Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2011 om situationen i Tunesien
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettighedssituationen i Tunesien og særlig sine beslutninger af 29. september 2005(1), 15. december 2005(2) og 15. juni 2006(3),
– der henviser til Euro-Middelhavs-associeringsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side, der blev undertegnet i marts 1998,
– der henviser til EU's politik om menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande, som Rådet vedtog i december 2005,
– der henviser til sin beslutning om menneskerettigheds- og demokratiklausulen i EU-aftaler, som blev vedtaget den 14. februar 2006(4),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. december 2006 om styrkelse af EU's naboskabspolitik (KOM(2006)0726),
– der henviser til Kommissionens meddelelse om status over den europæiske naboskabspolitik i 2009 med den tilhørende statusrapport om Tunesien (KOM(2010)0207- SEK(2010)0513),
– der henviser til handlingsplanen EU-Tunesien,
– der henviser sin beslutning af 17.juni 2010(5) om EU-politikker til fordel for menneskerettighedsforkæmpere,
– der henviser til EU's erklæring fra det ottende møde i Associeringsrådet EU-Tunesien den 11. maj 2010,
– der henviser til erklæringerne af 13. januar 2011 og 17. januar 2011 fra Unionens højtstående repræsentant Catherine Ashton og medlem af Kommissionen Štefan Füle,
– der henviser til erklæring af 17. januar 2011 fra Europa-Parlamentets formand Jerzy Buzek om situationen i Tunesien,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,
A. der henviser til, at de massedemonstrationer, der fandt sted i hele Tunesien efter Muhammed Bouazizis selvafbrænding den 17. december 2010, kulminerede i præsident Ben Alis afgang den 14. januar 2011, hvilket har gjort det muligt for det tunesiske folk at genvinde sin frihed og bringe det regime, der blev indført i 1987 af den nu afsatte præsident Ben Ali, til ophør,
B. der henviser til, at den fredelige protestbevægelse blev slået voldsomt ned af ordensmagten med over 100 dødsofre til følge,
C. der henviser til, at EU har været ude af stand til at udforme en reel, sammenhængende og effektiv udenrigspolitik over for sine partnere; der navnlig henviser til, at der ikke findes veludviklede samarbejdsmekanismer mellem EU og Tunesien, og atter fremfører Parlamentets krav om, at associeringsaftalernes menneskerettighedsklausuler systematisk skal være ledsaget af en mekanisme, der sikrer en effektiv gennemførelse af sådanne klausuler; der i denne forbindelse henviser til den igangværende og nødvendige revision af naboskabspolitikken,
D. der henviser til konklusionerne fra Associeringsrådets møde den 11. maj 2010, som mindede Tunesien om, at en reform af retsvæsenet er af afgørende betydning for en reel tilnærmelse til Den Europæiske Union, i lighed med pluralisme og demokratisk deltagelse, ytringsfrihed og foreningsfrihed samt beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere; der henviser til, at de tunesiske myndigheder ikke har overholdt disse forpligtelser på noget punkt,
E. der henviser til, at Tunesien og EU var i færd med at udforme en handlingsplan for tidsrummet 2011-2016; der henviser til, at denne proces vil kræve en øget indsats fra begge parter på alle de involverede områder, især hvad angår menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder,
F. der henviser til, at der med det autoritære tunesiske regimes fald er vakt håb om et stabilt demokrati, hvilket kan bidrage til at vække de samme forventninger hos andre folk,
1. giver udtryk for sin solidaritet med det tunesiske folk, som ud fra berettigede demokratiske forventninger og med et krav om bedre sociale vilkår og bedre beskæftigelsesmuligheder har ført Tunesien frem til et historisk vendepunkt; hylder i denne forbindelse det tunesiske folk for det mod og den målbevidsthed, det har udvist under demonstrationerne, og udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier og sin solidaritet med de sårede;
2. fordømmer den undertrykkelse og den uforholdsmæssige magtanvendelse, som har været kendetegnende for sikkerhedsstyrkernes optræden; glæder sig derimod over, at militæret nægtede at skyde på demonstranterne; kræver, at der indledes en uafhængig undersøgelse af de hændelser, der har resulteret i dødsofre og givet anledning til en overdreven magtudøvelse i de forgangne uger, samt af korruption, og at de ansvarlige stilles for retten;
3. understreger, at det er vigtigt at sikre en fuldstændig repræsentation af alle politiske, sociale, borgerlige og demokratiske kræfter i Tunesien, eftersom det er forudsætningen for, at den midlertidige regering kan opnå befolkningens tillid og have den legitimitet, der kræves for at forberede valget og overgangen til demokrati;
4. støtter på det indstændigste den demokratiske proces; understreger, at det er vigtigt at skabe de nødvendige betingelser for afholdelse af valg inden for en tidsfrist, der skal være tilstrækkelig lang til at sikre, at alle oppositionskræfter og alle medier får mulighed for at organisere sig på nationalt plan, således at der kan vælges en ny parlamentarisk forsamling med den opgave at udarbejde en demokratisk forfatning, som respekterer ligevægten mellem den udøvende og den lovgivende magt samt den dømmende magts uafhængighed; ønsker, at alle de demokratiske kræfter, der forpligter sig til at respektere pluralismen, samvittighedsfriheden og det demokratiske magtskifte, vil kunne deltage i dette valg; bifalder på denne baggrund, at informationsministeriet er blevet nedlagt, og at der er blevet givet en garanti for ytringsfrihed;
5. bifalder det lovforslag om en generalamnesti, der bør bane vejen for en frigivelse af politiske fanger, systemkritikeres tilbagevenden, anerkendelse af samtlige oppositionspartier og frivillig registrering af ikke-statslige organisationer;
6. anmoder om, at EU omgående træffer afgørelse om at fastfryse de formuegoder, som Ben Ali-familien og dens nære slægtninge har erhvervet uretmæssigt; hilser med tilfredshed, at myndighederne har meddelt, at løsøre og fast ejendom tilhørende RCD-partiet vil blive tilbagegivet til staten;
7. støtter oprettelsen af tre kommissioner, der hver ledes af en uafhængig og anerkendt person, og som skal beskæftige sig med reform af samfundets institutioner og lovgivningen desangående, bekæmpelse af korruption og begivenhederne efter den 17. december 2010; understreger, at disse kommissioner bør have en fuldstændig uafhængig status og egentlige undersøgelsesbeføjelser; anser det for påkrævet, at FN's menneskerettighedskommissær og de relevante FN-mekanismer stiller ekspertise og støtte til rådighed for disse kommissioner, for så vidt som kommissionerne ønsker dette;
8. anmoder Unionens højtstående repræsentant om at fremme oprettelsen af en taskforce med deltagelse af Parlamentet for at gøre det muligt at dække Tunesiens behov for bistand til den demokratiske overgangsproces, således som disse behov defineres af aktørerne i den demokratiske reformproces, navnlig hvad angår forberedelsen af frie og demokratiske valg, støtte til dannelse af politiske parter og til udviklingen af uafhængige medier, samt genopbygning af et åbent statsapparat, der er uafhængigt af den politiske magt, samt et retfærdigt og uafhængigt retssystem;
9. opfordrer den højtstående repræsentant og næstformand til at støtte den kommende valgproces ved at sende en delegation af valgobservatører til Tunesien;
10. opfordrer derfor Rådet, Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant til at være rede til at omdirigere – og om nødvendigt øge – midlerne under de forskellige finansieringsinstrumenter, som indgår i samarbejdet mellem EU og Tunesien;
11. anmoder Kommissionen og EIB om inden for rammerne af en reel kontrakt om udvikling, der fremmer lokale og udenlandske erhvervsinvesteringer, at overveje en støtte til Tunesien ved hjælp af lån med subsidierede rentesatser, således at den tunesiske økonomi kan diversificere og give unge tunesere udsigt til kvalificeret beskæftigelse;
12. opfordrer Kommissionen til bl.a. i økonomisk henseende at fremme støtte og bistand fra det europæiske civilsamfund til det tunesiske civilsamfund og især til menneskerettighedsorganisationer og arbejdsmarkedets parter;
13. opfordrer indtrængende EU til at tage ved lære af det tunesiske eksempel og tage sin politik til støtte for demokrati og menneskerettigheder op til revision ved at indføre en mekanisme, der sikrer iværksættelse af menneskerettighedsklausulen i samtlige aftaler med tredjelande; kræver, at der i forbindelse med revisionen af naboskabspolitikken gives førsteprioritet til kriterier som retsvæsenets uafhængige status, respekt for grundlæggende rettigheder, pluralisme og pressefrihed samt bekæmpelse af korruption; går ind for, at der foretages en bedre koordinering af EU's andre politikker i forhold til disse lande;
14. mener, at bekæmpelse af korruption og styrkelse af retsstatsprincippet i tredjelande er grundlæggende forudsætninger for at opfylde befolkningernes forventninger og tiltrække udenlandske investeringer;
15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen samt Tunesiens midlertidige regering og det tunesiske parlament.