Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2011/2522(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B7-0041/2011

Forhandlinger :

PV 20/01/2011 - 11.1
CRE 20/01/2011 - 11.1

Afstemninger :

PV 20/01/2011 - 12.1
CRE 20/01/2011 - 12.1

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0026

Vedtagne tekster
PDF 136kWORD 52k
Torsdag den 20. januar 2011 - Strasbourg
Pakistan: mord på guvernøren i Punjab, Salmaan Taseer
P7_TA(2011)0026RC-B7-0041/2011

Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2011 om Pakistan, navnlig mordet på guvernør Salmaan Taseer

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettigheder og demokrati i Pakistan, navnlig af 20. maj 2010(1) og 12. juli 2007(2), 25. oktober 2007(3) og 15. november 2007(4),

–  der henviser til sin beslutning af 16. december 2010 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2009 og EU's menneskerettighedspolitik(5),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. november 2009, om religions- og trosfrihed, hvori Rådet understreger den strategiske betydning af denne frihedsrettighed og af at bekæmpe religiøs intolerance,

–  der henviser til EU og Pakistans fælles erklæring af 4. juni 2010, hvori begge parter har bekræftet deres vilje til i fællesskab at løse regionale og globale sikkerhedsspørgsmål, at fremme respekten for menneskerettighederne, og at samarbejde om yderligere at styrke Pakistans demokratiske regering og institutioner,

–  der henviser til erklæringen fra sin formand af 19. november 2010 om dødsdommen over Asia Bibi,

–  der henviser til erklæringen af 4. januar 2011 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, om mordet på guvernøren Salmaan Taseeren og til hendes erklæring af 12. november 2010 om en sag om dødsstraf i Pakistan,

–  der henviser til artikel 18 i FN's menneskerettighedserklæring fra 1948,

–  der henviser til FN-erklæringen fra 1981om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A.  der henviser til, at Salmaan Taseer, guvernør i provinsen Punjab, var en af de mest højrøstede og synlige kritikere af Pakistans blasfemilove, og hvorledes disse blev misbrugt af ekstremistiske grupper i sager som den mod Asia Bibi, den kristne kvinde der blev dømt til døden for blasfemi i henhold til paragraf 295-C i den pakistanske straffelov,

B.  der henviser til, at Salmaan Taseer den 4. januar 2011 blev myrdet i Islamabad af en af sine egne sikkerhedsvagter, Malik Mumtaz Hussein Qadri, der ikke støttede Taseers modstand mod Pakistans blasfemilove,

C.  der henviser til, at ingen af de andre sikkerhedsvagter, der var vidne til mordet på guvernør Taseer, forsøgte at stoppe morderen; der henviser til, at morderen blev hyldet og støttet af hundreder af advokater, da han mødte i retten, og titusinder af demonstranter marcherede i gaderne i Karachi for at vise deres godkendelse af hans handlinger; der henviser til en førende Imam angiveligt har udstedt en fatwa mod Sherry Rehman, en tidligere pakistansk minister, reformistisk politiker og velkendt journalist, og udpegede hende som den næste kandidat til mord,

D.  der henviser til, at en bred alliance af landets gejstlige, repræsenteret ved Jamaate Ahle Sunnat Pakistan, en organisation, der taler på vegne af den moderate Barelvi sekt, efter den tragiske begivenhed udstedte en erklæring, hvori de forsvarede mordet på guvernør Taseer og hyldede morderen, idet de udtalte, at »ingen muslim bør deltage i begravelsen og end ikke forsøge at bede for Salmaan Taseer eller udtrykke nogen form for fortrydelse eller sympati i forbindelse med hændelsen« og opfordrede til, at ingen muslim burde bede begravelsesbøn og ingen præst burde udføre begravelsen af den myrdede guvernør,

E.  der henviser til, at kapitlet om grundlæggende rettigheder i Pakistans forfatning fra 1973 garanterer »frihed til at bekende sig til religion og forvalte religiøse institutioner« (artikel 20), »lighed for alle borgere« (artikel 25) og »mindretals retmæssige rettigheder og interesser« (artikel 26),

F.  der henviser til, at præsident Asif Ali Zardari den 25. december 2009 gentog løftet fra Pakistan People's Party om at værne om alle mindretals ret til at blive behandlet på lige fod med andre borgere,

G.  der henviser til, at lovbestemmelserne kendt som blasfemilovene, der blev indført i 1982 og 1986 undergraver de grundlæggende religiøse rettigheder og mindretalsrettigheder, som forfatningen udstikker, og misbruges af ekstremistiske grupper og dem, der ønsker at gøre personlige regnskaber op, og har ført til en stigning i volden mod medlemmer af religiøse mindretal og mod kritiske borgere, der vover at udtale sig imod uretfærdighed,

H.  der henviser til, at langt størstedelen af dem, der tiltales i henhold til blasfemilovene, er muslimer, men at anklager mod individer, der tilhører mindretalsreligioner, kan udløse vold af uforholdsmæssige dimensioner mod hele det religiøse samfund, de tilhører,

I.  der henviser til at den pakistanske regering den 30. december 2010 offentligt har svigtet sit løftet afgivet i sin programerklæring om at revidere diskriminerende love, idet den i en politisk erklæring meddelte, at den ikke havde til hensigt at ophæve eller ændre blasfemilovene,

J.  der henviser til, at mordet på guvernør Taseer rejser sikkerhedsmæssige spørgsmål for dommere i blasfemisager, da Pakistans dommere ved underretterne allerede har været presset af muslimske ekstremister, og selv dommerne ved appelretterne vil måske være utilbøjelige til at afsige upartiske afgørelser i sager om religiøs forfølgelse af frygt for terrorangreb mod deres liv,

K.  der henviser til, at siden mordet på guvernør Taseer har moderate røster, religiøse mindretal og menneskerettighedsforkæmpere følt sig stadig mere utrygge,

L.  der henviser til, at det af artikel 3, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Union fremgår, at fremme af demokrati og respekt for menneskerettighederne og de civile frihedsrettigheder er grundlæggende principper og mål for Den Europæiske Union og udgør et fælles grundlag for dens forbindelser med tredjelande; der henviser til, at EU's bistand inden for handel og udvikling er betinget af respekt for menneskerettighederne og minoritetsrettighederne,

1.  fordømmer på det kraftigste det brutale mord på Salmaan Taseer, guvernør i Punjab-provinsen i Pakistan, den 4. januar 2011 på et marked i Islamabad, roser hans mod og moralske styrke til at indtage en holdning til fordel for religiøs tolerance og human behandling af grupper uden indflydelse på trods af det polariserede politiske klima og udtrykker sin medfølelse med ofrets familie og til befolkningen i Pakistan;

2.  opfordrer indtrængende de pakistanske myndigheder til at foretage en grundig efterforskning af alle aspekter af mordet og hurtigt retsforfølge alle gerningsmændene bag denne forbrydelse under streng overholdelse af loven;

3.  bemærker, at mange menneskerettighedsgrupper kritiserer den manglende støtte til guvernør Taseer's modige holdning fra Pakistans ledere - både blandt politikere og i militæret - og udtrykker sin bestyrtelse og store bekymring over omfanget af den folkelige opbakning, selv i advokatstanden, til religiøs intolerance og direkte mord, hvilket blev åbenbaret i demonstrationer og offentlige støtte til morderen; opfordrer den pakistanske regering til ikke at lade ekstremister bringe de moderate røster i landet til tavshed;

4.  er dybt bekymret over, at dele af militæret, dommerstanden og den politiske klasse stiltiende eller endda åbent støtter eftergivenheden over for politiske og religiøse ekstremister i Pakistan;

5.  udtrykker sin bekymring over det forhold, at morderen af guvernøren i Islamabad var en politimand fra guvernørens egen beskyttelsesenhed; opfordrer den pakistanske regering til at fjerne de islamiske ekstremistiske elementer i de pakistanske sikkerhedsstyrker og sikre, at sikkerhedsstyrkerne overholder forfatningen og retsstatsprincippet;

6.  udtrykker sin støtte til alle foranstaltninger, der er truffet af den pakistanske regering i kampen mod udbredelsen af voldelig ekstremisme;

7.  er bekymret over, at de pakistanske blasfemilove, som den nu afdøde guvernør Salmaan Taseer offentligt havde taget afstand fra, stadig bruges til at forfølge religiøse trosretninger, herunder kristne som Asia Bibi, der er mor til fem børn, og som er dømt til døden;

8.  opfordrer de pakistanske myndigheder til omgående at løslade Asia Bibi og træffe foranstaltninger med henblik på at garantere sikkerheden for hendes familie, der har været nødt til at gå under jorden; opfordrer præsident Zadari til at bruge sin forfatningsmæssige myndighed til at benåde hende på baggrund af den indgivne appel;

9.  beklager, at de to største religiøse politiske partier i Pakistan har erklæret, at Salmaan Taseer havde fortjent at blive dræbt for sine synspunkter, og dermed yderligere har ansporet til frygt og har vist eftergivenhed over for politisk og religiøs terrorisme og kriminalitet;

10.  frygter, at ytringsfriheden, herunder på internettet, kan blive begrænset i Pakistan efter mordet på Taseer, eftersom religiøse lærde fra Jamaat-e-Ahl-e-Sunnat Pakistan åbent har udtalt, at »de, der støtter blasfemi, er lige så skyldige som den, der har begået blasfemi«, og at »politikerne, medierne og andre bør tage ved lære af denne eksemplariske død«;

11.  glæder sig over, at betydelige dele af den pakistanske presse har fordømt mordet og noterer sig de foranstaltninger de pakistanske mediemyndigheder har truffet mod visse tv-stationer som reaktion på dele af deres dækning af begivenheden;

12.  støtter opfordringen fra ledende pakistanske journalister om en undersøgelse af mediernes rolle i at give en platform til yderliggående prædikanter og andre ekstremister, der åbent havde truet Taseer og andre ligesindede fremtrædende personer;

13.  udtrykker sin dybe bekymring over, at blasfemilovene - som kan give dødsstraf i Pakistan, og som ofte bruges som en begrundelse for censur, kriminalisering, forfølgelse af og i visse tilfælde mord på medlemmer af politiske, racemæssige og religiøse mindretal - giver mulighed for misbrug, der rammer personer inden for alle trosretninger i Pakistan;

14.  gentager sin opfordring til Pakistans regering om at foretage en grundig undersøgelse af blasfemilovene og deres nuværende anvendelse, bl.a. paragraf 295 C i den pakistanske straffelov, som foreskriver dødsstraf eller livsvarigt fængsel for enhver, der kendes skyldig i blasfemi mod profeten Muhammed, og dette skal ske med henblik på at få gennemført ændringer;

15.  roser især indsatsen af Shahbaz Bhatti, ministeren for mindretalsspørgsmål, der har fremsat et lovforslag med henblik på at afskaffe dødsstraf for blasfemi; forventer, at de pakistanske myndigheder gør deres yderste for at beskytte alle de liv, der er truet af islamistiske ekstremister på grund af deres sekulære eller afvigende synspunkter, især advokater, dommere og menneskerettighedsaktivister, der forsvarer retsstatsprincippet;

16.  forventer, at Pakistans regering træffer alle nødvendige foranstaltninger for at garantere sikkerheden for alle dommere i Pakistan, så de kan opfylde deres forfatningsmæssige rolle uden at frygte intimidering, vold eller chikane;

17.  glæder sig over, at Pakistan har undertegnet ratifikationsinstrumenterne til FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og konventionen mod tortur; opfordrer den pakistanske regering til at trække sine forbehold tilbage vedrørende de to aftaler og at sikre trosfrihed som er nedfældet i FN's konvention, og give beskyttelse til sine borgere, således at de er i stand til frit at udøve deres tro;

18.  opfordrer Pakistans regering til at sikre menneskerettighederne for mindretal, som det er fastsat i forfatningen og FN's menneskerettighedserklæring, navnlig artikel 18, hvori det bestemmes, at »enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed«;

19.  støtter alle initiativer, der har til formål at fremme dialog og gensidig respekt blandt befolkningsgrupper; opfordrer de politiske og religiøse myndigheder i Pakistan til at fremme tolerance og tage initiativer til at bekæmpe had og voldelig ekstremisme;

20.  opfordrer indtrængende Pakistans regering til at gennemføre de foreslåede reformer af uddannelsessystemet og regulere og kontrollere madrassaerne; opfordrer de pakistanske myndigheder til at fjerne al propaganda, der fremmer had, religiøs dominans og religionskrænkelse fra lærebøger, som er godkendt af undervisningsministeriets ansvarlige for den nationale læseplan;

21.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at medtage spørgsmålet om religiøs tolerance i samfundet i sin politiske dialog med Pakistan, idet dette spørgsmål er af central betydning for kampen mod religiøs ekstremisme på lang sigt;

22.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til fortsat at yde finansiel bistand til menneskerettighedsorganisationer og -forkæmpere og udarbejde praktiske foranstaltninger til at støtte bevægelsen i civilsamfundet i Pakistan mod blasfemilovene og anden diskriminerende lovgivning;

23.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at insistere på, at Pakistans regering overholder bestemmelsen om demokrati og menneskerettigheder, der er sikret i samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske Republik Pakistan; opfordrer Kommissionen til at forelægge en rapport om gennemførelsen af samarbejdsaftalen og bestemmelsen om demokrati og menneskerettigheder;

24.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at støtte Pakistans regering i udviklingen af landets ministerium for menneskerettigheder og nedsættelse af en meningsfuld, uafhængig og pålidelig national menneskerettighedskommission;

25.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Pakistans regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0194.
(2) EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 583.
(3) EUT C 263 E af 16.10.2008, s. 666.
(4) EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 434.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0489.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik