Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/3013(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B7-0097/2011

Forhandlinger :

PV 16/02/2011 - 5
CRE 16/02/2011 - 5

Afstemninger :

PV 17/02/2011 - 6.8
CRE 17/02/2011 - 6.8

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0068

Vedtagne tekster
PDF 142kWORD 67k
Torsdag den 17. februar 2011 - Strasbourg
Europa 2020
P7_TA(2011)0068RC-B7-0097/2011

Europa-Parlamentets beslutning af 17. februar 2011 om Europa 2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om »EU 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Årlig vækstundersøgelse: En hurtigere samlet EU-løsning på krisen«,

–  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 17.-18. juni 2010,

–  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møder i marts 2000, 2001, 2005, 2006, 2007 og december 2009,

–  der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om økonomisk governance(1),

–  der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2010 om den finansielle, økonomiske og sociale krise: henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør træffes (midtvejsbetænkning)(2),

–  der henviser til sin beslutning af 16. december 2010 om oprettelse af en permanent krisemekanisme til sikring af den finansielle stabilitet i euroområdet(3),

–  der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker vedtaget den 7. juli 2010,

–  der henviser til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at Europa 2020-strategien burde hjælpe Europa til at komme sig efter krisen og komme ud af den som et stærkere Europa gennem jobskabelse og en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst baseret på fem overordnede EU-mål, nemlig fremme af beskæftigelsen, forbedring af vilkårene for innovation, forskning og udvikling, opnåelse af de klima- og energimål, vi har sat os, forbedring af uddannelsesniveauerne og fremme af social inklusion, navnlig gennem reduktion af fattigdom,

Styringen af Europa 2020-strategien bør styrkes

1.  understreger, at Europa 2020-foranstaltningerne er af afgørende betydning for alle europæiske borgeres fremtidsudsigter, at skabe bæredygtig beskæftigelse, langsigtet økonomisk vækst og social fremgang; frygter, at Europa 2020-strategien ikke vil være i stand til at leve op til sine løfter som følge af den svage styringsstruktur og opfordrer derfor indtrængende Rådet til at styrke fællesskabsmetoden; gentager vigtigheden af at integrere EU 2020-målene i rammerne for økonomisk styring og opfordrer til, at det europæiske halvår bliver en del af pakken om økonomisk styring, samtidig med at de nationale parlamenter og arbejdsmarkedets parter inddrages på et tidligt stadium med henblik på at fremme demokratisk ansvarlighed, ejerskab og legitimitet; understreger, at det er tvingende nødvendigt - ikke valgfrit - at nå Europa 2020-målene;

2.  anser den årlige vækstundersøgelse og rammerne for det europæiske halvår for afgørende redskaber til en øget koordinering af de økonomiske politikker; understreger dog, at de ikke skal erstatte eller mindske betydningen af traktatens eksisterende redskaber, navnlig de overordnede økonomiske retningslinjer og retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, som Parlamentet er stærkt involveret i, og som det høres om; understreger behovet for sammenhæng med opnåelsen af de fem overordnede mål i Europa 2020-strategien, som Det Europæiske Råd og Kommissionen er nået til enighed om, med henblik på at sikre dets succes;

EU-budgettet og de nationale budgetter bør i højere grad afspejle Europa 2020-strategiens ambitioner

3.  understreger, at Europa 2020-strategien skal bygge bro over kløften imellem de erklærede ambitioner, de tilgængelige ressourcer og den anvendte metode; opfordrer til, at den næste flerårige finansielle ramme (FFR) skal afspejle Europa 2020-strategiens ambitioner; opfordrer Kommissionen til at klarlægge den budgetmæssige dimension af flagskibsinitiativerne, da disse prioriterede handlingsplaner dækker alle politikker, som finansieres via EU-budgettet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte forslag om etablering af nye egne indtægter med henblik på at forsyne Unionen med reelle og selvstændige finansielle ressourcer;

4.  understreger, at Europa 2020 kræver reformer og meget omfattende og tidlige offentlige og private investeringer i en bred vifte af projekter; bemærker, at disse kræver mobilisering af både eksisterende og nye innovative instrumenter og indtægter;

5.  kræver, at Kommissionen og medlemsstaterne udarbejder en troværdig finansieringsramme, og at Det Europæiske Råd overvejer finansieringsbehovet som led i sin revision af den økonomiske styring; mener, at finansieringen af Europa 2020 kræver et samordnet sæt politiske initiativer, der inddrager EU-institutioner såsom EIB og ERBD; understreger desuden, at finansiering med private midler vil være uundværlig, og kræver juridiske rammer, som vil fokusere på de langsigtede risici;

6.  er overbevist om, at med de rette politiske rammer og tilstrækkelige budgetmidler kan landbrug og skovbrug spille en vigtig rolle i en samlet europæisk strategi, der har til formål at sikre et økonomisk opsving, mens de på samme tid bidrager til fødevaresikkerheden i EU og globalt, bevarer det ikke-bebyggede landskab, som tegner sig for 90 % af EU's territorium, sikrer miljømæssige fordele og yder et vigtigt bidrag til efterforskningen af alternative energikilder;

7.  mener, at en stærk og velfinansieret samhørighedspolitik, der omfatter alle europæiske regioner, skal være helt i overensstemmelse med Europa 2020-strategien; mener, at denne politik med sin horisontale tilgang er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af Europa 2020-målene og den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed;

Et håndfast indre marked og »Small Business Act« for at skabe arbejdspladser

8.  mener, at medlemsstaterne bør tilskyndes til at prioritere bekæmpelse af arbejdsløshed og forebyggelse af langvarig udelukkelse fra arbejdsmarkedet højest i deres nationale reformprogrammer; mener, at dette bør kombineres med foranstaltninger til at sikre mere jobskabelse, bedre job og udstrakt grad af beskæftigelse af høj kvalitet på mellemlang og lang sigt;

9.  understreger den afgørende rolle, som en holistisk tilgang til relanceringen af det indre marked spiller for at sikre bedre økonomiske resultater og en styrket social dimension og samtidig genoprette tilliden ved at sætte borgerne i centrum for det indre marked; mener, at omfattende vejledning fra højeste politiske plan samt Det Europæiske Råds opbakning er afgørende for relanceringen af det indre marked;

10.  henleder opmærksomheden på den rolle, som smart regulering kan spille i at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for virksomhedernes aktiviteter; mener, at forslagene deri kan bidrage til at skabe et stærkt erhvervsklima, der fremmer vækst og innovation, men bemærker, at alle parter i lovgivningsprocessen er nødt til at tage ansvaret for at producere mere effektive og mindre komplicerede bestemmelser;

11.  udtrykker skuffelse over, at Kommissionen to år efter vedtagelse af »Small Business Act« mangler at forelægge konkrete foranstaltninger og initiativer; opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at fremme et mere SMV-venligt erhvervsklima; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme gennemsigtig anvendelse af prækommercielle offentlige indkøb i forbindelse med innovativ og grøn teknologi;

12.  glæder sig over Kommissionens forslag om udvidet samarbejde vedrørende indførelse af et europæisk patent og opfordrer Parlamentet og Rådet til at vedtage forslaget snarest muligt;

13.  fastholder, at ligestilling mellem kønnene er et centralt mål i ambitionerne for Europa 2020; opfordrer derfor til, at kvinder fuldt ud deltager i arbejdsmarkedet, og til, at kvindelige arbejdstagere fuldt ud deltager i erhvervsuddannelser; efterlyser en tidsplan for afskaffelse af den nuværende lønforskel mellem kvinder og mænd;

Flagskibsinitiativer
Generelle bemærkninger

14.  understreger, at Europa 2020-strategiens nuværende indhold, såsom de overordnede mål, flagskibsprogrammerne, flaskehalsene og indikatorerne, fortsat er af meget generel karakter; understreger, at det kun vil være muligt at nå målene med dette initiativsæt ved hjælp af medlemsstaternes konkrete engagement i deres nationale reformprogrammer samt gennem konkrete og konsekvente lovgivningsmæssige forslag;

Flagskibsinitiativet »Innovation i EU«

15.  glæder sig over flagskibsinitiativet »Innovation i EU« som en central drivkraft med henblik på at nå målene i Europa 2020-strategien, der fokuserer på at løse de store samfundsmæssige udfordringer såsom energi- og fødevaresikkerhed, klimaændringer, sundhed og en aldrende befolkning; minder om, at målet på 3 % består af en andel på 2 % (privat) og en andel på 1 % (offentlige udgifter); bemærker, at der stadig er bestemte mangler på området for private udgifter til forskning, som kun kan overvindes ved at tilpasse de lovgivningsmæssige rammer for virksomheder, herunder SMV'er; glæder sig derfor over Kommissionens hensigt om at forbedre virksomhedernes rammebetingelser for at innovere, især med hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder;

16.  understreger behovet for at udvide, stimulere og sikre finansieringen af forskning, innovation og udvikling i EU via en betydelig forøgelse af de relevante udgifter efter 2013; påpeger betydningen af SMV'ers adgang til rammeprogrammet for forskning og programmet for konkurrenceevne og innovation; opfordrer til en revideret finansforordning for at lette SMV'ers ansøgninger; understreger den manglende finansiering af afgørende instrumenter til forskning, innovation og implementering, der allerede er vedtaget, såsom den strategiske energiteknologiplan (SET-planen); fremhæver det vigtige bidrag, rammeprogrammet for forskning yder i bekæmpelsen af klimaændringer; peger på det vigtige bidrag, strukturfondene yder i forbindelse med stimulering eller forskning, udvikling og innovation på nationalt og regionalt plan; understreger behovet for at skabe synergi mellem støtten fra strukturfondene og støtten fra rammeprogrammet;

17.  mener, at det ikke er subsidier, som innovative virksomheder i EU har brug for, men større frihed og bedre adgang til risikovillig kapital; mener, at EU bør imødekomme dette behov ved at udvide anvendelsen af permanente risikodelingsprodukter, som tilbydes af Den Europæiske Investeringsbank via finansieringsfaciliteten med risikodeling (RSFF); mener, at der et betydeligt uudnyttet potentiale for at fremme innovation via offentlige indkøb;

Flagskibsinitiativet »Unge på vej«

18.  glæder sig over flagskibsinitiativet »Unge på vej«; fastholder, at kvaliteten af og adgang til relevant uddannelse er en stadig forudsætning for en bæredygtig social markedsøkonomi; understreger som følge heraf, at hvis medlemsstaterne sigter mod at nå de fælles mål for økonomisk udvikling og målene for uddannelse, vil det være af afgørende betydning med passende investeringer i deres uddannelsessystemer, herunder den faglige uddannelse; beklager dog, at flagskibsinitiativet ikke omfatter nøgleemner såsom samfundsdeltagelse eller ungdomsarbejdsløshed; opfordrer til mere solide forslag om inddragelse;

19.  opfordrer Kommissionen til fortsat at tildele tilstrækkelige midler til de eksisterende mobilitets- og ungdomsprogrammer såsom livslang læring (Erasmus, Leonardo, Comenius, Grundtvig), Aktive unge og Marie Curie; mener, at dette ville yde et vigtigt bidrag i kampen mod ungdomsarbejdsløshed og målet om en beskæftigelsesfrekvens på 75 %;

20.  understreger, at »Unge på vej« ikke kan være alene om at imødegå den alarmerende ungdomsarbejdsløshed overalt i EU; opfordrer alle medlemsstaterne til som del af deres nationale reformprogrammer at etablere en national strategi til håndtering af ungdomsarbejdsløshed og sikre unge adgang til uddannelse; understreger, at ungdomspolitik skal ses i sammenhæng med politik på områderne uddannelse, beskæftigelse og social inddragelse; støtter kraftigt forslaget om en henstilling fra Rådet vedrørende en europæisk ungdomsgarantifond og opfordrer indtrængende Rådet til at vedtage den snarest muligt;

Flagskibsinitiativet »En digital dagsorden for Europa«

21.  glæder sig over de ambitiøse forslag om den digitale dagsorden, men opfordrer Kommissionen til at fremskynde vedtagelsen af forslag vedrørende det digitale indre marked, såsom e-handel, intellektuel ejendomsret, sikkerhed på internettet, roaming og e-autentifikation; opfordrer alle parter til at vedtage den første frekvenspolitik; understreger behovet for at udvikle den frie bevægelighed for indhold og viden - den »Femte frihed«;

22.  understreger, at pluralistiske og uafhængige medier udgør en grundpille i europæisk demokrati; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre mediernes pluralisme; er af den opfattelse, at beskyttelse af privatlivets fred er en kærneværdi og opfordrer til, at databeskyttelsesdirektivet tilpasses det nuværende digitale miljø med henblik på at sikre, at alle borgere kan kontrollere deres personoplysninger;

Flagskibsinitiativet »Et ressourceeffektivt Europa«

23.  glæder sig over Europa 2020-flagskibsinitiativet vedrørende et ressourceeffektivt Europa og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte sit arbejde med at udforme konkrete politikker, der kan sikre en overgang til en ressourceeffektiv økonomi, der bygger på vedvarende energi; anmoder Kommissionen om at udvikle konkrete benchmarks og at sikre, at de vedtagne mål nås, og at de kan overvåges inden for rammerne af Europa 2020»s europæiske halvår for samordning af de økonomiske politikker; understreger det presserende behov for at modernisere og opgradere den europæiske energiinfrastruktur, at udvikle intelligente net og til at opbygge sammenkoblinger, som er nødvendige for at realisere det indre marked for energi, øge forsyningssikkerheden og for at opfylde vores energi- og klimamål og fremskynde godkendelsesprocedurerne;

24.  erindrer om, at energieffektivitet er den mest omkostningseffektive måde til at reducere emissioner, forbedre energisikkerheden og konkurrenceevnen og til at nedbringe forbrugernes energiudgifter samt skabe beskæftigelse; understreger, at medlemsstaterne ikke gør sig tilstrækkelig umage for at nå energieffektivitetsmålet på 20 %; opfordrer derfor medlemsstaterne til at intensivere foranstaltningerne og leve op til dette vigtige mål, som de forpligtede sig til i 2007; anmoder Kommissionen om sammen med medlemsstaterne at udarbejde foranstaltninger til at sikre, at målet nås som krævet af Parlamentet i dets beslutninger om »revision af handlingsplanen for energieffektivitet« (Bendtsen-rapporten) og »Frem mod en ny energistrategi for Europa 2011-2020« (Kolarska Bobinska-rapporten);

25.  beklager, at denne flagskibsmeddelelse ikke lægger tilstrækkelig vægt på at gøre ressourceeffektivitet til en overordnet EU-politisk prioritet; fastholder, at EU er nødt til at bevæge sig i retning af en genbrugsøkonomi, der sikrer en reduktion af affaldsproduktionen og værdien af at genbruge ressourcer; understreger, at miljømæssig bæredygtighed afhænger af en reduktion af ressourceforbruget; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et sæt indikatorer, så der kan føres tilsyn med dem i de nationale reformprogrammer;

Flagskibsinitiativet »En industripolitik for en globaliseret verden«

26.  opfordrer til en holistisk, afbalanceret og fremadskuende tilgang til EU's industripolitik, der tager sigte på at udvikle en stærk, konkurrencedygtig, sammenhængende, effektiv og diversificeret industriel base, og hvor politikker for innovation, forskning, konkurrence, det indre marked, handel og miljø koordineres; mener, at centrale mål bør være at fremme jobskabelse og europæiske virksomheders internationale konkurrenceevne, intelligent omstrukturering og dialog med medarbejdere, en bæredygtig økonomi og frit valg inden for teknologimuligheder samt mobilitet for forskere; opfordrer til øjeblikkelig anvendelse af principper for smart regulering i uafhængige konsekvensanalyser, herunder kontrol af ny lovgivnings konkurrenceevne, en SMV-test for at sikre små virksomheder venligere lovgivningsmæssige rammer og færre administrative byrder, bæredygtighedstest på linje med EU-målene for klima, energi, ressourceeffektivitet og genvinding samt efterfølgende »kontrolundersøgelser« for eksisterende lovgivning;

