Indeks 
Vedtagne tekster
Tirsdag den 14. december 2010 - Strasbourg
Anvendelse af EU's Solidaritetsfond: Portugal/oversvømmelser - Frankrig/stormen Xynthia
 Forslag til ændringsbudget nr. 9/2010: Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (oversvømmelser PT - stormen Xynthia FR) - Økonomisk genopretning: det europæiske net af offshore-vindkraftanlæg
 Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: SI/Mura, Slovenien
 Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Heidelberger Druckmaschinen AG/Tyskland
 Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Wielkopolskie - bilindustrien/Polen
 Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Detailhandel Aragón/Spanien
 Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Comunidad Valenciana - Tekstiler/Spanien
 Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Comunidad Valenciana - Natursten/Spanien
 Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Lear/Spanien
 Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: H. Cegielski-Poznań/Polen
 Udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv 2003/109/EF til at omfatte personer under international beskyttelse ***I
 Aftale EU/Georgien om lempelse af reglerne for udstedelse af visa ***
 Etablering af et EU-udrykningsberedskab
 Regulering af handelen med finansielle instrumenter - »dark pools« osv.
 Øget kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear sikkerhed i Den Europæiske Union - en europæisk CBRN-handlingsplan
 God forvaltningspraksis og EU's regionalpolitik
 Oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer ***I
 Europæisk beskyttelsesordre ***I
 Menneskehandel ***I
 Aftale EU/Georgien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse ***
 Territorial, social og økonomisk samhørighed

Anvendelse af EU's Solidaritetsfond: Portugal/oversvømmelser - Frankrig/stormen Xynthia
PDF 16kWORD 42k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i henhold til punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (KOM(2010)0578 - C7-0323/2010 - 2010/2237(BUD))
P7_TA(2010)0453A7-0335/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0578 - C7-0323/2010),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1), særlig punkt 26,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008 om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0335/2010),

1.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

2.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

af xxx

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i henhold til punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 26,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(4),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den Europæiske Union har oprettet Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (»fonden«) for at udvise solidaritet med befolkningen i katastroferamte regioner.

(2)  Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende fonden med et årligt loft på 1 mia. EUR.

(3)  Forordning (EF) nr. 2012/2002 indeholder bestemmelserne om fondens anvendelse.

(4)  Portugal har anmodet om støtte fra fonden i forbindelse med en katastrofe forårsaget af jordskred og oversvømmelser på øen Madeira.

(5)  Frankrig har anmodet om støtte fra fonden i forbindelse med en katastrofe forårsaget af Xynthia-stormen -

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010 tilføres 66 891 540 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(2) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(4) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.


Forslag til ændringsbudget nr. 9/2010: Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (oversvømmelser PT - stormen Xynthia FR) - Økonomisk genopretning: det europæiske net af offshore-vindkraftanlæg
PDF 113kWORD 37k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2010 om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 9/2010 for regnskabsåret 2010, Sektion III - Kommissionen (17633/2010 - C7-0409/2010 - 2010/2238(BUD))
P7_TA(2010)0454A7-0341/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 314, og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106 A,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1), særlig artikel 37 og 38,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, endeligt vedtaget den 17. december 2009(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 9/2010 for regnskabsåret 2010, forelagt af Kommissionen den 13. oktober 2010 (KOM(2010)0577),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 9/2010, vedtaget af Rådet den 10. december 2010 (17633/2010 - C7-0409/2010)

–  der henviser til forretningsordenens artikel 75b og artikel 75e,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0341/2010),

A.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 9/2010 til det almindelige budget for 2010 omfatter følgende punkter:

   anvendelse af et beløb på 66,9 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra EU's Solidaritetsfond vedrørende følgevirkningerne af jordskred og omfattende oversvømmelser på den portugisiske ø Madeira og efter stormen Xynthia i Frankrig
   en tilsvarende reduktion på 66,9 mio. EUR af betalingsbevillingerne under post 06 04 14 03 - Energiprojekter til støtte for den økonomiske genopretning ‐ det europæiske net af offshore-vindkraftanlæg,

B.  der henviser til, at formålet med forslag til ændringsbudget nr. 9/2010 formelt er at opføre denne budgetmæssige tilpasning på 2010-budgettet,

1.  tager forslag til ændringsbudget nr. 9/2010 til efterretning;

2.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 9/2010 uden ændringer og pålægger sin formand at bekendtgøre, at Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 8/2010 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(2) EUT L 64 af 12.3.2010.
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.


Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: SI/Mura, Slovenien
PDF 125kWORD 50k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2010/014 SI/Mura, Slovenien) (KOM(2010)0582 - C7-0334/2010 - 2010/2243(BUD))
P7_TA(2010)0455A7-0336/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0582 - C7-0334/2010),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1) (IIA af 17. maj 2006), særlig punkt 28,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(2) (EGF-forordningen),

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0336/2010),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union har indført hensigtsmæssige lovgivnings- og budgetinstrumenter for at kunne yde supplerende støtte til arbejdstagere, der rammes af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet,

B.  der henviser til, at Globaliseringsfondens anvendelsesområde er blevet udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, således at det også omfatter støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise,

C.  der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, vedtaget på samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 17. maj 2006 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden,

D.  der henviser til, at Slovenien har anmodet om støtte i forbindelse med 2 554 afskedigelser i virksomheden Mura, European Fashion Design, som er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af beklædningsartikler,

E.  der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i EGF-forordningen,

1.  anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af Globaliseringsfonden;

2.  erindrer om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise; understreger den rolle, Globaliseringsfonden kan spille for afskedigede arbejdstageres tilbagevenden til arbejdsmarkedet;

3.  understreger, at det i overensstemmelse med artikel 6 i EGF-forordningen bør sikres, at fonden støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet; gentager, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer;

4.  bemærker, at de fremlagte oplysninger om den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der skal finansieres fra Globaliseringsfonden, omfatter detaljerede oplysninger om komplementariteten med de foranstaltninger, der finansieres af strukturfondene; gentager sin opfordring til også at forelægge en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i dens årsberetninger, herunder en evaluering af, hvilke følger disse midlertidige og individualiserede tilbud har for den langsigtede reintegrering af de afskedigede arbejdstagere på arbejdsmarkedet;

5.  glæder sig over, at Kommissionen i forbindelse med anvendelsen af fonden har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end ubrugte midler fra Den Europæiske Socialfond og hermed efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor må fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler;

6 bemærker dog, at betalingsbevillingerne med henblik på at anvende Globaliseringsfonden i denne sag vil blive overført fra en budgetpost, som er beregnet til at støtte SMV'er og innovation; beklager de alvorlige brister i Kommissionens gennemførelse af rammeprogrammerne for konkurrenceevne og innovation, især under en økonomisk krise, der formodes at øge behovet for en sådan støtte betragteligt;

7.  erindrer om, at Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmer og forskellige andre instrumenter, der er etableret i henhold til IIA af 17. maj 2006, i forbindelse med midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2007-2013;

8.  glæder sig over den nye udformning af Kommissionens forslag, som indeholder en begrundelse med klare og detaljerede oplysninger om ansøgningen, undersøgelse af kriterierne for støtteberettigelse og redegørelse for de årsager, der har ført til, at den er blevet godkendt, hvilket er i overensstemmelse med Parlamentets anmodninger;

9.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

10.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

af

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2010/014 SI/Mura, Slovenien)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 28,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(4), særlig artikel 12, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene på grund af globaliseringen, og at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)  Globaliseringsfondens anvendelsesområde blev udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, således at det også omfatter støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise.

(3)  Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende Globaliseringsfonden inden for et årligt loft på 500 mio. EUR.

(4)  Slovenien indgav den 28. april 2010 en ansøgning om anvendelse af Globaliseringsfonden i forbindelse med afskedigelser i virksomheden Mura og supplerede den med yderligere oplysninger frem til den 24. juni 2010. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Kommissionen foreslår derfor, at der ydes en støtte på 2 247 940 EUR.

(5)  Der bør derfor som følge af Sloveniens ansøgning ydes støtte fra Globaliseringsfonden ‐

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I forbindelse med Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på 2 247 940 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(2) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(4) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.


Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Heidelberger Druckmaschinen AG/Tyskland
PDF 127kWORD 49k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2010/018 DE/Heidelberger Druckmaschinen, Tyskland) (KOM(2010)0568 - C7-0332/2010 - 2010/2241(BUD))
P7_TA(2010)0456A7-0337/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0568 - C7-0332/2010),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1) (IIA af 17. maj 2006), særlig punkt 28,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(2) (EGF-forordningen),

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0337/2010),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union har indført hensigtsmæssige lovgivnings- og budgetinstrumenter med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, med det formål at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet,

B.  der henviser til, at anvendelsesområdet for Globaliseringsfonden blev udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, så det kom til at omfatte støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise,

C.  der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 17. maj 2006 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden,

D.  der henviser til, at Tyskland har anmodet om bistand i forbindelse med sager om 1 181 afskedigelser fordelt over de fire produktionssteder i virksomheden Heidelberger Druckmaschinen i Baden-Württemberg, som opererer i sektoren for fremstilling af trykkemaskiner,

E.  der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, som er fastsat i EGF-forordningen,

1.  anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af Globaliseringsfonden;

2.  minder om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise; understreger den rolle, Globaliseringsfonden kan spille for afskedigede arbejdstageres genindslusning på arbejdsmarkedet;

3.  understreger, at det i overensstemmelse med artikel 6 i EGF-forordningen bør sikres, at fonden støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers genindslusning på arbejdsmarkedet; gentager, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer;

4.  bemærker, at de fremlagte oplysninger om den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der skal finansieres fra Globaliseringsfonden, omfatter detaljerede oplysninger om komplementariteten med de foranstaltninger, der finansieres af strukturfondene; gentager sin opfordring til også at forelægge en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i dens årsberetninger, herunder en evaluering af, hvilke følger disse midlertidige og individualiserede tilbud har for den langsigtede genindslusning af de afskedigede arbejdstagere på arbejdsmarkedet;

5.  glæder sig over, at Kommissionen i forbindelse med anvendelsen af fonden har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end ubenyttede bevillinger fra den Europæiske Socialfond og hermed efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor måtte fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler;

6 bemærker dog, at betalingsbevillinger med henblik på at anvende Globaliseringsfonden i denne sag vil blive overført fra en budgetpost, som er beregnet til at støtte SMV'er og innovation; beklager de alvorlige brister i forbindelse med Kommissionens gennemførelse af rammeprogrammer for konkurrenceevne og innovation, især under en økonomisk krise, der formodes at øge behovet for en sådan støtte betragteligt;

7.  minder om, at Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og forskellige andre instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, i forbindelse med midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2007-2013;

8.  glæder sig over den nye form i Kommissionens forslag, som indeholder en begrundelse med klare og detaljerede oplysninger om ansøgningen, undersøgelse af kriterierne for støtteberettigelse og redegørelse for årsagerne, der førte til, at den blev godkendt, hvilket er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets anmodninger;

9.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

10.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

af

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (anvendelse af EGF/2010/018 DE/Heidelberger Druckmaschinen, Tyskland)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 28,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(4), særlig artikel 12, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene på grund af globaliseringen, og at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)  Globaliseringsfondens anvendelsesområde blev udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, således at det også omfatter støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise.

(3)  Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende Globaliseringsfonden inden for et årligt loft på 500 mio. EUR.

(4)  Tyskland indgav den 27. maj 2010 en ansøgning om anvendelse af Globaliseringsfonden i forbindelse med afskedigelser i virksomheden Heidelberger Druckmaschinen AG og supplerede den med yderligere oplysninger frem til den 1. juli 2010. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Kommissionen foreslår derfor, at der ydes en støtte på 8 308 555 EUR.

(5)  Der bør derfor som følge af Tysklands ansøgning ydes støtte fra Globaliseringsfonden ‐

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I forbindelse med Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på 8 308 555 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(2) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(4) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.


Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Wielkopolskie - bilindustrien/Polen
PDF 129kWORD 50k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2010/004 PL/Wielkopolskie - bilindustrien, Polen) (KOM(2010)0616 - C7-0347/2010 - 2010/2253(BUD))
P7_TA(2010)0457A7-0359/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0616 - C7-0347/2010),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1) (IIA af 17. maj 2006), særlig punkt 28,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(2) (EGF-fonden),

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0359/2010),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union har indført hensigtsmæssige lovgivnings- og budgetinstrumenter for at kunne yde supplerende støtte til arbejdstagere, der rammes af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet,

B.  der henviser til, at Globaliseringsfondens anvendelsesområde er blevet udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, således at det også omfatter støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise,

C.  der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, vedtaget på samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 17. maj 2006 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden,

D.  der henviser til, at Polen har anmodet om støtte i forbindelse med 590 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedgruppe 29 (Fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne) i NUTS II-regionen Wielkopolskie,

E.  der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i EGF-forordningen,

1.  anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af Globaliseringsfonden;

2.  erindrer om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise; understreger den rolle, Globaliseringsfonden kan spille for afskedigede arbejdstageres tilbagevenden til arbejdsmarkedet;

3.  understreger, at det i overensstemmelse med artikel 6 i EGF-forordningen bør sikres, at fonden støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet; gentager, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer;

4.  bemærker, at de fremlagte oplysninger om den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der skal finansieres over Globaliseringsfonden, omfatter detaljerede oplysninger om komplementariteten med de foranstaltninger, der finansieres over strukturfondene; gentager sin opfordring til, at der også foretages en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i årsrapporterne;

5.  glæder sig over, at Kommissionen i forbindelse med anvendelsen af fonden har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end uudnyttede bevillinger fra Den Europæiske Socialfond og hermed efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor må fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler;

6. bemærker dog, at betalingsbevillinger med henblik på at mobilisere Globaliseringsfonden I denne sag vil blive overført fra en budgetpost, som er beregnet til at støtte SMV'er og innovation; beklager de alvorlige brister i forbindelse med Kommissionens gennemførelse af programmer for konkurrenceevne og innovation, især under en økonomisk krise, der formodes at øge behovet for en sådan støtte betragteligt;

7.  minder om, at Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og øvrige instrumenter, der er etableret i henhold til IIA af 17. maj 2006, i forbindelse med midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2007-2013;

8.  glæder sig over den nye udformning af Kommissionens forslag, som indeholder en begrundelse med klare og detaljerede oplysninger om ansøgningen, undersøgelse af kriterierne for støtteberettigelse og redegørelse for de årsager, der har ført til, at den er blevet godkendt, hvilket er i overensstemmelse med Parlamentets anmodninger;

9.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

10.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

af

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2010/004 PL/Wielkopolskie - bilindustrien, Polen)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 28,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(4), særlig artikel 12, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene på grund af globaliseringen, og at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)  Anvendelsesområdet for EGF blev udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, således at det også omfatter støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise.

(3)  Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende EGF inden for et årligt loft på 500 mio. EUR.

(4)  Polen indgav den 5. februar 2010 en ansøgning om anvendelse af Globaliseringsfonden i forbindelse med afskedigelser i to virksomheder, der var aktive i NACE (rev. 2)-hovedgruppe 29 (Fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne) i NUTS II-regionen Wielkopolskie (PL41), og supplerede denne ansøgning med yderligere oplysninger frem til den 6. juli 2010. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Kommissionen foreslår derfor, at der ydes en støtte på 633 077 EUR.

(5)  Der bør derfor som følge af Polens ansøgning ydes støtte fra Globaliseringsfonden ‐

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I forbindelse med Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på 633 077 EUR i form af forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(2) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(4) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.


Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Detailhandel Aragón/Spanien
PDF 127kWORD 50k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2010/016 ES/Aragón - detailhandel, Spanien) (KOM(2010)0615 - C7-0346/2010 - 2010/2252(BUD))
P7_TA(2010)0458A7-0358/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0615 - C7-0346/2010),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1) (IIA af 17. maj 2006), særlig punkt 28,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(2) (EGF-forordningen),

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0358/2010),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union har indført hensigtsmæssige lovgivnings- og budgetinstrumenter for at kunne yde supplerende støtte til arbejdstagere, der rammes af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet,

B.  der henviser til, at Globaliseringsfondens anvendelsesområde er blevet udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, således at det også omfatter støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise,

C.  der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, vedtaget på samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 17. maj 2006 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden,

D.  der henviser til, at Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 1154 afskedigelser i 593 virksomheder, der var aktive inden for NACE rev. 2 hovedgruppe 47 (Detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i NUTS II-regionen Aragón,

E.  der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i EGF-forordningen,

1.  anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af Globaliseringsfonden;

2.  erindrer om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise; understreger den rolle, Globaliseringsfonden kan spille for afskedigede arbejdstageres tilbagevenden til arbejdsmarkedet;

3.  understreger, at det i overensstemmelse med artikel 6 i EGF-forordningen bør sikres, at fonden støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet; gentager, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer;

4.  bemærker, at de fremlagte oplysninger om den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der skal finansieres over Globaliseringsfonden, omfatter detaljerede oplysninger om komplementariteten med de foranstaltninger, der finansieres over strukturfondene; gentager sin opfordring til, at der også foretages en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i årsrapporterne;

5.  glæder sig over, at Kommissionen i forbindelse med anvendelsen af fonden har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end uudnyttede bevillinger fra Den Europæiske Socialfond og hermed efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor må fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler;

6.  bemærker dog, at betalingsbevillinger med henblik på at mobilisere Globaliseringsfonden i denne sag vil blive overført fra en budgetpost, som er beregnet til at støtte SMV'er og innovation; beklager de alvorlige brister i forbindelse med Kommissionens gennemførelse af programmer for konkurrenceevne og innovation, især under en økonomisk krise, der formodes at øge behovet for en sådan støtte betragteligt;

7.  minder om, at Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og øvrige instrumenter, der er etableret i henhold til IIA af 17. maj 2006, i forbindelse med midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2007-2013;

8.  glæder sig over den nye udformning af Kommissionens forslag, som indeholder en begrundelse med klare og detaljerede oplysninger om ansøgningen, undersøgelse af kriterierne for støtteberettigelse og redegørelse for de årsager, der har ført til, at den er blevet godkendt, hvilket er i overensstemmelse med Parlamentets anmodninger;

9.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

10.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

af

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2010/016 ES/Aragón - detailhandel, Spanien)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 28,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(4), særlig artikel 12, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene på grund af globaliseringen, og at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)  Anvendelsesområdet for EGF blev udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, således at det også omfatter støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise.

(3)  Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende EGF inden for et årligt loft på 500 mio. EUR.

(4)  Spanien indgav den 6. maj 2010 en ansøgning om anvendelse af fonden i forbindelse med afskedigelser i 593 virksomheder, der var aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedgruppe 47 (Detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i NUTS II-regionen Aragón (ES24), og supplerede denne ansøgning med yderligere oplysninger frem til den 1. juli 2010. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Kommissionen foreslår derfor, at der ydes en støtte på 1 560 000 EUR.

(5)  Der bør derfor som følge af Spaniens ansøgning ydes støtte fra Globaliseringsfonden -

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I forbindelse med Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på 1 560 000 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(2) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(4) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.


Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Comunidad Valenciana - Tekstiler/Spanien
PDF 24kWORD 50k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2010/009 ES/Comunidad Valenciana - tekstiler, Spanien) (KOM(2010)0613 - C7-0345/2010 - 2010/2251(BUD))
P7_TA(2010)0459A7-0357/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0613 - C7-0345/2010),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1) (IIA af 17. maj 2006), særlig punkt 28,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(2) (EGF-forordningen),

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0357/2010),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union har indført hensigtsmæssige lovgivnings- og budgetinstrumenter for at kunne yde supplerende støtte til arbejdstagere, der rammes af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet,

B.  der henviser til, at Globaliseringsfondens anvendelsesområde er blevet udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, således at det også omfatter støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise,

C.  der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, vedtaget på samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 17. maj 2006 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden,

D.   der henviser til, at Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 350 afskedigelser i 143 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2) hovedgruppe 13 (Fremstilling af tekstiler) i NUTS II-regionen Comunidad Valenciana,

E.   der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i EGF-forordningen,

1.  anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af Globaliseringsfonden;

2.  erindrer om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise; understreger den rolle, Globaliseringsfonden kan spille for afskedigede arbejdstageres tilbagevenden til arbejdsmarkedet;

3.  understreger, at det i overensstemmelse med artikel 6 i EGF-forordningen bør sikres, at fonden støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet; gentager, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer;

4.  bemærker, at de fremlagte oplysninger om den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der skal finansieres over Globaliseringsfonden, omfatter detaljerede oplysninger om komplementariteten med de foranstaltninger, der finansieres over strukturfondene; gentager sin opfordring til, at der også foretages en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i årsrapporterne;

5.  glæder sig over, at Kommissionen i forbindelse med anvendelsen af fonden har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end uudnyttede bevillinger fra Den Europæiske Socialfond og hermed efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor må fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler;

6.  bemærker dog, at der med henblik på at anvende Globaliseringsfonden i denne sag vil blive overført betalingsbevillinger fra en budgetpost, som er beregnet til at støtte SMV'er og innovation; beklager de alvorlige brister i forbindelse med Kommissionens gennemførelse af programmer for konkurrenceevne og innovation, især under en økonomisk krise, der formodes at øge behovet for en sådan støtte betragteligt;

7.  minder om, at Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og øvrige instrumenter, der er etableret i henhold til IIA af 17. maj 2006, i forbindelse med midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2007-2013;

8.  glæder sig over den nye udformning af Kommissionens forslag, som indeholder en begrundelse med klare og detaljerede oplysninger om ansøgningen, undersøgelse af kriterierne for støtteberettigelse og redegørelse for de årsager, der har ført til, at den er blevet godkendt, hvilket er i overensstemmelse med Parlamentets anmodninger;

9.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

10.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

af

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2010/009 ES/Comunidad Valenciana - tekstiler, Spanien)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 28,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(4), særlig artikel 12, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene på grund af globaliseringen, og at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)  Anvendelsesområdet for EGF blev udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, således at det også omfatter støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise.

(3)  Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende EGF inden for et årligt loft på 500 mio. EUR.

(4)  Spanien indgav den 22. marts 2010 en ansøgning om anvendelse af Globaliseringsfonden i forbindelse med afskedigelser i 143 virksomheder, der var aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedgruppe 13 (Fremstilling af tekstiler) i NUTS II-regionen Comunidad Valenciana (ES52), og supplerede denne ansøgning med yderligere oplysninger frem til den 17. juni 2010. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Kommissionen foreslår derfor, at der ydes en støtte på 2 059 466 EUR.

(5)  Der bør derfor som følge af Spaniens ansøgning ydes støtte fra Globaliseringsfonden -

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I forbindelse med Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på 2 059 466 EUR i form af forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(2) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(4) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.


Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Comunidad Valenciana - Natursten/Spanien
PDF 25kWORD 51k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2010/005 ES/Comunidad Valenciana - natursten, Spanien) (KOM(2010)0617 - C7-0344/2010 - 2010/2250(BUD))
P7_TA(2010)0460A7-0356/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0617 - C7-0344/2010),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1) (IIA af 17. maj 2006), særlig punkt 28,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(2) (EGF-forordningen),

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0356/2010),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union har indført hensigtsmæssige lovgivnings- og budgetinstrumenter for at kunne yde supplerende støtte til arbejdstagere, der rammes af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet,

B.  der henviser til, at Globaliseringsfondens anvendelsesområde er blevet udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, således at det også omfatter støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise,

C.  der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, vedtaget på samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 17. maj 2006 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden,

D.  der henviser til, at Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 300 afskedigelser i 66 virksomheder, der var aktive inden for NACE, rev. 2, hovedgruppe 23 (»Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter«) i NUTS II-regionen Comunidad Valenciana,

E.  der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i EGF-forordningen,

1.  anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af Globaliseringsfonden;

2.  erindrer om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise; understreger den rolle, Globaliseringsfonden kan spille for afskedigede arbejdstageres tilbagevenden til arbejdsmarkedet;

3.  understreger, at det i overensstemmelse med artikel 6 i EGF-forordningen bør sikres, at fonden støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet; gentager, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer;

4.  bemærker, at de fremlagte oplysninger om den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der skal finansieres over Globaliseringsfonden, omfatter detaljerede oplysninger om komplementariteten med de foranstaltninger, der finansieres over strukturfondene; gentager sin opfordring til, at der også foretages en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i årsrapporterne;

5.  glæder sig over, at Kommissionen i forbindelse med anvendelsen af fonden har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end uudnyttede bevillinger fra Den Europæiske Socialfond og hermed efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor må fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler;

6.  bemærker dog, at der med henblik på at anvende Globaliseringsfonden i denne sag vil blive overført betalingsbevillinger fra en budgetpost, som er beregnet til at støtte SMV'er og innovation; beklager de alvorlige brister i forbindelse med Kommissionens gennemførelse af programmer for konkurrenceevne og innovation, især under en økonomisk krise, der formodes at øge behovet for en sådan støtte betragteligt;

7.  minder om, at Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og øvrige instrumenter, der er etableret i henhold til IIA af 17. maj 2006, i forbindelse med midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2007-2013;

8.  glæder sig over den nye udformning af Kommissionens forslag, som indeholder en begrundelse med klare og detaljerede oplysninger om ansøgningen, undersøgelse af kriterierne for støtteberettigelse og redegørelse for de årsager, der har ført til, at den er blevet godkendt, hvilket er i overensstemmelse med Parlamentets anmodninger;

9.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

10.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

af

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2010/005 ES/Comunidad Valenciana - natursten, Spanien)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 28,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(4), særlig artikel 12, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene på grund af globaliseringen, og at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)  Anvendelsesområdet for EGF blev udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, således at det også omfatter støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise.

(3)  Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende EGF inden for et årligt loft på 500 mio. EUR.

(4)  Spanien indgav den 9. marts 2010 en ansøgning om anvendelse af Globaliseringsfonden i forbindelse med afskedigelser i 66 virksomheder, der var aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedgruppe 23 (Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter) i NUTS II-regionen Comunidad Valenciana (ES52), og supplerede denne ansøgning med yderligere oplysninger frem til den 25. maj 2010. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Kommissionen foreslår derfor, at der ydes en støtte på 1 422 850 EUR.

(5)  Der bør derfor som følge af Spaniens ansøgning ydes støtte fra Globaliseringsfonden -

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I forbindelse med Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på 1 422 850 EUR i form af forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(2) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(4) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.


Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Lear/Spanien
PDF 125kWORD 50k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2010/023 ES/Lear, Spanien) (KOM(2010)0625 - C7-0360/2010 - 2010/2265(BUD))
P7_TA(2010)0461A7-0351/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0625 - C7-0360/2010),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1) (IIA af 17. maj 2006), særlig punkt 28,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(2) (EGF-forordningen),

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0351/2010),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union har indført hensigtsmæssige lovgivnings- og budgetinstrumenter med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, med det formål at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet,

B.  der henviser til, at anvendelsesområdet for Globaliseringsfonden blev udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, således at det også omfatter støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise,

C.  der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, vedtaget på samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 17. maj 2006 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden,

D.  der henviser til, at Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 508 afskedigelser i virksomheden Lear Automotive (EEDS) Spain, S.L. Sociedad Unipersonal, der er hjemmehørende i bilindustrien,

E.  der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, som er fastsat i EGF-forordningen,

1.  anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af Globaliseringsfonden;

2.  minder om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise; understreger den rolle, Globaliseringsfonden kan spille for afskedigede arbejdstageres genindslusning på arbejdsmarkedet;

3.  understreger, at det i overensstemmelse med artikel 6 i EGF-forordningen bør sikres, at fonden støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers genindslusning på arbejdsmarkedet; gentager, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer;

4.  bemærker, at de fremlagte oplysninger om den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der skal finansieres fra Globaliseringsfonden, omfatter detaljerede oplysninger om komplementariteten med de foranstaltninger, der finansieres af strukturfondene; gentager sin opfordring til også at forelægge en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i dens årsberetninger, herunder en evaluering af, hvilke følger disse midlertidige og individualiserede tilbud har for den langsigtede genindslusning af de afskedigede arbejdstagere på arbejdsmarkedet;

5.  glæder sig over, at Kommissionen i forbindelse med anvendelsen af fonden har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end uudnyttede bevillinger fra den Europæiske Socialfond og hermed efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor måtte fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler;

6.  bemærker dog, at betalingsbevillinger med henblik på at mobilisere Globaliseringsfonden i denne sag vil blive overført fra en budgetpost, som er beregnet til at støtte SMV'er og innovation; beklager de alvorlige mangler i forbindelse med Kommissionens gennemførelse af programmer for konkurrenceevne og innovation, især under en økonomisk krise, der formodes at øge behovet for en sådan støtte betragteligt;

7.  minder om, at Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og de forskellige øvrige instrumenter, der er etableret i henhold til IIA af 17. maj 2006, i forbindelse med midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2007-2013;

8.  glæder sig over den nye form i Kommissionens forslag, som indeholder en begrundelse med klare og detaljerede oplysninger om ansøgningen, undersøgelse af kriterierne for støtteberettigelse og redegørelse for årsagerne, der førte til, at den blev godkendt, hvilket er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets anmodninger;

9.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

10.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

af

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2010/023 ES/Lear, Spanien)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 28,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(4), særlig artikel 12, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene på grund af globaliseringen, og at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)  Anvendelsesområdet for Globaliseringsfonden blev udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, således at det også omfatter støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise.

(3)  Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende Globaliseringsfonden inden for et årligt loft på 500 mio. EUR.

(4)  Spanien indgav den 23. juli 2010 en ansøgning om anvendelse af Globaliserings-fonden i forbindelse med afskedigelser i virksomheden Lear og supplerede den med yderligere oplysninger den 10. august 2010. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Kommissionen foreslår derfor, at der ydes en støtte på 382 200 EUR.

(5)  Der bør derfor som følge af Spaniens ansøgning ydes støtte fra Globaliseringsfonden -

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I forbindelse med Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på 382 200 EUR i form af forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(2) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(4) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.


Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: H. Cegielski-Poznań/Polen
PDF 221kWORD 53k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2010/006 PL/H. Cegielski-Poznań, Polen) (KOM(2010)0631 - C7-0361/2010 - 2010/2266(BUD))
P7_TA(2010)0462A7-0352/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0631 - C7-0361/2010),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1) (IIA af 17. maj 2006), særlig punkt 28,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(2) (EGF-forordningen),

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0352/2010),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union har indført hensigtsmæssige lovgivnings- og budgetinstrumenter med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, med det formål at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet,

B.  der henviser til, at anvendelsesområdet for Globaliseringsfonden blev udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, således at det også omfatter støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise,

C.  der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, vedtaget på samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 17. maj 2006 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden,

D.  der henviser til, at Polen har anmodet om støtte i forbindelse med 189 afskedigelser i H. Cegielski-Poznań og fire af virksomhedens leverandører, der er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af dieselmotorer til skibsbrug,

E.  der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, som er fastsat i EGF-forordningen,

1.  anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af Globaliseringsfonden;

2.  minder om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise; understreger den rolle, Globaliseringsfonden kan spille for afskedigede arbejdstageres genindslusning på arbejdsmarkedet;

3.  understreger, at det i overensstemmelse med artikel 6 i EGF-forordningen bør sikres, at fonden støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers genindslusning på arbejdsmarkedet; gentager, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer;

4.  bemærker, at de fremlagte oplysninger om den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der skal finansieres fra Globaliseringsfonden, omfatter detaljerede oplysninger om komplementariteten med de foranstaltninger, der finansieres af strukturfondene; gentager sin opfordring til også at forelægge en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i dens årsberetninger, herunder en evaluering af, hvilke følger disse midlertidige og individualiserede tilbud har for den langsigtede genindslusning af de afskedigede arbejdstagere på arbejdsmarkedet;

5.  glæder sig over, at Kommissionen i forbindelse med anvendelsen af fonden har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end uudnyttede bevillinger fra den Europæiske Socialfond og hermed efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor måtte fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler;

6.  bemærker dog, at betalingsbevillinger med henblik på at mobilisere Globaliseringsfonden i denne sag vil blive overført fra en budgetpost, som er beregnet til at støtte SMV'er og innovation; beklager de alvorlige mangler i forbindelse med Kommissionens gennemførelse af programmer for konkurrenceevne og innovation, især under en økonomisk krise, der formodes at øge behovet for en sådan støtte betragteligt;

7.  minder om, at Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og øvrige instrumenter, der er etableret i henhold til IIA af 17. maj 2006, i forbindelse med midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2007-2013;

8.  glæder sig over den nye form i Kommissionens forslag, som indeholder en begrundelse med klare og detaljerede oplysninger om ansøgningen, undersøgelse af kriterierne for støtteberettigelse og redegørelse for årsagerne, der førte til, at den blev godkendt, hvilket er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets anmodninger;

9.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

10.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

af

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2010/006 PL/H. Cegielski-Poznań, Polen)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 28,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(4), særlig artikel 12, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene på grund af globaliseringen, og at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)  Anvendelsesområdet for Globaliseringsfonden blev udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, således at det også omfatter støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise.

(3)  Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende Globaliseringsfonden inden for et årligt loft på 500 mio. EUR.

(4)  Polen indgav den 8. marts 2010 en ansøgning om anvendelse af Globaliseringsfonden i forbindelse med afskedigelser i virksomheden H. Cegielski-Poznań Poland S.A. og supplerede den med yderligere oplysninger i tiden frem til den 10. august 2010. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Kommissionen foreslår derfor, at der ydes en støtte på 114 250 EUR.

(5)  Der bør derfor som følge af Polens ansøgning ydes støtte fra Globaliseringsfonden -

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I forbindelse med Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på 114 250 EUR i form af forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(2) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(4) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.


Udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv 2003/109/EF til at omfatte personer under international beskyttelse ***I
PDF 11kWORD 35k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/109/EF for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under international beskyttelse (KOM(2007)0298 - C6-0196/2007 - 2007/0112(COD))
P7_TA(2010)0463A7-0347/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2007)0298),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 63, stk. 3 og 4, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0196/2007),

–  der henviser til sin holdning af 23. april 2008(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 79, stk. 2, litra a) og b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant med skrivelse af 18. november 2010 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0347/2010),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. december 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/.../EU om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under international beskyttelse

P7_TC1-COD(2007)0112


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2011/51/EU).

(1) EUT C 259 E af 29.10.2009, s. 126.


Aftale EU/Georgien om lempelse af reglerne for udstedelse af visa ***
PDF 8kWORD 32k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2010 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Georgien om lempelse af reglerne for udstedelse af visa (11324/2010 - C7-0391/2010 - 2010/0106(NLE))
P7_TA(2010)0464A7-0345/2010

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (11324/2010),

–  der henviser til udkast til aftale mellem EU og Georgien om lettelse af udstedelse af visa (10304/2010),

–  der henviser til Rådets anmodning om godkendelse, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, afsnit 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0391/2010),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 8,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A7-0345/2010),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Georgiens regeringer og parlamenter.


Etablering af et EU-udrykningsberedskab
PDF 141kWORD 62k
Europa-Parlamentets henstilling af 14. december 2010 om etablering af et EU-udrykningsberedskab (2010/2096(INI))
P7_TA(2010)0465A7-0332/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Lissabontraktatens artikel 196, hvoraf det fremgår, at »Unionen fremmer samarbejde mellem medlemsstaterne for at gøre ordningerne for forebyggelse af og beskyttelse mod naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer mere effektive«, samt at »Målene for Unionens indsats er [...] at fremme sammenhængen i internationalt arbejde på civilbeskyttelsesområdet.«,

–  der henviser til artikel 214 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori det hedder, at formålet med Unionens aktiviteter på området humanitær bistand er at »yde bistand, hjælp og beskyttelse til befolkninger i tredjelande, der er ofre for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer«, og at disse aktiviteter skal »gennemføres i overensstemmelse med principperne i folkeretten og principperne om upartiskhed, neutralitet og ikke-forskelsbehandling«,

–  der henviser til den europæiske konsensus om humanitær bistand, der blev undertegnet i december 2007 af formændene for Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Kommissionen, og til den handlingsplan, Kommissionen forelagde i maj 2008, om gennemførelse af konsensussen,

–  der henviser til Rådets konklusioner fra december 2007, hvori Kommissionen opfordres til at gøre bedst mulig brug af EU's civilbeskyttelsesordning og til yderligere at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne,

–  der henviser til retningslinjerne for anvendelse af militære og civile midler til international katastrofehjælp (Oslo-retningslinjerne) som opdateret den 27. november 2006,

–  der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 23. februar 2009 om en EU-strategi til støtte for katastrofeforebyggelse i udviklingslande,

–  der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af marts 2008 om styrkelse af EU's katastrofeberedskab (KOM(2008)0130) og Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2008 om styrkelse af EU's katastrofeberedskab(1),

–  der henviser til Michel Barniers rapport af 9. maj 2006 »For a European civil protection force: europe aid«,

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2010 om jordskælvet for nylig i Haiti(2),

–  der henviser til sin beslutning af 21. september 2010 om forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer,

–  der henviser til forslag til henstilling til Rådet B7-0228/2010 af 23. marts 2010 i henhold til forretningsordenens artikel 121, stk. 1, »om etablering af et EU-udrykningsberedskab« af Anneli Jäätteenmäki, Charles Goerens, Louis Michel, Marielle De Sarnez og Frédérique Ries for ALDE-Gruppen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121, stk. 3,

–  der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A7-0332/2010),

A.  der henviser til, at antallet af katastrofer, der fører til væsentlige menneskelige, økonomiske og miljømæssige skader, er stigende på verdensplan, og til, at sådanne kriser indtræffer med større virkninger, hyppighed og omfang i flere dele af verden, hovedsageligt som følge af virkningerne af klimaændringer; der endvidere henviser til, at EU gør en betydelig indsats for at reagere på disse kriser,

B.  der henviser til, at mangedoblingen og den hyppigere forekomst af aktioner uden for EU forværres af den globale økonomiske situation og de budgetmæssige begrænsninger, som understreger behovet for mere omkostningseffektive operationer,

C.  der henviser til, at en fælles udnyttelse af ressourcer blandt de 31 stater, der er medlem af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning (EU-27, Norge, Liechtenstein, Kroatien og Island), eller som et led i et øget samarbejde mellem medlemsstaterne kan være en fordel rent operationelt og finansielt,

D.  der henviser til, at Kommissionens budget for humanitære katastrofer og især budgettet for ECHO's agentur, ikke kun har været fastfrosset men er faldet ubetydeligt i reel værdi i løbet af de seneste fem år,

E.  der henviser til, at der i de senere år er gjort fremskridt i retning af et mere sammenhængende EU-katastrofeberedskab, især gennem gradvis styrkelse af civilbeskyttelsesordningen, bedre interaktion/koordination mellem civilbeskyttelse og humanitær bistand og anerkendelse af, at en integreret tilgang til katastrofehåndtering ikke kun omfatter selve indsatsen, men også forebyggelse og beredskab,

F.  der henviser til, at EU's reaktion på jordskælvet i Haiti ikke blot udløste en hurtig, betydningsfuld og stor humanitær bistandsoperation, men også aktivering af civilbeskyttelsesordningen, som omgående og for første gang kunne deployere to moduler (en vandrensningsenhed og en avanceret lægestation), som blev finansieret gennem en forberedende foranstaltning vedrørende et EU-udrykningsberedskab,

G.  der henviser til, at erfaringerne fra nylige kriser fortsat viser nødvendigheden af at forbedre EU's katastrofeberedskab for så vidt angår effektivitet, koordination og synlighed, og at disse katastrofer endnu engang har understreget behovet for et EU-udrykningsberedskab (en EU-civilbeskyttelsesstyrke),

H.  der henviser til, at EU's evne til at beskytte borgerne liv og ejendom er en afgørende factor for dets troværdighed,

1.  henstiller til Rådet:

   a) anerkender, at inkluderingen af civilbeskyttelse og humanitær bistand i én enkelt kommissærs portefølje med ansvar for humanitær bistand og kriseberedskab skaber bedre synergier inden for Kommissionen og bidrager til at øge sammenhængen i EU's katastrofeberedskab som helhed;
   b) opfordrer til større integration mellem civilbeskyttelse og humanitære arbejdsmetoder inden for GD ECHO, samtidig med at deres specifikke karakteristika bevares ved at opretholde en klar skelnen og afgrænsning af roller mellem dem for at øge synergierne og komplementariteterne og højne effektiviteten; opfordrer også det militære og civile personel og nødhjælpsarbejdere, der er involveret i katastrofeberedskab eller humanitære operationer, til at handle i overensstemmelse med principperne om neutralitet, uafhængighed og upartiskhed;
   c) gentager, at anvendelsen af civilbeskyttelsesressourcer, når de indsættes i en humanitær krise, bør være behovsbaserede og komplementere og være sammenhængende med den humanitære bistand i overensstemmelse med den europæiske konsensus om humanitær bistand og De Forenede Nationers retningslinjer (Oslo-retningslinjerne) med henblik på at sikre overholdelse af de humanitære principper for neutralitet, humanitet, upartiskhed og uafhængighed;
   d) kræver, at EU's bistand i tilfælde af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer så vidt muligt bør tage sigte på at hjælpe den lokale økonomi, som f.eks. gennem køb af lokalt eller regionalt producerede fødevarer såvel som gennem levering af de nødvendige materialer til landmænd for på ny at sætte gang i økonomien i landdistrikter;
   e) anmoder Rådet og Kommissionen om at præcisere ordningerne for samarbejde og koordination mellem Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EEAS) og Kommissionen om styring af store katastrofeindsatser uden for EU's territorium;
   f) foreslår lokale koordinationsbestræbelser i samarbejde med den nationale regering i den pågældende stat, idet der gøres brug af EU's og medlemsstaternes lokale repræsentanter for at sikre et målrettet og kompetent beredskab i de berørte områder;
   g) opfordrer indtrængende Rådet til at styrke EU's katastrofeberedskabskapacitet som en vigtig prioritet, navnlig i betragtning af drøftelserne om oprettelse af en EU-civilbeskyttelsesstyrke, og til at følge op på Europa-Parlamentets gentagne krav om, at de forslag, der blev fremsat i Barnier-rapporten i 2006, gennemføres;
   h) opfordrer til, at der med det samme oprettes en EU-civilbeskyttelsesstyrke, som på passende vis skal udstyres med de nødvendige teknologiske og tekniske ressourcer;
   i) opfordrer også som et led i operationerne efter en naturkatastrofe til en bedre koordinering mellem de humanitære organisationer, medlemsstaternes civilbeskyttelsesordninger og GD ECHO og andre fremtidige europæiske civilbeskyttelsesstyrker;
   j) opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle programmer sammen med de nationale regeringer, de lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationerne i modtagerlandene, for så vidt angår fællesskabsbaseret katastrofeforebyggelse og kapacitet til forvaltning af kriseberedskab;
   k) tilskynder Rådet til efter den almindelige lovgivningsprocedure at vedtage foranstaltninger (som Kommissionen skal foreslå) til at forbedre forudsigeligheden af den nuværende EU-civilbeskyttelsesordning, som i øjeblikket er baseret på frivillige og ad hoc-bidrag fra medlemsstaterne, samt dennes evne til at planlægge forud; foreslår, at disse foranstaltninger kan indbefatte ordninger, der er afprøvet under forberedende foranstaltninger, herunder samlede EU-aktiver, frivillig sammenlægning af ressourcer, kortlægning af eksisterende kapacitet, identificering af scenarier og udvikling af yderligere uddannelsesaktiviteter;
   l) opfordrer også til realistiske budgetter, hvor bevillinger til naturkatastrofer eller humanitære aktioner tildeles på grundlag af de foregående års udgifter;
   m) mener, at EU's civilbeskyttelsesstyrke bør være baseret på EU's civilbeskyttelsesordning, bør udnytte de eksisterende redskaber bedst muligt og gøre dem mere effektive og synlige og udveksle logistiske og menneskelige ressourcer med hensyn til både katastrofeberedskabsuddannelse og katastrofehåndtering gennem udviklingen af initiativer som led i forberedende foranstaltninger, samt være i stand til at levere nødhjælp inden for 24 timer, efter at en katastrofe er indtrådt;
  n) henstiller, at EU's civilbeskyttelsesstyrke baseres på principperne om, at den skal:
   bygge på en vurdering af behov med deltagelse af alle humanitære aktører
   være civil
   foregå under EU's flag
   respektere den humanitære folkeret
   respektere, at medlemsstaternes deltagelse i de foranstaltninger, der iværksættes, er frivillig
   være baseret på princippet om byrdefordeling
   være åben for bidrag fra tredjelande
   anerkende FN's overordnede rolle med hensyn til at koordinere internationale hjælpeaktioner uden for EU's territorium
   organiseres på forebyggende basis ifølge særlige scenarier;
   o) mener under særlig henvisning til de humanitære bistandsaktioner og baseret på de erfaringer, der blev gjort ved aktionerne i Haiti og Pakistan, at EU i videst mulig udstrækning bør operere i FN-regi og koncentrere sig om de områder, hvor dets intervention kan bidrage til større merværdi;
   p) mener, at den europæiske civilbeskyttelsesstyrke kunne baseres på et tilsagn fra visse medlemsstater om frivilligt at stille forud fastlagte civilbeskyttelsesmoduler til rådighed, som er rede til øjeblikkelig aktion i EU-operationer, der samordnes af overvågnings- og informationscentret (MIC), og at de fleste af disse moduler, som allerede findes på nationalt plan og således ikke ville medføre omfattende ekstraudgifter, fortsat ville være under disse landes kontrol, og at deployeringen af disse moduler, der holdes i beredskab, ville danne kernen i EU's civilbeskyttelsesordning med henblik på aktioner i forbindelse med katastrofer inden for og uden for EU;
   q) mener, at yderligere civilbeskyttelsesmoduler kunne finansieres af EU i forbindelse med særlige behov, hvor der er blevet fastslået brister, og hvor det europæiske plan ville tilføre værdi, og understreger betydningen af en forøgelse af midler til transport og udvikling af transportmoduler, der holdes i beredskab;
   r) understreger behovet for udvikling af en samlet og proaktiv tilgang til katastrofeberedskab, der samordner de forskellige aktionsmidler, som Unionen og medlemsstaterne råder over, såsom (civil og militær) krisestyring, finansiel bistand og udvikling eller social- og miljøpolitikker; mener i denne forbindelse, at overgangsfasen mellem katastrofeberedskab og genopbygning efter katastrofer bør håndteres mere effektivt; minder om forslaget om oprettelse af et europæisk frivilligt korps for humanitær bistand i overensstemmelse med Lissabontraktatens bestemmelser (artikel 214, stk. 5) og opfordrer med henblik på det europæiske år for frivilligt arbejde 2011 Kommissionen og Rådet til sammen med Europa-Parlamentet hurtigst muligt at udarbejde de regler og procedurer, der skal gælde for korpset, navnlig på baggrund af lignende initiativer i nogle af medlemsstaterne;
   s) minder Rådet om, at anvendelsen af militære aktiver og kapaciteter i katastrofeindsatser bør være undtagelsen, der anvendes som en »sidste udvej« og altid i overensstemmelse med eksisterende aftaler såsom den europæiske konsensus om humanitær bistand og Oslo-retningslinjerne for anvendelse af militære og civile midler til international katastrofehjælp;
   t) erkender, at militære ressourcer og militær kapacitet i forbindelse med nødsituationer kun bør anvendes som en sidste udvej i henhold til den europæiske konsensus om humanitær bistand og Osloretningslinjerne; gør opmærksom på, at militære midler ofte tegner sig for en betydelig del af katastrofeberedskabet sammen med civilbeskyttelse og humanitær bistand, og bemærker, at militære ressourcer kan være nødvendige for at afhjælpe kritisk mangel på kapacitet (navnlig strategiske transportfaciliteter, specialiserede aktiver, tunge konstruktioner og transport); understreger derfor behovet for at udvikle en samlet strategi og forbedre samspillet mellem civil og militær kapacitet og identificere områder, hvor medlemsstaterne kan samle deres bestræbelser og kapaciteter på EU-plan for at bidrage til katastrofeberedskabet, hvilket er særlig vigtigt i en vanskelig økonomisk situation;
   u) understreger, at det er nødvendigt at opbygge civile kapaciteter i EU, som er permanent disponible, og som kan fungere uafhængigt af militære strukturer, og fastlægge de områder, hvor medlemsstaterne i denne forbindelse kan samle deres bestræbelser og kapaciteter på EU-plan;
   v) opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at samarbejde om gennemførelsen af en synlighedshandlingsplan, som bør indeholde konkrete foranstaltninger til at øge synligheden af EU's katastrofeberedskab;
   w) tilskynder til anvendelsen af det globale miljø- og sikkerhedsovervågningssystem (GMES), der skal holde eventuelle kriseområder under overvågning, hvilket gør det muligt med et bedre beredskab til fremsendelse af humanitær bistand, og understreger, at det er af særdeles stor betydning, at der oprettes en mekanisme til opfølgning af EU's indsatser og vurdering af den bistand, der ydes;
   x) tilskynder til udarbejdelsen af forskningsbudgetter og industriel kapacitet (f.eks. satellitbilleder i GMES-programmet) for at forbedre faser med katastrofehåndtering;
   y) anmoder Rådet om at tage ovenstående henstillinger i betragtning, når det behandler og når frem til konklusioner om den kommende meddelelse fra Kommissionen om etablering af et EU-katastrofeberedskab, som Kommissionen har annonceret;

2.  pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og til orientering til Kommissionen.

(1) EUT C 286 E af 27.11.2009, s. 15.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0015.


Regulering af handelen med finansielle instrumenter - »dark pools« osv.
PDF 185kWORD 82k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2010 om regulering af handelen med finansielle instrumenter - »dark pools« osv. (2010/2075(INI))
P7_TA(2010)0466A7-0326/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter (MiFID)(1),

–  der henviser til direktiv 2003/6/EF om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug)(2),

–  der henviser til G20-rklæringerne af 2. april 2009 fra London, af 25. september 2009 fra Pittsburgh og af 26. og 27. juni 2010 fra Toronto,

–  der henviser til de tekniske råd til Kommissionen fra CESR (Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg) som led i revisionen af MiFID-direktivet om aktiemarkeder - »equity markets« (Ref.: CESR/10-394),

–  der henviser til CESR's tekniske råd til Kommissionen som led i revisionen af MiFID-direktivet om transaktionsrapportering - »Transaction Reporting« (Ref.: CESR/10-292),

–  der henviser til CESR's tekniske råd til Kommissionen som led i revisionen af MiFID-direktivet om investorbeskyttelse og mellemhandlere - »Investor Protection and Intermediaries« (Ref.: CESR/10-417),

–  der henviser til CESR's opfordring til tilkendegivelse af synspunkter vedrørende mikrostrukturelle spørgsmål i forbindelse med de europæiske aktiemarkeder (Ref.: CESR/10-142),

–  der henviser til rapporten til den franske økonomi-, industri og beskæftigelsesminister om revisionen af MiFID-direktivet fra februar 2010,

–  der henviser til IOSCO's høringsrapport om politikker for direkte elektronisk adgang fra februar 2009,

–  der henviser til henstillingerne fra CPSS og IOSCO om centrale modparter fra november 2004,

–  der henviser til meddelelsen fra den amerikanske børstilsynsmyndighed (Securities and Exchanges Commission on Equity Market Structure) (Nr. 34-61358; Reg. nr. S7-02-10),

–  der henviser til CESR's tekniske rådgivning til Kommissionen i forbindelse med revisionen af MiFID-direktivet og svar på Kommissionens anmodning om yderligere oplysninger (Ref: CESR/10-802, Ref: CESR/10-799, Ref: CESR/10-808, Ref: CESR/10-859, Ref: CESR/10-860),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0326/2010),

A.  der henviser til, at G20 har bestemt, at ingen finansiel virksomhed, intet finansielt produkt og intet område skal være uden for rækkevidde af intelligent regulering og effektivt tilsyn, og er nået til enighed om, at alle standardiserede OTC-derivatkontrakter bør handles på børser eller elektroniske handelsplatforme, alt efter hvad der er relevant,

B.  der henviser til, at den manglende gennemsigtighed og den deraf følgende uoverskuelighed med hensyn til finanssystemernes risikomønstre var med til at forværre finanskrisen, fordi det lettede udbredelsen af generel mistillid og derved bidrog til en kraftig begrænsning af likviditetsstrømmene,

C.  der henviser til, at forbrugerbeskyttelse og gennemsigtighed, især hvad angår prisdannelsesprocessen, effektive og likvide markeder og konkurrence på ensartede vilkår var hovedmålene, da MiFID-direktivet trådte i kraft, men at de endnu ikke er opfyldt og derfor fortsat skal prioriteres; der henviser til, at begrænsning af systemiske risici efter finanskrisen også skal prioriteres som led i revisionen af MiFID-direktivet,

D.  der henviser til, at ændringer i MiFID-direktivet altid bør tage højde for direktivets betydning for styringen af kapitalstrømme til realøkonomien og den deraf følgende indvirkning på beskæftigelse, investeringer og pensioner,

E.  der henviser til, at op til 40 % af handelsvolumenet stadig afvikles ved OTC-handel, og at markedsdeltagere bør tilskyndes til at foretage en større del af deres transaktioner i organiserede handelscentre,

F.  der henviser til, at formålet med at lade MiFID-direktivet omfatte fritagelser for krav om gennemsigtighed før handel samt oprettelse af MTF og dark pools var at lette et skift til mere regulerede og gennemsigtige handelscentre,

G.  der henviser til, at OTC-handler ifølge MiFID-direktivet kendetegnes ved, at de er ad hoc og uregelmæssige, foretages med engrosmodparter og er et led i en forretningsforbindelse, der selv er kendetegnet ved handler over normal markedsstørrelse, og hvor handlerne foretages uden for de systemer, som det pågældende selskab normalt benytter til sine forretninger som en systematisk internaliseringsordning,

H.  der henviser til, at MiFID-direktivet ganske vist åbner mulighed for fritagelser, der tillader uofficiel handel på organiserede markeder og etablering af MTF og SI, samt at OTC-handler ganske vist defineres som uregelmæssige og ad hoc, men at OTC-handler, der ikke er foretaget på SI-basis, fortsat udgør en stor del af aktiehandelen med 38 % af alle rapporterede handler i henhold til CESR/10-394, og at denne andel ikke er faldet siden gennemførelsen af MiFID-direktivet, hvorfor der bør sikres strengere og mere effektiv håndhævelse af MiFID-bestemmelser og -fritagelser,

I.  der henviser til, at markedsfragmentering inden for aktiehandel har haft uønsket indvirkning på likviditeten og markedseffektiviteten som følge af den forringede gennemsigtighed, der skyldes et øget antal dark pools og forbundne netværker, virkningerne af et øget antal handelscentre, både for børshandel og handel uden for børserne, og mere teknologidreven handel, og har bevirket, at den gennemsnitlige transaktionsstørrelse er faldet fra 22 266 EUR i 2006 til 9 923 EUR i 2009 for nogle brugere,

J.  der henviser til, at faldet i transaktionsstørrelse har ført til en mindskelse af markedsdeltageres kapacitet til omgående at udføre store ordrer på et bestemt marked, og at ønsket om at forebygge markedspåvirkning i forbindelse med store ordrer har tilskyndet til en voksende »dark pool«-handel; der henviser til, at der ved mindre end 10 % af den samlede handel med andele af aktier fra EØS på organiserede markeder gøres brug af MiFID-direktivets bestemmelser om fritagelse for krav om gennemsigtighed før en handel (»pre-trade transparency waivers«) (CESR/10-394), samt at denne fritagelse i MiFID-direktivet muliggør »dark-pool«-handel, hvilket er et mere gennemsigtigt og bedre reguleret alternativ til dark-pool-OTC-handel, men at manglen på tilstrækkelig regulering på området for OTC-handel, herunder mægleres forbundne netværker, giver konkurrencefordel til OTC-handelen og tilskynder til en øget »handel i det skjulte«, hvilket undergraver markedsgennemsigtigheden generelt; der henviser til, at omtrent halvdelen af handlerne på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af kravene for gennemsigtighed før handel, men at halvdelen af OTC-transaktionerne er under markedsstørrelse og derfor ikke kræver beskyttelse imod markedsvirkninger,

K.  der henviser til, at der for at sikre lige vilkår bør foretages en indgående undersøgelse af forretningsmodellerne i forbindelse med mægleres forbundne netværker (BCN) med henblik på at sikre, at de dér, hvor de leverer tjenester, som betyder, at de i det væsentlige fungerer som regulerede markeder, multilaterale handelsfaciliteter eller SI (Systematic Internalisers), reguleres tilsvarende,

L.  der henviser til, at der ikke har kunnet påvises konkurrencefordele i form af en mere konkurrencedygtig og innovativ handelsinfrastruktur, da de samlede transaktionsomkostninger ikke er mindsket og uoverskueligheden er øget, samtidig med at det er tydeligt, at kvaliteten og integriteten for alle deltagere på et mere fragmenteret marked ikke er sikret tilfredsstillende,

M.  der henviser til, at højfrekvenshandelen formodes at tilføre finansmarkederne likviditet, hvorfor det ville være nyttigt at fastslå, hvorvidt der er risici forbundet med elektroniske ordresystemer og det betragtelige handelsvolumen, som tilskrives HTF-strategier - anslået til 70 % i USA - især på baggrund af konklusionerne fra det amerikanske børstilsyn (Securities and Exchange Commission) vedrørende »lynkrakket« i USA den 6. maj 2010, da HFT-likviditetsudbydere trak sig ud af markedet,

N.  der henviser til, at HFT-strategier er et forholdsvis nyt fænomen i Europa og nu anslås at udgøre 35 % af det samlede markedsvolumen,

O.  der henviser til, at der bør etableres større gennemsigtighed via rapportering af handelsaktiviteter før og efter handel for alle investeringskategorier for at gøre det muligt tidligere at forudse og vurdere problemer, der er ved at udvikle sig, gøre prisdannelsesprocessen mere effektiv og skabe tillid mellem markedsaktører,

P.  der henviser til, at det fremgik af afgørelserne fra G20-mødet i Pittsburgh den 24. og 25. september 2009, at »alle standardiserede OTC-kontrakter skal handles på børser eller elektroniske handelsplatforme«,

Q.  der henviser til, at forskellen i medlemsstaternes gennemførelse har ført til ufuldstændig anvendelse af MiFID-direktivets bestemmelser,

MiFID-handelscentre

1.  erkender, at markedsinfrastrukturerne har været modstandsdygtige under hele krisen, men opfordrer Kommission til alligevel at styrke markedsinfrastukturer på tværs af alle handelscentre og clearingssystemer for at gøre dem i stand til at klare fremtidige risici gennem øget gennemsigtighed, bedre modstandskraft og myndighedstilsyn med samtlige aggregerede handelstransaktioner;

2.  glæder sig over Kommissionens forslag til forordning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre, som er en nødvendig forudsætning for øget gennemsigtighed og sikkerhed på markederne for finansielle instrumenter, og betragter det som et første skridt hen imod en overførsel af den store OTC-markedsandel til handelscentre, der er omfattet af MiFID-reglerne;

3.  mener ud fra princippet om ligebehandling, at MTF bør være underlagt det samme tilsynsniveau og derfor reguleres på tilsvarende måde som konkurrencen mellem MTF, og at RM bør forgå på lige vilkår, idet man bør være opmærksom på den vigtige betydning, MTF har for markedsadgangen;

4.  anmoder ESMA om at gennemføre en undersøgelse af funktionsmåden for den systematiske internaliseringsordning (SI) og forslag til forbedringer af den måde, hvorpå denne kategori reguleres for at sikre, at denne ordning bruges til gennemførelse af ordrer på bilateral basis med den finansielle modpart;

5.  kræver, at investeringsfirmaer, der yder porteføljeforvaltningstjenester og fungerer som porteføljemanagere, af de investeringsfirmaer, som de placerer deres ordrer hos, sikres den bedst mulige udførelse, også hvis porteføljemanageren i MiFID-direktivet kategoriseres som en egnet modpart;

6.  kræver, at ESMA undersøger, om den bedst mulige udførelse af enkelte ordrer skal reguleres bedre, hvad angår adgang til efterhandelsdata og med hensyn til udførelseskvalitet og markedsteknologi, såsom order routing og netværker af handelscentre;

7.  kræver, at bestemmelserne i MiFID-direktivet overholdes nøje for at sikre, at BCN, der udfører aktiviteter svarende til et RM, en MTF eller en SI, reguleres som disse, og kræver med henblik på at sikre lettere håndhævelse heraf, at alle BCN forpligtes til at forelægge alle nødvendige oplysninger for de ansvarlige myndigheder, herunder:

   en beskrivelse af systemet, ejerskabsforholdene og kunderne
   detaljer om adgang til systemet
   ordrer, der afvikles gennem systemet
   handelsmetoder og mæglernes spillerum for egen vurdering
   ordninger for omgående rapportering efter handel;

8.  anmoder om en undersøgelse af OTC-handel med aktier og slår til lyd for forbedringer af den måde, hvorpå OTC-handel reguleres, med henblik på at sikre øget anvendelse af RM og MTF i forbindelse med gennemførelse af ordrer på multilateral basis og af SI i forbindelse med gennemførelse af ordrer på bilateral basis samt et væsentligt fald i OTC-handelens andel af den samlede aktiehandel;

9.  anmoder om, at Kommissionen foretager en undersøgelse af konsekvenserne af, at der fastsættes en minimumsordrestørrelse for dark pool-transaktioner, og hvorvidt denne ved streng overholdelse ville kunne sikre opretholdelse af en passende handelsstrøm gennem »gennemsigtige« handelscentre til gavn for prisdannelsen;

Fritagelse fra krav om gennemsigtighed inden handel

10.  opfordrer Kommissionen til at foretage en revision af MiFID-direktivets fritagelse fra krav om gennemsigtighed før handel for at:

   overveje, hvorvidt der bør indføres en passende minimumstærskel for referencepris-fritagelsen for at tilskynde til brugen af »gennemsigtige« handelscentre
   overveje, om referencepris-fritagelsen skal udvides til at omfatte handler, der falder inden for den nuværende spredning på referencemarkedet
   indføre et maksimalt transaktionsvolumen for anvendelse af fritagelser for gennemsigtighed før handel for at sikre effektiv prisdannelse
   give ESMA mulighed for at tilpasse og begrænse fritagelser før handel efter behov under hensyntagen til den uofficielle handels betydning for markedernes effektivitet;

11.  opfordrer til, at fritagelserne fra kravene om gennemsigtighed før en handel anvendes ensartet i alle medlemsstater for at begrænse gennemførelsesforskelle, der kan føre til usikkerhed, reguleringsarbitrage og uensartede vilkår; mener, at tekniske standarder fastlagt af ESMA kan være en passende måde til at opnå dette i overensstemmelse med princippet om et enkelt regelsæt for finansielle tjenester;

Konsolideret handelsinformation

12.  glæder sig over de seneste tilkendegivelser fra nogle markedsdeltagere om, at de vil adskille deres før- og efterhandelsdata, og opfordrer til en yderligere indsats for at få indført fælles datastandarder og gjort data lettere tilgængelige;

13.  opfordrer Kommissionen til at oprette en arbejdsgruppe, der skal overvinde de vanskeligheder, som forhindrer en konsolidering af markedsdata i Europa og navnlig af den ringe kvalitet af data for samtlige transaktioner;

14.  opfordrer ESMA til at udarbejde fælles rapporteringsstandarder og -formater for rapportering af alle data efter handel både fra organiserede handelscentre og OTC for at lette datakonsolideringen;

15.  opfordrer til, at alle rapporterende handelscentre forpligtes til at adskille efterhandelsdata fra førhandelsdata, så oplysningerne kan stilles til rådighed for alle markedsdeltagere til kommercielt rimelige og sammenlignelige priser; opfordrer endvidere Kommissionen til at overveje at indføre godkendte offentliggørelsesordninger for at indføre kvalitetsstandarder for offentliggørelse af handler og indskrænke antallet af handelscentre, som handler kan rapporteres til, samt mindske anvendelsen af internetsider, som er en hindring for konsolideringen;

16.  opfordrer til en indskrænkning af tidsfristen for udsat offentliggørelse, så transaktioner rapporteres til tilsynsmyndighederne senest 24 timer efter, at de har fundet sted; mener, at forsinkelser på mere end ét minut for offentliggørelse af transaktioner under normale omstændigheder bør anses for at være uacceptable;

17.  mener, at det er afgørende at analysere opdelingen af og forretningsmodellerne for OTC-handler, og opfordrer derfor til indførelse af en særlig markering af gennemsigtighed før og efter handler ved OTC-handler med henblik på en mere indgående forståelse af disse OTC-handlers karakteristika og vurdering af, hvilke typer af transaktioner, der lovligt kan gennemføres via OTC som følge af deres særlige karakteristika;

Mikrostrukturelle spørgsmål

18.  insisterer på, at alle handelsplatformer efter lynkrakket (»flash-crash«) skal være i stand til at bevise over for de nationale tilsynsmyndigheder, at deres tekniske installationer og deres overvågningssystemer er i stand til at modstå den form for ordreannullering, som man oplevede den 6. maj 2010, for at sikre, at de også under ekstreme omstændigheder uden problemer vil kunne håndtere aktiviteter forbundet med højfrekvenshandel (HFT) og algoritmisk handel, og bevise, at de er i stand til at genskabe deres ordrebøger ved dagens afslutning, så tilfælde af usædvanlig markedsaktivitet kan udpeges og ethvert tilfælde af mistanke om markedsmisbrug identificeres;

19.  opfordrer ESMA til at foretage en undersøgelse af omkostninger og fordele ved algoritmisk handel og højfrekvenshandel på markedet og dens virkninger for andre markedsbrugere, især institutionelle investorer, for at afgøre, hvorvidt den betragtelige markedsstrøm, der automatisk genereres, giver reel likviditet til markedet, og hvilken indvirkning dette har på den samlede prisdannelse, samt af det mulige misbrug ved manipulation af markedet, som fører til ulige vilkår mellem markedsdeltagerne, og af dets indvirkning på den samlede markedsstabilitet;

20.  kræver, at praksis med »layering« eller »quote stuffing« udtrykkeligt defineres som markedsmisbrug;

21.  Kræver, at der foretages en undersøgelse af, hvorvidt virksomheder, der driver højfrekvenshandel, skal reguleres for at sikre, at de råder over robuste systemer og kontroller, med løbende regulatoriske revisioner af de algoritmer, de benytter, deres kapacitet til at foretage overvågning og forespørgsel i løbet af dagen med hensyn til udestående positioner og gearing i real tid samt deres evne til at bevise, at de har etableret effektive forvaltningsprocedurer til at håndtere ekstraordinære hændelser;

22.  kræver en undersøgelse af udfordringerne ved højfrekvenshandel med hensyn til markedsovervågning; erkender tilsynsmyndighedernes behov for passende muligheder for at identificere og overvåge mulig skadelig adfærd; kræver med tanke på dette, at alle ordrer, som modtages af regulerede markeder og MTF, såvel som de handler, der gennemføres på disse platforme, rapporteres til de kompetente myndigheder;

23.  opfordrer til, at alle handelscentre, der tillader samplacering af servere, enten direkte eller gennem eksterne dataleverandører, sikrer bevarelse af lige adgang for alle samplacerede kunder, om muligt under de samme betingelser, hvad angår infrastrukturlatens, således at man følger MiFID-direktivets praksis med ikke-diskrimination;

24.  opfordrer tilsynsmyndighederne til at overvåge og regulere leveringen af sponsoreret adgang og Kommissionen til at overveje yderligere foranstaltninger, herunder:

   et udtrykkeligt forbud mod ufiltreret sponsoreret adgang for virksomheder, uanset om de tilhører den samme virksomhedsgruppe som sponsoren
   krav om, at mæglere/handlere og investeringsfirmaer etablerer, dokumenterer og opretholder et system med risikostyringskontrol før og efter handel samt overvågningsprocedurer for at administrere de finansielle, regulatoriske og andre risici i forbindelse med deres markedsadgang;

25.  opfordrer til trods for den nødvendige anvendelse af kontrolforanstaltninger ESMA til yderligere at undersøge, hvorvidt sponsoreret adgang overskrider grænsen for ikke-diskriminerende adgang;

26.  opfordrer Kommissionen til at godkende de principper, som er udviklet af IOSCO's tekniske komité for direkte elektronisk adgang, herunder sponsoreret adgang, og som vil indeholde kriterierne for udvælgelse af de kunder, der kan indrømmes sponsoreret adgang, og kontraktforbindelserne mellem platformen, medlemmet og kunden samt en beskrivelse af deres respektive ansvar, hvad angår brugen af passende kontroller og filtre;

27.  er under henvisning til princippet om, at alle investorer bør behandles ens, af den opfattelse, at praksis med lynordrer udtrykkeligt bør forbydes;

28.  opfordrer ESMA til at undersøge gebyrstrukturerne for at sikre, at udførelsesgebyrer, andre biomkostninger ved udførelsen og andre incitamenter i forbindelse hermed er gennemsigtige, ikke-diskriminerende og forenelige med en pålidelig prisdannelse og udformes og gennemføres på en sådan måde, at de ikke tilskynder til handel i ureelt øjemed, samt at fastslå, hvorvidt de brugere, som afgiver ordrer, uanset om ordrerne gennemføres eller ej, bør betale et minimumsgebyr, idet disse ordrer skal forvaltes af markedsinfrastrukturen;

29.  slår til lyd for, at ESMA foretager en undersøgelse af »maker/taker«-gebyrmodellen for at fastslå, hvorvidt også modtagere af den mere fordelagtige »maker«-gebyrstruktur bør være underlagt de formelle »market maker«-forpligtelser og tilsyn i forbindelse hermed;

30.  opfordrer til, at ESMA fører tilsyn og ved hjælp af gennemførelsesbestemmelser fastsætter solide volatilitetsafbrydelser og lukningssystemer (»circuit breakers«), der kan sættes i funktion samtidigt i alle EU's handelscentre med henblik på at forhindre et lynkrak af den type, som ramte USA;

Anvendelsesområde

31.  kræver, at ingen ureguleret markedsdeltager skal kunne få direkte eller ufiltreret sponsoreret adgang til formelle handelscentre, og at betydelige markedsdeltagere, der handler for egen regning, skal have pligt til at lade sig registrere hos myndighederne og indvillige i, at deres handelsaktiviteter underkastes et passende niveau af tilsyn og kontrol af hensyn til stabiliteten;

32.  kræver, at egenhandelstransaktioner gennemført via algoritmiske handelsstrategier af uregulerede enheder udelukkende skal gennemføres via en reguleret finansiel modpart;

33.  kræver, at anvendelsesområdet for MiFID-direktivets regler for gennemsigtighed udvides til alle »egenkapitallignende« instrumenter, herunder aktiecertifikater (DR), børsnoterede fonde (ETF), børshandlede råvarer (EDC) og certifikater;

34.  opfordrer Kommissionen og ESMA til at overveje at indføre et gennemsigtighedskrav, såvel før som efter handel, for alle ikke-aktierelaterede finansielle instrumenter - herunder stats- og selskabsobligationsmarkeder - der skal anvendes på en måde, som differentierer mellem aktivklasser, hvor dette er passende, og samtidig kombineres med foranstaltninger, der skaber yderligere standardisering af OTC-derivatprodukter, for at gøre det muligt at sikre mere gennemsigtighed;

35.  mener i betragtning af de problemer, som der er konstateret med hensyn til datakvalitet og konsolidering af efterhandelsdata for europæiske aktier, at Kommissionen bør sikre, at efterhandelsdata for ikke-aktierelaterede produkter forelægges i en form, som let kan konsolideres;

36.  støtter Kommissionens planer om at anvende et større spektrum af MiFID-direktivets bestemmelser på derivatinstrumenter, eftersom handel med sådanne produkter i stigende grad overgår til organiserede handelscentre og er genstand for voksende standardisering og krav om central clearing;

37.  opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag for at sikre, at alle OTC-derivatkontrakter, som kan standardiseres, handles på børser eller elektroniske handelsplatforme, hvor dette er passende, for at sikre, at prisen på disse kontrakter dannes på en gennemsigtig, rimelig og effektiv måde, som er fri for interessekonflikter;

38.  kræver en revision af IOSCO-standarderne for clearingorganisationer, værdipapirafviklingssystemer og systemrelevante betalingssystemer med henblik på yderligere at øge markedsgennemsigtigheden;

39.  mener, at det er nødvendigt for tilsynsmyndigheder på tværs af de forskellige markeder for fysiske og finansielle produkter at have adgang til samme data for at identificere tendenser og tværgående forbindelser, og opfordrer Kommissionen til at koordinere indsatsen både inden for EU og på verdensplan;

o
o   o

40.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Den Europæiske Centralbank.

(1) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
(2) EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16.


Øget kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear sikkerhed i Den Europæiske Union - en europæisk CBRN-handlingsplan
PDF 336kWORD 127k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2010 om øget kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear sikkerhed i Den Europæiske Union - en europæisk CBRN-handlingsplan 2010/2114 (INI)
P7_TA(2010)0467A7-0349/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 2, stk. 5, artikel 67, 74, 196 og 222 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Rådets og Kommissionens program af 20. december 2002 med henblik på at forbedre samarbejdet i EU om at forebygge og begrænse følgerne af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare terrortrusler (2002-CBRN-programmet)(1),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse (2002/475/RIA) af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme(2) som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2008/919/RIA(3),

–  der henviser til EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben fra 2003,

–  der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi fra 2003 »Et sikkert Europa i en bedre verden«, der vedtoges af Det Europæiske Råd i Bruxelles den 12. december 2003, 2010-strategien for EU's indre sikkerhed(4) og Kommissionens meddelelse herom (KOM(2010)0673),

–  der henviser til EU's solidaritetsprogram om følgerne af terrortrusler og -angreb fra 2004(5),

–  der henviser til EU's terrorbekæmpelsesstrategi fra 2005, der vedtoges af Det Europæiske Råd i Bruxelles den 1. december 2005(6), og handlingsplanen til dens gennemførelse(7),

–  der henviser til Hyogo-handlingsplanen for 2005-2015(8), der vedtoges på verdenskonferencen om katastrofeforebyggelse i Japan den 18.-22. januar 2005,

–  der henviser til det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling(9), særlig dets finansiering af CBRNEmap-projektet(10),

–  der henviser til Rådets beslutning 2007/162/EF, Euratom af 5. marts 2007 om indførelse af et finansielt civilbeskyttelsesinstrument(11),

–  der henviser til Rådets beslutning 2007/779/EF, Euratom af 8. november 2007 om indførelse af et finansielt civilbeskyttelsesinstrument (omarbejdet)(12),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse(13),

–  der henviser til Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre(14), navnlig når det gælder foranstaltninger med konsekvenser på tværs af grænserne, som bl.a. fastlægger retningslinjer for en integreret tilgang til styrkelse af kapaciteterne for beskyttelse af kritisk infrastruktur på EU-plan, herunder behovet for et informations- og varslingsnetværk vedrørende kritisk infrastruktur (CIWIN), og som tildeler Kommissionen en forslagsstillende og koordinerende rolle med hensyn til forbedring af beskyttelsen af denne kritiske infrastruktur,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om øget kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear sikkerhed i Den Europæiske Union - en europæisk CBRN-handlingsplan (KOM(2009)0273),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 30. november 2009 om styrkelse af kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear sikkerhed (CBRN-sikkerhed) i Den Europæiske Union - en CBRN-handlingsplan på EU-niveau(15),

–  der henviser til Stockholmprogrammet - Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse(16),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om EU's terrorbekæmpelsespolitik: vigtigste resultater og fremtidige udfordringer (KOM(2010)0386),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed for EU's borgere - Handlingsplan om gennemførelse af Stockholmprogrammet« (KOM(2010)0171),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om CBRN-emner og katastrofeforebyggelse og -indsats og i denne forbindelse til sin nylige beslutning af 10. februar 2010 om jordskælvet i Haiti(17), der opfordrer til oprettelse af en EU-civilbeskyttelsesstyrke,

–  der henviser til sin beslutning af 21. september 2010 om Kommissionens meddelelse om en fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer(18),

–  der henviser til ændret forslag af 25. oktober 2010 fra Rådets formandskab til udkast til Rådets konklusioner om beredskab og indsats i tilfælde af et CBRN-angreb, udarbejdet på grundlag af målene i foranstaltning H.29 om forbedring af katastrofeberedskabsplanerne i EU's CBRN-handlingsplan(19), som vedtaget af Rådet den 8. november 2010,

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Hen imod et styrket EU-katastrofeberedskab: civilbeskyttelsens og den humanitære bistands rolle (KOM(2010)0600),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udenrigsudvalget og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0349/2010),

A.  der henviser til, at EU kan pege på en langvarig deltagelse i CBRN-programmer begyndende med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Ghent den 19. oktober 2001 og fra Det Europæiske Råd i Laeken den 13.-14. december 2001; der henviser til, at der i 2002 vedtoges et CBRN-program, som blev erstattet af EU's solidaritetsprogram i 2004, og til, at Rådet den 12. november 2009 vedtog en ny CBRN-handlingsplan på EU-niveau,

B.  der henviser til, at CBRN-katastrofer, uanset om de skyldes en ulykke eller en terrorhandling, udgør alvorlige trusler mod sikkerheden og sundheden for befolkningen i EU, som kan påvirke deres liv, miljøet og ejendom, herunder kulturarven og samfundslivet i en eller flere EU-medlemsstater, idet de kan lamme kritiske infrastrukturer og styringsredskaber,

C.  der henviser til, at både Rådet og Kommissionen er enige om, at antallet af hændelser i forbindelse med CBRN-materiale, herunder terrorhandlinger, hidtil har været relativt lille, og at de fleste katastrofer, hvor CBRN-stoffer er indblandet, har skyldtes industrielle ulykker eller stigningen i og den globale spredning af farlige patogener,

D.  der henviser til, at den eksisterende og vedvarende risiko for CBRN-katastrofer på Den Europæiske Unions område, uanset om de måtte skyldes en ulykke eller en terrorhandling, lægger alvorlige hindringer i vejen for, at borgerne i fuldt omfang kan nyde alle grundlæggende rettigheder og friheder, og er i modstrid med løftet om skabelsen og udviklingen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Europa,

E.  der henviser til, at en af de største CBRN-risici hidrører fra terrororganisationers spredning af CBRN-materiale, og til, at en vigtig foranstaltning derfor vedrører styrkelse af ikke-spredningsordningen og nedrustning gennem universel og fuldstændig gennemførelse af alle relevante internationale traktater og aftaler (navnlig traktaten om ikke-spredning af kernevåben, konventionen om kemiske våben og konventionen om biologiske våben) og enighed om en aftale om en traktat om forbud mod produktion af spalteligt materiale til våbenformål (Fissile Material Cut-off Treaty),

F.  der henviser til, at fremstilling, besiddelse, erhvervelse, transport eller levering eller brug af skydevåben, sprængstoffer, kernevåben, biologiske og kemiske våben samt, for så vidt angår biologiske og kemiske våben, forskning og udvikling samt undervisning i fremstilling eller brug af sprængstoffer, skydevåben eller andre våben til illegale formål indgår i EU's definitioner på terrorhandlinger og oplæring i at begå terrorhandlinger, jf. Rådets rammeafgørelser 2002/475/RIA og 2008/919/RIA,

G.  der henviser til, at foranstaltninger vedrørende CBRN-materialer er en af hjørnestenene i EU's terrorbekæmpelsesstrategi, og til, at en CBRN-handlingsplan på EU-niveau derfor vedtoges af Rådet den 30. november 2009,

H.  der henviser til, at problemet med misbrug af visse kemikalier, som offentligheden har let adgang til på markedet, og som kan bruges som prækursorer til hjemmelavede sprængstoffer, kan føre til en række terrorhandlinger og andre kriminelle handlinger i EU; der henviser til, at dette kræver streng overvågning af og kontrol med gennemførelsen af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring og brug af sprængstofprækursorer (KOM(2010)0473),

I.  der henviser til, at der efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse er ved at blive skabt en ny balance i ansvarsfordelingen mellem de forskellige EU-institutioner på den ene side og EU og medlemsstaterne, herunder forsvarssagkundskab, på den anden side; der henviser til, at etableringen af en sådan ny ramme er en kontinuerlig proces, som kræver forståelse for fælles værdier og fælles mål,

J.  der henviser til, at medlemsstaterne i princippet er ansvarlige for CBRN-politik, men at et tæt samarbejde og en nøje samordning på EU-plan ikke desto mindre er nødvendig,

K.  der henviser til, at oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EEAS) åbner muligheder for at forbedre EU's overordnede kriseberedskab via foranstaltninger inden for rammerne af stabilitetsinstrumentet (IfS),

L.  der henviser til, at EU's CBRN-handlingsplan bør sikre et effektivt samspil mellem de nationale og europæiske initiativer til håndtering af CBRN-trusler og til udarbejdelse af de nødvendige modforholdsregler og både styrke den »horisontale« koordinering mellem Kommissionen og medlemsstaterne og den »vertikale« koordinering mellem redskaber på EU-plan og medlemsstaternes redskaber for at fremme effektivitet og hurtighed i forbindelse med informationsudveksling, udveksling af bedste praksis, analytisk rapportering på alle niveauer, fælles planlægning, udvikling af operationelle procedurer og øvelser og en omkostningseffektiv fælles adgang til eksisterende ressourcer,

M.  der henviser til, at adskillige strafferetshåndhævende EU-agenturer deltager i CBRN-foranstaltninger, f.eks. Europol, gennem oprettelsen af en europæisk bombedatabase og varslingssystemet for sprængstoffer og CBRN-materialer; der henviser til, at dette nødvendiggør, at der fastlægges procedurer for udøvelsen af Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters kontrol som foreskrevet eksempelvis i artikel 88 TEUF,

N.  der henviser til, at sundhedsrisici og den hermed forbundne forekomst af farlige, patogene stoffer er voksende både inden for EU og på verdensplan, hvilket det seneste udbrud af A/H1N1 viste,

O.  der henviser til, at miljøforurenings- og smitteproblemer, herunder også af grænseoverskridende art, kan indtræffe som følge af CBRN-hændelser, hvorfor det er nødvendigt at indarbejde genopretning og dekontaminering i EU's CBRN-politik,

P.  der henviser til, at det overordnede mål for EU's nye CBRN-politik er at reducere risikoen for og skaderne efter kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser i forhold til EU's borgere, og til at dette skal opnås ved at »mindske sandsynligheden for CBRN-hændelser og begrænse konsekvenserne af de hændelser, der måtte indtræffe«,

Q.  der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse om EU's rolle inden for global sundhed(20) anerkender behovet for at samordne foranstaltningerne på EU-plan og globalt plan for at kunne reagere hurtigt på sundhedsfarer og forpligter sig til at forbedre beredskabet og udrykningsmekanismerne i forbindelse med epidemier eller udbrud, herunder overlagte handlinger såsom bioterrorisme,

R.  der henviser til, at sammenlignet med atomteknologi og forløberne herfor er biologiske materialer såsom miltbrand billigere og meget nemmere at skaffe og sprede, hvilket gør det muligt at udføre ikkekonventionelle terrorangreb, der udgør en alvorlig, længerevarende sundhedsfare og risiko for miljøet, herunder landbruget og fødevareforsyningen,

S.  der henviser til, at udrykningstjenesterne, herunder politi, brandvæsen og ambulancer, ikke er i stand til at yde hjælp til ofre på åstedet for en kemisk, biologisk, radiologisk eller nuklear hændelse uden personlig fare for mandskabet, medmindre det har modtaget foregribende beskyttelse i form af medicinske modforanstaltninger og tilstrækkelig oplæring,

T.  der henviser til, at regionale lagre af medicinske modforanstaltninger er tilstrækkelige til at beskytte borgerne ved at afveje sundhedsmæssige og økonomiske hensyn, samtidig med at medlemsstaternes ansvar og solidaritet sikres,

U.  der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen med sit Global Alert and Response-program(21) forsøger at styrke biosikkerhed og beredskab mod udbrud af farlige og nyopståede patogene stoffer,

V.  der henviser til, at EU via sine medlemsstater og Kommissionen er en aktiv deltager i drøftelserne om Ottawa-initiativet vedrørende sundhedssikkerheden i verden, der sigter mod at opnå et samordnet, globalt tiltag til styrkelse af sundhedsberedskabet og imødegå truslen fra international kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear terrorisme,

W.  der henviser til, at truslen mod den kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare sikkerhed ikke kun hidrører fra terrorangreb og uagtsomhed, men også fra de områder, der endnu er forurenet af kemiske våben fra Anden Verdenskrig, der blev dumpet i havet eller på atomaffaldspladser i EU,

X.  der henviser til, at det hensigtsmæssige kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare sikkerhedsniveau i EU også afhænger af sikkerhedsniveauet i tredjelande,

Y.  der henviser til, at der kan opstå nye sikkerhedstrusler gennem anvendelsen af nye teknologier ved planlægning af terrorangreb, idet sikkerhedsstandarderne ikke tilpasses hurtigt nok i forhold til de teknologiske fremskridt,

Z.  der henviser til, at der er behov for en gennemgang af de forskellige standarder, der på nuværende tidspunkt anvendes, med henblik på at fastsætte nødvendige og tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger,

AA.  der henviser til, at CBRN-handlingsplanen på EU-niveau er inddelt i tre overordnede afsnit: forebyggelse, sporing samt beredskab og indsats og indeholder et fjerde afsnit om »Foranstaltninger vedrørende CBRN-forebyggelse, CBRN-sporing og CBRN-indsats«, og som anerkender, at hver enkel af disse etaper har afgørende betydning for den rette gennemførelse af risikovurderingsundersøgelser, svar og modforholdsregler, idet der anlægges en tværgående og grænseoverskridende strategi til håndtering af CBRN-materialer med opstilling af målbare mål og aktioner for hver af disse etaper,

AB.  der henviser til, at de ændringer, Rådet har foretaget i den nuværende europæiske CBRN-handlingsplan, som Kommissionen foreslog, svækker handlingsplanen, idet den gør medlemsstaternes deltagelse ikke-bindende og udvander de fastsatte foranstaltninger, hvoraf mange fastholdes på nationalt plan i stedet for at blive EU-omfattende, og desuden svækker den overvågning af og kontrol med deres gennemførelse, der skal udføres af Kommissionen, som i nogle tilfælde ikke engang er medtaget som »involveret aktør« sammen med medlemsstaterne,

Generelle retningslinjer

1.  bemærker, at CBRN-handlingsplanen på EU-niveau skræver over den nye opdeling af kompetencerne mellem medlemsstaterne og EU efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse, som fremgår af artikel 5 TEU i sammenhæng med principperne om kompetencetildeling, subsidiaritet og proportionalitet; påpeger, at CBRN-handlingsplanen på EU-niveau dækker området med delt intern kompetence (artikel 4 TEUF), idet den angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, offentlig sikkerhed og transport, foruden civilbeskyttelse (artikel 196 TEUF) samt Unionens optræden udadtil (artikel 21 og 22 TEU);

2.  gør imidlertid opmærksom på, at det fælles CBRN-sikkerhedssystem ikke bør indskrænke medlemsstaternes kompetence på dette politikområde;

3.  betragter handlingsplanen som et vigtigt redskab til at sikre et godt samspil mellem de nationale og europæiske initiativer i kampen mod CBRN-trusler;

4.  erkender, at det er afgørende at udnytte sagkundskaben på området og undgå overlapning, fragmentering og uoverensstemmelser i EU-institutionernes og/eller medlemsstaternes indsats på sikkerheds- og forsvarsområdet, hvor den grundlæggende ret til livet står på spil, og hvor der ikke gælder nogen grænser for følgerne af skødesløshed og lemfældighed;

5.  understreger, at EU bør styrke sin fælles strategi til CBRN-forebyggelse, -sporing og -svar ved at skabe specifikke mekanismer (regulerings-, lovgivnings- og ikke-lovgivningsmæssige instrumenter), som gør samarbejde og bistand obligatorisk i tilfælde af en CBRN-katastrofe forårsaget af en ulykke eller et terrorangreb; erindrer om, at det overordnede mål for EU-institutionerne bør være at sikre, at et nationalt eller transnationalt svar på en CBRN-ulykke eller et CBRN-terrorangreb bliver effektivt og bygger på EU-solidaritet på en koordineret måde i Kommissionens regi og med paneuropæisk rækkevidde;

6.  erindrer, at CBRN-handlingsplanen på EU-niveau giver EU og dens medlemsstater en mulighed for at identificere de lovgivningsmæssige midler til effektivt at kunne gennemføre den solidaritetsklausul, der er indeholdt i artikel 222 TEUF, og at medlemsstaterne bør informeres om hinandens planer og bedste praksis for håndtering og imødegåelse af CBRN-katastrofer, uanset om de skyldes en ulykke eller er forsætlige, således at de kan komme hinanden til undsætning på en koordineret og effektiv måde;

7.  understreger, at det er afgørende at styrke den normative og reguleringsmæssige deltagelse for Kommissionen, som i den nuværende udgave af CBRN-handlingsplanen på EU-niveau er tildelt en temmelig vag rolle under mange af de fastsatte mål og foranstaltninger; opfordrer følgelig til, at Kommissionen så vidt muligt fremsætter lovgivningsforslag for alle områder, der er omfattet af handlingsplanen, og understreger, at kun hvis der tildeles Kommissionen en håndfast reguleringsmæssig rolle, vil mangler i medlemsstaternes indsats kunne afhjælpes;

8.  mener, at medlemsstaternes deltagelse i CBRN-kontrollen må strække sig længere end til en simpel deling af bedste praksis og information, og at teknologier og infrastrukturer også bør samles og deles for at undgå overlapning og spild af ressourcer, således at der kan skabes værdifulde og omkostningseffektive synergier på EU-plan; opfordrer medlemsstaterne til at indgå aftale om metoder for sporing og forebyggelse af CBRN-katastrofer, overførsel af CBRN-materialer inden for EU og afværgeforanstaltninger, herunder deling af CBRN-relaterede oplysninger og grænseoverskridende bistand;

9.  opfordrer derfor de medlemsstater, der er nået længst inden for intern sikkerhed, til trods for dette spørgsmåls sårbare og ekstremt nationale karakter at dele deres oplysninger, teknologier og infrastrukturer og iværksætte fælles strategiske projekter som omtalt ovenfor; opfordrer Kommissionen og Rådet til at oprette og regelmæssigt opdatere en database med de medicinske modforholdsregler, der er til rådighed i medlemsstaterne til indsats mod CBRN-hændelser, at fremme fælles udnyttelse af eksisterende kapaciteter og koordinere en politik for fordelagtige indkøb i forbindelse med de nævnte modforholdsregler;

10.  slår til lyd for, at der udvikles EU-kvalitets- og sikkerhedsstandarder samt et EU-laboratoriesystem og -netværk med henblik på certificering af CBRN-sikkerhedsudstyr og -teknologier; understreger, at der også bør gælde strenge sikkerhedsstandarder og ansættelsesprocedurer for personale beskæftiget på anlæg med adgang til skadelige agenser; slår til lyd for deling og anvendelse af den bedste viden og sagkundskab fra både det civile og militære område; understreger, at der - igen under Kommissionens ledelse - bør afsættes de nødvendige forsknings- og udviklingsmidler for at sikre, at der kan gennemføres programmer vedrørende anvendt forskning og større demonstrationsprogrammer med en EU-dimension, og at der i betragtning af dette markeds opsplitning er behov for en EU-industripolitik inden for civil sikkerhed, som kan stimulere samarbejdet mellem virksomheder i EU og yde en særlig støtte til små og mellemstore virksomheder/små og mellemstore industrier (SMV/SMI), der skaber en væsentlig del af innovationen under RP7/Sikkerhed, som bør øges, og at der bør gøres en indsats for at fremme samarbejdet (navnlig samarbejdet på tværs af grænserne) mellem europæiske virksomheder; ønsker, at der indføres en overordnet projektforvaltning, som er i stand til at forestå samtlige projekter vedrørende CBRN-sikkerhed og dækker hele CBRN-truslens livscyklus (forebyggelse, sporing og indsats): opfordrer Kommissionen til at foreslå en strategi til udvikling af bioforsvarsindustrien i Europa;

11.  påskønner, at CBRN-beskyttelse behandles som et emne inden for rammerne af det etablerede europæiske rammesamarbejde (EFC) om sikkerheds- og forsvarsforskning mellem Kommissionen, Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA); understreger, at komplementaritet, samordning og synergi mellem investeringer i forsvarsforskning og -teknologi og Kommissionens investeringer i forskning i civil sikkerhed under det syvende rammeprogram vil kræve en reel forbedring af de relevante retlige vilkår for udveksling af oplysninger inden for EFC og mellem aktiviteter på nationalt plan og EU-plan, som fastsat i Rådets beslutning 2006/971/EF af 19. december 2006 om særprogrammet »Samarbejde« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-13)(22); opfordrer til udvikling af anvendt forskning med en europæisk dimension vedrørende anlæggenes sikkerhed med henblik på at beskytte lokalbefolkningen og miljøet samt til iværksættelse af store demonstrationsprogrammer; går ind for, at der oprettes ekspertisecentre, som er specialiseret i CBRN-trusler, og at forskerne gøres mere mobile;

12.  insisterer på, at der skal sørges for passende garantier og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med anvendelse af medlemsstaternes fælles databaser og følsomme forskningsdata, eftersom et sådant fokus på datasikkerhed vil tilskynde til et stærkere samarbejde og oplysningsfællesskab mellem medlemsstaternes myndigheder og organer;

13.  understreger betydningen af øget beredskab og opfordrer til regelmæssig kortlægning af nationale kapaciteter og aktiver samt til fælles øvelser medlemsstaterne imellem;

14.  opfordrer til, at der inden for Kommissionens tjenestegrene hurtigt oprettes en europæisk krisehåndteringsmekanisme, som skal koordinere civile og militære midler, således at det sikres, at EU har en hurtig reaktionskapacitet til håndtering af en CBRN-katastrofe, og gentager sin opfordring til, at der oprettes en europæisk civilbeskyttelsesstyrke på basis af den eksisterende EU-ordning for civilbeskyttelse, som vil sætte Unionen i stand til at samle de ressourcer, der er nødvendige for at yde nødhjælp, herunder humanitær bistand, inden for 24 timer efter en CBRN-katastrofe i og uden for EU's område; understreger, at passende broer og partnerskaber også skal bygges mellem organer såsom Europol, Interpol og retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne med henblik på at skabe et effektivt netværk for proaktiv foregribelse/tidstro overvågning af nødsituationer og operationel indsats/koordinering i forbindelse med CBRN-relaterede katastrofer, og at der ligeledes skal foretages indberetninger til Kommissionen herom; erindrer om Barnier-rapporten fra 2006 »En europæisk civil beredskabsstyrke: Europe Aid«(23), som Parlamentet kraftigt støttede, og glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen har vist ny vilje til at oprette en EU-katastrofeberedskabskapacitet som anført i Kommissionens meddelelse »Hen imod et styrket EU-katastrofeberedskab: civilbeskyttelsens og den humanitære bistands rolle« (KOM(2010)0600);

15.  opfordrer til at udnytte teknologiens dobbelte nytteformål (civilt og militært) som en kilde til synergi; opfordrer med udgangspunkt i veldefinerede hovedlinjer for strategisk samarbejde til samarbejde med EDA, NATO-lande såsom USA og Canada samt tredjelande, som er foregangsmænd inden for CBRN-sikkerhed, via udveksling af god praksis, strukturerede ekspertdialoger og fælles kapacitetsudvikling; understreger, at det er vigtigt, at EU's medlemsstater gennemfører fælles øvelser til forebyggelse og håndtering af hændelser i forbindelse med CBRN-sikkerhed, og at medlemsstaternes væbnede styrker og civilforsvarsstyrker samt EU's civilbeskyttelsesordning inddrages heri;

16.  bemærker, at den eksisterende civilbeskyttelsesordning for EU som fastlagt i Rådets beslutning 2007/779/EF i øjeblikket er det rette redskab til håndtering af CBRN-katastrofer, og understreger, at denne struktur bør være det forum, hvor beslutninger om CBRN-katastrofeberedskab og -indsats træffes; bemærker imidlertid, at der for at nå dette mål og for at sikre tilstrækkelig forebyggelse og sporing må etableres et samarbejde med civilbeskyttelsesorganer, efterretnings- og retshåndhævelsesmyndigheder samt sikkerhedstjenester og militære informations- og indsatscentre i hver enkelt medlemsstat og på EU-plan, som f.eks. Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (CPCC) under Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og Det Fælles Situationscenter (SITCEN); erindrer desuden om den rolle, der er tildelt Den Stående Komité for det Operationelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed (COSI), der har til opgave at lette, fremme og styrke det operationelle samarbejde mellem de relevante nationale myndigheder i medlemsstaterne, når det gælder den indre sikkerhed;

17.  erindrer om, at Det Fælles Situationscenter (SitCen) er blevet placeret i den nye Tjeneste for EU's Optræden Udadtil, og at dets personale hovedsageligt kommer fra medlemsstaternes efterretningstjenester og politi; understreger, at centrets rolle er af største betydning, idet det yder støtte til de nationale krisestyringscentre;

18.  opfordrer medlemsstaterne til under tilsyn af Kommissionen at samordne deres indsats for at øge interoperabiliteten mellem udstyr, kapaciteter og teknologier inden for civilbeskyttelse med henblik på effektivt at omsætte den nye solidaritetsklausul til praksis i tilfælde af en CBRN-katastrofe;

19.  understreger, at styrkelsen af EU's civilbeskyttelseskapacitet ud over forskning i teknologier med dobbelt anvendelse, infrastrukturer og kapaciteter også bør omfatte strategisk samarbejde med EDA som omtalt ovenfor, ESA, Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA), Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) og andre internationale CBRN-centre eller ekspertprogrammer;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at udpege eller oprette en national myndighed, der i tilfælde af et CBRN-angreb eller en CBRN-katastrofe skal fungere som hovedkoordinator for alle involverede nationale og lokale organer og for alle de modforholdsregler, der træffes for at imødegå en sådan hændelse;

21.  tilslutter sig den vurdering, at CBRN-angreb er en alvorlig trussel mod sikkerheden for mennesker, der bor i EU; støtter derfor alle foranstaltninger, der giver bedre beskyttelse mod CBRN-angreb;

22.  understreger, at bekæmpelse af terrorisme må ske under fuldstændig overholdelse af de internationale menneskerettighedsbestemmelser og europæisk lovgivning om grundlæggende rettigheder, principper og værdier, herunder retsstatsprincippet; erindrer om nødvendigheden af at respektere Århuskonventionens principper om offentlighedens adgang til information, deltagelse og domstolsprøvelse i miljøsager;

23.  erindrer om, at det er en central prioritet at forhindre, at terrorister får adgang til CBRN-materialer, både under den nuværende EU-terrorbekæmpelsesstrategi fra 2005 og den fremtidige samt under EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben; kræver derfor, at EU's terrorbekæmpelseskoordinator regelmæssigt aflægger rapport til Parlamentet via passende og relevante EU-agenturer og -sagkyndige om niveauet for alle potentielle CBRN-risici eller -trusler i EU eller mod EU-borgere og -interesser andre steder; betoner, at det er nødvendigt med mere klarhed om de respektive roller for de forskellige EU-organer og nationale organer, der er involveret i bekæmpelsen af terrorisme; anerkender i denne forbindelse COSI's og SITCEN's koordinerende rolle; kræver, at Parlamentet som det eneste direkte demokratisk valgte organ i EU og inden for rammerne af sine beføjelser garanteres demokratisk indsigt i disse to organer og holdes omgående og fuldt ud informeret om deres aktiviteter under hensyntagen til, at de skal kunne fungere sikkert;

24.  opfordrer EU-institutionerne til at sikre demokratisk kontrol med og gennemskuelighed i udviklingen og gennemførelsen af alle dele af EU's CBRN-handlingsplan og til at respektere offentlighedens ret til adgang til al information og relevant dokumentation vedrørende offentlig sikkerhed og almindelige risici i forbindelse med CBRN-katastrofer;

25.  opfordrer til, at de foranstaltninger, der er fastsat i CBRN-handlingsplanen, integreres i alle de EU-redskaber på området eksterne forbindelser, som vedrører økonomisk samarbejde og politisk dialog med tredjelande (herunder EU's ikke-spredningsklausuler); opfordrer Kommissionen og Rådet til i deres politiske og sociale dialog med tredjelande at anvende alle tilgængelige midler (herunder den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og redskaber på området eksterne forbindelser) til at fremme standarder for sporing, forebyggelse, herunder udveksling af oplysninger, og indsats mod CBRN-hændelser i tredjelande som skitseret i handlingsplanen;

26.  understreger, at der er en nær forbindelse og reciprocitet mellem sikkerheden internt i EU og sikkerheden uden for EU; ser i den sammenhæng positivt på den indsats, der gøres af regionale CBRN-ekspertisecentre i spændingsområder uden for EU for at fremme ekspertisenetværker, forbedre kapaciteten til at kontrollere eksporten og forebygge illegal handel med CBRN-stoffer samt styrke den samling af bestemmelser, som disse stater har til rådighed, og det regionale samarbejde på dette område; opfordrer til uddannelse i Europa af internationale eksperter fra risikolande vedrørende overholdelse af de fornødne sikkerheds- og fortrolighedsregler;

27.  opfordrer EU's institutioner og medlemsstaterne til at modstå pres fra industrien og andre interessenter, der måtte forsøge at slippe for mere regulering, som det kan forventes (og som det klart fremgår af en sammenligning mellem Kommissionens og Rådets udgaver af CBRN-handlingsplanen på EU-niveau); mener, at bekymringerne i industrien med hensyn til kvaliteten og konsekvenserne af de foreslåede reguleringsforanstaltninger bør tages i betragtning, uden at formålet med foranstaltningerne, nemlig retten til livet, frihed og sikkerhed for alle mennesker i Europa og deres samfund, tabes af syne; understreger den overordnede vigtighed af at sikre overvågning og beskyttelse af CBRN-materialer i hele EU og effektivitet i EU's indsats mod en katastrofe, uanset om den måtte skyldes en ulykke eller forsæt, og betydningen af, at der udfoldes bestræbelser på at få elimineret disse trusler;

28.  opfordrer medlemsstaterne til at deltage fuldt ud i gennemførelsesfaserne af CBRN-handlingsplanen på EU-niveau og til at samarbejde med de EU-organer, som skal omsætte handlingsplanens mål og foranstaltninger til konkrete skridt, således at der kan garanteres CBRN-sikkerhed i alle EU-medlemsstater;

Forebyggelse

29.  opfordrer Kommissionen til at optræde som den overordnede forvalter og formidler i forbindelse med etablering og regelmæssig ajourføring af EU-listerne over CBRN-agenser, hvor det bør være Kommissionen, der skal træffe afgørelsen om en fornuftig tidsramme; betoner, at listerne også bør omfatte mulige forebyggende foranstaltninger og modforholdsregler for hver enkel CBRN-agens i forhold til dens farlighed og potentiale for ondsindet anvendelse og sårbarhed;

30.  mener, at EU's CBRN-handlingsplanen bør sætte højere, risikobaserede standarder for så vidt angår kriterier for sikringsvurdering af CBRN-anlæg i højrisikogruppen, og understreger de nationale myndigheders rolle og ansvar med hensyn til at gennemføre regelmæssig kontrol af disse anlæg, eftersom fastlæggelsen af »kriterier«, som det fremgår af den nuværende handlingsplan, der er ændret og vedtaget af Rådet, i sig selv simpelt hen ikke er tilstrækkeligt og sætter en forbløffende lav standard kombineret med lave niveauer for det ansvar, der er tildelt de organisationer, der beskæftiger sig med CBRN-materialer, relevante myndigheder i medlemsstaterne og EU-organer; understreger desuden, at alle foranstaltninger, der træffes, skal stå i forhold til de sandsynlige risici;

31.  understreger, at sikkerhedsforanstaltninger og -krav til CBRN-anlæg i højrisikogruppen i hele EU bør være genstand for EU-bestemmelser og ikke blot for dokumenter om god praksis, og at der i den forbindelse bør foretages en grundig høring, der samler EU-organer, medlemsstaternes myndigheder og organisationer, der beskæftiger sig med CBRN-agenser i højrisikogruppen; mener, at der, indtil den fornødne regulering er vedtaget og på plads, bør tildeles Kommissionen en større overvågnings- og inspektionsrolle;

32.  glæder sig over Det Fælles Forskningscenters (FFC's) initiativer til støtte for IAEA- programmer og nukleare inspektioner; anbefaler, at der træffes foranstaltninger med henblik på at samordne centrets databaser og forskningsresultater med medlemsstaternes;

33.  støtter, at der udarbejdes strategier til at øge opmærksomheden i virksomheder, videnskabs- og universitetsmiljøer og finansinstitutioner omkring risici ved spredning af og ulovlig handel med CBRN-materiale i forbindelse med deres arbejde og aktiviteter; er mere generelt af den opfattelse, at fortrolighed er afgørende for, hvor effektive bestemte sikkerhedsforanstaltninger i handlingsplanen bliver, og at der bør skabes et værn mod enhver risiko for offentliggørelse, som kunne gøre dem virkningsløse;

34.  mener, at Kommissionen og medlemsstaterne bør føre tilsyn med de aktiviteter, der udføres af organisationer, der beskæftiger sig med CBRN-materialer i højrisikogruppen, og sikre, at disse organisationer overholder risikobaserede sikringsstandarder og standarder for offentlig sikkerhed, hvilket indebærer, at der jævnligt skal gennemføres inspektioner af anlæg i højrisikogruppen;

35.  finder det afgørende, at afsnittet om forebyggelse i EU's CBRN-handlingsplan ændres, således at det sikres, at den kemiske industri erstatter brugen af kemikalier i højrisikogruppen med passende alternativer af lavere risiko, hvor dette er videnskabeligt, teknologisk og miljømæssigt muligt, og der er en klart øget sikkerhed; anerkender de økonomiske omkostninger, som en udskiftning kan medføre, og deres konsekvenser for de relevante industrier, men opfordrer EU, medlemsstaterne og den private sektor til at give EU-borgernes sikkerhed førsteprioritet; anbefaler i denne forbindelse, at der etableres en specifik forbindelse til den eksisterende REACH-forordning(24), hvilket den udgave af handlingsplanen, som Kommissionen foreslog, netop forsøgte at gøre; opfordrer Kommissionen til at forelægge en undersøgelse af gennemførelsen af REACH i denne henseende;

36.  understreger, at de største CBRN-risici ligger i terroristers spredning af CBRN-materiale; understreger derfor betydningen af at gøre de internationale kontrolordninger mere effektive og forbedre grænse- og eksportkontrollen;

37.  anmoder Rådet og Kommissionen om at opfordre alle medlemsstater til at underskrive og overholde deres forpligtelser i henhold til konventionen om kemiske våben (CWC) og konventionen om biologiske våben (BWC) og til at gøre deres yderste for at fremme den supplerende verifikationsprotokol til konventionen om biologiske våben, som indeholder lister over farlige biologiske agenser og patogener samt bestemmelser om oplysningserklæringer og kontrolinspektioner; opfordrer desuden medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen og det internationale samfund til som en del af verifikationsbilaget til konventionen om kemiske våben at udarbejde en liste over alle potentielt skadelige kemiske stoffer, herunder hvidt fosfor;

38.  opfordrer desuden Kommissionen og Rådet til fortsat at styrke indsatsen til støtte for traktatsystemet, navnlig konventionerne om kemiske og biologiske våben, og opfordrer derfor alle medlemsstaterne til at indføre et strengt forbud mod produktion og anvendelse af biologiske og kemiske våben og til at desarmere deres egne våben;

39.  er sig bevidst, at spredning øger truslen om misbrug fra terroristgruppers side, og opfordrer EU til at fortsætte sin indsats for at samordne lovrammerne for kampen mod nuklear terrorisme og sikre sig, at gældende love overholdes; støtter projekterne vedrørende samarbejde med tredjelande, f.eks. i Middelhavsområdet, om at bekæmpe illegal handel med nukleart og radiologisk materiale; opfordrer EU til at arbejde for, at CWC og BWC bliver gældende i hele verden, med henblik på konferencen til behandling af konventionen om forbud mod biologiske våben og toksinvåben (BTWC) i 2011;

40.  opfordrer Kommissionen til at forelægge sammenlignelige data og en samlet vurdering af den aktuelle situation i virksomhederne i Europa med hensyn til sikring og øget kontrol med CBRN-materialer i højrisikogruppen, herunder en oversigt over alle relevante nationale love om gennemførelsen af CWC, BWC og andre internationale redskaber, der vedrører CBRN-materialer; denne oversigt bør også omfatte en gennemgang af, i hvilket omfang medlemsstaterne og virksomhederne opfylder deres internationale forpligtelser; erkender dog, at håndhævelsesforanstaltninger som BWC og CWC kan være utilstrækkelige til at tackle de risici, der hidrører fra ikke-statslige aktørers og navnlig terrornetværks anvendelse af CBRN-materialer;

41.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at fremme det eksisterende udkast til konvention om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring, overførsel og anvendelse af uranvåben og sådanne våbens tilintetgørelse og til at forelægge denne konvention for FN's medlemslande til undertegnelse og ratificering; opfordrer alle EU's medlemsstater og FN's medlemslande til at indføre et moratorium for anvendelse af våben med forarmet uran, indtil et globalt forbud mod disse våben er blevet aftalt;

42.  støtter, at der træffes foranstaltninger til bekæmpelse af finansiering af spredning, og at de fastlagte mekanismer til bekæmpelse af finansiering af terrorisme tages som udgangspunkt herfor;

43.  bifalder Kommissionens aktiviteter inden for rammerne af IfS med henblik på håndtering af CBRN-aktiviteter; anser disse aktiviteter for supplementer til handlingsplanen og opfordrer Kommissionen til at udvide projekterne til andre områder end blot det tidligere Sovjetunionen (SEDE); opfordrer ligeledes Kommissionen til at bygge på erfaringerne inden for rammerne af stabilitetsinstrumentet og indkalde forslag til at styrke sikkerheden og beskyttelsen af civile laboratorier med henblik på at undgå fremtidig spredning;

44.  mener, at CBRN-handlingsplanen på EU-niveau utvetydigt bør slå til lyd for, at der fastlægges EU-retningslinjer for sikringsuddannelse og standardkrav, der skal gennemføres i alle 25 medlemsstater, og bør sikre, at der er særlige uddannelsesprogrammer for sikkerhedspersonale, der omgås CBRN-materialer i højrisikogruppen, herunder personale i virksomheder og forskningscentre, hvor der forefindes CBRN-materialer i højrisikogruppen, og at der fastlægges krav til CBRN-medarbejdere (roller, kompetencer og uddannelse); understreger, at der også bør sørges for sikrings- og sensibiliseringsuddannelse af beredskabspersonale;

45.  understreger, at en revision i nær fremtid af CBRN-handlingsplanen på EU-niveau ikke blot bør fremme selvregulering i de berørte virksomheder og ikke kun råde virksomhederne til at følge adfærdskodekser, men bør opfordre Kommissionen til at udvikle paneuropæiske retningslinjer og bestemmelser for alle sektorer, der beskæftiger sig med CBRN-stoffer i højrisikogruppen;

46.  mener, at det er af allerstørste betydning, at der holdes nøje øje med alle transaktioner i EU, hvori der indgår CBRN-materialer, og at Kommissionen og medlemsstaterne i stedet for blot at opfordre industrien til at indberette transaktioner bør udarbejde en egentlig lovramme til regulering og overvågning af transaktioner, således at sikkerhedsniveauet øges, og der sikres en faktisk og hurtig indberetning af alle mistænkelige transaktioner såvel som af tab eller tyveri af CBRN-materialer; understreger, at disse bestemmelser bør etablere et grundlag for fuld gennemsigtighed i alle sektorer, der beskæftiger sig med CBRN-agenser, således at virksomhederne holdes ansvarlige for disse transaktioner; mener, at der bør tages høje for den private sektors evne til at håndhæve den relevante lovgivning og de relevante bestemmelser i forbindelse med overvågningen af sektorens indberetningsforpligtelser for at sikre et grundigt tilsyn;

47.  påpeger, at sikring af både transport og opbevaring af CBRN-materialer ubestrideligt og uundgåeligt indgår i processen med at gøre adgangen til disse materialer så vanskelig som muligt og med håndtering af CBRN-relaterede sikkerhedsproblemer;

48.  understreger, at de risici, der er forbundet med internethandel med kemikalier, kræver yderligere undersøgelser og specifikke tiltag;

49.  opfordrer til, at der skabes klarhed med hensyn til styrkelse af import-/eksportordningen hvad angår medlemsstaternes og Kommissionens roller; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre og sikre anvendelsen af de eksisterende internationale bestemmelser og Kommissionen til at føre tilsyn, idet den vurderer og rapporterer om efterlevelsen; påpeger, at det i lyset af den teknologiske æras udvikling er vigtigt, at der foretages en gennemgang og revision af relevant lovgivning og relevante bestemmelser om erhvervelse, import, salg, sikker opbevaring og transport af CBRN-materialer;

50.  understreger behovet for at styrke eksisterende kontrol- og sikkerhedsmekanismer, hvor de findes, og for at indføre sådanne mekanismer, hvor de ikke findes, hos alle udbydere af posttjenester, der beskæftiger sig med at befordre forsendelser, på baggrund af de terrorhandlinger, der er begået i europæiske lande med anbringelse af sprængstoffer i postpakker;

Sporing

51.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse i samarbejde med medlemsstaternes myndigheder for at vurdere situationen lokalt i forbindelse med sporing af CBRN og en undersøgelse af atomkraftværkers sikkerhed i EU og dets nabolande i tilfælde af en ulykke eller et tilsigtet terrorangreb; opfordrer Kommissionen til at bygge videre på resultaterne af denne vurdering og arbejde på fælles EU-retningslinjer for håndtering af ulykker eller tilsigtede angreb af denne art og til i denne forbindelse også at finde frem til måder, hvorpå det kan sikres, at medlemsstaterne afsætter tilstrækkeligt med menneskelige og materielle ressourcer til denne indsats;

52.  opfordrer til en styrkelse af monitorerings- og informationscentret (MIC), der allerede er oprettet som led i EU's civilbeskyttelsesordning, og som gør det muligt at udveksle information og god praksis mellem medlemsstater på behørig vis, og som kan føre til paneuropæiske standarder for sporing af CBRN-aktiviteter;

53.  anmoder Kommissionen om at overvåge, vurdere og årligt rapportere til Parlamentet om medlemsstaternes efterlevelse og anmoder de nationale myndigheder om at sikre, at bestemmelser og retningslinjer følges og efterleves af de relevante virksomheder og organisationer, der beskæftiger sig med CBRN-materialer i højrisikogruppen;

54.  finder det afgørende, at der gennemføres grundige undersøgelser med henblik på inddragelse af alle relevante nationale og EU-organer og interessenter på et obligatorisk grundlag, og at der i den forbindelse foretages en vurdering af måder, hvorpå udvekslinger og samarbejde kan blive hurtigere og nemmere, således at indsatsen mod en offentlig sikkerhedstrussel kan blive mere effektiv;

Beredskab og indsats

55.  opfordrer Rådet til at tildele Kommissionen rollen som »koordinator« i forbindelse med beredskabsplanlægning, således at den kan optræde som kontrollant og dermed sikre, at der findes lokale og nationale beredskabsplaner; understreger, at Kommissionen bør påtage sig rollen som indsamler af disse planer, hvilket vil give den den bedste mulighed for at identificere mulige mangler og derved kunne reagere mere prompte end de relevante myndigheder;

56.  bifalder, at det er hensigten at styrke EU's civilbeskyttelseskapacitet; bemærker dog, at mange EU-medlemsstaters militære forsvarsafdelinger høster ekspertise fra praktiske erfaringer i bekæmpelse af CBRN-katastrofer; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne og Kommissionen til at udveksle bedste praksis og investere mere i grundig koordinering mellem såvel civil som militær ekspertise;

57.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at udpege behov, som skal opfyldes for at forbedre civilbeskyttelseskapaciteten, med henblik på fælles anskaffelsesprojekter; opfordrer i denne forbindelse til særlig fokus på at fastlægge EU's behov for CBRN- beredskab og -indsatskapacitet, herunder medicinske modforanstaltninger, således at tilgængeligheden af medicinske modforanstaltninger i tilfælde af en CBRN-hændelse vurderes både på EU- og medlemsstatsniveau;

58.  opfordrer til afholdelse af fælles øvelser mellem EU's medlemsstater og mellem medlemsstaterne og tredjelande for at forhindre farlige situationer med hensyn til kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear sikkerhed;

59.  glæder sig over, at der planlægges EU-øvelser, der skal simulere CBRN-hændelser eller -angreb, og understreger, at en CBRN-handlingsplan på EU-niveau bør indeholde bestemmelser om, at resultaterne og vurderingerne af sådanne øvelser skal indgå i en løbende debat om udviklingen af paneuropæiske standarder;

60.  henleder opmærksomheden på, at Kommissionen bør føre an i fastlæggelsen af standarder, der bygger på behovene for modforanstaltningskapaciteter; understreger, at dette er den eneste måde, hvorpå den højst mulige sikkerhedsstandard kan opnås over hele EU, da det er den eneste mulige måde, hvorpå det kan sikres, at alle medlemsstater følger samme retningslinjer og anvender de samme principper i forbindelse med opbygning af kapaciteter og forberedelse af de relevante menneskelige og materielle ressourcer til imødegåelse af en katastrofe, uanset om den måtte skyldes en ulykke eller er forsætlig;

61.  understreger behovet for at skabe regionale/EU-omfattende lagre af beredskabsressourcer, hvis størrelse så vidt muligt bør afspejle det aktuelle trusselsniveau, og som skal rumme såvel medicinske som andre former for relevant udstyr, under koordinering af EU's civilbeskyttelsesmekanisme, finansieret af EU og på linje med EU-retningslinjer, som der er bred tilslutning til; understreger betydningen af, at der føres velforvaltede lagre for at sikre, at beredskabsressourcerne og det medicinske eller andet relevant udstyr er fuldt funktionsdygtigt, tidssvarende og opdateret; opfordrer til, at CBRN-handlingsplanen på EU-niveau - indtil denne EU-/regionale adgang til ressourcer bliver til virkelighed - angiver en måde, hvorpå medlemsstaterne kan dele modforanstaltninger og ressourcer i tilfælde af en CBRN-ulykke eller et terrorangreb, således at den nye solidaritetsklausul kan blive ført ud i praksis; understreger, at ethvert tilfælde af bistand til specifikke EU-medlemsstater skal kunne henføres til en anmodning fra de relevante politiske myndigheder i de berørte lande og ikke må kollidere med en medlemsstats evne til at beskytte sine egne borgere;

62.  opfordrer til en revision af Den Europæiske Solidaritetsfond, således at den i højere grad kan finde anvendelse ved naturkatastrofer og ligeledes vil kunne finde anvendelse ved industrielle og menneskeskabte katastrofer, og opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af de tilgængelige strukturfondsmidler med henblik på at styrke forebyggelse og beredskab;

63.  opfordrer Kommissionen til som forberedelse til det beklagelige tilfælde, at der måtte forekomme en ulykke, et udbrud eller en forsætlig brug af CBRN, at etablere rapporteringsmekanismer, der kan sikre en forbindelse mellem EU's civilbeskyttelsesmekanismes arbejde og andre af EU's varslingssystemer inden for relevante områder i forbindelse med sundhed, miljø, fødevareproduktion og dyrevelfærd; opfordrer desuden Kommissionen til at etablere mekanismer for udveksling af information og undersøgelser med internationale organer såsom Verdenssundhedsorganisationen, Den Meteorologiske Verdensorganisation og Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisationen;

64.  opfordrer til, at der oprettes specialiserede EU-/regionale beredskabsteam, hvori skal indgå sundhedsprofessionelle, retshåndhævende personale og militært personel, og bemærker, at, hvis sådanne team oprettes, skal der regelmæssigt planlægges særlig undervisning og operationelle øvelser;

65.  opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering til udvikling af forbedret udstyr til sporing og identificering af biologiske agenser i tilfælde af et angreb eller en ulykke; beklager, at det eksisterende sporingsudstyr har begrænsninger med hensyn til kapacitet og hastighed, hvilket medfører, at der går værdifuld tid tabt i en nødsituation; understreger, at redningspersonale skal have det rette udstyr og den rette medicinske beskyttelse i forvejen for at kunne arbejde med størst mulig personlig sikkerhed i et katastrofeområde, hvor der kan findes skadelige patogener; understreger, at der også er behov for forbedret udstyr til identificering af agenser og diagnostik på hospitaler og lignende institutioner, der modtager ofre fra en ulykke;

66.  opfordrer de forskellige EU-organer og nationale organer, der medvirker til informationsindsamlingen, til at gennemgå deres organisationsstrukturer og, hvor sådanne mangler, udpege personer med erfaring i og viden om identificering og vurdering af CBRN-trusler og -risici;

67.  opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet med en trussels- og risikovurdering vedrørende CBRN;

68.  opfordrer til igangsættelse på europæisk plan af uddannelses- og sensibiliseringsprogrammer i betragtning af, hvilke muligheder internettet byder på som en hovedkilde til borgeroplysning om CBRN-spørgsmål; understreger, at det tillægges stor betydning af få koordineret systemerne til hurtig varsling og orientering af EU-borgere i tilfælde af CBRN-hændelser; konstaterer med interesse, at der foregår en gennemførlighedsundersøgelse med henblik på inden for JRC at oprette et europæisk center for uddannelse i nuklear sikkerhed;

Miljø- og sundhedsindvirkninger

69.  bemærker de ukoordinerede, overdrevne investeringer i vacciner under A/H1N1-pandemien; glæder sig over udkastet til Rådets konklusioner »Erfaringerne fra A(H1N1)-pandemien - Sundhedssikkerhed i Den Europæiske Union« (12665/2010), der sigter mod udvikling af en mekanisme for fælles anskaffelse af vacciner og antivirusmedicin til indførelse i medlemsstaterne på frivillig basis, og tilskynder medlemsstaterne til i fællesskab at udvikle regionale beredskabsløsninger, herunder deling af den eksisterende kapacitet og samordning af omkostningseffektive indkøb af medicinske modforanstaltninger, og samtidig sikre et højt beredskabsniveau i tilfælde af CBRN-hændelser i EU;

70.  bemærker, at EU-lovgivningen (Rådets afgørelse 90/424/EØF som ændret ved Rådets afgørelse 2006/965/EF) foreskriver en fællesskabstilgang til udryddelse, styring og overvågning af dyresygdomme og zoonoser, herunder indkøb og opbygning af lagre af veterinærmedicinske modforanstaltninger til infektionsbeskyttelse af dyr; beklager, at der ikke allerede eksisterer en sådan fællesskabstilgang til samordning af indkøb og opbygning af lagre af medicinske modforanstaltninger til beskyttelse af den menneskelige befolkning i EU mod infektioner fra farlige, biologiske patogene stoffer;

71.  gør opmærksom på, at en hændelse eller et angreb, der involverer biologiske patogene stoffer - f.eks., men ikke kun miltbrand - vil forurene det berørte område i årtier fremover og alvorligt skade planters, dyrs og menneskers liv og sundhed og resultere i økonomiske omkostninger på lang sigt; opfordrer Kommissionen til at indarbejde genopretnings- og dekontamineringsstrategier i CBRN-politikken;

72.  understreger, at en hændelse, der omfatter CBRN-stoffer og påvirker jordbundsforholdene og/eller drikkevandstilførslen, kan få ødelæggende og vidtrækkende konsekvenser for sundheden og velfærden for alle beboere i det berørte område; opfordrer Kommissionen til at tage dette i betragtning i udarbejdelsen af EU's CBRN-handlingsplan;

73.  understreger betydningen af at sikre, at der foretages effektiv kontrol af vandbåren smittespredning, dvs. miljøforurening, jordforurening, deponering af affald og/eller udslip af radioaktive stoffer;

74.  beklager, at der ikke er tilstrækkelig opmærksomhed om beredskab og indsats i Kommissionens meddelelse og Rådets konklusioner om EU's CBRN-handlingsplan, idet denne i overvejende grad fokuserer på påvisning og forebyggelse; opfordrer Kommissionen og Rådet til at lægge større vægt på at udvikle beredskabs- og indsatsmekanismer, der er nødvendige for at beskytte den offentlige sundhed og miljøet for det tilfælde, at en CBRN-hændelse skulle indtræffe på EU's territorium;

75.  beklager, at CBRN-handlingsplanen savner foranstaltninger til sikring af radiologiske og nukleare anlæg og materialer og til forbedring af udrykningsplanerne vedrørende de forskellige typer radiologiske krisesituationer og deres konsekvenser for befolkningen og miljøet;

76.  er foruroliget over tilfælde, hvor enkeltpersoner og aktivister har været i stand til at skaffe sig nukleart affaldsmateriale fra indtil flere oparbejdningsanlæg i Europa, og opfordrer til en øjeblikkelig, samordnet indsats for at forbedre sikkerheden ved radioaktive og nukleare materialer og anlæg;

77.  beklager, at Kommissionens meddelelse og Rådets konklusioner om CBRN-handlingsplanen savner fokus på tilstrækkelig beskyttelse af offentlige transportnet og transportbrugernes helbred set i lyset af de mange terrorangreb mod offentlig transport de seneste år og den generelt øgede risiko for CBRN-hændelser i forbindelse med transport af sådanne materialer; opfordrer medlemsstaterne til at sikre foregribende beskyttelsesforanstaltninger for udrykningsmandskab, der indsættes ved CBRN-hændelser, og efterfølgende behandling af ofre, især mod biologiske, patogene stoffer;

78.  gør opmærksom på, at en CBRN-hændelse kan få varig virkning på dyrkningen af fødevareafgrøder og dermed potentielt kan øve negativ indflydelse på EU's fødevare- og forsyningssikkerhed; opfordrer Kommissionen til at tage dette i betragtning i udarbejdelsen af EU's CBRN-handlingsplan;

79.  tilskynder til samarbejde og udveksling af bedste praksis med lande, der har oparbejdet ekspertise inden for CBRN-relateret risikostyring, forebyggelse, påvisning, kommunikation og udrykning, såsom USA, Australien og Indien;

80.  tilskynder til fælles politiske tiltag til afhjælpning af skader på områder, der er forurenet med kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare stoffer, således at jorden og arealet atter kan tages i brug så hurtigt som muligt og farerne for helbred og miljø reduceres;

81.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at overveje at udvikle reaktionsmodeller, der fastlægger den ideelle indsats i tilfælde af kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare hændelser, og som specielt omhandler uddannelses-, sundheds- og ældreplejeinstitutioner;

82.  opfordrer medlemsstaterne til i udarbejdelsen af evakueringsplaner for kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser at være særlig opmærksomme på hensynet til ældre, børn, personer i medicinsk behandling, handicappede og lignende, sårbare grupper;

83.  opfordrer medlemsstaterne til at lægge særlig vægt på anlæggelsen af civilbeskyttelsesrum i (offentlige og administrative) institutioner og på lokalt og regionalt niveau, hvor den europæiske offentlighed kan søge tilflugt i tilfælde af katastrofer;

84.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at søge at opnå en aftale om fælles minimumssikkerhedsstandarder med EU's nabolande, hvis der på deres territorium findes objekter, der kan udgøre en betydelig fare for den miljømæssige og menneskelige sikkerhed i EU i tilfælde af en ulykke;

85.  opfordrer Kommissionen til i sin handlingsplan at tage højde for en mere fleksibel tilpasning af sikkerhedsforanstaltningerne til den teknologiske udvikling;

86.  opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af de eksisterende sikkerhedsforanstaltninger, for så vidt angår deres indvirkninger på miljø og sundhed, og til at sikre, at nye foranstaltninger udelukkende indføres på grundlag af resultaterne af sådanne vurderinger, der skal foretages periodisk;

o
o   o

87.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en CBRN-køreplan for EU for tiden frem til 2013, hvor CBRN-handlingsplanen skal revideres, indeholdende udfordringer og politiske tiltag, og til regelmæssigt at rapportere til Parlamentet om køreplanens aktuelle udvikling og fremskridt til dato;

88.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til hurtigt at revidere og anvende den europæiske CBRN-handlingsplan i overensstemmelse med planens anbefalinger og forventer, at de gennemfører den snarest; opfordrer desuden Kommissionen og Rådet til at henvise den næste europæiske CBRN-handlingsplan til Parlamentet mindst et år, inden planen går ind i gennemførelsesfasen, således at Parlamentet kan afgive sin udtalelse i rette tid;

89.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

(1) 14627/2002.
(2) EFT L 164 af 22.6..2002, s. 3.
(3) EUT L 330 af 9.12.2008, s. 21.
(4) 5842/2/2010.
(5) 15480/2004.
(6) 14469/4/2005.
(7) 5771/1/2006.
(8) http://www.unisdr.org/eng/hfa/hfa.htm.
(9) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1).
(10) https://www.cbrnemap.org.
(11) EUT L 71 af 10.3.2007, s. 9.
(12) EUT L 314 af 1.12.2007, s. 9.
(13) EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1.
(14) EUT L 345 af 23.12.2008, s. 75.
(15) 15505/1/2009 REV 1.
(16) EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1.
(17) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0015.
(18) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0326.
(19) 15465/2010.
(20) Dokument (SEK(2010)0380) vedlagt Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »EU's rolle inden for global sundhed« (KOM(2010)0128).
(21) http://www.who.int/csr/en/
(22) EUT L 400 af 30.12.2006, s. 86.
(23) http://ec.europa.eu/archives/commission_2004-2009/president/pdf/rapport_barnier_en.pdf
(24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).


God forvaltningspraksis og EU's regionalpolitik
PDF 148kWORD 67k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2010 om god forvaltningspraksis i EU's regionalpolitik: støtteforanstaltninger og Europa-Kommissionens kontrol (2009/2231(INI))
P7_TA(2010)0468A7-0280/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, navnlig artikel 174 til 178,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 28. maj 2010 til omarbejdning af finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget (KOM(2010)0260),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden(1),

–  der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2008 om forvaltning og partnerskab på nationalt, regionalt og projektplan inden for regionalpolitik(2),

–  der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om åbenhed i regionalpolitikken og finansieringen heraf(3),

–  der henviser til Regionsudvalgets hvidbog om forvaltning på flere myndighedsniveauer af 17.-18. juni 2009 og høringsrapporten,

–  der henviser til konklusionerne fra det uformelle ministermøde, der fandt sted den 16.-17. marts 2010 i Málaga,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. september 2004 med titlen »Medlemsstaternes og Kommissionens ansvar i forbindelse med den delte forvaltning af strukturfondene og Samhørighedsfonden - Nuværende situation og perspektiver for den nye programmeringsperiode efter 2006« (KOM(2004)0580),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. maj 2008 om resultaterne af forhandlingerne vedrørende de samhørighedspolitiske strategier og programmer for programmeringsperioden 2007-2013 (KOM(2008)0301),

–  der henviser til Revisionsrettens årlige beretning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsårene 2006 og 2008,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2008 med titlen »En handlingsplan til styrkelse af Kommissionens tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger« (KOM(2008)0097),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. februar 2009 med titlen »Rapport om gennemførelsen af handlingsplanen til styrkelse af Europa-Kommissionens tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger« (KOM(2009)0042),

–  der henviser til meddelelsen af 28. oktober 2009 fra kommissærerne Samecki og Špidla til Kommissionen, som indeholder en interimsrapport om opfølgningen af handlingsplanen til styrkelse af Europa-Kommissionens tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger (SEK(2009)1463),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. februar 2010 om konsekvenserne af handlingsplanen til styrkelse af Europa-Kommissionens tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger (KOM(2010)0052),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A7-0280/2010),

A.  der henviser til, at gennemførelsen af samhørighedspolitikken i vid udstrækning er decentraliseret med ansvaret placeret hos subnationale myndigheder,

B.  der henviser til, at samhørighedspolitikken er en forløber med hensyn til anvendelsen af forvaltning på flere myndighedsniveauer som et instrument til at forbedre kvaliteten af beslutningsprocesserne gennem aktiv inddragelse af de subnationale myndigheder lige fra den retsaktforberedende fase i drøftelserne,

C.  der henviser til, at der med forvaltning på flere myndighedsniveauer forstås Unionens, medlemsstaternes og de regionale og lokale administrative enheders samt de samfundsøkonomiske parters og ngo'ers koordinerede indsats på grundlag af princippet om partnerskab og samfinansiering og med det formål at udvikle og gennemføre EU-politikkerne, og at denne definition underforstået medfører en deling af ansvaret mellem de forskellige myndighedsniveauer,

D.  der henviser til, at Revisionsrettens beretning fra 2006 viste, at de tilgængelige kontrolsystemer for samhørighedspolitikken ikke var tilstrækkeligt effektive og havde en fejlfrekvens på 12 % i de godtgjorte udgifter, og årsberetningen for 2008 bekræftede dette med uberettiget godtgjorte udgifter på 11 %,

E.  der henviser til, at Kommissionen skal styrke sin tilsynsfunktion for at reducere fejlfrekvensen, forbedre kontrolsystemet og øge bistanden til subnationale myndigheder og støttemodtagere, hvilket tilsammen vil føre til en mere resultatorienteret, brugervenlig politik på lang sigt,

F.  der henviser til, at alt for komplekse procedurer for anmodning om finansiering samt overflødig kontrol risikerer at holde samhørighedspolitikkens mulige støttemodtagere tilbage,

G.  der henviser til, at de praktiske løsninger, som borgerne forventer, hvad angår offentlige serviceydelser (såsom offentlig transport, drikkevand, socialt boligbyggeri og offentlig uddannelse), kun kan opnås ved god forvaltning på to gensidigt supplerende niveauer: på den ene side det institutionelle system, som fastsætter fordelingen af kompetencer og budgetter mellem staten og de regionale og lokale myndigheder, og på den anden side partnerskabssystemet, der forener alle de offentlige og private aktører, som på et bestemt geografisk område arbejder med samme emne,

H.  der henviser til, at partnerskaber bør tage hensyn til alle relevante samfund og grupper, kan gavne og forbedre udbyttet af samhørighedspolitikkens gennemførelse gennem øget legitimitet, garanteret gennemsigtighed og bedre absorption af midler, og desuden også bør vurderes ud fra den sociale værdi og de fordele for civilsamfundet, de repræsenterer,

I.  der henviser til, at en integreret tilgang bør tage hensyn til de særlige territorielle særtræk (geografiske og naturbetingede handicap, affolkning, placering i den yderste periferi, osv.) for således at kunne håndtere de lokale og regionale udfordringer,

Anvendelse af forvaltning på flere myndighedsniveauer

1.  glæder sig over Regionsudvalgets hvidbog om forvaltning på flere myndighedsniveauer og anerkendelsen af subnational subsidiaritet i Lissabontraktaten; understreger, at fremgangsmåden på flere myndighedsniveauer ikke kun skal anvendes vertikalt, men også horisontalt blandt aktører på samme niveau i alle Unionens politikker med delt kompetence, herunder samhørighedspolitikken;

2.  glæder sig over konklusionerne fra det uformelle ministermøde i Málaga i marts 2010 og finder, at forvaltning på flere myndighedsniveauer er en forudsætning for at opnå territorial samhørighed i Europa; opfordrer til at gøre dette princip obligatorisk for medlemsstaterne på politikområder med stærk territorial påvirkning for at sikre en balanceret territorial udvikling i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet; påpeger, at en sådan bestemmelse på ingen måde bør føre til mere besværlige procedurer;

3.  mener, at en tilfredsstillende forvaltning på flere myndighedsniveauer skal baseres på en bottom-up-tilgang, hvor der tages hensyn til den administrative mangfoldighed i den enkelte medlemsstat; opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge, hvorledes forvaltningen på flere myndighedsniveauer iværksættes på den mest effektive måde og til at forbedre samarbejdet med de regionale og lokale myndigheder samt med Fællesskabets administration ved f.eks. at indbyde tjenestemænd fra alle myndighedsniveauer til de regelmæssige møder organiseret af Kommissionen eller ved at etablere europæiske territoriale pagter, der på frivillig basis knytter de forskellige myndighedsniveauer sammen;

4.  anbefaler at systematisere den territoriale konsekvensanalyse ved tidligt i den politiske beslutningsproces at inddrage de forskellige berørte aktører for at få indsigt i de lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige fællesskabsforslags økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser for regionerne;

5.  understreger, at forvaltning på flere myndighedsniveauer giver mulighed for bedre at udnytte potentialet i territorialt samarbejde takket være de forbindelser, der er udviklet blandt private og offentlige aktører på tværs af grænserne; opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til snarest muligt at vedtage de nødvendige bestemmelser, der tillader oprettelsen af europæiske grupper for territorialt samarbejde; henstiller til Kommissionen at fremme udveksling af informationer mellem de EGTS'er, som allerede er oprettet, og de EGTS'er, der er ved at blive oprettet inden for rammerne af eksisterende programmer; glæder sig over kvaliteten af Regionsudvalgets indsats i forbindelse med EGTS'erne og opfordrer til, at alle foreliggende instrumenter, og navnlig platformen til overvågning af Lissabonprocessen og nærhedsovervågningsnettet, anvendes med henblik på at fremme udvekslingen af bedste praksis mellem regioner og medlemsstater med det formål i fællesskab at identificere og fastslå de nødvendige planlægningsmæssige mål og aktiviteter og for at realisere en komparativ evaluering af resultaterne af samhørighedspolitikken;

6.  opfordrer de nationale, regionale og lokale myndigheder til at intensivere deres anvendelse af den integrerede tilgang inden for den nuværende programmeringsperiode; foreslår at gøre denne tilgang obligatorisk inden for rammerne af den fremtidige samhørighedspolitik; er af den opfattelse, at en fleksibel og integreret tilgang ikke kun bør inddrage de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter ved territoriel udvikling, men også bør gøre det muligt at koordinere de forskellige involverede parters interesser med udgangspunkt i territorielle særtræk for at kunne håndtere de lokale og regionale udfordringer;

7.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en vejledning for offentlige og private aktører om, hvordan principperne om forvaltning på flere myndighedsniveauer og den integrerede tilgang skal gennemføres i praksis; henstiller til, at de foranstaltninger, der skal fremme disse to tilgange, finansieres under EFRU - teknisk bistand;

8.  henstiller, at Regionsudvalget bruger Åbent hus-arrangementet i 2011 og, såfremt dette på nuværende tidspunkt endnu er muligt, Åbent hus-arrangementet i 2010 som en anledning til at fremme og uddybe drøftelserne om de mest hensigtsmæssige måder at fremme forvaltning på flere myndighedsniveauer; foreslår, at der oprettes et EU-mærke for forvaltning på flere myndighedsniveauer, og at dette indføres i alle EU's regioner fra 2011;

9.  bemærker, at decentraliserede mekanismer er af afgørende betydning for forvaltningen på flere myndighedsniveauer; opfordrer som følge af behovet for forenkling indtrængende medlemsstaterne og regionerne til at uddelegere gennemførelsen af en del af de operationelle programmer, når dette kan lade sig gøre, og navnlig til bedre at anvende de samlede subventioner; anmoder dem om at træffe de fornødne foranstaltninger til decentralisering, både på det lovgivningsmæssige og budgetmæssige plan, således at forvaltningen på flere myndighedsniveauer kan fungere bedst muligt under overholdelse af principperne om partnerskab og subsidiaritet; understreger, at de regionale og lokale myndigheder, navnlig dem med lovgivningsmæssige beføjelser, bør involveres yderligere, da de er dem, der ved mest om deres områders udviklingsmuligheder og behov, og derfor kan medvirke til en forbedret gennemførelse af samhørighedspolitikken;

10.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at involvere relevante regionale og lokale myndigheder samt civilsamfundets aktører fra de helt tidlige stadier i forhandlingerne om Unionens lovgivning og om de programmer, hvortil der ydes tilskud fra strukturfondene, for at muliggøre en belejlig dialog mellem de forskellige forvaltningsniveauer; opfordrer disse myndigheder til at deltage i de ansvarlige beslutningstagende organer på lige fod med de nationale repræsentanter;

11.  understreger, at det for at midlerne anvendes effektivt og med størst mulig virkning er en forudsætning, at der er tilstrækkelig administrativ kapacitet både på EU-plan og regionalt og lokalt plan; opfordrer derfor Kommissionen til at øge sin administrative kapacitet med henblik på at forhøje merværdien af samhørighedspolitikken og sikre foranstaltningernes bæredygtighed, og opfordrer medlemsstaterne til at garantere de fornødne administrative strukturer og hensigtsmæssige menneskelige ressourcer på områder som ansættelse, aflønning, uddannelse, ressourcer, procedurer, gennemsigtighed og tilgængelighed;

12.  opfordrer medlemsstaterne til også, hvor det er nødvendigt, at styrke de lokale og regionale myndigheders rolle i forbindelse med forberedelse, forvaltning og gennemførelse af programmer samt forhøje de midler, de har til rådighed; henstiller, at der i samhørighedspolitikken vedtages en lokal udviklingsmetodologi, der baseres på lokale partnerskaber, navnlig for projekter vedrørende bymæssige, landlige og grænseoverskridende emner; opfordrer Kommissionen til at fremme indgåelsen af partnerskaber mellem regioner, hvis udviklingsperspektiver svarer til hinanden, og at sikre, at der på EU-plan etableres en passende ramme for koordinering af det makroregionale samarbejde;

13.  mener, at principperne om partnerskab og samfinansiering fremmer de subnationale myndigheders overtagelse af ansvar i forbindelse med gennemførelsen af samhørighedspolitikken; gentager sin tilslutning til disse principper om god forvaltning og anmoder om, at de bevares på trods af nedskæringer i de offentlige udgifter på grund af den økonomiske krise;

14.  henstiller, at praksissen med partnerskab styrkes og opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde en fælles definition på partnerskabskonceptet som en betingelse for at opbygge reelle partnerskaber med regionale og lokale myndigheder og civilsamfundets aktører; anmoder Kommissionen om grundigt at kontrollere gennemførelsen af dette princip ved at udvikle særlige evalueringsværktøjer og udbrede bedste praksis på dette område ved hjælp af ikt-værktøjer; erindrer om, at partnerskab kan bidrage til effektiviteten, legitimiteten og gennemsigtigheden på alle stadier i programlægningen og gennemførelsen af strukturfondene og kan øge engagementet over for og ejerskabet af programresultaterne; understreger vigtigheden af frivillighed i partnerskabsprocessen;

15.  gør opmærksom på behovet for at høre offentligheden via organisationer, der repræsenterer civilsamfundet og ngo'er, for også at tage hensyn til deres forslag og understreger, at civilsamfundets deltagelse er med til at legitimere beslutningsprocessen; konstaterer, at bestræbelserne på at sikre offentlig deltagelse i forberedelsen af de operationelle programmer for perioden 2007-2013 ikke helt har opfyldt forventningerne; opfordrer Kommissionen til at identificere bedste praksis og fremme anvendelsen heraf, så borgernes deltagelse kan forbedres under den kommende programmeringsperiode;

16.  opfordrer til, at princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer integreres i alle stadierne af Europa 2020-strategiens udformning og gennemførelse for at sikre reelt ejerskab af resultaterne til de regionale og lokale myndigheder, der skal gennemføre den; erindrer i denne sammenhæng om forslaget til territorialpagt mellem lokale og regionale myndigheder for så vidt angår Europa 2020-strategien, som skulle stimulere regionerne og byerne til at bidrage til at gøre gennemførelsen af 2020-strategiens målsætninger til en succes;

17.  anbefaler, at Kommissionen på ny analyserer mulighederne for at gennemføre pilotprojektet »Erasmus for lokale og regionale folkevalgte«, der blev iværksat af Parlamentet, og opfordrer med henblik på at øge standarderne for foreslåede projekter og nå effektivitetsmålene Kommissionen til under budgetposten EFRU – operationel teknisk bistand at gennemføre en uddannelses- og mobilitetsplan for de lokale og regionale aktører, som er med til at lede samhørighedspolitikprogrammer, samt de partnere, som er specialiserede i implementeringen af den integrerede tilgang og forvaltning på flere myndighedsniveauer; opfordrer derfor Kommissionen til at tildele tilstrækkelige midler til disse initiativer og forstærke netværket med de regionale og lokale myndigheder, herunder gennem Regionsudvalget;

18.  er af den opfattelse, at det europæiske netværk af regioner bør udvide deres arbejde inden for god praksis med hensyn til forvaltning og partnerskaber, i højere grad bør lægge vægt på politiske og strategiske erfaringer fra tidligere programcyklusser og bør sikre offentlig adgang til vigtige oplysninger om bedste praksis på alle Unionssprogene og således medvirke til at sikre, at god praksis rent faktisk gennemføres;

Styrkelse af Kommissionens rolle som støtte til de regionale og lokale myndigheder

19.  mener, at en større rolle for det regionale og lokale niveau skal svare til en styrket tilsynsfunktion for Kommission med fokus på kontrol af revisionssystemer snarere end af enkeltstående projekter; efterlyser i denne sammenhæng en europæisk certificeringsordning for nationale revisionsinstitutioner; opfordrer indtrængende Kommissionen til at færdiggøre godkendelsen af rapporterne om overensstemmelsesvurdering for at undgå betalingsforsinkelser og tab af midler på grund af frigørelse og at udarbejde et forslag om den acceptable fejlrisiko før 2012;

20.  glæder sig over resultaterne i Kommissionens beretning om handlingsplanen fra februar 2010 og de korrigerende og forebyggende foranstaltninger, der er påbegyndt indtil nu; opfordrer GD REGIO til at fortsætte denne øvelse gennem hele gennemførelsesperioden for at opretholde den fremdrift, som handlingsplanen har skabt;

21.  understreger, at europæiske initiativer inden for samhørigheds- og strukturpolitikken bør koordineres bedre, således at de ikke bringer sammenhængen i regionalpolitikken i fare; kræver derfor en styrkelse af koordineringen inden for Kommissionen mellem GD REGIO, som har ansvaret for samhørigheds- og strukturpolitikkerne, og de generaldirektorater, som har ansvaret for de tilsvarende sektorinitiativer; opfordrer til, at Kommissionen under henvisning til de regionale og lokale myndigheders øgede rettigheder jf. Lissabontraktaten i højere grad inddrager dem i udarbejdelse af politikkerne med det formål at højne ansvarligheden hos de ansvarlige for projekterne; opfordrer desuden Kommissionen til at udføre større kontrol med resultaterne på stedet for bedre at kunne evaluere projektstrukturernes og aktiviteternes effektivitet i forhold til de fastsatte målsætninger;

22.  opfordrer Kommissionen til at styrke »uddannelsesprogrammet for undervisere« for forvaltningsmyndigheder og attesteringsmyndigheder; understreger, at der bør være permanent overvågning for at sikre, at indholdet af uddannelsen rent faktisk overføres til de lavere niveauer på en balanceret måde, der ikke forsømmer de lokale aktører;

23.  opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigt at aktivere den nye portal i databasen SFC 2007, der giver direkte adgang til relevante oplysninger for alle de aktører, som har med strukturfondene at gøre; henstiller til medlemsstaterne at fremme og videreformidle oplysninger om dette instrument blandt regionale og lokale myndigheder samt endelige støttemodtagere;

24.  opfordrer Kommissionen til at indføre yderligere mekanismer for teknisk bistand for at fremme viden på regionalt og lokalt niveau om problemerne vedrørende gennemførelse, navnlig i medlemsstater, hvor der efter Kommissionens efterfølgende evaluering af samhørighedspolitikkens 2000-2006-programmer er konstateret vedvarende vanskeligheder med den administrative kapacitet for så vidt angår gennemførelsen af disse programmer;

25.  anmoder om en standardiseret anvendelse af modellen med ensartet information og modellen med én enkelt revision (SISA) på alle revisionsniveauer med henblik på at undgå dobbelte revisioner og overkontrol; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde en manual for én enkelt revision med alle de vejledninger, der hidtil er blevet udarbejdet;

26.  opfordrer medlemsstaterne til yderligere at udnytte de finansieringstekniske instrumenter som et middel til at øge projekternes kvalitet og de private aktørers deltagelse, navnlig SMV'er, i de europæiske projekter; opfordrer Kommissionen til at forenkle måden, hvorpå disse instrumenter fungerer, da den nuværende kompleksitet begrænser brugen af dem;

27.  er overbevist om, at overholdelsen af procedurerne ikke må være på bekostning af kvaliteten af interventionerne; anmoder Kommissionen om en mere resultatorienteret politik i fremtiden med fokus på kvalitetsydelse og strategisk projektudvikling frem for kontrol; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at udvikle objektive og målbare indikatorer, som kan sammenlignes i hele Unionen, til bedre overvågnings- og evalueringssystemer, og til fortsat at overveje behovet for fleksible bestemmelser i tilfælde af økonomisk krise;

28.  bemærker, at anvendelsen af klare og gennemsigtige procedurer indgår som et vigtigt led i god forvaltning; glæder sig derfor over den igangværende forenkling af finansforordningen og strukturfondsbestemmelserne og opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at overholde bestemmelserne i den reviderede finansforordning og offentliggøre oplysningerne om de endelige modtagere af strukturfondsmidlerne; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå forståelige bestemmelser, der ikke får brug for hyppigt at blive ændret; opfordrer til en mere enkel opbygning af fondene efter 2013, ikke som en konsekvens af den økonomiske krise, men som et generelt princip i den fremtidige samhørighedspolitik for at lette anvendelsen af midlerne og henstiller til, at den større gennemsigtighed og fleksibilitet for så vidt angår udnyttelsen af EU-fondene ikke fører til en uforholdsmæssig forøgelse af den administrative byrde, som risikerer at afskrække mulige partnere fra at deltage i projekterne;

29.  glæder sig over Kommissionens strategirapport 2010 om gennemførelsen af samhørighedspolitikprogrammer, da det kan føre vigtige oplysninger tilbage til den politiske beslutningsproces; mener, at der i høj grad skal tages hensyn til konklusionerne i denne rapport, når der udarbejdes forslag til forbedring af gennemførelsen af samhørighedpolitikkens programmer;

30.  gentager sit ønske om en stærk og korrekt finansieret samhørighedspolitik, der kan sikre at alle EU's regioner udvikler sig på en harmonisk måde; kræver, at budgettet til denne politik videreføres efter 2013, og at ethvert forsøg på renationalisering afvises;

31.  opfordrer Kommissionen til at medtage differentierings- og proportionalitetsprincipperne i fremtidige forordninger og tilpasse kravene til programmernes størrelse og partnertype, især når små offentlige myndigheder er involverede; anmoder om øget anvendelse af faste beløb og enhedstakster for alle fonde, navnlig for generalomkostninger og teknisk assistance; foreslår, at der bliver givet mulighed for mere fleksible evalueringskriterier for innovative projekter med henblik på at stimulere dem og mildere kontrolkrav for pilotprojekterne; opfordrer Kommissionen til at udvikle princippet om et tillidsforhold med medlemsstater, der forpligter sig til og for hvem det lykkes at anvende fondene på fornuftig vis;

32.  opfordrer til en mere dybtgående harmonisering og integration af strukturfondenes regler med henblik på at opbygge en mere brugervenlig politik i fremtiden og derved undgå, at et projekt bliver opdelt i forskellige dele, som passer til forskellige fonde; henstiller, at der ikke kun bliver sat fokus på udgifternes korrekthed, men også på kvaliteten af interventionerne, og at ressourcerne koncentreres om at styrke den forvaltningsmæssige bistand;

33.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at fremsætte forslag til forordninger om den næste programperiode, vedtage gennemførelsesbestemmelser, udarbejde de nødvendige vejledninger og udbyde kurser i disse i god tid, samt til at lette forhandlingen og godkendelsen af de operationelle programmer for at undgå forsinkelser i gennemførelsen af samhørighedspolitikken og udnyttelsen af midlerne efter 2013;

o
o   o

34.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.

(1) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.
(2) EUT C 15 E af 21.1.2010, s. 10.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0201.


Oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer ***I
PDF 11kWORD 35k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer (KOM(2009)0322 - C7-0055/2009 - 2009/0098(COD))
P7_TA(2010)0469A7-0342/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0322),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, artikel 63, stk. 3, litra b, og artikel 66, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0055/2009),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, artikel 74 og artikel 79, stk. 2, litra c, i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 1. december 2010 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0342/2010),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. december 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer

P7_TC1-COD(2009)0098


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 493/2011).


Europæisk beskyttelsesordre ***I
PDF 338kWORD 201k
Beslutning
Konsolideret tekst
Bilag
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om den europæiske beskyttelsesordre (00002/2010 - C7-0006/2010 - 2010/0802(COD))
P7_TA(2010)0470A7-0354/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til initiativet fra en gruppe medlemsstater (00002/2010),

–  der henviser til artikel 76, litra b), og artikel 82, stk. 1, andet afsnit, litra d), og artikel 289, stk. 4, i traktaten om Den europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Rådet har forelagt udkastet til retsakt for Parlamentet (C7-0006/2010),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3 og 15 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af et nationalt parlament, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til de øvrige bidrag forelagt af nationale parlamenter om udkastet til lovgivningsmæssig retsakt;

–  der henviser til forretningsordenens artikel 37, 44 og 55,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, jf. forretningsordenens artikel 51,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0354/2010),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandlingen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. december 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/.../EU om den europæiske beskyttelsesordre

P7_TC1-COD(2010)0802


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 1, litra a) og d),

under henvisning til initiativ fra Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Ungarn, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Finland og Kongeriget Sverige,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(1), og

og ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den Europæiske Union har sat sig det mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

(2)  Det fastsættes i artikel 82, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), at det retlige samarbejde i straffesager i Unionen bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser.

(3)  Ifølge Stockholmprogrammet, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på mødet den 10.- 11. december 2009, kan gensidig anerkendelse udvides til at omfatte alle former for domme og retslige afgørelser, det være sig strafferetslige eller forvaltningsretslige, afhængigt af retssystemet. Det opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge, hvordan lovgivningen og de praktiske støtteforanstaltninger til beskyttelse af ofre kan forbedres. Det påpeges også i programmet, at ofre for kriminalitet kan tilbydes særlige beskyttelsesforanstaltninger, som bør have virkning inden for Unionen. Dette direktiv udgør en del af en sammenhængende og omfattende række af foranstaltninger om ofres rettigheder.

(4)  I Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2009 om bekæmpelse af vold mod kvinder opfordres medlemsstaterne til at forbedre deres nationale love og politikker til bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og til at tage initiativ til at bekæmpe årsagerne til vold mod kvinder, især ved hjælp af forebyggende foranstaltninger, og anmoder Unionen om at sikre retten til hjælp og støtte for alle ofre for vold. I Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2010 om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU - 2009 bifaldes forslaget om at indføre en europæisk beskyttelsesordre for ofre.

(5)  I et fælles område med retfærdighed uden indre grænser er det nødvendigt at sikre, at den beskyttelse, der ydes en fysisk person i én medlemsstat, opretholdes og videreføres i en anden medlemsstat, som personen flytter eller er flyttet til. Det bør også sikres, at det ikke medfører en forringelse af unionsborgernes beskyttelse, når de legitimt benytter deres ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 21 i TEUF.

(6)  For at nå disse mål bør dette direktiv fastsætte regler, hvorved den beskyttelse, der ydes på grundlag af visse beskyttelsesforanstaltninger truffet i henhold til lovgivningen i en medlemsstat (»udstedelsesstaten«), kan udvides til en anden medlemsstat, som den beskyttede person beslutter at tage bopæl eller opholde sig i (»fuldbyrdelsesstaten«) ▌.

(7)  Dette direktiv tager højde for medlemsstaternes forskellige retstraditioner og for den kendsgerning, at der kan ydes effektiv beskyttelse ved hjælp af beskyttelsesordrer udstedt af en anden myndighed end en straffedomstol. Dette direktiv indebærer ingen forpligtelser til at ændre nationale systemer til indførelse af beskyttelsesforanstaltninger.

(8)  Dette direktiv finder anvendelse på beskyttelsesforanstaltninger, der har til formål at beskytte en person mod en anden persons strafbare handling, som på den ene eller den anden måde kan bringe vedkommendes liv, fysiske, psykiske eller seksuelle integritet i fare, f.eks. ved at forhindre enhver form for chikane, eller kan bringe vedkommendes værdighed eller personlige frihed i fare, f.eks. ved at forhindre bortførelse, forfølgelse og andre former for indirekte tvang, og har til formål at undgå nye strafbare handlinger eller at mindske følgerne af tidligere strafbare handlinger. Disse personlige rettigheder, som den beskyttede person har, udgør grundlæggende værdier, der anerkendes og forfægtes i alle medlemsstaterne. Det er vigtigt at understrege, at dette direktiv vedrører beskyttelsesforanstaltninger, som har til formål at beskytte alle ofre, ikke kun ofre for kønsrelateret vold, idet der tages hensyn til de særlige omstændigheder ved hver enkelt type kriminalitet.

(9)  Dette direktiv finder anvendelse på beskyttelsesforanstaltninger, som uafhængigt af arten - straffe-, civil- eller forvaltningsretlig - af den judicielle eller tilsvarende myndighed, der træffer den pågældende afgørelse, hvad enten det sker i forbindelse med strafferetlig forfølgning eller enhver anden retsforfølgning for såvidt angår en handling, der har eller kunne have været genstand for retsforfølgning ved en ret, der navnlig har strafferetlig kompetence.

(10)  Dette direktiv er beregnet på at finde anvendelse på beskyttelsesforanstaltninger, som er truffet til fordel for ofre eller mulige ofre for kriminalitet; det bør ikke finde anvendelse på foranstaltninger, der er truffet med henblik på vidnebeskyttelse.

(11)  Træffes der en beskyttelsesforanstaltning som defineret i dette direktiv med henblik på beskyttelse af et familiemedlem til den primære beskyttede person, kan dette familiemedlem ligeledes anmode om udstedelsen af en europæisk beskyttelsesordre for sig selv, på de betingelser der er fastlagt i dette direktiv.

(12)  Enhver anmodning om udstedelse af en europæisk beskyttelsesordre bør behandles med en passende hurtighed i betragtning af sagens specifikke omstændigheder, herunder sagens hastende karakter, den dato, hvor den beskyttede person ankommer på fuldbyrdelsesstatens område, og om muligt risikograden for den beskyttede person.

(13)  Skal der i henhold til dette direktiv gives oplysninger til den person, der forårsager fare, eller til den beskyttede person, bør disse oplysninger ligeledes gives til den berørte persons eventuelle værge eller repræsentant. Der bør ligeledes tages behørigt hensyn til det behov, den beskyttede person, den person, der forårsager fare, eller deres procesbefuldmægtigede har for at modtage oplysninger på et sprog, de forstår, sådan som det foreskrives i dette direktiv.

(14)  I procedurerne for udstedelse og anerkendelse af en europæisk beskyttelsesordre bør de kompetente myndigheder tage behørigt hensyn til ofrenes behov, herunder behovene hos særligt sårbare personer, f.eks. mindreårige eller handicappede.

(15)  Med henblik på anvendelsen af dette direktiv kan en beskyttelsesforanstaltning være blevet pålagt efter en dom som defineret i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblik på tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner(2), eller efter en afgørelse om tilsynsforanstaltninger som defineret i artikel 4 i Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA af 23. oktober 2009 om anvendelsen mellem medlemsstaterne af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling(3).

(16)  I overensstemmelse med artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder bør den person, der forårsager fare, have mulighed for at blive hørt og anfægte beskyttelsesforanstaltningen, enten i den procedure, der fører til vedtagelse af en beskyttelsesforanstaltning, eller inden en europæisk beskyttelsesordre udstedes.

(17)  For at hindre, at der begås kriminalitet eller ny kriminalitet mod ofret i fuldbyrdelsesstaten, bør der gives denne stat et retsgrundlag for anerkendelse af den afgørelse, der tidligere er truffet i udstedelsesstaten til fordel for ofret, og det bør tillige undgås, at ofret må indlede en ny sag eller fremlægge bevismateriale i fuldbyrdelsesstaten igen, som om udstedelsesstaten ikke havde truffet afgørelsen. Fuldbyrdelsesstatens anerkendelse af den europæiske beskyttelsesordre indebærer bl.a., at denne stats kompetente myndighed med forbehold af de i dette direktiv fastlagte begrænsninger accepterer eksistensen og gyldigheden af den beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i udstedelsesstaten, anerkender den faktiske situation, som er beskrevet i den europæiske beskyttelsesordre, og erklærer sig enig i, at der bør ydes beskyttelse, og at denne beskyttelse bør fortsættes i overensstemmelse med dens nationale lovgivning.

(18)  Dette direktiv indeholder et bestemt antal forpligtelser eller forbud, som, når de er pålagt i udstedelsesstaten og indeholdt i den europæiske beskyttelsesordre, bør anerkendes og fuldbyrdes i fuldbyrdelsesstaten med forbehold af de i dette direktiv fastlagte begrænsninger. Der kan eksistere andre typer beskyttelsesforanstaltninger på nationalt plan, såsom - hvis det er foreskrevet i den nationale lovgivning - pligten for den person, der forårsager fare, til at blive et nærmere angivet sted. Sådanne foranstaltninger kan pålægges i udstedelsesstaten i forbindelse med den procedure, der fører til vedtagelse af en af de beskyttelsesforanstaltninger, som i henhold til dette direktiv kan udgøre grundlaget for en europæisk beskyttelsesordre.

(19)  Eftersom det er forskellige slags myndigheder (civil-, eller strafferetlige eller administrative) i medlemssteterne, der er kompetente til at træffe og fuldbyrde beskyttelsesforanstaltninger, forekommer det hensigtsmæssigt at tillade en høj grad af fleksibilitet i samarbejdsordningen mellem medlemsstaterne i henhold til dette direktiv. Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten er således ikke i alle tilfælde nødt til at træffe samme beskyttelsesforanstaltning som den, der er truffet i udstedelsesstaten, men har en vis skønsbeføjelse til at træffe enhver foranstaltning, som den i et lignende tilfælde i henhold til sin nationale lovgivning måtte finde egnet og hensigtsmæssig til at yde fortsat beskyttelse af den beskyttede person på baggrund af den beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i udstedelsesstaten, og som beskrevet i den europæiske beskyttelsesordre.

(20)  De forpligtelser eller forbud, som dette direktiv finder anvendelse på, omfatter bl.a. foranstaltninger til begrænsning af personlige kontakter eller fjernkontakt mellem den beskyttede person og personen, der forårsager fare, f.eks. ved at fastlægge særlige betingelser for sådanne kontakter eller ved at fastsætte begrænsninger for indholdet af kommunikation.

(21)  Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten bør oplyse den person, der forårsager fare, samt den kompetente myndighed i udstedelsesstaten og den beskyttede person om enhver foranstaltning, der træffes på grundlag af den europæiske beskyttelsesordre. I meddelelsen til den person, der forårsager fare, bør der tages behørigt hensyn til den beskyttede persons interesse i at vedkommendes adresse eller andre kontaktoplysninger ikke videregives. Sådanne oplysninger bør udelades i meddelelsen, forudsat at adressen eller andre kontaktoplysninger ikke indgår i den forpligtelse eller det forbud, der er pålagt den person, der forårsager fare, som en fuldbyrdelsesforanstaltning.

(22)  Når den kompetente myndighed i udstedelsesstaten har trukket den europæiske beskyttelsesordre tilbage, bør den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten bringe de foranstaltninger, som den har truffet for at fuldbyrde den europæiske beskyttelsesordre, til ophør, idet den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten dog - selvstændigt, i overensstemmelse med sin nationale lovgivning - kan træffe enhver beskyttelsesforanstaltning i henhold til sin nationale lovgivning for at beskytte den pågældende person.

(23)  Da dette direktiv omhandler situationer, hvor den beskyttede person flytter til en anden medlemsstat, indebærer gennemførelsen af dets bestemmelser ikke nogen overførsel til fuldbyrdelsesstaten af beføjelser i forbindelse med hovedsanktioner eller suspenderede, alternative, betingede eller sekundære sanktioner eller i forbindelse med sikkerhedsforanstaltninger, der pålægges den person, der forårsager fare, hvis denne person fortsat er bosiddende i den stat, der udstedte beskyttelsesforanstaltningen.

(24)  Hvor det er relevant, bør det være muligt at anvende elektroniske midler i overensstemmelse med nationale love og procedurer med henblik på i praksis at gennemføre de foranstaltninger, der træffes i medfør af dette direktiv.

(25)  Inden for rammerne af samarbejdet mellem de myndigheder, der er inddraget i at sikre beskyttelsen af den beskyttede person, bør den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten underrette den kompetente myndighed i udstedelsesstaten om enhver overtrædelse af de foranstaltninger, der er truffet i fuldbyrdelsesstaten til at fuldbyrde den europæiske beskyttelsesordre. Denne underretning bør sætte den kompetente myndighed i udstedelsesstaten i stand til straks at træffe afgørelse om en eventuel passende reaktion med hensyn til den beskyttelsesforanstaltning, som er pålagt den person, der forårsager fare, i denne stat. En sådan reaktion kan, hvor det er hensigtsmæssigt, omfatte pålæggelse af en frihedsberøvende foranstaltning til erstatning for den ikke-frihedsberøvende foranstaltning, der oprindeligt blev truffet, f.eks. som alternativ til sikkerhedsforvaring eller som følge af betinget strafudsættelse. Det siger sig selv, at en sådan afgørelse, da den ikke består i pålæggelse fra grunden af en strafferetlig sanktion i forbindelse med en ny strafbar handling, ikke er til hinder for, at fuldbyrdelsesstaten i givet fald kan pålægge strafferetlige eller ikke-strafferetlige sanktioner, i tilfælde af overtrædelse af de foranstaltninger, der er truffet til at fuldbyrde af den europæiske beskyttelsesordre.

(26)  I betragtning af medlemsstaternes forskellige retstraditioner bør den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten, når der i fuldbyrdelsesstaten ikke er nogen beskyttelsesforanstaltning til rådighed i et tilfælde svarende til den konkrete situation, der beskrives i den europæiske beskyttelsesordre, indberette enhver overtrædelse af den beskyttelsesforanstaltning, der er beskrevet i den europæiske beskyttelsesordre, som den er bekendt med, til den kompetente myndighed i udstedelsesstaten.

(27)  For at opnå en smidig anvendelse af dette direktiv i hvert konkret tilfælde bør de kompetente myndigheder i udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten udøve deres beføjelser i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser under hensyn til ne bis in idem-princippet.

(28)  Den beskyttede person bør ikke skulle afholde omkostninger til anerkendelsen af den europæiske beskyttelsesordre, som er uforholdsmæssigt store i forhold til et lignende nationalt tilfælde. Ved gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne efter og som en direkte følge af anerkendelsen af den europæisk beskyttelsesordre sikre, at den beskyttede person ikke skal indlede yderligere nationale retssager for at få fuldbyrdelsesmyndigheden til at træffe afgørelse om enhver foranstaltning, som ville være tilgængelig i henhold til den nationale lovgivning i et lignende tilfælde for at sikre beskyttelsen af den beskyttede person.

(29)  I betragtning af princippet om gensidig anerkendelse, som ligger til grund for dette direktiv, bør medlemsstaterne i videst muligt omfang fremme direkte kontakt mellem de kompetente myndigheder i forbindelse med anvendelsen af dette instrument.

(30)  Med forbehold af retsvæsenets uafhængighed og forskelle i opbygningen af retssystemerne i Unionen, bør medlemsstaterne overveje at anmode dem, der er ansvarlige for uddannelsen af dommere, anklagere, politi og retspersonale, som er involveret i procedurer med henblik på udstedelse eller anerkendelse af en europæisk beskyttelsesordre, om at sørge for passende uddannelse hvad angår dette direktivs mål.

(31)  For at lette evalueringen af dette direktivs anvendelse bør medlemsstaterne meddele Kommissionen relevante oplysninger om anvendelsen af nationale procedurer på den europæiske beskyttelsesordre, som minimum om det antal europæiske beskyttelsesordrer, der er anmodet om, udstedt og/eller anerkendt. I den forbindelse ville andre typer oplysninger, f.eks. de pågældende kriminalitetstyper, ligeledes være nyttige.

(32)  Målet for dette direktiv, nemlig at beskytte personer, som er i fare, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene som følge af den grænseoverskridende karakter af de omhandlede situationer og kan derfor på grund af omfanget og virkningerne bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(33)  Dette direktiv bør bidrage til beskyttelsen af personer, som er i fare, og derved supplere, men ikke gribe ind i, de instrumenter, der allerede findes på dette område, såsom rammeafgørelse 2008/947/RIA og 2009/829/RIA.

(34)  Når en afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning falder inden for anvendelsesområdet i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område(4), Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar(5) eller Haagerkonventionen af 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse samt om samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige(6) bør anerkendelsen og fuldbyrdelsen af denne afgørelse ske i overensstemmelse med bestemmelserne i dette lovgivningsinstrument.

(35)  Medlemsstaterne og Kommissionen bør, hvor det er relevant, medtage oplysninger om den europæiske beskyttelsesordre i eksisterende uddannelses- og bevidstgørelseskampagner om beskyttelse af ofre for kriminalitet.

(36)  Personoplysninger, der behandles som led i gennemførelsen af dette direktiv, bør beskyttes i overensstemmelse med Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde(7)og i overensstemmelse med principperne i Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger, som alle medlemsstater har ratificeret.

(37)  Dette direktiv bør respektere de grundlæggende rettigheder, som er sikret ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og ved Europarådets konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, i overensstemmelse med artikel 6 i TEU.

(38)  Ved gennemførelsen af dette direktiv, opfordres medlemsstaterne til at tage hensyn til de rettigheder og principper, der er indeholdt i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder -

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

Ved dette direktiv fastlægges regler, der sætter en judiciel eller tilsvarende myndighed i en medlemsstat, hvor en beskyttelsesforanstaltning er blevet truffet med henblik på at beskytte en person mod en anden persons strafbare handling, der kan bringe vedkommendes liv, fysiske eller psykiske integritet og værdighed, personlige frihed eller seksuelle integritet i fare, i stand til at udstede en europæisk beskyttelsesordre, som gør det muligt for en kompetent myndighed i en anden medlemsstat at fortsætte beskyttelsen af den pågældende person på denne medlemsstats område, efter der er blevet begået en handling i udstedelsesmedlemsstaten, der har eller kunne have været genstand for retsforfølgning ved en ret, der navnlig har strafferetlig kompetence.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

   1) »europæisk beskyttelsesordre«: en ▌afgørelse, som en judiciel eller tilsvarende myndighed i en medlemsstat har truffet i forbindelse med en beskyttelsesforanstaltning, på grundlag af hvilken en judiciel eller tilsvarende myndighed i en anden medlemsstat træffer en hensigtsmæssig foranstaltning eller hensigtsmæssige foranstaltninger i henhold til sin egen nationale lovgivning med henblik på at fortsætte beskyttelsen af den beskyttede person
   2) »beskyttelsesforanstaltning«: en afgørelse, som er truffet i udstedelsesstaten i henhold til dennes nationale lovgivning og procedurer, hvorved en eller flere af de i artikel 5, omhandlede forpligtelser eller forbud pålægges en person, der forårsager fare, til fordel for en beskyttet person med henblik på at beskytte sidstnævnte mod en strafbar handling, som kan bringe vedkommendes liv, fysiske eller psykiske integritet, værdighed, personlige frihed eller seksuelle integritet i fare
   3) »beskyttet person«: den fysiske person, som er genstand for beskyttelse på grundlag af en beskyttelsesforanstaltning truffet i udstedelsesstaten
   4) »person, der forårsager fare«: den fysiske person, der er blevet pålagt en eller flere af de i artikel 5, omhandlede forpligtelser eller ▌forbud

5)  »udstedelsesstat«: den medlemsstat, hvor en beskyttelsesforanstaltning, der danner grundlag for udstedelsen af en europæisk beskyttelsesforanstaltning, ▌er truffet

6)  »fuldbyrdelsesstat«: den medlemsstat, hvortil en europæisk beskyttelsesordre er blevet fremsendt med henblik på anerkendelse

7)  »tilsynsstat«: den medlemsstat, hvortil en dom, som defineret i artikel 2 i rammeafgørelse 2008/947/RIA, eller en afgørelse om tilsynsforanstaltninger, som defineret i artikel 4 i rammeafgørelse 2009/829/RIA, er blevet fremsendt.

Artikel 3

Udpegning af kompetente myndigheder

1.  Hver medlemsstat meddeler Kommissionen, hvilken eller hvilke judicielle eller tilsvarende myndighed eller myndigheder, der i henhold til dens nationale lovgivning har kompetence til at udstede en europæisk beskyttelsesordre og til at anerkende en sådan ordre i overensstemmelse med dette direktiv, når den pågældende medlemsstat er henholdsvis udstedelsesstat eller fuldbyrdelsesstat.

2.  Kommissionen stiller de modtagne oplysninger til rådighed for alle medlemsstaterne. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen enhver ændring i de i stk. 1 omhandlede oplysninger.

Artikel 4

Forelæggelse for en central myndighed

1.  Hver medlemsstat kan udpege en central myndighed eller, hvis det er foreskrevet i dens retssystem, flere centrale myndigheder til at bistå sine kompetente myndigheder.

2.  En medlemsstat kan, hvis det er nødvendigt på grund af opbygningen af dens interne retssystem, overdrage den administrative fremsendelse og modtagelse af europæiske beskyttelsesordrer samt al anden officiel korrespondance i den forbindelse til sin eller sine centrale myndigheder. Således kan al kommunikation, alle konsultationer, al informationsudveksling, alle forespørgsler og underretninger mellem kompetente myndigheder i givet fald behandles med bistand fra den eller de udpegede centrale myndigheder i den pågældende medlemsstat.

3.  Medlemsstater, der ønsker at gøre brug af mulighederne i denne artikel, meddeler Kommissionen oplysninger om den eller de udpegede centrale myndigheder. Disse angivelser forpligter alle myndigheder i udstedelsesstaten.

Artikel 5

Kravet om eksistens af en beskyttelsesforanstaltning i henhold til national lovgivning

En europæisk beskyttelsesordre kan kun udstedes, når der tidligere er truffet en beskyttelsesforanstaltning i udstedelsesstaten, hvorved den person, der forårsager fare, pålægges en eller flere af følgende forpligtelser eller forbud:

     a) et forbud mod at opholde sig på bestemte lokaliteter eller bestemte steder eller definerede områder, hvor den beskyttede person opholder sig, eller som vedkommende besøger
     b) et forbud mod eller regulering af enhver form for kontakt med den beskyttede person, herunder pr. telefon, elektronisk eller almindelig post, fax eller på enhver anden måde, eller
     c) et forbud mod eller regulering af at nærme sig den beskyttede person inden for en nærmere angivet afstand.

Artikel 6

Udstedelse af en europæisk beskyttelsesordre

1.  En europæisk beskyttelsesordre kan udstedes, når den beskyttede person beslutter at tage bopæl eller allerede er bosiddende i en anden medlemsstat, eller når den beskyttede person beslutter at tage ophold eller allerede opholder sig i en anden medlemsstat. Når den kompetente myndighed i udstedelsesstaten træffer afgørelse om udstedelse af en europæisk beskyttelsesordre, tager den bl.a. tage hensyn til længden af det eller de tidsrum, hvori den beskyttede person forventer at opholde sig i fuldbyrdelsesstaten, og til hvor alvorligt behovet for beskyttelse er.

2.  En kompetent myndighed i udstedelsesstaten kan udelukkende udstede en europæisk beskyttelsesordre efter anmodning fra den beskyttede person og efter at have kontrolleret, at beskyttelsesforanstaltningen opfylder kravene i artikel 5.

3.  Den beskyttede person ▌kan indgive en anmodning om udstedelse af en europæisk beskyttelsesordre enten til den kompetente myndighed i udstedelsesstaten eller til den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten. Indgives en sådan anmodning i fuldbyrdelsesstaten, overfører dennes kompetente myndighed hurtigst muligt anmodningen til den kompetente myndighed i udstedelsesstaten ▌.

4.  Inden der udstedes en europæisk beskyttelsesordre har den person, der forårsager fare, ret til at blive hørt og til at anfægte beskyttelsesforanstaltningen, hvis vedkommende ikke blev indrømmet disse rettigheder i den procedure, der førte til beskyttelsesforanstaltningens vedtagelse.

5.  Når en kompetent myndighed ▌træffer en beskyttelsesforanstaltning med en eller flere af de i artikel 5, omhandlede forpligtelser eller forbud, oplyser myndigheden den beskyttede person på enhver passende måde i overensstemmelse med procedurerne i den nationale lovgivning om muligheden for at anmode om en europæisk beskyttelsesordre, i tilfælde af at den pågældende beslutter sig for at rejse til en anden medlemsstat, samt om de grundlæggende betingelser for en sådan anmodning. Myndigheden tilråder den beskyttede person at indgive anmodningen, før den pågældende forlader udstedelsesstatens område.

6.  Har den beskyttede person en værge eller en repræsentant, kan denne person indgive den i stk. 2 og 3 omhandlede anmodning på vegne af den beskyttede person.

7.  Forkastes anmodningen om udstedelse af en europæisk beskyttelsesordre, oplyser den kompetente myndighed i udstedelsesstaten den beskyttede person om de retsmidler, der evt. er til rådighed efter dens nationale lovgivning for at klage over afgørelsen.

Artikel 7

Den europæiske beskyttelsesordres form og indhold

Den europæiske beskyttelsesordre udstedes i overensstemmelse med formularen i bilag I til dette direktiv. Den skal navnlig indeholde følgende oplysninger:

   a) den beskyttede persons identitet og nationalitet samt værgens eller repræsentantens identitet og nationalitet, hvis den beskyttede person er mindreårig eller umyndiggjort
   b) den dato, fra hvilken den beskyttede person agter at tage bopæl eller ophold i fuldbyrdelsesstaten samt perioden eller perioderne for opholdet, hvis de er kendt
   c) navn, adresse, telefon- og faxnummer samt e-mail-adresse på den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten
   d) identifikation (f.eks. ved hjælp af et nummer og dato) af den retsakt, der indeholder den beskyttelsesforanstaltning, på grundlag af hvilken den europæiske beskyttelsesordre er udstedt
   e) et resumé af de faktiske forhold og omstændigheder, der har ført til udstedelsen af beskyttelsesforanstaltningen i udstedelsesstaten
   f) de forpligtelser eller forbud, som den person, der forårsager fare, er pålagt i den beskyttelsesforanstaltning, der ligger til grund for den europæiske beskyttelsesordre, deres varighed og ▌angivelse af den eventuelle straf eller sanktion i tilfælde af overtrædelse af de respektive forpligtelser eller forbud
     g) anvendelsen af eventuelt teknisk udstyr, der er stillet til rådighed for den beskyttede person eller for den person, der forårsager fare, som en måde at fuldbyrde beskyttelsesforanstaltningen på
   h) identitet og nationalitet på den person, der forårsager ▌fare, samt dennes kontaktoplysninger
     i) hvorvidt den beskyttede person og/eller den person, der forårsager fare, har modtaget gratis retshjælp i udstedelsesstaten, såfremt sådanne oplysninger er kendt af den kompetente myndighed i udstedelsesstaten uden yderligere undersøgelser
   j) hvor det er relevant, andre omstændigheder, der kan have betydning for vurderingen af den fare, som den beskyttede person står over for
   k) hvor det er relevant, udtrykkelig angivelse af, at en dom, som defineret i artikel 2 i rammeafgørelse 2008/947/RIA, eller en afgørelse om tilsynsforanstaltninger, som defineret i artikel 4 i rammeafgørelse 2009/829/RIA, allerede er blevet fremsendt til tilsynsstaten, og identifikation af den myndighed i denne stat, der er kompetent med henblik på fuldbyrdelse af en sådan dom eller afgørelse.

Artikel 8

Fremsendelsesprocedure

1.  Når den kompetente myndighed i udstedelsesstaten fremsender den europæiske beskyttelsesordre til den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten, gør den det på enhver måde, der efterlader et skriftligt spor, og således, at den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan fastslå ægtheden. Al officiel kommunikation skal ligeledes foregå direkte mellem de nævnte kompetente myndigheder.

2.  Er den kompetente myndighed i enten fuldbyrdelsesstaten eller udstedelsesstaten ikke kendt af den kompetente myndighed i den anden stat, foretager sidstnævnte myndighed de relevante undersøgelser, navnlig gennem kontaktpunkterne i Det Europæiske Retlige Netværk, der henvises til i Rådets rammeafgørelse 2008/976/RIA af 16. december 2008 om Det Europæiske Retlige Netværk(8), det nationale medlem af Eurojust eller det nationale system for koordinering af Eurojust, for at indhente de nødvendige oplysninger.

3.  Har en myndighed i fuldbyrdelsesstaten, som modtager en europæisk beskyttelsesordre, ikke kompetence til at anerkende den, sender denne myndighed af egen drift den europæiske beskyttelsesordre videre til den kompetente myndighed og oplyser straks den kompetente myndighed i udstedelsesstaten herom på enhver måde, der efterlader et skriftligt spor.

Artikel 9

Foranstaltninger i fuldbyrdelsesstaten

1.  Ved modtagelse af en europæisk beskyttelsesordre fremsendt i henhold til artikel 8 anerkender den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten uden unødig forsinkelse denne ordre og træffer afgørelse om enhver foranstaltning, der ville være til rådighed i henhold til dens nationale lovgivning i et lignende tilfælde, med henblik på at sikre beskyttelsen af den beskyttede person, medmindre den beslutter at påberåbe sig en af de i artikel 10 nævnte grunde til at afslå anerkendelse.

2.  Den foranstaltning, som den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten træffer i henhold til stk. 1, samt enhver anden foranstaltning truffet på baggrund af en efterfølgende afgørelse som omhandlet i artikel 11 skal i videst muligt omfang svare til den beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i udstedelsesstaten.

3.  Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten underretter den person, der forårsager fare, den kompetente myndighed i udstedelsesstaten og den beskyttede person om enhver foranstaltning truffet i henhold til stk. 1, samt om de mulige retsvirkninger af en overtrædelse af en sådan foranstaltning i henhold til national lovgivning og i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2. Den beskyttede persons adresse eller andre kontaktoplysninger må ikke videregives til den person, der forårsager fare, medmindre det er nødvendigt med henblik på fuldbyrdelsen af den foranstaltning, der er truffet i medfør af stk. 1.

4.  Mener den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten, at de oplysninger, der er fremsendt med den europæiske beskyttelsesordre i henhold til artikel 7, er ufuldstændige, underretter den straks den kompetente myndighed i udstedelsesstaten på enhver måde, der efterlader et skriftligt spor, med en rimelig frist for denne til at fremskaffe de manglende oplysninger.

Artikel 10

Grunde til at afslå anerkendelse af en europæisk beskyttelsesordre

1.  Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende en europæisk beskyttelsesordre under følgende omstændigheder:

   a) den europæiske beskyttelsesordre er ufuldstændig eller er ikke blevet kompletteret inden for den frist, der er fastsat af den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten
   b) kravene i artikel 5 er ikke opfyldt
     c) beskyttelsesforanstaltningen vedrører en handling, som ikke er strafbar i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning
   d) beskyttelsen følger af fuldbyrdelsen af en straf eller en foranstaltning, der er omfattet af amnesti i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning, og den er knyttet til handlinger eller adfærd, der falder ind under denne stats kompetence i henhold til denne lovgivning
   e) i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning tilkommer der den person, der forårsager fare, immunitet, hvilket gør det umuligt at træffe foranstaltninger på grundlag af en europæisk beskyttelsesordre
     f) strafferetlig forfølgning af den person, der forårsager fare, på grund af den handling eller adfærd i forbindelse med hvilken beskyttelsesforanstaltningen er blevet truffet, er forældet i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning, når handlingen eller adfærden falder ind under dens kompetence i henhold til dens nationale lovgivning
     g) anerkendelse af den europæiske beskyttelsesordre ville være i strid med ne bis in idem-princippet
   h) i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning kan den person, der forårsager fare, på grund af sin alder ikke gøres strafferetligt ansvarlig for den handling eller adfærd, som beskyttelsesforanstaltningen er truffet i forbindelse med
   i) beskyttelsesforanstaltningen vedrører en strafbar handling, som i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning betragtes som begået helt eller for en stor eller væsentlig dels vedkommende på denne stats område.

2.  Såfremt fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed afslår at anerkende en europæisk beskyttelsesordre af en af ovennævnte grunde, skal den:

     a) uden unødig forsinkelse underrette udstedelsesstaten og den beskyttede person om dette afslag og om grundene, der knytter sig hertil
     b) i givet fald oplyse den beskyttede person om muligheden for at anmode om, at der træffes en beskyttelsesforanstaltning i henhold til dens nationale lovgivning
     c) hvor det er relevant, oplyse den beskyttede person om de retsmidler, der er til rådighed efter dens nationale lovgivning for at klage over afgørelsen.

Artikel 11

Gældende lovgivning og kompetence i fuldbyrdelsesstaten

1.  Fuldbyrdelsesstaten har kompetence til at træffe og fuldbyrde foranstaltninger på sit område efter anerkendelsen af en europæisk beskyttelsesordre. Lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten finder anvendelse på vedtagelse og fuldbyrdelse af den i artikel 9, stk. 1, omhandlede afgørelse, herunder regler om retsmidler mod afgørelser, der er truffet i fuldbyrdelsesstaten i forbindelse med den europæiske beskyttelsesordre.

2.  I tilfælde af overtrædelse af en eller flere af de foranstaltninger, der er truffet af fuldbyrdelsesstaten efter anerkendelsen af en europæisk beskyttelsesordre, har den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten i henhold til stk. 1 kompetence til:

     a) at pålægge strafferetlige sanktioner og træffe enhver anden foranstaltning som følge af overtrædelsen af en sådan foranstaltning, hvis overtrædelsen udgør en strafbar handling i henhold til lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten,
     b) at træffe enhver ikke-strafferetlig afgørelse i forbindelse med overtrædelsen,
     c) at træffe enhver hastende og foreløbig foranstaltning for at bringe overtrædelsen til ophør, i givet fald indtil udstedelsesstaten træffer en efterfølgende afgørelse.

3.  Er der ikke nogen foranstaltning til rådighed på nationalt plan, som kan træffes i et lignende tilfælde i fuldbyrdelsesstaten, indberetter den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstatenen enhver overtrædelse af den beskyttelsesforanstaltning, der er beskrevet i den europæiske beskyttelsesordre, som den er bekendt med, til den kompetente myndighed i udstedelsesstaten.

Artikel 12

Underretning i tilfælde af overtrædelse

Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten underretter den kompetente myndighed i udstedelsesstaten eller i tilsynsstaten om enhver overtrædelse af den eller de foranstaltninger, der er truffet på grundlag af den europæiske beskyttelsesordre. Underretningen gives ved anvendelse af standardformularen i bilag II.

Artikel 13

Kompetence i udstedelsesstaten

1.  Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten har enekompetence til at træffe ▌afgørelse i forbindelse med ▌:

   a) forlængelse, revision, ændring, tilbagekaldelse og tilbagetrækning af beskyttelsesforanstaltningen og følgelig af den europæiske beskyttelsesordre
   b) pålæggelse af en frihedsberøvende foranstaltning som følge af tilbagekaldelsen af beskyttelsesforanstaltningen, forudsat at beskyttelsesforanstaltningen er anvendt på grundlag af en dom, som defineret i artikel 2 i rammeafgørelse 2008/947/RIA, eller på grundlag af en afgørelse om tilsynsforanstaltninger, som defineret i artikel 4 i rammeafgørelse 2009/829/RIA.

2.  Udstedelsesstatens lovgivning finder anvendelse på afgørelser truffet i henhold til stk. 1.

3.  Når en dom, som defineret i artikel 2 i rammeafgørelse 2008/947/RIA, eller en afgørelse om tilsynsforanstaltninger, som defineret i artikel 4 i rammeafgørelse 2009/829/RIA, allerede er blevet fremsendt til en anden medlemsstat eller fremsendes efter udstedelsen af den europæiske beskyttelsesordre, træffes efterfølgende afgørelser i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i nævnte rammeafgørelser.

4.  Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underretter straks den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten om enhver afgørelse, der er truffet i henhold til stk. 1.

5.  Har den kompetente myndighed i udstedelsesstaten tilbagekaldt eller tilbagetrukket den europæiske beskyttelsesordre i henhold til stk. 1, litra a), bringer den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 9, stk. 1, til ophør, så snart den er blevet behørigt underrettet af den kompetente myndighed i udstedelsesstaten.

6.  Har den kompetente myndighed i udstedelsesstaten ændret den europæiske beskyttelsesordre i henhold til stk. 1, litra a), skal den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten efter omstændighederne:

     a) ændre de foranstaltninger, der er truffet på grundlag af den europæiske beskyttelsesordre, i overensstemmelse med artikel 9, eller
     b) afslå at fuldbyrde den ændrede forpligtelse eller det ændrede forbud, hvis forpligtelsen eller forbuddet ikke falder ind under de typer forpligtelser eller forbud, der er omhandlet i artikel 5, eller hvis de oplysninger, der er fremsendt med den europæiske beskyttelsesordre i henhold til artikel 7, er ufuldstændige og ikke er blevet kompletteret inden for den frist, den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten har fastsat i henhold til artikel 9, stk. 4.

Artikel 14

Grunde til at indstille de foranstaltninger, der er truffet på grundlag af en europæisk beskyttelsesordre

1.  Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan indstille de foranstaltninger, der er truffet på grundlag af en europæisk beskyttelsesordre:

     a) når der foreligger konkrete indicier for, at den beskyttede person ikke har fast bopæl eller opholder sig på fuldbyrdelsesstatens område eller endeligt har forladt dette område
     b) når den maksimale varighed af de foranstaltninger, der er truffet i fuldbyrdelsen af den europæiske beskyttelsesordre, er udløbet i henhold til dens nationale lovgivning
     c) i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 13, stk. 6, litra b)
     d) når en dom, som defineret i artikel 2 i rammeafgørelse 2008/947/RIA, eller en afgørelse om tilsynsforanstaltninger, som defineret i artikel 4 i rammeafgørelse 2009/829/RIA, fremsendes til fuldbyrdelsesstaten efter anerkendelsen af den europæiske beskyttelsesordre.

2.  Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten underretter straks den kompetente myndighed i udstedelsesstaten samt den beskyttede person om en sådan afgørelse.

3.  Inden den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten indstiller foranstaltningerne i henhold til stk. 1, litra b), kan den anmode om, at den kompetente myndighed i udstedelsesstaten tilvejebringer oplysninger om, hvorvidt den beskyttelse, som ydes gennem den europæiske beskyttelsesordre, stadig er nødvendig under hensyn til omstændighederne i det konkrete tilfælde. Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten svarer straks på en sådan anmodning.

Artikel 15

Prioritet ved anerkendelsen af en europæisk beskyttelsesordre

Den europæiske beskyttelsesordre skal anerkendes med den samme prioritet, som ville være gældende i et lignende nationalt tilfælde under hensyntagen til sagens specifikke omstændigheder, herunder sagens hastende karakter, den dato, hvor den beskyttede person ankommer på fuldbyrdelsesstatens område, og om muligt risikograden for den beskyttede person.

Artikel 16

Høring mellem de kompetente myndigheder

Når det er relevant, kan de kompetente myndigheder i udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten høre hinanden med henblik på at fremme en problemløs og effektiv anvendelse af dette direktiv.

Artikel 17

Sprog

1.  Den europæiske beskyttelsesordre oversættes af udstedelsesstatens kompetente myndighed til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i fuldbyrdelsesstaten.

2.  Den i artikel 12 omhandlede formular oversættes af den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i udstedelsesstaten.

3.   En medlemsstat kan, i forbindelse med vedtagelsen af dette direktiv eller senere, ved indgivelse af en erklæring til Kommissionen meddele, at den accepterer en oversættelse til et eller flere af de andre officielle sprog i Unionen.

Artikel 18

Omkostninger

Omkostninger i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv afholdes af fuldbyrdelsesstaten i overensstemmelse med dens nationale lovgivning, bortset fra omkostninger, der udelukkende opstår på udstedelsesstatens område.

Artikel 19

Forbindelse med andre aftaler og ordninger

1.  Medlemsstaterne kan fortsat anvende de bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger, der gælder ved dette direktivs ikrafttræden, for så vidt disse giver mulighed for at udvide eller udbygge dette direktivs mål og bidrager til yderligere at forenkle eller lette procedurerne for at træffe beskyttelsesforanstaltninger.

2.  Medlemsstaterne kan indgå bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger efter dette direktivs ikrafttræden, for så vidt disse giver mulighed for at udvide eller udbygge dette direktivs mål og bidrager til at forenkle eller lette procedurerne for at træffe beskyttelsesforanstaltninger.

3.  Senest den …*(9) meddeler medlemsstaterne ▌Kommissionen, hvilke af de eksisterende aftaler og ordninger som omhandlet i stk. 1 de fortsat ønsker at anvende. Medlemsstaterne underretter også ▌Kommissionen om nye aftaler og ordninger som omhandlet i stk. 2 senest tre måneder efter undertegnelsen af en sådan aftale.

Artikel 20

Forbindelse med andre instrumenter

1.  Dette direktiv berører ikke anvendelsen af forordning (EF) nr. 44/2001 eller forordning (EF) nr. 2201/2003, eller Haagerkonventionen af 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse samt om samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige og heller ikke Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser.

2.  Dette direktiv berører ikke anvendelsen af rammeafgørelse 2008/947/RIA og 2009/829/RIA.

Artikel 21

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den …(10). De underretter straks Kommissionen herom. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler ▌Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 22

Dataindsamling

For at lette evalueringen af dette direktivs anvendelse meddeler medlemsstaterne Kommissionen relevante oplysninger om anvendelsen af nationale procedurer på den europæiske beskyttelsesordre, som minimum om det antal europæiske beskyttelsesordrer, der er anmodet om, udstedt og/eller anerkendt.

Artikel 23

Revision

Senest den …(11)* forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv. Rapporten ledsages om nødvendigt af lovgivningsmæssige forslag.

Artikel 24

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

DEN EUROPÆISKE BESKYTTELSESORDRE

jf. artikel 7 i

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/…/EU AF… OM DEN EUROPÆISKE BESKYTTELSESORDRE(12)

Oplysningerne i denne formular skal behandles med behørig fortrolighed

Udstedelsesstat:

Fuldbyrdelsesstat:

a) Oplysninger om den beskyttede person:

Efternavn:

Fornavn(e):

Evt. pigenavn eller tidligere navn:

Køn:

Nationalitet:

Personnummer eller socialsikringsnummer (hvis et sådant findes):

Fødselsdato:

Fødested:

Adresser/bopæle:

- i udstedelsesstaten:

- i fuldbyrdelsesstaten:

- andetsteds:

Sprog, som den pågældende forstår (hvis dette er kendt):

Har den beskyttede person modtaget gratis retshjælp i udstedelsesstaten (hvis sådanne oplysninger er tilgængelige uden yderligere undersøgelse)?

? Ja

? Nej

? Ved ikke

Hvis den beskyttede person er mindreårig eller umyndiggjort, oplysning om den fysiske persons værge eller repræsentant:

Efternavn:

Fornavn(e):

Evt. pigenavn eller tidligere navn:

Køn:

Nationalitet:

Kontoradresse:

b) Den beskyttede person har besluttet at tage bopæl eller er allerede bosiddende i fuldbyrdelsesstaten eller har besluttet at tage ophold eller opholder sig allerede i fuldbyrdelsesstaten.

Dato, fra hvilken den beskyttede person agter at tage bopæl eller ophold i fuldbyrdelsesstaten (hvis den er kendt):

Tidsrummet eller -rummene for opholdet (hvis de er kendt):

c) Er eventuelt teknisk udstyr, der er stillet til rådighed for den beskyttede person eller for den person, der forårsager fare, med henblik på ▌fuldbyrdelse af beskyttelsesforanstaltningen:

? Ja; giv venligst en kort beskrivelse af det anvendte udstyr:

? Nej

d) Den kompetente myndighed, der udstedte den europæiske beskyttelsesordre:

Officiel betegnelse:

Fuldstændig adresse:

Tlf. nr.: (landekode) (områdenummer) (nummer)

Fax nr.: (landekode) (områdenummer) (nummer)

Den eller de personer, der skal kontaktes

Efternavn:

Fornavn(e):

Funktion (titel/stilling):

Tlf. nr.: (landekode) (områdenummer) (nummer)

Fax nr.: (landekode) (områdenummer) (nummer)

Evt. e-mail:

Sprog, hvorpå der kan kommunikeres:

e) Identifikation af den beskyttelsesforanstaltning, på grundlag af hvilken den europæiske beskyttelsesordre er udstedt:

Beskyttelsesforanstaltningen blev truffet den (dato: dd-mm-åååå):

Beskyttelsesforanstaltningen blev retskraftig den (dato: dd-mm-åååå):

Beskyttelsesforanstaltningens sagsnummer (hvis et sådant findes):

Den myndighed, der traf beskyttelsesforanstaltningen:

f) Resumé af de faktiske forhold og beskrivelse af de omstændigheder, der har ført til pålæggelsen af beskyttelsesforanstaltningen i litra e) ovenfor, herunder, hvor det er relevant, en retlig beskrivelse af lovovertrædelsen:

g) Oplysninger om den/de forpligtelser eller det/de forbud, der ved beskyttelsesforanstaltningen er blevet pålagt den person, der forårsager fare:

Forpligtelsens eller forpligtelsernes art: (der kan sættes kryds flere steder):

? et forbud mod at opholde sig i bestemte lokaliteter eller på bestemte steder eller definerede områder, ▌hvor den beskyttede person opholder sig, eller ▌som vedkommende besøger

- hvis De sætter kryds i dette felt, bedes De præcist angive, i hvilke lokaliteter eller på hvilke steder eller definerede områder det er forbudt for den person, der forårsager fare, at opholde sig:

? et forbud mod eller regulering af enhver form for kontakt med den beskyttede person, herunder pr. telefon, elektronisk eller almindelig post, fax eller på enhver anden måde

- hvis De sætter kryds i dette felt, bedes De anføre eventuelle relevante, nærmere oplysninger:

? et forbud mod eller regulering af at nærme sig den beskyttede person inden for en nærmere angivet afstand

- hvis De sætter kryds i dette felt, bedes De præcist angive, hvilken afstand den person, der forårsager fare, skal overholde i forhold til den beskyttede person:

De bedes angive, i hvilken periode ovennævnte forpligtelse(r) er pålagt den person, der forårsager fare:

Angivelse af straffen eller sanktionen (hvis der er nogen) i tilfælde af overtrædelse af forbuddet:

h) Oplysninger om den person, der forårsager fare, og som er blevet pålagt den/de i litra g) nævnte forpligtelser:

Efternavn:

Fornavn(e):

Evt. pigenavn eller tidligere navn:

Evt. kaldenavn:

Køn:

Nationalitet:

Personnummer eller socialsikringsnummer (hvis et sådant findes):

Fødselsdato:

Fødested:

Adresser/bopæle:

- i udstedelsesstaten:

- i fuldbyrdelsesstaten:

- andetsteds:

Sprog, som den pågældende forstår (hvis dette er kendt):

Oplys i givet fald følgende:

- Personens identitetsdokument(er) (id-kort, pas) type og nummer:

Har den person, der forårsager fare, modtaget gratis retshjælp i udstedelsesstaten (hvis sådanne oplysninger er tilgængelige uden yderligere undersøgelse)?

? Ja

? Nej

? Ved ikke

i) Andre omstændigheder, der kan have betydning for vurderingen af den fare, som den beskyttede person kunne blive udsat for (fakultative oplysninger):

j) Andre nyttige oplysninger (såsom oplysninger, såfremt disse findes og er nødvendige, om andre stater, hvor der tidligere er truffet beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til den samme beskyttede person):

k) De bedes sætte kryds, hvor det er relevant, og anføre supplerende oplysninger:

? en dom, som defineret i artikel 2 i rammeafgørelse 2008/947/RIA, er allerede blevet fremsendt til en anden medlemsstat

- Hvis De sætter kryds i dette felt, bedes De anføre kontaktoplysninger for den kompetente myndighed, som dommen er blevet fremsendt til:

? en afgørelse om tilsynsforanstaltninger, som defineret i artikel 4 i rammeafgørelse 2009/829/RIA, er allerede blevet fremsendt til en anden medlemsstat

- Hvis De sætter kryds i dette felt, bedes De anføre kontaktoplysninger for den kompetente myndighed, som afgørelsen om tilsynsforanstaltninger er blevet fremsendt til:

Underskrift fra den myndighed, der har udstedt den europæiske beskyttelsesordre, og/eller fra dennes repræsentant, der bekræfter, at ordrens indhold er korrekt:

Navn:

Funktion (titel/stilling):

Dato:

Sagsnummer (hvis et sådant findes):

Officielt stempel (hvis det er relevant):

BILAG II

FORMULAR

jf. artikel 12 i

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/…/EU AF… OM DEN EUROPÆISKE BESKYTTELSESORDRE(13)

UNDERRETNING OM OVERTRÆDELSE AF DEN BESKYTTELSESFORANSTALTNING, DER ER TRUFFET PÅ GRUNDLAG AF DEN EUROPÆISKE BESKYTTELSESORDRE

Oplysningerne i denne formular skal behandles med behørig fortrolighed

a) Oplysninger om identiteten på den person, der forårsager fare

Efternavn:

Fornavn(e):

Evt. pigenavn eller tidligere navn:

Evt. kaldenavn:

Køn:

Nationalitet:

Personnummer eller socialsikringsnummer (hvis et sådant findes):

Fødselsdato:

Fødested:

Adresse:

Sprog, som den pågældende forstår (hvis dette er kendt):

b) Oplysninger om identiteten på den beskyttede person:

Efternavn:

Fornavn(e):

Evt. pigenavn eller tidligere navn:

Køn:

Nationalitet:

Fødselsdato:

Fødested:

Adresse:

Sprog, som den pågældende forstår (hvis dette er kendt):

c) Oplysninger om den europæiske beskyttelsesordre:

Ordre udstedt den:

Sagsnummer (hvis et sådant findes):

Den myndighed, der har udstedt ordren:

Officiel betegnelse:

Adresse:

d) Oplysninger om den myndighed, der er ansvarlig for fuldbyrdelsen af den eventuelle beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i fuldbyrdelsesstaten i overensstemmelse med den europæiske beskyttelsesordre:

Myndighedens officielle betegnelse:

Navn på kontaktperson:

Funktion (titel/stilling):

Adresse:

Tlf.: (landekode) (områdenummer) (nummer)

Fax: (landekode) (områdenummer) (nummer)

E-mail:

Sprog, hvorpå der kan kommunikeres:

e) Overtrædelse af den/de forpligtelser, der er pålagt af de kompetente myndigheder i fuldbyrdelsesstaten efter anerkendelse af den europæiske beskyttelsesordre og/eller andre oplysninger, der kan medføre vedtagelse af en efterfølgende afgørelse:

Overtrædelsen vedrører følgende forpligtelse(r) (der kan sættes kryds flere steder):

? et forbud mod at opholde sig i bestemte lokaliteter eller på bestemte steder eller definerede områder, ▌ hvor den beskyttede person opholder sig, eller ▌som vedkommende besøger

? et forbud mod eller regulering af enhver form for kontakt med den beskyttede person, herunder pr. telefon, elektronisk eller almindelig post, fax eller på enhver anden måde

? et forbud mod eller regulering af at nærme sig den beskyttede person inden for en nærmere angivet afstand

? enhver anden foranstaltning, der svarer til beskyttelsesforanstaltningen, der danner grundlag for den europæiske beskyttelsesordre, der er truffet af de kompetente myndigheder i fuldbyrdelsesstaten efter anerkendelse af den europæiske beskyttelsesordre

Beskrivelse af den eller de pågældende overtrædelser (sted, dato og nærmere omstændigheder):

I overensstemmelse med artikel 11, stk. 2:

- foranstaltninger, der er truffet i fuldbyrdelsesstaten som følge af overtrædelsen:

- mulige retsvirkninger af overtrædelsen i fuldbyrdelsesstaten:

Andre oplysninger, der kan medføre vedtagelse af en efterfølgende afgørelse

Beskrivelse af disse oplysninger:

f) Oplysninger om den person, der skal kontaktes for yderligere oplysninger om overtrædelsen:

Efternavn:

Fornavn(e):

Adresse:

Tlf. nr.: (landekode) (områdenummer) (nummer)

Fax nr.: (landekode) (områdenummer) (nummer)

E-mail:

Sprog, hvorpå der kan kommunikeres:

Underskrift fra den myndighed, der har udstedt formularen, og/eller fra dennes repræsentant, der bekræfter, at formularens indhold er korrekt:

Navn:

Funktion (titel/stilling):

Dato:

Officielt stempel (hvis det er relevant):

(1) Europa-Parlamentets holdning af 14.12.2010.
(2) EUT L 337 af 16.12.2008, s. 102.
(3) EUT L 294 af 11.11.2009, s. 20.
(4) EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.
(5) EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1
(6) EUT L 151 af 11.6.2008, s. 39.
(7) EUT L 350 af 30.12.2008, s. 60.
(8) EUT L 348 af 24.12.2008, s. 130.
(9)* Tre måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
(10)* Tre år efter dette direktivs ikrafttræden.
(11)** Fire år efter dette direktivs ikrafttræden.
(12)* Nummer og dato på dette direktiv.
(13)* Nummer og dato på dette direktiv.


Menneskehandel ***I
PDF 11kWORD 36k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om ophævelse af rammeafgørelse 2002/629/RIA (KOM(2010)0095 - C7-0087/2010 - 2010/0065(COD))
P7_TA(2010)0471A7-0348/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0095),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0087/2010),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de bidrag forelagt af nationale parlamenter om udkastet til lovgivningsmæssig retsakt,

–  der henviser til udtalelse af 21. oktober 2010 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 25. november 2010 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37,

–  der henviser til de fælles drøftelser i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, jf. forretningsordenens artikel 51,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0348/2010),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. december 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/.../EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA

P7_TC1-COD(2010)0065


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2011/36/EU).


Aftale EU/Georgien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse ***
PDF 8kWORD 32k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2010 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Georgien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse (15507/2010 - C7-0392/2010 - 2010/0108(NLE))
P7_TA(2010)0472A7-0346/2010

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15507/2010),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Georgien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse (14654/2010),

–  der henviser til Rådets anmodning om godkendelse, jf. artikel 79, stk. 3, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0392/2010),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 8,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A7-0346/2010),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Georgiens regeringer og parlamenter.


Territorial, social og økonomisk samhørighed
PDF 167kWORD 76k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2010 om opnåelse af reel territorial, social og økonomisk samhørighed i EU - en afgørende forudsætning for global konkurrenceevne? (2009/2233(INI))
P7_TA(2010)0473A7-0309/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Lissabontraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig afsnit I og afsnit XVIII,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 25. og 26. marts 2010,

–  der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Det globale Europa - i konkurrencen på verdensmarkedet - et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse« (KOM(2006)0567),

–  der henviser til OECD's årsrapport for 2009,

–  der henviser til »Successful partnerships: a guide«, OECD's LEED-forum for partnerskaber og lokalforvaltning, 2006,

–  der henviser til rapporten om den globale konkurrence 2009-2010 fra Det Verdensøkonomiske Forum, Genève, Schweiz, 2009,

–  der henviser til den uafhængige rapport »An agenda for a reformed cohesion policy - A place-based approach to meeting European Union challenges and expectations« (»En dagsorden for en reformeret samhørighedspolitik - en stedbaseret tilgang til imødegåelse af EU's udfordringer og forventninger«), der blev udarbejdet af Fabrizio Barca i april 2009 på anmodning af Danuta Hübner, kommissær med ansvar for regionalpolitik,

–  der henviser til dokument om retningslinjer for fremtiden for EU's samhørighedspolitik fra De Europæiske Kommuners og Regioners Råd, Bruxelles, december 2009,

–  der henviser til beslutningen fra Forsamlingen af Regioner i Europa (AER) om regionalpolitik efter 2013, der blev vedtaget på AER's generalforsamling den 8. november 2007 i Udine, Italien,

–  der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om resultaterne af forhandlingerne vedrørende de samhørighedspolitiske strategier og programmer for programmeringsperioden 2007-2013 (KOM(2008)0301),

–  der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om gennemførelsen af strukturfondsforordningen 2007-2013: resultaterne af forhandlingerne om de nationale samhørighedsstrategier og de operationelle programmer(1),

–  der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om bedste praksis inden for regionalpolitik og hindringer for anvendelsen af strukturfondene(2),

–  der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2008 om forvaltning og partnerskab på nationalt, regionalt og projektplan inden for regionalpolitik(3),

–  der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om grønbog om territorial samhørighed og status for debatten om den kommende reform af samhørighedspolitikken(4),

–  der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om EU 2020(5),

–  der henviser til den fjerde rapport om den økonomiske og sociale samhørighed (KOM(2007)0273),

–  der henviser til Kommissionens 20. årsrapport om gennemførelse af strukturfondene i 2008 (KOM(2009)0617),

–  der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Private og offentlige investeringer til fordel for genopretningen og langsigtede strukturændringer: udvikling af offentlig-private partnerskaber« (KOM(2009)0615),

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2006 om en statsstøttereform 2005-2009(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A7-0309/2010),

A.  der henviser til, at fremme af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og solidariteten mellem medlemsstaterne er et af EU's mål, sådan som det er stadfæstet i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

B.  der henviser til, at EU kun kan være konkurrencedygtig på verdensplan, hvis de interne politikker øger EU's evne til at imødegå globale udfordringer i krisetider ved hjælp af en bæredygtig, kulstoffattig økonomi, der bevarer biodiversiteten, idet perioder med afmatning har vist, at mindre udviklede regioner har ringere genoprettelseskapacitet,

C.  der henviser til, at konkurrenceevne og samhørighed hverken er modsætninger eller uforenelige, men at de på visse områder supplerer hinanden,

D.  der henviser til, at selv om der er sket betydelige fremskridt med hensyn til konvergensen i EU, kan der konstateres en tendens til, at territoriale skævheder mellem EU-regionerne bliver værre, f.eks. med hensyn til tilgængelighed, navnlig hvad angår de regioner, der strukturelt set er ugunstigt stillet, men også på intraregionalt plan og inden for EU's områder, hvilket kunne føre til territorial adskillelse, øge forskellene mellem velstandsniveauerne i EU-regionerne og forringe EU's globale konkurrenceevne,

E.  der henviser til, at OECD's årsrapport for 2009 indeholdt en henstilling om langsigtet vækst, som lagde vægt på betydningen af beskatning, investering i infrastruktur, uddannelse og arbejdsstyrken samt regulering af produktionsmarkeder og dermed fremhævede disses betydning,

F.  der henviser til, at Det Verdensøkonomiske Forum i sin rapport om den globale konkurrence fra 2009 såvel som i andre rapporter har påpeget infrastrukturens afgørende betydning som nr. to af de 12 søjler, som den globale konkurrenceevne vurderes på grundlag af, og fastslog, at infrastruktur af høj kvalitet er nødvendig for at reducere afstande, tiltrække udenlandske investeringer og sikre, at økonomisk udvikling er mulig,

G.  der henviser til, at konkurrenceevne i den sidste ende kun kan opnås, hvis den økonomiske vækst reelt er bæredygtig i hele EU,

H.  der henviser til, at man i rapporten fra den uafhængige ekspertgruppe om F&U og innovation, der blev udpeget efter Hampton Court-topmødet, og som Esko Aho stod i spidsen for, under betegnelsen »Skabelse af et Innovativt Europa« identificerer de nøgleområder - e-sundhed, medicin, transport og logistik, miljø, digitalt indhold, energi og sikkerhed - hvor et marked for innovation kan fungere, og hvor den offentlige politik kan spille en væsentlig rolle,

I.  der henviser til, at det er nødvendigt for at nå EU 2020-målene at acceptere de forskellige udviklingsniveauer og de forskellige begrænsninger, og at der bør fastlægges målsætninger, som er i overensstemmelse med den faktiske situation og de faktiske behov, som identificeres ved høring af alle relevante aktører på de forskellige forvaltningsniveauer,

J.  der henviser til, at Det Europæiske Råd i marts 2010 anerkendte vigtigheden af at fremme økonomisk, social og territoriel samhørighed, bl.a. via udviklingen af infrastruktur, med henblik på at sikre en vellykket EU 2020-strategi i en situation, hvor denne nye strategi vil tage fat på blokeringer i den økonomiske udvikling,

K.  der henviser til, at samhørighedspolitikken har vist sig at være et effektivt instrument til at reagere på en fleksibel måde på de socioøkonomiske udfordringer, som finanskrisen medfører,

L.  der henviser til, at foruden god infrastruktur er de vigtigste forudsætninger for konkurrenceevnen at fremme forskning, innovation og teknologisk udvikling og at sørge for tilsvarende uddannelse af høj kvalitet til folk i regionerne,

M.  der henviser til, at regionerne vil spille en afgørende rolle for begrænsningen af krisens virkninger for offentligheden, og at de derfor bør slutte op om partnerskabsprincippet og udvikle passende instrumenter for forhåndsvurdering af de forskellige politiktypers territoriale virkninger med henblik på at imødegå større udfordringer såsom tilpasning til globalisering, demografiske ændringer og den deraf følgende affolkning af regionerne, klimaændring, energirelaterede spørgsmål og beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed samt nye udfordringer, der opstår som følge af krisen;

N.  der henviser til, at resultatet af drøftelserne om samhørighedspolitiske strategier og programmer for programmeringsperioden 2007-2013 har vist, at kvaliteten af programmer og inddragelsen af interessenter er øget på alle forvaltningsniveauer, hvilket udgør et skridt fremad i retning af opfyldelse af Lissabonmålene om øget økonomisk konkurrenceevne og beskæftigelse,

O.  der henviser til, at reformen af samhørighedspolitikken skal fremme denne politik ved at sikre mere sammenhæng og bedre koordinering og synergi mellem de europæiske politikker uden at fremhæve ét politikområde på bekostning af et andet og på baggrund af EU's behov og målsætninger med hensyn til bæredygtig udvikling,

P.  der henviser til, at de lokale og regionale aktørers involvering i samhørighedspolitikken afspejles i deres regionale og lokale strategier for at fremme økonomisk udvikling og social inddragelse,

Q.  der henviser til, at den økonomiske konkurrenceevne i regioner med et udviklingsefterslæb øges gennem udvikling af deres kapaciteter, herunder udvikling af infrastruktur af enhver slags, hvilket muliggør adgang til uddannelse, forskning og innovation,

R.  der henviser til, at selv om visse elementer i opbygningen af disse instrumenter, som f.eks. en fælles tidsramme og tilpasning til Lissabondagsordenen, giver mulighed for synergier, er der stadig forskelle, som f.eks. forskellige retsgrundlag, tematisk kontra territorialt fokus og delt kontra centraliseret forvaltning,

Samhørighedspolitik som en forudsætning for global økonomisk konkurrenceevne

1.  understreger de landvindinger, der er gjort ved EU's samhørighedspolitik, og det faktum, at dens gennemførelse er uomgængelig nødvendig for, at EU 2020-strategien kan lykkes som et instrument til udryddelse af forskellene mellem regionerne ved, at de gøres mere konkurrencedygtige, at indledningen af strukturelle reformer lettes, og regionernes evne til at tilpasse sig det globale klima øges;

2.  glæder sig over, at alle medlemsstater for perioden 2007-2013 afsatte et betydeligt beløb af deres samlede finansielle tildelinger til F&U, innovation og udvikling af en videnbaseret økonomi, hvilket har ført til 246 nationale eller regionale operationelle programmer med ca. 86 mia. euro afsat til forskning og innovation, af hvilke der allerede er afsat 50 mia. euro til primær F&U samt innovationsaktiviteter; understreger, at eftersom forskning og innovation er væsentligt for forbedringen af EU's konkurrenceevne i betragtning af de globale udfordringer, skal der fortsat investeres i disse områder, og der skal foretages jævnlige resultatbaserede vurderinger af fremskridtene; anbefaler derfor med henblik på den næste programmeringsperiode, at medlemsstaterne og Kommissionen afsætter tilstrækkelige midler fra strukturfondene til forskning og innovation, især bæredygtig innovation, og styrker forskningskapaciteterne; understreger nødvendigheden af at fremme og anvende vellykkede modeller i videntrekanten for at sikre den bæredygtige udvikling i regional forskning og strategiske rammer for innovation i samarbejde med virksomheder, forskningscentre, universiteter og offentlige myndigheder; understreger det potentiale, der ligger i videnintensive regionale innovative klynger, med hensyn til at mobilisere den regionale konkurrenceevne, og opfordrer til en bedre koordinering af strukturfondene og det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling;

3.  understreger, at man ved at styrke koncentrationen af samhørighedspolitikkens ressourcer kan sikre, at denne politik giver et væsentligt bidrag til at fremme konkurrenceevnen, innovationen og beskæftigelsen i EU;

4.  understreger, at den offentlige sektor på alle regeringsniveauer samt den private sektor spiller en nøglerolle i gennemførelsen af samhørighedspolitikken og i forbindelse med genopbygning af tilliden og solidariteten i krisetider og desuden ved at sikre lige muligheder, hvad angår adgangen til offentlige investeringer, navnlig i infrastruktur, nye teknologier og menneskelig kapital, samt ved at sikre en bæredygtig udvikling;

5.  understreger, at EU-regionernes økonomiske konkurrenceevne hænger tæt sammen med eksistensen af et passende beskæftigelsesniveau, uddannet og kompetent arbejdskraft, social sikring og adgang til offentlige tjenesteydelser; understreger i den forbindelse, at den støtte til den sociale samhørighed, som samhørighedspolitikken giver, øger denne politiks betydning for den samlede regionale konkurrenceevne på globalt plan;

6.  er af den opfattelse, at en samhørighedspolitik, der tager sigte på at reducere forskellene i udviklingsniveauer og forbereder regionerne til at imødegå langsigtede og kortsigtede udfordringer (globalisering, demografiske ændringer, affolkning af landdistrikter, klimaændring og beskyttelse af den biologiske mangfoldighed) ved at tage hensyn til deres specifikke styrker og svagheder i overensstemmelse med traktaternes ånd har vist sig at være væsentlig for den europæiske integrationsproces;

7.  påpeger, at EU 2020-strategiens udfordringer bedre kan imødegås ved en forøgelse af synergierne mellem forskning, udvikling og innovation og samhørighedspolitikker; understreger, at samhørighedspolitik skal spille en væsentlig rolle i gennemførelsen af EU 2020-strategien, eftersom den stimulerer strukturelle ændringer i hele Europa og understøtter væsentlige investeringsprioriteter på alle planer, nemlig lokalt, regionalt, nationalt og grænseoverskridende plan, idet den sikrer social, økonomisk og territorial samhørighed; påpeger dog, at selv om samhørighedspolitikkens prioriteringer skal tilpasses til EU 2020-målene, skal den fortsat være en uafhængig politik, der kan tage højde for regionale særpræg og støtte de svageste og mest trængende regioner, så de overvinder deres socioøkonomiske vanskeligheder og naturlige handicap, og så skævhederne mindskes; mener, at man ved at sikre kontinuiteten i de samhørighedspolitiske retningslinjer, der allerede er i anvendelse, vil beskytte den regionale dimension af FUI og skabe job inden for innovative sektorer;

Territorial samhørighed - en afspejling af EU-politikkernes virkning på lokalt plan

8.  tilslutter sig de holdninger, der kommer til udtryk i grønbogen om territorial samhørighed, hvad angår konkurrenceevnen, som afhænger »af, at der skabes forbindelser til andre landområder for at sikre, at fælles aktiver udnyttes på koordineret og bæredygtig vis« for at frigøre det potentiale, der ligger i EU's territoriale diversitet; understreger i den forbindelse, at den problemløse og koordinerede operation af transporttjenester, tilstrækkelig adgang til telekommunikation og, hvor det er passende, samling på områderne for energi, sundhedspleje, forskning, uddannelse, miljøbeskyttelse og infrastruktur er grundlæggende forudsætninger for yderligere at styrke konkurrenceevnen; opfordrer Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag til fastlæggelsen og den efterfølgende gennemførelse af målsætningen om territorial samhørighed;

9.  mener, at medlemsstaterne bør støtte en stedbaseret tilgang til fastlæggelse og gennemførelse af samhørighedspolitikken; anerkender, at regionernes rolle er forskellig i forskellige medlemsstater afhængigt af disses politiske og administrative struktur; anmoder om, at subsidiaritetsprincippet i dets styrkede og udvidede version som defineret i TEUF bør gennemføres på behørig vis, og at forbedring bør tilstræbes i den nuværende programmeringsperiode ved at fremme princippet om decentralisering til lokale myndigheder med henblik på at forbedre udnyttelsen af bevillingerne; anser det for at være kontraproduktivt i denne forbindelse, at regioner gennemsnitligt forvalter 30,5 % af det samlede budget, der er afsat til samhørighedspolitikken, idet det resterende budget forvaltes af de centrale regeringer; mener derfor, at partnerskabsprincippet må styrkes væsentligt i fremtiden;

10.  er af den opfattelse, at navnlig grænseområderne understreger de problemer, som EU står over for i forbindelse med udfordringen ved at åbne grænserne og dermed fuldende det indre marked og globaliseringen; understreger, at sådanne områders konkurrenceevne kan undermineres af nødvendigheden af at tackle konkurrerende skatte- og velfærdssystemer, komplekse administrative ordninger og migrationsstrømme mellem regioner og lande; understreger vigtigheden af, at man udvikler de nødvendige redskaber til grænseoverskridende samarbejde og forvaltning på flere niveauer, og opfordrer Kommissionen til at fremme udveksling af information og bedste praksis;

11.  minder om, at territorial samhørighed har en horisontal, multisektoriel karakter, og at EU's politikker derfor skal bidrage til dens opnåelse; gentager, at dette koncept ikke er begrænset til regionalpolitikkens virkninger, men også indebærer koordination med andre EU-politikker, der tager sigte på bæredygtig udvikling og giver konkrete resultater på regionalt plan med henblik på at udvikle og til fulde udnytte de specifikke former for regionalt potentiale og øge deres indvirkning på stedet, så man fremmer regionernes konkurrenceevne og tiltrækningskraft og skaber territorial samhørighed; er af den opfattelse, at »koncentration, samarbejde og forbindelse« er den territoriale samhørigheds nøglebegreber med henblik på en mere afbalanceret territorial udvikling i EU;

12.  understreger, at styring på mange niveauer medfører overdragelse af ansvar for programmer, hvilket giver mulighed for bedre udnyttelse af det territoriale samarbejdes potentiale, og at principperne om styring på mange niveauer derfor bør gennemføres, for at EU kan blive i stand til at arbejde hen imod fælles mål gennem brug af sammenhængende og resultatorienterede foranstaltninger, idet der opstilles regionale og lokale prioriteter;

13.  bifalder resultaterne af Urban- og Leader-initiativerne og understreger nødvendigheden af at gøre brug af disse erfaringer og de dermed forbundne eksempler på bedste praksis i forbindelse med skabelsen af rammerne for en integreret, afbalanceret udvikling af by- og landdistrikter i overensstemmelse med de enkelte regioners behov; opfordrer Kommissionen til at undersøge og foreslå arbejdsmetoder, der fremmer by- og landpartnerskaber, bekæmper affolkningen af landdistrikter og samtidig fremmer en bæredygtig udvikling af byområder, eftersom næsten 80 % af EU's befolkning bor i byområder; påpeger, at både by- og landområder spiller en dynamisk rolle i den regionale økonomiske udvikling, og understreger med henblik på næste programmeringsperiode nødvendigheden af investering i såvel by- som byoplandsprojekter og for en bedre koordination med landdistriktsudviklingsprogrammer;

Styrkelse af samhørighedspolitikkens gennemslagskraft med henblik på øget økonomisk konkurrenceevne

14.  betragter partnerskaber som et nøgleprincip for fastlæggelsen af indholdet i samhørighedspolitikken, eftersom en bottom-up-tilgang styrker den administrative kapacitet og kvaliteten af programmeringsprocessen; mener, at alle forvaltningsniveauer bør spille en sammenhængende, komplementær og positiv rolle med hensyn til fremme af EU's økonomiske konkurrenceevne; opfordrer Kommissionen til at give en klarere definition af partnerskabsprincippet for at sikre, at der oprettes ægte partnerskaber med regionale og lokale myndigheder, og for at lette udvekslingen af bedste praksis mellem regionerne;

15.  påpeger, at samfinansiering er et fundamentalt princip for en sund forvaltning af samhørighedspolitikken; opfordrer til den fortsatte anvendelse af dette princip trods de begrænsninger af de offentlige udgifter, som krisen har medført;

16.  understreger behovet for at fremme iværksætterånd og støtte små og mellemstore virksomheder (SMV'er), idet man anerkender den afgørende rolle, de har spillet for fremme af økonomisk konkurrenceevne og jobskabelse; understreger behovet for at revidere og konsolidere den rolle, som de EU-instrumenter, der støtter EU's konkurrenceevne, spiller, med henblik på at forenkle de administrative procedurer, gøre adgangen til finansiering lettere, særlig for SMV'er, og indføre innovative incitamentmekanismer med henblik på at nå målene i forbindelse med intelligent, bæredygtig og integrativ vækst samt fremme af et tættere samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank og andre finansielle institutioner; påskønner i denne forbindelse den merværdi, der tilbydes af finansieringstekniske instrumenter, og tilskynder til brugen heraf samt til brug af revolverende fonde og globale tilskud i videst mulig målestok med henblik på at opnå positive synergier og maksimerende resultater; opfordrer endvidere til, at der skabes forenklet adgang til risikokapital og mikrofinansiering;

17.  understreger endvidere, at effektiv gennemførelse af samhørighedspolitikken i høj grad afhænger af, hvordan den udformes, og at det derfor er af afgørende betydning at inddrage lokale og regionale myndigheder i en tidlig fase i udformningen og gennemførelsen af den fremtidige samhørighedspolitik; understreger ligeledes behovet for at oprette horisontale og vertikale partnerskaber mellem de offentlige myndigheder på alle niveauer med henblik på at opnå en så effektiv forvaltning som muligt på flere niveauer; minder om, at styring på mange planer er et af samhørighedspolitikkens væsentligste principper, og at det er af grundlæggende betydning for sikring af kvaliteten af beslutningsprocessen; understreger i denne forbindelse vigtigheden af det partnerskab, som de regionale myndigheder har med Regionsudvalget;

18.  bifalder ændringen af Rådets forordning nr. (EF)1083/2006, der forenkler procedurerne for anvendelsen af strukturfondene og Samhørighedsfonden, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte forenklingen af sådanne procedurer for at sikre fleksibiliteten af disse samt begrænse de administrative omkostninger for bidragsmodtagerne, således at myndighederne rettidigt kan imødegå større udfordringer med de nødvendige ressourcer; mener, at offentlig-private partnerskaber reelt kan yde et bidrag ved at supplere de tiltag, der gennemføres på lokalt og regionalt plan, og opfordrer Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag med henblik på konsolidering af offentlig-private partnerskaber inden for rammerne af samhørighedspolitikken;

19.  understreger betydningen af, med henblik på at fjerne skævhederne, forsat primært at støtte projekter, der er rettet mod regioner med et udviklingsefterslæb, således at de forventede effekter kan opnås i løbet af den nuværende programmeringsperiode i overensstemmelse med de indledende skøn; bemærker, at forbedret adgang og infrastrukturfaciliteter vil bidrage til at gøre de regioner, der halter bagefter på det indre marked, mere konkurrencedygtige, og det vil således bidrage til EU's eksterne konkurrenceevne som helhed; mener, at tilbagetrækningen af denne støtte ville begrænse effekten af de indledende positive resultater;

20.  understreger, at selvom samhørighedspolitikken traditionelt er koncentreret om de mindst velstående regioner, vedrører den dog alle europæiske regioner, uanset deres udviklingsniveau; understreger derfor nødvendigheden af at tilskynde til at arbejde hen imod regional konkurrenceevne og beskæftigelse; gentager, at en stærk og velfinansieret samhørighedspolitik med et budget, der i det mindste svarer til det nuværende i såvel absolut og relativ henseende, er en forudsætning for at nå målene med EU 2020-strategien med henblik på såvel at sikre en intelligent, bæredygtig og integrativ økonomi, idet EU gøres konkurrencedygtig på verdensplan, som at sikre, at alle regioner udvikler sig harmonisk og opnår målet med social, økonomisk og territorial samhørighed;

21.  mener, at BNP skal forblive hovedkriteriet, når der skal træffes afgørelse om støtteberettigelse under regionalpolitikken, selv om der også kan benyttes andre målbare indikatorer, hvis disse viser sig at være relevante, men at de nationale myndigheder dog skal gives mulighed for på det relevante niveau i beslutningstagningen at anvende andre indikatorer, som tager hensyn til særlige forhold i regionerne og byerne;

22.  understreger vigtigheden af i forbindelse med tildeling af midlerne at tage hensyn til de specifikke karakteristika ved for eksempel kystområder, bjergegne og afsidesliggende regioner, regioner, der er ramt af affolkning, eller fjerntliggende grænseregioner og byer; tilskynder regionerne til at stille forslag til, hvordan deres regionale særtræk kan udnyttes; opfordrer Kommissionen til at tilpasse de forskellige finansieringsinstrumenter med henblik på at skabe merværdi på kort og mellemlang sigt, idet der ligeledes tages hensyn til konsekvenserne af den økonomiske og finansielle krise;

23.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan nye teknikker inden for finansforvaltning kan forbedre samhørighedspolitikkens effektivitet og indvirkning med henblik på at opnå de bedst mulige resultater i de valgte projekter;

24.  understreger de positive virkninger, som ligestilling mellem kønnene har på EU's økonomiske vækst, på den sociale samhørighed og således på EU's konkurrenceevne;

Samhørighedspolitik som et væsentligt politikområde efter 2013

25.  understreger den afgørende betydning, som regionaludvikling og territorial samhørighed som følge af deres europæiske merværdi overalt i Europa har for styrkelsen af EU's økonomiske konkurrenceevne og for at nå EU 2020-målene, idet en stedbaseret tilgang er et af de vigtigste skridt på vejen mod økonomisk balance;

26.  understreger vigtigheden af en integreret tilgang til strukturfondenes anvendelse, eftersom det er et vigtigt redskab til at hjælpe regionerne med at opnå bæredygtig vækst, beskæftigelse og velstand;

27.  understreger nødvendigheden af at fastholde overgangsordningerne for at styrke og forbedre det nuværende udviklingsniveau, der risikerer at blive forringet, hvis finansieringen reduceres betydeligt, når et givet mål er nået; påpeger, at dette ville sikre ligebehandling af regioner i samme situation, hvilket på sin side ville føre til en effektiv tilrettelæggelse af programmerne;

28.  minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at den europæiske offentligheds forventninger er baseret på dennes behov, og især på ønsket om adgang til tilstrækkelig infrastruktur og offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet, som bør tilvejebringes på en retfærdig måde og til overkommelige priser for alle europæiske borgere, uanset hvor de bor og arbejder; insisterer på, at retten til lige muligheder skal respekteres, og understreger nødvendigheden af handicappedes adgang til alle infrastrukturer og projekter, der finansieres under strukturfondene;

29.  understreger, at det for at konsolidere viden og innovation som drivkraft i den fremtidige økonomiske vækst og EU's konkurrenceevne er nødvendigt at forbedre uddannelsens kvalitet, bygge videre på forskningsresultaterne, fremme innovation og videnoverførsel i hele EU, udnytte IKT mest muligt, sikre, at innovative idéer bliver afspejlet i nye produkter og tjenesteydelser, som fremmer vækst og arbejdspladser af høj kvalitet og bidrager til at tage fat på udfordringerne med samfundsmæssige forandringer i Europa og resten af verden, tilskynder til iværksætterkultur, prioriterer brugernes behov og markedsmuligheder og sikrer en tilgængelig og tilstrækkelig finansiering, i hvilken strukturfondene spiller en vigtig rolle;

30.  fremhæver det forhold, at økonomisk, social og territoriel samhørighed giver mulighed for i fuldt omfang at udnytte potentialet ved forskning, udvikling og innovation og for at sikre en højere levestandard for de europæiske borgere og en større tillid til EU; mener, at selektiv og kombineret investering i forskning, udvikling og innovation bør tage hensyn til den eksisterende kapacitet og det eksisterende potentiale på regionalt og lokalt plan samt støtte udviklingen af nøgleområder såsom e-sundhed, medicin, transport og logistik, miljø, digitalt indhold, energi og sikkerhed gennem institutionsudvikling og kapacitetsopbygningsprogrammer;

31.  mener, at nogle af de midler, der er afsat til forskning, udvikling og innovation under samhørighedspolitikken, bør anvendes til at opnå og fastholde rollen som verdens førende på områder, hvor Europa allerede har en konkurrencefordel, og på områder, hvor Europa har fornyet mulighed for at blive verdens førende;

32.  mener, at det for at styrke det indre marked er nødvendigt med specifikke foranstaltninger for at fremme konkurrencen på europæisk plan, uden at der dog skabes ubalance mellem medlemsstaterne; mener, at der på denne måde kan opnås et pænt stabilitets- og økonomisk velstandsniveau på europæisk plan;

33.  anbefaler, at medlemsstaterne og Kommissionen er mere opmærksomme på at støtte større projekter, der dækker to eller flere operationelle programmer med større indvirkning på europæisk plan, hvilket vil skabe merværdi, føre til beskæftigelse af høj kvalitet og sikre regionernes bæredygtige udvikling;

34.  mener, at samhørighedspolitikken fortsat bør fremme foranstaltninger, der vil skabe det størst mulige antal job, hvilket gør det muligt at udnytte de lokale menneskelige ressourcer og sørge for deres løbende udvikling, så man sikrer en høj produktivitet;

35.  fastholder, at opnåelsen af økonomisk, social og territorial samhørighed er en nødvendig betingelse, men at det ikke er tilstrækkeligt til at sikre den økonomiske konkurrenceevne på verdensplan, hvilket kræver betydelige investeringer på nøgleområder såsom energi, miljø, infrastruktur, uddannelse, forskning og udvikling, kreative industrier og tjenester, logistik og transport;

o
o   o

36.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 79.
(2) EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 38.
(3) EUT C 15 E af 21.1.2010, s. 10.
(4) EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 65.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0223.
(6) EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 97.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik