(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0344),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0172/2010),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A7-0148/2011),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR ‐

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(1) og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Efter Lissabontraktatens ikrafttræden er direkte udenlandske investeringer optaget på listen over områder, der hører ind under den fælles handelspolitik. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra e), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt »traktaten«) har Unionen enekompetence med hensyn til den fælles handelspolitik. Det er således kun Unionen, der kan lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter på dette område. Medlemsstaterne har kun beføjelse hertil efter bemyndigelse fra Unionen, jf. artikel 2, stk. 1, i traktaten.

(2)  Dertil kommer, at i traktatens tredje del, afsnit IV, kapitel 4, fastlægges fælles regler for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne og tredjelande, herunder også kapitalbevægelser, der omfatter investeringer. Disse bestemmelser kan blive berørt af internationale aftaler om udenlandske investeringer, som er indgået af medlemsstaterne.

(3)  På tidspunktet for Lissabontraktatens ikrafttræden fandtes der en række bilaterale aftaler om investering mellem medlemsstaterne og tredjelande. Traktaten indeholder ikke nogen udtrykkelig overgangsordning for sådanne aftaler, som nu falder ind under Unionens enekompetence. Desuden kan nogle af disse aftaler indeholde bestemmelser, der har indflydelse på de fælles bestemmelser om kapitalbevægelser i traktatens tredje del, afsnit IV, kapitel 4.

(4)  Selv om de bilaterale aftaler forbliver bindende over for medlemsstaterne i henhold til den internationale offentlige ret og gradvist vil blive erstattet af Unionens fremtidige aftaler om samme genstand, kræver betingelserne for deres fortsatte eksistens og deres relation til Unionens politikker om investering, herunder især den fælles handelspolitik, en hensigtsmæssig forvaltning. Denne relation vil blive yderligere udbygget, i takt med at Unionen udøver sin kompetence med hensyn til den fælles investeringspolitik med det hovedsigte at skabe det bedst mulige investeringsbeskyttelsessystem for alle medlemsstatsinvestorer uden forskel og lige investeringsvilkår på tredjelandes markeder. Eftersom den nye investeringspolitik vil blive udviklet under hensyn til, at medlemsstaternes bilaterale investeringsaftaler fortsat er gyldige i en overgangsperiode, bør den anerkende de rettigheder, der tilkommer investorer, hvis investeringer er omfattet af anvendelsesområdet for disse aftaler, og garantere retssikkerheden for disse investorer.

(5)  De bilaterale aftaler, som præciserer og garanterer investeringsbetingelserne, bør opretholdes i EU-investorernes interesse og af hensyn til deres investeringer i tredjelande og de medlemsstater, der er værter for udenlandske investorer og investeringer. Kommissionen bør tage de nødvendige skridt hen imod en gradvis erstatning af alle medlemsstaternes eksisterende bilaterale investeringsaftaler med nye EU-aftaler. [Ændring 6]

(6)  Denne forordning fastlægger de betingelser, i henhold til hvilke medlemsstaterne bør bemyndiges til at opretholde internationale aftaler om direkte udenlandske investeringer eller tillade, at sådanne træder i kraft.

(7)  Denne forordning fastlægger de betingelser, i henhold til hvilke medlemsstaterne har beføjelser til at opretholde, ændre og indgå internationale aftaler om investeringer.

(8)  Da tilladelsen til at opretholde, ændre eller indgå aftaler, der er omfattet af denne forordning, er givet inden for et område, der er omfattet af Unionens enekompetence, skal den anses for en overgangsforanstaltning. Tilladelsen gives uden at tilsidesætte anvendelsen af traktatens artikel 258 med hensyn til medlemsstaternes manglende opfyldelse af traktatforpligtelserne ud over de forpligtelser, der vedrører den uforenelighed, som skyldes kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne.

▌

(9)  Kommissionen bør ▌inddrage tilladelsen til en aftale med et tredjeland, hvis en EU-aftale om investering med dette tredjeland, som er forhandlet på plads af Kommissionen, allerede er ratificeret. Kommissionen kan inddrage tilladelsen til en aftale, hvis den er i modstrid med EU-retten ud over de uoverensstemmelser, der skyldes kompetencefordelingen mellem Unionen og dens medlemsstater om direkte udenlandske investeringer, eller hvis den udgør en alvorlig hindring for indgåelsen af fremtidige EU-investeringsaftaler med det pågældende tredjeland. Endelig er det muligt at inddrage tilladelsen, hvis Rådet ikke træffer en afgørelse om tilladelsen til at indlede forhandlinger om investeringer senest et år efter forelæggelsen af en henstilling af Kommissionen i medfør af traktatens artikel 218, stk. 3.

▌

(10)  Senest ti år efter denne forordnings ikrafttræden bør Kommissionen forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af ▌denne forordning. ▌Bilaterale aftaler, der er indgået af medlemsstaterne og tredjelande, forbliver bindende over for parterne i henhold til international offentlig ret medmindre de erstattes af en EU-aftale om investering, eller de opsiges på anden måde.

(11)  Aftaler, der tillades i henhold til denne forordning, eller tilladelser til at iværksætte forhandlinger om ▌indgåelse af en ny bilateral aftale med et tredjeland, bør ikke kunne udgøre en alvorlig hindring for indgåelsen af fremtidige EU-aftaler med det pågældende tredjeland om investeringer ▌.

(12)  Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør sikre, at enhver oplysning, der er angivet som værende fortrolig, behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(2).

(13)  Aftaler mellem medlemsstaterne indbyrdes om investering er ikke omfattet af denne forordning.

(14)  Det er nødvendigt at sørge for visse foranstaltninger for at sikre, at de aftaler, der opretholdes i henhold til denne forordning, er operationelle, herunder også tvistbilæggelse, og samtidig overholder bestemmelsen om Unionens enekompetence.

(15)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(3) -

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

Anvendelsesområde

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Denne forordning fastsætter de betingelser og vilkår og den procedure, i henhold til hvilke medlemsstaterne har bemyndigelse til at opretholde, ændre eller indgå bilaterale aftaler med tredjelande om investering.

KAPITEL II

Tilladelse til at opretholde gældende aftaler

Artikel 2

Meddelelse til Kommissionen

Senest tredive dage efter denne forordnings ikrafttræden giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om alle de bilaterale investeringsaftaler med tredjelande, der er indgået og/eller undertegnet inden denne forordnings ikrafttræden, og som de enten ønsker at opretholde eller lade træde i kraft i henhold til dette kapitel. Meddelelsen skal indeholde en kopi af disse bilaterale aftaler. Medlemsstaterne giver også Kommissionen meddelelse om fremtidige ændringer i disse aftalers status.

Artikel 3

Tilladelse til at opretholde gældende aftaler

Uanset Unionens kompetencer vedrørende investering og uden at det berører medlemsstaternes øvrige forpligtelser i henhold til EU-retten har medlemsstaterne, jf. traktatens artikel 2, stk. 1, tilladelse til at opretholde de bilaterale investeringsaftaler, som er blevet meddelt i henhold til artikel 2 i denne forordning.

Artikel 4

Offentliggørelse

1.  Hver tolvte måned offentliggør Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende en liste over de aftaler, der er meddelt i henhold til artikel 2 eller artikel 11, stk. 7.

2.  Den første offentliggørelse af listen over aftaler, jf. stk. 1, finder sted senest tre måneder efter fristen for meddelelser, jf. artikel 2.

Artikel 5

Gennemgang

1.  Kommissionen kan gennemgå de aftaler, der er meddelt i henhold til artikel 2 ▌ved at vurdere, hvorvidt aftalerne:

2.  Senest ti år efter denne forordnings ikrafttræden forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om situationen med hensyn til gennemgangen af eksisterende bilaterale investeringsaftaler med tredjelande.

▌

Artikel 6

Inddragelse af tilladelse

1.  Den tilladelse, der er omhandlet i artikel 3, inddrages, hvis en aftale om investering med det pågældende tredjeland, som er forhandlet på plads af Kommissionen, allerede er ratificeret af Unionen.

2.  Hvis Kommissionen mener, at det er berettiget at inddrage den i artikel 3 omhandlede tilladelse, udarbejder den en begrundet udtalelse til den berørte medlemsstat ▌. Der afholdes høringer mellem Kommissionen og den berørte medlemsstat. Disse høringer kan indeholde en mulighed for medlemsstaterne til at genforhandle aftalen med tredjelandet inden for en fastsat frist.

3.  Hvis de i stk. 2 omhandlede høringer ikke løser problemet inden for den fastsatte frist, kan Kommissionen inddrage tilladelsen til den pågældende aftale eller i givet fald forelægge Rådet en henstilling om at tillade forhandlingen af en EU-aftale om investering, jf. traktatens artikel 207, stk. 3. Kommissionen træffer afgørelse om inddragelse af tilladelsen efter proceduren i artikel 15, stk. 2. Afgørelse skal indeholde krav om, at medlemsstaten træffer passende forholdsregler og, om nødvendigt, opsiger den relevante aftale.

4.  Hvis en tilladelse inddrages, fjerner Kommissionen aftalen fra den i artikel 4 nævnte liste.

KAPITEL III

Tilladelse til at ændre eller indgå aftaler

Artikel 7

Tilladelse til at ændre eller indgå aftaler

Med forbehold af de betingelser, der er fastsat i artikel 8-12, har en medlemsstat tilladelse til at indlede forhandlinger for at ændre en gældende bilateral investeringsaftale med et tredjeland eller indgå en ny med et tredjeland.

Artikel 8

Meddelelse til Kommissionen

1.  Hvis en medlemsstat har til hensigt at indlede forhandlinger for at ændre en gældende bilateral investeringsaftale med et tredjeland eller indgå en ny aftale med et tredjeland, meddeler den Kommissionen dette skriftligt.

2.  En sådan meddelelse skal omfatte relevant dokumentation og en angivelse af de bestemmelser, som vil blive behandlet under forhandlingerne, formålene med forhandlingerne og enhver anden relevant oplysning. I tilfælde af ændringer af en gældende aftale anføres de bestemmelser, der skal genforhandles.

3.  Kommissionen stiller meddelelsen samt, efter anmodning, den ledsagende dokumentation til rådighed for andre medlemsstater under overholdelse af kravene til fortrolighed, der er fastlagt i artikel 14.

4.  Hvis en medlemsstat har til hensigt at indgå en ny investeringsaftale med et tredjeland, hører Kommissionen de øvrige medlemsstater inden for en frist på 30 dage for at fastslå, om en sådan EU-aftale vil tilføre merværdi.

5.  Den i stk. 1 omhandlede meddelelse fremsendes mindst tre kalendermåneder inden det fastlagte tidspunkt for indledningen af formelle forhandlinger med det pågældende tredjeland.

6.  Hvis oplysningerne fra medlemsstaten ikke er tilstrækkelige til, at formelle forhandlinger kan tillades indledt, jf. artikel 9, kan Kommissionen anmode om yderligere oplysninger.

Artikel 9

Tilladelse til at indlede formelle forhandlinger

1.  Kommissionen tillader, at der indledes formelle forhandlinger, medmindre den konkluderer, at indledningen af forhandlinger vil:

2.  Som en del af den i stk. 1 omhandlede tilladelse kan Kommissionen kræve af medlemsstaten, at den medtager passende klausuler i sådanne forhandlinger.

3.  Afgørelser om tilladelsen i henhold til stk. 1, træffes om nødvendigt, efter proceduren i artikel 15, stk. 2. Kommissionen træffer afgørelse inden for en frist på 90 arbejdsdage efter den i artikel 8 omhandlede meddelelse. Hvis der er brug for yderligere oplysninger, inden der træffes afgørelse, løber de 90 dage fra datoen for modtagelsen af de yderligere oplysninger.

4.  Hvis et simpelt flertal blandt medlemsstaterne i henhold til artikel 8, stk. 4, udtrykker interesse for at indgå en EU-investeringsaftale med det pågældende land, kan Kommissionen tilbageholde tilladelsen og i stedet foreslå Rådet et forhandlingsmandat, jf. traktatens artikel 207, stk. 3. Kommissionen underretter straks Europa-Parlamentet fuldt ud om alle faser i proceduren.

Når Kommissionen træffer sin afgørelse, tager den hensyn til den geografiske prioritering i Unionens investeringsstrategi og Kommissionens kapacitet til at forhandle en ny EU-aftale med det pågældende tredjeland.

Artikel 10

Kommissionens deltagelse i forhandlingerne

Kommissionen holdes underrettet om fremskridtet og resultaterne på de forskellige forhandlingsstader og kan anmode om at deltage i forhandlingerne mellem medlemsstaten og tredjelandet om investering. Kommissionen kan deltage som observatør i forhandlingerne mellem medlemsstaten og tredjelandet, for så vidt angår Unionens enekompetence.

Artikel 11

Tilladelse til at undertegne og indgå en aftale

1.  Inden undertegnelsen af aftalen meddeler den pågældende medlemsstat Kommissionen forhandlingsresultaterne og fremsender aftaleteksten til denne.

2.  Den i stk. 1 omhandlede meddelelsespligt omfatter aftaler, som blev forhandlet, inden denne forordning trådte i kraft, men som ikke er indgået og derfor ikke underlagt den i artikel 2 omhandlede meddelelsespligt.

3.  Kommissionen vurderer efter modtagelsen af meddelelsen, om den forhandlede aftale er i overensstemmelse med de i artikel 9, stk. 1 og 2, omhandlede krav, som Kommissionen har meddelt medlemsstaten.

4.  Finder Kommissionen, at forhandlingerne har ført til en aftale, som ikke opfylder de krav, der er omhandlet i stk. 3, får medlemsstaten ikke tilladelse til at undertegne og indgå aftalen.

5.  Finder Kommissionen, at forhandlingerne har ført til en aftale, som opfylder de krav, der er omhandlet i stk. 3, får medlemsstaten tilladelse til at undertegne og indgå aftalen.

6.  Afgørelser i henhold til stk. 4 og 5 træffes efter proceduren i artikel 15, stk. 2. Kommissionen træffer afgørelse inden for en frist på 60 arbejdsdage efter modtagelsen af den i stk. 1 og 2 omhandlede meddelelse. Hvis der er brug for yderligere oplysninger, inden der træffes afgørelse, løber de 60 arbejdsdage fra datoen for modtagelsen af de yderligere oplysninger.

7.  Hvis der er givet en tilladelse i overensstemmelse med stk. 5, giver den pågældende medlemsstat Kommissionen meddelelse om aftalens indgåelse og ikrafttræden.

8.  Beslutter Kommissionen at forhandle en bilateral investeringsaftale eller en aftale om direkte udenlandske investeringer med et tredjeland, giver den samtlige medlemsstater behørig meddelelse om sin hensigt og den nye aftales anvendelsesområde.

Artikel 12

Gennemgang

1.  Senest ti år efter denne forordnings ikrafttræden forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette kapitel, der skal tage behovet for fortsat anvendelse af denne forordning og dens kapitler op til behandling.

2.  Den i stk. 1 omhandlede rapport indeholder en oversigt over de tilladelser, der er søgt om og bevilget i henhold til denne forordning.

▌

KAPITEL IV

Afsluttende bestemmelser

Artikel 13

Medlemsstaternes adfærd med hensyn til aftaler med et tredjeland

1.  For så vidt angår alle aftaler, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen hurtigst muligt om alle de møder, der finder sted i henhold til aftalens bestemmelser. Kommissionen får tilsendt dagsordenen og alle relevante oplysninger, som gør det muligt at forstå de emner, der drøftes. Kommissionen kan anmode den pågældende medlemsstat om yderligere oplysninger. Hvis et emne, der drøftes, kan påvirke gennemførelsen af Unionens politikker om investering, herunder især den fælles handelspolitik, kan Kommissionen kræve, at den pågældende medlemsstat indtager en bestemt holdning.

2.  For så vidt angår alle aftaler, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen hurtigst muligt om eventuelle bemærkninger om, at en given foranstaltning skulle være i strid med aftalen. Medlemsstaten underretter også omgående Kommissionen om enhver anmodning om tvistbilæggelse som led i aftalen, så snart medlemsstaten bliver opmærksom på anmodningen. Medlemsstaten og Kommissionen samarbejder fuldt ud og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre et effektivt forsvar, der om nødvendigt kan inkludere, at Kommissionen deltager i proceduren.

3.  For så vidt angår alle aftaler, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, søger den pågældende medlemsstat Kommissionens samtykke inden aktiveringen af de relevante mekanismer til tvistbilæggelse med et tredjeland som modpart, som er nævnt i aftalen og aktiverer om nødvendigt på Kommissionens foranledning sådanne mekanismer. Sådanne mekanismer omfatter konsultationer med den anden aftalepartner og tvistbilæggelse, hvis det er nævnt i aftalen. Medlemsstaten og Kommissionen samarbejder fuldt ud med hensyn til at udføre procedurerne i forbindelse med de relevante mekanismer, som om nødvendigt kan inkludere, at Kommissionen deltager i de relevante procedurer.

Artikel 14

Fortrolighed

Ved meddelelsen til Kommissionen om forhandlinger og resultaterne heraf, jf. artikel 8 og 11, kan medlemsstaterne angive, om nogle af de deri indeholdte oplysninger skal betragtes som fortrolige, og om de kan videregives til andre medlemsstater.

Artikel 15

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af Det Rådgivende Udvalg for Forvaltningen af Overgangsordninger for Internationale Investeringsaftaler. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 16

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Europa-Parlamentets holdning af 10.5.2011. (2) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43. (3) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.