Hvis en ændring af arbejdsforhold og/eller arbejdstid ikke er teknisk og/eller objektivt mulig, træffer arbejdsgiveren de nødvendige foranstaltninger til at overføre den pågældende arbejdstager til andre arbejdsopgaver.

3.   Hvis overførslen til andre arbejdsopgaver ikke er teknisk og/eller objektivt mulig, fritages den pågældende arbejdstager i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis for at arbejde, så længe dette er nødvendigt for at beskytte arbejdstagerens sikkerhed eller sundhed.».

"

6)   I artikel 6 tilføjes følgende nr.:"

   '3) må gravide arbejdstagere derudover ikke udføre arbejdsopgaver som f.eks. at bære eller løfte tunge objekter eller arbejdsopgaver, der er farlige, anstrengende eller indebærer en sundhedsrisiko.».

"

7)  Artikel 7 affattes således: "

'Artikel 7

Natarbejde og overarbejde

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en arbejdstager som defineret i artikel 2 ikke skal udføre natarbejde og ikke er forpligtet til at tage overarbejde:

     a) i løbet af de sidste ti uger før den forventede dato for fødslen
     b) i den resterende del af graviditeten, hvis dette er påkrævet af hensyn til moderens eller fostrets sundhed
     c) i løbet af hele ammeperioden.

2.   De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis omfatte muligheden for:

     a) overgang til en passende arbejdstid i dagtimerne, eller
     b) fritagelse for arbejde eller forlængelse af barselsorloven, når overgang til dagarbejde ikke er teknisk og/eller objektivt muligt.

3.   Arbejdstagere, som ønsker at blive fritaget for natarbejde, skal i overensstemmelse med medlemsstaternes regler informere deres arbejdsgiver og aflevere en lægeerklæring til denne i de tilfælde, der henvises til i stk. 1, litra b).

4.   For enlige forældre og forældre til børn med alvorlige handicap kan perioderne i stk. 1 forlænges i henhold til procedurerne fastlagt af medlemsstaterne.».

"

8)  Artikel 8 affattes således:"

Artikel 8

Barselsorlov

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre arbejdstagere som defineret i artikel 2 barselsorlov i mindst 20 sammenhængende uger fordelt før og/eller efter fødslen.

2.  Med hensyn til de sidste fire uger af den i stk. 1 nævnte periode kan en ordning for familierelateret orlov på nationalt plan betragtes som barselsorlov med henblik på dette direktiv på betingelse af, at den giver en generel beskyttelse af arbejdstagere som defineret i artikel 2, som svarer til det i dette direktiv fastsatte niveau. I sådanne tilfælde skal den samlede orlovsperiode være længere end den forældreorlov, der er fastsat i Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS*.

Den ydelse, der udbetales i de sidste fire uger af barselsorloven, må ikke være lavere end den i artikel 11, stk. 5 omhandlede ydelse, eller kan i stedet udgøre gennemsnittet af ydelsen under de 20 ugers barselsorlov, hvilket skal svare til mindst 75 % af den seneste månedsløn eller af en gennemsnitlig månedsløn i overensstemmelse med national ret og inden for et loft fastsat i henhold til den nationale lovgivning. Medlemsstaterne kan fastlægge de perioder, der lægges til grund for beregningen af den gennemsnitlige månedsløn.

Har en medlemsstat indført bestemmelser om barselsorlov på mindst 18 uger, kan denne medlemsstat beslutte, at de sidste to uger ydes i form af en fædreorlov, der er tilgængelig på nationalt plan, med samme ydelsesniveau.

3.  Den i stk. 1 nævnte barselsorlov skal omfatte en obligatorisk barselsorlov med fuld løn på mindst seks uger efter fødslen med forbehold af national lovgivning, der foreskriver en obligatorisk orlovsperiode inden fødslen. De obligatoriske seks ugers barselsorlov gælder for alle kvindelige arbejdstagere, uanset det antal dage de har arbejdet inden fødslen. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at arbejdstagere som defineret i artikel 2 frit kan vælge, hvornår den ikke-obligatoriske del af barselsorloven placeres, før eller efter fødslen, med forbehold af national lovgivning og/eller praksis, der foreskriver et maksimalt antal uger inden fødslen.

4.   Denne periode kan, hvis parret er enige og anmoder derom, deles med faderen i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats lovgivning.

5.   For at beskytte såvel moderens som barnets sundhed træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at arbejdstagerne frit og uden tvang kan vælge, om de ønsker at tage den ikke-obligatoriske del af barselsorloven før fødslen eller ej.

6.   Arbejdstageren skal oplyse perioden for den ikke-obligatoriske del af barselsorloven mindst en måned, før denne orlov påbegyndes.

7.   I forbindelse med flerfødsler forlænges den obligatoriske del af barselsorloven i stk. 3 med en måned for hvert yderligere barn i overensstemmelse med den nationale lovgivning.

8.  Den del af orloven, der ligger forud for fødslen, kan forlænges ubegrænset mellem det forventede og det faktiske fødselstidspunkt, uden at dette medfører en forkortelse af den resterende orlov.

9.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der gives supplerende orlov med fuld løn i tilfælde af for tidlig fødsel, hospitalsindlæggelse af barnet umiddelbart i forlængelse af fødslen, handicappede børn, handicappede mødre og flerfødsler. Varigheden af den supplerende orlov skal stå i forhold til moderens og barnets/børnenes særlige behov, således at der kan tages hensyn hertil. Den samlede barselsorlov udvides med mindst otte uger efter fødslen i tilfælde af fødsel af et handicappet barn, og medlemsstaten sikrer endvidere en yderligere orlovsperiode på seks uger i tilfælde af dødfødsel.

10.  Medlemsstaterne sikrer, at sygeorlov i tilfælde, hvor der opstår sygdom eller komplikationer som følge af graviditeten fire uger eller mere før fødslen, ikke har konsekvenser for barselsorlovens længde.

11.   Medlemsstaterne beskytter mødres og fædres rettigheder ved at sikre særlige arbejdsvilkår med henblik på at hjælpe forældre med handicappede børn.

12.   Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at fødselsdepression bliver anerkendt som en alvorlig sygdom, og støtter oplysningskampagner for at fremme korrekt information om sygdommen og modvirke de fordomme og den risiko for stigmatisering, som den stadig er forbundet med.

__________________

* EFT L 145 af 19.6.1996, s. 4.».

"

9)  Følgende artikler indsættes:"

'Artikel 8a

Fædreorlov

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre arbejdstagere, hvis partner for nylig har født, ret til en sammenhængende fædreorlov, som ikke kan overdrages, med løn i en periode på mindst to uger, der ydes på et tilsvarende grundlag som barselsorloven - dog ikke med hensyn til dens varighed - der skal tages, efter at den pågældende arbejdstagers ægtefælle eller partner har født, og under barselsorlovsperioden.

Medlemsstater, der ikke allerede har indført en fædreorlov med løn, der ydes på et tilsvarende grundlag som barselsorloven - dog ikke med hensyn til dens varighed - som ikke kan overdrages og skal afholdes inden for barselsorlovsperioden, på et obligatorisk grundlag i en sammenhængende periode på mindst to uger efter at arbejdstagerens ægtefælle eller partner har født, opfordres på det kraftigste til at gøre dette og således fremme lige deltagelse fra begge forældres side og en mere ligelig fordeling af rettigheder og ansvar i familien.

2.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre arbejdstagere, hvis partner for nylig har født, en særlig orlov, der omfatter den uudnyttede del af moderens barselsorlov, i tilfælde af at moderen er afgået ved døden eller er fysisk ude af stand til at tage vare på barnet.

Artikel 8b

Adoptionsorlov

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at dette direktivs bestemmelser vedrørende barsels- og fædreorlov også finder anvendelse i forbindelse med adoption af et barn på under 12 måneder.

"

10)  Artikel 10 affattes således:"

Artikel 10

Forbud mod afskedigelse

For at sikre, at arbejdstagere som defineret i artikel 2 kan udøve den ret til beskyttelse af sikkerhed og sundhed, som er anerkendt i nærværende artikel, fastsættes følgende:

   1) Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at forbyde afskedigelse og ethvert skridt med henblik på afskedigelse af arbejdstagere som defineret i artikel 2 i perioden fra graviditetens indtræden til mindst seks måneder efter udløbet af den i artikel 8, stk. 1. fastsatte barselsorlov, undtagen i særlige tilfælde, som ikke har forbindelse med deres tilstand, hvor afskedigelse er tilladt efter national lovgivning og/eller praksis, eventuelt med den kompetente myndigheds samtykke.
   2) Når en arbejdstager som defineret i artikel 2 afskediges i den periode, der er nævnt i nr. 1, skal arbejdsgiveren skriftligt give en berettiget begrundelse for afskedigelsen. ▌
   3) Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at beskytte arbejdstagere som defineret i artikel 2 mod følgerne af en afskedigelse, som er ulovlig efter nr. 1 og 2.
   4) Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at forbyde forskelsbehandling af gravide kvinder på arbejdsmarkedet ved at skabe lige muligheder for dem i forbindelse med ansættelse, såfremt de opfylder alle krav til den pågældende stilling.
   5) Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet eller barselsorlov som omhandlet i artikel 8 udgør forskelsbehandling som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv*.
   6) Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at arbejdstagere under fædreorlov/fælles barselsorlov har ret til samme beskyttelse imod afskedigelse, som de i artikel 2 definerede arbejdstagere har i henhold til nr. 1.
   7) Medlemsstaterne tilskyndes til at vedtage foranstaltninger, som sikrer, at en arbejdstager kan vælge at arbejde på nedsat tid i højst et år med fuld beskyttelse imod afskedigelse og fuld ret til at genindtræde i sin fuldtidsstilling samt til at oppebære fuld løn ved udløbet af denne periode.
  

__________________

  

* EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.

"

11)  Artikel 11 affattes således:"

Artikel 11

Rettigheder i forbindelse med arbejdsaftalen

For at sikre, at arbejdstagere som defineret i artikel 2 kan udøve den ret til beskyttelse af sikkerhed og sundhed, som er anerkendt i nærværende artikel, fastsættes følgende:

   1) I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 5, 6 og 7, skal de i artikel 2 definerede arbejdstageres rettigheder i forbindelse med arbejdsaftalen, herunder bevarelse af deres løn og/eller oppebærelse af en tilsvarende ydelse, sikres i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.
   2) En arbejdstager som defineret i artikel 2, som udelukkes fra beskæftigelse af sin arbejdsgiver, der vurderer, at hun er uarbejdsdygtig, uden at arbejdstageren har fremlagt lægeerklæring herom, kan på eget initiativ søge læge. Hvis denne læge bekræfter, at arbejdstageren er i stand til at arbejde, skal arbejdsgiveren enten fortsat beskæftige hende som hidtil, eller hun skal indtil begyndelsen af barselsorloven, jf. artikel 8, stk. 3, modtage en ydelse svarende til den fulde løn.
   3) Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre beskyttelse af gravide arbejdstageres sundhed og sikkerhed, for så vidt angår ergonomisk indretning, arbejdstider (herunder natarbejde og jobskift), arbejdsintensitet og øget beskyttelse mod særlige infektiøse agenser og ioniserende stråling.
   4) I det tilfælde, der er omhandlet i artikel 8:
     a) skal de i artikel 2 definerede arbejdstageres rettigheder i forbindelse med arbejdsaftalen, bortset fra de i litra b) nedenfor nævnte, sikres
     b) skal arbejdstagere som defineret i artikel 2 sikres bevarelse af lønnen og/eller oppebærelse af en tilsvarende ydelse
     c) skal enhver lønstigning, som en arbejdstager på barselsorlov er berettiget til, tildeles automatisk, uden at den pågældende arbejdstager er nødt til at afbryde sin orlov for at kunne nyde godt af lønstigningen
   d) skal arbejdstagere som defineret i artikel 2 sikres ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med betingelser og vilkår, som ikke er mindre gunstige, med samme løn, stillingskategori og arbejdsopgaver som før barselsorlovsperioden, og til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som de ville have været berettiget til under deres fravær og i ekstraordinære situationer i forbindelse med omstrukturering eller gennemgribende omlægning af produktionsprocessen, skal arbejdstageren altid sikres mulighed for sammen med arbejdsgiveren at drøfte disse ændringers indvirkning på den pågældendes arbejdssituation, og indirekte på vedkommendes personlige situation
     e) skal arbejdstagere som defineret i artikel 2 bevare deres muligheder for karriereudvikling gennem videreuddannelse og løbende faglig og supplerende efteruddannelse for at styrke deres karrieremuligheder
     f) må barselsorlovsperioden ikke skade arbejdstagerens pensionsrettigheder, og den skal i pensionsøjemed tælle som en arbejdsperiode, således at arbejdstageren ikke får forringet sine pensionsrettigheder ved at tage barselsorlov.
   5) Den ydelse, der er omtalt i nr. 4), litra b), anses for tilsvarende, når den sikrer en indtægt, der mindst svarer til den seneste månedsløn eller en gennemsnitlig månedsløn. Arbejdstagere på barselsorlov skal have udbetalt fuld løn, og ydelsen skal udgøre 100 % af den seneste månedsløn eller den gennemsnitlige månedsløn. Medlemsstaterne kan fastlægge den periode, der lægges til grund for beregningen af gennemsnitslønnen.
   6) Den ydelse, som arbejdstagere er berettiget til i henhold til artikel 2, må ikke være lavere end den ydelse, som de i artikel 2 definerede arbejdstagere ville få under sygeorlov.
   7) Medlemsstaterne sikrer, at enhver lønstigning, som en arbejdstager på barselsorlov er berettiget til, tildeles automatisk, uden at den pågældende arbejdstager er nødt til at afbryde sin orlov for at kunne nyde godt af lønstigningen.
   8) Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at arbejdstagere som defineret i artikel 2 under barselsorloven eller ved tilbagevenden fra barselsorlov som defineret i artikel 8 kan anmode om ændringer i deres arbejdstider og arbejdsordninger, og at arbejdsgiverne skal være forpligtede til at tage sådanne anmodninger i betragtning under hensyntagen til arbejdsgivernes og arbejdstagernes behov.
   9) Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at tilskynde arbejdsgiverne til og fremme dialogen mellem arbejdsmarkedets parter med henblik på at tilvejebringe støtte til fornyet integration og uddannelse af arbejdstagere, der genoptager deres aktiviteter efter endt barselsorlov, hvis dette er nødvendigt og/eller efter anmodning fra arbejdstageren og i overensstemmelse med national lovgivning.
   10) Arbejdsgiveren sikrer, at arbejdstiden for den gravide arbejdstager tager hensyn til behovet for regelmæssige og ekstraordinære lægeundersøgelser.
   11) Medlemsstaterne tilskynder arbejdsgiverne til at etablere børnepasningsfaciliteter for arbejdstageres børn under tre år.

"

12)  Følgende artikler indsættes:"

'Artikel 11a

Fritagelse fra arbejde til amning

1.   En mor, som ammer sit barn, har med henblik herpå ret til fritagelse fra arbejdet, som deles op i to separate perioder af en times varighed hver, medmindre der er truffet anden aftale med arbejdsgiveren, og uden at det indebærer tab af privilegier i tilknytning til ansættelsen.

2.   I tilfælde af flerfødsler øges fritagelsen fra arbejdet i stk. 1 med 30 minutter for hvert yderligere barn.

3.   I forbindelse med deltidsansættelse nedsættes fritagelsen fra arbejdet som omhandlet i stk. 1 proportionelt i forhold til den normale arbejdstid, men må dog ikke være kortere end 30 minutter.

4.   I det i stk. 3 nævnte tilfælde indrømmes fritagelsen fra arbejdet for en periode, der ikke må overstige en time, og i givet fald for en anden periode for at dække den resterende tid, medmindre der er truffet anden aftale med arbejdsgiveren.

Artikel 11b

Forebyggelse af forskelsbehandling og integration af ligestillingsaspektet

Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres nationale traditioner og praksis passende foranstaltninger til at fremme dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på passende niveauer med henblik på at iværksætte effektive foranstaltninger til forebyggelse af forskelsbehandling af kvinder på grund af orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption.

Medlemsstaterne tilskynder gennem kollektive aftaler eller praksis arbejdsgiverne til at træffe effektive foranstaltninger til forebyggelse af forskelsbehandling af kvinder på grund af orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption.

Medlemsstaterne tager bevidst hensyn til målet om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udarbejdelsen og gennemførelsen af lovgivning, forordninger, administrative bestemmelser, politikker og aktiviteter på de områder, der er omfattet af dette direktiv.».

"

13)  Følgende artikler indsættes: "

»Artikel 12a

Beskyttelse mod repressalier

Medlemsstaterne indfører i deres retsorden de nødvendige foranstaltninger til at beskytte enkeltpersoner, herunder vidner, mod ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som reaktion på en klage eller enhver form for retsforfølgning, de har anlagt, med det formål at sikre, at rettighederne i dette direktiv overholdes.

Artikel 12b

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne kan indebære skadeserstatning ▌og ▌skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have en afskrækkende virkning.

Artikel 12c

Ligebehandlingsorgan

Medlemsstaterne skal sikre, at det eller de organer, der er udpeget i henhold til artikel 20 i direktiv 2006/54/EF, til fremme, evaluering og overvågning af, samt til støtte for ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn, også er kompetente i sager, der falder inden for dette direktivs anvendelsesområde, når disse sager hovedsagelig vedrører ligebehandling og ikke udelukkende arbejdstagernes sundhed og sikkerhed.».

"

Artikel 2

1.  Medlemsstaterne kan vedtage eller opretholde bestemmelser, som er gunstigere for arbejdstagerne end bestemmelserne i dette direktiv.

2.   Medlemsstaterne kan vedtage forebyggende foranstaltninger samt kontrolforanstaltninger med henblik på beskyttelse og sikkerhed under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, og arbejdstagere som lige har født.

3.  Gennemførelsen af dette direktiv berettiger under ingen omstændigheder til at forringe det eksisterende beskyttelsesniveau på de områder, der er omfattet af direktivet.

4.   Bestemmelserne i dette direktiv indarbejdes i kollektive overenskomster i medlemsstaterne.

Artikel 3

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den …(10). De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

2.  Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 4

1.  Medlemsstaterne og de nationale ligebehandlingsorganer meddeler senest den ...(11) og hvert tredje år herefter Kommissionen alle oplysninger, denne har brug for til at udarbejde en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af direktiv 92/85/EØF som ændret ved dette direktiv.

2.  I Kommissionens rapport skal der i relevant omfang tages hensyn til arbejdsmarkedets parters og relevante ikke-statslige organisationers synspunkter. I overensstemmelse med princippet om integration af ligestillingsaspektet skal beretningen bl.a. indeholde en evaluering af virkningen for kvinder og mænd af de foranstaltninger, der er truffet. Rapporten skal også omfatte en analyse af de sociale og økonomiske virkninger på EU-plan af en yderligere forlængelse af barselsorloven og indførelse af fædreorlov. På baggrund af de modtagne oplysninger skal rapporten om nødvendigt indeholde forslag med henblik på revision og ajourføring af direktiv 92/85/EØF som ændret ved nærværende direktiv.

Artikel 5

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 6

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 277 af 17.11.2009, s. 102.
(2) EUT C 277 af 17.11.2009, s. 102.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 20.10.2010.
(4) ECR 2008, I-01017.
(5) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
(6) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1.
(7) EFT L 145 af 19.6.1996, s. 4.
(8) EFT C 218 af 31.7.2000, s. 5.
(9) EFT L 269 af 5.10.2002, s. 15.
(10)* To år efter dette direktivs ikrafttræden.
(11)* Tre år efter dette direktivs ikrafttræden.


Bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner ***I
PDF 105kWORD 40k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. oktober 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (omarbejdning) (KOM(2009)0126 - C7-0044/2009 - 2009/0054(COD))
P7_TA(2010)0374A7-0136/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure – omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0126),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0044/2009),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 17. december 2009(1),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(2),

–  der henviser til skrivelse af 18. maj 2010 fra Retsudvalget til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, jf. forretningsordenens artikel 87, stk. 3,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 29. september 2010 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 87 og 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Retsudvalget og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0136/2010),

A.  der henviser til, at dette forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget og i udtalelsen fra den rådgivende gruppe, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. oktober 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/.../EU om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (omarbejdning)

P7_TC1-COD(2009)0054


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2011/7/EU).

(1) EUT C 255 af 22.9.2010, s. 42.
(2) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.


Mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund med plads til alle
PDF 187kWORD 107k
Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2010 om mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund med plads til alle (2010/2039(INI))
P7_TA(2010)0375A7-0233/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 4, 9, 14, 19, 151 og 153 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, som FN vedtog i 1979,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948, som blev bekræftet på verdenskonferencen om menneskerettigheder i 1993, navnlig artikel 3, 16, 18, 23, 25, 26, 27 og 29,

–  der henviser til FN's internationale konvention fra 1966 om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

–  der henviser til millenniumudviklingsmålene, som blev fastsat af FN i 2000, særlig om udryddelse af ekstrem fattigdom og sult (første mål), grundlæggende uddannelse for alle (andet mål) og lige muligheder for mænd og kvinder (tredje mål),

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention nr. 26 og 131 om fastsættelse af en mindsteløn og nr. 29 og 105 om afskaffelse af tvangsarbejde,

–  der henviser til ILO's globale jobpagt,

–  der henviser til FN's og Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) dagsorden for anstændigt arbejde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig bestemmelserne om sociale rettigheder,

–  der henviser til artikel 34, 35 og 36 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som udtrykkeligt fastsætter retten til social bistand og boligstøtte, et højt sundhedsbeskyttelsesniveau og adgang til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse,

–  der henviser til ILO's rapport med titlen: A Global Alliance Against Forced Labour, en global rapport udarbejdet som opfølgning af ILO-erklæringen om de grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen, rapport fra generaldirektøren, 2005,

–  der henviser til Rådets henstilling 92/441/EØF af 24. juni 1992 om fælles kriterier i forbindelse med sikring af tilstrækkelige indtægter og ydelser fra socialbeskyttelsesordninger (henstilling om mindsteindkomster)(1),

–  der henviser til Rådets henstilling 92/442/EØF af 27. juli 1992 om overensstemmelse mellem målene og politikken for social beskyttelse(2),

–  der henviser til konklusionerne fra den 2916. samling i EPSCO-Rådet den 16.-17. december 2008(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1098/2008/EF af 22. oktober 2008 om det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010)(4),

–  der henviser til sin beslutning af 6. september 2006 om en om en fremtidssikret europæisk social model(5),

–  der henviser til sin beslutning af 9. oktober 2008 om fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom, herunder børnefattigdom, i EU(6) og betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0364/2008),

–  der henviser til sin beslutning af 6. maj 2009 om den nye sociale dagsorden(7),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2008 vedrørende Kommissionens henstilling om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet, og sin beslutning af 6. maj 2009 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet(8),

–  der henviser til sin skriftlige erklæring nr. 0111/2007 af 22. april 2008 om bekæmpelse af gadehjemløshed(9),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (KOM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 27. april 2010 til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (KOM(2010)0193),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0233/2010),

A.  der henviser til, at Kommissionens social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden 2005-2010 kulminerede med udnævnelsen af 2010 til det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, der har som et erklæret mål at bekræfte og styrke EU's oprindelige politiske tilsagn i forbindelse med Lissabonstrategiens iværksættelse om at gøre en markant indsats for at få udryddet fattigdommen,

B.  der henviser til, at fattigdom og social udstødelse er krænkelser af den menneskelige værdighed og de grundlæggende menneskerettigheder, og at indkomststøtteordningernes centrale mål bør være at bringe mennesker ud af fattigdom og sikre dem en værdig tilværelse,

C.  der henviser til, at til trods for den økonomiske velværd og alle erklæringer om nedbringelse af fattigdommen er de sociale uligheder blevet forværret, og at i slutningen af 2008 levede 17 % af befolkningen (dvs. knap 85 mio. mennesker) under fattigdomsgrænsen efter sociale overførsler(10), mens denne procentsats i 2005 var på 16 % og i 2000 på 15 % i EU15,

D.  der henviser til, at fattigdomsrisikosatsen er højere for børn og unge op til 17 år end for den samlede befolkning, og til, at den i 2008 nåede op på 20 % i EU27, hvor den højeste sats lå på 33 %,

E.  der henviser til, at ældre også er udsat for en højere risiko for fattigdom end befolkningen generelt, der henviser til, at fattigdomsrisikosatsen for ældre over 65 år var på 19 % i EU27 i 2008; 19 % i 2005 og 17 % i 2000,

F.  der henviser til, at den vedvarende udbredte forekomst af usikre ansættelsesforhold og lave lønninger indebærer, at fattigdomsrisikosatsen for arbejdstagere er forblevet høj, der henviser til, at fattigdomsrisikosatsen for personer i beskæftigelse gennemsnitligt lå på 8 % i EU27 i 2008, mens denne sats var på 8 % i 2005 og på 7 % i 2000 i EU15,

G.  der henviser til, at Rådet i henstilling 92/441/EØF af 24. juni 1992 henstiller til medlemsstaterne, at de erkender, at alle har en grundlæggende ret til tilstrækkelige indtægter og ydelser til at leve en menneskeværdig tilværelse, der henviser til, at Rådet i henstilling 92/442/EØF af 27. juli 1992 henstiller til medlemsstaterne, at de sikrer enhver et indtægtsniveau i overensstemmelse med menneskets værdighed, der henviser til, at Rådet i konklusionerne af 17. december 1999 forpligter sig til at fremme social integration som et af målene for modernisering og forbedring af den sociale beskyttelse,

H.  der henviser til, at kvinder udgør et stort befolkningssegment, som er truet af fattigdom, på grund af arbejdsløshed, udelt plejeansvar, usikre ansættelsesforhold med dårlige lønninger, løndiskrimination og lavere pensioner,

I.  der henviser til, at risikoen for ekstrem fattigdom er større for kvinder end for mænd, der påpeger, at den vedvarende tendens til feminisering af fattigdommen i de europæiske samfund viser, at den nuværende ramme for de sociale beskyttelsessystemer og den brede række EU-politikker på det sociale, økonomiske og beskæftigelsesmæssige område ikke er udarbejdet under hensyntagen til kvinders behov og de særlige forhold, der kendetegner kvinders arbejde, der henviser til, at fattigdom og social udstødelse blandt kvinder i EU kræver specifikke, diversificerede og kønsrelaterede politiske svar,

J.  der henviser til, at risikoen for at blive ramt af fattigdom er større for kvinder end for mænd, særlig når de bliver ældre, da de sociale sikringssystemer ofte er baseret på princippet om vedvarende lønnet beskæftigelse, der henviser til, at en individuel ret til en mindsteindkomst, som forhindrer fattigdom, ikke bør være betinget af beskæftigelsesrelaterede bidrag,

K.  der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden er større en nogensinde før, idet den ligger på 21,4 % i EU og går fra 7,6 % i Nederlandene, til 44,5 % i Spanien og 43,8 % i Letland, og at lærlingeuddannelser og praktikpladser til unge ofte er ulønnede eller dårligt lønnede,

L.  der henviser til, at hver femte person under 25 år i EU er arbejdsløs, og at arbejdstagere over 55 er de EU-borgere, som er mest berørt af arbejdsløshed, og som tillige har det særlige og alvorlige problem, at sandsynligheden for at få et job falder med alderen,

M.  der henviser til, at den finansielle og økonomiske krise har ført til et mindre udbud af job, idet det skønnes, at over 5 mio. arbejdspladser er gået tabt siden september 2008, og stigende usikkerhed,

N.  der henviser til, at der ikke findes officielle EU-data om situationer med ekstrem fattigdom, som f.eks. hjemløshed, og at det derfor er svært at følge den aktuelle udvikling,

O.  der henviser til, at det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse bør bidrage til at skabe opmærksomhed om fattigdom og den deraf følgende sociale udstødelse og forbedre de politiske løsninger vedrørende social udstødelse, fremme aktiv integration, sikre en rimelig indkomst, give adgang til kvalitetstjenesteydelser og aktivering i værdige jobfunktioner, hvilket kræver en rimelig indkomst- og velfærdsforfordeling og forudsætter, at der træffes foranstaltninger, som sikrer en effektiv økonomisk og social samhørighed på EU-plan og mellem EU's regioner, og henviser til, at en mindsteindkomst kan udgøre et passende sikkerhedsnet for marginaliserede og sårbare personer,

P.  der henviser til, at de retningsgivende målsætninger og principper for det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse er anerkendelse af rettighederne, medansvar og deltagelse, samhørighed, engagement og konkrete handlinger,

Q.  der henviser til, at det økonomiske og finansielle klima i EU27 skal vurderes korrekt for at tilskynde medlemsstaterne til at fastsætte en mindsteindkomsttærskel, som vil gøre det muligt at forbedre levestandarden og samtidig fremme konkurrencedygtigheden,

R.  der henviser til, at EU har forpligtet sig til at opfylde FN's millenniummål samt målene i erklæringen om det andet FN-årti til udryddelse af fattigdom (2008-2017),

S.  der henviser til fattigdommens og den sociale udstødelses flerdimensionelle karakter, eksistensen af særligt sårbare og trængende befolkningsgrupper (børn, kvinder, ældre, handicappede og andre), herunder indvandrere, etniske mindretal, familier med mange børn eller med kun én forælder, kronisk syge og hjemløse, og nødvendigheden af at integrere foranstaltninger og instrumenter til forebyggelse og bekæmpelse af fattigdom og udstødelse i de øvrige EU-politikker, der mener, at der bør opstilles retningslinjer for medlemsstaterne med henblik på at integrere disse foranstaltninger i de nationale politikker og således garantere sociale sikrings- og beskyttelsessystemer af høj kvalitet, universal adgang til lettilgængelige offentlige infrastrukturer og offentlige ydelser af almen interesse af høj kvalitet, anstændige arbejdsforhold og beskæftigelse af høj kvalitet med tilknyttede rettigheder og en garanteret mindsteindkomst, som gør det muligt at undgå fattigdom, deltage i det sociale, kulturelle og politiske liv og leve en værdig tilværelse,

T.  der henviser til, at den store fattigdom ikke blot påvirker den sociale samhørighed i EU, men også den europæiske økonomi, da en vedvarende udelukkelse af store befolkningsgrupper svækker økonomiens konkurrenceevne og øger presset på de offentlige budgetter,

U.  der henviser til nødvendigheden af at fastsætte et globalt mål, navnlig i EU 2020-strategien, som prioriterer den økonomiske og sociale og territoriale samhørighed og respekten for de grundlæggende menneskerettigheder, hvilket forudsætter en balance mellem den økonomiske politik, beskæftigelses-, arbejdsmarkeds-, social-, regional- og miljøpolitikken samt en retfærdig formue- og indkomstfordeling under hensyntagen til en den markante stigning i forsørgerbyrden, og følgelig behovet for at foretage undersøgelser af indvirkningen på samfundet i forbindelse med alle beslutninger og anvende den horisontale sociale klausul i Lissabontraktaten,

V.  der henviser til, at respekten for den menneskelige værdighed er et af de grundlæggende principper i EU, hvis aktiviteter har til formål at fremme fuld beskæftigelse og socialt fremskridt, bekæmpe social udstødelse og forskelsbehandling samt fremme retfærdighed og social sikring,

W.  der henviser til behovet for at sikre, at strukturfondene gennemføres, forhøjes og i højere grad anvendes til at fremme social integration og til at skabe tilgængelige job af høj kvalitet og med tilknyttede rettigheder,

X.  der henviser til de sociale sikringssystemers betydning for opretholdelsen af den sociale samhørighed, der er nødvendigt for en sikre en udvikling, som sigter på at garantere social inklusion og afbøde finanskrisens sociale virkninger, hvilket forudsætter en fattigdomsforebyggende individuelt garanteret mindsteindkomst på nationalt plan, forbedring af kompetence- og uddannelsesniveauet hos de mennesker, der er udelukket fra arbejdsmarkedet på grund af konkurrencepres, og lige muligheder på arbejdsmarkedet og i forhold til de grundlæggende rettigheder,

Y.  der henviser til, at indførelse og styrkelse af mindsteindkomstordninger er et vigtigt og effektivt redskab til at afhjælpe fattigdom gennem ved at fremme social integration og adgang til arbejdsmarkedet og gøre det muligt at leve en værdig tilværelse,

Z.  der henviser til, at mindsteindkomstordninger er et vigtigt redskab til at garantere sikkerhed til mennesker, som har behov for at overvinde følgerne af social udstødelse og arbejdsløshed, og til at fremme adgangen til arbejdsmarkedet; der henviser til, at disse mindsteindkomstordninger spiller en vigtig rolle i fordelingspolitikken og sikringen af solidaritet og social retfærdighed, og særligt i krisetider en konjunkturudlignende rolle ved at tilvejebringe yderligere ressourcer til styrkelse af efterspørgslen og forbruget på det indre marked,

AA.  der henviser til, at ifølge en nyere Eurobarometerundersøgelse om EU-borgernes holdning til fattigdom anser et overvejende flertal (73 %) fattigdom for at være et problem i deres respektive land, og til, at 89 % kræver, at deres regeringer handler hurtigt for at bekæmpe den, og 74 % forventer, at også EU spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng,

AB.  der henviser til de smertelige sociale virkninger af den økonomiske krise, som har gjort over 6 mio. europæere arbejdsløse de sidste to år,

AC.  der henviser til den alvorlige økonomiske og sociale krise og dens indvirkning med hensyn til stigende fattigdom og social udstødelse samt stigende arbejdsløshed (fra 6,7 % i starten af 2008 til 9,5 % ved udgangen af 2009), hvor en tredjedel af de arbejdsløse er langtidsledige, og til at situationen er endnu værre i de økonomisk mere sårbare medlemsstater,

AD.  der henviser til, at Rådet og Kommissionen og internationale organisationer såsom IMF har pålagt visse medlemsstater på kort sigt at nedbringe deres budgetunderskud, som er blevet forværret af krisen, og nedskære deres udgifter, herunder de sociale udgifter, hvilket svækker velfærdsstaten og forværrer fattigdommen,

AE.  der henviser til den stigende sociale ulighed i nogle medlemsstater, som først og fremmest er et resultat af økonomisk ulighed i indkomst- og velfærdsfordelingen, uligheder på arbejdsmarkedet med deraf følgende social utryghed og ulige adgang til offentlige sociale ydelser, herunder socialsikrings-, sundheds-, uddannelses- og retssystemet,

AF.  der henviser til gennemførelsen af EU's politik for social integration og særlig de mål og det EU-program, der blev vedtaget i henhold til Lissabonstrategien i begyndelsen af 2000-tallet, med gennemførelsen af den åbne koordinationsmetode, og de fælles mål, der skal nås inden for rammerne af nationale handlingsplaner,

AG.  der henviser til, at de fleste medlemsstater nu har mange hjemløse på grund af forskellige faktorer, og at disse menneskers sociale integration kræver særlige foranstaltninger,

1.  fremhæver nødvendigheden af konkrete foranstaltninger, som kan udrydde fattigdom og social udstødelse ved at kortlægge mulighederne for fornyet integration på arbejdsmarkedet, tilskynde til en mere retfærdig indkomst og velfærdsfordeling, sikre passende indkomster og således give det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom reel substans og desuden sikre opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene et vægtigt politisk eftermæle i form af bl.a. en garanti for passende mindsteindkomstordninger til bekæmpelse af fattigdom og fremme af social integration på grundlag af medlemsstaternes forskellige nationale praksisser, overenskomster eller lovgivninger i hele EU og en aktiv indsats til fordel for passende indkomst- og socialsikringssystemer; opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres indkomstsikringspolitikker, eftersom fattigdomsbekæmpelse forudsætter skabelse af anstændige og varige job til grupper, der er dårligt stillede på arbejdsmarkedet; mener, at alle lønmodtagere bør kunne føre en værdig tilværelse; mener, at velfærdspolitikken også omfatter en aktiv arbejdsmarkedspolitik;

2.  henleder opmærksomheden på, at den seneste tids økonomiske opbremsning med stigende arbejdsløshed og færre jobmuligheder gør mange mennesker udsatte for fattigdom og social udstødelse; understreger, at dette navnlig er tilfældet i de medlemsstater, der er ramt af langtidsarbejdsløshed eller -ledighed;

3.  kræver, at der sker reelle fremskridt med hensyn til passende mindsteindkomstordninger, således at alle børn, voksne og ældre kan hjælpes ud af fattigdom og leve en værdig tilværelse;

4.  understreger forskellene på en række områder (sundhed, boliger, uddannelse, indkomst og beskæftigelse) mellem de samfundsgrupper, som lever i fattigdom; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til tage højde for disse forskelle i deres målrettede foranstaltninger; understreger, at en af de mest effektive metoder til bekæmpelse af fattigdom er at gøre arbejdsmarkedet tilgængeligt for alle;

5.  understreger, at det er nødvendigt at lægge særlig vægt på programmer for livslang læring som et grundlæggende redskab til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse ved at fremme beskæftigelsesegnetheden og adgangen til viden og arbejdsmarkedet; mener, at det er nødvendigt at gennemføre foranstaltninger, der kan tilskynde arbejdstagere, arbejdsløse og alle sårbare befolkningsgrupper til at deltage i programmer for livslang læring, og at træffe effektive foranstaltninger over for de faktorer, der fører til frafald, eftersom forbedring af de faglige kvalifikationer og erhvervelsen af nye færdigheder kan føre til hurtigere indslusning på arbejdsmarkedet, øge produktiviteten og hjælpe mennesker med at finde et bedre job;

6.  understreger behovet for, at medlemsstaterne gør en indsats for at fastsætte en mindsteindkomsttærskel baseret på relevante indikatorer med henblik på at sikre social og økonomisk samhørighed, begrænse risikoen for ulige løn for det samme arbejde og mindske risikoen for, at der opstår fattige befolkningsgrupper i hele EU; efterspørger stærkere henstillinger fra EU med hensyn til disse typer foranstaltninger;

7.  understreger, at beskæftigelse skal ses som en af de mest effektive garantier mod fattigdom, og at der derfor skal vedtages foranstaltninger, som tilskynder til at ansætte kvinder, og fastsættes kvalitative mål for de job, der tilbydes;

8.  understreger behovet for handling både på EU-plan og nationalt plan med henblik på at beskytte borgerne og forbrugerne mod urimelige vilkår i forbindelse med tilbagebetaling af lån og kreditkort og at fastlægge betingelser for adgang til lån, der har til formål at forhindre, at familier får for stor gæld og derefter bliver ramt af fattigdom og social udstødelse;

9.  understreger fattigdommens og den sociale udstødelses flerdimensionelle karakter og insisterer på behovet for at sikre mainstreaming af de sociale mål og den sociale bæredygtighed i de makroøkonomiske politikker; mener, at de sociale målsætninger bør udgøre en integreret del af strategien til bekæmpelse af krisen såvel som EU 2020-strategien og politikken til fordel for økonomisk, social og territorial samhørighed, hvilket betyder, at der bør gennemføres ensartede sociale retningslinjer og effektive sociale konsekvensanalyser, som sikrer en omdefinering af prioriteringerne og politikkerne, bl.a. penge- og valutapolitikken, beskæftigelsespolitikken, socialpolitikken, den makroøkonomiske politik, herunder stabilitets- og vækstpagten, konkurrencepolitikken, politikkerne om det indre marked og budget- og skattepolitikken; mener, at disse politikker ikke bør udgøre en hindring for den sociale samhørighed og bør sikre iværksættelsen af de pågældende foranstaltninger og fremme af lige muligheder med henblik på at finde en stabil vej ud af krisen, sikre finanspolitisk konsolidering og gennemførelse af de reformer, der er nødvendige for at sikre fornyet økonomisk vækst og jobskabelse; henstiller, at der gennem passende mekanismer iværksættes konkrete foranstaltninger til fordel for de hårdest ramte medlemsstater;

10.  mener, at Kommissionen og medlemsstaternes regeringer bør prioritere jobskabelse som et indledende skridt i bekæmpelsen af fattigdom;

11.  mener, at mindsteindkomstordninger bør udgøre en integreret del af en strategisk tilgang til social integration, der bør omfatte både generelle politikker og målrettede tiltag - inden for områderne bolig, sundhedsvæsen, uddannelse og sociale ydelser - som kan hjælpe personer med at komme ud af fattigdom og tilskynde dem til selv at handle for at opnå social integration og adgang til arbejdsmarkedet; mener, at mindsteindkomstordningernes egentlige formål ikke kun er at hjælpe, men hovedsageligt at ledsage modtagerne i overgangen fra social udstødelse til en aktiv tilværelse;

12.  understreger behovet for, at der ved fastlæggelsen af mindsteindkomstniveauet tages behørigt hensyn til det faktum, at arbejdstagere er forsørgere, særligt for børn, så den onde cirkel med børnefattigdom kan brydes; finder yderligere, at Kommissionen bør udarbejde en årlig beretning om resultaterne af bekæmpelsen af børnefattigdom;

13.  insisterer på, at der er behov for en revision af de spareprogrammer, der indføres i nogle medlemsstater for at bekæmpe krisen, og understreger vigtigheden af effektive solidaritetsforanstaltninger, herunder styrkelse, mobilitet, foregribelse af overførsel og reduktion af medfinansieringen i forhold til budgetmidler med henblik på at skabe anstændige job, støtte produktionssektorerne, bekæmpe fattigdom og social udstødelse og undgå nye former for afhængighed og forøgelse af gældsbyrden;

14.  mener, at indførelsen af mindsteindkomstordninger i alle EU-medlemsstater - omfattende specifikke tiltag til fordel for personer, hvis indkomst er utilstrækkelig, med økonomisk hjælp og lettere adgang til tjenesteydelser - er en af de mest effektive metoder til at bekæmpe fattigdom, garantere en passende levestandard og fremme social integration;

15.  mener, at en passende mindsteindkomstordning bør fastsætte mindsteindkomsten på et niveau svarende til mindst 60 % af medianindkomsten i den pågældende medlemsstat;

16.  påpeger behovet for en evaluering af politikken for social integration, anvendelsen af den åbne koordinationsmetode, opfyldelsen af de fælles målsætninger og de nationale handlingsplaner i forhold til udviklingen af fattigdom med henblik på at skabe mere engageret handling på EU-niveau og nationalt niveau og bekæmpe fattigdom ved hjælp af politikker, der er mere globale og sammenhængende og bedre formuleret, og som er rettet mod at udrydde absolut fattigdom og børnefattigdom inden 2015 og mod at reducere relativ fattigdom væsentligt;

17.  gentager, at selv om mindsteindkomstordningerne er meget vigtige, bør de også ledsages af en koordineret strategi på nationalt plan og EU-plan med fokus på brede tiltag og specifikke foranstaltninger såsom aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger til fordel for de grupper, der er længst fra arbejdsmarkedet, uddannelse til de personer, der har færrest kompetencer, mindsteløn, socialt boligbyggeri og levering af offentlige tjenesteydelser, der er økonomisk overkommelige, tilgængelige og af høj kvalitet;

18.  insisterer på at fremme den sociale integration og inklusion i håb om at sikre effektiv overholdelse af de grundlæggende menneskerettigheder og på tydelige forpligtelser over for EU's og nationalstaternes politikker for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse; finder det nødvendigt at sikre bedre og generel adgang uden fysiske eller kommunikationsmæssige hindringer til arbejdsmarkedet, offentlige ydelser inden for sundhedsvæsenet, uddannelse (fra førskoleundervisning til gennemførelse af en grunduddannelse på universitetsniveau) og erhvervsuddannelse, offentligt boligbyggeri, energiforsyning og socialsikring; mener, at jobbene bør være tilgængelige, af høj kvalitet og ledsaget af rettigheder; mener, at lønningerne bør være anstændige, og at pensionerne bør omfatte en grundlæggende alderspension, således at pensionister, der har arbejdet hele deres liv, kan få en anstændig pension; mener endvidere, at passende generelle mindsteindkomstordninger bør forebygge risikoen for fattigdom og sikre social, kulturel og politisk integration i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale praksis, overenskomster og lovgivning; bemærker yderligere, at jo flere medlemsstater, der investerer i disse forskellige politikker, jo mindre vil behovet på langt sigt være for en ordning med en passende mindsteindkomst pr. husstand; påpeger, at sådanne tiltag bør vedtages i fuld overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, og medlemsstaternes forskellige praksis, overenskomster og nationale lovgivning; mener, at kun på denne måde kan den enkelte persons ret til at deltage i det sociale, politiske og kulturelle liv garanteres;

19.  henleder på ny opmærksomheden på behovene hos unge, som støder på specifikke problemer med at finde sig til rette i det økonomiske og sociale liv, og som risikerer at forlade skolen i utide; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at kampen mod ungdomsarbejdsløshed gøres til et konkret mål med egne prioriteringer og med konkrete initiativer og tiltag inden for faglig uddannelse, støtte til EU-programmer (livslang læring, Erasmus Mundus) og incitamenter til iværksættere;

20.  påpeger, at andelen af personer, der forlader skolen i utide, og den begrænsede adgang til videregående uddannelser og uddannelser på universitetsniveau er grundlæggende faktorer i forhold til den høje langtidsarbejdsløshed og er ødelæggende for den sociale samhørighed; mener, at eftersom initiativer til bekæmpelse af disse to problemer er at finde blandt Kommissionens prioriterede mål i 2020-strategien, vil bør man være særligt opmærksom på at udarbejde specifikke tiltag og politikker vedrørende unges adgang til uddannelse gennem stipendier, studiestøtte, studielån og initiativer til sikring af en mere dynamisk skoleundervisning;

21.  mener, at Kommissionen bør undersøge, hvilke virkninger et eventuelt lovforslag fra Kommissionen om indførelse af en mindsteindkomst på EU-niveau vil have i de enkelte medlemsstater; foreslår navnlig, at en sådan undersøgelse skal belyse forskellen mellem den passende mindsteindkomst og mindstelønnen i den pågældende medlemsstat samt konsekvenserne for adgangen til arbejdsmarkedet;

22.  understreger vigtigheden af at indføre regler om arbejdsløshedsgodtgørelser, der kan holde modtagerne ude af fattigdom, og af at opfordre medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger, der kan tilskynde personer, der skal tilbage på arbejdsmarkedet, til at tage upopulære job, eksempelvis ved at lette mobiliteten inden for EU;

23.  understreger, at investeringer i mindsteindkomstordninger udgør et vigtigt element i forhold til at forebygge og bekæmpe fattigdom; understreger, at mindsteindkomstordninger end ikke i krisetider bør opfattes som en omkostningsfaktor, men derimod som et kerneelement i kampen mod krisen; understreger, at tidlige investeringer i fattigdomsbekæmpelse giver et stort udbytte, eftersom de langsigtede omkostninger for samfundet reduceres;

24.  understreger vigtigheden af social sikring, særligt i form af sygeforsikring, familieydelser, pensioner og handicapydelser, og opfordrer medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på de mest sårbare medlemmer af samfundet ved at garantere dem et sæt minimumsrettigheder, selv når de er arbejdsløse;

25.  fastholder, at ressourcer og rettigheder, der er tilstrækkelige til, at man kan leve en værdig tilværelse, er en grundlæggende menneskerettighed, som bør sikres inden for globale og sammenhængende tiltag til bekæmpelse af social udelukkelse; opfordrer medlemsstaterne til som led i en aktiv strategi til fordel for social integration at vedtage de nødvendige politikker på nationalt plan til støtte af de implicerede personers økonomiske og sociale integration;

26.  henleder opmærksomheden på det stigende antal fattige arbejdstagere og behovet for at håndtere denne nye udfordring ved at kombinere forskellige instrumenter; kræver, at en subsistensløn altid ligger over fattigdomsgrænsen, at arbejdstagere, som af en række årsager forbliver under fattigdomsgrænsen, skal modtage ubetingede og lettilgængelige supplerende ydelser; påpeger, at man i USA har gode erfaringer med negativ indkomstskat for at løfte lavtlønnede arbejdstagere op over fattigdomsgrænsen;

27.  noterer sig, at Kommissionen i dokumentet Europa 2020 - en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst - foreslår, at der opstilles fem mål for EU, herunder et mål om at bringe 20 mio. mennesker ud af en situation, hvor de risikerer at blive ramt af fattigdom; minder om, at dette mål ikke svarer til de oprindelige ambitioner i Lissabontraktaten, som det desværre ikke har været muligt at nå (udryddelse af fattigdom); mener, at fattigdom og social udstødelse skal udryddes gennem troværdige, konkrete og bindende foranstaltninger; mener, at det foreslåede tal er for lavt, og at målsætningen om et Europa uden fattigdom ikke må glemmes; mener, at dette mål skal nås gennem konkrete og passende foranstaltninger og ved at kombinere det foreslåede tal med en målsætning om at reducere fattigdommen i alle medlemsstater for at tilskynde de enkelte medlemsstater til at bidrage til at nå målet og gøre det troværdigt gennem passende foranstaltninger, navnlig hvad angår politikkerne til støtte af omsorgsafhængige personer; mener, at dette mål skal nås gennem konkrete og passende foranstaltninger, navnlig ved at indføre mindsteindkomstordninger i alle EU-medlemsstater;

28.  mener, at man bør prioritere bekæmpelsen af social ulighed, navnlig økonomisk ulighed i indkomst- og formuefordeling, ulighed på arbejdsmarkedet med deraf følgende social utryghed og ulige adgang til statens sociale funktioner såsom socialsikring, sundhed, uddannelse og domstole;

29.  opfordrer Rådet og EU's medlemsstater til at basere det overordnede mål for Europa 2020 om at bekæmpe fattigdom på den relative fattigdomsindikator (60 % af medianindkomsten) som godkendt af det Europæiske Råd i Laeken i december 2001, da denne indikator fastsætter fattigdomsgrænsen på baggrund af hver enkelt medlemsstats forhold, idet den afspejler en opfattelse af fattigdom som en relativ situation;

30.  opfordrer medlemsstaterne til at omsætte EU's overordnede mål vedrørende fattigdom til konkrete og opnåelige nationale mål inden for de prioriterede områder i EU's strategi for social integration, såsom afskaffelse af gadehjemløshed inden 2015 i overensstemmelse med skriftlig erklæring 0111/2007;

31.  mener, at der er brug for særlig opmærksomhed og yderligere tiltag til fordel for de hjemløse, både fra medlemsstaternes og Kommissionens side, med henblik på fuld integration i samfundet inden 2015, hvilket vil kræve, at sammenlignelige oplysninger og pålidelige statistikker indsamles på EU-plan og offentliggøres årligt sammen med en redegørelse for de opnåede fremskridt og de målsætninger, der er defineret i de respektive nationale strategier og EU-strategier for bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion;

32.  anser det for at være hver enkelt medlemsstats ansvar at træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at beskytte landets borgere mod ekstrem økonomisk sårbarhed ved at sikre, at de ikke pådrager sig alt for stor gæld, navnlig i form af banklån, eksempelvis ved at beskatte de banker og pengeinstitutter, der låner penge til personer, der ikke er kreditværdige;

33.  mener, at medlemsstaterne udtrykkeligt skal forpligte sig til at indføre aktiv integration og dermed til at have færre betingelser, investere i bedre aktivering, støtte en passende mindsteindkomst og beskytte de sociale standarder ved at forbyde besparelser inden for de vigtigste offentlige tjenester, således at de fattige ikke kommer til at betale for krisen;

34.  mener, at de mange forskellige erfaringer med mindsteindkomster og med garanterede basisindkomster til alle, ledsaget af yderligere foranstaltninger til fordel for social integration og socialsikring, viser, at der er tale om effektive metoder til bekæmpelse af fattigdom og social udelukkelse og sikring af en værdig tilværelse for alle; anmoder derfor Kommissionen om at tage initiativ til at støtte yderligere forsøg i medlemsstaterne, som tager højde for og fremme bedste praksis og sikrer individuelt garanterede passende mindsteindkomst- og basisindkomstordninger til forebyggelse af fattigdom i EU som en fattigdomsbekæmpende foranstaltning og som en garanti for social retfærdighed og lige muligheder for alle borgere, hvis fattigdom bør fastslås på baggrund af den relevante regionale målestok i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og under hensyntagen til de specifikke forhold i hver enkelt medlemsstat; mener, at Kommissionens initiativ bør udmønte sig i udarbejdelsen af en handlingsplan, som skal ledsage implementeringen af et EU-initiativ om mindsteindkomst i medlemsstaterne i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale praksis, overenskomster og lovgivning, med følgende formål:

   udarbejdelse af fælles standarder og indikatorer for betingelserne for berettigelse og adgang til mindsteindkomstordningerne
   fastsættelse af kriterier til vurdering af, på hvilke institutionelle og territoriale niveauer, herunder arbejdsmarkedets parter og relevante interessenter, mindsteindkomstforanstaltningernes gennemførelse bedst vil kunne varetages
   fastsættelse af fælles indikatorer og benchmarks for vurderingen af fattigdomsbekæmpelsens resultater, konsekvenser og effektivitet
   sikring af opfølgning og effektiv udveksling af bedste praksis;

35.  fastholder, at en passende mindsteindkomst er afgørende for en værdig tilværelse, og at personer, der ikke har en passende mindsteindkomst og ikke er en del af samfundet, ikke kan udnytte deres potentiale fuldt ud og deltage i samfundets demokratiske opbygning; understreger desuden, at hvis borgerne tjener en løn, man kan leve for, styrkes økonomien, og velstanden beskyttes;

36.  mener, at Kommissionen i forbindelse med sit tiltag vedrørende en garanteret mindsteindkomst bør tage højde for henstilling 92/441/EØF, hvori »den grundlæggende ret til indtægter og ydelser, der er tilstrækkelige til at leve en menneskeværdig tilværelse« anerkendes, og hvori der samtidig insisteres på, at det centrale formål med indkomststøtteordninger bør være at hjælpe personer ud af fattigdom og lade dem leve en værdig tilværelse, herunder værdige invalide- og alderspensioner; anbefaler under hensyntagen til ovenstående, at Kommissionen overvejer at formulere en fælles metode til beregning af en mindsteoverlevelsesindkomst og en leveomkostningsbaseret indkomst (en »indkøbskurv« med produkter og tjenester) for at råde over sammenlignelige metoder til måling af fattigdom og metoder til gennemførelse af sociale foranstaltninger;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at handle omgående for at forbedre udnyttelsen af ydelser, overvåge niveauet for manglende udnyttelse og årsagerne hertil, i erkendelse af, at den manglende udnyttelse ifølge OECD udgør 20-40 % af ydelserne, gennem øget gennemsigtighed og mere effektiv information og ved at indføre mere effektive rådgivningstjenester og forenkle procedurerne samt ved at gennemføre effektive foranstaltninger og politikker til bekæmpelse af den stigmatisering og diskriminering, der forbindes med modtagelse af mindsteindkomst;

38.  understreger vigtigheden af, at der findes en arbejdsløshedsunderstøttelse, som garanterer en anstændig levestandard for modtagerne, men også behovet for at forkorte fraværet fra arbejdsmarkedet ved f.eks. at gøre de offentlige arbejdsformidlinger mere effektive;

39.  understreger behovet for at vedtage regler om socialsikring for at skabe en forbindelse mellem den fastlagte mindstepension og den tilsvarende fattigdomsgrænse;

40.  kritiserer de medlemsstater, hvor mindsteindkomstordningerne ikke tager højde for den relative fattigdomsgrænse; bekræfter på ny sit krav til medlemsstaterne om hurtigst muligt at afhjælpe denne situation; forlanger, at god og dårlig praksis tages i betragtning af Kommissionen i forbindelse med evalueringen af de nationale handlingsplaner;

41.  påpeger, at der sker en væsentlig aldersdiskrimination i forbindelse med de forskellige mindsteindkomstordninger, idet man eksempelvis sætter mindsteindkomsten for børn under fattigdomsgrænsen eller udelukker unge fra mindsteindkomstordninger på grund af manglende bidrag til socialsikringsordninger; understreger, at dette underminerer den betingelsesløshed og anstændighed, der karakteriserer mindsteindkomstordningerne;

42.  understreger, at det haster med at udarbejde og anvende passende økonomiske og sociale indikatorer inden for forskellige områder såsom sundhed, bolig, energiforsyning, social og kulturel integration, mobilitet, uddannelse, indkomst (herunder Ginikoefficienten, som kan bruges til at måle tendenser i indkomstforskelle), materielle afsavn, beskæftigelse og sociale bistandsydelser, som gør det muligt at overvåge og måle fremskridtene i kampen mod fattigdom og for social integration, som skal forelægges hvert år i forbindelse med verdensdagen for bekæmpelse af fattigdom (den 17. oktober), og omfatte en kortlægning af udviklingen efter køn, alder, civilstand, handicap, indvandring, kronisk sygdom samt forskellige indkomstgrupper (60 % af medianindkomsten, 50 % af medianindkomsten, 40 % af medianindkomsten), således at der tages højde for relativ fattigdom, ekstrem fattigdom og de mest sårbare grupper; understreger, at det haster med at udarbejde andre statistiske oplysninger for EU end monetære indikatorer for situationer med ekstrem fattigdom, f.eks. hjemløshed, da sådanne oplysninger endnu ikke er omfattet af EU-SILC; henstiller, at disse socioøkonomiske data hvert år fremlægges i en beretning til medlemsstaterne og Europa-Parlamentet med henblik på drøftelser og fastlæggelse af yderligere konkrete tiltag;

43.  påpeger behovet for yderligere konkrete ydelser til de dårligt stillede grupper (personer med handicap eller kronisk sygdom, familier med kun én forsørger og familier med mange børn), som pådrager sig ekstra omkostninger som følge af deres situation, navnlig i form af personlig hjælp, anvendelse af bestemte faciliteter, lægebehandling og social støtte;

44.  opfordrer Kommissionen og EU-medlemsstaterne til at undersøge, hvordan forskellige modeller for betingelsesløse og fattigdomsbekæmpende mindsteindkomster til alle kan bidrage til social, kulturel og politisk integration, idet der især lægges vægt på, hvorvidt de kan forhindre stigmatisering og tilfælde af skjult fattigdom;

45.  mener, for så vidt angår de fattigdomsbekæmpelsespolitikker, som ledsager fastsættelsen af en passende mindsteindkomst i medlemsstaterne, at den åbne koordinationsmetode bør revideres med henblik på at sikre en ægte udveksling af bedste praksis blandt sidstnævnte;

46.  bemærker, at mindsteindkomsten kun vil nå målsætningen om at bekæmpe fattigdom, hvis den er skattefri, og anbefaler, at det overvejes at knytte mindsteindkomstniveauet til udsvingene i udgifter til offentlige ydelser;

47.  minder om, at risikoen for at havne i ekstrem fattigdom er større for kvinder end for mænd på grund af socialsikringssystemernes utilstrækkelighed og den fortsatte diskrimination især på arbejdsmarkedet, hvilket nødvendiggør en række specifikke politikker, som tager højde for både kønsproblematikken og de konkrete omstændigheder;

48.  mener, at fattigdom, der rammer personer i arbejde, afspejler urimelige arbejdsforhold, og efterlyser bestræbelser på at ændre denne situation, således at lønniveauet generelt og mindstelønnen i særdeleshed, hvad enten de er lovbestemte eller aftalt ved kollektive forhandlinger, kan sikre en anstændig levestandard:

49.  opfordrer til integration af personer, der lever i fattigdom (med særlig tilskyndelse til foranstaltninger, der fremmer disse personers integrationen på arbejdsmarkedet); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indlede en dialog med de personer og organisationer, der repræsenterer dem, der er ramt af fattigdom, deres netværk og arbejdsmarkedets parter; mener, at man bør sikre, at mennesker, der oplever fattigdom, og de organisationer, der repræsenterer dem, bliver interessenter og modtager passende støtte og ressourcer af økonomisk og anden art, så de får mulighed for at medvirke i udformningen, gennemførelsen og opfølgningen af politikker, foranstaltninger og indikatorer på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, især i forbindelse med de nationale reformprogrammer under EU 2020-strategien og den åbne koordinationsmetode inden for socialsikring og social integration; fremhæver endvidere behovet for at skærpe indsatsen mod arbejdsgivere, der ansætter marginaliserede grupper ulovligt og udbetaler en løn, der er lavere end mindsteindkomsten;

50.  mener, at man bør støtte og udvide bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse for at forbedre situationen for de personer, der er mest truet af fattigdom og udstødelse, f.eks. arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold, arbejdsløse, eneforsørgere (hovedsageligt kvinder), enlige ældre, kvinder, vanskeligt stillede børn, etniske mindretal, syge og handicappede;

51.  beklager, at visse medlemsstater øjensynligt ikke tager hensyn til Rådets henstilling 92/441/EØF, hvori det anerkender »den enkeltes grundlæggende ret til midler og social støtte, der er tilstrækkelige til at leve et menneskeværdigt liv«;

52.  insisterer på, at arbejdsmarkedets parter inddrages fuldt ud i udarbejdelsen af nationale handlingsplaner til bekæmpelse af fattigdom og opstilling af referencemål på alle niveauer i statsforvaltningen;

53.  fremhæver behovet for at planlægge og iværksætte målrettede interventioner gennem aktive ansættelsespolitikker på geografisk niveau, sektorniveau og operationelt niveau, og med aktiv deltagelse af arbejdsmarkedets parter for at fremme adgangen til arbejdsmarkedet for personer fra sektorer eller geografiske regioner med særlig høj arbejdsløshed;

54.  fremhæver behovet for at sætte fokus på udvalgte dele af befolkningen (indvandrere, kvinder, arbejdsløse nær pensionsalderen osv.) med det mål at forbedre deres kompetencer, forebygge arbejdsløshed og styrke den sociale integrationsstruktur;

55.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe foranstaltninger til fremme af unges og ældres integration på arbejdsmarkedet, da disse grupper er sårbare og hårdt ramt af arbejdsløsheden i forbindelse med den nuværende recession;

56.  understreger, at mindsteindkomsten bør dække brændstofudgifter, så fattige husholdninger, der rammes af brændstoffattigdom, kan betale deres energiregninger; mener, at mindsteindkomsten bør beregnes på grundlag af realistiske vurderinger af, hvor meget det koster at opvarme et hjem under hensyntagen til de enkelte husstandes specifikke behov - f.eks. en familie med børn, ældre og handicappede;

57.  påpeger, at selv om de fleste medlemsstater i EU-27 har nationale mindsteindkomstordninger, er der stadig nogle medlemsstater, der ikke har en sådan ordning; tilskynder medlemsstaterne til at indføre ordninger med en garanteret mindsteindkomst, der er fattigdomsforebyggende og fremmer den sociale integration; opfordrer dem indtrængende til at udveksle bedste praksis; anerkender, at medlemsstaterne i forbindelse med social bistand har pligt til at sikre, at borgerne forstår og er i stand til at udnytte deres rettigheder;

58.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og kandidatlandenes parlamenter og regeringer.

(1) EUT L 245 af 26.8.1992, s. 46.
(2) EUT L 245 af 26.8.1992, s. 49.
(3) Rådet for Den Europæiske Union, pressemeddelelse, 16825/08 (Presse 358), s. 18.
(4) EFT L 298 af 7.11.2008, s. 20.
(5) EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 141.
(6) EUT C 9 E af 15.1.2010, s. 11.
(7) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 11.
(8) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 23.
(9) EUT C 259 E af 29.10.2009, s. 19.
(10) Fattigdomsgrænsen er beregnet i hvert land som 60 % af medianindkomsten i dette land, hvilket er lavere end gennemsnitsindkomsten.


Den finansielle, økonomiske og sociale krise: henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør træffes (midtvejsbetænkning)
PDF 348kWORD 169k
Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2010 om den finansielle, økonomiske og sociale krise: henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør træffes (midtvejsbetænkning) (2009/2182(INI))
P7_TA(2010)0376A7-0267/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse af 7. oktober 2009 om nedsættelse af et særligt udvalg om den finansielle, økonomiske og sociale krise og fastsættelse af dets beføjelser, medlemstal og funktionsperiode(1) vedtaget i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 184,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Det Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise (A7-0267/2010),

Årsager

1.  konstaterer, at årsagerne til den nuværende krise er mangfoldige, at den både har direkte og langsigtede virkninger, at adskillige advarselssignaler er blevet overset, og at krisens omfang samt dens indflydelse og »spillover-effekter« har været undervurderet;

2.  bemærker, at krisen, der havde sin oprindelse i USA, hvor subprime-boblen havde rødder langt tilbage i tiden;

3.  Bemærker, at globale ubalancer, regulerende styringsformer (regulering og tilsyn) samt monetær politik - sammen med specifikke faktorer, der ligger i det finansielle system, såsom kompleksiteten og uklarheden af de finansielle produkter, kortsigtede aflønningssystemer og utilstrækkelige forretningsmodeller - er de vigtigste faktorer bag den nuværende finansielle krise;

4.  mener, at stadig flere tilfælde af interessekonflikter, særinteresser (vested interests)og aktører, der er for tæt på til at tale (too close to talk), i visse tilfælde har forværret krisen;

5.  bemærker, at USA's ekspansionistiske pengepolitik var medvirkende til at skabe en overskydende likviditet på jagt efter høje afkast og en udvikling i den indenlandske efterspørgsel baseret på forbrugslån og dermed husholdningernes gæld samt et højt statsligt udgiftsniveau, der blev finansieret via let adgang til kapital;

6.  bemærker, at finansmarkederne har været præget af spekulation, og at visse investorer har udvist en meget risikobetonet adfærd, og at denne udvikling blev forværret af kreditvurderingsbureauernes oligopolistiske position; bemærker, at enhver markedsøkonomi fungerer bedst, når den er ledsaget af demokratisk vedtaget, gennemsigtig og ligevægtig regulering samt sunde etiske og moralske normer, der fremmer forsvarlige finansielle og økonomiske systemer og ikke skader realøkonomien;

7.  bemærker, at spredningen af komplekse ikke-balanceførte produkter (SPE, CDO, CDS osv.) og securitisationsmekanismer, der er et resultat af et ikke-reguleret parallelt banksystem, har øget de systemiske risici i stedet for at nedbringe dem; bemærker, at foretagender, der fokuserer på sparere og på at yde finansiering til SMV'er, har bevist deres værdi;

8.  mener, at fraværet af et mere bæredygtigt mønster af produktion, distribution og forbrug i lyset af klimaændringen, tabet af biologisk mangfoldighed og spredning af naturressourcer bidrager til de årsager, der ligger til grund for krisen;

9.  mener, at de økonomiske og finansielle styringsstrukturer, der eksisterede inden krisen på globalt plan, i USA eller inden for EU, manglede sammenhæng og konsekvens, hvad angår skelnen mellem mikro- og makro-tilsyn, og i overdreven grad fokuserede på »bottom-up«-mikrotilsyn med finansielle institutioner og overvågning af makroøkonomiske indikatorer fra land til land, mens de tilsidesatte et systemovergribende overblik over de finansielle og makroøkonomiske udviklinger, hvilket ville have krævet overvågning af koblingerne mellem finansielle institutioner og mellem lande;

10.  bemærker, at globaliseringen er sket, uden at markedsintegrationen er blevet ledsaget af indførelse eller sideløbende udvikling af strukturer til global styring, især hvad angår de globale balancer eller ubalancer og finansmarkederne, og betragter G20-processen som et skridt i den rigtige retning, men påpeger, at det er nødvendigt med en effektiv repræsentation af EU's position i G20;

11.  bemærker, at EU i juli 1990 anerkendte den frie bevægelighed for kapital som fastsat i EU-traktaterne, der bidrog til en økonomisk udvikling; noterer sig dog, at kapitalens frie bevægelighed ikke var ledsaget af en harmonisering af beskatning af besparelser, tilstrækkelig grænseoverskridende regulering eller tilsyn på europæisk plan;

12.  fordømmer den kendsgerning, at principperne i stabilitets- og vækstpagten ikke altid er blevet fulgt tidligere, og konstaterer, at der er opstået væsentlige ubalancer mellem økonomierne i euroområdet;

13.  bemærker manglen på reel regulering og robust tilsyn og den fuldstændige mangel på instrumenter til beredskabsforvaltning i tilfælde af en bankkrise har vist, hvor meget længere EU er nødt til at gå for at iværksætte mekanismer, der er udstyret til at håndtere de politiske udfordringer, der er forbundet med at have et indre marked og et integreret finanssystem; bemærker navnlig manglen på en grænseoverskridende konkursordning;

Virkninger

14.  konstaterer, at det offentlige underskud ifølge Eurostat er steget fra 2,3 % af BNP i 2008 til 7,5 % i 2010 i EU og fra 2 % til 6,3 % i euroområdet, og at den offentlige gældskvote er steget fra 61,6 % af BNP i 2008 til 79,6 % i 2010 i EU og fra 69,4 % til 84,7 % i euroområdet og således på to år har tilintetgjort knap to årtiers budgetkonsolideringsbestræbelser i nogle medlemsstater; beklager dette tilbageslag, eftersom det vil gøre det meget vanskeligere at håndtere arbejdsløsheden og den demografiske udfordring;

15.  mener, at situationen omkring Europas offentlige finanser allerede var dårlig inden krisen, eftersom medlemsstaternes offentlige gæld siden 1970»erne er steget lidt efter lidt under indflydelse af de forskellige perioder præget af økonomisk opbremsning, som EU har oplevet; konstaterer, at omkostningerne i forbindelse med de økonomiske genopretningsplaner, faldet i skatteprovenuet og de øgede udgifter til social beskyttelse har medført en forøgelse af den offentlige gæld og en forringelse af BNP i alle medlemsstaterne, omend i forskellig grad;

16.  mener, at vi endnu ikke har set alle krisens følger, og at et tilbagefald eller en forværring, såsom en forstærket afmatning, ikke kan udelukkes, især hvad angår arbejdsløshedsniveauet;

17.  konstaterer, at krisen har haft indvirkning på beskæftigelsen over hele EU, selvom faldet i beskæftigelsen har været begrænset til 1,9 % i gennemsnit for EU-27, og at de negative følger for beskæftigelsen vil fortsætte på grund af den sædvanlige forskydning mellem de økonomiske konjunkturer og arbejdsmarkedet; understreger, at ledighedsprocenten i EU ifølge Kommissionens skøn vil komme til at ligge på omkring 11 % i 2010, hvilket vil få alvorlige konsekvenser for den menneskelige kapital i EU;

18.  konstaterer, at krisens sociale følger er meget forskellige afhængigt af medlemsstaterne, idet arbejdsløsheden, som gennemsnitligt er på 10 %, i visse lande er helt oppe på 20 % eller over 40 % for unge, hvilket understreger behovet for strukturelle forandringer i visse lande;

19.  mener, at selvom det er vigtigt med en politik, der nedbringer gælden, bør en hurtig konsolidering af de offentlige finanser ikke være til skade for systemerne med socialsikring og offentlige tjenester, eftersom disse systemer netop med rette er blevet lovprist for deres stabiliserende og krisedæmpende rolle; konstaterer, at øget effektivitet inden for socialsikring og offentlige tjenester samtidig kan øge den økonomiske effektivitet og kvaliteten af tjenesterne; mener, at hvis den rette balance ikke opnås, kan det føre til stagnerende vækst ledsaget af vedvarende arbejdsløshed og følgelig en uomgængelig udhuling af EU's konkurrenceevne på verdensplan;

20.  bemærker, at en fortsat høj arbejdsløshed ikke alene har sociale omkostninger men også omfattende økonomiske omkostninger, idet en arbejdsløs kun bidrager svagt til den interne efterspørgsel og betaler mindre i skat og sociale bidrag; bemærker, at dette øger byrden for den arbejdende befolkning i form af højere skatter og for fremtidige generationer gennem en større gældsbyrde;

21.  bemærker, at der ifølge tal fra 2007, som er de senest kendte og følgelig stammer fra før krisen, er 30 mio. fattige arbejdstagere i EU, og at 79 mio. mennesker ifølge nylige tal lever under fattigdomsgrænsen i EU, og at dette tal sandsynligvis er steget siden da;

22.  bemærker, at krisen ikke blot har forårsaget arbejdsløshed men har haft mangesidede sociale konsekvenser, heriblandt en vis forringelse af arbejdsvilkårene, voksende problemer for nogle mennesker med at få adgang til grundlæggende ydelser og tjenester, flere hjemløse, overdreven gældsætning og økonomisk udstødelse;

23.  konstaterer, at den nuværende krise - som en hvilken som helst anden krise - har negativ indvirkning på vækst og beskæftigelse, idet den først rammer de mest sårbare grupper, herunder unge, børn og kvinder, samt etniske minoriteter og indvandrere;

24.  deler bekymringerne over de procykliske aspekter af de lovgivningsmæssige, tilsynsmæssige, regnskabsmæssige og skattemæssige regler, der forstærker de udsving, der er forbundet med markedsøkonomiens virkemåde;

Reagere

25.  bemærker, at regeringernes redning af banksektoren kun udgør en del af de omkostninger, finanskrisen påfører samfundet, idet omkostningerne som følge af recessionen og den øgede offentlige gældsætning vil være betragtelige, og der er på verdensplan er anslået et tab på 60 trillioner USD;

26.  bemærker, at krisen har ført til en drastisk stigning i statsstøtten efter vedtagelsen af den midlertidige ramme for statsstøtte, og beklager den skadelige effekt, dette må have haft i forhold til at sikre lige muligheder i Europa; opfordrer Kommissionen til at indtage en ledende rolle i bekæmpelsen af protektionismen og konkurrenceforvridning;

27.  godkender de utraditionelle foranstaltninger, der er blevet iværksat af ECB og de nationale centralbanker i løbet af de seneste to år for at redde banker i medlemsstaterne, som risikerede at gå konkurs på grund af hidtil usete niveauer af dårlige aktiver; glæder sig navnlig over, at der blev stillet indlånsgarantier for kunder i disse banker, men understreger behovet for gradvist at udfase disse utraditionelle metoder for at forhindre uretfærdig konkurrence i banksektoren;

28.  påpeger, at EU i oktober 2008 vedtog den europæiske økonomiske genopretningsplan svarende til 1,6 % af BNP, sammenlignet med 5 % i Kina og 6,55 % i USA;

29.  bifalder den stabiliseringsplan på 750 mio. euro, der blev vedtaget af Økofinrådet den 10. maj 2010, hvorved der indførtes en finansiel stabiliseringsmekanisme, der gør det muligt at håndtere risikoen for statsbankerot, delvis ved brug af artikel 122 i TEUF som retsgrundlag for denne plan; noterer sig det iboende demokratiske underskud og manglende ansvarlighed i forbindelse med Rådets beslutninger om redningspakken, der ikke omfattede høring af Europa-Parlamentet; kræver, at Europa-Parlamentet inddrages som medlovgiver i fremtidige forslag og afgørelser om krisepakker;

Nationale genopretningsplaner

30.  beklager det beskedne omfang af koordinering mellem de forskellige nationale genopretningsplaner, da multiplikator- og løftestangseffekten af en koordinering på EU-plan sandsynligvis langt ville have oversteget den virkning, der kan opnås ved hjælp af stort set national planlægning, der indebærer en risiko for indbyrdes modsatrettede tiltag; kræver en øget europæisk dimension af fremtidige genopretningsplaner og storstilede investeringer;

31.  opfordrer Kommissionen til at give en meget præcis redegørelse for effektiviteten af de nationale bankredningspakker og de nationale og europæiske genopretningsplaner, der blev vedtaget i løbet af efteråret og vinteren 2008-2009 med hensyn til EU's kort- og langsigtede mål, herunder en grundig analyse af konsekvenserne af den reviderede statsstøttemekanisme, der blev vedtaget i forbindelse med krisen, og med hensyn til konkurrencen og opretholdelse af lige vilkår i EU, finansiel reform og jobskabelse;

32.  bemærker, at nogle medlemsstater, især dem, der har modtaget betalingsbalancestøtte, for øjeblikket ikke har mulighed for at etablere reelle nationale genopretningsplaner med elementer, der giver mulighed for at stimulere vækst og beskæftigelse, idet alle muligheder frem til 2012 er begrænset til nedskæringer af de offentlige udgifter, skattestigninger og reduktion af bruttogældskvoten;

Fremtiden - et Europa med merværdi

33.  mener ikke, at Unionen kan acceptere at være det eneste integrerede område, hvor spørgsmålet om energi, især energimix, ikke betragtes som et strategisk spørgsmål såvel internt som i forhold til dens partnere; mener, at initiativer på dette område skal tages på EU-plan på grundlag af nøje samordning mellem Kommissionen, medlemsstaterne og industriens relevante sektorer med henblik på at sikre energiforsyningen til medlemsstaterne gennem et differentieret netværk af energirørledninger, navnlig ved at forhandle forsyningskontrakter og organisere lagerkapacitet, såvel som ved at finansiere og samordne forskning og udvikling af nye energiressourcer som led i alle relevante programmer, såsom det syvende rammeprogram for forskning 2007-2013 og de efterfølgende opdateringer heraf;