27.  understreger, at EU's transport- og energipolitik, der dækker infrastruktur og tjenester, er nøglen til at opnå Europa 2020-målene; understreger, at transportsektoren vil sikre, at EU-markedet bevarer sin position som et højt kvalificeret produktionsområde gennem mindskning af kulstofudledningen fra alle transportformer og gennemførelse af det fælles europæiske jernbanesystem og det fælles europæiske luftrum; opfordrer til en effektiv europæisk råvarestrategi for at forbedre tilgængeligheden og effektiviteten af energi- og ressourceforbruget og samtidig sikre kritiske råvarer gennem udvikling af frihandelsaftaler og strategiske partnerskaber; opfordrer til en betydelig bedre adgang til finansiering i innovation og infrastrukturer, især for intelligente net, grøn teknologi, e-sundhed, transeuropæiske net (TEN) og projekter med dokumenteret merværdi, der ikke kan finansieres af markedet; anmoder i denne forbindelse om, at der tages skridt for at undersøge de muligheder, som projektobligationer frembyder;

Flagskibsinitiativet »En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job«

28.  understreger, at stærke sociale beskyttelsessystemer forhindrer langtidsudstødelse; fastholder, at investeringer i aktive arbejdsmarkedspolitikker og uddannelses- og erhvervsuddannelsesmuligheder for alle er meget vigtige for at nedbringe arbejdsløsheden; understreger betydningen af SMV'er og relanceringen af det indre marked i denne henseende; støtter især gennemførelsen af den europæiske referenceramme for kvalifikationer og det planlagte lovgivningsmæssige initiativ til reform af faglige kvalifikationer for at sikre gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer;

29.  glæder sig over »En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job«; bemærker, at flexicurity er blevet gennemført med succes i visse lande, men advarer om, at flexicurity-begreber ikke kan udnytte deres potentiale i medlemsstater, der kun har ringe mulighed for at styrke de sociale beskyttelsessystemer som følge af budgetrestriktioner og makroøkonomiske ubalancer, og mener, at en begrænsning af opdelingen på arbejdsmarkedet skal opnås ved at give arbejdstagerne tilstrækkelig sikkerhed inden for rammerne af alle former for kontrakter, hvilket navnlig gælder sårbare grupper; minder Kommissionen om ikke at negligere behovet for at sikre en socialt retfærdig overgang til et mere bæredygtigt arbejdsmarked og det enorme potentiale af bæredygtige arbejdspladser; understreger, at enhver form for arbejdsmarkedsreform kun kan lykkes ved at bygge på en høj grad af social enighed gennem indgåelse af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter;

Flagskibsinitiativet »Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse«

30.  minder om, at Europa 2020-strategien omfatter en målsætning om at hjælpe mindst 20 millioner mennesker, der befinder sig i - eller er i risiko for - fattigdom og social udstødelse, ud af denne tilstand; opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at sikre fuldstændig gennemførelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den horisontale sociale bestemmelse i EUF-traktatens artikel 9 for at sikre, at alle politikker bidrager til opnåelse af målet om at begrænse fattigdom i stedet for at undergrave det;

31.  opfordrer medlemsstaterne til at påtage sig at træffe passende foranstaltninger til at bekæmpe fattigdom blandt børn, så børn ikke hæmmes i deres personlige udvikling og ikke er ugunstigt stillede, når de indtræder i erhvervslivet;

32.  glæder sig over forslagene om en europæisk platform mod fattigdom og social udstødelse, men kræver mere konkrete aktioner med henblik på social inklusion, navnlig styrkelse af den åbne koordinationsmetode på det sociale område, i form af en integreret strategi, der inddrager såvel nationale som lokale aktører, herunder personer, der er ramt af fattigdom og sociale udstødelse; gentager sin opfordring til en bredere dagsorden for fremme af anstændigt arbejde, sikring af arbejdstagerrettigheder i hele EU og forbedring af arbejdsvilkårene, modarbejdelse af ulighed og forskelsbehandling og bekæmpelse af fattigdom blandt personer i arbejde;

o
o   o

33.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0224.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0376.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0491.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik