Europa-Parlamentet,

–  der henviser til chartret om grundlæggende rettigheder, især artikel 1, 8, 19, 20, 21, 24, 25, 35 og 45,

–  der henviser til den internationale menneskerettighedslovgivning, navnlig den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination, FN's 1992-erklæring om rettigheder for personer, der tilhører nationale, etniske, religiøse eller sproglige mindretal, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder samt FN- konventionen om barnets rettigheder,

–  der henviser til de europæiske konventioner til beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK) og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dertil hørende retspraksis, den europæiske socialpagt og de dermed forbundne henstillinger fra Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder samt Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal,

–  der henviser til artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union, der fastlægger de grundlæggende rettigheder og principper i Den Europæiske Union, herunder princippet om ikke-forskelsbehandling og om fri bevægelighed,

–  der henviser til artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, der giver hjemmel til, at Unionen kan handle, hvis målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men bedre kan nås på EU-plan,

–  der henviser til artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union, der omhandler Unionens grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union, der hjemler sanktioner og suspension af rettigheder i tilfælde af grove overtrædelser af EU-retten,

–  der henviser til artikel 9 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der forpligter Unionen til - som et horisontalt krav - at tage hensyn til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed samt bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse,

–  der henviser til artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der bemyndiger Rådet til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse,

–  der henviser til artikel 151 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der fastslår, at beskæftigelsesfremme, forbedring af leve- og arbejdsvilkår og en passende social beskyttelse er målsætninger for Unionen og medlemsstaterne,

–  der henviser til artikel 153 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der fastslår, på hvilke områder Unionen støtter og supplerer medlemsstaternes indsats og navnlig til artikel 153, stk. 1, litra h), om integration af personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet, og artikel 153, stk. 1, litra j), om bekæmpelse af social udstødelse,

–  der henviser til afsnit XVIII i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der omhandler økonomisk, social og territorial samhørighed,

–  der henviser til artikel 352 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»fleksibilitetsbestemmelsen«), der indeholder hjemmel til vedtagelse af passende bestemmelser for at nå et af målene i traktaterne,

–  der henviser til artikel 3, 8, 16, 18, 20, 21 og 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europarådets anbefaling 1355 (1998) om bekæmpelse af social udstødelse og styrkelse af den sociale samhørighed i Europa,

–  der henviser til Europarådets europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, der anerkender regionale sprog eller mindretalssprog som en integreret del af Europas kulturarv, samt Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal,

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2005 om romaernes situation i Den Europæiske Union(1),

–  der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om romakvinders situation i EU(2),

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2007 om anvendelse af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område(3),

–  der henviser til sin beslutning af 31. januar 2008 om en europæisk strategi for romaer(4),

–  der henviser til sin beslutning af 10. juli 2008 om oprettelse af en database i Italien med fingeraftryk fra romaer(5),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2009 om romaernes sociale situation og forbedring af deres adgang til arbejdsmarkedet i EU(6),

–  der henviser til sin beslutning af 25. marts 2010 om andet EU-topmøde om romaer(7),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2010 om situationen for romaerne og retten til fri bevægelighed i EU(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(9),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(10),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(11),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område(12),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen(13),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 437/2010 af 19. maj 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, for så vidt angår støtteberettigelse for boligtiltag for marginaliserede befolkningsgrupper(14),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2007 og juni 2008 og Rådets (almindelige anliggender) konklusioner fra december 2008,

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) om romaernes integration, vedtaget i Luxembourg den 8. juni 2009, og navnlig til de ti fælles grundprincipper for romaernes integration, der er knyttet som bilag til konklusionerne,

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen om social og økonomisk integration af romaer i Europa (KOM(2010)0133), oprettelsen af en taskforce(15) (den 7. september 2010), taskforcens første konklusioner(16) og rapporterne fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument »Roma in Europa: The Implementation of European Union Instruments and Policies for Roma Inclusion - Progress Report 2008 -2010« (SEK(2010)0400),

–  der henviser til det første EU-topmøde om romaer, der blev afholdt i Bruxelles den 16. september 2008, og til det andet EU-topmøde om romaer, der blev afholdt i Córdoba den 8. april 2010,

–  der henviser til de rapporter om romaer, racisme og fremmedhad i EU's medlemsstater i 2009, som Agenturet for Grundlæggende Rettigheder(17) har offentliggjort, og til rapporterne fra Europarådets kommissær for menneskerettigheder, Thomas Hammarberg,

–  der henviser til Europarådets henstillinger, udtalelser og erklæringer herom, såsom konklusionerne fra Europarådets møde på højt plan om romaer (Strasbourg, den 20. oktober 2010)(18),

–  der henviser til, at en række EU-medlemsstater, kandidatlande og andre lande med en betydelig tilstedeværelse af EU-institutioner i 2005 proklamerede tiåret for integration af romaer og oprettede en uddannelsesfond for romaer,

–  der henviser til henstillingerne vedtaget af FN's Racediskriminationskomité ved dens 77. møde (den 2.-27. august 2010),

–  der henviser til den fjerde rapport om Frankrig fra Europarådets Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), der blev offentliggjort den 15. juni 2010,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Regionaludviklingsudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0043/2011),

A.  der henviser til, at en stor andel af Europas 10-12 millioner romaer - hvoraf de fleste er EU-borgere - systematisk er blevet forskelsbehandlet og derfor lider under en uacceptabel grad af social, kulturel og økonomisk udstødelse samt menneskerettighedskrænkelser og oplever en betydelig stigmatisering og forskelsbehandling både offentligt og privat,

B.  der henviser til, at der stadig er økonomiske og sociale forskelle mellem EU's regioner, og at en betydelig andel af romasamfundet bor i regioner, der er blandt de mindst økonomisk og socialt udviklede i Unionen,

C.  der henviser til, at Den Europæiske Union bygger på principperne i EU's charter og EU-traktaterne, herunder principperne om ikke-forskelsbehandling, de specifikke rettigheder, der karakteriserer EU-borgerskabet, og retten til fri bevægelighed og ligebehandling,

D.  der henviser til, at EU-trioen i sin fælles erklæring om det andet EU-topmøde om romaer, der blev afholdt i Cordoba den 8.-9. april 2010, forpligtede sig til at fremme mainstreaming af romaspørgsmål i EU's og de nationale politikker om grundlæggende rettigheder samt beskyttelse mod racisme, fattigdom og social udstødelse, at forbedre udformningen af køreplanen for den integrerede platform for integration af romaerne og prioritere centrale målsætninger og resultater og at sikre, at EU's eksisterende finansielle instrumenter, navnlig strukturfondene, bliver gjort tilgængelige for romaerne,