34.  foreslår at Kommissionen påtager sig det fulde ansvar for at sikre styringen og finansieringen af projekter på følgende områder:

   nye investeringer i forskning, udvikling og udnyttelse af vedvarende energikilder, energieffektivitet, især i den europæiske byggesektor, samt i effektiv ressourceudnyttelse generelt
   styrkelse af det europæiske energinetværk ved at forbinde de nationale net indbyrdes og fordele energi fra store centraler for produktion af vedvarende energi til forbrugerne, indførelse af nye former for energilagring og det europæiske »supernet« af højspændingsledninger med jævnstrøm (HVDC)
   fremme af rumbaserede infrastrukturer i EU på området for radionavigation og jordobservation med henblik på at fremme ydelse af nye EU-tjenester og udvikle innovative anvendelser samt lette gennemførelsen af EU-lovgivning og -politikker
   udvikling af en offentlig jernbanetjeneste for højhastighedstog, der forbinder Unionen fra øst til vest og fra nord til syd, sammen med planer, der skal gøre det nemmere at investere i infrastruktur i forbindelse hermed, samt kritiske offentlige infrastrukturer
   udbud af hurtig internetadgang overalt i EU, der sikrer hurtig gennemførelse af EU's digitale dagsorden og giver alle borgere mulighed for fri og stabil adgang
   udvikling af EU's førerskab inden for e-sundhed
   færdiggørelse af udviklingen af elektrisk mobilitet og skabelse af fælles standarder i forbindelse hermed;

35.  mener, at hvis der foreligger en aftale om disse elementer af Unionens forvaltning og foranstaltninger på områderne med delt kompetence og supplerende foranstaltninger, bør Unionen skaffe sig midler, navnlig finansielle, til en sådan strategi;

Regulering af og tilsyn med det finansielle system:

36.  påpeger, at det endelige mål med det finansielle system er at skabe hensigtsmæssige instrumenter til opsparing, som anvendes til investeringer til understøttelse af den reelle økonomi og fremme af den økonomiske effektivitet, og som dækker risici for virksomheder og private husholdninger, til optimering af betingelserne for langsigtet finansiering, til pensioner og til jobskabelse, som det f.eks. er gjort af regionale og lokale detailbanker; bemærker, at denne funktion især er vigtigt i en situation med fornyede vækstmønstre, der kræver betydelige investeringer i rene teknologier;

37.  understreger, at finansiel udvikling også skal være til fordel for retfærdigheden, ved at adgangen til at opnå kredit og forsikringer - forudsat der er fornøden sikkerhed - udvides til de dele af befolkningen, der er afskåret herfra; insisterer på, at en reform af reguleringen af de finansielle markeder ikke må have som sit eneste mål at sikre finansiel stabilitet, men også skal tage hensyn til målsætninger om bæredygtig udvikling;

38.  bemærker, at denne krise markerer grænsen for et selvregulerende system og overdreven tiltro til, at markedsdeltagerne i den finansielle sektor og kreditvurderingsbureauerne altid kan evaluere og håndtere risici korrekt og undgå moralske risici;

39.  glæder sig over de aktuelle forslag fra Baselkomitéen og den rolle, som institutionen som sådan spiller, men mener, at en universalløsning er skadelig for finansielle institutioner i EU; er af den opfattelse, at reguleringen derfor bør planlægges og foreslås på grundlag af grundige analyser af dens virkninger for, i hvilket omfang de finansielle virksomheder tjener realøkonomien og samfundet; deler den bekymring, der er givet udtryk for, med hensyn til det rigtige niveau for kapitalkrav og længden af overgangsperioderne;

40.  bemærker, at det er nødvendigt at sikre gennemsigtighed både i virksomheders og medlemsstaters regnskaber for at skabe fornyet tillid; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge anvendelsen af ikke-bogførte transaktioner, ufinansierede passiver og den hastige vækst i antallet af SPV-selskaber og special purpose-enheder og at overveje at begrænse anvendelsen heraf eller at stille krav om obligatoriske erklæringer i offentliggjorte regnskaber;

41.  bemærker, at der som et resultat af krisen har vist sig store mangler i tilsynssystemet; opfordrer til, at mulighederne for tilsynsarbitrage mindskes globalt gennem en fast aftale på G20-plan og inden for EU, og, hvor det er muligt, afskaffes ved at gennemføre et fælles regelsæt for finansielle tjenesteydelser;

42.  mener, at huller i lovgivningen, der gav datterselskaber af udenlandske finansielle institutioner mulighed for ureguleret at drive forretning af betydeligt omfang i EU, må lukkes;

43.  bemærker, at den internationale regulering af krisestyring i den finansielle sektor for øjeblikket er utilstrækkelig; opfordrer Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag til en EU-ramme for grænseoverskridende krisestyring i den finansielle sektor, idet den tager højde for de initiativer, som internationale organer såsom G20 og IMF måtte have taget, således at man sikrer lige vilkår på globalt plan;

44.  konstaterer, at standarder, især hvis der bruges rimelige værdier, er procykliske i deres indvirkning på beslutningstagningen, især i finansielle institutioner, der i for høj grad har sat deres lid til dem; konstaterer, at denne fejl også kan konstateres i forbindelse med visse lovgivningsmæssige, tilsynsmæssige og beskatningsmæssige regler;

45.  er opmærksom på de særlige problemer, der er forbundet med, at store dele af bank- og forsikringssektorerne i mange af de nye medlemsstater ejes af udenlandske selskaber;

46.  bemærker, at det er nødvendigt at skabe balance mellem behovet for at træffe foranstaltninger, der bidrager til at bevare den finansielle stabilitet, og behovet for at bevare bankernes evne til at yde kredit til økonomien, og at det er nødvendigt, at banksystemet er i stand til at udfylde sine grundlæggende funktioner i normale tider såvel som i krisetider;

47.  bemærker, at finansielle virksomheders størrelse og deres respektive balance har ført til begrebet »too big to fail«; opfordrer derfor Kommissionen til at kræve, at banker skal fremlægge et »testamente i levende live« for detaljeret at redegøre for en velordnet afvikling i tilfælde af en krise;

48.  bifalder ECB's fremtrædende rolle inden for rammerne af Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB), hvilket i høj grad kan medvirke til at sikre finansiel stabilitet i EU;

49.  understreger behovet for at indføre nye standarder for statistiske data om den finansielle sektor, der styrker Kommissionens overvågnings- og tilsynskapacitet;

50.  ønsker at fremme den finansielle innovation forudsat at den fører til udvikling af gennemsigtige redskaber til finansiering af nyttig teknologisk innovation, langsigtede investeringer, pensionsfonde, arbejdspladser og grøn økonomi; ser frem til en yderligere EU-indsats på området for innovativ finansiering med henblik på at mobilisere langsigtet opsparing til fordel for bæredygtige, strategiske investeringer på lang sigt samt øge adgangen til finansielle tjenester;

51.  fastslår, at det er overordentlig vigtigt at have en tilsyns- og reguleringsordning, hvor ingen finansielle transaktioner og ingen finansielle instrumenter kan undgå officielt at figurere nogen steder; insisterer på, at der for hedgefonde skal gælde de samme regler som for alle andre investeringsfonde; understreger, at tilsyn og regulering skal være målrettet mod spekulationsbevægelser på de finansielle markeder for at bremse og styre spekulation i lande, valutaer og økonomier;

52.  mener, at den løse corporate governance i de finansielle virksomheder har været medvirkende årsag til krisen og bør ændres for at sikre, at risikoudvalgene er funktionsdygtige og effektive, at bestyrelsesmedlemmer har tilstrækkelig viden om virksomhedens produkter, og at ledelsen og menige bestyrelsesmedlemmer påtager sig ansvaret for at tilpasse investorers og ansattes interesser med hensyn til kompensationspolitikker;

53.  konstaterer, at der er opstået en mangel på værdier og etik i visse aktørers adfærd på de finansielle markeder og i de finansielle virksomheder; understreger, at de finansielle markeder og institutioner som en del af deres sociale ansvar skal tage hensyn til alle berørte parters interesser, herunder klienter, aktionærer og ansatte;

54. finder, at der skal anvendes tilstrækkeligt brede kriterier for systemiske risici som grundlag for en sondring mellem finansielle institutioner, navnlig inden for Unionen; mener, at disse kriterier fører til, at man ser på det antal medlemsstater, som institutionerne forekommer i, samt på institutionernes størrelse, og allervigtigst den enkelte institutions kapacitet til at forstyrre det indre marked, så meget desto mere fordi denne krise har vist, at selskabernes størrelse kun var en af flere faktorer, der udgjorde en systemisk risiko;

55.  anser det for afgørende, at EU ved fastsættelsen af nye regler tager højde for behovet for at opretholde og udvide den strukturelle mangfoldighed i den finansielle sektor, og mener, at den europæiske økonomi har behov for et solidt netværk af regionale og lokale banker, såsom sparekasser og andelsbanker, idet det anerkendes, at forskellige banker har forskellige ekspertiseområder og forskellige kernekompetencer; konstaterer, at mangfoldighed har vist sit værd i den finansielle krise og har bidraget til stabiliteten, og at for meget ensretning kan medføre en systemisk svaghed;

56.  slår til lyd for en genindsættelse af den traditionelle bankbestyrer, der kender låneansøgernes personlighed, fortid og forretningsplan og er i stand til at tage en kalkuleret risiko på grundlag af personlig viden i overensstemmelse med EU-lovgivningen, såsom MiFID- og forbrugerkreditdirektiverne, der sikrer forbrugeroplysning og -beskyttelse;

57.  understreger, at det er afgørende med henblik på at genoplive og løsne op for kreditstrømmene til virksomheder og enkeltpersoner at finde langsigtede løsninger på problemerne med det enorme omfang af privat gæld både for husholdninger og virksomheder;

58.  efterlyser øget gennemsigtighed i forbindelserne mellem medlemsstaterne og disses forbindelser til de ledende finansielle virksomheder;

59.  bifalder Kommissionens forslag af 2. juni 2010 og mener, at forretningsmodellen (business model) for kreditvurderingsinstitutter kan resultere i interessekonflikter, da institutterne anvendes for at måle den finansielle styrke hos de virksomheder, der betaler dem, og at deres model ikke gør dem i stand til at evaluere de makroøkonomiske aspekter ved afgørelser; erkender, at kreditvurderingsinstitutter har medvirket til krisen, fordi deres incitamenter blev skabt på en skadelig måde, hvilke igen i vid udstrækning er en følge af manglende konkurrence; foreslår, at man ved forskning undersøger pålideligheden af et system, hvor investorer og opsparere betaler for adgangen til den information, de skal bruge;

60.  anmoder Kommissionen om at indlede en feasibility-undersøgelse og en undersøgelse af virkningerne i forbindelse med oprettelsen af et offentligt og uafhængigt europæisk kreditvurderingsinstitut og mener, at uafhængige revisionsorganer bør bidrage aktivt til bedømmelse af statsgæld; mener, at denne udvikling vil medføre en ønskværdig mangfoldighed af standarder; mener, at øget konkurrence på vurderingsmarkedet kan forbedre vurderingernes kvalitet;

61.  opfordrer Kommissionen til at undersøge forslag om aktionærers stemmeret ved at give større gennemsigtighed i relation til aktionærernes identitet og strategier og ved at tilskynde til langsigtede investeringer;

EU-governance

62.  mener, at europæerne i tider med økonomisk og social krise forventer, at ansvarlighed, ansvar og solidaritet er de ledende principper bag den europæiske beslutningstagning;

63.  bemærker, at mange europæiske lande i årtier inden krisen havde svag vækst og høj arbejdsløshed på grund nogle medlemsstaters manglende kapacitet til at reformere deres økonomier i retning af en vidensdrevet økonomi og til at genoprette deres konkurrenceevne på de internationale markeder, samt på grund af lav indenlandsk efterspørgsel; bemærker, at Europa har brug for mere gennemsigtige og effektive finansielle markeder og højere økonomisk vækst, der fremmer beskæftigelse af høj kvalitet og social inklusion;

64.  noterer sig, at EU har vanskeligere ved at komme ud af krisen end andre dele af verden, hvilket for en stor del skyldes uhensigtsmæssige, utilstrækkelige og forsinkede politiske reaktioner på krisen og en strukturelt svag styringskapacitet, og at krisen derfor risikerer alvorligt og varigt at svække EU's internationale position økonomisk og følgelig også politisk, og at denne position måske først vil blive genvundet på lang sigt, såfremt EU viser sig i stand til at tage holdbarheden af begrebet om »the European way of life« alvorligt uden at undergrave dets centrale værdier;

65.  mener, at EU vil være nødt til at opnå større sammenhæng i politikkerne for at kunne løse EU's problemer; finder det derfor afgørende, at de politikker, der gennemføres, er konsekvente; mener, at EU-institutionernes indsats vil være afgørende i denne forbindelse;

66.  bemærker også de utilstrækkelige økonomiske styringsstrukturer i EU, idet denne opsplitning svækker EU's evne til at trænge igennem i drøftelserne om de store makroøkonomiske ubalancer, især i forhold til USA og Kina;

67.  mener, at krisen har vist, at mange lande både inden for og uden for eurozonen på grund af udviklingstendenserne i de seneste års økonomiske politik står med en alarmerende stor offentlig gæld;

68.  understreger, at de offentlige finansers langsigtede holdbarhed er af central betydning for stabilitet og vækst; glæder sig over Kommissionens forslag om styrkelse af styringen i euroområdet på mellemlang og lang sigt, som er rettet mod at undgå en gentagelse af den nuværende valutakrise, og deler den opfattelse, at der er behov for mere effektive incitaments- og sanktionsmekanismer i forbindelse med stabilitets- og vækstpagten;

69.  understreger, at for at genskabe sund vækst og nå målet om bæredygtig økonomisk udvikling og social samhørighed bør håndteringen af vedvarende og betydelige makroøkonomiske ubalancer og uligheder i konkurrenceevne prioriteres; glæder sig over, at Kommissionen anerkender denne nødvendighed i sin meddelelse om samordning af de økonomiske politikker;

70.  bemærker, at krisen har fremhævet de strukturelle svagheder i visse EU-medlemsstater, og konstaterer, at visse medlemsstaters problemer med at finansiere deres gæld på markederne kan tilskrives utilstrækkelig styring og, som det forlyder fra IMF, falsk alarm på internationale finansielle markeder;

71.  mener, at den finansielle krise i Grækenland og andre lande i euroområdet er en alvorlig sag for euroområdet som helhed, og at den afspejler euroområdets svagheder, hvad angår evnen til at overvinde »spillover-effekterne« fra den globale finansielle sektor;

72.  mener, at enhver udviklingsmodel baseret på det universelt udtrykte ønske om ikke at vende tilbage til status quo bør skabe sammenhæng mellem bæredygtighed og solidaritet; foreslår, at EU's fremtidige strategi skal sikre bæredygtighed for de finansielle markeder, økonomien, de offentlige udgifter, den økonomiske og sociale dynamik, klimaet og miljøet;

73.  anbefaler, at der indføres en afgift på finansielle transaktioner, hvis indtægter vil fremme markedernes funktion ved at begrænse spekulation og bidrage til at finansiere globale offentlige goder og nedbringe de offentlige underskud; mener, at en sådan afgift bør baseres på et så bredt grundlag som muligt, og at afgiften på finansielle transaktioner som et første skridt bør indføres på EU-plan, hvis det ikke lykkes på et bredere grundlag; opfordrer Kommissionen til inden for kort tid at udarbejde en feasibility-undersøgelse, idet der tages hensyn til lige vilkår på globalt plan, og forelægge konkrete lovgivningsforslag;

74.  mener, at med det mål at mindske eller undgå risikoen for strukturelle eftervirkninger bør ønsket om at opnå en langsigtet og bæredygtig vækst være retningsgivende for de politiske valg, der træffes i forbindelse med exitstrategien; påpeger, at indholdet af de finanspolitiske pakker i det perspektiv er altafgørende; henviser til, at de politiske beslutninger bør træffes i overensstemmelse med de mellem- og langsigtede mål, og at offentlige investeringer skal målrettes korrekt med fokus på innovation, forskning, uddannelse og energieffektivitet, og nye teknologier bør have prioritet;

75.  minder om, at Unionens største succeser stammer fra iværksættelsen af konkrete projekter og gennemførelsen af politikker med indhold, såsom det indre marked, den fælles handelspolitik, iværksættelsen af strukturreformer og Erasmusprogrammet, for hvilke Kommissionen har fungeret som drivkraft;

76.  mener, at solidaritet mellem generationerne betyder, at hverken de unge eller de ældre borgere bør overbebyrdes med gæld, som de har pådraget sig i fortiden;

77.  bemærker, at det store krak har kastet nyt lys over den demografiske udfordring og udfordringen, hvad angår pensionernes finansiering; mener, at finansiering af pensioner ikke helt og holdent kan overlades til den offentlige sektor, men at den bør hvile på tredelte systemer, der omfatter offentlige pensionsfonde, arbejdsmarkedspensionsfonde og private pensionsordninger, der sikres på behørig bis gennem specifik lovgivning og tilsyn med henblik på at beskytte investorerne; mener endvidere, at pensionssystemerne i hele EU vil være nødt til at gennemgå reformer for at bidrage til finansieringen af solidariteten mellem generationerne; mener, at den forlængede levealder rejser en række tværgående spørgsmål vedrørende samfundsstrukturerne, som der endnu er fundet en løsning på;

78.  mener, at hvad Europa har brug for, er en mere forenet og mindre bureaukratisk Union og ikke blot mere koordination; mener, at Kommissionen, hvis opgave er at definere og forsvare den overordnede europæiske interesse som led i dens initiativret, må prioritere sin forpligtelse til at handle på Unionens vegne på de områder, hvor den har delt kompetence eller kompetence til at koordinere medlemsstaternes handlinger, idet den gennemfører og håndhæver de fælles politikker og fastlægger handlingsrammerne for markedsdeltagere og aktører i medlemsstaterne, der kan hindre det indre marked; finder det altafgørende, at Kommissionen anvender forordninger og ikke direktiver som retsgrundlag med henblik på at fremme ensartet vedtagelse i hele EU og for at forebygge forvridninger;

79.  opfordrer Kommissionen til, hvor det er nødvendigt, at organisere sektorbaserede rundbordsdrøftelser, så de forskellige aktører på markedet kan arbejde sammen for at tilskynde til en genlancering af en reel europæisk industripolitik samt innovation og jobskabelse; minder om, at vi i forbindelse med disse bestræbelser skal ihukomme vore forpligtelser vedrørende klimaforandringer og visse grønne teknologiers potentiale; mener, at EU's budget skal anvendes bedre, så det kan blive en virkelig katalysator for alle nationale bestræbelser på områderne forskning, udvikling, innovation og skabelse af nye virksomheder og arbejdspladser; opfordrer endvidere Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag om, hvordan samarbejdet mellem erhvervslivet og forskningen kan forbedres og klynger fremmes, og til at støtte disse strategier med tilstrækkelige midler; understreger, at en fundamental drivkraft i udviklingen af ethvert marked er den frie og lige konkurrence, hvor det er nemt for nye aktører at vinde indpas på markedet, og hvor dette ikke forvrides af privilegier;

80.  opfordrer Kommissionen til fuldt ud at holde sig til ånd og bogstav i rammeaftalen med hensyn til særligt partnerskab med Europa-Parlamentet, hvad angår opstilling af prioriteterne for EU's dagsorden i alle borgeres interesse; slår til lyd for en intensiveret dialog med de nationale parlamenter, især på områderne for budgetspørgsmål og finansielle anliggender; advarer imod forsøg på at skabe særskilte institutioner af mellemstatslig art, hvilket ville udelukke nogle lande fra beslutningstagning og hindre, at alle medlemsstaters holdninger ville blive vægtet ligeligt;

81.  mener, at effektiv økonomisk styring indebærer, at Kommissionen tildeles et egentligt og mere omfattende forvaltningsansvar, hvorved den gives mulighed for at anvende de allerede eksisterende værktøjer såvel som de nye værktøjer, som der er skabt grundlag for i Lissabontraktatens artikel 121, 122, 136, 172, 173 og 194, i henhold til hvilke Kommissionen har fået pålagt at samordne reformplaner og foranstaltninger samt fastlægge en fælles strategi;

82.  mener, at en styrkelse af den økonomiske governance skal gå hånd i hånd med en underbygning af den demokratiske legitimitet af EU's governance, som skal opnås gennem tættere og mere rettidig inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter gennem hele processen;

83.  foreslår, at ansvaret for økonomiske og monetære spørgsmål i Kommissionen gives til en af dens næstformænd; foreslår, at den pågældende har til opgave at sikre sammenhæng i Unionens økonomiske aktiviteter, overvåge, hvordan Kommissionen varetager sit ansvar på det økonomiske og monetære område samt for de finansielle markeder og for koordineringen af de andre aspekter af Unionens økonomiske aktiviteter, mener også, at han eller hun bør deltage i Det Europæiske Råds arbejde, være formand i Økofinrådet og Eurogruppen og repræsentere EU i relevante internationale organer;

84.  er af den opfattelse, at de budgetmæssige vanskeligheder, som medlemsstaterne og EU i øjeblikket står over for, og behovet for omfattende investeringer, hvis Unionens strategiske mål skal nås pr. 2020, kræver nye finansieringsmodeller, der omfatter både offentlige og private finansieringsmidler;

85.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at fremskynde skabelsen af betingelser, hvorunder den offentlige og den private sektor kan arbejde tæt sammen, blandt andet i form af offentlig-private partnerskaber, for at imødegå udfordringen med langsigtede investeringer på nationalt plan og EU-plan, hvilket vil føre til bæredygtig, inklusiv og konkurrencedygtig vækst;

Den Økonomiske og Monetære Unions politikker

86.  bekræfter sit engagement i euroen; anerkender den strategiske funktion og værdi af en fælles valuta; understreger den gennemsigtighed og de økonomiske fordele, som euroen har tilført euroområdet; mener, at euroen først og fremmest må være et grundlæggende stabilitetselement i den europæiske økonomi;

87.  bemærker, at det primære mål for ECB's monetære politik er at bevare prisstabiliteten; understreger, at prisstabilitet kun kan opnås effektivt, hvis de dybereliggende årsager til inflation håndteres hensigtsmæssigt; minder om, at artikel 127 i TEUF også udtrykkeligt forpligter ECB til at støtte EU's generelle økonomiske politikker; finder det uomgængeligt, at medlemsstaterne i euroområdet og dem med særstatus nøje overholder deres forpligtelser og ikke efterlader nogen tvivl om de fælles målsætninger om prisstabilitet, ECB's uafhængighed og budgetdisciplin eller fremme af vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne;

88.  bifalder ECB's bestræbelser for at kontrollere inflationen, men opfordrer dog ECB til at spille en større rolle i forbindelse med kontrol af inflationen i priserne på aktiver;

89.  bemærker, at en monetær union har brug for en stærk koordinering af økonomiske politikker, hvis den skal være robust over for økonomisk tilbagegang; beklager, at Den Økonomiske og Monetære Union i høj grad har prioriteret den »monetære« del;

90.  er enig med IMF i, at krisestyring ikke er et alternativ til de korrigerende politiske handlinger og grundlæggende reformer, der er nødvendige for at styrke grundlaget for EU's monetære union;

91.  understreger euroområdets behov for at øge sin elasticitet ved at færdiggøre en institutionel opbygning baseret på både incitamenter og sanktioner for nødvendige foranstaltninger;

92.  understreger, at stabilitets- og vækstpagten er det eneste eksisterende reguleringsinstrument, der kan levere en grundlæggende reguleringsramme for makroøkonomiske politikker og offentlige finanser i EU;

93.  bemærker, at overgangen til euroen, som det fremgår af status over euroens første årti, også har afsløret en udvidelse af forskellene mellem euroområdets økonomiers konkurrenceevne, hvilket har forværret følgerne heraf for de økonomisk svage lande og ført til store handelsmæssige skævheder inden for euroområdet; bemærker dog, at fordelene ved euroen for Unionen som helhed ikke desto mindre har været betydelige, f.eks. hvad angår relativ økonomisk stabilitet, prisstabilitet og en lav inflationsrate;

94.  understreger, at mange lande har brug for at bringe deres finanspolitik i orden og i betydelig grad nedbringe deres underskuds- og gældsniveau; er enig med Rådet i, at det er nødvendigt at sikre den finanspolitiske holdbarhed og en øget økonomisk vækst i samtlige medlemsstater, og er derfor enig i, at planerne for den finanspolitiske konsolidering og strukturreformerne skal defineres og sættes i værk i overensstemmelse hermed;

95.  bemærker, at dette kunne føre til finansielle konsolideringsstrategier, der vil indskrænke regeringernes handlingskapacitet betragteligt; advarer samtidig om, at disse krisepakker ikke bør resultere i foranstaltninger, som kan modvirke økonomisk genopretning, jobskabelse og social samhørighed;

96.  mener, at stabilitets- og vækstpagten er et vigtigt redskab for at lægge pres på holdbarheden af de offentlige finanser, hvilket har bidraget til det økonomiske ansvar i euroområdet; erkender, at den er blevet hæmmet af kun at være blevet håndhævet i ringe grad, og at den ikke har givet tilstrækkelig tilskyndelse for de enkelte medlemsstater og euroområdet som helhed til at optimere den økonomiske politik; mener, at dette økonomisk-politiske instrument ikke var designet til at fungere som en holdbar korrigerende proces med det formål at rette op på eksisterende ubalancer og klare perioder med krise eller med meget lav vækst; mener, at medlemsstaterne ud over at anvende eksisterende bestemmelser bør gennemføre interne politikker til fremme af vækst, innovation og konkurrenceevne og sætte sig et kvalitativt mål, idet det offentlige underskud ikke må overskride visse benchmarks;

97.  mener, at stabilitets- og vækstpagten ikke tager hensyn til andre ubalancer, såsom ubalancerne i privat gæld og i løbende regnskaber, hvilket også har indflydelse på den monetære union;

98.  bemærker, selv efter at det blev klart, at pålideligheden af de statistiske oplysninger, der blev indgivet af visse medlemsstater, var tvivlsom i nogle tilfælde, at det i den foregående valgperiode i forbindelse med revisionen af direktivet om Eurostat var Rådet, der modsatte sig Europa-Parlamentets forslag om at give Eurostat beføjelser til at foretage tilsyn på grundlag af bilag og kontrol på stedet;

99.  mener, at man ved udarbejdelsen af Maastricht-traktaten forventede en konvergens i euroområdets medlemsstaters konkurrencedygtighed, og at man ikke havde forventet de store forskelle, hvilket efterfølgende medførte en øget rentespredning, da frygten for visse medlemsstaters solvens drev risikopræmien i vejret;

100.  bemærker, at der i de seneste måneder er sket flere midlertidige undtagelser i gennemførelsen af EU-standarderne for statsstøtte, takket være hvilke medlemsstaterne havde mulighed for at begrænse virkningerne af krisen; konstaterer, at den periode med vækst, som vi er på vej imod, forudsætter et solidt grundlag, og at det er nødvendigt, at vi i denne forbindelse gradvist vender tilbage til den ordinære tilstand vedrørende statsstøtte, således at der hersker ensartede forhold i EU;

101.  opfordrer indtrængende til, at bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten styrkes, især dens forebyggende del, hvor »peer pressure« i øjeblikket er det stærkeste instrument for at få medlemsstaterne til at rette sig efter Rådets anbefalinger; opfordrer til, at den økonomiske overvågning, som udføres af Kommissionen, skærpes; mener, at muligheden for at indføre incitamenter til finanspolitisk konsolidering bør undersøges;

102.  forslår, at der oprettes en effektiv incitament- og sanktionsmekanisme, som skal anvendes i forbindelse med gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten, og som vil bidrage til at forhindre en hvilken som helst forværring af den nuværende krise og sikre forebyggelse af en ny krise i fremtiden;

103.  mener, at den multilaterale overvågning og kravene om tilpasning bør gælde situationer med såvel underskud som overskud under hensyntagen til hver stats specifikke forhold, f.eks. med hensyn til demografi, og at de må tage højde for private gældsniveauer, udviklingen i lønninger sammenlignet med arbejdsproduktivitet, beskæftigelse - navnlig for unge - og betalingsbalancens løbende poster; mener, at disse elementer bør anvendes som advarselssignaler, hvis de ikke kan anvendes på samme måde som de kriterier, der på nuværende tidspunkt er fastsat i stabilitetspagten; mener, at det er nødvendigt med mere gennemsigtighed, hvad angår offentlige finansielle data, og hilser Kommissionens forslag om kvaliteten af statistiske data velkommen;

104.  henstiller indtrængende til Kommissionen at indføre en styrket europæisk sanktionsmekanisme, der er underlagt dens klare beføjelser inden for euroområdet, for at tvinge medlemsstaterne til at overholde stabilitets- og vækstpagtens regler;

105.  er af den opfattelse, at stabilitets- og vækstpagten har vist sig ikke at være effektiv nok til at koordinere finanspolitikkerne, at pagtens afhængighed af individuelle landes politikker har skabt problemer med håndhævelse og oplysningers redelighed, at den ikke har formået at skabe forbindelse mellem beskæftigelsesniveau og jobskabelse på en sådan måde, at der har kunnet skabes en afbalanceret policymix, og at den også har svigtet med hensyn til at tage fat på spørgsmålene om real konvergens, konkurrenceevne og skabelse af synergier i euroområdet; mener derfor, at der er behov for yderligere koordinering mellem medlemsstaterne og især mellem økonomierne i euroområdet med henblik på at styrke den økonomiske balance i euroområdet;

106.  mener, at de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik både med hensyn til stabilitet og vækst, som Europa-Parlamentet er med til at beslutte, bør udgøre rammen for en debat om og en evaluering af medlemsstaternes budgetter, inden de forelægges for de respektive nationale parlamenter;

107.  mener, at euroområdets medlemsstater udover at have en fælles valuta bør gå et skridt videre ved at give mulighed for en fælles emission og forvaltning af en del af medlemsstaternes statsgæld og dermed danne grundlaget for en mere kompleks multilateral overvågning med hjælp fra EMF og EFSF med henblik på at sikre, at markedet i det samlede euroområde er mere attraktivt, og at gælden forvaltes i fællesskab;

108.  mener, at gennemførelsen af de strukturelle reformer, især tilpasning og omstrukturering af de sociale distributionssystemer i de nye medlemsstater, behøver kraftig støtte og solidaritet fra EU's side; understreger, at euroområdet uanset en global finansiel, økonomisk og social krisesituation bør udvides yderligere med nye medlemsstater, der er medlemmer af ERM II og opfylder Maastrichtkriterierne; mener, at sådanne beslutninger bl.a. ville bevise selve euroområdets stabilitet og bæredygtighed;

109.  mener, at udligningen af de store konkurrenceforskelle i euroområdet ved at kontrollere lønstigninger i overensstemmelse med den lokale produktivitetsforøgelse og forventninger til inflation er nøglen til at undgå, at der opstår kløfter inden for euroområdet;

110.  opfordrer til en væsentlig forbedring af den sociale makroøkonomiske dialog, som ikke kan nøjes med at indeholde information til arbejdsmarkedets parter om de foreslåede eller vedtagne retningslinjer;

111.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at definere brede fælles retningslinjer, for at EU kan gennemføre en bæredygtig markedsøkonomi; mener, at disse retningslinjer bør fastlægges årligt på grundlag af en vurdering, der omfatter udviklingen i forholdet lønninger/produktivitet på nationalt og europæisk plan gennem en reel social dialog;

Finanspolitik
112. slår til lyd for en fælles budgetstrategi med henblik på at genoprette og sikre EU som et område med langsigtet økonomisk vækst;

113.  mener, at offentlige udgifter brugt effektivt med blikket rettet mod fremtiden (på uddannelse, erhvervsuddannelse, infrastruktur, forskning, miljø etc.) kan stabilisere økonomien ved at give næring til sund, holdbar vækst over tid; mener, at ansvarsbevidste offentlige udgifter af høj kvalitet i kombination med tiltag til fremme af den private sektors iværksætter- og innovationspotentiale, kan være drivkraft for økonomiske og sociale fremskridt;

114.  understreger betydningen af, at der etableres en tættere sammenhæng stabilitets- og vækstpagten, de makroøkonomiske instrumenter og de nationale EU 2020-reformprogrammer ved at fremlægge disse på en konsekvent måde, hvilket også indebærer bedre muligheder for at sammenligne de nationale budgetter, for så vidt angår forskellige udgiftskategorier; mener, at medlemsstaterne ikke udelukkende bør anskue deres respektive økonomiske politikker som et nationalt anliggende, men også som et fælles anliggende, og at de bør formulere deres politikker herefter; minder medlemsstaterne om den styrkede rolle, som de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker spiller;

115.  fastholder, at der, hvis Europa 2020-strategien skal være troværdig, er behov for større kompatibilitet og komplementaritet mellem de 27 EU-medlemsstaters nationale budgetter og EU-budgettet; understreger, at EU-budgettet bør spille en større rolle med hensyn til at samle ressourcer;

116.  mener, at offentlige investeringer, der målrettes på fornuftig vis, har en stærk løftestangseffekt på langsigtede investeringer; foreslår, at EIB's mandat udvides til at omfatte muligheden for at udstede euroobligationer med henblik på at investere i omfattende strukturelle projekter i overensstemmelse med EU's strategiske prioriteter;

117.  understreger, at den fælles mønt kun kan fungere, hvis medlemsstaterne koordinerer deres budgetpolitikker og åbner deres regnskaber for hinanden; erkender, at denne proces kræver tæt samarbejde med de nationale parlamenter;

118.  opfordrer Kommissionen og Rådet til med støtte fra Eurostat at forbedre sammenligneligheden af udgifterne under de nationale budgetter med henblik på at identificere de komplementære og konvergerende aspekter af de gennemførte politikker;

119.  mener, at Unionen og medlemsstaterne må arbejde på at indføre skatteprincipper, der ikke længere favoriserer gældsætning i den offentlige og den private sektor og kortsigtede lønninger i den private sektor, og som eventuelt kan indeholde bonus-malus-mekanismer på grundlag af kriterier for anstændigt arbejde og miljø;

120.  konstaterer, at genoprettelse efter den finansielle, økonomiske og sociale krise og en udvej af statsgældskrisen vil kræve en langsigtet proces, der skal være hensigtsmæssigt udformet og sikre en afbalanceret og bæredygtig udvikling; erkender, at der må indgås kompromiser mellem vækst, retfærdighed og finansiel stabilitet, og at sådanne kompromiser er politiske beslutninger; opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til finansiel udvikling, der tager hensyn til disse målsætninger, navnlig inden for rammerne af EU 2020-strategien, og til at præcisere, hvilke politiske valg der kan træffes med hensyn til kompromiser; håber, at dette kan danne grundlag for, at Den Europæiske Union organiserer et debatforum og et forum for politisk konfrontation efter høring af alle de parter, der berøres af reformen af de finansielle markeder (banker, investorer, sparere og arbejdsmarkedets parter); opfordrer endvidere Kommissionen til yderligere at inddrage Europa-Parlamentet i denne proces, navnlig i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af Europa 2020-strategien;

121.  opfordrer indtrængende Unionen til at udstyre sig bedre med konjunkturudlignende instrumenter til styring af den økonomiske politik;

122.  mener, at Lissabontraktaten giver alle de instrumenter, der er nødvendige på dette stadium, for at etablere en egentlig økonomisk forvaltning i Unionen samt bedre tilsyn med situationen for medlemsstaternes offentlige finanser;

Det indre marked

123.  fremhæver opfordringerne i Mario Montis rapport og i Louis Grechs betænkning vedtaget af Europa-Parlamentet den 20. maj 2010 til en mere samlet tilgang til det indre marked, for så vidt angår såvel strategi som opfattelse af det, således at det bliver mere effektivt, og offentlighedens tillid til det genoprettes; understreger betydningen af initiativet vedrørende »lov om det indre marked« bestående af lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige forslag med henblik på at styrke og aktualisere det indre marked, færdiggøre det digitale indre marked og tage fat på samt nedbryde de sidste barrierer;

124.  anser det for væsentligt, at det indre marked omfatter en ambitiøs dagsorden for social beskyttelse og forbrugerbeskyttelse med indføjelse af en social klausul i al lovgivning i forbindelse med det indre marked, lovgivning om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, en lovgivningsdagsorden til styrkelse af arbejdstagernes rettigheder, en ambitiøs lovgivningspakke for forbrugerbeskyttelse, der gør en forskel i borgernes daglige tilværelse, og bedre koordination af beskatningen ved hjælp af en harmonisering af grundlaget for selskabsskatten og momssatserne;

125.  bemærker, at det indre marked kræver støtte fra alle som en hjørnesten i det europæiske projekt, og at der dannes bæredygtig velstand i EU;

126.  understreger, at det indre marked er en af de vigtigste drivkræfter i den europæiske vækst; understreger, at EU 2020-strategien bør tjene som et konkret program for vækst og beskæftigelse med henblik på at imødegå den økonomiske krise og styrke det indre marked;

127.  er af den opfattelse, at initiativer i enkeltstående stater ikke kan være effektive uden en koordineret indsats på EU-plan, hvilket gør det afgørende, at Den Europæiske Union taler med én stærk stemme og iværksætter fælles aktioner; mener, at solidaritet, som den europæiske socialøkonomiske model er baseret på, og koordination af nationale svar har været afgørende for at undgå kortsigtede protektionistiske foranstaltninger i de enkelte medlemsstater; giver udtryk for sin bekymring for, at en tilbagevenden til økonomisk protektionisme på nationalt plan efter al sandsynlighed ville føre til en fragmentering af det indre marked og et fald i konkurrenceevnen og derfor skal undgås; er bekymret over, at den nuværende økonomiske og finansielle krise kan anvendes til at retfærdiggøre genindførelse af protektionistiske foranstaltninger i nogle medlemsstater, når nedgangsperioden kræver fælles beskyttelsesmekanismer i stedet;

128.  mener ikke, at fremskridt på det indre marked bør baseres på den laveste fællesnævner; tilskynder derfor Kommissionen til at gå i spidsen og fremsætte modige forslag; tilskynder medlemsstaterne til at anvende metoden med udvidet samarbejde på områder, hvor bestræbelserne på at nå til enighed blandt de 27 slår fejl; understreger, at andre lande bør have lov til at deltage i disse banebrydende initiativer på et senere stadium;

129.  advarer mod tanken om, at den europæiske økonomi på eller anden måde kan udvikle sig og vokse uden fri og fair handel med så mange andre lande i verden som muligt, herunder vores førende handelspartner i dag, USA, og de nye vækstøkonomier som Kina, Indien og Brasilien; mener, at EU også bør tage udgangspunkt i sine egne styrker ved at gøre bedre brug af sit indre marked, især fordi hovedparten af EU's vækst også er knyttet til den interne efterspørgsel;

130.  understreger, at det er nødvendigt at frigøre potentialet i det indre marked for virksomhederne i globaliseringens tidsalder med henblik på at sætte skub i jobskabelse og innovation på området nye teknologier i Europa;

131.  mener, at det for at etablere et effektivt indre marked er nødvendigt, at Kommissionen fremlægger en række klare politiske prioriteringer gennem vedtagelse af en »lov om det indre marked«, som bør omfatte såvel lovgivningsmæssige som ikke-lovgivningsmæssige initiativer, der sigter på at skabe en yderst konkurrencedygtig social markedsøkonomi;

132.  erkender, at EU's opbygning af et indre marked uden en vis grad af skattemæssig harmonisering, især hvad angår selskabsskatter, og fastlæggelse af socialsikringsbestemmelser i en vis udstrækning har ført til alt for stor konkurrence mellem medlemsstater, der søger at tiltrække skatteydere fra andre medlemsstater; mener ikke desto mindre, at nogle af de store fordele ved det indre marked har været fjernelsen af hindringer for mobilitet og harmoniseringen af anstaltsanordninger, fremme af kulturel forståelse, integration, økonomisk vækst og europæisk solidaritet;

133.  henstiller, at Kommissionen gennemfører en uafhængig undersøgelse med henblik på at identificere de tyve største kilder til utilfredshed og frustration på det indre marked, som borgerne støder på hver dag, især i relation til e-handel, grænseoverskridende lægehjælp og gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer;

134.  opfordrer medlemsstaterne til endelig at acceptere sammenligningstabeller om gennemførelse af lovgivningen med henblik på at gøre lovgivningsmangler mere gennemskuelige;

135.  understreger, at et velfungerende marked for offentlige indkøb er afgørende for det indre marked; er dog fortsat bekymret over, at de offentlige myndigheder stadig har betydelige problemer med at nå deres politiske mål inden for rammerne af et komplekst sæt af regler, samt med at sikre SMV'ers adgang til markederne for offentlige indkøb;

136.  opmuntrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om indførelse af en »sunrise-klausul«, hvilket ville sikre, at EU's love omkring det indre marked automatisk træder i kraft på et givet tidspunkt, hvis ikke medlemsstaterne gennemfører dem i tide;

137.  mener, at indførelse af sunde, effektive regler for et økonomisk område efter en krise af et omfang som det, vi lige har oplevet, udgør et væsentligt bidrag til konkurrenceevnen; er af den opfattelse, at EU's myndigheder har et særligt ansvar for at opretholde disse reformplaner, herunder over for de nationale politiske myndigheder;

138.  mener, at EU på ny bør blive et attraktivt sted for investeringer og produktion, og skal blive verdens referencepunkt for innovation og vækst; mener, at finansielle virksomheder, hvad enten de er offentlige eller private, skal gøre deres yderste for at sikre, at de finansielle markeder arbejder til fordel for realøkonomien og de små og mellemstore virksomheder;

139.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en årlig vurdering af behovene for offentlige og private investeringer og om, hvordan opfyldes eller bør opfyldes;

Skattespørgsmål

140.  erkender, at det for at videreudvikle EU's indre marked er nødvendigt med en koordineret tilgang såvel på nationalt plan som på EU-plan for at drage nytte af bedste praksis i kampen mod skattesvig og skatteunddragelse, samtidig med at man udvikler hensigtsmæssige incitamenter for skatteyderne til på behørig vis at betale skat og for skattemyndighederne i medlemsstaterne til at indføre effektive forebyggende foranstaltninger mod en hvilken som helst skattemæssig forkert adfærd;

141.  mener, at en nedbringelse af omfanget af skattesvig vil kunne bidrage til at begrænse de offentlige underskud, uden at skatterne må forhøjes, samtidig med at de sociale udgifter vil kunne opretholdes; er bekymret over den skævhed, der er opstået i det indre marked som følge af de forskellige niveauer i henseende til skattesvig i medlemsstaterne; anmoder Kommissionen om at udarbejde en konsekvensvurdering med henblik på at vurdere de forskellige problemer, der er forårsaget af skattesvig og sort økonomi i medlemsstaterne;

142.  understreger, at bæredygtige offentlige finanser ikke blot kræver en ansvarlig udgiftspolitik, men også en passende og retfærdig beskatning, en mere effektiv skatteinddrivelse af de nationale myndigheder og en mere intensiv bekæmpelse af skatteunddragelse; opfordrer Kommissionen til at foreslå en række foranstaltninger, der kan hjælpe medlemsstaterne med at genoprette balancen i deres offentlige regnskaber og finansiere offentlige investeringer ved at tage innovative finansieringsmetoder i anvendelse;

143.  bemærker, i fortsættelse af Mario Montis arbejde, at stigninger i de offentlige indtægter under de gunstige konjunkturer, generelt førte til skattelettelser; bemærker, at skat på arbejde bør reduceres med henblik på at øge den europæiske konkurrenceevne; støtter Mario Montis forslag om oprettelse af en skattepolitisk gruppe, der fører repræsentanter fra medlemsstaterne sammen som en vigtig metode til at sætte gang i dialogen mellem de europæiske lande; opfordrer den skattepolitiske gruppe til primært at drøfte rammen for et skattesystem, der vil tager sigte på miljømæssige mål og understøtte ressourceeffektiviteten; bifalder forslaget til et direktiv om et fælles, konsolideret grundlag for selskabsskat i Kommissionens arbejdsprogram for 2011;

144.  erkender, at en betydelig drivkraft bag institutionelle forbedringer og økonomisk vækst i medlemsstaterne er deres suveræne ret til selv at vælge beskatningsformerne; anser det for væsentligt at nedsætte skatterne på arbejde, bade for de mest uheldigt stilledes skyld og for at give middelklassen mulighed for at leve anstændigt af frugten af deres arbejde;

145.  slår til lyd for en beskatningsstruktur, der er gearet til at lette byrden for arbejde og tilskynde og skabe incitamenter for beskæftigelse, innovation og langsigtede investeringer;

Økonomisk og social samhørighed;

146.  mener, at samhørighedspolitikken bør betragtes som én af søjlerne i Unionens økonomiske politik, der bidrager til en langsigtet investeringsstrategi for EU;

147.  bemærker, at samhørighedspolitikken er blevet et vigtigt element i den europæiske økonomiske genopretningsplan som en offentlig politik, der kan bruges til at imødegå krisen, stimulere den kortsigtede efterspørgsel og samtidig investere i den langsigtede vækst og konkurrenceevne;

148.  mener, at samhørighedspolitikkens styrke med hensyn til at forbinde genopretning med langsigtet vækst ligger i dens tre grundlæggende kendetegn: den fastlægger strategiske retningslinjer, dvs. betingelser for de tildelte ressourcer, som er bindende for både medlemsstaterne og regionerne, den giver medlemsstaterne og regionerne plads til at afstemme deres indgreb efter lokale karakteristika; og den har kapacitet til at overvåge og understøtte bestræbelserne på at nå målene;

149.  understreger, at krisens forskelligartede indvirkninger inden for Europas område afspejler de forskellige konkurrencemæssige udgangspunkter og uensartede muligheder for at anvende EU's foranstaltninger til bekæmpelse af krisen, og at den indebærer forskellige perspektiver på lang sigt; påpeger, at virkningerne af krisen kan svække den territoriale samhørighed, hvis ikke den imødegås med politikker rettet mod specifikke problemer; bemærker, at i nogle af de lande, der blev hårdest ramt af krisen, blev en væsentlig andel af de samlede offentlige investeringer foretaget med midler fra samhørighedspolitikken;

150.  mener, at strategien i tiden efter krisen vil være mere effektiv, hvis regioner og byer inddrages i gennemførelsen heraf; bemærker, at forvaltning på flere planer giver et bredere politisk råderum til mere effektivt at fremme den økonomiske genopretning i EU, eftersom regionale og lokale forvaltningsniveauer i EU har evnen til at omsætte overordnede europæiske strategiske mål til deres egne territoriespecifikke tiltag og er i stand til at udnytte de politiske værktøjer, de har til rådighed, såvel som engagementet hos alle partnerne - erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet;

151.  gør opmærksom på, at der i dag findes mange politiske værktøjer på lokalt og regionalt forvaltningsniveau, understreger, at innovation, som kan føre til produktivitetsforøgelse, og grønne tiltag, der kan skabe ny efterspørgsel og nye markeder, kræver lokalt og regionalt fokus og en stedsbaseret integreret tilgang til investering og vækstpolitikker, og at en region, en by eller et landdistrikt kan være steder, hvor alle partnere kan finde sammen, og alle de elementer, som er nødvendige for at nå til en løsning, er til stede;

152.  er derfor bekymret over manglen på fremskridt med hensyn til overdragelsen af beføjelser til de lokale myndigheder, idet lokalsamfund og landbosamfund giver muligheder med hensyn til økonomi, beskæftigelse og samfundsopbygning, og at yde støtte til disse samfund giver mulighed for at reducere udelukkelsen ved at styrke samfundets netværk og således øge dets optagelseskapacitet;

153.  understreger, at regionerne fortsat vil spille en større og større rolle i EU's økonomiske dagsorden, at den lokale långivning skal styrkes, og at dette kan fremmes store stærke regionale banker; bemærker, at reguleringen af aktiviteter på området for finansielle tjenester bør tage hensyn til behovet for at stimulere iværksættervirksomhed og finansiering af SMV'er, og at den finansielle støtte til SMV'er som led i samhørighedspolitikken bør bevæge sig i retning af finansiering af risikovillig kapital, der kan give mulighed for en større inddragelse af banksektoren og mere effektiv brug af strukturmidler;

154.  slår til lyd for yderligere reform af samhørighedspolitikkens nuværende struktur for at gøre det muligt hurtigere og mere effektivt at stille midler til rådighed for medlemsstater, regioner og byer; påpeger, at det er nødvendigt med mere fleksibilitet, og at Kommissionen skal tage dette i betragtning, når den udformer den kommende samhørighedspolitik;

155.  anser det for absolut nødvendigt at knytte enhver EU-strategi for langsigtede investeringer, der støttes af samhørighedspolitikken, til resultater, hvad angår konkurrenceevne, innovation, jobskabelse, grøn vækst og forbedringer af den økonomiske samhørighed på EU-niveau, især mellem gamle og nye medlemsstater;

EU 2020

156.  opfordrer til, at Europa 2020-strategien følger et bredt politisk koncept for EU's fremtid som en konkurrencedygtig, social og bæredygtig Union, som sætter mennesker og miljøbeskyttelse i centrum for udformningen af politikker;

157.  mener, at det, hvis disse mål skal nås, er tid til at koordinere vore makroøkonomiske politikker nøje, idet man som en prioritet bestræber sig på at øge Unionens vækstpotentiale og fokuserer på en model med inklusiv og bæredygtig udvikling, uden hvilken ingen af vore problemer vil kunne løses; mener, at dette bør være sigtet med EU's nye 2020-strategi;

158.  anerkender, at Unionen for at forhindre, at eurokrisen resulterer i længerevarende økonomisk stagnation, på samme tid bør gennemføre en strategi, som tager sigte på at fremskynde bæredygtig økonomisk vækst kombineret med reformer, der har til formål at genetablere og forbedre konkurrenceevnen;

159.  bemærker de fem overordnede mål, som Det Europæiske Råd har vedtaget i forbindelse med beskæftigelsesfrekvens, forskning og udvikling, drivhusgasemissioner, uddannelsesniveauer og social udstødelse; understreger, at disse overordnede mål bør formuleres inden for rammerne af en konsekvent og sammenhængende bæredygtig udviklingsstrategi, som kombinerer de økonomiske, sociale og miljøpolitiske dagsordener;

160.  mener, at uddannelse bør stå centralt i EU's økonomiske strategi og have som mål at højne den generelle kvalitet af alle uddannelses- og erhvervsuddannelsesniveauer i EU ved at kombinere udmærkelse og lighed og omforme uddannelsesmodellen; mener, at uddannelse bør udgøre et fælles gode inden for Unionen, idet der er behov for at investere i alle aspekter af uddannelsessystemet, i uddannelsens kvalitet og i at øge adgangen til en videregående uddannelse; foreslår, at der indføres en permanent og integrerende ordning for livslang læring på EU-plan, hvilket indebærer at programmerne Erasmus og Leonardo for mobilitet inden for uddannelse og lærlingeuddannelse i højere grad vil blive generelt tilgængelige; påpeger behovet for snarest muligt at højne investeringsniveauet for forskning og udvikling, især i lyset af midtvejsevalueringen af det syvende forskningsrammeprogram og EU's næste finansielle overslag;

161.  understreger, at der bør fokuseres på at håndtere ungdomsarbejdsløsheden og fremme en effektiv gensidig tilpasning af kvalifikationer og markedets behov. mener, at der skal udvikles offentlig-private partnerskaber inden for uddannelse, og at grænseoverskridende mobilitet for studerende og forskere som led i udvekslinger og praktikforløb skal bruges til at gøre de videregående uddannelsesinstitutioner i EU mere attraktive på internationalt plan, idet man samtidig fastholder målet med at bruge 3 % af BNP på forskning og udvikling, hvilket vil sætte skub i innovationen gennem forskning og højere uddannelse;

162.  mener, at EU 2020-strategien, som Kommissionen har stillet forslag om, bør være koncentreret om at gøre det indre marked mindre bureaukratisk ved at reducere de administrative byrder for virksomheder med 25 % inden 2012, og mere effektivitetsbaseret ved at bruge internettet som rygrad for et EU-omfattende E-marked, der skaber nye tjenesteydelser og arbejdspladser;

163.  mener, at ledelsesstrukturen i EU 2020-strategien bør styrkes for at sikre, at målet bliver nået; mener, at en bredere anvendelse af bindende foranstaltninger er nødvendig for at gøre den nye strategi til en succes, i stedet for fortsat anvendelse af den åbne koordinationsmetode i forbindelse med den økonomiske politik; opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at stille forslag til en økonomisk strategi til økonomisk genoprettelse, der primært bygger på EU-instrumenter og ikke hovedsageligt mellemstatslige initiativer;

164.  er bevidst om, at en god styring eller en økonomisk styring ikke i sig selv er nok til at sikre EU den vækststrategi, som er nødvendig for at imødegå krisen og den globale konkurrence; er imidlertid overbevist om, at ti år med ØMU'en har vist, hvor nødvendigt dette har været i euroens særlige sammenhæng;

165.  insisterer på, at Europa 2020-strategien kommer til at omfatte et mål for nedbringelse af fattigdommen i EU til det halve, og henviser til, at flertallet af de europæere, der i dag lever eller risikerer at komme til at leve i fattigdom, er kvinder, især ældre kvinder, indvandrerkvinder, enlige mødre og personer, der plejer andre; er endvidere af den opfattelse, at der bør indføres et livsforløbsperspektiv, idet forældres fattigdom har direkte konsekvenser for et barns liv, udvikling og fremtid;

166.  opfordrer til, at der formuleres en ambitiøs og langsigtet strategi til fattigdomsbekæmpelse med det formål at mindske uligheder og social udstødelse med vidtrækkende mål for mindskelsen af fattigdom og fattigdom blandt beskæftigede; foreslår en EU-politisk ramme for ordninger om minimumsindtægter i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, forskellige former for praksis, kollektive forhandlinger og national lovgivning i medlemsstaterne på grundlag af europæiske kriterier, som beregnes ud fra levestandarderne i hver enkelt medlemsstat; opfordrer også til indførelse af et børnebidrag med det formål at mindske fattigdom, uligheder og social udstødelse;

167.  mener, at medlemsstaterne bør afholde debatter i deres respektive nationale parlamenter, inden de vedtager stabilitets- og vækstprogrammer (Europa 2020);

Innovation

168.  konstaterer, at Kommissionens innovationsresultattavle viser, at Europa stadig halter betragteligt efter Japan og De Forenede Stater, hvad forskning og innovation angår,

169.  mener, at ud over at finansiere små og mellemstore virksomheder, må EU anlægge en foregribende og koordineret tilgang til finansiering af forskning og innovation og være på forkant med de nye beskæftigelsessektorer og tiltrække private investeringer;

170.  bemærker, at overgangen til en energieffektiv økonomi som en metode til at øge EU's energisikkerhed bør være en af Kommissionens og medlemsstaternes prioriteter; mener, at EU bør tilskynde til innovation i energiproduktion fra vedvarende energikilder, idet der lægges vægt på lokale lavkulstofkilder;

171.  mener, at indbyrdes forbindelser mellem energinetværkene er afgørende for funktionen af det indre energimarked så vel som for mere omfattende energiproduktion fra vedvarende energikilder; understreger vigtigheden af at udvikle et intelligent forsyningsnet;

172.  påpeger, at SMV'er bør være rygraden i udviklingen af vedvarende og energieffektive teknologier; understreger, at skabelse af finansielle instrumenter til at tilskynde til energieffektivitet og innovation i forbindelse med vedvarende energi er afgørende;

173.  mener, at investeringer i fornyelse af boligmassen og offentlig transport skal prioriteres med henblik på at reducere energiomkostningerne og energifattigdom og for at skabe en god cirkel;

174.  går ind for en rimelig og retfærdig gradvis overgang til en grøn økonomi; mener, at overgangen til en grøn økonomi vil resultere i arbejdsløshed, som skal imødegås ved at forbedre arbejdstagernes uddannelse og færdigheder inden for de nye teknologier; bemærker, at brændstoffattigdom er en betydelig og voksende kilde til bekymring;

175.  opfordrer Kommissionen til at udvikle og foreslå en mekanisme, hvormed SMV'er og andre innovatorer tilbydes en risikoafbødende finansiering gennem et offentligt-privat partnerskab med private egenkapitalfonde, hvor midler fra Den Europæiske Investeringsbank sammen med offentlige midler fra medlemsstaterne, med støtte fra risikogaranti-mekanismer fra Den Europæiske Investeringsfond, fordelt gennem den private kapitalfond, vil sætte projekterne i stand til at dække op mod 80 % af finansieringsbehovene via privat investeringskapital;

176.  støtter oprettelsen af en finansielle institutioner, der har til formål at sikre finansiering til innovationsprojekter i hele Unionen, som er afgørende for en fremtidig bæredygtig vækst;

177.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde på at eliminere administrative hindringer og forbedre betingelserne for innovation, f.eks. ved at skabe et fælles EU-patent; understreger, at velmente programmer, der har til formål at øge konkurrenceevnen og skabe en bæredygtig økonomi ikke fungerer ordentligt, fordi SMV'er, universiteter og multinationale selskaber ikke tilskyndes til at deltage i EU-programmer;

178.  bemærker, at skatte- og valutapolitikker ikke er nogen erstatning for strukturel reform, der skal tage fat på den europæiske økonomis grundlæggende svagheder, nemlig drastisk voksende gæld og underskud, en aldrende befolkning, sandsynligheden af en ny voldsom stigning i inflationen eller en udvikling med deflation, risici for virksomhederne, der er et resultat af klimaændringspolitikkerne, især på grund af usikkerheden omkring nye mål og standarder, lav produktivitet og manglende konkurrenceevne; slår til lyd for mere effektiv anvendelse af offentlige midler på både EU-plan og nationalt plan; mener, at forskellene mellem krisens begyndelsestidspunkter og intensitet samt de forskellige forhåndsregulerende skatte- og finanspolitikker mellem de enkelte medlemsstater bør tages i betragtning ved vedtagelsen af koordinerede politikker og mål; mener, at denne indsats bør føre til en hurtigere, egentlig konvergens mellem de nationale økonomier;

179.  mener, at den europæiske vinderstrategi skal baseres på en sund finanspolitik, der fremmer innovation, uddannelse og arbejdskraftens beskæftigelsesegnethed - den eneste metode til øget produktivitet og vækst på en bæredygtig måde;

180.  påpeger, at klimaændringer, ressourceknaphed og nedgangen i den biologiske diversitet er rammebetingelserne for fremtidig økonomisk vækst i Europa; bemærker, at denne vækst derfor skal baseres på at bryde forbindelsen mellem økonomisk vækst fra ressourceanvendelse, grønne innovationer og miljømæssigt bæredygtige økonomiske fremskridt;

181.  glæder sig over den strategi, Det Europæiske Råd vedtog i 2007 med henblik på at øge EU's uafhængighed på energiområdet og fastlægge præcise forpligtelser vedrørende bekæmpelsen af den globale opvarmning; mener, at krisen har understreget denne strategis relevans yderligere; mener imidlertid, at hvis denne strategi skal lykkes, kræver det mere ambitiøs handling fra EU ud over foranstaltninger til regulering af det indre marked;

Beskæftigelse

182.  mener, at en af de store udfordringer, som Den Europæiske Union står over for, består i at bevare konkurrenceevnen, øge væksten og bekæmpe den høje arbejdsløshed;

183.  gentager, at beskæftigelse af høj kvalitet bør være en hovedprioritet i en 2020-strategi, og at større fokus på velfungerende arbejdsmarkeder og sociale vilkår er af afgørende betydning for at forbedre beskæftigelsessituationen; opfordrer derfor til en ny dagsorden med henblik på at fremme anstændigt arbejde, sikre arbejderes rettigheder i hele Europa og forbedre arbejdsvilkårene;

184.  mener, at den nye strategi skal lægge større vægt på anstændigt arbejde, herunder bekæmpelsen af sort arbejde, og samtidig sikre, at mennesker, som i øjeblikket er udelukket fra arbejdsmarkedet, får adgang hertil;

185.  mener, at den nye strategi bør fremme arbejdsmarkeder, som både forbedrer incitamentet og arbejdsvilkårene for menneskerne på arbejdspladserne og samtidig øger arbejdsgivernes incitament til at ansætte og fastholde personale;

186.  påpeger, at det er vigtigt at se Europas dalende konkurrenceevne i et globalt perspektiv; påpeger endvidere, at det i betragtning af den forventede mangel på arbejdskraft på lidt længere sigt er vigtigt at se ud over krisen og undersøge mulighederne for EU-ordninger, der kan bidrage til tilførsel af viden og forhindre europæisk hjerneflugt;

187.  mener, at en målrettet indsats til fordel for øget beskæftigelse især er nødvendig, fordi der er en risiko for, at det økonomiske opsving i EU ikke ledsages af bæredygtig jobskabelse;

188.  opfordrer indtrængende EU til at lade sine aktioner på beskæftigelsesområdet ledsage af foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse samt et effektivt indre marked for arbejdstagere inden for EU, således at krisen ikke øger ulighederne yderligere;

189.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at nå op på en beskæftigelsesfrekvens på 75 % for såvel mænd som kvinder inden 2020 ved at mindske opdelingen på arbejdsmarkedet og øge indsatsen for at forbedre mulighederne for at forene arbejde, plejeansvar og familieliv;

190.  mener, at bestræbelserne for at støtte jobskabelsen skal være fokuseret på beskæftigelse af de unge, hvilket igen kræver fremme af programmer, der tager hensyn til ligestilling mellem kønnene, og som har til formål at udstyre de unge med de færdigheder, der er brug for i realøkonomien;

191.  fremhæver behovet for at skabe integrerende og konkurrencedygtige arbejdsmarkeder ved hjælp af flexicurity-ordninger, der giver arbejdsgiverne større fleksibilitet og samtidig sikrer passende vilkår for arbejdsløshedsunderstøttelse kombineret med aktiv støtte til fornyelse af anvendeligheden på arbejdsmarkedet i tilfælde af tab af beskæftigelse;

192.  mener, at mens uddannelse fortsat bør være medlemsstaternes ansvar, er der behov for EU-investeringer og en samlet EU-anerkendelse af kvalifikationer i alle aspekter af uddannelsessystemet, i uddannelsens kvalitet og i at øge antallet af personer, der har adgang til en videregående uddannelse; foreslår, at der indføres en permanent og integrerende ordning med retningslinjer for livslang læring på EU-plan, hvilket indebærer at EU-programmerne Erasmus og Leonardo for mobilitet inden for uddannelse og lærlingeuddannelse i højere grad vil blive generelt tilgængelige;

193.  minder om, at beskæftigelse er en afgørende faktor i økonomien, fordi den bidrager til købekraften; mener, at EU bør forfølge målet om fuld beskæftigelse af høj kvalitet, og at et anstændigt arbejdsmarked, der fremmer innovation, er en forudsætning for, at det indre marked kan fungere på bæredygtig vis;

194.  tilskynder medlemsstaterne til via arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger at håndtere både de konjunkturbetingede og de langsigtede dimensioner af arbejdsløshed;

195.  er af den opfattelse, at EU har brug for solid vækst for at underbygge sit velfærdssystem, der bidrager til den europæiske sociale markedsøkonomis konkurrenceevne;

196.  bemærker, at det er vigtigt at fremme mobiliteten, hvilket også gør det lettere for virksomheder at finde frem til de kvalifikationer, som de har brug for, og for det indre marked at fungere bedre, også under en krise; minder om, at arbejdstagernes mobilitet hænger sammen med en forbedring af arbejdsvilkårene;

Skabelse af nye job ved fremme af SMV'er

197.  bemærker, at SMV'er og iværksættere spiller en vigtig rolle i alle økonomier og er de vigtigste generatorer for beskæftigelse og indkomst samt skaber mest innovation og vækst; mener, at SMV'er er afgørende for den fremtidige udvikling, vækst og velfærd i EU, og at EU's konkurrenceevne i forhold til resten af verden kan styrkes ved at prioritere SMV'er;

198.  mener, at tiden er inde til at vende blikket mod fremtiden og lære af fortidens erfaringer og derved over tid opnå de strukturelle ændringer, der vil gøre vore SMV'er mere konkurrencedygtige og rede til at imødegå det yderligere pres, der vil komme fra det globaliserede miljø og vore konkurrenters evne til at deltage på stadig mere innovative markeder; mener, at der derved potentielt kan sikres job for mange af de mere sårbare medlemmer af arbejdsstyrken og deres familier;

199.  erkender, at den nuværende definition af SMV'er i EU bør genovervejes, og at kriteriet for antallet af medarbejdere bør sænkes for gøre det muligt at udvikle mere målrettede SMV-politikker;

200.  erkender, at ambitionen om at tilskynde industri og SMV'er til innovation ikke vil kunne opnås alene ved at sikre bedre adgang til kapital generelt, men at det også bør tilstræbes at sikre en bred vifte af finansieringskilder;

201.  mener, hvad angår genopretningen, at der især skal sættes fokus på SMV'ers rolle i produktiviteten og skabelsen af nye aktiver, og der skal derfor etableres mekanismer til at undgå SMV'ers udtrædelse af markedet, øget ledighed og forlængelse af økonomisk sårbarhed; mener, at der også bør sikres en effektiv fordeling af midlerne fra Den Europæiske Socialfond;

202.  mener, at SMV'er bør anses for en drivkraft for mindre investeringer finansieret af samhørighedsfondene; mener, at tildeling af midler til universiteterne og fremme af partnerskaber med SMV'er er essentielle i denne henseende;

203.  erkender, at EU's indre marked bidrager til at skabe et frodigt erhvervsmiljø i hele Unionen og samtidig er til fordel for forbrugerne; er ikke desto mindre klar over, at SMV'erne står over for mange udfordringer i forbindelse med det indre marked og ofte fungerer under deres normale effektivitetsniveau, og at SMV'er især på mikrovirksomhedsplan skal støttes for at kunne fungere på hele det indre marked, og at deres adgang til oplysninger om muligheder skal bringes op på et niveau, hvor der kan etableres transeuropæiske platforme, og at SMV'erne først da får mulighed for at udforske erhvervsmulighederne, finde supplerende muligheder og ikke mindst midler til at få adgang til markeder i Unionen;

204.  mener, at det er i Europas interesse i økonomisk sammenhæng at sørge for, at borgerne er aktive og produktive efter pensionering, og at tabet af deres ekspertise kan mindskes ved at tilskynde pensionister til at forblive aktive gennem løsere strukturer og netværk baseret på deres engagement som medborgere og ved at skabe forbindelse mellem dem og økonomiske aktører og akademiske miljøer; mener, at SMV'er vil kunne drage størst fordel af sådant et netværk med en uformel struktur, som de kan konsultere, da de fleste SMV'er dårligt har råd til at anvende de konsulentvirksomheder, der er aktive i økonomien; understreger, at den viden, som pensionister besidder, skal videregives til fordel for alle gennem oprettelse af et netværk på EU-plan;

205.  opfordrer EU til at støtte sit net af SMV'er, som er spydspids for jobskabelse, ved at lette deres adgang til kredit, navnlig ved at støtte garantisystemer og skabe nye standardiserede produkter, der giver mulighed for at sammenlægge lån eller egenkapital for disse virksomheder; opfordrer Unionen til at oprette en EU-garantifond for SMV'er; opfordrer ligeledes til, at der foretages en evaluering af eksisterende finansieringsordninger, navnlig af CIP-programmet, at der gøres en beslutsom indsats for at gøre EU-støttede lån tilgængelige for virksomheder i alle medlemsstater og udvikles tjenester til SMV'er og strukturer for social dialog;

206.  opfordrer Unionen til at søge en mere afbalanceret sammensætning af finansieringen af SMV'er; bemærker, at andelen af finansiering af SMV'er via kapitalmarkederne skal øges; er af den opfattelse, at andelen af finansiering af SMV'er via kapitalmarkeder, risikokapital, »investor-engle« og offentlig-private partnerskaber bør øges og stimuleres; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til kraftigt at reducere bureaukratiet i forbindelse med offentlige indkøb for SMV'er, hvilket er af afgørende betydning for SMV'ers levedygtighed;

207.  opfordrer til, at der etableres specialiserede børser, der udelukkende er for SMV'er, og som har lave grænseværdier for adgang for at lette oparbejdelsen af egenkapital; mener, at SMV'erne bør fokusere mere på egenkapitalen og foreslår på denne baggrund, at alle negative skatteincitamenter fjernes for begge sider af markedet, både investorer og markedet;

208.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje bestræbelser på at koordinere beskatningen af SMV'er; mener, at det er af afgørende betydning for EU's genopretning at fuldende det indre marked for at sikre finansiering og forretningsmuligheder for SMV'er på tværs af grænserne;

209.  understreger, at en grundlæggende forbindelse mellem industri og innovation og dermed uddannelse derfor vil være ønskelig; mener, at innovatorer, herunder SMV'er, skal være i front i forhold til investeringer på europæisk og nationalt plan; mener, da innovative opstartsfaser pr. definition har en højrisiko-/konkursprofil, at man skal revurdere finansieringen heraf, og at der er brug for ledsagende aktiviteter; understreger, at da disse innovative opstartsfaser er i en vanskelig situation med hensyn til finansiering gennem bankverdenen, skal der oprettes kreditgarantiordninger specifikt for dette segment;

210.  foreslår, at Kommissionen etablerer et projekt om »En SMV - et job« ved at skabe et nyt finansielt instrument på EU-plan med henblik på at fremme SMV'ers aktiviteter i Unionen; mener, at sammensætningen af finansieringen af SMV'er skal være mere afbalanceret;

211.  kræver en reform af Small Business Act-dokumentet, herunder bindende bestemmelser, der skal anvendes i alle medlemsstater, samt etablering af en ny social Small Business Act, der ville være en nødvendig styrkelse af den europæiske sociale markedsøkonomi efter krisen;

212.  anbefaler, at der etableres kvikskranker; mener, at der er behov for kvikskranker i forbindelse med alle administrative spørgsmål for SMV'erne; er af den opfattelse, at det er af afgørende betydning at nedbringe de administrative byrder for SMV'er samt at indføre en social komponent i SMV-relevant EU-lovgivning; mener, at Europa bør blive det mest SMV-venlige område i verden;

Udvikling

213.  bemærker, at selv om flere nye vækstlande og udviklingslande tilsyneladende har undgået krisens værste følger, er 40 % af udviklingslandene i høj grad blevet udsat for finanskrisens følger, og det anslås, at 90 mio. mennesker derfor vil komme til at leve i fattigdom;

214.  opfordrer til en fornyet bekræftelse af tilsagnene om anvendelse af 0,7 % af medlemsstaternes BNI til udviklingsbistand og afsøgning af yderligere innovative finansieringskilder, hvormed finansieringshullerne, der forårsages af de skrumpende økonomier i udviklingslandene, kan lukkes;

215.  anmoder europæiske virksomheder, især multinationale virksomheder, om at sikre den sociale ansvarlighed hos deres underleverandører i produktionskæden;

Global styring

216.  erkender de svagheder og problemer, der skyldes manglende juridisk bindende beføjelser og de globale finansielle og økonomiske institutioners manglende indbyrdes forbindelse; glæder sig følgelig over initiativerne til gennem reformer at øge IMF's og andre FN-institutioners effektivitet, globale rækkevidde og ansvarlighed, så de kan få mandat til at fungere som en platform for den overordnede økonomiske og finansielle sektorkoordinering, initiativer og i givet fald beføjelser til at fastsætte juridisk bindende regler i form af internationale konventioner;

217.  mener, at EU's globale udfordringer omfatter at matche sin økonomiske styrke med relevans på verdensscenen ved at tale med én stemme; mener, at et af de centrale projekter i EU's udenrigspolitik må være at stræbe efter en reform af FN og FN-relaterede institutioner, så de bliver globale institutioner med reel politisk magt i spørgsmål af international betydning som f.eks. klimaændringer, finanstilsyn og -regulering, fattigdomsbekæmpelse og 2015-målene;

218.  opfordrer Det Europæiske Råd til at indkalde til et G20-topmøde, der udelukkende skal omhandle den nødvendige reform af den globale styring;

219.  fordømmer kraftigt den rolle, som skattely spiller ved at tilskynde til skatteunddragelse, skattesvig og kapitalflugt og til, at der tjenes på det; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at prioritere kampen imod skattely, skattesvig og ulovlig kapitalflugt; opfordrer Den Europæiske Union til at styrke sin indsats og træffe konkrete og omgående foranstaltninger, såsom sanktioner, imod skattely, skatteunddragelse og ulovlig kapitalflugt; opfordrer Rådet til inden for rammerne for FN og andre internationale organer, som EU og medlemsstaterne deltager i, at foreslå en plan for afskaffelse af skattely;

220.  anbefaler, at der samtidig med forbedring af styringen og funktionen af Basel-komitéen for Banktilsyn bør gøres en indsats for at styrke de internationale styringsordninger for andre markedssegmenter; foreslår, at Baselkomitéens regler bør træde i kraft i form af internationale traktater;

221.  Noterer sig, at der er gjort fremskridt med hensyn til den finanspolitiske styring inden for OECD og i G20 men går ind for, at der gøres en omgående og kraftig indsats for at styrke retsvirkningerne og de økonomiske virkninger af OECD's sortlistning af ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner; anmoder om, at der hurtigt tages konkrete skridt med henblik på at gøre automatisk multilateral udveksling af oplysninger til en global standard for at øge fiskal gennemsigtighed og styrke bekæmpelsen af skattesvig og -unddragelse;

222. foreslår, at Den Europæiske Union efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse bliver direkte signatar af ILO-konventioner, og at Den Europæiske Union underskriver alle de konventioner, der hidtil er vedtaget af ILO;
Konklusion

223.  konkluderer, at vi behøver mere Europa; mener, at der er et akut behov for politisk og intellektuelt lederskab for at få det europæiske projekt tilbage på den rette kurs; mener, at Kommissionen fuldt ud skal gore brug af sin initiativret på området for delte beføjelser, især inden for energipolitik, for at give EU mulighed for at møde de udfordringer, der venter forude; mener, at projektet med det miljømæssige og sociale indre marked, der understøtter Unionen, bør fuldendes; opfordrer indtrængende til, at mekanismerne for økonomisk styring i Unionen styrkes, især set ud fra behovet for bedre ansvarlighed, beredskabsforvaltning og koordination af økonomisk politik og beskæftigelsespolitik; hævder, at finans- og tilsynsreformdagsordenen hurtigt skal bevæge sig fremad, idet man ikke blot koncentrerer sig om de mangler, der er konstateret under krisen, men også arbejder på at udforme et finansielt system, der understøtter den reelle økonomi, fremmer den finansielle stabilitet og befordrer økonomisk vækst, langsigtede investeringer, jobskabelse, social samhørighed og fattigdomsbekæmpelse; anser det for nødvendigt at omforme beskatningssystemerne på en retfærdig måde og således, at det afskrækker fra skatteflugt og afholder fra udvikling af overdreven gearing, fremmer social retfærdighed, iværksætterånd og innovation; slår til yd for genoplivning af en bæredygtig social markedsøkonomi og de værdier, der er indlagt heri;

224.  er forpligtet til inden for rammerne af det Særlige udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise at opfylde de målsætninger, der er indeholdt i dets mandat, i nært samarbejde med EU's nationale parlamenter at vedtage fælles henstillinger;

o
o   o

225.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Eurogruppen, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionaludvalget, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til arbejdsmarkedets parter.

(1) EUT C 230 E af 26.8.2010, s. 11.


Forbedring af EU's økonomiske forvaltning og rammer for stabilitet, navnlig i euroområdet
PDF 304kWORD 128k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2010 med henstillinger til Kommissionen om forbedring af EU's økonomiske forvaltning og rammer for stabilitet, navnlig i euroområdet (2010/2099(INI))
P7_TA(2010)0377A7-0282/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til EU-traktatens artikel 3,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmådes artikel 121, 126, 136, 138 og 352 og dennes protokol (nr. 12) om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og protokol (nr. 14) om Eurogruppen, bilag til EU-traktaten og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. maj 2010 om styrket samordning af de økonomiske politikker (KOM(2010)0250) og meddelelse af 30. juni 2010 om øget samordning af de økonomiske politikker med henblik på stabilitet, vækst og beskæftigelse - redskaber til styrkelse af den økonomiske styring i EU (KOM(2010)0367),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 27. april 2010 med henblik på Rådets henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker - Del I i de integrerede retningslinjer for Europa 2020 (SEK(2010)0488),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 27. april 2010 til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker - Del II i de integrerede retningslinjer for Europa 2020 (KOM(2010)0193) og sin holdning af 8. september 2010(1) om denne,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (KOM(2010)2020),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker(4),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud(5),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 af 22. november 1993 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssige store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab(6),

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet (Økofin) af 7. september 2010, der godkender en øget overvågning af økonomiske politikker og budgetpolitikker (det europæiske halvår),

–  der henviser til konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 17. juni 2010,

–  der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet den 9. og 10. maj 2010,

–  der henviser til erklæringen fra stats- og regeringscheferne i euroområdet af 7. maj 2010,

–  der henviser til erklæringen fra stats- og regeringscheferne i euroområdet af 25. marts 2010,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 25. og 26. marts 2010,

–  der henviser til erklæringen fra euroområdets medlemsstater om støtten til Grækenland af 11. april 2010,

–  der henviser til konklusionerne fra mødet i Rådet den 16. marts 2010,

–  der henviser til konklusionerne fra Eurogruppen om overvågning af konkurrenceevnen og de makroøkonomiske ubalancer inden for euroområdet af 15. marts 2010,

–  der henviser til Eurogruppens mandat vedrørende exitstrategier og politikprioriteringer på kort sigt i EU 2020-strategien: implikationer for euroområdet af 15. marts 2010,

–  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 22. og 23. marts 2005,

–  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 23. og 24. marts 2000,

–  der henviser til Det Europæiske Råds resolution om samordningen af den økonomiske politik i ØMU'ens tredje fase og om EF-traktatens artikel 109 og 109 B af 13. december 1997,

–  der henviser til Det Europæiske Råds resolution om stabilitets- og vækstpagten af 17. juni 1997(7),

–  der henviser til Det Europæiske Råds resolution om vækst og beskæftigelse af 16. juni 1997(8),

–  der henviser til Den Europæiske Centralbanks notat af 10. juni 2010 om styrkelse af den økonomiske forvaltning i euroområdet,

–  der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om kvaliteten af statistiske data i Unionen og udvidede revisionsbeføjelser til Kommissionen (Eurostat)(9),

–  der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om økonomisk governance(10),

–  der henviser til sin beslutning af 25. marts 2010 om den årlige redegørelse vedrørende euroområdet og de offentlige finanser 2009(11),

–  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2010 om Europa 2020(12),

–  der henviser til sin beslutning af 18. november 2008 om ØMU@10: resultater og udfordringer efter 10 år med Den Økonomiske og Monetære Union(13),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 42 og 48,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0282/2010),

A.  der henviser til, at den seneste økonomiske udvikling tydeligt har vist, at koordinationen af den økonomiske politik i Unionen og især i euroområdet ikke har fungeret tilstrækkelig godt, og at medlemsstaterne trods deres forpligtelser i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) ikke har formået at betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i Rådet i overensstemmelse med de relevante traktatbestemmelser og samtidig respektere Kommissionens nøglerolle i overvågningsproceduren,

B.  der henviser til, at hverken den nuværende ramme for økonomisk forvaltning, overvågning og styring eller rammebestemmelserne for finansielle tjenester har skabt nok stabilitet og vækst,

C.  der henviser til, at det er afgørende at gå videre end de midlertidige foranstaltninger med henblik på at stabilisere euroområdet,

D.  der henviser til, at det er nødvendigt at styrke den økonomiske samordning og overvågning på EU-niveau under efterlevelse af nærhedsprincippet og under hensyntagen til euroområdets særlige fordringer og den lektie, der skal drages af den nylige økonomiske krise, uden at hæmme EU's integritet og ud fra nødvendigheden af at sikre ligebehandling af medlemsstaterne,

E.  der henviser til, at det er nødvendigt at styrke den økonomiske samordning i hele Unionen, idet EU's økonomiske stabilitet kan afhænge af et af dens medlemmers økonomiske situation, og at den gensidige økonomiske afhængighed er overordentlig stærk mellem samtlige medlemsstater inden for rammerne af det indre marked, samt at det er nødvendigt at forberede sig på udvidelsen af euroområdet,

F.  der henviser til, at alle 27 medlemsstater i så høj grad som muligt bør følge alle forslag om økonomisk forvaltning i anerkendelse af det forhold, at dette for lande uden for euroområdet delvis vil være en frivillig proces,

G.  der henviser til, at Lissabontraktaten gennem en tilpasning og styrkelse af den tidligere »fællesskabsmetode« omdanner den til en »unionsmetode«, der i det væsentligste består i, at

   - Det Europæiske Råd definerer overordnede politiske retningslinjer og prioriteter,
   - Kommissionen fremmer Unionens almene interesser og tager passende initiativer med henblik herpå, og at
   - Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab udøver den lovgivende funktion og budgetfunktionen på grundlag af forslag fra Kommissionen,

H.  der henviser til, at den nye forbedrede økonomiske forvaltning fuldt ud bør indarbejde og styrke EU's solidaritetsprincip som en forudsætning for euroområdets kapacitet til at kunne reagere på asymmetriske slag og spekulationsangreb,

I.  der henviser til, at den nuværende økonomiske krise i EU er en solvenskrise, der oprindeligt manifesterede sig som en likviditetskrise, og på lang sigt ikke kan løses ved blot at tilføre ny gæld til allerede dybt forgældede lande i kombination med fremskyndede planer for skattepolitisk konsolidering,

J.  der henviser til, at beskæftigelsespolitikkerne spiller en central rolle i stimuleringen af vækst og konkurrenceevne i den europæiske sociale markedsøkonomi ved at forebygge makroøkonomiske ubalancer og sikre social integration og omfordeling af indkomst,

K.  der henviser til, at Kommissionens og Den Europæiske Centralbanks rolle under TEUF skal respekteres,

L.  der henviser til, at ECB's status som fuldstændig uafhængig er en nødvendig forudsætning for en stabil euro, lav inflation og gunstige finansieringsbetingelser for vækst og job,

M.  der henviser til, at der skal rettes mere opmærksomhed mod implicitte forpligtelser og ikke bogførte transaktioner, der kan øge den offentlige gæld på mellemlang og lang sigt og mindske gennemsigtigheden,

N.  der henviser til, at de politiske beslutningstagere skal identificere og klare de almindelige økonomiske og sociale udfordringer, som EU's økonomier står over for, på koordineret vis,

O.  der henviser til, at øget inddragelse af arbejdsmarkedets parter på nationalt plan og EU-plan vil bidrage til et bedre ejerskab i forbindelse med gennemførelsen af den økonomiske forvaltning og den samlede EU 2020-strategi,

P.  der henviser til, at der bør etableres en permanent kriseløsningsmekanisme, herunder procedurer for gældsomlægning eller reguleret betalingsmisligholdelse, for at sikre finansiel stabilitet i tilfælde af en statsgælds- eller privatgældskrise, idet ECB's uafhængighed beskyttes,

Q.  der henviser til, at de nugældende bestemmelser under Stabilitets- og vækstpagten (SVP) i kombination med en mangelfuld efterlevelse ikke har været tilstrækkeligt til at sikre en forsvarlig finanspolitik og en mere udpræget makroøkonomisk politik; der henviser til, at der er behov for at styrke EU's finanspolitiske rammer gennem en mere konsekvent regelbaseret anvendelse af forholdsregler, sanktioner og incitamenter,

R.  der henviser til, at målet om at genoprette balancen i de offentlige finanser er nødvendigt, hvad angår overforgældede stater, men at det alene ikke vil løse problemet med økonomisk ubalance mellem landene i euroområdet og EU i bredere forstand,

S.  der henviser til, at den europæiske sociale model er et aktiv i den globale konkurrence, som er blevet svækket af forskelle i den økonomiske konkurrenceevne mellem medlemsstaterne,

T.  der henviser til, at viden, kapital og innovation og i mindre omfang arbejdskraft, har en tendens til at bevæge sig mod visse regioner, og EU's finansielle solidaritetsmekanismer skal derfor udvikles yderligere i tråd med EU 2010-strategien, især hvad angår forskning og udvikling, erhvervsuddannelse, eksisterende samarbejdsinitiativer inden for uddannelse og en grøn, CO2-fattig økonomi, der sigter mod at stimulere innovation, territoriel og social samhørighed og økonomisk vækst,

U.  der henviser til, at Europa står over for hård konkurrence fra de nye vækstøkonomier, og at stabile offentlige finanser derfor er afgørende for at fremme muligheder, nye innovationer, økonomisk vækst og dermed skabelsen af et europæisk vidensamfund,

V.  der henviser til, at budgetkonsolidering formodentlig vil være til skade for offentlige tjenester og social beskyttelse,

W.  der henviser til, at økonomisk vækst og bæredygtige offentlige finanser er forudsætningen for økonomisk og social stabilitet og skattekonsolidering og velstand på lang sigt,

X.  der henviser til, at mange medlemsstaters finanspolitik ofte har været konjunkturfremmende og landespecifik, og at SVP's budgetmål på mellemlang sigt sjældent er blevet effektivt håndhævet eller gennemført,

Y.  der henviser til, at beskæftigelsespolitikker spiller en væsentlig rolle med hensyn til at sikre arbejdsintensiv vækst og den europæiske økonomis konkurrenceevne, især i forbindelse med en aldrende befolkning,

Z.  der henviser til, at realiseringen af det indre marked, som der blev argumenteret for i Monti-rapporten(14), er afgørende for en ægte europæisk økonomisk styring,

AA.  der henviser til, at de ubæredygtige finanser såvel som de uforholdsmæssigt store ophobninger af (offentlig og privat) gæld inden for de enkelte medlemsstater kan risikere at øve indvirkning på hele Unionen; der henviser til, at en hensigtsmæssig balance mellem investeringer i bæredygtig og jobskabende vækst og forebyggelse af uforholdsmæssig stor ubalance i gennemløbet af det økonomiske kredsløb i tråd med forpligtelserne og retningslinjerne på EU-niveau skal følges, idet der tages hensyn til social samhørighed og de kommende generationers interesser, således at tilliden til EU's offentlige finanser genskabes,

AB.  der henviser til, at processen til nedbringelse af langvarige underskud skal kombineres med andre bestræbelser, der stimulerer økonomien, såsom bedre forudsætninger for investeringer og et forbedret indre marked, der giver flere muligheder og øger konkurrenceevnen,

AC.  der henviser til, at betydningen af de politikker, der finansieres fra EU-budgettet, herunder samhørighedspolitikken, til fordel for EU's økonomiske vækst og øgede konkurrenceevne, bør anerkendes,

AD.  der henviser til, at den seneste økonomiske krise har gjort det klart, at de uforholdsmæssigt store makroøkonomiske og konkurrencemæssige afvigelser og ubalancen i skatteregnskabet og på betalingsbalancens løbende poster inden for euroområdet såvel som EU generelt har været støt stigende i årene op til krisen, bl.a. som følge af manglen på en udvidet økonomisk koordination og kontrol, og at der skal tages hånd om dette,

AE.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i årevis har presset på for forbedringer i den økonomiske forvaltning både inden for EU, og hvad angår Unionens optræden udadtil i internationale økonomiske og monetære fora,

AF.  der henviser til, at styrkelsen af den økonomiske forvaltning skal gå hånd i hånd med styrkelsen af den europæiske forvaltnings demokratiske legitimitet, som skal opnås gennem større og hurtigere inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter under hele processen, og at der er behov for yderligere samordning i en ånd af gensidig respekt mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet,

AG.  der henviser til, at afgørelserne truffet under forårstopmødet 2010 om at sikre euroens stabilitet kun er midlertidige løsninger, som det er nødvendigt at understøtte ved politiske foranstaltninger på nationalt plan og en stærkere ramme for økonomisk forvaltning på EU-plan, især blandt medlemsstaterne i euroområdet,

AH.  der henviser til, at enhver forbedring af den økonomiske overvågning og forvaltning skal hvile på nøjagtige, retfærdige og sammenlignelige statistikker vedrørende de relevante økonomiske politikker og holdninger i de pågældende medlemsstater,

AI.  der henviser til, at der for at gøre Europa til en ledende aktør på globalt plan og det mest konkurrencedygtige vidensamfund så hurtigt som muligt skal etableres foranstaltninger rettet mod langsigtet vækst,

AJ.  der henviser til, at TEUF tillægger EU udvidede beføjelser til at styrke den økonomiske styring inden for Unionen, og disse bestemmelser bør anvendes i fuldt omfang samtidig med, at det ikke bør udelukkes at foretage ændringer i TEUF's bestemmelser, selv om dette formentlig vil være ømfindtligt,

AK.  der henviser til, at eventuelle sanktioner i forbindelse med overtrædelse af SVP's mål skal ske som følge af enten utilstrækkelig vilje til at efterkomme forpligtelserne eller svig og aldrig bunde i årsager, der ligger uden for medlemsstatens kontrol,

AL.  der henviser til, at institutionerne skal forberede sig på et eventuelt behov for at ændre traktaterne,

AM.  der henviser til, at artikel 48 i TEU giver Europa-Parlamentet beføjelse til at forelægge forslag til revision af traktaterne,

AN.  der henviser til, at der er behov for fastlæggelse og gennemførelse af omfattende sekundær lovgivning for at nå Unionens mål på dette område; der henviser til, at styrket økonomisk forvaltning baseret på bestemmelserne i TEUF er af afgørende betydning for Unionen, at unionsmetoden bør anvendes i fuld udstrækning, og at Europa-Parlamentets og Kommissionens nøglerolle bør respekteres for at fremme politiske tiltag, der gensidigt forstærker hinanden,

AO.  der henviser til, at alle lovgivningsforslag bør fremme kraftige incitamenter til bæredygtige, vækstfremmende økonomiske politikker, undgå moralsk uføre, være i overensstemmelse med andre EU-instrumenter og -regler, maksimere udbyttet af euroen som fælles valuta for euroområdet og genoprette tilliden til EU's økonomier og euroen,

AP.  der henviser til, at der er behov for at styrke sammenhængen mellem offentlige investeringer på kort, mellemlang og lang sigt og til, at sådanne investeringer, navnlig hvad angår infrastruktur, skal anvendes effektivt og stå i forhold til målene for EU 2020-strategien, navnlig hvad angår forskning og udvikling samt innovation og uddannelse, for at øge konkurrenceevnen og produktiviteten, skabe beskæftigelse og styrke det indre marked,

AQ.  der henviser til, at virksomheder og iværksættere for at fremme økonomisk vækst skal have reel mulighed for at udvide sig og gøre brug af Europas 500 millioner forbrugere; der henviser til, at det derfor er nødvendigt, at det indre marked for tjenesteydelser udvikles fuldt ud,

AR.  der henviser til, at de forskellige konkurrenceevnemodeller i Unionen bør respektere landespecifikke prioriteringer og behov under hensyntagen til de forpligtelser, der er indeholdt i TEUF,

AS.  der henviser til, at Unionen må optræde med en fælles holdning i det internationale monetære system og internationale finansielle institutioner og fora; der henviser til, at Rådet i overensstemmelse med ånden i TEUF skal høre Europa-Parlamentet, inden det vedtager en afgørelse under artikel 138 i TEUF, og behøver Parlamentets samtykke, inden det fastlægger fælles holdninger, der omfatter områder, for hvilke den almindelige lovgivningsprocedure gælder internt,

AT.  der henviser til, at SVP's mål skal være forenelige ikke alene med EU 2020-strategien, men også med andre kompromiser vedrørende udgifter til udviklingsbistand, forskning og udvikling, miljø, uddannelse og fattigdomsbekæmpelse,

AU.  der henviser til, at den finanspolitiske konsolideringsstrategi fuldt ud bør tage hensyn til alle medlemsstaters særlige karakteristika og undgå en forsimplet universalløsning-tilgang for at undgå en yderligere forøgelse af de eksisterende konkurrenceforskelle i EU og en undergravning af succesen af såvel den nye styrkede europæiske økonomiske forvaltning som EU 2020-målene for jobskabelse og bæredygtig vækst,

AV.  der henviser til, at eventuelle nye foreslåede foranstaltninger ikke bør have uforholdsmæssig kraftig indvirkning på de mest sårbare medlemsstater og hæmme deres økonomiske vækst og samhørighedsbestræbelser,

AW.  der henviser til, at Parlamentet ikke blev hørt i forbindelse med vedtagelsen af den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme i maj 2010 i form af Rådets forordning (EU) nr. 407/2010, hvis retsgrundlag er artikel 122, stk. 2, i TEUF,

AX.  der henviser til, at Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 5 for regnskabsåret 2010 dækker de nødvendige ændringer med hensyn til opførelsen af en ny budgetkonto 01 04 01 03 under udgiftsområde 1a for den garanti på lån op til 60 mia. EUR, der stilles af EU i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 122, stk. 2, i TEUF, og tilsvarende en ny artikel 8 0 2 på indtægtssiden,

AY.  der henviser til, at visse medlemsstater eventuelt må gøre brug af redningspakken, mens de på samme tid vil være forpligtet til at tage højde for de forskellige foranstaltninger, som vil blive særligt tilpasset til hvert enkelt modtagerland,

AZ.  der henviser til, at Kommissionen den 29. september 2010 vedtog lovforslag om økonomisk styring, der delvist opfylder behovet for tiltag til forbedring af den økonomiske styring, som beskrevet i denne beslutning; der henviser til, at Parlamentet vil behandle disse lovforslag i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i TEUF; der henviser til, at denne beslutning ikke sætter grænser for nogen fremtidige holdninger, som Parlamentet måtte indtage i denne henseende,

1.  anmoder Kommissionen om at forelægge Parlamentet - så hurtigt som muligt og efter høring af samtlige berørte parter samt på grundlag af de relevante bestemmelser i TFEU - lovforslag til forbedring af rammerne for den økonomiske forvaltning i EU, navnlig i euroområdet og i overensstemmelse med de detaljerede henstillinger i bilaget, i den udstrækning disse anbefalinger endnu ikke er behandlet i Kommissionens lovforslag af 29. september 2010 om økonomisk styring;

2.  konstaterer, at disse henstillinger respekterer subsidiaritetsprincippet og EU-borgernes grundlæggende rettigheder;

3.  anmoder Kommissionen om, foruden at træffe foranstaltninger, der kan og skal træffes hurtigt inden for rammerne af de eksisterende traktater, at indlede overvejelser vedrørende de institutionelle udviklinger, der kan vise sig at være nødvendige for oprettelsen af en sammenhængende, virkningsfuld økonomisk forvaltning;

4.  finder, at forslagets finansielle følgevirkninger bør dækkes af passende budgetbevillinger, idet der tages hensyn til de løbende underskudsposter og besparelsesforanstaltninger i medlemsstaterne;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen, Det Europæiske Råd, Rådet, Den Europæiske Centralbank, formanden for Eurogruppen samt til medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

BILAG TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING:

DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

Henstilling 1: Etablering af en sammenhængende og gennemsigtig ramme for multilateral overvågning af den makroøkonomiske udvikling i Unionen og medlemsstaterne og styrkelse af den finanspolitiske overvågning

Retsakten bør have form af en eller flere forordninger om multilateral overvågning af de økonomiske politikker og den økonomiske udvikling på grundlag af artikel 121, stk. 6, om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten (SVP), og den bør suppleres med en ny forordning rettet mod etablering af en regelbaseret og gennemsigtig overvågningsramme for både uforholdsmæssigt stor makroøkonomisk uligevægt, afsmittende virkninger og udviklinger vedrørende konkurrenceevnen. Retsakten bør sigte på:

   - At sikre, at der afholdes en årlig debat mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen, Rådet og repræsentanter fra de nationale parlamenter om SVP-programmerne og de nationale reformprogrammer og til vurdering af de nationale økonomiske udviklingstendenser som led i det europæiske halvår,
   - Fastlæggelse af omfanget af den multilaterale overvågning, som Kommissionen baserer på instrumenter og vurderinger hjemlet i TEUF (artikel 121, især stk. 5 og 6, og artikel 148), med henblik på at inkludere væksten og dens økonomiske indvirkninger på beskæftigelsen i de samme juridiske rammer som de eksisterende instrumenter, der har til formål at forebygge uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, ubæredygtig skattepolitik og andre politiske tiltag og at håndtere finansiel stabilitet (dvs. at undgå at der opstår finansielle bobler som følge af overdrevne kredittilførsler), langsigtede finansieringer og faktorer vedrørende bæredygtig vækst, med henblik på at nå målene for EU 2020-strategien og andre, relevante udviklingslinjer; egentlige vurderinger af systemiske risici foretaget af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici bør udgøre en integreret del af den årlige overvågningsprocedure.
   - Etablering af udvidede, analytiske overvågningsrammer (herunder en resultattavle med specifikke tærskelværdier til tidlig alarmering) udstyret med hensigtsmæssige metodologiske redskaber og gennemsigtighed til fordel for en effektiv, multilateral overvågning baseret på harmoniske, økonomiske indikatorer (reelle og nominelle), som kan have indvirkning på den konkurrencemæssige position eller uforholdsmæssigt store ubalancer. Disse nøgleindikatorer kan omfatte: Reale effektive valutakurser, løbende poster, produktivitet (herunder ressourceproduktivitet og totalfaktorproduktivitet), lønomkostninger pr. enhed, låntagning og prisudviklingen for værdipapirer (herunder aktiver inden for finans- og ejendomsmarkedet), vækst- og investeringsraterne, arbejdsløsheden, nettobeholdningerne af udenlandske aktiver, udviklingen inden for beskatningsgrundlaget, fattigdom, social samhørighed og indikatorer for ekstern miljøpåvirkning. Der bør fastsættes alarmklokke-tærskler for indikatorer, bl.a. for resultattavlen, og al udvikling vedrørende disse indikatorer skal suppleres med en kvalitativ vurdering foretaget af Kommissionen.
   - Iværksættelse af grundig, landespecifik overvågning, såfremt resultattavlen og den ovenfor nævnte tilknyttede kvalitative vurdering viser behov herfor. I forlængelse af denne grundige, landespecifikke overvågning har medlemsstaterne ansvar for at træffe beslutning om nationale politikker til håndtering (forebyggelse og afhjælpning) af makroøkonomiske ubalancer sideløbende med, at der tages hensyn til Kommissionens specifikke henstillinger og EU-dimensionen af disse nationale politikker, især for euroområdets medlemsstaters vedkommende. Tilpasningen må rettes mod både stater med ekstremt store underskud og med ekstremt store overskud, idet der tages hensyn til hvert lands specifikke forhold, såsom befolkningssammensætning, omfanget af den private gæld, lønudviklingen i forhold til arbejdsproduktiviteten, beskæftigelse - især blandt unge - og betalingsbalancens løbende poster.
   - Kommissionen skal bemyndiges til at udvikle tilstrækkelige analytiske redskaber og ekspertise til at undersøge de dybere årsager til de vedholdende uensartede tendenser inden for euroområdet, herunder fælles politikkers indvirkning på de heri forekommende differentierede økonomiske systemer.
   - Indførelse af fælles regler for en mere virkningsfuld anvendelse af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker i sammenhæng med beskæftigelsesretningslinjerne som et redskab til økonomisk vejledning, overvågning og medlemsstatsspecifikke anbefalinger under hensyntagen til EU 2020-strategien og til sammenfald og forskelle mellem medlemsstaterne og deres nationale, konkurrencemæssige fordele, herunder den demografiske situation, med det formål at styrke økonomiens modstandskraft over for udefrakommende slag og de indvirkninger, som medlemsstaternes beslutninger kan have på andre medlemsstater, især i euroområdet.
   - Etablering af en mekanisme på nationalt plan til vurdering af gennemførelsen af EU 2020-prioriteterne og i hvilket omfang, de nationale mål under de nationale reformprogrammer er nået, med henblik på at støtte den årlige evaluering, der foretages af EU-institutionerne.
   - Fastlæggelse af procedurer, der kan gøre det muligt for Kommissionen at udsende tidlige advarsler og give råd om politikker på et tidligt tidspunkt direkte til medlemsstaterne. I de tilfælde, hvor der består en vedvarende og forværret makroøkonomisk ubalance, skal en gennemskuelig og objektiv procedure muliggøre, at en medlemsstat sættes i en »ekstrem ubalance-position«, der udløser skærpet overvågning.
   - Etablering af et »Europæisk halvår« for sammenligning og vurdering af medlemsstaternes budgetudkast (hovedelementer og antagelser), efterfulgt af en debat i de nationale parlamenter, med henblik på at forbedre evalueringen af gennemførelsen og den fremtidige udførelse af stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer. Budgetbestemmelser fastsat på EU-plan såvel som på nationalt plan skal overholdes. Medlemsstaterne indgiver deres stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer til Kommissionen i april efter behørig inddragelse af de nationale parlamenter under hensyntagen til regler og konklusioner på EU-plan. Europa-Parlamentet kan på sin side fastlægge en systematisk metode til understøttelse af en offentlig debat og øge kendskabet, synligheden og ansvarligheden vedrørende disse procedurer og EU-institutionernes fremgangsmåde til anvendelse af de vedtagne regler.
   - Etablering af et »Europæisk halvår« til håndtering af de mulige afsmittende virkninger af nationale skattepolitikker såvel som til tidlig indkredsning af uforholdsmæssigt store budgetunderskud og sikring af sammenhængen mellem tiltag i henholdsvis EU- og nationalt regi under de integrerede retningslinjer såvel som til opfyldelse af de kvantitative og kvalitative mål, såsom vækst og beskæftigelse, hvilket vil muliggøre et reelt og rettidigt bidrag fra alle involverede parter, herunder national parlamenter og Europa-Parlamentet, samt ikke mindst høring af arbejdsmarkedets parter.
   - Det skal sikres, at årlige politiske henstillinger drøftes i Europa-Parlamentet inden drøftelsen i Det Europæiske Råd.
   - Sikring af, at de vigtigste forudsætninger og indikatorer, som anvendes i de underliggende prognoser til udarbejdelse af nationale stabilitets- og konvergensprogrammer og reformprogrammer, er udledt på en solid og konsekvent måde, især inden for euroområdet. Vedtagelse af en tretrinsmodel, der omfatter et negativt scenarie, et referencescenarie og et fordelagtigt scenarie, under hensyntagen til det usikre internationale økonomiske landskab. Metodologierne for beregninger af summen af budgettets hovedområder bør harmoniseres yderligere med det formål at gøre sammenligning medlemsstaterne imellem nemmere.
   - Indførelse af en skærpet forpligtelse i stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer til at overholde det finanspolitiske mål på mellemlang sigt, for dermed at tage højde for de nuværende gældsniveauer og medlemsstaternes implicitte passiver, navnlig med hensyn til den aldrende befolkning.
   - Styrkelse af forbindelsen mellem stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer og de nationale årlige og flerårige nationale budgetrammer under efterlevelse af de nationale regler og procedurer.
   - Indførelse af en grundigere analyse af stabilitets- og konvergensprogrammerne set ud fra deres indbyrdes forbindelse med andre medlemsstaters og EU's mål forud for vedtagelsen af de politikker, der foreslås i stabilitets- og konvergensprogrammerne på nationalt niveau.
   - En høj grad af inddragelse af de nationale parlamenter og høring af arbejdsmarkedets parter inden den formelle præsentation af stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer på EU-niveau inden for en vedtaget tidsramme, for eksempel gennem en årlig debat der skal finde sted mellem de nationale parlamenter med deltagelse af Europa-Parlamentet om de enkelte landes integrerede retningslinjer og budgetmæssige orientering.
   - Fastlæggelse af en mere systematisk efterfølgende sammenligning mellem de planlagte finans-, vækst- og beskæftigelsespolitiske strategier, som fastsat af medlemsstaterne i deres stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer og de håndgribelige resultater, idet der også stilles spørgsmål til og følges op på substantielle forskelle mellem de planlagte og realiserede tal.
   - Sikkerhed for, at der følges op på de årlige politikanbefalinger og advarsler fra Kommissionen vedrørende medlemsstaternes efterlevelse af EU 2020-målene, og at der udvikles »gulerod og pisk« med henblik på at sikre, at medlemsstaterne efterlever disse mål.
   - Højnelse af ansvarligheden og gennemsigtigheden i forhold til Parlamentet vedrørende bedømmelser på EU-niveau af stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer med det formål at øge kendskabet i offentligheden og den gensidige bevågenhed.
   - Oprettelse i Kommissionens regi af en uafhængig, systematisk og holdbar evalueringsproces for stabilitets- og konvergensprogrammerne og de nationale reformprogrammer for at opnå en mere gennemsigtig metode og øge omfanget af den uafhængige vurdering.
   - Opstilling af specifikke procedurer og et krav til medlemsstaterne, især dem i euroområdet, om at holde hinanden og Kommissionen underrettet, inden der træffes beslutninger om den økonomiske politik med en forventet mærkbar afsmittende virkning, som risikerer at forhindre det indre marked og Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) i at fungere gnidningsfrit.
   - Medlemsstaterne pålægges krav om at stille yderligere oplysninger til rådighed for Kommissionen, hvis det med god grund kan frygtes, at de førte politikker kan hæmme væksten i hele EU eller forhindre det indre marked eller ØMU'en i at fungere efter hensigten eller true de mål, der er fastsat på EU-niveau, navnlig i EU 2020-strategien.
   - Hensyntagen til vurderingen fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici inden for den multilaterale overvågningsramme, navnlig hvad angår finansiel stabilitet, stresstests, potentielle udad- og indadrettede afsmittende virkninger og ophobning af uforholdsmæssig stor privat gæld.
   - Etablering af et sundt og gennemsigtigt overvågningssystem, der består af to søjler - økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker - baseret på artikel 121 og 148 i TEUF. Under beskæftigelsessøjlen, der er en del af den reviderede og styrkede europæiske beskæftigelsesstrategi, bør det ved hjælp af dette system være muligt at vurdere hensigtsmæssigheden af beskæftigelsespolitikkerne ud fra retningslinjerne for beskæftigelsespolitikkerne i den hensigt at udarbejde en reel vejledning ved at tage hensyn til den europæiske dimension og de afsmittende virkninger og til, hvorledes de efterfølgende omsættes til national politik. Herudover bør der udarbejdes rettidige henstillinger for at tage fat på de største svagheder og udfordringer, som medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker og arbejdsmarkeder er stillet over for.
   - Styrkelse af Beskæftigelsesudvalgets rolle i overensstemmelse med artikel 150 i TEUF, navnlig i håndteringen af grænseoverskridende beskæftigelsesspørgsmål, og rollen for Udvalget for Social Beskyttelse som foreskrevet i artikel 160 i TEUF.
   - Det skal sikres, at der i alle budgetvurderinger eksplicit tages højde for medlemsstaternes strukturreformer, navnlig pensions-, sundheds- og socialbeskyttelsesreformer, der har til formål at behandle spørgsmålet om den demografiske udvikling og dem vedrørende bistand, uddannelse og forskning, ved både at tage hensyn til bæredygtighed og tilstrækkelighed. Der bør også foretages en vurdering af den beskæftigelsesmæssige og sociale indvirkning af disse reformer, navnlig på udsatte samfundsgrupper, således at ingen bestemmelser fastsættes uden en forudgående vurdering af deres indvirkning på beskæftigelsen og den sociale beskyttelse i medlemsstaterne.
   - Aktivering af Lissabontraktatens horisontale sociale klausul, idet der tages hensyn til sociale rettigheder og målsætninger, når nye EU-politikker fastlægges.
   - Europa-Parlamentet skal have mulighed for at blive behørigt inddraget i overvågningen af de økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne og vurderingen af disse politikkers sociale følger. I denne forbindelse bør timingen og vedtagelsen af de integrerede retningslinjer, navnlig retningslinjerne for beskæftigelsespolitikkerne, udformes på en sådan måde, at Europa-Parlamentet har den fornødne tid til at opfylde sin konsultative rolle i henhold til artikel 148, stk. 2, i TEUF.
   - Etablering af et velfungerende og gennemsigtigt overvågnings- og evalueringssystem for retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker på baggrund af EU's overordnede mål, som skal følges op af passende delmål, indikatorer og resultattavler, idet der tages hensyn til hver medlemsstats særlige karakteristika i overensstemmelse med de enkelte landes forskellige udgangspunkter.
   - EPSCO- og Økofin-Rådet og deres respektive arbejdsgrupper tilskyndes til at styrke deres samarbejde, herunder ved at afholde fælles møder to gange om året for at sikre, at deres politikker reelt er integreret.

Henstilling 2: Styrkelse af reglerne i stabilitets- og vækstpagten (SVP)

Den retsakt, der skal vedtages (på grundlag af bl.a. artikel 126 i TFEU) bør navnlig være rettet mod at styrke SVP's forebyggende del og omfatte økonomisk og politisk mere mærkbare sanktioner og incitamenter under behørig hensyntagen til budgettets struktur og karakteren af de nationale underskud og gældsposter (herunder implicitte forpligtelser), den »økonomiske cyklus«, med henblik på at undgå konjunkturforstærkende budgetpolitik, ligesom der er behov for vækstfremmende strukturreformer; samtlige medlemsstater bør stræbe efter at gøre fremskridt, men de, der har de største ubalancer, bør generelt bidrage mere med henblik på at nå målene om nedbringelse af gæld og underskud. Demografisk udvikling bør også tages i betragtning i vurderingen af de nuværende ubalancer på betalingsbalancen. Retsakten bør sigte på:

   - Bedre integration af »gældskriteriet« (»bæredygtighedsaspektet«) for hvert skridt i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og opstilling af en procedure for overvågning af uforholdsmæssig stor gæld på grundlag af bruttogældsniveauer. Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud forudsætter regelmæssige rapporter om gæld og underskudsdynamikken, deres indbyrdes sammenhæng og udviklingstendenser, og der skal samtidig tages hensyn til landespecifikke betingelser, der muliggør forskellige tidsplaner for hver medlemsstat, således at de kan nå de målværdier, der er fastsat i SVP. Kommissionen skal høre Parlamentet og de relevante parter på de nationale arbejdsmarkeder som led i proceduren for overvågning af uforholdsmæssig stor gæld.
   - Øget hensyntagen til gældsniveauet, gældsprofilen (herunder løbetid på gæld) og gældsdynamikken (ved bedømmelsen af de offentlige finansers bæredygtighed) i forbindelse med konvergenstempoet hen mod landespecifikke finanspolitiske mål på mellemlang sigt, som skal indarbejdes i stabilitets- og konvergensprogrammerne.
   - Etablering, som led i proceduren for overvågning af uforholdsmæssig stor gæld, af klare, harmoniserede rammer for måling og overvågning af gældsdynamik, herunder implicitte og eventuelle forpligtelser (bl.a. hovedstol, renter eller indtægter) i offentlige-private partnerskaber, og udgifterne til sådanne investeringer over de nationale budgetter gennem årene.
   - Oprettelse af en landespecifik, differentieret tidsramme for processen med finanspolitisk konsolidering, der senest vil finde sted i 2015 med henblik på at bringe al offentlig gæld på et niveau, der er i overensstemmelse med kravene indeholdt i SVP.
   - Etablering af en overvågningsmekanisme omfattende mulige advarsler og graduerede sanktioner til medlemsstater, der ikke har nået deres finanspolitiske mål for mellemlang sigt, og som ikke nærmer sig disse i det aftalte tempo, samt incitamenter for lande der har nået deres langsigtede finanspolitiske mål hurtigere end forventet.
   - Opstilling af minimumsregler og retningslinjer for de nationale budgetprocedurer (dvs. årlige og flerårige finansielle rammer) for at opfylde kravet i artikel 3 i protokol (nr. 12) om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Disse nationale rammer bør omfatte tilstrækkelige oplysninger om både udgifts- og indtægtssiden af de planlagte budgetaktioner for at muliggøre fornuftige drøftelser og kontrol af budgetplanerne på både nationalt niveau og EU-niveau. Det er desuden nødvendigt fortsat at arbejde på sammenligneligheden af de nationale budgetter, hvad angår deres udgiftskategorier, indtægter og de politiske prioriteter, som de afspejler.
   - Opfordring til oprettelse af budgetkontrolmekanismer for tidlig varsling på nationalt niveau.
   - Etablering af forud fastsatte og foregribende foranstaltninger inden for euroområdet, der skal besluttes i henhold til Kommissionens klare beføjelser, både for det præventive og det korrigerende element i SVP, med henblik på at gøre tidlige varslingsforanstaltninger nemmere og træffe dem på progressiv vis.
   - Håndhævelse og gennemførelse af disse sanktioner og incitamenter for medlemsstaterne inden for euroområdet under hensyntagen til den tætte sammenkobling med økonomier uden for euroområdet, især dem der forventes at tiltræde euroområdet, som en del af de nye, multilaterale rammer for overvågning og SVP's forbedrede instrumenter, især det kraftigere fokus på de finanspolitiske mål på mellemlang sigt.
   - Der skal foretages de nødvendige ændringer i Kommissionens interne beslutningsprocedure under behørig hensyntagen til de gældende principper fastsat i TEUF, med henblik på at sikre en effektiv og hurtig gennemførelse af sanktionsmekanismer under dets klare beføjelser, især for euroområdets medlemsstater.
   - Det skal sikres, at afgørelser om medlemsstaternes efterlevelse af SVP-målene træffes af Kommissionen i større uafhængighed af Rådet, således at SVP-principperne overholdes til fulde.

Henstilling 3: Styrkelse af Eurogruppens økonomiske forvaltning i euroområdet samt i Den Europæiske Union som helhed

Der skal ske en erkendelse af, hvor vigtigt der er, at alle Den Europæiske Unions medlemsstater deltager i bestræbelserne på at opnå økonomisk konvergens, men også af at landene i euroområdet er i en anden situation end de øvrige medlemsstater, eftersom de ikke har nogen valutakursmekanisme til deres rådighed, hvis de får behov for at justere de relative priser, og at de er fælles om ansvaret for, at Den Europæiske Monetære Union i sin helhed fungerer, og derfor bør de nye regler på grundlag af de andre henstillinger i denne beslutning og artikel 136 i TEUF og protokol (nr. 14) om Eurogruppen sigte mod følgende:

   - Etablering af euroområde-specifikke rammer om en styrket overvågning med fokus på uforholdsmæssig store makroøkonomiske forskelle, økonomisk vækst, arbejdsløshedstal, priskonkurrenceevne, de reale valutakurser, stigninger i låntagningen og udviklingen på betalingsbalancens løbende poster i de berørte medlemsstater.
   - Etablering af regulære rammer for et øget samarbejdet blandt samtlige EU-medlemsstater for at overvåge og fremme økonomisk konvergens og diskutere potentielle makroøkonomiske uligheder inden for EU.
   - Der skal tillægges øget betydning til de årlige kontrolrapporter for euroområdet, der er baseret på kvartalsmæssige tematiske multilanderapporter, med fokus på dels potentielle afsmittende virkninger fra den globale økonomiske udvikling og andre politikker og omstændigheder, der i særlig grad kan påvirke visse medlemsstater i euroområdet, og dels på den indflydelse, som de økonomiske afgørelser, der træffes af Eurogruppen, kan have for lande og regioner uden for euroområdet. Der skal lægges øget vægt på at indkredse politikker, der skaber positive afsmittende virkninger, især under lavkonjunkturer, således at bæredygtig vækst i hele euroområdet støttes.
   - Styrkelse af Eurogruppens formands sekretariat og kabinet.
   - Kommissæren for økonomiske og monetære anliggender skal også gøres til næstformand i Kommissionen og gives som opgave at sikre, at EU's økonomiske aktivitet er sammenhængende, til at føre tilsyn med Kommissionens forvaltning af dens økonomiske, skattemæssige og finansmarkedsrelaterede ansvar og til at samordne andre aspekter af den økonomiske aktivitet i EU.
   - Højnelse af gennemsigtigheden og ansvarligheden i Eurogruppens beslutningstagning ved at oprette en regulær dialog med formanden for Eurogruppen inden for rammerne af det kompetente udvalg i Parlamentet og ved hurtigt at offentliggøre beslutninger truffet af Eurogruppen på dennes websted. Det skal sikres, at EU-medlemsstater, der ikke er en del af euroområdet, og som minimum de medlemsstater, der er forpligtet til at antage den fælles valuta, har adgang til drøftelserne i Eurogruppen.

Henstilling 4: Etablering af en solid og pålidelig mekanisme til forebyggelse og løsning af problemer med uforholdsmæssig stor gæld for euroområdet

Der bør foretages en konsekvensanalyse og forundersøgelse, der ikke tager længere end ét år, forud for vedtagelse af retsakter (på grundlag af artikel 122, 125, 329 (udvidet samarbejde) og 352 i TEUF eller et andet passende retsgrundlag) med følgende formål:

  - Etablering efter en allerhøjst etårig, behørig afvejning af fordele og ulemper, af en permanent mekanisme eller instans (en EU-valutafond), der skal føre tilsyn med udviklingstendenserne vedrørende statsgæld og supplere SVP som en sidste-udvej-mekanisme i tilfælde, hvor markedsfinansiering ikke længere er en mulighed for en regering og/eller en medlemsstat, der har problemer med betalingsbalancen; den skal være baseret på eksisterende mekanismer (den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet, den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme og den europæiske mekanisme med betalingsbalancehjælp) og skal omfatte klare regler for bl.a. følgende aspekter:

En sådan mekanisme skal ikke begrænse budgetmyndighedens beføjelser til at fastlægge EU's budget på et hensigtsmæssigt niveau, skal undgå moralsk angribelige dispositioner og fungere i overensstemmelse med principperne og konsekvenserne for statshjælp. Det bør også nøje vurderes, hvorvidt medlemsstater uden for euroområdet eventuelt kan tilsluttes den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme efter individuel situationsbedømmelse og opfyldelse af forud fastsatte kriterier.
   a) ejerskabskriterier, såsom manglende opfyldelse af minimumskrav for nationale budgetrelaterede regler og institutioner
   b) beslutningsprocedurer og finansiering
   c) betingelser for ekstraordinære lån
   d) overvågning og
   e) ressourcer og beføjelser.
  - Europa-Parlamentet skal underrettes om de anslåede virkninger af EU's kreditvurdering:
   a) gennem etablering af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme, og
   b) gennem brug af hele budgetposten.
   - Fremlæggelse af tilstrækkelige oplysninger om bestemmelserne for gennemførelsen af den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme, for så vidt angår grænserne for den flerårige finansielle ramme. Eftersom det kan have vidtrækkende, budgetmæssige konsekvenser, bør der gøres videre overvejelser med hensyn til den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme inden vedtagelsen af forordningen om den flerårige finansielle ramme.
   - Tilladelse til, at budgetmyndighedens to parter involveres i beslutninger vedrørende den indflydelse, som stabiliseringsmekanismen kan have på EU-budgettet.
   - Støtte til, at ethvert eventuelt budgetmæssigt behov i forbindelse med denne mekanisme bør finansieres gennem en ad hoc-revision af den flerårige finansielle ramme for at sikre, at budgetmyndigheden inddrages rettidigt og i tilstrækkeligt omfang.

Henstilling 5: Gennemgang af EU's budgetmæssig, økonomiske og finanspolitiske instrumenter

Retsakten vedtages eller forundersøgelsen gennemføres inden for tolv måneder med henblik på følgende:

   - Udarbejdelse af en forundersøgelse inden for ét år med det formål på lang sigt at etablere et system, hvorunder medlemsstaterne kan deltage i udstedelsen af fælleseuropæiske obligationer, og som omhandler beskaffenhed, risici og fordele derved. Forundersøgelsen skal på anderledes vis opstille de juridiske alternativer og mål, såsom langsigtet finansiering af europæisk infrastruktur og strategiske projekter gennem projektobligationer. De stærke og svage sider ved alle disse valgmuligheder skal analyseres, idet der skal tages hensyn til de eventuelle moralske angribelige implikationer for de deltagende medlemsstater.
   - Styrkelse og ajourføring af EU's samhørighedspolitik i tæt samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank (EIB), navnlig under hensyntagen til EU 2020-målene, for at reducere de strukturelle svagheder, udjævne velfærdsforskelle, styrke købekraften og øge konkurrenceevnen i svagere økonomiske regioner, bl.a. ved at lette finansieringsbehovene for SMV'er og disses vellykkede deltagelse i det indre marked.
   - Påmindelse om, at Den Europæiske Centralbanks uafhængighed er afgørende for stabiliteten af EU's finansielle situation og frie markedsøkonomi.
   - Tilskyndelse til at bevare skellet mellem skattepolitik og valutapolitik for ikke at bringe Den Europæiske Centralbanks uafhængighed i fare.
   - Udvikling af fælles budgetprincipper for kvaliteten af det offentlige forbrug (både nationale budgetter og EU-budgetter) og af et sæt fællespolitiske tiltag og instrumenter til støtte for EU 2020-strategien, samtidig med at de budgetdisciplinære mål afvejes og en langsigtet finansiering af bæredygtig beskæftigelse og investering gøres mulig.
   - Opstilling af klare rammer for en fornyet fælles indsats med inddragelse af EU-budgetmidler og midler fra EIB med henblik på yderligere gearing af budgetmidlerne i den kommende flerårlige finansielle ramme ved hjælp af EIB's ekspertise inden for finansieringsteknik og dennes forpligtelser over for EU's politikker og EU's rolle som omdrejningspunkt for finansielle virksomheder i den offentlige og private sektor og udvide EIB's og samhørighedsfondenes rolle, især under lavkonjunkturer.
   - Etablering af en skattepolitik-gruppe på højt niveau under forsæde af Kommissionen med mandat til inden for et år at udarbejde en køreplan for en strategisk og pragmatisk tilgang til skattepolitiske anliggender, idet der lægges særlig vægt på bekæmpelsen af skattesvig og skattely, genoplivelse af adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning, samtidig med at der indføres mere udvidede procedurer mod urimelig skattekonkurrence, den automatiske informationsudveksling udbygges, indførelsen af vækstfremmende skattereformer gøres nemmere og nye instrumenter afprøves. EU's eksterne dagsorden for beskatningsspørgsmål, navnlig i forbindelse med G20, skal analyseres af denne skattepolitiske gruppe på højt plan.
   - Etablering af en politisk gruppe på højt plan under forsæde af Kommissionen med mandat til at undersøge eventuelle institutionelle ændringer inden for den igangværende reform af den økonomiske styring, herunder muligheden for at skabe en fælles europæisk finansforvaltning med det formål at give EU dens egne finansielle ressourcer i overensstemmelse med Lissabontraktaten med henblik på at reducere afhængigheden af nationale overførsler.
   - Styrkelse af det indre marked ved at fremme e-handel og grænseoverskridende handel, forenkle online-betalingsprocedurer og harmonisere skatteinstrumenter som et middel til at styrke forbrugernes tillid til den europæiske økonomi.

Henstilling 6: Regulering og kontrol af de finansielle markeder med en klar makroøkonomisk dimension

Den retsakt, der skal vedtages, bør sigte mod følgende:

   - Det skal sikres, at alle lovgivningsinitiativer, der vedrører finansielle tjenester, er i overensstemmelse med de makroøkonomiske politikker med henblik på at sikre den nødvendige gennemsigtighed og markedsstabilitet og følgelig fremme tilliden til markederne og den økonomiske udvikling.
   - Fremme af metoder til konsekvent gennemførelse af søjle II-kapitalkrav som reaktion på specifikke prisbobler på aktiver eller i forbindelse med likviditetsproblemer.
   - Regulering af forbindelsesleddene mellem de finansielle markeder og makroøkonomiske politikker for at sikre stabilitet, gennemsigtighed og ansvarlighed og bremse incitamenter til at tage overdrevne risici.
   - Regelmæssig vurdering af udviklingen i priser på aktiver og stigninger i låntagningen i medlemsstaterne samt deres indflydelse på den finansielle stabilitet og udviklingen på de løbende poster samt de reale valutakurser i medlemsstaterne.
   - Den Europæiske Tilsynsmyndighed tillægges de eksklusive tilsynsbeføjelser over store grænseoverskridende finansielle virksomheder.

Henstilling 7: Forbedring af EU-statistikkernes pålidelighed

Den retsakt, der skal vedtages, bør sigte mod følgende:

   - Sikring af konsekvent gennemførelse af aftalte politiske forpligtelser inden for statistik.
   - Forøgelse af Kommissionens (Eurostats) undersøgelsesbeføjelser, såsom uanmeldte inspektioner på stedet og adgang til alle revisions- og budgetrelaterede oplysninger, herunder møder med enkeltpersoner eller agenturer, der er fortrolige med denne type oplysninger, såsom uafhængige økonomer, virksomhedsorganisationer og fagforeninger, til at bedømme de offentlige finansers kvalitet. Hvis det er passende, bør disse foranstaltninger ledsages af en forhøjelse af budgettet og de menneskelige ressourcer.
   - Medlemsstaterne pålægges at give Kommissionen (Eurostat) data, der lever op til de statistiske principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker(15).
   - Medlemsstaterne pålægges at angive, hvilke data afgivet til Kommissionen (Eurostat), der støttes af en uafhængig revisionsberetning.
   - Fastlæggelse af økonomiske og ikke-økonomiske sanktioner for indgivelse af statistikker, der ikke er i overensstemmelse med de statistiske principper, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 223/2009.
   - Undersøgelse af behovet for mere harmoniserede data, der er relevante for den ramme for økonomisk forvaltning, der stilles forslag om i dette bilag. Der skal navnlig sikres passende rammer om kvaliteten af de europæiske statistikker, der er behov for med henblik på at øge den analytiske overvågning, herunder en resultattavle for en effektiv multilateral overvågning under henstilling 1.
   - Harmonisering af data vedrørende de offentlige finanser på grundlag af en standardiseret og internationalt accepteret revisionsmetode.
   - Sikring af en sammenhængende og åben fremlæggelse af visse forpligtelser på poster uden for balancen, navnlig i forbindelse med fremtidige betalinger påkrævet til pensioner i den offentlige sektor og langfristede kontrakter med den private sektor vedrørende leasing eller tilvejebringelse til offentlige formål.

Henstilling 8: Forbedring af Unionens eksterne repræsentation inden for økonomiske og monetære anliggender

Den retsakt (på grundlag af artikel 138 i TEUF), der skal vedtages, bør sigte mod følgende:

   - Forsøg på at nå til enighed om euroområde/EU-repræsentation i IMF og andre relevante finansielle institutioner, hvor det er hensigtsmæssigt.
   - Gennemgang af ordningerne for euroområdets/EU's repræsentation i andre internationale organer inden for økonomisk, monetær og finansiel stabilitet.
   - Tilføjelse af en procedure, i tråd med bestemmelserne i TEUF, for fuldstændig underrettelse og inddragelse af Europa-Parlamentet inden vedtagelsen af en afgørelse under artikel 138 i denne traktat.
   - Etablering af en klar og målrettet international euroområde/EU-dagsorden, der vil sikre lige vilkår på internationalt plan i forbindelse med EU's dagsorden for finanspolitik, bekæmpelse af svig og finansielle bestemmelser samt tilsyn.
   - Sideløbende med de foranstaltninger, der kan og skal træffes så hurtigt som muligt inden for den nuværende institutionelle ramme, skal der påbegyndes en proces til indkredsning af afgrænsning af disse rammer og udvikling af ideer til en reform af traktaterne, der kan muliggøre etableringen af de mekanismer og strukturer, der er nødvendige for en sammenhængende og effektiv økonomisk forvaltning og en reel makroøkonomisk konvergens mellem medlemsstaterne både inden og uden for euroområdet.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0309.
(2) EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1.
(3) EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1.
(4) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
(5) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6.
(6) EFT L 332 af 31.12.1993, s. 7.
(7) EFT C 236 af 2.8.1997, s. 1.
(8) EFT C 236 af 2.8.1997, s. 3.
(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0230.
(10) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0224.
(11) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0072.
(12) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0053.
(13) EUT C 16 E af 22.1.2010, s. 8.
(14)1 »A new strategy for the single market - at the service of Europe's economy and society«: Rapport fra Mario Monti til formanden for Europa-Kommissionen, 9. maj 2010.
(15) EFT L 87 af 31.3.2009, s. 164.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik