Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/0059(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0005/2011

Indgivne tekster :

A7-0005/2011

Forhandlinger :

PV 03/02/2011 - 4
CRE 03/02/2011 - 4

Afstemninger :

PV 03/02/2011 - 8.5
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0033

Vedtagne tekster
PDF 174kWORD 95k
Torsdag den 3. februar 2011 - Bruxelles
Oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede lande (ændring af forordning (EF) nr. 1934/2006) ***II
P7_TA(2011)0033A7-0005/2011
Beslutning
 Konsolideret tekst
 Bilag

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. februar 2011 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier (16440/1/2010 - C7-0425/2010 - 2009/0059(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (16440/1/2010 - C7-0425/2010),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0197),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 66,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om International Handel (A7-0005/2011),

1.  vedtager nedenstående holdning ved andenbehandling;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Vedtagne tekster af 21. oktober 2010, P7_TA(2010)0381.


Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 3. februar 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier
P7_TC2-COD(2009)0059

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 2, og artikel 209, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Siden 2007 har Fællesskabet strømlinet sit geografiske samarbejde med udviklingslande i Asien, Centralasien og Latinamerika og med Irak, Iran, Yemen og Sydafrika i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde(2).

(2)  Det primære, overordnede mål for forordning (EF) nr. 1905/2006 er at udrydde fattigdom ved forsat at forfølge millenniumudviklingsmålene. Omfanget af samarbejdet under de geografiske programmer med udviklingslande, -territorier og -regioner, som er fastsat i nævnte forordning, er desuden materielt begrænset til finansiering af foranstaltninger, som opfylder kriterierne for officiel udviklingsbistand (»ODA-kriterierne«), som er fastsat af Komitéen for Udviklingsbistand under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD/DAC).

(3)  Det er i Unionens interesse at uddybe forbindelserne med de berørte udviklingslande, som både er vigtige bilaterale partnere og aktører i multilaterale fora og inden for global governance. Unionen har en strategisk interesse i at fremme forskelligartede forbindelser med disse lande, især på områder som økonomiske, kommercielle, akademiske, forretningsmæssige og videnskabelige udvekslinger. Det er hertil nødvendigt med et finansielt instrument, som giver mulighed for at finansiere foranstaltninger, som er af en sådan art, at de i princippet ikke er berettiget til officiel udviklingsbistand ud fra ODA-kriterierne, men som har afgørende betydning for konsolidering af forbindelserne og yder et vigtigt bidrag til fremskridt og udvikling i de pågældende udviklingslande.

(4)  Med henblik herpå blev der i budgetprocedurerne for 2007 og 2008 vedtaget fire forberedende foranstaltninger for at indlede et sådant udvidet samarbejde i overensstemmelse med artikel 49, stk. 6, litra b), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(3). Disse fire forberedende foranstaltninger er erhvervsmæssige og videnskabelige udvekslinger med Indien, erhvervsmæssige og videnskabelige udvekslinger med Kina, samarbejde med mellemindkomstlande i Asien og samarbejde med mellemindkomstlande i Latinamerika. I henhold til nævnte artikel skal lovgivningsproceduren for de forberedende foranstaltninger være tilendebragt inden udgangen af det tredje regnskabsår.

(5)  Målene for og bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1934/2006(4) er velegnede til at kunne fortsætte med et sådant udvidet samarbejde med lande, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1905/2006. Til det formål er det nødvendigt at udvide det geografiske anvendelsesområde for forordning (EF) nr. 1934/2006 og at vedtage en finansieringsramme, der dækker samarbejdet med disse udviklingslande.

(6)  Med udvidelsen af det geografiske anvendelsesområde for forordning (EF) nr. 1934/2006 omfattes de respektive udviklingslande af to forskellige finansieringsinstrumenter for eksterne aktioner. Det bør sikres, at disse to finansieringsinstrumenter holdes helt adskilt fra hinanden. Forordning (EF) nr. 1905/2006 vil blive anvendt ved finansiering af foranstaltninger, der opfylder ODA-kriterierne, mens forordning (EF) nr. 1934/2006 udelukkende vil finde anvendelse på foranstaltninger, der ikke opfylder disse kriterier. Derudover bør det sikres, at de lande, der hidtil har været omfattet af forordning (EF) nr. 1934/2006, nemlig de industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier, med udvidelsen af nævnte forordnings geografiske anvendelsesområde ikke stilles ringere, navnlig ikke i økonomisk henseende.

(7)  Da finanskrisen har ført til en yderst spændt budgetsituation i hele Unionen, og da den foreslåede udvidelse vedrører lande, der til tider udviser en konkurrenceevne svarende til Unionens, og som har nået en gennemsnitlig levestandard, der nærmer sig visse medlemsstaters, bør Unionens bistand tage højde for de bestræbelser, der i de begunstigede lande gøres for at overholde internationale aftaler indgået under Den Internationale Arbejdsorganisation og bidrage til de globale mål om en reduktion i udledningen af drivhusgasser.

(8)  Under revisionen af gennemførelsen af finansielle instrumenter til eksterne aktioner er det blevet konstateret, at der ikke er konsekvens i de bestemmelser, som udelukker omkostninger vedrørende skatter, told og andre afgifter fra støtte. For sammenhængens skyld foreslås det, at disse bestemmelser bringes på linje med de øvrige instrumenter.

(8a)  Kommissionen bør i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår flerårige samarbejdsprogrammer, eftersom disse programmer supplerer forordning (EF) nr. 1934/2006 og er almengyldige. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(9)  Forordning (EF) nr. 1934/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer af forordning (EF) nr. 1934/2006

I forordning (EF) nr. 1934/2006 foretages følgende ændringer:

1)  Titlen på forordningen affattes således:"

Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 af 21. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier og med udviklingslande, som er omfattet af forordning (EF) nr. 1905/2006, for så vidt angår aktiviteter, der ikke hører under den officielle udviklingsbistand.

"

2)  Artikel 1-4 affattes således:"

Artikel 1

Mål

1.  I denne forordning forstås ved »industrialiserede lande og andre højindkomstlande og -territorier« de lande og territorier, der er opført i bilag I til denne forordning, og ved »udviklingslande« forstås de lande, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde*, og som er opført i bilag II til denne forordning. De benævnes sammen herefter »partnerlande«.

Unionens finansiering i henhold til denne forordning anvendes til støtte for økonomisk, finansielt, teknisk, kulturelt og akademisk samarbejde med partnerlande på de samarbejdsområder, der er nævnt i artikel 4, og som henhører under dens kompetence. Formålet med denne forordning er at finansiere foranstaltninger, der ikke opfylder kriterierne for officiel udviklingsbistand (»ODA-kriterierne«), som er fastsat af Komitéen for Udviklingsbistand under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD/DAC).

2.  Det primære mål for samarbejdet med partnerlandene er at give specifik respons på behovet for at styrke forbindelserne med dem og for et yderligere engagement i forhold til dem på et bilateralt, regionalt eller multilateralt grundlag for at skabe gunstigere og mere gennemsigtige rammer for udvikling af forbindelserne mellem Unionen og partnerlandene i overensstemmelse med principperne for Unionens optræden udadtil som fastlagt i traktaten. De omfatter blandt andet fremme af demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet, anstændigt arbejde, god regeringsførelse og miljøbeskyttelse med henblik på at bidrage til fremskridt og bæredygtige udviklingsprocesser i partnerlandene.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  Formålet med samarbejdet er at indgå i et samarbejde med partnerlandene for at udvide dialogen og den indbyrdes tilnærmelse samt i fællesskab fremme indbyrdes overensstemmende politiske, økonomiske og institutionelle strukturer og værdier. Unionen bestræber sig desuden på at øge samarbejdet og udvekslingen med etablerede eller stadig vigtigere bilaterale partnere og aktører i multilaterale fora og inden for global governance. Samarbejdet omfatter også partnere, med hvem Unionen har en strategisk interesse i at fremme forbindelserne og de værdier, der er nedfældet i traktaten.

2.  Under behørigt begrundede omstændigheder og for at sikre, at Unionens bistand er konsekvent og effektiv, og for at fremme regionalt samarbejde kan Kommissionen i forbindelse med vedtagelse af de årlige handlingsprogrammer, der er omhandlet i artikel 6, beslutte, at lande, der ikke er opført på listerne i bilagene, kan omfattes af de i denne forordning omhandlede foranstaltninger, hvis det projekt eller program, der skal gennemføres, er af regional eller grænseoverskridende karakter. Der fastsættes bestemmelser herom i de flerårige samarbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 5.

3.  Kommissionen ændrer listerne i bilag I og II efter OECD/DAC's regelmæssige revisioner af sin liste over udviklingslande og underretter Europa-Parlamentet og Rådet herom.

4.  I forbindelse med Unionens finansiering i henhold til denne forordning tages der, hvor det er relevant, særlig hensyn til partnerlandenes overholdelse af Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende arbejdsstandarder og deres bestræbelser på at reducere udledningen af drivhusgasser.

5.  I forbindelse med de lande, som er opført på listen i bilag II til denne forordning, skal der være nøje sammenhæng med de foranstaltninger, som finansieres i henhold til forordning (EF) nr. 1905/2006 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1337/2008 af 16. december 2008 om etablering af en facilitet med henblik på hurtig reaktion på de kraftigt stigende fødevarepriser i udviklingslandene**.

Artikel 3

Generelle principper

1.  Unionen bygger på principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstaten og søger at vinde, udvikle og styrke tilslutning til disse principper i partnerlandene gennem dialog og samarbejde.

2.  Ved gennemførelsen af denne forordning anvendes om nødvendigt en differentieret tilgang ved udformningen af samarbejdet med partnerlandene for at tage hensyn til deres økonomiske, sociale og politiske situation samt til Unionens særlige interesser, strategier og prioriteter.

3.  Foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, skal være i overensstemmelse med og omfatte samarbejdsområder, der især er fastlagt i instrumenter, aftaler, erklæringer og handlingsplaner mellem Unionen og partnerlandene, samt områder, der vedrører Unionens særlige interesser og prioriteter.

4.  Med hensyn til foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, stræber Unionen også mod at sikre sammenhæng med andre områder for sin optræden udadtil samt andre relevante unionspolitikker, især udviklingssamarbejde. Denne sammenhæng skal sikres ved politikudformningen, den strategiske planlægning og ved programmeringen og gennemførelsen af foranstaltningerne.

5.  Foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, supplerer og tilfører merværdi til de bestræbelser, der gøres af medlemsstaterne og Unionens offentlige organer med hensyn til handelsmæssige forbindelser og kulturelle, akademiske og videnskabelige udvekslinger.

6.  Kommissionen informerer og udveksler regelmæssigt synspunkter med Europa-Parlamentet.

Artikel 4

Samarbejdsområder

Unionens finansiering anvendes til støtte for samarbejdsforanstaltninger i henhold til artikel 1 og skal være i overensstemmelse med denne forordnings overordnede formål, anvendelsesområde, mål og generelle principper. Unionens finansiering omfatter foranstaltninger, der i princippet ikke opfylder ODA-kriterierne, og som også kan have en regional dimension, på følgende samarbejdsområder:

   1) fremme af samarbejde, partnerskaber og fællesforetagender mellem økonomiske, sociale, kulturelle, akademiske og videnskabelige aktører i Unionen og partnerlandene
   2) stimulering af bilateral handel, investeringsstrømme og økonomiske partnerskaber med særlig fokus på små og mellemstore virksomheder
   3) fremme af dialoger mellem politiske, økonomiske, sociale og kulturelle aktører og andre ikke-statslige organisationer inden for relevante sektorer i Unionen og partnerlandene
   4) fremme af mellemfolkelige forbindelser, uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer og intellektuel udveksling og fremme af gensidig forståelse mellem kulturer, især på familieplan, herunder foranstaltninger til at sikre og øge Unionens deltagelse i Erasmus Mundus og deltagelse i europæiske uddannelsesmesser
   5) fremme af samarbejdsprojekter på områder som forskning, videnskab og teknologi, sport og kultur, energi (navnlig vedvarende energi), transport, miljø (herunder klimaændringer), told, finansielle og juridiske spørgsmål og menneskerettighedsspørgsmål samt andre spørgsmål af gensidig interesse mellem Unionen og partnerlandene
   6) styrkelse af kendskabet til og forståelsen af Den Europæiske Union og af dens synlighed i partnerlandene
   7) støtte til specifikke initiativer, herunder forskningsarbejde, undersøgelser, pilotordninger eller fælles projekter, som på en effektiv og fleksibel måde skal bidrage til at nå de mål for samarbejde, der følger af udviklingen i Unionens bilaterale forbindelser med partnerlandene, eller som kan medvirke til yderligere at uddybe forbindelserne med dem og inddrage flere områder i disse forbindelser.
  

__________________

  

* EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.

  

** EUT L 354 af 31.12.2008, s. 62.

"

3)  Artikel 5, stk. 2 og 3, affattes således:"

2.  Flerårige samarbejdsprogrammer omfatter kun denne forordnings gyldighedsperiode. De fastlægger Unionens specifikke interesser og prioriteter, generelle mål og forventede resultater. Især hvad angår Erasmus Mundus, tager programmerne sigte på en så ligelig geografisk dækning som muligt. De fastlægger desuden de områder, der er udvalgt med henblik på Unionens finansiering, og angiver de vejledende finansielle tildelinger, samlet, for hvert prioriteret område og for hvert partnerland eller hver gruppe af partnerlande i den pågældende periode. Dette kan eventuelt ske i form af et beløbsinterval. Flerårige samarbejdsprogrammer underkastes en midtvejsrevision og eventuelt ad hoc-revisioner.

3.  Flerårige samarbejdsprogrammer og eventuelle evalueringer deraf vedtages af Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a og i henhold til betingelserne i artikel 14b og 14c.

"

4)  Artikel 6 ændres således:

   a) stk. 1 affattes således:"
1.  Kommissionen vedtager hvert år handlingsprogrammer, som bygger på de flerårige samarbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 5, og underretter samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom.
   b) stk. 3 affattes således:

3.  Årlige handlingsprogrammer vedtages af Kommissionen under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets udtalelser. Det er ikke nødvendigt at anvende denne procedure i forbindelse med ændringer af handlingsprogrammer som f.eks. tekniske tilpasninger, forlængelse af gennemførelsesperioden, omfordeling af midler mellem de planlagte aktioner inden for det planlagte budget, forhøjelse af budgettet med et beløb på under 20 % af det oprindelige budget eller nedsættelse heraf, forudsat at disse ændringer er i overensstemmelse med de oprindelige mål, der er fastsat i handlingsprogrammerne."

5)  Artikel 7 ændres således:

   a) det første stykke bliver stk. 1.
   b) stk. 1, litra e) og f) affattes således:"
   e) fælles organer, som partnerlandene og -regionerne og Unionen har oprettet
   f) EU-institutioner og -organer, i det omfang de gennemfører de støtteforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 9
"
   c) følgende stykker tilføjes:"
2.  Foranstaltninger, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand*, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1717/2006 af 15. november 2006 om oprettelse af et stabilitetsinstrument** eller forordning (EF) nr. 1905/2006, og som er berettiget til støtte derunder, er ikke støtteberettigede i henhold til denne forordning.
3.  Unionens bistand i henhold til denne forordning må ikke anvendes til at finansiere anskaffelse af våben og ammunition eller operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.
__________________
* EFT L 163 af 2.7.1996, s. 1.
** EUT L 327 af 24.11.2006, s. 1."

6)  Artikel 8, stk. 3, affattes således:"

3.  Unionens finansiering må i princippet ikke anvendes til betaling af skatter, told eller andre afgifter i partnerlandene.

"

7)  Artikel 9 ændres således:

   a) stk. 1 affattes således:"
1.  Unionens finansiering kan anvendes til at dække udgifter i forbindelse med forberedelse, opfølgning, kontrol, revision og evaluering, som er direkte nødvendige for gennemførelsen af denne forordning og realiseringen af dens mål, og alle andre udgifter til administrativ og teknisk bistand, som Kommissionen, herunder dens delegationer i partnerlandene, måtte pådrage sig til forvaltningen af aktioner, som finansieres i henhold til denne forordning."
   b) stk. 3 affattes således:"
3.  Kommissionen vedtager støtteforanstaltninger, der ikke indgår i de flerårige samarbejdsprogrammer, og underretter samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet herom."

8)  Artikel 12 ændres således:

   a) overskriften affattes således:"
Beskyttelse af Unionens finansielle interesser"
   b) stk. 1 og 2 affattes således:"
1.  Aftaler, der indgås i henhold til denne forordning, skal indeholde bestemmelser, som garanterer beskyttelse af Unionens finansielle interesser, særlig i forbindelse med uregelmæssigheder, svig, korruption og anden ulovlig virksomhed, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser* og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder** og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)***.
2.  I aftalerne anføres det udtrykkeligt, at Kommissionen og Revisionsretten har beføjelse til at foretage revision, herunder dokumentrevision eller revision på stedet for alle kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget EU-midler. Det skal også udtrykkelig fastsættes, at Kommissionen kan foretage kontrol og inspektion på stedet i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96.
__________________
* EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.
** EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.
*** EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1."

9)  Artikel 13 og 14 affattes således:"

Artikel 13

Evaluering

1.  Kommissionen evaluerer, hvor det er relevant eller efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet og ved hjælp af uafhængige eksterne evalueringer, regelmæssigt de aktioner og programmer, der finansieres i henhold til denne forordning, for at efterprøve om målene er nået og for at kunne rette henstillinger om en forbedring af fremtidige aktioner. Der tages højde for resultaterne, når programmerne udformes og midlerne tildeles.

2.  Kommissionen sender de i stk. 1 omhandlede evalueringsrapporter til Europa-Parlamentet og Rådet til orientering.

3.  Kommissionen inddrager alle relevante interessenter, herunder de ikke-statslige aktører, i evalueringen af Unionens samarbejde i henhold til denne forordning.

Artikel 14

Årlig rapport

Kommissionen undersøger, hvilke fremskridt der er gjort med gennemførelsen af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne forordning, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en detaljeret årlig rapport om gennemførelsen af denne forordning. I rapporten redegøres der for resultaterne af gennemførelsen af budgettet og alle de finansierede aktioner og programmer og så vidt muligt for det vigtigste udbytte og de vigtigste virkninger af samarbejdsaktionerne og -programmerne.»

"

9a)  Følgende artikler indsættes:"

'Artikel 14a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 5, i denne forordnings gyldighedsperiode.

2.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3.  Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 14b og 14c anførte betingelser.

Artikel 14b

Tilbagekaldelse af delegationen

1.  Den i artikel 5 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.  Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, med angivelse af, hvilke delegerede beføjelser der kunne være genstand for tilbagekaldelse, samt den mulige begrundelse herfor.

3.  Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 14c

Indsigelser mod delegerede retsakter

1.  Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra datoen for meddelelsen.

Fristen forlænges med to måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.  Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 1, gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

3.  Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en delegeret retsakt inden udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 1, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.»

"

9b)  Artikel 15 udgår.

10)  Artikel 16 affattes således:"

Artikel 16

Finansielle bestemmelser

Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af denne forordning er for perioden 2007-2013 på 172 mio. EUR for lande, som er opført på listen i bilag I, og på 176 mio. EUR for lande, som er opført på listen i bilag II. De årlige bevillinger for perioden 2010-2013 vedtages af budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure. Kommissionen forelægger budgetmyndigheden detaljerede oplysninger om alle budgetposter og de årlige bevillinger, der anvendes til finansiering af foranstaltningerne i henhold til denne forordning. Disse bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for ▌den finansielle ramme. Det sikres endvidere, at de industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier, som er opført på listen i bilag I, ikke stilles ringere som følge af anvendelsen af denne forordning på de partnerlande, som opført på listen i bilag II.

De bevillinger, der planlægges anvendt som led i forordning (EF) nr. 1905/2006, anvendes ikke til dette formål.

"

11)  I bilaget affattes overskriften således:"

BILAG I - Liste over industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier omfattet af denne forordning

"

12)  Teksten i bilaget til nærværende forordning indsættes som bilag II.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Europa-Parlamentets holdning af 21.10.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets førstebehandlingsholdning af 10.12.2010 (EUT C 7 E af 12.1.2011, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 3.2.2011.
(2) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.
(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(4) EUT L 405 af 30.12.2006, s. 41.


BILAG

»BILAG II

Liste over udviklingslande omfattet af denne forordning

Latinamerika

1.  Argentina

2.  Bolivia

3.  Brasilien

4.  Chile

5.  Colombia

6.  Costa Rica

7.  Cuba

8.  Ecuador

9.  El Salvador

10.  Guatemala

11.  Honduras

12.  Mexico

13.  Nicaragua

14.  Panama

15.  Paraguay

16.  Peru

17.  Uruguay

18.  Venezuela

Asien

19.  Afghanistan

20.  Bangladesh

21.  Bhutan

22.  Burma/Myanmar

23.  Cambodja

24.  Kina

25.  Indien

26.  Indonesien

27.  Den Demokratiske Folkerepublik Korea

28.  Laos

29.  Malaysia

30.  Maldiverne

31.  Mongoliet

32.  Nepal

33.  Pakistan

34.  Filippinerne

35.  Sri Lanka

36.  Thailand

37.  Vietnam

Centralasien

38.  Kasakhstan

39.  Den Kirgisiske Republik

40.  Tadsjikistan

41.  Turkmenistan

42.  Usbekistan

Mellemøsten

43.  Iran

44.  Irak

45.  Yemen

Sydafrika

46.  Sydafrika»

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik