Indeks 
Vedtagne tekster
Tirsdag den 18. januar 2011 - Strasbourg
Fusioner af aktieselskaber ***I
 Protokol til Euro-Middelhavsaftalen mellem EF og Jordan for at tage hensyn til Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union ***
 Aftale EF/Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union om lufttrafik ***
 Harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer ***II
 Europæisk konsensus om humanitær bistand
 Landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed

Fusioner af aktieselskaber ***I
PDF 102kWORD 36k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. januar 2011 om det ændrede forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fusioner af aktieselskaber (kodifikation) (KOM(2010)0391 - C7-0209/2010 - 2008/0009(COD))
P7_TA(2011)0001A7-0363/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0026), samt til det ændrede forslag (KOM(2010)0391),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandlingen den 17. juni 2008(1),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 50, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0209/2010),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 21. oktober 2010(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 86 og 55,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A7-0363/2010),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. januar 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/.../EU om fusioner af aktieselskaber (kodifikation)

P7_TC1-COD(2008)0009


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2011/35/EU).

(1) EUT C 286 E af 27.11.2009, s. 60.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(3) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.


Protokol til Euro-Middelhavsaftalen mellem EF og Jordan for at tage hensyn til Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union ***
PDF 8kWORD 32k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. januar 2011 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union (06903/2010) - C7-0384/2010 - 2007/0231(NLE))
P7_TA(2011)0002A7-0373/2010

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (06903/2010)),

–  der henviser til udkast til protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union (09373/2008),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0384/2010),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 81, artikel 90, stk. 8, og artikel 46, stk. 1,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A7-0373/2010),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Det Hashemitiske Kongerige Jordans regeringer og parlamenter.


Aftale EF/Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union om lufttrafik ***
PDF 8kWORD 32k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. januar 2011 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union om visse aspekter af lufttrafik (06646/2010 - C7-0103/2010 - 2008/0145(NLE))
P7_TA(2011)0003A7-0361/2010

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (06646/2010),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union om visse aspekter af lufttrafik (06190/2009),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, artikel 218, stk. 8, første afsnit, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0103/2010),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 8,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A7-0361/2010),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Unions regeringer og parlamenter.


Harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer ***II
PDF 12kWORD 42k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. januar 2011 om Rådets holdning ved førstebehandling med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (10753/3/2010 - C7-0267/2010 - 2008/0098(COD))
P7_TA(2011)0004A7-0343/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets holdning ved førstebehandling (10753/3/2010 - C7-0267/2010),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0311), og til det ændrede forslag (KOM(2009)0579),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C6-0203/2008),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 25. februar 2009(2),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 8. december 2010 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning ved andenbehandling, jf. artikel 294, stk. 8, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 66,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0343/2010),

1.  vedtager nedenstående holdning ved andenbehandling;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 18. januar 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF

P7_TC2-COD(2008)0098


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 305/2011).

(1) EUT C 184 E af 8.7.2010, s. 441.
(2) EUT C 218 af 11.9.2009, s. 15.


Europæisk konsensus om humanitær bistand
PDF 160kWORD 76k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. januar 2011 om gennemførelse af den europæiske konsensus om humanitær bistand: midtvejsrevision af handlingsplanen og vejen frem (2010/2101(INI))
P7_TA(2011)0005A7-0375/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den europæiske konsensus om humanitær bistand, som formændene for Det Europæiske Råd, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet underskrev den 18. december 2007,

–  der henviser til arbejdsdokument af 29. maj 2008 fra Kommissionens tjenestegrene om en handlingsplan med konkrete foranstaltninger til gennemførelse af den europæiske konsensus (SEK(2008)1991,

–  der henviser til artikel 214 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som vedrører humanitær bistand,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret som vedtaget den 23. december 2005 og ajourført i december 2009 samt til Rådets konklusioner af 8. december 2009,

–  der henviser til Rådets beslutning 2007/162/EF, Euratom af 5. marts 2007 om indførelse af et finansielt civilbeskyttelsesinstrument(2),

–  der henviser til Rådets beslutning 2007/779/EF, Euratom af 8. november 2007 om indførelse af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning(3),

–  der henviser til Rådets konklusioner fra december 2007, hvori Kommissionen opfordres til at gøre bedst mulig brug af EU's civilbeskyttelsesordning og til yderligere at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne,

–  der henviser til det fælles dokument fra Catherine Ashton, Unionens højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen, og Kristalina Georgieva, medlem af Europa-Kommissionen, om erfaringerne fra EU's indsats i forbindelse med katastrofen i Haiti,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 10. september 2003 med titlen »Den Europæiske Union og De Forenede Nationer: et argument for multilateralt samarbejde« (KOM(2003)0526), der opfordrer til en omfattende styrkelse og mainstreaming af forbindelserne mellem EU og FN via en systematisk politisk dialog, større grad af samarbejde på området, bedre krisestyring og -forebyggelse og strategiske partnerskaber mellem Kommissionen og udvalgte FN-organisationer,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2008 til Europa-Parlamentet og Rådet om styrkelse af EU's katastrofeberedskab (KOM(2008)0130) og til sin beslutning af 19. juni 2008 om styrkelse af EU's katastrofeberedskab(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. februar 2009 til Rådet og Europa-Parlamentet om en EU-strategi til støtte for katastrofeforebyggelse i udviklingslande (KOM(2009)0084),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 31. marts 2010 til Rådet og Europa-Parlamentet om humanitær fødevarebistand (KOM(2010)0126),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om den operationelle strategi 2010 for Generaldirektoratet for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO),

–  der henviser til rapport af Michel Barnier om en europæisk civilbeskyttelsesstyrke: Europe aid, som blev offentliggjort i maj 2006,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, vedtaget af FN's Generalforsamling den 10. december 1948,

–  der henviser til Genève-konventionerne fra 1949 og tillægsprotokollerne fra 1977,

–  der henviser til konventionen om flygtninges retsstilling, som vedtoges i juli 1951,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder og den valgfrie protokol vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter, som FN's Generalforsamling vedtog den 20. november 1989,

–  der henviser til konventionen om fødevarehjælp, undertegnet i London den 13. april 1999(5), som forpligter Fællesskabet til at reagere på situationer, der kræver fødevarenødhjælp, og på andre behov for fødevarer i udviklingslande,

–  der henviser til adfærdskodeksen for katastrofehjælp for Den Internationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-bevægelse og ikke-statslige organisationer, vedtaget i 1994,

–  der henviser til principper og god praksis for humanitære donorer (GHD), som blev godkendt i Stockholm den 17. juni 2003,

–  der henviser til de partnerskabsprincipper, som i 2007 blev vedtaget af Global Humanitarian Platform mellem FN og de humanitære organisationer,

–  der henviser til FN's retningslinjer for anvendelse af militære og civile midler til katastrofehjælp (Oslo-retningslinjerne) som ændret den 27. november 2006,

–  der henviser til retningslinjerne fra marts 2003 for anvendelse af militære og civile midler til støtte for De Forenede Nationers humanitære indsats i komplekse nødsituationer (MCDA-retningslinjer),

–  der henviser til Hyogo-handlingsplanen, som blev vedtaget på verdenskonferencen om katastrofebegrænsning i Kobe (præfekturet Hyogo, Japan) den 18.-22. januar 2005,

–  der henviser til Humanitarian Response Review, rekvireret i august 2005 af De Forenede Nationers nødhjælpskoordinator og vicegeneralsekretær for humanitære anliggender,

–  der henviser til oversigten for 2010 over humanitær bistand, som organisationen DARA (Development Assistance Research Associates) har udarbejdet, og som analyserer og evaluerer den måde, hvorpå de vigtigste donorlande reagerer på behovene hos befolkninger, som er ramt af katastrofer, konflikter eller nødsituationer,

–  der henviser til det internationale program af retsakter, regler og principper for internationalt katastrofeberedskab (IDRL-retningslinjerne), der vedtoges på den 30. internationale kongres for Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber i Genève, og EU-medlemsstaternes fælles tilsagn om at støtte disse retningslinjer,

–  der henviser til sin beslutning af 14. november 2007 om en europæisk konsensus om humanitær bistand(6),

–  der henviser til sin beslutning af 10. februar 2010 om jordskælvet for nylig i Haiti(7),

–  der henviser til sin henstilling til Rådet af 14. december 2010 om etablering af et EU-udrykningsberedskab(8),

–  der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om den israelske militæraktion mod nødhjælpskonvojen og blokaden af Gaza(9),

–  der henviser til forslag til beslutning om den humanitære krise i Somalia, som blev indgivet af Oreste Rossi i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 120 (B7-0489/2010),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om ydelse af humanitær bistand i tredjelande,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A7-0375/2010),

A.  der henviser til den fælles vision om humanitær bistand, der beskrives i den europæiske konsensus om humanitær bistand, som understreger Den Europæiske Unions vilje til at indgå i et tæt samarbejde på dette område for at gøre bistanden mere effektiv, forsvare og fremme de grundlæggende humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed og slå energisk til lyd for overholdelse af den humanitære folkeret,

B.  der henviser til, at de forpligtelser, der følger af den europæiske konsensus, påhviler såvel medlemsstaterne som Kommissionen, og at de aktioner, der er opstillet i handlingsplanen, i de fleste tilfælde skal gennemføres af Kommissionen og medlemsstaterne i fællesskab,

C.  der henviser til den dramatiske stigning i naturkatastrofernes antal og intensitet, hvilket navnlig skyldes konsekvenserne af menneskeskabte klimaændringer, og til industrilandenes historiske ansvar på dette område; der henviser til mangedoblingen i antallet af komplekse kriser som følge af en række forskellige faktorer, såsom konflikters tendens til at eskalere, dårlig regeringsførelse, udsatte situationer, forværringen af overtrædelserne af den humanitære folkeret og indskrænkningen af det humanitære rum,

D.  der henviser til, at det bliver mere og mere vanskeligt og farligt at yde bistand, at sikkerhedssituationen for humanitære arbejdere bliver stadig mere usikker, og at der i 2008 blev dræbt 122 humanitære arbejdere,

E.  der mener, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod de mest sårbare grupper, såsom kvinder, børn og fordrevne personer, og at stigningen i tilfældene af kønsrelateret vold og seksuelle overgreb udgør et alvorligt problem i humanitær sammenhæng, idet systematisk voldtægt undertiden anvendes som krigsvåben,

F.  der henviser til, at den stigende inddragelse af ikke-humanitære aktører i indsatsen i forbindelse med humanitære kriser indebærer en betydelig risiko for sammenblanding af militære og humanitære aktørers roller og udvisker grænserne for en neutral, upartisk og uafhængig humanitær bistand,

G.  der henviser til, at de nylige tragedier i Haiti og Pakistan igen har vist, at det er nødvendigt at forbedre instrumenterne i Den Europæiske Unions katastrofeberedskab (humanitær bistand og civilbeskyttelsesordningen), så de bliver mere effektive, hurtigere, bedre koordineret og mere synlige, og til, at disse katastrofer endnu en gang har understreget det absolutte behov for at oprette en hurtig reaktionskapacitet på europæisk plan,

H.  der henviser til, at den humanitære situation samlet set er blevet værre, at de humanitære udfordringer og behov er kolossale, og at det er absolut nødvendigt at arbejde på at styrke gennemførelsen af den europæiske konsensus og den dertil knyttede handlingsplan samt på at sikre en verdensomspændende koordinering og byrdefordeling under hensyn til det regionale ansvar, der påhviler de lande, der har kapacitet til at yde stor humanitær bistand,

I.  der henviser til, at Kommissionens budget til humanitære katastrofer og, mere specifikt, GD ECHO's budget, ikke blot har været fastfrosset, men reelt svagt faldende i de seneste fem år,

Den europæiske konsensus om humanitær bistand og den dertil knyttede handlingsplan

1.  beklager, at den humanitære konsensus stadig ikke er tilstrækkeligt kendt uden for humanitære kredse, og anmoder om, at den gøres til genstand for specifikke uddannelsestiltag, navnlig i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, blandt medlemsstaternes diplomater og blandt militære aktører;

2.  beklager, at medlemsstaterne ikke i tilstrækkeligt omfang deltager i gennemførelsen af den europæiske konsensus, og mener, at Rådets arbejdsgruppe om humanitær bistand og fødevarehjælp (COHAFA) bør spille en større rolle for at sikre en bedre opfølgning af denne gennemførelse - for eksempel gennem afholdelse af særlige møder om integration af denne konsensus i de nationale humanitære strategier eller gennem forelæggelse af en årsberetning - og være en mere aktiv fortaler for humanitær bistand over for Rådets øvrige arbejdsgrupper og Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC), idet der fortsat skal være fokus på en effektiv og hurtig koordination;

3.  tilskynder EU-delegationerne i tredjelande til aktivt at fremme udbredelsen og gennemførelsen af den europæiske konsensus og af dens handlingsplan blandt medlemsstaternes repræsentationer;

4.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for hvert år at udveksle bedste praksis med EU's nationale parlamenter med hensyn til disses gennemførelse af de forpligtelser, der følger af den europæiske konsensus;

5.  slår til lyd for en forøgelse af de finansielle midler til humanitær bistand på grund af stigningen i antallet af indsatsområder og anmoder budgetmyndigheden om helt eller delvis at overføre midlerne fra nødhjælpsreserven direkte til GD ECHO's oprindelige budget; understreger betydningen af at nå OECD-DAC-målet på 0,7 % af BNI inden 2015;

6.  opfordrer endvidere til, at der opstilles realistiske budgetter, hvor der afsættes bevillinger til naturkatastrofer eller humanitær indsats på grundlag af tidligere års gentagne erfaringer med hensyn til udgifter;

7.  opfordrer indtrængende til, at der gøres yderligere bestræbelser på hurtigere at fremskaffe midler til den indsats, der ydes efter bl.a. naturkatastrofer, og at beslutnings- og godkendelsesprocedurerne for anvendelsen af bevillingerne forenkles; understreger behovet for, at Kommissionens tjenestegrene arbejder tæt sammen med EEAS, således at det gøres muligt hurtigt at finansiere operationer på det indledende stadium;

8.  minder om betydningen af at opretholde en afbalanceret overordnet indsats, idet »glemte kriser« skal gives særlig opmærksomhed;

9.  opfordrer til en forøgelse af midlerne og en styrkelse af kapacitet og ressourcer for at sikre, at humanitær bistand og civilbeskyttelse forbliver rent civile opgaver;

10.  støtter den afgørende rolle, som NOHA (det første netværk af universiteter, der tilbyder uddannelse i humanitær bistand på europæisk plan) spiller med hensyn til fremme af øget bevidsthed om den humanitære situation i verden og navnlig med hensyn til den europæiske politik med henblik på at imødekomme behovet hos de mest udsatte grupper ved hjælp af undervisning og uddannelse af unge europæere;

Humanitære principper, humanitær folkeret og beskyttelse af det humanitære rum

11.  bekræfter på ny de principper og mål for den humanitære bistand, som er indeholdt i den europæiske konsensus; minder om, at Den Europæiske Unions humanitære bistand ikke er noget krisestyringsinstrument, og beklager den stigende politisering af den humanitære bistand og følgerne heraf for bevarelsen af det humanitære rum;

12.  fastslår, at Den Europæiske Unions eksterne aktioner, således som disse er nedfældet i Lissabontraktaten, skal overholde de forpligtelser, Unionen har påtaget sig i den europæiske konsensus om humanitær bistand, samt principperne heri, og mener, at Unionen i betragtning af sin politiske vægt og indflydelse som den største internationale donor utrætteligt bør fremme de humanitære principper;

13.  opfordrer endvidere til, at militært og civilt personale samt humanitære arbejdere, der deltager i katastrofeberedskab eller humanitære operationer, handler i overensstemmelse med principperne om neutralitet, uafhængighed og upartiskhed;

14.  glæder sig over revisionen i december 2009 af EU's retningslinjer for fremme af den humanitære folkeret og mener, at Kommissionen og medlemsstaterne bør spille en betydelig politisk rolle i gennemførelsen af disse; håber desuden, at EEAS vil oprette særlige uddannelseskurser i humanitær folkeret;

15.  anmoder Kommissionen om at sikre sig, at der afsættes yderligere midler til fremme af den humanitære folkeret og til formidling af kendskabet hertil hos de væbnede styrker, de unge, de politiske kredse og civilsamfundet;

16.  minder om, at de principper og den gode praksis for humanitær bistand, der blev vedtaget i juni 2003, lægger vægt på behovet for at tilskynde til regnskabsaflæggelse og regelmæssig evaluering af den internationale indsats i forbindelse med humanitære kriser, herunder af donorernes effektivitet, og opfordrer til, at disse evalueringer sendes til høring hos en bredere kreds af aktører, navnlig humanitære aktører;

En fælles ramme for bistandsarbejdet
Bistandens kvalitet

17.  minder om, at ydelsen af bistand udelukkende skal være baseret på det konstaterede behov og graden af sårbarhed, og at bistandens kvalitet og størrelse først og fremmest afhænger af den første evaluering, som bør forbedres yderligere, særlig hvad angår anvendelsen af sårbarhedskriterier, navnlig i forhold til kvinder, børn og handicappede;

18.  minder om, at modtagernes reelle og vedvarende inddragelse - og om muligt deltagelse - i forvaltningen af bistanden er en af de afgørende forudsætninger for humanitære foranstaltningers kvalitet, navnlig i tilfælde af langvarige kriser;

19.  fastholder, at Unionens bistand i forbindelse med naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer bør sigte mod at hjælpe den lokale økonomi, for eksempel ved i så vid udstrækning som muligt at købe lokalt eller regionalt producerede fødevarer og ved at stille det nødvendige udstyr til rådighed for landbrugere;

20.  opfordrer til en harmonisering af de metoder, der benyttes af de forskellige aktører, og tilskynder FN's kontor for koordination af humanitære anliggender (OCHA) til at fortsætte sit arbejde med henblik på at definere en fælles metodologi, som prioriterer effektiv og hurtig intervention, og som på permanent basis så vidt muligt inddrager de lokale aktører, herunder ikke-statslige aktører;

21.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte sin indsats inden for sektorer som ernæring, beskyttelse, ligestilling mellem mænd og kvinder og seksuelle overgreb, flygtninge, repatrierede og internt fordrevne og opfordrer til, at mand-kvinde-dimensionen og reproduktiv sundhed systematisk integreres i den humanitære indsats i forbindelse med akutindsatser på sundhedsområdet;

22.  opfordrer Rådet til i praksis at følge henstillingerne i Barnier-rapporten om, at EU's regioner i den yderste periferi uden undtagelse bør anvendes som støttepunkter for forhåndsplaceringen af vitale produkter og logistik for at lette deployeringen af europæiske menneskelige og materielle ressourcer i forbindelse med hurtige humanitære aktioner uden for EU;

23.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine overvejelser om den potentielt negative indflydelse, som humanitær bistand kan have på interventionsområder - navnlig den mulige destabilisering af de økonomiske og sociale strukturer og indvirkningen på det naturlige miljø - og opfordrer den til at udarbejde passende strategier for at gøre det muligt at tage hensyn til denne indflydelse allerede på projektudviklingsstadiet;

Forskelle og kvaliteter i partnerskaberne

24.  opfordrer til respekt for forskellene mellem de aktører, der deltager i finansiering og gennemførelse af internationale humanitære programmer (FN, Internationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaberne, ikke-statslige organisationer), og bakker op om det arbejde, der gøres for at styrke de lokale aktørers kapacitet; opfordrer til, at der sker en hensigtsmæssig koordinering og udveksling af informationer mellem alle berørte aktører;

25.  anmoder alle statslige organer om at respektere, at ngo'erne spiller en vigtig rolle, for så vidt angår indsamling af midler fra private donorer;

26.  støtter videreførelsen af de humanitære reformer i FN og opfordrer til en styrkelse af ordningen med humanitære koordinatorer, øget gennemsigtighed, en mere modtagerorienteret tilgang, øget fleksibilitet i anvendelsen af »pooled funds« og en række forbedringer i den tilgang, der består i anvendelse af »clusters« (sektorbestemt ansvar), baseret på anbefalingerne i FN's rapport om menneskerettigheder, og idet principperne om åbenhed og økonomisk ansvarlighed styrkes, navnlig for så vidt angår koordinering med de lokale strukturer og ikke-statslige aktører, hensyntagen til tværsektorielle aspekter og koordinering mellem de forskellige »clusters«;

Koordinering på internationalt og europæisk niveau

27.  bekræfter på ny den centrale rolle, som De Forenede Nationer, og navnlig OCHA, spiller i koordineringen af den internationale humanitære indsats;

28.  hilser med tilfredshed initiativer til forbedring af koordineringen af de forskellige europæiske kriseberedskabsinstrumenter og glæder sig over, at humanitær bistand og civilbeskyttelse er samlet i ét generaldirektorat; insisterer imidlertid på, at deres respektive mandater, roller og ressourcer forbliver formelt adskilte;

29.  anmoder Rådet og Kommissionen om at indføre præcise og gennemsigtige regler for samarbejdet og koordineringen mellem Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen i forbindelse med styring af omfattende kriser uden for EU's område og om at arbejde aktivt for at sikre synligheden af de ressourcer og kapaciteter, der sættes ind i kriseområder;

30.  minder om, at Den Europæiske Unions eksterne strategi for børns rettigheder bør baseres på de værdier og principper, der er fastlagt i verdenserklæringen om menneskerettigheder, særlig artikel 3, 16, 18, 23, 25, 26 og 29, samt i FN-konventionen om barnets rettigheder og dens valgfrie protokoller;

Brug af civilbeskyttelsesressourcer og militære aktiver og kapaciteter

31.  bekræfter på ny, at der bør skelnes nøje mellem militære og humanitære aktørers mandater, navnlig i områder, der er ramt af naturkatastrofer og væbnet konflikt, og at det er vigtigt, at militære ressourcer og kapaciteter i overensstemmelse med FN's retningslinjer (Oslo- og MCDA-retningslinjerne(10)) kun anvendes i meget begrænsede tilfælde og som den sidste udvej til støtte for humanitære bistandsforanstaltninger;

32.  minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at humanitær bistand og civilbeskyttelse skal betragtes som rent civile opgaver og således skal gennemføres som sådanne;

33.  anmoder Kommissionen om at iværksætte oplysningsaktiviteter om den humanitære bistands særlige status i Den Europæiske Unions udenrigspolitik og anmoder medlemsstaterne om at forvisse sig om, at deres væbnede styrker overholder og anvender FN-retningslinjerne; mener i øvrigt, at en dialog mellem militære og humanitære aktører er nødvendig for at fremme en indbyrdes forståelse;

34.  bekræfter på ny, at anvendelse af civilbeskyttelsesressourcer under humanitære kriser skal være behovsbaseret og supplere og være forenelig med den humanitære bistand, og at disse ressourcer i tilfælde af naturkatastrofer kan bidrage til de humanitære aktioner, hvis de anvendes i overensstemmelse med de principper, som De Humanitære FN-organisationers Fælles Stående Komité (IASC) har fastlagt på dette område;

35.  anmoder Kommissionen om at fremlægge ambitiøse forslag til retsakter om oprettelse af en europæisk civilbeskyttelsesstyrke, som er baseret på en optimal udnyttelse af den nuværende EU-civilbeskyttelsesordning og på pooling af de eksisterende nationale ressourcer, hvilket ikke burde medføre betydelige ekstraudgifter og er inspireret af den fremgangsmåde, der allerede er blevet afprøvet i forbindelse med de forberedende foranstaltninger; mener, at finansieringen af en civilbeskyttelsesstyrke skal ske som et supplement til de midler, der afsættes til humanitær nødhjælp;

36.  mener, at den europæiske civilbeskyttelsesstyrke kunne bestå i et tilsagn fra en række medlemsstater om frivilligt at stille forudfastlagte civilbeskyttelsesmoduler til rådighed, som er klar til øjeblikkeligt at kunne sættes ind i EU-operationer, der samordnes af overvågnings- og informationscentret (MIC), og mener i øvrigt, at de fleste af disse moduler, som allerede er disponible på nationalt plan og således ikke ville medføre omfattende ekstraudgifter, fortsat bør være under disse landes kontrol, og at deployeringen af disse moduler på ad hoc-basis bør udgøre kernen i EU's civilbeskyttelsesordning, for så vidt angår indsatsen i forbindelse med katastrofer inden for og uden for Unionens grænser;

Bistandens kontinuitet
Katastrofeforebyggelse og klimaændringer

37.  glæder sig over vedtagelsen i februar 2009 af en ny europæisk strategi for katastrofeforebyggelse i udviklingslandene; opfordrer indtrængende Kommissionen til i den forbindelse at udarbejde programmer til forebyggelse af katastrofer og til forvaltning af indsatsen i samarbejde med nationale regeringer, lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationer i modtagerlandene og opfordrer til en hurtig iværksættelse af denne strategi;

38.  anmoder om, at der gøres en betydelig indsats for at sikre en mere konsekvent integration af katastrofeforebyggelsesdimensionen i udviklingspolitikken og politikken for humanitær bistand;

39.  slår til lyd for en betydelig forhøjelse af de beløb, der afsættes til denne dimension, og understreger betydningen af at bevare finansiering i mindre målestok for at sikre en kontekstorienteret tilgang og et lokalt ejerskab af projekterne;

40.  anmoder om, at planlægningen i tilknytning til tilpasningen til klimaændringerne i højere grad koordineres med katastrofeforebyggende foranstaltninger;

Sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling

41.  beklager, at de konkrete fremskridt med hensyn til sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling stadig er begrænsede trods de mange politiske tilsagn i løbet af de seneste år;

42.  understreger betydningen af en rettidig overgang fra nødhjælp til udviklingsbistand på grundlag af specifikke kriterier og en fyldestgørende vurdering af behovene;

43.  anmoder om flere ressourcer med henblik på at sikre kontinuitet i bistanden og om, at der fokuseres på, hvorledes de nuværende finansielle ordninger kan gøres mere fleksible og komplementære i overgangsfasen mellem nødhjælp og udviklingsbistand;

44.  opfordrer til en forbedring af dialogen og samordningen mellem de humanitære organisationer og udviklingsagenturerne på indsatsområderne og i de tilsvarende tjenestegrene i EU-institutionerne og medlemsstaterne;

o
o   o

45.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt FN's Kontor for Koordination af Humanitær Bistand (OCHA).

(1) EFT L 163 af 2.7.1996, s. 1.
(2) EUT L 71 af 10.3.2007, s. 9.
(3) EUT L 314 af 1.12.2007, s. 9.
(4) EUT C 286 E af 27.11.2009, s. 15.
(5) EFT L 163 af 4.7.2000, s. 37.
(6) EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 273.
(7) EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 5.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0465.
(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0235.
(10) MCDA-retningslinjerne: retningslinjer for anvendelsen af militær- og civilforsvarsaktiver til støtte for De Forenede Nationers humanitære indsats i komplekse nødsituationer; marts 2003.Oslo-retningslinjerne: retningslinjer for anvendelsen af udenlandske militær- og civilforsvarsaktiver i forbindelse med katastrofehjælp; november 2007.


Landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed
PDF 58kWORD 72k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. januar 2011 om anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed (2010/2112(INI))
P7_TA(2011)0006A7-0376/2010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2010 om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013(1),

–  der henviser til sin beslutning af 13. januar 2009 om den fælles landbrugspolitik og global fødevaresikkerhed(2),

–  der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om EU's landbrug og klimaændringerne(3),

–  der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om rimelige indkomster for landbrugere: En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa(4),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (SEK(2010)1058),

–  der henviser til sin beslutning af 22. maj 2008 om de stigende fødevarepriser i EU og udviklingslandene(5),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om en EU-rammepolitik for bistand til løsning af udviklingslandenes fødevaresikkerhedsproblemer,

–  der henviser til FN's årtusindudviklingsmål, der bl.a. går ud på at halvere den andel af verdens befolkning, der lider af sult, inden 2015 sammenlignet med 1990,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0376/2010),

A.  der henviser til, at de vigtigste mål for den fælles landbrugspolitik (CAP) lige fra starten har været og stadig er at skabe fødevaresikkerhed for de europæiske borgere, forsyne forbrugerne med sunde fødevarer af høj kvalitet til rimelige priser og sikre landbrugernes indkomster,

B.  der henviser til, at de seneste udsving i fødevare- og råvarepriserne har givet anledning til alvorlig bekymring med hensyn til, hvor effektiv den europæiske og globale fødevareforsyning er, samt til, at stigningen i fødevarepriser har ramt den mest sårbare befolkningsgruppe hårdest,

C.  der henviser til, at prisudsvingene inden for landbruget er permanente, eftersom priserne reagerer uforholdsmæssigt meget på små variationer i produktionsniveauet, meget ofte som et resultat af spekulation,

D.  der henviser til, at EU fremhævede problemet med ekstreme prisudsving og den nye ekspertgruppe på højt plan blev bedt om at aflægge beretning om årsager og foranstaltninger i forhold til prisudsving på et nyligt møde i FAO's Komité for Verdens Fødevaresikkerhed,

E.  der henviser til, at klimarelaterede og andre begivenheder kan få lande til at føre en protektionistisk politik, således som det fremgår af de forbud mod eksport af hvede, som Rusland og Ukraine har udstedt for nylig - to lande, som tilsammen tegner sig for ca. 30 % af verdens samlede eksport af hvede,

F.  der henviser til, at den globale fødevareproduktion med jævne mellemrum kan blive undergravet af en række faktorer som f.eks. indvirkningerne af skadedyrsangreb og sygdomme, adgangen til naturressourcer og naturkatastrofer, således som den langvarige tørke og de vedvarende brande i Rusland og de enorme oversvømmelser i Pakistan har vist det i 2010,

G.  der henviser til, at klimaændringerne vil medføre hyppigere forekomster af sådanne naturkatastrofer og dermed underminere fødevaresikkerheden,

H.  der henviser til, at udfordringen består i at producere »mere af mindre«, med vægt på bæredygtig produktion, som følge af presset på de naturlige ressourcer,

I.  der henviser til, at EU tegner sig for den største nettoimport af landbrugsvarer og er overdrevent afhængig af import af proteiner, olieholdige produkter og majs til kvægsektoren samt af frugt og grøntsager, ikke mindst fordi vores producenter ikke må bruge de samme produktionsmetoder til sådanne produkter,

J.  der henviser til, at den anslåede tilvækst i verdens samlede befolkning fra 7 til 9,1 milliarder indbyggere ifølge FAO vil kræve en forøgelse af fødevareforsyningerne med omkring 70 % inden 2050,

K.  der henviser til, at der stadig er mennesker, der er fattige og sulter i EU; der henviser til, at 79 millioner mennesker i EU stadig lever under fattigdomsgrænsen (60 % af gennemsnitsindkomsten i bopælslandet), og til, at 16 millioner EU-borgere sidste vinter modtog fødevarehjælp fra velgørenhedsorganisationer,

L.  der henviser til, at fødevaresikkerhed ikke kun indebærer tilgængelighed af fødevarer, men ifølge FAO også indebærer retten til fødevarer og tilgængelighed af sund ernæring for alle, samt til, at Europa ved at blive stadig mere konkurrencedygtig kan bidrage til den globale fødevaresikkerhed,

M.  der henviser til, at den manglende fødevaresikkerhed for de fattigste i samfundet er blevet forværret af følgerne af den globale økonomiske og finansielle krise,

N.  der henviser til, at landmændenes indkomster faldt drastisk i 2009 efter et årti med stagnerede indkomster, der hovedsagelig skyldtes vanskelige markedsforhold og stigende produktionsomkostninger, samt til, at indkomsterne inden for landbruget er betydeligt lavere (anslået 40 % pr. arbejdsenhed) end i resten af økonomien, og at indkomsten pr. indbygger i landdistrikterne er betydeligt lavere (ca. 50 %) end i byområderne,

O.  der henviser til, at landmændenes andel af den merværdi, der genereres af fødevareforsyningskæden, er støt faldende, mens fødevareindustriens andel er steget; der henviser til, at en velfungerende fødevareforsyningskæde er en nødvendig forudsætning for at sikre, at landmændene får en rimelig modydelse for deres produkter,

P.  der henviser til, at op til 50 % af de fødevarer, der produceres i EU, går til spilde i hele den kæde, der udgøres af fødevareproduktion, -forsyning og -forbrug,

Q.  der henviser til, at kun 7 % af landmændene i EU er under 35 år gamle,

R.  der henviser til, at fødevaresikkerhed er et centralt spørgsmål for Europa og kræver sammenhæng og koordination mellem de forskellige sektorpolitiske områder på EU-plan, herunder den fælles landbrugspolitik, energipolitikken, forskningsprogrammerne, udviklings- og handelspolitikken og den finansielle regulering,

1.  understreger, at en slagkraftig og bæredygtig landbrugssektor i hele EU og et velfungerende og bæredygtigt miljø i landdistrikterne understøttet af en stærk fælles landbrugspolitik er afgørende faktorer for at imødegå fødevaresikkerhedsudfordringen;

2.  bekræfter, at EU har verdens højeste standarder for landbrugs- og fødevareproduktion med stærk vægt på fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet og landbrugets miljømæssige bæredygtighed;

3.  mener, at vi bliver nødt til at gøre brug af alle former for landbrug for at kunne brødføde Europa og tredjelandene;

