Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. maj 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (kodifikation) (KOM(2010)0746 - C7-0428/2010 - 2010/0358(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure - kodifikation)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0746),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0428/2010),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 16. februar 2011(1),
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(2),
– der henviser til forretningsordenens artikel 86 og 55,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A7-0096/2011),
A. der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. maj 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/.../EU om betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (kodifikation)
(1) Rådets direktiv 80/720/EØF af 24. juni 1980 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer(3) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder(4). Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.
(2) Direktiv 80/720/EØF er et af særdirektiverne i EF-typegodkendelsesordningen fastsat i Rådets direktiv 74/150/EØF, der er erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF af 26. maj 2003 om typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer og om ophævelse af direktiv 74/150/EØF(5), og det fastsætter de tekniske forskrifter for konstruktion og fremstilling af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer med hensyn til betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse. Med disse tekniske forskrifter skal der ske en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning, så der for alle traktortyper kan anvendes den procedure for EF-typegodkendelse, som er omhandlet i direktiv 2003/37/EF. Bestemmelserne i direktiv 2003/37/EF om landbrugs- eller skovbrugstraktorer, deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer finder derfor også anvendelse i nærværende direktiv.
(3) Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne -
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
1. Ved »traktor« forstås i dette direktiv traktor som defineret i artikel 2, litra j), i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2003/37/EF.
For så vidt angår dette direktiv er traktorklasserne de klasser, der er defineret i bilag II til direktiv 2003/37/EF.
2. Dette direktiv finder anvendelse på traktorer i klasserne T1, T3 og T4, som defineret i bilag II til direktiv 2003/37/EF.
Dette direktiv finder ikke anvendelse på traktorer i klasse T4.3, hvor førersædets SIP (seat index point - sædets indekspunkt) som defineret i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/144/EF(6) ligger mere end 100 mm fra traktorens midterplan i længderetningen.
Artikel 2
1. Hvad angår traktorer, der opfylder forskrifterne i bilag I, kan medlemsstaterne hverken nægte EF-typegodkendelse eller national godkendelse, nægte indregistrering eller forbyde salg, ibrugtagning eller benyttelse på grundlag af
a)
betjeningsplads
b)
adgangsforhold til førerpladsen (på- og afstigning)
c)
døre og vinduer.
2. Medlemsstaterne kan nægte at meddele national godkendelse for en traktortype, hvis betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt døre og vinduer i førerhuse ikke opfylder forskrifterne i nærværende direktiv.
Artikel 3
De ændringer, der er nødvendige for at tilpasse forskrifterne i bilag I til den tekniske udvikling, vedtages efter proceduren i artikel 20, stk. 3, i direktiv 2003/37/EF.
Artikel 4
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 5
Direktiv 80/720/EØF, som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag III, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag IV.
Artikel 6
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.