Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran, navnlig beslutningerne om menneskerettigheder og især beslutningerne af 10. februar 2010(1) og 8. september 2010(2),

–  der henviser til den erklæring, som FN's højkommissær for menneskerettigheder Navy Pillay fremsatte den 23. november 2010, og hvori hun giver udtryk for sin bekymring vedrørende Nasrin Sotoudeh-sagen og konstaterer, at denne sag er et led i en bredt anlagt modkampagne fra myndighedernes side, og at situationen for menneskerettighedsforkæmpere i Iran bliver stadig vanskeligere,

–  der henviser til FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere, som FN's Generalforsamling vedtog ved konsensus i 1998, og som fastslår, at staterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de kompetente myndigheder beskytter menneskerettighedsforkæmpere mod vold, trusler, gengældelse, de facto eller de jure forskelsbehandling, pres eller andre vilkårlige foranstaltninger som følge af deres legitime bestræbelser på at fremme menneskerettighederne,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og konventionen om barnets rettigheder, som Iran har tiltrådt,

–  der henviser til FN' Generalforsamlings resolution af 21. december 2010 om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A.  der henviser til, at Nasrin Sotoudeh, en fremtrædende iransk advokat med speciale i menneskerettigheder, er blevet idømt 11 års fængsel efter at være blevet tiltalt for »at handle mod den nationale sikkerhed«, for »medlemskab af centret for menneskerettighedsforkæmpere«, for ikke at bære hijab (islamisk klædedragt) i forbindelse med en videooptaget meddelelse og for »propaganda mod regimet«; der henviser til, at hun også har fået forbud mod at praktisere som advokat og mod at rejse i 20 år efter dommens afsoning,

B.  der henviser til, at Nasrin Sotoudeh, der er mor til to børn, blev arresteret den 4. september 2010, blev holdt isolationsfængslet i lange perioder, ifølge forlydender blev udsat for tortur og nægtet kontakt med sin familie og sin advokat, og at hun var døden nær efter en sultestrejke, som hun gennemførte for at protestere mod forholdene i fængslet og myndighedernes manglende overholdelse af princippet om en retfærdig rettergang,

C.  der henviser til, at Nasrin Sotoudehs ægtefælle, Reza Khandan, blev tilkaldt af politiet den 15. januar 2011 og tilbageholdt natten over, hvorefter han blev løsladt mod garanti fra tredjemand og nu retsforfølges, fordi han har forsvaret sin hustru,

D.  der henviser til, at Nasrin Sotoudeh har optrådt som advokat for den nederlandske statsborger Zahra Bahrami, som blev arresteret efter Ashura-demonstrationerne den 27. december 2009 og for nylig er blevet dømt til døden,

E.  der henviser til, at Nasrin Sotoudehs dom er et led i et systematisk angreb på menneskerettighedsadvokater og -aktivister i Iran, og at Shiva Nazarahari, der er medstifter af »Committee on Human Rights Reporters« og en fremtrædende aktivist, i samme forbindelse den 7. januar 2011 er blevet idømt fire års fængsel og 74 piskeslag, ligesom den fremtrædende advokat Mohammad Seifzadeh den 30. oktober 2010 er blevet idømt ni års fængsel og har fået forbud mod at praktisere som advokat i ti år; der henviser til, at menneskerettighedsadvokaten Mohammad Oliyafar afsoner en dom på et års fængsel, fordi han har forsvaret sine klienter; der henviser til, at også menneskerettighedsforkæmperne Mohammad Ali Dadkhah, Abdolfattah Soltani og Houtan Kian står umiddelbart over for at blive retsforfulgt i Iran,

F.  der henviser til, at der over et år efter Ashura-demonstrationerne i december 2009 stadig er hundredvis af iranske statsborgere, der sidder fængslet efter at være blevet arresteret i forbindelse med disse demonstrationer, at myndighederne er fortsat med at foretage arrestationer i årets løb, navnlig i forbindelse med studenterdagen den 7. december 2010, og at over 70 studerende fortsat tilbageholdes ifølge rapporter fra Amnesty International,

G.  der henviser til, at både journalister og bloggere også fortsat gøres til skydeskive, at over 30 journalister ifølge forlydender sidder fængslet i øjeblikket, og at selv kendte repræsentanter for det iranske kulturliv som f.eks. filminstruktøren Jafar Panahi, der i december 2010 fik forbud mod at lave film i 20 år og samtidig blev idømt seks års fængsel, nægtes ytringsfrihed,

H.  der henviser til, at fremtvungne tilståelser, tortur og mishandling af fængslede, søvnberøvelse, isolationsfængsling, hemmelig tilbageholdelse, udsættelse for grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling, fysisk mishandling, herunder seksuel vold, samt straffrihed for statslige ansatte fortsat er udbredt i Iran, hvilket giver anledning til alvorlig tvivl, hvad angår retfærdigheden og gennemsigtigheden i de retslige procedurer i Iran,

I.  der henviser til, at der ikke sker efterforskning af udenretslige drab, men at de dræbtes efterladte tværtimod risikerer at blive arresteret, således som det skete for Mahdi Ramazani, der blev taget i forvaring ved sin søns grav i december 2010 og blev stillet over for krav om betaling af et helt urimeligt kautionsbeløb, som han ikke har mulighed for at honorere,

J.  der henviser til, at Iran over for det internationale samfund har forpligtet sig til at overholde konventionen om borgerlige og politiske rettigheder,

1.  opfordrer Den Islamiske Republik Irans regering til omgående og betingelsesløst at løslade Nasrin Sotoudeh og alle andre samvittighedsfanger og mener, at dommen over Nasrin Sotoudeh er af politisk karakter og har til formål at sætte en af Irans førende forsvarsadvokater på menneskerettighedsområdet ud af spillet;

2.  tager på det kraftigste afstand fra den ekstraordinært strenge dom, der er afsagt over Nasrin Sotoudeh, og fra den intimiderende behandling, som hendes mand er blevet udsat for, og priser hende for hendes mod og engagement;

3.  opfordrer Den Islamiske Republik Iran til at respektere de standarder, der er fastsat i FN's grundlæggende principper vedrørende advokaters rolle, hvori det fastslås, at advokater skal kunne udføre deres arbejde uden intimidering, hindringer, chikane eller utilbørlig indblanding, og at advokater har ret til ytringsfrihed, herunder ret til at deltage i den offentlige debat om spørgsmål vedrørende lovgivningen, domstolssystemet samt fremme og beskyttelse af menneskerettigheder;

4.  udtrykker dyb beklagelse over manglen på retfærdighed og gennemsigtighed i rettergangsprocedurerne i Iran og opfordrer de iranske myndigheder til at opretholde princippet om en retfærdig rettergang i lovgivningen og i praksis; appellerer til lederen af det iranske domstolssystem, Ayatollah Sadegh Amoli Larijani, om at nedsætte en uafhængig kommission, der skal have mandat til at undersøge retsforfølgelsen af menneskerettighedsadvokater og til at drage alle embedsmænd, der har deltaget i ulovlige procedurer, til ansvar;

5.  opfordrer myndighederne til at bekæmpe straffrihed for de elementer inden for sikkerhedsstyrkerne, der begår menneskerettighedskrænkelser; gentager sit krav om, at der iværksættes en uafhængig undersøgelse af påstandene om, at der har fundet udenretslige henrettelser sted siden det omstridte præsidentvalg i juni, og kræver, at de påståede gerningsmænd stilles for retten;

6.  opfordrer den iranske regering til at samarbejde fuldt ud med alle internationale menneskerettighedsorganer, til fortsat at undersøge mulighederne for et samarbejde om menneskerettigheder og en reform af retsvæsenet med FN og til fuldt ud at implementere henstillingerne i den universelle regelmæssige gennemgang (Universal Periodic Review);

7.  opfordrer til, at der atter skabes et FN-mandat til en særlig rapportør, som skal varetage undersøgelse af krænkelser af menneskerettigheder og sørge for, at de, der begår menneskerettighedskrænkelser i Iran, drages til ansvar for deres handlinger;

8.  anmoder de iranske myndigheder om at give Røde Halvmåne adgang til alle fængslede og give de internationale menneskerettighedsorganisationer tilladelse til at overvåge situationen i landet;

9.  opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at tage dommen over Zahra Bahrami op til fornyet overvejelse og give hende en retfærdig rettergang samt adgang til de nederlandske myndigheder som logisk konsekvens af hendes nederlandske statsborgerskab, i overensstemmelse med internationale standarder;

10.  opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at iværksætte yderligere foranstaltninger i forbindelse med Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) for aktivt at beskytte de iranske menneskerettighedsforkæmpere og opfordrer medlemsstaterne og de lokale myndigheder til at støtte initiativer som »European Shelter City Programme« og »International Cities of Refuge«;

11.  opfordrer til, at den eksisterende liste over personer og organisationer, der er omfattet af EU's rejseforbud og indefrysning af aktiver, udvides til at omfatte iranske embedsmænd, der bærer ansvaret for menneskerettighedskrænkelserne, undertrykkelsen og begrænsningen af friheden i landet;

12.  opfordrer EU's repræsentanter og næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at genoptage drøftelserne om menneskerettigheder med Den Islamiske Republik Iran;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's Menneskerettighedsråd, præsidenten for den iranske Højesteret samt den Islamiske Republik Irans regering og parlament.

(1) EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 9. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0310.