Fødevaresikkerhed i Europa og i verden som helhed

4.  mener, at retten til fødevaresikkerhed er en grundlæggende menneskeret, og at dette mål er nået, når hele befolkningen til enhver tid har fysisk, social og økonomisk adgang til passende, sundhedsmæssigt sikre og nærende fødevarer til at kunne dække sine ernæringsmæssige behov og ønsker og dermed føre et sundt og aktivt liv;

5.  bekræfter, at EU har pligt til at brødføde sine borgere, og at en fortsættelse af landbrugsaktiviteterne i EU i den forbindelse er af afgørende betydning; henleder opmærksomheden på de faldende landbrugsindkomster i EU, som er en følge af stigende produktionsomkostninger og svingende priser, og som går ud over landbrugernes evne til at opretholde produktionen; påpeger, at det koster de europæiske landbrugere dyrt at overholde verdens strengeste fødevaresikkerheds-, miljø-, dyrevelfærds- og arbejdsstandarder; understreger, at landbrugerne bør have kompensation for disse ekstra omkostninger og for, at de forsyner samfundet med offentlige goder; understreger, at fødevarer fra tredjelande, der eksporteres til EU, skal overholde de samme høje standarder, således at de europæiske producenter ikke stilles dårligere i konkurrencen;

6.  erkender, at det er et afgørende element i fødevaresikkerheden at garantere en tilstrækkelig forsyning med fødevarer, men indser også, at adgangen til mad til en overkommelig pris kræver, at man retter opmærksomheden mod tilvejebringelse af en tilstrækkelig høj levestandard, især for dem, der ikke råder over tilstrækkelige økonomiske midler, hvilket ofte vil sige børn, ældre, migranter, flygtninge og arbejdsløse;

7.  støtter formlen fødevaresikkerhed - ernæring - kvalitet - nærhed - innovation - produktivitet; er af den opfattelse, at fremtidens fælles landbrugspolitik, for at dette mål skal kunne nås, bør tage hensyn til forventningerne i offentligheden om, at dette omfatter både en landbrugspolitik og en fødevarepolitik, der er indrettet til at informere offentligheden om en sund kost;

8.  mener, at EU bør skabe bedre betingelser for gennemførelse af ernæringsprogrammer som f.eks. skolefrugt- og skolemælksordninger i medlemsstaterne samt forbedre støtten til uddannelse og bevidstgørelse om ernæring og fødevarers oprindelse, eftersom valg på ernæringsområdet, som træffes på et velinformeret grundlag, kan forebygge sygdomme og mindske den store belastning af de sociale udgifter i Europa; opfordrer endvidere til, at der indføres flere programmer for ernæringsstøtte med en begrænset administrativ byrde, og at budgettet til sådanne programmer forhøjes; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om sådanne programmer er praktisk gennemførlige;

9.  bekræfter, at det støtter programmet for de socialt dårligst stillede personer i EU; henviser til, at USA via sin landbrugslov yder betydelig støtte til sit program for supplerende ernæringsstøtte, som genererer betydelige indtægter til landbruget og økonomien generelt, ud over at afhjælpe en del af den fattigste befolknings behov for fødevarer;

10.  erkender fuldt ud, at klimaændringer er en stor udfordring i forbindelse med opnåelse af fødevaresikkerhed, især når de klimatiske begivenheder såsom tørke, oversvømmelser, brande og orkanagtige storme indtræder hyppigere og hyppigere og bliver mere og mere omfattende; understreger, at knaphed på vand udgør en stadig større udfordring, som også har konsekvenser for fødevareproduktionen; fremhæver behovet for hurtigst muligt at tage fat på vandforvaltningsspørgsmålet og klimaændringerne;

11.  erindrer om, at energisikkerhed og fødevaresikkerhed er meget nært forbundne; erkender, at energiomkostninger er en vigtig faktor for rentabilitetsniveauet i landbruget, som er den sektor, der er mest afhængig af olie; opfordrer til, at der gennemføres foranstaltninger, som tilskynder landbrugerne til at bliver mere energieffektive og udvikle alternative energikilder; gør opmærksom på, at der er behov for en mere konsekvent støtte til forskning, udvikling og rådgivningstjenester;

12.  er imidlertid af den opfattelse, at det øgede incitament til at udvikle vedvarende energikilder og opfylde 2020-målene må tage hensyn til indvirkningen på fødevareproduktionen og fødevareforsyningen; understreger det delikate balanceforhold mellem indsatsen til opfyldelse af fødevaremålsætningerne på den ene side og brændstofmålsætningerne på den anden side;

13.  bemærker den store afhængighed af importerede proteiner og olieholdige produkter fra tredjelande, som har negative følger for fødevareindustrien og landbruget, navnlig kvægsektoren, når priserne pludselig ryger i vejret;

14.  opfordrer Kommissionen til at stille forslag om en teknisk løsning på problemet med mindre forekomster af genmodificeret materiale i ikke-genmodificerede importprodukter og om en hurtigere EU-godkendelsesprocedure for import af nye typer genmodificeret foder, efter at der er ført bevis for deres sikkerhed;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for, at offentligheden får adgang til oplysninger om resultaterne af fødevarekontroller, så der skabes større gennemsigtighed på europæisk plan;

16.  er bekymret over fænomenet med tilraning af jord (land grabbing) og dets konsekvenser for fødevaresikkerheden i udviklingslandene og for landbrugets og landbrugernes fremtid; opfordrer Kommissionen til at undersøge problemet i relation til jordbesiddelse og naturressourcer;

17.  bemærker, at de høje foderudgifter har forværret situationen for husdyrbrug i EU; kræver derfor målrettet anvendelse af de ved forordning (EF) nr. 1234/2007 om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter fastlagte instrumenter for at stabilisere markedet og afværge en krise;

18.  er af den opfattelse, at den produktivitetsfremgang, der vil ske i de nye medlemsstater, vil øge mængden af disponibel jord og give mulighed for at øge produktionen af proteiner og olieholdige produkter i EU;

19.  konstaterer, at der ikke kan garanteres fødevaresikkerhed, hvis der ikke er fri adgang til genetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet; erkender, at FAO's internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet er et vigtigt instrument til bevarelse af biodiversiteten inden for landbruget, hvilket vil afbøde konsekvenserne af klimaændringer;

20.  understreger, at de fremmende foranstaltninger for bæredygtige energiafgrøder, som i øjeblikket planlægges, på ingen måde bør skabe tvivl om fødevaresikkerheden hos offentligheden;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde og gennemføre programmer med konkrete landbrugsforanstaltninger, der tager sigte på at mildne følgerne af klimaændringerne og foretage de nødvendige tilpasninger;

22.  understreger, at der er behov for at fremme iværksættelsen af en forbrugeroplysningskampagne vedrørende landbrugernes og landbrugssektorens indsats for miljøbeskyttelse og fødevaresikkerhed;

Landbrug, finansmarkeder og prisudsving

23.  mener, at finans- og landbrugsmarkederne i dag griber mere ind i hinanden end nogen sinde før; er af den opfattelse, at en reaktion alene fra europæisk hold ikke længere slår til, og at Europa bør handle i samspil med tredjelande og internationale organisationer i spørgsmålene vedrørende prisudsving og fødevaresikkerhed; støtter de foranstaltninger, som G20-formandskabet har truffet med henblik herpå;

24.  fremhæver de problemer, som landbrugerne konfronteres med i tider med ekstreme markeds- og prisudsving; henleder opmærksomheden på de vanskeligheder, som landbrugerne støder på, når de forsøger at planlægge fremad i tider med ekstreme udsving; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe permanente og solide foranstaltninger for hurtigst muligt at løse problemet med udsving på landbrugsmarkederne; mener, at dette vil være en afgørende faktor for opretholdelsen af produktionen i Den Europæiske Union;

25.  konstaterer, at prisindekset på finansmarkederne for primære landbrugsprodukter aldrig før har været så ustabilt; henviser som eksempel til den seneste stigning i prisen på hvedekontrakter, der steg med 70 % på to måneder, og som medførte mere end en fordobling af handelsvolumenet på råvaremarkedet i Paris;

26.  understreger, at disse begivenheder kun delvis skyldes de grundlæggende markedskræfter som udbud og efterspørgsel og i vid udstrækning er et resultat af spekulation; gør opmærksom på, at spekulativ adfærd tegner sig for op til 50 % af de seneste prishop; tilslutter sig de konklusioner, FN's særlige repræsentant for retten til fødevarer, har fremført angående den rolle, som de store institutionelle investorer (hedgefonde, pensionsfonde og investeringsbanker, der alle sammen generelt betragtet er uinteresserede i landbrugsmarkederne) har spillet med hensyn til at påvirke prisindekserne for råvarer gennem deres adfærd på derivatmarkederne;

27.  går i denne forbindelse ind for en revision af den eksisterende lovgivning om finansielle instrumenter med henblik på at indføre mere gennemsigtige regler for handel; påpeger, at finansielle instrumenter bør tjene økonomien og hjælpe landbrugsproduktionen med at overvinde kriser og klimaudfordringer; mener samtidig, at spekulation ikke må få lov til at true landbrugsbedrifter, som i øvrigt er effektive;

28.  glæder sig over Kommissionens forslag til forordning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre; ønsker, at der etableres sikkerhedsnet mod ekstreme prisudsving som et værktøj til hurtig reaktion i krisetider; går endvidere ind for en koordinering af lovgivningen mellem EU og tredjelande, bl.a. USA, med henblik på at begrænse spekulanters muligheder for at drage urimelig fordel af forskellene mellem forskellige regelsæt;

29.  slår til lyd for en mere håndfast indsats fra EU's side med henblik på at tackle spekulationsproblemet, herunder at give reguleringsmyndigheder og tilsynsmyndigheder mandat til at begrænse spekulation; mener, at råvarederivater adskiller sig fra andre finansielle derivater, og at kun personer, som har en legitim interesse i at beskytte landbrugsvarer mod risici, og andre personkategorier, som er direkte knyttet til egentlig landbrugsproduktion, bør kunne handle med råvarederivater; opfordrer Kommissionen til at sikre, at handel med føderåvarer i form af derivater i så vid udstrækning som muligt begrænses til investorer med direkte tilknytning til landbrugsmarkederne;

30.  udtrykker bekymring over den omfattende koncentration, der har fundet sted inden for handlen med korn, og som har sat de involverede virksomheder i stand til at øve indflydelse på markedspriserne; konstaterer, at dette kan øge prisudsvingene, eftersom kornhandlere som følge af deres spekulationstransaktioner har en interesse i store prissvingninger; finder, at dette også viser, at der er behov for interventionslagre eller for en anden form for sikkerhedsnet for at fremme prisstabilitet og forsvare landbrugernes og forbrugernes interesser;

31.  understreger, at det ikke er muligt at gøre en effektiv indsats imod større prisudsving uden interventionslagre eller strategiske lagre; mener derfor, at den rolle, som markedsinterventionsinstrumenter spiller, skal øges i den kommende fælles landbrugspolitik;

32.  understreger, at der er behov for øget gennemsigtighed og ærlighed i fødevareforsyningskæden for at sikre et rimeligt udbytte for landbrugerne, en rimelig fortjeneste og rimelige priser i hele fødevarekæden samt en levedygtig landbrugssektor, der vil give fødevaresikkerhed; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge håndgribelige og effektive forslag til løsning af dette problem;

33.  påpeger, at der er en tendens til, at lavindkomstlande med fødevareunderskud (LIFD-lande) er mere sårbare over for prisustabilitet;

Globale fødevarelagre med henblik på global fødevaresikkerhed

34.  fastslår, at den samlede fødevareforsyning på globalt plan ikke er utilstrækkelig i dag, og at det snarere er den manglende tilgængelighed og de høje priser, som er årsag til, at mange mennesker mangler fødevaresikkerhed;

35.  konstaterer imidlertid, at de globale fødevarelagre er langt mere begrænsede end tidligere, idet de under fødevarekrisen i 2007 faldt til et rekordlavt niveau, hvor de globale fødevarereserver kun kunne dække 12 ugers behov; understreger, at verdens fødevareproduktion bliver stadig mere sårbar over for ekstreme vejrforhold i tilknytning til klimaændringer, et øget globalt pres på jorden som følge af urbaniseringen og et stigende antal skadedyrsangreb og sygdomme, hvilket kan forårsage tilfælde af pludselig og uforudsigelig fødevaremangel;

36.  mener derfor, at et målrettet globalt system af fødevarelagre (både nødhjælpslagre til mindskelse af sult og lagre til regulering af råvarepriserne) vil indebære store fordele og vil kunne gavne den internationale handel, når der registreres prishop, afværge tilbagevendende protektionisme og lette presset på verdens fødevaremarkeder; finder, at disse lagre bør forvaltes af et fælles organ under De Forenede Nationers regi eller af FAO og i fuldt omfang bør bygge på de erfaringer, der er indhøstet af FAO og i forbindelse med FN's verdensfødevareprogram; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at undersøge, hvordan dette bedst kan sikres, og aflægge beretning herom til Parlamentet; opfordrer endvidere Kommissionen til at gå foran i arbejdet for indførelse af et sådant målrettet globalt system af fødevarelagre;

37.  minder om, at EU hidtil har reageret ved at yde støtte og bevilge midler, bl.a. gennem fødevarefaciliteten; ser gerne, at der udarbejdes rapporter om denne facilitets effektivitet, herunder med hensyn til fremskridt med bekæmpelse af årsager og symptomer, og opfordrer Kommissionen til at analysere muligheden for at indføre et instrument, som kan være med til at bekæmpe sulten i verden;

38.  gentager, hvor vigtigt det er at udvikle landbruget i udviklingslandene og tildele landbrugssektoren en passende del af EU's oversøiske udviklingsbistand (ODA); beklager, at der siden 1980»erne har været et markant fald i den del af udviklingsbistanden, der tildeles landbruget, og glæder sig over, at man har erkendt, at det er nødvendigt at vende denne udvikling; opfordrer Kommissionen til at prioritere landbruget i sin udviklingsbistand og bl.a. hjælpe landbrugerne med at få adgang til markederne;

39.  udtrykker beklagelse over konklusionerne fra De Forenede Nationers topmøde i 2010 om årtusindudviklingsmålene, hvori det påpegedes, at de udviklede lande langtfra har opfyldt de forpligtelser, de har indgået med hensyn til offentlig udviklingsbistand;

40.  bifalder initiativet fra Verdensbanken i forbindelse med arbejdet på De Forenede Nationers topmøde i 2010 om årtusindudviklingsmålene med henblik på at øge dens støtte til landbrugssektoren for at stimulere indkomsterne, beskæftigelsen og fødevaresikkerheden navnlig i lavindkomstområderne;

En ny fælles landbrugspolitik til imødegåelse af udfordringerne

41.  bekræfter den holdning, det har givet udtryk for i betænkningen om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013; bekræfter sin forpligtelse til at føre en politik med sigte på et stærkt landbrug og en god udvikling af landdistrikterne, som skaber fødevaresikkerhed for alle, bevarer livskraften i de europæiske landdistrikter, gør landbruget mere konkurrencedygtigt, sikrer fortsat landbrugsproduktion i hele EU, støtter innovation, konkurrenceevne og beskæftigelse og spiller en vigtig rolle for imødegåelse af de største globale udfordringer, såsom klimaændringer; understreger også behovet for yderligere forenkling og afbureaukratisering af den fælles landbrugspolitik for at nedbringe omkostningerne for støttemodtagerne;

42.  fremhæver den rolle, som unge landbrugere skal spille i den fremtidige fælles landbrugspolitik; påpeger, at kun 7 % af EU's landbrugere er yngre end 35, og at ikke færre end 4,5 millioner landbrugere vil gå på pension inden for de næste ti år; går ind for, at man styrker foranstaltninger, som er til fordel for unge landbrugere, såsom etableringspræmier, subsidierede rentesatser på lån samt andre incitamenter, som medlemsstaterne har indført over deres budgetter for udvikling af landdistrikter; bekræfter indholdet af sit forslag til ændring til budgettet om udvekslingsprogrammet for unge og ser gerne dette program gennemført som et pilotprojekt; opfordrer ligeledes til, at man fjerner alle administrative begrænsninger, der forhindrer unge i at starte på landbrug;

43.  mener, at forskning og innovation har central betydning for imødegåelsen af den udfordring, der ligger i at skabe fødevaresikkerhed ved at øge produktionen, samtidig med at der bruges færre ressourcer; understreger betydningen af at fremme erhvervsuddannelse, adgang til uddannelse, udbredelse af viden og udveksling af bedste praksis inden for landbrugssektoren; gentager nødvendigheden af en koordinering mellem den fælles landbrugspolitik og andre politikker for at forbedre adgangen til forskning og innovation inden for landbruget;

44.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte de muligheder, der tilbydes i forbindelse med syvende rammeprogram for forskning og udvikling med hensyn til forskning og teknologisk innovation for at forbedre produktiviteten og samtidig opfylde kriterierne med hensyn til energieffektivitet og bæredygtighed;

45.  konstaterer, at mængden af disponibel landbrugsjord mindskes år for år som følge af klimaændringer og urbanisering;

46.  understreger især betydningen af diversitet inden for europæisk landbrug og sikring af sameksistensen mellem de forskellige landbrugsmodeller, herunder smålandbrug, der skaber job i EU's landdistrikter, samt af diversitet og kvalitet på fødevareområdet, herunder med hensyn til produkter fra smålandbrug og ikke-industriprodukter, der er kendetegnet ved korte forsyningskæder, og på ernæringsområdet i hele EU med henblik på at fremme udviklingen i landdistrikterne og bevare den regionale fødevare- og vinsektor;

47.  fastslår, at lokal traditionel landbrugspraksis, herunder familiebedrifter, små bedrifter og økologiske bedrifter, kan yde et værdifuldt bidrag til fødevaresikkerheden, fordi det ofte er dem, der udnytter jorden på den mest effektive måde, idet de anvender metoder, som er udviklet specielt i de enkelte regioner og over et længere tidsrum og gør det muligt at etablere en stærk forbindelse mellem et produkt og det område, som det stammer fra, og som symboliserer produktets kvalitet og autenticitet; understreger nødvendigheden af, at disse landbrugsformer eksisterer side om side med bæredygtige moderne landbrug, der kombinerer høj produktivitet med bæredygtig udnyttelse af jorden;

48.  understreger også, at den overdrevne underopdeling af landbrugsjord i visse medlemsstater er en hindring for landbrugsproduktivitet, og at det er nødvendigt at tage skridt til at tilskynde til sammenlægning af små landbrugsbedrifter;

49.  påpeger nødvendigheden af at bevare diversiteten inden for landbruget i EU, og erkender at lokale markeder med friske, lokalt producerede produkter er bæredygtige miljømæssigt set og bidrager til at støtte etablerede landbrugssamfund; understreger landbrugets betydning i mindre gunstigt stillede områder; henstiller til Kommissionen at tage de forskellige europæiske landbrugsmodeller op til overvejelse ved udarbejdelsen af forslagene til den fremtidige fælles landbrugspolitik og i den forbindelse overveje muligheden af at skabe særlige økonomiske incitamenter og identifikationsordninger;

50.  understreger, at der er behov for en mere retfærdig fælles landbrugspolitik, som sikrer en velafbalanceret fordeling af støtten til landbrugerne både i de enkelte medlemsstater og medlemsstaterne imellem, øget territorial samhørighed og udfasning af eksportsubsidierne sideløbende med udfasning af alle former for eksportsubsidier i de lande, EU handler med, samt disciplin i forbindelse med alle eksportforanstaltninger, der har tilsvarende virkning;

51.  erkender, at reformerne af den fælles landbrugspolitik i betragtelig grad har reduceret virkningerne af EU's landbrugsproduktion for udviklingslandene, hvor eksportrestitutionerne er alt andet end afskaffet; opfordrer EU til at anerkende betydningen af at støtte landbrugssektorerne i udviklingslandene, navnlig ved at sikre, at landbrug prioriteres i udviklingslandene og i EU's budget for udviklingsbistand til oversøiske lande;

o
o   o

52.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0286.
(2) EUT C 46 E af 24.2.2010, s. 10.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0131.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0302.
(5) EUT C 279 E af 19.11.2009, s. 71.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik