Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om Sortehavssynergien - nyt initiativ til regionalt samarbejde (KOM(2007)0160),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 14. maj 2007 om initiativet vedrørende Sortehavssynergien,

–  der henviser til sin beslutning af 17. januar 2008 om et regionalpolitisk initiativ for Sortehavsområdet(1),

–  der henviser til fælleserklæringen fra udenrigsministrene fra Den Europæiske Unions medlemsstater og landene i Sortehavsregionen, som blev vedtaget i Kiev den 14. februar 2008,

–  der henviser til Kommissionens rapport om Sortehavssynergiens første gennemførelsesår, som blev vedtaget den 19. juni 2008 (KOM(2008)0391),

–  der henviser til fælleserklæringen om iværksættelse af miljøpartnerskabet som led i Sortehavssynergien (Bruxelles, den 16. marts 2010),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om styrkelse af EU's naboskabspolitik (KOM(2006)0726) og Kommissionens planer om at fremlægge revisionen af den europæiske naboskabspolitik (ENP) i 2011,

–  der henviser til tiltrædelsespartnerskabet med Tyrkiet,

–  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalerne med Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Republikken Moldova og Ukraine og de igangværende forhandlinger om nye associeringsaftaler samt til de respektive ENP-handlingsplaner,

–  der henviser til ENP-statusrapporterne om Armenien, Aserbajdsjan, Republikken Moldova, Georgien og Ukraine, som Kommissionen vedtog den 12. maj 2010,

–  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Den Russiske Føderation og de igangværende forhandlinger om en ny aftale mellem EU og Rusland,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. december 2008 til Europa-Parlamentet og Rådet om østpartnerskabet (KOM(2008)0823),

–  der henviser til fælleserklæringen fra topmødet i Prag den 7. maj 2009 om østpartnerskabet,

–  der henviser til de nylige fremskridt i dialogen med lande i regionen om lempelse af visumbestemmelserne,

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2007 om styrkelse af den europæiske naboskabspolitik(2),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Republikken Moldova, Den Russiske Føderation, Tyrkiet, Ukraine og landene i Sydkaukasus samt beslutningen om en integreret EU-havpolitik,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Regionaludviklingsudvalget (A7-0378/2010),

A.  der henviser til, at Sortehavsregionen er et strategisk område, der forbinder Europa med området omkring Det Kaspiske Hav, Centralasien og Mellemøsten og endvidere med det sydøstasiatiske område og Kina og er kendetegnet ved tætte bånd og et stort potentiale, men også ved mangfoldighed og rivalitet, samt til, at regionen omfatter EU-medlemsstaterne Bulgarien, Grækenland og Rumænien, kandidatlandet Tyrkiet og ENP-partnerne Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Republikken Moldova og Ukraine samt Den Russiske Føderation som strategisk partner,

B.  der henviser til, at Sortehavsregionen er af strategisk betydning for EU, og at en del af Sortehavet ligger i EU og geografisk set hovedsageligt er et europæisk farvand, hvilket resulterer i fælles udfordringer og muligheder for EU og landene i regionen samt et fælles behov for at sikre, at der er et område med fred, demokrati, sikkerhed, stabilitet, regionalt samarbejde og varig velstand omkring Sortehavet, samt til, at der er behov for en mere sammenhængende, bæredygtig og strategisk tilgang til Sortehavsregionen,

C.  der henviser til, at Sortehavsregionen er et socialt, kulturelt og religiøst rigt område, hvor dialogen mellem kulturer og trosretninger bør spille en central rolle,

D.  der henviser til, at det er Sortehavssynergiens fortjeneste, at man har erkendt, at Sortehavsregionen har strategisk betydning for EU, og at der er behov for øget EU-engagement i området, samt til, at Sortehavssynergien indtil nu har været ret begrænset, og at der ikke findes noget klart og omfattende billede af de hidtidige resultater af dens gennemførelse, hvorfor EU kritiseres for at mangle strategiske visioner for regionen og for at have en fragmenteret tilgang til gennemførelsen,

E.  der henviser til, at der ikke er blevet udarbejdet nogen handlingsplan med konkrete mål og benchmarks samt rapporterings-, kontrol-, evaluerings- og opfølgningsmekanismer, således som Parlamentet anmodede om det i sin allerførste beslutning om Sortehavsregionen,

F.  der henviser til, at der kun er udarbejdet en enkelt statusrapport tilbage i 2008, som ikke er blevet fulgt op med nogen form for regelmæssig rapportering, samt at der ikke er blevet gennemført ret mange projekter, og at der indtil nu kun er iværksat et miljøpartnerskab,

G.  der henviser til, at der ikke har været afholdt nogen ministerkonference siden 2008, hvilket er med til at understrege manglen på synlighed, strategiske visioner og politisk styring i forbindelse med Sortehavssynergien,

H.  der henviser til, at de hidtidige bestræbelser ganske vist har været prisværdige, men at de er blevet alvorligt bremset af dårlig administrativ organisation, mangel på institutionelt og politisk engagement samt mangel på menneskelige ressourcer og øremærkede finansielle midler,

I.  der henviser til, at der er sket stor udvikling på mange områder i Sortehavsregionen siden 2008, og at der synes at ske fremskidt i det regionale samarbejde inden for visse tekniske områder som f.eks. miljø, uddannelse, forskning og teknologi samt med hensyn til tilnærmelse af normer, men at der stadig eksisterer en række udfordringer i form af f.eks. langvarige konflikter i Kaukasus og Transnistrien, maritim sikkerhed og eftersøgnings- og redningsoperationer, militarisering, fordrevne befolkningsgrupper og forringelse af demokratiet, som oven i købet er blevet endnu større,

J.  der henviser til, at det franske formandskabs mission samt medlemsstaternes indsats viste EU's vilje til at inddæmme og løse konflikten i Georgien,

K.  der henviser til, at Sortehavsregionen er af geostrategisk betydning for EU's energisikkerhed, navnlig med hensyn til spredning af energiforsyningerne,

L.  der henviser til, at andre EU-initiativer, der involverer Sortehavslandene, ikke bør betragtes som konkurrenter til Sortehavssynergien, men snarere som et supplement,

M.  der henviser til, at Kommissionen er blevet anmodet om at udvikle en EU-strategi for Donauregionen, som bør tage højde for dennes tætte forbindelse med Sortehavsregionen,

1.  mener, at der i betragtning af Sortehavsregionens strategiske betydning for EU og Sortehavssynergiens forholdsvis begrænsede resultater bør iværksættes en strategi med henblik på at gøre EU's indsats i området mere sammenhængende og synlig, og at EU's Sortehavsstrategi bør udgøre en integrerende del af EU's bredere udenrigs- og sikkerhedspolitiske vision;

2.  opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at udarbejde en strategi for Sortehavsregionen parallelt med revisionen af den europæiske naboskabspolitik og på den måde fastlægge en integreret og alsidig EU-strategi med henblik på at imødekomme regionens udfordringer og udnytte dens muligheder, omfattende en detaljeret handlingsplan, klare mål, flagskibsinitiativer og benchmarks; mener, at denne strategi vil sikre effektiv koordinering af aktiviteter og arbejdsdeling;

3.  gentager sin opfordring til Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om at gennemføre en regelmæssig kontrol med gennemførelsen af strategien ved at indføre konkrete overvågnings-, evaluerings-, opfølgnings- og rapporteringsmekanismer; opfordrer indtrængende til, at det relevante udvalg i Europa-Parlamentet høres på afgørende stadier i denne proces;

4.  anbefaler, at der sikres sammenhæng mellem politikken på EU-plan og EU-medlemsstaternes nationale strategier i Sortehavsregionen;

5.  understreger, at EU's medlemsstater skal nå til enighed om klare prioriteringer, således at der herefter kan udarbejdes en realistisk og økonomisk forsvarlig handlingsplan ledsaget af et tilsvarende system til vurdering af dens effektivitet;

6.  understreger, at der skal stilles tilstrækkelige menneskelige ressourcer til rådighed til opfyldelse af den nye strategis målsætninger, navnlig ved at der tages synligt hensyn til den i forbindelse med den organisatoriske opbygning og bemandingen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil;

7.  glæder sig over iværksættelsen af det fælles operationelle program for grænseoverskridende samarbejde i Sortehavsregionen under ENPI og mener, at det store antal ansøgninger, der er modtaget, afspejler en stærk interesse i fælles samarbejdsprojekter i Sortehavsregionen; bifalder det fælles tilsynsudvalgs godkendelse af 16 nye projekter i november 2010, men tror, at programmets langsommelighed er et udslag af mangler ved de nuværende finansieringsordninger; henviser især til de juridiske vanskeligheder, der er forbundet med behovet for finansiering af deltagere fra forskellige finansielle instrumenter, og anmoder Kommissionen om at finde frem til en løsning, der fjerner disse hindringer; mener, at investeringsprojekter også kan være omfattet af programmet;

8.  henstiller, at der udarbejdes et fælles operationelt program for Sortehavsregionen for den kommende programmeringsperiode med henblik på fuldt ud at gå ind i og fortsætte bestræbelserne på at opfylde alle de målsætninger, der blev fastlagt i strategipapiret for perioden 2007-2013 om grænseoverskridende samarbejde under ENPI; understreger, at der bør fastlægges ensartede ansøgningsbetingelser, således at enhver juridisk enhed fra ethvert af de lande, der deltager i programmet, kan ansøge som hovedansøger; mener, at alle de lande, der deltager i det fælles operationelle program for Sortehavsregionen, bør inddrages og tilskyndes til aktivt at deltage i den kommende programmeringsperiode;

9.  er derfor overbevist om, at der skal stilles tilstrækkelige konkrete midler til rådighed, hvis strategien skal blive en succes; opfordrer til, at der oprettes en særlig budgetpost til Sortehavsstrategien, og at der indføres effektive udbetalingsordninger, tilpasset de særlige forhold, der gør sig gældende i regionen, og kontrol med anvendelsen af midlerne; henstiller, at der gives forrang til finansieringen af mindre udviklingsprojekter; anmoder Kommissionen og regionerne om at fremme mellemfolkelige projekter inden for rammerne af det grænseoverskridende samarbejde og sikre og styrke finansieringsinstrumentet under fonden for mindre projekter;

10.  gør opmærksom på behovet for en projektbaseret tilgang med henblik på at inddrage lokale myndigheder, erhvervslivet, ngo'er og andre civilsamfundsorganisationer i udformningen, det fælles ejerskab og gennemførelsen af aktiviteter under Sortehavsstrategien; understreger vigtigheden af tilsyn med aktiviteter gennem fastlæggelse af benchmarks eller andre passende indikatorer;

11.  tilskynder til udvikling af synergieffekter mellem de forskellige EU-politikker, der kommer i spil i strategien, især strukturfondene, rammeprogrammet for forskning og udvikling og de transeuropæiske transportnet, for at sikre de finansierede foranstaltningers bæredygtighed; mener, at muligheder, der udvikles gennem ét økonomisk udviklingsinitiativ, på denne måde kan tages op i forbindelse med et andet, komplementært, initiativ;

12.  anser inddragelse og regionalt ejerskab for at være vigtige principper i EU's strategi over for regionen og betragter Tyrkiet og Rusland som partnere, der helst skal inddrages på passende vis i det regionale samarbejde i Sortehavsregionen; mener, at Bulgariens, Rumæniens og Grækenlands dobbeltrolle som både Sortehavslande og EU-medlemsstater har afgørende betydning for, om EU's politik i Sortehavsregionen bliver en succes;

13.  mener, at der for at sikre synlighed, strategiske retningslinjer og koordinering på højt plan bør afholdes regelmæssige møder på ministerplan mellem EU og Sortehavsregionen med deltagelse af samtlige aktører og lande i regionen, herunder landene i Organisationen for Økonomisk Samarbejde i Sortehavsområdet (BSEC), Kommissionen for Beskyttelse af Sortehavet mod Forurening, EBRD og EIB; er overbevist om, at en institutionel dialog, som samler EU og BSEC, kan bidrage til skabelsen af et reelt partnerskab i regionen; påpeger dog, at BSEC for øjeblikket synes at være i strukturelle vanskeligheder og at have brug for fornyelse og reform for at blive en effektiv regional partner;

14.  beklager, at Sortehavsforummet for dialog og partnerskab er blevet negativt berørt af de regionale spændinger og derfor endnu ikke er blevet etableret; mener, at et sådant forum kan spille en rolle for udviklingen af ideer og fremme af dialogen mellem de regionale aktører;

15.  mener, at Sortehavsstrategien bør udvikles på alle niveauer af det regionale samarbejde; glæder sig over det parlamentariske samarbejde mellem EU og Sortehavslandene;

16.  anerkender den betydning, de regionale og lokale myndigheder og interessenter har for planlægning og gennemførelse af strategien på grund af deres nære forbindelser til området og lokalbefolkningen; opfordrer derfor til, at deres behov identificeres, og at de fuldt ud inddrages i strategien;

17.  glæder sig over oprettelsen af civilsamfundsforummet for Sortehavsområdet og opfordrer til øget samarbejde mellem de lokale myndigheder, civilsamfundet og erhvervslivet; anmoder Kommissionen om at øge støtten til civilsamfundet, herunder til netværk af civilsamfundsorganisationer; understreger den rolle, som ngo-sektoren spiller i sikring af både en effektiv gennemførelse af aktiviteter under Sortehavsstrategien og en vellykket gennemførelse af tillidsskabende foranstaltninger;

18.  understreger, at Sortehavsstrategien og østpartnerskabet supplerer hinanden, og opfordrer Kommissionen til at udnytte de forskellige strategier, der indgår i de to initiativer, og til på alle niveauer at afklare, hvordan denne grundlæggende komplementaritet skal udnyttes; opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at sørge for, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil koordinerer de forskellige initiativer og instrumenter, som EU har iværksat i Sortehavsregionen, effektivt;

19.  glæder sig over, at man er ved at udvikle en EU-strategi for Donauregionen, som skal færdiggøres inden årets udgang, og støtter vedtagelsen heraf og påbegyndelsen af dens gennemførelse i første del af 2011; understreger behovet for at udvide EU-strategien for Donauregionen i retning af Sortehavsregionen; påpeger, at en vedvarende udvikling i Donauregionen vil øge Sortehavets geostrategiske betydning yderligere; mener derfor, at de to strategier bør supplere og gensidigt forstærke hinanden, samtidig med at der tages højde regionernes forskellige karakter og de to strategiers særlige geografiske fokus;

20.  understreger, at EU's og medlemsstaternes hovedformål med EU-strategien for Sortehavsregionen bør være at skabe et område med fred, demokrati, velstand og stabilitet, som er baseret på respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og sikrer EU's energiforsyning; mener, at god regeringsførelse, retsstatsprincipperne, fremme af menneskerettighederne, migrationsstyring, energi, transport, miljø og økonomisk og social udvikling bør være hovedprioriteringerne;

Sikkerhed og god regeringsførelse

21.  minder om, at Sortehavsregionen har behov for aktive politikker og langsigtede løsninger for at imødegå de betydelige regionale og tværnationale udfordringer, herunder f.eks. langvarige konflikter, fordrevne befolkningsgrupper, bilaterale uoverensstemmelser, lukkede grænser og strategiske rivaliteter, der kan føre til militarisering og spredning af våben, svage institutioner og svag regeringsførelse, forringelse af demokratiet, grænseoverskridende kriminalitet og menneskehandel, grænsekontrol og migrationsstyring og forringet søfartssikkerhed;

22.  understreger, hvor vigtigt det er at etablere, fremme og udvikle et godt naboskab mellem Sortehavslandene som en forudsætning for vellykket samarbejde, og finder det uacceptabelt, at regionen stadig står over for problemet med lukkede grænser mellem nabolande;

23.  mener, at EU kan og bør spille en mere aktiv rolle for sikkerheden i Sortehavsregionen; opfordrer til, at EU i højere grad involverer sig i den regionale strategiske dialog og samarbejdet med de strategiske partnere om sikkerhedsspørgsmål og konfliktforebyggelse og -løsning i overensstemmelse med folkerettten; understreger, at den fulde udvikling af Sortehavsstrategien også er forbundet med konkrete fremskridt hen imod en fredelig løsning på de udestående konflikter; opfordrer derfor EU til at udvise et mere direkte engagement og gå foran i forhandlingerne og i fredsprocessen, optrappe de tillidsskabende foranstaltninger og bistandsprogrammerne med henblik på at skabe grundlag for holdbare og omfattende aftaler og afhjælpe konflikternes følger for lokalbefolkningen; bifalder det arbejde, der udføres af EUBAM og EUMM;

24.  opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at intensivere sin indsats for at tilskynde Rusland til at opfylde Sarkozys sekspunktsplan med henblik på at stabilisere og løse konflikten i Georgien;

25.  påpeger behovet for at styrke overvågningssystemerne og opfordrer EU til at udvikle et system for tidlig varsling som et konfliktforebyggende og tillidsskabende instrument i Sortehavsregionen for at undgå destabilisering og optrapning af konflikter; opfordrer til, at der fokuseres på konkrete tilfælde, frem for at der gives udtryk for generel bekymring; anmoder om, at det overvejes at træffe tillidsskabende foranstaltninger, såsom offentliggørelse af oplysninger i forbindelse med våbensalg og flådeaktiviteter; udtrykker især bekymring over forlængelsen af havneaftalen for Ruslands Sortehavsflåde på Krim og dens eventuelle følger for stabiliteten i regionen;

26.  opfordrer EU til at tage skridt til at skabe et regionalt regelsæt for og mekanismer til håndtering af spredningen af våben i Sortehavsregionen;

27.  opfordrer til, at grænseoverskridende kriminalitet og ulovlig handel, især narkotikahandel og menneskehandel, og ulovlig indvandring inddrages i Sortehavsstrategien, samt at samarbejdet om grænsekontrol og bevægelseskontrol forstærkes yderligere;

28.  understreger behovet for en bedre styring af migrationen inden for og fra Sortehavsregionen gennem forbedring af den politiske, økonomiske og sociale integration af immigranter på grundlag af principperne i EU's samlede migrationsstrategi;

29.  noterer sig stigningen i antallet af ulykker på havet i de seneste år, som har ført til dødsfald og miljøskader, samt kyststaternes manglende evne til at gennemføre koordinerede og vellykkede redningsaktioner; opfordrer i denne sammenhæng EU til at udnytte den integrerede havpolitik til at koordinere aktiviteterne i forbindelse med eftersøgning, redningsaktioner og forebyggelse af ulykker i Sortehavsregionen; opfordrer til, at der udarbejdes en overvågningsstrategi for Sortehavet;

30.  mener, at sikkerhedsstrategien for Sortehavsregionen også bør omfatte mål for forbedring af regeringsførelse, demokrati, respekt for menneskerettighederne og statslige kompetencer; opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at lade initiativer vedrørende institutionsopbygning og demokratisk styre indgå i alle sine politikker, da disse er altafgørende for enhver stat, som ønsker en vellykket udvikling; understreger, at målsætningen om forbedring af regeringsførelsen, retsstatsprincipperne og statsstrukturerne i de tidligere sovjetrepublikker i regionen i sig selv er en sikkerhedsstrategi, eftersom fuldstændigt eller delvist fejlslagne stater og politisk stagnation skaber grundlag for ekstern indblanding og grænseoverskridende trusler;

31.  understreger, at EU-strategien for Sortehavsregionen skal prioritere beskyttelse af menneskerettighederne og forbedring af demokratiet i hele regionen, hvilket bør omfatte et vellykket samarbejde mellem regionens ikke-statslige organisationer og menneskerettighedsforkæmpere;

32.  konstaterer, at fremme af respekten for menneskerettighederne og demokratiet i hele verden er en af EU's prioriteter; påpeger, at krænkelser af menneskerettighederne er en daglig foreteelse i de besatte områder Sydossetien og Abkhasien; opfordrer derfor EU, og især Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, til aktivt at reagere på alle former for krænkelse af menneskerettighederne i Sortehavsregionen;

33.  understreger den vigtige rolle, som OSCE spiller i regionen, og anser det for helt afgørende, at EU samarbejder med OSCE på områderne institutionsopbygning, retsstatsprincipper, valgobservation og mediefrihed samt demokrati og menneskerettigheder;

Energi, transport og miljø

34.  anser på den ene side Sortehavsregionen for at være af strategisk betydning for EU's energisikkerhed og spredningen af EU's energiforsyning og minder i denne sammenhæng om det presserende behov for en sammenhængende strategi for Sortehavsregionen; men anser på den anden side samarbejde om energi, transport og miljø for at være nøglen til en harmonisk og bæredygtig udvikling i regionen; glæder sig over iværksættelsen af miljøpartnerskabet og afventer spændt iværksættelsen af de to andre partnerskaber på henholdsvis transport- og energiområdet; opfordrer til, at de gennemføres hurtigt og effektivt; er af den opfattelse, at udviklingen af et fælles regelsæt på regionalt plan ville indebære store fordele i form af et mere effektivt samarbejde og synergier på disse områder; mener, at man igennem etablering og understøttelse af faglige og institutionelle netværker kan øge kapaciteten til kooperativ og effektiv beslutningstagning;

35.  understreger behovet for at styrke det multilaterale energisamarbejde i Sortehavsregionen, hvis nøgleprincipper er indeholdt i WTO og energichartertraktaten (ECT); støtter fuld markeds- og reguleringsintegration på basis af EU's energi- og miljølovgivning og opfordrer til, at landene i den bredere Sortehavsregion inddrages i energifællesskabstraktaten, og at der ydes bistand fra EU, EIB og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling til modernisering af energiinfrastrukturen i Sortehavsregionen;

36.  understreger betydningen af, at medlemsstaterne anlægger en fælles tilgang til Sortehavsregionen med henblik på at nå EU's langsigtede mål om energiforsyningssikkerhed og stabilitet i nabolandene;

37.  minder om, at der er behov for en mere energisk indsats fra Kommissionens side med henblik på fremme af initiativer, der tager sigte på spredning af gasforsyningen, og for et fælles regelsæt til fremme af et gennemsigtigt, konkurrencedygtigt og regelbaseret gasmarked; opfordrer samtidig EU til aktivt at samarbejde med stater i Sortehavsregionen og give dem bedre muligheder for at støtte energiprojekter, som er i EU's interesse; glæder sig i denne forbindelse over Republikken Moldovas og Ukraines tiltrædelse af Energifællesskabet;

38.  understreger, at det haster med at etablere Den Parlamentariske Forsamling Euronest, der skal bidrage til at opfylde målsætningerne for østpartnerskabet og dermed vil få en positiv indflydelse på spørgsmål vedrørende forsyningssikkerhed;

39.  minder om, at EU tilstræber spredning af forsyningsruter og -kilder samt udarbejdelse af en fælles energipolitik for EU; understreger på ny betydningen af projekter langs den sydlige korridor, særlig den afgørende betydning for Europas energisikkerhed af det strategisk højt prioriterede Nabucco-projekt og den hurtige realisering heraf; er opmærksom på South Stream-projektet; understreger endvidere betydningen af transporten af flydende naturgas (LNG) til Europa som led AGRI-projektet og udviklingen af LNG-terminaler i havne ved Sortehavet samt den paneuropæiske olierørledning mellem Constanta og Trieste;

40.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at indgå aftaler med de lande, der er potentielle leverandører til Nabucco-rørledningen, inden udgangen af 2011;

41.  mener, at energiinfrastrukturpakken, som Kommissionen snart vil fremlægge, skal lægge stor vægt på de foreslåede energiprojekter i Sortehavsregionen; gør opmærksom på, at de transitruter, der gennemskærer regionens stater, i betydelig grad kan medvirke til at forbedre EU's forsyningssikkerhed;

42.  fremhæver, at potentialet i vedvarende energikilder i Sortehavsregionen vil kunne yde et betragteligt bidrag til at sikre den samlede energisituation i fremtiden og til en bæredygtig økonomisk vækst, og opfordrer Kommissionen og landene ved Sortehavet til at realisere dette potentiale;

43.  opfordrer til, at EU's partnerskab i Sortehavsregionen udvides til at omfatte videnoverførsel og teknologi inden for områderne vedvarende energi, energieffektivitet og teknisk bistand til netværksudformning, og gør opmærksom på, at energibesparelser er nøglen til at øge energiforsyningen; støtter forskning i alternative energikilder og navnlig i vedvarende energi, energieffektivitet og energibesparelser, som er afgørende, hvis vi skal kunne håndtere udfordringerne fra klimaændringerne og bidrage til den globale indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser;

44.  støtter den fortsatte udvikling af initiativer under Traceca- og Inogate-programmerne; opfordrer EU til yderligere at forstærke støtten til infrastrukturprojekter i regionen, direkte og igennem koordinering af andre bidragydere og investorer;

45.  mener, at det for at fremme international handel og transport af kulbrinter i regionen er nødvendigt at udvikle EU's Sortehavshavne og havne langs Donau, herunder olie- og gasterminalerne og de intermodale transportinfrastrukturer; finder det nødvendigt at modernisere infrastrukturen i Sortehavsregionen og etablere forbindelser til de europæiske transportkorridorer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde færdiggørelsen af de prioriterede transeuropæiske transportprojekter langs akserne 7, 18, 21 og 22, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 884/2004/EF af 29. april 2004 om ændring af beslutning nr. 1692/96/EF om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, herunder også deres progressive integration i Traceca-korridoren, den centrale akse, sydøstaksen og de internationale søfartsruter for transport, som defineret i Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet »Udvidelse af de vigtigste transeuropæiske transportakser til nabolandene - Retningslinjer for transport i Europa og naboregionerne« (KOM(2007)0032), og af de paneuropæiske transportkorridorer 8 og 9;

46.  opfordrer staterne ved Sortehavet til at vedtage en fælles hensigtserklæring om udvikling af Sortehavets søfartskorridorer og anmoder Kommissionen om at opstille en TEN-T-budgetpost med midler til Sortehavskorridorerne, i lighed med dem, der allerede findes for søfartskorridorerne i Østersøen, Nordsøen og Middelhavet;

47.  glæder sig over det tiltag, der er gjort for at udvide det fælles europæiske luftfartsområde til at omfatte Sortehavslandene; opfordrer Kommissionen til at fortsætte drøftelserne med Republikken Moldova om liberalisering af lufttransportsektoren og til snarest at indlede forhandlinger om landets tiltrædelse af det fælles europæiske luftfartsområde;

48.  understreger betydningen af Sortehavet som en naturressource og giver udtryk for sin dybe bekymring over miljøsituationen i regionen; gør opmærksom på behovet for at opretholde balance mellem økonomisk udvikling og miljøbeskyttelse samt behovet for en fælles strategi med henblik på denne udfordring og understreger på baggrund heraf behovet for fuldstændig gennemførelse af konventionen om beskyttelse af Sortehavet mod forurening;

49.  opfordrer Kommissionen til at prioritere kravene til energieffektivitet og miljø- og klimabeskyttelse i forbindelse med finansieringen af infrastrukturprojekter, som bør baseres på en positiv miljøvurdering; minder om de udfordringer, der skyldes klimaændringernes følger for Sortehavsregionen, og opfordrer på baggrund heraf indtrængende til øget samarbejde mellem de lande, der støder op til Sortehavet, navnlig med henblik på forebyggelse af nødsituationer;

50.  opfordrer EU til at medtage Sortehavsregionen i den integrerede havpolitik, og navnlig i den fælles fiskeripolitik, på lige fod med de andre europæiske farvande; mener, at EU bør sætte alle sine diplomatiske evner ind på at overtale Sortehavslandene uden for EU til så vidt muligt at følge principperne i den fælles fiskeripolitik; understreger vigtigheden af at oprette et særskilt fælles forvaltningsorgan for fiskebestande i Sortehavet og af at anvende flerårige forvaltningsplaner;

Økonomisk, social og menneskelig udvikling

51.  mener, at økonomisk, social og menneskelig udvikling i regionen som helhed bør fremmes; tillægger respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i regionen særlig betydning; påpeger, at regionen har særlige naturressourcer, som kan fremme hurtig økonomisk vækst; understreger, at forsvarlig forvaltning af disse ressourcer er afgørende for fremme af en sådan udvikling;

52.  understreger, at yderligere handelsliberalisering og øget handel regionerne imellem er af afgørende betydning for den økonomiske udvikling i regionen; understreger vigtigheden for lokalbefolkningerne og regionens handelspartnere af at etablere et område med økonomiske muligheder og velstand i Sortehavsregionen; understreger behovet for at bekæmpe svig og korruption for at gøre regionen mere attraktiv for investorer; understreger betydningen af samarbejde om turisme og om udvikling af havne og kyststrækninger; støtter EU's integrerede havpolitik, der tager sigte på socioøkonomisk udvikling i maritime regioner, men beklager, at der kun er lagt ringe vægt på Sortehavsdimensionen; glæder sig over de resultater, der er opnået i forbindelse med samarbejdet om uddannelse, forskning og teknologi; gentager sin støtte til målsætningen om at fremme social udvikling og udvikling af et stærkt civilsamfund; understreger, at EU bør fortsætte sin dialog med regionens lande om lempelse af visumbestemmelserne;

53.  er overbevist om, at EU kan spille en større rolle i Sortehavsregionen ved at stille en tættere integration i EU's politikker i udsigt for landene i regionen; understreger, at mulighederne for handelsliberalisering og skabelse af et frihandelsområde i overensstemmelse med WTO-principperne bør overvejes nøje, undersøges grundigt og fremmes;

54.  gør opmærksom på det langvarige strategiske partnerskab mellem EU og Rusland og de to partneres fælles interesse i at udvide den bilaterale handel og de bilaterale investeringer, lette og liberalisere handel i den globale økonomi og styrke og udvikle konkurrencen, også i Sortehavsregionen;

55.  erkender, at den globale økonomiske krise har ramt Sortehavsområdet hårdt, idet den har medført en pludselig afbrydelse såvel af en periode med en gennemsnitlig vækst på 6 % p.a. som af tilførslen af udenlandsk kapital, der er nødvendig for den videre økonomiske udvikling i Sortehavslandene, ligesom den har sat områdets økonomiske system under voldsomt pres; understreger, at der må rettes op på dette ved at styrke den finansielle lovgivning og bankreglerne, ved at forbedre den finanspolitiske troværdighed og gennemsigtighed, bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og korruption, forstærke det regionale samarbejde og øge koordinationen mellem regionale organisationer, såsom BSEC;

56.  opfordrer til, at man inden for strategiens rammer udvikler en integreret tilgang og anvender de veletablerede principper for EU's samhørighedspolitik og naboskabspolitik, som kan bidrage til at sikre effektive resultater og fremme kapacitetsopbygningen i regioner med udviklingsefterslæb; mener især, at det grænseoverskridende samarbejde mellem regioner bør udvides for at løse fælles problemer gennem koordineret handling; påpeger, at den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) udgør en passende samarbejdsramme for struktureret flerniveaustyring; opfordrer Kommissionen til at udforske mulighederne for at forbedre samordningen af de forskellige europæiske instrumenter til fordel for grænseoverskridende samarbejde ved EU's ydre grænser;

57.  påpeger, at udveksling af bedste praksis regionerne imellem er af afgørende betydning for alle samarbejdsområder, idet regioner med lang erfaring i udvikling og gennemførelse af projekter kan hjælpe andre regioner med at forbedre deres præstationer;

58.  mener, at det er af central betydning at forbedre den administrative kapacitet hos alle lokale og regionale interessenter i Sortehavsregionen for at sikre effektiv gennemførelse og forsvarlig finansiel forvaltning af EU-projekter, større gennemskuelighed og ansvarlighed og geografisk afbalanceret udvikling i hele regionen;

59.  understreger betydningen af en lempelse af visumbestemmelserne og mobiliteten for personer i regionen og opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre en præferenceordning for udstedelse af visa til erhvervsfolk, akademikere, unge, lokale myndigheder og andre grupper for at øge kontakten på tværs af hele regionen, navnlig med henblik på tillidsskabelse; opfordrer til, at der i EU-regi udarbejdes fælles projekter til fremme af kulturarv og turisme i regionen;

60.  mener, at programmer, som fremmer dialog mellem kulturer og trosretninger, fortsat bør støttes for at fremme samarbejdet i regionen, at der er et stort behov for fælles initiativer på uddannelses- og medieområdet for at skabe og opretholde meningsfulde relationer mellem meningsdannerne i regionen, og at initiativer som f.eks. netværket af universiteter omkring Sortehavet er et gode eksempler på, hvordan akademisk samarbejde kan bidrage til positive synergier i regionen; opfordrer til styrkelse af akademiske netværk og studenternetværk, elektroniske infrastrukturer og fælles forskningsprojekter; glæder sig over initiativet til oprettelse af og støtte til et Sortehavsuniversitet, der kan bidrage til udviklingen af en regional elite, som betragter samarbejde som en naturlig vej til imødegåelse af fælles udfordringer;

61.  anerkender resultaterne af Black Sea Interconnection-projektet til etablering af et regionalt forsknings- og uddannelsesnetværk i den bredere Sortehavsregion og dets tilknytning til GEANT, og opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte forskningsprojekter i Sortehavsregionen, såsom HP-SEE, SEE-GRID, SCENE, CAREN og BSRN;

o
o   o

62.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt medlemsstaternes og alle Sortehavslandenes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 41 E af 19.2.2009, s. 64. (2) EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 443.