E.  der henviser til, at udelukkelsen af romabørn fra uddannelsessystemet indvirker negativt på de andre rettigheder, der tilkommer medlemmerne af romasamfundet, især retten til arbejde, og til, at dette forstærker deres marginalisering,

F.  der henviser til, at det er de samfund, der ønsker at bevare deres traditionelle nomadiske livsstil inden for Europa, der er hårdest ramt af analfabetismen, og til, at der derfor er kulturelle hindringer for deres børns skolegang,

G.  der henviser til, at man bør garantere tilstedeværelsen af de materielle forudsætninger, der er nødvendige for romabørns skolegang, og til, at dette bør omfatte udnævnelse af personer, der formidler kontakten mellem skole og hjem,

H.  der henviser til, at EU har udviklet en række nyttige redskaber, mekanismer og fonde til fremme af romaernes integration, som imidlertid er spredt ud på forskellige politikområder, og som ikke er blevet tilstrækkeligt overvåget, hvorfor deres virkninger og fordele er vanskelige at måle; der henviser til, at problemerne og udfordringerne med hensyn til romaernes integration hidtil ikke er blevet løst på effektiv vis, selvom der forefindes en række samarbejdsmekanismer og institutioner, og at det er derfor uholdbart ikke at foretage nogen ændringer,

I.  der henviser til, at »årtiet for integration af romaer« blev lanceret i 2005 for at bekæmpe forskelsbehandling og forbedre romabefolkningens økonomiske og sociale situation, og at de lande, som har undertegnet erklæringen om årtiet - Bulgarien, Kroatien, Ungarn, Montenegro, Den Tjekkiske Republik, Rumænien, Serbien, Slovakiet og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - har gjort en indsats for at afskaffe forskelsbehandling og udligne de uacceptable forskelle mellem romaer og resten af samfundet,

J.  der henviser til, at en egentlig integration af romaerne kun er mulig ved hjælp af gensidig anerkendelse af rettigheder og forpligtelser i de berørte samfund,

K.  der henviser til, at der har fundet hjem- og tilbagesendelser af romaer sted i flere medlemsstater, og at de ofte ledsages af en stigmatisering af romaerne og et generelt sigøjnerhad i den politiske debat,

L.  der henviser til, at ikke-forskelsbehandling - skønt absolut nødvendigt - stadig er en utilstrækkelig løsning på en historisk situation, hvor romaerne er udsat for en strukturel forskelsbehandling, og at det er derfor nødvendigt at supplere og styrke ligebehandlingslovgivning og -politikker ved at tage fat på romaernes særlige behov med hensyn til fuldstændig overholdelse, beskyttelse og fremme af grundlæggende rettigheder, retten til ligebehandling og ikke-forskelsbehandling, en fuldstændig og ikke-diskriminatorisk anvendelse af lovgivning, politikker og mekanismer til overvågning og sanktionering af krænkelser af romaernes rettigheder samt opfyldelsen af og adgangen til deres menneskerettigheder med hensyn til beskæftigelse, boliger, kultur, sundhedspleje, deltagelse i offentlige anliggender, undervisning og uddannelse og fri bevægelighed ved hjælp af en strategi på EU-plan,

M.  der henviser til, at den bløde politiske tilgang i form af den åbne koordinationsmetode, der er baseret på medlemsstaternes frivillige deltagelse og uden nogen håndfaste incitamenter til at fremkalde et effektivt resultat, har vist til at være utilstrækkelig til at fremme integration af romaer, og at denne begrænsning delvis kan fjernes ved at mekanismerne for EU-støtte i højere grad knyttes sammen med en procedure med peer review,

N.  der henviser til, at kvinder fra etniske minoriteter og navnlig romakvinder udsættes for en langt alvorligere forskelsbehandling end mænd fra samme etniske gruppe og kvinder, der tilhører flertallet, og til, at beskæftigelsesfrekvensen for romakvinder er endnu lavere end for romamænd, mens kvinderne på den anden side, i betragtning af deres rolle i familien, kan være hjørnestenene for integrationen af marginaliserede samfund,

O.  der henviser til, at det er nødvendigt at være særlig opmærksom på mindreårige og børn, når der udarbejdes en EU-strategi for integration af romaer,

P.  der henviser til, at EU's strategi for integration af romaer skal tage fat på alle former for krænkelser af romaernes grundlæggende rettigheder - herunder forskelsbehandling, segregation, hadefulde ytringer, etniske profilanalyser og ulovlige fingeraftryk samt ulovlige udsættelser og udvisninger - ved at sikre, at alle relaterede direktiver og EU-ret bliver fuldstændig omsat til og gennemført i national ret,

Q.  der henviser til, at den tiltagende stigmatisering af romaer og sigøjnerhad i den politiske debat og i den brede offentlighed giver anledning til bekymring, og til, at de tvivlsomme hjem- og tilbagesendelser af romaer, der har fundet sted i adskillige medlemsstater, har skabt frygt og uro blandt romaerne samt en bekymrende grad af racisme og forskelsbehandling,

R.  der henviser til, at chancerne for, at romaer får adgang til de samme rettigheder og forpligtelser som en medlemsstats statsborgere, i vidt omfang afhænger af, at de får udstedt retlig dokumentation for statsborgerskabet,

S.  der henviser til, at romaers adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet, interesse og forståelse for deres kultur, deres værdier og deres kulturelle arv, romaers deltagelse i foreninger og bedre repræsentation af deres samfund er nødvendige elementer i en helhedsorienteret tilgang til gennemførelsen af nationale og europæiske strategier for romaers integration og inddragelse i samfundet;

T.  der henviser til, at uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet har indflydelse på den enkeltes livsforløb, såvel i personlig som i erhvervsmæssig henseende, og på den enkeltes engagement i samfundet, og det er derfor helt afgørende at sikre, at alle har samme adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse uden forskelsbehandling af nogen art, og henviser til, at kulturel mangfoldighed og bekæmpelse af fordomme bør indgå i undervisningsplanerne fra en meget tidlig alder, da dette er vigtigt for integrationen af romaerne og for den gensidige forståelse,

U.  der henviser til, at Kommissionen den 19. oktober 2010 erklærede, at der i april 2011 ville blive fremlagt en EU-ramme for nationale strategier for romaer(19),

1.  opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til og Rådet til at vedtage en EU-strategi om integration af romaer (herefter benævnt »strategien«), samt en EU-dækkende vejledende og inklusiv flerniveau-handlingsplan, der skal forberedes og gennemføres på alle politiske og administrative niveauer og kan udvikles efter behov, som bygger på grundlæggende værdier som lighed, adgang til rettigheder, ikke-forskelsbehandling og lighed mellem kønnene, og som er baseret på de opgaver, målsætninger, principper og instrumenter, der er fastsat i traktaterne og i chartret om grundlæggende rettigheder, som anført ovenfor, og på den relevante EU-lovgivning, og som er baseret på Unionens delte kompetencer samt støtteforanstaltninger, koordinerende og supplerende foranstaltninger;

2.  erkender, at romasamfund oplever forskelsbehandling og/eller hyppigt oplever fordomme i mange medlemsstater, og at denne situation forværres af den nuværende økonomiske og finansielle krise, der medfører tab af beskæftigelse; understreger, at ansvaret for integrationen af romabefolkningen påhviler såvel alle medlemsstaterne som EU-institutionerne; opfordrer alle medlemsstaterne til at samarbejde fuldt ud med EU og repræsentanter for romabefolkningen om at etablere integrerede politikker, der udnytter alle de disponible EU-midler under strukturfondene, især EFRU, ESF og ELFUL, til at fremme integration af romaer på nationalt, regionalt og lokalt plan; opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på anmodninger om teknisk bistand i et forsøg på at forbedre effektiviteten af alle tilgængelige instrumenter til integration af romasamfundene;

3.  minder om, at EU-programmer og -midler er tilgængelige og kan anvendes til social og økonomisk integration af romabefolkningen, men at der er behov for bedre kommunikation på alle niveauer i de lokale myndigheder, civilsamfundet og hos de potentielle målgrupper, for at romabefolkningen informeres herom; tilskynder endvidere til at anvende eksisterende EU-midler til at bygge nye eller renovere eksisterende huse, forbedre anlægsinfrastrukturen, de lokale offentlige forsyningsværker, kommunikationssystemerne, uddannelse, foranstaltninger for adgang til arbejdsmarkedet osv.;

4.  opfordrer Kommissionen til:

5.  understreger, at det er afgørende med komplekse programmer og programmer tilpasset de specifikke behov hos romasamfundene, der lever under forskellige forhold, og at det i denne forbindelse er nødvendigt at give romaerne adgang til personlige tjenesteydelser på stedet;

6.  minder om, at passende indtægtsstøtte, rummelige arbejdsmarkeder og adgang til kvalitetstjenester er centrale elementer af den aktive integrationsstrategi, som er fremlagt i henstilling 2008/867/EF;

7.  understreger, at social bistand, anstændige boliger og påklædning, tilgængelige tidlige udviklingsprogrammer af høj kvalitet og ikke-segregeret uddannelse af høj kvalitet med et integrationsvenligt miljø og med vilje til at inddrage forældrene er væsentlige for at sikre lige muligheder og en chance for fuld deltagelse i samfundet og undgå forskelsbehandling fremover; understreger behovet for at bekæmpe pjækkeri og for tidlig afslutning af skoleforløbet og yde finansiel støtte; understreger, at mulighed for teoretisk og praktisk uddannelse og jobstøtte til voksne er af afgørende betydning for at støtte rekruttering og fortsat beskæftigelse af romaer med henblik på at undgå en gentagelse af social udstødelse;

8.  opfordrer indtrængende til, at forebyggelsen af marginalisering må starte i den tidlige barndom, således at et barn straks efter fødslen opføres i folkeregistret på en måde, så dets nationalitet anerkendes, og det omfattes af alle sociale ydelser; mener navnlig, at romabørn bør garanteres tidlige uddannelsestjenester af høj kvalitet, og at der tages særlige hensyn med henblik på at støtte deres skolegang;

9.  minder om de udfordringer, som romaer, særlig kvinder og piger, står over for med hensyn til ekstrem fattigdom, forskelsbehandling og udstødelse, hvilket fører til manglende adgang til høje uddannelsesniveauer, beskæftigelse og sociale ydelser; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tilgodese de særlige behov hos romakvinder og -piger ved at anvende et kønsaspekt i alle politikker for integration af romaer og yde beskyttelse til særligt sårbare undergrupper;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger for at oplyse deres borgere om romaernes historiske og nuværende situation og anvende bl.a. rapporterne fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder som kildemateriale til dette formål;

11.  understreger, at EU's strategi for integration af romaer også bør indeholde foranstaltninger til at sikre overvågningen af romaernes situation hvad angår overholdelse og fremme af deres grundlæggende sociale rettigheder, ligestilling, ikke-forskelsbehandling og fri bevægelighed i EU.

12.  understreger, at romaers adgang til almen uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet, interesse og forståelse for deres kultur, værdier og kulturelle arv samt romaers deltagelse i foreninger og bedre repræsentation af deres samfund er nødvendige elementer i en helhedsorienteret tilgang til gennemførelsen af nationale og europæiske strategier for romaers integration og inddragelse i samfundet;

13.  understreger, at almen og erhvervsfaglig uddannelse af høj kvalitet har indflydelse på en persons muligheder i fremtiden, såvel på det personlige som på det professionelle plan, og at det derfor er afgørende at sikre lige adgang til effektiv almen og erhvervsfaglig uddannelse uden nogen form for forskelsbehandling eller opdeling;

14.  understreger betydningen af, at strategien støttes og at dens gennemførelse overvåges på en gennemskuelig måde, idet det primære ansvar påhviler demokratisk ansvarlige ministre inden for Rådet, og understreger, at strategien ikke på nogen måde bør være kontroversiel for EU og dermed skabe splittelse mellem medlemsstaterne, men at strategien tværtimod bør bidrage til at styrke EU's integrationsproces;

15.  understreger betydningen af, at de midler, der er tildelt de enkelte medlemsstater inden for strategiens prioriterede områder, udnyttes hensigtsmæssigt;

16.  understreger, at det er nødvendigt at kontrollere og måle, i hvor høj grad strategiens målsætninger opfyldes, således at der kan indføres tildelingskriterier, der belønner de medlemsstater, som efterlever disse målsætninger, og sanktioner over for de medlemsstater, som ikke efterlever dem;

17.  opfordrer Kommissionen til:

18.  minder om, at Kommissionen har et særligt ansvar for at fremme en EU-strategi for integration af romaer, men at denne strategi skal gennemføres på lokalt niveau;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende eksisterende EU-strategier og -instrumenter med henblik på at sikre den socioøkonomiske integration af romaer og udforme og gennemføre alle relevante politikker under passende hensyntagen til de fælles grundlæggende principper for romaernes integration;

20.  mener, at det er afgørende med et stærkere samarbejde mellem romaledere, lokale myndigheder og EU-organer for at definere de vigtigste udfordringer og løsninger, som både EU og medlemsstaterne står over for hvad angår romabefolkningens socioøkonomiske integration;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at give lokale beslutningstagende organer de nødvendige beføjelser til at sikre komplekse og udviklingsorienterede EU-midler til støtte for gode lokale initiativer og til opfyldelse af romabefolkningens forskellige lokale behov; understreger, at det er vigtigt at identificere og udveksle god praksis med hensyn til integration af romaer og at øge synligheden af succeshistorierne; opfordrer endvidere til, at der udvikles institutionel kapacitet til at yde den nødvendige bistand (bistand til administration og projektledelse) på lokalt niveau;

22.  mener, at organisationer for romaer og ikke-romaer, lokale, regionale og lokale myndigheder samt EU's organer bør gøre en fælles indsats og tage ansvar gennem hele processen på grundlag af bedste praksis, eksisterende omfattende videnbaser opbygget af medlemsstaterne og erfaringerne fra den første periode af årtiet for integration af romaer; understreger betydningen af at organisere oplysningskampagner navnlig for regioner med store romasamfund;

23.  mener, at den sociale integration af romaer ikke er mulig, uden at man skaber og styrker repræsentationen af deres interesser, herunder i den politiske beslutningstagning, og deres civile aktiviteter gennem ngo'er på nationalt og europæisk niveau;

24.  råder kraftigt EU-organerne til i højere grad at inddrage det nationale niveau i høringer og i beslutningsprocessen med henblik på at opnå en fremtidig strategi, der kan være til gavn for alle berørte parter; henleder også Kommissionens og medlemsstaternes opmærksomhed på, at det er nødvendigt at udforme, udarbejde, gennemføre og evaluere politikker for inklusion af romaer i samarbejde med regionale og lokale myndigheder, med grupper, repræsentanter og civilsamfundsorganisationer fra såvel roma- som ikke-romabefolkningen og med Regionsudvalget og internationale organisationer med henblik på at forbedre accepten og effektiviteten af politikkerne;

25.  opfordrer Kommissionen til at indhente og udbrede oplysninger om de erfaringer, der er høstet, og de foranstaltninger, der er truffet, i de forskellige medlemsstater, især på områderne for uddannelse og kultur;

26.  opfordrer til at sikre en bedre bistand til organisatorer af projekter, der er berettiget til EU-støtte til integration af romabefolkningen, ved at etablere platforme for informationer, analyser og udveksling af god praksis;

27.  fastholder, at en del af løsningen ligger i, at medlemsstaterne fuldt ud forpligter sig til at yde effektiv støtte til projektorganisatorer, og at medlemsstaterne sammen med Kommissionen har en rolle at spille med hensyn til at tilskynde lokale myndigheder til at vælge projekter med henblik på at integrere romaer.

28.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle tværsektorielle strategier for bekæmpelse af fattigdom, der tager hensyn til det ofte følsomme spørgsmål om sameksistensen af romasamfundet og flertalssamfundet, der begge er berørt af manglen på beskæftigelse, fattigdom og marginalisering; understreger betydningen af incitamenter, der gennem synlige fordele tilskynder fattige til at komme ind på arbejdsmarkedet i stedet for at leve af sociale ydelser og måske arbejde på det sorte marked; understreger, at programmer, der fremmer gensidig forståelse og gensidig tolerance er af afgørende betydning;

29.  opfordrer Kommissionen til at indarbejde en udvidelsesdimension i strategien ved at udforme pilotprojekter i kandidatlande og potentielle kandidatlande, hvilket sikrer, at der udvikles nationale handlingsplaner på linje med EU-strategien;

30.  opfordrer medlemsstaterne til at udpege en højtplaceret statsansat eller et administrativt organ, der kan fungere som nationale kontaktpunkter for en gennemskuelig og effektiv gennemførelse af strategien, idet kontaktpunktet pålægges udøvende beføjelser og ansvar for strategiens gennemførelse, koordinering, overvågning, mainstreaming og håndhævelse på nationalt, regionalt og lokalt niveau ved at sikre et minimum af bureaukrati og en effektiv forvaltning og kontrol af midler samt gennemsigtighed i rapporteringen

31.  opfordrer såvel de nationale undervisningsministerier som Kommissionen til at indføre innovative og fleksible ydelser til fremme af talenter og til at øge understøttelsen af eksisterende ydelser og programmer;

32.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at vedtage de forhøjede og detaljerede komponenter for Laeken-indikatorerne til måling af social og territorial udstødelse samt til evaluering af fremskridt; understreger, at de horisontale opdelinger af Laeken-indikatorene også skal udvides til de mindste statistisk-administrative enheder (LAU 1 og LAU2); påpeger endvidere, at Laeken-indikatorerne kan føjes til de fremtidige indikatorer i samhørighedspolitikken, særlig hvad angår den sociale dimension;

33.  opfordrer Kommissionen til at supplere indikatorerne med et system af mål og benchmarks for at sikre et reelt politisk engagement i fremskridtets tjeneste; understreger endvidere det presserende behov for at gøre fremskridt med indsamlingen af specificerede data, således at det bliver muligt at måle fremskridt i forhold til mål/benchmarks/indikatorer og at udvikle evidensbaserede politikker samt at øge effektiviteten og forbedre evalueringen;

34.  opfordrer til, at der hurtigst muligt - ved hjælp af bedste praksis - udarbejdes benchmarks, indikatorer, uafhængig overvågning og konsekvensanalysemekanismer til evaluering af programmernes effektivitet og konkrete resultater frem for udelukkende at kontrollere, at projekter, der modtager ydelser, har opfyldt de proceduremæssige formaliteter, og opfordrer til en effektiv kontrol af anvendelsen af midlerne, så de finansielle ressourcer reelt ender med at forbedre romaernes livsvilkår, sundhedspleje, uddannelse og beskæftigelse;

35.  mener, at det strukturerede samarbejde mellem medlemsstaterne i form af de eksisterende åbne koordinationsmetoder på områderne beskæftigelse og social integration er af afgørende betydning for at fremskynde romaernes fulde integration, og anmoder Kommissionen om at organisere udvekslinger af god praksis og erfaring mellem medlemsstaterne og alle parter, der er berørt af romaspørgsmål;

36.  opfordrer - med henblik på at sikre, at midler med præcist angivne og specificerede formål når romaerne i nød og medfører langvarige forbedringer i deres liv - til, at Kommissionen og medlemsstaterne reelt forpligter sig til at iværksætte mere målrettede og udviklingsorienterede, komplekse, fleksible og bæredygtige programmer med en længere tidsdækning og større territorial relevans, der fokuserer på de mest ugunstigt stillede mikroregioner i deres geografiske, socioøkonomiske og kulturelle sammenhæng og også tager fat på problemet med fattigdom i by- og landområder og segregerede romakvarterer og lægger særlig vægt på at forbedre boliger af dårlig standard (f.eks. med manglende drikkevand, opvarmning, elektricitet og sanitet) og yde familierne yderligere bistand til at opretholde deres forbedrede boligsituation; opfordrer endvidere Kommissionen til at overvåge resultaterne af projekterne, efter at finansieringen heraf er afsluttet;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre de økonomiske muligheder for romaer, herunder fremme af mikrokreditfaciliteten blandt iværksættere; opfordrer medlemsstaterne til at bygge på erfaringen fra vellykkede projekter, hvor f.eks. uregistrerede virksomheder er blevet ændret til lovlige økonomiske aktiviteter med hjælp fra eksperter;

38.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at udarbejde klare politikker for integration af romaer på arbejdsmarkedet og at udarbejde og vedtage foranstaltninger til at bekæmpe de skadelige virkninger af langvarig afhængighed af det sociale velfærdssystem;

39.  anerkender, at de fleste romaer er ansat i uregistrerede job, og opfordrer på grund af nødvendigheden af at sikre bæredygtigheden af socialsikringssystemerne medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at bekæmpe dette fænomen effektivt;

40.  opfordrer medlemsstaterne til at påtage sig at tilskynde offentlige aktører som f.eks. SMV'er og mikrovirksomheder til at gennemføre integrationsforanstaltningerne for romabefolkningen vedrørende beskæftigelsesevne;

41.  understreger den vigtige rolle, som SMV'er og mikrovirksomheder kan spille for integrationen af romaer, og slår til lyd for belønningsforanstaltninger for dem, der bidrager til dette mål;

42.  mener, at medlemsstaterne kan sikre bedre fremtidsudsigter for romafolket, navnlig hvad angår deres adgang til arbejdsmarkedet, gennem øgede investeringer i almen og erhvervsfaglig uddannelse med særligt fokus på nye teknologier og internettet og indarbejdelse af foranstaltninger understøttet af det internationale videnskabssamfund, fonde og ngo'er, der arbejder med uddannelse og social integration på regionalt og lokalt plan;

43.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde et europæisk krisekort, der identificerer, kortlægger, og overvåger de mikroregioner inden for EU, hvor indbyggerne i hvert fald ud fra følgende kriterier er hårdest ramt af fattigdom, social udstødelse og forskelsbehandling:

44.  opfordrer til, at medlemsstaterne engagerer sig i at fremlægge data vedrørende romaernes socioøkonomiske situation (navnlig vedrørende uddannelse, sundhed, bolig og beskæftigelse), og opfordrer internationale organisationer (f.eks. ILO og OECD) til at arbejde med disse spørgsmål som et led i deres generelle undersøgelser og hjælpe med at fastsætte specifikke mål vedrørende f.eks. procentdelen af romasamfund, der afslutter en uddannelse på gymnasialt niveau og en videregående uddannelse, er ansat i den offentlige administration eller er repræsenteret i forskellige sektorer af det sociale og politiske liv, og opfordrer Kommissionen til at hjælpe med at fastlægge en klar og levedygtig EU-strategi for integration af romaer ved hjælp af disse data;

45.  opfordrer derfor Kommissionen til at tilføre disse mikroregioner særlig støtte, herunder økonomisk bistand, og til direkte at udvikle pilotprojekter, som omfatter deltagelse af mæglere på linje med Europarådets program og en særlig opfølgning af udviklingen med hensyn til strategiens gennemførelse;

46.  opfordrer Kommissionen til, inden for strategien, at anspore medlemsstaterne, de relevante internationale og europæiske institutioner, ngo'er, romasamfund, andre interessenter og offentligheden til at anvende betegnelsen roma/roma og sinti, hver gang der henvises til dette mindretal;

47.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at afsætte øremærkede midler inden for samhørighedspolitikken under den næste flerårige finansielle ramme for direkte at støtte strategien ved oprettelse af en resultatreserve for EU-strategien for romaer;

48.  mener, at den nuværende udnyttelse af EU-støtten er for ringe; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge årsagen til dette fænomen og til at udarbejde en mere effektiv strategi til at overvåge udnyttelsen af EU-midlerne, navnlig de midler, der er særligt målrettet marginaliserede grupper; opfordrer frem for alt indtrængende til, at man under hensyn til databeskyttelsesdirektiverne indsamler data om EU-midlernes effektivitet med henblik på at udforme evidensbaserede politikker;

49.  understreger, at den sociale udstødelse af romaerne har en meget stærk territorial fattigdoms- og marginaliseringsdimension, som er koncentreret i underudviklede mikroregioner, som i alvorlig grad mangler de nødvendige finansielle midler til at yde deres eget bidrag til de fællesskabsmidler, de er støtteberettigede til, og som almindeligvis mangler den administrative kapacitet og de menneskelige ressourcer til at anvende midlerne hensigtsmæssigt; påpeger, at det er nødvendigt at rette specifikke foranstaltninger mod disse mikroregioner, som ofte er perifere intra-regionale områder, og at forenkle bureaukratiske regler betydeligt, så der kan opnås en størst mulig tildeling af midler inden for rammerne af samhørighedspolitikken;

50.  mener, at der også er brug for nye forskrifter for tildelingen af strukturfondene, således at der kan fastsættes betingelser vedrørende afskaffelse af segregation og sikring af lige adgang for romaer til offentlige tjenester; mener, at der også bør udarbejdes planer for lige muligheder og bekæmpelse af segregation på lokalt niveau på grundlag af målbare indikatorer og konkrete handlinger;

51.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilvejebringe passende instrumenter med henblik på at vejlede medlemsstaterne i arbejdet med at sikre komplementaritet mellem ESF, EFRU og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og opfordrer medlemsstaterne til at anvende andre programmer, såsom Progressprogrammet, programmet for livslang læring, kulturprogrammet (2007-2013) og sundhedsprogrammet (2008-2013), til integration af romaer;

52.  opfordrer til, at udviklingsarbejdet på EU-plan uddelegeres til støtteorganer, som skal være underkastet overvågning og kontrol fra roma-taskforcen med henblik på

53.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på den ene side at anvende participatorisk overvågning og evaluering, der inddrager romasamfund og bidrager til udvikling af interessenternes potentiale, og på den anden side ekstern ekspertise, hvor der opnås et realistisk og objektivt overblik over, om anvendelsen af de forskellige foranstaltninger og instrumenter samlet set har været vellykket eller mislykket; opfordrer endvidere Kommissionen til at forsyne Parlamentet med en liste over de projekter, som Kommissionen siden år 2000 har finansieret til gavn for romaerne, med angivelse af, hvilke resultater der er opnået

54.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre den horisontale prioritering »marginaliserede befolkningsgrupper« inden for rammerne af EU's strukturfonde og til at deltage i det EU-roma-netværk, der arbejder for at sikre, at strukturfondenes midler udnyttes hensigtsmæssigt til at fremme social integration af romaer; understreger, at der skal ske en markant forbedring af de eksisterende foranstaltninger og overvågnings- og evalueringsmekanismer understreger desuden, at de agenturer og organisationer, der gennemfører projekter, som samfinansieres af strukturfondene, der har romaer som direkte målgruppe, eller som romaer indirekte nyder godt af, skal kunne drages til ansvar og skal gennemføre disse aktioner på en gennemsigtig måde; opfordrer endvidere til, at der gennemføres en løbende cost-benefit-analyse af den andel af midlerne, der afsættes og anvendes til de egentlige programmer og driftsudgifterne;

55.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at udvide anvendelsesområdet for EU-midler, således at der kan ydes midler ikke alene til udvikling, men også til levering af offentlige tjenester af god kvalitet; understreger endvidere, at spørgsmålet om samfinansiering bør tages op til revision, og at der muligvis bør ske en differentiering for at tage højde for de forskelligartede aktioner og støttemodtagere, og at der i forbindelse med projekter, der har romaer som målgruppe, kan stilles krav om en mindre andel af samfinansiering fra det pågældende land og ydes en højere EU-andel;

56.  understreger, at det er nødvendigt at sikre en langt bedre koordinering mellem relaterede EU-politikker for at fremme synergi og komplementaritet, og at der skal foretages en vidtgående forenkling af de regler, der gælder i bureaukratisk henseende og med hensyn til gennemførelsen, og at alle barrierer mellem de forskellige fonde skal fjernes, således at der kan tildeles så mange ressourcer som muligt fra samtlige instrumenter;

57.  understreger, at det er nødvendigt, at strukturfondene kombinerer en national og en lokal tilgang ved at arbejde gennem programmer, der opererer med en national strategi og sideløbende giver lokale svar på konkrete behov; understreger endvidere, at det er nødvendigt at skabe synergi mellem implementeringen af strukturfondene og statslige strategier for romaer samt mellem Den Europæiske Socialfonds forvaltningsmyndigheder og de specialiserede romaenheder eller koordineringsstrukturer, der beskæftiger sig med romaspørgsmål;

58.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at forbedre adgangen til EU-midler for de lokale myndigheder og ngo'er, der arbejder med integration af romaer, ved at forenkle ansøgningsprocessen og de tilhørende regler;

59.  opfordrer Kommissionen til som led i strategien at etablere en mekanisme, der fremmer ansættelse af romaer i den offentlige forvaltning såvel på EU-plan som på nationalt plan, og opfordrer medlemsstaterne til at ansætte romaer i den offentlige forvaltning, særlig i de institutioner, der deltager i planlægningen og gennemførelsen af de programmer for integration af romaer, der finansieres med EU-midler og nationale midler;

60.  understreger vigtigheden af, at medlemsstaterne undertegner og ratificerer Den Europæiske Konvention om Statsborgerret, der klart fastslår, at der ikke må praktiseres forskelsbehandling på grundlag af køn, religion eller national eller etnisk oprindelse i en stats nationale lovgivning om statsborgerret;

61.  understreger i denne sammenhæng, at det er nødvendigt at videreføre EU-programmer såsom Progress for at bekæmpe diskrimination og Jasmine, der fremmer investering i kapacitetsopbygning, og kræver, at sådanne programmer udvikles yderligere efter 2013;

62.  bifalder, at bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 437/2010 af 19. maj 2010 giver mulighed for at afsætte op til 3 % af EFRU-tildelingen til specifikke programmer eller 2 % af det samlede tildelte budget til rehabilitering af boliger til gavn for marginaliserede befolkningsgrupper; beklager, at ingen operationelle planer indtil videre er blevet ændret med henblik på at foretage en omprioritering af boliger til fordel for romabefolkningen; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt og fuldt ud at udnytte denne nye mulighed inden for rammerne af strukturfondene med henblik på at styrke udsigten til en effektiv social integration; opfordrer Kommissionen til at forelægge en specifik handlingsplan vedrørende denne forordning for at fremskynde anvendelsen af midlerne og anbefaler, at Kommissionen udarbejder en rapport om anvendelsen af dem; opfordrer desuden medlemsstaterne til effektivt at udnytte potentialet for interaktion mellem EFRU, ESF og ELFUL i forbindelse med udviklingen af programmer til integration af romaer;

63.  erkender, at romasamfundene er yderst heterogene grupper, hvilket gør, at der ikke kan være én enkelt strategi; henstiller derfor, at medlemsstaternes lokale og regionale myndigheder foreslår effektive integrationspolitikker, der bør være af forskellig art svarende til deres individuelle baggrunde (geografiske, økonomiske, sociale, kulturelle); henstiller, at Kommissionen gør brug af erfaringerne fra de myndigheder, der har bidraget aktivt til integrationen af romasamfund, og tilskynder til anvendelsen af bedste praksis og opskrifter på succes med henblik på at opnå deres sociale integration;

64.  minder om, at den vigtigste forudsætning for en vellykket integration er en fælles indsats fra både det almindelige samfunds og romasamfundets side; opfordrer derfor medlemsstaterne til at bidrage til at forbedre romabefolkningens bolig- og beskæftigelsessituation og henstiller, at medlemsstaterne og de regionale og lokale offentlige myndigheder - i overensstemmelse med forordningen for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling - indarbejder tildeling af nye boliger til marginaliserede samfund i en bredere, mere kompleks strategisk ramme med en gensidig social forpligtelse, der går begge veje, f.eks. til opbygning af lokalsamfund, og også omfatter romaers deltagelse i processen med at opbygge nye kvarterer og en fælles indsats for at øge børnenes fremmøde i skolen og mindske arbejdsløsheden betydeligt; medlemsstaterne kan på denne måde bidrage væsentligt til en konkret løsning på problemerne med placering af marginaliserede grupper, som lever under dårlige boligforhold; opfordrer endvidere indtrængende medlemsstaterne til at gøre brug af EURoma-netværket til at tilskynde til udveksling af bedste praksis;

65.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at gøre maksimal brug af programmerne inden for det europæiske territoriale samarbejde, såsom grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, tværnationale samarbejdsprogrammer og tværregionale samarbejdsprogrammer og at udnytte mulighederne inden for den europæiske gruppe for territorialt samarbejde;

66.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at analysere og eliminere de barrierer, der stiller sig hindrende i vejen for romakvinder, som søger (atter) at få adgang til arbejdsmarkedet og selvstændig virksomhed, og til endvidere at lægge behørig vægt på kvindernes rolle i bestræbelserne på at fremme økonomisk selvstændighed blandt romaer og i forbindelse med opstart af virksomheder; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at romakvinder inddrages ved forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af EU's strategi for integration af romaer;

67.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage en horisontal målsætning om kompetenceopbygning blandt og styrkelse af romakvinder inden for alle prioriterede områder af EU's strategi for integration af romaer;

68.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at medtage fremme af ligestilling mellem kønnene som en af strategiens målsætninger samt at bekæmpe de mangeartede og tværgående former for forskelsbehandling;

69.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle, analysere og offentliggøre pålidelige statistiske data, der er opdelt på køn, for at kunne foretage en hensigtsmæssig evaluering og ajourføring af strategien og for at kunne måle, hvilke konsekvenser strategiens projekter og tiltag har for romakvinder;

70.  går ind for, at der som led i strategien etableres en mekanisme til samarbejde, udveksling af oplysninger og overvågning, ikke kun på EU-plan, men også på nationalt plan, sammen med Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Europarådet, andre relevante internationale og europæiske institutioner, ngo'er, romasamfund og andre interessenter for at tage problemer op og finde løsninger og for at sikre, at strategien gennemføres korrekt og fuldt ud både på EU-plan og på nationalt plan af de ansvarlige aktører, således at der kan opnås et godt resultat;

71.  opfordrer Kommissionen til at yde den nødvendige tekniske bistand for at forbedre den administrative kapacitet hos organer, der er involveret i forvaltningen af strukturfondene, og opfordrer medlemsstaterne til at rådgive og yde administrativ bistand, f.eks. ved at organisere uddannelse og ved at hjælpe med ansøgninger om støtte og forklaringer, for at gøre det lettere for romaer at opnå information om EU's og nationale finansieringsprogrammer til støtte for iværksætteri og beskæftigelse og at indgive de relevante ansøgninger;

72.  opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte konkrete og specifikke målsætninger og detaljerede og målbare mål for den sociale inklusion af romaerne, når Europa 2020-strategien gennemføres i nationale programmer, og opfordrer indtrængende til, at der træffes foranstaltninger til at fremme opfyldelsen af de fastlagte mål;

73.  mener, at romafolket kan sikres en bedre fremtid gennem uddannelse, og at investering i uddannelse af romabørn og unge romaer derfor er væsentlig; understreger, at skolegang ikke blot er en ret men også en pligt, og giver udtryk for sin støtte til aktiviteter med sigte på at øge romaelevers deltagelse i skoler, herunder gennem aktiv inddragelse af deres familier;

74.  mener, at fremme af kendskabet til romaernes kultur i hele Europa vil lette den fælles forståelse mellem romaer og ikke-romaer i Europa og samtidig fremme den europæiske interkulturelle dialog;

75.  er af den opfattelse, at den kommende strategi for romamindretallet bør fokusere på uddannelse som det vigtigste instrument til fremme af social integration;

76.  mener, at der bør etableres støttemekanismer såsom stipendier og mentorordninger for unge romaer for ikke alene at inspirere dem til at erhverve eksamensbeviser, men også til at indskrive sig på højere læreanstalter og forbedre deres kvalifikationer;

77.  er af den opfattelse, at der bør udvikles en ny type af stipendieprogrammer for at sikre undervisning af højest mulig kvalitet for romastuderende for at uddanne en ny generation af romaledere;

78.  mener, at uddannelsesinstitutioner, hvis underprivilegerede studerende vinder pladser på institutioner på et højere niveau, eller hvis andel af studerende, der består, er over gennemsnittet, bør belønnes, og opfordrer Kommissionen til at udvikle projekter på dette område;

79.  understreger, at det er afgørende, at medlemsstaterne fremmer integrationen af romaer i samfundet og i det kulturelle liv på de steder og i de lande, hvor de bor, og sikrer deres deltagelse og repræsentation deri på lang sigt, bl.a. gennem foranstaltninger med henblik på at fremme erhvervsfaglig uddannelse og programmer for livslang læring rettet mod romasamfundene, idet der tages højde for de forskellige romabefolkningsgruppers kulturarv og livsstil i Europa; påpeger for eksempel, at der kunne gøres en indsats for at tilbyde særlig uddannelse for undervisere, ansættelse af romaskolelærere kunne fremmes, et nært samarbejde med romafamilier og -organisationer kunne fremmes, og der kunne ydes særlig støtte efter skolegang samt stipendier; bemærker, at denne proces aktivt bør inddrage de lokale myndigheder i medlemsstaterne og sende et signal til den almennyttige sektor om at lade sine aktiviteter omfatte programmer, der er udformet med henblik på at integrere romabefolkningerne i samfundet;

80.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe enhver form for social og uddannelsesmæssig udelukkelse af romaer og til at fremme alle programmer, der investerer i uddannelse af romaer;

81.  mener, at lokale myndigheder må tage ansvar for reintegration af elever, der falder ud af skolesystemet, inden de har nået den alder, hvor uddannelse ophører med at være obligatorisk; bemærker, at uddannelsesinstitutionerne med dette for øje bør underrette de lokale myndigheder om elever, der forlader skolen;

82.  opfordrer Kommissionen til at støtte yderligere initiativer beregnet på at tilbyde uddannelsesmuligheder i den tidlige barndom samt forsorg for romabørn og unge romaer;

83.  mener, at der bør oprettes børnehaver og/eller alternative former for pasning af børn under skolealderen og uddannelse i alle samfund, hvor disse ikke findes, og udvides dér, hvor der er mangel på pladser;

84.  opfordrer Kommissionen til at støtte initiativer, der har vist sig effektive til at forebygge enhver form for isolation, og som prioriterer integrerende projekter, der fremmer uddannelsesmæssig succes og involverer deltagelse af romafamilier;

85.  udtrykker sin bekymring over den høje andel af analfabetisme blandt romaer og anser det for afgørende, at der udformes og udvikles programmer, der sikrer uddannelse på grundskole- og gymnasieniveau samt videregående uddannelse for romapiger og -kvinder, herunder strategier til at fremme deres overgang fra grundskole til gymnasium, og idet man gennem hele processen fremmer en større forståelse af romaernes kultur, historie og værdier blandt såvel roma- som ikke-romabefolkninger;

86.  understreger, at lav skoledeltagelse, høje fraværsprocenter og dårlige resultater kan være tegn på, at elever og forældre ikke altid er bevidste om skolens betydning; mener, at andre relevante faktorer kan være utilstrækkelige ressourcer, sundhedsproblemer, mangel på kvalitetsuddannelse på stedet og manglende adgang til transport til skolen, boliger og påklædning under standard, der gør det umuligt at gå i skole, et ikke-integrationsvenligt miljø i skolen og opdelte skoler, der ikke i tilstrækkelig forbereder børnene til konkurrencen på jobmarkedet; understreger derfor vigtigheden af at fremme romaelevers skolegang og af en løbende og regelmæssig dialog om uddannelsesspørgsmål med romabørns forældre og familier, romasamfundet samt alle øvrige aktører;

87.  understreger den vigtige rolle, som græsrødder og konkurrenceidræt kan spille i processen med at sikre integration af den etniske romabefolkning;

88.  støtter fremme af programmer for uddannelse af lærere, der gør lærerne bedre til at gå i dialog med børn og unge med romabaggrund såvel som med deres forældre og folk, der er ansat som romakontaktformidlere, især i grundskoler, som en metode til at fremme romaers regelmæssige fremmøde i skolen;

89.  understreger, at det skal gøres muligt at anvende flere forskellige fremgangsmåder over for børn af romafamilier, der ønsker at etablere sig på ét sted - for eksempel ved at føre tilsyn med, at børnene kommer regelmæssigt i skole - og for dem, hvis familier ønsker at fortsætte deres nomadetilværelse - for eksempel ved hjælp af foranstaltninger, der gør det lettere at gå i skole i romalejrene;

90.  understreger vigtigheden af mobilitetsprogrammer, programmer for livslang læring samt programmer for erhvervsuddannelse og videreuddannelse med henblik på at sikre integration af unge og voksne fra romasamfund og styrke deres mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet;

91.  mener, at ordningen for arbejdspladsbaseret uddannelse skal udvides, således at den i stor skala giver mulighed for erhvervelse af de nødvendige kvalifikationer og færdigheder;

92.  mener, at det er nødvendigt at harmonisere udbuddet af uddannelser med efterspørgselen på arbejdsmarkedet, og opfordrer derfor til, at der udarbejdes nationale og regionale prognoser på mellemlang sigt for den forventede efterspørgsel efter arbejdskraft;

93.  opfordrer Kommissionen til at udvikle og gennemføre fælles overvågningssystemer, der involverer EU-institutionerne, medlemsstaterne og romasamfundenes ledere, med hensyn til de programmer og projekter, der iværksættes i medlemsstaterne;

94.  betragter romakulturen som en integreret del af Europas »kulturelle mosaik«; påpeger, at en vigtig metode til at forstå romafolket og deres måde at leve på er at øge andre europæeres bevidsthed om romaernes arv, traditioner og sprog samt romakulturen i dag; støtter kraftigt fremme og bevarelse af romaers kreative aktiviteter som et væsentligt element i den interkulturelle dialog;

95.  er af den opfattelse, at romaer bør gøre en uddannelsesmæssig indsats for at lære om skik og brug og kulturen i de befolkninger, som de lever i, hvorved det bliver lettere at få dem bedre integreret på de steder, hvor de bor;

96.  mener, at fremme af frivillige og sportsmæssige aktiviteter, som både romaer og ikke-romaer deltager i, er vigtige med henblik på at skabe større social integration;

97.  opfordrer Kommissionen til at fremme bedste praksis og positive modeller og erfaringer, der stammer fra de programmer og romaers egne initiativer, der gennemføres med henblik på at forbedre opfattelsen af romaer og deres image i ikke-romasamfund samt til at fremme aktiv deltagelse fra romasamfundenes side og kreativt samarbejde mellem disse samfund og EU, medlemsstaterne og lokale programmer;

98.  opfordrer til bedre identifikation og brug på alle forvaltningsniveauer af de eksisterende EU-midler, der er til rådighed, for at fremme romafolkenes beskæftigelse, uddannelse og kultur;

99.  anbefaler, at fremtidige EU-politikker for romamindretallet bør være baseret på en differentieret tilgang, der er skræddersyet til de forskellige medlemsstaters særlige karakteristika og de involverede samfunds specifikke særpræg;

100.  henleder opmærksomheden på vigtigheden af at føre skarpere kontrol med anvendelsen af EU-midler til integration af romaer;

101.  mener, at udveksling af erfaringer og bedste praksis mellem medlemsstater, der har opnået gode resultater på området for integration af romaer, og medlemsstater, der stadig står over for dette problem, ville være nyttig;

102.  erkender, at kompleksiteten af papirarbejdet kan udgøre en forhindring for projektorganisatorer; understreger nødvendigheden af at fremskynde arbejdet med at forenkle støttebevillingsprocedurerne; gøre opmærksom på underudnyttelsen af EU-midler på dette område;

103.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 45 E af 23.2.2006, s. 129 (2) EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 283. (3) EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 428. (4) EUT C 68 E af 21.3.2009, s. 31. (5) EUT C 294 E af 3.12.2009, s. 54. (6) EUT C 87 E af 1.4.2010, s. 60. (7) EUT C 4 E af 7.1.2011, s. 7. (8) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0312. (9) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. (10) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22. (11) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16. (12) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77. (13) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55. (14) EUT L 132 af 29.5.2010, s. 1. (15) IP/10/1097. (16) MEMO/10/701 af 21.12.2010. (17) Rapport om racisme og fremmedhad i EU's medlemsstater i 2009; European Union Minorities and Discrimination Survey, Data in Focus Report: The Roma in 2009; The Situation of Roma EU Citizens Moving to and Settling in Other EU Member States; og Housing Conditions of Roma and Travellers in the European Union: Comparative Report. (18) CM(2010)133. (19) MEMO/10/502.